Issuu on Google+

SYDDANMARK I

TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

NO.17 Hjælp til de grønne regnskaber Region Syddanmark står bag den første kortlægning af CO2-udledning på kommuneplan. Det kan hjælpe de syddanske kommuner, når de skal svare regeringen på, hvordan de vil håndtere klimaforandringer.


KLIMAINDSATS BLIVER TYDELIG Tekst: Sune Falther Foto: Hyldager Fotografi

FOR FØRSTE GANG ER CO2-UDLEDNING OPGJORT FOR ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK. ERHVERVSLIVET HAR FLYTTET SIG I EN KLIMAVENLIGERE RETNING, MENS DET KNIBER MED AT SE DEN SAMME POSITIVE TENDENS I PRIVATBEFOLKNINGENS ADFÆRD.

Side 16 | Syddanmark I TAL | Oktober 2011


M

mere viden gennem en CO2-kortlægning. Det er vigtigt som værktøj, fordi det kan være med til at skabe grundlag forud for handling, siger Lasse Krull, formand for Udvalget for Regional Udviklingsplan.

Her får man nemlig til opgave at skitsere, hvad klimaændringerne vil have af mulige lokale konsekvenser - og samtidig skal man have en plan for, hvordan man vil håndtere dem, så forebyggelse kan afløse oversvømmelse.

– Når man kan se, hvor kommunen ligger i forhold til de øvrige kommuner, når alt er fordelt, og alle baggrundsvariabler er sat ind, så er det også nemmere at forholde sig til, om det niveau er der, hvor man synes, det skal være. Det gør det nemmere at konstatere, hvor der skal sættes ind, og hvordan det virker, siger han.

ed regeringsskiftet vågnede Danmark op til en ny dagsorden på klimaområdet. En markant klimaprofil og grøn vækst er blandt regeringen Thorning-Schmidts mærkesager, og den kan de godt skrive sig bag øret i kommunerne landet over.

Kommuner i Region Syddanmark kan dog glæde sig over, at der med et initiativ i den regionale udviklingsplan allerede er blevet regnet på en del af de tal, der skal bruges i de planer, der nu efterspørges.

Måle indsats De nye tal giver et grundlag, hvor sammenligning er mulig, og hvor udvikling over en 10-årig periode kan følges. Det kan bruges til at få en detaljeret viden om, hvordan det ser ud med energiforbruget og CO2-udledningen sam-

Faktisk har Region Syddanmark med rapporten Energiregnskaber foretaget den første, samlede opgørelse af energiforbrug og emission i regioner og kommuner.

let i en kommune og i forhold til eksempelvis erhvervssammensætning, pendling og kollektiv varmeforsyning.

Regionen har i samarbejde med Danmarks Statistik kørt data for en tiårsperiode fra 2000 til 2009 sammen. Det muliggør en sammenligning med andre kommuner og over tid, som man ikke har haft tidligere. – Vi gør det her, fordi det er en del af klimainitiativet i den kommende regionale udviklingsplan at tilvejebringe

Tallene er i sig selv interessant læsning. Også for andre end kommunaldirektører. F.eks. kan man se, at Fredericia og Tønder Kommuner er blandt de ti kommuner i Danmark med størst energiforbrug pr. indbygger; at folk i Svendborg og på Fanø bruger næsten 50 % mindre energi end gennemsnittet; og at husholdningerne på Ærø er ene i regionen om at repræsentere et fald i energiforbruget i perioden.

ENERGIFORBRUGET I REGIONERNE PR. INDBYGGER

Intensitet: Giga joule pr. indbygger

150

100

50

159,3

144,7

140,9

138,9

110,2

143,3

Figuren viser intensiteten (giga joule pr. indbygger) af energiforbrug i hver af regionerne i 2009. Datakilde: Danmarks Statistik

0

Nordjylland

Syddanmark

Midtjylland

Sjælland

Hovedstaden

Hele landet

December 2011 | Syddanmark I TAL | Side 17


Udvikling i energiforbrug og CO2-udledning

100

95

90

Energiforbrug - Hele landet Energiforbrug - Syddanmark CO2 - Hele landet CO2 - Syddanmark

85 2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

– Tallene er i sig selv interessante, og man kan blive klogere af dem. Men noget af det handler også om at erkende, at visse ting bare er sådan. Bag nogle af de konkrete tal er der nogle erhvervsstrukturer, der gør, at sådan ser det bare ud. Eksempelvis kan en del af et kraftigt fald i de regionale emissionstal spores direkte til lukningen af en enkelt gødningsfabrik i Fredericia. Emissionstallet faldt altså ikke, fordi man gennemførte en målrettet indsats for at bedre klimaet. Noget af det her er altså også banal erkendelse, og har man et raffinaderi eller tung industri i en kommune, så kan man ikke umiddelbart sammenligne sig selv direkte med andre. Men de nye tal giver mulighed for at isolere den del, der skyldes en særlig erhvervsstruktur, så man alligevel kan få et rimeligt sammenligningsgrundlag, siger Jesper T. Graversen, chefanalytiker, ph.d. ved Regional Udvikling, Strategi og Analyse. Lokomotiver sviner mindre I den forbindelse er det værd at bemærke, at energiforbrug og klimapåvirkning ikke er det samme. Bruger man den samme mængde energi som før, men sørger for at lade energien komme fra andre, mere mil-

63% Side 18 | Syddanmark I TAL | December 2011

2009

jøvenlige energikilder, så er påvirkningen af klimaet naturligvis mindre. Ligesom energi brugt på at spare anden energi naturligvis også har en positiv indvirkning - at bruge mere vindbaseret elektricitet til at styre en ventilation eller varmepumpe, så man derved kan bruge mindre fossil brændsel til opvarmning af en bygning, er et stort plus på klimaregnskabet, uden at det af den grund kan aflæses på energiforbruget. Og her er der god grund til at skyde brystet frem i Syddanmark. Energiforbruget faldt en smule i de syddanske kommuner i perioden fra 2000 til 2009, også mere end på landsplan. Cirka 8 % mindre energi blev brugt i Syddanmark i perioden, hvor resten af landet i snit reducerede sit energiforbrug med 4 %. Men mere væsentligt er, at CO2-udledningen i samme periode faldt endnu kraftigere. Vi brugte altså mindre energi - og samtidig var den energi, vi brugte, i stand til

Virksomhederne står for 63% af CO2-udslippet.


41%

38%

I Syddanmark forbruges 41% af energiforbruget af husholdningerne.

38% af virksomhedernes energiforbrug i Syddanmark stammer fra fremstillingssektoren.

at påvirke CO2-udledningen i mindre grad, så udledningen faldt med 15 %.

- Esbjerg, trekantområdet og Odense - alle i den laveste ende i forhold til CO2-udledning pr. indbygger. Også selv om de nævnte områder alle udgøres af traditionelt stærke industrikommuner.

Det er godt for klimaet, og så er det næsten en halv gang bedre end landsgennemsnittet, hvor CO2-udledningen i perioden er faldet med 11 %. Et andet element, man kan være stolt af som kommune i Region Syddanmark, er, at vi sviner relativt mindre end landsgennemsnittet. Region Syddanmark har ellers mange kommuner, hvor den klassiske industriproduktion stadig er fremherskende, og man har da hørt områder i eksempelvis Sydjylland betegnet som en dansk miniudgave af Ruhr-distriktet. Det til trods er de fleste af vores kommuner relativt mindre CO2-belastende end landsgennemsnittet, når man gør CO2-udledningen op pr. indbygger. Faktisk er Region Syddanmarks vækstlokomotiver i aksen fra vest til øst

Rigtig udvikling Mere interessant end den indbyrdes kommunale positionering kan tallene bruges til at vise udviklingen i kommunen og målrette og følge indsatsen. Kommunerne får et bedre grundlag at bygge strategier på. Bl.a. er der planer om også at lancere et kapitel med CO2-tal i KONTUR-rapporterne, som udgives årligt og indeholder nøgletal til hver af de 22 kommuner i regionen. Overvågningen er væsentlig i forhold til eksempelvis regeringens mål og ambitioner. Bl.a. skal drivhusgasserne ned med 40 % (fra 1990-niveau, red.), og det er nu engang nemmere at holde styr på den målsætning

CO2-udledning, ton pr. indbygger, 2009

8,7 Haderslev

18,2

8,6 Sønderborg

Fredericia

8,6 Assens

10,9

8,6 Vejen

Billund

8,5 Varde

10,7

8,5 Kolding

Tønder

8,4 Middelfart

10,4

8,1 Vejle

Aabenraa

8,1 Langeland

9,3

7,5 Nyborg

Bogense

7,4 Ærø

9,2

7,2 Esbjerg

Kerteminde

6,9 Odense

9,1

6,6 Svendborg

Faaborg-Midtfyn

5,8 Fanø

Landsgennemsnit

December 2011 | Syddanmark I TAL | Side 19


udvikling i kommunerne - erhverv

Figuren viser udviklingen i erhvervenes energiforbrug i de syddanske kommuner i perioden 2000-2009. Datakilde: Danmarks Statistik

med nogle bedre opgørelser på kommunalt og regionalt niveau. Et andet element er at følge konsekvensen af den økonomiske udvikling. Her kan man direkte aflæse, hvad for et aftryk regionens økonomi sætter i form af CO2-udledning og energiforbrug. – Den økonomiske vækst, som vi alle håber på, skulle meget gerne afkobles fra resurseforbruget. Så man kan få økonomisk vækst uden at se en tilsvarende vækst i CO2 og energiforbrug. I den forbindelse er det bestemt glædeligt at se, at vores CO2-udledning generelt er faldet, også mere end landsgennemsnittet. Man kan også glæde sig over, at vores regionale industricentre alle hører til i den lave ende på CO2-udledning pr. indbygger, siger Lasse Krull. Men det er ikke gjort med det. Der er mere glædelig læsning i de mange tal, ikke kun for kommunerne samlet set. Isolerer man udviklingen i CO2-udledning til kun at omfatte virksomhederne i regionen, så har væksten i økonomi ikke medført en vækst i CO2-udledning. Et held,

Side 20 | Syddanmark I TAL | December 2011

al den stund at virksomhederne skal løfte det meste af ambitionen - faktisk skal 60 % af forbedringerne finde sted hos dem. – Vi kan se, at det på regionalt niveau bevæger sig i den rigtige retning i den tiårige periode. Vi har haft den afkobling, vi ønsker. Der er dels nogle elementer af generel samfundsudvikling, som har spillet ind her, eksempelvis har teknologiskiftet været stort på erhvervssiden. Dels spiller det også ind, at mange arbejdspladser i produktion de seneste ti år er blevet skiftet ud med et serviceeller videnjob, hvor resurseforbruget er mindre, siger Jesper Graversen. Borgerne skal med Til gengæld har husholdningerne ikke været gode til at følge erhvervslivets udvikling. Hvor erhvervslivet har knækket kurven og forbedret sit aftryk på klimaet markant over de seneste ti år, så har regionens husholdninger stort set forbrugt på et uændret niveau. – Vores biler kører længere på literen, mange af vores


11%

I perioden 2000-2009 faldt virksomhedernes energiforbrug med 11% i Syddanmark. Forbruget i husholdningerne steg i samme periode 5%.

køleskabe og frysere og fjernsyn har a-mærke, der er installeret sparepærer og meget andet. Men det kan ikke aflæses i det forbrug, der kommer fra vores husholdninger. Man kan gisne om, hvorfor husholdningerne ikke er fulgt bedre med, men noget af forklaringen kan være, at vi ganske enkelt har fået flere strømforbrugende apparater og derfor bruger det samme samlet set. Et andet element er den længere pendling, som der er kommet i perioden den betyder også noget for resurseforbruget, siger Jesper T. Graversen. Netop opgørelsen af tallene på ikke bare kommuner men også brancher og husholdninger kunne få den effekt, at virksomhedernes og borgernes bevidsthed om egen indsats for klimaet øges. – Virksomhederne og borgerne kan bruge det til at se sig selv i det. Man kan sammenligne sig med de andre, man kan få en bevidsthed om det. Brancher kan få synliggjort, hvad de bidrager med, og det kan være med til at sætte fokus på det ansvar, man har. Og så må private borgere godt føle en rødmen om ørerne, når de ser sig selv stå stille i en udvikling mod en reduceret drivhuseffekt, siger han..

28%

I Syddanmark produceres 28% af den danske produktion af vedvarende energi.

FAKTA BAG TALLENE: Det er de tilgængelige, nationale statistikker, der er benyttet, og derfor har regionen fået et ensartet og dækkende materiale, som er fuldt sammenligneligt. Til gengæld kan man ikke komme helt tæt på og se, om der i en kommune er flere, der prioriterer at købe grøn el, installerer solceller eller bruger brændeovnen meget. – De nye tal giver det solide grundlag. Er der brug for andre detaljer eller et lokalt fokus, må man selv til regnearket, hvor vores tal så kan bruges som benchmark på, hvordan udviklingen ville have set ud, hvis ikke en specifik indsats var sat i værk, siger Jesper T. Graversen.

– Nogle kan forhåbentlig blive inspireret til at overveje jordvarme, solceller eller lignende. Det er vigtigt, at borgerne kan se, de ikke har leveret deres bidrag til det her endnu. Man kunne håbe, at flere fik mod på at energieffektivisere deres boliger af det, siger Lasse Krull.

8,7 ton I 2009 blev der udledt 8,7 ton CO2 pr. indbygger i Syddanmark.

CO2-udslippet er faldet med 15% i Syddanmark de seneste 10 år. På landsplan er udslippet faldet 11%. December 2011 | Syddanmark I TAL | Side 21


Produktion af vedvarende energi Syddanmark er den region i Danmark, der produceres mest vedvarende energi i.

12%

Hovedstaden

20%

SjĂŚlland

28%

26%

Syddanmark

14%

Midtjylland

Nordjylland

Figuren viser fordeling af produktion af vedvarende energi fordelt pĂĽ de fem regioner i 2009. Datakilde: Danmarks Statistik


Syddanmark i TAL Nr. 17