Issuu on Google+

Mennesker og muligheder mødes

FOKUS: TURISME

NO.14 04 / Slået hjem 06 / Turisme 15 / Syddanmark I TAL 24 / Kolind og velfærden 28 / Fremtidsfabrikken på Fyn 30 / 75 mio. kr. i arbejde 34 / Trafikønsker for fremtiden

matchmakeren Lars Kolind er formand for Welfare Tech Region, der er en erhvervsklynge for velfærdsteknologi med grobund i det syddanske.

/ 24


Udgivelse Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle

REDAKTion Søren Braun (ansvarshavende redaktør) Julie Ligaard Vesterby (redaktør) Peter Feldberg Rune Stig Mortensen Ole Sønnichsen Lasse Hyldager

/ 24

skribenter Sune Falther Søren Flott Kirsten Hansen Kim Jensen

design & produktion Mediegruppen as

Foto Lasse Hyldager

/ 12

/ 14

/ 28

/ 30

Papir Syddanmark Nu er trykt på 135 gr. Silk, Syddanmark I TAL på 130 gr. Sorperset og omslag på 300 gr. Silk.

oplag 9.500 stk. I 2011 udkommer Syddanmark NU i februar, april, juni, august, oktober og december.

distribution Post Danmark

forside Lars Kolind, formand for Welfare Tech Region

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: TurisMe

NO.14 04 /

Slået hjem

06 /

Turisme

15 /

Syddanmark I TAL

24 /

NO.14 / JUNI 2011

Kolind og velfærden

28 /

Fremtidsfabrikken på Fyn

30 /

75 mio. kr. i arbejde

34 /

Trafikønsker for fremtiden

mATchmAKereN LArS KOLINd er FOrmANd FOr WeLFAre Tech regION, der er eN erhvervSKLyNge FOr veLFærdSTeKNOLOgI med grObuNd I deT SyddANSKe.

/ 24

Regional Udvikling i Region Syddanmark står bag magasinet Syddanmark NU. Her får du spændende artikler om mennesker, virksomheder og myndigheder, der sætter deres præg på at udvikle regionen. Læs mere på www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv

ISSN 1903-7473 ISSN 1903-8445 (Online version)

Side 2 | Syddanmark NU | Juni 2011


DETTE NUMMER 04/  Så skidt havde vi det i 2009 Ny analyse viser det fulde omfang af krisen i 2009. 06 / FOKUS: Turisme

FOKUS:

06 / TURISME Turisme-aktørerne i Region Syddanmark skal vågne op af dvalen, hvis udviklingen skal vendes. Der skal fokus på markedsføring, tilgængelighed og uddannelse.

10/ Paris//Orlando//Billund Sådan får man turisterne til at blive længere. 12/ Salg, mersalg og gensalg Ny rejseguide til mobilen skal få turisterne til at bruge flere penge. 14/ Værter ville vælge viden Inspiring Denmark hjælper med at få konferenceturister til regionen.

I TAL: Her går det faktisk godt

15 / SYDDANMARK

23/ Kort nyt 24/  Alt andet end hjemmehjælpen er globaliseret Lars Kolind vil skabe fremtidens arbejdspladser inden for velfærdsteknologi. 28/  Vi kan blive verdens bedste Iværksættere, erhvervsrådgivere og kommunalfolk skal have samme mål. 30/ Penge til ledige rækker langt Ledige i Sønderborg er kommet godt i gang med efteruddannelse for globaliseringsmidlerne. 34/  Tre syddanske trafikløsninger til gavn for hele landet Læs, hvor Syddansk Mobilitetsråd mener, der skal postes penge i dansk infrastruktur.

Ideer, ris og ros Har du gode ideer til artikler eller andet i Syddanmark NU, er du velkommen til at sende en mail til redaktionen på: syddanmarknu@regionsyddanmark.dk Adressen kan du også bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet.

"De går efter resort-oplevelsen, fordi de kan købe en fiks og færdig pakke hjemmefra, så de ikke skal tænke på en masse, når først de er nået frem." Henrik Höhrmann, direktør i LEGOLAND

SYDDANMARK I TAL:

15 / Her går det faktisk godt Analyse af de 45 mindre byer i Region Syddanmark viser, at det faktisk går ganske godt. Mange af byerne af måske ramt på selvforståelsen efter kommunesammenlægningerne, hvor de mistede deres status som centerby. Men tallene viser, at det f.eks. går godt med at tiltrække nye borgere.

Juni 2011 | Syddanmark NU | Side 3


Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager

SÅ SKIDT HAVDE VI DET I 2009 KRISEN STAK RIGTIG DYBT I REGION SYDDANMARK, OG ANALYSE VISER EN

MARKANT NEGATIV VÆKST. TIL GENGÆLD ER DER SPIRENDE OPTIMISME OG BEGRUNDET HÅB OM BEDRING PÅ FLERE FRONTER. et vil ikke være helt misvisende at sammenligne udviklingen i Region Syddanmark for 2009 som at blive slået hjem i Ludo.

D

– Analysen viser, hvor skidt det var. Og også, at det var værre, end vi forventede. Den negative vækst, vi oplevede i 2008 og især i 2009, ramte os hårdt, siger han.

Man er ikke død eller ude - men man er sat gevaldigt tilbage.

Men det er en erkendelse, som for længst er sunket ind.

Regionens analytiske afdeling har netop kigget 2009 dybt i øjnene. Overvågningsnotat 2011, som er regionens pejling på de regionale vækstvilkår, er alt andet end hyggelig læsning.

– Virksomhederne led, nogle af dem storblødte - men de tilpassede sig også. Folk mistede deres arbejde, og det har været en hård tid for mange, og er det stadig - men folk tilpasser sig også. Vi kan se, at flere virksomheder nu melder positive regnskaber ud. Og flere folk er begyndt at uddanne sig, siger Jesper T. Graversen.

Regionen blev i 2009 ramt af negativ vækst, og det endda værre end de andre regioner i Danmark. Hele 6,7 % væksten, og det bragte os faktisk tilbage på 2004-niveau. Samtidig steg arbejdsløsheden, så der nu er 24.000 flere ledige i regionen på blot to år; en tredobling, som bl.a. har ramt medlemmer af 3F og Metal hårdt. Tilpasset virkelighed Noget tyder dog på, at raflebægeret så småt forbereder den 6’er, der kan få os i den rigtige retning igen. Jesper T. Graversen, chefanalytiker, Ph.D. ved Regional Udvikling, Strategi og Analyse, ser flere tegn på, at udviklingen er ved at vende.

Side 4 | Syddanmark NU | Juni 2011

Mere optimisme Virksomhederne har altså tilpasset sig konkurrencevilkårene, og medarbejderne har forstået, at man som ufaglært er gevaldigt på den i det arbejdsmarked, der venter. – En fremskrivning viser, at vi stadig er et pænt stykke fra målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal tage en ungdomsuddannelse. Men krisen har fået flere til at erkende, at et job i en fart ikke er vejen frem. Et fremskrevet tal for ungdomsuddannede viser, at 84 % vil få mindst en ungdomsuddannelse - sidste år var det nede på 80 %. Arbejdsstyrken trim-

mer sig til det, fremtiden efterspørger, siger han. Det samme gør virksomhederne. – Flere virksomheder tror på vækst, ikke bare i omsætning, men også i antal medarbejdere. For første gang, siden krisen satte ind, er der nu overvægt blandt virksomheder, der forventer fremgang i 2011. Når vi sammenholder det med de nationale tal, som også er i vækst, så er der et begrundet håb om, at det værste er bag os. Vi er stadig sårbare, men vi står også bedre rustet, siger Jesper T. Graversen.

Lavpunkt og vendepunkt 2009 var et grimt år. På fire kvartaler røg vi helt tilbage på 2004-niveau i vækst. Men produktiviteten steg igen i slutningen af året og har ligeledes budt på positive væksttal i de første tre kvartaler af 2010.


"Dykket i 2009 skar dybt, fordi vi samtidig var et område med meget fart på. Men det betød også, at virksomhederne tilpassede sig det marked, der venter." Jesper T. Graversen, chefanalytiker, Strategi & Analyse i Region Syddanmark.

Juni 2011 | Syddanmark NU | Side 5


fokus: TURISME

"Det er simpel logik. Hvis vi tilbyder noget, som andre har, er det den, som har det bedste produkt til prisen, der sÌlger varen. Den kamp vinder vi aldrig." Peter Saabye Simonsen, direktør i Syddansk Turisme

Side 6 | Syddanmark NU | Juni 2011


Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager

TURISTERNE KOMMER IKKE AF SIG SELV MENS VORES NABOLANDE RYKKER, STÅR TURISMEN I REGION SYDDANMARK I STAMPE – BL.A.

FORDI TURISTERNE HOLDER GODT FAST I DERES TEGNEBØGER. MARKEDSFØRING, TILGÆNGELIGHED OG UDDANNELSE SKAL I FOKUS, HVIS UDVIKLINGEN SKAL VENDES.

D

et er en grå, forladt havn, færgen lægger bag sig, da den sejler fra Havneby på Rømø denne solrige formiddag i april, og kontrasten kan næsten ikke blive større, da den ankommer til List på Sild. Parkeringspladser er der ikke mange af. De fleste er optaget af blankpudsede sportsvogne og på torvet, hvor både restauranter, kiosker og butikker har åbent, spadserer især modne par rundt og spiser is eller tager plads på fortovscafeerne, hvor de nyder kaffe eller et glas vin.

– I forhold til turisme i Tyskland er der ingen, der har så stærkt et brand som Sild, fortæller Wienke Hansen fra Sylt Marketing GmbH. Øen, der engang var en fattig udørk i landets fjerneste hjørne, er i dag kendt som en af Tysklands dyreste destinationer. – Men folk kommer alligevel - bl.a. fordi de kan sige til venner og bekendte, at de har været her, tilføjer Wienke Hansen.

Lavt forbrug Og det i så store antal, at ”krise” nærmest er et ukendt fænomen. Sidste år have Sild således 7 mio. overnatninger - til sammenligning havde hele Region Syddanmark 13,5 mio. – Omkring halvdelen af dem er udenlandske turister, men deres andel er faldende, og vi kan ikke nøjes med de danske feriegæster, slår direktør Peter Saabye Simonsen fra Syddansk Turisme fast.

Juni 2011 | Syddanmark NU | Side 7


Ét er antallet af overnatninger - noget helt andet er, hvor mange penge, turisterne lægger på hoteller, i butikker, på restauranter og hos de mange forskellige attraktioner i regionen. Desværre viser tallene, at Region Syddanmark har den laveste omsætning pr. feriegæst i Danmark - bl.a. fordi turisterne først og fremmest bor på campingpladser og tilbringer deres tid på strandene.

bedre uddannelse af de ansatte i branchen. Og det kræver, at man tør prioritere, mener direktør Peter Saabye Simonsen.

stole på os, og det, vi tilbyder, får dem til at komme tilbage igen og igen, forklarer hotellets ejer Claas-Erik Johannsen.

– Indtil nu har vi villet sælge det hele, men jeg tror ikke på, vi skal give lige meget plads til alle i fremtiden, siger han.

Derfor lægger han - som de fleste andre i branchen - stor vægt på uddannelse. Af 64 medarbejdere er de 14 trainees, som gennemgår et forløb med både teori og praksis gennem tre år, hvorefter de specialiserer sig i at arbejde i restauranter, i køkkenet, i selve hotellet eller med wellness. Uddannelsen har for nylig modtaget en pris for bedste uddannelsessted af Industri- og Handelskammeret i Flensborg.

Samtidig er det, som om det ikke for alvor er gået op for branchen, at det er på høje tid at tænke de nye tanker, som skal få Region Syddanmark sat på turisternes landkort.

Det betyder, at man i Region Syddanmark må vælge ud: Hvad er vi bedst til? Hvad gør os unikke? Og hvad kan vi tilbyde turisterne, som de ikke kan få andre steder? Når man kender svaret på de spørgsmål, gælder det om at råbe så højt, at man overdøver de andre destinationer i Europa, som også kæmper om turisternes gunst.

– Fra starten af 1990’erne og frem mod årtusindeskiftet havde vi en periode, hvor det gik vanvittigt godt, og vi troede, vi kunne gå på vandet, som Peter Saabye Simonsen udtrykker det.

– Det er simpel logik. Hvis vi tilbyder noget, som andre har, er det den, som har det bedste produkt til prisen, der sælger varen. Den kamp vinder vi aldrig, siger Peter Saabye Simonsen.

7 Michelin-stjerner på 100 km2 Det lille fly suser hen over vejen og lander på flyvepladsen på Sild, hvor der allerede står adskillige andre privatfly parkeret. Ejerne har sikkert en af de hundedyre lejligheder med udsigt over havet, eller også har de bestilt et par nætter på et af de luksuriøse kurhoteller, gætter Hans-Detlef Marwede, der ud over at være ejendomsmægler også er gift med en dansk marketingschef.

Med andre ord skal der tilføjes oplevelser til alt det, turisterne kan købe - og det skal være tilgængeligt. Når Danmark praler af sin cykelkultur, skal turisterne med ét klik på nettet kunne leje cykler, booke overnatninger og printe rute i én pakke. Når turis-terne smager på Vadehavets specialiteter på en restaurant, skal de have adgang til information om udflugter i området, hvor de kan opleve turen fra jord til bord. Og når turisterne besøger attraktioner, skal de samtidig opleve kombinationen af leg og læring, som dansk pædagogik er bygget på.

– Danmark har så mange fine attraktioner, men det er, som om man er faldet i søvn på den anden side af grænsen, siger han, da vi når frem til øens nye vadehavscenter til 11,5 mio. euro, som bl.a. er kommet i stand efter støtte fra det lokale erhvervsliv. – Man må pirre folks nysgerrighed, så de har lyst til at komme, og det kan kun vi selv gøre, tilføjer han. Året rundt lokker øen med faste begivenheder som opera, skuespil, polo, golfturneringer - og ikke mindst en kombination af wellness og gastronomi på internationalt niveau. Sild har således fem Michelin-restauranter med tilsammen syv stjerner, en koncentration man ikke finder ret mange andre steder i verden. Råb højt For Syddansk Turisme er der først og fremmest tre veje ud af dødvandet: Bedre markedsføring, bedre tilgængelighed og

Side 8 | Syddanmark NU | Juni 2011

– Figurativt set skal vi være Irma - ikke et discountmarked, som Peter Saabye Simonsen udtrykker det. – Derved giver vi køberen en oplevelse af merværdi, som virksomhederne samtidig tjener mere på. Vi skal tilbyde mere begavede muligheder og indpakninger af det, vi har at byde på. Eksklusivitet efterlyses Her i april vrimler det med gæster i BenenDiken-Hof på Sild. Den gamle, frisiske herregård tiltrækker ikke blot gæster, der tilkøber sig massage og spabade - de benytter sig også af, at hotellet er medarrangør af Sylt Art Festival, som f.eks. byder på kunst, klassisk musik og menuer på nogle af øens restauranter. – Den personlige kontakt med vores gæster har stor betydning, og det, at de kan

– Pointen er, at vi ikke må gå fra individuel turisme til masseturisme, for så væl-

OPLEVELSERNES ACADEMY Receptionisten, guiden, bogholderen, direktøren, PR-medarbejderen - alle har brug for kompetenceudvikling i turisterhvervet. Derfor har Syddansk Turisme og TietgenKompetenceCenter taget initiativ til Oplevelsernes Academy, som har modtaget støtte af Vækstforum i Region Syddanmark og EU’s Socialfond. Oplevelsernes Academy er det første uddannelsestilbud i Danmark, som alene henvender sig til turistindustrien. Man tilbyder skræddersyet efter- og videreuddannelse. Der arrangeres også seminarer, møder og workshops. Se mere på www.oplevelsernesacademy.dk


3 TYPER Syddansk Turisme satser på at tiltrække tre typer turister: Familier med børn - de skal tiltrækkes af attraktioner, der kombinerer leg og læring. Par uden børn - de skal lokkes af god mad, wellness, motion og kultur under paraplyen ”Det gode liv”. Erhvervsturister - de skæpper godt i kassen og kan fanges af de kompetencer, som Region Syddanmark i forvejen understøtter som velfærdsteknologi og grøn energi. Erhvervsturisme er omtalt i en af artiklerne på de følgende sider.

Læs mere på www.syddanskturisme.dk

ger de, der ikke kigger på pengepungen, andre steder i verden, understreger ClaasErik Johannsen. Flere kompetencer Netop uddannelse kan også være med til at tilføre yderlige værdi til de oplevelser, turisterne i Region Syddanmark forventer sig. – I den globale konkurrence er vi dyre, så vi må samtidig være dygtigere og mere effektive end de andre, siger direktøren i Syddansk Turisme Peter Saabye Simonsen. Det betyder f.eks., at wellness ikke blot består af en pool og en sauna. Her skal særlige behandlinger til, som udføres af personale, som ved, hvad det handler om. Det betyder også, at tjeneren på restauranten skal hjælpe gæsterne med at bruge penge ved at vide alt om de attraktioner, de vil finde spændende. Og det betyder også, at bæredygtighed skal blive en avanceret måde at drive virksomhed på.

– Vi har haft et kæmpe forspring på det område, men nu skal man tage til Dubai eller Kina for at se hoteller med vindmøller på taget, siger Peter Saabye Simonsen. Service skal i top Og så handler det også helt banalt om service. Hvis feriegæster skal gribe dybt i lommen, må de forvente første klasses service. – Men vi er bare ikke dygtige nok. Der er jo en grund til, at selv danske mødekøbere lægger flere af deres møder i Sverige - og det er ikke kun prisen, men også fordi de er bedre til værtsskab. Flere mødekøbere siger til mig, at svenskerne er høfligere og bedre til service, forklarer Peter Saabye Simonsen. Det kan man nikke genkendende til på Sild, hvor turisterne gerne betaler, hvis de ved, at de får flotte hoteller, god mad, attraktive oplevelser og professionelle

wellness-behandlinger, forklarer Wienke Hansen fra Sylt Marketing GmbH. Hun er godt klar over, at Region Syddanmark ikke er - og heller ikke bliver - Sild, men hendes råd lyder alligevel, at regionen må gøre sig klar, hvad den vil med turisme. – Man må spørge sig selv: Hvem er målgruppen? Og så må man udvikle sin profil derefter, for man kan ikke få fat i alle, siger hun. Det er Peter Saabye Simonsen enig i, men det kræver, at alle indser, at ”Danmark Dejligt” ikke sælger sig selv. – Vi er faldet i søvn i troen på egne evner, men det er på høje tid, vi tilbyder noget, som andre ikke kan, siger han og tilføjer, at den erkendelse heldigvis breder sig i erhvervet, hvor mange virksomheder er klar til forandring.

Juni 2011 | Syddanmark NU | Side 9


fokus: TURISME

Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager

//PARIS //ORLANDO //BILLUND

Side 10 | Syddanmark NU | Juni 2011


SAMARBEJDET MELLEM LEGOLAND, LALANDIA OG GIVSKUD ZOO TRÆKKER IKKE BLOT FLERE TURISTER TIL REGIONEN – FERIEGÆSTERNE BLIVER OGSÅ LÆNGERE END FØR.

H

vem ville sige nej til en dag eller to ved vandet i troperne? Hvad med oplevelser på savannen mellem løver, giraffer og næsehorn bagefter? Og hvis man nu kunne kombinere det med eventyr blandt indianere og sørøvere, rutsjebaner og karruseller? Det er tanken bag LEGOLAND Billund Resort, hvor LEGOLAND, Lalandia, Givskud Zoo og Billund Lufthavn arbejder sammen om at lokke danske og udenlandske turister til det midtjyske. – Vi havde arbejdet med resort-tanken i nogle år, hvor vi med Hotel Legoland forsøgte at få folk til at tage en overnatning eller to, fortæller direktør i LEGOLAND Henrik Höhrmann. Men der kom for alvor gang i sagerne, da Lalandia slog dørene op til Skandinaviens største vandland, som i år får plads til 5.000 overnattende gæster, for da begyndte områdets største attraktioner at markedsføre sig som én samlet pakke med oplevelser, forskellige typer af overnatninger og ikke mindst med en international lufthavn i baghaven. – Ved at samle markedsføringskræfterne på de udenlandske markeder har vi langt større gennemslagskraft - ikke mindst med LEGO som brand, der er verdenskendt, siger Henrik Höhrmann.

– De går efter resort-oplevelsen, fordi de kan købe en fiks og færdig pakke hjemmefra, så de ikke skal tænke på en masse, når først de er nået frem, forklarer Henrik Höhrmann. Det betyder dog ikke, at turisterne udelukkende opholder sig i området omkring Billund. Er vejret til det, tager mange en tur til Vesterhavet, og Odense med H. C. Andersens hus er også et must for mange, og står det til LEGOLAND-direktøren, kan andre attraktioner sagtens være med til at trække endnu flere besøgende til regionen. – Ideen kan sagtens bredes ud til andre områder, og det er da også vores intention, at vi med tiden kan trække folk til hele vores del af Danmark, siger han. For jo flere attraktioner og oplevelser området kan prale af, jo flere argumenter er der for, at turisterne må tilbringe en dag mere eller to i netop Region Syddanmark. – Det handler om magnetisme - jo stærkere den er, jo flere kommer der, og jo længere bliver de. Det er jo samme princip, man oplever i Paris og Orlando i Florida - om end i en helt anden målestok, som Henrik Höhrmann udtrykker det.

Som et af de få områder i landet er det på den måde lykkedes at få flere udenlandske turister til at pakke kufferten og tage til Billund.

"Ved at samle markedsføringskræfterne på de udenlandske markeder har vi langt større gennemslagskraft – ikke mindst med LEGO som brand, der er verdenskendt." Henrik Höhrmann, direktør i LEGOLAND

LEGOLAND BILLUND RESORT Selv om LEGOLAND indgår i navnet omfatter samarbejdspartnerne bag resortet også Lalandia, Givskud Zoo og Billund Lufthavn, men LEGO er det suverænt stærkeste varemærke, og det udnyttes i markedsføringen. Lalandia i Billund åbnede i 2009. Foruden Skandinaviens største vandland findes her et stort legeland, bowlingbaner, minigolf, sportshal og feriehuse med plads til 5.000 gæster. Givskud Zoo slog dørene op i 1969 og byder på 80 forskellige dyrearter fra fire kontinenter. Nogle betragtes som i en almindelig zoologisk have, mens andre opleves på safari i gæsternes egne biler. LEGOLAND er en af Danmarks største forlystelsesparker. Parken byder på attraktioner, shows og aktiviteter. Tilknyttet er et hotel, hvor værelserne bl.a. har temaer som riddere, prinsesser, pirater og adventure.

Juni 2011 | Syddanmark NU | Side 11


fokus: Turisme

Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager

SALG, MERSALG OG GENSALG SYDVESTJYLLAND.COM ER EN HELT NY TYPE REJSEGUIDE, SOM IKKE BLOT

INSPIRERER, LOKKER OG INFORMERER - DEN SKAL OGSÅ FÅ TURISTERNE TIL AT BRUGE FLERE PENGE PÅ DERES FERIER.

A

nnemarie Kruse, digital koordinator ved Sydvestjysk Udviklingsforum, har koblet sit bærbare bredbånd til min bærbare og har overtaget tastaturet. Hun klikker sig ind på et digitalt katalog om fugle i marsken, hvor en film viser tusinder af stære danse på en farvestrålende aftenhimmel til tonerne af sangerinden Enya.

på ”info” og kan nu læse om bygningen, beliggenheden og vejen dertil. – Og nu kommer det fancy…

– Turisterne skal kunne blive inspireret, få information - og købe! - med meget få klik.

Da hun klikker på ”mit udvalg” laver hjemmesiden helt automatisk en personlig rejseguide til hende. Turisterne må ikke nøjes med information om seværdigheder. Også færgebilletter, hotelbookinger, entreer til seværdigheder, billetter til udflugter og bordreservationer til restauranter kan med tiden rummes i guiden i form at stregkoder, der bare skal vises, når man kommer frem. Og så behøver man ikke engang en printer. Med et enkelt klik kan hele molevitten sendes til en smartphone, som de fleste rejsende alligevel har med sig.

Konceptet gælder for hele det nye site, www.sydvestjylland.com, hvor potentielle turister vil kunne booke overnatninger, finde seværdigheder, læse om aktiviteter, besøge lokale kunstnere og meget andet.

– I en guidebog får man en masse information, som man ikke har brug for, men på denne måde kan man nøjes med det, der interesserer én, forklarer Annemarie Kruse.

– Lad og sige, jeg er meget interesseret i kirker på Fanø, siger Annemarie Kruse og trykker på et kort over øen ud for Esbjerg. Hun finder frem til Nordby Kirke, trykker

Turisterne kan med andre ord være deres egne rejsearrangører hjemmefra, og det har store fordele for dem, der lever af de rejsende.

– Og nu kommer det så, siger Annemarie Kruse og klikker en gang mere og ryger direkte ind på hjemmesiden for Sort Safari, der sælger naturudflugter til turister.

Side 12 | Syddanmark NU | Juni 2011

– Folk køber mere, når de sidder derhjemme på forhånd, og når de kommer frem, er det nemmere for dem at bruge flere penge, fordi de store beløb allerede er betalt, forklarer Annemarie Kruse. Samtidig får hotelejere, turistkontorer, attraktioner og alle de andre aktører kontakt til de besøgende, som bagefter kan tilbydes rabatter, hvis de kommer igen. – Filosofien er helt enkel: Salg, mersalg og gensalg, som Annemarie Kruse udtrykker det. At hjemmesiden samtidig er flot og både informerer om og inspirerer til alt fra laksefiskeri til kunstnerbesøg, giver de potentielle turister en oplevelse på forhånd, og det understøtter målet med sitet. – Vi skal fortælle folk en historie, der gør dem glade, så det ikke gør så ondt på dem, når turistaktørerne trækker penge på deres kreditkort, siger Annemarie Kruse.


"Turisterne skal kunne blive inspireret, få information - og købe! - med meget få klik." Annemarie Kruse, digital koordinator ved Sydvestjysk Udviklingsforum

PLATFORME FOR ALLE Destination Sydvestjyllands nye web-portal er en del af Vadehavsprojektet, der får støtte fra Den Europæiske Fond for Regional Udvikling, Vækstforum i Region Syddanmark, samt fra Vadehavets Kulturaftale til at udvikle områdets oplevelsesøkonomi og turisme. Det nye site er ikke kun for turister. Aktører som hoteller, campingpladser, forlystelsesparker, museer, guider og mange andre spiller en stor rolle - ikke blot på hjemmesiden, men også på Facebook, smartphones, YouTube og alle de andre digitale platforme. Hver aktør kan få større eller mindre dele af sitet til at ligge på sin hjemmeside. Eksempelvis kan ejeren af en campingplads med fordel på et kort over området vise, hvad der er at se, hvor man kan spise, og hvad der foregår. Oplysningerne bliver automatisk opdateret. www.sydvestjylland.com starter med en såkaldt softlancering først på sommeren. Det betyder, at brugerne kan følge med i den endelige udformning. Annemarie Kruse opfordrer aktører og andre brugere til at komme med ris og ros via hjemmesiden.

Juni 2011 | Syddanmark NU | Side 13


fokus: TURISME

Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager

VÆRTER VILLE VÆLGE VIDEN ERHVERVSTURISTER BRUGER MANGE PENGE PÅ KONFERENCER, KONGRESSER OG MØDER, MEN DE KOMMER IKKE AF SIG SELV. DER KOMMER INSPIRING DENMARK IND I BILLEDET.

J

ulie Maria Christoffersen, der er oplevelseskoordinator ved Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi, er glad. Hun har nemlig netop fået at vide, at centret skal være vært ved en stor, international robot-event i Odense til næste år.

– Fyn er centrum for robotteknologi i Danmark, så det virkede oplagt at forsøge at tiltrække eventen til Odense, forklarer hun. Det er ikke kun Julie Maria Christoffersen, der er glad. Også Diana Andersen og hendes kolleger hos Inspiring Denmark er svært tilfredse. Hendes job går nemlig ud på at overbevise erhvervsfolk, forskere og foreningsfolk i regionen om, at de skal tiltrække møder, kongresser og konferencer inden for deres fagområder til Region Syddanmark. – Vi kan ikke sælge regionen på prisen, det gode vejr eller faciliteter - selv om vi har nogle af landets bedste hoteller og konferencesteder. Hvad vi må differentiere os på, er viden, understreger hun. Derfor koncentrerer Inspiring Denmark sig især om internationale møder, der handler om områder som grøn energi, me-

katronik, velfærdsteknologi, fødevarer og andre discipliner, hvor der i Region Syddanmark findes erhvervsfolk og forskere med ekspertise i verdensklasse.

partner i planlægningen. Det har været en stor hjælp for Julie Maria Christoffersen fra Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi.

– Selvfølgelig skal indpakningen være i orden, men det er disse menneskers viden og netværk, der trækker mødedeltagere hertil, siger Diana Andersen.

– Samarbejdet omkring ansøgningsmaterialet med Inspiring Denmark har bestemt været med til at sikre, at vi fik roboteventen til Odense. Inspiring Denmark stillede en grafiker til rådighed, og det er blevet et enormt inspirerende og meget professionelt materiale, fortæller hun.

Når det gælder danske møder og konferencer, laver Inspiring Denmark markedsføring for hoteller, kongrescentre og andre partnere. Det sker på messer, i workshops og gennem besøg i området, så potentielle værter kan se nærmere på mulighederne. – At se værelser og mødelokaler er selvfølgelig ikke nok. Vi skal lige så meget inspirere dem med forslag til den perfekte forsker til et oplæg, kreative rammer for møderne, teamøvelser og effektmåling, så de får mest muligt ud af arrangementet, forklarer Diana Andersen. I forbindelse med internationale konferencer opsøger Inspiring Denmark selv organisationer i Region Syddanmark for at inspirere dem til at blive værter og samtidig tilbyde sig selv som sparrings-

"Vi kan ikke sælge regionen på prisen, det gode vejr eller faciliteter - selv om vi har nogle af landets bedste hoteller og konferencesteder. Hvad vi må differentiere os på, er viden." Diana Andersen, Inspiring Denmark

Side 14 | Syddanmark NU | Juni 2011

For Diana Andersen er robot-eventen i Odense til næste år ikke blot en sejr for Teknologisk Institut og Inspiring Denmark. Hele Region Syddanmark vil have gavn af denne form for erhvervsturisme. – I første omgang skaber det jo omsætning for hoteller, mødefaciliteter, taxaer, restauranter og butikker, men det skaber også fokus på værternes fag og organisation og dermed på de kompetencer og den viden, vi har i regionen, siger hun.


Udenlandske hjerner skal skabe syddanske job Når en udenlandsk ingeniør får arbejde i Danmark, kan det skabe mellem to og to en halv andre arbejdspladser omkring sig. Det regnestykke får nu Region Syddanmark til aktivt at opsøge studerende og færdiguddannede i udlandet for at fortælle om mulighederne i regionen. De nye ingeniører skal lokkes til Danmark fra for eksempel Kiev, Athen, Madrid eller Budapest. Alliancen for Grøn Offshore Energi i Danmark vurderer, at Danmark kommer til at mangle ca. 20.000 ingeniører i de kommende år.

Fælles indsats for naturvidenskaben I Region Syddanmark vil der nu blive gjort en særlig indsats for at øge unges interesse for natur, teknik og sundhed. Regionen indgår nemlig i et samarbejde med Dansk Naturvidenskabsformidling, der skal arbejde på kommunale strategier og netværk sammen med det nationale center for natur, teknik og sundhed i Sønderborg - NTS-Centret. Læs mere på nts-centret.dk

Region og kommuner med fælles ønsker til Danmarksstrategi

Unge folkemusikere skal pleje talentet

Delstaten Slesvig-Holsten har givet et bud på, hvordan et samarbejde mellem Danmark og Tyskland kan se ud. Den såkaldte Danmarksstrategi har Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen set på i fællesskab, og de er kommet frem til en fælles holdning til planen.

Folkemusikere er oftest organiseret på græsrodsniveau, men nu skal regionens talenter udvikles i en fælles talentskole. Region Syddanmark har netop bevilget 85.000 kr til skolen, der henvender sig til 14- til 20-årige i hele regionen.

› Erhvervsudvikling - med fokus på internationalisering af klynger › Forskning og udvikling - med fokus på bedre uddannelse › Synliggørelse af regionen - med fokus på tiltrækning af investeringer › Infrastruktur - med fokus på bedre vej og togforbindelser mellem hovedbyerne på begge sider af grænsen.

Umiddelbart er der mest at være enig med tyskerne om, men der er dog også væsentlige punkter, hvor danskerne ønsker større fokus. I høringssvaret fremgår det, at man vil arbejde mere for:

Vidste du, at…

Syddansk Vækstforum frem mod sommerferien samler input til den kommende regionale erhvervsudviklingsstrategi? Der holdes fem såkaldte temaseminarer, hvor folk kan komme med deres bidrag til, hvad strategien skal indeholde. Strategien skal gælde fra 2012 til 2020.

Lampemuseum som fyrtårn Region Syddanmark støtter etableringen af et museum med PH-lamper i Vejen. Her vil være en komplet samling af PHlamper og et såkaldt lysmuseum. Projektet forventes at blive et regionalt fyrtårn. 

Juni 2011 | Syddanmark NU | Side 23


Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager

"ALT ANDET END HJEMMEHJÆLPEN ER GLOBALISERET" EN HELHJERTET SATSNING PÅ VELFÆRDSTEKNOLOGI SKAL SKABE FREMTIDENS PRODUKTIONSARBEJDSPLADSER I SYDDANMARK. ERHVERVSMANDEN LARS KOLIND STÅR I SPIDSEN FOR REGIONAL INDSATS.

Side 24 | Syddanmark NU | Juni 2011


Juni 2011 | Syddanmark NU | Side 25


"Det offentlige skal naturligvis som alle andre se på, hvordan man får varen bedst og billigst. Men det er også tilladt at se på perspektiverne i, at vi får støttet nogle producenter, som på sigt kan være et grundlag for fremtidens velfærd."

E

rhvervsmanden Lars Kolind er klar i spyttet, når man spørger ham til udfordringerne for dansk erhvervsliv. – 200.000 arbejdspladser er forsvundet fra

Danmark de seneste par år. Det er ekstremt mange, og det er meget mere end outsourcing af produktioner til lavtlønslande - det er også alt det andet: Bogholderi, produktudvikling, marketing, forskning - alt det forsvinder også. Vi er presset fra alle sider. Alle de arbejdspladser, som andre kan udføre billigere eller bedre, vil forsvinde. Det er så sikkert som tyngdeloven. Vi er presset på stort set alle områder, og enkelt sagt er alt andet end hjemmehjælpen ramt af globaliseringen, siger Lars Kolind. Så klart kan situationsrapporten aflægges, og kunne man finde en ledig kinesisk arbejder, der ville grave et hul, kunne vi passende lægge os ned i det alle sammen og give op. Men: Der er heldigvis stadig masser af muligheder, og der er masser af ting, vi kan gribe og gøre i. For selv om Lars Kolind ser udfordringerne skåret skarpt op, så ser han også muligheder og potentiale. Det var bl.a. derfor, han for et år siden sagde ja til at stå i spidsen for regionens satsning på velfærdsteknologi og blev bestyrelsesformand for Welfare Tech Region - en erhvervsklynge inden for velfærdsteknologi. Grundlag for velfærd I Welfare Tech Region arbejder erhvervsliv, myndigheder og politikere sammen om udvikling af nye produkter og service til velfærds- og sundhedsområdet. Det skal - næsten som et kinderæg - føre hele

Side 26 | Syddanmark NU | Juni 2011

tre ting med sig: Arbejdspladser, velfærd og eksport. Det er en formalisering af et samarbejde, som skal finde sted mellem de tre nævnte parter. Man skal matche problemerne med kompetencerne, der skal finde løsningen, og have politisk velvilje og opbakning til det. Løfter man kasketterne på de tre aktører, så kan man inden under se deres respektive roller tydeligere defineret. Erhvervslivet skal levere velfærdsteknologiske produkter og service og skabe arbejdspladser, eksporteventyr og skattegrundlag. Myndighederne skal i form af hospitaler, plejehjem mv. være krævende kunder og definere de behov og udfordringer, der potentielt kan løses med nye velfærdsteknologiske produkter eller service og være åbne over for dialog og test med erhvervslivet. Politikerne skal levere støtten og det langsigtede perspektiv, der gør, at en målrettet satsning på området kan bære frugt. – Det unikke ved at satse på velfærdsteknologien er, at vi skal sælge varen til det offentlige. Det kan vi ikke leve af på den korte bane, men på den længere bane kan vi. Det er det perspektiv, det offentlige kan tillade sig at se opgaven i. Det offentlige skal naturligvis som alle andre se på, hvordan man får varen bedst og billigst. Men det er også tilladt at se på perspektiverne i, at vi får støttet nogle producenter, som på sigt kan være et grundlag for fremtidens velfærd, siger Lars Kolind. Mød din løsning Syddansk Vækstforum har støttet Welfare Tech Region med 51 mio. kr. ud af et samlet budget på 77 mio. kr. over tre år. Med Welfare Tech Region er der etableret

Welfare Tech Region Welfare Tech Region er en markedsdrevet klynge for udvikling, udbredelse og implementering af velfærdsteknologier inden for social- og sundhedsområdet. Gennem privatoffentlig forretningsudvikling, videndeling og tværfagligt samarbejde arbejder medlemmerne i Welfare Tech Region for at udvikle nye teknologier og produkter, som kan skabe vækst, nye job og eksportmuligheder i den private sektor og samtidig øge kvaliteten og produktiviteten i den offentlige service.


en infrastruktur, som gør det muligt, at alle aktører ved, hvad der er af muligheder, og hvad der skal arbejdes hen mod. Indtil videre har partnerne bag initiativet vejledt og deltaget i udviklingen af over 100 konkrete udviklingsprojekter i forhold til projektmodning, fundraising og forretningsudvikling. Derudover har der været en række matchmaking aktiviteter, der bringer virksomhederne tættere på indkøbere og samarbejdspartnere. – Vi udvalgte 13 forskellige udfordringer på velfærdsområdet og inviterede virksomhederne til at komme og høre om, hvad der er af udfordringer. Så kan de byde ind med løsninger på de konkrete problemer. Vores opgave er at definere problemerne - få dem afdækket og løftet ud, så virksomhederne kan se et potentiale i at skabe en løsning på det problem, siger Lars Kolind, som ser et stort potentiale i den matchning. – Det er ikke en ret integreret del af den offentlige sektor i Danmark, at man skal tænke en hel masse ud over sit eget område. Arbejder man med pleje og omsorg, så er det enkelt sagt det, man tænker på. Men vi har altså 50.000 mennesker, der arbejder inden for det her felt alene i Region Syddanmark. Kan vi få dem til at tænke industrien ind i det - få dem til at se innovation og forretningsmuligheder, når de ser et problem, og tage sig tid til at formulere den problematik, så den bliver tilgængelig for erhvervslivet så er vi langt, siger Lars Kolind. Spindet skal dirre Endnu er der ikke kommet en ny Danfoss eller Grundfos ud af det, og Lars Kolind er også meget varsom med at love, at der kommer sådan en. – Det ville jo være pragtfuldt, hvis vi allerede havde sådan en virksomhed på det her område. Men det har vi ikke, og det tror jeg ikke, vi skal regne med at få. Men mindre kan sandelig også gøre det. Viljen er der, og den massive opbakning er der. Regionen går helhjertet ind, og de 22 kommuner gør det samme. Vi har en kæmpe knowhow i det offentlige på det her felt, og den skal indarbejdes i og gøres tilgængelig for erhvervslivet. Vores opgave i Welfare Tech Region er at være edderkoppen, der får hele spindet til at dirre. Der er et stort potentiale i at få teknologi kombineret med problemstillinger, så vi kan ende med nye løsninger, siger Lars Kolind.

Juni 2011 | Syddanmark NU | Side 27


Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager

VI KAN BLIVE VERDENS BEDSTE FREMTIDSFABRIKKEN SYDFYN VIL UDDANNE BÅDE IVÆRKSÆTTERE, ERHVERVSRÅDGIVERE OG KOMMUNALFOLK, SÅ ALLE HAR SAMME MÅL: VÆKST PÅ SYDFYN OG ØERNE.

G

år man en tur i en park i en af Kinas storbyer, vil man hurtigt støde på mennesker, der træner sammen under åben himmel. Det oplevede familien Hempel Barholt også, og i 2008 startede de firmaet Norwell med den tanke at flytte fitnesscenteret udenfor. I dag designer og producerer virksomheden motionsredskaber, som findes i skove, parker og på pladser rundt om i Danmark og i udlandet. – Det er den slags ideer, vi skal leve af, siger projektleder Susanne Linnet Aagaard med henvisning til den kreative måde at tænke motion ind i omgivelserne.

Fremtidsfabrikken Sydfyn holder i øjeblikket til i en bygning, som tidligere har huset en frugtgrossist og et skrotlager, og nærmeste naboer er en bokseklub, en stor lagerbygning, som er til leje, og en enorm, grå silo. Men bag mange af de graffitimalede mure gemmer sig faktisk et mylder af iværksættere - bl.a. Biosol, der sælger miljøvenlige rengøringsløsninger, og som er kåret som Gazelle-virksomhed af dagbladet Børsen. – Faktisk bor her forholdsmæssigt mange fra den kreative klasse i det sydfynske -

Side 28 | Syddanmark NU | Juni 2011

især her i Svendborg og på Ærø - men desværre har mange af vores iværksættere en kort levetid, så det er vores opgave at hjælpe dem med at vokse og øge overlevelsesraten, forklarer Susanne Linnet Aagaard. Uddannelse til alle Gode ideer er der mange af, initiativrige mennesker ligeså - men når det gælder om at komme til et produkt eller en ydelse, der skæpper i kassen og skaber arbejdspladser, støder iværksætterne på problemer. Derfor er Fremtidsfabrikken Sydfyns vigtigste våben uddannelse. – Vi er nødt til at støtte og uddanne iværksætterne, så de bliver bedre til at udvikle deres virksomheder og arbejde strategisk med dem, siger projektlederen. Men det er ikke kun de kreative hoveder, der skal på skolebænken. Erhvervsrådgivere og ansatte i administrationen i områdets fire kommuner skal også blive endnu dygtigere til at skabe gode vækstbetingelser. – Iværksætterne ønsker en højere grad af vejledning, når de henvender sig til det offentlige, så uddannelsen skal hjælpe

kommunalfolkene med at gå fra at være myndighedspersoner, som først og fremmest har fokus på overholdelse af loven, til vejledere, som forstår, hvordan man hjælper iværksætterne videre - selvfølgelig stadig inden for lovens grænser, forklarer Susanne Linnet Aagaard. Ambitioner En ny selvforståelse gælder hele vejen rundt. Det er velkendt, at danske iværksættere i sammenligning med deres kolleger i andre lande, ikke tænker stort nok - og det oplever projektlederen også på Sydfyn og øerne. Derfor vil den nye uddannelse for iværksættere sætte fokus på ledelse, kommercialisering og branding, så de får bedre mulighed for at komme ud over rampen med deres virksomheder. – Iværksætterne skal turde sige: Jeg vil være verdens bedste! Vi skal være ambitiøse, og hvis vi finder sammen i netværk, hvor der er højt til loftet, tror jeg også, vi kan skabe grobund for de ambitioner, siger Susanne Linnet Aagaard. Læs meget mere om Fremtidsfabrikken Sydfyn på www.fremtidsfabrikken.com


"Desværre har mange af vores iværksættere en kort levetid, så det er vores opgave at hjælpe dem med at vokse og øge overlevelsesraten." Susanne Linnet Aagaard, Fremtidsfabrikken Sydfyn

Juni 2011 | Syddanmark NU | Side 29


Side 30 | Syddanmark NU | Juni 2011


Tekst: Kirsten Hansen Foto: Lasse Hyldager

PENGE TIL LEDIGE RÆKKER LANGT SØNDERBORG KOMMUNE FIK TILDELT 75 MIO. KR. FRA EU’S GLOBA-

LISERINGSFOND I DECEMBER. NU OG HER SKAL PENGENE BRUGES PÅ AT FÅ EN ØREMÆRKET GRUPPE LEDIGE TILBAGE I ARBEJDE – MEN PÅ SIGT KAN MANGE FLERE FÅ GLÆDE AF MILLIONERNE.

D

et er hovedsageligt unge mennesker, der har deres gang på Business College Syd i Sønderborg. Tyggegummityggende unge med hængerøvsbukser og musik i ørerne hænger ud i den store aula. Men i auditoriet bag en stor foldedør hersker en anderledes alvor. Her arbejder en flok voksne mennesker koncentreret foran computerskærmene. En af dem er 52-årige Lars Rasmussen fra Augustenborg. Han var én af de uheldige, der i 2008 blev fyret fra Sauer-Danfoss på grund af krisen. I dag er han godt i gang med at efteruddanne sig inden for IT og projektstyring - finansieret af EU-midler. I august 2009 søgte regionen EU’s Globaliseringsfond om hjælp til at få de over 1500 fyrede medarbejdere fra Linak, Danfoss, Danfoss Drives og Sauer-Danfoss tilbage på arbejdsmarkedet. Pengene kom i december, og projektet, som har fået navnet GLOBUS6400, er nu med til at give Lars Rasmussen og andre i samme situation et fagligt skud vitaminer. – Jeg begynder at føle mig rigtig godt rustet til at komme ud og søge arbejde igen til sommer. Jeg er uddannet skolelærer og har selv undervist i it i otte år. Nu får jeg papir på mine nye kundskaber, og jeg håber på, at det giver nogle nye fremtidsmuligheder, siger Lars Rasmussen, der er åben over for hvad, der måtte byde sig til. Forud for indsatsen for de ledige ligger et stort analysearbejde.

"Vi har ikke tænkt os bare at pakke det hele sammen, når projektet udløber til oktober. Nej, vi tager de fælles erfaringer med os ind i den fremtidige drift." Anne Kirk, jobcenterchef

– Vi har lavet et grundigt og målrettet forarbejde for at sikre os, at pengene blev brugt optimalt. Så vi har analyseret arbejdsmarkedets behov 2-3 år frem og sammenholdt det med brancheanalyser og de lediges behov og kompetencer. Vi konkluderede, at der først og fremmest skulle et kompetenceløft til, siger jobcenterchef Anne Kirk. Og sådan et løft giver ikke bare en faglig, men også en mental gevinst. – Jeg føler, at jeg udretter noget ved at uddanne mig i stedet for at sidde derhjemme og vente. Det giver et bedre selvværd og en helt anden power, som forhåbentlig smitter

Juni 2011 | Syddanmark NU | Side 31


"Vi har allerede en ansøgning inde til gavn for de fyrede fra Lindø og LM Glasfiber, som vi har fået positive tilkendegivelser på. Så vi bruger i høj grad erfaringerne fra Sønderborg, så de kommer hele regionen til gavn." Carl Holst, regionsrådsformand

af, når jeg skal ud og sælge mig selv igen. Og så får jeg jo et godt supplement til mit CV, smiler Lars Rasmussen. Hjælpen rækker langt Lige nu er der 240 ledige, som er i gang med at efteruddanne eller omskole sig. Men visionen er, at pengene fra Globaliseringsfonden kommer til at hjælpe langt flere. – Projektet har været et intensivt samarbejde på tværs af jobcentret, de lokale uddannelsesinstitutioner og a-kasserne, som har gjort os alle dygtigere. Vi har brugt rigtig mange timer på det her, og folk har været virkelig engagerede i det, så vi har ikke tænkt os bare at pakke det hele sammen, når projektet udløber til oktober. Nej, vi tager de fælles erfaringer med os ind i den fremtidige drift, understreger Anne Kirk. Og erfaringerne fra Sønderborg rækker allerede langt ud over kommunegrænsen, fortæller regionsrådsformand Carl Holst: – Vi har allerede en ansøgning inde til gavn for de fyrede fra Lindøværftet og LM Glasfiber, som vi har fået positive tilkendegivelser på. Så vi bruger i høj grad erfaringerne fra Sønderborg, så de kommer hele regionen til gavn. Han forklarer videre, at GLOBUS6400 har givet et godt grundlag for, hvordan man også fremover målretter indsatsen for de ledige, så den understøtter den generelle erhvervsstruktur. Og den viden kan man godt regne med at få brug for i fremtiden. – Globaliseringsændringerne er desværre ikke en enkeltstående hændelse - ændringerne er vedvarende, og derfor må vi også vedvarende tilpasse os, siger Carl Holst. Og det er netop, hvad Lars Rasmussen gør. Han er igen klar til at smøge ærmerne op og hellige sig undervisningen foran computeren. Men inden siger han farvel med ønsket om, at nogen vil læse denne artikel og få lyst til at kontakte ham. – Du må gerne skrive, at jeg har masser af gå-på-mod. Og jeg tilpasser mig gerne. Jeg er ikke bange for at prøve noget nyt!

Side 32 | Syddanmark NU | Juni 2011

EU’s Globaliseringsfond Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) yder en individuel, tidsbegrænset éngangsstøtte til arbejdstagere, der er hårdt ramt af afskedigelser på grund af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre.   Formålet med fonden er at få de ledige tilbage på arbejdsmarkedet, f.eks. ved bistand til jobsøgning, erhvervsvejledning, efteruddannelse og omskoling, iværksætterkurser osv. Du kan få mere at vide www.ebst.dk/globaliseringsfonden


"Jeg føler, at jeg udretter noget ved at uddanne mig i stedet for at sidde derhjemme og vente. Det giver et bedre selvværd og en helt anden power, som forhåbentlig smitter af, når jeg skal ud og sælge mig selv igen." Lars Rasmussen, arbejdssøgende

Juni 2011 | Syddanmark NU | Side 33


Side 34 | Syddanmark NU | Juni 2011


Tekst: Kim Jensen Foto: Lasse Hyldager

Tre syddanske trafikløsninger til gavn for hele landet Når Christiansborg-politikere skal lokalisere Danmarks største trafikale udfordringer, vil de med fordel kunne starte med hovedfærdselsårerne i Region Syddanmark.

E

n styrkelse af infrastrukturen her vil være til glæde for både en million syddanskere og resten af landet, der ellers vil blive svækket, når f.eks. Lillebæltsbroen sander til i trafikanter. Det fremgår af en skarp opfordring fra Syddansk Mobilitetsråd, der kan identificere sydjyske trafikale udfordringer med store konsekvenser for hele landet. Mobilitetsrådets formand, Carl Holst, peger på tre store udfordringer: Trængslen på motorvej E45, trængslen over Lillebælt og en uattraktiv togtrafik.

– Til sammen giver det væsentlige infrastrukturelle problemer, som samtidig sænker mulighederne for at skabe vækst i de berørte områder. Og lad mig med det samme understrege, at jeg hverken af modstander er en bro fra Jylland til Sjælland eller en bro over Femern Bælt. Gigantbroerne vil bare ikke løse de problemer, vi slås med i hverdagen, siger han. Masser af gods Mens den voldsomme trafik på E45 er stærkt påvirket af både pendling, og af at 60 % af den danske landbaserede eksport sker med godstrafik ad E45. Længere oppe ad E45, på Vejlefjordbroen, finder man endda den strækning i Danmark med størst belastning af lastbiler. Trængslen over Lillebælt skyldes derimod hovedsagligt daglig pendling men også indenlands godstransport. Jernbanedriften i regionen er i dag påvirket af lang transporttid. Derfor er det oplagt, at indarbejde Region Syddanmark i endnu højere grad i den såkaldte Time-model for gennemgående tog, hvor målet er højst en time i tog mellem de større byer. Det vil sige en time fra Aalborg til Aarhus, en time til Odense fra Aarhus og en time fra Odense til København. Den model kan først Herning og Esbjerg og siden Esbjerg, Flensborg og Hamborg kobles på. Med Time-modellen kan turen fra Trekantsområdet til Hamborg kan komme ned under tre timer og Trekantsområdet-Flensborg ned på en time.

Juni 2011 | Syddanmark NU | Side 35


Vil du gerne modtage Syddanmark Nu? Hvis du gerne vil modtage Syddanmark NU, skal du blot melde dig til - så får du magasinet tilsendt gratis seks gange om året. Gå ind på detgodeliv.regionsyddanmark.dk. Her finder du den side, hvor du kan melde dig til. Eller send en sms til 1220 med teksten S NU Navn Adresse By.


Syddanmark NU Nr. 14