Page 1

SEPTEMBER 2010

RUST

Diskussionslysten duo Peter Lund Madsen om dumme dyr, drifter og humor pimp dit CV H.K.H. Prinsesse Marie samarbejder med SDU RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet


(INDHOLD)

8

SDU I TAL Aldrig før har så mange nye studerende modtaget et brev med besked om, at de er blevet optaget på SDU. RUST vender, drejer og undersøger tallene bag dette års rekordstore optag.

5

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

HISTORY SLAM! Den grønne dug var skiftet ud med kaffe og croissanter, da historiestuderende fra SDU gik til eksamen i for­ midling - på en café.

10 Diskussionslysten duo Folketingskandidaterne Mai Henriksen (K) og Pernille Rosenkratnz-Theil (S) diskuterer samarbejde, studietid og studenterpolitik – og hvordan man i det hele taget diskuterer det.

16 STUDERENDE OG SOCIALE MEDIER BRANDER SDU SDU satser hårdt på nye platforme for at få sit brand ud i verden. Flyers og brochurer er afløst af ambassadører og Facebook.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

10

18 BØGER FOR ALLE PENGENE? Studiestart betyder nye studiebøger. RUST guider dig gennem bogmarkedet og giver forslag til, hvordan du får alle titler på pensumlisten i hus.

Agnete Scheel

5

>_gå nye veje. Sæt dine spor.

Agnete Scheel

PUBLIK

Få en fantastisk Fritid

annonce_213x158.indd 1

20 FORDOBLING I AT ’BOOKE EN BIBLIOTEKAR’ Biblioteksservice hitter blandt studerende på SDU.

24 CURRICULUM VITAL Få gode råd til, hvordan du pimper dit CV.

03/02/10 17:30:22

prisE

r fra

14 5,p r/md

.

26 TÅBELIGE HJERNE Peter Lund Madsen fortæller om dyr, dumme drifter og humor. 32 HOKUS FOKUS H.K.H. Prinsesse Marie fortæller om sit samarbejde med SDU, og hvordan hun vil skabe opmærksomhed om universitetet.

PLENUM

34 KRONIK: FIND DIG SELV MED KIERKEGAARD Skrot life coach og lykkepiller, og konsulter i stedet Kierkegaard som middel mod angst og stress. Sådan lyder anbefalingen til ungdommen fra denne måneds kronikør. 2 RUST / september / 2010

32

Hung tien vu

PARNAS

spinning Vi har også dKs stærkeste afdeling med spinning på alle niveauer fra begynder til elite.

Boxing & aEroBic m.m. Vi har hold til alle. Styrke, kondition, balance og koreografi.

fitnEss & styrkEtræning - og vi har et bredt udvalg i kredsløbsog styrketræningsmaskiner.

squash Få en helt gratis startinstruktion til dKs sjoveste spil i dKs størstesquashcenter

Find det, der passer dig på www.squash-fitness.dk Vi har de dygtigste instruktører og byens bedste miljø - også efter træning. Vi glæder os til at se dig – vi er på Ejbygade 4 og på tlf. 66 12 77 78 RUST / september / 2010 3


(LEDER)

(PUBLIK)

Før dig frem Mens politikerne gør, hvad de kan for at jage studerende igennem uddannelsessystemet hurtigst muligt, så tyder meget på, at det ikke er fartrekorder i studietid, som arbejdsgi­ verne søger i øjeblikket. Relevante studiejobs hitter derimod. Der er senest blevet bekræftet af en rapport fra Akademikernes Centralorganisation, som undersøgte overgangen fra studie til job. Men resultatet kommer næppe som den store overraskelse på mange studier, hvor CV-ryttere for længst har luret, at den korteste vej til drømmejobbet går over erhvervsmæssige meritter, der står mål med Alpe d’huez. Arbejds­ giverne vil have dimittender med relevante studiejobs i skoletasken – snarere end høje karakterer.

Man kan frygte, at den vilde jagt på fyld til CV’et går ud over studiet. Eller omvendt glæde sig over udviklingen, som kan sikre, at universitetsstuderende bevarer jordforbindelsen til den praktiske virkelighed. På side 24 i dette måneds magasin giver vi en guide til, hvordan du præsenterer dig bedst med et pimpet CV. Månedens tema er branding: Vi ser nærmere på SDUs fremtoning udadtil, og så har RUST royalt besøg af HKH Prinsesse Marie, som vil bruge sin profil til at skabe opmærksomhed om universitetet. Du kan læse om samarbejdet mellem SDU og prin­ sessen på side 32. På side 8 bringer vi historien om historie, der er begyndt med alterna­ tive eksaminationsformer i faget formidling. Her bliver den grønne dug lagt på et cafébord, hvor de studerende præsenterer deres opgave for censor og interesserende cafégæster. Et fantastisk projekt, som man kun kan håbe på, at andre studier – specielt fag, der uddanner gymnasielærere – adopterer.

Vi vil samtidig benytte det glinsende papir til at byde alle nye studerende velkommen til Syddansk Universitet! I er rekord-mange, og vi glæder os til, at I falder ind i Gydehuttens fortravlede, kaffe-jonglerende, småsludrende og taktløse summen. Vi håber også, at alle gengangere i forelæsningssalene har haft en god og lang sommerferie.

Andreas Dohn ­

ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Agnete scheel

CHEFREDAKTØR andreas dohn

Syddansk Universitet har optaget det største antal studerende i universitetets 12 år gam­ le historie – 3.374. Og hele 74,3 procent har haft SDU som førsteprioritet på deres an­ søgningsskema. RUST har vendt, drejet, lagt sammen og undersøgt tallene bag dette års optagelsesstatistik, for tallene fortæller sjove historier, og bag hvert tal er der mennesker - dine nye medstuderende. TEKST KARINE KIRKEBÆK // FOTO AGNETE SCHEEL

REDAKTØR karine kirkebæk

REDAKTØR kitt kristensen

REDAKTØR nikolaj albrectsen

Agnete Scheel

De nye studerende i tal Campusser Mens Syddansk Universitet i alt har fået 515 flere studerende end sidste år, så er der et par af campusserne, som ikke har formået at forøge bestanden af studerende. Sønderborg er den campus, der har oplevet den største fremgang med hele 27,1 procent flere stu­ derende. For eksempel skal uddannelsen i sprog og formidling gøre plads til hele 485,7 procent flere hoveder i forelæsningssalene. Men det hele er langt fra lyserødt, og campus i Kolding får ni færre studerende end sidste år. Imens er Teknik i Sønderborg det fakultet, der har størst fremgang på ikke mindre end 73,3 procent.

Køn Et af sommerens store emner i medierne har været de såkaldt stærke kvinders stormen frem i samfundet. Kvindekollektiver, enlige ’økomødre’ og kvinder på uddannelserne. Alle temaer har været berørt, og kvinderne har ikke tøvet med at klappe hinanden på skuldrene - de (vi) kan selv. Og det kan de også på Syddansk Universitet. På 10 ud af Syddansk Universitets 15 fakulteter er kvin­ derne i overtal. Og 51,7 procent af alle de studerende på SDU har

to X-kromosomer. Det minder efterhånden om de sproglige klasser på landets universiteter, hvor det ikke er uset, at drengene bliver trynet af en flok kaglende piger. De mest grelle eksempler er det sundhedsvidenskabelige fakultet i Esbjerg, hvor 87,5 % af de stude­ rende på folkesundhedsvidenskab er piger. Det er dog en fremgang fra sidste år, hvor der ikke var en eneste dreng. Omvendt er der kun 15,4 % kvinder på det tekniske fakultet i Sønderborg. Alder Vi bliver alle ældre og ældre, men på SDU er gennem­ snitsalderen den samme som sidste år. De uni­ versitetsstuderende i Syddanmark er stadig 22,6 år, når de starter på en uddannelse. De ældste er de historiestuderende i Kolding, som har en gennem­ snitsalder på 31,8 år. Sam­ me alder som det har taget en Dalmore single malt

REDAKTØR razan el-nakieb Forsidefoto Agnete Scheel

Udgiver Serviceområdet

Kontakt rust@sdu.dk

Layout Monica Brix www.monicabrix.com

Oplag 2.500 · 8 gange årligt

Web www.sdu.dk/rust

Tryk one2one

Adresse RUST, Campusvej 55, 5230 Odense M

Annonceansvarlig Amin Baram, rustannonce@sdu.dk

4 RUST / september / 2010

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

Faste skribenter: Stine Greve Signe Haahr Pedersen Kasper Marker Pedersen Korrektur: Mikkel Cramon

 RUST / september / 2010 5


BLIV GRATIS* MEDLEM AF IDA

(PUBLIK)

Rum at få sin smag af mokka, tobak og rød. Campus i Kolding har da også i snit de ældste studerende sammenlignet med de andre campusser. It og datamanagement er det eneste studie på SDU, hvor den gennemsnitlige studerende stadig er teen­ ager. Her er gennemsnitsalderen 19,6 år. Adgangsgrundlag Langt størstedelen af de nye studerende på SDU kommer med den klassiske bor­ deauxfarvede hue og et STX-studenterbevis i attachemappen. 53,8 procent har denne eksamen som adgangsgrundlag for at søge ind på Syddansk Universitet. Samtidig bruger kun 8,8 procent af de studerende et afgangsbevis fra HTX til at tage en videregående uddannelse på landets tredjestørste universitet.

Bopæl og nationalitet Det største af Syddansk Universitets campusser ligger i Odense, og af alle de studerende på SDU er der da også en klar overvægt af fynboer. 40,6 procent har bopæl på Fyn, før de starter på SDU. Omvendt er SDU mindst tiltræk­ kende for midt- og nordjyder, hvor kun 7,4 procent af de studerende har bopæl. Faktisk er der større chance for at støde på en udlænding end på både nord- og midtjyder og syd- og vestsjællændere på de fem campusser. I alt har 10,9 procent af de nye studerende en anden nationalitet end dansk. Den næstmest udbredte nationalitet er den omfangsrige beteg­ nelse ’Vesteuropa’, hvorfra 3,4 procent af de studerende kommer. Og 0,3 procent af de studerende er fra ’ukendte lande’. Professionsbacheloren i Economics and Information Technology er den uddannelse på SDU, som trækker flest asiater til. Her er 26 pro­ cent af uddannelsens studerende fra Asien. Og det er en ret stor andel, hvis man tager i betragtning, at kun 0,4 procent af alle de studerende på SDU stammer fra kontinentet mod øst.

HELE STUDIETIDEN OG NYD FORDELENE: • • •

ET ENESTÅENDE NETVÆRK ARRANGEMENTER PÅ DIT STUDIESTED FAGLIGE NYHEDER LEVERET TIL DØREN

• • •

FAGLIG STUDIEHJÆLP BILLIGE STUDIEFORSIKRINGER ...OG MEGET MERE

*for visse uddannelsesretninger og -steder kræver det gratis IDA-medlemskab medlemskab af en studenterorganisation.

VIND EN TUR TIL

NEW YORK

FOR 2 PERSONER

(PUBLIK)

Læs konkurrencebetingelserne på ida.dk/studerende

Kilde: optagelsesstatistik KOT-optag 1. runde pr. 30. juli 2010 ved Kristian Kvist.

IDA er med flere end 77.500 medlemmer Danmarks største fagforening og interesseorganisation for tekniske og naturvidenskabelige akademikere. 6 RUST / september / 2010

Læs mere på ida.dk/sdu, ida.dk/sdutek eller ida.dk/alsion

RUST / september / 2010 7


(PUBLIK)

(PUBLIK)

History Slam! Café latte, hyggesnak og croissanter er normalt ikke det før­ ste, man forbinder med eksamen i historie og formidling. Men på SDU i Odense var den hyggelige afslappede caféstem­ ning for en stund afløser for neglebidning om det grønne bord, i noget man kan kalde en anderledes del af en eksamen. TEKST KITT KRISTENSEN // FOTO ANDERS BOE

Midt i eksamenshøjtiden, nærmere bestemt maj måned, havde historiestudiet ved SDU premiere på ’History Slam!’. ’History Slam!’ er en del af et kursus i formidling, hvor de studerende bedømmes på deres evne til at formidle historiefaglige problemstillinger til den almindelige offentlighed frem for til en lærer og en censor omkring det grønne bord. Det er adjunkt Thomas Wegener Friis, der sammen med en kollega fik ideen til, at de historiestuderende ikke kun skulle undervi­ ses og testes i viden om historie, men ligele­

des skulle lære at formidle det, de har lært: »Da jeg selv læste på universitetet, kunne jeg godt tænke mig, at nogle af de ting, jeg lærte, og nogle af de ting, jeg blev testet i, var nogle af de ting, jeg rent faktisk havnede i, når jeg var færdig. At der blev taget højde for, at jeg en eller anden dag skulle være hi­ storiker og ikke bare historiestuderende,« forklarer Thomas Friis. Grænseoverskridende foredrag En del af prøven gik blandt andet ud på, at de studerende skulle holde et foredrag for

Anna Back Larsen under sit foredrag på Café Matisse.

et bredt sammensat publikum. Hver stude­ rende fik en halv time til at ’slamme’ histo­ rie og forhåbentligt gøre en masse menne­ sker klogere på Café Matisse i Kerteminde. Ifølge Thomas Friis vakte foredraget stor interesse både blandt publikum og presse, som var mødt op for at høre de studerende. SDU havde på forhånd lavet en aftale med en lokal tv-station i Kerteminde om at forevige foredragene, men derudover kom både regionale TV2 og DR forbi med deres kameraer for at dække det be­ mærkelsesværdige projekt. Så de stude­ Idémanden bag: Thomas Wegener Friis byder velkommen til ‘History Slam!’

8 RUST / september / 2010

rende fik i den grad prøvet grænser af: »Det var enormt grænseoverskridende, fordi det var noget, som vi ikke rigtigt hav­ de prøvet før, og man blev skubbet lidt ud over kanten. Men jeg synes virkelig, at det var en god oplevelse, når jeg kigger tilbage på den,« fortæller Anna Back Larsen, der er historiestuderende på femte og sidste år, og en af ’history-slammerne’.

Et beskyttet værksted Ifølge ildsjælen bag projektet var ud­ gangspunktet for formidlingskurset at kigge nærmere på den færdige histori­ ker, og så se hvilke værktøjer de stude­ rende endnu manglede i skoletasken. »Formålet er, at de kan få lov til at lave deres første fejl i et ’beskyttet værksted’ herude ved os, i stedet for at de laver deres første fejl den dag, de er ansat i deres første job. Pointen er, at de skal få lov til at afprøve de helt grundlæggende ting omkring for­ midling,« siger Thomas Friis. Frivillig formidling Kurset, der blev lanceret sidste år, er fri­ villigt, men det var første gang i år, at de studerende blev smidt ud på dybt vand og skulle holde foredrag for et helt fremmed publikum. De studerende kan selv vælge, om de ønsker at tage kurset eller foretrækker undervisning i nogle af de mere tradi­ tionelle fag. I år valgte 8 ud af 11 stude­ rende at tage formidlingskurset, og ifølge

Anna Back Larsen var det en stor succes: »Det var rart at kunne fokusere på et me­ get veldefineret publikum, finde ud af hvad der kunne vække deres interesse, frem for at det bare var lærer og censor, som man på en eller anden måde skulle fedte for. Her var det et ægte publikum, og så trådte eksa­ mensdelen pludselig lidt i baggrunden.«

Meget mere end blot et foredrag Formidlingskurset er dog andet end blot ’History Slam!’. Vælger man et semester med formidling, skal man lave fire ud af fem opgaver, forklarer Thomas Friis. Formidling er ikke kun mundtlig, den er i ligeså høj grad skriftlig, derfor skal man vælge en kombination af de to ting: »Man kan vælge at lave et foredrag som en podcast, en pressestrategi og presse­ meddelelse, skrive en populærvidenska­ belig artikel, lave en rapport eller holde et live-foredrag foran et ’ægte’ publikum,« lyder det fra adjunkten, som fortsætter: »De studerende skal vælge stof, de er fag­ ligt hjemme i. På kurset bliver man ikke be­ dømt ud fra indholdet – det går vi ud fra, at de kan – men man bliver bedømt på evnen til at formidle,« forklarer han.

Fast del af pensum Det anderledes formidlingskursus er netop blevet lagt ind som en fast del af pensum på historiestudiet. Thomas Friis er derfor en meget glad mand: »Det er jo helt fantastisk. Tidligere kunne

man jo dybest set komme igennem et helt studie og være fuldstændig komplet umu­ lig til at give det videre, man havde lært. I et fag, der har så meget formidling i sig, er det jo en skam ikke at træne de studerende i det,« siger han. Det er dog ikke Thomas Friis selv, der kommer til at undervise fremtidens histori­ kere i formidling, og det bliver derfor op til den enkelte underviser, hvordan semestret skal bygges op, men de overordnede ram­ mer er sat. »Man er ikke født til at kunne holde et foredrag eller født til at kunne skrive en embedsmandsrapport eller født til at op­ træde på tv. Der skal træning til, og det vil vi give dem,« siger Thomas Friis.

Kort om ’History Slam!’:

’History Slam!’ handler om at holde et fore­ drag, hvor man er en god formidler, der er både skarp, interessant og underholdende. ‘History Slam!’ blev holdt første gang i maj i år. ‘History Slam!’ var i år én opgave ud af fem mulige på et formidlingskursus, som er ud­ budt på SDU. Formidlingskurset er åbent for alle stude­ rende, ikke kun historiestuderende. Fra efterårssemestret 2010 er formidlings­ kurset blevet en obligatorisk del af pensum for de historiestuderende. Det er op til den enkelte underviser i for­ midling, om ‘History Slam!’ fortsat skal være en del af kurset. RUST / september / 2010 9


(PUBLIK)

Diskussionslysten duo Studenterpolitik kæntrer i kantinemad, og statskundskabere støber luftkasteller på Christians­ borg. Det mener folketingskandidaterne Mai Henriksen (K) og Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der tørner ud som fast debat-duo på Fyn frem mod næste valg. RUST har mødt de to politiske modstandere, som diskuterer samarbejdet, studietiden og studenterpolitikken – og hvordan man i det hele taget diskuterer dét. TEKST AGNETE SCHEEL & ANDREAS DOHN // FOTO AGNETE SCHEEL

Mai Henriksen ser på uret, før hun skynder sig over Campustorvet og videre mod hovedindgangen til Syd­ dansk Universitet: »Socialdemokrater der venter …,« advarer hun og vender kort efter tilbage med Pernille RosenkrantzTheil ved sin side og TV2 Fyn i hælene. Det er dagen, hvor de to politiske modstandere offentliggør deres uortodokse parløb mod næste folketingsvalg. Begge kandidater er opstillet på Fyn. Og de er tilpas uenige til at være enige om, at de kan drage fordel af hin­ andens modspil, mens de varmer op til valgkamp. »Det her er ikke sådan noget imagepleje. Jeg synes, det er vigtigt for demokratiet, at man får lavet nogle konstellationer, der gør det let for folk at få taget en samfundsdebat. Og det synes jeg, at vi gør her,« si­ ger Pernille Rosenkrantz-Theil om samarbejdet, der skal bringe de to politikere i kontakt med fynboerne. Mai Henriksen supplerer: »En del af det her projekt handler også om at komme ud og vise, at vi bare er almindelige men­ nesker, som gerne vil tage en politisk diskussion – og måske også i den forbindelse kunne få redu­ ceret noget af den politikerlede, der er. Sådan så folk de siger: ’Nå, men nu mødte vi Mai, og vi mødte Pernille, og de var egentlig meget nede på jorden.« Private relationer giver god debat Det er langt fra to gamle hjerteveninder, som mødes for at lufte livet over en latte mellem sludrende studenter på Campustorvet. Faktisk kender folketingskandidater­ ne knap nok hinanden: »Men det kommer vi jo til,« siger Mai Henriksen be­ gejstret: »Noget af det, som jeg synes er vigtigt i politik, det er de personlige relationer.« Ifølge de to politikere er det netop transporten til og fra, debat om dit og dat og kaffepauser hist og her,

10 RUST / september / 2010

(PUBLIK)

sin tid satte sig til rette i forelæsningssalene af forskellige årsager. der i sidste ende gør den politiske diskussion skarpere og bedre. »Jeg begyndte jo at være politisk aktiv længe før, jeg begyndte »Når man lærer hinanden at kende, så fatter man jo sympati for at læse på universitetet. Så grunden til, hinanden, og det betyder også, at man bliver ydermere irriteret over, at de for Lige pludselig kommer at jeg valgte at læse statskundskab, var helvede ikke kan se, at det er sådan her, man ind i den der lille oste- faktisk for at lære noget mere om det, jeg beskæftigede mig med til hverdag. tingene skal være,« siger Pernille Rosen­ klokke inde på statskundPraktikken kom ligesom inden teorien krantz-Theil. skab, hvor der render en eller anfor mit vedkommende,« siger Pernille Statskundskabere den elite rundt, helt løsrevet fra Rosenkrantz-Theil, der blev politisk Og de ligner måske et umage par - ryg resten af samfundet. Det synes aktiv i gymnasiet. Hun mener selv, at hendes bachelor i statskundskab fra mod ryg. Konservative Mai Henriksen jeg var en lille smule fantastagKøbenhavns Universitet har gjort hen­ kommer fra kommunalpolitik, hun er tigt, og det bar debatterne præg af. de til en dygtigere politiker: medlem af Odense Byråd og har boet på - Pernille Rosenkrantz-Theil »Man får eksempelvis større indsigt i, Fyn det meste af sit liv. Socialdemokra­ hvad de der konservative laver, og hvad ten Pernille Rosenkrantz-Theil er lands­ det kommer af.« kendt debattør, har Folketingserfaring fra sin tid i Enhedslisten For Mai Henriksen blev det studiet på Syddansk Universitet, der og bor på Frederiksberg. Men én ting har folketingskandidaterne for alvor satte skub i den politiske karriere: i hvert fald til fælles - en uddannelse i statskundskab. Selvom de i »Jeg oplevede, at min lyst til at diskutere blev utrolig sti­ muleret i det her statskundskabsmiljø. Der var virkelig no­ gen, som også synes, at det var spændende at debattere og studiemiljøet lagde op til, at man havde de her diskussioner. Det fik mig til at tænke over hvilken retning, jeg gerne ville gå i.« Osteklokken der blev trængt »Men hvis vi lige vender den rundt …,« indvender Pernille Pernille Rosenkrantz-Theil: »Så synes jeg, at der manglede noget helt fundamentalt på statskundskab - nemlig at folk kom fra nogle forskellige miljøer.« Socialdemokraten var den ene af to studerende på hol­ det, der ikke havde forældre med akademisk baggrund, og hun oplevede studiestarten som lidt af et kulturchok: »Lige pludselig kommer man ind i den der lille osteklokke inde på statskundskab, hvor der render en eller anden elite rundt, helt løsrevet fra resten af samfundet. Det synes jeg var en lille smule fantastagtigt, og det bar debatterne præg af. Hold kæft hvor bliver det studentikost og kompromisløst.« »Men det er jo også vilkårene,« siger Mai Henriksen: »Jeg synes jo, det var fantastisk at være med i studiemil­ jøet. Man havde jo masser af foredrag og diskussioner. Og ja, det blev mega teoretisk og havde ikke særlig meget med virkeligheden at gøre. Men på det tidspunkt var jeg aktiv i Konservativ Ungdom, hvor det handlede meget om at bygge kæmpe store teoretiske luftkasteller: ’Hvis vi bare kunne fjerne alle former for offentlige ydelser, hvordan ville verden så se ud?’ Og hele det her tankeeksperiment, syntes jeg, var fantastisk interessant.« Teoretikere på gangene Luften er lun mellem de to politiske modstandere. Og selvom de afviser, at debat-samarbejdet kan omsættes til politisk forsoning i Folketingssalen, bliver de hurtigt enige om, at statskundskaberne fylder for meget på Christiansborg: »Det handler om, at der sidder en række partiforeninger, RUST / september / 2010 11


(PUBLIK)

spørgsmål om, at det ikke kun skal være som ved gud finder den eneste i forsam­ statskundskabere,« siger Pernille Rosen­ lingen, som sidder med slips og skjorte, og krantz-Theil. som har gået på Jeg kan da godt for- Hun tror ligesom statskundskab, og så tænker stå, hvis de studeren- Mai Henriksen, at de, at det må da de herude ikke gider det ville gå grueligt galt, hvis Christi­ være det kloge­ være med i studenterpolitik. ansborg var besat ste menneske For man ender med at sidde af lutter teoretikere. at sætte ind på og diskutere kantinemad, »En af de ting, der Christiansborg. Her må man når man er med i de her or- ville ske, det var, at tage sig til hove­ ganisationer, som ikke er der ville blive lavet reformer hver 3. må­ det og tænke: politiske. Altså, som ikke er ned. Og så ville alt ’Øh, nej. Det var funderet i en grundholdning. blive målt og vejet i så den dumme­ endnu højere grad ste at sætte ind - Mai Henriksen end det gør i dag. på Christians­ For det er jo det, som vi synes er sjovt som borg.’ Det er jo ikke fordi, at man ikke skal statskundskabere. Hallå! Vi vil gerne bygge være der som statskundskaber. Det er et

Mai Henriksen (født den 20. august 1980) er politiker og medlem af Odense Byråd, hvor hun er 2. viceborgmester og politisk ordfører for den Konservative gruppe. Hun er opstillet til Folketinget i FaaborgMidtfyn og Ærø kredsen. En kreds som traditionelt har givet valg siden starten af 1990’erne. Mai Henriksen har tidligere været formand for Konservativ Ungdom i Odense og har været opstillet til Bestyrelsen på SDU i 2004 for Borgerlige Studerende. I 2008 blev hun cand.scient.pol fra Syddansk Universitet.

(PUBLIK)

nogle modeller og så bygge dem om igen bagefter for at måle om det virkede,« siger Pernille Rosenkratz-Theil med en karakte­ ristisk dialekt, som klinger fjernt fra fynsk.

Kedelig kantinemad Det er ikke første gang, Mai Henriken klæder sig på til valgkamp på Gydehuttens gulv. Mens hun læste statskundskab på SDU, var hun flere gange opstillet til studentervalg. Derimod var Pernille Rosenkrantz-Theil særdeles aktiv i elevbevægelsen i gymna­ siet, men gik aldrig for alvor ind i studen­ terpolitik på universitetet, hvor hun mener, den har svære vilkår: »Det falder bare fra hinanden på univer­ siteterne efter min mening. Det var også derfor, at jeg ikke gad være aktiv i det. Når det eneste man har at være fælles om er

kantinen, fordi man har så forskellige fag. I gymnasiet havde man jo det hele at være fælles om,« siger hun. De to debattører er enige om at debatte­ rer – men ikke nødvendigvis enige om, hvad der skal debatteres: Mai Henriksen: »Nej, man kan da sag­ tens tage debatterne om, hvordan uddan­ nelsessystemet skal skrues sammen!« Pernille Rosenkrantz-Theil: »Jo, men så er du henne ved statskundskaberne igen.« Mai Henriksen: »Nej, det er jeg netop ikke. Borgerlige Studerende her på SDU tager net­ op den debat, og Frit Forum, skulle jeg hilse og sige, tager i høj grad også den debat.« Pernille Rosenkrantz-Theil: »Jamen, hvor mange får de engagerede i det ud over statskundskab? Mai Henriksen: »De er jo opstillede på

alle fakulteter og har repræsentanter rundt omkring, så …« Pernille Rosenkrantz-Theil: »Jo, jo. Det er ikke fordi, jeg siger, de ikke er opstil­ lede. Det er mere det der med, at jeg godt kunne tænke mig en situation, hvor man fik rigtig mange unge engagerede.« »Ja, men så er du nødt til at dreje debatten væk fra kantinemaden til at handle om det større perspektiv,« siger Mai Henriksen, der ærgrer sig over, at Syddanske Studerende – som er uafhængige af partipolitik - har taget teten på SDU. Det kan være en del af forkla­ ringen på, at der mangler opbakning til stu­ denterpolitik på universitetet, mener hun: »Jeg kan da godt forstå, hvis de studeren­ de herude ikke gider være med i studenter­ politik. For man ender med at sidde og dis­ kutere kantinemad, når man er med i de her

organisationer, som ikke er politiske. Altså, som ikke er funderet i en grundholdning.«

Debatten fortsætter … Det kræver ikke mange sekunder i selskab med de to debattører, før man fornemmer en ilter debat, som ville fortære mange næt­ ter, hvis privatlivet ellers tillod det. Forhå­ bentlig går dampen stadig højt, når Mai Henriksen og Pernille Rosenkrantz-Theil debatterer på Syddansk Universitet. I sam­ arbejde med Samfundsblik debatterer de på SDU sidst i november’.

Pernille Rosenkrantz-Theil (født d. 17. januar i 1977 i Skælskør) er socialdemokratisk politiker og debattør. Hun er opstillet til Folketinget i Odenses Østkreds. Pernille Rosenkrantz-Theil har tidligere været valgt til Folketinget for Enhedslisten, som hun forlod i 2008. Hun blev student fra Vester Borgerdyd Studenterkursus og Gymnaisum i 1995, har en BA i statskundskab fra Københavns Universitet og har læst på SOAS i London. I dag arbejder Pernille RosenkrantzTheil som ledelseskonsulent hos 3F.

Ved siden af byrådsarbejdet arbejder Mai Henriksen som konsulent hos Energinet.dk, som er en enhed under Klima- og Energiministeriet 12 RUST / september / 2010

RUST / september / 2010 13


(PUBLIK)

skæve studier

STUDIERABAT

Mekanik + elektronik = mekatronik TEKST KASPER MARKER PEDERSEN

Vi giver 10 kr. i studierabat på alle ordinære forestillinger*

Har du “lommesmerter”...?

...vi gir’ bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende...

* Mod forevisning af gyldigt studiekort.

SDU i Sønderborg er klar til fremtiden. Den sønderjyske campus tilbyder en civilinge­ niøruddannelse i mekatronik. De studerende lærer at udvikle og fremstille intelligente produkter som computere og mobiltelefoner, og det gør dem ifølge viceinstitutlederen eftertragtede i erhvervslivet.

TANDLÆGE

MANDAG - TORSDAG

...mod forevisning af gyldigt studiekort.

Bestil billetter på www.kino.dk eller tlf. 70 13 12 11

CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk

Tre mænd fik for over ti år siden en idé. En idé, der førte en helt ny civilingeniør­ uddannelse med sig. Man kunne pludselig fra september 2000 læse til civilingeniør i mekatronik ved Syddansk Universitet. Mekatronik er en blanding af mekanik og elektronik, og ifølge Arne Bilberg, vice­ institutleder ved Mads Clausen Instituttet i Sønderborg, der er en del af Syddansk Universitets Tekniske Fakultet, sikrer ud­ dannelsen, at SDU’erne bliver klargjort til de kommende årtier. »Vi underviser de studerende i at pro­ duktudvikle, produktionsmodne og frem­ stille fremtidens produkter, der er intelli­ gente, ved at de både indeholder mekanik og elektronik. Det kendetegner alt lige fra biler til harddiske, computere og mobilte­ lefoner,« siger viceinstitutlederen. Arne Bilberg fortæller, at mekatronik er ved at blive en integreret del af mange virksomheder. Hvor mekanikdelen og elektronikdelen tidligere var opdelte, så tænker man nu de to elementer ind i sam­ me arbejdsgang. Unik mekatronik Viceinstitutlederen er én af de tre mænd,

14 RUST / september / 2010

som fik idéen til en civilingeniøruddan­ nelse i mekatronik for over ti år siden. Han har undervejs oplevet en stor ændring i erhvervsledernes holdning til de stude­ rende og færdiguddannede i mekatronik. »I starten var virksomhederne lidt af­ visende. De ville hellere have en maskin­ ingeniør eller en elektroingeniør, men efterhånden er SDU’erne kommet ud i er­ hvervslivet og har fået succes. Så det har været en lidt sej fødsel, men nu begynder virksomhederne virkelig at få øjnene op for, at mekatronikingeniørerne er en mo­ derne type af ingeniører, som kan noget, man ikke tidligere har set,« siger Arne Bil­ berg. Den sønderborgensiske virksomhed PAJ Systemteknik har tilknyttet både stu­ derende og færdiguddannede mekatroni­ kingeniørerne fra SDU. Virksomheden ud­ vikler blandt andet sikkerhedssystemer til toge, og direktør Poul Jessen er glad for at have de mere bredt uddannede ingeniører til rådighed. »Mekatronikingeniørerne har en bag­ grundsviden, som gør, at de starter hur­ tigere ud, end hvis man havde en ren hardware-, en ren software- eller en ren

mekanikuddannet ingeniør. Så de har en bred viden og forstår, hvad der bliver kom­ munikeret på tværs af afdelinger,« siger direktøren. Poul Jessen understreger, at PAJ system­ teknik fortsat vil kigge mod Syddansk Uni­ versitets afdeling i Sønderborg, når der frem over skal findes kompetent arbejds­ kraft.

Værdifuld karrierestart Netop de mange jobtilbud og den store in­ teresse for de studerende i mekatronik fra erhvervslivet er en af de vigtigste grunde til, at Arne Bilberg anbefaler uddannelsen. »Du får en bred kompetence, og du får en forståelse af de forskellige fagområder, som kan være utrolig værdifuld for dig i dit senere karriereforløb. Samtidig åbner uddannelsen mange døre og giver mange jobmuligheder,« lyder det fra viceinstitut­ lederen, inden han slår fast, at man ikke skal lade sig afskrække af udsigten til et studieliv i Sønderborg. »Det er en fantastisk by.«

Odense City Middelfart

Odense Banegård Center

M

AN

• •

Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100

• •

tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403

DAG 19-20

så hør dog efter!! RUST / september / 2010 15


(PUBLIK)

(PUBLIK)

Studerende og sociale medier brander SDU Syddansk Universitet bliver markedsført af egne studerende, sociale medier og en prin­ sesse. De gamle metoder med brochurer og flyers er afløst af mere effektive brandingvåben, fortæller chefkonsulent for markedskommunikation på SDU, Bo Kristiansen.

Syddansk Universitet er ikke bare støvet og en kedelig facade. SDU er nemlig både på Youtube og Facebook, klar til at få nye folk under de syddanske himmelstrøg.

TEKST NIKOLAJ ALBRECTSEN // FOTO AGNETE SCHEEL

’Velkommen indenfor. Hvad skulle det være? Vi har uddannelser på alle hylder, tag for dig.’ Sådan kunne en venlig ekspedient let tage imod en mulig kunde i butikken Syddansk Universitet. Men hvordan får SDU så kun­ derne til rent faktisk at tage for sig af retter­ ne og vælge Syddansk Universitet som deres kommende uddannelsesinstitution? Bo Kristiansen er chefkonsulent for mar­ kedskommunikation på Syddansk Univer­ sitet, og han beskæftiger sig dagligt med at søge det bedste svar på spørgsmålet. Og han fastslår, at det først og fremmest, at det skal være de rigtige kunder, der handler i SDUbutikken: »Målet er, at vi får flere studerende, og især at vi får de rigtige studerende. Der fin­ des ikke noget produkt, der er så serviceori­ enteret som en universitetsuddannelse. Du har kunden i din butik i 3-5 år, og vedkom­ mende kan jo finde på at klage i hele perio­ den. Så det nytter ikke at få de forkerte ind,« siger han. Derfor – for at undgå utilfredse kunder, der ikke kan lide deres valgte uddannelse

16 RUST / september / 2010

– er der specielt en måde, SDU forsøger at brande sig på: Igennem tilfredse kunder, der er i gang med deres uddannelse. »Vi vil i vid udstrækning lade vores egne studerende markedsføre os. Det gør vi på forskellige platforme, blandt andet via events,« siger Bo Kristiansen og beskriver, hvordan SDU-studerende som ambassadø­ rer tager på fredagsbarer på gymnasier og står til rådighed, hvis nogle gymnasieelever vil høre om livet på et universitet. Også in­ teraktivt er der svar at hente fra ambassa­ dørerne, hvor interesserede kan spørge løs på Messenger, hvor spørgelystne kan chatte med ambassadører fra forskellige uddannel­ ser .

Flyers er forældede Når mulige kunder i butikken kan få kvalifi­ cerede svar på internettet via Messenger, er det et godt eksempel på SDUs nye brandingmetoder. Den klare strategi peger nemlig mod de sociale medier. Så nårdu.dk fortæller, at markedsførings­ afdelingen arbejder med go cards, merchan­

dise, brochurer, annoncer og flyers, er det ikke den fulde sandhed. »Det arbejder vi stort set ikke med. Det hele er flyttet over i events og sociale medier. Vores annoncering, vores måde at kommu­ nikere på over for målgruppen er meget lidt traditionelt i forhold til tidligere medier,« si­ ger Bo Kristiansen. Det er to år siden, den nye strategi blev indført, og lige siden er interessen for Syd­ dansk Universitet groet på de sociale me­ dier. Således har SDU næsten 9.000 fans på Facebook, som dagligt får universitetsopda­ teringer. »Det er vores fremmeste kommuni­ kationsplatform. Vi bruger den med hensyn til annoncering, vi sørger for dialog. For at man kan få et indtryk af, at SDU er et levende sted. Det er her vi dyrker vores måde at dyr­ ke vores studie på.« Udover sociale medier skruede SDU også op for sit fokus på events. Igennem disse bli­ ver universitetet synliggjort i en grad, som flyers og andre små papirer slet ikke kan konkurrere med. En af de største succeser blev afholdt i Sønderborg, hvor 150 nysger­

rige tyskere mødte op til ’Study-try-out-day’. Næsten 40 frivillige studerende vejledte og informerede tyskerne, og det efterfølgende resultat var flot. 50 af de fremmødte var kun 2.g’ere og kunne ikke søge ind, men af de re­ sterende 100 valgte hele 25 procent at søge SDU, og det glæder Bo Kristiansen: »Det viser, det er en langt bedre måde at markedsføre os på end at bruge pengene på annoncer.«

Lummerhed? Nej tak Ønsker man at markedsføre sig, er målet at blive set. Og det blev SDU i særlig grad tid­ ligere på året. Tilbage i februar måned fik et reklamefremstød for Studiebyen Esbjerg stor opmærksom i medierne. Men selvom omtalen var stor, var det ikke en reklame, som Syddansk Universitet støttede. Cam­ pus i Esbjerg blev indhyllet i seksuelle re­ ferencer, og det var ikke populært. Derfor skar ledelsen på Syddansk Universitet støt­ tekronerne til det projekt. »Vi vil ikke associeres med noget der er sexistisk eller taler ned til det ene eller an­

det køn. Man kan godt lave reklamer, hvor man spiller på det seksuelle, men man skal gøre det klogt, og det var ikke klogt. Det fremmede ikke, hvad vi gerne vil stå for,« forklarer Bo Kristiansen og fortsætter: »Reklamebureauet syntes selv, de var ge­ niale, men vi var nogle stykker, der syntes, de ikke var. Men vi er ikke blevet skræmte. Vi laver markedsføring, der har kant, men er intelligent. I dette tilfælde var det bare lummert.«

Prinsesseglad presse I stedet for sexikoner fokuserer Syddansk Universitet så på et royalt ikon. Universitet samarbejder med Hendes Kongelige Høj­ hed Prinsesse Marie, der blandt andet skal ’sætte SDU på verdenskortet’. Og at pressen kan forbinde den royale familie med Syd­ dansk Universitet, giver øget omtale. Prin­ sessens karakter passer nemlig perfekt ind i brandingen af Syddansk Universitet: »For det første bor hun strategisk rigtigt. Det er i den jyske del af vores region, at hun bor. Den anden grund er, at det er rigtig godt

på det internationale område at få støtte fra kongehuset. Intet er så effektivt, som når man kan sætte sig i forbindelse med noget royalt. Hvis vi får muligheden for at lave et samarbejde med kongehuset, så gør vi det med stor glæde,« siger Bo Kristiansen. Dermed skal prinsessen passe butikken sammen med de medarbejdere, der har ’ambassadør’ stående på navneskiltet. Og netop de studerende er de helt rigtige til at tage imod de potentielle kunder, understre­ ger Bo Kristiansen: »Det er den mest troværdige markedsfø­ ring. Det er knaldvigtigt for os, at vi gør det på den måde, i stedet for at vi selv skriver, at sild er godt.«

RUST RUST//september september//2010 2010 17 17


(PUBLIK)

(PUBLIK)

Bøger for alle pengene? En returbillet fra Korsør til Gjesing. 37,5 meter nervøs ve­ lour. 44 øl på Andersens Bodega i Odense. 60 cheesebur­ gere. Frimærker til 70 breve til Færøerne. 9.094 japanske yen. Eller bogen Medical Physiology til medicinstudiet. Man kan bruge 598 kroner på mange måder, men ved stu­ diestart er det svært at komme uden om studiebøgerne. RUST giver hermed en guide til, hvordan du får alle titler på pensumlisten i hus.

Dette er selvfølgelig ikke en udtømmende guide til din studietid. Der er mange an­ dre strategier, du kan benytte. For eksem­ pel er Google Books og Google Scholar to forholdsvis nye tiltag, der kan give dig ad­ gang til tusindvis af hele bøger eller dele af dem på nettet. Dette kræver dog, at der ikke er ophavsret på værket eller at for­ laget har givet tilladelse, og det kan sætte en gevaldig stopper for dit bogsurferi. Du kan med fordel sætte dig blot mini­ malt ind i brugen af universitets databaser, hvor alverdens akademiske udgivelser og tidsskrifter kan opstøves med lidt snilde.

TEKST ELISA FRANCK // FOTO ZSUZSANNA KILIAN & ALEKSANDRA P

Studenterboghandlen er vores doven­ skabs bedste ven, men et af SU’ens vær­ ste mareridt. Det er en åbenlys fordel, at man kan valse ind med sin liste og finde alle bøgerne på et par minutter, og man er sikker på, at det er den rigtige udgave, at der hverken er noter eller overstreg­ ninger i og bøgerne kan byttes, hvis du fortryder. Bøgerne er nye og dufter lige præcis så fantastisk, som nye bøger skal. På den anden side kan man også ende med at komme af med et beløb, der svarer til et mindre centralasiatisk lands BNP. Når bøgerne er nye, er priserne også derefter. Service koster knaster.

18 RUST / september / 2010

Internettet har givet os mange glæder. Ud over YouTube, Keyboard Cat og utal­ lige ligegyldige modeblogs er markedet for brugte bøger udvidet markant med in­ ternettets udbredelse. På sider som pen­ sum.dk og bogbasen.dk kan man søge ef­ ter de bøger, man har brug for og komme i kontakt med studerende, der har dem til salg i brugt udgave. Det gode er, at du ofte kan spare massevis af kroner. Der er for mange studiers vedkommende ikke så stor udskiftning på pensumlisterne fra år til år, så du løber ikke den store risiko ved at købe en brugt, ældre udgave af en bog. Da bøgerne er brugte, kan du risikere, at der er overstregninger i, hvilket kan vise sig at være en fordel og lette din egen læs­ ning. Med mindre den tidligere ejer er mere eller mindre imbecil og har skrevet manu­ skriptet til en middelmådig romantisk ko­ medie i marginen. Så er det, at idéen med brugte bøger går fra en god til en skidt idé.

Du kan selvfølgelig også bare droppe læs­ ningen fuldstændigt. Ulempen ved netop denne løsning vil vi ikke afsløre her, men det skulle gerne fremgå tydeligt for dig om­ kring eksamenstid. God bogjagt!

LÆKRE LINKS http://bogbasen.dk

http://books.google.dk

http://scholar.google.dk http://bogtorvet.net http://sdu.dk/bib

Ved studiestart kan du være godt fremme i skoene og lægge billet ind hos en af de ældre studerende. Ud over de nemme coolness-point, du opnår ved dette, kan du også låne vedkommendes bøger. At låne bøgerne er godt af åbenlyse, øko­ nomiske årsager. Det hænder også, at en bog kun bliver brugt meget få gange på semestret, og så er det rart, at man ikke har brugt en formue på den, men blot kan levere den tilbage til dens rette ejermand. Når man låner ting, skal de leveres til­ bage på et tidspunkt. Det betyder, at du umiddelbart ikke har mulighed for at bruge bogen senere i dit studieforløb, medmindre du så tyer til andre midler. Det er besvær­ ligt, og de fleste værker er på pensumlisten af en ret simpel grund: De er relevante! Desuden mister du også muligheden for at flashe din uendelige intellekt over for venner og familie, når du kun har Anders And-blade og Stieg Larsson-bøger tilbage i reolen.

RUST / september / 2010 19


(PUBLIK)

(PUBLIK)

Dobbelt så mange booker bibliotekarer til hjælp

Hvordan booker jeg en bibliotekar? Gå ind på www.sdu.dk

Klik på ’bibliotek’, dernæst ’biblioteket tilbyder’.

I kolonnen til venstre klikker du på ’book en bibliotekar’, hvorefter du udfylder felterne og sender en mail af sted. Derefter bliver du kontaktet af hjælperne selv. Du kan også henvende dig personligt på biblioteket, eller ringe på 65 50 26 11.

Book en bibliotekar, hvis du har brug for litteraturhjælp eller -søgning til for eksempel din BA. Det er en succesfuld service på SDU, der har resulteret i en fordobling af stude­ rende, der booker en bibliotekar. TEKST RAZAN EL-NAKIEB

Skal man i gang med en opgave eller et pro­ jekt, så har biblioteket informationsspeciali­ ster inden for stort set alle fag, der kan yde starthjælp. Det er ret enkelt: Man booker en bibliotekar i en time til halvanden, som kan hjælpe en med at søge korrekt, hente litte­ ratur og vejlede i at påbegynde ens opgave. Thomas Kaarsted er formidlings- og kom­ munikationschef på Syddansk Universitets­ bibliotek. Han fortæller, at der er sket en fordobling af personer, der booker en biblio­ tekar til hjælp. »Antallet af brugere er fordoblet fra cirka 250 i 2008 til over 500 i 2009, hvis vi tæller Videncentret på OUH med. I første kvartal i 2010 er der sket en yderligere stigning. Det er meget tilfredsstillende og skyldes til dels, at bibliotekets undervisningstilbud i samarbejde med studierne tilsvarende er fordoblet. Når vi møder de studerende i klasselokalet, er de mere tilbøjelige til at bruge vores andre services også,« fortæller han. Jens Dam er en af de bibliotekarer, som man kan booke. Hjælpen forgår både over 20 RUST / september / 2010

mail og som en udvidet vejledning, hvor han mødes med de studerende. »Det er en service, der fungerer rigtig godt, fordi den personlige kontakt er god,« forklarer han.

Større succes, flere hjælpere Jens Dam bookes et par gange om ugen. Og selvom han synes, de er nok medarbejdere om arbejdet lige nu, er han klar over, at større succes kan kræve flere fremover. »Vi er nok lige nu, men det kan ændre sig. Det kommer an på, hvor meget hjælp de studerende har brug for. Nogen gange kan vi nøjes med at sende en mail. Men det er klart, at vi kan risikere, at det bliver en endnu større succes, og så kan det være, vi skal være flere om det,« siger han og tilføjer, at han håber, succesen vokser. Thomas Kaarsted er også opmærksom på, at succesen kan vokse yderligere. Den efterspørgsel vil de imødekomme på to må­ der. Blandt andet via brugerundervisning, som er kurser i at få styrket ens informa­ tionskompetencer, så man kan søge rigtigt

efter korrekt information. »Samt via e-læringstiltag på hjemmesi­ den, så brugerne også får mulighed for at blive selvhjulpne. Vi prøver også at styrke dialogen med brugerne tidligt i starthjælps­ forløbet. Af og til viser det sig, at fx studeren­ de i begyndelsen af opgaveprocessen mere har brug for et skub i retning af de rigtige materialer og ressourcer, mere end de har brug for decideret specialistvejledning,« for­ klarer han. For at gøre mere opmærksom på servicen fortæller Thomas Kaarsted, at de blandt an­ det jævnligt kører starthjælpskampagner til introduktionskurser. Men hjælpen er ikke kun for universitets­ studerende. For da universitetsbiblioteket er et offentligt bibliotek, kan alle booke en bib­ liotekar. Men Thomas Kaarsted fortæller, at i praksis er cirka 75 procent af brugerne dog studerende fra SDU. »De er fordelt over alle fakulteter. Vi har stor søgning fra gymnasierne også«, afslut­ ter han med. RUST / september / 2010 21


(PARNAS)

(PARNAS)

Rustogrammer TEKST KARINE KIRKEBÆK

ner er efterspurgte på arbejdsmarkedet,« siger han til RUC.dk. Det humanistiske basisstudium oplever endnu en gang det største antal ansøgere af de fire basisstudier, men der er også plads til begejstring hos de naturvidenskabelige, for her har de modtaget ca. 500 flere ansøg­ ninger end sidste år.

RUC slår ansøgerrekord

Roskilde Universitet (RUC) har i år modta­ get 1128 flere ansøgninger end sidste år. Der er tale om en stigning af ansøgere på alle universitetets fire basisstudier. Sådan skriv RUC på deres egen hjemmeside. I alt har 4879 ansøgt om en plads på enten det humanistiske, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige eller humanistiskteknologiske basisstudium. I 2009 lå ansø­ gertallet på 3731. Af det store antal har 1953 placeret RUC på den øverste linje i deres ansøgningsskema, som indikerer den studerendes største øn­ ske – nemlig førsteprioriteten. Og det glæ­ der RUC’s rektor, Ib Poulsen: »At 1953 unge mennesker har haft et studium på RUC som deres førstevalg, ser vi som en bekræftelse på, at RUC’s uddan­ nelsesmodel fortsat er meget attraktiv, at vores uddannelsestilbud følger med udvik­ lingen og at RUC-kandidaters kvalifikatio­ 22 RUST / september / 2010 23

Download viden med iTunes U

Hvad kunne du tænke dig at vide noget om? Politisk filosofi, programmering, astronomi eller psykologi? Det har du faktisk let mu­ ligheden for med iTunes U, som er Apples to år gamle funktion for vidensdeling. Her kan du finde introduktionskurser i video­ format i adskillige emner fra store interna­ tionale universiteter som Yale, UC Berkley og Stanford. De fleste er ganske gratis og lige til at gå til.

Ideen er, at du kan se eller gense de forelæsninger, som enten kan trænge til en gentagelse, forelæsninger du simpelthen er gået glip af, eller hvis du bare gerne vil snu­ se til et andet studie. Over 600 universiteter verden over er tilknyttet iTunes U, og over halvdelen af dem ligger deres iTunes U-ind­ hold frit tilgængeligt ud til offentligheden. Så selvom du ikke er Yale-studerende har du nu muligheden for at blive det i din fri­ tid. Ifølge University News har The Open Uni­ versity, som er stor fortaler for langdistan­ celæring, sat rekorden i flest downloadede emner på iTunes U. Sidst i juni rundede de mere end 20 millioner downloads. Så som Apple selv skriver på deres hjem­ meside: Lad læringen begynde. Du finder iTunes U på Apples iTunes Store.

det er i høj grad forskernes skyld, fordi de ikke er dygtige nok til at formidle. Og over 50 % af de adspurgte europæere mener ikke, at man kan stole på forskere, fordi de økonomisk er afhængige industrien.

Europæerne betvivler forskere

Forskning er godt for vores samfund. Den kan helbrede sygdomme, bidrage med ny viden og løse samfundsmæssige problemer. Europas borgere er generelt enige om, at forskning kan forbedre vores liv, men de mener også, at forskerne er underlagt indu­ strien. Det viser Europabarometerunder­ søgelsen ’Science and technology’, skriver videnskab.dk. Undersøgelsen viser, at europæerne næ­ rer tillid til videnskab og teknologi, men selvom vi er meget interesserede i emnet, så har vi betænkeligheder ved forskerne, som vi mener er ’farlige, i lommen på indu­ strien, snæversynede og moralsk fordærvede’. Undersøgelsen byg­ ger på 26.000 adspurgte europæere, hvoraf 1000 af dem er danske. Problemet er primært, at europæerne fø­ ler sig dårligt informeret om forskning, og

SDU opgraderer Blackboard

Mens de studerende har holdt sommerfe­ rie, så har teknikkerne arbejdet på en ny og forbedret udgave af e-læringssystemet Blackboard, som hver måned benyttes af over 80 % af SDU’s studerende. Det vil bety­ de mere fleksibilitet og større muligheder. De studerende kan nu selv lave gruppe­ rum på Blackboard, hvor de kan boltre sig med forskellige værktøjer og funktioner som f.eks. Wiki, blog og diskussionsforum. » Den nye e-læringsplatform understøt­ ter i høj grad studie- og projektgrupper ved at tilbyde de studerende tidssvarende værktøjer, der gør det muligt at kommuni­ kere uafhængigt af tid og sted. Det giver de

studerende stor fleksibilitet,« siger kom­ petencechef ved SDU, Ambrosia Hansen, til sdu.dk.

Sparekniven svinges over SU’en

Regeringen har tænkt sig at ændre SUsystemet til efteråret. Og ifølge Informa­ tion tyder meget på, at en af de kommende ændringer vil være et års mindre SU. Det vil altså betyde at de studerende kan blive nødt til at tage lån på deres kandidatud­ dannelse. Formålet er at få de studerende hurtigere gennem uddannelsessystemet. Og som RUST tidligere har erfaret, er de studerende i gennemsnit 6,5 år om at få en kandidatgrad, som der er afsat 5 år til. Forslaget, som bliver udarbejdet af em­ bedsmænd i SU-Styrelsen, skal til afstem­ ning i Folketinget til efteråret. RUST / september / 2010 23


(PUBLIK)

(PUBLIK)

Curriculum Vital

Fem år med snuden i bøgerne, udlandsophold og højtflyvende karaktergennemsnit er ikke nok, når friskbagte cand.det.ene.og.det.andet banker på erhvervslivets døre. De skal have en liste af relevant og varieret erhvervserfaring med sig fra studietiden, men der er kamp om studenterstillingerne. Arbejdsgiverne modtager mange ansøgninger, og så er det essentielt, at ansøgningen har blikfang og et tjekket CV. CV’et er nogle gange det første, de læser. RUST bringer her nogle gode råd til dit næste CV og viser, hvordan et dårligt CV kan se ud, og hvordan et godt kan se ud. tekst agnete scheel

Hvorfor fungerer det ‘’dårlige‘’ CV ikke:

- - -

Det nyeste står til sidst

 fsnittet om kvalifikationer siger ikke A noget, fordi det ikke bliver koblet på en konkret opgave eller erfaring

 V’et indeholder informationer, der C ikke (nødvendigvis) er relevante for jobbet - f.eks. ikke-ryger og kørekort kategori B

Det dårlige eksempel

Navn: Adresse: Telefon: Email: Fødselsdato: 110286 Fødested: Silkeborg Nationalitet: DK CV

Uddannelse 1993-2002 2002-2003 2003-2006 2007-

r Skovbakkeskolen 1.-9. klasse, Odde skole Efter Vejstrup Odder Gymnasium HA SDU Odense

Erhverv -2005 Ekspedient i pizzaria, fritidsjob 2004 merferien, 2005 som d, Stran d Saxil Café hos Opvaskerjob juli-december 2006 Ekspedient i Palmers i Wien, Østrig, Center, sommerferien 2007 ress Cong Rengøringsassistent, Århus 2007-maj 2009 Markedsanalyse, Odense, oktober e Wilk hos er bejd Telemarketingmedar 2009 ber ovem , februar-n Frivillig hos Ungdommens Røde Kors vikling, august 2009-? iceud Serv for tut Insti hos iejob Stud Kvalifikationer Gode samarbejdsevner God til at arbejde selvstændigt Analytisk og grundig lines Effektiv og god til at overholde dead

Andre oplysninger IT på brugerniveau eau Engelsk, tysk og spansk på brugerniv Fritid Rejse Motion Ikke-ryger Kørekort kategori B

24 RUST / september / 2010

Målret dit CV mod arbejdspladsen. Læs op på deres værdisæt, ar­ bejdsområder og nyheder, og prioriter dine kompetencer i forhold til jobbet. Punkter. En liste med tydelige punkter er langt lettere for ar­ bejdsgiveren at forstå end en masse brødtekst. Når bunken af an­ søgninger på arbejdsgiverens bord stadig er et par centimeter høj på en varm fredag eftermiddag, så er det vigtigt med en vis skim­ mevenlighed. Det første indtryk er det vigtigste. Uddyb kort de væsentligste ting med fokus på dine kompetencer og kvalifikationer. Man skal

CV

Det gode eksempel

dog ikke medsende dokumentation, medmindre arbejdsgiveren specifikt beder om det. Desuden vil de fleste arbejdspladser gerne have et billede af dig som menneske, og derfor er det en god idé at skrive lidt om dine fritidsinteresser. Hvis du vil sætte et billede på, skal det være præsentabelt og vel­ lignende. Her kan du læse et eksempel på et godt CV og på et dårlig CV. De fiktive CV’er er lavet med hjælp fra KarriereCentret, hvor du også kan få rådgivning og personlig hjælp til at finpudse sit CV.

PERSONLIGE OPLYSNINGE Navn R Adresse Telefon E-mail Fødselsdato Uddannelse 2010- Stud.merc. i internationa l marketing, Syddansk Un iversitet, Od 2007-2010 ense Bachelor i Er hvervsøkon omi (HA), Sy Relevante fa ddan g: BA-projekt: Markedsføring, marketin sk Universitet, Odense Markedsanal g og forbruge yse for virk Projektet bl radfærd, or som ev ga Reference: NN efterfølgende brugt som hed XX omkring eksp nisation, regnskab, fin ansi ort en del af virk , telefonnr. somhedens at virksomhedens prod ering, statistik eksportstrat ukter til de egi (karakté t tyske mar 2003-2006 ked. r 10). Matematisk student, Od der Gymnasi um erhvervserfaring 2009- Studenterm ed Medansvarlig hjælp, Institut for Servic eu for udviklin Kvalitativ da g og udførels dvikling ta e Transkriberi indsamling gennem ud af projekter inden for bl dybende tele ng .a foninterview . sundheds- og beskæ Informations sopgaver ftigelsesom s søgning og rådet etablering af databaser 2009 Frivillig hos Un Undervisning gdommens Røde Kors i dansk m.m . af en gruppe unge irakere 2007-2009 Telemarketin gmedarbejd er, Wilke Mar Opgraderet til ke ketingsmed supervisor efter ca. 1 år dsanalyse arbejdere med ansvar for opgavefo Indsamling af kvalitativ rdeling og pl e data genn anlægning af em telefonint vagter for de erviews, foku Øvrige jobs øvrige telem sgruppeinter : Butikserfar ar­ views, regu ing, rengørin lære person g, opvask, m interviews .fl. UDLANDSO PHOLD 2006 Udlandsoph old i Wien, Øs Ekspedient trig (efterår) i de Sommerkurs n østrigske lingerikæde er i tegning/ Palmers: ku maling og sp ndekontakt , indsigt i øs ansk trigsk arbejd 2007 skultur Sprogrejse i Mellemamer ika (forår) 2 måneders intensiv spro gundervisn 3 måneders in bagpacking i Mellemam g og privat indkvarterin erika, fra Co sta Rica til Gu g, Costa Rica atemala og Cuba Sprog- og IT-kundskaber Flydende ty sk og engels k, såvel mun Spansk på m dtligt som sk id riftligt Forstår og ka delniveau n begå mig mundtligt på skandinavisk Rutineret br ug stikprogram er af forskellige IT-værk merne SAS tøjer, herund og SPSS. er bl.a. hele MS Office-pa kken (Word, Excel, Power Fritid point) og st ati­ I min fritid nyder jeg m ine regelmæ andre byer. ssige I maj gennem førte jeg min løbeture langs Odense første halvm Å og deltage r jævnligt i Derudover arathon. arrangerede hold løb, både he Camilla Plum er jeg af at lave god m r og i ad, og især s kogebøger af den slags, godt i min re der laves på ol – sammen gode og sund med svensk e krimirom e råvarer. Bl aner og rejs .a. derfor fy ebøger. lder

Hvad fungerer i det gode CV:

Overskueligt - både opsæt­

ningsmæssigt og indholds­ mæssigt

Korte uddybelser af rele­ vante opgaver

CV’et giver et billede af både de faglige og personlige kompetencer

RUST / september / 2010 25


(PARNAS)

(PARNAS)

Tåbelige hjerne

Sex, mad og magt. Det er det, vi vil have. I de sidste 75.000 år har menneskets hjerne ikke udviklet sig. Vores drifter og motiver er stort set uændrede, og grundlæggende vil vi det samme som dyr. Vi vil parre os, vi vil æde og vi vil herske. Det betyder, at hjernen til tider passer ind i den moderne verden som en sulten sømand om et bord med supermo­ deller og tapas. tekst agnete scheel // Illustration Cornelia Maj Christensen

26 RUST / september / 2010

FOTO NK Music

- Peter Lund Madsen om dumme drifter, dyr og humor

gør, som er irrationelle. Jeg vil ofte købe de at sidde og holde med et fodboldhold – det »Der er intet, der tyder på, at hjernen har dyreste påskeliljer, selvom de billigere ser gør jeg jo også – Danmark selvfølgelig,« si­ ændret sig i 75.000 år. Det, der har ændret præcis lige sådan ud.« ger Peter Lund Madsen. sig, er det liv, den bliver født til at leve.« Hjernens drifter driver os frem i alt, hvad Sådan forklarer hjer­ vi gør. Og uanset hvor meget, man ønsker Alt det vi ikke har brug neforsker Peter Lund I gamle dage at underminere dem, så er det vanskeligt at for Madsen det paradoks, skulle der lægge bånd på de instinkter, der leder for­ Menneskets hjerne er altså som vi mennesker står i. brugsfester, fedmeepidemier og finanskri­ bygget til at leve i en tid »Det betyder, at der er være en ser. med jordhuler, jagt og sa­ reaktioner, der er måder stærk sultfølelse, for beltigre, langt før der fand­ at opfatte virkeligheden Basal motivation tes saftige cheeseburgere, på, som er fuld­ ellers kom man ikke Disse dominerende instinkter er på mange billigt tøj fra Kina og dybe stændig utids­ ud af jordhulerne. måde de samme instinkter, som driver dyr. tallerkener. svarende. Det var koldt, det De ligger i den del af hjernen, som Peter »Som eksempel har vi Eksempelvis Lund Madsen kalder krybdyrhjernen. Det det at køre bil. Det er ski­ det at folk regnede, og det var er den del af hjernen, som minder mest om de farligt. Hjernen er ikke kan hidse pissefarligt. dyrs, og det er den del, der, på en hooligan­ skabt til at opfatte noget sig op på agtig facon, hepper på sex, mad og magt. med mere end 25 kilometer den ’duDet er dog kun et lille udsnit af hele men­ i timen. Vi har jo en hjerne, der skal bruges skal-eddermanme-ikkeneskehjernen, men har en stor magt over til at være jæger. Hvis du går ud en forårs­ komme-her-måde’. Der mennesket. Men krybdyrhjernen har ifølge dag, så er du ekstremt god til at kigge på er slet ikke brug for alt hjerneforskeren også en gavnlig funktion. fugle. Du kan aflæse fugleflugt og skelne den aggressivitet. Det »Krybdyrhjerne betyder enormt meget, fuglene fra hinanden. Det kan alle menne­ er sådan nogle ag­ men det er ikke den, der hersker. For så sad sker. Vi er enormt gode til at afkode sådan gressionsfølelser, som vi ikke her – så peb rotterne nogle naturting, som vi er enormt gode, hvis Alt, der har på gaden. Vi styrer den hver slet ikke har brug for, og der kommer en mo­ det er jo netop fordi, hjer­ skusokse imod en. med fodbold dag, men den er der, og det er den, der sørger for, at vi nen er skabt til at leve i Alt, der har med at gøre, er jo kommer ud af døren om en anden tid,« siger hjer­ fodbold at gøre, en varetagelse af morgnen. Der skal der være neforskeren. er jo en vareta­ Men selvom Peter den der stammefø- noget basal motivation, der gelse af den der driver dig af sted. Det har Lund Madsen har forsket stammefølelse, lelse, magtkamp og hajen – den skal have børn, i hjerner det halve af sit magtkamp og slås-behov så den har en stærk seksu­ liv, skrevet videnskabe­ slås-behovet . aldrift,« forklarer han og lige artikler og ved ’hvad, Det tilgodeser bliver et øjeblik hængende hvor og hvorfor’, så me­ et behov for at ved den altopslugende seksualdrift. ner han ikke, at det er muligt for mennesket gå ud og slås »Jeg tror, at hvis man analyserer folks at ignorere hjernens tåbeligheder: med nogen, der handlinger, så er det over halvdelen, der »Hver eneste dag køber jeg ting, jeg ikke har en anden farve er er associeret med seksualdriften,« siger har brug for. Jeg er misundelig, og jeg bli­ trøje på. Det er jo af­ han. ver sur i situationer, hvor det ikke gavner. vigende adfærd, for det »Jeg læste engang et interview med Gra­ Jeg kunne remse op i timevis om ting, jeg er fuldstændig irrationelt RUST / september / 2010 27


(PARNAS)

(PARNAS)

ham Greene (engelsk forfatter, red.), der sagde, at en af de gode ting ved at blive gammel, det var, at man mistede sin seksu­ aldrift, og så var der mange ting, der plud­ seligt stod lysende klart og alle mulige ting, som man ikke behøvede at bruge sin tid på. Og når jeg tænker over det, så kan jeg godt forstå det, for så er hele agendaen ændret. Vi bruger jo enormt meget tid på sex, i for­ hold til hvad vi får,« funderer Peter Lund Madsen.

En fedtemad med sukker ’Jagten’ er altså ikke forsvundet i vores sø­ gen efter sex, men bue, pil og spyd er for længst brændt på bålet. Manden vender de indkøbte bøffer på grillen, og kvinden ser­ verer dem på pænt service med be’ om og bordskik. Peter Lund Madsen forklarer, at men­ neskets hjerne har en helt ekstrem drift ef­ ter mad i forhold til den moderne vestlige overflod, hvor kummefrysere sprækker af samlebåndsproduceret ’fast-food’. »Hjernen er gammeldags. Overvej følel­ sen, du ville have i kroppen, hvis du ikke havde spist i to dage. I gamle dage skulle der være en stærk sultfølelse, for ellers kom man ikke ud af jordhulerne. Det var koldt, det regnede, og det var pissefarligt. Hvis hjernen skulle være indrettet hen­ sigtsmæssigt til vore dage, så skulle det, vi elsker, være grøntsager, knoldselleri og så videre. Men i stenalderen skulle man selvfølgelig spise det, der gav mest næring, og derfor har vi fået en hjerne, der elsker fedt og sukker,« siger Peter Lund Madsen og tilbyder dermed både en forklaring og en undskyldning for den altid nærværende ’søde tand’.

28 RUST / september / 2010

Mennesket ved, at det er til stede Menneskehjernen spejler sig på mange måde i dyrenes hjerneaktivitet, og hjer­ neforskeren bruger ofte dyrebilleder og metaforer, når han skal forklare menneske­ hjernens instinkter – dog uden at være lige begejstret for dem alle: »Jeg kunne aldrig finde på at skælde ud på en krokodille. En krokodille har ikke no­ get at arbejde med. Jeg kunne godt finde på at skyde den for at få den væk. Jeg synes,

til at lære nye ting og så kommunikere krokodiller er irriterende – den måde de dem videre til de næste generationer. spiser små kalve på – det er meget uchar­ merende. Det er et meget irriterende dyr,« Når vi griner... siger Peter Lund Madsen. Til gen­ gæld Men mennesket kommunikerer sammenligner han gerne sin hjerne ikke alene ved retorisk snilde med en kongeboas. Han lægger og sproglige kvababbelser i varieret vo­ stemmer til diverse dyreskik­ lumen. Gennem grinet fremmer vi nem­ kelser og skælder ofte ud – lig gruppefølelsen. ikke på krokodiller – men på »Trangen til at etablere meningsfulde sin brunstige dværgkurami-fisk i akvariet. fællesskaber, den ligger dybt i os,« siger Hannen jager hun-dværgkuramien, og det Peter Lund Madsen. Også dét kommer fra vil forskerne nu engang ikke finde sig i. Han gammel tid, hvor det var farligt for menne­ forklarer, at der er mange sket at bevæge sig alene i dele af dyrenes Jeg tror, at hvis naturen. hjerner, som lig­ man analyserer »Når vi sidder en hel dag ner menneskets – de dele er dog folks handlinger, med vores familie og ven­ ner og griner – så er det en ikke særlig udvik­ så er det over form for socialt samvær,« lede ved dyrene. halvdelen, der er er assosiger han. Men trods de mange ligheder, cieret med seksualdriften Peter Lund Madsen er også kendt som ’Hjerne­ så har menneske­ madsen’. Han har sammen hjernen ikke over­ med sin bror, Anders Lund Madsen, blandt raskende nogle altafgørende forskelle. andet lavet forestillingerne ’Mr. Nice Guy’ »Vi har noget, dyr ikke har. Vi har blandt og ’Gæster fra Rødby’. andet en stor hukommelse, vi kan tænke »Humor er en meget intuitiv kommuni­ flere ting på en gang, og så har vi empati – kationsform. Jeg har ikke været i stand til at medfølelse. Det udspringer dybest set af, forklare, hvorfor noget er sjovt. Jeg synes, at jeg kan sidde her og erkende, at jeg er at min bror er enorm sjov. Og jeg har stået mig, som ved, at jeg sidder her, jeg ved, at bag ved ham på scenen og jeg er til stede Jeg har ikke været hørt ham sige de samme som en person, ting mange gange, men jeg der ved, at jeg er i stand til at forklasynes stadig, det er sjovt. til stede. Når jeg re, hvorfor noget Og jeg har tænkt over det ved det, så ved er sjovt. Jeg sy- – om det er den måde, jeg også, at du er til stede som en nes, at min bror er enorm han stritter med røven person, der ved, sjov. Og jeg har stået bag på, men det er umuligt for mig at forklare. Det er en at du er til stede. ved ham på scenen og hørt forsegling og etablering Og så kan jeg så lave en forestil­ ham sige de samme ting af fællesskabet. Og det er ling om, hvad der mange gange, men jeg sy- åbenbart meget vigtigt for os, når vi tager i Tivoli ville foregå inde i nes stadig, det er sjovt. bare for at grine,« siger mig, hvis jeg var Peter Lund Madsen og pe­ dig. Og så kører ger endnu engang på kløften mellem menne­ den jo derfra. En gris ved jo ikke; jeg er gri­ sket og dyret. sen Grisse. De er mere i tilstande af glæde »Den evne har aber ikke. De har ikke ev­ eller noget ... jeg ved ikke, hvordan det er nen til at skabe god stemning i abeburet. De at være en gris,« konkluderer Peter Lund sidder ikke en fredag aften i abeburet og for­ Madsen og holder sig til det, han ved mest tæller vitser – og det er synd for dem.« om – menneskehjernen. Dét, der hovedsag­ ligt adskiller mennesket fra dyret, er evnen

Peter Lund Madsen .. ville ubetinget tage det bedste stykke slik i slikskålen først. .. er gennemsnitlig i en bil. Han råber, men passer på ikke at være vred.

.. vigtigste opdagelse er, at hjernens stof­ skifte falder markant under dyb søvn, og han har indset, at man kan få angsten til at miste sit tag ved at give efter for den. .. ville være en odder, hvis han skulle være et dyr – den lader til at hygge sig.

.. har læst medicin i tre år på SDU.

RUST / september / 2010 29


(PARNAS)

(PARNAS)

Kulturkalender

Sept. 4. sept. kl. 16.30

18. sept. kl. 21.00

Mew - Kashmir

Headbangers Ball

When Saints Go Machine

Mads Langer

9. sept. kl. 20.00

ODENSE Studiestartsfest afterparty Torsdag d. 2. september kl. 22.30 Kulturmaskinen Dobbelt koncert Mew/Kashmir Lørdag d. 4. september kl. 16.30 Albani Bryggerierne Kulturnatten Lørdag d. 4. september Odense centrum Loppemarked Lørdag d. 4. september 9.30 -14.00 Nedergade Dodo &The Dodos Torsdag d. 23. september kl. 22.00 Franck A

KOLDING The Mother Truckers Lørdag d. 18. september kl. 21.00 Godset

Thomas Buttenschøn intim koncert Onsdag d. 22. september kl. 20.00 Mungo Park

ESBJERG

Rune Klan – Det blå show Torsdag d. 23. september kl. 19.00 Kolding teater, kongres- og kulturhus

Comedy Zoo on Tour Fredag d. 10. september kl. 20.00 Musikhuset

SØNDERBORG

Rasmus Seebach Lørdag d. 18. september kl. 21.00 Tobakken

The Dreams Lørdag d. 4.september kl. 21.00 Sønderborghus Mick Øgendahls propaganda Lørdag d. 18. september kl. 19.00 Koncertsalen Alsion Comedy Zoo on Tour Torsdag d. 23. september kl. 20.00 Nørherredhus, Nordborg

Kræmmermarked Mandag d. 6. september – hele dagen Torvet

SLAGELSE QUIZ Night Torsdag d. 9. september kl. 19.30 The Upper Hill Brian Mørk show – MØRK Torsdag d. 16. september kl. 20.00 Badeanstalten Rasmus Nøhr Torsdag d. 30. september kl. 20.00 Badeanstalten

10. sept. kl. 21.00

24. sept. kl. 21.00

The Blue Van

Plekter

11. sept. kl. 21.00

25. sept. kl. 22.00

Sensation White Club Tour

Jonas & The Massive Attraction 15. sept. kl. 20.00

30. sept. kl. 20.00

Walter Trout(US)

The Mother Truckers(US) 17. sept. kl. 21.00

2. okt. kl. 21.00

Fallulah

Stoffer og Maskinen

1. sept. kl. 20.00

Songwriters Circle 3. sept. kl. 21.00

D.O.K.

4. sept. kl. 22.00

Dexter Jazz Dance 9. sept. kl. 20.00

Sinne Eeg

10. sept. kl. 21.00

Lorenzo Woodrose (Solo)

11. sept. kl. 21.00

Turnip Greens 30 RUST / september / 2010 31

23. sept. kl. 20.00

14. sept. kl. 20.00

PublicJazzService Vol. I

15. sept. kl. 20.00

Shane Alexander(US) 16. sept. kl. 20.00

Adam Levy

17. sept. kl. 21.00

Tim Lothar & Peter Nande

18. sept. kl. 21.00

Carsten Dahl Experience

23. sept. kl. 20.00

24. sept. kl. 21.00

New Jungle Orchestra 25. sept. kl. 21.00

Triometrik(SE) 28. sept. kl. 20.00

Melanie Dekker(CA) 29. sept. kl. 20.00

Uffe Steen Trio 30. sept. kl. 20.00

Kris Herman Hver mandag

Jam

Southbound Train Se hele programmet og køb dine billetter på postenlive.dk RUST / september / 2010 31 Se ses til nye rytmer på Posten, Østre Stationsvej 35, 5000 Odense C


(PARNAS)

(PARNAS)

Hokus fokus - Prinsesse Marie vil skabe opmærksomhed om SDU Det royale stjernestøv falder over SDUs blå æbletræ. Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie indgik sidste år et samarbejde med universitet. Hun håber på at tiltrække mere opmærksomhed til universitetet og hjælpe med at sætte det på verdenskortet. tekst Agnete scheel // FOTO LENE esthave

Alting er bare lidt sjovere og mere interes­ sant, når der er prinser og prinsesser ved brønden, på ærten – eller på universitetet. Derfor har Syddansk Universitet slået de akademiske pjalter sammen med den altid velklædte, unge Prinsesse Marie. Samarbej­ det begyndte sidste år, og hun besøgte Cam­ pus Sønderborgs dimissionsfest i juni 2010. Prinsessen vil bruge sin kongelige profil til at skabe opmærksomhed omkring det syd­ danske universitet

Hvad betyder samarbejdet med Syddansk Universitet for Dem? »Jeg holdt selv meget af at gå på et univer­ sitet og holdt også meget af selve studiemil­ jøet, og dette samarbejde gør det muligt at bevare båndet til universitetsmiljøet samt til ungdommen i den region, hvor jeg selv bor.« Hvad kan De gøre for universitetet? »Jeg ønsker at øge kendskabet til SDU både i regionen, i Danmark og naturligvis også i udlandet. Jeg er interesseret i unge menne­ sker på tværs af grænser og håber at kunne bidrage til at inspirere de studerende via mine egne erfaringer.«

Hvordan vil De øge kendskabet til Syddansk Universitet? »Jeg vil bringe opmærksomhed til SDU, hvor jeg kan, og bruge mine erfaringer som international studerende til at sætte fo­ kus på vigtigheden af at få en god uddannelse - gerne kombineret med et studieophold i ud­ landet. Mit samarbejde med universitetet og

32 RUST / september / 2010

min profil kan bruges både i ind- og ud­ land til at skabe øget opmærksomhed på SDU.« Hvorfor har SDU brug for en stærkere profil i Region Syddanmark? »Her i regionen er der må­ ske mange unge, der føler sig tiltrukket af hovedsta­ den, men som ligeså godt kunne studere lokalt i en af de byer, hvor SDU har hjemme, og resultatet kunne være en ligeså spændende karriere bagefter. Herudover har Region Syddan­ mark den laveste deltagelse på de v i d e re ­

gående uddannelser i Danmark, så der er behov for opmærksomhed på dette om­ råde.«

Hvordan kan Deres internationale erfaring hjælpe med at øge kendskabet til regionen i udlandet? »Jeg tror og håber, at jeg med min erfaring vil kunne være en slags ambassadør for regionen og SDU specielt. SDU skal jo ikke kun være for syddanske studerende, men også kunne tiltrække internationale unge - gerne fra hele verdenen.«

Hvordan kan de studerende få fordel af Deres erfaringer som international studerende? »Når man én gang har studeret langt hjem­ mefra, har man fået en masse erfaringer. De udfordringer, jeg mødte, lærte mig meget. Jeg lærte at klare mig selv i fremmede lande og opdagede nye kulturer. Det har været med til at udvikle mig til den person, jeg er i dag. Jeg vil gerne dele ud af disse erfaringer for derigennem at kunne inspirere og moti­ vere andre unge mennesker, der måtte stå i lignende situationer.«

blive bemærket, mens de små kan have sværere ved at trænge igen­ nem. Det er her, jeg vil hjælpe med at sætte SDU ikke bare på danmarks­ kortet, men også på verdenskortet og der­ ved forhåbentlig tiltrække flere forskere udefra.«

1. september 2010 byder Hendes Kongelig Højhed Prinsesse Marie de internationale studerende velkommen i Odense.

Hvordan vil De samarbejde med forskningen på universitetet? »Vi lever i en global verden, og det er vigtigt, at forskningen også er det. De store, vel­ kendte universiteter ude i verdenen vil altid

RUST / september / 2010 33


(PLENUM)

(PLENUM)

Find dig selv med Kierkegaard Læg lykkepillerne i skuffen, send din life coach på orlov, og søg svar hos Søren Kierkega­ ard. Sådan lyder opfordringen fra månedens kronikør, som tager temperaturen på ung­ dommens etiske tilstand og anbefaler de gamle guldalderværker og tanker som social­ psykologisk vejviser.

Mennesket er ligesom ulven, hvis ikke vi har en folk at støtte os til, så ender vi med at få en depression og gå til grunde. I fortiden havde vi næsten udelukkende behov føde i dag for samfundets normer og accept.

TESKT NIELS FLECKNER HANSEN, CIVILØKONOM OG KRONIKØR // FOTO MASONJAR

Som det jævnligt diskuteres i medierne, er befolkningens forbrug af medicin mod stress, nervøsitet, angst og søvnproblemer stærkt stigende. Hvad der måske især er problematisk, er den store stigning blandt unge. Øgede krav om effektivitet og fleksi­ bilitet både på arbejdsmarkedet og i uddan­ nelsessystemet er nogle af de udfordringer, som mange står overfor. En større foran­ dringshastighed og værdimæssig fragmen­ tering giver færre faste holdepunkter i til­ værelsen, hvilket kan gøre det sværere for flere at finde sig selv, og vanskeligere for de unge at finde den rette vej gennem tilværel­ sen. For nogle bliver svaret at ty til medicin for f.eks. at dæmpe stress, eller øge præsta­ tionsevnen. Andre allierer sig med en life coach, for bedre at kunne træffe de rigtige valg i sit liv. Både mht. angsten og problemet med at træffe de rigtige valg i livet, har vores egen Søren Kierkegaard gennem sine værker gi­ vet en række svar. Svar som er ligeså gyldi­ ge i dag som på hans egen tid i Guldalderen.

Det sociale pres På grund af normer og forventninger til os er hvert enkelt menneske altid under et so­ cialt pres. Derfor kan der opstå en konflikt, når vo­ res personlighed i en given situation tilsiger os at forholde os på én måde, eller at handle på én bestemt måde, mens omgivelserne

34 RUST / september / 2010

forventer en anden adfærd, og evt. vil for­ dømme os, hvis vi vælger efter eget hoved. Vi bliver derfor angste for både os selv og omgivelsernes reaktioner f.eks. afstandta­ gen til os. Det er angstprovokerende, og kræver meget mod, alene at sætte sig op mod grup­ pen. Hvad enten gruppen defineres som spidsborgerskabet, eller for nutidens unge typisk vennekredsen. Og det at stille sig ale­ ne op, vil derfor ofte være ledsaget af tvivl på, om man nu gør det rigtige; det er lettest at følge med strømmen. ’Outsideren’ vil som regel direkte el­ ler indirekte opleve omgivelsernes pres så stærkt, at det kan være umuligt, blot at konstatere, at sådan er de, og sådan er jeg; vi er forskellige, men hver for sig gode nok. ’Outsideren’ må ofte i større eller mindre grad definere sig selv imod omgivelserne, samtidig med et behov for at hævde sig selv i kontrast til ’de-andre’. Et velkendt eksempel er klassens tykke dreng, der hvis han har evnerne til det, kan hævde sig ved at blive den fagligt bedste i klassen og derved kompensere for drille­ rier.

Flokdyret Angst er måske både at ængstes for sig selv og ængstelse for ensomhed. Instinktivt er mennesket ligesom ulve og heste som art skabt til at være et flokdyr eller rettere et socialt væsen. Mennesket kan ikke trives

uden flokken eller fællesskabet og går til grunde uden dette. En parallel kan man finde i begrebet den ensomme ulv, som an­ vendes om en ulv, der er udstødt af flokken; ulven vil få stadigt sværere ved at skaffe sig føde, og til sidst ende med at gå til grunde. Formentlig rammes den af det, der i men­ neskelivet betegnes som depression. Det instinktive behov for at tilhøre flokken kan spores tilbage til vores forfædre - istids­ mennesket og længere tilbage. For at kunne overleve i den barske natur, var det afgø­ rende at tilhøre stammen eller flokken. I det moderne civiliserede samfund ytrer det instinktive behov sig på andre måder, som f.eks. at kunne leve op til borgerlige normer eller mainstreams konformitet; for unge mennesker ved ønsket om at kunne leve op til gruppens normer, og derved føle sig accepteret og ikke emne for udstødelse af gruppe eller samfund. Nogle gange er psykologiske teorier ikke blot en forklaring på menneskers adfærd i en given tidsperiode, men kan også være en afspejling af nogle tendenser, der viser sig i tiden. Ikke desto mindre tror jeg, at hvad man kunne kalde det sociale instinkt - eller rettere behov - bør betragtes på linje med andre basale behov, som føde og søvn eller Freuds libido og aggressions­ drifter. Som den franske aforisme forfatter La Rochefoucauld skrev: ’Mennesket kan undvære meget, undtagen mennesker’.

Unge egoer Spidsborgeren betragtes af Kierkegaard som det laveste stadie et menneske kan befinde sig på. Den enkelte er dårligt nok bevidst om sig selv, og handler, som han mener omgivelserne forventer det af ham. På det næste trin finder man æstetikeren, der lever i det sanselig, styret af lyster og tilbøjeligheder som Johannes Forføreren, der nyder at forføre damerne. Faktisk må man sige, at barnet lever me­ get i det æstetiske og sanselige, hos det spæde barn centreret omkring mors bryst og føde. Men også det unge menneske lever meget i det sanselige; ungdommen ligger jo tidsmæssigt i forlængelse af barndommen. Ungdommens subkulturer er derfor ofte centreret omkring sanselige fænomener som musik, påklædning frisurer osv. Kendetegnet for det æstetiske menneske er egoisme. Det er egoets tilfredsstillelse, den enkeltes lyster og tilbøjeligheder, der er styrende i den pågældendes liv. Andre mennesker bruges som objekter for ens bekræftelse, hvad enten det er forføreren, der bliver bekræftet, når forførelsen lykkes eller hos narcissisten, der bruger de andre som spejl. Fokus er på egoet i modsætning til det etiske stadie; her er fokus flyttet fra én selv til næsten eller dit medmenneske.

Æstetikerne kommer Fra slutningen af tresserne begyndte sam­ fundet og skolen på den bløde frie pæda­

gogik. F.eks. holdt forældre og skolelærere op med korporlig afstraffelse af børnene og de unge. Før i tiden blev det i bogstavelig forstand banket ind i hovedet på de op­ voksende generationer, at de måtte under­ trykke egne behov og lyster af hensynet til de andre og samfundet. 70´pædagogikkens tiltrængte opgør med ’Den sorte skole’ byg­ gede på en lidt naiv tro på det gode i men­ nesket. Vi lader børnene udfolde sig frit, og så får vi nok en generation af sociale og medmenneskelige individer. Selvom den moderne pædagogik førte meget godt med sig, skete der derfor også det, at de unge fik frirum til at udleve deres egoistiske behov og lyster. Ungdommelige subkulturer skød op med moderne musik, der skulle spilles højt, også selvom naboen derved fik øde­ lagt sin nattesøvn; der skulle ikke sættes hindringer op for den enkeltes muligheder for sanselig nydelse: ’sex, drugs and rock´n roll’. Sat lidt på spidsen, kan man sige, at der kom en generation af egoistiske æstetikere og narcissister. Det er denne generation, der i dag er blevet midaldrende, og kaldes en generation ’solidarisk med sig selv’. In­ dividualister, der ikke kun opponerer mod autoriteter, hvis disse står i vejen for den enkeltes interesser, men også gerne tram­ per svagere medmennesker ned, eller slad­ rer om kolleger til chefen, hvis dette kan tjene egne interesser. I en diskussion eller strid mellem folk er et almindeligt argu­

ment i dag blevet: ’Det kan jeg ikke bruge til noget’. Et synspunkt begrundes med egne behov og ikke med, hvad der ud fra en over­ ordnet synsvinkel er rimeligt eller retfær­ digt under hensyntagen til begge parters behov. Det æstetiske/egoistiske syn og det etiske afspejler sig f.eks. i de største uroligheder i København i nyere tid; hhv. Verdensbank demonstrationerne i 1971 og uroligheder­ ne omkring Ungdomshuset i foråret 2006. Udgangspunktet for Verdensbank demon­ strationerne var en indignation over civiles lidelser i Vietnamkrigen - et etisk udgangs­ punkt. Urolighederne omkring Ungdomshuset 35 år senere, havde imidlertid som ud­ gangspunkt ikke en indignation på andres vegne, men en indignation på egne vegne. Man følte sig snydt af Københavns Kommu­ ne, fordi den havde frataget en gruppe unge deres værested, hvor de kunne udfolde sig med musik osv. Udgangspunktet var altså en egoistisk interesse, der lå i muligheder­ ne for at kunne udfolde sig selv. Heri ligger ikke en moralsk stillingtagen til det mulig­ vis berettigede i de unges vrede. Ovennævnte eksempler tjener til ansku­ eliggørelse af, hvordan tidsånden har flyttet sig fra det spidsborgerlige/etiske niveau til det spidsborgerlige/æstetiske niveau. Spidsborgeren eller den som blot følger med mængden, mainstream mennesket, vil der pr. definition altid være flest af.

RUST / september / 2010 35


(DEBAT)

(PLENUM)

Pernille Stenkil Hansen, E-læringsenheden på SDU, pha@sdu.dk

Eller har du brug for at fremføre dine forargelser og frustrationer i fyndige fraser? - Så gør det dog i RUST

RUST

Kontakt os på rust@sdu.dk, også selvom du bare er nysgerrig, har en ide eller et problem, som du mener RUST bør tage sig af.

RUST

ussen Alex Rasm mere »Jeg vil det « end andre

RUST

maj 2010

back-system, Grade Center, giver desuden underviserne bedre muligheder for at give de studerende kritik og feedback online på e-læringsaktiviteterne. Så lad os komme væk fra den kedelige tendens til, at e-læringsplatforme bliver betragtet som et simpelt mailsystem til envejskommunikation og kun anvendes at undervisere til distribution af materiale. Hvorfor ikke udnytte de mange muligheder i det nye e-learn.sdu.dk, så de studerende på SDU med e-læring får et optimalt studie- og læringsmiljø, hvor de har mulighed for at erhverve efterspurgte og tidssvarende kompetencer.

Alle er velkomne til at skrive i universitetets studentermagasin.

maRTS 2010

Learn 9.1, der giver både undervisere og de studerende større fleksibilitet og nye mu­ ligheder i undervisningen. De studerende kan for eksempel nu selv oprette grupperum, hvor de kan tilknytte en række forskellige værktøjer, såsom blogs, wikier og diskussionsforums, hvil­ ket kan være relevant for mange studie - og projektgrupper, der gerne vil samarbejde uafhængigt af tid og sted. Samtidig bliver det lettere at dokumentere både proces og resultat for vejledere og undervisere, der kan kigge med og guide de studerende un­ dervejs. Med den nye e-læringsplatform er det også blevet nemmere for underviserne at supplere deres forelæsninger med online læringsaktiviteter, således de studerende aktivt kan diskutere og fordybe sig i stof­ fet mellem forelæsningerne. Det nye feed­

Har du lyst til at skrive interessante artikler om studenterpolitik og studenterliv?

2010

I sidste udgave af RUST gav en journalist­ studerende SDUs e-læringsplatform, e-lea­ rn.sdu.dk (Blackboard), en hård medfart. Kritikken var rettet mod det bagvedlig­ gende mailsystem Microsofts ’Outlook Web Access’, der mildt sagt ikke helt levede op til den studerendes forventninger til et tids­ svarende webbaseret mailsystem. Jeg vil mene, at det er i overkanten at kal­ de hele SDUs e-læringsplatform forældet og elendig blot på grund af nogle problemer med at søge og slette mails i det tilknyttede mailsystem, hvilket ofte kan løses ved brug af Microsofts egen browser Internet Explo­ rer, der understøtter deres mailsystemer bedst. De studerende på SDU har tværtimod fået en mere brugervenlig og tidssvarende e-læringsplatform, da SDU netop med suc­ ces har opgraderet til systemet Blackboard

Skriv for RUST

feBRUaR

e-learn.sdu.dk – ikke så ringe endda...

APRIL

2010

RUST

men ne PÅ SengekanTen // ekSa ayoe angeLiCa - med TÆeR - SeLv TiLLiden vokSeR Sen knUd iS denn // eR SPiLd af PaPiR LUReR PÅ SdU med make-UP // Tyvene

Jørgen Leth

RUST - STUdenTeRmagaSineT

om Drømmenhelt den store

per SDU bekæm terror

foR SyddanSk UniveRSiTeT

Tema: Tid

aSineT foR

denTeRmag

RUST - STU

SyddanSk

albeR Te Win ding STUdie om Tid T Tage en efT R Tid kl aUS eR deT foR l a RiSk æ bl å Te ng Tid R pede lT // vind b // RSen: illeTT »f ængS eR Til leT giv RoSkil eR fRih de feS Tival ed« //

T

UniveRSiTe

RUST -

36 RUST / september / 2010

RUS MAGT T I L AG M ED EN VIN TIL R D BILLETT OSKIL ER DE FE HA N STIVA L DEN S GAMM FLØJ ELTO TEND FT-HA E OM N S E N: BUDS M A ND RUST

- STUD

ENTE

RMAG

ASINET

FOR

STUdenT

eRmaga

SineT fo

R Sydd

anSk Un

iveRSiTe

T

RUST / september / 2010 37


(KLUMME)

(PSYKOSEN)

Tekst Signe Haahr Pedersen

’Velkommen til Sdr. Vium – her er der liv,’ siger byporten. Som for at forsikre om­ verdenen om, at der stadig bor nogen her. Landsbyen er ikke død. Endnu. Byporten er en vittighed i nabobyerne på grund af tek­ sten, og fordi vi kalder det en ‘byport’. Jeg har altid været bange for at sidde fast, synke så langt ned i den vestjyske sandjord, at jeg ikke kunne slippe væk. Jeg mærkede, at jeg ikke hørte til, da Danni-Dynejakke ankom i en traktor til min 16-års fødselsdagsfest og parkere­ de den i mine forældres gårdsplads. Iført snavset kotøj og sikkerhedssko vadede han ind i huset, fandt sig en øl i køleska­ bet for at sætte sig i min sofa, som til lejlig­ heden var pyntet med et hvidt stykke stof. Han sagde hverken ’hej’ eller ’tillykke’, før jeg skældte ham ud. Han var ikke engang inviteret. Jeg følte mig malplaceret, da jeg spildte en hel nytårsaften på at overbevise en flok halvvoksne drenge om, at de ikke skulle springe børnehavens nye legehus i luf­ ten. Eller da præsten til min konfirmation slæbte en dørkarm ind i kirken, fordi den skulle symbolisere porten til Himmeriget. En port, sagde han, der er ligeså svær at komme igennem for et menneske, som det er for en kamel at komme igennem et nå­ leøje. Men heldigvis kom Jesus os til und­ sætning, da præsten til min lillebrors kon­ firmation med arbejdshandsker på tog en stor metalkæde i hænderne, for det kan godt være, vi alle sidder i grøften, men Jesus er Falck-manden, der trækker os op igen.

Og ligesom Jesus er både byens skole og købmand døde og genopstået – som hen­ holdsvis friskole med børnehave og en bu­ tik, der på hverdage åbner kl. halv et. For hvis der er noget, der lever i Sdr. Vium, så er det frivillige sjæle, der nægter at lade landsbyen ånde ud. I stedet forsøger de at forstærke byens brand som et idyllisk sted med et aktivt lokalsamfund. Her er husmo­

derforening, løbe- og bageklub (ikke én og samme klub), spejderhus og en legeplads af træ. Men Sdr. Vium er også stedet, hvor man efter tre år i byen stadig er tilflytter, hvor man hellere vil sladre end spørge, og hvor ’en sniger’ er, når man fylder bunden af sin bil med sprut, som skal indtages, mens man kører. Jeg har veninder, der studerer nu, men som drømmer om at vende tilbage til lands­ byen. Snart. Og først forstod jeg dem ikke. De kommer jo til at gro fast i traktortræk og snæversyn og får aldrig noget ud af livet, tænkte jeg. Folk siger, at det var modigt af mig at flyt­ te til Fyn. Men det er nemt at flygte hjem­ mefra. Det er straks sværere at være dem, der bliver. Dem, der påtager sig at holde liv i Sdr. Vium. Jeg glædede mig til at forlade flækken, men alligevel synes jeg ikke, at byen fortjener at sygne hen og ende som et fredet hede­ landskab. Jeg siger som alle andre, at det er synd for udkanten af Danmark, at alle de unge forsvinder. En underlig dobbeltmoral, for jeg gider ikke selv at gøre noget ved det. Derfor løfter jeg på hatten og sender min respekt til de mo­ dige unge, der kæmper for udkanten. Når alt kommer til alt, kan jeg jo godt lide tanken om, at lige meget hvor i verden, jeg ender, vil der altid være liv i Sdr. Vium

Psykose er en fællesbetegnelse for det der ofte kaldes ’alvorlige sindslidelser’ i modsætning til ’lettere sindslidelser’ eller nervøse forstyrrelser. I daglig tale an­ vendes ordene galskab og nervøsitet. I grove træk dækker de over psykose og neu­ rose, men ordene er præget af så mange fordomme og fejlagtige opfattelser, at de er uheldige.

Mange tænker f.eks. på den gale som en ubehersket og farlig person, som er util­ gængelig for fornuft - en rest af fortidens opfattelse af at den gale var besat af onde ånder. Psykiatrien forklarede galskab med, at det drejede sig om sygdomme. Dette blev længe forstået således, at der var en fejl i centralnervesystemet - ’noget galt med hovedet’. I dag er det mest almindelige at betragte de psykotiske tilstande som udtryk for et sammenbrud i et menneskes fornuftsmæssige eller følelsesmæssige mestring af sin situation. Kilde: leksikon.org

ste y l r e t ns Ef

nede

l nsen Må iel Bin SøreDanni Koo Dan endt som nd op-ba og h k p i e h r Bed aard t eget

g i med s sper Vester n a h e er med J eidi. arbejd I dag s, sammen søsteren H hop med r store ducer hip ts. Yauze t pro e bea Bande lektronisk e

Er de døde? A: Jakob Ejersbo

B: C: Ricardo Møller Nielsen Jørn Utzon

Forfatter

Fodboldtræner

Arkitekt

Født: 6. april 1968

Født: 19. august 1937

Født: 9. april 1918

Nordkraft

Danmark vandt EM i 1992

Operahuset i Sydney

Kendt fra: Forfatter til

38 RUST / september / 2010

Kendt fra: Træner da

Test din ven: HVAD VIL DU HELST? • Tisse i sengen hver nat eller tisse i bukserne hver dag? • Lugte som en ged eller lugte som en relativt lille shetlandspony?

• Ikke have knæ eller ikke have albuer?

• Drikke Joey Moes pis eller dronningens?

• Vågne op og indse, at du havde haft sex med en person af samme køn eller vågne op og indse, at du havde haft sex med en nært be­ slægtet?

• Være blind eller fra Udkantsdanmark?

• klippe vingerne af en gås, som lægger guld­ æg, eller tæve en lama til døde med en hat af messing?

OG HUSK! Du skal vælge, ellers dør ALLE, du kender.

Kendt fra: Værket

Svar: A: Ja, 10. juli 2008 • B: Nej • C: Ja, 29. november 2008

Her er der liv

P S Y K O S EN

TEKST MIKKEL CRAMON, HANS REDDER & NIKOLAJ ALBRECTSEN // FOTO FLIKR.COM

RUST / september / 2010 39


Fra rustur til drømmejob Vi vejleder dig personligt hele vejen

Én indgang - mange muligheder VEJLEDNINGSCENTRET SDUs centrale studievejledning

SDUs centrale karrierevejledning

Vi vejleder om: - Studiestruktur - Kombinationsmuligheder - Studiemæssige udfordringer - Studie- og eksamensteknik - Personlige og sociale forhold

Vi vejleder om: - Kompetenceafklaring - Studiejob - Projekt og praktik - Ansøgning og CV - Jobmuligheder

Læs om alt det, du kan bruge os til, på www.sdu.dk/vejledning og www.sdu.dk/karriere.

RUST September 2010  

Syddansk Universitet

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you