Page 1

MENNESKER OG MULIGHEDER MØDES

FOKUS: GLOBALISERING

NO.08 04 / Drop teknologien 06 / Globalisering 15 / Syddanmark I TAL 24 / Vindmøllemageren 28 / Farvel og tak 32 / Ny, gammel havn 34 / Liv i Mallebrok

NYRUPS GRØNNE NETVÆRK FOR POUL NYRUP RASMUSSEN ER DET EN SAMFUNDSOPGAVE AT SIKRE, AT DANMARK FORTSAT ER I FRONT PÅ DET GRØNNE OMRÅDE

/ 24


UDGIVELSE Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle

REDAKTION Søren Braun (ansvarshavende redaktør) Julie Ligaard Vesterby (redaktør) Rune Stig Mortensen Ole Sønnichsen Lasse Hyldager

/ 24

SKRIBENTER Sune Falther Ole Sønnichsen Kirsten Hansen Søren Flott

DESIGN & PRODUKTION Mediegruppen Reklamebureau as

FOTO Lasse Hyldager

PAPIR

/ 04

/ 28

/ 32

/ 34

SYDDANMARK NU er trykt på 135 gr. Silk, SYDDANMARK I TAL på 130 gr. Sorperset og omslag på 300 gr. Silk.

OPLAG 10.000 stk. I 2010 udkommer Syddanmark NU i februar, april, juni, august, oktober og december.

DISTRIBUTION Post Danmark

FORSIDE Poul Nyrup Rasmussen, formand for Alliancen for Grøn Offshore Energi

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: globalisering

NO.08 04 /

Drop teknologien

06 /

Globalisering

15 /

Syddanmark I TAL

24 /

Vindmøllemageren

28 /

Farvel og tak

32 /

Ny, gammel havn

34 /

Liv i Mallebrok

NO.08 / JUNI 2010 NyrUpS grøNNe NetværK

FOr POuL NyruP rASMuSSeN er DeT eN SAMFuNDSOPGAVe AT SIkre, AT DANMArk FOrTSAT er I FrONT På DeT GrøNNe OMråDe

Regional Udvikling i Region Syddanmark står bag magasinet Syddanmark NU. Her får du spændende artikler om mennesker, virksomheder og myndigheder, der sætter deres præg på at udvikle regionen.

/ 24

LÆS MERE PÅ WWW.REGIONSYDDANMARK.DK/UDVIKLING ISSN 1903-7473 ISSN 1903-8445 (Online version)

Side 2 | Syddanmark NU | Juni 2010


DETTE NUMMER 04/ Drop teknologien Tag hellere et kig på, om forretningsmodellen kan udvikles. 06 / FOKUS: GLOBALISERING

FOKUS:

06 / REDDET AF INNOVATION Innovation behøver ikke kun at handle om at opfinde den dybe tallerken. Man kan også forfine det, vi allerede gør godt.

14/ Kort nyt 15 / SYDDANMARK

I TAL: PLADS TIL ARBEJDEREN

23/ Kort nyt 24/ Vindmøllemageren Poul Nyrup Rasmussen skal være med til at sætte skub i flere offshoreprojekter. 28 / Farvel og tak Hvordan er det at være personaledirektør i en bank, der skal lukke sig selv? 32/ Ny, gammel havn I Sønderho vil en gruppe lokale genskabe den tilsandede havn i gammel stil. 34/ Liv Mallebrok Mallebrok døde muligvis i krigen i 1864 - men han bliver vækket til live igen.

/ 06

"Vi nåede mange erkendelser i den periode." Christian Iversen, koncerndirektør i Lego, om at flytte produktionen ud - og noget af den hjem igen.

IDEER, RIS OG ROS Har du gode ideer til artikler eller andet i Syddanmark NU, er du velkommen til at sende en mail til redaktionen på: syddanmarknu@regionsyddanmark.dk Adressen kan du også bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet.

SYDDANMARK I TAL:

15 / PLADS TIL ARBEJDEREN Hvordan sørger vi for, at der stadig er job til arbejderen? Ham, der ikke kan omskoles til at være den, der får de ideer, som næste generation skal leve af.

Juni 2010 | Syddanmark NU | Side 3


Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager

DROP TEKNOLOGIEN – VÆR INNOVATIV PÅ FORRETNINGSMODELLEN I STEDET AMBITIONEN OM AT GØRE DANMARK TIL TEKNOLOGIENS INNOVATIVE HØJBORG ER SMUK – MEN ER DEN REALISTISK? IKKE MED VORES NUVÆRENDE FORSKNINGSBUDGET.

T

ryk en erhvervsordfører fra hvilket som helst af de politiske partier på maven, og vedkommende vil sige ”innovation” som det første. Innovation skal redde nationen fra globaliseringens trusler. Vi skal være bedre til at opfinde nye ting, bedre til at bruge den nye teknologi og foregangsland for alt, der bimler og bamler. Vi kan ikke leve af at lave det, andre kan lave billigere. Så vi skal lave noget, de andre ikke kan, og derfor er innovationen med rette et fokusområde. Men vi skal være varsomme med kun at forfølge det spor, advarer Niels BjørnAndersen, professor, CBS, Center for Applied Information and Communication Technology (CAICT). Ifølge professoren er der masser af muligheder i eksisterende teknologier, industrier og serviceydelser, som vi skal blive bedre til at gøre til vore.

– Det er naivt at tro, at vi skal opfinde det hele. Det skal vi ikke, og det kan vi ikke, siger han. Den gode forretning I Danmark bruger vi, ifølge Niels BjørnAndersen, hvad der svarer til 1 % af de samlede forskningsmidler, der bruges i EU. Selvfølgelig kan vi være dygtige og heldige med den ene procent, men der er unægtelig rigtig mange flere muligheder, hvis man forfølger strategier for at være en ’fast second’, pointerer Niels BjørnAndersen: – Amazon opfandt ikke netsalget, og Philips opfandt ikke VHS. Det er ofte mere vigtigt at finde ud af, hvordan den skal produceres, markedsføres, finansieres, markedsføres og sælges, siger han. – Den gode ide er ikke nok. Man skal også finde en måde at sælge det på. Det er vi gode til i Danmark, for vi er kræm-

mere og handelsfolk. En ren fokusering på højteknologiske produkter betyder, at der er mange muligheder, som vi misser. Tag virksomheder som DSV eller ISS, som har med henholdsvis transport og rengøring at gøre. De tjener ikke store penge på teknologiske opfindelser – de tjener på den gode forretningsmodel og på god skandinavisk ledelse, siger Niels BjørnAndersen. De latente behov Også i Region Syddanmark er der fokus på innovation. Og udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen er enig i, at vi ikke kan leve af teknologiforskning alene: – Vi skal hellere blive verdensmestre i at producere det, kunderne efterspørger. Det handler om at opfylde deres kendte og latente behov. Vi skal finde snitfladen mellem brugerdreven innovation, design og fokus på at skabe værdi for kunderne, vurderer Mikkel Hemmingsen.

"Det er ikke højteknologien og opfindelserne, der er den eneste vej frem. At ’opfinde’ dametøj er jo gjort. Men at handle med det, sælge det - det er kunsten! Og det kan vi herhjemme. Så vi skal være mere innovative på det, man lærer på businessskole - ikke på en ingeniørhøjskole." Niels Bjørn-Andersen, professor, CBS

Side 4 | Syddanmark NU | Juni 2010


Juni 2010 | Syddanmark NU | Side 5


FOKUS: GLOBALISERING

"Det har været udviklende for mange at outsource. Det giver nye muligheder, at man er tvunget til at se på, hvad alternativerne er. På den lange bane betyder det, at man kommer til at ansætte nogle nye folk med andre kompetencer.” René Mikkelsen, teknisk direktør i Global Outsourcing, som hjælper virksomheder med at outsource til Kina og Østeuropa.

Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager

REDDET AF INNOVATI N INNOVATION ER DET, VI SKAL LEVE AF I DANMARK FREMOVER.

MEN INNOVATION MÅ IKKE KUN HANDLE OM OPFINDELSER OG TEKNISKE LANDVINDINGER. INNOVATION ER OGSÅ AT FORBEDRE DET, VI ALLEREDE KAN. F.EKS. AT FORÆDLE DET SÆRLIGT DANSKE KRÆMMERGEN.

Side 6 | Syddanmark NU | Juni 2010


I

nd i mellem møder man folk, som mener, at ramaskriget oven på cocktailen af finanskrise og globalisering er både overdramatiseret og småhysterisk. Når man møder den slags, så skal man ikke argumentere med dem. Man skal tage dem med til generalforsamlingen hos 3F på Als:

– Over 500 medlemmer har forladt foreningen, og arbejdsløsheden steg fra august 2008 til november 2009 fra 0,5 til 15,7 %. Sådan var scoren, da formand Marita Geinitz sidst aflagde sin beretning. Finanskrise og globalisering skåret ud i spånplade. Og når man så føjer til, at arbejdsløsheden bunder i arbejdspladser, der ikke bare er skåret ned men helt væk; i brancher, der har forladt landet for stedse og i kompetencer, ingen efterspørger mere – så skulle selv den største kyniker kunne forstå, at krisen affødt af globaliseringen er reel, dyb og alvorlig. For jo: Så slemt er det. Innovationen er vejen Globaliseringen er kommet for at blive. Hvad vi gør ved det, er et spørgsmål, der optager mange. Blandt dem Niels BjørnAndersen, professor, CBS, Center for Applied Information and Communication Technology (CAICT): – Vi skal ’bare’ omdefinere banen og reglerne hele tiden, siger han og fortsætter: – Det kaldes at være innovative og designfokuserede, og det kan på lang sigt sikre os en fordel. Vi skal være fremme hele tiden, og vi skal omdefinere forretningsmodellen konstant. Det er den eneste mulighed, vi har for at opretholde en levestandard, der er langt højere end den er i Indien og Kina. Innovationen har mange sat som pejlemærke, når de spejder efter fremtidens muligheder for det danske arbejdsmarked. Både fordi det er i det nye, væksten kan skabes – men også fordi det innovative ligger godt til os. Samarbejde er en styrke En større udnyttelse af de kreative kompetencer er vi ikke alene om at satse på. Mange andre lande vil noget tilsvarende,

og konkurrencen om at gøre tingene smartere og bedre er stor. Men vi har som danskere en fordel i, at vi får det kreative ind tidligt. Vi er nemlig gode til at samarbejde og stille spørgsmål – og det giver os et plus, vurderer Kasper Westh, som er senior fondskonsulent i Region Syddanmark og primært tilknyttet Vækstforum:

veau. Og er du midt i halvtredserne med en 7. klasse, så er der ikke meget at gøre. Dem får vi ikke ud af systemet. Så selv om det er stabile folk, der har været brug for, så er det ikke realistisk at tro på, de kommer i gang med noget igen. De vil være en del af statistikken, indtil de om fire år bliver skubbet ud af a-kassesystemet, fordi de så ikke vil være berettiget til dagpengene længere, siger Hanne Petersen.

– Vi skal udnytte den sociale kapital, vi lærer i skolerne. I Danmark er vi gode til den hurtige beslutning og til at samarbejde. Magtafstanden er meget lav i Danmark. Man kan godt som leder tale med smeden på fabriksgulvet. Det kan man ikke i Kina. Så vi skal finde de steder, hvor den slags kompetence er så vigtig, at den gør produktet det mere værd, som det koster at lave det her, siger Kasper Westh. Als rejser sig – sådan da Og hvad så med 3F’erne på Als? Aktuelt er der omkring 10 % ledige, siger Hanne Petersen, akasseleder, 3F Als: – Det lysner i forhold til de unge, som er gået i gang med uddannelser. De har forstået, at de gode penge, der var at tjene, er væk – og nu skal de i gang med uddannelser, siger hun. Ud af afdelingens 350 ledige er der kun 18, som er under 25 år. De unge er i gang med alle former for uddannelser – fra automekaniker til lærer, ligesom der også er en enkelt, der er gået fra fabriksgulvet til et jordemoderstudie: – En del af de her unge er blevet fabriksarbejdere ved et tilfælde. De tog lige jobbet for at tjene penge i et års tid, men så var pengene gode, og så fik man lejlighed og kæreste og bil og børn, og så hang man fast. Det er positivt, at så mange af dem nu er i gang med det, de ville, siger Hanne Petersen. Hun tror ikke, afdelingen kommer ned på 0,5 % ledige igen. – Nogle af dem, der har mistet jobbet nu, har en 7. klasse som det højeste uddannelsesni-

"En indisk softwareudvikler får 8.000 kr. om måneden, en dansk softwareudvikler skal have fem gange så meget. I Danmark skal vi bare lave de produkter og services, hvor kunden vil betale fem gange så meget som det, de vil betale for, at andre gør det." Niels Bjørn-Andersen, professor, CBS

Juni 2010 | Syddanmark NU | Side 7


FOKUS: GLOBALISERING

UDE GODT HJEMME BEDST Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager

Side 8 | Syddanmark NU | Juni 2010


"For to år siden var det i høj grad et pres for os at være globale for at få fat på ingeniører, designere og andre grupper af kvalificeret arbejdskraft – og sådan bliver det igen. Globaliseringen handler også om, at vi skal være sikre på at være der, hvor arbejdskraften er." Christian Iversen, Lego

LEGOS FINANSKRISE FØRTE TIL OMFATTENDE ÆNDRINGER I PRODUKTIONEN. UDFLYTNINGER GAV BESPARELSER – MEN DET SYNLIGGJORDE OGSÅ FORDELENE VED AT PRODUCERE NOGLE VARER HJEMME I BILLUND.

D

en traditionsrige legetøjsproducent Lego stod i 2005 i en altoverskyggende finanskrise. Lego var allerede på det tidspunkt en global koncern, hvor produktionen var spredt ud. Men man havde ikke haft en fremtidssikret hånd, da man valgte destinationen for udflytningen: – Vi producerede på det tidspunkt i Billund, USA og Schweiz; som er blandt de tre dyreste lande i verden, man kan have produktion, siger Christian Iversen, koncerndirektør med ansvar for Corporate Center i Lego-koncernen: – Samtidig fik vores konkurrenter produceret alting i Kina. Så det var oplagt, at vi skulle gøre noget ved det, siger han.

FLERE END NOGENSINDE FØR Lego har øget antallet af medarbejdere med 50 % på to år og har i dag godt 8.000 medarbejdere. Det er det højeste antal medarbejdere, der nogensinde har været i legetøjsdelen af koncernen.

Gav læring Lego gik i partnerskab med Flextronics, som overtog 80 % af Legos produktion. Fabrikkerne i Schweiz og USA lukkede ned, og nye fabrikker i Tjekkiet, Ungarn og Mexico skød op: – Vi gik sammen med en virksomhed, der var meget større end os og gode til at internationalisere. Vores erfaringer var små i relation til det, de gjorde – at opsætte fabrikker i hele verden. Det gjorde de for os, og de gjorde det godt, siger Christian Iversen om samarbejdet med Flextronics.

Men man valgte efter et par år at trække driften af fabrikkerne tilbage: – Vi lærte om os selv, at vi har nogle kompetencer inden for støbning og planlægning af produktionen af legoklodser, som var svær at samle op for en ekstern partner, siger Christian Iversen. Ramt af vækst I dag står Lego igen selv for produktionen på de fire produktionssites – Ungarn, Tjekkiet, Billund og Mexico – Vi vil ikke have været uden den erfaring, vi fik ved at gå sammen med Flextronics. Uden den havde vi ikke stået, hvor vi står i dag. Det hjalp os til at internationalisere vores produktionsområde, men vi fik også klarhed over vores styrker. Vi nåede mange erkendelser i den periode, siger Christian Iversen. Midt i krisen og udflytningen blev Lego ’ramt’ af en kraftig vækst: – Da vi var i krise, startede vi med at melde ud, at vi ville reducere produktionsarbejdspladser i Billund. Men vi voksede kraftigt i den mellemliggende periode, og i dag har vi den samme brug for produktionsmedarbejdere i Billund, som vi havde dengang, siger Christian Iversen.

Juni 2010 | Syddanmark NU | Side 9


FOKUS: GLOBALISERING

Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager

BRANDING BAG GABBAS SUCCES SUCCESFULD OUTSOURCING HANDLER OM KRYSTALKLAR KOMMUNIKATION I PRODUKTIONEN. MEN OGSÅ OM AT FORTÆLLE KUNDERNE, HVORFOR NOGLE PRODUKTER STADIG ER MERE VÆRD END ANDRE.

D

er er masser af eksempler på outsourcing, der går galt. Ole Madsen, tøjproducent og direktør for virksomheden Gabba i Kolding, kan en klassiker:

En tøjproducent ville bestille en skjorte i Kina. Designet var på plads, og nu manglede bare stofprøven, som man – ganske som vanligt – skar ud af ryggen på skjorten. Prøven blev godkendt, og skjorten sendt til produktion: – De fik 10.000 skjorter med hul i ryggen retur, siger Ole Madsen med et smil. Eksemplet tjener ganske godt til at illustrere det, der kan gå galt, når man outsourcer.

ikke kommunikere deres visioner hele vejen til produktet, så dur det ikke, siger Ole Madsen. Merværdien skal frem Ole Madsen og hustruen Karen har været en del af den danske tøjindustri, som med succes flyttede sin tøjproduktion ud men bevarede design- og fagkundskaber hjemme. Det kræver altså kommunikation for at lykkes – men også respekt for, at fagkundskaber stadig er noget værd. For selv om meget tøjproduktion i dag er sendt til lavtlønslande Gabba har f.eks. produktion i Kina, Tyrkiet og Pakistan - så er godt design til lave produktionspriser ikke nok til at sikre en succes.

Og det er ikke kun et godt øje for mode, tendenser og design, der har gjort jeans og skjorter af Gabba-mærket fra Kolding til en god erhvervshistorie. Det er evnen og viljen til at kommunikere klart.

– Kineserne og pakistanerne kan fint sy skjorter, men jeans er der tradition for i Italien. De kan noget særligt på det felt. Så dem får vi lavet der, selv om det gør dem væsentligt dyrere at få produceret, siger Ole Madsen:

– Når du har produktion på den anden side af jorden, skal du kommunikere tydeligt. Hos os er det ikke nok, at designerne er dygtige. Tøj er uhyre komplekst. Der er så mange led - design, vask, produktion – udtrykket kan skifte mange gange. Derfor er det vigtigt, at vi følger den helt til dørs hver gang. Kan designeren

– Det betyder så, at man skal gøre en ekstra indsats for at få fortalt kunderne, hvorfor nogle ting koster mere end andre ting. For at kunne forsvare at Gabba-jeans koster 1.000 kroner, når du kan få to par jeans i Bilka for 500 kr., skal man være meget omhyggelig med at brande merværdien, understreger Ole Madsen.

"Kommunikationen er afgørende for, at outsourcing bliver en succes. Når tøjet skal se slidt ud, som moden siger i dag, så er det svært at forklare over for en kinesisk arbejder, som passer på sit tøj og løfter fødderne for at spare på skosålerne." Ole Madsen, direktør, Gabba

Side 10 | Syddanmark NU | Juni 2010


”Vi har kun det i Danmark, der skal være her. Resten er outsourcet. Når vi er så få folk her, skal alle hjælpes ad. Vi har f.eks. fire piger, som snart skal på barsel. Det er tungt i en virksomhed med 18 ansatte. Men folk kan jo ikke gå i bar røv, fordi folk på Gabba er gravide. Så vi må løse det i fællesskab.” Ole Madsen, direktør, Gabba

Frontlinjen i globaliseringen i dag er ikke produktionsomkostningerne. Det er brandingen. Kan du forklare, hvorfor et produkt koster mere, kan du stadig producere det et sted, hvor det er dyrt, siger direktør Ole Madsen, Gabba i Kolding.

Juni 2010 | Syddanmark NU | Side 11


FOKUS: GLOBALISERING

Side 12 | Syddanmark NU | Juni 2010


"Vi har ingen produktionschef; det skal medarbejderne selv styre. De ved, hvad der kræves af dem. Og de ved, at det ikke er nogen selvfølge at få lov at arbejde med stål i Danmark i dag." Flemming Kjær, direktør, Brdr. Jensens Eftf.

Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager

STÅLVIRKSOMHED GENOPFANDT SIG SELV GLOBALISERINGEN TOG BRDR. JENSENS MASKINFABRIK. MEN GLOBALISERINGEN GAV DEN OGSÅ TILBAGE IGEN.

D

a stålvirksomheden Brdr. Jensens Maskinfabrik A/S i Vejle gik konkurs i 2009, lignende det et mønster, man havde set før. Virksomheden havde i 40 år leveret forskellige emner i stål og jern, og da det gik bedst i 2007, var der 38 ansatte. Så blev industrien ramt af en outsourcing-bølge, hvor produkterne fra Diskovej i Vejle kunne laves billigere i udlandet – og halvandet år efter lukkede virksomheden ned. At give outsourcing skylden for, at Brdr. Jensens Maskinfabrik A/S gik ned, er derfor nærliggende. Men da det samtidig er outsourcing, der har gjort, at virksomheden i dag er genopstået, skal man søge en anden forklaring. Flemming Kjær blev produktionschef i virksomheden i 2008. Her mødte han en hverdag, hvor tiden havde stået stille:

– Vi lavede produkter, andre kunne lave billigere – så der var ikke noget at sige til, at vi gik ned, siger han. Satser på håndværk Flemming Kjær blev i virksomheden – han købte den efter konkursen: – Jeg troede på, der var et potentiale, der kunne forløses. At vi kunne skabe en virksomhed, hvor vores ekspertise og knowhow ville betyde, at man ville betale for, at det var os, der lavede det, siger han. I dag er der 11 mand på Brdr. Jensens Eftf., som virksomheden blev omdøbt til efter rekonstruktionen. Alle er specialister: – Vi har hævet vores kompetenceniveau og skal hæve det fortsat for at overleve, siger Flemming Kjær. Efteruddannelse skal sikre, at man be-

varer den kompetence, der skal til for at overleve på længere sigt: – Vi satser benhårdt på håndværket. Vi leverer det svære, det bøvlede og det, der kræver ekspertisen. Men vi laver kun det, hvor det kan forsvares, at vi skal have så meget mere i timen, end en mand i Kina skal, siger Flemming Kjær. Virksomheden er altså stadig i stålindustrien, men rollen er en anden. Man er blevet meget mere service- og salgsorienteret: – Vi vil være det sted, man henvender sig for at få fremstillet specialkomponenter. Og kan vi se, at andre kan lave det billigere, så sørger vi for, at det bliver sendt derhen. Så vi betjener stadig kunderne men på en anden måde. Vi er blevet aktører i globaliseringen - ikke ofre for den, siger Flemming Kjær.

Juni 2010 | Syddanmark NU | Side 13


kæmper om sygehusbyggeri 14 forskellige konsortier søgte oprindelig om at deltage i konkurrencen om at stå for udbygningen af Kolding Sygehus, men de er nu skåret ned til seks af Region Syddanmark. I alt skal der bygges 28.000 nye kvadratmetre til en pris af ca. 900 mio. kr. De seks er: Grontmij/Carl Bro, Healthby, Niras, Cowi, Rambøll og C.F. Møller. Vinderprojektet bliver efter planen afsløret på regionsrådsmødet 27. september i år.

FÅR DU SYDDANSK VÆKSTFORUMS NYHEDSBREV? Nyhedsbrevet fra Syddansk Vækstforum udkommer 4-5 gange om året og giver dig mulighed for at følge med i Vækstforums aktiviteter. Her kan du bl.a. læse om Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, handlingsplan, igangsatte projekter og muligheder for at søge finansiering. Du kan både se de tidligere nyhedsbreve og tilmelde dig de kommende nyhedsbreve her: vaekstforum.regionsyddanmark.dk/nyhedsbrev

Vidste du, at... 1.407 elever søgte ind på de fem gymnasiale uddannelser i Trekantområdet? Det er en stigning på mere end 10 % i forhold til 2009, hvor 143 færre søgte om optagelse. Endnu bedre ser det ud for hf-området, der oplevede en stigning på 25 % i forhold til året før.

32 MIO.

TIL GRØNT GRÆNSESAMARBEJDE Seks regioner – heriblandt Region Syddanmark – er gået sammen om at finde nye løsninger på klimaproblemerne. Low Carbon Economy Regions er det officielle navn på det grænseoverskridende samarbejde, som har fået de i alt 32 mio. kr. i støtte fra EU’s Interreg IV C-program. Målet er dels at udvikle den regionale planlægning, så klimaet belastes mindst muligt – samtidig med at der skabes konkurrencedygtige produkter og arbejdsmetoder på energiområdet. Ud over vores egen region deltager også Västra Götalandsregionen (Sverige), Principado de Asturias (Spanien), Emilia-Romagna (Italien), Gorenska (Slovenien) og Provence of Zeeland (Holland) i projektet.

Side 14 | Syddanmark NU | Juni 2010

VI VED ALT OM DIN BY Region Syddanmark er nu færdig med analysen af de 29 største byer i regionen, og det er der kommet mange interessante oplysninger ud af. F.eks. er der er god chance for, at du vægter familielivet højt, hvis du vælger at bosætte dig i Marstal eller Rødekro. Hver by har sit helt eget særpræg, og det kan udnyttes med fordel, når kommunerne og regionen i fællesskab arbejder med at skabe gode, bæredygtige arbejdspladser. Analysen bliver samtidig en vigtig brik i Den Regionale Udviklingsplan, som netop nu er under udarbejdelse.


Hallo, er du der? Muligheden for at være i direkte video- eller telekontakt med en speciallæge på sygehuset har længe været en mulighed. Men udbredelse har det knebet med – især på grund af manglende tværgående samarbejde mellem de involverede sektorer og organisationer. Problemet er ikke udelukkende dansk, så derfor har EU valgt at støtte et nyt grænseoverskridende projekt, Regional Telemedicin Forum, som skal forsøge at få bugt med forhindringerne gennem bl.a. workshops og studiebesøg over tre år. Region Syddanmark, som er førende inden for velfærdsteknologi, er blevet sat i spidsen for det treårige projekt, som har deltagelse af ni europæiske regioner.

PAS PÅ BYNKEAMBROSIEN!

bynke-am

brosius

Danmark har fået en ny fjende. På top 10-listen over de farligste planter i vores natur er den ellers ukendte bynke-ambrosius, som har bredt sig som steppebrand til de danske haver. Planten er stærkt allergifremkaldende og en såkaldt invasiv art – det vil sige en udefrakommende planteart, der har vist sig at være særlig konkurrencedygtig i forhold til at brede sig på bekostning af andre. På Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside kan man få gode råd til at bekæmpe den irriterende gæst. Læs mere på www.skovognatur.dk

1,5 MIO. TIL KULTUREN

En klassisk orkesterfestival, ridderfest på Koldinghus og en naturvidenskabelig teaterforestilling er blandt ni kulturprojekter, som til sammen opnåede støtte fra Region Syddanmarks kulturpulje på 1,5 millioner kroner. I alt 72 projekter havde søgt, men kun ni opnåede altså at få en kontant belønning ud af anstrengelserne. Flest penge fik Syddansk Orkesterfestival i form af 500.000 kroner til at afholde 3040 koncerter med deltagelse af alle musikskoler i regionen.

Vidste du, at... regionens forskningsbudget fremover fast skal tilføres 25 mio. kr? Som en del af bevillingen vil Region Syddanmark tilbyde et ekstra optag af 40 forskerstillinger til Ph.d.-studerende, som altså skal være en fast del af de fremtidige budgetter.

SYDDANMARK HALTER EFTER PÅ VÆKSTEN Set over en tiårig periode fra 1997-2007 er væksten lidt overraskende gået uden om Region Syddanmark. Det viser en ny rapport fra Vækstforum. Når det drejer sig om vækst i beskæftigelsen ligger vores region helt i bund med en årlig vækst på kun 0,75 % i perioden. Noget bedre ser det ud på produktiviteten, hvor Region Syddanmarks årlige, gennemsnitlige stigning på 0,65 % kun overstiges af Region Nordjyllands 1,2 %. Den væsentligste årsag til bundplaceringen på beskæftigelsesområdet er det lave uddannelsesniveau i regionen, som til gengæld ser ud til at blive hævet betragteligt i de kommende år i forhold til antallet af nyoptagede elever på de videregående uddannelser.

NYT FOKUS FOR VÆKSTFORUM De 22 politikere, erhvervsledere, uddannelses- og organisationsfolk i det nytiltrådte Syddansk Vækstforum har vendt fokus fuldstændig i forhold til for fire år siden. Dengang var den væsentligste udfordring at skaffe arbejdskraft nok til regionens virksomheder, men nu er udfordringen at skabe nye arbejdspladser.De nye job skal blandt andet skabes inden for velfærdsteknologi, energieffektivisering og oplevelsesøkonomi.

Juni 2010 | Syddanmark NU | Side 23


Side 24 | Syddanmark NU | Juni 2010


Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager

MEGET MERE END

SOM FORMAND FOR ALLIANCEN FOR GRØN OFFSHORE ENERGI SKAL POUL NYRUP RASMUSSEN VÆRE MED TIL AT SIKRE ARBEJDSPLADSER, VÆKST OG ET BEDRE MILJØ FOR DANMARK – OG DET NÆSTE VINDMØLLE-EVENTYR.

V

i er nødt til at finde en måde at komme ud af krisen på, lyder det fra Danmarks tidligere statsminister, Poul Nyrup Rasmussen. Selv om han heller ikke er medlem af Europaparlamentet længere, haster han stadig fra møde til møde i Bruxelles, men hvis han er træt, kan man ikke høre det. Det er en fast og engageret stemme, der fortæller om de opgaver, der venter ham som formand for Alliancen for Grøn Offshore Energi. – Det er nu, vi skal finde ud af, hvad vi konkret mener, når vi taler om smart green growth: Hvordan kan vi føre en ny politik, som samtidig fører til jobskabelse. Det har jeg arbejdet med i både Danmark og Europa, så på den måde er interessen gammel kærlighed for mig, siger han. Alle gode kræfter Den nystiftede alliance er et samarbejde bestående af alle de kræfter, der på den ene eller anden måde har erfaring med udvikling af grøn energi til havs, hvad enten det gælder vindmøller eller bølgekraft. Alliancen for Grøn Offshore Energi er med andre

Juni 2010 | Syddanmark NU | Side 25


Side 26 | Syddanmark NU | Maj 2010


"Det bliver min opgave at sikre, at Danmark er og forbliver kendt på det her område, så dansk erhvervsliv tilgodeses. Jeg kan udnytte mit netværk, hjælpe med at time udspil og skabe synlighed." Poul Nyrup Rasmussen, formand for Alliancen for Grøn Offshore Energi

ord et nyt forum for producenter, underleverandører, politikere, erhvervssamarbejder og vidensinstitutioner. – Der er bred politisk opbakning til, at Danmark skal satse på det her område, men det gælder om at komme ud over de pæne ord. Derfor bliver den første opgave for alliancen at få lavet en samlet, national strategi, siger Poul Nyrup Rasmussen. Danmark er simpelthen for lille til, at den enkelte virksomhed eller det enkelte forskerhold har kapacitet til at løfte den kæmpe opgave, det vil blive at udvikle den nye teknologi, der skal til, hvis vi herhjemme endnu en gang skal tage den grønne førertrøje. Store gevinster Man behøver blot at se på meldingerne fra EU for at forstå, at danske virksomheder inden for feltet må samarbejde for klare sig på det internationale marked. Således mener EU-Kommissionen, at der i fremtiden vil være behov for ikke mindre end 10.000 havvindmøller, hvis løfterne om CO2-reduktion skal indfries. Det betyder samtidig, at vi i Europa må investere massivt i forskning og udvikling – foreløbig lyder et forsigtigt bud på seks milliarder euro over de næste syv-otte år. Og det gælder endda kun de investeringer, der har direkte med grøn offshore-energi at gøre. Dertil kommer 150 mia. kr. i de kommende 10 år, som bl.a. skal bruges for at sikre forsyningssikkerheden, så de europæiske forbrugere forsat kan regne med, at lamperne lyser, når de trykker på kontakten. Til gengæld ligger der store gevinster og venter for de lande og virksomheder, der forstår at udnytte chancen, siger Poul Nyrup Rasmussen: – Beregninger viser, at der kan skabes et par millioner arbejdspladser direkte i denne branche og endnu flere, når man tæller underleverandørerne med, og vi i Danmark kan få en betydelig del af dem, hvis vi får forudsætningerne på plads. Nyrups netværk Som nævnt vil det kræve investeringer i milliardklassen, hvis danske virksomheder skal blive del af et internationalt vindmølleeventyr til havs, og her kommer den tidligere danske statsminister og europaparlamentariker ind i billedet. – Det bliver min opgave at sikre, at Danmark er og forbliver kendt

på det her område, så dansk erhvervsliv tilgodeses. Jeg kan udnytte mit netværk, hjælpe med at time udspil og skabe synlighed. På sin vis handler det stadig om politik, forklarer Poul Nyrup Rasmussen. Dermed kan han være med til at sikre de danske virksomheder og forskere nogle af de milliarder af euro, der bliver sat af til udviklingsprojekter, som skal gøre Europa mere uafhængig af fossile brændstoffer. Samtidig kan Poul Nyrup Rasmussen også presse på, når der tages beslutninger i EU, som får betydning for branchen. – Det gælder f.eks. , når forsyningssikkerheden skal sikres, fortæller han, der netop også har været med til at etablere et netværk af forskellige interesser, som kæmper for at opbygge et europæisk elektricitetsnet, der kan klare fremtidens store produktion af strøm fra havvindmøller. Hård konkurrence Betydningen af vindmøller for Danmark er enorm, selv om mange måske undrede sig over begejstringen, dengang eventyret begyndte i 1970’erne. I dag er der ingen, der ler. – Verden er ikke den samme, som dengang vi stort set var alene på markedet. Konkurrencen fra firmaer i Bremerhaven, England, Spanien og Holland er hård, og vi kan ikke længere stole på, at væksten kommer til os af sig selv, siger Poul Nyrup Rasmussen med henvisning til de lande, der gerne vil vriste førerpositionen fra Danmark. Han er imidlertid optimist på landets vegne. Alle er enige om, hvad Danmark skal satse på, og samarbejdet mellem virksomheder, politikere og forskere bliver tættere og tættere, men vi må ikke hvile på laurbærrene, advarer han. – Vi må og skal arbejde sammen og udnytte hinandens spidskomptetencer, om det så gælder produktion af vindmøller, opsætning, logistik eller efteruddannelse af medarbejdere, påpeger Poul Nyrup Rasmussen. Og han tager gerne sin tørn: – Det ser jeg ikke blot som min interesse eller mit arbejde – det er en samfundsopgave, siger han.

Juni 2010 | Syddanmark NU | Side 27


"Et plus ved at arbejde for os er, at vi alle taler åbent om at skifte job. Så man kan få chefen eller kollegaen til at læse sin ansøgning igennem, og vi er gerne hinandens referencer." Thorkild Christiansen, personaledirektør i Nova Bank Fyn

Side 28 | Syddanmark NU | Juni 2010


Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager

MÅLET ER AT MISTE KUNDER NOVA BANK FYN ER SKABT PÅ RESTERNE AF FIONIA BANK OG HAR SOM ERKLÆRET MÅL AT MISTE SINE KUNDER OG LUKKE OM FIRE TIL FEM ÅR. MØD PERSONALEDIREKTØREN, SOM SKAL MOTIVERE FOLK I DET MILJØ.

E

n bank er et sted, hvor man kan spare op, låne penge og få finansiel rådgivning. Nova Bank Fyn må derfor siges at være navngivet temmelig misvisende. Her kan du hverken låne eller få rådgivning. Og kan du spare op, så er du ikke kunde her.

På Vestre Stationsvej i Odense, hvor Nova Bank har sit hovedkvarter, gør banken nemlig alt det, man ikke bør gøre, hvis man vil være en bank. Men det vil Nova Bank så heller ikke. – For os gælder det om at få skåret aktiviteterne ned, hjælpe kunderne over i andre banker, og medarbejderne videre til spændende jobs i andre virksomheder, siger Thorkild Christiansen, personaledirektør i Nova Bank Fyn: – Målet er, at vi er ophørt med at være bank om fire til fem år.

Juni 2010 | Syddanmark NU | Side 29


GODT ARBEJDSKLIMA: Nova bank Fyn er en bank i gang med at nedlægge sig selv. Det betyder, at man ikke har karrieremuligheden som gulerod til motivation af medarbejderne – men det kan også være en fordel. F.eks. har personaledirektør Thorkild Christiansen haft succes med at tiltrække seniorer, som måske har tre-fire år tilbage på arbejdsmarkedet, og som gerne vil bruge dem på at arbejde med Nova Bank Fyn.

Det dårlige selskab Nova Bank Fyn er et afviklingsselskab for den del af Fionia Bank, som Nordea ikke købte. Nova Bank er et datterselskab af Finansiel Stabilitet - et selskab under Økonomi- og Erhvervsministeriet, som er etableret for at afvikle banker i krise. Aktuelt er der syv banker og finansieringsvirksomheder i klubben – blandt andre Roskilde Bank, EBH-Bank og Capinordic. – Det er ikke et prangende selskab at være i, men sådan er det. Det er de vilkår, vi må arbejde med, og vi gør vores bedste for at skabe en god arbejdsplads med en interessant og meningsfyldt hverdag for vores medarbejdere alligevel, siger Thorkild Christiansen. For det er i høj grad det, der er udfordringen i Nova Bank Fyn. Som personaledirektør er det sin sag at motivere og engagere medarbejdere i en virksomhed, der skal afvikles. At Nova Bank Fyns

Side 30 | Syddanmark NU | Juni 2010

cirka 2.000 kunder samtidig kan deles ind i tre kategorier – nemlig dem, der er konkurs; dem, der er på vej – og dem, der ser ud til at klare den, så de kan komme videre til et andet pengeinstitut – gør det ikke nemmere: – Bankvæsen er af natur vækstrelateret. Det handler om at øge omsætningen, rådgive, få nye kunder, og vi gør lige det modsatte. Så opgaven har været at skabe andre mål og redefinere, hvad det er, folk skal og ikke mindst sørge for, at det stadig giver mening, siger Thorkild Christiansen. Nye kompetencer Det sker bl.a. ved at sikre, at medarbejderne udfører et relevant og meningsfyldt arbejde: – Det er ikke ligesom på Titanic, hvor bandet spillede, mens skibet gik ned. For vi vil meget gerne have, at vores medarbejdere skifter til andre jobs i tide.

De skal ikke gå ned med banken. Vi vil meget gerne hjælpe dem videre. Kunsten er at sørge for, at de bevarer motivationen og gejsten, mens de lukker virksomheden ned, siger Thorkild Christiansen. Thorkild Christiansen erkender blankt, at flere af de vante esser til motivation af medarbejdere er spillet ham af hænde: – Vi kan ikke motivere med bedre løn eller karrieremuligheder. Men vi kan noget andet. Vi kan hjælpe folk til vigtige kompetencer. Vores kunder er alle i krise – og det kan man lære en masse om i Nova Bank Fyn. Hvor det normalt er måske 5 % af en bankansats hverdag at beskæftige sig med tvangsauktioner og konkurser, så er det hele hverdagen i kundekontakten i dag. Det giver nogle vigtige kompetencer, man kan bruge fremadrettet, siger Thorkild Christiansen.


Nova Bank Fyn er opstået på resterne af den fynske Fionia Bank. Banken kom i krise, da ejendomsmarkedet tog et gevaldigt dyk i 2008. Fionia Banks nedtur minder meget om det, der gik galt i en stribe af andre danske pengeinstitutter. Nordea købte i sensommeren 2009 dele af Fionia Bank, bl.a. alle privatkunder. Den del, Nordea ikke købte, er ført videre i Nova Bank Fyn. Nova Bank Fyn har aktuelt 160 medarbejdere.

Juni 2010 | Syddanmark NU | Side 31


TILBAGE TIL HAVET Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager

ENGANG VAR SØNDERHO DANMARKS NÆSTSTØRSTE HAVN. SIDEN GIK DET NED AD BAKKE, OG I DAG ER HAVNEN SANDET TIL. LOKALE ILDSJÆLE VIL NU GENSKABE DEN TIL GAVN FOR BÅDE TURISTER OG FASTBOENDE.

DEN TILSANDEDE HAVN Projektet Sønderho Havn går ud på at genskabe byens havn, så der igen bliver forbindelse fra Sønderho til havet. I dag er der ved højvande blot en halv til en hel meter vand, mens sandbunden ligger blottet ved ebbe. Skal det igen blive muligt at sejle til Sønderho, må gravemaskiner i gang med at grave sejlrenderne fri, og det er hovedopgaven, som foreningen Sønderho Havn står over for. Før projektet kan gå i gang, venter man dog på svar fra et rådgivende ingeniørfirma, der skal vurdere, hvor stor risikoen er, for at havnen sander til igen – og hvor hurtigt det i givet fald vil ske. Man kan læse meget mere om Sønderho Havn på sonderhohavn.dk. Her kan man også finde information om initiativets anden – og noget mindre del: Genopførelsen af Kåveren – et gammeldags sømærke af tømmer.

Side 32 | Syddanmark NU | Juni 2010


Havnen i Sønderho skal genskabes, som den så ud for 200-300 år siden. Ikke noget med grillbar, toiletbygninger og andre moderne bekvemmeligheder.

S

tår man og kigger ud over de våde sandbanker, som tidevandet har blotlagt ved Sønderho på Fanø, skulle man ikke tro, at den lille by med godt 300 indbyggere engang kunne prale af landets næststørste havn.

– Mogens Vestergaard, vores formand, og jeg kendte knap nok hinanden dengang, men jeg havde en jolle og han en kajak, så vi kendte begge til problemerne med at komme ud på vandet, tilføjer næstformanden.

Ikke desto mindre lagde handelsskibe fra hele verden til her, hvorefter deres varer blev sendt til Ribe med mindre fartøjer.

Ideen er at genskabe havnen, som den så ud for 200-300 år siden, så der bliver ingen havnekaj, grillbar og toiletbygninger. Projektet skal blive til virkelighed på naturens præmisser.

– Men i dag kan man ikke engang få en gummibåd i vandet, siger Robert Peel, der er næstformand i foreningen Sønderho Havn. Med tiden er havnen og sejlrenden sandet til, og det er efterhånden længe siden, at lystsejlere har kunnet ankre op og nyde den særlige natur, som Vadehavet byder på. Rødvin og gode ideer Det vil foreningen imidlertid lave om på. – Hvis Sønderho på længere sigt skal overleve som udkantsområde, må vi bl.a. kunne tilbyde turisterne noget unikt, og det ville den gamle havn være, forklarer Robert Peel. Som med så mange andre initiativer, opstod tanken i forbindelse med god rødvin – i dette tilfælde på den lokale restaurant ”Nanas Stue”.

Lokal opbakning At der er opbakning til projektet i lokalsamfundet, behøver man blot at se på medlemstallet for at blive klar over. Det ligger i dag på 118 – og det er også en forudsætning, mener Robert Peel, hvis den slags projekter skal nå fra rødvinsglas til virkelighed. – Ildsjæle er nummer et i byer som Sønderho, siger han og peger på andre initiativer som en antenneforening, en velrenommeret brugs og en fiskesø, der også er blevet til på foranledning af ideer fra de lokale. Hvis alt går vel, kan gravemaskinerne begynde arbejdet i slutningen af 2010. – Ønskedrømmen er, at vi igen vil se sejlere fra Tyskland, Holland og Danmark, der kommer for at opleve Vadehavet og øen, siger Robert Peel.

Juni 2010 | Syddanmark NU | Side 33


Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager

SOM AT VÆRE DER SELV ORDREN LYDER PÅ EKSERCITS, FORSVAR AF SKANSEN OG SAMARBEJDE MED DE DANSKE TROPPER, NÅR HISTORIECENTER DYBBØL BANKE TAGER TURISTER OG SKOLEELEVER MED TILBAGE TIL ÅRET 1864.

K

anonen tordner, og røgen stiger til vejrs og bølger ud over det bakkede landskab. En dansk og en prøjsisk soldat fortæller om livet ved fronten. En officer kommanderer rundt med en flok grønskollinger, der først skal til at lære at marchere. Man kunne forledes til at tro, at krigen i 1864 var brudt ud igen, men i virkeligheden er det Historiecenter Dybbøl Banke, der har succes med at genoplive slaget, så de besøgende føler, at de selv er med. – Det handler om at gøre historien håndgribelig for både voksne og børn. Det er ikke nok blot at forestille sig, hvordan det foregik – vi vil vise dem det i stedet, forklarer centerleder Bjørn Østergaard.

Side 34 | Syddanmark NU | Juni 2010

Filosofien er, at fantasien, hukommelsen og videnbegærligheden skærpes, når formidlingen sker for alle sanser – f.eks. når gæsterne får ordre til sammen at trække en tonstung rullebro, som skal bruges til forsvaret af den skanse, centeret har genopført. Eller når publikum kan møde både danske og prøjsiske soldater, der fortæller levendeom krigen på baggrund af ægte øjenvidneskildringer.

"Hvor gæsterne før i tiden typisk tilbragte halvanden time hos os, bliver de nu tre-fire timer, selv om vi fortsat er et lille sted." Bjørn Østergaard, centerleder på Historiecenter Dybbøl Banke


Juni 2010 | Syddanmark NU | Side 35


VIL DU GERNE MODTAGE SYDDANMARK NU? Hvis du gerne vil modtage Syddanmark NU, skal du blot melde dig til – så får du magasinet tilsendt gratis seks gange om året. Gå ind på syddanmark.nu, så kommer du ind på den side, hvor du kan melde dig til. Eller send en sms til 1220 med teksten S NU Navn Adresse By.

Syddanmark NU Nr. 08  

Syddanmark NU Nr. 08

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you