Issuu on Google+

NR. 8

RBU

MAGASINET Læs i denne udgave om bl.a. › Moldova: Summercamp for forældreløse › Asylbørn indtog filmbyen › Barn-til-ung relation skaber integration › Drengeklubben på Høffdingvej


02

› Indhold 3

Leder ved formand Henriette Lynderup

4

Drengeklubben på Høffdingsvej

6

Moldova: Summercamp for forældreløse

8

Barn-til-ung relation skaber integration

10 12 14 16

Asylbørn indtog Filmbyen

Portræt af en frivillig leder: Selin Önder bruger det frivillige arbejde til at præge integrationsdebatten

1 X Frivillig + 1 X Barn(Problemer med lektier) = Red Barnet Ungdoms Hjemmelektiehjælp

Ahlams otte år som frivillig

Kolofol Ansvarshavende redaktør: Sofie Maegaard Astrup Skribenter: Lone Østergaard Nielsen, Line Kjærgaard Larsen, Lisbeth Bødker , Valentyna Shapovalova, Susan Simonsen, Michala maria Smærup og Louise Voigt Fotografer: Caroline Pedersen, Julie Helquist


03

Velkommen til Red Barnet Ungdoms 8. onlinemagasin! Red Barnet Ungdom er en af de organisationer, der går allerforrest i den frivillige integrationsindsats i Danmark. Det synspunkt bliver vi mødt med 'ude i byen', så lad os i stolthed stå ved det og kaste lys over nogle af vores sejre og succeser på integrationsområdet. Det er, hvad vi i denne udgave af onlinemagasinet blandt andet har sat os for. Når vores nye regering appellerer til Et Danmark, der står sammen, siger vi: »Præcis! Den er vi – fortsat – med på.« Især de nye udsigter på social- og integrationsområdet, børne- og uddannelsesområdet og frivilligområdet venter vi os meget af, og ser vi frem til at samarbejde om. Regeringens konkrete forslag om, at vi skal styrke lektiehjælp i folkeskolen, helhedsorienteret boligsocialt arbejde samt børns rettigheder og vilkår helt generelt, fortjener vores fulde opbakning. Dels har vi en betydelig erfaring med at møde børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund i en virkelighedsnær anerkendelse af, at de har ret til uddannelse og aktivt medborgerskab i deres nærmiljø. Den erfaring vil vi gerne udbygge med børn og unges egne stemmer som et centralt omdrejningspunkt. Dels oplever vi, at de børn og unge, vi møder i vores integrationsaktiviteter, skyder mod himlen af stolthed over at erfare, hvad de selv og sammen kan gøre for at forbedre vores fælles fremtid i Danmark. Det synes vi er værd at stå sammen om – børn, unge, frivillige, professionelle, politikere og alle andre medborgere.

God læse- og debatlyst! Henriette Lynderup Formand for Red Barnet Ungdom


04 AF LINE KJÆRGAARD LARSEN

Drengeklubben på Høffdingsvej › Langt fra Københavns kulturelle centrum, de trendy cafeer og det pulserende byliv ligger Høffdingsvej, som en ensom s­idegade til den kilometerlange og mennesketomme Vigerslev Alle i Valby. Hver tirsdag aften pustes der liv i gaden, når Red Barnet Ungdom (RBU) holder drengeklub i beboerrummet i nr. 51.

En tirsdag aften midt i oktober hopper en flok forventningsfulde drenge utålmodigt rundt foran beboerrummet på Høffdingsvej. Klokken er lidt i seks og drengene venter på, at projektlederen af RBU’s drengeklub, Frederik, skal dukke op og åbne klubben. Da Frederik ankommer, bliver han modtaget med jubel, og der opstår hurtigt tumult blandt drengene for at komme først ind. Der er ingen tvivl om, at klubben er populær blandt områdets drenge, som har glædet sig hele den forgangne uge til, at klubben atter skulle slå dørene op. Så snart drengene har fået smidt deres overtøj og kastet sig i de bløde jordfarvede sofaer, bliver der hentet playstation, alskens brætspil, guf og store fatboys frem. Denne oktoberaften står programmet på fri leg og hygge. Andre aftner er der arrangeret udflygter til fx DGI-byen, Bakken, biografen eller den lokale mekaniker.

At skabe nye historier, drømme og ambitioner Aftenklubben, som klubbens drenge selv kalder den, blev startet for tre år siden af projektleder Frederik Gottlieb. Klubben er et integrationsprojekt med det formål at give områdets børn og unge et trygt og rart værested samt en positiv oplevelse af det danske samfund. Frederik fortæller: »Vi vil ikke kun lave en fritidsklub, hvor børnene kan komme og hygge sig. Vi vil også være med til at sætte skub i nye

drømme og ambitioner. Mange af de børn, der kommer her, kender slet ikke til alle de mange muligheder, vores samfund byder på. De fleste af dem bevæger sig udelukkende i indvandrermiljøer, så udover pædagoger og lærere, er vi deres eneste kontakt til etniske danskere. Jeg håber derfor at kunne være med til at skabe et nyt og mere positivt billede af Danmark, som et åbent samfund, som drengene inviteres til at være en del af«.

Fakta ›  Drengeklubben i Valby holder til på Høffdingsvej 51, tirsdage fra kl. 18-20.30. ›  Der kommer ca. 15-20 drenge i klubben i alderen 9-13 år. ›  Projektleder: Frederik Dirks Gottlieb, mail: frederik@ redbarnetungdom.dk ›  Hvis du er interesseret i at blive frivillig i drengeklubben, kan du henvende dig til: Alexander Normann Jørgensen, Tlf.: 51 64 98 27, mail: alexander@redbarnetungdom.dk


05 › Ilyas (tv.) ses her sammen med sin gode ven Kasper (th.), som også kommer i drengeklubben på Høffdingsvej.

klubben, er han begyndt at tænke mere over, hvad han gerne vil med sin fremtid: »For lang tid siden var jeg lidt en ballademager, men jeg har fundet ud af, at det er dumt. Jeg vil nemlig hellere have en uddannelse end at være kriminel«, siger han og lyser op i et stort smil.

»De er her, fordi de gerne vil være sammen med os!« Frederik fortæller, at det i klubbens opstartsfase tog rigtig lang tid for drengene at forstå, at de frivillige ikke får løn for deres arbejde: »Det gjorde et kæmpe indtryk på drengene, da det gik op for dem, at vi udelukkende er her, fordi vi kan lide at være sammen med dem«, smiler Frederik. En af drengene, Ilyas, som kommer i klubben, fremhæver også det, at medarbejderne arbejder frivilligt, som noget ganske særligt: »I stedet for at få penge for at være her, arbejder de frivilligt, fordi de gerne vil være sammen med os. Det er virkelig fedt!« Ilyas er 13 år og har kommet i klubben næsten hver tirsdag de sidste 2 år: »Det er bare så sjovt at være i klubben. Vi laver alle mulige fede ting, fx var vi i søndags inde og se en fodboldkamp på Brøndby Stadion«. Men Ilyas begejstring forsvinder som dug for solen, mens han fortæller om, hvad han og mange af de andre børn og unge i lokalområdet fordriver tiden med, når der ikke er klubaften: »Når vi ikke er i klubben, sidder vi bare på bænken ovre ved fodboldbanen. Vi kan ikke spille fodbold, for banen er skod, så vi sidder bare. Der er jo ikke noget at lave herude«, siger Ilyas og ryster let på hovedet. Efter en kort tænkepause liver han dog op i et stort smil og tilføjer: »Men på grund af klubben har jeg da i det mindste noget at lave om tirsdagen.«

Uddannelse frem for kriminalitet Området omkring Vigerslev Allé betragtes som et meget belastet område præget af kriminalitet og bandeaktivitet. De frivillige i drengeklubben forsøger derfor at præsentere drengene for alternative muligheder til den kriminelle livsstil, som en del af områdets ældre børn og unge har valgt: »Drengene her i klubben har så mange forskellige potentialer, og vi vil gerne hjælpe dem med at få øje på, at der er masser af muligheder for at udfolde dem inden for samfundets rammer«, siger Frederik. Og det tyder på, at de frivilliges indsats allerede har gjort indtryk på flere af klubbens drenge: Ilyas forklarer, at siden han startede i

Kun for drenge Klubben i Valby er kun for drenge, og det er Ilyas glad for: »Det er sjovere, at klubben kun er for drenge, for så kan vi snakke om det vi vil, uden at pigerne hører det. Hvis der havde været piger i klubben, havde vi fx heller ikke kunne

»

Drengene her i klubben har så mange forskellige potentialer, og vi vil gerne hjælpe dem med at få øje på, at der er masser af muligheder for at udfolde dem inden for samfundets rammer« Citat: Frederik Gottlieb, projektleder

lege ’wrestling’, fordi de ville synes, det var for vildt«. Mange tirsdage forvandler det ene af beboerrummene sig til en wrestling kampscene med store fatboy sækkestole, hvor drengene kan boltre sig – uden at komme til skade – indtil de falder om af træthed. »Vi holder selvfølgelig øje med, det ikke går for vildt for sig«, fortæller Frederik og fortsætter: »Men drengene synes det er utrolig sjovt at ’wrestle’, og vi ser det som en god måde for dem at få sved på panden og få brændt noget krudt af samtidig med, at de har det sjovt«. Frederik er enig med Ilyas i, at det er en god ide, at klubben er en drengeklub: »Der findes allerede rigtig mange pigeklubber i København. Og med den viden, at pigerne ofte klarer sig bedre end drengene, er det vigtigt, at vi gør noget særligt for også at hjælpe drengene«, understreger Frederik.


06 AF LISBETH BØDKER

Moldova: Summercamp for forældreløse › Red Barnet Ungdom rejste til Moldova, for at give 50 forældreløse børn livsvigtige værktøjer til fremtiden.

– De forældreløse børn havde en god oplevelse. De havde lyst til at lytte og lære og det virkede som om de gerne ville være der. Sådan oplevede Maya Maya Schuster fra Red Barnet Ungdom summercampen i Moldova, som samtidige mener, at børnene fik et stort udbytte af projektet.

Moldovas udfordringer Den tidligere rumænske republik Moldova er et af Europas fattigste lande. Her lever ca. 25 % af befolkningen for under 2 dollars om dagen. Den store fattigdom gør, at mange moldovere migrerer til udlandet, for at finde arbejde, mens de efterlader børnene i hjemlandet. Tilbage i Moldova må børnene kæmpe for egen overlevelse uden hjælp fra de manglende forældre. Og kampen er hård. Børnene har endvidere en falsk illusion om uddannelse og en fremtid med familien uden for Moldovas landegrænser. Denne optimisme om uddannelse og fremtid udenlands er primært ledt af troen på forældrenes finansielle muligheder i udlandet frem for børnenes egen viden om virkeligheden.

Et seriøst program i børnehøjde Sommerlejren har været nøje planlagt af RBU og den moldoviske, apolitiske organisation CRIC, som har mødtes flere gange inden lejrens begyndelse, for at ugen skulle komme børnene til gavn højest muligt. Programmet for ugen bestod af et nyt emne hver dag fyldt med aktiviteter: For eksempel fik børnene fremlagt en børnevenlig udgave af børnekonventionen, hvorefter de skulle tegne nogle

eksempler og fremlægge for hinanden. Det hele blev kombineret med leg, så de kunne lære hinanden at kende og samtidigt skabe nogle netværk på tværs af aldersgrupper. Børnene skulle informeres om, at det er en god idé at blive i Moldova og uddanne sig, og de skulle lære nogle vigtige ting til, hvordan de skal klare sig i dagligdagen. F. eks. lige fra hvordan man børster tænder, hvordan man undgår at blive gravid til faren ved at tage stoffer og information om HIV og AIDS.

Red Barnet Ungdoms indsats hjalp børnene på vej Sommerlejren blev afholdt med det formål, at påklæde de forældreløse børn med nogle livsvigtige værktøjer, så de kan overkomme deres meget udfordrende og usikre tilværelse i Moldova. Maya Schuster og Kasper Lykke Schultz fra Red Barnet Ungdom deltog sammen med to skolelærere fra lokalområdet, fire frivillige fra CRIC, samt to frivillig unge, som selv er født og opvokset under de barske vilkår i Moldova.

»

Det er rigtig dejligt, at der findes frivillige, som virkelig ønsker at hjælpe andre« Citat: Victoria Russo, gruppeleder af CRIC om samarbejdet med RBU. AF LINE KJÆRGAARD LARSEN


07 Et succesfuldt projekt Victoria Russo, CRICS gruppeleder er enig med Maya omkring projektets succes: – Vi opfyldte helt sikkert vores mål. Børnene, som deltog i camp’en, fik en forståelse for deres egne evner, og de udviklede deres kommunikationsevner ved aktivt at arbejde i grupper med børn fra andre lokalområder, siger hun. Victoria fortæller endvidere, at børnene fik et billede af egne muligheder for at gøre noget aktivt i de forskellige lokalområder, hvilket også er vigtigt med henblik på fremtiden.

»

Vi informerede de unge om, at det er en god idé at uddanne sig.« Citat: Maya Schuster, Moldova-gruppen, RBU

Opfølgning for de deltagende børn Nogle af de større børns egne idéer til, hvordan de kan gøre noget aktivt i lokalsamfundet for at forbedre børnenes vilkår, er værd at følge op på, mener CRIC. De ønsker at holde forbindelsen med RBU, for at planlægge endnu et projekt, som involverer de samme børn, som deltog i lejren. På dén måde bliver det muligt at følge op, evaluere og tilbyde dem ny viden og færdigheder. Victoria mener, at hele teamet gjorde en fantastisk indsats, og hun ønsker at mødes med det danske hold snarest for at evaluere projektet og tale om fremtiden. Vil du vide mere om RBUs projekt i Moldova, så kig forbi: www.redbarnetungdom.dk.

Fakta om CRIC › CRIC er én ud af få NGO’er i Moldova. › CRIC administrerer uddannelse, sociale programmer og udviklings- projekter › Mål: At ændre folks mentalitet i forhold til at opfatte barnet som et individ med egne rettigheder, synspunkter og meninger, og at skærpe bevidstheden om børns rettigheder. › Mission: At bidrage til implementeringen af FN-Konventionens bestemmelser om børns rettigheder i Den moldoviske Republik.

Kilde: Child Rights Information Center

Fakta om Moldova › Tidligere del af Rumænien, selv- stændig i 1991. › Befolkning: 3,6 millioner (2007) heraf 1 million under 18 år. ›  Religion: Ortodoks Kristendom.

Kilde: Udenrigsministeriets hjem- meside www.um.dk

Målsætningen for projektet i Moldova › At give børnene en skærpet bevidsthed om egne problemer og behov i en lokal- og samfunds- kontekst. › At børnene skal være i stand til at udpege og diskutere løsninger til personlig og samfundsfaglige problemer. › At børnene skal få en større forstå- else for konceptet af uddannelse


08 AF SUSAN ØSTERDAL SIMONSEN

Barn-til-ung relation skaber integration »Alle piger på syv år kan lide perler« siger Maria Neder­by til Saveera. Maria forklarer Saveera, at hun ikke er anderledes end sine danske skolekammerater. Saveera er en syvårig pakistansk pige som bor i København og Maria er hendes Barnets Ven.

Maria og Saveera sidder ved bordet og laver perlekæder. Stearinlysene varmer og musikken spiller roligt i baggrunde­n. En perle triller hen over bordet, og Maria griber den og giv­er den til Saveera. Hun griner og sætter perlen på en snor. – Derhjemme laver vi ikke perler eller trylledej, og vi går heller ikke i svømmehal, fortæller Saveera. Snakken fald­er på nogle af de ting Maria og Saveera har oplevet sammen. Rundetårn, Dronning Margretes hus, cafébesøg. Inden Saveera mødte Maria, vidste hun ikke hvad en café var. – Jeg håber, at børnene i Barnets Ven får nemmere ved at forstå deres danske omgivelser. De kan ofte være skræmt af danske børn. Jeg vil gerne skabe perspektiv i Saveeras liv og vise hende Danmarks muligheder, pointerer Maria.

Fra stille til sej Saveera er et godt eksempel på det, Barnets Ven forsøger at skabe. Barnets Ven er et projekt der hjælper og støtter

børn, som har svært ved at forstå og tage del i deres skolekammeraters fællesskab, og i Saveeras tilfælde har det betydet, at hun på et år har udviklet sig fra genert pige til selvsikker og sej klassekammerat.

Opbakning fra forældre – Saveera var meget tilbageholdende med at engagere sig med de andre i skolen. Nu er hun meget mere åben, fastslår Saveeras far med et smil på læben, og fortsætter: – Barnets Ven er en god modvægt til vores pakistanske netværk. Børnene bliver introduceret til nogle ting, vi ikke har mulighed for, afslutter han. Inden Saveera lærte Maria at kende, var hun bange for dyr. Især hunde, da de er vilde i Pakistan, og nu tør hun klappe dem. – Saveeras selvværd er virkelig vokset, på det år jeg har kendt hende, udtrykker Maria og fortsætter: – Hun er pavestolt over, at hun ved hvem der har bygge­t Rundetårn for eksempel. Nu tør hun sige, hvad hun mener.


09

Tiltrængt pusterum Hjemme hos Saveeras familie er der fyldt hus i den farverige lejlighed. Moster, tante og fætter er på besøg, fjernsynet kører for fuld styrke, grin og glade stemmer. Saveeras mor serverer sød juice. Hun beder Saveera oversætte Marias ord, og moren svarer tilbage med få ord på dansk. De smiler begge. Snakken falder på Saveera. Til dagligt har Saveera et stramt program. Hendes tid med Maria er et tiltrængt frirum fra hverdagens jag. Den danske skole, Koran-skole, undervisning i modersmålet Urdu. Det hele fylder. Fritidsaktiviteter og fritidsordning er der ikke plads til. – I Barnets Ven får barnet hundrede procent opmærksomhed fra en voksen hele tiden. Her handler det ikke om at råbe højest. Vi hygger os og gør nogle af de ting, man laver i en fritidsordning, siger Maria. Hos Maria kan man slappe af og lege. Maria er Saveeras pusterum.

Fakta › Barnets Ven har 15 match mellem frivillige og børn. › Inden jul håber de på at få 5-10 nye match startet op. › Barnets Ven er ved at starte et samarbejde op i Haraldsgadekvarteret. › To gange om året er de frivillige i Barnets Ven på uddannelsesdag, hvor de udvikler deres kompetencer og sparer med hinanden. › Læs mere om projektet og se hvordan du selv bliver en del af det på www.redbarnetungdom.dk/default.aspx?ID=9753


05

BY FI LM EN


11 AF LOUISE RINGSTED VOIGT

Asylbørn indtog Filmbyen › I søndags fik 60 asylbørn og dere­s forældre en oplevelsesrig dag i Filmbyen. Red Barnet Ungdom havde i samarbejde med Regner Grasten Film og Zentropa inviteret asylfamilier til Filmbyen i Avedør­e, hvor der ventede sjove og hyggelige a­ktiviteter.

130 asylbørn på udflugt

Asyl er et nedprioriteret område

Kl. 12.00 lød dagens startskud. Busser hentede i alt 130 børn og forældre på asylcentrene Sandholm, Avnstrup og Kongelunden og kørte dem til Filmbyen. Red Barnet Ungdom, Regner Grasten Film og Zentropa havde i samarbejde arrangeret en dag for asylfamilier med film, ansigtsmaling og sjove lege. Arrangementet foregik i et stort filmstudie, der emmede af atmosfære, og deltagerne var begejstrede: – Dagen i dag er rigtig god, det er dejligt, og vores baby er så glad med maling i ansigtet og det hele. Hun nyder det, og det gør vi også, sagde forældrene Behrouz og Sahar, der deltog i arrangementet. Også de lidt yngre deltagere satte pris på dagen. Bl.a. Stefan fra Kongelunden og Toni fra Avnstrup var begge enige om, at var forløb godt og at børnene var glade. Deltagerne så bl.a. filmen ”Kung Fu Panda 2” på et stort lærred. Inden filmen fortalte Regner Grasten om det store filmstudie, der har dannet rammerne for indspilninger af mange kendte film.

Regner Grasten havde valgt at støtte arrangementet og deltage på dagen, fordi han synes, asyl er et nedprioriteret område i Danmark: »Vi bliver nødt til at have respekt for hinanden, så vi kan leve som mennesker. Derfor er det sindssygt vigtigt netop at have respekt for, at andre er i en vanskeligere situation, og derfor skal vi hjælpe. I dag har været en god dag og en stor oplevelse for mig. Da jeg fortalte om filmstudiet, kunne jeg se, hvor engagerede og glade alle var«, sagde Regner Grasten. Da filmen var færdig, fik børn og forældre mad fra McDonalds, og organisationen Smiley Days stod for resten af dagens underholdning, der bl.a. bød på ballonfigurer og fantasifuld ansigtsmaling, som forvandlede børnene til vilde løver, smukke sommerfugle og superhelte.

Et frirum fra hverdagens svære vilkår Dagen var arrangeret for at give asylfamilier en positiv og sjov dag, hvor de havde mulighed for at komme væk fra deres til tider trivielle hverdag og få et pusterum fra de svære vilkår, de dagligt er underkastet.


12 AF MICHALA MARIA SMÆRUP

Portræt af en frivillig leder:

Selin Önder bruger det frivillige arbejde til at præge integrationsdebatten.

› 21-årige Selin Önder har altid haft en interesse for, hvordan samfundet er skruet sammen og mener, at hendes egen identitet som dansker med anden etnisk baggrund har skærpet hendes nysgerrighed for at blive klogere på det danske samfund, og komme med løsningsforslag til, hvordan Danmark kan blive et lidt bedre land at leve i. Vil man have forandring må man engagere sig – så det gjorde hun! Selins ønske om at påvirke den verden vi lever i har gjort, at hun har siddet som politisk leder for integration i Red Barnet Ungdom, og at hun er foredrags- holder og rollemodel i Red Barnet Ungdom og ivrig debattør, når emnet falder på de vidde begreb integration. Jeg har fanget Selin til en kop kaffe i en pause fra hendes studie på KU, hvor hun læser statskundskab på 3. semester. Da jeg spørger Selin, hvornår hendes interesse og lyst for at lave frivilligt arbejde startede, svarer hun, at den egentlig altid har været der, men op gennem hendes opvækst voksede den sig – ligesom hende – med tiden større. – Jeg har haft en privilegeret opvækst med ressourcestærke forældre og har altid gerne ville hjælpe andre danskere med anden etnisk baggrund, der ikke har haft samme ballast med hjemmefra som jeg, forklarer hun.

Fra oplægsholder til leder i RBU Da Selin var 17 år, ringede hun derfor en dag til RBU, og det blev starten på fire års frivilligt arbejde. Først som rollemodel, hvor hun gennem flere år har holdt oplæg for 2. til 9. klasses elever om forskellige problemstillinger og dilemmaer, hun har oplevet.

– Man bliver motiveret til at holde oplæggene og man lærer de nødvendige redskaber, der gør, at man kan holde foredrag for mange mennesker. Arbejdet som rollemodel har helt sikkert givet mig kompetencer, jeg bruger på studiet og generelt alle andre steder i hverdagen, fortæller Selin. Den største oplevelse ved at arbejde frivilligt var, da hun for et år siden blev spurgt, om hun havde lyst til at blive politisk leder for integration og derved en del af RBUs bestyrelse. Det kom bag på hende. Selin er et beskedent væsen, men jeg får lokket ud af hende, at argumenter som, at hun er reflekteret og har stærke meninger bl.a. var begrundelsen for, at hun blev valgt. Selv siger hun: – Det var fedt at få ansvar og være med til at styre projekter, og vildt dejligt at RBU viser mig den tillid. Som politisk leder lagde Selin en national strategi for integration indenfor RBU og var ligeledes med til at styre, hvor organisationen skal gå ind i kampen for bedre og mere integration i Danmark. Hun er netop stoppet som leder for integration, og skal nu finde nye veje at gå i frivillighedens verden.

To verdner Selin er født og opvokset i Rødovre med sine forældre, to storesøstre og en lillebror. – Det kan være svært at føle sig som en del af samfundet til tider. Og endnu sværere for mine forældre. Som ung dansker med anden etnisk baggrund navigerer man nærmest i to verdner, beretter Selin. Hendes forældre kan ikke relatere til hendes verden og Selin har for eksempel ikke samme tilhørsforhold til Tyrkiet som sine forældre. – Jeg holder dog med Tyrkiet, hvis jeg ser fodbold…


13 men det er kun fordi de har godt af at vinde lidt. Danmark har så meget, griner hun.

Nyt fokus i integrationsdebat Selin er ked af den diskurs, der hersker i Danmark vedrørende indvandrer og hvordan integration generelt behandles. Hun mener, at der inden for integration er for meget fokus på etnicitet. I stedet bør der være fokus på socioøkonomiske forhold. Hun mener, at de problemer, der kan være i henhold til integration, netop hænger sammen med livsvilkår og økonomi, hvor etnicitet spiller en mindre rolle.

- Det er svært ikke nogen gange at føle sig ramt, når medierne meget italesætter indvandrer gennem stereotype billeder og ofte har fokus på den brøkdel af indvandrere, der er kriminelle, slutter Selin. Kaffen er drukket og Selin skal tilbage til studierne, til det frivillige engagement og til integrationsdebatten. Vil du også være en del af Red Barnet Ungdoms integrationsindsats? Kig forbi redbarnetungdom.dk.


05 AF LONE ØSTERGAARD NIELSEN

1 x Frivillig + 1 x Barn (Problemer med lektier) = Red Barnet Ungdoms Hjemmelektiehjælp

› I Danmark er der mange børn med anden etnisk baggrund end dansk, som rent fagligt har problemer i skolen, og hvis problemer ikke bliver løst, fordi deres forældre ikke har mulighed for at hjælpe dem. Derfor har Red Barnet Ungdom valgt at lave et hjemmelektiehjælpsprojekt i Aarhus, hvor én frivillig bliver knyttet til ét barn for at hjælpe dem med lektierne.


15

Sofia Lauritsen på 21 år er projektleder på Red Barnet Ungdoms hjemmelektiehjælpsprojekt og understreger vigtigheden af at besøge børnene i eget hjem: – Hjemmelektiehjælp er bare sindssygt vigtigt, fordi man kommer ud til nogle børn, der virkelig har brug for ens hjælp. Der er nogen, der knap nok kan læse og regne, så der må man starte helt fra bunden af, fortæller Sofia. Hun har været en del af Red Barnet Ungdoms hjemmelektiehjælpsprojekt siden november 2010 og blev projektleder i februar 2011. – Men samtidig er problemerne også med til at motivere en til at yde en indsats, for man kan se, at der er et kæmpe behov for det, fortsætter hun.

Motivation frem for alt I forhold til hvad der gør hjemmelektiehjælpen speciel, er et af kendetegnene, at man som frivillig får et meget tæt forhold til de børn, man hjælper. Det er blandt andet fordi, man kommer fast i hjemmet en gang om ugen, i stedet for at det foregår på biblioteker og andre offentlige steder. – En stor del af hjemmelektiehjælpen handler også om at motivere børnene omkring det at lave lektier, fortæller Sofia. – Fordi der er tale om børn, der har problemer med at følge med i skolen, er det først og fremmest vigtigt at skabe nogle positive associationer til lektielæsningen. Derfor bruger man som frivillig meget tid på at snakke med barnet, og tit sidder man også og leger forskellige lege eller spiller spil, som har med undervisningen at gøre.

Nogle erfaringer rigere Men selvom arbejdet som frivillig har mange gode sider, var Sofias første oplevelse med hjemmelektiehjælp ikke udelukkende positiv. I den første familie, hun blev sendt ud til, var den unge slet ikke indstillet på at bruge tid på skolearbejdet og blev derfor ved med at aflyse de aftaler, der blev lavet. Men det gjorde bare, at Sofia fik lyst til at forbedre projektet. – Hos Red Barnet Ungdom skaber vi nogle rammer for, hvilke børn der skal modtage hjemmelektiehjælp, sådan så vi er sikre på, at det kun er skolearbejdet, vi skal fokusere på. Det er vigtigt, sådan så der ikke sker misforståelser. Det kunne for eksempel være at familierne, vi tager ud til tror, at vi er socialpædagoger og lignende, forklarer Sofia.

Alt det man får som frivillig – Det er en kæmpe gave at være frivillig. Udover at det hjælper børnene, får man også sindssygt meget ud af det selv, siger Sofia begejstret. – Man bliver først og fremmest glad og positiv af det. Det sætter ens liv i perspektiv, og man lærer om andre kulturer. Derudover bliver man også udfordret rent fagligt, og det man lærer kan vise sig at være relevant i forhold til ens fremtidige uddannelse og job.

Fakta › Hjemmelektiehjælpen er et projekt, der er en del af Red Barnet Ungdoms integration indsatsområde. › Fordi børnene og de frivillige opbygger et tæt forhold, er det vigtigt, at der ikke er stor udskiftning blandt de frivillige, og de binder sig derfor til at være hjemmelektiehjælper mindst et år ad gangen. › Hjemmelektiehjælpen foregår en gang om ugen og varer to timer.


16 AF VALENTYNA SHAPOVALOVA

Ahlams otte år som frivillig › I Ahlams liv, har frivillighed fyldt meget de seneste otte år. Årene som frivillig i selskab med børnene i lektiecafeen har fået Ahlam til at træde mere i karakter og givet spandevis at positive oplevelser.

Ahlam Kassem havde egentlig aldrig haft planer om at blive frivillig, hun følte, at der var nok at se til med skolen og lektierne. Som hun selv udtrykker det: – Hvis ingen havde spurgt mig, havde jeg nok aldrig overvejet om frivilligt arbejde var noget for mig.

Ingen hjælp til lektierne Før Ahlam kom til København og var med til at opstarte og lede lektiecaféen i NV, brugte hun sine weekender i Holsterbro på at undervise i arabisk, som var hendes første frivillige job. Og så havde hun også en finger med i spillet da den første lokale lektiecafé blev etableret. Engagementet for at give en hjælpende hånd med lektierne kommer fra hendes egen skoletid, hvor hun selv savnede hjælp til lektierne.

Lektiehjælp i NV Som lærervikar på Nordvest Privatskole kunne Ahlam også mærke at børnene, hvoraf langt de fleste er tosprogede, kunne få gavn af en fast lektiecafé. Der var dog langt fra idé til virkelighed. Det var nemlig svært at finde engagerede frivillige, og da Ahlam, sammen med en ven, tog kontakt til en organisation der kunne hjælpe, fik de afslag. Til gengæld troede RBU på projektet. – Uden RBUs hjælp ville projektet aldrig være blevet til noget, erkender Ahlam.

Pusterum i hverdagen Lektiecaféen har været en stor succes, både på det faglige, men også det sociale plan. – Det er mere end bare en lektiecafé for børnene. Den har udviklet sig til et pusterum i deres hverdag, der kører efter hjem-skole-hjem skema, fortæller Ahlam. Børnene føler også, at lektiecaféen er et sted, hvor deres stemme bliver hørt, da de altid inddrages i beslutningsprocessen, når der skal laves regler og aktiviteter.

En lærerig oplevelse Det er dog ikke kun børnene der får en succesoplevelse af at komme i caféen. Ifølge Ahlam får man som frivillig også noget med sig. – Man bliver dygtigere til at træde i karakter, og så lærer man også en del om sig selv, da børnene med deres spørgsmål hele tiden tvinger en til at reflektere over tingene, forklarer hun.


17

Lektiecaféen i NV

Fakta om Ahlam

Etableret i 2009. Åben for børn fra 0.-7. klasse.

Alder: 24 år

› Tirsdag 14:00-15:30 (0.-3. klasse) › Onsdag 14:30-16:00 (4.-7. klasse) Består af ca. 10 frivillige.

Oprindelsesland: Libanon (kom til Danmark som 3-årig) Uddannelse: Professionsbachelor i international/interkulturel socialrådgivning


05 AF LOUISE RINGSTED VOIGT

Feriekoloni for asylbørn › Den 28.-30. oktober løb RBU’s feriekoloni for asylbørn af stablen. 22 asylbørn fra Avnstrup, Kongelunden og Sandhold deltog, og over de tre dage gjorde 18 frivillige deres bedste for at give børnene en sjov, god og hyggelig weekend i Arresøcentret i Nordsjælland.

En kold og frisk efterårsfredag lød startskuddet for RBU’s første feriekoloni for asylbørn. Kl. 16 ankom asylbørnene i busser til Arresøcentret, der er beliggende i naturskønne og rolige omgivelser. Halvdelen af de frivillige og køkkenpersonalet var ankommet tidligere på dagen for at være klar til børnenes ankomst. Aftenen stod på middag, popcorn og filmfremvisning, og børnene hyggede sig mægtigt. De efterfølgende to dage bød på mange aktiviteter, der lagde op til sjov, leg og gode stunder, og som var tiltænkt at give asylbørnene et pusterum fra hverdagens svære vilkår.

Fest og farver Fuldt blus på aktiviteter Weekendens aktivitetsprogram var spækket med forskellige og sjove lege og gav børnene rig mulighed for at deltage i det, de havde allermest lyst til. Lørdag formiddag var især pakket med hyggelige og underholdende aktiviteter som fodbold, dragebygning, kagebagning til bål, bueskydning og læderarbejde. Efter frokost deltog alle børnene i det populære ’stjeneløb’, der bestod af fem poster, fx æggeløb og sækkeløb. ’Stjerneløbet’ rystede børnene sammen på tværs af centrene, og for hver gennemført post modtog de en snack- eller drinkkupon, som de kunne indløse til lørdagens festlige gallaaften.

Weekenden kulminerede i en sjov og hyggelig gallaaften, der bød på et lækkert måltid, masser af dans og børnesmil! Alle børnene var fint klædt på, og pigerne havde iført sig kjoler og pyntet sig med makeup, hårting og gamle smykker, som de havde fået af de frivillige. Kl. 18.30 blev dørene til spisesalen åbnet, og børnene var ivrige efter at sætte gallafesten i gang. Børnene fik serveret byg-selv burgere og en saftig chokoladekage af de frivillige, der i aftenens anledning havde klædt sig ud som tjenere og kokke. Efter middagen blev dansegulvet straks indtaget med limbo og stopdans, og to af drengene styrede de musikalske indslag som DJ’s.


05

Dagen derpå blev der serveret en lækker brunch, og forskellige udendørsaktiviteter som bueskydning, pudekamp og skumfiduser på bål samlede børnene og afrundede feriekolonien i bedste stil.

En stor succes Feriekolonien var en stor succes. Nima fra Kongelunden udtalte »Det har været rigtig sjovt. Den sjoveste leg var der, hvor vi skulle kaste en gummistøvle ned i en hulahopring. Fordi det var jeg ret god til - jeg ramte 3 ud af 6 gange.« Arresøcentrets idylliske omgivelser, de frivilliges store indsats og det indholdsrige program satte tilsammen gode rammer for en sjov, positiv og oplevelsesrig feriekoloni.

»Det er rigtig hårdt, og det har været en hård planlægningsproces, men de frivillige hygger sig med det, og det er det hele værd, når man ser, at det betyder noget for børnene, og at de hygger sig. Det er hele drivkraften i det her. Det er dejligt at kunne give børnene muligheden for en anderledes oplevelse og få dem ud af den der center-kontekst, som de ellers befinder sig i. Og så er det bare dejligt at se, hvordan de fjanter rundt og hygger sig med hinanden« udtalte Mie Idorn, der var en af de frivillige. Søndag eftermiddag nåede feriekolonien sin ende, og børnene blev kørt hjem til centrene. De frivillige var trætte, men som mange af børnene gav udtryk for, ville de gerne have haft endnu flere dage på RBU’s feriekoloni.


› RED BARNET UNGDOM Vil ha´ en børnevenlig verden, hvor børn og unges rettigheder bli´r taget alvorligt. Derfor arbejder vi med udgangspunkt i FNs Børnekonvention, og baserer vores arbejde på projekter. Vi har mere end 2000 medlemmer og omkring 600 aktive frivillige. Vi arbejder med projekter inden for integration, antimobning, asyl og internationalt arbejde. Læs mere om Red Barnet Ungdom på: www.redbarnetungdom.dk Hvis du har kommentarer til magasinet kan du skrive til: sofie@redbarnetungdom.dk


RBU Magasinet nr. 8