Page 1

En bog om alt det som ikke kan m책les og vejes


Enhver kan tilbyde dig et lejemål. Kunsten er at gøre det til et sted, du elsker at være


Ejendomsudvikling handler om at skabe værdi. For investorer og for lejere. Meget af den værdi er helt konkret, men der er også en mere uhåndgribelig dimension, som handler om sjæl og atmosfære. Om at skabe rammer, man føler sig hjemme i, selvom man er på arbejde. Det kan vi. På de følgende sider fortæller vi historien om Tetris A/S, og om fordelene ved at vi ikke blot udvikler men også udfører projekterne i tæt samarbejde med vores datterselskab, Rasmus Friis A/S. Og så håber vi, du vil sidde tilbage med en følelse af, at vi kan tilføre en ekstra dimension, udover alt det der kan måles og vejes. Man får sjæl og atmosfære forærende, når man tager udgangspunkt i en gammel industribygning.

Punktum A/S, Rentemester i Nordvest.


Bysted A/S, Det gamle Enigheden i Nordvest.


Selv de bedste idéer er ikke bedre end det færdige resultat

Tetris A/S er ejendomsudvikler, og vi arbejder hovedsageligt i København og omegn. Vi beskæftiger os med nybyggeri og med at forvandle gamle, historiske erhvervsbygninger til nye, spændende erhvervslejemål. De mennesker, du møder, har mange års erfaring indenfor ejendomsudvikling. Erfaringen afspejler sig blandt andet i et unikt samarbejde med vores datterselskab, Rasmus Friis A/S, som er specialister i entreprisestyring. Sammen råder vi over alle kompetencer – fra idéudvikling, myndighedsbehandling, salgs- og udlejningsprocessen til selve byggeledelsen. Vi kan med andre ord påtage os al ledelse og koordinering fra start til slut. Fordelen er, at vi sammen kan udvikle kreative og til tider udfordrende løsninger i vished om, at vi er i stand til at føre idéerne ud i livet. På den måde skaber vi værdi og tryghed for både lejer og investor gennem hele processen.


Vores styrke er at få nyt og gammelt til at gå op i en højere enhed.

Dampskibsselskabet ”NORDEN” A/S, Bryghuset i Hellerup.


Dampskibsselskabet ”NORDEN” A/S, Bryghuset i Hellerup.


Vores løsninger er kendetegnet ved et stramt arkitektonisk udtryk.

Bysted A/S, Det gamle Enigheden i Nordvest.


Du vil blive overrasket over, hvad det kan gøre for din bundlinie

Nogle gange kommer man ind et sted, hvor man føler sig særlig godt tilpas. Det er måske ikke lige til at sige hvorfor, der er bare noget ved stedet, som gør det til en rar oplevelse. Det er den slags oplevelser, vi stræber efter i vores løsninger. Undersøgelser fra Danmarks Teknologiske Institut viser, at 74% af ledere ser en direkte sammenhæng mellem bygningens kvalitet og virksomhedens indtjening. God indretning og spændende løsninger kommer direkte tilbage i kraft af glade medarbejdere - og glade medarbejdere yder mere. Det er altså ikke bare pladderromantik, når vi taler om værdien af at forvandle en gammel bygning med sjæl og atmosfære til et moderne firmadomicil, hvor du og dine medarbejdere elsker at være. I sidste ende kan det aflæses på bundlinien.


Finanstilsynet, Århusgade på Østerbro.


Vi gør meget ud af at bevare det industrielle udtryk.

Finanstilsynet, Århusgade på Østerbro.


Der er nu ikke noget, som at få det, som man gerne vil have det

Der er en afgørende forskel på at skabe noget fra bunden frem for blot at leje nogle standardlokaler. Ingen kender din virksomheds behov bedre end dig, og når du er med fra begyndelsen, har du direkte indflydelse på resultatet. Du får ikke bare den mest effektive udnyttelse af pladsen, men også en enestående mulighed for at sætte dit eget kreative præg på indretningen. I fællesskab udarbejder vi en overordnet disponering af indretning, ruminddeling, materialer og belysning. Ud fra dine ønsker, og det vi får foræret fra omgivelserne og den eksisterende bygning, skaber vi en skræddersyet løsning ved hjælp af arkitektur, design og materialevalg. Det er en utrolig spændende proces. Ikke nok med at du er med til at skabe rammer, som opfylder de praktiske behov og sikrer, at din organisation kan trives og vokse. Det giver dig også mulighed for at skabe et arkitektonisk udtryk, der understreger din virksomheds profil.


Dampskibsselskabet ”NORDEN” A/S, Bryghuset i Hellerup.


Når du indretter noget fra bunden, kan du i langt højere grad sætte dit eget kreative præg på indretningen.

Distrikts Psykiatrien, Århusgade på Østerbro.


Det skal også være sjovt at gå på arbejde, når solen skinner

En Tetris-løsning har både et indendørs- og udendørs-perspektiv. Selvfølgelig er de indvendige rammer de vigtigste, for det er jo selve arbejdspladsen, men vi ved også, at gode udendørsfaciliteter betyder meget for trivslen. Derfor forsøger vi altid at skabe spændende rekreative løsninger ud af de udendørs arealer, der er til rådighed. Det bliver måske ikke til en 18-hullers golfbane, men en tagterrasse eller en lille gård kan også gøre underværker, når solen skinner i arbejdstiden.


Selvom ejendommen ikke er omgivet af grønne områder, kan man sagtens skabe spændende udendørsløsninger.

Bitsch+Lundquist Aps, Det gamle Enigheden i Nordvest.


Tetris A/S og Rasmus Friis A/S, Det gamle Enigheden i Nordvest.


Vi arbejder bevidst med at skabe lys og luft.

Bysted A/S, Det gamle Enigheden i Nordvest.


Vejen til dit drømmedomicil går gennem tre faser

Det kan virke overvældende, første gang du står på en tom byggegrund eller i en gammel, rå bygning, som skal ende med at være dine nye lokaler. Men bare rolig, når først processen er i gang, tager tingene hurtigt form. Rent praktisk foregår processen i tre faser: Kontrakt, byggeri og aflevering.


Der er steder, man kommer ind, som bare har noget særligt over sig.

Dampskibsselskabet ”NORDEN” A/S, Bryghuset i Hellerup.


Denne gamle bakelitfabrik er siden blevet forvandlet til et fantastisk firmadomicil.

Punktum A/S, Rentemestervej i Nordvest.


Fase 1: Kontrakt

Først og fremmest skal du finde den rette location og de helt rigtige lokaler til din virksomhed. Det er vigtigt, at dine nye lokaler lever op til dine behov også i fremtiden. Derfor anbefaler vi en vis overkapacitet. Allerede i den indledende fase afklarer vi dine ønsker til indretning og materialer, så behov og muligheder afstemmes fra starten. Herfra udarbejder vores arkitekter et prospekt med ruminddeling og forslag til indretning. Det giver dig et mere visuelt indtryk af løsningen. Sideløbende har vi dialog om selve byggeriet og lejekontrakten. Denne fase er ofte meget intensiv, og derfor anbefaler vi, at du allierer dig med en advokat eller lejerrådgiver.


Sammen med vores projektledere og arkitekter er du med til at designe dit domicil.


Bysted A/S, Det gamle Enigheden i Nordvest.


Fase 2: Byggeri

Byggefasen starter typisk, når kontrakten er indgået og varer som regel 6-12 måneder. Alene byggemyndighedens sagsbehandling tager typisk 10-15 uger. Det er en spændende tid, hvor vi realiserer virksomhedens ønsker til indretningen, og du vil opleve, at der skal tages mange beslutninger tidligt i forløbet. Vi holder lejermøder og guider dig gennem hele processen. På møderne taler vi om alt fra status på byggeriet, indretning og materialevalg til tidsplaner og økonomi. Undervejs bliver du uundgåeligt konfronteret med spørgsmål som: Hvad skal der på gulvet? Hvor mange arbejdsstationer skal der trækkes kabler til? Har I sørget for alarm og adgangskontrol? Også i denne fase kan en lejerrådgiver give ekstra tryghed. Og jo mere du involverer dig i projektet, desto mere gennemtænkt bliver huset i forhold til dine behov.


Det er en stor oplevelse, når ideer og tanker pludselig bliver omsat til virkelighed.

Finanstilsynet, Århusgade på Østerbro.


Det tĂŚtte samarbejde mellem vores byggeledere og hĂĽndvĂŚrkerne er med til at sikre det bedste resultat.


Fase 3: Aflevering

Det er dagen, hvor vi laver afleveringsforretning, gennemgår lokalerne og får underskrevet indflytningsrapporten. Et stort øjeblik, hvor du officielt overtager lokalerne og kan flytte ind med dine medarbejdere. Perioden efter aflevering fungerer ofte som en justeringsfase. Der vil altid være detaljer, som skal rettes til, men du kommer aldrig til at stå alene. Vi er der for dig lang tid efter indflytningen, for det er sådan det nu engang er, når du vælger Tetris A/S som ejendomsudvikler.


Det er en stor dag, n책r dine lokaler st책r klar til indflytning.

Bysted A/S, Det gamle Enigheden i Nordvest.


Så mangler der bare havemøbler og et køligt glas hvidvin.

Ad Pepper A/S, Emdrupvej på Østerbro.


www.tetris.as

www.rasmusfriis.dk

Telefon 70 11 80 99

Tetris bogen  

Bogen om alt det, der ikke kan måle og vejes

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you