Page 1

OKTOBER 2010

RUST

Tema // Studiemiljø Johan Olsen: Jeg er ikke bange for at nosse i det

RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet


PUBLIK 5

UNIversal massakre

 niversitetet bliver hærget, når uddannelserne holder fester. U Smadrede ruder og kvæstede gipsfigurer er nogle af ødelæggelserne.

10

12

16

18

22

24

SDU overskrider egne frafaldsmål

I ntet mindre end 40 procent af de studerende på Det Humanistiske Fakultet dropper ud af deres bacheloruddannelse. Og det er, selv om SDU har et frafaldsmål på 30 procent.

Studenterradioen er truet

 ust har været ude og lytte - ikke til radio, men til folkene bag R Odense Studenterradio. De er nemlig truet, og i bladet kan du læse mere om hvorfor.

 tudenterpræst eller psykolog  S - lad os bare kalde ham en præstolog

Hvad enten du har fået et lille stænk tis på din sukkermad eller roder rundt under de nederste gulvbrædder på følelsesregistret, så har du en at tale med – SDU’s egen præst.

SDU uddanner rollemodeller

 en der er stor forskel på, hvor meget de enkelte studier spytter M i tutoruddannelsen. Derfor møder nye studerende alt fra glade amatør-tutorer til flyvende vejledere.

Der var ikke plads til Johnny

J urastudiet på SDU havde ikke plads til alle på rusturen. Mød Johnny, der kom på venteliste til sin egen rustur.

Fredagsbaren lever

 en er 25 år gammel, og dens typiske besøgende er en studerende D fra naturvidenskab. RUST har tjekket Fredagsbarens puls. Og den slår stadig.

Cand.merc og Cult i udkanten

S DU’s campusser i Udkantsdanmark kæmper en brav kamp for holde på de studerende gennem særlige studier og sikker service.

PARNAS 26

Studiestartsfesten: Billedreportage

RUST var med, da en fest startede studiet - studiestartsfesten.

 en gode idé dukker lettere op under bruseren end under intense D grublerier.

29

30

8

Andreas Dohn

Lige på tungen

Brølende forsker

 ød forsangeren fra Magtens Korridorer, der forsker om dagen og M spiller om natten.

PLENUM 36

DEBAT

Studenterorganisationer diskuterer studiemiljø.

2 RUST / oktober / 2010

30

Andreas Dohn

8

29

Agnete Scheel

(INDHOLD)


FANTASTISK FRITID! SPINNING

Vi har det bredeste udvalg af timer, og det bedste set-up af instruktører.

SQUASH

Den sundeste og sjoveste sport, du kan dyrke.

NYHED Vi har nu også Kettlebell Crossfit og Zumba.

FITNESS

Du finder alt, hvad du har brug for til cardio- og styrketræning.

HOLDTR ÆNING

Vi har alle typer hold – også et til dig - og naturligvis studierabat.

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG I DK’S HYGGELIGSTE CENTER LÆ S M E RE P Å W W W . S Q U A S H - F I T N E S S . D K Ejbygade 4 ∙ 5220 Odense ∙ Tlf 6612 7778 ∙ www.squash-fitness.dk

HCAYSO HCASymphony Orchestra Dirigent Uffe Most

HCAYSO søger nye musikere  fuldt besat ungdomssymfoniorkester  ambitiøst repertoire  deltagere 15-30 år

Vi mangler 1. fagot, 2. trækbasun, 1. og 2. waldhorn. Alle strygere er velkomne. Pris pr. semester: 480 kr. an g veg ed ø r il m tis p Gra og sp m - ko

Vi øver på Odense Musikskole, Danmarksgade 10, om tirsdagen fra 18.45 til 20.45 Kommende koncerter: Nytårskoncert i Rådhushallen, Orkesterweekend og Syddansk Orkesterfestival 5.-8. maj 2011 Læs mere om orkesteret og repertoire på www.odensemusikskole.dk Yderligere info hos dirigent Uffe Most, umo@odense.dk, tlf. 63758595 RUST / oktober / 2010 3


(LEDER)

I trampelyset På magasinets redaktion er vi rigtig glade for studiemiljøet på Syddansk Universitet og i byen, hvor vi hører til, Odense. Vi møder mange andre studerende, der er meget åbne og imødekommende, og det ser vi som en særlig kvalitet. Måske hænger det sammen med, at der er mange nye tilflyttere, som alle gerne vil lære flere folk at kende – måske er det bare den syddanske mangfoldighed, der smitter af. Men selvom stemningen er god og festerne vilde, så er det ikke alle hjørner og kroge af studiemiljøet, der er til UG plus med slange og bolle eller 13 med pil op.

De ting forsøger RUST at stille skarpt på i dette nummer, da vi mener, at debatten er vigtig og håber, den kan bidrage til forbedringer. Derfor undrer det os, at vi bliver afvist af universitetet, når vi forsøger at fremskaffe tal på, hvor mange studerende, der dropper ud af deres uddannelse. »Vi ønsker ikke negativ omtale,« lød beskeden. Det er ærgerligt, for når frafaldet (sandsynligvis) er langt højere på nogle studier end på andre, er det så ikke interessant at spørge: Hvorfor? Og hvordan kan vi gøre noget ved det? På side 8 i magasinet kan du læse om Det Humanistiske Fakultet, der klart overskrider SDU’s egne frafaldsmål. Artiklen er baseret på de generelle tal for landets fakulteter, som er tilgængelige på Danske Universiteters hjemmeside.

RUST har tidligere fået hug fra aktive studerende, når vi forholder os kritisk til de dele af studiemiljøet, som studerende selv står for at pleje. I lyset af eget engagement ønsker de aktive kræfter tilsyneladende ikke at debattere studiemiljø med negativt fortegn. Det undrer os, for vi mener ikke, at studiemiljøet lider under negativ eksponering – tværtimod. Det tjener til provokation, debat og handling. Vi vil naturligvis gerne fortælle om universitets stjernekastere, for vores gode studiemiljø tjener også til inspiration og fællesskabsfølelse. Men begge sider af sagen skal have et spotlight. I denne udgave af RUST kan du læse om fester, der ender i rendyrkede massakre af vores pæne universitet. Du kan læse om en rustur, der for 13 nye jurastuderende foregik på en venteliste, og så kan du se billeder fra årets studiestartsfest, der sprudlede af sensommerkærlighed, kølig humle og forventninger eller læse om et inspirerende, studenterdrevet projekt – StudieStuen. Der er mange gode kræfter i gang på universitet, men god debat har aldrig gjort god gerning skidt.

CHEFREDAKTØR Agnete scheel

ANSV. CHEFREDAKTØR andreas dohn

REDAKTØR karine kirkebæk

REDAKTØR kitt kristensen

REDAKTØR nikolaj albrectsen

Andreas Dohn ­

Agnete Scheel REDAKTØR razan el-nakieb

Forsidefoto Andreas Dohn

Udgiver Serviceområdet

Kontakt rust@sdu.dk

Layout Monica Brix www.monicabrix.com

Oplag 2.500 · 8 gange årligt

Web www.sdu.dk/rust

Tryk one2one

Adresse RUST, Campusvej 55, 5230 Odense M

Annonceansvarlig Amin Baram, rustannonce@sdu.dk

4 RUST / oktober / 2010

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

Faste skribenter: Signe Haahr Pedersen Kasper Marker Pedersen


(PUBLIK)

UNIversal massakre Det hele sejlede: Kantinen svømmede i øl og spiritus. En dør ind til kantinen var blevet ramt så karmen var flået fra hinanden og den nederste rude var smadret. Festkulturen på universitetet har ændret sig. De studerende må stadig feste igennem – de skal bare holde op med at smadre det hele, lyder det fra SDUs serviceafdeling. TEKST MATHIAS SOMMER // FOTO SERVICEOMRÅDET

Da nattevagt Jimmy Sørensen, torsdag den 17. juni, gik sin vanlige runde i Winsløwparken, var det en vagt som så mange andre. På Teknikum blev alarmen tilkoblet, et andet sted skulle der skiftes sengetøj. Freden lå som en tung dyne over universitetsområdet, sommerferien slikkede Jimmy Sørensen i nakken - der skulle meget til at spolere denne skønne midsommernat. På det centrale Campus, ikke langt derfra, var rengøringspersonalet mødt ind for at klargøre de lange korridorer til fredagens rykind. Det gør de almindeligvis klokken 4.30, og denne nat var ingen undtagelse. Et par timer tidligere forlod journaliststuderende Campus efter at have holdt en afsluttende fest for 4. semesterstuderende, der var på vej i praktik. Det skulle fejres - det blev fejret. Sådan så et af toiletterne ud, efter journalisterne havde været forbi

Jimmy Sørensen havde hørt, der havde været fest i Kantine 4, men han havde slet ikke forestillet sig det skue, der skulle møde ham, efter en rengøringsdame havde hevet ham ned i kantinen. Han siger selv om mødet mellem ham og den slemt tilredte Kantine: »Hold da op et syn!«

Ragnarok Det hele sejlede: Kantinen svømmede i øl og spiritus. En dør ind til kantinen var blevet ramt, så karmen var flået fra hinanden, og den nederste rude var smadret. På campustorvet var de to kæmpepotteplanter, der normalt er det første, man hilser godmorgen, væltet: Én af dem smadret, så alt indhold lå og blandede sig med opkast, der dækkede store dele af området foran hovedindgangen. På toiletterne var der papir ud over det hele, gulvene klistrede, så man var nødt til at bevæge sig for ikke at stå fast, og på handicaptoilettet var papirholderen

revet ned, og beklædningen, hvorpå skyldknappen var monteret, var flået ud af væggen. Det tog rengøringen 18 ekstra arbejdstimer at få området omkring kantine 4 til at se nogenlunde decent ud igen. Og da skaderne var gjort op, kunne SDUs serviceafdeling sende en regning på omkring 30.000 kr. til det journalistiske festudvalg. Der var altså god grund til den lidt bitre mail, festudvalgsformanden få dage senere sendte ud: »Sagen er den, at der skete meget mere end almindelig fest og sjov den aften,« forklarer formanden, Mikkel Cramon. Reaktionerne hos de journaliststuderende, var efterfølgende præget af en rungende forundring. Der var selvfølgelig ingen gerningsmænd blandt de kilder, RUST har været kontakt med. Men journaliststuderende Steffen Koldborg indtog talsmandsrollen, da han ærgrede sig på fællesskabets vegne: »Det er altid trist, når enkelte individer

RUST / oktober / 2010 5


(PUBLIK)

Den tunge potteplante plejer at stå flot og rank på Gydehutten. Den blev til journalistfesten lagt ned og ødelagt.

vælger at ødelægge det for kollektivet ved eksempelvis at udøve hærværk. Jeg tror, at det er et resultat af, at et par af deltagerne måske har været lidt overgearede.«

Hærværk Men sagen fra journaliststudiets voldsomme afslutningsfest i juni står langt fra alene. Faktisk er der de senere år sket en mentalitetsændring blandt de studerende. Det mener i hvert fald Leif Jensen, der har arbejdet som servicechef på Syddansk Universitet i over 30 år. Det er hos ham, sagerne ender, når festerne tager overhånd, når de studerende bliver bødler, og universitetet offeret: »Det er mit umiddelbare indtryk, at ansvarligheden for tingene ikke er ligeså høj, som den var tidligere. Vi kan i hvert fald se, at festerne oftere udarter sig til noget, arrangørerne ikke har styr på.« Festernes største ofre har dog været to gipsfigurer, der, venligst udlånt af kunstner Jakob Eriksen, nåede en ret omtumlet tilværelse på universitetet. Festglade studerende havde placeret figurerne mange mærkelige steder rundt på Campus – under en enkelt fest var de sågar blevet sat ud på Campusvej. Værst, og langt mere bekostelig, end journaliststudiets fest, blev dog en fredagsbar, arrangeret af det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Det blev, som man også kan læse på fakultetets hjemmeside ”et brag af en fest,” men under festlighederne blev de

6 RUST / oktober / 2010

to uerstattelige gipsfigurer totalt, helt og aldeles smadret.

Hændelsen var så alvorlig, at politiet blev »Dér, hvor vi har oplevet en stigning, er involveret, og Sundhed var på kanten af at især indenfor det sidste år. Normalt foregår blive udelukket fra at holde fester på Camsådan noget én gang hvert andet år, men på pus igen. Om episoden siger formanden for det sidste semester har vi oplevet i hvert fakultetets festudvalg, Patrick Kristensen: fald tre gange, hvor det er gået bananas.« »Det er en pisseærgerlig sag, som stiller Ebrietas (festudvalget red.) og hele mediFest så det fløjter cinstudiet i et dårligt lys. I starten af dette semester blev en studeVi var lige ved at blive boykottet af studenrende tabt ud af et vindue på første sal og terbutikken og fredagsbaren, så vi ikke faldt ned i hovedet på nogle medstuderenkunne holde fester, og det ville sgu da være de til en rusfest. Der foregår vilde ting, når super ærgerligt, hvis vi ikke kunne holde de studerende holder fester på Campus. På fester på Universitetet mere på grund af et grund af det stigende anpar forkælede idioDet kræver en tal fester, der ender i kaos, ter, der ikke kan opføre sig ordentligt.« fuldstændig san- har Leif Jensen planer om at skærpe reglerne for fe Leif Jensen har seløs beruselse. ster på universitets grund: ligeledes meget For mig må man være »Det har to konsekvensvært ved at sympatisere med ger- påvirket til det ekstre- ser. Det ene er, at vi påningsmændene: me, så man ikke tænker. tænker at opkræve et depositum til at udbedre »Det kræver en Overhovedet. de skader, der er opstået. fuldstændig sanseHvis vi vurderer, at det er løs beruselse. For en rigtig stor fest, vil vi mig må man være pålægge arrangørerne at sørge for, at der påvirket til det ekstreme, så man ikke tænkommer professionelle kontrollører, « siger ker. Overhovedet.« han, og opsummerer: Leif Jensen indrømmer, at han jo også »Jeg synes stadig de skal feste så det fløjer blevet ældre, men holder fast i, at der er ter, men vise hensyn til husets værdier.« sket en udvikling i antallet af fester, der tager overhånd:


(PUBLIK) dimittend

Gør din karrierevej nemmere

seminar efterår 2010

få Gode råd om: hvordan du skriver en God ansøGninG hvad du kan forvente at få i løn hvornår oG hvordan du får penGe fra a-kassen hvilke fælder der kan være i ansættelseskontrakten seminaret

sted oG tid

Nærmer din sidste eksamen sig, er det en god idé at melde dig til IDAs gratis dimittendseminar.

Odense (SDU lok. O-96/97/98)/ (SDU-TEK Festsalen + 3 & 4) Torsdag d. 4. nov. kl. 9.00­12.00 (SDU) Mandag d. 15. nov. kl. 9.00­12.30 (SDU­TEK) Tirsdag d. 16. nov. kl. 9.00­12.30 (SDU­TEK)

På dimittendseminaret får du gode råd om dine mulig­ heder og om, hvordan du skal forholde dig umiddelbart efter din sidste eksamen. Seminaret er din genvej til at komme bedst muligt i gang med fremtiden.Velkommen.

Sønderborg (Alsion M201) Torsdag d. 18. nov. kl. 9.00­12.30

Vi byder på sandwich med mere undervejs.

tilmeld diG nu på ief.dk eller rinG 33 18 48 18

RUST / september / 2010 7


(PUBLIK)

SDU overskrider egne frafaldsmål 40 procent. Så mange af de studerende på SDUs humanistiske fakultet falder fra, før bachelorbeviset kan rammes ind. Det er den tredjehøjeste frafaldsprocent på et fakultet, når man sammenligner landets universiteter. Og frafaldet finder sted, selvom SDU har en målsætning om at komme under 30 procent. TEKST ASTRID HOLCK & KARINE KIRKEBÆK // ILLUSTRATION ANDREAS DOHN

Hvis du starter på Det Humanistiske Fakultet på Syddansk Universitet og føler at pladsen er trang i auditorierne, så skal du bare holde ud lidt endnu. For tallene viser, at du med tiden kun skal dele pladsen med 60 procent af dine medstuderende. Resten forlader fakultetet, før I kan fejre bachelorgraden sammen. SDU har ellers indgået en kontrakt for årene 2008-2010 med Videnskabsministeriet. Heri står, at hvis frafaldsprocenten på hver enkelt bacheloruddannelse overskrider 30 procent, så vil man forsøge at mindske den med to procentpoint om året. Men de sidste tre år har tallet rodet rundt på 40-41 procent. Til det siger Anders Korsgaard, forskningskonsulent i Videnskabsministeriet: »Vi kan konstatere, at SDU ikke har opfyldt målene i kontrakten,« og tilføjer: »Vi beder universiteterne redegøre for, hvad de gør for at nå nærmere det mål, der er aftalt.« »Folk falder jo fra« »Vi forsøger, og vi forsøger at mindske tallet. Det er lykkedes på kandidaten, men 8 RUST / oktober / 2010

ikke på BA’en endnu,« siger Flemming G. Andersen, dekan for Det Humanistiske Fakultet på SDU. Men Flemming G. Andersen møder kritik fra Syddanske Studerende, som ikke mener, at SDU har overholdt kontrakten med Videnskabsministeriet og i øvrigt heller ikke har gjort nok for at holde på de studerende. »På humaniora regner man ikke studiemiljø for noget, der bliver ikke investeret i det, og når der ikke er noget miljø, noget der binder folk sammen, så falder folk jo fra,« siger næstformand for Syddanske Studerende, Nikolaj Ellekjær.

Det syddanske skvulp og spøgelserne Flemming G. Andersen mener ikke, at studiemiljøet er grunden til, at 40 procent af de studerende fordufter. Men forklarer det for eksempel med, at Fyn og resten af Syddanmark ikke er de studerendes favorit. »Vi får ofte det, man kan kalde ’skvulpet’. Det vil sige studerende, der typisk er afvist andre steder. Det kan være en studerende fra Århus eller København, som ikke har kunnet komme ind der, og som venter på,

at der bliver hul ’derhjemme i Århus’ eller ’derhjemme i København’. Og så smutter de,« siger han. Flemming G. Andersen påpeger også, at universitetet har trimmet uddannelserne for de såkaldte spøgelsesstuderende, som står i systemet uden at følge undervisningen. Og det gør ifølge dekanen frafaldene højere: »Frafaldet skyldes blandt andet, at vi har renset ud. Vi har ligesom Københavns Universitet gennemført en undersøgelse af, hvor mange studerende der ikke mødte frem. De fik et brev fra studielederen, hvor vi tilbød at hjælpe dem videre. Dem, vi ikke hørte fra, er blevet skrevet ud.«

Råd fra RUC På Roskilde Universitet opfordrer studieleder på Det Humanistiske Fakultet, Niels Tengberg, SDU til at oprette et basisår for alle HUM-studerende inden de begynder at læse det, de egentlig vil læse. Sådan er det på RUC, og de bundskraber statistikken med et frafald på kun 29 procent. »Nogle har egentlig ikke noget studie-


(PUBLIK)

valg fra starten af, når de starter hos os. Og mange af dem der har et valg, de ændrer dem måske undervejs. Og det betyder jo, at de bedre passer ind, når de så begynder på deres fag,« siger Niels Tengberg. Tilbage i Videnskabsministeriet antyder Anders Korsgaard, at SDU måske har sat sine frafaldsmål for højt. »Det er ambitiøst at sætte et mål på 30 procent. Men man kan jo ikke vide på forhånd, om universitetet kan opfylde kravene,« siger han.

»Vi skal lægge os i selen« På SDUs humanistiske kontorer mener de ikke, at basisåret er løsningen, men vil prøve at opfylde deres 30 procents-frafaldsmål på anden vis. Flemming G. Andersen tror på, at bedre vejledning til de studerende kan få tallet til at falde de næste år. »På humaniora er det langt de fleste studerende, der har en to-faglig bachelor. Og der vil vi gøre det lettere for de studerende, hvis vi sætter endnu mere ind på både vejledning og kombination i uddannelsen,« forklarer han og uddyber:

»Vi vil prøve at gøre mere ud af karrierevejledning, hvor vi vil sige, ’den her uddannelse, der kan du tage de og de tilvalg, så er der en karriere den vej’. Det er det, vi vil.« Og dekanen mener heller ikke, at målene om at sænke frafaldet med to procent er for højt sat. Så længe der er fokus på målene, så må de gerne være høje. »Jeg synes, at det er godt at have noget at stræbe efter. Og jeg synes stadigvæk, at vi skal lægge os i selen for at nå de 2 procent om året.«

Studerende på Det Humanistiske Fakultet sprænger SDU’s målsætning om, at kun 30 procent af de studerende falder fra i løbet af deres bachelor. På HUM er det 40 procent.

RUST / oktober / 2010 9


(PUBLIK)

STUDENTERradio ER TRUET Selvom mange er glade for enten at høre eller lave ungdomsradio, så kan det ende med snart at være det sidste år, den mulighed eksisterer. Odense Studenterradio lider nemlig af dårlig økonomi, og hjælp er der ikke meget af. TEKST RAZAN EL-NAKIEB // FOTO PACO SANCHO

Det er ikke længere nok bare at høre radioen, når den spiller. Der er behov for også at lytte – ikke til radioen, men til folket bag det. For Odense studenterradio (OSR) er nemlig truet og har derfor brug for den støtte, de ikke får. Det fortæller formanden for radioen, Rebecca Jensen. »Vi står med en husleje på 8000 kr., som vi ikke har råd til at betale. Og vores årlige tilskud er samtidig halveret,« fortæller hun og fortsætter: »Vi kan klare os i halvandet år endnu på vores opsparing, og så lukker radioen og vi må opsige vores lejekontrakt, hvis ikke, der sker noget snart, « siger hun. Radioen har været under pres siden september sidste år, hvor den måtte flytte ud af sine tidligere lokaler, fordi bygningen

10 RUST / oktober / 2010

skulle rives ned. Dengang betalte de ikke husleje, da kommunen dækkede udgiften. Men på grund af besparelser og prioriteringer fra kommunens side har OSR lige siden stået med en udgift, der i længden kan betyde, at de må lukke. »Vi delte den tidligere bygning med studenterhuset og med internationalt hus. Og da vi alle flyttede i forbindelse med nedrivningen fandt kommunen hjælp til de to andre tiltag, men vi blev glemt i den handel. De prioriterer os ikke højt nok, « fortæller Rebecca Jensen, der er utilfreds med kommunens prioritering. Det sociale lokker Men det er ikke kun huslejen, der er svær at finansiere. For når pengekassen er tom, er der heller ikke skillinger til at hygge for

ved siden af radiotimerne, og det kan koste medlemmer. Det fortæller stationslederen Andreas Jeppesen. »Medlemmernes kontingentpenge ryger direkte i vores kasse nu i stedet for til fester og hygge som før i tiden, og det er jo meget det, man samles om. Det, at kunne tilbyde øl og kage, så folk ikke behøver betale for noget, det gør, at vi kan trække folk med og give dem lyst til at lave radio. Nu skal de selv sørge for alt, udover lokaler, og selv det kan vi så snart heller ikke en gang tilbyde mere,« forklarer han. En af løsningerne er samarbejdspartnere, hvad det er, de søger i øjeblikket. »Det ville hjælpe, hvis vi kunne finde en samarbejdspartner, som ville lægge lokaler til, og så kunne vi hjælpe med noget frivilligt arbejde. Vi mangler bare håndsudrækning fra nogen, hvor vi kan være næsten gratis, så vi også har råd til at gøre det so-


(PUBLIK)

cialt sjovt at lave radio som før, siger han og tilføjer: »For vi har i forvejen brug for nye medlemmer, fordi sendeplanen ikke er dækket helt ud.«

Radio på SDU Både Rebecca Jensen og Andreas Jeppesen mener, at studenterradioen er vigtig for de studerende som en god måde at markere sig på. Og derfor har de talt om at flytte radioen ud på Syddansk Universitet i Odense. »Men det kræver et større projekt, fordi vi så skal flytte den længere væk fra vores sendemast. Ideen er stadig på tegnebrættet,« siger Rebecca Jensen. Studenterradioen har eksisteret siden 1996 og laves af studerende til studerende, og for stationslederen Andreas Jeppesen og formanden Rebecca Andersen er det noget, der burde vare ved. »Vi føler jo, at der burde være plads til os, når kommunen kan finde plads til andre tiltag, og så meget plads kræver vi jo heller ikke,« siger Rebecca Jensen.

M

AN

DAG 19-20

så hør dog efter!!

                

 



 



 



  RUST / oktober / 2010 11


(PUBLIK)

Studenterpræst eller psykolog - lad os bare kalde ham en præstolog Han kalder selv det, han laver, for privilegeret sjælesorg. Hans dør står åben for alle, uanset om man er troende eller ateist. Du ser ham ikke gå rundt i præstekjole og pibekrave på arbejdet, men derimod t-shirt og jeans. RUST har været forbi SDUs studenterpræsts, Jens Buchwald Andersen, kontor for at finde ud af, hvad han egentligt laver. TEKST & FOTO KITT KRISTENSEN

Hvorfor er der studenterpræster? »Når dekanerne og rektorerne gerne vil have studenterpræster, så er det fordi, de gerne vil have os til at varetage samtalefunktionen med de studerende og skabe et netværk omkring dem. Derfor er samtaler med de studerende min primære funktion.«

Hvad bruger folk dig til? »Jeg bliver oftest brugt til eksistentielle samtaler af den ene eller anden karakter. Vi har efterhånden fået et godt vejledningscenter, der kan tage sig af de lidt mindre og lidt mere overskuelige problemer.«

Er du lønnet på samme vilkår som underviserne på stedet? »Det er folkekirken, der betaler min løn, og det er universitetet, der betaler de øvrige udgifter, eksempelvis stiller et kontor til rådighed. Set fra universitetets side, er jeg faktisk en gratis arbejdskraft.«

Er samtalerne med dig bundet af religion? »Der er ikke nogen trosmæssige forudsætninger, der skal opfyldes, for at man kan få en samtale hos mig, overhovedet. Så du kan sige, at jeg er 100 procent for alt, hvad der er religion, eller så kan du sige, at jeg er neutral - det er fuldstændigt lige meget for mig.« Hvad er forskellen på dig og en psykolog? »Det er faktisk et godt spørgsmål. Samtaler er jo det samme, men det vil jo nok vise sig i løbet af samtalen, at vi trods alt har vores forskellige baggrunde. 12 RUST / oktober / 2010

Som udgangspunkt er det nok lige fedt, om man går det ene eller det andet sted hen, og jeg tror også, at det er tilfældigt, om folk kommer til mig eller psykologen. Man kan sige, at det, der adskiller mig fra en psykolog, er, at jeg ikke har samme tilgang til samtalen. Jeg har ikke klienter, jeg har studerende, der gerne vil have en samtale med én, der måske har lidt mere erfaring. Jeg fører heller ikke journaler. Det hænger på min hukommelse det hele.«

Hvorfor er din funktion så vigtig på universitetet? »Der er kommet et tredje ord til ved siden af forskning og formidling; nemlig trivsel. Det har faktisk været en filosofisk kamp, hvis man kan kalde det dét, at få gennemtrumfet, at de studerendes trivsel er en vigtig forudsætning for, at de to første ting også kan fungere.«

Kan man komme til dig med alt? »Ja, men folk kommer typisk til mig, fordi de har en god fornemmelse for, hvad det er, de egentligt vil bruge en præst til. Tab er det mest typiske, som folk kommer til mig med, eller hvis man føler, man er uden for fællesskabet på sit studie.«

Hvem bruger dig? »Sådan spørger jeg jo ikke, jeg spørger: Hvem kommer? Og så tager vi den derfra. Vi lever i en tid, hvor e-mails spiller en stor rolle. E-mailen er en god måde at bryde muren på, for så har man en form for samtale,

som ikke er helt så voldsom som at skulle ses. Jeg tror, at der er mange, der synes, det er behageligt at starte ud med e-mails, inden man kommer til en samtale her. Og det er helt fint.«

Hvor mange besøger dig? »Det er jo ikke sådan at folk kommer væltende. Nogle stykker om ugen vil jeg tro, nogle gange to-tre stykker og andre gange en fem-seks stykker. Der er en tendens til, at der kommer en hel del i oktober og november. Altså, når man er kommet på den anden side af studiestart, og før eksamen begynder. Kort sagt, når hverdagen sætter ind.«

Har du nogensinde selv haft behov for at snakke med en studenterpræst, da du studerede? »Det er et spørgsmål, jeg har ventet på, men aldrig er blevet spurgt om før. Men nej, det har jeg ikke. Jeg kan dog ikke påstå, at det ikke var, fordi behovet ikke kunne have været der. Men jeg tror, jeg oplevede det, som mange studenter kan opleve - at det trods alt er grænseoverskridende. Men jeg vil gerne have, at folk kommer og fortæller, hvad de har på hjerte. For jeg vil meget gerne hjælpe, og universitetet vil gerne have, at de studerende får deres uddannelse og samtidigt trives undervejs.«


(PUBLIK)

Samtale med studenterpræsten Hvis du har behov for at snakke med Jens Buchwald Andersen, så kan han kontaktes tirsdag, onsdag og torsdag mellem 12-14 på sit kontor og ellers enten via mail og pr. telefon. Telefon: 65 50 29 49 mail: universitetspraest@sdu.dk

Rummet der kom i stormvejr Gennem gange, ned ad trapper, ind ad døre, ud ad korridorer og længst nede i kælderen. Gemt væk under travle studerendes fodsåler, summende forelæsningssale og stressede kontorer finder man rummet, rummet som skal give plads til fordybelse og ro i de studerendes krop og sjæl, men som mest af alt har skabt en religiøs debat. TEKST & FOTO KITT KRISTENSEN

»Må jeg godt starte med at sige, at du altså ikke må kalde det et bederum - det hedder det ikke - det hedder et fordybelsesrum.« Ordene tilhører studenterpræst Jens Buchwald Andersen, og de er noget af det

første, der kommer ud af hans mund, da han skal fortælle om fordybelsesrummet og dets funktion. Ordene understreger polemikken, der har været omkring rummet, siden det blev indviet i 2006, rigtigt godt.

Ifølge studenterpræsten er rummet ikke et bederum, men et fordybelsesrum, som navnet understreger. Altså et rum, hvor man kan komme ned med sine tanker og være i fred og ro - uanset tro. Jens Buchwald An-

RUST / oktober / 2010 13


(PUBLIK) 

dersen lægger vægt på, at rummet er for alle, men særligt for den enkelte. Og netop fordi rummet er til den enkelte, har det været flittigt brugt som et rum, hvor man kan bede sine bønner - og det har skabt debat.

Religiøs debat Tankerne bag fordybelsesrummet har ifølge studenterpræsten aldrig haft et religiøst motiv. Og sådanne rum er blevet mere og mere udbredte på højskoler og universiteter i Norden, da de giver plads til ro og meditation, lyder det fra Jens Buchwald Andersen. I Danmark kan man blandt andet finde dem på Panum, Københavns Universitet og RUC. Fordybelsesrummet på SDU i Odense skabte dog stor debat, efter at studenterpræsten blev interviewet om idéen, da rummet stadig var i planlægningsfasen. »Jeg blev interviewet af en journaliststuderende, da fordybningsrummet endnu var

på planlægningsniveau. Fyens Stiftstidende tog historien, og hurtigt blev overskriften 'Bederum på SDU!’. Og så var fanden løs. Blandt andet fordi Muhammedkrisen var temmelig heftig på det tidspunkt. Vi havde på det tidspunkt nøje tænkt igennem, at rummet dernede blev brugt som fordybelsesrum - og ikke bederum. Men debatten rullede allerede,« fortæller studenterpræsten.

Muslimske studerende og meditationsgrupper Debatten er i dag, fire år efter, så godt som forstummet, og rummet bliver brugt af alle lige fra muslimske studerende, der bruger det til deres bønner vendt mod Mekka, til meditationsgrupper og af enkelte studerende, der bare ønsker fred. Rummet er dog ifølge studenterpræsten ikke helt så færdigt, som man kunne ønske sig, og han efterlyser en smule mere hygge

og kunst dernede. Præsten mener dog at kende grunden til, at der ikke er så meget hygge og sjæl dernede: »Rummet har ikke været et højt prioriteret område, specielt fordi at der kom så meget debat omkring det«.

Ønsker man at benytte sig af rummet, er det åbent syv dage om ugen, 24 timer i døgnet. Man skal bruge et studiekort for at komme ind. Hvis man er en større gruppe, kan man reservere fordybelsesrummet hos studenterpræsten.

Samværet styrker studiemiljøet Studieture, introarrangementer og fredagsbarer er sociale arrangementer, der styrker studiemiljøet. Men det er ikke kun de studerendes opgave at bidrage til det gode studiemiljø, mener forsker i arbejdsmiljø. TEKST ANNE WITTORFF T-shirten ryger som det første - en smule tøvende. Og så går det pludselig stærkt. Euforien kommer snigende, og med ét flyver strømper, sko, bukser og bh'er af de konkurrenceivrige studerende. Kort efter beundrer de afklædte ’russere’ resultatet af deres anstrengelser - en snørklet, farverig og meget snavset tøjkæde. 22,5 meter konstaterer en ældre studerende, og det får jublen til at bryde ud. Resultatet fejres med en slagssang og en dåseøl, inden de studerende går resten af rusturens prøvelser i møde.

Studiemiljøet bliver den sikre base Rusturen er det traditionelle velkomstritual, når nye studerende starter på en videregående uddannelse. Og det er sjovt. Rigtig sjovt. Men det kan også være det allerførste skridt i kam-

14 RUST / oktober / 2010

pen for det gode studiemiljø, forklarer Peter Nielsen. Han er lektor ved center for arbejdsmarkedsforskning og har forsket i arbejdsmiljø. »Det betyder meget, hvordan du bliver taget imod. Den måde, du møder organisationen på, følger dig,« siger han. Det gode studiemiljø handler nemlig i høj grad om de sociale relationer. Relationer, der kan opstå på dansegulvet i en spejderhytte, på toilettet med mavekramper eller måske omkring bøgerne, når rusturen for længst er pakket væk. Og det er relationerne, der skal være den sikre base, når den ambitiøse del af universitetslivet starter. »Det handler enormt meget om psykologien hos den studerende, hvor vigtigt studiemiljøet er,« forklarer Peter Nielsen og fortsætter: »Nogle har det godt med at blive presset,

hvor nogle er mere sociale, men det er vigtigt for alle at trives. Hvis de studerende ikke trives, risikerer man et stort frafald,« siger han. Men det er ikke kun rusture, pubcrawls og fredagsbarer, der skal skabe det gode studiemiljø. Underviserne har også en stor rolle, forklarer Peter Nielsen. »Vi skal som undervisere kende det hele menneske. De videregående uddannelser lægger et stort pres, og selvfølgelig skal det være en udfordring at gå på universitetet, men vi skal huske på, at de studerende er mennesker, « siger Peter

Nielsen.


VI VARSLER STORMENDE VIDENSKULING

NFL I BIOCITY

SØNDAG DEN 31. OKTOBER KL. 17.45

9 /s

m

Kom med når vi blænder op for kampen mellem San Francisco 49ers og Denver Broncos på det store lærred i BioCity’s sal 1 – direkte fra Wembley i London. Vi byder på cola og popcorn. Forsalget er startet.

Odense Banegård Center · www.kino.dk · Tlf. 70 13 12 11

TANDLÆGE Har du “lommesmerter”...?

...vi gir’ bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende...

Arrangementsudsigten for efteråret 2010: Friske og nye fordybelsesmuligheder fra skiftende syddanske vindreretninger. Risiko for store mængder inspirerende nedbør. Vidensstød af orkanstyrke i forbindelse med et kraftigt arrangementstryk, med chance for inspirerende seminarer. Klart vejr og solrige kurser. Sidst på semestret personlig opklaring og høje temperaturer.

...mod forevisning af gyldigt studiekort.

KarriereCentret har sammensat et alsidigt og inspirerende program med mange karriererelaterede kurser for dig. Se dem alle og tilmeld dig på: www.sdu.dk/karrierearrangementer. Det er helt gratis!

CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk

Odense City Middelfart

• •

Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100

• •

tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403

Ê 1,"*- Ê1 "

i˜Ê ÕÀœ«CˆÃŽiÊ-œVˆ>vœ˜`

Vi investerer i din fremtid

RUST / oktober / 2010 15


(PUBLIK)

SDU uddanner rollemodeller Universitetet melder offensivt ud, når det handler om den gode studiestart. Etiske retningslinjer for rusture og uddannelse af tutorer hører til blandt de initiativer, der skal sikre, at nye studerende får en rar velkomst i det syddanske. Men der er stor forskel på, hvor meget de enkelte studier klæder tutorerne på til studiestart. TEKST ANDREAS DOHN // FOTO AGNETE SCHEEL

De byder dig velkommen over en bajer på din første dag som SDU’er, viser dig til rette i forelæsningssalen eller tager teten i tøjkæden. På de fleste uddannelser er tutorerne, som vejleder nye studerende, en ligeså naturlig del af studiestarten som bogkøb og begyndernerver. Engang var de bare velmenende, ældre studerende, som forstod at fløjte ølstafetten i gang. Men efter historier om hæmningsløs druk og nøgenhed på rusture har universiteterne sat gang i initiativer, der skal sikre respekt for personlige grænser. Og Syddansk Universitet synger med i koret - om etiske retningslinjer og om tutoruddannelse – men der er stor forskel på, hvordan de enkelte uddannelser forbereder tutorerne til studiestart. På nogle studier bliver vejlederne formelt ansat og uddannet i eksemplarisk opførsel, mens de andre steder optræder som frivillige festaber.

Rollemodeller Projektleder fra Studiekontoret Dina Andersen har flere års erfaring med at uddanne tutorer på SDU. Hun mener, at tutorerne er helt afgørende for, hvordan nye studerende oplever deres studiestart. »Som tutor bliver du et billede i hovedet på alle nye studerende, du møder. Det, du gør, det du siger, den måde du fortæller, at du passer dit studie på, går ind i de nye studerendes opfattelse af, hvad det vil sige at være studerende på SDU. Og det, ved vi, betyder rigtig meget,« siger Dina Andersen. Derfor handler en stor del af hendes arbejde med tutorerne om at skabe sammenhold gennem forskellige øvelser og at få vejlederne til at tænke over, hvilken rol-

16 RUST / oktober / 2010

ler de spiller over for de nye studerende: »Alle nye studerende, der har en tutor, ser op til deres tutor. Det er i sig selv et ansvar at tage på sig. Du kan ikke bare opføre dig, som om du selv er medstuderende. Du kan for eksempel ikke gå rundt og kysse på de nye studerende, det går altså ikke,« siger Dina Andersen og understreger vigtigheden af, at alle tutorer bliver klædt ordentlig på til jobbet. Alligevel har SDU ikke et fælles pensum for tutorer, som i høj grad er overladt til initiativer fra de enkelte studier og fra fakulteterne.

Flyvende vejledere Det Naturvidenskabelige Fakultet hører til duksene i tutorklassen og bruger mange ressourcer på studiestarten hvert år. Siden 2008 har sekretariatet på fakultetet stået for at udvælge, ansætte og uddanne alle tutorer – blandt andet i samarbejde med Dina Andersen. Og de studerende mærker fakultetets indsats, når det går løs ved studiestart, fortæller Pia Lørup Jepsen, der til daglig læser biomedicin. Hun er en af 42 tutorer, som på Naturvidenskab hedder piloter – netop fordi den traditionelle titel ofte forbindes med druk og fest og ballade. »Vi bliver rustet til at vide, hvordan man skal tackle de nye, alt efter hvad de er for nogle typer, hvad man skal man passe på med, og hvor grænserne går. En helt masse problemstillinger, som vi bliver stillet overfor gennem forskellige øvelser og dermed kan tackle, når det bliver alvor.« På trods af sin ædruelige titel mener Pia Lørup Jepsen ikke, at piloterne smider fest og løjer over bord på den fælles naturvidenskabelige rustur. Uddannelsen handler

nemlig ikke om løftede pegefingre, men om at skabe rare rammer for sociale aktiviteter: »Jeg synes, vi er rigtig gode til at få alle med, uden at presse dem til noget de ikke har lyst til. Samtidig er vi også gode til at drikke en øl, og jeg vil da sige, at der bliver givet gas på de her rusture, men det er aldrig noget, vi presser folk til. Og det tror jeg, er det, vores uddannelse går ud på som piloter: At vi skal kunne få alle med, men gøre det på den rigtige måde,« siger Pia Lørup Jepsen. Savner praktisk vejledning Og måske burde piloterne flyve ind på andre fakulteter og studier. Det mener Steffen Gantzel Pedersen, der er rustursformand på statskundskab. Han efterlyser især mere praktisk vejledning til tutorerne fra universitets side – frem for formelle etiske retningslinjer, som kan være svære at bruge i praksis. Under sidste års rustur oplevede Steffen Gantzel Pedersen selv en episode, der kunne have været håndteret bedre, hvis tutorerne fik mere uddannelse. En af de nye studerende, som var påvirket af alkohol, blev pludselig meget aggressiv over for tutorerne og løb væk fra den hytte, hvor rusturen foregik. »Der var meget delte meninger blandt tutorerne om, hvad man skulle gøre: Om vi skulle ringe til politiet, ringe til universitet, eller om vi selv skulle klare den. Og det spillede helt sikkert ind på de andre russere,« fortæller Steffen Gantzel Pedersen og tilføjer: »Hvis vi havde været rustet bedre til sådan nogle situationer og havde vidst, hvad retningslinjerne var, og hvad der skulle gøres, så kunne det uden tvivl have været håndteret bedre.«


(PUBLIK)

Mere uddannelse, tak I foråret afholdt Det Samfundsvidenskabelige Fakultet for første gang en frivillig temadag for tutorer med forskellige oplæg og øvelser. Et fint initiativ, som dog ikke er tilstrækkeligt i sig selv, mener Steffen Gantzel Pedersen. Han foreslår, at fakultetet udvider arrangementet med flere øvelser og foredrag, gør det obligatorisk for tutorer og sikrer, at der er pladser til alle. Rustursformanden forstår godt, at tutoruddannelse måske ikke er det område, universitet smider penge efter allerførst. Men han mener, at mere uddannelse vil være en god investering for SDU: »Episoder, som den vi havde sidste år, er med til at give de nye studerende et mindre positivt indtryk af introforløbet, hvis de føler, at tutorerne ikke håndterer problemerne ordentligt. Og så rammer det jo bare universitet tilbage, fordi man også får en negativ opfattelse af universitetet,« siger Steffen Gantzel.

Det skal komme indefra Tilbage på Studiekontoret håber Dina Andersen, at de gode erfaringer blandt andet fra Det Naturvidenskabelige Fakultet vil sprede sig til andre kroge af universitet. »Jeg synes jo, det er fantastisk, at nogen vil være tutorer på helt frivillig basis – uden at få noget for det – bare fordi de gerne vil give nogle nye studerende en god start. Men jeg synes også, at institutionen burde tage noget ansvar på sig og sige: ’Når der er nogen, der frivilligt vil gøre det her, så vil vi også godt give dem nogle redskaber, som kan lette det’. Også for at være med til at præge, hvilke værdier vi ligger ned i studiestarten.« Men Dina Andersen vil dog ikke være med til at tvinge tutoruddannelsen ind på institutgangene på SDU. »Hvis der ikke er lyst i de enkelte uddannelsesmiljøer til at gøre noget anderledes, så skal man ikke komme udefra og sige: ’Jeg synes, I skal uddanne jeres tutorer’. Det tror jeg simpelthen ikke på. Jeg tror på, det skal komme indefra.«

Nogle studier springer let hen over tutoruddannelse på SDU.

RUST / oktober / 2010 17


(PUBLIK)

Der var ikke plads til Johnny 13 nye studerende måtte i år ikke komme med på jurastudiets rustur på grund af pladsproblemer. Jurastudiet vidste godt, at de i år ville få 40 studerende mere end sidste år. Alligevel valgte de den samme hytte, som de havde i 2009, der allerede dengang var fyldt op til bristepunktet. TEKST & FOTO RUNE JENSEN HEIDTMANN

Johnny Baumann kom udenbys fra. Han kunne ikke finde rundt i Odense. Kunne ikke finde det rigtige lokale på SDU. Så Johnny kom 20 minutter for sent til sin første dag på universitetet. Tilmeldingen til rusturen var for længst gået i gang. Først-til-mølle-princippet gjaldt, og der var kun pladser til 135 ud af de 230 nye jurastuderende. Derfor fik Johnny i første omgang kun en plads på ventelisten. »Jeg var virkelig skuffet. For jeg havde set frem til den tur. Jeg har hørt mange venner snakke om, hvor fed sådan en hyttetur er, og at det er der, man lærer sine kommende venner at kende,« siger Johnny Baumann. Bevidst beslutning 26 nåede ikke til møllen i tide, og i stedet for en billet til rusturen, fik de en plads i køen. Ventelisten blev blev efterhånden halveret, men 13 kom stadig ikke med på rusturen. Og det er cheftutor Katrine Schultz-Pedersen ked af: »Det er rigtig ærgerligt, at vi ikke havde plads til alle, men jeg er glad for, at det kun var 26, der kom på venteliste. Jeg havde frygtet,

18 RUST / oktober / 2010

at der ville være mindst dobbelt så mange.« Både tutorerne og de ansatte på Institut for Jura, der står for planlægningen af rusturen, vidste godt, at der nok ville komme et pladsproblem på turen. »Med et forhøjet antal optagne i år vidste vi, at vi ville få nogle pladsproblemer, men vi var villige til at tage den risiko, fordi vi før har været så tilfredse med det sted, som vi har booket,« forklarer cheftutor Katrine Schultz-Pedersen.

Institutleder Nina Dietz Legind er også ærgerlig over at der er nogen, der ikke fik lov til at komme med. »Det er helt sikkert noget, vi vil bringe op på vores evalueringsmøde mandag den 20. September. Det kan meget vel være, at vi til næste år må finde et større sted at være,« siger Nina Dietz.

Men Johnny var ihærdig Johnny ringede til sine tutorer og bad dem om at ringe, bare der kom den mindste åbning. Og på selve dagen, hvor de tog af sted, var der en der udeblev. Så der var heldigvis plads til Johnny alligevel. »Jeg er glad for, at jeg kom med, for vi havde det virkelig fedt. Men på samme tid synes jeg, det er synd, at de sidste 13 ikke kunne komme med. Jeg kunne godt have undt dem oplevelsen også,« siger Johnny Baumann.


(PUBLIK)

Rustogrammer TEKST KITT KRISTENSEN, RAZAN EL-NAKIEB, SIMONE SKOV & AGNETE SCHEEL

København tiltrækker de store hjerner Oktober er måneden, hvor Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet byder studerende fra verdens førende universiteter velkommen ved forhandlingsbordet i forhandlingsspillet ‘Copenhagen Competition’. Et forhandlingsspil, hvor de studerende skal nå en fælles global aftale om adgang til medicin. ‘Copenhagen Competiton’ afholdes for andet år i træk af Det Juridiske Fakultet. Det er et forhandlingsspil, hvor jurastuderende fra hele verden mødes og dyster om et samfundsrelevant tema. Konkurrencen har både en skriftlig og en mundtlig runde. Det er kun de otte bedste hold, der når til den mundtlige runde, som også fungerer som finalen på konkurrencen. »Det er ikke bare stort for fakultetet, at vi nu for andet år i træk får besøg af topstuderende fra verdens eliteuniversiteter som Yale og Berkeley. Det er vigtigt for hele Danmark,« siger Laura Nielsen, lektor ved Københavns Universitet og ansvarlig for ‘Copenhagen Competition’ og fortsætter: »Ser vi bare 5-10 år ud i fremtiden, kan det bestemt ikke udelukkes, at nogle af disse studerende er blevet helt store navne. Tænk bare, hvis den person, der i dag er Hillary Clintons højre hånd, for 5 år siden havde deltaget i Copenhagen Competition. Det vil være helt unikt, hvis Danmark havde et bånd til sådanne personer.«

SDU på verdensranglisten Syddansk Universitet er blandt verdens

100 bedste på en rangliste, der omfatter de 500 universiteter, som har flest citationer pr. forskningsartikel. De resultater, som forskere fra Syddansk Universitet publicerer i internationale fagtidsskrifter bliver både læst og citeret, viser den nye hollandske rangliste; Leiden Ranking. SDU-forskere er blevet så synlige i den videnskabelige litteratur, at universitetet ligger som nr. 97 på en ny verdensrangliste, der omfatter de 500 universiteter, som har flest citationer pr. artikel. Leiden Rankingen har hidtil koncentreret sig om at udarbejde ranglister over europæiske universiteter. Men i år har gruppen på Leiden Universitet i Holland udbygget med en World Ranking, hvor universiteter fra hele verden optræder. Her kan man se, at SDU-forskerne ikke alene er de mest citerede danske forskere, men også klarer sig fint globalt. Hvis man ser på listen over det samlede antal publicerede artikler fra universitetet ligger SDU som nr. 337 på verdensplan og nr. 144 i Europa. Sidste år, hvor der ikke blev målt på verdensplan, lå Syddansk Universitet som nr. 154 på den europæiske liste. »Vores forskere klarer sig fint, i særlig grad når det drejer sig om synligheden af deres videnskabelige artikler,«» siger rektor Jens Oddershede.

Pladsproblemer til studiefest Mange studerende gik forgæves, da de ville deltage i den årlige studiestartsfest på Albani-bryggeriet i Odense. »Der var langt flere til koncerten i år end sidste år, og området var sort af mennesker,« fortæller Anders Hybholt Sørensen,

der er kommunikationskonsulent i Studiebyen Odense, og som har været med til at arrangere festen. Han fortæller, at de har delt 5000 armbånd ud, hvilket er 2000 flere end sidste år. Men på trods af pladsproblemer glæder han sig over, at interessen for studiestartsfesten er så stor. Årsagen til eksplosionen i antallet af deltagere forklarer han med, at mange, som ikke er studerende, har fået kendskab til festen. »Vi kan sige, at studiestartsfesten primært er for studerende, men som det er nu, kan alle komme ind,« siger han. Derfor overvejer arrangørerne nu at ændre proceduren for adgang. Til næste år vil man sandsynligvis kun blive lukket ind, hvis man har et studiekort eller et optagelsesbrev i hånden.

Click dig til bedre forelæsninger En ny teknik er kommet til Syddansk Universitet for at gøre de studerende mere aktive til forelæsninger. ’Clickers’ hedder det nye redskab, som de studerende får udleveret ved ankomst til auditoriet, og som skal gøre undervisningen mere interaktiv og formindske envejskommunikation. Når lektoren derfor stiller spørgsmål, stemmer de studerende ved at trykke på det korrekte svar på deres clickers, og så popper resultaterne op på lektorens computer. Svarene er anonyme. »På den måde får underviseren et overblik over, om de studerende har forstået det, man lige forklaret, eller om man skal gå mere i dybden med visse dele af stoffet, forklarer lektor Jakob Møller-Jensen fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi til sdu.dk. Han har brugt det nye redskab til en

RUST / oktober / 2010 19


(PUBLIK)

af sine biologi-forelæsninger. På det Naturvidenskabelige Fakultet har de nemlig fået 250 nye clickers, som blev afprøvet af nye studerende. »Det tegner godt. Jeg er sikker på, at clickers kan bidrage til at styrke indlæringen og give mere aktive studerende,« siger han.

SDU’ere er hurtigere i job To ud af tre dimittender er i job få måneder efter, at de har forladt universitetet. Det viser en undersøgelse fra Syddansk Universitet. Ifølge resultaterne er 58 procent af dimittenderne på Fyn og Sønderjylland i job kun tre måneder efter deres dimission. Samtidig viser det sig, at dimittender på Sjælland og i Østjylland har de bedste jobmuligheder, mens dimittender i hovedstadsområdet har sværest ved at finde arbejde. Men generelt er afdelingsleder for Karrierecentret Helle Schroll meget tilfreds med udviklingen. »Vi har de sidste år iværksat en række tiltag for at ruste de studerende bedre til arbejdsmarkedet. Vi gør meget for at inspirere dem til at søge bredt i forhold til deres fagområder og tilbyder både individuel vejledning og en lang række kurser med fokus på kompetencer og arbejdsmarked. Vi er overbeviste om, at dette arbejde har en positiv indvirkning på, hvor hurtigt vores dimittender kommer i job,« siger hun.

Specielt diplom til SDU fra EU Syddansk Universitet har som det eneste universitet i Danmark fået et særligt diplom af EU kommissionen. Det hylder universitet for dets dygtighed i at udstyre de studerende med fyldestgørende papirer med gode detaljer, der præcis forklarer, hvilken eksamen og universitetsgrad, de har færdiggjort. »Det er en anerkendelse, som vi natur-

20 RUST / oktober / 2010

ligvis er stolte af. På Syddansk Universitet vil vi gerne sende vores danske dimittender ud i verden, så de kan komme hjem med ny viden, ligesom vil give vore udenlandske studerende en uddannelse, der er genkendelig i hjemlandet. I den sammenhæng er det vigtigt med en overskuelig beskrivelse af de studerendes kvalifikationer, som udenlandske arbejdsgivere kan have gavn af, « siger Jens Oddershede, der er rektor på Syddansk Universitet til sdu.dk. For otte år siden indførte kommissionen skemaer, som skulle vedlægges alle eksamensbeviser på EU-institutioner. Skemaet er på engelsk med en masse data om ens uddannelse. Det skulle gøre det lettere for den studerende at søge job eller studie i et andet EU-land.

Ny campus i Odense Europa får en ny campus for velfærdsteknologi, og den kommer til at ligge i Odense. Syddansk Universitet er derfor en vigtig del af dette projekt og har blandt andet stået for en udstilling, som hedder Europe’s Welfare Tech Campus. Her blev visionerne for den nye præsenteret for et internationalt publikum. Og fokus er blandt andet at skabe et kraftcenter for udvikling og udbredelse af teknologi inden for social- og sundhedsområdet. Det sker i samarbejde med Odense Universitetshospital, Region Syddanmark, den nydannede klynge Welfare Tech Region og Odense Kommune. Den nye campus skulle være klar i løbet af et par år.

Årets Tutor skal kåres Oktober er måneden, hvor man som universitetsstuderende har mulighed for at indstille sine tutorer til Årets Tutor pris 2010. Prisen bliver hvert år uddelt af Dansk Magisterforening, til det tutorhold, som har gjort et ekstra stort stykke arbejde for sine russere. Hvis man har haft et drømmetutor-

hold, kan man indstille dem, så de er med i opløbet om titlen som årets tutor. Af indstillingen bør fremgå hvad der indgik i introforløbet, både af sociale og faglige ting. Hvordan var tutorernes indstilling, engagement og humør? Hvilke tiltag fra tutorgruppens side var med til at gøre introforløbet til en succes? Indstillingen skal sendes til dmstud@dm.dk eller til DM, Att.: Tutorprisen, Nimbusparken 16, 2000 Frederiksberg Senest mandag  11. oktober 2010. Læs meget mere om årets tutorpris på www.dm.dk

Charlotte, vi mangler tid! Hvis vi både skal have god undervisning og kvalificeret forskning, så skal forskerne have mere tid. Sådan lød beskeden til videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen, da hun mandag den 20. september besøgte SDU i Odense for at debattere med studerende og ansatte. »Tid er noget, som vi alle gerne vil have, men i Danmark kommer vi sent ind på arbejdsmarkedet, og vi går tidligt ud igen. Og det system kan ikke finansiere det velfærdssamfund, som vi har i Danmark,« siger Charlotte Sahl-Madsen, der ikke i denne omgang har en pose tid med til de mange forskere, der må arbejde om aftenen og weekenden for at få tid til begge dele. Videnskabsministeren peger i stedet på, at forskerne i højre grad skal koble deres forskning på deres undervisning. »Jeg synes det er dybt problematisk, hvis den investering vi gør i forskningen ikke smitter af på undervisningen,« siger SahlMadsen. Videnskabsministeren og de fremmødte fra SDU fandt ikke den ekstra tid til forskning og til de studerende, der derimod slet ikke fandt tid til at dukke op. Der var blot to studerende til debatmødet.


(PUBLIK)

skæve studier

Toptunede bibliotekarer fra SDU Bacheloruddannelsen i Bibliotekskundskab og videnskommunikation ved Syddansk Universitet i Odense forsøger at uddanne bibliotekarer med skarpe evner inden for informationssøgning og vidensbehandling, og det vækker glæde på landets biblioteker og informationshungrende virksomheder. TEKST KASPER MARKER PEDERSEN // FOTO ANDREAS DOHN

Gråt hår, store briller og uldne sweaters. Sådanne forhåndsindtagede associationer er typiske, når talen og tankerne falder på bibliotekarer. Syddansk Universitet i Odense forsøger at gøre op med netop de indskydelser. Campussen i Odense har siden 2009 udbudt en bacheloruddannelse i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation, og fagleder Lars Ole Sauerberg er ikke i tvivl om, at bibliotekarerne har en afgørende plads i vores højteknologiske videnssamfund. »Der er meget stærke fordomme omkring det at være bibliotekar. Det betragtes som et gråt job, men med den rivende udvikling, som bibliotekerne er ude i i dag, så er det langtfra tilfældet. Bibliotekarerne sidder jo lige i fronten af hele medieproduktionen, og jobbet retter sig virkelig mod et moderne it-samfund,« siger Lars Ole Sauerberg, der fortæller, at Syddansk Universitet blandt andet forsøger at nedbryde den lidet flatterende opfattelse af bibliotekarjobbet ved at brande uddannelsen på Facebook, hvor man kan appellere til en bred skare af unge mennesker. Faglederen forklarer, at SDU via bacheloruddannelsen i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation på sigt skaber kvalificeret og kompetent arbejdskraft til bibliotekerne og til virksomheder, som efterspørger medarbejdere, der kan søge informationer og behandle viden. Positiv respons fra erhvervslivet Erhvervslivet har ifølge Lars Ole Sauerberg

reageret positivt på Syddansk Universitets oprettelse af en BA i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation. Han fornemmer, at der er brug for mennesker, som er i stand til at prioritere og udvælge i den store informationsstrøm, som florerer i det danske samfund. »Vi har hentet flere udsagn fra erhvervslivet, og reaktionerne har været meget positive. Mange danske virksomheder er service- og vidensvirksomheder. De har, og vil også fremover have, et stort behov for at holde sig ajour med alt, hvad der sker inden for deres områder. Det kan være svært at sortere i den store mængde af information, som vi ser i dag, og det er for eksempel her, at vores studerende vil være relevante,« slår faglederen fast. Bibliotekschefen for Herning Bibliotekerne, Morten Fogh, er en af de erhvervsledere, som ser gode perspektiver i Bibliotekskundskab og videnskommunikation. Indtil SDU kom på banen i 2009, var det nemlig kun muligt at uddanne sig til bibliotekar ved Det Informationsvidenskabelige Akademi, tidligere Danmarks Biblioteksskole. »Jeg synes, at uddannelsen er rigtig væsentlig, og jeg har hilst den velkommen fra dag ét. Det er godt, at der kommer en tilgang til bibliotekerne fra flere forskellige uddannelsesmiljøer,« siger bibliotekschefen og fortsætter: »Det er for mig vigtigt, at fremtidens bibliotekarer har kommunikative og servicemindede evner. Det skal være personer,

som har stor fokus på at kunne arbejde på steder, hvor man skal se kunden lige i øjnene - uanset om kunden så er en borger, en låner, en virksomhedsleder eller en pædagog. Jeg er helt sikker på, at de personer, som tager en bachelor i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation ved Syddansk Universitet, får nogle af de kompetencer, som jeg efterspørger,« tilføjer Morten Fogh, der sagtens kunne se nogle af SDU’s toptunede bibliotekarer i sin medarbejderstab på Herning Bibliotekerne i fremtiden.

RUST / oktober / 2010 21


(PARNAS)

Fredagsbaren lever

Det er svært at være 11 år, men 25 er heller ikke altid let. Fredagsbaren har levet siden 1985, og selvom antallet af studerende, der aflægger baren på SDU et besøg, varierer fra uge til uge, trækker Fredagsbaren stadig vejret. Stille, men stabilt – med hjælp og støtte fra studerende på naturvidenskab. Humaniora og samfundsvidenskab synes nemlig at holde sig væk fra tilbuddet, der ellers er skabt for at styrke det tværfaglige studiemiljø. TEKST & FOTO ELISA FRANCK

Hver fredag mellem 14 og 18 bliver der langet perfekt lunkne Albani Pilsnere over den velourbeklædte bardisk i Fredagsbaren ved kantine 2 på Syddansk Universitet i Odense. Den fredag, RUST lægger vejen forbi baren, er ingen undtagelse. Folkene bag baren er af uforklarlige årsager iklædt fjollede kaninører, og folk sidder spredt i lokalet på stole og i sofaer og nyder øjensynligt hinandens gode selskab. Fremmødet er pænt, og stemningen god, men med cirka 20.000 indskrevne studerende er der grundlag for at have mange flere gæster end dem, der er mødt op denne fredag.

For alle Mia Jürgensen skriver speciale i matematik og er engageret i FredagsBartiet, der står 22 RUST / oktober / 2010 23

bag fredagsbaren. FredagsBartiet afholder selv bar mindst to gange i løbet af året, mens andre foreninger, studier og lignende kan leje Fredagsbarens lokaler og selv afholde fredagsbar med hjælp fra Fredagsbartiet til indkøb af øl, musik og deslige. Som i Fredagsbarens spæde barndom er formålet at styrke studiemiljøet for hele universitetet på tværs af studierne. »Fredagsbaren er for alle. Vi i FredagsBartiet er alle frivillige, der gerne vil gøre universitet til et federe sted. Konceptet er nonprofit, så al overskud går til eksempelvis livemusik til næste arrangement,« fortæller Mia Jürgensen, mens et Jamiroquainummer svæver ud over lokalet, der er fyldt med borde, stole, sofaer, et kæmpebillede fra kærlighedsklassikeren Casablanca

på væggen og rekvisitter fra en gammel lufthavn. En indretning, FredagsBartiet har været med til at få lavet for et par år siden. »Før var det bare et helt normalt kantinelokale, men vi havde to repræsentanter i Bygningsudvalget, der var med til at skaffe flere sofaer, flere farver og mere hygge,« fortæller Mia Jürgensen. Naturens dominans Denne fredag eftermiddag er lyset i Fredagsbaren dæmpet lige akkurat så meget, at neonskiltet , hvorpå der står ”Lounge”, lyser op over et par sofaer. Der er lyst nok til, at man kan se hinanden og mørkt nok til, at eventuelle tomme stole ikke står nøgne og forladte i barlandskabet. Folk sidder og


(PARNAS)

snakker, så der er en behagelig summen oven i musikken. Folk, de hygger sig. Men selvom Fredagsbaren på SDU byder alle studerende indenfor, er de fleste besøgende fra Det Naturvidenskabelige Fakultet. Søren og Rasmus studerer henholdsvis biokemi og molekylærbiologi på femte semester. De er et par garvede gæster i Fredagsbaren. De har besøgt den fælles Fredagsbar over tyve gange de seneste tre år. »Det er hyggeligt og tæt på, da vi har undervisning lige i nærheden. Desuden er det en integreret del af vores introforløb, at man deltager i Fredagsbaren, og selv arrangerer det,« fortæller Rasmus. De to fyre er begge enige om, at hovedparten af gæsterne kommer fra naturvi-

denskab. En tendens, FredagsBartiet også godt kender til. Forklaringen? »Der er mange studier fra de andre fakulteter, der har fri om fredagen, og så gider man ikke at tage ud på universitetet for at drikke øl,« mener Mia Jürgensen, der er tilfreds med Fredagsbarens besøgstal. Dog kan hun og Fredagsbaren ikke lade være med at ønske, at det var nemmere at få folk derud. Også FredagsBartiets kasserer, Kristian Tølbøl Sørensen, ærgrer sig lidt over de manglende humanister og samfundsvidenskabelige studerende, men synes ikke, at det er FredagsBartiets skyld: »Vi prøver at få meget kontakt til alle studieretninger, men vi er oppe imod meget andet.«

Kontakten prøver de at skabe ved at hænge plakater op, de har en Facebookgruppe med 270 medlemmer og forsøger at snakke med tutorer fra de forskellige studier for at få gjort Fredagsbaren til en del af introforløbet. »Vi synes, vi gør, hvad vi kan for at lokke folk til, men der er grænser for, hvor meget energi vi kan lægge i at reklamere for det, når vi ikke har økonomien til det alligevel« siger Mia Jürgensen. Alt i alt. Fredagsbaren lever. Og vil blive ved med at leve. Uden kunstigt åndedræt eller sure miner, men med et stille håb om, at flere vil give den, den portion opmærksom, Fredagsbaren selv synes, den fortjener. RUST / oktober / 2010 23


(PUBLIK)

Cand.merc. og Cult i udkanten De unge flygter fra Vestjylland, Odsherred og resten af Udkantsdanmark. Men SDU’s små campusser fanger alligevel en del af dem i farten med særlige studier og sikker service. TEKST SIGNE HAAHR PEDERSEN // ILLUSTRATION Andreas Dohn

Høje-Taastrup Station. Rullereklamen knager svagt, og så kommer den til syne. Plakaten, der spørger dig, om du ikke kunne tænke dig at læse cand.merc. i forandringsledelse? »Ja, der kan være Cultpigen, og der kan være cand.merc. på rullereklamen - men sådan er vilkårene i det offentlige rum,« siger Lars Reuter, der er campuschef på SDU Slagelse. For det handler om at være synlig i lokalområdet, mener han. Folk skal vide, at det er der. Universitetet. Lige dér i Slagelse. Hele SDU-familien har oplevet en stigning af studerende denne september. I Slagelse drukner campus i nye unge mennesker, og det er der flere årsager til: »Det er vigtigt, at man har tydelig-

24 RUST / oktober / 2010

gjort, at man er her, at man tilbyder kvalitet, og at man yder en god service til de studerende,« understreger Lars Reuter. Danmarks unge har en tendens til at søge mod større byer og dyrere boliger, men sådan behøver det ikke at være. Derfor sørger SDU Slagelse for at blive set via sponsorater i sportsklubber, brobygning for gymnasieelever og avisannoncer. Men den bedste reklame er den, der går fra mund til mund, tror Lars Reuter. De studerende er universitetets bedste ambassadører, for hvis de har det godt på studiet, anbefaler de måske Slagelse til deres kammerater. En by af studier Et par broer derfra i Esbjerg går man op i

at sælge hele byen til de unge. Derfor har de videregående uddannelser samlet sig i det, de kalder Studiebyen Esbjerg. Og det har de gjort af en særlig grund, forklarer campuschef ved det vestjyske SDU, Birgit Mikkelsen: »Vi er enige i, at det batter mere, når vi står sammen,« siger hun og fortsætter: »Vi prøver jo både at få fat på de lokale unge og unge fra hele landet. Og så prøver vi at holde på dem og give dem en god uddannelse her.« Faktisk bliver mange lokale unge hængende omkring Esbjerg, fortæller Birgit Mikkelsen, men en stor del af dem nøjes med en mellemlang uddannelse eller dropper helt at gribe bøgerne – og dem arbejder


(PUBLIK)

man også på at kapre til de videregående uddannelser. Blandt andet er Studiebyen Esbjerg kommet på Facebook, hvor budskabet om studiemulighederne i byen spreder sig fra klik til klik. Og det har de kunnet mærke på SDU, fortæller Birgit Mikkelsen, som oplever, at flere unge kender til hendes campus. »Det er lidt den ung til ung kommunikation, vi prøver at hægte os på,« pointerer hun. 24-årige Karina Haunstrup Madsen kommer fra Varde, som ligger tyve kilometer fra Esbjerg. Hun overvejede at læse statskundskab på SDU i Odense, men endte med at vælge det helt nye studie Sociologi og Kulturanalyse i Esbjerg. »Jeg valgte SDU i Esbjerg, fordi det var det eneste sted, man kunne læse det studie,

jeg gerne ville. Og jeg valgte også SDU i Esbjerg, da det er et lille og intimt studiested, hvor man prioriterer den enkelte elev meget højt,« fortæller hun. Mor ved bedst En af Karina Haunstrup Madsens medstuderende hedder Signe Hansen, hun er 21 år gammel og fandt hjælp hos sin mor, da hun skulle vælge studie: »Jeg blev gjort opmærksom på studiet af min mor, som havde læst om det på nettet. Jeg havde snakket meget om, hvad mine ønsker for et studie var, og hun syntes, det lød meget som det, jeg beskrev. Så jeg begyndte at læse om det og tog til åbent hus, hvor jeg fik snakket med en del af underviserne,« siger Signe Hansen.

Tilbage i Slagelse er campuschef Lars Reuter overbevist om, at universiteterne skal favne bredt for at skaffe sig studerende. De unge kan jo ligeså godt høre om et studie gennem far eller kollega, for: »Rekruttering handler jo ikke kun om, at du henvender dig til et bestemt ungt menneske, men til flere  forskellige  miljøer og aldersgrupper,« forklarer han. Og derfor ruller cand.merc. med Cultpigen på Høje-Taastrup Station.

RUST / oktober / 2010 25


(PARNAS)

Studiestartsfesten Studiestartsfesten er festen, der starter studiet, og RUST starter med studiet af starten på festen, der hvor alle ikke kom ind, men hvor alle fik en fest, og alle fik en god start på studiet. Tekst & Foto Agnete Scheel

Den kølige sommernat har sænket sig over de lune gader, der bliver vakt til live af unge studerende fra hele byen, i alle aldre, med en lille fjer og et fjoget smil på. Husmurene bliver barrikaderet af cykler, og her er politiet mødt op for at minde de euforiske cyklister om, at de skal huske lys. Lys - det er der derimod rigeligt af fra scenen, hvor masserne sjapper i blå, violet, orange og rød og tonerne fra bandet Duné. Klap, kys og kølige fadøl florerer i overflod, og vil senere bære de studerende i byen og derefter hjem i seng. Sådan plejer festen, der starter studiet, nemlig at slutte.

26 RUST / oktober / 2010


(PARNAS)

Den 2. september gik studiestarten i luften i Odense, hvor der var koncert p책 Albani Bryggeriet.

RUST / oktober / 2010 27


(PARNAS)

Nyåbnet Oase i Odense C Studiestuen er et socialt værested for studerende, der OGSÅ synes der er langt til campus, og som HELLER ikke gider at sidde derhjemme. TEKST MATHIAS SOMMER // FOTO LISA ASHLEY TANG MCCULLOCH

Endelig. Odense manglede et sted, hvor studerende kunne mødes over deres studier. Det var udgangspunktet for syv humaniorastuderende, da de efter sidste års lange vinter måtte konstatere, at det ikke er sundt for et menneske at sidde i vintermånedernes mørke, aflejret i hver sin lejlighed. Sådan et sted er netop åbnet. Marie Keiser-Nielsen læser litteraturvidenskab og er blandt initiativtagerne til Odenses nye studiemiljø: »Når man kun har fire lektioner om ugen, har man også bare brug for at komme ud og se nogle mennesker udover i selve skoletiden. Sidder man derhjemme alene med bøgerne, bliver man bims, eller begynder at se fjernsyn og ordne vasketøj i stedet for. Det er i hvert fald min erfaring, og jeg ved, jeg ikke er den eneste på studiet, der har det sådan. Derfor åbnede vi StudieStuen.« 28 RUST / oktober / 2010

Stue, Café, Antikvariat og Scene StudieStuen åbnede den første søndag i september og har hver dag siden dannet rammerne om et hyggeligt studiemiljø, hvor man kan komme og indtage en plads i det intime lokale, der kan rumme 25 læsende gæster. I StudieStuen kan man for en flad 5’er købe Winthers kaffe og te, eller købe bøger, som studerende kan sætte til salg i bogbutikken. Om det siger Marie Keiser-Nielsen: »Vi har jo tit set de der sedler med brugte bøger hænge rundt omkring på opslagstavlerne på universitetet, og så tænkte vi, at det kunne være så meget lettere, hvis bøgerne var samlet på ét sted – og så er vi jo også bare trætte af at skulle betale en formue for nye bøger, når årgangen over os har de samme bøger liggende derhjemme til ingen verdens nytte.«

At StudieStuen er drevet af ildsjæle, understreges af stedets frivillige, der, udover at stå ulønnet bag disken, indtil videre må deles om huslejen. Håbet er dog, at salget af kaffe/te, og provisionsindtægter på salg af bøger, kan generere et lille overskud, så StudieStuen i fremtiden også kan afholde arrangementer: »Vi planlægger både nogle foredrag med skuespillere, forfattere, og så en oplæsningsaften, hvor man kan komme og læse sine egne tekster op. Vi er ret nørdede indenfor vores eget felt, så det kunne være super fedt, hvis folk henvender sig til os, hvis de har et eller andet spændende at byde på.« StudieStuen har hjemme på Nedergade 12, hvor man hver dag mellem 13 og 19 kan indfinde sig og opnå viden, kvalitetskaffe og social kapital.


(PARNAS)

Lige på tungen Det dér. Det der, du ved nok. Jeg har det lige på tungen. Om dét, om den gode idé, og hvordan man får den ud af hovedet. TEKST & FOTO AGNETE SCHEEL

Vil man knække en ligning, løse en gåde eller vinde Bezzerwizzer, så nytter det ikke at koncentrere sig så hårdt, at blyanten knækker og kaffen skvulper. Koncentrerer man sig for meget om at huske, hvem der spiller Røde i Matador, vil man ikke huske, hvem der spiller Røde i Matador, før man er holdt op med at tænke på, hvem der spiller Røde i Matador. Mark Jung-Beemann forsker i kognitiv videnskab på North Western University i USA, og han har fundet ud af, at koncentration er hæmmende for den kreative tankestrøm, og får hjernen til at stå i stampe. Man ender gerne i samme ubehjælpelige tomgang, når man - i forsøget på at finde det akademiske guldæg eller forløse den store videnskabelige hovedpine - tyller tøndevis af kaffe og sætter sig i hjørnet for at gruble. Forskeren forklarer, at når først hjernen har koncentreret sig tilstrækkeligt om problemet, så skal den slappe af og tænke på noget helt andet, før den kan finde svaret frem. »Afslapningsfasen er afgørende,« siger Mark Jung-Beeman i Annals of Science og fortsætter: »Det er derfor, der er så mange, der oplever, at der går et lys op for dem, når de står under bruseren.«

De store kanoner Nok er det ikke altid de største åbenbaringer, som vi får, når vi står og skrubber dagligdagen af os under brusehovedets varme stråler. Det kan blot være den helt rigtige gaveidé, svaret på opgave 8c eller at Røde i Matador bliver spillet af Kurt Ravn. JungBeeman peger dog på flere store opdagelser, der er dukket op under afslappende forhold. Det gælder eksempelvis den franske matematiker Henri Poincaré, der gjorde sin store opdagelse om den ikke-euklidiske geometri, da han stod på en bus. Fysikeren Isaac Newton sad under et æbletræ, da han opdagede tyngdekræften, og filosoffen Archimedes forstod princippet om displacement, da han steg ned i et karbad. Den nobelprisvindende amerikanske fysiker Richard Feynman, der gjorde et stort arbejde inden for kvanteelektrodynamikken, foretrak at sidde og sippe 7up på en topløs bar og ville, hvis idéen kom til ham, kradse den ned på en serviet. Varme bade og barophold er måske ikke den sikre vej til sensationelle og gennembrudsskabende idéer, men denne forskning kan måske bidrage til bedre studievaner - eller i det mindste legitimere mere eller mindre intelligente overspringshandlinger. RUST / oktober / 2010 29


(PARNAS)

Brølende forsker »Jeg har været ude for alle de fejl, der overhovedet kan ske på en scene,« fortæller forskeren og sangeren Johan Olsen, der udforsker ’den ubetrådte sne’ - både i laboratoriet og i øvelokalet. TEKST NIKOLAJ ALBRECTSEN & ANDREAS DOHN // FOTO ANDREAS DOHN

rakteristisk latterbrøl fra biologen, der 3.0.41 kunne nemt have været summen har plantet sig i en rød stofstol. Det vaaf ekstranumre, smøger eller fyraftensrer ikke længe, før han rocker i plyssen, promiller. For cifrene peger i retning af for samtalen falder på naturvidenskab. gavflaben Johan Olsen, der henover somJohan Olsens passions, som han enermeren har skrålet fra kanten af den danske rockscene med Magtens Korridorer. gisk fortæller om med hele kroppen: »Hvis man er god til noget, så interes Men det er ikke musikalske udskejelserer man sig også for det og omvendt. ser, tallene afslører. Eller kolesteroltal Det bider sig selv i halen. Jeg skulle lige eller de sidste fire cpr-cifre. Derimod et til at sige, at det er hønen og ægget. Men roligt kontorlandskab på Københavns alle ved selvfølgelig at ægget kom først. Biocenter, som ligger godt gemt bag kantinens afsnit for brugte bakker og bestik. Ja, fordi den organisme, der lagde det allerførste hønseæg, var Johan OlDet ville selv- næsten en høne. Det er sen tilbringer de fleste forfølgelig være jo klart, det er det enemiddage her, meget mere ro- ste, der evolutionært giver mening.« for udover at mantisk, hvis begge være rocksanger, tidligere mine forældre var jord- Naturvidenskab i geradiovært og betonarbejdere. Lesbi- nerne Tanken og sikkerheden smagsdomske jordbetonarbejdere. i argumentet er ikke tilmer på DR2 er han forsker Stærkt dyslektiske les- fældig. Den naturvidenmed speciale biske jordbetonarbej- skabelige interesse har Johan Olsen altid haft, i røntgenkrydere fra Grønland, der og nysgerrigheden blev stallografi. Han jonglerer klarede sig uden ben på vakt af forældrene under til daglig med grund af en forfærdelig opvæksten i Brede. Hans mor var skolelærer og biologiske ulykke. underviste børn i kemi strukturer og og biologi, og faren var matematiske læge. På den måde var det naturvidenkomplekser. Men ingen har lært ham at skabelige drop i armen uundgåeligt. knække koden til hans skjulte kontor i Forældrene blev dog skilt, og når moren bygning 3, stuen, lokale 41, som pedellen forklarer RUSTs vildfarne udsendte. kom hjem fra arbejde, skulle hun have ro om ørene – derfor røg Johan og hans Den nye erkendelse afføder et ka-

30 RUST / oktober / 2010

bror tidligt i seng, fortæller han. Men en aften skete der noget, der var med til at støbe Johan Olsens interesse for naturvidenskab. »Jeg kan huske meget tydeligt, hun en dag sagde: ’Der kommer noget i tv her klokken otte, som jeg gerne vil ha’, I ser.’ Og mig og min bror var ved at falde om, og vi tænkte: ’okay’. Så var det sådan en tv-serie, der kørte om Darwins rejse med the Beagle (skib, red.),« siger Johan Olsen. Forældrenes baggrund gør dog, at Johan Olsen ikke betragter sig selv som en solstrålehistorien om en højtuddannet forsker, der kommer fra trange kår. Historien kunne han selv have skrevet bedre: »Det ville selvfølgelig være meget mere romantisk, hvis begge mine forældre var jordbetonarbejdere. Lesbiske jordbetonarbejdere. Stærkt dyslektiske lesbiske jordbetonarbejdere fra Grønland, der klarede sig uden ben på grund af en forfærdelig ulykke,« opremser han og brøler et grin ud af hele ansigtet over sin tankerække. Skide sjovt at læse Væk fra de imaginære, ordblinde forældre og til-


(PARNAS)

bage til nysgerrigheden. Resultatet blev et studie i biologi, og for Johan Olsen var det interessen, der var altafgørende for hans studietid: »Jeg havde meget let ved det faglige, for det var alt for mig. ALT for mig. Jeg er et meget socialt menneske, men det gav jeg sgu meget køb på, da jeg studerede, for det var mit ét og alt. Jeg elskede at læse, og jeg syntes, det var skide sjovt.« Alt var altså en fornøjelse for biokemikeren. Næsten da. For botanikbogen blev pligtlæsning for ham, og når en bog bliver åbnet, fordi han skal – og ikke fordi han har lyst – så bliver indholdet ikke hængende hos Johan Olsen. »Hvis jeg ikke har entusiasmen 100 procent bag mig, så er det svært at få ind i hovedet. Ikke som da jeg læste min biokemi-bog, hvor jeg bladrede til næste side og tænkte: ’Årh, det er sejt’. Så husker du det,« siger han Johan Olsen synes stadig, det er sejt, han bladrer stadig i de appetitlige bøger, og bifalder stadig ikke botanik. »Det er den simple grund: Umiddelbar nysgerrighed, men der, hvor afhængigheden opstår, er der, hvor man ser noget, som ingen har set før. Når man har oplevet det én gang, vil man opleve det igen,« siger han og fortæller, at han første gang oplevede det, da han løste sin første proteinstruktur. Mission naturvidenskab Siden har Johan Olsen haft følelsen flere gange, og det er dét, der motiverer ham. Og foruden sin afhængighed, har Johan Olsen

også et mål med sin interesse for naturvidenskaben: »Jeg har en mission om at udbrede kendskabet til naturvidenskaben. Altså, prøv at høre: Vi havde ikke den her civilisation uden naturvidenskaben.« Missionen bliver udført på flere forskellige platforme. Igennem tv-programmer, foredrag og med Sommerskolen – et radioprogram på P3. Men nu også i form af undervisning på Københavns Universitet, hvor nedskæringer har skubbet ham ind bag katederet. Det generer dog ikke Johan Olsen, for han elsker rollen som underviser: »Når jeg underviser, kan jeg godt føle et enormt ansvar for, at det, jeg formidler, er 100 procent korrekt. Men jeg går ikke ind til en forelæsning, når jeg ikke ved, hvad jeg snakker om.« Når rockstjernen underviser, vil han helst høre andres vokaler. Ingen envejskommunikation – allerhelst så han, at de studerende sad om et rundt bord og fik diskuteret. Derfor har han også et klart budskab til dem, når undervisningen begynder: »De bare skal afbryde mig, ikke noget med at række hånden op. Det er svært at få dem til det, før efter et stykke tid. Der går et stykke tid, før folk vænner sig til, at det kan lade sig gøre,« siger han.

Det sagde bare ’smask’ Det har egentlig aldrig været meningen, at Johan Olsen skulle leve af musik – heller ikke på deltid – for Magtens Korridorer var først og fremmest et fyraftensband, som ikke så

det mindste kommercielle potentiale i sig selv. Derfor var det en kæmpe overraskelse, da bandet i 2005 blev opdaget gennem KarriereKanonen på P3, fik kæmpe eksponering og blev et kendt band i en moden alder: »Så fra den ene dag til den anden, sagde det bare ’smask’. Og det, tror jeg, er meget svært at leve med, hvis man er meget ung. Det har været superfedt, men det er meget svært fra den ene dag til den anden, at være et ansigt, som folk kan genkende på gaden,« siger Johan Olsen »Det var en fritidsinteresse, og så har jeg altid syntes, det var fedt at optræde. Så vi spillede måske en gang hver anden måned eller noget i den stil. Det var superfedt, så kunne man gå og glæde sig til det.« Med gennembruddet bliver det også til betydeligt flere koncerter end en gang hver anden måned. Bandet har turneret siden februar i år, men Johan Olsen har stadig den samme glæde ved at spille med Magtens Korridorer, som i de glade amatørdage: »Jeg glæder mig hver gang. Og det er også underligt. Da vi startede, snakkede vi om det der med, at vi skal ud hver weekend og spille. Altså, den største fare for det her band er, at vi river hovederne af hinanden, fordi vi ikke kan holde hinanden ud. Og det underlige er, at sådan er det ikke. Hver gang jeg sætter mig ind i bandbussen, så bliver jeg glad. Fordi det bare er meget, meget dejlige mennesker. Og vi har det pisse sjovt.« Ok at klokke i det Johan Olsens forsøger altid at fragte sin

RUST / oktober / 2010 31


(PARNAS)

musikalske begejstring fra bagsædet af bandbussen til scenekanten, hvor den smitter af på publikum: »Jeg har aldrig lidt af nervøsitet for at stå foran en forsamling. Jeg har aldrig for alvor været bange for at dumme mig. Det gør mig ikke noget, at jeg dummer mig af og til. Det generer mig ikke. Bagefter kan jeg tænke: ’Argh, dumt!’. Men jeg har ingen angst for at nosse og klokke i det,« fortæller han. Og dog. En enkelt gang er det lykkedes nerverne at trænge igennem Olsens ukuelighed, da han og Magtens Korridorer i 2006 skulle åbne Orange Scene på Roskilde Festival. »Jeg fandt ud af, at jeg var meget nervøs, fordi jeg pludselig så mig selv, eller kunne mærke mig selv, sidde omme backstage og blive sindssygt aggressiv. Det er jeg ikke vant til. Så jeg holdt bare min kæft og sagde til folk: ’Jeg er meget underlig, fordi jeg er fandeme blevet nervøs.’ Jeg kunne bare mærke, at der ikke var nogen, der skulle komme hen og sige: ’Skal du have mere remoulade Heldigvis er jeg på din fiskefilet?’, for så bliver jeg fandeme sur.« ikke læge. For jeg For den garvede laver rigtig manfestivalgænger var ge fejl, fordi jeg prøver det syret at brøle under den legendariske en masse forskellige teltdug med krop- ting. Og i den proces, der pen fuld af adrenalin: laver man fejl. Det gene »Det var en meget underlig oplevelse, jeg var rer mig ikke. edderrådme nervøs. Men det var fedt at stå deroppe. Det var bevægende, nærmest. Det var, som om du er vokset op i en meget fattig by i Mongoliet som stærkt troende katolik. Og pludselig en dag står du og siger goddag til Paven nede i Vatikanet. Det er lidt den følelse. Du går ind i det allerhelligste.«

Fanget til en børnefødselsdag Selvom Johan Olsen normalt har styr på nerverne, genkalder han let den følelse af nervøsitet, som sjældent griber ham - men til gengæld rammer hårdt: »Jeg bliver svimmel og sveder og føler den der følelse af, at der er støj rundt omkring én hele tiden. Sådan som man kan have det til en børnefødselsdag, ikk’?. ’Okay, nu tror jeg lige, jeg går på toilettet, selvom jeg sådan set ikke skal.’ Så får du den der følelse af pres. Men som sagt, så er det edderrådme sjældent det sker, heldigvis. Jeg har optrådt så mange gange, og jeg tror også, jeg har været ud for alle de fejl, der overhovedet kan ske på en scene. Simpelthen. Så der er ikke noget, der kan overraske.« Fejlene og dumhederne er temaer, som Johan Olsen ofte kredser om sine tekster. Som i Engle på det seneste singleudspil fra Magtens Korridorer, Milan Allé, hvor selve himlen råber, ’du skal bære dine dumheder alle dine dage’. Og på titelnummeret, hvor fortælleren tilstår, at han ’har fucked op / og gør det nok igen.’ Men Johan Olsens afslappede tilgang til fejl, dukker ikke kun op i scenelyset. Ligheden eksisterer også i hans forskerliv, hvor tilgangen også dyrkes under luppen i laboratoriet: 32 RUST / oktober / 2010


(PARNAS)

»Heldigvis er jeg ikke læge. For jeg laver rigtig mange fejl, fordi jeg prøver en masse forskellige ting. Og i den proces, der laver man fejl. Det generer mig ikke. Så længe man opdager dem. Nej fejl, det tror jeg, man lærer meget af faktisk. Jeg er ikke nervøs for fejl.« Mellem mos og molekyler Måske stopper lighederne mellem de to verdener, som Johan Olsen ånder for og lever af, her. Han bliver ofte bedt om at forklare, hvordan man kan forene molekyler og musik eller om at finde forskelle og fællesnævnere. Selv mener Johan Olsen ikke, at hans interesser er så uforenelige, så han spænder hurtigt ben for tilløb til Dr. Jekyl og Mr. Hyde-sammenligninger: »For det første synes jeg ikke, det er underligt. Der er masser af mennesker herinde, som også spiller musik. Det er bare de færreste, der udgiver plader. Men man kan jo sagtens både det ene og det andet. Det er jo ikke sådan, at hvis man er interesseret i mos og larver, at man så ikke kan spille musik ved siden af. Det ikke så underligt. Men det er selvfølgelig usædvanligt at køre begge dele professionelt.« Stilheden i kontoret og støjen i øvelokalet er den største kontrast mellem Johan Olsens to professioner, fortæller han, men det påvirker ham ikke som person:

»Jeg er det samme menneske begge steder, det er vigtigt at huske på. Jeg skal optræde i morgen, og det kunne godt være i det her tøj. Jeg har nogle bukser, der er svagt federe. Men t-shirten har jeg optrådt i rigtig mange gange. Jeg har det samme tøj på. Jeg er den samme person, om jeg sidder på kontoret, eller om jeg er i øveren, eller om jeg optræder. Der er ikke nogen forskel.«

Musikken går i hjertet Til gengæld er der en klar forskel på, hvilke dele af hjernen biologen bringer i spil, når han arbejder med sin musik og sin forskning. Ifølge Johan Olsen bør fornuften blive i laboratoriet, mens han slipper følelserne fri i øvelokalet: »At bruge intellektet er den største dræber for kunst efter min mening. Altså kunst så bredt defineret at vi også kommer ind under den. Musik, der ikke rammer én i hjertet, kan godt være virkelig god, men jeg hører det ikke så. Det kan godt være, at man kan høre et eller andet i musikken og sige: ’Åh, det er meget sejt fundet på’, men hvor det ikke siger en skid. Og der kan også være musik, som måske ikke er udført særlig heldigt, men går lige i hjertet. Fordi, der er en intensitet i det eller en energi i det eller et eller andet, der går ind. Så når vi laver musik i bandet, så gør vi det med hjertet,« siger Johan Olsen. Følelsen af at blive belønnet for sin nys-

gerrighed, at opdage noget gennem forskning som ingen andre har set før, vækker dog genklang hos både forskeren og sangeren Johan Olsen: »Det har jeg snakket om før – med at træde på uberørt sne. Den minder i følelsesregisteret om den følelse det er, at skrive en rigtig god sang. Den er der heller ikke nogen, der har skrevet før. Altså følelsen af at skrive for eksempel Engle – da vi havde den på plads, så havde jeg den der: ’Årh, hvad, det er sejt det her. Det er en god, god sang. Den fornemmelse kunne være en fællesnævner.« Og måske er det netop den uberørte, rene følelse - mellem nysgerrighed og forløsning - der driver Johan Olsen. Foreløbigt har han ingen planer om at lade sneen smelte – hverken i øveren, på scenen eller i lokale 3.0.41 på Københavns Biocenter: »Det er sådan her, seriøst, hvis jeg blev taget fra at komme ud og spille musik, så ville jeg sidde derhjemme og lave musik og på et eller andet tidspunkt, så ville jeg gå ned på det lokale værtshus og spille mine sange alligevel. Og hvis det var, at jeg blev taget fra at kunne arbejde her, så ville jeg sidde derhjemme og læse en masse naturvidenskab og beskæftige mig med det som hobby. Altså, jeg ville ikke kunne leve uden det ene.«

RUST / oktober / 2010 33


(PARNAS)

Kulturkalender ESBJERG Kræmmermarked Lørdag d. 2. oktober Torvet

The Beatles forever Fredag d. 10. sep.- søndag d. 27. feb. Koldinghus

ODENSE

SLAGELSE Hej Matematik Fredag d. 8. oktober kl. 21.00 Kultur Godset

Fallulah Torsdag d. 7. oktober kl. 20.00 Tobakken

Poetry Slam Fredag d. 1. oktober kl. 20.30 Teater Momentum

Indendørs loppemarked Søndag d. 10. oktober Tyvelse Forsamlingshus

Anders og Peter Lund Madsen Torsdag d. 14. oktober kl. 20.00 Musikhuset

Fallulah Lørdag d. 2. oktober kl. 21.00 Posten

Tue West band Torsdag d. 14. oktober kl. 20.00 Badeanstalten

Rasmus Nøhr Lørdag d. 16. oktober kl. 21.00 Tobakken

Walk-in Salsa Mandag d. 4. oktober kl. 20.00 Internationalt Hus

SØNDERBORG

The Rumour Said Fire Torsdag d. 28. oktober kl. 20.00 Tobakken

Chokolade er ikke bare chokolade Onsdag d. 6. oktober kl. 18.00 Odense Chokoladehus

Beth Hart Onsdag d. 13. oktober kl. 20.00 Sønderborghus

Rasmus Nøhr Fredag d. 22. oktober kl. 21.00 Posten

Fallulah Lørdag d. 16. oktober kl. 21.00 Sønderborghus

KOLDING Fallulah Fredag d. 8. oktober kl. 20.00 Godset Tue West med Band Lørdag d. 9. oktober kl. 21.00 Godset

34 RUST / oktober / 2010 35

Sko/Torp Lørdag d. 9. oktober kl. 20.00 Sønderborghus


(PARNAS)

Filmklubben giver underholdning og viden SDU’s filmklub er en 27 år gammel herlighed, men målet er ikke kun at underholde og gøre studiemiljøet bedre – filmelskerne skal helst også blive klogere, fortæller bestyrelsesmedlem Sigrid Bolet. TEKST NIKOLAJ ALBRECTSEN // FOTO ANDREAS DOHN

Under de varme retter, kasseapparaterne sen og de mange sultne studerende ligger der en på en hård 27 år gammel skat. Ikke en af de skatte, der opgave. 12 film på et øger tyngden i pengepungen, men en af de semester er som at give en knægt en skatte der gør dig mere rig på smil og viden. 10’er til en slikbutik. Derfor kan filmudvalgs I U110 – under Kantine 4 på Campus i møderne for bestyrelsen også godt trække Odense – holder Filmklubben Odense til. ud: En organisation, der kommer med et – el »Først smider vi forslag op på en tavle, ler snarere 12 – tilbud til alle studerende, så eliminerer vi ved håndsoprækning, og til der har lyst til at se en god film. 12 film bliver sidst diskuterer vi frem og tilbage. Og der der nemlig vist hvert semester, og for bestyer selvfølgelig nogle, der skaber mere debat relsesmedlem og kasserer Sigrid Bolet er det end andre, men vigtigt for studiemiljøet på vi prøver at gøre SDU, at folk kan samles i Vi vil gerne gøre det så demokrafilmklubben. folk klogere men tisk som muligt. »Da jeg startede, var det en god måde at engadet er selvfølgelig Det kan godt gere sig i studiemiljøet, for også rigtig vigtigt at un- tage lang tid. Der prøver vi at vader er desværre ikke så derholde. riere efter smag meget forskelligt,« siger – for eksempel Sigrid Bolet og fortsætter: mellem Hollywood mainstream og gamle »Du kan få superfede filmoplevelser, og klassikere,« fortæller Sigrid Bolet. så er der også det sociale. Det er en hyggelig måde at tilbringe tid på universitetet med en Oplæg inden film ven, studerende eller kæreste.« Mindst 50 procent af filmklubmedlemmer skal stemme for en film, før den kommer ind, Hård udvælgelse og ingen kan nedlægge veto. Med andre ord Filmklubben må klare sig selv økonomisk, er det nøje udvalgte film, der tirsdag efter og derfor var det også vigtigt for pengekastirsdag præsenteres. sen, at man gik fra 35-milimeter spoler til at »Filmklubbens formål er at se nye film vise DVD- og Blu Ray-film. Og at skifte til de som folk ikke normalt vil se,« siger Sigrid velkendte runde skiver gør også, at udvalget Bolet. af film mangedobles, og dét sætter bestyrel-

D e t

er heller ikke kun selve filmene, som Filmklubben vil underholde med. Før hver fremvisning bliver der holdt et foredrag – nogle gange kun omhandlende filmen, andre gange med et mere generelt tema som da Filmklubben fik holdt foredrag om Den Kolde Krig, inden Dr. Strangelove rullede på lærredet. »Vi vil gerne gøre folk klogere, men det er selvfølgelig også rigtig vigtigt at underholde. Vi vil gerne have, at man ikke bare går derfra mere underholdt men også med mere viden.« Filmklubben Odense - Et medlemskab koster 100 kroner, og det giver adgang til semestrets 12 film. - Sidste år havde filmklubben 55 faste medlemmer. - Er man ikke medlem, koster det 25 kroner. - Filmene vises to gange hver tirsdag og næste visning er d. 5. oktober: Mit Indre Hav. - Besøg Filmklubben Odense på www. filmklub.sdu.dk

RUST / oktober / 2010 35


(DEBAT)

Invester i studiemiljøet så de studerende føler sig velkomne En arkitektonisk perle eller rustenborg - SDUs campus i Odense omtales meget forskelligt, alt efter om man spørger ledelsen eller de studerende. Faktum er dog, at langt størstedelen af de studerende mener, at det æstetiske studiemiljø er for dårligt. Så når nu campus Odense hovedsageligt består af beton og rust, hvorfor bliver der for eksempel så valgt kedelige farveløse ’kunstværker’ til væggene, malplacerede skulpturer hvis hovedbidrag til studiemiljøet må være den fysiske eksemplificering af ordet fallos, og de utvivlsomt kedeligste sofaer man kan forestille sig, som selvfølgelig også er lavet af beton? Det er ikke ligefrem elementer, der indbyder den studerende til at blive på SDU uden for undervisningstiden. At fredagsbaren langsomt forbedres, har da i det mindste givet ét område med normale sofaer og farve på væggene, men det er langt fra nok for SDUs studiemiljø. De aktive studenterkræfter gør et rigtig godt stykke arbejde for at forbedre studiemiljøet gennem faglige og sociale arrangementer, torsdagscaféer og fredagsbarer og selvfølgelig kampene med SDUs ledelse. Samtidigt giver eventkalenderen ved kantine II og den fælles studenterportal på Syddanske Studerendes nye hjemmeside gode muligheder for, at den enkelte studerende

kan følge med i hvilke tilbud der er på SDU. Der mangler altså ’bare’ de hyggelige sociale faciliteter og gerne nogle naturlige samlingspunkter for hvert fakultet, der kan give de studerende et bedre tilhørsforhold og gøre det at møde studerende fra samme studieretning til en normal del af hverdagen. For at få forbedret forhold som disse skal vi som studerende i fællesskab blive ved med at gøre ledelsen opmærksom på problemerne. Opdager man mangler, eller har man en god idé, så sig det til studenterorganisationen, fagrådet eller studienævnet så det kan tages videre til ledelsen. Det er den bedste måde at få forbedret miljøet på. Et godt eksempel er den til tider sløsede lokalebookning, der har været de sidste par år. Der er derfor mange eksempler på, at store dele af et hold har været tvunget til at sidde på gulvet for at deltage i forelæsningen. Som studerende kan man i sådan et tilfælde kontakte Syddanske Studerende,

der gør en aktiv indsats for hurtigst muligt at få løst problemerne, når de opdages. Hvornår de fysiske forbedringer kommer, er dog et spørgsmål, som kun ledelsen kender svaret på. Fredagsbaren i Esbjerg var for eksempel over tre år undervejs, og problemet med manglende stikkontakter er sjovt nok stadigvæk ikke blevet løst endnu efter lang tids kamp, men står de studerende sammen, så skal forbedringerne nok komme med tiden. Kim Jensen, Syddanske Studerende kimje04@student.sdu.dk

Dit stud 36 RUST / oktober / 2010


(DEBAT)

Bedre studiemiljø – mere oplysning Hvem har ansvaret for et godt studiemiljø på SDU? Det har vi, som studerende! Studiemiljøet er til for os. Man kunne måske endda gå så vidt som til at sige, at vi ER studiemiljøet. Dog kan vi som studerende sætte meget mere præg på det, end vi gør nu. I det hele taget har vi som studerende indflydelse på rigtig mange aspekter af vores uddannelse og studieliv, og mange muligheder gør vi ikke brug af. Skyldes det, at vi ikke kender dem? Eller føler vi os engang imellem bare som et nummer i rækken af studerende, der skal spyttes ud som kampklare akademikere i den anden ende? Og skal vejen dertil så absolut trædes af de samme stier, som tusinde studerende har trådt dem før os? Man fristes til at spørge: Nytter det? Nytter det at råbe op, hvis man ser ting, der kan gøres bedre? Lad mig straks slå fast, at ja, det nytter! Jeg kan dog godt forstå, at man kan fristes til at tænke anderledes. Studenterdemokratiet kan i den grad være nemt at overse her på SDU. Vi ønsker derfor i Borgerlige Stu-

derende at sætte fokus på gennemsigtighed i studenterdemokratiet. Som studerende er vi faktisk repræsenteret i både studienævn, akademiske råd og bestyrelsen. Det skal tydeliggøres, hvilken rolle de forskellige organer spiller, så den enkelte studerende kan tage stilling til dem, og ved hvortil henvendelse skal ske i en given situation. Forhåbentlig får man derved også en fornemmelse af, at vi faktisk har en del at skulle have sagt. Ved større gennemsigtighed er det mit håb, at flere vil tage stilling til, hvem der skal repræsentere dem i de førnævnte organer. Når jeg kigger på opgørelsen fra sidste valg, har kun 14,14 procent taget stilling til, hvem der skal sidde og repræsentere de studerende i bestyrelsen. Bestyrelsen, universitetets øverste myndighed! Lidt bedre ser det ud med stemmeprocenten til de akademiske råd og bedre endnu til valg ved studienævn. For mig at se, bekræfter det teorien om, at vi - blandt andet i Borgerlige Studerende - har en op-

gave foran os i forhold til at formidle, hvem vi er, hvad vi står for, men i særdeleshed også studenterdemokratiet i sin helhed. Det er tydeligt at se, at man i højere grad tager stilling til det, man føler vedkommer en selv. Som afrunding vil jeg sige, at universitetet for de fleste af os danner rammen om vores liv i fem år. De fem år bliver uendeligt meget sjovere og nemmere, hvis studiemiljøet er i top. Gå selv med i kampen, eller sæt dit kryds ved efterårets valg. Jo mere interesse vi viser vores studiemiljø, des bedre bliver det. Maria Svejdal, Borgerlige Studerende msvej09@student.sdu.dk

diemiljø

FOTO Agnete Scheel & Johan Bertil Winther Andersen

RUST / oktober / 2010 37


(KLUMME)

Jeg elsker dig højt 30 dage om året TEKST RAZAN EL-NAKIEB // FOTO AHMED AL-SHUKAILI

Så er endnu et år gået, og hun har været på besøg igen. Denne gang var det endnu hårdere og endnu mere udfordrende at møde hende, end det jeg ellers har oplevet med hende. Eller det troede jeg i hvert fald. Jeg er hvert år godt forberedt på hendes hårde ankomst, og jeg ved også, at hun kun er her i en måned, før hun igen siger farvel. Men jeg ved aldrig, hvad hun egentlig byder på, før jeg rigtig står over for hende, for hvert år kræver hun mere og mere tid og kræfter. Nogle dage formår hun at suge al min energi ud af min krop, men stadig bevarer jeg samme kærlighed for hende, altid. Andre dage er det overraskende let at komme ud af det med hende - som om hun støtter mig og hjælper mig på en måde, der giver mig ualmindelig meget overskud i hverdagen. Og så spørger jeg mig selv, jamen hvordan mon? Det er ikke hende, der er skizofren, men nok mere mig, der har et ambivalent for-

38 RUST / oktober / 2010

hold til hende. Og når jeg har mine hårde dage med hende, spørger folk omkring mig altid: Hvorfor gør du så alt det her? Hver gang svarer jeg: Fordi jeg kan lide hende, og jeg har en samvittighed, der nager mig, hvis ikke jeg lever op til de krav, hun stiller mig: Blandt andet (det hårdeste) at jeg ikke må spise eller drikke fra solopgang til solnedgang. Selvom det kan være udmattende og virke demotiverende, så kan jeg lide, at hun udfordrer mig. For i den måned hun er her, sætter hun mange ting i perspektiv og giver mig altid meget at tænke over. For eksempel får jeg husket at sætte pris på det, jeg har i livet. Nok er det en kliché, men også en af de vigtigste jeg nogensinde har hørt. Det er i øvrigt en mættende tanke i sig selv at huske, at jeg har mad på mit bord dagligt, så jeg i stedet kan brokke mig over andre ting, der ikke fungerer i mit liv. Men for andre er det mere end nok, hvis de kunne sikre sig et

stykke brød hver dag. Ikke særligt appetitvækkende, men ganske tankevækkende. Derfor bringer hun også altid det samme budskab med sig: At jeg aldrig skal være for nærig til at give andre, der ikke har samme muligheder i livet, som jeg. Og det betyder, at hvert år lige inden hun smutter, sender jeg en sum penge af sted til fattige - zakat hedder det. Og så er jeg glad, fordi jeg har gjort en god gerning. For selvom det kan være fysisk hårdt - og usundt om nogen vil - så renser det psykisk ud i alt det, der ikke er værd at brokke sig for meget over. Og så er det lige pludselig, at jeg forstår, hvorfor det igen i år var overraskende let at have hende på besøg. Så trods mit ambivalente forhold, så elsker jeg hende højt, Ramadanen, alle 30 dage. Vi ses næste år.


(KLUMME)

Okt. 2. okt. kl. 11.00

15. okt. kl. 21.00

Plekter

Odense Internationale Plademesse 2. okt. kl. 21.00

20. okt. kl. 20.00

Fallulah

JW Jones(CA)

Elin Ruth Sigvardson(SE)

Rasmus Nøhr Eivør(FO)

8. okt. kl. 21.00

22. okt. kl. 21.00

9. okt. kl. 21.00

Chris Minh Doky

13. okt. kl. 20.00

23. okt. kl. 21.00

29. okt. kl. 21.00

Von Dü

Ghost Society

14. okt. kl. 20.00

Michel Belli Band

Sys Bjerre

1. okt. kl. 21.00

14. okt. kl. 20.00

Claire Martin(UK)

Emil De Waal

5. okt. kl. 20.00

16. okt. kl. 21.00

Omar And The Howlers(US) 6. okt. kl. 20.00

Songwriters Circle 8. okt. kl. 21.00

Frisk, Beirach & Mogensen

9. okt. kl. 10.00

Zididada (Unplugged)

30. okt. kl. 21.00

Mads Tolling Quartet 19. okt. kl. 20.00

Bodega(SCO)

20. okt. kl. 20.00

Etienne Mbappé(FR) 21. okt. kl. 20.00

Thomas Holm

12. okt. kl. 20.00

22. okt. kl. 21.00

PublicJazzService Vol. II

Søren Bebe Trio

23. okt. kl. 21.00

Jes Holtsø 26. okt. kl. 20.00

PublicJazzService Vol. III 27. okt. kl. 20.00

Hanne Boel / John Karlzon

29. okt. kl. 21.00

Daniel Lemma(SE) 31. okt. kl. 20.00

Lisbee Stainton(UK) Hver mandag

Jam

Se hele programmet og køb dine billetter RUST på postenlive.dk / oktober / 2010 39 Se ses til nye rytmer på Posten, Østre Stationsvej 35, 5000 Odense C


HVaD SKaL UnIVerSItetetS nye naBO HeDDe ? Deltag i navnekonkurrencen og vind 10.000 kr.

Lige nord for SDU i Odense opføres en ny bydel. Det bliver et dynamisk sted med virksomheder, hotel, kollegium og caféer. Bydelen bliver fuld af pladser og grønne åndehuller, hvor erhvervsfolk, forskere og studerende kan mødes. I dag kalder vi bydelen ”Forsker- og videnparken”, men hvad skal den hedde fremover? Vi belønner de bedste forslag med 10.000 kr. og 5.000 kr. Send dit forslag til konkurrence@freja.biz, senest d. 22.10.10. Læs mere om Forsker- og videnparken på www.odense.freja.biz Konkurrencebetingelser: Vinderne får direkte besked af Freja ejendomme, der gennemfører konkurrencen. Vinderforslagene udvælges af Freja ejendomme. Freja ejendomme forpligter sig til at udpege og præmiere to vinderforslag, men er ikke forpligtet til at bruge vinderforslagene som nyt navn for Forsker- og videnparken. Gevinster er skattepligtige.

RUST Oktober 2010  

Syddansk Universitet

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you