Page 1

MAGASINET

RBU

Nr. 13

Brain Work Out er den nye lektiehjĂŚlp Konflikter i centrum


Indhold & kolofon

03 4–9 10–11

Leder ved formand Janni Nielsen

12–13 14–15

Konflikter i centrum

Brain Work Out er den nye lektiehjælp Projekt Barnets Ven: En venskabelig håndsrækning til udsatte børn Ny mentorordning for frivillige ledere i

ANSVARLIG FOR MAGASINET Line Kjærgaard Larsen REDAKTØR Line Kjærgaard Larsen SKRIBENTER Astrid Striib Date Tina Heide Lone Østergaard Nielsen Anne-Sofie Majlund FOTOGRAFER Astrid Striib Date LAYOUT Nancy Benfeldt april 2013

Leder

Red Barnet Ungdom


Velkommen til Red Barnet Ungdoms magasin for støttemedlemmer!

Magasinet sætter denne gang spot på uddannelse, som er et af Red Barnet Ungdoms store fokusområder. En stor del af vores projektaktiviteter tager udgangspunkt i Børnekonventionens artikler 28–29, der handler om barnets ret til uddannelse og udvikling. Vores fokus på uddannelse ses tydeligst i vores lektiecafeer, hvor frivillige RBU’ere hjælper børn og unge med lektierne – nu også i alternative rammer som StreetMekka, hvor vi møder børnene dér, hvor de er (s. 4–9) for i endnu højere grad at kunne støtte og vejlede dem til læring. Også i integrationsprojektet Barnets Ven (s. 10–11) ses vores fokus på uddannelse og udvikling. Her indgår RBU’ere og børn i ung-medyngre-relationer med udgangspunkt i sjove og hyggelige fritids-



aktiviteter. Jeg har selv oplevet den store sidegevinst i Barnets Ven-projektet, hvor både jeg og min »lillesøster« begge lærer en masse om os selv og hinanden. Barnets Ven handler om at møde en rollemodel og at lære og udvikle sig i den relation, og konceptet ses også i mentorordningen for RBU’s bestyrelsesmedlemmer og udvalgskoordinatorer (s. 14–15). Her er der mulighed for en relation, hvor en erfaren person guider og vejleder den mindre erfarne. Det får vores seje frivilligledere forhåbentlig en masse ud af – og mon ikke også deres mentorer gør. Uddannelse handler for RBU også om at udvikle os selv, for vi mener, at vi som frivillige skal have de bedste muligheder for at kunne være gode støtter og

rollemodeller for børnene. Derfor var det ekstraordinært godt at se, at over 100 frivillige deltog på uddannelsesdagen den 23. februar i København. Jeg glæder mig til at se jer til næste Uddannelsesdag, som bliver i slutningen af september!

Janni Nielsen Formand for Red Barnet Ungdom

april 2013


95% af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst én uddannelse, står der i regeringsgrundlaget. Red Barnet Ungdom er gået sammen med »Brug for alle unge« under Ministeriet for Børn og Undervisning om 10 nye alternative lektiecafeer, der skal tiltrække børn og unge, som ikke orker de traditionelle lektiecafeer Af: Astrid Striib Date 

Hvis man i forvejen er skoletræt, er skoler og biblioteker måske ikke de mest indbydende omgivelser at sidde i, mener Kirstine Bygballe Mikkelsen. Hun er projektleder for StreetMekkas lektiecafé på Vesterbro i København sammen med 27-årige Kasper Susaa fra Red Barnet Ungdom. StreetMekka er et kulturhus, der tilbyder de sportsgrene, man ikke kan dyrke udendørs i Danmarks vintermåneder som for eksempel basketball, fodbold og dans. Og nu huser StreetMekka altså også en lektiecafe. Begyndelsen har været svær, men nogle børn har der da været: »Jeg tror, der er dukket børn op til tre–fire cafeer,« fortæller 24-årige Kirstine. »Men man kan aldrig vide på forhånd, om der kommer nogle,« svarer Kasper, da jeg spørger til den følgende onsdags lektiecafé. IDÉEN ER GOD NOK »Målsætningen er at komme ud der, hvor de unge befinder sig i forvejen. Det er en anden måde at møde dem på,« fortæller Kirstine. »Det alternative ved StreetMekkas lektiecafé ligger i, at det er nogle enormt anderledes rammer end lektiecafeerne normalt er i på skoler og biblioteker,« siger Kasper. Der er meget højt til loftet, de grå vægge er prydet med street art, og de mange vinduer giver masser af lys. Aldersspredningen er fra 6 til 30 år. Og stilen er sneakers i alle farver, tanktops, t-shirts med print, hættetrøjer, caps og huer, og hvad der ellers kendetegner den unge moderne street/hipster person.

april 2013


Projektledere Kasper Susaa (lilla T-shirt) og Kirstine Bygballe Mikkelsen (rød T-shirt) forbereder juicebaren sammen med lektiecafeens frivillige.



april 2013


StreetMekka ligger på Vesterbro i København og er 2200 indendørs kvadratmeter til streetbasket, parkour, dans, soccer, street art, DJ’ing og mange andre aktiviteter. I StreetMekka kan børn og unge fra hele byen og omegnen dyrke gadeidræt på det tidspunkt, der passer dem, og på den måde, der passer dem. StreetMekka er med til at gøre gadeidrætten og streetkulturen mere tilgængelig og skabe et samlingssted for byens børn og unge Kilde: StreetMekka.dk

Til hiphop-musik, der kan høres på sportsbanerne såvel som i lektiecafeen på balkonen, spiller drenge basket med langt større intensitet, end man oplever ved de tvangsindlagte idrætstimer i skolen. De kommer her frivilligt efter skole, fordi de synes, det er fedt at spille basket. I det hele taget virker StreetMekka som et ungt og frisk pust i sportens ånd. Kan man virkelig koncentrere sig om lektierne her? URO ER ET AKTIV StreetMekka har altid været forbundet med streetsport og en masse aktivt, og hvis man godt kan lide miljøet, så er det netop det, der skal trække de unge til lektiehjælp. »Det er måske ikke alle, der synes, at den fede måde at lære på er at sidde i et stille klasselokale foran en tavle. Her er man i nogle helt andre omgivelser, hvor der er meget uro. Det er et rum, hvor der sker meget, og det er der måske nogle, der bedre kan overskue at lære noget i,« fortæller Kirstine. 

april 2013

Nu mangler flere unge bare at få øjnene op for det nye tilbud: »Hvis der begynder at komme nogle, så følger de andre med. Det er som at prikke hul på en byld,« siger Kasper. »Med navnet Brain Work Out understreger vi den alternative stil, som brugerne kan forholde sig til i stedet for at kalde det en 'lektiecafé', som virker lidt dødbideragtigt,« siger han. DRENGENE BLIVER VÆK – ENDNU Lektiecafeen i StreetMekka er en ud af i alt ti alternative lektiecafeer. Andre er placeret i fodboldklubber eller på


internetcafeer. De henvender sig især til unge minoritetsdrenge, som ifølge undersøgelser sjældent kan få hjælp til lektierne derhjemme, og som samtidig har sværere ved at klare sig igennem det danske uddannelsessystem. Men indtil videre er det kun piger, der har besøgt lektiecafeen i StreetMekka. »Projektet er stadig nyt, og vi er stadig i rekrutteringsfasen. Det er en udfordring, fordi man ikke forbinder StreetMekka med et sted, hvor man kan lave lektier. Så vi skal skabe noget nyt og vise dem, hvad vi kan



anderledes end skolerne, fordi vi netop gerne vil have dem, der ikke gider skolerne. Det er en ret svær målgruppe, da vi prøver at henvende os til alle dem, der slet ikke har lyst til at komme i en lektiecafé. Men den udfordring er også det interessante ved projektet,« siger Kirstine Bygballe Mikkelsen. »Vi har været ude i lokalområdet på ungdomsskoler og juniorcafeer for at sprede ordet og for at høre, om de overhovedet kender til StreetMekka. Anden fase er nu, hvor vi satser mere på at få rygtet spredt i selve huset, blandt andet i dag til Friday Jam, hvor lektiecafeen står for juicebaren,« siger Kasper Susaa. FRIDAY JAM SOM LOKKEMAD Der er Friday Jam den første fredag i måneden i StreetMekka. Der kommer mellem 100 og 300 unge, alt efter arrangementet. april 2013


Det er en ret svær målgruppe, da vi prøver at henvende os til alle dem, der slet ikke har lyst til at komme i en lektiecafé. Men den udfordring er også det interessante ved projektet

Til Friday Jam fejres streetkulturen med turneringer og battles i StreetMekkas forskellige aktiviteter. Læs mere på www.StreetMekka.dk/friday-jam. »Der kommer mange drenge til Friday Jam, så vi håber på at kunne gøre opmærksomme på os selv, fordi de kan få sat nogle ansigter på, hvem det er, der står til rådighed i lektiecafeen. Vi skal ud og markere os og møde dem mere utraditionelt frem for at stå og holde et oplæg eller hænge plakater op. Vi skal vise, at det her er noget andet,« siger Kirstine Bygballe Mikkelsen. Drengene på basketballbanen lige neden for lektiecafeens balkon har ringe anelse om, at den eksisterer. »Jeg har set en poster i entreen, hvor der stod noget om det. Ellers har jeg ikke hørt om det,« lyder det bedste bud fra en af drengene. »Jeg har sikkert brug for det, men det er ikke noget, jeg vil gøre,« fortsætter han om chancerne for, at han dukker op i cafeen. 

april 2013

Ellers er drengene generelt begejstrede for StreetMekkas aktiviteter. »Friday Jam er et fedt arrangement. Man kan vinde fedt merchandise,« siger 15-årige Amandus fra Gentofte. »I stedet for at sidde derhjemme kommer jeg her med mine venner til Friday Jam. Eller for at spille fodbold,« siger 14-årige Taha fra Gladsaxe. Og 14-årige Thoms fra Hellerup følger op: »Vi kommer for at hænge ud sammen. Det er en fredag aften sammen med gutterne. Vi går ud og spiser bagefter«. LEKTIER SOM SAMLINGSPUNKT Selv om den 14-årige basketballspiller Henrik godt kan få hjælp derhjemme til lektierne, afviser han ikke, at StreetMekkas lektiecafé er et besøg værd. »Det kunne været meget chill at tage derhen for at se nogle andre i stedet for bare at sidde alene derhjemme og lave lektier. Det kunne være dope nok at tage derhen en dag,« siger Henrik.


»Jeg tror, at hvis jeg skulle trækkes derhen, så ville det være fordi, at jeg skulle være sammen med mine venner og så gøre det sammen der. Det kunne være fedt, hvis der var nogle chill-zones, hvor man kunne hænge ud og lave sine lektier der. Jeg skulle i hvert fald nok trækkes derhen af mine venner for, at jeg gad,« siger Thomas. »Det er selvfølgelig et forsøg, fordi det ikke er blevet prøvet før,« siger Kasper Susaa. »Det tager tid at starte noget nyt op. Folk ved ikke, at det er der endnu. Jeg tror på, at det bliver godt, og jeg tror på, at der kommer nogle, men det er en udfordring at gøre opmærksom på sig selv. Det handler om reklame. Og det er spændende at få lov til at være med til,« siger Kirstine Bygballe Mikkelsen.



»Brug for alle unge« er en enhed under Ministeriet for Børn og Undervisning, der arbejder for at skabe de bedste forudsætninger for, at unge med etnisk minoritetsbaggrund får en ungdomsuddannelse. Indsatsen arbejder med mange forskellige tiltag, metoder og værktøjer, herunder lektiecafeer. Få inspiration til oprettelse af lektiecafé i alternative rammer og hent lektiehjælpshåndbogen »LEKTIER – LEG – LÆRING« på www.bfau.dk

april 2013


Projekt Barnets Ven: En venskabelig håndsrækning til udsatte børn Af: Tina Heide

Alle børn har brug for en ven. Nogle børn har særlig brug for at have en person at gå til med deres spørgsmål og problemer. Dét tilbyder Red Barnet Ungdom gennem Barnets Ven: En storebror-/storesøsterordning, hvor unge frivillige bruger deres fritid sammen med et barn, der har særlig brug for en stabil ven og rollemodel. For nogle børn kan projektet have altafgørende betydning for deres fremtid: Et liv med eller uden kriminalitet. Mette Jørgensen, 24 år, er med til at gøre denne forskel i Odense, hvor hun er en aktiv ildsjæl i Vollsmose, blandt andet i bydelens lektiecafeer. Det var også i Vollsmose, hun fandt sin »ven«

Venner ad omveje: Mette og Ahmeds historie Ahmed, en ung arabisk dreng på 14 år, kom jævnligt i en af Vollsmoses lektiecafeer. Men pludselig holdt han op med at komme der. I stedet lavede han ballade på gaden. Mette besluttede sig for aktivt at gøre noget for at hjælpe Ahmed på vej i en mere positiv retning. Selvom Ahmed egentlig er for gammel til at være med i Barnets Ven, får han alligevel lov til det af projektets ledere. De kan godt se, at Ahmeds liv er på 

april 2013

vej i den gale retning. Endnu er hans straffeattest ren, men hvor længe varer det ved, hvis alt fortsætter som hidtil? Det er hér, Mette håber at kunne gøre en forskel.

Mødes hver uge Som udgangspunkt skal barnet og den frivillige mødes en gang hver 14. dag. Men Ahmed og Mette nyder hinandens selskab så meget, at de ses hver uge. »Nogle gange kører vi gokart. Jeg er rigtig dårlig og taber hele tiden. Men han venter på mig, så det er meget sødt. Ellers bowler vi eller går en tur, mens vi spiser en is,« fortæller Mette.

Hvem betaler for jeres aktiviteter? »Vi får nogle penge fra RBU hver måned. Og så kan man søge projektlederne om at få penge til ture. Ahmed og jeg kunne rigtig godt tænke os at komme til København til sommer. Han skal nemlig ikke på sommerferie. Så på den måde får han også oplevet noget.« Mette peger hér på en af projektets grundpiller: Børnene i Barnets Ven skal have de samme muligheder for oplevelser, som deres jævnaldrene. Ikke alle børn kommer fra en familie, der tager på sommerferie hvert år. Men gennem Barnets Ven får de alligevel muligheden for at opleve noget nyt.


Met te Jørgensen fra projekt Ba rnets Ven i Odense

At gøre en forskel »Ahmed bruger mig til at få afløb for ting, han ikke har andre steder at gå hen med. Han har f.eks. lige skiftet skole. Så spurgte han mig, om jeg ikke godt ville ringe til skolen, fordi hans mor ikke så godt kunne dansk. Så jeg hjælper ham med forskellige problemer,« forklarer Mette. »Lige for tiden taler vi meget om uddannelse. Vi taler om, hvad der skal til for, at han kan blive sikkerhedsvagt. I øjeblikket laver han rigtig mange lektier, for ellers kan han ikke få sin afgangseksamen. Han snakker også meget om at holde sin straffeattest ren. For det skal den være for at blive vagt. Og han laver jo ballade. »Men jeg slås jo bare,« siger han nogle gange til mig. Og så må jeg forklare ham, at dét altså også kan give en plet på straffeattesten. Jeg forklarer ham, hvordan tingene fungerer. I stedet for bare at sige til ham: ›Det må du ikke!‹ – så forklarer jeg ham hvorfor, han ikke må det.«

det afhænger vel af, hvor meget energi, man som frivillig vil lægge i det. I Barnets Ven skal man gå ind og sige: Hér er jeg. Man skal give sig 100% og fortælle noget om sig selv. Det bliver du nødt til, ellers kan du ikke forvente, at de fortæller dig noget. Og så skal du være til stede og være pligtopfyldende: Har man lavet en aftale, så har man en aftale! Dét er virkelig vigtigt. Især med de her børn, som måske ingenting har. Hvis de ikke kan regne med dig, tænker de: Endnu et nederlag. Og det har de ikke brug for,« forklarer Mette.

De går me get op i, at vores r elation er frivillig; a t jeg ikke får penge for det. Dét synes de er fedt

Føler du dig som en rollemodel? »Lidt, fordi jeg viser ham, at man godt kan gøre noget for andre – også uden at få penge for det. Det kan forhåbentligt smitte af på ham,« siger Mette og forklarer, at det faktisk er noget, Ahmed og hans venner snakker en hel del om: »De går meget op i, at vores relation er frivillig; at jeg ikke får penge for det. Dét synes de er fedt,« siger Mette og forklarer en anden vigtig pointe: »Jeg er ikke fra kommunen. De af Ahmeds venner, der har en kontaktperson fra kommunen, tænker meget på, at kontaktpersonen får penge for at være sammen med dem. Med mig er det anderledes. Jeg får ikke penge for at være sammen med Ahmed, jeg vil bare gerne være sammen med ham. Det er de ikke vant til,« understreger Mette.

Venner for livet Mette og Ahmed er meget tætte: »En dag, da vi lige var begyndt i projektet, sendte han mig en sms: ›Mette, jeg skal fortælle dig noget vigtigt. Jeg har fået en kæreste.‹ Dér var jeg lige ved at græde. Tænk, at han ville dele dét med mig. Så vi er tætte. Sådan er det ikke for alle i projektet. Men Ahmed og jeg kendte også hinanden på forhånd. De andre bliver matchet. Dermed ikke sagt, at andre match ikke også bliver tætte. Men



Så I vil blive ved med at ses?

»Ja. Hvis Barnets Ven kom og sagde, at nu var Ahmed altså for gammel til at være med i projektet, så ville vi stadig ses. Men de lader det køre, fordi de ved, at det er godt for ham. Han render ikke bare rundt; det er en succes for ham. Det betyder hele verden for ham. Jeg spurgte ham en dag: ›Glemmer du mig, når du bliver gammel?‹ Så svarede han: ›Nej, det gør jeg ikke. Glemmer du mig?‹ Og det gør jeg jo heller ikke. Så vi er utrolig tætte. Jeg snakker også med ham i telefonen i hvert fald et par gange om ugen,« slutter Mette. Læs mere om Projekt Barnets ven her.

P ROJE K T B

ARNETS VE

N

kt for ationsproje m et integr so 5 0 0 2 i e sk Ven started und end dan inoritetsbaggrund • Barnets etnisk baggr m k n e is d tn e an d d e e videt til børn m tte børn m sa d u n blevet ud e k d is ti p d ty e r e m r e e n e t rojekte ske børn • Børn 2 år, men p e etnisk dan i alderen 6-1 de sig til socialt udsatt partnere og gs n ri ven eller, spar d o m lle også at hen ro r som ige fungere dag • De frivill e n e rn ng hver 14. ø b imum en ga venner for for et godt in r m e s d e e d h ø me mulig g barn m m o g sa lli ens e vi d ri e F n   e • børn fra hverdag t er at give et pusterum m e d ve • Formåle gi re børn og ivilliv som and m børn og fr r ge match melle 1 5 ag bekymrin d i har et Ungdom s, og • Red Barn nse og Århu nhavn, Ode e bjerg, b lige ø Es l K i ti r t e re n eksiste de projekt e V vi d ts u e n at ar n B e tid •  er om i frem der er plan . rs e d an R Aalborg og

april 2013


Konflikter i centrum Af Anne-Sofie Majlund

Kantinen på Rosenørns Allé er fyldt op med frivillige projektledere fra Red Barnet Ungdom. Aftenens møde står i konflikthåndteringens tegn, og deltagerne bliver indført i, hvordan konflikter, i deres alsidighed, ikke nødvendigvis er en dårlig ting – hvis bare man ved, hvordan de skal takles 

april 2013

»Vi skal forstå konflikten. Vi kan ikke leve uden den. Den har et stort udviklings- og forandringspotentiale, hvis den bliver håndteret rigtigt«. Med disse ord åbner Anne Hjølund, der til dagligt arbejder professionelt med konfliktledelse, aftenens arrangement. Hun håber, at aftenen vil være med til at styrke de frivilliges evne til at håndtere de konflikter, de møder i deres arbejde med børn og unge.

FÅ STYR PÅ KROPSSPROGET

Et vigtigt element i konflikthåndtering er at forstå, hvor meget ens kropssprog betyder, når man kommunikerer. Anne Hjølund peger på, at op mod 90 procent af vores kommunikation foregår gennem vores kropssprog. »Det kan give rigtig meget, hvis I er opmærksomme på jeres kropssprog i en konflikt,« forklarer hun til den fyldte sal. Det giver stof til eftertanke hos deltagerne: »Det med


kropssproget vil jeg helt sikkert tænke over i fremtiden,« siger Mette Nissen, frivillig i pigeklubben Shakti på Nørrebro. »Konkrete redskaber, som at sætte sig ned og snakke med børnene og kommunikere med dem i fysisk øjenhøjde, er helt sikkert noget, jeg vil bruge,« fortsætter hun.

OP AD KONFLIKTTRAPPEN

Der er en summende lyd i salen, mens deltagerne diskuterer, hvordan de har oplevet konflikter på egen krop. Anne viser os ›konflikttrappen‹ og forklarer en konflikts udvikling fra der opstår uenighed til at det i værste tilfælde kan munde ud i krig eller adskillelse. Konflikttrappen kan både bruges til at analysere små hverdags- eller store samfundskonflikter. Vi bliver bedt om at beskrive en konflikt med vores sidemand og overveje hvilket trin på konflikttrappen, vi var på i konflikten. Samtalerne sætter tanker i gang hos deltagerne, og spørgsmål som »hvordan undgår man, at en konflikt eskalerer,« og »hvordan kommer man ned ad trappen igen« diskuteres i plenum.

NÅR OSCAR OG VICTOR SKÆNDES

Anne inviterer fire deltagere op på scenen. Sammen spiller de en konflikt mellem to børn, som en af deltagerne har oplevet. Deltagerne får hver tildelt en rolle, og sammen gennemgår de forskellige scenarier af konflikten – alle



med forskellige udfald. Små nuancer, som hvordan de står, og hvilke ord de bruger, har stor betydning for, hvordan konflikten udvikler sig. »Det giver jer en fornemmelse af, hvor mange måder en konflikt kan udvikle sig på,« siger Anne. Seancen afføder både latter og spørgsmål blandt projektlederne, der byder ind med egne oplevelser og overvejelser. »Der er mange ting, man skal reflektere over, men nu ser man måske konflikten på en anden måde,« fortsætter Anne.

DET HANDLER OM RELATIONER

Et af nøgleordene i aftenens arrangement er relation. I arbejdet med børn er forholdet mellem barn og voksen altafgørende for, hvordan en konflikt håndteres. »Konflikthåndtering handler ikke om at få ret eller give efter. Det handler om at udvise respekt omkring, at vi alle er forskellige,« siger Anne. »Jeres relation til børnene er så vigtig, og hvis I skaber en stærk relation til dem, vil I også have nemmere ved at forstå og håndtere konflikter,« fortsætter hun.

STOF TIL EFTERTANKE

Aftenens arrangement har budt på mange inputs og overvejelser, og da mødet slutter og folk så småt bryder op, er der stadig summen i krogene, hvor folk diskuterer aftenens oplevelser. På vej ud af døren snakker jeg med Sofie Bervild, frivillig i lektiecafeen på Asylcenteret Kongelunden, der siger: »Man skal virkelig prøve at relatere det til sig selv og se på, hvad ens egen rolle er i konflikten«. Aftenen har for hende budt på stof til eftertanke, redskaber til at håndtere konflikter og overvejelser omkring hendes egen rolle i konflikter. april 2013


Ny mentorordning for frivillige ledere i Red Barnet Ungdom »Kompetenceudvikling«, »vidensdeling« og »coaching« er alle ord, der er oppe i tiden. Og med god grund. I en verden, hvor viden er den nye valuta, er relevant erfaring i høj kurs. Derfor har Red Barnet Ungdoms HRudvalg startet en mentorordning for organisationens bestyrelsesmedlemmer og koordinatorer, der har til formål at skaffe ny viden om bl.a. ledelse og motivation Af Lone Østergaard Nielsen

»Jeg opfatter mentorordningen som et rigtig godt tilbud fra RBU,« fortæller Line Bloch Kretzschmar, som er International koordinator og en af de frivillige, der har fået tilbudt en mentor. Hun er 24 år og læser til daglig socialvidenskab på Roskilde Universitet. »Min forventning er, at vi ved hjælp af ordningen vil være i stand til at løse opgaverne i RBU på et mere professionelt plan.« En af de udfordringer, som Line og de andre ledere i RBU står over for, er spørgsmålet om, hvordan man bedst motiverer frivillige. Red Barnet Ungdom er en organisation, der er baseret på unge frivilliges arbejdskraft. Det er en NGO, der er kendetegnet ved åbenhed over for nye ideer og initiativer. Samtidig betyder det også, at der med ’frivilligånden’ og den kreative kultur følger nogle vide rammer for, hvad der foregår i organisationen. Det er både charmen og ulempen ved RBU. Ideerne blomstrer og initiativerne trives, men ikke alle ideer bliver passet og plejet lige godt, og fra tid til anden sker det, at et initiativ visner og dør, før det har nået at vokse sig stort. »Med mentorordningen forventer jeg at kunne få noget hjælp, så jeg kan optimere mit arbejde,« fortsætter Line. »Jeg synes, det er positivt, at jeg har fået den mulighed.« 

april 2013

En stærkere organisation RBU’s bestyrelse og koordinatorer har et stort ansvar, de er unge og har ikke de mange års erfaring, som erhvervsledere sædvanligvis har. »Mentorordningen skal gøre de frivillige mere trygge i rollen som ledere,« forklarer Karina Lundsgaard fra RBU’s HR-udvalg. »Det er en måde at styrke RBU på. For jo bedre ledere organisationen har, jo stærkere og mere velfungerende er den.« Udover at mentorordningen kan hjælpe bestyrelsesmedlemmer og koordinatorer med det frivillige arbejde, skal det også ses som en slags bonus. Det er et tilbud om forbedring af lederevner; en erfaring de kan tage med sig i videre i livet. På samme måde som RBU afholder uddannelsesdage, der skal optimere kommunikationen og give input til nye tiltag, kan mentorernes vejledning hjælpe med at udvikle deres mentees. Mentorordningen er derfor ikke kun en kæmpe fordel for den enkelte frivillige leder, men også for RBU som organisation.




• Mentorordningen træder i kraft i marts 2013 og skal løbe året ud. Derefter er det planen, at der skal være et nyt forløb i 2014 • Mentorer og mentees skal mødes minimum en gang hver anden måned • Der er stor efterspørgsel på mentorer. Indtil videre har 12 RBU-frivillige tilmeldt sig ordningen • Det er endnu ikke helt på plads, hvem mentorerne bliver. Men hvis RBU’s mentees er interesserede i det, bliver det nogen fra NGOverdenen, eftersom de har relevant erfaring med arbejdet med frivillige april 2013


RED BARNET UNGDOM vil ha’ en børnevenlig verden, hvor børn og unges rettigheder bli’r taget alvorligt. Derfor arbejder vi med udgangspunkt i FNs Børnekonvention, og baserer vores arbejde på projekter. Vi har mere end 2000 medlemmer og omkring 850 aktive frivillige. Vi arbejder med projekter inden for integration, antimobning, asyl og internationalt arbejde. Læs mere om Red Barnet Ungdom på: www.redbarnetungdom.dk Hvis du har kommentarer til magasinet kan du skrive til: sofie@redbarnetungdom.dk

Red Rosenørns Allé 12, st. 1634 København V Tlf: 35 24 85 42 www.redbarnetungdom.dk www.facebook.com/redbarnetungdom

RBU Magasin nr. 13  

Red Barnet Magasin nr. 13

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you