Page 1

FORÃ…RSKATALOG 2018


FORÅR 2018 Ungdomsskolerne i Danmark har i nu 75 år været et tilbud til unge med følgende formål: ”Ungdomsskolen skal give unge mulighed for, at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesser for og evner til aktiv medvirken i et demokratisk samfund”. I hånden sidder I med forårskataloget fra Rebild Ungdomsskole – eller RU, som vi kalder os selv til daglig. Det rummer et udpluk af de aktiviteter, som vi formålsparagraffen in mente, har planlagt dette forår. Vi håber, at I kan finde et eller flere tilbud, som I synes om. Vi sidder klar til at modtage jeres tilmeldinger på hjemmesiden, når vi åbner for sluserne torsdag d. 1. februar, kl. 15.30. På vegne af medarbejderne i RU

2

Jens Skov Jørgensen Leder, Rebild Ungdomsskole


AALBORG

Ungecenter

NORD STØVRING

Satellit

NORD SULDRUP

Ungecenter

ØST

SKØRPING

Satellit

ØST

TERNDRUP

Ungecenter

SYD

NØRAGER

HOBRO

3


BOOK PETITTEN Igen i år har I mulighed for at booke Petitten til en tur rundt i kommunen. Så har I en god ide til, hvor vi skal åbne op for en masse fede aktiviteter så kontakt UC Syd og lad os lave en hyggelig aften sammen.

KREATIVT DESIGN Er I klar på at sy tøj, få tips til indretning af værelset eller gøre det usmarte fiks og lækkert igen? Så mød op i UC Syd, når vi låner håndarbejds- og billedkunstlokalerne. Tid: Mandag i ulige uger.

OPEN MANDAG & TORSDAG KL. 14.45-21.00 ONSDAG KL. 13.45-21.00

MAD- & KULTURDAGE Tag med på en rejse til fjerne lande. Vi har fokus på andre landes kulturer, og vi smager på deres særlige retter. Skal I smage på Syrien eller med et smut til Japan, så kom med i køkkenet. Tid: Mandag i lige uger.


UNGECENTER SYD SORTEBAKKESKOLEN #NØRAGER

KUNSTPROJEKT Er I mega kreative? Og tænker I, at andre skal få glæde af jeres evner? Nu har I muligheden. Udstil jeres værker til fernisering i Kig Ind i Nørager d. 4. marts.

OG MEGET MERE ... Har I benzin i blodet, så kom med, når vi kører BOCART. Er I til hygge med tøserne, så tag med til vores PIGEAFTEN. Eller giv den gas til årets VALENTINSFEST. Brug det nye Elev- og Centerråd - frem med jeres ideer!

Tid: Mandag i ulige uger med Marian i UC Syd samt lørdag d. 3. februar i UC Nord, kl. 9-14.

ELEV- OG CENTERRÅD Elev- og Centerrådet tager for alvor fat på opgaven med at få etableret et nyt og spændende udemiljø omkring Sortebakken og UC Syd. Har I lyst til at høre mere, spørg elev- og centerrådet eller kig ned i UC Syd.

WE ARE SOCIAL FACEBOOK INSTAGRAM SNAP // RUSYD9610


MENS NIGHT Drengene crasher i UC Nord, hvor den står på mandehørm, film, FIFA, mad og det der ellers hører til en rigtig mandeaften. I overnatter i ungecenteret. Dato: 13.-14. april. Tilmeld 9. april. Tid: Kl. 17.30-10.00 // 50 kr.

SERIE-TORSDAG 18/1: Break Out King 25/1: SJIT Happens 8/2: Love Sick 1/3: The O.C. 5/4: Ghost Whisperer 7/6: Blue Mountain State Tid: Kl. 15-22 incl. aftensmad

OPEN TIRSDAG // FOR ALLE KL. 14-21.30

NYHED!!!

TORSDAG // KUN 8.-9. KL. KL. 14.30-22.00

GIRLS NIGHT Pigerne indtager UC Nord, med alt hvad det indebærer. Vi hygger, spiser lækker mad, sludrer til langt ud på natten og overnatter i ungecenteret. Dato: 6.-7. april. Tilmeld 1. april. Tid: Kl. 17.30-10.00 // 50 kr.


NEGLE-WORKSHOP En dag i neglenes tegn. Kom og vær med, når vi får besøg af en negletekniker, som underviser os i at lave de smukkeste negle.

UNGECENTER NORD GRANGÅRDSVEJ 13C #STØVRING

Dato: 15. februar. Tid: Kl. 15-20.00. Gratis!

MUSIKFESTIVAL Kom med til Aalborg og oplev landets STØRSTE ungdomsfestival med et hav af unge upcoming musikere. Få en fed dag med andre unge og lækker musik i alle genrer.

SPA-DAG Vi laver ansigtsmasker, peeling af hænder og fodbad med efterfølgende pleje. Sagt på en anden måde... UC Nord bliver en oase af sød musik, duftlys, relax og hygge.

Dato: 20. jan. 2018 Tid: Kl. 12-20 i Nordkraft.

Dato: 15. marts 2018 TId: Kl. 15-20. Gratis!

KLIMAFEST Vi sætter spot på klimaet og holder sammen med Biblioteket en klimafestival. RU og Biblioteket kommer til at syde af aktiviteter. Dato: 17. marts 2018 Tid: Kl. 10-20. Gratis!

OG MEGET MERE ... Vi laver også projekt med perler, chilismagning, bagedag, FIFA-turnering og måske vi også laver en popart-workshop. Hold øjne og øre åbne på de sociale medier. Vi ses i UC NORD ...

WE ARE SOCIAL FACEBOOK INSTAGRAM SNAP // RUNORD9530


DATENIGHT

Kom til fællesspisning og brevkasse med sexualisterne. I kan få lov til at stille lige de spørgsmål, I har gået og tænkt på – anonymt! Dato: Torsdag d. 8. februar. Tid: Kl. 17-21.00.

OPEN SKØRPING

MANDAG, ONSDAG OG TORSDAG // KL. 15-21.30

TERNDRUP

TIRSDAG // KL. 14.45-20.30

STRÆK & BØJ Trænger kroppen til forkælelse efter en lang ferie. Så fortvivl ej! Træk joggingbukserne godt op over navlen og få et godt grin med SABRINA i alverdens akrobatiske stillinger.

LEAS KREAUNIVERS Hyg jer med Lea og fordyb jer i den kreative verden. Mærk hyggen og roen brede sig, mens I får skabt de fedeste kreating, I kan tage med hjem.

Dato: Hver mandag i januar. Tid: Kl. 19-21.30.

Dato: Februar og maj. Hold øje!

DEN GODE SLÅSKAMP Smøg ærmerne op og vis dine store overarme! BROR er klar til at tage jer gennem en omgang tummel, hvor der både er mulighed for at grine, og se hvem der er stærkest… eller mest snu… Dato: Marts. Hold øje!


UNGECENTER ØST

SVERRIGGÅRDSVEJ 4A #SKØRPING

GRAFFITI VÆRKSTED NICOLAI er sej til stencils, og i UC Øst har vi nogle ret så kedelige vægge. Først lærer I at lave fede stencils og lidt om graffiti-kulturen. Den sidste gang får I lov til at shine væggene op...

FISKETUR Vi skal mærke saltvandet i håret. Vi skal mærke vinden bide i kinderne. Vi skal på fisketur med BROR og STIG. Vi har stænger, I kan låne – men fisken den fanger I selv ! Dato: Maj. Hold øje!

Dato: April. Hold øje!

PÅ (NA)TUR Når sommeren er over os, skal vi have vind i håret og sol på kinderne. Vi pakker skovturskurven og tager på tur. Klask solcreme i fjæset og tag på eventyr med SABRINA. Dato: Juni. Hold øje!

WE ARE SOCIAL FACEBOOK INSTAGRAM SNAP // UCOEST9520


BOLD OG BACON Gå sammen, saml et hold på fire personer og kom til turnering i bold. Vi prøver kræfter med kin-ball og battle… og så kan I jo komme med jeres bud på et fedt boldspil. Dato: Maj i Bælum. Hold øje!

DATENIGHT Sexualisterne kommer forbi til en hyggelig omgang brevkasse. Spørg om alt mellem himmel og jord- så er I fri for at spørge jeres mor :-)

DEN STORE BAGEDYST Grib dit forklæde, tag hvedemel, gær og æg under armen. Kæmp om at bage det bedste brød og den lækreste kage! Dato: Marts i Bælum. Tid: Hold øje!

Dato: 13. februar. Tid: kl. 17-20.00.

OPEN TIRSDAG // KL. 14.45-20.30 I LOKALER PÅ TERNDRUP SKOLE

GRAFFITI Grim væg i satellitten… Spraydåser, stencils, karton… Pludselig bliver væggen sygt nice! Dato: April. Hold øje!

SORTE MOTORFINGRE Stig styrer showet! Dato: 4. april. Tid: kl. 19-21.00.

SATELLITMESTRENE De sygt hårde dommere drager af sted for at finde det ultimative satellithold! Vær med når vi finder Satellitmesteren 2018. Dato: Juni. Hold øje!

#TERNDRUP


CROSS – Benzin i blodet I tæt samarbejde med Ung Mariagerfjord og Hadsund Motorklub giver RU jer muligheden for at prøve motocross. Har I benzin i blodet? Er I vilde med fart og spænding? Og går I hverken af vejen for mudder eller olie? Så er crossholdet lige jer! Vi holder til i værkstedet i kælderen under Arden Ungdomsklub, Hvarrevej 10. Når vi kører, foregår det på banerne i Hadsund, Aalborgvej 64. På kurset lærer I alt om, hvordan motoren virker, og I deltager selv i vedligeholdelse og opbygning af maskinerne.

INFO: Opstart onsdag d. 21. marts kl. 19.00 i værkstedet i Arden. KONTAKT: Jens Skov Jørgensen // ijsjo@rebild.dk // 2061 5346.

Holdet mødes 9 gange, 5 gange i værkstedet og 4 gange kørsel på bane. I skal selv medbringe: Godt humør og fornuftigt tøj til både værkstedet og kørsel på bane. Der er max plads til 8 deltagere, så tøv ikke med tilmelding! Det koster gratis!

11


5 FEDE

FILM BIO MARATON - Fem fantastiske film En af de gamle kendinge Bio Maraton er naturligvis også en del af forårsprogrammet i RU. Vi ruller som sædvanligt den røde løber ud og inviterer til fem fantastiske film i Kinorevuen i Skørping. Vi garanterer lidt for enhver smag; grin, gråd, gys og spænding. Der er natmad i Kinorevuens café, og det eneste I selv skal medbringe er god stemning, lidt penge til snolder og måske en pude. Hvilke fem film vi skal se, bliver slået op på vores Facebookside i ugen op til vinterferien.

12

TIDSPUNKT: Fredag d. 16. februar, kl. 21.00 til lørdag d. 17. februar, kl. 07.00 i Kinorevuen i Skørping. PRIS: 150 kr. inkl. film og natmad. Betales ved tilmelding senest d. 9. februar.


LAN PARTY & LADIES LAN LAN Party - Ladies and gentlemen Traditionen tro holder vi det velkendte LAN Party kombineret med ”lyserødt-ladies” LAN i UC Syd. Som sædvanligt reserverer vi et lokale kun for pigerne, hvor I kan game helt uden drengehørm, stinkprutter og en blanding af sure tæer, ostepops og sourcreme & onion chips - dem isolerer vi helt for sig selv :-) Derudover åbner vi dørene i biffen, laver FIFA-turnering og et party med funky music og dans på bordene for både ladies og gentlemen. Der er selvfølgelig lækker natmad med i prisen.

E-S

Husk... v P O R T i også h i Ungece ar E-Sport nter Syd Kontakt . Rasmus for info irara@re bild.dk 4073 15 98

Book pladser allerede nu, så I er klar til LAN Party 2018!

TIDSPUNKT: Fredag d. 23. marts kl. 19.00 til lørdag d. 24. marts kl. 07.00. PRIS: 50 kr. Betales ved tilmelding senest den 12. marts 2018.

13


CHAMPIONS LEAGUE - Warm up for KBH I UC Nord følger vi alle Champions League kampene tæt. Vi starter i februar og mødes hver gang, der er en kamp på programmet helt frem til semifinalerne i april. Kom ned og vær total fodboldtosset sammen med os. Vi kombinerer flere af kampene med fællesspisning, hvor menuen står på alt lige fra hotdogs, pulled pork til rodfrugtfritter og pizza. Champions League finalen ser vi på storskærm i Tivoli i KBH, så tilmeld jer københavnerturen og slut fodboldfesten af med et brag! HOLD ØJE PÅ UC NORDS FACEBOOK FOR DATOER!

16

TIDSPUNKT: Første gang tirsdag d. 13. februar. Trop op og få et kampprogram i hånden. Hold også øje på UC Nords facebookside. INFO: De fleste gange er der fællesspisning.


KØBENHAVN – Champions League i Tivoli Smuttur til København? Ikke dårligt! Hop med på RU’s weekend i storbyens puls. Vi garanterer et program fyldt med sightseeing, storbykultur, seværdigheder og fælles hygge. Vi besøger også Tivoli, hvor I udover at nyde haven og dens mange forlystelser får mulighed for at være med til et brag af en fodboldfest, når den nervepirrende finalekamp i Champions League livetransmitteres på plænen. Vi indkvarterer os i en ungdomsklub i centrum af København.

TIDSPUNKT: Weekenden d. 25.-27. maj. PRIS: 800 kr. Inkl. transport, ophold, morgenmad samt entre og turpas til Tivoli. Betales ved tilmelding senest d. 1. april.

NB: Frokost og aftensmad er for egen regning.

17


200 UNGE

SOMMERCAMP - Outdoor adventure I får mulighed for… • Rappelling • Klatring • Mountainbike • Bocarts • Banan- og RIB-båd • Kano og kajak • Bålhygge, fest og DJ • Fårup Sommerland

TIDSPUNKT: Mandag d. 2. juli til fredag d. 6. juli. PRIS: 550 kr. alt inklusiv (også entrébillet til Fårup Sommerland). Betales ved tilmelding senest 1. juni.

OUTDOOR

18

ADVENTURE

Start sommerferien med et ultimativt outdoor-kick. Find jeres adventure-gen frem og tag med RU på sommercamp ved Låenhus tæt på Mariager. Vi garanterer naturoplevelser, fysiske udfordringer og max telthygge for alle, når ca. 200 unge fra Rebild og Mariagerfjord Ungdomskole samles til lejrstemning, action og outdoor-aktiviteter samt en hel dag i Fårup Sommerland.


LONDON

NU MED FLY:-)

STUDIETUR - The city of London Kultur- og storbytosset? Indrøm det og flyv med RU til London. Frem med gode sko og rejseiver, I kommer helt sikkert ikke til at kede jer! Oplev Londons røde busser, ægte storbybuzz på Trafalgar, dinosauer på National Gallery samt must sees som Tower Bridge og Tower of London. Få fx et unikt cityview fra London Eye, say hi to the Queen på Buckingham Palace eller tag kendis-selfies på Madame Tussauds. Se musicals i verdensklasse eller besøg byens shopping-gader med alt fra bøger, fodboldlir, tøj, sko til en gang Fish’n’Chips. NB: Infomøde d. 14. marts kl. 19.00!

Tilmelding senest

26. januar

TIDSPUNKT: Fire overnatninger i London i uge 27, den første uge i skolernes sommerferie. Søndag d. 1. juli til torsdag d. 5. juli. PRIS: 3850 kr. inkl. transport, ophold, forplejning (morgen og aftensmad) samt entrébilletter. Depositum på 1850 kr. ved tilmelding.

19


REBILD UNGERÅD - Folkemødet 2018 Tag en tørn for de unge i Rebild! RU vil være i front på det ungdomspolitiske felt, derfor satser vi stort på Rebild Ungeråd, hvor vi arbejder med demokrati, medbestemmelse og indflydelse. Rebild Ungeråd er de unges talerør, hvor JERES stemme er på dagsordenen. Vi mødes ca. en gang om måneden, hvor vi drøfter alverdens emner. I juni tager vi til Folkemødet på Bornholm, og er I medlem af ungerådet, kan I komme med. Oplev den særlige stemning, når den politiske elite møder folket i Allinge. Nysgerrig? Kontakt Jens // ijsjo@rebild.dk // 2061 5346.

20

TIDSPUNKT: Torsdag d. 14. juni til søndag d. 17. juni 2018. PRIS: Gratis for medlemmer af Rebild Ungeråd.


EU TOPMØDE - Rebild Ungeråd Er I politisk interesserede? Måske er der en forhandler gemt i maven på jer? Eller er I vild med debatter og spin? Så er EU Topmødet 2018 helt sikkert noget for jer. Ungdommens EU Topmøde er et politisk rollespil, der foregår over en hel weekend på den politiske hjemmebane Christiansborg i København. Weekenden er fyldt med politiske indspark og masser af ungeinddragelse. Over 100 unge fra hele landet deltager. For yderligere info: Kontakt Rasmus // irara@rebild.dk // 4073 1598. Målgruppe: 15+

TIDSPUNKT: Fredag d. 2. marts til søndag d. 4. marts 2018. PRIS: 250 kr. som betales ved tilmelding senest den 12. februar 2018.

21


SEXUALISTERNE - Ung til ung Sexualisterne er en ungegruppe, som formidler sex og sundhed til andre unge. Vores ønske er at lære andre unge at passe på sig selv og hinanden. Igen i år sætter vi spot på sex og sundhed i Uge Sex. Flere skoler har allerede booket os, og I er velkommen til at tage kontakt, hvis I også vil have besøg af Sexualisterne. Se program for Uge Sex på RU’s hjemmeside. Vi mangler nye unge sexualister. Fra det år I bliver 15 år, kan I være med. I kommer på uddannelse 2 gange om året, mødes i gruppen en gang om måneden og er med ude på job på skolerne.

22

VORES SENESTE PROJEKT... SEKSUEL MANGFOLDIGHED I UKRAINE... Sexualisterne har løbende arbejdet med seksuel mangfoldighed i Danmark og er nu klar til at brede sig udover Danmarks grænser. I samarbejde med ukrainske unge sætter vi i 2018 spot på seksuel mangfoldighed til gavn for både danske og ukrainske unge. Vidste I... at det i Sovjetunionen var forbudt at være homoseksuel, og til trods for at det i dag er tilladt i Ukraine, kan mænd risikere at få tæv på gaden for at holde i hånd...

INFO: Vil I vide mere, kontakt Kristine // krth@rebild.dk // 4073 1995.


R:UD R:UD goes Marokko Er I nysgerrige på verden, og har I lyst til at gøre en forskel? R:UD er Rebild Ungdomsskoles internationale task force, der i foråret drager til Marokko for at finde en kommende partner med henblik på at skabe konkrete projekter med og om unge til gavn for både danske og marokkanske unge. Er I interesserede i at være globale trendsættere og bidrage til at skabe udsyn såvel som indsigt i, hvordan man er ung i Marokko? Så bliv en del af Marokko-projektet!

INFO: Vil I vide mere, kontakt Trine // trbp@rebild.dk // 4114 8372

VIDSTE DU... • at 45 % af befolkningen i Marokko er under 24 år gammel. Men... • at unge i Marokko generelt har lav valgdeltagelse • at op imod 30% af de unge er arbejdsløse. • at den næststørste gruppe af asylansøgere, der pt. kommer til Danmark, kommer fra Marokko. • at man i Marokko finder et af den arabiske verdens største skel mellem rig og fattig.

23


PSSST...

UC ØST HAR REB(U)ILD PÅ PROGRAMMET. NOGET MED AT OVERNATTE I SKOVEN. DET BLIVER STORT OG VILDT EN WEEKEND I JUNI. HOLD ØJE MED UC ØST’S FACEBOOK...

ADVENTURE NIGHT - Opvarmning til årets Robinson Tag med UC Syd på kanotur og sejl ned af de vilde åer. Få de fedeste naturoplevelser, inden vi slår lejr på et nice spot. Her mødes vi med Marian, som hjælper os med at tilberede de lækreste bålretter. Der vil være max lejrbålshygge med skønsang, gyserhistorier og skumfiduser, inden vi går til ro i de yderst komfortable og hyggelige shelters. Om morgenen er der morgenmad, inden vi cykler hjem til UC Syd med en masse fede outdoor oplevelser i rygsækken. Brug eventuelt turen som opvarming til Årets Robinson 2018, som finder sted på Læsø i september!

24

TIDSPUNKT: Kr. Himmelfartsdag torsdag d. 10. maj, kl. 9.00 til fredag ved middagtid. PRIS: 50 kr


HEIDEPARK - Rutchebane Rush Sukker I efter høj fart, vægtløs tilstand, svedige håndflader, håret tilbage og lidt rumsteren i mavsen, så hop med bussen, når vi cruiser til Nordtysklands største forlystelsespark, Heidepark. Heidepark byder på alt fra rutschebaner, de vildeste opture og loops til vandforlystelser, grin, gys og underholdning. Så kom og leg med os! Bussen samler os op ved midnat og rammer Heidepark til åbningstid. På tilbagevejen gør vi stop ved grænsen, og I kan få tanket sodavands- og slikdepoterne lidt op.

TIDSPUNKT: St. Bededag d. 27. april. NB: Afgang natten til fredag. PRIS: 350 kr. Betales ved tilmelding senest 1. april.

TID TIL E ADRENAT LIN

KICK?

25


FÅ BEVIS - Jagttegn, førstehjælp, traktor- og knallertkørekort Mangler I bare lige beviset? Så tag traktor- eller knallertkørekort i RU. Man må køre knallert fra 15 år og traktor fra 16 år. Man skal være 14 år og 6 mdr. før man må starte på knallertundervisningen. Vi tilbyder også færdselsrelateret førstehjælp, hvis I fx skal i gang med kørekort til bil/MC. Herudover kan I også tage jagttegn, som er et helårligt kursus med eksamen i maj/ juni. Jagttegnsholdet starter i september måned. Læs mere om kurser, lovkrav og priser på vores hjemmeside, hvor I også kan tilmelde jer.

26

INFO: Har I spørgsmål? Kontakt Jane // jaan@rebild.dk // 9988 8365.


TILMELDING VI ÅBNER FOR TILMELDING

TORSDAG D. 1. FEBRUAR KL. 15.30 LÆRINGSLOKOMOTIVET I 2018 kører Læringslokomotivet for sidste gang. RU er en del af det 2-årige nationale projekt, der har til formål at kickstarte en udviklingsproces for ikke-uddannelsesparate elever gennem intensive læringsforløb. Læs mere på rebildungdomsskole.dk.

13C Kataloget ”13C”udkommer midt i januar til alle jer på 15+. Det er fyldt med gode tilbud. Vi samarbejder med forskellige uddannelser og kulturaktører for at lave et rigtig fedt tilbud til jer lidt ældre unge.

VIDSTE DU AT... RU har en underviser i LEGO Serious Play- et koncept, hvor man bygger viden og læring. Det kan være om samarbejde, udvikling, identitet ”hvem er jeg”, ”hvad vil jeg gerne opnå” og meget mere.

RU’S ADMINISTRATION Grangårdsvej 13C i Støvring. Leder Jens Skov Jørgensen ijsjo@rebild.dk // 2061 5346 Souschef Trine Buus Pedersen trbp@rebild.dk // 4114 8372 Sekretær Jane Andresen jaan@rebild.dk // 9988 8365 Projektmedarbejder Helle Bitsch Pedersen, hbpe@rebild.dk // 9988 8310


Mød os på: www.facebook.com/RebildUngdomsskole eller www.rebildungdomsskole.dk Telefon: Mandag til onsdag kl. 8.30-14.00 Torsdag kl. 8.30-16.30. Fredag kl. 8.30-13.00

GRANGÅRDSVEJ 13 C . 9530 STØVRING . TLF. 99 88 83 60 . UNGDOMSSKOLEN@REBILD.DK

Forårskatalog RU 2018  

Nyt katalog på gaden! Spækket med nye events og kendte klassikere.

Forårskatalog RU 2018  

Nyt katalog på gaden! Spækket med nye events og kendte klassikere.

Advertisement