Indkaldelse af ideer og frasortering af 91 forslag - kampagnens 1 fase Realdania modtog i alt 114 ideer til bedre byrum i kampagnens første ’call’. Efter første fase blev 91 projektforslag sorteret fra. Evalueringen af kampagnens fase 1 er baseret på telefoninterviews med en nøgleperson vedrørende 58 ud af de 91 projektforslag, der blev frasorteret. Det giver en svarprocent på 66%. Det er tankevækkende at hele 29 (52%) af de fravalgte projekter fra kampagnens første fase er endt med at blive realiseret eller delvist realiseret. At så mange af første fases ideer til nye bedre byrum er realiseret viser desuden, at kommunerne har været optaget af projekterne og vedholdende i deres arbejde. De svar, der er kommet ind, viser desuden, at kommunerne er gået forrest og har båret langt hovedparten af udgifterne. Fonde har bidraget i 17% af tilfældene, private developere i 10% af tilfældene, mens der i 48% af projekterne har der være andre bidragsydere eksempelvis byfornyelsesmidler, mål 2 midler (EU) og ministerier og styrelse (primært Bygge- og Boligstyrelsen, Socialministeriet og Trafikministeriet). I kommunerne er man tilfredse med resultaterne. Interviewpersonerne anfører alle, at projekterne har bidraget til en væsentlig forbedring af stedets eller områdets arkitektoniske kvalitet, og med en enkelt undtagelse også til forbedret byliv. Lokaliseringsmæssigt viser det sig, at 80 % er placeret i midtbyer og 20% er projekter i stationsbyer eller landsbyer. Ingen af de realiserede projekter er placeret i forstaden. Arkitektonisk er langt de fleste karakteriseret ved at indgå i midtbyens eller stationsbyens arkitektonisk kontekst, hvor rummet defineres af gadens eller pladsens vægge. Det drejer sig om klassiske byrum og torve, men i høj grad også om strøg-
gader og parkeringspladser. 7 af de 29 projekter (24%) indgår i omdannelse af havnemiljøer, 1 projekt er en opgradering af et bevaringsværdigt industriområde og 2 projekter er landskabsprojekter med adgang til å. Programmæssigt lægges der stor vægt på forbedrede muligheder for ophold og æstetisk forskønnelse. En del af projekterne indarbejder programmer for krop og bevægelse. Det sker også på steder, hvor der samtidig skal løses trafikafvikling og periodisk parkering. Afslutning Det vurderes på baggrund af den samlede evaluering, at Bedre byrums kampagne har givet et væsentligt løft til: - forståelse af byrummenes rolle i den nutidige by; - inspiration til ny programmering herunder dobbeltprogrammering; - fokus på udvikling af ’single minded’ byrum til ’open minded’ byrum og ’public domains’; - inddragelse at hidtil upåagtede arealer og rumligheder, herunder mobilitetsrum, overskudsrum og overgange; - fokus på landskabsrum i byen herunder forbedret adgang til den bynære natur; - arkitektonisk bearbejdning med integrerede opholdsmuligheder - fokus på identitet og særlige æstetiske potentialer på stedet - anvendelse af overskudsjord - integration af regnvand i designet Desuden har kampagnen påvirket proces og indhold i helhedsplaner og inspireret til kommuners arkitekturpolitik. Kampagnen har især haft stor betydning for de projekter, der fik penge til at udvikle koncepter i samarbejde med konsulenter og rådgivere. Der er generelt efterlyst mere kommunikation til deltagerne om kampagnens resultater og ny viden. 10