Page 1

Social- og Sundhedsskolen Syd

EVALUERINGSRAPPORT PROJEKT SYDDANSKE TALENTER Social- og Sundhedsskolen Fyn Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Social- og Sundhedsskolen Syd Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens

Kontakt for yderligere information Rikke Fisker Christensen Projektleder ⎟ projekt Syddanske talenter Mail: rfc@sosufvh.dk


Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse  ..........................................................................................................................................  1   Resumé  ..............................................................................................................................................................  3   Rapportens  opbygning  ......................................................................................................................................  4   1.  Indledning  ......................................................................................................................................................  5   1.1  Baggrund  .................................................................................................................................................  5   1.2  Formål  med  projektet  ..............................................................................................................................  6   1.3  Evalueringens  formål  ...............................................................................................................................  6   1.4  Metoden  i  den  eksterne  evaluering  ........................................................................................................  7   2.  Projektets  proces:  Start,  forløb  og  afslutning  ................................................................................................  9   2.1  Opstart  på  projektet  ................................................................................................................................  9   2.2  Projektets  organisering  ...........................................................................................................................  9   2.2.1  Projektdeltagere  ...............................................................................................................................  9   2.2.2  Styregruppe  ....................................................................................................................................  10   2.2.3  Forretningsudvalg  ...........................................................................................................................  11   2.2.4  Arbejdsgrupper  ...............................................................................................................................  11   2.2.5  Projektleder  ....................................................................................................................................  11   2.3  Budget  og  tidsplan  .................................................................................................................................  11   2.4  Kommunikation  .....................................................................................................................................  12   2.5  Projektets  afsæt  ....................................................................................................................................  13   2.5.1  Antal  elever  direkte  gennem  social-­‐  og  sundhedsuddannelsen  .....................................................  13   2.5.2  Social-­‐  og  sundhedsassistenter  på  mellemlange  videregående  uddannelser  ................................  14   2.5.3  Fordele  og  ulemper  ved  at  vælge  SOSU  som  vej  til  en  mellemlang  videregående  uddannelse  .....  16   2.5.4  Hvordan  vejledes  elever  og  studerende  med  en  social-­‐  og  sundhedsassistentuddannelse  ..........  16   2.5.5  Hvad  efterspørger  aftagersiden  .....................................................................................................  17   2.6  Projektets  samarbejde  ..........................................................................................................................  17   2.7  Ændringer  i  forløb,  projekt  og  samarbejde  ...........................................................................................  17   2.8  Projektets  afslutning  .............................................................................................................................  18   3.  Projektets  output  (leverancer)  og  outcome  (effekt)  ...................................................................................  19   3.1  Studie-­‐  og  erhvervsrettet  påbygning  .....................................................................................................  19   3.1.1  Studierettet  påbygning  ...................................................................................................................  20   3.1.2  Erhvervsrettet  påbygning  ...............................................................................................................  22   3.1.3  Nyt  valgfrit  specialefag  på  social-­‐  og  sundhedsassistentuddannelsen  ...........................................  23  

Side 1  af  99  


3.2 Model  for  EUX  på  social-­‐  og  sundhedsuddannelsen  .............................................................................  24   3.3  Turboforløb  ...........................................................................................................................................  25   3.4  Toning  af  social-­‐  og  sundhedsassistentuddannelsen  ............................................................................  25   3.5  Sammenhængende  uddannelsesforløb  ................................................................................................  27   3.6  SOSU-­‐skills  som  valgfag  .........................................................................................................................  28   3.6.1  Evaluering  af  SOSU-­‐skills  valgfag  ....................................................................................................  29   3.7  Brobygning  til  videregående  uddannelser  ............................................................................................  36   3.7.1  Evaluering  af  brobygning  ................................................................................................................  37   3.8  Evaluering  af  samarbejdet  i  projektet  ...................................................................................................  42   3.9  Øvrige  aktiviteter  i  projekt  Syddanske  talenter  .....................................................................................  45   3.9.1  Markedsføring  af  SOSU-­‐vejen  ........................................................................................................  45   3.9.2  Praktikvejlederkursus  –  vejledning  af  dygtige  elever  .....................................................................  45   3.9.3  Kompetenceudvikling  undervisere  .................................................................................................  46   4.  Konklusion  ...................................................................................................................................................  47   Bilag  .................................................................................................................................................................  49   Bilag  1  –  overordnet  programteori  ..............................................................................................................  49   Bilag  2  -­‐  talentbegrebet  ...............................................................................................................................  50   Bilag  3  –  model  EUX  på  SOSU  ......................................................................................................................  51   Bilag  4  –  model  turboforløb  ........................................................................................................................  54   Bilag  5  -­‐  fagbeskrivelse  SOSU-­‐skills  valgfag  SSH  ..........................................................................................  60   Bilag  6  –  fagbeskrivelse  SOSU-­‐skills  valgfag  SSA  ..........................................................................................  75   Bilag  7  –  programteori  SOSU-­‐skills  valgfag  ..................................................................................................  96   Bilag  8  –  programteori  brobygning  ..............................................................................................................  97   Bilag  9  –  programteori  samarbejde  .............................................................................................................  98   Bilag  10  –  SOSU-­‐vejen  .................................................................................................................................  99      

Side 2  af  99  


Resumé Over  en  toårig  periode  har  de  fire  social-­‐  og  sundhedsskoler  i  region  Syddanmark  med  støtte  fra  Syddansk   Uddannelsesaftale  udviklet  nye  uddannelsestilbud  til  elever  på  social-­‐  og  sundhedsuddannelserne,  som   ønsker  udfordringer  både  bogligt,  fagligt  og  praktisk.     I  alt  er  det  blevet  til  udvikling  og  til  dels  afprøvning  af  fire  delprojekter  bestående  af  syv  delelementer:   1. 2. 3. 4. 5. 6. 7.

Studie-­‐ og  erhvervsrettet  påbygning   Model  for  EUX  på  SOSU   Turboforløb   Toning  af  social-­‐  og  sundhedsassistentuddannelsen   Sammenhængende  uddannelsesforløb   SOSU-­‐skills  som  valgfag   Brobygning  til  videregående  uddannelser  

Udvikling og  afprøvning  er  sket  i  samarbejde  mellem  social-­‐  og  sundhedsskoler,  University  Colleges,   regionen  og  18  kommuner  i  region  Syddanmark.   Evalueringen  af  projektet  har  vist,  at  det  med  et  fælles  samarbejdsprojekt  om  talentudvikling  er  muligt  at   skabe  tiltag,  som  er  udbytterige  for  elever,  skoler  og  ansættende  myndigheder.  Dette  ikke  mindst  i   projektperioden,  men  også  fremadrettet  for  at  øge  rekruttering  af  elever  med  bredere  forudsætninger   samt  fastholde  dem  i  uddannelse.    

Side 3  af  99  


Rapportens opbygning   Rapporten  er  opbygget  som  følger:   Kapitel  1  præsenterer  baggrund  for  projekt  Syddanske  talenter.  Projektets  formål  vil  blive  beskrevet  samt   evalueringens  formål  og  metode  beskrives  og  uddybes.   Kapitel  2  gennemgår  processen  for  projektet.  Det  første  afsnit  omhandler  opstarten  på  projektet,  hvor   projektorganisationen  vil  blive  illustreret.  Dernæst  beskrives  projektets  forløb  samt  overvejelser  i  forhold  til   projektets  afslutning.   Kapitel  3  omhandler  præsentation  af  projektets  output/leverancer.  Ydermere  klarlægges  udbytte  og  effekt   af  projektets  leverancer.   Kapitel  4  er  konklusionen  på  projekt  Syddanske  talenter  og  omhandler  evalueringsrapportens  vigtigste   resultater  og  erfaringer  fra  projektet.    

Side 4  af  99  


1. Indledning   Et  ønske  om  at  sætte  talentarbejdet  på  dagsordenen  på  social-­‐  og  sundhedsuddannelserne  fik  Social-­‐  og   Sundhedsskolen  Fyn,  Social-­‐  og  Sundhedsskolen  Fredericia-­‐Vejle-­‐Horsens,  Social-­‐  og  Sundhedsskolen  Syd  og   Social-­‐  og  Sundhedsskolen  Esbjerg  til  at  gå  sammen  i  skolernes  hidtil  største  samarbejdsprojekt.   Baggrunden  for  projektet  er,  at  social-­‐  og  sundhedsskolerne  i  mange  år  har  arbejdet  efter  målsætningen,  at   95  %  af  en  ungdomsårgang  skal  gennemføre  en  ungdomsuddannelse.  Derfor  er  der  gennem  flere  år   gennemført  en  mængde  initiativer,  der  bidrager  til  fastholdelse  og  gennemførelse  på  social-­‐  og   sundhedsuddannelserne  i  kraft  af  særlige  foranstaltninger  såsom  mentorordning,  læsevejledning,   psykologbistand  osv.  rettet  mod  den  målgruppe,  der  har  behov  for  støtte  via  disse  initiativer.   Udover  arbejdet  med  ovenstående  målgruppe  ønskes  det  også  at  sætte  fokus  på  den  gruppe  af  elever,  som   er  motiverede  for  yderligere  boglige,  faglige  og  praktiske  udfordringer  i  deres  uddannelse.  Dette  kan  både   være  elever,  som  ønsker  at  blive  de  dygtigste  i  forhold  til  at  skulle  arbejde  som  SOSU-­‐uddannet.  Eller  det   kan  være  elever,  som  ønsker  at  bruge  sin  social-­‐  og  sundhedsassistentuddannelse  til  at  læse  videre  på  en   mellemlang  videregående  uddannelse.   Ved  at  udvikle  uddannelsestilbud  til  den  sidstnævnte  målgruppe  er  det  ønsket,  at  flere  elever  både   rekrutteres  til  og  fastholdes  i  uddannelse.  Dermed  forøges  muligheden  for  at  opfylde  målsætningen  om,  at   unge  skal  gennemføre  en  ungdomsuddannelse.   Endvidere  er  ønsket  gennem  uddannelsestilbud  til  talenterne  at  rekruttere  unge  til  social-­‐  og   sundhedsuddannelserne  med  bredere  forudsætninger  i  forhold  til  aftagersidens  krav  og  forventninger.   Dette  kan  bidrage  til  at  hæve  arbejdsområdets  image,  styrke  professionaliteten  i  praksis  samt   imødekomme  arbejdsmarkedets  ønsker  om  medarbejdere  på  højt  fagligt  niveau.      

1.1 Baggrund   Projekt  Syddanske  talenter  er  forløbet  i  perioden  1.  januar  2013  til  31.  december  2014  og  gennemført  med   midler  fra  Region  Syddanmarks  ”Syddansk  uddannelsesaftale”  med  et  tilskud  på  3.050.000  kr.  samt  en   medfinansiering  fra  projektdeltagerne  på  minimum  22,5  %  af  det  samlede  budget  på  3.950.000  kr.   Syddansk  Uddannelsesaftale  har  tre  uddannelsespolitiske  målsætninger1:   1. 95  %  af  en  ungdomsårgang  skal  gennemføre  en  ungdomsuddannelse   2. 50  %  af  drengene  på  en  ungdomsårgang  skal  gennemføre  en  videregående  uddannelse   3. 20  %  flere  på  en  ungdomsårgang  skal  gennemføre  en  naturvidenskabelig,  teknisk  eller   sundhedsfaglig  uddannelse  i  forhold  til  2010   For  at  Region  Syddanmark  kan  undersøge,  om  der  skabes  effekt  via  Syddansk  Uddannelsesaftale,  er  der   udviklet  en  effektmodel.  Denne  rummer  ti  værktøjer,  som  hver  har  betydning  for  opfyldelse  af  Syddansk   Uddannelsesaftales  målsætning.     Tiltagene  i  projekt  Syddanske  talenter  bidrager  til  at  opfylde  de  tre  uddannelsespolitiske  målsætninger.   Endvidere  har  projektet  arbejdet  efter  to  af  værktøjerne  i  effektmodellen.  Værktøj  8  ”sikre  at  de  mange                                                                                                                           1

http://www.syddanskuddannelsesaftale.dk/malsaetninger     Side  5  af  99  


unge-­‐aktører arbejder  sammen  om  en  helhedsorienteret  og  sammenhængende  indsats”  og  værktøj  9  ”sikre   synlige  og  attraktive  uddannelsesmuligheder  for  de  unge  efter  ungdomsuddannelsen”.   Der  er  i  projektet  arbejdet  efter  effektværktøjerne  som  pejlemærker  for  udviklingen  og  ikke  udelukkende   som  evalueringsindikatorer.      

1.2 Formål  med  projektet   De  overordnede  formål  med  projekt  Syddanske  talenter  er  at  styrke:   • • • •

Rekruttering til  såvel  social-­‐  og  sundhedsuddannelserne  som  til  de  mellemlange  videregående   uddannelser  gennem  udvikling  af  talentorienterede  forløb   Gennemførelsen  på  SOSU-­‐uddannelserne   Samarbejdet  mellem  parterne  i  projektet  –  på  tværs  af  uddannelsessteder  samt  på  tværs  af   uddannelse  og  praksis   Rekruttering  af  elever  til  social-­‐  og  sundhedsuddannelserne  med  bredere  forudsætninger  i  forhold   til  aftagersidens  forventninger  og  krav.  

For at  opfylde  formålene  med  projektet  arbejdes  der  med  udvikling  og  afprøvning  af  fire  delprojekter   bestående  af  nedenstående  delelementer:   1. 2. 3. 4. 5. 6. 7.

Studie-­‐ og  erhvervsrettet  påbygning   Model  for  EUX  på  SOSU   Turboforløb   Toning  af  social-­‐  og  sundhedsassistentuddannelsen   Sammenhængende  uddannelsesforløb   SOSU-­‐skills  som  valgfag   Brobygning  til  videregående  uddannelser  

Effekten af  projektet  forventes  at  kunne  måles  efter  en  femårig  periode.  Effekterne  ønskes  målt  på  øget   tilgang  til  og  gennemførelse  af  SOSU-­‐uddannelserne  samt  øget  overgang  til  videregående  uddannelser,   Dette  vurderes  ikke  i  evalueringsrapporten,  da  rapporten  udarbejdes  som  afslutning  på  projektperioden.        

1.3 Evalueringens  formål   Den  afsluttende  evaluering  af  projekt  Syddanske  talenter  har  to  formål:   1. At  evaluere  processen  og  samarbejdet  i  projektet   2. At  evaluere  på  elementerne  i  delprojekterne   Ovenstående  gøres  ud  fra  fokus  på  proces,  output  og  outcome.   • • •

Procesdelen har  fokus  på  projektets  forløb  i  forhold  til  start,  planlægning,  udvikling,  afprøvning  og   afslutning.   Projektets  output  viser  resultaterne  af  projektets  proces  og  de  enkelte  delelementer.     Outcome  har  fokus  på  de  umiddelbare  effekter  af  projektets  output.      

Den eksterne  evaluering  er  gennemført  af  Professionshøjskolen  Metropol.  

Side 6  af  99  


1.4 Metoden  i  den  eksterne  evaluering         Den  eksterne  evaluering  bygger  på  en  virkningsevaluering.  Denne  tager  udgangspunkt  i  en  række   begrundede  forestillinger  om,  hvordan  en  indsats  tænkes  at  lede  til  et  bestemt  resultat.  Disse  forestillinger   kaldes  programteorien2  bag  indsatsen.  Dette  vil  sige,  at  man  opstiller  en  teori,  der  kan  forklare  effekten  af   indsatsen  og  ikke  har  en  kontrolgruppe,  som  man  ville  have  det  i  en  ”klassisk”  effektevaluering.   På  baggrund  af  formålet  med  projektet,  møder  med  projektleder  og  præsentation  for  projektets   styregruppe,  blev  de  givne  forestillinger  for  dette  projekt  opstillet.   Først  blev  de  langsigtede  mål  stillet  op,  dernæst  trin  på  vejen  og  til  sidst  hvilke  aktiviteter,  der  skal  til  for  at   nå  målet  (kan  ses  i  bilag  1).   Efterfølgende  skal  projektet  gøres  klar  til  evaluering.  Dette  er  gjort  ved  at  stille  mekanismer  og   observerebare  resultater  op  for  hver  del  i  virkningskæden.  Dette  hjælper  til,  at  man  igennem  projektet  kan   holde  øje  med,  om  og  hvordan  projektet  udvikler  sig  –  om  det  udvikler  sig  som  planlagt  og  om  vi  opnår  det   ønskede.  Dernæst  er  der  lagt  fokus  på,  hvilken  dokumentation  vi  har  behov  for  at  indsamle  for  at  teste,   hvordan  indsatserne  har  virket.  I  denne  evaluering  har  der  været  behov  for  at  anvende  både  kvantitative  og   kvalitative  strategier  til  at  indsamle  data.  Kvalitative  metoder  kan  anvendes  til  at  indsamle  viden  om   eksempelvis  de  aktiviteter,  der  er  gennemført,  udbyttet  af  dem,  og  hvilke  forandringer  der  er  indtruffet  i   forløbet.  De  kvalitative  metoder  er  også  velegnede  til  at  afdække  vurderinger  af  forløbet  fra  deltagere,   undervisere  eller  virksomheder.   De  kvantitative  metoder  er  anvendelige  blandt  andet  til  at  indsamle  viden  om  udbredelse  af  nogle   fænomener,  faktabaserede  oplysninger  såsom  kendetegn  ved  deltagerne,  tilfredshedsvurderinger  samt   opgørelse  af  målbare  effekter.   Hele  ideen  med  virkningsevaluering  er  at  tage  udgangspunkt  i  de  forestillinger  der  på  forhånd  findes  om,   hvordan  en  indsats  fungerer  og  gennem  en  undersøgelse  af  praksis  konstatere,  om  forestillingen  har  ladet   sig  omsætte  til  praksis,  og  om  de  har  haft  den  ønskede  effekt.  Det  vil  sige,  at  virkningsevalueringen   fungerer  modsat  den  ”klassiske”  effektmåling,  som  er  en  mere  kvantitativorienteret  tradition,  der  bygger   på  lodtrækningsforsøg  eller  statistiske  undersøgelser,  hvor  det  er  muligt  at  sammenligne  to  nogenlunde   ensartede  grupper;  en  indsatsgruppe  og  en  kontrolgruppe.   Med  andre  ord,  kan  man  kalde  virkningsevalueringen  en  processuel  tilgang  til  effektevaluering.   Virkningsevalueringen  ses  i  andre  sammenhænge  ligeledes  beskrevet  som  den  processuelle  tilgang  til  effekt   eller  ”Realistic  evaluation”   Metoden  har  været  yderst  anvendelig  til  at  håndtere  den  kompleksitet  som  dette  projekt  har  afspejlet,  når   det  drejer  sig  om  at  evaluere  en  indsats  på  så  mange  områder.     Programteorien  beskrives  ofte  som  et  procesforløb.  Eller  som  en  virkningskæde,  fordi  man  kortlægger  de   forskellige  led  i  kæden,  som  indsatsen  skal  gennemgå.  Ideen  bag  virkningsevaluering  er  netop  også,  at   undersøge  om  praksis  er  overensstemmende  med  programteorien.  Dette  kan  man  undersøge  ved  at                                                                                                                           2

En  eksplicit  teori  eller  model  for,  hvordan  en  intervention  (program,  indsats,  politik,  strategi  m.v.)  bidrager  til  en   kæde  af  (mellemliggende)  resultater  og  (intenderede  eller  observerede)  effekter)  Funnell  &  P.J.  Rogers  (2011):   Purposeful  Program  Theory,  Josseybass    

Side 7  af  99  


gennemgå kæden  led  for  led.  Hvis  vi  kan  bekræfte,  at  leddene  følger  logisk  efter  hinanden  i  kæden,  kan  vi   ifølge  virkningsevalueringen  fastslå,  at  indsatsen  er  virkningsfuld.   En  af  pointerne  når  man  bruger  virkningsevaluering  som  metode,  er,  at  effekterne  af  en  indsats  vil  være   stærkt  kontekstafhængige.  Man  må  forvente  at  effekterne  af  indsatsen  i  høj  grad  afhænger  af  lokale   forhold.  Selv  hvis  indsatsen  er  implementeret  korrekt,  vil  man  se  en  variation,  fordi  der  findes   virkningsmekanismer,  som  bliver  udløst  i  nogle  kontekster  og  ikke  i  andre.     Herudfra  kan  man  styrke  fremtidige  indsatser,  fordi  man  har  fået  en  indsigt  i,  hvad  der  virker  for  hvem  og   under  hvilke  omstændigheder.  I  dette  projekt  ses  også  kontekstuelle  forskelle  på  de  forskellige  skoler,  og   man  kan  i  det  videre  fremtidige  arbejde  dykke  ned  på  de  enkelte  enheder  og  arbejde  med  de   tiltag/metoder,  der  har  fungeret  godt.   Da  evalueringen  bygger  på  en  såkaldt  virkningsevaluering,  tager  den  udgangspunkt  i  en  række  hypoteser,   som  her  i  rapporten  testes  for  deres  holdbarhed.  Evalueringen  er  foretaget  i  forhold  til  SOSU-­‐skills  valgfag   (afsnit  3.6.1),  brobygningsforløb  (afsnit  3.7.1)  og  samarbejdet  i  projektet  (afsnit  3.8).  For  hver  af  de  tre   evalueringer,  er  der  opstillet  et  evalueringsspørgsmål  for  at  præcisere,  hvad  der  ønskes  besvaret,  de   hypoteser,  der  ønskes  testet  og  de  strategier,  der  er  anvendt  til  undersøgelse  af  virkningskæden.   Projektets  eksterne  evaluator  har  i  samarbejde  med  projektleder  udviklet  programteorien  til  evaluering  af   projektet.      

Side 8  af  99  


2. Projektets  proces:  Start,  forløb  og  afslutning   2.1  Opstart  på  projektet  

Projektansøgningen til  projekt  Syddanske  talenter  blev  udarbejdet  i  et  samarbejde  mellem  de  fire  social-­‐  og   sundhedsskoler  i  region  Syddanmark  i  december  2011.  Denne  blev  indsendt  til  uddannelsespuljen  under   Syddansk  Uddannelsesaftale,  hvor  projektet  blev  tildelt  3.050.000  kr.  til  gennemførelse.     Grundet  ny  uddannelsesordning  på  social-­‐  og  sundhedsuddannelserne  blev  opstarten  på  projektet  udskudt   til  januar  2013,  hvormed  projektet  startede  op  samtidig  med  de  nyreviderede  uddannelser.   I  december  2012  blev  der  ansat  en  projektleder  på  fuld  tid  til  gennemførelse  af  projektet.  

2.2 Projektets  organisering       Projektet  er  opbygget  med  følgende  organisering:  Projektdeltagere,  styregruppe,  forretningsudvalg,   arbejdsgrupper  og  projektleder.   Følgende  figur  illustrerer  projektets  organisering.   Øvrige   ressourcepersoner   (inddrages  ad  hoc)  

Styregruppe

Forretningsudvalg

Arbejdsgruppe studierelet   påbygning  og  EUX  

Arbejdsgruppe erhvervsrelet   påbygning  og   turboforløb  

Projektleder

Arbejdsgruppe skills   valgfag  

Arbejdsgruppe brobygning  

Arbejdsgruppe sammenhængende   forløb  

Arbejdsgruppe toning  af   SSA-­‐uddannelsen  

2.2.1  Projektdeltagere   Følgende  interessenter  har  deltaget  i  projekt  Syddanske  talenter.  Størstedelen  af  deltagerne  har  været  en   del  af  projektet  fra  start  og  deltaget  i  udvikling,  afprøvning  og  evaluering.  Flere  kom  til,  da  projektet  gik  ind  i   afprøvningsfasen.   • • • • • • •

Social-­‐ og  Sundhedsskolen  Fyn   Social-­‐  og  Sundhedsskolen  Syd   Social-­‐  og  Sundhedsskolen  Esbjerg   Social-­‐  og  Sundhedsskolen  Fredericia-­‐Vejle-­‐Horsens   University  College  Lillebælt   University  College  Syddanmark   Region  Syddanmark   Side  9  af  99  


• • • • • • • • • • • • • • • • • • •

FOA Assens  Kommune   Billund  Kommune   Esbjerg  Kommune   Fredericia  Kommune   Haderslev  Kommune   Kerteminde  Kommune   Kolding  Kommune   Middelfart  Kommune   Nyborg  Kommune   Nordfyn  Kommune   Svendborg  Kommune   Sønderborg  Kommune   Tønder  Kommune   Varde  Kommune   Vejen  Kommune   Vejle  Kommune   Aabenraa  Kommune   Ærø  Kommune      

2.2.2 Styregruppe   Styregruppen  har  til  opgave  at  koordinere  projektet  som  helhed,  herunder  de  enkelte  tiltag/delprojekter.   Styregruppen  træffer  beslutninger  vedrørende  væsentlige  ændringer  i  de  enkelte  delprojekter  samt  evt.   ændringer  i  økonomi  mellem  delprojekterne.  Endvidere  skal  styregruppen  inddrages  i  beslutninger   vedrørende  projektets  leverancer  i  forbindelse  med  gennemførelse.     Styregruppen  skal  desuden  bistå  projektlederen  med  rådgivning  og  sparring  i  forbindelse  med  udvikling,   afprøvning  og  afslutning  af  projektet.     Styregruppen  er  sammensat,  så  medlemmerne  samlet  besidder  faglig  indsigt  i  sundhedspersonalets  behov   for  kompetenceudvikling  samt  organisering  og  udviklingstendenserne  i  sundhedsvæsenet  i  relation  til   projektets  indhold.  Gruppen  kan  ad  hoc  inddrage  relevante  fagpersoner  med  viden  om  målgruppen  eller   om  et  fagspecifikt  tema  til  præcisering  af  indhold  i  tilbuddene.   Styregruppens  medlemmer:   • • • • • • •

Thomas Thomsen,  Social-­‐  og  Sundhedsskolen  Fredericia  –  Vejle  –  Horsens  (formand)   Mogens  Schlüter,  Social-­‐  og  Sundhedsskolen  Esbjerg  (tidligere  Bjørg  Klausen)   Karen  Nordby  Thøgersen,  Social-­‐  og  Sundhedsskolen  Syd   Lisbeth  Lykkegaard,  Social-­‐  og  Sundhedsskolen  Fyn   Søren  Pedersen,  University  College  Lillebælt   Marianne  Kemény  Hviid,  University  College  Syddanmark   Ulla  Bram,  Haderslev  Kommune  

Side 10  af  99  


• • • • • •

Kirsten Skov,  Middelfart  Kommune Anne  Marie  Jakobsen,  Billund  Kommune  (tidligere  Catharina  Tander) Morten  Hansen,  Kolding  Kommune  (udtrådt  af  styregruppen  1.  oktober  2014) Tine  Hald,  Region  Syddanmark  (tidligere  Helle  Kortsen) Hanne  Knudsen,  næstformand  i  social-­‐  og  sundhedssektoren,  FOA  Odense Rikke  Fisker  Christensen,  projektleder  Syddanske  talenter  (sekretariat)

2.2.3 Forretningsudvalg   Forretningsudvalget  har  delegeret  beslutningskompetence  fra  styregruppen  i  tilfælde,  hvor  der  kræves   hurtige  beslutninger.  Forretningsudvalget  består  af  styregruppens  formand  og  projektlederen.   2.2.4  Arbejdsgrupper   Arbejdsgrupperne  har  til  opgave  at:   • • • • •

Udarbejde en  plan  for  udvikling,  afprøvning  og  evaluering  af  de  enkelte  delprojekter Indfri  delprojekternes  beskrevne  leverancer  og  milepæle Sikre  de  rette  aktiviteter  i  forhold  til  budget  og  tid Udvise  økonomisk  ansvarlighed Arbejde  ud  fra  projektets  forståelsesramme  for  talentbegrebet

Arbejdsgrupperne er  sammensat  således,  at  deltagerne  er  udvalgt  efter  deres  faglige  kompetencer  til  at   levere  input  og  viden  til  et  givent  område.  Endvidere  er  der  i  hver  gruppe  repræsentanter  fra  henholdsvis   kommuner,  region  og  uddannelsesinstitutioner.     Projektleder  indkalder  til  og  deltager  på  alle  møder  i  arbejdsgrupper.   2.2.5  Projektleder   Projektleder  har  til  opgave  at:   • • • • • •

Sikre udvikling,  afprøvning  og  opsamling  i  alle  delprojekter Betjening  af  styregruppe  og  arbejdsgrupper Afrapportering  på  projektet  til  Syddansk  Uddannelsesaftale,  Region  Syddanmark Økonomistyring  og  afrapportering  på  projektet Kommunikation  i  forhold  til  projektets  aktiviteter Evaluering  af  projektet  i  samarbejde  med  ekstern  evaluator

2.3 Budget  og  tidsplan   Projekt  Syddanske  talenter  er  bevilliget  3.050.000  kr.  fra  Syddansk  Uddannelsesaftale  heraf  anvendt   3.027.330  kr.  Derudover  har  projektdeltagerne  bidraget  med  en  medfinansiering  på  22,7  %  af  det   samlede  budget  svarende  til  889.170  kr.   Projektet  var  oprindelig  berammet  til  at  forløbe  fra  januar  2013  til  og  med  oktober  2014.  Grundet  den   nationale  lockout  af  undervisere  blev  både  udvikling  og  afprøvning  forsinket  allerede  kort  efter  opstart.  På   baggrund  af  dette  blev  der  bevilliget  en  projektforlængelse  frem  til  31.  december  2014.  Forlængelsen  er   finansieret  af  ikke  anvendte  midler  i  projektet.  

Side 11  af  99  


2.4 Kommunikation   Ved  projektets  opstart  blev  der  udarbejdet  en  kommunikationsplan  for  at  sikre,  at  projektdeltagere,   undervisere  på  social-­‐  og  sundhedsskolerne,  elever  og  eksterne  parter  får  den  rette  information.   Kommunikationen  har  to  overordnede  formål.  For  det  første  har  projektet  haft  egen  underside  på   hjemmesiden  for  Social-­‐  og  Sundhedsskolen  Fredericia-­‐Vejle-­‐Horsens  for  at  formidle  generelt  om  projektets   baggrund,  udvikling  og  resultater.  For  det  andet  har  det  været  essentielt  at  formidle  projektets  eksistens  og   tilbud  til  nuværende  og  kommende  elever  samt  interessenter  inden  for  både  uddannelses-­‐  og   sundhedssektor.     Dette  har  ydermere  været  et  krav  i  forbindelse  med  bevillig  af  midlerne  til  projektet,  da  ”det  forudsættes  at   de  resultater  og  den  viden,  der  tilegnes  gennem  projektet,  stilles  til  rådighed  for  offentligheden”…  ”og  at   projektet  aktivt  bliver  kommunikeret”3.           Projekt  Syddanske  talenter  har  været  formidlet  gennem  følgende  medier:   •

• • • • • • • • • • • • •

Social-­‐ og  sundhedsskolernes  hjemmesider:   o www.sosufvh.dk   o www.sosufyn.dk   o www.sosu-­‐syd.dk   o www.sosuesbjerg.dk     Nurse  Life  (februar  2014)   Uddannelsesavis  Social-­‐  og  Sundhedsskolen  Fredericia-­‐Vejle-­‐Horsens  (januar  2014  og  januar  2015)   Dagens.dk  (oktober  2013)   Kolding  Ugeavis  (oktober  2013)   Lokalavisen  Fredericia  (oktober  2013)   Kolding  Ugeavis  (januar  2013)   Lokalavisen  Fredericia  (januar  2013)   Lokalavisen  Vejen  (januar  2013)   Jydske  Vestkysten  (januar  2013)   Østbirk  Avis  (januar  2013)   Kolding  Kommunes  hjemmeside  (februar  2014)   Vejen  Kommunes  hjemmeside  (januar  2013)   Varde  Kommunes  hjemmeside  (januar  2013)  

Endvidere har  projektleder  holdt  oplæg  om  projektet  på  blandt  andet  praktikvejlederkurser,  temadage  for   praksis,  samarbejdsmøder  og  temadage  på  social-­‐  og  sundhedsskolerne.  Derudover  er  samarbejdspartnere   i  Undervisningsministeriet,  Det  Faglige  Udvalg  (PASS),  Danske  SOSU-­‐skoler  og  øvrige  social-­‐  og   sundhedsskoler  i  Danmark  informeret  om  projektet  i  forskellige  mødefora.  

                                                                                                                      3

Region  Syddanmark  (2012).  Tilsagnsskrivelse.   Side  12  af  99  


2.5 Projektets  afsæt   Ved  projektets  opstart  var  det  væsentligt  at  få  lavet  en  fælles  definition  på  talent  for  at  sikre,  at  alle   projektdeltagere  arbejder  ud  fra  en  fælles  ramme.  Derfor  har  talentdefinitionen  været  udgangspunktet  i   udviklingsarbejdet  og  i  forbindelse  med  udvælgelse  af  elever  til  deltagelse  i  de  enkelte  delprojekter.   Talentdefinitionen  tager  udgangspunkt  i  Undervisningsministeriets  definition  fra  rapporten  ”Talentudvikling   i  Danmark”  og  blev  godkendt  på  styregruppemøde  den  17.  december  2012.   Med  afsæt  i  ovenstående  rapport  defineres  begrebet  talent  i  projektet  som  følger:   Talent  er,  når  elever:   Har  lysten  og  viljen  til  at  yde  en  særlig  indsats Har  rammevilkår,  som  gør  det  muligt  at  udvikle  talentet Har  forudsætninger  inden  for  et  eller  flere  områder.  Dette  kan  være  både  bogligt  og  praktisk

• • •

Denne forståelse  tager  udgangspunkt  i,  at  talent  både  bygger  på  medfødte  og  erhvervede  evner,  samt   lysten  og  viljen  hos  eleven  til  at  udvikle  sit  talent.  Motivation  og  træning  er  væsentlige  parametre  i  forhold   til,  at  talenter  kan  udfoldes  og  udvikles  (se  hele  modellen  i  bilag  2).   Inden  udviklingen  i  projektet  kunne  gå  i  gang,  var  det  væsentligt  at  kortlægge  information  om  elever,   arbejdsmarkedet  og  social-­‐  og  sundhedsuddannelsen  i  relation  til  projektets  formål.  Derfor  blev  det   besluttet  at  kortlægge:   • • • • •

Hvor mange  elever  går  den  ”direkte  vej”  gennem  social-­‐  og  sundhedsuddannelsen? Hvor  mange  social-­‐  og  sundhedsassistenter  læser  på  en  mellemlang  videregående  uddannelse? Hvilke  fordele  og  ulemper  ser  studerende  og  færdiguddannede  ved  at  vælge  SOSU-­‐vejen  til  en mellemlang  videregående  uddannelse? Hvordan  vejledes  elever  og  studerende  med  en  social-­‐  og  sundhedsassistentuddannelse? Hvad  efterspørger  aftagersiden?

Data fra  alle  nedenstående  undersøgelser  har,  sammen  med  arbejdsgrupperepræsentanternes  ekspertise,   bidraget  som  viden  til  og  grundlag  for  udvikling  af  projektets  delelementer.     2.5.1  Antal  elever  direkte  gennem  social-­‐  og  sundhedsuddannelsen   Via  de  fire  social-­‐  og  sundhedsskolers  registreringssystem  EASY  blev  der  lavet  et  udtræk  på,  hvor  mange   elever,  der  går  direkte  fra  grundforløb  til  social-­‐  og  sundhedshjælperuddannelsen  (SSH)  samt  direkte  fra   social-­‐  og  sundhedshjælperuddannelsen  til  social-­‐  og  sundhedsassistentuddannelsen  (SSA).     Formålet  var  at  få  viden  om,  hvor  mange  elever  på  social-­‐  og  sundhedsskolerne  i  region  Syddanmark,  som   optages  direkte  fra  det  ene  uddannelsestrin  til  det  næste.  Elever  som  ikke  går  direkte  kommer  enten  ind  på   uddannelsen  via  erhvervserfaring  eller  anden  uddannelse,  eller  har  været  ude  at  arbejde  mellem   uddannelsestrinene.  Det  skal  dog  bemærkes,  at  nedenstående  kun  viser  tal  for  2012,  men  kan  alligevel  give   et  billede  af  direkte  overgange  mellem  uddannelserne.    

Side 13  af  99  


Social-­ og  Sundhedsskolen  Esbjerg   Uddannelse  

Antal elever på uddannelsen

Social-­ og  sundhedshjælper  

369

Social-­ og  sundhedsassistent  

161

4

Antal elever optaget direkte i 2012 97 er optaget direkte fra grundforløbet 49 er optaget direkte fra SSH

Social-­ og  Sundhedsskolen  Syd   5

Uddannelse

Antal elever på uddannelsen

Social-­ og  sundhedshjælper  

386

116 er optaget direkte fra grundforløbet

Social-­ og  sundhedsassistent  

176

29 er optaget direkte fra SSH

Antal elever optaget direkte i 2012

Social-­ og  Sundhedsskolen  Fredericia  –  Vejle  -­  Horsens   6

Uddannelse

Antal elever på uddannelsen

Social-­ og  sundhedshjælper  

583

117 er optaget direkte fra grundforløbet

Social-­ og  sundhedsassistent  

237

59 er optaget direkte fra SSH

Antal elever optaget direkte i 2012

Social-­ og  Sundhedsskolen  Fyn   7

Uddannelse

Antal elever på uddannelsen

Social-­ og  sundhedshjælper  

775

185 er optaget direkte fra grundforløbet

Social-­ og  sundhedsassistent  

337

84 er optaget direkte fra SSH

Antal elever optaget direkte i 2012

2.5.2 Social-­‐  og  sundhedsassistenter  på  mellemlange  videregående  uddannelser   Formålet  med  at  undersøge,  hvor  mange  social-­‐  og  sundhedsassistenter  der  læser  på  en  mellemlang   videregående  uddannelse  i  region  Syddanmark,  var  at  få  viden  om  antallet,  da  dette  ikke  tidligere  var   opgjort  for  sig.  Tallene  er  et  øjebliksbillede,  men  kan  stadig  give  et  indtryk  af  fordelingen  mellem   uddannelser  og  optagelsesbaggrund.   4

Antal  elever  på  uddannelsen  er  dimensioneringstallet  for  2012.    Ibid   6  Ibid   7  Ibid   5

Side 14  af  99  


Tallene er  indgivet  fra  medarbejdere  på  henholdsvis  University  College  Syddanmark  og  University  College   Lillebælt,  som  dækker  de  sundhedsfaglige  professionsbacheloruddannelser  i  hele  regionen.    

University College  Syddanmark   Antal indskrevne på studiet med 8 SOSU-uddannelse

Begrundelse for optag

Jordemoder

20

1 er optaget på SOSUuddannelse. 19 her en fuld gymnasial uddannelse ved siden af deres SOSU-uddannelse

Ergoterapeut

7

Alle er optaget på baggrund af deres SOSU-uddannelse + suppleringsfag

Bioanalytiker

0

Ingen er optaget med SOSUuddannelse

Fysioterapeut

41

3 er optaget på SOSUuddannelse. 38 har en fuld gymnasial uddannelse ved af deres SOSU-uddannelse

Ernæring og  Sundhed  

2

Alle er optaget på baggrund af deres SOSU-uddannelse + suppleringsfag

Sygeplejerske

47

42 er optaget på SOSUuddannelse. 5 har en fuld gymnasial uddannelse ved siden af deres SOSU-uddannelse

Socialrådgiver

5

Alle er optaget på baggrund af deres SOSU-uddannelse

Pædagog

6

Alle er optaget på baggrund af deres SOSU-uddannelse

Uddannelse

University College  Lillebælt   Uddannelse  

Antal indskrevne på studiet med 9 SOSU-uddannelse

Begrundelse for optag

Bioanalytiker

8

Alle er optaget på baggrund af deres SOSU-uddannelse + suppleringsfag

Ergoterapeut

26

Alle er optaget på baggrund af deres SOSU-uddannelse + suppleringsfag

Radiograf

9

Alle er optaget på baggrund af deres SOSU-uddannelse + suppleringsfag

Fysioterapeut

6

Alle er optaget på baggrund af deres SOSU-uddannelse +

                                                                                                                      8 9

Antallet  svarer  til  igangværende  studerende  i  januar  2013.    Ibid   Side  15  af  99  


suppleringsfag Sygeplejerske Odense  

30

Alle er optaget på baggrund af deres SOSU-uddannelse

Sygeplejerske Vejle  

86

Alle er optaget på baggrund af deres SOSU-uddannelse

Sygeplejerske Svendborg  

67

Alle er optaget på baggrund af deres SOSU-uddannelse

2.5.3  Fordele  og  ulemper  ved  at  vælge  SOSU  som  vej  til  en  mellemlang  videregående   uddannelse   For  at  afdække  hvilke  fordele  og  ulemper  der  kan  være  ved  at  vælge  en  SOSU-­‐uddannelse  som  vej  til  en   videregående  uddannelse,  blev  der  lavet  to  fokusgruppeinterview  samt  en  spørgeskemaundersøgelse  hos   deltagerne  i  interviewene.     Det  første  fokusgruppeinterview  blev  lavet  den  28.  februar  2013  med  13  sygeplejerskestuderende.  Det   andet  fokusgruppeinterview  blev  lavet  den  21.  marts  2013  med  4  sygeplejersker  på  Sygehus  Sønderjylland.   I  begge  interviewgrupper  har  alle  informanterne  en  social-­‐  og  sundhedsassistentuddannelse,  inden  de  er   startet  på  sygeplejerskeuddannelsen.     Fokusgruppeinterviewene  havde  fokus  på,  hvad  deltagerne  så  af  styrker  og  svagheder/mangler  ved  at  være   social-­‐  og  sundhedsassistent  inden  at  skulle  videreuddanne  sig  til  sygeplejerske.  Dernæst  deres  personlige   kompetencer  eksempelvis  motivation,  samarbejdsevner  og  rammevilkår  samt  deres   professionskompetencer  eksempelvis  faglig  identitet,  faglig  udvikling  og  handlekompetencer.  Endeligt  blev   de  spurgt  om  baggrunden  for  at  have  valgt  at  blive  sygeplejerske.   Forud  for  gennemførelse  af  fokusgruppeinterviewene  har  alle  deltagere  udfyldt  et  spørgeskema  omkring   deres  studie-­‐  og  akademiske  kompetencer.     Resultaterne  af  både  interview  og  spørgeskemaer  viser,  at  i  forhold  til  studie-­‐  og  akademiske  kompetencer   fandt  informanterne  det  manglefuldt  at  have  en  social-­‐  og  sundhedsassistentuddannelse  som  baggrund.   Dette  er  i  relation  til  at  skrive  opgaver,  læse  faglitteratur,  studiemetoder  generelt  samt  mangel  på   grundlæggende  historisk  og  samfundsmæssig  viden.  Herimod  så  de  en  stor  fordel  ved  at  være  social-­‐  og   sundhedsassistent,  når  det  kommer  til  sundhedsfaglig  viden,  kommunikation,  ”ikke  at  være  bange  for  at   røre”  samt  målrettethed  i  forhold  til  valg  af  sygeplejerskeuddannelsen.     2.5.4  Hvordan  vejledes  elever  og  studerende  med  en  social-­‐  og  sundhedsassistentuddannelse   På  baggrund  af  ovenstående  interview  blev  der  gennemført  fire  enkeltinterviews  med  fire   uddannelsesvejledere  i  februar  og  marts  2013.  En  uddannelsesvejleder  fra  Social-­‐  og  Sundhedsskolen  i   Fredericia  og  en  uddannelsesvejleder  fra  Social-­‐  og  Sundhedsskolen  i  Aabenraa.  Endvidere  en   studievejleder  fra  sygeplejerskeuddannelsen  i  Vejle  og  en  studievejleder  fra  sygeplejerskeuddannelsen  i   Esbjerg.   Disse  interviews  blev  gennemført  under  de  samme  temaer  som  interviewene  med  de  studerende  og   færdiguddannede  sygeplejersker:  Akademiske  kompetencer,  studiekompetencer,  personlige  kompetencer   og  professionskompetencer  for  at  muliggøre  sammenligninger  på  tværs  af  interview.  

Side 16  af  99  


Formålet med  at  interviewe  uddannelses-­‐  og  studievejledere  var  på  den  ene  side  at  undersøge,  hvornår,   hvordan  og  hvor  meget  elever  på  social-­‐  og  sundhedsuddannelsen  vejledes  til  videregående  uddannelse.   Samt  hvordan  de  vejledes  og  udvælges  til  optagelse  på  sygeplejerskestudiet.   2.5.5  Hvad  efterspørger  aftagersiden   For  at  fuldende  undersøgelsen  blev  der  i  maj  –  juni  2013  lavet  en  forespørgsel  hos  de  ansættende   myndigheder,  som  er  med  i  projektet.  Der  blev  spurgt  til,  hvor  de  ansættende  myndigheder  ser   udfordringer  for  nyuddannede  social-­‐  og  sundhedsassistenter  samt  ønske  om  en  mulig  specialisering  i   uddannelsen.   Her  gik  svarene  tydeligt  på  tværfagligt  samarbejde,  demens,  rehabilitering  og  pleje  af  patienter  med   komplekse  problemstillinger.  Generelt  ønskes  der,  medarbejdere  uddannet  på  højt  fagligt  niveau.    

2.6 Projektets  samarbejde   Projekt  Syddanske  talenter  er  det  hidtil  største  samarbejdsprojekt  på  tværs  af  social-­‐  og  sundhedsskolerne  i   region  Syddanmark.  Da  social-­‐  og  sundhedsuddannelsen  er  en  vekseluddannelse  mellem  skole  og  praktik,   har  det  ikke  kun  været  samarbejde  på  tværs  af  fire  skoler,  men  også  18  kommuner  og  regionens   sygehusenheder.  Derudover  regionens  to  professionshøjskoler  i  forhold  til  videreuddannelse.  Dette  har   været  en  stor  styrke  for  at  sikre  fremdrift  og  ejerskab  for  projektet.     Ovenstående  er  operationaliseret  gennem  udviklingsarbejdet  i  de  enkelte  arbejdsgrupper  samt  via  de   overordnede  beslutninger  i  projektets  styregruppe.       På  baggrund  af  ovenstående  har  det  været  vigtigt  at  evaluere  samarbejdet  i  projektet  (se  afsnit  3.8)  

2.7 Ændringer  i  forløb,  projekt  og  samarbejde   Overordnet  er  projektet  forløbet  efter  planen,  dog  med  mindre  justeringer  og  ændringer  undervejs.   Kort  efter  projektets  opstart  var  der  national  lockout  af  alle  undervisere  på  social-­‐  og  sundhedsskolerne  i   april  2013.  Dette  forsinkede  både  udvikling  og  afprøvning  i  projektet,  da  underviserne  ikke  kunne  deltage  i   udviklingen,  og  eleverne  kunne  ikke  deltage  i  afprøvningen,  da  de  ikke  var  på  skolerne  under  lockouten.  På   baggrund  af  dette  blev  projektet  forlænget  to  måneder.   Efter  godkendelsen  af  forlængelsen  blev  projektplanen  revideret,  da  forsinkelsen  havde  forrykket  en  stor   del  af  udviklingen  og  forkortet  afprøvningsperioden  for  nogen  af  delprojekterne.         Fra  januar  2013  trådte  en  ny  uddannelsesordning  i  kraft  på  social-­‐  og  sundhedsuddannelsen,  hvilket   medførte  nye  fag  samt  nye  uddannelses-­‐  og  praktikmål.  Dette  har  medført,  at  delprojektet  ”turboforløb”   ikke  er  blevet  afprøvet  i  projektperioden,  da  det  blev  vurderet  af  både  skole  og  praksis,  at  en  forkortelse  af   uddannelsen  ikke  var  mulig  at  vurdere,  da  ingen  elever  endnu  havde  gennemført  uddannelsen.     Der  er  i  projektperioden  skiftet  medlemmer  i  både  styregruppe  og  arbejdsgrupper.  Eftersom  projektet   forløber  over  to  år,  er  det  forventeligt,  at  der  sker  udskiftninger.  I  styregruppen  har  der  været  udskiftning   fra  både  skoler  og  praksis.  Her  er  medlemmerne  blevet  erstattet  af  en  repræsentant  fra  samme   arbejdsplads.  Dette  har  derimod  ikke  været  muligt  i  alle  arbejdsgrupper,  men  det  er  forsøgt  at  erstatte  de   få  afgåede  medlemmer  med  repræsentanter  fra  samme  geografiske  område  og  samme  sektor,  hvilket  i  vid  

Side 17  af  99  


udstrækning er  lykkedes.  Endeligt  er  der  tilføjet  medlemmer  i  nogen  af  arbejdsgrupperne  for  at  få  den  rette   viden  tilført  udviklingen.  

2.8 Projektets  afslutning   I  januar  2015  laves  sidste  afrapportering  til  Syddansk  Uddannelsesaftale,  Region  Syddanmark  med  en  kort   opsummering  af  projektets  resultater  og  økonomi.  Herefter  indsendes  indeværende  evalueringsrapport  og   revisionsgodkendt  regnskab  inden  udgangen  af  1.  kvartal  2015.     Efter  afslutning  af  projektet  har  alle  fire  social-­‐  og  sundhedsskoler  valgt  at  fortsætte  med  flere  delprojekter   med  modificering  og  tilpasning  på  baggrund  af  erfaringerne  fra  projektet.  Dette  arbejde  laves  i  tæt   samarbejde  med  ansættende  myndigheder.   Endvidere  vil  erfaringerne  fra  projektet  kunne  anvendes  i  forbindelse  med  udvikling  og  implementering  af   den  kommende  erhvervsskolereform,  hvor  der  bliver  krav  om  talentspor  på  social-­‐  og   sundhedsuddannelsen  fra  1.  januar  2016.   I  det  følgende  beskrives  indhold  i  delprojekterne  samt  udbytte  og  evaluering  af  disse.        

Side 18  af  99  


3. Projektets output  (leverancer)  og  outcome  (effekt) I  projektbeskrivelsen  er  der  beskrevet  fire  delprojekter,  som  ønskes  udviklet  og,  hvis  muligt,  afprøvet  i   projektperioden.  Delprojekterne  består  af:   1. 2. 3. 4. 5. 6. 7.

Studie-­‐ og  erhvervsrettet  påbygning Model  for  EUX  på  SOSU Turboforløb Toning  af  social-­‐  og  sundhedsassistentuddannelsen Sammenhængende  uddannelsesforløb SOSU-­‐skills  som  valgfag Brobygning  til  videregående  uddannelser

I det  følgende  beskrives  udvikling,  afprøvning  og  evaluering  af  de  enkelte  delelementer  –  herunder   leverancer  og  mulige  effekter.   Endeligt  evalueres  samarbejdet  i  projektet,  eftersom  det  har  haft  grundlæggende  betydning  for   gennemførelse  af  projektet.  

3.1 Studie-­‐  og  erhvervsrettet  påbygning   Studie-­‐  og  erhvervsrettet  påbygning  er  en  mulighed  på  erhvervsuddannelserne  jf.  Bekendtgørelse  om Erhvervsuddannelser  BEK.  nr.  1010  af  22/09/201410.   ”§  37.  Formålet  med  studierettet  påbygning  er,  at  eleven  skulle  kunne  supplere  erhvervskompetencen   med  hel  eller  delvis  studiekompetence…  Eleven  skal  kunne  vælge  studierettede  enkeltfag  (almene   grundfag,  erhvervsgymnasiale  fag  samt  særlige  fag  på  gymnasialt  niveau…),  som  sammen  med   erhvervsuddannelseskompetencen  giver  adgang  til  de  erhvervsakademiuddannelser  og  andre   videregående  uddannelser,  der  ligger  i  naturlig  forlængelse  af  elevens  erhvervsuddannelse.  Skolen  kan   også  tilbyde  eleven  flere  af  de  erhvervsgymnasiale  fag,  som  er  nødvendige  for  at  opnå  den  fulde   studiekompetence  ved  påbygning.  Studierettet  påbygning  kan  vare  indtil  1½  år  som   heltidsundervisning.   Stk.  2.  Eleven  og  virksomheden  kan  som  erhvervsrettet  påbygning  vælge  at  supplere  de  obligatoriske   mål  i  uddannelsen  gennem  valg  af  yderligere  undervisning  inden  for  de  valgfri  specialefag  i   uddannelsen  i  et  omfang  af  indtil  4  uger.     Stk.  3.  Påbygning  finder  sted  i  en  erhvervsuddannelses  hovedforløb  eller  umiddelbart  derefter…  Hvis   den  supplerende,  frivillige  skoleundervisning  finder  sted  i  elevens  arbejdstid,  aftaler   uddannelsesaftalens  parter  i  forbindelse  med  valg  af  undervisningen,  om  der  udbetales  løn  under  den   supplerende  skoleundervisning,  og  om  uddannelsestiden  skal  forlænges  tilsvarende.”     Muligheden  for  påbygning  har  ikke  tidligere  været  anvendt  på  social-­‐  og  sundhedsuddannelsen.  Derfor  var   det  et  ønske  i  projektet,  at  der  blev  udviklet  et  tilbud  om  begge  typer  påbygning  til  elever  på  social-­‐  og   sundhedsassistentuddannelsen  (SSA).    

10

Tidligere  BEK.  nr.  834  af  27/06/2013.   Side  19  af  99  


Udviklingsarbejdet og  udvælgelseskriterier  blev  lavet  i  tæt  samarbejde  med  de  ansættende  myndigheder,   som  deltog  i  projektet,  omkring  Social-­‐  og  Sundhedsskolen  Fyn  samt  Social-­‐  og  Sundhedsskolen  i  Fredericia,   da  påbygning  skulle  afprøves  på  disse  skoler.  Det  fælles  samarbejde  er  essentielt  for  gennemførelsen,  da  en   uddannelsesforlængelse  er  nødvendig  for  at  eleven  kan  få  løn  under  den  yderligere  undervisning  i   påbygningen.   Både  studie-­‐  og  erhvervsrettet  påbygning  er  placeret  i  slutningen  af  SSA-­‐uddannelsen,  hvor  eleven  har   gennemført  sin  øvrige  undervisning  og  praktikperioder,  dog  inden  eleven  går  til  afsluttende  prøve  på   uddannelsen.   3.1.1  Studierettet  påbygning   Baggrunden  for  udbuddet  af  studierettet  påbygning  er  at  tilbyde  elevenerne  enten  højere  niveau  i  fag,  som   allerede  ligger  i  SSA-­‐uddannelsen,  eller  fag  som  er  adgangsgivende  til  en  eller  flere  videregående   uddannelser.  Her  har  projektet  haft  fokus  på  de  sundhedsfaglige  videregående  uddannelser,  som  social-­‐  og   sundhedsassistenter  kan  søge  videre  til  på  baggrund  af  deres  uddannelse.   Med  udgangspunkt  i  ovenstående  blev  der  udarbejdet  tre  pakker,  der  kunne  udbydes  som  studierettet   påbygning  –  se  følgende side.  På  grund  af  antallet  af  elever,  blev  det  besluttet  at  tilbyde  pakke  2. Baggrunden  for  dette  valg  var  blandt  andet  projektets  forudgående  undersøgelse,  som  viste,  hvilke   uddannelser  flest  social-­‐  og  sundhedsassistenter  læser,  samt  hvad  de  færdiguddannede  manglede  fra  deres   SSA-­‐uddannelse.  

Side 20  af  99  


Uddannelser med  direkte  adgang  med   SOSU-­‐uddannelsen   Sygeplejerske   Farmakonom  (udbydes  ikke  i  Region   Syddanmark)   Pædagog  

Pakke 1   Engelsk  C  og  kemi  C   Varighed:  6  uger   (engelsk  2  uger  fra  D→C  og   kemi  4  uger  E→C)  

Diakoni og  socialpædagogik  (udbydes  ikke   i  Region  Syddanmark)     Socialrådgiver     Krav  om  supplering  til  SOSU-­‐uddannelsen,   der  dækkes  af  påbygningen   Ergoterapeut  (engelsk  C)   Fysioterapeut  (engelsk  C)   Tandplejer  (engelsk  C)  (udbydes  ikke  i   Region  Syddanmark)  

Pakke 2   Engelsk  C,  kemi  C  og   samfundsfag  C   Varighed:  10,5  uger   (engelsk  2  uger  fra  D→C,   kemi  4  uger  E→C  og   samfundsfag  4,5  uger  F→C)  

Psykomotorisk terapeut  (engelsk   C)(udbydes  ikke  i  Region  Syddanmark)   Jordemoder  (kemi  C)   Katastrofe-­‐  og  risikomanager  (matematik   C)(udbydes  ikke  i  Region  Syddanmark)   Bioanalytiker  (kemi  C  og  matematik  C)   Ernæring  og  sundhed  (Engelsk  C  og   bioteknologi  A  eller  kemi  C  og  enten  biologi   C,  matematik  C  eller  samfundsfag  C)  

Pakke 3   Engelsk  C,  kemi  C  og   matematik  C   Varighed:  12  u ger   (engelsk  2  uger  fra  D→C,   kemi  4  uger  E→C  og   matematik  6  uger  F→C)  

Uddannelser der  ikke  dækkes  af   påbygningen   Radiograf  (to  af  følgende  fag:  bioteknologi   A,  biologi  B,  fysik  B,  kemi  B  eller  matematik   B)

Side 21  af  99  


For at  søge  studierettet  påbygning  skal  eleven  kunne  dokumentere  følgende  karakterer  fra  de  første   skoleperioder  på  SSA-­‐uddannelsen  eller  erhvervet  fra  anden  uddannelse:   Dansk  C:     Gennemsnit  for  fagene  på  minimum  7   Naturfag  C:   Engelsk  D:   Eller  dokumentation  for  bestået  karakterer  i  fagene  på  højere  niveau  fra  anden  uddannelse.   Dernæst  skal  eleven  indsende  en  motiveret  ansøgning  for  at  begrunde  ønsket  om  studierettet  påbygning.   På  baggrund  af  dokumentation  for  karakterer  og  ansøgning  udvælges  eleverne  til  deltagelse  i  påbygningen   af  skole  og  ansættende  myndighed.     Studierettet  påbygning  blev  i  projektet  udbudt  til  SSA-­‐elever,  som  afsluttede  deres  uddannelse  i  sommeren   2014.  Der  var  dog  ikke  ansøgere  nok  til  at  oprette  hold,  hverken  på  Fyn  eller  i  Fredericia11.   3.1.2  Erhvervsrettet  påbygning     Med  erhvervsrettet  påbygning  kan  SSA-­‐eleverne  få  undervisning  i  de  valgfri  specialefag,  som  de  ikke  har   gennemført  på  SSA-­‐uddannelsen  (to  fag).  En  erhvervsrettet  påbygning  på  fire  uger  giver  eleven  mulighed   for  at  gennemføre  alle  de  øvrige  valgfri  specialefag  (fire  fag),  som  er  i  uddannelsesordningen.  Det  drejer  sig   om  følgende  fag:   • • • • • •

Den opererede  borger/patient Palliation  212 Demens  213 Rehabilitering  214 Velfærdsteknologi  215 Organisation  og  ledelse

Formålet med  den  erhvervsrettede  påbygning  er  at  give  eleverne  mulighed  for  at  specialisere  sig  på  højeste   niveau  i  SSA-­‐uddannelsen  inden  for  fagområdets  fag.     For  at  søge  erhvervsrettet  påbygning  skal  eleven  kunne  dokumentere  følgende  karakterer  fra  de  første   skoleperioder  på  SSA-­‐uddannelsen  eller  erhvervet  fra  anden  uddannelse:   Dansk  C:  minimum  4  eller  dokumentation  for  bestået  karakter  i  faget  på  højere  niveau  fra  anden   uddannelse.   Uddannelsens  6  områdefag:  gennemsnit  for  fagene  på  minimum  4.     Dernæst  skal  eleven  indsende  en  motiveret  ansøgning  for  at  begrunde  ønsket  om  erhvervsrettet  påbygning.   På  baggrund  af  dokumentation  for  karakterer  og  ansøgning  udvælges  eleverne  til  deltagelse  i  påbygningen   af  skole  og  ansættende  myndighed.     11

Begge  skoler  ønskede  minimum  15  elever  til  et  hold  for  at  sikre  mulighed  for  et  ordenligt  læringsrum.    Palliation  1  ligger  på  social-­‐  og  sundhedshjælperuddannelsen   13  Demens  1  ligger  på  social-­‐  og  sundhedshjælperuddannelsen   14  Rehabillitering  1  ligger  på  social-­‐  og  sundhedshjælperuddannelsen   15  Velfærdsteknologi  1  ligger  på  social-­‐  og  sundhedshjælperuddannelsen   12

Side 22  af  99  


Erhvervsrettet påbygning  blev  i  projektet  udbudt  til  SSA-­‐elever,  som  afsluttede  deres  uddannelse  i   sommeren  2014.  Der  var  dog  ikke  ansøgere  nok  til  at  oprette  hold,  hverken  på  Fyn  eller  i  Fredericia16.   Derudover  blev  erhvervsrettet  påbygning  udbudt  til  SSA-­‐elever  i  Fredericia,  som  afsluttede  deres   uddannelse  i  november  2014.  Her  var  heller  ikke  ansøgere  nok  til  at  oprette  et  hold.   Det  vakte  undren  blandt  projektdeltagerne,  at  der  ikke  var  nok  elever,  som  søgte  om  muligheden  for  enten   studie-­‐  eller  erhvervsrettet  påbygning.  Derfor  blev  der  gennemført  en  spørgeskemaundersøgelse  hos  alle   afsluttende  SSA-­‐elever  på  Fyn  og  i  Fredericia  i  juni  2014.  Undersøgelsen  havde  fokus  på  at  klarlægge   elevernes  fravalg  af  påbygning.  Denne  gav  ikke  et  entydigt  svar,  men  peger  på  følgende  årsager:   • • • •

”Jeg ønsker  ikke  at  forlænge  studietiden” ”Jeg  vil  afslutte  med  mine  øvrige  klassekammerater” ”Jeg  skal  på  barsel” ”Jeg  har  fået  fast  arbejde”  eller  ”jeg  har  orlov  fra  min  arbejdsplads”

Ved udbud  af  påbygning  på  social-­‐  og  sundhedsskolerne  efter  projektets  afslutning  er  det  vigtigt  at  gøre   eleverne  opmærksomme  på  muligheden  for  påbygning  allerede  inden  eller  ved  opstart  på  uddannelsen.   Dermed  er  det  en  del  af  elevernes  bevidsthed  og  planlægning  i  forbindelse  med  uddannelsesvalg.   Derudover  har  social-­‐  og  sundhedsskolerne  erfaret,  at  de  elever,  som  er  startet  på  SSA-­‐uddannelsen  i  løbet   af  Syddanske  talenters  projektperiode,  aktivt  efterspørger  påbygning  som  en  mulighed  for  dem.       3.1.3  Nyt  valgfrit  specialefag  på  social-­‐  og  sundhedsassistentuddannelsen   I  forbindelse  med  planlægningen  af  erhvervsrettet  påbygning  var  der  i  arbejdsgruppen  undren  over,   hvorfor  der  på  SSA-­‐uddannelsen  ikke  undervises  på  højest  muligt  niveau  i  forhold  til  mulighederne  i   bekendtgørelsen  om  erhvervsuddannelser.  De  eksisterende  valgfri  specialefag  er  alle  udarbejdet   på  ”avanceret  niveau”,  men  derover  ligger  ”ekspertniveau”,  som  ikke  tidligere  har  været  anvendt  i  social-­‐   og  sundhedsuddannelsen.   Ovenstående  overvejelse  hang  også  sammen  med  de  ansættende  myndigheders  efterspørgsel  efter   medarbejdere  uddannet  på  højt  fagligt  niveau.   På  baggrund  af  ovenstående  blev  det  besluttet  at  udvikle  et  nyt  valgfrit  specialefag,  som  kunne  give   undervisning  på  højere  niveau  samt  dække  efterspørgslen  hos  praksis  på  nyuddannede  med  viden  om   medicinske  patienter  og  tværfagligt  samarbejde.   Resultatet  blev  oplæg  til  et  nyt  valgfrit  specialefag  på  henholdsvis  avanceret  niveau  ”tværfagligt   samarbejde  om  den  medicinske  patient  1”  og  på  ekspertniveau  ”tværfagligt  samarbejde  om  den   medicinske  patient  2”.  Begge  fag  er  udarbejdet  til  SSA-­‐uddannelsen.   Fagene  blev  godkendt  af  de  Lokale  Uddannelsesudvalg  på  de  fire  social-­‐  og  sundhedsskoler,  som  lavede  en   fælles  indstilling  til  det  Faglige  Udvalg  (PASS)  for  at  få  lov  til  at  udbyde  faget  på  skolerne  som  prøve.  PASS   valgte  dog  at  sende  faget  i  høring  hos  de  øvrige  social-­‐  og  sundhedsskoler  i  Danmark,  hvorefter  det  blev   godkendt  og  indskrevet  i  den  nationale  uddannelsesordning  for  social-­‐  og  sundhedsuddannelsen  fra  august   2014.   16

Begge  skoler  ønskede  minimum  15  elever  til  et  hold  for  at  sikre  mulighed  for  et  ordenligt  læringsrum.   Side  23  af  99  


3.2 Model  for  EUX  på  social-­‐  og  sundhedsuddannelsen   EUX  giver  muligheden  for  at  kombinere  en  erhvervsuddannelse  med  en  gymnasial  eksamen.   Ved  projektets  opstart  var  EUX  kun  en  mulighed  på  et  mindre  antal  tekniske  erhvervsuddannelser.  Men  det   var  ønsket,  at  der  i  projekt  Syddanske  talenter  skulle  laves  en  beskrivelse  af,  hvordan  EUX  kan  opbygges  og   realiseres  på  social-­‐  og  sundhedsuddannelsen.     Formålet  med  EUX  på  social-­‐  og  sundhedsuddannelsen  er  at  skabe  et  uddannelsestilbud  for  de  elever,  som   ønsker  teoretiske  udfordringer  på  gymnasialt  niveau,  men  samtidig  opnår  de  faglige  kompetencer,  som   ligger  i  social-­‐  og  sundhedsuddannelsen.  Derefter  har  den  enkelte  mulighed  for  at  arbejde  som  faglært  eller   tage  en  videregående  uddannelse  –  enten  lige  efter  social-­‐  og  sundhedsuddannelsen  eller  efter  at  have   arbejdet  som  social-­‐  og  sundhedsassistent  i  en  periode.     EUX  på  social-­‐  og  sundhedsuddannelsen  vil  også  kunne  understøtte  projektets  formål  både  i  forhold  til   rekruttering  til  og  gennemførelse  af  uddannelsen.   Projektets  model  for  EUX  er  lavet  på  baggrund  af  erfaringerne  fra  de  tekniske  erhvervsuddannelser,  og   udarbejdet  efter  social-­‐  og  sundhedsuddannelsens  nuværende  opbygning.  Modellen  ser  ud  som  følger:   Afstigning  til  ordinært  hovedforløb   EUX-­grundforløb  31  uger  

EUX-­hovedforløb (SSH+SSA)  2  år  og  10  mdr.   Samlet  varighed  EUX   3  år  og  6  mdr.    

Uddannelsesaftale

På EUX-­‐grundforløbet  opnår  eleverne  de  gymnasiale  fag  på  C-­‐niveau.  På  EUX-­‐hovedforløbet  undervises  i   gymnasiale  fag  på  A-­‐  og  B-­‐niveau.     Der  lægges  op  til  en  afkortning  i  praktikken  på  SSH-­‐uddannelsen,  da  det  forudsættes,  at  elever  med  udvidet   teoretisk  og  metodemæssig  ballast  vil  kunne  nå  praktikmålene  hurtigere  end  øvrige  elevgrupper.  Der   afkortes  ikke  i  praktikken  på  SSA-­‐uddannelsen,  da  eleverne  i  løbet  af  praktikperioderne  skal  gennem  tre   arbejdsområder  (sygehus,  psykiatri  og  primær  sektor)  samt  mange,  specialiserede  praktikmål.   Hvis  eleven  efter  grundforløbet  ikke  har  lyst  til  at  fortsætte  på  EUX,  er  der  mulighed  for  afstigning  direkte  til   et  ordinært  hovedforløb.  Her  vil  eleverne  kunne  få  merit  for  grundfagene,  da  de  er  gennemført  på  EUX-­‐ grundforløbet.   Fordelen  ved  denne  opbygning  er,  at  eleverne  på  både  grundforløb  og  hovedforløb  får  mulighed  for  at   kombinere  de  gymnasiale  fag  med  erhvervsuddannelsens  område-­‐  og  specialefag.  Dette  er  også  med  til  at   give  synergi  mellem  fag  og  undervisning.   Endvidere  er  der  i  projektet  lavet  et  forslag  til,  hvordan  EUX  på  social-­‐  og  sundhedsuddannelsen  kan   opbygges  efter  modellen  for  EUX  på  de  merkantile  uddannelser.  Denne  har  en  tydelig  opdeling  mellem   erhvervsfag  og  gymnasiale  fag,  hvilket  projektet  ikke  vurderer  som  fordelagtigt  for  målgruppen.  

Side 24  af  99  


Model for  EUX  på  SOSU  (den  ”merkantile”  model)   Afstigning  med  generel  studiekompetence   Grundforløb  1   20  uger  

Grundforløb 2   20  uger  

Studiekompetence givende forløb  1  år  

Hovedforløb (SSH+SSA)  2  år  

Samlet varighed  EUX   4  år     Uddannelsesaftale  

I forbindelse  med  arbejdet  til  den  kommende  erhvervsskolereform  har  projektet  bidraget  med  en   detaljeret  model  for  EUX  på  social-­‐  og  sundhedsuddannelsen,  som  har  været  anvendt  af  Danske  SOSU-­‐ skoler  (se  modellen  i  bilag  3).  Det  er  i  slutningen  af  2014  meldt  ud,  at  EUX  bliver  en  realitet  på  social-­‐  og   sundhedsuddannelsen  til  august  2016.  Her  vil  erfaringerne  fra  projektet  kunne  inddrages  i  arbejdet  med  at   få  EUX  planlagt  i  forhold  til  uddannelsens  nye  opbygning.  

3.3 Turboforløb   Med  projektet  var  der  ønske  om  at  udvikle  et  turboforløb  på  social-­‐  og  sundhedsuddannelsen  til  den  bogligt   stærke  målgruppe  med  henblik  på  hurtigere  at  færdiggøre  en  erhvervsuddannelse  og  efterfølgende   fortsætte  på  en  videregående  uddannelse.   Derfor  er  der  i  projektet  udarbejdet  en  model  til  realkompetencevurdering  (se  bilag  4).  Denne  kan  bidrage   til  at  vurdere  den  enkelte  elevs  mulighed  for  afkortning  i  relation  til  uddannelsens  vidensmål,   færdighedsmål  og  kompetencemål.     Modellen  er  dog  ikke  blevet  anvendt  i  projektet,  da  det  blev  vurderet  af  både  skoler  og  ansættende   myndigheder,  at  afprøvningen  af  turboforløb  skal  afvente  erfaringerne  med  den  nye  uddannelsesordning   på  social-­‐  og  sundhedsuddannelsen.  Denne  blev  indført  fra  januar  2013,  hvorfor  de  første  elever,  som  har   gennemført  hele  uddannelsen  efter  ny  ordning,  først  afslutter  i  efteråret  2015.       I  forbindelse  med  den  nye  erhvervsskolereform  til  august  2015  bliver  realkompetencevurdering  et  vigtigt   værktøj  til  vurdering  af  kompetencer  hos  elever  over  25  år.  Her  vil  projektets  arbejde  kunne  indgå  i  de   kommende  modeller  for  realkompetencevurdering.  

3.4 Toning  af  social-­‐  og  sundhedsassistentuddannelsen   Toning  af  social-­‐  og  sundhedsassistentuddannelsen  vil  sige,  at  det  er  muligt  at  gennemføre  uddannelsen   inden  for  de  eksisterende  rammer  og  mål,  men  med  toning  på  et  specifikt  emne  eller  område  gennem  hele   uddannelsen.   I  projekt  Syddanske  talenter  blev  det  besluttet  at  lave  en  innovativ  toning  af  SSA-­‐uddannelsen   kaldet  ”innovationslinje  SSA”.    Denne  beslutning  blev  truffet  på  baggrund  projektdeltagernes  ønsker  samt   konklusionerne  i  rapporten  ”Kompetencer  til  social  innovation  –  udvikling  af  kompetencer  til social   innovation  

Side 25  af  99  


hos pædagogiske  assistentelever  og  social-­‐  og  sundhedsassistentelever”17.  I  rapporten  blev  der  blandet   andet  konkluderet:   ”…  Den  sociale  innovation  er  afhængig  af,  at  faggrupperne  har  kendskab  til  teknikker  og  redskaber,  der   kan  anvendes  til  at  facilitere  forandringen…  Desuden  er  der  social  innovation  afhængig  af,  at   medarbejderne  besidder  personlige  egenskaber  som  refleksion  over  praksis,  mod  til  at  stille  nye  forslag   og  evnen  til  at  argumentere  for  forslag.”   ”Vekselvirkningen  mellem  skoleophold  og  praktikophold  giver  eleverne  en  god  mulighed  for  at  tilegne   sig  baggrundsviden  og  redskaber  i  forbindelse  med  den  teoretiske  del  af  forløbet,  mens  den  praktiske   del  understøtter  afprøvningen  af  viden  om  social  innovation  i  praksis.”   Derfor  har  innovationslinjen  til  formål  at  give  eleverne  viden  om  og  erfaringer  med  at  arbejde  innovativt  i   forhold  til  de  opgaver,  som  social-­‐  og  sundhedsassistenter  har.  Som  uddannet  på  et  innovationsforløb,  vil   social-­‐  og  sundhedsassistenten  blandt  andet  have  kompetencer  til  at:   • • •

Arbejde med  innovative  ideer  og  løsninger  til  gavn  for  borgere  og  patienter Anvende  velfærdsteknologiske  løsninger Se  muligheder  i  fremtidens  opgaver  i  sundhedsvæsenet

At arbejde  med  innovation  vil  være  en  del  af  hele  SSA-­‐uddannelsen  –  både  på  skole  og  i  praktik.   Innovationslinjen  henvender  sig  til  social-­‐  og  sundhedsassistentelever,  som:   • • • •

Har lyst  til  at  arbejde  kreativt  og  reflekterende Sætter  handling  bag  sine  ord  og  har  lyst  til  at  skabe  nye  muligheder  for  borgere  og  patienter Har  engagement  og  kan  blive  begejstret Har  mod  på  at  deltage  i  nye  og  anderledes  undervisningsformer

Rapporten om  ”Kompetencer  til  social  innovation  –  udvikling  af  kompetencer  til social  innovation   hos  pædagogiske  assistentelever  og  social  og  sundhedsassistentelever”  understreger  endvidere:   ”Et  øget  fokus  på  innovation  i  skoleperioden  betyder  samtidig,  at  lærernes  kendskab  til   innovationsværktøjer  skal  skærpes.  Kompetenceudvikling  af  lærerne  betyder  også,  at  lærerne  i  højere   grad  være  i  stand  til  at  igangsætte  konkrete  undervisningsaktiviteter,  der  udvikler  refleksion,  mod,   kreativitet,  argumentations-­‐  og  samarbejdsevne.”   ”I  den  praktiske  del  af  uddannelsen  bør  det  overvejes,  hvordan  en  forbedret  vejledningsindsats  kan   understøtte,  at  eleverne  udvikler  kompetencer  til  social  innovation.”   Forud  for  oprettelse  af  innovationslinjen  har  ti  undervisere,  en  pædagogisk  koordinator  og  en  teamleder  fra   social-­‐  og  sundhedsskolerne  i  Fredericia  og  Odense  gennemført  et  kompetenceudviklingsforløb  i  efteråret   2014.  Forløbet  er  opbygget  med  fem  undervisningsdage,  hvor  de  første  tre  dage  er  sammenhængende  og   derefter  to  enkeltdage.  Efter  opstart  får  underviserne  supervision  på  deres  undervisning  fra   17

Kompetencer  til  social  innovation  –  udvikling  af  kompetencer  til  social  innovation  hos  pædagogisk  assistentelever  og   social-­‐  og  sundhedsassistentelever  (februar  2013).  Udarbejdet  af  New  Insight  A/S  på  opdrag  fra  Ministeriet  for  Børn  og   Uddannelse  (nu  Undervisningsministeriet).   Side  26  af  99  


undervisningskonsulenten. Fonden  for  Entreprenørskab/Young  Entreprise  forestår  undervisning  og   supervision.   For  at  sikre,  at  eleverne  kan  arbejde  med  innovation  i  praktikken,  er  der  afholdt  to  temadage  for   praktikvejledere  og  ledere  i  henholdsvis  Odense  og  Fredericia  i  oktober  2014  omkring  innovationslinjen  og   vejledning  af  eleverne.     I  november  2014  startede  to  innovationsklasser  –  en  i  Odense  med  25  elever  og  en  i  Fredericia  med  26   elever.  Begge  steder  oprettes  endnu  en  innovationsklasse  i  foråret  2015.     Afprøvningen  af  innovationslinjen  er  startet  som  det  sidste  i  projektet.  Derfor  har  det  endnu  ikke  været   muligt  at  evaluere  på  forløbet.  Men  det  er  besluttet,  at  der  fra  skolernes  side  laves  løbende  evaluering  af   forløbet  i  relation  til  elever,  undervisere  og  praktikken.  

3.5 Sammenhængende  uddannelsesforløb   Jævnfør  projektansøgningen  var  det  ønsket  at  udvikle  sammenhængende  uddannelsesforløb  fra  SOSU  til  de   mellemlange  videregående  uddannelser,  som  SSA-­‐uddannelsen  giver  adgang  til.  Formålet  er  at  styrke   rekrutteringen  til  både  erhvervs-­‐  og  videregående  uddannelse  for  de  elever,  som  ønsker  at  gå  SOSU-­‐vejen   gennem  uddannelsessystemet.   Det  blev  hurtigt  klart,  at  det  ikke  var  muligt  at  lave  uddannelsesforløb  på  tværs  af  uddannelsessystemer,  da   de  videregående  uddannelsessystemer  ikke  kan  gå  udenom  de  eksisterende  optagelsessystemer  med  kvote   1  og  kvote  2  ansøgere.   Derfor  blev  det  undersøgt  hos  Undervisningsministeriet,  om  der  kunne  laves  direkte  sammenhængende   uddannelsesforløb  på  social-­‐  og  sundhedsuddannelsen.  Det  vil  sige,  at  elever  der  ved  ansættelse/optagelse   på  SSH-­‐uddannelsen  samtidig  indgår  aftale  om  ansættelse/optagelse  på  SSA-­‐uddannelsen.   I  juni  2013  gav  Undervisningsministeriet  sin  støtte  til  initiativet  med  sammenhængende  forløb  med   begrundelse  i,  at  social-­‐  og  sundhedsuddannelsen  dermed  lægger  sig  tæt  op  af  uddannelsesaftalerne  på  de   øvrige  erhvervsuddannelser.  Følgende  skal  dog  gøre  sig  gældende:   • • •

De ansættende  myndigheder  skal  være  indstillet  på  at  lave  uddannelsesaftalerne  for  hele  forløbet   Gældende  regler  for  optagelse  af  bedst  kvalificeret  skal  stadig  håndhæves,  der  kan  ikke  afviges  fra   disse  i  et  sammenhængende  forløb   Overholdes  ovenstående  kan  sammenhængende  forløb  laves  inden  for  gældende  regler  og  kræver   ikke  en  speciel  dispensation.  

For at  håndhæve  bemærkningerne  fra  Undervisningsministeriet,  blev  der  udarbejdet  nedenstående   udvælgelseskriterier  for  at  finde  de  rette  kandidater  til  sammenhængende  forløb.  Udvælgelsen  blev  fulgt   op  af  en  motiveret  ansøgning  fra  eleven  samt  en  samtale  mellem  elev,  ansættende  myndighed(er)  og   uddannelsesvejleder  fra  social-­‐  og  sundhedsskolen.   •

Ansøgere med  grundforløbsbevis  skal  minimum  have  følgende  karakterer:  Dansk  F:  7  og  Naturfag  F:   4  (7  på  Social-­‐  og  Sundhedsskolen  Esbjerg).  

Side 27  af  99  


• •

Ansøgere med  lang  erhvervserfaring  skal  have  gode  udtalelser  fra  arbejdspladsen  samt  bevise   uddannelsesparathed  gennem  løbende  kurser  i  sit  arbejdsliv  og  generelle  skolekundskaber.   Ansøgere  med  højere  uddannelsesniveau  end  grundforløbet  skal  minimum  have  bestået  både   matematik  og  dansk  (mundtligt  og  skriftligt).  

Aftalerne om  sammenhængende  forløb  er  enten  lavet  med  en  kommune,  hvor  den  er  ansættende   myndighed  for  eleven  både  på  social-­‐  og  sundhedshjælper  og  social-­‐  og  sundhedsassistent.  Denne  type   aftaler  er  lavet  af  Haderslev,  Tønder,  Sønderborg,  Fredericia  og  Kolding  kommune.  Alternativt  kan  aftalen   være  delt  mellem  en  kommune  og  regionen.  Denne  type  aftaler  er  lavet  af  Kolding,  Fredericia,  Vejle  og   Esbjerg  kommune  sammen  med  Region  Syddanmark.  I  løbet  af  2014  er  der  lavet  aftaler  om   sammenhængende  forløb  på  Social-­‐  og  Sundhedsskolen  Syd  –  16  aftaler,  Social-­‐  og  Sundhedsskolen  Esbjerg   –  4  aftaler  samt  Social-­‐  og  Sundhedsskolen  Fredericia  og  Vejle  –  24  aftaler18.     Eleverne  på  sammenhængende  forløb  følges  løbende  både  på  skole  og  i  praktik,  men  der  er  endnu  ikke   evalueret,  da  de  første  elever  afslutter  SSH-­‐uddannelsen  i  starten  af  2015  og  overgår  derefter  til  SSA-­‐ uddannelsen.  

3.6 SOSU-­‐skills  som  valgfag   I  projektansøgningen  var  det  formuleret,  at  ”der  er  behov  for  at  udvikle  metoder  og  forløb,  der  kvalificerer   til  deltagelse  i  SOSU-­‐skills.  Formålet  er  at  styrke  elevernes  faglige  formåen  til  gavn  for  ikke  mindst  praksis.   Ligeledes  er  rekrutteringsaspektet  også  centralt  i  og  med  den  store  og  positive  presseomtale,  som  skills   hidtil  har  modtaget.”19   På  baggrund  af  ovenstående  fik  den  nedsatte  arbejdsgruppe  til  opgave  at  udvikle  skills  som  valgfag  til   henholdsvis  SSH-­‐elever  (bilag  5)  og  SSA-­‐elever  (bilag  6).  Resultatet  blev  to  fagbeskrivelser  indeholdende   fagets  formål,  varighed,  læringsmål,  valgfagets  pædagogiske  tilrettelæggelse,  struktur  og  indhold,   undervisnings-­‐  og  arbejdsformer  samt  vurdering  og  evaluering.  Herudover  indeholder  fagbeskrivelserne   forslag  til  workshops  og  cases.   Valgfaget  SOSU-­‐skills  er  blevet  udbudt  i  perioden  august  2013  til  december  2014  på  alle  fire  social-­‐  og   sundhedsskoler.  Det  har  været  op  til  den  enkelte  skole  at  vurdere,  om  de  ville  udbyde  det  både  for  SSH  og   SSA.     Nedenstående  skema  er  en  oversigt  over  antal  afholdte  hold  på  skolerne  for  SSH  og  SSA.  Flere  hold  har   været  udbudt,  men  ikke  alle  er  blevet  afviklet,  hvis  der  ikke  har  været  nok  elever  tilmeldt.   Afholdte  hold  

SOSU Esbjerg  

SOSU Syd  

SOSU Fredericia  

SOSU Fyn  

SSH

Februar 2014   1  hold     (17  elever)     Juni  2014     2  hold     (22  og  23  elever)  

SSH

Oktober 2013   1  hold     (14  elever)   Juni  2014   1  hold     (23  elever)  

                                                                                                                      18

På  Social-­‐  og  Sundhedsskolen  i  Fredericia  er  der  ydermere  lavet  2  aftaler,  hvor  eleven  er  stoppet  i  løbet  af   uddannelsen  til  social-­‐  og  sundhedshjælper.   19  Projektansøgning  til  Region  Syddanmarks  Uddannelsespulje  (Syddansk  Uddannelsesaftale)  2012.  

Side 28  af  99  


SSH

SSA

SSA

SSA

SSA

Efterår 2013   1  hold   (20  elever)   Forår  2014   1  hold   (20  elever)   Sommer  2014   1  hold     (20  elever)   Efterår  201420   1  hold     (19  elever)  

November  2013   1  hold     (14  elever)   Maj  2014   1  hold   (14  elever)     Efterår  201421   1  hold     (17  elever)  

Efterår 2014   1  hold     (20  elever)  

November 2013   1  hold   (17  elever)    

Marts 2014   1  hold   (22  elever)    

3.6.1 Evaluering  af  SOSU-­‐skills  valgfag     Hypotese   Udvikling  af  indhold  til  SOSU-­‐skills  valgfag  og  oprettelse  af  skills  valgfag  for  SSH-­‐  og  SSA-­‐elever  giver  positiv   omtale  af  social-­‐  og  sundhedsuddannelserne  og  dygtigere  SOSU’er.  Begge  dele  bidrager  på  lang  sigt  til   styrket  rekruttering  til  social-­‐  og  sundhedsuddannelserne.   Konklusion     Analysen  viser,  at  eleverne  har  haft  en  positiv  oplevelse  af  SOSU-­‐skills  valgfaget,  de  er  glade  for  de   didaktiske  metoder  og  oplever  et  stort  læringsudbytte.  Dette  giver  i  sidste  ende  eleverne  en  bedre   forståelse  af  sammenhængen  mellem  teori  og  praksis.  Det  er  undervisernes  vurdering,  at  elevernes  faglige   formåen  er  øget,  samt  koblingen  mellem  teori  og  praksis  er  forbedret.  Elevernes  refleksionsniveau  bliver   højere.   Det  udarbejdede  undervisningsmateriale  har  fungeret  som  inspiration  og  skabelon  for  underviserne,  der   dog  mener,  at  niveauet  i  materialet  er  lagt  for  højt.  Underviserne  har  med  succes  justeret  niveauet  og   desuden  udviklet  på  de  didaktiske  metoder  i  SOSU-­‐skills  valgfaget.   Praktiksteder  og  aftagere  af  uddannede  social-­‐  og  sundhedshjælpere  og  social-­‐  og  sundhedsassistenter  har   ikke  bidraget  til  evalueringen.  Denne  kan  derfor  ikke  udsige  noget  om  deres  oplevelser  af  valgfagets   indvirkning  på  det  faglige  niveau,  som  det  opleves  af  aftagere  og  praktiksteder.   Næsten  alle  eleverne  taler  med  klassekammerater  om  SOSU-­‐skills,  og  mange  deler  deres  oplevelser  med   familie  og  i  nogen  grad  med  venner  uden  for  skolen.  Det  er  endvidere  undervisernes  oplevelse,  at  SOSU-­‐ skills  bidrager  til  elevernes  faglige  stolthed.    

                                                                                                                     

20

Holdet  indgår  ikke  i  evaluering  af  SOSU-­‐skills  valgfag.    Ibid  

21

Side 29  af  99  


Der har  i  den  skrevne  presse  i  regionen  været  positiv  omtale  af  SOSU-­‐skills  med  fokus  på  det  regionale   mesterskab  i  SOSU-­‐skills  samt  vinderne  af  DM-­‐skills  fra  Social-­‐  og  Sundhedsskolen  Syd.     Evalueringen  kan  på  grund  af  tidsrammen  for  evalueringen  ikke  konkludere,  hvorvidt  rekrutteringen  på   længere  sigt  er  øget  eller  styrket.   Baggrunden  for  konklusionen  er  følgende  evalueringsspørgsmål.   Evalueringsspørgsmål   På  baggrund  af  hypotesen  er  formuleret  følgende  evalueringsspørgsmål:   • • •

Hvordan har  det  udviklede  materiale  understøttet  afholdelsen  af  SOSU-­‐skills  valgfag  på  skolerne?   Hvordan  har  SOSU-­‐skills  valgfag  bidraget  til  en  styrket  positiv  selvopfattelse  blandt  eleverne  og   herigennem  dygtigere  SOSU’er?   Hvordan  har  SOSU-­‐skills  valgfag  medvirket  til  øget  opmærksomhed  omkring  skills-­‐konkurrencen  og   herved  en  positiv  omtale  af  social-­‐  og  sundhedsuddannelser  i  lokalpressen?  

Samlet programteori  for  SOSU-­‐skills  valgfag  (se  også  bilag  7)   Trin  1   Udvikling  og  afholdelse   af  SOSU-­‐skills  valgfag    

Trin 2   Hvad  sker  der  i  praksis  

Trin 3   Ændring  af  praksis  

Trin 4   Styrket  rekruttering  og   dygtigere  SOSU’er   Mekanisme     Mekanisme   Mekanisme   Simulationstræning  m.   Bedre  kobling  mellem   SOSU-­‐uddannelser  får   cases   teori  og  praksis  for   øget  prestige   Undervisningsmateriale   eleverne   Dygtigere  elever   udvikles     Observerbare  resultater   Observerbare  resultater   Observerbare  resultater   Der  bliver  udviklet   SOSU-­‐skills  valgfag   Dygtigere  SOSU-­‐elever   undervisningsmateriale   oprettes  for  SSH-­‐  og     m.  cases   SSA-­‐elever   Positiv  omtale  af       SOSU’er  i  presse     Det  udviklede     undervisningsmateriale   Styrket  positiv   bliver  anvendt     selvopfattelse  blandt     SOSU-­‐eleverne   Øget  Deltagelse  i  SOSU-­‐   skills     regionsmesterskaber  og   Danmarks  mesterskaber      

Strategier  til  undersøgelse  af  virkningskæden   • •

Spørgeskemaundersøgelse blandt  deltagende  elever  august  2013  –  juni  2014   Fokusgruppeinterview  med  deltagelse  af  undervisere  (skills-­‐valgsfag)  

Side 30  af  99  


• •

Indsamling af  omtale  i  pressen  i  region  Syddanmark  (fra  august  2013  –  til  sommer  2014)   kvantitative  data  (hvor  mange  elever  og  hold,  svarprocent  i  spørgeskema)  

3.6.1.1 Elevernes  vurdering  af  skills  valgfaget   83  SSH-­‐elever  og  127  SSA-­‐elever  dvs.  i  alt  210  elever  har  deltaget  i  skills-­‐valgfag  i  evalueringsperioden.   Heraf  har  133  svaret  på  spørgeskemaet  om  undervisningen  i  skills-­‐valgfag.     SSH   SSA   I  alt    

Antal elever  på  skills   83   127   210  

Antal elever  svaret   76   57   133  

Svarprocent 92  %   45  %   63  %  

Blandt SSH-­‐eleverne  er  der  en  svarprocent  på  92  og  blandt  SSA-­‐eleverne  en  svarprocent  på  45.  Det  er  uklart,   hvorfor  svarprocenten  blandt  SSA-­‐eleverne  kun  er  på  45  %.  Ved  sortering  af  svar  fra  SSA  og  SSH  viser  der  sig   ingen  signifikant  forskel  på  svarerne  afhængig  af,  om  man  er  SSH-­‐elev  eller  SSA-­‐elev.  Svarerne  behandles   derfor  samlet,  og  en  samlet  svarprocent  på  63  giver  et  acceptabelt  grundlag  for  at  konkludere  på  baggrund   af  undersøgelsen.     Der  er  endvidere  forskel  på  resultaterne  på  de  forskellige  skoler,  men  fokus  i  denne  evaluering  er,  at   fremstille  et  samlet  billede  af  projektet,  og  tallene  behandles  derfor  under  et.  De  enkelte  skoler  har  adgang   til  deres  egne  resultater.   Elevernes  oplevelse  af  niveau  og  relevans  i  SOSU-­‐skills  valgfag   Spørgsmål   Niveauet  i  undervisningen  var  passende   Valgfaget  gav  mig  forståelse  for  sammenhængen  mellem  teori  og  praksis   valgfaget  gav  mig  mulighed  for  at  udvikle  mine  samarbejdsevner   valgfaget  gav  mig  mulighed  for  at  udvikle  mine  refleksionsevner   valgfaget  er  relevant  i  forhold  til  praksis    

Enige og  helt  enige  i  %   80  %   88  %   84  %   89  %   89  %  

Tabellen viser,  at  størstedelen  (80  %)  var  enige  eller  helt  enige  i,  at  niveauet  i  undervisningen  var  passende.   Størstedelen  (88  %)  er  enige  eller  helt  enige  i,  at  de  får  forståelse  af  sammenhængen  mellem  teori  og   praksis.   84  %  er  enige  eller  helt  enige  i,  at  SOSU-­‐skills  valgfaget  giver  mulighed  for  at  udvikle  samarbejdsevner,  og   89  %  er  enige  eller  helt  enige  i,  at  det  udvikler  deres  refleksionsevner,  samt  at  valgfaget  er  relevant  i  forhold   til  arbejdet  i  praksis.   Elevernes  oplevelse  af  deres  udbytte  af  SOSU-­‐skills  valgfag   Spørgsmål   Deltagelse  i  valgfaget  var  udbytterigt   Valgfaget  har  mig  øget  interesse  for  at  arbejde  med  metoderne  fra  skills   Undervisningen  har  givet  lyst  til  at  lære  mere  

Enige og  helt  enige  i  %     81  %   78  %   82  %  

Side 31  af  99  


Størstedelen (81  %)  er  enige  eller  helt  enige  i,  at  deres  deltagelse  i  valgfaget  var  udbytterig.  78  %  er  enige   eller  helt  enige  i,  at  det  har  øget  deres  interesse  for  metoderne  fra  skills,  og  82  %  mener,  det  har  givet  dem   lyst  til  at  lære  mere.   Elevernes  egen  vurdering  af  deres  indsats  undervisningen     Spørgsmål   Jeg  har  undervejs  i  faget  leveret  en  tilfredsstillende  indsats   Jeg  har  været  aktiv  i  timerne   Jeg  har  bidraget  positivt  til  læringsmiljøet   Jeg  trives  med  arbejdsmetoderne  i  valgfaget    

Enige og  helt  enige  i  %     97  %   96  %   94  %   84  %  

Næsten alle  (97  %)  er  enige  eller  helt  enige  i,  at  de  har  leveret  en  tilfredsstillende  arbejdsindsats  i  valgfaget,   96  %  mener  at  have  været  aktive  i  timerne,  og  94  %  angiver,  at  de  er  enige  eller  helt  enige  i  at  have   bidraget  positivt  til  læringsmiljøet  i  klassen.  Lidt  færre  (84  %),  men  stadigvæk  størstedelen,  trivedes  med   arbejdsmetoderne  i  valgfaget.   Elevernes  oplevelse  af  underviserens  formidling  og  tilrettelæggelse   Spørgsmål   Underviseren  var  god  til  at  forklare  formålet  med  faget   Underviseren  var  god  til  at  forklare  arbejdsmetoderne   Underviseren  var  god  til  at  formidle  stoffet   Underviseren  gav  god  feedback  på  øvelserne  i  timen   Underviserne  var  engageret  i  undervisningen    

Enige og  helt  enige  i  %     83  %   84  %   83  %   84  %   89  %  

De fleste  (83-­‐  84  %)  mener,  at  underviseren  er  god  til  at  forklare  formålet  med  faget,  arbejdsmetoderne,   formidle  stoffet,  give  feedback  på  øvelserne  i  timerne,  og  mange  (89  %)  synes,  at  underviserne  var   engageret  i  undervisningen.   Omtaler  eleverne  valgfaget  for  andre   Har  valgfaget  inspireret  dig  til  at  snakke  med  andre  om  sosu-­‐skills   Klassekammerater   venner  uden  for  skolen   Familie   Arbejdskollegaer    

%   89  %   22  %   41  %   89  

89 %  af  eleverne  taler  med  andre  klassekammerater  om  SOSU-­‐skills  valgfaget.  41  %  deler  med  familie  og   arbejdskollegaer.  22  %  deler  med  andre  venner  uden  for  skolen.  Da  eleverne  har  en  meget  positiv   vurdering  af  valgfaget  jf.  ovenstående  resultater  kan  vi  formode,  at  det  overvejende  er  en  positiv  omtale.    

Side 32  af  99  


Elevernes motivation  for  at  deltage  i  skills-­‐konkurrencen   Endeligt  forespørges  elever  under  25  år22,  om  valgfaget  har  givet  dem  lyst  til  at  deltage  i  SOSU-­‐skills   konkurrencen.  På  trods  af  ovenstående  positive  vurdering  af  skills  har  kun  25  %  af  eleverne  under  25  år  fået   lyst  til  at  deltage  i  SOSU-­‐skills  konkurrencen,  og  29  %  svarer,  at  de  måske  har  fået  lyst  til  at  deltage.     Opsummering  

Det samlede  indtryk  er,  at  eleverne  har  haft  en  positiv  oplevelse  af  SOSU-­‐skills  valgfaget.  Eleverne  er  glade   for  de  didaktiske  metoder  og  oplever  et  stort  læringsudbytte.  Det  giver  dem  i  sidste  ende  en  bedre   forståelse  af  sammenhængen  mellem  teori  og  praksis.  Mere  end  4/5  af  eleverne  finder,  at  niveauet  i  den   afholdte  undervisning  er  passende.  Næsten  alle  taler  med  klassekammerater  om  SOSU-­‐skills,  og  mange   deler  deres  oplevelser  med  familie  og  i  nogen  grad  med  venner  uden  for  skolen.       3.6.1.2  Undervisernes  vurdering  af  skills  valgfaget   Undervisere  i  skills  valgfag  er  inddraget  i  evalueringen  gennem  et  fokusgruppeinterview.  Deltagerne  i   fokusgruppe  (fremover  informanter)  blev  udvalgt/inviteret  af  projektleder.  Udvælgelseskriteriet  har  været,   at  man  har  undervist  i  skills  valgfag.  Fem  blev  inviteret  og  fire  deltog  i  interviewet,  der  blev  afholdt  den  20.   august  2014.   Informanterne  udtaler  sig  på  baggrund  af  deres  personlige  erfaringer  med  skills  valgfaget.   Fokusgruppeinterview  kan  udsige  noget  om  detaljer  og  variationer  i  deltagerens  erfaringer  og  fremstår   samtidigt  anonymt  i  nedenstående.    Det  er  heller  ikke  evalueringens  formål,  at  sammenligne  erfaringerne   fra  de  enkelte  skoler,  men  derimod  at  få  et  samlet  indtryk  af  projektaktiviteten  SOSU-­‐skills  valgfag.   Social-­‐  og  Sundhedsskolen  Fyn  –  valgfaget  skills  på  SSA  har  været  afprøvet  en  gang  i  projektperioden  (der   har  tidligere  kørt  et  valgfag  der  hed  den  ”reflekterende  praktikker”  med  nogle  af  de  samme  metoder).   Valgfaget  til  SSH  har  ikke  været  udbudt,  men  fagmaterialet  har  dannet  grundlag  for  en  skills  emneuge  på   SSH  for  alle  elever.     Social-­‐  og  Sundhedsskolen  Fredericia  har  afprøvet  faget  både  på  SSA  og  SSH.  Derudover  arbejdes  der  på  at   køre  skills-­‐metoden  som  en  del  af  undervisningen,  når  der  generelt  undervises  i  simulationslaboratorium  i   øvrige  fag.       Social-­‐  og  Sundhedsskolen  Esbjerg  har  udbudt  valgfaget  på  SSA  (har  tidligere  udbudt  faget  som  ”teori  til   praksis”,  men  med  projektet  er  det  omdøbt  til  skills)  og  vil  gerne  supplere  generel  undervisning  med  skills-­‐ metoden.  Der  skal  til  at  startes  op  med  skills  valgfaget  på  SSH-­‐uddannelsen  i  efteråret  2014.   Hvordan  er  formålet  (som  formuleret  i  projektansøgningen)  opfyldt?     Formål  i  projektansøgning:  At  styrke  elevernes  faglige  formåen  til  gavn  for  ikke  mindst  praksis.   Formålet  med  valgfaget  (defineret  i  fagbeskrivelsen):  At  træne  elever  i  at  løse  praksislignende  opgaver  på   baggrund  af  faglige  overvejelser.  

                                                                                                                      22

Elever  der  deltager  i  den  nationale  SOSU-­‐skills  konkurrence  må  ikke  være  over  25  år.  

Side 33  af  99  


For at  opfylde  formålet  har  underviserne  arbejdet  på  forskellige  måder,  men  der  er  enighed  om,  at   elevernes  faglige  formåen  er  øget,  og  koblingen  mellem  teori  og  praksis  er  blevet  bedre.   I  forhold  til  at  opfylde  formålene  er  der  én  af  underviserne,  der  har  taget  kontakt  med  praksis,  for  at  få   læringsmålene  fra  praktikken.  Ved  at  kombinere  læringsmålene  fra  skills  valgfag  med  læringsmål  fra   praktikken  understøttes  sammenhængen  mellem  teori  og  praksis.     En  anden  underviser  har  ladet  eleverne  lave  egne  optagelser  af  situationerne  i  faget  med  egen  mobiltelefon.   Dette  bruges  til  det  videre  arbejde,  hvorefter  det  gennemgås  med  underviseren  og  filmes  igen,  og  vises  i   afslutningen  af  faget.  Denne  vises  også  til  praktikvejledere  i  slutningen  af  undervisningen  sammen  med   eleverne.       Informanterne  oplever,  at  valgfaget  gør  eleverne  mere  reflekterende  over  praksis.  Fagligheden   understøttes  på  en  anden  måde  –  faglig  læring  sker  sammen  med  praksisarbejdet.  Eleverne  kan  profitere  af,   at  der  i  valgfaget  ”tænkes  med  hænderne”.     Det  er  endvidere  informanternes  oplevelse,  at  eleverne  gennem  deltagelse  i  skills  valgfaget  erfarer,  at  en   gentagelse  kan  fremme  forståelsen.  Eleven  har  ikke  nødvendigvis  forstået  eller  kan  udføre  noget  med   sikkerhed,  blot  fordi  man  har  gjort  det  en  gang.  Dette  er  ny  erkendelse  for  flere  af  eleverne.  Eleverne   udvikler  deres  teoretiske  forståelse  gennem  deres  håndværk.   I  interviewet  bliver  der  givet  udtryk  for,  at  skills  valgfaget  kan  være  med  til  at  styrke  dialogen  mellem   undervisere  og  praktikvejledere,  så  der  skabes  forståelse  mellem  metoderne  på  skole  og  i  praktikken.   Hvilken  indflydelse  har  SOSU-­‐skills  valgfag  på  SOSU-­‐uddannelsernes  image?   I  fokusgruppeinterviewet  kommer  det  frem,  at  skills  valgfag/konkurrence  skaber  et  positivt  billede  af   uddannelsen.     Informanterne  udtrykker,  at  skills  kan  bidrage  til  faglig  stolthed,  men  det  er  også  nødvendigt,  at   underviserne  kan  afspejle  faglig  stolthed  i  forhold  til  eleverne.  Hvis  eleverne  er  dygtige  i  praktikken,   kan  ”resten  af  verden”  se,  hvor  dygtige  eleverne  er.     Skills  kan  være  med  til  at  give  en  forståelse  af,  hvordan  det  er  at  have  en  hverdag  på  et  plejehjem  eller  et   sygehus.  Dette  skaber  mere  forståelse  for  faget  blandt  udefrakommende.       Hvordan  påvirker  skills  valgfag  elevernes  lyst  til  evt.  at  gå  videre  i  uddannelsessystemet?   Informanternes  indtryk  er,  at  valgfaget  kan  gøre  eleverne  mere  motiverede  til  at  gå  videre  i   uddannelsessystemet,  da  de  er  nysgerrige  på,  hvad  der  kan  ske  på  næste  niveau.     Samtidig  udtrykker  informanterne,  at  mange  elever  allerede  ved,  at  de  vil  noget  mere  end  SOSU-­‐ uddannelsen,  derfor  er  det  ikke  nødvendigvis  skills,  som  motiverer  til  mere/højere  uddannelse.    Endvidere   spiller  logistik  ind,  da  talenterne  ikke  nødvendigvis  vælger  skills  valgfaget,  da  der  er  stor  konkurrence  med   andre  valgfag.    

Side 34  af  99  


Hvordan har  det  udarbejdede  materiale  fungeret?   Niveauet  i  det  udarbejdede  materiale  til  skills  valgfaget  har  været  for  højt,  men  underviserne  har  taget   udgangspunkt  i  materialet  og  selv  justeret  niveauet.  Dette  er  gjort  med  succes,  når  vi  ser  på  elevernes   bedømmelse  af  niveauet  i  undervisningen.  Det  vil  sige,  at  underviserne  har  brugt  materialet  som  inspiration   og  katalog.   Der  anvendes  mange  cases  i  den  daglige  undervisning,  derfor  har  der  ikke  kun  været  arbejdet  med  cases  i   valgfaget,  men  der  har  været  brugt  andre  metoder.  Der  findes  motivation  hos  eleverne,  hvis  de  er  med  til   at  vælge  metoderne.  Eksempelvis  fungerer  det  godt,  at  eleverne  ser  sig  selv  på  film  og  kan  evaluere  deres   egen  indsats.       Hvilke  konkrete  erfaringer  og  anbefalinger  har  undervisere?     Der  er  blandt  informanterne ikke  enighed  om,  hvorvidt  det  vil  være  hensigtsmæssigt  at  placere  valgfaget   tidligt  i  uddannelsen  eller  senere  i  forløbet.  Et  argument  for  at  placere  det  tidligt  er,  at  det  kan  være  med  til   at  give  et  positivt  selvbillede  tidligt  i  uddannelsen.  På  den  anden  side  kan  det  være  hensigtsmæssigt  at   placere  skills  midt  i  uddannelsen,  så  eleverne  også  kan  trække  på  erfaringer  fra  praktikken.     En  skole  har  spredt  valgfaget  over  en  længere  periode,  hvor  der  er  mellemrum  mellem  timerne.  De  øvrige   skoler  har  valgfagene  samlet  som  en  uges  undervisning.   Der  er  logistiske  udfordringer  i  forhold  til  skills.  Faget  skal  konkurrere  med  mange  andre  valgfag.  Dette  kan   være  med  til,  at  færre  elever  vælger  skills.  Det  skal  eksempelvis  konkurrere  med  engelsk,  som  er  valgfag   samtidig  (dette  vælger  mange  unge,  da  de  ofte  skal  bruge  engelsk  senere,  hvis  de  vil  læse  videre).  Måske   skal  skills  valgfaget  være  et  obligatorisk  fag  og  ikke  et  valgfag?   Faget  bidrager  til  undervisningsdifferentiering.  Herunder  talentelever,  som  kan  udfordres  gennem  skills-­‐ metoden,  da  de  kan  være  mere  selvstændige  i  opgaveløsningen.   Opsummering     Det  er  undervisernes  vurdering,  at  elevernes  faglige  formåen  er  øget,  og  koblingen  mellem  teori  og  praksis   er  forbedret.  Elevernes  refleksionsniveau  bliver  højere,  og  skills  bidrager  til  elevernes  faglige  stolthed.   Det  udarbejdede  undervisningsmateriale  har  fungeret  som  inspiration  og  skabelon  for  underviserne,  der   dog  mener,  at  niveauet  i  materialet  er  lagt  for  højt.  Underviserne  har  med  succes  justeret  niveauet  (jf.   elevernes  vurdering  af  niveauet)  og  desuden  udviklet  på  de  didaktiske  metoder  i  skills  valgfag.   Presseomtale   Endeligt  er  der  fra  august  2013  til  og  med  juni  2014  indsamlet  presseomtale  i  den  skrevne  presse  i  region   Syddanmark  for  at  vurdere,  hvor  ofte  der  bringes  positiv  omtale  af  SOSU-­‐skills  generelt.  SOSU-­‐skills  har   været  omtalt  23  gange  i  perioden.  Omtalen  har  haft  fokus  på  det  regionale  mesterskab  i  SOSU-­‐skills  samt   vinderne  af  DM-­‐skills  fra  Social-­‐  og  Sundhedsskolen  Syd.    

Side 35  af  99  


3.6.1.3 Evaluators  anbefalinger   Opfølgning  bør  tage  udgangspunkt  både  i  den  enkelte  skoles  erfaringer  og  resultater  samt  i  videndeling   mellem  skolerne.   Opfølgning  bør  blandt  andet  have  fokus  på,  hvordan  man  inddrager  praktiksteder  og  aftagere.   Fagbeskrivelserne  bør  justeres,  så  niveauet  er  passende.  

3.7 Brobygning  til  videregående  uddannelser   Med  projektet  var  det  ønsket  at  lave  en  anderledes  model  for  brobygning,  hvor  der  ikke  kun  skulle  være   fokus  på  teori,  men  også  fokus  på  praksis  i  forhold  til  den  videregående  uddannelse.  Derudover  skulle   eleverne  opnå  at  blive  afklaret  i  forhold  til  deres  valg  af  mulig  videreuddannelse.  Derfor  blev  der  udviklet  en   tre  trins  model  for  brobygning,  hvor  eleverne  først  udvælges  til  deltagelse  i  brobygning,  derefter  kommer   de  i  brobygningsforløb  på  en  mellemlang  videregående  uddannelse  (UC)  og  til  sidst  brobygning  i  praktikken.   Forløbet  en  eksemplificeret  i  følgende  model.          

 

Hvem har  opgaven?  

 

Uddannelsesvejlederen på  SOSU  anvender  spørgeguide  til  at   udvælge  elever  til  brobygning.  

     Trin  1    

Eleven afklares  i  forhold  til  talentbegrebet  og  ønsket  om  brobygning  til  mellemlang  videregående   uddannelse.  

                   

 

Hvem har  opgaven?   Uddannelsesvejlederen  aftaler  afvikling  af  brobygning  på  UC   sammen  med  kontaktperson  herfra.   Brobygningen  bliver  fulgt  op  af  en  samtale  med  elevens   uddannelsesvejleder  på  SOSU  med  henblik  på  trin  3.  

Trin  2  

Eleven får  orientering  og  viden  om  den  ønskede  mellemlange  videregående  uddannelse  ved  besøg  på     UC.  

Trin 3  

Social-­‐ og  sundhedsassistenteleven  følger  en  uddannet  medarbejder  eller  studerende  fra  den     mellemlange  videregående  uddannelse  i  praksis.  

       

Hvem har  opgaven?   Brobygningen  i  praksis  bliver  skrevet  ind  i  elevens   uddannelsesplan.  Når  eleven  efter  sin  brobygning  er  tilbage  på   SOSU-­‐skolen,  bliver  besøget  fulgt  op  af  elevens   uddannelsesvejleder  sammen  med  evaluering.  

Side 36  af  99  


Oprindelig var  det  ønsket,  at  eleverne  på  SSA-­‐uddannelsen  skulle  have  mulighed  for  brobygning  på  alle  de   mellemlange  videregående  uddannelser,  hvor  deres  uddannelse  er  adgangsgivende  til.  Dette  var  dog  ikke   muligt,  hvorfor  det  blev  besluttet,  at  lave  en  generisk  model,  som  efter  projektets  afslutning  vil  kunne   overføres  på  de  øvrige  uddannelser.  I  projektet  har  det  være  muligt  at  komme  på  brobygning  på   uddannelserne:  Ernæring  og  Sundhed  i  Haderslev,  bioanalytiker  i  Esbjerg,  fysioterapeut  i  Esbjerg  og   Haderslev  samt  sygeplejerske  i  Sønderborg,  Esbjerg  og  Vejle.       Brobygningsforløbet  er  blevet  udbudt  til  SSA-­‐elever  på  social-­‐  og  sundhedsskolerne  i  Fredericia,  Esbjerg  og   Aabenraa  i  perioden  august  2013  til  december  2014.   Nedenstående  oversigt  viser  antallet  af  elever,  som  har  været  i  brobygning  på  en  mellemlang  videregående   uddannelse  i  perioden  august  2013  til  og  med  december  2014.    

Sygeplejerske

Bioanalytiker

Fysioterapeut

Ernæring og   Sundhed  

I alt  

SOSU Syd*  

19

1

4

24

SOSU Esbjerg  

16

3

1

20

2823

2

5

1

36

SOSU Fredericia  

*Har selv  planlagt  brobygning  for  en  elev  på  socialrådgiveruddannelsen  i  Aabenraa  (er  ikke  med  i  tabellen).   3.7.1  Evaluering  af  brobygning   Hypotese   Brobygningsforløb,  hvor  udvalgte  elever  deltager  i  undervisning  på  UC  2-­‐3  dage  og  2-­‐3  dage  i  praktik  inden   for  det  pågældende  fagområde,  vil  give  motiverede  og  talentfulde  elever  lyst  til  og  mod  på   videreuddannelse  efter  SOSU-­‐uddannelsen.   Samarbejdet  om  brobygningsforløbet  fremmer  samarbejdet  på  tværs  af  parterne.   Konklusion     Evalueringen  viser,  at  de  elever,  der  deltager  i  brobygning,  er  motiverede  for  videreuddannelse.  25  af  27   elever  er  blevet  afklarede  i  forhold  til,  om  de  ønsker  videreuddannelse,  og  hvilken  uddannelse  det  i  givet   fald  skal  være.  Eleverne  oplever,  at  uddannelsen  til  social-­‐  og  sundhedsassistent  giver  dem  et  godt  grundlag   for  videreuddannelse  på  et  højere  niveau.   Eleverne  giver  udtryk  for,  at  de  er  blevet  bevidste  om  såvel  det  faglige  niveau  på  en  videregående   uddannelse  som  deres  mulighed  for  at  gennemføre  en  uddannelse  på  SU.  De  fleste  elever  oplever   brobygningsforløbet  som  godt  planlagt,  og  det  afgørende  for  den  gode  oplevelse  er  i  høj  grad  modtagelsen   fra  undervisere  og  studerende  på  de  videregående  uddannelser.   Materialet  viser,  at  eleverne  ikke  helt  har  forståelse  for  forskellen  på  at  være  elev  og  studerende  (i  forhold   til  studieaktivitet  eksempelvis  gruppearbejdet),  men  det  ser  ikke  ud  til  at  have  betydning  for  deres                                                                                                                          

23

Fem  elever  har  været  i  brobygning  i  efteråret  2014  og  deltager  ikke  i  evalueringen.  

Side 37  af  99  


motivation, og  evalueringen  kan  ikke  vise,  om  eleverne  rent  faktisk  er  i  stand  til  at  gennemføre  en   videregående  uddannelse.   I  forhold  til  praktik,  kan  evalueringsmaterialet  ikke  udsige  noget,  da  der  på  evalueringstidspunktet  kun  er   ganske  få  elever  der  har  været  i  brobygning  i  praktikken,  og  kun  enkelte  har  forholdt  sig  til  praktikdelen  i   deres  evalueringsport folio.   Ud  fra  ovenstående  kan  det  konkluderes,  at  projektet  har  formået  at  have  fat  i  en  talentmasse.  Det  er  dog   noget  uklart  og  forskelligt,  hvordan  eleverne  bliver  rekrutteret  til  at  indgå  i  udvælgelsesforløbet  (se  model   længere  oppe  i  afsnittet)  til  brobygningen.  I  et  vist  omfang  ser  det  ud  til,  at  eleverne  har  ”udvalgt  sig  selv”.   Samarbejdet  mellem  social-­‐  og  sundhedsskoler  og  University  Colleges  opleves  som  godt,  og  det  er  blevet   udviklet  igennem  projektet.  Det  gode  samarbejde  bygger  især  på  den  personlige  kontakt.  Det  er  uklart,  om   der  er  skabt  nye  veje  i  det  organisatoriske  samarbejde.  Umiddelbart  viser  materialet  et  sparsomt   samarbejde  med  praktikstederne,  og  de  få  praktikvejlederne  som  har  deltaget  i  spørgeskemaundersøgelsen,   oplever  uklarhed  om  deres  egen  rolle.   Konklusionen  er  baseret  på  svarene  på  evalueringsspørgsmålene.   Evalueringsspørgsmål   På  baggrund  af  hypotesen  er  formuleret  følgende  evalueringsspørgsmål:   • •

Hvordan påvirker  brobygningsløbet  eleverne  til  en  afklaring  af  uddannelsesvalg?   Hvordan  har  parterne  oplevet  samarbejdet  om  brobygningsforløbet?  

Samlet programteori  for  brobygning  (se  også  bilag  8)   Trin  1   Elever  motiveres  og   udvælges  til   brobygningsforløb  

Trin 2   Hvad  sker  der  i  praksis  

Trin 3   Ændring  af  praksis  

Mekanisme   Vejledere  på  SOSU-­‐ skoler  motiverer  og   udvælger  elever  til   brobygning     Vejledere/undervisere   tilrettelægger   brobygningsforløb  på   fire  uddannelser     Elever  deltager  i  

Mekanisme Samarbejde  mellem   SOSU-­‐skoler,  UC´er  og   praktiksteder  om   brobygning  etableres  og   udvikles     Brobygningsforløbet   skaber  afklaring  for   eleven  om  videre   uddannelsesforløb    

Trin 4   Sosu-­‐eleverne  bliver   afklaret  i  forhold  til  og   evt.  motiveret  til   videregående   uddannelse     Styrket  samarbejde   mellem  parterne   Mekanisme   Brobygningsforløbet   medfører  at  eleverne   bliver  afklarede  i  forhold   til  deres  nuværende   uddannelse  og  evt.   videre  uddannelse     Brobygningsforløb   motiverer  til   videreuddannelse  fordi   eleven  får  uddybet   Side  38  af  99  


brobygning på  såvel   UC´er  som  i  praktik     Vejledere  på  SOSU-­‐ skoler  introducerer   eleverne  i  brug  af  port   folio       Observerbare  resultater       Der  bliver  udvalgt  elever   til  4  uddannelser     Planlæggere  på  UC´er   oplever  godt   samarbejde  med  SOSU-­‐ skoler  og  motiverede   brobygningselever     Relevante   brobygningsforløb  er   praktisk  gennemførligt   på  såvel  UC  som   praktiksteder  

Eleven bruger  port  folio   til  at  dokumentere   refleksioner  og  egne   konklusioner  på   brobygningsforløb        

kendskab til   uddannelsen  og   arbejdet  som  f.eks.   bioanalytiker     Parternes  samarbejde   styrkes       Observerbare  resultater   Observerbare  resultater       Eleverne  føler  sig   Deltagerne  motiveret   velforberedt  til  videre   for  at  gå  videre  med   uddannelse  på  UC   MVU     Eller   Eleverne  bliver  afklarede   Er  afklarede  i  forhold  til   ift.  om  de  ønsker   at  blive  SSA’er   videreuddannelse       Styrket  samarbejde   Elever  oplever  forskel   mellem  parterne   mellem  at  være  elev  og     studerende         Eleverne  har  reflekteret     over     brobygningsforløbets     betydning  for  dem     Uddannelsesvejledere   og  planlæggere  fra  UC   og  fra  praktiksteder  får   personligt  kendskab  til   hinanden  (netværk)     Forslag  til   videreudvikling  fra   uddannelsessteder  og   praktiksteder    

Strategier  til  undersøgelse  af  virkningskæden   • • • •

Eleverne udarbejder  præsentationsport  folio  (herunder  besvarelse  af  skala-­‐spørgsmål)   Kvalitative  spørgeskemaer  til  uddannelsesvejledere  på  SOSU-­‐skoler  og  planlæggere  på  University   Colleges     Semistrukturerede  spørgeskemaer  til  praktiksteder   Kvantitative  data  (hvor  mange  elever,  hvilke  uddannelser  og  hvilke  praktiksteder  og  hold)  

Side 39  af  99  


3.7.1.1 Elevernes  vurdering  af  brobygning     Data  til  evaluering  af  brobygningsforløbet  er  indsamlet  hos  elever,  som  har  deltaget  i  brobygning  i  perioden   august  2013  til  og  med  juni  2014.  Det  var  hensigten,  at  elevernes  arbejde  med  port  folio  i   brobygningsforløbet  udover,  at  indgå  som  data  i  evalueringen,  blandt  andet  skal  bidrage  til  at  skabe   ejerskab  for  forløbet  hos  eleverne,  samt  også  inspirere  dem  til  refleksioner  over  forløb  og  uddannelsesvalg.     Imidlertid  har  kun  27  af  75  elever  afleveret  en  port  folio,  og  kun  et  mindretal  har  arbejdet  med  hele  port   folien.    Det  ser  endvidere  ud  til,  at  en  gruppe  af  elever  først  har  fået  kendskab  til  port  folio  efter   brobygningsforløbet  og  ikke  som  planlagt  ved  forløbets  begyndelse.  Selvom  materialet  er  sparsomt,  peger   det  i  samme  retning  og  indgår  derfor  i  evalueringen.   Evalueringen  viser,  at  de  elever,  der  deltager  i  brobygning,  er  motiverede  for  videreuddannelse.  25  af  27   elever  er  blevet  afklarede  i  forhold  til,  om  de  ønsker  videreuddannelse,  og  hvilken  uddannelse  det  i  givet   fald  skal  være.  Ikke  alle  ønsker  at  fortsætte  på  den  uddannelse,  hvor  de  har  været  i  brobygning,  men   forløbet  har  alligevel  medvirket  til,  at  de  er  blevet  afklarede  omkring  videreuddannelse.   Elevudtalelse:  ”Efter  mit  brobygningsforløb  er  jeg  helt  sikker  på  nu,  at  jeg  vil  læse  videre.  Det  var  en   rigtig  god  oplevelse,  og  helt  sikkert  noget  jeg  vil  anbefale  til  andre  elever  på  skolen.  Jeg  synes,  at  det  er   fedt,  at  skolen  har  dette  tilbud  til  os”.     Elevudtalelse:  ”I  forhold  til  de  2  dage  vi  var  tilknyttet  brobygning  på  UC  Syd.  Er  jeg  blevet  afklaret  med   at  sygeplejerskeuddannelsen  ikke  er  mig.  Det  var  derfor  til  stor  glæde,  at  jeg  fik  muligheden  for  at  blive   en  del  af  projekt  Syddanske  talenter…  Jeg  oplever  mine  egne  muligheder  for  at  læse  videre  som  meget   store,  og  har  derfor  søgt,  og  er  blevet  optaget  på  Socialrådgiverstudiet  på  netop  UC  Syd.”   Eleverne  oplever,  at  uddannelsen  til  social-­‐  og  sundhedsassistent  giver  dem  et  godt  grundlag  for   videreuddannelse  på  et  højere  niveau,  de  føler  sig  ”godt  klædt  på”  til  at  gå  videre.   Elevudtalelse:  ”Jeg  er  bestemt  af  den  opfattelse,  at  jeg  er  godt  rustet  til  at  kunne  tage  en  videregående   uddannelse,  oplever,  at  vi  har  nogle  gode  "grundpiller"  med  os  i  bagagen  til  disse  uddannelser.”     Brobygningsforløbene  opleves  generelt  rigtig  godt  planlagt,  og  udbyttet  er  klart  størst  på  de  forløb,  hvor   SSA-­‐eleverne  kan  deltage  på  lige  fod  med  de  studerende  frem  for  at  indgå  i  brobygningsforløb  med   eksempelvis  gymnasieelever.  Eleverne  vil  meget  gerne  have  en  plan  for  brobygningsforløbet  og   henvisninger  til  litteratur  i  den  undervisning,  som  de  skal  følge.   Elevudtalelse:  ”Jeg  synes,  det  var  lidt  surt,  at  vi  skulle  være  sammen  med  gymnasieeleverne,  da  de  ikke   gik  ind  til  dette  forløb  med  samme  interesse  som  os  fra  social-­‐  og  sundhedsskolen.”   Modtagelse  fra  undervisere  og  studerende  er  afgørende  for  elevernes  oplevelse  af  forløbet.  Mange  oplever,   at  de  har  stor  glæde  af  at  tale  med  de  studerende  og  følge  undervisningen.  Gruppearbejde  er  ofte  en  del  af   selvstudiet  på  en  videregående  uddannelse,  men  SSA-­‐eleverne  har  svært  ved  at  se  gruppearbejde  som   relevant  for  deres  brobygningsforløb.     Elevudtalelse:  ”Lidt  forvirring  omkring  hvad  vi  skulle  og  ikke  skulle  i  forhold  til,  når  de  havde   gruppestyret  aktivitet.”    

Side 40  af  99  


Elevudtalelse: ”Jeg  mener  ikke,  at  argumentet  om,  at  det  er  sundt  for  os  at  opleve  studiemiljøet,   retfærdiggør  de  mange  timers  gruppearbejde  vi  fik  i  løbet  af  forløbet.  Vi  har  trods  alt  også  som  SSA-­‐ studerende  gjort  os  mange  erfaringer  med  dette,  og  da  vi  ikke  kunne  byde  ind  med  noget,  blev  det   ærlig  talt  noget  kedeligt  og  frustrerende  at  overvære.  Grupperne  havde  jo  nøjagtigt  de  samme   udfordringer  og  problemer  i  samarbejdet  som  vi  kender  så  godt  fra  vores  eget  studie.”   Det  er  ikke  muligt  at  konkludere,  hvornår  brobygningsforløbet  bedst  kan  placeres  på  den  videregående   uddannelse,  da  elever  som  har  deltaget  på  de  første  moduler  i  uddannelsen  gerne  vil  følge  nogle  moduler   senere  på  uddannelsen  og  omvendt.  Nogle  elever,  ville  gerne  have  et  længere  forløb  end  de  tilbudte  2-­‐3   dage.   Eleverne  giver  udtryk  for,  at  de  er  blevet  bevidste  om  såvel  det  faglige  niveau  på  en  videregående   uddannelse  som  deres  mulighed  for  at  gennemføre  en  uddannelse  på  SU.     Elevudtalelse:  ”Økonomien  under  uddannelsen  skrammer  mig  ikke  mere,  slet  ikke  efter  jeg  hørte,  dem   der  er  i  gang  uddannelsen,  sagtens  kan  leve  for  SU’en.”   Materialet  viser,  at  eleverne  ikke  helt  har  forståelse  for  forskellen  på  at  være  elev  og  studerende  (i  forhold   til  studieaktivitet,  eksempelvis  gruppearbejdet),  men  det  ser  ikke  ud  til  at  have  betydning  for  deres   motivation,  og  evalueringen  kan  ikke  vise,  om  eleverne  rent  faktisk  er  i  stand  til  at  gennemføre  en   videregående  uddannelse.   I  forhold  til  praktik,  kan  evalueringsmaterialet  ikke  udsige  noget,  da  der  på  evalueringstidspunktet  kun  er   ganske  få  elever  der  har  været  i  brobygning  i  praktikken,  og  kun  enkelte  har  forholdt  sig  til  praktikdelen  i   deres  port  folio.   3.7.1.2  Uddannelsesvejlederes  vurdering  af  brobygning   Tre  uddannelsesvejledere  på  social-­‐  og  sundhedsskolerne  har  svaret  på  semistrukturerede  spørgeskemaer   om  brobygningsforløb.  Hver  uddannelsesvejleder  har  udfyldt  spørgeskemaet  i  forhold  til  flere   brobygningsforløbet.  Datamaterialet  er  derfor  10  spørgeskemaer.     Evalueringen  viser,  at  det  er  forskelligt,  hvordan  udvælgelseskriterierne  er  blevet  anvendt  og  vægtet.  Det  er   endvidere  forskelligt,  hvordan  eleverne  er  blevet  informeret  om  brobygningstilbuddet.  Det  er  ikke  tydeligt,   hvordan  eleverne  bliver  rekrutteret  til  at  indgå  i  udvælgelsesforløbet  til  brobygningen.  En  skole  har   udarbejdet  en  procedure  for  brobygning,  men  andre  steder  ser  det  ud  til,  at  eleverne  har  ”udvalgt  sig  selv”   til  at  indgå  i  et  udvælgelsesforløb.     Uddannelsesvejlederne  angiver,  at  kriterierne  i  udvælgelsesforløbet  er  anvendelige,  og  de  oplever,  at   kriterierne  giver  god  mening  for  eleverne.  Arbejdet  med  udvælgelseskriterierne  giver  en  god  fornemmelse   for  eleverne.   Vejlederne  oplever  et  godt  samarbejde  med  de  videregående  uddannelser,  og  en  uddannelsesvejleder   nævner,  at  en  praktikvejleder  har  været  meget  interesseret  i  at  samarbejde  om  brobygningsforløbet.  

Side 41  af  99  


3.7.1.3 Vurdering af  brobygning  fra  planlæggere  fra  University  College   Fire  planlæggere/kontaktpersoner  på  University  College  har  besvaret  et  semistruktureret  spørgeskema  om   brobygningsforløbene.  De  finder,  at  samarbejdet  med  SOSU-­‐skolerne  har  været  godt  og  ønsker  at  fortsætte   og  udvikle  dette  samarbejde.     Den  personlige  kontakt  i  samarbejdet  er  vigtig,  og  de  oplever  det  som  positivt  at  have  en  kontaktperson  på   SOSU-­‐skolen.   Der  har  været  logistiske  udfordringer  i  forhold  til  hvilke  moduler,  det  har  været  muligt  at  placere   brobygningen  på.  Der  skal  helst  ikke  være  for  få  elever  ad  gangen  i  brobygning.   3.7.1.4  Praktikstedernes  vurdering  af  brobygning   Fire  personer  fra  praktikstederne  har  svaret  på  et  kort  spørgeskema  dvs.  materialet  fra  praktiksteder  er   meget  sparsomt.  Det  er  dog  tydeligt,  at  praktikvejlederne  oplever  uklarhed  om  deres  rolle  i  forløbet.   Alle  fire  praktikvejledere  oplevede,  at  eleverne  i  høj  grad  eller  i  nogen  grad  udviste  lyst  og  vilje  til  at  yde  en   særlig  indsats.   3.7.1.5  Evaluators  anbefalinger   Det  er  vigtigt  fremadrettet  at  skabe  større  klarhed  over,  hvordan  elever  rekrutteres  til  udvælgelsesforløb   for  brobygning.   Endvidere  at  styrke  samarbejdet  med  praktiksteder  gennem  større  inddragelse.  

3.8 Evaluering  af  samarbejdet  i  projektet   Hypotese   Samarbejdet  mellem  parterne  (deltagende  institutioner  og  organisationer)  fremmes  ved  at  arbejde  med  de   konkrete  projektaktiviteter.  Det  giver  baggrund  for  nye  samarbejdsmuligheder/-­‐falder  og  sikrer  kvalitet  i   projektaktiviteterne.   Konklusion   Den  samlede  konklusion  på  ovenstående  er,  at  det  har  været  vigtigt/givtigt  for  deltagerne  at  mødes  fysisk   om  en  konkret  opgave.  Kendskabet  til  hinanden  har  gjort  samarbejdet  nemmere,  og  deres  følelse  af   ejerskab  for  projektet  er  vokset.  Det  har  været  afgørende,  hvor  stort  engagementet  og  ejeskabsfølelsen  har   været  hos  den  enkelte,  i  forhold  til  hvor  mange  elever,  der  har  været  igennem.  Ligeledes  har  det  været  af   stor  betydning,  hvor  stor  opbakning,  man  har  fået  af  ”hjemlandet”.  Det  er  dog  kendetegnet  ved  dette   projekt,  at  alle  har  været  meget  engagerede.     Ligeledes  har  deltagelse  i  dette  projekt  også  ført  til  nye  samarbejdsrelationer/-­‐muligheder.   Evalueringsspørgsmål   På  baggrund  af  hypotesen  er  formuleret  følgende  evalueringsspørgsmål:   ”Hvordan  har  arbejdet  med  de  konkrete  projektaktiviteter  påvirket  samarbejdet  mellem  social-­‐  og   sundhedsskolerne,  kommuner,  region  og  professionshøjskoler?”  

Side 42  af  99  


Samlet programteori  for  samarbejdsindsatsen  (se  også  bilag  9)   Trin  1   Der  samarbejdes  om   den  konkrete  opgave    

Trin 2   Hvad  sker  der  i  praksis  

Trin 3   Ændring  af  praksis  

Trin 4   Styrket  samarbejde  

Mekanisme:   Parterne  mødes  ofte  om   den  konkrete  opgave     Observerbare  resultater     -­‐  Parterne  mødes  fysisk     -­‐  Parterne  mailer  eller   bruger  andre  elektronisk   kommunikation     -­‐  De  udvider  kendskab  til   hinanden  

Mekanisme Parternes  samarbejde   ændres,  da  de  bliver   stillet  denne  konkrete   opgave   Observerbare  resultater     -­‐  Parterne  bliver   forpligtede  og  får   ejerskab     -­‐  De  får  personligt   kendskab  til  hinanden   (netværk)     -­‐  De  får  viden  om  hvad   hinanden  laver    

Mekanisme Parternes  samarbejde   styrkes.   Observerbare  resultater     -­‐  Styrket  samarbejde     -­‐  Andre  samarbejder   skabes     -­‐  Kvalificerede  projekter  

Strategier  til  undersøgelse  af  virkningskæden   Til  at  fokusere  dataindsamlingen  har  vi  anvendt  fokusgruppeinterview  som  strategi.     Informanterne  ved  fokusgruppeinterviewet  den  12.  september  2014  bestod  af:   • uddannelsesvejleder,  Social-­‐  og  Sundhedsskolen  Fredericia  –  Vejle  –  Horsens     • uddannelsesvejleder,  Social-­‐  og  Sundhedsskolen  Esbjerg   • underviser,  Social-­‐  og  Sundhedsskolen  Syd,     • teamleder,  Social-­‐  og  Sundhedsskolen  Fyn  –  Odense,     • leder  af  uddannelse  og  HR,  Kolding  Kommune     • uddannelseskoordinator,  Haderslev  Kommune   • uddannelseskoordinator,  Varde  Kommune   • uddannelseskoordinator,  Billund  Kommune     • uddannelses-­‐  og  udviklingskoordinator,  Assens  Kommune,     • specialkonsulent,  HR  Region  Syddanmark     • studievejleder,  UC  Syddanmark       Informanterne  var  udvalgt  af  projektleder,  således  alle  aktiviteter  i  projektet  var  repræsenteret  ved   interviewet.      

Side 43  af  99  


Samarbejdet om  konkrete  opgaver/aktiviteter  i  projektet   Informanterne  i  interviewet  udtaler,  at  dét  at  arbejde  med  de  konkrete  opgaver  har  gjort,  at   projektdeltagerne  er  kommet  mere  i  dybden  med  deres  projekt.  De  konkrete  opgaver  har  hjulpet   deltagerne  til  at  føle  engagement.  En  af  informanterne  udtaler,  at  straks  projektet  blev  mere  konkret  hjalp   det  på  deltagernes  egagement.  Deltagerne  har  hyppigt  mødtes  fysisk.  Der  har  været  møder  lokalt  på   skolerne,  og  der  har  også  været  kontakt  på  mail  og  telefon.     Videre  bliver  det  tydeligt  i  interviewet,  at  deltagernes  engagement  er  afhængigt  af,  hvor  mange   elever/talenter  de  har  igennem.  Ikke  alle  ansættende  myndigheder  har  haft  talenter  ude,  hvilket  får  deres   engagement  til  at  dale.     Men  tydeligt  er  det,  at  det  personlige  engagement  er  en  vigtig  faktor  for  succes  og  for  hvor  meget,  den   enkelte  skole  eller  kommune  kan  få  ud  af  projektet.   Det  har  været  givtigt,  at  alle  uddannelsesled  har  været  med.  Hvilket  også  har  været  med  til,  at  alle  har   forpligtiget  sig.  Deltagerne  oplever  dog  til  tider,  at  have  følt  sig  alene  i  projektet.   Etablering  og  styrkelse  af  netværk   Ifølge  informanterne  har  projektet  været  med  til  at  skabe  nye  relationer.  De  har  tidligere  kendt  hinanden,   men  samarbejdet  er  blevet  nemmere  nu.  De  oplever,  at  der  er  en  større  og  tættere  kontakt.  Informanterne   taler  også  om  at  samarbejdet  om  dette  projekt,  har  ført  til,  at  det  er  nemmere  at  tale/samarbejde  om   andre  detaljer  udover  projektet,  eksempelvis  meritregler.   Det  har  været  vigtigt  for  deltagerne  også  at  mødes  fysisk.  Dels  på  grund  af  de  ting,  der  også  sker  udenfor   projektet  såsom  samarbejdsrelationer,  der  kan  opstå  i  pauser.  Det  fysiske  møde,  er  også  med  til  at   imødekomme  oplevelsen  af  at  føle  sig  alene.   Informanterne  udtrykker,  at  de  er  glade  for  at  møde  hinanden  på  tværs.  Det  har  været  inspirerende  og   berigende,  og  projektet  har  blødt  op  for  terminologien  ”dem”  og  ”os”.   Arbejdsgrupperne  har  været  meget  interesserede  og  nysgerrige  i  projektet,  hvilket  informanterne  mener,   er  til  stor  gavn  for  SOSU-­‐uddannelserne.     Ejerskab   Informanterne  i  interviewet  udtaler,  at  det  er  en  vigtig  pointe  for  dette  projekt,  at  alle  har  taget  projektet   forpligtigende  på  sig.  Det  er  ligeledes  kendetegnet  for  projektet,  at  alle  deltagerne  har  udvist  stort   engagement.  Informanterne  peger  på,  at  det  muligvis  er  fordi,  at  det  er  et  pilotprojekt,  hvilket  gør  tingene   mindre  farlige  –  det  er  ikke  bindende  for  fremtiden.  Det  har  været  positivt  for  projektdeltagerne,  at  de  har   kunnet  indgå  i  projektet  frivilligt  –  det  har  været  givtigt  for  projektet.        

Side 44  af  99  


Opsummering Det  har  været  givtigt  for  deltagerne  at  mødes  fysisk  om  en  konkret  opgave,  da  dette  har  givet  dybde  og   engagement  i  projektet.  Deltagelse  i  dette  projekt  har  også  ført  til  nye  samarbejdsrelationer.  Kendskabet  til   hinanden  har  gjort  samarbejdet  nemmere,  og  herved  er  deltagernes  følelse  af  ejerskab  for  projektet  og   samarbejde  generelt  vokset.  Barrieren  ”dem”  og  ”os”  er  blevet  nedbudt.   Det  har  været  afgørende  for  hvor  mange  elever,  der  har  været  igennem,  hvor  stort  engagementet  og   ejeskabsfølelsen  har  været  hos  den  enkelte.  Ligeledes  har  det  været  af  stor  betydning,  hvor  stor  opbakning,   man  har  fået  af  ”hjemlandet”.  Det  er  dog  kendetegnet  ved  dette  projekt  at  alle  har  været  meget   engagerede.     Anbefalinger  og  spørgsmål  til  det  videre  arbejde   • • •

Det er  vigtigt  med  bevarelsen  af  netværk  på  tværs.   Være  opmærksom  på  forskellige  terminologier.  Der  er  forskel  i  forhold  til  skolerne  og  kommunerne   og  regionen.   Deltagerne  udtrykker,  at  det  har  været  afgørende  for  hvor  meget  de  ansættende  myndigheder  har   fået  ud  af  projektet,  hvor  stort  det  personlige  engagement  har  været.  Derfor  skal  man  i  fremtiden   stå  stærkere  sammen  –  alle  skal  med.   Det  er  afgørende  for  projektet,  at  der  har  været  god  projektledelse.  

3.9 Øvrige  aktiviteter  i  projekt  Syddanske  talenter   Udover  de  planlagte  delprojekter  i  projektbeskrivelsen  er  der  i  løbet  af  projektperioden  lavet  flere   initiativer,  som  skal  understøtte  afprøvning  og  fremtidig  implementering  af  tiltagene  i  projekt  Syddanske   talenter.     3.9.1  Markedsføring  af  SOSU-­‐vejen   I  forbindelse  med  arbejdet  med  at  kortlægge  hele  feltet  for  SOSU-­‐uddannelsen  og  overgangen  til  de   mellemlange  videregående  uddannelser  blev  det  tydeligt,  at  det  ikke  kan  være  svært  at  gennemskue   uddannelsesvejen.   Derfor  blev  der  i  løbet  af  2013  udviklet  et  rekrutteringsmateriale  til  illustration  af  vejen  gennem  SOSU-­‐ uddannelsen  til  en  videregående  uddannelse.  Den  primære  målgruppe  for  materialet  er  elever  i  9.  og  10.   klasse.  Der  blev  trykt  6.000  eksemplarer,  som  i  projektperioden  alle  er  distribueret  til  de  fire  social-­‐  og   sundhedsskoler,  UU-­‐vejledninger  i  region  Syddanmark  og  uddannelsesrepræsentanter  fra  kommuner  og   sygehuse  i  regionen.       Se  hele  brochuren  i  bilag  10.   3.9.2  Praktikvejlederkursus  –  vejledning  af  dygtige  elever   I  foråret  2014  blev  der  forespurgt  fra  projektdeltagerne  fra  praksis,  om  der  kunne  laves  et  kursus  for   praktikvejledere,  som  skal  vejlede  de  elever,  som  deltager  i  projekt  Syddanske  talenter.  Derfor  blev  der  i   samarbejde  mellem  social-­‐  og  sundhedsskolerne  udviklet  et  to  dages  praktikvejlederkursus  med  fokus  på   vejledning  af  dygtige  elever.  

Side 45  af  99  


Praktikvejlederkursets indhold:   • • • • • •

Redskaber til  kommunikation   Værktøjer  til  at  udfordre  den  fagligt  og  praktik  dygtige  elev  i  praktikken   At  arbejde  differentieret  med  læringsmål  i  praktikken   Afdækning  af  elevens  ressourcer   Motivation,  inspiration  og  udfordring   Teknikker  til  skærpelse  af  elevens  abstraktionsniveau  

Kurset blev  afviklet  på  alle  fire  social-­‐  og  sundhedsskoler  i  efteråret  2014,  hvor  flere  oplevede  venteliste,  og   derfor  har  valgt  at  udbyde  det  igen  i  2015.   3.9.3  Kompetenceudvikling  undervisere   Udover  kompetencer  til  den  konkrete  udvikling  og  afprøvning  af  delprojekterne  er  det  gennem  projektet   blevet  tydeligt,  at  det  kræver  yderligere  kompetence  hos  underviserne  på  social-­‐  og  sundhedsskolerne  for   at  gennemføre  talentudvikling  og  differentiering  i  den  daglige  undervisning.   Derfor  blev  der  afholdt  fælles  temaeftermiddag  om  talentdidaktik  i  april  2014.  Her  deltog  100  undervisere   fra  regionens  fire  social-­‐  og  sundhedsskoler  samt  uddannelsesansvarlige  fra  både  sygehuse  og  kommuner.   Oplæg  fra  temaeftermiddagen  kom  fra  Simon  Schulin,  doktorand  og  adjunkt  fra  UC  Syddanmark.   Formålet  med  eftermiddagen  var  at  skabe  et  fælles  udgangspunkt  for  arbejdet  med  talenterne,  og  et  tæt   samarbejde  mellem  skole  og  praktik  for  at  skabe  udfordrende  læring  og  autentiske  opgaver  for  eleverne.  På   den  måde  kan  talenterne  fastholdes  og  udfordres  i  deres  uddannelse.   Endvidere  har  syv  undervisere  fra  Social-­‐  og  Sundhedsskolen  Fredericia-­‐Vejle-­‐Horsens  gennemført  et   pædagogisk  diplommodul  om  ”udvikling  af  undervisning  til  særligt  dygtige  elever”  på  UC  Syddanmark  i   efteråret  2014.   På  Social-­‐  og  Sundhedsskolen  Syd  er  der  afholdt  pædagogisk  dag  for  alle  undervisere  med  fokus  på   talentdidaktik  og  differentiering  for  at  skabe  fælles  afsæt  for  alle  undervisere  i  forhold  til  arbejdet  med   talenter.  Dagen  var  planlagt  i  samarbejde  med  UC  Syddanmark.      

Side 46  af  99  


4. Konklusion   De  overordnede  formål  projekt  Syddanske  talenter  er  at  styrke:   • • • •

Rekruttering til  såvel  social-­‐  og  sundhedsuddannelserne  som  til  de  mellemlange  videregående   uddannelser  gennem  udvikling  af  talentorienterede  forløb   Gennemførelsen  på  SOSU-­‐uddannelserne   Samarbejdet  mellem  parterne  i  projektet  –  på  tværs  af  uddannelsessted  på  samt  på  tværs  af   uddannelse  og  praksis   Rekruttering  af  elever  til  social-­‐  og  sundhedsuddannelserne  med  bredere  forudsætninger  i  forhold   til  aftagersidens  forventninger  og  krav.  

Dette skulle  gøres  gennem  udvikling  og  afprøvning  af  fire  delprojekter  bestående  af  syv  delelementer:   1. 2. 3. 4. 5. 6. 7.

Studie-­‐ og  erhvervsrettet  påbygning   Model  for  EUX  på  SOSU   Turboforløb   Toning  af  social-­‐  og  sundhedsassistentuddannelsen   Sammenhængende  uddannelsesforløb   SOSU-­‐skills  som  valgfag   Brobygning  til  videregående  uddannelser  

Effekten af  projektet  forventes  at  kunne  måles  efter  en  femårig  periode.  Derfor  har  indeværende   evalueringsrapport  haft  fokus  på  evaluering  af  de  leverancer,  som  er  udviklet  og  til  dels  afprøvet  i  projektet   samt  processen  i  projektet.           Projektets  organisering  og  samarbejde     Projektets  organisering  viste  sig  at  have  stor  betydning  for  de  opnåede  resultater,  hvor  fokus  har  været  på   inddragelse  af  relevante  parter  fra  de  forskellige  uddannelsesinstitutioner  og  ansættende  myndigheder  i   udvikling  af  delprojekterne.   Derudover  kan  det  konkluderes,  at  det  har  været  både  vigtigt  og  givtigt  for  deltagerne  at  mødes  fysisk  om   en  konkret  opgave.  Kendskabet  til  hinanden  har  gjort  samarbejdet  nemmere,  dermed  er  følelsen  af   ejerskab  for  projektet  vokset.  Endvidere  har  deltagelse  i  dette  projekt  ført  til  nye  samarbejdsrelationer  og   samarbejdsmuligheder.   Endeligt  kan  det  konkluderes,  at  det  er  afgørende  for  projektet,  at  der  har  været  god  og  gennemgående   projektledelse.   Projektets  resultater   I  projektperioden  er  alle  delelementer  blevet  beskrevet  og  udviklet.  Det  er  dog  ikke  alle,  der  er  fuldt   afprøvet  og  dermed  evalueret.  Dette  har  flere  årsager.  Udefrakommende  faktorer  såsom  lærer  lockout  og   ny  uddannelsesordning  på  SOSU-­‐uddannelserne  har  haft  betydning  for,  at  afprøvning  ikke  har  kunnet  lade   sig  gøre,  eller  har  været  forsinket.  

Side 47  af  99  


Derudover har  det  til  studie-­‐  og  erhvervsrettet  påbygning  ikke  været  muligt  at  rekruttere  elever  nok  til   afprøvningen.   Innovationslinjen  på  SSA-­‐uddannelsen  samt  de  sammenhængende  uddannelsesforløb  er  blevet  afprøvet  i   projektet,  men  har  ikke  kunnet  evalueres  inden  for  projektperioden.   Derimod  er  SOSU-­‐skills  valgfag  og  brobygning  både  udviklet,  afprøvet  og  evalueret  i  projektet.   Det  kan  konkluderes,  at  eleverne  har  haft  en  positiv  oplevelse  af  SOSU-­‐skills  valgfaget,  de  er  glade  for  de   didaktiske  metoder  og  oplever  et  stort  læringsudbytte.  Dette  giver  i  sidste  ende  eleverne  en  bedre   forståelse  af  sammenhængen  mellem  teori  og  praksis.  Det  er  undervisernes  vurdering,  at  elevernes  faglige   formåen  er  øget  samt  koblingen  mellem  teori  og  praksis  er  forbedret.  Elevernes  refleksionsniveau  bliver   højere.   Det  udarbejdede  undervisningsmateriale  har  fungeret  som  inspiration  og  skabelon  for  underviserne,  der   dog  mener,  at  niveauet  i  materialet  er  lagt  for  højt.  Underviserne  har  med  succes  justeret  niveauet  og   desuden  udviklet  på  de  didaktiske  metoder  i  SOSU-­‐skills  valgfaget.   Næsten  alle  eleverne  taler  med  klassekammerater  om  SOSU-­‐skills  og  mange  deler  deres  oplevelser  med   familie  og  i  nogen  grad  med  venner  uden  for  skolen.  Det  er  endvidere  undervisernes  oplevelse,  at  SOSU-­‐ skills  bidrager  til  elevernes  faglige  stolthed.     Endeligt  viser  evalueringen,  at  de  elever,  der  deltager  i  brobygning,  er  motiverede  for  videreuddannelse.  25   af  27  elever  er  blevet  afklarede  i  forhold  til,  om  de  ønsker  videreuddannelse,  og  hvilken  uddannelse  det  i   givet  fald  skal  være.  Eleverne  oplever,  at  uddannelsen  til  social-­‐  og  sundhedsassistent  giver  dem  et  godt   grundlag  for  videreuddannelse  på  et  højere  niveau.   Eleverne  giver  udtryk  for,  at  de  er  blevet  bevidste  om  såvel  det  faglige  niveau  på  en  videregående   uddannelse  som  deres  mulighed  for  at  gennemføre  en  uddannelse  på  SU.  De  fleste  elever  oplever   brobygningsforløbet  som  godt  planlagt,  og  det  afgørende  for  den  gode  oplevelse  er  i  høj  grad  modtagelsen   fra  undervisere  og  studerende  på  de  videregående  uddannelser.   I  alt  har  457  elever  fra  enten  SSH-­‐  eller  SSA-­‐uddannelsen  på  de  fire  social-­‐  og  sundhedsskoler  været  med  i   projekt  Syddanske  talenter.   Efter  projektets  afslutning   Trods  afslutning  på  projektperioden  fortsætter  mange  af  de  udviklede  elementer  på  alle  fire  social-­‐  og   sundhedsskoler.  Dette  kan  enten  være  i  sin  nuværende  form  eller  modificeret  og  tilpasset  erfaringerne  fra   projektet.  Talentudviklingen  vil  fortsat  laves  i  tæt  samarbejde  med  ansættende  myndigheder.   Endvidere  vil  erfaringerne  fra  projektet  kunne  anvendes  i  forbindelse  med  udvikling  og  implementering  af   den  kommende  erhvervsskolereform,  hvor  der  bliver  krav  om  talentspor  på  social-­‐  og   sundhedsuddannelsen  fra  1.  januar  2016.    

Side 48  af  99  


Bilag Bilag  1  –  overordnet  programteori    

 

Side 49  af  99  


Bilag 2  -­‐  talentbegrebet  

Talentbegrebet -­‐  forståelsesramme  

Vi  ønsker  at  basere  vores  grundlæggende  opfattelse  af  talentbegrebet  på  nedenstående  model  og   tekstcitat,  fra  den  af  Niras  A/S  udarbejdede  rapport  ”Talentudvikling  i  Danmark”,  som  er  udgivet  af   Undervisningsministeriet  den  23.  december  2010.    

Talentets evner   (generelle  eller   fagspecifikke)  

Ramme-­‐ vilkårene

Udfoldelse af  talentet  

(miljøfaktorer og   chancefaktorer)  

Talentforståelsen

Talentets personlige   kompetencer   (bl.a.  vilje,   motvaton  og   trivsel)    

I forbindelse  med  denne  analyse  har  NIRAS  arbejdet  med  en  forståelse  af  talent  som  bruger  elementer  af   teorien.  NIRAS  ser  på  talentudfoldelsen,  som  det  der  sker,  når  talentets  evner  som  generel  intelligens   og/eller  specielle  evner,  der  ligger  over  gennemsnittet,  er  til  stede,  og  suppleres  af  to  faktorer,  hhv.  de   rammevilkår  talentet  er  omgivet  af,  og  talentets  evne  til  at  omsætte  sine  særlige  evner.     Dette  sidste  aspekt  –  evnen  til  at  omsætte  evnerne,  beror  bl.a.  på  motivation,  vilje,  social  forståelse,  en   opmærksomhed  på  omgivelserne,  et  godt  psykisk  trivselsniveau  og  en  følelse  af  at  ”høre  til”.     (Citat  slut)     Med  afsæt  i  ovenstående  rapport  defineres  begrebet  ”talent”  i  projektet  ”Syddanske  talenter”  som   følger:     Talent  er,  når  elever  i  uddannelsessystemet:   • Har  lysten  og  viljen  til  at  yde  en  særlig  indsats   • Har  rammevilkår,  som  gør  det  muligt  at  udvikle  talentet   • Har  forudsætninger  inden  for  et  eller  flere  områder.  Dette  kan  være  både  bogligt  og  praktisk     Denne  forståelse  tager  udgangspunkt  i  at  talent  både  bygger  på  medfødte  og  erhvervede  evner,  samt   lysten  og  viljen  hos  eleven  til  at  udvikle  sit  talent.  Motivation  og  træning  bliver  væsentlige  parameter  i   forhold  til  at  talenter  kan  udfoldes  og  udvikles.      

Side 50  af  99  


Bilag 3  –  model  EUX  på  SOSU  

Model for  EUX  på  SOSU  (den  ”tekniske”  model)  

Afstigning til  ordinært  hovedforløb   EUX-­grundforløb  31  uger  

EUX-­hovedforløb (SSH+SSA)  2  år  og  10  mdr.   Samlet  varighed  EUX   3  år  og  6  mdr.    

Uddannelsesaftale

Denne model  for  EUX  er  opbygget  ud  fra  den  eksisterende  model  for  EUX  fra  de  tekniske   erhvervsuddannelser.  På  en  EUX  får  eleven  studiekompetencer  svarende  til  en  HF,  hvilket  gerne  skulle   sidestille  en  EUX-­‐elev  med  en  gymnasialt  uddannet.     På  EUX-­‐grundforløbet  opnår  eleverne  de  gymnasiale  fag  på  C-­‐niveau,  hvilket  kan  dækkes  af  EUD-­‐ bekendtgørelsen.  Her  kan  undervisningen  dækkes  af  undervisere  fra  social-­‐  og  sundhedsskolerne.  Der  er  i   modellen  lagt  op  til,  at  HTX-­‐bekendtgørelsen  anvendes  til  de  gymnasiale  fag  på  A-­‐  og  B-­‐niveau,  da  den   dækker  de  ønskede  fag  og  samtidig  med  sin  tekniske  vinkel  i  fagene  kan  drejes  mod  social-­‐  og   sundhedsuddannelsen.  På  den  sidste  del  af  uddannelsen  kan  undervisere  fra  social-­‐  og  sundhedsskolerne,   med  den  rette  uddannelse,  undervise.  Ellers  kan  der  indgås  samarbejdsaftale  med  et  gymnasialt   uddannelsessted  i  forhold  til  undervisere.     Der  lægges  op  til  en  afkortning  i  praktikken  på  social-­‐  og  sundhedshjælperuddannelsen,  da  det  forudsættes,   at  elever  med  udvidet  teoretisk  og  metodemæssig  ballast  vil  kunne  nå  praktikmålene  hurtigere  end  øvrige   elevgrupper.  Der  afkortes  ikke  i  praktikken  på  social-­‐  og  sundhedsassistentuddannelsen,  da  eleverne  i  løbet   af  praktikperioderne  skal  gennem  tre  arbejdsområder  (sygehus,  psykiatri  og  primær  sektor)  samt  mange,   specialiserede  praktikmål.   Hvis  eleven  efter  grundforløbet  ikke  har  lyst  til  at  fortsætte  på  EUX,  er  der  mulighed  for  afstigning  direkte  til   et  ordinært  hovedforløb.  Her  vil  eleverne  kunne  få  merit  for  grundfagene,  da  de  er  gennemført  på  EUX-­‐ grundforløbet.   Fordelen  ved  denne  opbygning  er,  at  eleverne  på  både  grundforløb  og  hovedforløb  får  mulighed  for  at   kombinere  de  gymnasiale  fag  med  EUD-­‐område-­‐  og  specialefag.  Dette  er  også  med  til  at  give  synergi   mellem  fag  og  undervisning.   Adgangsgivende  uddannelser   EUX-­‐forløbet  giver  mulighed  for  at  søge  på  kvote  1  til  de  sundhedsfaglige  professionsbacheloruddannelser   (og  professionsbacheloruddannelser  generelt),  hvor  man  på  nuværende  tidspunkt,  som  social-­‐  og   sundhedsassistentuddannet,  kun  kan  søge  på  kvote  2.     EUX  giver  mulighed  for  at  søge  videre  på  en  universitetsuddannelse.  Her  skal  eleverne  dog  være   opmærksomme  på,  hvis  de  ønsker  en  naturvidenskabelige,  tekniskvidenskabelig  eller  

Side 51  af  99  


sundhedsvidenskabelige universitetsuddannelse,  skal  de  ofte  have  matematik  på  A-­‐niveau,  der  tilbydes   som  valgfag  i  den  opstillede  model.   Fag  og  niveauer   EUX-­‐grundforløb24   SOSU-­‐fag  (11  uger  med  opfyldelse  af  kompetencemål  for  SOSU-­‐grundforløbet)   • • • • • •

Sundhed, omsorg  og  pædagogik:  4  uger   Naturfag  C:  3  uger25   Arbejdsmiljø  (modul  1):  1  uge   Førstehjælp  og  elementær  brandbekæmpelse:  0,5  uge   Sundhed:  1  uge   Afsluttende  prøve  for  grundforløbet:  1,5  uger    

Gymnasiale fag  –  20  uger  (EUD-­‐bekendtgørelse)   • • • • • •

Dansk C:  3  uger   Fysik  C:  3  uger     Matematik  C:  5  uger     Kemi  C:  3  uger     Samfundsfag  C:  3  uger   Engelsk  C:  3  uger    

Økonomi Grundforløb  på  SU.     EUX-­‐hovedforløb   Social-­‐  og  sundhedshjælper   • •

15 ugers  undervisning  med  SOSU  områdefag  og  valgfrit  specialefag26     2  praktikperioder  –  19  uger  (der  er  afkortet  12  uger  fra  praktikken  i  løbet  af  SSH)  

Social-­‐ og  sundhedsassistent   • •

23 ugers  undervisning  med  SOSU  områdefag  og  valgfrie  specialefag27   3  praktikperioder  –  47  uger  (der  afkortes  ikke  i  praktikken)  

Gymnasiale fag  i  hovedforløbet   • • • • • •

Dansk A:  7,4  uger   Engelsk  B:  5,4  uger   Matematik  B:  6,4  uger   Samfundsfag  B:  4  uger   Fysik  B:  3  uger   Kemi  B:  3  uger  

                                                                                                                      24

Her  skal  der  tages  højde  for,  at  der  flyttes  indhold  fra  hovedforløbet  til  grundforløbet  (”Faglært  til  fremtiden  –  bedre   og  mere  attraktive  erhvervsuddannelser”  s.  27.  Regeringen,  oktober  2013).  Endvidere  skal  det  tilpasses  med  den  nye   grundforløbsopbygning.   25  Er  ikke  et  gymnasialt  fag,  men  et  krav  på  SOSU-­‐uddannelsen   26  Valgfagsuge  bruges  til  gymnasiale  fag   27  Valgfagsuge  bruges  til  gymnasiale  fag  

Side 52  af  99  


• • • • •

Teknikfag B  –  proces,  levnedsmiddel  og  sundhed:  6,4  uger   Psykologi  C:  3  uger   Valgfag28:  3  uger   EUX  større  skriftlig  opgave:  1  uge   EUX  Eksamensprojekt:  1  uge  (Udarbejdes  i  to  eller  tre  fag,  som  skal  omfatte  mindst  et  fag  på  B-­‐ niveau  og  et  fag  fra  erhvervsuddannelsen)  

Økonomi Eleven  får  løn  med  indgåelse  af  uddannelsesaftale.  

                                                                                                                      28

Oplæg:  Innovation  C,  biologi  C  eller  Matematik  A  

Side 53  af  99  


Bilag 4  –  model  turboforløb   Realkompetence  model  -­‐  turboforløb   I  kompetencehjulet  indsættes  uddannelsens  mål  i  forhold  til  viden,  færdighed  og  kompetencer.     1.  Videns  mål  (fagmål  fra  skoleperiode),  her  vil  der  udkomme  en  model  fra  hvert  fag.  Modellen  skal   udfyldes  med  opnået,  delvis  opnået,  og  ikke  opnået   2.  Færdighedsmål  (praktikmål)  her  vil  kun  være  en  model.  Modellen  udfyldes  med  opnået,  delvis  opnået  og   ikke  opnået.  Derunder  en  linje  hvor  ansøgeren  skriver  i  hvilken  kontekst  at  færdighederne  er  opnået.   3.  Kompetencemål  (indgangsbekendtgørelsen).  Modellen  udfyldes  med  opnået,  delvis  opnået  og  ikke   opnået.   Ansøgeren  indplacerer  sin  score  på  denne  model  ud  fra  følgende  spørgsmål,  sat  i  relation  til  hvert  mål  i  den   danske  kvalifikationsramme  for  livslang  læring.   Viden:   •  Skal  have  viden  om  begreber,  principper  og  processer  inden  for  et  erhvervs-­‐  eller  fagområdes  praksis  eller  i  almene   fag.     •  Skal  have  forståelse  af  sammenhænge  mellem  faglige  problemer  og  samfundsmæssige/internationale  forhold  

Færdigheder: •  Skal  kunne  vælge  og  anvende  relevante  redskaber,  metoder,  teknikker  og  materialer  inden  for  et  erhvervs-­‐  eller   fagområde.       •  Skal  kunne  identificere  et  praktisk  og/eller  teoretisk  problem.       •  Skal  kunne  vurdere  kvaliteten  af  eget  og  andres  arbejde  i  forhold  til  en  given  standard.       •  Skal  kunne  anvende  erhvervs-­‐  og  fagområdets  terminologi  i  kommunikationen  med  samarbejdspartnere  og  brugere.  

Kompetencer:  

• Skal  kunne  tage  ansvar  for  arbejdsprocesser  i  normalt  forudsigelige  arbejds-­‐  eller  studiesituationer.     •  Skal  kunne  planlægge  og  tage  ansvar  for  egne  og  fælles  arbejdsprocesser  og  resultater.     •  Skal  kunne  opsøge  videreuddannelse  og  faglig  udvikling  i  strukturerede  læringsmiljøer    

Processen: Hvis  en  ansøgere  skal  realkompetencevurderes,  skal  ansøgeren  udfylde  modellen.  Denne  sendes  til   vejlederen  for  realkompetencevurderingen,  som  gennemgår  og  vurdere  det  videre  forløb,  om  det  er  muligt   at  afkorte  uddannelsen  ud  fra  ovenstående.   Dernæst  er  der  en  samtale  med  ansøgeren,  hvor  ansøgeren  stilles  spørgsmål  i  forhold  til  det  udfyldte   skema.  Samlet  vurderes  hvorledes  en  evt.  afkortning/turbo  kan  planlægges.    

Side 54  af  99  


1. På  bar  bund   2.  Usikker   3.  På  vej   4.  Rimelig  sikker   5.  Sikker   6.  Kan  inspirere  og   oplære  andre  

  Eksempel  på  Kompetencehjul  –  viden     Områdefag:  Koordinering,  kvalitetssikring  og  dokumentation          

Mål 1  

Mål 11  

  Mål  2   Mål  10           Mål  9     Mål  3           5 3 4 1 2 6     Mål  4             Mål  5     Mål  8         Mål  6   Mål  7           Mål  for  områdefaget     1. Eleven  kan  forklare  social-­‐  og  sundhedsassistentens  opgaver  ud  fra  Serviceloven,  Sundhedsloven  og   lovgivning  inden  for  psykiatrien  og  kan  anvende  viden  om  lovgivning  i  sin  udøvelse  af  faget   2. Eleven  kan  forklare,  hvad  autorisation  og  delegering  indebærer   3. Eleven  kan  forklare,  hvad  embedslægens  funktion  er   4. Eleven  kan  forklare  sammenhængen  mellem  social-­‐  og  sundhedspolitik  og  lokale  målsætninger   samt  kvalitetsstandarder  og  serviceniveauer  i  kommuner  og  regioner  og  kan  reflektere  over   betydningen  heraf  for  borgere/patienter  og  egne  arbejdsopgaver   5. Eleven  kan  på  baggrund  af  principperne  for  kvalitetssikring  forklare  social-­‐  og  sundhedsassistentens   rolle  i  forbindelse  med  at  sikre  kvaliteten  i  serviceydelser  og  sundhedsydelser  og  i  forhold  til   arbejdsmiljøcertificering  og  akkreditering.  

Side 55  af  99  


6. Eleven kan  forklare  dokumentationens  betydning  i  en  tværprofessionel  og  tværsektoriel   sammenhæng  som  basis  for  sikring  af  kontinuitet  i  sygeplejen,  i  rehabiliteringen  og  for  sikring  af   patientrettigheder  og  udvikling  af  kvaliteten  af  service-­‐  og  sundhedsydelser.   7. Eleven  kan  forklare,  hvordan  sammenhængende  borger-­‐/patientforløb  kan  tilrettelægges  og   evalueres  ud  fra  viden  om  opgavefordelingen  inden  for  sundhedssektoren.   8. Eleven  kan  forstå  betydningen  af  kulturen  i  en  organisation,  herunder  ledelsesform,  værdier  og   samarbejdsformer  i  forskellige  sektorer,  og  kan  reflektere  over  egen  rolle  i  organisationen.   9. Eleven  kender  betydningen  af  voldspolitik  og  kriseberedskab  på  arbejdspladser  og  kan  forklare   social-­‐  og  sundhedsassistentens  rolle  og  arbejdsområde  i  den  forbindelse.   10. Eleven  kan  forklare,  hvordan  social-­‐  og  sundhedsassistenten  som  gruppeleder  tilrettelægger  og   evaluerer  andres  arbejde  med  udgangspunkt  i  arbejdspladsens  ressourcer  og  kvalitetsstandarder.   11. Eleven  kan  reflektere  over  anvendelsen  af  velfærdsteknologi  og  innovation  i  forhold  til  social-­‐  og   sundhedsassistentens  arbejdsområde.   1.  På  bar  bund   2.  Usikker   3.  På  vej   4.  Rimelig  sikker   5.  Sikker   6.  Kan  inspirere  og   oplære  andre  

Eksempel  på  Kompetencehjul  –  Færdigheder     Praktikmål  på  social-­‐  og  sundhedsuddannelsen       Mål  1                                                  

Mål 17   Mål  16  

Mål 2    

Mål 15  

Mål 3   Mål  14   Mål  4  

Mål 13   1

2

3

4

5

Mål 5  

6

Mål 12  

Mål 6  

Mål 11  

Mål 7   Mål  10   Mål  8  

Mål 9  

Side 56  af  99  


Mål for  praktikken     1. Eleven  kan  arbejde  inden  for  sit  kompetenceområde  i  overensstemmelse  med  relevante  love  inden   for  social  service,  sundhed  og  psykiatri  og  ud  fra  arbejdspladsens  værdier   2. Eleven  kan  selvstændigt  identificere  behov  og  begrunde  behov  for  og  udføre  grundlæggende   sygepleje  til  borgere/  patienter  ud  fra  en  metodisktilgang  indeholdende  dataindsamling,   planlægning,  handling,  evaluering  og  dokumentation.   3. Eleven  kan  reflektere  over  de  etiske  dilemmaer,  der  følger  arbejdet  som  professionel   sundhedsperson,  og  varetage  opgaver  i  relation  til  patientrettigheder  samt  procedurer  for   patientsikkerhed  herunder  indberetning  af  utilsigtede  hændelser  jf.  Sundhedsstyrelsens  gældende   vejledning.   4. Eleven  kan  dokumentere  og  videregive  relevante  informationer  og  observationer  vedrørende   tildelte  borgere/patienter  til  plejepersonale  og  andre  faggrupper,  herunder  til  fagpersoner  i  andre   sektorer,  og  dermed  medvirke  til  at  sikre  sammenhæng  og  helhed  i  borgerens/patientens  forløb.   5. Eleven  kan  identificere  komplekse  problemstillinger  hos  borgeren/patienten  og  reagere   hensigtsmæssigt  på  ændringer  i  borgerens/patientens  psykiske,  fysiske  eller  sociale  tilstand  og   samspillet  mellem  disse  faktorer.   6. Eleven  kan  anvende  et  mundtligt  og  skriftligt  fagsprog,  som  er  i  overensstemmelse  med  social-­‐  og   sundhedsassistentens  kompetenceområde.   7. Eleven  kan  som  led  i  behandlingen  og  med  udgangspunkt  i  borgerens/patientens  behov  anvende   relevant  kommunikationsform  herunder  lytte,  anerkende,  støtte,  vejlede  og  følge  op.   8. Eleven  kan  indlede  og  afslutte  en  sundhedsfaglig  ydelse  til  en  borger/patient  herunder  gennemføre   samtaler  i  relation  til  modtagelse,  udskrivning  og  hjemkomst.   9. Eleven  kan  arbejde  rehabiliterende,  sundhedsfremmende  og  forebyggende  ud  fra  refleksioner  over   borgerens/patientens  autonomi  og  mestringsstrategier  samt  vejlede  borgeren/patienten  i   sundhedsfaglige  spørgsmål,  der  understøtter  egenomsorgsevnen,  livsstil  og  livskvalitet.   10. Eleven  kan  indgå  aktivt  i  borgeres/patienters  genoptræningsforløb  efter  vejledning  fra  relevante   fagpersoner.   11. Eleven  kan  aktivt  indgå  i  og  motivere  borgere/patienter  til  at  deltage  i  aktiviteter  ud  fra  relevante   tilgange,  som  fx  recovery  eller  rehabilitering,  samt  vejlede  og  informere  om  relevante  tilbud  inden   for  rehabilitering,  sygepleje  og  service-­‐  og  botilbud.   12. Eleven  kan  efter  praktikstedets  retningslinjer  og  efter  delegation  selvstændigt  ophælde  og  uddele   medicinen  samt  observere  virkning/bivirkninger,  informere  om  medicinen,  dokumentere  og   medvirke  til,  at  borgere/patienter  samarbejder  omkring  medicinindtag.   13. Eleven  kan  anvende  generelle  principper  for  hygiejne  herunder  særlige  regimer  og  teknikker,  fx   steril  teknik  i  forbindelse  med  sårpleje  og  kateteranlæggelse,  samt  vejlede  borgere/patienter,   pårørende  og  kolleger  herom.   14. Eleven  kan  forholde  sig  kritisk  til  egne  og  andres  arbejdsstillinger  og  arbejdsstedets  indretning  i   forhold  til  forebyggelse  af  arbejdsskader  og  voldsomme  episoder  samt  kan  følge  gældende   ergonomiske  principper  og  sikkerhedsforanstaltninger  både  i  forhold  til   15. borgerne/patienterne  og  sig  selv.   16. Eleven  kan  tilrettelægge  og  følge  op  på  både  egne  og  andres  arbejdsprocesser  i  forhold  til  såvel   administrative  som  sygeplejefaglige  opgaver  omkring  den  enkelte  borger.   17. Eleven  kan  identificere  behov  for  velfærdsteknologiske  hjælpemidler  i  borgerens  hjem  herunder   anvende  og  vejlede  i  brugen  samt  tage  højde  for  eventuelle  dilemmaer  forbundet  hermed  

Side 57  af  99  


Eksempel på  Kompetencehjul  –  kompetencer     Kompetencemål  for  social-­‐  og  sundhedsuddannelsen          

Mål 1  

Mål 12  

1. På  bar  bund   2.  Usikker   3.  På  vej   4.  Rimelig  sikker   5.  Sikker   6.  Kan  inspirere  og   oplære  andre  

Mål  11     Mål  2         Mål  10     Mål   3           5 3 4 1 2 6     Mål  4       Mål  9         Mål  5     Mål  8       Mål  7     Mål  6       Mål  for  kompetencer     Eleven  kan:     1. selvstændigt  udøve  arbejdet  som  social-­‐  og  sundhedsassistent  i  overensstemmelse  med  de  etiske   og  lovmæssige  regler,  der  følger  med  ansvaret  som  autoriseret  sundhedsperson,  og  i   overensstemmelse  med  de  fastlagte  kvalitetsstandarder,  herunder  beskrivelser  af  serviceniveau,  og   procedurer  for  patientsikkerhed,  der  gælder  for  social-­‐  og  sundhedsassistentens  arbejdsområde,   2. indgå  i  en  tværprofessionel  og  tværsektoriel  indsats  og  medvirke  til  at  sikre  et  sammenhængende   patient-­‐  og  borgerforløb,   3. arbejde  med  borger-­‐  og  patientrettet  sygdomsforebyggelse  og  rehabilitering  i  forhold  til  de   hyppigst  forekommende  sygdomme  og  funktionsnedsættelser,   4. med  udgangspunkt  i  social-­‐  og  sundhedsassistentens  arbejdsområde  selvstændigt  identificere,   vurdere,  tilrettelægge,  udføre  og  evaluere  grundlæggende  sygepleje  samt  reagere  hensigtsmæssigt   på  ændringer  i  borgerens/patientens  psykiske  og  somatiske  sygdomstilstand,   5. varetage  medicindispensering  og  medicinadministration  i  henhold  til  gældende  lovgivning,   6. anvende  de  generelle  principper  for  hygiejne  og  særlige  hygiejniske  retningslinjer  herunder  rene   rutiner  og  sterilteknikker  samt  vejlede  borgere,  patienter,  pårørende  og  kolleger  herom,  

Side 58  af  99  


7. skriftligt og  mundtligt  anvende  et  fagsprog,  som  er  dækkende  for  social-­‐  og  sundhedsassistentens   kompetenceområde,  og  dokumentere  den  udførte  sygepleje  i  relevante  dokumentationssystemer,   8. som  led  i  borgerens/patientens  behandlingsforløb  gennemføre  målrettet  kommunikation  herunder   forberede,  afholde,  evaluere  og  dokumentere  samtaler,   9. alene  og  i  et  tværprofessionelt  samarbejde  tilrettelægge,  gennemføre  og  evaluere  sociale,   kulturelle,  fysiske  og  kreative  aktiviteter  både  for  enkeltpersoner  og  grupper  herunder  aktivt   inddrage  borgere,  patienter  og  pårørende,   10. med  udgangspunkt  i  borgerens  behov,  arbejdsstedets  ressourcer  og  de  fastlagte   kvalitetsstandarder,  herunder  beskrivelser  af  serviceniveau,  identificere,  tilrettelægge,  udføre,   evaluere  og  følge  op  på  egne  og  andres  arbejdsopgaver,   11. anvende  relevant  velfærdsteknologi  samt  deltage  ved  implementering  af  ny  viden  og  teknologi,  og   12. med  udgangspunkt  i  borgerens/patientens  ressourcer  og  hjælpemidler  tilrettelægge  sit  eget  og   andres  arbejde  efter  ergonomiske  principper,  arbejdspladsens  arbejdsmiljøregler  og   sikkerhedsforanstaltninger.    

Side 59  af  99  


Bilag 5  -­‐  fagbeskrivelse  SOSU-­‐skills  valgfag  SSH   Formål   Formålet  med  valgfaget  er  at  træne  elever  i  at  løse  praksislignende  opgaver  på  baggrund  af  faglige   overvejelser.  Omdrejningspunktet  for  opgaverne  er  en  case  eller  workshop,  som  eleverne  arbejder  med  i   undervisningen.  Undervisningen  foregår  som  rollespil  og  simulationsøvelser,  hvor  eleverne  på  skift  agerer   borgere  med  forskellige  pleje-­‐  og  omsorgsbehov.       Ved  at  arbejde  med  cases  bliver  undervisningen  en  simulation  af  virkeligheden  og  dermed  praksisnær   læring.  Via  det  teoretiske  og  praktiske  arbejde  med  cases  kan  eleverne  få  et  helhedsbillede  af  de  forskellige   situationer,  da  cases  kobles  op  på  uddannelsens  område-­‐  og  grundfag.  Dermed  kan  eleverne  få  en   fornemmelse  af  en  borger  eller  af  plejesituationer,  som  de  kan  hæfte  ny  viden  på  og  derved  bedre  relatere   til  praksis.     Valgfaget  sætter  eleven  i  stand  til  at  planlægge  og  udføre  sundhedsfremmende  og  sygdomsforebyggende   opgaver  samt  aktivering  af  borgere  med  særlig  fokus  på:     • Sygepleje  og  sundhed   • Rehabilitering   • Ergonomi   • Hygiejne   • Samarbejde   • Kommunikation   • Etik  og  evne  til  refleksion  efter  udførelse  af  opgaven     Varighed   1  uge     Adgangskrav   Social-­‐  og  sundhedshjælperelever  der  har:     • Lyst  og  vilje  til  at  yde  en  særlig  indsats  for  at  udvikle  sine  faglige  og  personlige  kompetencer  i   relation  til  teori  og  praksis   • Mod  på  at  deltage  i  nye  og  anderledes  undervisningsformer  samt  deltage  aktivt  i  disse     Læringsmål   Viden   Eleven:   • Skal  have  forståelse  for  sammenhængen  mellem  teori  og  praksis   • Skal  kunne  forstå  anvendt  teori  og  metode  i  arbejdet  med  cases,  SMAK-­‐modellen,  arbejdsmodellen   eller  anden  model     Færdigheder     Eleven:   • Skal  kunne  håndtere  og  formidle  praksislignende  problemstillinger  og  løsningsmuligheder       • Skal  kunne  udføre  praktisk  og  personlig  hjælp  ud  fra  scenarierne  i  de  opstillede  cases   • Skal  kunne  observere  ændringer  i  borgerens  almene  sundhedstilstand   • Skal  kunne  kommunikere  med  borgeren  i  praksissituationer   • Skal  kunne  anvende  og  kombinere  centrale  metoder  og  redskaber,  der  knytter  sig  til  fagområdets   praksis  og  arbejdsprocesser      

Side 60  af  99  


Kompetencer Eleven:   • Skal  kunne  arbejde  selvstændigt  med  de  opstillede  cases  og  i  opgaveløsningen  generelt   • Skal  kunne  udvikle  egen  praksis  gennem  simulationstræning   • Skal  kunne  indgå  i  samarbejdsopgaver  omkring  borgeren   • Skal  kunne  planlægge  og  tage  ansvar  for  egne  arbejdsprocesser     • Skal  kunne  anvende  generelle  principper  for  hygiejne     • Skal  kunne  reagere  på  ændringer  i  borgerens  almene  sundhedstilstand     • Skal  kunne  deltage  i  tværfaglige  arbejdsopgaver     Valgfagets  pædagogiske  tilrettelæggelse,  struktur  og  indhold   Teori  bliver  forbundet  til  praksis  ved  en  teoretisk  og  praktisk  simulationstræning.   Med  udgangspunkt  i  arbejdsmodellen  SMAK  (bilag  1)  og  ved  hjælp  af  cases  bliver  teori  koblet  til   praksistræning  gennem  konkrete  handlinger  eksempelvis:   • Inkontinens,  personlig  pleje,  ernæring,  temperatur,  puls  og  væskebalance   • Forflytningsteknik   • Arbejdsmiljø   • Kommunikation     Teorien  til  workshops  er  hentet  fra  Munksgaard:  SOSU  trin  1,  Håndbog  om  kroppen  og  Naturfag  trin  1.   (bilag  2)   Den  udvalgte  teori  i  de  opstillede  workshops  er  ikke  udtømmende.  Derfor  kan  den  enkelte  underviser   medtage  anden  teori  eller  arbejdsmodeller  i  undervisningen.     Cases  er  hentet  fra  Munksgaard:  Casesamling,  trin  1.  (bilag  3)   De  udvalgte  cases  er  udvalgt,  da  de  dækker  forskellige  sygdoms-­‐  og  fagområder  samt  anbefalet  litteratur.   Det  er  muligt  at  anvende  andre  cases  og  litteratur  i  undervisningen.     Valgfagets  pædagogiske  tilrettelæggelse   • SMAK-­‐modellen  lægger  op  til  en  struktur,  som  er  med  til  at  opdele  den  komplekse  plejesituation  i   mindre  dele,  hvilket  øger  overskueligheden  til  at  genkende  sammenhængen  mellem  de  enkelte   område-­‐  og  grundfag  i  uddannelsen.   • Formidling  efter  SMAK-­‐modellen,  hvor  eleverne  får  en  øvelse  i  at  anvende  før,  under  og  efter   refleksion  i  forhold  til  praksis.  Hermed  kan  eleverne  lettere  forholde  sig  til  teori  i  relation  til   praksissituationer,  eksempelvis:   o Rapportering  og  arbejdsfordeling   o Udførelse  af  sygeplejehandlinger,  aktiviteter  og  kommunikation   o Dokumentation  af  handlinger   Endvidere  får  eleverne  mulighed  for  at  reflektere  over  elevkammeraters  refleksioner  og   tilbagemeldinger  i  dialog  med  underviser.   • Hvis  muligt  lægges  der  op  til,  at  trin  1  eleverne,  som  en  del  af  valgfaget  skills,  overværer  den  sidste   træning  for  deltagere  i  SOSU-­‐skills  fra  trin  2  frem  mod  skolemesterskaberne  sammen  med  deres   underviser.  Derefter  kan  eleverne  eksempelvis  reflektere  over:     o Kommunikation,  medinddragelse  af  borgeren  og  arbejdsfordeling   o Forskellen  på  arbejdsfordelingen  mellem  hjælper  og  assistent   o Refleksion  over  fagidentitet   o Betydningen  af  valg  i  forhold  til  udførelsen  af  arbejdsopgaver  i  relation  til  casen     • Workshops  med  fokus  på  træning  af  specifikke  færdigheder      

Side 61  af  99  


Undervisnings-­‐ og  arbejdsformer   Workshops   • Eleverne  kan  arbejde  med  specifikke  færdigheder  i  små  workshops.  Disse  kan  medvirke  til  at  give   eleverne  praktisk  erfaring  og  dermed  større  tryghed,  når  øvelserne  skal  udføres  praksis.   • Workshops  kan  tilrettelægges  således,  at  praksisøvelserne  er  relevante  og  har  sammenhæng  med   temaer  og  mål  på  social-­‐  og  sundhedshjælperuddannelsen.  Eksempelvis:   o Personlig  hygiejne   o Kompression   o Ernæring  og  væske   o Rengøring/tøjvask   o Forflytning   o Igangsættelse  af  aktivitet   o Lejring  og  tryksår   o Inkontinens     Cases   • Eleverne  arbejder  i  små  grupper  og  fordyber  sig  i  de  enkelte  cases  en  af  gangen.  De  arbejder  med   cases  ud  fra  simulationsmetoden  med  SMAK-­‐modellen  som  arbejdsredskab.  Herefter  evalueres   udførelsen  af  casen  ud  fra  SMAK-­‐modellen  med  feedback  og  refleksion  fra  de  øvrige  grupper  og   underviser.  Valgfagsklassen  kan  fungere  som  ”reflekterende  team”.     • Eleverne  træner  i  praksis  ved  at  udføre  cases  som  et  rollespil.  Eleverne  kan  udfordres  undervejs   gennem  forskellige  uforudsete  situationer,  eks.  besøg  af  pårørende  eller  forværring  af  sygdommen.   Underviseren  kan  lave  små  timeouts  undervejs  med  mulighed  for  refleksion  og  læring  i  nuet   o Før-­‐refleksion  (ca.  30  minutter)  –  introduktion  til  problemstillingerne  (SMAK),  situationen   kan  være  som  på  et  morgenmøde   § Status   § Mål   § Arbejdsfordeling   § Kommunikation   o Præsentation  af  løsningsforslag  (ca.  15  minutter)   § Eleverne  kan  vise  situationen  fra  casen  i  enten  plejestue  eller  simulationsværksted   med  fokus  på  sygeplejehandlinger,  aktiviteter,  kommunikation  og  samarbejde  med   borgeren  og  kollegaer   o Efter-­‐refleksion  (ca.  30  minutter)   § Hvordan  kan  der  evalueres  på  SMAK  –  opsatte  mål  og  handlinger?   § Begrundelser  der  kobler  teori  og  praksis   § Hvilke  nye  opgaver  er  der?   o Tilbagemelding  (45  minutter)   § Spørgsmål  fra  klassekammerater  og  underviser  samt  evaluering  fra  klassen     Vurdering   Valgfaget  vurderes  ud  fra  gennemført/ikke  gennemført.  Vurderingen  ikke  gennemført  gives  ved  et  fravær   over  6  lektioner  i  løbet  af  valgfaget.  Endvidere  forventes  det,  at  eleven  har  deltaget  aktivt  i  undervisningen   for  at  kunne  vurderes  som  gennemført.     Evaluering   Det  forventes,  at  eleverne  evaluerer  faget  ved  hjælp  af  det,  til  faget,  udviklede  evalueringsskema.  Dette  er   et  krav  i  forhold  til  dokumentation  og  evaluering  på  de  enkelte  social-­‐  og  sundhedsskoler  samt  til  projektet   Syddanske  talenter.  https://survey.enalyzer.com/?pid=q8q5sdas    

Side 62  af  99  


Bilag 1:  SMAK-­‐Model     Status  på  borgeren   Mål  og  handlinger     Arbejdsfordeling   Kommunikation     Hvordan  er  Status  for  borgeren?   • På  hvilke  områder  skal  du  samarbejde  med  borgeren  om  opgaver?   • Hvilke  ressourcer  har  borgeren?   • Hvilket  funktionsniveau  har  han?   • Hvilke  problemer  giver  han  udtryk  for?   • Hvilke  diagnoser  har  han  evt.?  (er  givet  i  casen)   • Hvilke  svar  er  der  på  undersøgelser,  eks.  blodprøver?     Hvilke  Mål  er  der  for  plejeopgaver  og  aktiverende  opgaver?   • Hvilken  mestring/egenomsorg  skal  han  trænes  i?   • Hvilke  aktiviteter  skal  han  foretage/deltage  i?   • Hvilke  krav  stiller  det  til  dine  kompetencer  (personlige  og  faglige)?   • Hvem  skal  du  samarbejde  med  for  at  kunne  udføre  opgaverne?   • Hvilke  kompetencer  skal  den  person  have?   • Hvilke  undersøgelser  skal  han  til?     Hvordan  skal  Arbejdsdelingen  være?   • Hvilken  rækkefølge  skal  opgaverne  tages  i?   • Hvem  gør  hvad?   • Hvad  er  det  forventede  tidsforbrug?   • Hvordan  indgår  det  tværfaglige  samarbejde?     Hvordan  Kommunikerer  I  med  borgeren?   • Hvordan  gøres  det  på  en  respektfuld  og  empatisk  måde?   • Hvordan  tager  I  hensyn  til  borgerens  livsstil  og  kulturforståelse?   • Hvordan  sikrer  I,  at  I  tager  udgangspunkt  i  borgerens  ønsker?   • Hvordan  motiverer  I  borgeren  ved  hjælp  af  kommunikationen?     SMAK-­‐modellen  er  udviklet  af  Bente  Søndergaard  og  Henrik  Andersen,  Lærebog  i  praktikken,  trin  2  (2011).   Side  220.     Det  er  muligt  at  anvende  andre  refleksions-­‐  eller  kommunikationsmodeller  i  valgfagsundervisningen.              

Side 63  af  99  


Bilag 2:  Workshops  og  litteratur     Under  alle  workshops  er  der  forventning  om,  at  der  eleven  inddrager  sin  viden  om  rehabilitering,   kommunikation,  etik,  tværfagligt  samarbejde  og  borgerens  livshistorie  samt  er  bevidst  om  eget  ansvar  og   kompetencer.   Workshop    

Personlig hygiejne  

Kompression

Ernæring og  væske  

Forslag til  workshop  indhold     Korte  oplæg:     Hudens  anatomi  og  funktion,  hygiejniske  principper,  observationer,  kvindelige   og  mandelige  kønsorganers  anatomi,  arbejdsstillinger  og  dokumentation.     Mulig  litteratur  til  inspiration:  Munksgaard:  SOSU  trin  1  (eks.  kap.  5  20  og  21),   Naturfag  trin  1  og  Håndbog  om  kroppen  (eks.  kap.  13).     Praktiske  øvelser:   • Nedre  hygiejne   • Øvre  hygiejne   • Sengebad   • Påklædning   • Kateterpleje  og  poseskift       • Oprydning  og  dokumentation   • Refleksion       Korte  oplæg:     Kredsløb,  hudens  anatomi,  arbejdsstillinger,  dokumentation  og  hjælpemidler.     Mulig  litteratur  til  inspiration:  Munksgaard:  SOSU  trin  1  (eks.  kap.  5,  8  og  60)   og  Håndbog  om  kroppen  (eks.  kap  3).     Praktiske  øvelser:   • Mobilisering   • Lejring   • Anlægge  støttestrømper  inkl.  diverse  brug  af  hjælpemidler   • Hudpleje   • Oprydning  og  dokumentation   • Refleksion       Korte  oplæg:     Fordøjelsen,  væske,  ernæringslære,  mad  og  hygiejne,  måltidet,  kost  til  borgere   med  særlige  behov  og  arbejdsstillinger.       Mulig  litteratur  til  inspiration:  Munksgaard:  SOSU  trin  1  (eks.  kap.  9,  10,  24,  25,   26  og  27)  og  Naturfag  1.    

Side 64  af  99  


Praktiske øvelser:   • Indkøbssedler  til  borgere  med  særlige  behov   • Opgaver  i  forbindelse  med  måltidet   • Eksempel  på  væskeskema   • Rengøring  af  køleskab   • Hjælp  til  spisning   • Oprydning  og  dokumentation   • Refleksion       Korte  oplæg:     Praktisk  hjælp,  tøjvask,  rengøring  og  hygiejne,  planlægning  af  daglige   aktiviteter  og  arbejdsstillinger.     Mulig  litteratur  til  inspiration:  Munksgaard:  SOSU  trin  1  (eks.  kap.  33,  35  og  36)   Naturfag  trin  1.       Rengøring/tøjvask   Praktiske  øvelser:   • Planlægge  og  udføre  tøjvask   • Planlægge  og  udføre  rengøring     • Ergonomi  og  arbejdsstillinger  i  forbindelse  med  rengøring   • Oprydning  og  dokumentation     • Refleksion       Korte  oplæg:   Principper  for  forflytningsteknik,  hjælpemidler,  lejring,  bevægelse,  arbejdsmiljø   og  arbejdsstillinger.     Mulig  litteratur  til  inspiration:  Munksgaard:  SOSU  trin  1  (eks.  kap.  57,  60  og   61).     Forflytning   Praktiske  øvelser:   • Afprøvning  af  forflytningsteknikker  og  hjælpemidler   • Påklædning   • Lejring   • Udfylde  en  APV   • Oprydning  og  dokumentation   • Refleksion       Korte  oplæg:     Aktiviteter  og  livskvalitet,  planlægning  af  daglige  aktiviteter  og  fysisk  aktivitet.     Igangsættelse  af  aktivitet   Mulig  litteratur  til  inspiration:  Munksgaard:  SOSU  trin  1  (eks.  kap.  37,  39  og   40).     Praktiske  øvelser:   • Planlægge  og  udføre  fysisk  aktiviteter  (aktivitetsanalyse)  

Side 65  af  99  


• • • •

Lejring og  tryksår  

Inkontinens

Planlægge og  udføre  ADL-­‐aktiviteter   Vejledning  af  borger  i  at  følge  træningsplan   Oprydning  og  dokumentation   Refleksion  

  Korte  oplæg:     Kredsløb,  huden,  bevægelse,  ernæring  og  hygiejne     Mulig  litteratur  til  inspiration:  Munksgaard:  SOSU  trin  1  (eks.  kap.  5  og  8).     Praktiske  øvelser:   • Lejring   • Hudpleje   • Mobilisering   • Undersøge  muligheden  for  hjælpemidler  (eks.  et  scorecard)   • Kostforslag  til  borgere  med  tryksår   • Oprydning  og  dokumentation   • Refleksion       Korte  oplæg:   Urinvejene,  vandladning,  hjælp  til  toiletbesøg,  bækkenmuskulatur,  hygiejne,   væske  og  lovgivning.     Mulig  litteratur  til  inspiration:  Munksgaard:  SOSU  trin  1  (eks.  kap.  9,  11,  20  og   23)  og  Håndbog  om  kroppen  (eks.  kap.  7).     Praktiske  øvelser:   • Udfylde  væske-­‐  og  vandladningsskema   • Anlægge  uridom   • Øvelse  i  at  give  bækken   • Øvelse  i  korrekt  toiletstilling   • Urinstix     • Bækkenbundsøvelser     • Hjælpemidler  til  inkontinens   • Oprydning  og  dokumentation   • Refleksion  

Bilag 3:  Cases  og  litteratur       Litteratur  og  case  1  –  Albert  Jonsen   Albert  er  93  år  og  bor  sammen  med  sin  kone  Charlotte.  Han  er  meget  dement  og  ”lever  i  fortiden”.   Charlotte  holder  meget  øje  med  hjælpernes  arbejde,  og  hun  er  meget  kritisk  over  for  nogle  af  dem.  Det  er   specielt  de  unger,  der  føler,  at  hun  kontrollerer  dem.     Albert  er  høj  og  rank.  Han  har  tyndt  gråt  hår  og  et  høreapparat  i  venstre  øre.  Han  har  en  stor  mave,  men  er   slank  på  resten  af  kroppen.  Han  har  altid  gået  meget  op  i  sit  udseende,  men  nu  er  han  ligeglad,  og  han  har   ofte  tøjet  forkert  på,  når  social-­‐  og  sundhedshjælperen  kommer.  Han  vil  ikke  have  tøjet  af  for  at  blive   vasket.  Når  hjælperen  vil  hjælpe  ham  på  badeværelset,  siger  han  altid,  at  han  selv  har  klaret  det.  

Side 66  af  99  


Albert er  født  på  et  husmandssted  i  Vestjylland  og  kom  ud  for  at  tjene,  da  han  var  10  år.  Han  passede   køerne  på  marken  om  sommeren  og  gik  kun  i  skole  om  vinteren.  Da  Albert  var  11  år,  fik  han  en  lærer  i   skolen,  der  opdagede,  at  Albert  havde  rigtig  let  ved  det  boglige.  Han  fik  overtalt  forældrene  til  at  lade   Albert  blive  i  skolen.  Senere  kom  han  på  universitetet  i  København  og  blev  jurist.  Han  fik  arbejde  på  et  stort   advokatkontor.     Da  han  var  53  år,  mødte  han  Charlotte,  og  de  blev  gift.  Charlotte  var  30  år  yngre  og  også  jurist.  De  blev   boende  i  Alberts  lejlighed.  Albert  og  Charlotte  har  været  karrieremennesker,  og  de  har  ingen  børn.     Lejligheden  ligger  i  et  stort  gammelt  hus  med  elevator.  Albert  har  sit  eget  værelse,  der  ligger  i  tilknytning  til   entreen.  Her  er  seng,  lænestol,  skrivebord,  reoler  og  musikanlæg.  På  skrivebordet  står  der  altid  friske   blomster.  Albert  kan  godt  lide  at  ryge  cigar,  og  der  lugter  af  cigarrøg  i  hele  rummet.  Der  er  brændt  hul  i   flere  af  Alberts  jakker,  og  Charlotte  er  bange  for,  at  han  skal  sætte  ild  til  lejligheden.  Det  er  meget  rydeligt  i   værelset,  og  gardinerne  næsten  altid  trukket  for.  Han  fryser  og  vil  gerne  have  skruet  op  for  varmen  hele   året.  Toilettet  ligger  i  entreen,  og  badeværelset  ligger  i  den  anden  ende  af  lejligheden.     Aktuel  tilstand   Albert  er  igennem  de  seneste  år  blevet  dement.  Han  har  ingen  korttidshukommelse  og  ved  ikke,  hvor  han   er.  Han  husker  tydeligt  sin  barndom  og  taler  meget  om,  at  han  skal  ud  til  køerne  for  at  få  dem  ud  på   marken.     Albert  kan  ikke  nå  at  komme  på  toilettet,  når  han  skal  lade  vandet.  Han  kan  ikke  mærke  det,  og  han  sidder   det  meste  af  dagen  og  sover  i  sin  lænestol.  Charlotte  har  købt  nogle  drypindlæg  for  at  skåne  hans  undertøj.     Før  de  fik  hjælp  fra  hjemmeplejen,  hjalp  Charlotte  ham,  men  det  går  ikke  mere.  Hun  kan  ikke  klare,  at   Albert  er  blevet  så  gammel  og  affærdig,  at  han  ikke  kan  huske,  og  at  han  går  og  tisser  i  bukserne.  Hun   skælder  ud  og  retter  på  ham.  Nu  har  visitator  aftalt  med  hende,  at  det  er  hjemmeplejen,  der  skal  hjælpe   Albert,  så  de  kan  være  sammen,  uden  at  hun  skal  fungere  som  hans  hjælper.  Charlotte  står  tit  i  Alberts   værelse  og  holder  øje  med,  hvordan  hjælperne  arbejder.     Albert  og  Charlotte  har  været  gift  i  36  år.  Efter  Albert  er  blevet  dement,  har  de  mange  konflikter.  Han  bliver   ked  af  det,  når  Charlotte  taler  hårdt  til  ham.  Han  græder  og  siger  ”jeg  kan  ikke  mere”.  Charlotte  tager   meget  væk  fra  lejligheden.  Hun  har  mange  veninder,  er  med  i  en  stavgangsklub  og  går  til  mange  foredrag.   Hun  vil  ikke  have  Albert  med  ud  til  deres  venner  mere,  fordi  hun  er  så  flov  over  ham.  Albert  har  en  yngre   søster,  men  han  har  ikke  set  hende  de  sidste  10  år.  Han  taler  meget  om  hende  og  tror  nogle  gange,  at  hun   bor  i  værelset  ved  siden  af.     Albert  har  billeder  af  fugle  hængende  på  værelset.  Du  kan  se,  at  han  og  Charlotte  er  med  på  mange  af   billederne,  og  det  ser  ud,  som  om  de  er  i  Thailand.  Han  har  en  kikkert  stående  på  sit  værelse.  Der  ligger   mange  fuglebøger  fremme,  men  Albert  bruger  dem  vist  ikke  mere.     Albert  bevæger  sig  frit  rundt  i  værelset.  Når  han  skal  have  hjælp  til  nedre  toilette,  lægger  han  sig  i  sengen   og  har  ikke  brug  for  hjælp  til  denne  manøvre.  Han  kan  også  gå  ud  til  toilettet,  hvis  han  bliver  vist  vejen   dertil.  Ofte  kan  han  ikke  selv  finde  der  ud.     Albert  har  det  på  forskellig  måde  afhængigt  af,  hvilket  tidspunkt  på  dagen  det  er.  Om  morgenen  kan  han   ikke  huske  noget,  men  ved  eftermiddagsbesøget,  kan  han  godt  tale  lidt  om  nutiden.  Han  siger:  ”Charlotte  er   skrap,  men  du  må  bære  over  med  hende.  Hun  har  nok  at  gøre  med  sådan  en  gammel  mand  som  mig”.  Han   kan  godt  lide  at  tale  om  gamle  dage  og  om  livet  på  landet.    

Side 67  af  99  


Akut situation   En  dag  hvor  du  kommer,  er  Albert  faldet,  og  han  har  haft  afføring,  som  han  har  smurt  ud  over  sig  selv.  Han   ligger  på  gulvet  og  klager  over  smerter  i  hoften.  Han  er  ikke  klar  over,  hvor  han  er,  og  han  kalder  på   Charlotte.  Hun  er  ikke  hjemme,  og  du  ved  ikke,  hvornår  hun  kommer  igen.  Der  står  en  næsten  tom  flaske   Martini  på  skrivebordet.     Arbejd  med  casen  om  Albert  ud  fra  SMAK-­‐modellen.  Den  efterfølgende  opsamling  laves  også  ved  hjælp  af   SMAK-­‐modellen.     Litteratur     Stikord  til  litteratur:  Alkohol,  ble,  inkontinens,  demens,  hjælp  til  toiletbesøg,  hukommelse,  høreapparat,   konflikter,  netværk,  rygning,  struktur  på  dagen.     Litteratur  og  case  2  –  Henry  Brabram   Henny  er  80  år,  og  hun  er  blevet  synshandicappet.  Hun  bor  på  plejecenteret.  Vi  kommer  hos  hende,  fordi   hun  har  brug  for  kontakt  og  struktur  i  hverdagen.  Hun  har  tidligere  haft  et  alkoholmisbrug  og  har  været   indlagt  mange  gange  på  grund  af  perioder  med  stort  alkoholforbrug  og  underernæring.       Henny  er  lille  og  meget  tynd  med  gråt  hår.  Hun  går  op  i  at  være  velklædt  og  går  til  frisør  en  gang  om  ugen.   Hun  har  lange  negle  med  lyserød  neglelak.  Hun  spørger  altid,  om  hendes  tøj  er  helt  rent.       For  to  år  siden  flyttede  Henny  i  plejebolig  på  det  lokale  plejecenter.  Hun  kunne  ikke  bo  alene  mere,  fordi   hun  efter  sin  mands  død  begyndte  at  drikke  og  isolere  sig  fuldstændigt.  Der  gik  lang  tid,  før  hendes  børn   opdagede,  hvad  der  var  galt.  Henny  var  indlagt  nogle  gange,  fordi  hun  var  faldet  og  havde  ligget  på  gulvet  i   nattøj  i  mange  timer.  Hun  taler  ikke  mere  om  de  år,  hvor  hun  drak.  Siden  Henny  flyttede  ind  på  plejecentret,   har  hun  et  par  gange  drukket  øl  og  vin  og  er  blevet  meget  dårlig  af  det.  Nu  er  det  aftalt,  at  personalet  ikke   må  give  hende  alkohol.       Hennys  stue  er  indrettet,  så  hun  kan  støtte  sig  til  møblerne.  Der  er  ikke  tæpper  på  gulvene.  I  sofaen  er  der   mange  puder,  som  Henny  har  syet.  De  er  syet  med  små  bitte  sting.  Der  hænger  mange  fotos  af  familien.   Der  er  et  billede,  der  altid  fanger  hjælpernes  opmærksomhed.  Det  er  et  maleri  af  en  lille  pige  med   vinterfrakke  og  pelshue,  der  sidder  sammen  med  en  stor  hund.  Hennys  stue  lugter  lidt  indelukket.  Hun  er   meget  kuldskær  og  kan  ikke  lide,  at  der  bliver  luftet  ud.  Henny  byder  på  chokolade,  når  hjælperne  kommer   ind  til  hende.       Henny  er  uddannet  i  en  bank  og  har  senere  taget  en  revisoruddannelse.  Hun  har  været  gift,  og  hun  og   manden  drev  sammen  et  revisorfirma.  Henny  har  boet  hele  sit  liv  i  den  by,  hvor  hun  og  manden  havde   revisorfirmaet.  De  fik  fem  børn.  Manden  døde  pludselig  for  fem  år  siden  af  en  blodprop  i  hjernen.  Børnene   er  alle  flyttet  til  hovedstaden,  og  de  har  børn  og  børnebørn.     Henny  har  altid  arbejdet  meget  og  har  været  meget  sparsommelig.  Hun  satte  en  ære  i,  at  børnene  havde   pænt  tøj,  og  hun  syede  meget  af  tøjet  selv.  Hendes  mor  boede  i  mange  år  i  nærheden,  og  Henny  hjalp   moderen  de  sidste  mange  år  med  indkøb  og  lettere  opgaver.     Aktuel  tilstand   Henny  klarer  sig  godt,  fordi  hun  får  hjælp,  og  fordi  der  er  personale  i  nærheden.  Når  social-­‐  og   sundhedshjælperen  guider  hende  til  den  personlige  pleje,  kan  hun  godt  klare  en  del  selv.  Hun  tror  ikke   meget  på  sig  selv,  og  derfor  beder  hun  meget  om  hjælp,  hvis  den  faste  hjælper  ikke  er  der.  Det  kan  skabe   konflikter  mellem  Henny  og  personalet.    

Side 68  af  99  


Henny har  igennem  livet  været  meget  optaget  af  sit  arbejde  og  sin  familie.  Hun  havde  ikke  tid  til  at  have   interesser  ud  over  det.  Hun  kunne  godt  lide  at  løse  kryds  og  tværs,  og  hun  holdt  også  Hjemmet  og   Familiejournalen.       Efter  at  Henny  har  mistet  det  meste  af  sit  syn,  føler  hun  sig  isoleret  og  udenfor.  Hun  har  læselup  og  en   særlig  skærm  foran  fjernsynet.  Hun  kan  dog  snart  ikke  se  noget  alligevel,  men  hun  ser  altid  nyheder  kl.  21.   Hun  kan  ikke  læse  mere,  men  vil  meget  gerne  have  læst  højt  af  lokalavisen,  så  snart  den  kommer  om   tirsdagen.  Henny  har  hørt,  at  der  er  gymnastikhold  om  fredagen,  men  ved  ikke,  hvor  det  er.  Hun  vil  gerne   gå  tur  hver  dag,  hvis  hun  har  en  hjælper  med.  Hun  er  dog  faldet  et  par  gange  på  det  sidste.  Det  bekymrer   hende  rigtig  meget.  Hendes  søster  døde,  da  hun  brækkede  hoften  for  3  år  siden.  Det  tænker  Henny  meget   tit  på.     Henny  har  svært  ved  at  vænne  sig  til  at  bo  på  plejecenteret.  Hun  synes,  at  de  andre  er  så  gamle,  og  hun   mangler  nogle  af  tale  med.  Henny  bliver  indimellem  irriteret,  når  andre  beboere  opholder  sig  i  gangen  og   kalder  på  personalet.  Flere  gange  har  hun  bedt  dem  om  at  gå  ind  til  sig  selv,  men  det  sker  ikke,  og  derfor   opholder  Henny  sig  meget  på  sit  eget  værelse.  Hun  hører  radio  næsten  hele  dagen.     Henny  kender  en  del  mennesker  i  byen,  men  hun  kan  ikke  rigtig  huske  mere.  Da  familien  bor  så  langt  væk,   har  hun  talt  med  sin  kontaktperson  om  at  få  en  besøgsven.  Hun  synes,  det  kunne  være  rart,  men  der  sker   ikke  rigtig  noget  i  den  sag.  Hun  har  en  fugl  i  et  bur  ved  vinduet.  Den  synger  for  hende  om  morgenen,  når   tæppet  over  buret  bliver  taget  af.     Henny  er  normalt  i  godt  humør.  Hun  kan  godt  være  noget  bekymret  på  børnenes  vegne,  når  hun  ikke  har   hørt  fra  dem.  Hun  synes,  at  verden  er  blevet  så  rå,  når  hun  hører  radio  og  får  læst  op  af  avisen.  Et  af  hendes   børnebørn  er  i  øjeblikket  udsendt  som  soldat  på  en  fredsbevarende  mission.  Det  bekymrer  Henny  hver   time  i  døgnet.  Hun  farer  sammen,  hvis  hun  hører,  at  der  er  sprunget  en  vejsidebombe.       Henny  er  meget  positiv  og  taknemmelig  for  den  hjælp,  hun  får.  Hun  er  ikke  glad  for  at  få  personale  med   anden  etnisk  baggrund  end  dansk.  Hun  er  ikke  racist,  men  hun  kan  ikke  forstå,  hvad  de  siger.  Der  er  dog  en   medarbejder,  som  kommer  fra  Vestafrika,  som  Henny  er  glad  for.  Hun  giver  Henny  massage  på  ryggen  og   giver  hænderne  pleje  og  neglelak  hver  uge.  Hun  er  aftenvagt,  og  Henny  glæder  sig  til  de  dage,  hvor  hun  er   på  arbejde.       Akut  situation   En  dag  hvor  du  kommer  ind  til  Henny  for  at  servere  kaffe  og  eftermiddagskage,  er  hun  helt  anderledes,  end   hun  plejer  at  være.  Hun  kan  ikke  kende  dig  og  taler  utydeligt.     Arbejd  med  casen  om  Henny  ud  fra  SMAK-­‐modellen.  Den  efterfølgende  opsamling  laves  også  ved  hjælp  af   SMAK-­‐modellen.     Litteratur     Stikord  til  litteratur:  Aktiviteter,  alkoholmisbrug,  arbejdsmiljø,  ensomhed,  hjælpemidler,  kæledyr,  personlig   pleje  og  synshandikap,  blindhed.     Litteratur  og  case  3  –  Ib  Skov   Ib  er  64  år  og  har  diabetes.  Vi  kommer  for  at  støtte  Ib  i  at  passe  sin  sukkersyge  og  få  mere  styr  på  sit  liv.  Ib   er  glad  for  at  få  hjælp  og  vil  gerne  snakke.  Han  kan  godt  lide  piger  og  har  indimellem  været  lidt  nærgående   over  for  hjælperne.    

Side 69  af  99  


Ib er  lille  og  kraftig.  Han  har  et  stort  og  gråt,  tykt  skæg.  Han  har  en  delprotese  i  overmunden,  men  der  er   noget  i  vejen  med  den.  Han  er  bange  for  at  gå  til  tandlæge,  og  han  har  heller  ikke  rigtig  råd  til  det.  Han  har   svært  ved  at  tygge  maden.       Ib  bor  i  et  socialt  boligbyggeri,  hvor  han  har  en  2-­‐værelses  lejlighed.  Han  bor  på  3.  sal,  og  der  er  elevator.   Når  man  træder  ind  i  lejligheden,  kan  man  lugte  røg.  Der  er  faste  tæpper  på  gulvet  og  mange  møbler.  På   sofabordet  står  der  et  stort  glas  med  bolsjer.  Bogreolen  er  fyldt  med  frimærkealbum.  I  et  hjørne  af  stuen   har  han  indrettet  et  kontor  med  pc  og  alle  sine  frimærkekataloger.  Der  står  en  kaffemaskine  på  bordet.  Han   har  mange  billeder  af  motorcykler  på  væggene.       Ib  har  været  gartner  og  har  arbejdet  på  et  tomatgartneri,  indtil  han  gik  på  efterløn.  Han  har  gået  i  skole  i  7   år.  I  sin  ungdom  har  han  haft  forskellige  job.  Han  har  senere  forsøgt  at  få  mere  skoleuddannelse,  men  han   havde  for  svært  ved  det.  Hans  store  hobby  er  at  samle  på  frimærker,  og  han  har  en  lille  forretning,  hvor  han   køber  samlinger  og  sorterer  dem.  Han  sælger  de  gode  frimærker  på  nettet.       Ib  har  været  gift,  men  blev  skilt  for  15  år  siden.  Han  har  en  datter  og  et  barnebarn.  De  besøger  ham  en  gang   om  ugen.  I  weekenden  kommer  hans  kæreste.  De  har  fundet  hinanden  over  nettet.       Aktuel  tilstand   Ib  har  fået  konstateret  sukkersyge  for  3  år  siden,  og  han  bliver  behandlet  med  tabletter  og  insulin.  Hans   blodsukker  er  højt,  og  derfor  skal  han  prøve  om  insulin  kan  hjælpe.  Han  har  sviende  smerter  i  benene  i  hvile   og  kramper  i  benene,  når  han  går.  Han  kan  højst  gå  50  meter.  Han  har  fået  sat  en  kunstig  åre  ind  i  venstre   ben,  fordi  han  har  åreforkalkning.  Han  har  lige  fået  målt  sit  kolesteroltal,  og  det  er  ret  højt.       For  3  måneder  siden  fik  Ib  nye  sko.  De  trykkede  på  hans  lilletå,  og  nu  har  han  et  sår,  der  ikke  vil  læges.   Lægen  har  givet  ham  rygeforbud  og  har  fortalt  ham,  at  det  sår,  han  har  på  lilletåen,  ikke  kan  læge,  hvis  han   ryger.  Han  ryger  ca.  30  cigaretter  om  dagen.  Ib  har  fortalt  social-­‐  og  sundhedshjælperen,  at  han  er  holdt  op   med  at  ryge.       Ib  får  boldfortyndende  medicin  og  går  til  kontrol  hver  3.  måned.  Ib  er  næsten  altid  i  godt  humør.  Kun  når   han  har  smerter,  bliver  han  sur  og  irritabel.  Lægen  har  sagt,  at  han  må  lære  at  leve  med  smerterne.  Han  har   fået  noget  smertestillende,  som  gav  ham  kvalme  og  gjorde  ham  sløv.  Nu  får  han  andre  depottabeletter,   men  de  virker  ikke  så  godt  på  de  sviende  smerter  i  benene.     Ib  har  haft  en  Harley  Davidson  motorcykel  og  har  haft  mange  ture  rundt  i  Europa.  Han  har  været  medlem  af   en  bikerklub,  og  han  har  mange  kammerater  fra  den  tid.  De  kommer  og  besøge  ham,  og  sidste  år  var  han   med  til  deres  årsfest.  Han  tror  ikke,  at  han  kan  komme  med  i  år,  da  han  ikke  kan  gå  ret  langt  mere.       Efter  du  er  kommet  hos  Ib  nogle  gange,  har  han  fortalt  dig,  at  han  har  en  kæreste,  som  han  ser  i   weekenden.  Når  kæresten  kommer,  har  hun  mad  og  drikkevarer  med.  De  får  meget  kød  med  brun  sovs  og   drikker  rødvin.  Om  lørdagen  får  de  en  stor  frokost  med  sild,  øl  og  snaps.  Om  mandagen  er  han  så  træt,  og   han  har  ikke  lyst  til  at  spise  og  drikke  noget.  Han  sover  det  meste  af  dagen.  Han  har  flere  gange  glemt  at   tage  insulin  mandag  og  tirsdag.       Ib  har  altid  spillet  billard  på  pubben  i  indkøbscenteret.  Han  kørte  derned  hver  eftermiddag  og  fik  også  et   par  øl.  Han  kan  ikke  komme  derned  mere.  Han  er  begyndt  at  tænke  på,  om  han  kan  få  en  el-­‐scooter,  men  er   i  tvivl  om,  hvem  han  skal  kontakte.          

Side 70  af  99  


Akut situation   En  dag,  hvor  du  kommer  for  at  hjælpe  Ib  med  at  sortere  tøj  til  vaskeordningen,  fortæller  han,  at  han  har   været  så  tørstig  hele  dagen.  Han  føler,  at  han  skal  tisse  hele  tiden,  og  han  har  været  på  toilettet  mange   gange  siden,  han  spiste  frokost,  og  han  er  i  rigtig  dårlig  humør.     Arbejd  med  casen  om  Ib  ud  fra  SMAK-­‐modellen.  Den  efterfølgende  opsamling  laves  også  ved  hjælp  af   SMAK-­‐modellen.     Litteratur     Stikord  til  litteratur:  Ernæring,  gangbesvær,  hjælpemidler,  livsstil,  rusmidler,  rygning,  samliv,  smerter,   smertestillende  medicin,  diabetes,  sår,  tænder  og  åreforkalkning.     Litteratur  og  case  4  –  Anja  Okker   Anja  er  25  år  og  delvis  lammet  i  underkrop  og  ben  efter  en  bilulykke.  Hun  er  ved  at  lære  at  gå  igen,  men   bruger  kørestol  både  ude  og  inde.  Anja  er  lige  kommet  hjem  fra  et  langt  genoptræningsforløb.  Anja  er  så   træt  af  at  skulle  have  hjælp  og  af,  at  der  kommer  for  mange  hjælpere.  Hun  bliver  irriteret,  hvis  social-­‐  og   sundhedshjælperen  spørger  for  meget.  Handleplanen  skal  følges  nøje.     Anja  er  høj  og  slank  med  sort  langt  hår.  Hun  er  velplejet  og  har  meget  forskelligt  tøj.  Hun  har  lige  købt  nyt   træningstøj.       Anja  var  indblandet  i  et  biluheld,  hvor  hun  sammen  med  sin  kæreste  kørte  frontalt  ind  i  en  lastbil.  Anja  lå   bevidstløs  i  to  uger,  men  efter  genoptræning  kunne  hun  heldigvis  komme  tilbage  til  sit  rækkehus,  som   ligger  i  nærheden  af  hendes  forældres  hus.  Der  er  lavet  boligændringer,  så  hun  kan  have  sin  kørestol,  lift  og   andre  hjælpemidler  i  huset.     Anja  har  et  stort  musikanlæg  og  mange  cd’er  og  dvd’er.  Hun  har  et  stort  tv  og  mange  billeder  på   opslagstavlen.  Køkkenet  er  indrettet,  så  hun  kan  arbejde  i  det  i  sin  kørestol.  Fra  køkkenet  kan  hun  køre   direkte  ud  i  sin  have,  og  hun  sidder  meget  tit  derude.  I  stuen  hænger  der  et  stort  foto  af  Anja  på  en  hest.   Hun  holder  en  pokal  i  den  ene  arm  og  smiler.  Hun  fortæller,  at  hun  har  redet,  siden  hun  var  barn,  og  at  hun   har  været  meget  aktiv  inden  for  hestesporten.  Hun  har  sin  egen  hest,  som  hun  har  stående  på  et  stutteri.   Den  skal  sælges  nu,  for  Anja  ved  godt,  at  hun  ikke  kan  komme  til  at  ride  på  det  niveau,  som  hun  gjorde  før   ulykken.     Anja  har  arbejdet  som  socialrådgiver  i  et  jobcenter  i  en  stor  kommune.  Anja  er  blevet  sagt  op  fra  jobbet,   men  arbejdspladsen  har  lovet,  at  de  vil  finde  nogle  timer  til  hende,  når  hun  er  klar  til  at  arbejde  igen.  Hun   har  været  i  flere  forhold,  og  lige  før  ulykken  havde  hun  mødt  en  fyr,  som  hun  blev  meget  glad  for.  Han  var   med  i  bilen,  men  kom  ikke  noget  til.       Aktuel  tilstand   Anja  er  lammet  i  underkroppen  og  i  begge  ben.  Hun  har  mange  spasmer  og  føleforstyrrelser  i  i  benene.  Hun   kan  godt  mærke  sine  ben,  men  på  en  mærkelig  måde.  Når  hun  bader,  gør  det  ondt  at  få  vand  på  benene.       Hun  har  et  topkateter,  og  det  fungerer  fint.  Hun  har  tendens  til  forstoppelse  og  er  meget  opmærksom  på  at   spise  fiberrig  kost.  Hun  får  stikpiller,  når  hun  skal  have  afføring.  Hun  synes  selv,  at  hun  er  blevet  så   anderledes  i  kroppen  efter  uheldet.  Hendes  underkrop  er  tung,  og  hun  er  meget  tør  i  huden.  Hun  er   opmærksom  på  at  ændre  stilling,  når  hun  sidder,  da  hun  var  lige  ved  at  få  tryksår,  fordi  hun  havde  siddet  alt   for  længe  i  kørestolen.    

Side 71  af  99  


Anjas kæreste  er  ansat  i  militæret.  Han  bor  i  den  anden  ende  af  landet,  men  kommer  og  besøger  hende  i   weekenden.  Anja  er  meget  glad  for  ham,  men  hun  er  i  tvivl  om  deres  forhold  kan  fortsætte.  De  er  i  en  helt   forandret  situation  nu.  Hun  er  lammet,  bruger  kørestol  og  er  afhængig  af  hjælp.  Han  er  meget   sportsinteresseret  og  dyrker  løb  og  fitness.  Deres  sexliv  er  totalt  forandret,  og  Anja  har  slet  ikke  lyst  efter   ulykken.       Anjas  mor  og  far  bor  i  nærheden,  og  de  besøger  hende  hver  dag.  De  er  gode  lyttere  og  hjælper  hende  med   mange  ting.  Hendes  kollegaer  kom  meget  i  starten,  men  det  gør  de  ikke  længere.  Anja  har  en  del  venner,  og   de  har  tidligere  været  meget  sammen  i  weekenderne.  Mange  af  dem  rider  og  går  lige  så  meget  op  i  heste,   som  Anja  har  gjort.  Hun  har  lært  nogle  nye  venner  at  kende,  da  hun  var  på  genoptræningsophold.  De  havde   været  ude  for  ulykker  som  Anja.  De  har  tæt  kontakt,  og  det  er  nogle  af  dem,  som  Anja  kan  tale  allerbedst   med  nu.  Anja  har  tænkt  sig  at  melde  sig  ind  i  foreninger,  hvor  hun  kan  møde  andre,  som  er  i  samme   situation,  som  hun  er.  Anja  har  ikke  givet  op,  men  hun  er  klar  over,  at  hun  aldrig  kommer  til  at  fungere  som   før  ulykken.  Hun  er  meget  ked  af,  at  forholdet  til  kæresten  er  svært.  Hun  er  bange  for,  at  han  skal  blive  træt   af  hende  og  hele  situationen.       Anja  vil  gerne  have  sin  egen  hjælper,  så  hun  kan  komme  mere  ud  og  ikke  behøver  at  sidde  og  vente  på   social-­‐  og  sundhedshjælperen.  Hun  er  ved  at  søge  om  tilskud  til  bil.  Anja  er  meget  præget  af  sin  situation.   Livet  så  lyst  ud  for  hende  den  dag,  da  ulykken  skete.  Hun  kan  slet  ikke  acceptere,  at  hun  måske  skal  være   bundet  til  en  kørestol  resten  af  livet.  Hun  træner  meget  ihærdigt,  for  hun  har  et  håb  om,  at  hun  kan  komme   til  at  gå,  hvis  hun  gøre  nok  ud  af  det.  Hendes  vilje  er  stærk,  og  hun  søger  oplysninger  om  mulig  behandling   på  nettet.  Hun  regner  med  at  få  en  stor  erstatning.  Anja  ved  godt,  at  hun  skal  i  gang  med  at  tænke  på,   hvordan  hun  skal  få  sit  liv  til  at  fungere,  men  hun  vil  allerhelst  bare  have  det  gamle  tilbage.       Akut  situation   Da  du  kommer  for  at  hjælpe  Anja,  siger  hun,  at  hun  tror,  at  hendes  kateter  er  stoppet.  Der  er  kun  kommet   meget  lidt  urin  siden  i  morges.  Hun  har  ondt  i  maven.     Arbejd  med  casen  om  Anja  ud  fra  SMAK-­‐modellen.  Den  efterfølgende  opsamling  laves  også  ved  hjælp  af   SMAK-­‐modellen.     Litteratur     Stikord  til  litteratur:  Boligændringer,  borgerstyret  personlig  assistance,  foreninger,  forstoppelse,   føleforstyrrelser,  genoptræning,  hjælp  til  toiletbesøg,  kørestol,  lammelse,  måltider,  personlig  pleje,  samliv,   sex,  spasmer,  topkateter,  tryksår,  tør  hud.     Litteratur  5  og  case  –  Jørgen  Juhl   Jørgen  er  61  år,  og  han  har  haft  en  blodprop  i  hjernen.  Han  har  tale-­‐  og  forståelsesproblemer.  Han  er   lammet  i  højre  side.  Vi  kommer  hos  ham  for  at  fortsætte  genoptræning  af  Jørgens  færdigheder.     Jørgen  er  lille  og  temmelig  overvægtig.  Han  har  et  markeret  ansigt  og  gråt  hår.  For  ¾  år  siden  faldt  Jørgen   en  morgen  på  badeværelset  og  kunne  derefter  ikke  tale  eller  bevæge  den  højre  side.  Jørgens  kone  Gitte   fandt  ham  kort  tid  efter  og  fik  fat  i  en  ambulance.       Jørgen  bor  sammen  med  Gitte  i  deres  hus  med  have.  Huset  er  praktisk  indrettet  i  et  plan,  og  Jørgen  kan  gå   rundt  i  huset  ved  at  støtte  sig  til  møbler  og  vægge.  Huset  er  ikke  så  godt  isoleret,  så  de  fyrer  i  brændeovnen   om  vinteren.  Det  har  altid  været  Jørgens  job  at  kløve  brænde  og  sørge  for  ovnen.  Lige  inde  han  blev  syg,  fik   Jørgen  indrettet  et  værelse  i  huset,  hvor  han  kan  ryge  og  gøre,  som  han  vil,  uden  at  Gitte  blander  sig.  Jørgen   og  Gitte  har  en  dreng  og  to  piger,  som  er  deres  plejebørn.  De  har  haft  pigerne,  siden  de  var  helt  små,  og   betragter  dem  som  deres  egne  børn.  

Side 72  af  99  


Gitte arbejder  som  sygeplejerske  på  en  intensiv  afdeling  på  hospitalet  50  km.  væk.  Hun  er  10  år  yngre  end   Jørgen  og  er  usikker  på,  om  hun  kan  blive  sammen  med  Jørgen,  efter  han  er  blevet  syg.  Hun  har  mange   vagter  og  bliver  nogle  gange  og  overnatter  hos  sønnen,  der  bor  i  nærheden  af  hospitalet.  Jørgen  og  Gitte   har  været  vant  til  at  tage  i  deres  sommerhus,  så  snart  de  har  fri.  Her  kunne  Jørgen  også  gå  på  jagt  om   efteråret.  Deres  venner  havde  sommerhus  eller  campingvogn  i  nærheden.  De  spiste  tit  sammen,  og  Gitte   gik  ture  med  de  andre.     Aktuel  tilstand   Jørgen  kan  ikke  sige  sammenhængende  ord.  Han  siger  lyde  og  har  en  tydelig  mimik.  Jørgen  er  lammet  i   højre  side.  Han  kan  ikke  bevæge  sin  højre  hånd,  der  hænger  slapt  ned.  Når  han  bliver  træt  eller  gal,  får  han   spasmer  i  armen,  og  det  gør  meget  ondt.  Han  kan  støtte  og  gå  på  højre  ben,  når  han  har  sin  sko  med  skinne   på.  Han  bruger  en  stok,  når  han  går  udenfor.  Jørgen  er  udmærket  klar  over,  hvor  galt  det  står  til.  Han  kan   blive  meget  irriteret,  når  andre  ikke  kan  forstå,  hvad  han  siger.  Han  isolerer  sig  og  taler  nødigt  med  andre.       Jørgen  er  meget  belastet  af  sin  sygdom.  Han  har  brug  for  hjælp  og  guiding  til  det  meste  personlig  pleje,   selvom  han  bliver  bedre  og  bedre  til  at  klare  sig  selv.  Han  har  ikke  bevæget  sig  ret  meget,  siden  han  blev  syg,   og  han  tager  meget  på  i  vægt.  Han  keder  sig  og  spiser  slik  og  kager,  når  han  er  alene  hjemme.  Han  har   problemer  med  fordøjelsen  og  er  tit  forstoppet.  Hans  blodtryk  er  meget  svingende,  og  han  har  tit  ondt  i   hovedet.  Jørgens  højre  ben  er  hævet,  og  han  er  begyndt  at  få  en  støttestrømpe  på  benet.       Selvom  det  er  ½  år  siden,  Jørgen  blev  udskrevet,  har  han  ikke  fundet  sig  til  rette.  Han  er  meget  ked  af  det  og   er  for  det  meste  trist  og  deprimeret.  Han  er  udmærket  klar  over,  at  han  ikke  får  det  så  meget  bedre.  Han   har  flere  gange  tænkt  på,  om  det  var  bedre  at  gøre  en  ende  på  det.  Han  mærker  også,  at  han  og  Gitte  glider   fra  hinanden.  Når  han  oplever,  at  andre  ikke  kan  forstå,  hvad  han  siger,  lukker  han  sig  inde.  Han  vil  ikke   med  i  sommerhuset  mere.  Han  er  allermest  glad,  når  børnene  er  hjemme.  Så  sidder  han  og  kigger  på  dem   alle  tre  og  glæder  sig  over,  at  de  har  det  godt.       Jørgen  tilbringer  meget  tid  med  at  se  fjernsyn.  Han  har  indrettet  sig  med  møbler  og  ting,  det  gør  det  til  et   rigtigt  ”herreværelse”.  Jørgen  har  altid  godt  kunne  lide  at  være  ude  og  har  været  i  ivrig  jæger.  Han  har  også   været  lystfisker  og  har  sin  egen  jolle  liggende  i  en  lille  havn  i  nærheden.  Han  har  ikke  været  nede  for  at  se  til   den  endnu.  Han  ældste  søn  har  set  efter  den,  siden  Jørgen  blev  syg.  Han  kan  ikke  tage  sig  sammen  til  at   tage  derhen.  Han  bliver  meget  trist,  når  han  tænker  på  alt  det,  han  ikke  kan  mere.  Jørgen  har  ikke  mulighed   for  at  dyrke  nogle  af  sine  interesser  mere.  Han  kan  ikke  gå  på  jagt,  ordne  brænde  eller  ordne  huset.  Han  har   lige  fået  bevilliget  en  el-­‐scooter,  men  har  ikke  fået  den  endnu.     Efter  du  har  været  hos  Jørgen  nogle  gange,  er  det  gået  op  for  dig,  at  han  er  virkelig  deprimeret.  Det  er   svært  for  dig  at  motivere  ham  til  at  stå  ud  af  sengen  om  morgenen.  Han  vil  helst  blive  liggende  og  sove  hele   dagen.  Når  Gitte  er  hjemme,  er  det  noget  andet.  Så  vil  han  gerne  op  og  prøver  at  forklare  dig,  hvad  de  skal   lave.  Du  har  haft  en  pjece  med  de  8  kostråd  med  til  ham,  men  kan  se,  at  han  slet  ikke  har  læst  i  den.       Akut  situation   De  sidste  dage  har  Jørgen  været  meget  tørstig.  Han  har  næsten  drukket  en  liter  kold  vand.  Han  har  været   meget  træt,  og  han  har  haft  kløe  i  skridtet.  Han  har  en  nedgroet  negl  på  venstre  fod,  hvor  der  har  været   betændelse  i  et  stykke  tid.  Jørgen  vil  gerne  have,  at  du  hjælper  ham  med  et  fodbad.     Arbejd  med  casen  om  Jørgen  ud  fra  SMAK-­‐modellen.  Den  efterfølgende  opsamling  laves  også  ved  hjælp  af   SMAK-­‐modellen.      

Side 73  af  99  


Litteratur   Stikord  til  litteratur:  8  kostråd,  accept  af  egen  situation,  blodprop  i  hjernen,  blodtryk,  depression,  fordøjelse,   hjælpemidler,  hævede  ben,  lammelser,  motivation,  overvægt,  personlig  pleje,  selvmordstanker,  spasmer,   støttestrømper  og  talebesvær          

Side 74  af  99  


Bilag 6  –  fagbeskrivelse  SOSU-­‐skills  valgfag  SSA   Formål   Formålet  med  valgfaget  er  at  træne  elever  i  at  løse  praksislignende  opgaver  på  baggrund  af  faglige   overvejelser.  Omdrejningspunktet  for  opgaverne  er  en  case  eller  workshop,  som  eleverne  arbejder  med  i   undervisningen.  Undervisningen  foregår  som  rollespil  og  simulationsøvelser,  hvor  eleverne  på  skift  agerer   patienter  med  forskellige  pleje-­‐  og  omsorgsbehov.       Ved  at  arbejde  med  cases  bliver  undervisningen  en  simulation  af  virkeligheden  og  dermed  praksisnær   læring.  Via  det  teoretiske  og  praktiske  arbejde  med  cases  kan  eleverne  få  et  helhedsbillede  af  de  forskellige   situationer,  da  cases  kobles  op  på  uddannelsens  område-­‐  og  grundfag.  Dermed  kan  eleverne  få  en   fornemmelse  af  en  patient/borger  eller  af  plejesituationer,  som  de  kan  hæfte  ny  viden  på  og  derved  bedre   relatere  til  praksis.     Valgfaget  sætter  eleven  i  stand  til  at  planlægge  og  udføre  sygeplejeopgaver  samt  aktivering  af  patienter  og   borgere  med  særlig  fokus  på:     • Sygepleje   • Rehabilitering   • Ergonomi   • Hygiejne   • Samarbejde   • Kommunikation   • Etik  og  evne  til  refleksion  efter  udførelse  af  opgaven     Varighed   1  uge     Mulige  adgangskrav   Social-­‐  og  sundhedsassistentelever  der  har:     • Lyst  og  vilje  til  at  yde  en  særlig  indsats  for  at  udvikle  sine  faglige  og  personlige  kompetencer  i   relation  til  teori  og  praksis   • Mod  på  at  deltage  i  nye  og  anderledes  undervisningsformer  samt  deltage  aktivt  i  disse   • Fordelagtigt  med  sproglige  kompetencer  –  eks.  deltager  i  engelsk  på  niveau  D  (eller  merit  for   engelsk  på  højere  niveau)   • Interesse  for  at  kunne  deltage  i  skills-­‐konkurrencer  (ikke  nødvendigt  for  deltagelse  i  valgfaget)   o Deltagerne  i  DM  skills-­‐konkurrencer  må  max.  være  25  år   o Deltagerne  skal  ved  skole-­‐  og  regionsmesterskaber  være  elever  på  SSA-­‐uddannelsen.  Må   gerne  være  færdiguddannet  ved  DM   o Skal  have  deltaget  i  skills-­‐regionsmesterskaber  inden  DM     Læringsmål   Viden   Eleven:   • Skal  have  forståelse  for  sammenhængen  mellem  teori  og  praksis   • Skal  kunne  forstå  anvendt  teori  og  metode  i  arbejdet  med  cases  (det  er  muligt  at  arbejde  med   SMAK-­‐modellen,  sygeplejeprocessen  eller  anden  model)     Færdigheder     Eleven:   • Skal  kunne  håndtere  og  formidle  praksislignende  problemstillinger  og  løsningsmuligheder      

Side 75  af  99  


• • • • •

Skal kunne  udføre  grundlæggende  sygepleje  ud  fra  scenarierne  i  de  opstillede  cases   Skal  kunne  vurdere  ændringer  i  borgerens/patientens  psykiske  og  somatiske  sygdomstilstand   Skal  kunne  kommunikere  med  borgeren/patienten  i  praksissituationer   Skal  kunne  anvende  og  kombinere  centrale  metoder  og  redskaber,  der  knytter  sig  til  fagområdets   praksis  og  arbejdsprocesser   Skal  kunne  dokumentere  sygeplejefaglige  handlinger  i  forhold  til  cases  enten  mundtligt  eller   skriftligt  

Kompetencer   Eleven:   • Skal  kunne  arbejde  selvstændigt  med  de  opstillede  cases  og  i  opgaveløsningen  generelt   • Skal  kunne  udvikle  egen  praksis  gennem  simulationstræning   • Skal  kunne  indgå  i  samarbejdsopgaver  omkring  borgeren/patienten   • Skal  kunne  planlægge  og  tage  ansvar  for  egne  arbejdsprocesser     • Skal  kunne  anvende  generelle  principper  for  hygiejne     • Skal  kunne  reagere  på  ændringer  i  borgerens/patientens  psykiske  og  somatiske  sygdomstilstand   • Skal  kunne  deltage  i  tværfaglige  arbejdsopgaver   • Skal  udvikle  evnen  til  refleksion  og  evaluering     Valgfagets  pædagogiske  tilrettelæggelse,  struktur  og  indhold   Teori  bliver  forbundet  til  praksis  ved  en  teoretisk  og  praktisk  simulationstræning.   Med  udgangspunkt  i  arbejdsmodellen  SMAK  (bilag  1)  og  ved  hjælp  af  cases  og  workshops  bliver  teori  koblet   til  praksistræning  gennem  konkrete  handlinger  eksempelvis:   • Peakflow,  saturation,  respirationsfrekvens,  blodsukker,  temperatur,  blodtryk,  puls  og  væskebalance   • Forflytningsteknik   • Kommunikation     Teorien  til  workshops  er  med  inspiration  fra  Munksgaard,  Somatisk  sygdomslære  og  farmakologi  samt   Munksgaard,  sygepleje.  (bilag  2)   Den  udvalgte  teori  i  de  opstillede  workshops  er  ikke  udtømmende.  Derfor  kan  den  enkelte  underviser   medtage  anden  teori  eller  arbejdsmodeller  i  undervisningen.     Cases  er  hentet  fra  Munksgaard,  Medicinske  fag  online.  (bilag  3)   De  udvalgte  cases  er  udvalgt,  da  de  dækker  forskellige  sygdoms-­‐  og  fagområder  samt  anbefalet  litteratur.   Det  er  muligt  at  anvende  andre  cases  og  litteratur  i  undervisningen.     Valgfagets  pædagogiske  tilrettelæggelse   • SMAK-­‐modellen  lægger  op  til  en  struktur,  som  er  med  til  at  opdele  den  komplekse  plejesituation  i   mindre  dele,  hvilket  øger  overskueligheden  til  at  genkende  sammenhængen  mellem  de  enkelte   område-­‐  og  grundfag  i  uddannelsen.   • Formidling  efter  SMAK-­‐modellen,  hvor  eleverne  får  en  øvelse  i  at  anvende  før,  under  og  efter   refleksion  i  forhold  til  praksis.  Hermed  kan  eleverne  lettere  forholde  sig  til  teori  i  relation  til   praksissituationer,  eksempelvis:   o Rapportering  og  arbejdsfordeling   o Udførelse  af  sygeplejehandlinger,  aktiviteter  og  kommunikation   o Dokumentation  af  handlinger   Endvidere  får  eleverne  mulighed  for  at  reflektere  over  elevkammeraters  refleksioner  og   tilbagemeldinger  i  dialog  med  underviser.  

Side 76  af  99  


Hvis muligt  lægges  der  op  til,  at  eleverne,  som  en  del  af  valgfaget  skills,  overværer  den  sidste   træning  for  deltagere  i  SOSU-­‐skills  frem  mod  skolemesterskaberne  sammen  med  deres  underviser.   Derefter  kan  eleverne  eksempelvis  reflektere  over:     o Kommunikation,  medinddragelse  af  borgeren  og  arbejdsfordeling   o Refleksion  over  fagidentitet   o Betydningen  af  valg  i  forhold  til  udførelsen  af  arbejdsopgaver  i  relation  til  casen     Workshops  med  fokus  på  træning  af  specifikke  færdigheder.  Giver  eleverne  mulighed  for  at  træne   et  specifikt  teoretisk  emne  og  relatere  til  praksis.    

Undervisnings-­‐  og  arbejdsformer     Workshops   • Eleverne  kan  også  arbejde  med  specifikke  færdigheder  i  små  workshops.  Disse  kan  medvirke  til  at   give  eleverne  praktisk  erfaring  og  dermed  større  tryghed,  når  øvelserne  skal  udføres  i  praksis.   • Workshops  kan  tilrettelægges  således,  at  praksisøvelserne  er  relevante  og  har  sammenhæng  med   temaer  og  mål  på  social-­‐  og  sundhedsassistentuddannelsen.  Eksempelvis:   o Sårpleje  og  sterilteknik   o KAD,  SIK,  RIK   o Sonde/sondeernæring   o Injektion   o Iltterapi   o Ergonomi  og  samarbejde   o Mors     Cases   • Eleverne  arbejder  i  små  grupper  og  fordyber  sig  i  de  enkelte  cases  en  af  gangen.  De  arbejder  med   cases  ud  fra  simulationsmetoden  med  SMAK-­‐modellen  som  arbejdsredskab.  Herefter  evalueres   udførelsen  af  casen  ud  fra  SMAK-­‐modellen  med  feedback  og  refleksion  fra  de  øvrige  grupper  og   underviser.  Valgfagsklassen  kan  fungere  som  ”reflekterende  team”.     • Eleverne  træner  i  praksis  ved  at  udføre  cases  som  et  rollespil.  Eleverne  kan  udfordres  undervejs   gennem  forskellige  uforudsete  situationer,  eks.  besøg  af  pårørende  eller  forværring  af  sygdommen.   Underviseren  kan  lave  små  timeouts  undervejs  med  mulighed  for  refleksion  og  læring  i  nuet   o Før-­‐refleksion  (ca.  30  minutter)  –  introduktion  til  problemstillingerne  (SMAK),  situationen   kan  være  som  på  et  morgenmøde   § Status   § Mål   § Arbejdsfordeling   § Kommunikation   o Præsentation  af  løsningsforslag  (ca.  15  minutter)   § Eleverne  kan  vise  situationen  fra  casen  i  enten  plejestue  eller  simulationsværksted   med  fokus  på  sygeplejehandlinger,  aktiviteter,  kommunikation  og  samarbejde  med   borgeren/patienten  og  kollegaer   o Efter-­‐refleksion  (ca.  30  minutter)   § Hvordan  kan  der  evalueres  på  SMAK  –  opsatte  mål  og  handlinger?   § Begrundelser  der  kobler  teori  og  praksis   § Hvilke  nye  opgaver  er  der?   o Tilbagemelding  (45  minutter)   § Spørgsmål  fra  klassekammerater  og  underviser  samt  evaluering  fra  klassen    

Side 77  af  99  


Vurdering Valgfaget  vurderes  ud  fra  gennemført/ikke  gennemført.  Vurderingen  ikke  gennemført  gives  ved  et  fravær   over  6  lektioner  i  løbet  af  valgfaget.  Endvidere  forventes  det,  at  eleven  har  deltaget  aktivt  i  undervisningen   for  at  kunne  vurderes  som  gennemført.     Evaluering   Det  forventes,  at  eleverne  evaluerer  faget  ved  hjælp  af  det,  til  faget,  udviklede  evalueringsskema.  Dette  er   et  krav  i  forhold  til  dokumentation  og  evaluering  på  de  enkelte  social-­‐  og  sundhedsskoler  samt  til  projektet   Syddanske  talenter.   https://survey.enalyzer.com/?pid=q8q5sdas      

Side 78  af  99  


Bilag 1:  SMAK-­‐Model   Status  på  borgeren   Mål  og  handlinger     Arbejdsfordeling   Kommunikation     Hvordan  er  Status  for  borgeren?   • På  hvilke  områder  skal  du  samarbejde  med  borgeren  om  opgaver?   • Hvilke  ressourcer  har  borgeren?   • Hvilket  funktionsniveau  har  han?   • Hvilke  problemer  giver  han  udtryk  for?   • Hvilke  diagnoser  har  han  evt.?  (er  givet  i  casen)   • Hvilke  svar  er  der  på  undersøgelser,  eks.  blodprøver?     Hvilke  Mål  er  der  for  plejeopgaver  og  aktiverende  opgaver?   • Hvilken  mestring/egenomsorg  skal  han  trænes  i?   • Hvilke  aktiviteter  skal  han  foretage/deltage  i?   • Hvilke  krav  stiller  det  til  dine  kompetencer  (personlige  og  faglige)?   • Hvem  skal  du  samarbejde  med  for  at  kunne  udføre  opgaverne?   • Hvilke  kompetencer  skal  den  person  have?   • Hvilke  undersøgelser  skal  han  til?     Hvordan  skal  Arbejdsdelingen  være?   • Hvilken  rækkefølge  skal  opgaverne  tages  i?   • Hvem  gør  hvad?   • Hvad  er  det  forventede  tidsforbrug?   • Hvordan  indgår  det  tværfaglige  samarbejde?     Hvordan  Kommunikerer  I  med  borgeren?   • Hvordan  gøres  det  på  en  respektfuld  og  empatisk  måde?   • Hvordan  tager  I  hensyn  til  borgerens  livsstil  og  kulturforståelse?   • Hvordan  sikrer  I,  at  I  tager  udgangspunkt  i  borgerens  ønsker?   • Hvordan  motiverer  I  borgeren  ved  hjælp  af  kommunikationen?     SMAK-­‐modellen  er  udviklet  af  Bente  Søndergaard  og  Henrik  Andersen,  Lærebog  i  praktikken,  trin  2  (2011).   Side  220.     Det  er  muligt  at  anvende  andre  refleksions-­‐  eller  kommunikationsmodeller  i  valgfagsundervisningen.        

Side 79  af  99  


Bilag 2:  Workshops  og  litteratur   Workshop    

Sårpleje og  sterilteknik  

KAD, SIK,  RIK  

Sonde/sondeernæring

Forslag til  workshop  indhold     Korte  oplæg:   Hudens  anatomi  og  funktion,  sårtyper,  principper  for  heling,   sårvask/rensning,  observationer,  venøs  insufficiens,  arteriel  insufficiens,   diabetes  fodsår,  tryksår,  disponering  og  forebyggelse,  sterilteknik     Mulig  litteratur  til  inspiration:  Munksgaard,  Somatisk  sygdomslære  og   farmakologi  samt  Munksgaard,  sygepleje.     Praktiske  øvelser:   • Sårpleje  ved  rene  sår   • Afprøvning  af  usterile/sterile  teknikker   • Forbindingsskift   • Hygiejne   • Oprydning  og  dokumentation       Korte  oplæg:   Kvindelige  og  mandlige  kønsorganers  anatomi,  KAD,  SIK,  RIK,  oplægning  af   KAD  og  sygepleje  i  forbindelse  med  KAD,  SIK,  RIK,  UVI,  urinstiks  og  urin  D+R,   hygiejne  og  dokumentation     Mulig  litteratur  til  inspiration:  Munksgaard,  Somatisk  sygdomslære  og   farmakologi  samt  Munksgaard,  sygepleje.     Praktiske  øvelser:   • KAD,  anlæggelse  på  dukke   • Medhjælperfunktionen   • Sterilteknik  og  hygiejne   • Håndtering  og  aflæsning  af  urinstiks  og  afsendelse  af  urin  til  D+R   • Oprydning  og  dokumentation   • Refleksion       Korte  oplæg:   Sondetyper,  anvendelse,  fjernelse,  sygepleje  i  forbindelse  med   sondeanvendelse,  hygiejne,  ernæring  vedr.  scoreskema  og  dokumentation     Mulig  litteratur  til  inspiration:  Munksgaard,  Somatisk  sygdomslære  og   farmakologi  samt  Munksgaard,  sygepleje.     Praktiske  øvelser:   • Anlæggelse  af  sonde  på  dukke   • Seponering   • Hygiejne  

Side 80  af  99  


• • •

Injektion, s.c  og  i.m,  BS-­‐ måling  

Iltterapi

Ergonomi/samarbejde

Væskeskema Dokumentation  og  oprydning   Refleksion    

Korte  oplæg:   Huden,  injektionssteder,  optrækning  og  håndtering  af  injektionssprøjte  og   væsker,  injektionsmetoder,  BS-­‐måleudstyr  og  teknik,  observationer,   komplikationer,  hygiejne  og  dokumentation     Mulig  litteratur  til  inspiration:  Munksgaard,  Somatisk  sygdomslære  og   farmakologi  samt  Munksgaard,  sygepleje.     Praktiske  øvelser:   • Optrækning  af  medicin  fra  hætteglas  og  ampul   • S.c  og  i.m  injektion  i  dukke/injektionspude/appelsin   • BS-­‐måling   • Hygiejne   • Oprydning  og  dokumentation   • Refleksion       Korte  oplæg:   Lunger,  ilt/kuldioxidudveksling,  iltbehandling,  saturation,  kuliltemåling,   sygepleje  i  forbindelse  med  iltbehandling,  observationer,  komplikationer,   hygiejne  og  dokumentation     Mulig  litteratur  til  inspiration:  Munksgaard,  Somatisk  sygdomslære  og   farmakologi  samt  Munksgaard,  sygepleje.     Praktiske  øvelser:   • Forskellige  former  for  iltterapi,  iltkateter,  enkelt/dobbelt  maske   • Saturationsmåling  og  kuliltemåling   • Peakflowmåling,  peepfløjte  og  RF   • Lejring   • Hygiejne   • Oprydning  og  dokumentation   • Refleksion     Korte  oplæg:   Tilpasset,  bestemte  patientgrupper  –  bariatri,  collumfemoris  fraktur,   apoplexi,  demens,  KOL  osv.     Mulig  litteratur  til  inspiration:  Munksgaard,  Somatisk  sygdomslære  og   farmakologi  samt  Munksgaard,  sygepleje.     Praktiske  øvelser:   • Afprøvning  af  principper  og  hjælpemidler   Side  81  af  99  


• • • • • • • • •

Mors

 

Forflytninger Personlig  pleje  i  seng   Påklædning   Lejring   Aktivering  ved  sengeleje  –  øvelser   Kommunikation  og  samarbejde  med  patienten   Håndtering  af  arbejdsmiljøproblematikker   Oprydning  og  dokumentation   Refleksion    

Korte  oplæg:   Kontakt  til  læge,  sikre  dødstegn,  vejledning  for  istandgørelse  af  den  afdøde,   pårørende,  registrering  af  ejendele,  6-­‐timersstuen  og  kapellet     Mulig  litteratur  til  inspiration:  Munksgaard,  Somatisk  sygdomslære  og   farmakologi  samt  Munksgaard,  sygepleje.     Praktiske  øvelser:   • Etiske  overvejelser   • Udpakke  morspakke   • Udstyr   • Istandgørelse  på  dukke   • Hygiejne   • Oprydning  og  dokumentation   • Refleksion    

Side 82  af  99  


Bilag 3:  Cases  og  litteratur     Læseplan  og  case  1  –  Carl  Jensen   Carl  Jensen  er  71  år.  Han  er  smed  og  har  i  mere  end  40  år  arbejdet  på  en  maskinfabrik.  Carl  er  inkarneret   storbymenneske  og  har  en  treværelses  ejerlejlighed  på  første  sal.  Hans  kone  Inge  er  et  par  år  ældre.  De  har   stor  livsglæde,  hvor  god  dansk  mad  og  cigaretter  altid  har  været  en  vigtig  del  af  deres  liv.  Livet  skal  nydes   med  fed  brun  sovs,  frikadeller,  en  kølig  pilsner  og  cigaretter.  De  elsker  at  sidde  i  lænestolene,  se  tv  og  spise   småkager.  Carl  og  Inge  har  altid  sat  pris  på  at  klare  tingene  selv.       For  ti  år  siden  begyndte  Carl  at  få  problemer  med  luftvejene.  Han  hostede  let  ved  anstrengelse,  hvilket   nedsatte  hans  aktivitet.  Undersøgelser  viste,  at  han  havde  KOL,  kronisk  obstruktiv  lungelidelse,  og  nedsat   hjertefunktion,  inkompensere  hjertet.  Lægen  ordinerede  depottablet  Bricanyl  7,5  mg  ´  2  dagl.  I  årene  der  er   gået,  har  Carl  klaret  sig  rimeligt,  dog  har  der  været  perioder  med  dårligere  vejrtrækning  og  generelt  er  hans   lungefunktion  blevet  dårligere.       Aktuel  tilstand   Sidste  måned  blev  situationen  forværret.  Carl  fik  en  hurtig  og  overfladisk  vejrtrækning  med  rallen,   respirationsfrekvens  på  36/min  og  feber  på  39,3°C  om  morgenen.  Han  var  forpustet,  selv  når  han  hvilede   sig,  hviledyspnøisk.  Han  trak  vejret  gennem  vidt  åben  mund,  og  respirationsmusklerne  på  halsen  var   fremtrædende.  Han  havde  kraftige  hosteanfald  med  pustilblandet  opspyt,  mukopurulent  ekspektorat.  Han   sad  uroligt,  foroverbøjet  i  sengen  og  trak  i  sin  pyjamas,  mens  han  mumlede  uforståelige  ord.  Han  kunne   ikke  spise  og  drak  kun  lidt  ved  hjælp  af  en  teske.  Hans  læber  var  blåfarvede,  cyanotiske,  blodtrykket  var   190/110  og  pulsen  120  slag  per  minut.  Huden  var  varm  og  fugtig.       Carl  blev  indlagt  på  en  medicinsk  afdeling.  Røntgen  af  lungerne  viste  en  kraftig  lungebetændelse.  Carl  fik  ilt   1  liter  per  minut  via  et  næsekateter.  Dyrkning  og  resistens  af  ekspektoratet  viste,  at  der  var  tale  om  en   pneumokokinfektion,  som  blev  behandlet  med  penicillin.       Efter  udskrivelsen  er  Carls  almene  tilstand  svækket.  Han  kan  ikke  bevæge  sig  rundt  i  lejligheden  uden  at  få   åndenød.  Han  har  nedsat  appetit  og  har  tabt  sig,  således  at  den  170  cm  høje  mand  nu  vejer  69  kg.  På   hospitalet  har  han  talt  med  en  diætist  om  kosten  og  fået  en  vejledning  med  hjem.  Han  anvender  forsøgsvis   nikotintyggegummi,  da  han  ikke  kan  tåle  at  ryge.  Inge  kan  dog  ikke  undvære  de  daglige  20  cigaretter  -­‐  til   stor  gene  for  Carl.                                      

Side 83  af  99  


Undersøgelser

Lungefunktionsundersøgelsen  viser,  at  forholdet  mellem  FEV1  og  FCV  er  på  under  70%.   Peak  flow  er  lav,  250  l/min.   Røntgen  af  brystkassen  (thorax)  viser  lungebetændelse  i  venstre  underlap,  bronkopneumoni.   Lungetegningen  er  udtyndet,  og  lungegrænserne  er  udvidet,  hvilket  er  karakteristisk  ved  KOL.   • Blodprøverne  (blodgasanalyse)  viser  følgende:           pH   pO2   pCO2   HCO3-­‐   Base  excess       I  forhold  til                             referenceinterval   ↓  (lav)   ↓  (lav)   ↑  (høj)   ↑  (høj)   ↑  (høj)         Arbejd  med  casen  om  Carl  ud  fra  SMAK-­‐modellen.  Den  efterfølgende  opsamling  laves  også  ved  hjælp  af   SMAK-­‐modellen.     Litteratur     Stikord  til  litteratur:  Vejrtrækning,  diffusion  af  O2  og  CO2,  respiratorisk  syre/base  forgiftning,  scoreskemaer,   Kari  Martinsens  omsorgsteori,  empati,  kommunikation,  netværk,  forløbsprogrammer,  hverdagsliv  og   familiekultur.       Lærervejledning  vedr.  åndedrættet   KOL   Kredsløbet  ved  KOL   Tip:  Tænk  på  et  tryk  i  karrerne,  der  er  modsatrettet  af  det  normale  kredsløb  (modsat  pilene  på  figuren).       Ved  KOL  opstår  der  et  tryk    på  lungekapillærerne.  Det  medfører  et  modtryk  i  lungearterien  og  dermed  en  øget  belastning  på  højre   hjertehalvdel.  Ved  akut  eller  kronisk  svigt  af  højre  hjertehalvdel  opstår  cor  pulmonale.  Den  nedsatte   funktion  i  højre  hjertehalvdel  medfører,  at  blodet  staser  op  i  de  store  hulvener,  især  den  nedre.  Stasen   spreder  sig  til  leveren  og  giver  en  nedsat  appetit  samt  senere  ankelødemer.  Den  øgede  modstand  i  kar   påvirker  derefter  venstre  hjertehalvdel.  Når  der  opstår  svigt  af  venstre  hjertehalvdel,  vil  der  dannes  stase  i   lungearterien,  og  derefter  lungestase.           • • •

Side 84  af  99  


Lungebetændelse Undersøgelser  af  Carl   Røntgen:     Undersøgelsen  viser,  at  der  er  en  betændelsestilstand,  bronko-­‐pneumoni,  i  Carls  venstre  underste  lungelap     Blodprøver:     Det  kan  virke  som  et  paradoks,  at  pH  er  lav,  samtidig  med  at  mængden  af  bikarbonat  og  base  er  større  end   normalt.  Forklaringen  er,  at  organismen  forsøger  at  modvirke  den  tiltagende  syreforgiftning,  ved  at  øge   mængden  af  bikarbonat.     (Se  Håndbog  i  blodprøver  side  39  –  48).     Øget  antal  KOL-­‐patienter   • Den  generelle  stigning  skyldes  ikke  blot  rygning  og  højere  gennemsnitslevealder,  men  også  at   luftforurening  fra  fx  biler  har  øget  risikoen  for  at  få  kronisk  bronkitis.   • Antallet  af  kvinder,  der  lider  af  KOL,  er  overvejende  stigende,  fordi  flere  kvinder  ryger.  Statistik  over   antallet  af  kvinder,  der  får  lungekræft,  viser  ligeledes  en  konstant  stigning.  Fx  er  Danmark  det  land  i   Norden,  hvor  kvinderne  har  størst  risiko  for  at  få  lungekræft.     Lungefunktion  og  rygning   • Den  fysiske  aldring  gør,  at  lungefunktionen  (FEV1)  naturligt  falder  med  ca.  25  %  i  løbet  af  50  år,  fra   man  er  25  år  til  75  år.  Lungefunktionen  falder  mere  fra  50  –  75  år,  end  fra  25  til  50  år.   • Ved  rygning  daler  lungefunktionen  (FEV1)  markant  og  der  sker  en  tiltagende  øgning  med  alderen.   Allerede  ved  pensionsalderen  kan  lungefunktionen  være  så  lav,  at  der  er  opstået  et  handikap.   • Både  den  højere  levealder  og  det  øgede  antal  kvinder  der  ryger  i  Danmark,  passer  i  forhold  til   grafen  og  det  øgede  antal  KOL-­‐tilfælde  i  Danmark.   Den  negative  KOL  spiral   • Den  kraftigt  nedsatte  lungefunktion  (forholdet  mellem  FEV1  og  FCV  er  under  70  %)  skaber  åndenød,   dyspnø.  Den  nedsatte  oxygenkoncentration  i  blodet  medfører  et  dårligere  stofskifte  i  cellerne,   hvorved  der  dannes  mindre  energi,  ATP.  Mindre  energi  giver  mindre  mobilitet  og  kraftigt  tiltagende   dårlig  fysisk  form.  Den  nedsatte  kontraktion  af  musklerne  øger  risikoen  for  ødemer  i  underbenene.   Den  stærkt  svækkede  almentilstand  og  sociale  isolation  øger  risikoen  for  en  depression.   • Fysisk  træning  i  form  af  lungefunktionsøvelser  og  venepumpeøvelser  vil  tilsammen  forbedre  den   almene  tilstand  og  livskvalitet.  Kontakt  med  andre  via  foreninger  eller  plejecentre  vil  bryde   isolationen.  Blodprøvekontrol  og  lungefunktionsundersøgelse  kan  vise,  hvorledes   syre/basebalancen,  oxygenkoncentrationen  og  kuldioxidkoncentrationen  er  i  blodet,  samt  om   medicinen  virker  efter  hensigten.       O2  og  CO2  ved  KOL   • For  personer  over  40  år  er  den  normale  pO2  på  9,6  –  13,7  kPa.  Ved  KOL  er  den  under  8,0  kPa.  Den   nedsatte  oxygenkoncentration  i  blodet  medfører  et  dårligere  stofskifte  i  cellerne,  hvorved  der   dannes  mindre  energi,  ATP.  Mindre  energi  giver  mindre  mobilitet  og  kraftig  aftagende  fysisk  form.   • For  mænd  er  den  normale  pCO2  på  4,7  –  6,0  kPa.  Ved  KOL  er  den  over  6,5  kPa.  Den  øgede   koncentration  af  kuldioxid  i  blodet  påvirker  syre-­‐/basebalancen,  således  at  der  dannes  mere  kulsyre   (H2CO3),  hvorved  blodets  pH-­‐værdi  bliver  lavere  end  normalen  på  7,4.  Derfor  opstår  der  en   syreforgiftning  (respiratorisk  acidose).     (Se  Håndbog  i  blodprøver  side  46  -­‐  48)     Læseplan  og  case  2  –  Peter  Olsen   Peter  Olsen  er  62  år  og  har  haft  en  lang  karriere  i  kommunens  regnskabsafdeling.  Det  var  i  perioder  et   stressende  arbejde  med  mange  overarbejdstimer.  Lokalet  var  præget  af  tør  varme  og  gulvtæpper  af   kunststof.  Motionen  bestod  i  at  række  ud  efter  den  næste  mappe.  Det  var  derfor  ikke  svært  for  Peter  at  gå   på  efterløn  for  et  år  siden.      

Side 85  af  99  


Privat er  Peter  gift  med  Gitte,  og  de  har  to  døtre.  Den  foretrukne  mad  er  traditionel,  dog  uden  at   grøntsagerne  fylder  på  tallerkenen.  Når  børnene  er  på  besøg,  kommenterer  de  ofte  menuen  med:  ”Det  er   ikke  fibrene,  der  fylder  i  maden!”  Hvortil  Peters  standardsvar  er:  ”Fibre  hører  hjemme  i  tæpper  –  ikke  i   sovsen!”  Til  gengæld  holder  han  meget  af  rødvin  til  aftensmaden,  et  glas  cognac  til  kaffen  og  en  sen  aftenøl.       Gennem  sit  arbejdsliv  har  Peter  ofte  haft  problemer  med  hård  mave,  og  afføringen  består  mest  af  faste   knolde.  En  overgang  blev  han  behandlet  for  hæmorider.  De  sidste  par  måneder  er  der  sket  en  forværring.   Peter  har  haft  skiftevis  hård  og  meget  tynd  afføring.  I  perioder  kommer  der  også  meget  slim  og  frisk  blod  ud.   Desuden  er  han  begyndt  at  tabe  sig.  Han  mener  blot,  at  der  er  tale  om  en  salmonellainfektion,  men  Gitte   presser  ham  til  at  gå  til  lægen.       Aktuel  tilstand   Da  lægen  ved  undersøgelse  af  endetarmen  (rektaleksploration)  finder  en  stor  udfyldning  i  Peters  endetarm,   bliver  han  straks  henvist  til  udredning  på  mave-­‐tarmkirurgisk  afdeling  til  observation  for  endetarmscancer   (cancer  recti).       En  rektoskopi  viser,  at  der  er  en  4  ´  6  cm  stor  tumor  i  den  øverste  del  af  endetarmen  (rectum)  lige  på   overgangen  til  tyktarmen  (colon).  Hæmoglobinmængden  er  helt  på  4,0  mmol/l,  og  antallet  af  leukocytter  er   forhøjet.  Ultralydsscanning  af  leveren  viser  tegn  på  metastaser.       Peter  bliver  opereret  og  får  anlagt  en  kolostomi.  Han  bliver  ved  med  at  tabe  sig,  og  med  en  vægt  på  63  kg   virker  den  180  cm  høje  mand  stærkt  afmagret.  Huden  er  ved  at  få  et  gyldent  skær.  Han  sover  meget,  har   stærke  smerter  og  er  forkvalmet.  Derfor  får  han  depottablet  Contalgin  10  mg  ´  4  dagl.  og  tbl.  Primperan  20   mg  ´  3  dagl.  +  maks.  20  mg  p.n.       Undersøgelser   • Fæcesprøve  viser  slim  og  frisk  blod.  Der  er  ingen  tegn  på  patogene  tarmbakterier.   • Rektoskopi  viser  en  4  ´  6  cm  stor  tumor  i  den  øverste  del  af  endetarmen.   • Ultralydsscanning  af  lever  viser  tegn  på  metastaser.         Infektionstal   CRP   SR   Leukocytter   I  forhold  til  referenceinterval   ↑↑  (høj)   ↑  (høj)   ↑  (høj)           Blodmangel   Hæmoglobin   MCHC   Erytrocytter   Ferritin   Jern   Transferrin   I  forhold  til                           referenceinterval   ↓  (lav)   ↓  (lav)   ↓  (lav)   ↓  (lav)   ↓  (lav)   ↑  (høj)           Levertal   ALAT   ASAT   Bilirubin   Basisk  fosfatase   Albumin   I  forhold  til                       referenceinterval   ↑  (høj)   ↑  (høj)   ↑  (høj)   ↑  (høj)   ↓  (lav)       Arbejd  med  casen  om  Peter  ud  fra  SMAK-­‐modellen.  Den  efterfølgende  opsamling  laves  også  ved  hjælp  af   SMAK-­‐modellen.     Litteratur     Stikord  til  litteratur:  Kriser,  smerter  og  angst,  fordøjelsen,  urinveje,  observationer,  rehabilitering,  ADL   vurdering  og  sengelejekomplikationer.  

Side 86  af  99  


Lærervejledning vedr.  hudoverfladen   Eksem   Eksem  hos  Peter   Rød,  skællende  hud,  uudholdelig  hudkløe  på  ben  og  arme.     Hydrokortison    -­‐-­‐>      Gruppe  I,  Svag  styrke     Kenalog    -­‐-­‐>      Gruppe  II,  Middelstærk  styrke     (Se  Håndbog  i  lægemidler  side  57  –  58)     Øget  antal  med  børneeksem   Undersøgelser  viser  at  sygdommen  skyldes  en  ubalance  i  immunforsvaret  (T-­‐lymfocytsystemet),  der  er   forårsaget  af  en  kombination  af  arvelige  og  miljømæssige  faktorer.     Da  den  genetiske  kombination  ikke  er  blevet  markant  ændret,  må  stigningen  i  antal  børn  med  børneeksem   skyldes  ydre  faktorer.     Børns  immunforsvar  er  umodent  og  under  opbygning  og  derfor  vil  ydre  faktorer  påvirke  dem  mere.     De  ydre  faktorer,  som  forskerne  koncentrerer  sig  om  at  undersøge  nærmere,  er:   • Infektioner  som  børn  bliver  ramt  af  tidligere  end  før  i  tiden.   • Tilsætningsstoffer  i  sæbe,  creme  osv.   • Tilsætningsstoffer  i  fødevarer     Lærervejledning  vedr.  fordøjelsesprocessen   Cancer  recti  og  cancer  coli   Undersøgelser  af  Peter   Ultralydsskanning:     Da  forskelligt  væv  giver  forskellige  refleksioner  og  hastigheder  på  lydbølger,  kan  skanningen  påvise   patologiske  forandringer  i  leveren,  fx  metastaser.     Blodprøver:   • Infektionstal  viser  blot,  at  der  er  en  inflammatorisk  proces  i  gang,  men  ikke  præcist  hvor  og  hvad.   • Anæmital  indikerer  en  blodmangel  pga.  tab  af  hæmoglobin,  fx  forårsaget  af  en  blødning.   • Levertal  viser,  at  der  er  nedbrydning  af  levervæv  (ALAT,  ASAT,  basisk  fosfatase)   • Bilirubin  viser  en  påvirkning  af  galdegangene  i  leveren.     • Albumin,  som  dannes  i  leveren,  viser  en  nedsat  leverfunktion.   (Se  Håndbog  i  blodprøver  side  61  –  71)     Øget  antal  med  coloncancer   1. Der  er  en  konstant  stigning  i  antallet  af  tilfælde  af  coloncancer  tilfælde  for  både  mænd  og  kvinder  i   alle  de  nordiske  lande     2. Dog  er  der  en  markant  forskel  i  udviklingen  hos  mænd  og  kvinder  i  Danmark.  Sandsynligvis  skyldes   det,  at  mænd  meget  nødigt  vil  gå  til  lægen  og  fortælle  om  ændringer/problemer  med  afføringen.   3. Finland  har  klart  færre  tilfælde  af  coloncancer  end  de  andre  nordiske  lande.   4. Undersøgelser,  som  Kræftens  Bekæmpelse  har  været  med  i,  har  vist  at  kosten  i  Finland  indeholder   langt  mere  fiber  end  i  Danmark.  Men  der  er  sikkert  en  lang  række  andre  faktorer,  fx  genetiske,  der   også  gør  sig  gældende.   Tarmtrevler  og  medicin   1. Når  overfladearealet  nedsættes  på  tarmtrevlerne,  stiger  absorptionstiden.  Derfor  tager  det  med   alderen  længere  tid  inden  lægemidlet  bliver  optaget  i  tarmen.   2. Da  det  tager  længere  tid  inden  den  maksimale  plasmakoncentrationen  opnås,  kan  der  opstå  den   misforståelse,  at  medicinen  ikke  virker.  Hvis  der  i  sådan  et  tilfælde  bliver  givet  en  ekstra  dosis,   risikerer  man,  at  der  opstår  en  overdosering.  

Side 87  af  99  


Bugspyt og  syre/base   1. Basen  bikarbonat  fra  bugspyttet  skal  neutralisere  den  saltsyre  (HCl),  der  kommer  fra  mavesækken.   2. Normalt  bliver  bikarbonatet  optaget  fra  tarmen  og  genbrugt.  Men  ved  diarré  opstår  der  et  tab  af   base  og  derved  en  syreforgiftning  i  blodet.     Absorption  af  medicin   1. Føden  kan  enten  øge  eller  mindske  tarmperistaltikken  og  derved  påvirke  absorptionen.  Men  visse   former  for  føde  blokerer  for  medicinen.  Især  grapefrugtjuice,  men  også  appelsinjuice,  mindsker   absorptionen  af  fx  antibiotika  med  op  til  30  %.   2. Med  alderen  nedsættes  overfladearealet  på  tarmtrevlerne.  Absorptionshastigheden  er  næsten   ligefrem  proportional  med  overfladearealet.  Vær  især  opmærksom  i  forhold  til  ældre  patienter.   3. Flere  lægemidler  kan  have  interaktioner.  Fx  hæmmer  Erythromycin  (antibiotika)  nogle  enzymer  i   leveren,  således  at  Seroquel  (atypisk  antipsykotika)  får  en  forlænget  plasmahalveringstid.   4. Ved  diarré  eller  andre  unormale  tilstande  i  tarmkanalen  bliver  tarmperistaltikken  og   absorptionshastigheden  ændret.   5. Blodgennemstrømningen  i  tarmepitelet  er  afgørende  for  overførslen  af  lægemidlet  fra  tarmkanalen   til  blodbanen.  Jo  ringere  blodforsyning,  desto  mere  nedsat  absorption.          

Side 88  af  99  


Læseplan og  case  3  –  Edith  Johansen   Edith  Johansen  er  78  år.  Edith  har  boet  alene,  siden  hun  flyttede  hjemmefra.  Hun  har  haft  få  venner  og   ellers  kun  haft  kontakt  til  sin  bror  og  hans  to  børn.  Efter  broderens  død  er  det  småt  med  de  sociale   kontakter.       Gennem  41  år  gjorde  Edith  rent  om  morgenen  og  syede  handsker  om  aftenen.  Hele  livet  har  hun  været   meget  pligtopfyldende  og  arbejdsom.  Der  skulle  meget  til,  før  hun  valgte  at  være  hjemme  pga.  sygdom.   Ofte  følte  hun,  at  kollegerne  meldte  sig  syge  helt  unødvendigt.       Med  alderen  har  Edith  fået  tiltagende  smerter  i  fingre,  håndled,  nakke  og  hofteled.  Derfor  gik  hun  på   efterløn  som  61-­‐årig  og  derefter  på  folkepension.  Efterhånden  er  ledsmerterne  og  medicinforbruget  tiltaget.   Lægen  har  ordineret  tbl.  Brufen  600  mg  ´  3  og  600  mg  p.n,  (maks.  ´  1  dagligt).  Ved  siden  af  køber  Edith   Kodimagnyltabletter,  som  hun  tager  6  styks  af  dagligt.       Gennem  de  sidste  år  har  Edith  haft  meget  svært  ved  at  komme  i  gang  om  morgenen;  det  tager  flere  timer   at  få  leddene  til  at  fungere.  Når  hun  går  op  og  ned  ad  de  høje  trin  på  trappen,  har  hun  problemer  med  at  få   løftet  fødderne  nok.  Derfor  er  det  en  lang  tur  op  til  lejligheden  på  anden  sal.       Aktuel  tilstand   Undersøgelser  hos  lægen  viste,  at  Edith  har  udbredt  slidgigt,  osteoartrose,  i  begge  hofteled  og  flere  af   fingrenes  led.  Lægen  har  indstillet  Edith  til  en  operation  på  en  ortopædkirurgisk  afdeling.       En  frostkold  november  dag  en  uge  før  operationen  skal  Edith  på  indkøb.  Da  fortovet  er  tiliset  og  ikke  saltet   tilstrækkeligt,  glider  hun  og  brækker  sit  højre  lårben.  Ved  ankomsten  på  ortopædkirurgisk  afdeling  har  hun   voldsomme  smerter,  og  højre  ben  er  udadroteret  og  oprykket  (forkortet).  Edith  kan  ikke  løfte  benet  fra   underlaget.  Røntgenbillederne  viser,  at  hun  har  fået  et  brud  på  lårbenshalsen,  fractura  collum  femoris   dexter.       Edith  fik  indopereret  et  kunstigt  led  i  hoften  og  blev  genoptrænet  til  at  kunne  være  i  eget  hjem.  Kommunen   arrangerede,  at  Edith  én  gang  om  ugen  bliver  hentet  til  træning  i  et  plejecenter.       Du  kommer  hos  Edith  to  gange  om  ugen,  da  hun  fortsat  har  brug  for  hjælp.  Det  kan  være  lidt  svært  at   kommunikere  med  Edith,  da  hun  har  nedsat  hørelse  på  begge  øre.  Det  er  især  høje  toner,  hun  ikke  kan   høre.  Synet  er  ligeledes  svækket  pga.  af  grå  stær.       Undersøgelser   • Røntgen  viser  ud  over  frakturen,  at  der  er  afsmalning  af  ledspalten  og  knoglenydannelse  langs   kanterne  af  hoftens  led.  Desuden  ses  en  generel  udtynding  af  knoglerne,  halisterese   • Knoglemineralscanning  viser  et  stort  tab  af  knoglemasse   • Ultralydsscanning  viser  væskeansamlinger  i  det  modsatte  hofteled     Blodprøver   Calcium   Fosfat   Magnesium   Reumafaktor   I  forhold  til                   referenceinterval   ↑  (høj)   ↑  (høj)   ↑  (høj)   Normal       Arbejd  med  casen  om  Edith  ud  fra  SMAK-­‐modellen.  Den  efterfølgende  opsamling  laves  også  ved  hjælp  af   SMAK-­‐modellen.     Litteratur    

Side 89  af  99  


Stikord til  litteratur:  Bevægelsesevne,  arbejdsstillinger,  forflytninger,  hjælpemidler,  fysisk  arbejdsmiljø,  etik   og  menneskesyn,  D.  Orems  egenomsorgsteori,  præ-­‐  og  postoperativ  sygepleje  og  dokumentation.     Lærervejledning  vedr.  bevægeapparatet   Slidgigt   Ediths  medicin   Tablet  Brufen  -­‐-­‐>  Hovedgruppe  M  (NSAID  til  systemisk  anvendelse)     Tablet  Kodimagnyl    -­‐-­‐>  Hovedgruppe  N  (Acetylsalisylsyrepræparater)     (Se  Håndbog  i  lægemidler  side  75  –  76  +  83  –  84)       Osteoporose   Årsager  til  osteoporose   Tidlig  menopause  (under  45  år):  Nedsat  koncentration  af  østrogen  øger  PTHs  funktion  –  hvilket  bl.a.  vil   medføre  en  øget  afkalkning  af  knoglerne.     BMI  under  19:  Kan  let  føre  til  dårlig  ernæringstilstand  og  dermed  for  lav  calciumkoncentration.  Desuden  vil   der  være  mindre  fedtvæv,  som  østrogen  kan  lagres  i.     Tobaksrygning:  Mindsker  oxygenoptaget  og  øger  kulilte-­‐/kuldioxidoptaget.  Dette  medfører  en  nedsat   stofskifte  i  cellerne  –  også  for  de  knogleopbyggende  celler.     Stort  alkoholforbrug:  Da  alkohol  påvirker  cellevæggens  stabilitet,  vil  det  også  gå  ud  over   knogleopbygningen.  Alkoholisme  er  desuden  kendetegnet  ved  fejlernæring  og  forgiftningstilstande.     Ensidig  kost  med  indtagelse  af  for  lidt  calcium  og/eller  D-­‐vitamin:  D-­‐vitamin  er  afgørende  for  optagelsen  af   calcium  fra  tarmkanalen.  Ved  for  lav  en  calciumkoncentration  i  blodet  vil  PTH  hente  mineralet  fra  ”depotet”   i  knoglerne.     Fysisk  inaktivitet:  Jo  mindre  muskeltræk  på  knoglerne,  desto  mindre  ”motiverede”  bliver  de   knogleopbyggende  celler.     Manglende  mængde  sol  på  huden:  En  vigtig  del  af  D-­‐vitamin  bliver  aktivt  vha.  solens  stråler.  Derfor  kan   manglende  sol  på  huden  gennem  længere  tid  betyde  en  nedsat  D-­‐vitamin  koncentration.     Langvarig  behandling  med  glukokortikoider:  Lægemidlet  har  bl.a.  den  bivirkning,  at  nogle  aminosyrer  bliver   omdannet  til  glukose.  Da  proteinsyntesen  bliver  nedsat,  påvirkes  bl.a.  knoglevævet.       Knoglebrud,  lårbenshalsen   Undersøgelser  af  Edith   Røntgen  og  knoglemineralskanning:     Osteoporosen  kan  ses  både  på  røntgen  som  halisterese  og  på  knoglemineralscanningen  (DXA).     Knoglemineralskanningen  opgøres  i  to  tal:   • T-­‐score,  der  viser  afvigelsen  fra  den  normale  værdi  hos  unge  voksne  af  samme  køn   • Z-­‐score,  der  viser  afvigelsen  fra  den  normale  værdi  hos  en  person  på  samme  alder  og  køn.   Blodprøver:     Ved  knoglenedbrydning  øges  koncentrationen  af  calcium,  fosfat  og  magnesium  i  blodet.  Men  da  PTH  kun   sikrer  tilbageholdelsen  af  calcium  og  ikke  af  fosfat  i  nyrerne,  kan  fosfatkoncentrationen  godt  være  lavere   end  forventet.     Rheumafaktor  er  normal,  da  Edith  har  slidgigt.  Ved  leddegigt  ville  blodprøven  have  været  forhøjet.     (Se  Håndbog  i  blodprøver  side  77  –  88  +  26)         Ultralydsscanning:     Den  viser  væskeansamling  i  hofteled,  da  slidgigt  medfører  en  øget  mængde  af  ledvæske.       Osteoporose   Da  kvinder  generelt  lever  længere  end  mænd,  har  de  forholdsvis  flere  hoftenære  frakturer.    

Side 90  af  99  


Generelt ryger  mænd  mere  og  har  et  større  alkoholindtag  end  kvinder.  Desuden  er  ældre  mænd  ofte   mindre  aktive  og  mobile  end  kvinder.     Testosteron  hæmmer  PTH  lige  som  østrogen.  Med  alderen  producerer  manden  mindre  testosteron.  Derfor   er  der  mange  paralleller  mellem  østrogen  og  testosterons  koncentrationer  og  udviklingen  af  osteoporose   hos  mænd  og  kvinder.     Fald  og  risikofaktorer   Eksempel:  4  +  9  +  1:  Ved  nedsat  motorik,  fx  ved  slidgigt,  øges  risikoen  for  at  falde  på  et  glat  gulv  og  ved   afkalkning  af  knogler  vil  der  være  øget  risiko  for  at  personen  får  en  fraktur.     Eksempel:  2  +  10  +  1:  Ved  nedsat  syn,  fx  grå  stær,  vil  personen  have  sværere  ved  at  bedømme  afstande  og   højdeforskelle  på  trin,  tæpper  osv.  Ved  brug  af  sløvende  (sederende)  medicin  øges  risikoen  for  fald  og  ikke   mindst  for  at  der  opstår  en  fraktur,  hvis  personen  lider  af  knogleskørhed.       Læseplan  og  case  4  –  Lotte  Petersen   Lotte  Petersen  er  30  år  og  nygift  med  Erik,  som  hun  har  boet  sammen  med  i  otte  år.  Hun  arbejder  som   designer  i  et  reklamebureau.  I  perioder  har  der  været  så  ekstremt  travlt,  at  stressniveauet  har  oversteget   den  acceptable  grænse.  Lotte  svedte,  og  hænderne  rystede,  så  det  kunne  ses  på  de  ark,  hun  holdt.   Hjertefrekvensen  steg,  og  hun  fik  ofte  hovedpine.  Erik  og  Lotte  har  besluttet,  at  det  ikke  må  ske  igen,  så   hellere  være  arbejdsløs  i  en  tid.       Lotte  har  et  stort  ønske  om  at  få  børn.  Derfor  har  hun  længe  været  fokuseret  på  graviditetstegn.  Men  den   eneste  forandring  har  været,  at  hun  føler  sig  træt  og  tørstig.  Hun  har  desuden  tabt  5  kg  og  har  ofte  store   vandladninger.  En  morgen  har  hun  kvalme,  kaster  op  og  har  smerter  i  maven.  Vagtlægen  måler   blodsukkeret  til  21  mmol/l.  Lotte  bliver  indlagt  akut  under  diagnosen  sukkersyge,  diabetes  mellitus.                         Aktuel  tilstand   Ved  indlæggelsen  er  Lottes  respiration  hurtig,  dyb  og  støjende  med  en  frekvens  på  28/min.  Hendes  hud  er   varm,  og  kinderne  har  en  rødlig  kulør.  Huden  på  benene  er  tør,  og  hun  har  fået  sprækker  på  fingrene.   Urinstiks  viser  maksimal  glukose-­‐  og  ketonstofkoncentration,  glukosuri  og  ketouri.  Lottes  blodtryk  er  130/90,   og  pulsen  er  92/min.  Blodsukkeret  bliver  nu  målt  til  28  mmol/l.       De  første  to  dage  får  hun  væske,  elektrolytter  og  insulin  mange  gange  i  døgnet.  Derefter  er  hendes   respiration  normal,  og  blodsukkeret  er  nede  på  4-­‐10  mmol/l.  Behandlingen  med  drop  bliver  indstillet,   seponeret,  og  lægen  ordinerer  injektion  Actrapid  12  IE  ´  3  dagl.  Lotte  lærer  at  måle  sit  blodsukker  og  tage   medicinen.  Desuden  har  hun  samtaler  med  en  diætist  om  kosten.  Det  er  nødvendigt  at  ændre  nogle  af  de   daglige  vaner.       Lotte  er  fortvivlet  og  taler  om  alle  de  ting,  der  skal  ændres  i  deres  liv.  Vil  deres  venner  og  familie  være   forstående  nok,  eller  ændres  deres  forhold?  Vil  deres  børn  arve  risikoen  for  at  få  sukkersyge?  Skal  hun   satse  på  et  helt  andet  arbejde?  Spørgsmålene  skaber  usikkerhed  og  stress  hos  Lotte,  så  hun  atter  kommer   til  at  ryste  på  hænderne  og  føle  hjertets  øgede  antal  slag.  Erik  er  ligeledes  bekymret,  men  han  gør  alt  for  at   berolige  og  støtte  hende.       Undersøgelser   • Urinstiks  viser:  glukose  (↑↑),  ketonstoffer  (↑↑),  pH  (↓)     Stofskifte   Glukose   Glykeret   T3   T4   blodprøver   hæmoglobin   I  forhold  til                   referenceinterval   ↑  (høj)   ↑  (høj)   ↑  (høj)   ↑  (høj)  

Side 91  af  99  


Syre-­‐base pH   Bikarbonat   Base  excess   pCO2   blodprøver   I  forhold  til                   referenceinterval   ↓  (lav)   ↓  (lav)   ↓  (lav)   ↑  (høj)       Arbejd  med  casen  om  Lotte  ud  fra  SMAK-­‐modellen.  Den  efterfølgende  opsamling  laves  også  ved  hjælp  af   SMAK-­‐modellen.     Litteratur     Stikord  til  litteratur:  Livskvalitet,  mestring,  motivation,  levevilkår,  livsformer,  serviceloven,   tilskudsordninger,  hormoner,  nervesystemet,  metabolisk  syre/base  forgiftninger,  måling  af  blodsukker,   sammenhængen  mellem  kost-­‐motion-­‐insulin,  vejledning  og  rådgivning.       Lærervejledning  vedr.  hormoner   Diabetes  type  I   Blodsukkerniveau   1. 12,5  mmol/l  –  4,5  mmol/l  =  8  mmol/l  x    0,18  g  =  1,44  g  glukose  pr.  liter  blod.   2. Koncentrationsændringer  i  blodet  vil  påvirke  karvæggen.  Den  øgede  mængde  glukose  og   affaldsstoffer  fra  cellerne  i  blodet  vil  ændre  på  det  osmotiske  tryk.  Den  større  væskemængde  i   blodet  vil  øge  trykket  på  karvæggen.  Begge  dele  vil  forårsage  en  irritation  af  epitelet  og  dermed  øge   risikoen  for  åreforkalkning.     Undersøgelser  af  Lotte   Urinstiks:     Diabetes  aflæses  af  de  høje  koncentrationer  af  glukose  og  ketonstoffer.  Den  lave  pH  viser,  at  nyrerne   forsøger  at  mindske  acidosen  ved  at  udskille  H+  via  nyrerne.     (Se  Håndbog  i  blodprøver  side  120  –  123)     Blodprøver:   1. Glykeret  hæmoglobin  viser,  at  den  høje  glukosekoncentration  har  været  der  gennem  et  stykke  tid.   2. T3  og  T4  viser  et  forhøjet  stofskifte,  sandsynligvis  pga.  fysiologisk  stress  i  organismen.   3. Syre-­‐/basetal  viser  tegn  på  en  metabolisk  acidose,  men  samtidig  også  tegn  på  en  manglende   respiratorisk  respons,  da  pCO2  er  høj  og  bikarbonat  er  lav.   (Se  Håndbog  i  blodprøver  side  104  –  112  +  39  –  48)       Feedback  system  T3  og  T4   Hvis  ikke  dette  feedback  system  fandtes,  ville  TSH  blot  fortsætte  ned  at  stimulere  til  en  øget  produktion  af   T3  og  T4.  Derved  ville  stofskiftet  generelt  blive  for  højt,  og  der  ville  blive  for  stor  en  forbrænding.     Nu  kan  TSH  bl.a.  regulere  sin  stimulering  af  skjoldbruskkirtlen  i  forhold  til  koncentrationen  af  T3  og  T4.   Derved  sikres  en  bedre  og  mere  økonomisk  udnyttelse  af  ressourcerne.     Glykeret  hæmoglobin   1. En  vedvarende  høj  glukosekoncentration  medfører,  at  glukosen  bliver  indbygget  i  hæmoglobin.   Derved  opstår  der  glykeret  hæmoglobin  (hæmoglobin  A1c  =  HbA1c)     2. Efter  ca.  120  dage  destrueres  de  røde  blodlegemer  og  nye  genopbygges.  Derfor  følger  glykeret   hæmoglobin  samme  rytme,  så  værdien  bliver  en  gennemsnitlig  afspejling  af  blodglukosen  gennem   de  foregående  3  –  4  måneder.   (Se  Håndbog  i  blodprøver  side  106  –  107)      

Side 92  af  99  


Glukoses tærskelværdi   En  højere  tærskelværdi  på  fx  20  mmol/l  glukose  ville  medføre  et  meget  højere  blodsukker.  Desuden  ville   det  osmotiske  tryk  i  kar  ændres,  hvilket  ville  medføre  en  øget  væskemængde  i  kar,  samt  et  større  tryk  på   epitelet.  Risikoen  for  åreforkalkning  og  hjerte/kredsløbsforstyrrelser  ville  blive  større.     Læseplan  og  case  5  –  Verner  Kragh   Verner  Kragh  (55  år)  er  direktør  i  sit  eget  firma,  hvor  han  indkøber  og  videresælger  møbler  fra  Asien.  Verner   er  en  meget  arbejdsom  mand,  så  arbejdstiden  ligger  ofte  på  80  timer  om  ugen.  Når  der  er  økonomiske   nedture,  øger  han  indsatsen  lidt  mere  –  firmaet  er  hans  livsværk,  og  det  skal  overleve.  Derfor  ser  familien   mindre  til  Verner,  end  de  ser  til  tv-­‐nyhederne.       Verner  er  en  stor  livsnyder  –  saftige  bøffer,  rødvin  og  en  god  cigar  skal  der  til.  Selv  mener  han,  at  indtaget   svarer  til  70  års  forbrug  –  så  han  er  lidt  forud  for  sin  tid.       I  10  år  har  Verner  gået  til  kontrol  for  forhøjet  blodtryk,  hypertensio  arterialis,  og  nedsat  hjertefunktion,   morbus  cordis  incompensatio.  Hans  blodtryk  er  190/100,  og  pulsen  er  over  100.  Derfor  tager  Verner  dagligt   tbl.  Digoxin  62,5  mkg  ´  3,  tbl.  Furix  40  mg  ´  2  og  tbl.  Kaleorid  750  mg  ´  1  samt  2  hjertemagnyler  a  75  mg.       Verners  underben  og  fødder  er  tynde,  hvide  og  kolde.  Når  han  har  benene  oppe  på  sofaen  et  stykke  tid,   begynder  han  at  få  voldsomme  smerter  pga.  iltmangel,  iskæmiske  smerter.  På  venstre  ben  har  han  et   skinnebenssår,  ulcus  cruris,  der  er  lille,  kraterformede  og  nekrotisk  i  bunden.       Aktuel  tilstand   En  dag  får  Verner  voldsomme,  jagende,  uudholdelige  smerter  omkring  hjertet  og  ud  i  brystkassen  samt   venstre  skulder.  Verner  bliver  kortåndet,  bleg,  koldtsvedende,  og  læberne  er  blålige,  cyanotiske.  Han  føler   sig  svimmel,  får  kvalme,  mister  bevidstheden  og  falder  om.  En  medarbejder  ringer  straks  112,  løsner   Verners  slips  og  forsøger  skiftevis  at  give  hjertemassage  og  kunstigt  åndedræt.  Ambulancelægen  får  gang  i   hjertefunktionen  ved  hjælp  af  hjertemassage  og  stød.       På  hospitalet  bliver  der  taget  en  række  blodprøver,  som  bl.a.  viser,  at  mængden  af  hjerteenzymer  er   forøget.  Ekg,  elektrokardiogram,  viser  ST-­‐elevation,  og  røntgenbilledet  viser  tegn  på  lungestase.   Sammenholdt  med  personalets  observationer  konstaterer  lægen,  at  Verner  har  haft  et  AMI,  akut   myokardieinfarkt,  i  venstre  hjertehalvdel.  Verner  får  i  første  omgang  en  tyggetablet  bestående  af   acetylsalisylsyre.  Derefter  bliver  han  kørt  op  på  en  operationsstue,  hvor  der  bliver  foretaget  en   ballonudvidelse.       På  konferencen  næste  morgen  diskuterer  personalet,  hvilken  form  for  medicinsk   antikoagulationsbehandling  der  vil  være  bedst  for  Verner.       Undersøgelser   • Røntgen  af  brystkassen,  thorax,  viser  tegn  på  væskeansamling,  stase,  i  lungerne,  hvilket  indikerer   en  nedsat  funktion  af  venstre  hjertehalvdel   • Ekg,  elektrokardiogram,  viser  ST-­‐elevation,  der  straks  medfører  et  tilbud  om  en  ballonudvidelse     Blodprøver   ASAT   ALAT   CK   Troponin   CRP   Digoxin   K+       I  forhold  til                               referenceinterval   ↑  (høj)   ↑  (høj)   ↑  (høj)   ↑  ↑  (høj)   ↑  (høj)   Normal   ↓  (lav)      

Side 93  af  99  


Arbejd med  casen  om  Verner  ud  fra  SMAK-­‐modellen.  Den  efterfølgende  opsamling  laves  også  ved  hjælp  af   SMAK-­‐modellen.     Litteratur     Stikord  til  litteratur:  Sundhedsloven,  selvbestemmelsesretten,  tavshedspligt,  utilsigtede  hændelser,   mobilisering,  kredsløb,  blodets  koagulation,  måleværdier,  V.  Hendersons  sygeplejeteori,   sygeplejeprocessen  og  sårpleje.         Lærervejledning  vedr.  kredsløbet   Venepumpe  og  tyngdekraft   1. Tyngdekraften  påvirker  veneblodet,  der  bliver  transporteret  op  mod  hjertet,  med  en  modsatrettet   kraft.  Derfor  skal  venepumpen  ikke  blot  transportere  veneblodet  til  hjertet,  men  også  modvirke   tyngdekraften.   2. Ved  stillestående  arbejde  står  veneblodet  i  mindre  bevægelige  væskesøjler.  Vægten  af  væskesøjlen   og  tyngdekraftens  påvirkning  øger  trykket  på  veneklapperne.  Derved  øges  risikoen  for  skader  på   veneklapperne,  og  dermed  risiko  for  ødemer  på  længere  sigt.   3. Er  muskelpumpen  i  benene  svækket,  øges  risikoen  for  stase.  Det  øgede  væsketryk,  hydrostatisk  tryk,   i  venerne  skaber  ødemer  i  underbenene.       Forhøjet  blodtryk   Undersøgelse  af  Verner   Røntgen:     Ved  venstresidig  hjerteinsufficiens  bliver  der  ikke  pumpet  blod  nok  videre.  Derved  opstår  der  et  øget  tryk  i   lungevenerne,  samt  væskeansamlinger,  stase,  i  lungerne.     EKG:     Ved  AMI  nedsættes  oxygenkoncentrationen  i  dele  af  hjertemuskulaturen,  og  impulsoverførslen  i   myokardiet  ændres.  Derfor  kan  tilstanden  aflæses  på  et  elektrokardiogram.     Blodprøver:     Kaliumkoncentrationen  er  lav,  da  kaliumtilskuddet  tilsyneladende  er  for  lavt  i  forhold  til  den  diuretiske   effekt.         Selv  om  koncentrationen  af  digoxin  er  normal,  er  det  problematisk,  da  der  en  lav  K+  koncentration.  Når   kaliumkoncentrationen  er  lav,  bindes  der  mere  digoxin  og  hvorved  der  opstår  en  større  virkning.     ALAT  og  ASAT  findes  både  i  lever-­‐  og  hjerteceller.  Derfor  bliver  prøverne  ikke  kun  forhøjede  ved  leverskader,   men  også  ved  fx  AMI,  hvor  hjerteceller  skades.     Ved  et  AMI  udskilles  der  større  koncentrationer  af  hjerteenzymerne  CK  og  Troponin,  da  der  opstår  skade  på   hjertecellerne.  Især  den  sidstnævnte  bliver  meget  forhøjet  ved  AMI.     Immunforsvarets  CRP  er  forhøjet  pga.  cellebeskadigelsen.     (Se  Håndbog  i  blodprøver  side  61  –  76  +  80  –  81  +  116  –  117)       Fremmer  åreforkalkning   Eksempler:     Overvægt  medfører,  at  der  skal  bruges  mere  energi  for  at  bevæge  kroppen.  Derfor  øges  hjertefrekvensen   og  blodtrykket  stiger.  Det  øgede  tryk  på  karvæggen  irriterer/beskadiger  epitelet  og   åreforkalkningsprocessen  starter.     Ved  stress  aktiveres  det  sympatiske  nervesystem  og  stresshormonerne  (adrenalin,  noradrenalin,  kortisol)   fra  binyrerne.  Begge  systemer  øger  hjertefrekvensen,  hvorved  blodtrykket  stiger.  Det  øgede  tryk  på   karvæggen  irriterer/beskadiger  epitelet,  og  åreforkalkningsprocessen  starter.       Behandling  af  forhøjet  BT   Eksempler:    

Side 94  af  99  


Ved for  stor  indtagelse  af  salt,  øges  det  osmotiske  tryk  i  kapillærerne.  Derfor  tiltager  væskemængden  i   karrerne.  Den  øgede  volumen  øger  blodtrykket.     Rygning  indeholder  mange  giftstoffer,  bl.a.  kulilte,  CO.  Denne  giftige  gasart  kendes  fx  fra  bilernes   udstødningsgas.  Desværre  vil  de  røde  blodlegemer  hellere  binde  kulilte  end  oxygen  til  hæmoglobingruppen.   Den  nedsatte  oxygenkoncentration  bevirker,  at  hjertefrekvensen  stiger  og  blodtrykket  øges.       Årsager  til  insufficiens   • Åreforkalkning  i  kranspulsåren  mindsker  oxygenforsyningen  til  hjertevævet.  Oxygenmangel,  hypoxi,   i  myokardiet  medfører  tiltagende  nedsat  hjertefunktion,  da  hjertecellernes  stofskifte  bliver  nedsat   og  der  opstår  mangel  på  energi  i  cellerne.       • Ved  en  blodprop  i  hjertet,  nedsættes  oxygenkoncentrationen  i  dele  af  hjertemuskulaturen,  og   impulsoverførslen  i  myokardiet  ændres.  Derved  nedsættes  hjertemuskulaturens  kontraktionsevne.   • Forhøjet  stofskifte  gennem  lang  tid  øger  hjertefrekvensen,  hvilket  belaster  hjertemuskulaturen.   • Ved  langvarig  blodmangel,  anæmi,  kan  de  røde  blodlegemer  ikke  transportere  nok  oxygen  rundt  i   kroppen.  Derfor  øges  hjertefrekvensen  og  dermed  belastningen  af  hjertemuskulaturen.     Fremtidens  fordeling   Den  længere  vej  til  akutte  modtageafdelinger  kan  øge  risikoen  for  komplikationer  ved  et  AMI.     Blandt  andet  derfor  har  der  været  mange  diskussioner  om,  hvor  superhospitalerne  og  de  akutte   modtageafdelinger  skal  ligge.  Politikerne  foreslår,  at  der  indsættes  flere  lægeambulancer  og  helikoptere  for   at  bedre  den  akutte  behandling.     For  hvert  minut,  der  går  efter  et  infarkt  i  hjertets  kranspulsåre,  sker  der  en  tiltagende  oxygenmangel  i  de   berørte  hjerteceller  og  dermed  vævsdød.  Den  nedsatte  hjertefunktion  vil  tiltage  med  omfanget  af   vævsdøden.  EKG  og  blodprøverne  Troponin  +  CK  vil  vise  dette.     (Se  Håndbog  i  blodprøver  side  72  -­‐  75)       Hjerteinsufficiens,  alder   Med  alderen  mindskes  hjertets  evne  til  at  kompensere  for  forandringer.  Derfor  vil  tilstødende   komplikationer  fra  forskellige  sygdomme,  fx  KOL,  diabetes  og  arteriosklerose,  medføre  en  øget  risiko  for   hjerteinsufficiens  med  alderen.       Kampagne  om  kostvaner   • Både  skræmmekampagner  og  positive  kampagner  sætter  spor  i  hjernens  limbiske  system.  Det  er  en   overvejelse  værd,  om  det  mest  er  frygt  eller  glæde,  der  får  os  til  at  ændre  livsstil.  Reflekter  og   diskuter  dette.   • Vil  en  nedsættelse  af  prisen  på  frugt  og  grønt  få  os  til  at  spise  mere  af  det?  Vil  en  prisforhøjelse  på   slik  og  fed  kost  få  os  til  at  spise  mindre  af  det?  Reflekter  og  diskuter  dette.     Medicinske  behandlinger   • Ved  hjerteinsufficiens  drejer  det  sig  om  at  aflaste  hjertet.  Diuretika  mindsker  væskemængden  +   trykket  på  karvæg  +  hjertets  arbejde.  Ved  brug  af  diuretika,  fx  furix  opstår  der  et  tab  af  kalium,   derfor  gives  dette  som  et  tilskud.  Digoxin  øger  hjertets  kontraktionsevne  og  nedsætter   hjertefrekvensen,  hvilket  aflaster  hjertet.       • Ved  for  lav  kaliumkoncentration  øges  virkningen  af  digoxin,  hvilket  kan  være  farligt.  (Se  Håndbog  i   blodprøver  side  116  –  117)       • Det  kan  være  godt  at  kontrollere  blodprøverne  Kalium  +  Digoxin.    (Se  Håndbog  i  blodprøver  side  80   –  81  +  116  –  117)       • De  lipidsænkende  anionbyttere  kommer  til  at  mindske  absorptionen  af  fx  diuretika  og  Digoxin  fra   mave/tarmkanalen.  Derved  mindskes  den  ønskede  aflastende  effekt  på  hjertet.  (Se  Håndbog  i   lægemidler  side  54  –  55).  

Side 95  af  99  


Bilag 7  –  programteori  SOSU-­‐skills  valgfag  

 

Side 96  af  99  


Bilag 8  –  programteori  brobygning  

 

Side 97  af  99  


Bilag 9  –  programteori  samarbejde  

Side 98  af  99  


Bilag 10  –  SOSU-­‐vejen    

Social- og sundhedsuddannelsen En teoretisk og praktisk uddannelse – også for dig, der vil læse videre

Her kan jeg gå den lige vej til den videregående uddannelse, som jeg ønsker.

Gitte

Social- og sundhedsassistentelev

Her finder du os:

Social- og sundhedsuddannelsen Dit første skridt på vej til en mellemlang videregående uddannelse! Drømmer du om at uddanne dig til sygeplejerske, jordemoder, fysioterapeut, ergoterapeut, bioanalytiker eller …? Social- og sundhedsuddannelsen kan være din vej til en videregående uddannelse, eller på sigt – en kandidatuddannelse på universitetet.

Josefine

På skolen laver vi gruppearbejde og løser opgaverne sammen.

Social- og sundhedshjælperelev

Skole og praktikplads På social- og sundhedsuddannelsen sidder du ikke på skolebænken hver dag. Undervisningsforløbet er en kombination af teori og praktik. Det betyder, at du hurtigt kan afprøve din teoretiske viden i praktikken og omvendt.

Troels

Grundforløbselev

Du kan begynde med et grundforløb, hvori der også indgår en uge i praktik. Efter grundforløbet kan du søge videre på uddannelsens hovedforløb, først på social- og sundhedshjælperuddannelsen og derefter på social- og sundhedsassistentuddannelsen.

På grundforløbet fandt jeg ud af, hvilken vej jeg vil gå.

På begge uddannelser indgår du uddannelsesaftale med kommune eller med region, som vil være din arbejdsgiver i hele forløbet. Aftalen sikrer dig også, at du har praktikplads under uddannelsen.

På social- og sundhedshjælperuddannelsen er der skiftevis skole- og praktikperioder. Praktiksteder vil være hjemmeplejen og plejecentre. På social- og sundhedsassistentuddannelsen er der fire skoleperioder og tre praktikperioder. Her kommer du i praktik i hjemmeplejen/plejecenter, sygehus og i psykiatrien. På social- og sundhedsuddannelsen har du mulighed for at tage en del af din praktik ved et praktiksted i udlandet.

Løn under uddannelsen Du får elevløn under hele social- og sundhedsuddannelsen. Lønnen er ca. 10.000 kr. om måneden, men er du under 18 år, er den lidt lavere. På grundforløbet kan du søge om SU (Statens Uddannelsesstøtte).

Jeg vil gerne være diætist, det giver mig mulighed for at bruge viden og erfaringer til at hjælpe andre.

Odense: Athenevænget 4, 5250 Odense Tel. 63 10 27 00, odense@sosufyn.dk Svendborg: Hulgade 9, 5700 Svendborg Tel. 63 10 27 00, svendborg@sosufyn.dk Middelfart: Teglgårdsparken 104, 5500 Middelfart Tel. 63 10 27 00, middelfart@sosu.fyn.dk sosufyn@sosufyn.dk, www.sosufyn.dk

Jeg vil hele vejen gennem socialog sundhedsuddannelsen.

Grundforløbet giver dig teoretisk viden om sundhed, omsorg og pædagogik. Efter grundforløbet kan du søge videre på hovedforløbet.

Forløbet veksler mellem skole og praktik. Du kommer til at arbejde teoretisk og praktisk med sundhedsfremme, rehabilitering, pleje og omsorg.

SU

LØN

Social- og sundhedsassistent 1 år og 8 måneder Du arbejder teoretisk og praktisk med opgaver inden for sundhedsfremme, sygdom, sygepleje, rehabilitering og omsorg i relation til både hjemmepleje/plejecentre, sygehus og psykiatri.

LØN

LØN

Mellemlang videregående uddannelse Ca. 3 ½ år

LØN

SU

Adgangskrav

Adgangskrav

Adgangskrav

Adgangskrav

Grundforløbet er for dig, der kommer direkte fra 9. klasse, eller dig, der har brug for at forberede dig fagligt, inden du søger videre.

Grundforløbsbevis fra “sundhed, omsorg og pædagogik”, et års anden uddannelse eller et års erhvervserfaring.

Gennemført social- og sundhedshjælperuddannelse. Eller tilsvarende kvalifikationer fra uddannelse eller erhvervserfaring af mindst 1 år og 2 måneders varighed.

Med en social- og sundhedsassistentuddannelse har du mulighed for at søge ind på følgende mellemlange videregående uddannelser.

>>

SU

Mellemlange videregående uddannelser i Region Syddanmark • • • • •

Sygeplejerske Pædagog Socialrådgiver Fysioterapeut Ergoterapeut

• Bioanalytiker • Jordemoder • Ernæring og sundhed • Radiograf

Denne folder er produceret med midler fra Syddansk Uddannelsesaftale, Region Syddanmark

Social- og sundhedshjælper 1 år og 2 måneder

Bjerggade 4M, 6200 Aabenraa Tel. 73 33 43 00, sosu@sosu-syd.dk www.sosu-syd.dk

Fredericia: 6. Julivej 67, 7000 Fredericia Vejle: Staldgaardsgade 13, 7100 Vejle Horsens: Ane Staunings Vej 21, 8700 Horsens Tel. 79 21 12 00, sos@sosufh.dk www.sosufh.dk

Social- og sundhedsuddannelsen Grundforløb 10-60 uger

Gjesinglund Allé 8, 6715 Esbjerg N Tel. 76 10 60 10, post@sosuesbjerg.dk www.sosuesbjerg.dk

Social- og sundhedsuddannelsen En teoretisk og praktisk uddannelse – også for dig, der vil læse videre

Her kan jeg gå den lige vej til den videregående uddannelse, som jeg ønsker.

Gitte

Social- og sundhedsassistentelev

Side 99  af  99  

Profile for Jonas Svane Jakobsen

Evalueringsrapport projekt syddanske talenter endelig version  

http://syddanskuddannelsesaftale.dk/images/Media/Vaerktojer/Evalueringsrapport_projekt_Syddanske_talenter_-_endelig_version.pdf

Evalueringsrapport projekt syddanske talenter endelig version  

http://syddanskuddannelsesaftale.dk/images/Media/Vaerktojer/Evalueringsrapport_projekt_Syddanske_talenter_-_endelig_version.pdf

Advertisement