Issuu on Google+

Smutkongen af: Rasmus Hasager Stilheden har diskret lagt sig som en gennemsigtig kappe over hovedstaden. Det isblå lys fra Islands Brygges postmoderne kontorbygninger genspejles i det blikstille vand i kanalen efter mørkets frembrud. Lysskæret brydes af en surfer i lommeformat, der i en stringent aflang linje efterlader små ringe, som langsomt aftager og forsvinder i mørket. Stilheden brydes af jubelråb fra de fugleklatbefængte havnesten. Tilfreds genopretter Mads Ludvigsen kropsbalancen på de glatte sten, og udbryder: ”Hold kæft, det er en god sten, mand!” Selvom mørket er faldet på, er lyset i hans øjne ikke til at tage fejl af. Da solen stod højst på himlen tidligere på årets første rigtige forårsdag, var der dog ikke meget lys at spore i den tømrermændsramte Mads. Iklædt Ray Bans, jordfarvet parkajakke og et vinterlunt forårsskæg i forskellige farvenuancer troppede den 35-årige eksiljyde godmodigt op på det aftalte mødested. Et liv med smut “Det er fascinerende, øjeblikket hvor stenen svæver ovenpå vandoverfladen. Den stemning, jeg kommer i. Jeg får et indtrængende ønske om, at stenen bliver ved med at smutte,” fortæller Mads inciterende og fortsætter med et barndomsminde: ”Jeg har et billede i mit hoved, fra jeg var helt lille. Jeg ser en silhuet af en mand, der kaster en sten. Jeg søgte mesteren. Hvor var han?”


Mesteren i dag er Amerikaneren Ross ”Rock Bottom” Byars, der har den nuværende verdensrekord på 51 smut. Mads’ personlige rekord er 33, hvilket kan være Danmarksrekord, men Mads holder fast i, at fordi han lavede dem i Estland, kan det ikke defineres som en Danmarksrekord. Prestige og priser er heller ikke vigtigt for Mads. Hans projekt handler om at minde folk på, at det er vigtigt at lege. Fra Als til Amsterdam Igennem de mørke forladte tappehaller på Carlsberg tapperiet, fortsætter han op i elevatoren og ind i noget, der ligner et nedlagt personalelokale. Her deler Mads et atelier med nogle andre, som dog aldrig benytter sig af det. Gennem væggen buldrer der høj dance-musik. Den tilhører den sindssyge modefotograf, som ejer naboværelset. I rodehjørnet står et lille bord, tynget af vægten fra en hær af identiske smutsten, en gummihammer og gipsforme i massevis. Mads producerer nemlig sine egne sten. Specialdesignede. Idéen til at producere sine egne smutsten kom, efter at han i sommerferien 2007 havde transporteret 70 forskellige sten fra stranden på Als til Amsterdam. Mads studerede dengang grafisk design på en skole i Amsterdam og før sommerferien havde han, aftalt med sine klassekammerater, at de skulle lave et internt blad, så de kunne vise hinanden, hvad de havde lavet i sommerferien. Mads ville fortælle om, hvordan han havde brugt sommerferien hos familien på Als med at kaste med smutsten. Noget, han gør hver sommer, men fik dog aldrig skrevet noget. Til gengæld, tog han de 70 sten med tilbage til Amsterdam. Her lå de hvileløst i en flyttekasse, og flyttede jævnligt adresse, selvom Mads ikke helt vidste, hvorfor han beholdte dem. Det var først, da han skulle lave et eksamensprojekt til hans uddannelse, at stenene igen kom op ad flyttekasserne. Efter et halvt års forberedelse, der indebar vejning af de forskellige sten, optagelser af en smutvideo og produktion af en håndbog med stregtegninger af de 70 sten fra Als, mundede eksamensprojektet ud et show ved kanalen i Amsterdam. Foran et publikum udstyret med den lille håndbog om stenene, kastede Mads smutstenene. I den lille håndbog, stod der en forudsigelse om hvor langt stenene ville smutte, baseret ud fra hans skøn. ”Ud af de 70 sten jeg kastede, var der 24 sten, der var korrekte. Så jeg har en evne til med ca. 30% sikkerhed at forudsige, hvordan stenen vil smutte.” Fødslen af de særlige sten I Mads’ forberedelsesperiode, begyndte han også at eksperimentere med at producere sine egne specialdesignede smutsten. ”Til at starte med, gjorde jeg det hele i hånden. I og med at jeg har smuttet hele mit liv, har mine hænder en god hukommelse om hvad en god sten kan, og hvordan den skal ligge i hånden.” Teknikken med blot at forme stenen i hånden, blev dog for udefinerbar, men var god til at


danne en standard. Da Mads havde fundet en passende standard, tog han andre midler i brug. Nu presser han med en gipshammer ler ned i nogle selvopfundne plader, der kunne minde om et kalahaspil. Disse huller er nøje tilpasset til den perfekte smutstens størrelse. Senere støbes oversiden i gips, og så skal det brændes. Mads har fået assistance af en keramiker, med dertilhørende keramikovn. Så nu kan Mads' perfekte smutsten nu masseproduceres. Det har medført at Mads har netop sendt det første kuld keramisk designede sten til Wales med henblik på, om disse kunne bruges til de alternative olympiske lege 2012 i London. Hjælpen er nær Selvom Mads er den, måske, eneste i landet, der aktivt arbejder på at udbrede smut, er han åben overfor alle inputs. Han har bl.a indsendt et forslag til forårsudstillingen på Charlottenborg om at opføre en smutarena. Idéen er at flytte smut ud fra de naturlige omgivelser. Dertil har han allieret sig med både håndværkere, en arkitekt og en sejlmager. Ambitionsniveauet fejler intet. Samtidig foreslog en komponist, at implementere et lasertæppe i vandoverfladen, således at når vandoverfladen brydes, ville der komme forskellige toner, alt efter hvor stenen bevægede sig i bassinet. En idé, som Mads, ikke overraskende, er begejstret for. ”Det er den slags innovation, som jeg tror kan komme ud af det her projekt. Det kan skabe en helt anden realitet. En legeplads for voksne.” Om vi har smutarenaer i Danmark om 5 år, ved Mads ikke, men drømmen er intakt, og så længe at der er kyst og sten, vil der være smut.

 


Smutkongen