10.5. Afrunding og diskussion

opfatte som luksusforbrug. Alt andet lige er dette et politisk tiltag, som kan modvirke eller forsinke mere varmeisolering, energirigtige apparater m.v. i sommerhussektoren.

De sommerhusejere, som udlejer deres sommerhus gennem bureau, kan få et bundfradrag på 42.700 kroner for lejeindtægten, før de skal betale indkomstskat af lejen, jf. opgørelsen i kapitel 5. Fradraget er tænkt som et incitament både til at udleje i det hele taget og til at holde sommerhuset i god vedligeholdelsesstand ude og inde. Der er ingen officielle klima- og energikrav til sommerhuse, som udlejes, og fradragsordningen motiverer således ikke nødvendigvis til sådanne investeringer. Som nævnt ovenfor tilskynder gængs praksis om lejers afregning af elforbrug heller ikke til, at indtægterne fra udlejning afvendes til klimainvesteringer.

10.5. Afrunding og diskussion

En række forhold taler for, at der stadig er et forholdsvist moderat miljø- og klimaaftryk i forbindelse med sommerhusene begrundet i, at der er tale om en hovedanvendelse om sommeren. Mange af husene har en lang levetid, hvor de faktisk giver en brugsværdi til ejerne og lejerne, og de vedligeholdes tilsyneladende også. Udgifter til energiforbrug taler for, at ejerne efterisolerer og investerer i varmepumper o.l. Men incitamenterne hertil modvirkes i nogen grad af manglende lovgivningskrav, fravær af certificeringsordninger og rabat til elopvarmede sommerhuse med et forbrug over 4.000 kWh/år. Et fuldt udlejet luksussommerhus med pool kan sagtens have et årligt elforbrug på op mod 30.000 kWh/år.

Imod det moderate miljø- og klimaaftryk taler også, at der er en ganske stor bygge- og ombygningsaktivitet i disse år, bl.a. som følge af et efterspørgselspres under pandemien. Kommunerne i dette projekt finder, at mange huse nedrives med henblik på at opføre større og mere moderne huse, hvilket genererer byggeaffald, som det også fremgår af denne rapports kapitel 4. Men nybyggeri kan alt andet lige give en bedre energiøkonomi over de kommende adskillige anvendelsesår. Med mindre nogle af byggematerialerne genanvendes fra de nedrevne huse, så er der dog netto tale om et ressourcetab og en skabelse af byggeaffald, som kan være betydeligt. Tagmaterialer som fiberbeton med asbest har også en lang levetid, men bortskaffelse ved udskiftning indebærer en miljørisiko. Der ligger således en miljøbyrde, som bliver aktualiseret ved ombygninger og renoveringer, idet netop husene fra 1960 til 1980 må vurderes at stå over for renoverings- og moderniseringsbehov. Tidligere tiders praksis med at bygge til i flere omgange og at bruge forhåndenværende materialer og genbrug, ses ikke ofte i sommerhusområderne i disse år. Heller ikke selvom cirkularitet italesættes og opskattes i toneangivende medier og rapporter (Manniche, 2020; Wenneberg, 2015). Forbrugerne erkender i en undersøgelse, at de ved alt for lidt om bæredygtighed i byggeri (Bolius, 2022), og det må antages også at gælde for sommerhuse.

Øget anvendelse i ydersæsoner giver en ekstra klimabelastning både i huse med god isoleringsstandard og i de øvrige sommerhuse. Der er et dobbelt boligforbrug, som man kan diskutere bæredygtigheden af. I det danske klima er det nødvendigt at sikre en minimumstemperatur i vintermånederne, så huset holdes frostfrit og sundt. Dette er et energiforbrug, som ikke direkte kommer mennesker til gode.

Pensionistreglen i planloven, som giver pensionister mulighed for at bo helårs i sommerhuset allerede efter et års ejerskab, er en lav tærskel for at opnå en tilladelse til at bebo sommerhuset hele året. Retten til at bo helårs i sommerhuset er ikke ledsaget af noget bæredygtighedskrav om energiøkonomisk niveau, opvarmningssystemer eller isoleringsgrad. Omkring 10 % af sommerhusene er

helårsbeboet. Det er forventeligt, at helårsbeboede sommerhuse har en bedre energiøkonomi end de øvrige, men data fra BBR kan ikke belyse dette spørgsmål.

Incitamenterne til at spare på energien og sænke klimaaftrykket fra sommerhusene er modsætningsfyldte. På den ene side er der en politisk bevidsthed om, at der findes besparelsesmuligheder. Men reguleringen af sommerhuse er også på andre områder lempelig og mangler entydige incitamenter til energiinvesteringer og energibesparelser. Tilskudsordninger og skatteregler harmonerer kun delvist med ønsket om at gøre sommerhusene mere bæredygtige.

Sommerhusenes popularitet er steget i corona-perioden. Men priser og handelsaktivitet er meget konjunkturafhængig.