Page 1

Danmarks uafhængige magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA • • • • • •

Stomi Vitaminer Tænderne Inkontinens Hjerte-kar-sygdom Få 3 gratis numre tilsendt

MAGASINET Nr. 11 2014 9. årgang

NY T

Pot ens ny en be pro var s e beh tatak s ved and ræf ling t

Sarah Boberg:

Jeg er meget knyttet til min familie Vitaminer:

Vægttab:

Alkoholiker:

Psoriasis:

Mennesker og marsvin kan ikke danne C-vitamin

Har gjort op med løgnen og står frem

Maveballon i stedet for gastric bypass

WHO opfordrer til øget fokus på kronisk sygdom


Vores vigtigste råstof er mennesker

Hvorfor bliver der ikke passet bedre på vores vigtigste råstof? Trods løfter og mantra om, at vi har eller skal have verdens bedste sundhedsvæsen, så er der en åbenlys diskrepans mellem det politiske skønmaleri og de vilkår man både byder læger, sygeplejersker og andet personalet samt de godt en million mennesker, der årligt indlægges på danske sygehuse og hospitaler, for ikke at tale om de mange, der får ambulant behandling og behandles i den primære sektor, hos de praktiserende læger, der snart ikke mere har tid til at tale med deres patienter, hvis de skal skrive en recept. Vi har igennem mange år fået tudet ørene fulde af, at vi har verdens bedste sundhedsvæsen. Eller i hvert fald tæt på. Men den myte må snart være godt og grundigt gennemhullet. Der skal nemlig hele tiden spares. Hvert eneste år skal der spares på alle områder. Sygehuse er blevet nedlagt og bliver det fortsat, patienterne bliver sendt hjem hurtigere og hurtigere og ikke altid så det er fuldt forsvarligt, personalet skal nå mere og mere, læger og sygeplejersker bliver presset ud over det rimelige, mens det stadigvæk forventes, at der ikke sker fejl og at alle er glade og tilfredse – såvel patienterne, de pårørende og det sundhedsfaglige personale. Det kan være, det kommer som en overraskelse, men det er altså ikke tilfældet. Og det kan ikke være

fair. Slet ikke når det ikke klart og tydeligt kommunikeres ud, at vi slet ikke allokerer de samme ressourcer i forhold til BNP eller målt i kolde kontanter, som andre lande vi normalt kan sammenligne os med. Det er skidt for alle. For patienterne, de pårørende, familierne og de ansatte i sundhedssektoren. Vi nærmer os jo på visse afdelinger vilkår, der er tæt på at lægge personalet i de selv samme senge, som patienterne allerede ligger i. Men når personalet også bliver syge, hvis skal så tage sig af de syge? Læger, sygeplejersker og det øvrige personale på landets sygehuse og hospitaler gør et ualmindelig godt og stort arbejde. De lader sig byde urimeligheder, stress i metermål, men yder alligevel det optimale, fordi det handler om faglig respekt og respekt for mennesker, medmennesker, og helt konkret patienterne. Der bygges nu og de kommende år supersygehuse, som skal være i verdensklasse og som skal erstatte de i mange tilfælde allerede lukkede lokale sygehuse og hospitaler, hvilket i sig selv skaber problemer. For nu mangler der overraskende nok sengepladser. Men det er et endnu større problem, at de højt besungne supersygehuses kvalitet bliver forringet lidt efter lidt. Budgetterne holder ikke alligevel, så der må spares på materialer, ligesom der køkkener spares væk. Selv om det i dag er indlysende klart for enhver, at maden til syge, smerteplagede eller småtspisende er helt afgørende for heling og helbredelse. Så igen tager man fejl. Skal vi leve med det eller kan vi virkeligt ikke gøre det bedre? Det tror vi på, vi kan, for mennesker er jo Danmarks vigtigste råstof.

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

VÆGTTAB OG SUND KOST

Bliv 20-25 kilo lettere – med en ballon i maven Øvrige specialer: • mave/tarm • knæ/skulder/hånd/fod • åreknuder • vægttab • urologi

Læs mere på: www.maveballonen.dk Langgade 57E • 4780 Stege • Tlf. 76104060 • www.privathospitaletmoen.dk

Foto: Jan Skaarup.

Danmarks befolkning er vores vigtigste råstof. Befolkningens arbejdsindsats og opfindsomhed har placeret os blandt jordens rigeste og lykkeligste. Sådan skriver den almennyttige fond, Dansk Råstof, på sin hjemmeside, hvor der gøres rede for formålet, som er at etablere hjælpeforanstaltninger af social eller arbejdsmæssig art for vanskeligt stillede borgere. Det er både rigtigt og meget smukt. Men tilsyneladende står Dansk Råstof noget alene med opfattelsen af, at befolkningen, dvs. mennesker, er landets vigtigste råstof. For hvis holdningen blev delt af flertallet, ville der næppe være så mange mennesker, der enten venter på at blive diagnosticeret og blive behandlet eller så mange mennesker, der bliver underbehandlet for ikke at tale om fejlbehandlet.


Indhold 2 Leder

3 Indhold og kolofon 4 Sarah Boberg: Jeg er meget knyttet til min familie 8 Nyt om behandling 9 Ny behandling af prostatakræft uden tab af potens 10 Nyt fra sundhedshedssektoren 14 Vejen til en sund mave er urgammel og handler om kostens elementer, vaner og stress 17 Maveballon i stedet for gastric bypass sikrer vægttab 18 Hvordan kunne det gå så galt? Villy O. Christensen taler ud om alkoholmisbrug og ny behandling 23 Nye bøger om sundhed

4

24 Diagnosen, der gav Marianne livet tilbage – ny behandling af ADHD 26 125 millioner mennesker har psoriasis, der er en autoimmun relateret kronisk, inflamatorisk sygdom med store bivirkninger 28 Fik hørelsen tilbage efter operation 31 Ny banebrydende behandling til døve 32 Plak og tandsten dårligt for helbredet 34 Spyt kan afsløre risikoen for paradentose 38 Mange årsager til at få lagt en stomi 40 Der skal være mere åbenhed om inkontinens, siger Kontinensforeningen

9

17

26

42

41 Inkontinens med frihed uden kompromisser 42 Derfor har du brug for vitaminer og mineraler – fra kosten og eventuelt fra tilskud 46 Blodfortyndende medicin med plus og minus 48 Kønsforskelle i blodpropbehandlingen – rammer særligt kvinder 50 Brystkræft sat i musik af Annette Klingenberg 51 Læg din #raskie på Facebook, så gi’r RASK Magasinet 3 numre gratis

*)

Danmarks eneste uafhængige magasin for patienter, pårørende og personale Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Redaktion: Lars Aksel Jakobsen Dir. tlf. 28 87 07 75 laj@raskmagasinet.dk

*)

Abonnement: Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til rask@raskmagasinet.dk. Få 12 udgaver for kr. 329,-

Layout: Jacob Schrøder

RASK Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 rask@raskmagasinet.dk

ISSN Danmark: 1902-5092

Redaktionsudvalg

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Tryk: PE Offset, Varde

Læg din #raskie på Rask Magasinets facebookside og få 3 numre gratis

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

1. Tag et foto af dig selv sammen med magasinet og læg det på RASK Magasinets facebookside 2. Tryk: ”Synes godt om” og del vores side 3. Send en privatbesked med navn, adresse og mailadresse så du kan modtage RASK Magasinet

VI SAMLER IND TIL

2015


4

Jeg er meget knyttet til min familie Sarah Boberg er ikke til at sætte i bås som skuespiller, for hun spænder uendelig vidt fra fx rollen som politichef i ’Broen’, hvor optagelserne til en ny sæson netop pågår, og til roller på små teatre i København i klassiske Harold Pinter eller Samuel Beckett-stykker. Sarah Boberg er også forunderligt bundet til sin familie, som hun spiser sammen med hver søndag, og samtidigt draget af eventyret i at rejse ud. Hun føler sig hjemme hvor som helst, herunder i Italien, hvor hun taler sproget, og i USA, hvor hun er uddannet og hvor hun boede i 11 år, inden hun vendte tilbage til Danmark.

• Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

S

arah Boberg er for tiden aktuel i DR’s søndagssatsning ’1864’, hvor hun spiller Mor Karen, som gør sig bemærket bl.a. ved at have en udpræget retfærdighedssans. Serien er imidlertid indspillet for måneder siden, så her i efteråret har hun haft mulighed for at medvirke i en teaterforestilling på Teatret ved Sorte Hest, nemlig Harold Pinters ’Old Times’, som gik sin sejrgang i London i forrige sæson. Vi mødes på bænken uden for teateret i det milde og gyldne efterårsvejr. Sarah Boberg er klædt i praktisk tøj og har en uldbør trukket godt ned i panden, men hvor de fleste andre ville se provinsielle ud i dén mundering, forekommer skuespilleren som født til et britisk landadel antræk. Hun er rank, hurtig i bevægelserne, rap i replikken og næppe til at løbe om hjørner med. Det er nu heller ikke hensigten med dette møde, som teatret så venligt og imødekommende har linet op, ligesom der er sørget for at vi kan tale sammen i et chambre séparée, mens vi drikker te og spiser italienske småkager. Erindringsforskydning eller manipulation med erindringer Teaterstykket handler om et ægtepar, som får besøg af den kvindelige parts veninde efter 20 år. Men det handler også om nogle mennesker, hvor ingen af dem har sagt alt til hinanden eller måske tror, de alligevel har. Spørgsmålet er, hvor bevidst det er, forklarer Sarah Boberg og fortsætter: ”Veninden siger i stykket: ’Der er ting jeg husker, som måske aldrig har fundet sted, men når jeg genkalder mig det, så finder det sted.’ Hvis noget er blevet til ens erindring – om det er rigtigt eller ej – så er det jo en virkelighed, ikke?”

Sarah Boberg synes, det minder meget om historier, hun som barn fik fortalt en million gange eller en erindring om noget, hendes søskende gjorde. Senere har det vist sig, at det slet ikke er det samme, de husker. Heller ikke hvem, der gjorde hvad. ”Nu er vores forældre døde, så vi kan ikke spørge dem mere, hvem af os det var. Men det er egentlig lige meget, for det er blevet til en virkelighed. Og det er lidt interessant, synes jeg.” Kan man med et andet ord kalde det for erindringsforskydning? ”Ja, det kan man godt. Men man kan også manipulere, fordi man vil opnå noget og det benytter de sig af i stykket. Jeg tror nu stadigvæk, de hver især har den erindring, som de siger, de har.” Er det almen menneskeligt? ”Ja, det tror jeg. Nu er det her jo teaterdramatik, hvor man sætter man tingene på spidsen, ikke. Men jeg tror da, alle mennesker genkender det. Hvis man tænker 20 år tilbage på dengang, man var ung, og hvis man så ovenikøbet, som de tre karakterer gør, føler, at de er blevet dem, de er, fordi der skete noget dengang, så er det lige pludseligt også deres identitet, der er på spil. For hvis man siger, at det ikke er rigtigt, det der skete dengang, hvem er man så? Så ryger hele grundlaget. Det er jo en voldsom ting og det er der mange, der kan genkalde. At man på en eller anden måde føler, at man definerede sig selv engang i 20’erne og så pludseligt finder ud af, at det egentlig ikke var en selv, der gjorde det, men at det bare var noget, der skete. Så mister man måske fodfæstet og må spørge sig selv om, hvem man så er,” forklarer Sarah Boberg med sin karakteristiske mørke og næsten Marlene Dietrich-agtige stemme. Drømte om at være Marlene Dietrich eller danser Sarah Boberg er opvokset i Roskilde, noget væk fra hovedstadens teaterliv. Hun kom da også først i teatret, da hun selv kunne vælge det. Ikke at der ikke var kulturel påvirkning i barndomshjemmet; det var der. For moren var gymnasielærer og faren kunstmaler Den gik bare i en anden retning, nemlig mod litteratur og en masse historier, ligesom hendes far var meget optaget af film. Hun fortæller, at hun har set et hav af film, hun ikke forstod som barn, fordi de var på tysk eller engelsk, men husker også at hun så Marlene Dietrich i ’Den Blå Engel’. Hende ville hun gerne være, når hun blev stor, men hun vidste ikke, at skuespilleren spillede Sarah Boberg spiller Mor Karen i DR’s hidtil største produktion om krigen i 1864. Serien er instrueret af Ole Bornedal og kan ses hver søndag aften i prime time. Foto: Per Arnesen, Miso Film.


”Jeg kan godt lide, hvor jeg bor, og jeg kan godt lide mine bøger og mine ting, men hvis jeg skulle flytte i morgen, ville det ikke være nogen katastrofe. Jeg forbinder mig ikke til et sted,” siger Sarah Boberg. Foto: Miriam Dalsgaard, PolFoto.

en rolle. Eller at man kunne blive skuespiller, for den sags skyld. Hun troede bare, at det var sådan, den tyske diva levede. ”Så en eller anden dag, kan jeg huske, at jeg så ’Fame’ i fjernsynet. Det var en amerikansk serie om nogle unge, der gik på en skole, hvor de lærte at synge, danse og spille. Jeg tænke: Findes det? Kan man det?” TV-serien fik således plantet et frø. Sarah Boberg dansede ballet hele sin barndom, kastede sig så over moderne dans og var senere i London nogle måneder, men det der med, at man ikke skulle sige noget, det forekom alligevel lidt kedeligt. ”Så det måtte være det der med at være skuespiller. Da jeg var færdig med gymnasiet, læste jeg hos en skuespiller og gik op til prøverne. Jeg var dog meget ung, lige blevet 18, kom til tredje prøve, men kom ikke ind.” Hvis jeg skulle videre, skulle jeg til Moskva eller USA Det var Sarah Boberg rigtig ærgerlig over, men hun ville også gerne ud af rejse, noget hun bl.a. havde fået en forsmag på ved i perioder at have opholdt sig hos sin far i Italien, hvortil han var

flyttet, efter hendes forældre blev skilt, da hun var 10-11 år. ”Jeg tog derfor til Italien og gik på en commedia dell’arte-teaterskole i Rom i et halvt år. Jeg elskede det. Og da jeg taler italiensk, var det ikke så svært for mig. Der var en amerikansk lærer, der kom og holdt en workshop i tre måneder. Han var helt fantastisk. Det han underviste i og den måde han underviste på, optog mig. Jeg var stadigvæk meget optaget af film på det tidspunkt, så da det det forløb var forbi, ville jeg have mere af det der,” siger hun og ler sin dybe, næsten hæse latter. ”Den amerikanske lærer sagde til mig, at hvis jeg ville videre ad den vej, så skulle jeg tage til Moskva eller USA. Jeg tænkte, at det kunne være dejligt at komme til Moskva, men at lære russisk var lidt urealistisk, selv om jeg troede, jeg kunne alt. USA virkede derfor som en mulighed og jeg kunne jo allerede tale engelsk.” Sarah Boberg tog en smule senere tilbage til Danmark, lavede lidt film, tjente nogle penge og tog så til New York for at søge optagelse på en af de berømte teaterskoler, hvor hun rent faktisk kom ind. Næste hurdle blev at skaffe penge til uddannelsen. Hun søgte og fik en masse legater, for på det


6

”Jeg er ikke bundet til et sted, så når jeg har været for mange måneder et sted, har jeg lyst til at komme videre,” siger Sarah Boberg, der har boet i mange lande. Foto: Miriam Dalsgaard, PolFoto. tidspunkt var der åbenbart ikke nogen, der rejste ud for at få en uddannelse.

erkendelser og man bliver nødt til at have sig selv med, når man skal spille. Det er en del af det at være skuespiller for mig.

Anbefaling med Det Kongelige Teaters stempel Og heldet løb ikke ud med det. ”Jeg var så heldig, at jeg mødte Henrik Bering Liisberg, som på det tidspunkt var chef for Det Kongelige Teater, og det vil jeg aldrig glemme. Han havde siddet i juryen, da jeg gik til optagelsesprøve der. Han sagde, at han regnede med, at jeg søgte igen. Det svarede jeg nej til og sagde jeg ville ud i verden. Så sagde han, at hvis der var noget, han kunne gøre, så måtte jeg endelig sige til. Er halvt år efter, da jeg søgte legater, skrev jeg et brev til ham og spurgte om han ville skrive en anbefaling. Det gjorde han – med Det Kongelige Teaters stempel. Han var bl.a. også med i Danmark-Amerika Fonden og via hans anbefaling fik jeg nogle penge til at betale for min uddannelse. Det var fantastisk. Der er mange mennesker, der snakker, men han mente det. Det var virkelig utroligt og det betød alt.” Sarah Boberg tog til USA med sin italienske mand, gik på to af de berømteste teaterskoler i New York, fik sin uddannelse og sin søn og endte med at blive der i 11 år. Indimellem var hun hjemme for at arbejde og fastholdt derfor en kontakt til sin fag i Danmark, ligesom hun også arbejdede som skuespiller i USA. ”Jeg har været sindssygt heldig,” siger hun om starten på karrieren. ”Et andet held jeg havde var, at et legat fra Teaterrådet (siden 2003 under Kunstrådet, red.) betød, at man skulle aflægge en rapport og være kontaktperson, når teaterskolerne kom på ekskursion. Det var faktisk lidt heldigt for mig, for på den måde mødte jeg hele min generation af skuespillere, når de kom til New York. Da jeg så kom hjem, kendte jeg hele den der Dr. Dante generation, som jeg havde mødt i derovre, når jeg skulle vise rundt. Det var privilegeret, at jeg ikke skulle hjem og banke på døre og sige ’hallo – ved I hvem jeg er’. Jeg kendte faktisk alle de der unge i forvejen.”

Fordi man bliver konfronteret med en karakter, man gestalter? ”Ja, man bliver nødt til selv at forholde sig og stille nogle spørgsmål til tingene.”

Bliver rasende når mennesker er uretfærdige over for andre Hvad betyder det for dig at være skuespiller? ”Når man beskæftiger sig med det, jeg beskæftiger mig med, bliver man hele tiden tvunget til at skulle dykke ned i noget i sig selv, fordi man spiller nogle karakterer, som kommer til forskellige

Som fx rollen i ’1864’, hvor du spiller Mor Karen, der sender sine børn afsted i krig? Kan du se dig selv i hende, som jo er meget modig? ”Ja, den side af hende kan jeg sagtens identificere mig med. At have børn og tro på det gode. Ikke den tid, men det er også lige meget, men uretfærdighed, helt klart.” Så du har et retfærdighedsgen? ”Ja, sådan tror jeg også selv, jeg er. Hvis der er noget, der kan gøre mig vred, så er det det. Altså ikke ked af det, men virkeligt vred. Verden er ofte uretfærdig, men når mennesker er uretfærdige over for andre, så bliver jeg rasende. Det er et parameter, som vi kan bruge til noget. Men vi er også tilpasningsdygtige. Mennesker er ret utrolige, ikke?” Jeg forbinder mig ikke til et sted Er du selv tilpasningsdygtig? ”Ja, det synes jeg. Nu har jeg jo rejst rigtig meget og så tror jeg, man bliver god til at være, hvor man er. Hvis man kan lide at rejse, så må det være, fordi man godt kan finde ud af det. Det er ikke noget, jeg har overvejet, men det er ikke et problem for mig at tilpasse mig. Jeg kan godt lide at være af sted, være forskellige steder og opdage noget nyt og, helt klart. Men jeg er ikke særligt sentimentalt anlagt, et sted og ting betyder ikke særlig meget for mig.” Mennesker? ”De betyder rigtig meget for mig. Men alt det andet…Altså, jeg kan godt lide, hvor jeg bor, og jeg kan godt lide mine bøger og mine ting, men hvis jeg skulle flytte i morgen, ville det ikke være nogen katastrofe. Jeg forbinder mig ikke til et sted.” Føler du dig lige meget hjemme i både Italien, Danmark og USA?


”Ja, det gør jeg, men jeg er jo dansk, mit sprog er dansk, og fordi jeg lever af at bruge mit sprog, så er det klart, at det at bruge det danske, det er det, der er tættest på mig. Det er det sprog, jeg er vokset op med og den historie, jeg kender, men jeg føler mig hjemme lige så meget de andre steder.” Har du været eventyrlysten? ”Ja, lidt rastløs, vil jeg sige. Det er blevet lidt bedre med tiden, men en gang om året kommer det over mig, at jeg – arghhh – vil ud og rejse. Det ligger i mig, helt klart. Jeg er ikke bundet til et sted, så når jeg har været for mange måneder et sted, så har jeg lyst til at komme videre. Det er dog ikke så frustrerende mere. Det var mere, da jeg var yngre, at det var et problem for mig. Men mit arbejde bringer mig jo også hele tiden i nogle forskellige rum. Det er ikke det samme som at rejse, men omstændighederne omkring arbejdet skifter, og det hjælper lidt med til at holde den der rastløshed i ave. Så er man et sted i tre måneder, så rykker man et andet sted hen. Der sker ligesom noget. Jeg tror jeg ville være meget dårlig til at have den samme arbejdsplads hele livet.” Jeg er meget knyttet til min familie For nogle handler det om tryghed, men ikke for dig? ”Jeg tror, det er fordi, jeg altid har følt mig tryg mellem de mennesker, som er tæt på mig, til min familie, til mine søskende.” Det nære, familien, betyder meget mere end steder? ”Ja, det er sådan, det er. Der ligger min tryghed. Om jeg er her eller der, det er sådan set ligegyldigt, men det er vigtigt at vide, de er der. Sådan tror jeg, vi alle samme har det i familien. Og vi ses meget. Vi har altid været gode til at se hinanden, også selv om min ene bror boede i Lima (i Peru, red.) i årevis, en anden var i Afrika og en var i Spanien. Vi var rundt omkring, men vi har hele tiden sørget for at se hinanden. I gamle dage mødtes vi hos min far i Italien og hos min mor i Roskilde. Nu er det så os, for nu har vi ikke ’de gamle’ mere, bortset fra min fars kone. Vi spiser søndagsmiddag sammen, hvor der kommer dem, der kan. Vi skiftes til at lægge hus til og det er ikke så kompliceret, for nu er vi alle sammen her i landet. Vi mødes og prøver at spise sammen hver søndag,” forklarer Sarah Boberg glad og tilføjer: ”Vores børn kommer også. Det er helt utroligt, at de stadigvæk gider det. Men det er nok maden,” lyder det med en varm og karakteristisk latter. ”Vi er gode til at være familie.” Det er sjovt at være politichef Hvad sker der fremover? Hvad er du i gang med nu? ”Jeg laver tv-serien ’Broen’, som nu er på tredje sæson (spiller politichefen i den barske krimiserie, red.). Vi gik i gang i begyndelsen af oktober og er færdige til maj, men jeg er jo ikke med hele tiden. Det er sådan lidt hist og pist.” Er det ikke en spændende produktion? ”Jo, det er så sjovt. Og det er så sjovt at arbejde med svenskerne, jeg har en fest med det. Det er jo fem år siden, vi startede. Og der er mange af dem, der er med bag kameraet, der også er de samme. Det er meget hyggeligt og super sjovt.

Sarah Boberg Sarah Boberg, født i 1966, er uddannet skuespiller i Method Acting og meisner-teknikken ved The William Ester Studio 1988-92 og The Lee Strasberg Theatre Institute i New York. Hun har bl.a. medvirket i en lang række teaterproduktioner, spillefilm og i tv-serier som fx ’Rejseholdet’, ’Hotellet’, ’Forsvar’, ’Sommer’, ’Broen’ m.fl. Hun er er netop nu aktuel i ’1864’, som tryllebinder seerne i prime time tv hver søndag aften kl. 20.

I Sarah Bobergs hjertevarme familie skiftes man hver uge til at lægge hus til, så alle så vidt muligt kan se hinanden og spise søndagsmiddag sammen, hvor der kommer dem, der kan. Foto: Miriam Dalsgaard, PolFoto.

Og det er også sjovt at være politichef. Jeg har faktisk altid haft de kantede roller. Det eneste jeg aldrig har spillet, er den unge uskyld. Ikke engang på teatret. Der var engang, da jeg var ung, hvor jeg også gerne ville spille de roller, men jeg har ikke prøvet det. Og nu er det jo lige meget,” kommer det tørt. Hvad skal der ske efter ’Broen’? ”Der ved jeg ingenting. Det er det uhyggelige, selv om det først er til maj. Men jeg underviser også. Det kan jeg godt lide. Jeg underviser på Den Danske Filmskole og har været på Odense Teaterskole engang imellem de sidste 6-7 år. Det er helt vildt sjovt. På den måde kender jeg også alle de unge og det elsker jeg. Den uddannelse jeg har taget i USA, er den jeg arbejder med og den er der åbenbart bud efter. Når jeg ikke spiller, vil jeg gerne undervise. Det har stadigvæk noget at gøre med at være skuespiller og det er enormt givende for mig også.” Man skal turde miste fodfæstet ”Jeg tror også, det er fordi, jeg er meget nysgerrig. Ligesom når jeg er blevet spurgt om noget, som jeg ikke forstår, så er jeg nødt til at prøve det. Jeg har fx arbejdet ned Kirsten Dehlholm (Hotel Pro Forma, red.) og forskellige folk fra andre sider, det mere performanceprægede, så jeg har prøvet at rode mig ud i en anden slags projekter. Det er super sjovt og godt og derfor tror jeg også, at folk tør spørge mig om noget, der måske er lidt skævt.” Man skal turde miste fodfæstet? ”Det er det, det hele handler om, når man laver de her ting, Man bliver nødt til at prøve at gå derhen.” Er du er godt sted i dit liv lige nu? ”Det tror jeg egentlig. Selv om jeg da ville ønske, jeg kunne komme ud og rejse lidt mere, end det jeg gør og jeg ville ønske, at mine forældre var her. Men ellers er jeg meget godt tilfreds med det hele,” afslutter Sarah Boberg samtalen og smiler glad.


8

Nyt om behandling

Foto:Rigshospitalet

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Tænk ikke kun på alder i forbindelse med hjertestop Mange ældre over 80 år, som genoplives og udskrives i live efter et hjertestop uden for hospitalet, lever et aktivt liv bagefter med stort set samme muligheder som før hjertestoppet, viser et omfattende studie blandt næsten 4.000 mennesker i det storkøbenhavnske område. Derfor er budskabet til den brede offentlighed: Tænk ikke kun på alder, når du ser en person falde om med hjertestop. Der er mange andre faktorer end alder, der er vigtige for, om personen overlever hjertestoppet. ”Ældre over 80 år overlever generelt ikke så ofte som yngre mennesker efter et hjertestop. Men mit studie viser, at de fleste af de ældre, som overlever, er i stand til at leve et liv med masser af aktivitet og indhold efter begivenheden. Derfor er konklusionen for både sundhedspersonale og folk på gaden, at det er forkert at undgå at forsøge at genoplive en person, blot fordi vedkommende er meget gammel,” siger læge Helle Søholm fra Kardiologisk klinik på Rigshospitalet. Især sundhedspersonale kan få brug for resultatet af det omfattende studie, mener hun. Omkring 60 ud af 100.000 mennesker rammes af hjertestop uden for hospitalet. Kun 1 ud af 10 overlever et hjertestop. Overlevelse afhænger i høj grad af hurtig indgriben, opkald til 112, førstehjælp fra folk omkring den ramte og hurtig brug af hjertestarter. Kilde: www.rigshospitalet.dk

Hvordan vil du selv behandles? Ortopædkirurgisk Afdeling på Gentofte Hospital inddrager som de første patienterne selv, når det skal besluttes, hvilken behandling der vil være bedst. ”Vi vidste fra brugerundersøgelser, at flere patienter, der havde fået fx en ny knæprotese, ikke var helt tilfredse, selvom operationen teknisk var lykkedes og forløbet korrekt. Problemet var, at forventningsafstemningen ikke var god nok. Måske var det, som patienterne havde brug for, slet ikke en operation. Vi fandt det derfor vigtigt at forbedre processen før, vi overhovedet når til en operation,” fortæller ledende overlæge Claus Munk Jensen fra Ortopædkirurgisk Afdeling på Gentofte Hospital. Sygeplejersker vil derfor nu begynde at ringe patienterne op, inden de kommer til forundersøgelse. ”Sygeplejerskerne vil ringe for at coache patienFoto: Gentofte Hospital terne. Mange tror, at en henvisning fra egen læge automatisk betyder en operation, men det er slet ikke sikkert, at det skal være løsningen. Måske er det i stedet et vægttab, træning, fysioterapi eller nye rutiner i de dagligdags gøremål, der skal til,” fortæller Claus Munk Jensen. Som del af projektet videofilmes samtalerne med patienterne. Sprogpsykologer hjælper bagefter med at evaluere dialogen, så lægerne bliver endnu bedre til at lytte til patienterne. Kilde: www.gentoftehospital.dk

Nyt sengeafsnit for uhelbredeligt syge på OUH Fynboer med en alvorlig, livstruende og uhelbredelig sygdom har siden den 4. september fået mulighed for at blive indlagt på en særlig afdeling, der har fokus på lindrende behandling frem for diagnostik og helbredelse. Personalet på Palliativt Sengeafsnit arbejder tværfagligt og er specialiserede i at yde omsorg og lindre de symptomer af både fysisk, psykisk, social og eksistentiel art, som en uhelbredelige og livstruende sygdom kan medføre. ”Det er en meget sårbar gruppe patienter, og mange er forpint af smerter og angst. På sengeafsnittet får vi mulighed for komme hele vejen rundt om patienten og inddrage de pårørende på en måde, som vi ikke har kunnet før,” fortæller Anette Damkier, der er specialeansvarlig overlæge på den nye afdeling. Personalet på afsnittet består af læger og sygeplejersker med en specialistuddannelse i palliation. Desuden er tilknyttet socialrådgiver, fysioterapeut, præst og sekretærer. Det nye sengeafsnit skal drives af Palliativt Team Fyn under Onkologisk Afdeling R. Teamet har i forvejen ansvaret for den palliative behandling af uhelbredeligt syge i eget hjem på Fyn og indlagte på andre afdelinger på OUH samt Foto: Scandinavian Stock Photo for lægefunktionen på Fyns to hospicer. I år har de desuden oprettet et korps af frivillige. Teamets læger dækker også en telefonisk beredskabsvagt, så sygehuse og vagtlæger kan ringe og få råd og vejledning. Kilde: www.ouh.dk

Mere præcis behandling af slidgigt Forskere ved Røntgenafdelingen og Parker Instituttet, som er Bispebjerg og Frederiksberg Hospitalers reumatologiske forskningsenhed, er kommet nærmere på at forstå sygdommen artrose – også kaldet slidgigt. Nye forskningsresultater peger på, at slidgigt er en misvisende betegnelse. Artrose kommer ikke først og fremmest af slid, men snarere af en betændelsestilstand, dvs. inflammation, fx i knæleddet. Ved at anvende en ny, dynamisk MR scanningsmetode kan lægerne nu få et billede af patientens sygdom, der stemmer langt mere præcist overens med patientens egen oplevelse og symptomer end de traditionelle diagnostiske metoder som røntgen og almindelige MR scanninger. I Parker Instituttets ganglaboratorium træners artrose-patienter samtidig i at udvikle et bedre bevægemønster. Forskningen viser bl.a., at smerterne fortager sig, når artrose-patienterne lærer at komme af med de dårlige vaner og bevæger sig sundt og naturligt. Der er store perspektiver i den nye teknologi. Med dynamisk MR scanning er det muligt at følge udviklingen Foto: Frederiksberg Hospital i inflammationen i leddene over tid og fx se, hvordan knæet reagerer på træning, medicin eller andre behandlinger. Dermed er der på sigt udsigt til bedre behandling af sygdommen. Kilde: www.frederiksberghospital.dk


9

Ny behandling af prostatakræft uden tab af potens Prostatakræft er kræft i blærehalskirtlen og det er den hyppigste kræftform hos danske mænd, idet omkring 4.400 nye tilfælde diagnosticeres hvert år. Behandlingen består afhængig af diagnosen som regel af operation, strålebehandling eller medicinsk behandling, ofte med den bivirkning, at potensen rammes. En ny, minimal invasiv og potensbevarende behandling har dog længe været mulig i USA og landene omkring os og nu har det tyske sundhedsministerium netop meddelt, at første skridt er taget til at kunne tilbyde tyske mænd behandlingen også i offentligt regi, hvilket forventes at ske fra 2015.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

P

rostata eller blærehalskirtlen har form og størrelse som en stor kastanje, dvs. den er godt to cm i diameter. Den sidder lige under mandens urinblære, som urinrøret løber igennem. Den normale prostata vejer omkring 25 gram og består af mange små kirtler, som producerer hovedparten af sædvæsken. Prostata har en tilbøjelighed til at vokse og udvikle en godartet forstørrelse, hvilket kan give problemer med vandladningen. Men hos nogle skyldes forstørrelsen kræft i prostata. Behandling af kræft i prostata betyder ofte fjernelse af kirtlen, hvilket fjerner kræften, men også evnen til at få rejsning. Kræft i prostata kan nu fjernes uden at potensen mistes Behandling for prostatakræft behøver imidlertid ikke længere at betyde, at potensen går fløjten. En ny amerikansk, innovativ teknik, Nanoknife, som er en behandling med højfrekvent strøm gennem elektroder, der placeres direkte i kræftsvulsten, er vævsbevarende, hvilket betyder, at kræftcellerne går til grunde, uden at det omkringliggende væv berøres. Det betyder, at prostatakirtlen og dens funktion bevares intakt. Rent teknisk lægges patienten på ryggen, bliver bedøvet, hvorefter helt tynde elektroder, præcist placeret ved hjælp af ultralyd, føres ind i prostata gennem mellemkødet. Via elektroderne sendes 90 impulser lavfrekvent strøm. Der dannes hverken varme eller kulde og der sker således heller ikke skade på omkringliggende væv. Strømmen medfører celledød, fordi cellemembranen ødelægges. Hverken inkontinens eller impotens som følge af indgrebet En analyse af den såkaldte IRE-behandling, en forkortelse for irreversibel elektroporation, af 34 mænd med prostatakræft på hhv. Princess Grace Hospital i London og St. Vincent’s Prostate Cancer Center i Sydney, er for nylig blevet publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature. De behandlede mænd fik ikke efterfølgende problemer med inkontinens og beholdt potensen, hvis begge dele var intakte, inden det relativt lille

Nanoknife Nanoknife fra amerikanske AngioDynamics er en ny metode til behandling af kræftsvulster i organer, som fx lever, nyrer, bugspytkirtel og prostata, hvor højfrekvent elektrisk strøm bruges til at destruere kræftcellerne. Da der ikke er tale om et kirurgisk indgreb, indebærer metoden mange fordele som fx mindre skade på omkringliggende væv, minimal smerte efter behandlingen, få bivirkninger, kort hospitalsophold samt mulighed for at gentage behandlingen om nødvendigt. Læs mere på www. neovitalis.dk Kilde: Nanoknife.

Her fører kirurger elektroder ind i prostata vejledt af CT- eller MR-scanninger. Når elektroderne er på plads, sendes jævnstrømsimpulser med en spænding på op til 3000V direkte ind i kræftknuden, hvorefter kræftcellerne dør. Foto: Nanoknife/AngioDynamics.

Strømmen ødelægger cellernes membran, og det slår kræftcellen ihjel. Metoden danner hverken høj varme eller kulde, og giver bl.a. derfor meget begrænsede skader på blodkar, nerver og andet væv omkring kræftknuden, således at potensen bevares. Samtidig er indgrebet skånsomt for patienten og har få bivirkninger. Foto: Nanoknife/AngioDynamics.

indgreb, hvilket forskerholdet bag den publicerede artikel mener er særligt opmuntrende. De ser dog gerne flere resultater, før de udleder en endelig konklusion for så vidt angår resultatet af kræftkontrollen, men er særdeles positive over for metoden også fordi den ikke afstedkommer alvorlige komplikationer. Patienterne kommer typisk hjem inden for samme døgn, som indgrebet har fundet sted. Der er væsentlige fordele både for patienterne og samfundsøkonomisk, hvis metoden blev førstevalg ved behandling af kræft i prostata. Hvor en prostatakræftoperation koster op til omkring 120.000 kr. pr. patient i offentligt regi, vurderes omkostningen ved IRE-behandlingen at ligge på omkring det halve.


10

Nyt fra sundhedssektoren • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Århus universitets hospital

Depression er den mest almindelige psykiske lidelse blandt personer smittet med hiv. Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Aarhus Universitetshospital har derfor gennemført et forsøg, hvor hiv-patienter blev undervist og coachet i indiansk livsvisdom af den fransk-canadiske indianer Hawk of the Yellow Wind. Med udgangspunkt i indiansk filosofi lærte Hawk 30 hiv-smittede selv at vælge, om de ville være ofre eller krigere i deres eget liv. De hiv-smittede skulle finde deres egne våben for at lære at handle som krigere. Med lidt andre ord er der tale om en holistisk gruppe-intervention, hvor man tager udgangspunkt i det enkelte menneske og får personen til at finde sine egne handlemuligheder til at mestre udfordringerne ved at leve med en kronisk sygdom. Forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet har i projektet vist, at undervisningen og coachingen kunne øge hiv-smittedes tro på egen evne til at udføre en bestemt adfærd og nedsætte deres risiko for depression. Gruppeintervention bestod af et tredages internatkursus og seks opfølgningsdage over et halvt år. ”Studiet peger på vigtigheden af at inddrage og behandle det hele menneske og hjælpe den enkelte til at finde egne ressourcer til at genvinde balancen i livet, siger forskningssygeplejerske,” MPH, PhD, Lotte Ørneborg Rodkjær. Resultaterne er offentliggjort i Journal of HIV for Clinical and Scientific Research. Kilde: www.auh.dk

Afdeling for genoptræning i Spanien Montebello ligger i Spanien og er en del af Region Hovedstadens tilbud til patienter fra hele landet med behov for genoptræning.Det er en læge, der i første omgang skal afgøre, om man skal indstilles til et ophold på Montebello. Derefter vil visitationen på Montebello tage endelig stilling til henvisningen. Patienter kan henvises af lægen til et tre ugers fokuseret genoptræningsophold på Montebello fx efter en operation, ved akut opstået sygdom, ved kroniske sygdomme eller ved opblussen af sygdomme. Patienter, der kan modtages, skal være over 18 år, selvhjulpne, diagnostisk afklaret, selv medbringe medicin og må ikke være misbrugere af alkohol eller medicin. På Montebello sker genoptræningen primært som holdtræning. Det er i øvrigt vigtigt, at genoptræningen på Montebello sker på det rigtige tidspunkt i forhold til den akutte begivenhed. For tiden er der 5 forskellige genoptræningshold: Knæhold og hoftehold er for patienter, der har fået et kunstigt knæ eller hofte, og hvor forløbet har været kompliceret. Opholdet på Montebello bør starte ca. 6 uger efter operationen. Rygholdet er for patienter, der har fået foretaget en kompliceret rygoperation, Gigt- og specialholdet er for patienter, der har forskellige sygdomme, bl.a. leddegigt med akut forværring, patienter der har haft komplicerede brud, og patienter der har fået amputeret et ben og neurologiholdet er for patienter med en sygdom i hjernen. Kilde: www.nordsjaellandshospital.dk

Børn født efter fertilitetsbehandling vokser normalt Der er ikke forskelle på vægt, højde, hovedomfang eller BMI hos 5-årige børn, uanset om de er undfanget naturligt eller efter fertilitetsbehandling. Det har heller ikke betydning, om det har taget lang tid at blive gravid. Det er konklusionen på et forskningsprojekt, hvor forskere fra Aarhus Universitetshopital, Aarhus Universitet og Københavns Universitet har set på vækstmål fra 1.773 fem-årige børn. Forskerne har set på vægt, højde, hovedomfang og BMI hos fem-årige børn fra den danske fødselskohorte, Bedre Sundhed for Mor og Barn, og de har taget højde for en lang række vigtige faktorer, der også kan påvirke barnets vækst. ”Fertilitetsbehandling er en uvurderlig mulighed for, at ufrivilligt barnløse par eller kvinder kan blive forældre, og behandlingerne er meget anvendte i Danmark, hvor knap 10 % af alle nyfødte undfanget efter en eller anden type behandling,” forklarer Bjørn Bay, som er en af forskerne bag undersøgelsen. ”Det er tidligere påvist, at børn undfanget efter fertilitetsbehandling vejer mindre ved fødslen. Det var derfor vigtigt at afklare, om denne vægtforskel fortsætter ind i barndomsårene.” Kilde: www.auh.dk

Ny teknologi til behandling af ortopædkirurgiske patienter En ny og særlig scanner i Ortopædkirurgisk Ambulatorium i Aalborg giver større patientsikkerhed, kortere undersøgelsestid og mere præcise billeder. Hospitalet har for nylig taget en såkaldt EOS-scanner, som primært er til brug for patienter med lidelser i ryggen, særligt børn med deform rygsøjle også kaldet scoliose. ”Vi vil gerne kunne tilbyde den bedste behandling til vore patienter, og at vi nu har anskaffet en EOS-scanner vil få stor positiv betydning. Dels for selve behandlingen af deres rygproblemer, som vi nu kan afhjælpe med en mere præcis behandling. Men scanneren er også unik, fordi den har lavere stråling, hvilket mindsker risikoen for kræft,” fortæller specialeansvarlig overlæge Søren P. Eiskjær, der er rygspecialist på Ortopædkirurgisk Afdeling, Aalborg. Scanningen kan ske mens patienten står eller sidder. ”Når man scanner ryggen er det vigtigt, at patienten står op. For så kan man bedre se skævheden eller deformiteten, og hvordan det påvirker resten af kroppen. Dermed kan vi skræddersy den helt rigtige behandling,” siger Søren P. Eiskjær. Han forventer at kunne tilbyde godt 1000 rygpatienter – både børn og voksne – at blive scannet i den nye scanner. Ligesom et antal andre ortopædiske patienter også vil få tilbudt undersøgelse i scanneren. Kilde: www.aalborguh.rn.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Indiansk visdom lærer hiv-smittede at leve med sygdommen


Millionbevilling til nyt forskningscenter på Rigshospitalet Hvorfor får nogle patienter infektioner ved en bestemt behandling, mens andre ikke gør? Kan vi udnytte svaret på dette spørgsmål til at målrette den medicinske behandling til den enkelte patients behov? Jens Lundgren, professor ved Københavns Universitet, overlæge ved Infektionsmedicinsk Klinik, Rigshospitalet, og hans

Foto: Aalborg Sygehus.

Kræftpatienter kan få testet ny medicin på egen krop Aalborg Universitetshospital er med i verdens første nationale samarbejde mellem offentlige hospitaler, universiteter og lægemiddelindustrien. Samarbejdet skal tilbyde ny medicin til kræftpatienter, der ikke har gavn af normal behandling. De patienter, som deltager i de kliniske forsøg, får adgang til den nyeste eksperimentelle medicin. ”Eksperimentel behandling gives til den gruppe patienter, hvor der reelt ikke er noget alternativ og man ikke kan tilbyde anden behandling. De patienter får gennem forsøgene en ekstra chance for at blive behandlet. Det gælder også nordjyske patienter, som ellers ville komme til at vente længe på nye behandlingsformer,” fortæller Martin Bøgsted, der er professor i klinisk bioinformatik og statistik ved Hæmatologisk Afdeling. Martin Bøgsted og Aalborg Universitetshospitals bidrag til partnerskabet bliver bl.a. at lede etableringen af et nationalt netværk, hvis opgave bliver at oprette en fælles it-platform, som ud fra patienters individuelle genmønstre, hurtigt kan vurdere deres respons på forskellige stoffer. Endvidere er det opgaven at opsamle behandlingsinformationen, som senere kan udnyttes til gavn for fremtidige kræftpatienter. ”På den måde kan man tilbyde patienterne en mere individuel og målrettet behandling, fordi man ud fra vedkommendes tumor kan vurdere, hvilken behandling der vil passe bedst til netop denne patient,” supplerer Karen Dybkær, professor i molekylær hæmatologi ved Hæmatologisk Afdeling. Kilde: www.aalborguh.rn.dk

team af forskere skal finde svarene, når han starter sit nye center PERSIMUNE, Center for Personalized Medicine Managing Infectious Complications in Immune Deficiency, med millionstøtte fra Danmarks Grundforskningsfond. De patienter, der med tiden kan få gavn af forskningen, har alle en form for immundefekt, fx HIV-patienter, personer, der lider af og får medicin mod leddegigt eller cancer eller personer, der skal gennemgå en transplantation og i den forbindelse skal have medicin for ikke at afstøde det nye organ. Immundefekterne kan gøre patienterne endnu mere modtagelige for fx infektioner, hjerte-karsygdomme og cancer. Nu skal Jens Lundgren og hans team forsøge at finde de faktorer, der gør, at nogle patienter bliver syge på grund af deres immundefekt og andre ikke gør det. ”Vi skal tænke stort og ambitiøst for at kunne svare på de her spørgsmål. Derfor kan man sige, at vi omdanner hele Rigshospitalet til en stor fælles forsknings-platform, for vores potentielle patienter kommer fra mange forskellige afdelinger. Vi studerer alle patienter med en immundefekt på tværs af alle afdelinger og specialer,” siger Jens Lundgren. Kilde: www.rigshospitalet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo

Foto: Rigshospitalet

11

Antallet af personer med HIV og hepatitis stiger På en konference, som Rigshospitalet var medarrangør af, i Barcelona i oktober blev HIV og hepatis debatteret, da behovet for at ændre strategi for testning for HIV og hepatitis er presserende i Europa. Antallet af smittede stiger, og mange er ikke klar over, at de er smittede. Problemet er størst i Syd- og Østeuropa, men også i andre europæiske lande er problemet stigende og behovet for nye testningsstrategier derfor nødvendig. For sen diagnosticering betyder højere dødelighed, større risiko for smittespredning og øgede økonomiske omkostninger. Mere end to millioner europæere er smittede med HIV. Omkring 15 mio. voksne er smittede med hepatitis C, 13 mio. med hepatitis B, og de fleste af disse er uvidende om det. Den manglende viden om egen sygdom betyder, at de fleste kommer i behandling for sent. For at vende den opadgående kurve er der et presserende behov for en ændret strategi, så langt flere tilbydes en test for HIV og hepatitis tidligere. Behandling af en patient med hepatitis C koster for øjeblikket op mod 700.000 kr. pr. patient, og derfor har ingen lande råd til at behandle alle med denne infektion. Ifølge professor, dr.med. Jens Lundgren fra Klinik for Infektionsmedicin og Reumatologi på Rigshospitalet vil det være muligt at få udryddet hepatitis C, når det dels er muligt at identificere, hvem der er smittet i befolkningen og dels at behandle de, der er smittede. Kilde: www.rigshospitalet.dk


Blodprøvetest for åreforkalkning rykker nærmere Der er et voksende behov for tidligt at kunne identificere patienter med forhøjet risiko for livsstilssygdommene åreforkalkning og type 2-diabetes. Det kan en simpel blodprøve snart gøre takket være opdagelsen af en hidtil ukendt udgave af proteinet CD36, som i højere grad hos personer med åreforkalkning, diabetes, fedtlever og insulinresistens end hos raske. ”Vi ved, at CD36-proteinet spiller en aktiv rolle i åreforkalkningsprocessen, og det er dermed velegnet som biomarkør – dvs. til at forudsige personers risiko for at udvikle åreforkalkning. Og da vi har fundet frem til, at CD36 findes og nemt måles i blodet, er det muligt at måle det i en blodprøve”, forklarer Aase Handberg, der er overlæge og nyligt tiltrådt professor ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital samt Klinisk Institut, AAU. Før CD36 kan anvendes som biomarkør i praksis, skal metoden til at måle CD36 valideres i større skala gennem store befolkningsundersøgelser. ”Vi har haft brug for en mere stabil og robust kilde; en rendyrket udgave af proteinet, som kan holde vores målinger af CD36 i blodet op imod”, fortæller Aase Handberg. Det er dette ’standardprotein’, den irske virksomhed, Randox Laboratories, nu har udviklet. Går valideringen af metoden som håbet er næste skridt, at Randox Laboratories tager licens på de tre patenter, som Aase Handberg og Region Nordjylland har på opfindelsen. Det betyder, den kan kommercialiseres og anvendes i et diagnosticeringskit til blodprøvetest, som har potentiale til at blive anvendt i større skala. Kilde: www.ideklinikken.dk

Bedøm sygehuset med glad eller sur smiley De første danske hospitaler har nu implementeret et system, der giver patienterne mulighed for omgående at vurdere deres oplevelse med et tastetryk. Det kunne næppe være mere enkelt. På vejen ud møder du en stander med fire knapper i forskellige farver – fra en mørkegrøn, henrykt smiley til en højrød knap, hvor smileyens mundvige peger kraftigt nedad. Med et enkelt tryk bliver du nu bedt om at vurdere din helhedsoplevelse af besøget eller at tage stilling til et konkret spørgsmål. Det prisvindende system, som især er populært i detailhandlen, kan nu være på vej til udbredelse i sundhedssektoren, idet der allerede er opstillet terminaler på flere danske hospitaler. ”I sundhedssektoren kan små justeringer i arbejdsgangene ofte betyde store forandringer i praksis og patientoplevelser, og den slags justeringer kan sådan et system understøtte. Systemet har dog også sine svagheder og vil aldrig vil kunne stå helt alene uden at blive kombineret med eksempelvis interviews eller spørgeskemaer, men standerne er velegnede til at give et øjebliksbillede uden den lange ventetid, der traditionelt er forbundet med patientundersøgelser. Vi forventer, at de kan bidrage til et hurtigt og direkte billede af, hvad patienterne mener og oplever. Noget, som i høj grad er en mangelvare i dag,” vurderer læge og ph.d. Louise Rabøl fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Hun leder projektet ‘Sikkert Patientflow’, der skal skabe mere sikre og sammenhængende behandlingsforløb for indlagte patienter. Kilde: www.aleris.dk Videokonsultation uden for normal arbejdstid Betal 600 kr. – og undgå lang ventetid eller transport. Sådan lyder tilbuddet nu fra landets største privathospital, Aleris-Hamlet Hospitaler. Med ordningen Videodoktor vil hospitalerne tilbyde alle danskere lægekonsultation uden for normal arbejdstid, uanset hvor man befinder sig. Tjenesten, der er åben på hverdage fra kl. 16 til 22 samt i weekender fra 9 til 17, giver adgang til videokonsultation uden ventetid hos en erfaren speciallæge i almen medicin. Videodoktor fås som app til smartphones og iPad og kan desuden benyttes via www.videodoktor.dk. ”Vi anser det for oplagt at udnytte telemedicin til at sikre patienterne bedre behandling, og Videodoktor er aldrig længere væk end et klik. Ved at bringe lægen hjem i patientens stue, når behovet opstår, kan vi tilbyde hurtigere og nemmere hjælp. Samtidig kan man nemt henvende sig, hvis man ønsker en second opinion,” siger Bent Wulff Jakobsen, lægefaglig direktør hos Aleris-Hamlet Hospitaler. ”Første gang man bruger systemet, indtaster man sine kortoplysninger. Ved tryk på knappen ’Tal med læge’ stilles man herefter straks igennem til en af vores læger, og betaling trækkes først, når samtalen er i gang.” Aleris-Hamlets ’videolæger’ kan ud over at rådgive også kan ordinere medicin, henvise til ekspertkonsultationer inden for hospitalernes 40 specialeområder samt visitere til indlæggelse, udredning og behandling andetsteds i sundhedssystemet. Kilde: www.aleris.dk

Foto: PR-foto: Aleris-Hamlet

Nyt fokus på leverkoma skal forbedre behandling Hvert år bliver ca. 1.500 danskere diagnosticeret med skrumpelever, hvor ca. 60 % skyldes et overforbrug af alkohol3. Det er således ikke en usædvanlig tilstand i Danmark, hvor der hvert år dør 550-825 personer af skrumpelever eller kronisk leversvigt, som er meget alvorligt, idet leverens funktion bl.a. er at hjælpe kroppen af med affaldsstoffer. Når leveren ikke fungerer optimalt, vil affaldsstoffer såsom ammoniak, føres via blodbanen til hjernen og forårsage leverkoma. Op til 75 % af patienterne med skrumpelever vil få leverkoma i varierende grad. Leverkoma giver alt fra lettere personlighedsforstyrrelser til nedsat bevidsthedsniveau og koma, ofte med døden til følge. En international undersøgelse har netop vist, at behandling af leverkoma foregår meget forskelligt afhængigt af lokale og personlige holdninger til området. Det har i dag betydning for patienternes forløb, hvor mange oplever nye anfald af leverkoma efter endt behandling. Nye internationale guidelines skal nu sikre en større kvalitet i behandlingen, bl.a. med en anbefaling af det første lægemiddel, Xifasan,som dokumenteret reducerer tilbagefald af leverkoma. Lægemidlet har vist sig at kunne hjælpe flere patienter til øget livskvalitet og vil kunne reducere gentagende hospitalsindlæggelser Kilde: www.norgine.com

Foto: PR-foto, Alleris-Hamlet

Foto: Scandinavian Stock Photo.

NYT FRA SUNDHEDSSEKTOREN

Foto: Scandinavian Stock Photo.

12


Vi fik vores gode syn tilbage Tommy Kenter, skuespiller, Virum - Det er fantastisk at jeg nu altid kan se kollegerne klart på scenen. Behandlingen hos EuroEyes var helt smertefri og har forbedret min livskvalitet.

Jutta Nielsen, hjemmegående, Kolding - Jeg er så glad for min beslutning, og jeg kan kun anbefale behandlingen hos EuroEyes til alle, der har fået nok af deres briller.

Jesper Bank, sejlsportsmand og OL-guldvinder, Aabenraa - Allerede få dage efter behandlingen hos EuroEyes havde jeg et helt klart syn. Det var en enorm lettelse under den næste regatta.

Vibeke Haaning, lokalpolitiker og triatlet, Hjørring - Jeg kommer nemt igennem mange siders læsning uden at miste fokus. Efter behandlingen hos EuroEyes kunne jeg se bedre end i mange år og fortryder kun, at jeg ikke blev behandlet før.

Er du også træt af læsebrillerne? Få en øjenbehandling, der giver dig dit skarpe syn tilbage – uden læsebriller. De fleste får brug for læsebriller omkring 45-års alderen. Er du én af dem, der drømmer om at smide læsebrillerne? Den gode nyhed er, at det kan du. Den teknologiske udvikling har nu gjort det muligt for os at tilbyde en nærmest perfekt løsning for dine øjne – en løsning som holder resten af livet.

København

Aarhus

Aalborg

Esbjerg

Hos EuroEyes tager højt specialiserede læger sig af dit syn. Ved at bruge den nyeste teknologi sikrer vi, at du kan føle dig helt tryg. Vi er Europas førende eksperter i synskirurgi, og i mere end 20 år har vi udført mere end 300.000 laser- og linseoperationer.

Kom til en af vores informationsaftener eller bestil tid til en gratis forundersøgelse. Læs mere på euroeyes.dk

Herning

Tlf: 7027 4553

euroeyes.dk


14 14

Vejen til en sund mave Nye kostvaner og en helt anderledes livsstil end for blot et par generationer siden har givet mange mennesker store problemer med at opretholde en sund mave og dermed en god fordøjelse. For kroppen reagerer stadig, som da den i sin tid blev ’konstrueret’. Det betyder, at vi fortsat mest er beregnet til urkost og bevægelse og det giver problemer, eftersom urkosten bestod af magre pattedyr, fisk, nødder og rod- og bælgfrugter. Altså en ganske anden menu end den, flertallet i dag indtager. • Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmedia.dk

M

ennesket har brug for ikke færre end 50 forskellige næringsstoffer, som alle deltager i kroppens mangfoldige funktioner. Mange af dem får vi slet ikke, andre igen ofte i for ringe omfang. Årsagen er, at vi på alt for kort tid – set i evolutionens lys – er gået fra at være urmennesker til moderne individer i en spraglet og omskiftelig verden. Men uanset de ydre omstændigheder forlanger kroppen, at der skal være styr på kulhydrater, fedt og protein, for kulhydrater er netop sammen med fedt og protein, en af kostens grundlæggende bestanddele. Variabelt kulhydratindtag Kulhydrat er sukkerstoffer, der består af kemiske forbindelser, som indeholder store mængder kulstof samt ilt og brint. Kulhydrater har stor betydning for kosten. De har indflydelse på kroppens energistofskifte og bidrager med brændstof til både muskel- og hjernearbejde. Ifølge gældende anbefalinger bør omkring 55 procent af den daglige energi stamme fra kulhydrat, en anbefaling der dog i større grad beror på anbefalingerne for et passende indtag af fedt og protein, end en egentlig vurdering af danskerens konkrete kulhydratbehov. Derfor er der efterhånden en del forskere, som mener, at det er en god idé at lade kulhydrat-

Hårtab  •  Parykker  •  Permanent make-up

Brug din bevilling eller rekvisition hos os

indtaget være variabelt, beroende på hvor meget protein og fedt man har bedst gavn af at indtage, frem for konsekvent at stræbe efter et meget højt indtag af kulhydrater. Protein er sammen med vand og mineraler især nødvendigt for at opbygge og vedligeholde kroppens væv. Og vitaminer og mineraler har mange funktioner – blandt andet styrer de cellernes omsætning af stoffer. Lidt forenklet siger man, at nogle af disse næringsstoffer er energigivende, og at nogle er livsnødvendige I praksis er forskellen dog ikke vigtig, idet alle næringsstoffer er nødvendige for menneskets trivsel og derfor skal indgå i kosten. Få kostændringer er i virkeligheden nok Maden kan være nok så kvalitetsfyldt og økologisk, men fungerer fordøjelsen ikke optimalt, vil man ikke få fuld valuta for pengene, fordi maden ikke blive nedbrudt korrekt og derfor ikke bruges optimalt. Så at have en god fordøjelse er alfa omega for at få en sund krop. Og her er den rigtige kost altså af vital betydning, fordi det er den, der bestemmer, hvorvidt man har en god fordøjelse. Men samtidig siger nutidens mange kostvejledere samstemmende, at få kostændringer i virkeligheden er nok. Og tilmed små ændringer, som er overskuelige, til trods for at de har en meget stor sundhedsmæssig virkning. Dårlig fordøjelse er en udløber af, at vi spiser for meget forarbejdet mad, brød, pasta, sukker, alkohol, friturestegt mad og mad, der har lang holdbarhed. Og fordøjelsen lider også under, at det moderne menneske drikker for meget kaffe, te og sodavand – og alt for lidt rent vand. Derfor er råd nummer et at spise veltilberedt mad af god kvalitet. For jo dårligere kvalitet ens mad er af, jo hårdere arbejde udsætter man sit tarmsystem for. Samtidig indeholder mad af dårlig kvalitet færre vitaminer, mineraler og enzymer, og det går ud over fordøjelsesprocessen, fordi der her skal bruges vitaminer, mineraler og enzymer. Samtidig ved man, at jo mere maden er forarbejdet, jo

Skab god fordøjelse Det kan være individuelt, hvordan dårlig fordøjelse skal behandles. Her følger nogle generelle råd som er gode at følge for alle: • Tyg maden grundigt. Den skal være flydende, før du synker den. • Spis veltilberedt mad af god kvalitet. • Drik mindst to liter vand dagligt.

Kom ind til os – få en uforpligtende gratis samtale om hvordan vi kan hjælpe dig, der har et midlertidigt eller permanent hårtab. Nabila Kehlet, ejer af la vida nabila, er uddannet sygeplejerske og selv parykbruger.

Læs mere på www.lavidanabila.dk

• Indtag eventuelt mælkesyrebakterier som kosttilskud. • Drik alkohol og spis sukker i moderater mængder eller udelad det helt i det daglige. • Undgå fødevarer man er intolerant eller allergisk overfor. • Stress ned – sørg for at tage pauser i løbet af dagen og lav dybe vejrtrækninger. • Sid ned under spisningen og lad være med at lave andre ting samtidig. • Sov nok.

Blegdamsvej 68 • København • 27 85 96 36 Jægersborg Allé 31 A • Charlottenlund • 39 61 54 84

Kilde. Netdoktor.


15

er urgammel mindre genkendelig er den for de forskellige processer i tarmene, hvorfor mere skidt skal skilles fra og angribes af immunforsvaret. Den proces stiller også større krav til fordøjelsesprocessen. Stress går ud over tarmfunktionen Og selvom det med denne viden herefter skulle lykkes at indrette sig med den rette kost, er den hellige grav alligevel ikke velforvaret. Alle undersøgelser viser nemlig, at vi også får dårlig fordøjelse, fordi vi er for stressede til at tygge maden ordentligt samtidig med, at kroppen nedprioriterer energi til tarmsystemet ved at stresse rundt. Derfor er et godt råd at sidde ned, når man spiser – eller i hvert fald lade være med at lave andre ting, mens man spiser. For når man læser avis, ser fjernsyn, laver lektier o.s.v. under spisningen, så er tankerne jo alle andre steder end på den mad, man spiser: Man smager ikke ordentlig på maden, man tygger den ikke ordentlig og måske opdager man ikke, hvornår man egentlig får de første mæthedstegn. Samtidig er det en god ide at sidde stille – altså ikke gå rundt – når man spiser. For på den måde kan kroppen koncentrere sin energi om at sende blod til tarmsystemet for at sætte gang i fordøjelsen. Det er nemlig et faktum, at stress for nogens vedkommende straks sætter sig i tarmsystemet og skaber ravage, fordi kroppen i sådan en situation vil prioritere blod – og dermed energi – til lemmerne og knap så meget til organerne. For når en person er stresset, tror kroppen, at den skal kæmpe eller flygte, og så er det ikke vigtigt at fordøje lige her og nu, hvorfor fordøjelsen nedprioriteres.

Endelig ved man, at mangel på søvn giver mangel på tid til at tarmbakterier har fred til at genopbygge det værn, som er nødvendigt at have mod næste dags angreb udefra. Når bakterierne ikke får arbejdsro, kan de ikke formere sig hurtigt nok til at holde tarmen sund, og det er en af grundene til, at man langt lettere bliver syg, når man ikke sover nok. Kostfibre har mange fordele Fordi kostfibrene passerer relativt ufordøjet gennem systemet, udfolder de en række gunstige egenskaber. En af de umiddel-

Fordøjelsesprocessen Fordøjelseskanalen, som er madens tur fra mund til bund, består af et system af specialiserede organer, der er designet til at fordøje den mad, man spiser, til mindre molekyler, som så kan blive optaget i blodet eller sendt på lager til senere brug. I menneskets tarmsystem ligger ca. 2 kilo bakterier, der hjælper med at fordøje mad og forsvare kroppen. 75 procent af kroppens immunforsvar ligger rent faktisk i tarmsystemet. Og så snart man ændrer på tarmfloraen, giver det en respons i immunforsvaret. For at holde sygdom og træthed fra livet skal fordøjelsen derfor fungere optimalt. Jo dårligere fordøjelse, jo større er risikoen for infektioner af forskellig art. Kilde: Netdoktor.

nyhed

Friske og velsmagende fødevarer til småtspisende

l Smager som koldskå! og cremet yoghurt

Arla Protino® er et friskt mejeriprodukt, der gør det let og lækkert at få ekstra næring i en nem lille mundfuld. Få inspiration til lækre mellemmåltider med Arla Protino® på www.arla.dk/protino

med in te vallepro


16

bare er evnen til at sætte skub i fordøjelsen og herved få gang i en hård mave samt sikre en regelmæssig afføring. På længere sigt har kostfibrene, gennem deres påvirkning af kroppens fedt- og kulhydratstofskifte samt tarmens generelle funktion, positiv indflydelse på blandt andet kolesteroltallet og risikoen for at udvikle visse kræftformer. Flere undersøgelser viser, at en fiberrig kost medvirker til at forebygge hjertekarsygdomme. Konsekvensen af at spise for få kostfibre er omvendt, at risikoen for kolesterolaflejringer stiger, ligesom blodets indhold af skadeligt fedtstof øges. Årsagen til kostfibrenes gunstige indflydelse er komplekse, men en af de primære er deres evne til at reducere blodets indhold af usundt fedt ved blandt andet at forsinke og hindre en del af madens optagelse, herunder også fedt og kolesterol. Havregryn og flere andre fiberrige madvarer, som byg, rug og champignon indeholder en del vandopløselige kostfibre af en særlig type, kaldet betaglukaner. De har vist sig at have særlig stor indflydelse på leverens kolesterolproduktion, fordi de i tarmsystemet danner en vandig gel, der binder en del galdesalte og derfor ”tvinger” leveren til at producere nye galdesalte under anvendelse af kolesterol fra blodet. Derved sænkes kolesteroltallet. Også med hensyn til kræftforebyggelsen er det talrige virkningsmekanismer, der træder i kraft. En af de væsentligste er, at kostfibrene ved at give tarmindholdet masser af fylde og bringe maden hurtigere igennem systemet nedsætter den tid, som potentielt kræftfremkaldende stoffer har kontakt med tarmvæggene. Undersøgelser viser, at hvis man for eksempel spiser 30 gram kostfibre i stedet for 15 gram kostfibre dagligt, sænkes risikoen for at udvikle tarmkræft med hele 40 procent. Kostfibrene beskytter ikke kun tarmene mod kræft. Der er solid dokumentation for, at også andre kræftformer optræder

Kostfibre, som der er mange af i fx broccoli, giver en god fordøjelse og beskytter mave- tarmkanalen mod kræft. Der er desuden solid dokumentation for, at også andre kræftformer optræder sjældnere blandt personer, der spiser en fiberrig kost. Foto: Scandinavian Stock Photo. sjældnere blandt personer, der spiser en fiberrig kost. Årsagen er blandt andet, at fibrene påvirker tarmfloraen i en gunstig retning. Et stigende antal undersøgelser peger derudover i retning af, at tarmfloraen har stor indflydelse på immunforsvarets styrke, samt produktionen af flere hormoner. Anbefalinger følges ikke Vurderet ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv er det derfor vigtigt at spise fiberrigt. Desværre viser undersøgelser over danskernes kostvaner, at indtaget er lavt. Årsagen er blandt andet, at indtaget af fuldkorn ligger langt under anbefalingerne. Vurderet ud fra anbefalingen om at spise mindst 75 gram fuldkorn om dagen, lever mindre end 10 procent af befolkningen op til anbefalingen. Det er især blandt børn og kvinder, man ser, at det i stigende grad er rugbrødet, der fravælges til fordel for mindre fiberrige alternativer, som hvedeboller og franskbrød. Indtaget af grøntsagsfibre er ligeledes dalende fordi mange danskere i stigende grad spiser fiberfattige salatgrøntsager, som peberfrugter, tomat, agurk og hovedsalat, på bekostning af grove fiberrige grøntsager, som blomkål, grønkål, ærter og knoldselleri. Ifølge de Nordiske Næringsstof Anbefalinger bør indtaget af kostfibre ligge på mindst 3 gram per 1.000 kiloJoule (cirka 250 kcal) energi, der indtages i løbet af dagen. Det svarer for de fleste voksne til 25-35 gram om dagen. Der er ikke sat et øvre loft på indtaget for raske voksne, ligesom der heller ikke gives anbefalinger for indtaget af specifikke typer kostfibre.

God afføring • God afføring er afslutningen på en god fordøjelse. Derfor skal man være opmærksom på: at gå på toilettet og lave ”stort” 1-3 gange om dagen • at aflevere” i alt ca. 30 cm afføring dagligt • at afføringen, der kommer ud, er kompakt og har en ”flot” form • at det ikke er for svært eller for let at få ud • at det ikke lugter alt for grimt • at det har en flot brunlig farve • at det flyder oven på vandet Kilde: NetDoktor.

Det er især blandt børn og kvinder, man ser, at det i stigende grad er rugbrødet, der fravælges til fordel for mindre fiberrige alternativer, som hvedeboller og franskbrød. Foto: Scandinavian Stock Photo


17

Maveballon i stedet for gastric bypass Privathospitalet Møn har som det første hospital i Danmark, siden juni måned kunnet tilbyde indlæggelse af en maveballon som hjælp til større og varigt vægttab. Indgrebet er forholdsvis simpelt, idet mavesækken efterlades uberørt og intakt, hvorved man undgår livslange komplikationer, og flere med mangeårige vægtproblemer har nu valgt løsningen i stedet for gastric bypass, som er irreversibel. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Maveballon til vægttab har været brugt i mere end 10 år, og der er samlet meget viden og erfaring med ballonbehandlingen. Metoden har imidlertid ikke været anvendt ret meget i Danmark, fordi de hidtidige typer balloner kun har kunnet ligge i maven i tre måneder og fordi de fleste patienter viste sig at tage på igen, når ballonen efter så relativt kort tid blev fjernet. Nu er der imidlertid udviklet nye og sikrere ballontyper af blød silikone, som kan tåle at ligge i op til et helt år i mavesækken og som derfor i høj grad er med til at sikre et betydeligt vægttab samt ikke mindst, at vægttabet bliver varigt. Privathospitalet Stege modtager mange henvendelser omkring den nye maveballon og flere og flere møder op til informationsmøderne, der bliver afholdt med jævne mellemrum i Stege og i København. På nuværende tidspunkt har så mange mennesker valgt, at de skal have en maveballon, så privathospitalet har kalenderen næsten helt fyldt op frem til årsskiftet. Maveballon ses som et bedre alternativ til en gastric bypass ”Dem der kommer til informationsmøderne er velorienterede og ved også, at de er i målgruppen til en maveballon. De har typisk haft en ’karriere’ med vægtproblemer i 20 til 30 år,” siger overlæge og speciallæge i kirurgi og kirurgiske mave-tarmsygdomme Lars Naver fra Privathospitalet Møn. ”En del har været skrevet op til gastric bypass, men er blevet betænkelige og har ventet på, at der skulle dukke nye muligheder op. Nogle er også blevet afvist til gastric bypass.” Lars Naver forklarer, at en del umiddelbart i den første uge efter indlæggelsen af maveballonen kan risikere at føle kvalme. ”Men vi er blevet ret gode til at kvalmebehandle, så vi sætter ind med forebyggende kvalmemedicin fra den første dag,” siger han. Det gode ved maveballon-metoden er, at 75 % holder vægttabet tre år efter de har haft en ballon i maven, dvs. den langt overvejende del har fået så grundlæggende ændrede vaner, at de ikke igen bliver overvægtige. For de få, der alligevel kommer til at tage på, er der imidlertid håb, for maveballon-behandlingen kan nemlig gentages, hvis nødvendigt, fortæller Lars Naver. Mindst lige så godt er det, at det store vægttab man opnår ved maveballon-behandlingen betyder, at eventuelle følgesygdomme påvirkes i gunstig retning. Der er fx set forbedring af sukkersyge og forhøjet blodtryk, nedsat søvnapnø og nedsat fedtlever. Desuden kan det store vægttab være med til at forhindre at følgesygdomme i det hele taget udvikles. Målgruppen er personer med et BMI på mellem 30 og 40 Maveballonen virker ved at tage plads op i mavesækken, så der er mindre plads til mad. Ballonen bliver efter den er lagt ned i mavesækken fyldt med 500 ml saltvand. Hvis det efterfølgende viser sig at være ubekvemt, kan ballonen justeres for en anelse vand og dermed tilpasses den enkelte. Desuden virker ballonen ved at tynge ned i mavesækken, så der sendes mæthedssignaler op til hjernen, ligesom mavesækken tømmes langsommere. Det betyder dels, at man spiser mindre portioner og dels at man undgår at småspise mellem hovedmåltiderne.

Behandlingen går ud på at indføre en lille ballon, som fyldes med væske, hvilket vil tynge i mavesækken og hjælpe patienten til at spise mindre. Der er flere videnskabelige undersøgelser, som dokumenterer behandlingens effekt. Illustration: Spatz FGIA, Inc. Målgruppen for maveballon-metoden til vægttab er personer med et BMI på mellem 30 og 40 og som er motiverede til at følge en kostplan, der bliver individuelt sammensat til den enkelte af en tilknyttet diætist fra Frk. Skrump. I de efterfølgende 12 måneder følges man tæt af diætisten, så man får en sund livsstil inkorporeret i sin hverdag. Der er ikke tale om en magisk løsning, men succesen skyldes en kombination af ballon, læge, diætist og den pågældende selv. For når man har lært at følge de ændrede kostvaner, hvilket 12 måneder med en ballon i maven er stærkt medvirkende til, så vil man med største sandsynlighed fastholde sit vægttab.

Gastrisk ballon Indlæggelse af en maveballon også kaldet en gastrisk ballon sker ved et forholdsvist simpelt indgreb ved hjælp af gastroskop og let bedøvelse. Maveballonen består af silikone og fyldes med saltvand samt et blåt farvestof. Farven vil således kunne afsløre, hvis maveballonen skulle gå i stykker, idet farven så vil komme til syne i urinen. Det sker dog meget sjældent og maveballonen vil i så fald let kunne fjernes igen og erstattes af en ny ballon. Patienter kan selvhenvise eller egen læge eller offentligt sygehus kan henvise en patient til Privathospitalet Møn, men patienten skal oplyses om egenbetaling på 43.500 kr. Læs mere på: www.maveballonen.dk


18

”Jeg står frem og fortæller min historie nu, dels for at lægge pres på mig selv og forpligte mig selv endnu mere, så jeg ikke falder i igen, og dels for at hjælpe andre i samme situation,” forklarer Villy O. Christensen. Foto: Mew.

Hvordan kunne det dog gå så galt? Sådan sidder den nu 50-årige Villy O. Christensen og tænker, når han ser tilbage på 14 år med et massivt alkoholmisbrug, som han dog ikke selv så som et misbrug. Dengang. Alkoholikere er jo den ”slags”, der sidder på en bænk og knuger en elefantøl i hånden, så andre ikke tager den, tænkte han dengang og mente i øvrigt ikke, at rødvin var ”rigtig” alkohol. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

S

et udefra havde Villy O. Christensen styr på det hele – som formand for Patientforeningen, et lykkeligt ægteskab, to dejlige børn og en ”bonussøn”. Men bag facaden havde rødvinen taget kontrollen over hans og familiens liv. Efter 14 års alkoholmisbrug er han nu med hjælp fra en ny behandling, der nedsætter trangen til alkohol, endelig på vej ud på den anden side til et liv, hvor det

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkohol Vi kan også hjælpe dig.

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80 www.tjele.com

ikke længere er alkoholen, der styrer hans liv. Han står nu for første gang frem og fortæller sin historie – for at hjælpe andre i samme situation, og fordi han håber, det kan hjælpe ham til ikke at falde i igen. Alkohol blev brugt til at stresse af og falde ned Som ung festede Villy igennem med alkohol i weekenderne, ligesom de fleste andre unge i omgangskredsen og i hverdagen passede han sin skole og sit arbejde. I nogle år arbejdede han i England, Spanien og Gambia. Han arbejdede igennem i hverdagene og levede så ”det søde liv” i fritiden. I 1989 blev han kaldt hjem til Danmark, da hans kræftsyge far lå for døden. Faderens død samt dét igen at bo tæt på familien, som han havde et ambivalent forhold til, var hårdt for ham, og alkohol begyndte at vinde indpas i hans hverdag. Ikke massivt, men stille og roligt blev ét glas oftere til to eller tre – nedturen var begyndt, uden han opdagede det. To år senere, i 1991, blev han gift og fik to børn – grundlaget for en tilværelse med viv, villa, vovhund og VW var skabt, med det skulle dog også blive Villys akilleshæl. Som selvstændig med virksomheder i Danmark og Rumænien, ansatte og millionomsætning var arbejdspresset stort. Derudover stod han for en stor del af børnepasningen, da hans kone var i gang med at videreuddanne sig. Han blev mere og mere stresset og brugte øl til at stresse af og falde ned. Han havde et værksted, hvor han begyndte at tilbringe mere og mere tid efter arbejde og i weekenden – her afsluttede han det arbejde, han ikke havde nået i løbet af dagen, og så var køleskabet fyldt med øl. Han kom hurtigt op på at drikke 5-10 øl om dagen i hverdagen og flere i weekenderne.


19 En kombination af Selincro og samtaler med en kognitiv psykolog har vist sig virkningsfuld efter 14 år med massivt alkoholmisbrug og har gjort Villy O. Christensen fri for svøben. Foto: Mew.

Sygdom, skilsmisse, fængselsdom og selvmordsforsøg I 2000 fik han borrelia efter at være blevet bidt af en skovflåt, hvilket satte ham ud af spillet i et halvt år, hvor han ikke kunne passe sit firma. Kombinationen af sygdommen og hans efterhånden massive alkoholforbrug gjorde, at han mistede overblikket, var træt og ikke tænkte klart. Han blev ruineret, og det var et wake-up call. Han kunne pludselig se, at der måtte drastiske ændringer til, hvis han ikke skulle ødelægge hele familien, og han valgte derfor at blive skilt for ikke at trække familien med sig ned. Derefter gik det helt galt, fortæller han. Han fik en ny kæreste, der havde et usundt medicinforbrug, og han røg ud i et voldsomt alkoholmisbrug og drak en hel flaske spiritus og fire flasker rødvin om dagen. Bunden ramte han, da han fik en dom på 40 dages fængsel for vold efter et klammeri med kæresten. Det var en voldsom oplevelse, og han forsøgte selvmord med 2 ½ glas paracetamol skyllet ned med masser af rødvin. Han blev fundet, røg til udpumpning og kom med i en selvmordsforebyggende gruppe og afsonede sin dom. En frisk start og ned i misbruget igen Under afsoningen havde han ikke adgang til alkohol og da han kom ud, var det med troen på, at nu skulle han have en frisk start. Han var ruineret, men ædru, og han havde lige over nettet mødt sit livs kærlighed. Han troede, at han var kommet ud af alkoholafhængigheden, og set udefra virkede det da også som om, han havde styr på det hele med et lykkeligt ægteskab og et spændende og meningsfuldt job som formand for Patientforeningen. Men stille og roligt udviklede misbruget sig igen. Det startede med et par glas rødvin til aftensmaden, som blev til mere og mere. Hans krop blev efterhånden så afhængig, at han om morgenen ikke kunne holde et glas vand med begge hænder uden at spilde, og der skulle adskillige glas rødvin til, før han fik den ”funktionspromille”, der fik kroppen til at falde til ro. Da han i november 2011 blev pensioneret pga. en sjælden genetisk sygdom, der gør, at hans hænder og fødder krummer sammen, samt en fejlslagen operation, var det et stort knæk for hans psyke. Han havde altid arbejdet meget, så det var en vigtig del

Hvorfor bliver nogle afhængige af alkohol? Alle bliver påvirket af alkohol, når de drikker, men nogle er mere sårbare over for at udvikle alkoholafhængighed end andre. Der er flere genetiske og miljømæssige faktorer, som spiller ind. Jo flere risikofaktorer, der er til stede, jo større er risikoen for at blive afhængig. • Genetiske faktorer: Forskning tyder på, at ca. 60 % af risikoen for at udvikle alkoholafhængighed skyldes genetiske faktorer. Derfor ser man ofte, at alkoholafhængighed rammer flere i samme familie. • Alkoholforbrug: Jo mere man drikker, og jo yngre man er når man begynder med at drikke, jo større er risikoen for at udvikle et skadeligt alkoholforbrug. • Miljø: Jo mere eksponeret man er for alkohol, og jo mere accepteret og almindeligt det er at drikke alkohol i ens omgivelser, jo større sandsynlighed har man for at indtage skadelige mængder af alkohol. Traumer i barndommen kan påvirke kemien i et barns hjerne, så det senere bliver disponeret for at udvikle alkoholafhængighed eller andet misbrug. Alkoholafhængighed skyldes således ikke manglende viljestyrke. Alkoholafhængighed er en sygdom, hvor den kemiske balance i hjernen pga. længere tids overforbrug af alkohol er blevet ændret, så man får mere og mere lyst til alkohol.

af hans identitet, som nu forsvandt – og nu tog alkoholforbruget for alvor fart. Han beskriver de sidste år som et helvede, hvor han med egne ord har drukket som et hul i jorden hver dag. Han drak et glas rødvin som det første, når han stod op, og som det sidste, før han gik i seng. Men stadig så han ikke sig selv som afhængig. ”Jeg så skævt til dem, der sad nede på bænken og drak guldøl, når jeg gik fordi - men det var jo noget andet med mig. Rødvin er jo noget, man nyder og hygger sig med og ikke ligesom stærk spiritus eller guldøl, som de afhængige drikker – og selvom jeg efterhånden var oppe på at drikke seks til otte flasker rødvin om

Kursen er sat mod NYT liv og NYT humør! Et ophold på Vejlefjord Rehabilitering giver dig n tværfaglig behandlingsplan – tilpasset dine ønsker og behov n rådgivning, viden, støtte og vejledning n kompetent pleje og trygge rammer døgnet rundt

Smukke omgivelser og moderne faciliteter n Neurorehabilitering til unge, voksne og ældre n Rehabilitering efter operation eller længere tids sygdom n Rehabilitering efter kræftforløb n Hjerterehabilitering n Ambulant behandling n Kortere og længerevarende ophold

Bestil ophold på 7682

Mød os på Health & Rehab messen 9.-11. september VIND GAVEKORT!

3333

Sanatorievej 27b | DK-7140 Stouby | Tel. +45 7682 3333 sekretariatet@vejlefjord.dk | www.vejlefjord.dk


20

dagen, mente jeg ikke, at jeg havde et problem,” fortæller han. Og rødvin lugter jo heller ikke, troede han. Familien, vennerne, løgnen og fortielserne Hans kone så magtesløst til, mens hans alkoholforbrug langsomt udviklede sig og kom ud af kontrol. Hun beskriver det, som om han manglede en stopknap og bare blev ved og ved med at drikke. Hun oplevede, at han startede hver dag som den sødeste og mest omgængelige mand, men om eftermiddagen, når han var blevet fuld, blev han urimelig og på tværs. Han var aldrig fysisk voldelig, men når alkoholen talte, blev han verbalt voldelig og kunne fx blive helt urimeligt sur, hvis hun havde vendt et stykke papir forkert. ”Jeg fatter ikke, hvordan hun har holdt mig ud,” siger han i dag. Han var stadig overbevist om, at ingen lagde mærke til, hvor meget han drak. Han arbejdede hjemmefra, hvor der ikke var nogen kollegaer, som så, hvor meget han drak i løbet af dagen, og når hans kone kom hjem, gik han ud i garagen og drak i smug af den rødvin, han havde gemt der. ”Vi alkoholikere – for det må jeg jo indse, at jeg er – lyver for os selv og tror ikke, at andre folk ser det. Men hun vidste selvfølgelig godt, hvad jeg lavede, når jeg gik i garagen – det kan jeg se nu,” fortæller han. Alle andre syntes alkoholmisbruget var et stort problem Flere af vennerne var efterhånden også begyndt at lægge mærke til det, men fordi alkoholafhængighed er så stort et tabu, var der ingen, der sagde noget til ham. Nogle gik til hans kone, men langt de fleste holdt deres bekymringer for sig selv. Han bebrejder dem ikke, da alkoholafhængighed kan være svært at tale om, og han ved eller ikke, om han selv ville have gjort det, hvis han var i deres sted, men han ville alligevel ønske, at de havde konfronteret ham med deres bekymringer. Han kone har gennem de senere år flere gange forsøgt at sætte ham stolen for døren og bedt ham om at skære ned på sit alkoholforbrug. Men fordi han ikke mente, han havde et problem, ønskede han ikke at ændre på sit forbrug. Han har altid haft talegaverne i orden, og det lykkedes ham med hans egne ord gang på gang at argumentere og manipulere sig ud af situationen ved at lade som om, han også syntes, at det var en god ide at skære ned og indgå en aftale med sin kone om det, hvorefter der altid lige kom noget i vejen eller han drak videre i smug. Det, der gør allermest ondt, er dog at tænke på hans søn og datter, som i dag er 18 og 20 år. Han var overbevist om, at de ikke lagde mærke til noget, og som han siger – børn er jo så loyale, så de tog aldrig emnet op over for ham, selvom det senere har vist sig, at de jo udmærket godt kunne mærke, at der var noget galt.

Alkohol sætter helbredet på spil • Ifølge Sundhedsstyrelsen har du en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis du som kvinde drikker mere end 14 genstande og som mand mere end 21 genstande om ugen. • IAlkohol påvirker næsten alle kroppens organer og spiller en rolle i udviklingen af ca. 60 forskellige sygdomme. • IAlkohol er årsag til ca. 3.000 dødsfald om året i Danmark. • IJo større dit alkoholforbrug er, jo større risiko løber du for at få problemer med helbredet • ICa. 860.000 voksne danskere drikker over Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser og dermed har høj risiko for at blive syge pga. alkohol. • ICa. 585.000 danskere har et skadeligt alkoholforbrug – dvs. at alkoholforbruget har medført skade på deres fysiske eller mentale helbred. • ICa. 140.000 danskere er afhængige af alkohol. Alligevel er alkoholafhængighed stadig tabu.

”Jeg er slet ikke i mål endnu, men jeg er godt på vej, og jeg har noget at kæmpe for. Jeg har gjort op med løgnen om, at jeg havde styr på det og ikke havde brug for hjælp,” fortæller Villy O. Christensen efter at have lagt alkohol på hylden. Foto: Mew.

Ny behandling gav nyt liv De seneste år begyndte han at indse, at han måtte lægge sit liv om, og han prøvede med antabus et par gange, men uden held – han havde stadig trang til at drikke og faldt i igen. Og alkoholforbruget fortsatte med at vokse. Vendepunktet kom om formiddagen tirsdag d. 1. april i år, hvor hans kone endnu en gang lagde pres på ham. ”Jeg ved ikke, hvad der var anderledes den dag – jeg havde det dårligt efter at have drukket for meget dagen før, men sådan var det jo hver dag. Jeg ved heller ikke, om hun sagde noget særligt til mig. Hun sagde, at hun ikke ville miste mig. Det havde hun sagt mange gange før, men lige dér fik jeg bare et lyst øjeblik og indså, at nu er det nu. Det var sidste chance. Jeg måtte lægge mit liv om, for jeg kunne ikke længere leve på den måde. Jeg følte det som om, jeg lå under et sammenstyrtet hus, og for at komme ud i live, måtte jeg skære mine ben af. ’Hjælp mig’, bad jeg min kone, og hun fik mig til at ringe til lægen lige der,” fortæller han. Han kom op til lægen, og da lægen spurgte ind til børnene, knækkede han helt sammen. Der faldt facaden efter mange år. Lægen foreslog ham at prøve Selincro, som er en ny pille, der virker ved at nedsætte trangen til alkohol. Samtidig satte lægen ham i gang med et forløb hos en kognitiv psykolog, hvor han bl.a. arbejder på at finde ud af, hvorfor han har haft behov for at drikke så meget. Han er kun lige startet på forløbet, men de har talt om, at han nok altid har været god til at håndtere andres problemer og kæmpe for de svage, men aldrig har taget hånd om sig selv eller bedt om hjælp. Og at han bag den succesfulde velargumenterede facade har et lavt selvværd. Har fået livet tilbage Den nye pille har virket. Siden den formiddag, hvor han stod der i køkkenet med sin kone og følte, at huset faldt sammen omkring ham, har han ikke rørt alkohol, og i modsætning til tidligere, når han har prøvet at holde sig fra alkohol, har han slet ikke savnet det. Trangen er væk. Hans helbred er også blevet bedre. På grund af mavesår har han i


”Du har Jeg fået nok”

har

Mere end ½ million danskere har et skadeligt alkoholforbrug* Går du med et ønske om at reducere dit alkoholforbrug?

* Alkoholforbrug i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed, 2008.

NOV 2014 · DK-SELI-2014.10-00001347

Tal med din læge eller læs mere på


22

TEMA

Foto: Scandinavian Stock Photo

Vi har endelig fået talt om, hvordan mit alkoholforbrug har påvirket dem, og hvor hårdt det har været for dem at se på, og jeg har haft min søn med hos lægen, så han kunne stille de spørgsmål, han havde. Børnene er selvfølgelig bange for, at jeg skal falde tilbage i alkoholafhængigheden igen, og når min kone er ude at rejse med sit arbejde, kommer de forbi for at holde øje med mig. Jeg har købt alkoholtests, som ligger fremme, og sagt til mine børn, at de altid kan komme forbi uanmeldt og bede mig om at tage en test. Det er op til mig nu at vise, at jeg er kommet ud på den anden side, og at den tid, hvor alkoholen kontrollerede vores liv, ligger bag os.” mange år kastet op hver dag, men det gør han ikke mere. Hans levertal og blodtal er også ved at rette sig, og efter at have vejet bare 65 kg i flere år, har han fået appetitten tilbage og har taget på. Og humøret og troen på fremtiden er også blomstret op. ”Jeg kan se, hvor meget det betyder for min kone og mine børn, at de nu har hele mig og ikke bare en fuld udgave af mig. ’Stærkt gået, far’, og ’vi er stolte af dig’, har mine børn sagt, og det betyder jo alt for mig. Jeg ved, der er lang vej igen. Jeg skal nok tage medicinen hver dag det næste år, og jeg skal gå hos lægen hver 14. dag til en snak – det giver mig og ikke mindst børnene en stor tryghed, at der bliver holdt øje med mig på den måde. Jeg har verdens bedste læge, som altid giver sig tid, lytter og aldrig er nedladende eller fordomsfuld,” fortæller han. ”Jeg er slet ikke i mål endnu, men jeg er godt på vej, og jeg har noget at kæmpe for. Jeg har gjort op med løgnen om, at jeg havde styr på det og ikke havde brug for hjælp. Jeg har indrømmet det over for mig selv og taget ansvar og gjort noget ved det. Jeg skylder min familie og ikke mindst børnene det.

Jeg står frem for at hjælpe andre Alkoholen har kostet alt for meget – på det økonomiske plan, hvor han har kørt en millionvirksomhed i sænk og har drukket rødvin for 4.500 kr. om måneden, på det helbredsmæssige plan, hvor han har fået kronisk mavesår og problemer med korttidshukommelsen, men især på det menneskelige plan: ”Jeg er så sur på mig selv over, at jeg har spildt de sidste 14 år af mit liv. Mit liv har været en løgn, hvor jeg har bildt mig selv ind, at jeg ikke havde et problem, og at mit alkoholforbrug ikke gik ud over nogen. Jeg kan jo se, at jeg er kommet uendeligt meget tættere på mine børn nu, hvor jeg ikke længere er fuld, men kan være til stede på en helt anden måde. Det gør ondt at tænke på, hvad jeg – og de – er gået glip af,” fortæller han. ”Jeg står frem og fortæller min historie nu dels for at lægge pres på mig selv og forpligte mig selv endnu mere, så jeg ikke falder i igen, og dels for at hjælpe andre i samme situation. Alkoholafhængighed handler ikke om manglende viljestyrke – det er en sygdom, som rammer både høj og lav, og jeg er sikker på, der er mange som mig derude. Forhåbentligt kan min historie hjælpe nogle af dem med at indse, at de har brug for hjælp, og at det er muligt at få kontrollen over sit alkoholforbrug tilbage.”

Hvad er Selincro? • Selincro er en tabletbehandling udviklet til at nedsætte alkoholforbruget og fastholde det nedsatte alkoholforbrug hos voksne med alkoholafhængighed. • Et langvarigt alkoholoverforbrug skaber ubalance i hjernens belønningssystem, så man ikke længere kan stoppe med at drikke, når man er gået i gang. Selincro virker ved at genoprette balancen i hjernens belønningssystem, så trangen til at drikke reduceres. • I modsætning til Antabus bliver man ikke syg, hvis man drikker alkohol, mens man er i behandling med Selincro. Selincro virker derimod ved at nedsætte trangen til at drikke alkohol, også selvom man er startet. • Der er ingen risiko for at blive afhængig af Selincro

Test dine alkoholvaner • På hjemmesiden www.drik-mindre.dk kan du teste dine alkoholvaner og se, om du er i risiko for at udvikle alkoholafhængighed. • Du kan også læse mere om alkoholafhængighed og få gode råd til, hvordan du kan hjælpe, hvis du er bekymret for, om en du kender drikker for meget. Kilde: Drik-mindre.dk


23

Nye bøger om sundhed • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Hemmeligheden bag psykisk modstandskraft Hvordan kan det være, at nogle mennesker har stor psykisk modstandskraft, mens andre vælter? Og kan man lære noget af dem? Det har den tyske biokemiker og videnskabsjournalist Christina Berndt sat sig for at afdække i bogen ”Sådan tackler du modgang”. Hensigten med bogen er, på baggrund af en række eksempler, at berette om den nyttige udrustning, som nogle mennesker er udstyret med samt at undersøge, hvordan denne modstandskraft er opstået, og at inspirere alle dem af os, som af og til savner denne styrke. Og det må siges at være lykkedes. I bogen kommer Christina Berndt omkring alle de udfordringer moderne mennesker konstant konfronteres med, hun får defineret begreberne og kommer omkring meget af den forskning, der findes på området. Modstandskraft kaldes også resilens. Spørgsmålet er, om man kan lære teknikker til at få større resilens? Det kan man godt, siger Christina Berndt og hun kommer med så mange gode eksempler og gode råd til adfærd og teknikker, at man efter læsningen er fyldt med inspiration til at få ryddet ud blandt de faktorer i dagligdagen, der er med til at underminere end modstandskraft. Trods emnets karakter bliver man ganske enkelt i godt humør af at læse bogen og forfatteren aftvinger respekt for sin videnskabelige tilgang til stoffet og for sin evne til at formidle samtlige aspekter, så alle kan være med. Foto:PR-foto, Gads forlag Læs mere på www.gad.dk

Protein er nødvendigt og gør dig sund, stærk og slank Vores kost skal bestå af en passende afstemt mængde af fedt, protein, kulhydrat, vitaminer og mineraler. Temmelig mange får dog ikke en afbalanceret kost og især kvinder får for lidt protein. Men det er skidt for kroppens funktioner og kan gøre det svært at holde vægten. Pia Andreassen, som er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom, har netop udgivet bogen ”Protein – sund, stærk og slank med 80 nemme opskrifter”, hvor hun advokerer for, at vi skal spise flere proteiner fra såvel dyre- som planteriget. ”Jeg har på egen krop oplevet, hvad en proteinrig kost betyder. Fra dag ét mærkede jeg mæthed, et stabilt blodsukker og mere energi. Jeg undgik samtidig en tung og oppustet mave efter et måltid. Sidenhen blev min vægt stabiliseret, uden at det har betydet tab af muskelmasse. Min hud er blevet væsentligt flottere og mere fast og både negle og hår er stærkere og kraftigere,” fortæller hun. Proteiner kontrollerer livsvigtige funktioner i kroppen og findes

Sådan bliver du (måske) 100 år Det er titlen på radiodoktor og sundhedskonsulent Carsten VagnHansens seneste bog, som er fyldt med dybt interessant og brugbar viden, som giver anledning til reflektion.Der er som bekendt blevet flere og flere 100-årige de sidste par generationer, men årsagen er ikke lægemidler, siger radiodoktoren, selv om lægemiddelindustrien de seneste 100 år har domineret nd dla ve sundhedssektoren og fjernet Ho t ge rla Foto:PR-foto, Fo interessen for mennesket. Carsten Vagn-Hansen peger således på, at det er i lande og kulturer uden for den vestlige verden, man finder mennesker med den højeste levealder. Og det er jo faktisk tankevækkende. Et menneskeliv har mange aspekter og Carsten Vagn-Hansen gennemgår de fleste. Han gransker i hjerte og hjerne, livsstil og legemsbygning, han vurderer kosten, peger på motionen, og han viser, hvordan vi i vores verden er nødt til at alliere os med naturen og bruge de kosttilskud, mineraler og vitaminer, som kan bevare og genopbygge os, så vores chancer for at blive både rigtig kloge og rigtig gamle bliver langt større end de er i dag. Ifølge Vagn-Hansen er det i meget høj grad op til det enkelte menneske at opnå en høj levealder og samtidig bevare en høj livskvalitet. En af de vigtigste betingelser for et langt liv er så vidt muligt at blive ved med at tage ansvaret for sig selv.Carsten Vagn-Hansen mener i høj grad, at en kombination af fortidens medicin og fremtidens medicin sammen med vores egen livslyst kan hæve vores levealder endda betragteligt. Bogen er fuld af fine eksempler og gode råd til læsere i alle aldre. Læs mere på www.hovedland.dk

i såvel animalske som vegetabilske fødevarer, men især i kød, kylling, fisk og bælgfrugter. Man kan således ikke undvære protein. Derudover udmærker protein sig ved at give en større mæthed og ved at øge forbrændingen, da kroppen bruger mange flere kalorier på at nedbryde protein. Endelig giver protein, som citatet illustrerer, en pænere hud, stærkere knogler, s”amt mere energi og overskud. Proteinbogen er fyldt med viden, forslag og en lang række meget fine opskrifter, som er lettilgængelige og meget smukt fotograferet. Man bliver simpelthen optændt af begejstring. Læs mere på www.politikensforlag.dk og www.piaskoekken.dk

Foto: PR-foto, Politikens Forlag


24

”Jeg er blevet bedre til at læse min krops signaler. Nu ved jeg, hvilke advarselssignaler jeg skal være opmærksom på,” fortæller Marianne om livet efter diagnosen med ADHD. Foto: Anita Odfeldt.

Diagnosen, der gav Marianne livet tilbage Marianne har altid følt sig anderledes. Hun har aldrig passet ind, har været al for hurtig til at eksplodere i raserianfald og været dårlig til at fokusere på én ting af gangen. Men for halvandet år siden fandt hun ud af, at det ikke behøvede at være sådan. Kaosset havde nemlig en årsag. For Marianne har et usynligt handicap – ADHD.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

”Jeg ville ønske, at jeg tidligere havde vidst, at jeg har ADHD. Så havde jeg nok håndteret mange ting anderledes og bedre,” fortæller 26-årige Marianne Kruse Bro fra Herning. Hele hendes liv har hun kæmpet med et hidsigt temperament og en manglende evne til at fokusere og være til stede i øjeblikket. Men for halvandet år siden faldt brikkerne endelig på plads, da hun fik diagnosen ADHD. Forkortelsen ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder og er en neuropsykiatrisk lidelse, som giver forstyrrelser i personens opmærksomhed og aktivitet. Det vurderes, at omkring et par procent af alle voksne har forstyrrelsen, men der føres i Danmark ikke statistik over, hvor mange der får diagnosen ADHD. Blev stemplet som adfærdsvanskelig og var let mobbeoffer Det tog 24 år, før Marianne fandt ud af, at hun har ADHD. Allerede som barn blev hun stemplet som adfærdsvanskelig, men der var aldrig nogen, der talte om, at hun kunne have ADHD. Så hun vidste ikke, hvordan hun skulle kontrollere sine voldsomme udbrud. Det gjorde hende til et let mobbeoffer. ”De andre børn fandt hurtigt ud af, at der ikke skulle meget til at få mig til at eksplodere. Det var som om, der gik sport i at

se, hvordan Marianne reagerede, når de drillede mig. Så jeg var oppe at slås i hvert eneste frikvarter. Og det forsatte gennem alle skoleårene,” husker Marianne. Hun fortæller, at hun på et tidspunkt talte med en børnepsykolog, men at der aldrig kom noget ud af det. Hun fik dog tilkendt

Behandling af ADHD Der findes ingen kur mod ADHD. Men en psykosocial og pædagogisk indsats evt. kombineret med medicin kan begrænse symptomerne og nedsætte risikoen for yderligere problemer. Der findes to lægemidler, som er godkendt til behandling af ADHD hos voksne – et ikke-centralstimulerende præparat Strattera (atomoxetin) og et centralstimulerende præparat methylphenidat (Ritalin Uno). Behandling nedsætter risikoen for, at patienter med ADHD udvikler kriminel adfærd. Kilder: The British Journal of Psychiatry, www.medstat.dk, SSI med reference til arbejdsgruppe nedsat af BUP-DK Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark, Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychistry, Per Hove Thomsen & Dorte Damm, Et liv i kaos. Om voksne med ADHD. København 2007 og New England Journal of Medicine


25

Foto: Anita Odfeldt.

Foto: Anita Odfeldt.

TEMA

For halvandet år siden faldt brikkerne endelig på plads, da Marianne fik diagnosen ADHD. Det har bl.a. betydet, at der er kommet ro over dagligdagen.

”Medicinen giver mig en stabil hverdag, så jeg ikke behøver at bruge al min energi på de daglige op- og nedture. I stedet har jeg mere energi til at være sammen med mine venner, gå lange ture med hunden og holde orden i mit hjem,” fortæller Marianne.

en specialpædagog til at hjælpe sig efter skole. En støtte, hun var glad for.

perfekt for mig. I tidligere jobs endte jeg altid i konflikter, hvor jeg misfortolkede mine kolleger og troede, at de bagtalte mig. Men nu har medicinen givet mig en stabil kontrol over mig selv, og fleksjobbet gør, at jeg ikke brænder sammen. Og så er min støtteperson en uvurderlig hjælp, når jeg har behov for at vende mine tanker, så de ikke eskalerer og overtager mit hoved. Så for første gang i mit liv har jeg trivedes på arbejdspladsen – ikke bare med arbejdsopgaverne, men også med kollegerne. Og det i halvandet år,” fortæller Marianne, der netop er stoppet på planteskolen efter nedskæringer. ”Det er selvfølgelig møg ærgerligt, at jeg ikke skal arbejde på planteskolen mere. Men arbejdet viste mig, at jeg faktisk kan have det godt på en arbejdsplads. Det var en succes, jeg fik ros for min indsats, og jeg havde det godt med mine kolleger. Mit selvværd er stadig noget, jeg kæmper med, men det går fremad. Min hverdag er blevet meget mere stabil, jeg har fået bedre kontrol over mig selv, og så har jeg vist, at jeg kan være en del af arbejdsmarkedet. Så det går den rette vej.”

Den lange vej til diagnosen Marianne blev fulgt af det sociale system, indtil hun fyldte 18 år. Da der ikke var nogle aktuelle sager med hende, gik hendes sagsmappe tabt, og Marianne forsvandt ud af systemet. Der skulle gå 6 år, en uddannelse til landmand, angstanfald, en smertefuld arbejdsskade, en tur på antidepressiv-medicin og flere sygemeldinger og fyringer, før hun atter kom ind i systemet og efter adskillige tests fik diagnosen: Du har ADHD. ”Pludselig forstod jeg, at der er en grund til, at jeg altid har haft svært ved at passe ind og leve op til de krav, der er til en – som barn såvel som voksen. Og det skyldes ikke, at jeg er mærkelig eller småtbegavet. Det skyldes en psykisk lidelse, der giver mig nogle ekstra udfordringer i hverdagen, og som gør det svært at få det hele til at hænge sammen,” fortæller Marianne, der husker det, som om alt faldt til ro, da først hun fik afklaring. Fra kaos til ro efter behandling blev sat i gang Marianne kom i behandling med lægemidlet Strattera. Efter noget tid med regulering af dosis begyndte Marianne at mærke en forandring. ”Jeg blev bedre til at koncentrere mig. Jeg evnede at være til stede i øjeblikket og ikke lade mig distrahere af, hvad der ellers skete omkring mig. Det var, som om min hjerne gik i fokus og zoomede ind på det vigtige. Før kunne jeg stå og tale med nogen uden at ane, hvad de talte om. Jeg havde mere travlt med at orientere mig om, hvad der ellers skete i rummet. Men det ændrede medicinen. En enkelt pille om dagen, og jeg var 100 % til stede. Og jeg begyndte også at huske mine aftaler,” smiler Marianne, der føler, at hun har lært sig selv bedre at kende, siden hun fandt ud af, at hun har ADHD. ”Jeg er blevet bedre til at læse min krops signaler. Nu ved jeg, hvilke advarselssignaler jeg skal være opmærksom på. Jeg er også holdt op med at få hysteriske humørsvingninger, som var jeg en gravid, når hun er værst. Medicinen giver mig en stabil hverdag, så jeg ikke behøver at bruge al min energi på de daglige op- og nedture. I stedet har jeg mere energi til at være sammen med mine venner, gå lange ture med hunden og holde orden i mit hjem. Før levede jeg i en svinesti. Det gør jeg ikke længere,” griner Marianne og fortæller, at det også er givtigt for hende at være med i en lokal cafe for voksne med ADHD. Succes på arbejdsmarkedet Marianne blev tilkendt fleksjob, fik en støtteperson tilkoblet og startede i skånejob på en lokal planteskole, hvor hun arbejdede 27 timer om ugen med stor succes. ”Sammensætningen af medicin, fleksjob og en støtteperson er

Voksen-ADHD i Danmark • 2,5 % af den voksne befolkning har vanskeligheder, der svarer til ADHD. Det svarer til godt 100.000 danskere fra 18 år og derover. • Godt 17.500 voksne fra 20 år og opefter var i 2011 i medicinsk behandling for ADHD. • Flere mænd end kvinder har fået diagnosen ADHD. Baggrunden for dette er usikker, men en del af forklaringen er muligvis, at ADHD hos piger præsenterer sig anderledes end hos drenge. • Arv er langt den vigtigste faktor for udviklingen af ADHD. Faktisk skyldes ADHD arvelige forhold hos ca. 80 %. • ADHD opdages ikke altid, da sygdommen ofte overskygges af andre lidelser som angst, depression og misbrug. • ADHD koster samfundet dyrt i form af produktionstab og udgifter i sundhedsvæsen, kriminalforsorg, det sociale system og forsikringssystemet . Faktisk viser et nyt forskningsprojekt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, at ubehandlet ADHD koster samfundet 2,8 mia. kr. om året. • Typiske kendetegn: Problemer med parforhold, dårlig tilpasning til uddannelsessystem og arbejdsmarked, misbrug og kriminalitet, problemer med hukommelse og interaktion med andre mennesker. • Symptomerne på ADHD kan ændre karakter i voksenalderen, fx oplever nogen, at den ydre hyperaktivitet bliver til en indre uro.


26

TEMA

125 millioner mennesker har psoriasis Psoriasis er en autoimmun relateret, kronisk, inflammatorisk sygdom, som manifesterer sig dels i huden overalt på kroppen, og som grundlæggende ikke er en hudsygdom, men en systemisk sygdom, der påvirker hele kroppen. En stor del af de patienter, der får psoriasis i huden, får således også psoriasis i neglene og i hovedbunden, op til 30 % får invaliderende psoriasisgigt og mange får yderligere komplikationer i form af udtalt træthed, hjerte-kar-sygdom, forhøjet blodtryk og det såkaldte metaboliske syndrom. WHO har netop i år vedtaget en resolution, der opfordrer medlemslandene til øget fokus på sygdommen. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

RASK Magasinet, Amsterdam: Den amerikanske biofarmaceutiske lægemiddelvirksomhed Celgene har siden etablering i 1986 haft fokus på at udvikle og fremstille innovativ medicin til bl.a. kræft og immun-inflammatoriske sygdomme som psoriasis. Celgene står således bag verdens første og største afdækning af 3.426 psoriasispatienters udfordringer i 7 lande verden over samt interviews med 781 reumatologer og hudlæger i Nordamerika og Europa. Resultatet af den meget store undersøgelse blev præsenteret ved en stor event i Amsterdam i oktober, hvor patienter, lægefaglige specialister og videnskabsjournalister fra mange lande i Europa, USA og Canada deltog. Psoriasis er ikke ’kun’ en hudsygdom Celgene havde valgt en unik og meget stærk præsentationsform, idet fakta blev præsenteret af nogle af Europas fremmeste læger og forskere, h.h.v. den i England berømte tv-læge fra Channel 4, dr. Dawn Harper, Luis Puig, som er specialist i dermatologi og psoriasis og som er professor ved på Universitet i Barcelona samt en lille håndfuld skuespillere fra England, der fuldstændigt overbevisende spillede almindelige mennesker med psoriasis tæt inde på livet som enten hårdt plagede patienter eller som pårørende. Skuespillerne gennemspillede tre forskellige og meget gribende

scenarier fra livet som psoriasispatient og det blev indlysende klart for publikum, dvs. de omkring 45 personer fra presse og patientorganisationer m.fl., at psoriasis ikke ’kun’ er en hudsygdom, men en systemisk sygdom, der i mange tilfælde medfører smertefuld psoriasisgigt, ulidelig kløen, utilstrækkelig behandling, psykiske problemer, lavt selvværd, misforståelser fra omgivelserne, isolation og manglende indsigt og forståelse fra lægers side. Derudover blev det evident, at det som patienterne synes er det største problem ved psoriasis, sjældent deles af de behandlende læger, som tror at problemet ligger et andet sted. Det var således en intet mindre end genial event, som fik åbnet øjnene på mange. Alle tilstedeværende blev grebet og udtrykte efterfølgende stor begejstring over dels resultatet af den store undersøgelse og dels over fremlæggelsesformen, som gik helt ind under huden på alle. Sammenhæng mellem genetisk disposition, immunforsvar og udløsende faktor Forskerne har endnu ikke fuldstændigt afdækket, hvad der forårsager psoriasis, men der er generel enighed om, at der ofte er tale om en genetisk disposition, dvs. arvelig faktor, som omkring 10 % af befolkningen har, og at årsagen til udbrud hos de mellem 2 til 3 % af befolkningen, der får psoriasis, skyldes og hænger sammen med immunforsvarets ve og vel samt en udløsende faktor som fx stress, alkohol, hudlæsion, insektbid, brandsår eller medicin som lithium, der anvendes om antidepressivt middel, og anti-malariamidler. Det står i dag dog klart, at psoriasis bryder ud som følge af en pludselig ubalance i immunsystemet, der sætter en negativ proces i gang i kroppen. Derfor leder forskerne nu efter defekter i generne. Andre forskere arbejder ihærdigt med at udvikle bedre medicin, der kan behandle de forskellige typer af psoriasis så godt, som det lader sig gøre, men der er endnu kun tale om behandling og ikke en kur. Psoriasis inddeles i fem hovedgrupper Psoriasis inddeles i fem hovedgrupper, som har hver deres karakteristika. Almindelig psoriasis, som 80 % af de psoriasisramte patienter lider af, begynder som små områder på huden, men kan udvikle sig til større pletter og brede sig til store dele af kroppen. Invers psoriasis er betegnelsen for almindelig psoriasis, som rammer varme og fugtige hudfolder, fx under armene, i lysken,

WHO opfordrer til øget fokus

Dr. Dawn Harper er en super kendt britisk læge, som både præsenterer seere på Channel 4 for sygdomme som psoriasis og som også har egne klinikker, hvor hun behandler patienter. Foto: PR-foto, Celgene.

Den 24. maj blev WHO’s psoriasis-resolution vedtaget ved World Health Assembly. Resolutionen opfordrer bl.a. WHO’s 194 medlemslande – herunder Danmark – til at skabe øget fokus på psoriasis som en alvorlig kronisk sygdom, der ofte er yderst smertefuld og invaliderende, samt at bekæmpe den stigmatisering, som psoriasispatienter ofte udsættes for.


TEMA

En lille håndfuld skuespillere fra England spillede fuldstændigt overbevisende almindelige mennesker med psoriasis tæt inde på livet som enten patienter eller som pårørende. Foto: PR-foto, Celgene.

huden på kønsdelene osv. Pustuløs psoriasis følger et andet betændelsesmønster, idet huden typisk vil være tilsået med myriader af småbumser, der indeholder indkapslet, død hud. Denne type psoriasis kan også sætte sig specifikt på håndflader og fodsåler og kan være særdeles smertefuld. Neglepsoriasis viser sig typisk som ”fingerbølprik” i neglen. Ofte vil neglene blive tykke og ujævne og med mange små fordybninger i overfladen. I visse tilfælde bliver neglen løs. Hårbundspsoriasis sætter sig i hårbunden, typisk i hårgrænsen lige bag ørerne, i panden eller i nakken, men kan også dække større områder. Hårbundspsoriasis optræder hos hver anden psoriasispatient. En tredjedel får også invaliderende psoriasisgigt og andre sygdomme Psoriasis, som fortsat opfattes som en hudsygdom og derfor behandles af hudlæger, er som nævnt rettelig en systemisk sygdom, som ikke kun manifesterer sig som psoriasis i huden, men for 30% af patienternes vedkommende også som psoriasisgigt, der er en smertefuld, kronisk inflammatorisk sygdom, karakteriseret ved smerter og stivhed, hævede og ømme led, inflammation af sener og ledbånd samt på sigt nedsat fysisk formåen. Alle led kan rammes, nogle gange angribes leddene symmetrisk, andre gange ikke, men fælles er, at de angrebne led kan blive hævede og smertefulde og at en særligt smertefuld variant medfører alvorlig deformitet af finger- og tåled. Psoriasisgigt rammer nogenlunde ligeligt både mænd og kvinder og typisk i alderen mellem 30 og 50 år, selv om psoriasisgigt

Luis Puig er professor i hudsygdomme ved Universitet i Barcelona. Han har de seneste 10 år forsket intensivt i psoriasis og foretaget klinisk undersøgelse af behandling med biologiske lægemidler. Foto: Privatfoto.

også ses debutere i barndommen hos nogle særlig hårdt ramte. Ud over at være diagnosticeret med psoriasis og psoriasisgigt, tiltræder der oftere andre sygdomme til de ramte. Således er der en forøget risiko for at få alvorlig ødelæggelse af led på grund af gigt, udmattelse så det bliver vanskeligt at arbejde og sove, hjerte-kar-sygdom som blodprop i hjertet og forhøjet blodtryk, stærk overvægt og det såkaldte metaboliske syndrom, som dækker over fedme, kolesterolforstyrrelse og type-2 diabetes. Derudover er der en øget risiko for at få kræftsygdom og Crohns sygdom. Endelig viser den nye undersøgelse, at psoriasispatienter og patienter med psoriasisgigt har en væsentlig reduceret livskvalitet, er mere angste og oftere lider af depression, end resten af befolkningen Patienterne venter typisk i mange år før de bliver diagnosticeret Den store undersøgelser, som blev præsenteret i Amsterdam for nylig, afslørede også, at mange psoriasispatienter er ubehandlede i mange år, typisk op til 5 år og ofte mere. Trods mange forskelligartede behandlingstilbud, fra traditionel til biologisk medicin, oplever 85 % af patienterne alligevel, at de har behov for bedre behandling, da den eksisterende behandling er både utilstrækkelig og belastende. Derfor opgiver mange patienter også at fortsætte med deres behandling og hele 47 % af de adspurgte i undersøgelsen havde ikke haft kontakt med deres behandlende læge inden for de seneste 12 måneder. Det er derfor heller ikke overraskende, at 75 % af alle med psoriasis mener, at sygdommen har en negativ indflydelse på deres livskvalitet, at 25 % lider af depression og at psoriasisramte er mere tilbøjelige til at overveje selvmord sammenlignet med andre. Endelig blev det meget overraskende konstateret, at den livskvalitetsnedsættende gene, der betyder mest for patienterne med psoriasis, er det, der i højere grad bliver overset eller negligeret af lægerne, er ulidelig, belastende, konstant kløen i huden. Hele eventen i Amsterdam var en ualmindelig velturneret øjenåbner for samtlige deltagere og en reminder til alle om, at pakke alle fordomme væk og tage det, de psoriasisramte selv siger om deres symptomer alvorligt. For psoriasis er ikke en hudsygdom, men en kronisk, inflammatorisk sygdom, der rammer den enkelte hårdt og ubønhørligt, medfører social isolation. Øget risiko for depression og som oftest har et progressivt, forværret forløb.

27


28

”Det føles som om, at jeg stort set har fået min normale hørelse tilbage,” siger Emil Weinreich, efter han har fået indopereret Bonebridge-løsningen. Foto: Privatfoto.

Fik hørelsen tilbage efter operation Som 16 årig blev Emil Weinreich 100 % døv på højre øre. Dommen var på mange måder en lettelse efter års smerter, bekymringer og operationer, men ødelagde samtidig drømmen om at blive pilot. Fire år og en operation senere, fik Emil igen hørelsen og drømmen tilbage.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

G

ennem hele sin barndom døjede Emil Weinreich med væske i ørerne. Han var ofte ved lægen og fik lagt dræn i begge ører. Især det højre øre drillede og de gentagne dræn ødelagde til sidst trommehinden. Som 8-årig blev Emil derfor opereret første gang. Lægerne forsøgte at lukke hullet i trommehinden, men opdagede senere, at det ikke var lykkedes. Efter nogle år begyndte øret igen at give problemer, og Emil oplevede også selv, at noget ikke var helt som det skulle være. ”Jeg kunne godt mærke, at der var noget galt, men håbede nok bare, at det var mellemørebetændelse. Lægen kunne dog se, at det var mere end det, så jeg blev sendt til Hillerød Sygehus, og her fandt de ud af, at jeg havde knoglebetændelse i øret. Man kalder det også benædere fordi det er slags enzym, som nedbryder og ødelæggere de små knogler inde i øret”, forklarer Emil Weinreich. Helt døv efter den fjerde operation Emil blev opereret for anden gang i højre øre, denne gang fordi lægerne skulle fjerne de enzymer, som ødelagde knoglerne og samtidig forsøgte de igen at lukke hullet i trommehinden. Operationen gik umiddelbart som planlagt, men efter kort tid opdagede lægerne, at det ikke var lykkedes at fjerne alt og at der fortsat var hul i trommehinden. Emil blev opereret for tredje gang, og oplevelserne påvirkede ham efterhånden meget psykisk. ”Jeg var hele tiden bange for, om det skulle komme igen og

det var som om, at jeg konstant kunne mærke et eller andet i mit højre øre. Samtidig prøvede jeg at skubbe det fra mig og leve et normalt liv, men angsten sad i mig,” fortæller Emil Weinreich. Bekymringen var ikke uden grund og da Emil var 16 år gammel og gik i 1.G, skulle han opereres for fjerde gang. Lægerne på Hillerød Sygehus opgav og sendte ham videre til Gentofte Sygehus. Her blev Emil opereret af overlæge Per Cayé-Thomasen, og under operationen måtte lægen træffe en drastisk beslutning. Enzymerne havde nu ødelagt så meget af det indre øre, at Per CayéThomasen så sig nødsaget til at fjerne det meste af øreknoglerne og efterfølgende lukke øret permanent. Da Emil vågnede efter operationen, var han 100 % døv på højre øre. Lyden transmitteres via knoglerne i kraniet ”Lige da jeg fik beskeden blev jeg enormt ked af det. Jeg tænkte især over konsekvenserne, fordi jeg jo godt vidste, at min drøm om at blive pilot var helt udelukket, når jeg var døv på det ene øre. Mit ønske om at blive pilot var ikke bare en eller anden drengedrøm, det var virkelig en plan, jeg havde haft i mange år. Jeg var fast besluttet på, at det var den vej, jeg skulle, men nu var jeg nødt til at starte helt forfra og overveje hvad jeg så skulle stille op med mit liv.” Efter noget tid havde Emil vænnet sig til at være 100 % døv på højre øre og han følte sig enormt lettet over, at usikkerheden og bekymringen er væk. Kammeraterne accepterede det uden problemer, og socialt nød Emil også tiden i gymnasiet. Han gennemførte med gode karakterer, og besluttede sig for at læse økonomi på Københavns Universitet. Men i foråret 2013 fik Emil


Så behøver jeg ikke høre konen brokke sig

n

ul

Nedsat hørelse medfører mange undskyldninger

-b ø

an

ti!

4 års v l- g a

r

Når man lever et aktivt liv, er det helt normalt at bortforklare de små problemer. Nedsat hørelse kommer nemlig gradvist og tager ca. 5-7 år at erkende. Ring og hør hvor let det er at gøre undskyldningerne til skamme – det er gratis og uforpligtende.

Så nemt er det Ring

Telefon

Test

Nyd livet

7070 2328 www.audium.dk

Kan du få tilskud?

To ud af tre danskere er ikke klar over, at de kan få betalt deres høreapparater helt eller delvist. Vi rådgiver dig selvfølgelig om dine tilskudsmuligheder.


30 ”Efter 14 operationer er vi meget positive over de resultater der er opnået. Patienterne er tilfredse, og de foreløbige resultater viser signifikant høreforbedring,” siger overlæge dr.med. Per Cayé Thomasen fra Rigshospitalet. Foto: Privatfoto. en overraskende henvendelse fra Per Cayé-Thomasen: ”Han fortæller mig om et nyt produkt, der er kommet på markedet – Bonebridge. Det er et slagt høreapparat som kan transmittere lyden via knoglerne i kraniet, og Per mener, at det kan være aktuelt for mig. Jeg har forinden testet en anden løsning (BAHA), men Per anbefaler Bonebridge som en ny og bedre løsning så jeg beslutter mig for at sige ja til operationen.” Har stort set fået sin normale hørelse tilbage Emil bliver opereret i august 2013, og den efterfølgende oplevelse er fantastisk. ”Det føles som om, at jeg stort set har fået min normale hørelse tilbage. Det er en rigtig positiv oplevelse og en fantastisk forskel. Det gode ved Bonebridge er, at det er så fleksibelt. Den yderste del sidder kun fast ved hjælp af en magnet under huden, så hvis jeg fx vil i svømmehallen eller til træning, kan jeg bare tage den af, og så kan man overhovedet ikke se noget. Så jeg kan bruge det helt, som det passer mig, og samtidig kan jeg nu høre, hvis fx mine kammerater sidder på min højre side og siger noget til mig. Bonebridge har også betydet, at min gamle pilotdrøm er kommet til live igen. Jeg er ikke helt afklaret endnu, men det skal i hvert fald undersøges,” slutter Emil Weinreich.

Ny banebrydende behandling til døve Omkring 800.000 danskere har nedsat hørelse, omkring 4.000 er helt døve og ifølge Sundhedsstyrelsen fødes der i Danmark hvert år ca. 100 børn med dobbeltsidig hørenedsættelse og 50 børn med enkeltsidig hørenedsættelse. Hertil kommer de børn, der får konstateret høreproblemer under opvæksten. Med verdens første aktive knogleledningsimplantat Bonebridge, kan langt de fleste få hørelsen igen. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

I

marts 2013 foretog overlæge Per Cayé-Thomasen den første danske operation med Bonebridge, og siden har yderligere 13 danske patienter fået et Bonebridgeimplantat. Resultaterne viser signifikant høreforbedring og stor patienttilfredshed. ”Efter 14 operationer er vi meget positive over de resultater der er opnået. Patienterne er tilfredse, og de foreløbige resultater viser signifikant høreforbedring. Det er en stor fordel i forhold til det eksisterende, skruebaserede implantat, at Bonebridge reducerer risikoen for hudirritation og infektion. I forhold til andre behandlingsmuligheder er behandlingen også særligt fordelagtig fra et kosmetisk synspunkt, hvilket kan øge livskvaliteten for især for yngre patienter. Det er helt sikkert en banebrydende behandling af mekanisk betinget høretab og ensidig døvhed, og jeg tror, at vi de kommende år vil se en stigning i antallet af patienter som får indopereret et Bonebridge-implantat,” siger overlæge dr.med. Per Cayé Thomasen fra Rigshospitalet. Høreforbedring ved mekanisk betinget høretab MED-EL lancerede for to år siden Bonebridge, som er verdens første aktive knogleledningsimplantat, godkendt til børn over fem år samt voksne. Den prisvindende teknologi sender lyd gennem knoglerne i kraniet, og giver derved personer med meka-

MED-EL tilbyder verdens største udvalg af implantater til forskellige grader af nedsat hørelse: cochlear- og mellemøreimplantater, EASimplantatsystemer (kombineret elektroakustisk stimulering) og hjernestammeimplantater, samt verdens første aktive implantater med knogleledning.

nisk betinget høretab eller døvhed, mulighed for at få hørelsen tilbage. Bonebridge består af to komponenter: selve implantatet og audioprocessoren, som stort set ikke er synlig, og som kan gemmes under håret. Audioprocessoren sender lyd fra omgivelserne til implantatet, der konverterer signalet til mekaniske vibrationer, der overføres gennem knoglerne i kraniet til det indre øre og herefter opfattes som lyd. Implantatet er velegnet til personer, der lider af mekanisk betinget høretab eller ensidig døvhed. Inden eventuel operation afprøver patienten et lignende system sat på et elastisk pandebånd. Det smarte ved MED-EL’s implantatsystem er, at det ikke udelukker fremtidig teknologisk innovation, da den eksterne audioprocessor nemt kan erstattes med den nyeste version. Læs mere om Bonebridgeimplantatsystem på www. medel.com/de/Bonebridge


Helvedesild kan bryde ud når som helst

Du bærer formodentlig allerede på virusset, som er årsag til Helvedesild. Vaccination mindsker risikoen for at blive ramt af sygdommen Virusset som giver skoldkopper forsvinder aldrig fra kroppen. Det forbliver i nervesystemet efter sygdommen, og kan genaktiveres når som helst, og er årsag til Helvedesild.

Er du 50 år eller ældre, har du nu mulighed for forebygge Helvedesild

2/3 af alle der rammes af Helvedesild er over 50 år, og risikoen øges med alderen.

Tal med din læge om vaccination mod Helvedesild og læs mere om sygdommen

nervesmerter

website: https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/ hud/sygdomme/smaablaerede-udslaet/helvedesild/

DK00156 · Juni · 2014

Helvedesild er ikke bare et udslæt: De fleste får også brændende, jagende nervesmerter, som kan vare i uger, måneder og i særlige tilfælde år.

og de efterfølgende kroniske


32

Tandsten kan være årsag til paradentose og dermed tab af tænder. Særligt kvinder risikerer at miste tænder efter overgangsalderen, hvis de har røget i 26 år eller mere. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Plak og tandsten dårligt for helbredet Nye undersøgelser viser, at risikoen for at udvikle en række alvorlige sygdomme øges, når mundhygiejnen ikke er tilstrækkeligt god. Det gælder især, hvis man lider af hjertekarsygdomme, blodpropper og diabetes – og navnet på synderen er mundbakterier. Derfor er det alfa og omega at komme tandsten og plak i forkøbet. • Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

S

jusk, ligegyldighed og i værste fald tandlægeskræk og en stram pengepung, er vigtige faktorer, når det gælder udviklingen af bakteriebelægning på tænderne, altså plak og tandsten. Og set i det lys, er det ikke heldigt, at forskningen i dag ved, at dårlig mundhygiejne er med til at skubbe et dårligt helbred i skikkelse af eksempelvis hjertekarsygdomme, blodpropper og diabetes i den helt forkerte retning. Derfor er det også vigtigt med en forståelse af, hvad det er, der udløser plak, tandsten, huller og tandkødsbetændelse. Eksempelvis, at bakterier på tænderne danner belægninger med plak og udvikler tandsten og huller, kaldet caries. Overordnet er årsagen, at tænderne ikke bliver børstet helt rene. Men samtidig er det meget forskelligt fra person til person, hvor meget kalk man har i spyttet, og derfor også forskelligt hvor stor en ”tandstens-danner” man er. Dannes der tandsten under tandkødsranden, er der tale om tandkødsbetændelse og måske også paradentose. Har man tendens til at danne tandsten, skal man være ekstra omhyggelig med tandbørste og tandtråd. En væsentlig del af tandlægers og tandplejeres tid går da netop også med forebyggende behandling eller ’profylakse’, der er det lægevidenskabelige udtryk for forebyggelse. Hvad er tandsten? Tandsten er et problem som næsten alle kender og desværre sidder tandsten så fast, at der kræves en professionel tandrensning for at få det væk. Tandsten, kaldet calculus dentalis, er plak, hvori der dannes kalk. Plak er den fedtede, klæbrige og hvidlige belægning, der til stadighed dannes på tandoverfladerne af bakterier. Når der dannes kalk i plakken fra spyttet, bliver den til tandsten, som sætter sig i et lag på tænderne. Tandsten dannes oftest over tandkødskanten. Processen kan sammenlignes med kalkdannelse fra vandet i vandhaner og brusere. Kalken i tandstenen stammer dog ikke fra drikkevandet men fra vores spyt. Der er store forskelle fra person til person med hensyn til den mængde tandsten, som de danner, men der er en tendens til, at mængden af tandsten øges med alderen. Tandsten kan dog også danne sig under tandkødskanten. Kalken i denne form for tandsten stammer ikke fra spyttet, men

fra de væskeudsivninger og blødninger, der finder sted i tandkødslommen på grund af tandkødsbetændelse eller paradentose. Tandsten har en ru overflade, der kan holde på plakken. Tandsten skal fjernes for at forhindre at mere alvorlige tilstande, som paradentose og huller udvikler sig yderligere. Udover at tandsten truer tandsundheden, kan det også være et kosmetisk problem, idet tandsten er porøs, hvorfor der hurtigere kommer misfarvninger. De største mængder tandsten dannes typisk på bagsiden af fortænderne i underkæben og på forsiden af de store kindtænder i overkæben. Det mest almindelige tegn på tandsten er en gul eller brunlig hård belægning langs tandkødskanten, der nemt kan ses og tydeligt føles med tungespidsen. Det anbefales derfor, at man taler med sin tandlæge eller tandplejer om eventuelle problemer med tandsten. Egen forebyggelse af tandstensdannelse sker gennem en effektiv mundhygiejne, hvor man fjerner plakken og her gør brug af en tandpasta, der specielt retter sig mod tandsten. Når tandsten er dannet, er det kun tandlægen eller tandplejeren, der kan fjerne den ved en tandrensning. Her fjernes alle hårde tandsten og bløde plakbelægninger, samt så vidt muligt alle misfarvninger fra te, kaffe, tobak og andre fødevarer, som sidder over tandkødet. Konstateres tandsten under tandkødsranden, har man enten tandkødsbetændelse eller paradentose, hvilket kræver en udvidet tandrensning. De fleste kan klare sig med tandrensning og afpudsning af tænder hvert halve år.

Rygere taber tænderne Blandt storrygende kvinder lidt oppe i årene er der seks gange større grund til bekymring for tab af tænderne end blandt jævnaldrende ikke-rygere. Det viser et nyere studie omtalt i den amerikanske tandlægeforenings tidsskrift The Journal of the American Dental Association. Særligt kvinder efter overgangsalderen, der har røget en pakke cigaretter om i dagen i 26 år eller mere er i farezonen, viser forskningen. De har nemlig seks gange så stor risiko for at tabe tænderne på grund af tandsygdommen parodontose end jævnaldrende ikke-rygere.


4.251.684 tÆnder tager ikke fejl

57 moderne klinikker God mundhygiejne øger livskvaliteten Vi vil gerne sige tak. Tak til alle vores patienter, fordi 97,4% af dem vil anbefale vores behandling til deres kære, venner og bekendte. Det er vi stolte af. Men også ydmyge over for. Det forpligter nemlig. Vi tror, at det er fordi, deres sunde munde har oplevet de forebyggende behandlinger, som 533 ansatte hver dag giver på vores 57 klinikker.

Find nærmeste klinik på www.dintandlæge.dk


34

TEMA

Spyt kan afsløre risiko for Danske forskere fra Tandlægehøjskolen fik for nogle år siden adgang til data i den store KRAM-undersøgelse foretaget af Statens Institut for Folkesundhed i 2007 og 2008. Nu er ph.d- studiet, som undersøgte 4.500 menneskers spyt, færdiggjort af tandlæge Daniel Belstrøm, og det bekræfter teorien om, at bakterierne i spyt fra patienter med henholdsvis caries og paradentose er vidt forskellige. Det igen betyder, at man i fremtiden måske vil være i stand til at gå ind med tidligere forebyggelse, og samtidig giver det lidt sjælden medvind til de forskere, som beskæftiger sig med sygdommen og som til stadighed løber panden imod en mur, fordi det offentlige ikke vil give et rimeligt tilskud til patienter med paradentose.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”Det offentlige Danmark opstiller nogle højst ejendommelige kriterier, når det gælder tilskud til forskellige sygdomme – i dette tilfælde paradentose. Hvis man eksempelvis rammes af cancer på grund af rygning, er der jo ingen, der siger: ’Det er din egen skyld, så du må selv betale’. Tankegangen er sjældent gammeldags og helt den samme som for 100 år siden, hvor man ’bare’ kunne få trukket alle tænderne ud og erstatte dem med en protese.” Det siger tandlæge og professor ved Københavns Universitet, Palle Holmstrup. Hans daglige arbejdsplads, Tandlægehøjskolen, sorterer under Københavns Universitet. Og som han siger: ”Vi har altså stadig en begrænset tilskudsordning til paraden-

HOLD PARADENTOSEN NEDE Prøv fantastiske PARODOL - meget mere end blot en tandpasta PARODOL FÅ RO i DIN MUND!

Apoteket ka n skaffe den hj em fra deres grossi ster eller køb den på

www.parod

ol.dk

tose patienter. Derfor ser vi masser af patienter her på Tandlægehøjskolen, fordi vores behandling er næsten gratis. Mennesker med aggressiv paradentose bør helt klart behandles hurtigt af en specialist, men det har de ofte ikke råd til. Derfor ville det i mine øjne være oplagt at fremsætte et forslag om, at brugerbetaling

Alle kan få paradentose Alle kan i princippet få paradentose. Kvinder og mænd får det lige hyppigt. De vigtigste årsager til risikoen for at udvikle parodontose er: • Rygning: Rygere har en veldokumenteret øget risiko for at få paradentose, og behandlingen af paradentose giver dårligere resultater. • Nedsat immunforsvar: Ved nedsat immunforsvar mindskes modstandskraften over for de bakterier, som sidder i belægningerne på tænderne. Stress kan blandt andet nedsætte immunforsvaret og har man paradentose, vil sygdommen ofte forværres i stressede perioder. Er man i behandling med medicin, som skal undertrykke immunsystemet, er risikoen endnu større. • Diabetes: Personer med diabetes har hyppigere og mere graverende paradentose end ellers raske individer. Dette gælder specielt hvis blodsukkeret svinger meget. Omvendt er det også muligt, at en ubehandlet paradentose kan forværre tilstanden.

PARODOLS INDHOLD AF STÆRKE OG ANTIBAKTERIELLE PLANTEOLIER - Bekæmper belastende bakterier - Dæmper uro og ømhed ved tænder og tandkød - Hæmmer tandkødsbetændelse - Begrænser blister

ALTERNADENT, SLAGELSEVEJ 26, 4270 HØNG. TLF. 5885 4950

• Knogleskørhed: En større undersøgelse har vist, at kvinder med knogleskørhed i gennemsnit havde 3,3 færre tænder end en sammenlignelig kontrolgruppe, hvilket må tolkes i retning af, at det at have knogleskørhed medfører en øget risiko for paradentose. • Alder: Aldringsprocesserne fører ikke i sig selv til at man får paradentose – det er eventuelle almensygdomme, der kan være medvirkende til tab af tændernes knoglefæste. Kilde: Netdoktor.


TEMA

paradentose Hvis paradentose opdages og behandles i tide, er der en god chance for, at den bliver stoppet, men den allerede mistede knogle kan ikke vokse op igen. Sygdommen skal hele tiden holdes under kontrol, og der må ikke slækkes på mundhygiejnen. Ellers blusser paradentosen op igen og knogletabet øges gradvist. Foto: Scandinavian Stock Photo. spredtes over hele sundhedsfeltet, og at man eksempelvis kunne starte med at opkræve et beløb for et lægebesøg, således at brugerbetalingen ikke alene ramte sygdom i mundhulen.” Paradentose kan ikke mærkes før det er for sent Paradentose eller parodontose skyldes ophobning af bakterier i belægninger på tænderne. Det medfører en betændelsesreaktion i det væv, det vil sige bindevæv og knogle, som tænderne sidder fast i. Betændelsesreaktionen medfører nedbrydning af tændernes støttevæv, og forårsager i det sene stadium løse tænder. Tandkødsbetændelse er en forløber for paradentose. Paradentose, som også kaldes ’de løse tænders sygdom’, er en folkesygdom, som de fleste får i et vist omfang på et eller andet tidspunkt i livet. Paradentose giver sjældent symptomer og kan ikke ses med det blotte øje. Normalt er der tale om en langsomt fremadskridende tilstand, men selv efter årelang kamp ender nogle alligevel med at miste tænder på grund af sygdommen. Paradentose er sædvanligvis en voksensygdom, der rammer de midaldrende, idet den normalt ikke giver sig til kende, før man er oppe i årene. Men kommer der paradentose hos yngre, kan der

Aftamed slår 5 fluer med et smæk.

Blister

Mundsår

Brandsår

Aftamed , der – førstehjælpen te! klarer det mes

Aftamed Gel købes uden recept på apoteket eller på www.navamedic.com

Bøljesmerter Rifter

35


36

TEMA ”Undersøgelser viser, at omkring 1 promille får en aggressiv paradentose omkring pubertetsalderen. Hvorfor ved vi endnu ikke. Men selvom det med 1 promille heldigvis er sjældent forekommende, er det jo meget slemt for de, der rammes,” siger Palle Holmstrup. Foto: Scandinavian Stock Photo.

være tale om en særlig aggressiv form, hvor tandløsningen kan gå specielt hurtigt. Den kaldes i fagsproget for aggressiv marginal parodontitis og kræver en ekstra ihærdig indsats med hensyn til mundhygiejne, hyppige tandlægebesøg og eventuelt kirurgisk behandling og behandling med antibiotika. Omkring to procent af befolkningen lider af aggressiv paradentose: Aggressiv paradentose hænger sammen med immunforsvaret Palle Holmstrup siger: ”Vi ved, at aggressiv paradentose hænger sammen med immunforsvarssystemet. Hos nogle er det bare skruet sådan sammen, at de selv i en ung alder oplever aggressiv paradentose og dermed en nedbrydning af bindevæv og knogle. Det er i den sammenhæng karakteristisk, at patienterne får sygdommen på trods af, at de holder tænderne helt rene. Så i den situation bærer patienten i hvert fald ingen skyld.” I dag ved man, at hjertesygdom og diabetes spiller dårligt sammen med paradentose. Hvad er den lægelige forklaring på, at paradentose skader netop disse mennesker?

”Ved paradentose er der kronisk betændelse. Og det er bestemt ikke sagen med konstant kronisk betændelse, fordi betændelsen kan spredes til andre dele af organismen i hele kroppen. Det er dårligt for diabetikere og hjertepatienter at gå med det, vi kalder low-grade inflammation, fordi det kan forværre forløbet af de to sygdomme. Patienterne bør i alt fald være ekstra opmærksomme på god mundhygiejne, så inflammationen reduceres. Ved diabetes er der forøget risiko for at få paradentose, og paradentosen kan forværre diabetesforløbet. Her er der altså tale om ren og skær interaktion – den ene ting forværrer den anden. En ond cirkel.” Flere årsager til at paradentose er en vigtig sygdom Er der ny viden og forskning på dette område? ”Lige nu er der megen fokus på hjertekarsygdom, fordi betændelse omkring tænderne ser ud til at kunne forværre åreforkalkningsprocessen. Et nyligt afsluttet studie fra Taiwan omfattende mere end 20.000 mennesker fulgt i 7 år, peger i retning af, at risikoen for blodprop i hjertet vil kunne reduceres ved jævnlig tandrensning. Undersøgelsen viste tilmed, at jo flere tandrensninger, jo mindre risiko for blodpropper. Andre undersøgelser, hvor behandling af paradentose er relateret til forandringer i karrene, peger i samme retning, altså med forbedrede forhold hos dem, der blev behandlet for paradentose.” Her er det dog vigtigt at understrege, at nogle mennesker kan gå med bakteriebelægninger i hele munden i årevis uden at få problemer med tandkødsbetændelse, mens andre, der passer deres tænder, alligevel bliver ramt af aggressiv paradentose.

Problemer i Munden? Blister

Protesegener Mundtørhed Irriteret slimhinde Propolis Mundlotion er effektiv mod blister i munden, mundtørhed og gener som svien, hævelse, brænden og generel irritation af slimhinden. Yderlige oplysninger kan fås på telefon 47100164 og på

www.danasan.dk Forhandles af Matas, helsekostbutikker og på apoteker

”Da der stadig kun er et begrænset tilskud til paradentose behandling, vil det i mine øjne være oplagt at fremsætte et forslag om, at brugerbetaling spredes over hele sundhedsfeltet. Man kunne eksempelvis starte med at opkræve et beløb for et lægebesøg, således at brugerbetalingen ikke alene rammer sygdom i mundhulen,” siger professor ved Tandlægehøjskolen under Københavns Universitet, Palle Holmstrup. Foto: Privatfoto.


TEMA ”Det er blandt andet fordi undersøgelser tyder på, at arvelige faktorer bærer helt op til 50 procent af ansvaret for paradentose. Sammenholdt med såvel dårlig tandhygiejne i kombination typisk med rygning er arveligheden altså en meget væsentlig faktor. Derfor kan jeg kun gentage, at paradentose ikke per automatik er selvforskyldt. Arvelighedens store rolle i dette spil skyldes især, at de typiske betændelsesreaktioner, som følger med en aggressiv paradentose, er styret af gener.” Flere former for paradentose og også unge rammes Selvom paradentose normalt kun indfinder sig hos voksne, kan også børn og unge blive ramt. Kommer der paradentose hos yngre, kan der være tale om en særlig aggressiv form, hvor tandløsningen går hurtigt og hvor der kræves en ekstra indsats med hensyn til mundhygiejne, hyppige tandlægebesøg og eventuelt behandling med antibiotika. Er det en ny udvikling, at de unge også får paradentose? ”Nej, sådan har det desværre altid været. Undersøgelser viser, at omkring 1 promille får en aggressiv paradentose omkring pubertetsalderen. Hvorfor ved vi endnu ikke. Men selvom det med 1 promille heldigvis er sjældent forekommende, er det jo meget slemt for de, Undersøgelser tyder på, at arvelige faktorer bærer helt op til 50 procent af ansvaret for paradentose, forklarer Palle Holmstrup om årsagen til, at nogle tilsyneladende helt uforskyldt bliver ramt af paradentose og mister deres tænder. Foto: Scandinavian Stock Photo.

der rammes. Her tænker jeg både på tabet af funktion og det kosmetiske, hvis tænderne mistes i en ung alder.” Der er flere former for paradentose? ”I store træk kan man tale om tre hovedtyper, nemlig den almindelige kroniske form, der over år og alder udvikles stille og roligt, her typisk på grund af dårlig mundhygiejne og tobaksrygning. Det starter med tandkødsbetændelse, hvor tandkødet er tilbøjelig til at blive rødt, hæve og bløde. Og så er der som allerede omtalt den aggressive paradentose og den meget sjældne akut nekrotiserende paradentose, hvor vævet simpelthen falder hen på grund af en alvorlig bakteriel infektion. I Danmark har vi især set den sidstnævnte form hos HIV-positive. Ellers er denne form for paradentose som regel forbundet med ernæringsproblemer, som især ses i U-lande.” Håb om en effektiv behandling Om sin fortsatte forskning i paradentose siger Palle Holmstrup: ”Vores mål har og vil altid være at udvikle en effektiv behandling, specielt rettet mod de aggressive sygdomsformer. Jeg betragter aggressiv paradentose som en medicinsk sygdom, hvor inflammationsprocessen antager en særlig destruktiv form. Derfor må vi vide så meget som muligt om årsagerne til sygdommen. Og dem kan vi måske blive klogere på ved at kigge på andre sygdomme. Vi har bl.a. interesseret os for leddegigt, som er en anden kronisk inflammationstilstand, der også nedbryder knogler og bindevæv. Der er udviklet en behandling, som agerer mod signalmolekyler i immunforsvaret, og som bevirker, at patienterne får det bedre. Det inspirerede os til at prøve at udvikle en lignende metode rettet mod paradentose. Det kom der dog ikke umiddelbart nogen behandling ud af, men vi fandt ud af, at selv unge patienter med leddegigt har forøget risiko for også at få paradentose.”

37


38

Mange årsager til at få I Danmark er der anslået 10-12.000 mennesker som lever med en stomi og selv om flere får anlagt en stomi, er tallet alligevel nogenlunde konstant, fordi flere får lagt stomien tilbage. Samtidigt bliver operationsteknikken hele tiden forbedret, ligesom der gøres store fremskridt omkring kvaliteten af stomiposerne.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

D

er findes ingen officielle tal for hvor mange, der har en stomi i Danmark, men det skønnes, at det handler om 10-12.000 personer og man ved, at der hvert år anlægges omkring 1.000 stomier. Her følger en lille kortlægning af, hvad en stomi er: En stomi kan være enten midlertidig eller permanent. Overordnet set er der tre almindelige typer af stomier, nemlig colostomi, ileostomi eller urostomi. De har alle til formål at lede kroppens affaldsstoffer ud af en anden åbning end den, man er født med. Ordet stomi betyder munding eller mund og bruges om en operativt skabt forbindelse mellem et organ og huden. Tyktarmsstomi, colostomi, er mest udbredt og udgør to-tredjedele af samtlige stomier. Herudover er der cirka 2.500 med tyndtarmsstomi, illeostomi, mens urinstomi, urostomi, forekommer i de øvrige tilfælde. I virkeligheden er der et utal af grunde til, at folk får stomi. På den ene side handler det om sygdomme som kræft og inflammatorisk tarmsygdom affødt af livsstilssygdomme. Generne efter en alvorlig ulykke kan være en anden eventuel midlertidig grund. Inkontinens, som kan ramme alle, er også en faktor, ligesom kvinder, der har været igennem flere fødsler, kan være udsatte. Men eksperterne er enige om, at den væsentligste årsag til stigningen i stomi er, at folk i dag bliver ældre og ældre. For selvom de samme mennesker også kommer i stadig bedre form, bestemmer biologien trods alt stadig over alderen. Og den betyder, at man langsomt får stadig slappere lukkemuskler i endetarmen. Flere midlertidige stomier Colostomierne er ofte cancerrelaterede og kommer fra tyktarmen, men nye onkologiske behandlingsmuligheder som kemo og strålebehandling gør, at langt flere får midlertidige stomier end tidligere. Strålebehandling kan gives både inden og efter en operation. Bagefter er tumor svundet og kapslet ind og kan derved fjernes

STOMIFORENINGEN COPA STIFTET 1951 Foreningens formål er at varetage interesser for stomi- og reservoiropererede samt personer med sygdomme, der kan føre til anlæggelse af stomi/reservoir. COPA yder gratis rådgivning til mennesker, der skal have eller har fået en stomi/reservoir.

www.copa.dk • sekretariatet@copa.dk • tlf. 5767 3525

med bevarelse af endetarmen og nedlæggelse af stomien. I 2011 konstateredes ca. 4.400 nye tilfælde af tyktarmskræft og kræft i endetarmen. Kræft i tyktarmen er en alvorlig lidelse, og chancen for at blive helbredt er større, jo tidligere sygdommen bliver opdaget. Der er nu ved at blive etableret screeningsundersøgelser i Danmark med henblik på tidlig opsporing af tyktarmskræft. Ileostomierne foretages også i højere grad midlertidigt. Sygdomsbaggrundene er her overvejende inflammatoriske tarmsygdomme, hvor der sker en voldsom stor udvikling omkring den medicinske behandling i disse år, fx af livsstilsygdomme som Colitis ulcerosa og Crohns sygdom, idet de er særlig udbredt i den vestlige verden og forekommer i et stigende i antal. Urostomier, hvor blæren er fjernet, er i også stigning. Og her kan med sikkerhed tales om livsstil, da det ofte handler om kræft som følge af rygning, men dog ikke altid. Alle aldre er berørt Ileostomioperation kan foretages hos mennesker i alle aldre og af mange grunde, men taler man om de inflammatoriske tarmsygdomme, er det overvejende yngre mennesker i alderen 16-40 år. Colostomi kan ligeledes foretages af mange grunde og i alle aldre, men den største del er ældre patienter med cancer i tarmen. Men også spædbørn med medfødte misdannelser kan få anlagt colostomi. I mange år har colostomiopererede kunnet benytte sig af en særlig teknik, hvor de kan lære at skylle tarmen hver anden dag og hermed have en tom tarm. Det vil sige, at de kan bruge en lille pose eller måske endda en prop. Den bruges af mange, som er aktive og i arbejde, men også af de, der har


39

anlagt en stomi De inflammatoriske tarmsygdomme Colitis ulcerosa og Crohns sygdom er særlig udbredt i den vestlige verden og forekommer i et stigende i antal især blandt yngre mennesker i alderen 16-40 år. Foto: Scandinavian Stock Photo. Humira har vundet mere og mere indpas. Disse behandlinger er dyre, men samtidig meget effektive. Overordnet og ganske væsentligt siger stomi-lægerne samstemmende, at operationsteknikken, som tidligere ofte har givet brok til følge, er blevet meget bedre. Lækkert design Stomiposen blev opfundet af den danske sygeplejersker Elise Sørensen i 1953, og var dengang ikke så lidt af en sensation. Inden Elise Sørensen introducerede sin opfindelse, var der ingen velfungerende metode til at opsamle afføringen med. Patienterne måtte benytte primitive hjælpemidler, som indebar bælter, gummibeholdere og ikke mindst udsætte omverdenen for lugte og lyde, der gjorde det ekstra svært for patienten. Elise Sørensen fik godkendt sit patent på en colostomipose fremstillet af væsketæt, tyndt, elastisk plademateriale i 1954. Tid og viden har været med til at udvikle nye fabrikater indenfor stomiposer, som eksempelvis give mindre lugtgener. Det er fordi filterfunktionen bliver bedre og bedre, men her er der dog stadig en udfordring i at gøre det endnu bedre. Bandagerne udvikles i dag med tynde klæbere, som man godt kan tillade sig at kalde ”lækkert” design, og de findes i et stort udvalg. Klæberne er udviklet så godt, at de efterhånden er silketynde.

Skyl stomiposen ud et særligt behov for at have kontrol over tarmen. Det er vigtigt, at man selv er motiveret for at lære teknikken og ikke mindst selvstændigt kan udføre proceduren efter træning. Ny teknik og kortere indlæggelsestid Den laparoscopiske operationsteknik, som foretages med en kikkert, har vundet stadig større indpas på de fleste hospitaler og det er et stort fremskridt, fordi den gør indlæggelsestiden på hospitalet og de fysiske ar ved operationen mindre. Fordelene er såvel hurtigere bedring som mindre indgreb uden åben kirurgi. Hos nogle patienter foretages de såkaldte j-pouch operationer. Det er en ’indvendig’ pose brugt hos udvalgte patienter med ileostomi og urostomi. Der er kommet flere af den slags operationer på det seneste, men stadig er det kun de store hospitaler, der foretager dem, fordi det er en meget speciel operation. Særligt ileostomi-operationer foretages på personer i den arbejdsdygtige alder, da de oftest forekommer i skolealderen og indtil 30 års alderen. Colostomi- og urostomi-operationer foretages mest på ældre mennesker eller på spædbørn født med misdannelser.” Inflammatorisk betændelsestilstand i tarmen varierer i sværhedsgrad, og nogle har ikke symptomer i perioder. Hidtil har man ment, at den kunne have sammenhæng med livsstil, men det er ikke bevist: Der doneres en hel del penge til forskning netop for bl.a. at finde ud af sammenhænge på dette område. Der sker også en stor udvikling omkring den medicinske behandling i disse år. Den medicinske behandling kan bestå dels af behandling med binyrebarkhormon, dels af antibiotika eller immunhæmmende behandling. Men såkaldt biologiske lægemidler som Remicade og

Forestil dig hvor meget lettere det vil være, hvis du kan skylle din brugte stomipose ud i toilettet: når du er hos familie og venner når du er på restaurant når du er på jobbet eller bare når du er derhjemme - få valgmuligheden og bestem selv

Gratis vareprøver på telefon: 7584 1166 eller mail: stotec@stotec.dk


40

TEMA

”Der skal være mere åbenhed om inkontinens” Det siger Kontinensforeningens utrættelige og mangeårige sekretariatschef, Aase Randstoft, som nu går i gang med at planlægge omdeling af såkaldte patientkort med saglig og informativ oplysning om det ellers så tabubelagte emne til landets mange praktiserende læger. Patientkortene vil blive lagt frem i venteværelserne – og naturligvis på toiletterne….

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”Der er nogle gynækologer, som forsigtigt siger, at alene omkring 500.000 kvinder har inkontinensproblemer i større eller mindre grad. Men vi vælger fortsat at bruge, hvad vi med sikkerhed kan stå inde for. Og det er, at cirka 400.000 mennesker af alle køn mellem 5 år og 90+, lider af inkontinens samtidig med, at under 3 procent af dem er i behandling for lidelsen. En af årsagerne er, at mange går i op til 5 år med inkontinens, inden de søger læge. Det er helt uhensigtsmæssigt, eftersom udsigterne er gode. 7 ud af 10 personer, som søger hjælp og kommer i behandling, bliver faktisk helbredt,” siger sekretariatschef i Kontinensforeningen, Aase Randstoft. Inkontinens kan være et symptom på en sygdom, men inkontinens kan også være et symptom på en uhensigtsmæssig livsstil, som fx for stor væskeindtagelse, at man ikke passer toilettiderne, at der er lang afstand til toilettet, så man må holde sig alt for lang tid osv. Endelig kan inkontinens være et symptom på almen svækkelse – altså at man ikke har mulighed for eller husker at komme på toilettet. Uanset hvilken type inkontinens man har, findes der en bred vifte af behandlingsmuligheder. Derfor er det vigtigt, at man deltager aktivt i sin udredning: ”En hurtig og konkret diagnose er af stor betydning for et godt resultat. Derfor blev jeg glad, da en praktiserende læge tidligere i år ringede til mig og spurgte, om foreningen havde nogle plakater, som han kunne hænge op på indersiden af døren til patienttoiletterne i lægehuset. Han og kollegaerne havde lykkeligvis besluttet, at de gerne ville gøre deres patienter opmærksomme på, at det var helt OK at tale med lægerne og personalet om inkontinensproblemer. Og hvad var vel mere oplagt end at starte med at signalere budskabet, der hvor de inkontinente med sikkerhed kommer før eller efter en konsultation – nemlig på toilettet?” fortæller Aase Randstoft og tilføjer: ”Kontinensforeningens vigtigste opgave er netop at skabe åbenhed om et meget udbredt problem. For kun ad den vej kan man håbe på, at v endelig får has på et alt for stort tabu.” Sidebemærkninger Lægen i telefonen var da også inspireret af Kontinensforeningens hjemmeside, hvor han selv og det øvrige personale var blevet opmærksomme på, at det var svært for deres patienter at tale åbent om inkontinens: ”Lægen fortalte, at det var en skam, at tabuet skulle være den største hindring for, at mange af hans og kollegaernes patienter ikke direkte nævnede det, når de bestilte tid hos sekretæren. Men til gengæld oplevede alle i lægehuset ofte, at patienterne så at sige på vej ud ad døren i forbifarten nævnede, at der måske var lidt problemer med blæren, som de også gerne lige ville have talt om. Men i en travl hverdag, har man som læge ikke afsat tid til en dobbeltkonsultation, hvis patienten ikke på forhånd har bedt om det, så oplevede lægen og kollegaerne tit, at de ikke kom til bunds i de inkontinente patienters problemer, selvom de var helt klar over og åbne overfor, at mange af deres patienter ikke havde lyst til at tale om deres inkontinens – og faktisk heller

Der er nogle gynækologer, som forsigtigt siger, at alene omkring 500.000 kvinder har inkontinensproblemer i større eller mindre grad. Foto: Scandinavian Stock Photo. ikke rigtig vidste, hvad de skulle gøre, eller om de kunne blive behandlet for det.” Aase Randstoft slutter: ”Plakatinformation er en fin idé at supplere foreningens store sortiment af informationsmaterialer med, men som en start på det gode initiativ, tilbød jeg lægen i telefonen et bundt patientkort til toiletterne, venteværelset og til hver af kollegaerne – og fortalte, at vi snart kan tilbyde Kontinensforeningens Udredningsservice for Praktiserende Læger.”

Urininkontinens Urininkontinens, der overordnet opdeles i enten stressinkontinens eller trangsinkontinens, kan i de fleste tilfælde behandles. Stressinkontinens kan skyldes, at bækkenbundsmusklerne er blevet slappe eller beskadigede efter fx fødsel og medfører utæthed for urin ved fysisk aktivitet som sport, løft, hop, host og nys. Tranginkontinens også kaldet urgeinkontinens opleves som en bydende tissetrang her og nu og skyldes ofte hyppige sammentrækninger af blæremusklen. Fælles for begge former for urininkontinens er, at overvægt, rygning, dårlige drikke- og toiletvaner er mulige årsager til lidelsen. Her er fem gode råd til forebyggelse fra Kontinensforeningen: • Hvis man er overvægtig, skal man forsøge at tabe sig. • Hvis man ryger, skal tobaksforbruget nedsættes. • Man skal ikke drikke mere end 1,5 liter væske i døgnet. Det er tilstrækkeligt til at vedligeholde væskebalancen. • Man skal tilstræbe regelmæssige toiletvaner og lade vandet ca. hver 3. time. • Man skal træne knibeøvelser.


41

Inkontinens med frihed uden kompromisser Firmaet CarePartner har siden 2013 gjort en dyd af nødvendigheden, nemlig at levere øget livskvalitet til mennesker med kroniske sygdommen. Det sker ved en stadig udvikling af nøje udvalgte intelligente og innovative hjælpemidler – eksempelvis inden for inkontinens, som forsigtigt anslået berører 400.000 danskeres hverdag. • Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

DryMed boxershorts er i stand til at absorbere 350 mm væde, samtidig med man ikke kan se den indsyede ble i buksen. Foto: PR-foto, DryMed.

D

penge i det lange løb og skåner samtidig miljøet for engangsløsninger.”

ryMed er navnet på trusser og underbukser, som gør hverdagen lettere for de mindst 400.000 danskere i alle aldre, som må leve med inkontinens. Produktet er tysk og har især her og i Holland et stort publikum, ganske enkelt fordi man i netop de to lande giver tilskud til varer, som kan lette tilværelsen for mennesker med inkontinens. CarePartners direktør og ejer, Pia Larsen, siger: ”I Danmark er det jo stadig udbredt at bruge engangsbleer og -underbukser, fordi det er nemt og praktisk i forhold til dagligdagen hjemme eller på sygehuset og plejehjemmet. De kan bare smides ud efter brug, men med DryMed har vi nu mulighed for at tilbyde en vaskbar underbuks, som efter vask 200 gange stadig bevarer absorberingsevnen og komforten. Og som ikke mindst har et æstetisk design, en god komfort og er nænsom mod huden. Normalt er engangsbleer jo fremstillet af syntetiske stoffer, så det nye design kommer altså også de mange, som er overfølsomme overfor eksempelvis harpiksen i papir og får allergi, til gode, ligesom økonomi og miljø vinder. For ved at vælge en vaskbar inkontinens-løsning sparer man

Boxershorts til herrer og trusser med blonde til kvinder DryMed fås både som en boxershorts til herrer og en fiks trusse til damer. Eksempelvis er den nye herretrusse i stand til at absorbere 350 mm væde, samtidig med man ikke kan se den indsyede ble i buksen. Der er også tænkt på de mange kvinder, som fx bruger Tena-indlæg. I CarePartners serie af kvindetrusser med indsyet ble fremstillers også fikse trusser med en lille blonde. Desuden er der indlagt aktivt kul, som fjerner lugten, og trussen er stor nok til den lette inkontinens. Endelig er der allerede nu ny produktudvikling af samme skuffe på vej til de mange børn, der sengevædere. ”Med den nye underbuks går vi simpelthen den anden vej og siger: Lev dit liv helt normalt, selvom du har en udfordring. Tag i byen, vær sammen med vennerne også privat, dyrk al den sport, som du har lyst til og tag på lejrskole sammen med kammeraterne, ” slutter Pia Larsen. Læs mere på www.carepartner.dk

Vigi’Fall byCarePartner Vigi´Fall er den første fuldautomatiske faldalarm, der registrerer alle typer af fald. Den patenterede teknologi giver tryghed og sikkerhed for både ældre derhjemme og på plejehjemmet, hos plejepersonalet og de pårørende. Vigi´Fall er udviklet, testet og fremstillet af det franske firma Vigilio.

Vigi´Fall er ny på verdensmarkedet medio 2013 og anvendes allerede nu i stor stil i bl.a. den franske plejehjemssektor. I Norden forhandles Vigi´Fall eksklusivt af CarePartner. Et søsterselskab til TopPartners, der har 13 års erfaring indenfor plejesektoren.


Uga. Nem inum commolectem facestia voloruptat millandeliam sima necae. Soluptatum cupturia voluptat. Num harchilicide re pro qui dolorep erferspe volupienia es nus eos aut qui dis quiatur? Tempor sit aut dolorest listios dellataqui cus nobis doloren imusam re etusda cor sim facerum ipit volorporem idebis ipiet maionsedis dolorpore soleseque iducilignati tem fugiam,

Vi får først og fremmest D-vitamin, når solens stråler rammer huden, og derfor skal vi huske at blive eksponeret for solen iført passende beskyttelse. Mangel på D-vitamin kan hos børn medføre engelsk syge og hos voksne osteomalaci, som er en tilstand karakteriseret ved muskelsmerter og muskelsvaghed, særligt i bækkenpartiet. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Derfor har du brug for vitaminer og mineraler Der er fra samtlige videnskabelige kilder og lægers side ingen tvivl om, at kroppen ikke kan fungere uden at få tilført tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler, men så hører enigheden også op. Nogle fastholder, at man som voksen i det store og hele får hvad man har brug for, når man indtager en normal kost. Andre opfatter det som absolut nødvendigt med et tilskud af både en multivitamintablet samt en række andre særlige vitaminer og mineraler. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor mange der kan sige sig helt fri for en til tider lidt for ensidig kost, fx på grund af stress, eller hvor mange, der har problemer med fordøjelsen eventuelt på grund af medicin, så der sker en dårligere optagelse af de vigtige byggesten.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

V

itaminer og mineraler er livsvigtige byggesten for kroppen, som vi ganske enkelt ikke kan undvære. Det er ikke nogen stor nyhed. Der er heller ikke noget nyt i, at vi i løbet af livet kan have større behov for ekstra tilskud af nogle vitaminer, som fx ekstra jern til kvinder, der menstruerer, gravide, der har brug for folin og ældre, der har behov for ekstra kalk. Kosten er den vigtigste kilde til vitaminer, da kroppen ikke selv, med få undtagelser, kan danne vitaminer. Indtager man imidlertid

en god, sund og varieret kost vil man kunne gå ud fra, at man får tilført de vitaminer og mineraler, man har brug for, bortset fra D-vitamin, der hovedsageligt dannes, når solens stråler rammer huden. Det er så også forklsringen på, at vi stort set alle sammen på vores breddegrader får alt for lidt D-vitamin i vinterhalvåret. Vitaminer kan inddeles i vand- og fedtopløselige. De vandopløselige vitaminer ophobes ikke i kroppen, så hvis der indtages mere, end der er behov for, udskilles overskuddet med urinen. Fedtopløselige vitaminer kan dermed ophobes i lever og i fedtvæv. Ved overdreven indtag af især A- og D-vitamin, kan de


TEMA ophobes i så store mængder, at der er risiko for forgiftning. Det ses dog temmelig sjældent. Hvis grøntsager kun består af syltede agurker Vitaminer og mineraler kan defineres som hjælpestoffer, der assisterer enzymerne i leveren med at nedbryde og efterfølgende omdanne den kost, vi indtager, til byggesten. Disse byggesten bruges overalt i kroppen, og vi har derfor også brug for vitaminerne og mineralerne for at kunne omdanne kosten. Hvor mineralerne i stort omfang kan genbruges af kroppen, men dog også skal tilføres, gør det samme sig ikke gældende for vitaminerne. De skal altså tilføres dagligt via kosten. Og i begge tilfælde er det vigtigt at vide, at kroppen ikke selv kan danne hverken mineraler eller vitaminer. Problemet er, at det kan være svært at vurdere, om man får en kost, der tilgodeser kroppens behov for især de livsvigtige vitaminer, selv om de fleste ved nærmere eftertanke nok vil være klar over, at franskbrødsmadder med syltetøj, pizza og cola slet ikke dækker kroppens behov. Det går forbløffende g odt en periode, men vil i længden være sygdomsfremkaldende. For en i vitaminmæssig sammenhæng fornuftig kost bør bl.a. indeholde kød, mange grøntsager, groft brød og frugt. Hvis man kun får grøntsager i form af syltede agurker, ja, så er kosten ubalanceret. Det er typisk mænd, der delvist ubevidst skubber salat og grøntsager til side, mens kvinder ofte ikke får kød nok. Så selv om man tror, kroppen får tilført de vitaminer, den har brug for via kosten, er det langt fra sikkert, det er tilfældet. Det skal så siges, at kan være svært at vurdere egen sundhed. C-vitamin er det allervigtigste af alle vitaminer Læge Carsten Vagn-Hansen har netop udgivet endnu en fremragende bog, denne gang med titlen ”Sådan bli’r du (måske) 100”. I bogen gør han en del ud af vitaminer og mineraler og han fastslår, at det vigtigste vitamin er C-vitamin, da vi mangler eller har for lidt af det enzym, der omdanner glukose til C-vitamin. Det er specielt for mennesker og der er derudover kun to dyrearter, der heller ikke selv kan danne C-vitamin, nemlig aber og marsvin. Mangel på C-vitamin kan i alvorlige tilfælde give skørbug, som betyder, at man får blødende tandkød, at tænderne falder ud, maveblødning, problem med sårheling, binyrerne, hormondannelse og immunforsvaret. Vi kan imidlertid heller ikke optage kalk fra tarmen uden C-vitamin, hvilket betyder, at knoglerne ikke kan vedligeholdes, og optagelse af næringsstoffer fra tarmen fx Avitamin, E-vitamin, jern, folinsyre, zink, kobber og visse aminosyrer bliver ligeledes påvirket. C-vitamin spiller også en meget vigtig rolle for en lang række processer i kroppen, idet det fx modvirker, at det dårlige LDL-kolesterol bliver oxideret og dermed kan sætte sig i pulsårerne og give åreforkalkning samt modvirker for meget insulin i blodet. C-vitamin er således ganske afgørende for vores helbred. A-, E- og K-vitaminer er fedtopløselige og væsentlige De øvrige vitaminer er imidlertid lige så vigtige som C-vitamin. E-vitamin, der dækker over hele otte slags E-vitaminer, findes bl.a. i planteolie, frø, hvedekim, mandler, nødder, fed mælk, æg, fed fisk, grønne grøntsager og torskerogn. E-vitamin samarbejder med C-vitamin, beskytter A-vitamin, modvirker åreforkalkning, er blodfortyndende og forebygger kræft, især sammen med selen samt holder huden smidig og modvirker rynker. A-vitamin fås som retinol fra dyreprodukter, fx fiskelever, dyrelever, æggeblommer og fede mælkeprodukter eller som betakaroten fra planter, der omdannes i kroppen til Avitamin, når der er brug for det, fx i røde, grønne, gule og orange grøntsager samt i melon, banan og anden frugt. I forbindelse med A-vitamin er zink er en forudsætning for, at vitaminet kan frigøres fra leveren. Når vi skal have en tilstrækkelig med A-vitamin skyldes det, at det er vigtigt for Mennesker kan ikke selv danne C-vitamin og det er der derudover kun to dyrearter, der heller ikke selv kan, nemlig aber og marsvin, som derfor også skal have tilført Cvitamin via kosten. Foto: Scandinavian Stock Photo.

øjnene, huden, frugtbarheden, slimhinderne i tarmene, luftvejene og urinvejene. K-vitamin, som først blev opdaget i 1934, findes som K1, K2 og K3-vitamin, det sidste er dog kunstigt fremstillet, og findes for K1’s vedkommende i grønne bladgrøntsager, avocado, gulerødder, ost, smør, æg, olivenolie og bær. Noget af vitaminet omdannes i leveren og af tyktarmsbakterier til K2-vitamin, som så til gengæld i modsætning til K1-vitamin, optages 100 % fra tarmene. K-vitamin har stor betydning for aktivering af syv K-vitaminafhængige koagulationsfaktorer, dvs. for blodets evne til at koagulere, så man ikke forbløder af sår eller skader. Men Kvitamin har også en stor betydning for at modvirke og formindske åreforkalkning, forebygger knoglebrud og nedsætter risiko for hjerte-karsygdom og er vigtigt for hjernen. B-vitamin er vandopløseligt og skal tilføres dagligt B-vitaminerne er en gruppe på otte vandopløselige vitaminer med forskellig virkning, men fælles for dem er, at de hurtigt bliver optaget og udskilt igen, hvorfor de må tilføres dagligt med kosten eller eventuelt i form af tilskud. Blandt de vigtige B-vitaminer har B1-vitamin stor betydning for nervesystem, fordøjelse, muskler og hjerte, B2-vitamin har betydning for vækst, hud, negle, hår, tunge, synet og for omsætningen af proteiner, fedt og kulhydrater, B6 forebygger hud og nerveproblemer samt kramper og spiller en rolle for omsætningen af proteiner og kulhydrater, mens B-12 vitamin er nødvendig for produktionen af røde blodceller og nervernes nydannelse. De vandopløselige B-vitaminer kan for det første ikke overdoseres, da de så at sige skylles ud, hvis ikke der er brug for dem. Dernæst findes de i en lang række meget almindelige fødevarer eller ingredienser som gær, ris, fuldkornsmel, peanuts, svinekød, mælk, lever, ost, bladgrønt, fisk, kål, oksekød og æg. Beriberi er en sygdom, som følger af mangel på tiamin, dvs. B1-vitamin. Symptomerne ved beriberi er bl.a. forhøjet blodtryk, muskelsvækkelse, mental forvirring og forstyrrelser af hjerterytmen. Den klassiske kostbetingede mangelsygdom er udbredt i Asien blandt personer, der lever af polerede ris, og har et fysisk krævende arbejde, mens sygdommen på vore breddegrader ses hos personer med alkoholmisbrug, da de typisk har svært ved at optage vitaminet på grund af ødelagte tarme og har dårlig udnyttelse på grund af beskadiget lever. Desuden virker alkohol vandrivende, hvorved vitaminet skylles ud med urinen. D-vitamin fedtopløseligt og mere vigtigt end hidtil antaget D-vitamin fås i høj grad gennem solen, som i hele forårs- og sommerperioden sikrer, at der dannes D-vitamin i huden. Derudover

43


44 44

TEMA

C-vitamin er et af de vigtigste vitaminer, vi skal have tilført. Vitaminet findes i en lang række grøntsager som grønkål og peberfrugt samt i frugt som hyben, kiwi, appelsiner, mandariner og andre citrusfrugter. Foto: Scandinavian Stock Foto. findes D-vitamin bl.a. i æg, fede fisk og fede mælkeprodukter. D-vitamin har en væsentlig funktion, idet det øger optagelsen af calcium fra tarmsystemet og er nødvendigt for knoglernes og tændernes omsætning af calcium og fosfat. D-vitamin ser også ud til at spille en central rolle i at forhindre for høj aktivitet af immunsystemet, så immunsystemet ikke overreagerer og Amerikansk kombi-kosttilskud mod forhøjet blodtryk – i Danmark på femte år. En dobbelt-blind kontrolleret undersøgelse i USA har vist at kosttilskuddet Alistrol kan nedsætte blodtrykket markant. Det er udviklet af den amerikanske biopat, dr. Stacey Miller, der i mange år har forsket i traditionel kinesisk medicin og plantemedicin. De virksomme urter i Alistrol er hvidtjørn, hvidløg, kristtjørn og diakon radise. Hvidtjørnens bær har anvendt alene vist sig at virke positivt ind på blodtrykket. Kristtjørn , som er brugt som te i Kina i årtusinder, har en mild blodkarudvidende effekt, og øger blodcirkulationen hvilket sænker blodtrykket. Hvidløg indgår også. Der er rigtig mange tilfredse brugere i Danmark og det skal nævnes at Alistrol også bidrager til at nedbryde kolesterol og fedt Læs mere på: www.ehnhuus.dk Ehnhuus Aps. Sørupvej 64A,th 3480 Fredensborg 40322236

begynder at bekæmpe og ødelægge kroppens egne celler, som det sker ved blandt andet type 1-diabetes, der særligt hyppigt ses i Skandinavien. Nyere undersøgelser tyder på, at helt op til 80 procent af diabetestilfældene kan forebygges, hvis spædbørn får de anbefalede D-vitamin tilskud. D-vitamin regulerer imidlertid også calciumkoncentrationen i blodet nøje. Er calciumkoncentrationen i blodet for lav, kan det blandt andet medføre muskelkramper. D-vitamin menes også knyttet til kroppens generelle energiniveau og humøret samt blodsukkerreguleringen. Enkelte studier dokumenterer desuden en potentiel evne til at forebygge visse kræftformer. Mineraler har også meget stor betydning Fordi vi har brug for en større tilførsel af vitaminer end af mineraler, skal der mindre til, at man får vitaminmangel end mineralmangel. Alligevel er der grund til at kende til de væsentlige mineraler og hvor de især forekommer: Zink findes i kød, ost, mælk og fuldkornsprodukter og er vigtig for dannelse og vækst af væv og organer samt sårheling og indgår derudover til stofskiftets omsætning. Jod findes i stort set alle fødevarer, men der er dog mere i fisk, skaldyr, mel, æg og grøntsager. Jod bruges til dannelsen af hormon fra skjoldbruskirtlen, som medvirker til regulering af stofskiftet. Magnesium findes i kornprodukter, mælk og grøntsager, især bladgrøntsager og mandler, og er nødvendigt for stofskiftet, for muskelfunktionen, herunder hjertet. Fosfor findes i mejeriprodukter, kornprodukter (havregryn), kød og grøntsager og er nødvendig for energiomsætningen i kroppen samt for knogler, muskler og DNA. Calcium findes i mejeriprodukter som mælk og ost, små fede fisk samt i grove grøntsager som broccoli, bønner og kål. Calcium giver knoglevævet styrke og har betydning for muskler, nerver og blodtryk. Jern findes i kornprodukter, kød, særligt lever, frugt og grønt, og er nødvendigt for at danne nye blodlegemer, der transporterer ilt rundt i kroppen. Den lidt enklere løsning Det kan virke kompliceret og uoverskueligt at få serveret en så


45

Vegetabilsk

Omega-3

helt uden fisk...

NYHED

Godt for hjerte, hjerne og syn

• Med kun 2 synkevenlige kapsler daglig opnår du maksimal effekt • Plantebaseret og 100% vegetabilsk • FDA-godkendte produktionsanlæg • Ingen bismag og miljøgifte • Dokumenteret virkning • Fås hos Matas, i helsekostbutikker, førende apoteker og netshops

j tIl OM VE

tE

• Mange ældre er i risiko for ikke at indtage den dagligt anbefalede mængde vitaminer og mineraler, fx grundet ensidig kost, nedsat appetit eller smerter i tænderne, hvorfor det kan være fornuftigt at supplere kosten med ekstra vitaminer og mineraler.

In

IG BÆREDYGT ON PRODUKTI DIrEk

• Veganere kan få problemer med at få dækket kroppens behov for visse vitaminer og mineraler, hvorfor et vitamin- og mineraltilskud kan være aktuelt.

3 MAr

gEr E r

• Kroppens muskler kan ikke arbejde, hvis de mangler energi og næring som bl.a. vitaminer og mineraler, så sportsudøvere skal sørge for at få tilført tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler.

A-

Al

• Rygere har et øget behov for C-vitamin og bør være opmærksomme på at få rigeligt med frugt og grønt.

g

E

• Kvinder, der påtænker at blive gravide, eller som allerede er det, anbefales at supplere kosten med 400 mikrogram folinsyre 1 måned før og 3-4 måneder ind i svangerskabet, da det kan nedsætte risikoen for alvorlig misdannelse i hjerne eller rygmarv hos barnet. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn mellem 2 uger og 2 år får et tilskud på 10 mikrogram D-vitamin dagligt som dråber samt jern.

E

Nogle har særlige behov

En

lang gennemgang af vitaminer og mineraler samt hvor de naturligt findes. Den korte vej er at starte med en almindelig multivitamintablet og så supplere med D-vitamin i hvert tilfælde om vinteren samt gerne calcium, for at beskytte knoglerne. Samtidigt kan man stlle og roligt begynde at blive opmærksom på kosten, hvad den består af og indeholder af vitaminer og mineraler. Lidt efter lidt får man mere viden og finder måske ud af, at det vil være en god idé med et enkelt supplerende tilskud, alt efter om man lider af sygdom, tager medicin eller er stresset. Nettet er fyldt med god information og man kan også få hjælp på landets apoteker, hvor personalet gerne tager en snak om, hvad man eventuelt kan have gavn af som tilskud.

• Bæredygtige hav-alger med højt naturligt indhold af DHA og EPA

D

D-vitamin er vigtigt for kroppens optagelse og omsætning af kalk og fosfor til knogler og muskler, men i vinterhalvåret er der ikke nok lys til at danne tilstrækkeligt D-vitamin via huden. D-vitamin findes imidlertid i fede fisk som laks og hellefisk, der samtidig har et højt indhold af de sunde Omega-3 fedtsyrer. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Vegetabilsk Omega-3™ er udvundet af bæredygtige havalger, som er et ideelt plantebaseret alternativ til fiskeolie.

Vedligeholder normal hjerte- og hjernefunktion samt syn. Den gavnlige effekt opnås ved en daglig dosis på 250 mg DHA og EPA. Daglig dosis på 2 kapsler indeholder 250 mg DHA og 125 mg EPA.

• Kronisk og andre alvorligt syge kan ligeledes få problemer med at få tilført eller kunne optage tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler.

dansk farmaceutisk industri a-s

Tlf. 4486 0550 www.dkpharma.dk


46

TEMA

Blodfortyndende medicin Flere hundredtusinde danskere har brug for en daglig dosering af det blodfortyndende lægemiddel hjertemagnyl, dvs. acetylsalicylsyre, til forebyggelse eller behandling af blodprop i hjertet. Aarhus Universitetshospital har netop afsluttet en undersøgelse af præparatet, hvor konklusionen lyder, at effekten af hjertemagnyl aftager i løbet af døgnet, og at pillen måske ikke som hidtil antaget beskytter optimalt mod blodpropper ud på de sene nattetimer. Om dosis skal øges er dog fortsat uvist. • Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

H

jertemagnyl er en varebetegnelse for et lægemiddel, der indeholder acetylsalicylsyre, hvor udgangsstoffet er piletræets naturlige indhold af salicylsyre, som er syntetiseret til medicin. Udover at have en blodfortyndende effekt, anvendes acetylsalicylsyre som et febernedsættende, smertestillende og betændelsesdæmpende stof. Acetylsalicylsyre menes fortsat at være verdens mest solgte lægemiddel.Den medicinske brug af salicylsyre daterer sig mere end 2.500 år tilbage i tiden, idet den moderne medicins grundlægger, den græske læge Hippokrates, anvendte salicylsyre som et smertestillende middel. I nyere tid blev acetylsalicylsyre lanceret i syntetisk form i 1899 af det tyske medicinalfirma Bayer under navnet Aspirin. I begyndelsen af 1970erne opdagede man den blodfortyndende virkning, altså at stoffet hæmmer blodpladerne i at klumpe sammen og i 1980erne blev det for alvor taget i brug til behandling af hjertepatienter. Acetylsalicylsyre findes også i mange andre af de almindelige former for smertestillende og febernedsættende medicin: Albyl, Kodimagnyl, Magnyl og Treo. Desværre har det vist sig, at stoffet irriterer mavesækken og kan fremkalde mavesår, så i dag er det i vidt omfang erstattet af andre smerte- og feberstillende stoffer som fx paracetamol. En god løsning for mange men 10% oplever betydelige bivirkninger Mere end 200.000 danskere har brug for en daglig dosering af hjertemagnyl. Det er først og fremmest personer, som tidligere har haft en blodprop i hjertet. For hovedparten af patienterne er hjertemagnyl en god og gennemprøvet løsning, men i cirka 10 procent af tilfældene taler lægerne om betydelige bivirkninger ved at bruge pillen. Det gælder folk med mavesårsproblemer, mennesker der tager gigtmedicin og allergikere i bred forstand: ”Behandling med blodfortyndende medicin er en balancegang, hvor vi som læger især må holde den enkelte patients risiko for at få en blodprop op mod risikoen ”Hjertemagnyl indtages vanligvis én gang i døgnet, og undersøgelsen viser, at hjertemagnyls evne til at forhindre blodpladerne i at klumpe sammen er betydelig nedsat i slutningen af doseringsintervallet,” siger læge, ph.d.-studerende Morten Würtz. Foto: Privatfoto.

for at få en blødning. Og vi må desværre erkende, at intet er så godt, at det ikke er slemt for noget.” Det siger læge, ph.d.-studerende Morten Würtz fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitetshospital. Han og hans kolleger har netop offentliggjort resultatet af en undersøgelse, som viser, at den blodfortyndende effekt af hjertemagnyl aftager betydeligt i løbet af det sædvanlige doseringsinterval på 24 timer. 200 patienter i blodfortyndende behandling undersøgt I undersøgelsen deltog 50 raske frivillige deltagere og 150 patienter med hjertekarsygdom, hvoraf de 50 havde fået en såkaldt stentblodprop i efterforløbet af en ballonbehandling. Ved ballonbehandling af hjertets kranspulsårer får mange patienter indsat en stent, som er et tyndt gitter af metal, der forhindrer, at blodåren klapper sammen. En stentblodprop opstår inde i selve stenten og er en sjælden men livstruende komplikation til ballonbehandling. Alle deltagere var i blodfortyndende behandling med hjertemagnyl under studiet. Deltagerne fik taget blodprøver både 1 og 24 timer efter indtagelse af hjertemagnyl for at undersøge, hvor effektivt hjertemagnyl hæmmede blodpladerne i at klumpe sammen i starten og i slutningen af doseringsintervallet. Blodpladerne klumpede væsentlig hurtigere sammen 24 timer efter indtagelse sammenlignet med 1 time efter indtagelse. Ændringen var særlig udtalt hos patienter med tidligere stentblodprop, hvilket muligvis skyldes, at disse patienter danner flere nye blodplader end de øvrige deltagere: ”Hjertemagnyl indtages vanligvis én gang i døgnet, og undersøgelsen viser, at hjertemagnyls evne til at forhindre blodpladerne i at klumpe sammen er betydelig nedsat i slutningen af doseringsintervallet,” siger læge, ph.d.-studerende Morten Würtz. Forståelig standardbehandling Alligevel er det fortsat uvist, om hjertemagnyls blodpropsforebyggende effekt øges ved indtagelse to gange dagligt: ”Inden man eventuelt ændrer den nuværende behandlings-


TEMA

med plus og minus Mere end 200.000 danskere har brug for en daglig dosering af hjertemagnyl. Det er først og fremmest personer, som tidligere har haft en blodprop i hjertet. Foto: Scandinavian Stock Photo. en acceptabel bivirkningsprofil og dels er prisen på medicinen meget lav målt i forhold til effekten. Prisen for behandling med hjertemagnyl er således kun omkring 30 øre per dag, hvilket jo har samfundsøkonomisk betydning.” Bivirkninger Men selv om bivirkningsprofilen er ganske god, taler du altså om betydelige bivirkninger ved hjertemagnyl? ”For det første anslås det, at cirka 10 procent af de personer, som man gerne vil give hjertemagnyl, er allergiske over for medicinen. Derudover får en del patienter bivirkninger af medicinen, hvoraf de vigtigste er halsbrand og mavesår eller i værste fald mavesårsblødning. Risikoen er størst for ældre patienter med tidligere mavesår og patienter, som samtidig behandles med andre blodfortyndende lægemidler.”

praksis., bør effekten af at dosere to gange dagligt undersøges nærmere. Mine kolleger og jeg bedriver grundforskning og afdækker herved mekanismer og mulige årsagssammenhænge. Vores forskningsresultater bør ikke umiddelbart ændre brugen af hjertemagnyl, men de kan være afsæt for større undersøgelser, som potentielt kan ændre klinisk praksis. En sådan beslutning må nødvendigvis bero på større kliniske studier, hvor den ene halvdel af patienterne får hjertemagnyl to gange dagligt – altså morgen og aften – mens den anden halvdel får en hjertemagnyl om morgenen og en placebo-tablet, eksempelvis en kalktablet, om aftenen. Der er dog flere forhold, som taler for at bibeholde den nuværende praksis. Dels er det et gammelt og velkendt lægemiddel, som de fleste læger er fortrolige med, dels har det

Hjertemagnyl Hjertemagnyl er et blodpladehæmmende middel, som anvendes ved: • Akut eller kronisk sygdom i hjertets kranspulsåre, hvor der er risiko for dannelse af blodpropper. • Forebyggende mod ny blodpropdannelse efter behandling med midler til opløsning af blodpropper. • Doseringen i tabletform er for voksne en startdosis på sædvanligvis 150-300 mg i døgnet. Derefter 75 mg i døgnet. • Hos nogle patienter er der bivirkninger ved indtagelse af hjertemagnyler. Meget almindelige (over 10 procent) bivirkninger er: Halsbrand, sure opstød, mavesmerter og tendens til blødninger. • Almindelige (1-10 procent) bivirkninger er: Kvalme, opkastning, blødning i mave-tarmkanalen, diarré, muskelsammentrækninger i luftrørene, hovedpine, søvnløshed, nældefeber og allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet. Kilde: Hjerteforeningen.

Hvad gør denne store gruppe af mennesker så? ”Et langt stykke hen ad vejen er løsningen at behandle med medicin, som reducerer dannelsen af mavesyre. Men til mennesker, som ganske enkelt ikke tåler hjertemagnyl, tager man ofte de lidt stærkere blodfortyndende midler i brug, for eksempel clopidogrel, der har varenavnet Plavix. Disse lægemidler har dog to grundlæggende problemer, nemlig at medicinen er væsentlig dyrere end hjertemagnyl, og at de samtidig øger risikoen for hjerneblødning,” slutte Morten Würtz.

Er du opereret for brystkræft? Vi tilbyder en række ydelser specialdesignet til at hjælpe dig til en nemmere hverdag. Brystproteser. Vi hjælper dig med at finde den brystprotese og tilhørende lingeri, der er det rigtige valg for dig. Parykker. Sammen vælger og tilpasser vi din paryk så den minder mest muligt om dit eget hår. Vi har også et stort udvalg af flotte hovedbeklædninger. Læs mere og bestil en tid på Svaneklinik.dk LYNGBY HOVEDGADE 27 - 29, 2. SAL 2800 KGS. LYNGBY. TELEFON: 45870110

Svaneklinik - omsorgsfuld kompetence

47


48

”Ofte har kvinder mere uspecifikke symptomer på en blodprop i hjertet end mænd, og herved risikerer vi at overse nogle kvinder, der faktisk har hjertesygdom,” siger Henrik Steen Hansen. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kønsforskelle i blodpropbehandlingen Danske kvinder med tegn på en blodprop i hjertet undersøges og behandles sjældnere for det end mænd, viser ny dansk forskning. Det betyder, at mere end hver fjerde kvinde er død et år efter indlæggelse for en stor blodprop i hjertet, hvilket placerer os helt i bund blandt OECD-landene. Umiddelbart er forklaringen, at kvinder er ældre end mænd, når den første blodprop rammer, men Hjerteforeningen vil ikke længere leve med de dårlige tal og sætter nu fulde sejl til nye udredningsmetoder ledsaget af en stor kampagne.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

E

t dansk forskningsprojekt offentliggjort sidste år og beregnet på baggrund af registerdata fra perioden 2000-2009 afslører, at når kvinder ankommer på hospitalet med tegn på en blodprop i hjertet, undersøges og behandles de i mindre grad end mænd. Det betyder faktuelt, at den samlede dødelighed af blodprop i hjertet for kvinder i dag er 23 procent og for mænd 16 procent. Den foruroligende forskel skyldes umiddelbart, at kvinderne er syv-otte år ældre, når de første gang kommer ind med en blodprop i hjertet og at de samtidig ofte lider af andre sygdomme som KOL eller diabetes: ”Men måske skulle overlevelsen være bedre – måske sorterer vi i virkeligheden nogle kvinder fra på et forkert grundlag,” konkluderede dengang en af forskerne bag undersøgelsen, læge Kim Wadt Hansen. Han bakkes op af Hjerteforeningens forskningschef, professor og overlæge Gorm B. Jensen, som håber på at få samlet mere viden om kønsforskellen i blodpropbehandlingen: ”Der er helt klart behov for en bedre viden om, hvorfor færre kvinder undersøges og behandles for blodprop i hjertet. Måske er der gode grunde til at det ser sådan ud, da overlevelsen rent aldersmæssigt heldigvis er den samme som hos mænd, men alligevel… Måske mister vi nogle kvinder, fordi vi kigger efter forkerte symptomer,” siger Gorm B. Jensen. Dårlige danske tal hvad angår middellevetid I Danmark har bedre forebyggelse og behandling siden 1990 resulteret i en halvering af dødeligheden for hjertekarsygdomme. Alligevel er danske kvinders middellevetid fortsat 1-2 år lavere

end kvinder i de andre OECD-lande, blandt hvilke vi i øjeblikket indtager en beskæmmende 26. plads ud af 34. Formand for Hjerteforeningen og speciallæge i kardiologi, dr. med. Henrik Steen Hansen siger: ”Kvinder er altså ældre end mænd, når den første blodprop rammer, og tager man højde for det, er dødeligheden blandt mænd og kvinder ens. Men i lang tid har man ment, at kvinder får hjertekarsygdom senere end mænd, fordi kønshormonet østrogen beskytter mod sygdommen, indtil kvinderne kommer i overgangsalderen. Nu peger ny viden imidlertid på, at livsstil spiller en endnu større rolle end vi hidtil har troet. Indtil for nylig havde man den teori, at forskellen skyldtes, at mænd lever mere usundt end kvinder – også i en ung alder. Men i dag kan vi se, at kvinder i stigende grad vælger en livsstil, der minder om mændenes. På den

Elsk hjertet Med kampagnen ’Elsk hjertet’ vil Hjerteforeningen samle penge ind til forskning i kvinder og hjertekarsygdomme, som skal forbedre forebyggelse og behandling på området. Målet med kampagnen er at redde fem kvindeliv hver uge frem til år 2020. Det vil betyde, at der i så fald dør 2.000 færre kvinder af en hjertekarsygdom. Kampagnen skal samtidig være med til at aflive en række myter om kvinder og hjertekarsygdom. Myter der betyder, at kvinders hjerter ikke har det fokus, der er nødvendigt, hvis hjertestatistikken for danske kvinder skal forbedres. Siden 2007 har Hjerteforeningen uddelt 23,6 millioner kr. til forskning i kvinders hjerter.


49 49 måde er tiden måske løbet fra forskerne, fordi den kønsmæssige skævvridning især skyldes, at den behandling af hjertekarsygdom, som vi benytter i dag, primært er baseret på studier af mænd. Ja, faktisk er kun omkring 30 procent af forsøgspersonerne i de hidtil gennemførte hjerte-kar-relaterede forsøg kvinder, altså en klar underrepræsentation,” siger Henrik Steen Hansen og fastslår: ”Det er naturligvis på ingen måde acceptabelt, og vi skal i alt fald mindst op i Top Fem, før det er tilfredsstillende. Ofte har kvinder mere uspecifikke symptomer på en blodprop i hjertet end mænd, og herved risikerer vi at overse nogle kvinder, der faktisk har hjertesygdom. Der er da netop også offentliggjort en stor amerikansk undersøgelse, som viser at man rent faktisk overser 20-30 procent af egentlig hjertekartilfælde med de nuværende undersøgelsesmetoder. Derfor er vi allerede nu i gang med at forske i nye udredningsmetoder specifikt rettet mod kvinder. Vi vil blandt andet undersøge kvinder, som har almindelige kranspulsårer – altså ingen forsnævringer – men alligevel har haft symptomer. Så mottoet lige nu hedder: Kampagne og skærpet opmærksomhed.” Færre kvinder får KAG-undersøgelse, bypass eller ballonudvidelse Lokalisationen af en blodprop i hjertet afsløres bedst med såkaldt koronar angiografi, i daglig tale KAG, hvor en kontrastvæske sprøjtes ind i hjertets kranspulsårer. Med røntgenoptagelser kan hjertelægerne så se, om der er forsnævringer som tegn på en blodprop. Siden 2000 er antallet af den slags undersøgelser steget markant for både kvinder og mænd, men kvinderne halter altså stadig efter. Relativt set får 14 procent færre kvinder end mænd en KAGundersøgelse, når de indlægges med symptomer på en blodprop i hjertet. Når det kommer til den efterfølgende ballonudvidelse og bypass-operation er den relative forskel endnu større – 37 procent færre kvinder end mænd fik efterfølgende en ballonudvidelse eller bypass-operation, har Kim Wadt Hansen beregnet. Det betyder helt vitalt, at effekten af ballonudvidelsen og bypassoperationer er bedst hos mænd. Efter en ballonudvidelse eller en bypassoperation er den sygdomsfrie periode således kortere for kvinder end for mænd samtidig med at kvinder generelt har dobbelt så stor risiko som mænd for blødningskomplikationer i forbindelse med ballonudvidelse. Der er flere forklaringer på tingenes tilstand, så som konkurrerende sygdomme som diabetes og dårlige nyrer, netop fordi kvinderne er ældre ved indlæggelse. Mange kvinder er slet ikke klar over dette forhold og det betyder blandt andet, at de ikke er tilstrækkelig opmærksomme på de symptomer, der er på sygdommen. Kvinder underbehandles pga. anderledes symptomer Kvinder har ofte også andre og mindre karakteristiske symptomer på hjertekarsygdom end mænd. Kvinders særlige symptomer på blodprop i hjertet kan således opstå flere dage før selve blodproppen, og de skal naturligvis tages alvorligt. Alligevel anser mange læger stadig smerte for det vigtigste symptom på blodprop i hjertet og risike”Der er netop offentliggjort en stor amerikansk undersøgelse, som viser, at man med de nuværende undersøgelsesmetoder rent faktisk overser 20-30 procent af egentlige hjertekartilfælde hos kvinder Derfor er vi allerede nu i gang med at forske i nye udredningsmetoder specifikt rettet netop mod kvinder,”siger Hjerteforeningen formand, Henrik Steen Hansen. Foto: Hjerteforeningen.

rer derfor at overse eller fejldiagnosticere tilstanden hos kvinder, der ikke har de klassiske symptomer. Symptomerne kan optræde alene eller flere ad gangen. De kan komme, gå over og komme igen, og de behøver ikke være ledsaget af smerter. Symptomerne kan opstå i hvile, ved psykisk stress eller ved fysisk aktivitet. Symptomerne er alt fra ubehag i brystregionen, der opleves som en trykkende eller en strammende fornemmelse, åndenød, der kan opstå alene eller sammen med den ubehagelige trykken i brystet, hjertebanken, svimmelhed, kvalme eller opkastning til koldsved, smerter eller ubehag i begge arme, mellem skulderbladene, i nakke og kæbe, usædvanlig mathedsfølelse, søvnforstyrrelser, følelse af slaphed, især i armene, fordøjelsesproblemer eller en smertefuld fornemmelse af luft i maven. Svær depression belaster hjertet De mange uspecifikke symptomer på blodprop hos en kvinde understreges yderligere af forskning, som siger, at moderat til svær depression kan fordoble risikoen for hjertekarsygdomme blandt kvinder under 55 år: Det har amerikanske forskere fundet ud af i en nyligt afsluttet undersøgelse af over 3.000 personer i forbindelse med en røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsårer. Det var dobbelt så mange som blandt kvinder over 55 år og blandt mænd i samme aldersgruppe: ”Selvom yngre kvinder sjældent rammes af hjertekarsygdom, er den forøgede risiko ved depression så stor, at der er tale om en reel risiko. Derfor bør læger vurdere, om yngre kvinder, der kommer til lægen med symptomer på hjertekarsygdom også lider af depression og omvendt samtidig undersøge for hjertekarsygdom, når kvinderne kommer med symptomer på depression,” siger Henrik Steen Hansen og fortsætter: ”Ofte et det et meget hurtigt forløb, man gennemgår som hjertepatient, for eksempel hvis man får en ballonudvidelse. Man når måske slet ikke at opfatte sig selv som syg. De psykiske reaktioner kommer ofte først senere, hvor man så kan risikere at udvikle en depression.”

Center for Hjerneskade

Specialiseret træning efter hjerneskade FYSISK TRÆNING  Gang, styrke, balance og kondition KOGNITIV TRÆNING  Koncentration og opmærksomhed  Hukommelse  Planlægning og systematik SPROGTRÆNING  Evnen til at tale og forstå hvad andre siger Ring til tlf. 35 32 90 06 eller se på www.cfh.ku.dk

Center for Hjerneskade, Amagerfælledvej 56 A, 2300 Kbh.


50

Brystkræft sat i musik ’Mens hjertet det slår’ er titlen på en CD med fire sange om brystkræft, som kan købes til fordel for Dansk Brystkræftorganisation. Sangene er fortolket af Annette Klingenberg, som selv har haft brystkræft, er dejlige at nynne med på og tankevækkende at høre teksterne til. Annette Klingenbergs stemme synes i øvrigt at være en overset juvel, som bør tilbydes mere end dansktop, fx country, så flere kan henrykkes.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

CD’en ’Mens hjertet det slår’ er blevet til i et frugtbart samarbejde mellem Vivi Riis-Nielsen, Bent Kværndrup og Annette Klingenberg. Vivi, medlem af Dansk Brystkræft Organisation, har skrevet de tankevækkende tekster til de fire sange. Bent, der tidligere har sat prostatakræft i musisk perspektiv, har sat musik til. Og endelig har sangerinden Annette Klingenberg, som blev brystopereret i 1992, flot, intenst og med stor indføling fortolket sangene. Tanker og følelser beskrives og fortolkes Randi Krogsgaard, Formand for Dansk Brystkræft Organisation, udtaler i anledning af udgivelsen af ’Mens hjertet det ’Mens hjertet det slår’ er en CD med brystkræftsange fortolket smukt og melodisk af Annette Klingenberg. Foto: PR-foto, DBO.

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en behandler, der er medlem af

slår’: ”Det at sætte brystkræft i musik, åbner nye muligheder for at dele oplevelserne i forbindelse med en kræftdiagnose med omverdenen. Alle, der får en kræftdiagnose, har mange ofte kaotiske tanker og følelser, som er svære at dele med andre. Dette er svært, fordi de forsøger at fortsætte en normal dagligdag, hvor sygdom ikke står øverst på dagsordenen. Hvis de skal fastholde et normalt familie- og arbejdsliv, så holder de i høj grad de svære tanker for sig selv. Det er sådanne tanker og følelser, Vivi Riis så fint har beskrevet og som i Annette Klingenbergs fortolkning får liv og bliver delt med omverdenen.” Dansk Brystkræft Organisation ’Mens hjertet det slår’, der også er titlen på udgivelsen indeholder de fire titler ’Hvorfor Rammer Det Mig’, ’Tænk Positivt’, ’Mammografi’ og ’Mens Hjertet Det Slår’. CD’en kan købes via Dansk Brystkræft Organisations hjemmeside www.brystkraeft. dk, eller ved at sende en mail til dbo@brystkraeft.dk Dansk Brystkræft Organisation, DBO, er en selvstændig landsdækkende forening med ca. 2.500 medlemmer, der arbejder for, at brystkræftramte i Danmark kan få en hurtig og præcis diagnostik, en specialiseret behandling og en effektiv genoptræning. Alle medlemmer har eller har haft brystkræft.

STOPPET NÆSE? BIHULEBETÆNDELSE? POLLENALLERGI? Næseskylning anbefales af øre-, næse- og halsspecialister.

Køb dit Næsehorn på nærmeste apotek. Brugsanvisning og måleske til salt medfølger.

SAB stiller krav til sine medlemmer,

Salt og kropstempereret vand

Skyl næsen og tør efter

og du får professionel, etisk og reel behandling samt veluddannede behandlere.

• Næseskylning er et sundt og naturligt alternativ til næsespray produkter

SAB har RAB-registrerede medlemmer

• Vejl. pris 60 kr.

www.sabnyt.dk eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045 se behandlerliste på:

• Næseskylning skader ikke dine slimhinder • Miljøvenligt plastprodukt (PEHD)

Se mere på www.yogaprosess.com Produceret af YOGAPROSESS AS, Norge Tlf +47 22 83 22 48


Læg din #raskie på

inden 1. januar 2015

https://www.facebook.com/RASKMAG

gi’r 3 numre

VI SAMLER IND TIL

2015

gratis


52

Lad 1-1-2 styre dig, hvis en omkring dig falder om med hjertestop

De første minutter er altafgørende ved hjertestop. Derfor er det altid bedre at handle med det samme end at vente på andre. Alle kan hjælpe. Alle kan gøre noget. Det vigtigste er, at du træder til og sikrer dig, at der bliver ringet 1-1-2 så hurtigt som muligt. Se hvordan vi hjælper hinanden på hjertestarter.dk

TrygFonden varetager TryghedsGruppens almennyttige arbejde. TryghedsGruppen er hovedejer i forsikringsselskabet Tryg og skaber værdi og tryghed gennem langsigtede investeringer og almennyttige uddelinger.

rask nr 11 2014  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you