Issuu on Google+

Forslag fra arbejdsgruppen 1. Baggrund Stadig flere unge mistrives i større eller mindre grad, hvilket kan være en barriere for at gennemføre et uddannelsesforløb. Ca. 25 pct. af de syddanske unge, der ikke går videre efter folkeskolen eller falder fra en ungdomsuddannelse inden for det første år, angiver personlige problemer som en væsentlig årsag. Det svarer til ca. 880 unge ud af en ungdomsårgang, som ikke fik en ungdomsuddannelse på grund af mistrivsel. Styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale besluttede på mødet den 11. juni 2012 at arbejde sammen om tiltag, som kan øge trivslen blandt de unge på ungdomsuddannelserne. I forlængelse heraf har der været nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til indsatser, der hurtigt kan iværksættes og med en markant effekt på gennemførslen på ungdoms- og videregående uddannelser. Arbejdsgruppen, der bestod af repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner, psykiatrien, kommuner og Region Syddanmark, har holdt fire møder fra medio august til primo oktober 2012. Sideløbende er der blevet udarbejdet en analyse af udfordringerne i forhold til at støtte unge, der mistrives eller er på vej ud i mistrivsel. Analysen er udarbejdet i tæt samarbejde med arbejdsgruppen og konsulentfirmaet (CABI – Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats). Analysen forventes at være færdig i løbet af oktober 2012.

2. Arbejdsgruppens overordnede betragtninger Fundamentet for at modarbejde mistrivsel er tilstedeværelse af trivsel. Derfor bør hovedindsatsen være fokuseret på at skabe plads til trivsel kombineret med en sikkerhedsnet, der kan opfange de, der mistrives. Mennesker trives, når de anerkendes, når de har plads til at tage ansvar for sig selv og gruppen og når de mødes med krav, der giver mening. At anerkende unge mennesker er at vise respekt for ungdomskulturen og forståelse for unges adfærd, samværsformer og kommunikationskanaler. At give unge plads til ansvar er at gøre dem til hovedaktører i indsats, der omhandler deres trivsel, og dermed også at synliggøre, at de har et ansvar for både egen og kammeraters trivsel og mistrivsel. At stille krav, der giver mening, er som professionel voksen at overdrage sin viden og sine erfaringer på en måde, der forstås og accepteres af den unge. Kombinationen af at anerkende, at give ansvar og at stille meningsfulde krav handler med arbejdsgruppens terminologi om musikalitet. Musikalitet er at have gehør og at kunne vælge instrument i forhold til situationen. Forudsætningerne for dette er dels, at den voksne selv trives, dels at den voksne er bevidst om sin rolle i relationen mellem professionel underviser og unge under uddannelse. Når unge mennesker starter på en ungdomsuddannelse kommer de ikke som ubeskrevne tavler. Undersøgelser viser, at mistrivsel kan spores og forebygges såvel i folkeskolen som i den tidligste barndom. Erfaringer viser også, at unge er udsatte i overgange. Eksempelvis fra folkeskole til ungdomsuddannelse.


Derfor er det arbejdsgruppens overbevisning, at tidlig indsats og fokus på overgange vil understøtte arbejdet med at skabe trivsel og undgå mistrivsel på ungdomsuddannelserne. Dette falder dog uden for arbejdsgruppens felt, og arbejdsgruppen har i sit arbejde og anbefalinger alene fokuseret på tiden på ungdomsuddannelsen. Dette vil også være i tråd med anbefaling 1 i rapporten fra CABI.

3. Anbefalinger fra arbejdsgruppen Arbejdsgruppens anbefalinger tager udgangspunkt i følgende fire anbefalinger i rapporten fra CABi: Skab tilhørsforhold – ”det er vigtigt, at du er her” Sæt fokus på det ønskede: Trivsel og glæde Et stærkt tværfagligt beredskab og delt viden herom Vedholdende relation til troværdige og betydningsfulde voksne Arbejdsgruppens anbefalinger er samlet visualiseret i nedenstående model. Modellen giver mulighed for varierende implementering spændende fra, at det besluttes, at alle uddannelsesinstitutioner gennemfører hele modellen fra start til at enkelte institutioner kan implementere enkelte dele. Modellen i figur 1 skal også ses som en ramme, hvorpå supplerende initiativer kan påhæftes. Modellens enkelte elementer beskrives herunder.

Figur 1.

Folkeskolen*

Aktiviteter ved studiestart på ungdomsuddannelse

Introdag(e)

Handlemuligheder ved observeret mistrivsel (Beredskabsplan)

Facebookgruppe Tænketank

Uddannelse af kontaktlærere: • Relationsopbygning – udvikling af lærer-elev-relationen • Rummelighed

Konsulentbistand - fx fra B&U eller eksterne

*Undersøgelser viser, at op imod 20 % unge i 9. klasse lider af mistrivsel – heraf 6-7 % med alvorlige trivselsproblemer, svarende til ca. 1.100-1.300 unge i Region Syddanmark (Kilde: CABI, 2012)

Modellen indeholder grundlæggende to elementer: Et trivselsskabende element En beredskabsplan for håndtering af mistrivsel 3.1. Det trivselsskabende element. På baggrund af drøftelser i arbejdsgruppen er gruppen fremkommet med følgende anbefalinger til indsatser: a. Etablering af Facebookgrupper b. Etablering af Tænketank på uddannelsesinstitutioner c. Relationsprojekt – udvikling af lærer-elev-relationen a. Facebookgrupper


Fundamentet for forslaget ligger i følgende antagelser: Empowerment – Gør ikke noget for den unge, som han/hun med succes kan gøre selv Anerkendelse – Anerkend de unge og giv trætte lærere gejsten igen Åben dialog – Åbenhed om, hvordan vi har det er bedre end undervisning i mistrivsel Den unge generation henter informationer i og lever i stor udstrækning igennem sociale medier. I disse år særligt på Facebook. Fordi de unge i forvejen færdes dér, kan en Facebook-gruppe være et godt netværksskabende redskab. Hvordan skabes grupperne? Ved studiestart har det nye hold en hel dag med studievejleder og kontaktlærer. På denne dag tematiseres en række emner som f.eks.: At italesætte klassens store betydning for, om den enkelte gennemfører uddannelsen Hvilken omgangstone ønsker vi sammen? Hvordan støtter vi hinanden? Hvad gør vi, hvis nogen ikke trives Aftaler om kontakt ved fravær Etc. Særligt vigtigt er aftalerne om kontakt ved fravær. Fravær såvel fysisk som psykisk er det tydeligste tegn på mistrivsel, og al erfaring viser, at en tidlig kontakt og dialog har stor effekt. Derfor bør der informeres om, hvornår og hvorfor kontaktlæreren vil kontakte ved fravær Som et naturligt element i snakken introduceres ideen om Facebookgrupper, og herfra skal de unge nok tage over på den tekniske del. Holdet har også en kontaktlærer, der deltager på dagen, og det aftales også, hvordan samspillet fremadrettet skal være mellem hold og kontaktlærer på og omkring Facebookgrupper. Kontaktlæreren har mulighed for at inddrage studievejlederen ved udfordringer, der ikke umiddelbart lader sig løse på holdet eller mellem hold og kontaktlærer. Studievejlederen kender skolens ”beredskabsplan”, hvis der skal sættes målrettet ind. En forudsætning for succesfuld indsats er velkvalificerede studievejledere og kontaktlærere. Det betyder dels, at der skal være den fornødne efteruddannelse, og det betyder i særlig grad, at man på uddannelsesinstitutionerne har modet og viljen til kun at anvende studievejledere og kontaktlærere, der har ”den rette musikalitet”. b. Tænketanksprojekt – sæt fokus på trivsel Arbejdsgruppen foreslår, at der etableres en tænketank på den enkelte uddannelsesinstitution bestående af en tværfaglig gruppe af relevante faggrupper og unge. Målet er at involvere de unge og kalde på medansvar. Tænketanken skal samtidig bidrage til at skabe en konkret diskussion og dialog omkring trivsel på den enkelte uddannelsesinstitution. Derudover skal tænketanken have mulighed for at igangsætte forskellige lokale aktiviteter med henblik på styrke trivslen blandt eleverne. Det anbefales, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der kan udvikle konceptet, beregne økonomien, effektvurdering samt opstille planer for udbredelse af konceptet. c. Relationsprojekt – koncept for kontaktlærere Arbejdsgruppen anbefaler, at der sættes fokus på den professionelle lærer-elev-relation og hvordan denne relation kan videreudvikles.


Arbejdsgruppen foreslår, at der udvikles et projekt, hvor der bl.a. udarbejdes et koncept for kontaktlærere, hvor der fx med ekstern bistand udvikles et kontaktlærerkoncept og –metode til at sætte fokus på at forbedre trivslen. Den enkelte lærers kompetencer skal styrkes inden for et eller flere af følgende områder: Konflikthåndtering/mægling Relationskompetence/relationsledelse/rummelighed Klasserumsledelse Målet med projektet er at adskille den professionelle relation fra den private relation og hjælpe læreren med dette, og derved skabe en ramme for den professionelle relation mellem lærer-elev Projektet kan gennemføres på forsøgsskoler: Eksempelvis SOSU Fyn og VUC Fyn Det anbefales, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der kan udvikle konceptet, beregne økonomien, effektvurdering samt opstille planer for udbredelse af konceptet, hvis forsøget falder heldigt ud. 3.2. Beredskabsplan for håndtering af mistrivsel Det er arbejdsgruppens overbevisning, at en gennemførelse af elementerne under afsnit 3.1 vil føre til øget trivsel og ansvarlighed på ungdomsuddannelserne, og dermed også til mindre mistrivsel og frafald. Ingen indsats vil dog totalt kunne fjerne mistrivsel, og det er derfor vigtigt med en beredskabsplan for, hvordan man på den enkelte institution håndterer mistrivsel. Inspirationen til beredskabsplanen er hentet fra rapporten ”Støtte til sårbare elever” udgivet af PsykiatriFonden i 2012. Arbejdsgruppen anbefaler, at alle uddannelsesinstitutioner på baggrund af skemaet og PsykiatriFondens rapport implementerer beredskabsplanen og aktivt tager stilling til, hvordan hver enkelt kasse i planen håndteres lokalt. Herunder at der sættes navn på, hvem der kontakter hvem og hvornår. Arbejdsgruppen foreslår, at beredskabsplanens fase 3 ”Afdækning og vurdering ift. Videre tiltag” suppleres med en regional telefonisk konsulentfunktion. Denne funktion kunne fx placeres på en børneog ungdomspsykiatrisk afdeling og være betjent af relevant fagpersonale i dagtimerne. Funktionen kan benyttes af kontaktlærere med indgående kendskab til den unge. Der kan ikke gives decideret behandling, men rådgivning på baggrund af case-beskrivelse. Funktionen kunne finansieres af midler afsat i budgettet til fælles indsats for de psykisk sårbare på arbejdsmarkedet og ungdomsuddannelser. Funktionen skal detajlbeskrives, inden den kan iværksættes.

4. Økonomi I forbindelse med budgetaftalen for 2013 ønsker Region Syddanmark at medvirke til at flere psykisk sårbare unge fuldfører en ungdomsuddannelse og får adgang til arbejdsmarkedet. I børne- og ungepsykiatrien opleves et stærkt stigende antal henvisninger. Det er derfor vigtigt med et tættere samarbejde og koordination mellem børne- og ungepsykiatrien og de kommunale psykologisk-pædagogiske rådgivninger (PPR) samt ungdomsuddannelsesinstitutionerne, så der gives den nødvendige indsats tæt på barnets eller den unges eget miljø. Der afsættes 4 mio. kr. årligt til projektudvikling omkring psykisk sårbare på arbejdsmarkedet i perioden 2013-2015. Budgetaftalen for 2013 åbner dermed mulighed for at nye tiltag og projekter målrettet sårbare unge, i forlængelse af arbejdsgruppens anbefalinger, vil kunne finansieres via disse midler evt. i kombination med midler fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje, som årligt er på 20 mio. kr.

5. Afsluttende bemærkninger CABI har som nævnt sideløbende med arbejdsgruppen gennemført en analyse af unge med mistrivsel.


I kapitel 10 i rapporten fra CABI opstilles en række handlingsanvisende løsningsforslag. En lang række af disse løsningsforslag kan efter arbejdsgruppens overbevisning fint indpasses i den anbefalede model. Samtidig er det arbejdsgruppens opfattelse, at Ungdommens og Uddannelsesvejledningen (UU) spiller en vigtig rolle i forhold til at afdække mistrivsel blandt de unge inden de påbegynder en ungdomsuddannelse. UU kan være med til at sikre, at der sker en opsamling af viden om den enkelte unge og at denne viden videreformidles til ungdomsuddannelsesinstitutionerne. CABI peger i rapporten på, at UU bør spille en central rolle som bindeled mellem de mange aktører i den unges uddannelsesforløb. UU har en særlig opsøgende rolle og opgave med skabe dialog med den unge og uddannelses-institutionen, så den unges historik og erfaringer kvalificerer opstart og tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet. Det er samtidig vigtigt at påpege, at UU ikke har viden om alle unge, som er udfordrede eller mistrives. UU kan således ikke gøre uddannelsesinstitutionerne opmærksomme på alle. Nogle vil først blive opdaget, når de har påbegyndt uddannelsen. I tilfælde, hvor uddannelsesforløbet afdækker særlige udfordringer, kan UU være indgang til en tværsektoriel ungeindsats.

6. Arbejdsgruppens sammensætning Følgende personer har deltaget i arbejdsgruppen vedr. unge med mistrivsel: Anita Bisgaard, Vicedirektør for Regional Udvikling, Formand for arbejdsgruppen Finn Sørensen, chefkonsulent, Psykiatrien, Region Syddanmark. Jonas Svane Jakobsen, Udviklingskonsulent, Regional Udvikling, Region Syddanmark Birgitte Vange, Børne- og ungdomspsykiatrisk overlæge, Region Syddanmark Dorte Skou, Teamleder, Social- og Sundhedsskolen Fyn Helle Vejlgaard, psykolog, HF og VUC Fyn, Marianne Keldorff, leder af uddannelseskontoret, University College Syddanmark Gundi Johannsen, videncenterkonsulent, Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion Magdalene Paulsen, Socialrådgiver, Børn og Unge, Aabenraa Kommune Thora Wind-Hansen, Fagkoordinator, Syddansk Erhvervsskole Anders Ladegaard, UU-Leder, UU-Lillebælt


Arbejdsgruppens anbefalinger