Issuu on Google+

1. Hvorfor interessere sig for uddannelse? Uddannelse er af afgørende betydning for den enkelte, for virksomhederne og for det offentlige på alle niveauer.

1.1. Valg af uddannelse set fra den enkeltes side Uddannelse er en forudsætning for den unges fremtidsmuligheder og levestandard, idet uddannelse medvirker til at sikre fodfæste på arbejdsmarkedet samt give bedre muligheder for at navigere i det globale samfund. For den enkelte viser en række undersøgelser således, at jo højere uddannelse, jo oftere i beskæftigelse, jo lavere ledighedsrisiko jo større produktivitet1, jo senere tilbagetrækningsalder og jo højere livsindkomst2. En person står på kort sigt i en valgsituation, om nytten skal maksimeres på længere sigt, dvs. satse på uddannelse med højere livsindkomst, eller der evt. skal tages en umiddelbar gevinst ved at komme hurtigt i job. Den kortsigtede løsning vælges oftere i perioder med højkonjunktur end lavkonjunktur. Den lavkonjunktur, vi nu befinder os i, vil derfor - alt andet lige - betyde større interesse for at få en uddannelse. Søgningen til hf er et godt eksempel herpå. Yderligere står personen i en valgsituation mellem hvilken uddannelse, der skal vælges og hvor, den skal tages. Skal man f.eks. vælge den ”næstbedste” uddannelse, for at kunne blive i lokalområdet eller for at have de bedste beskæftigelsesmuligheder? Eller skal førsteprioriteten pga. interesse for studiet og faget samt interessant beskæftigelsesmulighed vælges, selvom det f.eks. betyder en flytning og ringere beskæftigelsesmulighed? Hvad påvirker disse valg? Nogle af faktorerne er den sociale og kulturelle baggrund. Andre faktorer er de muligheder, der faktisk er til stede, f.eks. beliggenhed af uddannelsesinstitutioner og transportforholdene, men også beskæftigelsesmulighederne på længere sigt. Tradition og køn spiller ligeledes en rolle ved valget. Disse faktorer, der har betydning for valget, vil kort blive nærmere belyst i afsnit 3.1 med henblik på at illustrere, hvor det kan være hensigtsmæssigt at sætte en indsats ind. Det fremgår heraf, at det ikke er nok kun at se på uddannelsessystemet som isoleret enhed.

1.2. Virksomhedernes behov for uddannet arbejdskraft Globaliseringen har bl.a. betydet, at virksomhederne har fået adgang til et større marked, men samtidig har de konkurrerende virksomheder ligeledes fået adgang til det samme marked. Konkurrencen er dermed blevet stadig større. Det kan bl.a. ses ved, at priserne stiger relativt mindre på typiske eksportvarer, hvor produktivitetsstigningerne til gengæld er relativt større.

1

2

Se Junge & Skaksen (2010), FBE (2009b), DØR (2010) og Damvad (2010) om uddannelsesniveauets indvirkning på produktiviteten. Sidstnævnte argumenterer specifikt med, at DJØFernes løn er lavere end grænseproduktiviteten. Se Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2009) om uddannelsesniveauets sammenhæng med livsværditilvæksten og afkastet af uddannelses, Dalskov (2010) om sammenhængen mellem disponibel livsindkomst og uddannelsesniveau og Jóannes J. Gaard & Line Gry Knudsen (2010) om sammenhængen mellem uddannelse og konkurrenceevne. Der er naturligvis også mange andre væsentlige grunde til at uddannelse har betydning og værdi for den enkelte, men i denne sammenhæng ses kun på den arbejdsmarkeds- og indkomstmæssige side.

Region Syddanmark

1.1

Carsten Ulstrup


Netop produktivitetsstigninger har en positiv sammenhæng med uddannelsesniveauet, dvs. jo højere uddannelsesniveau, jo højere produktivitetsstigninger til gavn for virksomheder og samfund3. At kunne klare sig i en dansk kontekst, hvor lønningerne generelt er relativt højere end i mange andre lande, betyder bl.a. at virksomhederne må følge med den teknologiske udvikling og lægge et højere vidensniveau i ”produktionen” Et centralt spørgsmål er her hvor Danmark som udgangspunkt har sin styrkeposition, og hvor vi skal satse. Krarup & Bjerre (2010) peger f.eks. på 4 globale trends, som vil føre til øget efterspørgsel, større produktion og højere kompetencer i arbejdsstyrken: - Miljø. Løsninger på udfordringerne omkring klimaforandringer, forurening, vandmangel, øget energibehov og mangel på fossile brændstoffer - Sundhed. Løsninger, der fremmer sundhed og ernæring - Kreativitet. Løsninger, der tilgodeser efterspørgslen efter unikke kreative ydelser - Digitalisering. Løsninger inden for digital teknologi, som kan anvendes af andre erhverv Omstilling af produktiviteten, forøget innovation og iværksætteri samt forøgelsen af produktiviteten kræver et stadig større kompetence- og uddannelsesniveau hos arbejdskraften. En balanceret lønstigning i virksomheden kræver - alt andet lige - som minimum en tilsvarende produktivitetsvækst for at kunne bevare konkurrencedygtigheden. Det er derfor et væsentligt problem, at den danske produktivitet har været relativ lav siden midten af 1990’erne4. Opbygningen af kompetenceniveauet foregår i første række i det offentlige uddannelsessystem, herunder en del efteruddannelse. Men hertil kommer den virksomhedsbaserede oplæring og efteruddannelse - lige fra sidemandsoplæringen til længerevarende efteruddannelseskurser i privat regi. Det er derfor afgørende at se virksomhederne som medspillere i arbejdet med at forøge arbejdskraftens kompetencer. I rapporten bliver der pt. primært taget udgangspunkt i det formelle, offentlige uddannelsessystem, hvor data er nemmest tilgængeligt. Branchernes anvendelse af arbejdskraft med forskellige kvalifikationer vil blive belyst i rapporten5.

1.3. Det offentlige interesses for uddannelse Regional udvikling og vækst kræver bl.a. et dynamisk erhvervsliv i stadig udvikling - fra industrisamfund til videnssamfund, hvilket igen bl.a. kræver stadig større /flere kompetencer blandt medarbejderne, hvilket igen øger behovet for uddannelse og kompetenceudvikling. Det er derfor både en kommunalpolitisk og en regionalpolitisk målsætning at øge uddannelsesniveauet blandt regionens borgere. Det offentlige skal sørge for rammen om en forøgelse af uddannelsesniveauet, f.eks. gennem ud- og opbygningen af et relevant og sammenhængende uddannelsesudbud, herunder både indholdsmæssigt og geografisk. Det er således ikke nok at øge uddannelsesniveauet. Der skal også være en sammenhæng mellem efterspørgslen efter og udbuddet af bestemte kvalifikationer.

3

4 5

Det er her endvidere interessant, at ud over en person får større produktivitet gennem uddannelse, så er der endvidere en fælleseffekt, dvs. produktiviteten øges i hele virksomheden, se Junge & Skaksen (2010) om uddannelsesniveauets indvirkning på produktiviteten. Og produktivitetsstigningen slår også igennem på bruttoværditilvæksten. Se Økonomi- og Erhvervsministeriet (2009b). En diskussion om fremtidens udfordringer på arbejdsmarkedet kan ses i Beskæftigelsesregion Syddanmark (2010). Se endvidere Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2008) for en vurdering af de fremtidige kvalifikationskrav samt TrendEduc (2009) for specielt situationen på LVU-området (lange videregående uddannelser).

Region Syddanmark

1.2

Carsten Ulstrup


Det offentlige har omvendt også selv brug for kompetenceforøgelsen, fordi kommuner, regioner og staten er meget store og væsentlige arbejdsgivere, der beskæftiger arbejdstagere med vidt forskellige uddannelser. Og mere generelt har samfundet en interesse i en opbygning af f.eks. indbyggernes almendannelse, fleksibilitet og social sammenhængskraft. Dette skal dog ikke forfølges yderligere her. Dette er i tråd med de overordnede politiske målsætninger for uddannelsesområdet, som på det nationale niveau har udmøntet sig i, at 1. Mindst 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015 2. Mindst 50% skal gennemføre en videregående uddannelse i 2015 Disse målsætninger indgår også i de regional- og kommunalpolitiske målsætninger, men her vil effekten naturligvis først vise sig på det lange sigt. En diskussion af målsætningerne gennemføres i kapitel 5.

1.4. Samfundsøkonomiske perspektiver I et større samfundsøkonomisk perspektiv kan fremhæves, at øget uddannelse er rentabelt for de offentlige finanser6, fordi det gennemsnitlige antal år i beskæftigelse stiger med stigende uddannelse pga. øget beskæftigelsesgrad og senere tilbagetrækningsalder. Men vi står over for et demografisk problem, hvor der bliver relativt færre i den erhvervsaktive alder, som skal forsørge stadig flere. Alene derfor er det vigtigt, at de, der er i arbejdsstyrken, er velkvalificerede og motiverede til at søge beskæftigelse. Imidlertid behøver det demografiske problem ikke at blive af så stort omfang, hvis uddannelsesniveauet øges, fordi øget uddannelsesniveau som tidligere nævnt, betyder flere år på arbejdsmarkedet. Og netop flere med en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse er netop de overordnede politiske uddannelsesmålsætninger. Vi har oplevet en proces, hvor flere får uddannelse og færre står uden uddannelse, men efterspørgslen efter ufaglærte må forventes at falde endnu mere end faldet i udbuddet. Samtidig ventes det, at efterspørgslen efter faglært arbejdskraft ganske vist vil falde lidt, men udbuddet vil falde endnu mere, dvs. der her bliver mangel af arbejdskraft, jvf. tabel 1.1. Endelig forventes det, at udbuddet af personer med en videregående uddannelse fortsat vil stige, men slet ikke i samme omfang som efterspørgslen.

Tabel 1.1. Udbud af og efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft, 2009-2019 (1000 personer)

Ufaglært Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse I alt

Ændring i udbud -102 46 -52 102 -7

Ændring i efterspørgsel -189 12 -7 207 22

Ubalance 88 34 -45 -105 -

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2009).

6

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2009).

Region Syddanmark

1.3

Carsten Ulstrup


Vi står derfor med en betydelig ubalance på arbejdsmarkedet, hvis vi ikke får • flere til at tage en erhvervsfaglig uddannelse • flere til at tage en videregående uddannelse, herunder mindsker andelen, der slutter med en gymnasial uddannelse • flere virksomheder til at ansætte personer med en videregående uddannelse De overordnede uddannelsespolitiske målsætninger falder således godt i tråd med udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor der i stigende grad er behov for uddannet arbejdskraft. Et af problemerne er imidlertid, at en evt. opfyldelse af de uddannelsespolitiske målsætninger ”i 2015” betyder, at denne årgang 25 år efter har opnået det tilstræbte uddannelsesniveau, dvs. langt senere end behovet tilsiger. Uddannelsesløftet hos de kommende arbejdstagere skal derfor suppleres med uddannelsesløft af den nuværende arbejdsstyrke. En konsekvens af fortsat ubalance bliver større brug af underkvalificeret arbejdskraft eller udenlandsk arbejdskraft eller større outsourcing. Førstnævnte må forventes at give lavere produktivitet og mindre konkurrenceevne, dvs. mindre vækst og velstandsudvikling.

1.5. Hvordan er udgangssituationen i Region Syddanmark og hvad gøres der? Vækstmålsætningen er højt på den politiske dagsorden i Region Syddanmark. Udfordringer på et regionalt niveau er bl.a. -

Den årlige BNP-vækst i perioden 1998-2008 er i Region Syddanmark lavere end i hele landet og er den næstlaveste blandt de 5 regioner, jvf. fig. 1.1 Arbejdsproduktiviteten ligger langt under hele landet og især Region Hovedstaden, jvf. fig. 1.2 Der bliver færre til at forsørge stadig flere, jvf. fig. 1.3 Der bliver færre job til de ufaglærte, jvf. tabel 1.1.

Fig. 1.1. Den årlige vækst (bruttoværditilvæksten i 2000-priser) i perioden 1998-2008 2,5%

2,0%

1,5%

1,0%

0,5%

0,0% Hele landet

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Kilde: Danmarks Statistik

Region Syddanmark

1.4

Carsten Ulstrup


Fig. 1.2. Arbejdsproduktiviteten (bruttoværditilvæksten pr. beskæftiget) i 2008. Afvigelsen fra landsgennemsnittet Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Sjælland

Region Hovedstaden

-15,0%

-10,0%

-5,0%

0,0%

5,0%

10,0%

15,0%

Kilde: Danmarks Statistik

Fig. 1.3. Forsørgerbrøken (antal 0-24 og 65- årige i forhold til antal 25-64 årige), 2009-2030 1,3

1,2

5 dårligst stillede kommuner

1,1

Region Syddanmark 5 bedst stillede kommuner 1,0

Hele landet

0,9

20 09 20 10 20 11 20 12 20 13 20 14 20 15 20 16 20 17 20 18 20 19 20 20 20 21 20 22 20 23 20 24 20 25 20 26 20 27 20 28 20 29 20 30

0,8

Kilde: Danmarks Statistik

Ét af bidragene til at afbøde disse problemer er at få en større og bedre uddannet arbejdsstyrke. Det vil bl.a. fremme produktiviteten og væksten. Udgangspunktet i Region Syddanmark er imidlertid, at uddannelsesniveauet er under landsgennemsnittet, selvom vi tager højde for, at erhvervsstrukturen er anderledes end i hele landet.

Region Syddanmark

1.5

Carsten Ulstrup


Der burde således være godt 10.000 færre personer, der ikke havde en uddannelse ud over grundskolen, og der ”burde” være knap 15.000 flere, der havde en mellemlang eller lang videre uddannelse. Det er derfor af afgørende betydning at finde metoder til at hæve uddannelsesniveauet, f.eks. 1. Tiltrække mere højtuddannet arbejdskraft 2. Efteruddanne den eksisterende arbejdskraft 3. Sikre at de unge får/kan få en (god) uddannelse og gerne motivere dem til at blive/komme tilbage til regionen Den regionalpolitiske indsats fra Region Syddanmark sker bl.a. gennem 1. Regional udviklingsplan (RUP) Her fremgår det bl.a. at Region Syddanmark ”skal være en kompetent region i verden”, og at ”det skal sikres, at vi har veluddannede mennesker, der tiltrækker investeringer og opdyrker potentialer”. Endvidere skal borgerne ”være omstillingsparate og livsvarigt lærende” 2. Uddannelses- og læringsstrategi Denne indeholder mål og indsatsområder på et mere detaljeret niveau vedr. uddannelse, herunder i forbindelse med det ordinære uddannelsessystem samt efter- og voksenuddannelsessystemet - dog ikke mere erhvervsrettede uddannelser, jvf. nedenfor Visionen og målet for uddannelsesområdet er, at Region Syddanmark har kreative, innovative og internationalt orienterede uddannelsesinstitutioner. Desuden skal uddannelsesniveauet hæves. Til at udmønte uddannelsesstrategien har regionen bl.a. en uddannelsespulje. 3. Syddansk Uddannelsesaftale Der er indgået en ”Syddansk Uddannelsesaftale”, hvor aftaleparterne er uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark på alle niveauer, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Studievalg, kommunerne i regionen og Region Syddanmark. Hovedformålet er at indsamle viden om frafaldsproblematikken, herunder statistik om frafaldet og erfaringerne med forskellige initiativer mod frafald, og at initiere og koordinere nye frafaldsinitiativer. 3. Erhvervsudviklingsstrategi Denne er vedtaget af Vækstforum for Syddanmark, og der er herefter indgået partnerskabsaftale med regeringen. Der indgår en række indsatsområder for erhvervsrettede uddannelser, f.eks. - de erhvervsrettede ungdomsuddannelser styrkes og omfanget af uddannelsestilbud øges - indsats for flere praktikpladser - flere unge med indvandrerbaggrund fuldfører en påbegyndt uddannelse - styrkelse af undervisnings- og vidensmiljøer inden for de videregående uddannelser - styrket vidensspredning mellem universiteter og erhvervsliv - Syddansk Akademikersatsning - efter- og videreuddannelsestilbud til personer, som mangler grundlæggende færdigheder, eller som har behov for opkvalificering - iværksætterkultur i uddannelsessystemet Det er af afgørende vigtighed, at indsatsen sker i et samarbejde med de mange interessenter på området, f.eks. - grundskolerne (hvor kommunerne har ansvaret for folkeskolerne) - Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), der vejleder om overgangen fra grundskolen og ungdomsuddannelsesinstitutionerne - ungdomsuddannelsesinstitutionerne, der modtager de unge fra grundskoleområdet og videresender (især efter en gymnasial uddannelse) en stor del af dem til de videregående uddannelser - Studievalg, der vejleder ved overgangen til de videregående uddannelser - de kommunale jobcentre, der ofte møder de unge, der er faldet ud af systemet

Region Syddanmark

1.6

Carsten Ulstrup


-

kommunerne generelt, der som oftest også arbejder på at nå målsætningen om at mindst 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse Beskæftigelsesregionen

Et hovedproblem her er, at de arbejder under forskellige lov- og regelsæt, herunder har forskellige formål og forskellige datasystemer, som ikke kan eller må ”snakke” sammen. Det er derfor vanskeligt at se den unge som værende i centrum, og som de forskellige interessenter skal samarbejde om at hjælpe.

Region Syddanmark

1.7

Carsten Ulstrup


/Kap1