Page 1

SYDDANMARK I

TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

NO.19 Index for Det Gode Liv Det er helt nyt i dansk sammenhæng: At måle hvordan det står til med borgenes gode liv. Nu er der et supplement til de mere hårde fakta om økonomi og velstand, som kan hjælpe udviklingen på rette vej.


KAN DET GODE LIV SÆTTES PÅ FORMEL? Tekst: Sune Falther Foto: Hyldager Fotografi

HVAD ER DET GODE LIV FOR EN STØRRELSE, OG HVORDAN GÅR DET MED AT FÅ ET GODT LIV? UNDERSØGELSE SKAL KORTLÆGGE, HVOR VI LEVER ET GODT LIV I REGION SYDDANMARK - OG MEGET GERNE HVORFOR.

Side 16 | Syddanmark I TAL | April 2012


M

angen en videnskabsmand og forsker er kommet til kort, når noget subjektivt, relativt eller abstrakt skal sættes på formel eller gøres målbart. Hvad er en god sang? Hvor langt er længe? Hvad definerer god smag? Når noget er svært at holde i skarpt fokus eller sætte en præcis finger på, så ender man gerne med at beskrive en hel masse af det, der er rundt om. Som inuitterne, der orienterer sig i snemasserne ved at fokusere på et punkt ved siden af det, de vil se, kan man nogle gange fornemme substansen tydeligst ved at bevæge sig i periferien.

relse, som det er, så er det vanskeligt at få den vision kortet ned til tre skarpe sætninger. Men når Det Gode Liv samtidig er den overordnede målsætning og overskrift for den Regionale Udviklingsplan, så vil man gerne indkredse, hvordan Det Gode Liv så ser ud, forklarer Flemming Torp. – Det har ikke været en ambition at klarlægge og måle hele det gode liv. Det er så individuelt, at det ville kræve myriader af data, som i sidste ende ville gøre det umuligt at fokusere. Men det har givet mening at slå ned på nogle områder, som vi fra andre undersøgelser positivt ved har en betydning for livskvaliteten, siger han.

Metoden er i høj grad benyttet af Region Syddanmarks medarbejdere fra Regional Udvikling i et aktuelt projekt, hvor målet har været at finde nogle fællesnævnere, der er med til at definere Det Gode Liv. For det gode liv er uendelig subjektivt, som Flemming Torp, senioranalytiker ved Strategi & Analyse ved Regional Udvikling, siger.

Hidtil har man i det meste af verden brugt BNP som udtryk for, hvor godt det går. I mangel af bedre er økonomien da altid et sted at kigge - og det er til at måle.

– Vi ser ting forskelligt, og vi tillægger hver især netop vores gode liv nogle værdier, som andre ikke nødvendigvis vægter på samme måde. For nogle er det et godt liv at gå til fodbold, rejse eller spille kornet, for andre nogle helt andre ting, siger Flemming Torp.

Og lige så lidt som bankkontoens saldo entydigt definerer lykkens størrelse, lige så lidt er BNP udtryk for en nations eller et områdes lykke.

Hvor BNP hører op Sin diffuse karakter til trods er Det Gode Liv uforanderligt på et punkt: Nemlig som vision for Region Syddanmark. Det Gode Liv er den ledestjerne, som den Regionale Udviklingsplan i Region Syddanmark sigter efter. Det Gode Liv er det mål, der glimter derude et sted. Af den enkle grund, at visionen om Det Gode Liv sætter borgerne i centrum, fordi idérige, engagerede og veluddannede borgere er afgørende for udviklingen i Syddanmark. Det siger sig selv, at når målet er så individuel en stør-

Men når man bruger et speedometer, så kan man kun måle fart - ikke andet.

– BNP er god nok et langt stykke hen ad vejen, siger professor Jørgen Goul Andersen, Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet. – Når man bevæger sig fra den ekstreme fattigdom til lidt mere velstand, så betyder det meget for lykkeniveauet. Men BNP kommer til kort, når man når et vist niveau. Så flader betydningen ud, siger han. Han deler således opfattelsen af, at der har været brug for at finde noget, der kan være et supplement til BNP som målestok for velstand. – Til syvende og sidst er det jo ikke BNP, vi skal gå efter at skabe. Det er det gode liv, eller i hvert fald betingelser herfor, pointerer han.

"Det er en klar styrke, at vi er vant til at klare ting selv. I det vestjyske og det sønderjyske er der en stædighed og råstyrke; en anden livsindstilling. Herregud, det skal nok gå! Den måde at tackle ting på giver os nok nogle styrker, som kan aflæses i de scorer, der ses her." Lasse Krull, formand for udvalget for Regional Udvikling

April 2012 | Syddanmark I TAL | Side 17


Side 18 | Syddanmark I TAL | April 2012


Den Gode Ligning Det er et kompliceret regnestykke, når man skal måle Det Gode Liv. Region Syddanmarks analytikere tog udgangspunkt i Maslows behovspyramide og kom frem til fem katagorier, som borgerne har forholdt sig til. De svar er så holdt op imod de data, man kan finde i Danmarks Statistik inden for samme kategorier - bortset fra selvrealisering, som er stærkt individuel.

April 2012 | Syddanmark I TAL | Side 19


Et øjebliksbillede af livskvalitet Mange undersøgelser har da også vist, at lykken findes i rigt mål på steder, hvor BNP ikke er prangende. Altså måtte forklaringen søges et andet sted. Derfor tog analytikerne udgangspunkt i Maslows behovspyramide - den, der bevæger sig fra fysiske behov som søvn og føde via tryghedsbehov og sociale behov til behov for agtelse og selvrealisering. Det blev til fem kategorier: Omgivelser, Sundhed, Tryghed, Relationer og Selvrealisering. – Helbred er fundamentet for det hele. Det skal være i orden, og et vigtigt spørgsmål her har været, om folk føler sig friske nok til at gøre det, de vil. Inden for Tryghed handler det bl.a. om jobsikkerhed, angsten for at blive udsat for kriminalitet, den økonomiske sikkerhed, og inden for Relationer handler det om dit forhold til naboer, venner og familien, siger Flemming Torp. Inden for hver kategori har der været fem spørgsmål, som 1.000 borgere fra regionens Borgerpanel har besvaret, og det har afdækket et individniveau af Det Gode Liv. Altså vores personlige opfattelse af, hvordan det går. Det er samkørt med et samfundsniveau, hvor 20 forskellige stykker registerdata fra de samme kategorier - på nær den stærkt individuelle Selvrealisering - bl.a. er hentet hos Danmarks Statistik for at vurdere, hvordan det ser ud i området generelt. Samlet set udgør de 45 indikatorer Det Gode Liv Index; et øjebliksbillede på livskvaliteten i Region Syddanmark. De gode rammer Indekset er i første omgang inddelt i fire subregioner. I løbet af foråret går analytikerne i gang med at udbygge det, så man kan læse det på kommuneniveau, men i første omgang er besvarelserne samlet i regionerne Fyn (alle fynske kommuner undtagen Middelfart samt Langeland og Ærø), Trekantområdet (Billund, Vejen, Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner), Sydvestjylland (Varde, Esbjerg, Fanø og Tønder kommuner) samt Sydøstjylland (Haderslev, Sønderborg og Aabenraa kommuner). Hver af de fire subregioner bliver scoret i forhold til et regionsgennemsnit. Og det er interessant læsning. Fyn og Sydvestjylland scorer eksempelvis under regionsgennemsnittet på Det Gode Liv samlet set, mens Sydøstjylland og Trekantområdet scorer over. Og zoomer man ind på hver af de fem underkategorier - Omgivelser,

Side 20 | Syddanmark I TAL | April 2012

Sundhed, Tryghed, Relationer og Selvrealisering - kommer nogle mere nuancerede mønstre frem. – Man kan bl.a. se, at Sydøstjyllands relativt høje placering skyldes høj grad af Selvrealisering, Tryghed og Relationer. Her scorer området så højt, at man samlet set ender i plus - også selv om man i kategorien Omgivelser scorer lavest af alle, siger Flemming Torp. Der sker et eller andet langs højderyggen, for det, man har en del af i Sydøstjylland, det har man mindre af i Sydvestjylland. – På alle index undtaget Omgivelser er Sydøstjylland placeret bedre end Sydvestjylland, siger Flemming Torp. Fyn og øer er placeret tæt på gennemsnittet på stort set alle parametre på nær Tryghed, hvor man scorer lavere - og Trekantområdet placerer sig på eller over regionsgennemsnittet på alle faktorer undtagen Relationer. Så kunne man nemt forfalde til enkle konklusioner om det rigere liv langs det østjyske bybånd og mangler i vest. Men så gør man regning uden vært. For når Sydvestjylland eksempelvis scorer lidt under gennemsnittet på samtlige samfundsindeks - og samtidig scorer lidt over på fire af fem af de individuelle indeks, så er det et udtryk for at statistiske registreringer ikke får fat i alt det, der betyder noget for borgerens oplevelse af at have et godt liv. Samfundsniveauet siger noget om områdernes rammebetingelser og attraktivitet, ja - men ikke noget om borgernes mulighed for at få Det Gode Liv. På den måde demonstrerer svarene ganske godt, at BNP som målestok ikke er meget bevendt. Man kan sagtens leve et miserabelt liv på solsiden, og knap så begunstigede rammebetingelser behøver ikke trykke højden på livskvaliteten, pointerer Flemming Torp. – Det er det interessante skisma, når man måler på livskvalitet. Mange faktorer har betydning, men det er ikke muligt at zoome helt skarpt ind og sige, hvad der skal til. For vi kan jo se, at folk i Sydvestjylland er lige så tilfredse med deres tilværelse, som folk i Trekantområdet er, siger han. Analytikerne kan nu stille sig selv det interessante spørgsmål: Hvad er det så, der gør det? Når man nu ved, at rammebetingelserne bør betyde en masse - hvordan kan det så være, det ikke giver tilsvarende en-til-en udslag i folks oplevelse af deres livskvalitet? – Vi kan gisne om det. Sikkert er det, at man ikke kan


"Vi har fat i nogle af de rigtige måleapparater, men det komplette billede kan vi nok aldrig få. Dertil er Det Gode Liv for variabel en størrelse. Men vi får mere og mere metodesikkerhed, og de grundlæggende mål er for længst videnskabeligt anerkendt internationalt." Jørgen Goul Andersen, professor, Aalborg Universitet

male billedet af Det Gode Liv ved blot at bruge BNP og økonomisk vækst. Der skal bredere pensler til, siger Flemming Torp.

højere. Men det til trods er vi fint med, når man spørger til vores tilværelse - 91 % af de adspurgte i Syddanmarks Borgerpanel erklærer sig ’tilfredse’.

Jørgen Goul Andersen påpeger, at det bl.a. kan være den relative lighed, vi har i Danmark, som spiller ind. Forskellen på et liv på den danske sol- og skyggeside er relativt mindre end i mange andre regioner og lande, hvor slum og fattigdom ligger side om side med paladser og pragtvillaer.

Også andre steder i verden end her i regionen har man indset, at BNP ikke kan stå alene som måleenhed, når vi skal finde størrelsen på den gode tilværelse.

– Kombinationen af, at vi har det basale på plads, og at ingen andre har ekstremt meget mere end os, virker gavnligt på lykkefølelsen. Men politikerne skal da overveje, om der er et skred på vej der. Meget er blevet centraliseret de senere år på bekostning af udkantsområderne. Og selv om der er meget ude på landet, som opvejer plusserne i byen, så skal den forskel ikke blive for stor. Lige nu er der steder i landet, hvor man ikke kan få realkreditfinansieret sin bolig. Det må være uacceptabelt for en hvilken som helst stat, hvis mest grundlæggende opgave det er at holde sammen på samfundet. TrygFonden har f.eks. vist for nylig, at folk, der oplever, at deres område går til bunds, er mindre trygge - og lykkelige. Det hænger ikke nødvendigvis sammen med postnummeret eller de officielle inddelinger i udkantskommuner og andre. Vi ved også, at den relative placering betyder meget. Hvis man oplever at sakke bagud, sammenlignet med andre, giver det et fald i trivslen. Det kan godt gøre lidt ondt i tilværelsen, hvis naboens bil er større end din, og bliver den forskel for stor, så revner bukserne, siger Jørgen Goul Andersen. Internationalt fokus på det gode liv Internt i regionen er der altså forskelle i vilkår, men ikke store forskelle i mængden af gode liv. På samme måde kan man zoome lidt længere ud og betragte Region Syddanmark ud fra et nationalt perspektiv. Her vil man se, at væksten i denne del af landet er lavere end den er i andre dele af landet, og at ledigheden er

Englænderne, canadierne, og australiere har alle tænkt tanken - og de har alle opgjort forskellige former for indeks for at blive klogere på, hvorfor det mon hænger sådan sammen. Sågar i vækstgiganten Kina er man blevet opmærksom på at fokusere på andet end udviklingen i BNP som udtryk for, hvor godt det går. Da Storbritanniens premiereminister David Cameron præsenterede målingen for well-being, gjorde han det med den tilhørende forklaring, at BNP stadig skulle måles og bruges, men: ”Det er på høje tid at erkende, at BNP ikke giver et fyldestgørende billede af et lands fremskridt. Vi vil måle vores fremskridt som land. Ikke bare se på, hvordan vores økonomi vokser, men se på vores forbedrede liv. Og ikke bare vores forbedrede livsvilkår, men vores forbedrede livskvalitet, sagde David Cameron. Den tyske forbundskansler Angela Merkel var helt enig. “Det 21-århundrede vil kræve af os, at vi tænker vækst i andre former. Det handler ikke kun om klassiske, økonomiske vækststørrelser, men også om vækst i en bæredygtig velstand. Disse størrelser er eksempelvis sikkerhed, livskvalitet og sundhed,” sagde Merkel som optakt til diskussionen af EU’s vækst- og virksomhedsstrategien ved økonomisk topmøde. Og i forsommeren 2011 lancerede det ellers meget økonomifokuserede OECD sit bud med Better Life Initiative; komplet med et interaktivt skema, hvor man kan aflæse

April 2012 | Syddanmark I TAL | Side 21


sig selv og vurdere sine rammebetingelser for et godt liv i sammenligning med andre europæere. ”Vi vil have en bedre målestok for, hvad der er vigtigt i folks liv. Det drejer sig ikke om at erstatte bruttonationalproduktet, men om at supplere det, så beslutningstagerne kan bruge det i politiske overvejelser,” som OECDøkonomi Romina Boarini begrundede det til dagbladet Information. Nuancer skal med Professor Jørgen Goul Andersen noterer sig bevægelsen. – Man kan naturligvis godt få den nærliggende tanke, at alle de her politikere har brug for at finde en substitut for BNP, fordi det går skidt med BNP! Men det er ikke hele billedet. Det er en megatrend, som alle europæiske topledere har fokus på, og som mange andre steder i verden er i fokus også, sågar i Kina. Der er kommet en accept af, at det ikke kun kan handle om det, der kan gøres op i BNP, siger han. Det er de samme overvejelser, man gør sig fra politisk side i Region Syddanmark. Her er det Lasse Krull, formand for udvalget for Regional Udvikling, som skal læse tallene og blive klogere på, hvordan det går med borgernes gode liv. – Når vi arbejder med regional udvikling, så sætter vi initiativer i gang ud fra en målsætning. Der er behov for et redskab, hvor vi kan måle på, hvordan det så går, så vi kan tilpasse og justere vores indsats, siger han. Lasse Krull er godt tilfreds med det resultat, det første øjebliksbillede viser af regionen. – Vi mener ikke, det er nok at se på BNP. Derfor valgte vi som de første i Danmark at gå i gang med at måle på de andre parametre også. De økonomiske fakta fortæller en del af virkeligheden - men kun en del! De mere bløde værdier skal også måles, hvis vi skal have et godt og nuanceret billede. Og det synes jeg, vi får bevist vigtigheden af nu, siger Lasse Krull.

Som nævnt er indekseringen af Det Gode Liv lige nu kun gennemført på regionalt plan i denne del af landet. Derfor kan man ikke umiddelbart sammenligne tallene med tilsvarende målinger fra andre dele af landet. Men alligevel mener Lasse Krull, at øjebliksbilledet af tilfredsheden med tilværelsen kan bruges i dialogen og sammenligningen med resten af landet. Lasse Krull hæfter sig bl.a. ved, at opfattelsen af Det Gode Liv sætter ord på nogle af de kvaliteter, området også har, men som ofte drukner i snak om udkantsdanmark. For det er jo ikke udkantsdanmark, når vi ser på Det Gode Liv, mener han. – Vi, der bor her, ved jo godt, at tilværelsen er mere nuanceret, end den ofte fremstilles. Jeg vil ikke forklejne de økonomiske udfordringer, vi har, men de danner ikke et retvisende billede af hele sandheden. Vi har mange kvaliteter, og det dystre billede, som vi også selv kan være med til at male, passer ikke helt, siger Lasse Krull. – Nu har vi målt på, at folk i Sydvestjylland og på Fyn trods deres samfundsvilkår ikke er væsentligt mindre tilfredse med tilværelsen, end folk i Trekantområdet og Sydøstjylland er. Den fornemmelse kan vi fint bære med på nationalt plan, hvor folk vel ikke nødvendigvis kan være sikre på, at deres liv bliver bedre af at bo i Region Midtjylland eller Region Hovedstaden, bare fordi rammebetingelserne på nogle områder ser bedre ud, siger han. Han tror også, perspektiverne vil præge værdidebatter i regionsrådet. Der er tilvejebragt en ny viden, som skal bruges til noget. – Vi måler os mod de andre regioner på de gængse parametre, og det skal vi blive ved med. Men vi har fået et ekstra instrument, som nuancerer billedet meget. Det vil givet give os nogle anderledes og bredere diskussioner. Man kan ikke kun måle vores livskvalitet i hårde økonomisk facts. Mange af de værdier, vi har i Syddanmark, er kommet frem nu. Det giver nogle andre perspektiver på at være syddansker. Det er ikke så ringe endda - og det kan vi godt være mere stolte af, siger Lasse Krull.

Hvad er Det Gode Liv for dig? Hvordan definerer du det gode liv? Det er spørgsmålet på den hjemmeside, OECD har lavet. Her kan man vægte forskellíge livsvilkår og på den måde sammenligne ens egne valg med forholdene i forskellige lande. Der er 11 parametre at forholde sig til, og resultatet får du med det samme på den interaktive side. http://oecdbetterlifeindex.org


Syddanmark i TAL Nr. 19  

Syddanmark i TAL Nr. 19

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you