Tegning af ’Hus i Søllerød’ af Kay Fisker 1916. Gengivet efter: Villaer og feriehuse. Politikens Forlag, 2. udg., 1919.
trukket med en et liters hvidtølsflaske i stuen og i de mindre værelser med en bajerflaske. Rødderne til Arts and Crafts træder atter frem, og sommerhuset blev, selvom det var ganske anonymt, anerkendt som typehus af landsforeningen Bedre Byggeskik. Politikens sommerhuskonkurrencer I 1916 udskrev dagbladet Politiken sin anden sommerhuskonkurrence. Konkurrencen var opdelt i forskellige priskategorier, og Fisker vandt 3. præmien i kategorien sommerhuse med en byggesum op til 4.000 kr. og 2. præmie i kategorien villaer med en byggesum op til 12.000 kr. Konkurrencen efterlyste forslag til sommerhuse og villaer med god arkitektur og til en pris, som de fleste ville kunne betale. Desuden efterlyste man haveplaner, idet man havde indset, at hus og have 38
var uadskillelige for et godt resultat. Der indkom ca. 200 forslag til konkurrencen, der efter endt bedømmelse blev udstillet på Kunstindustrimuseet (nu Designmuseum Danmark) i København. Der var megen opmærksomhed på disse sommerhuskonkurrencer, der blev afholdt i 1912, 1916 og 1917. Der blev udgivet bøger med flere af forslagene fra konkurrencerne. Bøgerne vidner i dag om den interesse, der var for at skabe sit eget hjem uden for byen, dels er de et vidnesbyrd om en nu næsten uddød omhyggelig tegnestil, der ligger et sted mellem teknisk information og ren kunstnerisk fremstilling. Fisker hørte til dem, der både tegnede præcist og samtidig med en let hånd, der gør hans fremstillinger til rene kunstværker. Fiskers 2. præmieforslag til en villa i Søllerød er interessant, fordi det nok er dette konkurrence