
1 minute read
11.4. Salgsprisernes udvikling
Figur 11.2. Omsætningshastigheden for sommerhuse fordelt på kommuner og antal salg pr. sommerhus i kommunen 1992-2020
11.4. Salgsprisernes udvikling
Der foreligger oplysninger om købspriserne for de knap 300.000 handler, som er gennemført i perioden 1992 til 2020. I figur 11.3. er tvangsauktioner og andet salg ikke vist, idet de udgør et mindre antal, og idet der er opnået meget forskellige priser.
For den samlede periode har salgsprisen for de gennemførte handler i gennemsnit ligget på 772.000 kroner. I figur 11.3. ses udviklingen hen gennem perioden, hvor finanskrisen tydeligt har presset de generelle priser nedad. Det gælder både salg på det åbne marked og familieoverdragelserne. Fra ca. 2014 kommer der igen en positiv prisudvikling. Familieoverdragelsernes priser følger ikke helt med opad, hvilket må tilskrives, at ejendomsvurderingerne ikke har været opdateret. Det har skabt en yderligere afstand til markedsværdien og dermed en yderligere afgiftsmæssig begunstigelse i perioden for familierne, som har benyttet sig af muligheden for en familieoverdragelse.
1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 Alle Almindeligt salg Familieoverdragelse
Figur 11.3. Gennemsnitlige salgspriser for sommerhuse 1992-2020 fordelt på handelstyper (1000 kroner)
Kilde: SVUR
Set over hele perioden er 6.358 huse overdraget til nul kroner. Det er primært familieoverdragelser eller overdragelser på anden måde.
Oplysningerne ovenfor beror på ejendommenes salgspris. Den pris er ofte særdeles vigtig i en købssituation, hvor køberne må vurdere, hvad de kan og vil sidde for, og hvor meget de eventuelt kan låne i banker og realkreditinstitutter til sommerhuskøbet. Men kvadratmeterpriserne giver en anden form for oplysninger om markedet. Figur 11.4. viser de gennemsnitlige kvadratmeterpriser for alle salg samlet og for salg på det frie marked og familiesalg. Kvadratmeterpriserne er generelt steget, og kurverne følger samme mønster som de samlede salgspriser med en nedadgående tendens i forbindelse med finanskrisen og en opadgående tendens i de seneste år. Men prisfølsomheden er større for den samlede pris end for kvadratmeterprisen. Nogle mennesker køber måske et mindre hus, end de havde planlagt og forestillet sig og får på den måde økonomien til at passe.
20000 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0
1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016
2018
2020 Alle Almindeligt salg Familieoverdragelse
Figur 11.4. Gennemsnitlige salgspriser pr kvadratmeter for sommerhuse 1992-2020 fordelt på handelstyper
Kilde: SVUR