Page 1

Energiformer Solenergi:

Solenergi kan anvendes på forskellige måder, enten ved at omsætte sollysets energi direkte til elektrisk energi, som er det der sker i solceller, til fotosyntese eller til opvarmning af vand. Desværre er det stadig en ret dyrt og effektiviteten lader stadig en del tilbage at ønske, men solceller fungerer og anvendes mange forskellige steder i verden både på lommeregneren, i rummet og enkelte huse. Solfangeren laver ikke solens energi om til el-energi, men lader solens lys opvarme eksempelvis vand. Det opvarmede vand kan så anvendes som brugsvand enten det er til opvarmning af boligen eller som varmt vand til hanerne.

Potentiel energi:

Potentiel energi, også kaldet beliggenhedsenergi, er energi der er oplagret i et legeme. Det kan være en fjeder eller en bue der er spændt, en elastik der er trukket ud eller et lod der er løftet. Det kan


også være vand i en opdæmmet sø eller en sø i bjergene. Kinetisk energi og potentiel energi kan omdannes til hinanden, tænk på en almindelig gynge, hvor den potentielle energi er størst når gyngen er højest. På vej nedad, omdannes noget af den potentielle energi til kinetisk energi. Vi kan også tænke på en flyvemaskine, når den bevæger sig oppe i luften har den både potentiel - og kinetiske energi. Når flyet skal til at lande, behøver piloten ikke at bruge motorerne så meget, for noget af farten kommer fra, at flyet omsætter potentiel energi til kinetiskenergi.

Vandmølle:

En vandmølle er en transducer, som omdanner energien i strømmende vand til mekanisk arbejde eller via en dynamo til elektricitet, dvs. vandkraft. En vandmølle var før dampmaskinen den væsentligste kilde til energi i den ældste industriproduktion. Hvor der var tilstrækkeligt med vand, blev en vandmølle anlagt. Vandmøller findes i to udgaver: Horisontalmøllen hvor vandhjulet drejer vandret om en lodret akse også kaldt en græsk mølle. I Danmark er den kun kendt fra Bornholm. Vertikalmøllen hvor vandhjulet drejer lodret om en vandret akse. Bortset fra udnyttelsen af de naturlige vandstrømme virker de to møller på forskellig måde: de er uens i størrelse, de ligger forskelligt i landskabet og deres tekniske indretning er uens. Horisontalmøllen bestod af en lodret akse, for neden forsynet med en krans af skråtstillede skovle. Møllen virkede i kraft af den energi, som det faldende vand påførte skovlene og derved puffede disse og hjulet rundt i vandret retning. Denne mølle kunne klare sig med selv små vandmængder, når blot disse havde den fornødne bevægelsesenergi til mølleprocessen. Hverken kravene til mængde eller fald var store, hvorfor sådanne møller kunne placeres selv ved kilder. Horisontalmøllen synes fra begyndelsen at have været udnyttet ene til kornformaling, idet møllekværnen placeredes over møllehjulet. Den nedre kværnsten sad fastspændt og rørte sig ikke, den øvre kværnsten var derimod fæstnet til den roterende akse og drejede rundt sammen med den. Hele arrangementet måtte i sagens natur bygges hen over den vandstrøm, der forsynede møllen med


energi. Vertikalmøllen var mere sammensat i sin opbygning, idet den for at opfylde sin opgave måtte forsynes med et mere sammensat system af hjul og akser. Vertikalmøllen virkede oprindelig ligeledes ved vandstrålens tryk på blade, men disse udvikledes med tiden til skovle. Møllen virkede således i kraft af vandets vægtfylde og tyngdekraften, idet den var forsynet med vandskovle, som opsamlede vandet. Vand skulle påføres et stykke oppe i hjulet og derefter tvinge hjulet til at dreje i kraft af den påførte vægt i de fyldte vandskovle for derefter i omtrent laveste stilling atter at lade skovlene afgive vandet. Et egnet arrangement findes kun få steder i naturen og denne mølletype blev derfor ofte ledsaget af vandopstemning i en møllesø (eventuelt stigbord) og en højtliggende vandkanal eller rende, der kunne sikre vandets påførsel på møllehjulets skovle så højt som muligt. Man skelner efter denne påførselshøjde mellem henholdsvis overfaldshjul, brystfaldshjul og underfaldshjul. Kravene til vandmængderne var væsentligt større end ved skatmøllen, en vejledende vandmængde var omkring ¾ m3/sek. for et enkelt overfaldshjul. Kunne der præsteres mere, kunne der også være flere møllehjul. Virkningsgraden af et overfaldshjul var 60-80%, af et underfaldshjul kun 20-30%. Møllehjulet i vertikalmøllen var ofte ret stort, 2–3 m i diameter. Det kunne udformes på flere måder: fastgjort i midten og da ofte udformet med blade, med sidestøtter for bladene eller som egentlige skovle.

Dampenergi:

Dampturbine er en turbine der drives af vanddamp ved højt tryk og høj temperatur. Vanddampen ekspanderer fra det høje tryk til et lavt tryk igennem turbineskovle fastgjort på en rotor, som derved bringes til at rotere. Rotoren kan sammenkobles med en generator, som producerer elektricitet, eller gennem et gear drive skruen i et skib.


Kernekraft:

I kerneenergiværker (atomkraftværker) og i atombomber frigives der kerneenergi. Der kan være tale om enten fusion eller fission. Ved fusion smelter to eller flere lette atomkerner sammen og ved fission spaltes tunge atomkerner som uran eller plutonium. Ved begge processer frigives der storemængder energi som kaldes kerneenergi. Energi opstår fordi de stoffer vi starter med, vejer mere end de slutprodukter vi får. Den masse der er forsvunden, er omdannet til energi. I starten af 1900-tallet fandt Einstein sammenhængen mellem masse og energi. Det kom til udtryk i nedenstående berømte formel: E = m × c2 Hvor E står for energien målt i joule, m for massen målt i kg og c er lysts fart som er 300.000.000 meter per sekund. I en atombombe forsvinder omkring 1 % af massen som så omdannes til energi. For solens vedkommende omsættes omkring 4½ million tons af solens masse til energi hvert sekund.

Vandenergi:

Vandenergi er vand der bliver holdt tilbage af en dæmning. Når der kommer nok spændinger vil man åbne dæmningen og vandet vil smadre ud med stor kraft. Den udløser alt den potentielle energi og laver kinetisk energi.


Vindenergi:

Når det blæser får det vindmøllen til at dreje rundt. Det får en dynamo til at lave strøm. Udviklingen af vindmøller er siden 1980’erne og specielt de sidste 10-15 år gået rigtig stærkt. I dag er vindenergien en af de vigtigste vedvarende og CO2 neutrale energikilder i Danmark. Vindmøller står for en væsentlig del af den el, der produceres i Danmark, og i 2007 udgjorde el produceret af vindmøller næsten 20 procent af den samlede danske elforsyning. Produktionen af el fra vindmøllerne er i høj grad afhængig af de skiftende vindforhold og vil derfor også variere fra år til år. Der skelnes mellem vindmøller på land og vindmøller på havet, hvor langt størstedelen af møllerne er opstillet på land.

Kinetisk energi:


Kinetisk energi, som er bevægelsesenergi. Alt hvad der bevæger sig, indeholder derfor kinetisk energi, og jo hurtigere det bevæger sig, jo mere bevægelsesenergi indeholder det. Denne energiform udnyttes i vind- og vandmøller, hvor det netop er vindens/vandets bevægelse der omsættes til el. Energien afhænger ikke alene af farten, men også af massen (vægten), så jo tungere og jo mere fart, jo mere energi. Mere præcist kan vi anvende en formelfor energiindholdet: KINETISK ENERGI = ½ m × v2Energien måles i joule. m står for massen eller vægten og måles i kg. v står for farten og måles i meter persekund, m/s.

Varmeenergi:

Varmeenergi kan også kaldet indre energi eller termisk energi. Denne form for energi er nært knyttet til temperaturbegrebet, for jo højere temperatur jo mere termisk energiindeholder stoffet. Når vi taler om temperatur og dermed om termisk energi, er det atomernes/molekylernes gennemsnitlige energiindhold der udtrykker et stofs temperatur.

Bølgeenergi:


Bølgeenergi er en vedvarende energiform, som på længere sigt forventes at kunne bidrage væsentligt til produktionen af elektricitet. Dette kræver dog en forsat udvikling af bølgekraftteknologien. Bølgekraftanlæg omsætter, ligesom vindmøller, naturens kræfter til elektricitet. Bølgeenergi dannes ved vindens påvirkning og er en vanskelig forudsigelig energikilde, når det drejer sig om planlægning af el-produktionen. I Danmark arbejdes der først og fremmest med udviklingen af anlæg, som kan placeres på havet og tæt på kysten til udnyttelse af havets bølger. Tidevandsanlæg er ikke relevante for Danmark. Wave Dragon er en bølgemaskine der producerer energi ved at en bølge skyller ind over maskinen er derved sætter gang i en turbine, et såkaldt overskylningsanlæg. Denne maskine udskiller sig fra andre ved at have fangarme monteret på hver side af turbinen. Herved ledes bølgerne ind til anlægget med turbinen. Hvilket resulterer større bølger til turbinen. Maskinen har været testet på Aalborg Universet i deres bølgebassin i en årrække. Wave Dragon har været testet i Nissum Bredning fra marts 2003 til januar 2005 med en skalamodel på 20kW.

Kemisk energi: Benzin, olie og mad indeholder kemisk energi i form at bindinger mellem atomerne. Når vi brænder olie eller benzin får vi frigivet kemiske energi som så bl.a. bliver til varme. Den mad vi spiser indeholder også kemisk energi. Det er den energi kroppen så udnytter til at holde vores temperatur på ca. 37 °C, få forskellige kemiske processer i kroppen til at fungere samt at vi kan tænke og bevæge os.

Olie: Olie, tyktflydende væske, der ikke er blandbar med vand. Begrebet omfatter tre kemisk forskellige grupper: Animalske og vegetabilske olier består af fedtstoffer (se fedt, lipider, olieplanter og spiseolie), æteriske olier hovedsagelig af terpener, mens jordolie, mineralolie eller råolie er en gul til sortbrun væske, der i det væsentlige består af carbonhydrider (kulbrinter). Olieprodukter er blevet udnyttet af mennesket i årtusinder. Et af de tidligste eksempler daterer sig tilbage til 5.000-4.000 år før vores tidsregning, hvor man i Mellemøsten benyttede asfaltholdigt sand til bl.a. at tætne både og kurve samt til medicinske formål. Så vidt man ved, var kineserne de første til at hente olie op fra undergrunden. Således blev der 347 år før vores tidsregning foretaget boringer i Kina vha. bambusrør. Brøndene gik ned til 240 meter. I dag bruger man olie til mange ting f.eks. benzin. Olie vil dog snart udtømmes da man bruger mere end der bliver skabt.


Energi  

Energiformer. Fysikrepport

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you