Issuu on Google+

Juni 2009 Årgang 10 Nummer 2

A R T I K L E R

RCT

NYT

Dansk FN-resolution skal modvirke lægers medvirken ved tortur Af advocacykoordinator Tue Magnussen

Leder: Intet om os uden os RCT får central rolle i dansk torturforebyggelse Vigtig psykosocial indsats i Guatemala Kort nyt En håndsrækning til slummens undertrykte

Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, RCT Borgergade 13 Postboks 2107 1014 København K Tlf.: 33 76 06 00 Fax: 33 76 05 10 e-mail: rct@rct.dk http://www.rct.dk Giro 7 38 39 40 ISSN 1606-5827

F

orebyggelse. En rapport fra Det Internationale Røde Kors dokumenterer, at amerikanske læger har deltaget i CIAs tortur af fanger. Rapporten understreger vigtigheden af en ny FN-resolution med et stærkt RCT-aftryk. Under afhøringer af fanger mistænkt for terror har den amerikanske efterretningstjeneste CIA benyttet sig af læger og andre sundhedsarbejdere til at overvåge fangernes helbred under forskellige former for fysisk og psykisk pres. Det fremgår af en nylig offentliggjort rapport fra Det Internationale Røde Kors (ICRC), der bygger på interviews i 2006 med 14 navngivne fanger bl.a. i fangelejren på Guantánamo. Sagen om de amerikanske lægers medvirken ved tortur understreger ifølge overlæge Poul Jaszczak, formand for Lægeforeningens etiske udvalg og medlem af RCTs bestyrelse, vigtigheden i en ny FN-resolution, der netop er blevet vedtaget og som vedrører læger og andet sundhedspersonales rolle og ansvar i forhold til tortur. - Vi er meget tilfredse med, at FN-resolutionen er blevet vedtaget, siger Poul Jaszczak. Resolutionen, som den danske regering foreslog og RCT har sat et klart fingeraftryk på, blev vedtaget i FNs Menneskerettighedsråd. Den fastslår, at læger og andet sundhedspersonale altid skal arbejde for patientens bedste, aldrig gøre skade eller uret, herunder aktivt eller passivt deltage i tortur, og rapportere om enhver torturhandling, de måtte få kendskab til. Endvidere skal staterne respektere sundhedspersonalets professionelle uafhængighed. - Medicinsk viden kan blive misbrugt på det groveste i tortursammenhæng, men der er heldigvis også mange læger og andet sundhedspersonale, som udviser det største mod, den største dygtighed og det stærkeste engagement i kampen mod tortur. Resolutionen vil være en støtte i deres arbejde, understregede udenrigsminister Per Stig Møller efter vedtagelsen 27. marts.

Rapport er rystende læsning I rapporten fra ICRC, som i april blev lækket til The New York Review of Books, beretter fangerne, hvordan de både under transport og i detention blev udsat for tortur og ydmygende behandling. Under transport blev de iklædt ble og træningstøj og fik ører og øjne dækket, så de mistede orienteringen. Ofte blev de forbudt at gå på toilettet, så de måtte besørge i bleen. Både i deres celler og under afhøringer blev fangerne bl.a. udsat for waterboarding (simuleret drukning) og slag. De blev isoleret i små, tillukkede kasser og nægtet søvn. Temperaturen i cellerne blev holdt nede, og tit var fangerne lænkede i opretstående stilling i timevis. Flere fanger beretter, at en læge eller andet sundhedspersonale fra tid til anden var til stede, når de blev udsat for fysisk og psykisk mishandling. En af dem, Abdelrahim Hussein Abdul Nashiri, fortæller, at han blev udsat for omfattende waterboarding: - Lægen var udenfor synsvidde, men jeg så ham, når han kom for at sætte en klips til min finger. Klipsen var forbundet med en maskine, og jeg tror det var for at måle min puls og iltmængden i mit blod, så de kunne presse mig helt til mit bristepunkt. Han fortæller også, at en læge senere overværede, hvordan han blev slået gentagne gange og fik hovedet banket ind i væggen – og slutteligt blev udsat for en ny omgang waterboarding. - Torturen den dag stoppede først, da lægen intervenerede. Jeg fik lov til at sove i cirka en time inden jeg blev ført tilbage i cellen stående med hænderne lænket over hovedet. Afsløringen af de amerikanske lægers medvirken ved tortur er ifølge Poul Jaszczak rystende læsning. - Vores værste mistanke bliver bekræftet i rapporten. Det er forbløffende, at der i så lang tid har kunnet lægges låg på den sag, siger han. „


RCT får central rolle i dansk torturforebyggelse Af kommunikationsmedarbejder Simon Ankjærgaard

F

orebyggelse. Folketinget har udpeget Ombudsmanden til at foretage regelmæssige besøg, hvor frihedsberøvelse finder sted. RCT bliver med sin lægelige og menneskeretlige ekspertise en central brik i disse besøg. RCT kommer til at spille en helt central rolle i den uafhængige instans, der fremover skal foretage regelmæssige besøg i blandt andet danske fængsler, arresthuse og på psykiatriske afdelinger. Instansens officielle navn er den Nationale Forebyggende Mekanisme (NFM) og er en konsekvens af Tillægsprotokollen til FNs Torturkonvention, som trådte i kraft i 2006. Folketinget har udpeget Ombudsmanden til at være Danmarks NFM, men

RCT og Institut for Menneskerettigheder får mulighed for at stille særlig lægelig eller menneskeretlig ekspertise til rådighed. Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen har tilkendegivet, at han vil lægge afgørende vægt på de to organisationers udsagn indenfor deres særlige fagområder. Hovedopgaven er at styrke beskyttelsen mod og forebyggelsen af tortur og anden nedværdigende og umenneskelig behandling gennem cirka 40 besøg på årsbasis, samt at indgive forslag og bemærkninger til lovgivningen på området. Det skal være med til at sikre, at Danmark fortsat er et foregangsland i kampen mod tortur RCT ser frem til samarbejdet, der er en stor anerkendelse af organisationens indsats og ekspertise på rehabiliterings- og forebyggelsesområdet.

- Det er et stort skulderklap, at vi bliver en del af den danske forebyggelsesmekanisme. Samtidig gør det os til en langt mere betydningsfuld og kompetent partner for vores samarbejdsorganisationer i Syd, siger Jens Modvig, der som overlæge og program manager for sundhed har stået for RCTs dialog med Ombudsmanden. RCTs NFM-team forventes at bestå af fire læger, men vil også trække på organisationens juridiske eksperter. Den endelige underskrift på aftalen mellem Ombudsmanden og de to organisationer mangler stadig, da den fulde finansiering af NFMen endnu ikke er på plads. Folketingets Præsidium har tidligere meldt ud, at det forventer, at eventuelle finansieringsproblemer bliver løst. „

LEDER Intet om os - uden os hvilke behov, fællesskabernes medlem-

Det var vanskeligt for Sven Arvid Birke-

mer søger dækket igennem forskningssamarbejdet og hvordan forskerens arbejde kan bidrage til dette. Det samme gør sig gældende langt fra RCTs arbejde i Syd, nærmere bestemt

land fordi emnet var tabubelagt i årtier. For arbejdet med marginaliserede flygtningegrupper, der oftest er internt splittede pga. politiske, sociale og kulturelle skel, er udfordringen om muligt endnu

forandring, der har været i opfattelsen af

i RCTs forskning i danske kommuners arbejde med traumatiserede flygtningefamilier.

større. At samarbejde med klientgrupperne i udviklingen af RCTs forskning har været og er fortsat en af de største udfor-

forskning siden midten af halvfjerdserne. Og i den sammenhæng gør det ingen

Forskningen i mødet mellem kommuner og flygtningefamilier, udføres i

dringer RCT står over for. Intet om os – uden os skal alligevel

forskel om menneskers psykiske eller fysiske funktionsnedsættelse skyldes

samarbejde med de ansatte i kommunerne og deres klienter. Det er hensigten, at

være den rettesnor, der også i fremtiden skal sikre, at der knyttes tætte samar-

ydre forhold som tortur eller indre for-

den viden, der udvikles om disse møder, bliver en ressource, som ansatte og bor-

bejder mellem klienter, behandlere og

hold som sygdom. Torturoverlevere har som andre grupper krav på at deltage i

gere kan anvende for at forbedre deres

forskere som en forudsætning for, at RCT på langt sigt kan levere den behand-

udviklingen af forskning, politikker og interventioner, der retter sig imod deres livsforhold: Intet om os – uden os.

samarbejde. Selvom fællesskaberne i Syd og Nord er forskellige er udgangspunktet

lerorienterede viden, der kan forbedre tilværelsen for overlevende efter tortur

ens: Intet om os – uden os. Det ses også i RCTs forskning i overlevende og pårørende efter tortur i Dan-

og organiseret vold ikke kun i Danmark, men også globalt. Intet om dem – uden dem.

Nothing about us, without us eller på dansk: Intet om os - uden os. Udtrykket har i årevis været slogan for den internationale handicapbevægelse, men kan med lige så stor ret bruges i forbindelse med forskning for, om og med torturoverlevere. Sætningen tegner konturerne af den

Derfor kan udtrykket også ses som en rettesnor for RCTs forskning. De antropologiske feltarbejder, der indgår i megen af RCTs forskning med partnere i Syd, kan ikke gennemføres uden et

mark under 2. verdenskrig. Dette arbejde havde været langt vanskeligere, for ikke at sige umuligt, hvis ikke forskeren, i

tæt samarbejde med de enkelte fællesskaber, hvor forskningen bedrives.

dette tilfælde Sven Arvid Birkeland, aktivt

I møderne med fællesskaberne - deres

vergruppe han forskede i – og for.

indbyggere og de lokale ledere - udvikler forskerne en langt bedre forståelse for

havde søgt samarbejdet med den overleMen netop samarbejdet med torturoverlevere i Danmark er vanskeligt.

Henrik Rønsbo, Antropolog og seniorforsker på RCT.


Vigtig psykosocial indsats i Guatemala Af antropolog og seniorforsker Henrik Rønsbo

P

rojekter i SYD. Var det ikke for ngo’ernes psykosociale arbejde ville mange ofre for tortur og organiseret vold i Guatemala ikke få deres basale behov dækket. Det viser forskning fra RCT. For at sætte fokus på effekten af den psykosociale indsats i Guatemala, har RCT i samarbejde med den guatemalanske organisation Equipo Comunitario de Accion Psicosocial (ECAP) gennemført et større forskningsprojekt. Den foreløbige konklusion er, at den psykosociale indsats har en positiv effekt. Erfaringerne med psykosocial støtte til de overlevende efter den årelange borgerkrig i landet er mange og mangeartede. Allerede i slutningen af 1980erne begyndte både katolske, sekulært politiske og etnisk baserede grupper i Guatemala at udvikle psykosociale interventionsmetoder, der kunne støtte de overlevende fra borgerkrigen, der rasede i perioden 1960-96. De modeller, man i dag anvender, bygger således på mange års udvikling og forskning udført af disse grupper, blandt andet med støtte fra RCT. Krigen kostede 200.000 mennesker livet. 83 % af disse var Maya-indianere. Krigens overlevere er mennesker, der har overlevet tabet af deres børn, forældre, ægtefæller eller naboer. Mennesker, der har overværet brutale drab på deres nærmeste og som er flygtet fra borgerkrigen til lugten af brændende huse. Senere er de vendt tilbage til udbrændte byer, hvor de ofte har fundet tildækkede massegrave eller de blotlagte lig af deres mishandlede familie og venner. Konflikten spiller stor rolle Analysearbejdet pågår stadig, men tre klare tendenser har allerede vist sig i RCTs forskning. For det første, at folk i Guatemalas fattige landområder fortsat tilskriver den afsluttede konflikt en væsentlig betydning i deres egne forståelser af de sociale og sundhedsmæssige problemer, som de står over for. For det andet, at de som fattige mennesker i store dele af den øvrige verden er henvist til deres umiddelbare sociale netværk for at løse selv meget komplicerede problemstillinger. Det betyder blandt

Kort nyt Gaza. Israel nægtede i starten af april et team fra RCT adgang til Gaza. Teamet bestod af programme manager Søs Nissen og psykiater Jone Schanche Olsen, der skulle supervisere og støtte behandlerne på det RCT-støttede Gaza Community Mental Health Programme, så de fortsat kan behandle de titusindvis af traumatiserede børn efter det israelske angreb på Gaza i december og januar. Græsrodspris. De norske læger Erik Fosse og Mads Gilbert var de eneste vestlige hjælpearbejdere i Gaza under de israelske angreb ved årsskiftet. 4. marts var der stuvende fuldt på RCT, da Erik Fosse holdt et oplæg, der sammen med avisinterviews er gengivet på www.rct.dk. Sammen med Mads Gilbert modtog Erik Fosse 9. maj den danske Græsrodspris. Nye ansigter. 1.april blev lægesekretær Karin Faaborg og psykolog Linda Nordin ansat i rehabiliteringsafdelingen samt kantinemedarbejder Carina Skjold Jensen i planlægning- og supportafdelingen. Obama. Hvor meget man så end må glæde sig over Barack Obamas beslutning om at lukke Guantanámo indenfor et år og hans klare afstandtagen fra tortur, så er hans beslutning om at afstå fra at retsforfølge torturbødler beskæmmende for retsbevidstheden, skrev RCTs advocacy-koordinator Tue Magnussen i en kommentar i dagbladet Information 1. maj i anledning af Obamas første 100 dage som præsident. Se den på www.rct.dk

Psykosocialt orienterede organisationer i Guatemala har gjort en forskel i rehabiliteringen af de mange traumatiserede efter borgerkrigen. Foto: RCT andet, at det ressourcefattige, officielle sundhedssystem kun anvendes som sidste mulighed. I daglig tale siges det, at »man da tager på hospitalet for at dø!« For det tredje viste forskningssamarbejdet med ECAP, at de psykosocialt orienterede organisationer, der i over ti år har arbejdet med at hjælpe, synliggøre og organisere overleverne, har haft og fortsat har en meget stor betydning for de måder, som internationale donorer og den guatemalanske stat forstår, hvad overlevere er. „

Sri Lanka. I maj udsendte RCT i bogform et omfattende engelsksproget studie af forekomsten af tortur på Sri Lanka: The Rule of Law in Decline af jurist og journalist Kishali Pinto-Jayawardena. Bogen kan downloades på www.rct.dk eller rekvireres fra RCT. 26. juni. På FNs internationale dag til støtte for torturofre er der kl. 14-17 åbent hus hos RCT i Borgergade 13 med oplæg – især for fagfolk – om både tværfaglig rehabilitering af torturofre og familie- og gruppebaseret rehabilitering samt introduktion til RCTs dokumentationscenter. Program og tilmelding på www.rct.dk


RCT

NYT

Juni 2009 • Årgang 10 • Nr. 2

En håndsrækning til slummens undertrykte Af science writer Heidi Koch Tokle

R

ehabilitering. RCT har intensiveret indsatsen i Indien. På en national høring i april blev vidnesbyrd som terapeutisk metode positivt modtaget og ser nu ud til at blive udbredt i hele Indien.

I den aktuelle film, Slumdog Millionaire, lever hovedpersonen Jamal et udsat liv i Mombais slum uden skyggen af menneskerettigheder. Filmen formår på en mærkværdig måde både at få tilskueren til at grine, græde, blive chokeret og synke ned i veltilpashed. De første 10 minutter er barske, og viser torturen i flere af dens mange afskygninger: Jamal udsættes for simuleret drukning, ophængning, elektrochok og prygl på en politistation i et forsøg på at få ham til at indrømme snyd i quizprogrammet Hvem vil være millionær?. Slumdog Millionaire er nok fiktion, men beretningen om tortur er ikke langt fra virkeligheden for Indiens millioner af fattige, som for eksempel lavkaste-gruppen af dalitter. Flere uafhængige undersøgelser dokumenterer, at tortur og organiseret vold er udbredt i Indien. I hovedtræk er der enten tale om åben vold i bestemte geografiske områder eller som en fast politiprocedure ved afhøring. Det skønnes således, at op mod halvanden million indere årligt udsættes for politivold. Indien underskrev i 1997 FNs konvention mod tortur. 12 år senere har landet ikke taget det mere forpligtende skridt og ratificeret konventionen. I april 2009 arrangerede RCT sammen med den indiske partner Peoples’ Vigilance Committee on Human Rights (PVCHR) en national høring i hovedstaden Dehli med deltagelse af en række store indiske menneskerettighedsorganisationer. Høringen blev brugt til at starte en national kampagne for at få Indien til at ratificere FN-konventionen. Med høringen fik RCT mulighed for at skabe opmærksomhed om de psykologiske problemer, som påvirker torturoverleveres hverdag. National alliance Menneskerettighedsorganisationer i Indien er ofte mest fokuserede p�� at hjælpe torturoverlevere i de retslige processer mod bødler, og kun meget få indiske torturoverlevere har adgang til dyr psykologisk behandling. På høringen gav Jan Ole Haagensen, leder af RCTs internationale afdeling, et indblik i RCTs og PVCHRs er-

Med vidnesbyrdmetoden får torturofre mulighed for at fortælle deres historie. Foto: RCT faringer med at bruge den terapeutiske vidnesbyrdmetode i den folkerige delstat Uttar Pradesh. Han understregede blandt andet, hvordan vidnesbyrd er en helt anden slags erklæring end et juridisk vidneudsagn. Med vidnesbyrdmetoden får torturoverlevere mulighed for at fortælle deres historie til en empatisk person, der nedskriver deres udsagn. - Vi har indikationer på, at vidnesbyrd kan være en særdeles virkningsfuld psykologisk metode. I nogen grad kan den hele torturoverleveren, og desuden styrke ham eller hende ved at tilbyde en form for oprejsning. I en atmosfære af accept gøres den private smerte offentlig og får en synlig plads i det sociale rum. Dermed er vidnesbyrd også et stærkt politisk instrument. Erfaringer fra Chile viser tillige, at vidnesbyrd er vigtige i arbejdet med at dokumentere og forebygge tortur og organiseret vold, forklarer Jan Ole Haagensen. Flere indiske organisationer har vist interesse for metoden, og det skyldes især dens potentialer indenfor både healing, empowerment, retfærdighed og fortalervirksomhed. Med stiftelsen af et nyt nationalt organ, National Alliance on Testimonial Theraphy, ser det ud til at vid-

nesbyrdmetoden vil vinde udbredelse i store dele af Indien. Det er et ikke-ressourcekrævende rehabiliteringstilbud, som er let at iværksætte og udbrede. Det bliver dermed muligt at nå ud til landets fattigste distrikter og slumbosættelser og give torturoverlevere her et behandlingstilbud, der skulle kunne ændre deres liv og skabe opmærksomhed om torturspørgsmålet. „

PVCHR RCT samarbejder i Indien med Peoples’ Vigilance Committee on Human Rights (PVCHR), hvis formål er at skabe et ægte, levende og rettighedsbaseret demokrati i Indien. Organisationen arbejder på at udbrede de basale menneskerettigheder til alle og eliminere den situation, der eksisterer nu, hvor sårbare grupper, som blandt andet dalitterne, bliver krænket. Man kan se mere på PVCHR’s hjemmeside, www.pvchr.org Organisationen har også sin egen gruppe på Facebook.


RCT Nyt 2009, nr. 2