Page 1

Danmarks uafhængige magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA

• • • •

Flåtbid Diabetes Tænderne Alternativ behandling

MAGASINET Nr. 4/5 2015 10. årgang

Linse Kessler

Verdens dårligste vegetar Kamellort

Spis dig rask

Dr.med. Henning Kirk

Sygesikringskort

Diarré kureres med kamellort pga gode bakterier

Stort set ukendt at flåtbid kan give blodprop

Får man færre kulhydrater falder behovet for insulin

Det blå sygesikringskort dækker kun delvist i EU


Forebyggelse lyder kedeligt – men er ret sexet egeringen har formuleret 7 nationale mål for danskernes sundhed, der fokuserer på de risikofaktorer og områder, hvor der skal gøres en indsats, hvis vi skal have forbedret middellevetiden og øge livskvaliteten blandt danskerne. Nogle af de nationale mål kan være lidt svære et få hold på for almindelige danskere, men de fleste kan nikke til, at det rigtigt at prioritere børns trivsel og en god mental sundhed – også for voksne. De fleste vil nok også se med velvilje på målet om, at flere skal vælge et røgfrit liv og at færre skal have et skadeligt alkoholforbrug, ligesom alkoholdebuten skal udskydes. I denne herlige sommersol er der dog også noget, man ikke skal glemme at sætte på agendaen, fx god solbeskyttelse af huden, ikke blive forbrændt og eventuelt huske solbriller for at beskytte øjnene og mod en eventuel hovedpine. Mange mennesker bliver lettere opgivende, når de får diagnosen diabetes, idet de betragter sygdommen som en uafvendelig tilstand, hvorfra det kun går ned ad bakke. Det er imidlertid ikke tilfældet. I artiklen ’Spis dig fra diabetes’ gives der god, velunderbygget viden om fedt og kulhydrater, herunder de hurtige kulhydrater, som man skal spise færre af, da de dels er afhængighedsskabende og får blodsukkeret til at stige og dels gør det nødvendigt for kroppen at producere mere insulin. Ifølge læge Bjarne Stigsby kan man ved at forstå betydningen af kostens sammensætning, komme ned på et niveau af kulhydrater, som delvist erstattes af protein og fedt, så kroppen ikke længere skal producere insulin på max ydelse, men netop det der er tilstrækkeligt. Man kan altså – med visse forbehold – spise sig fra diabetes. Således kan en truende på sigt behandlingskrævende diabetes afværges – eller forebygges – også i sidste øjeblik. Det er en god nyhed. Andre tilstande kan også synes håbløse, som fx hårtab. Hvis en kvinde pludseligt oplever uforklarligt håbtab er det overordentligt belastende. Men her er der nu kommet en hjælpende hånd, idet et nyt middel, et såkaldt kosmetica, virker ved at stimulere slumrende hårsække, så der igen vokser hår på hovedet. En lille ting for nogle – for de ramte betyder det alverden. Læs mere om det inde i magasinet. Skellet mellem lægevidenskabelig behandling, be-

handling i det offentlige sundhedsvæsen, kosmetica og receptpligtig medicins virkning samt typen af behandling danskerne vælger undergår hvert år gradvist en forandring. I dag har langt over halvdelen af befolkningen på et eller andet tidspunkt benyttet alternativ behandling, og en langt overvejende del oplever effekt ved alternativ behandling af lettere symptomer og ikke-livstruende sygdomme. På den måde kan man med en vis ret sige, at de to vidt forskellige grene af behandlingstilbud supplerer hinanden, samtidigt med at man jo naturligvis ikke nødvendigvis har behov for det ene, når man vælger det andet og omvendt. Endelig kan man forebygge dårligt helbred og tilstødende sygdom ved at give sig selv kærlig omsorg. Du er dig selv nærmest, så hvem skulle ellers kunne give dig omsorg døgnet rundt? Din mor, din kæreste, din ægtefælle, din chef? Nej, vel. Det betyder fx at det er en meget dårlig idé at lade sig branke i timevis i solen både herhjemme og på ferie til varmere destinationer. Det betyder også, at man bør undlade at spise så enorme mængder af fed mad, at man bulner ud, for så får kroppens væv faktisk sit eget liv, herunder fedtvævet. Endelig betyder det, at røg og sprut udfases – det første helt og aldeles og det andet delvist til i hvert fald moderat indtag og at man aldrig bør kaste sig ud i binge-drinking. Vi danskere har vist, at vi i høj grad selv er i stand til at agere og handle, når det drejer sig om supplerende behandling eller alternativ behandling til anden behandling mod mindre tilstande. Så kan vi vel også finde ud af at vise egenomsorg og forebygge skader for at undgå behandlingskrævende sygdom på grund af solen, for meget mad eller for meget sprut?

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

MAVEKNAPPEN

®

Alternativ til fedmekirurgi Bliv 25-50 kilo lettere – med MAVEKNAPPEN

Øvrige specialer: • mave/tarm • knæ/skulder/hånd/fod • åreknuder • vægttab • urologi • gynækologi • inkontinens

Læs mere på: www.maveknappen.dk Langgade 57E • 4780 Stege • Tlf. 76104060 • www.privathospitaletmoen.dk

Foto: Jan Skaarup.

R


Indhold 2 Leder 3 Indhold og kolofon 4 Linse Kessler: Elsker hunde og andre dyr og har taget det valg ikke at spise kød, men kan ikke lide grøntsager: ”Verdens dårligste vegetar” 8 Alle kan redde liv – og flere og flere danskere træder til og giver livreddende førstehjælp 10 Nyt om behandling 11 Maveknappen – alternativet til en fedmeoperation 12 Nyt fra forskningens verden 14 Flåtbid kan give alvorlig sygdom 16 NYHED Flåtbid kan medføre blodprop og det har dr.med. Henning Kirk selv erfaret 18 Nyt fra sundhedssektoren

4

20 Jeg er ikke syg, jeg har bare uhelbredelig kræft 22 Patientstøtte – mand-til-mand M/K 24 NYHED E t nyt middel får håret til at gro og vokse igen, når hårsækken ligger i dvale 26 Nye bøger om sundhed og helbred 28 H  ovedpinepatienter på Smerteweekend med Horton Hovedpineforening 30 Diabetes, epidemi på verdensplan 32 NYHED Spis dig fra diabetes, siger lægen Stigsby 34 Din tandlæge kan se, om du har diabetes

12

18

30

32

36 Vi bliver federe og federe – og det er ikke fedt 40 Tandpine er din egen hovedpine 42 Vi vælger oftere alternativ behandling – i 2013 havde 53,2 % benyttet det 46 NYHED Andres afføring kan helbrede dig 48 Det blå sygesikringskort dækker kun delvist for behandling i EU 50 Få den hjælp, som passer til dig 52 Nyt på disken 54 Du kan redde liv – klumme ved Ole Toft

Kontakt Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Redaktion: Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk Dir. tlf. 28 87 07 75 Skribenter i denne udgave: Charlotte Søllner Hernø Jens Chemnitz Povelsen Lars Aksel Jakobsen

Nanna Bisbjerg Ole Toft Layout: Jacob Schrøder, RASK Graphics Abonnement: Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til rask@raskmagasinet.dk. Få 10 udgaver for kr. 290,RASK Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 rask@raskmagasinet.dk

Forsidefoto: Thomas Sjørup, Politikens Forlag Tryk: PE Offset, Varde ISSN Danmark: 1902-5092

) *

Få 3 numre gratis (se side 55) 1. Gå ind på www.raskmagasinet.dk 2. Klik på fanen abonnement 3. Udfyld formularen 4. Send

Medlem af:

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Husk at læse abonnementsbetingelserne

VI SAMLER IND TIL

2015


4

vegetar Verdens dårligste

Linse Kessler er kendt for syvende sæson af TV3-programmet ’Familien fra Bryggen’, for sin kærlighed til dyr, særligt hunde, og følges i dag af henved 300.000 personer på sin Facebookside. Hun er således blevet et brand i sig selv samt en celebrity, mange, særligt kvinder, gerne vil fotograferes sammen med.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

dem, selv om min booker har sagt til dem, at de er nødt til at være forberedt på det.

L

Hvordan har det været? ”Det er så vildt, så vildt. Det er mest børnefamilier, ikke,” fortæller Linse Kessler noget overraskende. ”Der er også ældre mennesker, som har en porter med til Mopper (Linses mor, red.) og sådan nogle ting.”

inse Kesslers selvbiografi er blevet til på foranledning af Politikens Forlag, uden at Linse dog i første ombæring var ’skide positiv’, som hun formulerer det. Men da forlaget sagde, at man havde tænkt sig, at der skulle en ghostwriter på, i dette tilfælde den garvede journalist Michael Holbek, blev det interessant. ”Jeg troede, det hed en ’ghostrider’. Er det ikke sjovt? Det var først her forleden dag, jeg fandt ud af, det var en ’writer’, en skriver, og ikke en rytter,” siger Linse og griner. ”Nu har jeg den. Jeg har begge ord nu.” Rigtigt glad for muligheden Med en ghostwriter ville det være Linses egne ord om sit alt andet end kedelige liv og med fokus på det, hun mener er centralt. Ikke ulig TV3’s tilbud om at lave tv-programmet, ’Familen fra Bryggen’, som indtil videre kører på 7. sæson, og hvor Linse sagde ja, fordi hun kunne få lov til at vise, hvem hun er. ”Det har jeg jo været rigtig glad for i stedet for at gå for at være hende der med brysterne, hvor folk siger: ’Ej, hun er helt væk hende der Kesslers søster’,” siger Linse med et smil. Nå, ja. Det ved vi jo godt, er rigtigt. Kvinder med store bryster er dumme? ”Ja, ja,” griner Linse. ”Det er rigtigt.” Andre forlag har gennem årene spurgt, om Linse ville lave en bog, men fokus har hver gang været noget med, hvilke kendte mennesker Linse plejer omgang med eller har kendskab til og om de også har gjort noget kriminelt. ”Og det har jeg slet ikke haft lyst til at medvirke til, for det ville slet ikke vise, hvem jeg er.” Bogen udkom i efteråret 2014 og har lige siden haft fast ophold på bestseller listen over mest solgte bøger. Det har også betydet, at Linse Kessler i stort omfang har signeret bøger ved arrangementer, professionelt styret af forlaget, rundt omkring i landet. ”Køen er altid for lang. Jeg kan ikke nå alle og det synes jeg, er synd for ungerne. De står der og koger i deres parka-coat og mor og far er ved at blive sindssyge. De har stået i den kø i tre timer og så går jeg. Så jeg bliver altid lidt længere. Og jeg kan jo altid se på Facebook, hvis folk føler sig snydt, ikke?” Autografer til børn, kvinder og ældre Hvordan var det? Det er jo noget helt andet, end du er vant til? ”Ja, fordi forrige år, der var jeg rundt med en kalender. Det var sådan lidt tamt i sammenligning, ikke? Hver gang jeg er ude i et storcenter, som ikke har haft besøg af mig før, så må de hive fire vagter mere ind, fordi der kommer så mange. Det kommer bag på

Det lyder jo i virkeligheden som Familien Danmark, der tropper op? ”Ja, det er det nemlig. Der er nogle, der tænker, at det mest er mændene, der kommer. Men det er det slet ikke. Mændene, det er fædrene. De er der, fordi de er tvunget – af ungerne. Man kan bare se, at de står og ikke gider at være der. Men så skal far også lige have et billede, ikke? Det er så hyggeligt. Men det er hårdt. Jeg giver rigtig meget af mig selv, men jeg hygger mig faktisk også og snakker med dem alle sammen. Jeg skal helst have en lille sludder med dem.” Børn viser Linse fotos af deres hunde Har du en god dialog med kvinderne? ”Ja, helt afgjort. Om alt muligt. Men mest om hunde. Og børnene skal også lige vise mig, at de har fået printet billeder ud af deres hunde, så jeg kan se dem og skrive autografer på deres billeder af hundene.” Er der mange mænd, som virker overraskede over, at det er deres børn, kone og mor, som er helt vilde for at komme til at tale med dig? ”Ja, det er der.” Måske forstår de ikke rigtigt, hvad der foregår? ”Nej, for de synes bare, at jeg er hende der med patterne,” siger Linse. ”Jeg får bare så mange mails fra kvinder – 90 % er kvinder og unge piger. Men også unge mænd, og vi snakker om de 13-14-15-årige. De kommer hurtigt over det der søde, drengene. Det gode ved de helt unge er, at de ikke dømmer. De har slet ikke det, de voksne har.” Der var for nylig en pige, der skrev på Linses Instagram, at hun ikke må se tv-programmet for sin far. ”De har lavet en hel samtale derinde de unge mennesker, hvor en så spurgte om, hvorfor hun egentlig ikke måtte det. Pigen svarede, at faren ikke kunne lide Linse. Og så gik flere piger ind og sagde, at det så var, fordi han ikke kender hende. Og så var der en, der skrev: ’Det gør du da heller ikke’. Og svaret var: ’Jo, det gør jeg fra ’Familien fra Bryggen’, ’for der lærer man Linse at kende.’ Det var så skægt at sidde og læse. Det var så fint.”


Linses hjerte banker for dyrene, og hun står bag ”All Dogs Are Angels”, et brand, der støtter nødstedte dyr og organisationer, der går ind for dyrevelfærd. Læs mere på www.linsekessler.net Foto: Thomas Sjørup


6

dig dog Linse Kessler. Du er alligevel kendt som det.’ Og det lyder Gitte ’Stallone’ Nielsen blev udstillet på tv Det du oplever, er vel ikke ulig det, Gitte ’Stallone’ Nielsen i sin tid egentlig meget blæret, ikke? Så det gjorde jeg. Jeg lavede min Facebook-side om for fire år siden fra sådan en privat profil, hvor var ude for? Hun har forresten en Jack Russell Terrier? der var alt for mange venner på, til en like-side. Og så stak den af – ”Har hun en Jack Russell? Det vidste jeg faktisk ikke. Men jo, det det må man sige – da tv-programmerne begyndte.” har du ret i. Jeg syntes hun er så smuk. Så lange ben. Prøv og hør, de er dobbelt så lange som mine, og vi er næsten lige høje. Mine må virkeligt være små. Det er vildt så meget, der er sat af og det ser Men navnet Lenina er da også ret flot? ”Ja, det er bare ingen, der kan finde ud af at sige det. Jo, jo ikke forkert ud, det ser bare smukt ud. Men ellers er det eneste, voksne.” jeg kan huske om hende, at hun har store bryster, er enormt smuk og at hun var sammen med Sylvester Stallone.” Hvor ligger du trykket? En af hundene giver lige sin mening ”Lenina med tryk på største stavelse.” til kende med et kort bjæf… ”Og jeg så også et program med Har ikke svært ved at elske mig hende, hvor hun var fuld – i sådan selv et celebrity-hus i USA. Åh, det var så Havde du nogensinde i dit liv forestillet synd for hende. Hun blev så latterdig, at du skulle blive en celebrity, et liggjort. Ej, jeg sad bare og var lige brand og en forretning? ved at tude. Og jeg blev så gal på ”Det havde jeg slet, slet ikke troet. dem, der havde lavet det program. Heller ikke, da vi lavede den første De skulle have grebet hende, puttet sæson, som vi syntes var skide skæg. hende og været god ved hende i Altså, jeg elsker jo at få taget billeder. stedet for. Men det gjorde de ikke. De Allerede efter de første optagelsesdabrugte hende bare til tv.” ge sagde de til mig, at jeg bare skulle Hunden Jytte, der er en Golden være foran det kamera.” Retriever, og som Linse Kessler har reddet fra ulidelig mishandling, hvilket Kameraet elsker dig? man kan læse om i hendes bog, er en ”Ja, kameraet elsker mig. Jeg havde smule urolig. Jeg sætter mig på gulvet jo slet ikke svært ved at elske mig selv, ved siden af den. Linse Kessler har mange fine tatoveringer, som hun men jeg tror altså også, det har noget ”Ja Jytte, du har bolden, det er er stolt over. Fotograf: Thomas Sjørup at gøre med, at jeg er min alder. Jeg godt,” siger Linse og forklarer: har jo levet sammen med mig i rigtigt mange år. Jeg kender mig ”Hun søger opmærksomhed. Men det er hendes mave, der drilrigtig godt, så jeg havde ikke brug for at være en anden. Jeg gik lidt ler hende, for normalt, når der kommer folk her og finder hun ud op i, om jeg nu så pæn ud og sådan noget. Og jeg havde jo prøvet af, at vi skal sidde og snakke, så lægger hun sig. Det gør hun ikke at være skuespiller i Pusher 2 og 3, selv om det jo ikke gik så godt. i dag. Der er altså også knald på de der bittesmå prutter, der bare Jeg var en dårlig skuespiller, men det var nu sådan en lille rolle.” flyver af sted,” siger Linse og beroliger Jytte, som har behov for Den ene hund gør: ”Jytte, se her mulle,” siger Linse. ”Er det omsorg, og viser dermed – ikke overraskende – at hun kontinuerligt den gule bold? Nå, ikke. Nogle gange prøver hun bare at kalde har en fin fornemmelse for hundene, og hvordan de har det. på mig; det er det, hun gør nu.” Det er ingen hemmelighed, at Linse Kessler har et soft spot for Fik efternavnet Kessler med brors tilladelse dyr. Hun elsker hunde og andre dyr. Hun havde fx i en årrække en Linse Kessler og hende bror har oprindeligt ikke samme eftergrøn leguan, som var så glad for kontakt, at den lå og sov i sengen. navn, da de har to fædre. Men i dag er hun kun kendt under ”Ja, de elsker jo varme,” forklarer hun. samme navn som sin bror. ”Det var faktisk pressen, der gav mig navnet Kessler på grund ”All Dogs are Angels” støtter dyr af Mikkel. Det er hans navn og slet ikke vores andres. Men jeg Linse er meget aktiv i forbindelse med hundes ve og vel og har kalder mig det nu,” siger Linse og forklarer, at idéen opstod, da det meget sigende brand ”All Dogs Are Angels”, som er et brand, hun skulle lave sin hjemmeside. der støtter nødstedte dyr og organisationer, der går ind for dyre”Jeg sad sammen med Mikkel og hans manager Allan og snakvelfærd og hun støtter flere organisationer som Dyreværnet, Fair kede om, hvad hjemmesiden skulle hedde. ’Skal den hedde Dog, Frie Vinger & Vestjysk Hestevelfærd. Linse-musen?’ spurgte jeg, men det lød nu bare for ungt. Og Linse Christiansen er bare nederen, ikke? Mikkel sagde, at da pressen Har du altid haft det sådan med dyr? jo alligevel allerede i lang tid havde kaldt mig Linse ”Særligt med hunde, for det er dem, jeg har haft mest inde på Kessler, kunne jeg kalde sitet det. Jeg syntes, det livet. I gamle dage havde jeg også katte, som jeg elsker og synes lød, som om jeg tog hans navn for at blive kendt. er så søde. Men så fik min bror Contra, en muskelhund, en Ame’Det er sgu da lige meget,’ sagde han. ’Kald rikansk Bulldog; de var lovlige dengang, og så fik han Herman af samme race og du ved, jeg passede dem jo rigtigt meget, da MikLinse Kessler er bl.a. kendt fra TV3’s realitykels karriere jo tog ved. Og så blev det hunde. Men før det har jeg hit ’Familien fra Bryggen’, hvor også hendes jo på Bryggen også snuppet hunde, hvis folk ikke har behandlet mor, Mopper, og hendes datter Stephanie, dem ordentligt. Jeg kan ikke holde det ud og kan ikke vende det kaldet Geggo, er en væsentlig del. Hun blinde øje til, som så mange kan. ’Vi passer os selv,’ siger Linse fortæller om sit barske og eventyrlige liv med en grimasse. Jeg tænker nogle gange på den lille udlændini ’Jeg gør hvad jeg vil’. Bogen er velskregepige, der på Nørrebro blev banket ihjel med en hammer, selv vet, spændende og hamrende ærlig og om der var nogle mennesker, der rent faktisk havde set, at der var fortæller om en ualmindelig selvstændig noget ravruskende galt. Men de gik bare videre.” og handlekraftig kvinde, der brænder max for at sætte kulør på livet, og som Hundene har det generelt bedre har et kæmpe hjerte, der brænder for Hvad er det, der gør, at folk ikke reagerer? de svage. ”De er bange for konflikten, for at blive svinet til, for at få Foto: Thomas Sjørup


7

nogle på hovedet og vil bare gerne passe sig selv.”

Linse Kessler stak således for mange år siden en kvindelig uven ned for at komme i fængsel og derved undgå en voldelig kæreste fra Hells Angels, da hun ikke så anden udvej for at beskytte særligt sin lille datter. Når man læser Linses selvbiografi, giver det faktisk mening, og man får en forståelse for handlingen – uden nødvendigvis for metoden. Også fordi Linse omhyggeligt forklarer, at hun først kontaktede en veninde, som er sygeplejerske, for at bliver instrueret i, hvor hun skulle stikke kniven ind, så den pågældende ikke kom alvorligt til skade.

Ligesom når folk falder om på gaden? ”Specielt når folk har beskidt tøj på eller virker fulde. Så er folk bare ligeglade. Det er så uhyggeligt. Det er lige til at tude over.” Men Linse holder sig ikke tilbage for at beskytte sig selv. Heller ikke hvis hun ser nogle, der banker en hund. Hun kaster sig gerne ud i at beskytte den svage part, nemlig hunden, og har da mere end én gang været oppe at slås og har fået nogen på skallen af Er verdens dårligste vegetar samme årsag. Jytte, som ellers har ligget ved siden af ”Men så er opmærksomheden os, begynder at tygge lidt i gulvtæppet. på mig i stedet for. Jeg har også Og det signal er Linse straks på det rene brudt ind i folks lejligheder og har med: ”Det betyder, at hun skal skide. taget deres hunde, når de ikke har Jeg må lige ned med hende,” siger hun været hjemme her på Bryggen. og går lige et smut på gaden, men Cino Det ligger nu meget tilbage. Jeg vil sætter sig i vindueskarmen, hvor der sige, at hundeejerne er blevet så ligger et tæppe klar til ham. meget bedre, i hvert fald her. Vi har Linse Kessler har et brand, der støtter så mange gode hundeejere. Man nødstedte dyr og organisationer, der møder jo rigtigt mange med hund, går ind for dyrevelfærd. når man selv har hund, og ved hvordan de behandler deres dyr og Hvad håber du på, der kan ske? Håber hvor glade deres dyr er.” ”Hunde har heldigvis ændret Linse har og udviser stor kærlighed til dyr, herunder sine du på, at folk tager et større ansvar på sig? status og har i stigende grad navne hunde Cino og Jytte, som hun her sidder med. Foto: ”Ansvar er det helt rigtige ord. Hvis folk som Jytte, som din ene hund hedLinda Johansen, PolFoto. bare skal have deres bøf til aften og er der, Åse, Ingrid og den slags. Og en ligeglade med, hvordan dyret har haft det, er blevet transporteret og meget stor del af alle hunde sover jo også i sengen. aflivet samt vender det blinde øje til, så er man i mine øjne intet værd.” ”Fordi det er smadderhyggeligt, også for os.” Hundene og svage og skal beskyttes Dyrene har altid fyldt meget for dig? ”Det er fordi de er svage. Ligesom spassere og børn. Geggo (Linses datter Stephanie, red.) har en veninde, der blev rigtigt syg rent psykisk og fik det rigtig, rigtig stramt på et tidspunkt, da Gekko ikke var særlig gammel. Det var først der, jeg fik mine øjne op for psykisk syge, hvor slemt det kan gå for dem og hvor ensomme de er. Det er helt vildt. Og de hjemløse, dem elsker jeg. Som en, der har stået hernede i fem år og har dejliggjort folks hverdag. Folk står i kø for at snakke med Bernt, som aldrig fortæller om sig selv, men spørger ind til folk, kan huske sidste gang, de har været fordi. Åh, han er så fantastisk. Til jul gav vi ham alle sammen mad. Men hans hund blev kørt over, romaerne tævede ham, og nu har jeg ikke set ham lang tid.” Det er nu langt fra alle, der tør eller vil tale med de hjemløse? ”Nogle er meget forsigtige, vil ikke vil blande sig og vil ikke vil udsætte sig for noget. Men de aner heller ikke, hvad de skal tale med en hjemløs om,” mener Linse. Har talt med politikere på Christiansborg Livet bliver rigtig meget nemmere, når man kan tale med folk? ”Ja, og det er så dejligt. Ved du hvad, jeg har lige været på Christiansborg og lave noget web-tv, ’Linse som statsminister?’, som TV3 laver med Strix Produktion, og hvor jeg var inde og tale med Ida Auken og Uffe Elbæk. Og prøv og hør her, de var så søde. Hende der Ida Auken, hun er jo mega fresh, ikke? Hun tager sådan ture, hvor hun køber nogle kopper kaffe-to-go, hopper på et tilfældigt tog og spørger alle mulige tilfældige folk: ’Vil du have en kop kaffe og har du lyst til at snakke?’ Hun prøver at forstå folk, idet nogle er så forskellige fra hende selv, at hun virkeligt hører efter, for at finde ud af, hvorfor han eller hun er blevet sådan en person, som de er, hvad vej de har gået og sådan noget. Og de må også spørge hende om alt. Det er fand’me sejt. Hun har også talt med mange hjemløse, som hun synes har sådan en fed jargon og hun føler sig fuldstændig hjemme blandt dem. Og så synes hun, det er skide skægt, når de ikke ved, hvem hun er. Hun elsker det. Hun er så klog,” kommer det spontant.Folk har således svært ved at abstrahere fra, at folk er hjemløse eller for den sags skyld har været i spjældet, som Linse ikke lægger skjul på, at hun har været.

Hvad vælger du, når du køber kød? ”Jeg spiser slet ikke kød mere på grund af manglende dyrevelfærd. Det er lidt over et år siden, jeg sluttede med at spise kød. Og ved du hvad, det er så svært. For jeg verdens dårligste vegetar; jeg kan ikke fordrage grønsager, så jeg lever af pomfritter og bernaisesovs. Men min helsekostdame hernede på Islands Brygge, er ret glad for mig, for jeg prøver at erstatte alt med vitaminer. Min bror fortæller mig, hvad jeg skal købe, han har jo vildt styr på det der,” forklarer Linse. Mopper, som er skide god til at være sund, siger Linse, laver dog grøntsagsshakes til hende 3-4 gange om ugen, når de spiser sammen, med lutter sunde grønsager, som Linse ganske vist ikke kan lide smagen af. ”Men jeg kan næsten drikke en lunken lort, hvis bare jeg ved, det er sundt, og jeg kan gøre det hurtigt,” som hun siger. Hvad har det betydet for dig at holde op med at spise kød? ”Jeg tabte syv kilo af det. Og jeg skal jo helst ikke tabe mig for meget. Så når jeg stresser, samtidigt får et lille mavesår og ikke får noget at spise, så går det galt,” forklare Linse med et skævt grin. ”Så ryger det op i 30 Rød Look og kaffe.” Du kunne vælge kød fra økologisk opdræt, som jo bl.a. også foreskriver dyrevelfærd? ”Jamen, jeg har ikke lyst til kød mere. Vi spiser sammen hos Mopper 3-4 gange om ugen, men heller ikke Mopper har nogensinde haft særlig stor lyst til kød. Det er altid Mopper, der laver mad, for jeg er ikke den store kok. Sådan har det været al den tid, jeg kan huske. Og buræg, det tror jeg aldrig, vi har købt,” forklarer Linse. Man får det godt af at hjælpe, at gøre noget for dyrene. Og det er der, vi skal hen,” mener Linse. Dog nok lidt efter lidt, for man kan ikke presse det hele ned over hovedet på folk. ”Du er nødt til at tage et lille skridt ad gangen ellers får du ikke folk med. Du bliver aktivistisk og idiotisk at høre på,” kommer en meget klog og reflekteret afslutningsreplik. ”Så man kan godt leve uden kød og leve fint alligevel. Jeg spiser også tit vegetarisk, indisk mad på restaurant Shezan i Viktoriagade, for der kan jeg godt lide grønsagerne, da de moser dem ud i den lækre karrysovs.”


8

Alle kan redde liv To ud af tre danskere, som falder om med hjertestop uden for hospital, får hjælp fra vidner. Det bringer Danmark op blandt de lande i verden, hvor flest træder til med livreddende førstehjælp. Men ambitionen er, at vi skal være de bedste i verden, og det mener TrygFonden, at danskerne er klar til.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

D

e seneste tal fra Dansk Hjertestopregister fra 2012 viser, at vidner træder til med livreddende førstehjælp i 64 pct. af tilfældene, hvor en person får hjertestop. Knap 12 pct. af patienterne overlever. Det er særdeles flotte tal og i den absolutte superliga, hvis man sammenligner med andre lande. Tilbage i 2001 var det blot i 19 pct. af tilfældene, at danskerne trådte til, og 4 pct. overlevede. Ifølge Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden, er det en imponerende udvikling igennem de senere år, og det får hende til at tro på, at danskerne kan blive endnu bedre. ”Der er sket en utrolig flot udvikling i danskernes hjælpsomhed, når det handler om at træde til ved hjertestop. Der bliver givet hjertemassage og kunstigt åndedræt som aldrig før, og det kan aflæses direkte i antallet af overlevende. Vi har derfor en ambition om, at danskerne skal træde til i 85 pct. af tilfældene med hjertestop uden for hospital i 2018. Det vil gøre Danmark til det land i verden, hvor flest træder til ved hjertestop, og vi vil kunne redde endnu flere liv hvert år.” Gør noget! Ved hjertestop er hurtig hjælp altafgørende, og derfor gælder det om at ringe 1-1-2, så beredskabet bliver sat i gang, og begynde livreddende førstehjælp med det samme. For hvert minut, der går, fra hjertestoppet indtræffer, til der begyndes livreddende førstehjælp, falder chancen for at overleve med 10 pct. Derfor har det stor betydning, at vidner træder til med det samme. ”Hvis flere skal overleve hjertestop uden for hospital i Danmark, er danskernes indsats helt afgørende. Vidner til hjertestop er en uvurderlig hjælp – de er så at sige de professionelles øjne og hænder på stedet, før ambulancen når frem. Hvis man ikke ved, hvordan man yder livreddende førstehjælp, bliver man guidet igennem genoplivningen, når man ringer 1-1-2. Så hvis man kan lytte, kan man også yde livreddende førstehjælp. Derfor skal man aldrig tøve med at gøre noget, selvom man ikke har forhåndskendskab til livreddende førstehjælp,” siger Grethe Thomas. Mange måder at hjælpe på Genoplivning er ikke kun hjertemassage og kunstigt åndedræt. Der er mange andre roller for førstehjælperne, fx at ringe 1-1-2, hente en hjertestarter eller løbe ambulancen i møde og guide den til skadestedet. Det er en vigtig pointe, ifølge Grethe Thomas. ”Hvis man er flere vidner til hjertestoppet, kan man hjælpe hinanden og fordele opgaverne. Selvom man ikke selv giver hjertemassage eller kunstigt åndedræt, har man stadig en vigtig rolle i den samlede genoplivning. Er du den eneste til stede, er personen fra 1-1-2 i røret og fortæller dig præcis, hvad du skal gøre, og hvornår ambulancen er fremme. Du er derfor aldrig alene med genoplivningen, og det er betryggende at vide. Læs mere om genoplivning på hjertestarter.dk og trygfonden.dk.

Lad 1-1-2 styre dig, hvis en omkring dig falder om med hjertestop

De første minutter er altafgørende ved hjertestop. Derfor er det altid bedre at handle med det samme end at vente på andre. Alle kan hjælpe. Alle kan gøre noget. Det vigtigste er, at du træder til og sikrer dig, at der bliver ringet 1-1-2 så hurtigt som muligt. Se hvordan vi hjælper hinanden på hjertestarter.dk

TrygFonden varetager TryghedsGruppens almennyttige arbejde. TryghedsGruppen er hovedejer i forsikringsselskabet Tryg og skaber værdi og tryghed gennem langsigtede investeringer og almennyttige uddelinger.

TrygFonden har i mere end 10 år arbejdet for, at flere skal overleve hjertestop uden for hospital i Danmark. Indsatserne strækker sig fra gratis undervisningsmateriale i skolerne og støtte til førende danske forskere inden for akutområdet til donationer af hjertestartere og etablering af hjertestarter.dk, hvor man kan registrere sin hjertestarter. Med den landsdækkende kampagne ”Du kan redde liv” er TrygFonden gået i dialog med danskerne via tv-spots og sociale medier om vigtigheden af at gøre noget. Budskaber som ”Du kan ikke træde forkert, når du træder til”, ”Tror du på hjælpsomhed ved første blik”, og ”Lad 1-1-2 styre dig, hvis en omkring dig falder om med hjertestop” skal gøre det naturligt for danskerne at træde til ved hjertestop. Skoler kan blive certificerede ”Du kan redde liv”-skoler og modtage gratis førstehjælpsinstruktion til lærerne, så de er bedre klædt på til at undervise eleverne. Skolerne forpligter sig til gengæld til at undervise eleverne på 6.-10. klassetrin i den lovpligtige førstehjælpsundervisning. På den måde sikres næste generation af førstehjælpere. Foto: TrygFonden.

Se filmen om Ebbe, der blev genoplivet af sine kolleger efter et hjertestop (scan QR-koden)


9

”Vidner til hjertestop er en uvurderlig hjælp – de er så at sige de professionelles øjne og hænder på stedet, før ambulancen når frem,” siger Grethe Thomas. Foto: TrygFonden.

Tjek din hjertestarter med jævne mellemrum En hjertestarter skal holdes ved lige, og det anbefales, at man tjekker batterierne mindst to gange om året, ligesom pads skal udskiftes med jævne mellemrum alt efter mærket. Hvis man har registreret sin hjertestarter på hjertestarter.dk, får man automatisk en reminder to gange om året om at teste, at hjertestarteren fungerer.

Registrer din hjertestarter På hjertestarter.dk, som TrygFonden driver, kan du registrere din hjertestarter, så alle kan se, hvor den er placeret. Der er registreret flere end 11.560 hjertestartere, og 1-1-2 har adgang til systemet, så de kan henvise vidner til hjertestop til den nærmeste registrerede hjertestarter. Derved kan der afgives stød med en hjertestarter, inden ambulancen ankommer – det øger chancerne for overlevelse.

Kammeraterne reddede Hennings liv Gør noget! Sådan lyder opfordringen til danskerne, når de ser et menneske falde om med hjertestop. Henning Engelhardt var heldig, da han fik hjertestop midt i træningen på romaskinen i Helsingør Roklub. Omkring sig havde han sine fem træningskammerater, der trådte til og ved fælles hjælp fik Hennings hjerte til at slå igen.

H

enning har været aktiv gennem hele sit 72-årige liv, og da han for syv år siden begyndte at ro, var alderen ingen bremse for konkurrencelysten. Der er blevet høstet adskillige medaljer, og bare to uger inden hjertestoppet opnåede Henning en fjerdeplads ved europamesterskaberne i ergometerroning. At det skulle være ham, der blev ramt af et hjertestop, havde han ikke selv forestillet sig. ”Man tænker altid, at det er noget, som sker for naboen, og det er stadig svært for mig at forstå, at det er sket. Hvis jeg havde trænet alene den dag, som jeg ofte gjorde, tør jeg ikke tænke på, hvordan det var endt. Heldigvis var mine træningskammerater der, og de reagerede hurtigt. De ringede 1-1-2, gav mig hjertemassage og kunstigt åndedræt og hentede hjertestarteren, som hænger i klubhuset,” fortæller Henning Engelhardt. Da kammeraterne satte hjertestarteren på Hennings bryst, gav den et enkelt stød, som fik hjertet i gang igen. Hjertestarteren fordobler chancen for at overleve Hvert år får 3.500 personer hjertestop uden for hospital i Danmark. Forskningen viser, at livreddende førstehjælp har

Hjertestarteren, der hænger på roklubbens klubhus, reddede sammen med træningskammeraternes hurtige indsats Henning Engelhardts liv i februar 2014. Foto: Lars Johannessen en markant betydning for overlevelseschancerne. Hvis vidner til et hjertestop begynder genoplivningen, inden ambulancen ankommer, overlever én ud af fem personer. Er der ingen, som træder til, er det kun én ud af 20, som overlever. Hvis vidner også afgiver stød med en hjertestarter, øges chancen for at overleve med op til 50 pct. Henning kan derfor i høj grad takke træningskammeraterne for, at han stadig er her. ”Jeg husker ikke noget fra selve hjertestoppet, men vi taler ofte om det, når vi mødes til træning. Jeg tænker tit på, at jeg nok ikke ville have været her i dag, hvis det ikke var for dem. De gjorde alt, hvad de kunne for at redde mit liv, og jeg vil altid være dybt taknemmelig,” fortæller Henning Engelhardt, som i dag føler sig lige så frisk, som før det skete.


10

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Ny forenklet behandling til danskere som lever med HIV De danske sundhedsmyndigheder har netop godkendt HIV-lægemidlet Rezolsta, som i 2014 blev godkendt til markedsføring i EU. Lægemidlet består af darunavir (Prezista) og boosteren cobicistat kombineret i samme tablet i stedet for to. Det er medicinalfirmaet Janssen, der lancerer lægemidlet. Janssen er engageret i forskning og udvikling af lægemidler til behandling af HIV-infektion og har i dag fire lægemidler registreret til behandling af HIV-1-infektion: Rezolsta, Prezista, Intelence og Eudurant. Janssen udfører også tidlig grundforskning i HIV-vaccine og er er et verdensomspændende firma med ansatte i 50 lande, herunder i alle de nordiske lande. Godkendelsen er baseret på bioFoto:Scandinavian Stock Photo. ækvivalensdata, som har vurderet den faste dosiskombination darunavir/cobicistat sammenlignet med darunavir boostet med ritonavir, og desuden et fase 3-studie, som vurderede sikkerhed og effekt af darunavir/cobicistat til behandling af HIV-1-infektion hos voksne. Rezolsta er beregnet til anvendelse i kombination med andre antiretrovirale lægemidler til behandling af human immundefekt virus (HIV-1)-infektion hos voksne på 18 år eller derover. Kilde: Janssen-Cilag A/S Hjernesygdomme fylder for lidt i behandlingssystemet Flere dør af hjernesygdomme, viser en ny international undersøgelse offentliggjort i lægetidsskriftet The Lancet. Alligevel fylder de meget lidt i behandlingssystemet. ”Vi mangler viden, og vi forebygger for lidt”, siger Hanne Christensen, overlæge på neurologisk afdeling på Bispebjerg Hospital. Hjernesagen kræver mere forskning og fokus på hjernens sygdomme. Blodprop og blødning i hjernen er en af de hyppigste dødsårsager i den vestlige verden, også i Danmark. Og overlever man en apopleksi, er det ofte til en tilværelse med alvorlige handicap som talebesvær, halvsidig Foto: Scandinavian Stock Photo lammelse, synshandicap og problemer med hukommelse og overblik. Derfor giver undersøgelsen anledning til at kræve en forstærket indsats over for hjernens sygdomme, mener Hjernesagens direktør Lise Beha Erichsen på baggrund af den verdensomspændende undersøgelse, ”Vi bør forske lige så intensivt i hjernens sygdomme, som vi har gjort og gør i fx hjertesygdomme. Det giver resultater og kan betale sig. Dels menneskeligt, fordi vi sparer en masse mennesker for svære forløb, dels samfundsøkonomisk pga. lavere udgifter til fx førtidspension, indlæggelser og pleje”, siger hun. Det anslås, at der lever 120.000 mennesker i Danmark med følger efter hjerneskader. Kilde: www.hjernesagen.dk

National klinisk retningslinje vedrørende analinkontinens Analinkontinens defineres som manglende evne til at holde på luft eller afføring. Det er psykisk belastende og begrænser både den fysiske og sociale aktivitet. Emnet er tabubelagt, og det afholder mange fra at tale om det. For at øge den evidensbaserede viden og reducere emnets tabubelagte karakter udgiver Sundhedsstyrelsen nu en national klinisk retningslinje. Konkret anbefaler retningslinjen at anvende psyllium-frøskaller som førstevalg fremfor loperamid. Effekten af de to produkter vurderes at være den samme, mens de mulige skadesvirkninger ved loperamid vurderes større. Derudover anbefaler retningslinjen, at bækkenbundstræning tilbydes til kvinder, der lige har født samt til andre med analinkontinens, som ønsker at afprøve dette. Retningslinjen anbefaler desuden, at oral laksantia altid forsøges til inkontinente plejehjemsbeboere inden analtømning afprøves. Endelig bør man overveje at henvise kvinder med ny-opstået analinkontinens efter fødsel til en ultralydskikkertundersøgelse, fordi det er usikkert om en udvendig undersøgelse alene er tilstrækkelig til at opdage skader på lukkemusklen Kilde: Sundhedsstyrelsen

Scandinavian Stock Photo.

Nyt om behandling

Nyt smertestillende opioid-lægemiddel giver ikke forstoppelse Et nyt lægemiddel, Moventig, som markedsføres af AstraZeneca, er netop blevet godkendt til behandling af patienter med opioidinduceret forstoppelse og som samtidigt oplever, at almindelige laksativer ikke hjælper. Konkret behandles mellem 9 og 10 % af den danske befolkning, svarende til 500.000 danskere, med opioider. I kliniske studier og patientundersøgelser fremgår det, at 62-82 % af smertepatienterne lider af opioid-induceret obstipation. Mange smertepatienter, som lider af opioid-induceret obstipation, responderer ikke på midler mod forstoppelse, da laksativa (afføringsmidler) ikke er målrettet den udløsende årsag til denne type obstipation. 81 % af i alt 322 patienter i opioidbehandling svarede i en patientundersøgelse, at de på trods af samtidig at være i behandling med laksativa alligevel oplevede at blive forstoppede af smertebehandlingen. En undersøgelse viser, at en tredjedel af patienterne sprang doser over, nedtrappede eller stoppede deres brug af opioid medicin for at lindre tarmrelaterede bivirkninger. Mere end 90 % af disse patienter oplevede derefter forværret smerte. Kilde: AstraZeneca Foto: Scandinavian Stock Photo


11

Maveknappen – alternativet til en fedmeoperation Hvis man har et så alvorligt vægtproblem, at det truer helbredet, og man uden held har forsøgt at tabe sig mange gange, kan en såkaldt fedmeoperation synes at være eneste udvej. Problemet er dog, at indgrebet indebærer en vis risiko for komplikationer og i øvrigt er irreversibelt. Det er imidlertid ikke tilfældet med Maveknappen, som er en ny løsning, der hjælper til at sikre et vægttab på mellem 25 og 50 kilo eller eventuelt mere, da der ikke er en øvre grænse. Det nye alternativ blev ved årsskiftet introduceret på Privathospitalet Møn og erfaringerne er rigtigt gode.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

M

Svenske Lotta tog mere og mere på efter en graviditet og fik til slut også type 2-diabetes, da hun var nået op på141 kg. Med Maveknappen lykkedes det hende endelig at opnå både vægttab samt andre madvaner. Foto: Aspire

Maden skal tygges grundigt Maveknappen er et nyt alternativ til en fedmeoperation og hvor man også skal opfylde Sundhedsstyrelsens kriterier for at komme i betragtning. Det vil sige, at man skal være over 18 år, have et BMI på 40 eller et BMI på over 35 samt forekomst af fedmerelateret ledsagesygdom. Maveknappen fungerer på to måder, idet man dels skal lære at tygge maden meget grundigt – noget de færreste overvægtige gør – så den næsten bliver til mos. Det betyder dels, at man får et større nærvær omkring spisesituationen og dels at man ikke kan overkomme at spise så meget, hvorved portionerne automatisk bliver mindre.

ne Maveknappen, når man igennem et år ikke længere har haft behov for at skylle maveindholdet ud. Maveknappen kan således til enhver tid fjernes ved en simpel ambulant procedure, der tager cirka 15 minutter. Mange vil have behov for at have Maveknappen i to til tre år, men den kan sagtens sidde længere og op til 7 år ifølge amerikanske erfaringer og nu også svensk erfaring, idet Maveknappen har været anvendt i Sverige siden 2012. ”Man skal i øvrigt huske, at man aldrig er alene,” supplerer Lars Naver. ”For man kommer kontinuerligt til kontrol hver 6. uge hos læge og sygeplejerske, der fungerer som coach, kender behandlingen og som følger den enkelte og vægttabet og som man kan spørge undervejs i det lange forløb. Meget af sygdommen sidder nemlig i hjernen og det gælder om at lære sig nye tankevaner.” Flere patienter har nu haft Maveknappen i flere måneder og erfaringerne er, at de oplever et fint vægttab og at der ikke har vist sig at opstå komplikationer.

ange mennesker spiser med følelserne og har svært ved at mærke, at de er mætte. Og selv om de i takt med, at de tager på, ihærdigt forsøger at gå på kure for at tabe sig, så virker det bare ikke. På et tidspunkt kan overvægten være så stort et problem, at der er risiko for eller allerede er konstateret typiske følgesygdomme som diabetes eller hjerteproblemer, som i alvorlig grad truer helbredet.

Overflødigt energiindtag kan skylles ud Men den vigtigste grund til at tygge og findele maden er, at man senere vil være i stand til at skylle en del af maden ud, dvs. den overflødige energi. En fleksibel sonde indsættes af lægen via gastroskopi i mavesækken og anbringes så den stikker ud gennem bugvæggen via et lille bitte hul. På ydersiden af maven fastgøres slangen til ventilen, dvs. Maveknappen, som anvendes til at tømme en tredjedel af mavens indhold ud omkring 20 minutter efter, man har spist. ”Maveknappen har den store fordel, at man taber sig, men ikke kommer til at lide af vitamin-, mineral- eller proteinmangel, idet kroppen har optaget det, den skal, når man tømmer noget af mavesækkens indhold ud,” forklarer Lars Naver, der er overlæge, speciallæge i kirurgi og kirurgiske mave-tarmsygdomme samt specialist i kirurgisk behandling af svær overvægt. Maveknappen kan sidde så længe det er nødvendigt ”En anden ikke uvæsentlig fordel er, at Maveknappen kan sidde lige så længe, det er nødvendigt, dvs. indtil man er blevet normalvægtig og indtil kroppen og stofskiftet har vænnet sig til vægten,” siger Lars Naver. Ifølge specialisten i behandling af svær overvægt, kan man fjer-

Indlæggelse af Maveknappen Efter informationsmøde med lægen, skal man på en 4 ugers kur med almindelig vægttabsmad, hvorefter forløbet er: • Gastroskopi hvor en mavesonde placeres. • 2 uger senere lægebesøg samt coach og montering af Maveknappen. • Nye tyggevaner indøves og udskylninger påbegyndes. • Hver 6. uge kontrolbesøg hos læge/sygeplejerske/coach. • Mulighed for at være med i Facebook-gruppe for alle med Maveknappen. Hvis du ønsker yderligere information om Maveknappen, findes der en fyldig beskrivelse på www.maveknappen.dk, hvor du også kan tilmelde dig et informationsmøde.


12

Nyt fra forskningens verden • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Forskere tilbageruller type 2 diabetes og fedtlever Behandling af type 2 diabetes og relaterede følgesygdomme såsom fedtlever har længe været en stor udfordring. Men nu har forskere fra amerikanske Yale School of Medicine med støtte fra The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research udviklet et præparat, der har reverseret type 2-diabetes og fedtlever hos rotter. Holdet fra Yale ledes af professor Gerald I. Shulman, der også er videnskabelig direktør på The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet, som Foto: Scandinavian Stock Photo har støttet Yale-projektet. Resultaterne er netop offentliggjort i det amerikanske, videnskabelige tidsskrift Science. Gerald I. Shulman og hans team har skabt bemærkelsesværdige resultater med udgangspunkt i et præparat, der oprindeligt blev brugt som slankemiddel for 70 år siden. Præparatet DNP (2,4-dinitrophenol) blev fortyndet, omformuleret og givet oralt til rotter med succes. Gerald I. Shulman og hans team håber nu, at de gode resultater på sigt kan overføres til mennesker. ”På baggrund af disse lovende resultater stræber vi nu efter at kunne foretage yderligere undersøgelser og kliniske forsøg”, siger Gerald I. Shulman. Kilde: Københavns Universitet, www.ku.dk

Gode råd om sund aldring

Forskere fra Center for Sund Aldring på Københavns Universitet har udarbejdet nogle enkle og gode råd til, hvordan man får et sundt langt liv og en sund aldring. Fysisk aktivitet og træning er noget af det bedste man kan gøre for sig selv – også når det gælder om at sikre en god aldring. Fysisk aktivitet øger nemlig antallet af år med god funktionsevne, både fysisk og mentalt og så nedsætter det risikoen for en lang række sygdomme. Det er næsten ligegyldigt, hvordan man bevæger sig, bare pulsen kommer op. Det kan man fx gøre ved løb, gang, gymnastik, cykling eller i fitnesscentre. Hjernen kan udvikles hele livet, men den skal bruges, så den ikke går i stå. Og man kan gøre meget for at holde hjernen skarp, sådan at man fortsat kan lære nyt og huske ting, der er vigtige at huske. Ved at udfordre hjernen og holde sig i fysisk form vedligeholder man hjernens spændstighed, og så nedsætter man samtidig risikoen for at få sygdomme, der går ud over hjernens funktion. Endelig har de sociale netværk stor betydning for livskvaliteten hele livet igennem. Men de har også indflydelse på vores helbred og levealder. Der er nemlig en sammenhæng mellem det at leve et tilfredsstillende socialt liv og vores helbred, formentlig fordi både vores livsstil, psykiske velbefindende og fysiologi påvirkes af de sociale relationer. Kilde: Københavns Universitet, www.ku.dk Foto: Scandinavian Stock Photo

Danske forskere på vej med malariavaccine til gravide

Danske forskere fra Københavns Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet kan være på vej med en vaccine mod en af verdens største dræbere nemlig den særlige malaria, der rammer gravide kvinder. Vaccinen er netop frigivet, så den kan testes på mennesker. ”Vi har testet på dyr og regner med at gå i gang med test på mennesker i løbet af et par måneder, når vi har fået myndighedsgodkendelse. Vi er begyndt at rekruttere kvinder, der skal afprøve vaccinen i Tyskland og i Benin”, siger projektleder og lektor Morten Nielsen fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi.Gravide, der bliver ramt af malaria er et kolossalt problem især i Afrika. Sygdommen påvirker millioner af mennesker og forårsager et utælleligt antal dødsfald, fortæller professor Ali Salanti fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi – en anden af hovedmændene bag vaccinen. ”Det er svært at sætte et præcist antal på, fordi det er en form for malaria, hvor parasitten gemmer sig i moderkagen. Så vi kan ikke se, at moderen er smittet, før bar- Foto: Scandinavian Stock Photo net er født. Men både moderen og fosteret rammes af malaria, og malaria er en vigtig årsag til at børn fødes med alt for lav fødselsvægt i Afrika”, siger professor Ali Salanti fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi Vaccinen gør, at kroppen danner antistoffer, der forhindrer parasitten i at binde sig til moderkagen. Kilde: Københavns Universitet, www.ku.dk Ny forskning kan hjælpe voksne danskere til færre smerter Hvis man har ondt i knæet, er det ikke nødvendigvis kun knæet, man har ondt i. Der er et resultat af forskning på højeste, internationale niveau, der måske med tiden kan hjælpe tusinder af mennesker til et liv med færre smerter. ”Det kan sagtens være, at smerterne reelt ikke længere kun kommer fra knæet, men fra forandringer i centralnervesystemet i stedet. Et forsøg på Aalborg Universitet viser nemlig, at længerevarende smertepåvirkning påvirker hjernen, så de områder, der normalt styrer de smertefulde muskler, bliver større og kontrollen af musklerne mindre, og dermed bliver centralnervesystemet påvirket, den såkaldte plasticitet i centralnervesystemet. Og det er en vigtig opdagelse, som vi skal arbejde videre med i de kommende år,” siger professor Thomas Graven-Nielsen, leder af Aalborg Universitets nye grundforskningscenter – Center for Neuroplasticity and Pain (CNAP). Forskerne håber, at de vil kunne lære at påvirke smertesystemet, så smerterne ét sted i kroppen ikke spreder sig til andre områder og måske bliver kroniske. ”Vi ved, at mange faktorer kan påvirke nervesystemets plasticitet, som eksempelvis finmotorisk træning der giver en fordelagtig plasticitet. Meget af forskningen på CNAP kommer til at handle om at forstå smertesystemets plasticitet, og ikke mindst om, hvordan vi gør plasticiteten mindre, så smerter ikke øges, men mindskes – gerne uden brug af medicin, så de mange, der lider af smerter, fremover vil få et bedre liv,” siger Thomas Graven-Nielsen. Kilde: Aalborg Universitet, www.aau.dk


Foto: Scandinavian Stock Photo

Forureningsstoffer i mors blod kan give mavefedt hos børnene Udsættes et foster for det langsomt nedbrydelige forureningsstof PFOS kan det medføre større risiko for mavefedt og forøget talje-højde ratio i barndommen. Det viser et nyt studie, der blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift Environmental Health Perspectives i marts. Bag studiet står en international forskergruppe fra bl.a. Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, som er eksperter i helbredseffekter af forureningsstoffer. Undersøgelsen omfatter 1.022 børn på 5-9 år, hvis mødre indgik i en graviditetsundersøgelse i 2002-2004 i Grønland og Ukraine. PFOS, der er en perfluoreret forbindelse, som tidligere bl.a. fandtes i tekstilimprægneringsmidler og brandslukningsudstyr, blev målt i de gravide kvinders blod og sammenholdt med børnenes vægt, body mass index (BMI) og talje-højde ratio. ”Høje niveauer af forureningsstoffet PFOS under graviditeten øger risikoen for store mængder fedt omkring taljen i barndommen,” siger Birgit Bjerre Høyer, der er ph.d. i epidemiologi og udførte studiet på Aarhus Universitetshospital. Overvægt i barndommen – og særligt fedt omkring taljen – øger risikoen for hjerte-kar lidelser og andre livsstilslidelser som type-II diabetes i voksenalderen. PFOS findes mange steder i vores miljø, men er heldigvis ved at blive udfaset Kilde: Aarhus Universitet, www.health.au.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo

13

Ny forskning øger chancer for brystkræftpatienter Ny forskning øger chancer for brystkræftpatienter

Flere kvinder kan overleve brystkræft, hvis også lymfeknuderne får strålebehandling. Det viser et nyt ph.d-projekt, der har fulgt 3071 kvinder opereret for brystkræft med spredning til armhulens lymfeknuder i årene 2002-2006. Patienter med kræft i højre bryst fik strålebehandling, der omfattede lymfeknuderne langs brystbenet, mens disse lymfeknuder blev udeladt i strålebehandlingen hos patienter med kræft i venstre bryst for at undgå bestråling af hjertet. ”Strålebehandling af lymfeknuderne medførte, at færre patienter fik tilbagefald og døde af brystkræft, så det er selvfølgelig et vigtigt fremskridt for denne patientgruppe,” siger læge og ph.d.-studerende Lise Bech Jellesmark Thorsen, der står bag projektet. Efter otte år var 76,1% af patienter, der fik strålebehandling til lymfeknuderne langs brystbenet, stadig i live. Til sammenligning overlevede kun 72,6% af patienter, der ikke fik strålebehandling til disse lymfeknuder. Resultaterne af studiet har da også allerede medført, at alle danske patienter med brystkræft, der har spredt sig til armhulens lymfeknuder, nu får tilbudt hjerte-skånende strålebehandling af lymfeknuderne langs brystbenet, fortæller Lise Bech Jellesmark Thorsen. Kilde: Aarhus Universitet, www.health.au.dk

for udvikling af nye behandlingsmuligheder for patienter med modermærkekræft. ”Hvis vi kan koble tilstedeværelsen af proteinet med patienternes outcome, det vil sige deres respons på behandling og overlevelse, er vi nået et stort skridt tættere på at kunne behandle patienterne bedre. I modsætning til mange andre kræftformer har vi ikke fundet nøglen til effektiv behandling af modermærkekræft endnu,” siger Morten Gjerstorff. Resultaterne er publiceret i de respekterede internationale tidsskrifter Molecular Oncology og Nucleic Acids Research. Kilde: Syddansk Universitet, www.sdu.dk

Proteinet SSX2 kun til stede i kræftceller i modermærker

Forskere fra Institut for Molekylær Medicin på Syddansk Universitet har fundet at kræftceller i modermærker producerer et protein, SSX2, som ikke findes i de fleste af kroppens andre celler, og som ser ud til at medvirke til, at normale celler bliver til kræftceller. ”Proteinet SSX2 er kun til stede i kræftceller og det er derfor oplagt at målrette behandlingen, så den rammer netop der,” fortæller Morten Gjerstorff, lektor og ph.d. på Syddansk Universitet. ”Netop dette protein spiller en særlig rolle i kræftudviklingen, da det både stimulerer kræftcellernes vækst og giver dna-skader.” Disse egenskaber gør SSX2 til en godt terapeutisk target, og åbner op

Foto: Scandinavian Stock Photo


14 14

TEMA

Flåtbid kan give En skovflåt er en lille blodsugende mide, som ofte fejlagtigt kaldes en tæge. Tæger er harmløse insekter med seks ben. En flåt har derimod otte ben, er i familie med edderkopper og er langtfra harmløs. Skovflåten kan overføre en bakterie, der kan give Borreliose også kaldet Lymes sygdom eller Lyme Borreliose. Visse flåter kan desuden være bærere af et virus, der kan smitte med sygdommen TBE, Tick Borne Encephalitis – eller flåtbåren hjernebetændelse. Men flåten kan også overføre Ehrlichia, Bartonella, Rickettsia, Babesia og Turralæmi, som alle giver blandede symptomer og derfor kan være svære at diagnosticere. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

S

kovflåten, Ixodes ricinus, træffes over alt i Danmark, selv om forekomsten er højere på Sjælland, bl.a. på grund af, at der er flere rådyr her end i resten af landet. Råvildt er nemlig skovflåtens vigtigste vært. Højsæsonen for skovflåter er fra juni til september, men miden er aktiv fra det tidlige forår i marts til sent efterår i november. Skovflåten befinder sig ofte i det knæhøje græs. Her sidder den og venter på, at et varmblodigt dyr som fx en mus, kat, hund, hare, rådyr eller et menneske kommer forbi. Skovflåten sætter sig på huden et sted, hvor der er varmt og fugtigt, derfor finder man ofte en skovflåt i lysken, i armhulen e.l. For at undgå,

at værtens blod størkner, udskiller skovflåten et stof sammen med spyttet, der forhindrer størkningen. Man kan ikke se på en skovflåt, om den er sygdomsbærende Hvis man opdager en skovflåt på sig selv, skal man straks fjerne den, for skovflåten kan overføre en bakterie, en såkaldt spirokæt, der kan medføre Borreliose, Lyme Borreliose eller en af de andre nævnte mere sjældent forekommende sygdomme. Det er dog kun en mindre del af de danske skovflåter, nemlig mellem 10 og 20 %, der har Borrelia-bakterier i sig. Problemet er blot, at man ikke kan se på en skovflåt, om den indebærer en sygdomsrisiko. Den skal altså fjernes og jo hurtigere jo bedre. For når en skovflåt har siddet og suget blod i mere end 24 timer, er der en forøget risiko for, at den overfører Borrelia-bakterier til sin vært. Hvis der nogle dage eller op til flere uger efter man er blevet bidt, kommer en rød plet, som gradvist bliver større og større og ofte har et blegt område i midten, kan der være tale om det første symptom på Borreliose, kaldet erythema migrans. Det er et

Sådan fjernes skovflåten På apoteket kan man købe en speciel flåt-tang, som anbefales som den sikreste metode til at fjerne flåten. Så trækker man langsomt og sejt, indtil flåten slipper sit tag. Ingen vilde ryk. Alle gamle husråd om at dreje flåten rundt, brænde den med et cigaretskod eller smøre vaseline på er ikke anbefalelsesværdige, for man risikerer, at flåten sprøjter sit maveindhold ind i bidsåret.

Er du kommet til skade? Hjælpen er heldigvis nær! Sandager Advokater er førende specialister i personskade og behandler et stort antal erstatningssager efter færdselsuheld og piskesmæld, patientskader og arbejdsskader. Vores klienter kommer fra hele landet.

Vi vurderer altid gratis og uforpligtende, om du har en sag, og kører vi din sag får du kun en regning, hvis du får erstatning. Vores mange tilfredse klienter er din garanti for et arbejde i særklasse. Kontakt os allerede i dag på telefon 45 93 21 50 eller gå ind på vores hjemmeside www.sandageradvokater.dk og læs mere om alt det vi kan tilbyde dig. Du kan også sende os en email på info@sandageradvokater.dk. Vi ser frem til at hjælpe dig.

Om Sandager Advokater:

Sandager Advokater arbejder med personskade og er blandt Danmarks førende kontorer. Kontoret ledes af advokat Lars Sandager. Han har igennem 15 år arbejdet med, undervist i og skrevet artikler om personskade.

Lars Sandager, advokat med møderet for Højesteret.


15

TEMA

alvorlig sygdom Skovflåter på forskellige udviklingstrin. Den største er helt blodfyldt. Foto: Scandinavian Stock Photo.

faresignal, som man skal tage alvorligt og man skal derfor opsøge sin praktiserende læge. Hvis lægen mener, at der er tale om Borreliose, vil behandlingen typisk være en 10-dages behandling med penicillin. TBE eller centraleuropæisk hjernebetændelse En anden sygdom, der kan overføres via skovflåten, er Tick Borne Encephalitis, TBE, som også kaldes centraleuropæisk hjernebetændelse. Indtil for nylig har der i Danmark kun været en lille risiko for at få TBE-virus gennem bid af skovflåter på Bornholm. Imidlertid blev det i 2009 påvist, at virussen også findes blandt skovflåter i Nordsjælland, og der er mulighed for, at TBE-inficerede skovflåter også har spredt sig til resten af landet. Symptomer på TBE er karakteriseret ved et to-faset forløb,

der starter med et influenzalignende forløb over et par dage. Omkring en tredjedel af de smittede udvikler herefter tegn på hjernebetændelse med hovedpine, feber og lammelser efter et symptomfrit interval på mellem få dage til få ugers varighed. Nogle får efterfølgende varige mentale eller neurologiske skader. Interessant nok så angiver Statens Seruminstitut, at man i blodprøver fra bornholmske skovarbejdere har påvist tilstedeværelse af antistoffer mod TBE-virus hos 20 %, hvilket viser, at de har været smittet, men mange af dem har ingen erindring om, at de har været syge. TBE-virus kan påvises på baggrund af en blodprøve og en prøve fra rygmarvsvæsken, men TBE kan ikke ligesom Borreliose behandles med penicillin eller med nogen andre midler. Til gengæld kan TBE forebygges med vaccination, hvilket tilrådes, hvis man fx arbejder med skovbrug eller skal opholde sig gennem længere tid i et land med høj forekomst. Bliver dyrene ikke syge? Jo, det gør de, for det er ikke kun mennesker, der kan blive syge af bl.a. Borreliose. Såvel hunde som katte kan også blive smittet med zoonosen, men fx hunde udvikler som oftest ikke helt så alvorlige symptomer som mennesker. De mest almindelige symptomer er hudrødme, hævelser i ben eller hoved, feber, nedsat appetit og ledbetændelse. Symptomer kan dog opstå år efter smitten. Sygdommen behandles ligesom hos mennesker med bredspektret penicillin. Skovflåtens almindelige værtsdyr så som rådyr, mus og fugle menes ikke at udvikle sygdommen i nævneværdig grad.

reveal&conceal™

nikkel spot test - Identificering og beskyttelse alt i en Hurtig og effektiv identificering af nikkel på genstande Brug forsejlingen og fortsæt brugen af genstanden uden nikkel påvirkning Nem at anvende Dokumenteret effekt Købes på udvalgte apoteker eller på www.navamedic.com


16

TEMA / NYHED

Flåtbid kan medføre blodprop Det er almindelig kendt, at et flåtbid i uheldige tilfælde kan medføre, at der bliver overført bakterier eller virus til blodbanen, så man udvikler behandlingskrævende sygdom. Det er imidlertid stort set ukendt blandt befolkningen og for den sags skyld også blandt danske læger, at et flåtbid yderligere kan resultere i en blodprop. Det har læge, dr.med. Henning Kirk imidlertid prøvet på egen krop.

• Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

I

begyndelsen af maj måned sidste år opdagede Henning Kirk et karakteristisk udslæt, der fortalte ham, at han var blevet bidt af en skovflåt, uden at han havde opdaget det. Han var ikke i tvivl og vidste som læge, at op til 20 % af alle flåter har Borrelia-bakterier i sig. Han behandlede derfor sig selv med penicillin, som er den gængse behandling mod Borreliose. ”14 dage efter begyndte jeg at få mærkelige symptomer, som særligt min kone lagde mærke til. Jeg opdagede dog selv to ting: Under et foredrag faldt jeg fx lidt sammen og følte mig energiforladt, uden at jeg på det tidspunkt tænkte nærmere over det. Men jeg begyndte også at lave slåfejl på computeren med venstre hånd. Det tænkte jeg nu heller ikke over. Alle kan have perioder, hvor den slags sker,” siger Henning Kirk. ”Som altid var det konen, der førte manden til lægen, idet hun sagde til mig, at nu skulle det altså undersøges. Jeg indlagde derfor mig selv på hospitalet.” Tænkte ikke umiddelbart på sammenhæng med flåtbid Umiddelbart forbandt Henning Kirk ikke de mange små symptomer med Borrrelia, da der kun var gået nogle uger efter flåtbiddet, og da der typisk går seks uger eller mere, fra man er blevet

bidt, til man udvikler eventuelle neurologiske symptomer. Henning Kirk var dog på det rene med, at han havde neurologiske symptomer. På hospitalet blev der foretaget en hjernescanning, som viste at der var tale om en lille blodprop i bunden af hjernen, i basalganglierne (områder af grå hjernesubstans, der er placeret dybt i hver af storhjernens halvdele, red.), som styrer koordinering af muskelbevægelser. I Henning Kirks tilfælde påvirkede blodproppen muskelbevægelser i venstre side, således at der var lidt problemer med venstre fod og venstre hånd samt påvirkning af nakkemusklerne. Endvidere var der tab af stemmekraften. ”På hospitalet så de ingen sammenhæng mellem flåtbiddet og blodproppen, selv om jeg informerede om det. Man mente ikke de to ting kunne forbindes, da der kun var gået nogle få uger. Jeg blev dog for en sikkerheds skyld behandlet for Borrelia med antibiotikum igen. Og efter udskrivelse kom jeg til genoptræning hos en ergoterapeut og en logopæd. Det sidste fordi jeg havde problemer med stemmen,” fortæller Henning Kirk. Det gik generelt hurtigt med genoptræningen, om end noget langsommere med foden. Sammenhæng mellem bakteriel infektion og blodprop ”Som patient har man et stort behov for at vide, hvorfor man har fået en sygdom. Da jeg holder mig i god fysisk form, ikke er overvægtig, ikke har andre helbredsproblemer og er ikkeryger, måtte der være en anden årsag til, at jeg fik en blodprop i hjernen. Jeg vidste næsten med sikkerhed, at der måtte være en sammenhæng mellem flåtbiddet og proppen. Så jeg begyndte at ’boge’ den på nettet. Jeg fandt, at en tredjedel af dem, der har haft en blodprop i hjernen, også har haft en bakteriel infektion inden for en måned,” siger Henning Kirk og fortsætter: ”Det er kendt, at vasculitis, dvs. betændelse i pulsårerne, kan give blodprop i hjernen. Det er også kendt, at Borrelia er en bakteriel infektion i blodbanerne. Jeg fandt i den forbindelse også flere eksempler på yngre patienter, der efter en Borrelia-infektion havde fået en blodprop i hjernen.” ”Det gør dog ikke nogen terapeutisk forskel, når skaden i hjernen allerede er sket, men det har absolut en psykologisk effekt at kende til sammenhængen,” mener Henning Kirk, som man – i parentes bemærket – ikke kan fornemme har haft en lille blodprop for et år siden. Der er intet at mærke. Heldigvis. Lægerne på afdelingen kendte som nævnt ikke til risikoen for at få en blodprop efter en Borrelia-infektion. Det ved de lidt mere om nu. Og de bliver helt på det rene med sammenhængen, når Henning Kirk snart kommer ud og holder et foredrag for dem – det har de nemlig og heldigvis bedt om.

Det er kendt, at skovflåter kan medføre sygdomme som Borrelia eller TBE. Men de færreste har kendskab til, at Borreliose, som er en bakteriel infektion i blodbanerne, giver stærkt forøget risiko for at få en blodprop i hjernen, som dr.med. Henning Kirk har erfaret og prøvet på egen krop. Foto: Privatfoto.


www.aku-net.dk

• Vælg den rigtige skole

Så nemt er det!

• Ved at vælge den rigtige skole, får du en uddannelse, som sikrer dig anerkendelse og en titel, der står respekt om hos forbrugerne.

• Find én af de skoler, som brancheforeningen Praktiserende Akupunktører (PA) har godkendt og samarbejder med.

• Uanset om du vælger at blive selvstændig akupunktør eller du ønsker at blive ansat, så giver uddannelsen dig et solidt grundlag.

• PA er den største akupunkturforening i Danmark og skiller sig også ud fra de andre foreninger ved at stille højere krav til uddannelsesniveauet. • Ved at vælge uddannelse på en PA godkendt skole, er du sikker på at få en akupunkturuddannelse på det højeste niveau i Danmark. • Efter uddannelsen kan du automatisk blive optaget som medlem hos Praktiserende Akupunktører

Praktiserende Akupunktører - Vi hjælper dig hele vejen. Praktiserende Akupuntører er godkendt af sundhedsstyrelsen som registreringsansvarlig brancheforening. Foreningen i alt godt 600 medlemmer, her af ca 400 aktivt udøvende akupunktører

Læs mere på www.aku-net.dk under fanen “Uddannelse”.


18

Nyt fra sundhedssektoren • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Behandling af forsnævret hjerteklap gennem lysken er effektiv Den nye behandling TAVI (Transcatheter Aortic Valve Implantation), hvor en kunstig hjerteklap føres via et rør gennem lysken hos patienten med forsnævring i hjerteklappen, er lige så effektiv som standardindgrebet, hvor patientens brystkasse åbnes under fuld narkose, hjertet standses og kobles til en hjertelunge-maskine, hvorefter den syge hjerteklap fjernes og en kunstig hjerteklap syes ind. Samtidig giver den nye behandling TAVI færre, alvorlige komplikationer. Foto:Scandinavian Stock Photo Det viser nyt dansk studie, støttet af Hjerteforeningen, hvor de to behandlinger af hjerteklapforsnævring (aortaklap stenose) sammenlignes. Studiet er netop præsenteret af danske hjertelæger på den amerikanske hjertekongres American College of Cardiology i USA. ”Indgrebet TAVI er så skånsomt, at det i visse tilfælde kan foregå i lokal bedøvelse, mens patienten er helt vågen. De nye resultater viser, at behandling gennem lysken er lige så effektiv som ved åben hjertekirurgi. Det betyder, at patienterne nu får et reelt behandlingsalternativ.” Det siger overlæge, dr. med. Lars Søndergaard, Hjertemedicinsk Klinik, Rigshospitalet, som er en af forskerne bag undersøgelsen.Et år efter TAVI indgrebet havde patienterne i øvrigt lidt færre komplikationer i forhold til patienterne, der havde fået foretaget åben hjertekirurgi. Kilde: www.rigshospitalet.dk Amerikansk hæderspris til dansk hovedpineforsker Den amerikanske National Headache Foundation har udnævnt en forskningsartikel af overlæge Lars Bendtsen fra Dansk Hovedpinecenter til det bedste forskningsresultat i 2014. Udnævnelsen til ’Seymour Diamond, M.D. Lectureship for 2015’ foregik ved selskabets årlige kongres i Newport Beach, Californien. I den prisbelønnede artikel i tidsskriftet ”Cephalalgia” beskriver Lars Bendtsen og kolleger, hvordan de i et fælles projekt i samarbejde mellem Europa og Sydamerika har behandlet patienter i seks lande for hovedpine som følge af medicinoverforbrug og fået markant positive resultater: Halvdelen af patienterne oplevede efter seks måneder en forbedret livskvalitet, færre hovedpineanfald og færre depressioner, og 90% af patienterne blev kureret for deres overforbrug af hovedpinemedicin. Resultaterne kan få betydning for en stor patientgruppe. Alene i Danmark anslås det, at cirka 100.000 mennesker lider af hovedpine i forbindelse med et medicinoverforbrug. Denne type hovedpine kan opstå, hvis man ofte tager smertestillende medicin mod hovedpine, idet den kan ende med at gå ind og vedligeholde og forværre hovedpinen. Lars Bendtsen har arbejdet med hovedpineforskning siden 1991 og er forfatter til over 130 publikationer og bogkapitler om hovedpine. Kilde: www.rigshospitalet.dk Foto:Scandinavian Stock Photo.

Kvinders hjerter reagerer anderledes end mænds En stor del af de kvinder, der bliver henvist til hospitalerne med brystsmerter, passer ikke ind i det klassiske undersøgelses- og behandlingsforløb på hjerteafdelingen. To ud af tre kvinder har ikke forsnævringer i hjertets kranspulsåre, som er en almindelig årsag til smerter i brystet hos mænd, det der kaldes angina pectoris. Formålet med forskningsprojektet at udvikle en sikker metode til at måle blodgennemstrømningen i hjertets små blodkar for at se, om det er en dysfunktion her hos kvinderne. Foto:Scandinavian Stock Photo ”Vi anslår, at ca. 40.000 danske kvinder lever med tilbagevendende smerter i brystet, som ikke skyldes forsnævringer i de store pulsårer. Mange af dem ryger ind og ud af hjerteafdelingen flere gange og det påvirker naturligvis deres livskvalitet,” fortæller professor Eva Prescott fra Hjerteafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler. I forskningsprojektet, som er støttet med 8 mio. kr. fra Hjerteforeningen, undersøger Eva Prescott og hendes kolleger kvinder med brystsmerter for sygdomme og forsnævringer i hjertets små blodkar, såkaldte mikrovaskulære sygdomme. ”De små kar i hjertet er som ”bunden af isbjerget”. De transporterer 90 % af blodet rundt i hjertet og har stor betydning for at fordele blod til hjertet, og for at ilten kommer ud til hjertemuskulaturen. Men de er vanskelige at undersøge, og derfor indgår undersøgelse af de små blodkar ikke i rutineundersøgelser,” fortæller Eva Prescott. Kilde: www.frederiksberghospital.dk

Langt færre tryksår på Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital har oplevet et markant fald i tryksår hos patienterne, og en lang og dedikeret indsats lader dermed til at have båret frugt. Det viser den seneste prævalensundersøgelse. I forhold til 2013 er der sket et fald på 67 procent i antallet af fund ved den årlige prævalensundersøgelse. Undersøgelsen viser overordnet en reduktion fra 54 patienter i 2013 til 18 patienter i 2014. Langt størstedelen af de fundne tryksår er i den milde kategori 1, hvor der endnu ikke er udviklet egentlige sår. Region Hovedstaden har samlet Foto:Snehviderumet, Bornholms Hospital.. oplevet et fald i patienter, der udvikler tryksår under indlæggelsen fra 16,4 procent i 2013 til 14,1 procent i 2014. Nordsjællands Hospital tegner sig for den største reduktion. Resultatet viser, at det vedholdende fokus på arbejdet med patientsikkerhed har båret frugt, og at dette fokus skal fastholdes og udvides blandt andet gennem tryksårsambassadører og en øget indsats for tidlig screening for tryksår i Akutafdelingen. Trods de gode resultater har undersøgelsen vist oplagte muligheder for forbedring. Blandt andet skal processerne med at udskifte ældre standardmadrasser og skabe et bedre flow af rette antal trykaflastende madrasser optimeres. Kilde: www.nordsjaellandshospital.dk


19

Foto: Scandinavian Stock Photo

1,5 millioner kr. til forskning i skrumpelever Professor Hendrik Vilstrup, Aarhus Universitetshospital, Medicinsk Afdeling V har modtaget 1.548.961 kr. fra TrygFonden. Midlerne går til et projekt, der skal undersøge, hvorvidt styrketræning og proteintilskud kan forbedre den fysiske tilstand og livskvalitet hos patienter med skrumpelever, som dels betyder øget dannelse af bindevæv i leveren, dels abnorm dannelse af nye leverceller. Årsagen er oftest længerevarende betændelse pga. smitsom leverbetændelse eller alkohol. Omkring 15.000 danskere har skrumpelever, og hvert år kommer der omkring 2.000 nye til. Mange af dem lider typisk af underernæring og deraf følgende muskelsvækkelse, som både fører til inaktivitet og social isolation, ligesom det øger risikoen for andre livstruende komplikationer. Formodningen er, at styrketræning og proteintilskud stimulerer muskelvæksten og dermed kan være med til at bryde den onde spiral. Projektet gennemføres som et lodtrækningsforsøg blandt 40 patienter. Effekten af projektet måles bl.a. på patienternes oplevede livskvalitet, muskelstyrke, ernæringstilstand og kropssammensætning. Hvis resultaterne er gode, kan projektet implementeres i rehabiliteringen af patienter med skrumpelever. Kilde: Aarhus Universitetshospital, www.auh.dk

Aalborgforskere udvikler simpel øvelse mod hælsmerter Plantar fasciitis, eller senebetændelse under foden er smerte i hælen forårsaget af irritation af de senebånd, der går fra forfoden og til hælen på undersiden af foden. Tilstanden kan være langvarig og svær at slippe af med. Hidtil har standardbehandlingen været strækøvelser og anti-inflammatorisk, smertestillende medicin. En ny undersøgelse fra Fysio- og Ergoterapien Foto: Scandinavian Stock Photo på Aalborg Universitets-

Ung Hvidovre-forsker modtager talentpris Johan Burisch kastede sig allerede på fjerde semester af medicinuddannelsen over studiet af kroniske tarmsygdomme. Meget få ved så meget om kronisk tarmbetændelse som Johan Burisch, der nu er reservelæge i introduktionsstilling på Gastroenheden på Hvidovre Hospital. Trods sin unge alder har forskertalentet nemlig et helt unikt overblik over forekomsten af de kroniske tarmlidelser – ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Nu har han modtaget Lundbeckfondens Talentpris på 100.000 kr. for sin forskning. Under sit ph.d.-forløb har Johan Burisch arbejdet som projektleder med seks nationale og 32 europæiske centre om at skabe det hidtil største europæisk langtidsstudie af patienter med kronisk betændelse i tarmen. Projektet betyder, at Johan Burisch i dag ligger inde med en helt unik viden om de kroniske tarmlidelsers udbredelse i hele Europa. ”Jeg har beskrevet forekomsten i hele Europa og kan fx se, at der er mange flere forekomster i Vesteuropa end i Østeuropa. Jeg kan også se, at sygdommene bliver behandlet forskelligt, alt efter hvor man er, og at den dyre medicin, vi bruger i vesten, ikke har nogen effekt – statistisk set i hvert fald,” siger han og uddyber: ”I Østeuropa bruger de ikke den dyre medicin, men det går deres patienter lige så godt eller skidt som patienterne i Vesteuropa. Det er jo interessant både fra et medicinsk og et samfundsøkonomisk perspektiv.” Kilde: www.hvidovrehospital.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo

hospital, offentliggjort i Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports viser, at en simpel øvelse kan være mere effektiv. Øvelsen består i at stå barfodet på et trappetrin med et sammenrullet håndklæde hvilende under tæerne på den ømme fod, mens man lader hælen ’hænge’ ud over kanten af trinnet. Det upåvirkede ben skal hænge frit, let bøjet ved knæet. Derefter skal man langsomt hæve og sænke hælen i forud definerede intervaller. Når deltagerne i undersøgelsen ubesværet kunne gennemføre 12 gentagelser, fik de en rygsæk fyldt med bøger spændt på ryggen, og blev herefter bedt om at gentage øvelsen 8-12 gange hver anden dag. Efter tre måneder var der store forbedringer at spore. Ifølge forskeren bag undersøgelsen, fysioterapeut, ph.d. Michael Skovdal Rathleff, viser forsøget, at de nye træningsøvelser, giver hurtigere smertereduktion, og at bøger – på en helt ny måde – kan have en helbredende effekt. Kilde: Aalborg Universitetshospital, www.aalborguh.rn.dk


20

Jeg er ikke syg, jeg har bare ”Jeg har besluttet mig for, at prostatakræften ikke skal ødelægge mit humør. Så nu gælder det om at få det bedste ud af hver eneste dag – lige til det sidste.” Sådan siger 74-åriger Peter Muxoll, der for tre år siden fik konstateret uhelbredelig prostatakræft. En diagnose, der ikke kom som en overraskelse for Peter.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

D

et er ikke til at se på Peter, at han har uhelbredelig prostatakræft. Han snakker som et vandfald, smiler begejstret og kan slet ikke lade være med konstant at kaste sig ud i nye projekter – om det så er brændehugning, kagebagning eller en omgang Wordfeud. Men Peter ved godt, at han har kræft. Og at det er alvorligt. Alligevel føler han sig heldig. For han har allerede levet meget længere, end han havde forventet. ”Hele min familie på min fars side er døde af kræft. Min farfar, min far, mine fastre, min storesøster. Og de døde alle, da de var omkring 60 år gamle. Så jeg har altid regnet med, at dagen også ville komme for mig. Faktisk gik jeg på pension allerede som 55årig for at have tid til at udleve min drøm om at blive tømrer og hygge mig med min familie, før det var for sent. Det har jeg så gjort i 20 år nu, og jeg nyder det fortsat,” fortæller en glad Peter, der bor med sin kone Kirsten i Hørsholm uden for København. Sammen har de 5 sammenbragte børn og 11 børnebørn, så der er nok at holde sig i gang med. Alle vævsprøver indeholdt kræft Peter fandt ud af, at der var noget galt, da han for godt tre år siden begyndte at have problemer med vandladningen. Han søgte læge og fik taget flere vævsprøver og andre prøver. ”Alle vævsprøver indeholdt kræft – af den aggressive art. Derfor kunne jeg ikke få prostataen bortopereret, ej heller helbredt med stråler. Altså var kræften uhelbredelig. Det var selvfølgelig ikke den bedste nyhed. Men alligevel kunne jeg ikke lade være med at være glad. For jeg havde jo levet mange flere år uden sygdom end nogen anden i min familie. Jeg havde god grund til at være tilfreds med alt det, jeg havde nået i mit liv, og den tilfredshed har stadig mit primære fokus. Og så fik jeg at vide, at man kunne gøre meget for at forlænge mit liv,” fortæller Peter, der efter han stoppede som pilot hos SAS entusiastisk kastede sig over diverse byggeprojekter med tilbygninger, gulvlægninger og masser af skovhuggerarbejde. Det holdt ham i gang og fortsatte med at holde ham i gang, da kræften meldte sin ankomst.

Prostatakræft • Prostatakræft er kræft i blærehalskirtlen, der sidder lige under urinblæren hos mænd. • Prostatakræft kan være svær at opdage, idet kræften kommer snigende og er ofte symptomløs til at starte med. Som følge heraf opdages prostatakræften hos hver anden patient tilfældigt ved et besøg hos lægen i anden anledning. • Prostatakræft kan behandles med operation, strålebehandling, medicinsk behandling og kemoterapi. • At kunne opretholde et normalt liv og udleve drømme har højeste prioritet for et flertal af danske prostatakræftpatienter.

Breaking News efter to år med stigende PSA-tal Peter mødte de næste to år et utal af specialister inden for urinvejssygdomme, dvs. urologer. Det var en svær tid, hvor Peter savnede klar besked om sin behandling og sygdom. Han fik flere former for behandling og stråler, men hans såkaldte PSA-tal steg igen og igen. PSA-tallet er det tal, man måler i blodet, for at kontrollere effekten af prostatakræftbehandlingen. Peter blev til sidst overført til kræftafdelingen for at igangsætte kemoterapi. Han tabte håret, mistede følelsen i den ene fod, og smagsløgene forsvandt, mens PSA-tallet fortsat steg. Derfor måtte Peter stoppe kemoterapien før tid i foråret 2014. Peter blev nu tilbudt en ny form for hormonbehandling kaldet Xtandi – bl.a. fordi tabletbehandlingen har vist at kunne bremse udviklingen af kræften. Og nu skete der noget. ”Da jeg begyndte på Xtandi havde jeg et PSA-tal på 316. Efter 11 dage fik jeg min kone, der er laborant, til at tage en blodprøve for at måle tallet. Du skulle have set hende, da hun kom ind af døren. Breaking News råbte hun. Breaking News. Mit tal var faldet til 142.” Lever i nuet og har det overraskende godt Siden er Peters PSA-tal faldet med hele 88 % ned til 37. Vandladningen er bedre end tidligere, og Peter har det i dag overraskende godt. Han ved, at det ikke varer evigt, men nyder, at han stadig kan fungere normalt, ses med venner, nyde et glas vin, hygge med børnebørnene og kysse sin kone. ”Jeg føler ikke, at jeg kæmper med prostatakræften – endnu. Det kræver noget arbejde inde i hovedet at holde kursen, men


21

en uhelbredelig kræft

Da jeg begyndte på Xtandi havde jeg et PSA-tal på 316. Efter 11 dage fik jeg min kone, der er laborant, til at tage en blodprøve for at måle tallet. Du skulle have set hende, da hun kom ind af døren. Breaking News råbte hun. Breaking News. Mit tal var faldet til 142.” Foto: Privatfoto.

”Jeg håber ikke på at blive rask, for det ved jeg, at jeg ikke kan blive. Skulle miraklet komme, tager jeg det som en bonus,” siger Peter Muxoll, der for tre år siden blev diagnosticeret med uhelbredelig prostatakræft. Foto: Privatfoto. der har jeg heldigvis en god styrmand i min kone. Vi holder kursen sammen, og det er vigtigt. Jeg håber ikke på at blive rask, for det ved jeg, at jeg ikke kan blive. Skulle miraklet komme, tager jeg det som en bonus. Og ellers håber jeg bare på en ekstra sæson i sommerhuset,” smiler Peter og byder på lidt hjemmebag. Reducerer risikoen for at dø af prostatakræft Lægemidlet Xtandi, som Peter Muxoll får, bruges allerede til behandling efter kemoterapi, men er nu også godkendt til behandling før kemoterapi. Den udvidede indikation er opnået på baggrund af overbevisende studieresultater og betyder, at behandlingen kan bruges endnu tidligere i sygdomsforløbet. Det glæder formand for Dansk Prostatacancer Udvalg, Michael Borre: ”Studieresultaterne for Xtandis er yderst overbevisende – lægemidlet bremser sygdomsudviklingen, reducerer antallet af dødsfald og udskyder tiden til opstart på kemoterapi. Og så har det en favorabel bivirkningsprofil.” Hertil har behandling med Xtandi vist, at mange patienter oplever en tid med forbedret livskvalitet. Her kan de have det så godt, at de kan nyde stunder med familien, tage på solskinsferie, lege med børnebørnene – altså mere eller mindre fortsætte livet som det var, før prostatakræften meldte sin ankomst. ”Ekstra tid uden for meget fokus på sygdom har stor betydning for manden og hans familie. Derfor glæder det mig, at danske prostatakræftpatienter snart kan tilbydes behandlingen også inden kemoterapi. Jeg forventer, at Xtandi vil få en vigtig plads her,” fortæller Michael Borre, der vurderer, at ca. 1.000 danske prostatakræftpatienter er i målgruppen for lægemidlet.

Danmark er høj-risiko land • Prostatakræft er den hyppigste kræftform hos mænd, og antallet af nye tilfælde stiger. • Knap 29.000 danske mænd lever med prostatakræft. Hvert år kommer godt 4.400 nye til. Risikoen for at udvikle prostatakræft stiger med alderen. • Danmark er blandt de lande i verden med den højeste forekomst og dødelighed af prostatakræft i verden og betragtes derfor som høj-risiko land. • Mens mange sygdomsområder har oplevet fald i dødeligheden det seneste årti, er dødeligheden fortsat høj for prostatakræft. Således dør 1.168 danske mænd årligt af prostatakræft. Det svarer til 3 mænd om dagen. Årsagen til prostatakræft er ukendt, men flere faktorer kan have en indflydelse på risikoen for at udvikle prostatakræft. • Arvelighed: Risikoen for at udvikle prostatakræft er mere end fordoblet, hvis to familiemedlemmer (en far og en bror) har sygdommen. Og 10 gange større, hvis tre eller flere slægtninge har haft prostatacancer. • Geografi: Hvor i verden, man lever, influerer på risikoen for at få prostatakræft. Danmark er et høj-risiko land for udvikling af prostatakræft, formentlig pga. vores vestlige livsstil.


22

TEMA

Propa har dannet en gruppe, hvis formål er at støtte prostatakræft patienter. Gruppen består af 6 prostatakræftramte mænd og 2 kvinder. Alle har flere års erfaring i at leve med sygdommen. Kvinderne er/har været gift med prostatakræft ramte mænd og kender familiens problemer – for sygdommen rammer hele familien. Foto: Propa.

Patientstøtte – mand-til-mand M/K Nyt initiativ i Prostatakræftforeningen retter sig til de ny-diagnosticerede mænd, der står med et hav af spørgsmål og stor usikkerhed efter den skræmmende melding om prostatakræft. Målgruppen er også mænd, der oplever problemer med samlivet som følge af kræftbehandlingen. • Af Jens Chemnitz Povelsen redaktion@raskmagasinet.dk

P

rostatakræftforeningen har nu etableret et patientstøtteteam, der står til rådighed for mænd og familier, hvor prostatakræft har sat en helt ny dagsorden i familien. Teamet består fra starten af seks mænd, der har levet med prostatakræft i flere år, og to kvinder, der har stor erfaring i at håndtere de familiemæssige konsekvenser af prostatakræft. ”Patientstøtte er Prostatakræftforeningens gratis tilbud til mændene og familierne. Vi er ikke læger og giver ikke lægefaglig vejledning, men vi stiller os til rådighed med vores mange års erfaring i at leve med sygdommen,” siger næstformand i Prostatakræftforeningen, Niels Ejner-Jensen, Odense. Niels Ejner-Jensen har en baggrund som lektor i Fysiologi på Syddansk Universitet og har gennem mange år, både herhjemme og internationalt, arbejdet med projekter inden for familieplanlægning og sexologi. For et par år siden hørte han

Prostatakræft Prostatakræft er kræft i blærehalskirtlen, der sidder lige under urinblæren hos mænd. Prostatakræft er den hyppigste kræftform hos mænd. Antallet af nye tilfælde har været kraftigt stigende de seneste 70 år. Dette er dog ikke et udtryk for, at der reelt er tilkommet så mange flere tilfælde af sygdommen. Det skyldes snarere, at flere får stillet diagnosen, fordi flere og flere får målt deres PSA-tal i blodet. Kilde: www.propa.dk

om den norske prostatakræftforenings Likemands-projekt – og siden da har han været en varm fortaler for en tilsvarende ordning i Danmark. Patientstøtte målrettet alle ramt af prostatakræft Den danske Patientstøtte er målrettet alle, der er ramt af prostatakræft. Det kan typisk være mænd med en ny diagnose – dem er der flere end 4.000 af hvert år. Mange af dem står med et hav af spørgsmål og stor usikkerhed, der helt naturligt følger af den skræmmende melding efter undersøgelsen på sygehuset. Målgruppen er også mænd og deres pårørende, der oplever konsekvenserne af forskellige behandlingsmæssige tiltag. ”Både operative indgreb og hormonbehandling fører til, at mange mænd føler sig ramt på mandigheden. De mister mere eller mindre potensen og sexlysten. Tilmed har de måske også svært ved at sætte ord på det i forhold til ægtefællen. I den slags situationer kan det være en stor hjælp at få mulighed for at tale med andre, der har været gennem den samme proces og fundet måder at håndtere det på. Netop denne form for ”mandtil-mand-snak” kan ofte føre frem til, at spørgeren selv finder frem til svaret,” forklarer Niels Ejner- Jensen som et eksempel på, hvordan man kan bruge Patientstøtte. De otte i Patientstøtte har gennemgået et særligt uddannelsesprogram, så de er ”klædt på” til at håndtere henvendelser fra prostatakræftramte mænd og pårørende. Samtalerne foregår normalt telefonisk og er anonyme, men der kan i særlige tilfælde aftales møde ansigt til ansigt. Teamet lægger stor vægt på deres tavshedspligt. Deltagerne i Patientstøtte kommer fra hele landet og kan kontaktes via www.propa.dk – eller ved henvendelse til Prostatakræftforeningen sekretariat.


ANNONCE

Hjemmetest er fremtiden! Test dig selv og få klart svar – køb en DNA test der er 99,5% sikker.

Synes du også, tests for fx kønssygdomme og vaginal svamp er pinlige og besværlige? Eller tror du at du eller dit barn ikke kan tåle mælk? Så er du ikke alene. Derfor er der godt nyt til rigtig mange danskere, der gerne vil teste sig selv for irriterende sygdomme i de nedre regioner. Med fire nye, enkle og sikre testere kan du i fred og ro teste dig selv derhjemme. 300.000 DNA-tests om året passerer gennem de kyndige hæn¬der på Dynamic Codes laboratorium i Linköbing, Sverige. Stif¬terne af laboratoriet har tidligere arbejdet med DNA-analyser for det svenske kriminalpoliti, men nu har de besluttet at bruge deres ekspertise til at tilbyde helt almindelige mennesker fire forskellige tests. Det betyder, at du både kan opnå klinisk sik¬kerhed og trygt privatliv, når du er et sted i dit liv, hvor du mener, det vil være en god idé at blive testet.

kompli¬kationer. For kvinders vedkommende drejer det sig om infektion i livmoderhalsen, livmoderen og æggelederne – og ultimativt fertilitetsproblemer. Hos mænd kan der opstå urinvejsinfektion, bitestikel inflammation og prostatabesvær. Testen til mænd tages via en urinprøve, og kvinder skal tage en vaginal prøve. Et døgn efter laboratoriet har modtaget din test, kan du se svaret på DynamicCodes hjemmeside via en kode fra testen.

Test: For laktoseintolerance Intolerance over for laktose viser sig fx som diarré, oppustethed, mavesmerter mv. Denne test er designet til at påvise primær laktoseintolerance, der er den mest udbredte form. Testen anbe¬fales primært til personer af europæisk slægt fra 12 års alderen, men kan også benyttes til mindre børn. Afrikanere, asiatere og andre fjerne etniciteter kan ikke bruge testen. Selve testen foregår ved, at du tager en spytprøve med den vatpind, som er vedlagt testpakken. Herefter sender du prøven til laboratoriet, som skal bruge fem dage til at analysere sig frem til svaret. Myndighederne anslår, at mellem 14 og 20 % af befolkningen i skandinavien er laktoseintolerante.

Kombi-test: For Klamydia og Mykoplasma Det kan være svært at vide, om du er smittet med Klamydia eller Mykoplasma, hvis det klør og svier, når du tisser, for de to typer seksuelt overførte infektioner giver stort set samme symptomer. Til gengæld kræver de forskellig antibiotikabe¬handling, så derfor kan det være en god idé at teste for dem begge. Testen til mænd tages via en urinprøve, og kvinder skal tage en vaginal prøve. Svaret har du et døgn efter, laboratoriet har modtaget din prøve.

Test: For Klamydia – både mænd og kvinder Klamydia er en seksuelt overført infektion. Tit mærker du slet ikke, du er smittet, men mange oplever kløe og svien, når de tis¬ser. Det er vigtigt at opdage Klamydia, for det kan give

Test: For Bakteriel vaginose og Candida Mange kvinder oplever ubalance og irritation i skeden. Hvis du har ubehag, kløe og øget mængde udflåd, kan det skyldes en bakterie- eller svampeinfektion. Denne DNA-test er rettet mod seks udbredte bakterier og svampe og da bakteriel vaginose og Candida skal behandles forskelligt, er det vigtigt at få afklaret årsagen. Testen tages via en vaginal prøve og svaret et klar tre dage efter, laboratoriet har modtaget din prøve.


24

NYHED

Får håret til at gro og vokse igen Mange faktorer kan gøre sig gældende, når man taber sit hår eller får tyndt hår. Håret kan blive anderledes og tyndere efter endt behandling med kemoterapi, man kan tabe hår på grund af alder, hormonelle forstyrrelser, arvelig tyndhårethed eller på grund af stress og endelig er der sygdomme som psoriasis eller alopecia, der gør, at man taber sit hår. Nu er der imidlertid kommet et nyt produkt til behandling af hårtab og som bevisligt har effekt.

vil som regel kunne se effekten efter 4 uger – og efter 12 uger vil man for alvor se et resultat. I vores test af Biohar så vi typisk en masse små nye hår strømme frem efter 8 uger.”

• Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

E

t nyt middel mod hårtab forhandles nu af Svaneklinik, der er en specialforretning for kræftramte kvinder. Charlotte Buom, der oprindeligt er uddannet frisør, har siden 2009 været ansat på Svaneklinik, hvor hun hjælper og vejleder kvinder, der har mistet håret under kemobehandling eller som af anden årsag har hårtab og har brug for en hel- eller en delparyk. Hun fortæller om erfaringerne med det nye produkt, der har gjort, at nogle har undgået paryk: ”Vi har testet Biohar på 10 testpersoner i 2013 og 15 testpersoner i 2014 og blandt de i alt 25 testpersoner virkede midlet mod hårtab på alle med undtagelse af to,” siger Charlotte Buom og fortsætter: ”Biohar kan således være gavnligt ved alle typer af hårtab, hvor hårsækken ikke er helt død, men bare ligger i dvale. Har man lige afsluttet et kemoforløb, kan Biohar give hårsækkene et ekstra boost til at komme i gang med at producere hår igen. Vi anbefaler, at man starter 3 uger efter den sidste kemoterapi. Man

Stimulerer slumrende hårsække til bedre hårvækst Biohar er et såkaldt kosmetica, dvs. det er ikke et middel på recept og det er heller ikke dyrt som et receptpligtigt lægemid-

Svaneklinik Klinikken tilbyder hjælp til brystkræftopererede eller patienter i behandling for kræft, fx tilpasning af paryk, tilpasning af brystproteser og tilhørende lingeri og måltagning. Klinikken tilbyder også rådgivning om nogle af de bivirkninger, man kan opleve i forbindelse med behandling og er stolt over at være det eneste sted i Danmark, hvor disse ydelser er samlet på en adresse. Som noget nyt tilbydes der nu også behandling for hårtab – også til personer, der ikke er ramt af kræft. Læs mere om brugeres erfaringer med Biohar på www.biohar.dk

Svaneklinik

- diskret og omsorgsfuld kompetence Onl NYHED ww ine boo ! w.sv k ane ing på klin ik.d k

Mis

tet

et?

SVANEKLINIK FRB. HOSPITAL

SVANEKLINIK LYNGBY Lyngby Hovedgade 27 - 29

hår

2. sal

Ndr. Fasanvej 57, Vej 5, nr. 3

2800 Kgs. Lyngby

2000 Frederiksberg

Telefon: 45 87 01 10

Telefon: 45 87 01 20

Brystopereret?

Lym fø

dem

?

P-kælder og elevator Bus nr. 190 til døren Åben mandag - fredag 10 - 16

Åben tirsdag og onsdag 10 - 16

E-mail: kontakt@svaneklinik.dk

Vi fører - som de eneste i Danmark - et totalt sortiment af produkter, som kan hjælpe dig til at føle dig som dig selv igen! Besøg os i en af klinikkerne eller på www.svaneklinik.dk.


NYHED

12 måneder senere var hårsækkene blevet stimuleret så meget, at håret i januar 2015 nu ser sådan her ud. Foto: Svaneklinik.

For lidt mere end et år siden, hvor behandling med Biohar blev iværksat, var hårtabet hos denne unge kvinde udtalt. Foto: Svaneklinik.

del, men ligger på et meget moderat prisniveau. ”Alle skal have råd til det, og hvis man vil abonnere på Biohar, får man 25 % rabat,” siger Charlotte Buom. Der er i øvrigt ikke registreret bivirkninger ved anvendelse af midlet mod hårtab. Biohar, som er en flydende væske, virker ved at stimulere slumrende hårsække til bedre hårvækst. Midlet kan anvendes, hvornår det passer en bedst, eller fx lige efter hårvask i tørt eller håndklædetørt hår. Svanekliniks hårspecialist anbefaler, at man bruger Biohar, inden man kommer hårprodukter i sit hår. Biohar påføres med den vedlagte applikator, og skal masseres ind i huden så den absorberes helt. Det skal ikke efterfølgende skylles bort. Biohar hverken fedter eller stiver håret og er således ikke mærkbart.

En flaske holder en måned, hvis man ikke overdoserer, hvilket der i øvrigt ikke er grund til, for midlet virker ikke bedre ved at komme mere i. Ofte vil tre måneders anvendelse være tilstrækkeligt, dog skal alopecia-patienter anvende midlet kontinuerligt. Kvinder, der med alderen er blevet tyndhårede, kan ligeledes have gavn af en kur med mellemrum.

Biofreeze -effektiv smertelindring for aktive i alle aldre Biofreeze® - Koldterapi, hurtig og effektiv smertelindring, der anbefales og benyttes af professionelle behandlere i forbindelse med:

Ung pige fik sit hår igen efter behandling med Biohar Blandt testpersonerne er en ung kvinde, som pludseligt oplevede et betydeligt hårtab. Da hun kom til klinikken var hun tæt på at være skaldet og havde kun totter og dun tilbage. Efter behandling med Biohar begyndte hendes hår igen at vokse og et år efter har hun nu et flot hår igen.

® Ømme og overbelastede muskler Ondt i ryggen Ledsmerter Smerter i benene Forstrækninger og forstuvninger Sportsskader

GRATIS PRØVE!

Ring tlf. 8654 0058 CE-mærket Medical Device

For yderligere information: Tlf. 8654 0058 · info@yourcare.dk · www.biofreeze.dk

F I N D N æ R m E S T E F o R h A N D L E R På w w w.yo u R c A R E.D k

25


26

Nye om bøger sundhed og helbred Spørgsmålstegn ved det lægelige behandlingssystem

Lægen Victor Acquista sætter i sin håndbog ’Nye perspektiver på sundhed’ spørgsmålstegn ved de vestlige landes lægelige behandlingssystem, der betragter den enkelte patient som den sygdom, den pågældende har. Han mener, man skal se og behandle hele mennesket og se helbredet som en tilstand, der har både fysiske, psykiske, åndelige og verdslige aspekter, som er i konstant vekselvirkning med sine omgivelser. Victor Acquista sætter tingene i perspektiv og giver i høj grad anledning til refleksion og til at revurdere sin opfattelse af sygdom. Acquista siger bl.a., at det spiller en stor rolle for et menneskes helbredelse, hvordan det reagerer på sygdom og at sundhed grundlæggende handler om integration af krop, sind og ånd til et dynamisk og balanceret system. Begrebet sundhed bliver perspektiveret og bogen er dybt interessant og stærkt inspirerende. Victor Acquista kombinerer i sin praksis konventionelle behandlinger med helhedsorienterede sundhedsmuligheder med fokus på den enkelte patient. Victor Acquista har bl.a. også etableret Center for Sygdomsforebyggelse i North Providence, Massachusetts i USA, hvor han underviser ansatte på Roger Williams Hospital. Læs mere på: www.id-shop.dk Foto: PR-foto, Forlaget I AM.

Naturlig smertelindring gennem mindfulness De fleste sætter lighedstegn mellem smerte og lidelse, men lidelse består af to variabler: Smertens styrke og styrken af den modstand, man yder mod den. Kroppens bevidste modstand viser sig som spændinger og holden igen. Man kan have smerte i benet, men spænder op i kæberne, hvorved man gør modstand mod åndedrættet eller man spænder i hele kroppen. Herudover er der også den ubevidste modstand, man yder. Selv en lille underbevidst smerte kan skabe ulidelig lidelse, hvis man gør stærk modstand. For de fleste klan det være svært at forestille sig, hvordan noget kan gøre ondt uden at være et problem, med ved at arbejde med modstanden mod smerten med mindfulness, kan man ændre sin opfattelse af den, fx ligesom kvinder, der lærer at føde uden smerte. Forfatteren til bogen ’Naturlig Smertelindring’,Shinzen Young, er en af verdens førende meditationslærere med en bred baggrund inden for de vigtigste buddhistiske traditioner. Hans nyskabende smertelindringsteknik bygger på hans viden om og erfaringer med meditation og mindfulness, hans egne udfordringer med smerte og derudover årtiers vejledning i at føre andre gennem deres kroniske og ofte stærke smerter. Læs mere på: www.id-shop.dk

Foto: PR-foto, Forlaget I AM

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Anti-stressende kunstterapi for travle mennesker

Vi lever travle liv i dag, styrter rundt på autopilot, ræser fra sted til sted, multitasker på arbejdet, passer vores familier og forsøger at se vores venner. Ind imellem kan det være nødvendigt med en pause. Forskning viser, at når vi tegner, skærper det ikke alene kreativiteten og øger evnen til at holde fokus – det er også en af de bedste måder til at standse stress samt dæmpe angst og nervøsitet. I England og Frankrig er anti-stress-malebøger blevet en kæmpe trend. Og det er ikke så mærkeligt. For når man er mindful, handler det om at fokusere på nuet, at rense hjernen for distraktioner og fokusere på bare at være. Nu har forlaget Rosinante udgivet ’Mindful Malebog’, som er en personlig anti-stress-malebog i håndtaskeformat. Bogen er fyldt med fine håndtegnede illustrationer og finurlige mønstre, der kan farvelægges. ’Mindful Malebog’ kan bruges som et alternativ eller supplement til meditation, men den kan også bruges til kreativ hyggetegning. En god vej til mindfulness og ro i sindet. Forrest i bogen er en kort introduktion. Tegningerne er udført af Emma Farrarons, der er fransk illustrator og grafisk designer. Læs mere på: www. rosinante-co.dk Foto: PR Foto, Rosinante.

Diabetes Kuren – viden, gode råd og lækre opskrifter

Har man fået konstateret type 2-diabetes, er det vigtigt at begynde at se på kosten med andre øjne, for det er i høj grad kosten, der bestemmer, om sygdommen forværres eller ej. Det mener forfatterne til ’Diabetes Kuren’, klinisk diætist Alice Apel Hartvig og professionsbachelor i human ernæring Majbritt L. Engell. Følger man de otte sunde og enkle leveregler i bogen, kan man helt slippe for at udvikle type 2 diabetes. Og har man allerede fået diagnosen, har man en god chance for at blive rask igen. Målet er at gøre blodsukkertallet bedre, så man kan trappe ned med medicinen og måske helt undvære den. Bogen giver et overskueligt bud på en ny og diabetesvenlig livsstil, der har både forebyggende og helbredende effekt og er fyldt med brugbar viden om kostens elementer og påvirkningen af blodsukkeret, ligesom opskrifterne er virkeligt lækre og gennemtænkte. Levereglerne er nøje tilpasset mennesker, der har eller er ved at udvikle type 2 diabetes – men alle kan have gavn af dem; som sidegevinst kan du nemlig dårligt undgå at tabe dig og få mere energi. Læs mere på: www.gad.dk

Foto: PR foto, Gads Forlag.


27

Foto: PR-foto, Politikens Forlag.

Sund kost kan mindske risikoen for kronisk sygdom

En håndfuld valnødder om dagen mindsker risikoen for at blive ramt af en blodprop i hjertet med 45 %, regelmæssig indtag af grøn te giver 21 % mindre risiko for at få en blodprop i hjernen og masser af fed fisk nedsætter risikoen for forkalkning i øjet med 45 %. Det viser omfattende undersøgelser, som er publiceret i nogle af verdens mest respekterede lægefaglige tidsskrifter. Og det er blot tre eksempler på, at der nu er tung videnskabelig evidens for, at kost er tæt forbundet med sundhed og levealder. Usund kost er simpelthen den væsentligste årsag til kræft, diabetes og en lang række aldersrelaterede sygdomme. Omvendt kan en sund kost mindske risikoen og føje ekstra år til vores liv – måske endda flere år, end vi i dag har fantasi til at forestille os – og vi kan være i fuld vigør til det sidste. Den kun 28-årige belgiske læge og forsker, Kris Verburgh, har skrevet bogen ’Timeglasmodellen’, som giver et fantastisk indblik i, hvordan kroppens aldringsprocesser påvirkes af vores mad. Han siger, vi kan udskyde symptomerne på alderdom og holde os sunde og raske ved at spise færre usunde fødevarer som sukker og hvidt brød og skrue op for indtaget af sunde fødevarer som grøntsager, krydderurter og fede fisk. Læs mere på: www.politikensforlag.dk

Drik saft og få rene, grønne vitaminer Friske grøntsager er basis i enhver sund kost, og når man drikker dem rå, får man alle de gode vitaminer, mineraler og fibre med, som kroppen behøver for at fungere optimalt. Bogen ’Saft – Rene grønne Vitaminer’ indeholder 50 sunde opskrifter på grøntsagssafter, shots og smoothies, man selv kan lave med sin saftpresser eller slowjuicer. Alle er de fulde af helsebringende egenskaber, som man kan læse mere om i bogen. Nogle af dem indeholder kun grøntsager, andre også lidt frugt, men aldrig for meget. ’Saft - rene grønne vitaminer’ kan hjælpe med til og inspirere til at gøre grøntsagssafter til en integreret og helt naturlig del af hverdag og det sunde liv. Forfatteren af bogen, Sarah Cadji, arbejdede hårdt og intenst i Londons finansverden, da hun i 2010 blev udbrændt og siden syg. Hin fulgte flere lægers gode råd og anvisningerm, men da intet hjalp, begyndte hun selv at undersøge forskellige kost- og sundhedsråd. Hun begyndte at drikke koldpressede safter og mærkede hurtigt en effekt. Efter flere års kurser i sundhed og ernæring, valgte hun at skippe jobbet og i januar 2014 åbnede hun sin første juicebar, Roots and Bulbs, i september åbnede hun den næste og en tredje er nu på vej. Læs mere på: www.politikensforlag.dk

Foto: PR-foto, Forlaget Hovedland.

Demens – berøvet og bedøvet

Der er fokus på demens i øjeblikket, men udsigterne til forandring er små, med mindre vi gør op med sundhedsmyndighedernes insisteren på ydmygende behandlingsformer. Det siger dr. Allen Power, der er geriater og associate Professor of Medicine of Rochester, New York. Han udgav i 2010 bogen om demens, som nu foreligger på dansk. ”Demens – berøvet og bedrøvet” tager afsæt i Powers erfaringer med for meget og forkert medicinering af mennesker, der er ramt af demens. Både i USA og i Danmark er det sådan, at demens-ramte i al for vid udstrækning påtvinges anti-psykotisk medicin. Ikke fordi de er psykotiske, men fordi medicinen virker beroligende og sløvende. Allen Power foretager i bogen en kritisk gennemgang af de gængse behandlingsformer. Bogen er fuld af spændende, sørgelige men opmuntrende historier. I stedet for at betragte personer med demens som fuldkomne afvigere væger Power bl.a. at betragte demens som et udviklingstrin, der giver de demens-ramte færre og andre livsmuligheder. Power argumenterer ligeledes for en radikal af-institutionalisering. Hvis vi skal fejlbehandlingerne til livs, skal vi tænke radikalt anderledes. Ændringen kan starte med en nærlæsning af denne foruroligende og samtidigt stærkt opmuntrende og inspirerende bog, som burde være pligtlæsning for alle i sektoren samt for alle politikere. Læs mere på: www.hovedland.dk

Svar på helt almindelige menneskers sårebare spørgsmål ’Kærlig hilsen Anna’ er en utraditionel brevkassebog, hvor Anna Skyggebjerg svarer på breve fra 23 helt almindelige mennesker om de tanker, der ligger nærmest deres hjerte. Fx de mest private oplevelser, tanker og følelser, som de har følt sig alene med og aldrig har fortalt til nogen i frygt for manglende forståelse. Anna Skyggebjerg modtog nemlig mails og breve fra mange læsere af hendes forrige og meget succesfulde bog ’Introvert’. Læserne spurgte hende til råds om livets tunge sider, og det gav inspiration til at skrive denne nye og meget brugbare bog om at finde modet til at fortælle om det svære og erfare, at vi ikke er alene. Annas svar er ikke som i en almindelig brevkasse, for hendes svar handler blandt meget andet om hendes forældres død, om ulykkelig kærlighed og om en underlivsundersøgelse, der blev mere end almindeligt pinlig. Det har krævet opbydelse af alt hendes mod at skrive så sårbart og ærligt, som hun gør i denne bog. Men som hun skriver i sit forord: ”Når jeg siger til andre, at det ikke er så farligt, som de tror, at vise, hvem de er, må jeg være villig til selv at gå forrest, synes jeg. Bogen rummer derfor ikke alene brevskrivernes blødende hjerter, men også mit eget.” Læs mere på: www.gad.dk

Foto: PR foto, Gads Forlag.

Foto: PR-foto, Politikens Forlag.


28

PROFIL

Hovedpinepatienter

Skuespiller og psykoterapeut Helene Egelund taler under overskriften ”Hvordan skaber vi livsglæde trods en kronisk sygdom?”

I weekenden 29. februar-1. marts afholdt Horton Hovedpineforening arrangementet ”Smerteweekend 2015” i Taulov ved Fredericia, hvor 70 hovedpinepatienter og pårørende kunne møde hinanden og få gode råd om, hvordan man lærer at leve med voldsomme hovedpinesmerter. Smerteweekenden bød på en række faglige indlæg afvekslende med gruppearbejde, hvor deltagerne kunne dele erfaringer med andre hovedpinepatienter.

Vores ambassadør, skuespiller Farshad Kholghi, kiggede forbi om søndagen for at høre lidt om, hvordan det var gået på Smerteweekend 2015. Han fortalte også, hvordan det er at lide af angst, hvilket bestemt godt kan relateres til det at lide af kroniske hovedpinesmerter.

E

fter at foreningens formand Christian Hansen lørdag formiddag havde budt velkommen, var det tid til weekendens første foredrag, der blev holdt af skuespiller og psykoterapeut Helene Egelund under titlen ”Hvordan skaber vi livsglæde trods en kronisk sygdom?” Foredraget blev efterfulgt af spørgsmål fra deltagerne. Det var en stor opgave at være første oplægsholder, for mange af deltagerne havde aldrig tidligere mødt andre hortonpatienter og har derfor vænnet sig til sjældent at tale om deres sygdom. Men netop livskvaliteten kan være et stort problem for hortonpatienter, og der er ingen tvivl om, at Egelunds indlæg gav stof til eftertanke. For nogle var det således en stærkt følelsespræget oplevelse. En af deltagerne fortalte bagefter, at han for første gang i årevis græd over sin sygdom, eftersom han nu havde mødt ligestillede og ikke længere følte, at han stod alene. Senere på dagen var der gruppearbejde, og derefter talte overlæge, ph.d., klinisk lektor Helge Kasch fra Aarhus Universitetshospital og hovedpinesygeplejerske Diana S. Knudsen om, hvordan man reagerer på smerter. Der blev stillet mange spørgsmål, herunder om kroppens reaktion på de forskellige forebyggende typer medicin. Alt i alt var lørdagen fyldt med gode input, og der var blevet sat ord på mangt og meget. Under aftensmaden blev dagens foredrag drøftet i en rar og afslappet atmosfære. Det var tydeligt, at samværet med andre hovedpinepatienter bevirkede, at ingen følte sig anderledes – for nogles vedkommende måske for første gang i mange år. Om søndagen talte psykolog og specialist i psykoterapi Trine Caspersen om kroniske smerter og depression, og der var stor interesse for hendes fagkyndige råd. Horton Hovedpine kan nemlig medføre så intense smerter, at man isolerer sig og risikerer at ende i en dyb depression. Man tvinges til at leve sit liv på en helt ny måde, og det er vigtigt at lære at håndtere den store omvæltning. Faktisk arbejder Horton Hovedpineforening


29

PROFIL

r på på Smerteweekend Smerteweekend Overlæge, ph.d, klinisk lektor Helge Kasch, Aarhus Universitetshospital, fortalte, hvordan mange reagerer på smerter. Der var mange spørgsmål om medicinsk behandling samt om kroppens reaktion på de forskellige forebyggende medicinske behandlinger.

– Det er ekstra besværligt at lide af Horton, når man er selvstændig – f.eks. er det et stort problem, når man sidder ved møder med kunder og er nødt til at gå midt i det hele. Heldigvis har jeg mange faste kunder, som kender mig, og ved, hvorfor jeg nogle gange er nødt til pludselig at gå. Andre dage kan man dog slet ikke komme på arbejde, og hvis man ikke har sovet en hel nat, ligner man jo noget, der er løgn. Det betyder, at jeg i perioderne med anfald slet ikke tager opgaver fra nye kunder, og dermed rammer sygdommen mig også økonomisk. Det var et godt kursus, men da jeg kom hjem, gik det hele i sort. Nu har jeg selv lært at leve med sygdommen, men i weekenden havde jeg jo talt med de andre, og jeg tænkte på mange af dem, som ikke har haft Horton så længe. Så satte jeg mig ned og skrev en Facebook-opdatering. Horton Hovedpineforening har fået lov at citere Jørgen Nyborgs opdatering:

i øjeblikket på at kunne tilbyde sine medlemmer psykologhjælp, for det er næsten umuligt ikke at havne i en krise, når sygdommen rammer. Man risikerer at miste både arbejde og netværk, og en af hensigterne med Smerteweekenden var netop at ruste både patienter og pårørende, således at familierne bliver bedre til at stå sammen midt i modgangen. Horton Hovedpineforenings ambassadør, skuespilleren Farshad Kholghi, der selv ved, hvordan det er at leve med en kronisk sygdom, afrundede weekenden ved at fortælle om et liv med angst. Kholghi sagde for lidt over et år siden ja til at være foreningens ambassadør, netop fordi han kan sætte sig ind i, hvor livsnedbrydende kroniske hovedpinesmerter kan være. At dømme efter deltagernes reaktioner var weekenden en stor succes. Jørgen Nyborg fra Rødovre, der har lidt af Horton Hovedpine i 34 år, fortæller, hvad arrangementet betød for ham: – Jeg tænker ikke altid på min sygdom, for jeg har den heldigvis kun omkring 3 måneder hvert andet år. Det er tre forfærdelige måneder, men de er ikke så slemme som i starten. Da jeg fik brevet om arrangementet, var smerteperioden lige begyndt, så jeg besluttede at tilmelde mig, og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Det var godt at høre om andres oplevelser – f.eks. om, når man er ude til en fest, og man er nødt til at gå midt i det hele – folk tror jo, at man er åndssvag. I det hele taget var det rart at møde de andre og tale med nogen, der står i samme situation. Jeg taler naturligvis også om sygdommen med min kæreste, men hun bor i Helsingør og jeg i Rødovre, så vi er ikke altid sammen. Som selvstændig VVS-mester har Jørgen Nyborg bestemt ikke lettere ved at leve med Horton Hovedpine end andre.

Også 41-årige Trine Kølleskov Hansen fra Høng, der deltog med sin samlever Anders Kjæmpe Hansen, fik glæde af Smerteweekend 2015: – Det var dejligt at møde andre, som er i samme bås – det er simpelthen nemmere at tale med dem om sin sygdom. Gruppearbejdet fik jeg også rigtig meget ud af, men det gjorde jeg af det hele. Man kan altid overveje længden af de forskellige indlæg, det er jo meget viden, man får, men når man tænker på, at det var det første arrangement af den slags, kørte det bare. Jeg håber virkelig, at der bliver mulighed for at stable endnu et arrangement på benene for dem, der ikke kom med denne gang. Horton Hovedpineforening har allerede mange på venteliste til en eventuel kommende Smerteweekend og vil gøre alt for, at den bliver en realitet. Det kræver dog, at de økonomiske forudsætninger bliver opfyldt. Foreningen er derfor dybt taknemmelig for både ny medlemstilgang og alle økonomiske bidrag – små som store. Ethvert bidrag er i øvrigt fradragsberettiget – lige fra den første krone.


30

TEMA

Diabetes udvikler sig som en Flere og flere mennesker bliver diagnosticeret med type 2-diabetes og det er ikke kun ældre, der rammes. Også flere og flere unge – selv børn – får sygdommen, der tidligere blev kaldt for gammelmandssukkersyge, en betegnelse man dog er holdt op med at anvende, da den indlysende nok er misvisende. Forklaringen på, at flere og flere i alle aldre rammes af type 2-diabetes er blandt andet, at flere er overvægtige ikke blot i Danmark, men i hele verden. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

M

indst tre ud af fire personer med type 2-diabetes er overvægtige, og de fleste har været overvægtige i mange år. Overvægten medfører, at kroppen ikke reagerer så godt på insulin, som den normalt gør, og det betyder, at kroppen skal arbejde hårdere for at producere mere insulin. Type 2-diabetes er hidtil almindeligvis blevet diagnosticeret i moden alder, men der ses nu en stigende tendens til, at de diagnosticerede bliver yngre og yngre. Årsagen er primært en usund livsstil, der leder til overvægt. Og da symptomerne kommer gradvist, kan det være svært at opdage, at sygdommen er ved at udvikle sig.

Antallet af mennesker med diabetes bare stiger og stiger Ifølge IDF, den Internationale Diabetes Forening, som er en 0315_Annonce_Layout 1 27/03/15 13.42 Side 1 paraplyorganisation med over 230 nationale diabetesforeninger i

hele verden som medlemmer, er der nu 387 millioner mennesker i verden, som er diagnosticeret med diabetes, hvilket svarer til 8,3 % af verdens befolkning i alderen 20-79 år. IDF forventer, at tallet på diagnosticerede patienter med diabetes vil stige med yderligere 205 millioner inden for de næste 20 år til 592 millioner mennesker og stigningen finder sted i alle lande, selv om der ses en tendens til, at befolkningerne i lav- og middelindkomst lande i særlig høj grad rammes, idet 77 % af alle med diabetes lever i disse lande. Rent aldersfordelingsmæssigt er der flest diagnosticerede i alderen 40 til 59 år. Ud over det høje antal mennesker, der allerede er diagnosticerede med diabetes, så estimerer IDF, at mindst 179 millioner mennesker har en uopdaget diabetessygdom. I 2014 døde 4,9 millioner mennesker som følge af diabetes, hvilket svarer til knap og nap Danmarks befolkning. Risikofaktorer for udvikling af type 2-diabetes er kendt Årsagerne til udvikling af diabetes kendes for type 1-diabetes vedkommende ikke. Selve sygdomsprocessen skyldes i de fleste tilfælde en såkaldt autoimmun proces, hvor organismens eget immunforsvar angriber de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen. Processen kan sandsynligvis startes af flere forskellige mekanismer, hvor forskellige virusinfektioner, tidlig udsættelse for bestemte mælkeproteiner og tidligt ophør med amning af spædbarnet blot er nogle af en lang række forslag, der har været bragt på bane. Men ingen af de nævnte årsager kan dog alene forklare udviklingen af type 1-diabetes. Hvad angår årsagen til at flere og flere udvikler type 2-diabetes, synes det at være klart, at alder, højere vægt, mangel på fysisk

Har du diabetes? I Diabetesforeningen kan du finde ny viden, kurser og rådgivning, hvis du eller dine pårørende har fået diabetes (sukkersyge) I hele 2015 koster et medlemskab kun 75 kr. for nye medlemmer, og du får kogebogen ”Fuldkorn- der frister” i velkomstgave. Du kan se de mange medlemsfordele på diabetes.dk eller ringe til os på tlf. 66 12 90 06.

Test din risiko for at udvikle type 2-diabetes På forsiden af diabetes.dk finder du en test, hvor du kan teste din egen risiko for at udvikle type 2-diabetes. Sygdommen er meget arvelig, men kan til dels forebygges med motion og sunde madvaner. Se mere på diabetes.dk

Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C , Tlf. 66 12 90 06


TEMA

epidemi på verdensplan genetisk tilbøjelighed og dels på grund af en anden opfattelse af risikofaktorernes betydning for udvikling af sygdommen. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed er en overset risikofaktor i øvrigt socialgruppe, idet diabetesforekomsten er næsten tre gange højere blandt uuddannede arbejdsløse end blandt erhvervsaktive med mindst et års erhvervsuddannelse. Diabetes er hermed i stil med en række andre kroniske sygdomme en sygdom, der vender den ”tunge ende nedad”.

I Nordafrika og i Mellemøsten har en ud af hver ti voksen nu diabetes og nærmer sig således samme niveau som Nordamerika. Foto: Scandinavian Stock Photo.

aktivitet, kostens sammensætning, arvelige forhold og lav fødselsvægt spiller en rolle for risikoen for udvikling af sygdommen. Tilsyneladende er nogle befolkningsgrupper særligt udsatte for at udvikle diabetes og for at udvikle sygdommen tidligt i livet. Indvandrere til Danmark fra Asien, Mellemøsten og store dele af Afrika har to til tre gange højere risiko for at udvikle diabetes, og samtidig udvikler de typisk diabetes 10-15 år tidligere end etnisk danske borgere, formentlig dels på grund af

Den attraktive vestlige livsstil medfører sygdom I takt med at velstanden stiger i Afrika, Asien og Sydamerika, særligt i de urbaniserede områder, breder en vestlig livsstil sig også, så flere og flere finder det attraktivt og har mulighed for at købe usund, vestlig mad. Og samtidigt med at flere og flere får arbejde, hvor de sidder på kontor eller arbejder fx i et call center, får flere og flere mindre motion samtidigt med, at de spiser mere. Der sker således det samme overalt i verden: Folk spiser mere, indtager mere usund mad og rører sig mindre. Dermed ophobes overflødig energi som fedt på kroppen, dvs. overvægt. Og det øger sammen med den manglende motion mangefold risikoen for at udvikle diabetes. Hvor attraktiv vestlig livsstil end kan synes at være, så følger der altså en stærkt forøget risiko for at få diabetes med, uden at der nødvendigvis er penge til at betale for insulin. Man er således dobbelt udsat, hvis man udvikler diabetes i et land, hvor man selv skal betale for behandling og medicin, men ikke tjener nok til at kunne betale for nogen af delene. Så hvor diabetes i Danmark er en sygdom man lever med, er diabetes i mange andre lande i verden en sygdom, man dør af.

PROBLEMER MED FØDDERNE? Så er du i trygge hænder hos Danske Fodplejere

Du kan finde din fodplejer på www.danskefodplejere.dk • Her kan du finde klinikker i dit lokale område. • Udekørende fodplejere til hjemmebehandling, plejehjem eller anden institution.

… kend os på logoet

Alle branchegodkendte fodplejere er fuldt ansvarsforsikret, og der ydes tilskud efter gældende regler om udvidet helbredstillæg.

31


32

TEMA / NYHED

Hvis man hele tiden provokerer kroppen med for mange kulhydrater, tvinges kroppen også til at producere meget insulin i bugspytkirtlen. På et tidspunktet overstiger behovet kapaciteten, dvs. behovet for insulin er større, end den maksimale mængde insulin, kroppen kan producere. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Spis dig fra diabetes

Op imod 350.000 danskere har på nuværende tidspunkt diabetes, hvoraf de 90 % har type 2-diabetes, og antallet er fordoblet inden for de seneste 10 år. En af de faktorer, der har stor betydning, er vores livsstil og det er den, vi kan ændre på, så vi forebygger, at vi på sigt udvikler behandlingskrævende diabetes. Men faktisk kan ændret livsstil og kost også medføre, at man spiser sig fra allerede opstået diabetes, fortæller læge og forfatter Bjarne Stigsby, der netop sammen med Maria Falck Stigsby har udgivet en ualmindelig god, lødig og anvendelig bog om diabetes, som alle voksne bør læse, før de snupper den næste bid mad, den næste cola eller den næste håndfuld slik.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

D

iabetes er blevet en folkesygdom, for antallet af diabetikere er nu så stort, at omkring 6 % af befolkningen lider af sygdommen. Det er næsten blevet en normal tilstand, som i øvrigt i snart 100 år har kunnet behandles medicinsk. Men det er på ingen måde en sygdom, man skal tage let på, selv om den i modsætning til tidligere tider kan behandles, for følgesygdommene er i værste fald livsforkortende og i bedste fald stærkt belastende. Blandt de tilstande, der følger af svingende eller højt indhold af glukose i blodbanerne og af et højt insulinniveau, er forhøjet blodtryk, skæve kolesteroltal med risiko for aflejring i årerne, inflammation, neuropati, nyresygdom, forkalkning af de små blodkar i øjnene, fodsår på grund af forringet blodforsyning, betændelse i tandkødet, langsom tømning af mavesækken, seksuelle komplikationer hos begge køn, søvnapnø, problemer med led, muskler og bindevæv, depression, svedproblemer og hudforandringer. Alle de nævnte komplikationer har igen andre følgevirkninger.

Kostvanerne har ændret sig samtidig med at vi bevæger os mindre ”Flere faktorer gør sig gældende i forbindelse med, at flere og flere får diabetes,” siger forfatteren. ”Først og fremmest bevæger vi os meget mindre i løbet af en arbejdsdag, end vi gjorde for blot ti år siden. Dernæst har folk glemt at drikke vand, som det tidligere var almindeligt at slukke tørsten i. Nu drikker børn jo sodavand eller juice i løbet af dagen, ligesom voksne også får dækket en stor del af deres væskeindtag via søde drikke. Herudover er der sket et skred med hensyn til, hvad danskerne spiser. Udbuddet af hurtige kulhydrater er stærkt øget med det store udbud af ris og pasta, der nu konkurrerer med kartoflerne til aftensmaden. Pasta- og pizzakulturen har medført, at rugbrød til frokost er blevet afløst af pasta, pizza eller ciabattaboller. På sæt og vis er kernefamilien i opløsning, idet børn fx i stedet for en madpakke får penge med til mad i løbet af skoledagen, hvilket sagtens kan ende med at være wienerbrød eller lignende. Og om morgenen begynder dagen med et måltid bestående af et


NYHED

/ TEMA

Diabetes er en god undskyldning for at ændre livsstil og få et bedre liv med mere overskud både fysisk og psykisk, siger Bjarne Stigsby, der sammen med Maria Falck Stigsby har skrevet en yderst brugbar og lettilgængelig bog om sammenhængen mellem kosten og kroppens behov for insulin. Foto: Privatfoto. også behovet for, at kroppen skal producere mere insulin, ligesom type 1-diabetikere vil kunne opleve at få mindre behov for at få tilført insulin. Man kan således via kosten mindske behovet for insulin. Når kroppens behov bliver mindre, end den mængde kroppen selv kan producere, så har man ikke sukkersyge.

morgenmadsprodukt, som vrimler med hurtige kulhydrater, der påvirker blodsukkeret,” forklarer Bjarne Stigsby og fortsætter: Det er de hurtige kulhydrater, der er problemet – ikke fedt ”Nøglehulsmærket, der er et fælles nordisk ernæringsmærke, som burde guide forbrugerne i deres valg af sundere fødevarer, spiller faktisk en negativ rolle i forhold til udviklingen, idet produkter, der indeholder sødemidler til erstatning for sukker, ikke kan få nøglehullet. Og det er skidt. Endelig er vi blevet fedtforskrækkede, så vi i højere grad vælger at få kalorierne fra kulhydrater. Men når vi spiser hurtige kulhydrater, så stiger blodsukkeret og det må det ikke. Det skal helst være nogenlunde konstant. Vores organer og celler er således konstrueret til at modtage energi fra et blodsukker på 5. Jo større afvigelse i opadgående retning, jo mere insulin er kroppen nødt til at producere. På sigt sker der det, at cellernes følsomhed for insulin nedsættes, fordi de hele tiden bliver bombarderet med sukker og insulin og så kan kroppen ikke følge med. Dvs. der opstår insulinresistens.” Ifølge Bjarne Stigsby viser resultaterne af den nyeste forskning, at kostanbefalingerne bør være anderledes end dem, vi har i dag. Desværre er der blot en vis forsinkelse mellem, at forskningsresultater bliver publiceret og til at anbefalinger til befolkningen bliver ændret jævnfør disse. I dag ved forskerne nemlig, at fedt ikke er et problem. Det er de hurtige kulhydrater, der er problemet. På den måde er nøglehulsmærkningen problematisk i den forstand, at det er forvirrende, når staten anpriser en fødevare som sund, hvis den samtidigt giver et højt blodsukker. Får man færre kulhydrater, falder behovet for insulin Man bør spise færre af de hurtige kulhydrater, mener Bjarne Stigsby. Hurtige kulhydrater er fysiologisk afhængighedsskabende, så man hele tiden skal have flere for ikke at opleve gener ved hurtigt blodsukkerfald.Hvis man omvendt spiser færre kulhydrater, falder

Hjælp til selvhjælp ’Spis dig fra diabetes’, som netop er udkommet, er en overordentlig væsentlig bog, som grundlæggende giver lødig, basal og brugbar viden om, hvad der sker i kroppen, når man indtager kulhydrat og insulinproduktionen øges, men også om hvordan man kan få et stabilt blodsukker og sænket insulinbehov med KISS-kost i så høj grad, at man enten ikke udvikler type 2-diabetes, fordi kroppen selv ved hjælp af kosten kan følge med og producere præcist den mængde insulin, der har behov for, eller som patient med type 1-diabetes får mindre behov for tilført insulin. KISS-kost er således designet til at holde blodsukkeret stabilt med et minimalt insulin. Det er enkelt og dog genialt – brugbar hjælp til selvhjælp. Bogen indeholder derudover masser af opskrifter på morgenmad, frokost, aftensmad og mellemmåltider, der alle er optimale at spise, hvis man har eller vil forebygge diabetes. Læs mere på www.politikensforlag.dk

Motion er vigtigt, men kosten er afgørende Kan alle spise sig fra diabetes? ”Jeg mener, at rigtigt mange mennesker kan spise sig fra diabetes, dog afhængigt af hvad man har med i bagagen i form af arv og gener samt hvilken evne man har til at forstå betydningen af kostens sammensætning,” siger Bjarne Stigsby. ”I perioden fra 2002 til 2012 er antallet af folk med diabetes fordoblet. Men vores genetiske profil har jo ikke ændret sig på ti år. Det er således ikke en genetisk selektion, der har fundet sted. Det er vores livsstil, der har ændret sig. Det ses bl.a. også ved at flere og flere bliver overvægtige,” fastslår han. Den gode nyhed er, at man selv kan gøre noget for at skrue ned for insulinet. Det gør man med den rette kost og motion. Motion er vigtigt, men kosten er afgørende. Ingen kost kan direkte sænke insulinniveauet i blodet, men kroppen prøver hele tiden at producere den mængde insulin, der er behov for, og en rigtig sammensat kost kan sænke behovet for insulin. Når behovet bliver mindre, sænker kroppen selv sin insulinproduktion, så insulinproduktionen svarer til behovet. Tredeling af kosten så man får mere fedt og mere protein KISS-kost er forkortelsen for Klinisk InSulin Sænkende kost, som anbefales, hvis man vil sikre et stabilt blodsukkerniveau. Ifølge ’Spis dig fra diabetes’ er KISS-kosten baseret på to hovedprincipper: Inddeling af kulhydrater i hurtige og langsomme ved hjælp af et såkaldt sukkerindeks samt en tredeling af kalorierne i hvert måltid, således at kalorieindtaget for en tredjedels vedkommende stammer fra fedt, en tredjedel fra protein og en tredjedel fra kulhydrat. Tredelingen af kalorierne er meget vigtig og er et helt grundlæggende princip i KISS-kost til at mindske behovet for insulin. Motion har dog også en betydning, for daglig fysisk aktivitet øger musklernes følsomhed over for insulin og modvirker derved insulinresistens. For voksne anbefales 30-40 minutters daglig moderat fysisk aktivitet og derudover en gang om ugen gerne en times hårdere aktivitet af en sådan karakter, at man får sved på panden. Rent vand dækker kroppens behov for væske uden at tilføre energi og uden at påvirke insulinniveauet. Både voksne og børn har imidlertid i stigende grad udviklet en smag mod søde drikke dagen lang fx i form af juice. Men selv om juice indeholder vitaminer og mineraler, så indeholder juice også meget frugtsukker og en del kalorier. Foto: Scandinavian Stock Photo.

33


34

TEMA

Din tandlæge kan se, om du har diabetes Det er ikke altid lægen, der opdager, at du har diabetes. For lægen konsulteres normalt kun, når der er noget galt, mens man typisk regelmæssigt besøger tandlægen for at få tjekket tænderne. Tandlægerne er således med til at identificere de ca. 200.000 danskere, der har type 2-diabetes uden at vide det.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

D

iabetes er en udbredt stofskiftesygdom, hvor kroppen enten ikke længere producerer insulin eller ikke udnytter den producerede insulin godt nok og som kendetegnes ved et højt blodsukkerniveau. Insulinets opgave er at hjælpe glukose, dvs. sukker, med at komme ud i kroppens celler, hvor det bliver brugt til at danne energi. Den mest udbredte form for diabetes er type 2-diabetes, som 90 % af alle diabetikere lider af. Ofte kan personer med type 2-diabetes stadig producere insulin i bugspytkirtlen, men insulinen bliver ikke udnyttet effektivt af kroppen. Type 2-diabetes kommer som regel snigende, uden at man ved, at man har udviklet prædiabetes eller egentlig diabetes. Det er uheldigt, da der som følge af sygdommen er en forøget risiko for, at der kan opstå anden alvorlig sygdom som fx hjertesygdomme, forhøjet blodtryk, slagtilfælde, nyresygdom, nedsat syn eller blindhed, infektioner i fødder og ben samt tandkødsproblemer. Det er i sidstnævnte tilfælde tandlægen kommer ind i billedet. Tandlægen opdager forandringer i tandstatus og mund Ved det regelmæssige tandlægebesøg ser tandlægen både på tændernes status, på gummerne og på mundhulen som helhed. Det betyder, at hvis der sker en ændring i form af, at der pludseligt opstår flere huller, at spyttet ændrer karakter, at der opstår svamp i munden, hvilket der er større risiko for med øget glukoseindhold i spyttet, eller at der konstateres begyndende paradentose, så vil tandlægen opdage det. Alle de nævnte faktorer kan være udtryk for, at man har diabetes – uden at man måske selv er klar over det. Dog er særligt rygere udsatte for at få problemer med tænder og mundhule, ligesom medicin kan skade tænderne på forskellig måde, bl.a. fordi medicin som fx kemo kan medføre mindre spytsekretion, som så igen kan give grobund for flere huller. Tandlægen vil typisk gå patienten i møde ud fra en holistisk tilgang, bl.a. ved at spørge ind til eventuel medicin og vaner, og med udgangspunkt i helhedsindtrykket vurdere sine iagttagelser. I de tilfælde, hvor tandlægens fund kan tyde på, at

Tandlæger samarbejder over hele landet En lang række tandlæger over hele landet samarbejder i kæden ’din TANDLÆGE’. Det betyder, at hvis man flytter eller får et akut problem langt fra hjemmet, kan man opsøge den lokale ’din TANDLÆGE’. Der udveksles patientjournaler internt i kæden, hvis man ønsker det, så man på den måde ikke skal starte helt forfra med diagnose. Læs mere på: www.dintandlæge.dk

Diabetespatienter har typisk et højt niveau af glukose, og det betyder, at de ofte vil have problemer med deres tænder og gummer. Hyppige problemer for diabetespatienter er ømme eller løse tænder, sår i munden, tør mund og huller i tænderne. Foto: Din TANDLÆGE

der kan være tale om diabetes, vil tandlægen sende patienten videre til undersøgelse hos sin læge for eventuelt at få lavet en blodsukkermåling, som kan angive, om der er tale om diabetes. Dermed er det regelmæssige besøg hos tandlægen af uvurderlig betydning for tidlig opsporing af anden sygdom, herunder diabetes. Og tidlig diagnosticering af diabetes er afgørende for at forhindre følgesygdomme på grund af ubehandlet sygdom. Velreguleret diabetes forudsætter sundt og velholdt tandkød En blandt flere alvorlige følgesygdomme til diabetes er således relateret til mundhulen. Diabetikere får nemlig nemmere tandkødsbetændelse og paradentose. Omvendt er det afgørende for en velreguleret diabetessygdom, at man har et sundt og velholdt tandkød. Paradentose er en af de hyppigste folkesygdomme i Danmark og er en infektion i tandkødet. Det samlede infektionsareal ved udbredt paradentose svarer til et åbent sår på størrelse med en håndflade. Da paradentose i de begyndende faser er en usynlig sygdom ligesom fx forhøjet kolesterol, er det oftest tandlægen, der først opdager paradentosen. Man kan godt have paradentose, uden at man har en bagvedliggende anden sygdom, men paradentose og tandkødsbetændelse slår voldsommere ud hos personer med diabetes i forhold til andre og sår heler generelt dårligere – også i munden. Når man tager vare på sine tænder, tager man således også vare på sit øvrige helbred, da tandlægen høre til den faggruppe af sundhedspersoner, der ser danskerne oftest.


d Ø k d n a t t i d å p t d o g s PA o

tandLÆgen k an hjÆlpe dig m ed din diabetes

Diabetes og paradentose påvirker hinanden Du ved det måske allerede. Diabetikere får nemmere tandkødsbetændelse og paradentose. Men ved du også, at et sundt og velholdt tandkød er afgørende for, om en diabetes er velreguleret. Vidste du iøvrigt at • Paradentose er en af de hyppigste folkesygdomme i Danmark • Paradentose er en infektionssygdom i tandkødet. Det samlede infektionsareal ved udbredt paradentose svarer til et åbent sår på størrelse med en håndflade • Paradentose er en usynlig sygdom ligesom for højt kolesterol. Derfor er det oftest tandlægen, der først opdager paradentosen Vores tandlæger hjælper dig • Hos dinTANDLÆGE får du ren besked og du opnår sikkerhed for din egen sundhed • Hos dinTANDLÆGE har vi en veluddannet og omsorgsfuld medarbejderstab • dinTANDLÆGE har altid forebyggelse i højsædet og vores klinikker har ekspertisen til at hjælpe dig Ring eller kom forbi. Vi glæder os til at hjælpe dig.

Landsdækkende kæde med 54 klinikker Find nærmeste klinik på www.dintandlæge.dk


36

TEMA

Vi bliver federe – og det er ikke fedt

Danskerne bliver federe og federe i lighed med befolkningen i store dele af verden. Der tales ligefrem om en fedmeepidemi, idet antallet af overvægtige og fede er steget særlig voldsomt de seneste 20-30 år, og generelt siden anden verdenskrigs afslutning. En ting er, at det er besværligt at slæbe rundt på alt for mange kilo, men noget andet og langt mere alvorligt er, at det er helbredstruende, idet overvægt øger risikoen for type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, galdevejssygdom, forhøjet blodtryk, kræftsygdomme og belastningslidelser i bevægeapparatet.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

B

MI, som er en forkortelse for Body Mass Index, er en matematisk formel for en sammenhæng mellem personers højde og vægt, og som kan bruges til at beregne under- og overvægt hos en større gruppe af mennesker, men kan også bruges til at indikere over- eller undervægt hos enkeltindivider, uden at BMI dog isoleret set bør anvendes alene. Omvendt er BMI glimrende til at få overblik over vægten hos en population. Verdenssundhedsorganisationen WHO definerer følgende vægtgrupper opdelt efter BMI for voksne på 18 år eller derover: Undervægt anvendes ved et BMI under18,5, normalvægt ved et BMI mellem 18,5 og 25, moderat overvægt ved et BMI på mellem 25 og 30 og svær overvægt ved et BMI, der er 30 og derover.

SPIS DIG SUND, RASK OG FRI FOR SYGDOM Bliv inspireret af bogens 95 opskrifter, 8 enkle leveregler og 4 træningsprogrammer.

”Skulle jeg selv blive ramt af diabetes, ville jeg starte her.” – Professor Arne Astrup, Institut for Idræt og Ernæring

BMI siger ikke noget om fedtfordelingen på kroppen, men er alene et udtryk for vægt i forhold til højde. To personer med samme BMI kan fx godt have uens fordeling af muskler og fedt, og ofte har høje personer højere BMI end lavere personer. Voldsom forøgelse af antal personer, der er svært overvægtige Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2013 er i alt 47,4 % af den voksne befolkning moderat eller svært overvægtige, dvs. med et BMI på eller over 25. Tallet dækker dog over en forskel blandt kønnene, idet andelen i alle aldersgrupper er større blandt mænd med 54,3 % end blandt kvinder, hvor tallet er 40,7 %. Dette skyldes hovedsageligt, at andelen af moderat overvægtige er større blandt mænd end blandt kvinder, da andelen af svært overvægtige er nogenlunde den samme blandt mænd og blandt kvinder. Andelen af moderat eller svært overvægtige er mindst i aldersgruppen 16-24 år for både mænd og kvinder og stiger med alderen. Hvis der alene ses på, hvor mange der er svært overvægtige, dvs. har et BMI på 30 og derudover, er 14,1 % af befolkningen i denne vægtklasse. Rockwool Fondens Forskningsenhed gennemførte i 2009 en undersøgelse, der viste, at danskerne samlet set på relativt få år har undergået en dramatisk vægtøgning, idet 11 % var svært overvægtige i 2005, mens tallet i 1987 var så langt nede som 4 %, der var svært overvægtige, fordelt med hhv. 5 % mænd og 3 % kvinder, der var svært overvægtige. På små 30 år er der således tale om en dramatisk udvikling. Mindre fysisk aktivitet, mere mad og flere der får medicin Det kan undre, at antallet af overvægtige og fede er steget så eksplosivt. Mange forskere finder imidlertid, at forklaringen til dels er en samfundsudvikling, som har medført betydelig reduceret fysisk aktivitet i arbejds- og fritidslivet og dels at adgangen til rigelige og billige fødevarer samtidigt er øget, fx ved et stigende antal fastfood-restauranter, udbringning af mad (pizzaer o.l.) og mulig-

Fedme er et globalt problem De mest fedmeplagede lande i verden er mange af de små stillehavsnationer som Nauru, Samoa, Tonga og Cook Island, hvor den altovervejende del af den voksne befolkning er stærkt overvægtig eller fed. Men i Kuwait, Bahrain og Saudi Arabien er hen ved halvdelen af befolkningen også fed. Sydafrika og Australien har i øvrigt også en stor andel borgere, der er fede.

Scan koden og læs mere

I USA er 35,8 af befolkningen fed, men i Panama, Mexico og Venezuela er nu en endnu større andel af befolkningen fed. For Mexicos vedkommende er der tale om, at hele 70 procent af den voksne befolkning i dag kan betegnes som overvægtige eller fede.


TEMA

og federe hed for køb af mad overalt så godt som 24 timer i døgnet. Indtager man mere energi, end man forbrænder, er resultatet såre enkelt en vægtøgning. Udviklingen i Danmark svarer i øvrigt til udviklingen i andre lande, hvor bedring af de socio-økonomiske forhold i et givent land sædvanligvis følges af en stigende gennemsnitsvægt i befolkningen og øget forekomst af overvægt og fedme. Andre forskere peger på, at det er unuanceret at se fedmeepidemien alene som et spørgsmål om nedsat fysisk aktivitet og øget madindtag, idet arvelige faktorer og forskelle i forbrænding, bl.a. gennem variationer i hormon-niveauer kan have betydning. Også en række medicinske præparater, som flere og flere bliver ordineret, kan som bivirkning medføre fedme. Det gælder bl.a. psykofarmaka, beroligende medicin, epilepsimedicin, insulin, betablokkere og binyrebarkhormon. Nogle af præparaterne påvirker appetitreguleringscentret i hjernen, så man næsten aldrig føler sig rigtig mæt og andre præparater ændrer fedtcellernes fordeling. Gener og særlig følsomhed over for kostens fedtindhold Men fedme er til en vis grad også arvelig, idet overvægtige forældre oftere får overvægtige

børn. Årsagen er både gener og miljøpåvirkning. Den genetiske disposition til overvægt kommer til udtryk ved dårlig appetitregulering, lavere energiomsætning, blandt andet lavere hvilestofskifte, samt dårligere evne til at forbrænde fedt og større tendens til at lagre det i stedet for. Dertil kommer de miljømæssige faktorer, fx vaner i familien. Er det almindeligt at sidde stille, foran tv og ved computeren, og småspise i stedet for at røre sig og dyrke sport, er der større sandsynlighed for, at man selv følger det samme mønster. Generne spiller desuden en rolle for fordelingen af fedtet på kroppen og for de forskelle, man finder i fedme og fedtfordeling mellem mænd og kvinder. Et dansk studie har vist, at en mulig mekanisme for særlig følsomhed over for kostens fedtindhold blandt personer med familiær disposition for fedme kan knytte sig til, at sådanne personer er dårligere til at forbrænde kostens fedt end personer uden familiær disposition. Årsagent til den betydelige stigning i forekomsten af fedme gennem de seneste generationer skyldes dog ikke ændringer i generne, men kan relateres til ændringer i de miljømæssige forhold, dvs. fysisk inaktivitet og indtag af mere kalorierig mad, således at genetisk disponerede kan udvikle egentlig fedme. Der bliver forsket intensivt i fedme og sammenhæng med gener Fedtvæv kan vokse på to måder. Enten ved at fedtcellerne bliver

Rehabilitering og genoptræning! Et ophold på Vejlefjord Rehabilitering giver dig n tværfaglig behandlingsplan – tilpasset dine ønsker og behov n rådgivning, viden, støtte og vejledning n kompetent pleje og trygge rammer døgnet rundt

Smukke omgivelser og moderne faciliteter n Neurorehabilitering til unge, voksne og ældre n Rehabilitering efter operation eller længere tids sygdom OGSÅ n Rehabilitering efter kræftforløb n Hjerterehabilitering SOMMERFERIE n Ambulant behandling OPHOLD! n Kortere og længerevarende ophold

BESTIL

Fedme øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, forhøjet blodtryk, kræftsygdomme og belastningslidelser i bevægeapparatet. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Bestil ophold på 7682

3333

Sanatorievej 27b | DK-7140 Stouby | Tel. +45 7682 3333 sekretariatet@vejlefjord.dk | www.vejlefjord.dk

37


38

TEMA større eller ved at de forøges i antal. Britiske forskere sagde i 2007, at de havde fundet et gen, FTO, der kunne være årsagen til fedme og sidste år identificerede forskere ved Karolinska Institutet i Stockholm et gen, som kan forårsage skadelig fedtvæv i mennesker. Har man få men store fedtceller risikerer man således at få type 2-diabetes. Genet kaldes EBF1 og koder for et protein, som styrer fedtcellevæksten. Ifølge et nyt studie fra University of Chicago, er det dog ikke FTO, der er skyld i fedme. De amerikanske forskerne fra Chicago har ifølge National Geographic identificeret genet IRX3, som de har fundet ud af er med til at regulere mængden af fedt i kroppen. For at finde ud af, hvordan IRX3-genet påvirker kroppen, slettede forskerne genet i nogle mus. Resultatet blev, at musene blev 25-30 % tyndere, fordi deres stofskifte steg. Men FTO-genet, som forskere tidligere mente var årsag til udvikling af fedme har stadig lidt at sige. Det påvirker nemlig kropsvægten en smule gennem en hyperaktiv version af IRX3-genet, som gør, at man tager på. I Danmark har Steno hospitalet i Gentofte og Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed på Glostrup Hospital sammen med forskere fra franske, belgiske og svenske kolleger fundet yderligere et fedme-gen kaldet PCSK1, som har betydning for appetit og stofskifte, da det er med til at omdanne inaktive former af visse hormoner til aktive former, fx insulin og glukagon, som regulerer blodsukkeret samt et tredje hormon, der sender signal til hjernen om, at man har spist tilstrækkeligt. 100 forskellige gener spiller en rolle ifølge resultatet af ny forskning I februar i år blev resultatet af to store fedmestudier, herunder GIANT-forskningsprojektet, offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature. Analyse af genomet fra en 339.224 mennesker viser, at langt over 100 forskellige gener spiller en rolle i forbindelse med overvægt og fedme samt om man udvikler pære- eller æbleform.

Kender du

?

Slut med ømme fødder

I Europa har England har hidtil toppet listen med knapt 25 %, der kan karakteriseres som fede, men landet overgås nu af Skotland, Irland, Tyrkiet og Cypern. Foto: Scandinavian Stock Photo. ”Vores videnskabelige arbejde viser tydeligt, at disposition for fedme og forøget BMI ikke skyldes et enkelt gen eller en genetisk ændring,” udtalte dr.med., ph.d. Elizabeth Speliotes fra University of Michigan Health System og som er en af forfatterne bag forskningsprojektet. ”Det store antal gener gør det mindre sandsynligt, at en løsning til bekæmpelse af fedme vil være effektiv over for alle, men åbner samtidigt en dør for mulige veje til at anvende genetiske markører i bestræbelserne på at bekæmpe fedme.” Forskningsprojektet viser også, at 97 genetiske varianter har en særlig stor indflydelse på vægten, og at mange af dem influerer på denne ved at påvirke, hvordan appetitten bliver reguleret i hjernen snarere end ved at ændre på det basale stofskifte. Forskerne håber, at når de genetiske markører bliver bedre forstået, vil det kunne hjælpe til at forklare, hvorfor mange overvægtige – men ikke alle – udvikler relaterede sygdomme som type 2-diabetes og forhøjet kolesterol og at den større viden vil kunne lede til mulig behandling af fedme og forebyggelse af de sygdomme, der ofte følger med – også hos allerede overvægtige. ”På nuværende tidspunkt ved vi således ikke, hvilke af de svært overvægtige, der vil udvikle de fedmerelaterede sygdomme,” siger Speliotes. Projektet har dog også afdækket eksistensen af genetiske varianter, der forøger en persons sandsynlighed for at blive overvægtig, men som på samme tid beskytter mod diabetes og hjertesygdom, hvilket understøtter tesen om, at nogle mennesker kan være både overvægtige og sunde.

Ret dig op! ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden. -

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.

-

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben, lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres. Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33

e-mail: info@arcopedico.dk

se mere på www.arcopedico.dk

Helsevesten træner hurtigt og effektivt din holdning og rygmuskulatur på gåturen, løbeturen eller mens du arbejder. Patenteret Effektiv Flot holdning Modvirker rygproblemer

Flere modeller

God Holdning

Helsevesten www.helsevesten.dk tel. 25 70 50 72


KOL-patient blev fri for hosteanfald og medicin I årevis døjede Jonna Nielsen fra Kolding med kraftige hosteanfald forårsaget af rygerlunger. Nu er hun imidlertid - efter seks måneders brug af danskproduceret luftrenser - blevet hostefri og kan undvære inhalationsmedicin.

Jonna Nielsen har røget det meste af livet – og gør det fortsat, selvom hun for år tilbage fik stillet diagnosen KOL (rygerlunger). Den 48-årige alenemor fra Kolding vil stadig gerne stoppe med at ryge, men mærker ikke længere meget til at være KOL-patient. De kraftige hosteanfald og afledte muskelsmerter er nemlig gradvis forsvundet i løbet af et halvt års tid. Vendepunktet blev et besøg hos frisøren. – Hun har en luftrenser stående, som forhindrer de skrappe hårprodukter i at skabe et dårligt indeklima i salonen. Ifølge hende havde samme maskine hjulpet andre af med vejrtrækningsproblemer samt astmatiske og allergiske reaktioner, og hun mente, at luftrenseren også kunne hjælpe mig, siger Jonna Nielsen, der dog fra starten var skeptisk. – Jeg turde ikke tro på, at det lille apparat kunne gøre så stor nytte, beretter koldingenseren, der ikke desto mindre valgte at anskaff e to luftrensere af typen Jimco MAC 500, der er på størrelse med en skotøjsæske. – Det var først og fremmest i håb om, at de ville gøre en forskel for mine børn, der blev udsat for dårligt indeklima pga. passiv rygning og skimmelsvamp i hjemmet. Det gjorde udslaget, at forhandleren gav mig mulighed for at få en luftrenser uforbindende på prøve i 14 dage. Aldrig mere hosteanfald derhjemme Efter at have anskaff et luftrenserne kunne Jonna Nielsen hurtigt mærke en bedring. – Indeklimaet blev mærkbart bedre. Hosteanfaldene aftog i styrke, og de afledte muskelsmerter fortog sig. Alt i alt følte jeg mig langt bedre tilpas og fik mere overskud i hverdagen. I løbet af et halvt års tid ophørte hosteanfaldene helt, og det var ikke længere nødvendigt at bruge inhalationsmedicin. Til daglig mærker jeg ikke længere noget

til, at jeg har KOL, fortæller koldingenseren, der er i dag er fuldstændig medicinfri – bortset fra, når hun er væk hjemmefra i længere tid. – Når jeg er væk i flere dage, er Jonna Nielsen det stadig nødvendigt at bruge inhalator. Jeg bliver tung i hovedet og hoster, men slet ikke så voldsomt som tidligere. Problemet kan løses ved at medbringe en af luftrenserne. Dræber mikroorganismer og forbedrer indeklimaet Jonna Nielsen glæder sig også over, at luftrenserne har forbedret indeklimaet og reduceret røggenerne. – Luften føles mere ren og frisk, og vi mærker ikke længere en kraftig røglugt, når vi træder ind i huset eller snuser til vores tøj. Ikkerygere, der kommer på besøg, kan heller ikke lugte, at her ryges. Allermest vigtigt er det, at børnene ikke generes af røgen på samme måde som tidligere, siger hun. Ifølge Marlene Olsen fra AIR-TECH, som forhandler luftrenserne, eliminerer de bl.a. bakterier, skimmel og pollen og forebygger således også smitte med eksempelvis influenza. – Teknologien, som er patenteret af danske Jimco, har modtaget EU’s miljøpris og anvendes af mange tusinde private, virksomheder og institutioner over hele verden. Ud over af personer med KOL, vejrtrækningsproblemer, astma og allergi benyttes de bl.a. til at fjerne lugtgener fra mados og brændeovne samt i sommerhuse, campingvogne og kældre, oplyser hun.

Fakta om luftrenseren Jimco MAC 500 • Afhjælper vejrtrækningsproblemer og hoste, samt øvrige reaktioner forårsaget af allergi, astma og KOL • Reducerer lugtgener fra bl.a. rygning, brændeovne, fugt, inkontinens, madlavning og manglende udluftning • Skaber et bedre indeklima og forebygger smitte

Ring til Marlene på telefon 4051 9933 og hør nærmere !

AIR-TECH › TLF. 7553 9933 › AIR-TECH@AIR-TECH.DK › WWW.AIR-TECH.DK


40

TEMA

Tandpine er din egen hovedpine Falder du og brækker et ben, behandles du hurtigt og gratis. Vores offentlige skattefinansierede sygesikring sikrer nemlig, at al lægebehandling er gratis og tilgængelig for alle. Eller, det vil sige næsten al lægebehandling er gratis og tilgængelig for alle. Falder du i stedet og knækker en tand, hænger du selv på regningen. Hvorfor er det sådan? • Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

M

in mormor fik et gebis i konfirmationsgave. Hun fik hevet de resterende tænder ud og fik et gebis. Hun var stolt og lykkelig for sine nye tænder, – også selvom det på billeder er tydeligt, at gebisset er for stort. Det gav hende et lidt hesteagtigt smil og må have været i hvert fald en smule ukomfortabelt. Min mormor blev konfirmeret i 1935. Længere tid er det ikke siden, at et gebis var en populær konfirmationsgave, og tandproblemer først var noget, man gjorde noget ved, når smerten blev uudholdelig. Behandlingen bestod oftest i at trække den problematiske tand ud. Var man heldig, stod en læge eller tandlæge for udtrækningen, var der ikke sådan en i byen, var det barberen, eller måske smeden.Der er sket meget med tandplejen siden dengang. Siden 1971 har vi haft gratis børnetandpleje, der er blevet gjort et enormt stykke oplysningsarbejde om tandpleje og tandhygiejne, og i dag har danske børn nogle af de sundeste tænder i verden. Sunde tænder som barn er bare ikke nødvendigvis ensbetydende med sunde tænder som voksen, men fra du fylder 18, er tandpleje ikke længere gratis.

Brugerbetaling rammer skævt og særligt socialt udsatte Modsat hvis vi skal have rettet ørene eller fjernet en vorte, skal vi altså selv betale, hvis vi skal til tandlægen. Tandpleje er aldrig helt kommet ind under den offentlige sygesikring, selvom fx parodontose kan medføre andre og mere alvorlige sygdomme og dermed er en langt alvorligere lidelse end stritører. Brugerbetalingen på tandpleje er et tilbagevendende issue både blandt politikere og fagfolk, og der er generelt enighed om, at den høje brugerbetaling rammer skævt og især rammer dem, som i forvejen er socialt udsatte, hårdt. Men hvad er egentlig forklaringen på, at tandpleje ikke, som næsten al anden lægebehandling, er dækket af den offentlige sygesikring og dermed gratis? Det er der ikke noget enkelt svar på. Historiestuderende Ulrik Stets Hilden fra Syddansk Universitet har dog i et foredrag med titlen ’Hvorfor koster tandlægen penge?’, som kan ses på Youtube, givet et bud på en forklaring. Det social- og sundhedsvæsen, vi kender i dag, etableredes gennem 1960’erne og 70’ernes socialreformer. Den offentlige sygesikring stammer fra 1971, hvor sygekasseordningen blev afskaffet. ”Målet var tryghed”, fortæller Ulrik Stets Hilden. Man skulle ikke længere frygte at skulle gå fra hus og hjem, hvis man fx blev syg og i en periode ikke kunne passe sit arbejde. Blev man syg, skulle staten hjælpe, indtil man igen kunne forsørge sig selv. Tanken bag var også, at det er langt billigere at understøtte folk i en kortere periode end at hjælpe dem op fra bunden, hvis de fx først var blevet hjemløse og havde miste jobbet og måske havde hevet en hel familie med sig i faldet. Tænderne blev ikke opfattet som havende betydning for sundheden ”Forståelsen af hvor vigtige tænder er, var ikke nået ret langt i 1960’erne, hvor de her tanker blev formuleret”, fortæller Hilden og fortsætter: ”Man havde ikke klare tal, der kunne fortælle, at dårlig tandsundhed kan medføre fejlernæring og sygdom, for nu at tage det mest åbenlyse eksempel. Desuden var der langt hen ad vejen, også i nogen grad i tandlægekredse, den opfattelse, at tandpleje var et hygiejnisk og kosmetisk problem, ikke et sundhedsmæssigt problem. Det var faktisk først med tandlægeloven i 1976, at tandlæger uomtvisteligt blev sundhedspersonel i Danmark.” Ulrik Stets Hilden mener, at fordi man ikke havde den store viden om og fokus på sammenhængen mellem tandsundhed og generel sundhed, blev tandplejen simpelthen glemt i socialreformen, og da man kom i tanke om den, eller indså vigtigheden af den, var der oliekrise og økonomisk krise, og der var ikke råd til at tilføje tandpleje til sygesikringen. Desuden havde det politiske landskab også ændret sig, blandt andet var Fremskridtspartiet kommet i folketinget, og forslag om at lægge yderligere et område ind under den skattefinansierede sygesikring blev nu opfattet som havende stærke socialistiske undertoner. Forebyggelse alene kan ikke bekæmpe aggressiv paradontose Dog havde børnetandpleje siden 1971, hvor den kommunale skoletandpleje blev etableret, været gratis. Afsluttende forklarer


41

Tandpleje ses fortsat ikke som en del af det samlede forebyggelsesarbejde blandt befolkningen. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Hilden, at dette, måske lidt overraskende, sandsynligvis er endnu en grund til, at tandplejen aldrig kom ind under sygesikringen. Man havde nemlig meget store forhåbninger til børnetandplejen og troede på, at forebyggende behandling og sunde tænder fra barnsben stort set ville overflødiggøre voksentandpleje. I dag ved man, at sunde tænder i barndommen desværre ikke er en garanti for sunde tænder som voksen. Forebyggelse alene kan ikke bekæmpe fx aggressiv paradontose, som rammer ca. 10 % af den voksne befolkning, og som i høj grad er genetisk betinget. Vi har i det hele taget fået en meget større viden om sammenhængen mellem tandsygdomme og andre sygdomme. Der er fx en veldokumenteret sammenhæng mellem paradontose og betændelse i hjerteklapperne. Vi ved, at nedsat immunforsvar, fx som følge af stress, medicin eller anden sygdom, mindsker modstandskraften over for de bakterier, som sidder i belægningen på tænderne, og at paradontose dermed let kan opstå eller forværres. Og vi ved, at betændelse i tandkødet hos paradontosepatienter kan gå over i blodbanen og forvolde skader andre steder, at paradontose øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, samt at der er sammenhæng mellem diabetes og paradontose. Dårlig tandhygiejne øger risiko for lungebetændelse Vi ved også, at dårlig tandhygiejne især blandt ældre øger risikoen for lungebetændelse markant, og at lungebetændelse er dødsårsagen for op mod 15 % af ældre på plejehjem. Vi ved også godt, at den høje brugerbetaling på tandpleje rammer socialt skævt. At kontanthjælpsmodtagere ikke kan betale deres tandlægeregning, og at den billigste forsvarlige løsning, som er den, man kan søge kommunen om hjælp til, kan være at få rykket tænder, som egentlig sagtens kunne reddes, ud. Og at det ikke gavner dine chancer til jobsamtalen at have to sorte huller i stedet for tænder. Tænderne er således blevet en meget stærk social markør. Med al denne viden, hvorfor har vi så stadig så høj egenbetaling på tandpleje? Ved Tandlægeforeningens seneste årsmøde 17. april i år efterlyste Tandlægeforeningens formand, Freddie Sloth-Lisbjerg, politisk mod og vilje til at gøre noget ved brugerbetalingen, som han kaldte ”hamrende ulogisk”. Selvom Tandlægeforeningen

går ind for et element af brugerbetaling for at skabe incitament til, at man selv forebygger og passer på sine tænder, har Tandlægeforeningen som én af mange aktører gennem mange år og skiftende regeringer påpeget, at brugerbetalingen for tandpleje har vokset sig så stor, at den udgør en af de største uligheder inden for sundhedsvæsnet generelt.


42

TEMA

Vi vælger oftere alternativ behandling Danskerne søger i stigende grad hjælp hos behandlere uden for det offentlige sundhedsvæsen. Over halvdelen af os har på et eller andet tidspunkt benyttet os af alternativ behandling. Men hvad er det, vi søger behandling for? Hvorfor vælger vi behandlingsformer, hvis virkninger ikke er bevist videnskabeligt? Og hvordan orienterer man sig i junglen af alternative behandlingsformer og behandlere?

• Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

H

istorier om operationer uden brug af bedøvelse og uden anden smertestillende end akupunkturnåle gør indtryk, og tanken om en mere naturlig behandling uden bivirkninger er tiltalende. Samtidig har vi næsten alle hørt skrækhistorier om kvaksalvere, som udnytter desperate eller godtroende patienter og måske endda udsætter dem for fare. Ved alternativ behandling forstås behandling udført uden for det offentlige sundhedssystem, hvor effekten af behandlingen ikke er videnskabeligt bevist. Alternativ behandling findes i et utal af former. Mest benyttet er massage og andre manipulative terapier. Andenpladsen indtages af akupunktur og på tredjepladsen kommer zoneterapi. Kosttilskud fx i form af naturmedicin samt vitaminer og mineraler, som ikke er ordineret af en læge, hører også under alternativ behandling. Om alternativ behandling virker eller ej, er ikke så ligetil at afgøre. Videnskabeligt, via kliniske forsøg, er der ikke nogen evidens for virkningen af de behandlinger, som betegnes som alternative. Til gengæld viser en lang række studier fra forskellige lande, at mellem 60 og 80 % svarer, at de oplever effekt ved behandlinger af lettere symptomer og ikke-livstruende sygdomme. Det er langt over de 30 - 40 %, som uden problemer kan henregnes til placebo konkluderer Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd. Der er altså en ret stor uoverensstemmelse mellem, hvad man klinisk kan dokumentere, og hvad brugerne selv beretter. Faktum er under alle omstændigheder, at brugen af alternativ behandling er steget enormt gennem de seneste 25 år, og at den stadig er stigende. Kvinder, kronisk syge og sygeplejersker bruger alternativ behandling I 1987 havde 23,6 % af alle voksne danskere på et eller andet tidspunkt benyttet alternativ behandling. I 2013 var det tal steget til 53,2 %. Tallene kommer fra Statens Institut for Folkesundheds ’Sundheds- og Sygelighedsundersøgelser’ og viser også, at 27 % af befolkningen, altså over 1,2 millioner af os, i 2013 havde benyttet sig af alternativ behandling inden for det seneste år mod 10 % i 1987. Flere kvinder end mænd benytter sig af alternativ behandling, i 2013 havde i alt 34 % af kvinderne modtaget alternativ behandling mod 20 % af mændene. Den største gruppe er kvinder mellem 25 og 54 år, som i 2013 tegnede sig for ca. fire ud af ti, der havde brugt alternativ behandling. Som en måske overraskende detalje kan det nævnes, at brugen

af alternativ behandling ifølge undersøgelsen er væsentlig mere udbredt blandt sygeplejersker og medicinstuderende (ved Københavns Universitet), end blandt befolkningen generelt. Derudover, og knap så overraskende, er brugen af alternativ behandling mere udbredt blandt kronisk syge end blandt befolkningen som helhed. Ifølge Kræftens Bekæmpelse har mindst en tredjedel af alle kræftpatienter benyttet sig af alternativ behandling. Blandt sklerosepatienter er det ifølge Scleroseforeningen over halvdelen, og blandt gigtpatienter er det ifølge Gigtforeningen hele 76 %. Derfor har disse og flere andre patientforeninger også lavet


43

TEMA

Skodderne mellem konventionel og alternativ behandling er ikke, og har aldrig været, hermetisk lukkede. På næsten hvert tredje sygehus benyttes akupunktur, blandt andet til smerte- og kvalmelindring. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kronisk syge bruger fx ofte alternativ behandling til at lindre bivirkninger fra medicin, eller i håb om at kunne sænke deres medicinforbrug, men meget sjældent i håb om at blive helt kureret for sygdom. Når den alternative behandling primært bruges som supplement til den behandling, læger og sygehuse tilbyder, ser det altså ikke ud til, at en stigende skepsis over for lægerne kan forklare den store stigning. Det mener Helle Johannessen, som er professor ved SDU og har forsket i alternativ behandling i mere end 25 år, da heller ikke er tilfældet. Hun fortæller, at da man i en undersøgelse blandt brugere af alternativ behandling spurgte til, hvem deltagerne mente, vidste mest om sundhed og sygdom, svarede 80 % af de adspurgte, at det mente de, lægen gjorde. Forklaringen ligger altså ikke i manglende tillid til lægen, men lægens manglende tid kan derimod være en faktor: ”Det er ikke fordi vi forventer, at lægen skal tage sig mere tid. Det ved vi godt, at han ikke har, men så køber vi os altså til den tid hos de alternative behandlere. Tiden og det psykosociale er vigtige behov, som ikke altid kan opfyldes hos lægen, og som vi derfor søger dækket hos alternative behandlere.” Tidligere gik kvinder til frisøren, nu går de til massage Helle Johannessen mener også, at tiden kan være en forklarende faktor, da hun bliver spurgt om, hvorfor så mange sygeplejesker benytter sig af alternativ behandling (77 % af alle sygeplejersker har benyttet sig af alternativ behandling mod 53,2 % af befolkningen generelt): ”Når det er så udbredt blandt sygeplejesker, kan det måske skyldes, at der blandt alternative behandlere er rigtig mange sygeplejersker. De oplever, at de inden for sundhedssystemet ikke får mulighed for at yde den omsorg, der er brug for. Det

Akupunktur Akupunktur er behandling med tynde nåle, som stikkes ind i huden på særlige akupunkturpunkter for at påvirke energien i kroppen. Energien i kroppen, kaldet Qi, strømmer i baner, som kaldes meridianer. Meridianerne når ud til huden ved en række punkter på kroppen (akupunkturpunkterne). Akupunktører mener, at sygdom kan opstå hvis energistrømmen blokeres, så energien ikke kan flyde frit, og at blokeringerne kan fjernes ved hjælp af nålene.

politikker på området og bistår med informationer om alternative behandlinger samt støtter forskning, der undersøger og dokumenterer effekt af alternative behandlinger af den pågældende sygdom. Foreningerne forholder sig generelt åbent til alternativ behandling men råder til, at den udelukkende bruges som supplement til konventionel behandling og aldrig i stedet for. Vi bruger den alternative behandling som supplement Det er også netop som supplement, at langt de fleste af os, nemlig 39 %, anvender den alternative behandling, viser undersøgelserne.

Akupunktur, som vi kender den, udspringer fra traditionel kinesisk medicin. Oldtidens kineseres tanker om sundhed og sygdom blev samlet i ’Den gule kejsers lærebog’, som stammer fra cirka 200 f. Kr. og er den ældste kinesiske tekst om medicin, vi kender i dag. Akupunktur bliver kendt i Europa i løbet af 1800-tallet via franske missionærer i Kina. Interessen for akupunktur blomstrer for alvor op i Danmark i 1970’erne. Kilde: Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende Alternativ Behandling, www.srab.dk


44 44

TEMA

På tredjepladsen efter massage og akupunktur ligger zoneterapi, som en af de mest benyttede alternative behandlingsformer. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kosttilskud fx i form af naturmedicin samt vitaminer og mineraler, som ikke er ordineret af en læge, hører også under alternativ behandling.

behov kan de opfylde som alternative behandlere.” Det høje antal medicinstuderende kan hun dog ikke genkende men mener, at det må skyldes, at de adspurgte studerende i undersøgelsen er studerende ved Københavns Universitet: ”Når jeg spørger de lægestuderende på SDU, er tallet aldrig så højt, men vi ved, at alternativ behandling benyttes mest i storbyer.” Noget andet vi ved er, ifølge Johannessen, at flere og flere, som ikke fejler noget, opsøger alternativ behandling. ”I løbet af de sidste 10 år er massage rykket op på førstepladsen som den mest benyttede alternative behandlingsform. Det er en behandling, vi ofte opsøger for at øge vores velvære,” fortæller Johannessen. ”Tidligere gik kvinder til frisøren, når de skulle forkæle sig selv, nu går de til massage.”

bruger vi altså alle de muligheder, vi har til rådighed, og selvom vi stoler på lægerne, så accepterer vi ikke umiddelbart, hvis lægen siger, at der ikke er noget at gøre. At vi stræber efter ’det optimale’ og ikke bare accepterer ’tingenes tilstand’ stemmer også overens med den udvikling, hypnoterapeut og formand for Sammenslutningen af Alternative Behandlere, SAB, Peter Madsen, kan konstatere er sket gennem de sidste 25 år: ”Vi kan bruge skoleområdet, hvor jeg selv har en baggrund, som eksempel. Her ville forældrene i ’80’erne, hvis jeg foreslog eller anbefalede, at et barn skulle se en psykolog, reagere med vrede og en blank afvisning. Men for 7 år siden, da jeg forlod skoleområdet, havde det ændret sig til, at det typisk var forældrene selv, som ville foreslå, om barnet ikke kunne have gavn af at se en psykolog.” Det virker, ifølge Peter Madsen, som om, at der i dag er en større lyst eller vilje til at indse, at her er der måske nogle problemer eller udfordringer, og at tilgangen har ændret sig, så man nu i højere grad tager fat om problemerne og udfordringerne og ønsker at gøre noget ved dem, og her benytter vi altså ofte de alternative behandlere.

Vi stræber efter at optimere vores sundhed Netop kvinder er de hyppigste brugere af alternativ behandling, især kvinder i den arbejdsdygtige alder, - da alternativ behandling jo koster penge, og kvinder med en lang eller mellemlang uddannelse har bedre råd. ”Det er den samme gruppe, som bruger den praktiserende læge mest,” fortæller Johannessen. De bruger alternativ behandling som supplement, for øget velvære, eller for at optimere deres immunforsvar og sundhedstilstand generelt. ”Vi søger i højst mulig grad at maksimere vores helbred, vi søger mod den optimale tilstand,” siger Johannessen, og til det

SAB Sammenslutningen af Alternative Behandlere, SAB, er den eneste tværfaglige brancheorganisation for alternative behandlere, og er brancheorganisation for en bred vifte af forskellige alternative behandlere herunder 8 RAB-registrerede behandlingsformer. SAB er godkendt af Sundhedsstyrelsen som RAB-registrerende organisation. RAB er en beskyttet titel og står for Registreret Alternativ Behandler. SAB har omkring 500 behandlere som medlemmer, herunder omkring 350 RAB-registrerede. Medlemmer som udøver en ikke RAB-registreret behandlingsform skal stadig leve op til SABs optagelseskrav og etiske regler. SAB arbejder for at flere behandlingsformer kan blive RAB-registrerede. På SABs hjemmeside www.sabnyt.dk kan du læse om de forskellige behandlingsformer, som SAB repræsenterer, samt finde behandlere.

Gode råd om valg af alternativ behandler Der findes i Danmark ca. 2.700 aktive alternative behandlere. Det svarer til ti alternative behandlere for hver trettende praktiserende læge. Da alternativ behandling finder sted uden for det offentlige sundhedssystem og uden offentlig støtte, er den heller ikke underlagt Sundhedsstyrelsens tilsynskontrol. Dermed kan det være svært at orientere sig i den alternative behandlings verden. Derfor trådte der i 2004 en lov i kraft om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere og RABtitlen blev oprettet. RAB står for Registreret Alternativ Behandler og godt halvdelen (ca. 1.200) af de alternative behandlere i Danmark er registrerede RAB-behandlere. For at få tilladelse til at benytte titlen skal behandleren opfylde nogle af Sundhedsstyrelsens nedsatte minimumskrav. For forbrugeren er RAB-titlen en garanti for, at behandleren opfylder en række faglige og uddannelsesmæssige minimumskrav herunder minimum 660 timers uddannelse, samt forpligte sig til at overholde en række etiske retningslinjer som blandt andet tavshedspligt og journalføring. Desuden RAB-behandleren forpligtet til at være medlem af en brancheorganisation og have et klageorgan. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man altid vælger en RABbehandler, og har derudover følgende anbefalinger, når det drejer sig om alternativ behandling:


45

TEMA Få stillet en diagnose hos din læge før du opsøger alternativ behandling, og tag din læge med på råd. Gør dig desuden klart, hvad formålet er med behandlingen, og find en behandlingsform, som fokuserer på det område. Brug aldrig en behandler, som ikke er villig til at samarbejde med din læge, eller som lover dig fuldstændig helbredelse. Se mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside om ’Råd vedrørende alternativ behandling’ på www.srab.dk, som også rummer beskrivelser af de forskellige behandlingsformer og sammenfatninger af forskningsresultater om alternativ behandling fra det internationalt anerkendte forskningsbibliotek Cochrane-biblioteket. Tal med din læge –også om alternativ behandling Sundhedsstyrelsen råder til, at vi tager lægen med på råd vedrørende alternativ behandling. I takt med at alternativ behandling vinder frem, bliver lægerne mere vant til, at deres patienter spørger til og ønsker at benytte sig af andre behandlingsformer end dem, som tilbydes inden for sundhedssystemet. Men det er stadig ikke mange af os, ifølge professor Helle Johannessen et godt stykke under 50 %, som fortæller vores læge, at vi bruger alternativ behandling. ”Vi har vores opfattelse eller fordomme om, hvordan lægen vil reagere, og hvad han eller hun tænker om det, og vi vil jo ikke virke dumme over for lægen,” siger hun. ”Tilbage i 80’erne kunne man godt opleve, at en læge nægtede at fortsætte med at behandle en patient, som brugte alternativ behandling, men nu har de fået besked af Sundhedsstyrelsen på, at de skal være neutrale.” Og det er en god ide, at tale med sin læge om alternativ behandling. Uanset deres personlige standpunkt har lægerne ofte en ganske god viden om alternativ behandling, som patienten kan have gavn af. Lægerne opfordres da også af deres egen inte-

resseorganisation til at bistå patienterne med dialog og oplysninger om alternativ behandling. Desuden er det vigtigt at være opmærksom på, at nogle former for alternativ behandling, det gælder især vitaminer og naturmedicin, kan have indflydelse på den behandling, man får tilbudt på hospitalet og hos lægen. Fx kan ginseng påvirke effekten af blodfortyndende medicin, og visse typer af naturmedicin og kosttilskud kan påvirke virkningen af kemoterapi. Derfor er det vigtigt, at du oplyser din læge om eventuel brug af naturmedicin. Alternativ og konventionel behandling flyder sammen Skodderne mellem konventionel og alternativ behandling er dog ikke, og har aldrig været, hermetisk lukkede. På næsten hvert tredje sygehus benyttes akupunktur, blandt andet til smerte- og kvalmelindring, og mere end halvdelen af de offentligt støttede behandlingstilbud for afvænning af rusmidler bruger alternativ behandling. Hvis en behandlings effekt kan dokumenteres tilstrækkeligt, kan behandlingen gå fra at være alternativ til at blive en del af konventionel behandling. Kiropraktik er i dag en integreret del af det offentlige sundhedsvæsen, men danske kiropraktorer fik faktisk først statslig autorisation i 1992. Kiropraktik havde dog været omfattet af den offentlige sygesikring siden 1978, men forud for dette var der også gået årtiers indædt kamp mellem kiropraktorer og læger. Der er også stor forskel fra land til land på, hvad man betegner som alternativ behandling. I fx USA opfattes kiropraktik stadig som alternativ behandling. I Sydøstasien opfattes akupunktur som konventionel medicinsk behandling, og homøopati, som i Danmark betragtes som en af de mest alternative behandlingsformer, ses anvendt i konventionel lægepraksis i fx Storbritannien, Frankrig og Tyskland.

Foreningen af healings terapeuter

Stress & smerter healingsmassage afspænder krop & sind Find din lokale behandler på

www.healingsmassage.com


46

NYHED

Andres afføring kan Læger på Århus Universitetshospital behandler allerede patienter med tarminfektion forårsaget af bakterien clostridium difficile med afføring fra raske donorer, som indsprøjtes i tarmene. Og meget tyder på, at også en række andre sygsomme kan behandles ved hjælp af såkaldte fæcestransplantationer. Tarmens bakterier og deres indflydelse på vores helbred er et forskningsområde i rivende udvikling, og i fremtiden vil ikke kun inflammatoriske tarmsygdomme men måske også fedme og autoimmune sygdomme som fx diabetes og visse former for gigt kunne behandles med tarmbakterier.

• Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

S

iden en eksperimentel behandling i sommeren 2014, hvor en dødssyg patient, som ikke reagerede på antibiotika, blev behandlet med frisk afføring fra hospitalets børneafdeling, har læger på Århus Universitetshospital behandlet infektioner med den farlige og meget smitsomme tarmbakterie clostridium difficile med transplantationer af afføring fra raske donorer, oftest pårørende, som sprøjtes op i tarmen. Bakterien clostridium difficile giver tarminfektion og svær diarré og ses oftest som komplikation hos svage og ældre patienter i forbindelse med hospitalsindlæggelser. Infektionen er ofte en følge af antibiotikabehandling, hvor tarmens naturlige bakterieflora er så svækket, at det giver bakterien gode vækstmuligheder. Ydermere er bakterien resistent over for mange typer antibiotika. Bakterien har med jævne mellemrum lukket hele hospitalsafsnit, og infektionen er i værste fald dødelig. Den nye behandling har imidlertid en succesrate på over 90 %, og komplikationerne eller bivirkningerne beskrives som ubetydelige. Behandling med fæcestransplantation, naturligvis altid screenet for sygdomme, er nu standardiseret og fast procedure ved tilbagevendende infektioner grundet clostridium difficile. Tarmbakterierne er ’hot stuff’ inden for forskningen Studier fra flere lande viser også positive resultater af denne behandlingsform ved andre inflammatoriske tarmsygdomme som colitis uclerosa (blødende tyktarmsbetændelse), Crohns sygdom og cøliaki. Og meget tyder på, at de bakterier, som findes i vores tarme, kan bruges til at behandle mange flere sygdomme end dem, som begrænser sig til mave og tarme. Tarmbakterierne er nemlig ’hot stuff’ inden for forskningen i disse år. Forskning viser, at bakterierne i vores tarme har enorm indflydelse på vores helbred og immunforsvar, og der publiceres løbende mange nye og spændende resultater. At gennembruddene kommer nu, skyldes den teknologiske udvikling. Med ny DNA-teknik får vi i disse år meget ny viden om, hvordan vores mikrobiom, det vil sige det mikrobe økosystem i vores tarme, ofte kaldet tarmfloraen, er bygget op og fungerer. Inden for de sidste år har danske forskere fundet mere

Tarmsystemet Vores Tarme er omkring 8-9 meter lange og rummer 1,5 til 2 kg bakterier. Overfladearealet på tarmens inderside er ca. 200 kvadratmeter. Vi har hver især vores egen unikke sammensætning af bakterier, vores eget personlige mikrobiom, med over 500 forskellige bakterier. Mikrobiomet har over 100 gange flere forskellige gener end et menneske.

end 500 hidtil ukendte tarmbakterier og er dermed lykkedes med at kortlægge samtlige af de bakterier, som kan findes i tarmen. Med alle de mulige bakterier kortlagt er forskerne nu et skridt længere på vejen mod at påvise sammenhænge mellem tarmsystemet og forskellige sygdomme. For selv om det endnu ikke er afklaret hvordan, så er der sammenhæng, viser forskningen, og i fremtiden regner man med i langt højere grad at kunne udnytte denne viden medicinsk, blandt andet ved at kunne sige, hvilke tarmbakterier mennesker med forskellige sygdomme mangler og så tilføre disse. Den nye viden kan sandsynligvis også bruges til at udvikle nye former for antibiotika, som i stedet for at udrydde alle bakterier, både de gavnlige og de skadelige, er specifikt målrettet de skadelige og sygdomsfremkaldende. Jo flere tarmbakterier jo bedre Der er nemlig ikke noget godt ved at udrydde alle bakterier, da langt de fleste bakterier er gavnlige. Forskningen har vist, at en stor bakterievariation i tarmen har stor betydning for vores sundhed og immunforsvar, og at personer med visse sygdomme ofte har en væsentlig mindre variation af tarmbakterier end raske. At bakterier har en afgørende betydning for vores immunforsvar er ikke ny viden. Teorien, som kaldes hygiejnehypotesen, blev fremsat allerede for over 25 år siden af den engelske forsker David Strachan. Kort fortalt går hygiejnehypotesen ud på, at immunforsvaret, som udvikles inden for vores første levemåneder, tidligt har brug for at møde forskellige bakterier for at udvikle sig, eller mere præcist for at uddanne sig, og lære at skelne mellem skadelige og harmløse bakterier. Vores (i nogle tilfælde for) høje hygiejnestandard, hvor spædbørn ikke udsættes for en særlig stor variation af bakterier, kan derfor føre til, at man senere i livet udvikler fx allergi, hvor immunforsvaret overFæcestransplantation har en succesrate på over 90 % og anvendes på Århus Universitetshospital til patienter med tarminfektion forårsaget af bakterien clostridium difficile. Foto: Scandinavian Stock Photo.


47

NYHED

helbrede dig reagerer på uskadelige ting som pollen eller husstøvmider. Det nye er imidlertid, at forskerne har rettet blikket mod tarmbakterierne og deres betydning for allergi og andre autoimmune sygdomme. Tarmfloraen går i arv Danske forskere påviste i 2014, at børn født ved kejsersnit har øget risiko for at udvikle sukkersyge, astma, høfeber og andre former for allergier, samt at børn født ved kejsersnit desuden havde en anderledes tarmflora end de børn, som blev født naturligt. Man mener, at dette skyldes, at børn, som fødes naturligt, under fødslen kommer i kontakt med moderens tarmbakterier og på denne måde får kickstartet deres egen tarmflora og immunforsvar, som udsættes for andre, flere og mere gavnlige bakterier end dem, børn født ved kejsersnit udsættes for. Ved fødslen er vores tarmsystem nemlig sterilt. Tarmfloraen udvikles først efter fødslen, og her har de bakterier, barnet kommer i kontakt med, stor indflydelse. Dette betyder også, at op mod 40 % af vores tarmflora er arveligt betinget. Blandt andet derfor er der også et arveligt element i flere af de sygsomme, som tarmbakterierne menes at have indflydelse på. Sammenhæng mellem tarmbakterier og alvorlige sygdomme Forskningen bestyrker mistanken om, at flere livsstilssygdomme og autoimmune sygdomme, altså sygdomme, hvor immunsystemet så at sige tager fejl og angriber raske celler i kroppen, kan have forbindelse til tarmbakterierne og deres sammensætning, og derfor muligvis også kan behandles med tilskud af visse gavnlige tarmbakterier, eller med en blanding af fjernelse af nogle bakterier og tilskud af andre. Ud over allerede nævnte tarmsygdomme, som fx colitis ulcerosa og Crohns sygdom, handler det blandt andet om sygdomme som diabetes, sklerose, astma og gigt. Forskningen på området er især langt fremme i Holland og USA. I Holland lavede forskere tilbage i 2006 forsøg med mus, hvor slanke mus fik overført afføring fra fede mus, hvilket resulterede i, at de tynde mus også blev overvægtige. Forskerne har senere lavet forsøg med mennesker, hvor patienter med svær overvægt fik tilført tarmbakterier fra normalvægtige. Resultatet var, at de overvægtige fik en forhøjet insulinfølsomhed, hvilket i denne sammenhæng er ønskeligt og gavnligt. Tarmbakterierne kan også have betydning for adfærd og psykiske sygdomme. Og forskningen rækker endnu videre, for tarmbakterier ser ud til muligvis også at have indvirkning på vores adfærd og på visse psykiske lidelser. I forsøgene fra 2006 lykkedes det nemlig også for de hollandske forskere at ændre adfærden hos angste og nervøse mus. Musene fik indsprøjtet tarmbakterier fra nysgerrige mus, hvorefter deres adfærd ændredes. Forskellige studier fra USA har des-

Diarré kan kureres med kamellort, hvilket beduiner i Afrika har benyttet af sig af gennem århundreder. Foto: Scandinavian Stock Photo.

uden vist, at børn med autisme havde en tarmbakterie, som ikke fandtes hos andre børn, samt at de oftere led af tarminfektioner end andre børn. Ved forsøg med mus fremkaldte forskerne autismelignende træk ved at give musene bestemte tarmbakterier, og ligeledes lykkedes det at gøre mus med autismelignende træk stort set symptomfri ved at tilsætte bestemte tarmbakterier til deres diæt. Der sker altså store landvindinger inden for forskningen i sammenhængen mellem tarmbakterier, helbred og sygdomme i disse år, og forskerne er positive. I Danmark er det fortsat kun tarminfektion forårsaget af clostridium difficile, som behandles med fæcestransplantation, men inden for det private og alternative behandlingssystem har Bakterieklinikken i Ballerup siden efteråret 2014 tilbudt behandling med sygdomsscreenet donorafføring kommet på kapsler. Om fremtidens medicin bliver tilskud af syntetisk fremstillede tarmbakterier i tabletform, eller om fæcestransplantation bliver standardbehandling for langt flere sygdomme, og vi i lighed med bloddonorer og blodbanker skal til at oprette afføringsdonation og afføringsbanker, må vi vente og se. Kilder: Århus Universitetshospital, Københavns Universitet, Ugeskrift for læger, Dagens Medicin, Danske Bioanalytikere, m.fl.

Meget tyder på, at de bakterier, som findes i raske menneskers tarm, kan bruges til at behandle mange alvorlige sygdomme hos syge. Foto: Scandinavian Stock Photo.


48

Det blå sygesikringskort Det blå sygesikringskort afløste sidste år det gule ved rejser i udlandet, men alligevel har omkring hver tredje dansker stadig ikke erhvervet sig det blå sygesikringskort. Og selv om en del nu sørger for at tegne supplerende rejseforsikringer, så er der også fortsat mange, der ikke har forstået, hvor vigtigt det er.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

S

iden den 1. august 2014 har det gule sundhedskort ikke længere dækket som rejsesygesikring uden for Danmark, Færøerne og Grønland, ligesom der heller ikke længere er en offentlig dansk alarmcentral, som man kan kontakte fra udlandet. Hvis uheldet er ude på rejser i EU-landene, Norge, Island, Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal man i stedet for nu bruge det blå EU-sygesikringskort. Undtaget er dog områderne Andorra, Monaco, San Marino, øen Man og Kanaløerne. Chefkonsulent hos Forsikring & Pension, der er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark, Nanna Dalsgaard Wilkens, siger: ”Man skal altså være opmærksom på, at EU-sygesikringskortet kan have begrænset dækning, og at der med fordel kan tegnes en privat rejseforsikring.” Årsagerne er mange – og her er nogle af de vigtigste: Den rejsende skal være opmærksom på, at EUs sygesikringsordning ikke dækker udgifter til transport hjem til bopælslandet, heller ikke i tilfælde af dødsfald. Hvis man ønsker at have dækning for udgifter til hjemtransport, skal man derfor som udgangspunkt tegne en rejseforsikring, Danmark har dog indgået aftale med de nordiske lande, dvs. Finland, Island, Norge og Sverige, der indebærer, at man kan få dækket merudgifter til hjemtransport, hvis en læge ordinerer dette på en dyrere måde end planlagt.” Farlige sportsrejser og kronisk sygdom kan være undtaget Nanna Dalsgaard Wilkens uddyber nærmere: ”En almindelige rejseforsikring dækker ikke i alle situationer. Man bør tegne en privat rejseforsikring, hvis man vil have dækning for udgifter til bl.a. hjemtransport, evakuering, retshjælp og tandlæge. Man skal samtidig være opmærksom på, at en almindelig privat rejseforsikring ikke nødvendigvis dækker i alle situationer. Fx dækkes normalt ikke udgifter til

Det blå sygesikringskort har afløst det gule ved rejser i EUlandene, men har ikke den samme dækning. Fx dækker det blå sygesikringskort ikke hjemtransport, heller ikke ved dødsfald. Foto: Scandinavian Stock Photo.

behandling af kroniske lidelser, som man har fået konstateret før afrejsen. Nogle private rejseforsikringer dækker heller ikke skadeudgifter ved visse sportsulykker. Hvis man fx skal dykke, på bjergbestigning eller på alpin off piste ski, bør man derfor forud for rejsen tjekke om den private rejseforsikring dækker eventuelle ulykker forbundet med disse aktiviteter. Det samme bør man gøre, hvis man lejer en speedbåd, jetski, motorcykel og mange andre motoriserede transportmidler. Her er det vigtigt, at sikre sig, at udlejeren er dækket af ansvarsforsikring. Det er nemlig ikke muligt i Danmark at tegne en tillægsforsikring med privat ansvarsdækning. Derfor kan det blive meget dyrt i form af store erstatningskrav ved en eventuel ulykke. Samtidig er retshjælp i forbindelse med en sådan ulykke heller ikke nødvendigvis dækket af en almindelig rejseforsikring.”

Hvad dækker det blå EU-sygesikringskort?

”Det er en konservativ tankegang, at helbred og alder slavisk følges ad. Derfor har vi hos Europæiske bestemt, at netop det spørgsmål ikke længere har noget med alder at gøre. Som sygdomsbilledet er i dag, kan du lide af helbredsproblemer, hvad enten du er 38 eller 78 år,” siger chefsalgskonsulent Mark Bartram. Foto: Privatfoto.

EU-sygesikringskortet dækker udgifter til nødvendig læge- og sygehusbehandling, medicin m.m. under et ophold i et EU-land, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz. Det er lægen, der afgør, hvilken behandling der er nødvendig under opholdet. EU-sygesikringen dækker kun, hvis behandleren er tilknyttet den offentlige sygesikring i det pågældende land. EU-sygesikringskortet viser, at man har ret til samme ydelser på de samme vilkår som borgerne i det land, man opholder sig i. Man kan derfor komme til at betale en del af behandlingen selv, hvis det samme gælder for borgerne i det pågældende land. Kilde: www.borger.dk


49

dækker kun delvist 1. august 2014, men der kan altså også være forbrugere, der vurderer at det blå korts dækning er tilstrækkelig for dem, selv om det ikke er tilfældet i mange situationer. Og det vil nok overraske en del.” Derfor er Nanna Dalsgaard Wilkens heller ikke i tvivl om, at den rejsende ud over det blå sygesikringskort skal opfordres til at tegne en rejseforsikring: ”En Rejseforsikring kan tegnes, så den passer til netop ens egen rejse. Med en rejseforsikring kan man derefter tage af sted, uden at skulle bekymre dig om det praktiske, hvis uheldet er ude.”

Inden for EU, bliver man behandlet ligesom det pågældende lands borgere, men kommer man til skade uden for EU og kun har det blå sygesikringskort, så kommer man selv til at betale alt fra plaster til hospitalsseng og operation. Foto: Scandinavian Stock Photo. Nanna Dalsgaard Wilkens fastslår: ”Før man bestiller sin aktive rejse, som byder på risikable aktiviteter, bør man altså sikre sig, at enten rejsearrangøren eller den lokale arrangør kan stille en garanti for eller betale en eventuel eftersøgnings-, rednings- eller bjærgningsaktion. I modsat fald bør man selv tegne sådan en forsikring. Også fordi de danske ambassader/konsulater kun kan lægge penge ud til eftersøgning, hvis ens bank eller andre stiller sikkerhed.” Rejseforsikringer dækker individuelle behov Om interessen for at tegne rejseforsikringer siger Nanna Dalsgaard Wilkens: ”Vi har ikke nogen tal for, om og i hvilken grad forsikringsselskaberne har solgt flere rejseforsikringer siden 1. august 2014. Generelt er det sådan, at mange danskere i dag har en rejseforsikring, når de rejser – enten via deres indboforsikring, som en særskilt årsrejseforsikring, via et kreditkort eller en rejseforsikring købt til en specifik rejse. I forbindelse med ikrafttrædelse af de nye regler har vi dog fokuseret på at informere forbrugerne om, at der er sket nogle betydningsfulde ændringer og at de aktivt skal tage stilling til, hvordan de ønsker at være sikret, når de rejser. Og der vil givetvis være nogle forbrugere, der har tilkøbt en rejseforsikring, fordi de ønsker at være dækket på samme måde som før

Rejseforsikring Dækning ved rejseforsikringer tegnet hos forsikringsselskaber kan variere. Vær opmærksom på, at en rejseforsikring kan forudsætte, at man medbringer det blå kort på rejsen. Tjek derfor altid forsikringspolicen.

Forsikring også mulig ved kronisk sygdom Det er således en god idé at tegne en supplerende forsikring, når man skal på ferie i Europa, også selv om man nu har det blå sygesikringskort. Og kronisk sygdom er ikke en hindring. Europæiske ERVs chefsalgskonsulent, Mark Bartram, siger, at hvis er man kronisk syg, skal man for en sikkerheds skyld kontakte sit forsikringsselskab, inden man rejser for at sikre sig, at rejseforsikringen dækker, hvis der tiltræder sygdom, som relaterer sig til den kroniske tilstand. ”Det forholder sig sådan, at hvis man har en kronisk sygdom, men har været stabil i de seneste to måneder, så behøver man ikke at søge en forhåndsgodkendelse ved at udfylde en helbredserklæring. Hvis der har været ændringer inden for to måneder, skal man altså søge forhåndsgodkendelse. Derudover tager vi i princippet også forbehold over for andre specielle sygdomme, men generelt kigger vi nu altid på helhedsbilledet. Altså med andre ord kan man have cancer, men alligevel være stabil, og så tager vi ikke forbehold, hvorimod en rejsende kan have den samme sygdom, men står i en anden situation, fx at vedkommende er under kemobehandling eller ønsker at rejse i seks måneder fremfor i blot en uge. Tommelfingerreglen er dermed, at man hellere bør søge en gang for meget end en gang for lidt,” siger Mark Bartram. Rejseforsikringer er blevet dyrere, men er helt nødvendige Med det blå kort er man kun dækket ligesom borgere i det land, man besøger. Og da sundhedssystemet i mange EU-lande ligger langt under dansk standard, kan det være noget af et chok, hvis man kommer galt af sted i udlandet og får brug for lægehjælp. Har den ringere dækning fået danskerne til at tegne flere rejseforsikringer? ”Ja, der var en klart afledt effekt hen over sommeren i forhold til året forinden. Men det er nu stadig vores opfattelse, at danskerne desværre stadig er for uoplyste på fakta.” Rejseforsikringer er dog blevet væsentligt dyrere siden sidste år. ”Den ekstra regning på de 80 millioner kroner, der er sparet på det gule kort, er i virkeligheden sendt videre til forbrugerne. Derfor er vi steget i pris,” siger Mark Bartram. ”Dog er det vigtigt at understrege, at lige så snart man kommer uden for EU, kan man være prisgivet, hvis man kun har det blå kort. I alle lande uden for EU, betaler man selv alt fra plaster til hospitalsseng og operation. Her er USA et godt eksempel i dårlig forstand, fordi det trods sin civilisation er et land med et meget dyrt sygehusvæsen. Overordnet kan man sige, at der indenfor EU altid er et spinkelt netværk, mens der uden for, intet er.”


50

Få den hjælp, som passer til dig BPA-ordningen giver mulighed for at skræddersy den hjælp, som passer til den individuelle, så man trods handicap kan leve et selvstændigt og aktivt liv. Men ordningen stiller også krav.

• Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

B

orgerstyret personlig assistance, eller BPA, er en hjælpeordning for borgere med fysisk eller psykisk handicap som får hjælp efter servicelovens § 95 og § 96. Målet med ordningen er, at give borgeren mulighed for selv at styre og planlægge sin hverdag, leve et selvstændigt liv og deltage aktivt i samfundet på lige vilkår. BPA-ordningen trådte i kraft i 2009, hvor den erstattede den hidtidige hjælpeordning. Den største ændring i forhold til tidligere er, at det med BPA blev muligt at overføre arbejdsgiveransvaret. Det vil sige, at mens du selv skal fungere som daglig arbejdsleder, så har du mulighed for at overdrage arbejdsgiveropgaverne og det juridiske ansvar. Der findes en lang række foreninger og private virksomheder, som tilbyder at varetage arbejdsgiveropgaverne for BPA-brugere.

verrollen. At det ikke er flere skyldes, tror Peter, at det, indtil BPAordningen trådte i kraft 2009, ikke var en mulighed at overdrage arbejdsgiverrollen. Derfor er mange BPA-bruger for længst blevet ’hardcore’ i rollen som arbejdsgivere. For Peter er det da også at foretrække selv at have styr alle aspekter af sin BPA. ”Fordelen er, at ingen blander sig, men det kan selvfølgelig også være ulempen, at du står alene med det hele og også juridisk står med ansvaret. Hvis du fx uberettiget fyrer en gravid, hænger du selv på erstatningen.

Fordele og ulemper ved selv at være arbejdsgiver Peter Skov Jørgensen har muskelsvind og er BPA-bruger samt medlem af Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance, LOBPAs, bestyrelse. Peter fortæller, at der i Danmark er ca. 2.200 BPA-brugere og anslår, at ca. lidt under halvdelen har valgt at overdrage arbejdsgi-

DUKH og BPA-arbejdsgiver Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, er en selvejende institution under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold. DUKH’s opgave er, at styrke retssikkerheden for mennesker med handicap, og de kan hjælpe med uvildig rådgivning, hvis du føler dig uretfærdigt behandlet. Se www. dukh.dk Arbejdsgiverrollen kan sammenlignes med at drive en mindre virksomhed. Love og regler skal overholdes, og man kan få brug for juridisk rådgivning. Den kan man få gratis hos www.bpa-arbejdsgiver.dk, som varetager denne opgave for Socialstyrelsen.

Når du søger en alternativ Når du søger en alternativ behandler, behandler, så vælg en så vælgbehandler, en behandler, der er medlem af der er medlem af

SAB stiller krav til sine medlemmer,

og du professionel, etisk ogfårreel SAB stiller kravfår til sine medlemmer, og du professionel, etisk og reel behandlingsamt samt veluddannede veluddannede behandlere. behandling

behandlere. medlemmer. SAB har RAB-registrerede

SAB har RAB-registrerede medlemmer Se behandlerliste på www.sabnyt.dk behandlerliste på: www.sabnyt.dk ellersering til sekretariatet tlf. 70 20 70 45 eller ring til sekretariatet:

tlf. 7020 7045


51

BPA-ordningen har fordele, men også ulemper. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Fleksibilitet og et godt arbejdsgiver-arbejdstagerforhold Overordnet set synes Peter, at BPA-ordningen fungerer rigtig godt og giver mulighed for et selvstændigt liv med arbejde, hobbyer og et højt aktivitetsniveau. Den største fordel ved ordningen er fleksibiliteten, ikke kun fordi fleksibilitet er et ønske, men simpelthen fordi det er en nødvendighed: ”Hvis man skal leve et aktivt liv, er man nødt til at have kontrol over, hvornår tingene sker. Hvis du fx har et arbejde at passe, dur det ikke med hjemmehjælp, som kommer når de kommer og ikke, når du er klar til det.” Peter ser også en klar fordel i, at ordningen giver mulighed for at ansætte pårørende som hjælpere: ”Selvfølgelig er det en fordel, at man kan ansætte pårørende, nogen gange vil man jo helst være alene,” men for Peter er det i mindst lige så høj grad en fordel, at hjælpeordningen gør ham

selvstændig og uafhængig af pårørende: ”Som jeg plejer at sige, når jeg har en hjælper, så skal jeg ikke spørge pænt om hjælp. Jeg er jo afhængig af hjælp, og det kan være rigtig rart bare at kunne sige ’gør lige det’, hjælperen er jo mine arme og ben.” For der er tale om et arbejdsforhold, også selv om meget af arbejdet foregår inden for hjemmets fire vægge. ”For mig er det vigtigt fra starten at gøre klart, at der er tale om et arbejdsgiver-arbejdstagerforhold. Der har da været hjælpere, som har haft svært ved at forstå, at det ikke er en selskabsdame, jeg har brug for. For Peter er grundige ansættelsessamtaler med behovs- og forventningsaftaler og ikke mindst ’en god mavefornemmelse’, udgangspunktet for et godt samarbejde. Et godt samarbejde er nemlig vigtigt, for som han siger: ”Selvfølgelig kommer man tæt på hinanden. Normalt er det jo ikke alle sine kollegaer, man inviterer med hjem. Man er sammen i tykt og tyndt, og jeg har da også hørt om folk, der både er blevet gift og har fået børn.” Svært at få tildelt tilstrækkelig hjælp Selvom Peter og de fleste andre BPA-brugere er glade for ordningen, er der stadig udfordringer. Den største udfordring er dog ikke med selve ordningen, men tildelingen af den. Mange oplever, at de ikke er enige i kommunens udmåling af behovet for hjælp, fortæller Peter: ”Især efter finanskrisen forsøger kommunerne at presse os på udmålingen af hjælp. Selvfølgelig kan man anke, og så får man måske også medhold, men der kan godt gå et års tid, og i mellemtiden må man nøjes, og så har kommunen sparet de penge.”

• Fast kontaktperson • Gratis rådgivning om din BPA • Hjælp til job-annoncering • Sociale arrangementer

Din BPA Dit valg

Ring: 88 88 71 71


52 52

Nyt på disken • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Få glansfuldt hår og smukke negle Skønhed kommer indefra, idet dannelsen af hår og negle begynder under overfladen i de levende celler, og alle for vækst og glans nødvendige næringsstoffer, kommer indefra. Hår og negle har samme opbygning og dannes primært af keratin, som er et protein, der giver celler styrke og struktur, når de vandrer op mod overfladen. Efterhånden som cellerne modnes, mister de deres kerne, så de ikke længere er levende, når hårskaftet og neglepladen bliver synlige. For at få et glansfuldt hår og nogle stærke negle, skal man altså starte indefra. Imedeen står bag kosttilskuddet Hair & Nails, der hjælper med til at vedligeholde et smukt hår og smukke negle. Kapslerne indeholder silica, biotin, zink og B-vitaminer. Silica er en væsentlig bestanddel af hår og negle, mens biotin og zink bidrager til at styrke begge dele. B2-vitamin bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress, og B12-vitamin spiller en rolle i celledelingsprocessen. Imedeen Hair & Nails bidrager således til at styrke hår og negle og vedligeholde skønhed fra top til tå. Imedeen Hair & Nails fås i Matas, hos udvalgte kosmetologer/helsekostbutikker/apotekere og på imedeen.dk Kilde: www.imedeen.dk

Imedeen Tan Optimizer tabletter hjælper med til at få mest muligt ud af solens stråler, hvad enten man er hjemme eller i udlandet. Imedeen Tan Optimizer tabletter indeholder vitaminer og karotenoider, bl.a. lutein, som arbejder indefra med at forberede huden til solen, beskytter cellerne mod oxidativt stress og bidrager til at bevare huden sund. Imeden Tan Optimizer tabletter har dog ingen selvbrunende virkning og skal anvendes sammen med et passende solbeskyttelsesprodukt. De aktive ingredienser i Imedeen Tan Optimizer er en karotenoid-blanding, som er en unik blanding af lycopen, betakaroten og naturligt lutein fra tagetes. Lutein er et pigmenteret næringsstof, som giver sommerblomsten deres guld-, bronze- og kobberfarver. Derudover indeholder tabletterne C-vitamin og E-vitamin, som begge er antioxidanter, som bidrager til at beskytte hudens celler mod oxidativt stress. Endelig indeholder Imedeen Tan Optimizer vitamin A, som bidrager til at vedligeholde en normal hud. Det anbefales at starte med at tage Imedeen Tan Optimizer en måned før og derefter under soleksponering. Kilde: www.imedeen.dk

Vaskegel og stick til revnet og skadet hud Apotekets effektive reparationscreme A-Derma Dermalibour Creme får nu selskab af to nyheder: Dermalobour Vaskegel og Dermalibour Stick. Dermed udgør Dermalibour en komplet reparationsserie med dokumenteret effekt på irriteret hud og bleudslæt. Dermalibour Vaskegel er en sæbefri vaskegel, der virker beroligende og rensende på rifter, sår, rødme, kløe og stram hud. Ekstrakt af Rhealba havrekim samt kobber- og zinksulfat hæmmer bakterier og virker rensende og helende. Formuleringen er mild, uden sæbe, parfume og parabener og kan også anvendes til intimområdet, ligesom vaskegelen kan anvendes til spædbørn, børn og voksne. Dermalibour Stick er en antibakteriel reparationscreme som praktisk stick til lommen og tasken. Ekstrakt fra Rhealba Havrekim og et kobber-zink kompleks sørger øjeblikkeligt for at berolige, rense og reparere huden og hæmme spredning af bakterier. Huden heler dermed hurtigt og genvinder sin balance. Dermalibour Stick er ideel lokalt til læber, tørre pletter, rifter, insektbid m.m. og er uden parabener og parafume. Dermalibour Vaskegel og Stick fås på apoteket. Kilde: www.apotekernes.dk

Foto: PR-foto, Imedeen

Foto: PR-foto, Suvida.

Forbered din hud til hudens stråler

Foto: PR-foto, Apotekernes a.m.b.a.

Reducer indtaget af sukker, salt og kalorier En ny fødevareserie ved navn Suvida er nu introduceret i dagligvarehandlen. Ved hjælp af produkterne i Suvida-serien er det muligt at reducere sit indtag af sukker og kalorier og reducere sit indtag af natrium. En af Suvidas mange fordele er, at det kan anvendes 1:1 i forhold til det produkt, som skal erstattes. Det natriumreducerede salt vil kunne nedbringe natriumindtaget med 50 % de steder, hvor man selv tilsætter salt, mens man samtidigt beholder saltets evne som smagsforstærker. Sukkererstatningsprodukterne i Suvida-serien indeholder de naturlige sødestoffer erythritol og steviolglycosider, som er et ekstrakt af planten Stevia, og indeholder 0 kalorier. Suvida fås blandt andet som sødetabletter, flydende sødemiddel, strø, flordrys og et søde- og bagemiddel, der kan bruges i brød og kager. Dertil kommer karamelsovs, chokoladesovs samt en salterstatning, hvor natriumindholdet kun er det halve af normalt salt. Suvidas produkter kan blandt andet købes hos Bilka og udvalgte Føtex-butikker. På www. suvida.dk kan man læse mere om produkterne samt få gode opskrifter og inspiration til en sundere livsstil. Kilde: www.suvida.dk


53

Foto: PR-foto, Apotekernes a.m.b.a.

Sund og sikker solbekyttelse fra Avène Avène er det største solbeskyttelsesmærke på de europæiske apoteker på grund af en meget høj kvalitet med vægt på fotostabilitet og tolerance, kosmetisk behagelige produkter til enhver hudtype samt forskellig solintensitet. Produkterne med SPF50 og 50+ anbefales af den internationale Skin Cancer Foundation. Avène står for 3-dobbelt solbeskyttelse til sensitiv hud: Bred og effektiv UVA og UVB-beskyttelse takket være et kompleks på kun 4 solfiltre, hvilket sikrer høj tolerance, indhold af pre-tocopheryl, som er en kraftig antioxidant, der beskytter huden mod de frie radikaler og forebygger pigmentforandringer og for tidlig aldring samt et højt indhold af Avène termalkildevand, der virker fugtgivende, beroligende og dæmper irritation. Avène Dry Touch Sun Emulsion SPF50+ er en oliefri beskyttelse til normal og kombineret hud, der efterlader huden mat og med en tør fornemmelse straks efter påføring. Den er derfor særligt populær blandt mænd. Avène Sun Reflexe SPF50+ er ideel til opfriskning af solbeskyttelse på næse, kinder, isse, læber og ører. Den flade tube er lige til at putte i lommen eller i tasken. Fås på apoteket. Kilde: www.apotekernes.dk

Foto: PR-foto, Apotekernes a.m.b.a.

Foto: PR-foto, Apotekernes a.m.b.a.

Cleanance nyheder til fedtet og uren hud Avène er ekspert i alle former for sensitiv og reaktiv hud og derfor også i uren hud. Specialserien Cleanance, hvis aktive stoffer har en gavnlig virkning på alle de forskellige stadier af fedtet og uren hud, bliver nu suppleret med to effektive nyheder til rens og pleje. Omhyggelig daglig afrensning er helt fundamentalt i plejen af fedtet og uren hud. Cleanance Micellar Water er en oliefri, talg regulerende 3-i-1 renselotion, der skånsomt renser huden, fjerner makeup og har en opfriskende effekt, uden at tilstoppe porerne, og er samtidigt fugtbevarende. Cleanance Micellar Water påføres med en vatrondel og skal ikke skylles af. Den nye ansigtscreme Cleanance Expert er både antibakteriel og antiinflammatorisk og særligt velegnet til hud med hudorme og mindre bumser. Den bekæmper årsagen til bumser, som forårsages af bakterien p. acnes, dæmper rødme og mindsker forekomsten af urenheder. Cremen virker talg regulerende, har en peelende effekt, opløser hudorme og sikrer en ensartet teint. Ansigtscremen har hudneutral pH-værdi og kan anvendes under makeup. Kilde: www.apotekernes.dk

Hvordan passer du på din intime zone? Vivag er en serie af produkter til alle kvinder, der også er opmærksomme på den daglige pleje af den intime zone. For en normal og naturlig balance i den intime zone er lige spå vigtig som pleje af resten af kroppen. Vivag er nemlig specielt tilpasset den intime zone og serien indeholder forskellige typer af produkter i et feminint design. Vivag-produkterne har alle en lav pH-værdi, som er med til at bevare den naturlige balance i den intime zone, de indeholder mælkesyre, er milde mod huden og indeholder ikke parabener, farvestoffer eller parfume. Vivag er deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark. I Vivag-serien findes der Vivag Intimsæbe, som kan anvendes til dagligt brug, Vivag Intimservietter, der er den nemme løsning til håndtasken, når man er på rejse eller ikke har adgang til rindende vand, Vivag Intimbarbergel, der er specielt udviklet til den intime zone og indeholder aloe vera, Vivag Intimgel, som anvendes ved vaginal tørhed og Vivag Intim Barrierecreme 50+, som er en beskyttende og plejende intimcreme til kvinder i og efter menopausen. Kilde: www.vivag.dk Kilde: www.vivag.dk Foto: PR-foto, Apotekernes a.m.b.a.

Hvis du vil undgå aluminiumssalte under armene De allerfleste mennesker anvender deodorant for at forhindre uønsket svedlugt i at opstå i løbet af dagen. Deodoranter indeholder typisk aluminiumssalte, som har god effekt i forhold til at udvikle lugtgener. Nogle mener imidlertid, at man bør undgå aluminiumssalte, særligt efter barbering af armhulerne, da det menes, at hud, der lige er blevet barberet, er mere gennemtrængelig for kemiske stoffer som aluminium, der er under mistanke for at kunne medføre sygdom, uden at der dog endnu foreligger bevis. Vil man gerne være forsigtig i forhold til aluminium, kan man derfor gå efter deodoranter uden aluminiumsforbindelser. Og det problem har Avène imidlertid en god løsning på, idet Avène Regulating Deodorant Care ikke indeholder aluminiumssalte og føles meget behagelig. Avène Regulating Deodorant har regulerende egenskaber, da de aktive deodorantstoffer indkapsles og frigives gradvist, så den virker forfriskende dagen igennem – ca. 8 timer, Et højt indhold af Avène Termalkildevand virker beroligende og irritationsdæmpende. Duften er ren og feminin og deodoranten er uden alkohol konserveringsmidler. Kilde: www.apotekernes.dk


54 54

Det er vigtigt at træde til, når det gælder, og hellere handle uprofessionelt end slet ikke at handle, også selv om man måske kun er 13 år. Foto: Ole Toft.

Du kan redde liv

Livgivende projektundervisning som led i et landsdækkende projekt mellem Tryg Fonden og Lommefilm lærer børn både at formidle en historie og at forholde sig til førstehjælp og budskabet om hellere at handle uprofessionelt, end slet ikke at handle. • Af Ole Toft redaktion@raskmagasinet.dk

Spillereglerne var korte og klare: Hvad skal du? Hvad kan du? Hvad må du ikke?

H

Lover godt for fremtidens unge Da alle grupper var færdige med deres film, skulle eleverne på skolen via en sms-afstemning stemme klassernes bedste filmforslag videre til en landsdelsfinale. Det var i øvrigt ikke filmen fra dukkerten i Thorsø, der vandt, men en anden og mere enkel historie, hvor filmmediet og klipningen antydningsvis gav den enkelte seer ro, tid og lejlighed til egne associationer og konklusioner. Den film, der vandt, var tilfældigvis også den eneste film, jeg nåede at se i sin helhed, og jeg må indrømme, at jeg var glad og fornøjet over at have oplevet så aktive lærere og elever og desuden se et resultat, som lover godt for fremtidens unge og for os ældre, der skal nyde godt af deres kompetencer. Den gode historie er præcis den historie, der giver plads til, at også modtageren, her tilskueren, kan danne sit eget billede og måske også sin egen fortolkning af en given hændelse. Men det er ikke alene historien, filmen og processen, der er interessant, men derimod ligeså meget selve budskabet om hellere at handle uprofessionelt end slet ikke at handle.

verken luften eller vandet var vel mere end 4 grader varmt denne sidste hverdag i februar, da jeg besøgte Virklund skole ved Silkeborg.Mens gruppen kigger deres lille lommefilm igennem, hvor en person ligger frysende i Thorsø, skutter en ung teenager sig efter opholdet i det kolde vand. Jeg er på Virklund skole ved Silkeborg, hvor de to 8. klasser netop er ved at lægge sidste hånd på deres konkurrencefilm ”Du kan redde liv”. Kalenderen fortæller, at det er vinterens sidste skoledag, og der er deadline om en time. Hele ugen har skolens to 8. klasser arbejdet på tværs med temaet, som er et landsdækkende projekt mellem Tryg Fonden og Lommefilm. Lommefilm er et lille IT-firma, der i ganske mange år har været i front, når det gælder brugen af minimedier, såsom mobiltelefoner og senest iPads i undervisningen. Budskabet skal kunne fænge Lommefilm har hjulpet mange lærere i gang med brugen af de nye lettilgængelige av-midler i skolen, som alene i sin brug er meget motiverende for eleverne i skolens ældste klasser, på efterskoler og nu også i de gymnasiale uddannelser. Lommefilm er på det sidste gået i samarbejde med sundhedsfremmende organisationer og kommercielle foreninger, hvor et givet budskab gerne skulle kunne fænge, og hvad er bedre end at spørge målgruppen selv? 8. årgang på Virklund skole var under alle omstændigheder fanget af idéen, og ænsede knapt nok min tilstedeværelse i skolelokalerne. Det virkede som en ren win-win-situation for både elever, lærere og Lommefilm. Ikke alene fik eleverne kendskab til filmmediet, de fik også i høj grad en fornemmelse af, hvordan man kan fortælle en billedhistorie på under ét minut, eller helt præcist de maksimale 45 sekunder, som de havde til rådighed.

Mobilfilm skal lære børn at redde liv Kampagnen, der har kørt i februar og marts måned, har involveret flere end 1.250 elever i 6. til 10. klasser over hele landet. Projektet har handlet om at lave små mobil-film og vise vigtigheden i at træde til og redde liv, når det gælder. Også selv om man måske kun er 13 år. Man kan læse mere om projektet på www.trygfonden.dk og se fremragende vinderfilm på www. lommefilm.dk


Få de 3 næste numre

gratis hjem i postkassen

Du kan også gå på: www.raskmagasinet.dk

VI SAMLER IND TIL

1. Klik på fanen “abonnement” 2. Udfyld formularen 3. Send

www.facebook.com/RASKMAG

2015

Ring på tlf: 33 26 95 20 eller mail: rask@raskmagasinet.dk


56

Varigt vægttab - på dine betingelser Med et lavt kalorieindhold og den rette sammensætning af alle de vigtige nærringsstoffer hjælper Noka dig til et hurtigt vægttab. Ægte måltidserstatning - varier kuren alt efter ønske om vægttab. Indeholder de kalorier, vitaminer, mineraler og næringsstoffer, din krop har brug for. Stort udvalg i færdigretter, milkshakes, crisp bars og confect bars. Mange smagsvarianter, så du ikke kører træt i diæten. Stor succes i Norge og Sverige i over 10 år.

Læs mere og køb nu på www.nokakur.dk

SPAR 20 % MED RABATK ODEN: ’RASK’ P Å NOKAK UR.DK

NOKA

Ned med vægten – op med humøret

www.nokakur.dk - camette@camette.dk - Tlf. 75 47 05 55 Camette A/S - Lillebæltsvej 47 - 6715 Esbjerg N

Rask #4-5 2015  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you