de yderste pilastre på hver side af hoveddøren er placeret to våbenskjolde som, om end rent klassicistiske i udformning med deres romersk inspirerede laurbærkranse, ikke kommer til deres fulde ret pga. de brede pilastre. Førstesalens vinduer er en anelse mindre end stueetagens, men ikke helt små nok til at hierarkiet mellem de to etager er fuldstændig entydigt. Ydermere mangler Hindsgavl helt en kælder, hvilket i forening med det store, tunge tag gør hele bygningen lidt trykket. Mest markant er måske, at Hindsgavl i modsætning til de to nævnte eksempler ikke er helt fritliggende. På grund af den manglende kælder har man været nødt til at slutte nogle sidebygninger til hovedbygningen til at huse herregårdens praktiske funktioner som køkken og lagerrum. Sidefløjenes placering klemmer derved hovedbygningen lidt. Til gengæld hører Hindsgavls havefacade til de smukkeste i Danmark. Midterrisalitten er her enklere i sit udtryk. Pilastrene er udeladt, så fokus retter sig mod den enkelt og smukt indrammede havedør. Havefacaden har heller ikke siderisalitter, og sidebygningerne er trukket så langt tilbage, at de ikke forstyrrer billedet. Husets placering på en banke højt over Fænøsund gør ydermere, at den manglende kælderetage ikke fornemmes så tydeligt fra havesiden.
70
To andre af tidens idealer, symmetri og hierarki, er også opfyldt til punkt og prikke. Hovedbygningen er placeret som endepunkt for en langsgående akse ned gennem anlægget, med den store lade, symbolet på godsets rigdom, som det modstående punkt. Det nuværende, grundmurede ladegårdsanlæg stammer ganske vist fra midten af 1850’erne, da det oprindelige anlæg i bindingsværk nedbrændte, men det oprindelige ladegårdsanlæg har været placeret tilsvarende. På hver side af denne akse er bygningerne placeret strengt symmetrisk. Det er værd at huske på, at den oprindelige adgangsvej til Hindsgavl ikke lå, hvor den ligger i dag: Man kom gående eller kørende ad en allé, der i dag kun anes svagt i form af en række overlevende, gamle træer tværs over det område, som i dag er blevet til dyrehave. Denne allé udmundede ved det gamle smedehus vest for avlsgården, hvorfra vejen gik videre mod den gennemkørselsport, der endnu findes i svinestaldens nordlige ende, tæt på den store lade. Herfra skulle man nærme sig hovedbygningen langs en af ladegårdsanlæggets to staldlænger, så der var god tid til at lade sig imponere. Dette forhold findes endnu på Krengerup, hvor adgangen netop sker gennem en port tæt på laden, som også her ligger længst væk fra hovedbygningen.