Nye veje til udvikling i yderområder. Mulighedernes Land

Page 39

Baggrund // Projektbaseret udvikling

Bornholms Regionskommune /

Blikket udefra skal kobles tæt til kommunen og stedet

På Bornholm lå idéudviklingen og udvælgelsen af projekter til Mulighedernes Land i Teknik- og Miljøforvaltningen. Men det var konsulenter udefra, der lavede forundersøgelser, idéudvikling med borgerne og den indledende projektudvikling. Konsulenterne hjalp til at identificere de lokale behov og ønsker og udviklede dem til projektidéer med potentiale til at styrke bosætning og turisme. Resultatet var en rapport med en række projektforslag, som det efterfølgende viste sig svære at forankre politisk. ”Konsulenterne hjalp os med at se nye perspektiver i det kendte, men det strategiske niveau i Mulighedernes Land og den politiske forankring var svær at nå i en kommune præget af nedskæringer”, fortæller tidligere projektkoordinator i Bornholms Regionskommune Anna Sofie Poulsen.

38

Kommunen mister følingen Forskning på landdistriktsfeltet peger på, at samspillet mellem udefrakommende perspektiver og lokale kræfter er en vigtig brik i landdistriktsudvikling. Arkitekter, konsulenter og eksperter kan komme med nye idéer og hæve ambitionsniveauet. Men erfaringen fra Bornholm er, at konsulenter skal bruges med omtanke. ”I en tid med store besparelser, hvor den daglige drift fyldte meget, var det svært at finde tid til rigtigt at gå ind i samarbejdet med konsulenterne”, siger Anna Sofie Poulsen og uddyber: ”Vi har en lokal viden og et netværk, som konsulenterne ikke bare får fra den ene dag til den anden, og det kan være svært for dem at vurdere, hvad kommunen kan og vil”. Samtidig kan forvaltningen også miste følingen med, hvad der sker, hvis det er konsulenterne, der er i felten. ”Selvom jeg har læst konsulenternes rapport, har jeg måske ikke den samme gejst for et projekt, som hvis jeg selv har været til workshop og gået tur med borgerne i Østerlars”, fortæller Anna Sofie Poulsen og understreger, at det er helt afgørende, at der er politisk opbakning til, at forvaltningen sætter tid og ressourcer af til samarbejdet med konsulenterne. Projektudvikling og finansieringsidéer skal gå hånd i hånd Da kommunen tog over fra konsulenterne, blev der etableret et frugtbart samarbejde mellem det tekniske område og kommunens udviklingsafdeling, Regional Udvikling. En ny projektudviklingsrunde begyndte, og denne gang startede kommunen fra finansieringssiden. ”Vi så på borgernes idéer i lyset af regionkommunens udviklingsstrategier og koblede dem med eksisterende indsatser og projekter. Samtidig kortlagde vi alle de finansieringsmuligheder, vi kunne få øje på, både i kommunen, staten, EU og blandt fonde og det private erhvervsliv. Og så prøvede vi at matche brikkerne til levedygtige projekter”, fortæller Niels Chresten Andersen fra Regional Udvikling, der overtog projektkoordineringen af Mulighedernes Land. Hvor første projektudviklingsrunde havde fokus på indlandsbyerne, satte anden runde fokus på udviklingen langs den bornholmske kyst. ”Da vi så projektidéerne igen, fandt vi ud af, at Mulighedernes Land


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.