Page 1

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA Synet

TEMA Kinesisk medicin

magasinet Nr. 8 2011 6. årgang

Pusle Helmuth Darville:

Har altid følt mig tryg på sygehuse Sjældne sygdomme

Læger under pres

Blærekræft

Gratis prævention

Voksne bliver kastebolde

Farvestof forbedrer behandling

Nu mange i netværk uden sponsor

Beskytter ikke mod teenagegraviditeter


Sprogforbistring eller manglende vilje De fleste af os har prøvet at være i et fremmed land, hvor man ikke taler sproget og har skullet forklare sig med de brokker, man kan komme i tanke om. Det være sig fordi man fx er været faret vild, har brug for smertestillende piller eller håndkøbsmedicin mod tynd mave. Lige meget hvad man giver udtryk for i ord eller ved at pege, er man ikke i stand til at forklare sig, så nogen forstår noget som helst. Det resulterer i en frustration, der ender med at gøre en fuldstændigt desperat. Enten bliver man rasende eller man sætter sig grådkvalt og opgivende ned. I de fleste tilfælde kan man finde en anden løsning, men hvis det er tale om alvorlig sygdom og man har behov for lægehjælp, er der ingen alternativer. Hvis der er tale om et lille barn, vil de allerfleste voksne mennesker være i stand til uanset modersmål at iagttage barnet og forstå, at der kan være behov for behandling af den simple grund, at man vil gøre sit yderste for at tolke og forstå alle de signaler, det lille barn giver og som kan fortælle noget om, at det ikke har det godt. Babyer er nu engang babyer og gråd er universel. Evnen og viljen til at forstå det lille barn har vi alle uanset sprog, køn og alder. Men lige så snart der er tale om større børn, voksne eller gamle, går det galt. Vi forstår ikke signalerne og vi lægger os ikke i selen for at forstå. Som om andre mennesker ikke er mennesker lige som os selv. Det lyder som en påstand uden hold i virkeligheden, men eksemplerne fra den virkelige verden står i kø. For nogle år siden kom en mand, en tysk turist, til et lokalt sygehus med sin kone. Hun havde behov for akut hjælp. Men ingen forstod manden, ingen reagerede på mandens desperation og tog sig tid til at gå med og undersøge kvinden. Og det endte tragisk. Kvinden døde, uden at have været under lægebehandling. Der er også eksempler på mennesker, der opsøger skadestuen, men som fx på grund af for megen alkohol ikke kan udtrykke, hvorfor de er kommet. Måske på grund af alkohol. For der kan være andre grunde. Som den alkoholpåvirkede mand, der opsøgte skadestuen på et større hospital, men blev afvist, fordi han havde drukket. Han faldt senere om, blev fundet og blev indlagt med

en blødning i hovedet. Årsagen var, at han havde fået banket en skruetrækker ind i hjernen. Den sag endte til sidst også med et dødsfald. Det er enkeltstående tragiske eksempler. Men eksemplerne på sprogforbistring og mangel på vilje til at forstå finder dagligt sted med store menneskelige omkostninger til følge. Hver eneste dag og i enormt omfang. Børn i institutioner bliver i stort omfang overladt til sig selv, hvorfor mistrivsel, vold og våde bleer bliver overset, også selv om børnene græder, trækker sig ind i sig selv eller på anden måde signalerer, at de ikke har det godt. Og større børn kan i årevis udvise adfærd, der fortæller, at der er noget rivende galt. Men ingen forstår deres nonverbale signaler eller tager sig tid til at prøve at forstå. Der er ingen vilje. Heller ikke psykisk syge mennesker på institution bliver omfattet med forståelse, som hårrejsende grelle eksempler for nyligt igen har afsløret. Gamle mennesker er i en kategori for sig. De er slet ikke rigtige mennesker mere. Gamle bliver sat under administration og mister al indflydelse, når de ender på institution. Det samme gælder, hvis de modtager hjælp fra hjemmeplejen. For når det sker, er hjemmet pludseligt blevet til en arbejdsplads og så er det hjemmehjælpernes behov, der skal tilgodeses. Selv om de gamle protesterer over forkert behandling eller mangel på helt basal hjælp, så bliver de ikke forstået. Heller ikke selv om de taler samme sprog som deres hjælpere. Det er ikke blot evnen til at udvise empati og forståelse, der mangler. Der mangler simpelt hen vilje til at ville forstå andre mennesker, hvad enten der er tale om børn, voksne der taler et andet sprog, psykisk syge eller gamle. Man må konstatere, at bunden er nået. Vi er blevet en nation af afstumpede, inhumane og selvtilstrækkelige individer. Der er mildest talt plads til forbedring. Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Blærekræft – en overset kræftform Blærekræft er den fjerde hyppigste kræftsygdom hos mænd. Hvert år får 1.300 mænd og 400 kvinder konstateret blærekræft. En del kræftramte slipper rigtig dårligt igennem sygdomsforløbet, fordi de kommer for sent i behandling. Det medfører enten for tidlig død eller årelange behandlinger med kemo og stråler, som ellers kunne være undgået ved rettidig indgriben. Én årsag til for sen igangsætning af behandling er, at blærekræft især er en mandesygdom, og at mænd generelt er alt for tilbageholdende med at gå til lægen, når de fejler noget. En anden årsag er, at nogle praktiserende læger er for længe om at henvise personer med blærekræftsymptomer til specialist behandling. Blæreforeningen har modtaget konkrete henvendelser fra patienter, som er blevet behandlet for blærebetændelse i årevis og først derefter - for sent - er blevet visiteret til specialistbehandling. Grunden til denne fejlbehandling kan være, at symptomerne på blærekræft/blærepolypper og blærebetændelse minder meget om hinanden. Desuden er blærekræft en ret ukendt kræftform, som sjældent ses omtalt i medierne og som Blæreforeningen kunne ønske sig meget mere forskning omkring. Befolkningen kender derfor generelt ikke ret meget til denne kræftform og er derfor ikke opmærksom på symptomerne, hvilket er medvirkende til den for sene igangsætning af rette behandling. En hurtig indgriben er meget vigtig, således at blæren bliver fjernet inden kræften vokser igennem slimhinde og bindevæv og videre ud i muskulaturen. Jeg har haft blærekræft, men er i dag fuldstændig helbredt. En væsentlig grund, til at jeg er sluppet så godt igennem forløbet, er, at jeg straks, da jeg opdagede, at jeg havde blod i urinen - det var den 26. marts 2007 - gik til min praktiserende læge. Han indstillede mig med det samme til

videreundersøgelse og behandling ved Frederikssund hospital. Jeg modtog meget hurtigt indkaldelse til hospitalet og blev CT-scannet den 19. april, hvorved der blev konstateret blærepolypper, som jeg blev behandlet for. Blærepolypperne udviklede sig dog efterfølgende til blærekræft. Den 13. august 2008 fik jeg fjernet blæren og fik indopereret en ny blære, en såkaldt neoblære eller studerblære, fremstillet af et stykke af min egen tyndtarm. Denne hurtige reaktion og behandling har muligvis reddet mit liv eller i hvert fald skånet mig for en masse ubehageligheder. Når man kommer i tide og skal have fjernet blæren, er der tre alternative løsningsmuligheder. Det er et kæmpe stort valg at stå overfor. For at støtte de patienter, der står i denne situation, råder Blæreforeningen over kontaktpersoner, der kan fortælle om disse forskellige løsninger. Disse kontaktpersoner er alle meget positivt indstillet over for at fortælle om egne erfaringer. Ved at høre om andres erfaringer, opnår man et bedre beslutningsgrundlag med henblik på behandlingsalternativer. Fortegnelsen over kontaktpersoner findes i øvrigt på Blæreforeningens hjemmeside www.blæreforeningen.dk Blæreforeningen afholder desuden jævnligt ERFA (erfaringsudvekslingsmøder) og INFO (informationsmøder) forskellige steder i landet. Deltagerne, herunder pårørende, udtrykker altid stor glæde over deltagelse i disse møder, de føler, at de her får meget, som de kan bruge.

Af Jens Anton Hansen Formand for Blæreforeningen


Indhold 2 Leder og klummen. 3 Indhold og kolofon. 4 ”Jeg har altid følt mig tryg på sygehuse,” fortæller Pusle Helmuth Darville, der i dag er lægesekretær på Gentofte Hospital. 8 Har du været udsat for en patientskade? Patient forsikringen fik i 2010 mere end 7.000 anmeldelser. 10 Voksne med sjældne sygdomme bliver kastebolde og må selv være tovholdere. 14 Den ’glemte sygdom’ står på lur 35 år efter det sidste tilfælde af polio blev registreret i Danmark. 16 Nu tør jeg smile igen, siger Michael Rexen efter at have fået lavet 18 porcelænskroner i Ungarn. 18 Kinesisk medicin i Danmark. Traditionel kinesisk medicin er blevet udvalgt til et af EU’s særlige fokusområder i de kommende år. 22 Med nålen som redskab. Dr. Haiying Yang kom til Danmark i 1988 og har klinik i Aalborg. 24 Stil skarpt på forskellen. Tre øjenlæger har slået sig sammen i Øjenlægernes Hus i hjertet af Købenavn. 26 Meget nærsynede kan blive brillefri ved indsættelse af ny linse. 28 Anti-VEGF er en gave til øjet. 30 Grå stær er en del af livet. 32 Forskelligt syn på brillens fremtid. 33 Det gjorde slet ikke ondt…Beretning om en grå stær operation. 34 Ny pille nedsætter trangen til alkohol. 35 De aktive unge gider ikke briller. 36 Nyt fra forskningens verden. 38 Farvestof forbedrer diagnostik og behandling af blærekræft. 40 Karl Storz Endoskopi sætter standarden – og udviklingen fortsætter. 42 Med ført hånd. Lægers uafhængighed sættes under pres af lægemiddelindustrien, men mange læger siger fra. 45 Overvægt giver stor risiko for diabetes. 50 Ny kemobehandling til prostatakræft. 52 Årelang ventetid på prostataoperationer. 54 Hjerneskader ændrer livet radikalt. 60.000 danskere lever med følgerne. 55 ”Jeg mistede det hele,” fortæller patient, der fik to blod propper i hjernen. 56 Nyt på disken. 58 Gratis prævention beskytter ikke mod teenagegraviditeter. 60 Nyt om helse. 62 Udkantsdanmark – Randdanmark. Månedens klumme. Distribution, målgruppe, læsertal og oplag: RASK Magasinet distribueres gratis til alle de offentlige og private sygehuse, lægehusene og de praktiserende læger, apotekerne, blodbankerne samt tandlægerne. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 348.000 eksemplarer og det samlede læsertal er 2.818.800.

Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik.

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Århus redaktion: Lotte Frandsen redaktionen@raskmagasinet.dk Annoncesalg: Mads Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 76 mel@raskmagasinet.dk Administration: Susanne Bergstrøm Dir. tlf. 28 87 07 72 sb@raskmagasinet.dk Skribenter i denne udgave: Anna Klitgaard Charlotte Strøm Charlotte Søllner Hernø Christopher Glimberg Rønne Jens Anton Hansen Lars Aksel Jakobsen Lotte Frandsen Louise Wendt Jensen Vibeke Hernø Fotografer: Anders Beldring Rune Keller Forsidefoto: Lars Kaae

4

18

30

42

45

Abonnement: Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til info@raskmagasinet.dk Rask Media ApS Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 redaktionen@raskmagasinet.dk

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Layout og tryk: artegrafix og PE Offset, Varde ISSN Danmark: 1902-5092

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.


Foto: Lars Kaae.

4

Har altid følt mig tryg på sygehuse Det har en pris at have været Danmarks største barnestjerne og være barn af berømte skuespillerforældre. I Pusle Helmuths tilfælde har prisen været rigeligt høj, men via hårdt arbejde med sig selv fremstår hun i dag som et dybt reflekteret, overbærende og tilgivende voksent menneske, der kan rumme det hele uden antydning af vrede. Hun er tværtimod mild og blid, selv om man aner, at hun også har temperament. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

I betragtning af at Pusle Helmuth Darville, som hun helt rigtigt hedder efter at have droppet dåbsnavnet Luise Charlotte, og hendes familie bestående af mand og tre børn i alderen fra 19 til 6 år for kun fem dage siden er flyttet ind i deres vidunderlige nye store lejlighed i Hellerup på grænsen til Gentofte, er der påfaldende ryddeligt, pænt og ordentligt over alt. Alle ting synes at være placeret i de respektive rum og de hvide sofaer fyldt med gyldne, bløde puder står perfekt placeret foran altanens dobbeltdøre med udsigt til grønne træer og smukke huse. Det er allerede vibrerende varmt, selv om det endnu kun er formiddag en hverdag i begyndelsen af august. Alle tre børn er hjemme og vil selvfølgelig gerne være med. De to yngste slænger sig i sofaen på begge sider af deres mor, for det er vildt spændende

at høre mor fortælle. Pusle henter glas med koldt vand og slænger sig så også i sofaen sammen med børnene. Uden makeup og iført en let og sval ærmeløs sommerkjole og flade sandaler. Hun har dog lysende pelargonierød lak på tæerne, så der er grænser for det renskurede look. Selv om Pusle nu er en voksen kvinde, så ligner hun – Pusle. Den skønne lille pige, som de allerfleste kender fra ’Min søsters børn’-filmene. Pusle har det samme åbne, nysgerrige og stærke blik, hun også havde som barn, men hun har udviklet sig fra at være en dunet rund ælling til en smuk svane, der har arvet sin fars styrke og sin mors yndefuldhed. Ophavet er absolut evident. Sin egen personlige historie med en klar advarsel til forældre Pusle Helmuth Darville udgav i 2004 selvbiografien ”Pusle - En personlig historie”, hvor hun bl.a. beskrev sin egen usædvanlige barndom som barnestjerne. I bogen advarer hun forældre mod at lade deres børn blive stjerner og det må siges at være blevet endnu


5

mere aktuelt nu, hvor børn fx kan deltage i talentshows på tv året rundt pacet af deres ambitiøse forældre. Det skal nu ikke forstås sådan, at Pusle tager afstand fra talentshows. Hun ser gerne X Factor på tv, for hun nyder at se de voksne talenter, elsker sang og ville ønske hun selv kunne synge, som hun siger. ”Men det gør ondt dybt inde i mit hjerte, når jeg ser de 15-årige komme ind, det er jo der grænsen er. Mange af dem er jo stadigvæk børn og så står forældrene ude bagved og siger, at deres barn synger så godt. Jeg ved ikke, hvad det er de hører. Jeg tror nogle gange de hører noget, som de ønsker at høre, men som de i realiteten slet ikke hører. Deres børn står der og tror på, at de kan en masse. Det er det, jeg synes, er rigtig forkert ved de her tvprogrammer, som ynder at udstille dem, der gør sig selv lidt til grin.” ”Der er selvfølgelig også vanvittigt talentfulde børn og jeg mener, at har man et talent som barn, som teenager, som voksen – så skal det nok komme frem før eller siden. Børn skal have lov til at være børn, de skal have lov til at gå gennem deres barndom, deres pubertet, deres teenageår, som man nu skal gøre det i harmoni, i tryghed og med sin base i orden. Man skal have kammerater, man skal tage på lejrskole og man skal have lov til at leve et liv, så man bliver et helt menneske. Man skal ikke begrænses af sine forældre eller på grund af en karriere.” ”Min mor havde en stor opgave med at passe mig, hvilket betød, at hun ikke samtidigt kunne lave vældig meget andet. Hun skulle passe på mig hele tiden, for den gang måtte du ikke falde og slå dig, når du var midt i en film, for så var hele filmen ødelagt. Sådan er det heldigvis ikke i dag.” Men der er jo børn, der har talent og hvor forældrene ønsker, de blive opdaget? ”Ja, men det synes jeg også er rigtig forkert. Jeg mener, har man et talent som barn, som teenager, som voksen – så skal det nok komme frem før eller siden. Børn skal have lov til at være børn, de skal have lov til at gå gennem deres barndom, deres pubertet, deres teenageår, som man nu skal gøre det i harmoni, i tryghed og med sin base i orden. Man skal have kammerater, man skal tage på lejrskole og man skal have lov til at leve et liv, så man bliver et helt menneske. Man skal ikke begrænses af sine forældre eller på grund af en karriere.” ”Min mor havde en stor opgave med at passe mig, for hun kunne jo ikke samtidigt lave særlig meget andet. Hun skulle passe på mig hele tiden, for den gang måtte du ikke falde og slå dig, når du var midt i en film, for så var hele filmen ødelagt. Sådan er det heldigvis ikke i dag.” Det at være barnestjerne er en voksenrolle Er det forældrenes ambitioner, det handler om? ”Jeg tror helt klart, at det er forældrenes ambitioner, men jeg tror også, at børnene til et vist punkt gerne vil, som fx sportsbørn, der synes, det er rigtig, rigtig sjovt at komme langt. I andre sammenhænge er det forældrenes ambitioner, det handler om. Jeg synes det er sørgeligt og rigtig, rigtig forkert at gøre det, for det ødelægger børnene. De små børn bliver lige pludseligt små voksne. De får ikke lov til at være børn. Som der står til allersidst i min bog, så er det at være barnestjerne en voksenrolle. For det har konsekvenser, når du bliver voksen. Jeg var jo eksponeret fra jeg var tre et halvt og til jeg var ni. Og lige pludseligt, fra den ene dag tik den anden, stoppede det. Det kan man som barn ikke helt forstå. Man får et dårligt selvværd og en dårlig selvtillid og tænker: ’Er jeg ikke god nok mere?’ Det var det, der skete for mig. Lige pludseligt var der ikke nogen, der havde brug for mig mere. Det kunne jeg bare ikke forstå. Og jeg tænkte også på, hvad der var galt med mig. Da jeg kom i skole blev jeg yderligere mobbet og skiftede derfor skole tre gange. Jeg blev bare endnu mere bekræftet i, at det var mig, der var noget galt med.”

Havde ikke lært spillereglerne blandt børn Hvorfor blev du mobbet? ”Jeg skulle ikke tro, jeg var noget. Og det kan også godt være, der var noget galt med mig, for i og med der havde været så meget fokus på mig i min barndom, så har jeg også været vant til at få min vilje, for der var jo ikke andre end mig. Selvfølgelig fik jeg en himmelseng, når jeg havde fødselsdag, selvfølgelig fik jeg en ny cykel og selvfølgelig fik jeg en kæmpe fødselsdag med en masse gæster. Ikke særligt mange børn, men en masse voksne, der kom og gav mig opmærksomhed. Så jeg har sikkert også været ganske uudholdelig som 9-årig.” ”Det har nu ikke været min skyld. Jeg havde jo bare ikke lært spillereglerne blandt børn. Og jeg vil også sige, at jeg aldrig nogensinde har troet, at jeg var mere end andre. Men det kan være, at andre har troet, at jeg havde det sådan.” ”Jeg begyndte først sent at finde ud af betydningen af forældres ambitioner. Jeg troede på til jeg var langt oppe i 20’erne, at jeg en dag ville få en Oscar, for det havde min mor sagt. ’Du skal til Hollywood, du ender med at få en Oscar en dag.’ Og det er klart, at når min mor sagde det til mig, så var det nok rigtigt. Det troede jeg på.” Var du din mors yndlingsbarn? ”Ja, det var jeg nok. Man elsker jo alle sine børn, men min mor gjorde nok forskel. Det har langt hen ad vejen skabt problemer i forhold til mine to ældre søstre, at jeg var den lille, efternøleren, der fik særlig meget opmærksomhed og derudover blev berømt barnestjerne. Smed sutten lige inden hun trådte ind i klasseværelset Pusle Helmuth Darville kom først i skole, da hun var 8 år, fordi hun filmede. Hun smed i øvrigt først sin sut, lige inden hun trådte ind i klasseværelset. Hun klarede sig rigtig godt i folkeskolen og havde ’total orden’ i sine ting, hvilket gav en vis selvtillid. ”Men hvis jeg ikke havde lyst til at gå i skole, så måtte jeg gerne blive hjemme. Hvis jeg havde været med min mor til en premiere eller til en reception og kom sent hjem, så sagde hun: ’Ved du hvad, bliv du bare hjemme.’ Og det gjorde jeg jo bare.” I sommerferien efter niende klasse fandt Pusle ud af, at hun da for resten gerne ville i gymnasiet, hvilket hun så kom, uden at det var spor planlagt. Hun var samtidigt fyldt 18 år, så hun flyttede også hjemmefra, hvilket heller ikke var specielt planlagt. I hver fald manglede overblikket over, hvad det indebar. ”Cocktailen med at flytte hjemmefra og gå i gymnasiet var knapt så god,” som hun med klar selverkendelse medgiver. Pusle har som Danmarks største barnestjerne noget at have det i, når hun advarer forældre mod at pace deres børn frem og siger: ”Det at være barnestjerne er en voksenrolle.”

Foto: Lars Kaae.

Pusle Helmuth Darville er lægesekretær og holder meget af at være i et hospitalsmiljø, som hun altid har opfattet som trygt.


6

”Jeg flyttede hjemmefra og syntes nogle gange, at det var rigtig lækkert at ligge der i mit badekar om morgenen, høre musik og tænde stearinlys – og lade være med at gå i skole. Og fint skulle det være. Jeg skulle have en lejlighed nede på Hotel Eremitage, for så var jeg tæt på min mor. Det var trygt og det var ligesom et hotel. Det havde nok været sundt for mig, hvis jeg var blevet smidt ind på et kollegium sammen med en masse andre unge. Det havde også været rigtig sundt for mig, hvis jeg ligesom havde vidst, at man ikke flytter ind i en lejlighed og får stereoanlæg og tv og alt det der på kredit. Man venter til man har sparet op til det. Jeg startede mine tidlige unge år med at få gæld, som jeg siden kæmpede længe med. Jeg har ligget søvnløs.” Klapper mig selv på skulderen Du har manglet en forælder, der kunne og ville rådgive dig her? ”Lige nøjagtigt. Jeg levede lidt verdensfjernt og meget som i en drømmeverden. Jeg fik SU i gymnasiet, men arbejdede på Annabells om natten, så jeg tjente for mange penge og skulle betale hele molevitten tilbage. Den gæld fik jeg oveni. At jeg overhovedet sidder her i dag, det er et under. Jeg har fået tre børn, jeg har fået en uddannelse som lægesekretær. Jeg må indrømme, at jeg klapper mig selv på skulderen. Det gør jeg. Jeg har jo ikke haft nogen, der kunne gøre det for mig. Jeg har selv skullet det hele igennem.” ”De gange jeg var følelsesmæssigt langt ude og ikke vidste, hvad jeg skulle gøre, havde jeg det nogle gange sådan, at jeg kunne gå ned på gaden og håbe på, at jeg blev kørt over, for så kom jeg på hospitalet, hvor der var nogen, der ville tage sig af mig.” Pusle opdagede, at det ikke var nær så let at gå i gymnasiet som i folkeskolen. For der skulle pukles. ”Og det gjorde jeg ikke. For jeg var der jo aldrig. I 2 G fik jeg så vide, at jeg var selvstuderende og hvis jeg ville op til eksamen, så var det hele pensum, jeg skulle læse. Ellers måtte jeg gå ud. Jeg valgte at gå ud. Og tog på Spies-skole. Der fik jeg job som airguide og det var vildt sjovt. Fest og farver. Airguide findes ikke mere, men den gang var det halvt stewardesse og halvt guide. Man var stewardesse på vej ned, var guide for gæsterne i en uge og fløj så hjem med de samme gæster som stewardesse. Jeg havde haft nogle svære teenageår. Men det hjalp lidt, da jeg kom på Spies-skole. Vi festede og jeg fik lige pludseligt nogle venner. Også nogle jeg ser i dag. Jeg mødte fx Janni (Kjær, red.), som jeg mødte i Spies. Men jeg fik tyfus og var indlagt på hospital i Spanien, uden at kunne spansk og det var ikke særlig fedt, vel. Dem, der havde præsteret mest på det år, blev genansat, men jeg havde været syg i tre måneder, så jeg blev ikke tilbudt ansættelse.” Kunne ikke finde sig selv og var meget spilttet Heldigvis har Pusle aldrig været bleg for at tage et hvilket som helst job. Hun tog hvad hun kunne få, da hun var i 20’erne. Hun lavede mad, var tjener, stod i garderoben og gjorde rent. Men hun var samtidigt meget ulykkelig.

Pusle Helmuth Darville Pusle Helmuth er døbt Luise Charlotte Helmuth, men tog i 2009 navneforandring til Pusle Helmuth Darville. Hun er datter af skuespillerinden Jeanne Darville og skuespilleren Frits Helmuth. Hun voksede op i Lyngby hos sin mor og blev kendt som Pusle, da hun i 1966 startede som barnestjerne i den første af i alt 4 film om ”Min søsters børn”. Pusle Helmuth Darville har som voksen haft vidt forskellige jobs lige fra Spies-guide på Kos og Costa del Sol til tjener, rengøringskone og ansat på natklubben Fellini, men har de senere år arbejdet som lægesekretær, hvilket hun fortsat gør, nu som færdiguddannet. Privat er hun gift med Søren Venderby og har tre børn på h.h.v. 19, 9 og 6 år. Pusle udgav i 2004 selvbiografien ”Pusle - En personlig historie” og holder i øvrigt også lejlighedsvist foredrag med udgangspunkt i bogen.

Du havde det ikke særlig godt? ”Nej, jeg havde det rigtig skidt. Og det er klart. Det kunne man også se på mig, for jeg blev tyk. Jeg havde det skidt med mig selv. Jeg kunne ikke finde mig selv, for der var ikke hold i noget som helst. Der var ingen, der kunne støtte mig. Jeg manglede tryghed.” ”Da jeg var 18, ville min mor gerne have, at jeg skulle på skuespillerskole og det var nok det sidste, jeg skulle.” Det ville du slet ikke? ”Nej, det lover jeg dig for, at jeg ikke ville. Nej, min mor havde pacet mig for meget frem. På det tidspunkt ville jeg i hvert fald ikke. Jeg gik totalt i oprør. Jeg ville være mig selv. Jeg ville ud og prøve alt det, jeg ikke havde fået lov til. Jeg var jo hjemme hos min mor og spiste slik hver weekend lige til jeg fyldte 18 år. Det duer bare ikke. Min mor ville gerne have mig hos sig. Hun var bekymret for, at der skulle ske mig noget og det kan jeg godt sætte mig ind i. Men hun kunne ikke give slip. Havde hun bare arbejdet lidt på det, så havde det været meget nemmere. Og havde hun bare sagt: ’Prøv og hør her, det er ok, at du ikke vil være skuespiller nu. Men jeg synes, du har et talent, du skal tænke over det, for du kan komme rigtig langt.’ Tænk hvis hun havde sat sig ned og talt med mig om det her. Hvis hun havde sagt, jeg kunne tage ud og rejse et år, gøre et eller andet og når jeg kom tilbage, kunne jeg igen overveje at tage på skuespillerskole, fordi jeg ville fortryde det senere. Men det gjorde hun ikke.” På de ene side strittede Pusle voldsomt imod, men siger, at hun inderst inde nok gerne ville være skuespiller, ikke på sin mors præmisser, men på sine egne. Hun forsøgte at tale med sin far om det. Men han sagde: ’Du skal ikke være skuespiller.’ ”Jeg var virkelig splittet,” fortæller Pusle. ”Ikke nok med at jeg var splittet over, hvad jeg ville, der var jo ikke nogen, der havde talt med mig om, hvad mulighederne var og givet mig nogle gode råd. Men jeg havde heller aldrig haft en far i min opvækst. Og min mor talte kun dårligt om min far. Jamen, jeg var faktisk splittet på alle punkter.” Jeg har altid følt mig tryg på sygehuse Pusle blev ikke uddannet skuespiller og fik heller ikke en anden uddannelse. Det har hun til gengæld fået nu, idet hun i januar i år blev færdiguddannet som lægesekretær. ”Jeg kan huske helt tilbage fra jeg var lille, at jeg altid legede apotek med min mors medicin. Hun havde et pilleskab, som var et halvt apotek,” siger Pusle og slår en stor latter op. ”Jeg var helt fascineret af den måde, man fik medicinen på apoteket i en lille pose med recepten på. Det vækkede min ordenssans. Det der med at holde orden i ting, ekspedere og give service. Jeg søgte faktisk ind på Sygeplejeskolen, men havde jo så det problem, at jeg ikke havde studentereksamen. Hele sygehusvæsenet har altid tiltalt mig. Jeg har aldrig haft det skidt med at komme på sygehuset. Tværtimod. Jeg har altid følt mig tryg på sygehuse.” Nu er jeg noget Pusle søgte for omkring 7 år siden job som ufaglært lægesekretær på Gentofte Hospital; hun søgte faktisk to stillinger og fik ved et lykketræf tilbudt begge job. ”Alting sker på en gang. Det er ikke sådan noget med, at man kan nyde tingene i fred og ro, nej, nej. Jeg udgiver en bog, min far dør, jeg er gravid og får to job samtidig. Det hele sker indenfor få måneder fra september 2004 til marts 2005.” Pusle vælger først at være på kardiologisk afdeling og tre år senere skiftede hun til trombosecentret. ”Da de på et tidspunkt skulle fusionere med Riget kom jeg ind på Riget. Riget tilbyder to af os sekretærer en ny uddannelse, der var kommet, hvor man kunne blive uddannet lægesekretær på omkring 42 uger, samtidigt med at du arbejdede. Man går i skole i moduler. Det ville jeg rigtigt gerne. Så jeg fik en rigtig uddannelse og det betyder meget for mig. Det var en stor, stor dag, da jeg blev færdig (i januar 2011, red.). For nu er jeg noget. Det giver mig en sikkerhed og en tryghed. Det er meget enkelt nu – jeg er lægesekretær. Før har jeg hele tiden skullet forsvare mig.” Sorgen over fars død gav lyst til at være skuespiller Der er ingen tvivl om, at Pusle Helmuth Darville er glad for at være


Foto: Lars Kaae.

7

At være lægesekretær er det helt rigtige for Pusle. Alligevel har hun også en skuespiller i maven. På et tidspunkt valgte hun derfor at læse hos Jan Hertz et års tid. Han har sagt til hende, at hun skal fortsætte sine bestræbelser på at blive skuespiller. lægesekretær. Det er det helt rigtige for hende. Alligevel har hun også en skuespiller i maven. På et tidspunkt valgte hun derfor at læse hos Jan (Hertz, red.) et års tid. Han har sagt til hende, at hun skal fortsætte sine bestræbelser på at blive skuespiller. ”Han siger: ’Du er så dum, at du ikke fortsætter’. Han er meget efter mig. Han ville jo gerne have at jeg spillede teater. Men det er ikke det, jeg vil. Jeg vil gerne være med i tv-serier, i film. At gøre noget færdigt og så videre til det næste. Det der med at skulle på teatret hver aften, uh, det vil jeg slet ikke byde mine børn. Det er et helt andet liv. Og det er slet ikke mig.” ”Der skulle nok gå de der 40 år, før jeg fandt ud af det. De følelser, der vældede op i mig, da min far døde, gjorde, at jeg fandt ud af eller kunne mærke, at jeg besidder det samme følelsesregister, som han havde. Når man har sådan et følelsesregister, der er så enormt stort, så må man også kunne bruge det til at være skuespiller. For de følelser jeg har, havde min far, det var jo det, han viste som skuespiller. Det var også de følelser, han havde svært ved at takle, det var derfor han drak så meget. Han kunne ikke kapere dem i sit privatliv. Han kunne kun leve dem ud, når han stod på scenen. Ved at gestalte en person på scenen kunne han få afløb for hele det følelsesregister, han havde. Det kunne han bruge i alle de dramatiske roller, han spillede. Der får man jo frit løb for alle følelser, for man skal jo køre op og ned på følelsesregistret hele tiden. Jeg fandt ud af, da jeg skulle bearbejde min sorg over hans død, at jeg havde det samme store følelsesregister. Jeg tror, jeg tudede i en måned. Hver gang jeg satte mig ned i bilen og satte noget musik på, græd jeg. Det var sorgen over, at han var væk og sorgen over, at der nu ingen vej var tilbage. Ikke nok med, at han var væk for evigt, håbet var væk. Håbet havde jeg altid gået og haft, ikke. Der var rigtigt mange ting at bearbejde. Jeg skulle også bearbejde, at han aldrig havde været der. Det var rigtig svært. Vi kunne have hjulpet hinanden rigtig meget han og jeg.” Nåede at blive forsonet med sin far Blev du forsonet med din far, inden han døde? ”Ja, det gjorde jeg. Det nåede jeg,” siger Pusle. Og fortæller om sin far, der havde et så kompliceret forhold til Pusle, at han ikke kunne se hende, men kun sine andre børn. ”Det var lidt synd, synes jeg. Men det var jo også stædighed, egoisme og manglende rummelighed,” siger hun med kærlig overbærenhed. Da hendes far alvorligt syg bliver indlagt, ønskede han fortsat ikke at se sin yngste datter. Efter omkring tre uger blev hun imidlertid ringet op af sin fars kæreste, der sagde, at han gerne ville se hende nu. ”Fuldstændigt som skulle jeg i audiens hos dronningen. Søren (Pusles mand, red.) kørte mig derind og jeg tudede hele vejen. På hospitalet kan jeg bare huske, at jeg gerne ville give ham et knus - han duftede så godt. Han spurgte meget til min ældste søn og hvordan det gik. Jeg sagde bare, at alting gik godt. Og da han sådan lige havde spurgt, hvordan jeg havde det, så snakkede han om sig selv resten af tiden. Det handlede kun om ham. Det var også fint nok. At han havde været på Grønland og havde lavet det ene og det andet og det tredje. Da jeg så havde været der en halv time, så sagde han: ’Birgitte, nu må du godt følge Pusle ud. Nu er jeg træt’ Så sagde jeg til ham: ’Far jeg elsker dig’. Og så sagde han: ’Jeg elsker også dig’. Da jeg gik ud, vidste jeg godt, at jeg ikke så ham mere. Jeg vidste det godt.”

”Men vi fik sagt, at vi elskede hinanden. Og ved du hvad? Det var ok for mig. Det var fint. For jeg kunne ikke få mere af ham. Det var simpelthen for sent.” Et par dage senere blev Pusle ringet op og fik at vide, at det var tid til at sige farvel. Hun tog med det samme ind på hospitalet. ”Men han var ikke ved bevidsthed. Han var gået i koma. Vi stod alle sammen rundt om hans seng i seks-syv timer. Vi rokerede rundt og vi skiftede plads. Vi prøvede at få fat på vores præst fra Skovshoved Kirke. Han nåede at komme et kvarter inden min far døde. Knapt et kvarter efter præsten var kommet, kom sygeplejersken ind og sagde, at der ville gå fem minutter. Utroligt at hun kunne. Så åbnede min far øjnene. Nøjagtigt som i lektor Blommes dødsscene i ’Det forsømte forår’. Fuldstændigt det samme blik. Jeg stod nede ved hans fødder, da han åbnede øjnene. Jeg ville gerne have, at han så, at jeg var der. Men han så jo ingenting. Han vendte det hvide ud af øjnene. Så var han væk.” Følelser kanaliseres ud via maleri ”Ringen er sluttet. Ringet er lukket. Da jeg sad med det sidste kapitel til min bog (selvbiografien, der udkom i 2004, red.), sad jeg og lavede det her billede,” forklarer Pusle, mens hun henter et smukt maleri med penselstrøg i cirkler. ”Da jeg lavede det, tænkte jeg ikke over, at ringen var sluttet. Det er der først nogle, der har fortalt mig efterfølgende, når jeg har fortalt, at jeg sad og malede det, da jeg skrev om det, som jeg nu fortæller dig.” ”Jeg maler i øvrigt meget. Jeg har ikke gjort det et stykke tid, det kommer i perioder. Alt hvad der er rundt omkring, det er alt sammen noget, jeg har malet. Jeg elsker at male og jeg elsker farver. Jeg får på en måde forløsning for de følelser, som jeg ikke kan få lov til at få ud som skuespiller. Jeg vil jo gerne, jeg brænder for det,” forklarer Pusle, mens hun viser rundt blandt de mange malerier malet i pangfarver og med dramatiske strøg.

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkohol Vi kan også hjælpe dig.

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80 www.tjele.com


8

Har du været udsat for en patientskade? Vidste du, at Patientforsikringen i 2010 fik mere end 7.000 anmeldelser af mulige patientskader? Er du en af dem? For så er der nemlig flere forhold du som skadelidt skal være opmærksom på.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Reglerne om erstatning for patientskader findes i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og i lov om patientforsikring. Datoen for hvornår skaden er sket, er afgørende for, hvilken lov der skal tages i anvendelse. For skader sket efter den 1. januar 2007 er det lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, der skal tages i anvendelse. Skader sket frem til den 1. januar 2007 er omfattet af lov om patientforsikring. Erstatning hvis skade bliver anerkendt som patientskade Hvis du har været udsat for en patientskade, skal skaden anmeldes til patientforsikringen. Skaden kan for eksempel bestå i en behandlingsskade eller skade som følge af for sen diagnosticering af en sygdom. Eksempelvis kan en kræftpatient ved forsinket diagnose opleve en betydelig forværring og spredning af sygdommen som følge af manglende behandling, hvilket selvsagt kan have fatale følger ved kræftsygdomme.

Hvis man har været udsat for patientskade i forbindelse med undersøgelse eller behandling kan man være berettiget til erstatning. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Stigende erstatningsudbetalinger I 2010 modtog Patientforsikringen 7.489 anmeldelser vedrørende skader i forbindelse med behandling eller undersøgelse. De samlede erstatningsudbetalinger fra Patientforsikringen har været stigende gennem de seneste år. Se også Erstatningsgruppens hjemmeside www.erstatningsgruppen.dk, hvis du vil vide mere om mulighederne for udbetaling af erstatning i forbindelse med en patientskade.

Patientforsikringen kan efter anmeldelsen enten anerkende, at skaden er en følge af fejl i forbindelse med behandling/undersøgelse eller afvise sagen. Hvis skaden bliver anerkendt som patientskade, kan man være berettiget til erstatning i forbindelse med skaden. Når der skal fastsættes erstatning for en anerkendt patientskade, sker det efter reglerne i erstatningsansvarsloven. Det betyder, at der er mulighed for at få for eksempel godtgørelse for svie og smerte, godtgørelse for varigt mén, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, erstatning for tab af erhvervsevne, forsørgertabserstatning, helbredelsesudgifter m.v. Kun erstatning hvis skade har medført merskade Advokat Berit Møller Lenschow fra Erstatningsgruppen i Brørup har stor erfaring med behandling af sager ved Patientforsikringen. Hun siger, at hvis der er tale om en patientskade, skal man være opmærksom på, at man kun kan få erstatning, såfremt patientskaden har medført en merskade. Det betyder, at man kun kan få erstatning, såfremt patientskaden har medført en yderligere skade end den oprindelige skade. Det betyder igen, at den sygemelding man for eksempel ville have haft som følge af den oprindelige skade ikke kan erstattes. Det er derimod den ekstra sygemelding som følge af patientskaden, der kan dækkes. Endvidere kan et eventuelt varigt mén som følge af den oprindelige skade i sig selv ikke erstattes, men det kan et ekstra varigt mén som følge af patientskaden. Reduktion i erstatning på grund af alder eller kortere restlevetid Hvis Patientforsikringen fastsætter en erstatning for skaden, oplyser Berit Møller Lenschow, at man skal være opmærksom på, at der foretages en reduktion af erstatningen som følge af alder. ”Hos Erstatningsgruppen bliver vi ofte spurgt, hvorfor der foretages fradrag i erstatningen, selvom der er tale om ældre erhvervsaktive personer. Tankegangen bag reduktion i erstatningsbeløbet er, at skadelidte (patienten) skal kompenseres for det varige mén og det erhvervsevnetab, som den pågældende skal leve med resten af livet. Dvs. jo kortere forventet levetid, jo mindre erstatning. Vi oplever ofte, at folk bliver stødt over, at erstatningen kan nedsættes på denne måde. De føler, at de som mennesker bliver stemplet som mindre værd, fordi de har nogle år på bagen.” Erstatningen kan også i nogle tilfælde nedsættes som følge af en forventet kortere restlevetid. Det kan for eksempel være, når patientforsikringen udmåler erstatning til en kræftpatient, hvis sygdom er så fremskreden, at patienten forventes at have en kort restlevetid. Her kan erstatningen nedsættes med eksempelvis en tredjedel. Det har sammenhæng med, at erstatning for varigt mén og erhvervsevnetab skal kompensere patienten for de varige gener og tab, der er i forbindelse med behandlingsskaden. Men en patient med kort restlevetid skal ikke leve med generne så længe og erstatningen bliver derfor nedsat. Det samme gør sig gældende, hvis patienten afgår ved døden, inden Patientforsikringen har foretaget udmåling af erstatningen. Klagemuligheder Afgørelser fra Patientforsikringen kan påklages til Patientombuddet. Derudover har man mulighed for at klage til Patientombuddet, hvis man er utilfreds med selve sundhedsvæsenet eller den mere faglige del af behandlingen og personalets arbejde. Der kan ikke opnås erstatning herigennem, men ombuddet kan udtale kritik af den faglige behandling. I alle regioner er der oprettet patientkontorer, hvor man kan få hjælp og vejledning af de tilknyttede patientvejledere vedrørende klagemulighederne.


Ønsker du en bedre trivsel i din hverdag? Protac udvikler produkter, som stimulerer sanserne, så du kan opnå en bedre livskvalitet. Produkterne er baseret på teorier om sanseintegration og professionel erfaring indenfor ergoterapi. Protacs lydsvage plastikkuglers tyngde og punktvise tryk stimulerer berørings-, muskel- og ledsansen. Den øgede kropsbevidsthed skaber ro og tryghed. Produkterne anvendes bl.a. ved søvn- og smerteproblematikker, ADHD, ADD, autisme, Asperger, demens, psykiatri, neurologi.

Protac Kugledynen • dæmper angst og uro • forkorter indsovningstiden • giver en rolig og dyb søvn • afspænder og smertelindrer

Protac SenSit

Besøg vores stand A-027 på Lægedage 14-18 nov. 2011 i Bella Center

• en specialdesignet sansestimulerende kuglestol • nakke/sidevinger der omslutter og afgrænser

Forskere: Kugledynen hjælper ADHD-børn Kugledynen får børn med ADHD til at sove lige så roligt som andre børn. Protac Kugledynens beroligende effekt er veldokumenteret. Senest er virkningen på ADHD-børns søvnmønster undersøgt af professor Niels Bilenberg og speciallæge, ph.d., Allan Hvolby fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Odense og Esbjerg. De to forskerere har fulgt 21 ADHD-børns søvn over en måned, hvor de sov henholdsvis med og uden kugledyne. Et af undersøgelsens mest markante resultater var, at indsovningstiden hos børn med ADHD blev forkortet med 39,4 procent, når de sov med kugledyne. Dermed kom indsovningstiden ned på et kvarter i gennemsnit – samme niveau som børn uden ADHD. Bilenberg og Hvolby vurderer, at resultaterne er signifikante og har publiceret undersøgelsen i Nordic Journal of Psychiatry, April 2011, Vol. 65, No. 2:89-94. Særtryk kan rekvireres hos Protac A/S. Speciallæge i børnepsykiatri Allan Hvolby har netop modtaget forskningmidler fra Region Syddanmark til at starte et nyt projekt, der bl.a. skal undersøge, om brugen af Kugledynen over længere tid kan nedbringe børnenes symptomer på ADHD og dermed også deres medicinforbrug. Resultaterne forventes publiceret i foråret 2013.

Fakta om kugledynen

• mindsker fysisk og psykisk uro

• Kugledynen reducerer indsovningstiden med næsten 39,4 procent, så ADHD-børnene falder i søvn lige så hurtigt som børn uden ADHD.

• skaber ”rum” for timeout

Protac Kuglepuden • giver en dynamisk sidde stilling • mindsker motorisk uro • øger koncentration og indlæring

• 19 procent af ADHD-børnene i undersøgelsen brugte i gennemsnit mere end en halv time på at falde i søvn uden kugledyne. Med kugledyne var tallet 0 procent. • Antallet af ADHD-børns opvågninger i løbet af natten blev redu ceret til samme niveau som børn uden ADHD. • ADHD-børnenes lærere registrerede de typiske ADHD-symptomer, uopmærksomhed og hyperaktivitet, hos børnene efter videnska belig metode. Symptomerne blev i perioden med kugledyne redu ceret med 10 procent. • Kugledynen indeholder lydsvage plastikkugler. Den virker ved at vægten af de løstliggende kugler giver punktvise tryk på kroppen. Det øger fornemmelsen af kroppen og dens grænser og skaber tryghed og ro. • Kugledynen har siden midten af 90-erne været et anerkendt hjæl pemiddel i den danske sundhedssektor.

Protac MyFit • en sansestimulerende vest med tyngde

• Man kan købe eller leje produkterne direkte hos Protac. Der er altid 14-dages returret.

• beroliger, afgrænser og giver en bedre kropsfor nemmelse • øger koncentration og indlæring

Rask Magasinet12.08.2011.indd 1

PROTAC A/S, Kystvejen 17, 1. DK - 8000 Aarhus C Tel +45 8619 4103, protac@protac.dk, www.protac.dk

08/08/11 14.15


10

Voksne med sjældne sygdomme bliver kastebolde Er man over 18 år og lider man af en sjælden sygdom, kan man i de fleste tilfælde ikke være tilknyttet landets to centre for sjældne sygdomme. Patienterne overlades til at være koordinatorer for deres egen sygdom, hvilket ikke er let i en allerede svær situation

• Af Louise Wendt Jensen redaktionen@raskmagasinet.dk

Som alle andre forældre var Julias forældre ovenud lykkelige, da hun kom til verden i 1992. Men efter knap to måneder blev de urolige. Julia fik epileptiske anfald og lægerne på sygehuset i Kolding, hvor familien boede på det tidspunkt, stod uforstående overfor Julias sygdom på trods af adskillige undersøgelser. Først da Julia var et år og hendes forældre var flyttet fra Kolding til Århus kom diagnosen. På børneafdelingen i Aarhus kunne de med det samme se, at Julia lider af Tuberøs Sclerose. Tuberøs Sclerose er en medfødt sygdom, der konstateres ud fra blandt andet epileptiske anfald og forskellige typer hudforandringer. Nogle har sygdommen uden særlige men, mens andre – som Julia – kan være både mentalt og fysisk handicap-

pede. Både hjerte og nyrer kan være påvirkede ved Tuberøs Sclerose og mange børn med sygdommen har indlæringsvanskeligheder på grund af dårlig koncentration og opmærksomhedsforstyrrelser. Nogle kan også lide af autistiske træk og have manglende sprogudvikling. Heldigvis for Julia kom hun i hænderne på læger, der kendte sygdommen, og siden Center for Sjældne Sygdomme (CSS) blev oprettet på Aarhus Sygehus i 1996, har hun været tilknyttet centret og kunnet trække på de tre eksperter, der er ansat der. Det har haft den fordel, at personalet har været bekendt med sygdommen og opmærksomme på de særlige problemstillinger, der følger med. For eksempel er det ved Tuberøs Sclerose-patienter vigtigt at vide, at der skal foretages både hjerne- og nyrescanninger med jævne mellemrum. Og man skal vel at mærke være i stand til at kigge efter det rigtige ved scanningerne. Samtidig skal der holdes øje med patienternes epilepsi.

Foto: Heidi Kristina Schoch.

Døren smækkede i ”Der ligger et rigtigt stort koordineringsarbejde ved en sjælden sygdom som Tuberøs Sclerose,” fortæller Julias mor, Liselotte Wesley Andersen, der også er formand for Dansk Forening for Tuberøs Sclerose. Derfor har familien været ovenud glad for tilknytningen til Center for Sjældne Sygdomme, hvor personalet sørger for at tage sig af sygdommen i sin helhed. Men da Julia for et år siden fyldte 18 år, smækkede dørene til centret i for hende. Tuberøs Sclerose er nemlig ikke blandt de 11 sjældne sygdomme, som Sundhedsstyrelsen i 2001 i en redegørelse tilknyttede de to centre, der er for sjældne sygdomme i Danmark. Det er centret i Aarhus og Klinik for Sjældne Handicap på Rigshospitalet. Begge centre er tilknyttet børneafdelinger, så børn med alle sjældne sygdomme kan henvises til centrene, men det er kun de med de 11 særligt udnævnte sygdomme, der kan fortsætte tilknytningen til centrene, når de bliver voksne. Og for dem, der først får diagnosen på en sjælden sygdom, når de er voksne, er centrene fuldstændigt lukket land. ”Det er et stort problem for de, der ikke er tilknyttet centrene, for der er ikke noget

Julia, der her ses til venstre, lider af Tuberøs Sclerose, som er en af de mange såkaldte sjældne sygdomme. Billedet er fra besøg i Sjældne Diagnoser i marts 2007, hvor Julia mødte HKH kronprinsesse Mary.


11 ”Lidt populært sagt fungerer vi som den praktiserende læge gjorde i gamle dage. Vi kender vores patienter og deres problemstillinger og kan holde øje med, at de rigtige ting foregår på det rigtige tidspunkt,” siger professor John Østergaard, der er leder for Center for Sjældne Sygdomme.

Foto: Privatfoto.

forklarer professor John Østergaard, der er leder for Center for Sjældne Sygdomme.

tværfagligt tilbud til dem. Der er ingen til at være tovholdere for dem. Mange af de sjældne sygdomme er jo ikke kun til stede i ét organ. Ofte er flere organer involveret og derved mange specialer. Hvis man for eksempel har en nyreproblematik og samtidig krampeanfald, så kan vi ikke være sikre på, at der bliver taget hånd om nyreproblematikken, hvis patienterne er tilknyttet en neurologisk afdeling på grund af deres kramper,”

Risiko for at helhedsvurdering kommer til at mangle Derfor er der en risiko for, at der ikke bliver taget hånd om alle patientens problemer. ”Helhedsvurderingen kommer til at mangle og patienten bliver nødt til at være tovholder på sin egen sygdom, men det er der mange, der slet ikke magter,” siger John Østergaard, der sammen med sine kolleger på Center for Sjældne sygdomme netop fungerer som tovholdere for de, der er tilknyttet centret. De ved naturligvis ikke alt om alt, men de har overblikket i forhold til patienterne og er i stand til at sende dem derhen, hvor det er relevant for dem at få en ekspertise på et givet tidspunkt. ”Lidt populært sagt fungerer vi som den praktiserende læge gjorde i gamle dage. Vi kender vores patienter og deres problemstillinger og kan holde øje med, at de rigtige ting foregår på det rigtige tidspunkt. På den måde optimerer man patientbehandlingen, forløbet og ressourcerne,” siger John Østergaard. Må selv være tovholder Og det er netop et mindre optimalt patientforløb for Julia, som

Ferie- og rekreationsophold på herregården Vedbygaard Vi tilbyder: l Rekreations- og ferieophold l Plejepersonale hele døgnet l Egen fysioterapeut l Fælles måltider i højloftede stuer

l Historisk herregårdsmiljø l Naturskønne omgivelser l Morgengymnastik l Morgen- og aftensang

Kontakt os og hør mere om priser og ophold på Vedbygaard på tlf. 5826 1003

Mulighed for at søge friplads og tilskud til ophold Vedbygaard · Hovsøvej 5 · 4271 Ruds Vedby, Vestsjælland · vedbygaard@diakonissen.dk

www.vedbygaard.dk


Foto: Sjældne Diagnoser.

12

”Vi holdt en stor konference i november sidste år, hvor vi satte fokus på sjældne-problematikken. Herunder også problemet for de voksne, og vi føler, der er en forståelse hos både Sundhedsstyrelsen og ministeren for problemstillingen,” siger Birthe Holm, der er formand for Sjældne Diagnoser.

Liselotte Wesley Andersen oplever nu efter, at hendes datter ikke længere er tilknyttet Center for Sjældne Sygdomme. ”Vi mangler helt sikkert den koordinerende enhed, så den ene ved, hvad den anden gør. Vi fik henvisning til både en neurolog og en nyrespecialist, da vi kom ud af fra centret. Men der er mange andre ting. I Julias tilfælde står vi for eksempel i øjeblikket med problemet omkring svangerskabsforebyggelse. Men det kan give problemer med epilepsimedicinen, så vi er nødt til at høre både en gynækolog og en neurolog. Lige nu venter jeg faktisk på, at neurologen skal ringe tilbage om det. I gamle dage kunne vi bare ringe til centret, og så kunne de give svar på det hele,” siger Liselotte Wesley Andersen, som nu sammen med sin mand har overtaget tovholderfunktionen for Julia. Forældrene fungerer som mellemled til de mange forskellige læger. For Julia er mest tryg, når hendes forældre er med ved mødet med nye mennesker. ”Vi er heldige, at Julia ikke reagerer så voldsomt på mødet med nye mennesker. Der er andre i hendes situation, der er meget mere følsomme og som virkelig skal vide, hvem de sidder overfor, for ikke at gå totalt i baglås. At Julia er rimeligt åben, skyldes dog trygheden i, at vi er med hende, så vi kan formidle forståelsen mellem hende og lægen. Men det kan vi jo ikke være altid. Hvad når Julia flytter hjemmefra? Hvem skal så overtage den rolle? Man kan jo ikke forlange, at den institution, hun så skal bo på, kender alt til lige netop hendes sygdom, så de kan ikke være tovholdere for hende,” siger Liselotte Wesley Andersen, der er bekymret for Julias fremtid. En national handlingsplan En bekymring man kun kender alt for godt hos patientforeningen Sjældne Diagnoser.

Nyt håb for kredsløbspatienter

- uden smerter og bivirkninger!

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger. Apparatet er enkelt og nemt at betjene. Elmedistrål-apparatet er en dansk opfindelse og produceres i Danmark.

Et nykonstrueret Elmedistrål-apparat til hjemmebrug der giver øget livskvalitet og bedre velvære. Her ud over udtaler dr. med. Ernst Chr. Hansen at metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet d.v.s. forhindrer dannelsen af blodpropper (tromboser).

Vil du vide mere eller ønsker at få en brochure tilsendt eller du ønsker at få afprøvet metoden gratis, så ring til os - så vil vi sende en medarbejder hjem til dig for at instruere dig i brugen af apparatet. Overlæge Dr. med. Ernst Chr. Hansen, Københavns Kommunehospital har afprøvet Elmedistrål-apparatet gennem 8 år sammen med Liv. med. Percy Nordqvist, Vasa Sjukhus i Göteborg samt Universitetsklinikken i Birmingham. Samtlige instanser kan dokumentere at apparatet har effekt på følgende lidelser:

• Prikken i fødder og tæer • Smerter og kramper • Hævede ben og fødder • Muskelspændinger • Forhøjet blodtryk • Sportsskader • Knoglebrud • Uro i benene • Forstuvninger • Tennisarm • Hovedpine • Hvilesmerter • Blodsamlinger • S k inne be ns s å r de r ik k e vil he le s Elmedistrål-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer og dermed forbedrer blodcirkulationen der er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.

Elmedistraal Trading kurtrosengart@hotmail.com

Tlf. 28 92 84 04


13

”Vi har stor fokus på voksenproblematikken. I øjeblikket arbejder vi for en national handlingsplan på området, og i den forbindelse har problemet meget høj prioritet,” fortæller Birthe Holm, der er formand for Sjældne Diagnoser. EU’s sundhedsministre vedtog på et ministerråd i 2009 en henstilling om sjældne sygdomme og handicap, hvor de gav hinanden håndslag på, at alle EU-lande i 2013 skal have en national handlingsplan, som sikrer mennesker med sjældne sygdomme behandling og pleje af høj kvalitet. Det kræver dog, at politikerne tager fat for at holde deres løfte og Sjældne Diagnoser skubber på, alt hvad de kan. ”Vi holdt en stor konference i november sidste år, hvor vi satte fokus på sjældne-problematikken. Herunder også problemet for de voksne, og vi føler, der er en forståelse hos både Sundhedsstyrelsen og ministeren for problemstillingen,” siger Birthe Holm. Sammen med Sjældne Diagnosers direktør, Lene Jensen, mødtes hun før sommeren med sundhedsminister Bertel Haarder (V). ”Han stillede os i udsigt, at der nu skal sættes et arbejde i gang i forhold til en national handlingsplan for de sjældne. Der skal nedsættes en arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsens regi og i den sammenhæng skal vi have diskuteret, hvordan man på fornuftig vis får organiseret behandlingen af de voksne patienter med sjældne sygdomme,” siger Birthe Holm, der drømmer om, at alle, der får en diagnose med en sjælden sygdom, kan blive henvist til den bedst tænkelige ekspertise. ”Vi forestiller os, at de to allerede eksisterende centre skal spille en central rolle i forhold til alle sjældne patienter. Herunder sikre, at patienterne får adgang til den bedst tænkelige ekspertise. Også selvom den måtte findes uden for centrene. Det vigtigste er, at der er en ordentlig koordinering og at tingene

bliver bundet ordentligt sammen,” siger Birthe Holm. Og ifølge John Østergaard er det også det eneste samfundsøkonomiske rigtige. ”Jo flere specialer, der arbejder sammen, jo bedre spin-off giver det. Det er den en eneste måde at sikre en optimal ressourceudnyttelse, så patienterne ikke bliver sendt frem og tilbage mellem forskellige specialister, der hverken kender hinanden eller til de sjældne sygdomme. Vi har brug for en tværfaglighed, der ikke kun tæller læger, men også sygeplejersker, psykologer og socialrådgivere, så vi får et helhedssyn på patienten,” siger John Østergaard.

Sjældne sygdomme Ifølge den europæiske definition er en sygdom sjælden, hvis højest fem ud af 10.000 personer har den. I Danmark er der ingen officiel definition, men i hovedreglen betragtes en sygdom som sjælden, når højest 500 - 1.000 danskere har den samme diagnose, når sygdommen er arvelig og har en vis alvorlighedsgrad. Der er ikke noget specifikt tal for, hvor mange sjældne sygdomme og handicap, der findes. Det skønnes, at der i Europa er 5.000 - 8.000 sjældne sygdomme fordelt over seks til otte procent af befolkningen. Det svarer til, at 27 - 36 millioner europæere er ramt. I Danmark anslås der at være mere end 900 sjældne sygdomme. Der er ingen samlet registrering eller opgørelse over, hvor mange danskere med sjældne sygdomme, der præcist er. Kilde: Sjældne Diagnoser, www.sjaeldnediagnoser.dk

Behov for genoptræning? Hofte • Knæ • Ryg • Hjerte • Cancer • Osteoporose

Bløder dit tandkød, har du måske parodontose! Vidste du, at nogle af de bakterier der forårsager parodontose disponerer for sygdomme som diabetes og hjertekarsygdomme. Gratis forundersøgelse, røntgenbilleder og diagnose. Just Smile klinikken i København anvender test fra Scandibiomedical. For yderligere information kontakt Just Smile på tlf. 33 13 42 13. Scandibiomedical, Postboks 1141, 1150 København K Distribueres af Lighthouse Dental . Tlf: 4828 5646 . Jan@lighthousedental.dk

Trænger du til genoptræning, rekreation eller blot et ”skub” til at komme i gang efter sygdom eller operation, så tilbyder vi intensive genoptræningsforløb med fysioterapi og sygepleje. Du kan kontakte os for en uforpligtende samtale om dine behov eller besøge os og se vores faciliteter og muligheder. Ring på telefon 45585850 eller send en mail til gpl@skodsborg.dk Skodsborg Genoptræning – Vi har tid til pleje!

SKOdSBORG LæGeCenteR Telefon: 45 58 58 58 • www.skodsborg.dk


14

Den ”glemte sygdom” står på lur 35 år efter at det sidste tilfælde af polio blev registreret i Danmark, dukker eftervirkningerne af den frygtede sygdom - kaldet post polio - op i stadig større udstrækning. Og så er det et problem, at der blandt lægerne ikke har været undervisning i sygdommen siden i 60’erne, fordi man fejlagtigt troede, at den var udryddet. En stor kongres med global deltagelse fra 20 lande, holdes fra den 31. august til 2. september i København, og skal være startskuddet til, at de nye udfordringer nu tages op af lægestanden – og politikerne. • Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Under de mange polio epidemier i Danmark registrerede myndighederne omkring 24.000 tilfælde. 12.000 af de ramte personer lever i dag, men cirka halvdelen af dem vurderes at ville få post polio indenfor de kommende år. Det er baggrunden for kongressen, som en af Danmarks førende eksperter indenfor området, overlæge Lise Kay, kalder ’en aktuel udfordring’: ”Allerede på nuværende tidspunkt har mange polioramte oplevet, at de har svært ved at klare hverdagen på grund af aftagende kræfter, smerter og træthed. Og i de kommende år vil flere få post polio. Alligevel ved mange læger og fysioterapeuter ikke tilstrækkeligt om sygdommen – eller giver måske endda decideret forkerte råd. Det må kunne gøres bedre,” siger Lise Kay. Polio er udryddet Modsat det officielle Danmark kan hun konstatere, at polio ikke er udryddet: ”På verdensplan forekommer der cirka 1.500 tilfælde om året, mest i den tredje verden. Men den kan komme til Europa igen. Man kan sammenligne det med en sygdom som for eksempel fugleinfluenza. Den breder sig ud over verden, når smittede personer rejser og tager smitten med sig. Sådan er det også med polio. Så hvis vi ikke er omhyggelige med forebyggelse, kan der ske det, som hændte i Holland for nogle år siden. Her opstod en polio epidemi i en religiøs sekt, som nægtede at blive vaccinerede. Et dobbelt hårdt slag Polioen er heller ikke forsvundet for de danskere, som fik polio under epidemierne. De lever stadig med de følger, sygdommen gav dem, og når de får post polio, rammer det dem hårdt. At det sker, forklarer Lise Kay sådan: ”De personer, der fik polio, var især børn. De lærte, at de kunne overvinde sygdommen og dens følger ved at træne hårdt. Det lykkedes for langt de fleste at kompensere for deres mén, komme i arbejde og leve en næsten normal tilværelse. Men når de så bliver ramt af post polio, og lammelser og smerter kommer igen, siger det næsten sig selv, at slaget er dobbelt hårdt – især psykisk. For de bliver ubønhørligt mindet om, at den kamp, de kæmpede, alligevel ikke er vundet, men begynder forfra.

SKÅNSOM BEHANDLING SKÅNSOM BEHANDLING AF MORBUS CROHN AF MORBUS CROHN ! OG COLITIS ULCEROSA OG COLITIS ULCEROSA !

Adacolumn behandling mod kronisk tarm Adacolumn behandling mod kronisk tarm betændelse har været anvendt på Svenske betændelse har år, været på Svenske sygehuse i flere medanvendt gode resultater. sygehuse i flereviår,numed gode resultater. på Derfor tilbyder denne behandling Derfor tilbyder vi nu denne behandling på privat basisBEHANDLING på 3P Life klinikken i Silkeborg. SKÅNSOM AF MORBUS CROHN privat basis på 3P Life klinikken i Silkeborg.

SKÅNSOM BEHANDLING OG COLITIS ULCEROSA! AF MORBUS CROHN OG COLITIS ULCEROSA !

• Få eller ubetydelige bivirkninger Adacolumn behandling mod kronisk Fåhareller ubetydelige bivirkninger •• Bringer i balance tarmbetændelse væretimmunforsvaret anvendt på • Få eller ubetydelige bivirkninger •• Bringer immunforsvaret i balance Bringer immunforsvaret i balance Fjerner ”syge” celler •fra blodet Svenske sygehuse i flere år, med gode •fra Fjerner “syge” celler fra blodet resultater. Derfor tilbyder vi nu denne •• Fjerner ”syge” celler blodet Tarmen får ro til at hele op • Tarmen får ro til at hele op behandlingAdacolumn på basisbehandling på • privat Tarmen får3ProLifetil atmod helekronisk op tarm klinikken ibetændelse Silkeborg. har været anvendt på Svenske

sygehuse i flere år, med gode resultater.

SeDerfor meretilbyder på hjemmesiden www.3PLife.dk vi nu denne behandling på Seprivat mere påpåhjemmesiden basis 3P Life klinikken www.3PLife.dk i Silkeborg. 3P Life A/S - Chr. 8. Vej 32 - 8600 Silkeborg 3P Life A/Subetydelige - Chr.- 8. 32 - 8600- Fax Silkeborg Dr.hoegh@dadlnet.dk Tlf.Vej 60734055 86841140 • Få eller bivirkninger Dr.hoegh@dadlnet.dk Tlf. 60734055 Fax 86841140 • Bringer immunforsvaret i balance

• Fjerner ”syge” celler fra blodet

Overlæge Lise Kay er en af Danmarks førende eksperter indenfor polio og den oversete følgesygdom post polio. Hun tilføjer: ”Ved den hårde træning opnåede patienterne, at deres muskler regenererede maksimalt. De fik derigennem en lang stabil periode, hvor de, så at sige, kunne holde sygdommen stangen ved at være i topform. Men i det lange løb kan man desværre ikke være sikker på at det kan fortsætte. Aldringsprocesser og formodentlig også en reaktion i immunsystemet i rygmarven rammer nervecellerne igen. Effekten bliver så særlig stor, når man i forvejen kører på kanten af, hvad man kan magte, og har opbrugt de muligheder der er for at kompensere for tab af muskelkraft.” Politikerne må handle Lise Kay regner med 300 deltagere ved kongressen, som hun har store forventninger til: ”Der er i høj grad brug for at skabe et forum, hvor forskere fra alle lande kan mødes og udveksle resultater og erfaringer – både med hinanden og med de patienter, som også vil være til stede på kongressen. Og sidst men ikke mindst har jeg et stort ønske om at banke i bordet overfor politikerne. Post polio skal tages alvorligt og fortjener fokusering. Den rammer lige så mange personer som for eksempel Parkinson’s sygdom gør, og den har lige så alvorlige konsekvenser. Ikke desto mindre har Rigshospitalet for nylig meldt ud, at de ikke vil prioritere at forske i de behandlingsmuligheder, der kunne være for sygdommen.”

Post polio Udover svækkelse af kroppens muskler oplever personer med post polio en række andre symptomer som smerte, træthed, synke- og vejrtrækningsbesvær, overfølsomhed over for kulde og søvnproblemer. Hvis man har mistanke om, at man lider af post polio, kan det anbefales, at man via sin egen læge får en henvisning til PTU’s Rehabiliteringscenter. PTU står for Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede. Her er der eksperter, der kan vurdere og behandle personer med mistanke om post polio. Læs evt. mere på www.ptu.dk


Ondt i psyken kræver hurtig behandling På Mentaline.dk kan du vælge mellem 200 behandlere, og du kan for eksempel møde:

Berit Barnett

Psykiater

Iben Sejerøe-Szatkowski Psykolog

Annemette Levinsen Psykolog

Lars Juhl Sexolog

Thomas Markersen Psykolog

Karsten Schiøtz Coach

Irene Kaaber

Psykolog

Malene Dahl Olesen Psykoterapeut

Mentaline.dk er din letteste vej til professionel behandling af psykiske problemer.

På Mentaline kan du booke tid til et personligt møde hos din behandler, men du kan også vælge et forløb via Skype, telefon eller endda e-mail.

Døgnet rundt kan du søge, finde og bestille tid hos psykiatere, psykologer og psykoterapeuter.

Bemærk! Har du sundhedsforsikring, kan Mentaline også hjælpe dig videre.

Du kan sammenligne specialer og priser – og se bedømmelser fra andre brugere.

Læs mere på: www.mentaline.dk/nu


16

”Nu tør jeg smile igen!” Dårlige tænder handler ikke kun om smerter. Sidst og ikke mindst er det et spørgsmål om livskvalitet. Det mener lederen af firmaet ’Tandrejser’, Michael Rexen, som månedligt sender i snesevis af danskere med ondt i tand og pengepung på et kombineret ferie- og tandlægeophold i Budapest i Ungarn. Og effektiviteten og dygtigheden i det gamle østland er ligeså stor som prisen er lille - målt efter danske forhold.

30 års flittig indtagen af cola og kaffe havde for længst sat sine ødelæggende spor på Michael Rexens tænder. Ikke nok med at det gjorde ondt, når han skulle tygge en god bøf. Det så heller ikke kønt ud, hvis der trods alt engang imellem skulle være noget smile af. I dag er situationen helt modsat, og genvejen til et liv med mere kvalitet viste sig at føre via Budapest i Ungarn. Her ligger klinikken Kreativ Dental: ”Jeg fandt frem til stedet ved at bruge nettet, men det var nu godt nok først efter, at jeg havde gået den traditionelle vej og opsøgt forskellige danske tandlæger for at høre om behandling og priser. Og jeg følte nærmest, at det var som at besøge en autoforhandler, når man skal købe en ny bil. Hvert sted jeg var, havde meget forskellige diagnoser på, hvad der skulle laves ved mine tænder – og ikke mindst hvad det kostede. Til sidst fik jeg en gratis vurdering på Tandlægehøjskolen i København. Den sagde110 -130.000 kroner.” Michael Rexen var lettere rystet – også fordi han lige var vendt hjem efter mange års ophold i udlandet, hvor han havde arbejdet med salgs- og markedsføring: ”Priserne er meget høje i Danmark i forhold til de lande, jeg boede i, men kvaliteten er ikke bedre end i eksempelvis Ungarn.” Michel Rexen fortsætter: ”Det vidste jeg nu ikke med sikkerhed, da jeg via min søgen på nettet havde fundet frem til firmaet ’Tandrejser’, som er den danske agent for Kreativ Dental i Ungarn.

Men det så jo umiddelbart godt ud, at der var 50-80 procent at spare, og at klinikken var i stand til at tage sig af alle afskygninger af tandproblemer. Og så sagde jeg i øvrigt til mig selv, at hvis forholdene ikke var, som jeg havde regnet med, var pengene jo ikke helt spildt. Så var det i stedet blevet til en storbyferie til små penge i Budapest. Moderne klinik og hotel med tandvenligt menukort Men Michael Rexen blev positivt overrasket – både over den moderne klinik med mere end 60 højtuddannede fagspecialister – alt lige fra tandlæger og kæbekirurger til implantologer og tandteknikere – og forholdene under opholdet: ”Omgivelserne er virkelig rare, og klinikken har to hoteller tilknyttet, som begge ligger i gå-afstand fra klinikken. På hotellet er du sammen med ligesindede, og menukortet tager højde for, at du er under behandling med dine tænder.” Michael Rexen blev heller ikke skuffet over prisen: ”Jeg fik lavet hele 18 porcelæns tandkroner – og med det hele blev det 53.000 kroner – altså langt fra det overslag, jeg havde fået hjemme i Danmark.” Samtidig med at Michael Rexen bookede sig ind hos ’Tandrejser’ lærte han firmaets grundlægger, Hanne Lundbye, at kende. Hun havde set, at verden åbnede sig og at Ungarn viste sig at have nogle højtuddannede tandfagfolk. Det havde især tyskerne og østrigerne også opdaget, og det blev grundstenen til Kreativ Dental. Klinikken har fra starten i 1993 behandlet over 40.000 mennesker fra hele Europa for svære tandproblemer. Hanne Lundbye valgte sidste år at trække

Foto: Kreativ Dental, Budapest.

Tandlægerne hos Kreativ Dental i Budapest er særligt dygtige til større tandlægearbejder som fx kroner, implantater, kæbekirurgi m.v.

Foto: Privatfoto.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Michael Rexen har fået lavet 18 porcelænskroner hos Kreativ Dental i Ungarn og er siden blevet leder af ’Tandrejser’.

sig tilbage som leder af ’Tandrejser’, der blev startet i 2003 og udover Danmark har kunder i Island, Færøerne og Grønland. Og Michael Rexen blev tilbudt at fortsætte hendes gerning: ”Det er dejligt at kunne hjælpe folk med det, det her egentlig handler om, nemlig en forbedret livskvalitet. At slippe for smerter og at kunne tygge sin mad. Samtidig ved alle, at den korteste vej mellem to mennesker er smilet. Og så gør det jo ikke noget, at tænderne er pæne.”

Det perfekte smil Kreativ Dental tilbyder også sine kunder at kreere intet mindre end ’det perfekte smil’. Udgangspunktet er, at der er mange faktorer, som spiller en vigtig rolle i udformningen af det perfekte smil, eksempelvis tand-længde, bredde, form og farvetone. Klinikken lover, at patienten opnår et harmonisk ansigt samtidig med at funktionaliteten ikke bringes i fare. Alle smil- og design sessioner begynder med, at der tages fotos af klienten. Herefter følger en kosmetisk billedbehandling, der kan vise, hvordan det færdige resultat bliver. Meningen er herefter, at man i ro og mag får fred til at sammenligne de forskellige muligheder, inden man eventuelt beslutter sig for en løsning.

Alt er timet og tilrettelagt ’Tandrejser’ tager sig af hele opholdet hos Kreativ Dental i Budapest i Ungarn, dvs. alt lige fra bestilling af tid på klinikken og indlogering på specialhotel til bestilling af flybilletter. Læs mere på www.tandrejser.dk


Aktiviteter, wellness, kultur, noget for børn, shopping - du har det hele lige uden for døren.

Kolding Byferie

Oplevelser i centrum... Kolding Byferie er skønne ferielejligheder ved foden af Kongeslottet Koldinghus og ved Slotssøens bred. ■ Gratis subtropisk badeland eller fitnesscenter ■ Plads til 2-6 personer i lejlighederne ■ Gratis internet ■ Inklusiv slutrengøring ■ Inklusiv forbrug ■ Gratis parkering

GOURMET OPHOLD

Fra 950,pr. person

SPAR

15%

på 4 og 6 pers. lejligheder hele september og oktober 2011. Dette tilbud gælder ikke pakkeopholdene.

WELLNESS OPHOLD

Fra 950,pr. person

Wellness Slap af, fordyb jer og nyd hinanden. Kolding Byferie og det fem-stjernede wellnesscenter Dronning Dorotheas Badstue inviterer jer til fordybelse og absolut nul stress. Ophold inkluderer overnatning, brunch, indgang til badstuen og behandling i 25 min.

Vi har også spændende weekend-, jule og nytårs-ophold.

Gourmet Nyd et luksuriøst gourmetophold i Kolding. I bor i én af Kolding Byferies dejlige lejligheder og får en lækker brunch og en lækker tre-retters gourmetmiddag med i prisen.

Bestil nu på 75541800 og læs mere på www.kolding-byferie.dk


tema

18

Kinesisk medicin i Danmark Traditionel kinesisk medicin er blevet udvalgt til et af EU’s særlige fokusområder i de kommende år i det internationale samarbejde mellem Europa og Kina. Men man behøver ikke at rejse til Kina for at stifte bekendtskab med traditionel kinesisk medicin eller kinesiske læger, for der er forholdsvis mange kinesiske læger og akupunktører i Danmark. • Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Det nye fokus på kinesisk medicin betyder, at der nu er EU-penge, som er specielt øremærket til forskning i traditionel kinesisk medicin og til at fremme forskningssamarbejdet mellem Kina og Europa. Hele ideen er selvfølgelig at komme endnu et skridt videre i bekæmpelsen af alskens sygdomme, og så er det måske ikke så tosset at kigge mod Kina, hvis helt særlige behandling af sygdomme og brug af medicin har været brugt i årtusinder. Der er altså masser af erfaring at trække på. Urgammel behandling og moderne videnskab Traditionel kinesisk medicin (TCM) er et komplet medicinsk system, der har været brugt til at forebygge, opdage og behandle sygdomme i årtusinder. TCM hviler på en af hjørnestenene i den såkaldt taoistiske filosofi. I den ser man mennesket og universet som en helhed.

Et kapitel for sig selv er de urter, der bruges i kinesisk medicin. Her samler interessen sig især om deres virkning imod kræft. Og det er da også håbet om at finde nye veje i kræftbehandlingen, der er en af Vestens store drivkræfter bag undersøgelser af den traditionelle kinesiske medicin.

Det betyder igen, at mennesket er en integreret del af universet og dermed underlagt universets love. På samme måde ser man også i traditionel kinesisk medicin en klar sammenhæng mellem de enkelte dele i kroppen og resten af kroppen. Filosofien bag traditionel kinesisk medicin er, at sygdomme opstår på grund af ubalance i kroppens energisystem. Og hovedtanken er, at livsenergien Qi løber gennem kroppen under indflydelse af de to modsatrettede, men komplementære energier, yin og yang. Kvindelig og mandlig energi Yin (fugtig, nærende, eftertanke) står for den kvindelige energi, mens Yang (tør, energisk, aktiv) står for den mandlige energi. Og hvis der er ubalance i energisystemet, skyldes det ubalance mellem Yin og Yang. Det bevirker, at der enten er for lidt eller for meget af livsenergien, Qi, eller at strømmen af Qi er blokeret. Ubalancer mellem Yin og Yang kan opstå på grund af følelsesmæssige belastninger, påvirkninger fra vejret og livsstilspåvirkninger. Meridianer er særlige punkter, som forbinder de forskellige dele af kroppen sammen til en helhed. Meridianerne forsyner ganske bestemte områder af kroppen med energi og udgør det man kunne kalde et samlet ’kanalsystem’, som dækker kroppen fra top til tå. På meridianerne ligger der tillige akupunkturpunkter. Disse er veldefinerede også i vestlig behandling.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Balancen vigtig TCM bygger på den filosofi, at hvis energisystemet ikke er i balance, forstyrres Qi af påvirkninger fra omgivelserne. Det kan være alt fra følelsesmæssige belastninger til livstilspåvirkninger. Balancen er altså uhyre vigtig for kroppen. Det er fordi, TCM betragter kroppen som et hele, der udover balance skal have samhørighed med naturen for at forblive sund og rask. Kineserere er derfor igennem tusinder af år blevet opdraget til at bruge naturmedicin, akupunktur, den rette diæt og en harmonisk levevis. Hvis harmonien brydes, kan der opstå sygdom

Dansk Medicinsk Selskab for Akupunktur

Vesten håber på ny viden om kræft Principperne bag TCM kan ikke umiddelbart sidestilles eller forklares med måden at behandle sygdomme og medicinere dem på i den vestlige verden. Men videnskabsfolk er dog begyndt at arbejde på at finde moderne, biologiske forklaringer på, hvordan eksempelvis akupunktur virker. Et kapitel for sig selv er de urter, der bruges i kinesisk medicin. Her samler interessen

Kurser i akupunktur Kurser i akupunktur for læger og andet sundhedspersonale. Begynderkursus, diplomkursus, Skalpaku, øreaku, triggeraku, temadag om kræft, klinik… www.dmsfa.dk

Kinesiske kræft teorier I TMCs teori er der overordnet fire årsager til kræft: Udsættelse for giftstoffer (toksiner). Ubalancer, der viser sig ved symptomer som smerte, lammelse, stivhed, kuldegysninger, mangel på tørst, bleg eller lilla tunge og langsom puls. Ubalancer med symptomer som blødninger, feber, overdreven tørst, infektioner, rødme, rødlig tunge og hurtig puls. Stilstand i blodomløbet eller Qi strømmen, der er det kinesiske udtryk for livsenergi.


tema

19

sig især om deres virkning imod kræft. Og det er da også håbet om at finde nye veje i kræftbehandlingen, der er en af Vestens store drivkræfter bag undersøgelsen af den traditionelle kinesiske medicin. Årsagen er, at den kinesiske og den vestlige måde at diagnosticere og behandle den alvorlige sygdom på, er vidt forskellig i de to kulturer. Selvom kræftpatienter i Kina lige siden 1949 er blevet behandlet efter både vestlige og kinesiske metoder, er der stor videnskabelig interesse i Vesten for at finde ud af, hvordan de forskellige behandlingsformer virker: Læs: Hvad vi måske kan lære af kineserne i vores søgen efter effektive behandlingsmetoder. De kinesiske patienter får altså både typisk vestlig medicin

Foto: Privatfoto.

Dr. med. Donghui Chen etablerede Nordic Center of Chinese Medicine i Danmark i 1995 og har en periode på 6 år været ’president for the Chinese Acupuncture Association in Denmark’. Hun tager imod patienter med alt fra alvorlige sygdomme til ønske om at blive gravid eller blive vænnet af med at ryge.” Foto: Privatfoto.

som kemoterapi og traditionel kinesisk medicin, som for eksempel kan være urter mod bivirkningen af kemoterapi. Forskellige fremgangsmåder Når kræften er konstateret af en kinesisk læge, behandles hele kroppen. I Vesten behandles sygdommen specifikt. Og ud-

Akupunktøren ved en masse om kinesisk medicin Kinesiske læger har gennem flere tusinde år studeret affekterne af urter og kostens påvirkning af kroppen.På et meget tidligt tidspunkt fandt de frem til, at sygdom er en konsekvens af ubalancer i kroppens energi. Disse ubalancer opstår af mange forskellige årsager. Kosten kan være en af dem - fordi den både kan være en kilde til sundhed, men også en væsentlig årsag til ubalancer. Ved at vide på forhånd hvilken indvirkning en madvare har på kroppen, kan en akupunktør anbefale individuelle kostændringer, som vil være med til at rette op på kroppens ubalance. Kost lig med medicin I kinesisk medicin forstås kosten ikke anderledes end medicinske urter. Det er fordi der ikke er et decideret skel mellem kost og medicin. De anses som

havende samme egenskaber. Begge påvirker kroppens fysiologi. Forskellen ligger i deres styrke. Faktisk bruges flere madvarer som medicinske ingredienser. Omvendt kan medicinske urter bruges i madlavning for at opnå en helbredsfremmende affekt. En medicinsk urt indtages i en mindre dosering og i en begrænset tidsperiode for at rette op på en ubalance i kroppen. Selvom madvarer ikke har samme styrke, vil de til gengæld ofte påvirke kroppens fysiologi mere over tiden end urtemedicin, fordi madvarer er noget man indtager flere gange dagligt. Både madvarer og medicinske urter har forskellige kvaliteter som påvirker kroppens fysiologi på forskellig måde. I kinesisk medicinsk har alle madvarer og urter en temperatur og en smagskvalitet, der har en tilknytning til bestemte organer i kroppen.

Alle medlemmer af Praktiserende Akupunktører er Registrerede Akupunktører (RAB), idet foreningen er godkendt af Sundhedsstyrelsen som registreringsansvarlig brancheforening. Det betyder, at de er underlagt regler om uddannelse og efteruddannelse, god klinisk praksis og etiske retningslinjer m.m.

Ved at vide på forhånd hvilken indvirkning en madvare har på kroppen, kan akupunktøren anbefale individuelle kostændringer, som vil være med til at rette op på kroppens ubalance.

Akupunktøren og fordøjelsesproblemer Kinesisk medicin er en del af akupunktørens uddannelse. Lider man eksempelvis af diarre, luft i maven, oppustethed, mavesmerter eller forstoppelse, er det derfor en god idé at kontakte en akupunktør.

Nærmeste registrerede akupunktør kan findes på www.aku-net.dk samt yderligere information på www.etsikkertstik.dk Telefon 70 25 25 09 eller e-mail: info@aku-net.dk

Registrerede Akupunktører www.aku-net.dk


tema

20

Foto: Privatfoto.

Dr. Chen er uddannet som læge i vestlig medicin ved Beijing University of Medical Science. Uddannelsen varede i 5 år og efterfølgende har hun arbejdet som læge i vestlig medicin på hospital i 14 år. Hun har samtidigt taget en 3 årig uddannelse som læge i Traditionel Kinesisk Medicin og Akupunktur ved Beijing University of Chinese Medicine. Efterfølgende har Dr. Chen yderligere taget en Ph.d. i Traditionel Kinesisk Medicin i USA.

gangspunktet er, at virkningen af og sikkerheden ved behandlingen som regel er veldokumenteret. Modsat med Kina, der i TCM-universet ikke går så højt op i at se dokumentation – i alt i form af lange afhandlinger på papir. Traditionel kinesisk urtemedicin bruges stadig i behandlingen, og der er ikke krav om kvalitetssikring fra myndighederne. Det modsatte er bestemt tilfældet i Vesten, hvor kvalitetssikringen er endog meget udbredt. Desuden består vestlig medicin ved behandling oftest af enkeltstoffer. Urter undersøges Alligevel kigger vi altså mod Kina. Med landets brug af traditionel kinesisk medicin – det kan eksempelvis være en kombination af kinesiske urter, akupunktur og ernæringsterapi. Men der mangler altså kliniske undersøgelser, der påviser såvel virkninger som bivirkninger af de kinesiske urteblandinger. Derfor er vestlige videnskabsfolk allerede i gang med at undersøge nogle få urter nærmere. Kinesisk urtemedicin er ikke standardiseret, hvorfor man ikke kan være sikker på, at pakningen med urter indeholder de stoffer, den siger. Desuden hører det med, at der bruges mere end 5.000 slags kinesisk urtemedicin. Og få af dem har faktisk ført til alvorlige forgiftninger. Kinesisk akupunktør er en multi-læge Interessen for traditionel kinesisk medicin har medført, at flere AKUPUNKTURSKOLEN TEGLGÅRDSTRÆDE

Skolen for Akupunktur & Traditionel Kinesisk Medicin Te g l g å r d s s t r æ d e 8 b 2 . s a l 1 4 5 2 K ø b e n h a v n K 2011: INFOAFTENER 5/10 og 9/11 kl.17 ALLE ER VELKOMNE UDDANNELSE I KLASSISK AKUPUNKTUR over 2 1/2 år, højt fagligt niveau MODULKURSER i graviditet, fødsel og barsel SMERTELINDRING, kvalme m.m. for sundhedspersonale, 5 dage SINDET, SØVNEN, FØLELSERNE, for psykologer & psykoterapeuter, 5 dage DIAGNOSE og BEHANDLING af HUDPROBLEMER ifølge kinesisk lægekunst, workshop over 1 1/2 dag med Charles Buck STUDIETUR til Beijing University of Chinese Medicine & Dalai Lamas Institut for Tibetansk Lægekunst, Dharamshala, Indien TAIJIQUAN & MEDITATION, ugentlig træning tirsdage og 10 dages camp på Tse Chok Ling kloster, Indien.

Leder Elsebeth Lægård: speciallæge i almen medicin og akupunktør Leder: Irene Engelbrecht: akupunktør, taiji & qi gong instruktør / indre øvelser

www.akupunkturskolen.dk info@akupunkturskolen.dk

og flere danskere søger behandling for alverdens gener hos de kinesiske specialister, som i en stadig stigende grad slår sig ned i Danmark for at praktisere. I øjeblikket er der således omkring 40 klinikker drevet af højtuddannede læger fra Kina. En af dem hedder Nordic Center of Chinese Medicine, der har seks klinikker på Sjælland. Nordic Center of Chinese Medicine, der betegner sig selv om et multi-funktionelt kinesisk helsecenter, er samtidig det største akupunkturcenter i Danmark, selvom udviklingen ellers farer af sted på fuld kraft. Dr. med. Donghui Chen er således bare en af mange kinesiske specialister fra Kina, som i de senere år har slået sig ned med egen klinik i Danmark. Den nu 64-årige læge Dr. med. Donghui Chen, er uddannet som læge i vestlig medicin ved Beijings lægevidenskabelige fakultet og som læge i traditionel kinesisk medicin (TCM) og akupunktur. Hun har arbejdet som læge i Kina i 14 år, tog Ph.d. i London, og etablerede NCCM i Danmark helt tilbage i 1995. Dr. Chen forsker stadig og har netop taget en Ph.d. i Traditionel Kinesisk Medicin i USA. Kernen er akupunktur Men kernen i hendes arbejde er altså akupunktur. Og det er rent ud sagt fantastisk, hvad de små nåle med mange års mistro i bagagen i de vestlige lande – skønt velfungerende i Kina i årtusinder – har udrettet i Danmark i de mere end 15 år, der er gået. Når vi beder Dr. Chen om selv at fremhæve nogle af sine bedste resultater, er hun ikke i tvivl: ”Jeg har haft stor succes med at undersøge og behandle barnløshed. Fra 2005 og til 2009, har jeg faktisk hjulpet 71 kvinder til at blive gravide.” Men ellers er listen af behandlingsmuligheder på Nordic Center of Chinese Medicine nærmest uendelig. Hør bare en mindre liste af lidelser, tilstande og sygdomme, som lindres eller kureres under nålen hos Dr. Chen: Migræne, iskias-smerter, astma og bronkitis, allergi og høfeber, lammelser efter hjerneblødning, gigt, diskusprolaps, maveog fordøjelsesproblemer, mavesår, urinvejslidelser og vægttab. ”Vi har haft megen succes med at hjælpe nogen af vore kræftpatienter med smertelindring, styrkelse af immunforsvaret og deres energiniveau - og dermed forbedre deres livskvalitet. Alligevel kan det nok ikke undre en dansker, at rygeafvænning er en af vores helt store succeser”, slutter Dr. Chen.


Else Walther, 74 fra Tåstrup er igen i fuld vigør. Takket være Padma 28 er smerterne og følelsesløsheden i hendes ben forsvundet.

Else Walther døjede længe med følelsesløshed og kulde i benene. Men da hun begyndte at tage naturlægemidlet Padma 28, forsvandt symptomerne fuldstændigt. Else Walther er en glad, udadvendt og yderst aktiv 74 årig. Hun dyrker gymnastik, går til dans, cykler lange ture og deltager i mange arrangementer og rejser. Hun bor i et dejligt hus, lidt uden for København og passer selv både hus og have. Men for nogle år siden fik hun problemer med benene og det begrænsede i høj grad, hendes aktiviteter.

Følelsen i benene vendte tilbage med Padma 28:

Else fra Tåstrup blev aktiv igen - uden smerter

Opsøgte behandler For nogle år siden opsøgte Else en behandler, som anbefalede hende at prøve Padma 28 mod hendes kredsløbsproblemer. Efter to-tre uger blev Else meget forbavset over at opleve, at både kulden og følelsesløsheden i hendes ben forsvandt. I dag har Else ingen problemer med kulde i sine ben og kan igen mærke, hvis nogen skulle finde på, at stikke hende i storetåen. Ingen steder uden Padma 28 Det er sket, at Else, på en af sine mange rejser, er kommet afsted uden Padma 28, men så vender kulden i benet langsomt tilbage. Derfor sørger Else altid for at have sine Padma 28-tabletter med i tasken.

Hvad er Padma 28? Padma 28 er et naturlægemiddel sammensat af 19 forskellige lægeurter. Det anvendes ved gangudløste smerter i benene som følge af dårlig blodforsyning. Dette er bl.a. dokumenteret i et dansk studie. Resultatet er illustreret herunder. For yderligere information - eller ønsker du en brochure, så ring på tlf. 4611 6669 - Du kan også gå ind på vores hjemmeside www.medicanord.dk

Hos lægen og på sygehuset! Hendes storetå blev følelsesløs, hun fik smerter når hun skulle gå mere end nog- Padma 28 forhandles på apoteket, hos Matas og i helsekostforretninger. le hundrede meter og kulden i hendes ben føltes så voldsom, at det var som, Gennemsnitlig gå afstand i meter efter indtag af Padma 28 i 16 uger om hun havde benene i et ”køleskab”. 300 m. Else blev undersøgt, både hos sin egen Padma 28 gruppe læge og på hospitalet. Her fik hun at 250 m. Forbedring: 96% vide, at hendes symptomer måtte have 200 m. noget med kredsløbet at gøre men, at der desværre ikke var noget at gøre ved 150 m. Placebogruppe hendes problemer. Storetåen var på dette 100 m. Forbedring: 15% tidspunkt så følelsesløs, at lægen kunne 50 m. stikke hende med en nål, uden at hun 0 m. kunne mærke smerten! Uden padma

Start m/Padma

Efter 4 uger

Efter 8 uger

Efter 12 uger

Efter 16 uger

Anvendelse: Naturlægemiddel, anvendes ved gangudløste smerter i benene som følge af dårlig blodforsyning (Claudicatio Intermittens) også kaldet vindueskiggersyge. Dosering: 2 tbl. 2 gange daglig. Bør ikke anvendes til børn under 12 år uden lægens anvisning. I øvrigt bør lægens anvisning altid følges. Læs indlægssedlen grundigt før brug. Graviditet og amning: Sikkerhed i forbindelse med graviditet og amning er ukendt, hvorfor anvendelse af Padma 28 ikke kan anbefales. Kontraindikationer: Ingen kendte. Bivirkninger: I sjældne tilfælde ses mavekneb, løs mave, overfølsomhedsreaktioner, kvalme, hududslæt, hjertebanken og uro. Pakninger og priser: 120 tbl. kr. 279,00 - 200 tbl. kr. 429,00 - 400 tbl. kr. 849,00. Distribution i Danmark: Medica Clinical Nord A/S. MTnr. 6123093


22

tema

Med nålen som redskab Dr. Haiying Yang kom til Danmark fra Kina i 1988. Siden har han lindret smerte og kureret sygdomme, for selv om mange patienter opsøger en akupunktør som sidste udvej, så har hans evner vundet accept i det nordjyske. • Tekst og foto: Anna Klitgaard · redaktionen@raskmagasinet.dk

Det lille venteværelses tre stole er besatte. Uden for vinduerne suser bilerne forbi på Aalborgs Hasserisvej, men herinde er der fred og ro. Dr Haiying Yang sidder selv i receptionen. Det er der tid til, ind imellem nålene skal sættes i patienten, han eller hun skal hvile, og de skal tages ud igen. Tiden bliver brugt på at sige goddag til nye patienter, men også på den kinesiske læges nyeste tiltag: At bygge en medicinsk bro mellem Nordjylland og Kina, for lægelig udveksling er til gavn for begge. Det startede med et fodboldknæ I 1988, da Dr. Haiying Yang først kom til Danmark gennem et Danida-udvekslingsprogram, var det dog udelukkende for at lære af de danske læger og sygehuse. Dengang var Kina fattigt, og den da 32-årige mediciner fra universitetshospitalet i byen Changchun skulle ikke overveje tilbuddet længe, før han takkede ja tak. Som en af de mest lovende unge læger på hospitalet hjemme var han ivrig efter at få mere viden, men at opholdet skulle blive så langt, havde han ikke i sin vildeste fantasi regnet med. ”Efter det år jeg ifølge Danida-projektet skulle være her, endte jeg med at få arbejde hos en læge som akupunktør. Han henviste fodboldspilleren Ole Bach Jensen til mig, fordi han havde problemer med knæet og ikke kunne spille. Eftersom min behandling var suc-

En model af en menneskekrop står i vinduet i klinikken. Den viser meridianerne eller energibanerne i kroppen samt akupunkterne.

Akupunkturens historie Flere tusinde år før vores tidsregning brugte læger i Kina akupunktur viser arkæologiske udgravninger. Videnskaben bygger på tanken om, at kroppen indeholder energibaner kaldet meridianer, som akupunktøren kan regulere ved at stikke nåle i visse akupunkter. Akupunktur kan bruges både som forebyggelse og helbredelse og kom til Europa allerede i 1800-tallet. Dog var det først i 1970’erne, at brugen af akupunktur for alvor vandt frem – delvist fordi Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anerkendte brugen af akupunktur som behandling mod smertelindring for en række lidelser i 1979.

Dr. Haiying Yang studerede til læge i Kina. Her indeholder studiet både viden om østlig og vestlig medicin, ligesom kinesere kan vælge mellem hospitaler og læger, der specialiserer sig i enten kinesisk eller vestlig medicin. Dog blandes de to former ofte i Kina.

cesfuld, fik den så meget medieomtale i den lokale avis, at jeg blev kendt heroppe.” Ikke lang tid efter åbnede Dr. Haiying Yang derfor egen klinik, og siden har han levet af at sætte nåle i patienternes energibaner og akupunkter. En medicinsk mikstur af øst og vest Dr. Haiying Yangs medicinske karriere startede allerede i gymnasiet i Kina, hvor han skulle have gode karakterer for at blive læge som sin mor. Siden begyndte han på medicinstudiet, og som en af de bedste elever fik han mulighed for efterfølgende at arbejde på universitetshospitalet i hjembyen Changchun i det centrale Kina. ”I Kina bliver man undervist både i vestlig og kinesisk medicin. Min uddannelse varede i syv år, og akupunkturen var blot en del af den, men det var den del, jeg fokuserede på. På grund af min viden om og uddannelse i vestlig lægevidenskab havde jeg ikke nogen problemer med at få min uddannelse godkendt i Danmark, da jeg kom hertil i 1988.” I starten af opholdet arbejdede Dr. Haiying Yang på Odense og Gentofte sygehuse med patologi, men mod slutningen af opholdet endte han i Aalborg. 23 år senere er han stadig at finde her, for han er faldet godt til i det nordjyske, selv om han ind imellem savner Kina. Kina er nået langt Der er nemlig sket store forandringer i hjemlandet i de år, han har været væk fra sin familie. Landets økonomi er vokset med ekspresfart, og det har ikke mindst haft betydning for hospitalerne, fortæller han. Hvor de før ikke havde de nyeste instrumenter og lægerne ikke den nyeste viden om behandlingsmetoder, så er der ingen forskel mellem Kina og udlandet mere. ”I Kina har man et godt sundhedssystem i dag. Der er ingen praktiserende læger, men i stedet kommer patienterne direkte til hospitalet, hvor de ser en sygeplejerske, som sender dem videre til en specialist med det samme. Der er stort set ikke nogen ventetid, og behandlingen er i langt de fleste tilfælde gratis.” I dag tager Dr. Haiyang Yang derfor så ofte som muligt til Kina. For ud over at se på forandringen i hjemlandet kan han også genopfriske sin viden om akupunktur og lære nyt under besøgene. Han har nemlig stadig kontakt til universitetshospitalet og sine gamle kolleger, og det er der kommet et unikt samarbejde ud af i den senere tid, smiler han. Lægelig udveksling gavner Aalborg Universitet har fra i år fået godkendelse til at uddanne læger på lige fod med Århus, Odense og København. Som nystartet studie har det været vigtigt at få skabt kontakter til andre medicinske uddannelsessteder i verden, og her har Dr. Haiying Yang kunnet hjælpe. Igennem sit netværk i Kina har han sørget for, at danske læger kunne komme dertil – både for at give deres viden videre til deres kinesiske kolleger, men også for at øve sig.


tema

55-årige Dr. Haiying Yang har holdt til i bydelen Hasseris i Aalborg siden midten af 1990’erne. Han kom til Danmark igennem et Danidaprogram i maj 1988, men lige siden har han arbejdet som akupunktør i Danmark. Plancherne på væggen viser de punkter på kroppen, som akupunktøren skal ramme for at opnå den helbredende effekt.

”I Danmark har sundhedssystemet været godt i lang tid. Derfor ser man ikke længere de virkelig grelle sygdomme og misdannelser i befolkningen. I Kina er det ikke tilfældet, og her er mange mennesker og sundhedssystemet først for nyligt blevet moderniseret. Så hvis danske læger vil udvide deres viden om en bestemt sygdom eller lidelse, så kan de komme til Kina.” Mens denne udveksling foregår fra vest til øst, så flyver kinesiske studerende den anden vej. Der er nemlig stadig rift om at komme til Danmark for at studere medicin, og også her har Dr. Haiying Yang kunnet hjælpe. De helbredende nåle Dog er det akupunkturen, som den kinesiske læge brænder for. Og behandlingsrummet i villaen i Aalborg vidner om dette. På væggene hænger plakater, hvor kroppens forskellige dele er indtegnet og punkter vist. I vindueskarmen illustrerer en menneskefigur energibanerne eller meridianerne, der strømmer gennem kroppen og forbinder de mange akupunkter, mens der overalt ligger sterile pakker af nåle. Dog er det fra briksen i midten med det grønne lagen, at patienterne modtager behandlingen, for det er her de ligger, når nålene af varierende længde bliver indsat i dem, og her de hviler, mens de spidse genstande udvirker deres helbredende effekt. Selv om den er svær at bevise, så har den tusinder af år på bagen og fra venteværelset i Aalborg hører han ofte fra patienter, der har fået det bedre eller er blevet helbredt af nålene. ”Ofte er akupunktur deres sidste håb. Mange er ikke meget for nåle, så de prøver andre ting først. Men nålene er effektive og specielt mod smerter i ryggen, iskiasnerven eller leddene kan akupunkturen hjælpe. Men også mod allergi eller hovedpiner. Der er brede anvendelsesmuligheder, og jeg finder hele tiden flere. Det eneste jeg ved, at den ikke kan bruges mod, er smerter fra kræftsygdomme i den sidste fase.” I dag får han da også henvendelser fra praktiserende læger i omegnen, der kender ham og hans viden. For kan de ikke selv hjælpe, så er det muligt, at Dr. Haiying Yangs helbredende nåle kan. ”Fordi jeg er uddannet læge, har jeg ikke mødt nogen skepsis mod mit virke her. Jeg er blevet godt modtaget. I Kina skal man have læst medicin i fire år, for at kunne arbejde som akupunktør, så der ligger en del viden bag. Det føler jeg andre i lægeverdenen respekterer, og derfor får jeg henvendelser både fra læger og hospitaler om hjælp ind imellem.” Delt mellem øst og vest Arbejdet i Danmark, men familien i Kina, får Dr. Haiying Yang til at savne Kina, når han er i Danmark og omvendt. For hans dagligdag er i Aalborg, men Kina er i dag et helt andet sted, end det han tog fra for 23 år siden. Det moderne samfund han ser, når han et par gange om året rejser tilbage er noget, som han gerne vil vende tilbage til. Der er mange muligheder i landet i dag, men samtidig, føler han, har han fødderne plantet solidt i den jyske muld. ”Det er svært, for jeg holder meget af Danmark. Men jeg føler

mig kinesisk her og dansk i Kina. Så splittelsen er der altid, og i fremtiden vil jeg gerne være halvdelen af året plus en dag i Kina og resten i Danmark”, smiler han og fortsætter: ”Jeg har stadig familie derovre, og jeg kan se mig selv bruge mere tid sammen med dem.” Hvad fremtiden kommer til at bringe, er derfor uvist, men hver gang han over for patienter har luftet tanken om at flytte tilbage, så bliver han mødt med protester. Engang nævnte han den enorme have bag huset som undskyldning for at flytte, fordi han ikke havde tid til at passe den og prompte stillede patienten med familie for at hjælpe ham med at komme til bunds i ukrudtet. Han griner ved tanken, for eksempler på den hjælpsomhed og imødekommenhed, han føler, han har mødt her, er der mange af. Derfor bliver beslutningen om fremtiden heller ikke let, men må tages med ét nålestik ad gangen.

Alternativ behandling i Danmark Akupunktur er en af de mest populære former for alternativ behandling i Danmark ifølge de nyeste tal fra 2005 fra Vidensog Forskningscenter for Alternativ Behandling. 5,4 procent af danskere har brugt denne behandlingsform i dette år kun overgået af zoneterapi og massage. De fleste, der søger alternativ behandling, er kvinder mellem 25 og 64 år. I alt har 16,6 procent af danskerne forsøgt sig med akupunktur på et tidspunkt i deres liv ifølge Statens Institut for Folkesundhed, mens 45,2 procent har søgt hjælp hos10/08/11 alternative behandlere. RASK-87x65-EFT-2011 17:11 Side 1

MEDARBEJDERE TIL SUNDHEDSSEKTOREN SOS har de professionelle og omsorgsfulde medarbejdere til hele sundhedssektoren.

SOS VIKAR har siden 1999 været aktiv på vikarområdet og er blandt de største udbydere af sygeplejevikar-ydelser.

sos@sosvikar.dk Telf. 5577 8208

SJÆLLAND: Frejasvej 8 . 4700 Næstved . JYLLAND/FYN: Murtsfeldt Plads 5 . 6800 Varde

23


tema

Stil skarpt på forskellen I Øjenlægernes Hus i hjertet af København har tre øjenlæger slået sig sammen og tilbyder laserbehandling af nærsynethed, langsynethed og bygningfejl med topmoderne udstyr og eksperter ved roret.

• Af Charlotte Strøm, læge og journalist redaktionen@raskmagasinet.dk

I huset på adressen Store Kannikestræde 16 i centrum af København strømmer der hver dag over hundrede øjenpatienter ud og ind gennem den tunge hoveddør. Tre øjenlæger, Andreas Helgesen, Jens Christian Nørregaard og Nicolai Larsen, og deres personale i Øjenlægernes Hus undersøger og behandler hver dag en lang række patienter. Her i artiklen kaldes de patienter, men er for laserpatienternes vedkommende i princippet raske i øjnene. Alligevel går de til øjenlæge for at få lavet laserbehandling af deres nærsynethed, langsynethed eller for at få rettet en bygningsfejl. Smid brillerne nu ”Vi mærker en stigende efterspørgsel på synskorrektion ved hjælp af laserbehandling. Derfor har vi sikret os det bedste udgangspunkt for patienten med det nyeste udstyr, og hvad mere er, eksperter til at løfte opgaven,” siger Nicolai Larsen, grundlægger og administrerende direktør i Øjenlægernes Hus. Der findes forskellige metoder til at laserbehandle synsfejl. Nicolai Larsen påpeger, at det er en faglig vurdering, der skal vejlede patienten i at vælge metode. ”Øjne er forskellige og der kan være individuelle forhold, der gør, at man tilråder en type laserbehandling frem for en anden.

LARS MUHL & GITHA BEN-DAVID HIGH DYNAMIC SOUND

NY CD & BOG 16. august udkommer Lars’ & Githas nye CD

Foto: Øjenlægernes Hus

24

Der er en række forhold, der skal være opfyldt, før man kan få korrigeret sine synsfejl med laserbehandling. Man skal fx være fyldt 18 år og det er vigtigt, at styrken i briller og/eller kontaktlinser har været stabil i mindst 1 år.

Men det kan alt sammen afklares i den grundige forundersøgelse, der går forud for en laserbehandling,” siger han. Hvem kan få lavet laserbehandling Nicolai Larsen påpeger, at der er en række forhold, der skal være opfyldt, før man kan få korrigeret sine synsfejl med laserbehandling. Man skal være fyldt 18 år, og det er vigtigt, at styrken i briller og/eller kontaktlinser har været stabil i mindst 1 år. Derudover skal man have raske øjne, dvs. man ikke må have fx grå eller grøn stær, hornhindesygdomme eller andre øjensygdomme. Man kan blive opereret for nærsynethed op til -10 dioptrier, langsynethed op til + 4 dioptrier og bygningsfejl op til cirka 4 dioptrier. Da laserbehandlingen foregår på hornhinden er det

TO HEAL THE SPACE BETWEEN US samt Githas sidste bog i trilogien om lyd

LYD ER LIV - VOKAL LYDHEALING

KONCERTER & SIGNERING

28. august KL.14 -17 AARHUS MUSIKHUS, Lille sal Fællesarrangement m. PRINSESSE MÄRTHA LOUISE i anledning af hendes bog ”Mød Din Skytsengel”. Billetlugen.dk 8940 4040 22. september Kl.19:00 NORDKRAFT Teglgaards Plads 1, Aalborg 4082 8098 29. september Kl.19:00 RINGE BIBLIOTEK Algade 40, Ringe alandersen@insman.dk

Læs mere på www.gilalai.com www.githabendavid.dk www.larsmuhl.com

Om Øjenlægernes Hus Klinikken blev etableret i 2003 og er i dag Danmarks største private øjenklinik. Udover synskorrigerende laserkirurgi undersøger og behandler de tre faste øjenlæge og et stort antal øjenkonsulenter også almindelige øjensygdomme i nethinden, linsen mv. medicinsk eller kirurgisk. Øjenlægernes Hus har således tilknyttet øjenlæger med ekspertise indenfor nethinder, linse og hornhindesygdomme, kirurgi i tillæg til specialuddannede sygeplejersker, skeleterapeuter, fotografer og optikere. Øjenlægernes Hus betjener foruden private patienter med eller uden sundhedsforsikring også patienter gennem sygesikringen. Derudover har Øjenlægernes Hus side 2005 stået for al øjenlægeservice i Grønland i samarbejde med Det grønlandske Sundhedsvæsen med et rejsehold af øjenlæger. Akutte øjenpatienter i Grønland transporteres til Danmark med henblik på diagnostik og behandling i Øjenlægernes Hus. Læs mere på www.øjenlæge.dk


Foto: Øjenlægernes Hus

tema

Der findes forskellige former for laseroperation. Ved en grundig forundersøgelse af øjnene afgøres det sammen med øjenlægen hvilken operation, der er den bedste for den enkelte patient. Læs mere om de forskellige laserbehandlinger på www øjenlaser.dk

vigtigt, at den har en vis tykkelse (mindst 500 mikrometer). Hornhindernes tykkelse bliver nøje udmålt ved forundersøgelsen. ”Endelig er en fornuftig indstilling og forventning til operationen og resultaterne også en forudsætning for et tilfredsstillende resultat,” siger Nicolai Larsen og uddyber sin pointe med, at man skal forstå, at det er en operation, man får foretaget. Livskvalitet Når forudsætningerne er til stede for at foretage en laserbehandling, er der til gengæld en høj grad af tilfredshed blandt dem, der får foretaget laserbehandling. Nogle synes endda, at det giver øget livskvalitet. I klinikken møder øjenlægerne patienter med meget forskellige behov og udgangspunkter for ønsket om laserbehandling. ”Folk har forskellige bevæggrunde for at få foretaget synskorrigerende laserbehandling. Det kan være, at de er generede af at bruge briller fx i forbindelse med deres arbejde eller ud-

Man kan blive opereret for nærsynethed op til -10 dioptrier, langsynethed op til + 4 dioptrier og bygningsfejl op til cirka 4 dioptrier. Da laserbehandlingen foregår på hornhinden er det vigtigt, at den har en vis tykkelse (mindst 500 mikrometer).

øvelse af fritidsaktiviteter. Andre har dårlige erfaringer med at bruge kontaktlinser pga. tørre øjne, gentagne infektioner eller lignende,” siger Nicolai Larsen og fortsætter: ”Andre vil gerne have den frihed, det giver at kunne vågne op om natten og stadig kunne se skarpt på vækkeuret, uden først at skulle finde brillerne frem. Det er ikke til at komme uden om, at det giver folk en følelse af frihed og øget livskvalitet at kunne smide brillerne.” Grundig forundersøgelse Men er der så ingen, der oplever det modsatte? ”Der er generelt gode resultater og langt de fleste, dvs. ca. 90 % vil kunne se den bedste linje (6/6) på synstavlen efter en operation. Når det er sagt, kan der være tilfælde, hvor resultatet falder anderledes ud, men meget ofte er det betinget af, hvilket udgangspunkt man havde forud for operationen,” siger Nicolai Larsen. Hos nogle få procent kan man efterfølgende være nødt til at foretage en finjustering ved en ny operation for at opnå helt skarpt syn. Nicolai Larsen understreger, at det er væsentligt, at man kender sit udgangspunkt godt: ”Det er netop ved den grundige forundersøgelse, at vi gennemgår alle de forhold, der kan spille en rolle for operationsresultatet. Det er også her, man beslutter sammen med patienten, hvilken operationsmetode, der er den optimale, for den pågældende patient,” slutter Nicolai Larsen. Læs eventuelt mere på www.øjenlaser.dk

Hvis briller ikke er nok Foto: Øjenlægernes Hus

- hjælper vi dig med at udnytte dit restsyn På Kommunikationscentret - Region Hovedstaden - kan du få hjælp til at håndtere syns-, høre- og andre kommunikationsvanskeligheder.

Kontakt os på tlf. 45 11 46 00

www.komcentret.dk

25


tema

Meget nærsynede kan blive brillefri - ved indsættelse af ny slags linse En ny linse er kommet til Danmark. Den hedder AcrySof®Cachet™. Det er en linse som indopereres i øjets forreste kammer og korrigerer for nærsynethed. Den er specielt egnet til folk, der er meget nærsynede og som af den ene eller den anden grund ikke har kunnet tilbydes laserkirurgi. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Mindre udtalt nærsynethed har en årrække kunnet behandles med laser kirurgi, men for meget nærsynede er laser kirurgi ofte for risikabel for hornhinden eller kan ganske enkelt ikke lade sig gøre. Nu er en ny linse imidlertid kommet til Danmark. Linsen, AcrySof® Cachet™, indopereres i øjets forreste kammer igennem et mikroskopisk lille hul på 2,6 mm. Linsen, som er af et blødt og fleksibelt materiale, er rund og har derudover fire små såkaldte haptikker, som gør, at linsen sidder på plads uden at hæfte til øjet. Netop dette betyder, at behandlingen er reversibel, hvilket vil sige, at linserne kan tages ud igen eller skiftes ud med ny styrke. AcrySof® Cachet™ linsen er udviklet til folk, der er moderat til meget nærsynede med et syn på -6 og helt op til -16,5 dioptrier. Selv om linsen er ny i Danmark, så har man i udlandet mere end 10 års gode erfaringer med dem. Fik indopereret linser, da hornhinderne var for tynde til laserkirurgi Lene Clemmensen, som i dag er 39 år, har siden hun var 11 år brugt briller på grund af nærsynethed. Hun har altid været træt af brillerne og i oktober 2010 besluttede hun sig for at få en laseroperation. ”Ved forundersøgelsen på øjenklinikken viste det sig dog, at mine hornhinder var for tynde. Øjenlægen anbefalede mig i stedet for at få indopereret den nye forkammerlinse, hvilket jeg så fik. Den allerstørste glæde har været, at jeg nu kan følge med i trafikken, når jeg cykler i regnvejr. Nu ser jeg ikke en tåge foran mig,” forklarer Lene, som efter den ukomplicerede operation ikke mere har brug for briller. ”Det eneste er, at jeg i mørke oplever, at lys fra nogle typer gadelygter kan give et slags

AcrySof ®Cachet™ er en linse som indopereres i øjets forreste kammer og som korrigerer for nærsynethed. Linsen er velegnet til meget nærsynede med et syn fra -6 til -16,50 dioptrier. Se en fantastisk 6 minutters video, der viser indsættelse af en AcrySof Cachet linse på www.eyemoviepedia. com/videos/1821649375/122

Foto: Privatfoto.

26

For første gang i sit liv oplever Therese Gosvig Thomsen at have et normalt syn efter hun har fået indopereret forkammerlinser.

genskær i linserne. Det er lidt uvant, men det er ikke værre, end at hvis jeg havde vidst det på forhånd, ville jeg alligevel have valgt at få indopereret nye linser, for der er langt flere fordele.” Det er bare vildt. En mærkelig oplevelse på den gode måde. ”Øjenlægen sagde på et tidspunkt til mig, at det kunne være, at jeg på sigt ikke mere ville kunne bruge kontaktlinser, for i takt med behovet for større styrke, er det også mere belastende for øjnene at bruge linserne,” forklarer Therese Gosvig Thomsen, der er 30 år. Allerede som barn havde hun problemer med sine øjne og hun brugte briller, indtil hun som teenager gik over til kontaktlinser. Sidste år satte hun sig for at få laseropereret sine øjne. Men en øjenlæge på Glostrup Hospital fik hende på andre tanker, idet Therese fik at vide, at hun risikerede at blive natteblind og i bedste fald kun ville kunne opnå et syn på -4 dioptrier, dvs. at hun stadigvæk ville være meget nærsynet. ”Jeg blev dog også informeret om muligheden for operation, hvor man får nye linser og fik at vide, at jeg kunne blive henvist til Frederiksberg Hospital,” fortæller Therese. ”Men der var rimelig lang ventetid, så jeg valgte selv at tage på EuroEyes på Hamlet. Vi talte om ICL-linser, som er bagkammerlinser, men jeg fik også information om forkammerlinserne, som ikke indebærer nær den samme risiko for fx at udvikle grå stær. Så det var dem, jeg valgte at få.” ”De nye linser har givet mig det, som i øjenlægeverdenen kaldes et perfekt syn. Det har jeg aldrig prøvet før i mit liv. Det er bare vildt. Det er en mærkelig oplevelse på den gode måde,” siger Therese med

begejstring. ”Jeg har ingen gener overhovedet, selv om jeg en gang imellem kan registrere, at lyset i visse situationer brydes på en anden måde end før. Men jeg tror nu det handler om, at jeg stadigvæk er meget opmærksom på alt omkring mine øjne. På et tidspunkt holder jeg helt bestemt op med det og vil derfor heller ikke registrere nogen forskel.” Gode erfaringer med linseoperationerne siger øjenlæge Jannik Boberg-Ans, der er øjenlæge og specialist i linseoperationer på EuroEyes på Privathospitalet Hamlet, har opereret såvel Therese som Lene sidste år, men også flere hundrede andre patienter. Han er samtidigt den første læge i Danmark til at implantere forkammerlinserne. ”Jeg udførte mere end 1.000 øjenoperationer sidste år,” forklarer Jannik Boberg-Ans. ”Patienterne er blevet opereret af flere årsager, herunder for grå stær og andre synsnedsættelser. Det er gået godt for alle, men et fællestræk har været ønsket om at blive brillefri, dvs. at få et brillefrit syn eller at få øjet nulstillet.” ”95 % af dem, jeg opererer, vil gerne have bedre synskvalitet og brillefrihed, når de skal have en linseoperation. Og det er det, der nu er muligt. Forventningerne hos patienterne er i dag også meget højere end før og forventningen er et optimalt syn,” siger Jannik Boberg-Ans. ”Men vores egen opfattelse som øjenlæger har også flyttet sig. Hvor vi tidligere var tilbageholdende på patienternes vegne, er vi meget mere entusiastiske på baggrund af de gode erfaringer, vi nu har med linseoperationer,” afslutter Jannik Boberg-Ans.


Bemærk: På Bornholm er magien med i prisen.

www.faergen.dk

Weekendbillet til Bornholm

DKK

1.298,-

Tur/retur via Ystad for bil (maks. 1,95 m høj, maks. 6 m lang) + 5 personer. Udrejse torsdag aften eller fredag morgen. Hjemrejse søndag eftermiddag eller aften.

Man skal lige vænne sig til livet på en ø


tema

28

Anti-VEGF er en gave til øjet Anti-VEGF er det lidt snørklede navn på et helt specielt stof, der blandt andet er med til at hjælpe øjenpatienter med behandlingen af AMD (Aldersrelateret Macula Degeneration). VEGF står for vaso endothelial growth factor, som er et hormonlignende stof, der udskilles af nethinden for at fremskynde dannelsen af nye blodkar. Men i sygdomssituationer går det galt med produktionen og frembringelsen af nye og skrøbelige kar bevirker, at nethinden tager skade. Ved at indsprøjte Anti-VEGF stof i øjet, bindes VEGF til dette antistof, som på den måde bliver uskadeliggjort.

”Behandlingen af den våde AMD er én af de største landevindinger, jeg har oplevet i mine nu 15 år som praktiserende øjenlæge. Behandlingen består i, at man har udviklet et specielt stof; antiVEGF, der bevirker at de skrøbelige små blodkar i nethinden, der forårsager våd AMD, bringes i ro, sådan at tilstanden hos en tredjedel af patienterne standes, mens synet hos en anden tredjedel bliver forbedret. Den sidste tredjedel oplever desværre stadig en forringelse af synet trods behandlingen,” fortæller Jesper Skov. Tidligere kunne øjenlægerne intet stille op overfor denne lidelse, men gennembruddet kom i forbindelse med opsporing og efterkontrol af forskellige nethindesygdomme (AMD, sukkersyge og andre øjenlidelser). Her brugte man et teknisk apparatur OCT (okulær cohernace tomografi), der er en form for

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ved hjælp af et avanceret teknisk apparatur OCT (okulær cohernace tomografi), der er en form for fotografiapparat, er det i dag muligt på billeder at se forandringer i nethindens forskellige lag. Forandringer, der ikke tidligere har været mulige at se. Der er dog endnu kun få specialister herhjemme der har OCT.

Omsorgsfuld og værdig pleje, støtte og aflastning i eget hjem til ... Handicappede Sygdomsforløb Aflastning af pårørende Nyudskrevne fra hospital Døende i eget hjem Vi kommer til dig på Sjælland og øerne, fra vores kontor i Vangede eller Vordingborg. Sundhedsfagligt uddannet, erfarent og venligt personale sikrer, at du er i de bedste hænder.

Tlf.: 55 34 14 00

www.VIPprivatomsorg.dk

Foto: Privatfoto.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

”Øjenfaget har haft en rivende udvikling teknologisk og behandlingsmæssigt indenfor de sidste ti år og disse tiltag koster penge. Det er den politiske ansvarlighed, der bestemmer om man i Danmark fortsat ønsker en høj kvalitetssikret patientbehandling,” siger øjenlæge Jesper Skov, der også er formand for Danske Øjenlægers Organisation. fotografiapparat, der gør det muligt på billeder at se forandringer i nethindens forskellige lag. Forandringer, der ikke tidligere har været mulige at se. Undersøgelse principielt som med ekkolod Ved almindelig undersøgelse af øjets baggrund ser øjenlægen ind i øjet med skarpt lys, eller han/hun tager et almindeligt farvebillede med et kamera af øjets indre. Men når man ser på nethinden på denne måde, svarer det til, at man under en svømmetur med dykkerbriller på, kigger ned og betragter havbunden: Man kan kun se overfladen af havbunden, mens detaljer og hvad der ligger under sandbunden er uvist. Hvis man i stedet bruger et ekkolod fra en båd, kan man se helt andre detaljer af havbunden. Og det er princippet bag OCT. Apparaturet kan give helt andre og mere udfyldende oplysninger om nethindens beskaffenhed, end det ville være muligt, hvis man blot kiggede ind i øjet eller fotograferede øjets baggrund. OCT apparatet kan betjenes hos den praktiserende øjenlæge og resultaterne har stor betydning for fastsættelse af den korrekte diagnose og ikke mindst den korrekte behandling. Ved at de praktiserende øjenlæger får denne mulighed, vil man sandsynligvis kunne spare patienterne og sygehusene for unødige besøg og henvisninger. I den forbindelse siger Jesper Skov:

Gule glas Ældre mennesker, som bærer rundt på store briller med gule glas, bliver et mere og mere udbredt syn på gaden, måske fordi befolkningen som sådan bliver ældre. Men hvad er det med disse gule glas? Der er tale om forskellige filter glastyper til folk, der har problemer med nedsat kontrastfølsomhed. Svækkelsen kan skylder forskellige nethindelidelser, hvor nogle af de vigtige er AMD, sukkersyge og forskellige arvelige øjenlidelser. Øjets forreste afsnit med hornhinden og defekter i denne kan også bevirke øget lysfølsomhed. Gule glas, filterglas, filtrerer typisk de blå bølgelængder ud af det naturlige dagslys og mindsker dermed patientens gener.


tema ”Lige nu er den største udfordring af få det offentlige til at betale for undersøgelsen og dermed for OCT apparatet, da det ikke er omfattet af den gældende overenskomst med det offentlige. Hit med pengene! Jesper Skov er en af de få specialister herhjemme, der har OCT apparaturet på sin klinik. Og det er ikke godt nok: ”Danske øjenlæger håber på, at de kan tilbyde deres patienter den her kvalitetssikring, når overenskomstens parter har fundet en fornuftig økonomisk løsning. Danske Øjenlægers Organisation har i de sidste 8 år arbejdet for at få fornyet deres overenskomst med Danske regioner og forhandlinger om økonomien kan nu endelig begynde i slutningen af august i år.” Jesper Skov slutter: ”Man kan også sige det sådan: Den største udfordring indenfor sundhedsvæsenet og dermed indenfor øjenspecialet er debatten om prioriteten af, hvordan sundhedsmidler bruges. Øjenfaget har haft en rivende udvikling teknologisk og behandlingsmæssigt indenfor de sidste ti år og disse tiltag koster penge. Det er den politiske ansvarlighed, der bestemmer om man i Danmark fortsat ønsker en høj kvalitetssikret patientbehandling.”

Godt nyt for sukkersygepatienter Tidligere var behandlingen af sukkersyge-komplikationer i øjnene alene enten laserbehandlinger eller decideret kirurgisk indgreb, men i dag har man taget hul på en ny æra, hvor medicin af samme type som til behandling af AMD også har vist sig at være gunstig for visse sukkersygeforandringer i øjet.

Grøn stær - når nervetrådene og synet brister Grøn stær (glaucom) er en alvorlig kronisk øjensygdom, som i øvrigt ikke har det fjerneste med grå stær at gøre. Udsigterne for bedring er meget små. Når man beder øjenlæge Jesper Skov om at nævne en af de alvorligste øjensygdomme, der findes, er han ikke i tvivl: ”Det er grøn stær. Sygdommen skyldes, at synsnerven langsomt svækkes. Synsnerven er den ledning der forbinder øjet med hjernen. Synsnerven er opbygget af ca. 1.2 millioner nervetråde, der stammer fra nethinden. Disse nervetråde går langsomt, én efter én, til grunde og ophører til slut med at fungere. Dette synstab er langsomt og i starten uden symptomer for patienten.” Man bremser eller begrænser skadevirkningen af grøn stær ved at sænke øjet væsketryk. Behandlinger er overvejende medicinsk, hvor forskellige øjendråber kan sænke trykket i øjet. Trykket kan også sænkes med laser-behandling eller ved hjælp af operation. Den væsentlige forskel på operation for grå og grøn stær er, at hvor synet oftest forbedres efter grå stær operation, bliver synet efter grøn stær operation ikke bedre. Jesper Skov siger: ”Trods navneligheden har de to fænomener altså ikke noget med hinanden at gøre. Årsagen til at den skade, der er sket på synsnervetrådene i synsnerven, ikke kan repareres, er, at nervetråde, der engang er gået tabt, er tabt for evigt. Tilstanden kan i værste fald resultere i blindhed.”

FRA ØJE

Perfekt syn uden briller FEMTO SECOND LASER - LASIK

“Allerede dagen efter din behandling vil du SE en stor forskel. Nyd livet uden briller.”

Behandlinger Nærsynethed Langsynethed

9.500/øje 9.500/øje

Bygningsfejl Supervision Læsebrille/laser operation

9.500/øje 9.500/øje 9.500 + 2.000/øje

DAG 1

TIL LASER

Eneste klinik i Skandinavien med nyeste teknik fra Carl Zeiss 2 års behandlingsgaranti 22 års erfaring

Øjenkirurg Peter Brincker Jægersborg Allé 14 2920 Charlottenlund Tlf.: +45 3964 0958 peter.brincker@mail.dk www.peterbrincker.dk

29


tema

30

Grå stær er en del af livet Grå stær er den mest opererede skavank i Danmark. Således er der i øjeblikket omkring 40-50.000 patienter om året med en gennemsnitsalder på omkring 60 år. Men den statistik vil ændre sig, eftersom teknikken bliver bedre og bedre samtidig med at danskerne bliver sundere og ældre. Operationer for grå stær er derfor slet ikke toppet endnu.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Øjenkirurgien er i rivende udvikling. For et års tid siden fik vi i Danmark således den teknik, der gør selv læsebriller unødvendige efter en operation for grå stær – uanset hvordan dit syn var forinden. Forklaringen finder vi blandt andet hos en af Danmarks førende kirurger indenfor grå stær, overlæge og øjenkirurg på Øjenklinikken Skt. Clemens, Michael Kjær Hansen. Han er en af Danmarks førende på feltet med indtil nu mere end 11.000 grå stær- og linseoperationer. I alt foretages der i øjeblikket årligt mellem 40.000 og 50.000 operationer. Men det tal vil stige, hvis alt andet – som erfaringerne viser – følger USA’s eksempel. Her er det foreløbige tal godt én procent af samtlige amerikanere, og hvis man

overfører det til Danmark, vil mere end 60.000 mennesker herhjemme snart blive opereret for grå stær. I virkeligheden nok flere, fordi de officielle tal kun omfatter operationer, som er dækket af det offentlige. Flere og flere danskere vælger nemlig at betale af egen lomme for den nyeste udvikling, selvom den er dyr. Millimeterne bliver mindre Om de enorme fremskridt, der er sket på området, fortæller Michael Kjær Hansen: ”Bare for ti år siden kunne der opstå komplikationer på grund af det snit i øjet på 5-6 millimeter, som vi dengang måtte skære for at få den nye linse ind i det syge øje. Det gav en øget risiko for infektion. Men i dag, hvor linsen stadig er 5-6 millimeter, kan vi nøjes med et snit på 2 millimeter, fordi linsen nu kan foldes sammen, inden den sættes ind.” Inden den nye landvinding fandtes der kun én slags linse med én styrke. Alligevel betød indgrebet en voldsom forbedring af synet – blot tilsat en læsebrille: ”Den et år gamle og nye teknik betyder, at afstandene – nær som fjern – er slebet ind i linserne på begge sider. De indstiller herefter sig selv inde i øjet efter patientens behov. Og det betyder, at synet er helt normalt efter operation, og at man ikke mere skal bruge læsebrille,” fortæller Michael Kjær Hansen og fortsætter: ”Det nyeste, der er på vej, er såkaldte akkomodative linser, som kan arbejde sammen med muskulaturen i øjet og automa-

Illustration: Alcon Danmark.

En operation for grå stær betyder i dag kun en ubetydelig risiko for infektion, idet øjenlægen kan nøjes med et snit på 2 millimeter, fordi linsen nu kan foldes sammen, inden den sættes ind.


Foto: Privatfoto.

tema

Michael Kjær Hansen er overlæge og øjenkirurg på Øjenklinikken Skt. Clemens. Han er en af Danmarks førende på feltet med indtil nu mere end 11.000 grå stær- og linseoperationer.

31

Symptomer på grå stær. Her er fem typiske symptomer på grå stær: • Sløret/tåget syn. • Øjet bliver let blændet af sollys eller kunstigt lys. • Synet bliver dårligere – især nattesynet vil være påvirket. • Ens opfattelse af farver ændres. • Man ser dobbelt.

tisk indstille skarpt på fjern og nærafstand. Jeg forventer, de er i brug om højst tre til fem år.” Dyrere linser Men der er jo som regel en hage ved alt. Indtil den nye landvinding for et år siden blev operationerne betalt af det offentlige: ”Den nye teknik gør operationen nemmere, hurtigere og bedre men også dyrere og dyrere. De nye linser koster faktisk ti gange så meget, som de gamle gjorde, og det vil det offentlige ikke betale. Derfor koster den helt brillefri løsning patienten 18.000 kroner – dog med den tilføjelse, at hvis man er medlem af Sygesikring Danmark, så får man et meget stort tilskud.” Michael Kjær Hansen slutter: ”Trenden går mod flere og flere operationer. Den sidste hurdle er nogle af de gamle øjenlæger, som holder deres patienter hen og siger: ’Lad os nu lige se tiden lidt an’. Men vi har jo teknikken på plads, så i dag bliver det mere og mere udbredt, at man handler her og nu og opererer, når man konstaterer tegnene på grå stær. Vi venter ikke på førerhunden...”

Grå stær Årligt bliver cirka 50.000 danskere opereret for grå stær. Mest almindelig er aldersbetinget grå stær, som typisk rammer personer over 60 år. Sygdommen kan dog også være medfødt eller opstå som følge af andre sygdomme, eksempelvis sukkersyge eller som en bivirkning af længere tids behandling med binyrebarkhormon. I de tilfælde, hvor yngre personer udvikler grå stær, er sygdommen ofte arveligt betinget. Arveligt betinget grå stær kan ramme alle generationer i en familie, men sygdommen kan også springe nogle generationer over. Grå stær rammer som regel begge øjne, men der vil tit være både måneder og år imellem. 97-98 procent af de opererede har ingen bivirkninger, og man skal helt ned på 0,8 promille, før der går alvorlig betændelse i øjet.

Flagskibet inden for mobility-scooters, med markedets absolut kraftigste motorer, på 2200 W.

Alle Mobilets modeller er designet og produceret på basis af mange års erfaring, inden for mobility scooters, med dit behov som hovedtema. Alle modeller er forsynet med High-Tech elektronik og med specielle detaljer, for at opnå en komfortabel kørsel, og Mobilets sikkerhedsudstyr samt kapaciteten vil give dig mange års køreglæde.

Fabersvej 30 • 8900 Randers C • Tlf. 2991 0792 • mobilet-aps.dk • info@mobilet-aps.dk


tema

32

Forskelligt syn på brillens fremtid Indoperering af nye linser griber i stadig stigende grad om sig. Betyder det, at briller og kontaktlinser er på vej ud i mørket? ”Nej!”, siger formanden for Danmarks Optikerforening, Per Michael Larsen.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”Alle øjenoperationer kan ikke lade sig gøre. Nogen kan og andre kan ikke. Og husk lige at en operation har to-tre procent risiko for at gå galt. Det vil sige, at man får en ringere synsevne og pludselig ikke ser så godt som før. To-tre procent lyder måske ikke af så meget. Men et enkelt regnestykke siger altså, at én persons øje ud af 50 personers vil blive skadet ved en operation. Det synes jeg ærlig talt er en høj risiko.” Det siger formanden for Danmarks Optikerforening på baggrund af spørgsmålet om, hvorvidt øjenkirurgiens fremskridt truer den traditionelle brille eller kontaktlinse:

65 % af den danske befolkning bruger kontaktlinser eller briller Set med de økonomiske briller har Per Michael Larsen da også en masse at have optimismen i. Sidste år omsatte branchen således for 3,2 milliarder kroner. Formanden siger: ”Forbruget af gå-briller, læsebriller og kontaktlinser er højt i Danmark – og i Nordeuropa i det hele taget. Men det er ikke højere end det skal være. Det er bare et udtryk for større viden og mere bevidsthed om, hvad et godt syn er. Samtidig spiller vores øgede forbrug af

Foto: Scandinavian Stock Photo.

65 procent af den danske befolkning bruger briller eller kontaktlinser og tallet er næsten 100 procent for danskere over 60 år.

”Det er en stor fejltagelse at komme med en dom om, at briller og kontaktlinser er på vej ud i mørket på grund af ny øjenkirurgi. Man skal altid huske på, at øjet er en levende organisme. Eller sagt på en anden måde: Der vil altid være en ændring af hornhinden eller øjets længde. Og brydningsindeks og gelemasse ændres også hele tiden. Nej! Brillen er et tilbud, som ikke forsvinder på længere sigt. For den er en hjælp til at få løst et problem her og nu.”

Bilister skal synstestes oftere Hvis det står til Danmarks Optikerforening, skal bilisters syn kontrolleres tidligere og oftere end tilfældet er i dag. Formanden for foreningen, Per Michael Larsen, siger: ”Et øje er ligesom et dæk på en bil. Øjet bliver slidt med alderen, ligesom slidbanen på et dæk langsomt mister sine riller og dermed et sikkert greb i vejbanen. Men slidte dæk slipper ikke igennem ved de to-årlige bilsyn, og det bør et dårligt syn heller ikke gøre. Vi foreslår derfor politikerne, at de indfører synstest på bilister fra den dag de fylder 50 år og herefter hvert femte år. Består man ikke prøven, vil kørekortet ikke kunne fornys.” Som reglerne er i dag skal synet testes, når man erhverver sig kørekort – og derefter først, når man er fyldt 70 år: ”Alt for mange går rundt med synsfejl, som de ikke aner, de har. De har derimod bare langsomt vænnet sig til, at sådan er deres syn nu engang – også selvom vi taler om den yderste - og dermed farlige - grænse. Finland har faktisk haft den ordning, som vi nu foreslår, i omkring ti år, og EU har også fremlagt et direktiv, hvor man anbefaler en lignende ordning i alle lande. Men de danske politikere er åbenbart ikke meget for at røre ved en hellig ko som kørekortet, og EU-direktiv eller ej, så arbejdes der altså langsomt i EU,” siger Per Michael Larsen.

”Det er en stor fejltagelse at komme med en dom om, at briller og kontaktlinser er på vej ud i mørket på grund af ny øjenkirurgi,” siger formanden for Danmarks Optikerforening, Per Michael Larsen. computeren dog også en rolle.” Der findes ikke specifikke tal for, hvor mange brugere der er af de enkelte hjælpemidler. Derimod ligger det fast, at omkring 65 procent af den danske befolkning bruger en af de tre løsninger – og at tallet er næsten 100 procent for danskere over 60 år. ”Det kan forekomme voldsomt, men der er ikke noget alarmerende i det. Når man er omkring de 50 år begynder en fysiologisk ændring i øjet. Øjets linse, der stiller skarpt, bliver stivere og fleksibiliteten forsvinder langsomt. Samtidig stiller vi i dag større krav til et skarpt syn i forhold til i gamle dage, hvor man bare affandt sig med situationen. Man skal huske, at øjet er en slags kamera. Et godt kamera har en zoom-linse – og mens øjelinsen er frisk, har den en funktion ligesom på et kamera. Den stiller skarpt på ting, men når den bliver stiv, forsvinder den egenskab mere og mere. Så skal der et hjælpemiddel til,” siger Per Michael Larsen. Computeren påvirker øjet ”Historisk er der ikke mange børn, der har brug for briller. Men tendensen med at opholde sig i timer foran computeren og spille spil kan godt ses på brillesalget. Som noget nyt er børn og unge mere afhængige af en aflastningsbrille end før computeren, fordi udfoldelserne ved skærmen er med til at stresse øjet. Og heldigvis er både børn og forældre enige i den nødvendighed. Her er det et stort plus, at det at bruge briller ikke længere er tabu-belagt, som det var for et halvt århundrede siden. Jo, man kan godt sige, at ’brilleaben’ sidder oppe i træet og gemmer sig,” siger formanden for Danmarks Optikerforening, Per Michael Larsen.


tema

Det gjorde slet ikke ondt.... Her er en behagelig beretning fra en grå stær-opereret mand, der frygtede lidt, men vandt tusinde gange mere. Mit navn står nedenunder. • Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Det var nærmest et mirakel, jeg oplevede den dag for præcis otte år siden: Der stod en flink og rolig mand og lyste mig i øjnene. Det var ikke ubehageligt – og det var i mindre end småtingsafdelingen, at der var noget væske, som hele tiden trillede ned ad mine kinder. For det blev med kærlig omhu straks tørret væk igen af en sygeplejerske. Jeg var på et privathospital i Nordsjælland med speciale i øjenkirurgi en dag i september 2003. Og manden med lyset var manden med noget så fremmed for mig som et ultralydsapparatur. Men som ikke desto mindre og helt bogstaveligt kastede nyt lys over mit liv. Som en snotklat Efter i adskillige måneder at have døjet med stadigt dårligere syn, som til sidst føltes som en snotklat på det ene øje, kunne jeg efter en forundersøgelse på en halv time og derefter et kvarter i stolen sammen med lægen og sygeplejersken rejse mig og gå ud til et nyt liv som brillefri og med et helt normalt syn. Jeg tror, at jeg kort tænkte på, at det da var dejligt, at jeg nu ikke skulle pudse briller hele tiden og se dårligt, når det regnede og dråberne satte sig på glassene. For jeg er født med langsynethed og skelen på venstre øje i 1953 – så jeg er skam også blevet kaldt ’brilleabe’ i skolen og har af samme grund flere gange fået et par på

skrinet af nogle fandens til karle af jævnaldrende, dengang jeg gik i de mindste klasser. Fit for fight Men nu var det slut. På vejen hjem fra operationen skulle jeg bare lige købe et par læsebriller med lidt styrke til at læse avisen, så var jeg ’fit for fight’, som øjenlægen sagde. Jeg købte dem i den ’dyre’ ende, fordi jeg ikke kunne vente til jeg nåede en Tiger-butik. Så det blev 70 kroner på en tankstation ved Hørsholm, i stedet for 10-20 kroner. Men omvendt – tidligere brug af først briller, siden kontaktlinser og igen briller, da jeg fik for megen gene og betændelse af datidens kontaktlinser, havde allerede kostet mig mange, mange tusinde kroner. Jeg skulle til kontrol dagen efter og sidste gang nogle uger senere. Sammenlagt højst to timer på klinikken har givet mig et godt og tilfredsstillende syn. Så godt, at jeg blev temmelig overrasket, da jeg først her forleden fik at vide, at selv ikke en læsebrille er nødvendig mere, når øjenkirurgien med sine instrumenter og dygtighed har tryllet ved en operation for grå stær. Hinkesten Fantastisk – men jeg beholder nu min læsebrille, selvom jeg stadig i tide og utide har glemt, hvor jeg har lagt den sidst...Og ellers glæder jeg mig bare over fremskridtet. Jeg havde plus 5 og plus 4 1/2 på de to øjne, og som barn og stor teenager gik jeg med brilleglas så tykke som hinkesten og fik irriterende, sviende og kløende riller både på næseryggen og bag ørerne. Det vil ikke ske mere: Folk med endnu dårligere syn end jeg – langt som nært – kan nemlig i dag blive opereret fuldstændig brillefri. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Har du brug for en snak? Du kan føle dig isoleret og have gavn af at tale med andre end kolleger, venner og familie, når livet er svært. På sundhed.dk kan du finde støtte fra andre i patientnetværk, hvis du fx: • Gerne vil opereres for fedme, eller kæmper med vægten efter fedmeoperation • Har smerter på grund af Modic-forandringer i ryggen • Er tæt på et barn eller en ung med inkontinens • Har lymf- eller kronisk ødem/ har et ben som er større end det andet • Har celleforandringer eller kræft i livmoderhalsen • Har været udsat for et seksuelt overgreb Skriv anonymt og kom i kontakt med andre, som har prøvet det samme. Hør deres råd og mærk deres støtte. Læs deres historier. Få hjælp til at løse konflikter og svære situationer. Du er ikke alene, og du kan bryde isolationen. Find netværkene under www.sundhed.dk/info/patientnetvaerk

33


34

Ny pille nedsætter trangen til alkohol

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet

”Adepend nedsætter trangen til alkohol, men gør det stadig muligt at drikke et enkelt glas og indgå i de sædvanlige, sociale sammenhænge.” Det siger Jeanette Stids-Jønsby, som står for introduktionen af Vitaflo Scandinavias nye tiltag i Danmark, Adepend. Studier viser, at pillen fordobler chancen for et godt resultat, som her skal læses som et moderet alkoholforbrug. Ølhunden ser tiden an... Så med tanke på århundredes forskning kan vi nok ikke love Jeppe fred i sjælen -

Alkoholikere i Danmark Ca. 250.000 voksne danskere drikker så meget, at de har brug for behandling og mere end dobbelt så mange drikker mere end de genstandsgrænser Sundhedsstyrelsen anbefaler. Sundhedsstyrelsens anbefalede grænser for alkoholbrug er 14 genstande pr. uge for kvinder og 21 genstande for mænd. På det seneste har der også været tale om 14 genstande for mænd og syv for kvinder – vel at mærke om ugen. Kvinder tåler mindre alkohol end mænd. Det skyldes, at alkoholen fordeler sig i kroppens væsker. Mænd har mere væske i kroppen, fordi de har flere muskler end kvinder. Kvinder har mere fedtvæv end mænd. Der dør omkring 1.200 personer om året med en alkoholrelateret hoveddiagnose.

Når man drikker alkohol, frigives dopamin i hjernen, man bliver opstemt og får en følelse af velvære. Foto: Vitaflo Scandinavia AB.

ej heller at ølhundens glammen for evigt er forstummet... Det nye lægemiddel – og behandlingen som kaldes A-kuren – er naturligvis spændende, fordi man har lov til at håbe på, at den i det mindste kan redde de alkoholikere, som altid er i svøb. Forsøget er værd at gøre, da en A-kur i første omgang er et forløb på blot tre måneder, hvor man hver dag tager en Adepend tablet, en medicin som i øvrigt er receptpligtig og dermed også godkendt af lægemiddelstyrelsen. Om tabletten siger forskerne: ”Når man drikker alkohol, frigives dopamin i hjernen, man bliver opstemt og får en følelse af velvære. Derfor kan det være svært at stoppe ved et enkelt glas eller to. Men Adepend bremser frigivelsen af dopamin, og så forbindes indtagelsen af alkohol pludselig ikke mere med velvære. Omvendt bliver man ikke syg af at drikke et glas vin, man får bare heller ikke lyst til at blive ved.” Der er krav, som skal opfyldes Producenten gør opmærksom på, at for at opnå det fulde udbytte med A-kuren, skal man være motiveret for at holde alkoholforbruget nede, man skal tage medicinen præcist, som det er foreskrevet af lægen, og man skal mødes med sin læge under og efter kuren for at følge behandlingen op. Der er en lang række gode råd, som man kan følge når kuren er overstået: Man skal føre dagbog over sit daglige forbrug. Man skal sætte sig klare mål for, hvor meget der må drikkes i bestemte situationer – det være sig ved aftensmaden, til fester og på restaurationsbesøg. Man skal drikke alkoholen langsom og kombinere med vand eller andre alkoholfrie drikke.

Foto: Vitaflo Scandinavia AB.

Medicinalfirmaet Vitaflo Scandinavia AB lancerer nu den såkaldte A-kur i Danmark. Lægemidlet, Adepend, kan være et middel til de tusindvis af danskere, der drikker for meget, men som ikke er klar til at tage det endelige skridt med Antabus eller en gennemgribende behandlingskur.

Det nye receptpligtige lægemiddel Adepend bremser frigivelsen af dopamin, hvorved indtagelsen af alkohol ikke mere forbindes med velvære.

Og til sidst et par alment godt råd: Tag dage ud af kalenderen, hvor der slet ikke drikkes alkohol. Bryd de dårlige vaner og begyndt i stedet at dyrke motion eller find en hobby at gå op i.

Tegn på alkoholisme Alkoholisme er en lidelse, som ca. 10 procent af den danske befolkning er disponeret for at kunne udvikle. Der er en række kendetegn som verdens sundheds organisation WHO bruger til at stille diagnosen afhængighed: Forbruget ser ok ud for udenforstående, men kroppen har udviklet en større tolerance over for alkohol, og de første drinks forsvinder hurtigt. Alkoholikeren tænker ofte på alkohol og ser frem til enhver lejlighed, der gør det legitimt at drikke. Typisk oplever personen en psykisk lettelse ved at drikke og føler fx at vedkommende har fortjent en drink efter en lang og stressende dag på jobbet. Samtidig er personen utilpas ved at tale om alkohol og har dårlig samvittighed og begynder måske at drikke i det skjulte. Mønsteret er det samme ved stofmisbrug af fx kokain, amfetamin, hash eller lignende. Sygdommen, alkoholisme/afhængighed, er en sygdom, der udvikler sig langsomt og umærkeligt. Ofte over en lang årrække.


tema

35

De aktive unge gider ikke briller 70 procent af Euro Eyes’ kunder på privathospitalet Hamlet i København er mellem 20 og 40 år. De fleste er aktive fritidsmennesker, som ikke orker besværet med briller eller linser. Derfor betaler de uden tøven mellem 10 og 20.000 kroner for at få rettet forskellige øjenfejl med en indopereret linse.

Jannick Boberg Ans er en af de dygtige øjenkirurger, som i disse år tager imod og behandler et stadig stigende antal patienter med problemer med synet – og 70 procent af dem er i den unge ende: ”Det er typisk aktive udendørs mennesker, sportsfolk og lignende, men selvfølgelig er der også nogle, der vælger operation af kosmetiske årsager.” Søgningen til klinikken Euro Eyes, der er en del af Nordeuropas største sammenslutning af øjenklinikker med speciale i korrektion af synsfejl som nærsynethed, langsynethed og bygningsfejl ved hjælp af refraktiv kirurgi, er i stadig stigning: Jannick Boberg Ans siger ”Teknologien forbedres hurtigt og erfaringen blandt de behandlede personer spredes. Samtidig er vores kirurger erfarne og har siden 1994 gennemført over 300.000 operationer. Og alle vore klinikker er udstyret med den sidste nye og bedste teknologi, og råder over meget stor erfaring med de efterhånden mange forskellige behandlingstilbud, der er. Det i sig selv er også en anbefaling.”

operation. Her kommer Jesper Skov også med et godt råd: ”Er ens erhvervsevne truet, fordi man i sit job ikke kan bruge gængse synshjælpemidler som briller eller kontaktlinser, kan det offentlige gå ind og dække behandlingen med refraktiv kirurgi. Normalt kræves der en meget høj styrke af nær-eller langssynethed inden det offentlige betaler – her siger tallene +/- 6 dioptrier eller mere end – 3 i bygningsfejl.” Antallet af danskere, der ønsker at blive opereret for synsfejl som nærsynethed, langsynethed og bygningsfejl ved hjælp af refraktiv kirurgi, er i stadig stigning. Men man skal tænke sig om, siger formanden for Danske Øjenlægers Organisation Jesper Skov: ”Man skal altid huske på, at man ved en laserbehandling udfører en uoprettelig operation på et raskt øje: Derfor skal man kende til de eventuelle komplikationer, der kan tilstøde.”

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Det kan ikke gøres om Formanden for Danske Øjenlægers Organisation, Jesper Skov, har ikke noget imod de nye tider. Dog siger han: ”Man skal altid huske på, at man ved en laserbehandling udfører en uoprettelig operation på et raskt øje: Derfor skal man kende til de eventuelle komplikationer, der kan tilstøde.” Et kig i EuroEyes prisliste siger typisk fra 10 til 20.000 kroner for en

ER DU KOMMET TIL SK

- Har du behov for hjælp til at få den rette

Trolle Advokatfirma - Team Erstatnin tager hånd om situationen...

• Jeg rådgiver dig om dine muligheder for at få • Jeg forestår korrespondancen med forsikring Arbejdsskadestyrelsen, kommunale myndigh • Jeg opgør dine erstatningskrav løbende, såle hverdag økonomisk set bliver mindst muligt

For at hjælpe andre,

må du hjælpe dig selv 6 ugers kursus fra 7. november ’11 Mangler du energi? Føler du dig udbrændt? Eller har du sygdomsproblematikker, der forhindrer dig i at leve det liv eller udføre det arbejde du ønsker? På dette kursus vil vi lære dig redskaber til at få ny energi og overskud, skabe nye mål og at nå dem. Du vil komme væk fra dagligdagens vanebetingede adfærdsmønstre og få hjælp til at skabe nye positive, livgivende mønstre i stedet. Der indgår redskaber fra energipsykologien, kinesisk filosofi, mindfullness, meditation og meget mere. Du vil tillige lære om bl.a. konfliktløsning, offer- og sygdomsproblematikker, misbrugsmønstre, hjælper-syndromet, samarbejdsproblemer og selvfølgelig hvordan du kommer udover sådanne problemstillinger, så du igen fuldt ud kan fylde din plads som en vigtig brik i andre menneskers liv og udføre arbejde der understøtter helheden - om det er i dit eget liv, på arbejdspladsen eller i samfundet. Pris 1995,- kr. pr. uge inkl. undervisning, spændende økologisk mad og logi.

Kontakt mig uforpligtende

70 15 15 32 | www.trolle-H

Vesterballevej 25, Snoghøj, 7000 Freder

Elin B. Rasmussen advokat ebr@trolle-law.dk

5500 Middelfart, Torvet 1

7100 Vejle, Havnepladsen 2

ER DU KOMMET TIL SKADE? - Har du behov for hjælp til at få den rette erstatning?

Trolle Advokatfirma - Team Erstatning tager hånd om situationen... • Jeg rådgiver dig om dine muligheder for at få erstatning. • Jeg forestår korrespondancen med forsikringsselskaber, Arbejdsskadestyrelsen, kommunale myndigheder m.v. • Jeg opgør dine erstatningskrav løbende, således at din hverdag økonomisk set bliver mindst muligt forandret.

Elin B. Rasmussen advokat Sunddalvej 1 ~ Ginnerup ~ 8500 Grenå ~ ebr@trolle-law.dk tlf. 8791 8000

600 Dom

Tr ta

• •

Kontakt mig uforpligtende

70 15 15 32 | www.trolle-law.dk Læs mere på www.vaeksthojskolen.dk

E

Vesterballevej 25, Snoghøj, 7000 Fredericia

5500 Middelfart, Torvet 1

7100 Vejle, Havnepladsen 2

6000 Kolding, Domhusgade 22 B

Ko


36

Nyt fra forskningens verden Flere uddannelsespladser på vægtstoprådgiveruddannelsen Der bliver nu oprettet yderligere 95 uddannelsespladser på vægtstoprådgiveruddannelsen. Sundhedsstyrelsen inviterer kommuner og regioner til at søge om pladser på vægtstoprådgiveruddannelsen. Som led i satspuljeaftalerne på sundhedsområdet er der afsat midler til en målrettet indsats over for vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne. Der er udmøntet midler i tre omgange. Sundhedsstyrelsen opfordrer kommuner og regioner, der ikke oprindeligt fik midler fra satspuljen, til at benytte den nye udmøntning til at tage vægtstoprådgiverkonceptet til sig og etablere lokale vægtstoprådgivningsordninger for svært overvægtige. Gennem vægtstoprådgiveruddannelsen, der er etableret med inspiration fra rygestoprådgiveruddannelsen, opnår kursisten bl.a. indsigt i og viden om metoden små skridt, en grundlæggende forståelse af overvægt og udfordringer ved vægtstop og vægttab. Desuden opnås viden om opbygning af et gruppeforløb for svært overvægtige. Målet for vægtstoprådgivningen er varigt vægttab eller vægtvedligeholdelse. I uddannelsen er der særlig vægt på rådgivning af svært overvægtige personer som fx personer uden for arbejdsmarkedet, svært overvægtige gravide og nybagte mødre, særligt udsatte erhvervsgrupper, samt personer af anden etnisk oprindelse end dansk. Ansøgningsfrist er 15. september 2011 klokken 12.00.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Nyt studie viser sammenhæng mellem kost og karakterer Unge som spiser en kost, som indeholder meget folat, der er et B-vitamin, klarer sig bedre i skolen. Det viser et svensk studie, som er blevet publiceret i det ansete tidsskrift Pediatrics. Forskningsprojektet er ledet af Torbjörn Nilsson, professor i biomedicin på Örebro Universitet og overlæge på Universitetssjukhuset Örebro. ”Det betyder, at maden og måltidskulturen kan spille en lige så vigtig rolle for karakterer som de forskellige organisations- og driftsformer, der oftest fokuseres på i skoledebatten,” siger Torbjörn Nilsson. Forskerne sammenlignede blandt andet indtaget af folat og karakterer blandt 386 svenske 15-årige. Sammenhængen mellem et højt indtag af folat og høje karakterer var tydelig, selv efter afvejning for andre faktorer som social og økonomisk baggrund. ”Hjernen og de kognitive evner fortsætter med at udvikle sig i teenageårene, men tidligere studier har ikke undersøgt, om indtaget af folat påvirker evnen til at lære hos unge.” Forskerne kan dog på nuværende tidspunkt ikke konkludere hvilke færdigheder, der påvirkes mest af folat. ”Der findes mange faktorer, der indvirker på resultatet i skolen som fx hukommelse, opmærksomhed og sproglig formåen. Men det kræver en helt anden type studie, hvis man skal definere eksakt hvilke mekanismer, det handler om,” siger Anita HurtigWennlöf, forsker i biomedicin på Örebro Universitet. Der findes mest folat i grøntsager, bær, juice, fuldkornsbrød, lever og bønner, men også en række andre fødevarer indeholder folat, dog i mindre mængder.  Kilde: www.oru.se

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Nyt spektakulært hus udelukkende til rehabilitering af kræftramte For første gang i Danmark nyopføres et center, der alene er målrettet rehabilitering af kræftramte. På grund af sin unikke arkitektur vil centret også blive en ny kulturel institution i København. Centret er en videreførelse af Københavns Kommunes Sundhedscenter for Kræftramte i Ryesgade, som med stor succes tilbyder rehabilitering og rådgivning til kræftpatienter, pårørende og efterladte. Centret er et gratis tilbud til alle, som har kræft tæt inde på livet og tilbyder støtte, råd og vejledning til at komme igennem den vanskelige situation. Centrets medarbejdere er bl.a. sygeplejersker, fysioterapeuter, diætister, socialrådgivere og psykologer. Medarbejderne tilbyder fx fysisk aktivitet, kostvejledning, kurser og foredrag om kræft, individuelle vejledninger og instruktioner, rådgivende samtaler samt socialrådgivning. Det nye center tages i brug d. 26. sep. og der holdes officiel indvielse d. 10. okt. 2011. Byggeriet er et vigtigt skridt for de af Københavns borgere, som har fået en kræftdiagnose samt for deres familier og centret vil være med til at sikre patienterne en god tilbagevenden til et hverdagsog arbejdsliv med en værdig livskvalitet. Kilde: www.kraeftcenter-kbh.dk Computeranimeret billede af det nye Center for Kræft & Sundhed København, udarbejdet af MIR. Arkitekt: Nord Arkitekter.

Novo Nordisk får EU-godkendelse af ny, innovativ engangspen med insulin Novo Nordisk har i juli måned fået godkendelse fra EuropaKommissionen for FlexTouch – den nye engangsinjektionspen, der leveres fyldt med insulin. Godkendelsen gælder de to moderne insuliner NovoRapid (insulin aspart) og Levemir (insulin detemir), der i dag leveres i FlexPen. FlexTouch er det nyeste engangspensystem fra Novo Nordisk, som giver brugerne en helt ny oplevelse af det at tage en insulininjektion. Med de eksisterende insulinpenne skal injektionen foretages på traditionel vis, dvs. ved at trykke knappen i bund med tommelfingeren. Det kan være svært for nogle patienter. ”Enkelhed er det væsentligste krav til en insulinpen,” siger læge Tim Bailey fra AMCR Institute, USA. “Det er til alles fordel, når pennen er nem og bekvem at bruge – ikke bare for patienterne, men også for læger og de sygeplejersker, der underviser patienterne.” Injektionsknappen på FlexTouch kræver kun et ganske let tryk for at injicere insulinen. Tidspunktet for lancering af FlexTouch i de enkelte EU-lande afventer lokale forhandlinger. FlexTouch er en engangspen, der indeholder 300 enheder insulin. Doserne afgives i intervaltrin på 1 enhed, fra 1 til 80 enheder. Pennen kan bruges sammen med NovoTwist nåle. NovoTwist leveres i to udgaver på henholdsvis 5 mm (32G Tip) og 8 mm (30G). Et hørligt og føleligt ‘klik’ bekræfter, at nålen sidder fast. Kilde: www.novonordisk.com

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kilde: www.sst.dk


Foto: Scandinavian Stock Photo.

Feststof forandrer hjernens signalstofsystem Ny forskning ledet af Rigshospitalet afslører, at unges brug af ecstasy giver forandringer i hjernens serotonin-system. Mangel på signalstoffet serotonin nedsætter indlæringsevnen, hukommelsen og påvirker humøret. Og nu viser det sig i en ny undersøgelse, at brugen af ecstacy er forbundet med større risiko for tab af hjernens essentielle signalstoffunktion end fx brugen af LSD og syresvampe. Det er resultaterne af et forskningsprojekt ledet af Rigshospitalets neurobiologiske forskningsenhed og Center for integreret molekylær billeddannelse af hjernen (Cimbi). Langtidsvirkningerne ved brug af ecstasy og psykedeliske stoffer er blevet undersøgt ved hjælp af avancerede hjerneskanninger. Resultaterne viser, at hjernens indhold og fordeling af serotonintransporter hos unge brugere af psykedeliske stoffer er normalt, hvorimod det er markant lavere hos de personer, der benytter ecstasy. Dog kommer serotonintransporterne i den dybere del af hjernen tættere på det normale niveau jo længere tid siden,,ecstasy sidst er indtaget. Forskerne kan dog ikke uden opfølgende undersøgelser udelukke, at forandringerne i hjernebarken er blivende hos storbrugere af ecstasy. De psykedeliske stoffer og ecstasy virker ved at stimulere frigivelse af serotonin i hjernen. Derved udløses hallucinatoriske oplevelser og en intens følelse af samhørighed med andre. Fra undersøgelser, hvor man har givet dyr ecstacy, har man i øvrigt ligeledes fået mistanke om, at ecstasy kan forårsage skader på hjernens serotonin-system. En artikel om forskningsresultaterne er for nylig udgivet i det anerkendte tidsskrift Arch Gen Psych. Kilde: www.rigshospitalet.dk

Nyt center baner vej for mere viden om vores celler Den 23. juni blev Center for Advanced Bioimaging indviet på LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Centret råder over landets bedste supermikroskoper og vil gøre det lettere at afdække ny viden om hidtil ukendte funktioner og egenskaber i celler. Det åbner mulighed for store fremskridt inden for forskningen i bl.a. stamceller, kræft, fødevarekvalitet, dyrereproduktion og plantebioteknologi. Bioimaging er et relativt nyt forskningsområde, hvor man med avanceret supermikroskopi kan gennemlyse de fineste detaljer i levende celler uden at forstyrre dem. Det giver mulighed for at følge udviklingen i raske og syge celler og dermed lære mere om, hvordan biologien hænger sammen og om, hvordan cellerne kommunikerer med hinanden. Bioimaging indgår som et centralt værktøj i en lang række forskningsprojekter, hvor man ønsker at forstå sammenhængen i de processer som foregår inde i cellerne. Det nye Center for Advanced Bioimaging (CAB) åbner derfor dørene for både forskergrupper og virksomheder, der får mulighed for at benytte sig af centrets faciliteter: ”Vi er glade for at kunne tilbyde danske og udenlandske forskere og virksomheder denne mulighed. Centret råder over måleudstyr, der kan konkurrere med det bedste i verden, og vi har samtidig sørget for, at alle brugere kan få grundig oplæring i, hvordan udstyret skal håndteres. Danske forskere og virksomheder behøver derfor ikke længere at rejse til udlandet for at udføre deres forsøg,” siger centerleder og professor Alexander Schulz fra LIFE- Det Biovidenskabelige Fakultet.  Kilde: www.life.ku.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: U.S. Drug Enforcement Administration

37

Forbrugere skal beskyttes bedre mod medicin-svindel Fremover bliver det sværere for svindlere at sælge ulovlige og forfalskede lægemidler til danskerne på nettet. En ændring af Lov om lægemidler er nemlig trådt i kraft den 1. juli. ”Med ændringen af loven får Lægemiddelstyrelsen og en række andre parter en række værktøjer til at bekæmpe ulovlig handel med lægemidler på internettet. Blandt andet bliver det nu muligt at spærre adgangen til nogle af de hjemmesider, der sælger de ulovlige midler,” forklarer chefkonsulent i Lif, Ulla Høegh. ”Det er et positivt skridt i retning af at beskytte forbrugerne bedre mod midler, der kan være både sundhedsskadelige og livsfarlige.” Der findes således flere eksempler på forfalskede lægemidler, der indeholder cement, malingrester og andre giftige stoffer. Så sent som 1. april i år advarede Lægemiddelstyrelsen mod handel på internettet med ulovlige slankemidler, der i værste fald kan resultere i blodpropper og dødsfald. Men trods lovændringen kan det alligevel være svært for forbrugerne at sikre sig, når de køber medicin på internettet. En undersøgelse fra organisationen European Alliance for Access to Safe Medicines viser således, at 96 procent af net-apotekerne er ulovlige, og 62 procent af den receptpligtige medicin på internettet er forfalsket. Lif anbefaler, at man benytter et lovligt, dansk net-apotek, der har tilknytning til et fysisk apotek. Du kan benytte www.apoteket.dk, www.NemMedicin.dk og www.webapoteket.dk. Læs mere om generelle retningslinjer på www.laegemiddelstyrelsen. dk eller på www.nix-pille.dk og www.farlige-potenspiller.dk. Kilde: www.lifdk.dk

STOMIFORENINGEN COPA STIFTET 1951 Foreningens formål er at varetage interesser for stomi- og reservoiropererede samt personer med sygdomme, der kan føre til anlæggelse af stomi/reservoir. COPA yder gratis rådgivning til mennesker, der skal have eller har fået en stomi/reservoir.

www.copa.dk • sekretariatet@copa.dk • tlf. 5767 3525


38

Farvestof forbedrer diagnostik og behandling af blærekræft En ny operationsmetode med blåt lys og et fluorescerende stof forbedrer chancerne for at finde blærekræft og mindsker risikoen for at kræften vender tilbage. En gruppe danske urologer har offentliggjort lovende resultater fra en fem år lang klinisk undersøgelse af blærekræftpatienter. • Af Charlotte Strøm, læge, PhD og journalist redaktionen@raskmagasinet.dk

I det videnskabelige tidsskrift British Journal of Urology offentliggjorde en gruppe danske urologer fra Frederiksberg Hospital og Odense Universitetshospital i marts måned i år lovende resultater fra en fem år lang klinisk undersøgelse af blærekræftpatienter. Artiklen beskriver, hvordan urologer med en såkaldt fotodynamisk metode kan reducere antallet af alle blærekræftoperationer med 36 procent. 233 patienter med blærekræft deltog i undersøgelsen, der foregik i Odense og København. ”Det er en god nyhed for patienter med de milde grader af blærekræft. Hos dem ved vi nemlig, at halvdelen vil danne kræftvæv igen i løbet af nogle få år. Undersøgelsen her viser, at vi formår at udskyde tiden til, at det sker og reducere behovet for en ny operation betydeligt i de første år,” siger overlæge, dr. med. Gregers G. Hermann fra Urologisk Afdeling på Frederiksberg Hospital. Han og hans forskningsgruppe, som i sær beskæftiger sig med kræft i urinvejene, er blandt hovedkræfterne bag undersøgelsen.

Overlæge, dr. med. Gregers G. Hermann fra Urologisk Afdeling på Frederiksberg Hospital og hans forskningsgruppe er blandt hovedkræfterne bag undersøgelsen, der beskriver, hvordan urologer med en såkaldt fotodynamisk metode kan reducere antallet af alle blærekræftoperationer med 36 procent.

Fotodynamisk metode Med den nye fotodynamiske metode får patienten inden operation sprøjtet et fluorescerende stof kaldet hexaminolaevulinat (Hexvixâ) op i blæren. Her optages stoffet af kræftcellerne, mens

Halvdelen af de traditionelle operationer efterlader kræftvæv Undersøgelsen viser, at der efter traditionelle blærekræftoperationer - uden brug af fluorescerende stof og blåt lys - efterlades kræftvæv i blæren hos 49 procent af patienterne. ”Det er et vigtigt budskab, at selv om en blærekræftoperation foretages af erfarne kirurger, som det var tilfældet i denne undersøgelse, efterlades der kræftvæv hos tæt ved halvdelen af patienterne. Som fagfolk bør det give os stof til eftertanke, siger Gregers G. Hermann og fortsætter, ”Der er patienter, der bliver genopereret utallige gange. Vi kan gøre dem og systemet en stor tjeneste ved at nedsætte frekvensen af operationer. Måden vi gør det på er ved at blive bedre til at sikre os, at vi får fjernet alt kræftvævet ved den første operation.”

Får dit hjerte den bedste behandling? Når det gælder dit hjerte, må du ikke gå på kompromis med kvaliteten.

det ikke sker hos raske celler. Under kikkertoperationen kan lægen tænde for et blåt lys i blæren. Det får kræftcellerne til at lyse rødt og afsløre sig og gør det derved nemmere for kirurgen at fjerne alt det kræftsyge væv. Hexvixâ markedsføres af medicinalfirmaet Photocureâ.

’Lavprestige’ sygdom Han mener, at en af forklaringerne på, at det stadig går langsomt med at tage de nye og forbedrede teknikker i brug til diagnostik og behandling er, at blærekræft traditionelt opfattes som en ’lavprestige’ sygdom. Professoren uddyber: ”Mig bekendt findes der ingen andre kræftformer, hvor både behandlere og patienter stiller sig tilfredse med en succesrate på

Vi råder over de dygtigste og mest erfarne læger, den nyeste viden og det mest moderne udstyr.

•• •• •

HjerteCenter Varde tilbyder bl.a.: Udskiftning af hjerteklapper Bevarende behandling af aortaklappen (eneste i DK) Bypass-operationer Ballonudvidelser Pacemaker-behandling.

Skandinaviens største behandler af hjerteflimmer. Læs mere på www.hjertecentervarde.dk.

Hjertensvej 1 • DK-6800 Varde • Tlf. +45 76 95 01 00

Blærekræft Blærekræft ses hyppigere hos mænd end hos kvinder. Der konstateres 1.800 nye tilfælde af blærekræft i Danmark hvert år. Mellem 50-75 % af disse 1.800 nye tilfælde er blærekræft i en mild form, som kan behandles ved en kikkertoperation. Kræft i urinvejene er generelt forbundet med en høj risiko for tilbagefald. Ved blærekræft ses der tilbagefald hos cirka 50 % af patienterne i løbet af de første år efter operationen. Læs mere om blærekræft og patientforeningen for blærekræftpatienter på www.blæreforenigen.dk


Foto: Photocure ASA.

Foto: Photocure ASA.

39

Cystoscopi af blære med blærekræft belyst med hvidt lys. Celleforandringerne er vanskelige at se.

Cystoscopi af blære med blærekræft belyst med blåt lys efter fluorescerende stof først er sprøjtet ind i blæren. Celleforandringerne lyser rødt og er helt tydelige.

Survival Distribution Function 1.00

0.75

0.50

0.25

Day

0.00 0

STRATA:

50

100

150

200

250

300

350

400

treat = Hexvix - White light + blue light Censored treat = Hexvix - White light + blue light treat = White light Censored treat = White light

Grafens blå kurve viser, at blærekræft behandlet med Hexvix resulterer i større overlevelse end traditionel behandling, hvor blæren ikke fyldes med et fluorescerende stof og der anvendes hvidt lys.

under 50 procent ved operationen. Men tallene taler jo ganske tydeligt for sig selv og det er op til os at gøre noget ved det.” Kostbar sygdom I Danmark konstateres 1.800 nye tilfælde af blærekræft om året. Blærekræft ses desuden hyppigere hos mænd end hos kvinder. Der udføres 10.000 operationer om året for blærekræft, hvor der fjernes kræftvæv eller tages vævsprøver for at få be- eller afkræftet mistanken om blærekræft. Cirka 6.000 af disse operationer foregår i fuld bedøvelse og patienterne er indlagt på hospitalet en - to dage. ”Så længe blærekræft har denne lavstatus i kræftbehandlingen er der desværre en tendens til at man undervurderer omfanget af sygdommen. Men faktum er, at det optager enorme resurser

Fotodynamisk behandling Læs mere om den nye fotodynamiske behandlingsmetode af blærekræft, hvor patienten inden operation får sprøjtet et fluorescerende stof kaldet hexaminolaevulinat (Hexvixâ) op i blæren på www.photocure.com

på de urologiske afdelinger at skulle operere så mange patienter hvert år. Faktisk har en europæisk undersøgelse vist, at blærekræft koster samfundet dobbelt så meget som prostatakræft,” siger overlæge Gregers G. Hermann. Han påpeger, at 20 procent af resurserne på en urologisk afdeling går til at operere patienter for blærekræft. Den fotodynamiske metode reducerer antallet af tilbagefald så meget, at han mener det fuldt ud opvejer, at operationen med farvestof og blåt lys tager cirka ti minutter længere at gennemføre. Anvendelsen af det fluorescerende farvestof er tillige ikke forbundet med bivirkninger for patienten. ”Sammenlignet med andre kræftbehandlinger er udgiften til den forbedrede teknik beskeden. Men fordelen for patienterne er til gengæld til at tage at føle på med færre operationer,” siger Gregers G. Hermann. Ambulatorie-model på vej Undersøgelse med farvestof og blåt lys har hidtil foregået, mens patienten var i fuld bedøvelse og har været forbundet med en til to dages indlæggelse. De urologiske forskere på Frederiksberg Hospital håber nu, at det vil lykkes dem at udvikle metoden til brug i ambulatoriet, hvor 4.000 af de 10.000 kikkertoperationer på årsbasis i dag foregår i lokalbedøvelse. Hvis det lykkes Frederiksberg Hospital at udvikle metoden, vil patienterne i stedet kunne nøjes med en ambulant undersøgelse på cirka 90 minutter og lokal bedøvelse. Forskerne samarbejder også med en Blæreforeningen støtter og tysk producent om at udvikle arbejder for både personer, der specielle kikkertsystemer, har eller har haft blærecancer der gør det muligt at tage vævsprøverne i ambulatoriet eller blærepolypper og for og under lokalbedøvelse. pårørende. ”Det sparer hospitalet for Læs mere på dyre indlæggelser og frem www.blæreforeningen.dk for alt patienterne for meget ubehag og at blive opereret i lokalbedøvelse frem for fuld bedøvelse,” slutter overlæge BLÆREFORENINGEN Gregers G. Hermann. FOR PATIENTER MED POLYPPER ELLER

1700 personer får årligt konstateret blærecancer i Danmark.

Kræftens Bekæmpelse

B L Æ R E K R Æ F T O G D E R E S PÅ R Ø R E N D E

WWW.BLÆREFORENINGEN.DK


40

KARL STORZ Endoskopi sætter standarden – og udviklingen fortsætter Hospitalet med fokus PÅ KVALITET, OMSORG OG DIALOG Plastikkirurgi: Brystforstørrelse med implantat

KARL STORZ Endoskopi er en af verdens førende leverandører af endoskoper, endoskopiske instrumenter og udstyr til 15 kirurgiske specialer inden for humanmedicin. KARL STORZ leverer også løsninger til veterinær endoskopi og til anvendelse i industrien. Alle de produkter, som virksomheden designer, opbygger, fremstiller og sælger, har fokus på visionært design, præcisionsfremstilling og klinisk effektivitet.

Brystforstørrende/korrigerende operationer med eget fedt Brystrekonstruktion Brystløft/-reduktion

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Fedtsugninger Facelift/pandeløft Maveskindsoperationer Øjenlågsoperationer Arkorrektioner Injektionsbehandlinger Peelinger Sculptrabehandlinger Botulinum toxin Avanceret hudpleje Dermaroller

Kæbekirurgi Øre-næse-halskirurgi: Næsekirurgi Bihulekirurgi Tonsillectomi

Søvn og respirationscenter:

Den familieejede virksomhed blev grundlagt i 1945 af dr.med. og dr.h.c. (doctor honoris causa, dvs. æresdoktor, red.) Karl Storz i Tuttlingen i Tyskland. Da virksomhedens grundlægger Karl Storz døde i 1996, overtog hans datter dr.h.c.mult. (doctor honoris causa multiplex, dvs. flere æresdoktortitler, red.) Sybil Storz ledelsesansvaret og blev administrerende direktør for KARL STORZ-gruppen. Siden da har dr. Sybil Storz stået i spidsen for virksomhedens forskning og udvikling og iværksat en succesfuld markedsføringsstrategi over hele verden. Siden 1996 er der blevet registreret flere end 100 nye patenter. Sortimentet af endoskopisk udstyr til human- og veterinærmedicin og til anvendelse i industrien omfatter nu flere end 8.000 produkter. Virksomheden står for funktionalitet og professionalisme, hvilket garanterer at både bruger og patient får den ideelle løsning. Produktsortimentet inden for humanmedicin omfatter såvel simple instrumenter som højteknologiske produkter til alle endoskopiske specialer fra top til tå.

Snorkebehandling Søvnapnøbehandling Allergi / Lungesygdomme

Operationer udføres udelukkende af speciallæger. Overenskomst med sygesikringen og Danske Regioner. Godkendt af sygeforsikringen ”danmark”

Væsentlig forbedring af kvalitet ved lancering af HDkamerahoved Lanceringen af HD-kamerahovedet i 2007 har medført væsentlige forbedringer af kvaliteten af endoskopisk videodokumentation. Skarpe og tydelige billeder med en naturlig farvegengivelse i FULD HD-opløsning er en forudsætning for, at man kan opretholde den højeste kirurgiske standard inden for alle endoskopiske discipliner. KARL STORZ har desuden sat standarden med udviklingen af

Læs meget mere på

www.grymer.dk Tueager 5 - 8200 Århus N tlf: 86 10 80 11 e-mail: grymer@grymer.dk www.grymer.dk

KARL STORZ produktsortiment • Neuroendoskopi • Artroskopi og sportsmedicin • Oral og maxillofacial kirurgi • Rekonstruktion • Øre-næse-hals • Rygsøjlekirurgi • Plastikkirurgi • Mikroskopi • Anæstesi og akutmedicin • Pædiatri • Hjerte-kar-kirurgi • Telepresence • Thoraxkirurgi og pneumologi • Navigation og simulering • Gastroenterologi • PDD/AF • NOTES og tilhørende metoder • OR1TM – Integreret OR • Laparoskopi • ORchestrion® • Gynækologi • OFFICE1 • Urologi • KARL STORZ-løsninger • Proktologi • Hygiejne • Militær- og humanitærmedicin


Foto: KARL STORZ.

41

KARL STORZ Endoskopi deltog på den store tyske MEDICA udstilling, der blev afholdt i Düsseldorf i november 2010. Angela Merkel besøgte standen, hvor dr.h.c.mult Sybil Storz (til venstre for Fru Merkel) og hendes søn Hr. Storz (til højre) var værter for en kort produktpræsentation.

det integrerede operationsstuekoncept OR1™ samt standarden inden for det telemedicinske område. OR1 er en enestående løsning, som gør det muligt at integrere mange forskellige teknologier i operationsstuen. Kernen i OR1-konceptet er direkte central styring af alle kirurgiske og eksterne enheder via en berøringsfølsom skærm eller via stemmestyring inde i det sterile område. Under et indgreb kan der let indhentes en second opinion ved hjælp af moderne audiovisuel teknologi eller der kan anvendes telemedicin til uddannelsesformål. Alle endoskopiske enheder og operationslamper er monteret ergonomisk korrekt på monteringsskinner i loftet. Enheder og kabler berører ikke gulvet, hvilket giver operationsholdet fuld bevægelsesfrihed. Alle enhedsindstillinger kan konfigureres individuelt alt efter brugerens præferencer eller indgrebets type. Forskning i alle produktionsenheder i Europa og USA For at sikre optimal udnyttelse af ekspertise inden for KARL STORZ-gruppen udføres der forskning i alle produktionsenheder, der ligger i Europa og USA. Denne brede viden samt de dybtgående konsultationer med førende kirurger, universitetshospitaler og forskningsinstitutter gør det muligt for virksomheden løbende at forsyne lægerne med innovative produktløsninger inden for en unik og bred vifte af medicinske specialer. KARL STORZ har fra hovedkvarteret i Tuttlingen (Tyskland) udviklet sig fra en tomandsvirksomhed til en global virksomhed. Siden KARL STORZ blev grundlagt, har virksomheden løbende ekspanderet og beskæftiger i dag 5.300 personer fordelt på 49 datterselskaber i 38 lande. Siden 1999 har KARL STORZ styrket sin tilstedeværelse i Danmark ved at etablere et eget markedsførings- og salgskontor, hvis hovedformål er at yde hurtig, pålidelig og personlig service til kirurgiske afdelinger.

og godartet væv efter indgivelse af en egnet fluorescensmarkør (induceret fluorescens). Under det (blå) stimuluslys fra D-light Csystemet fluorescerer tumorvæv rødt, mens normalt væv fremstår med en blå farve. Flade neoplastiske læsioner såsom dysplasi og carcinom in situ, som kan forblive uopdagede i normale slimhinder eller slimhinder med uspecifik infektion, er let genkendelige, og det samme er små papillære tumorer. Hvis der anvendes rent hvidt lys, er denne skelnen ikke mulig, hvilket gør tidlig detektion mindre sandsynligt. KARL STORZ er bevidst om vigtigheden af altid at have fingeren på pulsen, når det gælder den aktuelle medicinske udvikling. Viden og ekspertise, produkter af høj kvalitet og teknisk innovation vil endvidere give virksomheden mulighed for at være et skridt foran og give sine kunder den bedst mulige produktløsning.

Overlæge Gregers G. Hermann, Dr. med og Frederiksberg Hospitals Urologiske Forskningsenhed har igennem 3 år udviklet nyt kikkertudstyr i samarbejde med Karl Storz’ tyske udviklingsafdeling.

Virksomheden KARL STORZs nye Visitor Centre, der ligger i Tuttlingen i Baden-Württemberg i det sydlige Tyskland.

Grundlæggende forbedringer ved tidlig diagnosticering af tumorer KARL STORZ-produkternes succes bygger på optiske, mekaniske og elektroniske dele samt softwarekomponenter af høj kvalitet, som passer perfekt sammen og er indbyrdes forbundet i et system. Et af eksemplerne på den høje tekniske kvalitet er KARL STORZs PDD-system (Photodynamic Diagnoses). PDD skaber grundlæggende forbedringer ved tidlig diagnosticering af tumorer ved hjælp af optiske fluorescensteknik og markørstoffer i blæren. Kernen i PDD-enheden er D-Light C-systemet fra KARL STORZ. D-Light C genererer diagnostisk lys til endoskopisk vævsbestemmelse. I fluorescenstilstand kan man skelne mellem ondartet væv Foto: KARL STORZ.


42

Med ført hånd Lægers uafhængighed sættes under pres af lægemiddelindustrien, der forsøger at købe sig til goodwill ved hjælp af gaver, efteruddannelse og flyrejser. Foreningen Læger uden Sponsor sætter fokus på problematikken og peger samtidig på andre betænkelige metoder anvendt af industrien. • Af Christopher Glimberg Rønne · redaktionen@raskmagasinet.dk

En konference med flybillet, hotel og kost betalt af medicinalindustrien. Et kontant honorar udbetalt af medicinalfirmaet for arbejdet i et ”sovende” udvalg. Toneangivende læger, der står noteret som forfattere til lægefaglige artikler uden at have skrevet ét ord. Og i den lille skala - læderindbundne timemanagers og kuglepenne, efterladt af sælgeren på vej ud af lægens kontor. Lægemiddelindustrien forsøger per tradition med store og mindre initiativer, gaver og tjenesteydelser at påvirke de lægefaglige beslutninger således, at firmaernes produkter foretrækkes på det konkurrencetætte lægemiddelmarked. Det ønsker en gruppe læger og lægestuderende at sætte en stopper for. De mener, at det er patienterne, der bliver spillets tabere, når industrien allierer sig med lægerne i bestræbelserne på at profitoptimere. De er medlemmer af netværket Læger uden Sponsor. Lægens objektivitet sættes under pres Det kræver ikke mange handelsskolekurser at regne sig frem til, at lægestanden er nøglen til at øge medicinafsætningen. Og lægemiddelindustriens lobby-forsøg er da også grundigt dokumenteret både i Danmark og internationalt. Derved risikerer man at fjerne fokus fra patienternes helbredelse. Mange både danske og internationale undersøgelser påviser, at det markant påvirker

Svaneklinik

- diskret og omsorgsfuld kompetence

Br

Ly m

fø d

em

?

ys

to pe

Miste

? t håret

Lyngby Hovedgade 27 - 29 2800 Kgs. Lyngby

Åben mandag - fredag 10 - 16 P-kælder og elevator Bus nr. 190 til døren

Det moralske behov Ole Heltberg, klinisk mikrobiolog siden 1980 er en af de i alt 136 medlemmer af Læger uden Sponsor. Han fortæller om baggrunden for sit medlemskab af netværket: ”Som mikrobiologer i Region Sjælland har vi stor indflydelse på, hvad andre grupper af læger vælger af behandling. Vi vejleder praksislæger og sygehuslæger direkte. Og vi laver de undersøgelser, der giver svar på, hvilke antibiotika, der udvælges til besvarelse. På den måde har mikrobiologerne i Region Sjælland indflydelse på, hvilken type antibiotika 840.000 mennesker skal have. Derfor mener jeg, at jeg har et moralsk behov for at være uden nogen form for påvirkning.” Trods sin beskedne tilslutning har Læger uden Sponsor formået at skabe stor opmærksomhed omkring lægemiddelindustriens forsøg på at tilrane sig indflydelse på de lægefaglige beslutninger. Således er Lægeforeningen på vej med et etisk regelsæt, der skal sætte klare rammer op for lægemiddelkonsulenters besøg hos læger. Ifølge lægeforeningen skal den nye kodeks bl.a. stoppe reklame for brug af lægemidler uden for produktets godkendte anvendelsesområde. Formand for Lægeforeningens lægemiddeludvalg, Yves Sales, udtaler: ”Mange læger oplever, at lægemiddelkonsulenten på vej ud af døren lige anbefaler, at et lægemiddel bruges til andre sygdomme end dem, det af myn-

re re t?

Besøg os i klinikken eller på hjemmesiden: www.svaneklinik.dk

Telefon: 45 87 01 10 Fax: 45 87 11 10 E-mail: kontakt@svaneklinik.dk

lægens faglige objektivitet, såfremt lægen får gaver eller honorarer fra en producent. Andre undersøgelser peger på, at en stor del af de lægevidenskabelige forskningsprojekter er finansieret af lægemiddelproducenter. Eksempelvis er der flere eksempler på, at læger er blevet påskrevet som forfattere til forskningsprojekter, som lægerne ikke selv har udarbejdet, men som i stedet er skabt – og ofte manipuleret – af lægemiddelindustrien.

Vi fører - som de eneste i Danmark et totalt sortiment af produkter, som kan hjælpe dig til at føle dig som dig selv igen!

Medlemmerne i netværket Læger uden Sponsor vil: Gøre opmærksom på de skævheder i forskning og i rapportering af forskningsresultater, som kommerciel sponsorering medfører. Imødegå kommercielt begrundet sygeliggørelse af raske individer. Bidrage til en diskussion af hvordan lægen forvalter fællesskabets ressourcer, og hvilke konsekvenser afhængighed af kommercielle interesser kan få for de anbefalinger lægen giver patienter. Støtte alle faglige bestræbelser på at læger skal sikres mulighed for videre- og efteruddannelse, der er uafhængig af kommercielle interessenter, som fx lægemiddelproducenter. Bidrage til en øget åbenhed omkring økonomiske og forskningsmæssige interessekonflikter i sundhedsvæsenet. Oplyse om egne relevante interessekonflikter, honorering eller sponsorering ved såvel mundtlige som skriftlige præsentationer – uanset om informationen gives til sundhedsfaglige personer, politikere, journalister eller lægmand. Søge at genopbygge patienternes tillid til lægen som en uafhængig rådgiver, der søger en retfærdig fordeling af de fælles ressourcer på sundhedsområdet.


43

”Mikrobiologerne i Region Sjælland har indflydelse på, hvilken type antibiotika 840.000 mennesker skal have. Derfor mener jeg, at jeg har et moralsk behov for at være uden nogen form for påvirkning,” siger Ole Heltberg, der er klinisk mikrobiolog og en af de i alt 136 medlemmer af netværket Læger uden Sponsor.

Talsmand for Læger uden Sponsor, Peter Gøtzsche, er klar i mælet, når det handler om foreningens berettigelse: ”Det påvirker ens dømmekraft at modtage gaver, for det ligger i den menneskelige natur, at så skal man give tilbage igen. Og er man læge, kan man give tilbage ved at udskrive det pågældende medicinalfirmas lægemidler.”

dighederne er godkendt til. Det er ikke tilladt, og det vil vi meget gerne forhindre.”

rejser og til konferencer. Det ville være fint at kunne have et godt samspil med firmarepræsentanter og lobbyister, men min personlige opfattelse er, at det ikke er til at håndtere.” Men det er langt fra alle læger, der ønsker at lægge afstand til industriens forsøg på at købe loyalitet. I dag godt seks år efter Læger uden Sponsor blev stiftet, er kun godt en halv procent af medlemmerne i Lægeforeningen medlemmer af Læger uden Sponsor. Ifølge Peter Gøtzsche er en del af årsagen til den ringe tilslutning til netværket, at de fleste toneangivende læger modtager penge eller andre privilegier fra medicinalindustrien.

Farvel til kuglepennene Det nye regelsæt forbyder helt, at lægerne modtager nogen form for gaver fra lægemiddelkonsulenten. Som det er nu, er det tilladt for læger at modtage småting som kuglepenne og kalendere, men det ønsker Lægeforeningen med den nye kodeks at sætte en stopper for. ”Budskabet skal ikke kunne misforstås, så der står: 0 gaver - selv ikke af ubetydelig værdi,” siger Yves Sales. Talsmand for Læger uden Sponsor, Peter Gøtzsche, er klar i mælet, når det handler om foreningens berettigelse: ”Det påvirker ens dømmekraft at modtage gaver, for det ligger i den menneskelige natur, at så skal man give tilbage igen. Og er man læge, kan man give tilbage ved at udskrive det pågældende medicinalfirmas lægemidler.” Peter Gøtzsche udtaler videre: ”Læger i dag er alt for afhængige af medicinalindustrien og det påvirker deres ordinationsvaner, så der bliver udskrevet alt for meget medicin, alt for dyr medicin og også medicin, der er for skadelige i forhold til de gavnlige effekter.” Surfers Paradise Efterhånden kender medicinalindustriens sælgere mikrobiologen Ole Heltbergs synspunkter. Derfor modtager Heltberg heller ikke de mest oplagte tilbud fra lægemiddelbranchen. Men helt fri går han ikke. Ole Heltberg: ”Repræsentanter fra lægemiddelindustrien spørger indimellem: ’Har du brug for at komme med til dén konference? Så kan vi betale flybillet, hotelophold osv.’ Jeg husker, jeg blev inviteret til en konference afholdt på Hotel Surfers Paradise, på en Stillehavsø. Siger vi ’Ja tak!’ til tilbud om gratis konference, er vi ikke længere helt uafhængige, når vi skal udvælge lægemidler.” Ole Heltberg fortsætter: ”Man kommer nemt for tæt på lægemiddelfirmaerne. Men jeg kender også kolleger, der ryster på hovedet af mig og villigt tager af sted på

Dagligt forbrug af medicin nok til at dække 8 mio. menneskers behov Peter Gøtzsche har skrevet doktordisputats om metoder i medicinforsøg og har som stifter og leder af Det Nordiske Cochrane Center og aktiv deltager i Cochrane-samarbejdet været en af de førende figurer herhjemme i diskussionen af lægemidlers effekt og dokumentationen for denne. Han har derudover stor praktisk erfaring fra sygehusvæsnet fra reserve- til overlægeniveau. Fremhævede sætninger: Ifølge Læger uden Sponsor påviser både nationale og internationale undersøgelser, at man i de fleste studier af lægemidler manipuleret med enten designet af studiet eller data eller bege dele i reglen. Der bruges så meget medicin i DK, at det er nok til 8 mio. personer, der hver dag kan blive behandlet med et lægemiddel. Læger uden Sponsors norske søsterforening hedder Leger mot økt kommersialisering og korrupsjon.


Nightingale

Nytænkning gør forskellen FreeStyle Lite systemet giver dig en nøjagtig blodsukkermåling.1 En vigtig støtte, når du skal bestemme din insulindosis. Bedre beslutninger gør at du kan tage kontrol, og blive din egen ekspert. Tag kontrol og nå dine mål – vælg FreeStyle Lite teststrimlen med ZipWik™ funktionen. Læs mere på www.abbottdiabetescare.dk eller ring til vores kundeservice på 39 77 01 90

Rev.1 JUNE/2011 Doc.no 8

Her er den store forskel!

1. Performance of a new test strip for FreeStyle blood glucose monitoring systems, John Paul Lock, M.D., Ronald Brazg, M.D., Robert M. Bernstein, M.D., Elizabeth Taylor, M.S., CDE, Mona Patel, B.S., Jeanne Ward, B.S., Shridhara Alva, Ph.D., Ting Chen, Ph.D., Zoe Welsh, M.Sc., Walter Amor, B.Sc., Claire Bhogal, M.Sc., and Ronald Ng, Ph.D. Diabetes Technol Ther. 2011 Jan;13(1):1-10.

MAKE A DIFFERENCE FreeStyle and other brandmarks are registered trademarks of Abbott Diabetes Care, Inc. in various jurisdictions.

Abbott Danmark A/S, Emdrupvej 28C, 2100 København Ø


45

Overvægt giver stor risiko for diabetes Selvom arv spiller en rolle, er forskerne ikke i tvivl om, at der er en klar sammenhæng mellem overvægt og udvikling af type 2-diabetes. Den bedste medicin er i virkeligheden masser af motion og fysisk aktivitet. For hvis BMI-tallet er, som det skal være, ser man ofte, at sukkersygen bliver stabiliseret – og i bedste fald ophører.

En af de mest udbredte livsstilssygdomme i det moderne Vesten er type 2-diabetes. Den hastige udbredelse af sygdommen skyldes ganske enkelt overvægt eller decideret fedme. Midt i al elendigheden er der dog lys, eftersom tilstanden til enhver tid kan forbedres, hvis man lægger sin livsstil eller dårlige vaner om. Og forbedringen kan vel at mærke opnås, selv om man har haft diabetes i flere år. Samtidig kommer forskningen mere og mere på omgangshøjde med kombinationen overvægt eller fedme og type 2-diabetes. Det er allerede bevist, at fedmeopererede bliver kureret for diabetes på få dage. Derfor får patienter med et BMI (Body Mass Index) på over 40, eller hvis de har et BMI over 35 og samtidigt har sukkersyge, nu tilbudt fedmeoperation. Operationen sender så at sige maden udenom det meste af maven og 12-finger-tarmen og direkte ned i tyndtarmen og med stort resultat til følge: Patienterne taber typisk 60 – 70 procent af deres overskudsvægt. Og samtidig har det vist sig, at patienterne også bliver kureret for type-2-diabetes på få dage. Hvordan reagerer kroppen Ph.d.-studerende Michael Taulo Lund fra Xlab på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet sagde i november til RASK Magasinet: ”Vi ved ikke, hvorfor det sker. Derfor har vi et projekt, der følger en gruppe svært overvægtige både før og efter operationen – overvægtige både med og uden sukkersyge. Vi håber at finde ud af, hvad det helt grundlæggende set er, der giver patienterne et normalt blodsukkerindhold igen. Vi vil se, om der er forskel på den måde deres kroppe reagerer på operationen. Vægttab hjælper altid på type-2-diabetes, men fedmeoperationen helbreder helt type-2-sukkersygen så hurtigt, at patienterne endnu ikke er begyndt at tabe sig. Så hvad er forklaringen?” Indtil videre viser undersøgelserne, at operationen får pa-

BMI og type 2-diabetes Jo mere overvægtig man er, jo større er risikoen for at få hjertekarsygdom, galdesten og diabetes 2. Man kan direkte beregne, hvor meget risikoen for type 2 diabetes stiger, hver gang man rykker en vægtklasse op. Hos både børn og voksne knytter de fysiske gener sig til besvær i forbindelse med fysisk aktivitet. Det kan for eksempel være problemer med at bevæge sig, udføre sin personlige hygiejne, binde snørebånd, tage tøj på og køre på cykel, alt afhængig af graden af overvægt og alder. Overvægtige børn er desuden tidligere åreforkalkede end normalvægtige børn. Man kan måle sit BMI eksempelvis på de fleste apotekers avancerede vægte. Her er tre eksempler på sammenhængen mellem BMI og risikoen for at få diabetes 2: BMI mellem 25 - 27 giver 8 gange større risiko end hos normalvægtige. BMI mellem 31 - 33, der diagnosticeres som fedme, giver 40 gange større risiko. BMI størrre end 35, svarende til svær fedme, giver 93 gange større risiko. Kilde: netdoktor.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet

Overvægt er den hyppigste årsag til type 2-diabetes og eftersom flere og flere bliver overvægtige eller decideret fede stiger antallet af patienter med type 2-diabetes tilsvarende. tienterne til at udskille mere af mavetarmhormonet GLP-1 efter et måltid, og det påvirker både hjernens mæthedscenter og stimulerer bugspytkirtlens produktion af insulin. Det begynder lige efter operationen. Så begynder patienterne samtidigt at tabe sig, og deres kroppe får over tid brug for mindre insulin og bliver samtidig mere følsomme overfor stoffet. Det er i hvert fald den hypotese, projektet tror, forklarer, hvorfor operationen kurerer type-2-diabetes. Motion og kost Nutidens læger har længe betragtet livsstilsændringer i form af øget fysisk aktivitet og sund mad som en meget vigtig del af behandlingen af sygdommen type 2-diabetes. Derudover har fysisk aktivitet den gunstige effekt, at risikoen for at udvikle kredsløbssygdomme generelt mindskes. Betegnelserne ”fysisk aktivitet” og ”motion” kan oversættes til alle den type bevægelser, der øger pulsen og åndedrættet. En gåtur i rask tempo er et godt og overkommeligt eksempel på nyttig motion. Og ekspertisen slår da også fast, at man trods


46

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Type 2 diabetes og fysisk aktivitet Type 2-diabetes skyldes en kombination af, at insulinet ikke virker godt nok på de celler, som skal optage sukkeret fra blodet. Det betyder at insulinfølsomheden er nedsat - og at der ikke dannes tilstrækkeligt med insulin i bugspytkirtlen. Type 2-diabetes behandles bl.a. ved at øge insulinfølsomheden og ved at øge insulinindholdet i blodet. Det kan man gøre med livsstilsændringer som f.eks. vægttab og øget fysisk aktivitet og/eller forskellige former for medicin.

overvægt eller fedme ikke behøver at melde sig ind i en sportsklub eller et fitnesscenter for at være fysisk aktiv. Hverdagen er i sig selv fuld af muligheder for fysisk aktivitet. Hvis man ikke har været fysisk aktiv i mange år, er det nødvendigt at starte langsomt for at undgå skader. Det kan altså være gåture med den tillægsgevinst, at man får masser af frisk luft til opladning af sindet og dermed humøret. Stavgang, svømning eller cykling er andre muligheder, som det er lige til at gå i gang med. To gange et kvarter Til at starte med kan varigheden af motioneringen være cirka 10 eller 15 minutter to gange om dagen. Det skal ikke være mere, fordi muskler og led først skal vænne sig til at blive brugt. Når det sker stille og roligt, kan man regne med, at de bliver gradvist stærkere over 3 - 6 måneder. Man skal ikke blive forskrækket, hvis man mærker lidt ømhed i musklerne, men leddene bør til gengæld ikke være ømme. Hvis det alligevel er tilfældet, er

Myrer kan fortælle om sukkersyge I gamle dage anvendte læger myrer til at hjælpe sig med at finde ud af, om en patient havde sukkersyge. Der blev taget en prøve med urin fra en patient, der med sikkerhed ikke havde sukkersyge og en urinprøve fra patienten, der var mistænkt for at have sukkersyge. Begge prøver blev hældt ud på to stykker stof og blev serveret for myrer. Hvis myrerne trængtes på prøven fra patienten, der eventuelt havde sukkersyge, vidste lægen det med sikkerhed. For myrer lader sig tiltrække af sukker. Hos sukkersygepatienter er der nemlig altid restsukker i urinen. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Stavgang er en yderst fornuftig motionsform, når man skal i gang med at motionere for at holde type 2-diabetes fra livet. det nødvendigt at sætte distance eller intensitet ned. Efter en måned kan man så gradvist forøge distancen og intensiteten. Nøgleordet i hele processen er ganske enkelt: Lyt til de signaler, kroppen sender. Der skal varieres Stadig langt væk fra fitness-miljøet er der også masser af gevinster at hente ved så almindelige huskeregler som at bruge mindre bil og bus, flere trapper og færre elevatorer og rullende trapper. Det tæller alt sammen. Og det er vigtigt, at varierere sine fysiske aktiviteter, så man laver forskellige ting med forskellig intensitet. Et hverdagseksempel er, at hvis man graver haven, så kan sådan et stykke arbejde faktisk erstatte en hel dags gåeller joggetur.

’Overvægtsdiabetes’ Den mest alvorlige følgesygdom til overvægt er type 2-diabetes eller alders-diabetes. Udtrykket alders-diabetes er dog efterhånden blevet misvisende. Sygdommen burde snarere kaldes overvægtsdiabetes, da der er en tydelig sammenhæng, og fordi sygdommen på grund af den hyppige overvægt hos børn og unge ses stadig oftere hos yngre voksne.

Er du KOmmet til SkAde? Vi tager hånd om din sag fra start til slut...

Berit Møller Lenschow Litten Posselt Olsen beml@advodan.dk lpol@advodan.dk

I Erstatningsgruppen er vi specialister i erstatningssager og hjælper dig blandt andet med: • Kontakten med forsikringsselskaberne • Valg af speciallæge • Opgørelse af erstatningskravene • Det kommunale forløb Hos os får du en gratis og uforpligtende gennemgang af din sag.

Signe Fabritius sfdt@advodan.dk

Vi ser frem til at møde dig! Med venlig hilsen aDVODaN Brørup Tlf. 7610 0088 www.erstatningsgruppen.dk

Anne-Louise Clement alcl@advodan.dk

Marianne Skov mask@advodan.dk


ENESTE PRIVATHOSPITAL SPECIALISERET I OVERVÆGTSKIRURGI Vi tilbyder kirurgisk behandling af svær overvægt. Hos os vil du opleve kvalitet og sikkerhed i højeste klasse. Vores store erfaring sikrer din tryghed. Vi har en meget lav komplikationsrate og yder dig den nødvendige støtte før og efter operationen, så du kan realisere din nye vægt og opretholde den. Vores specialister består af læger, diætister og sygeplejersker, der allerede har hjulpet flere tusind danskere med at få et lettere, længere og bedre liv.

Læs mere på www.bariatric.dk kontakt os på teLefon 70 20 00 76

Bariatric Center er ejet af Global Health Partner, der driver 12 privathospitaler i Europa, som alle er specialiseret indenfor overvægtskirurgi. Vi har derfor mulighed for at udveksle erfaringer og råder over de nyeste forskningsresultater inden for området. Ring til os for at høre nærmere om dine behandlingsmuligheder. Du kan også bestille tid til et uforpligtende møde, hvor vi sammen gennemgår dine muligheder.


48

Fedt forsvinder lettere ved fysik aktivitet end ved ændringer i kosten. Men hvis man motionerer for at tabe i vægt, er det godt på forhånd at vide, at man danner muskler ved motion så selvom vægten viser det samme, som før man begyndte at motionere, så har man tabt fedt. Og det er det helt afgørende i kampen mod type 2-diabetes. Brug vennerne som støtte Konditionen forbedres ved fysisk aktivitet med høj puls i minimum et kvarter tre gange omugen. Men de fleste ved, at det nogen gange

kan knibe med at tage sig sammen. Derfor er et godt råd, at man eksempelvis laver aftaler med venner, naboer eller kolleger om at slå følgeskab, når der skal motioneres. Udover socialt fællesskab giver det også den pligtfølelse, at man ikke vil svigte de andre. En rigtig stor gulerod er, at blodsukkeret hos folk med type 2-diabetes efter blot et års moderat træning kan blive helt normalt. Kosten er vigtig Kosten er et kapitel for sig i kampen mod type 2-diabetes. Der findes masser af bøger og opskrifter med og om kostvejledning. Overordnet skal det bare siges, at det ved overvægt er nødvendigt at fordele maden på mindre og flere måltider. Hvis man kun spiser 1 - 2 gange om dagen, risikerer man at spise for meget og for fed mad. Tre hovedmåltider og 2 - 3 mellemmåltider er passende for de fleste.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Lande som USA og Storbritannien har allerede gennem flere år oplevet et Symptomer på for lavt blodsukker boom i antallet af • Sveden og rysten børn, der får type • Svaghedsfornemmelse 2 diabetes. Hvis den • Synsforstyrrelser hidtidige udvikling • Hjertebanken med stadig flere svært overvægtige og • Prikken om munden fede børn fortsætter, er • Hovedpine det kun et spørgsmål om • Kvalme Diabetes udgør én af vor tids alvorligste helbredsproblemer. Personer med tid, før vi ser betydeligt type har 2-4 gange øget risiko for hjertekarsygdomme. flere 2-diabetes tilfælde.

Har du type 2-diabetes?

For bedre at kunne forstå den øgede risiko for hjertekarsygdomme og for at kunne undersøge måder, hvorpå denne risiko kan nedbringes, søges personer med type 2-diabetes til at deltage i et klinisk forsøg med en ny behandling, der har vist sig at reducere risikofaktorerne forbundet med type 2-diabetes som f.eks. blodsukkerniveauer og vægt.

Har du type 2-diabetes?

For at deltage i forsøget skal du:

Diabetes udgør én af vor tids alvorligste helbredsproblemer. Personer med type 2-diabetes har 2-4 gange • Være over 50 år øget risiko for hjertekarsygdomme.

Have type 2-diabetes og en hjertekarsygdom

• Have 7% (53 mmol/mol) For bedre at kunne forstå den øgede risikoet forlangtidsblodsukker, hjertekarsygdommeHbA og 1cforover at kunne undersøge måder, hvorpå • personer Kunne komme til syv besøg itilløbet af forsøgets første år ogmed fire en ny denne risiko kan nedbringes, søges med type 2-diabetes at deltage i et klinisk forsøg behandling, der har vist sig at reducere risikofaktorerne forbundet med årlige besøg frem til slutningen af type 20152-diabetes som f.eks. blodsukkerniveauer og vægt. Hvis du vælger at deltage i forsøget, vil du modtage omfattende be-

For at deltage i forsøget skal du: handling bestående af regelmæssig helbredskontrol og lægeunder• Være over 50 år ligesom du vil få udleveret forsøgsmedicin og udstyr til • Have type 2-diabetes og ensøgelser, hjertekarsygdom måling af blodsukker samt få mulighed for at få kompensation for • Have et langtidsblodsukker, HbA1c over 7% (53 mmol/mol) dine transportudgifter. • Kunne komme til syv besøg i løbet af forsøgets første år og fire årlige besøg frem til slutningen af 2015 Hvis du vælger at deltage i forsøget, vil du modtage omfattende behandling af regelmæssig Du er velkommen til helt uforpligtende at ringebestående til forsøgspersonalet for at helbredskontrol og lægeundersøgelser, ligesom du vil få udleveret forsøgsmedicin og udstyr til måling af få yderligere information: blodsukker samt få mulighed for at få kompensation for dine transportudgifter.

Projektsygeplejerske Maria Hartmann.for Telefon: 30 75 38information: 11 eller mail på Du er velkommen til helt uforpligtende at ringe til forsøgspersonalet at få yderligere mhtj@steno.dk. Herfra henvises til nærmeste forsøgscenter. Projektsygeplejerske Maria Hartmann. Telefon: 30 75 38 11 eller mail på mhtj@steno.dk. Herfra henvises til nærmeste forsøgscenter. Den kliniske Forskningsenhed

Endokrinologisk Afdeling

Den kliniske Forskningsenhed Afdeling Steno Diabetes Center EndokrinologiskHvidovre Hospital Steno Diabetes Center Hvidovre Hospital Niels Steensensvej 2, bygn. NSH, 4. sal Kettegaard Allè 30 Niels Steensensvej 2820 2, bygn. NSH, 4. sal Kettegaard Allè 30 Gentofte 2650 Hvidovre 2820 Gentofte 2650 Hvidovre

Dette forsøg er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Hovedstaden sagsnr. H-1-2010-060 og Lægemiddelstyrelsen journalnr. 2612-4320 Dette forsøg er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Hovedstaden sagsnr. H-1-2010-060 og Lægemiddelstyrelsen journalnr. 2612-4320 50067_Ann_180x135.indd 1

8/12/11 1:36 PM


NYHED

den nye elvira madigan 2012 model er kommet - prøv den

ELvira Madigan

DANsK DesigN

TIL OMG. LEV.

Op til 60 km for 20 øre strøm!

el-CYKel 2012 model

3 gear - 3 bremser - Nyt bedre lithium Ion-batteri 24v. 10 amp. - 250 W motor - Ny bedre computerstyret motor - Nyt bedre sensorsystem og controller. Lys for og bag. vejl.uds: kr. 11.999,-

Til levering NU KUN

49

6.999,*

elvira madigan 2011 vejl. uds: kr. 10.999,- NU

6.499,-

HJemmepleJenS ForetrUKne

“Alu stel”

TIL OMG. LEV.

prøv el-cyklen i 8 dage ved bestilling på nettet vi sender cyklen overalt brofast i dk for kr. 399,-

*

- eller køb cyklen i forretningen og du får den samlet 100% uden ekstra beregning!

Der er stor forskel på el-cykler

“Alu stel”

EkstraBladet: Bedste køb i Stortest. Den varmeste anbefaling,

Elvira Madigan 7 gear Shimano den meSt Solgte og teStvinder Sælges med godkendt lås - lukket kædekasse - Fast kurv - 3 uafhængige bremser - Dobb. støtteben - multijusterbar frempind. Antipunkture dæk m. reflexside - Antirust kæde - Fast LED-diodelys for- og bag.

den SidSte nYe UdviKling i el-CYKler: Batteri: Testens store 36 V, 10 Amp = 360 Watt-timer. Motor: 36 volt - 250W stærk lydsvag motor. Nyt sensorsystem - lademåling direkte på batteri.

vejl. uds: kr. 13.999,- Til levering nu KUN

Ekstra Bladet

Gear: N N N N N "Bedstemor med fart i" Hus og Haveavisen: "Altid cykler med nyest udviklede motorer, kontrolbokse og batterier".

Nyeste El-cykel stortest "Den kraftige motor trækker virkelig fra, og er absolut testen bedste." "Cyklen udstråler kvalitet og solidt håndværk" "Største og kraftigste batteri i testen."

8.999,*

sammenlign altid batteri og motorstørrelse før du køber el-cykel

Vi tager forbehold for trykfejl, leveringstider, og udsolgte varer.

“Full Alu”

hium

ion

te

ch

no

logy

ELstar Lit

ELvita

Elvita og Elstar er sportscyklen til dig der har langt til arbejde eller vil ud at køre længere ture. 8 gear Shimano Rollerbrake - 250 Wat motor - markedets største - Testens store 36V 10 Amp = 360 Wattbatteri-timer - Alu stel og Alu forgaffel for større stivhed og mere fart. Antipunkture dæk m. reflexside - Antirust kæde - Fast LEDdiodelys bag.

vejl.pris: kr. 13.999,NU

8.999,*

Bestil på www.cykelland.com eller ring for nærmeste forhandler

DET ER BEDST AT VÆRE BILLIGST

Hvidovrevej 90 • 2610 Rødovre • Tlf. 36 70 54 44 (lige over for Hvidovre Station) Åbningstider: Man.-tors. 10.00-17.30 • Fredag 10.00-18.00 • Lørdag 10.00-14.00

*

“Full Alu”

Ved bestilling forudbetaler du hele beløbet på nettet eller til vores bank: Bankkonto Jyske Bank reg.nr. 5025 konto 1315623, og modtager cyklen efter ca. 2 arbejdsdage. Din 8 dages returret gælder fra modtagelsen. Ved tilbagelevering bliver fragten ikke refunderet. Ring eller klik ind på vores hjemmeside for yderligere information, alle detaljer kan jo ikke stå her i annoncen. 250 watt motor er det højest tilladte i Europa, og det sidder på alle vore modeller. For at vide batteristyrken ganger du Amp. og volt. 24 volt 10 Amp. = 240 watt. 36 volt 10 Amp. = 360 watt.

Claus Bavnild.


50

Ny kemobehandling til prostatakræft En ny livsforlængende behandling kan nu hjælpe patienter med prostatakræft, når den hidtil eneste godkendte kemoterapi ikke længere virker. Af de cirka 1.000 danske mænd, der får konstateret prostatacancer i et fremskredent stadie, vil omkring hver tredje kunne få hjælp af den nye behandling. En af dem, der med succes har prøvet kemoterapien, er Kai Nielsen, der i 2008 kom med i et eksperimentelt behandlingsforløb.

Kai Nielsen, som er 66 år, fik diagnosticeret prostatacancer ved et tilfælde i begyndelsen af 2005 ved et sundhedstjek hos sin læge. Han havde nemlig ikke nogen symptomer. Kræften viste sig tilmed at være fremskreden og da Kai afsluttede sin sidste kemobehandling i 2008, var der ikke flere medicinske behandlingsmuligheder tilbage. Det eneste, Kai kunne håbe på, var at komme med i et eksperimentelt behandlingsforløb med en ny livsforlængende behandling. Det kom han heldigvis. ”Hvis jeg ikke var blevet tilbudt at komme i behandling med Jevtana dengang, ved jeg ikke hvordan jeg ville have haft det i dag. Jeg har en stærk livslyst og har hele tiden haft en tro på, at der kommer nye behandlinger på markedet,” fortæller Kai Nielsen. ”Det er godt at vi nu har flere behandlingsmuligheder. I det halve år jeg var i behandling med Jevtana hver tredje uge, faldt mit PSAtal, som er et mål for hvor godt canceren er under kontrol. På den måde har Jevtana udsat den tid, hvor PSA-tallet ellers ville stige.” Kai fik sin sidste behandling med Jevtana i 2009 og har ikke siden været i behandling, hvilket heller ikke har været nødvendigt, for de jævnlige skanninger har vist, at canceren ikke har spredt sig. Det handler om et aktivt liv Kai Nielsen er pensioneret, tidligere sælger og kvalitetsansvarlig i

Purepassion er specialister i erotiske hjælpemidler til sygdomsramte, handicappede og alle, der vil have kvalitets sexlegetøj, der er nemt at betjene. Purepassion vi gør (sex)livet nemmere for dig!

Besøg os på www.purepassion.dk

Foto: Privatfoto.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Kai Nielsen fik konstateret kræft i prostata i begyndelsen af 2005. Han har overlevet meget længe med sin prostatacancer og tror på, at det er en kombination af den nye livsforlængende behandling, optimisme og sund levevis, som betyder at han i dag lever med sin prostatakræft, hvor der ellers ikke var noget håb.

it-branchen. Han lever sammen med sin kone og har to børnebørn. Kai og hans kone foretog kun få forandringer, efter han blev syg, men de valgte at flytte fra et større hus med stor have til et hus, som har færre kvadratmetre og en mindre have. Nu da Kais kræftsygdom er gået i dvale, tænker han, at de godt kunne være blevet alligevel. Ud over at de medicinske behandlinger gav et fald i PSA-tallet, har Kai valgt at ændre i sin kost. ”Vi spiser meget normalt, men vi har skåret mælkeprodukter og oksekød ud af vores mad. Til gengæld supplerer vi med kosttilskud. Herefter er mit PSA-tal fladet ud. Der findes en masse litteratur om, at det kan hjælpe at ændre i kosten og det har virket for mig,” siger Kai Nielsen. Men det er også vigtigt at holde sig i god fysisk form, mener Kai Nielsen, der tidligere har spillet golf sammen med sin kone. I dag er de nu begge medlem af en vandreklub. ”Motion er godt for kræftpatienter. Vi er medlemmer af den lokale vandreklub og er ofte på ture af to til fire timer ad gangen.

Prostatakræft Prostakræft er, som navnet siger, en kræftform som starter i prostata, hvor nogle få celler begynder at dele sig ukontrolleret og ændrer opbygning. Således deltager de ikke længere i den normale opbygning og funktion af kirtlen, men danner små klumper af misdannede celler, der kan samles til større knuder (tumorer). Enkeltceller kan rive sig løs fra tumor og sprede sig til lymfeknuder og længere ud til andre organer, hvor de fortsætter med at dele sig, dvs. metastaser. Knoglerne er det sted, der hyppigst bliver ramt. I visse familier ser man flere tilfælde af prostatakræft. Sygdommen skønnes at være arvelig i omkring 10 % af alle tilfælde. Arvelig prostatakræft opstår tidligere i livet end den ikke arvelige form, typisk inden 55 års alderen. Man ved meget lidt om, hvorfor prostatakræft opstår. Blandt andet kan man undres over, at der findes meget færre tilfælde af prostatakræft i Sydøstasien end i USA og Vesteuropa. Det kunne tyde på, at faktorer som miljø, levevis og kost kan have betydning for denne kræftforms opståen. Nyere undersøgelser tyder også på, at motion mindsker risikoen. Kilde: www.propa.dk


Internationalt klinisk fase III studie til grund for godkendelse Flere end 755 mænd fra 26 lande og heraf 40 danske patienter med fremskreden prostatacancer har deltaget i det internationale kliniske fase III studie TROPIC, som ligger til grund for godkendelsen af lægemidlet. Fase III studiet viser en signifikant øget median overlevelse på 15,1 måneder for cabazitaxel gruppen mod 12,7 måneder for kontrolgruppen, som fik mitoxantron. Det giver 2,4 måneder længere levetid. Samtidig er der en 30 % reduktion i risiko for død. Desuden viser studiet, at behandling med Jevtana giver et fald i PSA-tallet, som er et mål for, hvor godt canceren er under kontrol. Patienterne kunne også, under behandling med Jevtana, konstatere smertelindring på linje med mitoxantron, som netop er godkendt til smertelindring af denne gruppe patienter. Jevtana er for nylig godkendt af EMA til behandling af fremskreden, hormonrefraktær prostatacancer, når patienterne ikke længere har effekt af docetaxel. Jevtana blev tildelt såkaldt Fast Track status af de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA), så behandlingen kunne komme hurtigere igennem de nødvendige godkendelsesprocedurer og blive til gavn for patienter med fremskreden prostatacancer.

I vinterhalvåret tager vi ofte på vandretur på de Kanariske øer og nyder det gode vejr. Da jeg var i behandling, fortsatte vi med vores vandreture, ligesom jeg fortsatte med at arbejde. Jeg var højst sygemeldt et par dage efter behandlingen.” Det handler om livssyn ”Da jeg fik diagnosen skulle jeg ikke lige pludselig nå en masse. Vi fortsatte med vores hverdag. Min kone kunne først ikke forstå, hvorfor jeg ikke brød sammen, men tankesættet er vigtigt. Jeg troede jo på, at jeg overlevede. Livssynet er meget vigtigt og betyder meget for, hvordan jeg lever med sygdommen. Lægernes holdning er også vigtig. Hvis de siger, at man skal prøve en behandling, som kan hjælpe, bliver man som patient mentalt indstillet på, at behandlingen virker. Man skal tro på, at man overlever og beholde optimismen.” Om fremtiden siger Kai, at han tror, at han kan holde sygdommen i ave, dels med den nye behandling og dels med andre fremtidige behandlinger. ”Jeg har været heldig, at jeg blev diagnosticeret ved et almindeligt sundhedstjek. Jeg havde jo ingen symptomer som vandladningsproblemer eller forstørret prostata. Det var godt at min praktiserende læge sagde, at han lige så

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Der findes meget færre tilfælde af prostatakræft i Sydøstasien end i USA og Vesteuropa. Det kunne tyde på, at faktorer som miljø, levevis og kost kan have betydning for denne kræftforms opståen.

Omkring hver 10. mand rammes af prostatacancer på et tidspunkt i livet. Sygdommen rammer særligt efter 45-års alderen.

godt kunne måle mit PSA-tal ved en blodprøve for en sikkerheds skyld.” Betydeligt fremskridt i behandlingen af prostatakræft K.B. Madsen, der er formand for prostatacancerforeningen i Danmark, PROPA, mener, at det er værdifuldt, at patienterne endelig har fået en ekstra behandlingsmulighed, der har en livsforlængende effekt. ”Prostatacancer er den hyppigste kræftform hos mænd og det har været almindeligt mundheld, at det var en sygdom man døde med og ikke af. Men sådan forholder det sig ikke. For 15 år siden var der stort set ingen behandling for fremskreden prostatacancer. Det har derfor stor betydning, at danske mænd nu kan tilbydes en behandling, som forbedrer overlevelsen. Langt de fleste kræftpatienter er interesserede i at forlænge den tid de har tilbage og blive tilbudt en ekstra behandlingsmulighed.” Også lægerne støtter op og understreger, at behandlingen er et betydeligt fremskridt i behandlingen af prostatacancerpatienter. ”Fremskreden, hormonrefraktær prostatacancer er en dødelig sygdom med dårlig prognose. Det har derfor stor betydning, at vi nu, ligesom ved de fleste andre cancertyper, kan tilbyde patienter med fremskreden prostatacancer en behandling, som forbedrer overlevelsen. Det er meget værdifuldt, at patienten får ekstra tid sammen med familien. Når vi samtidig kan gøre det med en behandling, som tåles rimeligt, så er det et stort fremskridt,” siger ledende overlæge Lisa Sengeløv på Onkologisk afdeling på Herlev Hospital, hvor man behandler mange patienter med af fremskreden prostatakræft.

Prostatakræft rammer årligt 3.600 mænd Omkring hver 10. mand rammes af prostatacancer på et tidspunkt i livet. Sygdommen rammer særligt efter 45-års alderen. Hvert år bliver omkring 3.600 mænd ramt af prostatakræft. Det er næsten lige så mange som antallet af nye brystkræfttilfælde. Sygdommen er den næsthyppigste forekommende kræft hos mænd – kun overgået af lungekræft. I dag lever 20.000 danske mænd med prostatacancer og der dør 3 patienter hver dag (ca. 1.200 dødsfald om året). De almindelige behandlingsformer er hormonbehandling, kirurgi, strålebehandling og kemoterapi. Mænd har større risiko for at dø af deres kræftsygdom end kvinder og overlever i kortere tid. Faktisk dør hver 3. mand af kræft inden han fylder 75 år. Kræft er den største dødsårsag blandt mænd. Den næst hyppigste kræftsygdom blandt mænd efter prostatakræft er lungecancer (2.300 om året).

Foto: Scandinavian Stock Photo.

51


52

Årelang ventetid på prostataoperationer Midtjyske mænd med forstørret prostata modtager indkaldelse til operation på Skejby Sygehus flere år ude i fremtiden. Alligevel henvises langt færre ventelistepatienter end tidligere til behandling på privathospital. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Med alderen oplever en del mænd vandladningsproblemer, som skyldes en forvokset prostatas klemmen på urinrøret. De mest almindelige gener er slap stråle og hyppig tissetrang. For midtjyske mænd med den slags problemer kan udsigterne til behandling være lange. Aleris Privathospitaler i Århus, der har overenskomst med regionen om behandling af urinvejssygdomme, modtager således i denne tid ventelistepatienter, som er blevet tilbudt tid til operation på Skejby Sygehus langt ude i fremtiden, dvs. om flere år. ”De fleste oplever forstørret prostata som en klods om benet i hverdagen, og nogle er sygemeldte, så patienterne bliver selvfølgelig dybt frustrerede over sådan en besked,” siger speciallæge i urologi Viggo Tønning Sørensen. Han kan konstatere, at de offentlige ventetider på behandling af urinvejssygdomme er blevet længere i den seneste tid; men til trods for ledig kapacitet på privathospitalerne er antallet af henviste ventelistepatienter faldet. ”For et par år siden henviste Region Midtjylland langt flere patienter med forstørret prostata til behandling i det private. Det er paradoksalt, at antallet af henvisninger er faldet, når ventelisterne samtidig er så lange. Mange patienter bliver socialt handicappede og får ødelagt nattesøvnen, og nogle må have kateter og føler sig voldsomt generet af dette,” siger overlægen. Taxavognmand Tayeb Braikia, som netop er blevet opereret af Viggo Tønning, er et godt eksempel. ”Indtil operationen havde jeg konstante smerter, tissede blod og måtte ustandselig på toi-

Privathospitaler modtager ventelistepatienter, som først er blevet tilbudt operation på Skejby Sygehus om flere år.

Behandlingsgarantien giver ventelistepatienter mulighed for gratis operation på et privathospital, når ventetiden i offentligt regi er længere end en måned.

lettet, også i nattens løb. Resultatet var, at jeg ikke kunne passe mit arbejde og måtte have hjemmehjælp.” Manglende bevidsthed om patientrettigheder Midtjyske mænd med forstørret prostata, der ikke vil vente på en operation, har flere muligheder. Har man en sundhedsforsikring eller er parat til at betale selv, kan man blive behandlet omgående på et privathospital. Ellers kan man vælge et af de øvrige offentlige sygehuse i Region Midtjylland, hvor ventetiderne typisk er omkring et år, eller man kan gøre brug af det udvidede frie sygehusvalg med behandlingsgaranti. Garantien giver ventelistepatienter mulighed for gratis behandling på et privathospital, når ventetiden i offentligt regi er længere end en måned. Ifølge flere interesseorganisationer er rigtigt mange blot ikke klar over det. Hos Ældre Sagen i Århus, der organiserer over 22.000 medlemmer, modtager ældrepolitisk kontaktperson Arnold Krogh således mange henvendelser fra patienter, der behøver hjælp til at finde vej igennem behandlingssystemet. ”I vores medlemsrådgivning lægger vi stor vægt på at gøre opmærksom på behandlingsgarantien, for rigtig mange er ikke bekendt med deres rettigheder.” Kastebold i systemet Den oplevelse deles af Jørgen Steengaard, der er tidligere næstformand i Patientforeningen. ”Det ville være på sin plads, hvis regionerne klart og udførligt informerede om behandlingsgarantien og de forskellige udbydere, så den enkelte får mulighed for at træffe det behandlingsvalg, som passer vedkommende bedst.” Tayeb Braikia er enig. ”Jeg føler, at jeg har været kastebold i systemet, hvilket har forlænget mine kvaler unødigt. Ingen fortalte mig om behandlingsgarantien, før jeg selv rettede henvendelse til et privathospital.” Den månedlange uarbejdsdygtighed var ifølge vognmanden tæt på at koste ham hans forretning. ”Jeg har ingen forsikring, der dækker den slags. Hvis jeg skulle have ventet så længe, som jeg blev stillet i udsigt, måtte jeg højst sandsynligt have drejet nøglen om. Men nu har jeg det heldigvis godt igen og kan passe mit arbejde,” slutter han.


KOM TIL UDSALG I DEN 7. HIMMEL SPAR 6.880,-

SPAR 9.988,-

AURONDE DOBBELT SENGERAMME

DOBBELT SENGERAMME

Nu: 27.410,-

Nu: 25.995,-

med 2 stk. AVS 477 sengebunde (inkl. trådløs betjening) og 2 stk. AVS Inizio madrasser. Leveres i flere mål og hårdheder. Ekskl. tilbehør. Før: 34.290,-

180x200 cm. inkl. hvid Link sengeramme med gavl (Alf Design) samt Tempur Deluxe 22 cm. madrasser og Deluxe elevationsbunde med Linak motorer. Ekskl. gavlpuder. Før: 35.983,-

SPAR 10.605 ,-

SPAR 10.001 ,-

DOBBELT ELEVATIONSSENG 160/180X200CM.

DOBBELT ELEVATIONSSENG

Nu: 18.995,-

Nu: 19.995,-

inkl. 302 elevationsbund med Linak motorer, Lento vendbar madrasser medium/fast og 6 cm. latex topmadras med sommer, vinter side! Leveres i farver: Khaki og Coal. Ekskl. ben og gavl. Før: 29.600,-

rne Vi kommer ge iver g hjem til dig og ing. n d råd og vejle l Ring og afta

180x200 cm. i sort strikket tekstil. Inkl. metal elevationsbund med 26 tophængte lameller med 15 cm. madras og 8 cm. topmadras. Ekskl. ben. Før: 29.996,-

Få det bedste ud af natten

www.den7himmel.dk

ÅBENT HUS ARRANGEME NT Vi byder på

vin og en snac k! lørdag 6. augu st og søndag 7. augu st


54

Hjerneskader ændrer livet radikalt

• Af Lotte Frandsen redaktionen@raskmagasinet.dk

Op mod 15.000 personer rammes hvert år af en hjerneskade, og eksperterne anslår, at der i Danmark lever cirka 60.000 mennesker med følgerne af en pludselig opstået hjerneskade. Det svarer til en større dansk provinsby. Selv om hjernen kun er en lille del af kroppen, er den involveret i alt, hvad vi foretager os, og derfor kan en hjerneskade give mange forskellige følgevirkninger. ”Afhængigt af hvilke dele af hjernen, der bliver ramt, ser man lammelser, sanseforstyrrelser, problemer med at huske og koncentrere sig og ændringer i adfærden. Følgevirkningerne spænder meget vidt fra lette gener til alvorlige skader hos patienter, der har brug for en plejebolig og massiv støtte,” siger Anders Degn Pedersen, ledende neuropsykolog på Hammel Neurocenter. Forvirring i den akutte fase På Hammel Neurocenter ser man patienter med meget alvorlige skader, og

Hjerneskader Hjerneskader kan hidrøre fra kranietraumer, som skyldes et kraftigt slag mod hovedet. Op mod 75 % af svære og dødelige hjerneskader skyldes trafikulykker. Faldulykker er også en hyppig årsag. Hjernen kan også blive skadet af slagtilfælde, som med et andet ord kaldes apopleksi. Cirka 85 % af slagtilfældene skyldes blodpropper i hjernen, mens 15 % skyldes hjerneblødninger. Hjerneskader kan også skyldes andre årsager, for eksempel infektioner, svulster, iltmangel ved hjertestop eller drukneulykker og forgiftninger med organiske opløsningsmidler. Kilde: Hjerneskadeforeningen.

de gennemlever ifølge Anders Degn Pedersen ofte de samme faser. I den første akutte fase er de forvirrede, kan ikke huske og prøver at skabe en mening midt i alt det kaotiske. Som eksempel nævner Anders Degn Pedersen en patient, der var ansat i skolevæsenet: ”Mens jeg talte med ham, var han nogenlunde klar, men da jeg gik, takkede han for de nye møbler og for et godt samarbejde. Han prøvede at skabe en mening med en situation fra sit arbejdsliv. Der dukkede noget op, han kunne huske fra tidligere, men han kommer aldrig til at kunne huske noget fra tiden op til skaden. Jeg så ham i februar, og det sidste han kunne huske var, hvor han havde holdt nytårsaften.” I den akutte fase er patienterne sårbare og har brug for ro. ”Vi skærmer patienterne, så de ikke bliver overstimulerede. Hvis der er den mindste forstyrrelse, tror de, at de skal på arbejde, ud med vennerne eller at de er i fængsel.” Også for de pårørende kan den første fase være belastende, for nogle af patienterne er så dårlige, at de ikke kan kende deres nærmeste familie. ”De bliver kede af det og spørger: ”Jamen, kan du slet ikke kende mig?” Men patienterne bliver frustrerede over spørgsmål, og man skal hellere fodre dem med information og sige: ”Jeg er Jytte, og vi har været gift i tyve år.” Usynlige handicaps giver problemer Efter den akutte fase bliver patienterne mere bevidste, og de ved, at de er indlagt, fordi de er kommet til skade med hovedet. Så begynder den lange seje kamp for at tilpasse sig den nye situation. Det kan ifølge Anders Degn Pedersen vare flere år. ”Pludselig er livet markant anderledes, og mange har massive vanskeligheder med at tilpasse sig den ændrede dagligdag. Risikoen for at udvikle en depression er enormt stor.” Også de pårørende må indse, at tilværelsen sjældent bliver den samme som før. De skal måske leve med både psykiske, økonomiske og sociale følger af skaden, og mange påtager en livslang opgave med at passe den syge. Men modsat hvad man måske skulle tro, er det ikke lammelserne og problemerne med balancen, der giver de største udfordringer.

Foto: Hammel Neurocenter.

Når et menneske får en skade i hjernen, sker der en dramatisk livsændring fra sekund til sekund. Ofte får skaden betydning for resten af livet for både den ramte og for den ramtes netværk.

Anders Degn Pedersen er ledende neuropsykolog på Hammel Neurocenter.

”De synlige skader er nemme at forstå, og ofte er det de usynlige, mentale følgevirkninger, der giver de største problemer. Alle er glade for at patienten har overlevet, men de oplever, at han er blevet en anden, der har svært ved at regulere sin adfærd. Han kan se sund og rask ud, kan gå rundt ude i haven og kan lave kaffe, men kan have svært ved at begå sig socialt, og han virker måske uforskammet og ligeglad med andre. Mange får også svært ved at huske, få nye ideer og tage beslutninger og initiativer.” Urealistiske håb for fremtiden Ifølge Anders Degn Pedersen har både patienter og pårørende ofte urealistiske håb for fremtiden. ”Selv om det ser sort ud, håber mange, at alt bliver som før, og de har brug for hjælp til at indse, at nu bliver det måske ikke super meget bedre. Det sker gradvist og tager lang tid, men efterhånden ændrer de fleste opfattelse til at håbe på en meningsfuld tilværelse med de handicaps, der er. Det er en anden slags håb, og rigtig mange arbejder med sig selv på en dybt imponerende måde, selv om de har lidt et tab, og det er en tragedie, de har oplevet.”


55

”Jeg mistede det hele” Det har haft store fysiske og psykiske omkostninger for Finn Nielsen, at han fik en hjerneskade. Men målrettet fysisk træning og nye måder at gøre tingene på har givet ham et liv, han er tilfreds med.

Først kom to blodpropper i venstre del af hjernen. Kort tid efter fulgte skilsmissen, huset blev solgt, og fritidsinteresserne måtte Finn Nielsen, 61, opgive. ”Der var intet tilbage. Jeg blev skilt fra min kone gennem 25 år, skulle flytte, kunne ikke passe mit normale job og måtte holde op med alle mine fritidsinteresser. Før jeg blev syg, trænede jeg meget. Når jeg var færdig på arbejdet i postvæsnet, kørte jeg ud på min fars gård og trænede heste, og vi kørte travløb i weekenderne. Et par gange om ugen spillede jeg badminton, og jeg løb også en del.” Blodpropperne medførte delvise lammelser i højre side og forringede Finn Nielsens syn. Det er nu 15 år siden, at han blev syg og efterfølgende var indlagt på Hammel Neurocenter i fire måneder til genoptræning. ”Det var en svær tid. Jeg stod i ingenmandsland, helt nede på bunden og anede ikke, hvordan min fremtid ville blive.” Finn Nielsen fik et skånejob fire timer om dagen på sin gamle arbejdsplads i postvæsnet og fortsatte med at træne intensivt. ”Det har helt sikkert medført, at jeg har fået næsten al min førlighed tilbage.” Skjult handicap Man kan ikke se på Finn Nielsen, at han er handicappet. Han bevæger sig helt normalt og taler med en høj og klar stemme. ”Det er både godt og ondt, at folk ikke kan se noget på mig. Hvis jeg for eksempel kører med bussen og ikke lige kan finde ud af at købe en billet i automaten, er der måske nogen, der undrer sig. Eller når jeg fejer inde foran posthuset på Banegården, og nogen spørger om vej til Rutebilstationen, synes de måske, det er mærkeligt, at jeg ikke kan forklare dem vejen. Den ligger jo bare få hundrede meter væk.” Finn Nielsen vurderer fra gang til gang, hvor meget han vil fortælle om sin hjerneskade. ”Hvis jeg møder en tilfældig person inde i byen, der spørger om vej, begynder jeg ikke at fortælle hele min sygehistorie. Men overfor folk, jeg er tættere på, er jeg ikke flov over at sige, at jeg har haft to blodpropper i hjernen. De skal jo kunne forstå grunden til, at jeg måske siger det samme fire gange.” Hukommelsen svigter Selv om Finn Nielsens fysiske problemer er begrænsede, møder han dagligt forhindringer på grund af sit handicap. Det er især evnen til at finde vej og korttidshukommelsen, det er galt med. ”At finde vej kan jeg ganske enkelt ikke mere. Jeg har svært ved at orientere mig og er helt afhængig af min GPS. Jeg har prøvet at skulle besøge min søster, inden jeg fik GPS’en. Jeg har været der tit, men endte med at køre forbi det samme sted fire gange uden at kunne finde det. Så er det klart, at man bliver noget deprimeret.” Finn Nielsen har også store problemer med at huske helt almindelige dagligdags ting som telefonnumre, og hvad han skal købe i supermarkedet. ”Jeg har en veninde, og vi ringer sammen hver dag. Nu har jeg kendt hende i fire år, så jeg har nok ringet til hende over 500 gange, men jeg kan ikke huske hendes nummer. Og jeg kan ikke træne mig op til det. Der er nogle forbindelser i min hjerne, der er ødelagt.”

Foto: Lotte Frandsen.

• Af Lotte Frandsen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Finn Nielsen fik for 15 år siden to blodpropper i hjernen. Blodpropperne medførte delvise lammelser i højre side og forringede Finn Nielsens syn. Men træning har gjort en stor forskel og man kan ikke se, at han er handicappet. Han bevæger sig helt normalt og taler med en høj og klar stemme. Problemet med den manglende hukommelse er især stort, hvis Finn Nielsen bliver afbrudt i det, han er i gang med. ”Hvis telefonen ringer, mens jeg er ved at skifte tøj, når jeg kommer hjem fra arbejde, glemmer jeg, hvor jeg har lagt posen med skiftetøj. Eller hvis jeg møder én, jeg kender, når jeg handler. Så glemmer jeg, hvad jeg skal købe.” Veninden er guld værd Årene alene var svære for Finn Nielsen. Ikke bare fordi det var ensomt, da mange af vennerne forsvandt i forbindelse med skilsmissen, og da han mistede sportskammeraterne, men også fordi der er mange praktiske udfordringer i hverdagen. ”Jeg får så mange papirer fra kommunen, og det er vanskeligt for mig at forstå, hvad de handler om. Så det er guld værd at have en veninde, jeg kan stole på. Hun hjælper mig med mange ting. For eksempel har vi været i banken sammen. Sådan nogle steder snakker de så hurtigt, og det hele skal gå så stærkt, så jeg kan ikke huske, hvad vi har snakket om, når jeg kommer hjem.” Til at støtte hukommelsen har Finn Nielsen købt en lille båndoptager, han tager med til møder i kommunen og i banken. Han bruger den også til at indtale, hvad han skal købe. ”Før skrev jeg alt ned, men jeg glemte tit sedlerne derhjemme. Båndoptageren er så stor, at jeg ikke så nemt glemmer den.” Tilfreds med livet Finn Nielsen har levet med sin hjerneskade i mange år og har affundet sig med sin ændrede livssituation. ”Jeg bliver dagligt mindet om min sygdom, men jeg har lært at takle det og udnytte de muligheder, jeg har. Nu kan jeg ikke spille badminton længere eller træne heste, men jeg kan spille petanque og golf i stedet for. Og jeg sætter stor pris på at komme i Hjerneskadeforeningen. Det er dejligt at komme der og møde andre i samme situation. Her føler jeg mig fri og er ikke bange for at dumme mig.” Finn Nielsen er også flittig til at bruge de tilbud, foreningen har. ”Jeg har gået til madlavning, EDB og engelsk. Der er både noget til hjernen og noget praktisk. De gør et kæmpe arbejde for os herinde, og jeg kan kun anbefale alle med en hjerneskade at benytte sig af tilbuddene. Man får så meget med hjem.”


Bogen du skal læse inden din næste rejse Populær guide om rejsesikkerhed genudgives i en ny og opdateret version. Guiden, ”Rejs sikkert: Guide til personlig sikkerhed for kvinder, der rejser” er skrevet af to eksperter i rejsesikkerhed og voldsforebyggelse, Tanya Spencer og Chris Poole. Bogen er fuld af gode råd om, hvordan du kan håndtere alt fra lommetyveri og valg af et sikkert hotelværelse til mere alvorlige trusler som terrorhandlinger eller bortførelser. Bogen indeholder også oplysninger og råd om, hvordan du i et fremmed land kan reagere på livreddende måder i kriser, for eksempel ved naturkatastrofer. Aktuelle begivenheder rundt om i verden, hvor danskere har været involveret i fx pirat-kidnapninger eller jordskælv, sætter bogens mange gode råd i et endnu mere værdifuldt lys. Chris Poole er konsulent i voldsforebyggelse og holder kurser og foredrag for mange aldersgrupper og organisationer og er forfatter til fem udgivelser om voldsforebyggelse. Tanya Spencer ejer virksomheden TrainingSolutions, der udbyder kurser, konsultationer samt coaching i rejsesikkerhed for virksomheder og andre. ”Rejs sikkert: Guide til personlig sikkerhed for kvinder, der rejser” kan købes hos boghandlere eller via de to forfatteres hjemmesider. Læs mere på www.trainingsolutions.dk og www.voldsforebyggelse.nu

Foto af Tanya Spencer: PR-Foto.

D-vitamin som tyggetablet D-vitamin dannes primært i huden, når den rammes af solens ultraviolette stråler. Men ifølge www.sundhed.dk er solens stråler i vinterhalvåret fra oktober til april ikke stærke nok til, at der dannes D-vitamin, når man opholder sig udendørs på vores breddegrader. D-vitamin øger optagelsen af calcium fra tarmsystemet og er nødvendig for knogler og tænder. Det er en kendt sag, at børn skal have rigeligt med D-vitamin, men også voksne i alle aldre har behov for et tilskud. Særligt ældre er ofte i markant underskud af D-vitamin, hvilket konstateres ved indlæggelse på fx geriatriske afdelinger. Den primære kilde til D-vitamin er solens stråler, men kosten spiller også en rolle. Den kan dog ikke dække vores behov for D-vitaminer, der kun findes i større mængder i fede fisk som fx laks, makrel, sild m.v. Kød, mælk, ost og æg indeholder også Dvitamin, men dog i mindre mængde end i de fede fisk. Når kosten således ikke kan dække behovet for D-vitamin i vinterhalvåret, kan det derfor, hvis man vil være på den sikre side, være en god idé at indtage et tilskud af D-vitamin, hvilket også anbefales for særligt udsatte grupper som børn, ældre og personer, der går meget tildækket. En ny tyggetablet, Livol Tygge D-vitamin, er netop kommet på markedet. Dermed kan den bruges af alle, også til børn, der ikke kan sluge en vitaminpille. Dagsdosis er én tablet, idet hver pille indeholder 10 mikrogram svarende til 400 IU. Tyggevitaminerne smager frisk af appelsin. Læs mere på: www.axellus.dk

Foto: PR-Foto, Wartner.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Vorter kan fjernes hjemme på en uge med ny pen Vorter er en af de hyppigste virussygdomme i huden og den næstmest almindelige hudsygdom efter akne. En vorte er en harmløs vækst på huden og ubehandlet vil halvdelen forsvinde af sig selv efter to år. Vi er alle udsat for HPV-virusset, men børn og teenagere er særligt udsatte, fordi de endnu ikke har udviklet antistoffer. Vorter er sjældne hos spædbørn og småbørn, men efter skolestart ses en kraftig stigning. Ca. 10-15 % af skolebørn har vorter. Vorter smitter både ved direkte og indirekte kontakt. Ofte går der et par måneder fra smitten til vorten kan ses. En dansk undersøgelse har vist, at fællesbadning giver større risiko for smitte med fodvorter end dans og gymnastik med bare fødder. En anden undersøgelse har vist, at brugen af badesko under fællesbadning halverer risikoen for at blive smittet med fodvorter. En helt ny Wartner pen med TCA-gel giver helt nye muligheder for en hurtig, nem og effektiv hjemmebehandling. Pennen indeholder 40 % TCA (trikloreddikesyre), i stedet for traditionel salicylsyre. Wartner pennen kan bruges til både hånd- og fodvorter. Pennen anvendes to gange om dagen i fire dage. Herefter skaller huden af i løbet af de næste fire dage. Den højkoncentrerede TCA-gel gør, at de angrebne hudceller falder af og ny, vortefri hud dannes. Behandlingen kan gentages op til fire gange, hvis vorten ikke forsvinder helt efter første behandling. Wartner pennen kan også bruges til børn allerede fra 4 år. Wartner Vortepen forhandles på Apoteket og hos Matas. Læs mere på www.aconordic.dk

Knækbrød med nye muligheder Nu lancerer Wasa det svenske knækbrød, Family Crisp, i en rugog en hvedevariant. Family Crisp er en ny type knækbrød, der passer til ethvert måltid på dagen og kan spises med forskelligt tilbehør. Brødets rudemønster af luftige puder giver brødet en særlig sprødhed, og gør det nemt at knække brødet både på langs og på tværs, så det fx kan knækkes til stænger og bruges til dip eller brækkes i stykker som drys til morgenens yoghurt. Brødet kan også smuldres over salaten for at give crunch som alternativ til croutoner. Knækbrødet kan selvfølgelig fint spises med ens favorittopping og til ostebordet. Wasa Family Crisp lanceres i to varianter - klassisk rug og en spændende hvedevariant med spelt. Begge er rige på fibre, og passer med alle slags toppings - fra sød marmelade til ost og skinke. Wasabröd har bagt knækbrød i Sverige siden 1919 og i dag sælges knækbrød fra Wasabröd i omkring 40 lande verden over. Man begyndte at bage knækbrød i Sverige og Finland i middelalderen, hvor man havde brug for et holdbart brød, der var enkelt at opbevare under de lange, kolde vintre. I dag har størstedelen af Wasabröds knækbrød også en lang holdbarhed på omkring 10 måneder og er fortsat et brød man kan have liggende i skabet, så man aldrig løber tør for brød til den lille eller den store sult. Læs mere på www.wasa.com

Foto: PR-Foto, Wasabröd.

Nyt på disken

Foto: PR-Foto, Wartner.

56


Er du skidtmads? ”Hvad fejler jeg?” Børnenes syge ”ænsyklopædi” er en spritny håndbog til familien om sygdomme, skader, skavanker og andre ting som oftest rammer børn. Det helt særlige ved bogen er, at den er skrevet i et sprog, som også børn kan forstå og at den beskriver helt almindelige kropslige funktioner, som appellerer til børns spørgelyst eller fantasi. Bogen kommer dog også ind på sygdomme som i overvejende grad rammer børn. Bogen er derfor skrevet i børnehøjde og er illustreret med gode og sjove tegninger, som gør læsningen fornøjelig. Bogen er selvfølgelig også til de voksne, til forældrene. Faktisk er den så interessant, at selv voksne uden børn kan få stor glæde og nytte af at læse den. Kan du fx forklare hvad snot egentlig er? Nej, vel. Så læs om det i bogen. Og om voks i øret, vand i knæet, arp, nældefeber, betændelse, myggestik, fåresyge og falsk strubehoste. Og hvad betyder det forresten lige, når lægen diagnosticerer ens barn til at have falsk strubehoste? Hvad skal man sige, når man bliver hevet i armen og spurgt: Hvorfor hedder det falsk strubehoste? Er den da ikke ægte? Eller hvad er lussingesyge eller kyssesyge? Og hvorfor er blå mærker ikke altid blå? Og hvordan er det lige symptomerne for mæslinger og skoldkopper er forskellige? For her kommer ens barn med en krop fyldt med røde prikker. Forfatteren Lars Ostenfeld er både forfatter, fotograf og instruktør. Sammen med Sebastian Klein har han bl.a. lavet ’Gæt en lort’ (DR) / ’Guess who dung it’ (BBC) og ’Sebastians Jul’ (DR). Han har forfattet en mængde bøger, bl.a. ’Dyrs våben’ (Politiken) og ’Vestindiens hemmelighed’ (Carlsen). Læs mere på www.forlag-fadl.dk

Foto: PR-Foto, Fadl’s Forlag

Perfekt til sommeren – med god samvittighed Virksomheden Hanegal producerer en lang række produkter, som alle er økologiske. Nu er der også kommet to varianter af en salamisnack i handelen. Bag Hanegals nye salamisnack ligger en klar holdning til mad: Fødevarer skal være rene og helt uden numre. Helt konkret betyder det, at produkterne er uden betænkelige tilsætningsstoffer – det gælder også de stoffer, som ellers er tilladte i økologiske fødevarer. ”Vi har udviklet de to salamisnacks for at give bevidste forbrugere et økologisk og sundere alternativ,” siger Fie Graugaard, der sammen med sin mand Ulrich Kern-Hansen ejer og driver Hanegal A/S. Salamisnacken fås i en svinekøds- og en oksekødsvariant. Udfordringen har været at udvikle et velsmagende og holdbart produkt med mindre fedtindhold og uden tilsætningsstoffer. ”Med de rette råvarer og godt håndværk er resultatet blevet meget tilfredsstillende. Samtidig behøver produkterne ikke at ligge på køl, men kan nemt tages med på turen og i tasken, fordi det er tilpas røget, saltet og tørret,” siger Fie Graugaard. Sundhedsstyrelsen anbefaler generelt, at vi bør spise mindre kød af hensyn til vores sundhed. Det er Hanegal for så vidt enig i: ”Spis mindre kød, men bedre kød. Så tilgodeser du både dig selv, dyrene og miljøet,” siger Ulrich Kern-Hansen. ”Mange mennesker ville faktisk leve sundere, hvis de spiste lidt mindre kød.” Læs mere på www.hanegal.dk

Foto: PR-Foto, Hanegal A/S.

57

Mindste problem for hjemløse er manglen på et sted at bo Man ser dem mange steder, de hjemløse. Nogle få er yngre, nogle er ubestemmelige af alder og mange er bestemt ældre. De har alle engang været små børn og unge mennesker med fremtiden foran sig. Men noget er gået skævt. Hvad er historien bag de mange skæbner? Og hvad skal der ske med de gamle hjemløse? Det var udgangspunktet for et forskningsprojekt Kirkens Korshær gennemførte for nogle år siden med støtte fra EGV. Lederen af projektet, George W. Leeson, er deputy director og senior research fellow ved Institute of ageing på University of Oxford, men har tidligere haft en lang karriere i Danmark som forskningschef i Ældre Sagen.

George W. Leeson giver en række fortrinsvis ældre hjemløse stemme. De hjemløse er usynlige, for os ’normale’ ser dem ikke. Vi overser dem, ser igennem dem og taler ikke med dem. Derved bliver disse mennesker usynlige ikke-mennesker. Ved læsning af bogen er det evident, at vi alle samme kan ende med at blive de usynlige hjemløse. De mennesker, George W. Leeson har talt med, har alle en fortid, en historie. De har fået uddannelser, været i fast job, været gift, har børn – som de ikke ser. Men noget er gået skævt for dem. Og hvis ikke der tidligere har været problemer med misbrug, så kommer der det, når derouten er sket. Det at være hjemløs har utroligt mange facetter. Og det mindste af disse er som regel manglen på et sted at bo. Bogen er nok indfølende, men er først og fremmest stilfærdig og neutralt registrerende. Netop derfor gør den så stort et indtryk. Bogen bør læses af alle i behandlersystemet, af sundhedspersonale, ja, af alle, der kerer sig om mennesker eller som det blot har strejfet, at de hjemløse da bare kan gå til kommunen og få sig et hjem. Well, læs lige bogen først. Læs mere på www.osi.os og bestil bogen sammesteds.

Foto: PR-Foto, OSI – Organisationen af Selvejende Institutioner.

Dagbogsblade fra George W. Leesons samtaler med besøgende på Kirkens Korshærs varmestuer er nu samlet i en lille bog ”12 dage uden hjem. En dagbog blandt gamle hjemløse”.


58

Gratis prævention beskytter ikke mod teenagegraviditeter Storbritannien har i mange år haft Europarekorden i antallet af teenagegraviditeter. Den forrige regering satte hårdt ind overfor de kedelige statistikker, men nu er kommunernes satsning truet af nedskæringer på sundhedsbudgettet. Alligevel kæmper Enfield i det nordlige London videre, for der er meget at vinde. • Af Anna Klitgaard · redaktionen@raskmagasinet.dk

RASK Magasinet, Storbritannien: Plakater, visitkort, quizzer og præsentationer. Listen er lang over tiltag i London-kommunen Enfield, og de er parat til at satse endnu mere. I 2006 lå kommunen i toppen af listen, hvad angår antallet af teenagegraviditeter og den statistik var man ikke stolt af. Sociale problemer, arv og miljø, dårlig seksualundervisning i skolen og forbløffende lidt viden om egen krop var teenagernes største problem. Men i de sidste fire år har en gruppe fra Teenage Pregnancy Unit arbejdet hårdt for at rette op på det dårlige image og de unges selvtillid. Alle har adgang til prævention I 37 år har Storbritannien tilbudt alle kvinder adgang til gratis prævention. Og i visse kommuner som Enfield er det tilbud tilmed udvidet til også at gælde gratis fortrydelsespiller til unge piger helt ned til 13-års alderen. Ved blot at gå på en af ungdomsklinikkerne eller udvalgte apoteker, kan piger få kontakt til en voksen og forklare dem situationen, og det er mange glade for, forklarer Nursal Livatyali, der er leder af Enfields Teenage Pregnancy Unit (TPU). ”Vi er her ikke for at give de unge en opsang om deres seksuelle vaner, men for at hjælpe. Det er vigtigt, at de føler, at de kan komme til os, uden at de bliver udsat for en moralprædiken. Så mens personalet er på plads til, at de kan få rådgivning og information om, hvordan de undgår at blive gravide, så kan de også komme blot for at få hjælp, når de står i en ulykkelig situation.” Siden 2006 er antallet af teenagegraviditeter da også faldet med

Unge mødre Det er meget svært at finde præcise og opdaterede tal på teenagegraviditeter på Europas lande. I Danmark ser man dog omkring 900 om året, mens det samme antal i England og Wales tilsammen er lidt over 41.000. I USA og New Zealand er antallet af unge piger under 18 år, der bliver gravide dog langt højere end i Storbritannien. Uddannelse, seksualundervisning samt adgang til prævention og abort er alle betydende faktorer for, hvor mange teenagere, der bliver gravide i et land, men samfundets opfattelse af unge mødre spiller også ind.

over 30 procent i Enfield, og det beviser, at tiltagene virker, mener Nursal. Langsigtet er bedst Dog erkender hun, at meget fortsat kan gøres. For teenageres manglende selvværd, fattigdom, arv og miljø er ikke lige noget, man laver om på fra den ene dag til den anden. Listen over ting, der kan spille ind på, hvorfor de unge bliver gravide så tidligt, er nemlig lang og kompleks, og derfor har det været vigtigt for folkene bag at tage sig tid til at lære problemet ordentligt at kende. ”Vi startede under den foregående regering og fordi kommunen anså det her for et så alvorligt problem, så bliver vi ved, selv om regeringen nu skærer ned. Det rammer også os, men vi giver ikke op, og heldigvis har vi kommunens opbakning til at fortsætte.” Derfor vil de to sygeplejersker Delia og Angela også fortsat være at finde på skolerne, gymnasierne, ungdomsklubberne og alle de andre steder, hvor de unge mødes. Men mange af samarbejdspartnerne vil muligvis forsvinde, og det er Nursal ked af, for uden dem bliver det svært at nå de unge, der er sværest at få i tale.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Den hårde kerne Det er blandt andet de, der kommer fra familier med store sociale problemer, ikke går i skole eller sidder i ungdomsfængsler og institutioner. Og det er lige præcist dem, der er mest udsatte, erkender hun. ”Det tager tid at opbygge et forhold til de unge. I dag har vi vores sygeplejersker og vi kan se, at de er afholdt. Både drenge og piger kommer til dem med spørgsmål og det er godt, for det her er ikke kun pigernes problem, selv om det ofte er dem, der står alene med barnet efterfølgende, hvis de vælger at få det.” Seksualundervisning er svær For at give de unge en valgmulighed er det derfor vigtigt, at de ved, hvordan kroppen fungerer. I dag har mange lærere svært ved at give god seksualundervisning, for det er ikke noget de lærer på læreruddannelsen, og nogle skoler ønsker ikke at give for meget af den, siger Mya Hamit, der arbejder tæt sammen med de unge. ”Hvis læreren har svært ved at tale om tingene, så får de unge ikke noget ud af det. Så i stedet for at sætte alle i en pinlig situation

Selv om Storbritannien igennem de sidste 37 år har tilbudt alle kvinder adgang til gratis prævention, har landet alligevel i mange år haft Europarekorden i antallet af teenagegraviditeter.


59

Foto: Anna Klitgaard.

Der er 60 procent større chance for, at barnet ikke overlever, hvis moderen er ung teenager. Dels på grund af generelt dårligere leveforhold, men også ulykker spiller ind samt at børnene oftere end andre bliver født undervægtige. For de unge mødre er det også svært at komme videre med livet bagefter. Mange får ingen uddannelse og derfor intet arbejde.

har vi opfordret lærerne til at udpege de unge, der er i farezonen på grund af deres baggrund og så tager vi en snak med dem udenfor klasseværelset – og det har været en stor succes.” Snakken består af et ti ugers kursus, hvor de unge en time om ugen skal passe børn i en børnehave. Derudover får de et kursus i seksualundervisning, og det er nu blevet en så stor succes, at andre unge, der umiddelbart ikke er i farezonen, også gerne vil deltage i det, siger Mya. SMS’er virker Et andet tiltag, der med stor succes er blevet søsat er en sms-service til de unge. Ved at taste 89868 fra otte aften til to nat kan de i løbet af få minutter få svar på alle spørgsmål om sex, kærlighed og forhold – anonymt. I den anden ende sidder ”rigtige mennesker”, og det eneste den unge skal opgive er sit postnummer, forklarer Mya. ”Nummeret er ved at være kendt af alle herude. Vi har reklameret på busser og de steder, hvor de unge kommer, og vi hører ofte fra dem, at det virker. De har altid deres telefon på sig, og beskeden koster ingenting at sende. Den bliver heller ikke registreret på regningen, så de føler sig sikre ved at bruge muligheden.” Vejledningen kan ofte klares på stedet, men skulle den unge have brug for en læge eller en klinik, så kan personen, der svarer på sms’en ud fra postnummeret give de unge råd om apoteker eller hjælp i nærheden. Kend din krop Dog er det vigtigste i fremtiden at give de unge mere selvværd og lære dem at kende deres kroppe. For lavt selvværd og det intense pres fra reklamer og andre unge om at være med på moden, blive seksuelt aktive tidligt og i det hele taget opføre sig voksent, får mange til at føle sig utilstrækkelige, mener Nursal. ”Mange unge tror fejlagtigt, at når de er 16 år og ikke har haft deres seksuelle debut endnu, så er de ikke som de andre. Men vi kan se fra vores snakke med dem, at de fleste ikke er klar og heller ikke har haft debuten. Derfor tror jeg, at der er en forkert opfattelse af andre i forhold til sig selv, og den skal vi have rettet op på.”

Præventionens historie Helt tilbage fra de gamle grækeres tid har mennesket spekuleret i prævention. Dengang var det mest afbrudt samleje og sikre perioder mellem kvindens menstruation, der blev omtalt, men også diverse naturmidler som vaginalsvampe eller ”tamponer” dyppet i alt fra honning til krokodilleafføring blev efter sigende brugt. Først i 1880’erne begyndte man at masseproducere kondomer af gummi, men dengang var de meget tykke. De tynde, som findes i dag kom først på markedet i 1930’erne. For kvinderne begyndte der at ske noget allerede i slutningen af 1800-tallet, hvor de første pessarer blev taget i brug. Senere kom ”det hollandske hættepessar” til og derefter gik det hurtigt. I 1960 kom p-pillen på gaden i USA, men i Danmark måtte kvinderne vente til 1966 for at afprøve pillen. Lige siden har den vist sig både effektiv og populær, og siden 1990’erne er den også kommet som en p-stav, p-indsprøjtning og p-ring.

London-kommunen Enfield lå i 2006 i toppen af listen, hvad angår antallet af teenagegraviditeter og den statistik var man ikke stolt af. Sociale problemer, arv og miljø, dårlig seksualundervisning i skolen og forbløffende lidt viden om egen krop var teenagernes største problem. En målrettet indsats har imidlertid vist sig at have positiv effekt.

Seksualundervisning og en hurtigt quiz er derfor, hvad sygeplejerskerne Delia og Angela bringer med sig ud på skolerne. De er trænet i at snakke om sex med de unge, og har ofte lettere ved det end læreren, der også skal undervise i alt muligt andet. De unge skal have en fremtid Deres arbejde er af den grund højt værdsat i TPU, men alligevel er det langtfra slut. Enfield ligger nemlig stadig langt over mange andre kommuner i Storbritannien, når det gælder teenagegraviditeter. På trods af besparelser bliver kommunen derfor ved med at give området høj prioritet i fremtiden, for de unges uønskede graviditeter er ikke kun skidt for dem selv, også for familierne og de børn, der bliver født af de unge mødre. ”Der er 60 procent større chance for, at barnet ikke overlever, hvis moderen er ung teenager. Det er på grund af generelt dårligere leveforhold, ulykker og at børnene oftere end andre bliver født undervægtige. For de unge er det også svært at komme videre med livet efter. Mange får ingen uddannelse og intet arbejde, og derved hænger de fast i det sociale sikkerhedsnet. Vi vil gerne give vores unge en fremtid, og derfor skal vi fortsat arbejde med det her”, siger Nursal, inden hun og Mya vender tilbage til arbejdet med at begrænse de uønskede graviditeter.

Stor forskel på rig og fattig Der bor næsten 63 millioner mennesker i Storbritannien og 14.7 procent af befolkningen bor i hovedstaden London. Her som i andre byer er der stor forskel på rig og fattig, men især i storbyens østlige kommuner er fattigdommen udbredt. Gennemsnitsindkomsten for Storbritannien er 188.000 kroner per indbygger, men 20 procent af landets befolkning menes at leve i fattigdom. Den globale økonomiske krise har ramt landet hårdt, og derfor er arbejdsløsheden steget til otte procent i år, og staten har yderligere lovet nedskæringer i budgetterne.


60

Nyt om Helse • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

14. - 18. september eller 5. - 9. oktober Du lærer den grundlæggende healingsmassage, så du efter kurset kan give en god afspændende massage til familie og venner. Og får en større viden om og erfaring med, hvordan krop og psyke hænger sammen.

To-årig RAB godkendt uddannelse Har du lyst til at arbejde professionelt med healingsmassage og samtaleterapi, kan du gå videre på vore fortsætterkurser og den to-årige uddannelse. På de 1.000 timer uddannelsen varer, får du et virkeligt grundigt kendskab til massagen og samtalen som terapeutisk redskab. Du lærer en lang række gode teknikker til at støtte andre og får samtidig lejlighed til selv at indgå i en dyb udviklingsproces. Kildens uddannelse er RAB-godkendt, så du kan blive Registreret Alternativ Behandler i Healingsmassage efter Sundhedsstyrelsens regler når du har gennemført uddannelsen.

Basic Choice briks

Med deluxe hovedstøtte, armstøtte og transporttaske. 5 års garanti på stel. Kun 1050,- inkl. moms Basic Choice Flex - Choice briksen med vipbar rygstøtte til f.eks. zoneterapi. Kun 1250 kr. Ring efter brochure: 36 46 08 46 eller besøg os på www.kilden.dk

Kilden, Søndermarksvej 14, 2500 Valby.

Forbrugere beskyttes nu bedre mod ulovlige lægemidler En lovændring, som er trådt i kraft den 1. juli, skal gøre det sværere for svindlere at sælge ulovlige og forfalskede lægemidler til danskerne på nettet. Og det glæder chefkonsulent i Lægemiddel-industriforeningen, Ulla Høegh: ”Med ændringen af loven får Lægemiddelstyrelsen nu bl.a. mulighed for at spærre adgangen til nogle af de hjemmesider, der sælger de ulovlige midler.” Der findes flere eksempler på forfalskede lægemidler, der indeholder cement, malingrester og andre giftige stoffer. Tidligere i år advarede Lægemiddelstyrelsen mod handel på internettet med ulovlige slankemidler, der i værste fald kan resultere i blodpropper og dødsfald. Men trods lovændringen kan det alligevel være svært for forbrugerne at sikre sig, når de køber medicin på internettet. En undersøgelse fra organisationen European Alliance for Access to Safe Medicines viser således, at 96 procent af net-apotekerne er ulovlige, og 62 procent af den receptpligtige medicin på internettet er forfalsket. Allerede nu kan man som forbruger orientere sig via Lægemiddelstyrelsens hjemmesider om emnet: www.nix-pille. dk og www.farlige-potensmidler.dk. ”Det er næsten umuligt for forbrugerne at helgardere sig mod ulovlige hjemmesider og forfalskede lægemidler, for siderne ser i de fleste tilfælde professionelle ud, og de forfalskede produkter ligner ofte de ægte lægemidler til forveksling,” siger Ulla Høegh, der også mener, der er grund til at skærpe straffen for medicinsvindel. ”Vi ønsker et strafniveau på linje med narkoforbrydelser, da falske lægemidler udgør en lige så stor risiko som narkotika.” Kilde: www.Lifdk.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Grundkursus

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Healingsmassage

Lightsodavand gør federe Ny forskning viser, at sodavand, der er sødet med kunstige sødestoffer, øger sandsynligheden for vægtøgning i stedet for vægttab. Det er de kunstige sødestoffer i lightsodavand, der ændrer hjernens registrering af mæthedsfølelsen og får folk til at spise mere. Det er forskning udført på 500 mænd og kvinder over en periode på 10 år, der har fundet denne sammenhæng. De personer, der drak mindst to liter lightsodavand om dagen, fik op til fem gange så stor forøgelse af livvidden som dem, der aldrig drak lightsodavand. Generelt viser studierne, at dem der foretrak lightsodavand, havde 70 % større livvidde end referencegruppen, også når tallene er korrigeret for faktorer som motion og tobaksforbrug. Resultatet er så overbevisende, at forskere nu direkte anbefaler, at man går over til sukkerholdige produkter i stedet for lightprodukter, hvis man da overhovedet skal drikke sodavand. Forøgelse af livvidden betyder nemlig mere bugfedt og det sættes i forbindelse med både diabetes, hjertesygdomme og cancer. ”Man kan sige, at lightsodavand nok er fri for sukker, men ikke for konsekvenser for kropsvægten, og det er misvisende at markedsføre dem som sundere alternativer,” siger professor Helen Hazuda fra University of Texas, der er leder af undersøgelsen. Kilde www.newsfeedresearch.com


Europa-Kommissionen indleder kampagne til bekæmpelse af rygning ”Eksrygere er ikke til at stoppe” er sloganet for den EU-kampagne, der den 16. juni blev sat i gang af John Dalli, EU-kommissær for sundhed og forbrugerpolitik. Hver tredje borger i EU ryger og det anslås, at tobak er skyld i 650.000 dødsfald i EU hvert år. Kampagnen skal vare i tre år og der vil blive lagt vægt på de positive virkninger af et rygestop. Der vil blive brugt en blanding af reklamer, sociale medier, forskellige arrangementer og praktiske værktøjer til at nå ud til rygerne og hjælpe dem med at holde op. ”Rygning er ikke kun en menneskelig tragedie, men et stort sundhedsmæssigt og samfundsøkonomisk problem, der betyder, at sundhedsvæsenet bebyrdes unødvendigt, og at EU berøves nødvendig arbejdskraft,” hedder det fra EU-kommissionen. ”Unge begynder at ryge, fordi de forledes til at synes, at det er cool, og de fortsætter med at ryge, fordi de er blevet afhængige af tobakken” siger John Dalli. Kampagnen henvender sig til rygere mellem 25 og 34 år og det svarer til næsten 28 mio. mennesker i EU. Formålet er at fremhæve, hvad rygere kan få ud af at kvitte tobakken, og man bruger eksrygere som rollemodeller ved at fremhæve,

Foto: Scandinavian Stock Photo.

61

hvad de har præsteret senere i livet efter de er holdt op med at ryge. Desuden får rygerne praktisk hjælp gennem det helt nye værktøj ”ICoach”, som er en fælles digital platform for sundhedsvejledning på alle officielle EU-sprog. Kilde: www.exsmokers.eu Kemikalier og dufte giver immunologiske reaktioner hos mange Er du også generet af mindst én almindeligt dagligdags forekommende duft? Så har du det som næsten halvdelen af befolkningen ifølge MCS-foreningen, som er Danmarks største patientforening for Multiple Chemical Sensitivity, der betyder mangeartet kemisk overfølsomhed. Det vil sige mennesker, der reagerer med uhensigtsmæssige immunologiske reaktioner overfor stærke dufte, kemikalier, byggematerialer, røg og os m.v. Foreningen oplyser, at godt en fjerdedel er generet i en grad, der udløser symptomer og mindst 150.000 mennesker er påvirket så meget, at symptomer fremkaldt af dufte og kemiske stoffer begrænser dem socialt eller arbejdsmæssigt. Ifølge MCS-foreningen er der i Dallas Texas en række læger, der har specialiseret sig i MCS-patienter. Mennesker der lider af MCS har fx meget svært ved at finde en kemifri bolig, der ikke gør dem syge. I Dallas har man derfor gennemgribende ombygget og indrettet 18 kemifri lejligheder med det formål at helbrede syge patienter ved at de en periode kan bo i lejlighederne og få det mærkbart bedre. Alle vægge har fx fået nye gipsplader, forseglet med en særlig maling, der tillader vanddampe at passere, men til gengæld tilbageholder de fleste kemiske dampe. Projektet er en succes og patienter kommer rejsende til fra hele Nordamerika for at bo i lejlighederne, sommetider i årevis. Men du kan selv gøre noget for at minimere risikoen for overfølsomhed og sygdom ved at begrænse eller helt undlade brugen af alle parfumerede produkter, herunder ikke mindst parfumerede vaskemidler og skyllemidler, foreslår MCS-foreningen. Kilde: www.mcsforeningen.dk

Trådløs teknik sundhedsskadelig Flere lande anerkender nu de sundhedsskadelige effekter af mobilstråler og er allerede begyndt at indføre forsigtighedsprincippet ved at nedsætte grænseværdierne for stråling. WHO er også begyndt at tage situationen alvorligt og er senest gået ud med en advarsel om, at mobiltelefoner måske øger risikoen for kræft. Danske arbejdspladser, skoler og hjem er spækket med trådløs teknologi i form af et utal af mobiltelefoner, trådløse fastnettelefoner, pc’ere og spil samt trådløst internet. ”I Danmark er tætheden af elektromagnetiske stråler særlig høj, fordi vi har rigtig mange teleselskaber, så luften over Danmark er ’overproppet’ med elektromagnetiske stråler,” siger Henrik Skrubbeltrang, formand i EHS-foreningen. EHS står for ’Electro Hyper Sensitivity’, som er en tilstand, der kan give hovedpine, koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer, svimmelhed, højt blodtryk, søvn-problemer m.v. Flere og flere mennesker får EHS. EU-Kommissionen vurderer, at el-overfølsomhed forekommer hos 3-10 % af den europæiske befolkning. Ifølge ARTAC, en anerkendt fransk cancerforskningsinstitution, vil 50 % af den europæiske befolkning være el-overfølsomme omkring år 2017, hvis udviklingen fortsætter. I Sverige er EHS en anerkendt sygdom, hvor man kan f.eks. få hjælp til afskærmning af sit hjem, men i Danmark står Sundhedsstyrelsen fast ved beslutningen om, at EHS ikke er en egentlig sygdom, men må tilskrives andre ting. ”For at imødegå udviklingen foreslår vi, at Danmark følger EU-anbefalingerne og indfører forsigtighedsprincippet, og f.eks. nedsætter grænseværdierne for strålingen, forbyder trådløs teknik på skoler og planlægger teleantenner og højspændingsledninger, så de tager hensyn til befolkningens sikkerhed,” siger Henrik Skrubbeltrang. Kilde: www.ehsf.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Skyl frugt og grønt omhyggeligt Flere og flere danskere bliver syge af at spise især importerede grøntsager. Tænk bare på forsommerens udbrud af VTEC-virus i Europa med mange syge og døde til følge. Og de seneste år har der været flere andre eksempler på sygdomsudbrud og tilbagetrækninger af frugt og grøntsager fra udlandet. Fødevarestyrelsen vil derfor gerne lære forbrugerne at blive bedre til at skylle frugt og grønt, bl.a. via en lille hygiejne-gyserfilm, der kan ses på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Når flere bliver syge, skyldes det blandt andet, at man især i eksotiske lande kan finde på at vande og skylle frugt og grønt med vand, der indeholder rester af afføring fra mennesker og dyr. Smitten kan også skyldes dårlig håndhygiejne hos dem, der høster produkterne. Så selv om frugten eller grøntsagerne ser rene og pæne ud i butikken, kan du godt blive syg af at spise dem. Specialkonsulent i Fødevarestyrelsens kontor for mikrobiologisk fødevaresikkerhed Annette Perge vil især gerne videregive to enkle råd: Skyl frugt, salat, spirer, gnavegrønt og krydderurter grundigt inden spisning. Giv babymajs og sukkerærter et kort opkog, før du spiser dem. ”Babymajs og sukkerærter er produkter, som man typisk enten koger eller dybsteger i oprindelseslandet. Men når vi her i Danmark spiser dem rå, som snacks eller i en salat, stiller det større krav til produkternes hygiejniske standard,” siger Annette Perge. Kilde: skylfrugtoggront.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Danske allergikere kan nu hjælpe hinanden via internettet På et helt nyt site, www.allergitips.dk, kan danske allergikere nu dele deres råd med hinanden om, hvad der virker mod allergi. Tanken er, at alle indkomne tips skal samles i en praktisk håndbog skrevet efter devisen ”fra alle os til alle jer” – altså som hjælp til selvhjælp danske allergikere imellem. Det er Joan Grønning, der en årrække var redaktør i Astma- og Allergiforbundet, som har fostret ideen til både sitet og bogen. ”Mange familier, der slås med allergier, finder jo deres egne unikke måder at løse dagens udfordringer på. Det er netop disse personlige allergiråd, der er så vigtige for andre,” fortæller Joan Grønning. Hun udgav også tidligere på året den populærvidenskabelige bog ”Bogen om Allergi”. ”Der er masser af videnskabelige råd og sund fornuft, når vi taler allergi og hverdagen med allergi. De personlige gode råd og tips er der også masser af, men indtil videre har de bare ligget hos familierne selv, uden at andre har fået glæde af dem. Det vil jeg gerne ændre på til glæde for nuværende og kommende allergikere”, siger Joan Grønning. Alle der bidrager med deres allergitips på sitet vil automatisk modtage den nye bog, når den udkommer. Kilde: www.forlaget-textekspressen.dk


62

Udkantsdanmark – Randdanmark Politikerne på Christiansborg såvel som i byrådene udover landet er så trætte af vælgerne/borgerne, at de ville ønske, at det var vælgerne, der skulle på valg. Og hvorfor nu det? Jo, vælgerne er simpelthen aldrig tilfredse. De protesterer og demonstrerer, når de nye planlagte storsygehuse bliver placeret med store afstande til brugerne, der - ikke med urette - frygter for konsekvenserne af de lange afstande.

• Af Vibeke Hernø · redaktionen@raskmagasinet.dk

Vælgerne (dem ude på landet) er heller ikke engang tilfredse med planloven, N E der ellers lige er M K L U M blevet lempet i 29 kommuner. Hvorfor kun 29? Planloven, der inddeler landet i land- og byzoner, gør det praktisk talt umuligt at etablere en virksomhed, der ikke har tilknytning til landbrug, skovbrug og fiskeri. Planloven giver kun mulighed for at åbne virksomheder i eksisterende landbrugsbygninger, men hvis virksomheden har succes og behøver at ekspandere løber man ind i nærmest uovervindelige vanskeligheder. Jamen, det skal der ikke ændres på siger miljøministeren!! Til gengæld synes det at være en enkel sag for de store supermarkedskæder at få tilladelse til at etablere sig i de mindre byer således som det nu er sket over hele landet hvor fx. Netto nu har omkring 450 supermarkeder med den følge som bekendt, at de mindre forretninger må lukke og de helt små byer bliver til spøgelsesbyer.

Scandinavian Stock Photo.

Hvorfor er vi ikke bare glade? Der er så dejligt ude på landet. Der er store marker, der er træer og fugle og grise og køer i ordnede forhold inde i staldene. Der er gamle huse og små hyggelige byer og hvis vi er rigtigt heldige, har vi også vand omkring os. Hvorfor er vi, der bor her, så ikke også bare glade? Når den sidste lille købmand har lukket butikken, når skolebørnene skal køre 20 kilometer i bus for at komme

i den nye centralskole, når der ikke er nogen læge, der vil overtage den gamle praksis, når bussen kun kører to gange om dagen eller slet ikke, når biblioteket og bogbussen er sparet væk, når borgerservice bliver digitaliseret og den sidste virksomhed er sygnet hen og det nye hospital ligger 100 km væk. Ja hvorfor er vi så ikke bare glade? Vi får også en lægehelikopter og lever i håbet om, at der kun er en ad gangen, der bliver alvorligt syg. Sådan - det går nok og hvorfor er vi så ikke bare glade? Vi må jo forstå, at vi lever i moderne tider Hvorfor mismod? Hvis vi nu skriver og fremfører velunderbyggede bekymringer om følgerne af de beslutninger, der er blevet taget eller vil blive taget, til politikerne i pæn og urban tone og forelægger vore problemer i lokalavisen hjælper det så ikke? Ikke rigtigt, faktisk slet ikke, for vi må jo forstå, at vi lever i moderne tider og riget fattes penge. Desuden er teknologien kommet for at blive, og er du så uheldig at havne på plejehjem må du forstå, at det er mere værdigt at få sit ugentlige bad i en vaskerobot end at blive tumlet rundt med af et menneske. Ja, billigere er det ikke blevet med kommunesammenlægningen og de åbne byrådsmøder, der tidligere fandt sted i din nærhed, skal du nu køre 30-40-50 km for at overvære, og det kræver i så fald en bil, eftersom de offentlige transportmidler er praktisk talt ikke eksisterende, så det bliver ikke rigtigt til noget. Endnu en bid af de demokratiske muligheder

er klippet fra. Men i grunden passer det byrådsmedlemmerne rigtig godt, at slippe for konfrontationerne med de kritiske røster eller vanekværulanter, som nogle lokalpolitikere udnævner engagerede medborgere til. Så hvad gør vi nu vi udkantsdanskere undermennesker? Giver vi op? Både og. De fleste nøjes med at mumle utilfredst, de få gør modstand og sjældne gange hænder det, at en beslutning bliver omgjort. Foragt for borgerne i randområderne Det kunne gøres bedre, det kan gøres meget bedre. Og det ville dæmpe frustrationerne, hvis vi vælgere, borgere, udkantsdanskere ikke havde og har en dyb mistanke om politikernes despekt, ja ligefrem foragt for os i landets randområder, således som det bl.a. for nylig kom til udtryk, da en venstremand og borgmester sagde: ”Har man valgt at bo på landet, kan man ikke altid få det samme som i byerne – dem, der flytter ud, bor der på den præmis!!” Hertil må det anføres, at de allerfleste, der bor på landet, ikke er flyttet derud, men er født der, har eller har haft deres arbejde der igennem generationer og vel næppe kan tænkes at kunne finde sig en plads i storbyerne. Et populistisk show som sommermødet på Bornholm giver ikke os vælgere anledning til at ændre opfattelse af den ualmindeligt dårlige kommunikation mellem politikere og borgere. Det vil her være på sin plads at minde om, at politikerne kan skiftes ud – det kan vælgerne ikke.


To fluer med ét smæk Hvis du ikke kan finde din læsebrille, behøver du ikke længere lede En ny form for linsebehandling, gør det muligt at undgå læsebrille, hvilket for de fleste betyder, at de vil kunne se skarpt både nær og fjernt uden hjælpemidler. I nogle tilfælde anvendes en kombination med laser (LASIK). Ved indførelse af en Multifokallinse er det nu muligt helt at blive fri for brille eller kontaktlinser. Metoden er bl. a. anvendt siden 1960 ved grå stær operationer, og således en velkendt og sikker operation.

Besøg EuroEyes på Købmagergade i København og Ryesgade i Århus Ligesom når du besøger din optiker, kan du hos EuroEyes komme lige ind fra strøget og blive af med din brille eller slippe for kontaktlinser. På Købmagergade i København og Ryesgade/Banegårdspladsen i Århus, har EuroEyes åbnet nye forretninger, hvor det kan blive sidste gang du behøver besøge en optiker. Du kan få en gratis quicktest, som vil vise om du er egnet til behandling. Vores specialuddannede dygtige optikere står klar til at besvare alle dine spørgsmål, ligesom de kan rådgive dig om, ud fra dine styrker, hvilken behandling du bør vælge og dine muligheder.

Hvorfor vælge EuroEyes?

SMS

• EuroEyes var de første med laserbehandling (LASIK) i Danmark • EuroEyes har foretaget flest Femto LASIK i Danmark • EuroEyes har udført flest operationer for alderssyn i Danmark • i-Lasik foretages i Danmark kun hos EuroEyes

“eyes” til 1280 Gratis + alm. sms takst

og få tilbudt en forundersøgelse GRATIS

København EuroEyes Optics Købmagergade 38 1150 København K Århus EuroEyes Øjenlaser Center Ryesgade 32 8000 Århus C Frederiksberg EuroEyes Øjenlaser Center Privathospitalet Hamlet H.V. Nyholms Vej 21 2000 Frederiksberg

Tlf 7027 4553 www.euroeyes.dk

RASK Magasinet nr. 8 - 2011  

RASK Magasinet er det eneste magasin med patienter, deres pårørende og personale som målgruppe. RASK Magasinet distribueres gratis til patie...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you