Issuu on Google+

Danmarks eneste gratis magasin til dig, der er patient eller pårørende

® Magasinet

December 2008 3. årgang

TEMA

Privathospitaler

TEMA Susse Wold:

Aldring

Hjertet får aldrig rynker Kirurgi i Varde:

Kirurgi i Thailand:

Bjarne Hastrup:

Osteoporose:

Hjertehospital i særklasse

Ældre patienter diskrimineres

Under kniven på Patong Beach

Sygdommen kan ramme alle


Ingen prestige

Ingen bryder sig om det eller synes, det er morsomt: At blive ældre. Men lige meget hvad vi gør, så bliver vi ældre og ældre alle sammen – lidt efter lidt – dag efter dag. Når talen falder på alderdom, får de fleste per automatik et billede på nethinden af en krumbøjet olding med grå-gul hud. Et billede som man slet ikke kan identificere sig med, for sådan bliver man bestemt ikke selv, vel? Det kan man blot ikke vide. Hvis man blive gammel nok, vil man med stor sandsynlighed blive mærket at tidens tand både udvendigt og indvendigt. Det er altså uafvendeligt at ældes. Noget andet er, hvordan vi vælger at tackle vores egen og vores pårørendes aldring. Susse Wold, som netop er fyldt 70 år, siger i eksempelvis i interviewet, der kan læses på de følgende sider: ”Min alder kommer ikke mig ved. Gammel er noget man bliver gjort til af sine omgivelser.” Og deri har hun jo ganske ret. For alder er noget omgivelserne lægger vægt på. Især når vi bliver ældre eller gamle. Og hvis man lader som ingenting, skal der nok være en behjælpelig sjæl, der minder en om det, hvad enten det så sker overbærende eller nedladende. Egentlig ganske upassende. Som om det at blive gammel betyder, at man holder op med at være sig selv og i stedet bliver en del af en anonym masse – af den belastende gruppe nogle ynder at kalde ”ældrebyrden”. Der er afgjort ingen prestige i at have en høj alder. Når man er barn og ung er der til gengæld virkelig prestige i alder, i at være 6 snart 7, 17 snart 18 eller 27 år. Det bliver så gradvist uinteressant at gøre et nummer ud af alderen. Før man er blevet gammel vel at mærke. For så bliver det morderlig interessant igen. For omgivel-

serne. Selv om man samtidigt også må konstatere, at man lige pludselig er blevet usynlig, en man ikke regner med og en man slet ikke skal spørge. Bjarne Hastrup, som er direktør i Ældresagen, siger det lige ud: ”Ældre patienter diskrimineres”. Og radiodoktoren Carsten Vagn-Hansen siger samstemmende: ”Undervejs til plejehjemmet sker der desværre ofte et tab af retten til at bestemme over eget liv og denne ret overgår til pårørende og de ansatte i hjemmeplejen.” Du kan læse mere om, hvad begge mener inde i magasinet. Det er måske her vi skal stoppe op og spørge os selv, hvad vi godt kunne tænke os, hvis vi selv bliver ikke bare ældre men gamle. Og nej, der er næppe nogen, der kunne tænke sig, at omgivelserne begynder at tale ”ældresprog” til os, fratager os retten til selv at bestemme, om vi vil indtage D-vitamin, som vi altid har gjort eller finde os i at blive usynlige og oversete. At man ikke regner os for noget. Ved selv at ændre adfærd i tide over for gamle i vores familier og fremmede ældre, vi møder på vores vej, så er vi også med til at signalere til alle andre, også de unge, at man er og bliver ved med at være et fuldgyldigt medlem af samfundet, selv om man er gået på pension, selv om man er blevet gammel og at man har ret til at være blive behandlet med respekt, værdighed og lydhørhed – lige som alle andre mennesker – uanset alder. Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

Den Hvide Verden:

Om aldring, alderdom og død

®

På 100-årsdagen råbes, velmenende og bevidstløst: Han længe leve! Helt uden mistanke om, at fødselaren ikke har synderlig glæde af at leve videre. Alderen er stadig afsked med kræfter, færdigheder, sanser. Det er afsked med muligheder, med selvstændighed og uafhængighed, med alt det, som gjorde en til den man var, ens identitet. Så mange kloge og stolte venner er til sidst blevet skygger af sig selv, om ikke karikaturer. Det sidste argument for at leve længe er for mange alene angst for døden. Men der dør hvert år 60.000 mennesker i Danmark, og til nu har alle klaret det. Så vi klarer det nok også. Kvitteringen for at blive født er, at man skal dø. Alle ved det, få

Alkohol- og medicinafvænning Vi har 8 pladser i alt – alle på enkeltværelser

indstiller sig på det. Det er et biologisk vilkår, som alle er underkastet. Alle afmægtige forsøg på at udskyde døden, for at narre den, er ynkelige – alle disse gode råd om aldrig at gøre et og altid gøre noget andet, alene for udsigten til at vinde et par måneders længere liv, helt ubevidst af videnskab, men med stor overbevisning. Middellevetiden er over 75 år og det er nok. At leve længere er ikke afsavn og dybe knæbøjninger værd. At ikke gøre ting, man kan lide i det liv, man får, for at opnå et lidt længere liv uden, det er et simpelt valg mellem kvalitet og kvantitet. Men den, der spiser, hvad han kan lide og drikker til og tænder sin cigar bagefter, han kan dø tilfreds med at have haft et godt liv. Frem for de blege sellriædere, som muligvis lever nogle måneder længere med søvnløse nætter af angst for at være døde næste morgen, når de vågner. Lad os ikke sprælle uværdigt, men dø, når vi skal. Der er faktisk ikke noget­at gøre ved det – uanset alt det, der bliver sagt om den sag.

Mariesmindevej 18 · 9900 Frederikshavn · Tlf. 98 47 52 72

info@minnesota-center.dk · www.minnesota-center.dk

Af Tage Voss Læge, samfundsdebattør, filmmand og forfatter


Indhold   2 Leder og Den Hvide Verden.   3 Indhold og kolofon.   4 Interview med Susse Wold: ”Hjertet får aldrig rynker.” Susse Wold har netop udgivet sin erindringsbog ’Fremkaldt’, hvor hun fortæller om kriser og om mennesker, der har fået betydning for hende. Interviewet er en forlængelse af biografien.   6 Anmeldelse af Susse Wolds bog ’Fremkaldt’.   8 Osteoporose – sygdommen kan også ramme dig. Når først skaden er sket, er det svært at reparere den. 11 Safari i Sydafrika – kørestol ingen hindring. HandiTours har specialiseret sig i rejser for funktionshæmmede. 12 Lille spejl på væggen der. ’Look Good … Feel Better’ er navnet på en organisation, der på tiende år arrangerer gratis hudpleje- og makeupkurser til kvinder, der er i behandling for kræft. 14 Interview med administrerende direktør i Ældresagen Bjarne Hastrup: ”Ældre patienter diskrimineres.” 17 Lavt indhold af D-vitamin i blodet øger dødeligheden markant. D-vitaminmangel er en distinkt risikofaktor. 18 Hjertehospital i særklasse. HjerteCenter Varde er efter 11 år blevet et af Skandinaviens største, private højtspecialiserede hjertecentre. 20 Hvad siger patienterne? Mange patienter er usikre på, hvad det betyder, at det frie udvidede sygehusvalg er suspenderet indtil den 30. juni næste år. Imidlertid kan patientvejleder Margot Madsen fra SPPD hjælpe. 22 Er det en sygdom at blive gammel? Mennesker har i tusindvis af år ledt efter ’ungdommen kilde’. Men ingen har fundet den eller en måde hvorpå man kan stoppe aldersprocessen. 26 Mord på en dum apotekerassistent – om at blive ekspederet ad helvede til. Eva Nystad har erfaret, at det er svært at købe kalk på apoteket. Meget svært. 28 Ældres sundhed og plejehjem. Radiodoktoren Carsten Vagn-Hansen er klar i mælet, når han siger, at underskud af vigtige næringsstoffer forkorter levetiden. 30 VOV til små børn og gamle – og alle midt imellem. Læs, rør og bliv glad. 31 Er en ”børnevaccine” gavnlig for voksne kvinder? Svaret er ja, for det drejer sig om vaccinen mod livmoderhalskræft. 32 Under kniven på Patong Beach. RASK Magasinets Jørgen Lind har sendt en reportage fra et besøg hos Dr. Veerawat Tirananmongkol på hans privathospital i Thailand. 35 Sundhed, velvære og sygdomsforebyggelse. Røpke-klinikken behandler en lang række skavanker. Distribution, målgruppe, læsertal og oplag: RASK Magasinet udkommer hver måned og distribueres gratis til 400 lægehuse, blodbankerne, en del praktiserende læger og tandlæger foruden de offentlige og private sygehuse. Magasinet sendes ligeledes til den skrevne og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Den redaktionelle linje, valg af papir, tryk, fotos og layout sikrer bladet en lang levetid og høj gemmeværdi. Oplaget er 28.000 eksemplarer og læsertallet er 194.400 (est.) pr. udgave. Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit. Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm ce@raskmagasinet.dk

Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk Salgschef: Mikael Frandzen mf@raskmagasinet.dk Key account manager: Torben Sørensen tks@raskmagasinet.dk Administration: Susanne Bergstrøm sb@raskmagasinet.dk

4

12

22

28

30

Layout og Tryk: Rosendahls IT leverandør: www-it-pedellen.dk Rask Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 26 95 23 redaktionen@raskmagasinet.dk salg@raskmagasinet.dk abonnement@raskmagasinet.dk

Skribenter i denne udgave: Charlotte Søllner Hernø Eva Nystad Jørgen Lind Tage Voss Anne-Marie Mohr Nielsen Carsten Vagn-Hansen Kristine Kornum

ISSN Danmark: 1902-5092

Forsidefoto: Elona Sjögren

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Fotografer: Anders Beldring og Rune Keller

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Frede Heilberg Pensioneret læge, specialist i almene, medicinske sygdomme

Medlem af:

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Patient­ foreningen Danmark og Landsforeningen mod Brystkræft.


4 Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

”Sladder og moralsk fordømmelse er en slags neurotisk tvangsløsning på ens egne konflikter,” siger Susse Wold. Foto: Bjarne Stæhr.

HJERTET FÅR ALDRIG RYNKER Susse Wold har netop udgivet sin selvbiografi, ”Fremkaldt”, der med rette er blevet fremragende anmeldt i samtlige landets medier. Susse Wold har nået noget nær ikon-status. Også med rette. Hun er både en fantastisk skuespiller med en unik stemmebeherskelse, en fremragende ambassadør for H.C. Andersen og en ubegribelig fryd for øjet. At hun netop er fyldt 70 er ikke troligt, men angiveligt sandt. Susse Wold tager smilende imod i det overordentlig charmerende hus fra begyndelsen af forrige århundrede. Vel inden for ses det, at alt er udført i de bedste materialer med veneration for husets alder og karakter - der er stengulv i entreen og en imponerende svungen trappe op til førstesalen. Igennem spisestuen ser man ud i vinterhaven med palmer og grønne vækster, så man næsten kunne tro, man var på en tropisk ø. Det er vi ikke. Præcis og skødesløs Det er november, det er gråt og koldt. Men

enhver tristesse forsvinder som dug for solen, da Susse Wold leder vejen ud til det hyggelige køkken med fotos sat op med magneter på køleskabsdøren. ”Vil du have te?” spørger hun, mens hun undskylder, at hun er nødt til at spise lidt, da hun slet ikke har fået morgenmad. Hun arrangerer scrambled eggs, brød og russisk salat på tallerkenen præcist og skødesløst, så det er lige før, man får den tanke, at farverne har afgjort valget. Og skødesløs og dog kontrolleret er også det indtryk, man får af Susse Wold. Så uopnåelig perfekt, at man med det samme ved, at det niveau kan ingen dødelig nå op på.

Tog det store spring Susse Wolds erindringer, der også anmeldes her i magasinet, er skrevet på et veloplagt og velturneret dansk. Man kunne tro, at der gemmer sig en forfatter i hende og at hun måske har øvet sig til skrivebordsskuffen gennem årene. ”Jeg har altid elsket at skrive breve – lange breve. Og jeg har ført dagbog gennem hele mit liv,” fortæller Susse Wold. ”De senere år, hvor det er blevet almindeligt med samtalebøger, har flere spurgt, om jeg ville medvirke i en samtalebog. Det var jeg ikke rigtigt interesseret i, for jeg havde lyst til selv at stille


5

mig spørgsmål og selv at formulere svaret. Spørgsmål ude fra distraherer, mens spørgsmål inde fra inspirerer. Der er gået flere år, før jeg tog mod til mig og sprang ud i selv at skrive en bog om mit liv. Jeg beundrer folk, der kan skrive, og jeg er jo amatør i det skrivende fag. Amatører har jeg det ikke godt med, derfor tog det tid, før jeg endte med at sige til mig selv, at jeg nok var den eneste, som kunne skrive min egen historie, finde min egen stemme og mit eget sprog. Men før jeg begyndte, talte jeg med min søn, Christian Mørk. Han kan skrive og har lige udgivet sin tredie roman ’Skyggernes Hav’. Hvad ville han sige til, at jeg skrev om mit liv, skrev om hans far og skrev om ham selv? Jeg begyndte med at skrive om mit liv med Christians far, Erik Mørk. Det lod jeg ham læse. For jeg kunne ikke skrive en ærlig bog uden at fortælle om mit forhold til Erik, som var så stor en del af mit liv. Christian var glad for det, jeg skrev, og tilskyndede mig til fortsætte med at skrive. Jeg gjorde det i hemmelighed, for så havde jeg hele tiden mulighed for at kunne springe fra, hvis jeg ikke følte, jeg magtede det.” ”De sidste år har jeg, rundt omkring, holdt et foredrag, som jeg kalder ’Kørekort til mig selv’. I det taler jeg også om alle de ting i mit liv, som har været svært. Det er jo i kriser, man udvikler sig. En aften var Charlotte Weiss fra Politikens Forlag inde og høre mig og syntes, at nogle af de ting, jeg sagde, var interessante. Hun opfordrede mig til at skrive en bog. Men kunne jeg det? Overblik er ikke min stærke side og jeg vidste, at jeg ville have svært ved at overskue at skrive en hel bog. ’Lad være med at tænke på, at du skal skrive en hel bog,’ sagde Christian til mig. ’Skriv et essay og læg det i en kuvert på skrivebordet. Så skriver du et nyt og til sidst vil bogen ligge klar for dig.’ Og sådan blev det.” Lyset og lampeskærmen ”Selve skriveprocessen har været hård disciplin og krævede mod. Et mod, som jeg var længe om at finde. Men jeg tror kun, mit liv udvikler sig, hvis jeg overskrider min behagelighedsgrænse. Hvis jeg går derud, hvor jeg er lidt våd i hænderne og tænker ’Går det her?’ Selv om jeg har skrevet mange og lange breve, er det et kæmpe spring at sætte sig og skrive en bog. Det har været som at springe ud, uden at vide om vingerne kunne bære. Men det er en stor tilfredsstillelse, at den nu ligger der – og at jeg selv har skrevet hver eneste side.” ”Jeg vil hellere kendes for det jeg er, end for det, jeg kan. Jeg vil hellere kendes for lyset end for lampeskærmen. Mennesket er interessantere end masken. Jeg synes, det er mere interessant at fortælle, hvordan jeg er blevet til det menneske, jeg er i dag, end om alle de roller, jeg har spillet.” ”Jeg vil fortælle hvilke livslærere, jeg har haft. Hvilke, ofte svære, kriser, som

har skubbet mig videre. Jeg er et ganske almindeligt menneske, som har haft nøjagtig de samme vanskeligheder som alle andre. Har man været gennem livet op til den alder, jeg har nu, så har man oplevet kærlighedssorger, skilsmisser, sygdom, succes, skæg og ballade og møder med vilde, sjove, skæve mennesker. Hvor man plukker sin lærdom op er meget forskelligt, men de basale ting er ens for os alle sammen, for vi er mere ens, end vi er forskellige. Det at almindeliggøre var meget vigtigt. At blive menneskeliggjort.” Mit hjerte valgte for mig ”I 1968 faldt jeg om på scenen under en forestilling på Det Kongelige Teater. I min bog fortæller jeg om det som ’en gave’. Jeg fik et ’nervøst hjerte’, som lægerne kaldte det, men egentlig kan jeg sige, at jeg fik et psykisk knock-out. Men det var også her min indre udvikling startede. Ved en venindes hjælp kom jeg med på et terapi-kursus, som blev starten på min selvudvikling. Jeg blev sikker på, at jeg ikke fejlede noget fysisk og sikker på, at jeg selv kunne gøre noget ved det, jeg gik og sloges med.” ”Lige siden har jeg været meget bevidst om, at jeg selv har ansvar for, hvordan jeg klarer de kriser og de vanskelige ting, jeg, som alle andre, oplever. Jo længere jeg lever, jo mere bliver jeg klar over, at det vigtigste i livet er vores holdning til – og vores reaktion på – de ting, der sker omkring os. Jeg tror, at vores holdninger er vigtigere end fejltagelser og succes. Vigtigere end andre folks meninger. Vores holdning kan få folk til at blomstre eller visne. Jeg hører ikke til dem, som synes, man skal gå i terapi, hver gang man får et problem. Forhåbentlig har vi venner eller en partner, vi kan tale ordentligt med, når der sker alvorlige ting i vores liv. Men man kan komme i den situation, at man føler sig totalt magtesløs og ikke kan se nogen vej ud. Det er der, man har brug for hjælp. Jeg havde i alle tilfælde. Mit hjerte valgte for mig. Personlig udvikling kommer ikke flyvende ind gennem vinduet. Forvandlingen

kommer lidt efter lidt, lige som en bygning bliver til ved at lægge sten på sten.” Dødsbevidsthed kan give livsenergi ”Når jeg fortæller om min brystkræft i bogen, er det fordi så mange kvinder får brystkræft, og jeg synes, det er så vigtigt at fortælle, at mange også overlever. Jeg, blandt andet, som nu kan se tilbage på 23 år som rask. Men det har også været vigtigt at fortælle, hvor svært det var i starten. Det at få diagnosen kræft var for mig en dødsdom. Jeg var sikker på, at jeg ville dø. Det tog flere år, før jeg turde tro på, at jeg overlevede. Men jeg lærte noget undervejs. Jeg lærte, at dødsangst godt kan være nøglen til livet. Til livsenergien. Tingene bliver sat i proportion, når man bliver syg, og man lærer at prioritere.” ”Jeg tænker hver dag med taknemmelighed på, at jeg er rask, men når jeg går til min årlige undersøgelse, har jeg alligevel altid sved i hænderne og hjertebanken. Kræft fylder meget i et ægteskab, og egentlig tror jeg, at det mange gange var nemmere for mig end for Bent. Jeg vidste jo, hvordan jeg havde det, mens han måtte forestille sig, hvordan det var. På en måde blev det ’vores sygdom’ og vi fik begge støtte fra en psykolog i den periode.” Når Gud lukker en dør… ”Da min mor i 1985 fik en blodprop i hjernen, så det alvorligt ud. Hun var halvside­ lammet, havde mistet det meste af sit sprog. Jeg kunne ikke forestille mig, at det liv hun ville få, kunne være værd at leve. Jeg vidste ikke noget om blodpropper og jeg var bange for, at mor ville få et reduceret liv, som ville gøre hende magtesløs og ulykkelig. Jeg kunne virkelig ikke forestille mig, hvordan hendes liv ville blive. Men når Gud lukker en dør – åbner han et vindue. Mor blev befriet for det ansvar det var, at skulle være den lille, sjove, muntre og altid glade Marguerite Viby, der i en alder af 75 stadig skulle optræde som ’jazzende husmor’.” ”Mors måde at tackle sygdommen på var imponerende og jeg tror, jeg lærte

”Velsignet er det at glemme sig selv i andre,” siger Susse Wold med H.C. Andersens ord. ”Det er en stor gave at være præsident for AIDSFondet.” Foto: Bjarne Stæhr.


6

meget mere af hende i de sidste 16 år af hendes liv, end jeg har lært i alle de år, hun var rask. Mange, der får en blodprop, tror, at livet er forbi, men min mor var så heldig, at hun forvandlede sit liv til en tilværelse, som hun måske fik mere ud af, end før hun blev syg. Hendes gamle teaterdisciplin gjorde, at hun trænede flittigt, både med sit sprog og med sin krop. ’Jeg skal til reparation,’ sagde hun, når hun tog bussen for at gå til fysisk træning.” ”Et af de første ord mor sagde, da hendes sprog vendte tilbage, var ’taknemmelighed’ og det blev faktisk overskriften på resten af hendes liv. Taknemmelighed over at have overlevet og over at have os, som elskede hende, omkring sig. Men måske vigtigst af alt, taknemmelighed over ikke at være forpligtet til at være den kvikke Marguerite Viby. Hun kunne roligt lade sin maske blive liggende på scenen. Hun var fri. Og hun fik 16 gode år med rejser og teaterforestillinger og samvær med os. En anden dør havde åbnet sig i hendes liv og den gik hun roligt ind af.” Min alder passer sig selv ”Alder er noget underligt noget. Jeg ved godt, at jeg er fyldt 70, men forstå det kan jeg ikke. Behøver jeg det? Alderdom er et mærkeligt ord. Alder-dom! Det er som om, man dømmes til en alder. Det nægter jeg. Jeg har ikke gjort mig skyldig til at dømmes. Min alder kommer ikke mig ved. Gammel er noget man bliver gjort til at sine omgivelser. Det er mange år siden jeg bestemte mig for, at jeg ikke ville lade en gammel person invadere mine tanker og min krop. Jeg ved godt, at jeg er privilegeret med en fysik, som fungerer og noget godt bindevæv, som jeg har arvet fra min mor.”

Efter teaterskolen blev Susse Wold hurtigt en af Det Kongelige Teaters førende unge skuespillerinder, men mange af de andre københavnske teatre har også nydt godt af hendes helt specielle talent. Hun har spillet utallige hovedroller af vidt forskellig art, fra tragedier over musicals til lystspil og farcer. Susse Wold har medvirket i utallige roller på TV og i film og radio, og i den seneste tid har hun rejst over hele landet med sit foredrag ”Kørekort til mig selv”. Hun har turneret i USA med Finn Methlings monolog ”Rejsen til de Grønne Skygger”. For sin indsats med at læse H.C. Andersens eventyr på dansk og engelsk rundt om i det meste af verden har hun modtaget både ”H.C. Andersen Medaljen” og ”H.C. Andersen Prisen” og i 2004 er hun blevet udnævnt til ”H.C. Andersen-ambassadør”. Siden 1985 har Susse Wold været præsident for AIDS Fondet. Hun har modtaget næsten alle de hæderspriser, en skuespillerinde kan få, og Dronningen har udnævnt hende til Ridder Af Dannebrog af 1. grad.

”Det betyder ikke, at jeg ikke også har dage, hvor jeg føler mig, som om jeg var 100 år gammel, men sådan har jeg egentlig altid haft det. ’100 års dagene’ er som regel, når jeg er bekymret over noget eller ked af det. Når jeg trøstespiser og lægger mig på sofaen i stedet for at cykle en tur eller gå til fysisk træning. ’17 års dagene’ er, når jeg passer godt på mit helbred, spiser fornuftigt og har noget jeg er passioneret optaget af. Alder er efter min mening ikke kun et livsafsnit. Det er en sindstilstand. Jeg tror ikke, man bliver gammel af at have levet et vist antal år, ligesom jeg heller ikke tror, man bliver moden af at blive voksen.” ”Da jeg var ung, var jeg helt glat uden på – men nok ret rynket indeni. Jeg tror, man skal prøve på at glatte sine indre rynker ud. Man kan aldrig få et hjerte foræret – men man kan opdage, at man har et. Og det gode er, at hjertet aldrig får rynker.” ”Alder er ikke kun et livsafsnit. Det er en sindstilstand. Det år mor fyldte 90, tog vi hende med til Hawaii. Mange mente, at det var uansvarligt at rejse så langt i en alder af 90 år. Alder giver muligvis rynker i ansigtet, men mangel på passion og entusiasme giver rynker i sjælen. Mor havde

ingen rynker i sjælen og hun klarede den lange flyvetur i fin stil.” Solen gemmer sig bag alt det grå ”Jeg synes, vi i Danmark er blevet lidt af en brokkenation. Vi brokker os alle over ting. Selv vejret. Selv om vi jo ved, at solen gemmer sig bag alt det grå. Vi glemmer at være taknemmelige for alle de ting, vi har. Vi glemmer at se på andre, som slet ikke er så forkælede som vi. At være lykkelig er også at være bevidst om de gode ting, man har i sit liv.” Susse Wold rejser sig og med ynde viser hun vej ud igen. Forinden kigger vi dog lige på fotos, der er spredt ud over et enormt spisebord i salonen. Mens hun fortæller om de seneste fotos, der er taget i anledning af bogudgivelsen, er der anledning til at kaste skjulte blikke af sted. Kan det virkeligt passe, at hun er 70 år?. Og nej – det kan det ikke. Susse Wolds hele udstråling og hendes bevægelser er en langt yngre kvindes. Hun udstråler livsglæde, livsappetit, vitalitet og en friskhed, som selv en betydeligt yngre og velpasset kvinde ikke engang på en god dag vil være i stand til at opvise. Jeg tror, hun har ret. Alder er en sindstilstand. Hvordan kommer jeg derhen?

’Fremkaldt’ En skuespiller bliver kaldt frem, når en forestilling er forbi. For den sublime præstation ofte adskillige gange og til overvældende applaus. Her bør der suppleres med højlydte ’brava’. For Susse Wold har skrevet en både, klog, medrivende og hjerteskærende erindringsbog, der går lige i hjertekulen. Susse Wolds erindringer er først og fremmest en helt særlig kvindes erindringer. Hun har en fantastisk hukommelse for de små detaljer og hun mester uden sentimentalitet at beskrive smertelige hændelser, så man føler med hende. Særlig rørt blev jeg, da jeg læste om hendes første spæde måneder uden sin mor til at tage sig af hende. For lægerne var ikke sikre på, om den lille for tidligt fødte pige ville overleve. På lægernes anbefaling rejste hendes mor, den på den tid så feterede skuespillerinde Marguerite Viby, til Norge en måneds tid. Den lille pige kom sig imidlertid. Hendes mor synes ofte at have været travl og fraværende. Men ringen syntes at blive sluttet de sidste 16 år af Marguerite Vibys liv, hvor mor og datter får et umådelig tæt forhold til hinanden. Susse Wolds kærlige og indlevende beskrivelser af sin mors sidste mange og gode år, giver indtryk af en bemærkelsesværdig kvinde, som både er stærk og tilgivende. Hun omfavner andre mennesker, som betyder noget for hende, med kærlighed, empati og overbærenhed. Det gælder også Erik Mørk, som blev far til hendes eneste barn, forfatteren Christian Mørk. Han gled gradvist ud af forholdet til fordel for en anden. Alligevel omfattes han af kærlig omsorg fra hendes side, både umiddelbart efter bruddet mellem dem og langt senere, da han er døende. ’Fremkaldt’ er i meget høj grad den ’private’ Susse Wolds erindringer. Hun fører ikke sin karrieres triumfer foran sig som et skjold, men fortæller hudløst ærligt historien om sit livs både op- og nedture. For nedture har der også været.

Til gengæld kan Susse Wold tage læseren nænsomt i hånden, så man bliver både smertelig berørt og betaget. Berørt, fordi det er bask at læse om hendes livtag med brystkræft. Betaget, fordi hun har mestret at håndtere den angst og frygt, som en kræftdiagnose uvægerligt fører med sig, og bruge den som et livsbekræftende memento mori. Erindringer kan nogle gange være lettere kedsommelige. Især skuespillererindringer. Men Susse Wolds erindringer hæver sig op på niveau med og flere steder over de fremmeste selvbiografier skrevet af skuespillere: Gloria Swanson, Irene Mayer-Selznick og Shelley Winters – uden sammenligning i øvrigt. Fordi man bliver grebet. Også af spænding. Man må læse videre, side efter side, fordi man kommer helt ind under huden. Flere bøger fra Susse Wolds hånd skal være mere end velkomne. Susse Wold ’Fremkaldt’ Politikens Forlag 320 sider, 299,- kr.


Inserat

Følelsen i benene vendte tilbage med Padma 28:

Nu er Else igen aktiv uden smerter Else Walther, 72 fra Tåstrup er igen i fuld vigør, efter at smerterne og følelsesløsheden i hendes ben er forsvundet, takket være Padma 28.

Else Walther døjede længe med følelsesløshed og kulde i benene. Men efter at hun er startet på naturlægemidlet Padma 28, er symptomerne helt forsvundet. Else Walther er en glad udadvendt og yderst aktiv dame på 72 år. Hun dyrker gymnastik, går til dans og deltager i mange arrangementer og rejser. Hun bor i et dejligt hus lidt uden for København og passer selv både hus og have. Men for nogle år siden fik Else Walther pro-blemer med benene og det begrænsede hendes aktiviteter. Med benene i køleskabet! Hendes storetå blev følelsesløs, og kulden i hendes ben føltes så voldsom, at det var som at opholde sig i et ”køleskab”. Else blev undersøgt hos sin læge og på hospitalet. Her fik hun at vide, at hendes symptomer måtte have noget med kredsløbet at gøre men, at der desværre ikke var noget at gøre ved hendes problemer. Storetåen var på dette tidspunkt så følelsesløs, at lægen kunne stikke hende med en nål, uden at hun kunne mærke smerten!

Opsøgte behandler For et år siden opsøgte Else en alternativ behandler, som anbefalede hende at bruge Padma 28 mod hendes kredsløbs-problemer. Efter to-tre uger blev Else meget forbavset over at opleve, at både kulden og følelsesløsheden i hendes ben forsvandt. I dag har Else ingen problemer med kulde i sine ben og kan igen mærke, hvis nogen skulle finde på at stikke hende i storetåen. Ingen steder uden Padma 28 Det er sket, at Else er kommet hjemmefra uden Padma 28, men så vender kulden i hendes ben langsomt tilbage. Derfor sørger Else altid for at have sine Padma 28-tabletter med i tasken.

Padma 28 fås på apoteket, hos Matas og i helsekostforretninger.

Hvad er Padma 28? Padma 28 er et naturlægemiddel sammensat af 19 forskellige lægeurter. Det anvendes ved gangudløste smerter i benene som følge af dårlig blodforsyning. Det var den 28. recept i de gamle tibetanske munkes lægebøger helt tilbage i det 16. århundrede. Tibetansk medicin er en af de ældste anvendte medicintyper og er baseret på konceptet om balance. Når vi er i balance er vi raske, og når vi er i ubalance bliver vi lettere syge. En velfungerende blodcirkulation er meget vigtig for at opretholde balancen i vores krop. Blodet transporterer ilt og næringsstoffer rundt i kroppen og fjerner affaldsprodukterne. Cirkulationen har indflydelse på hele kroppen og er grundstenen for et godt helbred. For yderligere information eller vil du have tilsendt en brochure, så ring på tlf. 4611 6669.

Anvendelse: Naturlægemiddel, anvendes ved gangudløste smerter i benene som følge af dårlig blodforsyning (Claudicatio Intermittens) også kaldet vindueskiggersyge. Dosering: 2 tbl. 2 gange daglig. Bør ikke anvendes til børn under 12 år uden lægens anvisning. Graviditet og amning: Sikkerhed i forbindelse med graviditet og amning er ukendt, hvorfor anvendelse af Padma 28 ikke kan anbefales. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for de aktive bestanddele, herunder over for planter af kurvblomstfamilien (f.eks. morgenfrue, krysantemum, bynke) eller et eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: I præparatet indgår sida cordifolia, der indeholder spor af efedrin. Det vides ikke, om nedsat lever- eller nyrefunktion eller andre særlige sygdomme indebærer, at forsigtighed bør udvises. Tabletterne indeholder sorbitol og bør ikke anvendes til patienter med arvelig fructoseintolerans. Bivirkninger: I sjældne tilfælde ses mavekneb, løs mave, overfølsomhedsreaktioner, kvalme, hududslæt, hjertebanken og uro. Pakninger og priser: 120 tbl. kr. 239,00 - 200 tbl. kr. 379,00 - 400 tbl. kr. 699,00. Distribution i Danmark: Medica Clinical Nord A/S. MTnr. 6123093


8

TEMA

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Osteoporose

– sygdommen kan også ramme dig Når et telt mangler en teltstang, så falder teltet sammen. Det samme kan man sige, når man får konstateret sygdommen osteoporose, som på dansk kaldes knogleskørhed. Når skelettet, som er kroppens stativ, bliver porøst, så kan det knække. Man kan få smertefulde brud og falde sammen. Og når først skaden er sket, så er det svært at reparere den. Du må hellere gardere dig, før det er for sent.

Når man slår op i Nudansk Ordbog, så kan man læse som forklaring på ordet osteoporose, at det er en hormonbetinget porøsitet i knoglerne hos især ældre kvinder, også kaldet knogleskørhed. Det er bare ikke hele sandheden. Knogleskørhed starter langt tidligere og sygdommen rammer også mænd. Aldersbetinget knogletab Skelettet opbygges, mens vi er børn og unge. Vores skeletmængde er størst i 20 til 35-års alderen. Herefter begynder både mænd og kvinder at miste knoglevæv. Mænd mister dog generelt noget mindre end kvinder. I voksenalderen udskiftes skelettets celler kontinuerligt, ligesom andre af kroppens celler fornyes eller udskiftes. Hvis man brækker benet, så vil knoglen jo igen vokse sammen efter få uger – der sker en knogleopbygning. Når skelettet udskiftes sker det ved, at knoglenedbrydende celler fjerner ganske små mængder knoglevæv, der herefter gendannes af knogleopbyggende celler. Hvis disse celler ikke er i stand til at genopbygge så meget knoglevæv, som der med alderen nedbrydes, vil man miste knoglevæv. Der kommer minus på knoglekontoen. Det kaldes også aldersbetinget knogletab. Hormonrelateret knogletab Men knogleskørhed kan også opstå af andre grunde. Mest kendt, som ordbogs opslaget også refererer til, er kvinders hormonrelaterede knogletab. Når kvinder kommer i overgangsalderen og æggestokkene holder op med at producere kvindeligt hormon, så kan knoglenedbrydningen gå rigtig hurtigt. Kvinder kan miste op til 5 % knoglemasse om året umiddelbart efter overgangsalderens indtræden. Det er blandt andet derfor, mange kvinder gennem årene har taget hormoner, men selvfølgelig også for at mindste gener efter overgangsalderen. I dag er lægerne dog lidt mere tilbageholdende med at anbefale hormonbehandling for enhver pris, idet det har vist sig, at behandlingen også indebærer en forøget risiko for at få brystkræft. Når lægerne nu anbefaler hormonbehandling for at forebygge osteoporose, så tages der hensyn til risikoen for at få sygdommen (dvs. familiehistorien), overgangsalderens indtræden, risikoen for at få årebetændelse og blodpropper og til risikoen for at få brystkræft. I sidstnævnte tilfælde også ved bl.a. at skele til familiehistorien. Knogleskørhed hos mænd kan ligeledes have en sammenhæng med mangel på kønshormon. Da er der blot tale om testosteron. Knogletab som følge af kroniske sygdomme En række kroniske sygdomme kan dog også have betydning for et øget knogletab. Sygdomme i skjoldbruskkirtlen, i biskjoldbruskkirtlerne, øget binyrebarkfunktion, tarmsygdomme med kronisk betændelse, dårlig fødeoptagelse, anoreksi, nyresygdomme, leddegigt, epilepsi, kronisk bronkitis m.fl. kan nedsætte knoglemængden og medføre knogleskørhed. Mennesker, som har et egentligt alkoholmisbrug, risikerer ligeledes at få osteoporose.

Andre risikofaktorer Der er flere faktorer ud over de nævnte, der påvirker den enkeltes risiko for at udvikle osteoporose. Først og fremmest har det en betydning, hvis udgangspunktet er, at den maksimale knoglemase er lav. Dernæst er det en risikofaktor, hvis det aldersbetingede knogletab øges og hvis knogletabet efter overgangsalderen hos kvinder er stort. Men disse faktorer skal også sammenholdes med, om der i familien er en såkaldt arvelig disposition, dvs. om forældre, søskende eller børn har fået konstateret osteoporose. Andre risikofaktorer er lav kropsvægt, tidligere brud ved mindre uheld, tidlig overgangsalder, lav fysisk aktivitet, lav indtagelse af kalcium og D-vitamin, alder højere end 80 år, rygning og som nævnt indtagelse af store mængder alkohol. Endelig øges risikoen ved flere typer medicinske behandlinger. For eksempel kan nævnes, at længere tids behandling med binyrebarkhormon (prednisolon) kan

Når man har knogleskørhed, får man lettere brud på knogler i ryggen, lårbenshalsen, bækkenet og ribbenene.


TEMA

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Omkring hver tredje kvinde og hver ottende mand vil få et knoglebrud, som skyldes knogleskørhed.

nedsætte knoglemængden og medføre knogleskørhed, idet evnen til at optage kalcium og D-vitamin fra tarmen nedsættes. Mælk eller kalcium – eller begge dele Selv om der er mange risikofaktorer, som man ikke uden videre kan eliminere, så er der faktisk meget man selv kan gøre for at bremse tab af knoglemasse. En stor europæisk undersøgelse har vist, at risikoen for at få hoftebrud aftager jo mere mælk man får. Det betyder, at det er vigtigt at få kalcium nok. Man kan drikke en halv liter skummetmælk om dagen og supplere med nogle skiver mager ost. Man kan også indtage et egentligt kalcium-tilskud på 1.000 – 1.500 milligram dagligt. Det er ligeledes vigtigt at få D-vitamin nok. Det kan for eksempelvis ske via et kalciumpræparat med D-vitamin, så man får dækket behovet for både vitaminet og kalk. De allerfleste danskere vil i hele vinterhalvåret have for lave værdier af D-vitamin i blodet, da vi bor på den nordlige halvkugle og ikke danner D-vitamin i huden via solens stråler. Solen står ganske enkelt for lavt på himlen. Noget andet er, at når vi bliver ældre, så bliver hudens evne til at danne D-vitamin også væsentligt dårligere, end når vi er unge. Der er D-vitamin i fed fisk, i kød og indvolde, men langt fra nok til at dække behovet. De fleste forskere er i dag enige om, at et tilskud af D-vitamin er anbefalelsesværdigt, hvad enten man er ung eller gammel. Også selv om man ikke umiddelbart er i farezonen for at få osteoporose. D-vitamin og kalcium D-vitamin, der også kaldes D3-vitamin eller cholecalciferol, fremmer optagelsen af kalcium fra tarmen. Det er derfor man skal sørge for både at få kalcium og D-vitamin nok, hvad enten det sker via kosten eller via kosttilskud. Der er lavet mange undersøgelser med kalcium og D-vitamin og risikoen for at få knogleskørhed. Undersøgelser fra Århus og Hvidovre Hospitaler tyder på, at stofferne har den bedste forebyggende virkning, hvis man får nok af begge dele. Og ikke hvis man kun får en stor dosis af det ene stof. Det er derfor langt de fleste kalktabletter også er tilsat

Patientforeningen Danmark

Kun hvis patienterne høres, har patienterne en chance for at komme i centrum. Patientforeningen Danmark arbejder for patienternes interesser: bedre sikkerhed, højere kvalitet, mere oplysning og flere patientrettigheder. Læs mere på www.patientforeningen-danmark.dk og bliv medlem. Patientforeningen Danmark er en forening for alle patienter - både for dem, der får en god behandling, og for dem, der oplever svigt. Vi gør en nødvendig forskel sammen med dig.

Patientforeningen Danmark Postboks 1238 5100 Odense C

9


10

TEMA

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

D-vitamin. Virkningen er endnu bedre, hvis man samtidig sørger for at få daglig motion. Kalcium-optaget fra fødevarer, kosttilskud og medicin med kalcium er imidlertid forskelligt. Kalcium er afhængigt af surhedsgraden i tarmen, når det skal optages i kroppen. Blandt fødevarer udnyttes kalcium bedre fra mælk og ost end fra grøntsager som spinat, brøndkarse og rabarber. Det skyldes, at mange grøntsager indeholder oxalsyre. Derfor skal man spise mange flere grøntsager for at få samme mængde kalk, som et glas mælk indeholder. Tidligere har myndighederne anbefalet et moderat indtag af D-vitamin. Men forskere over hele verden er efterhånden ret sikre i deres sag: selv om man får en del mere D-vitamin, end det normalt anbefales, så er det helt ufarligt og måske endda kun gavnligt for knoglerne – og resten af kroppen. Egentlig medicinsk behandling Hvis man har fået konstateret osteoporose eller anbefales medicinsk forebyggelse efter lægefaglig vurdering, så er der er der flere forskellige præparater på markedet. Man skal, som nævnt, have rigeligt tilskud af kalcium og D-vitamin, men der findes yderligere receptpligtig medicin, som enten virker hæmmende på de knoglenedbrydende celler, stimulerende på de knoglenydannende celler eller begge dele på samme tid. Hormonbehandling til kvinder med østrogen hæmmer de knoglenedbrydende celler og styrker dermed knoglevævets styrke. Hormonbehand-

kvalitet, engagement og faglig stolthed Vores speciallæger og kirurger er blandt de absolut førende i Danmark. Vi satser kun på superspecialister indenfor vores nøje udvalgte specialer. • • • • • • •

Plastik- og kosmetisk kirurgi Ortopædisk kirurgi Mave- og tarmkirurgi Urologi Reumatologi Øre-, næse- og halskirurgi Endokrinologi og intern medicin

Københavns Privathospital A/S Jægersborgvej 64-66 B 2800 Kgs. Lyngby

Tlf.: (+45) 45 933 933 info@kbhprivat.dk

Læs mere om os på www.kbhprivat.dk

Diagnosen osteoporose stilles på to måder. Hvis man får et såkaldt lav-energibrud (for eksempel ved et fald i hjemmet) på ryghvirvel eller lårbenshals, så har man osteoporose. Man kan også stille diagnosen ved en scanning, hvor lavt knoglemineralindhold påvises.

lingen indebærer dog, som omtalt, en lettere forøget risiko for brystkræft og blodprop i ben eller lunger. Mænd behandles i visse tilfælde med testosteron, hvis knogleskørheden skyldes mangel på mandligt kønshormon. Behandlingen gives i form af indsprøjtninger, men en ny tabletbehandling er efter forlydende på vej. Hvad kan man mere gøre? Selv om man ikke kan bruge det til meget, når man først er blevet voksen, så er det kendt viden, at knogleskørhed kan skyldes, at man har opbygget for lidt knoglevæv, mens man var barn og ung. Får man alt for lidt kalcium i kosten, for lidt D-vitamin og for lidt motion og eventuelt er undervægtig, så kan det medføre, at man opbygger for lidt knogle. Dermed er udgangspunktet allerede dårligt fra start. Har man børn er det derfor vigtigt at være opmærksom på denne side ad sagen. Som voksen gælder det ligesom for børn, at det er vigtigt med motion. Fysisk aktivitet livet igennem nedsætter risikoen for osteoporose, idet knoglerne påvirkes og stimuleres og muskler og led styrkes, hvorved risikoen for fald samtidigt mindskes. Man skal også sørge fort at spise varieret og følge de almindeligt kendte kostråd samt få passende med sol i sommerhalvåret. Til gengæld skal man undgå rygning – af flere grunde – men også fordi rygning indvirker negativt i forbindelse med osteoporose. Man skal også begrænse alkoholforbruget og undgå store mængder kaffe. Kaffe virker nemlig vanddrivende og bevirker tab af kalcium fra nyrerne.

Mindst 400.000 danskere har knogleskørhed – folkesygdommen, der også kaldes osteoporose. Hvert år får rigtigt mange mennesker brud på hoften, rygsøjlen eller håndled eller arm. Det er ikke muligt at helbrede knogleskørhed, men man kan nedsætte hastigheden af knoglenedbrydningen samt styrke sine muskler. Derfor er det vigtigt hele livet at sørge for at få nok kalk og D-vitamin via kosten, være fysisk aktiv, undgå eller mindske rygning og indtage alkohol i beherskede mængder. Læs evt. mere på www.osteoporose-f.dk


11 Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Safari i Sydafrika

kørestol ingen hindring Mange funktionshæmmede og deres pårørende holder sig tilbage og tør ikke rejse til eksotiske destinationer. Men det er der ingen grund til. HandiTours har specielt erfaring med at sende funktionshæmmede af sted til traditionelle og helt nye, eksotiske destinationer.

NOVAFON

Fjern spændinger og myoser Ikke til at undvære, når du gerne vil passe på sin krop. Du vil kunne mærke en forskel efter blot få dages brug.

HandiTours arrangerer både individuelle rejser og grupperejser til en lang række handicapvenlige destinationer f.eks. Barcelona, Andalusien, Tenerife, Kreta, Holland, Tyrkiet, Italien, men også mere eksotiske rejsemål som Dubai, Kina, safari i Sydafrika og krydstogt i Caribien. Læs mere på www.handitours.dk

Christel Clausen er en nysgerrig iværksætter med hjertet på rette sted. Hun kom oprindelig i lære som flymekaniker, fordi hun gerne ville have mulighed for at komme ud at rejse. Men lysten til at arbejde med mennesker fik gradvist overtaget. Hun tog derfor en uddannelse som social- og sundhedsassistent. Som senere afdelingsleder på en stor institution for fysisk og psykisk handicappede, engagerede hun sig i beboernes ønsker om at komme ud at rejse. Det lykkedes. Med Christel Clausens gå-på-mod og håndværksmæssig snilde løste hun alverdens praktiske problemer og sørgede for, at de rejselystne beboere fik nogle fantastiske oplevelser. Ildsjæl bag nyt rejsebureau I dag har Christel Clausen skabt sit eget rejsebureau, HandiTours. Den 35-årige rejsearrangør mener, at alt for mange funktionshæmmede opgiver at komme ud at rejse, fordi de garanterede handicapfaciliteter ofte ikke står mål med virkeligheden. Dørtrinene kan være for høje, dørene for smalle til en kørestol, busturen et mareridt og sengene for lave. Det gør hun noget ved. HandiTours tjekker personligt destinationerne og på flere hoteller og feriemål har man haft også en stafet af sted i kørestol. Succeskriterier Som rejseagent sætter Christel Clausen en ære i, at tingene er, som de skal være. At man kan komme i swimmingpoolen, at man kan komme med på turene, at el-sengen findes som bestilt, at vaskekummen passer i højden til kørestolen, at der er assistance parat ved gaten til at blive løftet på plads i flyet osv. ”Vores mål er at rejserne skal skabe glæde og energi til alle uanset alder og handicap. Vi udvikler vore rejser på baggrund af stor viden og erfaring. Jeg lytter gerne til nye ønsker og idéer og ikke mindst kritik, hvis der er ting, der skal rettes,” understreger Christel Clausen.

novafon populær Med dybdegående lydbølgemassage

Pris 1.995,-

novafon dK 1

Forkromet, - med dybdegående lydbølgemassage, trykmassage samt praktisk forlængerhåndtag

Pris 2.395,-

Kan købes eller lejes i vores webshop på www.novafon.dk eller ring på tlf.

70 22 14 04

For dig og dit velvære


12

Lille spejl på væggen der...

Af Charlotte Af Kristine Søllner Kornum Hernø redaktionen@raskmagasinet.dk csh@raskmagasinet.dk

Hårtab, tør hud og udslet er ofte en del af kræftramte kvinders hverdag. Men når det lille spejl på væggen­ afslører­et billede, som er en ringe trøst i en svær tid, er der psykisk førstehjælp at hente i læbestift, foundation­og øjenskygge. De hvide duge og glasvaserne med forskelligt farvede roser gør sit til, at konferencelokalet på Rigshospitalet ikke bare er endnu et rum på endnu et sygehus. Et par af de forbipasserende kitler ude på gangen drejer hovedet en ekstra gang, når de ser alle makeupspejlene og de mange skønhedsprodukter, der er sat på bordene. De fleste på afdelingen er vant til det. De ved, at rummet om lidt vil blive fyldt med forventningsfulde kvinder. Kvinder, som har sagt ja til at få puttet lidt farve i ansigtet i en grå tid. Kvinder, som er i behandling for kræft. ’Look Good...Feel Better’ hedder organisationen, som nu på tiende år arrangerer gratis hudpleje- og makeupkurser til kvinder, der er i ambulant behandling for kræft. Mottoet er at få et nyt smil på læben, og tanken bag projektet er den ældgamle kvindevisdom: Hvis du kigger dig i spejlet og ligner en hængt kat, så føler du dig som en hængt kat. ”Den fysiske forandring kommer utrolig hurtigt, når man er i behandling for kræft. I sådan en sygdomssituation vil man helst have en så normal tilværelse som overhovedet muligt, og så bliver det at have et så normalt udseende som muligt utrolig vigtigt,” fortæller Bente Knudsen, som er sekretariatsleder i ’Look Good... Feel Better’. Ikke bare en skønhedskonkurrence Organisationen er sponsoreret af syv store kosmetikfirmaer. Uden dem og de frivillige kosmetologer ville det ikke kunne køre rundt. Kvinderne på Rigshospitalet får da også endnu et smil på læben, ”Det handler om at få selvværdet tilbage, siger Bente Knudsen, som er sekretariatsleder i ’Look Good…Feel Better’.

Genoptræning på Skodsborg Skodsborg Lægecenter tilbyder genoptræning med fokus på aktiviteter, kropsglæde og pleje efter behov. Vores ophold indeholder altid individuelt tilrettelagt fysioterapi. Vælg mellem følgende typer: Intensive genoptræningsophold, kurophold eller ambulant behandling. Få mere information om opholdstyperne i Skodsborg Lægecenter mellem kl. 9-14 på 45 58 58 58 eller ring på 45 58 58 00 for reservation af kurophold eller for mere generel information om Skodsborg. Priser: • Intensive genoptræningsophold fra kr. 3.325,med 10% rabat pr. døgn i 2008 • Kurophold på Skodsborg Kurhotel med 20% rabat i ugerne: 50 - 52 - 1 - 2 fra kr. 1.800,- pr. døgn i 2008 • Ambulant behandling fra kr. 600,Skodsborg Lægecenter • Skodsborg Strandvej 125 2942 Skodsborg • Telefon: +45 4558 5858 laegecenter@skodsborg.dk • www.skodsborg.dk

da de får fortalt, at de efter kurset må få en toilettaske med hudpleje- og makeupprodukter med hjem. Men først skal de lære at bruge indholdet ordentligt af en professionel kosmetolog. ”Jeg plejer at sige, at det jo ikke drejer sig om at gøre kvinderne smukke, men om at de skal kunne se sig i spejlet og kende sig selv. Det er ikke nogen skønhedskonkurrence, det handler om at få selvværdet tilbage og give de her kvinder noget gåpåmod,” siger Bente Knudsen. Og der er noget om snakken, også på det mere videnskabelige niveau. Ellen Boesen er psykolog i Kræftens Bekæmpelse. Hun arbejder meget med kræftpatienters ’body images’. Overordnet set handler det om, hvordan man som person, og i dette tilfælde som patient, opfatter sit fysiske udseende. Både hendes egen research og andre undersøgelser viser, at konfrontationen med ens fysiske udseende under sygdomsperioden har stor betydning. ”Der er lavet en undersøgelse af skønhedsbehandling til kræftpatienter. Den viste, at de kvinder, som ikke fik skønhedsbehandling, faktisk havde det bedre, da de blev udskrevet, men fik det værre over tid. Det var omvendt med den anden gruppe patienter, som fik skønhedsbehandling. De blev tidligt i sygdomsprocessen konfronteret med deres body images, og det beskyttede dem mod den håbløshed og hjælpeløshed, som kræftpatienter ofte rammes af, når deres fysiske udseende ændrer sig,” siger Ellen Boesen. At miste kontrollen Håbløshed og hjælpeløshed er nogle af de negative faktorer som makeupkurserne kan bidrage til at afhjælpe. Ifølge Ellen Boesen er disse faktorer nemlig affødt af én ting, som kræftsygdommen tager fra mennesker. Kontrol. ”Det at være patient er meget provokerende for ens psyke. Man plejer at have kontrol, over sig selv, og lige pludselig begynder man


13 Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Nyhed!

Hair-medical Parykker Naturligt som dit eget hår

’Look Good…Feel Better’ arrangerer på tiende år gratis hudpleje- og makeupkuser til kvinder, der er i ambulant behandling for kræft. Organisationen er sponseret af syv store firmaer.

Kan man sove og bade med det nye hår? JA Gennem Sygehus eller Region kan man få tilskud til Hair-medical Parykker.

at tabe hår og øjenbryn. Når man forbedrer sit udseende, som kvinderne gør med disse makeupkurser, så er netop det med at genvinde kontrollen en faktor, der er i spil,” siger Ellen Boesen. Kontrollen hænger også sammen med selvtillid. Har du kontrol, har du mere selvtillid. Og selvtillid genererer mere håb, lyder det fra Ellen Boesen. Så selvom et kursus i hudpleje- og makeupbrug ikke har nogen direkte helbredende effekt, så kan det forebygge, at man går ned med flaget. Hvilket er en god sidegevinst, da kræftpatienter er en særligt udsat gruppe, når det gælder depressioner. Tilbage på Rigshospitalet er bordene sat tilbage til konferencerums-position og de brugte vatrondeller smidt ud. For et øjeblik siden gik tolv kvinder derfra med ekstra røde kinder og en fint opmalet, smilende mund. Det er væk, når de kigger sig i spejlet i morgen, men nu har de redskaberne og evnerne til at få lidt mere kontrol over det lille spejl på væggen. Så spejlbilledet giver lidt mere selvtillid. Og lidt mere håb.

Efter kurset får kvinderne en toilettaske med hudplejeog makeupprodukter med hjem.

Look Good...Feel Better Blev oprettet i USA i 1989 I dag tilbydes ’Look Good...Feel Better’-kurser i 19 lande I Danmark er der kurser på Rigshospitalet, Herlev Hospital, Århus Sygehus, Odense Universitetshospital, Aalborg Sygehus, Vejle Sygehus, Roskilde Sygehus og Næstved Sygehus Det er foreningens mål at udvide tilbuddet til flere hospitaler, men det kræver en del ressourcer. Det er især svært at finde frivillige kosmetologer i provinsen. I USA er man begyndt at tilbyde kurser til kræftramte mænd og teenagere. I Danmark vil foreningen først nå ordentlig ud til kvinderne, inden de udvider yderligere. Læs mere på www.lookgoodfeelbetter.dk

House of Waldorf

Thorvaldsensvej 12 · 1871 Frederiksberg C

3536 3562

E-mail: finn@waldorf.dk

www.waldorf.dk


14

TEMA

Af Charlotte Søllner Hernø

Ældre patienter diskrimineres

csh@raskmagasinet.dk

Bjarne Hastrup, som er administrerende direktør i Ældre Sagen, en forening med i dag 520.000 medlemmer, lægger ikke fingrene imellem, når han siger, at ældre medicinske patienter diskrimineres i sundhedsvæsenet. Der er nu behov for en egentlig national handlingsplan for den medicinske patient, som i overvejende grad er ældre, mener han. Der har igennem de senere år været øget fokus på kræft- og hjertekarsygdomme. Det har betydet en i øvrigt meget rimelig opprioritering af behandlingstilbud og ventetidsgaranti til patienter med disse sygdomme. Til gengæld er almindelige medicinske patienters store problemer ikke blevet løst. Da mere end to tredjedele af de medicinske patienter er ældre, er resultatet blevet, at de ældre patienter samlet set nu får en dårligere behandling. Bjarne Hastrup går nu så vidt, at han kalder det diskrimination af ældre medicinske patienter. Overbelægning på medicinske afdelinger ”Der hvor jeg ser diskriminationen af ældre patienter, er den underprioritering, der finder sted på medicinske afdelinger. Det mest åbenlyse tegn på behovet for en national handlingsplan er overbelægningen,” forklarer Bjarne Hastrup. ”Vi ved, at den er der og at den er omfattende. På mange afdelinger er der oven i købet konstant overbelægning. Det er belastende for både patienter og personale og ydmygende for de patienter, der må ligge på gangen og i skyllerum. Overbelægning får også sammenhængen i indsatsen til at svigte. Det er det, vi i Ældre Sagen oftest får henvendelser om.”

Bjarne Hastrup er administrerende direktør og en markant frontfigur i Ældre Sagen. Han brænder for sagen af et godt hjerte. Læs evt. mere på www.aeldresagen.dk

Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark

SPPD er en brancheforening for privathospitaler og privatklinikker i Danmark. Sammen med de mere end 50 medlemsvirksomheder arbejder SPPD målrettet for blandt andet at styrke: • • • • •

Erhvervsvilkår for privathospitaler og klinikker Information til patienter om deres rettigheder Samarbejdet med det offentlige sundhedsvæsen Samarbejdet med forsikringsbranchen Uddannelse af sundhedsfagligt personale

For yderligere information om SPPD kan direktør Martin Koch Pedersen kontaktes på telefon 33 74 60 00 eller mail mkp@danskerhverv.dk Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark, SPPD Børsen, 1217 København K Telefon 33746000, fax 33746080 Mail: sppd@sppd.dk Hjemmeside www.sppd.dk


TEMA Daglig bemanding mange steder på niveau med ’nødberedskab’ ”Overbelægning presser personalet, simpelt hen fordi der er flere opgaver, end der er personale til. Travlheden og de mange frustrationer i arbejdet gør, at medicinske afdelinger ikke er et godt sted at arbejde. Og derfor er det i stigende grad særlig svært at skaffe personale. Under konflikten i foråret var der mange afdelinger, hvor sygeplejerskerne ikke kunne strejke, fordi den daglige bemanding var under det ’nødberedskab’ parterne havde fastsat. Der er derfor mildt sagt tale om underbemanding.” Alarmerende tal for uplanlagte akutte genindlæggelser ”Når der både er tale om overbelægning og underbemanding, så bryder kvaliteten i behandlingen sammen. Sammenhæng og information er for længst røget, som for eksempel information ved udskrivningen, om hvordan man undgår at sygdommen kommer igen eller bliver værre. Tallet for uplanlagte akutte genindlæggelser er tilsvarende steget gennem de senere år og det er alarmerende. Det er et udtryk for, at behandlingen ikke er gjort ordentligt færdig.” 30 % af medicinske sengedage er ineffektive ”Men problemerne stopper ikke her. Der er et enormt spild, idet 30 % af medicinske sengedage er ineffektive, forstået på den måde, at indlæggelsesdagen ikke er begrundet i undersøgelse, behandling eller pleje. En del af spildet er intern ventetid, men den største del skyldes, at kommunerne ikke er i stand til at tage imod patienten, hvad enten der er brug for hjemmehjælp, plejehjem eller andet.” Færre genindlæggelser ved følge-hjem-ordninger ”Der har været lavet flere projekter forskellige steder i landet med

støtte og opfølgning efter udskrivning af ældre mennesker. Projekterne har vist, at patienterne føler større tryghed og at der sker færre genindlæggelser. Det har også vist sig, at det er udgiftsneutralt eller ligefrem billigere, så det ligger da lige til højrebenet at udbrede følge-hjem-ordningerne til hele landet.” Der bør være geriatrisk funktion på alle sygehuse ”De ældre medicinske patienter har meget ofte kroniske sygdomme. De udgør 80 % af de medicinske afdelingers patienter. Ved at behandle patientgruppen bedre, som Sundhedsstyrelsen anbefalede og kom med en række forslag til tilbage i 2005, kan man give patienter med kronisk sygdom en bedre livskvalitet samtidig med at sygehusene aflastes. En anden gruppe er de geriatriske patienter, som udgør omkring 20 % af de medicinske patienter. Det geriatriske speciale behandler ældre, der fejler flere – ofte kroniske – sygdomme på en gang og som også tit har sociale problemer med bolig osv. En geriatrisk indsats giver patienten bedre funktion, den sparer liv – og den aflaster sygehusene. Der bør derfor være geriatrisk funktion på alle sygehuse.” Akut behov for national handlingsplan ”Samtidigt med, at der er akut behov for en national handlingsplan, så er der er et kæmpe potentiale til stede til forbedring af de medicinske afdelinger. Forbedringer der fjerner diskriminationen af ældre medicinske patienter og som enten er udgiftsneutrale eller ligefrem er besparende for sundhedssektoren. De ældre medicinske patienter har længe været underprioriterede, men regering og folketing skal tage fat nu. Situationen er alarmerende,” afslutter Bjarne Hastrup med eftertryk.

Pilestræde Røntgen

· 60 speciallæger i radiologi · Ingen ventetid på MR, mammografi, ultralyd og røntgen · Centralt i København – 2 min.’s gang fra Strøget Pilestræde Røntgen Pilestræde 58 1112 København K

Tlf. 3374 3019 Fax 3374 3055

www.unilabs.dk E-mail: info@pilexray.dk

15


Naturmidler der virker! THEA GO’

ROLIN*AT

– løsningen ved træg mave og forstoppelse

– Gi’r en rolig nat! SSov godt og sundt og vær i balance døgnet rundt!

90 kapsler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kun kr.

104,50

URTE-PENSIL

Nej til træg mave og forstoppelse forstoppe med virksomt naturlægemiddel, d l der d siden id 1971 har h værett populært i den danske helsebranche. Træg fordøjelse, forstoppelse, oppustet, trykkende og irritabel tyktarm og dannelse af hæmorider kan modgås med naturlægemidlet Thea Go’. 200 tabletter, MT-nr. 6111993 . . . . . . . . . . . . . . . kun kr. 100 g velsmagende te, MT-nr. 6112293 . . . . . . . kun kr. 20 tebreve, MT-nr. 6112193 . . . . . . . . . . . . . . . . . kun kr.

99,00 44,50 39,50

Thea Go´, sennesbælge, urtete og tabletter: Naturlægemiddel, MT nr. 6111993/6112193/6112293. Indikation: Afførende naturlægemiddel til kortvarig brug ved træg mave og forstoppelse. Indeholder skårede eller pulveriserede sennesbælge. Dosering, voksne: 1-3 tabl., 1 urtetebrev el. 1 kop urtete dagl. efter behov. Må kun anvendes i kortere tid (1 uge) uden lægens anvisning. Bør ikke anvendes til børn under 12 år uden lægens anvisning. Kontraindikationer: Overfølsomhed overfor sennesfrugtbælge samt ved forsnævringer i mave-tarmkanalen eller andre tilstande, der kan forhindre normal passage gennem mave-tarmkanalen. Inflammatoriske tilstande i tarm og mavesmerter af ukendt årsag samt svære forstyrrelser i væske- og elektrolytbalance. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Forsigtighed ved indeklemt afføring og udiagnosticerede mave-tarm gener. Bør ikke indtages dagligt over længere perioder. Bør kun anvendes, hvis tilstrækkelig effekt ikke kan opnås ved diæt eller bulk-laksantia. Det vides ikke om nedsat lever- eller nyrefunktion eller andre særlige sygdomme indebærer, at forsigtighed bør udvises. Interaktion: Samtidig indtagelse af store doser sennesglykosider og diuretika, kortikosteroider eller lakridsrod kan medføre forstyrrelser i elektrolytbalancen, specielt hypokaliæmi. Hypokaliæmi kan medføre øget følsomhed for digoxin. Graviditet og amning: Bør ikke anvendes i første trimester. Bør ikke anvendes ved amning. Bivirkninger: Mavekramper og mavesmerter. Forstyrrelser i vand- og saltbalancen, især ved indtagelse af doser, som giver tynd afføring eller ved langvarig anvendelse. Pakningsstørrelser: Urtete: 100 g samt 20 breve à 2 g, tabletter: 200 stk. Udlevering: HF. Teksten er omskrevet og/eller forkortet i forhold til det af lægemiddelstyrelsen godkendte produktresume. Produktresumeet kan vederlagsfrit rekvireres fra Natur-Drogeriet A/S. D. 1. december 2008.

– go’ når du skal styrkes! e es! Solgt siden 1976 VIRKER ! SIMPELTHEN

85 g te . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kun kr. 90 kapsler/180 tabletter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kun kr. 360 kapsler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kun kr.

83,50 83 50 112,50 312,00

SOLSKINSVITAMINET Solen er den vigtigste kilde til D-vitamin, men det er svært at få tilstrækkeligt D-vitamin gennem kosten alene. Fødevarestyrelsen anbefaler ekstra D-vitamin til folk med mørk hud, ældre over 65 år, p plejehjemsbeboere j j og g folk,, der g går tildækkede.

ÆGTE VENUSTORN – imponerende virkespektrum! m! ERE UNDGÅ LETT E LED M M Ø SMERTER I ! ER KL US M G O I århundreder de afrikanske nske medicinmænds hemmelighed. I 25 år titusinder af danskeres trofaste hjælp. Begejstrer, forbavser og imponerer flere og flere...! Ægte Venustorn® er et naturlægemiddel mod lettere smerter i ømme led og muskler samt ved appetitløshed og fordøjelsesbesvær. 90 kapsler, MT-nr. 6161597 . . . . . . . . . . . . . . . . . kun kr. 360 kapsler, MT-nr. 6161597 . . . . . . . . . . . . . . . . kun kr. 100 g te, MT-nr. 6111893 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kun kr.

50 tabletter a abletter ((10 mcg) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . k kun n kr kr. 180 tabletter (10 mcg) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kun kr. 180 tabletter (35 mcg) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kun kr.

40,50 40 05 58,50 73,00

102,50 369,50 95,50

Ægte Venustorn, djævleklorod, kapsler og urtethe: Naturlægemiddel, MT nr. 6161597/6111893. Indikation: Naturlægemiddel ved lettere smerter i led og muskler, samt ved appetitløshed og fordøjelsesbesvær. Indeholder pulveriseret eller skåret djævleklorod. Dosering, urtethe voksne: Ved lettere ledsmerter: 1 kop urtethe morgen, middag og aften. Ved appetitløshed og fordøjelsesbesvær: 1-2 kopper urtethe daglig. Dosering kapsl. voksne: 2 kapsl. 3 gange dagl., evt. begyndende med mindre dosis. Bør ikke anvendes til børn under 12 år uden lægens anvisning. Kontraindikationer: Må ikke anvendes ved overfølsomhed overfor djævleklorod samt ved mavesår og sår på tolvfingertarmen. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Ledsmerter med hævelse, svære bevægelsessmerter, rødme eller feber skal udredes inden behandling. Forsigtighed ved galdesten og ved hjertesygdom. Det vides ikke, om nedsat lever- eller nyrefunktion eller andre særlige sygdomme indebærer, at forsigtighed bør udvises. Graviditet og amning: Erfaring savnes, bør ikke anvendes uden lægens anvisning. Bivirkninger: Kvalme og opkastning er rapporteret specielt i høje doser. Pakningsstørrelser: urtethe 100 g., kapsler: 90 og 360 stk. Udlevering HF. Teksten er omskrevet og/eller forkortet i forhold til det af lægemiddelstyrelsen godkendte produktresume. Produktresumeet kan vederlagsfrit rekvireres fra Natur-Drogeriet A/S. D. 1. december 2008.

Naturprodukterne fra Natur-Drogeriet A/S fås hos apoteker, Matas og helsekostforretninger.

Landskendt for naturmidler der virker Nydamsvej 13-15 · DK-8362 Hørning · Tlf. 86 92 33 33 · info@natur-drogeriet.dk · www.natur-drogeriet.dk


17 Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Lavt indhold af D-vitamin i blodet øger dødeligheden markant Andre lande har længe erkendt, at store dele af deres befolkninger får for lidt D-vitamin. Derfor anbefales det for eksempel i Canada, at alle indtager tilskud af D-vitamin i vinterhalvåret. I Finland og i Sverige er udvalgte fødevarer beriget med D-vitamin. Men i Danmark tror myndighederne som vanligt ikke på, at de resultater og anbefalinger, andre er kommet frem til, er gode nok. Amerikanske forskere har nu dokumenteret, at for lidt D-vitamin i blodet øger risikoen for at dø. D-vitamin dannes i huden, når vi udsættes for solens stråler. På vores breddegrader er solen imidlertid ikke stærk nok fra oktober til marts måned, hvilket betyder at vores D-vitamin-depoter ikke bliver fyldt op. Vi skal derfor have vitaminet fra andre kilder. D-vitamin findes naturligt i især fede fisk, i levertran, kød, mejeriprodukter og æg. Selv om mange mennesker spiser mere fisk, så er det langt fra tilstrækkeligt. Slet ikke når indtaget af mælk samtidigt er lavere, end det tidligere har været. Man regner generelt med, at vi i Danmark får 12 % af det D-vitamin, vi skal have, fra mælk og mælkeprodukter. Det kunne godt være mere, men samtidigt med, at der bliver drukket mindre mælk, så er kvaliteten af mælken også blevet dårligere de seneste 10 år. D-vitamin indhold er højere i økologisk mælk Køer kommer slet ikke på græs i det omfang de gjorde for få år tilbage og det har en stor betydning for D-vitamin indholdet i køernes mælk. Til gengæld betyder kravet om, at alle økologiske køer skal være på græs mindst 150 dage om året, at indholdet af D-vitamin er omkring 20 % højere i mælk fra græssende økologiske køer end i mælk fra køer på stald og eventuelt græs ifølge undersøgelser, som Danmarks Tekniske Universitet står bag. D-vitamin er vigtigere, end hidtil antaget Der kan næppe være noget menneske, som i dag ikke ved, at man skal spise varieret, så man får vitaminer og mineraler samt byggesten til kroppen. Der er selvfølgelig voksne, der – mod bedre vidende - ignorerer alle kostråd og lever af cola og pommes fritter, men i det store og hele er budskabet trængt igennem. Det burde derfor også være muligt at få befolkningen til at forstå, at Dvitamin er vigtigere, end man tidligere har vidst. Også uden at udvalgte fødevarer, som i Sverige og Finland, beriges med D-vitamin, ligesom margarine ved lov siden 1937 skal tilsættes A-vitamin.

Utilstrækkeligt D-vitamin niveau øger dødeligheden Amerikanske forskere på det det velanskrevne John Hopkins Universitet i Baltimore i USA har offentliggjort en undersøgelse, der konkluderer, at et utilstrækkeligt D-vitamin niveau i blodet øger dødeligheden markant. Ifølge undersøgelsen har folk med et for lavt indhold af D-vitamin 26 % større risiko for at dø af alle årsager, f.eks. kræft og hjertekar-sygdom, end folk med et højt niveau af D-vitamin i blodet. Det samme forskerteam har tidligere konstateret en sammenhæng mellem D-vitaminmangel og 80 % øget risiko for PAD, som er en forkortelse for perepheral artery disease. PAD dækker over åreforkalkning i benene og det antages at 50-75.000 danskere har symptomer på lidelsen, men langt fra alle er diagnosticerede. Hertil kommer 3-4 gange så mange asymptomatiske tilfælde. PAD er oftest godartet, hvad benene angår, men mere alvorligt er det, at det er en meget alvorlig risikomarkør for blodpropdannelse andre steder i kroppen. Blandt personer med PAD vil ca. 25-30 % dø af hjertekarsygdom inden for en 5-årig periode. D-vitaminmangel er en distinkt risikofaktor ”Vores resultater gør det meget mere klart, at mænd og kvinder, som er opmærksomme på deres generelle helbredstilstand, i meget højere grad skal fokusere på deres niveau af D-vitamin i blodet,” siger Erin Michols, som er en af lederne af projektet. ”Vi mener at have tydelig dokumentation for, at D-vitaminmangel er en distinkt og separat risikofaktor i forbindelse med hjertekardødsårsag, når vi ser den i sammenhæng med bedre kendte og forståede risikofaktorer som alder, køn, familiehistorie, rygning, højt kolesteroltal, højt blodtryk, mangel på motion, fedme og diabetes.” Levertran har været et anerkendt kosttilskud i generationer og med rette. Levertran indeholder nemlig både A- og D-vitamin samt de vigtige omega-3 fedtsyrer. Men kan man ikke holde smagen ud, kan man indtage kapsler eller et egentligt D-vitamin præparat.


18

TEMA

Af Charlotte Søllner Hernø

Hjertehospital i særklasse

csh@raskmagasinet.dk

HjerteCenter Varde er et privatejet kardiologisk og kirurgisk hjertehospital, der tilbyder diagnostiske undersøgel­ser, medicinsk behandling og hjertekirurgi til patienter med hjertesygdomme. HjerteCenter Varde er efter 11 år blevet et af Skandinaviens største, private højtspecialiserede hjertecentre. Ricardo Sanchez, som er administrerende overlæge, stod også bag oprettelsen i 1997, idet han havde en drøm om at kunne gøre det bedre. På HjerteCenter Varde koncentrerer man sig kun om en ting, nemlig hjerter. Centret har derfor naturligt nok tiltrukket de største kapaciteter blandt højt specialiserede hjertelæger i Danmark samt omkringliggende lande. Centeret samarbejder med det offentlige sundhedsvæsen om behandling af hjertepatienter, idet der er indgået samarbejdsaftale med alle regionerne, men også med Sygeforsikring Danmark og samtlige forsikringsselskaber. Den langt overvejende del af patienterne, nemlig omkring 95 %, henvises fra det offentlige. HjerteCenter Varde behandler hjertepatienter fra hele Danmark samt også fra Sverige og Norge. 27 specialister på HjerteCenter Varde HjerteCenter Varde har år for år øget kapaciteten, således at der nu bliver foretaget omkring 3.000 behandlinger om året, svarende til i gennemsnit 60 om ugen. Hjertecentret har mere end 50 ansatte og blandt de 27 hjertespecialister er 9 fastansatte og 18 ansat på konsulentbasis. Hjertecenter Varde forbereder nu en 4.300 m2 stor udvidelse til 100 mio. kr. Byggeriet, der forventes igangsat i begyndelsen af 2009 og skal være færdigt året efter, giver mulighed for at fordoble kapaciteten. En drøm om at kunne gøre det bedre Ricardo Sanchez, som oprindeligt er fra Valencia i Spanien, startede HjerteCenter Varde for 11 år siden. ”Jeg havde en drøm om at kunne gøre det bedre,” forklarer han. ”Vi er i dag størst i Norden hvad angår hjerterytmeforstyrrelse behandlinger, faktisk i hele Skandinavien. Vi får henvist patienter fra såvel Danmark som Sveri-

ge og Norge.” Det er nu ikke overraskende, for HjerteCenter Varde er i stand til at foretage alle medicinske og kirurgiske behandlinger af hjertesygdomme. Det eneste, man ikke tager sig af, er børn med hjertesygdom og hjertetransplantation. Hjertetransplantationer finder kun sted i offentligt regi på de to transplantationscentre, der eksisterer i Danmark, nemlig Rigshospitalet og Skejby Sygehus, og sådan skal det naturligvis også være. Til gengæld er HjerteCenter Varde blevet en meget vigtig aktør på en lang række områder i forbindelse med behandling af hjertesygdomme. Mere end halvdelen af alle danske patienter med hjerterytmeforstyrrelser behandles eksempelvist her. Fellowship-program for skandinaviske læger HjerteCenter Varde har allerede i adskillige år bidraget til uddannelsen af hjertespecialister, som Ricardo Sanchez forklarer: ”I forskningsmæssige sammenhænge samarbejder vi med hjerteafdelinger og forskere på universitetshospitaler i såvel Danmark som i udlandet og vi har også et egentligt fellowship-program for skandinaviske læger, som bliver undervist her hos os i blandt andet elektrofysiologi. Vi har formentlig de dygtigste specialister inden for dette område. I øjeblikket har vi en svensk læge fra Uppsala på fellowship-programmet i seks måneder. Derefter kommer der en anden svensk hjertespecialist. HjerteCenter Varde er et af de få undervisningssteder for elektrofysiologi i Norden.”

Få smilet tilbage! med en ny tandprotese – og fordel udgiften med et renteog gebyrfrit tandabonnement uden udbetaling. www.lkt.dk

HjerteCenter Varde har siden starten for 11 år siden udviklet sig til at være blandt de bedste i Skandinavien inden for hjertekirurgi.


TEMA

HjerteCenter Varde er i stand til at foretage alle medicinske og kirurgiske behandlinger af hjertesygdomme. Det eneste, man ikke tager sig af, er børn med hjertesygdom og hjertetransplantation.

Mange tilfredsstillende behandlingsmuligheder HjerteCenter Varde har siden starten for 11 år siden udviklet sig til at være blandt de bedste i Skandinavien inden for hjertekirurgi, ballonoperationer, hjertemedicinsk behandling og ikke mindst når det gælder patienter med hjerterytme problemer. Der udføres herudover bypass-operationer og flere typer operation på hovedpulsåren. Atrieflimren eller forkammerflimren er imidlertid den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse. Omtrent 50.000 danskere har anfaldsvis eller konstant, dvs. kronisk atrieflimren. En del patienter kan ikke behandles tilfredsstillende med medicin enten på grund af utilstrækkelig effekt eller på grund af uacceptable bivirkninger. Men der findes andre tilfredsstillende behandlingsmuligheder, som lægerne på HjerteCenter Varde har specialiseret sig i. Varmebehandling af vener i hjertet mod atrieflimren Atrieflimren udløses oftest på grund af ekstraslag, også kaldet ekstrasystoler, fra hjertets forkamre. Disse ekstraslag har oftest deres oprindelse i nærheden af lungevenerne, der leder det iltede, friske blod fra lungerne tilbage til hjertet. Lungeveneablation for atrieflimren går billedligt talt ud på, at elektrisk-isolere områderne i det venstre forkammer omkring indmundingen af lungevenerne fra resten af hjertet. Dette gøres ved at anlægge nogle ”cirkler” af varmebehandling rundt om de områder, hvor lungevenerne munder ud i det venstre forkammer. Varmebehandlingen har ingen indflydelse på blodets mulighed for at løbe tilbage til hjertet fra lungerne. Med den nuværende teknik skal ca. 20 % igennem to operationer, før det optimale resultat er opnået. Ved anfaldsvis atrieflimren kan ca. 80 % herefter forvente at blive fri for anfald og yderligere et antal vil få væsentligt færre anfald. Operation for forkammerflimren I midten af 1980erne udviklede man i USA en kirurgisk metode til behandling af kronisk atrieflimren. Metoden kaldes “MAZE”. Det engelske ord for labyrint. Det betyder, at man med kirurgisk teknik danner en labyrint i begge forkamre. Derved normaliseres hjerterytmen der bliver regelmæssig. Patienterne bliver ofte medicinfrie og kræver ikke længere regelmæssige kontroller. De første patienter, der gennemgik operationen har stadig - efter 15 år - normal hjerterytme. Hidtidige resultater har dokumenteret at operationen har været vellykket i 97 – 99 % af tilfældene. Blandt de bedste hjertehospitaler HjerteCenter Varde råder over det nyeste, højteknologiske udstyr, som er nødvendigt til behandling og overvågning af patienters tilstand. Via løbende investeringer sikres det, at man altid kan give patienterne den mest tidssvarende, effektive og sikre behandling i

Danmark. HjerteCenter Varde er blandt de allerbedste hjertehospitaler målt på gode patientforløb, komplikationer og dødelighed i forbindelse med behandling af hjertesygdomme.

Stadig ventetidsgaranti Folketinget har ophævet den udvidede ventetidsgaranti, men alle patienter har fortsat ret til at blive behandlet inden for 3 måneder – offentligt eller privat. Er man hjertepatient gælder desuden kortere ventetid ved visse tilstande og situationer: • Har man fået konstateret åreforkalkning i hjertekranspulsårernes hovedstamme skal man behandles inden for 2 uger. • Har man vedvarende hjertekramper skal man behandles inden for 3 uger. • Har man for nylig haft en blodprop i hjertet og fortsat har hjertekramper, skal man behandles inden for 5 uger. • Når ens egen læge har henvist til et sygehus for behandling af ovenstående, skal man inden 8 dage modtage oplysninger fra sygehuset om, hvornår og hvor man kan få behandling. • Hvis ventetiden er længere end oplyst, har man ret til at vælge at blive behandlet på et andet offentligt sygehus eller et privathospital. Oplysninger om ventetider findes på www.venteinfo.dk

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkohol Vi kan også hjælpe dig.

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80 www.tjele.com

19


20

TEMA

Af Charlotte Søllner Hernø

Hvad siger patienterne?

csh@raskmagasinet.dk

Regeringen vedtog med virkning fra den 7. november i år, at det frie udvidede sygehusvalg ved lov er suspenderet til den 30. juni næste år. Indgrebet er foranlediget af den nu afsluttede overenskomstkonflikt på sygehusområdet, idet regeringen og regionerne var bekymrede for, om udgifterne til behandling ville løbe helt løbsk. De fleste patienter er klar over, at der midlertidigt gælder andre regler, men mange er i tvivl om, hvad det helt konkret betyder for dem. Det kan Margot Madsen, som er patientvejleder i SPPD, imidlertid hjælpe dem med. Sammenslutningen af Privathospitaler og privatklinikker i Danmark, SPPD, blev stiftet i 2005. Brancheforeningen har i dag omkring 50 medlemmer og står for 80 % af omsætningen i den private sundhedssektor. Ved medlemskab i SPPD forpligter medlemmerne sig til at overholde foreningens retningslinier, herunder et etisk regelsæt. SPPD ansatte

i marts 2007 deres egen patientvejleder, Margot Madsen. Hendes opgave er at hjælpe patienterne igennem det udvidede frie sygehusvalg, at besvare spørgsmål omkring mulighederne for at blive behandlet på privathospitaler og – klinikker samt at oplyse om ventetider på både offentlige og private sygehuse. Selv om det frie udvidede syge-

Gråbrødre Klinikken Gynækologisk og urologisk kirurgi Speciale i fødselslæsioner, inkontinens og nedsynkning Lille Gråbrødre Stræde 1 • 5000 Odense C www.graabroedreklinikken.dk - Telf 65 95 99 17

husvalg er midlertidigt suspenderet, så betyder det ikke, at der er færre patienter, der retter henvendelse til Margot Maden. Snarere tværtimod. Spørgsmålene har nu blot en anden karakter. Patientvejleder har været med helt fra start Margot Madsen ved, hvad hun taler om. Hun er dels sygeplejerske og dels har hun 10 års erfaring som patientvejleder i det tidligere Århus Amt, der nu er en del af Region Midtjylland. Derudover har Margot Madsen stor ledelsesmæssig erfaring indenfor sygehusvæsenet bl.a. fra 8 år som chefsygeplejerske på et større centralsygehus. Som hun forklarer: ”Jeg har været med fra starten i 1998, da det ved lov blev bestemt, at der skulle oprettes patientvejlederfunktioner rundt omkring i landet. Det kommer patienterne til gavn. Jeg kender systemet og ved, hvor patienterne skal henvende sig.” Mange har svært ved at gennemskue, hvad suspensionen betyder De fleste patienter og deres pårørende er klar over, at der er sket midlertidige ændringer med hensyn til ventetidsgarantien og det frie udvidede sygehusvalg, men mange har svært ved at gennemskue, hvad det konkret betyder. ”Når folk ikke kan komme igennem til de offentlige patientvejledere, så ringer de til mig. Mange forklarer, at de er usikre på, hvad suspensionen indebærer for dem. Nogle spørger, om de kan bruge deres forsikring i stedet for, hvis de har en sådan. Nogle har også spørgsmål til kontrol efter udført behandling, dvs. om de fortsat kan gå til kontrol på det privathospital, hvor de er blevet behandlet. Og det kan de i de fleste tilfælde godt. For der er lavet aftale med Danske Regioner om, at man kan gå til kontrol op til fire måneder efter endt behandling for eksempelvis knæ-, skulder- og rygoperationer. Nogle kan også få dispensation til kontrol ud over de fire måneder,” forklarer Margot Madsen imødekommende.


TEMA

Margot Madsen er patientvejleder i SPPD. Man kan få svar på spørgsmål omkring suspension af det udvidede frie sygehusvalg, ventetider samt mulighederne for at blive behandlet på privat­ hospitaler og – klinikker ved at rette henvendelse på tlf. 86 20 99 88 mellem kl. 10 og 15 fra man­dag til torsdag. Man kan også sende en mail til patientvejleder@sppd.dk

Svært at komme igennem til regionernes patientvejledere Det er i øvrigt ikke svært at forstå, at rigtigt mange patienter forsøger at komme igennem til Margot Madsen. Det har nemlig

Folketinget har vedtaget en ændring af Sundhedsloven, som suspenderer det udvidede frie sygehusvalg indtil den 30. juni 2009. Det betyder, at patienternes mulighed for at vælge privatsygehus eller privatklinik, hvis de skal vente mere end 1 måned i offentligt regi, bortfalder pr. 7. november 2008. Privatsygehusenes og -klinikkernes ret til at indgå aftale med Danske Regioner bortfalder ligeledes. De enkelte regioner vil i suspensionsperioden sørge for, at de patienter, der har størst behov og har ventet længst, henvises hurtigt til behandling. Regionerne kan også oplyse, om der er et tilbud til patienterne på et privathospital eller et andet tilbud, hvor man kan få behandling hurtigere, end regionen selv kan tilbyde. Man kan få mere at vide om de enkelte regioners behandlingstilbud og henvisningspraksis ved at rette henvendelse til regionernes patientkontorer.

Patientkontorer: Der er i alle regioner etableret patientkontorer med patientvejledere. Patientkontorerne skal informere, vejlede og rådgive patienter om sundhedsvæsenets ydelser, herunder undersøgelse, behandling, pleje, genoptræning, service, ventetider, frit sygehusvalg, behandlingsfrister, befordring og servicedeklarationer samt om adgangen til behandling i udlandet. Patientkon-

vist sig, at det er temmelig svært at komme igennem til mange af regionernes patientvejledere. Dels er træffetiden alle steder meget begrænset og dels er der ofte optaget på telefonen i meget lang tid. Der er altså en flaskehals på dette område, hvilket er svært at forstå, idet den midlertidige ophævelse af det frie udvidede sygehusvalg helt naturnødvendigt og forventeligt har medført flere opkald fra patienter på venteliste.

ver, hvilke rettigheder patienterne har i de kommende 8 måneder. Mindst detaljeret er garantien i Region Sjælland, som i det store hele blot lover, at den vil bruge lige så mange penge på private behandlinger, som den har gjort hidtil. De øvrige fire regioner har mere eller mindre enslydende garantier, som efter en lægelig vurdering sikrer ikkeakutte patienter behandling inden for en eller tre måneder.

Gælder dog ikke alle patienter Suspensionen som trådte i kraft den 7. november i år og som gælder frem til den 30. juni 2009, gælder dog alene det udvidede frie sygehusvalg for somatiske patienter, hvorfor suspensionen er uden betydning for de børne- og ungdomspsykiatriske center. Udredningsretten gælder således fortsat for de børne- og ungdomspsykiatriske patienter, ligesom behandlingsretten for samme patientgruppe fortsat træder i kraft ved årsskiftet. Herudover omfatter suspensionen ikke patienter med kræft og visse hjertesygdomme, som man også kan læse om i artiklen om Hjertecenter Varde på midteropslaget.

Det frie udvidede sygehusvalg indføres automatisk i 2009 Fra den 1. juli 2009 bliver det frie udvidede sygehusvalg automatisk genindført. Patienter kan fra denne dato anmode om viderehenvisning til et privat aftalehospital, hvis bopælsregionen ikke kan tilbyde behandling inden for 1 måned regnet fra lægehenvisningens modtagelse på et sygehus i bopælsregionen. Har sygehuset eksempelvis modtaget en henvisning fra lægen den 3. juni 2009 og kan sygehuset allerede da se, at det ikke kan tilbyde behandling inden den 3. juli, vil man igen have ret til viderehenvisning til et privat aftalesygehus.

Rettigheder de næste 8 måneder Alle fem regioner har præsenteret garantier, som mere eller mindre detaljeret beskri-

torerne skal bistå patienter, der ønsker at benytte det frie sygehusvalg m.v., med at finde et sygehus, der kan varetage den pågældende behandling og med at få en viderehenvisning dertil. Patientkontorerne skal bidrage til, at der sker afklaring af eventuelle misforståelser mellem patienter og sundhedspersoner i forbindelse med patientbehandlingen. Patientkontorerne skal også bistå med vejledning og rådgivning om andre patientrettigheder, herunder reglerne på klage- og erstatningsområdet. Patientkontorerne skal hjælpe patienter med videresendelse og udformning af klager eller erstatningskrav til rette myndighed. Man kan indgive klage om alle forhold i sundhedsvæsenet til patientkontoret inden for den gældende klagefrist. Man kan også sende klagen direkte til de enkelte klage- eller erstatningsmyndighed. Hvis man ønsker yderligere information om patientkontorerne, kan man kontakte sin Region.

samt Københavns og Frederiksberg kommuner. Læs mere på www.regionh.dk

Region Sjælland: Roskilde, Vestsjællands og Storstrøms amter. Læs mere på www.regionsjaelland.dk

Region Syddanmark: Ribe, Sønderjylland og Fyns amter samt sydlige del af Vejle Amt (9 kommuner). Læs mere på www.regionsyddanmark.dk

Region Midtjylland: Ringkjøbing og Århus amter, nordlige del af Vejle Amt (7 kommuner), sydlige del af Viborg Amt (12 kommuner). Læs mere på www.regionmidtjylland.dk

Region Nordjylland: Nordjyllands Amt, nordlige del af Viborg Amt (5 kommuner samt Mariager kommune fra Århus Amt ekskl. Havndal-området). Læs mere på www.rn.dk

De fem regioner: De fem regioner i Danmark, der har erstattet amtskommunernes funktioner, indbefatter følgende amtskommuner:

Region Hovedstaden: Københavns Amt, Frederiksborg Amt, Bornholms Regionskommune

Man kan endvidere søge yderligere information på www.venteinfo.dk og www.sygehusvalg.dk

21


22

TEMA

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Er det en sygdom at blive gammel?

Aldersforandringer rammer alle, der ikke dør i tide. Alle bliver ældre med alderen og det må siges at være helt normalt. Alligevel synes ingen, at det er normalt at blive ældre. Der motioneres, ændres kostvaner, tages tilskud og mange lægger sig under kniven for at se yngre og friskere ud. Men kampen mod alderens ubønhørlige­ fremskriden er ikke ny. Mennesker har i tusindvis af år ledt efter ungdommens kilde eller hemmelighedernes­ hemmelighed. Men ingen har fundet opskriften. om en kilde, som angiveligt var medvirkende til, at etiopere blev 120 år gamle. Kildens vand gjorde huden skinnende og glansfuld og etioperne brugte vandet til alt muligt. I middelalderen fortaltes flere legender om magiske kilder, som efter sigende skulle have en foryngende effekt. Kurbade havde deres storhedstid i 1900-tallet, men troen på spa-bade er blevet revitaliseret, ligesom tusinder af mennesker valfarter til kilder med særligt vand – troen på kilders livsforlængende kraft lever videre i bedste velgående.

Foryngende kilder eller ungdommens kilde har gennem tiden haft stor tiltrækningskraft og været omgærdet af stor tiltro.

Myterne om mennesker, der har opnået udødelighed er mange. Evig ungdom og udødelighed har dog først og fremmest været forbeholdt guder. Til gengæld har troen på ’ungdommen kilde’ og eliksirer, der på magisk vis kan sætte ældning i stå, haft

et fast tag i mange mennesker gennem årtusinder og synes helt og aldeles usvækket. Foryngende kilder Allerede Herodot, den græske historiker, som levede for hen ved 2.500 år siden, skrev

Livseliksir der kan stoppe aldring I 1200-tallet var en engelsk munk, Roger Bacon, fortaler for anvendelsen af livseliksirer til at forlænge livet. Han mente, at man via alkymi kunne finde frem til en livseliksir, der kunne genskabe den harmoni, der var mellem Adam og Evas legemsdele før syndefaldet, dvs. før forgængeligheden. Alderdommen indtrådte nemlig langt hurtigere og døden langt tidligere, end Gud oprindelig havde tænkt sig for os. Og ifølge Bibelen blev patriarkerne jo også

Speciale i kikkertkirurgi i knæ, skulder, ankel og albue samt hånd- og fodkirurgi Stor ekspertise, 8 erfarne speciallæger i ortopædkirurgi, anæstesi og radiologi Klinikken er en privatklinik, der har aftale med forsikringsselskaberne, men også med Sygesikringen samt Danske Regioner om 4 ugers behandlingsgaranti MR scanner, snart også højfelt MR scanner samt røntgen, ultralyd og mammografi.

Vi lægger vægt på kvalitet, grundighed og omsorg i en hyggelig atmosfære

Klinikken, der er Danmarks største ortopædkirurgiske klinik, blev grundlagt i 1997 af speciallæge Finn Nørmark. Medlem af Sammenslutningen af Privathospitaler og Privalklinikker i Danmark. Mere information på www.nørmark.dk


TEMA

En nyere metode til at give mennesker “udødelighed” er cryonics. Kroppen tømmes for blod, som erstattes med ’antifrostvæske’ inden nedfrysning.

meget gamle – Metusalem blev 969 år og Adam blev 930 år. Alkymien skulle søge at frembringe et middel til at hindre følgen af syndefaldet. Bacon var stærkt inspireret af et skrift, der angiveligt var skrevet af Aristoteles. Secretum Secretorum (Hemmelighedernes hemmelighed) handler blandt andet om en hemmelig eliksir, der kan forvandle materien og helbrede sygdomme. Eliksiren eller medicinen skulle angiveligt kunne forlænge livet til mange århundreder ved at fjerne fordærvelige bestanddele fra legemet. Eliksiren skulle også kunne fjerne urenheder fra metal, så man kunne frembringe det pureste guld. I de følgende århundreder gjorde alkymister

talrige forsøg på at fremstille livseliksirer, der kunne stoppe aldringen. Det lykkedes som bekendt ikke. Transplantation af testikler fra chimpanser til mænd I det 20. århundrede skete der en kraftig stigning i menneskers middellevetid og samtidigt opstod en ny type kirurgi, foryngelseskirurgien, som man mente, kunne holde aldringen stangen. Der blev i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet eksperimenteret med alt fra overskæring af sædkanalerne til transplantation af testikler fra chimpanser til ældre mænd. Flere forskere havde bevist, at testiklerne udskilte

et stof, der gennem blodet kunne påvirke hele organismen. For så vidt ganske rigtigt. Og forsøg med at underbinde sædkanalerne gav da også lovende resultater. Mænd fik mere elastisk hud, kraftigere hårvækst, forøget muskelstyrke og øget libido. Det viste sig dog, at forandringerne kun var midlertidige og kun gjaldt få af de ældre mænd. Senere i det 20- århundrede har undersøgelser vist, at kastrerede dyr lever længere, end ikke kastrerede dyr og beretninger om eunukker fortæller, at de levede længere end andre mænd. En undersøgelse fra 1960’erne afdækkede, at mentalt retarderede mænd, der var blevet kastrerede levede næsten 13 år længere end ikke kastrerede. Jo tidligere kastrationen havde fundet sted, jo større effekt. Men det siger sig selv, at denne metode for at forlænge livet har indlysende ulemper for mænd - og for hele menneskehedens overlevelse. Frostvæske i blodbanerne og nedfrysning En nyere metode, der forsøger at give mennesker udødelighed er cryonics. Metoden går ud på nedfrysning af mennesker og dyr med henblik på senere optøning en gang i fremtiden. I naturen findes der faktisk frøer, der kan overleve flere måneder i en delvis fros-

SUNDHEDSFORSIKRING ? Har du en sundhedsforsikring, kan du anvende den til undersøgelse og behandling på Danske Privathospitaler. Hos os er du i centrum, og vi tilbyder behandling uden ventetid. Kontakt nærmeste afdeling på tel. 7020 2624. AALBORG

ESBJERG

HERNING

HØRSHOLM

ÅRHUS

WWW.DAPH.DK

23


24

TEMA sen tilstand. Når mennesker eller dyr fryses ned, sker det dog ved, at kroppen tømmes for blod for at forhindre frostsprængninger, og en særlig ’antifrostvæske’ pumpes ind i blodbanerne i stedet for. Liget eller ’patienten’ lægges herefter i en container, der indeholder flydende nitrogen og har en temperatur på minus 196 grader celsius. På nuværende tidspunkt har omkring 150 mennesker, der typisk har lidt af uhelbredelige sygdomme, valgt at lade sig nedfryse. Troen på at forskerne i fremtiden vil kunne finde en teknik til at kunne genoplive og helbrede dem er altså til stede. Om det så overhovedet vil have nogen appel at blive bragt til live i en tid, hvor formentlig alle og alt, man har kendt til, er væk, er en helt anden sag. Ingen mirakelmedicin endnu I dag forsætter mennesker deres stræben efter at forlænge livet og bevare ungdommens vitalitet. Man kan indtage alverdens former for vitaminer, mineraler og hormoner, men der synes ikke at være synderligt belæg for, at der er fundet en mirakelmedicin. Ikke endnu i hvert fald. Der er dog blandt forskere enighed om, at motion har en særdeles gavnlig effekt, idet det bedrer funktionsevnen og reducerer risikoen for visse sygdomme. Derudover er der også enighed

Forskere leder efter en forklaring på aldringens gåde på såvel celleniveau som indenfor genteknologien.

om, at man skal undgå stoffer og adfærd, der fremmer aldringen: rygning, alkohol, narkotika, overvægt og en stresset livsstil. Kroppens evne til at reparerer skader aftager med alderen Selv om forskerne ikke har fundet ’ungdommens kilde’, så forskes der på lives løs i et væld af retninger, idet selve aldringens gåde langt fra er opklaret. Forskere inden for genteknologien hælder til genernes

betydning for aldringsprocessen. Man har for eksempel fundet flere gener, der menes at have betydning for livslængden. Andre forskere er blevet opmærksomme på iltningsfremkaldte DNA-skader, der muligvis spiller en væsentlig rolle i aldringsprocessen. Kroppen kan livet igennem selv reparere skader på DNA, men denne evne aftager tilsyneladende med alderen. Det kan være baggrunden for, at forekomsten af kræft stiger voldsomt med alderen. Atter

S P E C I A L I S T E R

I

B E V Æ G E L S E

Akupunktur

Præcis og hurtig diagnose, tværfaglig vurdering og behandling...

Alloplastikoperationer Diætist Fysioterapi

Privathospitalet Valdemar er den direkte vej til specialister

Idrætsenhed

inden for lidelser i muskler, led og ryg. Under samme tag finder

Hovedpineklinik

du ekspertisen til både diagnostik – herunder lav- og højfelt

Håndkirurgi

MR skanning, behandling, genoptræning og forebyggelse.

Kardiologi

Vi dækker specialerne fysioterapi, kiropraktik, medicinsk

Kiropraktik

behandling, kardiologi – herunder belastnings-EKG og

MR skanning

ekkografiundersøgelser samt kirurgi i et nyt højteknologisk

Neurokirurgi

operationsafsnit med tilhørende helt nye behagelige sengestuer.

Neurologi

Vi kan desuden tilbyde en række støttefunktioner.

Ortopædkirurgi Psykologi

Aftale med sundhedsforsikringsselskaber

Reumatologi

samt sygeforsikringen Danmark.

Rygkirurgi Røntgen Smerteenhed Sundhedstjek

13939 · bureauLIST.dk

Ultralydskanning

www.phvaldemar.dk

Sct. Knudsgade 3 · 4100 Ringsted · Telefon 57 61 09 14


TEMA andre forskere beskæftiger sig med aldring på celleniveau, idet disse forskere mener, der er en sammenhæng mellem en celles evne til at dele sig og aldring. Forsøg har nemlig vist, at en celle kun kan dele sig et vist antal gange. Til gengæld har andre forskere vist, at variationerne er meget store. Nogle celler kan uden problemer dele sig op til 1.000 gange. Spis meget mindre og lev meget længere Den hidtil eneste kendte metode til livsforlængelse har hos dyr vist sig at være en reduceret fødeindtagelse. En metode, som en gruppe amerikanere allerede for længe siden har taget til sig. De lever på et minimum af kalorieindtag på mellem 1.000 og 1.200 kalorier om dagen. Angiveligt uden helbredsmæssige problemer, selv om de naturligvis er slanke uden dog at være undervægtige. Tankegangen baserer sig på forskning i en gruppe gener, som ser ud til at kunne stimulere bedre helbred og udskyde aldring dramatisk. To amerikanske forskere, David A. Sinclair og Lenny Guarente, har i det videnskabelige tidsskrift Scientific American redegjort for deres forskning i disse gener, kaldet sirtuingener, hvor specielt et af dem har påkaldt sig

Forskere har fundet ud af, at cellernes energiproduktion og reparationstempo ændres, når dyr indtager 30 til 40 % mindre føde end normalt.

opmærksomhed, nemlig Sir2. Hvis fødevareindtagelsen bliver reduceret med mellem 30 og 40 % viser det sig, at dyr ikke alene lever væsentligt længere, de er også langt sundere. Forskerne har fundet ud af, at reduceret fødeindtag får organismen til at reagere som i en stresssituation med fødemangel. Det sætter kroppens forsvarsmekanismer i gang, således at også cellernes energiproduktion og reparationstempo ændres. Sir2’s produktion af enzymer stiger i en sådan stressituation, som for lidt føde indebærer, og den mekanisme ser ud til at spille en væsentlig rolle som regulator af

aldringsmekanismer. Der forskes derfor nu i at fremstille midler, der kan øge aktiviteten af Sir2 og øvrige sirtuin-gener. Indtil videre forskes der på fluer og orme. Tiden vil vise om sirtuin-genernes enzymproduktion er en af ’hemmelighedernes hemmelighed.’ Trods det faktum af mennesker i tusindvis af år har beskæftiget sig med at finde ungdommens kilde og måder at forlænge livet på, må man konstatere, at det ikke er en sygdom at blive gammel. Det er et vilkår, som vi alle deler. Det er normalt. Vi bliver født. Og vi dør. Det vi gør indimellem, det er det, der er livet.

eira PR IVATH O S PITALET S K EJ BY

i de bedste hænder Viden, åbenhed og tryghed er værdierne bag eira. Viden fordi vi tilbyder de bedste specialister og den nyeste viden. Åbenhed fordi vi offentliggør alle vore resultater og vi har tilgængelige standarder for vore behandlinger. Tryghed for individuel afklaring og behandling af samme læge gennem hele forløbet, som uden ventetid giver dig en personlig, effektiv og professionel behandling. Vi sikrer, at du får den bedste behandling – både fagligt og menneskeligt. Kontakt os på tlf. 8742 4140 for spørgsmål eller læs mere på www.eiradanmark.dk EIRA SAMARBEJDER MED DANSKE REgIONER Og fORSIKRINgSSELSKABER

E I R A – PR IVATH O S PITALET S K EJ BY Science Center Skejby · Brendstrupgårdsvej 21 · DK-8200 Århus N. · Tlf. +45 8742 4140 · info@eiradanmark.dk · www.eiradanmark.dk Eira – Privathospitalet Skejby samarbejder med Danske Regioner og forsikringsselskaber · I Eira – Nordic Skillslab er vi med til at uddanne andre læger.

• idrætsskader • knæalloplastik • hoftealloplastik • hofteartroskopi • skulderkirurgi • albuekirurgi • håndkirurgi • ankelkirurgi • rygkirurgi • plastkkirurgi • ultralydskanning • MR-skanning • CT-skanning • røntgen • gynækologi

• tumorkirurgi • organkirurgi • almen medicin • reumatologi • pædiatri • fysioterapi • ergoterapi • diætist • neurokirurgi • vaccination • urologi • neurofysiologi • neurologi • overvægtskirurgi

viden & åbenhed

25


26 Af Eva Nystad redaktionen@raskmagasinet.dk

Mord på en dum apotekerassistent – om at blive ekspederet ad helvede til

Jeg har heldigvis før i dette blad ROST en apotekerdame oven i købet fra samme apotek, som hende jeg nu er nødt til at harcelere over på tryk – til skræk og advarsel for enhver apoteksansat, der bare OVERVEJER at være ubegavet og indiskret og ubrugelig ved en ekspedition af en medborger, et medmenneske, fellow-man or woman på planet earth. Og hensigten helliger midlet. Men sagen er: JEG FIK IKKE NOGET MIDDEL, DEN DAG PÅ APOTEKET. Og jeg bad bare om noget kalk… Det begyndte med, at jeg refererede til en recepthenvisning, piece of cake. Hun stod og slog op og tastede ind på et digitalt apparat – men slog pludselig over i sådan noget idiotisk mumle-sprog med en kollega. Jeg sagde: ”Er der noget galt?” Underforstået med det, hun skulle ekspedere MIG med. Har du før prøvet præparatet? Hun: ”Nej, nej, jeg blev bare lige spurgt om noget.” Hun engagerede sig igen i kollegaens mig uvedkommende spørgsmål om, hvor man fandt - ja, et eller andet. Og – jeg indrømmer det nu – jeg rømmede mig, hørligt. (Hvornår rømmer man sig, bortset fra når man vil kalde nogen til orden? Det er en dødssyg måde at gøre det på). Idioten gik tilbage til digitalapparatet og ekspeditionen af mig, fandt det henviste og sagde automatagtigt: ”Har du før prøvet præparatet?” P AT I E N T E N I C E N T R U M

Hurtig og seriøs behandling i trygge rammer Privathospitalet Mølholm er et alsidigt hospital med stor lægelig kapacitet og erfaring, hvor du sikres den samme kompetente speciallæge gennem hele forløbet. Som patient på Privathospitalet Mølholm står du aldrig alene – vi har tid til omtanke og omsorg, og diskretion er en selvfølge.

Vi tilbyder behandling uden ventetid indenfor næsten alle specialer: www.molholm.dk

Brummersvej 1 . 7100 Vejle Tlf. 75 83 20 99 . Fax 75 83 53 50 www.molholm.dk

”Ja,” sagde jeg med myndig stemme, så hun ikke kunne være i tvivl. Når jeg siger kalk, MENER jeg kalk ”Ja, for, så skal du vide...” ”Jeg har lige sagt, jeg har taget det før – jeg ved, hvad du eventuelt vil sige,” sagde jeg, nu meget bestemt. Inden hun sagde mere – hun så heller ikke ud til at vide, hvad hun nu skulle underholde med, sagde jeg: ”OG kan du ikke lige finde et kalkpræparat til mig – jeg skal have nogle kalkpiller – I må ha’ en masse forskellige, jeg kan nemlig ikke huske navnet på det, jeg sidst fik. ”KALK,” gentog hun dumt – ”du mener vel kalium?” ”Nej,” sagde jeg – ”når jeg siger kalk, MENER jeg kalk.” Hvad skal du bruge det til? ”Jamen det er meget almindeligt, man skal ha’ kalium,” fremturede hun ”Det er vel også relativt almindeligt man skal ha’ KALK, replicerede jeg Hun: ”Jamen spiser du ikke kød, fisk, mælkeprodukter og æg?” Jeg: ”Jo, ser jeg ud som om, jeg ikke gør?” Jeg er ikke veganer eller vegetar (og jeg syntes mildest talt, det var en flabet forespørgsel fra en, jeg ikke var på bølgelængde med og som bare skulle ekspedere mig. Tænk at udspørge mig om mine madvaner). ”Jamen, hvad skal du bruge det til?” sagde hun. Hvor svært kan det være? Jeg, nu ved at nå et punkt hvor jeg ud over MÆNGDERNE af kunder og ekspedienter råbte vagt i gevær over dette ikke-tilekspedition-egnede-individ: ”Bruge til – jeg skal ha’ det, min læge har sagt og nogen læger på Slagelse Sygehus har sagt jeg skal ta’ kalkpiller - måske hænger det også sammen med at jeg ta’r vanddrivende piller.” Jeg fortsatte: ”Jeg synes du spørger fuldstændigt mærkeligt – jeg skal bare ha’ noget kalk – hvor svært kan det være – I må ha’ masser af kalkpræparater.”


27

Er du begyndt at afkalke? Hun, først – et af mine yndlings-hadeudtryk: ”Jeg spørger bare IND til...” Hvorfor kan man ikke bare SPØRGE, hvis man skal? Spørge ind til, min bare – det her var i øvrigt ikke at spørge ind, hvis man skulle tage det autistisk-bogstaveligt – og, det gjorde hende i hvert fald UD til bens, med mig, den ”indspurgte, tilspurgte”, desuden havde hun som skrevet netop udspurgt mig - så fortsatte hun rask en gang til for prins Knud: ”Så skal du ha’ kalium.” ”Nej skal ha’ kalk – CALCIUM.” Hun: ”Ja calcium er det samme som kalk – men mon ikke du forveksler KALIUM med...” Jeg afbrød hende: ”Nu stopper det her, jeg opgiver – jeg spørger min læge i morgen i konsultationstid eller hvornår jeg får fat i ham, hvad det er for kalkpiller.” Hun: ”Er du begyndt at afkalke?” !!!!!!! Jeg er sågu ikke nogen kaffemaskine Jeg: ”Hvad – jeg er sgu da ikke nogen kaffemaskine eller vaskemaskine. Og jeg er sågu da ikke så gammel, så jeg selv er begyndt at afkalke...” Hun, fortsat dum, til det sidste: ”Man ved jo aldrig.” Jeg sagde: ”Jeg orker ikke mere, jeg snakker med min læge, men det kan jo ikke blive i dag, for konsultationen er lukket nu...” Shel Silverstein hjalp ikke Ude i bilen ser jeg – der kan være et distræt glemmehoved – en nu tom pilleæske i plast s’føli, hvorpå står UniKalk Silver, og som jeg har lagt i bilen en dag for at ta’ med på apoteket, så jeg ku’ få... Men der var ikke et milligram, for nu at blive i apotekerbetegnelserne, lyst til at gå tilbage i biksen den dag. Jeg havde endda prøvet at præ-aktivere min husker ved at minde den om musikeren Shel Silverstein, for så kunne jeg vel huske præparatet med Silver, den dag det gjaldt. Måske jeg ska’ be’ om huskekager eller huskepiller næste gang jeg frekventerer apoteket – og så håbe på, jeg får en af de andre damer bag skranken.

GRYMER

PRIVATHOSPITAL

S K E J BY

Hospitalet med fokus på kvalitet, service og dialog Plastikkirurgi: Brystoperationer Fedtsugninger Facelift/pandeløft Maveskindsoperationer Øjenlågsoperationer Arkorrektioner Injektionsbehandlinger Peelinger Avanceret hudpleje

Øre-næse-halskirurgi: Næsekirurgi Bihulekirurgi Tonsillectomi

Søvn og respirationscenter: Snorkebehandling Søvnapnøbehandling Allergi Lungesygdomme

Operationer udføres udelukkende af speciallæger.

Overenskomst med sygesikringen og Region Midt. Godkendt af sygeforsikringen ”danmark”

Tueager 5 • 8200 Århus N • tlf: 86 10 80 11 e-mail: grymer@grymer.dk • www.grymer.dk


28

TEMA Af læge og sundhedskonsulent Carsten Vagn-Hansen redaktionen@raskmagasinet.dk

Ældres sundhed og plejehjem Heldigvis klarer langt de fleste ældre sig i eget hjem, selvom hjælpen til de svageste hjemmeboende efterhånden er blevet sparsom. Men helbredet og evnen til at mestre dagligdagen hjemme kan på grund af sygdom og svigtende legemsfunktioner blive så ringe, at det er nødvendigt med døgnpleje eller plejehjem. Man skal dog i dag være meget syg og handicappet, før man kan få en plejehjemsplads. Undervejs til plejehjemmet sker der desværre ofte et tab af retten til at bestemme over eget liv og denne ret overgår til pårørende og de ansatte i hjemmeplejen. Hjemmet skal indrettes, så personalet kan udøve plejen så let som muligt og uden at få arbejdsskader, hvilket kan være rimeligt nok. Til gengæld foregår medicingivningen i stigende takt i samarbejde mellem lægen og hjemmesygeplejersken, med svindende muligheder for den ældres ret til selv at bestemme, hvad han eller hun selv ønsker at tage. 18 ud af 100 dør af medicinen – ikke af sygdommen De meget gamle får oftest meget og forskellig medicin, med store muligheder for, at de forskellige lægemidler enten kan forstærke eller svække hinanden, det man kalder interaktion. Med alderen kan det være svært for ældre at udskille medicinen igen gennem nyrerne og leveren, hvilket medfører, at den kan hobe sig op og forgifte den ældre. Bliver dosis af medicinen ikke nedsat, bliver den giftig. I Norge har man i en undersøgelse af ældre på medicinske afdelinger fundet, at 18 ud af 100 dør af den medicin, de får, ikke af de sygdomme de har. Mange fejl i medicingivning til ældre Mange ældre får medicin, der slet ikke er beregnet på deres demenstilstand, blandt andet for dem livsfarlig antipsykotisk medicin. Administrationen af medicinen er også problematisk. Der sker mange fejl i medicingivningen på sygehusene og endnu flere på plejehjemmene, hvor der oftest er for lidt kvalificeret personale i form af sygeplejersker eller plejehjemsassistenter. Underskud af mange vigtige næringsstoffer forkorter levetid Mange lægemidler medfører tab af næringsstoffer, som for eksempel vitaminer og mineraler, og omsætningen af disse

Vi tilbyder i samarbejde med VIPvikar: Rutineret og erfarent sundhedsfagligt uddannet personale Pleje til private der ønsker en ekstra støtte eller aflastning i eget hjem Værdig og omsorgsfuld pleje af mennesker med ekstra krævende behov Plejen kan kombineres i samarbejde med den kommunale hjemmepleje

Kontakt os på tlf. 55 34 14 00 eller via mail: vip@vipvikar.dk

Carsten Vagn-Hansen er læge og sundhedskonsulent. Han fik i 1999 Obbekjærs 25-års jubilæumspris for i særlig grad at have medvirket til at udbrede kendskabet til naturmedicin.

vigtige næringsstoffer i kroppen kan ændres. Når dertil kommer, at mange ældre ofte får en underlødig kost og er småtspisende samt har en dårlig fordøjelse, kommer de uvægerlig i underskud med mange vigtige næringsstoffer. Hvis de ikke gennem kosttilskud får dækket dette underskud, vil deres sygdomme forværres, bivirkningerne vil blive værre, og de selvhelbredende kræfter svækkes. Den kamp mod kosttilskud, som medicinalindustrien, de offentlige styrelser og mange læger fører, er derfor meget skadelig for de ældres sundhed og med til at nedsætte deres livskvalitet og forkorte deres levetid. Så godt som alle ældre mangler D-vitamin det meste af året Det er for eksempel påvist, at rigtigt mange ældre mangler B12vitamin og folinsyre, hvilket fører til blodmangel og problemer med hjernen og nervesystemet. Så godt som samtlige ældre og mange yngre mangler D3-vitamin det meste af året, hvilket har stor betydning for næsten alle kroppens organer og funktioner, blandt andet immunsystemet og musklerne. En stor undersøgelse af flere hundrede mennesker med muskelsmerter af forskellige årsager viste, at samtlige manglede D-vitamin. Mangel på D-vitamin øger risikoen for kræft med mellem 50 og 77 %, og fremmer mange andre sygdomme. D-vitaminmangel medfører også risiko for at dø for tidligt og for at komme på plejehjem. Forfatterne til undersøgelsen mener, at den forøgede risiko for indlæggelse på plejehjem kan skyldes, at mangel på D-vitamin medfører svækkelse af musklerne og dermed større risiko for fald, samtidig med en øget risiko for knogleskørhed, som man ved findes ved mangel på D-vitamin. (American Journal of Nutrition, September 2006). Alligevel får langt de fleste ældre ikke tilskud af D3-vitamin, og får de det, er det alt for lidt. De skal have mindst 60-70 mikrogram dagligt, og mange skal have 100 mikrogram. Skadegrænsen er over 250 mikrogram. Kosttilskud er principielt mad, men lægerne ved ikke noget om det Vil de ældre tage kosttilskud, eller vil deres pårørende gavne den ældre ved at sikre, at de får de rigtige kosttilskud, løber de ind i store problemer. På sygehusene skal lægerne principielt sige god for den naturmedicin og de håndkøbslægemidler, som patienterne tager, og det kan der være fornuft i, hvis der er risiko for, at de påvirker anden behandling negativt, for eksempel blodfortyndende


TEMA

Relative hospitalsbehandling, farmaceutisk medicin, trafikulykker, fødevarer og kosttilskud Relativerisici Risksved of Hospital Care, Pharmaceutical Drugs, Traffic Accidents, Foods, and Dietary Supplements 100,000.00

Ultra Sikker minimums Ultra-Safe – grænse for reel risici

De minimis level of risk

Årlige dødsfald million indbyggere Fatalities per m illionpr. total population per year

10,000.00

Highly preventable deaths Dødsfald der relaterer related to hospital care til hospitalsbehandling

All foodfødevarerelated Samtlige deaths dødsfald relaterede

1,000.00

Meat & meat product

Traffic related Trafik-relateredeaths de dødsfald

Dødsfald skyldet kød related deaths og kødprodukter 100.00

Highly preventable Fødevare-relatefood related deaths rede dødsfald 10.00

Highly preventable

Dødsfald skyldet farpharmaceutical maceutisk medicindrug

related deaths

1.00

Acceptabel minimums risikoAcceptable (de minimis) level of risk grænse for cancer, der skyldes for cancer duei to food additives tilsætningsstoffer fødevarer

0.10

Naturmedicin og terapeutiske produkter Natural Healthcare & Therapeutic Products (punktet er så lille, at ikke kan ses) Dot is too small to det print.

0.01 0.01

0.10

© Ron Law 2003 Source: Ministry of Health;forskellige Various government reports. Kilde: Sundhedsministeriet, regeringers rapporter

1.00

10.00

100.00

1,000.00

10,000.00

100,000.00

Fatalities m illion risk Dødsfald pr.per million afexposed udsatteto personer

medicin. Kosttilskud er derimod principielt mad og ikke omfattet af Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, og det er et problem, at mange læger ikke ved noget om vitaminer, mineraler og andre kosttilskud og deres positive virkninger. Lægers uvidenhed om kosttilskud På plejehjem er det mange steder sådan, at man ikke vil give beboerne kosttilskud, hvis de ikke er ordineret af en læge, og her kommer lægernes uvidenhed om den store mængde af videnskabelige beviser for virkningen af for eksempel vitaminer, mineraler og aminosyrer igen ind. Det er ikke svært at finde disse beviser. En kort tur på Internettet, og så vælter det frem med gode videnskabelige studier. Den ældre og de pårørende har selv ret til at bestemme om kosttilskud Jeg kan anbefale pårørende og andre, der vil sikre ældre tilstrækkelige kosttilskud, at forberede sig på samtaler med læger og plejehjemspersonale ved at finde gode artikler, der underbygger de ønsker, man har. Det er i høj grad at vise ansvar for plejehjemsbeboere, at man er opmærksom på medicineringen og i hvert fald på de kosttilskud, beboeren får, selvom det selvfølgelig skal ske i samarbejde med lægen og personalet. Når det gælder kosttilskud, er det beboeren og dennes nærmeste, der har ret til at bestemme. I vores nuværende overvågnings- og kontrolsamfund er det vigtigt at begrænse det offentliges indblanding i private forhold, som for eksempel det at vælge at tage kosttilskud. ’Ældresprog’ er irriterende og fornærmende og går ud over helbredet Så længe den ældre forstår, hvad der foregår, skal den ældres ønsker respekteres. Det er i øvrigt vigtigt ikke at tale ned til den ældre og at bruge ”ældresprog”, der kan sammenlignes med babysprog, selvom det gøres i god mening og ud fra antagelsen af, at den ældre er mere eller mindre dement. Ny forskning har vist, at ”ældresprog” ikke alene kan være irriterende og fornærmende for de ældre, men også kan gå ud over deres helbred, blandt andet deres hukommelse og balance. Betydelig risiko ved ikke at få kosttilskud Når den ældre ikke selv har overblik over sin situation og derfor ikke selv kan bestemme, så har de nærmeste pårørende ansvar og ret til at være medbestemmende i samråd med plejehjemmet og dets ledende personale. Når det gælder kosttilskud, skal de pårørendes ønsker respekteres. Lægen behøver ikke at blive ind-

Grafen viser sammenhæng mellem f.eks. risikoen ved at indtage kosttilskud eller blive indlagt på hospital og relaterede dødsfald. Som det ses (uden sammenligning i øvrigt; når man bliver indlagt er man jo syg), så er det farligst at blive indlagt eller få medicin.

draget, da det ikke drejer sig om medicin. Der er ingen eller kun en ubetydelig risiko ved at indtage kosttilskud. Der er tværtimod en betydelig risiko ved ikke at få kosttilskud, i hvert fald for ældre. I USA er der siden 1997 kun indberettet 800 mulige bivirkninger af kosttilskud, men bivirkninger af korrekt ordineret og korrekt taget medicin er den fjerde største dødsårsag. I Sverige den femte største. Kosttilskud skal være af ordentlig kvalitet, så de let kan optages i kroppen og virke godt. Vitaminer skal være naturlige, ikke syntetiske, og mineraler skal være let optagelige. Det er ikke nok med en billig vitaminpille.

BLÆREFORENINGEN FOR PATIENTER MED POLYPPER ELLER B L Æ R E K R Æ F T O G D E R E S PÅ R Ø R E N D E w af w.de b lmest a e re. n e t sygdomme både for patientBlærekræft erwen belastende erne, de pårørende og sundhedsvæsnet. Der er behov for at sætte mere fokus på denne sygdom. Derfor er der stiftet en patientforening, som samarbejder med Kræftens Bekæmpelse. Blæreforeningens har bl.a. følgende formål: • At støtte og vejlede patienter af begge køn og deres pårørende • At øge kendskabet til sygdommen • At forbedre kommunikationen mellem behandlere og patient • At oprette lokale netværk overalt i landet Informationsmøder: I 2008 afholdes informationsmøder i Frederikssund, Roskilde, Herlev, på Rigshospitalet, i Odense og Århus. Yderligere information og tilmelding: BLÆREFORENINGEN Frydendalsvej 3 1955 Frederiksberg C Tlf: 33 26 95 20 Mail: info@blaere.net www.blaere.net I samarbejde med

www.blaere.net

29


30 Af Charlotte Søllner Hernø

VOV til små børn og gamle

csh@raskmagasinet.dk

– og alle midt imellem

Det er sjældent, at en småbørnsbog har appel til alle aldre, men det er tilfældet med ’VOV’, der netop er udkommet. Små børn kaster sig med jubel over den. De vil se, de vil røre og de bladrer frem og tilbage. Men det gør en halvfemsårig også. Med stor fornøjelse. Hvis man ikke kan få besøg af sin firbenede ven, når man er indlagt, så kan man som et plaster på såret glæde sig over denne dejlige bog.

de laver

Alle hun

hunde rt og alle

sto

’VOV’ er en usædvanlig godt tænkt bog med fantastiske fotos af hunde. Hunde af alle slags og racer, der gør alt det, hunde gør. De ser glade ud, de ligger og kigger, der er gode hunde og der er slemme hunde. Nogle hunde har lang pels og nogle hunde har kort pels. Der er også nogle, der ryster sig, nogle der savler og nogle, der tisser op ad et træ. Rør ved mig Bogen ’VOV’ er sød. Ingen som helst tvivl om det. Og det er der jo mange hundebøger, der er. Men denne bog adskiller sig fra alle andre ved, at man både kan motionere hundene og ved at man kan røre ved deres pels. Bogen er pap-mekanisk og er

v selv!

tisser. Prø

så praktisk indrettet, at når man trækker i flapper, så logrer hundene, ryster sig, lopper sig eller tisser op ad et træ. Ni steder i bogen kan man røre ved hundenes forskellige slags pels, en lille fjer eller en klistret tunge, så man kan mærke, hvordan det i virkeligheden forholder sig med hunde. Man glædes som voksen over det indlysende geniale påfund og små børn bliver benovede og hviner af fryd, når de oplever, at man kan røre med fingerspidserne, uden fare for at blive slikket i ansigtet af en begejstret – lidt for – stor hund. Den varmeste anbefaling Min svigerfar på 90 år har imidlertid også ’prøvekørt’ bogen. Han gik den igennem

tre gange, mens han gamle fingre følte hen over siderne. Hans opmærksomhed blev i den grad fanget, selv om han dog tørt konstaterede, at der kun var tre billeder af sådan en hund som min. Egentlig ville han hellere have, at alle billederne var af hende – hvis det nu skulle være. Bortset fra det, så er pointen, at bogen blev studeret meget nøje, mens han trak på smilebåndet. Og hvis ikke han havde adgang til en levende hund flere gange om ugen, så ville bogen helt klart kunne bibringe endnu mere glæde. Børnebog eller ej. For eksempel, hvis han var indlagt. Hvilket han har været nogle gange. Hermed er idéen altså givet videre til alle andre også. Med den varmeste anbefaling.

VOV af Matthew Van Fleet med fotografier af Brian Stanton Borgens Forlag, 149,- kr.

• Venter du på en plejehjemsplads? • Er du blevet sendt for tidligt hjem fra hospitalet? • Er du utryg ved at lade din pårørende være alene hjemme, når du er på arbejdet? • Vil du tilbringe din sidste tid i eget hjem? Der findes et alternativ! Vi tilbyder døgnpleje i eget hjem. Ring og hør, hvordan vi kan hjælpe.

tlf. 70 25 17 71

www.totalteam.dk

Medlem af Dansk Erhverv og FVD

Rør ved pelsen


31 Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Er en ”børnevaccine” gavnlig for voksne kvinder?

– svaret er JA, for det drejer sig om vaccinen mod livmoderhalskræft Vaccinen mod livmoderhalskræft er fra den 1. oktober 2008 blevet en del af det danske børnevaccinationsprogram. Det betyder, at den er gratis for alle piger, der er født i 1993, ’94, ’95 – og fra 1. januar 2009 også for piger fra årgang 1996. Umiddelbart kunne man derfor tro, at vaccinen kun er gavnlig for pigerne i denne aldersgruppe. Men det er ikke korrekt. For det har vist sig, at vaccinen også har effekt på voksne kvinder, der har haft seksuel debut. Det kan derfor være en god ide at tale med sin læge om forebyggelse mod livmoderhalskræft og kønssygdommen kønsvorter, hvis man er født før 1993. Mange tror fejlagtigt, at det er for sent at lade sig vaccine mod livmoderhalskræft, hvis man nærmer sig, eller er over 18 år. Opfattelsen er, at har man først haft sin seksuelle debut, er man også blevet smittet med HPV, der kan forårsage kræft og kønsvorter. Men det er en sandhed med modifikationer. For man er ikke

Vaccinen mod livmoderhalskræft, der beskytter mod de 4 HPV typer kan forebygge: • Kræft i livmoderhalsen • Svære celleforandringer på livmoderhalsen og ydre kønsdele • Kønsvorter

nødvendigvis smittet med HPV efter seksuel debut. Og selvom man er det, er sandsynligheden for at man er smittet med alle fire HPV-typer, der kan forebygges med vaccinen, minimal. Hvis man forestiller sig at være smittet med HPV 6 og 11, eller bare én af de to typer, der forårsager kønsvorter, så vil vaccinen fortsat være effektiv overfor HPV-typerne 16 og 18, der tilsammen forårsager over 70 % af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Omvendt kan man også forestille sig en situation, hvor man er inficeret med eksempelvis HPV 16 og 18, men ikke HPV 6 og 11. Her vil man med vaccination kunne forebygge kønsvorter. Foreløbige forskningsdata kunne også tyde på, at vaccinen kan forhindre, at man inficeres på ny med den samme HPV type. Vaccinen beskytter mod de fire typer Human Papilloma Virus, som udløser de fleste HPV relaterede sygdomme. Vaccinen beskytter imidlertid ikke mod alle HPV-typer, og det er derfor vigtigt, at man fortsat lader sig screene for livmoderhalskræft, for vaccination er ikke en erstatning, men et godt supplement til det offentlige screningstilbud. Dokumenteret effekt på kvinder op til 26 år Den vaccine der er i børnevaccinationsprogrammet har i dag vist dokumenteret effekt på kvinder op til 26 år. Sådan som situationen er nu, skal man selv betale ca. 3.500 kr. for sin vaccine, hvis man er over 15 år og ønsker at forebygge livmoderhalskræft eller kønsvorter. Og sådan vil det sikkert være lang tid endnu. For mens eksperterne er enige om vaccinens kvaliteter, kan politikerne ikke blive enige om at give tilskud til forebyggelse af en potentiel dødelig sygdom. Kræft i livmoderhalsen rammer over 400 kvinder årligt i Danmark, og omkring 175 dør af sygdommen. Af dem er halvdelen under 45 år. Herudover udføres der over 4.000 operationer for svære celleforandringer, der er et forstadie til livmoderhalskræft. Dermed indtager Danmark den kedelige rekord at være det land i EU, der har den højeste forekomst af livmoderhalskræft.

Tyskeren Harald zur Hausen har netop modtaget Nobelprisen 2008 for sin forskning i HPV. Han fremsatte i 1970’erne sin dengang kontroversielle teori om, at livmoderhalskræft skyldtes infektion med HPV-virus. Efter flere års intens jagt og videnskabelige debatter lykkedes det ham i 1983 at pege på HPV-typerne 16 og 18 som primær årsag til livmoderhalskræft. Vaccinen mod livmoderhalskræft har modtaget en lang række priser for sin revolutionerende effekt. Blandt andet den internationale Galienpris, der svarer til lægemidlernes Nobelpris. Udover at vaccinen beskytter mod HPV-typerne 16 og 18 beskytter den også mod HPV 6 og 11, der forårsager kønsvorter.


32 Tekst og foto: Jørgen Lind redaktionen@raskmagasinet.dk

Under kniven på Patong Beach Flere og flere danskere vælger behandling hos plastikkirurger i Thailand. Vi har aflagt besøg i Dr. V’s klinik på ferieøen Phuket, hvor halvdelen af patienterne er udenlandske turister, der ikke forstår et ord thailandsk. ”et bredt spektrum af behandlinger – fra fingerspids-massage til laser og fra injektioner til avanceret kirurgi”.

Veerawat Tirananmongkol er plastikkirurg i Phuket i Thailand. Han kaldes også for nemheds skyld Dr. V.

Bag lægen hænger Gustav Klimts berømte maleri ”Kysset”, udformet som et indrammet puslespil. Otte lægelige diplomer pryder den anden væg. Oven på bogreolen står en gylden Buddha-statue. Bag skrivebordet taler Dr. V dæmpet, roligt og på et let forståeligt engelsk. ”Dr. V” er en af den halve snes plastikkirurger, som har praksis på den populære thailandske ferieø Phuket. Midt i turisthurlumhejet på Patong Beach, nær Holiday Inn Resort. Lægehuset hedder også bare ”Dr. V”, og det er da et navn, der er til at huske for vesterlændinge i modsætning til lægens fulde navn, Dr. Veerawat Tirananmongkol. Cirka halvdelen af hans patienter er udenlandske turister, der ikke forstår et ord thailandsk, så forkortelsen er en god service over for dem. Antallet af europæere og specielt skandinaver, der kombinerer en badeferie med at komme ”under kniven” hos en plastikkirurg, er stærkt stigende i disse år. Veerawat Tirananmongkol kan ikke sætte tal på, men han bekræfter, at også hans konsultation er mål for en øget efterspørgsel fra bl.a. danskere. I en bog i hans venteværelse kan man læse det ene autentiske brev efter det andet fra tilfredse patienter. Ingen danskere er dog repræsenteret her. ”Bredt spektrum af behandlinger” Føler man sig tryg på en privatklinik i Thailand. Hvad med hygiejnen og det tekniske udstyr? Er der sprogproblemer? Hvad koster behandlingerne i forhold til herhjemme? For at få svar på spørgsmåle-

ne opsøgte RASK Magasinets medarbejder Dr. V sammen med en kvindelig bekendt, Natasja Brostrøm, som opholdt sig nogle få dage på Phuket. Hun benyttede lejligheden til at opsøge lægen, hvis navn hun havde hørt positivt omtalt af andre danskere. Natasja ville gerne have ham til at gøre noget ved nogle sprængte blodkar på begge kinder og det højre lår. Skavanker, som ikke er særligt iøjefaldende, men som hun selv efterhånden havde fundet belastende. Vi traf en aftale om tirsdagen og blev onsdag eftermiddag modtaget af to venlige receptionister. I det nydelige venteværelse læste vi i en brochure, at klinikken som den eneste i det sydlige Thailand tilbyder

Afviste behandling Som aftalt på slaget 16.00 bød Veerawat Tirananmongkol os smilende indenfor på sit kontor. Han ligner en mand i begyndelsen af trediverne, men er formentlig ældre. Han spurgte ind til problemerne på et lavmælt og enkelt engelsk, som var let at forstå. Natasja refererede, hvad en dansk hudlæge havde sagt: At blodsprængningerne skyldtes brug af p-piller og solarium. Efter at have set nærmere på både kinder og ben beklagede lægen, at han desværre ikke kunne gøre noget ved kinderne. Af tre årsager: Han stillede sig tvivlende overfor, om en laserbehandling overhovedet ville have nogen gavnlig effekt. Desuden ville det under alle omstændigheder kræve mindst tre behandlinger med tre ugers mellemrum, og da hun skulle rejse tilbage til Danmark dagen efter, var dette udelukket. Endelig var han ikke specialist i laserbehandling. Han foretager primært plastikkirurgiske operationer og arbejder kun undtagelsesvis med laser. Faktisk var det hans hustru, der var eksperten, men hun passer for tiden parrets to små piger derhjemme. Accepterede nødtvungent Hvad så med blodkarrene på låret? Joh, hvis Natasja insisterede, ville Dr. V da godt påtage sig at give en laserbehandling. Han understregede igen, at dette ikke var hans speciale, og at han ikke kunne garantere for, at blodsprængningerne ville forsvinde

Hygiejnen og indretningen på Dr. V’s klinik er af dansk standard.


33

meget lav, ville Natasja gerne gennemføre behandlingen. Så vidt hun var orienteret, er de danske priser mindst tre gange højere.

Mindre operationer og behandlinger foretages som her på stedet, mens større operationer finder sted på hospitalet.

totalt. Da behandlingen af låret var mindre krævende, og da eventuelle eftervirkninger ville være skjult af kjole eller bukser, accepterede han at klare sagen. Hvad ville det koste? Dr. V sagde, at europæere altid gerne ville have præcis besked om prisen og oplyste, at prisen for denne form for laserbehandling er 2.000 bath (ca. 340 kr.) alt inklusive. Til den pris, som forekom hende

Kunstig skede og klitoris En sygeplejerske gik i gang med forberedelserne, og imens fortalte Veerawat Tirananmongkol, at hans virksomhed også har tilknyttet en anæstesilæge, som tillige er uddannet akupunktør. Mindre operationer og behandlinger foretages på stedet, mens større operationer finder sted på hospitalet. På spørgsmålet om, hvor mange patienter klinikken har, svarede Dr. V, at nogle dage kommer der én patient, andre dage op til 20. Han udfører alle de velkendte plastikkirurgiske indgreb, som også danske læger tilbyder, herunder fortrinsvis brystforstørrelser og -reduktioner, behandling mod ansigtsrynker og øjenlågsoperationer. Desuden en række former for kønsskifteoperationer, f.eks. fjernelse af mandlige kønsorganer og skabelse af kvindelige kønsorganer inklusive skede, skamlæber og klitoris ved hjælp af Penile Inversion Vaginoplasty. Pris: 320.000 bath (knap 55.000 kr.). Dette er den absolut dyreste på Dr. V’s prisliste over ”cosmetic surgical rejuvenation”.

Hvad koster det? Thailand Uddrag af Dr. V’s prisliste (priser omregnet fra thailandske bath): Øvre øjenlågsplastik: Ca. 4.100 kr. Brystreduktion på kvinder: Ca. 29.000 kr. Brystreduktion af mænd: Ca. 8.600 kr. Ansigtshudlaser (serie af fem behandlinger): Ca. 2.000 kr. Danmark Et gennemsnit af tre tilfældigt valgte, danske plastikkirurgers prislister, fundet på internettet: Øvre øjenlågsplastik: Ca. 11.400 kr. Brystreduktion på kvinder: Ca. 37.500 kr. Brystreduktion af mænd: Ca. 25.000 kr. Ansigtshudlaser, serie af fem behandlinger: Ca. 20.000 kr. Flere og flere rejser ud Siden 2004 har flere end 10.000 danskere rejst til udlandet som feriepatienter. Det oplyser KirurgiRejser, Skandinaviens største rejsebureau for rejser, hvor kirurgiske indgreb er en del af pakkerejsen. KirurgiRejser tilbyder kosmetisk plastikkirurgi, øjenoperationer og fedmeoperationer i en række lande uden for Danmarks grænser. I år venter KirurgiRejser at sælge op imod 50 procent flere rejser end i fjor. Bureauet er medlem af Rejsegarantifonden. Værd at huske Generelt er behandlingspriserne væsentlig lavere i Thailand. Men hertil skal lægges udgifterne til flyrejse og ophold. Hvis et behandlingsforløb strækker sig over adskillige uger, kan disse udgifter løbe op i et beløb, der langt overgår besparelsen ved at få behandlingen foretaget i udlandet. Når du bliver opereret i Danmark, har du mulighed for at få erstatning fra Patientforsikringen. Du har tillige mulighed for at klage over behandlingen hos Sundhedsvæsnets Patientklagenævn, ligesom du kan komme i hurtigt i kontakt med den kirurg, der har opereret, i tilfælde af komplikationer.

Dansk standard Hygiejnen på operationsstuen forekom os at være helt i top, og indretningen – ligesom i de øvrige rum på klinikken – var af dansk standard. Selve laserbehandlingen varede under 10 minutter og var næsten smertefri. Natasja mærkede kun nogle små prik i huden. Derefter fik hun en tube brandsårssalve-lignende creme med besked om at smøre låret tre gange dagligt foreløbig. Og så ville Dr. V i øvrigt meget gerne have en tilbagemelding om, hvordan det røde parti kom til at se ud efter nogle uger. Natasja måtte love at e-maile. Ingen betaling Gennemgående var det timelange besøg hos Dr. V præget af lægelig omhu og interesse for patienten. Eller for at sige det på en anden måde: Lægen satte bestemt ikke penge øverst på dagsordenen. Faktisk spurgte han gentagne gange, om den danske kvinde nu var helt sikker på, at hun ønskede den ret ukomplicerede behandling gennemført. Besøget sluttede i øvrigt på en ikke helt almindelig måde. Ude i receptionen valgte Natasja at betale regningen på de 340 kr. med sit Mastercard. Kreditkortmaskinen eller forbindelsen til kreditkortselskabet strejkede imidlertid. Flere forsøg blev gjort. Receptionisterne var tydeligvis flove. Dr. V kom til og skar igennem: Patienten skulle hverken have mere ulejlighed eller spilde sin tid på grund af maskinfejl. Derfor skrev han resolut ”Betalt” på hendes regning og sagde, at behandlingen var ’on the house’. ”Rigtig god tur hjem, Madame, og måske på gensyn i Thailand”. Da denne artikel blev skrevet, var der kun forløbet halvanden uge, siden Natasja blev behandlet i Thailand. Derfor var det endnu for tidligt at bedømme udfaldet af behandlingen.

Kreditkortmaskinen strejkede, så Dr. V skar igennem og sagde, at behandlingen i så fald var ’on the house’.


JULETILBUD På den kendte, originale Vello® Topmadras med magnetterapi til Spar kr. 1500,smertelindring! Genkender du nogle af disse symptomer:

Få smertelindring med en Vello® magnet-topmadras

Erna Hjorting er overbevist..! ”Allerede efter 8 dages brug kunne jeg mærke en væsentlig bedring. Jeg følte, at jeg sov bedre om natten, så at magnetterapien havde en lindrende effekt, var jeg ikke spor i tvivl om”.

• Muskelkramper • Sportsskader • Søvnproblemer • Spændinger • Skuldersmerter • Knæsmerter

”Jeg tør godt sige højt, at jeg nægter at få mine rygsmertter tilbage, så derfor sover jeg ikke én nat uden min magnetmadras fra Vello.”

• Kramper i benene • Rygsmerter • Spændingshovedpine • Smerter i håndleddet • Nakkesmerter • Kolde, ømme fødder

Erna Hjorting

TV a r f t d Ken

Før 3.998,-

Nu 2.498,-

Vello Topmadras med magnetterapi Velloflex® magneterne er fremstillet til smertelindring og klassificeret som medicinsk udstyr. Magneterne styrker blodcirkulationen og afhjælper derfor også kolde hænder og fødder. Når blodcirkulationen styrkes i kroppen, vil der opstå en varm og afslappende smertelindring i led og muskler. Velloflex har været underlagt videnskabelige studier på flere universitetshospitaler. www.bioflex.de.

GRATIS Julegave -bestiller du en Vello® Topmadras med magnetterapi, får du ganske gratis et par lækre kamikker med indsvejset magnetsåler

(Værdi 288,-)

Ortenvej 60 - 6800 Varde Tlf. 75 21 11 10 E-mail: vello@vello.dk www.vello.dk

Rekvirer GRATIS brochure -og læs mere om smertelindring

BEMÆRK! Vi fraråder folk med Pacemaker at sove på en magnet-topmadras

VELLO® Topmadras med Velloflex magnetterapi


35 Af Anne-Marie Mohr Nielsen

Sundhed, velvære og sygdomsforebyggelse Parykker Svaneklin

redaktionen@raskmagasinet.dk

Gigtlidelser, musearm, sportsskader. Røpke-klinikken behandler en række typiske skavanker, som mange døjer med i dagligdagen, samtidig med, at kroppen får en effektiv skønhedsbehandling.

ved hårtab

Birthe Røpkes klinik ligger i et hyggeligt gårdmiljø ved Sorte Hest på kanten af Frederiksberg og Vesterbro i København. Læs mere på www.roepke-klinikken.dk eller ring på telefon 20 46 87 08. Foto: Dorthe Meyer

Vi samarbejder med hospitaler, læger og lægekonsulenter

Røpke-klinikken ligger i et hyggeligt gårdmiljø ved Sorte Hest på kanten af Frederiksberg og Vesterbro. Placeringen langt inde i gården gør, at byens larm forsvinder, når man træder ind i klinikken. På stedet hersker en rolig og rar atmosfære, der er med til at skabe en god totaloplevelse. Indehaver Birthe Røpke tilbyder bindevævsmassage ved hjælp af en såkaldt LPG-maskine. Maskinen arbejder på en måde, hvor der skabes vakuum i huden samtidig med, at huden suges og æltes. Det giver blodforsyningen i bindevævet en ”kick start”, så ilt og næringsstoffer føres hurtigere rundt til alle kroppens celler. Resultatet er, at ophobede affaldsstoffer fjernes, fedtdepoterne mindskes, og huden bliver mere smidig og elastisk. Samtidig afhjælpes kroppens svage punkter. Mange typer kunder Birthe Røpke fortæller, at hendes kunder spænder vidt, fordi behandlingen afhjælper mange forskellige tilstande. Nogle kommer for at få skønhedspleje. Andre for at bekæmpe skavanker som kramper i fødderne, dårligt blodomløb, kredsløbsproblemer og hold i nakken. Birthe Røpke oplever også, at patienter med blandt Røpke-klinikken behandler skavanker som gigtlidelser, musearm og sportsskader. Foto: Dorthe Meyer

andet gigtlidelser har stor glæde af hendes behandling. Mens almindelig massage kan være meget belastende for gigtpatienter, arbejder LPG-maskinen på en måde, hvor kroppen ikke udsættes for samme store tryk. Behandlingen er derfor skånsom samtidig med, at den er meget effektiv. Efter en behandling, hvor alle kroppens muskler er blevet arbejdet grundigt igennem, har man det som efter at have dyrket motion: ”Blodet suser rundt i kroppen, man har røde kinder og føler et stort velvære som efter en lang løbetur”, fortæller Birthe Røpke. Positivt overraskede: Birthe Røpke fortæller, at kunderne ofte bliver positivt overraskede over, hvor effektiv behandlingen er. Nogle kan godt være lidt skeptiske fra start, fordi de tror, at der er tale om en alternativ behandlingsmetode. Men det er bestemt ikke tilfældet, fastslår Birthe Røpke: ”Der er udelukkende tale om fysisk påvirkning. Jeg oplever tit, at kunderne er meget overraskede over virkningen. Skavankerne mindskes, og de mærker generelt et øget velbefindende. Oveni får de et bedre udseende,” siger hun. Birthe Røpke tilbyder forskellige former for behandlinger alt efter kundens behov. Man kan få fuld kropsbehandling, behandling af udsatte steder på kroppen og specifik ansigtsbehandling. Hun har også særlige firmaordninger. Speciale i bindevævsmassage Birthe Røpke åbnede klinikken i september 2007. Efter mange år i medicinalbranchen fik hun lyst til at sadle om og starte sin egen klinik med speciale i bindevævsmassage. I sit daglige arbejde lægger Birthe Røpke stor vægt på den personlige kontakt med kunderne. ”Jeg kommer ofte tæt ind på kunderne. Nærværet er vigtigt i det arbejde, jeg udfører, og for kundens samlede oplevelse,” fastslår hun.

Få råd og vejledning hos vores frisør og det øvrige dygtige personale. Læs mere på

www.svaneklinik.dk

Stort udvalg i: • • • •

Tørklæder Hatte/Huer Bandanaer Plejeprodukter Internet butik

Svaneklinik Lyngby Hovedgade 27 2800 Lyngby Telefon: 45 87 01 10 www.svaneklinik.dk


Ventetid på hjertebehandling? Du har ret til behandling – og vi har tid til dig!

Velkommen hos

HjerteCenterVarde 27 hjertelæger og flere end 2000 behandlinger per år gør os til specialister i hjerter. Kontakt os på tlf. 7695 0100 eller på e-mail: hcv@hjertecentervarde.dk

HjerteCenterVarde er et privathospital med hjertespecialister, der er blandt de bedste og mest erfarne i Danmark og i udlandet. Vi er Skandinaviens største center for varmebehandling af rytmeforstyrrelser, herunder atrieflimren. Vi behandler over 2000 hjertepatienter årligt, herunder gennemfører vi 1000 varmebehandlinger af rytmeforstyrrelser, 600 operationer og 600 ballonudvidelser. Du kan læse mere på www.hjertecenter.dk


RASK Magasinet nr. 8 - 2008