Issuu on Google+

36%

% af CO2 Vidste du at 36 ing kommer old K i en udledning erne fra husholdning

Kolding KOMMUNE 2011

www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv

Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark


INTRO

Tal til strategien Strategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte områder i regionen­, om regionen som helhed og om hele landet. Der er for eksempel brug for tal, der ­b eskriver erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, indkomstforhold og pendling. Kontur er en integreret del af den nye Regionale Udviklingsplan. Den viden og de oplysninger der samles i Kontur kan være vigtig baggrundsviden for kommuner og andre aktører og kan danne basis for strategier, handleplaner og projekter. ­ Med venlig hilsen

Regional Udvikling / Strategi & analyse

Indhold Bosætning / side 3 Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Indkomst Huspriser Livsstilsgrupper Klima / side 15 CO2 udledning pr. indbygger Udledning fra husholdning og erhverv Udvikling i CO2 udledning Bidrag til drivhuseffekt Erhvervsforhold / side 19 Arbejdspladser og arbejdsstyrke Virksomhedsstørrelse Erhvervsstruktur Udvikling i erhvervsstruktur Iværksætteri Uddannelse / side 29 Befolkningens uddannelsesniveau De beskæftigedes uddannelsesniveau Uddannelsesforløb Hvor langt er der til uddannelserne? Appendiks / side 35

Østjysk bybånd Som en del af områdeinitiativ Trekantområdet i den Regionale Udviklingsplan kan kommunerne i Trekantområdet og Haderslev Kommune sammenligne sig med nøgletal for det østjyske bybånd. Bybåndet udgøres af 17 kommuner i Østjylland fra Haderslev i syd til Randers i nord. Se en oversigt over kommunerne i det østjyske bybånd i appendiks.

Kontur 2011 for Kolding Kommune er udgivet af Region Syddanmark

Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & analyse Forside: Foto: Kolding Kommune Foto: Lasse Hyldager Design: Mediegruppen Reklamebureau Kort: © Kort & Matrikelstyrelsen

Side 2

|

KONTUR 2011


BOSÆTNING

I Kolding Kommune bor der 89.200 personer. Frem mod 2030 forventes stigende befolkingstal, som næsten udelukkende skyldes forventning om en markant vækst i aldersgruppen 65+ år.

Siden midten af 00’erne er der sket et fald i antallet af personer der flytter til og fra kommunen. Faldet har været størst hos tilflytterne, og i 2010 var der lidt flere, der flyttede fra kommunen end til kommunen

En stor del tilflyttere kommer fra Haderslev, Vejen og Vejle Kommuner. Dem der flytter fra Kolding bosætter sig især i Haderslev, Vejen, Vejle og Aarhus Kommuer.

Til hverdag pendler knap 17.000 ind til Kolding, mens 12.000 af kommunens beskæftigede pendler ud til andre kommuner for at arbejde

I perioden 2000 til 2010 er indpendlingen vokset med 38 procent og udpendlingen med 27 procent

Indkomsten pr. indbyggeri Kolding Kommune faldt fra 227.000 i 2008 til 219.000 i 2009. Indkomstniveauet ligger over regionsgennemsnittet men under landsgennemsnittet

KONTUR 2011

|

Side 3


BOSÆTNING

Befolkningspyramide 2011 Hele landet

Kolding

Kolding 1.273 2.851

Hele landet

80+ år

2.207

70-79 år

3.202

5.183

5.552 6.465

6.627

6.034

5.922

5.614

50-59 år

209.080 347.451 357.582

359.455

40-49 år

401.505

411.490

30-39 år

363.254

365.210

322.364

330.406

10-19 år

5.465

5.717

146.377

338.351

20-29 år

5.004

5.960

179.759

60-69 år

5.269

5.757

5.083

82.214

340.304

357.715

0-9 år

317.833

333.869

Alder B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100711.xlsx

B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100711.xlsx 89.200 indbyggere i kommunen

Mænd

Kvinder

Figuren viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper i kommunen og i hele landet. Datakilde: Danmarks Statistik

Sådan har befolkningen udviklet sig 2006-2010 Kortet viser den procentvise udvikling i befolkningens størrelse fra 2006 til 2010 i kommunen fordelt på sogne. Lunderskov 

over 10 pct. 5 til 10 pct. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. -10 til -5 pct. under -10 pct.

Kolding  Sønder Bjert 

Vamdrup 

Christiansfeld 

Datakilde: Danmarks Statistik

Sådan vil befolkningen udvikle sig 2011-2031 - aldersopdelt 0-24 år

25-64 år

65+ år

Kolding

0%

-2%

47%

Østjysk bybånd

6%

2%

54%

Syddanmark

-4%

-7%

44%

Hele landet

1%

-2%

45%

Tabellen viser den forventede procentvise udvikling fra 2011 til 2031 i antallet af borgere i tre forskellige alderskategorier. Datakilde: Danmarks Statistik

Side 4

|

KONTUR 2011


BOSÆTNING

Kolding Syddanmark Hele landet

106

Indeks: 2010 = 100

Befolkningsfremskrivning 2011-2031

104

102

2011 = Indeks 100 100 2011

2016

2021

2026

2031

Kurverne viser den forventede befolkningsudvikling fra 2011 til 2031 i kommunen, i Syddanmark og i hele landet. År

Datakilde: Danmarks Statistik

FLYTninger 2000 og 2010 2000

Kolding

Region Syddanmark

Hele landet

2010

B04_Befolkningsfremskrivning 2011-2031, 2. træk 270611.xlsx

Vækst 2000-2010 (%)

4.021

3.545

-11,8

729

955

31,0

Samlet tilflytning

4.750

4.500

-5,3

Fraflytning

3.914

3.978

1,6

Udvandring

630

617

-2,1

4.544

4.595

1,1

206

-95

-

Tilflytning Indvandring

Samlet fraflytning Nettotilflytning

Tabellen giver både et billede af de aktuelle flyttemønstre og et billede af udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Datakilde: Danmarks Statistik

Kolding

UDVIKLING I FLYTninger 2000-2010 5.200

5.000

Total

4.800

4.600

4.400

4.200 2000

2001

2002

2003

Tilflytning

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Fraflytning

År til 2010. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring Figuren giver et billede af udviklingen fra 2000 er medregnet.

Datakilde: Danmarks Statistik Tilflytninger

Fraflytninger KONTUR 2011

B06_Udvikling i flytninger 2000-2010 210611.xlsx

|

Side 5


BOSÆTNING Kolding

Hvem flytter Til og fra kommunen? 350

Antal flytninger

Antal flytninger

250

150

50 0 år -50

10 år

20 år

30 år

40 år

50 år

60 år

70 år

80 år

90 år

100 år

-150

-250

-350

Til

Fra

Netto

Alder

Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Samtidig er nettotilflytningen vist som en kurve. Antallet er Til Fra Netto opgjort som et årligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i 2009 og 2010. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. Datakilde: Danmarks Statistik B07_Hvem flytter til og fra kommunen 290611 3. træk.xlsx

hvilke kommuner har nETTOTILFLYTNING 2010? over 300 100 til 300 0 til 100 under 0 (nettofraflytning)

Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.

Datakilde: Danmarks Statistik

Side 6

|

KONTUR 2011


BOSÆTNING

FLYTNINGER TIL OG FRA Kolding 2008-2010

top 10 over Tilflytninger Tilflyttere 2008-2010

Nettotilflytning over 50 20 til 50 10 til 20 -10 til -20 -20 til -50 under -50

   

 



  

  



 

  

    

1.148

10,2%

Vejen

1.106

9,8%

Vejle

1.046

9,3%

Aarhus

841

7,5%

Odense

639

5,7%

Fredericia

601

5,3%

København

552

4,9%

Esbjerg

519

4,6%

Aabenraa

499

4,4%

Sønderborg

343

3,0%

top 10 over fraflytninger Fraflyttere 2008-2010

Grøn viser fra hvilke kommuner, der har været en nettotilflytning til Kolding. Orange viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning fra Kolding i perioden 2008-2010.

Tabellerne viser de kommuner i landet, som kommunen får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i 2008-2010. Datakilde: Danmarks Statistik

Haderslev

Andel af samtlige tilflyttere

Andel af samtlige fraflyttere

Vejen

1.254

10,6%

Vejle

1.132

9,6%

Aarhus

1.124

9,5%

Haderslev

1.111

9,4%

København

912

7,7%

Fredericia

707

6,0%

Odense

651

5,5%

Esbjerg

450

3,8%

Aabenraa

333

2,8%

Sønderborg

251

2,1%

NettotilFlytning fordelt på indkomst 2010 400.000 kr. +

-45

300.000-399.999 kr.

-73

200.000-299.999 kr.

-38

100.000-199.999 kr.

-120

0-99.999 kr.

-79

Figuren viser nettotilflytning i 2010 i antal personer, fordelt på indkomstintervaller. Med i opgørelsen er kun flytninger mellem kommunerne for personer over 15 år. Datakilde: Danmarks Statistik

KONTUR 2011

|

Side 7


BOSÆTNING

familietilflytninger 2010

Andel af familietilflytninger

60%

Kolding Syddanmark Hele landet

40%

20%

0% Enlig uden børn

Enlig med børn 621 Kolding

Syddanmark

Par uden børn

Par med børn

Hele landet

Figuren viser hvilke familietyper der flyttede til kommunen i 2010. Andelene for regionen og hele landet er gennemsnit af hhv. kommunerne i regionen og af alle kommuner i hele landet. Datakilde: Danmarks Statistik

pendlingsmønstre i Kommunen 2000

Indpendling

Udpendling

Nettoindpendling

2010

Vækst 2000-2010

Antal

12.213

16.856

38,0%

I procent af antal arbejdspladser

26,2%

34,5%

8,4 pct.point

Antal

9.597

12.214

27,3%

I procent af antal beskæftigede borgere

21,8%

27,7%

5,9 pct.point

Totalt antal

2.616

4.642

-

Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopæl i kommunen, men arbejder i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Datakilde: CRT (SAM-K)

Side 8

|

KONTUR 2011


BOSÆTNING

Udpendling fra Kolding 2000 og 2010 Kolding

2.500 2.205

2000 2010

2.000

Antal pendlere

1.701

1.675

1.500

1.467

1.369

1.332 1.095

1.194

1.000 581 500

328

0 Vejle

Fredericia

Haderslev

Vejen

Esbjerg

Figuren viser udpendling i 2000 og i 2010 til de kommuner, som flest pendler til. Datakilde: CRT (SAM-K)

2000

2010

B15_Udpendling 2000 og 2010 271011.xlsx

Indpendling til kolding 2000 og 2010 Kolding

3.500 3.043

2000 2010

3.000 2.595

Antal pendlere

2.500

2.562

2.290 2.029

2.000

2.028 1.854 1.379

1.500 1.000

858 503

500 0 Vejle

Vejen

Haderslev

Fredericia

Middelfart

Figuren viser indpendling i 2000 og i 2010 fra de kommuner, hvor flest indpendlere bor. Indpendlere, der bor uden for landet, indgĂĽr ikke. Datakilde: CRT (SAM-K)

2000

2010

B16_indpendling 2000 og 2010 190911.xlsx

KONTUR 2011

|

Side 9


BOSÆTNING

Så langt kan man komme! Hadsten Kjellerup Sunds

Ry

Viby

Hørning

Horsens

Give Grindsted

Frederiksvæ

Odder

Brande

Ølgod

Hedensted Billund

Holbæk

Vejle

Varde

Kalundborg

Fredericia

Bogense Søndersø

Vamdrup Rødding

Kerteminde

Odense

Aarup

Assens

Slagelse

Munkebo

Sorø

Nyborg

Ringsted

Lynge

Korsør

Langeskov

Bellinge

Ribe

Haderslev Vojens

Høng

Otterup

KoldingMiddelfart

Vejen

Bramming

Roski

Børkop

Egtved

Strib

Nordby

Mårslet Beder

Skanderborg

Skjern Tarm

Fra Kolding i bil på: 0-30 min. 30-60 min.

Ebeltoft

Aarhus

Galten

Videbæk

Esbjerg

Løgten

Lystrup

Silkeborg

HerningIkast Ringkøbing

Hornslet

Hammel Hinnerup

Haslev

Fensmark

Næstved

Skælskør

Ringe

Skærbæk

Faaborg

Rødekro

Aabenraa

Løgumkloster

Svendborg

Nordborg

Vordingborg

Fynshav

Tønder

Tinglev

Rudkøbing

Sønderborg Gråsten

Tårs

Nakskov

Marstal

Padborg

Hadsten Kjellerup Sunds

Ringkøbing

Galten Ry

Mårslet Beder

0-30 min. 30-60 min. 60-90 min.

Horsens Hedensted

Billund

Holbæk

Vejle

Kalundborg

Fredericia

Bogense

Strib

Søndersø

Vamdrup Aarup

Rødding

Kerteminde

Odense Bellinge

Ribe

Haderslev Vojens

Høng

Otterup

KoldingMiddelfart

Vejen

Roski

Børkop

Egtved

Bramming

Frederiksvæ

Odder

Give

Varde

Nordby

Viby

Hørning

Brande

Grindsted

Fra Kolding med offentlig transport på:

Ebeltoft

Aarhus

Skanderborg

Ølgod

Esbjerg

Løgten

Lystrup

Videbæk

Skjern Tarm

Nykøbing F

Hornslet

Hammel Hinnerup

Silkeborg

HerningIkast

Sakskøbing

Maribo

Flensborg

Assens

Munkebo

Langeskov

Nyborg

Slagelse Korsør

Sorø

Ringsted

Lynge

Haslev

Fensmark

Næstved

Skælskør

Ringe

Skærbæk

Løgumkloster

Faaborg

Rødekro

Aabenraa

Nordborg

Svendborg

Vordingborg

Fynshav

Tønder

Tinglev

Rudkøbing

Sønderborg Gråsten

Tårs Marstal

Padborg

Flensborg

Nakskov Maribo

Sakskøbing

Nykøbing F

Øverste kort viser, hvor langt man kan nå fra byen i bil på hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byer er 50 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 110 km/t og på andre veje er 60 km/t. Nederste kort viser tilsvarende, hvor langt man kan nå ved hjælp af kollektiv transport på hhv. 30, 60 og 90 minutter.

Datakilde: Rejseplanen.dk og egne beregninger

Side 10

|

KONTUR 2011


BOSÆTNING

INDKOMST PR. INDBYGGER 2008 og 2009 Indkomst 2008

Område

Indkomst 2009

Fanø

240.327

238.397

Middelfart

226.772

221.847

Vejle

227.609

221.644

Kolding

227.417

219.620

Fredericia

222.718

219.401

Esbjerg

219.613

216.085

Kerteminde

215.506

213.333

Haderslev

214.250

213.223

Billund

219.551

212.511

Nyborg

211.962

212.195

Varde

216.371

211.728

Svendborg

213.095

208.634

Odense

207.680

207.550

Assens

208.344

206.939

Faaborg-Midtfyn

209.454

205.897

Aabenraa

213.372

205.371

Vejen

210.771

204.032

Nordfyns

207.053

202.773

Ærø

203.204

202.028

Langeland

200.920

200.484

Tønder

205.264

199.213

Sønderborg

209.503

196.528

Østjysk bybånd

222.008

218.315

Syddanmark

215.213

210.822

Hele landet

225.920

INDKOMST PR. indbygger I ALLE LANDETS KOMMUNER 2009 over 222.000 kr. 208.000 til 222.000 kr. under 208.000 kr.

Både tabel og kort viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger.

Datakilde: Danmarks Statistik

222.750 Kolding

INDKOMSTFORDELING 2009 Kolding Syddanmark Hele landet

400.000+ kr.

300.000-399.999 kr.

200.000-299.999 kr.

100.000-199.999 kr.

0-99.000 kr. 0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer for borgere i alderen 25-64 år i kommunen, i Syddanmark og i hele landet. Datakilde: Danmarks Statistik 63 Kolding

Syddanmark

Hele landet KONTUR 2011

|

Side 11


BOSÆTNING

Huspriser i Syddanmark fordelt på kommuner og byer Kommune

Gennemsnitspris i kommunen (kr. pr. m2)

By

Gennemsnitspris i byen (kr. pr. m2)

Odense

12.953

Odense

13.438

Middelfart

11.496

Middelfart

13.611

Fanø

11.415

Kolding

11.298

Kolding

13.379

Vejle

11.270

Vejle

13.801

Fredericia

11.192

Fredericia

11.404

Svendborg

11.081

Svendborg

12.574

Esbjerg

10.379

Bramming

9.548

Esbjerg Nyborg Kerteminde

10.045 9.719

Sønderborg

8.237

Faaborg-Midtfyn

8.114

Billund Assens

7.907 7.845

11.911

Ribe

10.402

Nyborg

12.164

Kerteminde

13.901

Munkebo

9.256

Nordborg

5.803

Sønderborg

11.387

Faaborg

10.158

Ringe

10.224

Billund

10.023

Grindsted

9.035

Assens

9.116

Haarby

-

Varde

7.671

Varde

10.145

Haderslev

7.647

Haderslev

10.328

Aabenraa

7.480

Nordfyns

7.264

Vejen Ærø Tønder

7.139 6.384 6.258

Vojens

7.589

Rødekro

8.934

Aabenraa

9.743

Bogense

9.914

Otterup

9.979

Rødding Vejen

8.770

Marstal

6.959

Ærøskøbing

-

Skærbæk

-

Tønder

7.197 7.501

Langeland

6.179

Rudkøbing

Syddanmark

9.651

Byer

Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i kommunerne og i de større byer. Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i 3. og 4 kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal 2011. I byer med under 20 handler i perioden er der ikke vist nogen pris. Datakilde: OIS

Side 12

|

KONTUR 2011

-

11.811


BOSÆTNING

Huspriser i alle landets kommuner

Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet, men over gennemsnittet i Syddanmark Under gennemsnittet i Syddanmark

Kortet viser gennemsnitligt kvadratmeterpris 2010 på handlede parcel- og rækkehuse. Datakilde: Realkreditrådet og Realkreditforeningen

Udvikling i huspriser 2007-2010 Kommune

2007-2008 (pct.)

2008-2009 (pct.)

2009-2010 (pct.)

2007-2010 (pct.)

Assens

6,5%

-4,8%

-2,8%

-1,4%

Billund

11,9%

-6,7%

1,0%

5,5%

Esbjerg

1,5%

-5,1%

3,7%

-0,1%

Fanø

7,3%

1,6%

-3,0%

5,7%

Fredericia

2,2%

-10,4%

-2,8%

-11,0%

Faaborg-Midtfyn

5,8%

-8,6%

-2,7%

-5,8%

Haderslev

6,2%

-4,2%

-6,1%

-4,5%

-0,9%

-10,4%

-1,5%

-12,5%

Kerteminde Kolding

1,0%

-8,1%

1,0%

-6,2%

Langeland

2,0%

-0,2%

-7,6%

-5,9%

Middelfart

3,1%

-11,0%

5,4%

-3,2%

Nordfyns

6,3%

-9,2%

-1,0%

-4,4%

Nyborg

3,5%

-2,3%

1,3%

2,4%

Odense

-0,8%

-9,2%

1,9%

-8,3%

Svendborg

5,7%

-8,5%

-1,3%

-4,5%

Sønderborg

4,9%

-3,6%

-3,3%

-2,3%

Tønder

-2,2%

1,8%

5,7%

5,2%

Varde

6,1%

-2,4%

0,9%

4,5%

Vejen

10,4%

-5,0%

-6,6%

-2,1%

Vejle

2,5%

-5,3%

-2,0%

-4,9%

Ærø

-2,1%

6,3%

-5,3%

-1,4%

Aabenraa

2,4%

-4,2%

1,2%

-0,8%

Østjysk bybånd

0,9%

-7,7%

0,5%

-6,4%

Syddanmark

2,8%

-6,5%

-0,4%

-4,2%

Hele landet

-4,3%

-10,2%

2,9%

-11,6%

Tabellen viser prisudviklingen i pct. for parcel- og rækkehuse (kr. pr. m2). Datakilde: Realkreditrådet og Realkreditforeningen

KONTUR 2011

|

Side 13


BOSÆTNING

Livsstilsgrupper

Velhavere Fællesskab Storbyliv Seniorer

Boligejere med overskud Komfort og hygge Unge på vej Livet på gården

Kortet viser kommunens største by opdelt på kvadrater (100mx100m). Farven angiver den dominerende livstilstype for de personer der bor i kvadratet. Livsstilsgrupperne giver et billede af måden vi lever på, vores værdier og præferencer, og er beskrevet nærmere i appendiks, s. 35. Datakilde: Geomatic a/s

Side 14

|

KONTUR 2011


KLIMA

KL MA •

Næsten to tredjedele af CO2 udledningen i Kolding Kommune kommer fra erhvervslivet, mens lidt mere end en tredjedel kommer fra husholdingerne. Der udledes i alt 8,5 ton CO2 pr. indbygger i kommunen

I 2006 lå CO2 udledningen pr. indbygger i Kolding Kommune markant højere end landsgennemsnittet og regionsgennemsnittet. I 2009 var Kolding Kommune på niveau med såvel lands- som regionsgennemsnittet

Der er sket et kraftigt fald i CO2 udledningen fra 2006 til 2009. Reduktionen er især sket i erhvervslivet og særligt indenfor fremstillingssektoren

Det går også den rigtige vej med bidraget til drivhuseffekten. Især i erhvervslivet, som har mindsket bidraget med 28 procent, mens husholdingerne har mindsket bidraget med 10 procent

Opgørelsen af regional- og kommunalfordelt CO2 udledning er et af klimainitiativerne i den Regionale Udviklingsplan for Syddanmark. Yderligere materiale findes på www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk i rapporten ’Energiregnskaber’, der indeholder yderligere analyse af energiforbrug, udledning af drivhusgasserne og produktion af vedvarende energi, og i talbanken, hvor alle baggrundstal er gjort tilgængelige.

KONTUR 2011

|

Side 15


Husholdninger

KLIMA

CO2 udledning pr. indbygger i kommunerne 2009

8,7 til 25 ton 7 til 8,7 ton 0 til 7 ton Kortet viser den 책rlige CO2 udledning pr. indbygger i ton i alle landets kommuner. Datakilde: Danmarks Statistik

CO2 udledning pr. indbygger 2009 Kolding Kolding

Syddanmark RSD

3,05 36% 5,44 63%

5,41 64%

Erhverv

3,24 37%

Husholdninger

Erhverv

Husholdninger

Figurerne viser CO2 udledning pr. indbygger i ton i kommunen og regionen i 2009

K02 CO2 udslip pr. indbygger fordelt p책 erhverv og husholdninger 290611.xlsx

for henholdsvis husholdninger og erhverv. Datakilde: Danmarks Statistik

Side 16

|

KONTUR 2011

Erhverv

K02 CO2 udslip pr. indbygger fordelt p책 erhverv og husholdninger 290611.xlsx


KLIMA

Kolding

8,8

8,7 5,8

6,6

6,9

7,2

7,4

7,5

8,1

8,1

8,4

8,5

8,5

8,6

8,6

8,6

8,7

9,1

9,2

9,3

10,4

10,7

10,9

18,2

co2 Udledning I DE SYDDANSKE KOMMUNER 2009

K03 CO2 udslip pr. indbygger i RSD kommuner 290611.xlsx

Figuren viser CO2 udledningen i ton pr. indbygger i 2009 for de syddanske kommuner samt Syddanmark og hele landet. Datakilde: Danmarks Statistik

Udvikling i CO2 udledning pr. indbygger Kolding

13

Kolding Syddanmark Hele landet

Ton udslip pr. indbygger

12

11

Figuren viser udviklingen i CO2 udledning pr. indbygger i kommunen m책lt i ton.

10

9

Datakilde: Danmarks Statistik

8 2000

2001

2002

2003 Kolding

2004

2005

Syddanmark

2006

2007

2008

2009

Hele landet

K04 Udvikling i CO2 udslip pr. indbygger i kommune, RSD og hele landet 290611.xlsx

KONTUR 2011

|

Side 17


KLIMA

CO2 udledning pr. indbygger fordelt på sektor Kolding

125

100

75

50 2000

2001

2002

2003

Fremstilling

2004 Service

2005 Husholdninger

2006

2007

2008

2009

Befolkningsudvikling

Fremstilling Service Husholdninger Befolkningsudvikling K05 Udvikling i CO2 udslip pr. indb. opdelt på fremstilling, service og husholdninger 300611.xlsx Figuren viser udviklingen i udledningen af CO2 pr. indbygger i kommunen i 2009 fordelt på fremstilling, service og husholdning samt befolkningsudviklingen i samme periode. Indekstal (år 2000 = indeks 100). Datakilde: Danmarks Statistik

Bidrag til drivhuseffekten Absolut udslip (ton GWP) Kolding

Syddanmark

Udvikling 2000-2009 Kolding

Syddanmark

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding

177.969

4.354.208

-32%

-7%

Fremstillingsvirksomhed

198.058

2.488.151

-31%

-46%

Energi- og vandforsyning

5.184

127.514

-36%

54%

Bygge og anlæg

20.754

332.679

-49%

14%

Handel, hotel- og restauration

91.597

838.827

-9%

3%

Transport, post og tele

51.758

688.591

-44%

-1%

Finansiering og forretningsservice

18.732

201.063

1%

7%

Offentlige og personlige tjenester

81.590

1.030.102

-12%

-4%

Erhverv i alt

645.642

10.061.136

-28%

-19%

Husholdninger

276.601

3.967.749

-10%

-11%

Tabellen viser niveauet og udviklingen i erhvervslivets og husholdningernes bidrag til drivhuseffekten. Bidraget kaldes Global Warming Potential (GWP) og er en sammenvejning af udledningen af CO2, lattergas og methan. I sammenvejningen er udledningen af lattergas og methan omregnet til CO2 ækvivalenter. Datakilde: Danmarks Statistik Side 18

|

KONTUR 2011


ERHVERVSFORHOLD

ERHVERV$FORHOLD •

Kolding er en markant erhvervskommune. I regionen overgåes Kolding Kommune kun af Billund Kommune, når det gælder antal af arbejdspladser pr. 100 indbyggere

Koldings placering i Trekantområdet og i overkommelig køreafstand til Odense og Århus giver kommunens indbyggere et stort jobmarked. Fra Kolding kan man nå mere end 550.000 arbejdspladser i bil inden for én time

Serviceerhvervene tegner sig for langt størstedelen af kommunens 35.000 private arbejdspladser.

Fra 2009-10 er der sket en nedgang i beskæftigelsen i alle ressourceområder i den private sektor. Nedgangen har især ramt energi/miljø, bygge/bolig, transport og møbler/beklædning. For disse ressourceområder er faldet i beskæftigelsen relativt større i Kolding end på landsplan

NB! Antal arbejdspladser i tabellen på s. 20 og i cirkeldiagrammerne på s. 24 er ikke direkte sammenlignelige med tilsvarende tal i Kontur 2010. Det skyldes dels at Kontur 2011 viser arbejdsstedsbeskæftigelse mens Kontur 2010 viser antal job, dels at Danmarks Statistik i 2011 skiftede til en bedre datakilde, hvilket resulterede i et fald i beskæftigelsen på 70.000 personer på landsplan.

KONTUR 2011

|

Side 19


ERHVERVSFORHOLD

Arbejdspladser i de syddanske kommuner 2010

Arbejdspladser pr. 100 indbyggere

Antal arbejdspladser (heraf private)

Antal arbejdspladser pr. 100 25-64 årige (heraf private)

Assens

15.144

(10.573)

68

(47)

Billund

16.483

(12.848)

121

(94)

Esbjerg

58.337

(38.356)

95

(63)

1.022

(670)

58

(38)

Fredericia

26.683

(16.670)

101

(63)

Faaborg-Midtfyn

20.207

(13.362)

74

(49)

Haderslev

24.825

(15.331)

84

(52)

Kerteminde

10.925

(8.458)

88

(68)

Kolding

48.808

(35.371)

103

(75)

Langeland

5.069

(3.172)

72

(45)

Middelfart

16.010

(10.448)

80

(52)

Nordfyns

9.969

(6.824)

63

(43)

Fanø

Nyborg

11.520

(6.473)

69

(39)

Odense

96.271

(57.845)

96

(58)

Svendborg

24.224

(14.197)

78

(46)

Sønderborg

33.905

(22.279)

87

(57)

Tønder

17.753

(12.012)

86

(58)

Varde

22.524

(15.491)

87

(60)

Vejen

18.619

(13.928)

84

(63)

Vejle

52.201

(34.753)

92

(62)

Ærø

2.471

(1.551)

73

(46)

27.398

(18.337)

86

(58)

597.386

(396.090)

91

(61)

560.368

(368.949)

89

(58)

2.684.992 (1.732.204)

91

(58)

Aabenraa Østjysk bybånd Syddanmark Hele landet

Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25 - 64 år 87 til 180 73 til 87 0 til 73

Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne, samt antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 årige. I parentes vises antal arbejdspladser i det private. Datakilde: Danmarks Statistik

Beskæftigede i Kommunen Vester Nebel 

Antal beskætigede i de enkelte sogne i 2. kvartal 2010 4.000 til 7.000 3.000 til 4.000 0 til 3.000

Datakilde: CVR

Lunderskov 

Almind 

Kolding  Sønder Bjert 

Vamdrup 

Christiansfeld 

Side 20

|

KONTUR 2011


ERHVERVSFORHOLD

Adgang til arbejdspladser 2011 Tabellen viser antallet af beskæftigede borgere i kommunen, samt hvor mange indenlandske arbejdspladser der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. fra centrum i den største by. Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgår ikke i opgørelsen. Datakilde: Danmarks Statistik og CVR

Kommune

Antal beskæftigede borgere

Antal arbejds- Antal arbejdspladser inden pladser inden for 30 min. fra for 60 min. fra den største by den største by i kommunen i kommunen

Assens

19.470

28.725

257.040

Billund

13.222

55.767

339.160

Esbjerg

55.219

67.747

231.263

1.528

37.698

81.620

Fredericia

23.318

140.842

529.350

Faaborg-Midtfyn

24.185

36.815

173.424

Haderslev

26.618

93.815

359.261

Kerteminde

10.936

98.345

207.672

Kolding

44.166

160.944

556.910

Fanø

Langeland

5.707

20.041

124.863

Middelfart

18.070

147.940

439.628

Nordfyns

13.986

95.883

289.365

Nyborg

14.345

125.654

280.041

Odense

87.529

168.609

357.847

Svendborg

26.959

79.495

193.105

Sønderborg

33.998

50.276

104.102

Tønder

18.719

13.535

84.983

Varde

25.453

58.270

183.295

Vejen

20.885

96.126

373.571

Vejle

52.752

183.296

641.122

Ærø

2.819

1.506

1.506

27.887

59.692

203.708

Aabenraa

Job fordelt på Virksomhedsstørrelse 2010 Område

1-9 job

10-19 job

20-49 job

50+ job

Job i alt

Kolding

20,2%

13,5%

19,8%

46,5%

50.832

Østjysk bybånd

21,5%

13,8%

19,2%

45,5%

624.081

Syddanmark

22,9%

14,7%

18,8%

43,7%

583.671

Hele landet

21,5%

13,2%

18,1%

47,2%

2.811.148

Tabellen viser fordelingen af job efter arbejdsstedernes størrelse for kommunen.

Datakilde: Danmarks Statistik

KONTUR 2011

|

Side 21


ERHVERVSFORHOLD

arbejdsstyrke og beskæftigelse 2001-2010

E06_Arbejdsstyrke og Beskæftigelse 2001-2010 1. træk 160811.xlsx

Andel af befolkningen 25-64 år (%)

82

Andel af befolkningen (%)

Arbejdsstyrke (DK) Arbejdsstyrke (Kolding) Beskæftigelse (DK) Beskæftigelse (Kolding)

80

78

76

74 2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Arbejdsstyrke (Kolding)

Figuren viser udviklingen i, hvor stor en andel af de 25-64 årige der hhv. er Beskæftigelse i beskæftigelse eller (Kolding) Arbejdsstyrke (DK) indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede og ledige). Udviklingen vises for kommunen og for hele landet. Beskæftigelse (DK) Datakilde: Danmarks Statistik

Hvad laver de 25-64 årige? Kolding

Kolding

5,4

70,7

Hele landet

5,8

68,8

0%

20%

40%

3,0

2,9

60%

11,2

11,6

80%

Figuren viser den socioøkonomiske status for borgerne i alderen 25-64 år i 2010.

Selvstændige Lønmodtagere Datakilde: Danmarks Statistik

Arbejdsløse

Pensionister

Uden for arbejdsstyrken

E07_Hvad laver de 25-64 årige 1. træk 160811.xlsx

Side 22

|

KONTUR 2011

Selvstændige Lønmodtagere Arbejdsløse Pensionister Uden for arbejdsstyrken

9,6

10,9

100%


ERHVERVSFORHOLD

Trekantområdet

Udvikling I Ledighed 2000-2017, Trekantområdet Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt på køn i pendlingsområdet Trekantområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner).

Antal arbejdsløse

4.500

3.500

De stiplede linier er fremskrevne tal. Datakilde: CRT (SAM-K og LINE)

2.500

1.500

500 2000

Kvinder

2005

2010

Mænd

2015

År Mænd

Kvinder

E08_Udvikling i ledighed 241011.xlsx

Område

Indkomst pr. beskæftiget (kr.)

Fanø

370.814

Middelfart

365.873

Vejle

364.528

Fredericia

363.301

Kolding

360.534

Kerteminde

360.151

Esbjerg

355.230

Odense

350.794

Billund

350.620

Sønderborg

348.721

Varde

348.658

Svendborg

348.479

Haderslev

347.973

Nyborg

347.340

Assens

345.725

Aabenraa

343.127

Vejen

342.129

Faaborg-Midtfyn

341.869

Nordfyns

337.136

Tønder

336.918

Ærø

326.665

Langeland

324.376

Østjysk bybånd

360.669

Syddanmark

351.499

Hele landet

367.703

indkomst pr. beskæftiget 2009 Tabellen viser bruttoindkomst pr. beskæftiget borger i alderen 25-64 år. Bruttoindkomst er primært erhvervsindkomst.

Datakilde: CRT (SAM-K)

KONTUR 2011

|

Side 23


ERHVERVSFORHOLD

arbejdspladser i privat og offentlig sektor 2010 Kolding

Hele Landet

13.437 28%

1.732.204 65%

35.371 72%

Kolding Offentlige sektor

Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser

952.788 35%

Hele landet Private sektor

Offentlige sektor

Private sektor

Datakilde: Danmarks Statistik E10_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat 220811.xlsx

E10_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat 220811.xlsx

Kommunens erhvervsstruktur - den private sektor 2010 Kolding

Fødevarer

Figuren viser fordeling af de private arbejdspladser i kommunen, i Syddanmark og i hele landet, fordelt på ressourceområder.

Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig

Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv 0

Kolding

5

10

15

Syddanmark

Syddanmark

25

procent

Hele landet

E12_ Erhvervsspecialisering 220811.xlsx

Kolding

20

Kolding

Transport

Koldings andel af den samlede beskæftigelse

IT/kommunikation

Datakilde: Danmarks Statistik

Hele landet

E11_Erhvervsstruktur 2010 privat sektor 220811.xlsx

erhvervsspecialisering 2010

Den lodrette linje viser kommunens samlede andel af den private fuldtidsbeskæftigelse i hele landet. Datakilde: Danmarks Statistik

Kolding

Figuren viser kommunens andel af den private beskæftigelse i hele landet inden for hvert ressourceområde.

Energi/miljø Transport Møbler/beklædning Bygge/bolig Fødevarer Turisme Øvrige erhverv IT/kommunikation

2,04

Medico/sundhed 0,0

0,5

1,0

1,5 procent

Side 24

|

KONTUR 2011

procent

2,0

2,5

3,0


ERHVERVSFORHOLD Kolding

Udvikling i erhvervsstrukturen 2004-2008

Møbler/Beklædning Turisme Energi/miljø Bygge/Bolig Medico/Sundhed Transport

Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor.

Offentlige sektor Fødevarer IT/kommunikation Øvrige Erhverv Alle erhverv -10

Kolding

0

10

20 procent

30

40

50 Datakilde: Danmarks Statistik

Hele landet procent

Kolding

Udvikling i erhvervsstrukturen 2009-2010 Kolding

Hele landet

E13A_Udvikling i erhvervsstrukturen. 2004-2008 080911.xlsx

Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor.

Offentlige sektor Turisme Medico/Sundhed IT/kommunikation Fødevarer Energi/miljø Bygge/Bolig Transport Møbler/Beklædning Øvrige Erhverv Alle erhverv

Datakilde: Danmarks Statistik

-15

-10

Kolding

Ressourceområder – hvad er det?

Kolding

-5 procent

0

Hele landet

5

procent

Hele landet

Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgårE13B_Udvikling i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) i erhvervsstrukturen. 2009-2010 080911.xlsx via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer at et ressourceområde i princippet er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra ressourceområdet fødevarer): • • • •

Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer)

Se appendiks, s.35, for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceområde.

KONTUR 2011

|

Side 25


Kolding

ERHVERVSFORHOLD

Detaljeret erhvervsstruktur 2010 Primære erhverv

Ressourceområde Fødevarer

Fremstillingserhverv

Støtteerhverv

Serviceerhverv

I alt

805

1.113

798

2.404

5.120

-

188

-

362

550

Beklædning

-

59

-

1.392

1.451

Turisme

-

-

-

1.231

1.231

Møbler

Bygge/bolig

72

3.104

34

5.427

8.637

IT/kommunikation

-

291

1

2.164

2.456

Transport

-

422

-

4.126

4.548

79

1.025

-

488

1.592

-

103

-

772

875

Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige I alt

Erhvervsspecialisering:

-

-

-

-

8.681

956

6.305

833

18.366

35.141

lidt specialiseret

specialiseret

meget specialiseret

Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i kommunen på delområder inden for ressourceområderne.

Ressourceområde Primære erhv Fremstillings- Støtteehverv ServiceerhverI alt Fødevarer 20182 114241 delområder251746 landets arbejdspladser. For specialiserede 60469 delområder er andelen56854 mindst en halv gang større, og for meget specialiserede er andelen mindst Møbler 12141 18090 30231 tre gange så stor. Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk Beklædning 7134 41329 48463 Turisme 61362 61362 Byggebolig 3498 58297 3024 303848 368667 Kolding figur 20344 IT/Kommunikation 2612 150714 173670 Transport 15564 147055 162619 Energi/miljø 4155 26457 26143 56755 Medico/sundhed 32194 58127 90321 0% Øvrige 469486 I alt -2% 68122 Turisme 228985 25818 920909 1713320 Lidt specialiseret betyder, at kommunens andel af landets arbejdspladser på delområdet er op til en halv gang større end kommunens samlede andel af

Vækst i beskæftigelse i kommunen. 2009-2010

styrker og svagheder

Medico/sundhed -4% -6%

Fødevarer

IT/kommunikation

Gns. vækst i beskæftigelse på landsplan

Øvrige erhverv -8%

Gns. vækst i beskæftigelse i kommunen

Energi/miljø

-10% Bygge/bolig -12%

Transport

-14% Møbler/beklædning -16%

Svag 0

Neutral 1

Stærk 2

Erhvervsspecialisering

Erhvervsspecialisering

Antal beskæftigede:

Få Mange

Vækst i beskæftigelse på landsplan 2009-2010:

Høj Mellem Lav

E15_Styrker og svagheder 2009-2010 020312.xlsx

Figuren viser erhvervsmæssige styrker og svagheder i den private sektor i kommunen. Datakilde: Danmarks Statistik og e-Statistik.dk (af diskretionshensyn medtages kun områder med en vis minimumsstørrelse).

Side 26

|

KONTUR 2011


ERHVERVSFORHOLD Kolding

Nye virksomheder 2001-2008 11%

Etableringsrate

Etableringsrate

10%

9%

8%

7% 2001

2002

Kolding

2003

2004

Syddanmark

År

2005

2006

2007

2008

Hele landet

Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. Kolding

Region Syddanamrk

Hele landet

Datakilde: Danmarks Statistik

E16_Nye virksomheders etableringsrate 2001‐2008 290811.xlsx

Nye virksomheder 2008 Andel nyetablerede virksomheder ud af samtlige virksomheder 8,9 til 10,7 pct. 7,5 til 8,9 pct. 5,6 til 7,5 pct.

Datakilde: Danmarks Statistik

KONTUR 2011

|

Side 27


ERHVERVSFORHOLD

Iværksætteri – overlevelse og jobvækst 7

Billund

6

Jobskabelse

5

Varde

4

Fredericia

Esbjerg 3

Kolding

Odense

Nordfyns Nyborg Haderslev

Fanø

2

Sønderborg

Vejle Vejen

Ærø

Faaborg-Midtfyn Assens

Middelfart

Kerteminde

Tønder Svendborg

Aabenraa

Langeland

1

0 52%

54%

56%

58%

60%

62%

64%

Overlevelsesandel Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, der blev etableret i 2004 og 2005, stadig eksisterer efter 5 år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte 2009 og 2010 - 5 år efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet. Kolding Datakilde: Danmarks Statistik

E18 Iværksætteri ‐ overlevelse og jobvækst 191011.xlsx

Søjlerne viser, hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår 2004-2008) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i 2009. Datakilde: Danmarks Statistik Side 28

|

KONTUR 2011

E19_De nye virksomheders jobandel 290811.xlsx

9,7%

9,2%

17,6%

14,0%

12,9%

12,6%

12,2%

11,9%

11,9%

11,6%

11,3%

11,4%

10,4%

9,5%

9,4%

8,3%

8,6%

7,8%

7,7%

7,5%

6,9%

7,3%

6,3%

5,7%

De nye virksomheders jobandel


UDDANNELSE

I Kolding Kommune har 12 procent af de beskæftigede i den private sektor en mellemlang eller en lang

videregående uddannelse. Det er højere end regionsniveauet men et stykke under landsgennemsnittet •

Mere end hver fjerde, der fortsat bor i kommunen 15 år efter de har forladt grundskolen, er ufaglært Af dem der forlod grundskolen i 1991-94 har fraflytterne den højeste uddannelse. Blandt fraflytterne har lidt mere end hver tredje dreng og næsten halvdelen af pigerne fået en mellemlang eller lang videregående uddannelse

Nogenlunde lige stor andel af piger og drenge i kommunen forventes at få mindst en ungdomsuddannelse. Kolding er mønsterbryder, da det i alle øvrige kommuner i regionen forventes, at flere piger end drenge får en ungdomsuddannelse

Frem mod 2020 forventes det, at antallet af beskæftigede uden kompetencegivende uddannelse vil falde med 3.500 i Trekantområdet. Også beskæftigelsen for de erhvervsfaglige vil falde - dog i mindre grad, mens beskæftigelsen vil stige for personer med især mellemlang og lang videregående uddannelse KONTUR 2011

|

Side 29


UDDANNELSE

Grundskole

Gymnasial udd.

Erhvervsudd.

KVU

MVU

LVU

I alt - pct.

Kolding

23,6

5,2

40,7

6,9

17,4

6,1

100

Østjysk bybånd

22,4

6,0

38,9

6,6

18,3

7,8

100

Syddanmark

25,2

4,8

41,3

6,5

17,1

5,1

100

Hele landet

22,9

6,3

38,0

6,1

17,8

8,9

100

Uddannelsesniveau 2010 Tabellen viser andel (i pct.) borgere i alderen 25-64 år fordelt på højest fuldførte uddannelse. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). Datakilde: Danmarks Statistik Kolding

10,8%

16,0%

41,3%

42,5%

13,8%

13,9%

46,6%

13,5%

46,3%

12,3%

11,7%

12,1%

11,2%

11,2%

10,3%

10,4%

10,0%

10,2%

9,5%

9,5%

9,1%

8,9%

8,6%

8,3%

8,4%

7,2%

7,5%

7,2%

beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2010

Kolding

beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2010

46,1%

44,6%

43,0%

42,9%

41,0%

39,4%

39,0%

38,8%

38,3%

37,7%

37,5%

37,3%

36,5%

35,4%

36,4%

35,2%

34,8%

33,1%

31,6%

31,5%

U02_ Beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2010 220811.xlsx

De to søjlediagrammer viser andelen af højtuddannede beskæftiget på arbejdspladser i kommunen. Offentlig sektor inkluderer offentligt ejede selskaber. Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk U03_ Beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2010 220811.xlsx

Side 30

|

KONTUR 2011


UDDANNELSE

bopæl og uddannelse — 15 år efter grundskolen Tabellen viser uddannelsesniveauet for de, der forlod grundskolen i 1991, 1992, 1993 og 1994 fordelt på fire grupper: • de unge, der forlod grundskolen i Kolding Kommune og fortsat var bosat i kommunen 15 år senere • de unge, der forlod grundskolen i Kolding og flyttede væk, men igen var bosat i kommunen 15 år senere • de unge, der forlod grundskolen i en anden kommune end Kolding, men var bosat i Kolding 15 år senere • de unge, der forlod grundskolen i Kolding, men ikke var bosat i kommunen 15 år senere

Fortsat i kommunen

Piger

Drenge

Uden erhvervskomp. udd.

28%

27%

Erhvervsfaglig + KVU

50%

66%

MVU + LVU

21%

7%

Samlet antal

580

630

Piger

Drenge

Uden erhvervskomp. udd.

24%

23%

Erhvervsfaglig + KVU

39%

59%

MVU + LVU

37%

17%

Samlet antal

372

338

Piger

Drenge

Uden erhvervskomp. udd.

14%

19%

Erhvervsfaglig + KVU

41%

45%

MVU + LVU

45%

36%

Samlet antal

986

888

Piger

Drenge

Uden erhvervskomp. udd.

16%

25%

Erhvervsfaglig + KVU

35%

38%

MVU + LVU

48%

37%

Samlet antal

861

808

Hjemvendte

Tilflyttere

Fraflyttere

Datakilde: Danmarks Statistik

KONTUR 2011

|

Side 31


UDDANNELSE Kolding

De unges uddannelsesniveau om 25 år

Piger

Kolding

19%

25%

56%

Uden erhvervskomp. Udd Erhvervsfaglig udd.

Drenge

Videregående udd

21%

39%

39%

0%

Uden erhvervskompetence

100% U05_Uddannelsesniveau omVideregående 25 år 040811.xlsx Erhvervsfaglig Hele landet

Piger

Hele landet

17%

25%

57%

Uden erhvervskomp. Udd Erhvervsfaglig udd.

Drenge

Videregående udd

25%

32%

42%

0%

100% U05_Uddannelsesniveau om 25 år 040811.xlsx

Figurerne viser forventet uddannelsesniveau om 25 år, hos drenge og piger, som forlod 9. klasse i 2009, i kommunen og i hele landet. Tallene er baseret på en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel. Uden erhvervskompetence omfatter personer der har en grundskoleuddannelse eller en gymnasial uddannelse som deres højeste fuldførte uddannelse.

Datakilde: Undervisningsministeriet

Side 32

|

KONTUR 2011


UDDANNELSE

Hele landet

Syddanmark

Aabenraa

Ærø

Vejle

Vejen

Varde

Tønder

Sønderborg

Svendborg

Odense

Nyborg

Nordfyns

Middelfart

Langeland

Kolding

Kerteminde

Haderslev

Faaborg-Midtfyn

Fredericia

Fanø

Esbjerg

Billund

Assens

Så mange forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse

Drenge

84 84 85 82 82 84 86 85 87 81 85 84 86 83 86 87 86 88 85 85 86 84 85 84

Piger

89 92 89 92 91 89 90 88 88 91 90 90 91 91 90 91 91 91 91 90 92 90 90 91

Tabellen viser andel (i pct.) af de unge, som forlod 9. klasse i 2009, der forventes at tage mindst en ungdomsuddannelse i de efterfølgende 25 år. Nationalt er målsætningen, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 60 pct. skal tage en videregående uddannelse. Datakilde: Undervisningsministeriet

Udvikling i antal beskæftigede 2010-2020 Trekantområdet

U07_udvikling i antal beskæftigede 2010-2020 050911.xlsx

Trekantområdet

Uden kompetencegivende udd.

-3.500

Erhvervsfaglig udd.

-2.550

KVU

700

MVU

1.650

2.100

0

LVU

Alle uddannelser

Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskæftigede fordelt på højest fuldført uddannelse fra 2010 til 2020. Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsområdet Trekantområdet (Billund, Fredericia, Middelfart, Kolding, Vejen og Vejle kommuner). Datakilde: CRT (SAM-K og LINE)

KONTUR 2011

|

Side 33


UDDANNELSE

Hvor langt er deR til Gymnasierne? Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offenlig transport for at komme til nærmeste:

Grindsted Vejle

Alment gymnasium (STX) Teknisk gymnasium (HTX) Handelsgymnasium (HHX) Højere forberedelseseksamen (HF)

Varde Fredericia Esbjerg

Vejen

Kolding Middelfart

Søndersø Odense Nyborg

Ribe Glamsbjerg

Haderslev

Ringe

Toftlund

Tønder

Oure

Faaborg

Aabenraa

Svendborg

Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min. nmarks Statistik

Sønderborg Marstal

Hvor Langt er der til de Erhvervsfaglige uddannelser? Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offentlig transport for at komme til nærmeste:

Grindsted Vejle Varde

Social- og sundhedsskole Teknisk skole Handelsskole

Fredericia

Esbjerg

Vejen

Kolding Middelfart Odense Nyborg

Ribe Glamsbjerg

Haderslev

Svendborg

Aabenraa

Tønder

Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min. nmarks Statistik

Sønderborg

Kortene viser den samlede tid, det tager at rejse med offentlig trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusive eventuel ventetid indtil undervisningen starter. For rejser, der er tættere på uddannelsesstedet end 5 km, er der udregnet en rejsetid med hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet november 2011. Datakilde: Rejseplanen

Side 34

|

KONTUR 2011


APPENDIKS

østjysk bybånd Det østjyske bybånd udgøres af kommunerne: Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Silkeborg, Aarhus, Skanderborg, Odder, Horsens, Hedensted, Vejle, Billund, Vejen, Kolding, Fredericia, Middelfart og Haderslev.

livsstilsgrupper Boligejere med overskud overskud udgør en gruppe af relativt velhavende familier. Disse residerer i attraktive forstæder og i provinsbyer over hele landet. Aldersprofilen er bred og voksen – i den yngre ende sidder man i gode stillinger, i den anden udgør pensionen og den stor friværdi i boligen et bekvemt grundlag for at forsøde alderdommen. Komfort og hygge er en bred og sammensat gruppe bestående primært af familier med børn. Både familier med de helt små børn, teenagere og tweens, samt typen B2 Plads i reden hvor de voksne er over 50, og børnene er flyttet fra hjemmet. I Komfort og hygge arbejder man hårdt på at rykke fremad og opad, hvilket man trives godt med. For en stor del af gruppen er efterløn og et frit otium noget der nærmer sig, og dette ser man frem til.

Livet på landet omfatter både de professionelle landmænd, de stolte håndværksmestre og de lokale, som gennem flere generationer har levet livet på landet. Derudover er der et tilflyttende segment i denne gruppe, som flytter til landbrugsejendomme grundet behov for et liv på en gård, men uden at have erhvervsmæssig tilknytning til landbruget. Velhavere dækker landets mest velhavende familier og højest uddannede i samfundet. Man har et stort økonomisk råderum og bor i store huse landet over, fra herskabslejligheder og penthouselejligheder i de største byer, til liebhavervillaer eller ligefrem palæer i de mest eftertragtede kvarterer. Ofte residerer de nær skov og strand og sjældent langt fra en golfbane.

Fællesskab udgøres af forskellige boliggrupper i både parcelhuse, lejligheder og række- og kædehuse og befinder sig geografisk såvel i byområder i hovedstadsområdet som i provinsen. Offentlig leje er typisk, men også andelsboliger, ejerboliger og privat leje er en mulighed i dette segment. Fælles for hele gruppen er, at man søger fællesskabet med andre og er bosat på et mindre areal, og ofte er man mere blandet socialt end andre grupper. Seniorer er en sammensætning af mange uensartede typer. De bor landet over i egne boliger, i sommerhuse, i lejligheder eller værelser på plejehjem. Seniorer rummer mange forskellige holdninger og tendenser, hvad angår baggrund og erfaringer fra arbejdsmarkedet og stillingtagen til moderne virkemidler i hverdagen. I andre henseender ligner seniorer hinanden meget og har alle alderen og erfaringen tilfælles.

Storbyliv findes i mange varianter, og gruppen spænder bredt: helt fra unge, nyetablerede familier i og omkring de største danske byer, til mere etablerede familier godt i gang med job og familie, og videre til ældre husstande med enlige voksne eller singler i leje- eller andelsboliger. Hvis man vil vide mere om livsstilstyperne kan man få en mere fyldig forklaring og en detaljeret beskrivelse af både livsstilstyper og -grupper på www.geomatic.dk.

ressourceområder Fødevarer

IT/kommunikation

Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handelsog rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren

Virksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder.

Møbler/beklædning

Transport

Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbler eller beklædning.

Virksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v.

Turisme

Energi

Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser.

Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil.

Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder.

Medico/sundhed Virksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik m.v.

KONTUR 2011

|

Side 35


Tal til tiden - et øjebliksbillede Hvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig? Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opfølgning på Regional UdviklingsPlan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen.

Se mere på www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv

Regional Udvikling Damhaven 12 7100 Vejle


Kontur 2011 Kolding