Issuu on Google+

Kontur 2010.indb 1

Fredericia KOMMUNE 2010

www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv

Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

01-02-2011 14:04:10


INTRO

Tal til strategien Strategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte områder i regionen­, om regionen som helhed og om hele landet. Der er for eksempel brug for tal, der ­b eskriver erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, indkomstforhold og pendling. Og den viden skal bruges. Kontur følger op på Den Regionale Udviklingsplan, og samler oplysninger om regionen, der kan være vigtig baggrundsviden for kommuner og andre aktører og kan danne basis for strategier, handleplaner og projekter. ­ Med venlig hilsen

Regional Udvikling / Strategi & analyse

Indhold Bosætning / side 3 Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Indkomst Huspriser Livsstilsgrupper Sundhed / side 15 Middellevetid Lægebesøg Sygedagpenge Udgifter til sundhed Erhvervsforhold / side 19 Arbejdspladser og arbejdsstyrke Erhvervsstruktur Udvikling i erhvervsstruktur Detaljeret erhvervsstruktur Iværksætteri Uddannelse / side 29 Befolkningens uddannelsesniveau De beskæftigedes uddannelsesniveau Uddannelsesforløb Hvor langt er der til uddannelserne? Appendiks / side 34

Kontur 2010 for Fredericia Kommune er udgivet af Region Syddanmark

Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & analyse Forside: Minibyen ved Madsby Legepark i Fredericia (Foto: Cees van Roeden / Visit Denmark) Foto: Lasse Hyldager Design: Mediegruppen Reklamebureau

Side 2

Kontur 2010.indb 2

|

KONTUR 2010

01-02-2011 14:04:11


BOSÆTNING

I Fredericia Kommune bor der 49.980 personer. Indbyggertallet er stigende, og det skyldes en stigning i antallet af borgere i aldersgruppen over 65 år

Antallet af tilflyttere og fraflyttere er faldet siden henholdsvis 2007 og 2005

Der er en nettofraflytning af personer, hvis indkomst ligger mellem 100.000 og 300.000 kr. Derimod ses en nettotilflytning af personer i den laveste og i de to øverste indkomstgrupper

Antallet af ind- og udpendlere er steget med henholdsvis 28 og 44 procent i perioden 1999 til 2009. Stigningen skyldes især en stigning i udpendlingen til Vejle og Kolding, mens der er sket en stor stigning i antallet af indpendlere fra Middelfart og Kolding

Indkomsten pr. indbygger ligger højt i forhold til de øvrige syddanske kommuner.

Huspriserne er højere end regionsgennemsnittet, men Fredericia har i modsætning til flere andre kommuner i regionen oplevet et fald i huspriserne i perioden 20062010 KONTUR 2010

Kontur 2010.indb 3

|

Side 3

01-02-2011 14:04:13


BOSÆTNING

Befolkningspyramide 2010 Fredericia Fredericia

90+

66 237 459 672 969 1.443

85-89

Hele DK landet 212

9.255

444

80-84

24.340

634

75-79 70-74

1.565 1.623 1.915 1.995

71.256

1.057

103.273

65-69

1.527

55-59 50-54

1.810

40-44

1.777

1.499

30-34

1.316

25-29

1.320

20-24

1.775 1.613

10-14

1.569

5-9 0-4

1.478

154.221

20-24

162.166

15-19

171.892

10-14

176.427

1.537

175.030

25-29

180.555

1.389

193.294

30-34

168.254

1.575

1.570

175.422

1.209

202.855

35-39

155.703

15-19

198.452

40-44

195.315

1.579

181.185

45-49

208.614

1.166

186.391 175.060

50-54

203.642

1.731

155.248

55-59

183.501

1.666

115.549

60-64

174.458

45-49

89.305

65-69

184.433

1.515

69.988

75-79 70-74

148.455

1.712

35-39

1.801

27.919 48.539

47.250 80-84

890

60-64

1.663

90+ 85-89

167.535

168.477

5-9

160.795

167.353

0-4

158.834

Alder

Alder

B01_Befolkningspyramide 240610

B01_Befolkningspyramide 240610

49.980 indbyggere i kommunen

Mænd

Kvinder

Figuren viser befolkningen fordelt på køn og 5 års aldersgrupper i kommunen og i hele landet. Datakilde: Danmarks Statistik

Sådan har befolkningen udviklet sig 2005-2009 Kortet viser den procentvise udvikling i befolkningens størrelse fra 2005 til 2009 i kommunen fordelt på sogne. over 10 pct. 5 til 10 pct. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. -10 til -5 pct. over -10 pct.

Fredericia  Taulov 

Datakilde: Danmarks Statistik

Sådan vil befolkningen udvikle sig 2010-2030 - aldersopdelt 0-24 år

25-64 år

65+ år

Fredericia

-3%

-6%

42%

Syddanmark

-4%

-7%

46%

Hele landet

0%

-3%

46%

Tabellen viser den forventede procentvise udvikling fra 2010 til 2030 i antallet af borgere i tre forskellige alderskategorier. Datakilde: Danmarks Statistik

Side 4

Kontur 2010.indb 4

|

KONTUR 2010

01-02-2011 14:04:15


BOSÆTNING

Fredericia Syddanmark Hele landet

106

104 Indeks: 2010 = 100

Befolkningsfremskrivning 2010-2030

102

100

2010 = Indeks 100 98 2010

2015

2020

2025

2030

Kurven viser den forventede befolkningsudvikling fra 2010 til 2030 i kommunen, i Syddanmark og i hele landet. År

Datakilde: Danmarks Statistik

FLYTninger 1999 og 2009 1999

Fredericia

Region Syddanmark

Hele landet

B04_Befolkningsfremskrivning 2010-2030, 240610

2009

Vækst 1999-2009 (%)

2.042

2.115

3,6

330

282

-14,5

Samlet tilflytning

2.372

2.397

1,1

Fraflytning

2.055

2.110

2,7

Udvandring

236

167

-29,2

2.291

2.277

-0,6

81

120

-

Tilflytning Indvandring

Samlet fraflytning Nettotilflytning

Tabellen giver både et billede af de aktuelle flyttemønstre og et billede af udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Datakilde: Danmarks Statistik

Fredericia

UDVIKLING I FLYTninger 1999-2009 2.700 2.600

Total

2.500 2.400 2.300 2.200 2.100 1999

2000

2001

2002

Tilflytning

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Fraflytning År

Figuren giver et billede af udviklingen fra 1999 til 2009. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. Datakilde: Danmarks Statistik Tilflytninger

Fraflytninger

B06_Udvikling i flytninger 1999-2009 250610

Kontur 2010.indb 5

KONTUR 2010

|

Side 5

01-02-2011 14:04:16


BOSÆTNING

Fredericia

Hvem flytter Til og fra kommunen? 150

Antal flytninger

Antal flytninger

100

50

0 0 år

10 år

20 år

30 år

40 år

50 år

60 år

70 år

80 år

90 år

100 år

-50

-100

-150

Til

Fra

Netto

Alder

Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Samtidig er nettotilflytningen vist som en kurve. Antallet er opgjort som et årligt gennemsnit af det samlede antal tili 2008 og 2009. Både flytninger mellem Til Fraog fraflyttere Netto kommuner og ind- og udvandring er medregnet. Datakilde: Danmarks Statistik

B07_Hvem flytter til og fra kommunen 250610

NETTOTILFLYTNING 2009 over 300 100 til 300 0 til 100 under 0 (nettofraflytning)

Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.

Datakilde: Danmarks Statistik

Side 6

Kontur 2010.indb 6

|

KONTUR 2010

01-02-2011 14:04:18


BOSÆTNING

FLYTNINGER TIL OG FRA Fredericia 2007-2009

top 10 over Tilflytninger Tilflyttere 2007-2009

Nettotilflytning over 50 20 til 50 10 til 20 -10 til -20 -20 til -50 under -50

Andel af samtlige tilflyttere

Vejle

923

13,9%

Middelfart

739

11,1%

Kolding

648

9,7%

Odense

460

6,9%

Århus

356

5,3%

København

280

4,2%

Haderslev

155

2,3%

Esbjerg

150

2,3%

Horsens

144

2,2%

Hedensted

135

2,0%

top 10 over fraflytninger Fraflyttere 2007-2009

Andel af samtlige fraflyttere

1.001

15,2%

Middelfart

826

12,5%

Kolding

629

9,5%

Århus

499

7,6%

Odense

446

6,8%

København

372

5,6%

Horsens

178

2,7%

Tabellerne viser de kommuner i landet, som kommunen får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i 2007-2009.

Vejen

163

2,5%

Esbjerg

132

2,0%

Datakilde: Danmarks Statistik

Aalborg

122

1,8%

Vejle

Grøn viser fra hvilke kommuner, der har været en nettotilflytning til Fredericia. Orange viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning fra Fredericia i perioden 20072009.

NettotilFlytning fordelt på indkomst 2009 400.000 kr. +

38

300.000-399.999 kr.

11

200.000-299.999 kr.

-60

100.000-199.999 kr.

-57

0-99.999 kr.

21

Figuren viser nettotilflytning i 2009 i antal personer, fordelt på indkomstintervaller. Med i opgørelsen er kun flytninger mellem kommunerne for personer over 15 år. Datakilde: Danmarks Statistik

KONTUR 2010

Kontur 2010.indb 7

|

Side 7

01-02-2011 14:04:20


BOSÆTNING

Så langt kan man komme! Fra Fredericia i bil på: 0-30 min. 30-60 min.

Fra Fredericia med offentlig transport på: 0-30 min. 30-60 min.

Øverste kort viser, hvor langt man kan nå fra byen (den orange prik på kortet) i bil på hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byzoner er 40 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 100 km/t og på andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden. Nederste kort viser tilsvarende, hvor langt man kan nå ved hjælp af kollektiv transport på hhv. 30 minutter og 60 minutter.

Datakilde: KMS, Rejseplanen.dk og COWI

Side 8

Kontur 2010.indb 8

|

KONTUR 2010

01-02-2011 14:04:22


BOSÆTNING

pendlingsmønstre i Kommunen 1999

Vækst 1999-2009

Antal

8.787

11.230

27,8%

I procent af antal arbejdspladser

32,0%

39,2%

7,2 pct.point

Antal

5.775

8.316

44,0%

I procent af antal beskæftigede borgere

23,6%

32,3%

8,7 pct.point

Totalt antal

3.012

2.914

-

Indpendling

Udpendling

2009

Nettoindpendling

Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopæl i kommunen, men arbejder i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Datakilde: CRT (SAM-K)

Udpendling fra Fredericia 1999 og 2009 Fredericia

2.500 2.276

Antal pendlere

1.500

1999 2009

2.017

2.000

1.420

1.300

912

1.000

1.012

500

318

394 223

277

0 Vejle

Kolding

Middelfart

Odense

Århus

Figuren viser udpendling i 1999 og i 2009 til de kommuner, som flest pendler til. Datakilde: CRT (SAM-K)

1999

2009 KONTUR 2010

|

Side 9

B16_Udpendling 1999 og 2009 270810.xlsx Kontur 2010.indb 9

01-02-2011 14:04:22


BOSÆTNING

Fredericia

Indpendling til Fredericia 1999 og 2009 2.500

2.384 2.209

2.175

1999 2009 Antal pendlere

2.000

1.882

1.820

1.500

1.342 987

1.000 715 500

363 215

0 Vejle

Middelfart

Kolding

Odense

Assens

Figuren viser indpendling i 1999 og i 2009 fra de kommuner, hvor flest indpendlere bor. Datakilde: CRT (SAM-K)

1999

PENDLINGSSTRØMME I 2009

2009

B17_indpendling 1999 og 2009 120710

Pilene viser antal beskæftigede, der pendler over kommunegrænsen for at komme på arbejde: over 3.000 2.000 til 3.000 1.000 til 2.000

Farverne viser nettoindpendling: over 400 -400 til 400 under -400

Datakilde: Danmarks Statistik

Side 10

Kontur 2010.indb 10

|

KONTUR 2010

01-02-2011 14:04:24


BOSÆTNING

INDKOMST PR. INDBYGGER 2007 og 2008 Indkomst 2007

Område

Indkomst 2008

Fanø

235.840

240.327

Vejle

222.986

227.609

Kolding

220.949

227.417

Middelfart

220.881

226.772

Fredericia

216.654

222.718

Esbjerg

212.361

219.613

Billund

218.530

219.551

Varde

215.372

216.371

Kerteminde

214.669

215.506

Haderslev

211.768

214.250

Aabenraa

209.171

213.372

Svendborg

205.783

213.095

Nyborg

205.576

211.962

Vejen

208.144

210.771

Sønderborg

203.595

209.503

Faaborg-Midtfyn

205.578

209.454

Assens

206.800

208.344

Odense

203.143

207.680

Nordfyns

204.806

207.053

Tønder

205.378

205.264

Ærø

197.926

203.204

Langeland

192.885

200.920

Syddanmark

210.654

215.213

Hele landet

222.283

225.920

INDKOMST PR. indbygger I ALLE LANDETS KOMMUNER 2008 over 225.000 kr. 213.000 til 225.000 kr. under 213.000 kr.

Både tabel og kort viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger.

Datakilde: Danmarks Statistik

Fredericia

INDKOMSTFORDELING 2008 Fredericia Syddanmark Hele landet

400.000+ kr.

300.000-399.999 kr.

200.000-299.999 kr.

100.000-199.999 kr.

0-99.000 kr.

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer for borgere i alderen 25-64 år i kommunen, i Syddanmark og i hele landet. Datakilde: Danmarks Statistik

Fredericia

Region Syddanmark

Hele landet KONTUR 2010

Kontur 2010.indb 11

|

Side 11

01-02-2011 14:04:26 B23_Indkomstfordeling i kommunen 2008 030510


BOSÆTNING

Huspriser i Syddanmark fordelt på kommuner og byer Område

Gennemsnitspris i kommunen (kr. pr. m2)

By

Gennemsnitspris i byen (kr. pr. m2)

Fanø

15.930

-

-

Kerteminde

13.399

Kerteminde

-

Odense

13.044

Odense

13.489

Kolding

12.760

Kolding

13.486

Svendborg

12.408

Svendborg

13.763

Vejle

11.707

Vejle

14.323

Fredericia

11.578

Fredericia

11.858

Middelfart

11.334

Middelfart

12.203

Nordfyns

11.130

Bogense

Munkebo

Otterup

-

8.789

Varde

10.993

Varde

10.056

Nyborg

10.403

Nyborg

11.281

Esbjerg

10.093

Bramming

Billund

9.651

11.876

Billund

14.906

Grindsted 9.157

Assens

Langeland

9.139

Rudkøbing

Faaborg-Midtfyn

8.954

Assens

Faaborg Ringe

Haderslev

8.897

Haderslev Vojens

Sønderborg

8.619

Nordborg Sønderborg

Aabenraa

8.052

8.988

Esbjerg

Rødekro Aabenraa

9.637 10.757 10.377 9.334 10.514 7.969 11.357 8.543 10.070

Vejen

7.853

Vejen

9.493

Tønder

7.254

Tønder

8.170

Ærø

6.968

Marstal

7.106

Syddanmark

9.494

Ærøskøbing

-

-

-

Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i kommunerne og i de større byer. Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i perioden august 2009 til juli 2010. I byer med under 20 handler i perioden er der ikke vist nogen pris. Datakilde: OIS

Side 12

Kontur 2010.indb 12

|

KONTUR 2010

01-02-2011 14:04:27


BOSÆTNING

Huspriser i alle landets kommuner Relativt prisniveau i perioden august 2009 til juli 2010 Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet, men over gennemsnittet i Syddanmark Under gennemsnittet i Syddanmark

Kortet viser gennemsnitligt kvadratmeterpris på handlede parcel- og rækkehuse. Datakilde: Realkreditrådet og Realkreditforeningen

Udvikling i huspriser 2006-2010 Kommune

2006-2007 (pct.)

2007-2008 (pct.)

2008-2009 (pct.)

2009-1. halvår 2006-1. halvår 2010 (pct.) 2010 (pct.)

Assens

9,9

0,9

-1,3

4,2

14,0

Billund

11,2

5,0

0,0

-3,0

13,3

Esbjerg

13,3

1,5

-2,8

-0,1

11,8

3,3

-0,7

37,2

-24,8

5,8

12,0

5,2

-10,2

-6,4

-1,0

Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn

10,6

5,9

-3,2

-8,8

3,4

Haderslev

11,4

7,2

-6,9

0,2

11,3

Kerteminde

17,8

-3,5

-1,2

-10,5

0,5

Kolding

11,1

2,5

-6,0

-0,4

6,6

Langeland

16,2

0,8

-3,3

-10,7

1,3

Middelfart

15,9

3,4

-9,4

-3,2

5,1

Nordfyns

14,9

1,2

-2,3

-0,8

12,8

Nyborg

10,9

6,6

-2,3

-3,0

12,0

Odense

10,9

-3,5

-6,6

0,4

0,4

Svendborg

19,2

4,0

-5,0

4,3

22,8

Sønderborg

8,3

1,0

0,9

-7,1

2,5

Tønder

9,8

0,1

2,5

-3,9

8,2

Varde

9,8

2,9

1,9

0,9

16,1

Vejen

12,6

6,9

-1,3

-2,4

16,0

Vejle

12,0

4,5

-5,0

-0,0

11,1

Ærø

9,7

4,8

-10,2

-15,9

-13,2

Aabenraa

7,8

4,7

0,6

-3,2

9,9

Syddanmark

11,8

2,0

-4,0

-1,7

7,6

Hele landet

6,5

-4,3

-10,2

0,5

-8,0

Tabellen viser prisudviklingen i pct. for parcel- og rækkehuse (kr. pr. m2). Datakilde: Realkreditrådet og Realkreditforeningen

KONTUR 2010

Kontur 2010.indb 13

|

Side 13

01-02-2011 14:04:29


BOSÆTNING

LivsstilsgrupperB25_Livsstilsgrupper_2009 091110 Assens

10,3 5,7

Billund

18,0

Esbjerg Fanø

Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart

31,1

5,3 5,4

12,7 13,6

20,3

11,2

Odense

16,9

Svendborg

16,2

13,1 22,8

39,4

18,0

8,0 7,0

Varde

14,4

46,2

21,0

Ærø

43,6

Aabenraa

17,6

Syddanmark

16,2

Danmark

17,8

13,4 14,2 15,7

Boligejere med overskud Fællesskab Boligejere med overskud Livet på gården Seniorer

Livet på gården Unge på vej

10,9

9,6

9,3

9,8

10,6

11,5

38,7 36,6 27,3

9,3

8,4

17,5

6,3 11,8

20,1 31,1

7,0

18,5

20,5

48,7 13,3

11,0

23,8

41,8

7,1

12,9

5,8 9,4

38,6

6,6

9,9

11,9

24,4

5,8

28,6

19,7 44,5

10,4

10,3

14,2

50,3

Tønder

9,9

43,6

10,1 12,2

7,7 7,2 17,1

8,8

13,3

7,1

11,0

32,0

5,9

13,8

13,5

45,1

15,3

13,3

39,0

15,2

5,6

11,1

17,7

41,0

5,9

17,7

27,8

52,5

18,8

9,0

5,3

24,0

12,6

12,1

15,3

58,9

9,2

Nyborg

Vejle

21,4

21,5

10,3

Vejen

16,5 39,7

14,9

Nordfyns

Sønderborg

11,6

21,3

Fredericia Faaborg-Midtfyn

50,8

7,9

7,1

36,6 15,5 10,8 8,3 7,2

8,5

9,1

8,1

15,4

7,1

Komfort og hygge

Fællesskab Komfort og hygge Storbyliv Seniorer Storbyliv Velhavere

Figuren viser andelen (i pct.) af befolkningen inden for otte forskellige livsstilsgrupper i alle syddanske kommuner, Syddanmark og hele Danmark. Livsstilsgrupperne giver et billede af måden vi lever på, vores værdier og præferencer, og er beskrevet nærmere i appendiks, s. 34. Datakilde: Geomatic a/s

Side 14

Kontur 2010.indb 14

|

KONTUR 2010

01-02-2011 14:04:30


SUNDHED

Fredericias borgere har den laveste middellevetid i Region Syddanmark. Kvindernes middellevetid er knap ét år lavere end regionsgennemsnittet

Antallet af lægebesøg pr. indbygger rammer regionsgennemsnittet og ligger lidt over landsgennemsnittet

Udgifterne til sygedagpenge er højere end gennemsnittet for regionen og betydeligt over udgifterne på landsplan

Fredericia kommune bruger mere på kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning pr. indbygger end tilfældet er på landsplan. Modsat er Fredericias udgifter til forebyggelse og sundhedsfremme lavere pr. person set i forhold til landsgennemsnittet

KONTUR 2010

Kontur 2010.indb 15

|

Side 15

01-02-2011 14:04:33


SUNDHED

Middellevetid i alle kommuner 2009 Kvinder Middellevetid for kvinder i alle landets kommuner de 15 kommuner med længst middellevetid den halvdel med længst levetid den halvdel med kortest levetid de 15 kommuner med kortest middellevetid

Mænd Middellevetid for mænd i alle landets kommuner de 15 kommuner med længst middellevetid den halvdel med længst levetid den halvdel med kortest levetid de 15 kommuner med kortest middellevetid

Datakilde: Statens Institut for Folkesundhed

Side 16

Kontur 2010.indb 16

|

KONTUR 2010

01-02-2011 14:04:42


SUNDHED

Middellevetid kvinder (år)

Område

Middellevetid mænd (år)

Middellevetid 2009

Middellevetid samlet (år)

Sønderborg

81,0

76,7

78,9

Varde

80,7

76,0

78,3

Billund

81,3

75,4

78,2

Faaborg-Midtfyn

80,4

76,1

78,2

Vejen

80,3

75,8

78,0

Kolding

79,9

75,8

77,9

Nordfyns

80,5

75,4

77,9

Vejle

79,9

75,8

77,9

Svendborg

80,4

75,2

77,8

Kerteminde

80,1

75,5

77,7

Ærø

81,4

74,3

77,7

Langeland

80,6

74,8

77,6

Middelfart

80,0

75,3

77,6

Tønder

80,3

74,9

77,6

Aabenraa

79,8

75,3

77,6

Assens

80,2

75,0

77,5

Haderslev

80,1

75,0

77,5

Fanø

80,3

74,6

77,4

Odense

79,7

74,8

77,4

Nyborg

80,0

74,2

77,1

Esbjerg

79,3

74,7

77,0

Fredericia

79,1

74,7

76,9

Syddanmark

80,0

75,3

77,7

Hele Landet

79,6

75,1

77,4

Figuren viser middellevetid i de syddanske kommuner, Syddanmark og hele landet.

Datakilde: Statens Institut for Folkesundhed

Antal Lægebesøg pr. Indbygger 2009 Fredericia

S04_Lægebesøg pr. indbygger 2008, 020710

Figuren viser det gennemsnitlige antal lægebesøg pr. indbygger i 2009 i de syddanske kommuner, Syddanmark og hele landet.

7,4

8,8

7,6

8,8

8,5

8,0

7,9

7,9

7,7

7,7

7,7

7,6

7,6

7,6

7,4

7,4

7,4

7,4

7,3

7,0

7,3

7,0

6,6

6,7

Datakilde: Danmarks Statistik

KONTUR 2010

Kontur 2010.indb 17

|

Side 17

01-02-2011 14:04:44


SUNDHED

Fredericia

S05_Sygedagpenge pr. indbygger 2009 050710

Udgifter til Sygedagpenge pr. Indbygger 2009 Figuren viser udgifter til sygedagpenge i kr. pr. indbygger (19-64 år) i de syddanske kommuner, Syddanmark og hele landet.

kr 2.782

kr 3.081

kr 3.674

kr 3.528

kr 3.486

kr 3.460

kr 3.393

kr 3.359

kr 3.355

kr 3.328

kr 3.310

kr 3.276

kr 3.274

kr 3.262

kr 3.232

kr 3.223

kr 3.112

kr 3.030

kr 2.924

kr 2.881

kr 2.807

kr 2.531

kr 2.522

kr 2.475

Datakilde: Danmarks Statistik

Sundhedsudgifter pr. indbygger 2009

Sundhedsudgifter pr. indbygger 070710

S06_Sundhedsudgifter pr. indbygger 070710

Fredericia

Hele landet

kr 58 2%

kr 72 2%

kr 178 5%

Fredericia

kr 398 12%

kr 103 kr 167 3% 5% kr 167 5%

Danmark

kr 393 13%

kr 119 4% kr 426 13%

kr 2.049 62%

kr 125 4%

kr 1.895 60%

kr 305 10%

Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet

Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning

Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut

Kommunal tandpleje

Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut

Kommunal tandpleje

Sundhedsfremme og forebyggelse

Kommunale sundhedstjenester

Sundhedsfremme og forebyggelse

Kommunale sundhedstjenester

Andre sundhedsudgifter

Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning

Andre sundhedsudgifter Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Kommunale sundhedstjenester Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut Andre sundhedsudgifter Kommunal tandpleje

Figurerne viser sundhedsudgifter i kr. pr. indbygger i kommunen og i hele landet 2009. Datakilde: Danmarks Statistik

Side 18

Kontur 2010.indb 18

|

KONTUR 2010

01-02-2011 14:04:46


ERHVERVSFORHOLD

ERHVERV$FORHOLD •

Med 114 arbejdspladser pr. 100 indbyggere ligger Fredericia Kommune blandt de allerhøjest placerede kommuner

Over halvdelen af de beskæftigede i Fredericia Kommune er ansat i store virksomheder med mere end 50 medarbejdere, mens få er beskæftigede i små virksomheder med 1-9 ansatte

Indkomsten pr. beskæftiget er høj sammenlignet med regionsgennemsnittet

Andelen af nye virksomheder er høj sammenlignet med andre kommuner i Syddanmark

Fredericia er specialiseret inden for fødevarer og energi/ miljø, og med en vækst i beskæftigelsen inden for energi/ miljø fra 2007-2009 på over 110 procent ligger kommunen langt over udviklingen på landsplan

Kommunen ligger over landsgennemsnittet mht. overlevelsesandel for nye virksomheder og disse virksomheder skaber flere job end nye virksomheder i mange andre kommuner i regionen KONTUR 2010

Kontur 2010.indb 19

|

Side 19

01-02-2011 14:04:49


ERHVERVSFORHOLD

Antal arbejdspladser i de syddanske kommuner 2009 Antal arbejdspladser (heraf private)

Arbejdspladser pr. 100 indbyggere

Antal arbejdspladser pr. 100 25-64 årige (heraf private)

Assens

17.646

(12.146)

79

(54)

Billund

17.623

(13.202)

129

(96)

Esbjerg

67.570

(45.091)

110

(73)

1.159

(750)

65

(42)

Fredericia

30.267

(19.154)

114

(72)

Faaborg-Midtfyn

23.445

(15.344)

85

(56)

Haderslev

28.292

(18.163)

95

(61)

Kerteminde

13.068

(10.212)

104

(82)

Kolding

54.912

(41.106)

116

(87)

Fanø

Langeland

5.604

(3.538)

79

(50)

Middelfart

18.528

(12.112)

92

(60)

Nordfyns

11.514

(7.854)

72

(49)

Nyborg

13.100

(7.497)

78

(45)

Odense

107.940

(65.808)

108

(66)

Svendborg

27.323

(16.454)

87

(53)

Sønderborg

39.641

(26.578)

100

(67)

Tønder

19.486

(13.985)

94

(67)

Varde

25.719

(17.930)

99

(69)

Vejen

21.004

(15.874)

95

(72)

Vejle

59.811

(40.420)

106

(71)

Ærø

2.683

(1.615)

78

(47)

30.925

(21.190)

97

(66)

637.260

(426.023)

100

(67)

3.004.491 (1.959.484)

102

(66)

Aabenraa Syddanmark Hele landet

Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25 - 64 år 100 til 198 80 til 100 21 til 80

Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne, i Syddanmark og i hele landet, samt antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 årige. I parentes vises antal private arbejdspladser. Datakilde: Danmarks Statistik

Arbejdspladser i Kommunen Antal arbejdspladser i de enkelte sogne i 2. kvartal 2009 2.480 til 4.220 1.000 til 2.000 0 til 1.000

Fredericia 

Datakilde: CVR

Taulov 

Side 20

Kontur 2010.indb 20

|

KONTUR 2010

01-02-2011 14:04:52


ERHVERVSFORHOLD

Adgang til arbejdspladser 2010 Tabellen viser antallet af beskæftigede borgere i kommunen, samt hvor mange indenlandske arbejdspladser der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. fra centrum i den største by. I denne tabel er én arbejdsplads lig én fuldtidslønmodtager. Datakilde: Danmarks Statistik og CVR

Antal arbejds- Antal arbejdspladser inden pladser inden for 30 min. fra for 60 min. fra den største by den største by i kommunen i kommunen

Antal beskæftigede borgere

Kommune

Assens

20.975

29.337

251.213

Billund

13.948

32.321

304.775

Esbjerg

58.769

66.629

224.733

1.598

36.471

80.737

Fredericia

24.957

135.869

513.785

Faaborg-Midtfyn

25.767

36.475

171.213

Haderslev

28.573

90.196

351.551

Kerteminde

11.741

97.821

203.630

Kolding

47.024

154.501

540.451

Langeland

6.080

19.650

123.186

Middelfart

19.096

143.924

427.891

Nordfyns

14.981

97.697

235.362

Nyborg

15.195

124.211

275.446

Odense

93.567

166.608

350.014

Svendborg

28.564

78.246

190.368

Sønderborg

37.115

49.089

101.368

Tønder

19.833

13.657

83.888

Varde

26.941

57.625

177.226

Vejen

22.199

93.368

365.063

Vejle

55.951

176.989

623.178

Ærø

2.949

1.571

1.571

29.813

58.154

197.205

Fanø

Aabenraa

Virksomheder 2009 Område

1-9 arbejdspladser

10-19 arbejdspladser

20-49 arbejdspladser

50+ arbejdspladser

Arbejdspladser i alt

Fredericia

15,8%

12,0%

18,3%

53,9%

30.281

Syddanmark

22,3%

13,8%

19,1%

44,8%

641.455

Hele landet

21,0%

12,8%

18,4%

47,8%

3.019.270

Tabellen viser fordelingen af beskæftigede efter arbejdsstedernes størrelse, for kommunen, Syddanmark og hele landet.

Datakilde: Danmarks Statistik

KONTUR 2010

Kontur 2010.indb 21

|

Side 21

01-02-2011 14:04:53


ERHVERVSFORHOLD

arbejdsstyrke og beskæftigelse 2000-2009 E06_Arbejdsstyrke og Beskæftigelse 2000-2009 030810 82

80

Andel af befolkningen (%)

Andel af befolkningen (%)

Arbejdsstyrke (DK) Beskæftigelse (DK) Arbejdsstyrke (Fredericia) Beskæftigelse (Fredericia)

78

76

74 2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Arbejdsstyrke (Fredericia)

Figuren viser udviklingen i, hvor stor en andel af de 25-64 årige, der hhv. er i Beskæftigelse beskæftigelse eller (Fredericia) Arbejdsstyrke indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede og ledige). Udviklingen vises for kommunen og for(DK) hele landet. Beskæftigelse (DK)

Datakilde: Danmarks Statistik

Hvad laver de 25-64 årige? Fredericia

Fredericia

Hele landet

3,9

72,9

5,7

0%

71,7

20%

40%

60%

1,4

12,4

9,4

1,3

11,9

9,5

80%

Selvstændige Lønmodtagere Arbejdsløse Pensionister Uden for arbejdsstyrken

100%

Figuren viser den socioøkonomiske status for borgerne i alderen 25-64 år i 2009.

Selvstændige Lønmodtagere Datakilde: Danmarks Statistik

Arbejdsløse

Pensionister

Uden for arbejdsstyrken

E07_Hvad laver de 25-64 årige 160710

Side 22

Kontur 2010.indb 22

|

KONTUR 2010

01-02-2011 14:04:53


ERHVERVSFORHOLD

E08_Udvikling i ledighed 150710

Trekantområdet

Udvikling I Ledighed 1997-2017, trekantområdet Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt på køn i pendlingsområdet Trekantområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner).

Antal arbejdsløse

6.000

De stiplede linier er fremskrevne tal.

4.000 Datakilde: CRT (SAM-K og LINE)

2.000

0 1997

2000

2003

2006

2009

2012

2015

År

Kvinder

Område

Mænd

Mænd

Kvinder

Indkomst pr. beskæftiget (kr.)

Vejle

347.751

Kolding

346.263

Middelfart

344.555

Billund

342.467

Fredericia

341.400

Varde

340.344

Kerteminde

337.260

Esbjerg

335.345

Haderslev

334.587

Fanø

332.951

Aabenraa

331.567

Vejen

330.364

Sønderborg

329.935

Assens

328.379

Faaborg-Midtfyn

327.467

Odense

327.253

Tønder

326.332

Svendborg

326.143

Nyborg

323.471

Nordfyns

323.028

Ærø

305.849

Langeland

302.404

Syddanmark

333.908

Hele landet

348.395

indkomst pr. beskæftiget 2008 Tabellen viser bruttoindkomst pr. beskæftiget borger i alderen 25-64 år. Bruttoindkomst er primært erhvervsindkomst.

Datakilde: CRT (SAM-K)

KONTUR 2010

Kontur 2010.indb 23

|

Side 23

01-02-2011 14:04:54


ERHVERVSFORHOLD

arbejdspladser i privat og offentlig sektor 2009 Hele Landet

Fredericia

Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser

1.045.055 35%

11.113 37% 19.154 63%

1.964.414 65%

Fredericia Offentlige arbejdspladser

Hele landet Private arbejdspladser

Offentlige arbejdspladser

Private arbejdspladser

Datakilde: Danmarks Statistik E10_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat 090810

E10_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat 090810

Kommunens erhvervsstruktur - den private sektor 2009 Fredericia

Fødevarer

Figuren viser fordeling af de private arbejdspladser i kommunen, i Syddanmark og i hele landet, fordelt på ressourceområder.

Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation

Datakilde: Danmarks Statistik

Transport

Fredericia

Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv 0

Fredericia

5

10

15

Syddanmark

20

25

procent

Hele landet

Ressourceområder – hvad er det? Fredericia

Region Syddanmark

Hele landet

E12_ Erhvervsspecialisering 120810

Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Se appendiks, s.35, for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceområde. E11_Erhvervsstruktur 2008 privat sektor 090810

Figuren viser kommunens andel af den samlede private fuldtidsbeskæftigelse i hele landet inden for hvert ressourceområde. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af den samlede private fuldtidsbeskæftigelse i hele landet, der findes i kommunen. Datakilde: Danmarks Statistik

Fredericia

erhvervsspecialisering 2009 Energi/miljø Fødevarer Transport Bygge/bolig Turisme Øvrige erhverv Møbler/beklædning 1,02

IT/kommunikation Medico/sundhed 0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

procent

Side 24

Kontur 2010.indb 24

|

KONTUR 2010

01-02-2011 14:04:55


ERHVERVSFORHOLD

Fredericia

Udvikling i erhvervsstrukturen 2007-2009

111,0

Energi/miljø Møbler/beklædning Medico/sundhed Bygge/bolig Transport Turisme

Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor.

Fødevarer Offentlig sektor IT/kommunikation Øvrige erhverv Alle brancher -10

Fredericia

10

30

50

procent

70

90

110

Datakilde: Danmarks Statistik

Hele landet procent

Fredericia Detaljeret erhvervsstruktur 2009 Ressourceområde Fredericia Hele landet Fødevarer

Møbler

Primære erhverv

Fremstillingserhverv

Serviceerhverv

I alt

145

1.768

351

846

3.110

-

72

-

149

221

-

42

-

248

290

E13_Udvikling i erhvervsstrukturen. 2006-2008 100810

Beklædning

Støtteerhverv

Turisme

-

-

-

-

683

Bygge/bolig

7

758

79

3.719

4.563

IT/kommunikation

-

237

0

775

1.012

Transport

-

63

-

2.071

2.134

230

406

-

929

1.565

-

11

-

371

382

Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige I alt

-

531

-

3.705

4.236

382

3.888

430

12.813

18.196

større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. mindst en halv gang større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. mindst tre gange større end kommunens samlede andel af arbejdspladserne i hele landet. Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i kommunen på delområder inden for ressourceområderne. Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk

Specialisering inden for de enkelte ressourceområder Da de ni ressourceområder er baseret på ”jord til bord”-princippet, så er et ressourceområde i princippet en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra ressourceområdet fødevarer): • Primære erhverv (svineproduktion) • Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) • Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) • Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer)

KONTUR 2010

Kontur 2010.indb 25

|

Side 25

01-02-2011 14:04:56


ERHVERVSFORHOLD Fredericia figur

styrker og svagheder Vækst i produktivitet i kommunen. 2004-2008

120%

100% Energi/miljø 80% Transport 60%

Gennemsnitlig vækst i produktivitet i kommunen

Øvrige erhverv

40%

Bygge/bolig Møbler/beklædning

20%

Fødevarer

Medico/sundhed

Gennemsnitlig vækst i produktivitet på landsplan

Turisme It/kommunikation

0%

-20% 0

Boblernes farve viser vækst i produktivitet på landsplan 2004-2008:

1 Erhvervsspecialisering

Høj Mellem

2

Boblernes størrelse viser andel af den samlede beskæftigelse i kommunen 2009:

3

Lille Middel Stor

Lav E15_Styrker og svagheder 230810

Figuren viser kommunens erhvervsmæssige styrker og svagheder. •

Den vandrette akse viser kommunens erhvervsspecialisering inden for de enkelte ressourceområder. Ligger området til højre for 1-tallet på aksen, er ressourceområdets andel af kommunens beskæftigelse større end den tilsvarende andel på landsplan. På den lodrette akse vises vækst i produktivitet fra 2004-2008 (produktivitet opgøres som værditilvækst pr. fuldtidsbeskæftiget). Størrelsen af boblerne viser ressourceområdets andel af den samlede beskæftigelse i den private sektor i kommunen.

• •

Datakilde: Danmarks Statistik og e-Statistik.dk (af diskretionshensyn medtages kun områder med en vis minimumsstørrelse).

Side 26

Kontur 2010.indb 26

|

KONTUR 2010

01-02-2011 14:04:57


ERHVERVSFORHOLD

Nye virksomheder 2001-2007 Fredericia

11%

Etableringsrate

10%

Etableringsrate

9%

8%

7%

6% 2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

Ă…r

Fredericia

Syddanmark

Fredericia

Hele landet

Hele landet Region Syddanamrk

Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. Datakilde: Danmarks Statistik E16_Nye virksomheders etableringsrate 2001-2007 230810

Nye virksomheder 2007 Andel nyetablerede virksomheder ud af samtlige virksomheder 9,9 til 11,1 pct. 8,7 til 9,9 pct. 6,5 til 8,7 pct.

Datakilde: Danmarks Statistik

KONTUR 2010

Kontur 2010.indb 27

|

Side 27

01-02-2011 14:04:57


ERHVERVSFORHOLD

Iværksætteri – overlevelse og jobvækst 10 Kolding

9

Aabenraa

8

Jobskabelse

7 Fredericia

Odense

6

Vejen

Sønderborg Middelfart Haderslev Esbjerg Faaborg-Midtfyn Vejle Nordfyns Billund Varde Assens

Tønder

5 4

Nyborg

3

Svendborg Langeland Kerteminde

Ærø

2 1

Fanø

0 40%

45%

50%

55%

60%

65%

70%

75%

80%

Overlevelsesandel Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, der blev etableret i 2001 og 2002, stadig eksisterer efter 5 år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte 2006 og 2007 - 5 år efter at virksomhederne Fredericia blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet. Data for Ærø stammer fra KONTUR 2009. Datakilde: Danmarks Statistik

E18_Iværksætteri - overlevelse og jobvækst 2001-2007 250810, 2. træk

7,9%

7,8%

12,0%

10,7%

10,2%

10,4%

9,8%

9,3%

9,3%

8,7%

9,0%

7,3%

8,3%

7,3%

6,7%

6,5%

6,6%

6,2%

6,0%

5,5%

5,9%

5,3%

4,9%

4,6%

De nye virksomheders jobandel

Søjlerne viser hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår 2003-2007) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i 2008. Datakilde: Danmarks Statistik Side 28

|

KONTUR 2010

E19_De nye virksomheders jobandel 120810 Kontur 2010.indb 28

01-02-2011 14:04:58


UDDANNELSE

Fredericia Kommune har færre borgere med videregående uddannelser end gennemsnittet i regionen og resten af landet

Næsten en tredjedel af de personer, der flytter til kommunen har en lang eller mellemlang videregående uddannelse

Over en fjerdel af borgerne i Fredericia har grundskolen som højest fuldførte uddannelse

I fremtiden forventes der en stigning i antal beskæftigede

Der har igennem de seneste 10 år været en stigning i antallet af personer i kommunen med en videregående uddannelse

med en videregående uddannelse i Trekantområdet. Der forventes samtidig et fald i antal beskæftigede uden uddannelse og med en erhvervsfaglig uddannelse •

Det forventes at 23 procent af de unge der forlod grundskolen i kommunen vil stå uden uddannelse om 25 år

KONTUR 2010

Kontur 2010.indb 29

|

Side 29

01-02-2011 14:05:01


UDDANNELSE

Grundskole

Gymnasial udd.

Erhvervsudd.

KVU

MVU

LVU

I alt - pct.

Fredericia

28,3

4,6

42,2

5,6

15,3

4,1

100

Syddanmark

25,6

4,7

41,4

6,5

16,8

4,9

100

Hele landet

23,3

6,3

38,3

6,2

17,4

8,4

100

Uddannelsesniveau 2009 Tabellen viser andel (i pct.) borgere i alderen 25-64 år fordelt på højest fuldførte uddannelse. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). Datakilde: Danmarks Statistik

Fredericia

13,1%

13,3%

10,3%

15,0%

47,9%

42,3%

43,6%

13,0%

47,1%

11,5%

12,9%

10,9%

10,4%

10,1%

10,2%

9,5%

9,2%

9,1%

9,2%

8,7%

8,8%

8,7%

8,5%

7,5%

7,9%

7,0%

6,9%

6,6%

beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2009

Fredericia

beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2009

45,9%

45,1%

44,1%

43,7%

43,4%

41,5%

41,0%

39,6%

39,6%

39,6%

38,8%

38,7%

38,5%

38,0%

38,2%

36,8%

36,2%

34,0%

32,0%

30,2%

U02_ Beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2009 020710

De to søjlediagrammer viser andelen af højtuddannede beskæftiget på arbejdspladser i kommunen. Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk

U03_ Beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2009 020710

Side 30

Kontur 2010.indb 30

|

KONTUR 2010

01-02-2011 14:05:03


UDDANNELSE

Udvikling i antal borgere 1999-2009 fordelt på uddannelse Område

Uden erhvervsErhvervsfaglig udd. kompetencegivende eller KVU (pct.) udd. (pct.)

MVU eller LVU (pct.)

Assens

-16%

8%

24%

Billund

-18%

7%

10%

Esbjerg

-14%

-0%

20%

Fanø

-31%

-7%

8%

Fredericia

-10%

2%

24%

Faaborg-Midtfyn

-16%

5%

20%

Haderslev

-17%

2%

20%

Kerteminde

-18%

2%

23%

-8%

4%

29%

Langeland

-29%

4%

9%

Middelfart

-13%

8%

31%

Nordfyns

-18%

11%

25%

Nyborg

-16%

6%

30%

Odense

-10%

-5%

27%

Svendborg

-13%

2%

23%

Sønderborg

-17%

-3%

16%

Tønder

-23%

3%

9%

Varde

-16%

9%

19%

Vejen

-15%

10%

23%

Vejle

-11%

4%

27%

Ærø

-37%

-5%

5%

Aabenraa

-16%

3%

18%

Syddanmark

-14%

3%

23%

Hele landet

-12%

0%

25%

Kolding

Tabellen viser væksten eller faldet i antal borgere i alderen 25-64 år, som har den pågældende uddannelse som højest fuldførte uddannelse. Datakilde: Danmarks Statistik U05_udvikling i antal beskæftigede 2009-2017 190710

Udvikling i antal beskæftigede 2009-2017 Trekantområdet

Trekantområdet

Uden kompetencegivende udd.

-8.950

Erhvervsfaglig udd.

-2.500

KVU

700

Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskæftigede fordelt på højest fuldført uddannelse fra 2009 til 2017. Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsområdet Trekantområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner). Datakilde: CRT (SAM-K og LINE)

2.900

1.400

-5.950

MVU

LVU

Alle uddannelser

KONTUR 2010

Kontur 2010.indb 31

|

Side 31

01-02-2011 14:05:03


UDDANNELSE

uddannelsesbalance Tabellen viser uddannelsesniveauet 15 år efter at årgang 1991, 1992 og 1993 forlod grundskolen, fordelt på fire grupper: •

de unge, der forlod grundskolen i Fredericia Kommune og fortsat var bosat i kommunen 15 år senere de unge, der forlod grundskolen i Fredericia og flyttede væk, men igen var bosat i kommunen 15 år senere de unge, der forlod grundskolen i en anden kommune end Fredericia, men var bosat i Fredericia 15 år senere de unge, der forlod grundskolen i Fredericia, men ikke var bosat i kommunen 15 år senere

Fortsat i kommunen

Hjemvendte

Tilflyttere

Fraflyttere

Uden erhvervskomp. udd.

33 %

25 %

25 %

21 %

Erhvervsfaglig + KVU

54 %

47 %

46 %

36 %

MVU + LVU

14 %

28 %

30 %

43 %

Samlet antal

676

252

627

765

Datakilde: Danmarks Statistik

Uddannelsesprofil i Kommunen og i hele landet Uden kompetencegivende uddannelse

19%

Erhvervskompetencegivende uddannelse

16%

Studiekompetencegivende uddannelse

73% 76%

8%

8%

Erhvervsfaglig udd: 29% 30% Videregående udd: 44% 47%

Uden ungdomsuddannelse

Med ungdomsuddannelse

23% 19%

77% 81% Erhvervsfaglig udd.: Gymnasial udd: Begge kompetencer:

41% 37% 55% 60% 9% 10%

Grundskole

100% 100% Fredericia

Hele landet

Tallene i figuren er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Modellen fremskriver, hvordan de unge, som forlod 9. klasse i 2008, vil komme igennem uddannelsessystemet i de efterfølgende 25 år. Nationalt er der målsætninger om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 50 pct. skal tage en videregående uddannelse. Datakilde: Undervisningsministeriet Side 32

Kontur 2010.indb 32

|

KONTUR 2010

01-02-2011 14:05:04


UDDANNELSE

Hvor langt er deR til Gymnasierne? Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offenlig transport for at komme til nærmeste: Grindsted

Handelsgymnasium (HHX) Alment gymnasium (STX) Teknisk gymnasium (HTX) Højere forberedelseseksamen (HF)

Vejle Varde Fredericia Esbjerg

Vejen

Kolding Middelfart

Søndersø Odense Nyborg

Ribe Glamsbjerg

Haderslev

Ringe

Toftlund Faaborg Aabenraa Tønder

Oure Svendborg

Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min. nmarks Statistik

Sønderborg Marstal

Hvor Langt er der til de Tekniske skoler? Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offentlig transport for at komme til nærmeste:

Grindsted #

Vejle #

Teknisk skole (EUD) Kolding

Esbjerg

Fredericia #

#

#

Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.

Odense # #

Haderslev #

nmarks Statistik

Svendborg

Aabenraa

#

#

Tønder #

Sønderborg #

Kortene viser den samlede tid, det tager at rejse med offentlig trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusive eventuel ventetid indtil kl. 8:00 eller 8:30 afhængig af, hvilken ventetid der er kortest. For rejser, der er tættere på uddannelsesstedet end 5 km, er der udregnet en rejsetid med hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet august 2010. Datakilde: Rejseplanen

KONTUR 2010

Kontur 2010.indb 33

|

Side 33

01-02-2011 14:05:12


APPENDIKS

livsstilsgrupper Livsstil handler om måden vi lever på, vores værdier og præferencer. Livsstil afhænger selvfølgelig af mange ting som alder, køn, religion, kultur, socioøkonomisk status og så videre. Men vores livsstil er også afhængig af det miljø, vi er vokset op i, hvad vi er blevet opdraget til eller på anden vis har overtaget fra vores forældre og omgangskreds. Virksomheden Geomatic har sammenstillet og analyseret demografiske, socioøkonomiske og adfærdsmæssige adressebaserede data og har gennem statistiske metoder opdelt befolkningen i 32 livsstilstyper fordelt på 8 overordnede livsstilsgrupper. Da dataene er adressebaserede er det muligt at belyse hvilke livsstilstyper og –grupper der dominerer i et givet geografisk område, for eksempel en kommune – og hvilke typer og grupper der ikke er særligt udbredte i det pågældende område. Den viden kan være med til at sige noget om, hvad folk efterspørger inden for f.eks. kultur, fritid og bosætning. Omvendt kan den viden også bruges til at sige noget om, hvad der mangler, hvis man ønsker at tiltrække bestemte grupper eller typer. Her er valgt at fokusere på de overordnede grupper. De er beskrevet nærmere nedenunder. Hvis man vil vide lidt mere om livsstilstyperne kan man se en beskrivelse på www.regionsyddanmark.dk/livsstilstyper. På www.geomatic.dk kan man få en mere fyldig forklaring og en detaljeret beskrivelse af både livsstilstyper og -grupper.

Boligejere med overskud udgør en gruppe relativt velhavende mennesker. Aldersprofilen er bred – i den yngre ende sidder man i gode stillinger, i den anden udgør efterlønnen et bekvemt valg til at forsøde alderdommen. Gruppen har eller har haft en høj indkomst og følgelig opbygget en betragtelig formue, som for en dels vedkommende er bundet i mursten. Boligejere med overskud tænker i frihed og friværdi og gøremål i fritiden, med eller uden børn og børnebørn. I gruppen læser man generelt de større, landsdækkende aviser, men også regionalaviser. Derudover har Erhvervsbladet samt magasiner som Lederne eller Dansk Golf flere læsere her end i befolkningen som helhed. Komfort og hygge er en bred og sammensat gruppe bestående primært af familier med børn, fra de helt små og til voksne (og flyttet fra hjemmet). I denne gruppe arbejder man og har det sikkert godt med det, men for en del er efterløn og et frit otium noget som nærmer sig. Formuen er helt generelt middel, en del af den er bundet i det hus, som man under alle omstændigheder ejer selv. Det kan være et ældre landsbyhus med bindingsværk eller et nyere rækkehus i et forstadskvarter. Hos Komfort og hygge betyder fritiden, huset og haven meget.

Livet på gården omfatter både egentlige landmænd og de udflyttere til landbrugsejendomme som vil et liv på en gård, men som ikke har nogen erhvervsmæssig tilknytning til landbruget i øvrigt. Livet på gården udgøres af familier, som ejer deres hus, samt en yngre type som bor til leje. I forhold til mange øvrige dele af den danske befolkning er avislæsemønstre anderledes: De større landsdækkende aviser udgør ikke den primære kilde til daglig viden. På radiosiden lyttes til nær- og lokalradio eller de større kommercielle kanaler. Velhavere dækker over nogle af landets mest velhavende husstande og familier. Ikke alle bor i palæerne, men man har ikke mindst på grund af de senere års økonomiske vækst og stigninger i ejendomspriserne opnået store gevinster. Man har sit på det tørre og bor i store huse, som ofte omtales som liebhaveri og ”lystejendomme”. Gruppen er beskæftiget bredt – men under alle omstændigheder i beskæftigelse. Beskæftiget kan de også kaldes i fritiden, hvor Velhavere generelt er meget aktive: Dels går de gerne ud om aftenen, dels udøver de i høj grad forskellige sports- og fritidaktiviteter. En større andel har sommerhuse. Succes kan måske siges at være en faktor for denne gruppe; selv siger de at penge ikke må være en målestok for, hvordan man klarer sig i forhold til andre.

Side 34

Kontur 2010.indb 34

|

KONTUR 2010

01-02-2011 14:05:13


APPENDIKS

...livsstilsgrupper fortsat Fællesskab udgøres af forskellige boliggrupper i lejligheder og række-/kædehuse. Offentlig leje er det typiske ejerforhold. Nok omfatter Fællesskab ikke landets rigeste husstande, men i høj grad nyder man godt af nærvær og sammenhold i beboelserne, med et overskud til alt der ikke er arbejde. Af fritidsaktiviteter er det ikke sport, der fylder mest. Fællesskab ser typisk mere TV end landsgennemsnittet som tilbydes gennem antenneforeningen. Herfra modtager man typisk også Beboerbladet – læsning heraf går meget kraftigt igennem for alle typer inden for gruppen. Til gengæld læses de store aviser såsom Berlingske, Jyllandsposten, Politiken eller Kristeligt Dagblad ikke; regionalaviser heller ikke.

Storbyliv findes i mange varianter. Gruppen spænder fra unge vel-etablerede familier over familier godt i gang med job og familie til ældre husstande med voksne enlige eller singler i leje- og andelsboliger. Det er byen, der drager – om et tog eller en bus så skal bringe en derhen, er mindre afgørende. Man går gerne ud til arrangementer, i biografen eller lignende. De fleste finder, at der skal afsættes flere penge til kunst og kultur, og man stiller gerne krav om høj kvalitet – både i indkøb og i det offentliges forvaltning af danske værdier. Storbyliv finder at Danmark skal være mere åben for omverdenen, at der gøres for lidt for flygtninge og at vores traditionelle værdier nok skal bestå. Gruppen har normalt ikke noget problem med at tingene forandrer sig hurtigt, men man er ikke parat til at acceptere forringelser i miljøet.

Seniorer rummer mange forskellige holdninger og tendenser hvad angår baggrund og erfaringer fra arbejdsmarkedet, stillingtagen til moderne virkemidler og løsninger, boligform og meget andet. Der er således tale om en ret sammensat gruppe. I andre henseender ligner seniorer hinanden. Eksempelvis køber eller lejer man ikke film og seniorer er ikke alle tilbøjelige til at bruge PC derhjemme. En del bruger ikke engang mobiltelefon.

ressourceområder Fødevarer

IT/kommunikation

Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handelsog rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren.

Virksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder.

Møbler/beklædning

Transport

Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbler eller beklædning.

Virksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v.

Turisme

Energi

Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser.

Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil.

Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder.

Medico/sundhed Virksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik m.v.

KONTUR 2010

Kontur 2010.indb 35

|

Side 35

01-02-2011 14:05:13


Tal til tiden - et øjebliksbillede Hvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig? Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opfølgning på Regional UdviklingsPlan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen.

Se mere på www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv

Regional Udvikling / Strategi & analyse Damhaven 12 7100 Vejle

Kontur 2010.indb 36

01-02-2011 14:05:20


Kontur 2010 Fredericia