Page 1

RCT07 Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre

Ă…rsberetning 2007

TEMA

TORTURFORSKNING I EN VERDEN UNDER FORANDRING


INDHOLD Forord

1

TEMA: Torturforskning i en verden under forandring Sammenhængen mellem RCTs forskningsklynger Torturbegrebet under forandring Fælles fodslag i udvikling og forskning RCTs Feltmanual om Rehabilitering Ny viden om smerter i fødder efter falanga tortur Hvornår slutter en krig? Ofrets historie – indblik i et internationalt forskningsprogram Frihedsberøvelse, overlevelse og retfærdighed nedefra Rehabilitering handler også om gode livsvilkår Verdens største vidensressource om tortur Videnskabeligt udvalg roser forskningen

2 3 4 6 7 8 9 10 12 13 14

Rehabiliteringsafdeling i forandring Nye muligheder og udfordringer for det internationale arbejde Danmark til eksamen hos FNs komité mod tortur Året i klip Publikationer Donationer Regnskab

15 16 18 20 22 24 25

Årsberetning 2007 Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) Borgergade 13 Postboks 2107 1014 København K Tlf.: +45 33 76 06 00 Fax: +45 33 76 05 10 e-mail: rct@rct.dk www.rct.dk SE-nr. 69 73 51 18 Giro BG Bank nr. 1199-0007383940 Dansk Bank nr. 3001 4310821209 Redaktion Bengt H. Sjölund (ansv.) Signe Trier Tue Magnussen Heidi Koch Tokle Edith Montgomery Ann Persson Layout Eckardt ApS Tryk Sangill Grafisk ISBN: 978-87-90878-24-5 ISSN: 1396-2418 Printed in Denmark 2008

Trykt på Cyklus Offset


Forord Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre fejrede sit 25 års jubilæum i oktober 2007 i overværelse af centrets tidlige pionerer, vores stab af engagerede og professionelle medarbejdere samt NGO-partnere fra flere lande i Syd, såvel som af prominente gæster, herunder Udenrigsminister Per Stig Møller. En festlig begivenhed med Københavns Rådhus som en fornem ramme, men også en anledning til refleksion - hvorfor er der mere end nogensinde behov for organisationer som vores hvorfor er tortur og organiseret vold ikke udryddet for længe siden? Observatørrapporter fra hele verden stilet til pressen, til FN’s komité mod tortur og Sekretariatet for FN’s højkommissær for menneskerettigheder samt formidlet gennem blogs på nettet viser, at tortur fortsat er meget udbredt og forekommer i mere end halvdelen af verdens lande. Ikke kun i Syd, men også i lande i Nord - desværre endda i nogle af de lande, som tidligere traditionelt har forsvaret menneskerettigheder og retten til personlig frihed. Videnskabelig kvalitet i torturbekæmpelsen Som det fremgår af denne årsberetning med temaet ”forskning”, har vores organisation i 2007 taget yderligere betydningsfulde skridt. Vores aktuelle fokus på at intensivere forskningen ved på højt niveau systematisk at styrke organisationens kapacitetsopbygning, herunder udvikling af forskningsprogrammer, er en markant løbende indsats, hvor generering af data i tidligere ignorerede eller uigennemtrængelige områder nu er blevet gjort mulige. Historisk set har meget af det, der har været skrevet indenfor forskningsområdet, været skæmmet af overfladiske og gentagne fremstillinger, der snarere har været baseret på meninger end på viden. Evalueringer af interventioner har ofte været subjektive og med manglende substans. Vi håber nu at kunne ændre på denne situation med pålidelige data, baseret på velfunderede observationer og indsamlet ved hjælp af specielt udarbejdede projekter og metoder. Når man udarbejder et projekt, er det vigtigt at gøre sig overvejelser om kvaliteten, hvilket vil sige, at vi skal være sikre på, at vores data er pålidelige og viser præcist det, vi ønsker at undersøge. Det ultimative bevis for videnskabelig kvalitet er udgivelsen af undersøgelser i en international, uafhængig peerreviewed publikation, hvad enten det er en videnskabelig artikel eller en bog. På dette område præsterer RCT ganske godt. WWW.RCT.DK

Samspil mellem forskning og interventioner For RCTs forskning er dette dog ikke nok. Det er afgørende, at vores forskning også har klar relevans i forhold til vores interessenter, dvs. vores resultater skal have tyngde og relevans for kampen mod tortur og organiseret vold (TOV) og assistancen til torturofre. Denne relevans kan være mere eller mindre umiddelbar, enten i form af praktiske råd til interventioner på individuelt, lokalsamfunds- eller statsligt niveau, eller i form af teoretiske metoder og principper. Dette arbejde kræver en kontekstuel viden hos forskerne, både på samfunds- og individuelt niveau, indenfor forebyggelse eller rehabilitering. RCT er så privilegeret at have haft muligheden for at rekruttere forskere med denne faglige profil. Som en løbende proces er RCTs Internationale Afdeling samtidig i gang med at udvikle nye projekter, såvel som at arbejde videre med allerede etablerede projekter, med henblik på at støtte lokale NGO’er i at skabe holdbare og virkningsfulde forandringer i deres hjemlande. Hér er påbegyndt et frugtbart samarbejde mellem RCTs programmanagere og forskere, der tilvejebringer en enestående mulighed for at gøre nytte af RCTs mangfoldige kræfter for en altoverskyggende sag. Formidling styrkes På samme tid skal ny information kommunikeres ud til alle brugere i hele verden. Dette sker primært via vores engelske internetside, hvor dokumenter fra RCTs dokumentationscenter allerede kan downloades i fulde tekstversioner. Hvis der er udgivelser, der ikke findes information om i denne beretning, kan man derfor besøge vores hjemmeside: www.rct.dk! Det er vores ambition at bruge denne form for kommunikation også til mere detaljerede projektrapporter, til de erfaringer vi har gjort os, og til den nye ”Feltmanual i Rehabilitering”, der vil udkomme i flere forskellige sprogversioner. Sidst, men ikke mindst, vil vi sikre at vores danske internetside, er let tilgængelig for den brede danske befolkning generelt, for personer der har brug for behandling, for kolleger fra andre centre og henvisende psykiatere samt for vores livlige forkæmpere i Danmark, herunder finder vi det vigtigt at vedligeholde dialogen med vores danske støtter.

Professor Bengt H. Sjölund, direktør for RCT 1


TEMA: TORTURFORSKNING I EN VERDEN UNDER FORANDRING

Sammenhængen mellem RCTs forskningsklynger Steffen Jensen, seniorforsker

RCT har i 25 år været en central del af anti-torturbevægelsen globalt. Med stor succes har organisationen og dens partnere formået at sætte tortur højt på den internationale dagsorden og lavet banebrydende rehabiliterings- og dokumentationsarbejde. Siden forskningsafdelingen blev etableret i 1999, er forskningskapaciteten øget år for år. Forskningen på RCT har siden 2005 været organiseret i klyngerne Rehabilitering og Forebyggelse. I 2006 blev en tredje forskningsklynge oprettet: Befolkninger og fællesskaber.

subjekter. Hvor fokus før var på torturofret og bødlen alene, fokuserer forskningsindsatsen nu på fire forskellige grupper: ofre for inter- og intrastatslig konflikt, forfulgte grupper og individer, torturerede og traumatiserede flygtninge og migranter, samt internerede individer og grupper. Med udvidelsen af offergrupperne, følger også en udvidelse af bøddelgrupperne fra den statslige embedsmand i politiet eller i fængselsvæsenet til også at omfatte militser, selvtægtsgrupper og paramilitære grupper. Igen er udfordringen at holde både nye og gamle bolde i luften.

RCT og RCTs forskningsafdeling er på flere måder unik, både inden for Danmarks grænser og globalt. Få organisationer har satset så entydigt på at opbygge en stærk, relativt autonom forskningsenhed internt i organisationen. Det er sjældent at kombinere medicinsk forskning med folkesundhed, psykologi og samfundsfaglig forskning. Det placerer RCT i en helt særegen position, hvor vidensgenerering, rehabilitering og forebyggelse kan samtænkes med RCTs globale netværk af partnerorganisationer og forskningsinstitutioner. Samtidig udfordrer det RCT og RCTs forskningsafdeling. Det kræver hårdt arbejde, megen refleksion og stærke kollegiale bånd på tværs af afdelingerne at håndtere. Året 2007 var ingen undtagelse.

Yderligere integration RCT og dermed også RCTs forskningsafdeling er forpligtet til at beskæftige sig med både rehabilitering og forebyggelse. Således er RCT forpligtet til at forbedre og teste både behandlingsmetoder og forebyggelsesinitiativer globalt. Skelnen mellem forebyggelse og rehabilitering udgør en vigtig akse i RCTs forskningsarbejde. En anden vigtig akse er differentieringen mellem henholdsvis individuelle overlevere efter tortur og organiseret vold, fællesskaber og populationer, der lever udsatte og voldelige liv, samt de gerningsmænd, der udfører volden, statslige eller ikke-statslige.

Gamle sandheder og nye udfordringer Arbejdet skal fortsætte, også i forskningsafdelingen, samtidig med at nye udfordringer tages op. Et pres fra RCTs partnere har udvidet RCTs fokus fra kun at handle om tortur i den oprindelige forstand til også at beskæftige sig med begrebet ’organiseret vold’. Samtidig står RCT og andre i anti-tortur bevægelsen over for den udfordring, at tortur nok fordømmes, men samtidig anses den af mange for legitim overfor samfundets ’fjender’: terroristen, den kriminelle og narkohandleren. Udfordringen består i at bevare fokus og energien fra det oprindelige fokus og nogen gange lidt snævre mandat RCT har - til også at kunne rumme nye former for overtrædelser. Udvidelsen af fokus i forskningsarbejdet fra tortur til også at inddrage organiseret vold har også resulteret i en udvidelse af de grupper og individer, der inddrages som forsknings2

Det er RCT og forskningsafdelingens ambition – måske meget ambitiøst – at integrere rehabilitering og forebyggelse og at samtænke relationen mellem gerningsmænd, fællesskaber og individuelle ofre i såvel forskning som intervention.

Fra en beskeden begyndelse for syv år siden er forskningsafdelingen vokset markant. I 2005 blev der ansat fire forskere og RCT fik en direktør med stærk forskningsbaggrund. Siden har eksterne forskningsmidler styrket forskningsafdelingen, så der ved udgangen af 2007 er seks ph.d.-studerende, tre forskere og seks seniorforskere, samt finansiering til og ansættelse af endnu fire ph.d.-studerende fra begyndelsen af 2008. Derudover arbejder 3 ansatte (to bibliotekarer og en dokumentalist) på at opbygge den største og mest autoritative samling af dokumentation om tortur globalt.

RCT ÅRSBERETNING 2007


Torturbegrebet under forandring Henrik Rønsbo, seniorforsker

RCTs historie er filtret ind i kulturelle forestillinger om tortur. De indvirker på det videnskabelige arbejde, men bliver også udfordret af videnskaben. Igennem tiderne har forestillingerne ændret sig. Tortur er i dag et mangefacetteret fænomen, og det fordrer mere end nogensinde videnskabelig granskning. En scene fra filmhistorien. - James Bond ligger på et bord. Superskurken Goldfinger prøver at få ham til at afsløre, hvad den britiske efterretningstjeneste ved om nogle guldsmuglerier. Bond kontrollerer sig selv, mens laserstrålen nærmer sig hans underliv. På forunderlig vis redder han sit liv. Scener som denne fylder i vores kulturelle bagage under opslaget: ’Hvad er tortur?’ I årtier kredsede forestillingerne om bødlen - oftest selvfølgelig en SS-officer eller KGB agent, der anvendte vold overfor sine  heroiske modstandere. Da antallet af interne konflikter voksede, fordi USA og Sovjetunionen søgte militære allierede verden over, voksede også antallet af anerkendte flygtninge. Fra 1975 til slutningen af firserne voksede antallet fra 2,8 til næsten 15 millioner. I konflikten mellem supermagterne følte mange, at medmenneskeligheden gik tabt og for disse blev støtten til den flygtende torturoverlever et naturligt svar. Folkesagen Offeret som en heroisk overlever var i disse år det fremherskende billede af torturofferet. Et menneske, der ved bare at overleve, udfordrede de morderiske stater. Mange danskere kom dette offer i møde, da flygtninge i 70erne begyndte at ankomme fra Grækenland, Chile, Argentina, Sovjetunionen og Polen. Og det var også i dette billede, at Torturkonventionen fra 1984 blev udformet. Konventionen var individets beskyttelse mod den brutale stat I denne verden blev modstanden mod tortur en folkesag, og RCT blev stiftet. Fra begyndelsen var indsamlingen af viden derfor fokuseret på overleveren, den enkelte person, der kom i klinikken. Ganske naturligt var det på daværende tidspunkt udelukkende den kliniske forskningstradition, der var fremherWWW.RCT.DK

skende på RCT. For at forbedre diagnoserne og forstå den type af tortur, som ofrene var blevet udsat for, beskrev man følgerne af torturen. Sideløbende arbejdede man med at udvikle nye metoder til analyse af torturens følger som f.eks. brændsår og ødelagte led. Med anvendelsen af hjernescanninger dokumenterede man allerede i 1988 omfattende hjerneforandringer hos klienter. En verden i opbrud Afslutningen på den kolde krig og den bipolare verdensordens sammenbrud omkring 1990 medførte store forandringer. Mange steder blev der sluttet fred. Men andre steder opstod nye krige, f.eks. i Irak og Jugoslavien. I stigende grad orienterede RCT sig nu mod internationale opgaver og støttede op om NGOer som en del af FNs opgaver med rehabilitering, demokratisering og opbygningen af moderne retssystemer. Man måtte sande, at selvom de mange stedfortræderkrige hørte op, så bredte der sig en ny virkelighed. FNs muligheder, men også organisationens begrænsninger var nu til at få øje på. De jugoslaviske krige kunne ikke stoppes, og på store dele af det afrikanske kontinent bredte der sig kroniske situationer af lavintensitetskonflikt og ustabilitet. Store områder i det centrale og det vestlige Afrika, i Trans-Kaukasien og dele af Afghanistan blev overtaget af krigsherrer og militser. Klientgruppen i København kom meget hurtigt til at afspejle den nye verdenssituation. Fra starten af 90erne kom somaliere, afghanere, palæstinensere, irakere og eks-jugoslavere. Fokus flyttede fra den individuelle torturoverlever med et tortursyndrom til den traumatiserede flygtningefamilie på flugt fra krig og med psykosociale problemer og ofte PTSD. Torturoverleveren var ikke længere et heroisk individ, men en forfulgt og ofte helt almindelig familie. I terrorens navn Angrebet på World Trade Center ændrede meget brat dette verdensbillede. Mindre end to måneder efter 11. september var en militær aktion i gang i Afghanistan. Kort efter fulgte invasionen af Irak. Torturbegrebet fik nye klange. Spørgsmålet om hvem man kan torturere, og om det kan forsvares, blev for 3


TEMA: TORTURFORSKNING I EN VERDEN UNDER FORANDRING

Torturbegrebet ... mange danskere pludseligt aktuelt. Hvad ville du gøre, hvis du kunne redde 1000 mennesker fra at dø i et terrorangreb ved blot at torturere en enkelt terrorist? Gang på gang bliver vi nu præsenteret for tortur som en løsning på angst og frygt. Senest er vores tv-skærme blevet indtaget af Jack Bauer, hovedpersonen i tv-serien ’24 Timer’, der skal forhindre terrorangreb. Med ham er torturmetoden ’Waterboarding’ blevet kendt vidt og bredt. Det er nu ikke længere skurken, der torturerer. Det er vores helt. Jack Bauer bruger tortur for at sikre demokrati og frihed. Der er vendt op og ned på meget. - Det er ikke mærkeligt, hvis man bliver forvirret.

Vidtfavnende forskning Angsten for terror har taget over, hvor genkendelsen og medfølelsen for ofrene tidligere rådede. Der er derfor mere end nogensinde brug for en forskningsbaseret forståelse af tortur. Vi har brug for at forstå hele spekteret - fra de neurologiske studier af hjerneskader hos ofre, til de antropologiske studier af bødler og væbnede grupper. Og midt imellem disse to forskningsdimensioner fortsætter RCT også arbejdet med at forstå de forfulgtes livsbetingelser. Hvad enten der er tale om individer eller grupper, så er de placeret i samfund og i en verden, som vi forskere deler med dem. En vidtfavnende forskningstradition er grundlagt, for på bedste vis at kunne afhjælpe og forebygge tortur og vold.

Fælles fodslag i udvikling og forskning Heidi Koch Tokle, webeditor/sciencewriter

I de senere år har RCT fået bevilliget stadigt flere midler til udviklingsforskning. Det er forskning, der skal udvikle kvaliteten og effekten af interventioner inden for rehabilitering af torturoverlevere og forebyggelse af tortur og organiseret vold (TOV). Opgaven fordrer, at udviklingsfolk og forskere fornyer den måde de arbejder på. På RCT er processen i fuld gang. Privilegeret sameksistens RCT er en af få NGOer, der er så privilegeret at have en international afdeling og en forskningsafdeling under samme tag. Om dette siger Jan Ole Haagensen, der leder det internationale arbejde: - Det er en kanonstyrke at have forskere omkring sig. Man kan jævnligt blive udfordret af mennesker, der har tid til at gå i dybden. Tilstedeværelsen af en selvstændig forskningsenhed gør det muligt kritisk at forholde sig til nogle af de forhold, som man bygger sine interventioner på. Det kunne være praksisser, som måske viser sig ikke at gøre gavn . For seniorforsker Steffen Jensen er der ingen tvivl om, at sameksistensen er en klar fordel. 4

- Intervention er den virkelighed, som vi agerer i, og den er vi som RCT forskere bundet op på og forpligtet af. Når de to ellers adskilte processer, forskning og intervention, køres sammen, så oplever vi for eksempel at etiske dilemmaer og problemstillinger bliver tydeligere. Udfordringer Begge er enige om, at der med denne begunstigelse også følger en del udfordringer og strukturelle problemer. For det første er praktikerens og forskerens tilgange vidt forskellige. Hvor forskeren søger pålidelige data for at øge forståelsen af en sag, er praktikerens fokus rettet mod social forandring. Forskeren efterspørger eksempelvis langsigtede forskningsrelationer, hvilket kolliderer med praktikerens løbende vurdering af partnerrelationen og dens værdi. I andre sammenhænge må praktikeren have tillid til at forskeren med sine anderledes spilleregler ikke ødelægger frugtbare relationer, som det har taget år at opbygge. Det væsentligste er, at både forskere og praktikere respekterer hinandens og partnernes integritet. Fri eller bunden forskning - Man kan ikke fortsætte sin forskning som om den foregik på et universitet. Der kræves noget andet. RCT er en normativ RCT ÅRSBERETNING 2007


organisation og selv vores navn er kontroversielt. Vi har en mission – frihed for tortur og lindring for dem, der er berørt af tortur, siger Jan Ole Haagensen. Vandene skilles meget nemt, når snakken falder på hvilken slags forskning, man skal prioritere. Hvor praktikere og partnere efterspørger anvendt viden som ekspertrådgivning, udredninger og vurderinger, f.eks. af terapiformers virkning, så ønsker forskerne også at prioritere den langvarige grundforskning. Og hvem, der definerer, hvad der skal forskes i, er endnu en akilleshæl. Dertil kommer spørgsmål om, hvordan partnerne skal involveres undervejs og hvem der ejer data. - Forskerens uafhængighed er enorm vigtig. Den indebærer bl.a. kontrol over data for at undgå manipulation. Hvordan og hvorledes resultaterne så efterfølgende udlægges og bruges, kan vi som forskere ikke kontrollere, fortæller Steffen Jensen. Resultaterne af forskningen har meget forskellig værdi alt efter hvilke briller man har på. For mange forskere er al fokus rettet mod ny indsigt i komplekse sammenhænge, mens interessen er mindre for undersøgelsens konklusion og de deraf afledte budskaber. For praktikere er budskabet og dets effekt på individer, relationer og organisationer alfa og omega. Og netop når det gælder fortalervirksomhed, er det ikke ligegyldigt hvem der står i den anden ende af talerøret. Forsknings­ baserede budskaber er ofte langt mere overbevisende end påstande og formodninger. Dermed ikke sagt, at praksis-genereret viden ikke har sin gyldighed. Samarbejde der rykker Tortur forsvandt i Sydafrika med apartheid - eller gjorde den? Projektet ”Profiling Torture in South Africa” er et eksempel på et fremgangsrigt samarbejde mellem forskere og udviklingsfolk. Målet med interventionen er bl.a. at få Sydafrika til at kriminalisere tortur. RCT og de sydafrikanske partnere vil have regeringen til at tage politiets ageren alvorligt. Officielt tager man afstand fra tortur, men tillader det samtidig i praksis. Meget af det der sker i fængsler, lukkede institutioner og på politistationer kan kategoriseres som tortur. WWW.RCT.DK

- Hvis folk blev spurgt om politiet har lov til at torturere, så er svaret nej. Hvis de blev spurgt om, hvorvidt politiet f.eks. har lov til at tæve en mistænkt, så er svaret ja. Vi hører ofte om bank, skinhenrettelser, og politifolk, der placerer en fange i en bestemt afdeling i klar forvisning om, at fangen efterfølgende vil blive voldtaget. Der er behov for at få etableret et vidensgrundlag. Selve det at få præciseret, at der er tale om tortur og få sat navn på, vil gøre en forskel politisk, forklarer Steffen Jensen. Blandt andet skal et mediemonitoringsprojekt være med til at synliggøre og påvise den konstante tilstedeværelse af tortur. I projektet har man identificeret pressehistorier, der indikerer tortur. Samtidig samarbejder man om at dokumentere og evaluere de rehabliteringsmetoder, som den sydafrikanske partner benytter.

Hvad der skal til RCT praktikere og forskere er sammen med den sydafrikanske partner gennem det konkrete projekt blevet bedre til at arbejde sammen, og det har også medført, at samarbejdet internt i RCT er blevet styrket. Det har været svært og krævet ressourcer fra alle sider, men ifølge deltagerne har det været det værd. Vejen frem er blevet trådt undervejs. Både samfundsforskere, jurister og lægefaglige forskere har fra begyndelsen været med til at definere projektet, som derfor har fået et klart fælles mål. De forskellige faglige kikkerter er ikke blevet rettet forskellige steder hen, hvilket også har medført forpligtelser – både over for projektet og i høj grad også over for hinanden, på tværs af traditioner og sprog. - Det er ikke blot en bestilt konsulentydelse. Min tilgang er, at jeg ikke kun bidrager med et enkelt input. Jeg er med hele vejen og følger projektet til dørs. Båndende bliver efterhånden tættere imellem os projektets deltagere. Hvordan vi kan bruge hinandens viden og kompetencer, bliver langt vigtigere end om man er praktiker eller forsker, fortæller Steffen Jensen. 5


TEMA: TORTURFORSKNING I EN VERDEN UNDER FORANDRING

Rehabiliteringsklyngen Arbejdet i rehabiliteringsklyngen fokuserer tematisk på kronisk smerte og smertebehandling samt kronisk stress og højere hjernefunktioner. Der arbejdes fortsat dels med følgerne af tortur med falanga, dels med udvikling af procesindikatorer i smerterehabilitering. På baggrund af forskning i metoder til måling af følgerne, er der ved at blive udviklet indikatorer, der kan bruges i både den systematiske monitorering af klientforløb på RCT og i de kontrollerede kliniske forsøg, som RCT i øjeblikket planlægger.

RCTs Feltmanual om Rehabilitering Bengt H. Sjölund, direktør for RCT og Edith Montgomery, forskningschef på RCT

Ude i felten har repræsentanter for RCT igennem mange år fået adskillige sundhedsfaglige spørgsmål vedrørende rehabilitering af torturoverlevere. Det er intentionen, at den ny RCT Feltmanual om Rehabilitering skal imødekomme dette behov for evidens- eller konsensusbaseret sundhedsrådgivning ved rehabilitering af ofre for tortur og vold i regioner med manglende specialiseret sundhedspleje. Manualen er ikke en lærebog om traumatologi, men snarere specifikt rettet mod rehabilitering af ofre for tortur og vold - fra 3 måneder efter den traumatiske oplevelse og fremover. Hensigten er at stille praktiske anbefalinger til rådighed for sundhedspersonale, der befinder sig på forskellige faglige niveauer. Manualens organisering og opbygning er den første af sin art. Det er en problemorienteret, og ikke en professionelt orienteret, manual, idet torturoverleveren sædvanligvis beskriver et eller flere problemer og ikke har adgang til flere former for professionel sundhedshjælp. Manualen er baseret på de globalt udviklede koncepter i vejledningen for ”International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF; WHO, 2001)” snarere end på diagnoser indenfor vestlig medicin. Formålet er at lægge vægt på rehabiliteringstilgangen, der fokuserer på personens evne til at være aktiv og medvirkende, i stedet for på sygdom eller kroniske skader. Således er problemerne opdelt i tre kapitler: ”Bodyfunctions”, ”Activities & Participition” og ”Context”. En tværvidenskabelig og integreret tilgang Hvert opslagsord definerer et problem, som en torturoverlever kan opleve, og rådgivningen er målrettet tre fagniveauer: 1) Til sundhedsassistenter eller lægmænd med nogen oplæring/uddannelse, 2) til professionelt sundhedspersonale og 3) 6

til læger med relevant speciale. Almindeligt anvendte terapier i rehabilitering af ofre for tortur og vold er beskrevet i et separat kapitel, fulgt af særligt udvalgte referencer. Tilgangen til materialesamlingen er tværvidenskabelig og integreret og indeholder således fysiske, psykologiske, farmakologiske, sociale, psykiatriske og terapeutiske aspekter. Vægt på kulturelle perspektiver I RCT er vi meget opmærksomme på, at lokalsamfundets generelle viden og kulturelle traditioner er yderst vigtige faktorer for et tilfredsstillende resultat af rehabiliteringsindsatsen. Derfor er denne manual på ingen måde et forsøg på at gennemtvinge en vestlig sundhedsmodel uden at anerkende lokale skikke og praksisser. Kun ved at anerkende og integrere lokale sundhedskoncepter, sygdomme og helbredelse kan man fremme vellykket rehabilitering, gruppesamhørighed og selvstændiggørelse. RCT anbefaler derfor, at de givne råd kombineres med sådanne kontekstuelle faktorer. Evidensbaseret og med erfaring Vi håber, at manualen bliver en værdifuld guide med brugbare redskaber indenfor terapien, ikke kun hvad angår rehabilitering af ofre for tortur og vold, men også i behandlingen af personer med andre former for psykosociale traumer. Manualen er skrevet af nuværende og tidligere ansatte i RCTs rehabiliterings-, forsknings- og internationale afdelinger, som har givet råd ud fra tidssvarende, systematiske oversigter af kontrollerede, kliniske forsøg lige så vel som ud fra deres egen omfattende erfaring med rehabilitering. Manualen er også et resultat af en aktiv og åben erfaringsudveksling via workshops og RCTs fælles arbejde med vores partnere. Det er gennem denne åbne og integrerede tilgang mellem forskning, praksis og kontekstuel erfaring, at RCT kan bidrage betydeligt som videnscenter. Manualen vil blive gjort tilgængelig på flere sprog på www.rct.dk og vil regelmæssigt blive opdateret. Denne version er vores første forsøg, hvorfor forslag til forbedringer derfor er velkomne og kan sendes til: rct@rct.dk. RCT ÅRSBERETNING 2007


Ny viden om smerter i fødder efter falanga tortur Karen Prip, ph.d. studerende

Torturmetoden falanga er betegnelsen for systematisk gentagne slag under fodsålerne med køller, jernstænger, kabler eller andre stumpe genstande. Smerten beskrives så intens, at den forplanter sig fra fødderne op igennem kroppen til hjernen. Umiddelbart efter slagene opstår der blødning i fødderne, og væskedannelse breder sig op ad underbenene til knæene. Blødningen og væsken forsvinder efter nogle uger, såfremt torturen ikke gentages. Senfølger og symptomer hos personer udsat for falanga er ofte stærkt invaliderende og giver dårligere livskvalitet. Fysisk aktivitet, hvor fødderne belastes som f. eks. at gå ture, at gå på trapper, at gå på indkøb og spille fodbold med børnene, bliver uhyre vanskelig og pinefuld. Brændende og stikkende følelser i fodsålerne kan opstå spontant eller udløses ved gang. I studiet deltog en gruppe mandlige torturofre udsat for falanga. De havde tidligere gennemgået et tværfagligt rehabiliteringsforløb i RCT. Kontrolgruppen bestod af mænd af samme etniske baggrund og alder men uden en torturhistorie. Formålet med studiet var at undersøge deres fødder udførligt. Desuden ville vi forsøge at forstå de bagvedliggende smertemekanismer. Føleforstyrrelser Resultaterne viser, at torturofrene har kroniske smerte i fødder og underben og et påvirket gangmønster, hvilket giver spændinger og muskelsmerter. Smerterne i fødderne forstærkes typisk ved gang. De hyppigste føleforstyrrelser i de smertefulde områder er nedsat hud følsomhed ved let berøring, nedsat evne til at skelne mellem varme og kulde. Vi fandt også WWW.RCT.DK

dysæstesi, der en ubehagelig og unormal følelse ved berøring, og allodyni som er smerte provokeret ved en påvirkning, der normalt ikke fremkalder smerte. Disse kliniske fund eksisterede ikke eller fandt vi kun sjældent hos kontrolpersonerne. Smerteobservationerne af falanga gruppens fødder kunne derefter inddeles i to forskellige kroniske smertetilstande: én hvor smerte opstår helt spontant uden en udefra kommende påvirkning, og én hvor smerte opstår ved fysisk aktivitet f.eks. at gå. Nerveskader Som konklusion fandt vi tydelige kliniske tegn på nerveskader i fødderne hos torturofrene, og de sensoriske fund peger på to neuropatiske smertemekanismer. Den ene mekanisme er domineret af en perifer smertegenerator som følge af permanente nerveskader i fodsålen, og den anden af et irritativt fænomen, der antyder overfølsomhed af det centrale nervesystem. Disse forandringer må tilskrives falanga torturen, da ingen anden forklaring kunne spores i den medicinske historie. Undersøgelsen viser, at fysisk påvirkning af et overfølsomt hudområde ofte forværrer smerter. Dette var tilfældet i 2/3 af tortur ofrenes fødder og underben. Dette forklarer måske, at den individuelt afprøvede og derefter gradvist stigende fysiske aktivitet som fysioterapeuter ofte tilråder kroniske smertepatienter, ikke er tilstrækkelig, når der er tale om falanga. Man bør afprøve specielt fodtøj, der kan skåne belastningen af fodsålen, og det anbefales endvidere, at der foretages en individuel diagnostisk analyse, der kan give indikation vedrørende specifik lægemiddelbehandling. 7


TEMA: TORTURFORSKNING I EN VERDEN UNDER FORANDRING

Befolkninger og fællesskabsklyngen Arbejdet indenfor klyngen Befolkninger og Fællesskaber indeholder kombinationer af forsknings- og interventionsprogrammer samt forskning i følgerne af TOV for særligt udsatte grupper. Tematisk fokuseres der på de intergenerationelle følger af TOV på både kort og lang sigt, samt på udvikling af viden om de kulturelt betingede livs- og mestringsstrategier, der anvendes under livsbetingelser karakteriseret ved TOV. Artiklerne på denne side er to eksempler på forskning i de to vidensområder.

Hvornår slutter en krig? Sven Arvid Birkeland, seniorforsker

Tysk arrestation og tortur af danske modstandsfolk har trukket spor i 2-3 generationer, hvilket bogen ”Taget af tyskerne. Danskere i 2. verdenskrig” dokumenterer. Frihedskæmperne, deres børn og børnebørn er i projektet blevet interviewet. Processen gav efterkommerne mulighed for at erkende, at de ikke er ene med de traumer, som de har båret på i op til 60 år. Mange udtrykte et behov for at møde ”ligestillede”, hvilket blev muligt med etableringen af et uformelt ”netværk for modstandsbørn”. Netværket har nu mødtes nogle gange, og det har ført til dybe refleksioner og opblødning af knudrede erindringer.

Mine søstre og jeg legede ikke med Barbie dukker eller læste Anders And blade, men vi kendte betegnelserne for alle torturmetoder. Vi kunne til en hver tid lave den perfekte molotow cocktail, og vi oplevede nok alle tre at være forskellige fra de andre børn og unge. Krigen var der hele tiden: Far skulle altid kunne se døråbningerne i et rum; kom jeg sent hjem som ung, kunne jeg finde ham sammenkrøllet grædende på gulvet, fordi mine hæle mod parketgulvet pludselig havde lydt som en tysk officer og i et øjeblik bragt min far tilbage til fangelejren. Men udadtil var han den karismatiske stærke person, som fik ting til at ske. Jeg elskede ham højt og hadede ham inderligt på samme tid. Han døde, da jeg var 23 år.

En datter fortæller: - Når jeg er interesseret i et netværk, hænger det klart sammen med, at jeg som barn oplevede en enorm ensomhed ved at have en far, for hvem krigen havde sat dybe spor både fysisk og psykisk - min far var kommunist og modstandsmand og fyldte mig med natlige rædselshistorier om oplevelserne under krigen, især fangenskabet hos tyskerne. Det var ikke noget jeg kunne dele hverken med min mor, mine søstre eller med legekammerater. Jeg følte mig besudlet, at jeg vidste noget, de ikke vidste, at jeg havde et indblik i noget forfærdeligt, som jeg næsten ikke kunne sætte ord på, og som fyldte utroligt meget.

Jeg er interesseret i, om andre har følt den samme ensomhed og måske også pligt til at læse alt om krigen, se enhver dokumentarudsendelse om emnet på TV etc. Alle mine fristile i skolen handlede om aspekter af 2. verdenskrig, hvor de andre skrev om deres kæledyr eller deres sommerferie. Jeg gik indtil min fars død, fra jeg var helt lille, rundt med navnet i min lomme på lejrkommandanten fra den lejr min far sad i, så jeg ville kunne genkende ham, hvis jeg mødte ham, og min intention var, at så ville jeg slå ham ihjel.

Det er fantastisk svært at formulere sig omkring også i dag, fordi det er så smertefuldt og vækker minder om et hav af søvnløse nætter, hvor jeg efter at have hørt min fars beretninger lå rædselsslagen alene tilbage i mørket.

Jeg føler mig ”besudlet”, smittet eller måske mere, som om det er blevet mig pålagt at gå ind i bestemte tematikker, og det er meget svært, når man absolut ikke kan dele det med nogen og slet ikke med sine jævnaldrende. Jeg har brugt min fars historie i forskellige kunstneriske projekter, men aldrig rigtig talt med nogen om det, og på en eller anden måde føler jeg måske, at jeg nu forråder min far. Min far var meget beundret af mange. Ved at jeg fortæller om, hvordan jeg har oplevet ham, piller jeg vel glorien af ham. Vi taler ofte om ham, mine søstre, min mor og jeg - og vi taler altid meget ”forsigtigt” om ham, det er yderst sjældent noget rigtig negativt som kommer frem. Han er stadig helten. En krig slutter aldrig. RCT ÅRSBERETNING 2007


Ofrets historie – indblik i et internationalt forskningsprogram

Foto: Andrew M. Jefferson

Lotte Buch, ph.d. studerende

Engagementet var stort blandt deltagerne i forskningsprogrammet ’Ofrets historier’ under en workshop afholdt i 2007 i Antigua, Guatemala. Erfaringer med forskningsmetoder og programmets implikationer for praksis på tværs af faglige og kulturelle grænser blev ivrigt diskuteret. Det kulminerede med udarbejdelsen af en protokol, der skal sikre bedre sammenhæng mellem forskning og praksis, sådan at forskningsresultater bruges til at forberede praksis i det globale arbejde mod TOV indenfor rehabilitering og advocacy. Tortur, og dermed det globale arbejde mod tortur, har ændret sig meget i de sidste 30 år. Det har medført, at forskning nu også rettes mod den kontekst, hvori TOV finder sted, frem for blot mod den enkelte torturoverlever. Konteksten omfatter også den sociale virkelighed, hvori NGO’er, som for eksempel RCT og partnerorganisationer, spiller en stor rolle gennem deres arbejde mod TOV og rehabiliteringen af ofre for TOV. Offerkategorier Forskningsprogrammet undersøger, hvordan offerkategorier skabes inden for det internationale sundheds- og udviklingssystem, og hvordan disse præger politik og policy på området. Med offerkategorier menes eksempelvis målgrupper for intervention samt inddelingen af disse målgrupper i primære og sekundære ofre med henblik på at afgøre, hvem der har mest brug for systematisk intervention og hvordan. Kategorierne er løbende genstand for politiske og økonomiske forhandlinger inden for regionale og lokale udviklings- og sundhedsorganisationer. Projektet udforsker også, hvordan de berørte befolkningsgrupper overkommer og håndterer lidelse i hverdagen. Det sker nogle gange i overensstemmelse med de intervenerende organisationer, andre gange i modstrid med eller uafhængigt af disse organisationer. Overordnet er det programmets ærinde at medvirke til at målrette RCTs og partneres indsats, sådan at den giver genklang i de respektive befolkninger. WWW.RCT.DK

Foreløbige resultater Samspillet mellem forskning og praksis har været i højsædet under hele forskningsprocessen. Det er nemlig langt fra uproblematisk, da forskning søger at skabe viden, hvorimod formålet med praksis er at generere forandring. Ikke desto mindre har vedvarende diskussioner under det samlede forskningsforløb været med til at sikre en synergieffekt i stedet for parallelle og usammenhængende spor mellem forskere og praktikere. Et af forskningsprogrammets resultater er blandt andet indførslen af en ny måde at lave den indledende undersøgelse på af klienter og deres behov hos projektpartneren Masisukumeni i Sydafrika. Det nye er, at man forholder sig til klientens samlede livsverden og ikke udelukkende til vedkommendes identitet som voldsoffer. I Guatemala har organisationen ECAP (Equipo de Estudios Comunitarios y Acción Psicosocial) valgt at anvende viden fra forskningsprogrammet til lobbyarbejde på policy niveau samt til at udforme den nationale undersøgelseskommission for ofrene af borgerkrigen (1966-1996). Fælles for disse resultater er, at de er fremkommet gennem vedvarende samarbejde og diskussion mellem programmets deltagere, der består af psykologer, forskere og administratorer på mange niveauer. Den fortsatte dialog mellem alle interessenter i arbejdet mod TOV er nødvendig, hvis forskningsresultater skal udmunde i forbedret praksis og bedre forskningsmetoder.

Fakta om forskningsprogrammet ’Ofrets historier’ er finansieret af Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE). Programmet startede i 2005, hvor deltagerne fra henholdsvis Masisukumeni, Women’s Crisis Center, Sydafrika, og ECAP i Guatemala samt RCT mødtes første gang i Sydafrika for at diskutere metodiske strategier for dataindsamling i henholdsvis Sydafrika, Guatemala, Colombia og de besatte Palæstinensiske områder. Feltarbejdet i Colombia samt på Vestbredden er i fuld gang, og en sydafrikansk ph.d. studerende er finansieret igennem RCT. Forskningsprogrammet forventes afsluttet med en konference i København i efteråret 2009.

9


TEMA: TORTURFORSKNING I EN VERDEN UNDER FORANDRING

Forebyggelsesklyngen I forebyggelsesklyngen arbejdes der tematisk med forskningen i statslige og ikke-statslige institutioner og med netværks udøvelse af tortur. Således har krigen mod terror samt den demokratiseringsbølge, som har præget store dele af den ikke-vestlige verden, nødvendiggjort forskning i sammenhængen mellem disse politiske processer og TOV. Fokus er udvidet i forhold til den traditionelle torturbøddel til også at omhandle selvtægtsgrupper, militser og politiske grupperinger. Artiklen på denne side understreger vigtigheden af viden om de TOV involveredes livsbetingelser som forudsætning for, at interventioner gør en forskel.

Frihedsberøvelse, overlevelse og retfærdighed nedefra Andrew Jefferson, forsker

Frihedsberøvelse [på engelsk ,”confinement”] og overlevelse var de to mest dominerende temaer i en dataanalyse, der blev udført efter syv måneders feltarbejde i Sierra Leone som en del af et forskningsprojekt om detention og vold. Indsamlingen af data skete bl.a. gennem deltagerobservation og interview med tidligere kombattanter, fanger og fængselsbetjente på så forskellige steder som statsfængsler, domhuse, politistationer, by-ghettoer og i tidligere oprørsbaser i junglen. Projektet kulminerede med et seminar i Freetown i december 2007, hvor ovennævnte temaer blev præsenteret for og drøftet med en gruppe interessenter. Disse repræsenterer otte organisationer, der aktivt er involveret i retslige reformspørgsmål. Seminarets titel var ”Justice from Below”. Langsigtet etnografisk forskning giver en unik mulighed for at anskue retslige reformspørgsmål nedefra, og åbner mulighed for at tænke anderledes om retssektoren, dens institutioner og dens praksis. Dette var en af projektets målsætninger og er karakteristisk for den mere generelle forebyggelsesforskning på RCT. Ghettoen eller fængslet Temaet ”frihedsberøvelse” er ret oplagt i forbindelse med fængselsstudier. Men det interessante er, i hvilken grad frihedsberøvelse er et tværgående tema i en stat så skrøbelig som Sierra Leone, og det i mindst to henseender. For det første viser vores undersøgelse af det sociale liv i fængslet, at fængselsbetjente har en oplevelse af frihedsberøvelse, der næsten er lig fangernes. For det andet begrænser frihedsberøvelse sig ikke kun til retslige institutioner, men er også karakteristisk for hverdagslivet for beboere i ghettoer, flygtninge, ex-kombattanter og ex-fanger. På trods af at disse befolkningsgrupper kæmper for at skabe sig et liv, mere eller mindre legalt, er mulighederne for at etablere een stabil indtægt og at leve et liv uden vold stærkt begrænset. Frihed er et relativt begreb. Som sociologen LoicWacquant har pointeret i forhold til USA, så er fængslet og ghettoen rent faktisk nært beslægtede med lignende funktioner. Vores data fra Freetown bestyrker denne 10

antagelse. Det viste sig at være et produktivt begyndelsessted for undersøgelsen at stille skarpt på enkelttilfælde af social lidelse ud fra begrebet frihedsberøvelse. Tilgangen modtog positive tilkendegivelser på nævnte interessentseminar. Er der en mening med vold? Overlevelse hænger nært sammen med frihedsberøvelse. Når fanger, fængselsbetjente, beboere i ghettoer og andre oplever deres liv som frihedsberøvet, og at deres muligheder er meget begrænsede, så vil deres valg, motiver og rationale i stigende omfang blive mere orienteret mod blot at overleve i hverdagen. Moralsk set er det vigtigste at overleve. Dette blev illustreret i sagen om 43 liberiske flygtninge i Sierra Leone, som blev arresteret og tortureret efter en voldsom demonstration udenfor en lokal humanitær organisation. Når man undersøger nævnte sag omhyggeligt, kan man forstå flygtningenes reaktion som en rationel reaktion i forhold til årtier af ophobet lidelse og uindfriede forventninger. Vi på RCT ønsker ikke at retfærdiggøre vold, men at søge en dybere forståelse af hvilken mening volden giver for dem, som udfører den. Det er det, der betegner studiet om vold og retfærdighed ”set nedefra”. På lykke og fromme i en omskiftelig verden I den etnografiske tilgang har vi talt med personer, der til en vis grad stadig var berøvet deres frihed, på trods af at de havde bevæget sig på tværs af lokaliteter. Nutidige og retrospektive data, indsamlet gennem deltagerobservation og interviews, fastslog med stor tydelighed, at mange af de især unge mennesker ganske enkelt flytter fra en form for frihedsberøvelse til en anden. Tidligere børnekombattanter er f.eks. først blevet tvunget til at tilslutte sig til militsen, hvorefter de er endt i fængslet og senere i ghettoen. Dynamikken i disse institutionsprægede omgivelser er på mange måder ens. Det er ikke overraskende, at de unge er klar til at gribe til vold, hvis de tilbydes alternative ressourcer, der kan opveje dagligdagens slid og slæb og give håb om en anderledes fremtid. Andre ældre kombattanter, som vi igennem studiet mødte lige efter, at de var kommet ud af fængslet, har for nylig, som et resultat af RCT ÅRSBERETNING 2007


at oppositionen vandt valget, fået deres situation ændret radikalt. De er ikke længere udstødte politiske fanger, men udgør nu den indre kerne af den ny præsidents sikkerhedsfølge, hvilket illustrerer skrøbelige staters flygtige politiske virkelighed. Retfærdighed nedefra Med perspektivet ”retfærdighed nedefra” søger vi at belyse dagligdagens dynamik for de personer, hvor adgang til retfærdighed er sjælden. Ved at stille skarpt på behovet for retfærdighed og oplevelser af uretfærdighed tilvejebringer vi en alternativ måde at undersøge post-konflikt samfund på.

Tilgangen er forskellig fra de strategier, som traditionelle interventionister og retsinstanser anvender. Disse fokuserer mere på at levere retfærdighed, dvs. den institutionelle, lovmæssige infrastruktur og f.eks. træning. Interessentseminaret åbnede muligheden for, at de to faglige verdener kunne mødes. Det er håbet, at resultaterne af dette studie vil blive taget til efterretning af mange flere aktivister og politiske beslutningstagere, når disse snart publiceres. En vigtig læring af dette studie er, at forebyggelse af tortur og organiseret vold kræver forståelse for både hverdagspraksis og interventioner, og at der bør tages hensyn til disse forståelser.

Oversigt over forskningsprojekter i 2007 Rehabilitering

Befolkninger og fællesskaber

Forebyggelse

Ann L. Persson og Bengt H. Sjölund: Smertemekanismer efter TOV

Edith Montgomery: Psykisk tilstand hos - og integration af unge flygtninge fra Mellemøsten

Andrew Jefferson: Statslig og ikke-statslig detentionspraksis i Sierra Leone

Karen Prip: Falanga tortur, funktionsnedsættelse, smertemekanismer og adfærdsmæssige konsekvenser

Henrik Rønsbo: Voldsindflydelse på social- og kønsidentitet i Latinamerika og psykosociale indsatser i fællesskaber

Andrew Jefferson og Steffen Jensen: Reformering af justitsinstitutioner i overgangssamfund

Kamilla Portala: Biologiske forandringer i hjernen efter traumatiske oplevelser

Henrik Rønsbo, Steffen Jensen: Ofrets historier – Opbygning af fællesskaber, sammenhæng, tillid og social inklusion

Steffen Jensen: Statslig og ikke-statslig politipraksis i Sydafrika

Bengt H. Sjölund: Instrumenter og principper for evaluering af rehabilitering i ICF perspektiv Daniel Merrick: Monitorering af rehabiliteringsprogrammer ved funktionstab fra kronisk smerte Ann L. Persson: Instrumenter til symptommonitorering Bengt H. Sjölund: Feltmanualen for rehabilitering

WWW.RCT.DK

Shr-Jie Wang: Epidemiologisk undersøgelse af tortur og politisk vold i konfliktramte områder Sven Arvid Birkeland: Langtidsfølger af tysk tortur under besættelsen Lotte Buch: Vold som kønnet og kønsskabende på Vestbredden

Henrik Vigh: Ungdom, mobilisering og social navigation i Guinea Bissau Anton Petrenko: Tortur i exSovjetiske republikker Helene Risør: Sikkerhedspatruljer i El Alto, Bolivia

Stine Finne Jacobsen: Social elendighed, livelihood og netværker blandt internt fordrevne i Colombia

11


TEMA: TORTURFORSKNING I EN VERDEN UNDER FORANDRING

Rehabilitering handler også om gode livsvilkår Signe Trier, kommunikationsmedarbejder

Mange flygtningebørn er traumatiserede af krig og organiseret vold. Men det er ikke de medbragte traumer, der på lang sigt afgør, hvordan de udvikler sig. Det gør derimod de livsvilkår, de efterfølgende lever under i modtagerlandet. Derfor handler rehabilitering af torturramte familier ikke kun om traumebearbejdning, men i lige så høj grad om at skabe nogle rammer, som støtter op om børnenes udvikling. Det er netop udgangspunktet for netværksprojektet Mod en fælles indsats. Hensigten er at styrke den forbyggende indsats overfor de mest udsatte børn, inden de kommer ind i en uheldig udvikling med for eksempel kriminalitet. Metoden er blevet afprøvet i Karlebo Kommune med særdeles positive resultater. Derfor bliver den i 2008 implementeret i flere danske kommuner. Stressende livsforhold Mod en fælles indsats bygger bl.a. på RCTs forskningschef, cand.psych. Edith Montgomerys mangeårige forskning i flygtningebørn, der belyser de særlige problemstillinger sårbare flygtningefamilier kæmper med. - Udover traumet skal familierne overkomme en række andre stressende livsforhold såsom sproglige barrierer, vanskeligheder med at komme ind på arbejdsmarkedet, isolation fra det øvrige samfund og afhængigheden af de sociale systemer. Moderen, der selv kan være traumatiseret, skal ofte klare utroligt mange opgaver selv, fordi faderen lider af følger efter tortur, og derfor kan det være vanskeligt for hende også at håndtere børnenes problemer, forklarer Edith Montgomery. Fjendebilleder Der er typisk mange forskellige professionelle involveret i de belastede familier. Det kan være sagsbehandlere, skolepsykologer, lærere, læger, m.m. På grund af manglende kommunikation mellem de forskellige aktører og viden om hinanden, sker der ofte det, at de trækker i vidt forskellige retninger. Edith Montgomery nævner som eksempel en mor, hvis søn havde problemer i skolen. Hun blev opfordret til at deltage i sønnens skolegang, men i samme periode havde kommunen sendt hende i aktivering. Hendes oplevelse var derfor, at myndighederne modarbejdede hende.

skeliggør indsatsen, skaber de en distance mellem parterne, der virker ødelæggende på samarbejdet. Det går i sidste ende ud over børnene og påvirker også deres oplevelse af myndighederne i en negativ retning. Et fælles mål - Mod en fælles indsats handler om at styrke samarbejdet mellem alle de, der er involverede i børnenes hverdag. Indsatsen skal synkroniseres, så alle arbejder mod et fælles mål – at skabe nogle rammer, som understøtter børnenes udvikling, forklarer Edith Montgomery. Det sker i praksis gennem de såkaldte netværksmøder. Her samles alle aktørerne ansigt til ansigt omkring et bord under ledelse af en specialuddannet mødeleder, der faciliterer dialogen. Møderne betyder, at fagpersonerne får et mere helhedsorienteret indblik i familiernes problemstillinger og børnenes baggrunde. I eksemplet med moderen betød det konkret, at man løste problemet ved at gøre hendes deltagelse i sønnens skolegang til en del af aktiveringsplanen. For forældrene giver møderne mulighed for at blive hørt og få indflydelse på beslutningsprocesserne. Desuden er det personlige møde og den gensidige dialog med til at sætte et menneskeligt ansigt på henholdsvis familien som endnu en ’sag’ og kommunen som et fjendtligt ’system’. Møderne handler derfor ikke bare om at løse konkrete problemstillinger og koordinere tiltag, men også om at ændre holdninger og afmystificere fjendebillederne. Internationale perspektiver Projektet anvender en community baseret metode, hvor rehabiliteringsarbejdet foregår ude i lokalmiljøet og i tæt samspil med det. - Det er den måde mange af vores partnere arbejder på, forklarer Edith Montgomery, og derfor føles det naturligt at prøve det af her i Danmark. Omvendt mener hun, at selve ideen om at få forskellige indsatser til at samvirke, godt kan bruges andre steder i verden, selvom det vil være nogle andre aktører, der sidder omkring bordet. Det er i hvert fald tanken at videreudvikle idéen i samarbejde med RCTs partnere, og derfor er den rapport som beskriver projektets metode og erfaringer, udkommet både på dansk og engelsk i 2007.

Misforståelser, der bunder i manglende kendskab til for eksempel kulturelle adfærdsnormer og praksis, er ikke usædvanlige og kan udvikle sig til reelle fjendebilleder. Udover at de van12

RCT ÅRSBERETNING 2007


Foto: Willi Hansen

Verdens største vidensressource om tortur Heidi Koch Tokle, webeditor/science writer

tilpasse et nyt bibliotekssystem, det danskproducerede ’Reindex’, til RCTs eksterne og interne brugere. Resultatet er blevet et moderne, fleksibelt system og en hjemmeside-facilitet, der giver gode muligheder for også i fremtiden at tilføje yderligere hjælpeværktøjer og elektroniske tjenester til brugerne, forklarer Sven-Erik Baun videre.

Bibliotekets leder Sven-Erik Baun sørger for, at et stigende antal brugere har nem adgang til viden om tortur. Foto: Signe Trier

RCT huser et internationalt formidlingscenter for litteratur og information om tortur og organiseret vold. I 2007 formidlede centeret materialer og information til brugere fra 29 lande. Et voksende antal eksterne brugere benytter sig af de muligheder for litteratursøgning og direkte adgang til elektroniske dokumenter, der tilbydes via hjemmesiden. Her finder brugerne også uvurderlige elektroniske værktøjer. Det fysiske bibliotek besøges desuden hvert år af forskere, studerende, journalister, forfattere m.v., hvoraf adskillige har taget ophold i biblioteket i længere perioder som led i deres research. Leder af dokumentationscenteret Sven-Erik Baun fortæller om centerets oprindelse: - Da RCT blev oprettet i 1982 stod det klart for organisationens hovedkraft, Inge Genefke, at det ville være af stor betydning for arbejdet mod tortur, hvis der fandtes et sted, hvor den tilgængelige viden om torturen og dens følgevirkninger kunne samles, registreres, og gøres tilgængelig for RCT og for andre organisationer og personer i det danske og internationale arbejde med at forebygge tortur og hjælpe torturens ofre. Et par år senere indledte man opbygningen af et center, og i 1987 blev et offentligt tilgængeligt bibliotek og arkiv åbnet.” Rivende udvikling I årene siden er RCTs Dokumentationscenter og Bibliotek blevet udbygget, og er i dag en helt central international og national informationsressource på torturområdet. - I Dokumentationscentret indsamler, registrerer og tilgængeliggør vi al publiceret videnskabelig information om tortur – uanset sprog og udgivelsessted. Vi udvikler også løbende de elektroniske systemer bag. I 2007 har vi således arbejdet på at WWW.RCT.DK

Skræddersyede elektroniske værktøjer Et eksempel på et sådant elektronisk værktøj er ’Thesaurus of Torture Terminology’, som Dokumentationscenterets medarbejdere igennem 2007 har udviklet. Første-udgaven af tesaurussen består af en engelsksproget liste over fagtermer, der vedrører tortur og rehabilitering af torturofre, og inkluderer korte definitioner af de centrale fagudtryk på området. Tesaurussen vil i løbet af 2008 gradvist blive inkorporeret i databasesystemet, og den vil i sidste ende også blive stillet frit til rådighed for andre organisationer, der kan foretage emneindeksering af dokumenter vedr. tortur. - Med et stadigt voksende antal brugere, interne såvel som eksterne, hvis forventninger og krav til tidssvarende, effektive formidlingsformer på litteratur- og informationsforsyningsområdet øges konstant, står vi overfor mange udfordringer i den kommende tid. Indenfor de givne rammer vil vi bestræbe os på fortsat at opfylde vores funktioner som støtte for RCTs organisation og som en central vidensressource for den verdensomspændende forsknings-, forebyggelses- og rehabiliteringsindsats mod tortur og for dens ofre, siger Sven-Erik Baun.

Om samlingen Ved slutningen af 2007 rummede biblioteket ca. 7000 bøger og rapporter samt 14.000 artikler om tortur, organiseret vold og andre relevante emner. Disse er alle registrerede i bibliotekets database, der er frit tilgængelig på Internettet. Samlingen rummer desuden billedmaterialer (film, fotografier, tegninger og akvareller) og et omfattende arkivmateriale vedr. enkelte lande, indsamlet fra både trykte og elektroniske kilder. Et stadig voksende antal bibliografiske databaser og elektroniske tidsskrifter er tilgængelige for RCTs personale og besøgende på biblioteket. Biblioteket bidrager aktivt til at forøge mængden af pålidelig, frit tilgængelig information om tortur på Internettet. Det gør vi ved at anmode personer og organisationer om at stille dokumenter, der kun findes i papirform, til rådighed for digitalisering og tilgængelighed i fuldtekst gennem bibliotekets database. Dokumentationscenterets hjemmeside findes her: http://www.reindex.org/RCT/rss/Portal.php

13


TEMA: TORTURFORSKNING I EN VERDEN UNDER FORANDRING

Videnskabeligt udvalg roser forskningen Tue Magnussen, advocacykoordinator

”Meget tilfredsstillende” var de ord som RCTs videnskabelige udvalg anvendte i dets vurdering af forskningsindsatsen i 2007. Det skete i en indstilling til RCTs bestyrelse i marts 2008. Når det gælder indhold, relevans og temaer i RCTs forskningsområder fremhæves det, at de er relevante, og at de alle bør videreudvikles. Udvalget peger på, at bøddel-problematikken bør få større opmærksomhed, og at der bør ”være særlig opmærksomhed vedr. mulighederne for geografisk og tematisk fokusering”. Endelige fremhæver det videnskabelige udvalg, at ”planlægningen af videnskabelige effektstudier vedr. udvikling af rehabiliteringsindsats er særdeles relevant”. Udvalgets opgaver RCTs videnskabelige udvalg er næsten lige så gammelt som RCT. Allerede i 1983 – året efter at RCT startede sin virksomhed – blev der nedsat et videnskabeligt udvalg. Det havde til opgave at rådgive RCTs bestyrelse i de forskningsmæssige spørgsmål, som gradvist pressede sig mere og mere på, da RCT i forlængelse af behandlingsarbejdet og undervisningen begyndte at gennemføre den første forskning. Med RCTs stigende forskningsindsats har det videnskabelige udvalg fået stadig større betydning. Men først i 2002 blev der lavet et egentligt kommissorium, der beskriver formål og opgaver for udvalget, der består af 5-6 personer udpeget af RCTs bestyrelse. Det er tværfagligt og sammensættes af medlemmer inden for sundheds-, samfunds- og humanistisk videnskab som afspejler RCTs forskningsområder. De er kvalificerede på mindst universitetslektorniveau og er ansat ved enten universitet eller forskningsinstitution. Medlemmerne kan højst sidde 6 år. Det videnskabelige udvalg skal rådgive RCTs bestyrelse om RCTs forskningspolitiske line samt rådgive direktør og forskningschef i valg af strategier og metoder vedrørende indsamling og formidling af systematisk dokumentation af tortur og organiseret vold. Desuden skal man gennem 2-3 årlige møder følge 14

den internationale udvikling inden for relevante forskningsmetoder og – resultater samt medvirke og støtte opbygning af relevante forskernetværk. En gang årligt har man et fællesmøde med RCTs forskningsafdeling, som i 2007 – udover ph.d.-studerende og forskningsassistenter – bestod af ni forskere. Først og fremmest skal det videnskabelige udvalg følge og evaluere kvaliteten af RCTs forskningsprojekter, herunder deres metoder, resultater, formidling og etik. Det sker gennem en årlig rapport til RCTs bestyrelse. Evaluering af forskningen i 2007 I sin indstilling til RCTs bestyrelse om RCTs forskning i 2007 opsummerede det videnskabelige udvalgs formand siden 2002, professor, dr. med. Anders Foldspang, Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, at ”forskningsindsatsen må alt i alt betragtes som meget tilfredsstillende”. Og at ”forskningens faglige niveau er internationalt konkurrencedygtigt” samt at ”produktiviteten, vurderet ved antal publikationer pr. forskerår, er mindst på niveau med generelle universitetsmålsætninger og må betegnes som meget tilfredsstillende”. Det fremhæves endvidere, at ”alle videnskabelige artikler er publicerede i internationale, peer-reviewede tidsskrifter” samt at der ”desuden foreligger en række andre publikationstyper, herunder flere vægtige bogudgivelser”. De i alt 19 videnskabelige publikationer er indeholdt i publikationslisten i denne årsberetning (se side 22-23).

RCT ÅRSBERETNING 2007


REHABILITERING

Rehabiliteringsafdeling i forandring Lise Worm, læge, konstitueret leder af Rehabiliteringsafdelingen

Siden RCTs rehabiliteringsafdeling kom under Sygehusloven i 2006, har den gennemgået store forandringer. Torturoverlevere, som har behov for behandling, henvises til RCT af deres praktiserende læge eller anden speciallæge. Behandlingen foregår primært på RCT, men kan også bestå i hjemmebesøg, ledsagelse til møder med sagsbehandler i kommunen, ledsagelse til bandagist, træning med fysioterapeut i varmtvandsbassin m.v. Klienternes individuelle behov vurderes indenfor tre behandlingstilbud. Grundlæggende for behandlingen er, at alle klienter får tildelt 4 behandlere; en psykolog, en socialrådgiver, en fysioterapeut og en læge, således at klientens problemstillinger vurderes tværfagligt. På RCT vurderes klientens behandlingsbehov ud fra 4 samtaler med hver af de 4 behandlere. Hvis klienten tilhører vores målgruppe, viderehenvises derefter til et af de tre teams. Tidligere blev de fleste henviste klienter tilbudt individuel behandling, men i 2006 ændredes behandlingstilbuddet. Der blev oprettet 3 teams, som tilbød henholdsvis individuel, familie- eller gruppebehandling. Ventelister synliggør udfordringen Sygehusloven bevirkede ændrede administrative arbejdsgange i henhold til driftsoverenskomsten med Regionerne. Der blev i den forbindelse også oprettet en venteliste, som i dag synliggør torturoverlevernes behandlingsbehov. Pr. 31/12 2007 var der 142 klienter på den eksterne venteliste og 24 klienter på den interne venteliste. Ventetiden afhænger af hvilken type behandling klienten har brug for, men den kan være helt op til 2 år. Den lange ventetid på behandling vil fremover være en af udfordringerne for behandlingssystemet. Året der gik I året 2007 har rehabiliteringsafdelingen fokuseret på at få implementeret, videreudviklet og styrket den nye struktur. I 2007 fik RCT henvist 185 klienter og pr. 31/12 2007 var der 129 i behandling på RCT. Individuelt team havde pr. 31/12 2007 27 WWW.RCT.DK

klienter i behandling. Familieteamet havde i 2007 behandlet 97 personer fordelt på 25 familier. Gruppeteamet fortsatte udviklingen af gruppebehandlingen, som i sin nuværende form blev påbegyndt i 2005. I 2007 er der således lagt større vægt på at give individuelle samtaler sideløbende med gruppebehandlingen. Grupperne sammensættes ud fra køn og sprog ud fra hvilke klienter, der står på ventelisten. I 2007 blev 2 gruppeforløb afsluttet (farsi-talende og bosnisk mandegruppe) og 2 arabisk talende mandegrupper blev startet. Der blev desuden planlagt smerteskole for arabiske kvinder med start februar 2008. Langt de fleste klienter på RCT har brug for tolke i behandlingen og gode tolke er afgørende for en vellykket behandling. Også i 2007 lykkedes det rehabiliteringsafdelingen at bevare og rekruttere en velkvalificeret tolkestab, som tilbydes supervision og undervisningsdage. WHO projekt Udover det kliniske arbejde med klienterne har rehabiliteringsafdelingen deltaget i forskellige andre aktiviteter i 2007. Et landsdækkende projekt, der involverer 7 rehabiliteringscentre for torturofre er startet mhp. at indføre ICF monitorering (International Classification of Functioning, Disability and Health, WHO) i rehabiliteringen. RCT deltager i dette projekt og har i 2007 været med til at udvælge relevante koder, som skal afprøves på 6 klienter i rehabiliteringsafdelingen i 2008. På længere sigt ønsker RCT at indføre ICF koderne i monitoreringen med hedblik på beskrivelse af klientpopulationen og behandlingseffekten. Åbent hus RCT ønsker fortsat at udbrede kendskabet til torturfølger og behandling af torturofre. Flere behandlere underviser derfor såvel studerende som færdiguddannede indenfor især de sundhedsfaglige områder. På torturofrenes dag den 26. juni havde rehabiliteringsafdelingen arrangeret en ”åbent-hus” dag med undervisning om rehabilitering. Arrangementet var velbesøgt. 15


DET INTERNATIONALE ARBEJDE

Kissi Town, Sierra Leone. Foto: Andrew M. Jefferson

Legende børn i Gaza

Nye muligheder og udfordringer for det internationale arbejde Jan Ole Haagensen, leder af international afdeling

Set udefra kan det være svært at få øje på globale positive tendenser på torturområdet i øjeblikket. Men arbejdet i RCTs internationale afdeling i 2007 rummer dog en række lyspunkter. Positivt er det, at forebyggelsesarbejdet er blevet styrket med vedtagelsen af FNs tillægsprotokol til torturkonventionen, som skal hjælpe stater til at forbedre tilsynet med forholdene i fængsler og detentioner. Det er i de lukkede institutioner, at risikoen for tortur er særlig stor. Protokollen forpligter de lande, der har underskrevet, til at modtage kontrolbesøg fra FN eksperter og etablere effektive nationale forebyggelsesmekanismer. Protokollen baner vej For RCT har det betydet en øget efterspørgsel af vores viden om torturforebyggelse. I dag udgør protokollen et centralt element i RCTs partnersamarbejde med Filippinerne, Cambodia, Bangladesh, Sydafrika, Albanien, Honduras og Guatemala. Her har vi allerede høstet mange værdifulde erfaringer, som kan bruges andre steder. Det giver os nye muligheder, men rummer også nye udfordringer. På den ene side indebærer det et tættere samarbejde med statslige institutioner, som kan få stor betydning i arbejdet med at begrænse tortur. På den anden side er det afgørende, at vi ikke afskriver vores integritet og muligheden for at være en uafhængig kritisk aktør. 16

Nyt fodfæste i Mellemøsten Året 2007 bød også i andre sammenhænge på konstruktiv dialog med statslige myndigheder. RCTs samarbejde med den jordanske regering under det danske udenrigsministeriums program Det Arabiske Initiativ om forebyggelse af tortur i fængsler og detentioner, skrider positivt frem. I efteråret afviklede vi desuden det første regionale seminar i Mellemøsten om netop dette emne. NGOer fra 13 lande i regionen mødtes for at udveksle erfaringer med tilsyn af fængsler. Mødet viste store forskelle mellem landene i regionen. Men interessen, også fra de arabiske medier, vidner om at initiativer som tillægsprotokollen har skabt rum for, at NGOer og andre legitimt kan diskutere frihedsberøvedes forhold, selv i de lande, der endnu ikke har underskrevet den. Efter konflikten I andre regioner er problemstillingerne anderledes. De fattigste dele af Afrika er ofte kendetegnet ved krige og konflikter, hvor helt grundlæggende materielle og organisatoriske ressourcer er knappe og samfundsstrukturen skrøbelig. Det gælder blandt andet Sierra Leone, hvor vi i 2007 har indledt et pilotprojekt, som skal bidrage til at hele sårene efter 12 års borgerkrig. Landet er hårdt præget af, at hovedparten af den uddannede befolkning er flygtet og infrastrukturen er brudt sammen. Den store udfordring er at undersøge og forstå dynamikkerne under RCT ÅRSBERETNING 2007


En sag og en menneskeskæbne Erik Wendt, program manager Asien Ved at sætte ansigt på en sag kan RCT forsøge at påvirke beslutningstagerne til at handle. Journalisten og menneskerettighedsforkæmperen Jahangir Alam Akash fra Bangladesh er et af de mennesker, hvis sag det er lykkes at skabe opmærksomhed om i 2007. Akash’s kritiske reportager om den berygtede politistyrke Rapid Action Batallion (RAB) førte til 3 ugers fængsling, hvor han blev udsat for hård tortur. Selvom om det til sidst lykkedes ham at blive løsladt mod kaution, er han endnu ikke i sikkerhed for retsforfølgelse på grund af falske anklager. RAB har desuden truet med at dræbe ham, hvis han stod offentligt frem med sin historie. Derfor er han gået under jorden og tør ikke vende hjem til sin kone og 6 måneder gamle søn. Tortur anvendes rutinemæssigt Akash´s historie er ikke enestående. Bangladesh har siden uafhængighedskrigen mod Pakistan i 1971 haft flere perioder med militær undtagelsestilstand. Retsvæsen, politi- og sikkerhedsstyrker anvender rutinemæssigt vold og alvorlig tortur som våben mod civile og opponerende politiske aktivister. Ofrene er magtesløse og tør sjældent fremføre klager eller stå frem og vidne i retssager.

Møde om forebyggelse i Guatemala. Foto: Rodrigo Barahona

RCT har sammen med vores partner BRCT gennem aktiv fortalervirksomhed søgt at lægge pres på regeringen i Bangladesh for at garantere Akash’s sikkerhed. Vi kontaktede den danske udviklingsminister Ulla Tørnæs, da hun var på besøg i Bangladesh. Hun udtrykte stor bekymring over de mange beretninger om overgreb. Hun har mødtes med lederen af BRCT, og har desuden afgivet løfte om at Danmark sammen med de øvrige EU lande ville bringe sagen op overfor myndighederne i Bangladesh. Et skridt på vejen til bedre forebyggelse i Mellemøsten Søs Nissen, program manager Mellemøsten

og efter en konflikt og at sætte dette i forhold til forsoning lokalt og nationalt. Vi skal også være med til at tilbyde behandling af krigsofre ved at sikre de nødvendige rammer for en velfungerende levedygtig organisation. Mange veje til forandring RCTs forebyggende og udviklingsorienterede arbejde bygger overvejende på det lange seje træk. Tortur bliver ikke afskaffet på en måned, et år eller et årti. Men partnere og RCT kan sammen og hver for sig gennem en aktiv fortalervirksomhed påvirke politiske beslutningstagere og skabe positive åbninger her og nu. Det kan ske på nationalt plan, hvor vi får ændret politikker og regler, der begrænser tortur, eller på individuelt plan, hvor et enkelt menneske har brug for opmærksomhed og beskyttelse. De personlige historier kan have særlig betydning for at påvirke beslutningstagerne. Sagen om Akash, en journalist og menneskerettighedsforkæmper fra Bangladesh, som nævnes andetsteds på disse sider er et eksempel på dette. RCTs og partnernes indsats mod tortur er vigtig, fordi myndigheder hele tiden tvinges til at forholde sig til tortur og konsekvenserne af den. Aktualiseringen forhindrer, at problemet vokser i det skjulte. Dermed er arbejdet hen i mod RCTs overordnede mål - frihed for tortur - i selve processen, med til at begrænse omfanget af tortur. WWW.RCT.DK

Tortur er et udbredt problem i flertallet af de arabiske stater – både som et middel til at bevare den politiske magt og som led i almindelig politiefterforskning. Selvom tilsyn med fængsler ikke er noget nyt fænomen i Mellemøsten er adgangen begrænset og sker på myndighedernes nåde. I september 2007 arrangerede RCT det første seminar i regionen nogensinde om fængselsmonitorering. NGOere fra 13 lande deltog og udvekslede erfaringer. For flere nationale NGOere gælder det først og fremmest om at etablere formelle aftaler med staten for at sikre adgang til fængslerne. For at fremme sådanne aftaler kan NGOerne blandt andet henvise til internationale resolutioner og Torturkonventionen, samt til gode erfaringer fra de østeuropæiske stater. Der hvor aftaler allerede eksisterer, eller hvor de nationale menneskeretsinstitutioner f.eks. har et lovfæstet tilsynsmandat, handler problemstillingen om den svære balancegang mellem at bevare rollen som kritisk overvåger og samtidig at kunne fortsætte dialogen med myndighederne. Siden seminarets afholdelse har RCT løbende fået meldinger fra deltagerne om deres videre arbejde. I Libanon, Jordan og Palæstina er det planen, at der skal gennemføres nationale monitorerings-seminarer i 2008. I Marokko ønsker advokatforeningen en særlig session om monitorering på deres årlige konference. Både RCT og vores partner APT bidrager med forslag og input til disse aktiviteter. Emnet er dermed sat på dagordenen. Det er håbet, at der måske kan etableres et fast regionalt forum, så erfaringsudvekslingen kan fortsætte, hvilket vil være afhængigt af tildelte midler og ressourcer. Seminaret blev afviklet i samarbejde med Association for the Prevention of Torture (APT), Jordans Menneskeretsinstitut og Mizan Law Group for Human Rights, og er finansieret af Udenrigsministeriet/Danida under Det Arabiske Initiativ.

17


FOREBYGGELSE

Danmark til eksamen hos FNs komité mod tortur Dorrit Rée Iversen, juridisk rådgiver

Tortur skal tvinges frem i lyset, og bekæmpelse af tortur må derfor fortsat være en mærkesag for Danmark. Sådan sagde Udenrigsminister Per Stig Møller ved markeringen af RCTs 25 års jubilæum 30. oktober 2007. Ministeren har ret, når han siger, at tortur fortsat skal være en dansk mærkesag. For det er rent faktisk lykkedes skiftende danske regeringer at benytte de bonede gulve i bl.a. FN, EU og Europaparlamentet til at tale torturoverlevernes sag og arbejde for at sikre overholdelsen af det absolutte forbud mod tortur.

Skyggerapporter og vagthunde På torturområdet er det især FNs torturkonvention, der sætter de internationale standarder. Konventionen trådte i kraft i 1987 – samme år som Danmark valgte at underskrive den. Den opstiller en række forpligtigelser som skal sikre, at tortur er strafbart, at torturbødler stilles for retten og straffes samt at torturoverlevere får behandling og oprejsning. FNs komité mod tortur er oprettet for at sikre, at disse forpligtelser overholdes.

Danmark har været med helt i front og i internationale kredse er vi et foregangsland for andre. Vi er et af de lande som andre spejler sig i for at lære at sikre overholdelsen af basale menneskerettigheder, såsom torturforbuddet. Men det forpligter også! Som klassens flinke elev skal vi fra dansk side være helt sikre på, at der ikke kan sættes en finger på vores overholdelse af internationale forpligtigelser.

18

RCT ÅRSBERETNING 2007


Den 2.- 3. maj 2007 var Danmark ”til eksamen” hos FNs komite mod tortur for femte gang siden undertegnelsen i 1987. Eksaminationen foregik på baggrund af en rapport fra den danske stat og såkaldte ”skyggerapporter” fra nationale ”vagthunde” som RCT og Amnesty International. Den danske stat redegør i rapporten for, hvilke skridt der er taget for at opfylde FNs konvention mod tortur. Skyggerapporterne er med til at vise den anden side af medaljen og sætte fokus på de sager, som skaber bekymring for den danske overholdelse af torturkonventionen. Komitéen er i sine konklusioner som udgangspunkt positiv og roser den danske stat for dens store internationale engagement i kampen mod tortur og det tætte samarbejde med civilsamfundet. Komitéen anerkender ligeledes den danske stats fortsatte indsats for at forbedre forholdene i fængsler og detentioner. Men trods det positive udgangspunkt, giver komitéen, blandt andet med afsæt i RCTs skyggerapport, Danmark hårde ord med på vejen – eksaminationen er ikke uden anmærkninger. Danmarks status som forgangsland giver ikke immunitet – heldigvis! Gamle kendinge Komitéen tager fat i en lang række bekymringer, hvoraf en del er gamle kendinge. Den appellerer til, at Danmark indfører et forbud mod tortur i straffeloven. Især dette spørgsmål har været genstand for diskussion i den hjemlige debat. Ikke mindst i tiden op til eksaminationen, hvor justitsministeren bad et udvalg af straffelovseksperter om at undersøge behovet for en bestemmelse om tortur i straffeloven. Konkrete lovforslag kan være på trapperne i 2008. Forbud mod tortur i straffeloven Uden en reel bestemmelse i straffeloven om tortur gælder de almindelig forældelsesregler i straffeloven, og torturforbrydelsen vil være forældet efter 10 år. Komitéen gør opmærksom på, at torturforbrydelsen er så alvorlig, at den ikke bør kunne forældes. Danmark må ikke risikere at blive et tilflugtssted for torturbødler, som efter en årrække i landet ikke vil kunne straffes. Danmarks udbredte brug af isolationsfængsling er endnu engang genstand for kritik. Især den udbredte brug af isolation under WWW.RCT.DK

varetægt og særligt tidsubestemt isolation af terrormistænkte er bekymrende. De tiltag, som Danmark har taget vurderes af komitéen til at være utilstrækkelige. Danmark bør overveje kun at bruge isolation som sidste udvej og i så korte perioder som muligt. Udlevering til tortur På baggrund af sagen om de danske styrkers overdragelse af fanger i Afghanistan til de amerikanske styrker, som skildret i dokumentarfilmen ”Den Hemmelige Krig”, understreger Komitéen overfor Danmark, at forbudet mod at udlevere personer til lande, hvor de risikerer tortur, ikke kan gradbøjes. Hvis der er risiko for tortur, må man ikke udlevere. Komitéen gør også endnu engang opmærksom på nødvendigheden af at have et uafhængigt nævn som kan se på politiklager. Det rejser tvivl om det eksisterende system og det danske politiklagenævns reelle uafhængighed af det politi, det er nedsat til at kontrollere. Komitéen gør endvidere opmærksom på, at der fortsat er for lange ventetider for danske asylansøgere i asylcentrene, hvilket kan medføre langvarige psykiske mén. Ingen er hævet over kritik Set med en vagthunds øjne viser komitéens konklusioner, at systemet fungerer – i det mindste i det danske tilfælde. Konklusionerne viser nemlig, hvor vigtigt det er, at alle aktører spiller med i processen. Uden statens rapport ville der ikke være nogen eksamination, og uden skyggerapporter fra nationale vagthunde ville der ikke blive sat fokus på de højaktuelle og følsomme sager. Men konklusionerne viser ikke mindst, at ingen lande er hævet over komitéens anmærkninger. Selv lande som Danmark kan have svært ved at leve op til sine internationale forpligtigelser. Der er håb om, at man fra dansk side vil forsøge at rette op på nogle af komitéens kritikpunkter inden Danmark igen sidder ved det grønne eksamensbord i Geneve i juni 2011. RCT og de andre vagthunde vil gøre sit til at holde den danske stat til ilden. 19


Året i klip...

20. marts, Premiere på mulitimedie fortællingen Netværk for Rami RCT gjorde brug af nye medier i formidlingen af et forskningsprojekt om netværkssamarbejde. Multimediefortællingen ’Netværk for Rami’ præsenterer en metode og en række praktiske redskaber til forebyggelse af kriminalitet blandt børn af torturoverlevere. Den kan ses på RCTs hjemmeside www.rct.dk

26. juni, Åbent hus på torturofrenes dag FNs internationale dag for torturofre blev i 2007 markeret med et åbent-hus arrangement i rehabiliteringsafdelingen. Arrangementet mødte stor interesse fra især sagsbehandlere og sundhedspersonale indenfor det offentlige, der jævnligt er i kontakt med torturoverlevere.

20

RCT ÅRSBERETNING 2007


Foto: RCT

30. oktober, Challenges for Rehabilitation and Prevention De aktuelle udfordringer for arbejdet med rehabilitering og forebyggelse af tortur blev i anledning af RCTs 25 års jubilæum genstand for en konference. Blandt oplægsholderne var internationale såvel som danske eksperter inden for de to områder. Konferencens ene spor ’Rehabilitering’ gav tre indsigtsfulde foredrag om den nyeste rehabiliteringsforskning indenfor områderne neurobiologi og PTSD, behandlingseffekt, samt udviklingspsykologi. Det andet spor, ’Forebyggelse’ centrerede sig især om udviklingen i den internationale sikkerhedspolitik og konsekvenserne af denne for forebyggelsesarbejdet, teoretisk såvel som praktisk.

30. oktober, Jubilæumsfest Københavns Rådhus dannede en flot ramme om markeringen af RCTs 25 års jubilæum. Aftenen bød både på musikalske indslag og taler, blandt andet af udenrigsminister Per Stig Møller, der fremhævede RCTs professionelle tilgang og beskrev organisationen som en solid sparringspartner. Ærkebiskop Desmond Tutu roste i en særlig videohilsen RCTs pionerarbejde indenfor rehabilitering og forskning i tortur.”… torture is a global phenomenon and the struggle against it must be global”, sagde han. Derfor fandt han det særligt væsentligt, at RCT de senere år har styrket den gensidige udveksling af viden og praktiske erfaringer med partnerne.

WWW.RCT.DK

10. december, Break the Silence - koncert Vinderne af RCTs essaykonkurrence blandt gymnasieelever blev kåret ved en koncert på Copenhagen JazzHouse, hvor nogle af tidens fremadstormende unge bands; Lily Electric, Ali Kazim og We Go Ego, slog tonen an for tortursagen. Præmierne blev overrakt af dommerpanelet bestående af dokumentarfilminstruktøren, Christoffer Guldbrandsen, musiker og sangskriver BlæsBukki alias Lasse Baungaard og journalist Anita Bay Bundegaard.

21


PUBLIKATIONER

Internationale peer-reviewede artikler

Internationale bøger og bogkapitler

Øvrige bøger og bogkapitler

Andersson E, Persson AL, Carlsson CPO: Are auricular maps reliable for chronic musculoskeletal pain disorders?: a double-blind evaluation. Acupuncture in Medicine, 2007, 25 (3): 72-79

Buur L, Jensen S, Stepputat F (eds.): The Security-Development Nexus: Expressions of Sovereignty and Securitization in Southern Africa. Uppsala: Nordic Africa Institute, 2007

Birkeland SA: Taget af tyskerne: danskere i 2. Verdenskrig. København: Gyldendal, 2007

Dersh J, Mayer T, Gatchel RJ, Towns B, Theodore B, Polatin P: Psychiatric comorbidity in chronic disabling occupational spinal disorders has minimal impact on functional restoration socioeconomic outcomes. Spine, 2007, 32 (17): 1917-1925

Buur L, Jensen S, Stepputat F: The securitydevelopment nexus: introduction. In: Buur L, Jensen S, Stepputat F (eds.): The SecurityDevelopment Nexus: Expressions of Sovereignty and Securitization in Southern Africa. Uppsala: Nordic Africa Institute, 2007: 9-33

Dersh J, Mayer T, Theodore BR, Polatin P, Gatchel RJ: Do psychiatric disorders first appear preinjury or postinjury in chronic disabling occupational spinal disorders? Spine, 2007, 32 (9): 1045-1051

Jacobsen L, Montgomery E: Treating torture victims. In: Schulz WF (ed.): The phenomenon of torture: readings and commentary. Philadelphia: University of Pennsylvania Press, 2007: 285-296

Dorr LD, Thomas D, Long WT, Polatin PB, Sirianni LE: Psychologic reasons for patients preferring minimally invasive total hip arthroplasty. Clinical Orthopedics and Related Research, 2007, 458 (May): 94-100 Furlan AD, Sjölund BH: Igniting the spark?: editorial. Pain, 2007, 130 (1-2): 1-3 Hauggaard A, Persson AL: Specific spinal stabilisation exercises in patients with low back pain: a systematic review. Physical Therapy Reviews, 2007, 12 (3): 233-248 Jefferson AM: Prison officer training and practice in Nigeria: contention, contradiction and reimagining reform strategies. Punishment and Society, 2007, 9 (3): 253-269 Mandel L, Worm L: Documentation of torture victims, assessment of the start procedure for medico-legal documentation. Torture: journal on rehabilitation of torture victims and prevention of torture, 2007, 17 (3): 196-202 Montgomery E, Foldspang A: Discrimination, mental problems and social adaptation in young refugees. European Journal of Public Health, 2007 [Electronic prepublication] Qouta S, Punamäki R-L, Montgomery E, El Sarraj E: Predictors of psychological distress and positive resources among Palestinian adolescents: trauma, child, and mothering characteristics. Child Abuse & Neglect, 2007, 31 (7): 699-717 Sjölund BH, Persson AL: Pressure pain threshold changes after repeated mechano-nociceptive stimulation of the trapezius muscle: possible influence of previous pain experience. Journal of Pain, 2007, 8 (4): 355-362

22

Jensen S: Security and violence on the frontier of the state: vigilant citizens in Nkomazi, South Africa. In: Ahluwalia DPS, Bethlehem L, Ginio R (eds.): Violence and non-violence in Africa. New York: Routledge, 2007: 105-123

Iversen DR, Rytter TM: Forbuddet mod tortur i dansk ret. In: Plum L, Laursen A (eds.): Enhver stats pligt...: international strafferet og dansk ret. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2007: 357-389 Johansen ML, Mouritsen T, Montgomery E: Mod en fælles indsats: netværksarbejde til forebyggelse af ungdomskriminalitet i traumatiserede flygtningefamilier. 2.udg. København: RCT, [2007]. Kessing PV, Rytter T: Den humanitære folkeret og Danmark. København: Dansk Røde Kors’ Folkeretsudvalg, 2007. Magnussen T: Torturens historie. I: Bjerg J (ed.): Gads Psykologi Leksikon. 2. udg. København: Gad, 2007: 664

Jensen S: Through the lens of crime: land claims and contestations of citizenship on the frontier of the South African State. In: Buur L, Jensen S, Stepputat F (eds.): The Security-Development Nexus: Expressions of Sovereignty and Securitization in Southern Africa. Uppsala: Nordic Africa Institute, 2007: 193-211

Montgomery E: Epidemiologi. I: Bjerg J (ed.): Gads Psykologi Leksikon. 2. udg. København: Gad, 2007: 151-152

Jensen S, Buur L: The nationalist imperative: South Africanisation, regional integration and mobile livelihoods. In: Buur L, Jensen S, Stepputat F (eds.): The Security-Development Nexus: Expressions of Sovereignty and Securitization in Southern Africa. Uppsala: Nordic Africa Institute, 2007: 63-84

Montgomery E: Tortur. I: Bjerg J (ed.): Gads Psykologi Leksikon. 2. udg. København: Gad, 2007: 663

Johansen ML, Mouritsen T, Montgomery E: Towards a concerted effort: networking to prevent youth crime in traumatized refugee families. 2.ed. [1st ed. in Danish only]. Copenhagen: RCT, [2007]. Petersen HD, Rønsbo H: Documenting interventions in prisons: studying the PRIVARCT project 1999-2003. (Praxis Paper, no. 4). Copenhagen: RCT, 2007.

Montgomery E: Flygtningebørn. I: Bjerg J (ed.): Gads Psykologi Leksikon. 2. udg. København: Gad, 2007: 177-178

Vigh H: Et barn på 34: om krig og social reintegration i Guinea Bissau. I: Valentin K, Christiansen C (eds.): Unge liv i Syd: beretninger om børn og unge i udviklingslande. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, 2007: 195-210 Vigh H: Youth soldiers. In: Middleton J, Miller J (eds.): New Encyclopedia of Africa, 2.ed. Chicago: Charles Scribner’s Sons, 2007

Artikler i tidsskrifter og fagblade

Sjölund BH (ed.): Contrib. Authors. Harlacher U, Jansen GB, Kastrup M, Madsen A-G, Montgomery E, Prip K, Sjölund BH: RCT Field Manual on Rehabilitation, Ver. 1:1, Copenhagen: RCT, 2007

Haagensen JO: The role of the Istanbul-Protocol in the uphill battle for torture survivors being granted asylum in Europe and ensuring the perpetrators pay. Torture: journal on rehabilitation of torture victims and prevention of torture, 2007, 17 (3): 236-239

Vigh H: Youth Soldiers. In: Middleton J, Miller J (eds.): New Encyclopedia of Africa, 2.ed. Chicago: Charles Scribner’s Sons, 2007

Jefferson AM: The political economy of rights: exporting penal norms to Africa. CJM: Criminal Justice Matters, Winter 2007/08 (no.70): 33-34

RCT ÅRSBERETNING 2007


Jensen S, Sikhauli E: Sundhedspraksisser og sundhedssystemer i Nkomazi. Den Ny Verden, 2006 [udg. 2007], 39 (3): 69-77 Nissen S: Besættelse og tortur. Palæstinaorientering, 2007, 29 (4): 4-7 Nissen S: Stadig tortur. Palæstina-orientering, 2007, 29 (4): 8-9 Pedersen HJ: Fysioterapeuten skal passe på sig selv. [Interview med Lone Tived]. Fysioterapeuten, 2007, 89 (12): 24-27. Risør H: Mellem hyperrealitet og usynlighed: ’den kriminelle’ i Santiago, Chile. Den Ny Verden, 2007, 40 (2): 15-26 Turner S, Vigh H (eds.): Den Ny Verden, 40 (2): Usynlighed: globaliseringens blinde vinkler. København: DIIS. Dansk Institut for Internationale Studier, 2007

Bidrag til fagportaler og elektroniske medier Jacobsen L: Handlerum - undersøgelser og behandling. traume.dk, [2007]. http://www. traume.dk/sundhed/sygeplejersker/Handlerum/ Jacobsen L: Screening - for traumer og tortur. traume.dk, [2007]. http://www.traume.dk/ sundhed/sygeplejersker/Screening_for_traumer/ Jacobsen L: Søvnbesvær og mareridt. traume. dk, [2007]. http://www.traume.dk/sundhed/ sygeplejersker/Hvile_og_sxvn/

Masters-opgaver, studerendes specialer m.m. Klahr A: Rehabilitering af torturramte flygtninge: et kvalitativt studie af fysioterapeuters kliniske resonnering. Syddansk Universitet, 2007. Kandidatspeciale.

Vigh H: Er konflikter noget særligt afrikansk? [Boganmeldelse: Violence, political culture and development in Africa / Preben Kaarsholm m.fl.]. Udvikling, 2007, 33 (2): 22 Vigh H, Turner S: Usynlighed. Den Ny Verden, 2007, 40 (2): 7-14

Kronikker m.v. Andersen MK: 286.000 forklaringer på forandring i Bangladesh. Information, 2007, July 24: 20 Andersen MK: Politisk krise i Bangladesh. Information, 2007, January 25: 24 Birkeland SA: Læger og tortur. Politiken, 2007, June 26 (section 2): 5-6 Iversen DR: Sri Lanka og det glemte folk. JyllandsPosten, 2007, October 4 (section 1): 11 Magnussen T: Danmarks særlige ansvar: kommentar. Information, 2007, January 16 Magnussen T: Strid om ny præsident kan udløse Albansk nyvalg. Information, 2007, July 23: 7 Magnussen T: Kampen mod tortur fortsætter. Kristeligt Dagblad, 2007, June 26: 9 Magnussen T: Tag kritikken alvorligt: menneskerettigheder. Information, 2007, May 31 Magnussen T: Tvangsforsvindinger skal stoppes. Kristeligt Dagblad, 2007, October 9: 9

WWW.RCT.DK

23


ÅRETS DONATIONER

RCT har med stor tak modtaget følgende donationer fra danske fonde og legater: Hvor intet formål er anført, er beløbet givet til RCTs generelle arbejde

Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation Kr. 3.777.000 til forskningsprojekt The Violent Organisation of Political Youth. An ethnographic comparison of mobilization and radicalisation processes Novo Nordisk Fonden Kr. 700.000 til forskningsprojekter i 2008 Foundation Jochum Kr. 91.060 til ph.d. forskningsprojekt Falanga tortur – funktionsnedsættelse, smertemekanismer og adfærdsmæssige konsekvenser Danske Fysioterapeuters Forsknings-fond Kr. 23.000 til ph.d. forskningsprojekt Falanga tortur – funktionsnedsættelse, smertemekanismer og adfærdsmæssige konsekvenser Kong Christian den Tiendes Fond Kr. 20.000 til ph.d. forskningsprojekt Falanga tortur – funktionsnedsættelse, smertemekanismer og adfærdsmæssige konsekvenser

24

Lippmann Fonden Kr. 20.000 til ph.d. forskningsprojekt Falanga tortur – funktionsnedsættelse, smertemekanismer og adfærdsmæssige konsekvenser Civiling. Frode V. Nyegaard og hustrus Fond Kr. 17.000 til forskningsprojekt Tysk tortur af danske modstandsfolk under Besættelsen Egmont Fonden Kr. 150.000 til oversættelse og trykning af rapporten ”Mod en fælles indsats” Tømmerhandler Johannes Fogs Fond Kr. 15.000 til støtte for udarbejdelse og distribution af folder om essaykonkurrence for landets gymnasier Fabrikant Mads Clausens Fond Kr. 10.000 Grosserer Andreas Collstrops og søn Rudolf Collstops Mindelegat Kr. 50.000 Aase og Ejnar Danielsens Fond Kr. 100.000 kr. Gerda Lautsens Fond Kr. 20.000

Fabrikant Kaj E. Nielsen og Gudrun E. Nielsens Fond Kr. 5.000 Det Obelske Familiefond Kr. 25.000 Skandinavisk Tobakskompagnis Gavefond Kr. 30.000 Bidrag fra privatpersoner Kr. 415.342 Anden støtte Copenhagen Catering

Selv om en stor del af RCTs nationale og internationale virksomhed i 2007 blev finansieret af Sundhedsministeriet og Udenrigsministeriet, er et af kriterierne for den offentlige finansiering, at andre af RCTs aktiviteter finansieres af private midler. Ovennævnte støtte er derfor til uvurderlig gavn for RCTs arbejde, og RCT skylder en stor tak til donorerne for såvel denne økonomiske støtte som al anden støtte. Det er af stor betydning for vore klienter, torturofrene, at RCT har et økonomisk fundament i den danske befolkning.

RCT ÅRSBERETNING 2007


REGNSKAB

Resultatopgørelse, RCT

1. januar - 31. december 2007

Indtægter

Beløb i 1.000 kr.

Udenrigsministeriet, rammebevilling

42.000

Mer-/mindreforbrug rammebevilling

-585

Rehabilitering

13.834

DANIDA-finansierede Projekter i Syd

2.146

Bidrag i øvrigt

3.001

Fordeling af RCTs projektudgifter i Syd Anvendte bevillinger i 2007

Beløb i 1.000 kr.

DANIDA Retshjælp til zimbabwiske menneskerettighedsforkæmpere, Sydafrika MENA, Jordan

1.391 205 1.596

Tips- og Lottomidler

384

Udenrigsministeriets Rammebevilling

Diverse indtægter

304

CSVR, Sydafrika

1.442

Zimbabwiske torturoverlevere, Sydafrika

1.841

CEDSA, Sierra Leone

1.115

CPTRT, Honduras

2.162

ODHAG, Guatemala

2.945

Indtægter i alt

61.084

Udgifter

Beløb i 1.000 kr.

F1: RCTs politik, ledelse og organisationsudvikling F2: Rehabilitering

534 13.607

F3: Forebyggelse og fortalervirksomhed

1.604

GCMHP, Gaza

2.692

F4: Information og kommunikation

2.099

MENA, Jordan

722

F5: Forskning og dokumentation

13.290

TRC, Palæstina

196

F6: TOV- og Udviklingsprojekter i Syd

24.776

BRCT, Bangladesh

1.653

AHRC, Hong Kong/Sri Lanka

1.769

BALAY, Filippinerne

1.004

F7: Planlægning og support Revision

1.670 208

Udgifter i alt

61.432

Indtægter i alt

61.084

Udgifter i alt

61.432

Resultat før finansielle poster

-348

Finansielle indtægter

573

Finansielle omkostninger

322

Finansielle poster

251

Årets resultat

-97

OPCAT, Asien

271 17.812

Bevillinger i alt

19.408

Asien 4.697

Afrika 4.398

Mellemøsten 3.610 Latinamerika 5.107

Udgifter fordelt på fokusområder

WWW.RCT.DK

Projektudgifter fordelt på geografiske områder

25


Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) Borgergade 13 Postboks 2107 1014 København K Tlf.: +45 33 76 06 00 Fax: +45 33 76 05 10 e-mail: rct@rct.dk www.rct.dk

RCT årsberetning 2007  

Tema: Torturforskning i en verden under forandring

Advertisement