Issuu on Google+

JE ER E- DE GN ST UDE R DE 2 2


”Det mest forbløffende er, at i morges var der ikke noget, kun et tomt stykke nodepapir, men nu er der noget, som ikke var der før, og det er levende!” Anders Koppel

Indholdsfortegnelse 1/ Velkomst + 2/ Læsevejledning ----------------- 4 3/ Uddannelsen + 4/ Tre succeskriterier -------- 5 5/ Læringssyn + 6/ At blive studerende... ------- 8 7/ Netværk og studiemiljø + 8/ E-designs kerneområder ------------------------ 9 9/ Oversigt over uddannelsen --------------------- 12 10/ Uddannelsensfag ------------------------------- 14 11/ Valgfag + 12/ Hvad, hvem og hvordan er uddannelsen -- 16 13/ Portfolio ------------------------------------------ 18 14/ Mentorordning ---------------------------------- 19 15/ Gruppearbejde + 16/ Vejledningsformer -- 21 17/ E-designs digitale platforme ----------------- 22

På E-designer studiet er der søsat mange karriererejser, kortsigtede, langstrakte, geniale, mærkelige, vilde, ordinære, sikre, risikable, filantropiske, sjove. Det kommer alt sammen an på, hvad du kommer med. Det starter med ideer og drømme – Det starter her.


3/ Uddannelsen – E’et og ”Det starter her” 1/ Velkommen. Kære nye e-designerstuderende. Tillykke med at du har valgt netop e-designer studiet og tillykke med din optagelse. Vi byder dig velkommen til 2 års koncentreret iderigdom, hårdt arbejde, succesoplevelser, frustration, inspiration, højt til loftet og udvikling. Du og dine nye medstuderende er kommet ind, fordi vi har set, vilje, kreativitet, ambition og potentiale hos jer. I kan forvente jer noget af hinanden, lære af hinanden og bruge hinandens kompetencer –så stil krav til hinanden og jer selv. Vi er meget spændte på at møde dig og spændte på, hvad det er, du kommer med og hvilke projekter og ambitioner, vi skal støtte dig i at realisere. Kort sagt: vi har høje forventninger til de to år vi skal være i hinanden selskab.

2/ læsevejledning Formålet med E-designer håndbogen (ED-håndbogen) er at give dig som ny studerende overblik over studiet lige fra det overordnede formål til praktiske informationer og instrukser. Som navnet antyder, kan ED-håndbogen bruges som opslagsværk for praktiske informationer om fx Kea-mail, eller til at danne sig overblik over de enkelte semestre, moduler og fagligt indhold. ED-håndbogens overordnede formål er dog at give et samlet overblik og introduktion til livet som e-designer studerende: - Hvad byder studiet på, hvad er der af tilgængelige ressourcer og muligheder og hvad stiller studiet af krav til DIG som studerende?

4

E’et står for entreprenørskab – det har vi sagt tit, det kommer du også til. Det overordnede fokus for uddannelsen er iværksætteri/ entreprenørskab, design og business. E-designeruddannelsen er en entreprenant generalistuddannelse inden for designfeltet. At vi er en generalistuddannelse betyder, at vi er en tværfaglig uddannelse, der kombinerer merkantile og designfaglige fag på et grundlæggende niveau. Da det er en kort uddannelse, bliver du ikke specialiseret i nogle af fagene, men du får en bred indføring i de forskellige fag, hvor vi viser, hvad faget favner, og der bliver præsenteret nogle af fagets metoder. På valgfagsmodulerne er der mulighed for at kunne fordybe sig i enkelte fagområder. E-designeruddannelsens motto er: ”Det starter her.” Udviklingen starter her. Som studerende understøtter vi dig i at definere og sætte et personligt mål. Studiet, undervisningen og underviserne er fokuseret omkring det at understøtte en progression hos dig som studerende i retning af de faglige og udviklingsmæssige mål, du har - Vi ser os selv som progressionsfacilitatorer.

4/ Tre succeskriterier Vores erfaring er, at der er en meget stor bredde i de ambitioner og personlige projekter, som e-designstuderende har, omdrejningspunktet er at være skabende og udviklende. Med det udgangspunkt har vi som studie specialiseret os i at understøtte studerendes udvikling i en retning af at kunne opnå: § Ansættelse i en virksomhed efter afsluttet uddannelse § Optagelse på videre uddannelse efter afsluttet uddannelse § Opstart/(videre)udvikling af egen virksomhed

5


Studiet bliver bedre, hvis man fungerer socialt, en god fest er den allerbedste måde at blive social - ikke noget med at kaste risposer og lege navneleg!

Har hele tiden haft ideen om at jeg skal ud og have mit eget. Men ved ikke præcis hvad – lige nu er jeg bare fascineret af den gode ide, vi er blevet præsenteret for så meget spændende - jeg ikke normalt ville have gået efter.

Hvis man ikke kommer på skolen og ikke deltager, så synes folk lidt at man er en badebillet.

Her skal man ligesom yde mere end på andre studier – det der opfindermoment, ikke bare at skulle kunne læse redegøre og analysere – vi får jord under neglene – vi er i kontakt med erhvervslivet

Med de erfaringer man gør sig der vokser man. Den røde tråd er kommet lidt via ”lænestolsarbejde”


5/ Læringssyn Det kan godt gøre lidt ondt at udvikle sig og lære. Man har ikke svarene på forhånd, men det er en del af processen at finde svarene, og vi tror på, at det sker bedst i dialog med andre. Vi tror på at læring og kompetenceudvikling sker i en kombination af engagement fra studerende, undervisere og studie, samt ved integration af praksis og via refleksion over egne arbejdsprocesser -selvstændigt og sammen med andre. (jf. Illeris, 2011).

fag, metoder og cases, er det dit ansvar at søge mere viden og dygtiggøre dig og dermed forpligte dig i forhold til det personlige projekt. Det personlige projekt er at have defineret en passion/et mål/et ønske om læring eller udvikling. – Det er det, du rækker ud efter, engagerer dig i og påtager dig et ansvar for at nå – og processen bliver så til dine erfaringer, din læring og dine bedrifter.

7/ netværk og studiemiljø 6/ At blive studerende og det personlige projekt ”Mening betyder, at noget er vigtigt, og derfor er vi nødt til at være tilstede. Nærværet er et nødvendigt valg, og dermed træder vi som en viljeshandling bevidst ud af glasboblen af fravær og ind i det virkelige liv, hvor vi som en sidegevinst kan opleve lykke.” (Peter Bastian 2011) Vi er spændte på at høre om dit personlige projekt, og hvorfor du valgte e-designerstudiet, som et skridt på vejen til at realisere det. Du har valgt at blive studerende og du har valgt en retning – hvad du får ud af dit valg, er som studerende op til dig. På studiet Man skal selv tage ansvar hvis man vil have noget ud stiller vi rammer, ressourcer, af det. – Man er nødt til at projekter, medstuderende og deltage. muligheder til rådighed. Du skal stille med dit engagement -det er forudsætningen for, at din kompetenceudvikling kan finde sted. En del af uddannelsens mål er at assistere dig som studerende i at få defineret et personligt projekt og få arbejdet målrettet med det. Med udgangspunkt i vores undervisning, hvor vi præsenterer

8

Studiet er ingenting uden alle de andre du studerer sammen med. Derfor involverer dit engagement i dit eget personlige projekt også et engagement i jeres fælles studiemiljø. Studiekammerarter er ofte ens kommende samarbejdspartnere og ens bedste faglige netværk. Tænk på det følgende, når du studerer side om side og arbejder sammen dine medstuderende: At studere er ikke kun at investere tid i faglige studier, det er også at udvikle samarbejds- og kommunikationskompetencer.

8/ E-designer kerneområder og tilgang til at bedrive uddannelse. Uddannelsens kerneområde er entreprenørskab, innovation, projektstyring og -ledelse, designproces, samt en praksis- og problemorienteret tilgang til undervisning. Nedenfor gennemgår vi, hvad vi forstår ved begreberne. Praksis- og problemorientering (uddybes under pkt. 12).

9


Det er vores ambition, at det entreprenante og innovative skal være gennemgående i den måde, vi bedriver uddannelse på. I tilrettelæggelsen af uddannelsen betyder det, at evaluering af undervisnings- og projektforløb er et fast element og at uddannelsens forløb og moduler ofte udskiftes og videreudvikles. Det betyder, at vi er eksperimenterende i de undervisningsmetoder, vi bruger, og i de undervisningsressourcer vi benytter. Den tilgang giver os mulighed for at afspejle det tempo og den udvikling, der er ude i de fagområder, der repræsenterer de forskellige e-designerfag.

Entreprenørskab

Entreprenørskab forstår vi på den måde, at du som studerende har et personligt projekt, der kan føre videre udvikling med sig. Det personlige projekt er at have defineret en passion/et mål/et ønske om læring eller udvikling. Omdrejningspunktet i det personlige projekt, som vi faciliterer på e-designerunddannelsen, er at være skabende og udviklende.

Innovation

En af vores tids førende innovatører, Steve Jobs har udtalt at ”innovation comes from people meeting up in the hallways or calling each other at 10:30 at night with a new idea, or because they realized something that shoots holes in how we’ve been thinking about a problem”. Og netop det at skabe og iværksætte nye, alternative løsninger til eksisterende problemer - der kan lede vejen mod mere funktionelle, bæredygtige, inspirerende eller udviklende produkter, services eller oplevelser. Det er hjørnestenene i faget innovation.

et vellykket projektforløb. På E-design har vi fokus på projektledelse i form af metoder til selvledelse, organisering og motivation af teams. Inden for såvel projektstyring som -ledelse underviser vi i generelle metoder.

Designproces 

Processen fra planlægning, ide og research, over prototyping og testning til fremstilling og brug kaldes en designproces.  Mange af os er kun vant til lineære processer. Derfor er den første forskel, man vil opleve, når man starter med at arbejde med designprocesser på e-designstudiet, at disse er cirkulære, iterative og meget inddragende i forhold til den sammenhæng, de i sidste ende skal fungere i. Designprocesser og designmetoder er baseret på tværfagligt arbejde i grupper, og støtter sig til designernes evne til at visualisere, give form og forstå brugernes behov. En designproces er meget struktureret, velplanlagt og bevidst ledet, men varierer ofte fra gang til gang. Udvikling af nyt design sker i en vekselvirkning mellem at søge noget nyt og hidtil ukendt og at forholde det til noget kendt.  En designproces er viden, dedikeret research og faktaafsøgning. Fra den basis udvider processen sig til at omfavne inspiration, åbne spørgsmål, brugerindsigt, eksperimenter, prototyper og testning, for at ende med produktion, implementering, kommunikation og distribution. Designprocesser er arbejdsmetoder, som er gode til at sikre, at man kommer frem til nyskabende og relevante løsninger på komplekse problemstillinger.  

Definition af projektledelse og projektstyring

På E-design indgår projektstyring og –ledelse som en naturlig del af undervisningen. Med projektstyring mener vi det overordnede begreb, der dækker de nødvendigste projektstyringsværktøjer, som man typisk bruger til at styre processen fra projektstart til projektafslutning. Med projektledelse mener vi projektlederens ledelsesmæssige kvalifikationer, der danner forudsætningen for

10

11


9/ Oversigt over e-designer uddannelsen

Fjerde semester skal du på et 10-12 ugers praktikophold i en faglig relevant virksomhed, som du selv skal finde og indgå aftale med. Praktikken evalueres og bedømmes ved en praktikeksamen. Uddannelsen afsluttes med et afsluttende projekt, hvor du skal demonstrere din tværfaglige kompetencer som E-designer.

De første to semestre kan betragtes som uddannelsens grundkerne. Her bliver du som studerende på basis-niveau indført i alle uddannelsens fag og får praktisk erfaring med at løse opgaver og projekter inden for fagende. Mange af disse vil være tværfaglige. På tredje semester er der valgfagsmoduler, og alle studerende skal vælge tre valgfagsmoduler fordelt på de tre modulperioder. Valgfagene giver dig mulighed for at fordybe dig i udvalgte områder inden for de forskellige e-designer fag, og du kan på den måde fokusere din faglige retning . Den faglige retning og din udviklingsproces på studiet vil være temaet for semesterets portfolio-eksamen.

Semesteroversigt

1.sem.

2.sem.

12

Intro

Picnic

Værktøjskassen

Businescase

Intro til alle e-design fag

Basis design redskaber

Kommunikation /markedsføring

Promotion

Samarbejde med Produktionsteknologerne

Selvstændigt projekt

Tværfaglig

Tværfaglig

Design

4 hvide t-shirts

Multiple choice

1. sem. eksamen

Innovation

Forretningsplan Fra ide til virkelighed

1. års eksamen

3.sem.

1. Valgfagsmodul

2. Valgfagsmodul

3. Valgfagsmodul

Portfolio eksamen

4.sem.

Praktik

Praktikeksamen

Afsluttendeprojekt

Afsluttende eksamen

13


g ns fa e s l e dann 10/Ud

erer roduc t n i g ivnin formg etoder, & e ets m gaver ståels s, -for rviser i fag projektop å e c o r og de rp gnp og un velser tence t Desi I fage nprocessen ologi. Via ø sige kompe s in ig vi des er og term ivningsmæ p g p r dig princi s dine form r, give e e l n k o i i t udv ova u. ad inn nivea v s h i r s o a b else f g forstå smetoder o r, litteratur i v r e b n i a o r i k o e tion s ete innovat kellig(e) te a r og v o n s etode kr or t In n f m e o r g e k o a d f f d n e I e dig at anv ion. nger m cerer erfari er, introdu or innovat nd til selv ller hele k nf ee sta teknik urcer inde l du blive i jektarbejd a ro so og res derende sk dvikling, p u u t t derSom s er i koncep m stu blik k o k s i . u n r tek kal d esse å ind nproc plan s somhed, f rrets g n i desig virk e fo retn i & for art af egen ndlæggend m o n t o n gru e ops dsøk omhe at håndter darbejde e s k r i u il tV I fage ve i stand t else, kunne en til i c l d n e b l ende ingskæde e kompete . n kl ed i forsy an og udvi redygtigh de æ l b p æggen l d n nings ere en idés u en gr d rende for faget. at vur e d u t n, som s inden verde viden e u m d m o r n å m u får end f på de sesra r & Tr og forståel sætte ord ætter. Og d sige behov. u t l u og tK æs rks I fage k reference t beskrive og ivæ mfunds-m r e n a s i g l a t i i des teore r i stand t ige, s når du mt fremtid e , v i d l e b Du rer m fælde sa erage il du int oriske fort t s i om h

14

i og keds- ationsteor t kation i med mar k i i n n a n ner v u omm rbejder v ommu du for rele , og du tileg elt). k K t t e m g a a r s I fa ave visu se, s æsentere ring igt og analy og opg edsfø mark eorier og – derende pr projekter ligt, skriftl st til tu dt føring yse. Som s e i forhold tion (mun l a d t a o og -an abelig met er i præsen du for k ed s h n teres g i n e d s r vide g præ sale fæ styrin lne mellem en – dig ba g o ske kt og delse jektle og lærer at på et proje o r p , rier, skel ation ganis isationsteo er og se for r O t lik e I fag ige organ r indb sform å n f o i g t l o l a r tøje forske ige organis ave. sværk il slut.. g l g l n p e i o r k s y s rt t for ktst drift fra sta delig l proje almin duceres ti r et projekt re tro Du in n man sty a d i hvor

Der er hvor selvføl g j til d eg godt elig nogl et, e v ller d ed, jeg i e ting, det h kk et a ”eye r også n er kede e er god open l o ers” gle gan igt, men ge gi vet

15


11/ Valgfag på 3.semester – de overordnede temaer Udformning, projekt og cases vil variere, og det er ikke alle valgmoduler, vi gentager fra år til år. Der vil dog altid være valgfag inden for følgende overordnede temaer.

§ Design fagområder: interiør, industriel design, udstillingsdesign, interaktions design og grafisk design. § Iværksætteri – opstart af egen virksomhed § Internationalt modul – entreprenørskab § Kultur og trend § Redaktion § Innovation § Kommunikation og personlig præsentation

12/ Hvad, hvem og hvordan er studiet? E-designer uddannelsen er en kort videregående uddannelse men lad dig ikke narre af studiets længde, der skal nås og læres meget på to år. Vi er et ambitiøst underviserteam, der alle har praksiserfaring og uddannelsesfaglig baggrund i de fag, vi underviser i. Det er kendetegnende for os i underviserteamet, at vi ved siden af arbejdet som undervisere er aktive med egen virksomhed, forskellige kulturprojekter, designopgaver og videreuddannelse. Vi sætte barren højt for vores egen faglige praksis og udvikling, og det samme gør vi for den undervisning, vi tilbyder jer. På en uddannelse hvor overskrifterne er entreprenørskab, innovation og design, er det vigtigt at projekter og undervisning er aktuel og afspejler det - ”der sker derude”. Derfor benytter vi os jævnligt af gæsteundervisere og forelæsere, der er aktive inden for fagområderne. Når det er relevant, bruger vi også repræsentanter fra erhvervs- og kulturlivet til vejledning og evaluering. Samtidig vil I opleve, at en del projektforløb laves helt eller delvist i samarbejde med erhvervspartnere.

16

Vi arbejder praksis- og problemorienteret

Vores uddannelse er problemløsende, projektorienteret, erhvervsrettet og virkelighedsnær. Vi vil konfrontere vores studerende med virkeligheden. Praksis- og problemorienteret betyder for os at vi laver projekter, der tager udgangspunkt i reelle cases, som ofte er i samarbejde med virksomheder, der har konkrete problemstillinger, som skal løses. Det betyder, at vi opfordrer dig som studerende til at indgå samarbejder med virksomheder og iværksættere(dette foregår også gennem praktikken). Det praksisorienterede arbejder vi også med gennem praktiske øvelser og projektarbejde, hvor du som studerende gennem ’learning by doing’ opnår en individuel og erfaringsbaseret læring. Problemformuleringen er udgangspunkt for projektarbejdet, og formuleres ud fra dét, der undrer dig/jer og dét du/I ønsker at finde svar på. ”Et problem er ikke et problem, hvis det ikke føles som et problem for den, der arbejder med det.” (Lone Dircknick-Holmfelt, 2002)

Undervisnings- og arbejdsformer:

Vi benytter en vifte af undervisnings- og arbejdsformer, det afhænger altid af faget og projekterne, hvordan vi sammensætter forløbene. Nedenfor er en kort beskrivelse af undervisningsformer du med sikkerhed vil opleve på studiet. Forelæsning vil ofte foregå som samlet hold og forelæsningerne vil både blive holdt af os undervisere og af eksterne folk. Klasseundervisning foregår som regel sådan, at vi inddeler holdet i enten to eller tre mindre hold - afhængigt af det der undervises i. I forbindelse med klasseundervisning vil der ofte også være det vi kalder ”skrivebordsundervisning” – det er når underviseren går fra bord til bord og følger og vejleder i forhold til de øvelser, der arbejdes med.

17


Ekskursioner til museer, udstillinger, events, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Vejledning; gruppevejledning, opponentgruppevejledning og individuel projektvejledning (uddybes i pkt.16) Mentorordning (beskrives senere i pkt.14) Studietur tilrettelægges af de studerende selv, vi stiller som uddannelse ikke krav om, hvor I skal hen eller hvor langt væk I skal, eller om I alle skal tage det samme sted hen. Vi stiller jer en opgave omkring innovation og iværksætteri, som I kun kan løse ved at have en såvel opsøgende som fagligt aktiv studietur. Arbejdsformer kan dreje sig om hvorvidt: § I skal arbejde selvstændigt, to og to eller i grupper. § I skal lave store projekter eller hurtige øvelser. § I skal lave skriftlige afleveringer eller designafleveringer. § I skal arbejde fiktivt eller med virkelige cases. § Og det handler om, hvordan vi arbejder med evaluering, refleksion og feedback. I vil fx i nogle projekter skulle evaluere og give feedback på hinandens arbejde.

Langt de fleste projekter på E-design afsluttes med fremlæggelse, showcase eller messe, men dine projektafleveringer er først endeligt afleveret, når du også har præsenteret dem på din individuelle online-portfolio. Du vil i forbindelse med ”værktøjs-modulet” på første semester få undervisning og vejledning i, hvordan du opretter, designer og arbejder med din online-portfolio. Vi forventer således ikke, at du har en online-portfolio inden da. Hvis du allerede har en blog, kan du evt. arbejde videre med den, det afhænger af, hvordan du bruger den blog, du allerede har. Det kan du aftale nærmere med underviserne. Der er ikke noget krav til, hvilken blog-platform du skal benytte, men du kan ikke regne med, at underviserne kender og kan vejlede i brugen af alle platforme. Ved at du løbende dokumenterer og præsenterer dit arbejde, får du et samlet overblik over din egen faglige progression og udvikling. Dialogen omkring, hvilke læringsmål du vil sætte, og de erfaringer du gør dig gennem de forskellige processer, kommer du til at have med din mentor.

13/ Portfolio Refleksion er en vigtig del af en læringsproces – for at ny viden eller nye færdigheder skal kunne rodfæste sig, skal man som lærende stoppe op og forholde sig til det, man har været igennem, hvad gik skidt og hvad gik godt. På den måde bliver erfaringer til læring – dvs. noget , du kan tage med videre og bruge bevidst i andre sammenhænge. Nogle gange sker den refleksion helt intuitivt, men ofte er det hensigtsmæssigt med bevidst refleksion og gerne i dialog med andre, så I på den måde kan bidrage til hinandens udvikling. På E-designer uddannelsen arbejder vi derfor med, at alle studerende har individuelle portfolios. Der er tale om digital portfolio i form af en blog. Som studerende skal du præsentere bestemte øvelser og projekter på din blog ved udgangen af et projekt eller undervisningsforløb.

18

14/Mentorordning Mentorordningen er et nyt initiativ vi har udviklet for at sætte fokus på hver enkelte studerende og hver enkeltes individuelle projekter og faglige udvikling. Mentorordningen fungerer på 1. og 2. semester, og allerede i introugen skal du til en kort individuel samtale med en af underviserne fra teamet. Samtalens overordnede formål er at lære hinanden at kende, og at finde ud af, hvad dit personlige projekt er. Efter den første indledende mentorsamtale vil du på både 1. og 2. semester have 2 x 1/2 times samtale med din mentor. Din mentor vil være en af underviserne fra e-designer teamet.

19


I samtalerne bruger du og din mentor din online-portfolio som udgangspunkt for en snak om dine erfaringer på studiet, din progression og dine mål. Din mentors opgave er at give dig faglig vejledning og understøtte dig i dit personlige projekt.

15/ Gruppearbejde Vi benytter os ofte af gruppearbejde som arbejdsform i projektforløb. Det gør vi for at træne de studerendes samarbejdskompetencer. Vi gør det, fordi det afspejler den faglige praksis, og vi gør det for at kunne arbejde med cases i et format, der er relevant på et tværfagligt studie som vores. Vi har valgt at benytte os af forskellige måder at sammensætte grupper i de forskellige projekter. Det afhænger dels af, hvornår på studiet projektet er placeret, og hvilken type det er.

Frustrationer skal være der i studiet, de er en del af den proces i at lære sig selv at kende og udvikle sig selv.

Nogle eksempler er: § I intro-ugen danner vi grupperne, det samme er tilfældet i Picnic-projektet. § I business-casen på 1. semester skal I selv danne grupper, de der ikke finder en gruppe får hjælp fra underviserne. § På 2. semesters Promotion-modul dannes grupperne efter faglig interesse, og der laves undergrupper i de store arbejdsgrupper. § På 2. semesters Forretningsplansmodulet arbejder vi med ”frivillig/tvang” princippet – der skal være min. tre i hver gruppe, så du skal pitche din ide, og overbevise to af dine medstuderende om at gå med i dit projekt.

Spændende at få prøvet sig selv af i forskellige grupper, finder ud af hvilken rolle man spiller

16/ Vejledningsformer

Den vejledning, der er knyttet til undervisning og projektforløb, vil foregå på forskellige måder. Hvordan afgør vi ud fra, hvad der er mest hensigtsmæssigt ift. projektet og det læringsudbytte, vi sigter efter.

Nogle eksempler: § Individuel eller gruppevejledning i forbindelse med eksamensprojekter, hvor meget vejledningstid I har til rådighed er specifikt for de enkelte eksamener.

20

21


§ Gruppevejledning i forbindelse med projektforløb kan indgå som

en del af undervisningen, hvis underviseren har tilrettelagt det sådan § ”Opponentgruppevejledning” – her fungerer projektgrupperne sammen med underviseren som hinandens opponenter og vejledere. Hver projektgruppe skal være opponentgruppe for en anden gruppe. Den form for vejledning bliver fx brugt i forbindelse med forretningsplansmodulet. § Ekstern vejledning bruges for at få ”virkeligheden” indenfor på skolen, her invitere vi eksterne ressourcepersoner gerne iværksættere og andre fra erhvervslivet til at give feedback ideer, arbejdsprocesser og udførsel. Det kan fx være i forbindelse med 4-hvide t-shirts modulet eller forretningsplansmodulet.

E-designer-blog: Vi har en fælles blog for E-designer studiet;

bloggens formål er at være vores professionelle og spændende ansigt udadtil. Bloggen har en redaktion bestående af fem studerende og to undervisere. De studerende har definerede funktioner og arbejdsopgaver – § Editor in chief (i samarbejde med lærerstaben): Ansvarlig for indhold, udgivelse og strategi. § Design editor: Ansvarlig for den visuelle flade. § Content manager: Ansvarlig for adgang til og kreation af indhold.

Mappestruktur på Fronter

17/ E-designs digitale platforme E-design benytter sig af forskellige digitale platforme, som det er vigtigt, at du som studerende hurtigt kommer i gang med at bruge. Nogle kender du naturligvis godt i forvejen, og Fronter er du allerede blevet introduceret til. Stort set al den information, du vil modtage fra skolen og dine undervisere, vil foregå på de platforme, og det er dit ansvar at holde dig opdateret.

Fronter mappe-system: Fronter er Kea’s e-learning system,

Div. filer 1+2.sem. Navn på underviser

Dato for undervisningen

Tema og dato

Tema og dato

3.sem.

her vil du kunne læse kollektive beskeder fra underviserne, og det er her, du finder materialer fra undervisningen, materiale omkring eksamen, praktik og meget andet. Nedenfor kan du se det system vi i underviserteamet organiserer mapper og filer efter. Når du er logget ind på Fronter vil du under fanebladet Personlige værktøjer finde links direkte til E-designer bloggen, E-designs Facebook-side og E-designs LinkedIn-gruppe. Du vil desuden have et link til KEA-UMS.

Tema og dato

Div. filer

Valgfaget Navn på underviser

Dato for undervisningen

4.sem eksamen

4.sem.

Praktik

Navn på underviser

22

23


§ Social media manager: Ansvarlig for reach, outreach og synlighed. § Event coordinator: Kurator og eventmaker. § Freelancere: Skribenter, fotografer, animatorer, video folk, grafikere, konceptudviklere, event-medarbejdere og andre relevante bidragsydere.

*Det er første gang vi på e-designer uddannelsen har valgt at lave en håndbog, vi har blandt andet brugt input fra tidligere og nuværende studerende i tilrettelægningen af indholdet, og vi vil også rigtig gerne høre din feedback . Håndbogen er et værktøj, vi vil udvikle på løbende.

Editor-in-chief, Design editor, Content manager, Social Media manager og Event coordinator er den faste del af redaktionen der mødes ca. en gang om måneden og driver bloggen til hverdag. Freelancere er dem som redaktionen trækker på, giver konkrete opgaver og genererer meget af indholdet. Hvis du ønsker at bidrage med noget til bloggen, kan du kontakte en fra redaktionen. Link: http://entrepreneurship-design.dk/

Facebook, LinkedIn mfl.

Meld dig til e-designs facebookside og begynd at dele og debattere med dine medstuderende og undervisere. Link: https://www.facebook.com/entrepreneurshipdesign Meld dig til e-designs LinkedIn-gruppe og kom i netværk med e-design-familien. Link: www.linkedin.com/groups/Edesign-KEA-DESIGN-BUSINESS-3966053?gid=3966053&trk=hb_side_g Du vil komme til at bruge andre internet platforme og ressourcer som google docs, del.icio.us mfl. Når vi benytter nye ressourcer og platforme introducerer vi dem samtidig i undervisningen, men vi opfordrer dig til allerede nu at stifte bekendtskab med google docs, del.icio.us og dropbox. Links: http://support.google.com/docs/bin/answer.py?hl=en&answer=49008

http://delicious.com/about https://www.dropbox.com/

”Det er det skabende mysterium. Vi leder efter noget som ikke findes – og først når vi finder det, ved vi at det var dét vi ledte efter. Og i det øjeblik er noget nyt kommet til verden.” (Peter Bastian 2011)

*For yderligere information om KEA-mail, UMS og Fronter se vejledningerne fra KEA’s IT afdeling

24

25


Make noise


E-design haandbog2012