Page 1

FORÃ…RSKATALOG 2017


FORÅR 2017 Du sidder med RU’s forårskatalog i hånden. Vi er glade for på de kommende sider at kunne præsentere dig for en lang række forårsklassikere suppleret med nye aktiviteter. Vi håber, at der er noget for netop dig, hvad enten du er til ungecafé, events, rejser eller noget helt andet. Skulle det ikke være tilfældet, hører vi meget gerne fra dig. Vi står på tæer for at arbejde med ungeinddragelse og meget kan lade sig gøre med netop dig som medskaber. På vegne af medarbejderne i RU

Jens Skov Jørgensen Leder, Rebild Ungdomsskole

2


AALBORG

Ungecenter

NORD STØVRING

Satellit

NORD SULDRUP

Ungecenter

ØST

SKØRPING

Satellit

ØST

TERNDRUP

Ungecenter

SYD

NØRAGER

HOBRO 3


UNGECENTER ØST

Ungecenter Øst finder du i Skørping bag Kulturstationen og i Terndrup som Satellit Øst i kælderen under skolen. Vi er klar til at møde dig i foråret til en alletiders sæson med parkour, skatepool, graffiti, masterchef, multibane osv. Kom gerne med dine ideer! Her i kataloget kan du se en smagsprøve på, hvad der foregår i UC Øst. Mød op i centret og se, hvad vi ellers kan finde på af spændende ting. Du er selvfølgelig velkommen til at komme med dine gode idéer, og så får vi sammen tingene til at ske!

4

INFO: Følg os på Snapchat/ucoest9520 og Facebook/ungecenteroest


YOGA - både for piger og drenge

Vi skal arbejde med at skabe harmoni mellem kroppen og sindet og dermed få nogle redskaber til at håndtere situationer, hvor vi skal have særligt fokus, som fx eksamen. Kom, føl kroppen og mærk roen. Medbring løst tøj. Starter i UC Øst torsdag d. 26. januar fra kl. 16-17. Tilmelding på vores hjemmeside

Kreativt forløb

Vi skal bruge vores hænder og skabe noget nyt, og I kan selv være med til at bestemme, hvad vi skal lave. Det kan være alt fra bagning, skitsetegning, glaskunst osv. Kom med jeres idéer! Starter i UC Øst onsdag d. 1. marts kl. 16.30 Tilmelding på vores hjemmeside

Graffiti

Kom og eksperimentér med graffiti. Nicolai giver gode tips og instrukser til, hvordan man anvender spraycans og stencils, så du kan lave fed graffiti. Starter i UC Øst tirsdag d. 28. marts fra kl. 16.30-18.00 Tilmelding på vores hjemmeside

Masterchef i Bælum

Det er tid til at finde kreativiteten frem og gå i køkkenet. Vi skal konkurrere på vores madkundskaber og udfordre vores smagsanser, og selvfølgelig spise en masse lækkert mad. Det foregår på Bakkehusene i Bælum - datoen har vi ikke på plads endnu, så hold øje på vores facebook.

5


UNGECENTER SYD

Ungecenter Syd er beliggende i lokaler på Sorte… narh I ved godt, hvor vi ligger, og derfor vil vi i foråret lege lidt gemmeleg for jer allesammen. Så når vejret går til den lune side, vil vi tage Petitten frem fra sit vinterhi og drage ud i området og møde jer på jeres hjemmebane. Har du en god idé til, hvor vi skal parkere Satellit Petit, så send den til os på snap, insta, facebook eller bare smid en besked i UC Syd – så ses vi derude.

6

INFO: Følg os på Snapchat, Instagram/rusyd9610 og Facebook/ungecentersyd


Adventure night

OPVARMNING TIL ÅRETS ROBINSON I SEPTEMBER Tag med Syd på kanotur og ro ned af de vilde åer og få de fedeste naturoplevelser, inden vi slår lejr på et hyggeligt sted, hvor Marian møder os og hjælper med at tilberede de lækreste bålretter. Derefter er der lejrbålshygge med skønsang, gyserhistorie og skumfiduser, inden vi går til ro i de hyggelige shelters. Næste morgen er der morgenmad, inden vi cykler hjem til UC Syd med en masse fede oplevelser i rygsækken. Afgang fra UC Syd. Pris 50 kr. Tilmelding på vores hjemmeside

Derudover byder foråret på...

• Bocart til dem med benzin i blodet • Pigeaften med total hygge • Valentinsfest - og alt hvad I ellers kan finde på at planlægge sammen med det nye Elev- og Centerråd. Så kom ned med jeres idéer og lad os sammen skabe rammerne for et fedt ungeliv i Syd.

7


UNGECENTER NORD Ungecenter Nord byder foråret velkommen.

Vores åbningstider...

I nye lokaler på Grangårdsvej 13c i Støvring bliver det, det bedste forår længe, og vi glæder os. Vores nye hus skal være dynamisk og boblende af aktiviteter. Der vil løbende komme arrangementer, du kan droppe ind til. Du skal bare holde øjne og øre åbne.

- for dig på 15+ er mandag til torsdag kl. 15.00-21.30. Har du en dag tidligere fri, er du velkommen til at droppe ind og købe en kop kaffe i automaten og slappe af i vores fede møbler.

Vi glæder os til at vinterhygge indedøre sammen med dig, og til foråret at byde varmen velkommen med åben terrassedør og et fedt udemiljø.

8

- for dig i 7. og 8. klasse, har vi åben tirsdag kl. 15.00-21.30. Der vil om tirsdagen være mulighed for at lave mad sammen, til den lette pris af 20 kr. men så skal du også selv være kokken. I satellitten Suldrup holder vi åben for alle mandag og onsdag kl. 18.30-21.30.

INFO: Følg os på Snapchat/runord9530 og Facebook/ungecenternord


Model for en måned Skal du have et moment of glow? Synes du, det med billeder er fedt? Så skal du møde Sisse Christensen, der er uddannet fotograf. Hun vil lære dig en masse om at tage billeder. Det eneste, du skal medbringe, er din smartphone med plads til at hente en gratis redigeringsapp. Det foregår i UC Nord tirsdag den 10., 17. og 24. januar 2017 kl. 16-18. Tilmelding på vores hjemmeside.

Konfirmationsworkshop Konfirmationen står snart for døren, forberedelserne gør i hvert fald. Så mangler du at lave de sidste invitationer, skal bordpynten være helt speciel, eller skal der laves et sjovt tema? Så har du muligheden, når vi rydder skabe og skuffer for pap, maling og tuscher. Tirsdag den 7. og 14. februar 2017 kl. 16-18 Du kan også komme og forberede din konfirmationstale, eller skal det være en video? Trine kommer og hjælper dig med at lave den fedeste konfirmationsvideo. Det foregår i UC Nord tirsdag den 7. og 14. marts 2017 kl. 16-18 Tilmelding på vores hjemmeside

Kokedama Workshop. Mandag d. 13 marts kl. 16-20 skal der laves blomstrende udsmykning til ungecenter nord. Vi skal lære en speciel blomster-binder-teknik, Kokedama, så hele ungecenteret forvandles til et stort blomstrende vildnis. Det foregår i UC Nord mandag den 13. marts 2017 kl. 16-20 Tilmelding på vores hjemmeside

9


LAN Party

Lyserødt LAN Party

I år inviterer Ungecenter Syd til LAN Party. Nu også med en lyserød udgave i et lokale kun for piger, hvor de kan game helt uden drengehørm, stinkprutter og en blanding af sure tæer samt sauercreme and onion chips. Derudover åbner vi biffen, laver Fifa-turnering og et party med god musik og dans på bordene. Der er selvfølgelig lækker natmad. Game on piger og drenge...

10

TIDSPUNKT: Fredag den 27/1 2017 kl. 19.00 - 07.00 i Ungecenter Syd PRIS: 30 kr. kr. inkl. natmad. Betales ved tilmelding senest den 20/1 2017.


R:UD - Sæt dit aftryk på verden og verden sætter aftryk på dig! R:UD er Rebild Ungdomsskoles internationale taskforce. Vi arbejder på at skabe nye ungefællesskaber på tværs af landegrænser, og har sat fokus på Marokko som ’the place to be’. I efteråret drog vi 3 unge og 1 tovholder afsted til Casablanca i Marokko for at finde en partnerorganisation til et kommende samarbejde. Vi havde fede oplevelser, mødte de sødeste mennesker og havde de vildeste kulturmøder! WE WANT TO GO BACK!

samarbejde om virtuelle og digitale ungefællesskaber, men vi har brug for DIG! Er du interesseret i at være global trendsætter og bidrage til skabe udsyn såvel som indsigt i, hvordan man er ung i Marokko? Så JOIN US og vær med til at skabe mulighederne for, at vi kan tage pulsen på ungeliv i Marokko – både digitalt og fysisk!

I R:UD arbejder vi derfor videre med vores partnerorganisation ”Centre Culturel Les Étoiles de Sidi Moumen ‫موجن يفاقث زكرم‬ ‫ ”نموم يديس‬om at skabe mulighederne for at indgå i et videre

NYSGERRIG?: Kontakt Trine Buus-Pedersen, trbp@rebild.dk // 4114 8372

U ARE YO ITH GOING W US?

11


Den store Bagedyst i UC Nord Så løber ”Den store Bagedyst” af stablen. Tirsdag d. 7 marts kl. 16-20 øver vi i at bage, inden vi lørdag d. 18 marts går total i bagedyst. Vi skal have en hemmelig udfordring, vi skal lave et mesterværk, vi skal have ægte bagedystdommere. Alt i alt skal der gives gas for at vinde den store konkurrence om at blive Rebild Kommunes bedste bager. I stiller op i hold med max 3 deltagere pr. hold. Yderligere informationer med bl.a. holdinddeling bliver tilsendt efter tilmelding, som foregår på vores hjemmeside.

12

TIDSPUNKT: Tirsdag den 7. marts 2017 kl. 16-20 og lørdag den 18. marts 2017 på Karensmindeskolen PRIS: 30 kr. som betales ved tilmelding. Max 10 hold á 3 personer


Sexualisterne

SEXUALISTERNE – Ung til ung formidling Sexualisterne er en ungegruppe, som formidler og oplyser andre unge om sex og sundhed. Det gælder for os om at lære andre unge at passe på sig selv og hinanden. Vi vil klæde andre unge så godt på, at de oplever større selvindsigt i egne grænser og holdninger.

går og har det. Når vi holder oplæg og laver workshops, vil vi altid stille med en gruppe af sexualister, der er godt rustet til opgaven, velforberedte, og vi vil altid være en blanding af forskellige aldre, hvoraf de ældste er 19 år.

Sexualisterne lægger stor vægt på tillid, respekt og ærlighed. Disse tre ord er bundet op på, at vi er seriøse og specialister på det at være ung. Og hvordan kan vi så være det? Jo, fordi vi selv er unge. Konceptet bygger på ung til ung formidling, og du vil møde unge der igennem uddannelse, kurser og erfaringer ved, hvad de snakker om, og ikke mindst kan sætte sig ind i, hvordan du som ung

Sexualisterne er gået medieamok, så tjek os ud på • Facebook/SexualisterneRebild • Instagram/SexualisterneRebild • Snapchat/SexualisterneRU

INFO: Sexualisterne kan også bookes af skoler i kommunen i forbindelse med sexualundervisning o.lign. KONTAKT: Kristine Thilleman // krth@rebild.dk // 4073 1995.

13


BIO MARATHON – Fem fede film Tag på vinterferie med fem fede film i bagagen. Vi ruller den røde løber ud og åbner i samarbejde med Kinorevuen dørene til det store lærred kun for jer. Programmet byder på grin, gråd og skrig - altså film for enhver smag. Omkring midnat serverer vi late-nightpizza i Ungecenter Øst lige bag biografen. Det eneste, du skal medbringe, er god stemning, dine venner, lidt snolder-penge og måske en pude. Kom frisk og start din vinterferie sammen med os!

14

TIDSPUNKT: Fredag d. 17. februar 2017 kl. 21.00 til lørdag d. 18. februar 2017 kl. 7.00 i Kinorevuen i Skørping. PRIS: 150 kr. inkl. film og pizza. Betales ved tilmelding senest d. 10. februar 2017.


Ungdommens EU-Topmøde Er du politisk interesseret? Måske er der en forhandler gemt i maven på dig? Eller er du vild med debatter og spin? Så er EU-Topmøde 2017 helt sikkert noget for dig. Ungdommens EU-Topmøde er et politisk rollespil, der foregår over en hel weekend på den politiske hjemmebane Christiansborg i København. Weekenden er fyldt med politiske indspark og masser af ungeinddragelse. Over 100 unge fra hele landet deltager. For yderligere info: Kontakt Rasmus Rask // irara@rebild.dk // 4073 1598 Målgruppe: 15+

TIDSPUNKT: Fredag den 3. marts til søndag den 5. marts 2017. PRIS: 250 kr. som betales ved tilmelding senest den 21/1 2017.

15


Årets surprise event Fredag d. 31. marts 2017 For 7. -9. klasse - kl. 19-24 i Ungecenter Syd For 9. klasse/15+ - kl. 21-02 i Ungecenter Nord Kom og vær med til et rigtig spændende event. Vi afslører endnu ikke, hvad der skal foregå, men du skal være hurtig til at tilmelde dig - jo hurtigere, jo billigere. Der er tre tilmeldingrunder. Hvis du er frisk på at deltage uanset hvad, så kan du tilmelde dig i første runde for kun 50 kr.. Hvis du gerne vil vide lidt mere, så vent til anden runde, som til gengæld er lidt dyrere, nemlig 75 kr. og vil du hellere vente til tredje runde, hvor vi afslører endnu en bid, ja så koster det 125 kr. at deltage. Vi kan love, at uanset hvor hurtigt du tilmelder dig, så venter der et brag af et arrangement.

Runde 1 Tilmelding fra 28/2 - 7/3

50 kr.

16

Runde 2 Tilmelding fra 8/3 - 21/3

75 kr.

Runde 3 Tilmelding fra 22/3 - 30/3

125 kr.

Hvor længe . tør du vente..


HEIDEPARK - Vild med rutchebaner? St. Bededag kan du tage med RU til Nordtysklands største forlystelsespark, Heidepark. Her finder du over 40 attraktioner, blandt andet et stort udvalg af rutschebaner, vandforlystelser, delfinshow og meget mere. Vi tager med bussen omkring midnat, og ankommer til Heidepark lige før de åbner. På hjemturen holdet vi pitstop ved grænsen, hvor der bliver mulighed for at tanke sodavands- og slikdepoterne op.

TIDSPUNKT: St. Bededag fredag den 12. maj 2017. Afgang natten til fredag.. PRIS: 350 kr. betales ved tilmelding senest den 1. maj 2017

17


Pssst...

København

I år er der en h el dag mere, end vi plejer

Tag med RU en tur til København. I år har vi tilføjet en dag mere end vi plejer, så der bliver rigeligt med tid til at opleve de største seværdigheder og storbystemningen, når vi cruiser forbi Amalienborg, Den lille Havfrue, Christiania og tager på kanalrundfart og shoppetur på Strøget. Derudover tager vi en tur i det nyåbnede Experimentarium. Lørdag aften bruger vi i Tivoli og ser bl.a. Champions League finale på storskærm. Vi overnatter i en stor ungdomsklub lige i centrum af København.

18

TIDSPUNKT: Fredag d. 2. juni til mandag den 5. juni 2017. PRIS: 800 kr. inkl. transport, overnatning, morgenmad, entré til Eksperimentarium og Tivoli. Betales ved tilmelding senest 18. april 2017.

NB: Frokost, aftensmad og evt. turpas i Tivoli er for egen regning.


Rebild Ungeråd - Folkemødet på Bornholm Tag en tørn for ungdommen i Rebild og kom bl.a. med til Folkemødet på Bornholm. RU vil være i front på det ungdomspolitiske felt, derfor satser vi stort på Rebild Ungeråd, hvor vi arbejder med demokrati, medbestemmelse og indflydelse. Rebild Ungeråd er de unges talerør, hvor DIN stemme er på dagsordenen. Vi mødes minimum en gang om måneden, hvor forskellige emner bliver drøftet. I juni tager Rebild Ungeråd til Folkemødet på Bornholm, og bliver du medlem af ungerådet, kan du også komme med. Vi bor lige midt i Folkemødet og oplever den helt særlige stemning, når den danske politiske elite møder folket i solskinnet på klipperne ved Allinge.

TIDSPUNKT: Torsdag den 15. til søndag den 18. juni 2017. PRIS: Gratis for medlemmer af Rebild Ungeråd. Kontakt Lise Kjærgaard // ilbok@rebild.dk // 4177 6127

19


SOMMERCAMP - til lands til vands og i luften Få en actionpakket start på din sommerferie i uge 26, hvor vi slår lejr ved Låenhus tæt på Mariager Fjord. RU sørger for en uge med fart og spænding for alle, så fat modet og tag udfordringerne op til lands, til vands og i luften. Prøv blandt andet kræfter med rapelling fra store højder, dykning på dybt vand eller en tur over havet på banan efter speedbåd. Vi garanterer masser af tid til fælles hygge, snak og venskaber på tværs, og så smutter vi forresten også en hel dag til Fårup Sommerland.

20

TIDSPUNKT: Mandag den 26. til fredag den 30. juni 2017. PRIS: 500 kr. som betales ved tilmelding senest den 1, juni 2017.


STUDIETUR – Byernes By Paris I den første uge af skolernes sommerferie i uge 26, tager vi på studietur til Byernes By Paris. Oplev Notre-Dame, Champs-Elysées, sejltur på Seinen, Eiffeltårnet, Triumfbuen og meget mere. Forvent også en hel dag sammen med Mickey og alle de andre i Disneyland Paris. Udover sightseeing vil der også blive tid til lidt shopping i Paris’ hyggelige gader. Vi holder et infomøde, når vi nærmer os, hvor vi får styr på, hvad vi skal se, og hvor I har mulighed for at komme med jeres idéer. Tilmelding senest 1. marts 2017.

TIDSPUNKT: Fire overnatninger i Paris i uge 26, den første uge i skolernes sommerferie. PRIS: 3850 kr. inkl. bustransport, ophold, forplejning (morgen- og aftensmad) samt entrébilletter. Depositum på kr. 1.850,- ved tilmelding.

21


FØRSTEHJÆLP

KNALLERT TRAKTOR FÅ BEVIS – Jagttegn, førstehjælp, traktor- og knallertkørekort Mangler du bare lige beviset? Så tag dit traktor- eller knallertkørekort i RU. Vi tilbyder også færdselsrelateret førstehjælp, hvis du fx skal i gang med kørekort til bil. Udover køreskolens muligheder kan du også tage jagttegn. Læs mere om kurser, lovkrav og priser på vores hjemmeside, hvor du også kan tilmelde dig. Fra 1. oktober 2016 kan man tage knallertkørekort allerede som 15-årig, det finder du også mere om på rebildungdomsskole.dk.

22

PSSST... v idste du, a t RU o g s å tilbyder før stehjæ lpskur ser for unge i samarbejd e med skole r?

TIDSPUNKT: Holdene starter løbende i foråret, så snart der er deltagere nok til et hold. INFO: Følg med på RU’s hjemmeside for tilmelding, sted. priser og datoer. Kontakt Jens // 2061 5346 for førstehjælpskurser på skoler.


Følg RU på de sociale medier. Facebook, Snapchat og Instagram. Kom med dine ideer #RUDINSTEMME.

T ilm åbner tors elding d januar 201 ag den 19. 7 kl.15.30 . T jek rebild un gd o ms skole.dk

RU’s administration er flyttet til det nye UC Nord. Vores adresse er Grangårdsvej 13C i Støvring.

23


Mød os på: www.facebook.com/RebildUngdomsskole eller www.rebildungdomsskole.dk Telefon: Mandag til onsdag kl. 8.30-14.00 Torsdag kl. 8.30-16.30. Fredag kl. 8.30-13.00

GRANGÅRDSVEJ 13 C . 9530 STØVRING . TLF. 99 88 83 60 . UNGDOMSSKOLEN@REBILD.DK

Ru forårskatalog 2017 hjemmeside  

Så er vi klar med en ny sæson - COME AND JOIN US :-)

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you