Issuu on Google+

SYDDANMARK

Syddansk Uddannelsesaftale

Drengene skal spænde hjelmen Intet rykker mere ved væksten end uddannelse

Uniformsprojekt skærper lysten til at studere 1


intro Tekst: Marie Hauberg / Foto: Hyldager Fotografi

Uddannelse er roden til alt godt Intet andet element styrker samfundsøkonomien i samme grad som uddannelse. Derfor tager Region Syddanmark nu hårdt fat om to af de største forhindringer: De unges læse- og matematikkundskaber og drengenes vej igennem systemet.

D

et er næsten umuligt at overvurdere de positive effekter af uddannelse. Uddannelse giver virksomhederne en større og bredere vifte af viden og talent at vælge ud fra, og samtidig bidrager det til samfundsøkonomien i en grad, som ikke er bevist af andre faktorer. Uddannelse spiller derfor en nøglerolle i Region Syddanmarks arbejde med at skabe vækst og udvikling. – Når det gælder uddannelse, går den kolde økonomi hånd i hånd med det menneskelige. Uddannelse giver personlige muligheder, men også vækst, fordi vækst drives af mennesker. Jo mere veluddannet arbejdskraft, jo stærkere produktivitet, innovation og iværksætteri, forklarer Birger Christensen, chefkonsulent i regionens Strategi & Analyse-afdeling. Fordelene for den enkelte ved at uddanne sig er også tydelige. Tilfredsheden med livet og tilværelsen stiger nemlig i takt med ens uddannelsesniveau, viser undersøgelser af Det Gode Liv, der er en del af Den Regionale Udviklingsplan. Tanken bag Den Regionale Udviklingsplan for 2012-2015 i Syddanmark er netop, at det gode liv skaber vækst. – Man kan sige, at uddannelse er indbegrebet af den tilgang, som vi arbejder ud fra, siger Birger Christensen. Læsning, matematik og drenge Region Syddanmarks indsats på uddannelsesområdet går i høj grad via samarbejdet med alle relevante offentlige og private aktører gennem Syddansk Uddannelsesaftale.

2

Syddanmark NU / Syddansk Uddannelsesaftale

For at finde ud af, hvad der skal arbejdes særligt med, har regionen udviklet en særlig effektmodel med 10 parametre, hvor man løbende kan se, hvordan det går med forskellige faktorer for uddannelse, fx transporttid og det sociale miljø på uddannelserne. Heri kan man klart se, at især to parametre skiller sig negativt ud, nemlig de unges læse- og matematikfærdigheder samt drengenes vej igennem uddannelsessystemet. Derfor lægger parterne bag uddannelsesaftalen op til at fokusere kræfterne på de to indsatsområder fra 2013 og i de kommende år. – Der er stor opbakning til at målrette indsatsen. Emner som praktikpladser og transport er også vigtige, men de er meget afhængige af konjunkturer og andre aktører. Når det kommer til læsning, matematik og motivation af drengene, kan uddannelserne gå direkte ind og arbejde med eleverne, fortæller Christian Brincker Nordbek, udviklingskonsulent og teamkoordinator for uddannelsesområdet i Region Syddanmark. Heldigvis oplever Christian Brincker Nordbek, at der er stor opbakning fra både private og offentlige aktører, grundskoler og videregående uddannelser til at samarbejde om udfordringerne. – Betydningen af, at vi samarbejder, kan ikke overdrives. Vi har mulighed for at styrke kvaliteten hele vejen igennem den lange fødekæde til det kommende arbejdsmarked, siger han. Uddannede borgere skaber liv Netop fødekæden er central. For selvom uddannelse er godt i sig selv,

skal der også være sammenhæng med indsatserne inden for eksempelvis erhvervsudvikling og bosætning i regionen. – Det skal være mulighed for karriere og oplevelser for de unge i regionen, når de er færdige med at uddanne sig – for vi vil jo gerne have, at de slår sig ned her, siger chefkonsulent Birger Christensen og tilføjer: – Det gælder alle personer med alle former for uddannelse. Det vigtigste er, at hvert enkelt menneske udnytter sine kompetencer til fulde og bringer dem i spil, der hvor de bor. Det sætter gang i byerne, i studiemiljøerne og binder dem sammen. Den nye fokuserede indsats for Syddansk Uddannelsesaftale skal godkendes af regionsrådet i løbet af efteråret 2013.

Syddansk Uddannelsesaftale arbejder på: • at 95 % af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse • at 20 % flere skal gennemføre naturvidenskabelige, tekniske eller sundhedsfaglige uddannelser • at 50 % af drengene skal gennemføre en videregående uddannelse


Effektmodellen:

»Når det kommer til læsning, matematik og motivation af drengene, kan uddannelserne gå direkte ind og arbejde med eleverne.« Christian Brincker Nordbek, udviklingskonsulent og teamkoordinator for uddannelsesområdet i Region Syddanmark

• Effektmodellen er i bund og grund 10 forskellige værktøjer, der kan måles, vejes og justeres for at få flere til at påbegynde og fuldende en uddannelse. • Indsatserne koncentrerer sig om alt fra at optimere læse- og regnefærdigheder før og under ungdomsuddannelserne til at skabe inspirerende undervisning og sikre nærhed til en mangfoldighed af ungdomsuddannelser. Andre vigtige parametre er at skaffe og sikre attraktive praktikpladser og at øge interessen for natur, teknik og sundhed betydeligt. Læs om alle værktøjer, effektmodellen og Syddansk Uddannelsesaftale på: syddanskuddannelsesaftale.dk

3


tal Tekst: Stine Haubro Falk, Morten Pickel og Thomas Laursen

Uddanne Her studerer de syddanske unge i 2013 Langt flere er blevet optaget på en videregående uddannelse inden for naturfag, men også it, design og kommunikation oplever fremgang i forhold til sidste år.

Biologi, kemi og natur

16,91 %

Erhvervsøkonomi, handel og ledelse

- 4,71 %

Teknik, konstruktion og udvikling

15,28 %

IT, elektronik og programmering

20,87 %

Medicin, sundhed og pleje

Medier, kommunikation og information

14,34 %

Pædagogik, psykologi og undervisning

- 5,28%

Samfund, politik og økonomi

14,07 %

Sprog, kultur og historie

2,34 %

Kunst, musik og design

20,62 %

Maritime uddannelser

NY*

2,82 %

*Maritime Uddannelser blev først regnet af KOT (Den Koordinerede Tilmelding) som selvstændigt studie i opgørelserne fra i år.

24,9%

34,8%

... af de optagne på en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse har valgt en science-retning. Det er en større andel end gennemsnittet i resten af landet.

... af de 25-34-årige borgere i Region Syddanmark har en videregående uddannelse. Tallet for hele Danmark er 41,4 %.

4

Syddanmark NU / Syddansk Uddannelsesaftale

Især mændene trækker ned i statistikken. Her har kun 27,7 % en videregående uddannelse.


else i tal Drengene halter efter 15 % af de 18-19-årige drenge i Region Syddanmark har utilstrækkelige formelle læse- og/eller matematikkundskaber.

15%

... af drengene har et gennemsnit 4 % på under 2. ... af drengene har ikke aflagt en fuld 8 % afgangsprøve på en prøvepligtig skole. af drengene har gået på en specialskole 3  % ...eller en prøvefri friskole og har ikke aflagt afgangsprøve.

39% ... af eleverne i Region Syddanmark, der gennemførte grundforløbet på en erhvervsfaglig uddannelse i 2011, stod seks måneder senere uden en praktikplads. Kun 47 % havde en ordinær praktikplads, mens resten enten havde mistet deres praktikplads eller var i skolepraktik. Værst står det til på uddannelsesområdet "merkantil", hvor 53 % af eleverne stod uden ordinær praktikaftale. Blot 35 % havde fået lavet en ordinær praktikaftale. Anderledes ser det ud på uddannelsesområdet "krop og stil", hvor kun 13 % ikke havde fået en praktikplads. Hele 69 % af eleverne havde en ordinær praktikplads.

52,3% 66,7% Piger i uddannelsestrøjen Den seneste profilmodel fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at 52,3 pct. af de syddanske drenge forventes at få en videregående uddannelse, mod hele 66,7 pct. af pigerne, når vi kigger 25 år ud i fremtiden.

60+ min.

Alt for langt til lektierne 27 %

... af de 15-19-årige i Region Syddanmark har over 60 minutters transporttid med kollektiv transport til den nærmeste erhvervsfaglige uddannelse.

21 %

... af de 15-19-årige i Region Syddanmark har over 60 minutters transporttid med kollektiv transport til den nærmeste gymnasiale uddannelse. Kilder: Region Syddanmarks Effektmodel, Børne- og Undervisningsministeriet, Syddansk Uddannelsesaftale og Den Regionale Udviklingsplan. 5


aktion Tekst: Marie Hauberg / Foto: Hyldager Fotografi

En tur i trøjen giver smag for uddannelse Syddansk Erhvervsskole forsøger at gøre skoletrætte unge interesserede i en fremtid inden for bl.a. politi, forsvar og logistik via en stærk kobling mellem teori og praksis.

D

e første elever til uddannelsen ’Uniform 112’ blev nærmest samlet op på stierne omkring Vollsmose i Odense. Siden er budskabet spredt ud via vejledere og informationsmøder på hele Fyn, men målgruppen er den samme: Unge med brug for en ekstra hånd til at finde deres plads i uddannelsessystemet. ’Uniform 112’ fik i 2012 knap to mio. kr. i støtte fra Region Syddanmarks uddannelsespulje. Projektet har til formål at vise frafaldstruede unge, at uddannelse ikke kun er støvede bøger – det er også lig med en adgangsbillet til offentlige job

6

Syddanmark NU / Syddansk Uddannelsesaftale

som fx politimand og fængselsfunktionær eller private job inden for sikkerhed, transport eller logistik. Efter sommerferien begynder det tredje hold på uddannelsen, og lærerteamet fra Syddansk Erhvervsskole og HF & VUC-Fyn har allerede draget sig en række erfaringer. – Vi har været nødt til at tilrettelægge helt individuelle forløb og yde max støtte til den enkelte elev – ellers falder de fra. Det har været et meget større pædagogisk arbejde, end vi havde forestillet os. Samtidig må vi ikke gøre det til et ’socialt projekt’, for der skal

være noget stolthed forbundet med uddannelsen for eleverne, fortæller projektkoordinator Anita Dietz fra Syddansk Erhvervsskole. De skal se en uniform På ’Uniform 112’ har eleverne grundfag som dansk, engelsk, samfundsfag og matematik, som de kan bygge videre på til en fuld HF – men også værkstedsfag, så de efter de 10 måneder afslutter grundforløbet på Transport og Logistik og kan vælge en uddannelse på det felt. Derudover er eleverne sikret kortere eller længere


fremdrift Tekst: Marie Hauberg / Foto: Hyldager Fotografi praktikophold i politiet, forsvaret, Falck, Beredskabsstyrelsen, brandvæsenet og Kriminalforsorgen, så de kan få smag for en karriere i de uniformerede fag. – Vi kan godt mærke, at der ikke skal gå for lang tid, før de unge ser en uniform. Derfor prøver vi at få repræsentanter fra erhvervene ud i klasserne inden for 14 dage, fortæller Anita Dietz. Hun oplever, hvordan der ofte går et lys op for de unge, når de kommer praktik. – Pludselig kan de forstå, hvorfor de også skal bruge tid på for eksempel dansk. I de fleste erhverv skal man nemlig kunne formulere sig præcist og kortfattet i rapporter osv., siger Anita Dietz. Oplyste om deres muligheder Selvom skolen gør meget ud af at screene eleverne inden opstart, falder der en del fra undervejs. Anita Dietz mener dog, at skolen er ved at finde formen for uddannelsesforløbet. – Vi får helt fantastiske tilbagemeldinger. De fleste går rundt med en lille politimand i maven, men finder ud af, at der er mange andre uddannelser. Jeg vil faktisk sige, at det er projektets største succes: At de unge bliver mere oplyste om deres muligheder og føler sig mere studieegnede, siger projektkoordinatoren, der ser et enormt behov for at udvikle ’Uniform 112’ og lignende projekter. – Jeg er overbevist om, at de gode metoder, som vi finder frem til, kan overføres til mange andre erhvervsskoler landet over, siger Anita Dietz.

Vi bringer de unge mod uddannelse Region Syddanmark, Assens Kommune, Trafikstyrelsen og FynBus har netop sendt landets første uddannelsesbus i rutefart fra Assens, Ebberup og Ørsted og mod uddannelsesinstitutionerne i Odense. Uddannelsesbusserne vil i foreløbig to år køre ind mod Syddansk Erhvervsskole og Kold College i Odense med kun få stop undervejs. Pilotprojektet koster 6,6 mio. kr. at gennemføre og skal bl.a. undersøge, om kortere rejsetider kan øge optaget og mindske frafaldet på ungdomsuddannelserne. Det er gratis for de unge at tage med bussen, og der er trådløst internet ombord.

Erhvervslivet skal tættere på uddannelserne Vejen til et højere uddannelsesniveau går over konkrete projekter med et stærkt link til erhvervslivet. Det mener Mogens Kragh Andersen, direktør for SOSU-Fyn og formand for Syddansk Uddannelsesaftale.

F

ire år er gået, siden repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner, kommuner og erhvervsliv fra hele Syddanmark gik sammen om en aftale med henblik på at løfte regionens uddannelsesniveau. Siden da er der igangsat 21 projekter i regi af Syddansk Uddannelsesaftale, og mange unge har fået glæde af den indsats, som lærere, ledere, vejledere og andre gør for at få dem godt igennem uddannelsen. For alle parter bag aftalen har en stor interesse i, at der er tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. – Med Syddansk Uddannelsesaftale sætter vi alt, hvad der kan krybe og gå, sammen, og dermed nedbryder vi barrierer og får skabt bedre uddannelser, siger direktør for Social- og Sundhedsskolen Fyn, Mogens Kragh Andersen, der tillige er formand for Syddansk Uddannelsesaftale. Drengene er dark horse Han glæder sig over den store opbakning til at forlænge aftalen og ser frem til den nye målrettede indsats, der skal forbedre de unges faglige

forudsætninger samt få flere drenge til at uddanne sig. – Drengene er jo dark horse i det her, og det er helt nødvendigt at sætte fokus på dem, hvis de ikke skal tabes i uddannelses- og arbejdsmarkedssystemet, siger Morgens Kragh Andersen og uddyber: – Vi skal blandt andet udbrede kendskabet til erhvervsuddannelserne som et reelt alternativ. De skal have et bedre image, så flere unge tænker, at det er den rigtige vej for dem – og ved, at det er en god vej til videreuddannelse og arbejde. Lykkes vi med det, kan vi virkelig flytte noget, mener han. Må ikke blive abstrakt Som noget nyt er Beskæftigelsesregion Syddanmark på vej ind i styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale, og det glæder formanden, at der på den måde kommer et stærkere link mellem uddannelserne og arbejdsmarkedet. – Det er vigtigt med en stærk kobling til erhvervslivet for de unge, som er i farezonen. Uddannelse må ikke blive noget abstrakt for dem, slår Mogens Kragh Andersen fast. 7


Syddansk Uddannelsesaftale er et samarbejde om at styrke uddannelsesniveauet, og følgende parter står bag: • Region Syddanmark • De 22 syddanske kommuner • Ungdommens Uddannelsesvejledning • Produktionsskolerne • Landbrugsskolerne • De frie kostskoler • SOSU-skolerne • Handelsskolerne • Gymnasierne • VUC’erne • De tekniske skoler • Erhvervsakademierne • Professionshøjskolerne • Syddansk Universitet • Studievalg Sydjylland og Fyn • Dansk Industri • Dansk Erhverv • Dansk Byggeri • DS Håndværk & Industri

Der mangler generelt praktik- og elevpladser inden for alle studieretninger på erhvervsskolerne. Omkring 4.000 elever havde ingen praktikplads i 2011, og i dag ser situationen ikke bedre ud. Tallene er på linje med landsgennemsnittet. Klik ind på syddanskuddannelsesaftale.dk og læs mere om, hvordan din virksomhed opretter praktik- og elevpladser.

Har du spørgsmål til regionens arbejde på uddannelsesområdet, kan du kontakte udviklingskonsulenterne Christian Brincker Nordbek og Jonas Svane Jakobsen på mail: christian.brincker.nordbek@rsyd.dk; jonas.svane.jakobsen@rsyd.dk eller ringe til dem på hhv.: 7663 1902 / 7663 1050.

Vidste du at… ... 92 pct. af de unge, som forlod folkeskolen i 2012, tilmeldte sig en ungdomsuddannelse? Størst frafald er der på erhvervsskolerne, mens knap ni ud af 10 af de tilmeldte gennemfører gymnasieuddannelsen.

Region Syddanmark støtter via sin uddannelsespulje de forskellige projekter under Syddansk Uddannelsesaftale med ca. 20 mio. kr. om året.

Bliv klogere på fakta om regionen, kommunerne og erhvervslivet i Syddanmark på: detgodeliv.regionsyddanmark.dk. Her finder du publikationer om alt fra vækst, eksport og nøgletal til uddannelsesniveau og datamaterialer om de enkelte kommuner.

Udgivelse Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Redaktion Søren Braun (ansvarshavende) Thomas Laursen (redaktør) Peter Feldberg Rune Stig Mortensen Design & produktion Mediegruppen as Foto Hyldager Fotografi Oplag 8.700 stk. ISSN 1903-7473 ISSN 1903-8445 (Online version)

detgodeliv.regionsyddanmark.dk 8

Syddanmark NU / Syddansk Uddannelsesaftale


Syddanmark NU nr. 7