Page 1

Danmarks uafhængige magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA

• Synet • Stress • Smerter • Kvinders sygdomme

MAGASINET Nr. 6 2015 10. årgang

Louise Mieritz

Vi er bagud på point Kolesterol

Dyre-assisteret terapi

Tuberkulose

Nyblinde

Rejer og æg er ikke farligt men det er mættet fedt

Forekomst er ikke reduceret og har enorm social slagside

Danske forskere står bag de mest substantielle projekter

Et voldsomt handicap som overses i Danmark


Ubehageligt sprogbrug I

gennem de senere år er det igen og igen blevet sagt, særligt i den netop overståede valgkamp, at vi står med en stor ældrebyrde, som forventes at blive endnu større i årene fremover. Det synes som om, alle fuldstændigt har tabt hovedet eller glemt at tænke sig om. Ældre er ikke det samme som en omkostning. Flere og flere fortsætter med at arbejde, selv om de når pensionsalderen, fordi de er i god form og ved godt helbred, og fordi de godt kan lide det. De bidrager dermed i væsentlig grad til samfundet – et udtryk der også med hast har bredt sig. Altså, at bidrage til samfundet. Helst skal man dog bidrage til samfundet ved at arbejde i en privat virksomhed, og bedst er det, hvis det er en virksomhed, der eksporterer. Ellers lever vi så at sige blot af at klippe hinanden. Og at være offentligt ansat, det kan jo blot ses som en udgift, de privatansatte betaler for. Hvis man altså er så enøjet. Nu er der jo mange andre måder at bidrage til samfundet på. Man kan fx passe børnebørnene eller sine endnu ældre forældre, man kan lave frivilligt arbejde i Røde Kors’ genbrugsbutik eller undervise skolebørn hjemme i matematik. Alt sammen ulønnet arbejde. Bidrager man så ikke til samfundet? Det er i stigende grad blevet helt i orden at opdele befolkningen i dem og os – altså dem, der ikke bidrager og os, der bidrager til samfundet, forstået helt kontant som en skelnen mellem dem, der skaber værdi i form af lønnet arbejde og dem, der ikke gør. Hverken mere eller mindre.

Og så er vi tilbage ved ældrebyrden. Hvordan kan nogen overhovedet finde på at kalde en gruppe borgere for en byrde alene på grund af deres alder? Og hvis det er legio, hvornår bliver andre, der ikke bidrager til samfundet ved at arbejde, så kaldt en byrde? Det må ligge snublende nær, at et kvikt hoved snart finder på at lancere udtrykket patientbyrden. For behandling af de syge hospitalsindlagte patienter er rigtig, rigtig dyrt for samfundet, altså for os alle sammen. Og de syge, de bidrager jo heller ikke til samfundet. Der er rigtig meget, vi kan være sikre på, er forbigående. Vi holder op med at være børn. Det sker helt automatisk. Vi holder på samme måde også op med at være unge. Dele af befolkningen holder op med at være uarbejdsdygtige grundet barsel. Men vi holder ikke op med at blive ældre. På et tidspunkt bliver vi det. Hvis vi er heldige. På et tidspunkt kan vi med stor sandsynlighed heller ikke kunne arbejde mere. Og hvis vi ikke falder døde om, mens vi er ude og handle, så kan vi risikere at blive syge. Så syge at vi skal på plejehjem. Det kan ske for os alle. Hvis ikke vi ændrer vores sprogbrug, kan vi derfor alle sammen se fremtiden i møde med frygt og bæven for at ende med at blive kaldt en byrde. At kalde ældre mennesker for en ældrebyrde, som det er blevet helt almindeligt, bare fordi de er blevet ældre, er ubehageligt, uforskammet, misvisende og groft nedladende og er udtryk for ren og uforfalsket aldersracisme. Nej, nu må det stoppe. Brug aldrig udtrykket ældrebyrde. Er du uenig?

Det efterlader et stort og åbent spørgsmål: Har alle andre så ingen værdi og dermed ingen berettigelse? Jeg skal hilse og sige, at der i så fald er tale om en ganske betragtelig del af befolkningen. Fx børnene, de unge under uddannelse, kvinderne på barsel, de ældre, de arbejdsløse, de handicappede og de mange, der er syge. Hvad skal vi gøre med dem? Hvad er alternativet?

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

MAVEKNAPPEN

®

Alternativ til fedmekirurgi Bliv 25-50 kilo lettere – med MAVEKNAPPEN

Øvrige specialer: • mave/tarm • knæ/skulder/hånd/fod • åreknuder • vægttab • urologi • gynækologi • inkontinens

Læs mere på: www.maveknappen.dk Langgade 57E • 4780 Stege • Tlf. 76104060 • www.privathospitaletmoen.dk

Foto: Jan Skaarup.

Man kan således udlede, at hvis man ikke har lønnet arbejde, bidrager man ikke til fællesskabet. Og det er åbenbart skidt, for det er vores pligt – og tilsyneladende vores berettigelse for at være til.


Indhold 2 Leder 3 Indhold og kolofon 4 Louise Mieritz: ”Vi er bagud på point på den måde, at det stadigvæk er ’a man’s world’.” 8 Nyt om behandling 10 NYHED Forskning giver håb om ny behandling af kroniske smerter 12 NYHED Når Smerter varer ved 16 NYHED Mange snydes for erstatning 18 Kolesteroltallet kan reguleres med statiner 22 Derfor skal du ikke have højt blodtryk – det er den vigtigste årsag til hjerte- og kredsløbssygdomme 24 NYHED N  yt fra forskningens verden – dansk opdagelse sætter fart på kræftbehandling 26 NYHED D  yre-assisteret terapi til behandling af mennesker – førende forskere fra hele verden har netop mødtes i Danmark

4

30 Nyt fra sundhedssektoren 32 Når vi får stress, tager urhjernen over – og langvarig stress er skadeligt 37 Ny inhalator hjælper astmatikere og KOL-patienter 38 Nyt på disken 40 Kvinders sygdomme – uforklarligt hvorfor kvinder i højere grad rammes af nogle sygdomme

18

26

37

40

44 Hvorfor er håret så vigtigt? 44 2.400 danskere mister synet hvert år – og det giver store udfordringer for den enkelte 48 Danmark overser de nyblinde – der mangler viden og indsigt bl.a. i kommunerne 50 Fra vandskræk til vandhund – klumme ved Ole Toft 51 Maveknappen – alternativet til en fedmeoperation, som ikke er irreversibel

Redaktionsudvalg

Kontakt Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Redaktion: Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk Dir. tlf. 28 87 07 75 Ole Toft redaktion@raskmagasinet.dk Dir. tlf. 28 87 07 71

Abonnement: Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til rask@raskmagasinet.dk. Få 10 udgaver for kr. 290,-

Layout: Jacob Schrøder Rask Media Graphics

RASK Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 rask@raskmagasinet.dk

ISSN Danmark: 1902-5092

Tryk: PE Offset, Varde

Forsidefoto: Anthon Unger, PolFoto Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Medlem af:

Køb 10 numre til kun 290,-

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

1. Gå ind på www.raskmagasinet.dk 2. Klik på fanen abonnement 3. Udfyld formularen 4. Send

Husk at læse abonnementsbetingelserne

VI SAMLER IND TIL

2015


4

point

Vi er bagud på

Louise Mieritz er for alvor på besøg i danskernes stuer i serien ’Ditte & Louise’, som vises på DR1 hver fredag aften i bedste sendetid i juni og juli. Bag serien står makkerparret Louise Mieritz og Ditte Hansen, der mødte hinanden for en række år siden og straks faldt i hak, fortæller Louise Mieritz. De har samme opfattelse af humor og af, hvad der er morsomt. Og det er ikke for sarte sjæle, der ikke tror, at kvinder kan være platte, primitive og grove i deres humor. For det kan de i en grad, så det driver ned ad væggene.

• Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

L

ouise Mieritz ser ud som prototypen på en rigtig sød, meget køn og artig pige, der aldrig bander og slet, slet ikke er grotesk morsom. For det er ligesom noget, der er forbeholdt mænd. Og det der med at udstille sig selv fra meget lidt flatterende sider, det gør pæne piger bestemt ikke. Wrong. Jo de gør. Louise Mieritz sprænger sammen med Ditte Hansen rammerne for, hvad piger – eller kvinder – tænker, gør og kan i tv-serien ’Ditte & Louise’, som de sammen har skabt fra idé til virkelighed. For kvinder er jo ikke selvudleverende, grove og sjove. Måske bortset fra Søs og Kirsten. Ellers er det helt og holdent mændenes gebet at være grænseoverskridende, platte og morsomme, som man kan opleve Søren Østergaard være det i ’Zirkus Nemo’ eller Niels Olsen, Henrik Koefoed, Søren Pilmark og Asger Reher i ’Ørkenens Sønner’. Det synes de allerfleste mænd og kvinder er sjovt. Skidehamrende sjovt. Det hele er fiktion og så alligevel ikke Vi mødes på ’Kaffeslabberasen’ på Vesterbro i København, en café der ikke er helt tilfældigt valgt, for den indgår i tv-serien ’Ditte & Louise’. I det hele taget indgår der virkelige locations i serien, ligesom personer fra den virkelige verden optræder som sig selv, fx Søren Rasted og hans nevø Nicolaj Rasted – også kendt som ’Hej Matematik’, Søs og Kirsten, Keld og Hilda Heick, Basim og mange, mange flere. Det hele er fiktion, og så alligevel ikke. Eller det er i hvert fald svært at afgøre, hvornår noget er fiktion og hvornår det ikke er det. På den måde bliver der leget intenst med format og forestilling om, hvad der er virkelighed. Man kan finde det forvirrende eller vildt interessant. Jeg hælder 100 % til det sidste. For man bliver udfordret og pirret, så man er nødt til at hænge på. Man er simpelthen nødt til at vide, hvilke gags de to kvinder nu kan finde på, så man kan få endnu et grineflip eller blive frydefuldt forarget. Kors, hvor er det godt fjernsyn. Lige midt i aftenkaffen. Slask. Det er hofnarrens job at sige det højt Der er en forestilling om alt det, kvinder ikke gør og siger. Men er sagen den, at det gør de? ”Ja, tak. Lige præcis,” siger Louise Mieritz prompte og glad. Louise Mieritz og Ditte Hansen blev sat sammen med 8 andre kvinder på Nørrebro Teater i 2007 i forestillingen ’Kvindernes Hævn’, hvor alle kvinder hver især spillede både en kvinde- og en manderolle. Louise Mieritz’ kvinderolle var par med Ditte Hansens manderolle. ”Vi havde bare en fest,” forklarer Louise Mieritz om mødet med Ditte Hansen. De omskrev sammen en scene, de var med i, og bemærkede ved den lejlighed, at de tænkte ret ens. ”Hun var lige så tosset, som jeg var,” lyder den lakoniske kommentar. Umiddelbart efter de mødte hinanden, blev de to kvinder spurgt, om de sammen ville være værter ved Bodil prisuddelingen, hvortil værterne skriver eget materiale, som fremhæver og hædrer de indstillede film, men hvor det også forventes, at man laver satire. ”At komme ind i det land med Ditte og lige præcis opdage, at hun havde samme form for humor og tanke for, hvem der kan tage det satiremæssigt, det var stort. Man sparker fx ikke på nogen, der ligger ned, men til gengæld gerne på dem, der kan tage det, eller hvis der er en ’elefant’ i rummet, så kan man godt sige det, for det er hofnarrens job at sige det højt.” Opdagede at de gjorde hinanden klogere og sjovere sammen ”Ditte var bagefter med i Cirkusrevyen, og så skrev vi sammen tekster til den,” fortsætter Louise Mieritz. ”Vi opdagede, at vi gjorde hinanden klogere og sjovere, for man laver faktisk mindre censur, når man er to, end når man er en. Jeg ved ikke, om det gælder for alle, men for mig er sådan, at hvis jeg sætter to ord på et stykke papir, så kan jeg være meget hurtig til at sige, at sådan kan det ikke starte. Men sammen med Ditte siger vi altid, at nu skriver vi


Louise Mieritz spiller den ene hovedrolle i ’Ditte & Louise’ og er også ophavsmand til tv-serien sammen med Ditte Hansen. Foto: Lasse Kofod, PolFoto


6

Louise Mieritz og Ditte Hansen spiller mænd, ligesom de gjorde, da de præsenterede deres idé til serien for DR. Foto: Manuel Claro, DR. bare noget dårligt, for så får vi startet. Vi skriver os ind i materialet og undervejs sker der typisk det, at jeg fx siger ’ih, det er sjovt’, når Ditte har skrevet noget, som hun sikkert ellers ville have censureret væk. Og omvendt.” Så I bliver hinandens spejl og katalysator på samme tid? ”Ja, det kan man godt sige. Det er meget interessant. Jeg er en meget større ja-siger sammen med Ditte, end jeg ellers ville have været, og så gør hun mig tryg, for vi er jo også blevet veninder gennem årene, selv om det startede som et arbejdsfællesskab med kæmpe respekt for hinanden og for vores tid. Vi er begge to mødre, så vi sludrer ikke tiden væk med pjat. Jeg synes, Ditte er sådan et meget smukt menneske, der har sine værdier i orden. Det var en dejlig tilgift, at hun også gerne ville være veninde med mig. Vi har dog stadigvæk et sejt ’arbejdsrum’, hvor vi er ret effektive.” I er disciplinerede? ”Ja, det er vi.” Kvinder skal slippe sig selv fri Er ’Ditte & Louise’ et frirum for jer?

’Ditte & Louise’ godt modtaget DR’s nye komedieserie med Ditte Hansen og Louise Mieritz havde premiere den 5. juni –Grundlovsdag og 100-året for kvinders valgret. Serien er i otte afsnit á 30 min. og er skrevet af Ditte Hansen og Louise Mieritz, der også selv spiller hovedrollerne. Anmelderne har været begejstrede. ”Pinligheder ad libitum og selvironi er i ganske høj kurs. Man både skraldgriner og krummer tæer – ofte i en og samme scene,” skriver Henrik Queitsch i Ekstra Bladet. ”Begge roller spilles lige til kanten, uden at kamme over,” skriver Henrik Palle i Politiken og Jakob Steen Olsen siger i Berlingske: ”Det er, som om Ditte Hansen og Louise Mieritz har sat sig for at befri kvinden over 40. Og det er i sig selv – befriende. Og befriende morsomt.” Til gengæld er præsten Sørine Godtfredsen ikke begejstret, for hun har i en kommentar i Berlingske givet udtryk for, at serien er dum og fjollet. Nå ja, der er så meget kvinder ikke forstår.

”Fuldstædigt. Og det er frisættende at lege og bruge sit eget smertepunkt for at vise fejl eller mindre flatterende sider, som du selv siger, kvinder ikke er specielt opdragede til at vise. Men over for vores bedste veninder kan vi vise dem i det ’lukkede rum’. Uden for det trækker vi maven ind og vil gerne fremstå pæne og ordentlige.” I virkeligheden giver I fuck-fingeren til den almindelige opfattelse af, hvad kvinder gør, kan og må? ”Ja, det er klart. Vi vil gerne inspirere til, at kvinder er sig selv i alle former for rum og slipper sig selv fri.” Hvordan opstod idéen til denne serie? ”Helt ærligt, så opstod den, da vi havde været Bodil-værter sammen for tredje gang. Showet var gået rigtig godt. Vi vidste, at DR-cheferne havde været der, så vi ringede sådan set nærmest mandagen efter og sagde, at vi havde en tv-serie – uden rigtigt at have en,” siger Louise Mieritz og lyder som en mand samtidigt med, at hun tøsefniser. ”Og det er ikke engang løgn.” Louise Mieritz slår ud med hænderne og vælter latteglasset, så kaffen truer med at drukne hendes mobiltelefon: ”Vil du være sød og hente nogle servietter?” siger hun lidt overraskende. Det glæder mig, at hun spørger, i stedet for på bedste kvindevis straks selv at ordne miseren. Nå ja, hun er selvfølgelig også stjernen… Vi sagde til os selv, at nu er vi nogle mænd Tilbage på sporet: ”Det format, vi havde øvet os i, var sketch, cirkusrevy-tekst eller satire til Bodil- eller Reumert-priser. Så det her med at skrive en tvserie, der sagde vi til os selv: Nu leger vi, at vi kan det. Nu er vi nogle mænd. Det er jo en mandlig dyd at gå ind i et rum og sige: Det her kan jeg sagtens. Da vi fik et møde, skulle vi finde ud af, hvad serien skulle handle om. Vi tænkte bare, at vi havde hørt nogle sige ’write what you know’. Og så gik vi ligesom i kødet på, hvad hvis vi bare er to skuespillerinder, som vi selv er, kan vi så lade det mikrokosmos være et spejl på samfundet? Hvis vi kommer til DR1 og påstår at vi har en serie, så forventer DR1, at det handler om genkendelighed, som man skal kunne spejle sig i. Det mente vi godt, man kunne, for i vores bog er et afslag på en casting, blot et job, du ikke har fået. Vi fik en coach på i to dage, som haglede os igennem om, hvorfor vi ville lave serien, for at se om det holdt, men også for at lave en god pitch (ultrakort præsentation, med det formål at sælge en idé, et koncept eller lignende, red.). Det var hun mester i. Man skal fx ikke komme og sige, at man vil lave noget nyt og originalt. Det


7

kan de sidde og tænke i DR, men kommer man og siger det, bliver de bange. Så det skal man undlade. Man skal gøre dem trygge.” Fik frie hænder og ingen har ændret på noget ”Vi sagde til os selv: Nu går vi ind, bare som nogle mænd, og lader som om, at vi godt kan det her. Og det er jo meget interessant, hvorfor det er en mandlig dyd at lade som om, du kan noget, du ikke rigtigt kan,” siger Louise Mieritz og ler. ”Nej, at have et højt selvværd,” supplerer hun sin tese. Louise og Ditte fik at vide, at det var en god pitch, de kom med. Og det viste sig faktisk, at det var en idé, som passede med, hvad DR havde i tankerne til prime time-tv om fredagen, nemlig en halvtimes comedy-serie. Efter nogle måneders ventetid fik Louise og Ditte at vide, at der var momentum og at de fik udviklingsstøtte. Undervejs var de i meget tæt kontakt med dramachefen Piv Bernth, som var deres konsulent helt fra start. ”Hendes kærlighed til materialet og vores tone har været vigtig, for vores tone er fuldstændig intakt. Der har ikke været nogen, der har forsøgt at ændre den. Tværtimod. Der har været frie hænder, men selvfølgelig har vi fået guidance, for vi har aldrig

Humor er at slå en skævert og det skal piger have point for Er du sikker på, at kvinder i den henseende er værre end mænd? ”Historisk set er vi bagud på point. Prøv og hør her, det er kun 100 år siden, vi fik stemmeret – 100 år, det er ingenting. Vi er bagud på point på den måde, at det stadigvæk er ’a man’s world’, og mænd har det der kammerateri. Nå, du er en gut, så gi’r jeg en hjælpende hånd, hvor kvinder ikke nødvendigvis gør det samme. Det er det, jeg mener med, at ’kvinde er kvinde værst’. Jeg tror, det er godt for os som køn at følge den tendens til søsterkærlighed, der også er, hjælpe hinanden op ad stigen, lige række en hånd bagud, også selv om det er til en, der overhaler dig. Forstår du, hvad jeg mener? Når man siger, at kvinder ikke kan være sjove, så handler det om, at kvinder får point fra barnsben for at være yndige, artige, stille og dygtige. Vi skal samle benene, man må ikke se vores trusser, altså, det er forstillet. Det starter så tidligt, at det gør helt ondt. Jeg synes, vi skal opdrage vores døtre til at stikke næsen frem, larme og slå en smutter. Altså, humor er at slå en skævert og kunne grine af sig selv og sige ’hov, hvad fanden’, ikke? Du må godt fylde, du må

Louise skælder Søren og Nicolaj Rasted ud, helt ufortjent, på en tankstation efter Ditte på pinligste vis har forsøgt at lokke et stykke kage fra dem. Foto: Manuel Claro, DR.

Ditte & Louise lægger ud med at tage ’on the road’ med reference til ’Thelma & Louise’. Foto: Manuel Claro, DR.

lavet en tv-serie før. Vi læste også nogle bøger, fx ’How not to write a sitcom’, og stolede på vores intuition. Og så er vi også bare nogle arbejdsomme flittige nogen, som skriver og skriver og skriver om, skriver om og skriver om.”

godt larme og du må godt tale, før du har tænkt. Hvis du er begavet, så siger du bare bagefter: Nå, hvad, ja-ja. Det er det, Ditte og jeg gør i vores trygge ’rum’. Kvinder kan godt være sjove. Men hvornår lærer vi, når der kommer en mand ind i rummet, at lade være med at trække maven ind og lege at vi er nogle fra et andet århundrede. I afsnit 5 diskuterer vi faktisk, om man mister sin sex appeal, når man er sjov.”

Der er jo det der med at sætte røven i klaskehøjde Dukkede det op helt fra start, at I skulle bruge jeres egne navne? ”Det er set 100 gange før, fx gjorde Frank (Hvam) og Casper (Christensen) det, og ja, vi pitchede en serie, der hed ’Ditte & Louise’. Vi sagde allerede til pitchet, at Louise er skeptisk, Ditte er naiv, Louise er seksuelt anspændt, Ditte er seksuelt frigjort. Vi havde ligesom været i kødet på det og tænkt på, hvad den ellers kunne hedde. Det gik vi fuldstændigt døde i, og der er jo også det der med at sætte røven i klaskehøjde og tage ansvar for materialet, samtidigt med at folk er vant til gennem ’Klovn’, at det er pirrende på en eller anden måde.” Bortset fra at piger normalt ikke gør det? ”Ja, det gør de ikke. Nej.” Kan I på denne måde forlænge eller forstørre jeres egne personligheder? ”Lige præcis.” Det bliver ofte fremhævet, at kvinder ikke kan være sjove? Hvem siger det? ”Det må være en mand,” siger Louise Mieritz med latter i stemmen. ”Det, vi vil, er at inspirere til rummelighed: Sammen er vi stærke, grib i egen barm. Vi vil også gerne ’kvinde er kvinde værst’ til livs. For det findes, og det skal man ligesom have øjnene op for. Det er gjort af lort det der.”

Det er vores opgave at sørge for, at sjov er sexet og kvindeligt ”Ditte siger, ’kender du ikke det, når man sidder til en fest, hvor drengene er skide sjove og så vil man gerne vise, at man kan putte sin knytnæve ind i munden og om det ikke bare er grineren. Lige pludseligt vender alle fyrene sig mod den tavse blondine ovre i hjørnet.’ Det kan godt være, at det er rigtigt, men så er det vores opgave at sørge for, at sjov er sexet. Eller at sjov bare er sjov og også bare er kvindeligt.” På samme måde som at mænd er attraktive, når de er sjove? ”Ja, præcis. Så jeg synes, at det der med at gribe i egen barm er så vigtigt, i stedet for at ligge under for, at vi ikke må være sjove, eller at vi ikke får nogen roller, når vi er over 40. Bitterhed kan man ikke bruge til noget. Det er alt sammen det, vi håber på at kunne inspirere til. Kend din plads, lad være med at trække maven ind,” siger Louise Mieritz og fortsætter: ”Men jeg tror nu ikke, vi har opfundet noget, hvor kvinder ikke kan genkende sig selv.” Kvinder går ikke i seng med ret mange, det gør de ikke. Siger de. Det gør mænd til gengæld. ”Men der må jo være nogle kvinder, der lægger røv til,” er afslutningsreplikken fra en storgrinende Louise Mieritz.


Nyt om behandling • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Nyt vægttabsmiddel er blevet godkendt i Europa EU-Kommissionen har givet den danske medicinalgigant Novo Nordisk markedsføringsgodkendelse til vægttabsmidlet Saxenda i EU. Midlet er receptpligtigt og er godkendt til voksne, der lider af svær overvægt eller direkte fedme og som derudover lider af en eller flere vægt-relaterede sygdomme, fx højt blodtryk. Det aktive stof er Liraglutid, som også er kendt fra Victoza – et andet lægemiddel fra Novo Nordisk. Lægemidlet består af et appetitregulerende hormon, kaldet Glucagon Like Peptide 1 (GLP-1), som normalt frisættes i tyndtarmen, når vi spiser. Hormonets funktion er at fortælle hjernen, når man er mæt. Får man stoffet ind med Saxenda er resultatet, at man ikke føler sig så sulten Foto:Scandinavian Stock Photo. og dermed spiser mindre. Kombinerer man en mindre sult med en sundere kost, bliver det lettere at tabe sig. En sideeffekt er desuden, at blodsukkeret reduceres. Midlet har været anvendt i forsøg på Hvidovre Hospital, hvor det har vist sig effektivt i forhold til vægttab og med meget få bivirkninger. Saxenda tages som en indsprøjtning af patienten selv, meget lig insulinbehandling. Kilde: Novo Nordisk Gode erfaringer med at inddrage patienterne direkte I Danmark er der få eller forsøgsvise tiltag med brugerstyret behandling eller direkte adgang, som metoden kaldes, men vi kommer til at se flere, for det er fantastisk med løsninger, der både gavner effekten, livskvaliteten og økonomien. Det fortæller Professor Kim Hørslev-Petersen fra Kong Christian X’s Gigthospital. Ved at inddrage patienter og pårørende i fx valg af behandling, hvordan man lever med en kronisk sygdom eller træning efter operation, vil man naturligt sikre, at kvaliteten bliver bedre, fordi løsningerne passer til den enkeltes behov og ønsker og er med til at sikre, at forskningen bliver relevant og mulig at anvende i praksis. Forskningsenheden på Kong Christian X’s Gigthospital har involveret brugere i forskellige forskningsprojekter siden 2007 på forskellig vis og på forskellige niveauer. I 2014 formaliserede de brugerinvolveringen i forskningen yderligere ved etablering af et Brugerråd. Her sidder 8 ambulante patienter med forskellige diagnoser sammen med tre forskere, en forskningssygeplejerske og forskningssekretær. På Gigthospitalet har man desuden med succes afprøvet patientstyret ambulant kontrol, så patienten selv skal vurdere, hvornår det er tid til at komme til kontrol på hospitalet. Kilde: Gigtforeningen Foto: Gigtforeningen

Første resultater af forsøg med ebolavaccine i mennesker Bavarian Nordic offentliggjorde medio maj sammen med partneren Janssen Pharmaceuticals foreløbige, meget tilfredsstillende resultater af de første forsøg med ebolavaccine i mennesker. Det skete på et møde med de amerikanske sundhedsmyndigheders (FDA) vaccinerådgivningskomité i USA. De to selskaber indgik i efteråret 2014 en kontrakt om udvikling og produktion af en ebola-vaccine, der kan sættes ind i kampen mod det nuværende udbrud af ebola i Vestafrika. Vaccinen er baseret på en kombination af Bavarian Nordics MVA-BN Filo vaccine og Janssens AdVac vaccine, som tidligere har vist særdeles gode resultater i dyreforsøg. Fase 1-studiet på mennesker er udført af Oxford Vaccines Group, som har testet 72 raske forsøgspersoner. Data viser, at vaccinen opfylder sikkerhedskravene uden hverken alvorlige eller uventede bivirkninger. Samtidig fremgår det, at man opnår en betydelig immunreaktion, idet vaccinen booster kroppens immunforsvar og væsentligt øger dens mulighed for at bekæmpe ebola-virus. Dermed bekræftes de prækliniske data, man tidligere har opnået, og der er basis for studier i større målestok. Janssen planlægger i øjeblikket yderligere studier, der skal belyse vaccinens virkning. Kilde: Bavarian Nordic

Scandinavian Stock Photo.

8

Langtidsvirkende prodrug er godkendt til voksne med ADHD Aduvanz er netop blevet godkendt i Danmark til behandling af voksne med ADHD, som ikke er blevet behandlet med lisdexamfetamin som barn. Aduvanz har en effekt på op til 14 timer. Kapslen tages om morgenen og reducerer ADHD-symptomer som opmærksomhedsbesvær, koncentrationsproblemer og hyperaktivitet. Og den stabile effekt varer ved under eftermiddagens fritidsaktiviteter, lektielæsningen eller det sene møde på arbejdet. Effekten varer for de fleste patienter ved helt indtil aftensmaden er spist og familien går i seng. Først kl. 22 aftager effekten, hvis kapslen er taget kl. 8. Flere kliniske studier har vist, at Aduvanz signifikant forbedrer ADHD-symptomerne sammenlignet med placebo, og et studie, der vurderede langtidseffekten, viste, at blot 8,9 % af de, der blev behandlet med Aduvanz, oplevede tilbagefald af symptomer sammenlignet med 75,0 % for placebo-gruppen. Aduvanz’ prodrugteknologi gør, at Foto: Scandinavian Stock Photo lægemidlet gradvis omdannes til det aktive stof dexamfetamin. Det gør, at Aduvanz frigives lidt efter lidt i kroppen. For patienterne er fordelen ved prodrug-teknologien, at de oplever en stabil effekt i op til 14 timer, der hjælper med at kontrollere ADHD-symptomerne igennem hele dagen. Kilde: Shire Pharmaceutical Contracts Ltd.


TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Hummeltoftevej 49, 2830 Virum

Her er noget beroligende uden bivirkninger

Igen i år uddeler TrygFonden 60.000 bløde krammebamser på danske hospitaler og specialklinikker for at trøste og berolige børn, der skal i narkose. Børnene får bamsen, inden de bedøves. Og den venter på dem, når de vågner op. Bamsen gør mødet med sundhedsvæsenet mere trygt, og den starter samtaler og spreder glæde midt i det ukendte. En række afdelinger oplever også, at der er mindre behov for beroligende medicin, når børnene får en bamse. Derfor har TrygFonden siden 2007 uddelt 460.000 bamser, der siden flytter med børnene hjem og bliver et godt minde. Følg bamserne på Instagram #krammebamse eller del din bamseberetning på vores Facebook-side.

TrygFonden varetager TryghedsGruppens almennyttige arbejde. TryghedsGruppen er hovedejer i forsikringsselskabet Tryg og skaber værdi og tryghed gennem langsigtede investeringer og almennyttige uddelinger.


10

TEMA NYHED

Forskning giver håb om ny behandling af kroniske smerter Det er begrænset, hvad lægerne kan gøre for de 850.000 danskere, som lider af kroniske smerter. I Aalborg undersøger forskere, hvorfor kroniske smerter fører til overfølsomhed i centralnervesystemet. Forskerne håber, at forskningen med tiden kan føre til nye behandlingsmuligheder for kroniske smertepatienter.

• Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

M

edicinsk behandling af kroniske smerter medfører ofte ikke nogen signifikant bedring af smerte- eller funktionsniveauet men bliver på grund af stærke bivirkninger, tilvænning og risikoen for afhængighed tværtimod ofte en del af problemet for smertepatienterne. På Center for Neuroplasticitet og Smerter ved Aalborg Universitet forsker man i, hvordan smerter udvikler sig over tid, og hvorfor akutte smerter nogle gange bliver kroniske. Sensibilisering kan måske forklare kroniske smerter Forskerne har fundet ud af, at kroniske smerter medfører, at dele af centralnervesystemet forandrer sig. ”Når nervesystemet bliver bombarderet med signaler ude fra vævet om, at det gør ondt, så sker der det, at nervesystemet bliver mere og mere følsomt. Man udvikler simpelthen en form for overfølsomhed,” forklarer professor og leder af centeret Thomas Graven-Nielsen. Denne overfølsomhed betyder, at nervesystemet udsender alt for mange signaler til hjernen om smerte. Smerten kan brede sig og opleves i større områder af kroppen, og påvirkninger, der ikke tidligere gjorde ondt, opleves i nogle tilfælde som decideret smertefulde. Samtidig svækkes hjernens smertedæmpningssystem, og hjernen udsender færre smertedæmpende signaler, hvilket er med til at forstærke smerteoplevelsen yderligere. Forskerne tror, at denne foranderlighed, som de kalder plasticitet i nervesystemet, kan forklare, hvorfor en akut smerte nogle gange bliver kronisk og bliver ’hængende’, selvom skaden, som fremkaldte den, er helet. Det kan for eksempel af og til ses, når et knæ med slidgigt skiftes ud. Selve den skade, som var kilden til smerten, er fundet og fjernet, men patienten har stadig ondt, og operationen har ikke hjulpet på smerten. Det skyldes, at den oprindelige smerte har medført, at hele smertesystemet er blevet omkodet. Ofte er plasticiteten i centralnervesystemet en god ting, som blandt andet betyder, at man efter et slagtilfælde kan genvinde tabte funktioner, fordi andre dele af systemet tager over, men i dette tilfælde er plasticiteten ikke hensigtsmæssig.

Ændring af smertesystemets tilstand Hos raske forsøgspersoner kan man kortvarigt ændre smertesystemets tilstand fx ved at påsmøre huden creme med stoffet capsaicin, som også findes i chilipeber. Herved opstår en kortvarig overfølsomhed, som minder om den, som kan observeres ved kroniske smertepatienter, hvor blot små påvirkninger kan opleves som smertefulde og vedvarende.

”Når nervesystemet bliver bombarderet med signaler ude fra vævet om, at det gør ondt, så sker der det, at nervesystemet bliver mere og mere følsomt. Man udvikler simpelthen en form for overfølsomhed,” forklarer professor Thomas Graven-Nielsen, som er leder af Center for Neuroplasticitet og Smerter ved Aalborg Universitet. Foto: Privatfoto.

Forskning giver håb om nye behandlingsmuligheder Når hverken operation eller smertestillende medicin virker, er der meget lidt lægerne i dag kan stille op over for kroniske smerter. I nogle tilfælde anvender man antidepressiv medicin eller epilepsimedicin til behandling af kroniske smerter. Disse typer medicin virker ved at hæmme transporten af signalstoffer i nervesystemet, hvilket kan dæmpe smerteoplevelsen. ”Det er ikke supereffektivt for alle,” fortæller Thomas GravenNielsen,” men det er interessant, da det netop påvirker noget af plasticiteten i nervesystemet, og det er den vej vi tror på, at udviklingen i behandling af kroniske smerter går. Med den måde man behandler smerter på i dag, forsøger man at fjerne kilden til smerten, men hvis smerten har mere at gøre med en reorganisering i centralnervesystemet, så er det et helt andet sted vi skal sætte ind,” fortsætter han. Forskerne på Aalborg Universitet håber, at de kan komme til at forstå hvordan neuroplasticiteten i nervesystemet fungerer. Kan de det, kan deres forskning måske bane vejen for, at der kan udvikles teknologiske metoder, hvorved man kan nulstille eller omvende den øgede sensitivitet i nervesystemet og på den måde behandle kroniske smerter langt mere effektivt og med færre bivirkninger end med den farmakologiske behandling, som tilbydes i dag.


ANNONCE

PATieNTTilFReDsHeD Hospitalet har gennem de seneste år placeret sig helt i toppen af det danske hospitalsvæsen som et af de hospitaler, der scorer højest i den nationale måling af patienttilfredshed (lUP).

Høj faglighed, kvalitet og service uden ventetid CFR Hospitaler er et af Danmarks største privathospitaler, og her er de fleste lægelige specialer repræsenteret, alle med højt kvalificeret personale. Efter en række sammenlægninger af flere af landets mest anerkendte privathospitaler tilbyder CFR Hospitaler i dag udredning og behandling inden for en lang række specialer i Odense og Hellerup. Fælles for alle afdelinger og specialer er, at patienten bliver behandlet, som personalet gerne selv vil behandles, hvis det var dem, der var syge og mødte op på et privathospital for at få hjælp. Det vigtigste, når man bliver syg, er at få stillet en diagnose og straks herefter komme i behandling, så man hurtigst muligt kan vende tilbage til sin dagligdag.

Ventetiderne i det offentlige system har fået flere og flere danskere til at vælge et privat alternativ, når de skal behandles for en lidelse. ”Fordelen ved at vælge et privathospital er, at man kan blive undersøgt og behandlet med det samme,” siger lægefaglig direktør og medejer af hospitalskoncernen CFR Hospitaler, Thomas Kiær. ”Vi giver os god tid og kan møde vores patienter med omsorg og plads til dialog. Begge dele betyder meget for et menneske, som måske længe har døjet med en lidelse og nu fx skal gennemgå en operation”.

Lægefaglig direktør og medejer af CFR Hospitaler Thomas Kiær.

KONTAKT Hellerup Hans Bekkevolds Allé 2B 2900 Hellerup Telefon 39 77 70 70 Odense Pantheonsgade 25 5000 Odense C Telefon 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk


12

TEMA NYHED

Når smerter Alle mennesker har oplevet smerte. Akutte smerter er en effektiv advarselsmekanisme, og gør os opmærksom på skader, som kræver handling eller beskyttelse. Smerterne fortager sig som regel igen, når skaden er lægt, men for de 850.000 danskere, som lider af kroniske smerter, bliver smerterne bare ved. Det er ofte umuligt at behandle kroniske smerter tilfredsstillende, og mange må lære at leve med smerterne. Det kan man få hjælp til på landets smertecentre, men desværre er ventetiden meget lang.

• Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

A

lle mennesker vil gentagne gange gennem livet opleve at have smerter. Akutte smerter er trods ubehaget en nyttig advarsels- og beskyttelsesmekanisme, som fortæller os, at en skade er opstået eller ved at opstå, og forhindrer os i at forværre skaden. Træder du fx på et glasskår, vil smerten få dig til hurtigt at trække foden til dig og undgå at sætte den ned igen. Derved undgår du at træde glasskåret længere ind i foden og således forværre både skaden og risikoen for infektion. Smerter er en subjektiv størrelse, som opleves forskelligt fra person til person. Hvornår et menneske mærker smerte er forskelligt. Smertetærskelen, det vil sige hvornår noget opleves som smerte, varierer nemlig både fra person til person og hos den enkelte bl.a. afhængigt af situationen og af, om der er tale om tilbagevendende smerter. Smertetærsklen varierer også efter typen af smerte. Man tåler typisk nogle former for smerte bedre end andre, fx kuldepåvirkning frem for tryk eller stød. Ligeledes påvirkes smerte af tanker og følelser i situationen. Ved du ikke, hvad en smerte skyldes, om den er farlig, og hvornår eller om den holder op eller eventuelt forværres, betyder angsten oftest, at smerten opleves som værre, end hvis du har kontrol over det, som fremkalder smerten, eller i det mindste ved, at smerten er ufarlig, og har accepteret dens tilstedeværelse. Der er stor forskel på, hvor gode vi er til at ignorere og håndtere smerter, men vi kan alle til en hvis grad lære at kontrollere vores tanker og følelser og dermed blive bedre til at håndtere smerte. Smerter kan ikke måles Da smerter er subjektive, og smertetærsklen varierer fra person til person, kan man ikke måle, hvor ondt noget gør. Man kan måle forskellige fysiske reaktioner som fx smertereflekser og forhøjet puls, men man kan ikke måle alle aspekter af smerte, og man kan ikke objektivt måle graden af smerte hos den enkelte. I stedet måler man, hvor ondt en person siger, at han eller hun har. Ved udredning af smertepatienter er tillid mellem læge og patient derfor afgørende. Ved hjælp af samtaler og spørgeskemaer kan man skabe et overblik over patientens oplevelse af smerter. Ofte benytter man en såkaldt VAS-skala, hvor patienten

850.00 har kroniske smerter Ifølge Gitte Handberg, specialeansvarlig overlæge på Smertecenter Syd og formand for SmerteDanmark, en interesseorganisationen for læger patienter og pårørende, lever ca. 850.000 danskere over 18 år med kroniske smerter. Det svarer ca. til hver 5. dansker, og dermed er kroniske smerter en af de mest udbredte ’folkesygdomme’ i Danmark.

på en skala fx fra 1-100 eller fra ’ingen smerter’ til ’værst tænkelige smerter’ gentagne gange over en periode skal angive, hvor stærke smerterne er. Herved kan man klarlægge om smerterne ændrer sig i løbet af døgnet eller ved forskellige aktiviteter, ligesom man kan bruge skalaen til at måle, hvordan patienten reagerer på smertestillende medicin og anden behandling. Generne har stor betydning for smerteoplevelsen Man ved ikke meget om, hvorfor vi oplever smerte så forskelligt, eller hvorfor nogle mennesker udvikler kroniske smerter, men man mener, at generne spiller en stor rolle. Genernes rolle er forklaringen på, hvorfor rødhårede oplever smerte anderledes end folk med andre hårfarver og bl.a. er mere følsomme over for kulde. Ligeledes findes forklaringen i generne hos den lille gruppe af mennesker, som slet ikke kan føle smerte. Tilstanden, som kaldes CIPA (Congenital Insensivity to Pain with Androsis eller på dansk ufølsomhed over for smerte og manglende svedsekretion), skyldes en genmutation. Halvdelen af alle CIPA-patienter dør, før de fylder tre år, simpelthen fordi de ikke opdager det, når de kommer til skade. Dette viser tydeligt, at vores smertesystem er en nødvendig beskyttelsesmekanisme. Generne er også en del af forklaringen på, hvorfor mænd og kvinder oplever smerte forskelligt, men her spiller kønshormoner og andre faktorer også en rolle. Forskerne ved ikke præcis, hvordan de to køns smerteoplevelse er forskellig, for undersøgelser på området har ikke givet entydige resultater, men der er nogenlunde enighed om, at kvinder oplever

Forskerne ved ikke præcis, hvordan de to køns smerteoplevelse er forskellig, men der er nogenlunde enighed om, at kvinder oplever smerte hurtigere end mænd men til gengæld er bedre til at håndtere smerter. Foto: Scandinavian Stock Photo.


NYHED TEMA

varer ved Rødhåredes gener gør, at de oplever smerte anderledes end andre. De er mere følsomme over for kulde og smerte i tænderne, men mindre følsomme over for elektriske stød og smerter i huden. Foto: Scandinavian Stock Photo.

smerte hurtigere end mænd men til gengæld er bedre til at håndtere smerter. Forskellige typer af smerter Smerter kan opleves overalt i kroppen. Når en smertecensor aktiveres sender nerverne besked op langs rygmarven til hjernen om, at noget gør ondt. Der er forskel på tætheden af smertesensorerne rundt i kroppen, og derfor kan en smerte nogle gange opleves et andet sted end der, hvor den rent faktisk er, fx når en blodprop i hjertet giver smerter ud i armen. Årsagen til smerter kan overordnet inddeles i to hovedgrupper: Smerter, som skyldes skader eller sygdom i kroppens væv, kaldes nociceptive smerter og omfatter blandt andet brækkede knogler, overbelastede muskler, brandsår, snitsår og betændelsessmerter som tandpine og gigtsmerter. Smerter, som skyldes skader eller forandringer på nervesystemet enten på grund af sygdom eller på grund af en ulykke eller operation, kaldes nervesmerter eller neuropatiske smerter og omfatter blandt andet rygmarvsskader, fantomsmerter efter amputation, diskusprolaps, nervebetændelse fx som følge af sukkersyge, samt nerveskader som følge af sygdomme som fx kræft, sklerose og helvedesild. Akutte og kroniske smerter Man skelner mellem akutte og kroniske smerter. Hvis man har konstante eller hyppigt tilbagevendende smerter i over seks måneder, betragtes smerterne som kroniske. Mens akutte smerter har en vis funktion som en effektiv beskyttelses- og advarselsmekanisme ved skader, er det anderledes med kroniske smerter, som oftest ikke har nogen hensigtsmæssig funktion for vores helbred. Kroniske smerter kan godt have samme funktion som de akutte smerter, fx at sørge for at vi begrænser belastningen af et nedslidt eller gigtplaget knæ. Men da skaden ikke bedres, vil smerterne også fortsætte, og afholder man sig

i alt for høj grad fra at bruge knæet, risikerer man endnu større funktionsnedsættelse, nedsat bevægelighed samt stivhed og flere smerter både i det pågældende knæ og andre steder, som nu belastes uhensigtsmæssigt. Kroniske smerter skyldes altså sjældent en skade, der kan eller skal gøres noget ved. Skyldes de kroniske smerter nervesmerter er deres funktion endnu sværere at få øje på. Kroniske nervesmerter skyldes ofte, at der er gået uorden i de nerveimpulser, som sendes afsted, eller i den måde hvorpå impulserne tolkes i hjernen, og smerterne skyldes således en ”falsk alarm” og ikke en skade. Et eksempel er

KOM STÆRK TILBAGE EFTER SYGDOM

Ring og hør om mulighederne på 76 82 33 33

Vejlefjord Rehabilitering tilbyder omsorgsfuld, nærværende og individuel genoptræning på et højt fagligt niveau. Efter eksempelvis; Erhvervet hjerneskade Cancer Hjerteoperation Operation eller skade i bevægeapparatet Vi er klar til at modtage dig. Så ring, hør nærmere og bestil et ophold allerede i dag og få en fantastisk genoptræning i helt unikke omgivelser.

www.vejlefjord.dk

13


14 14

TEMA NYHED

Da smerter er subjektive, er det afgørende, at der er tillid mellem læge og patient, når der skal ske udredning af patienternes smerter. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Efter amputation oplever mange fantomsmerter, fx smerter i en arm, som ikke længere er der. Smerterne skyldes ikke kun overskårne nerver, men også at centralnervesystemet bliver forvirret og bliver ved med at sende besked til hjernen om, at det gør ondt i den arm, som slet ikke er der. Billedet viser trommeslageren Rick Allen. Foto: Weatherman90 at en.wikipedia.

fantomsmerter. Efter amputation oplever mange fantomsmerter, fx smerter i en arm, som ikke længere er der. Smerterne skyldes ikke kun overskårne nerver, men også at centralnervesystemet bliver forvirret og bliver ved med at sende besked til hjernen om, at det gør ondt i den arm, som slet ikke er der. I nogle tilfælde kan fantomsmerter afhjælpes med spejlterapi, hvor man ved hjælp af et spejl narrer hjernen til at ændre sin opfattelse af armen og smerterne.

kalder smerte. Dette medfører både, at den ’oprindelige’ smerte opleves som værre, at smerten breder sig fx fra en muskel til de omkringsiddende muskler, samt at smerte kan opstå andre steder i kroppen. Forskerne mener, at denne øgede sensitivisering også i nogle tilfælde kan være grunden til, at en akut smerte bliver kronisk og ikke forsvinder, efter en skade er lægt.

Hver 5. dansker lever med kroniske smerter Ifølge Gitte Handberg, specialeansvarlig overlæge på Smertecenter Syd og formand for SmerteDanmark, en interesseorganisationen for læger patienter og pårørende, lever ca. 850.000 danskere over 18 år med kroniske smerter. Det svarer ca. til hver 5. dansker, og dermed er kroniske smerter en af de mest udbredte ’folkesygdomme’ i Danmark. Patienter med smerter i bevægeapparatet, altså smerter i nakke, skuldre, lænd, hofter, knæ osv., udgør ifølge Gitte Handberg ca. to tredjedele af de kroniske smertepatienter. Hovedpinepatienter udgør den næststørste gruppe. Forskere har fundet ud af, at der ved kroniske smerter med tiden sker en forandring i centralnervesystemet, som medfører en øget sensitivisering. Det betyder, at alle smertesensorerne i hele nervesystemet så at sige bliver ’overfølsomme’ over for smerte. Smertetærsklen sænkes, så smertens intensitet forværres, og så påvirkninger, der ikke tidligere oplevedes som smerte, nu frem-

Hjælp til smertepatienter • Smertelinjen er en gratis telefonrådgivning for smertepatienter og pårørende. Ring på 60 13 01 01 eller læs mere på www. smertelinjen.dk • SmerteDanmark er en interesseforening for patienter, pårørende og fagfolk og arbejder for at udbrede viden og skabe bedre vilkår og behandling for kroniske smertepatienter. Læs mere på www.smertedanmark.dk • FAKS, Foreningen af kroniske smertepatienter, er en patientforening for alle med kroniske smerter. Læs mere på www. faks.dk

En usynlig lidelse med omfattende konsekvenser Kroniske smerter kan hverken ses, måles eller på anden måde tydeliggøres, og det kan være vanskeligt eller umuligt at påvise årsagen til smerterne. Derfor er det ofte svært for smertepatienter at forstå og acceptere deres sygdom, og ligeledes bliver de ofte mødt med mistro og manglende forståelse fra omgivelserne. ”Der mangler i høj grad viden, både hos patienterne selv, og blandt pårørende og læger,” fortæller Gitte Handberg, og mange smertepatienter har oplevet at få at vide, at det sikkert ’bare er noget psykisk’. Sammen med smerterne optræder ofte følgevirkninger som søvnbesvær og hukommelses- og koncentrationsbesvær. Kroniske smerter går i høj grad ud over livskvaliteten, smerterne påvirker humøret, overskuddet, tilknytningen til arbejdsmarkedet og det sociale liv, og 6 ud af 10 kroniske smertepatienter oplever at få en depression. Medicinsk behandling af smerter Den medicinske behandling af smerter kan overordnet inddeles i to medicingrupper, morfin og morfinlignende stoffer, kaldet opioider, og ikke-morfinlignende stoffer. De ikke-morfinlignende stoffer inddeles i to undergrupper, paracetamol-præparater og en gruppe kaldet NSAID. Smertestillende medicin med paracetemol er ofte førstevalg til behandling af smerter, da det har færrest bivirkninger. I håndkøb sælges paracetemol-præparater under navne som Panodil, Pinex og Pamol. NSAID står for Non Steroidal Anti-Inflammatory Drugs. Denne lægemiddelgruppe virker ligesom paracetamol-præparater smertedæmpende og febernedsættende, men har derudover en udtalt antiinflammatorisk effekt. Derfor bruges NSAID-præparater i høj grad til gigtpatienter. I håndkøb findes NSAID-præparater med navne som Ipren, Ibuprofen, Kodymagnyl og Treo. NSAID har flere bivirkninger end paracetamol. Den mest almindelige bivirkning er øget mavesyre, der kan føre til mavesår. Risikoen for mavesår stiger ved høje doser og længere tids behandling.


15

Neuropatiske smerter omfatter bl.a. rygmarvsskader, fantomsmerter efter amputation, diskusprolaps, nervebetændelse samt nerveskader som følge af sygdomme som fx kræft, sklerose og helvedesild. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Opioider har stærkere smertestillende effekt men også flere bivirkninger end de andre grupper og findes ikke i håndkøb. Bivirkningerne er blandt andet eufori, sløvhed, nedsat vejrtrækning, søvnløshed og forstoppelse. Opioider er afhængighedsskabende, og de fleste vil opleve fysisk afhængighed efter et par ugers brug. Derudover øges kroppens tolerance over for opioider over tid, man vil derfor få brug for større og større doser for at opnå smertestillende effekt og dermed også opleve større og større bivirkninger. Nervesmerter reagerer ofte dårligt eller slet ikke på smertestillende medicin. Noget medicin, som er udviklet til andre formål, har vist sig at have en gavnlig effekt på nervesmerter. Det er især antidepressiv medicin og epilepsi-medicin. Disse typer af medicin påvirker transporten af signalstoffer i nervesystemet og dæmper derved de smertesignaler, som sendes til hjernen. Smertebehandling er mere end medicin Hos kroniske smertepatienter har medicinsk behandling sjældent optimal effekt. Dels fordi behandling med opioider typisk kun virker i en periode før tilvænning og afhængighed medfører, at bivirkningerne overstiger effekten, og dels fordi nervesmerter, som de fleste kroniske smertepatienter enten har fra starten eller udvikler med tiden fordi centralnervesystemet bliver overfølsomt, reagerer dårligt på smertestillende medicin. I mange tilfælde bliver kroniske smertepatienter nødt til at lære at leve med smerterne. Dette har også stor indflydelse på be-

handlingen af kroniske smerter, som i høj grad går ud på at lære patienterne at leve med smerterne. På landets smertecentre tilbyder man derfor tværfaglig behandling, kaldet biopsykosocial behandling, fra læger, fysioterapeuter, psykologer og socialrådgivere ”Der hvor vi virkelig kan gøre noget for folk, er at lære dem at få en hverdag til at hænge sammen på trods af smerter,” fortæller overlæge Gitte Handberg. Blandt andet har mindfulness og meditation vist sig at have en god effekt hos smertepatienter. Behandlingen virker ikke på hverken intensiteten eller udbredelsen af selve smerten men virker ved, at man træner og forbedrer sin evne til at leve med smerten. Når smerterne mister magten over én, og man kan slippe angst og bekymringer for smerterne, giver det mulighed for at fokusere på og investere energi i andre områder og dermed højne livskvaliteten. Desværre er der meget lang ventetid på landets offentlige tværfaglige smerteklinikker. Gitte Handberg fortæller, at der pt. er halvandet til to års ventetid på smerteklinikkerne. Dermed er det tydeligt, at behandlingskapaciteten slet ikke er på højde med behovet, hvilket har store konsekvenser både for den enkelte smertepatient, for de pårørende og for samfundet.

Knas med nakken? Veludhvilet? Sover du godt?

Allergivenlig ergonomisk hovedpude

Silvana Support er en pude, der sikrer, at vi sover sundt om natten. Udviklet i samarbejde med læger, kiropraktorer og fysioterapeuter.

▪ Fås i 6 varianter ▪ Minder om en alm. hovedpude ▪ Kan bruges af hele familien ▪ Åndbare, allergivenlige fibre ▪ Vaskbar og anti-støvmidebehandlet betræk/Microstop

For høj

Hovedet ligger for højt, du ligger anspændt og ikke afslappet

For lav

Hovedet ligger for lavt, nakkehvirvlerne belastes, og der opstår spændinger

Korrekt højde og støtte

Silvana Support sørger for at nakkehvirvlerne ikke belastes.

For yderligere information: YourCare · Skovsgaard Agentur ApS · Tlf. 8654 0058 · info@yourcare.dk · www.yourcare.dk N Æ R M E S T E F O R H A N D L E R F I N D E R D U P Å W W W.Y O U R C A R E . D K 2013-85_YC_RASK 180x135mmSilvana.indd 1

19/12/13 15.15


16

NYHED

Mange snydes for erstatning efter skade Rigtigt mange danskere kommer hvert år alvorligt til skade og rigtigt mange får ikke den erstatning, som de ellers vil være berettiget til. For som regel bliver erstatningskravet afvist. Jacob Anderson har selv skullet kæmpe en indædt kamp for at få udbetalt sin erstatning og har nu sat sig for at hjælpe andre i tæt samarbejde med dygtige fagfolk tilknyttet initiativet Din Personskade, som der er et stort og åbenlyst behov for.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

F

olk skades hvert år i enormt omfang i arbejdsulykker, får patientskade, bliver kvæstet i trafikken eller bliver udsat for vold – hændelser der kan have alvorlige følger og som burde medføre erstatning, der kan gøre livet lidt lettere. Det sker blot ikke. Advokat Helle Hald fra Sirius Advokater siger: ”Jeg oplever rigtig ofte, at mine klienter skal kæmpe urimeligt hårdt for at få anerkendt, at gener, der ikke nøje er beskrevet inden for de første 72 timer efter en given ulykke, også er en følge af ulykken. Somme tider skyldes det, at skadestuejournalen eller egen læges journal ikke er fyldestgørende, og andre gange skyldes det, at visse gener bare overskygger andre og derfor ikke er beskrevet på skadestidspunktet eller i dagene lige efter,” forklarer advokaten og fortsætter: ”Et særligt problem er selvsagt de subjektive gener, dvs. smerter der ikke kan objektivises. Det er svært at bevise, at man har haft ondt siden ulykken, hvis skadestuen eller lægen ikke har skrevet det i journalen. Hertil kommer udfordringen med de såkaldte kognitive gener, fx hukommelses-og koncentrationsbesvær. De kan jo sjældent konstateres straks og bliver først konstateret og beskrevet efterfølgende.” Ifølge forsikringsselskaberne og Arbejdsskadestyrelsen skal en voldsskade som hovedregel anmeldes senest 72 timer efter, den er opstået – det hedder årsagssammenhæng. Sker det ikke, bliver erstatningskravet som oftest afvist. ”De 72 timer spiller en helt særlig rolle, når vi taler om erstatning til voldsofre. Hvis gerningsmanden ikke bliver fundet og en retssag gennemført, kan der alligevel opnås erstatning via Statens Erstatningsnævn. Men her er det en egentlig betingelse, at overfaldet er anmeldt til politiet indenfor 72 timer,” afslutter advokat Helle Hald. Hjælper nu andre til at få den rigtige hjælp og erstatning Jacob Anderson, der har startet og står bag initiativet Din Person-

Din Personskade Den nye abonnementsordning kan sikre dig og din familie akut og konkret hjælp ved alle typer personskader: Arbejdsskader, fritidsskader, voldsskader og patientskader. Har du spørgsmål, kan du ringe på 60804470, sende en mail til kontakt@dinpersonskade.dk eller læse mere på www.dinpersonskade.dk

Det er vigtigt at få dokumenteret en skade af en læge inden der er gået tre døgn, også selv om man ikke umiddelbart tror, der vil være behov for det, for mange skader, fx piskesmældsskader, viser sig først langt senere at få så alvorlige følger, at man bliver uarbejdsdygtig. Foto: Scandinavian Stock Photo.

skade, har selv oplevet at skulle kæmpe indædt mod systemet for at få udbetalt erstatning efter en arbejdsskade. For ni år siden blev han således sparket, slået og skubbet ned ad en trappe, da han var på arbejde som dørmand på en beværtning i København. Hans arbejdsskadesag blev først afsluttet i 2012 – efter seks lange år, 20 dage efter historien var blevet vist på TV2 Øst. “Da jeg startede i 2013, var det for at hjælpe de mange skadelidte, der havner hos advokater, som ikke har personskader og erstatningsret som speciale. Der er rigtigt mange, der kalder sig specialister, men som desværre ikke gør det godt nok for de mange skadelidte mennesker i Danmark. Jeg arbejder for, at skadelidte får den bedste og mest professionelle behandling, når de befinder sig i deres livs krise,” siger Jacob Anderson og fortsætter: ”I Din Personskade går konceptet ganske enkelt ud på, at skadelidte kan få den rigtige hjælp og vejledning og dermed får den erstatning, de er berettiget til. Her er der hjælp at hente, hvad enten man har været udsat for en arbejdsskade, en fritidsskade, en voldsskade eller en patientskade.” Din Personskade rykker ud, når ulykken sker Som noget helt nyt tilbyder Din Personskade nu, at man kan købe abonnement, så man er sikret hjælp, hvis skaden sker. Din Personskade rykker ud, når ulykken sker og sikrer efterfølgende den rette dokumentation og vejledning, når erstatningen skal udmåles. “Hos Din Personskade har vi sikret, at man, som skadelidt, har nogen af de førende og mest kompetente til at hjælpe sig. Alle firmaer hos Din Personskade er blevet godkendt til at være på vores sider. Skadelidte skal have oplysning og en fair chance for at få den erstatning, de er berettiget til, hvis de er kommet ud for en ulykke,” siger Jacob Anderson, der om nogen ved, hvad han taler om og til afslutning siger: ”Tag dig selv alvorligt, tænk dig om og tænk frem.”


Zincuflex er blevet Lenes daglige ledvogter

Nu kan jeg igen passe min have, uden ledproblemer Efter et aktivt liv med fysisk arbejde, bl.a. på en gård da jeg var helt ung, samt fritidsinteresser såsom håndbold, gymnastik, havearbejde og så naturligvis de huslige gøremål, har min krop ”kvitteret” med en masse problemer og stivhed i leddene. Sådan fortæller Lene Carlsen, da vi møder hende i hendes skønne have i Ejby - For seks år siden fik jeg en ny hofte, og 10 år forinden havde jeg gennemgået en omfattende rygoperation, som har været med til at min bevægelighed har været reduceret, fortæller Lene Carlsen, 68.

glucosamin, hyben og rene ingefær produkter, men de kunne ikke rigtig hjælpe mig, i det omfang at jeg kunne overkomme alle mine gøremål, og føle at jeg havde en tålelig bevægelighed i min hverdag.

Jeg har prøvet så meget - Specielt nu hvor jeg er blevet ældre, og de kendte ”alderstegn” har gjort sit indtog. Jeg har prøvet alverdens produkter, tabletter og piller, men intet af det, kunne hjælpe mig i en sådan grad, at min hverdag var tålelig. Hvis noget hjalp på mine ledproblemer, blev jeg faktisk dårlig i maven af det. Så derfor gik jeg i gang med at undersøge, hvad jeg kunne få af alternative midler. - Jeg har prøvet fiskeolie,

Lene spiller krocket to gange om ugen og er igen begyndt at cykle når hun skal handle ind. Stivheden i leddene er ikke længere et problem.

Kun en kapsel dagligt - For et halvt års tid siden anbefalede min datter mig at prøve et nyt naturmiddel, som foruden ingefær, også indeholder gurkemeje og C-vitamin. Jeg var lidt skeptisk efter alt det andet jeg havde prøvet,

men min datter sagde at hun ville betale for dem, hvis ikke de hjalp. Så jeg havde faktisk intet at tabe. Jeg spurgte hende hvorfor lige netop Zincuflex skulle hjælpe? Hun svarede meget præcist at ekstrakterne er letopløselige og derfor optages de hurtigere og nemmere i kroppen. Et argument jeg også kunne bruge var, at jeg kun skulle tage én kapsel dagligt. Zincuflex hjalp hurtigt - Efter fire uger kunne jeg med lettelse erkende, at de havde hjulpet. Jeg kunne gå længere samt ordne haven, uden at skulle holde pauser. Ydermere var jeg ikke længere lige så besværet, når jeg skulle rejse mig fra min stol. - Det giver øget livskvalitet når man ikke døjer med ledproblemer og stivhed, ligesom det sociale liv bliver mere aktivt, når man kan bevæge sig uden problemer. slutter Lene.

Yderligere information Zincuflex er et helt unikt kompleks bestående af standardiseret ekstrakt af ingefær og gurkemeje til dig, der ønsker at forblive aktiv og rørig. Der er også tilsat C-Vitamin som bidrager til dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende knogler og brusk. Zincuflex forhandles i Matas og helsekostbutikker 60 kapsler koster kr. 259,30 kapsler koster kr.169,Kontakt: Medic Danmark www.medicdanmark.dk Tlf. 4611 6669


18

FOKUS

Kolesteroltallet kan reguleres 600.000 danskere behandles dagligt med statiner for forhøjet kolesterol. Statiner er dermed det mest anvendte receptpligtige lægemiddel i Danmark. Men hvad er statiner egentlig, hvordan virker de, og er der virkelig grund til, at så mange mennesker får dem?

• Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

S

tatiner er en lægemiddelgruppe, som bruges til at sænke indholdet af kolesterol i blodet. Statiner er også det lægemiddel, som oftest langes over disken på apoteket. Omkring 600.000 danskere behandles med statiner, det svarer til ca. 10 % af befolkningen. Forhøjet kolesterol, i fagsprog hyperkolesterolæmi, er ikke i sig selv en sygdom, men forhøjet kolesterol giver øget risiko for en række hjerte-kar-sygdomme. Forhøjet kolesterol kan nemlig føre til åreforkalkning og dermed til dårlig blodforsyning og smerter i fx benene eller hjertekramper, og til mere alvorlige tilstande som blodpropper i hjerte og hjerne. Statiner gives derfor forebyggende for at sænke kolesterolniveauet og dermed forebygge åreforkalkning og blodpropper. Kolesterol er livsnødvendigt, men for meget er skadeligt Kolesterol er et livsnødvendigt fedstof, som kroppen selv producerer. Kolesterol dannes primært i leveren, derudover indtages en mindre del gennem kosten. Kolesterol spiller en vigtig rolle for opbygning og vedligeholdelse af cellemembraner, samt i dannelsen af galdesyre, D-vitamin og køns- og binyrebarkhormoner. Vi kan derfor ikke undvære kolesterol, men for meget kolesterol er heller ikke godt. I blodet findes kolesterol ikke frit men bundet til forskellige samlinger af fedt og protein kaldet lipoproteiner. Lipoproteinerne inddeles i to hovedgrupper, HDL, for high density lipoprotein og LDL, for low density lipoprotein. Lipoproteinerne transporterer kolesterolet rundt i kroppen. Fra blodet trænger lipoproteinerne også ind i arterievæggene og ud igen. HDL-partiklerne er de mindste og trænger derfor lettest ind og ud af arterievæggene. En del af de lidt større LDL-partikler holdes derimod tilbage i arterievæggene. LDL-kolesterolet aflejres herved i arterievæggene. Jo flere LDL-partikler i blodet, jo mere kolesterol aflejres i arterierne. Efterhånden fører aflejringen til forsnævring af årerne, det vil sige åreforkalkning. Det lede kolesterol giver anledning til åreforfedtning Selvom det kaldes åreforkalkning, er det altså først og fremmest aflejringen af kolesterol bundet til LDL-partikler, som giver anledning til forsnævring af arterierne, det ville faktisk være mere præcist, hvis vi kaldte det åreforfedtning. Åreforkalkning er en af de hyppigste sygdomme i Danmark både blandt mænd og kvinder. Da LDL-kolesterol altså aflejres i arterierne og kan føre til åreforkalkning kaldes det ofte det dårlige eller det lede kolesterol. HDL-kolesterol kaldes ofte det gode kolesterol, det aflejres nemlig ikke i arterierne, og HDL-partiklerne kan endda tage noget af det aflejrede LDL-kolesterol med tilbage gennem arterievæggene igen og ud i blodet. Fra blodet transporterer

HDL-partiklerne det kolesterol, kroppen ikke skal bruge, tilbage til leveren, hvor det udskilles. Fedtaflejringer øger risiko for blodpropper Åreforkalkning hæmmer blodgennemstrømningen i arterierne, og efterhånden kan det knibe med at få tilstrækkeligt med blod frem til de organer og muskler, som arterien forsyner. Derved kan der opstå iltmangel i de berørte organer eller muskler, hvilket giver smerter og tab af sammentrækningskraft i musklerne. Dette kan opleves som smerter i brystet i form af hjertekramper og smerter i benene, ofte kaldet vindueskiggersyndrom, da smerterne opleves ved gang og forsvinder, når man står stille. Åreforkalkning kan også føre til dannelsen af en blodprop. Det sker, hvis det tynde cellelag over aflejringen i arterien brister. Når der går hul på aflejringen vil blodpladerne forsøge at udbedre skaden, akkurat som hvis der var tale om en rift i huden. Men hvad der er godt ét sted kan være meget farligt et andet, for når blodpladerne klumper sig sammen om bristningen, opstår der en prop. Hvis blodproppen fx standser blodgennemstrømningen i hjertets kranspulsårer helt udvikler man en blodprop i hjertet.

Medfødt forhøjet kolesterol Forhøjet kolesterol skyldes oftest for fed kost. En gruppe har dog en medfødt tendens til forhøjet kolesterol. Man regner med, at ca. 10.000 danskere, hvoraf flertallet ikke er diagnosticerede, har den arvelige forstyrrelse familiær hyperkolesterolæmi. Ved familiær hyperkolesterolæmi har man kun halvt så mange af de receptorer i leveren, som ’fanger’ LDL-kolesterol fra blodet. Derfor har personer med denne sygdom et forhøjet LDL-kolesterolindhold i blodet.


FOKUS

med statiner Det er ikke fødevarer med et højt kolesterolindhold som æg og rejer man skal passe på med ikke at få for meget af, men det mættede fedt og transfedt, som er en særligt farlig undergruppe af mættet fedt. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Sådan virker statiner Statiner gives derfor i tilfælde af forhøjet kolesterol i blodet for at sænke kolesterolniveauet og på den måde forebygge yderligere åreforkalkning og (flere) blodpropper. Kolesterolsænkende medicin opdeles i fem grupper: Anionbyttere, nikotinsyre, fibrater, kolesterolabsorptionshæmmere og statiner alt efter, hvordan de virker. Af disse er statinerne både de mest effektive og de mest benyttede. Statiner sænker sædvanligvis blodets indhold af LDL-kolesterol med 30 – 40 %, og 99 % af brugerne af kolesterolsænkende medicin behandles med statiner, primært i form af lægemidlet Simvastatin. Statiner virker i leveren, hvor de hæmmer det enzym, som regulerer produktionen af kolesterol, hvorved leveren producerer markant mindre kolesterol. Forhøjet kolesterol måles ved enkelt blodprøve Om man har forhøjet kolesterol, kan afgøres ved en enkelt blodprøve. Indholdet af kolesterol måles i millimol pr. liter blod, og der

Hjerte-kar-sygdomme ses sjældent i Kina og Japan og kolesterolniveauet er generelt lavt hos befolkningerne, som spiser væsentligt mere fisk end danskerne, fx sushi. Foto: Scandinavian Stock Photo.

måles totalkolesterol, HDL-kolesterol og LDL-kolesterol. Generelt har man følgende grænseværdier for totalkolesterolet: •M  indre end 5 mmol/L er det ønskelige niveau • 5,0 - 6,4 mmol/L er let forhøjet kolesterol • 6,5 - 7,9 mmol/L er moderat forhøjet kolesterol • Mere end 8,0 mmol/L er udtalt forhøjet kolesterol. Men et kolesterolniveau over 5 mmol/L er ikke i sig selv grund til bekymring, da det er forholdet mellem HDL-kolesterol og LDL-kolesterol, som er vigtigt. Desuden ser man ikke kun på tallene, men også altid på,

Få 10 numre

sendt hjem i postkassen

Kun 290,VI SAMLER IND TIL

2015

Oplys navn, adresse og telefonnummer via www.raskmedia.com/abb-test/, tlf: 33 26 95 20, eller på www.facebook.com/RASKMAG

19


20

FOKUS

Statiner er en lægemiddelgruppe, som bruges til at sænke indholdet af kolesterol i blodet, og som 600.000 danskere er ordineret behandling for. Foto: Scandinavian Stock Photo. hvorvidt der allerede har været en eller flere blodpropper. I det tilfælde vil man næsten altid behandle forhøjet kolesterol medicinsk. Hvis der ikke allerede er hjerte-kar-sygdomme til stede, vil man se på risikofaktorer som: • For højt blodtryk • Diabetes • Har forældre eller søskende i en tidlig alder haft slagtilfælde eller blodprop i hjertet • Fedme Derudover ser man også på risikofaktorer som køn (mænd har større risiko for blodpropper end kvinder) og alder, og på livsstilsfaktorer som rygning, alkoholforbrug og motion. Hvorvidt et forhøjet kolesterolniveau er bekymrende, vurderes altid ud fra en helhedsvurdering af kolesterolniveau, risikofaktorer og livstil. Bekymring for overbehandling og sygeliggørelse Statiner redder liv og har ved at forebygge potentielt dødelige blodpropper givet mange danskere gode ekstra leveår. Men de 600.000 danskere, som er i behandling med statiner, er rigtig mange mennesker, og der har da også blandt andet fra Institut fra Rationel Farmakoterapi (IRF), som i dag hører under Sundhedsstyrelsen, været udtrykt bekymring for overbehandling og sygeliggørelse. En undersøgelse fra IRF viste i 2010, at op til 40 % af brugerne muligvis ikke havde brug for statiner. De 40 %, hvor effekten drages i tvivl, udgøres af brugere, som ikke tidligere har haft blodpropper og heller ikke samtidig med statinerne får anden medicin mod hjerte-karsygdomme eller diabetes. IRF stiller spørgsmålstegn ved, om statinernes Mættet fedt og transfedt medfører mere LDL-kolesterol i blodet og findes især i fede mejeriprodukter, okse- og svinekød og kokosolie, og transfedt især i industrielt fremstillede kager, kiks, chips og pommes frites. Foto: Scandinavian Stock Photo.

mulige bivirkninger og sygeliggørelsen ved at skulle tage daglig medicin kan måle sig med statinernes forebyggende effekt for denne gruppe. Fra lægelig side er der delte meninger om, hvorvidt denne gruppe har gavn af statiner, men der er flere undersøgelser, som peger på, at forhøjet kolesterol alene ikke udgør nogen særlig forhøjet risiko, når der ikke er konstateret andre risikofaktorer. I alle tilfælde bør det altid vurderes individuelt, om forhøjet kolesterol skal behandles medicinsk. Et let forhøjet totalkolesterol er ikke alene grund til bekymring, og selv når der er andre risikofaktorer til stede, anbefales det i langt de fleste tilfælde, at kolesteroltallet i første omgang forsøges sænket gennem livstilsændringer som mere motion og sundere kost. Først, hvis dette efter 2-3 måneder ikke har givet tilstrækkeligt resultat, begynder man medicinsk behandling. Kosten kan stimulere til dannelse af mere eller mindre kolesterol Kosten har stor betydning for kolesterolindholdet i blodet. Selv om man tidligere blev anbefalet at være forsigtig med indtaget af fødevarer med et højt kolesterolindhold, ved man nu, at det er det mættede fedt og transfedt, som er en særligt farlig undergruppe af mættet fedt, vi skal være særligt opmærksomme på, mens fødevarer med højt kolesterolindhold, som fx æg og rejer, sagtens kan indgå i en varieret kost. Den hyppigste grund til forhøjet kolesterol er for stort indtag af mættet fedt, da dette fører til øget produktion af kolesterol i leveren og dermed mere LDL-kolesterol i blodet. Mættet fedt fin-

Hjertet og hjerte-kar-sygdomme Hjertet er kroppens største muskel og skal have tilført 250 ml blod pr. minut i hvile og 1.000 – 1.250 ml. blod pr. minut ved maksimalt fysisk arbejde. Ved åreforkalkning mindskes passagen i arterierne, dette kan føre til manglende blodforsyning til hjertet og dermed iltmangel og hjertekramper og i værste tilfælde blodpropper i hjertet. Hjerte-kar-sygdomme er en af de hyppigste sygdomme i Danmark og koster hvert år 23.000 liv.


21

Det umættede fedt, som særligt findes i planteolier og fede fisk, kan medvirke til, at det dårlige LDL-kolesterol falder, mens det gode HDL-kolesterol stiger. des især i fede mejeriprodukter, okse- og svinekød og kokosolie, og transfedt især i industrielt fremstillede kager, kiks, chips og pommes frites. Fedt er en vigtig energikilde for kroppen og en fedtfri kost er derfor ikke løsningen, men typen af fedt er vigtig. Mens mættet fedt øger kolesterolniveauet, kan det umættede fedt, som særligt findes i planteolier og fede fisk, medvirke til, at det dårlige LDL-kolesterol falder, mens det gode HDL-kolesterol stiger. En god huskeregel er, at det sunde fedt er flydende i køleskab mens det usunde fedt er hårdt i køleskab. Derudover er det også rigtig gavnligt for kolesterolniveauet at sørge for, at kosten indeholder masser af fiberrigt frugt og grønt og gryn, klid og bælgfrugter. Kostfibre binder nemlig kolesterol i tarmene og sørger for at udskille det sammen med kroppens affaldsprodukter. Tilskud af Q10 mod muskelsmerter ved statinbehandling Overordnet betegnes statiner som et sikkert lægemiddel med få og sjældne bivirkninger, men som med al anden medicin kan der være bivirkninger. Bivirkningerne kan ofte afhjælpes ved at regulere medicindosis, skifte til en anden type statin, eller se på, hvordan statinerne og eventuelt øvrig receptpligtig medicin interagerer. Hvis man behandles med statiner, vil lægen holde øje med ens leverfunktion. Hos 5 ud af 1.000 patienter sker det desværre, at statinerne øger udskillelsen af enzymer, der kan skade leveren. Hvis det er tilfældet bør man skifte medicin. Den bivirkning, brugere af statiner hyppigst klager over, er muskelsmerter. Forskning peger på, at disse smerter kan skyldes,

Kender du

?

Slut med ømme fødder ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden. -

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.

-

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben, lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres. Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33

e-mail: info@arcopedico.dk

se mere på www.arcopedico.dk

at statiner hæmmer kroppens produktion af coenzym Q10. Q10 er et centralt stof for cellernes energiomsætning, og nedsættelsen af kroppens produktion af Q10 kan forklare den træthed og mangel på energi samt de muskelsmerter, som nogle statinbrugere oplever. Mange statinbrugere vælger derfor at tage tilskud af Q10. Vær opmærksom på, at Q10 kan påvirke virkningen af blodfortyndende medicin. Er man i behandling med blodfortyndende medicin bør Q10 derfor kun tages efter aftale med sin læge. Hvis man oplever muskelsmerter eller -svaghed under statinbehandling, er det vigtigt, at man kontakter sin læge. Muskelsmerter kan nemlig også skyldes en sjælden men meget alvorlig bivirkning, rhabdomyolyse, som er den medicinske betegnelse for nedbrydning af kroppens muskelfibre. Lægen vil måle blodets indhold af enzymet kreatinkinase. Ved nedbrydning af muskelvæv frigøres kreatinkinase til blodet, dette sker fx også efter meget hård motion. Under statinbehandling kan forhøjet kreatinkinase i blodet være tegn på rhabdomyolyse.

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en behandler, der er medlem af

SAB stiller krav til sine medlemmer, og du får professionel, etisk og reel behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer www.sabnyt.dk eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045 se behandlerliste på:


22

Derfor skal du ikke I langt de fleste tilfælde vides det ikke, hvorfor man har for højt blodtryk, men det er kendt, at mangel på motion, overvægt, rygning og visse kroniske sygdomme kan være årsagen, ligesom generne, dvs. arvelige forhold, kan disponere for tilstanden. Et for højt blodtryk indebærer en øget risiko for udvikling af apopleksi og blodprop i hjertet og er i øvrigt den vigtigste årsag til hjerte- og kredsløbssygdomme. Det er derfor, det er vigtigt både at forebygge og behandle.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

H

jertet fungerer som en lille motor, der pumper blodet rundt i kroppen via kredsløbet. Blodet pumpes væk fra hjertet gennem arterierne, hvorved det når ud til alle muskler og organer i iltet udgave. Når de røde blodlegemer har afgivet ilt til de forskellige væv, løber blodet gennem venerne tilbage til hjertet igen. Når man får målt sit blodtryk, vil man få oplyst to værdier, nemlig det høje og det lave blodtryk. Det høje blodtryk kaldes også det systoliske blodtryk og er et tal for den kraft, som hjertet skaber med sin sammentrækning for at drive blodet fra venstre hjertekammer ud i den store blodåre aorta og gennem kredsløbet ud i hele kroppen, i muskler, væv og organer. Det diastoliske blodtryk er det tryk, der måles, når hjertet hviler og fyldes med blod før næste sammentrækning. Forskellen mellem de to værdier angives som pulstrykket og er et mål for elasticiteten af de store centrale arterier. Blodtrykket er imidlertid ikke en konstant, idet det ændrer sig i forhold til ens aktivitetsniveau. Det stiger under fysisk og psykisk aktivitet, ved kuldepåvirkning, nervøsitet og stress, mens det falder under søvn. Blodtrykket ændrer sig også fra man er barn til man bliver voksen, dvs. som følge af stigende alder. Det kan senere hen også ændre sig som følge af sygdom, medicin og kropsvægt. Mange flere burde kende deres blodtryk Det er de færreste raske, der kender deres blodtryk, bortset fra bloddonorer, som ofte får foretaget en måling i forbindelse med blodtapning. Blodtrykket er nemlig som regel først noget, man beskæftiger sig med, når man er blevet ældre, hvis man bliver syg eller når man får medicin. At kende sit blodtryk, når man ellers er sund og rask, kan der siges både for og imod. Ifølge Hjernesagen har mere end 1 million voksne danskere for højt blodtryk og op mod 500.000, ved det ikke og er derfor ikke i behandling. Hjerteforeningen er ganske klar i mælet og mener, at mange flere burde kende deres blodtryk, da sygdomme som fx blodprop i hjerte og hjerne hyppigt er direkte relaterede til et forhøjet blodtryk over tid. Ved forhøjet blodtryk tvinges hjertet nemlig til at arbejde hårdere for at pumpe blodet rundt, hvorfor det med årene svækkes og bliver for stort. En stigende tendens med for lidt motion og for meget saltholdig kost, kan være med til at gøre forhøjet blodtryk til et problem, der også rammer børn, en tendens der nu ses i USA. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Symptomerne er hjertebanken, åndenød ved fysisk arbejde og hævede ben. Men også åreforsnævring udvikles hurtigere, især i hjertets kranspulsårer, hvis man har for højt blodtryk. Det giver risiko for hjertekrampe og blodprop i hjertet. Forhøjet blodtryk er også en væsentlig årsag til slagtilfælde i form af blodprop i hjernen eller hjerneblødning. Ca. 15.000 danskere rammes årligt af slagtilfælde. Endelig kan for højt blodtryk skade nyrerne ligesom nyresygdomme omvendt kan være årsag til forhøjet blodtryk. Skadevirkningerne udvikler sig langsomt gennem årene Forhøjet blodtryk er meget almindeligt og findes hos 20-25 % af den voksne befolkning, men sjældent hos unge. Hyppigheden stiger således med alderen. Hos de fleste er blodtrykket dog kun lettere forhøjet. Grænsen mellem normalt og forhøjet blodtryk er ikke skarp. Man er dog enige om, at blodtryk på 140/90 og derover regnes for forhøjede. De letteste blodtryksforhøjelser behandles med ændrede kost-, ryge- og alkoholvaner samt motion og kan ofte ses an i en kortere eller længere periode uden blodtryksmedicin. Typisk er forhøjet blodtryk ikke nogen akut tilstand. Hvis trykket ikke er meget forhøjet, har man som regel ingen symptomer. Alligevel er forhøjet blodtryk skadeligt for kroppen.

Faktorer der øger risiko • Familiær tilbøjelighed til forhøjet blodtryk, hjerneblødning eller blodprop i hjertet. • Anden sygdom som fx type 1-diabetes, type 2-diabetes, nyresygdom, overvægt samt forhøjet kolesteroltal. • Fed og saltrig kost, alkoholmisbrug og mangel på motion. • Visse medikamenter som for eksempel binyrebarkhormon og slankepiller.


23

have højt blodtryk KRAM-faktorerne, K for kostomlægning, R for rygestop, A for alkoholbegrænsning og M for motion, er væsentlige for at forebygge hjertekarsygdom, blodpropper i hjerne og hjerte samt hjerneblødning. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Man får ikke automatisk forhøjet blodtryk med alderen, men dårlig, saltholdig kost, alkohol, tobak og mangel på motion samt overvægt kan være medvirkende årsag til, at man udvikler det ad åre. Og det er rigtig skidt. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Skadevirkningerne udvikler sig nemlig langsomt gennem mange år, indtil konsekvenserne pludselig opstår, fx i form af hjerteinfarkt, dvs. blodprop i hjertet, apopleksi, som er blodprop i hjernen eller hjerneblødning. Forhøjet blodtryk er et af de største sundhedsmæssige problemer i den vestlige verden i dag og er nært knyttet til de såkaldte livsstilssygdomme, som fx diabetes og fedme. Hvis forhøjet blodtryk ikke behandles, øges risikoen for alvorlig og livstruende sygdom. Det medfører reduceret livskvalitet og forkortede leveudsigter. Der er dog mange tiltag, som kan modvirke de skadelige effekter, som forhøjet blodtryk har på kroppen. Ofte er det nødvendigt at bruge medicin, der sænker blodtrykket, men det er lige så vigtigt, hvad man selv kan gøre, fx med væsentlige ændringer i sin livsstil, der ofte hjælper betydeligt. Risikofaktorer kan påvirkes med livsstilsændringer Andre faktorer, som har stor betydning for udvikling af hjerte- og karsygdom, er fedme, rygning, for lidt motion og meget fedtstof i blodet. Disse risikofaktorer, som har betydning for udvikling af hjerte-karsygdom, kan imidlertid påvirkes med livsstilsændringer. Andre risikofaktorer kan man ikke ændre. Det gælder ens køn og

ens arvelige risiko for højt blodtryk og hjerte-karsygdom. For at reducere risikoen for at få hjerte- og karsygdom bør så mange af risikofaktorerne som muligt fjernes eller begrænses. Behandlingen af forhøjet blodtryk består derfor i meget mere end blot at mindske trykket. Det er mindst lige så vigtigt med en sund kost med meget frugt, grøntsager og fisk og lidt fedt, regelmæssig motion samt at undgå rygning. De livsstilsændringer, der forebygger hjerte-kredsløbssygdom, omtales ofte som KRAM: K for kostomlægning, R for rygestop, A for alkoholbegrænsning og M for motion. Enkelte madvarer, såsom frugt og grøntsager, er nemlig meget gunstige for sundheden og beskytter mod hjerte- og karsygdom. Det samme gælder fisk. På den anden side ved man, at fedt, kød og mejeriprodukter kan øge risikoen for disse sygdomme. Mennesker med højt blodtryk bør desuden reducere indtaget af salt. I de fleste tilfælde kender man ikke årsagen til, at man har forhøjet blodtryk, som kaldes primær eller essentiel hypertension. I andre tilfælde findes en bagvedliggende årsag, og så kaldes det forhøjede blodtryk sekundær hypertension. En sådan årsag kan fx være kronisk nyresygdom, sygdom i nyrernes pulsårer, sjældne hormonelle forstyrrelser og svulster i binyrerne. Et forhøjet blodtryk medfører åreforkalkning i kroppens pulsårer, og øget risiko for at få blodprop i hjernen, hjerneblødning, blodprop i hjertet, hjertesvigt, kredsløbsproblemer i benene samt påvirkning af nyrerne. Når det høje blodtryk sænkes, mindskes denne risiko betydeligt. Det er derfor, det er vigtigt at få behandlet et forhøjet blodtryk for at undgå følgesygdommene. Kender du selv dit blodtryk?

Hjælp til selvhjælp har stor betydning Man kan selv påvirke flere af risikofaktorerne for at få forhøjet blodtryk. Ryger man, er det vigtigste man selv kan gøre at stoppe for at reducere risikoen. Er man overvægtig, vil det mindske risikoen, hvis man formår at tabe sig, ligesom daglig fysisk aktivitet reducerer risikoen. Man bør også omlægge livsstilen, således at man stresser mindre, hvilket er gavnligt. Når man spiser, bør kosten være sund, dvs. man skal spise rigeligt med grøntsager og frugt, og mindre kalorierig og fed mad. Endelig bør man begrænse sit alkoholforbrug til højst to genstande dagligt.


24

NYHED

Nyt fra forskningens verden • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Skandinavisk hæder til ekspert i åreforkalkning Professor Lars Bo Nielsen, klinikchef på Klinisk Biokemisk Afdeling på Rigshospitalet samt professor og institutleder ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet, er blevet tildelt den prestigefyldte Nikkilä-pris for 2015 for sin forskning med fokus på, hvordan for meget kolesterol i blodet fører til åreforkalkning, at forhøjet blodtryk gør blodårernes karvægge mere sårbare for forhøjet kolesterol og på hvilke typer kolesterol, der hhv. er skadelig eller beskytter mod åreforkalkning. ”Vi har vist, at mens de fleste kolesterolpartikler bevæger sig ubesværet frem og tilbage igennem karvæggen, er der en særlig type kolesterol, som bliver fanget i karvæggen, og dermed gør den mere stiv. Disse partikler kan man nu måle i en blodprøve og få ekstra information om en patients risikoprofil,” forklarer Lars Bo Nielsen. ”Vi har for nylig opdaget, at et bestemt protein, ApoM, regulerer karvæggens gennemtrængelighed. Med den viden kan vi begynde at se på, hvordan man kan påvirke gennemtrængeligheden. På sigt håber vi, resultaterne kan bidrage til bedre diagnostik og behandlingsmetoder,” siger Lars Bo Nielsen. Kilde: www.rigshospitalet.dk Foto: Scandinavian Stock Photo

Dansk opdagelse sætter fart på målrettet kræftbehandling Danske forskere på Københavns Universitet har fundet ud af, hvordan man kortlægger mere end ét protein ad gangen, når proteiner reparerer skader på DNA. Opdagelsen kan medvirke til at finde bedre og mere skånsomme behandlinger mod kræft, og er netop beskrevet i en artikel i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science. Metoden er udviklet af det tyske Max-Planck-Institut i München under ledelse af professor Matthias Mann, der også er tilknyttet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet som Research Director i et tæt samarbejde Foto: Scandinavian Stock Photo med professor i molekylær cellebiologi Niels Mailands team på The Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, CPR. Den nye teknik har store perspektiver, fordi megen behandling går ud på at påføre celler massive DNA-skader for at slå kræftcellerne ihjel. Men også raske celler bliver beskadiget. ”Vi får et bedre og mere helt billede af reparationsprocessen. Det svarer til, at hvor vi før kun kunne se én puslespilsbrik ad gangen, kan vi nu se hele puslespillet på samme tid. Og det gør det noget nemmere at se, hvad det forestiller og arbejde videre ud fra. Jo bedre vi forstår disse processer, des bedre og mere skånsom kræftbehandling, kan vi udvikle”, siger Niels Mailand. Kilde: Københavns Universitet, www.ku.dk

Dansk kræftopdagelse kan ændre behandlingsmetode Danske forskere fra Københavns Universitet og Herlev Hospital har gjort en opdagelse, der kan være med til at ændre principperne for behandling af visse kræftformer. Stik imod forventning har forskerne fundet, at mennesker med lange telomerer, dvs. enderne af kromosomerne, har øget dødelighed af kræft. Folk har lange telomerer, fordi deres celler er dygtige til at vedligeholde og reparere dem. Ulempen er, at det er kræftcellerne også. Hvis man kan gå ind og ramme den reparationsproces, så kan man i princippet bedre stoppe kræft, siger Stig Bojesen, professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og overlæge på Herlev Hospital, som sammen med reservelæge Line Rode, og professor Børge Nordestgaard står for undersøgelsen. ”Metoden har endnu ikke levet op til de store forventninger, man havde i begyndelsen, men vores opdagelse tydeliggør, at princippet Foto: Scandinavian Stock Photo om telomerasehæmning bør have en vigtig plads inden for kræftbehandling. Den næste udfordring bliver at finde ud af mere præcist, hvilke kræftpatienter, der kan tænkes at have allermest gavn af behandlingen,” siger Stig Bojesen. Kilde: Københavns Universitet, www.ku.dk Rigshospitalet vil knække koden til immundefekt Et nyt forskningsprojekt på Rigshospitalet skal undersøge, hvordan behandlingen af immundefekte patienter med bl.a. cancer og HIV kan optimeres. Rigshospitalet har netop fået bevilliget 60 mio. kr. af Danmarks Grundforskningsfond til forskningsprojektet, PERSIMUNE, som er det første af sin slags i Danmark Sygdomme, der nedbryder immunforsvaret, bliver således et af Rigshospitalets store satsningsområder de kommende år. Det er eksempelvis patienter, der lider af HIV, cancer eller leddegigt. Også patienter, der skal gennemgå en transplantation og i den forbindelse skal have medicin for ikke at afstøde det nye organ, går inden for kategorien immundefekt. Som direkte resultat af forskningsprojektet forventer Rigshospitalet i fremtiden at kunne tilbyde en mere individualiseret behandling til immundefekte patienter. Helt konkret skal forskerne undersøge, hvorfor nogle patienter får infektioner ved en bestemt medicinsk behandling, mens andre ikke udvikler denne komplikation Ifølge initiativtager til PERSIMUNE-projektet, klinisk professor ved Københavns Universitet, overlæge, dr.med., Jens Lundgren, Rigshospitalet, kan immundefekter gøre patienterne endnu mere modtagelige for eksempelvis infektioner, hjertekarsygdomme og cancer, og bl.a. derfor er forskningsområdet centralt ikke kun inden for dansk forskning, men også internationalt. Kilde: Rigshospitalet, www.rigshospitalet.dk


NYHED Søvnhormonet melatonin kan styrke knoglerne hos kvinder Hvert år får cirka 7.000 danskere over 65 år hoftebrud, som ofte skyldes knogleskørhed, men nu har forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital måske fundet et middel, der kan forhindre, at knoglerne forfalder, nemlig melatonin, der typisk bruges mod jetlag. I studiet deltog 81 kvinder i alderen 56-73 år. 40 kvinder fik gennem et år fik hver aften et tilskud af melatonin, mens resten fik et placebopræparat. ”Vores forskning viser, at der var forskel på knoglemineraltætheden i lårbenshalsen hos de kvinder, der havde fået melatonin, og de der havde fået et placebopræparat. I gruppen, der fik melatonin sås en overordnet stigning i kalkindholdet i lårbenshalsen efter et år, så noget tyder på, Foto: Scandinavian Stock Photo at melatonin har en potentiel knoglebeskyttende effekt,” siger Anne Kristine Amstrup, der er ph.d.-studerende fra Aarhus Universitet og læge ved Aarhus Universitetshospital. Hun har stået i spidsen for forskningsprojektet, der er lavet i samarbejde med forskerkolleger fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Resultaterne blev for nylig præsenteret for internationale forskere på konferencen ECTS-IBMS 2015 i Holland. Kilde: Aarhus Universitet, www.health.au.dk

Millionbevilling skal hjælpe parkinsonpatienter Overlæge Per Borghammer og professor David Brooks, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, har modtaget 1,7 millioner kroner fra Lundbeckfonden. Bevillingen giver håb for de parkinsonpatienter, som udvikler demens. På verdensplan lider omkring 12 millioner mennesker af Parkinsons sygdom, som giver hæmmet bevægelsesevne og stivhed og rystelser i muskler og led. Mange bliver også demente, men forskerne har endnu ikke klarlagt årsagerne hertil. I projektet anvender forskerne en ny type PET skanning, der kan afbillede såkaldte tau-proteiner i hjernen, som er mistænkt for at medvirke til demensudviklingen Foto: Scandinavian Stock Photo ved Parkinsons sygdom, og den sammenhæng kan undersøges med den nye type PET skanning. ”Hvis det viser sig, at der er en sammenhæng mellem mængden af tau-protein i hjernen hos parkinsonpatienter og deres demenssymptomer, kan PET teknikken i fremtiden anvendes til at identificere patienter, der er i risiko for at udvikle demens. Dette bliver særligt vigtigt, hvis det lykkes at udvikle lægemidler, der kan fjerne de skadelige proteinstoffer fra hjernen, og dermed forhindre demensudvikling hos patienter med Parkinsons sygdom,” siger Per Borghammer. Kilde: Aarhus Universitet, www.health.au.dk

Problemer med fertiliteten skyldes måske cøliaki Nyt forskningsprojekt fra Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universitet skal klarlægge, om der er en sammenhæng mellem cøliaki og danske kvinders og mænds fertilitet. Ph.d.-studerende og cand. scient. san. publ. Louise Grode fra Hospitalsenheden Horsens er netop gået i gang med at belyse spørgsmålet i et nyt ph.d.-projekt. ”Internationale studier viser, at mellem 0,6 og 8 pct. af de kvinder, som er uforklarligt barnløse, lider af cøliaki, og at mange mænd med cøliaki har haft en unormal påvirkning af deres kønshormoner. De samme studier er Foto: Scandinavian Stock Photo imidlertid ikke gennemført på danskere,” forklarer Louise Grode. I Danmark screenes barnløse ikke for cøliaki i dag. ”Vi undersøger på forskellig vis, om der er en sammenhæng mellem forekomsten af cøliaki og fertilitetsudfordringerne. Holder tesen stik, vil det være et godt argument for fremover at screene barnløse danskere for cøliaki. For hvis parrene ’kun’ er barnløse på grund af cøliaki og ikke andre årsager, vil en glutenfri kost muligvis kunne øge deres chancer for at opnå en sund graviditet,” forklarer Louise Grode. 420 par skal hen over de næste to år medvirke i projektet. Kilde: Aarhus Universitet, www.health.au.dk

Hormonforstyrrende stoffer giver risiko for spontan abort En ny undersøgelse blandt gravide kvinder, der deltog i Odense Børnekohorte, viser at 56 kvinder med spontan abort havde højere niveauer af særligt to hormonforstyrrende stoffer, nemlig perfluorononanoic acid, PFNA, og perfluorodecanoic acid, PFDA, end 336 kvinder, der fødte. Professor Tina Kold Jensen, Miljømedicin på Syddansk Universitet, Miljømedicin og forskningsleder i Odense Børnekohorte, der står bag undersøgelsen udtaler: ”De højest eksponerede havde helt op til Foto: Scandinavian Stock Photo 16 gange øget risiko for at abortere.” Undersøgelsen fandt ikke en sammenhæng mellem spontan abort og udsættelse for nogle af de ældre flourerede kemikalier, som udfases og erstattes af de nyere PFAS, der blev fundet i højere koncentrationer i blodet hos gravide end i tidligere undersøgelser. Perflourerede stoffer, PFAS, er betegnelsen for en gruppe stoffer med fedt- og vandafvisende egenskaber, der benyttes i utallige produkter, fx tøj, møbler, teflon og pap- og papiremballage. Stofferne ophobes i mennesker og har en halveringstid på op til 6 år, og næsten alle gravide havde målelige koncentrationer af disse stoffer i blodet. Kilde: Syddansk Universitet, www.sdu.dk

25


26

NYHED

Konklusionen på forskningsprojektet ”Besøgshunde - gavner de og hvordan ” er, at besøgshunde til ældre og demensramte virker. Hunde giver umiddelbar respons til de ældre og demensramte, og sammenlignet med robotsæler og demensbamser er det også hundene, som er bedst til at fastholde de ældres lyst til at tale til dem. Foto: TrygFonden.

Dyre-assisteret terapi til behandling af mennesker Dyr kan noget, mennesker ikke kan i forbindelse med fx et behandlingsforløb eller som led i terapi. Interessen for dyre-assisteret terapi med fx hunde eller heste er voksende internationalt, men det er danske forskere, der står bag nogle af de mest substantielle projekter på området. International Association and Human-Animal Interaction Organizations (IAHAIO) valgte derfor for nylig i samarbejde med deres danske medlemsorganisation, TrygFonden, at de førende forskere og praktikere fra hele verden skulle mødes i Danmark for at diskutere fremtidsperspektiverne.

• Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

M

ed ambitionen om at sætte skub i forskningen og udbredelsen af dyre-assisteret terapi, samledes eksperter og praktikere fra hele verden til et internationalt symposium i København over to dage i slutningen af maj måned. Der er således i dag bred enighed om, at dyr kan bidrage til behandlingen af en lang række psykiske sygdomme og til genoptræning efter fysiske skader, mens der skal mere forskning og dokumentation til, hvis dyre-assisteret terapi skal vinde indpas i sundhedssektoren over en bred kam. I forbindelse med symposiet inviterede TrygFonden også til et arrangement i Festauditoriet på Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, hvor 145 praktikere og andre interesserede kunne møde danske og udenlandske eksperter og høre om deres erfaringer med at bruge dyr i forbindelse med behandling af mennesker. Der er et stort potentiale i dyre-assisteret terapi Galina Plesner, der er projektleder og adfærdsbiolog i TrygFonden Besøgshunde, fortæller indledningsvist, at besøgshunde kan give ’stjerne-stunder’ for fx demensramte, idet der i mødet med hundene sker en interaktion, så de demente begynder at tale med dyrene, fortælle dem historier og dermed oplever momenter

af glæde. Hundene er således et dyrebart, værdifuldt og værdigt værktøj til at fremme disse menneskers trivsel. Samtidigt er det dog lige så vigtigt, at hundene trives og gerne selv vil være besøgshunde, siger Galina Plesner, der pointerer, at TrygFonden også skal være dyrenes ambassadører og sikre, at de ligeledes har godt. TrygFonden har gennem ordningen TrygFonden Besøgshunde arbejdet med besøgshunde siden 2010 for at øge ældres og demensramtes livskvalitet på plejecentre, og sidste år åbnede TrygFonden Besøgshunde for besøg på andre typer institutioner.

IAHAIO International Association and Human-Animal Interaction Organizations (IAHAIO), grundlagt i 1990, er en international medlemsorganisation, der arbejder for at fremme området for Human Animal Interaction (HAI). Fokus er på forskning, uddannelse og samarbejde mellem medlemsorganisationer, politiske beslutningstagere, kliniske praktikere, andre organisationer og den brede offentlighed. IAHAIO består af 76 medlemsorganisationer, som repræsenterer 150.000 mennesker på verdensplan. Læs mere på www.iahaio.org


27

NYHED Samtidig er ønsket at udvikle området for dyre-assisteret terapi i det danske sundhedssystem for at få gavn af den motiverende og beroligende effekt, dyr kan have på mennesker i behandling. ”Vi oplever en stigende efterspørgsel efter vores besøgshunde, og derfor er vi på udkig efter både hunde og institutioner, der vil arbejde med samværet mellem dyr og mennesker. Vi håber også, at der er flere både danske og udenlandske forskere, der vil interessere sig for, hvordan man gennem samværet med dyr kan skabe en bedre hverdag for sårbare mennesker. Vi tror på, at der er et stort potentiale i dyre-assisteret terapi. Derfor er vi både glade og stolte over, at det er lykkedes at samle de førende forskere og eksperter, så vi sammen kan udvikle området og dele erfaringer på tværs af landene,” fortæller Galina Plesner.

Forskningsprojektet var det første af sin art, der blev gennemført som et kontrolleret forsøg og konklusionerne vakte international interesse. TrygFonden gennemfører i 2015-2018 endnu et forskningsprojekt, der skal undersøge, hvordan man kan optimere besøgene på plejecentre med en besøgshund. Det nye projekt vil derfor undersøge, om mere aktiv og intens aktivitet med hunden har større effekt end ’almindelige’ besøg, og hvilke elementer i et besøg, personer med demens reagerer mest optimalt på.

Heste kan spille en unik rolle når der er mentale udfordringer En anden oplægsholder ved arrangementet i København var Gitte Nordahl, der er professionel ride terapeut og indehaver af Team Nordahl i Hedensted. Gitte Nordahl arbejder med unge Danmark er blandt de lande, hvor man ved mest mennesker, der har psykiske forstyrrelser, og anvender heste i IAHAIO’s præsident Rebecca Johnson, som stod i spidsen for behandlingen. symposiet, mener, at TrygFondens arbejde på området samt de Det er således hendes erfaring, at heste kan spille en unik rolle danske forskere og praktikere kan inspirere kolleger fra udlandet. i behandlingen af unge med fx Asperger, der skånsomt (gen) ”Der er blevet arbejdet med dyre-assisteret terapi i cirka 30 lærer at interagere med et levende individ. Heste spejler vores år, og det er således et ungt forskningsfelt inden for sundhedskropssprog, og det bliver på den måde tydeligt for eleven og ride området. I de seneste år har vi i IAHAIO noteret os TrygFondens terapeuten, hvilke udfordringer, der skal arbejdes med. Derudover arbejde for både at skabe praktiske projekter, men også dokukræver en hest mentation af fuld opmærkde praktiske somhed og på interventioner den måde bliver mellem dyr og det muligt at få mennesker. Den et frirum fra den slags arbejde psykiske smerte, er vigtigt for så samværet udbredelsen af bliver følelsesfordyre-assisteret løsende, da der terapi, ikke kun skabes kontakt i Danmark, men mellem hestens i hele verden. og elevens Blandt andet limbiske system, derfor er vi som kan være samlet i Dandysfunktionelt. mark for at dele Gitte Nordahl de foreløbige fortæller om en resultater og tale ung mand med om fremtiden,” store forstyrsiger Rebecca relser og total Johnson, profesisolation som sor og præsident resultat, at han for IAHAIO og ikke i begyndelfortsætter: ”DokumentaTrygFonden Besøgshunde er et korps af frivillige hundeejere og deres hunde, som besøger ud- sen kunne se tionen på områfordrede og sårbare mennesker på institutioner i Danmark. Ordningen er i dag landsdækkende idéen i samvær med en hest, det og metosamt udvidet til også at være et tilbud til andre institutioner, fx bosteder for udviklingshæmmen at han efter derne er i hastig mede og mennesker med erhvervet hjerneskade. Foto: TrygFonden. et terapeutisk vækst. Vi har en forløb på godt forventning om, et år kunne konstatere: ”Hesten gav mulighed for at tage afstand at indsatsen for at udbrede dyre-assisteret terapi i Danmark vil til min depression.” styrkes yderligere efter vores symposium i København.” Efter færdigbehandling er den unge mand kommet i arbejde, fortæller Gitte Nordahl. Hvad er det hundene kan? Da TrygFonden Besøgshunde så dagens lys, vidste man meget Dyr kan også anvendes i neurorehabiliteringsforløb lidt konkret om effekten af det gode, der sker mellem dyr og Dyr kan imidlertid også anvendes i neurohabiliteringsforløb. Trygmennesker. Men et tilknyttet treårigt forskningsprojekt har dokumenteret, at hundene gør en markant forskel for de ældre på ple- Fonden indledte i 2014 et pilotprojekt med Hammel Neurocenter i Østjylland for at undersøge værdien og effekten af terapidyr jecentrene – både målt på respons, lyst til at tale og fastholdelse i dette højt specialiserede behandlingsmiljø. Projektet havde to af opmærksomhed. Fra 2010-2013 gennemførte TrygFonden og seniorforsker ph.d. formål, hvor det ene var at indsamle viden om, hvad der skal til, for at en ekvipage, dvs. hund og ejer, kan indgå i et terapeutisk og adfærdsbiolog ved Aarhus Universitet, Karen Thodberg et forløb og det andet at give ledelse og terapeuter mulighed for forskningsprojekt, der viste, at besøg med besøgshunde har en at bruge en hundeekvipage til deres terapi for at undersøge efstørre umiddelbar effekt på ældre og demensramte end besøg fekten af et patientforløb. med en demensbamse eller en robotsæl. Den ældre kan tale Ergoterapeut Stine Winther Sebelin ved Kognitiv Klinik, Regitil hunden og interagere med den, fordi hunden er i stand til at onshospitalet Hammel Neurocenter kunne således fremlægge ny reagere på den ældres berøring og tale.


28

NYHED

Alle mennesker har brug for kontakt til andre, men personer med funktionsnedsættelse som demens eller hjerneskade mister i nogen grad evnen til at kommunikere. Til gengæld giver en besøgshund mulighed for at have fysisk kontakt, som måske mangler i dagligdagen, og den reagerer umiddelbart på de ældres berøring og giver dem noget igen. Foto: TrygFonden.

Besøgshunde kan give ’stjerne-stunder’ for fx demensramte, idet der i mødet med hundene sker en interaktion, så de demente begynder at tale med dyrene, fortælle dem historier og dermed oplever momenter af glæde. Foto: TrygFonden.

viden om de muligheder, som deltagelse af en kompetent hundeekvipage giver og vise et eksempel på effekten i forbindelse med et rehabiliteringsforløb af et stort barn med hjerneskade. Videooptagelser gav stor indsigt og dokumenterede effekten.

Hypnoterapie (DGH), Psychoterapie (HPG), kunne fremlægge for deltagerne på symposiet.Dyr kan fungere som døråbnere i den terapeutiske eller pædagogiske situation, siger Andrea M. Beetz, idet dyrets tilstedeværelse kan fungere som tegn på sikre omgivelser, og dermed betyde, at patienten bliver afslappet og modtagelig under terapien. Derudover kan kontakt til dyret øge tilliden, støtte kommunikationen, og kan sænke angst og stress. En forklaring på effekten er bl.a., at mennesker har en naturlig affinitet over for natur og dyr, dvs. kan have sin rod i oxytocinsystemet og i biofili. Amerikanske Michael E. Kaufman, leder af Farm and Wildlife Center/Green Chimneys Institute, Brewster, New York, er helt på linje med Andrea M. Beetz. Dyr kan med stor succes benyttes som en del af et større naturbaseret set-up, der muliggør unikke lærings- og behandlingsmetoder for børn med særlige behov, hvilket sker på Green Chimneys School, der fungerer som behandlingscenter og dagskole med et terapeutisk miljø, der inkorporerer dyr, planter og natur i deres aktiviteter og som er et effektivt alternativ til traditionel adfærdsbehandling. Behandlingsstedet har kapacitet til samtidigt at behandle omkring 200 børn og unge, som alle har særlige psykiske, sociale og adfærdsmæssige behov. Målet for alle børn er, hvilket næsten er indlysende, at de skal få det bedre, så de kan vende hjem til deres familier igen. I lighed med alle andre projekter med dyre-assisteret terapi, er en væsentlig forudsætning her også, at man har faste evaluerings- og dyrevelfærdsprocedurer på plads.

Krigsveteraner hjælpes via interaktion med hunde eller heste Dyre-assisterede interventioner kan også gavne mennesker i flere andre situationer, hvilket professor Rebecca Johnson fra Research Center for Human Animal Interaction, College of Veterinary Medicine, University of Missouri, USA, kunne fremlægge overbevisende evidens for. En gruppe, der kan have gavn af dyre-assisterede interventioner, er amerikanske militærveteraner, som for ca. 25 % vedkommende lider af post traumatisk stress syndrom, PTSD, også årtier efter hjemsendelsen. Veteraner der træner internat-hunde kan opleve en ny kilde til kammeratskab og afslapning og veteraner, der deltager i ride-terapeutisk forløb, kan opleve sænket niveau af posttraumatisk stress, bedre humørregulering og socialt engagement, som betyder at de efter terapiforløbet igen kan interagere med andre mennesker rent følelsesmæssigt, dvs. de begynder at fungere normalt igen, fordi det er lykkedes dem at etablere et følelsesmæssigt bånd til hhv. en hest eller en hund. Rebecca Johnson siger, at veteranerne efter terapiforløbene simpelthen stråler af glæde, hvilket et interview på video tydeligt demonstrerede. Menneskers naturlige affinitet over for natur og dyr Også tyske forskere og behandlere har erfaring med dyreassisteret terapi, hvilket dr. Andrea M. Beetz, Klin. Hypnose und

TrygFonden Besøgshunde TrygFonden Besøgshunde blev etableret i 2010 og er i dag landets største, frivillige besøgshundeordning med 565 hunde og deres ejere samt 451 tilknyttede institutioner. Sideløbende igangsætter og støtter TrygFonden forskningsprojekter, der tilvejebringer dokumentation for effekten af besøgsdyr, og TrygFonden arbejder for at fremme brugen af terapidyr i det danske sundhedsvæsen bl.a. gennem tilrettelæggelse af uddannelsesforløb for terapidyr og deres ledsagere. TrygFonden blev i 2013 optaget som medlem af IAHAIO. Kilde: TrygFonden

Få begrænsninger for dyre-assisteret terapi Dyr fra hunde til heste og andre dyr indgår således i stadigt stigende omfang og til langt mere end for relativt få år siden, hvor hunde først og fremmest blev trænet som førerhunde og ikke ret meget mere. I dag er der ved at danne sig et billede af, at relationen mellem dyr og mennesker kan anvendes og i stigende grad bliver anvendt i uendeligt mange sammenhænge, fra børn med psykiske diagnoser til krigsveteraner med PTSD og gamle mennesker med Alzheimers eller demens på plejehjem. Ifølge Rebecca Johnson er der kun enkelte, dvs. ganske få, begrænsninger i anvendelse af dyre-assisteret terapi, nemlig hvis folk som udgangspunkt simpelthen ikke kan lide dyr, mens en anden begrænsning, som snarere skal ses som en forhindring, er i forbindelse med mennesker, som har store sår, fx brandsårspatienter og cancerpatienter, da der i sådanne tilfælde er risiko for infektion. Derudover er der principielt ingen andre begrænsninger.


Nyt liv til din næse og bihuler

VIDSTE DU?

Mange danskere lider af problemer med bihulerne. Næseskylninger har været en fast del af østlig medicin i århundreder, hvor det har været brugt til at behandle mange former for lidelser i de øvre luftveje. Da vores næse og bihulesystem blev udviklet var det i en verden uden bilos, problemer med indeklima og kemiske stoffer fra industrien. Derfor er det kun naturligt at nogle af os vil opleve problemer med ophobninger, der kan lukke ned for kroppens naturlige dræningssystem. Var det ikke for det moderne liv ville vores bihulesystem sikkert fungere upåklageligt, men for nogle kan det være nødvendigt at give kroppen lidt hjælp. Næseskylning er en naturlig og smertefri måde at hjælpe kroppen med er at rense næse og bihuler og give fugt til slimhinderne. Bihuler og næse renses for støv, allergener, sekret og skorper, hvilket kan løse op hvis man oplever stoppet næse. Lider du af tørre slimhinder, kan saltvandsopløsningen der bruges afhjælpe tørheden.

kogt og afkølet vandhanevand sagtens bruges. I det rigtige blandingsforhold og med den rigtige teknik vil du ikke opleve ubehag. Skulle du opleve lidt ubehag ved at få saltvandet i munden er det en smag, der hurtigt forsvinder. Der er ingen bivirkninger ved næsskylning, så tåler du ikke antibiotika er næseskylning et naturligt alternativ du bør have med i dine overvejelser. Næsen og bihulesystemet funktion er blandt andet at opfange skidt der kommer ind ved almindelig vejrtrækning og brug af lugtesansen. Bihulerne er luftfyldte hulrum i ansigtsknoglerne der er beklædt med slimhinder. Disse udmunder i næsehulen via forholdsvis snævre åbninger.

Et bivirkningsfrit alternativ til medicin Næseskylninger med eksemeplvis Nasopure foretages med saltvand i det rette blandingsforhold. Vandet der bruges kan være rent vand fra hanen, men foretrækker du sterilt vand kan

NYHED I DANMARK

En patenteret revolution til næserensninger •

Nasopure hjælper dig med at holde næse og bihuler fri, og derved fjerne ophobninger af allergener, støv, bakterier og andre irritationsfaktorer. Nasopure er designet så næseskylningen bliver så bekvem som anatomisk muligt.

Køb hos www.camette.dk

Nasopure sælges med små poser med den rigtige dosering af saltvandsopløsning som er sammensat for at give dig den bedste næseskylning

· Camette A/S · Lillebæltsvej 47 · 6715 Esbjerg N · Tlf. 75 47 05 55 ·


30

Nyt fra sundhedssektoren • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Blodprøver i ambulancen forbedrer behandlingen af hjertepatienter Som det første sted i verden er danske ambulanceredere i Østjylland og Nordjylland, Hjertecentrene på Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital, blevet uddannet til at analysere blodprøver med et avanceret håndholdt måleinstrument i ambulancen. Blodprøverne kan sammen med et EKG i højere grad afsløre, om patienterne har en blodprop i hjertet med risiko for hjertets funktion. Danmark er i forvejen et foregangsland, da der allerede i ambulancen optages et EKG, som sendes til hjerteafdelingen. Her analyseres resultatet og en hjertelæge ringer omgående tilbage til ambulancen. Ved tegn på en stor blodprop i hjertet, transporteres patienten direkte til et af Danmarks fire Foto:Scandinavian Stock Photo hjertecentre. Men hos halvdelen af patienterne viser EKG ikke sikre tegn på en blodprop, så patienterne køres til et lokalt sygehus, hvor der eventuelt gennemføres en kranspulsåreundersøgelse inden for 24-72 timer. Den ny-udviklede danske metode sikrer, at hovedparten af de mest syge patienter nu kan diagnosticeres allerede i ambulancen. Patienten kan dermed indlægges direkte på den afdeling, som kan give optimal behandling. Kilde: Aarhus Universitetshospital Ny retningslinje om behandling af udstrålende smerter fra nakken Cervikal radikulopati er en smertefuld tilstand, som oftest skyldes diskusprolaps eller slidgigt i nakken. Symptomerne kan begrænse mulighederne for aktivitetsudfoldelse, give sygefravær og nedsat livskvalitet samt medføre besøg hos fx læge, fysioterapeut eller kiropraktor. Forekomsten er ikke kendt, men det skønnes, at ca. 10.000 danskere årligt får så svære symptomer, at de søger behandling. Der er stor variation og en grad af tilfældighed i de tilbud patienterne tilbydes og de behandles fx af læger, kiropraktorer og fysioterapeuter i både regionalt og kommunalt regi samt i almen praksis. Der opereres årligt Foto:Scandinavian Stock Photo. 2.000 patienter for degenerative forandringer i nakken. I Sundhedsstyrelsens nye retningslinje anbefales det bl.a., at patienter med nyopstået cervikal radikulopati informeres om sygdommens karakter, det forventede, godartede forløb og smertemekanismer, samt at give individuel vejledning i hensigtsmæssig adfærd og smertehåndtering. Derudover anbefales det at vejlede patienterne til at være fysisk aktive og opretholde generel træning. Akupunktur og massage anbefales ikke til rutinemæssig brug. Retningslinjen omfatter kun udvalgte elementer i den ikke kirurgiske behandling. Kilde: Sundhedsstyrelsen

Tuberkulose i Danmark har en enorm social slagside Forekomsten af tuberkulose (TB) i Danmark er ikke reduceret meget de sidste 20 år og et nyt studie viser, at de samlede sundhedsudgifter til TB-patienter er væsentlig højere end til personer uden TB, men med samme alder, køn, civil status og bopæl. TB-ramte har også en gennemsnitlig lav indkomst og de er i langt højere grad afhængige af overførselsindkomst, mange år før og efter behandlingen for TB. Studiet beskriver de sundheds- og socialøkonomiske forhold hos 8.433 danske TB-patienFoto:Scandinavian Stock Photo ter fra 1998-2010, og udgår fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet i samarbejde med analysefirmaet i2minds, KORA og Glostrup Hospital. ”Vort studie bekræfter, at TB i Danmark har en enorm social slagside. TB knytter sig til en social og økonomisk deroute, som vi kan identificere mange år før, man rammes af TB,” siger Andreas Fløe, som er læge ved Aarhus Universitetshospital, og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet. ”TB er ikke en dyr sygdom at behandle, vurderet i forhold til mange andre sygdomme – og slet ikke vurderet i forhold til de øvrige sundhedsøkonomiske og sociale omkostninger, der knytter sig til gruppen af TB-patienter.” Kilde: Aarhus Universitetshospital

Ny retningslinje fra Sundhedsstyrelsen for behandling af bulimi Det skønnes, at over 20.000 danskere har bulimi, men kun knap 700 personer modtog i 2013 psykiatrisk hospitalsbehandling for sygdommen. Bulimi kan have store sociale konsekvenser og give problemer med at passe uddannelse eller arbejde, og derudover medføre fysiske skader i form af syreskader på tænderne og smerter i mave-tarmkanalen. Den nye retningslinje Foto:Scandinavian Stock Photo for behandling af bulimi omhandler både medicinsk og psykoterapeutisk behandling og målet er at højne og ensarte kvaliteten af behandlingen i hele landet samt at sikre, at flest muligt bliver henvist til specialiseret behandling. Sundhedsstyrelsen anbefaler retningslinjen kognitiv adfærdsterapi, der er tilpasset bulimi som førstevalg i behandlingen af voksne med moderat og svær bulimi. Selv om behandlingen har dokumenteret effekt for en stor gruppe patienter, mærker ca. 40 % ikke effekt af behandlingen. Hvis psykoterapi ikke har effekt, kan selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI) overvejes ved behandlingsstart til behandling af de bulimiske adfærdssymptomer hos voksne som et supplement til behandling med psykoterapi. Kilde: Sundhedsstyrelsen


31

Nyt nationalt forskningscenter i Intensiv Medicin Hver fjerde intensivpatient dør, og dem der overlever har betydelige problemer i måneder til år efter udskrivelsen. Behandlingen bygger kun i mindre grad på viden opnået i forsøg af bedste kvalitet. Derfor er CRIC, Centre for Research in Intensive Care, der ligger på Rigshospitalet, nu oprettet. CRIC skal koordinere tre store kliniske forskningsprogrammer, som samlet inkluderer 10.000 patienter på intensivafdelinger i alle danske regioner og i Europa og teste virkninger og bivirkninger af henholdsvis forebyggelse af stressbetinget mavesår, Foto: Rigshospitalet iltbehandling ved svært lungesvigt og antipsykotisk behandling ved delirium. ”En af de vigtigste opgaver for os i CRIC bliver at fremtidssikre forskningscentret, så det kan fortsætte – også efter 2020. Der er masser af opgaver at tage fat på, for intensivpatienter får mange forskellige behandlinger og har mange forskellige komplikationer. Hvor mange af disse komplikationer, der fx er bivirkninger til givne behandlinger, ved vi reelt ikke. Det vi imidlertid ved er, at den samlede byrde af svær, kritisk sygdom er så stor både for den enkelte og for samfundet, at det kræver en vedvarende indsats på internationalt niveau at forbedre behandlingen, siger professor Anders Perner, Klinik for Intensiv Terapi på Rigshospitalet og akademisk leder af CRIC. Kilde: Rigshospitalet

De intelligente ambulancer kører snart i hele Danmark Fra september vil alle danske ambulancer automatisk sende patientdata (PPJ) som blodtryk, temperatur og iltmætning direkte til akutmodtagelserne, så det bliver muligt at starte den rette behandling, så snart ambulancen ankommer til hospitalet. Tidligere blev der udleveret en håndskreven journal på gennemslagspapir, når ambulancen ankom. Patientens blodtryk, iltmåling, temperatur og hjerterytme var noteret manuelt, og hvis der var tid til det, blev akutafdelingen informeret undervejs via telefonen. Med PPJ spares der tid på ulykkesstedet, fordi der ikke skal bruges tid Foto: Scandinavian Stock Photo på at give akutafdelingen informationer via telefonen, og læger kan følge med i patientens tilstand på akutmodtagelser, i traumecentre og i lægebiler, hvilket giver bedre mulighed for at starte den rette behandling, når ambulancen ruller ind. ”Med PPJ sikrer vi optimal behandling under transporten og ved modtagelse af patienten på hospitalet. Hele formålet med indsatsen på det præhospitale område, som foregår uden for sygehuset, er at redde liv, afkorte sygdomsforløbet og forbedre patientens overlevelseschancer,” siger Claus Kofoed, it-chef i Region Nordjylland og styregruppeformand for det tværregionale PPJ-projekt. Kilde: Danske Regioner

Blokader ved slidgigt i knæ måske til ingen verdens nytte Binyrebarkhormon sprøjtes som blokade ind i slidgigtplagede knæ op mod 100.000 gange om året, men det har ingen effekt, konkluderer ny dansk forskning, der netop er offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift JAMA Internal Medicine. Forskere fra Parker Instituttet, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler har undersøgt om det er en god ide at kombinere de to internationalt mest anerkendte behandlinger mod slidgigt i knæet: Binyrebarkhormon og træning. Men resultatet overraskede: ”Hævelser og smerter er typiske symptomer ved Foto: Scandinavian Stock Photo artrose i knæet og en barriere for effektiv træning. Derfor regnede vi med, at hvis vi først fjernede hævelser og smerter med en blokade med binyrebarkhormon og derefter lod patienterne gå i gang med træningen, ville de sammenlignet med kontrolgruppen kunne træne mere intensivt og effektivt og derved øge effekten. Det skete bare ikke. Begge grupper fik lige gode resultater,” siger post.doc. og fysioterapeut Marius Henriksen, der står bag studiet. Ifølge Henning Bliddal, der er professor i artrose og leder af Parker Instituttet, giver studiet stof til eftertanke for alle læger, der behandler knæartrose. ”Man kan fint klare sig med træning alene.” Kilde: Bispebjerg Hospital

Træning og motion hjælper artrosepatienter Med den rette træning og motion kan smerter i knæene som følge af artrose holdes i skak og dermed forbedre livskvaliteten for dem, der er ramt af folkesygdommen. Det viser et ph.d.studie fra Aalborg Universitetshospital. ”Vores studie har vist, at man ved at kombinere træning, vægttab og uddannelse får en stor effekt på smerte, funktion og livskvalitet hos patienter med moderat til svær artrose,” siger forskeren bag ph.d.-studiet, Søren Thorgaard Skou, fysioterapeut og postdoc ved Aalborg Universitetshospital. I studiet blev artrosepatienter sat til at træne hårdt med en fysioterapeut to gange om ugen i 12 uger, hvor de samtidig fik hjælp til at designe kosten rigtigt. Resultatet var, at patienterne havde færre smerter og dermed brug for mindre smertestillende. ”Vores resultater viser, at der selv hos patienter med svær artrose er gode resultater af denne behandling,” siger Søren Thorgaard Skou, der anbefaler, at patienter med ondt i knæ og hofter henvises til træning og uddannelse, samt evt. vægttab, før man så meget som overvejer at operere. Kilde: Aalborg Universitetshospital

Foto:Scandinavian Stock Photo.


32

FOKUS

Når vi får stress, tager Stress er gavnligt i kortere perioder, hvor det hjælper os til at præstere ekstra i situationer, hvor der er brug for det. Men langvarig stress er skadeligt for både krop og hjerne og kan i værste fald medføre depression, hjerte-kar-sygdomme og blodpropper. Hvad sker der i krop og hjerne, når vi bliver stressede, og hvornår er det farligt?

• Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

D

e ældste dele af vores hjerne har ikke udviklet sig synderligt de seneste 80.000 år. De dele af hjernen, som aktiveres ved stress, stammer tilbage fra dengang, vi stadig skulle flygte fra glubske huleløver og kæmpe mod vilde dyr. Det handlede om overlevelse, og stress er vores biologiske alarmberedskab, som sætter os i stand til at reagere hurtigt, fokuseret og effektivt både fysisk og mentalt fx på mødet med en sulten huleløve.

Den akutte stress er ikke et sundhedsmæssigt problem og er stadig gavnlig for os, når vi fx skal til eksamen, reagere hurtigt på en farlig situation i trafikken eller konkurrere i sport. Men kroppen er kun indrettet til at være i højeste beredskab i kortere perioder ad gangen.I stressede situationer tror hjerne og krop, at vi er i livsfare, og sætter alle sejl til. Er man kronisk stresset og kører konstant i højeste gear, får kroppen aldrig mulighed for at restituere, og det er skadeligt for både krop og hjerne og kan få en række alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser.

Hver fjerde sygemelding skyldes stress Ifølge Stressforeningen har 10-12 % af den danske befolkning, svarende til omkring 430.000 danskere, hver dag symptomer på Stress er kroppens alarmberedskab Når en stressende situation opstår, er det første, der sker, at hjernen alvorlig stress. Det er rigtigt mange mennesker, og ifølge verdenssundhedsorganisationen, WHO, er stress da også hurtigt på vej lynhurtigt sender besked til binyrerne, hvor binyremarven frigiver mod toppen af listen over hormonerne adrenalin de væsentligste kilder til og noradrenalin. Disse sygdom. to hormoner, ofte kaldet Det er svært at svare på, kamphormonerne, står for hvorfor så mange af os i at gøre os klar, fysisk og dag lider af stress i en grad, mentalt, til en krævende, så det går ud over vores potentielt livsfarlig situation. arbejdsevne, velbefindende Fokus og sanser skærpes, og helbred. Måske hænger syn og hørelse bliver stærdet sammen med vores kere, bronkierne i lungerne moderne konkurrencesamudvides og letter respirafund og de større og større tionen, hjertet slår hurtikrav, som stilles. Måske er gere og pumper blod og ilt vores hjerne ikke fulgt med rundt til kroppens muskler, udviklingen og kan ikke der frigøres brændstofkende forskel på en glubsk fer til musklerne i form af løve og det moderne livs fedstoffer og sukkerstoffet stressende omstændigglukose, og blodets evne til I England anbefaler sundhedsmyndighederne mindfulness til behandling heder som storbytrafik og at størkne øges, så man ikke af stress, og også i Danmark er mindfulness på vej ind i det offentlige arbejdspres, og ’overreageskal bløde så meget, hvis sundhedssystem. Foto: Scandinavian Stock Photo. rer’ derfor og tror, at vi er i man bliver såret. Hele kroppen er i alarmberedskab og klar til kamp eller flugt.Dernæst frigiver livsfare alt for mange gange i løbet af en dag. Et faktum er, at det i høj grad er vores arbejde, som stresser os. hjernen hormoner, der stimulerer binyrebarken til at producere Ifølge Stressforeningen er 35.000 danskere hver dag sygemeldte og frigive hormonet kortisol, ofte bare kaldet stresshormonet. på grund af stress. Kortisol sørger blandt andet for, at leveren frigør yderligere af de vigtige brændstoffer fedt og glukose til musklerne. På kort sigt Når de oplevede krav overstiger individets ressourcer gavner kortisol også immunforsvaret og virker antiinflammatorisk Der er ikke nogen fast definition på stress. I en definition som ofte og beskytter os således mod, at der udvikles alvorlige betændelbruges, blandt andet af Sundhedsstyrelsen, betegnes stress som ’en sestilstande i sår og skader, vi eventuelt kunne pådrage os under følelse af anspændthed og ulyst’. Men det vi mener, når vi taler om kamp eller flugt. stress i dag, forstås måske bedre ud fra en anden også ofte anvendt definition, hvor stress betegnes som en relation mellem individet og omgivelserne: Stress opstår, når de oplevede krav overstiger individets ressourcer. Stress Det er individuelt, hvornår man oplever, at kravene overstiger ens Fysiologiske reaktioner hos dyr og mennesker, som udløses af kræfter, men man kender en række faktorer, som har betydning truende eller indtrufne beskadigelser af organismen eller af fyfor, om en situation opleves som stressende. En af de mest afgøsisk og/eller psykisk aktivitet på grænsen af individets ydeevne. rende faktorer er oplevelsen af indflydelse og kontrol over situatioKilde: Den Store Danske nen. Jo større grad af indflydelse på en situation individet har, jo mere skal der til, før situationen opleves som stressende. Ud over


FOKUS

urhjernen over indflydelse har blandt andet forudsigelighed, oplevelsen af at det, man foretager sig, er meningsfuldt, sociale relationer og anerkendelse indflydelse på, om en situation opleves som stressende. Det Nationale Videnscenter for Arbejdsmiljø har i en måling af stress fordelt på erhverv konstateret, at høje jobkrav kombineret med lav indflydelse gav de mest stressede medarbejdere. Den gruppe i undersøgelsen, som var mest stressede, var sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Det er en gruppe, som ofte oplever begrænset indflydelse på deres situation, fx pga. deres sygdomsforløb, og som i kraft af fraværet af kolleger og den isolering, dårligt helbred og manglende overskud kan medføre, også oplever begrænsede sociale relationer, samt i nogle tilfælde manglende meningsfuldhed i aktiveringsforløb og lignende. Kronisk stress svækker immunforsvaret Hvis en stresstilstand varer ved i flere uger, og man ikke får koblet af og sovet, så krop og sind får mulighed for at genoplade, er der tale om langvarig eller kronisk stress. Den kroniske stress kan have en lang række sundhedsskadelige følger. For det første sættes en række af kroppens funktioner, som kroppen regner for mindre vigtige, når det gælder om at flygte eller kæmpe på liv og død, på vågeblus. Langsigtede bygge- og reparationsprojekter sættes på pause, og det kan fx betyde, at væksten hæmmes, vævskader og sår ikke rigtig heler, mave- og tarmfunktion nedsættes, hvilket påvirker appetit og fordøjelse, ægløsning og menstruation kan udeblive, og søvnen, som er vigtig for både fysisk og mental restitution, forstyrres.

Derudover har stresshormonet kortisol på lang sigt en række skadelige virkninger. Kortisol styrer en lang række processer i kroppen, det regulerer blandt andet vores stofskifte og har indflydelse på vores immunforsvar. Ved langvarig stress produceres og frigives der alt for meget kortisol, hvilket skaber ubalance i disse processer. Mens kortisol på kort sigt styrker immunforsvaret og har en antiinflammatorisk effekt, så har det på lang sigt en undertrykkende virkning på immunforsvaret. Det er denne virkning, man udnytter, når man bruger binyrebarkhormon til behandling af autoimmune lidelser, altså lidelser som fx sklerose, psoriasis og eksemer, hvor immunforsvaret ’tager fejl’ og angriber kroppens eget væv. Ved kronisk stress betyder det forhøjede kortisolniveau derfor, at immunforsvaret svækkes, og man er mere udsat over for infektioner og sygdomme. Ligeledes øges risikoen for, at sygdomme, som man er disponeret for, eller som ligger latent i kroppen, som fx allergier, sukkersyge og andre sygdomme, bryder ud. Kortisol påvirker også produktionen af kønshormoner, hvilket kan føre til nedsat sexlyst og fertilitet. Ligeledes spiller kortisol en rolle for udviklingen af depression og angst. Langvarig stress kan ubehandlet ofte udvikle sig til depression eller angst eller være den udløsende faktor, hvis man i forvejen er disponeret for disse sygdomme. Stress giver øget risiko for hjerte-kar-sygdomme En anden alvorlig helbredsmæssig følge af stress er, at langvarig stress giver øget risiko for hjerte-kar-sygdomme som forhøjet blodtryk, åreforkalkning og i værste fald blodpropper i hjerte og hjerne. Det skyldes blandt andet, at langvarig stress bevirker, at fedtindholdet i blodet ændres. Både adrenalin og kortisol, som

Stress opstår, når de oplevede krav overstiger individets ressourcer, og det oplever flere og flere, således at stress ifølge WHO er på vej mod toppen af listen over de væsentligste kilder til sygdom. Foto: Scandinavian Stock Photo.

33


34

FOKUS frigives ved stress, sørger for, at der frigives fedtog sukkerstoffer til blodet. Det sker for at der skal være rigeligt brændstof til musklerne. Men i vore dage kræver stressede situationer sjældent store fysiske anstrengelser som kamp eller flugt, og ved kronisk stress, hvor kortisolniveauet konstant er forhøjet, frigives der mere sukker og fedt i blodet, end vi har brug for. Fedtet forbrændes ikke, men aflejres i stedet i blodårerne, hvor det fører til åreforkalkning, som sammen med andre følger af stress, som øget risiko for betændelse og øget aktivering af blodets størkningsevne, øger risikoen for blodpropper markant. Stress får hjernen til at skrumpe I hjernen er det hjernedelen hippocampus, som regulerer og reagerer på stresshormonet kortisol. Hippocampus er også den del af hjernen, som styrer indlæring, hukommelse og koncentration. Når hippocampus gennem længere tid udsættes for forhøjede mængder af kortisol, begynder stresshormonet at slå nervecellerne i hippocampus ihjel. Det er derfor, at personer med langvarig stress i lang tid efter, at de er raske, stadig kan opleve problemer med at huske, lære nyt og koncentrere sig. På hjerneskanninger af personer, som er udsat for langvarig stress, kan man faktisk se, at hippocampus bliver mindre. Samtidig kan man se, at amygdala, som er den del af hjernen, som styrer udviklingen af angst og frygt, vokser. At amygdala bliver så

Kan du tåle mælk? Har du hyppige diarreer, luft i tarmene og mavesmerter, kan det være tegn på intolerance over for laktose (mælkesukkeret) som findes i alle mælkeprodukter. Nu har du mulighed for at teste dig selv hjemme, med en simpel DNA test der er 99,5% sikker.

På hjerneskanninger af personer, som er udsat for langvarig stress, kan man faktisk se, at hippocampus bliver mindre. Samtidig kan man se, at amygdala, som er den del af hjernen, som styrer udviklingen af angst og frygt, vokser. Foto: Scandinavian Stock Photo.

’veludviklet’ medfører, at personer med langvarig stress hurtigere og i hyppigere og i højere grad vil føle angst og frygt, og vil være mere tilbøjelige til at lade deres tanker og handlinger styre af disse følelser. I få meget alvorlige tilfælde kan skaderne på hippocampus være uoprettelige, men i langt de fleste tilfælde kan hjernen trænes op igen med tid og tålmodighed. Det er vigtigt, at man har tålmodighed med sig selv og ikke presser sig selv, da det kan medføre, at man igen aktiverer stressberedskabet, hvorved kortisolniveauet igen forhøjes, og så starter en ond cirkel. Stress er ikke en selvstændig anerkendt diagnose Der findes ingen samlet strategi for behandling af stress i Danmark, og det kan være svært at overskue, hvad man skal stille op, og hvordan man skal navigere i de forskellige behandlingsmuligheder, som udbydes i det offentlige, gennem fagforeninger, arbejdspladsernes sundhedsordninger og i det private. De fleste stressramte kontakter egen læge, men det er begrænset hvilke henvisningsmuligheder den praktiserende læge har. Stress er ikke en selvstændig anerkendt diagnose og findes ikke i de officielle diagnosesystemer, og lægen kan ikke henvise stressramte til psykologbehandling med offentligt tilskud, medmindre de opfylder nogle af de definerede diagnosekriterier for henvisning som fx angst eller depression. Desuden er der stor forskel på, hvad der er af behandlingsmuligheder i landets forskellige kommuner, og det kan føles lidt tilfældigt, hvilken behandling man tilbydes.

En meget enkel test

I pakken med gentesten er der en udførlig brugsanvis­ ning. Vatpinden gnides på indersiden af mund­ hulen og sendes retur i samme æske, porto er betalt. Svaret får du via en kode på hjemmesiden www.dynamiccode.se

Testen kan købes i Matas, på Apoteket, i landets førende helsekost­ butikker eller i SuperBest. Testen er både til børn og voksne. For yderligere info se http://dna-test.acupharma.dk

Manglende indflydelse kan give stress I et klassisk stressforsøg udsattes to rotter i hvert sit bur for en række elektriske stød. Den ene rotte havde adgang til en knap, som kunne afbryde stødet. Når strømmen tændtes, aktiverede denne rotte afbryderen, så strømmen blev afbrudt for begge rotter. Begge rotter udsattes for samme mængde stød af akkurat samme styrke og varighed, men den rotte, som havde adgang til afbryderen og derfor oplevede at have en hvis indflydelse på situationen, blev langt mindre stresset end den anden rotte. Foto: Scandinavian Stock Photo.


Ved du, hvordan I forebygger stress og skaber trivsel på jobbet? Et godt psykisk arbejdsmiljø kræver en fælles indsats. ”Fem trin til trivsel” er arbejdspladsens digitale guide med viden og værktøjer til at forbedre trivslen. Kom i gang med indsatsen på frastresstiltrivsel.dk/5trin Stress rammer individuelt, men skal løses i fællesskab.


36

FOKUS Det Nationale Videnscenter for Arbejdsmiljø har i en måling af stress fordelt på erhverv konstateret, at de mest stressede var sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Foto: Scandinavian Stock Photo. et 9-ugers forløb baseret på især meditation og mindfulness. Med stressklinikkerne har lægerne i hvert fald i hovedstadsområdet fået en ny henvisningsmulighed, og forhåbentlig tyder dette på, at bredere og mere standardiserede behandlingstilbud er på vej til de mange, som kæmper med stress.

Mindfulness

Mindfulness kan afhjælpe stress og ses på hjerneskanninger Flere studier viser, at den meditationsbaserede terapiform mindfulness har en positiv effekt på stress og stresshåndtering, og at effekten kan ses på hjerneskanninger. Forsøg med mindfulness har vist, at man efter 8 uger på skanninger kan se en større tæthed i hjernemassen i hippocampus og en reduceret tæthed i hjernemassen i amygdala, hvor angst reguleres. Altså den omvendte udvikling af den, som sås ved hjerneskanninger af personer med kronisk stress. I England anbefaler sundhedsmyndighederne mindfulness til behandling af stress, og også i Danmark er mindfulness på vej ind i det offentlige sundhedssystem. Mindfulness bruges bl.a. i behandling af smerte, angst, depression og afhængighed, og også i forbindelse med stressbehandling er der flere behandlingstiltag, som inddrager mindfulness. I maj måned i år åbnede Københavns Kommune fem kommunale stressklinikker, hvor man efter henvisning fra egen læge deltager i

Mindfulness er baseret på buddhistiske meditationsteknikker og kan kort beskrives som at træne sin evne til åbent og neutralt at være til stede i nuet uden at beskæftige sig med fortid eller fremtid og uden at have forventninger eller fælde domme. Forsøg med mindfulness både i Danmark og England har vist, at mindfulness har en positiv effekt på stress, som også kan aflæses på hjerneskanninger. Mindfulness kan selvfølgelig ikke fjerne ydre omstændigheder og pres. Er medarbejderne stressede på grund af for mange arbejdsopgaver, hjælper det ikke noget, at chefen sender dem på mindfulnesskursus. Men skyldes stressen indre faktorer, fx at man stiller for store krav til sig selv, eller ydre forhold, som ikke lader sig ændre, kan mindfullness hjælpe dig til at blive bedre til at håndtere stress, og til at blive bedre til ikke at lade omstændighederne stresse dig.

Foreningen af healings terapeuter

Stress & uro Healingsmassage afspænder krop & sind Find din lokale behandler på

www.healingsmassage.com


NYHED

Ny inhalator hjælper astmatikere og KOL-patienter Der findes heldigvis effektiv medicin til astmatikere og KOL-patienter, men 4 ud af 5 får ikke det optimale udbytte af medicinen på grund af inhalatoren. Nu løser en nyudviklet inhalator imidlertid alle de praktiske problemer, som fejl i håndtering af inhalatorer og inhalationsteknik medfører og som omkring 750.000 danske patienter dagligt kæmper med.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

A

stma og kronisk obstruktiv lungesygdom, KOL, hører begge til gruppen af obstruktive lungesygdomme og trods en række forskelle mellem de to sygdomme, som har betydning for forebyggelse, behandling og prognose, er der alligevel et fællestræk, nemlig medicin indgivet via inhalator. I Danmark lider 430.000 danskere af KOL i mild, moderat eller svær grad. Sygdommen indebærer 23.000 hospitalsindlæggelser årligt, er skyld i 3.500 årlige dødsfald og er den fjerde hyppigste dødsårsag herhjemme. Omkring 300.000 danskere har astma, et antal der er tredoblet de seneste 30 år, men op til halvdelen af dem er utilstrækkeligt behandlet. Antallet af voksne med astma er i øvrigt stigende samtidig med, at sygdommen er den hyppigste kroniske sygdom hos danske børn. Ny inhalator er helt enkel og kræver kun beskeden lungekapacitet Astmatikere og KOL-patienter afhjælper typisk deres lidelse med medicin indtaget gennem en inhalator, hvilket ofte giver problemer. Talrige studier har vist, at fejl i håndtering af inhalatorer og inhalationsteknik betyder, at op til 80 % af brugerne ikke får optimalt udbytte af medicinen. Det er seks års intens forskning, der nu kommer ikke bare astmatikere, men også KOL-patienter til gavn, når de skal indtage

Den nye intuitive inhalator Inhalatoren Duoresp Spiromax har været på det danske marked siden maj 2014 og produceres af Teva Pharmaceutical Industries Ltd. Og markedsføres af TEVA Denmark A/S. Duoresp Spiromax er godkendt til behandling af voksne med astma og KOL, hvor brugen af en kombination af inhaleret kortikosteroid (ICS) og langtidsvirkende beta2-adrenoceptoragonist (LABA) er indiceret. Inhalatoren er en ny multidosis tørpulverinhalator, der indeholder en Fixed Dose Combination (FDC) som består af dels budesonid, dels af formoterol-fumaratdihydrat – en hurtig- og en langtidsvirkende beta2-agonist. Inhalatoren kan beskrives som intuitiv, hvilket vil sige, at den er simpel at bruge og ikke stiller høje krav til patienternes inhalationsteknik for at give en ensartet, effektiv og præcis dosis. Læs mere på www.tevapharm.dk

Den nye intuitive inhalator til astmatikere og KOL-patienter skal bare åbnes for at være klar til brug. Den aktiveres nemlig af patientens luftstrøm, så medicinen når lungerne med fuld effekt. Foto: TEVA Danmark A/S.

deres medicin. Der er således udviklet en inhalator, som ikke skal rystes før brug, og indånding af medicinen kræver kun en meget beskeden lungekapacitet. Inhalatoren skal heller ikke holdes lodret ved brug, hvilket er praktisk, hvis man er sengeliggende. Den nye inhalator skal bare åbnes for at være klar til brug. Den aktiveres af patientens luftstrøm, så medicinen når lungerne med fuld effekt. Det er nemt for alle uanset alder og baggrund. Inhalatoren er intuitiv i brug og har præcis doseringsfunktion Den nye inhalator er designet, så den er lige så nem at anvende korrekt, som det er at åbne en øldåse. Inhalatoren er intuitiv i brug – allerede første gang: Åbn, inhalér, luk. Danmarks 300.000 astmatikere og ca. 430.000 KOL-patienter har således fået et værktøj, der løser de praktiske problemer, som lungepatienter ellers bliver konfronteret med, når de indtager deres daglige medicin. Inhalatoren har også en præcis doseringsfunktion. Det betyder, at medicinen i inhalatoren er effektivt udnyttet, når doseringstælleren melder tom. Der er kun syv ekstra reserveportioner tilbage som sikkerhed, så der bliver smidt meget få medicinrester i skraldespanden. Flere inhalatorer med traditionelle doseringsfunktioner indeholder stadig store medicinmængder, når tælleren står på nul, og inhalatoren smides ud. Med Danmarks 730.000 astma- og KOL-patienter betyder reduktionen en markant forskel for miljøet. Prisen på den nye inhalator fra Teva Pharmaceuticals ligger i mellemlejet, men er billigere end den mest brugte med tilsvarende indholdsstoffer. Til gengæld kan inhalatoren spare patienter, sundhedssystem og samfundet for mange af de udgifter, der er forbundet med forkert eller manglende medicinering af danskere med astma og KOL som fx akutte indlæggelser, sygedage og nedsat livskvalitet.

37


38

Nyt på disken • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Franske Tesseire er kendt for saftkoncentrater af høj kvalitet i et hav af spændende smagsvarianter. Og nu er der kommet en virkelig nyhed. Teisseire MIX & GO™ er et nyt spændende superkoncentrat uden tilsat sukker, der fås i en flaske, der er så lille, at den passer ned i lommen eller håndtasken. MIX & GO findes i tre smagsvarianter: Appelsin og fersken, æble og solbær samt sommerfrugter. Teisseire MIX & GO er et saftkoncentrat, hvor blandingsforholdet er 1:75. Det betyder, at der i 66 ml koncentrat er nok til at lave 5 liter saftevand. Man kan således uden problemer have en eller flere varianter med på arbejde, med på ferie, i bilen, på hospitalet eller hvor man nu end befinder sig og blot har rent postevand eller flaskevand i nærheden. På den måde har man altid mulighed for at nyde saftevand på farten, uden tilsat sukker, men med god samvittighed. Et glas saftevand baseret på MIX & GO koncentrat indeholder nemlig kun 3 kalorier. Teisseires MIX & GO er i øvrigt udstyret med en smart lukkemekanisme, der sikrer mod udsivning i tasken. Man kan således uden besvær og uden at bekymre sig have koncentreret saftevand med sig, hvor man end er. Teisseire MIX&GO fås i de fleste af landets supermarkeder samt i Normal-butikkerne. Kilde: www.teisseiremixandgo.dk

Beskyt din hud indefra mod solens stråler

IMEDEEN Tan Optimizer er hudplejetabletter, der arbejder indefra og fungerer som supplement til øvrige skønhedsrutiner. Tan Optimizer virker indefra i hudens nederste lag ved at understøtte hudens egne beskyttelsesmekanismer, uden at tabletterne dog på nogen nåde kan træde i stedet for sædvanlig solbeskyttelse. IMEDEEN Tan Optimizer tabletter er fulde af vitaminer og karotenoider, blandt andet den naturlige planteekstrakt lutein, som arbejder indefra og bidrager til at forberede huden til solens stråler. De aktive ingredienser i IMEDEEN Tan Optimizer er en karotenoidblanding, som er en unik blanding af lycopen, betakaroten og naturligt lutein fra tagetes. Lutein er et pigmenteret næringsstof, som giver bladene på denne smukke sommerblomst deres guld-, bronzeog kobberfarver. Derover indeholder Tan Optimizer C-vitamin og Evitamin, som begge er antioxidanter, der bidrager til at beskytte hudens celler mod oxidativt stress og Avitamin, der er væsentlig for væksten og vedligeholdelsen af overhuden og derfor bidrager til at vedligeholde en normal hud.

Det anbefales at begynde på tabletterne en måned før og derefter under soleksponering. Kilde: www.imedeen.dk Foto: PR-foto, Imedeen

Den fedeste juicekur giver en velfungerende krop

Martin Bonde Mogensen er uddannet Body-sds terapeut m.v. og er indehaver af Kropsinstituttet, hvor han behandler og guider såvel elitesportsfolk som private til en sundere og raskere livsstil. I 2014 udgav han succesen ’Den fede faste’ på Gads Forlag. Nu har han sammen med Zennie Bonde Mogensen, som bl.a. er colon hydroterapeut og har mange års erfaring med juicebaseret kost, udgivet ’Den fedeste juicekur’, hvormed man kan skabe store forandringer ved en relativ lille indsats. Man vælger, at alle måltider i 3, 7, 14 eller 30 dage skal bestå af velsmagende, friske, energifyldte juicer og smoothies lavet af frugt og grønt i alle regnbuens farver. Bogen præsenterer planer for de enkelte kure, som man kan følge, en overskuelig indkøbsliste og lette og spændende opskrifter. Samt ikke mindst inspirerende cases. Det gode er, at man kan vende tilbage til kuren igen og igen eller blot bruge bogens opskrifter i hverdagen. Med ’Den fedeste juicekur’ får man en velfungerende krop, renset for affaldsstoffer og sprængfyldt med sundt og vitaminrigt frugt og grønt, som kan hjælpe dig med at komme af med træthed, helbredsgener og måske ekstra kilo på sidebenene. Og så kan den tilmed gøre dig frisk og glad. Kilde: www.gad.dk

Foto: PR-foto, Gads Forlag

Solbeskyttelse med patenteret bio-protection

Formålet med alle Biodermas produkter er, at de skal styrke hudens tolerance og evne til at beskytte sig selv. Det gælder også for Biodermas serie Photoderm, der er udviklet til at beskytte huden mod solens stråler. Photoderm tilbyder optimal beskyttelse med bredspektret UV-beskyttelse, patenteret Bio-protection og maximal komfort med lette flydende konsistenser og særligt hudtypespecifikke produkter. Photoderm indeholder bio-protection, som er et unikt, patenteret antioxidant kompleks, der bl.a. indeholder Ectoin – en aminosyre, som findes i mikroorganismer, der lever i ørkenens ekstreme varme. Komplekset yder biologisk beskyttelse mod photoaging, dvs. beskytter cellernes DNA, beskytter Langerhans-celler og dermed hudens immunforsvar, aktiverer forsvarsmekanismer i huden ved at stimulere produktion af HSP, Heat Shock Proteins og forhindrer nedbrydning af kollagen ved at reducere produktionen af enzymet MMP-1. Photoderm MAX 50+ med UVA beskyttelse faktor 40 er udviklet til særlig lys, sart og sol-sensitiv hud. Biodermas produkter fås på de fleste apoteker. Kilde: www.bioderma.com Foto: PR-foto, Bioderma

Foto: PR-foto, Teisseire.

Kompakt saftkoncentrat til håndtasken og på farten


39 Effektiv 3-trins behandling mod periodisk hårtab og tyndt hår

Foto: PR-foto, Biodderma.

Vitaminpiller målrettet din alder over 50 år Livol har udviklet to vitamin- og mineraltilskud til alle over 50 år, fordi forskellige perioder i livet stiller forskellige krav og fordi kun få dagligt får alt, hvad kroppen har behov for. Livol 50+ Multi Total er et komplet tilskud af vitaminer og mineraler, som har tilsat mere af vitaminerne B, D og E. Vitamin B6 bidrager således til at regulere hormonaktiviteten, vitamin D understøtter immunforsvar og muskelfunktion, mens vitamin E bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress. Der er desuden tilsat zink, som understøtter vedligeholdelsen af normalt syn og knogler. Livol 50+ Multi Vital vitamin- og mineraltilskud med urter vedligeholder normal hjertefunktion, immunsystem, tandkød og knogler. B6- og B12-vitamin bidrager til immunsystemets normale funktion, thiamin bidrager til normal hjertefunktion og vitamin C bidraher til normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende tandkød. Samtidig er Livol 50+ Multi Vital tilsat følgende syv urter: Paprikafrugt, rosmarinblad, agerpadderok, pebermynteblade, røllikeblomst, græskærkernepulver, hvidtjørn blad og blomst. Kilde: www.livol.dk

59 % af alle kvinder lider i perioder af hårtab. Det viser et europæisk studie med 8.675 respondenter. Det rammer især kvinder mellem 25 og 49 år og blandt årsagerne er graviditet, stress, sygdom og uhensigtsmæssig kost. Derfor har Ducray laboratoriernes forskere og hudlæger udviklet en komplet behandling, bestående af en cremeshampoo, en lotion og et kosttilskud med dokumenteret effekt. Anaphase Cremeshampoo forbereder hårbunden til den efterfølgende behandling mod hårtab. Blandt de aktive ingredienser er planten Ruscus, Tocopherol Nicotinate og et B-vitaminkompleks, som alle stimulerer hårbundens mikrocirkulation og forsyner cellerne i hårsækken med ny energi til at fremme stofskiftet, så håret får mere fylde, styrke og liv. Creastim Lotion forsinker hårtabet og stimulerer hårvæksten via Kreatin vækstkatalysator, mens Tetrapeptid forsinkler hårtab og forskellige B-vitaminer styrker håret. Der er tale om en let lotion i sprayform, der fordeles med 10 pust i hårbunden 3 gange ugentligt, gerne før sengetid, idet sprayen skal virke mindst to timer før hårvask. Endelig nærer Anacaps kosttilskud hår og negle indefra og skal tages dagligt i tre måneder. Serien fås kun på apoteket. Kilde: www.apotekernes.dk

Foto: PR-foto, Ducray/Apotekernes a.m.b.a

Nyhed til hyper-sensitiv og intolerant hud Bioderma kommer nu med en ansigtscreme til sensitiv eller irriteret hud, som er overfølsom over for kosmetik og sågar vand. Intolerant hud lider under en vedvarende tilstand af overfølsomhed, hvor den overreagerer på de mindste stimuli og ingenting kan tåle. To væsentlige faktorer er årsagen til hyper-sensitiviteten, nemlig en svækket hudbarriere, der medfører dehydrering og gør det muligt for irriterende stoffer at penetrere huden og særligt sensible nervetråde i huden, hvilket fremkalder en følelse af ubehag. Biodermas Sensibio Tolerance+ beroliger nerveenderne, som er årsag til hyper-sensitiviteten og modvirker inflammation. Sensibio Tolerance+ hæver derudover hudens tolerancetærskel, idet den forebygger hyper-sensitivitet. Klinisk test har efter 28 dage vist en 62 % reduktion i reaktions-score. Men Sensibio Tolerance+ har også en øjeblikkelig beroligende effekt, idet 98 % oplever en reduktion i prikkende fornemmelse 15 minutter efter applikation. Sensibio Tolerance+ har en hypoallergen formulering uden konserveringsmidler og parfume. Biodermas produkter fås på de fleste apoteker. Kilde: www.bioderma.com

Drik saft og få rene, grønne vitaminer Friske grøntsager er basis i enhver sund kost, og når man drikker dem rå, får man alle de gode vitaminer, mineraler og fibre med, som kroppen behøver for at fungere optimalt. Bogen ’Saft – Rene grønne Vitaminer’ indeholder 50 sunde opskrifter på grøntsagssafter, shots og smoothies, man selv kan lave med sin saftpresser eller slowjuicer. Alle er de fulde af helsebringende egenskaber, som man kan læse mere om i bogen. Nogle af dem indeholder kun grøntsager, andre også lidt frugt, men aldrig for meget. ’Saft - rene grønne vitaminer’ kan hjælpe med til og inspirere til at gøre grøntsagssafter til en integreret og helt naturlig del af hverdag og det sunde liv. Forfatteren af bogen, Sarah Cadji, arbejdede hårdt og intenst i Londons finansverden, da hun i 2010 blev udbrændt og siden syg. Hin fulgte flere lægers gode råd og anvisningerm, men da intet hjalp, begyndte hun selv at undersøge forskellige kost- og sundhedsråd. Hun begyndte at drikke koldpressede safter og mærkede hurtigt en effekt. Efter flere års kurser i sundhed og ernæring, valgte hun at skippe jobbet og i januar 2014 åbnede hun sin første juicebar, Roots and Bulbs, i september åbnede hun den næste og en tredje er nu på vej. Læs mere på: www. politikensforlag.dk

Foto: PR-foto, Livol Foto: PR-foto, Politikens forlag


40

TEMA

Kvinders sygdomme Kvinder rammes af sygdomme, der alene har med deres køn at gøre, fx i livmoder, æggestokke og bryster, hvilket ikke er så overraskende, men kvinder rammes samtidigt i højere grad end mænd af visse andre sygdomme. Der er eksempelvis en overrepræsentation af kvinder, der rammes af Alzheimers, multipel sklerose og autoimmune sygdomme som Crohns og stofskiftesygdomme. Om kvinder skulle være mere modtagelige for sygdom på grund af hormonelle forhold er dog uafklaret.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

S

elv om kvinder generelt oplever flere helbredsproblemer i løbet af livet, lever de dog stadigvæk længere end mænd. Noget af det forskerne ved om kønsforskelle i sygdom, er, at biologien spiller en stor og ikke helt udforsket rolle, samt at forskel i levevilkår og i en række livsstilsfaktorer er en central årsag til kønsforskelle i sundhed og sygelighed. Graviditet og fødsel betyder, at kvinder i den forbindelse oftere har kontakt til deres praktiserende læge og oftere bliver indlagt. Det er naturligvis ikke overraskende. Kvinder får også sygdomme i de kvindelige kønsorganer, som kræft i livmoder, livmoderhals og bryster og det er heller ikke overraskende. Til gengæld er det paradoksalt, at kvinder i højere grad end mænd rammes af autoimmune sygdomme. Højere forekomst af autoimmune sygdomme blandt kvinder Autoimmune sygdomme forekommer langt hyppigere blandt kvinder end blandt mænd. Det er sygdomme, hvor kroppen overreagerer og nedbryder eget væv. Kønsforskellen i forekomsten af de autoimmune sygdomme varierer mellem en dobbelt så høj forekomst og op til10 gange større forekomst blandt kvinder end mænd. For eksempel er to ud af tre, der rammes af multipel sklerose, kvinder, primært i alderen mellem 20 og 40 år. Men også sygdommene Colitis ulcerosa, Crohns sygdom, som begge er tarmsygdomme præget af destruktion af tarmslimhinden og blodig diarré, rheumatoid artrit, dvs. ægte leddegigt, struma og lupus rammer skævt. Biologiske forskelle kan umiddelbart forklare, hvorfor nogle sygdomme hyppigere rammer det ene køn end det andet, idet mænd udsætter sig for flere risikofaktorer, der kan medføre sygdom, end kvinder, men det kan ikke forklare, at kvinder i højere grad generelt rammes af autoimmune sygdomme, med undtagelse af type 1-diabetes, der lige hyppigt rammer mænd og kvinder. Forskningen har peget på, at kvindelige kønshormoner muligvis kan forværre visse sygdomme, men det er dog ikke blevet påvist blandt patienter med autoimmune sygdomme. Disse sygdomme synes at skyldes tab af immunologisk tolerance overfor egne antigener. Kønsforskelle i den genetiske masse, genomet, angives også som en mulig forklaring på kønsforskellene i forekomsten af autoimmune sygdomme, men der er endnu ikke fundet nogen sikker forklaring på, at kvinder i langt højere grad rammes. Dog mistænker forskere, at det kan have en betydning for udvikling af multipel sklerose, at kvinder i gennemsnit er blevet ældre, før de får børn. En anden faktor, der menes at øge risikoen for sklerose er rygning. Og så kan stress og manglende D-vitamin formentlig også spille ind. Ifølge Osteoporoseforeningen har 40,8 % af alle kvinder og 17,7 % af alle mænd over 50 år knogleskørhed, men kun en femtedel er diagnosticeret og i behandling. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Stofskiftesygdomme rammer skævt og kun få er diagnosticeret En meget stor og endnu temmelig overset gruppe er de mange kvinder, der får stofskiftesygdomme, specielt lavt stofskifte, som ses 5-10 gange hyppigere hos kvinder end hos mænd, uden at årsagen til det er kendt. For lavt stofskifte betyder, at skjoldbruskkirtlen ikke fungerer som den skal, og tilstanden påvirker alle organer i kroppen, så der kan opstå symptomer fra hjerne, hjerte, tarmsystemet, muskler, hud, hår og stemme, ligesom hukommelsen kan blive påvirket og fertiliteten blive nedsat. Symptomerne indtræder ofte gradvist og over en lang periode, og derfor kan tilstanden specielt hos ældre let forveksles med almindelige aldersbetingede forandringer. Det vurderes, at omkring 500.000 danskere, fortrinsvis kvinder, lider af sygdommen Hashimotos Thyreoditis, som er den mest almindelige årsag til, at man får


41

TEMA lavt stofskifte, som på lægesprog kaldet hypothyreose. Men kun omkring 100.000 er i behandling. Helle Sydendal har afdækket problemets omfang i den aldeles glimrende bog ”Få livet tilbage”, hvor hun hamrer en tyk pæl igennem myten om, at årsagen til lavt stofskifte er livsstilen. Det er ikke tilfældet. Lavt stofskifte skyldes, at kroppen producerer for få eller ingen stofskiftehormoner, hvilket hverken sund mad eller motion kan ændre på. Til gengæld kan tilførsel af stofskiftehormon, som kroppen ikke producerer, gøre de fleste så godt som symptomfri. Lavt stofskifte diagnosticeres ret let ved hjælp af en blodprøve hos den praktiserende læge. Har man mistanke om lavt stofskifte uden at være diagnosticeret, kan man selv foreslå sin læge, at der bliver taget en blodprøve. Dobbelt så mange kvinder som mænd får Alzheimers Demenssygdom kommer ikke nødvendigvis med alderen, men alder udgør i sig selv en vis risiko. Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens har omtrent dobbelt så mange ældre kvinder som mænd Alzheimers sygdom. Oplysningerne stammer fra rapporten Alzheimer’s Disease Facts and Figures, der udgives hvert år af den amerikanske Alzheimer’s Association. En delvis forklaring er, at risikoen for at få sygdommen er tæt knyttet til alder og at middellevetiden for danske kvinder er knap 82 år mod kun 78 år for mænd. En anden forklaring er, at da en høj risiko for hjertekar-sygdom samtidig er knyttet til en høj risiko for Alzheimers sygdom, vil midaldrende mænds overdødelighed på grund af hjerte-kar-sygdom så at sige udtynde bestanden af mænd med høj risiko for Alzheimer senere i livet, hvorved der altså er flere kvinder, som opnår høj alder og dermed flere, der får Alzheimers. I den nævnte rapport fra den amerikanske Alzheimerforening nævnes flere andre faktorer, der kan have indflydelse på forekomsten af demens hos kvinder og mænd, fx forskellen i kønshormoner, samt at risikoen er knyttet til et gen, der muligvis er forskellig hos de to køn. Endvidere tyder resultater fra enkelte studier på, at

Kvindelige kønshormoner beskytter sandsynligvis mod åreforkalkning og hjerte-kar-sygdom. Det er da også overvejende efter klimakteriet, at kvinder udvikler disse sygdomme. Foto: Scandinavian Stock Photo der er forskel på strukturelle ændringer i hjernen ved Alzheimer hos kvinder og mænd. Selv om høj alder udgør den stærkeste risikofaktor for udvikling af demens, er der overbevisende videnskabelig evidens for, at risikoen kan nedsættes eller begrænses ved at undlade rygning og sørge for rettidig opsporing og behandling af for højt blodtryk, type 2-diabetes og andre risikofaktorer for hjertekarsygdomme. Generelt siger man således, at det, der er godt for hjertet, er også godt for hjernen.

Probiotiske tamponer - Genopretter den vaginale balance under menstruation ellen® tampon indeholder mælkesyrebakterier, som forbedrer, genopbygger og vedligeholder den vaginale bakterieflora. En afbalanceret vaginalflora er kroppens naturlige forsvar. Vagina har sin egen bakterieflora som fremfor alt består af mælkesyrebakterier. www.navamedic.com

Forhandles på udvalgte apoteker, på www.webapoteket.dk og på www.navamedic.com


42

TEMA

Lægevidenskaben havde indtil 1970erne som regel mænd som reference og kvinders biologi blev vurderet i forhold til mandens. Det har vist sig at være en stor fejl, da tegn på blodprop fx er helt anderledes hos kvinder end hos mænd. Foto: Scandinavian Stock Photo. Knogleskørhed rammer i meget høj grad kvinder Osteoporose eller knogleskørhed rammer begge køn, men også her er kvinder stærkt overrepræsenteret. Ifølge Osteoporoseforeningen har 40,8 % af alle kvinder og 17,7 % af alle mænd over 50 år knogleskørhed, svarende til 537.940 danskere. Heraf er kun en femtedel diagnosticeret og i behandling. Resultatet er, at landets ortopædkirurgiske afdelinger hvert år modtager tusinder af patienter med brud som følge af knogleskørhed, brud der altså kunne have været forebygget. De risikofaktorer, der gør sig gældende for udviklingen af knogleskørhed, har i høj grad slagside i forhold til kvinder, idet fx overgangsalder før 45 år øger risikoen. Men også andre sygdomme kan accelerere knogleskørhed, det gælder forhøjet stofskifte, øget biskjoldbruskkirtel funktion, nyresygdomme, anorexia nervosa og visse bindevævs- og blodsygdomme. Dertil kommer rygning, lav fysisk aktivitet, arvelig disposition, lav indtagelse af kalcium og D-vitamin m.fl. Osteoporose udgør således et væsentligt folkesundhedsproblem, som medfører betydelige omkostninger for både samfundet og de personer, sygdommen rammer. Til gengæld kan der screenes for osteoporose ved at man undersøger knoglernes mineraltæthed. Det sker ved hjælp af en røntgenscanning, også kaldet en knogledensiometri. Målgruppen, der kan have fordel af at få undersøgt mineraltætheden af knoglerne er kvinder over 50 år, kvinder, der har været syge eller inaktive i længere tid, kvinder, der er eller har været i behandling med steroid hormoner eller andre hormoner, alle tynde kvinder, rygere, misbrugere eller arveligt belastede samt kvinder, der har haft spontane knoglebrud. Kronisk træthedssyndrom kan gøre helt uarbejdsdygtig Kvinder lider også i høj grad af andre lidelser, som i et vist omfang hidtil er blevet negligeret, bagatelliseret eller slet og ret ikke anerkendt. Lidelsen kronisk træthedssyndrom, som hyppigst rammer aktive kvinder mellem 25 og 45 år, har således i mange år været en omstridt sygdom. Der har været uenighed omkring årsag, diagnose og behandling mellem det medicinske fagmiljø og patientorganisationer.

Kronisk træthedssyndrom er en tilstand, hvor man har en unormal følelse af energisvigt og træthed af over 6 måneders varighed, som hæmmer ens dagligdag. Betegnelsen syndrom betyder, at tilstanden er sammensat af en række forskellige symptomer og tegn. Hos det amerikanske Centers for Disease Control and Prevention forklarer man, at kronisk træthedssyndrom er en kompleks og meget invaliderende lidelse. Søvn synes ikke at afhjælpe trætheden, som også kan være ledsaget af muskelsmerter, hukommelsestab og søvnløshed. Kvinder har fire gange så stor risiko for at udvikle sygdommen som mænd, men man ved ikke hvorfor. Syndromet er således ikke ensartet, og der findes ingen enkeltstående sygdomsmekanisme. Lægen stiller diagnosen på grundlag af patientens beskrivelse og ved at udelukke anden sygdom. Sygdommen kan være en alvorlig sygdom og så invaliderende, at der kan tildeles førtidspension. Cøliaki kan ubehandlet medføre andre sygdomme En sygdom, der fuldt ud er anerkendt, er cøliaki, men der er meget, der tyder på, at kun 10-15 % af befolkningen er opdaget. Det betyder, at op mod 45.000 danskere sandsynligvis lever med cøliaki uden at vide det. Symptomerne på glutenallergi er bl.a. svær mavepine, diarré, oppustethed og vægttab. I gennemsnit går der ti år fra sygdommen opstår, til den diagnosticeres, hvorfor der sandsynligvis kan ske en del skade i kroppen inden da. 60-70 % af de ramte er ifølge National Foundation for Celiac Awareness kvinder, men om dette forhold skyldes, at sygdommen har ligheder med andre autoimmune sygdomme, som typisk rammer kvinder eller at kvinder med cøliaki hyppigere opdages fx pga. anæmi vides ikke, men man ved, at sygdommen pludselig kan bryde ud, hvis modstandskraften er påvirket, fx ved en infektion. Cøliaki er en kronisk sygdom, som udløses af gluten i hvede, rug og byg og som betyder, at overfladen på tyndtarmens frynsede slimhinde bliver mindre, hvorved maden fordøjes dårligere, så vitaminer og andre næringsstoffer ikke bliver optaget, som de skal. Det er vigtigt at diagnosticere og behandle sygdommen, da


TEMA

43

Til trods for, at kvinder er særligt udsat for at få en lang række særligt autoimmune sygdomme, så lever kvinder flere år længere end mænd, om end de har flere år med sygdom. Det er fortsat uafklaret hvorfor det er sådan. Foto: Scandinavian Stock Photo.

ubehandlet cøliaki øger risikoen for bl.a. infektioner, visse typer af lymfekræft, osteoporose, anæmi og andre malarbsorptions sygdomme. Lungekræft er en hyppig dødsårsag blandt kvinder Den hyppigste dødsårsag i Danmark i dag for begge køns vedkommende er kræftsygdomme, idet knap hvert tredje dødsfald skyldes kræft. Tidligere lå hjerte-kar-sygdomme på førstepladsen, men betydeligt bedre behandlinger af disse sygdomme har ændret billedet. De kræftformer, der er årsag til flest dødsfald hos kvinder, er kræft i lunge, bryst, tyktarm, bugspytkirtel og æggestok, mens det for mænds vedkommende er kræft i lunge, prostata, tyktarm, bugspytkirtel og blære. Hos kvinder stiger brystkræft fortsat stærkt, mens livmoder-

halskræft er faldet støt siden midten af tresserne, hvor screeninger gradvis blev indført, hvilket har betydet, at man kan finde forstadier til sygdommen, som kan behandles, før forstadierne udvikler sig til en kræftsygdom, og dermed bliver der et færre antal tilfælde. Ved brystkræftscreening finder man ikke forstadier men selve sygdommen, og derfor vil man opdage flere nye tilfælde, men de kan til gengæld behandles på et tidligt tidspunkt. Der er således de senere år sket en del forbedringer både behandlingsmæssigt og forskningsmæssigt, og brystkræftpatienterne sikres nu en hurtigere og mere sammenhængende behandling gennem behandlingsgarantien og de såkaldte ”kræftpakker”, samtidig med at behandlingen er blevet centraliseret, så kvaliteten er blevet løftet. Hvad angår lungekræft, så er der sket en påfaldende ændring, idet antallet af nye tilfælde pr. år og dødeligheden er faldende hos mænd, men stigende hos kvinder. Årsagen til lungekræft skyldes hovedsageligt tobak, og kun i mindre omfang radon, luftforurening og asbest. Da lungekræft er mange år om at udvikle sig, er godt 40 % 70 år eller derover, når diagnosen stilles. Det betyder også, at lungekræft hos kvinder nok endnu ikke har nået et toppunkt, men da der i dag er langt færre, der ryger, bør der forventes et fald engang i fremtiden. Det er i øvrigt ikke kendt af alle, at rygning også kan føre til kræft andre steder i kroppen, fx i nyrer eller blære samt til blodpropper i hjertet og til KOL.

Er du opereret for brystkræft? Vi tilbyder en række ydelser specialdesignet til at hjælpe dig til en nemmere hverdag. Brystproteser. Vi hjælper dig med at finde den brystprotese og tilhørende lingeri, der er det rigtige valg for dig. Parykker. Sammen vælger og tilpasser vi din paryk så den minder mest muligt om dit eget hår. Vi har også et stort udvalg af flotte hovedbeklædninger. Derudover har vi badetøj, permanent makeup, måltagning til lymfødemstrømper, støttestrømper, kropspleje og meget mere.

Læs mere og bestil en tid på Svaneklinik.dk

SVANEKLINIK LYNGBY HOVEDGADE 27 - 29, 2. SAL 2800 KGS. LYNGBY TELEFON: 45 87 01 10 E-MAIL: KONTAKT@SVANEKLINIK.DK

ÅBNINGSTIDER MANDAG - ONSDAG TORSDAG FREDAG

10 - 16 10 - 18 10 - 15

Svaneklinik

- omsorgsfuld kompetence


44 44

Hvorfor er håret så vigtigt? Samson mistede sine kræfter, da Dalila klippede hans hår. Rødhårede har et frygteligt temperament, blondiner har det sjovere og kronragning er blevet brugt som straf. Håret er læsset med betydninger, så det er ikke underligt, at det har så stor betydning for os. • Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

M

ister man sit hår har det ofte rigtig stor indflydelse på ens velbefindende. Og det er faktisk ikke så underligt. Håret er til alle tider både religiøst og kulturelt blevet tillagt enorm betydning. Status, køn, alder og tilhørsforhold er altid blevet, og bliver stadig, udtrykt gennem håret eller manglen på samme. Der ligger rigtig meget identitet i vores hår. Hår er magt, visdom, oprør og erotisk potens Det er svært at forestille sig Gud, Odin eller Gandalf uden et stort skæg og langt hår. Håret og skægget symboliserer magt og visdom og indgyder respekt. Hos krigere har det store hår og skæg traditionelt været tegn på råstyrke og maskulinitet. Krigere bar ofte langt hår og skæg, og den besejrede fjende fik i flere kulturer håret klippet af eller blev skalperet. Der har især altid ligget meget kvindelig identitet i håret. Kvindens hår er blevet betragtet som hendes største erotiske fortrin. Derfor har der også gennem historien og i de forskellige kulturer været mange regler

og traditioner for, hvordan kvinden burde bære sit hår, regler som især knytter sig til moral, status og civilstand. Mens den uskyldige, ugifte jomfru på ældre malerier typisk ses afbilledet med langt, bølgende udslået hår, blev håret ved puberteten, forlovelsen eller ægteskabet tildækket eller sat op. Det udslåede hår var nu forbeholdt ægtemanden. Mens det opsatte hår kunne være et statussymbol, blev det at blive kronraget eller klippet korthåret derimod brugt som en ydmygende straf for alt fra hekseri til ægteskabsbrud. I Danmark senest efter 2. Verdenskrig, da de såkaldte ’tyskerpiger’ fik håret klippet af og måtte bære deres skam offentligt, så alle kunne se, at de havde ligget i med fjenden. Med sine mange moralske og traditionelle betydninger har håret op gennem historien også været det perfekte oprørssymbol mod kønsroller og samfundets forventninger. Tænk blot på kvindernes korte page i 20’erne, på 60’ernes Beatles-hår og på punkernes hanekamme i 80’erne. Tænker man på alle disse betydninger, er det ikke svært at forstå, at det kan være rigtig svært at miste håret fx i forbindelse med sygdom. Heldigvis har vi i dag langt større frihed til at bære vores hår, som vi vil, og der findes efterhånden også mange gode parykløsninger. Nogle parykker kan man endda både sove, bade og dyrke sport med. Håret i parykkerne stammer i øvrigt ofte fra indiske hindutempler, hvor det gives som offergaver.

Hårtab  •  Parykker  •  Permanent make-up

DANMARKS STØRSTE DANMARKS SPECIALSTØRSTE FORRETNING SPECIALFORRETNING

Paryk – din nye accessorie?

Parykker Ægte hår Parykker Syntetisk Ægte hår Toupeer Syntetisk Toppe - løst hår Toupeer Extensions Toppe - løst hår Turban-tørklæder Extensions Plejeprodukter Turban-tørklæder

Er du nydiagnosticeret kræft patient og skal du have kemoterapi?

PARYKHUSET HÅRKLINIKKEN PARYKHUSET SPECIALFORRETNING HÅRKLINIKKEN

Hos la vida nabila gør vi vores ypperste for at skabe tryghed og tillid, så det bliver en positiv oplevelse at få paryk.

VESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk

Blegdamsvej 68 • København • 27 85 96 36 www.lavidanabila.dk

Plejeprodukter

VESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C SPECIALFORRETNING TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk


45

ADVERTORIAL

Her træner Bjarne Frølund i næsten vægtløs tilstand. Foto: PR-foto, Fysiodema.

Bjarne Frølund er blevet langt mere selvhjulpen efter han begyndte at træne på AlterG løbebåndet. Foto: PR-foto, Fysiodema.

Det magiske løbebånd Vægtløs’ træning i løbebåndet AlterG har været Bjarne Frølunds redning og givet ham mere mod på livet. Det samme er tilfældet for en lang række borgere, der efter operation, sygdom eller høj alder har døjet med smerter og dårlig balance.

B

jarne Frølund er en af de mange borgere, som har haft stort udbytte af at træne i næsten vægtløs tilstand på et AlterG løbebånd. Efter en alvorlig ulykke og næsten 12 år med klassisk rehabilitering lykkedes det ham at få så meget af sin førlighed tilbage, at han langsomt kom i stand til at færdes rundt i byen. Flere gange dagligt cykler kan på sin trehjulede ladcykel, med rollatoren på ladet foran, så han er delvis selvhjulpen. Men det kneb fortsat alvorligt med balancen. »Efter blot tre måneder med træning på et helt specielt løbebånd kunne jeg igen stå op fra kørestolen, og hver dag kan jeg mærke en forskel til det bedre. Det går meget lettere i dag,« fortæller han. Det hurtige fremskridt skyldes, at løbebåndet kan reducere vægten, så belastningen kun svarer til 20 % af personens kropsvægt. Ganske langsomt under træningsforløbet er belastningen blevet øget. Større motivation for træning Træning på løbebånd er med til at genskabe det biodynamiske bevægelsesmønster i hjernen. Man glemmer ikke, hvordan det er at gå, men har man fx siddet i kørestol i 12 år og ikke brugt sine ben i de mange år, skal hjernen have hjælp til at genetablere

nerveforbindelserne. Det er endvidere lykkedes fysioterapeuter at få fx en elite-marathonløber med en fiberskade i baglåret gjort løbeklar efter bare 12 dage ved hjælp af AlterG løbebåndet. I Viborg kommune har projektleder Peter Andreas Killemose Bahnsen kunnet dokumentere, at visse testpersoner oplevede reduceret smertefrihed i op til to-tre dage efter træning. Alle oplever reducerede smerter med deraf følgende større motivation for at træne. Og 89-årige Karin Skautrup blev så glad for løbebåndet, at hun forærede et apparat til sit plejehjem, Skovbakkehjemmet i Odder. AlterG, der sidste år blev nomineret som årets nyhed på Health & Rehab messen, findes i dag på en lang række fysioterapikliniker, sundhedscentre, ældre- og rehabiliteringscentre over hele landet, og en komplet liste kan ses på www.fysiodema.dk

AlterG NASA udviklede allerede i begyndelsen af 1990erne et løbebånd, som kunne skabe kunstig tyngdekraft, så astronauterne kunne træne normalt under de lange ophold i kredsløb om jorden. For få år siden vendte forskerne så at sige opgaven på hovedet – man skabte et løbebånd, hvor personens kropsvægt reduceres ved at pumpe luft ind i et tætsluttende kammer fra livet og ned til fødderne. På den måde kan kropsvægten reduceres helt ned til 20 %. Maskinen har fået navnet AlterG, hvilket står for Anti-Gravity Treadmill. Læs mere på www.fysiodema.dk


46

2.400 danskere mister 80 % af vores sanseindtryk kommer via synet og er derfor formentlig den vigtigste af de fem overordnede sanser. Det er øjnene, der fortæller os, hvordan verden ser ud, hvordan vi skal agere i forhold til den og som giver os en forestilling om proportioner, der sætter os i stand til at afpasse vores bevægelser i forhold til omgivelserne. Det er også øjnene, der sender signal til andre om, hvordan vi har det – om vi er glade, triste, overraskede eller bange, og på samme måde opfanger vi signaler fra andre. Uden synssansen er man derfor berøvet en af de væsentligste sanser, hvilket giver store udfordringer for den enkelte.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

I

Danmark har vi ikke noget centralt register, men ifølge Dansk Blindesamfund tyder udenlandske undersøgelser på, at 1 procent af befolkningen har en synsstyrke på under 33 procent af det normale syn. Dette svarer til, at der i Danmark er mindst 50.000 synshandicappede. Ud af disse regner man med, at cirka halvdelen, dvs. 25.000, har en synsstyrke på under 10 procent af det normale syn, og det er denne gruppe, der betegnes som blinde eller stærkt svagsynede. Årsagen til alvorlig synsnedsættelse eller blindhed hos ældre voksne skyldes i altovervejende grad sygdomme og aldersforandringer i nethinden eller de centrale synsbaner, som fører information fra øjnene til hjernen. Hyppige årsager til synshandicap er således følger af diabetes – sygdommen som er i stærk stigning – grøn stær, arvelige sygdomme og grå stær. Blindhed eller alvorlig svagsynethed hos børn opdages som regel allerede kort efter fødslen på grund af det forbyggende sundhedsarbejde, som begynder allerede ved konstateringen af en graviditet og fortsætter gennem barndom og ungdom. Det betyder, at langt de fleste børn med et synshandicap opdages før skolestart og at der kan ske en tidlig medicinsk, socialmedicinsk og optisk indsats for at bevare og udnytte et restsyn. I aldersgruppen 0-18 år er der omkring 2.000 blinde og svagsynede børn og unge. Cirka 1 ud af 1.000 børn og unge i Danmark har eller får et varigt synshandicap på grund af medfødte fosterskader, arvelige øjenlidelser og andre handicap, som påvirker synet, hvilket vil sige, at der hvert år anmeldes mellem 150 - 200 nye tilfælde af synshandicap blandt 0-18-årige til Synsregistret ved Statens Øjenklinik. Sygdomme i øjet kan føre til blindhed eller svagsynethed Der findes relativt mange sygdomme i øjet, som kan føre til svagsynethed eller blindhed, bl.a. alderspletter på nethinden – AMD, regnbuehinde- eller hornhindebetændelse, diabetisk øjensygdom, nethindeløsning, glaslegemesammenfald, grøn stær og grå stær. Sygdommen grå stær har ikke noget at gøre med fugle som sådan, men skyldes at hvis ikke man behandler øjet, vil den sorte runde pupil til sidst blive grå og give øjet et stirrende, gråligt udseende. Heraf navnet grå stær. Det lægelige udtryk for grå stær er katarakt, som er det græske ord for vandfald. Grå stær medfører nedsat syn, blændingsgener eller ændret opfattelse af farver og aldersbetinget grå stær står for 48 % af al blindhed i verden, et faktum vi synes at være blinde for i Danmark, da man i dag kan opereres med godt resultat. Sygdommen kan være medfødt, selv om det er sjældent forekommende, hvorfor grå stær hos yngre oftest ses som en følge af skader eller andre sygdomme i øjet. Derimod er grå stær meget hyppigt forekommende blandt ældre. Således har omkring halvdelen blandt 75-årige uklarheder i linsen, som påvirker synet, og næsten alle mennesker i 80erne har større eller mindre grader af uklarhed i linsen. Grå stær er således ofte en følge af aldring, men man kender ikke i detaljer den proces, som fører til, at linsen mister sin klarhed, ud over at enkelte sygdomme og ydre påvirkninger øger risikoen for at udvikle grå stær som fx diabetes og andre stof-

skiftesygdomme, høje doser af røntgenstråler, infrarøde stråler eller ultraviolette stråler, skader på øjnene, gentagne inflammationer i regnbuehinden, som komplikation ved øjenoperationer eller som følge af røde hunde hos moderen under graviditeten. Behandlingen af grå stær sker i dag ambulant ved operativ fjernelse af linsen, som erstattes med en plastiklinse af passende styrke. Der udføres ca. 40.000 operationer om året, hvoraf 97-98 % er uden komplikationer. Grøn stær er en kronisk sygdom, der skader synsevnen Grøn stær, som dækker over flere typer sygdomme, er en helt anden type øjensygdom end grå stær og er en af de hyppigste årsager til blindhed i Danmark. Man regner med, at et par procent af befolk-

ningen over 40 år har kronisk grøn stær, og forekomsten stiger med alderen. Kronisk grøn stær skyldes et forhøjet tryk inde i øjet, så blodgennemstrømningen til blandt andet nethinden bliver utilstrækkelig, hvilket medfører skader på synsnervetrådene og tab af synsfelt og uden behandling vil tilstanden oftest medføre blindhed. En række faktorer øger risikoen for udvikling af kronisk grøn stær, fx arvelighed, alder, udtalt nærsynethed, øjenskader, regnbuehindebetændelse, langvarig behandling med binyrebarkhormon eller forhøjet blodtryk. Udvikling af blindhed som følge af kronisk grøn stær kan dog i mange tilfælde forhindres ved tidlig diagnostik og korrekt behandling. Akut grøn stær opstår, når afløbet af kammervæske pludseligt bliver lukket. Trykket i øjet stiger hurtigt, og dette fører til smerter, hovedpine og eventuelt kvalme og opkastninger. Synet bliver sløret, og man kan se regnbuefarvede ringe, når man ser på en lyskilde. Akut grøn stær er en sjælden tilstand og skal


47

synet hvert år øjeblikkeligt behandles af en øjenlæge Sekundær grøn stær opstår, når kammervandsafløbet nedsættes af forskellige årsager, fx efter øjenskader, betændelsestilstande, svulster og blodpropper i øjet, samt ved brug af visse medikamenter, særligt steroidholdige øjendråber. Kronisk grøn stær diagnosticeres af øjenlægen ud fra undersøgelser af synsnervens udseende, undersøgelse af synsfeltet og måling af øjentrykket og behandlingen handler om at sænke øjentrykket til et niveau, som synsnerven kan tåle, enten medicinsk i form af øjendråber, der sænker dannelsen af kammervæske eller bedrer afløbet af samme, eller i form af tryknedsættende tabletter. Har behandlingen ingen effekt kan øjenlægen anvende laser til at brænde små huller i kammervinklen, så kammervæsken lettere kan løbe ud. Endelig kan operation komme på tale, hvorved øjenlægen laver et kunstigt afløb for kammervæsken under øjets bindehinde, hvorved øjentrykket bliver sænket. Når sansecellerne i macula ikke fungerer, ser man dårligt AMD er en forkortelse for øjensygdommen Aldersrelateret Macula Degeneration, som medfører en forringelse af det skarpe syn eller læsesynet, fordi sansecellerne i nethindens gule plet, kaldet macula, ikke funge-

Talemåden ’Øjet er sjælens spejl’ viser, hvilken central symbolik der tillægges øjet. Og netop fordi man kan læse så meget gennem et blik, har alle kulturer strenge uskrevne regler om, hvad man må og ikke må med blikket. Hvor lang tid må man kigge ind i fremmedes øjne – og hvad må blikket signalere? Blikket viser også, hvem der er stærkest, da de fleste kulturer har den uskrevne regel, at det er den person, der socialt set er svagest, der skal sænke blikket først. Men hvordan forholder man sig, hvis man er blind? Foto: Scandinavian Stock Photo. i nethinden, som har væskeudsivning i vævet tilfælles, hvorved synet hurtigt forringes. Tør AMD kan behandles med motion, da regelmæssig fysisk aktivitet kan nedsætte risikoen for udvikling og forværring samt af kosttilskud i form af antioxidanterne C- og E-vitamin, mineralerne zink og kobber og plantepigmenterne beta-karoten eller lutein/zeaxanthin i høje doser. Våd AMD kan behandles, dvs. sygdommen kan bremses, ved at indsprøjte en medicin i øjet, som hæmmer de vækstfaktorer, der fører til synstruende indvækst af nye, utætte blodårer. Øjenforeningen Værn om Synet har en lang række brochurer om AMD og andre øjensygdomme. Man kan finde mere information på www.vos.dk

Øjet er kugleformet og består af mange forskellige enkeltdele og funktioner, som tilsammen giver os vores evne til at se og som hver især kan rammes af sygdom. Øjnene drejes i øvrigt i øjenhulerne ved hjælp af seks små muskler, der er fæstnet på ydersiden af hvert øje og som styres ved hjælp af tre nerver direkte fra hjernen. Illustration: Blausen Eye Anatomy, Wikipedia.

rer som hidtil. AMD er den hyppigste årsag til svær synsnedsættelse og udvikler sig i to former, nemlig tør AMD og våd AMD, hvor den sidstnævnte kan føre til betydelig synsnedsættelse inden for uger til måneder. Man kender ikke årsagen til AMD, selv om der ses en vis arvelig tendens, men med alderen bliver sygdommen mere og mere udbredt, således at omkring 40 % over 70 år har AMD i lettere eller sværere grad. Ved tør AMD mister sansecellerne i macula langsomt deres evne til at omdanne lys til elektriske signaler, da affaldsstoffer fra sansecellernes stofskifte hober sig op, mens våd AMD er en fællesbetegnelse for forskellige former for indvækst af nye blodårer

Andre sygdomme i øjet kan også føre til blindhed Retinitis pigmentosa er den hyppigste arvelige sygdom, der giver en fremadskridende synsnedsættelse, og det er fællesbetegnelsen for en række arvelige sygdomme i øjets nethinde, som har det til fælles, at nethindens fotoreceptorer langsomt går til grunde på grund af en eller flere genetiske defekter i cellernes stofskifte. De første symptomer er natteblindhed. Derefter følger synsfeltindskrænkning, som gradvist flytter fra synsfeltets yderområder ind mod centrum af synsfeltet. Retinitis pigmentosa er sammen med opticusneuropati, der rammer begge synsnerver og medfører en hurtigt indtrædende alvorlig og blivende synsnedsættelse, de hyppigste årsager til blindhed hos personer i alderen 20-64 år i Danmark. Infektion i øjet som regnbuehinde- eller hornhindebetændelse kan føre til synsnedsættelse, mens glaslegemesammenfald sjældent gør det, med mindre der også er tale om nethindeløsning, som der registreres 5-600 tilfælde af om året og som kræver øjeblikkelig behandling – ofte kirurgisk så nethinden sættes på plads. Det allervigtigste man kan gøre er at registrere og være opmærksom på alle ændringer i synet. Rettidig omhu kan således redde synet, mens akut behandling i andre tilfælde er det altafgørende. Da synssansen er helt central for at kunne færdes, orientere sig, kommunikere og være en del af fællesskabet, kan det ikke pointeres kraftigt nok, hvor vigtigt det er at passe på øjnene – hver eneste dag livet igennem. For mister du synet, forsvinder 80 % af dine sanseindtryk, hvorfor du faktisk skal lære alt på ny.


48

Danmark overser de nyblinde Når man er vant til at have et fint og godt syn, har man sjældent en forestilling om, at man kan miste denne livsvigtige sans. For mange nyblinde er det derfor et chok at miste synet som voksen eller ældre, idet man bliver fuldstændig handicappet og afhængig af andre for at kunne klare sig hjemme og ude og for at kunne bevæge sig og færdes. Alligevel bliver blinde ikke opfattet som bevægelseshandicappede og får derfor heller ikke tilbudt hjælp på samme måde som andre handicappede.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

N

år man mister synet helt eller delvist, kræver det tilpasning og tilvænning til en ny livssituation, hvor man bogstaveligt talt ikke længere kan se nogen i øjnene og iagttage noget i verden, ligesom man ikke længere kan kommunikere med øjnene. Selv om det i høj grad er ældre, der får synshandicap, så rammer blindhed eller synsnedsættelse også voksne, idet 3 % af befolkningen i alderen 16-64 år har den alvorlige funktionsnedsættelse. Dansk Blindesamfund, DBS, tilbyder kurser, hjælp og rådgivning til borgere, som er blevet blinde eller så svagtseende, dvs. ser under 10 % af normalt syn, at der er tale om et reelt synshandicap, men ikke alle bliver gjort opmærksom på muligheden via fx øjenlæge eller synscentral og nogle er muligvis ikke interesserede, hvilket ’At mestre livet med et synstab’, en nylig rapport udarbejdet af Center for Handicap og Bevægelsesfremme, Syddansk Universitet, ser som en mulig forklaring på, at langtfra alle får eller tager imod tilbud om hjælp fra DBS. Er man medlem af Dansk Blindesamfund, bliver man automatisk kontaktet af en

lokal konsulent, men ikke-medlemmer kan også få hjælp, hvis de kontakter foreningen. At være blind er et voldsomt og overset handicap Når man er blind eller stærkt svagsynet, er man med stor sandsynlighed ikke i arbejde og har i væsentlig højere grad end befolkningen som helhed ikke anden uddannelse end en folkeskoleeksamen. Ifølge DBS er kun 12 % af Dansk Blindesamfunds medlemmer i beskæftigelse uden anden indtægt end løn fra arbejdspladsen, mod 57 % i alle handicapgrupper og ca. 80 % af alle danske voksne. Når der ses på uddannelsesmæssig baggrund har 32 % af hele befolkningen i alderen 18-40 år en folkeskoleeksamen som den højest gennemførte uddannelse, mens det tilsvarende tal for blinde og svagsynede personer er så højt som 56 %. Det kan så heller ikke undre, at 65 % af blinde eller stærkt svagsynede under 30 år modtager enten førtidspension eller kontanthjælp. Omvendt ser det indlysende nok anderledes ud, når der er tale om nyblinde, idet denne gruppe afspejler gennemsnittet af befolkningen. Her er der således tale om en stor gruppe, der har behov for hjælp til at kunne fortsætte livet – blot uden synssansen i behold. Dansk Blindesamfund tilbyder nyblinde ugekurser, et koncentreret forløb sammen med en gruppe personer i samme situation og hvor underviserne også har et synshandicap. Instituttet for Blinde og Svagsynede, IBOS, et nationalt kompetence- og rehabiliteringscenter for mennesker med nedsat syn, beliggende i Hellerup i nærheden af København, tilbyder ligeledes

Hjælp og tilbud Har man fået et stærkt synshandicap eller er nyblind er der en række muligheder for at få hjælp i form af kurser, hjælpemidler, rehabilitering m.v. • Dansk Blindesamfund hjælper de mennesker, der mister synet. Hos Dansk Blindesamfund er det konsulentordningen, der står klar, hvis man som blind eller svagsynet af den ene eller anden årsag har brug for enten rådgivning til at komme videre eller for konkret støtte i kontakten til det offentlige. Det er konsulenterne, der opfordrer den blindblevne til at tage på et kursus for nyblinde, hvis det vil kunne hjælpe den enkelte og dennes pårørende. • Dansk Blindesamfund afholder selve udgiften til kurset og undervisning. Kursisten afholder selv udgiften for transport til og fra kurset. Kurserne afholdes på Dansk Blindesamfunds kursus- og feriecenter, Fuglsangcentret i Fredericia. Læs mere på www.blind.dk • IBOS er Danmarks Nationale Kompetence- og Rehabiliteringscenter for unge og voksne med synsnedsættelse. IBOS tilbyder rådgivning, udredning, individuelt tilrettelagte rehabiliteringstilbud, undervisning og uddannelse for mennesker med synsnedsættelse eller blindhed. Uanset bopæl kan man frit henvende sig til instituttet. Læs mere på www.ibos.dk

Mennesket er den eneste art med tydelig hvidt omkranset iris, hvilket gør det meget lettere for andre at se, hvor man kigger hen uafhængigt af, i hvilken retning hovedet er drejet.

• De kommunale synscentraler tilbyder konkret udredning af problemets omfang, sociale foranstaltninger samt behov for hjælpemidler, fx optiske hjælpemidler. Man kan finde en liste over synscentraler på www.vos.dk


49

Synshandicap som begreb spænder over forskellige grader af svagsynethed og til egentlig blindhed – og defineres som nedsat syn, man ikke kan korrigere med briller, kontaktlinser, lup, kikkert eller andre hjælpemidler. Øjets bevægelse bliver i øvrigt styret af seks muskler, som alle er hæftet på sclera og løber bagud i øjenhulen, hvor de er forbundet til kraniet. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Øjets nethinde består af fotoreceptorer i form af stave og tapper og er ansvarlig for, at vi kan se. Stavene reagerer på hvidt lys og fungerer som nattesyn, mens tre typer tappe reagerer på lys af forskellig bølgelængde, dvs. røde, gul-grønne og blåviolette farver. Hunde mangler i øvrigt kun den ’grønne tap’ og kan se alle farver bortset fra den grønne. Foto: Charlotte Søllner Hernø.

kurser målrettet personer fra 18 år og opefter. Kurserne skal gøre den nyblinde klar til uddannelse og/eller beskæftigelse, og tilbydes derfor kun sjældent nyblinde ældre. Kurserne er takstfinansierede, hvilket vil sige, at man skal søge kommunen om bevilling.

indsats i kommunerne og at der mangler viden og indsigt omkring, hvad det betyder for et menneske at miste synet helt eller delvist. Det resulterer dels i lang sagsbehandlingstid og meget forskellige tilbud – eller afslag på ansøgning til hjælpemidler eller kurser – og kan yderligere betyde en ringere rehabilitering til skade for den synshandicappede: ”I en Vejledning om kommunal rehabilitering (2011) 13 fremhæves borgere med synstab/synsnedsættelse direkte som en målgruppe for rehabilitering, idet denne funktionsnedsættelse klart nok påvirker mulighederne for udførelse af aktivitet og deltagelse i samfundet. Men da synstabet som regel opstår ved øjensygdom eller ulykker vil problematikken først komme til syne inden for sundhedsvæsenet på det regionale niveau (især på hospitaler), og der synes endnu ikke at være udviklet en procedure for koordination og samarbejde om rehabiliteringsforløb fra sygehussektoren og almen lægepraksis til opfølgning i kommunerne, der har hovedansvaret for rehabilitering.” Rapporten munder ud i en række anbefalinger, der kan sikre, at nyblinde uanset alder bliver en del af den rehabiliteringsindsats, som de har åbenlyse krav på i et inkluderende samfund.

Komplet udredning af problemer og behov på landets synscentraler I alle landets regioner og kommuner er der såkaldte synscentraler, der har til opgave at hjælpe med en komplet udredning af problematikken for den enkelte samt foretage en vurdering af behovet for hjælp og hjælpemidler. Man kan også, hvilket typisk finder sted, få besøg af en synskonsulent i hjemmet, så hjælpemidler og vejledning ses i konkret sammenhæng med den nyblindes hverdag og virkelighed. Man kan selv henvende sig til den synscentral, der er i ens egen region eller kommune, bortset fra Københavns Kommune og på Frederiksberg, hvor henvendelse skal ske via kommunens jobcenter. Alle kommuner har en pligt til at tilbyde rehabilitering, når en borger får en synsnedsættelse. Det kan enten være i form af optiske hjælpemidler, dvs. specielle briller, lup, kikkert og eventuelt elektroniske forstørrelsesapparater, eller råd og vejledning i hvordan livet kan gå videre på trods af et synshandicap. Hvis man ikke længere kan klare et arbejde på normale vilkår, kan man eventuelt få tilbudt flexjob eller pension og skånejob. Kommunerne tilbyder derimod ikke kurser for nyblinde, her er det alene DBS eller eventuelt IBOS, der tilbyder denne hjælp. Og til trods for, at man særligt som nyblind ikke er i stand til at bevæge sig uden for hjemmet ved egen hjælp, kan man alligevel så godt som aldrig benytte sig af flextrafikordningen, da det at være blind ikke anses for et bevægelseshandicap. Endnu ikke udviklet procedure for koordination mht. rehabilitering Det er Dansk Bindesamfunds klare opfattelse, at mange ældre blinde er isolerede i deres egne hjem, fordi de hverken kan få ledsagerordning – den bortfalder, når man fylder 67 år – eller kørselsordning, som kun 15 procent af kommunerne tilbyder. Det synes indlysende nok at være helt urimeligt, for ikke at sige umenneskeligt. Den tidligere nævnte rapport ’At mestre livet med et synstab’ nævner i øvrigt, at der ofte mangler en plan og en koordinerende

Forskning i øjensygdomme Der foregår mange forskellige former for forskning i at forhindre synshandicap, bl.a. inden for medicinsk behandling af AMD og diabetes mellitus. Genterapi, hvor en kendt gendefekt bliver behandlet med erstatningsgener, er nået til de første forsøg med mennesker og vil formentlig i løbet af de næste 5-10 år være en standardbehandling for patienter med kendte arvelige sygdomme. Der forskes også i teknologiske løsninger, der skal give kunstigt syn. Den løsning, der er længst fremme, består af en lysfølsom chip, der opereres ind i nethinden og forbindes til synsnerven eller hjernen efter samme princip som det er kendt fra Cochlear implant, der kan give døve hørelsen tilbage.


50

Fra vandskræk til vandhund For år tilbage var jeg med en nystartet seminarieklasse på kanotur på Gudenåen. Mange kom fra landet med langt til vand og søer. Det var før kanoerne havde den obligatoriske redningsvest, og mange kun kunne begå sig i badekarret derhjemme. • Af Ole Toft redaktion@raskmagasinet.dk

T

re piger i den forreste kano kæntrede pludseligt i åen. De lokalkendte i kanoerne bagved vidste, at vandet det pågældende sted ikke var særligt dybt og slog derfor i første omgang en latter op. To af pigerne kom da også hurtigt til syne og viste med deres smil, at alt var ok. Den tredje pige baskede vildt og forsvandt straks under vandet. De to piger fik hurtigt fat på hende. I sin vandskræk og med sine manglende svømmefærdigheder, var hun gået i panik. Hun havde slugt en masse vand og var ”gået i fosterstilling,” og som en tung sten sank hun hurtigt de cirka halvanden meter til bunden. Havde hun bevaret roen og prøvet at strække sig ud, kunne hun selv sikkert have vadet i land. Pigen var reddet, men hun var meget chokeret og ønskede ikke at fortsætte kanoturen. Hvad der skulle have været en god social fællesoplevelse, blev en mere tankevækkende kanotur for flere af os. Senere var vi nogle stykker fra samme klasse, der tog svømmelærereksamen og med den tidligere oplevelse i erindring vidste vi, at fortroligheden med vand og opdrift betød meget mere, end om man beherskede samtlige svømmearter og kunne svømme 1.000 meter på tid. Hjælpemidler til at lære at svømme Det er vigtigt, at man lærer at svømme så tidligt som muligt. Jo ældre man bliver, jo mere stiv og anspændt er man, og mange voksne opgiver helt at kaste sig i vandet, hvilket er synd for både dem selv, deres børn og børnebørn. Gennem leg og øvelser i ”det lille bassin”, hvor alle kan bunde, kan man langsomt træne at prøve at få hovedet under vand og hente forskellige ting op fra bunden. Før i tiden havde vi kun korkbælter, hvor man kunne justere antallet af korkstykker. Vi kaldte hvert korkstykke for ”en

Med en saltkoncentration på knap 30 % ligesom i Det Døde Hav kan man ikke synke til bunds i det 39-41 grader varme vand i bassinet i Mariager Saltcenter. Foto: Ole Toft.

Hvis vand gør en betænkelig, er vand med høj saltkoncentration en god idé, for opdriften gør, at man kun kan flyde ovenpå. Og så er saltet velgørende for huden. Foto: Ole Toft.

madpakke” og trænede så, at man kunne klare sig med så få ”madpakker” som muligt for at turde slippe bunden – stadigvæk i det lille bassin. Når man kunne klare sig med kun én enkelt ”madpakke,” var man klar til øvelser i det store bassin. Siden da er mange flere hjælpemidler kommet til. I dag er det naturligt for nybegyndere at kunne gå i vandet som en ”Michelinmand”, og jeg kan da også se, at ingen kigger skævt til de, der træner med alverdens hjælpemidler. Inden man vover sig i det dybe bassin er det vigtigt, at man har lært at flyde. I starten er det klogt, at man hele tiden kan nå bunden med sine hænder. Når man er så fortrolig, at man kan flyde uden at røre bunden, kan man fortsætte de samme øvelser i det store bassin, i den ende, hvor man stadig vil kunne bunde. Afslutningsvis træner man opdrift og vandtræning på en dybde, der lige præcis er sådan, at man ikke kan nå bunden. Varmtvandsbassiner næsten som et større badekar Det er en kendt sag, at sådanne øvelser er bedst i lunt saltvand. I det hele taget er varmtvandsbassiner næsten som et større badekar. I lande med varme kilder som i Frankrig, Ungarn og ikke mindst Island er der gode muligheder for afslappende træning, men der er også flere såkaldte wellness-hoteller, der tilbyder lignende oplevelser. Hvis man vil opleve opdriften som i Det Døde Hav i Israel, kan man besøge et saltcenter. Der kan man både få en totaloplevelse i et saltvandsbassin og samtidigt få historien om saltudvinding. Yderligere svømmetræning foregår bedst ved hjælp af instruktører, så man også bliver fortrolig med større dybder og får erfaring med de forskellige svømmearter. Først og fremmest er det vigtigt, at man aldrig går i panik ved uventede ture i vandet, og at man kan bevare roen til eventuel hjælp når frem. I langt de fleste tilfælde, vil der altid være hurtig hjælp på vej, især hvis man følger rådet: BAD ALDRIG ALENE!


51

Maveknappen – alternativet til en fedmeoperation Hvis man har et alvorligt helbredstruende vægtproblem og uden held har forsøgt at tabe sig mange gange, kan en fedmeoperation synes at være eneste udvej. Indgrebet indebærer dog en vis risiko for komplikationer og er i øvrigt irreversibelt. Det er imidlertid ikke tilfældet med Maveknappen, som er en ny løsning, der hjælper til at sikre et vægttab på mellem 25 og 50 kilo eller mere, da der ikke er en øvre grænse. Det nye alternativ blev ved årsskiftet introduceret på Privathospitalet Møn og erfaringerne er rigtigt gode, for mange har allerede valgt Maveknappen, der virker og giver vægttab.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

M

ange mennesker spiser med følelserne og har svært ved at mærke, at de er mætte. Og selv om de i takt med, at de tager på, ihærdigt forsøger at gå på kure for at tabe sig, så virker det bare ikke. På et tidspunkt kan overvægten være så stort et problem, at der er risiko for eller allerede er konstateret typiske følgesygdomme som diabetes eller hjerteproblemer, der i alvorlig grad truer helbredet. Maden skal tygges grundigt Maveknappen er et nyt alternativ til en fedmeoperation og hvor man også skal opfylde Sundhedsstyrelsens kriterier for at komme i betragtning. Dvs. man skal være over 18 år, have et BMI på 40 eller et BMI på over 35 samt forekomst af fedmerelateret ledsagesygdom. Maveknappen fungerer på to måder, idet man dels skal lære at tygge maden meget grundigt – noget de færreste overvægtige gør – så den næsten bliver til mos. Det betyder dels, at man får et større nærvær omkring spisesituationen og dels at man ikke kan overkomme at spise så meget, hvorved portionerne automatisk bliver mindre. Overflødigt energiindtag kan skylles ud Men den vigtigste grund til at tygge og findele maden er, at man senere vil være i stand til at skylle en del af maden ud, dvs. den overflødige energi. En fleksibel sonde indsættes af lægen via gastroskopi i mavesækken og anbringes så den stikker ud gennem bugvæggen via et lille bitte hul. På ydersiden af maven fastgøres slangen til ventilen, dvs. Maveknappen, som anvendes til at tømme en tredjedel af mavens indhold ud omkring 20 minutter efter man har spist. ”Maveknappen har den store fordel, at man taber sig, men ikke kommer til at lide af vitamin-, mineral- eller proteinmangel, idet kroppen har optaget det, den skal, når man tømmer noget af mavesækkens indhold ud,” forklarer Lars Naver, der er overlæge, speciallæge i kirurgi og kirurgiske mave-tarmsygdomme samt specialist i kirurgisk behandling af svær overvægt. Maveknappen kan sidde så længe det er nødvendigt ”En anden ikke uvæsentlig fordel er, at Maveknappen kan sidde lige så længe, det er nødvendigt, dvs. indtil man er blevet normalvægtig og indtil kroppen og stofskiftet har vænnet sig til vægten,” siger Lars Naver. Ifølge specialisten i behandling af svær overvægt, kan man fjer-

Her ses det enkle udstyr, som Gitte Holmlund fik Maveknapmonteres, når Gitte skal skylle ud. pen i februar 2015. Ultimo maj Foto: privatfoto. har Gitte tabt over 20 kg og er glad for sin beslutning. Foto: privatfoto. ne Maveknappen, når man igennem et år ikke længere har haft behov for at skylle maveindholdet ud. Maveknappen kan således til enhver tid fjernes ved en simpel ambulant procedure, der tager cirka 15 minutter. Mange vil have behov for at have Maveknappen i to til tre år, men den kan sagtens sidde længere og op til 7 år ifølge amerikanske erfaringer og nu også svensk erfaring, idet Maveknappen har været anvendt i Sverige siden 2012. ”Man skal i øvrigt huske, at man aldrig er alene,” supplerer Lars Naver. ”For man kommer kontinuerligt til kontrol hver 6. uge hos læge og sygeplejerske, der fungerer som coach, kender behandlingen og som følger den enkelte og vægttabet og som man kan spørge undervejs i det lange forløb. Meget af sygdommen sidder nemlig i hjernen og det gælder om at lære sig nye tankevaner.” En række patienter har nu haft Maveknappen i mange måneder og erfaringerne er, at de oplever et fint vægttab og at der ikke har vist sig at opstå komplikationer. Som noget nyt er slankepsykolog Tina Egevang i øvrigt nu tilknyttet Maveknappen og man kan tilkøbe sig hjælp til afklaring. Læs mere på www.slankepsykolog.dk

Indlæggelse af Maveknappen Efter informationsmøde med lægen, skal man på en 4 ugers kur med almindelig vægttabsmad, hvorefter forløbet er: • Gastroskopi hvor en mavesonde placeres. • 2 uger senere lægebesøg samt coach og montering af Maveknappen. • Nye tyggevaner indøves og udskylninger påbegyndes. • Hver 6. uge kontrolbesøg hos læge/sygeplejerske/coach. • Mulighed for at være med i lukket Facebook-gruppe for alle med Maveknappen. Hvis du ønsker yderligere information om Maveknappen, findes der en fyldig beskrivelse på www.maveknappen.dk, hvor du også kan tilmelde dig næste informationsmøde på Privathospitalet Møn den18. juli kl. 10.


Marts 2015

52

Jeg vidste med det samme, hvad jeg skulle gøre

AstmApp, intuitivt design • Intuitiv at bruge • Tjek din inhalationsteknik • Til både astma og KOL

Tjek din inhalationsteknik med AstmApp Din inhalationsteknik er vigtig for effekten af din behandling. Derfor er Teva’s inhalator lavet, så enhver uden videre kan bruge den rigtigt. Med vores app, AstmApp, kan du nu optage din inhalationsteknik på video og sende den til din læge. Dermed kan du få en dialog med din læge om, hvorvidt du inhalerer din medicin rigtigt. Hent AstmApp i App Store eller Google Play. Teva Denmark A/S Parallelvej 12, DK-2800 Kgs. Lyngby Tlf.: +45 4498 5511, www.tevapharm.dk

Rask juni # 6 2015  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you