Page 1

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA Afhængighed Fedt og fedtvæv Brystkræft

MAGASINET Nr. 9-10 2014 9. årgang

66%

Me får d bry br y s stb tkræf e t va ope rat rend ion e

Adam Price:

Opfordring til civil ulydighed Helvedesild:

Diabetes:

Gennembrud:

Mindfulness:

Kan forebygges med ny vaccine

Bedre behandling af HER-2 brystkræft

Skyldes også arv og miljø

Virker ifølge læge mod stress og sygdom


Skal vi nu til at udvise mistillid til lægen? kommet, at en vagtlæge har valgt at lade patienten indlægge. Har man ikke nogen pårørende eller nærtstående med sig, kan bekymringerne tage overhånd, når smerterne vedbliver eller der ikke er nogen til at hente sygeplejersken, hvis smerterne bliver for ulidelige og man bliver bange. Der er heller ikke nogen, der sidder ved ens side, mens man venter på at blive nærmere undersøgt af måske flere forskellige læger. En pårørende vil ofte også have et bedre overblik til at stille spørgsmål til undersøgelser og behandling. En aften, nat og morgen på en akutmodtagelse for nylig på et større hospital fik åbenbaret det triste faktum, at kun ganske få voksne har en pårørende ved deres side den lange ventetid, inden de bliver tilset, undersøgt, diagnosticeret og behandlet. Dem, der har en pårørende hos sig, føler sig betydeligt tryggere, da de ved, at der bliver holdt øje med dem. Dem, der er alene, må nøjes med at håbe på det bedste og at de hurtigt bliver sendt videre i systemet. Mange mennesker siger, at de ikke bare sådan uden videre kan tage af sted, undvære en nattesøvn eller ringe til chefen og sige det, som det er, nemlig at de kommer senere eller slet ikke, fordi de har siddet en syg pårørende eller ven bi en lang nat. Hvorfor nu ikke det? Også chefer er jo mennesker. De kan faktisk godt forstå, at man har valgt at følge med på hospitalet og skippe en nats søvn. Selvfølgelig kan de det. Risikoen er måske i virkeligheden snarere, at de tager hatten af for, at en medarbejder har valgt at gøre det nødvendige, dvs. at sætte et menneske før arbejdet og andre af dagligdagens trivialiteter. Man kan fortryde så meget her i livet, men det hører til sjældenhederne, at man fortryder, det gode man gør. Særligt hvis man gør noget for et andet menneske. Det man derimod fortryder, er hvis man ikke valgte at være til stede, da det var nødvendigt, godt eller slet og ret udtryk for kærlig omsorg.

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

Foto: Jan Skaarup.

Nej, selvfølgelig ikke. Det er der ingen som helst grund til. For generelt vil lægerne os det gode og de gør deres bedste for samvittighedsfuldt at behandle os optimalt. Men læger er almindelige mennesker lige som alle os andre. Nogle er fantastiske og næsten overjordiske i deres evne til at diagnosticere, behandle og være venlige samt nærværende. De fleste har det dog, ligesom vi har det. De kan have gode dage, hvor de er udhvilede og glade for at være på arbejde eller de kan være skide sure, fordi bilen er gået i stykker, ungerne er umulige og ægtefællen har stillet krav, der nærmest er umulige at opfylde. Så forstyrres tankerne og man kan blive lidt mindre opmærksom. Lige som alle andre mennesker kan opleve det. Vi kan selvfølgelig vælge at stille det krav tik lægerne, at de skal være bedre end alle andre mennesker, nærmest overmenneskelige, men det er næppe rimeligt. Vi kan også vælge at se dem, som det de er: Som mennesker. Hvis vi er i stand til at omfatte læger, som vi lægger vores liv i hænderne på, med samme forståelse som vi lader andre til del, så må vi også se i øjnene, at der kan ske fejl og at der kan ske fejl på mange områder, herunder også for så vidt angår kommunikation om diagnose, behandling, medicin m.v. Særligt hvis man modtager en ubehagelig, usikker, eller kompliceret diagnose. Heldigvis anmodes mange patienter om at tage en pårørende med sig ved planlagt samtale med lægen. Og det er uomtvisteligt en god idé, for det kan være svært at kapere og opfatte, hvad lægen forklarer, når man selv er omdrejningspunktet. Følelserne kan spænde ben for det kølige overblik. En pårørende eller ven kan lettere stille opklarende og supplerende spørgsmål og også være buffer mellem systemet og mennesket, dvs. patienten, der som regel ønsker sig langt væk fra situationen. Helt anderledes stiller det sig imidlertid, hvis man bliver akut indlagt. Mange voksne ankommer uden nogen pårørende eller er alene de mange timer eller døgn, det kan tage at blive undersøgt, så en diagnose kan stilles og en behandling kan igangsættes. Og det er skidt. Først og fremmest er det skidt at være alene, hvis man bliver indlagt med akutte smerter fx i maveregionen eller i brystkassen. Måske er man pludseligt faldet om eller der er tiltrådt noget helt tredje, som har afsted-


Indhold

2 Leder 3 Indhold og kolofon 4 Adam Price: Opfordring til civil ulydighed, for vores tilpasningsevne er også vores forbandelse 8 Nyt om behandling Vind genial bog om mad og sundhed 10 Fedt, fedtvæv og fedtceller – bliv lidt klogere på det hele 14 Vi går en endnu federe fremtid i møde 16 Strålebehandlede patienter med hoved-halskræft mødes af mistro og lang ventetid, når de får ødelagt deres tænder 18 Nyt om helse 22 Misbrugsekspert Henrik Rindom om alkohol og skader: ”Regningen kan du aldrig løbe fra” 26 Danskerne tør ikke tale om alkoholproblemer, siger Fonden Lænke-ambulatorierne

4

28 Helvedesild kan forebygges med ny vaccine og det er godt, for 98 af befolkningen har virus i kroppen 30 Nyt fra sundhedssektoren 32 Diabetes skyldes udover usund livsstil og for lidt motion også arv og miljø

34 Voldsom stigning i type 1-diabetes blandt børn og unge 36 Du kan ikke undvære fedt

10

18

36

40

38 Nyt fra forskningens verden 40 F orskning i brystbevarende operationer, som 66 % af de brystkræftramte kvinder i dag får tilbudt 42 Største gennembrud i behandlingen af fremskreden HER-2 positiv brystkræft

44 Angst – en overset lidelse med store omkostninger 46 Mindfulness virker mod stress og sygdom, siger læge Line Nødskov Aguirre 48 Nyt på disken Distribution, målgruppe, læsertal og oplag: RASK Magasinet distribueres gratis til alle de offentlige og private sygehuse, lægehusene og de praktiserende læger, apotekerne, blodbankerne samt tandlægerne. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 342.000 eksemplarer og det samlede læsertal er 2.770.200.

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Redaktion: Lars Aksel Jakobsen Dir. tlf. 28 87 07 75 laj@raskmagasinet.dk

Abonnement: Ring på tlf. 33 26 95 20 Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives eller send en mail til efter 7,6 dage i gennemsnit jævnfør rask@raskmagasinet.dk. Få 12 udgaver for kr. 329,Danmarks Statistik

RASK Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 rask@raskmagasinet.dk Layout: Jacob Schrøder

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Tryk: PE Offset, Varde

ISSN Danmark: 1902-5092

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

Få RASK Magasinet hver måned Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Forsidefoto: Martin Budbandt, PolFoto

Redaktionsudvalg

12 numre kr. 329,- (kun 27,42 pr. udgave) Telefon: 28 87 07 70 Mail: rask@raskmagasinet.dk Eller via: www.raskmagasinet.dk


Opfordring til civil ulydighed Adam Price er hovedforfatter bag DR’s seersucces ”Borgen”, men han har også skrevet et væld af tekster til revyer, teater og andre tv-produktioner samt en sang til Dansk Melodi Grand Prix, ligesom han har været instruktør og mangeårig madanmelder på dagbladet Politiken. Begejstringen for mad har han med stor succes videreformidlet i fællesskab med sin bror i programmerne ’Spise med Price’ og i form af restauranterne ’Brdr. Price’, som ligger i hhv. Tivoli og Rosenborggade i København. Nu er han imidlertid aktuel med dramaet ’Samtale før døden’, som netop har haft premiere på Betty Nansen Teatrets lille scene Edison.


5

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Adam Price har sat mig stævne i Rosenborggade 15-17, som rummer den ene af de to ’Brdr. Price’-restauranter. Ejendommen er imposant i al sin vælde og nationalromantiske stil, er tegnet af arkitekten J. C. Kofoed og er i denne sammenhæng paradoksalt nok opført af bygherren Kristelig Forening for Unge Mænd, dvs. KFUM, og kaldes derfor i folkemunde KFUM-borgen. I dag rummer bygningen kontorer og den klassisk smukt indrettede restaurant, hvor enkle og dog lukulliske måltider kan indtages i enten mindre lokaler eller en imponerende sal med krystallysekroner, som ligeså godt kunne hænge på Amalienborg, og med lige så mange meter til loftet som i lasten på en supertanker. En sjælden smuk oplevelse, som ikke er spoleret af københavnersmarte påfund for at bryde æstetikken. Der er derimod dømt klasse hele vejen igennem, uden at det er gået ud over en genuin feel goodfølelse. Man bliver næsten lykkelig alene af at være til stede. Glæden lyser overskudsagtigt over Adam Prices ansigt, da han tager imod og vi sætter os i et stille hjørne med en himmelsk kop kaffe. Det er lige efter det store frokostrykind og før de tidlige aftengæster kommer. Der er næsten ro på, selv om Danmarks indiskutabelt største rockmama, som i øvrigt ligner en smuk drøm af et alfevæsen, lige smutter ind og kindkysser, mens hun storsmilende undskylder og hurtigt er væk igen for ikke at forstyrre. Det mest skammelige dokument i menneskehedens historie Vi skal tale om ’Samtale før døden’, som Adam Price har skrevet manuskriptet til og som handler om de sidste to timer i krigsforbryderen Adolf Eichmanns liv. Hvorfor beskæftiger han sig med Eichmann, der blev henrettet i Jerusalem i 1962 for sine forbrydelser mod menneskeheden, hvad kan vi bruge det til i dag og har vi brug for at blive mindet om ham? ”Jeg har altid været fascineret af 2. Verdenskrigs historie helt fra jeg var barn. Jeg var lidt nørdet på det område og interesserede mig meget for emnet,” siger Adam Price og forklarer engageret og minutiøst detaljeret om en amerikansk sergent, der to år efter krigens afslutning i arkivskabe fandt en protokol skrevet af Adolf Eichmann fra et møde afholdt den 20. januar 1942 i Wannsee udenfor Berlin. Protokollen blev straks overgivet til en amerikansk general, som udtalte: ’This is perhaps the most shameful document in the history of mankind’. ”Eichmann var protokolfører og sekretær for det store udyr Reinhard Heydrich, som sad for enden af bordet. Det, de diskuterede på mødet, var den administrative udfordring i at udslette den jødiske befolkning i Europa. De behandlede det som en embedsmands udfordring og Eichmann bedyrede jo også mange år senere under sit forsvar i Jerusalem, at han bare var et lille hjul i det store maskineri og derfor ikke havde nogen personlig skyld. Han måtte beklageligt nok påtage sig opgaven – der løj han jo nok – og med et vist ubehag føre den til dørs, for ellers var nok der andre, der havde gjort det, mens han sikkert selv ville være endt med at blive straffet og måske udslettet af det nazistiske styre,” forklarer Adam Price og fortsætter: ”Det var hans forsvar og den del af historien har altid fascineret mig, for det er klart, at når et styre bliver så moralsk korrumperet, at det rent faktisk er muligt at sætte sig ned og diskutere den administrative udfordring i at slå 11 millioner mennesker ihjel, så medfører det nogle spørgsmål, og det er dem, der altid har interesseret mig meget.” En opfordring til civil ulydighed Adam Price forklarer, at vi i allerhøjeste grad kan lære noget af historien, for vi skal lære at sætte spørgsmålstegn ved det, vi rent faktisk foretager os. Særligt hvis vi er embedsmænd, skal vi sætte spørgsmålstegn ved det ansvar, vi pådrager os. ”Eichmann er det ultimative eksempel på, hvor langt ud embedsmandsvældet kan komme. Der hvor man rent faktisk med fuldt overlæg sætter sig ned omkring et bord og diskuterer,

hvordan man nemmest udsletter 11 millioner mennesker. Det var den dagsorden de havde den dag.” Der er masser af eksempler på, også i vores eget land, at man kan lade sig forlede til at begå overtrædelser af de regler, der påhviler os, mener Adam Price og nævner tamilsagen som et oplagt eksempel. Dog naturligvis uden sammenligning med de nazistiske forbrydelser... ”Måske fordi vi føler os fanget af systemet, fordi vi er bange for vores chef eller fordi vi føler os for små og usikre til selv at gå ind og påvirke en sag og pludselig finder vi os fanget. Nu er vi et fredeligt lille rige – og gud være lovet for det – men historiens gang har jo vist, at vi er i stand til massemordet igen og igen og igen, fordi vi bliver forledt til at tænke, at vi er nødt til at skille os af med nogle mennesker i vores samfund, som vi på en eller anden måde ikke bryder os om eller har svært ved at forstå. Derfor mener jeg, man kan sige, at forestillingen på mange måder er en opfordring til civil ulydighed, idet vi skal sætte spørgsmålstegn ved det, vi foretager os, fordi vi bliver ved med at opleve, at vi nemt lader os forlede til at komme ind i usunde rytmer i vores professionelle virke eller i den måde vi definerer, hvad der er rigtigt eller forkert eller godt og ondt i vores omverden. Det er vi vældig, vældig gode til.” Vores tilpasningsevne er også vores forbandelse Og onde mennesker er der tilsyneladende mange af i verden for tiden. Den ekstreme del af islam er et godt eksempel, mener Adam Price. Vi forsøger at beskytte os ved at mobilisere lovgivningen og ved kriminalisere en befolkningsgruppe på en måde, der er uhensigtsmæssig, fordi vi er bange og så lader vi os forlede til foranstaltninger, som ville have været utænkelige for 10 eller 15 år siden. ”Det er et bedrøveligt faktum, vi må tage på os, at sådan er det at være menneske i disse år. Det er en kæmpe udfordring og det interesserer mig. Så både den historiske vinkel på emnet og den helt moderne, aktuelle vinkel, har begge fascineret mig.” Er vi kyniske, ikke i stand til at tage ved lære og tilbøjelige til at blive korrumperede i tankegangen? ”Absolut. Det er en tilbøjelighed, vi tilsyneladende har. Vores største velsignelse er også vores største forbandelse som mennesker og det er det, som jeg i forestillingen kalder vores tilpasningsevne. Hvis der sker et paradigmeskift, så er der en overraskende stor del af os, der er villige til at acceptere det og gå videre ad den vej.” Du konstaterer, at vi ikke gør oprør? ”Ja, præcis. Det ligger tilsyneladende bare ikke i os, i hvert fald ikke i særligt mange af os. Jeg har i hvert fald ikke den opfattelse, at det var punktnedslag af psykotisk vanvid, der foregik i 30’ernes

Adam Price læste jura for 600 år siden – hans egen formulering – hvilket har givet en klar fornemmelse for betydningen af struktur. ”Struktur er sgu noget af det vigtigste, også når det handler om at skrive,” siger han. Foto: Camilla Rønde, Scanpix Denmark.


6

”Min gamle bror og jeg havde aldrig regnet med, at det var meget mere end den nærmeste familie, der ville gide se vores programmer, ’Spice med Price’, da vi lavede de første ti af dem på DR2,” siger Adam Price og demonstrerer dermed at han kan tage fejl. Foto: Allan Sundstrøm, DR. Tyskland. Desværre ikke. Det samme kunne nok være sket alle mulige andre steder,” mener Adam Price og minder om, at nazisterne drev det derhen, at de satte kroner og ører på, hvad det kostede at have syge, handicappede eller sindslidende mennesker til at belaste samfundsøkonomien, hvorfor der også blev igangsat et voldsomt eutanasi-program, som udraderede de mennesker, der kun blev set som udgifter. Når det overhovedet kunne lade sig gøre, skyldtes det, at man skabte en national retorik, så befolkningen accepterede, at sådan måtte det være af økonomiske grunde. Økonomien kan tvinge os til at diskutere ubehagelige valg Der er også en parallel til diskussionen i Danmark i dag: ”Økonomie n spiller selvfølgelig ind og det frygtelige ved det er, at man jo også hos os diskuterer sygdom og syge mennesker som udgifter. Der kommer økonomi og moral nogle gange helt op at røre hinanden på en nærmest ukomfortabel måde.” Glemmer vi at tale om humanisme? ”Jeg ved ikke, om vi glemmer det, men når der ikke er ressourcer nok, hvilket der tilsyneladende ikke er på alle områder og bestemt ikke på det sundhedsmæssige, jamen, så kommer vi ud i at diskutere, hvem der er mest værd, hvem vi skal holde i live frem for andre. Hvis vi kun har 100 kr. og der er syge mennesker for 1.000 kr., hvem skal vi så gøre raske og hvem skal vi ikke gøre noget for? Eller skal vi bare vælge at brænde de 100 kr. og sige, at valget er for svært, fordi vi ikke vil gøre nogen kede af det, men insisterer på vores humanistiske værdier og siger, at hvis vi ikke kan redde alle, vil vi ingen redde. Er det et forkert valg? Det er det måske nok. Så det er svært,” siger Adam Price med rynket pande, men bryder alvoren med en afvæbnende latter. ”Men i tilfældet Eichmann, så var han absolut en teknokrat, for hvem systemet gav mening og mulighed for avancement. Han ville gerne roses og have at vide, at han gjorde sit arbejde godt og så var det knapt så vigtigt, hvad det arbejde bestod i. Forholdsvis tidligt fandt han ud af, at han var dygtig til logistik, at få A til at flytte sig hen til B og få sat det på skinner. Helt konkret blev det europæiske jernbanenet Eichmanns ’Stradivarius’ og Eichmann viste sig at være en virtuos. Han begyndte at fragte mennesker til Auschwitz, for det var hans arbejde, at få så mange jøder som

muligt til Auschwitz, hvor de blev udslettet. Det var han vældig, vældig dygtig til, steg voldsomt i graderne og det gav mening for ham,” fortsætter Adam Price og efterlader ingen tvivl om, at han indgående har beskæftiget sig med emnet. Svært at kritisere ’den nødvendige politik’ Adam Price mener, at det er interessant at se embedsmanden i sin allermest primitive udfoldelse, hvor der er en parathed til at administrere hvad som helst, som fx at få flest muligt aflivet på den mest rationelle måde. Hvad hvis Eichmann ikke havde eksisteret? ”Ja, så var Eichmann formentlig bare blevet erstattet af en anden, for han var ikke nogen ledede figur. Men ifalder han efter min mening personligt ansvar? Ja, absolut. For en af mine påstande er, at den dag vi i større eller mindre målestok tager plads ved et bord, hvor man sidder og diskuterer den fysiske udslettelse af nogle mennesker – og det gjorde Eichmann jo gentagne gange igennem sin karriere – da vil jeg påstå, at man ifalder ansvar. Uanset om du er den, som i princippet bare er pennefører ved mødet. Du skal gøre op med dig selv, om ikke du bør rejse dig og gå og måske tage den staf, der måtte komme ved at sige: Det her ønsker jeg ikke at deltage i.” Mangler vi civil courage i dag? ”Ja, det kan man jo netop diskutere. Det kræver enormt mod, men det er nok det forestillingen indirekte er en opfordring til. I hvert fald at diskutere, om vi engang imellem skal være ulydige. Men grunddiskussionen, som jeg sagde før, er, at tilpasningsevnen nok er vores store akilleshæl, for vi er så dygtige til at vænne os til stort set hvad som helst.” At vi pludseligt forstår, at det vi tidligere opfattede som absurd, er en nødvendighed? ”Fuldstændigt. Det er det nødvendiges politik, som vi også hele tiden hører. Det er det den siddende regering hele tiden fortæller os, de fører. De fører ikke rød politik eller blå politik, de fører den nødvendige politik. Og det er jo super interessant. Så behøver man slet ikke tage stilling, for det er bare nødvendigt.


7

Nå, ok. Ja, ja. Så kan jeg heller ikke kritisere, for man kan jo ikke kritisere det, der er nødvendigt,” kommer det med sarkastiske undertoner, der er til at føle på. Evakuering er den største eufemisme i det 20. århundrede Endnu et teknokratformulering eller en dehumanisering? ”Ja, lige præcis. Eichmann var med til at opfinde den måske største eufemisme i det 20. århundrede, nemlig da nazisterne valgte at kalde udslettelse for ’evakuering’. Ret forrygende. Hvis du læser protokollatet, som Eichmann rent faktisk skrev og som ligger i villaen i Berlin i dag, så vil du se, at der hele tiden står, at fra de og de lande evakueres så og så mange, som om der er tale om en medlidenhedshandling, hvor man fjerner nogle mennesker, der er udsatte og beskytter dem ved at fragte dem et andet sted hen. Det er jo meget fikst,” kommer det syrligt. Der er imidlertid også en moderne vinkel på det tilsyneladende historiske teaterstykke, nemlig den overordentlig aktuelle IsraelPalæstina konflikt. Eichmann sad nemlig i samme fængsel som mange palæstinensiske fanger: ”Hvis du spørger israelere, så er palæstinenserne terrorister og hvis du spørger palæstinenserne selv, så er de frihedskæmpere.” På et frygteligt tidspunkt i forestillingen lader Adam Price derfor Eichmann sige til den israelske dommer: ”I virkeligheden burde du takke mig, for mine forbrydelser legitimerer dine.’ En barsk konstatering, som også får Adam Price til at le, da han har udtalt replikken, for den er absurd. ”Løses konflikten nogensinde i vores tid? Jeg tvivler på det. Men det er interessant at diskutere fortidens synder gennem nutiden og det prøver vi (Peter Langdal og Adam Price, red.) også at gøre i forestillingen.” Hvis Hitler ikke havde ekspederet en god del af sigøjnerne… Hvert folk har sin historie, sine absolutter og begrænsninger? ”Når du nu nævner det, kan jeg ikke lade være med at fortælle, at jeg sad i en hotelbar for halvandet år siden og talte med et par fra Slovakiet. Ved siden af mig sad der en dame og hende faldt jeg også i snak med. På et tidspunkt udtalte hun – og det er nærmest ordret: ’Der er jo for mange sigøjnere. Selvfølgelig ved jeg godt, at Hitler gjorde mange frygtelige ting, men hvis ikke han havde ekspederet en god del af de sigøjnere, så havde der været mange flere end nu’,” beretter Adam Price uden af fortrække en mine. ”Man sidder et sted i Europa over for et menneske på samme alder som en selv, med en udmærket økonomi, tid til at gå i biografen og til at læse aviser og bøger. Og så sidder man pludselig i en bar og hører sådan en sætning, hvor man tænker: Hvordan er det muligt, at hun, der også i sin skole formentlig har hørt om det største folkemord, som fandt sted mellem ’39 og ’45, og hvor det lykkedes nazisterne at ekspedere 5,5 millioner jøder, sigøjnere, homoseksuelle, kommunister og hvad der ellers var af uønskede personer, overhovedet kan komme med sådan en udtalelse? Men det var det.”

”Jeg kniber mig i armen,” siger Adam Price om den succes, han i disse år vader i: Brdr. Price-restauranterne, tv-programmer, der sendes i prime time på DR og et nyt teaterstykke, der netop har haft premiere på Betty Nansen Teatret. Foto: Mikkel Østergaard, Scanpix Denmark. i en del år efterhånden og har rumsteret. Endelig fik jeg så mulighed for realisere forestillingen i samarbejde med Betty Nansen Teatret. Jeg har virkeligt fået uddrevet nogle indre skrivedæmoner i det her værk og det jeg dybest set håber er, at jeg bevæger mit publikum, giver det en oplevelse, så det bliver rørt. Når du bliver suget ind i en fortælling, som bevæger dig som menneske, rører ved dit hjerte og samtidigt dit intellekt, så har du lyst til at diskutere forestillingen bagefter. Og det er det, jeg gerne vil. Vi skal på en eller anden måde forstå krigsforbryderen Adolf Eichmann, for han er ikke et gespenst eller en konstruktion.” Er der håb for menneskeheden? Bliver vi klogere eller gentager vi bare dumhederne? ”Jeg tror i hvert fald, at det er en proces, hvor der er tale om to skridt frem og et skridt tilbage. Vi falder meget ofte tilbage i vores dårlige vaner, men når man siger, at mennesker ikke kan forandre sig, så vil jeg sige: Jo, det kan vi. Det viser historien jo også, men vi er samtidigt også forfærdeligt gode til at gentage vores fejl. Vi kan lære at forstå os selv eller vores børn eller vores ægteskab, men vi kan på den anden side ikke finde ud af at holde op med at ryge,” kommer det prosaisk til afslutning.

Vi er som mennesker gode til at gentage vores fejl Hvad forventer du der sker hos folk, når de ser stykket? ”Uha, det er svært. Man skriver jo sådan en forestilling ikke kun for at røre i debatgryden. Denne fortælling eller noget af den har ligget på mit skrivebord og i mange forskellige skrivebordsskuffer

Samtale før døden Den højspændte psykologiske fortælling er Adam Prices første drama til scenen, Betty Nansen Teatret på Frederiksberg, efter TV-succesen ’Borgen’. Det er en psykologisk nervekrig i det menneskelige sinds mørkeste afkroge og et portræt af en mand, der hverken føler skyld eller had, men i uhyggelig grad minder om os andre. Stykket spilles frem til og med den 9. november. Læs mere på www.bettynansen.dk

STOMIFORENINGEN COPA STIFTET 1951 Foreningens formål er at varetage interesser for stomi- og reservoiropererede samt personer med sygdomme, der kan føre til anlæggelse af stomi/reservoir. COPA yder gratis rådgivning til mennesker, der skal have eller har fået en stomi/reservoir.

www.copa.dk • sekretariatet@copa.dk • tlf. 5767 3525


8

Nyt om behandling

Foto:Herlev Hospital.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Plastikkirurgisk behandling på Herlev Hospital Når man siger plastikkirurgi, tænker mange på kosmetiske operationer. Plastikkirurgisk Afdeling på Herlev Hospital er det eneste sted i Region Hovedstaden, hvor man i det offentlige sundhedsvæsen kan få fjernet overskudshud efter massivt vægttab. ”Man får foretaget operation med fjernelse af løs hud efter massivt vægttab, fordi huden ofte hænger i folder på maven og andre steder på kroppen. Hudfolderne giver svamp, hudinfektioner og sår, og det er meget generende for patienterne, fordi det gør ondt, når de bevæger sig,” siger ledende overlæge på afdelingen, Karin Dahlstrøm. ”Alt den løse hud fylder så meget i patienternes fysiske og psykiske velbefindende, at de først bliver rigtig glade for, at de har tabt sig, når de har fået fjernet den.” Både hudreduktion og de andre operationer, som afdelingen udfører, varierer meget fra patient til patient. ”Vi opererer på hele kroppen, og da vi jo alle ser forskellige ud, er det meget individuelt, hvordan operationen skal laves, og hvordan vævet skal vendes,” siger Hanne Dahlfelt og nævner, at en anden af afdelingens spidskompetencer er mikro-kirurgi. Mikro-kirurgi, som er langvarige og komplicerede operationer, der kan vare 10-12 timer, tages i anvendelse fx til opbygning af nyt bryst efter kræftoperation. Kilde: www.herlevhospital.dk

Ebola-beredskabet på Hvidovre Hospital er på plads Ebola-udbruddet i Vestafrika betyder, at et beredskab på Hvidovre Hospitals Infektionsmedicinsk Afdeling er klar til at trække i de gule heldragter og indlægge eventuelle smittede personer på de særlige højisolationsstuer. ”Vores beredskab er altid på plads, det skal det være. Vi taler selvfølgelig en del om ebola, men vi har ikke ændret noget ved beredskabet, for det er ikke anderledes ved ebola end ved andre smitsomme infektioner som fx SARS”, fortæller ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling Bjarne Ørskov Lindhardt. Han understreger samtidig, at ebola er langt mindre smittefarlig end fx SARS, fordi det ikke smitter gennem luften, med ved direkte kontakt med kropsvæsker. Hospitalets øvrige ansatte og patienter behøver ifølge Bjarne Ørskov Lindhard ikke bekymre sig om risikoen for ebola, hvis det utænkelige skulle ske, at en patient med mistanke om ebola blev indlagt på Infektionsmedicinsk Afdeling. ”Det man skal vide er, at vi har styr på det hos os, og vi er ikke bekymrede. Vi kigger på vores action cards, har tjek på undertrykkene og alt det, vi i Foto: Hvidovre Hospital. øvrigt kan planlægge. Det vil ikke være farligt for dem at gå på arbejde eller være indlagt,” siger Bjarne Ørskov Lindhardt. Kilde: www.hvidovrehospital.dk

Vind genial bog om mad og sundhed Det kan være svært at navigere blandt alle de gode kostråd, der florerer, om hvordan man passer på sit helbred og bevarer sin sundhed samt vægten. Med ”10 Kostråd 10 Familier” i hånden får man imidlertid en super god og genial GPS-vejledning til rådighed. 10 heldige kan vinde bogen. Stine Junge Albrechtsen, der er klinisk diætist og underviser samt forfatter til en lang række væsentlige bøger om ernæring og kost, har skrevet den geniale opslags- og brugsbog, ”10 Kostråd 10 Familier”, om, hvordan man omsætter de 10 kostråd i hverdagen og hvorfor man skal holde igen med fx mættet fedt og salt. Man bliver godt og klart informeret og bliver guidet til bedre valg via lette, super moderne og delikate opskrifter, som kan tilfredsstille alle aldersgruppers smagsløg.

Vind ”10 Kostråd 10 Familier” Svar på spørgsmålet herunder og indsend kuponen i lukket konvolut senest den 1. november til: RASK Magasinet, Frydendalsvej 3, 1809 Frederiksberg C. Mrk.. Kostråd Hvor meget mættet fedt bør man max indtage om dagen?

Max 10 % Max 30 % Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Foto: Muusmann Forlag.

Evt. e-mail:


Lungemedicin til behandling af hjertesvigt Lægemidlet Iloprost har i mange år været brugt til behandling af forhøjet blodtryk i lungerne. I lungerne virker det udvidende på blodkarrene og øger dermed gennemblødningen. Nu er der imidlertid lovende resultater med Iloprost, som måske vil kunne komme patienter med højresidig hjertesvigt til gavn Et nyt studie fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet viser nemlig, at Iloprost også har en gavnlig effekt på hjertesvigt i højre side af hjertet ved at forbedre pumpekraften i højre hjertekammer. Højresidig hjertesvigt kan blandt andet opstå i forbindelse med forhøjet blodtryk i lungerne samt som følge af flere medfødte hjertelidelser. For at reducere dødeligheden og øge livskvaliteten hos disse patienter er der brug for nye og bedre behandlingsmuligheder af højresidig hjertesvigt. I dette studie blev Iloprosts positive effekt på pumpekraften i højre side af hjertet testet ved dyreforsøg. Der er brug for mere forskning på området, men de lovende resultater giver håb om, at Iloprost i fremtiden vil kunne komme patienter med højresidig hjertesvigt til gavn. Resultaterne af studiet er offentliggjort i det ansete internationale videnskabelige tidsskrift, Pulmonary Circulation. Kilde: Aarhus Universitetshospital, www.auh.dk

Foto: Aarhus Universitetshospital.

9

Mange udskrives uden en diagnose Ny forskning fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital baseret på data fra 264.265 danske patienter, der blev akut indlagt på medicinske afdelinger i 2010, viser, at op mod hver fjerde patient sendes hjem uden at have fået en diagnose på de voldsomme symptomer, der førte til den akutte indlæggelse. Undersøgelsen er den første af sin art i verden. Klinisk lektor og læge Christian Fynbo Christiansen peger på en mulig forklaring: ”Når tallet er så højt, som det er, bør man overveje, om disse patienter blive tilstrækkeligt undersøgt under indlæggelsen. For hvis det ikke er tilfældet, kan der være risiko for både forværring og genindlæggelse.” Foto: Scandinavian Stock Photo ”Med den viden, vi har nu, bør vi være ekstra omhyggelige med at indrette sundhedsvæsenet, herunder akutmodtagelserne på de kommende supersygehuse, til at håndtere et stort antal patienter, hvor der ikke kan stilles en umiddelbart diagnose. Det er selvfølgelig utroligt vigtigt både for den enkelte patient og for sundhedsvæsenet som helhed, at patienter med alvorlig og tidskritisk sygdom udredes bedst muligt ved første indlæggelse,” siger Christian Fynbo Christiansen. Undersøgelsen er netop publiceret i European Journal of Internal Medicine. Kilde: Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet

nyhed

Friske og velsmagende fødevarer til småtspisende

l Smager som koldskå! og cremet yoghurt

Arla Protino® er et friskt mejeriprodukt, der gør det let og lækkert at få ekstra næring i en nem lille mundfuld. Få inspiration til lækre mellemmåltider med Arla Protino® på www.arla.dk/protino

med in te vallepro


TEMA

Foto: Scandinavian Stock Photo.

10

Fedtvævet betragtes i dag som et aktivt endokrint væv – dvs. et væv som udskiller hormoner og andre stoffer, der har en indvirkning på resten af kroppen. Opdagelsen har bidraget til at ændre opfattelsen af fedtvæv fra et inaktivt til et aktivt væv.

Fedt, fedtvæv og fedtceller Alle mennesker, pattedyr og fugle har fedtvæv bestående af fedtceller. Fedtvævet har to overordnede funktioner, hvor den ene er at fungere som varmeisolation og den anden at være energidepot, som kan mobiliseres under sult. Nylige studier har derudover vist, at fedtvævet også fungerer som et vigtigt endokrint organ, da der her bliver produceret en række hormoner. Det er godt. Til gengæld er det skidt med for meget fedt, særligt bugfedt, for det kan i sig selv være sygdomsfremkaldende.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Det er almindelig kendt, at hvis man spiser for meget fed mad og dermed indtager for meget fedt, uden at man brænder kalorierne af igen, så vil kroppen med stor sikkerhed lagre fedtet med det resultat til følge, at man bliver overvægtig. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at man fuldstændigt skal forsage fedt. Tværtimod. Fedt er nemlig livsnødvendigt og det er vigtigt at spise fedt, for at man kan holde sig sund og rask. Fedtet bruges således til en række forskellige opgaver i kroppen, og kan derfor ikke undværes eller erstattes af andre typer mad. Fedtet sørger bl.a. for at transportere vitaminer som A, D, E og K rundt i kroppen, beskytter de indre organer, sørger for varme og det sunde fedt menes at have en positiv effekt på immunforsvaret. De vigtigste fedtstoffer eller lipider i kosten er tri-glycerider samt mættede og umættede fedtsyrer, men kosten indeholder også kolesterol, som kan have betydning for sundheden.

Fedtfordøjelsen i tarmsystemet er kompleks Når man spiser mad bestående af glukose, proteiner og fedt, sker nedbrydningen af kostens byggesten forskellige steder på madens vej gennem fordøjelsessystemet, fx sker der allerede en nedbrydning af sukker i munden, mens fedtfordøjelsen er mere kompleks, idet der først begynder at ske noget i tolvfingertarmen. Her tilføres lipase, der dannes i bugspytkirtlen, samt galdesyrer, der dannes i leveren, hvorfra de føres til galdeblæren og frigives i forbindelse med fedtrige måltider, da tilstedeværelsen af galdesalte er nødvendig for, at lipasen kan arbejde mest effektivt. Glycerol, som indgår i triglycerider, og korte fedtsyrer optages direkte i tarmens celler, mens tilstedeværelsen af galde gør, at de øvrige fedtstoffer kan danne en emulsion, dvs. en opløsning af fedt i vand, sådan at de også kan optages direkte. Tri-glycerid og kolesterol kan nemt måles i blodet, og et fedtrigt måltid kan registreres som en stigning få timer efter, man har spist. Balancen mellem deponering og frigivelse af fedt reguleres både hormonelt og gennem nervesystemet. Den vigtigste hormonelle regulering kommer fra insulin, som stimulerer til


11

TEMA

Fedtvævet findes i hele kroppen Kroppen indeholder flere typer fedt bl.a. hvidt fedtvæv, som findes spredt over hele kroppen, men ofte hovedsageligt omkring maveregionen eller omkring hofte og lår og det er disse hvide fedtdepoter, som mange mennesker forsøger at komme af med, når depoterne er blevet for store. Men derudover findes fedtvævet især i underhuden, på bageste bugvæg og i tarmkrøsene og har som primær funktion at oplagre overskydende energi i form af fedt kaldet triglycerider. Dette fedt ophobes altså, når vi indtager flere kalorier end vi forbrænder. Et normalvægtigt voksent menneske har i øvrigt afhængigt af køn omkring 10-15 kg fedtvæv i kroppen, svarende til 30-60

Foto: Scandinavian Stock Photo.

fedtdeponering. Den regulering, der styres via nervesystemet, kan tilskrives det system, der går under betegnelsen det autonome nervesystem. Hvis man for eksempel dyrker motion, stimuleres den del af det autonome nervesystem, der kaldes det sympatiske nervesystem. En sådan aktivering vil stimulere cellerne til at afgive triglycerid til blodet, så det bliver tilgængeligt for kroppens andre celler, for eksempel muskelceller.

Nogle synes, at foie gras er noget af det ypperligste at sætte tænderne i, selv om der er tale om en bleg, syg lever, der ses hos tvangsfodrede gæs. Men flere og flere mennesker uden et umådeholdent alkoholindtag udvikler fedtlever, hvilket øger risikoen for sygdom. dages energibehov under svær sult. Noget af fedtvævet er dog specielt, nemlig det såkaldte fysiologiske fedt, som ikke mobiliseres selv ved svær sult. Det findes omkring nyrerne, i øjenhulen, hvor det danner leje for øjeæblet, samt i spædbarnets kinder, hvor det hindrer, at kinderne suges ind, når barnet dier. Selv svært underernærede spædbørn har derfor struttende kinder.

Kan fedtcellerne forsvinde igen? Når kroppen først har dannet flere fedtceller, tyder intet på, at de forsvinder igen. Alligevel er det et stort spørgsmål, som der forskes meget i. Problemet er, at man stadig har et stort antal fedtceller i kroppen, selvom de nok er skrumpet, hvis man har tabt 5, 10 eller 15 kilo. For fedtcellerne er der stadigvæk, er stadig sultne og vil derfor blive ved med at forsøge at suge fedt ind i sig.

Det brune fedt forbrænder energi Men kroppen indeholder også andet fedtvæv. Ved fødslen og i spædbarnsalderen er mennesker udrustet med brunt fedt, bl.a. omkring de store kar i bughulen, hvorfra varmen hurtigt fordeles med blodstrømmen i hele legemet. Man har tidligere troet, at brunt fedt især var til stede i barndomsårene og derefter forsvandt, men nyere undersøgelser har vist, at voksne har mere brunt fedt,

Kilde: Laboratoriet på Århus Amtssygehus.

VÆGTTAB OG SUND KOST

Bliv 20-25 kilo lettere – med en ballon i maven Intet kirurgisk indgreb For dig, der ikke er så vild med kirurgiske indgreb, præsenterer Privathospitalet Møn nu et simpelt alternativ. Med en lille ballon, som placeres i maven, opnås hurtigere fornemmelsen af mæthed. Du spiser mindre og taber dig mere. Erfaringerne med ballon-metoden viser, at du kan tabe dig mellem 20-25 kilo indenfor 12 måneder. Metoden er smertefri og foregår i en kortvarig bedøvelse. Diætist følger behandlingen Når lægen har fjernet ballonen, har du vænnet dig til at spise mindre – ikke mindst takket være diætisten fra Frk. Skrump, som er tilkoblet behandlingen. Du får din personlige kostplan, som følges i samarbejde med diætisten de kommende 12 måneder. Vi holder informationsmøder i København og på møn Kontakt speciallæge Erik Ditlev på tlf. 76 10 40 60 mob. 23 39 30 83 Læs mere på: www.maveballonen.dk

Langgade 57E 4780 Stege

Tlf. 76104060 www.privathospitaletmoen.dk

mave/tarm • knæ/skulder/hånd/fod • åreknuder • vægttab


TEMA end hvad der tidligere har været antaget. Brunt fedtvæv adskiller sig fra hvidt fedt, idet sidstnævnte lagrer energi, mens det brune fedt forbrænder energi. Det brune fedtvæv findes primært placeret omkring vores kraveben, i nakkeregionen samt mellem skulderbladene og dets funktion afviger fra det hvide ved, at brunt fedtvæv ikke oplagres til perioder, hvor vi indtager for få kalorier. Forskere har dokumenteret en sammenhæng mellem brunt fedtvæv og BMI, og har konkluderet, at brunt fedt kan beskytte mod fedme og har betydning for stofskiftet blandt voksne. Forklaringen er bl.a., at brunt fedtvæv indeholder flere blodkar og mitokondrier, som gør, at det ved en mekanisme, som kaldes termogenese, forbrænder energi, så der dannes varme, når kolde temperaturer registreres i hjernen. Aktivering af brunt fedtvæv kan derfor ifølge forskerne blive en fremtidig strategi for behandling af både fedme og insulinresistens. Fedtceller dannes i de unge år og er konstant i antal I løbet af barndommen og de unge år vokser vi støt og roligt i højde og drøjde, som vi skal, ligesom der dannes flere fedtceller indtil 20-års-alderen, hvorefter antallet forbliver konstant. Så selvom nye celler dannes og gamle celler forsvinder hvert år i løbet af livet, er mængden af fedtceller nogenlunde uændret og er uafhængig af, om man er slank, overvægtig eller fed. Antallet af fedtceller er konstant, fordi nydannelse og nedbrydning er i balance. Det afgørende i barndommen er således, at der ikke dannes for mange fedtceller, der kan kræve at blive ’fordret’ og fyldt op livet igennem, for det er det, der er sket for rigtigt mange voksne, der så at sige tidligt i livet er blevet prædestinerede eller programmerede til at skulle blive overvægtige. Noget andet er, at forskning også tyder på, at hvis fedtcellerne ikke kan lagre mere fedt, vil overskydende fedt lagres i andre organer, såsom lever og muskler og måske forårsage sygdom. En nyere undersøgelse, som er offentliggjort i tidsskriftet Nature, går imidlertid stik imod den tidligere opfattelse af, at fedtvæv hos voksne kun ekspanderer ved, at de eksisterende fedtceller øger deres fedtindhold og størrelse. Forskerne fandt nemlig frem til, at fornyelseshastigheden af fedtcellerne er dobbelt så høj blandt fede som blandt slanke og også er upåvirket af, at overvægtige slanker sig, så de bliver normalvægtige. Resultaterne kan delvis forklare, hvorfor det er så svært at holde vægten efter en slankekur. De nydannede fedtceller skal hurtigt fyldes op med fedt, og dermed øges risikoen for, at man igen tager på, mener forskerne. For meget kropsfedt kan resultere i fedtlever Ordet fedtlever får de fleste til at tænke på en tilstand, der først og fremmest rammer mennesker, der drikker for meget. Fedtlever

Fedme har konsekvens Ved fedme har man en øget risiko for at udvikle komplikationer som: • Type 2-diabetes • Kolesterolforstyrrelse • Forhøjet blodtryk • Hjerte-karsygdomme • Åndedrætsbesvær, fx søvnapnø

Foto: Scandinavian Stock Photo.

12

Undersøgelser viser, at både miljø og arvelige faktorer påvirker ens risiko for at udvikle svær overvægt – og at svær overvægt øger risikoen for sygdom og tidlig død i forhold til normal vægt. rammer imidlertid flere og flere, uden at der på nogen måde er tale om alkoholmisbrug og lidelsen hedder nonalkoholisk fedtleversygdom. Tilstanden er knyttet til overvægt, sukkersyge og for meget fedt, dvs. kolesterol, i blodet. Nonalkoholisk fedtleversygdom er formentlig den hyppigste form for kronisk leversygdom. I et amerikansk studie var hyppigheden på 46 % blandt midaldrende overvægtige med et gennemsnitligt BMI på 29 og hvis de samtidigt havde diabetes, var hyppigheden hele 74 %. Der findes ikke nogen enkel årsagsforklaring, men en teori går ud på, at kroppens følsomhed for insulin aftager ved overvægt. Det fører til øget blodsukker og øget fedtproduktion både i leveren og i kroppen samt en øget tendens til at udvikle type 2-diabetes. For hurtig afmagring/vægttab kan også føre til denne type af fedtlever. Blandt andet ses der en overhyppighed efter slankeoperationer. De fleste mærker ingen symptomer, men nogle oplever træthed, ubehag, sygdomsfølelse eller en tyngdefornemmelse i leverområdet. Lavt BMI og for meget fedt på maven BMI-tallet har i årevis været en rettesnor til at kunne vurdere, om man er overvægtig. Men nyere forskning har vist, at BMI ikke kan stå alene. For man kan godt have et lavt BMI og alligevel have en forøget risiko for at få hjertekarsygdomme og andre livsstilssygdomme. Forklaringen er for meget fedt på maven. Et forskningsstudie har undersøgt, om et højt BMI eller ekstra fedt på maven er værst for patienter med åreforkalkning i hjertets kranspulsårer. Konklusionen er, at det uden tvivl er fedt på maven. Det er således afgørende, hvor fedtet er placeret. Hvis det er omkring maven og brystkassen, dvs. man har æbleform, er det farligere, end hvis det for eksempel sidder på lårene eller bagen, så man har pæreform. Jo højere fedtet sidder på kroppen, jo større er risikoen for at få hjertelidelser og sukkersyge. Man kan få et fingerpeg om man er i risiko for at udvikle sygdom ved at beregne sit hofte-talje-tal. Det gøres ved at dividere hoftemålet op i livmålet. Som kvinde har man den farlige æbleform, hvis tallet er over 0,80 og som mand, hvis tallet er over 1,00. Hvis man vil forebygge alvorlig sygdom bør man derfor tabe sig for at lette presset på organerne. Kilder: www.sundhed.dk, www.hjerteforeningen.dk, www. netdoktor.dk, www.regionh.dk, www.denstoredanske.dk, www. dagensmedicin.dk, www.health.harvard.edu m.fl.

• Galdesten • Slidgigt • Hormonforstyrrelser med nedsat evne til at blive gravid • Udvikling af kræft

Fedtvæv vejer mindre end muskler

De fleste af disse følgesygdomme er især almindelige, når fedtdepoterne overvejende sidder på maven.

Fedtvæv har en vægtfylde på ~0,9g/ml], hvilket betyder at en person med meget fedtvæv lettere vil kunne flyde i vand end et individ med mere muskelmasse, da muskelvæv har en vægtfylde på 1.06 g/ml.

Kilde: www.min.medicin.dk


Så behøver jeg ikke høre konen brokke sig

n

ul

Nedsat hørelse medfører mange undskyldninger

-b ø

an

ti!

4 års v l- g a

r

Når man lever et aktivt liv, er det helt normalt at bortforklare de små problemer. Nedsat hørelse kommer nemlig gradvist og tager ca. 5-7 år at erkende. Ring og hør hvor let det er at gøre undskyldningerne til skamme – det er gratis og uforpligtende.

Så nemt er det Ring

Telefon

Test

Nyd livet

7070 2328 www.audium.dk

Kan du få tilskud?

To ud af tre danskere er ikke klar over, at de kan få betalt deres høreapparater helt eller delvist. Vi rådgiver dig selvfølgelig om dine tilskudsmuligheder.


14 14

Øjenoperation for grå stær Grå stær forværrede på få år Bent Andersens syn i en sådan grad, at han ikke længere var tryg ved at køre bil. En linseoperation ved EuroEyes gav ikke alene Bent synet tilbage, men befriede ham også for de briller, han brugte i over 40 år.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Da 55-årige Bent Andersen fra Rødovre en forårsdag kørte på motorvejen, syntes han pludseligt, at skiltene var ulæselige og billygterne slørede. Det gjorde ham så utryg, at han blev nødt til at bremse op. Med et blev det tydeligt, at synet var blevet så dårligt, at han måtte gøre noget ved det. ”Det var blevet gradvist værre – ja, jeg var jo faktisk halvblind i flere år. Den dag gik det op for mig, hvor lidt jeg egentlig kunne se. Jeg troede, jeg bare skulle have højere styrke i brillerne, men optikeren fortalte, at jeg havde grå stær,” siger Bent Andersen, der med det vigende syn også fik svært ved at udføre sit arbejde som Security Administrator ved IBM. Sundhedsforsikring betalte halvdelen Bent Andersen nærlæste policen på den sundhedsforsikring, han har gennem sit arbejde, og opdagede, at han delvist kunne få dækket en linseoperation ved privatklinikken EuroEyes. ”Jeg blev rigtig glad for, at jeg kunne blive opereret i privat regi. Det betød nemlig, at jeg samtidig kunne komme af med

de briller, som jeg har været bundet af, siden jeg var 13 år. Jeg ønskede at undgå ventetid, og da forsikringen betalte cirka halvdelen, var det en nem beslutning at bestille tid ved EuroEyes,” fortæller han. Bent Andersen valgte at få indopereret den nyeste og mest avancerede type linser – såkaldte multifokale linser fra den anerkendte producent Zeiss. Med dem kan øjnene stille skarpt på både kort og lang afstand, så også læsebriller og briller med glidende overgang bliver overflødige. De fleste medlemmer af Sygeforsikringen ”danmark”, der lider af grå stær, har også mulighed for at få betalt en del af operationen på en privatklinik som EuroEyes. Alt efter hvilken gruppe man er tilmeldt, kan man få fra 9.000 til 19.500 kroner i tilskud til en linseoperation, der gør synet perfekt. Glædes hver eneste dag Fra det øjeblik, hvor Bent Andersen henvendte sig til EuroEyes, har han kun oplevet grundig og kyndig behandling, og der gik ikke lang tid, før han lå i operationslokalet med vidtåbne øjne. ”Operationen var ganske udramatisk og fuldstændig smertefri. Generelt har EuroEyes været meget professionelle. Lægen ringede om aftenen efter operationen og ville høre, hvordan det gik – det var virkelig betryggende,” siger Bent Andersen, der er begejstret for sit nye syn. ”Det er ret vildt, at jeg pludselig kan se så meget. Jeg glædes over mit nye syn hver eneste dag og har svært ved at beskrive, hvor meget det betyder. Det skal opleves.” Flere grå-stær-patienter vælger linser med ’glidende overgang’ Grå stær er den hyppigste øjensygdom i Danmark og fører til blindhed, hvis ikke den bliver behandlet. Stadig flere vælger at afhjælpe problemet i privat regi, hvor man med ét slag kan eliminere både stæren og andre synshandicap. Hele 60.000 patienter bliver hvert år opereret for grå stær. Øjensygdommen er et symptom på en aldringsproces, hvor linsen bliver uklar, gullig og svær at se igennem. Problemet afhjælpes ved at udskifte den skadede linse med en ny, kunstig linse. De fleste operationer foregår i offentligt regi, men flere og flere vælger på privatklinikker at få indsat multifokale linser, der efter samme princip som briller med glidende over-

Multifokale linser gør briller overflødige Omkring 60.000 danskere bliver hvert år opereret for grå stær. Flere og flere vælger at hoppe køen i det offentlige system over og få indgrebet foretaget på privatklinikker, hvor man kan vælge at få multifokale linser, der betyder, at øjnene kan stille skarpt på både kort og lang afstand. På en privatklinik som EuroEyes kan øjenlægerne således ikke blot fjerne grå stær, men også give patienten et perfekt syn, der fuldstændig overflødiggør briller og kontaktlinser.

55-årige Andersen blev meget lettet over, at hans sundhedsforsikring kunne dække en stor del af øjenoperationen hos EuroEyes, i det Sygeforsikringen ”danmark” også har en aftale med privatklinikken. Foto: Andreas Bro.


15 15

befriede også fra briller

I de sidste år op til operationen havde Bent Andersen svært ved at bruge den lille skærm på en bærbar computer, hvilket ellers var en væsentlig del af hans job hos IBM. Foto: Andreas Bro.

Bent Andersen har brugt briller, siden han var 13 år. Men efter en linseoperation hos EuroEyes har han fået sit naturlige syn tilbage, og avisens små bogstaver står nu knivskarpt. Foto: Andreas Bro.

gang eliminerer individuelle synshandicap. ”Vores mission er ikke kun at fjerne grå stær, men også at give patienterne et liv helt uden synshjælpemidler. Derfor benytter vi de mest avancerede multifokale linser, som også fjerner behovet for briller og afhjælper mindre bygningsfejl,” siger øjenkirurg Jannik Boberg-Ans fra EuroEyes, der har gennemført mere

end 10.000 linseoperationer. ”Multifokale linser bliver specialfremstillet til hvert enkelt øje. De har flere brændpunkter, så det er muligt at fokusere på flere forskellige afstande. På den måde kan man leve resten af livet uden briller og med sikkerhed for, at synet ikke kan blive dårligere igen, forklarer han.

Biofreeze -effektiv smertelindring for aktive i alle aldre Biofreeze® - Koldterapi, hurtig og effektiv smertelindring, der anbefales og benyttes af professionelle behandlere i forbindelse med:

® Ømme og overbelastede muskler Ondt i ryggen Ledsmerter Smerter i benene Forstrækninger og forstuvninger Sportsskader

GRATIS PRØVE!

Ring tlf. 8654 0058 CE-mærket Medical Device

For yderligere information: Tlf. 8654 0058 · info@yourcare.dk · www.biofreeze.dk

F I N D N æ R m E S T E F o R h A N D L E R På w w w.yo u R c A R E.D k


16

Strålebehandlede patienter mødes af mistro og lang ventetid Patienter med cancer i munden og halscancerpatienter får ødelagt deres tænder af stråling, men mange skal efterfølgende slås med regionerne om støtte til dyre tandlægeregninger. Det skriver Tandlægebladet.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Sagsbehandlingstider på over et halvt år eller langtrukne slagsmål med regionernes tandlægekonsulenter. Det er virkeligheden for mange strålebehandlede hoved-hals-cancer-patienter, når de skal søge støtte til tandbehandling. Strålebehandlingen går hårdt ud over både knogler, slimhinder og spytkirtler i munden, og for en stor dels vedkommende betyder det ødelagte tandsæt på kort tid og store tandlægeregninger, når der skal rettes op på dårligdommene. Tandlæge Lars Nygaard, der har behandlet mange strålebehandlede patienter, kalder støttelovgivningen for absurd. Den siger, at patienten selv skal dokumentere betydelige skader som følge af strålebehandlingen. Det giver to problemer, forklarer Lars Nygaard. Dels kan det være svært for en patient at bevise, om et dårligt tandsæt skyldes strålerne. Dels lægger ordet “betydelige” op til den enkelte tandlægekonsulents fortolkning. ”Det er en gummiparagraf, der er meget svær at håndtere for tandlægekonsulenterne i regionerne,” siger han.

Patienter giver op, når de skal slås om støtte Lars Nygaard vurderer, at mange patienter giver op, når de skal slås med regionen om støtte. Og i enkelte tilfælde når patienten at dø, inden støtten bliver godkendt. ”Det er besynderligt, at man som patient med en alvorlig kræftsygdom skal udsættes for mistro og bureaukrati. Især når man tænker på, hvor mange millioner en kræftbehandling koster, virker det absurd, at man begynder at blive nærig, når folk får følger af kræftbehandlingen,” siger han. Det synspunkt bakkes op af netværket for hals- og mundhulekræft i Kræftens Bekæmpelse. ”Hvis man går til lægen med brækket ben, spørger lægen ikke, hvordan benet så ud før ulykken. Det gør man med strålebehandlede patienter”, siger Niels Jessen fra netværket. Formanden for Tandlægeforeningen, Freddie Sloth-Lisbjerg, mener, at systemet ikke tager nok hensyn til patientens behov: ”Patienter, som har fået tandskader på grund af strålebehandling, bør sikres hurtig støtte til tandbehandling. Vi kan ikke være bekendt at lade patienter i stikken, som i forvejen


Patienter med hoved- eller halskræft får ødelagt deres tænder af den nødvendige strålebehandling, men skal bagefter slås urimeligt meget for at få hjælp til at få lavet tænderne. Foto: Kreativ Dentalklinik, Budapest.

er ramt af en livstruende kræftsygdom,” siger Freddie SlothLisbjerg. Lovgivningen bør laves om I patientnetværket mener man, at lovgivningen bør laves om, så man i stedet for at slås om at skaffe dokumentation, eller hvornår skaderne er omfattende nok, får tilskud til tandbehandling, så snart man kommer over en fastsat stråledosis i hoved-hals-området. En anden mulighed er at gøre behandling af senfølger til en opgave for hospitalerne, mener netværket. ”Det ville også give patienterne noget tryghed, at det er folk, der kender til området, som behandler det,” siger Niels Jessen. Lars Nygaard mener også, specialiserede tandlæger skal tage sig af patienterne, fordi det ofte er komplicerede forløb, de skal igennem. ”Det er i dag alt for tilfældigt, hvor patienterne havner”, siger han. For at gøre opmærksom på den livstruende sygdom, cancer i munden, har Tandlægeforeningen gennemført en oplysningskampagne i løbet af september måned. Formålet har været at informere patienter om sygdommen, og hvad de selv kan gøre for at forebygge den samt at rådgive tandlæger om, hvordan de opdager sygdommen.

Cancer i munden: • Mere end dobbelt så mange danskere får cancer i munden i dag sammenlignet med for 30 år siden • 391 danskere fik årligt konstateret cancer i munden i perioden 2008-2012. Til sammenligning opstår livmoderhalskræft hos knap 370 kvinder pr. år i Danmark • 2.428 danskere levede med diagnosen cancer i munden ved udgangen af 2012 • 137 danskere døde af sygdommen per år i gennemsnit fra 2008-2012 • Cancer i munden rammer flere forholdsvis yngre mennesker nu i modsætning til tidligere • Langt flere mænd end kvinder rammes af sygdommen • Flere danskere får cancer i munden sammenlignet med Sverige, Norge og Finland • Danmark ligger i den høje ende, når man sammenligner med de øvrige europæiske lande. Kilder: www.cancer.dk, Statens Serum Institut (Cancerregisteret), NORDCAN samt Globocan.


18

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Samme krav til naturlægemidler som til lægemidler Sundhedsstyrelsens definition på naturlægemidler er, at der er tale om særlige lægemidler, som typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende stoffer. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som ”lægemidler, hvis aktive indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen”. Da naturlægemidler ikke behøver at blive solgt på et apotek og ikke kræver recept, kan de også kun godkendes til behandling af ”lettere sygdomme”. De skal dog stadigvæk være godkendt af Sundhedsstyrelsen, som stiller de samme krav til både fremstilling, kvalitet, sikkerhed og virkning af naturlægemidler, som lægemiddelvirksomheder skal leve op til og som bl.a. betyder, at naturlægemidler skal være fremstillet af veldefinerede råvarer og at produktet opfylder krav til ensartethed og holdbarhed. Kravene til sikkerhed og virkning er baseret på den viden, der findes i faglitteraturen om lægeplanten eller ekstraktet, men ikke nødvendigvis på konkrete kliniske studier af det enkelte produkt. Endelig er naturlægemidler forsynet med angivelsen ”naturlægemiddel”, så man kan se, hvad der er tale om. I indlægssedlen i pakningen kan man læse nærmere om brugen af naturlægemidlet. Kilde: www.sundhedsstyrelsen.dk

Flourerede stoffer erstattes af andre problematiske stoffer En række fremtrædende internationale forskere blandt andet fra DTU Fødevareinstituttet opfordrer til kun at bruge fluorerede stoffer, hvor de er absolut nødvendige, indtil der findes bedre metoder til at spore disse og mere viden om eventuelle sundhedsskadelige effekter. Fluorerede stoffer er kunstigt fremstillede kemiske forbindelser, der skyer vand, fedt og smuds og er modstandsdygtige overfor aggressive fysiske og kemiske industrielle processer. Derfor bliver de brugt i et utal af produkter, fx til fødevareemballage af pap og papir. Problemet med fluorerede stoffer er, at de er svært nedbrydelige og ophober sig i både mennesker og i miljøet. Nogle af stofferne har kendte sundhedsskadelige effekter og kan fx forårsage kræft, øge kolesterol og sænke immunforsvaret, ligesom de kan påvirke menneskers reproduktionsevne og overføres i fostertilstanden og igennem modermælken. Der er nye strenge regler for brugen af visse fluorerede stoffer i lande som Norge og Canada, og i USA har industrien frivilligt udfaset produktionen af de fluorerede stoffer, der ophobes mest i mennesker.. Industrien bruger i stedet andre typer fluorerede stoffer, som ophober sig mindre. Men fordi stofferne i nogle tilfælde ikke er så effektive, bliver de brugt i større mængder, hvilket udvisker gevinsten ved, at de ikke så nemt ophober sig. Også de fluorerede alternativer er svært nedbrydelige. Kilde: www.food.dtu.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Nyt om helse

Tang som fødevare får stigende opmærksomhed Tang indeholder nogle af de basale næringsstoffer, som vi mennesker har brug for. Visse tangarter kan derfor bidrage som et gavnligt supplement til danskernes kost, hvis de håndteres og doseres korrekt. Som planter og svampe indeholder tang nogle forskellige bioaktive stoffer i varierende mængder. De bioaktive stoffer kan være potentielt sundhedsfremmende, men også sundhedsskadelige afhængigt af hvilket stof, der er tale om, og i hvilken mængde stoffet indtages. Tang indeholder fx jod, som er et vigtigt stof og som kroppen har brug for, men som omvendt kan være skadeligt i for store mængder. Myndighederne har fastsat grænser for indholdet af jod i kosttilskud, som indeholder tang, men ikke i tang, der anvendes som fødevare. Nogle tangarter, som for eksempel kombutang, kan indeholde meget store mængder jod, og et længerevarende forbrug af tang med højt jodindhold kan således nemt føre til en overskridelse af den øvre grænse for indtagelse af jod. I udlandet er der således tidligere rapporteret om alvorlige tilfælde af forstyrrelse af skjoldbruskkirtlens funktion ved indtagelse af tangarter med højt indhold af jod, eksempelvis kombutang. Det betyder, at mennesker, som lider af visse sygdomme i skjoldbruskkirtlen, mindre børn og mødre, der ammer, skal passe på med at indtage for meget jod. Kilde: www.food.dtu.dk

Tarmens gode bakterier kan komme under pres I menneskets tarm er der mere end 100 billioner bakterier, som hjælper med at fordøje mad, producere vitaminer, forhindre at sygdomsfremkaldende bakterier i maden påvirker mennesket, og stimulere immunsystemet. Alle disse bakterier adskilles fra resten af kroppen ved hjælp af tarmvæggen, der fungerer som en selektiv barriere, som sorterer i de stoffer, der får lov til at passere og dermed optages i kroppen. Sammensætningen af bakterier har indflydelse på tarmens integritet, det vil sige hvor god kroppen er til at regulere og sørge for, at bakteriekomponenter og andre stoffer ikke uønsket trænger ind i kroppen. Ph.d.-studerende Ellen Gerd Christensen fra DTU Fødevareinstituttet har undersøgt, om en ændring i sammensætningen af tarmbakterier påvirker tarmens integritet. Det viste sig bl.a., at øget indtag af fuldkornshvede øger mængden af bifidobakterier, som anses for at være gode og gavnlige for sundheden, men også kan have en tendens til at have en negativ indvirkning på tarmens integritet. Efterfølgende dyreforsøg viste dog, at der ikke var ændringer i tarmens integritet efter dosering med bifidobakterierne. Undersøgelser viste desuden, at antibiotikabehandling af rotter, som forårsager voldsomme ændringer af den bakterielle sammensætning i tarmen, har en effekt på tarmens integritet i enten positiv eller negativ retning afhængig af det specifikke antibiotikum. Kilde: www.food.dtu.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.


Minimer risiko for at indtage giftstoffer via økologi Ved at vælge økologisk frem for konventionelt sparer man sig selv og miljøet for sprøjtemidler. At spise økologisk frugt, grønt og kornprodukter er således en god og sikker mulighed for at undgå pesticidrester fra fødevarer mest muligt. Der må nemlig kun ved særlige behov anvendes nogle få former for sprøjtemidler i økologisk dyrkning. Derfor findes der stort set ikke pesticidrester i økologiske afgrøder. Fødevarestyrelsen registrerer således også kun i få tilfælde pesticidrester i økologiske fødevarer og da der oftest tale om meget små mængder, skyldes det sandsynligvis forurening fra områder der dyrkes konventionelt eller sammenblanding af økologiske og konventionelle fødevarer. I økologiske fødevarer må der heller ikke bruges genmodificerede ingredienser eller kød, mælk og æg fra dyr, som har fået genmodificeret foder, ligesom der kun må anvendes et meget begrænset antal tilsætningsstoffer. Det er endnu ikke bevist, at økologiske fødevarer er sundere end tilsvarende konventionelle produkter, men undersøgelser viser dog, at økologisk frugt og grønt indeholder fx flere antioxidanter end konventionelt frugt og grønt. Kilde: www.foedevarestyrelsen.dk

Sådan undgår du pølseforgiftning eller botulisme Bakterien Clostridium botulinum kan danne et ekstremt farligt giftstof, der giver botulisme – ’pølseforgiftning’. Bakterien Clostridium botulinum er en sporedannende bakterie, der er i jordbunden i lav koncentration og nogle gange i vand, og som kan overføres til en lang række fødevarer som kød, kødprodukter, fisk, fiskeprodukter, frugter, grøntsager, honning og krydderier ved direkte eller indirekte kontakt med jord eller vand. For at undgå pølseforgiftning skal man være opmærksom på tilstrækkelig saltning, varmebehandling og hurtig nedkøling af fødevarerne, ligesom man også skal holde øje med låget og bunden på dåser og glas. Hvis bund eller låg buler ud, kan det være tegn på, at der er botulismebakterier i pølserne, for de udvikler nemlig luft, når de vokser. Hvis der er clostridium botulinum i madvaren, kan bakterien danne sporer, som kan overleve almindelig kogning, og sporerne kan udvikle sig til bakterier, som danner giftstoffer. Symptomerne på forgiftning starter normalt 12-36 timer efter, at man har spist mad med giftstoffet i. Symptomerne er først kvalme, opkastning og evt. diarré, herefter synsforstyrrelser og muskellammelser. Ca. 50 pct. af tilfældene medfører død efter 3-6 dage. Dødeligheden kan nedsættes ved behandling med modgift (antitoksin). Giftstoffet er ekstremt giftigt selv i meget små mængder. Kilde: www.foedevarestyrelsen.dk

Når du søger en alternativ Når du søger en alternativ behandler, behandler, så vælg en så vælgbehandler, en behandler, der er medlem af der er medlem af

SAB stiller krav til sine medlemmer,

og du professionel, etisk ogfårreel SAB stiller kravfår til sine medlemmer, og du professionel, etisk og reel behandlingsamt samt veluddannede veluddannede behandlere. behandling

behandlere. medlemmer. SAB har RAB-registrerede

SAB har RAB-registrerede medlemmer Se behandlerliste på www.sabnyt.dk behandlerliste på: www.sabnyt.dk ellersering til sekretariatet tlf. 70 20 70 45 eller ring til sekretariatet:

tlf. 7020 7045

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

19


20

NYT OM HELSE

Salmonelle kan smitte via mange typer fødevarer Hvis man bliver syg af salmonella, er symptomerne diarré, mavesmerter, feber, hovedpine og måske kvalme og opkastninger. Salmonella giver ofte tarmbetændelse, og ca. 1 % får også blodforgiftning. Sygdommen kan vare fra få dage til flere uger. I sjældne tilfælde, hvor salmonella giver blodforgiftning, kan man blive syg i længere tid. Man bliver gerne syg 1/2 - 2 døgn efter, at man har spist fødevarer med salmonella. Den bliver spredt fra gødning til andre dyr, til slagtekroppe, til den rå mælk, samt til jord, vand og afgrøder. Salmonella bliver også spredt fra høns til æg, så kyllingen er smittet, når den klækker. Mennesker kan blive smittet via mad, som er forurenet med bakterien. Man kan risikere at blive smittet med salmonella fra en række fødevarer, især fra fjerkræ, svineog oksekød, og upasteuriseret mælk. Der kan også være salmonella i fisk og skaldyr og i vegetabilske fødevarer, som fx rå grønsager. Der er omkring 2.000 forskellige typer af salmonella, der kan give sygdom. Der er flest mennesker, der bliver syge af salmonella enteritidis og salmonella typhimurium, men også af fx salmonella infantis og salmonella dublin. Til gengæld er det kun et fåtal, der bliver så syge, at de kontakter lægen. 2012 blev der registreret omkring 1.200 mennesker, der var blevet syge af salmonella. Statens Serum Institut skønner, at det reelle tal sandsynligvis er 10-20 gange højere, fordi mange ikke går til lægen. Kilde: www.foedevarestyrelsen.dk Foto: Scandinavian Stock Photo.

RikaCare

SmartHome

RikaCare producere hjælpemidler til handicappede, ældre og børn med særlige behov. Vores ønske er at gøre dagligdagen nemmere og øge livskvaliteten hos vores brugere. RikaCare har produceret hjælpemidler siden 1992, hvorpå vi har opnået stor viden om kundetilpassede produkter. Produkterne er produceret i egen fabrik Rika Plast, hvor produkterne sprøjtestøbes. Vi er kendte for vores Rille-krus som har ergonomiske riller som gør at fingrene søger ind i rillerne og giver et godt og sikkert greb, vi har designet en drikke top med en ventil - ventilen danner et vakuum som gør man selv bestemmer hvor meget væske man ønsker at drikke, man kan også ligge ned og drikke da ventilen sikker at væske ikk løber ud.Vi har også udviklet en Novocup hvor intet væske løber ud før man suger, den er designet til sengeliggende hvor man nu kan drikke uden hjælp Novo cuppen er også ideal til personer med stiv nakke eller til personer som har parkinson da man ikke biliver våd når man drikker, da man kan vende koppen på hoved uden at væsken løber ud. Vi har flere produkter til personer som lider af gigt og til personer som kun kan bruge en hånd. Ring til os på 49750130 hvis du vil vide mere og besøg vores hjemme side: www.Rikacare.dk her kan du se vores forhandler.

Som specialister indenfor velfærdsteknologiske helhedsløsninger til badeværelset er SmartHome danmarks største leverandør af succesfulde toiletløsninger til plejecentre, borger i eget hjem og til institutioner. SmartHomes kerneydelse er det dansk producerede hæve/ sænke/kip system til toiletter og vaske/tørre toiletter, HS 130 K, som firmaet selv har designet og udviklet. Forflytning til og fra toilet i korrekt højde, samt hjælp til at komme af og på, gør arbejdsmiljøet bedre for personalet og borgeren selvhjulpen. Derudover tilbydes badekar med udvendig/ indvendig stolelift, en patenteret underbenslift og hæve/sænke funktion af selve badekarret. Hvad enten en borger har fysisk, psykisk eller kognitive funktionsnedsættelser, fokuserer SmartHome på løsninger frem for begrænsninger. Produkterne er brugervenlige med stor funktionalitet og fokus på øget selvstændighed, livskvalitet, værdighed, og rehabilitering i eget hjem, i bofællesskaber, på institutioner og plejecentre landet over. SmartHomes egne ergoterapeuter og teknikere tilbyder kvalificeret undervisning, rådgivning og implementering, som et skridt på vejen mod succes med ny teknologi. SmartHome leverer en fuld pakke med service fra start til slut. Se mere på: www. smarthome.dk

- En nemmere hverdag


Undgå blodprop med ultralyd

Hver tredje dansker får en blodprop i hjerte eller hjerne. Det kan du undgå med ny speciallægeundersøgelse med ultralyd, der opdager forstadier til blodpropper længe før de bliver farlige. Fra 40 år og opefter. Gør det nu. Bliv undersøgt i tide.

Læs mere – bestil tid – tag gratis test www.cardiolab.dk CardioLab’s speciallægeklinikker for forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme tilbyder som de eneste i Danmark et særligt undersøgelseskoncept, der afslører forstadier til blodpropper. CardioLab har speciallægeklinikker i hele landet. Bestil tid på 32 94 60 00 eller www.cardiolab.dk


22

TEMA

Misbrugsekspert Henrik Rindom om alkohol og skader:

”Regningen kan du aldrig løbe fra” Selvom det er meget individuelt, hvor mange år et menneskes krop og psyke kan tåle en daglig indtagelse af for meget alkohol, er misbrugseksperten Henrik Rindom ikke i tvivl om, at der med usvigelig sikkerhed kommer en regning til alle. Derfor efterlyser han politisk handling under overskriften: Op med prisen på alkohol – og ned med tilgængeligheden.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”Nej, jeg er ikke så naiv at tro, at al misbrug en dag vil få en ende. Det er mere realistisk at arbejde på en reducering. Men det vil til gengæld kræve, at politikerne gør det, som de for længst burde have gjort, nemlig at sætte prisen på alkohol op og gøre den meget mindre tilgængelig. Som politikerne eksempelvis gjorde i 1917, da brændevin blev beskattet med 1.300 procent. Aldrig før eller siden har vi haft så lavt et alkoholforbrug i Danmark. Men hvad sker der i stedet? Jo man sætter prisen ned og sikrer samtidig, at vi takket være den nye lukkelov, kan købe alkohol i alle døgnets 24 timer. I EU-sammenhæng har jeg og andre, som arbejder med de her ting, foreslået, at 1 liter

Behandlingscentret Filsø tilByder: aFgiFtning, døgnog eFter Behandling Filsø behandlingscenter ligger i et naturskønt område tæt på skov og strand. Behandlingscentret består af 2 selvstændige og separate afdelinger, en afgiftningsenhed og en primær behandling som har hver deres behandlingskoncept og fast tilknyttet personale. Tilbuddet henvender sig til voksne mennesker over 18 år som har et misbrug af narkotiske stoffer. Personalegruppen på Filsøcentret består af sygeplejersker, terapeuter pædagoger, social- og sundhedsassistenter, håndværkere, socialrådgiver, økonoma og zoneterapeut. aFgiFtningen

individuelt tilpassede afgiftningsforløb · stabilisering og afklaring til videre misbrugsbehandling på Filsø eller andet sted · Stabilisering og afklaring til hjemkommune tilbagefaldsbehandling · Vurdering og behandlingsplanlægning. Primær Behandlingen

12 ugers modul undervisning · Individuel terapi · adl Kost og motion · relations arbejde · Praktisk arbejde aktiviteter

w w w. Fil soece nte r . dk

øl skal koste det samme som 1 liter økologisk mælk. Bare for at anskueliggøre et i virkeligheden meget beskedent krav. Men nej.” Det siger misbrugsekspert Henrik Rindom, men tilføjer samtidig ufortrødent: ”Vi skal have en fælles alkoholbeskatning i EU – og den skal op. Bare se til svenskerne og nordmændene, som har klart mindre alkoholrelaterede skader blandt befolkningen end os.” Et bedre slutfacit Samtidig er Henrik Rindom dog ikke blind for, at nogle af de mennesker, som bliver ramt af kraftige begrænsninger, kan finde på endog så grelle ting, som at drikke karburatorsprit. ”Men uanset hvad bliver slutfacit bedre for langt de fleste. Og

Mange årsager til alkoholisme Ifølge Sundhedsstyrelsen har 15 procent af danskerne et overforbrug af alkohol. Arv spiller en væsentlig rolle for om man bliver alkoholiker. Det viser undersøgelser af enæggede og tveæggede tvillinger, hvor den ene eller begge er alkoholikere. Også miljøet spiller en rolle for, om man bliver alkoholiker. En mand, hvis far har et alkoholmisbrug, har tre til fire gange større risiko end andre for selv at udvikle et misbrug. Det skyldes dels, at han har arvet en risiko for at blive alkoholiker, dels at han vokser op i et miljø, hvor der bliver drukket. Den måde man lever på, har også stor betydning for, om man bliver alkoholiker. Kulturen på arbejdspladsen spiller en stor rolle, og har man et stresset arbejde er man således mere tilbøjelig til at have en livsstil, hvor man drikker meget. Hvis man kommer ud for mange problemer, kriser eller nederlag, risikerer man også at begynde at drikke mere end ellers, og det kan også være begyndelsen til et misbrug. Det skyldes, at det at drikke samtidig har noget at gøre med den personlighed, man har. Forskere har således fundet ud af, at der er to slags mennesker, som er særligt udsat for at blive alkoholikere. Den ene slags er dem, der er forsigtige overfor alt nyt. De undgår konflikter og gør sig let afhængige af andre. De starter typisk først med at drikke, efter at de er blevet voksne, dvs. i 20-30 års alderen. De drikker tæt i korte perioder. Der er lidt flere mænd end kvinder med denne personlighedstype. Den anden type mangler omtanke for andre. De kan finde på at køre bil, når de har drukket, de kommer let i slagsmål og kommer ofte ud i kriminalitet. Misbruget starter allerede i teenageårene, og de drikker typisk i lange perioder. Langt de fleste med denne personlighedstype er mænd.


TEMA ud over Sundhedsstyrelsens oplysningskampagner om alkoholmisbrug, er der ingen tvivl om, at skatter og afgifter på alkohol og eksempelvis forbud mod alkoholreklamer kan og bør spille en rolle sammen med den alkoholpolitik, der efterhånden er indført på de fleste arbejdspladser.” I efteråret 2010 ændrede Sundhedsstyrelsen den hidtil gældende anbefaling om højst to og tre genstande om dagen for henholdsvis kvinder og mænd til, at kvinder nu højst bør drikke en genstand om dagen og mænd højst to genstande. Samtidig slog man fast, at det er ekstra skadeligt at drikke meget på en gang, og Sundhedsstyrelsen fraråder derfor nu, at man drikker mere end 5 genstande på en dag. En genstand svarer til en øl, et glas vin eller fire centiliter spiritus. Henrik Rindom siger: ”Jeg så helst, at anbefalingen lød på 1 genstand til kvinder om ugen og 2 til mænd. Men med den alkoholmængde vi ved, der rent faktisk drikkes i Danmark, kan det jo ikke lade sig gøre – i alt fald ikke med den nuværende lovgivning. Men jeg må altså gøre opmærksom på, at der er tale om et skadeligt forbrug, så snart man drikker mere end henholdsvis 2 og 3 genstande om dagen.”

23

Når man drikker alkohol, er det først hjernen, der rammes, idet de mest intellektuelle celler i hjernen påvirkes, fordi de er mest sårbare og derfor falder først ud, når man drikker. Man bliver simpelthen dummere at høre på. På sigt rammes hjernevævet også, så der kan komme permanente skader. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Organisk opløsningsmiddel Hvorfor er alkohol så skadelig? ”Alkohol trænger ind i alle kroppens celler, fordi alkohol er det eneste organiske opløsningsmiddel, som både blandes i vand og fedt. Alkohol passerer frit gennem cellemembraner og blander sig med alt vand i kroppen. På den måde bliver en enkelt promille spiritus en del af kroppens samlede væskemængde. Samtidig bliver de celler, der udsættes mest for alkohol, også mest belastet. Det sker først i munden og i svælget, hvorefter turen går til mavesækken. Her opholder den sig længst, hvorfor det især er her, der sker skader. Fra mavesækken går væsken, som altså er blandet med alkohol, derefter via tarmen til leveren, som er den næste modtagestation. Og leveren får bogstaveligt talt et ordentligt gok, hvorefter væsken løber videre ud i blodet og dermed især berører de organer, som har den største blodgennemstrømning, nemlig hjerne, hjerte og nyrer. Derfor ser man de første skader på disse organer. Men alkoholmisbrug skader på sigt alle kroppens organer.” Er det i hjernen eller på fysikken, at skaderne kommer først. ”Hjernen rammes først – både direkte og indirekte. Direkte påvirkes de mest intellektuelle celler i hjernen, fordi de er mest sårbare og derfor falder først ud, når man drikker. Eksempelvis får man svært ved at løse kompliceret matematik og at følge med i en detaljeret kriminalfilm. Andre bliver fanden-i-voldske og klart dårligere til at skelne smukt fra grimt. Alt i alt betyder for megen alkohol, at de overordnede og kontrollerende organer falder bort. Det igen giver frit løb for de mere basale behov som sex, men kan også betyde, at man på samme tid bliver alt fra aggressiv og vild til direkte deprimeret. Den grundstemning, som man befinder sig i, før man bliver

Svedklinikken, Hidros Denmark, tilbyder hjælp til patienter der sveder ekstremt meget - kaldet Hyperhidrose. Vi udreder og behandler patienter alle steder på kroppen f.eks. hoved og ansigt.

”Jeg er ikke så naiv at tro, at al misbrug en dag vil få en ende. Det er mere realistisk at arbejde på en reducering. Men det vil til gengæld kræve, at politikerne gør det, som de for længst burde have gjort, nemlig at sætte prisen på alkohol op og gøre den meget mindre tilgængelig,” siger Henrik Rindom, der er en af landets fremmeste misbrugseksperter. Foto: Privatfoto.

Kontakt Svedklinikken for yderligere information på tlf.: 70 14 54 11 mandag – torsdag imellem kl. 8 – 17. Der er lukket alle fredage og weekender. For yderligere information se venligst vores hjemmeside www.svedklinikken.dk Hidros Denmark | Hedegårdsvej 88, 1. sal – DK-2300 København S


24

TEMA

Mange unge har lært at lært, at rusmidler kan have uønskede omkostninger, men omvendt mener Henrik Rindom også, at man desværre også ser nogle af de unge køre en slags selvmedicinering for at få det bedre eller måske i virkeligheden mindre dårligt. Foto: Scandinavian Stock Photo. beruset, bliver simpelthen forstærket af alkohol. Indirekte påvirkninger fra alkohol kan ses ved, at vi bliver mere klumsede og får problemer med afstandsbedømmelse, balance og koordinering. Det igen medfører en øget risiko for at komme til skade.” Også dyrt for samfundet Og fordi alkohol er lovligt og meget udbredt, er der også mange sociale problemer forbundet med brugen af alkohol. Hvert år koster det samfundet 10-15 milliarder kroner på grund af tabt arbejdsfortjeneste, ulykker, vold, kriminalitet, familieproblemer osv. Samtidig viser al forskning, at alkohol, hvis

BenzoRådgivningen

Telefon 70 26 25 10

det indtages for ofte og i for store mængder og over for lang tid, udover de fysiske skader også giver en række psykiske og sociale skader. Mennesker, der drikker meget over lang tid, kan få psykiske problemer i form af konstant udmattelse, irritabilitet og anspændthed. Og socialt kan deres evne til at følge med i deres eget liv og omverden indskrænkes væsentligt over årene. De fysiske skader ved alkoholmisbrug kommer først senere? ”Ja – og faktisk på ganske lang sigt. Alkohol kan som sagt give skader på alle kroppens organer, men de fysiske skader kan være meget forskellige. Nogle svære skader som fx betændelse i bugspytkirtlen, skader på leveren og demens, er dog typiske gengangere,” siger Henrik Rindom. Spænder en dårlig fysik ben for hjernen og omvendt? ”Hvis hjernen begynder at falde ud, bliver fysikken dårligere. Vi er mere ugidelige, sover og får ikke spist. Vi får det simpelthen dårligere, fordi det er hjernens normale funktion, der holder fysikken i gang.” Alkohol kontra hash Når man først er blevet alkoholiker, hvor mange år kan krop og hjerne så klare skærene? ”Billettens ’udløbsdato’ er meget individuel – faktisk ser man folk slippe nogenlunde af sted med at drikke i helt op til 50 år. Men her er det så også meget vigtigt at præcisere, at det gælder for et absolut fåtal – akkurat ligesom hos rygere. Den holder ganske enkelt ikke i byretten, hvis man tror, at man kan snyde kroppen.”


TEMA Er alkohol mere skadeligt for hjerne og fysik end eksempelvis narkotika eller kan de to ting ikke sammenlignes? ”Overordnet er der en omkostning for alle ved brug af rusmidler, men samtidig også en enorm variation i omkostningerne. Faktisk har en engelsk professor i sin tid prøvet at finde svar på netop det spørgsmål. Det rusmiddel, der er mest belastende for mennesker er heroin, fordi der er en meget høj dødelighed hos brugeren. Heroin skaber hurtig afhængighed og dermed en voldsom fysisk og psykisk deroute. Men ellers er alkohol uden sammenligning det mest skadelige rusmiddel. Tag eksempelvis en sammenligning mellem den tilladte øl og den forbudte hash. Her viser det sig, at 1 øl er lig med 12 gram ren alkohol, så hvis man på en aften drikker eksempelvis 10 genstande, svarer det til 120 gram rent alkohol – eller 120.000 mg. Og for at ryge dig skæv, kræves der typisk 10 mg af det aktive THC. Uden at ville slå et slag for hash, må jeg dog konstatere, at der er en kolossal forskel i alkoholens disfavør, som samtidig forklarer de mange organskader ved alkoholisme.” Selvmedicinering Historisk set har man vel altid hos menneskeheden haft afhængighed og misbrug? ”Ja – og til alle tider og alle steder. Rusmidlerne har tidligere haft en religiøs betydning. Man brugte dem til at komme i kontakt med de åndelige magter. I dag bruger vi jo ikke den forklaring, men mange af os kan alligevel stadig vældig godt lide at bruge rusmidler. Personligt tror jeg, at det er for at slippe af med konformiteten og have lov til at være lidt primitive.”

en slags selvmedicinering for at få det bedre eller måske i virkeligheden mindre dårligt. Eksempelvis overfor det andet køn. Og så er der også nogen, der synes, at de sover bedre, hvis de har en rus på. Men det gør de bare ikke. Andre keder sig i hverdagen og nogle er slet og ret så stressede, at de har brug for noget hash til at slappe af med. Til dem må jeg bare sige: Hvis et rusmiddel bruges til at feste på, så har festen en afslutning.” Håber du i virkeligheden på at gøre dig selv overflødig en dag? ”Helt ærligt: Jeg ville gerne, men det bliver desværre ikke i min levetid,” slutter Henrik Rindom.

Nedslående tal Drikker man meget, risikerer man at udvikle et alkohol­ afhængighedssyndrom, det vil sige en række symptomer på at man ikke længere kan kontrollere sit alkoholforbrug. Har man først fået alkoholafhængighedssyndrom, betyder det., at chancen for at komme ud af misbruget igen er langt mindre. Blandt de mennesker, der behandles for alvorlige alkohol­ problemer, er kun 25 procent holdt helt op med at drikke efter ti år. Andre 25 procent drikker i perioder, men har stadig arbejde, familie og venner. 25 procent er blevet kroniske alkoholikere og har hverken job eller socialt netværk. De sidste 25 procent er døde. Oftest på grund af sygdomme eller ulykker som skyldes misbruget.

Er du – eller én du holder af – afhængig af medicin eller alkohol? Du startede jo Stofrådgivningen i 2001 og arbejder især blandt de unge. Har de unge af i dag lært noget? ”Mange af dem har, men desværre ser vi også nogle af dem køre

Kilde: Netdoktor.

behandling efter Minnesota modellen ErIntensiv duhar - eller én du holder af gennem 20 år hjulpet titusinder - afhængig medicin eller alkohol? ud af af deres afhængighed.

Er Vidukan –ogsåeller én du holder af hjælpe dig. –Døgnbehandling afhængig• af medicin eller alkohol? Familiebehandling ”Drikker jeg for meget? Det spørgsmål, har mange stillet sig selv.

Du drikker for meget, hvis nogen bliver kede af dit forbrug: din familie, kollegaer, arbejdsgiver - eller din egen krop og psyke!

Alkoholafhængighed har i over 50 år figureret i WHOs internationalt anvendte klassifikation af sygdomme, men for mange er det svært at se alkoholisme som en sygdom. Ofte betragtes det som en personlig svaghed ikke at have kontrol med sit alkoholforI Alkoholisme er karakteriseret ved kontroltab. En afhængig drikker ikke nødvenbrug. Vore centre råder over landets højeste faglige ekspertise. digvis hele tiden, men har svært ved at stoppe, når den første genstand er drukket.

ntensiv behandling efter Minnesota modellen har gennem 20 år hjulpet titusinder Vi har At alkoholisme er en sygdom, betyder ikke,egne: at man kan læne sig tilbage og lade stå udforafat gøre deres afhængighed. • læger • psykiatere • psykologer • sygeplejersker til. Enhver har et ansvar noget selv – først når man påtager sig det ansvar forsvinder skylden, skammen, det lave selvværd og den dårlige livskvalitet. Vi kan også hjælpe dig. • socialrådgivere rådgivere • uddannede

Rådgivning og konsulentbesøg er gratis og sker anonymt

www.tjele.com

Alkoholikeren har brug for hjælp til at holde op med at drikke – og især til ikke at begynde igen. Men erkendelsen af at have brug for hjælp er svær. Her træder forsvarsmekanismen benægtelse ind. Samtidig med forklaringerne og undskyldningerne, fortsætter drikkeriet, konsekvenserne bliver flere og flere, og både alkoholikeren og de pårørende bliver mere og mere ulykkelige og frustrerede.

Døgnbehandling • Familiebehandling

Døgntelefon 70 20 40 80

Alkoholisme er en kronisk lidelse, der medfører massive fysiske, psykiske og sociale problemer. Helt grundlæggende skal man erkende, en alkoholiker til athøjeste drikke alkohol igen. ekspertise. Hvis han/hun genoptager drikkeriet fortsætter sygdommens Vore atcentre råder aldrig overkommer landets faglige og konsulentbesøg udvikling. Kun ved at holde helt op med at drikke, kan alkoholikeren få et godt, værdigt og heltRådgivning liv.

Vi har egne:

er gratis og sker

I alkoholbehandlingen, arbejdes der i reglen ud fra den grundtanke, at alle kan ændre uhensigtsmæssig adfærd ved at arbejde anonymt læger • psykiatere psykologer sygeplejersker • Gennem med • tanker, følelser og handlemønstre. samtaler,•terapi, undervisning og fællesskabet med ligesindede erhverver den afhængige sig•etsocialrådgivere sæt nye redskaber til livet uden stemningsændrende rådgiveremidler. www.tjele.com • uddannede Så hvis du føler, at du må svare ja på det indledende spørgsmål: Vid at du ikke er alene og at der er hjælp at hente.”

Døgntelefon 70 20 40 80

25


26

TEMA

Der findes over 140.000 danskere med lidelsen alkoholafhængighed. Men under 10 pct. af disse er i behandling. Samtidig dør der hvert år 6.300 danskere som følge af et for stort forbrug af alkohol. På trods af det, tør danskerne stadig ikke tale om det,” siger Mikael Jakshøj, der er direktør i Fonden Lænke-ambulatorierne. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Danskerne tør ikke tale om alkoholproblemer Kan man bare gå forbi 4.000 spiritusflasker samlet på ét sted uden at tale om det? Fonden Lænke-ambulatorierne samlede i uge 39 4.000 tomme flasker på Københavns Hovedbanegård under temaet ”Tør du tale om det?” Flaskerne skulle symbolisere det skadelige alkoholforbrug, som mere end 585.000 danskere – eller ca. hver 10. dansker – har i dag, for at få gang i snakken og være med til at bryde tabuet omkring danskernes skadelige alkoholforbrug. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

hverdag,” fortæller Mikael Jakshøj, direktør i Fonden Lænkeambulatorierne.

”Den officielle alkoholuge – uge 40 – er endnu engang løbet af stabelen. Men en enkelt uge er langt fra nok til at sætte fokus på de mere end 585.000 danskere, herunder naboen, kollegaen, vores børns klassekamGRATIS hjælp til børn og unge! meraters forældre og måske også et eller flere familiemedlemmer, der har et skadeligt forbrug af alkohol. Derfor startede vi allerede i uge 39 med at gøre GRATIS tilbud til børnefamilier som har levet eller lever med afhængighed opmærksom på i familien. problemet og få danskerne i tale inde på KøbenRing 3321 7300 havns Hovedbawww.frederiksberg-centeret.dk negård, hvor ca. 100.000 personer passerer igenDagbehandling for afhængighed og pårørende. nem på en normal

Hver anden dansker kender en, der drikker for meget, men tør ikke tale om det En ny undersøgelse, lavet af Analyse Danmark på vegne af Fonden Lænke-ambulatorierne, viser, at mere end hver anden dansker kender én eller flere, de mener, drikker for meget. Men alt for få tør tale om det. Hele 61 % af danskerne har ikke direkte gjort vedkommende opmærksom på, at de synes, at han/hun drikker for meget. ”Storforbrug af alkohol er altså stadig et stort tabu blandt danskerne. Konsekvenserne af dette tabu er fatale. Der findes over 140.000 danskere med lidelsen alkoholafhængighed. Men under 10 pct. af disse er i behandling. Samtidig dør der hvert år 6.300

“Nu siger jeg fra”...

Lænke-ambulatorierne Lænke-ambulatorierne er Danmarks største non-profit organisation til behandling af alkoholproblemer. Lænke-ambulatorierne har 50 års erfaring med højt specialiseret, gratis, anonym alkoholbehandling og rådgivning uden ventetid. Med 12 ambulatorier rettet mod kommuner, virksomheder og privatpersoner samt et professionelt team af læger og sygeplejersker, der står klar. Læs mere på www.laenken.dk


TEMA

Uddrag af resultater fra undersøgelsen • 51 % af danskerne kender én eller flere i deres omgangskreds, som efter deres mening har et for stort forbrug af alkohol. • 67 % af danskerne med en årlig indkomst på 800.000 kr. eller derover kender én eller flere, som efter deres mening drikker for meget. Tilsvarende tal for folk med en indkomst på 0-199.999 kr. er 52 %. • 61 % af danskerne har ikke direkte gjort vedkommende opmærksom på, at de synes, at han/hun drikker for meget. • 11 % drikker alkohol hver dag eller næsten hver dag og 23 % drikker alkohol oftere end 3 gange om ugen. Det er især de ældre, der drikker ofte. • 59 % af danskerne er helt eller delvist enig i, at det er tabu at tale om det, hvis man har et alkoholproblem. • 12 % ved ikke, at man kan komme i gratis i alkoholbehandling. 10 % ved ikke, at man anonymt kan komme i alkoholbehandling. • 50 % af danskerne mener, at alkoholvaner ikke er en privat sag, og at samfundet bør blande sig i danskernes alkoholvaner. • 58 % af danskerne er helt eller delvist enig i, at der bør afsættes flere offentlige midler til behandling af borgere med alkoholproblemer på overførselsindkomster, så de kan komme ud på arbejdsmarkedet. • 65 % af danskerne er helt eller delvist enig i, at der bør afsættes flere offentlige midler til oplysning af, hvordan folk med alkoholproblemer kan komme i behandling. Kilde: Fonden Lænke-ambulatorierne.

STOPPET NÆSE? BIHULEBETÆNDELSE? POLLENALLERGI?

4.000 flasker blev opstillet på Hovedbanegården i København i uge 39 for at få gang i snakken om det skadelige alkoholforbrug, som mere end 585.000 danskere har. Foto: Fonden Lænke-ambulatorierne. danskere som følge af et for stort forbrug af alkohol. På trods af det, tør danskerne stadig ikke tale om det,” siger Mikael Jakshøj. Paradoksalt nok viser undersøgelsen også, at danskerne ikke mener, at alkohol er en privat sag. Samfundet må gerne komme på banen og hjælpe med at italesætte det tabubelagte emne. ”Og det har vi forsøgt at bidrage til med denne event”, slutter Mikael Jakshøj. App som nyt værktøj mod alkoholproblemer Lænke-ambulatorierne har i forbindelse med Uge 40 kampagnen lanceret en mobil app, som skal hjælpe folk i alkoholbehandling med at forblive i den behandling, de er i. Ligeledes skal app’en være med til reducere de tilbagefald, som mange alkoholafhængige får. Mikael Jakshøj understreger, at app’en hverken kan eller må betragtes som en erstatning for alkoholbehandling, men som et værktøj, der tilpasses den enkelte alkoholafhængige i samråd med en alkoholbehandler. Der findes mere information om app’en Aplan på hjemmesiden www.laenken.dk

Center for Hjerneskade

Næseskylning anbefales af øre-, næse- og halsspecialister.

Køb dit Næsehorn på nærmeste apotek. Brugsanvisning og måleske til salt medfølger.

Specialiseret træning efter hjerneskade Salt og kropstempereret vand

Skyl næsen og tør efter

• Næseskylning er et sundt og naturligt alternativ til næsespray produkter • Næseskylning skader ikke dine slimhinder • Miljøvenligt plastprodukt (PEHD) • Vejl. pris 60 kr. Se mere på www.yogaprosess.com Produceret af YOGAPROSESS AS, Norge Tlf +47 22 83 22 48

FYSISK TRÆNING  Gang, styrke, balance og kondition KOGNITIV TRÆNING  Koncentration og opmærksomhed  Hukommelse  Planlægning og systematik SPROGTRÆNING  Evnen til at tale og forstå hvad andre siger Ring til tlf. 35 32 90 06 eller se på www.cfh.ku.dk

Center for Hjerneskade, Amagerfælledvej 56 A, 2300 Kbh.

27


28

Helvedesild kan forebygges med ny vaccine Det dramatiske navn helvedesild dækker over en brændende fornemmelse og ofte stærke smerter i nerver og hud, som skyldes fornyet udbrud af den virusinfektion, som 98 % af den voksne danske befolkning har i sig efter som børn at have haft skoldkopper. Livstidsrisikoen for at få helvedesild er så høj som 25 %. Til gengæld er der godt nyt, for den 1.september kom der en ny vaccine, der nu er godkendt af Sundhedsstyrelsen, til forebyggelse af helvedesild og de ofte forekommende komplicerede nervesmerter.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Omkring 98 % af befolkningen vil i løbet at barndommen blive ramt af skoldkopper, som skyldes et virus, der hedder varicella zoster virus (VZV). Bagefter vil viruset forblive i de sensoriske nerveganglier i det perifere nervesystem og etablere en latent infektion i nervecellerne. Det betyder, at viruset mange år senere kan reaktiveres og forårsage herpes zoster, populært kaldet helvedesild, som kan være ganske smertefuldt. I princippet kan 98 % af den voksne befolkningen få helvedesild Jørgen Esmann er privatpraktiserende speciallæge i dermatologi og har således set mange patienter med helvedesild i sin konsultation. ”Det grundlæggende problem med skoldkopper er, at i takt med at man bliver ældre og immunforsvaret bliver dårligere, kan den skoldkoppevirus, man har fået i kroppen som barn, give helvedesild efter 50-års alderen, men typisk i alderen fra 60 til 80 år,” forklarer Jørgen Esmann. ”I princippet kan alle blandt de 98 % af befolkningen, der har haft skoldkopper, få helvedesild. Blandt dem, der får helvedesHanne Frederiksen fik helvedesild i juli måned og har stadigvæk smerter, selv om de nu er aftaget en smule. Hun fortæller, at hun har fået at vide, det vil tage mellem tre og seks måneder, før smerterne helt har fortaget sig. Foto: Privatfoto.

ild, vil 10-20 % få det omkring øjnene, hvilket kan resultere i, at der går betændelse i hornhinden og det er alvorligt, for man kan risikere at få nedsat syn,” supplerer Jørgen Esmann. Problemet med helvedesild er derudover, at man ikke på forhånd kan forudse, hvem der bliver ramt. Der er således ifølge Jørgen Esmann ingen arvelighed inde i billedet. Et andet problem er, at man heller ikke forlods kan bedømme, hvor voldsomt angrebet man i givet fald vil blive, hvis man får et udbrud af helvedesild. Nu er der imidlertid kommet en ny vaccine, som er godkendt af de danske myndigheder til forebyggelse af helvedesild. Så hvis man vil være beskyttet mod et eventuelt smertefuldt angreb af helvedesild efter 50-års alderen, kan man selv betale det forholdsvis moderate beløb, det koster at blive beskyttet. Det er nemmere at forebygge end at helbrede ”Det ville være hensigtsmæssigt, at det offentlige betalte, for et anfald kan vare 5 til 6 uger og risikoen for betændelse i hornhinden giver medicinsk grund til at forebygge,” siger Jørgen Esmann. ”Og det er meget nemmere at forebygge end at helbrede.” Omvendt mener Jørgen Esmann også, at i vore dage, hvor vi hver især tager ansvar for vores eget helbred og fx bruger mange penge på vitamintilskud, må vi afveje med os selv, om vi vil

Helvedesild gør ondt meget længe • 98 % af den danske voksne befolkning har haft skoldkopper. Bagefter findes varicella zoster-viruset (VZV) stadig i kroppen, idet det ligger i ’dvale’ og senere kan blive aktiveret og forårsage helvedesild. • V ZV kan reaktiveres når som helst hos raske personer, men oftest hos ældre, når immunforsvaret bliver svækket. • 2/3 af dem, der får helvedesild, er personer over 50 år. • Livstidsrisikoen for at blive ramt af helvedesild er ca. 25 %. • Helvedesild er mere end bare et udslæt. Smerterne ved helvedesild kan være uudholdelige og få indvirkning på dagligdagsaktiviteter. • Helvedesild kan sidde overalt på kroppen eller i ansigtet, men altid kun halvsidigt, dvs. enten højre eller venstre side. • Mellem 10 og 20 % får helvedesild i øjet og her er det vigtigt at søge læge omgående, da det kan føre til kronisk øjensygdom og synnedsættelse. • Vedvarende nervesmerter er den hyppigste komplikation til helvedesild. Denne langvarige smerte kan holde sig i uger eller måneder og tilmed i år. • Den 1. september 2014 kom en ny vaccine til Danmark til forebyggelse af helvedesild og de komplicerede nervesmerter. Du kan tale med din læge, om vaccinen er relevant for dig. • Sygeforsikringen ’danmark’ giver 50 % tilskud til både vaccine og vaccinationshonorar i gruppe 1, 2 og 5.


29

Livstidsrisikoen for at blive ramt af helvedesild er ca. 25 %. Det er først og fremmest personer over 50 år, der rammes, og lidelsen kan både være meget smertefuld og langvarig. Nu kan man imidlertid som noget helt nyt blive vaccineret mod helvedesild. Foto: Scandinavian Stock Photo. Problemet med helvedesild er, at man ikke på forhånd kan forudse, hvem der bliver ramt og at man heller ikke forlods kan bedømme, hvor voldsomt angrebet man i givet fald vil blive, siger Jørgen Esmann, der er privatpraktiserende speciallæge i dermatologi. Foto: Suste Bonnén.

anvende et mindre beløb på at være beskyttet mod et eventuelt fremtidigt anfald af helvedesild. ”Vaccinen mod helvedesild gør, at immunforsvaret husker virus og således beskytter mod helvedesild,” forklarer Jørgen Esmann og fortsætter: ”Jo mere man kan forebygge, jo bedre.” Jørgen Esmann gør i øvrigt og for god ordens skyld opmærksom på, at han ikke har hverken interesser i den medicinalvirksomhed, der markedsfører den nye vaccine eller på anden måde er involveret i den. Blev ramt af helvedesild, men vidste længe ikke, hvad det var En af de mange danskere, der er blevet ramt af helvedesild for første gang er Hanne Frederiksen, der er 50 år. ”Det startede i juli måned,” forklarer Hanne Frederiksen. ”Jeg fik smerter i ryggens højre side, fra rygsøjlen og ud til siden. Det gør især ondt, når jeg smører mig ind i creme og området er ømt og smertende ved enhver berøring. Og man sover jo dårligt og får knapt så meget søvn, når det gør ondt, hver gang ryggen bliver berørt. Særligt generende er det, at det gør ondt under BH’en.” Hanne Frederiksen gik et stykke tid med smerterne og fik så en tid hos en kiropraktor, som imidlertid ikke kunne gøre noget ved smerterne. Først efter knapt halvanden måned kom hun til lægen. Han var til gengæld slet ikke i tvivl, og sagde, at Hanne havde helvedesild.

”Jeg fik tabletter i en lille uges tid og de tog lige toppen af smerterne,” fortæller Hanne Frederiksen. ”Smerterne er nu aftaget en lille smule, men jeg har fået at vide, at det vil tage mellem tre og seks måneder, før smerterne helt har fortaget sig. Jeg må da sige, at jeg priser mig lykkelig over, at smerterne ikke er større og at jeg kun har haft få blærer, vel omkring en 5-10 stykker. For jeg var forberedt på et værre udslæt, da jeg fik diagnosen.” Bedstefar græd af smerte Hanne Frederiksen ved egentlig godt, hvad helvedesild er, for hun husker, at hendes bedstefar var meget, meget slemt medtaget af gentagne angreb af helvedesild. ”Min bedstefar, som på det tidspunkt var 80 år, var så hårdt angrebet, at han havde helvedesild næsten over det hele. Han græd af smerte, selv om han var blevet vant til at have ondt. Jo ældre man er, jo værre er det åbenbart,” husker Hanne med ømhed i stemmen. ’ ”Næste gang, går jeg ikke så længe uden at kontakte lægen,” bedyrer Hanne og siger til afslutning: ”Selvom jeg selvfølgelig håber, at der ikke bliver en næste gang.”

Vaccine nu godkendt En vaccine mod helvedesild er nu godkendt af Sundhedsstyrelsen. Vaccinen gives som en enkelt indsprøjtning hos lægen til personer fra 50 års alderen. Vaccinen nedsætter risikoen for at få helvedesild og de efterfølgende kroniske nervesmerter, som kan opstå efter et udbrud. Hvis der efter vaccination alligevel udvikles helvedesild, vil forløbet være mildere og risikoen for langvarige smerter vil være mindre. Vaccinationen kan ikke kurerer eller behandle helvedesild. Den kan som udgangspunkt kun forebygge sygdommen.


30

Nyt fra sundhedssektoren

Aarhus starter på transplantation af ledflader Ligesom man kan transplantere organer, så kan man også transplantere brusk- og knoglevæv. Det kan være aktuelt for patienter, der efter en sportsskade, trafikulykke eller sygdomme har fået en større skade i ledfladen i knæet. Forskere har med forskellige teknikker forsøgt at få ødelagt knæbrusk til at hele, men fælles for behandlingerne er, at de kræver, at knæet ikke belastes uden støtte i op til et år, og at resultaterne ikke er ret gode. ”Fordelen ved transplantation er, at brusken er, som den skal være straks efter transplantationen, og at langtidsresultaterne er gode. Vi forventer, at behandlingen kan holde resten af patientens levetid,” siger Martin Lind, der er overlæge på Aarhus Universitetshospital og professor i idrætstraumatologi ved Aarhus Universitet. Hemmeligheden ved behandlingen er, at lægerne ikke kun transplanterer brusk men også et stykke levende knogle under brusken. Der er det særlige ved transplantation af ledflader, at patientens blod- og vævstype ikke behøver at passe med donorens, og at patienten undgår at skulle tage immundæmpende medicin, for bruskvæv angribes ikke af immunsystemet. Tidligere på året blev de første fire knæ-patienter i Aarhus transplanteret med brusk og knoglevæv fra en afdød donor. Forventningen er, at der vil være behov for 20-30 transplantationer om året på Aarhus Universitetshospital. Kilde: Aarhus Universitetshospital, www.auh.dk Foto: Scandinavian Stock Photo.

Lokalbedøvelse ved flere operationer muligt De seneste år er der sket en rivende udvikling inden for bedøvelsesteknikker. Når en patient skal have foretaget en knæoperation, er det ikke længere nødvendigt at lægge den pågældende i fuld bedøvelse. På Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler står overlæge Jens Børglum i spidsen for et forskningsprojekt, der skal afprøve lokalbedøvelser på flere typer af operationer, bl.a. mave-tarm, skulder, arme og ben.De sidste 5-6 år har Anæstesiafdeling Z på Bispebjerg Hospital udviklet og forfinet flere metoder til lokalbedøvelse i form af såkaldte ultralydsvejledte blokader. Anæstesiologen lægger en bedøvende blokade præcis på det sted i kroppen, hvor man bedst kan se nerven. Det giver den bedst mulige smertelindring under operationen. Det kan fx være i bugvægen eller ovenfor knæleddet. Lægen benytter en ultralydsscanning til at vise, hvor nerverne sidder, så han kan være sikker på at ramme det rigtige sted med lokalbedøvelsen. Jens Børglum peger på, at der vil være store fordele både for patienterne og for hospitalet, hvis flere operationer kan foregå under lokalbedøvelse med de nye ultralydsvejledte teknikker. Der er færre bivirkninger og ultralydsvejledt lokalbedøvelse er en langt mere skånsom metode. ”Lokalbedøvelse er en meget lidt indgribende metode. Der er meget kontakt med patienterne og vi oplever, at de er meget tilfredse;” siger Jens Børglum. Kilde: www.bispebjerghospital.dk

Overvægt grundlægges i barndommen Siden Børneafdelingen på Aalborg Universitetshospital for godt et år siden modtog en opstartsbevilling til at etablere Videnscenter for Overvægt, har 76 børn med et BMI over 30 fået hjælp. For er man først blevet overvægtig i barndommen, er der stor risiko for, at man også bærer det med ind i voksenlivet. ”Vi har gjort en forskel for overvægtige børn og deres familier. Da vi startede blev jeg ret chokeret over, hvor dårligt børnene faktisk har det – i trivselsmålinger scorer de på linje med eller værre end børn med kræft,” siger afdelingslæge Ronni B. Jacobsen fra Børneafdelingen på Aalborg Universitetshospital. Derfor mener han også, at det har stor betydning, at man på Videnscenter for Overvægt har både socialrådgiver og psykolog med i behandlerteamet: ”Vores multidisciplinære tilgang er helt sikkert medvirkende til, at vi har kunnet hjælpe mange børn til vægttab eller vægtstabilisering. Det psykiske er lige så vigtigt som at skabe gode rammer og vaner omkring fysisk aktivitet i hverdagen.” Nu er det planen, at Videnscenter for Overvægt vil brede behandlingsmetoden ud til at omfatte alle svært overvægtige børn i alderen 8-12 år i regionen. ”Fagpersonerne i alle 11 nordjyske kommuner er interesserede i at være med, og det er ret stort – det er første gang, en hel region går sammen om at skabe ensartethed på den her måde,” fortæller projektleder Lone Bodil Jensen, Børneafdelingen. Kilde: Aalborg Universitetshospital, www.aalborguh.rn.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Dansk Initiativ til indsats mod hormonforstyrrende stoffer Et nyt internationalt center med base i København skal danne ramme om forskning og undervisning i hormonforstyrrelser, herunder pigers tidligere pubertet, mænds ringe sædkvalitet og en høj forekomst af testikelkræft. Ifølge WHO/UNEP og det europæiske forskningsråd er der brug for en koordineret indsats på området. Det nye center, kaldet EDMaRC, etableres på Rigshospitalet i Afdeling for Vækst og Reproduktion i tæt samarbejde med Københavns Universitet. EDMaRC vil blive ledet af professor Anders Juul fra Rigshospitalet og professor Jorma Toppari fra University of Turku, Finland. I centret vil gæstende udenlandske topforskere og Rigshospitalets eget team med professor Anders Juul i spidsen forske i de hormonforstyrrelser, der potentielt set kan blive et stort samfundsproblem. Centrets forskere vil også stå for undervisningen på stedet, der skal uddanne ph.d.-studerende fra både Danmark og udlandet. ”EDMaRC skal imødekomme EU’s og WHO’s ønske om, at forskning i hormonforstyrrelser styrkes og internationaliseres. Samtidig er åbningen af EDMaRC det første spadestik til skabelsen af et helt unikt videnskabeligt miljø for danske og udenlandske forskere og studerende,” forklarer professor Anders Juul. Klinik for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet er verdensførende inden for området og er det oplagte centrum for dette internationale initiativ. Kilde: www.rigshospitalet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk


Gentofte har Danmarks mest begejstrede patienter Gentofte Hospital er det hospital i Region Hovedstaden med de mest tilfredse indlagte og ambulante patienter. Det viste den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, som

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Stort OUH-forsøg med vågne respiratorpatienter På Odense Universitetshospital har man som det første hospital i verden behandlet intensivpatienter i respirator, uden at lægge dem i kunstig koma. I 2010 viste et forskningsresultat på hospitalet, at vågne patienter lå kortere tid i respirator, kortere tid på intensivafdelingen og blev udskrevet hurtigere fra sygehuset end de bedøvede. Nu skal et stort forskningsprojekt til 11. mio. kroner brede forskningen ud på langt flere, nemlig til 700 patienter på otte hospitaler i Danmark, Norge og Sverige. Foruden at kigge på længden af behandlingen og indlæggelsestiden som i den første undersøgelse, vil den nye forskning også fokusere på, om vågne patienter har en bedre overlevelse end sovende patienter, og hvordan organerne, muskelstyrken og den kognitive funktion påvirkes af den kunstige koma og et ophold i respirator på en intensivafdeling. Den vågne patient vil altid være det bedste overvågningsparameter. Patienten kan selv fortælle om smerte, eller om arme eller ben bliver følelsesløse. Vi har også meget bedre muligheder for at se, om patienten får det bedre eller måske dårligere. Bedøvede patienter bliver langt hyppigere kørt til scanninger, fordi lægerne ikke har samme muligheder for at opdage eventuelle komplikationer, fortæller professor og forskningsleder Palle Toft og overlæge Thomas Strøm fra AnæstesiologiskIntensiv Afdeling V på OUH. Kilde: Odense Universitetshospital, www.ouh.dk Foto: Scandinavian Stock Photo. (patient i narkose)

blev offentliggjort i foråret. Hospitalets gennemgang af den landsdækkende undersøgelse viser, at 47,6 procent af de indlagte patienter på Gentofte Hospital havde et virkeligt godt samlet indtryk af hospitalet. Det er en forbedring fra 45,1 procent i forhold til den forrige undersøgelse. Dermed indtager Gentofte Hospital en førsteplads blandt landets offentlige hospitaler, hvis man ser på, hvem der har de allermest begejstrede indlagte patienter. ”I 2006 havde vi landets laveste patienttilfredshed, og nu har vi landets mest begejstrede indlagte patienter. Det vidner om, at vores strategi Godt Behandlet ikke bare er en skåltale til festlige lejligheder, men en bæredygtig strategi, som sidder på rygraden af alle ansatte. Nogen hævder, at sjællandske patienter er sværere at stille tilfredse end jyske, men tallene viser, at hvis man først skaber tilfredshed, så er der også basis for at skabe en entusiasme, der overstiger jydernes,” siger hospitalsdirektør Eva Zeuthen Bentsen. Omkring 2500 patienter har vurderet deres møde med Gentofte Hospital i undersøgelsen, der kan læses i sin helhed på www.patientoplevelser.dk Kilde: www.gentoftehospital.dk Foto: Gentofte Hospital/Jesper Ludvigsen. (Gentofte hospital)

Foto: Sydvestjysk Sygehus.

Foto: Gentofte Hospital/Jesper Ludvigsen.

31

Mange flere fedmeoperationer til Sydvestjysk Sygehus Region Syddanmarks beslutning om at samle alle sine fedmeoperationer på Sydvestjysk Sygehus bliver varmt modtaget hos adm. direktør Bjarne Normark. ”Vi er glade for beslutningen. Det større antal operationer vil alt andet lige, give vores specialister endnu mere erfaring på et område, som inddrager mange aspekter.” Det er nemlig ikke kun det kirurgiske indgreb, som er fokus på i forbindelse med en gastric bypass, hvor patienten får opdelt mavesækken i to, hvorved der skabes en mindre mavesæk, som vil få patienten til at føle mæthed meget hurtigere. Men både før og efter skal patienten rådgives om kost og der vil ofte være udfordringer som for eksempel mangel på vitaminer og mineraler samt lavt blodsukker, der kalder på endokrinologisk ekspertise. Ligesom der på længere sigt kan blive tale om plastikkirurgi for at flytte overflødig hud efter det kraftige vægttab. ”På Sydvestjysk Sygehus har vi hele pakken og kan således give patienter fra hele regionen en god behandling af personale, som har stor erfaring på området,” siger sygehusdirektøren, der regner med, at funktionen er samlet i Esbjerg inden årets udgang. Sidste år havde Sydvestjysk Sygehus omkring 100 fedmeoperationer, men med overtagelse af OUH Svendborgs aktivitet regner man med, at antallet vil komme op på omkring 150 om året. Kilde: www.sydvestjysksygehus.dk


32

Diabetes skyldes også arv og miljø Type 2-diabetes eksploderer i disse år både i Danmark og globalt. Forskerne er ikke i tvivl om, at det er ofte er en usund livsstil og for lidt motion med overvægt til følge, der er udslagsgivende for, om man udvikler sygdommen. Men arvelighed og miljø bærer også en stor del af skylden.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet

Der er flere årsager til, at nogle mennesker udvikler type 2-diabetes. Eftersom 80 procent af alle type 2-diabetikere ifølge tabellerne er overvægtige, spiller for meget fedt på sidebenene en klart dominerende rolle, men både arvelighed og miljø er også involveret – og ofte i kombination. Selvom cirka 80 procent af alle type 2-diabetikere altså regnes som overvægtige, er overvægten samtidig ikke en sikker indikator på, at man af den grund er i fare for at pådrage sig type 2-diabetes. En slank person med en sund livsstil kan nemlig også udvikle type 2-diabetes, hvis den genetiske disposition er meget stærk. Fakta siger således, at arveligheden ved type 2-diabetes er stor. For hvis en af forældrene har type 2-diabetes, er risikoen for at udvikle sygdommen øget med ca. 40 procent. Og hvis begge forældre har type 2-diabetes, stiger risikoen for at udvikle sygdommen til det dobbelte, altså ca. 80 procent. Man kan dog godt være genetisk disponeret for type 2-diabetes, uden at sygdommen kommer til udtryk. Men det kræver til gengæld en sund livsstil. Forurening, inflammationsprocesser og diabetes Det er flere år siden, at forskerne så en sammenhæng mellem luftforurening og diabetes, og de er stadig i gang med at kigge nærmere på sammenhængen. Indtil videre er den vigtigste hypotese, at diabetes skyldes en form for inflammationsprocesser i kroppen, fordi luftforurening betyder, at man konstant har en lav inflammation i kroppen. Diabetesforeningen oplyser, at der i Danmark pr. 31. december 2012 var diagnosticeret 320.545 personer med diabetes. Det svarer til godt 5,7 procent af befolkningen og er samtidig en fordobling af antallet af diabetikere i Danmark på 10 år. Type 1-diabetes og type 1 ½-diabetes udgør hver især cirka. 10 procent, mens type 2-diabetes udgør de sidste ca. 80 procent. Af Det Nationale Diabetesregister fremgår det, at der i 2012 blev diagnosticeret 26.057 nye diabetestilfælde i Danmark. Men den Internationale Diabetesorganisation (IDF) estimerer samtidig, at knap 40 procent af alle verdens personer med diabetes i alderen 20-79 år endnu ikke er diagnosticeret, hvilket får Diabetesforeningen herhjemme til at anslå, at omkring 200.000 danskere lever med uopdaget diabetes, at 750.000 personer har forstadier til diabetes og at 30-40 procent af disse prædiabetikere vil udvikle type 2-diabetes inden for 3,5 år. I disse år oplever man samtidig, at de, der rammes af type 2-diabetes, bliver yngre og yngre, idet sygdommen ses ramme yngre voksne allerede fra 30+ års alderen. Overdødeligheden ved diabetes var i 2012 på 49 procent, mens den i 1997 var på hele 90 procent. Diabetikere i dag lever altså længere med deres sygdom, men samtidig er der en markant kønsforskel. For kvinder med diabetes er overdødeligheden 40 procent, mens den for mænd med diabetes er 57 procent. Mange følgesygdomme Risikoen for at få følgesygdomme til diabetes øges, jo dårligere blodsukkeret er reguleret, og det er skidt, eftersom netop følgesygdommene typisk forringer livskvaliteten endog betydeligt. Eksempelvis har ca. en tredjedel af alle diabetikere en hjertekar-

Få din læge til at måle dit blodsukker, hvis du har mistænke om, at du kan være i risiko for at udvikle diabetes, for Diabetesforeningen anslår, at omkring 200.000 danskere lever med uopdaget diabetes, at 750.000 personer har forstadier til diabetes og at 30-40 procent af disse prædiabetikere vil udvikle type 2-diabetes inden for 3,5 år. Foto: Scandinavian Stock Photo. sygdom, mens det i den øvrige befolkning blot er 14 procent. Derudover har 4,5 procent haft så alvorlige øjenkomplikationer, at øjnene er blevet laserbehandlet i perioden 1996-2008 og 1,1 procent har fået foretaget benamputationer i perioden 19962008 – typisk som følge af nervesygdom og hjertekarsygdom i forbindelse med deres diabetessygdom. Og det går i det hele taget i den stik forkerte retning med at få has på folkesygdommen diabetes. For fremtidsprognoserne ser bestemt ikke gode ud. Således forventes det, at der i 2025 vil være op mod 600.000 danskere, som har diabetes. Og dette betegnes endda af flere eksperter som et konservativt skøn, da det ikke medregner de godt 200.000, der på nuværende tidspunkt ikke er diagnosticeret.

Diabetes i Danmark • 320.545 danskere har diabetes • 200.000 danskere ved endnu ikke, at de har type 2-diabetes • 750.000 danskere skønnes at have forstadie til diabetes, dvs. prædiabetes • 1 ud af 18 danskere har diabetes • I gennemsnit får 79 danskere hver dag konstateret diabetes • Antallet af diabetikere er fordoblet på 10 år • Diabetes koster det danske samfund omkring 86 mio. kr. om dagen Kilde: Diabetesforeningen.


En god start på dagen

*Med naturligt indhold af sukker

Det er vigtigt med en god start på dagen, og et godt morgenmåltid er første skridt på vejen. ISIS har et bredt udvalg af morgenmadsprodukter, og de er alle uden tilsat sukker*. Prøv fx Müsli med hele 85% fuldkorn eller vores glutenfri, fuldkorns Corn Flakes med masser af fibre. Læs mere på isis.dk eller følg os på facebook.com/ISISDanmark

www.isis.dk


34

TEMA

Voldsom stigning i type 1-diabetes Stadig flere børn og unge bliver af uforklarlige årsager ramt af type 1-diabetes, som betyder, at kroppens livsvigtige insulinproduktion fuldstændig ophører. Årsagen er, at kroppens eget immunforsvar dræber de celler, som producerer insulinen, hvorfor blodsukkeret fremover skal reguleres med flere daglige insulininjektioner ved hjælp af en såkaldt penkanyle eller via insulinpumpe. Dugfriske tal fra det svenske diabetesregister viser nu, at type 1-diabetikere, der har en insulinpumpe, lever længere.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Helt nye tal fra det svenske nationale diabetesregister viser, at hvis en type 1-diabetiker har en insulinpumpe frem for en penkanyle, lever personen længere og har mindre risiko for at dø af hjertekarsygdom: ”Den allerstørste effekt ser vi på død som følge af hjertekarsygdom. Her er risikoen 44 procent lavere for dem, der har pumpe sammenlignet med dem, der bruger pen,” siger læge Soffia Gudbjörnsdottir fra Gøteborg Universitet, som er ansvarlig for det svenske diabetesregister og som netop har præsenteret undersøgelsen på diabeteskonferencen EASD. Insulinpumpen En insulinpumpe er en lille mekanisk pumpe, der hele tiden pumper insulin fra en lille ampul i selve pumpen igennem en lille slange og kanyle, som føres ind under huden på maven. På denne måde tilføres der hele tiden insulin til personen med diabetes, og der er således ikke brug for insulininjektioner med en insulinpen. Formålet med en insulinpumpe er at tilføre kroppen insulin på en måde, der ligner det normale så meget som muligt, så

Kender du

?

Slut med ømme fødder

personen, der bruger pumpen, får en så flot blodglukose kontrol som muligt. Pumpen kan man bære i sin lomme i bukserne eller i et lille pumpeetui, der for eksempel kan sættes i bæltet. Der er også andre muligheder, eksempelvis kan pumpen sættes i BH’en, så den ikke umiddelbart kan ses, hvis man for eksempel har en tætsiddende kjole på. Fordi pumpen skal afgive insulin hele tiden, har man den altid på sig; specielt er det nødvendigt at have den på sig om natten, når man sover. Man kan dog tage pumpen af i kortere tid, for

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden. -

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.

-

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben, lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres. Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33

Type 1-diabetes er i vækst over hele verden. Internationale eksperter forventer, at antallet af europæiske børn under 15 år med type 1-diabetes vil stige med 70 pct. frem til 2020, mens stigningen blandt de mindste under fem år vil være hele 100 pct.

e-mail: info@arcopedico.dk

se mere på www.arcopedico.dk

Insulinets historie

N Y H E D E R

Navnet insulin kommer af det latinske ord ”insula”, der betyder ”ø”. Hormonet har fået navnet, fordi det dannes i de langerhanske øer i bugspytkirtlen (opkaldt efter den tyske medicinstuderende Paul Langerhans, som opdagede dem i 1869). I 1889 opdagede Oskar Minkowski og Josef von Mering en sammenhæng mellem bugspytkirtlen og diabetes. I 1921 havde de canadiske læger Banting og Best succes med at isolere hormonet for første gang, og Banting fik Nobelprisen for opdagelsen i 1923. 11. februar 1922 blev insulin anvendt for første gang på et menneske. Siden er det blevet livsnødvendig medicin for diabetikere. Kilde: Diabetesforeningen.


TEMA

blandt børn og unge eksempel når man skal i bad, eller hvis man ønsker at svømme sig en tur. Længere perioder uden brug af pumpen anbefales ikke. Det livsnødvendige insulin Type 1-diabetes rammer overvejende børn og unge, stort set ligeligt fordelt på køn. Sygdommen er kronisk og kræver behandling med insulin resten af livet, fordi insulin er et livsnødvendigt hormon, der hjælper med at omsætte den mad, man spiser, til energi i kroppen. Det er normalt bugspytkirtlen, der udskiller insulin. Det gør den, når blodsukkeret stiger – altså når man spiser og drikker. Insulinet sendes rundt til alle kroppens væv og binder sig til celleoverfladerne. Her bliver insulinet den vigtige nøgle, der åbner døren, der går mellem blodbanen og vævene. Insulinet låser altså dørene op og hjælper sukkerstofferne med at komme fra blodbanen og ind i vævene. Går døren ikke op, bliver ens blodsukker alt for højt og cellerne får ikke tilført den nødvendige energi. Potentialet for insulinpumpen er enormt, eftersom 10 danske børn hver uge rammes af type 1-diabetes. Fra 1996 til 2012 er det samlede antal børn og unge med diabetes således vokset fra 1.871 til 3.789. Heraf har kun cirka 25 type 2-diabetes, mens det resterende antal børn og unge har type 1-diabetes. Diabetes 1 bliver altså typisk diagnosticeret, når man er barn eller teenager. Forskerne ved ikke, hvad der udløser type 1-diabetes, og sygdommen kan derfor heller ikke forebygges eller helbredes. I alt lever ca. 32.000 danskere med type 1-diabetes. Ved type 1-diabetes ophører insulinproduktionen i kroppen fuldstændig. Det skyldes, at kroppens eget immunforsvar dræber de celler, som producerer insulin. Blodsukkeret skal derfor reguleres med flere daglige insulininjektioner eller med insulinpumpe. Følgesygdomme forebygges med pumpe Det svenske studie af insulinpumpers effekt på børn med type 1-diabetes viser altså, at der er store fordele at hente. Derfor mener Diabetesforeningen, at alle børn, der har gavn af det, skal have en insulinpumpe: ”Vi har i Diabetesforeningen længe kæmpet for, at alle børn, der har gavn af det, skal have en insulinpumpe – uden ventetid og med den nødvendige støtte til at det fungerer. Flere studier og nu senest de svenske tal, bekræfter det, vi længe har hørt fra vores medlemmer, nemlig at en insulinpumpe på mange måder gør hverdagen lettere for et barn med diabetes,” siger Diabetesforeningens rådgivningschef Signe Hasseriis og understreger: ”At have et velreguleret blodsukker kan nedsætte risikoen for alvorlige følgesygdomme som blindhed, nyresvigt og amputationer. Det gavner både den enkelte patient og samfundet, hvis brugen af insulinpumper bliver udbredt. Det er nemlig langt billigere at forebygge alvorlige følgesygdomme til diabetes frem for at behandle dem, når de er opstået, ligesom rigtig mange diabetespatienter fortæller, at det giver dem øget livskvalitet at have pumpe. Man behøver eksempelvis ikke at spise på bestemte tidspunkter, og kan derfor være mere spontan.” Dramatiske resultater viser 30 % lavere risiko I det nye svenske studie blev 2.441 pumpebrugere og 15.727 penbrugere fulgt i næsten syv år frem til 2012. Alle type 1-diabetikere, der er i diabetesregistret, var med i undersøgelsen. Hvor forskerne først troede, at det måske var forskelle i uddannelse, alder, blodtryk og tidligere tilfælde af hjertekarsygdom, der gjorde sig gældende, kunne Soffia Gudbjörnsdottir på EASDkonferencen fortælle, at man kort før konferencen fik justeret for alle forskelle – og konklusionen blev blot endnu tydeligere: ”Resultaterne er temmelig dramatiske. Ser man på den samlede risiko for at dø, er risikoen 30 procent lavere, hvis man bruger pumpe i stedet for pen. Jeg tror ikke, det er pumpen i sig selv, der

Diabetesforeningen har længe kæmpet for, at alle børn, der har gavn af det, skal have en insulinpumpe, for det gør hverdagen lettere for et barn og giver øget livskvalitet, idet man fx ikke skal at spise på bestemte tidspunkter og derfor kan være mere spontan. Foto: Scandinavian Stock Photo.

gør forskellen, men alt det, der følger med. Pumpebrugere får mere opmærksomhed af behandlerne, de får mere uddannelse, og de har lettere ved at komme i kontakt med en læge, når de har brug for det. Sådan er det ikke for dem, der bruger pen. Og så kan det være, at pumpebrugere oplever færre store blodsukkersvingninger, og det kan måske have betydning for hjertekarsygdom, fordi hjertet bliver mindre belastet. Men det er kun spekulationer,” siger Soffia Gudbjörnsdottir.

STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage! STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage! Snorker du? Er du træt og uoplagt? Snorker du? Snorker din partner? Er du træt og uoplagt? Har du søvn Apnøe? Snorker din partner? Har du søvn Apnøe? Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Stop din partners snorken! Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! Stop din partners snorken! SNORBAN - en effektiv løsning på din snorken SNORBAN - en effektiv – klinisk testet. løsning på din snorken Køb den i dag på – klinisk testet. Køb den i dag på

www.snorban.dk www.snorban.dk Vi giver garanteret effekt eller pengene retur! Vi giver garanteret effekt eller pengene retur!

www.snorban.dk www.snorban.dk

35


TEMA

Nyere forskning viser, at det totale fedtindtag ikke er det vigtigste i forhold til udvikling af hjerte- og karsygdomme. Det som tæller, er hvad slags fedt man spiser. Dårligt fedt øger risikoen for enkelte sygdomme, mens godt fedt reducerer risikoen. I en snæver vending kan fiskeoliekapsler være et fint alternativ. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Du kan ikke undvære fedt Mange tror, at vejen til et lettere liv med færre kilo på sidebenene betyder en fuldstændig fedtfattig livsstil. Det er blot ikke helt rigtigt, for man kan absolut ikke undvære fedt. Man skal blot ikke have for meget af det og man skal også helst have den rigtige sammensætning af fedt. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Kroppen skal have protein, kulhydrat og fedt i en passende balance for at kunne fungere. De officielle kostråd er en god rettesnor til at fremme en sund livsstil og lever man efter kostrådene, vil kroppen få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer, ligesom man nedsætter risikoen for livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og kræft. Samtidig forebygger rådene, at man tager på i vægt. Når man nærlæser de officielle kostråd kan man imidlertid godt få det indtryk, at man skal undgå fedt af enhver art. Det er blot ikke rigtigt. For fedt er dels en vigtig energikilde og dels essentielt i forhold til opbygning af nerveceller, huden m.v., ligesom fedt også er nødvendigt for at optage og transportere de fedtopløselige vitaminer samt er med til at styre koncentrationen af kolesterol i blodet. Mættet, enkeltumættet og flerumættet fedt Men fedt er ikke bare fedt. Der skelnes overordnet mellem mættet fedt og umættet fedt. Det mættede fedt stammer fra animalske kilder, fx ko, gris og lam, og findes derfor i smør, fed ost, fedtmarmoreret kød, fedtkanten på en bøf, piskefløde m.v. Derudover er der også store mængder mættet fedt i visse planteprodukter som kokosolie, bomuldsfrøolie, palmekerneolie, chokolade og mange typer forarbejdede fødevarer. Fedtet er i

alle tilfælde typisk hårdt ved stuetemperatur. Umættet fedt inddeles i enkeltumættet og flerumættet fedt og er typisk flydende ved stuetemperatur. Enkeltumættet fedt er den fedttype vi bør spise mest af. Sundhedsstyrelsen anbefaler et indtag på 10-15 E %. Enkeltumættet fedt findes især i fede fisk, raps- og olivenolie, hasselnødder, cashewnødder, mandler og avocado. Olier med et højt indhold af enkeltumættet fedt er derudover de bedste at stege i, da de kan tåle at blive varmet højest op og først ved meget høje temperaturer bliver omdannet til transfedtsyrer. Flerumættet fedt består bl.a. af omega-6 fedtsyrer og stammer typisk fra vindruekerneolie, majsolie, hørfrø, valnødder og paranødder. Omega-3 fedtsyrer er også en flerumættet fedtsyre og stammer i det væsentlige fra fede fisk, men også i begrænset mængde fra planteriget. Sundhedsstyrelsens anbefalinger lyder på 5-10 E % fra flerumættet fedt, gerne med fokus på fisk to gange om ugen, for at opnå tilstrækkeligt indtag af omega-3. Både enkeltumættet og flerumættet fedt medvirker til at sænke indholdet af det dårlige LDL-kolesterol i blodet, og øge indholdet af det gode HDL-kolesterol, som kroppen har behov for. Transfedt er en unaturlig fedtsyre som er meget skadelig Transfedt rubriceres som mættet fedt, men er som udgangspunkt en vegetabilsk fedttype, der efter at have gennemgået en kemisk


TEMA proces, bliver omdannet til en type af mættet fedt, og dermed bliver til den mest usunde fedttype, man kan indtage. Omdannelsen sker for at give fedtet og de madvarer der får det tilsat en længere holdbarhed. Transfedt findes især i margarine, kager, småkager, chips og fastfood. Men hvis der er transfedt i en madvare, skal det fremgå af varedeklarationen, hvor det står opgivet som ’delvist hærdet vegetabilsk fedt.’ Grunden til, at transfedt er så dårligt er, at det øger det dårlige LDL-kolesterol, og sænker det gode HDL kolesterol. Ved en række undersøgelser er det vist, at transfedtsyrer, som er fremstillet ved industriel hærdning af plante- og fiskeolier, er mere sundhedsskadelige end hidtil antaget. Således er det fundet, at en stor indtagelse medfører en fem gange øget risiko for åreforkalkning og hjertedød sammenlignet med en tilsvarende indtagelse af mættede fedtsyrer. En transfedtsyrerig kost menes også at øge risikoen for type 2-diabetes. Danmark har været et foregangsland med hensyn til at nedbringe indholdet af transfedt i fødevarer og fra 2004 er et indhold på over 2 % transfedtsyrer opstået ved industriel forarbejdning af fedtstoffer ulovligt. Transfedtsyre kan dog også opstå, når man steger i fedtstof hjemme i sit eget køkken. Hvis olie eller fedtstof er blevet for varmt, får det en ubehagelig lugt, branker og ryger. Det betyder, at en omdannelse til transfedt allerede i gang og at fedtstoffet bør kasseres. Transfedtsyrer findes især i fritureolie brugt i fastfood-kæder, industrielt fremstillede små- og skærekager samt konfekture. Til gengæld kan man fuldstændigt undgå transfedtsyrer ved at vælge økologiske fødevarer, for de indeholder ikke transfedtsyrer. Kolesterol indgår i alle kroppens celler Kolesterol er fedtlignende forbindelser, som findes i alle typer væv hos mennesker og dyr. Kroppen producerer selv det meste af kolesterolet, mens en mindre del bliver tilført gennem det, vi indtager. Jo federe mad vi spiser, jo mere kolesterol sender leveren ud i blodet. Dermed er en dårlig udvikling i gang. Mængden af kolesterol i blodet stiger, det samme gør aflejringen af kolesterol i karrene, og dermed øges risikoen for at få en blodprop eller anden hjertekarsygdom. Omvendt er kolesterol nødvendigt for en lang række af kroppens vigtige funktioner, da det bl.a. indgår i dannelsen af alle vores cellers membraner og af kønshormoner, D-vitamin og galdesyrer. Da kroppen selv danner den nødvendige mængde kolesterol, har vi derfor ikke behov for at spise os til mere. Det er dog så godt som umuligt ikke at få lidt af det, hvilket heller ikke skader. Og en fuldstændig fedtfri kost er ikke en løsning for at sænke mængden af kolesterol i blodet. For vi skal have fedt. Det er blot ikke ligegyldigt, hvilken slags fedt vi spiser. Det mættede fedt i maden som fx fedtet i kød, smør, stegemargarine, pålæg, palmeolie og kokosfedt øger mængden af kolesterol i blodet, mens det umættede fedt nedsætter det. Derfor er det godt at spise det sunde fedt – i begrænsede mængder. Det sunde fedt findes i produkter fra plantekilder, for eksempel koldpresset olivenolie, raps- og linfrøolie, nødder, frø, avocado, oliven og fisk. Dette fedt øger det gode HDL-niveau, og sænker det dårlige LDL-niveau af kolesterol i kroppen. Det er væsentligt at vide, at man kan sænke kolesterolniveauet i

I over 40 år er alle blevet advaret mod at spise for mange æg på grund af kolesterolindholdet. Nyere undersøgelser viser imidlertid, at man godt kan spise et æg om dagen, uden at det fører til forhøjet risiko for åreforkalkning i hjertet. Det der er vigtigt er at begrænse indtaget af smør, margarine, det fede kød, det fede pålæg, de fede oste og mejeriprodukter, kager m.v. For dem, som har diabetes, arvelig forhøjet kolesterol eller som allerede har for højt kolesterol, anbefales det dog at følge de gamle anbefalinger om ikke at spise mere end 2-3 æg om ugen. Foto: Scandinavian Stock Photo.

kroppen og reducere risikoen for hjerte- karsygdom ved at træne regelmæssigt, undgå overvægt, øge indtaget af kostfibre, indtage minimalt med transfedt, begrænse brugen af mættet fedt og erstatte det mættede fedt med umættet fedt og kostfibre. En flydende planteolie gøres stiv Margarine, der i dag fremstilles af forskellige planteolier, blev oprindeligt fremstillet af animalsk fedt blandet med skummetmælk, der i store mængder blev til overs ved smørproduktion. Det var mælkens proteiner, der gjorde margarinen fast ved stuetemperatur på grund af deres egenskab som emulgatorer og samtidig gav margarinen en syrlig smøragtig smag. Det var en franskmand, der opfandt fremstillingsmetoden i 1860’erne og allerede i 1883 blev den første kunstsmør-fabrik grundlagt i Danmark af Otto Mønsted. Fremstilling af margarine fra planteolier blev imidlertid mulig omkring år 1900, hvor man opfandt en metode til at hærde planteolien. Processen kaldes hydrogenering og er en kemisk modifikation af planteoliernes fedtsyrekæder, der betyder, at en umættet forbindelse ved en reaktion omdannes til en mættet. Industrielt finder hydrogenering stor anvendelse, fx ved bearbejdning af planteolier, som herved omdannes til det faste fedtstof margarine. En undersøgelse udført af universitetet i Georgia viser, at overdreven indtagelse af hydrogenerede fedtstoffer i ammeperioden fordobler risikoen for dannelse af kropsfedt i barnet og medfører bekymrende fedme i moderen. Den videnskabelige forskning har i efterhånden flere år kunnet påvise, at hydrogenerede fedtstoffer medfører betydelige sundhedsskader, og bl.a. øger risikoen for hjerte-karsygdomme. Hydrogeneringsprocessen modificerer nemlig fedtstoffernes egenskaber på en sådan måde, at fedtstofferne ikke længere kan assimileres af organismen, hvilket skaber stor forstyrrelse i organismens systemer til regulering af kolesterolværdierne.

Forbrug af transfedtsyrer Danskernes gennemsnitlige indtag af transfedtsyrer er i 2014 meget, meget lavt. Det lave indtag skyldes, at transfedtsyreindholdet i danske margariner ved lov siden 1. januar 2004 højst må udgøre 2 gram pr. 100 gram olie eller fedt svarende til 2 %. Industrielt fremstillet transfedt findes i margarine og fedtstoffer anvendt til bagværk, fastfood og snacks. Før i tiden kunne indholdet af transfedt i disse produkter udgøre op til 60 % af det samlede fedtindhold. Efter der er indført restriktioner på området, er indholdet af industrielt transfedt i forarbejdede fødevarer på det danske marked blevet reduceret betydeligt. Danskernes gennemsnitlige indtag af industrielt fremstillet transfedt vurderes i dag at ligge under 0,2 gram/dagen. Kilde: www.altomkost.dk

37


38

Nyt fra forskningens verden • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Stor undersøgelse sætter danske rygere under lup Et studie fra Københavns Universitet og Herlev Hospital viser en direkte sammenhæng mellem rygning og dødelighed i en undersøgelse baseret på blodprøver fra over 55.000 danskere. En særlig genvariant øger risikoen for storrygning. Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Epidemiology. ”Vi har undersøgt 55.568 personer. Heriblandt 32.823 rygere, som vi har fulgt i ti år. 3430 døde i perioden. Epidemiologiske undersøgelser er understøttet af genetiske analyser, og resultatet er klart. Rygning forårsager tidlig død, og storrygere har 75 procent øget risiko for at dø i forhold til jævnaldrende, som aldrig har røget. Det lyder måske indlysende – men det er faktisk første gang, at denne type undersøgelse – som fremlægger en direkte kausal sammenhæng mellem rygning og dødelighed – er udført,” siger professor og overlæge Børge Nordestgaard fra Københavns Universitet og Herlev Hospital. En særlig genvariant synes derudover at have betydning for storrygning: ”Meget tyder på, at man kan være arveligt disponeret for storrygning. Rygere der bærer en særlig genetisk mutation har et højere tobaksforbrug – og de bliver mere påvirket af rygning, fx ved at have et højere indhold af nikotin i blodet. De ryger ganske enkelt mere overbevisende – hvilket selvfølgelig er til stor skade for deres sundhedstilstand – deres risiko for at dø før andre rygere er øget med 14 procent,” siger Børge Nordestgaard. Kilde: Københavns Universitet, www.ku.dk

Forhøjet stofskifte og komplikationer betyder øget fravær Medarbejdere med forhøjet stofskifte på grund af sygdom i skjoldbruskkirtlen (hyperthyroidisme) og samtidige komplikationer med øjnene i form af fx hævelser og dobbeltsyn, som også kaldes Graves’orbitopati, har i det første år med diagnosen syv gange større risiko end raske for at få langvarigt sygefravær på over tre uger. Efter et år falder risikoen, men den bliver dog ved med at være dobbelt så høj som hos raske kolleger. Der kan også være problemer med at vende tilbage til arbejde efter sygefravær og/eller ledighed samt fire gange så stor risiko for at få førtidspension sammenlignet med kontrolgruppen. Det viser resultater af en registerundersøgelse, som er den første, større systematiske undersøgelse, hvor forskere har undersøgt, hvilken betydning sygdomme i skjoldbruskkirtlen har for sygefravær, arbejdsløshed og førtidspension. Resultaterne er publiceret i Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism (JCEM). Resultaterne viser også, at medarbejdere med hyperthyroidisme uden øjenkomplikationer har de samme risici, men i mindre grad og primært begrænset til det første år med diagnosen. For personer med en underaktiv skjoldbruskkirtel viste resultaterne, at risikoen for langvarigt sygefravær – med undtagelser – ikke var signifikant påvirket. Når personerne havde haft sygdommen i et år, havde den ingen væsentlig indflydelse på sygefraværet. Kilde: www.arbejdsmiljoforskning.dk

Forskere på Bispebjerg har udviklet ny teknik til hudkræft Professor Merete Hædersdal og ph.d.-studerende Andres Mar Erlendsson, Dermatologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, har i samarbejde med medicinalvirksomheden LEO Pharma opfundet en ny metode til behandling af hudkræft, hvor man giver medicin gennem huden ved brug af laser. Samarbejdet skal føre til bedre behandling af hudkræft. LEO Pharma har i øvrigt nu købt opfindelsen. Forskningen, som ligger bag laserteknikken, stammer fra Bispebjerg Hospital, og LEO Pharma står bag gelen Picato, som anvendes sammen med laserteknikken i den nye behandlingsmetode.Laserteknikken gør det muligt for allerede kendte og brugte lægemidler at trænge bedre ind og dermed virke mere effektivt. Derudover kan man begynde at bruge helt nye typer af lægemidler med større molekyler. Det vil åbne perspektiver for helt andre typer af behandlinger. Picato er i dag en 2-3 dages effektiv og sikker behandling til forstadier til hudkræft, som patienter er meget tilfredse med. Nye kliniske data med laserteknikken i kombination med Picato kan danne grobund for en behandling, som er effektiv og sikker, mod forstadier af hudkræft samt hudkræft, siger senior vicepræsident for Global udvikling i LEO Pharma Kim Kjøller. Kilde: www.bispebjerghospital.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo

Foto: Scandinavian Stock Photo

Foto: Scandinavian Stock Photo

En skandinavisk undersøgelse viser, at danske kvinder finder det meget pinligt at tale om mave-tarm-problemer, selv om 47,1 % af kvinderne i undersøgelsen har behov for det. At mave-tarmproblemer overgår tabuemner som ensomhed, sex, utroskab, alkoholproblemer og barnløshed, overrasker ikke professor og overlæge Klaus Krogh: ”Rigtig mange kvinder lider i hverdagen af mave-tarm-problemer som fx oppustet mave, smerter og forstoppelse. Afføring er ulækkert, og da vi lever i en kultur, hvor især mange kvinders status hænger sammen med, at de er lækre og fører et tjekket liv, er deres problem ikke noget, de vil dele med andre. Men det er vigtigt, at disse kvinder får taget hul på tabuet, så de kan få hjælp, for mave-tarm-problemer kan ødelægge livskvalitet, social aktivitet, arbejde og sexliv.” 74,5 % af kvinderne i undersøgelsen har aldrig talt med lægen om deres maveproblemer, mens de- , der gør, venter mere end to år. Det ærgrer Klaus Krogh: ”Kvinder, der ofte har maveproblemer, bør søge læge. Både for at udelukke at der er tale om en livstruende situation. Men også for at få lindret symptomer, der gør livet surt i hverdagen. Ofte vil der være tale om irriteret tyktarm, som er den mest almindelige mave-tarm-lidelse herhjemme, hvor mellem 10-15 pct. af befolkningen, oftest kvinder, er ramt. Disse mennesker skal have rådgivning om livsstil, kost og mulighed for medicinsk behandling.” Kilde: www.almirall.com

Foto: Scandinavian Stock Photo

Afføring og forstoppelse er et pinligt emne især for kvinder


Ny teknologi giver indsigt i kolesterol-regulering Forskere fra Copenhagen Center for Glycomics på Københavns Universitet har via nye, banebrydende teknikker undersøgt et vigtigt receptorprotein, som spiller en fremtrædende -- rolle i optagelsen af det dårlige kolesterol, LDL. Resultaterne er netop publiceret i Journal of Biological Chemistry. DNA har betydning for sundhed og sygdom. De proteiner, som generne koder for, og de påklistrede kæder af sukkerstof, som giver proteinerne identitet og sørger for vigtige funktioner i den menneskelige organisme, spiller imidlertid også en vigtig rolle. Forskere har nu undersøgt, hvordan LDLR er dekoreret med sukkermolekyler, såkaldte glykosyleringsmodifikationer, og er i gang med nye studier, der tyder på, at det har en funktionel betydning, om der sidder sukkermodifikationer på receptorproteinet LDLR eller ej. De nye resultater kan få betydning for fremtidens kolesterolbehandling. ”Vi er nu ved at undersøge, om glykosyleringen påvirker receptorproteinets evne til at binde og fjerne kolesterol fra blodet. Da det længe har været kendt, at receptorproteinet LDLR er den molekylære indgang til, at vi kan komme af med det dårlige kolesterol og dermed få en bedre sundhed, er det af stor værdi, at vi forstår reguleringen af dette vigtige receptorprotein. Det kan i bedste fald forbedre behandlingsstrategien mod forhøjet kolesterol i blodet, siger Nis Borbye Pedersen, tidligere postdoc ved Copenhagen Center for Glycomics, i dag postdoc ved Biologisk Institut, Københavns Universitet. Kilde: Københavns Universitet, www.ku.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo

Global Excellence pris til hjerneforskning på Hvidovre Hospital De ser ind i hjernen på patienterne med MR-skanninger og står bag banebrydende forskning i neurologiske og psykiatriske lidelser som fx Parkinsons sygdom og multipel sclerose. Derfor har Danish Research Centre for Magnetic Resonance (DRCMR) på Hvidovre Hospital nu modtaget Region Hovedstadens årlige sundhedspris Global Excellence på 1,5 mio. kr. MR-scanninger gør det muligt at se ind i hjernen uden brug af skadelige røntgenstråler. Og det centrale omdrejningspunkt for centrets arbejde er at forstå, hvordan sygdom påvirker hjernen. Professor og forskningsleder Hartwig Siebner er glad og stolt over, at det netop blev DRCMR, der fik prisen i år. ”Det er et kæmpe boost for motivationen for os som forskere at få sådan en opbakning fra Regionen. Vi ser det som en stor anerkendelse af vores arbejde, og vi vil blandt andet bruge pengene på at blive endnu dygtigere, også i globale sammenhænge”, siger han. ”Mange hjernesygdomme bliver slet ikke forstået godt nok i dag. Men hvis vi kan fange ændringer i hjernen tidligere, kan man bruge det i behandlingen. Dermed har patienterne bedre mulighed for at undgå bivirkninger. Vi har blandet andet fundet en biomarkør, som kan vise, om patienter med Parkinsons sygdom bliver overfølsomme over for deres medicin. Dem kan man fx hjælpe ved at regulere deres medicin tidligere”, fortæller Hartwig Siebner. Kilde: www.hvidovrehospital.dk

Data fra 6 millioner viser nye sygdomssammenhænge Forskere på Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet har fulgt seks millioner danskere i 15 år via patient- og sygdomsregistre. Studier i det komplekse datalandskab sætter nu forskerne i stand til at udpege tæt befærdede ruter for folkesygdomme som kræft, gigt og diabetes. Resultaterne er offentliggjort i Nature Communications og baner vejen for skræddersyet medicinsk behandling. ”Vi kan se klare sammenhænge, der ikke tidligere er belyst – fx er en sygdom som podagra stærkt forbundet med hjerte-kar-sygdomme, når vi ser på den store mængde data, og de sygdomsnetværk som viser sig. Det er en overraskende sammenhæng, som forskere ikke tidligere har været opmærksom på. Jo hurtigere vi spotter et uhensigtsmæssigt mønster, jo bedre kan vi forebygge og behandle kritiske sygdomme. I fremtiden vil vi kunne forudsige mange sygdomme med en enkel test,” siger Søren Brunak, som er professor på Danmarks Tekniske Universitet og The Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Københavns Universitet. Vores resultater giver mulighed for at se sygdomme i en større sammenhæng. I stedet for at betragte hver sygdom for sig, kan man tale om et komplekst system, hvor mange forskellige faktorer spiller sammen. Ved at se på den rækkefølge forskellige sygdomme optræder i, kan man begynde at tegne mønstre og se komplekse sammenhænge, som udstikker en retning for det enkelte menneske, siger postdoc Anders Boeck Jensen, The Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Københavns Universitet. Kilde: Københavns Universitet, www.ku.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo

D-vitamin får sædcellerne til at svømme bedre En doktordisputats fra Rigshospitalet og Københavns Universitet viser, at D-vitamin får sædceller til at svømme og bevæge sig hurtigere. Fertilitetsklinikkerne kan bruge den nye viden til at hjælpe sædcellen på vej hos barnløse par. D-vitamin regulerer kroppens omsætning af calcium og de celler der opbygger og nedbryder knoglevævet. I de senere år har forskere opdaget nye effekter af dvitamin, og nu er sædcellerne også kommet under lup i studier af det vitamin, som solen og fiskene giver os. Det viser sig nemlig, at d-vitamin har en særlig gunstig effekt på sædcellen, og at man efter tilsætning af D-vitamin kan se en hurtig stigning i koncentrationen af calcium, som får sædcellen til at svømme bedre og understøtter de processer, der er nødvendige for at befrugte ægget. Disputatsen er publiceret i sin helhed i det internationale tidsskrift Nature Reviews Endocrinology, og her beskriver forskerne med læge Martin Blomberg Jensen fra Rigshospitalet i spidsen, hvordan de enzymer og den receptor, der henholdsvis aktiverer og sikrer proteiners respons på D-vitamin, også er udtrykt i testiklen og sædcellerne. De basale fund har stort klinisk potentiale og kan blive et vigtigt redskab i fertilitetsbehandling og for den videre forskning i mænds reproduktion. Kilde: Københavns Universitet, www.sund.ku.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo

39


40

TEMA

Forskning i brystbevarende operationer Med cirka 4.800 nye tilfælde pr. år er brystkræft den hyppigste kræftform hos danske kvinder. Samtidig har antallet af nye tilfælde været stigende gennem mange år, hvorfor det hilses velkommen, at kirurgerne med ny teknik bliver stadig bedre til at foretage en brystbevarende operation. Men som en ekstra sikkerhed er man nu ved at forske i eventuelle senfølger ved brystkirurgi. • Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Brystkræftkirurger er i dag i stand til at udføre en brystbevarende operation hos mere end 66 procent af de cirka 4.800 danske kvinder, som årligt diagnosticeres med brystkræft. Kvinderne tilbydes en operation og en efterhånden veludviklet teknik betyder, at de ikke kun bevarer brystet, men at det rent faktisk ligner det gamle bryst. Rekonstruktionen af brystet er muligt enten ved hjælp af ens eget væv eller en indopereret protese. Kirurgerne ved dog ikke med sikkerhed, om den nye teknik medfører en større risiko for komplikationer og senfølger som smerter, føleforstyrrelser, nedsat mobilitet og styrke i arm og skulder eller lymfødem. Overlæge Peer Christiansen fra Aarhus Universitetshospital. siger til Kræftens Bekæmpelse:

”Vi fjerner større svulster og mere brystvæv, og selvom resultatet bliver godt, vil vi i gang med at undersøge, hvordan kvinder, der har fået foretaget den brystbevarende operation med onkoplastisk teknik, klarer sig.”

I dag får godt to tredjedele af de brystkræftramte kvinder tilbudt en brystbevarende operation, hvor kirurgerne anvender en såkaldt onkoplastisk teknik. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Nyhed!

Natura Cosmetic fra Amoena

En brystprotese skal altid se ud som et naturligt bryst og føles som et naturligt bryst

®

• i en tynd bh • når du får et kram • i tætsiddende tøj • når du dyrker sport • når du slapper af Amoena er med dig -altid -hele tiden Spørg efter

Natura Cosmetic hos din forhandler! www.amoena.dk -nu også på dansk Find nærmeste Amoena forhandler på hjemmesiden - eller tlf 4369 5566 Amoena is a registered trademark of Amoena Medizin-Orthopädie-Technik GmbH. © 2013. All rights reserved Amoena Medizin-Orthopädie-Technik GmbH, 83064 Raubling, Germany


TEMA Den røde tråd er at gøre indgrebene så skånsomme som muligt Baggrunden er, at brystkræftkirurgien ved, at 40-50 procent af alle brystkræftopererede kvinder oplever kroniske smerter og nedsat funktion af skulder og arm, som gør det svært for dem at have en god hverdag: ”Derfor er den røde tråd for os, at gøre indgrebene mindre og så skånsomme som muligt,” siger Peer Christiansen. Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg støtter projektet, som omfatter 250 brystkræftopererede kvinder, med 1,35 mio. kr. Godt to tredjedele af kvinder med brystkræft tilbydes som nævnt en brystbevarende operation. Ved operationen fjernes kræftknuden i brystet, en lille del af det omkringliggende væv samt lymfeknuder i armhulen, så man kan vurdere om sygdommen har bredt sig. Det er meget forskelligt, hvordan brystets udseende ændres efter operationen alt efter knudens størrelse og placering. Hos nogle vil brystet ændre form pga. fjernelse af brystvævet. Efter en brystbevarende operation vil man altid blive tilbudt strålebehandling, fordi der kan være celleforandringer eller meget tidlige stadier af brystkræft i den resterende del af brystet. Behandlingen starter 4-6 uger efter operationen eller efter endt kemoterapi, og den gives normalt dagligt på hverdage over 5-6 uger. Når strålebehandlingen er afsluttet, starter et kontrolforløb, der løber i ca. fem år. Kontrollen foregår enten hos en brystkirurgisk afdeling eller hos patientens egen læge.

41

om knuden er hormonfølsom og/eller er såkaldt HER2-positiv. Desuden har ens alder betydning for, hvilken behandling man bliver tilbudt. Behandlingen er en operation, hvor man enten får fjernet en del af brystet, altså en brystbevarende operation, eller hele brystet. 90 procent får en efterbehandling, der kan bestå af en eller flere af følgende behandlinger: Strålebehandling, kemoterapi, antihormonbehandling og eventuelt antistofbehandling. Efterbehandlingen nedsætter risikoen for, at sygdommen kommer igen. Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder i Danmark, og antallet af nye tilfælde har været stigende gennem mange år. Til gengæld er overlevelsesprocenten blevet markant højere – blandt andet takket være ihærdig forskning.

Operation og stråler i stedet for fjernelse af hele brystet Kombinationen af operation og strålebehandling giver samme mulighed for helbredelse, som hvis man fjerner hele brystet. Behandlingen afhænger af knudens størrelse og udbredelse, og

Brystkræft Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder med cirka 4.800 nye tilfælde pr. år i Danmark. Antallet af nye tilfælde har været stigende gennem mange år, men store fremskridt inden for behandlingen har gjort, at brystkræft er en af de kræftformer, hvor der er den bedste overlevelse. Sygdommen ses med stigende hyppighed i takt med alderen og med størst hyppighed hos kvinder over 60 år. Årsagen er oftest ukendt, men en række faktorer øger risikoen for at udvikle brystkræft. Det gælder arvelighed, kvindelige kønshormoner, alkohol, overvægt, hvornår man eventuelt føder og hvornår man går i overgangsalder. Kilde: Kræftens Bekæmpelse.

Er du opereret for brystkræft? Vi tilbyder en række ydelser specialdesignet til at hjælpe dig til en nemmere hverdag. Brystproteser. Vi hjælper dig med at finde den brystprotese og tilhørende lingeri, der er det rigtige valg for dig. Parykker. Sammen vælger og tilpasser vi din paryk så den minder mest muligt om dit eget hår. Vi har også et stort udvalg af flotte hovedbeklædninger. Derudover har vi badetøj, permanent makeup, måltagning til lymfødemstrømper, støttestrømper, kropspleje og meget mere.

Læs mere og bestil en tid på Svaneklinik.dk

SVANEKLINIK LYNGBY HOVEDGADE 27 - 29, 2. SAL 2800 KGS. LYNGBY TELEFON: 45 87 01 10 E-MAIL: KONTAKT@SVANEKLINIK.DK

ÅBNINGSTIDER MANDAG - ONSDAG TORSDAG FREDAG

10 - 16 10 - 18 10 - 15

Svaneklinik

- omsorgsfuld kompetence


42

TEMA

Hvert år rammes ifølge Nordcan og cancer.dk cirka 4.900 danske kvinder af brystkræft, hvilket svarer til 13 kvinder hver dag, og det er dermed den hyppigste kræftform blandt kvinder i Danmark. Antallet af nye tilfælde har været stigende gennem mange år. Brystkræft ses med stigende hyppighed fra 25-30-årsalderen, med størst hyppighed hos kvinder over 60 år. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Største gennembrud i behandlingen af fremskreden brystkræft Kvinder med fremskreden HER-2 positiv brystkræft lever markant længere, når de behandles med det biologiske antistof Perjeta. Det viser resultater fra et stort internationalt klinisk studie, som netop er offentliggjort på de europæiske kræftlægers kongres, ESMO. Resultaterne er helt usædvanlige ifølge overlæge Michael Andersson, Rigshospitalet. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk HER-2 positiv brystkræft og Perjeta

Hver dag får danske kvinder konstateret brystkræft. Men nu er der godt nyt til de kvinder, som er ramt af såkaldt fremskreden HER2-positiv brystkræft. Nye data fra den store internationale undersøgelse CLEOPATRA, der netop er offentliggjort på Europas største kræftkonference ESMO, viser nemlig, at tilføjelsen af det biologiske lægemiddel Perjeta (pertuzumab) til basisbehandlingen forlænger levetiden for denne gruppe af kvinder med gennemsnitligt 15,7 måneder. Største fremskridt nogensinde ”Jeg har aldrig før set så flot og markant en forskel i overlevelsen, når det gælder behandling af fremskreden brystkræft. Det er helt udsædvanligt og en rigtig god nyhed til de kvinder, som normalt har en dårlig prognose. Faktisk er det et endnu større fremskridt, end da vi for snart 15 år siden begyndte at supplere kemoterapien med Herceptin,” siger overlæge dr.med. Michael Andersson, som er ansvarlig for behandlingen af brystkræftpatienter på Rigshospitalet. Han overværede præsentationen af studiet søndag aften den 28. september i Madrid. I CLEOPATRA har man behandlet i alt 808 kvinder. Halvdelen af kvinderne er blevet behandlet i en kontrolgruppe med basisbehandlingen Herceptin plus kemoterapi, mens den anden

• Omkring hver 5. kvinde med brystkræft har en særlig type af sygdommen, kaldet HER-2 positiv brystkræft, som er følsom over for behandling med antistoffet Herceptin. • Herceptin anvendes blandt andet i kombination med kemoterapi som førstevalgsbehandling til kvinder, som får konstateret HER-2 positiv brystkræft med spredning af kræftcellerne. • Den biologiske behandling Perjeta anvendes med sigte på at komplementere effekten af Herceptin. De to stoffer binder sig til forskellige steder på HER-2 receptoren på kræftcellerne og blokerer i endnu højere grad for flere af de processer, som er centrale for kræftsygdommens udvikling. • Resultater fra CLEOPATRA viser, at tilføjelsen af Perjeta til basisbehandlingen af kvinder med fremskreden HER-2 positiv brystkræft forlænger levetiden med gennemsnitligt 15,7 måneder. • Ydermere viser studiet, at tilføjelse af Perjeta til basisbehandlingen reducerer kvindens risiko for at dø med 32 procent. • I 2001 blev det vist, at tilføjelsen af Herceptin til kemoterapi gav kvinder med fremskreden HER2-positiv brystkræft en gennemsnitlig levetidsforlængelse på 8 måneder. Kilder: www.cancer.dk, Nordcan og Roche.


TEMA halvdel, forsøgsgruppen, ud over basisbehandlingen også har fået antistoffet Perjeta. ”Ved at tilføje Perjeta reduceres risikoen for at dø faktisk med 32 procent, og det er et stort skridt i den rigtige retning. Denne behandling er et godt eksempel på et målrettet biologisk lægemiddel, som bremser sygdommens udvikling og forlænger livet betydeligt. Håbet er selvfølgelig, at vi i fremtiden har en lang række af disse effektive målrettede lægemidler, som vi kan tilbyde den enkelte patient, siger Michael Andersson, som også understreger, at tilføjelsen af Perjeta ikke medfører væsentlige bivirkninger for patienterne. Standardbehandling til danske patienter ”Dagens anden gode nyhed er, at vi allerede for et år siden begyndte at give de danske patienter denne behandling, og vi fik så bekræftet i dag, at det var et klogt valg,” slutter Michael Andersson.Perjeta er godkendt af de europæiske lægemiddelmyndigheder til 1. linje behandling af fremskreden HER-2 positiv brystkræft og bruges som standardbehandling i Danmark til alle kvinder med fremskreden HER-2 positiv brystkræft i 1. linje. Fremskridt i behandlingen af brystkræft gennem tiderne Mere effektive behandlingsmetoder har banet vej for, at over 80 % af de kvinder, der i dag bliver ramt af brystkræft, stadig er i live 5 år efter, at diagnosen bliver stillet – mod omkring 60 % for 40 år siden. Her følger en gennemgang af de forskellige behandlinger og deres betydning: • Operation Den primære behandling af brystkræft er operation. Kvaliteten af brystkirurgien er øget markant i takt med, at operationerne er blevet samlet på færre centre. I dag opereres der i Danmark på 12 hospitaler mod 70 forskellige operationssteder for 40 år siden.

• Kemo- og stråleterapi Fra omkring 1970 er den kirurgiske behandling gradvist blevet suppleret med kemo- og stråleterapi. Behandlingerne kan både gives tidligt i forløbet, som supplement til kirurgien for at forebygge tilbagefald, og som livsforlængende behandling til patienter med udbredt, fremskreden sygdom. • Antihormonbehandling Omkring 1990 blev antihormonbehandling introduceret som tilbud til kvinder med såkaldt østrogenfølsomme kræftceller. Behandlingen kan gives som tillægsbehandling til operation og som livsforlængende behandling alene eller i kombination med kemoterapi. • Biologisk behandling Fra 2000 har det været muligt at supplere kemoterapien med såkaldt biologisk behandling. Det første eksempel er lægemidlet Herceptin, som markant forbedrer prognosen for kvinder med en særlig form af sygdommen kaldet HER2-positiv brystkræft, både ved tidlig anvendelse for at forebygge tilbagefald og ved livsforlængende behandling. Seneste eksempel er Perjeta, som giver kvinder med fremskreden HER-2 positiv brystkræft i gennemsnit 15,7 måneders ekstra levetid, når de behandles med både kemoterapi, Herceptin og Perjeta. • Screening Fra 2007 har alle danske kvinder i alderen 50 – 69 år modtaget tilbud om screening for brystkræft hvert andet år. Screeningen giver mulighed for at opdage sygdommen tidligere, end man ellers ville have gjort, hvilket øger muligheden for helbredelse markant. Kilder: www.cancer.dk, www.dbcg.dk og ESMO.

Mangler du symmetri i din bh? Er dine bryster bare lidt forskellige eller er der stor forskel? Amoena Balance løser problemet. Amoena Balance fås i flere faconer og størrelser. Læg Amoena Balance i din bh og opnå perfekt symmetri i din barm.

Amoena

Balance

skaber symmetri i din bh

Mere information og nærmeste forhandler Du kan læse om Amoena Balance på www.amoena.dk, hvor du også finder din nærmeste Amoena forhandler. Amoena Balance kan være tilskudsberettiget Vores forhandlere kan hjælpe og vejlede dig om valg af det rigtige produkt for dig. De kan eventuelt også hjælpe med information om tilskudsmuligheder.

Amoena A/S · Skomagergade 5 · 4000 Roskilde · www.amoena.dk

43


TEMA

Angst

– en overset lidelse med store omkostninger Angsttilstande hører til de socialt og menneskeligt set muest omkostningsfulde sygdomme i verden. Cirka hver fjerde eller femte af os – ung som ældre – vurderes at få en angstlidelse på et eller andet tidspunkt i livet, og tallet er stigende. Måske fordi angstlidelser har så vidt forskellige udtryk som panikangst, agorafobi, socialfobi, generaliseret angst og helbredsangst. Det skriver Dansk Selskab for Almen Medicin i sin seneste rapport.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

I europæiske befolkningsstudier har man fundet en høj forekomst af angsttilstande. Undersøgelser af prævalensen, altså antallet af personer med en given sygdom på et givet tidspunkt i en afgrænset befolkning, viser, at et stort antal børn, unge og voksne lider af angsttilstande og risiko for en livstidssygdom på helt op til 14 procent. Det er en af konklusionerne i den seneste rapport om ’Angsttilstande’ udgivet af Dansk Selskab for Almen Medicin, DSAM. På et skema over udvalgte angstlidelser ses tydeligt, at antallet af ramte personer er i stigning. Ved blot at sammenligne tal fra 2007 med tal fra 2008 er der over hele linjen en klar stigning i de forskellige typer. Samtidig opererer man med såvel en livstidsprævalens og en 12-måneders-prævalens, og her ser man faktisk en endnu mere markant stigning fra forholdsvis

lave tal på 12 måneder og kraftige stigninger på livstid. DSAM siger samtidig: ”Angsttilstande nedsætter livskvalitet og social funktionsevne. Eksempelvis kan nogle mennesker med agorafobi ikke forlade deres hjem uden ledsagelse. Og mange Angst sætter kroppen i forsvarsposition og medfører at kroppen pumper stresshormonerne, adrenalin og kortisol ud i blodet, hvilket medfører at åndedræt og hjerterytme bliver hurtigere. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Brystopereret ?

www.sporty-living.dk

Find smart og funktionelt badetøj til brystopererede kvinder hos sporty-living FAKTA:

bliv inspireret i webhoppen: Scan QR-koden

44 44

WWW.SPORTY-LIVING.DK

> Udviklet i samarbejde med danske kvinder med brystprotese > Små diskrete detaljer sikrer protesen bliver hvor den skal > Produceret i Danmark

Badetøj til brystopererede -

Produceret i Danmark

www.sporty-living.dk | info@sporty-living.dk | Kjeldsmarkvej 11 | DK-7600 Struer | 9785 2211 Annonce-sporty-living-Rask-magasinet-okt. 2014.indd 1

23-09-2014 11:23:28


TEMA mennesker sygemeldes eller får tilkendt førtidspension på grund af kroniske angsttilstande.” Dårlige tal hele vejen rundt En undersøgelse i dansk almen praksis fra 2003 viser, at praktiserende læger dengang diagnosticerede 20 procent af patienter med angstlidelser. Og resultater fra flere europæiske epidemiologiske studier kan groft sammenfattes på den måde, at kun 50 procent – altså halvdelen af de personer i europæiske lande, som henvender sig i en almen praksis får stillet en korrekt angstdiagnose. Og heraf får igen kun halvdelen af dem tilbudt en relevant psykologisk eller medicinsk behandling. ”Hvorfor nogle mennesker udvikler angstlidelser vides ikke med sikkerhed. Men der er tale om en kombination af medfødt sårbarhed og forskellige stressfaktorer. 20-30 procent af tilfældene kan således forklares ud fra arv, fordi mennesker med et

Når angst ender med førtidspension

særligt følsomt nervesystem er mere tilbøjelige til at udvikle angst. Alle de øvrige angstlidelser er enten belastninger under opvæksten i form af misbrug, vold eller mobning, og belastninger senere i livet. Her er typiske eksempler stress, depression, dødsfald, skilsmisser og lignende,” siger Angst Foreningen og understreger: Angst har også en nyttig funktion ”Det er vigtigt at slå fast, at angst i sig selv har en nyttig funktion, fordi den skal sætte vores krop i forsvarsposition, så vi enten kæmper eller flygter, når vi føler os truet. Når det sker, pumper kroppen de såkaldte stresshormoner, adrenalin og kortisol, ud i blodet. Vores åndedræt og hjerterytme bliver hurtigere, ligesom angsten kan resultere i svedeture, kuldefornemmelser, eller at pupillerne udvides og giver et sløret syn. Men det er i sig selv ikke farligt. Det er kun, når angsten udvikler sig til en lidelse, at der opstår problemer.” Der findes flere forskellige angstlidelser, og de kan alle variere i sværhedsgrad og omfang. Mange mennesker, som oplever angst, kan genkende symptomer fra mere end en angstlidelse.

Ankestyrelsen udarbejdede i 2009 en oversigt over tildelte førtidspensioner på grund af angsttilstande. Oversigten sammenligner 2007 og 2008 og viser klare stigninger for alle angsttyper bare på det ene år. Social fobi, fobisk angst tegnede sig i 2007 for 140 tilfælde af førtidspensionering, mens tallet i 2008 var 186.

Symptomer på angst

Posttraumatisk belastningsreaktion er den mest udbredte lidelse i de undersøgte år med 1.070 i 2007 og 1.469 i 2008.

Symptomerne på angst spænder vidt som fx psykiske symptomer fra let ængstelse og uro til panik og dødsangst, fysiske symptomer som åndenød, hjertebanken, smerter i brystet, rysten, svimmelhed, ondt i maven og diarré, ’katastrofetanker’, om hvad der vil ske med én selv eller de nærmeste eller undvigelsesadfærd, hvor man flygter fra situationer eller steder.

Kilde: Ankestyrelsen

Kilde: Psykiatrifonden

Panikangst, GAD og uspecificeret angst siger 207 tilfælde i 2007 og 317 tilfælde i 2008. OCD har 41 tilfælde i 2007 og 56 tilfælde i 2008.

DANMARKS FØRENDE

DANMARKS STØRSTE DANMARKS SPECIALSTØRSTE FORRETNING SPECIALFORRETNING

PARYKATELIER

Parykker Ægte hår Parykker Syntetisk Ægte hår Toupeer Syntetisk Toppe - løst hår Toupeer Extensions Toppe - løst hår Turban-tørklæder Extensions Plejeprodukter Turban-tørklæder

PARYKHUSET HÅRKLINIKKEN PARYKHUSET SPECIALFORRETNING HÅRKLINIKKEN Plejeprodukter

VESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C SPECIALFORRETNING TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk VESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk

LEVERING TIL HOSPITALER OG KOMMUNER TIDSBESTILLING

TELEFON: 33 21 00 24 GL. KONGEVEJ 131 - 1850 FREDERIKSBERG C WWW.CARINAERWIN.DK STILFULDT - DISKRETION - HØJ KVALITET - FØLGER MODEN

45


46

TEMA

Mindfulness virker mod stress og sygdom Det siger læge Line Nødskov Aguirre, der som en af ganske få i landet med lægevidenskabelig uddannelse har valgt at tage en tillægsuddannelse i mindfulness. Når tanker og følelser tager magten, kan det nemlig være svært at bevare roen, hvad enten årsagen hidrører fra jobbet, manglen på job, problemer i familien eller når sygdom giver så store bekymringer, at man er stresset døgnet rundt. Her kan mindfulness i alle tilfælde være en hjælp.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Mindfulness har rødder i buddhismen, men er i øvrigt ikke baseret på religiøs tænkning. Derimod er der tale om en teknik eller et værktøj, som man kan lære at benytte, så man i højere grad får kontrol over sine løbske tanker og også lærer at passe bedre på sig selv. Uanset om man er syg, har en krævende hverdag eller bare gerne vil lære sig selv bedre at kende og blive bedre til at være i nuet, kan man med træning i mindfulness lære at blive bedre til at håndtere følelser som uro, frustration og rastløshed samt trang til at indgå i konflikt eller benytte sig af stimulanser som udvej. Tre år lang tillægsuddannelse til gavn for patienterne Line Nødskov Aguirre er læge og har tidligere arbejdet på Glostrup Hospitals Børne- og Ungdomspsykiatriske afdeling, men er i dag ansat på Region Hovedstadens psykoterapeutiske center Stolpegården.

”Jeg kan godt lide at snakke med folk,” siger Line Nødskov Aguirre, der er en af få læger i Danmark, der er efteruddannet i mindfulness. ”Jeg er ikke en alternativ læge, men derimod meget klassisk i min tilgang,” fortæller Line Nødskov Aguirre en sen eftermiddag i hjemmet, som er en smukt beliggende gård i Nordsjælland og som rummer både livlige hunde, et større hestehold, ægtefælle og fire aktive børn. ”Jeg havde behov for mere efteruddannelse og faldt over, at jeg kunne blive uddannet som MBSR mindfulness-instruktør på Aarhus Universitet (forkortelsen står for Mindfulness Baseret Stress Reduktion, red.), et uddannelsesforløb som jeg er midt i og som tager tre år i alt,” forklarer hun og fortsætter:

”Jeg vil vove den påstand, at alle vil kunne have gavn af mindfulness, for med teknikken kan man lære en form for accept af tingenes tilstand – også af fx smerter i sit liv.” Line Nødskov Aguirre forklarer, at mindfulness kan være en hjælp til at mærke efter hos sig selv, hvordan man har det i nuet, så man ikke hele tiden tænker på noget andet, som fx hvad der skal ske i morgen. Samtidigt er det en hjælp til selvhjælp, for man lærer at være nærværende, mindre selvkritisk og at acceptere tingenes tilstand i stedet for at være konstant utilfreds, dvs. at man kan vælge at gå ind i ting, der sker, eller man kan vælge at lade ting passere. En god hjælp til angste, kronikere og tidligere depressionsramte ”Særligt stressede kan have fordel af mindfulness og man er faktisk begyndt at anvende mindfulness i behandlingen af lettere til middelsvære depressioner. Derudover er mindfulness anvendeligt i forbindelse med eksamensangst, fobier og andre angstproblematikker.” Line Nødskov Aguirre forklarer, at mindfulness kan være meget virkningsfuld for kronikere, hvor det giver god mening, at de pågældende lærer at leve med den kroniske tilstand. ”Man har vist, at kroniske smertepatienter oplever mindre smerte ved mindfulness, ligesom svært handicappede kan få en ekstra dimension ind i deres liv og at terminale patienter kan opleve en ro og en kvalitet til sidst i deres liv. Man kommer med teknikken til at mærke sit liv mere. Man fjerner så at sige det filter, de fleste lægger ind over deres opfattelse af tingenes tilstand. Det betyder, at man måske kan opleve at blive lidt ked af det, men også at man bliver mere glad, for man registrerer simpelthen flere nuancer i sit liv.” Mennesker, der oplever at blive sendt hjem med besked om, at man ikke kan gøre mere for dem, oplever ofte at blive ladt alene uden mulighed for at få bearbejdet mylderet af tanker. Line Nødskov Aguirre lægger ikke skjul på, at hun ikke mener, det er i orden, at hverken systemet eller standen kan favne den mentale del af det at være syg. ”Det er forkasteligt, at vores system ikke kan rumme alle disse patienter. Hospitalerne burde give folk i sådanne situationer nogle brugbare tilbud og vise dem en vej.”

Kurser i mindfulness Line Nødskov Aguirre afholder 8-ugers kurser i mindfulness, men kan også skræddersy mindre kurser til stressramte. Netop nu pågår et to måneders stress-reducerende og depressionsforebyggende kursus i Nordsjælland. Læs mere om mindfulness og kurserne på www.mosedamgaard.com


FÅ HJÆLP TIL MERE HÅR Har du mistet håret pga. sygdom eller naturligt hårtab? Hos Toftild har vi et stort udvalg af parykker og toupeer i både ægte hår og fiberhår. Parykkerne er af høj kvalitet med transparent front og bund. Det giver et naturligt udseende og god bærekomfort. Vi fremstiller parykker og hårdele i ægte hår efter mål og afstøbning. Også til det varige hårtab. Tryg atmosfære med private prøvefaciliteter i Aarhus og Aalborg.

www.parykker.dk Aarhus - tlf. 88779355 Aalborg - tlf. 98103211


Nyt på disken

Boost dit immunforsvar med C-vitamin Nu da højsæsonen for forkølelse og vintertræthed nærmer sig, kan det være en fordel at tage et tilskud C-vitamin, da C-vitamin er en stærk antioxidant, som støtter immunforsvaret til at modstå udefrakommende påvirkninger, idet de frie radikaler bindes i kroppens celler, og hjælper med til at mindske træthed og udmattelse. Den bedste kilde til C-vitamin er frisk frugt og grøntsager, som helst skal spises rå, fordi vitaminet delvist forsvinder ved opvarmning. Da udvalget af friske grøntsager er mindre om vinteren, kan det være en god idé at tage kosttilskud med C-vitamin, så kroppens vitaminbehov dækkes ind i årets kolde periode. LongoVital har netop lanceret Longo C Stærk, der er en stærk, syreneutral 500 mg C-vitamintablet. Longo C Stærk har således et højt indhold af C-vitamin og bidrager til normal dannelse af kollagen, som har betydning for knogler, tænder, brusk, tandkød og hud. Derudover beskytter C-vitamin cellerne mod oxidativ stress, mindsker træthed og udmattelse og øger optagelsen af jern. Den anbefalede daglige dosis er 1 tablet i forbindelse med morgenmåltidet og C-vitamin anbefales særligt til rygere og sportsudøvere Longo C Stærk forhandles i supermarkeder, Matasbutikker og apoteker landet over fra og med uge 37 til en vejledende pris á kr. 79,95 for 200 tabletter. Kilde: www.longovital.dk

Helt naturlig næsespray med æteriske olier Næsens vigtigste opgave er at rense luften, inden den kommer ned i lungerne. Med 10.000 daglige liter luft, der skal inhaleres og renses, kommer næsen derfor let på overarbejde, hvis man er forkølet. Men heldigvis kan man nu få en helt naturlig løsning fra A. Vogel, nemlig Sinuforce Næse Spray + mentol. Næsesprayen er således baseret på æteriske olier. Derfor kan man bruge den i op til 30 dage, også hvis man er gravid eller ammer og den kan i modsætning til andre næsesprayer tillige anvendes til børn fra 2 år. Det er nemlig menthol-, pebermynte-, kamille- og eukalyptusolie, der sammen med saltvand danner grundstammen for Sinuforce Næse Spray + mentol fra Bioforce. Næsesprayen lindrer en tilstoppet næse og mindsker hævelsen i næseslimhinden, samtidig med at den vedligeholder slimhindens beskyttende funktion. Siden sundhedspioneren Alfred Vogel åbnede sin virksomhed i 1923, har man hos A. Vogel udviklet naturlægemidler og kosttilskud til afhjælpning af almindelige sundhedsproblemer og skavanker. Alle produkterne er udvundet fra naturens eget skatkammer og hjælper i dag millioner af mennesker verden over til en bedre og sundere hverdag. Hos A. Vogel tror man på, at sundhed handler lige så meget om at leve sundt og økologisk, være glad og dyrke motion, som det handler om at lade naturens egne kræfter hjælpe én i kampen for et sundt liv. Kilde: www.avogel.dk

Baldrian er naturens eget middel til bedre søvn Baldrian har i flere tusinde år været brugt mod søvnløshed, kramper, migræne, gigt, nervøse lidelser og endda ved bedøvelse og er i dag et godkendt naturlægemiddel mod uro og søvnbesvær. Lægemiddelstyrelsen har gennemgået videnskabelig litteratur om planten og givet grønt lys for, at baldrian har en virkning mod lette symptomer på uro og søvnbesvær. Drogens Vital Baldrian er et kosttilskud, der er fremstillet ud fra baldrianekstrakt (Valeriana officinalis L.) og citronmelisseekstrakt (Melissa officinalis L), da sidstnævnte har været brugt i flere generationer som afslappende middel. Baldrian kaldes meget poetisk også for ”naturens eget godnatkys”. Anbefalet daglig dosis er 2-3 tabletter til voksne og børn fra 12 år og dagsdosis bør ikke overskrides. Tabletterne sluges hele med rigeligt væske. Baldrian bør imidlertid ikke benyttes ved overfølsomhed for planter af valerianaceae familien og bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide eller børn under 1 år. Baldrian tabletterne bør heller ikke kombineres med epilepsimedicin eller beroligende medicin. Hvis man anvender baldrian-tabletterne bør man endvidere undgå at køre bil eller betjene maskiner. Til gengæld kan baldrian fra Drogens Vital bruges op til 6 uger ad gangen. Baldrian fra Drogens Vital indeholder 100 styk per glas og koster omkring 120 kr.

Din egen urtehave i tabletform Om sommeren har vi let adgang til friske urter og deres gode egenskaber. Men ikke om vinteren. Derfor har Drogens Vital lavet et urtebaseret kosttilskud, der næsten er som et besøg i egen urtehave. Drogens Vital Immunforsvar er et urtebaseret tilskud med C-vitamin, andrographisekstrakt, hyldebærekstrakt og echinacea juicepulver, som alle bidrager til immunsystemets normale funktion. C-vitamin bidrager også til at mindske træthed og udmattelse. Drogens Vital Immunforsvar kan tages som en kur – 1 tablet 3 gange dagligt over 5 dage, 3 gange dagligt, og skal tages i forbindelse med et måltid. Anerkendt forskning viser, at vi dog også selv kan gøre en hel masse for at holde vores immunforsvar stærkt. Det har fx vist sig, at glæde, optimisme, et positivt livssyn og afslappethed giver et succesfuldt immunforsvar, ligesom motion og fysisk træning styrker det. En god lang søvn hjælper også immunforsvaret og så skal man huske at få seks styks frugt og grønt om dagen, da det giver vigtige vitaminer, mineraler og plantestoffer, som optimerer immunforsvaret. Drogens Vital er en ny bred apoteks-serie af kosttilskud med varianter, der både indeholder traditionelt anvendte urter og planter samt vitaminer og mineraler. Drogens Vital er derudover baseret på den nyeste viden på kosttilskudsområdet.. Kilde: www.drogensvital.dk

Foto: PR-foto, Drogens Vital.

Foto: PR-foto, Longo Vital.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Kilde: www.drogensvital.dk Foto: PR-foto, Drogens Vital.

Foto: PR-foto, A. Vogel

48


Foto: PR-foto, FUTURA.

Foto: PR-foto, Apotekernes a.m.b.a.

Godt immunforsvar med kombination af C-vitamin og urter Et velfungerende immunforsvar gør den mørke vinter lettere at komme igennem. I kolde tider kan immunforsvaret imidlertid have brug for lidt ekstra hjælp til at holde stand mod det danske vintervejr. FUTURA Immunforsvar er en unik urtekombination med C-vitamin, ekstrakt af hyldebær, den asiatiske urteplante andrographis samt echinacea, der sammen bidrager til immunsystemets normale funktioner samt mindsker træthed og udmattelse.En kur ved særligt behov anbefales at bestå af 1 tablet tre gange dagligt i fem dage. FUTURA dækker i øvrigt over en serie kosttilskud og bygger på både ny og gammel viden om naturens gavmildhed, når det gælder sundhed og styrke. Så selvom god mad tilberedt med kærlig hånd aldrig kan erstattes, kan man godt stille sig på den sikre side med et eller flere tilskudsprodukter – særligt om vinteren, når immunforsvaret bliver udfordret. FUTURA har været på markedet i mere end 20 år, og er i dag Danmarks største og mest komplette serie af kosttilskud. I serien tilbydes alt fra fiskeolie, kalk, silica, hvidløg, tranebær og meget mere. Alle kosttilskud er dansk fremstillet under farmaceutisk kontrol og bygger på værdier som kvalitet, fysisk velvære og tryghed. FUTURA-serien forhandles i dagligvarehandlen. Kilde. www.futura-helsekost.dk

Purpursolhat lindrer lette forkølelsessymptomer Echinaforce er det klassiske naturlægemiddel mod lettere forkølelse vinteren igennem, lavet på et udtræk af rød solhat, hvis aktive stoffer har en positiv indvirkning på immunforsvaret. Den smukke purpursolhat bliver dyrket økologisk i Schweiz, hvor man forarbejder planterne og deres rødder, straks efter de er høstet, således at man sikrer, at de aktive stoffer i planten bevares bedst muligt i det endelige produkt. Denne produktionsmetode er unik for Echinaforce, da der udelukkende anvendes friske planter. Utallige undersøgelser har påvist, at Echinaforce indeholder stoffer, der danner aktive immunfaktorer i blodet, så kroppens immunforsvar bedre kan bekæmpe forkølelser, mindske generne og afkorte sygdomsperioden. Echinacea Hot Drink, er en velsmagende drik, der giver følelsen af velvære tilbage i hele kroppen og kombinationen af echinacea og hyldebær er et unikt, aromatisk og velsmagende alternativ til de konventionelle paracetamolholdige drikke på markedet. Echinacea Hot Drink er velegnet til børn (ned til 1 år) og voksne og er fri for gelatine, gluten og laktose. En dagsdosis indeholder udtræk af frisk purpursolhat svarende til 1.425 mg plante og koncentreret hyldebærsaft svarende til 27 gram friske bær. Begge produkter fås i helsekostbutikker eller i Matas. Kilde: www.avogel.dk

Apotekets Bodycreme uden parfume og parabener Når man lægger vægt på sunde, miljøvenlige og uparfumerede plejeprodukter, betyder det ikke nødvendigvis, at det går ud over hverken kvalitet eller lækkerhed. Den nye Apotekets Bodycreme er således et rigtig godt eksempel med sine nærende og fugtgivende egenskaber. Kroppen bliver plejet med glycerin, der tilfører fugt, og kreatin, der styrker bindevævet og sikrer en smidig hud. Kakao- og sheabutter virker nærende og blødgørende og forebygger udtørring. Udtørring af huden sker, når noget af hudfedtet fjernes. Det kan ske, hvis man fx ofte vasker sig med vand og sæbe eller er i kontakt med rengøringsmidler eller kemikalier. Vind og vejr påvirker også huden. Særligt om vinteren, hvor luften er tør og luftfugtigheden er lav, oplever mange at huden bliver tør. Huden bliver desuden mere tør med alderen. Det skyldes blandt andet, at ældre mennesker har en tyndere hud med nedsat elasticitet, vandindhold og fedtproduktion. Apotekets Bodycreme har en lækker, fyldig konsistens, der absorberes hurtigt. Apotekets Bodycreme er Astma-Allergi deklareret og bærer miljømærket Svanen og den indeholder naturligvis ikke hverken parfume eller parabener. Kilde: www.apotekernes.dk

Foto: PR-foto, Apotekernes a.m.b.a.

Shampoo til kløende og irriteret hårbund Huden indeholder mange nerver, som vi mærker ved kløe, prikken og særlig følsomhed. Ikke mindst hårbunden er sensitiv, da den indeholder særligt mange nerveender. Kløe og irritation kan skyldes flere faktorer som tør luft, varme og kulde, forurening og stress, men også forkerte hårpleje- og stylingprodukter. Mere end 40 % af befolkningen har sensitiv hårbund. Ducray, der er specialist i pleje af hårbundsproblemer, har nu udviklet Sensinol Shampoo, der beroliger hårbunden og mindsker ubehag, mens det medicinske aktivstof polidocanol (Laureth-9) virker kløedæmpende. Den milde vaskebase sørger for nænsom pleje med respekt for den naturlige balance. Formuleringen er biologisk nedbrydelig og indeholder ikke parfume, farve eller konservering og pH-værdien er 5. Ducray shampooen har derudover fremragende kosmetiske egenskaber, der sikrer et glansfuldt, blødt og smidigt hår. En test blandt forbrugere med sensitiv hårbund har allerede fra første hårvask vist, at 74 % mærker beroligende effekt, 77 % oplever behagelig følelse og 80 % mindre kløe. Ducray Sensinol Shampoo får på apoteket til en cirkapris på 120 kr. for 200 ml. Kilde: www.apotekernes.dk

Foto:PR-foto, A. Vogel

49 49


Nyt på disken

Foto: PR-foto, Gerimax.

50

Øjeblikkeligt og effektivt energiboost med Gerimax Nogle gange er det afgørende, at vi præsterer lidt ekstra. Gerimax Instant Energy indeholder en kombination af de naturlige kilder ginseng, guarana og rosenrod. Ginseng styrker kroppen i perioder med lavt energiniveau, hvilket giver ekstra overskud. Effekten har været kendt og værdsat i mere end 4.000 år. Ginseng har derudover en positiv indvirkning på både den fysiske og psykiske ydeevne samt hjælper til at modvirke træthed og tilfører kroppen ny energi. Den brasilianske plante guarana har et naturligt indhold af koffein, som giver et øjeblikkeligt boost af energi. Og endeligt er der ekstrakt af rosenrod, der oprindeligt stammer fra Sibirien, og som længe har været kendt for sin evne til at styrke det mentale overskud. Gerimax Instant Energy består således af en kombination af naturens egne energikilder. I en travl hverdag kan vi alle blive overrumplet af træthed og mentalt underskud, når vi mindst venter det. I disse situationer kan Gerimax Instant Energy med ginseng, guarana og rosenrod sørge for, at man hurtigt overvinder trætheden og får energi til at præstere. Gerimax Instant Energy med ginseng giver energi på kun 30 minutter, men man skal dog være opmærksom på, at man max må indtage 1-2 tabletter om dagen. Kilde: www.gerimax.dk

Vejen til naturlig balance i intimområdet Vivag er en serie af produkter, der fås på apoteket og i Matas, og som er til kvinder, der også er opmærksom på den daglige pleje af den intime zone. For en normal og naturlig balance i den intime zone er lige så vigtig som pleje af resten af kroppen. Det kan Vivag hjælpe til med. Vivag er nemlig specielt tilpasset den intime zone og serien indeholder forskellige typer af produkter, der nu er kommet i et nyt og feminint design. Vivag intimsæbe kan anvendes til daglig brug samt til at fjerne milde lugtgener. Mælkesyren i intimsæben har flere funktioner; den er med til at sikre en lav pH-værdi og så har den ligeledes en konserverende effekt, som betyder, at produktet ikke indeholder konserveringsmiddel. Derudover har låget en sikkerhedsmembran, som gør, at der ikke kan komme bakterier ned i flasken. Vivag intimsæbe har en ph-værdi på 4. I Vivag serien er der også kommet en intimbarberings gel, som indeholder aloe vera, der virker beroligende på huden samt vitamin E, der er med til at tilføre huden fugt. Vivag intimservietter er den nemme løsning til håndtasken og de kan anvendes, når man har menstruation eller når man er på rejse og ikke har adgang til rindende vand. Kilde: www.axellus.dk

Foto: PR-foto, Vivag/Axellus.

Nutrilett barer når du skal passe på din vægt Nutrilett-barerne kommer nu som noget nyt i Danmark i to-styks pakker og der er også kommet nye varianter i den populære serie af kalorielette hurtige mellemmåltidsløsninger. Hos Nutrilett er smagen altid i centrum, for det skal smage godt at passe på sin vægt. Derfor er Nutrilett også blevet kåret til det mest velsmagende slankebrand i Norden. Med de nye 2-pakkan man altid have en ekstra bar til håndtasken eller handskerummet, til sportstasken og til skrivebordsskuffen. Og til de dage, hvor man måske ikke lige når frokosten. Rich Brownie bar er en helt ny bar med en blød og intens smag af chokoladebrownie. Den skønne chokoladesmag får kant af barens bløde tekstur med en lille smule crunch. Rich Brownie bar indeholder 209 kcal per bar. Chunky Peanut bar er også ny og har en god smag af peanuts og havsalt. Selvom baren er blød, giver peanutstykkerne et sprødt bid. Chunky Peanut bar indeholder 202 kcal per bar. Endelig er der Smooth Caramel bar, der længe været en del af Nutriletts sortiment, men som nu også fås i 2-pak. Baren er forbedret rent smagsmæssigt og har en blød, cremet karamelkerne tilsat en smule crunch overtrukket med mælkechokolade. Denne bar indeholder 200 kcal per bar.Kilde: www.nutrilett.dk Foto: PR-foto, Nutrilett.


ABONNÉR

RASK

MAGASINET

DET

HAR

DU

rigtig

GODT

AF

RASK Magasinet læses af voksne mennesker, der har fokus på sundhed og helbred, hvad enten det er af interesse eller af nødvendighed. Vi forbedrer dialogen mellem patienterne og behandlerne og giver patienterne en klarere opfattelse af deres situation. RASK Magasinet informerer læserne om nye muligheder indenfor behandling og fortæller om, hvad man selv kan gøre. Artiklerne er positive og fagligt korrekte, mens månedens forsideinterview oftest er af mere underholdende karakter. RASK Magasinet bringer således stof til eftertanke, eventuelt til handling og forbedrer læserens livskvalitet.

Som abonnent på RASK Magasinet sikrer du dig opdateret viden om din sundhed og dit helbred. RASK Magasinet udgives én gang om måneden og indeholder typisk 2-3 spændende temaer samt faste sider som fx ”Nyt på disken”, ”Nyt fra forskningens verden”, ”Nyt fra sundhedssektoren” og ”Nyt om helse”. Temaerne indeholder artikler om almindelige og sjældne sygdomme – men der er også artikler om, hvad du selv kan gøre for at hjælpe dig selv eller en af dine nærmeste.

Ja tak, jeg vil gerne abonnere på RASK Magasinet:

■ 12 numre, kr. 329,-

■ 6 numre, kr. 179,-

Virksomhed Navn Gade og nr. Postnr. og by

Frydendalsvej 3, 1809 Frederiksberg C

Abonner på RASK og bliv løbende opdateret.

Land E-mail

Telefon

Priserne er inkl. moms og porto. Dit abonnement starter med det samme. Vi sender det seneste nummer indenfor 3 hverdage. Abonnementsbetingelser: Dit abonnement er løbende og fortsætter indtil det opsiges. Ønsker du at opsige dit abonnement, kan dette gøres ved at sende en e-mail til: abonnement@raskmedia.com eller ringe på tlf. 33 26 95 20.

Rask Magasinet + + + 23893 + + + 0893 Sjælland USF B


52

Vi fik vores gode syn tilbage Tommy Kenter, skuespiller, Virum - Det er fantastisk at jeg nu altid kan se kollegerne klart på scenen. Behandlingen hos EuroEyes var helt smertefri og har forbedret min livskvalitet.

Jutta Nielsen, hjemmegående, Kolding - Jeg er så glad for min beslutning, og jeg kan kun anbefale behandlingen hos EuroEyes til alle, der har fået nok af deres briller.

Jesper Bank, sejlsportsmand og OL-guldvinder, Aabenraa - Allerede få dage efter behandlingen hos EuroEyes havde jeg et helt klart syn. Det var en enorm lettelse under den næste regatta.

Vibeke Haaning, lokalpolitiker og triatlet, Hjørring - Jeg kommer nemt igennem mange siders læsning uden at miste fokus. Efter behandlingen hos EuroEyes kunne jeg se bedre end i mange år og fortryder kun, at jeg ikke blev behandlet før.

Er du også træt af læsebrillerne? Få en øjenbehandling, der giver dig dit skarpe syn tilbage – uden læsebriller. De fleste får brug for læsebriller omkring 45-års alderen. Er du én af dem, der drømmer om at smide læsebrillerne? Den gode nyhed er, at det kan du. Den teknologiske udvikling har nu gjort det muligt for os at tilbyde en nærmest perfekt løsning for dine øjne – en løsning som holder resten af livet.

København

Aarhus

Aalborg

Esbjerg

Hos EuroEyes tager højt specialiserede læger sig af dit syn. Ved at bruge den nyeste teknologi sikrer vi, at du kan føle dig helt tryg. Vi er Europas førende eksperter i synskirurgi, og i mere end 20 år har vi udført mere end 300.000 laser- og linseoperationer.

Kom til en af vores informationsaftener eller bestil tid til en gratis forundersøgelse. Læs mere på euroeyes.dk

Herning

Tlf: 7027 4553

euroeyes.dk

Rask #9 2014  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you