43
Kolesterol er ikke kun skadeligt, faktisk er det også nødvendigt Over 600.000 danskere har så højt et kolesteroltal, at de i dag bliver behandlet med statiner, der er kolesterolsænkende lægemidler. Jævnfør seneste tal har faktisk så mange som 842.484 forskellige personer i perioden 1995- 2012 indløst mindst en recept på et statinholdigt lægemiddel. Når tallet er så meget højere end det antal, der dagligt får statiner, kan det være, fordi der er en del, der må opgive den medicinske behandling på grund af bivirkninger – læs mere herom senere i artiklen – eller eventuelt fordi de får lagt kost og livsstil så meget om, at det har positiv effekt på kolesteroltallet og der således ikke længere er grund til behandling. Statiner har været standardbehandling siden 1980erne og har lige siden vist sig virkelig effektivt, idet betydeligt færre mennesker får blodpropper i hjertet eller slagtilfælde på grund af forkalkning og dermed ses der også langt færre dødsfald af samme årsag. Bl.a. på grund af statinbehandling figurerer danskerne derfor nu som en lavrisiko population for at udvikle iskæmisk hjertesygdom. Kolesterol er dog ikke kun skadeligt for os. Faktisk er kolesterol helt nødvendigt, idet mange af kroppens funktioner er afhængige af fedtstoffet. Kolesterol indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellers membraner og kønshormoner, D-vitamin og galdesyrer. Vi kan derfor ikke undvære kolesterol. Men vores krop kan heller ikke tåle for meget kolesterol, ligesom balancen mellem forskellige typer af kolesterol, HDL og LDL, kan blive forstyrret. For højt kolesterol, som også kaldes hyperlipidæmi, er ikke en sygdom i sig selv, men en tilstand, der giver øget risiko for, at man udvikler åreforkalkning. Kolesterol dannes dels i leveren og tilføres dels kroppen udefra via det, vi spiser. ”Jo federe vi spiser, jo højere bliver kolesteroltallet,” siger Merete Heitmann, overlæge på Bispebjerg Hospital. Kolesteroltallet er afhængigt af køn og alder samt genetik Et normalt kolesteroltal er afhængigt af køn og alder, idet niveauet er forskelligt for de to køn og typisk er højere, når man bliver ældre, uden at det dog nødvendigvis kommer til at ligge uden for normalområdet. For kvinder i 30 års alderen er det gennemsnitlige kolesteroltal i Danmark på omkring 5 mmol/l, for mænd i samme alder er det lidt højere, nemlig 5,3 mmol/l. I 60 års alderen er billedet omvendt, idet et normalt kolesteroltal for kvinder ligger på 6,6 mmol/l, mens det tilsvarende tal for mænd i samme alder er lidt lavere, nemlig omkring 6,1 mmol/l. For cirka 40.000 danskere er det svært forhøjede kolesterolindhold i blodet dog en følge af en arvelig defekt, dvs. det skyldes en genetisk sygdom. Denne sygdom kaldes arveligt forhøjet kolesterolindhold i blodet eller familiær
Hjertet forsynes med blod fra to kranspulsårer, der afgår fra hovedpulsåren, som også kaldes aorta. Kranspulsårerne løber uden på hjertet og forgrener sig, så de når hele hjertets specielle type muskulatur. Det er således altafgørende, at kranspulsårerne er i stand til at forsyne hjertemuskulaturen med næringsrigt og iltmættet blod. Hvis man lider af åreforkalkning, dvs. har åreforsnævring af kranspulsårerne, kan det nedsætte iltforsyningen til hjertet og eventuelt også resultere i en blodprop. Foto: Scandinavian Stock Photo.
hyperkolesterolæmi. Det forhøjede kolesterolindhold i blodet er til stede fra fødslen og fører til tidlig udvikling af åreforkalkning og heraf følgende hjerte-karsygdom. Kun omkring 500 personer i denne gruppe er i behandling, og de ubehandlede eller ikke diagnosticerede er derfor ifølge eksperter omvandrende tikkende bomber, der er i høj risiko for at få en blodprop. Hvert år får således omkring 40 personer under 30 år en blodprop i hjertet, hvoraf dog omkring 25 % skyldes kokainmisbrug. I aldersgruppen 35-44 år rammes omkring 350 personer af en blodprop i hjertet. Omvendt tåler nogle mennesker at have et meget højt kolesteroltal, uden at de har forkalkede årer. Det er et interessant paradoks, som lægevidenskaben endnu ikke har en forklaring på. Ny biologisk kolesterolbehandling netop godkendt Statiner er meget udbredt til behandling af forhøjet kolesteroltal, og fordelen kan illustreres ved, at man ved en reduktion i LDLkolesteroltallet med 1,0 mmol/l nedsætter risikoen for kardiovaskulær sygelighed med 22 %. Forhøjet kolesterol er således en af de vigtigste risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme. ”Salget af statiner er steget voldsom de seneste år,” fortalte overlæge Merete Heitmann ved pressepræsentationen. ”Flere og flere over 40 år får statiner. Men nogle mennesker tåler ikke statiner, idet de oplever muskel- og ledsmerter i så stort et omfang, at de må stoppe med behandlingen. Det kal-
Hvorfor får man højt kolesterol? Forhøjet kolesterol skyldes ofte en fed kost, men kan udover arvelig disposition også skyldes anden sygdom som fx diabetes, lavt stofskifte, nyre- og leversygdom, højt alkoholforbrug, brug af visse typer vanddrivende medicin og præparater med binyrebarkhormon og østrogener. Diagnosen stilles via en blodprøve til bestemmelse af LDLkolesterol, HDL-kolesterol og triglycerid niveauet i blodet. Man skal være opmærksom på kolesteroltallet, hvis man fx har en af ovenfor nævnte sygdomme, er i anden medicinsk behandling, har et alkoholmisbrug, hvis der er familiær disposition eller hvis lægen finder kolesterolaflejringer i form af fortykkede sener – achillessenen eller på håndryggen – eller som fedtaflejringer i huden omkring øjnene.