Issuu on Google+

Begavede børn beholder hjernetræning Skoletilbuddet til højt begavede børn er efter fire års prøveperiode nu permanent i hele Odense kommune. Her får de udfordringerne, som mangler i hverdagen. For folkeskolen skal kunne rumme alle, understreger kommunen. Af Rebecca Bodnia Tolv drengehænder skyder i vejret, og læberne brænder for at svare på lærer Jan Berghardts spørgsmål: ”Er det muligt at løbe med lysets hastighed?” Selvom skolen forlængst er færdig, sidder dusinet af drenge stadig på skolebænken. De går til ”HB”, eller som en klassekammerat har formuleret det ”ekstra-skole”, hvor de i fritiden lærer om elektromagnetisme, naturkatastrofer og Tycho Brahe. Og nu bliver lærdommen permanent hver onsdag. HB står for Højt Begavet. Det er et tilbud for børn i Odense Kommune, der har brug for mere udfordring, end den almene undervisning i folkeskolen kan give dem. Projektet startede i 2008 og var kun bevilliget fire års økonomi. Men da resultaterne var så overvældende positive, blev tilbuddet i sommer permanent for alle børn i Odense Kommune. ”Forældrene har savnet et sådan tilbud til deres børn. Selvom det kun er 30 mødegange om året, så har det alligevel givet så meget, at både forældre, lærere og kommunen har kunne se en idé med at forsætte det,” fortæller skolekonsulent Kurt Buckgraitz fra Børne- og Ungdomsforvaltningen i Odense Kommune. Der findes fire HB-klasser, som tilsammen favner alle elever i kommunens folkeskoler fra 2. - 6.klasse. De mødes hver onsdag eftermiddag i halvanden time. Intelligens er en muskel, der kan syne hen Fra 2013 bliver tilbuddet bevilliget 400.000 kroner årligt. Til sammenligning er det samlet budget for skolevæsnet Odense kommune i år på 1,3 milliarder kroner. Der har i mange år været stor fokus på de faglig svage børn i landets folkeskoler, mens det først er inden for de sidste fem år, at opmærksomheden også er blevet rettet mod de stærke i klassen. Den generelle holdning har været, at de højt begavede nok skulle klare sig. ”Man har før troet, at hvis man var begavet som barn, så var man det hele livet. Men forskning viser, at det afhænger af, om barnet bliver udfordret. Det er ligesom muskler; hvis man ikke bruger dem, så kan de syne hen,” forklarer forsker Poul Nissen fra Uddannelse og Pædagogisk Institut ved Aarhus Universitet. Vi har ikke råd til at miste dem Det er ikke kun på det faglige niveau, at børnene har manglet udfordringer. Høj begavelse er defineret med en IQ på 130 eller derover, hvor den gennemsnitlige IQ er på 100. HB-børn udgør dermed en til to procent af en årgang. Derfor kan det være svært, at finde nogle man passer sammen med. Karakteristika som veludviklet sprog, stærk retfærdighedssans og lynhurtig tankegang kan udløse konflikter med både kammerater og lærere. ”Nogle af de børn, som man har set som forstyrrende og adfærdsvanskelige, har bare manglet udfordringer, hvilket har været det egentlige problem. Det er tydeligt, at barnet mangler forståelse,” forklarer Kurt Buckgraitz. I forsøget på at blive forstået, prøver børnene at tilpasse sig de jævnaldrende. Tit uden held. Det har Carsten Holten-Møller, som far til 12-årige Bastian, oplevet: ”Bastian prøvede at tilpasse sig socialt ved at fremstå barnlig og dermed ringere, end han var. Det var et forsøg for at kompensere for den høje faglighed. Men det blev tit forkrampet og ikke særlig vellykket.”


Mistrivselen kan være så gennemgribende, at den går ud over børnenes mulighed for at tilegne sig viden. Det er en samfundsøkonomisk konsekvens, vi slet ikke har råd til at miste, mener Peter Grubert, politisk talsmand for foreningen for højt begavede børn og deres forældre ”Gifted Children”: ”Vi taber de højt begavede børn, hvis de ikke trives. Deres dårlige arbejdsvaner fra manglende udfordringer påvirker deres mulighed for en videre uddannelse. Samfundsmæssigt er det enormt vigtigt, at få de her børn med – det er dem, der skal skabe flest arbejdspladser om 15 eller 20 år.” Tre rygstød giver succesen Odense Kommune prøver at komme problemet til livs. Da projektet startede, var der kun plads til 20 børn på én skole. I dag er tilbudet spredt til hele kommunen og kan rumme 80 børn. Derudover har Tarupskole lavet et specielt forløb til de børn, der går i 7. klasse og opefter. Anette Gjersvig er lærer i HB-klassen på Hunderupskole på 3. år og tilknyttet Videncenteret i Sorø. Hun mener, at tilbuddets succes skyldes, at børnene får tre ting med sig fra HB-klassen: Anerkendelse, plads til at være selv og et fællesskab: ”Vi ser, hvordan børnene trives ved at mødes den ene gange om ugen. De møder ligesindede børn, hvor det er helt i orden at kunne nogle mærkelig facts eller går op i svære ting. Når man kommer her, bliver man respekteret for den viden, hvor man måske i sin egen klasse bliver drillet. ” For de børn, der har det svært i deres egen klasse, kan HB-tilbuddet være det rygstød, de mangler for at kunne fungere i sin klasse, forklarer Peter Grubert: ”Den anerkendelse og ros er det, som vi alle sammen tapper af, når vi skal have overskud i hverdagen. Når du får den anerkendelse, så får du også det overskud til at håndtere de konflikter, der jo er i enhver skole eller leg.” Ingen eliteklasser i folkeskolen For det er vigtigt, at børnene trives i den almene folkeskole. Nye undersøgelser fra Uddannelsesforskning ved Aarhus Universitet viser, at inkluderingen af elever med særlige behov i en almindelig klasse, kan have en positiv effekt ikke kun for dem, men også for de andre elevers faglige og sociale udvikling. Kurt Buckgraitz fremhæver, det er kommunens skolepolitik at huse alle både fagligt og socialt: ”Folkeskolen er for alle. Hvis børn har særlige behov, både til specialundervisning og hbundervisning, skal det være som en del af fællesskabet. De skal være elever i en ganske almindelig klasse, og så skal man bruge undervisningsdifferentiering til at tilgodese de enkle. Der bliver ikke nogle Mentiqa-ligende klasser i folkeskolen,” understreger han. Peter Grubert fra ”Gifted Children” mener også, at inkludering er den rigtige vej frem: ”Det er fantastisk, at man vil inkludere de højt begavede børn i folkeskolen og ikke have, at de søger væk fra folkeskolen, fordi vi ikke kan give dem gode nok tilbud. Vi synes, Odense Kommunes ambition på det her plan er fantastisk.” En klog i hver klasse Ambition er at finde alle de børn, der har brug for gåder og gode kammerater hver onsdag eftermiddag. Øget information blandt forældre, lærere og skoleleder er måden at gå frem på. For med over 600.000 skolebørn i den danske folkeskole, sidder der stadig usete højt begavede børn i klasserne. ”Det vigtigste budskab er, at der i hver klasse mindst er ét højt begavet barn. De er derude, så det er vores opgave at finde dem,” afslutter Peter Grubert.


Højt begavede børn Højt begavelse er defineret som en IQ på 130 eller derover. Typiske kendetegn er: perfektionisme, stærk retfærdighedsfølelse, ekstremfølsomme, afvisende over for rutineopgaver og at diskutere helt ind i detaljen . WISC III er den eneste test, der tester på alle områder, blandt andet det sproglige, rummelig, humanistiske og logiske. En MENSA-test tester kun på det logiske og matematiske. ”Højt begavede” eller HB-klasser tilbydes på fire forskellige skoler i Odense Kommune. En for distrikt Tarup, Rosengård, Dalum og Øst. Se mere på Odense Kommunes hjemmeside under ”højt begavede børn”


Med HB i ryggen kan Bastian redde verden Hans høje begavelse har budt på mange misforståelse for 12-årige Bastian Holten-Møller. Men med kommunens tilbud for højt begavede børn i rygsækken, er han klar til at møde hverdagen og redde verden. Af Rebecca Bodnia ”Far, jeg sidder lige og tænker – hvordan er det, hjernen virker?” Bastian Holten-Møller er knap to år og spændt fast i en autostol, da han spørger sin far om hjernens funktioner. ”Han begyndte at tale, da han var 15 måneder og kunne regne længe før, han kom i skole. Så vi har altid fået at vide, at han var godt med. Men det var først, da han kom i skole, at der blev sat ord på det”, fortæller Rikke Holten-Møller, der er mor til Bastian på 12 år. Til HB er han forstået Selvom det var tydeligt, at Bastian var længere foran end sine jævnaldrende, så var skolen en svær tid for drengen, der altid er to skridt foran de andre. ”Han havde et alt for højt abstraktionsniveau og kompliceret sprog, til at de andre kunne følge med. Når man er så lille, så forstår man ikke, hvorfor de andre ikke forstår én, og det skaber frustrationer og mange konflikter,” husker Rikke Holten-Møller. Bastian var meget bedre end de andre i skolen og led under et socialt pres, da han af lærerene blev bedt om at hjælpe de stærke fodbolddrenge med lektierne. ”Jeg skiftede skole, fordi jeg blev mobbet. De holdt mig uden for, og det endte med, at jeg ikke havde nogen at lege med. Så jeg gik meget alene”, fortæller Bastian. Da dagene i klassen kunne være svære, glædede Bastian sig hver onsdag eftermiddag til at gå til HB på Hunderupskolen. HB står for ”Højt Begavet” og er et tilbud for børn i Odense Kommune, der savner udfordring i den almindelige folkeskole og måske mangler et social ståsted. ”Selvom det er så få timer om ugen, så giver det ham meget glæde og selvtillid at gå til HB. Han har fundet et sted, hvor han bliver forstået,” fortæller Rikke Holten-Møller. Bastian mødte sin bedste ven Markus til HB og har flere gange haft drengene fra klassen med hjem og lege. ”Det sociale er det klart det vigtigste, Bastian har fået ud af at gå til HB. Det har givet ham kontakter, som han også har dyrket uden for klassen”, fortæller Rikke Holten-Møller. Højt begavelse er et tabu I HB-klassen løser de gåder, snakker om hvor hurtigt lyset bevæger sig og hvordan Albert Einstein blev så klog. I modspil til den almindelige skolegang, hvor skemaet er fastlagt, kan de i HB diskutere alt mellem jordens indre og den ydre Exosfære. Det er dét, Bastian elsker allermest ved HB: ”I HB kan man få lov til at køre helt af sporet med en diskussion. Man kan starte med at snakke om el-generatorer og ende helt henne ved helium eller en helt anden galakse,” fortæller Bastian, mens armene demonstrerer, hvor langt væk, den galakse er. Bastian fortæller om HB lige så naturligt, som han fortæller, at han går til squash tre gange om ugen. For ham er det en fritidsaktivitet som alt andet. Men den forståelse har ikke altid smittet af. ”Da jeg sagde til min gamle klasse, at jeg gik til HB, synes de, det var underligt. Det var mærkeligt, at jeg gik i ekstra skole, og de synes, jeg var lidt nørdet”, fortæller han, mens benene vipper frem og tilbage på kontorstolen. Ikke kun Bastian har haft svært ved at snakke om HB-klassen. Til forældremøderne har Bastians


forældre mødt rullende øjne. ”Det er lidt et tabu at have et højt begavet barn. Man vil næsten ikke sige, at han går til HB, da folk sætter spørgsmålstegn ved hvem, der pacer hvem,” fortæller Rikke Holten-Møller. Hendes mand supplerer: ”Holdningen er generelt, at det er lidt af et velfærdsproblem, og at der ikke skal bruges ekstra ressourcer på en dreng, der klarer sig fagligt godt i skolen. Men det ender med at være dem, der bliver de svage børn, fordi ikke får noget ud af folkeskolen.” Ny skole på menukortet Sidste år skiftede Bastian skole til Hunderupskolen. Her synes klassekammeraterne, at det er sejt, at han går til HB. Og han er heller ikke den eneste i klassen, der glæder sig til onsdagens diskussioner og gåder. Samtidig med at der blev meget kortere til ekstraundervisningen, er lærerene i den nye klasse også mere bevidste om de faglige udfordringer, som Bastian kræver. ”Vi kan jo se, at de her børn sagtens kan rummes i folkeskolen. Vi har jo oplevet begge dele og har noget at sammenligne med. Det vigtigste er, at lærerene forstår ham”, forklarer Carsten HoltenMøller. I dag er det ikke hjernen, der optager Bastians tankespind. I stedet er hans store drøm at blive forsker og være med til at stoppe den globale opvarmning. For som han siger: ”Hvis vi ikke passer på, så vil der om 40-50 år ikke være de samme fisk på menukortet!”


Højt begavede børn - nyhed og case