Page 1

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA Solen Huden Støj & hørelse Immunforsvaret

MAGASINET Nr. 5 2014 9. årgang

Bodil Jørgensen:

For ske STØJ r bet e und ers yd hel ning f øger bre o det r

Livet er en gave Ny behandling:

Hygiejne:

Vaccination:

Plantegift:

Kræft i bugspytkirtlen behandles med strøm

En af de mest effektive forebyggelsesmetoder

Dårlig hygiejne anslås årligt at koste 3.000 liv

Flere planter i naturen er giftige arter


Det er menneskeligt at fejle som, distræt, overtræt eller påvirket af alkohol, medicin eller narko. Eksempler på frygtelige katastrofer fra hele verden taler deres tydelige sprog om menneskelige fejl, der har haft fatale konsekvenser for dusinvis, hundredvis eller tusinder af mennesker, der er omkommet ved det, man uden tvivl kan kalde tragedier. Selv læger og sundhedspersonale kan begå fejl, der har så store konsekvenser, at det medfører dødsfald. Det må ikke ske, men det sker alligevel. Men læger er jo mennesker, ligesom alle os andre. Ja, det er de. Til gengæld gælder der for nogle mennesker i særlige erhverv lidt andre regler. For når man har et andet menneskes liv i sine hænder, har man en særlig forpligtelse til at være super opmærksom. Det samme krav om ufejlbarlighed, som vi stiller til læger, må vi med rette kunne stille til piloter og alle andre, hvis gerning risikerer at koste andre menneskers liv og førlighed. Nok er det menneskeligt at fejle, men i nogle sammenhænge er det menneskelige ikke tilstrækkeligt. Det kan synes urimeligt, at man i visse erhverv skal måles efter en anden målestok end almindelige mennesker, men det er svært at være uenig, når man lige får tænkt sig om. Sommeren står for døren og hundredtusindvis af danskere myldrer snart ud på lande- og motorveje for at komme på ferie i deres biler. Tænker du dig om, når du begiver dig ud i trafikken? Hvis ikke, skulle du nok overveje at gøre det. Nu for eksempel.

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkohol Vi kan også hjælpe dig.

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80 www.tjele.com

Foto: Jan Skaarup.

Vi kan alle sammen komme til at lave fejl og det er kun menneskeligt. For der er ingen, der er perfekte, selv om nogle laver betydeligt færre fejl end andre. Vi kan alle tage fejl og komme til at møde op i konsultationen eller på hospitalet på et forkert tidspunkt eller ligefrem den forkerte dag. Det er ærgerligt, for så står der en læge, en sygeplejerske eller et helt hold parat, som kunne have anvendt deres tid på en anden patient i stedet for. Det er også ærgerligt, fordi det kan betyde, at man ikke selv kan få en ny tid sådan lige med det samme. Men fejltagelsen er ikke uoprettelig. Man kan også komme til at tage fejl af salt og sukker, kaffe og te og mange andre ting, som vi indtager. Det er ærgerligt, men der sker ikke alverden ved det. Nogle er så distræte, at de kommer til at sætte skoene på plads i køleskabet og sætte mælken i klædeskabet. Heller ikke det har fatale konsekvenser, ud over at man kan komme til at bruge rigtig meget tid på at finde sine sko eller mælken til kaffen bagefter. Til gengæld er der situationer, hvor fejl kan medføre helt fatale konsekvenser for mennesker, hvorfor de derfor ikke må ske. Du må ikke samle sutten op fra gulvet eller lige skulle tjekke Facebook på din iPhone, når du kører 110 km/t på motorvejen i din bil, for på de 3-4 sekunder du er uopmærksom, har bilen kørt 100 meter, uden at du ved, hvorhen eller ind i hvad. Konsekvenserne er lige til, for man kan miste livet, være skyld i at eventuelle passagerer bliver slået ihjel og man kan være den direkte årsag til, at andre bilister, ja, hele familier mister livet på grund af noget helt ligegyldigt, som man slet ikke burde beskæftige sig med, mens man kører bil. Også for flyveledere, piloter, skibsførere og andre med ansvar for andre mennesker kan det have uoverskuelige konsekvenser at være uopmærk-


Indhold

2 Leder og klumme 3 Indhold og kolofon 4 Bodil Jørgensen: ”Livet er en gave.” Om latter, alder, stress og at være en lille smule skæv 8 Nyt om behandling 9 Traditionelt hjertetjek giver falsk tryghed 10 Kan man spise sig til et godt immunforsvar? 12 Ny behandling af kræftsvulster i bugspytkirtlen på Aalborg Universitetshospital 14 Vaccination er et udvidet immunforsvar og en af de mest effektive forebyggelsesmetoder, der findes 16 Immunforsvaret – hvor sidder det? 22 Gåderne – immunperfekt eller immundefekt?

4

24 Solen: Uendelig livgivende og stærkt skadelig 26 Nyt fra forskningens verden 28 Angst for hudkræft skygger for solen, så nogle får underskud af D-vitamin 32 Nyt fra sundhedssektoren 34 Huden er vores største organ og er vores største forsvarsværk mod den ydre verden 38 Nyt på disken

14

26

34

42

40 Hygiejneugen skal skabe fælles synlighed med ny kampagne 42 Indisk medicin er et seriøst alternativ, som har været praktiseret i 2.500 år 44 Nyt om helse 46 Der er støj på linjen blandt forskere 49 Lavfrekvent støj belaster flere og flere 50 Nu er hjælpen kun et opkald væk Distribution, målgruppe, læsertal og oplag: RASK Magasinet distribueres til de offentlige og private sygehuse, lægehuse og praktiserende læger, apoteker, blodbanker samt tandlæger. Magasinet sendes ligeledes til pressen foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationer og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 348.000 eksemplarer og det samlede læsertal er 2.818.800. Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik.

Forsidefoto: Camilla Rønde, Scanpix

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Redaktion: Lars Aksel Jakobsen Dir. tlf. 28 87 07 75 laj@raskmagasinet.dk

RASK Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 rask@raskmagasinet.dk Layout: Artegrafix www.artegrafix.dk

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Tryk: PE Offset, Varde

Skribenter i denne udgave: Bente Clod Charlotte Søllner Hernø Flemming Andersen ISSN Danmark: Lars Aksel Jakobsen 1902-5092

Abonnement: Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til rask@raskmagasinet.dk. Få 12 udgaver for kr. 329,-

Redaktionsudvalg

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

Få RASK Magasinet hver måned Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

12 numre kr. 329,- (kun 27,42 pr. udgave) Telefon: 28 87 07 70 Mail: rask@raskmagasinet.dk Eller via: www.raskmagasinet.dk


Foto: Miklos Szabo.

4

Livet er en gave Bodil Jørgensen er for alvor blevet landskendt via sine roller på tv. Som distræt direktørfrue i DR1-serien ’Lykke’, for sin medvirken i satireprogrammet ’Rytteriet’ og senest i TV2’s ’Badehotellet’. Hun har imidlertid de seneste knapt 25 år også spillet med i en sand perlerække af spillefilm og har optrådt på mange scener, bl.a. på Det Kongelige Teater, hvor hun blev ansat i 1997, og indtil april i Glassalen i Tivoli, hvor hun spillede over for Tommy Kenter i ’Den Grønne Elevator’. Den 31. maj står hun igen på scenen i Glassalen, men nu i sommerrevyen ’TAM TAM’. Bodil Jørgensen mestrer det hele og har stor succes, men er samtidigt et dybt reflekterende menneske, der ikke er til fals for det glittede.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Der er virkeligt knald på i Glassalen, for Tivolis nye sommerrevy har snart premiere. Der er sammensat et scoop af et hold bestående af sindssygt populære skuespillere og entertainere, herunder Bodil Jørgensen. Interviewet finder sted i en pause under prøverne, så der er kun tid til at spurte rundt om hjørnet og ind på den nærmeste café, hvor der bliver mulighed for at tale uforstyrret sammen i helt præcist 31 minutter og 54 sekunder. Hverken mere eller mindre. Et rimeligt stresset set-up, men Bodil Jørgensen er roen selv og har en engels tålmodighed, ligesom hun taler karakteristisk langsomt og velovervejet. Hun er iført en sort baskerhue, er spinkel

som en spurv, og fylder således ikke meget. Hun taler heller ikke højt, men hendes velmodulerede og karakteristiske stemme har en helt særlig magi og hun er intenst og koncentreret nærværende. Latter fungerer som renselse Bodil Jørgensen kalder ’TAM TAM’-holdet for et fantastisk bredspektret hold bestående af garvede folk som Niels Olsen og Søs Egelind, der begge har det schwung og store udtryk, som revy kræver, nye kræfter som Christiane Schaumburg-Müller og Pelle Emil Hebsgard, der fik et brag af et gennembrud sidste år i musicalen ’Aladdin the Musical’ samt af Alexandre Willaume (Vupti Pede i reklamerne), som hun netop også har spillet sammen med i ’Den Grønne Elevator’. ”Det der var så fantastisk ved at lave sådan en komedie, farce


5 Bodil Jørgensen medvirker i Tivolis stjernespækkede sommerrevy ’TAM TAM i Glassalen’, som har premiere lørdag den 31. maj. Læs mere på www.tamtamrevy.dk

eller lystspil som ’Den Grønne Elevator’, var den renselse der gik gennem salen, når folk havde knækket sig af grin i halvanden time,” siger Bodil Jørgensen. Hvad gør latteren? ”Latteren er forløsende. Jeg lagde mærke til det omvendte i morges, hvor jeg kørte min søn ud til en fysioterapeut og hørte nyhederne i radioen. De handlede bl.a. om, at torturmetoder øges, at voldtægtsslaveri i hele verden er i stigning, altså, at det onde på en eller anden måde har stor fremgang. Jeg blev så dyster af at høre det og fik sådan lyst til at se noget, der springer ud, fx lysene i kastanietræerne. Man skal bruge den tid, der er mellem de onde budskaber til at huske, at jorden stadig er smuk og kaster en masse af sig og at det gode grin – vi ved jo ikke, hvor længe vi skal være her – er så forløsende.”

Alder er noget mærkeligt noget Bodil Jørgensen har haft rigtig travlt de senere år. Rollerne kommer tilsyneladende til hende i en lind strøm, selv om kvindelige skuespillere kan opleve at få tilbudt færre roller, når de er blevet rigtigt voksne. Men måske handler det ikke kun om alder. ”Jeg er meget langsom af natur – en late bloomer – jeg fik også mine børn sent. Den første som 35-årig, den næste som 40-årig og den sidste som 47-årig – der kom Rigmor. Jeg har selvfølgelig haft masser af tvivl omkring det. Holder jeg nu til det – også fysisk. Men det tænker jeg aldrig på mere. Jeg har fået et nyt batteri ved at få Rigmor, noget, der holder mig til jorden og som holder mig fast her et stykke tid endnu. Forhåbentligt i så lang tid, at Rigmor kan nå at lære at flyve selv,” kommer det eftertænksomt. ”Alder er noget mærkeligt noget. Det er det virkeligt. Jeg føler mig jo stadig ung. Men jeg er meget fan af alder, faktisk. Jeg

Foto: Ulrik Jantzen.

Latteren er fysisk og giver lethed til kroppen Forbinder latteren os? ”Ja, det var så utroligt at opleve, at der til ’Den Grønne Elevator’, som er en gammel ’far’ fra 1915, kom unge ind og så den, ligesom der kom mange damer, ældre veninder kunne man mærke, som slog sig selv og hinanden på lårene. Komikken er så slående, sjov og morsom. Der opstod latterorkaner, som jeg ikke før har oplevet som skuespiller. Altså, så meget, at man var nødt til at vente med at komme med næste replik, for ellers var der ingen, der kunne høre noget. Nej, det var herligt,” fortæller Bodil Jørgensen om oplevelsen. ”Det er jo ikke sådan, at folk får et kæmpe budskab med hjem. Men latter giver et brus af en god følelse. Og latter er jo utrolig

momentan. Det er her og nu. Latteren er også kollektiv glæde. Når der sidder 900 mennesker og griner det samme sted aften efter aften, så er det altså fantastisk.” ”’TAM TAM’ er et frirum, hvor man lukker det onde ude og sommernatten og glæden ind. Jeg fulgtes tit med publikum, når de kom ud efter at have set ’Den Grønne Elevator’, fordi jeg er så hurtig og fordi jeg skal hjem til mine børn. Selv om folk var færdige med at grine, så var der bare sådan en dejligt lettet stemning, når man gik ud af Tivoli. Og glæden den holder, det skal man ikke tage fejl af.” Der sker noget helt andet, når der fx er tale om en Strindbergforestilling på Det Kongelige Teater. Her kan man høre en knappenål falde til jorden, for folk bliver ramt og får noget med sig, de kan tænke over. Men refleksion skal man nu ikke kimse af, mener Bodil Jørgensen. ”Men den der latter, som er så fysisk, den giver noget til kroppen, til letheden i gangen bagefter. Også som skuespiller.”

”Det er sjovt, rørende, grimt og saftsuseme sjovt, hvordan Bodil Jørgensen får lagt hele sit vidunderlige skæve komiske talent i Blanny,” skrev B.T. i sin anmeldelse af ’Den Grønne Elevator’.


Foto: Ulrik Jantzen.

6

Bodil Jørgensen spillede overfor Tommy Kenter i ’Den Grønne Elevator’, som kunne opleves indtil april måned. Anmelderne var vilde med forestillingen.

synes det er en Guds gave, at vi får lov til at ældes – hvis vi får lov – at vi også får lov til at få børn og får lov til at se livet igennem børnene igen. Også den svære ungdom, de unge børn, det er jo nærmest genialt udtænkt af en eller anden. Det må man sige. Jeg ved godt, at folk siger, der er en krise omkring 40 for kvinder, med deres karriere og sådan. Men man har omvendt også en fantastisk styrke i den alder. Så kan verden bare komme an.” Bliver ikke overmandet af stress Har du meget travlt for tiden? ”Ja, jeg har meget travlt. Jeg går fra det ene til det andet. Men jeg er også god til at være til stede, fx når jeg er hjemme. Lige nu oplever vi, hvad man kan kalde held i uheld. Min mand har fået sådan nogle Modic-forandringer i rygsøjlen, som er en betændelsestilstand i den nederste del af ryggen. Han har haft så ondt, at han har gået som en mand på 80 og har været i en halvt år lang penicillin-behandling, men synes dog nu, at det langsomt går fremad. Han har ikke kunnet arbejde – han er filmfotograf og har ikke kunnet stå med et kamera. Derfor han kunnet være hjemme og det har været rigtig godt for børnene. Han har kunnet bage rugbrød og franskbrød og lave mad og stå for det der. Der har været ro på. Og så har jeg – det er noget af det bedste, jeg længe har gjort – en dame, der gør rent en gang om ugen. Jeg har altid troet, at det skulle jeg selv klare, fordi det gjorde min mor. Nej, hvor jeg nyder det. Ih, hvor er det godt. Og det er ikke noget særligt. Det er bare en, der kommer en gang om ugen og tager det værste.” Du har opdaget, det er noget, man godt må? ”Ja, og det samme med opvaskemaskine. Det er faktisk ikke forbudt. Vi skal ikke klare det hele selv. Jeg bliver derfor ikke overmandet af stress. Jeg er heller ikke særligt god til at stresse. Jeg befinder mig ikke godt i en stresset situation. Jeg bliver bange af at blive stresset. Grundigt angst. Jeg føler mig jaget og

trykket. Så jeg prøver derfor at rulle mig selv tilbage i den gamle rille, som jeg altid har haft – at jeg er langsom og at det tager den tid, ting tager med mig.” Næsten voksen dame som færdig skuespiller Du startede med at læse engelsk litteratur, men valgte så at blive skuespiller. Hvorfor det? ”Det var en lyst, der altid har ligget der. Jeg var midterbarn og det var tit sådan, at jeg løste noget ved at optræde. Jeg kunne forandre en lidt krampet situation ved at lave noget sjovt eller lave en eller anden figur. Det har jeg så udviklet. Men det tog lang tid – det var ikke sådan noget hurtigt noget. Jeg kom først ind på Statens Teaterskole som 25-26-årig og så er alle ingenue-rollerne allerede røget. Da jeg var færdig som 30årig, spillede jeg lidt ung pige i Aalborg, men så var jeg jo ved at være en voksen dame. Men det var det rigtige. Jeg havde det sådan, da jeg læste engelsk litteratur, at når jeg læste Shakespeare, så havde jeg lyst til at være med i Shakespeare og når jeg læste Emily Brontës breve, så havde jeg lyst til at være hende, der skrev brevene eller svarede på dem. Jeg havde lyst til, at det skulle være mere end bare analyse af tekst. Jeg havde lyst til at sige teksterne.” Du føler det, du læser? ”Ja, det er fuldstændig rigtigt. En god evne at have som skuespiller – og som menneske. Det er jo en form for empati; man fornemmer nogle ting. I det hele taget er det at føle med nogen, det er i hvert fald noget, jeg bruger i mit arbejde. Og i menneskelivet.” Vi er alle sammen lidt skæve Har du også en forkærlighed for det skæve? ”Ja, det har jeg. Det er noget jysk. Også fordi jeg som barn var rødhåret og var platfodet,” siger Bodil Jørgensen uden at ændre på sit rolige, lidt langsomme tonefald.


7 ”Jeg gik derfor i nogle meget mærkelige støvler hele min barndom og med meget lange røde fletninger, var jeg måske sådan lidt skæv idet.” Syntes du selv, du var skæv? ”Nej, det syntes jeg faktisk ikke, jeg var. Selv om jeg blev mobbet, så følte jeg mig ret stærk indeni. Lidt anderledes, men jeg kunne godt samle de sjove og mærkelige omkring mig, du ved. Det var ikke sådan, at jeg gik alene rundt.” Hvad kan vi bruge de skæve karakterer til? ”Jeg tror, de fungerer som et spejl for os selv. Men vi er alle sammen lidt skæve, hvis vi kigger ordentligt efter. Og måske bliver vi så lidt mere rummelige. Det er det, man kan håbe.” Er det en mission for dig? ”Ja, det er lidt en mission. Jeg synes også, at der er meget ensomhed – skæve mennesker, der lever fuldstændigt alene. Hjemme i min gård (i København, red.), er der nogle fantastiske karakterer. Og hvis man ikke har tid til dem, hvis samfundet har lyst til at sluse dem ud på et sidespor, så er det meget ærgerligt og meget dumt. De er proppet med følelser og energi.”

Kan det være et storby-fænomen? ”Det er også et storby-fænomen, for det er ikke så tydeligt, når man kommer væk fra de store byer. Men man kan stadigvæk godt indføre det indenfor sin egen kreds. Jeg lærer mine børn det. At være ordentlige og hilse. Hvis der er en, der ligger ned, så siger man: ’Er der noget galt her?’ Man går ikke bare forbi. Og der må jeg sige, at der har jeg fået nogle gode børn der.” Meget syge mennesker kan også opleve at blive ensomme, fordi folk bliver bange? ”Det minder mig om, at jeg skrev til en af mine venner, som er syg. Jeg tror bare, at jeg skal tage hen til ham. For syge mennesker ringer ikke. Jeg kommer bare og ringer på mi stedet for.” Livet er en gave Man skal være til stede. Er det det, der er meningen? ”Jeg tror jo på Vorherre. Jeg tror, at vi bliver født og vokser, men at vi også har muligheden for at nå at blive åndelige. Jeg er ikke bare Bodil Jørgensen, skuespiller og mor, men at jeg også kan nå at blive et åndeligt væsen. Man kan godt nå i det her liv at udvide sin fatteevne og give det videre til sine børn, til sine nærmeste og til folk man møder. Jeg synes – som vi også talte om før om glitter – vi kræver så meget materielt. Men vi har altså også en mulighed for at blive som en blomst på marken, der bare

En flittig dame Bodil Jørgensen er født i 1961 i Vejle. Hun læste første engelsk ved Aarhus Universitet, inden hun i 1990 blev færdiguddannet skuespiller fra Statens Teaterskole. Hun har slået sine folder på forskellige teatre, bl.a. Jomfru Ane Teatret, men har siden 1997 været ansat på Det Kongelige Teater. Bodil Jørgensen har samtidigt med sine mange roller på teatret indspillet et hav af film, fx ’Idioterne’, ’Fruen på Hamre’, ’Hvidsten Gruppen’ m.fl. og har derudover medvirket i mange tv-serier, julekalendere, børnefilm, revyer m.v.

Foto: Miklos Szabo.

Et ordentligt menneske Er vi for glade for det glittede og det overfladiske, så vi mister de anderledes? ”I gamle dage var det altså ikke sådan. Man sagde lige så pænt goddag til skorstensfejeren som til overretssagføreren. ’Goddag herr.’ Man var et ordentligt menneske. Det var meget vigtigere, end hvem man var.” Bodil Jørgensen er med på holdet i ’TAM TAM i Glassalen’ sammen med Niels Olsen, Søs Egelind, Alexandre Willaume, Christiane Schaumburg-Müller og Pelle Emil Hebsgard.

står og glæder sig over at være til. At være tavs og være glad. Ja, udvise en ydmyghed. Det er for mig religiøst på en eller anden måde, og så synes jeg, livet bliver stort.” Når vi får tingene ind i et rigtigt perspektiv? ”Ja, når vi ser livet som det forunderlige, som det rent faktisk er. Livet er en gave. Hvis jeg blev ramt af alvorlig sygdom, så ville jeg stadig glæde mig over de dage, der havde været og over de dage, der var tilbage. Det er en stor del af det at være til stede.” Er disse erkendelser nok? ”Det er i hvert fald det, vi kan bruge, når vores knæ begynder at skride. Vi har stadig mulighed for refleksion. Det er der ingen, der kan tage fra os. Hvis vi bliver syge, kan vi komme på morfin, og der kan vi jo rigtigt komme højt af sted på det, men jeg mener bare, at refleksion er det, som erfaringen også kan give. Man ser alt muligt i sit bakspejl, når man har erfaret. Man forstår baglæns.” Muligheden for at vokse som menneske er til stede? ”Og den er uendelig. Men vi klamrer os til vores teknologi og vi spejler os i vores Facebook. Vi kigger hele tiden på os selv via de der medier. Jeg håber, at denne her teknologiske verden, som jo på en måde har erstattet gudsbegrebet, jeg håber, den en dag kan gøre, at vi begynde at samle os i nogle større forsamlinger, der ligesom bliver enige om, at nu er det alvor, hvis vi skal redde kloden. Det er sådan set det, jeg vil sige,” siger Bodil Jørgensen til afslutning. Og der er ikke noget med lige at trække tiden lidt, for pressemedarbejderen har allerede stået i flere minutter og rømmet sig og peget på uret. Klokken er slået. Interviewet er slut. 31 minutter og 54 sekunder. Kort tid og store emner. Og et budskab, der giver anledning til refleksion.


8

Nyt om behandling

Håndtering af psykiske problemer hos hjertepatienter En ny undersøgelse om psykiske problemer, fx dødsangst forbundet med hjertekarsygdom, er netop blevet offentliggjort. Statens Institut for Folkesundhed ved SDU har udarbejdet undersøgelsen for Hjerteforeningen, og den viser, at hjertekarpatienter oplever mangelfuld information om mulige psykiske reaktioner på deres sygdom. Endvidere viser den, at der er mangelfuld screening for psykiske reaktioner, og at støtten til at håndtere psykiske følger kunne forbedres. Dette gælder hele patientforløbet og alle sektorer. Både patienter og fagpersoner efterspørger generelt et større fokus på det psykiske aspekt i sundhedssektoren. En fagperson udtaler: ”Det er meningsløst at behandle patienter ud fra, at de ikke har en psyke (…). Det svarer til at skære halvdelen af mennesket over og kun forholde sig til den ene halvdel. Det giver ikke mening. Vi bliver nødt til at have begge sider med.” Patienterne efterspørger generelt støtte til at håndtere de psykiske følger både gennem information og tilbud om psykolog. Desuden efterspørger de, at der kommer fokus på de pårørendes psykiske reaktioner. Undersøgelsen er en forundersøgelse til en kommende spørgeskemaundersøgelse, som skal tilvejebringe et samlet billede af danske hjertekarpatienters oplevelser. Kilde: www.si-folkesundhed.dk

Solcreme der dokumenteret forebygger hudkræft Flere og flere danskere får aktinisk keratose, der kan udvikle sig til hudkræft, og som ofte sidder i ansigtet, på halsen, på underarmene eller hænderne og antallet af danskere, der rammes af hudkræft, er stigende. Fra 2007-2011 er der registreret 1.677 nye tilfælde af pladecellekræft, dvs. almindelig hudkræft, årligt i Danmark. Dermatologivirksomheden Galderma introducerer nu Actinica Lotion, som er den første og eneste solcreme, der i et klinisk studie har vist dokumenteret effekt mod aktinisk keratose og pladecellekræft hos patienter med høj risiko for at udvikle hudkræft. De mennesker, der deltog i studiet, har fået en organtransplantation og har derfor øget risiko for at blive ramt af hudkræft. Studiet, som løb over to år, viste at ved regelmæssig brug af Actinica Lotion reduceres alle tilfælde af aktinisk keratose med 53 %, samtidig med at udviklingen af ny invasiv pladecellekræft forhindres. Gruppen, der har stor risiko for at udvikle aktinisk keratose, er personer med meget lys hud og folk, der opholder sig meget udendørs som landmænd, vejarbejdere, golfspillere og sejlsportsfolk. Har man tidligere har haft aktinisk keratose/hudkræft eller har svækket immunforsvar er risikoen forøget ligesom den stiger med alderen. Actinica Lotion er en højeffektiv solcreme, der beskytter huden mod UVA- og UVB-stråling og er udviklet specielt til personer med øget risiko for at udvikle hudkræft. Actinica Lotion fås på apotekerne eller webapoteket. Kilde: www.actinica.dk Privathospitaler kvalitetsstemples igen Stærkt fokus på kvalitet, gode og sikre omgivelser samt professionelle medarbejdere, der møder patienterne med venlighed og respekt. Det var nogle af de mange roser, som Aleris-Hamlet Hospitaler fik med på vejen, da de for nylig fik fornyet deres akkrediteringsstatus efter Den Danske Kvalitetsmodel. Samtidig fik kæden anerkendelse for et solidt virksomhedsgrundlag med værdier og holdninger, der efterleves overalt. Med hospitaler i København, Aarhus, Aalborg, Herning og Esbjerg er Aleris-Hamlet markedsleder i den private sundhedssektor. ”Vi er meget stolte over den succesfulde genakkreditering. Den vidner om, at vi har formået at skabe Danmarks stærkeste hospitalskæde, hvor best practise gennemsyrer hele organisationen og garanterer bedst mulig kvalitet og sikkerhed,” siger adm. direktør Nis Alstrup. Med akkrediteringen kan de fem hospitaler dokumentere, at de fortsat lever op til en lang række nationale krav til sundhedsydelser i højeste kvalitet. ”I vores organisation er det naturligt, at personalet arbejder efter ens procedurer og retningslinjer, hvilket også garanterer patienterne samme høje kvalitet og service på alle fem hospitaler,” forklarer Bent Wulff Jakobsen, der som lægefaglig direktør på Aleris-Hamlet står i spidsen for hospitalets kvalitetsapparat. Kilde: www.aleris-hamlet.dk

Foto: PR-foto, Galderma.

Vejledende materiale til læger og p-pillebrugere om p-piller Den europæiske bivirkningskomité har for nyligt afsluttet en gennemgang af risikoen for blodpropper ved p-piller og anden prævention med hormonkombinationer af østrogen og progesteron som fx vaginalring. Vurderingen giver ikke anledning til, at kvinder, der bruger p-piller eller anden prævention med hormonkombinationer uden nogen problemer, skal stoppe med at tage dem. Det er dog vigtigt at p-pillebrugere informeres om risikoen for venøse blodpropper, og hvilke symptomer de skal være opmærksomme på. Derudover er det vigtigt, at læger overvejer den enkelte kvindes risikofaktorer, før ordination af p-piller. Af materialet til patienter fremgår det således, at brug af kombinerede hormonelle præventionsmidler, der indeholder hormonerne østrogen og gestagen, indebærer en øget risiko for at få en blodprop. Den samlede risiko for at få en blodprop er lille, men blodpropper kan være alvorlige og kan i meget sjældne tilfælde være dødelige. Sundhedsstyrelsen har derfor i samarbejde med de øvrige europæiske lægemiddelmyndigheder udarbejdet vejledende materiale til læger og patienter. For at sikre let tilgængelighed af materialet skal firmaer, der har markedsføringstilladelserne (MAH’er) for de relevante præparater, endvidere sørge for, at papirkopier af materialet bliver tilgængelige for de relevante læger. Kilde: www.sundhedsstyrelsen.dk

Foto: PR-foto, Aleris-Hamlet

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk


9

Traditionelt hjertetjek giver falsk tryghed En undersøgelse fra 2013 foretaget af Aarhus Universitetshospital viser, at et helbredstjek hos lægen i virkeligheden giver falsk tryghed. Det viser sig nemlig, at hele 93 procent af de danskere som fik en blodprop i hjertet, så sent som dagen forinden kunne gå igennem et fejlfrit lægetjek af kolesterol og blodtryk. Samtidig er det med en simpel ultralydsskanning muligt at afsløre, om man lider af truende åreforkalkning med blodpropper til følge. Alligevel vil Sundhedsstyrelsen ikke uden videre give grønt lys til gratis skanninger.

”Fra naturens side er vi forskelligt disponeret, og derfor udvikler nogle mennesker åreforkalkning hurtigt og andre langsomt. Det igen betyder, at kolesteroltal og livsstil ikke nødvendigvis siger noget præcist om, hvem der er i risikogruppen for at få en blodprop.” Det siger speciallæge i karkirurgi, dr. med. Marie Louise Grønholdt, som er overlæge i specialklinikken Cardiolab, som siden 2013 har kunnet tilbyde en ny ultralydsundersøgelse, som nemt og hurtigt afdækker forkalkning og plaque i blodårerne: ”Ved ikke længere at gætte på, hvem der har åreforkalkning, men i stedet reelt at kende blodårernes tilstand

Hyppighed 25.000 danskere rammes hvert år af en blodprop. 3 ud af 10 danskere ender ned at dø af en hjertekarsygdom.

indeni, kan vi sætte ind med den rigtige forebyggelse med det samme, hvis der skulle vise sig at være forstadier til blodpropper,” siger Marie Louise Grønholdt. Skanningen kan afsløre tegn på åreforkalkning allerede 10-20 år inden, den umynter sig i en blodprop. Aldrig for sent at forebygge ”Ideelt ville jeg foretrække, at alle fik tilbuddet om en skanning i 50-års alderen. Vi ved, at ældre mennesker som regel har lidt tegn på åreforkalkning, mens yngre mennesker under 40 år typisk meget lidt har. De, der danner forstadier i en tidlig alder, er i meget større risiko for at blive ramt af en blodprop, som i værste fald har død eller lammelse til følge. For ingen aner i virkeligheden, hvordan det står til indeni. Selvom man kun er i fyrrene, motionerer, er slank, har normalt kolesterol og ikke ryger, kan man godt være på vej mod en blodprop – og det helt uden symptomer, før blodproppen rammer. Det er her skanning er genialt. Helt ufarligt og effektivt findes og identificeres de, der i mange tilfælde kan undgå blodproppen og dermed reddes ved en forbedret indsats i det daglige. Op til 80 procent af blodpropper kan undgås ved at den rette forebyggelse starter i tide. Samtidig

Foto: Privatfoto.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”Ingen mennesker aner i virkeligheden, om de udvikler åreforkalkning hurtigt eller langsomt. Men selvom man kun er i fyrrene, motionerer, er slank, har normalt kolesterol og ikke ryger, kan man godt være på vej mod en blodprop – og det helt uden symptomer, før blodproppen rammer,” siger Marie Louise Grønholdt, der er speciallæge i karkirurgi hos Cardiolab.

er det aldrig for sent for noget menneske – uanset alder – at gå i gang med en målrettet indsats,” siger Marie Louise Grønholdt. Men selvom det virker fornuftigt også ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, afslog Sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsen så sent som sidste år at støtte gratis skanninger. Dog med den tilføjelse, at ”hvis der kommer ny viden på området, så må vi se på det igen.”

Blodpropper i familien Meget høje kolesteroltal er ofte ensbetydende med svær åreforkalkning, blodpropper og tidlig død. Det er der visse familier som har. De skal findes straks og have intensiv behandling for ikke at få samme skæbne som deres fædre, mødre, onkler og tanter.

Foto: Cardiolab.

Men samtidig er der også familier, som hyppigt rammes af blodpropper trods normale kolesteroltal. Ikke mindst denne gruppe kan få vigtig viden om fremtidsperspektivet og i tide lægge livsstilen om og om nødvendigt få medicin, hvis der er svær åreforkalkning på vej.

Skanning kan afsløre tegn på åreforkalkning allerede 10-20 år inden, den umynter sig i en blodprop.

Læs mere på www.cardiolab.dk


TEMA

Kan man spise sig til et godt immunforsvar? I disse år kan man igen og igen læse artikler om, at enkelte fødevarer skulle kunne gøre en stor forskel for immunforsvar og helbred. Helt så enkelt er det nu ikke, for der skal lidt mere til, idet en varieret kost samt motion er væsentlige elementer, hvis man vil styrke helbredet og sikre gode forudsætninger for et sundt og velfungerende immunforsvar.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Hvis man udelukkende lever af pomfritter, slik og cola, vil man med stor sandsynlighed på et tidspunkt blive både overvægtig og tilbøjelig til at blive syg, dvs. immunforsvaret vil blive kørt i bund. Det er dog ikke så underligt, for en så ensidig og underlødig kost giver ikke kroppen tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler til at kunne oppebære et blot nogenlunde godt immunforsvar. Til gengæld vil en normal, varieret kost som regel være tilstrækkelig til at sikre et godt immunforsvar og et fint helbred, hvis man sørger for at følge de officielle kostråd om at spise varieret, ikke for meget og være fysisk aktiv. Det sidste skal ikke glemmes, for det er ikke nok at supplere med blåbær. Man skal således ikke tro, at det i sig selv hjælper at proppe sig med specielle grøntsager eller frugter, for der findes ikke egentlig vidunderfrugt eller grønt.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

10

Laks, æg, citron og spinat indeholder en genial kombination af protein, C- og D-vitamin, jern og calcium.

Frugt, bær og grøntsager optimerer immunforsvaret Omvendt er frugt, bær og grøntsager, særligt de grove, samlet set og under ét vidunderlige. For frugt, bær og grønt giver vigtige vitaminer, mineraler og fibre samt er rige på antioxidanter og fytokemikalier, der optimerer immunforsvaret. Man skal helst spise løs af alle typer frugt og grønt, dvs. fra hele farvepaletten, for at dække sit behov og man skal især sørge for at få mørke grøntsager og frugt, da de har et højt indhold af antioxidanter, der nedbryder frie radikaler, som dagligt angriber kroppens celler. Ud over frugt, bær og grøntsager skal man have fedt, kulhydrater og proteiner, som består af 20 forskellige aminosyrer, som bruges til at genopbygge kroppens celler. Det er således nødvendigt at indtage protein, da otte ud af 20 aminosyrer i proteiner er det man kalder essentielle, hvilket vil sige, at vores krop ikke selv kan danne dem, men skal have dem tilført. Blandt de mange vigtige vitaminer vi skal sørge for at få nok af, er C-vitamin uomgængelig for et godt immunforsvar. C-vitamin findes i høj grad i citrusfrugter, men også i bær, tomater, nye kartofler, blomkål og bladgrøntsager som spinat og vitaminet indgår i forbindelse med jern i produktionen af aminosyrerne, som vi har brug for af hensyn til muskelopbygningen m.v. Mangel på C-vitamin kan give hyppige forkølelser, muskel- og knoglesmerter samt træthed.

Stress, røg og for lidt søvn er en rasende dårlig kombination, for hvis man generelt er for stresset svækkes immunforsvaret og det samme kan ske, hvis man sover for lidt, for kroppen genopbygges under søvn. Endelig er det – ud over det rent sundhedsskadelige – også skadeligt for immunforsvaret at ryge, da slimhinderne bliver mere sårbare, så man bliver mere modtagelig for vira og bakterier.

Skørbug efter fire til syv måneder Hvis man går nogle hundrede år tilbage i tiden var alvorlig mangel på C-vitamin ikke ukendt. Mangel på C-vitamin kan resultere i sygdommen skørbug, som udvikles efter 4 til 7 måneder på en ensidig kost. Sygdommen medfører hudblødninger, blødning i tandkødet, blødning på knoglernes yderside, opsvulmen, appetitløshed, vægttab og træthed. Ofte falder tænderne også ud. Mange søfolk på langfart risikerede i tidligere tider at få skørbug. Således oplevede Jens Munk, en dansk-norsk sørejsende, under sin opdagelsesrejse i 1619 til Hudson Bay, hvad det vil sige, at en hel besætning får skørbug. Af hans besætning på 64 mand, overlevede kun 3, inklusive ham selv. I sin dagbog har han anført udførlige beskrivelser af sygdommen. I 1741 døde Vitus Bering og halvdelen af hans besætning af skørbug under deres ekspedition til Kamtjatka. Det kan være svært at få nok D-vitamin Særligt på vores breddegrader kan det derudover være et problem at få tilstrækkeligt med D-vitamin om vinteren, idet vitaminet primært bliver dannet i huden under solstråling (UVB-stråling). D-vitamin-mangel forekommer hyppigt, specielt blandt ældre, blandt plejehjemsbeboere og hos patienter med lårbens- eller håndledsbrud samt hos andre udvalgte grupper, som sjældent har mulighed for at blive eksponeret for solens stråler. Mangel på D-vitamin kan hos børn medføre engelsk syge og hos voksne en tilstand som betegnes osteomalaci, og som er karakteriseret ved muskelsmerter og muskelsvaghed, særligt i bækkenpartiet. Selv om solen er den væsentligste kilde til D-vitamin, så kan man dog også få vitaminet gennem kosten, idet fede fisk som sild, sardiner og laks indeholder vitaminet, uanset om der er tale om røget, fersk eller marineret fisk, ligesom der er D-vitamin i mejeriprodukter som ost, dog i meget mindre omfang end i fede fisk.


80% af alle blodpropper kan undgås!

Hver fjerde dansker over 40 år bærer rundt på forstadier til blodpropper uden at vide det. Er du en af dem?

Test din risiko på www.cardiolab.dk Fakta om blodpropper

Blodpropper er den hyppigste dødsårsag i Danmark 25.000 danskere rammes hvert år af en blodprop Over 50% af dem der rammes har hverken usund livsstil eller for højt kolesterol CardioLab’s speciallægeklinikker for forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme tilbyder som de eneste i Danmark et særligt undersøgelseskoncept, der afslører forstadier til blodpropper. CardioLab har speciallægeklinikker i hele landet. Bestil tid på 32 94 60 00 eller www.cardiolab.dk


12

Ny behandling af kræftsvulster i bugspytkirtlen Kræft i bugspytkirtlen er en alvorlig sygdom, som opstår hos op mod 1.000 patienter om året i Danmark. Sygdommen kan kun helbredes med kirurgi. Imidlertid stilles diagnosen ofte på et så sent tidspunkt, at kirurgisk behandling ikke er mulig enten pga. spredning til andre organer eller udbredt vækst af svulsten lokalt. I disse tilfælde behandles med kemoterapi og/eller strålebehandling. Aalborg Universitetshospital har imidlertid som de første i landet taget en ny metode i brug, som indebærer, at kræftsvulster slås ihjel med elektrisk strøm. Indtil videre er 14 patienter blevet behandlet ved hjælp af den nye teknik, Nanoknife. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Bugspytkirtlen kaldes også pankreas og er en aflang, tynd kirtel, som ligger på tværs lige bag og nedenfor mavesækken. Bugspytkirtlens hovedfunktioner er, at producere enzymer, som er nødvendige for at tarmen kan fordøje og nedbryde maden – her fungerer leveren, galdeblæren og bugspytkirtlen i et tæt samarbejde – samt at producere en del forskellige hormoner som insulin og glukagon. Disse hormoner spiller en helt central rolle i reguleringen af blodsukkeret i kroppen.

Ny metode til patienter som ikke kan opereres På Aalborg Universitetshospital har kirurger på mave-tarm-kirurgisk afdeling i samarbejde radiologisk afdeling imidlertid siden november 2013 taget en ny metode i brug til behandling af kræftsvulster i bugspytkirtlen i de tilfælde, hvor svulsten ikke kan fjernes ad kirur-

Nanoknife Nanoknife er en ny metode til behandling af kræftsvulster i bugspytkirtlen og hvor kræftsvulsten ikke kan fjernes operativt eller ligger for tæt på kritiske strukturer som store blodårer. I stedet for at benytte ekstrem kulde eller varme, anvender Nanoknife elektrisk strøm til at destruere kræftcellerne. Da der ikke er tale om åben kirurgi, indebærer metoden mange fordele som fx mindre skade på omkringliggende væv, minimal smerte efter behandlingen, få bivirkninger, kort hospitalsophold samt mulighed for at gentage behandlingen om nødvendigt. Læs mere på www. neovitalis.dk Kilder: Nanoknife og Aalborg Universitetshospital.

Foto: Nanoknife.

Kræft i bugspytkirtlen udvikler sig ofte langsomt Som det gælder for alle andre organer og celler i kroppen, kan man også få kræft i bugspytkirtlen. Det er karakteri-

stisk, at kræft i bugspytkirtlen udvikler sig langsomt med vage og ukarakteristiske symptomer som fx mavesmerter, oppustet mave, tidlig mæthed, opkastninger, diarré eller forstoppelse, samt træthed og eventuelt vægttab. Gulsot kan også forekomme, hvis kræften afklemmer galdegangene. I så fald vil man nogle gange vælge at indsætte en såkaldt stent, som holder galdevejene åbne. En operation er som oftest vanskelig eller umulig, hvis kræften fx er vokset ind i store blodkar eller nerver.

Her fører kirurger elektroder ind i kræftknuden vejledt af CT- eller MR-scanninger. Når elektroderne er på plads, sendes jævnstrømsimpulser med en spænding på op til 3000V, direkte ind i kræftknuden. Strømmen ødelægger cellernes membran, og det slår kræftcellen ihjel. Metoden danner hverken høj varme eller kulde, og giver bl.a. derfor meget begrænsede skader på blodkar, nerver og andet væv omkring kræftknuden. Samtidig er indgrebet skånsomt for patienten og har få bivirkninger.


gisk vej og hvor eneste anden behandlingsmulighed er kemobehandling. Mindre end halvdelen af patienterne med kræft i bugspytkirtlen kan nemlig opereres på diagnosetidspunktet. De patienter, der kan komme i betragtning til den nye behandlingsmetode på Aalborg Universitetshospital, er således patienter med kræft i bugspytkirtlen, der ikke kan fjernes ved operation. ”Generelt er det sådan, at der er tale om svulster, der har spredt sig til omgivelserne på den sådan måde, at de ikke kan fjernes,” forklarer overlæge Ole Thorlacius-Ussing på mave-tarmkirurgisk afdeling. Den nye behandling hedder irreversibel elektroporation eller IRE – også kendt som Nanoknife eller på dansk Nanokniv. Nanoknife slår kræftcellerne ihjel, hvorimod den ikke berører det støttevæv, som ligger i og omkring kræftsvulsten. Patienterne kommer sig hurtigt og har det godt Nanoknife er en behandling med en højfrekvent strøm gennem nogle elektroder, som placeres direkte i kræftsvulsten ved brug af ultralyd. Den højfrekvente strøm gør, at cellerne i en omkreds på ca. 1 cm bliver slået ihjel. Hvis svulsten er over 1 cm, indsætter man eventuelt flere end 2 elektroder.

”Behandlingen foregår i helbedøvelse. Samtidig overvåger vi patienternes hjerterytme nøje. Strømmen skal nemlig sendes af sted på bestemte tidspunkter i forhold til hjerterytmen for ikke at forstyrre hjertets slag. Patienten får desuden muskelafslappende medicin inden indgrebet for at undgå kramper,”siger Ole Thorlacius-Ussing og fortsætter: ”Med den viden vi har i dag, er der tale om en livsforlængende behandling. Metoden betyder, at alle kræftceller i en cirkel på 1,5 til 2 cm bliver slået ihjel, mens andre cellestrukturer som galdeveje, blodårer og nerver ikke berøres. For patienterne er der tale om en behandling, som kun giver ganske lidt ubehag og kun få bivirkninger. Patienterne bliver således sendt hjem dagen efter behandlingen, selv om mange har det godt og kommer sig så hurtigt, at de gerne vil hjem samme dag. Men da der er en risiko for, at der som bivirkning kan opstå betændelse i bugspytkirtlen, beholder vi for en sikkerheds skyld patienterne indtil næste dag.” Opfølgende kemobehandling En del af de egnede patienter kommer først i kemobehandling, hvorefter de bliver behandlet med den nye Nanoknife-metode, men hovedparten kommer i kemobehandling bagefter. Skulle det

Foto: Privatfoto.

13

De behandlede patienter har haft ganske få bivirkninger og har kunnet udskrives hurtigt bagefter, siger professor Ole Thorlacius-Ussing fra mave-tarm kirurgisk afdeling på Aalborg Universitetshospital. Han har stået i spidsen for at få den nye teknik til Danmark.

blive nødvendigt, kan lægerne godt gentage behandlingen. Der er få bivirkninger ved IRE-teknikken og i de bedste tilfælde forsvinder kræftknuderne enten næsten helt eller i hvert fald delvist. Og i nogle tilfælde håber kirurgerne på længere sigt, at det bliver muligt at fjerne formindskede kræftknuder.


TEMA

14

Vaccination er et udvidet immunforsvar Vaccination er en af de mest effektive forebyggelsesmetoder, der findes. Virkningen er langvarig og vaccination forebygger både infektion hos den enkelte samt nedsætter smittespredningen i samfundet. I dag vaccineres børn mod ni alvorlige infektionssygdomme, piger mod livmoderhalskræft og en del voksne mod influenza i offentligt regi. Men der er mange andre vacciner som fx flere mod tropesygdomme samt vacciner mod allergi og måske indenfor en overskuelig fremtid også mod cøliaki. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Immunitet udvikles efter vaccination Vaccination er således en metode for forebyggelse af infektionssygdomme. Princippet bag vaccinationer er, at et sygdomsfremkaldende stof eller en mikroorganisme, der er svækket eller død, bliver påført en anden organisme, dvs. et menneske – eller et brugs- eller kæledyr – der derefter udvikler immunitet i større eller mindre grad. Den sandsynligvis første vaccination blev udført af gårdmanden Benjamin Jesty i 1774, da han vaccinerede sin kone og sine tre sønner mod kopper ved hjælp af pus fra ko-kopper. Han havde konstateret, at malkepiger, der var smittet med ko-kopper, ikke udviklede den mere alvorlige variant af kopper, der rammer mennesker. Men det er den engelske læge dr. Edward Jenner, der tilskrives opdagelsen af grundlaget for vaccinationer. Han gennemførte i 1796 et eksperiment – principielt som gårdmanden – men på videnskabelig basis på en sund dreng. Han tog lidt væske fra et ko-koppesår hos en malkepige og sprøjtede det ind i armen på drengen, der aldrig havde haft hverken ko-kopper eller kopper. Seks uger senere gav Jenner drengen en indsprøjtning med væske fra et koppesår. Og eksperimentet lykkedes. Drengen blev ikke syg efter indsprøjtningen og han fik aldrig den frygtede sygdom, der dengang dræbte millioner af mennesker og som gav følgesygdomme som blindhed, dybe ar og deformiteter hos mange af de overlevende.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

I 1810 indførte Danmark tvungen vaccination mod kopper Allerede i 1802 blev et vaccinationsinstitut oprettet i Danmark og i 1810 indførtes tvungen vaccination i Danmark mod kopper af børn under 7 år. Vaccination mod kopper har i øvrigt været så ef-

Metoden med indpodning af kokoppe-smitstof har givet navn til betegnelsen vaccination, idet vacca er det latinske ord for ko.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Muligheden for at vaccinere, dvs. forebygge sygdomme, er en af de allerstørste landvindinger på det medicinske område på niveau med opdagelsen af penicillin. Vaccination mod en lang række alvorlige sygdomme kan slet ikke overvurderes, for uden denne mulighed ville mange mennesker ikke overleve barneårene eller ville bukke under for sygdom i de unge år eller senere i voksenlivet – sygdomme som i dag af samme årsag stor set ikke længere udgør en risiko.

Muligheden for at vaccinere, dvs. forebygge alvorlige sygdomme, er en af de allerstørste landvindinger på det medicinske område på niveau med opdagelsen af penicillin.

fektiv, at ordningen blev ophævet i Danmark i 1976 og året efter ophørte koppevaccination. Omkring år 1900 havde man udviklet vacciner mod flere andre af tidens store dræbere som rabies, difteritis, tyfus og pest. Alligevel mødte tanken om vaccination megen modstand. Tanken om med vilje at udsætte nogen for at få sprøjtet noget, der kunne være farligt, ind i kroppen blev mødt med modstand blandt mange – både blandt læger, politikere og almindelige mennesker. Det tog lang tid, før skeptikerne blev overbevist om, at de mange fordele opvejede de få ulemper. Vaccination mod ni infektionssygdomme samt HPV-virus Danmark var det første land i verden, der tilbød danske skolebørn gratis vaccination mod polio. Det var i 1955-1956, og de 5 yngste klasser i skolerne fik en gratis vaccine. Takket være vaccinationsprogrammet blev en polioepidemi i Danmark i 1961 væsentlig mindre alvorlig end forventet. I dag indgår der i det danske børnevaccinationsprogram vacciner mod ni infektionssygdomme, som difteri, der bl.a. kan give alvorlig og livstruende halsbetændelse, stivkrampe (tetanus), der kan fås efter sårinfektion, kighoste, der kan være alvorlig især hos helt små børn, polio, der kan medføre blivende lammelser, Hib-infektion, der kan medføre meningitis, pneumokoksygdom,


TEMA

Foto: Scandinavian Stock Photo.

15

Hvis man skal til risikoegne udenfor Danmarks grænser fx til troperne skal man selv sørge for vaccination fx mod gul feber, hepatitis, rabies og tyfus. Nogle steder er det en forudsætning for indrejse.

der kan medføre blodforgiftning og meningitis, mæslinger, fåresyge og røde hunde. Derudover tilbydes HPV-vaccination, der beskytter mod livmoderhalskræft hos piger. Vaccination er imidlertid ikke kun forbeholdt børn og unge, for grupper i befolkningen, der har øget risiko for at blive alvorligt syg af influenza, har de senere år kunnet blive gratis vaccineret i en given periode, typisk om efteråret. Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination hvis man er 65 år eller derover, har en kronisk sygdom, er svært overvægtig med et BMI over 40 eller er gravid og mere end 12 uger henne. Vaccinationen er gratis for disse grupper samt i øvrigt for førtidspensionister. Man kan også blive vaccineret mod influenza før og efter den definerede periode, men i så fald er det ikke længere gratis. Vaccination mod allergier og måske snart mod cøliaki Allergivaccination er en nyere behandlingsmulighed, der kan komme i betragtning til visse meget plagede patienter, alt efter symptomer og typen af allergi. Hvis man er blevet allergitestet og det er blevet konstateret, at man lider af høfeber, astma eller livstruende insektallergi, kan en læge med erfaring i allergiske sygdomme vurdere om allergivaccination som injektioner en mulighed for den enkelte. Allergivaccination er dog en tidskrævende tre til femårig behandling, hvor jævnlig indsprøjtning med helt små mængder af allergen gradvist vænner kroppen til at kunne tåle mere af det, man har allergi overfor. I begyndelsen skal man vaccineres hver uge og senere med 6-8 ugers mellemrum. En del bliver helbredt for deres høfeber, nogle oplever ingen

effekt, mens andre får færre symptomer efter allergivaccinationsbehandling. Nyt at der nu bliver arbejdet på en vaccine mod glutenallergi Der bliver i disse år også arbejdet intenst på at producere en vaccine, der kan hjælpe personer med cøliaki, dvs. glutenallergi. Den amerikanske virksomhed ImmusanT arbejder på en immuntolerance terapi, Nexvax2, der kan genskabe tolerancen over for gluten, så patienterne kan slippe for at overholde en streng glutenfri diæt og virksomheden annoncerede i slutningen af april måned 2014, at den molekylære basis for immungenkendelse af gluten er videnskabeligt afdækket. Nexvax2 er en terapeutisk vaccine, der kombinerer tre peptider, som fremkalder en immunrespons hos patienter med cøliaki og som derudover er bærere af immungenkendelsesgenet HLADQ2, hvilket 80 % – 90 % af cøliakere er. Nexvax2 er designet til at omprogrammere gluten-specifikke T-celler, som udløses af patientens immunrespons på protein. Det er målet, at vaccinen både skal kunne genoprette cøliaki-patienters immuntolerance over for gluten og reducere betændelse i tyndtarmens næringsstofabsorberende villi (dvs. fimrehårene), så tarmen kommer tilbage til en sund tilstand og dermed give patienter mulighed for igen at spise en normal kost. Vaccinen Nexvax2 er på nuværende tidspunkt i fase 1-forsøg, men ImmusanT stræber efter at være kommet så langt i 2017, at produktet kan lanceres i hele verden. Kilder: www.immusant.com, www.astma-allergi.dk, www.sundhedsstyrelsen.dk, www.ssi.dk m.fl.

Der findes to former for vaccination. Aktiv immunisering og passiv immunisering. Ved aktiv immunisering indsprøjtes enten inaktiverede, dvs. døde, eller svækkede mikroorganismer eller antigener fra døde organismer/vira, mens man ved passiv immunisering blot indsprøjter antistoffer til det, der vaccineres mod. Ved den aktive immunisering danner kroppen selv antistofferne, og fordi det er svækket eller dødt materiale, bliver man ikke syg i den tid, det tager immunforsvaret at reagere og danne det nødvendige forsvar. Passiv immunisering kan fx bestå i injektion af gammaglobulin, der indeholder antistoffer udvundet fra blodet af personer, der har haft den pågældende sygdom, fx leverbetændelse (hepatitis A). Virkningen af passiv immunisering forsvinder i løbet af få måneder. Kilde: www.denstoredanske.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Aktiv eller passiv immunisering

Også dyr bliver som en naturlig ting vaccineret for at beskytte dem mod en række infektionssygdomme, som kan være livstruende.


TEMA

16

Immunforsvaret – hvor sidder det?

Foto: PLoS Pathogens 1(3): Cover page, nov. 2005 via Wikimedia Commons.

Svaret er enkelt, for immunsystemet er meget komplekst. Både hud, slimhinder, hvide blodlegemer, andre immunceller, tarmsystemet og organer skal sikre, at vi ikke bliver syge og bukker under for et godt ord. Helt overordnet består immunforsvaret dels af et ikke-specifikt infektionsforsvar, som er en medfødt immunitet og dels af et specifikt infektionsforsvar, som også kaldes erhvervet eller adaptiv immunitet. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Hvis vi ikke havde et velfungerende immunforsvar, ville vi hurtigt bukke under for banale infektioner og vira, ligesom vi uden et medfødt immunforsvar næppe ville kunne have fejret et års fødselsdag. Det er sjældent noget, vi tænker over i det daglige, selv om immunforsvaret hver dag døgnet rundt sørger for at beskytte os. Vores krop beskyttes udefra mod fysiske skader og nærgående mikroorganismer af hud og hår, herunder af hudens naturlige bakterieflora. Indefra beskyttes kroppen af først og fremmest af de hvide blodlegemer, der benytter både blodet og det lymfatiske system med lymfekar og lymfeknuder som transportvej, så immunsystemet kan bekæmpe mikroorganismer, uanset hvor de er trængt ind i kroppen eller til at bekæmpe kroppens egne celler – i det omfang immunforsvaret magter opgaven – hvis kroppens celler er blevet fejlsporet og fx udvikler sig til kræftceller. En neutrofil granulocyt i gang med at æde en miltbrand bakterie. De neutrofile granulocytter er sammen med makrofagerne kroppens primære ædeceller.

Immunforsvaret har også mulighed for at lave temperaturændringer i form af feber, hvilket gør det svært for nogle bakterier at overleve. Immunsystemet indgår altså i en række processer, der er afgørende for organismens beskyttelse mod infektioner og det er involveret ved alle former for betændelse kaldet inflammation. Det medfødte immunforsvar Kroppens immunforsvar består af millioner af forskellige hvide blodlegemer, der hver især kan genkende én bestemt form for fremmede celler. Man inddeler immunforsvaret i et medfødt immunforsvar og i et adaptivt immunforsvar. Det medfødte immunforsvar er de celler, som vi har i alle kroppens væv, som genkender fremmede mikroorganismer, der kom-

Immunapparatets hovedorganer og vigtige celler

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Thymus eller brisselen, leveren, knoglemarven, mandlerne og milten er væsentlige organer for kroppens immunforsvar. Knoglemarven er fx det sted, hvor alle immunapparatets celler såsom de hvide blodlegemer påbegynder deres udvikling fra primitive stamceller.

Andre gange reagerer immunforsvaret overdrevet kraftigt over for udefra kommende stoffer, hvilket kan resulterer i overfølsomhed eller allergi som fx pollenallergi eller høfeber.

Hvide blodlegemer omfatter mange undergrupper, som samlet kaldes leukocytter. Blandt de vigtigste er monocytterne, der er de største celler i blodet og som optager fremmedlegemer. Lymfocytterne er immunsystemets centrale celler, hvor de to hovedformer kaldes B- og T-lymfocytter. Andre leukocytter opfanger mikroorganismer, som er involveret i allergiske reaktioner eller ødelægger antigen/antistofimmunkomplekser.


TEMA

Foto: Scandinavian Stock Photo.

17

Det var et gennembrud, da man kunne begynde at vaccinere børn mod mange sygdomme og i dag kan man også opnå beskyttelse via vaccination mod influenzavirus, som her vises i form af en digital illustration.

mer ind og som begynder at dræbe disse. Disse celler hedder fx makrofager, fagocytter, granulocytter etc. og de har alle forskellige funktioner, alt efter om det er infektioner i lymfesystemet eller fx i et sår, hvor der er opstået infektion med bakterier eller virus. En type af hvide blodlegemer, der spiller en central rolle i immunsystemet, er T-lymfocytterne, som også kaldes T-celler.

Forkortelsen T står for thymus, som er den latinske betegnelse for brisselen, og som er det organ, hvor T-cellernes endelige udvikling finder sted. Cytotoksiske T-celler eller dræber-T-celler dræber virusinficerede celler eller celler som viser tegn på udviklende cancer. Kroppens T-celler fungerer på denne måde som kroppens sherif: Cellerne patruljerer i kroppen 24 timer i døgnet og undersøger, om der gemmer sig noget farligt eller

Nyhed!

Galderma DK Act_201405_1

Actinica® Lotion er den første og eneste solbeskyttelse som i et klinisk studie har bevist at kunne forebygge aktiniske keratoser og pladecellekræft hos risikopatienter. Actinica® Lotion giver en meget effektiv beskyttelse mod både UVB- og UVA-stråling (SPF50+). Lotionen kommer i en doseringspumpe og med et doseringsskema, som hjælper dig med at få den korrekte produktmængde til de forskellige hudområder. Du kan nu bestille Actinicia Lotion på dit apotek.

ACTINICA® LOTION FOREBYGGER VISSE FORMER FOR HUDKRÆFT! 1. Ulrich C et al. Br J Derm. 2009; 161:78-84.

Læs mere: www.actinica.dk

Galderma Nordic, Seminariegatan 21, 752 28 Uppsala Tel. +46 18 444 03 30. E-mail: info.nordic@galderma.com


TEMA

18

fremmed i kroppens andre celler. Men selvom kroppen faktisk kan genkende visse kræftceller, reagerer den ofte ikke tilstrækkeligt over for kræftcellerne. Det skyldes, at kræftcellerne er dygtige til at udvikle forskellige mekanismer, der kan beskytte dem mod immunforsvarets angreb.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Den naturlige immunisering er forskellig fra person til person Mens det medfødte immunforsvar er programmeret til at tage sig af en lang række af forventelige indtrængende mikroorganismer, tager det adaptive sig af dem, der så at sige ikke står på listen. De nødvendige signaler kommer fra dendritcellerne, som også sørger for, at oplysninger om nye mikroorganismer bliver lagret i immunsystemets hukommelse. Det er nogle af de hvide blodlegemer af typen lymfocytter, der omdannes til hukommelsesceller. De bevarer evnen til at genkende fremmede stoffer, antigener, på mikroorganismens overflade. Hvis den samme mikroorganisme igen på et senere tidspunkt trænger ind i kroppen aktiveres immunforsvaret meget hurtigere end første gang og ødelægger straks mikroorganismen. Det adaptive immunforsvar er dog forskelligt fra person til person og afhænger af, hvilke organismer kroppen har mødt, altså hvilke antigener immunforsvaret er blevet præsenteret for. Processen med at blive modstandsdygtig over for en mikroorganisme efter en infektion kaldes en naturlig immunisering, men modstandskraften kan også frembringes kunstigt, dvs. ved såkaldt aktiv immunisering.

Indefra beskyttes kroppen først og fremmest af de hvide blodlegemer, der benytter både blodet og det lymfatiske system med lymfekar og lymfeknuder som transportvej, så immunsystemet kan bekæmpe mikroorganismer og bakterier.

Kender du

?

Slut med ømme fødder ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden. -

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.

-

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben, lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres. Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33

e-mail: info@arcopedico.dk

se mere på www.arcopedico.dk

Vaccinationer blev et gennembrud Ved at sprøjte døde eller svækkede versioner af en given mikroorganisme eller dens toksiner ind i kroppen, fremkaldes en immunreaktion og kroppen producerer antistoffer og hukommelsesceller, uden at der opstår sygdom. Ved såkaldt passiv immunisering indsprøjtes færdiglavede antistoffer i kroppen, som således får øjeblikkelig modstandskraft, men da antistofferne nedbrydes gradvist uden at blive erstattet, skal immuniseringen gentages. Det var et gennembrud, da man kunne begynde at vaccinere børn mod sygdomme, som hidtil havde kostet mange liv. Vaccination mod difteri blev indført i1950, samme år som man også begyndte at vaccinere mod stivkrampe. I 1956 kom der en vaccine mod polio, den sygdom, som netop i 50’erne kostede mange børn, unge og også voksne førligheden eller ligefrem livet. I 1961 begyndte man at vaccinere mod børnesygdommen kighoste, i 1987 mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, i 1993 mod meningitis forårsaget af Haemophilus influenzae type B og senest i 2009 mod livmoderhalskræft forårsaget af human papillomavirus. Alle disse vaccinationer betyder, at de fleste børnesygdomme nu kun yderst sjældent forekommer i Danmark og til dels i vores del af verden. Fimrehår, enzymer, syrer og antistoffer Slimhinder findes på overfladen af luftveje, fordøjelseskanalen, skede, endetarm og urinveje og har fået deres navn fra det slim, som på overfalden opfanger bl.a. mikroorganismer. Luftvejenes slimhinder har fx små fimrehår, der hele tiden fører slimet mod svælget – eventuelt fordi man hoster – hvor det synkes. Det anslås, at 90 % af indåndede mikroorganismer er fjernet inden for en time. Tårer indeholder bakteriedræbende enzymer, ligesom øjenlågenes blinken fjerner mikroorganismer og mundens normale bakterier beskytter sammen med spyttets enzymer og antistoffer mod fremmede indtrængere. Også urinvejene beskyttes ved, at der sker hyppig vandladning, der gennemskyller systemet, og skeden indeholder gavnlige mælkesyrebakterier, som bl.a. laver bakteriedræbende syre. Tarmslimhinden er et helt kapitel for sig Tarmslimhindens immunforsvar er udbredt til hele tarmkana-


TEMA len, og den udgør et meget stort forsvar, så man ikke bliver overmandet af de skadevoldende bakterier, man har eller kan få i tarmen. Det kan for eksempel være colibakterier, som ikke gør skade, så længe de er i selve tarmen, men kan volde skade, når de trænger gennem tarmvæggen og kommer ud i blodbanen, hvorfor det er vigtigt at de uskadeliggøres af eksempelvis mavesyren. Den rette bakterieflora i tarmen kan modvirke allergi og inflammatoriske sygdomme, det vil sige sygdomme, der skyldes kroniske betændelsestilstande, men vores moderne livsstil har i stigende grad ført til ubalance. Hvis mavens pH øges, fx som følge af sygdom, kan den koloniseres af gærsvampe. En gunstig tarmflora indeholder således mange bifidobakterier og laktobaciller, som, ud over at kunne forhindre eventuelle sygdomsfremkaldende bakterier i at indtage tarmen, også hjælper med at holde tarmens immunforsvar i balance. Man ved i dag, at disse mælkesyrebakterier kan give en sundere tarmflora, men mekanismen bag de gunstige effekter af mælkesyrebakterier er endnu ikke kortlagt. Forskerne arbejder i øjeblikket på at finde ud af, hvorfor nogle bakterier stimulerer og andre svækker immunforsvaret. Det er dog kendt, at gærsvampe hos immunsvage patienter, fx kræft- og aids-syge samt nyfødte med immunsvigt, kan vinde uhæmmet frem, især i fordøjelseskanalen. Nogle læger og alternative behandlere mener, at en candidainfektion i fordøjelseskanalen er temmelig hyppigt forekommende og kan bevirke en række følgesygdomme. Som sygdom betragtet befinder svampeovervækst i tarmen sig i grænselandet mellem traditionel og alternativ medicin. Billedet er kompliceret af, at der kan opstå en lang række følger og symptomer af candidaovervækst, som langt fra begrænser sig til tarmen, men kan indvirke på hele kroppen. Der er tale om en hypotese, som delvis er underbygget med forskning, men

Lymfocytter og lymfeknuder Lymfeknuderne er livsnødvendige for kroppens forsvarssystem. De både danner og huser immunceller af typen lymfocytter, der beskytter kroppen mod sygdom. Lymfeknuderne varierer i størrelse fra 1 til 25 mm og de kan hæve sig betydeligt, når de så at sige er på overarbejde under infektion eller anden sygdom. Lymfeknuderne er omgivet af en fast bindevævskapsel og indeholder brede kanaler, sinus, hvor hvide blodlegemer af typen makrofager nedbryder både bakterier og andre fremmedlegemer. Lymfeknuderne findes spredt i hele kroppen, som fx på siden af halsen, i armhulen og lysken, og er som regel samlet i grupper. Hver lymfeknude består af ansamlinger af lymfatisk væv, som er adskilt fra hinanden af bindevævsstrøg betegnet trabekler. Lymfevæsken fra de fleste væv og organer strømmer igennem en eller flere lymfeknuder, før den dræneres til blodbanen. Adskillige små lymfekar, som er udstyret med små klapper, der sikrer at lymfen løber den rigtige vej, bringer lymfen hen til lymfeknuderne.

de behandlere og læger, som har erfaring med sygdomsbilledet, mener at sygdommen og dens følgevirkninger er reelt forekommende og bør behandles. Immundefekt kan være medfødt eller opstå senere De fleste mennesker har velfungerende immunforsvar, men der er grupper, som har en immundefekt, dvs. en manglende,

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en behandler, der er medlem af

SAB stiller krav til sine medlemmer, Foto: Scandinavian Stock Photo.

og du får professionel, etisk og reel behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer www.sabnyt.dk eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045 se behandlerliste på:

Vores krop beskyttes udefra mod fysiske skader og nærgående mikroorganismer af hud og hår, hvor nogle er mere rigt udstyret end andre som denne mand.

19


TEMA fejlagtig eller svækket funktion i det normale immunforsvar. Nogle har en medfødt defekt, hvilket kaldes en primær immundefekt, der som oftest er medfødt og genetisk betinget, men kan dog også opstå senere i livet, uden at der er nogen forklaring på det. En sekundær immundefekt er en følge af en påvirkning udefra. Sekundære immundefekter ses typisk i forbindelse med medicinsk behandling af kræftpatienter i form af fx kemoterapi, fordi de midler, der anvendes, både standser kræftcellernes vækst og produktionen af immunforsvarets celler i knoglemarven. Selv om immunsystemet grundlæggende er et forsvar mod trusler i omgivelserne, kan det somme tider selv forårsage sygdomme, fordi det fejlagtigt opfatter kroppens eget væv som fremmed og danner antistoffer mod det, som det fx ses ved de autoimmune sygdomme kronisk leddegigt, type 1-diabetes, peniciøs anæmi og dissemineret sklerose. Andre gange reagerer immunforsvaret overdrevet kraftigt over for udefra kommende stoffer, som imidlertid ikke truer kroppen, hvilket resulterer i allergi. Allergi er noget man får, hvis kroppen pludselig opdager nogle stoffer, som den ikke bryder sig om. Det kan være ting, som ikke før har givet problemer, og som andre mennesker godt kan tåle. Blomsterstøv (pollen) fra planternes hanblomster for eksempel. Det er jo ikke noget, som på nogen måde skulle være farligt for vores krop, men alligevel begynder vores immunforsvar nogle gange at opfatte det som en potentiel fare, der skal bekæmpes. Pludselig begynder næsen at stoppe, øjnene klør og tårerne løber. Det kan svide i luftvejene, og man kan også få besvær med at trække vejret. Drejer det sig om noget, man har spist, kan svælget klø umanerligt meget.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

20

Tårer er også en del af immunforsvaret, da de indeholder bakteriedræbende enzymer, ligesom øjenlågenes blinken fjerner mikroorganismer.

Immundefektsygdomme dækker over et bredt spektrum En særlig gruppe patienter har overordnet set mange forskellige typer immundefektsygdomme, der hver har deres egne karakteristika ellert symptomer. Nogle har B-Celle defekter, andre har T-celle og kombinerede T/B-celle defekter eller fagocyt defekter m.fl. Fælles for denne hårdt ramte gruppe – trods store forskelligheder i øvrigt – er stor sårbarhed overfor infektioner i luftveje, hyppigt forekommende bronkitis, bylder, diarré, udslæt, virusangreb, blodmangel og mange andre tilstande. Som følge af immundefektsygdommenes forskellighed, behandles de følgelig også meget forskelligt, men en hyppig anvendelse af antibiotika ses ofte, nogle gange i form af en vedvarende, forebyggende behandling med fx penicillin. Patienter med immundefektsygdomme har mulighed for at finde lidelsesfæller i patientforeningen Immun Defekt Foreningen, hvis formål er at samle alle immundefekt-patienter og deres pårørende samt alle personer, som er interesserede i immundefekt-patienters problemer, i en organisation, som skal tilgodese disse patienters interesser. Læs eventuelt mere på www.idf.dk

Uønskede reaktioner

SVANEKLINIK LYNGBY Lyngby Hovedgade 27-29 2. sal 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 87 01 10 P-kælder og elevator. Bus nr. 190 til døren. Åben: Mandag - onsdag 10-16, torsdag 10-18, fredag 10-15 E-mail: kontakt@svaneklinik.dk www.svaneklinik.dk

Immunsystemet er ansvarligt for afstødning af transplanterede organer, hvorfor mennesker der får en nyt organ typisk skal have store mængder medicin for at dæmpe den i denne sammenhæng uønskede immunforsvarsreaktion. Forstyrrelser i immunsystemet er derudover det direkte grundlag for allergi og autoimmunitet, dvs. organismens beskadigelse af egne celler, og for mange sygdomme, fx bindevævssygdomme. Behandlinger, der sigter på at ændre immunsystemets funktioner (immunterapi), har derfor stor betydning.


Vitaminer og mineraler til heleog familien Vitaminer mineraler til hele familien – Som medvirker til at vedligeholde DIN sundhed

Blot én om dagen!

– Som medvirker til at vedligeholde DIN sundhed

Blot én om dagen!

MAXIMUM EXTRA

BAMSE BOMSTÆRK

Indeholder bl.a. • C-vitamin, som er med til at holde dit immunsystem MAXIMUM i balance. EXTRA Indeholder • B-vitamin,bl.a. som anvendes træthedsom og svækket • ved C-vitamin, er med til koncentration. at holde dit immunsystem balance. som modvirker • iE-vitamin, cellerne. • oxidativt B-vitamin,stress som af anvendes træthed og svækket • ved Magnesium, som medvirker koncentration. til at sikre, at nervesystemet • fungerer E-vitamin,normalt. som modvirker af cellerne. • oxidativt Jern, somstress er med til at transilt rundt • portere Magnesium, somi kroppen. medvirker at én sikre, at nervesystemet • til Blot tablet om dagen, som fungerer er meget normalt. synkevenlig. • Jern, som er med til at transportere ilt rundt i kroppen. • Blot én tablet om dagen, som er meget synkevenlig.

Indeholder bl.a. • D-vitamin og jod, som er nødvendig for børns vækst BAMSE BOMSTÆRK og udvikling. Indeholder bl.a. tyggetablet • Velsmagende til børn fra • D-vitamin 3-10 og jod,år.som er nødvendig for børns vækst • Helt uden kunstige og udvikling.sødet med sødestoffer, stevia. • Velsmagende tyggetablet børn fra 3-10 år. • til Med naturlig jordbærsmag. • Helt kunstige Nemuden at tygge, men er også sødestoffer, med synkevenlig,sødet hvis barnet stevia. skal trænes i det. • Med naturlig Kun én tabletjordbærsmag. dagligt låg.men er også • Børnesikret Nem at tygge, synkevenlig, hvis barnet skal trænes i det. • Kun én tablet dagligt Børnesikret låg.

LANDSKENDT FOR NATURMIDLER DER VIRKER

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien. Produkterne findes hos den autoriserede forhandler; helsekostforretninger, Matas og apoteker. LANDSKENDT FOR NATURMIDLER DER VIRKER

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien. Produkterne findes hos den autoriserede forhandler; helsekostforretninger, Matas og apoteker. Produkterne findes hos den autoriserede forhandler; helsekostforretninger, Matas og apoteker. Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien.


22

TEMA

Gåderne – immunperfekt eller immundefekt? Omkring 10 % af befolkningen har en medfødt immundefekt, hvilket vil sige, at der så at sige er hul i det skjold, som immunforsvaret normalt udgør overfor sygdom, men kun 3.600 tilfælde er registreret. Det betyder, at de fleste med en medfødt immundefekt bliver forkert eller slet ikke behandlet. • Af Bente Clod redaktion@raskmagasinet.dk

Hvorfor vælter B pludselig sin kaffekop? Og hvorfor må C isolere sig og undgå offentlige transportmidler? Hvorfor skal A sidde på wc 2-3 timer daglig? Hvorfor kan hun ikke længere undervise på universitetet, når hun godt kunne for få år siden, hun er jo ung og stærk? Hvorfor går B og skvatter på gaden? Hvad er det med P, der har blødende bihuler, stærke ledsmerter og voldsomme hovedpiner? Det kan man vel tage piller for? Hvorfor har C kronisk træthed og en feber, der ”ikke kan måles” – har hun hørt om termometeret? Hvorfor har L skrumpelever og KOL, når hun aldrig har røget eller drukket? Fordi de er syge. De er syge, der går rundt og prøver at klare job og hverdag. Jeg er en af dem. Vi er de omvandrende gåder. Ikke bare for os selv og vores omgivelser, men også for lægevidenskaben. Gåderne har diagnosen medfødt immundefekt, CVID (Common Variable Immune Deficiency), mbl-mangel (Man-

nose Bindende Lectin), IgA-mangel og andre kombinationer af medfødte immundefekter, ofte med en subklassedefekt. Vi mangler så at sige de forreste tropper i immunforsvaret. Der er hul i det skjold, som immunforsvaret normalt udgør overfor sygdom. Mindst 180 forskellige kombinationer af immundefekter Vores omgivelser er forståeligt nok usikre og uvidende om vores gådefulde tilstand, som vi knap nok selv forstår. Kan vi da ikke bare få den medicin, der hjælper de fleste HIV-smittede? Desværre. HIV, CVID og mbl-mangel er vidt forskellige immundefekter. Ligesom der findes 25 former for brystkræft, som kræver forskellige behandling, findes der mindst 180 forskellige kombinationer af immundefekter med vidt forskellige symptomer. Man regner med, at ca. 10 % af en befolkning har medfødt immunsvaghed. Kun 3.600 tilfælde er registreret i Danmark. Hvis kendskabet til symptomerne var mere udbredt, ville flere lade sig teste med en blodprøve. Dermed ville antallet af immundefekte stige, og gådefuldheden dale. Man ville undgå de utallige fejldiagnoser, der især gør os til mavepatienter. En 60-årig mbl-patient fandt fx først frem til sin mbl-mangel, da tre af hendes børnebørn fik stillet diagnosen mbl-mangel. Hun har tilbragt sit liv som colitispatient. En anden er opereret så ofte for maveproblemer, at tarmen ikke længere fungerer. Hun må tømme den selv med et vandkateter hver dag. Det tager 2-3 timer. Gåderne bliver mødt af mod-gåder. ”Få dig en sygdom med prestige!” skrev Information d. 7.-8. januar 2012: ”Sygdomme har en rangorden. Økonomisk, socialt og politisk. Flere hundrede patientforeninger lobbyer hver dag for at profilere netop deres sygdom hos forskere, politikere og den almindelige dansker. Det handler om milliarder af støttekroner, forskning og synlighed. Det handler om værdighed og prestige.” Det kan immundefekte skrive under på. Gåderne bliver mødt af mod-gåder. Uforklarlige procedurer. Vi sendes rundt i sundhedssystemet og behandles forskelligt eller slet ikke, alt efter region og velvilje. Den ene region behandler børn med det samme, den anden foreholder en voksen patient, at behandlingen jo er vældig dyr. En patient fra Sjælland må til Jylland for at få relevant behandling. En 50-årig civilingeniør fik sin diagnose som 28-årig. Siden har hun haft så mange lungebetændelser, at det er blevet en kronisk tilstand, KOL. Hun har netop fået konstateret skrumpelever, der giver litervis af væske i bughulen og åreknuder på spiserøret, der må fjernes jævnligt. Hun passer sit fleksjob for at kunne få råd til medicin, husleje og den bil, der er hendes eneste transportmulighed; immunsvage kan ikke klare smittepresset i offentlige transportmidler. For nylig blev hun fyret fra fleksjobbet. Men hendes største gåde er, hvorfor hun bliver behandlet så tilfældigt i sundhedssystemet af så mange skiftende læger uden en samlet plan.

For 30 år siden blev kvinder med muskelsmerter betragtet som hypokondere med muskelspændinger. I dag hedder det fibromyalgi.  Foto: Scandinavian Stock Photo.

Syg uden diagnose og uden indtægt Efter at være tilknyttet Bispebjerg Hospital gennem 11 år, er


TEMA hun blevet henvist til Hvidovre Hospital, hvor hun oplever at skulle forklare sin diagnose og sygdomsforløb i det uendelige til skiftende læger, der tydeligvis ikke samarbejder. Hendes tilstand er forværret gennem de seneste 13 måneder. Lige nu tilbringer hun dagene inden døre med lungebetændelse og konstante toiletbesøg. Immunsvaghed medfører ofte maveproblemer. En anden patient, B på 36 år, har også problemer med at få anerkendt sine hyppige infektioner. Hun har stærke ledsmerter og feberperioder, men blodprøver viser ingen infektion. Podninger ved halsbetændelser og voldsom hoste viser ingen bakterier. Hun er ekstrem kuldefølsom og altid træt. Uden 6-7 lag tøj får hun 39,9 i feber. I gode perioder er temperaturen 36,6. Symptomerne begyndte ved diagnosen total mbl-mangel som 14-årig og blev værre efter 28-årsalderen. Alligevel mener man på Rigets epidemiinfektionsafdeling, at hun ikke er syg. Hun har ikke haft en indtægt i 2 år, fordi hun ikke anerkendes som syg, og dermed ikke kan indstilles til en førtidspension. Hendes familie må forsørge hende. Manglende anerkendelse af mbl-mangel Da det Internationale Center for Immundefekter på Skejby Hospital blev indviet for nylig, var vi mange, der øjnede en chance for kompetent behandling,. Men heller ikke her anerkender man mbl-mangel og de mange symptomer som grund nok til at prøve at give en patient immunglobulin (gammaglobulin) og se, om det kan hjælpe. Immunglobulin er et protein, udvundet af blodplasma. Det kan indtages derhjemme, med kanyle og pumpe. Store børn lærer hurtigt at stikke sig selv og bevæge sig forsigtigt, indtil pumpen er tom. Efter en tilvænningsperiode på 3-6 måneder får mange det bedre. Det er ikke en vidunderkur, der forhindrer infektioner. Men det kan give færre symptomer og fritage en immundefekt fra konstant antibiotika. En patient, C på 38 år med mbl-mangel har mange symptomer: kronisk træthedssyndrom ME og POTS, en muskulær autoimmun lidelse, der ofte følger med trætheden, samt ikkemålbar feber, astma og smerter i bryst og ryg. Men Center for Immundefekter på Skejby mener ikke, de mange symptomer kan sættes i forbindelse med immundefekten mbl-mangel, og tilbyder hende derfor ikke at forsøge immunglobulin. Man mener ikke, at C er syg nok. Det fik hun skriftligt, da hun havde svært ved at tro sine egne ører. Andre læger, hun hidtil har mødt, har set hendes symptomer som mulige psykiske lidelser, så hun har nu ventet 15 måneder på en samtale med en psykolog, der skal bedømme, om hun er psykologisk patient (hypokonder) eller faktisk syg, så hun kan blive indstillet til en førtidspension. Hun har ikke haft nogen indtægt i 3 ½ år, og må klare sig og sine to store børn med familiens økonomiske hjælp. Som flere andre voksenpatienter blev hun på et tidspunkt tvunget på lykkepiller for at bevare sine sygedagpenge. Underlig nok virkede lykkepillerne ikke på immundefekt-symptomerne. For nylig har C, efter mange år med de nævnte svære symptomer, oplevet en overlæge på Bispebjerg Hospitals lungeafdeling, der endelig så en sammenhæng mellem immundefekten og symptomerne. C’s lungefunktion viste sig at være meget lav, allergitallet er lavt, og hun fik konstateret IgM-mangel oven i mbl-manglen. Denne sammenhæng er overset af infektionsmedicinsk afdeling på både Skejby og Hvidovre Hospital plus samtlige andre læger, hun har mødt. En tidlig borrelia og mononukluosis hos både C og B ses heller ikke som medvirkende årsag til symptomerne. Da mange diagnoser blev betragtet som hypokondri For 30 år siden var diagnoser som cystisk fibrose, fibromyalgi, bækkenløsning og AIDS ikke kendt. Kvinder med muskelsmerter blev betragtet som hypokondere med muskelspændinger. I dag hedder det fibromyalgi. For endnu længere siden var der

Immunsvaghed medfører ofte maveproblemer.  Foto: Scandinavian Stock Photo. ikke noget, der hed bækken-løsning, svangerskabsforgiftning eller menopause. Kvinder blev syge af at føde, og overophedede, når de nåede en vis alder. En del bøsser døde af lungebetændelse. Sådan var det bare. Men vi befinder os ikke i 1800tallet eller 1960erne, og vi vil ikke længere være ubesvarede gåder, hvis organer nedbrydes og angribes stadig værre, mens lægerne sender os rundt i systemet. Desuden er det dyrt for samfundet at have så mange fejldiagnosticerede og fejlbehandlede patienter. Vi bliver ikke raske og arbejdsdygtige af at skulle kæmpe så hårdt for at få kompetent behandling og møde så stor modstand og uforstand. Vi har brug for politisk handling her og nu, så vi ikke skal betragtes som hypokondere eller besværlige patienter af de læger, der burde vide bedre. Der kan sagtens komme prestige i vores sjældne sygdom. Hvis flere læger så en sammenhæng mellem de mange diffuse symptomer, og testede deres patienter for immundefekt. Advarselstegnene finder man på Immundefektforeningernes websider, www.idf.dk og www.mbl-mangel.dk Sundhedsministeren bør sætte de immundefekte på dagsordenen.

23


TEMA

24

Uendelig livgivende og stærkt skadelig Uden solen ville der ikke være noget liv på jorden. Vores planet ville simpelthen være iskold og stendød, for solen giver lys og varme, så planter kan vokse og lave ilt og som dyr og mennesker skal have for at leve. Solen er ganske enkelt en forudsætning for alt liv. Men solen kan imidlertid også være skadelig, idet for stor eksponering kan give skader på hudens DNA, hvilket på længere sigt kan udvikle sig til kræft i huden. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Solen udsender tre forskellige slags ultraviolette stråler, forkortet UV-stråler, nemlig UVA-, UVB- og UVC-stråler. Sidstnævnte stråler absorberes fuldstændigt i atmosfæren og når ikke frem til Jordens overflade. UVB-stråler absorberes i nogen udstrækning i ozonlaget, mens UVA-stråler spredes som andet lys og stort set usvækket når frem til jordens overflade. Solstrålingens indhold af ultraviolette stråler afhænger af solhøjden, dvs. af breddegrad, årstid og klokkeslæt, samt af skydækket og højden over havets overflade. Jo længere strålingen skal rejse frem til jordens overflade, jo mere spredes den. Derfor er UV-intensiteten størst, når solen står højt på himlen og når man opholder sig i bjergegne, hvor atmosfæren er tyndere. Lys hud og mørk hud Menneskers hud er tilpasset til solen rundt om i verden, hvorfor mennesker fra nordiske lande typisk også har lysere hud end mennesker fra Sydeuropa eller lande endnu tættere på ækvator. I lande med stærk sol, er indbyggerne typisk også vant til at passe på solen. de holder siesta, de går med bred skyggede hatte og klæder sig på, så de ikke får forbrændinger. Mørke mennesker får også i langt mindre grad hudkræft end lyse mennesker. Årsagen er den mørke farve i mørke menneskers hud. Farven skyldes stoffet melanin, der beskytter huden, så solens skadelige ultraviolette stråler ikke kan trænge ind og lave skader i cellerne. Men hudkræft er nu ikke ukendt blandt meget mørke mennesker, blot mere sjælden. Omvendt forholder det sig i lande, hvor indbyggerne i overvejende grad er lyshudede indvandrere som fx i Australien, som en årrække har haft verdens højeste forekomst af hudkræft. Australien har derfor arbejdet for at nedbringe antal tilfælde af kræft i huden lige siden 1980 og i dag ser man en udfladning af antallet af nye tilfælde af kræft i huden. Mennesker helt uden melanin i huden, dvs. albinoer, som der er mange af i Afrika, er specielt udsatte, når det gælder hudkræft. De har en meget høj risiko for at udvikle både modermærkekræft og

UV-index Et UV-index på 1 eller 2 betyder, at det kun er få UV-stråler, der når ned til jorden. Men er UV-indexet 3 eller mere, skal man beskytte sig i solen og særligt mellem kl. 12 og 15. I Danmark er UV-indexet 0 eller 1 om vinteren og 6 eller 7 på en skyfri sommerdag. Den højeste UV-stråling i verden findes omkring ækvator. Dér kan UV-indexet komme helt op på 15 eller 20. Intensiteten af strålingen i solarier kan i øvrigt sammenlignes med solens styrke ved ækvator. Kilde: www.experimentarium.dk

pladecellekræft. Risikoen for at udvikle pladecellekræft er således op mod 100 gange højere for albinoer end for andre, mens deres risiko for at udvikle modermærkekræft er omkring tre gange højere. Solbrun hud er et tegn på at cellerne forsøger at beskytte sig Det er særligt UVA-strålingen, der gør os brune og ælder huden. Og det er især UVB-strålingen, der kan give os solskoldninger, men begge typer stråling kan give kræft i huden, hvis man får for meget af det. Den bagvedliggende årsag er, at solens stråler ødelægger arvematerialet i hudens celler. Det kræver nemlig en række forskellige fejl i arvematerialet at udvikle en kræftcelle. UV-stråling fra sol og solarium kan lave disse fejl. Cellerne beskytter sig mod yderligere fejl ved at danne pigment, som er en slags fysisk filter. Den brune farve er en reaktion på, at cellen er blevet påvirket af UV-strålingen og at den forsøger at beskytte sig mod yderligere stråling. Kræft i huden dækker over to hovedformer for kræft, nemlig almindelig hudkræft og modermærkekræft. Den første er sjældent dødelig, det kan moder mærkekræft til gengæld godt være. Symptomerne på hudkræft er ofte en skællende plet eller knude på huden, som vokser og eventuelt bløder eller udvikler sår, der ikke heler. Det er vigtigt at gå til læge ved mistanke om hudkræft, fordi behandlingen af hudkræft er lettere og kan medføre et mere tilfredsstillende resultat, hvis den startes tidligt i forløbet.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Solen er også kilde til naturlig dannelse af D-vitamin Vi skal dog have lidt sollys, da solen er den vigtigste kilde til dannelse af D-vitamin, selv om vi også kan få vitaminet via kosten, blot i mindre mængde. Heldigvis producerer huden hurtigt Dvitamin, når man bliver eksponeret for solens stråler i sommerhalvåret, så der skal ikke så meget sol til. Hvis man fx er i solen cirka 15 minutter 2-3 gange om ugen midt på dagen eller i lidt længere tid i tidsrummet uden for middagstimerne, vil man danne tilstrækkeligt med D-vitamin. Til gengæld er det vanskeligt at få fyldt depoterne op om vinteren, så der skal man være opmærksom på kostens sammensætning. Og det kan godt lade sig gøre. For selv om fx grønlændere ikke oplever meget sollys i vinterhalvåret, får de alligevel dækket behovet for D-vitamin gennem deres kost, som typisk i hvert fald traditionelt består af meget fed fisk og rå sællever. Et alternativ til disse kostemner kan være et kosttilskud. Solforbrændinger øger risikoen for hudkræft og især modermærkekræft.

Kilder: www.videnskab.dk, www.cancer.dk, www.experimentarium og www.netdoktor.dk


Health & Rehab Scandinavia 9. - 11. september 2014 · Bella Center · København Besøg messen og oplev en verden af muligheder

Lev livet hele livet og lad ikke din livsudfoldelse begrænse. Du er ikke alene – knap hver tredje dansker har en funktionsnedsættelse. Gå ikke glip af Nordeuropas vigtigste mødested, når social- og sundhedssektoren sammen med borgere, kronikere, patienter og pårørende sætter fokus på: Rehabilitering Indsats og de hjælpemidler som bruges til at støtte borgere og patienter i deres recovery-proces i forbindelse med fysiologisk rehabilitering, psykosocial rehabilitering og neurologisk rehabilitering samt hverdagsrehabilitering, vedligeholdelsestræning mv. Teknologi Sundhedsteknologier og velfærdsteknologier som øger kvaliteten og trygheden for patienter og borgere, øger effektiviteten, letter arbejdsbyrden for personalet samt forbedrer arbejdsmiljøet. Herunder også HIT-zonen – den tidligere HIT-messe – med IKT-hjælpemidler til brug i skolen, på jobbet og i dagligdagen.

Slip for at stå i kø Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så får du direkte besked, når vi åbner for den gratis besøgsregistrering. Vil du være udstiller? Besøg hjemmesiden eller ring og hør om muligheder på: 6122 5756 · 4015 9151 Arrangør:

Aktivt Liv Et aktivt liv i alle livets facetter: arbejdsliv, socialt liv og fællesskab, foreningsaktiviteter, bredde- og konkurrencesport, ferie og rejser, hobby og fritidsaktiviteter, frilufts- og udeliv, dating, kærlighedsliv og sexliv. Kost & Trivsel Ernæringens vigtige rolle i forhold til rehabilitering, restituering og sundhedsfremme, herunder også måltidets betydningsfulde sociale og kulturelle betydning. Fremtidens Byggeri Arkitektur, tilgængelighed, indretning, installationer, inventar, trivsel, bæredygtighed, arbejdsmiljø og meget mere til sygehusbyggeri, plejehjemsbyggeri, ældreboliger, socialpædagogiske bomiljøer og sundhedshuse.

Læs mere på:

www.health-rehab.com


26

Nyt fra forskningens verden

Flere sygedage blandt ansatte i storrumskontorer Ifølge svensk forskning kan arbejdspladsens indretning påvirke korttidssygefraværet. Forskerne bag undersøgelsen fandt frem til, at ansatte på små, mellem og store storrumskontorer havde en forhøjet risiko for korttidssygefravær sammenlignet med ansatte på enmandskontorer. Derudover havde kvinderne på de største storrumskontorer størst risiko for korttidssygefravær, mens det samme var gældende for de mænd, der arbejdede på storrumskontorer uden en fast arbejdsstation. Konklusionen på undersøgelsen er den samme som i tidligere, lignende undersøgelser, og den lyder, at traditionelle storrumskontorer er dårligere for de ansattes helbred end enmandskontorer. Det er ikke entydigt klart, hvorfor det forholder sig sådan, men forskerne mener, det blandt andet kan skyldes forstyrrende elementer i omgivelserne. Derudover mener de, at gruppedynamikken i et storrumskontor kan være årsag til, at de ansatte kommer på arbejde, selvom de er syge, hvilket øger risikoen for smitte. De fire forskere fra Stockholms Universitet undersøgte knap 2.000 medarbejdere, som arbejdede på syv forskellige typer kontorer. Målet med undersøgelsen var at undersøge, hvor meget korttids- og langtidssygefravær, de ansatte havde på de forskellige kontortyper, og hvor mange sygedage de havde på et år. Kilde: www.arbejdsmiljoviden.dk

E-learning skal bekæmpe farlig svinetintebændelorm Et nyt digitalt læringsprogram, udviklet af forskere ved Københavns Universitet, skal hjælpe folk i Afrika med at forstå, at dårligt tilberedt svinekød kan give alvorlig sygdom. ”Forebyggelse er meget centralt, når vi skal begrænse spredning af sygdommen som følge af ormen, og der skal vores nye digitale værktøj sætte ind,” siger Maria Vang Johansen, professor ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, der sammen med sin forskergruppe i parasitære zoonoser har udviklet programmet The Vicious Worm gennem EU-projekterne ICONZ og ADVANZ. Svineproduktion vokser i Afrika syd for Sahara, og det giver nye jobs og vækst. Men det giver det også en øget udbredelse af en bændelorm, der har grise som mellemvært. Svinetintebændelormen, som ormen hedder, er ikke farlig for grisen, men den udgør en fare, når den bliver overført til mennesker gennem fødevarer. ”Når vi scanner hjernen på en epilepsi-patient i Afrika, finder vi meget ofte tegn på parasitter i form af cirka 1 cm store kugleformede legemer i hjernen,” fortæller Maria Vang Johansen, der beskriver dokumentationen for en sammenhæng mellem epilepsi og cysterne (også kaldet tinter) som meget overbevisende. Sygdommen, der kan give epilepsi eller hovedpine, hedder neurocysticercose. Epilepsi er tre gange mere udbredt i Afrika end i Europa. Den rette behandling er krævende og består af både ormemidler og anti-epileptisk behandling. Kilde: Københavns Universitet, www.ku.dk Midaldrendes fysik afhænger af deres socialgruppe Vores fysiske funktioner bliver ringere med alderen, men er også afhængig af socialgruppe. Det har forskerne længe vidst. Den tidligere kassedame vil typisk klare fysiske tests dårligere end lægen. For første gang viser en undersøgelse, at de sociale forskelle i fysisk funktion allerede ses hos midaldrende. Forskningen er støttet af Nordea-fonden, og VELUX FONDEN har støttet etableringen af biobanken CAMB, Copenhagen Aging and Midlife Biobank. Resultaterne er offentliggjort i et særnummer af Journal of Aging and Health om CAMB. ”Undersøgelsens resultater er interessante. Vi havde ikke forventet, at socialgruppeforskellene var så markante, som undersøgelsen viser. Det gælder især, når vi måler hele kroppens muskelstyrke og balance. Det kan skyldes, at folk i socialgruppe 1 oftere er fysisk aktive i fritiden. Andre undersøgelser viser også, at lav fysisk aktivitet i barndommen kan trække spor ind i voksenlivet,” forklarer professor Åse Marie Hansen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. ”Flere og flere undersøgelser viser, at fysisk funktion er en form for markør for både nuværende, men også fremtidig sundhed. Hvis du allerede som midaldrende bliver begrænset fysisk, kan det få betydning for, hvordan dit helbred bliver, når du bliver ældre, og for hvor hurtigt du ældes,” siger lektor Rikke Lund fra Center for Sund Aldring ved Købehavns Universitet. Kilde: Københavns Universitet, www.ku.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Skjulte symptomer rammer Parkinson-patienter hårdt Parkinsonpatienter kæmper både med rystelser og muskelstivhed i dagligdagen og med skjulte symptomer som søvnproblemer, personlighedsændringer, besvær med at huske ord og svært ved at følge med i en samtale. Det viser den hidtil største danske undersøgelse, som mere end 1.000 patienter og pårørende har deltaget i, og som blev præsenteret på en konference på Den Internationale Parkinsondag den 11. april. Halvdelen af patienterne oplever problemer med at huske ord, mens fire ud af ti har svært ved at holde koncentrationen under samtaler, og lige så mange har problemer med hukommelsen. Samtidig svarer tre ud af fire, at de føler sig trætte i løbet af dagen, mens halvdelen har svært ved at holde flere bolde i luften. At særligt de kognitive symptomer har stor betydning for både patienter og pårørende, vækker genkendelse hos Tove Henriksen, der er overlæge på Neurologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital. ”Parkinsons sygdom er en alvorlig lidelse, der ikke kun rammer patienterne selv, men også ægtefællerne og resten af familien. Ved at øge opmærksomheden om de usynlige ikke-motoriske symptomer kan vi blive bedre til at adressere og håndtere Parkinsons mange sider og i sidste ende hjælpe patienterne til en højere livskvalitet.” Kilde: www.parkinson.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk


Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

27 Hormonforstyrrende stoffer hos gravide Hormonforstyrrende stoffer kan måles hos næsten alle odenseanske gravide. Det viser nye forskningsresultater fra Odense Børnekohorte, der følger 2.552 børn fra fosterstadiet til deres 18. år. Der er således målt phthalater, parabener, solfiltre, bisphenol A, triclosan og perflourerede kemikalier i blod eller urin hos 565 gravide, som deltager i Odense Børnekohorte. Stofferne findes i en lang række forbrugerprodukter, fx tøj, kosmetik, byggematerialer, fødevareindpakning og møbler, og det betyder, at alle er udsat for dem i hverdagen. Hormonforstyrrende stoffer kan blandt andet forstyrre vækst og forplantningsevnen hos mennesker, og tidligere undersøgelser peger på, at især ufødte fostre kan være særligt følsomme overfor stofferne. ”Det er tankevækkende, at næsten alle de forskellige stofgrupper kan måles hos de fleste gravide. Den gode nyhed er dog, at de fleste stoffer måles i lavere niveauer end blandt europæiske og amerikanske gravide kvinder, hvilket kan tyde på, at Miljøstyrelsen kampagner og lovgivning har virket,” siger Tina Kold Jensen. Hun er forskningsleder i Odense Børnekohorte og professor på Institut for Sundhedstjenesteforskning. Forskerne har endnu ikke set på sammenhængen mellem moderens udsættelse for disse stoffer og fosterets vækst og forplantningsevne. Kilde: Syddansk Universitet, www.sdu.dk FANTOM projekt afslører al genaktivitet i kroppen I 2003 blev hele det humane genom afkodet i det såkaldte HUGO projekt. Nu har forskere i et nyt projekt, kaldet FANTOM, præcist vist, hvilke gener der er aktive i menneskets forskellige celler. Atlasset er en kæmpe bedrift, der giver forskerne langt større indsigt i cellers funktion og forskelligheder både hos raske mennesker og under sygdom. Professor Albin Sandelin, Bioinformatik Centret, Biologisk Institut ved Københavns Universitet har sammen med forskningskonsortiet FANTOM netop offentliggjort de banebrydende resultater i det velansete tidsskrift Nature. Resultaterne kan få afgørende betydning i fremtiden for vores forståelse og håndtering af cellers mekanismer. ”I FANTOM konsortiet har vi for første gang systematisk undersøgt præcist, hvilke gener som bruges for stort set samtlige celletyper i hele menneskekroppen. Vi har på en måde malet et ’aktivitetslag’ ovenpå den humane gensekvens – lidt ligesom at påføre bjerge, floder og byer som konturer på et verdenskort. Dette atlas er så vigtig, fordi det netop er aktiviteten af gener, der giver de store forskelle i vores celler. Selvom alle celler indeholder de samme gener, så er det forskelligt, hvilke gener der er aktive. Fx bruger hjerneceller et specifikt sæt af gener, som har betydning for hjernens funktioner, og ikke gener som er involveret i leverfunktion,” forklarer professor Albin Sandelin. Forskerne har også fundet de regulerende kontakter, de såkaldte ’enhancers’, som er ansvarlige for at aktivere de rigtige gener i de rigtige celler, samt mange af de mutationer i generne, som er forbundet med sygdomme. Kilde: www.science.ku.dk

Mange patienter stikkes unødvendigt mange gange Patienterne stikkes urimeligt mange gange, fordi lægen rammer ved siden af blodåren, og det er helt unødvendigt. Det viser en opsigtsvækkende ny undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, hvor træfsikkerheden ved lægers standardiserede måde at lægge en nål i en blodåre blev testet mod en ultralydsmetode udviklet af anæstesilæger ved Aarhus Universitetshospital. Kun i omtrent halvdelen af tilfældene (23 ud af 40) lykkedes det at ramme pulsåren i første forsøg uden brug af ultralyd på trods af, at ’stikkene’ blev udført af anæstesilæger mange med årtiers erfaring i at ramme blodkar med standardiseret ”blind teknik”. Med ultralyd ramte lægerne pulsåren direkte i første forsøg hos 38 ud af 40. I to tilfælde måtte lægen bevæge nålen inde i patienten for at ramme pulsåren. I ultralyds-gruppen blev der således benyttet 1 stik i huden per patient. Til sammenligning måtte lægerne bruge 57 stik gennem huden på de 40 patienter for at ramme en blodåre uden ultralyd. ”Der blev altså foretaget 17 unødvendige stik gennem huden i gruppen, der ikke benyttede ultralyd,” siger professor Erik Sloth, som har ledet undersøgelsen og som er verdens eneste anæstesiolog og intensiv-læge, som er professor i ultralyd. Undersøgelsen viser også, at når ultralydsmetoden først er lært, så halverer den næsten den tid, hvor lægen bevæger nålen inde i patienten i forsøg på at ramme pulsåren. Kilde: Aarhus Universitet, www.au.dk


TEMA

28

Angst for hudkræft skygger for solen Et forskningsprojekt i samarbejde mellem Københavns Universitet og Herlev Hospital, som startede i 2011 og snart kan afsluttes, viser, at de senere års mange advarsler mod, at sol kan forårsage hudkræft, er ved at bide sig selv i halen, fordi for lidt sol giver mangel på D-vitamin. Underskud af D-vitamin har hidtil mest været forbundet med et dårligt knoglehelbred, men undersøgelsen viser, at mangel på D-vitamin også er forbundet med en markant forøget risiko for blodpropper i hjertet og tidlig død. eksperimenter, at mangel på D-vitamin måske også har en blodtryksøgende effekt, som er en velkendt årsag til udvikling af blodpropper i hjertet.

Selv om der ikke er tvivl om, at for meget sol kan forårsage hudkræft, er der også en voksende videnskabelig bevidsthed om, at en sund påvirkning af solens helbredende kræfter måske kan spille en afgørende rolle i forebyggelse og behandling af forskellige sygdomme, herunder også en række kræftsygdomme. Et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet og Herlev Hospital støttet af Hjerteforeningen viser således, at et lavt niveau af D-vitamin er forbundet med en markant forøget risiko for blodpropper i hjertet og tidlig død. Studiet involverer over 10.000 danskere og er publiceret i det anerkendte amerikanske tidsskrift Arteriosclerosis, Thrombosis and Vascular Biology. Mangel på D-vitamin har traditionelt været forbundet med et dårligt knoglehelbred. Men resultater fra flere befolkningsstudier peger på, at et lavt niveau af det vigtige vitamin måske også er forbundet med øget risiko for iskæmisk hjertesygdom, der dækker over blodpropper i hjertet, forsnævringer på kranspulsårerne og hjertekrampe. Samtidig viser andre

Verdens største studie ”Vi har nu undersøgt sammenhængen mellem lavt niveau af D-vitamin og iskæmisk hjertesygdom og død i verdens største studie til dato. Og vi kan se, at et lavt niveau af D-vitamin sammenlignet med et optimalt niveau er forbundet med en 40 procent højere risiko for iskæmisk hjertesygdom, 64 procent øget risiko for blodpropper i hjertet, 57 procent øget risiko for tidlig død og hele 81 procent øget risiko for død af en hjertesygdom,” siger Peter Brøndum-Jacobsen, der er læge ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Herlev Hospital, som var med i forskningsprojektet. Forskerne fra Københavns Universitet og Herlev Hospital har sammenlignet de 5 procent laveste niveauer af D-vitamin, hvilket svarer til under 15 nanomol vitamin per liter serum, med de 50 procent højeste niveauer, som er over 50 nanomol vitamin per liter serum. I den sammenligning er det vigtigt at få med, at man i Danmark i øjeblikket anbefaler., at man har en D-vitaminstatus på mindst 50 nanomol per liter. De forøgede risici kan ses, selv om tallene er justeret for en

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Det er lyset, som styrer menneskets biologiske ur, som igen er meget vigtigt for psyke og velvære, fordi det indvirker på alt fra hjertefrekvens, blodtryk, hormoner og kropstemperatur til åndedræt, fordøjelse, muskelspændinger og hjernefunktion.


TEMA række faktorer, der både kan påvirke niveauet af D-vitamin og risikoen for sygdom og død. På den måde har forskerne undgået at skævvride resultaterne: ”Befolkningsstudiet, der ligger til grund for den videnskabelige undersøgelse, er Østerbro-undersøgelsen, hvor der er målt niveau af D-vitamin i blodprøver fra 1981- 1983. Deltagerne er herefter fulgt i de danske registre frem til i dag. Ved denne type befolkningsstudie kan vi ikke sige noget skråsikkert om en eventuel årsagssammenhæng. Men vi kan konstatere, at der er en stærk statistisk sammenhæng mellem et lavt niveau af D-vitamin og en øget risiko for hjertesygdom og tidlig død. Og forklaringen kan være, at et lavt niveau af D-vitamin direkte fører til hjertesygdom og død. Men det er også muligt, at mangelen på vitaminet er en markør for dårligt helbred generelt,” siger Børge Nordestgaard, der ligeledes deltog i forskningsprojektet i sin egenskab af klinisk professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og overlæge på Herlev Hospital. De danske forskere er netop nu i gang med at arbejde videre på at fastslå, om sammenhængen mellem lavt niveau af Dvitamin og risikoen for hjertesygdom er en reel årsagssammenhæng, og der forventes en konklusion snarligt. Hvis der er en sammenhæng, vil det potentielt have stor helbredsmæssig betydning for hele verdens befolkning. Hjertekarsygdom er ifølge WHO den hyppigste dødsårsag blandt voksne i verden. WHO estimerer, at der årligt dør mindst 17 millioner mennesker at denne sygdom, og alene i Danmark lider 200.000 personer af iskæmisk hjertesygdom, mens cirka 12.000 danskere årligt dør af en blodprop i hjertet: Sol uden skoldning ”Den billigste og simpleste vej til D-vitamin er at lade solen skinne på huden med jævne mellemrum. Meget tyder på, at solskin er godt, men man skal helt klart undgå at blive skoldet, da det øger risikoen for hudkræft. Kost med et rigt indhold af D-vitamin er også godt, men det er dog uvist, om D-vitamin som kosttilskud forebygger hjertesygdom og død,” siger Børge Nordestgaard. At lade solen skinne på huden med jævne mellemrum, fører automatisk tankerne hen på de senere års mange kampagner, der advarer mod hudkræft ved overdreven eller forkert soldyrkelse. I dag hører vi derfor mest om solens skadelige virkninger og meget lidt om dens gavnlige effekt og får hver eneste forår og sommer fortalt, at der ikke findes en sund solbrændthed, og at solen kan give os hudkræft. Offentlige sundhedskampagner advarer ligefrem folk mod at opholde sig i solen: ”Det står i skærende kontrast til vores forfædres liv med jagt og indsamling af mad, hvor det meste af livet foregik i det fri

Melatonin på recept Man ved, at mennesker, der arbejder på skiftehold og dermed ofte også om natten, kan have store problemer med deres døgnrytme. Også her kan melatonin hjælpe til at bevare døgnrytmen og nedsætte disse menneskers risiko for sygdom, blandt andet kræft. Blinde kan også have en stor hjælp af melatonin. Dertil er melatonin meget ugiftigt, så faktisk kan man købe det uden recept i de fleste lande uden for Danmark. Eksempelvis kan man lovligt til eget brug få sendt melatonin fra England, hvis man bestiller på Internetadressen www.pharmaviva.com Man kan også på en naturlig måde øge sin produktion af melatonin. Det kan ske ved, at man tidligt på dagen får mindst en times stærkt lys gennem øjnene, fx ved at være ude en time eller ved at sidde ved en dagslyslampe eller et dagslysarmatur i en time. En time, før man går i seng, skal man så igen sidde ved dagslyslampen eller armaturet, og så gå i seng i buldrende mørke. Der må ikke komme lys ind gennem vinduet til huden. Det forstyrrer melatoninproduktionen, selvom man ligger med lukkede øjne.

”Kost med et rigt indhold af D-vitamin er også godt, men det er dog uvist, om D-vitamin som kosttilskud forebygger hjertesygdom og død,” siger Børge Nordestgaard, klinisk professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og overlæge på Herlev Hospital. Foto: Scandinavian Stock Photo.

og under solens varme stråler, for denne levevis er blevet erstattet af arbejde, fritidsliv og hvile, som for det meste foregår indendørs i kunstige omgivelser og i kunstig belysning.” Det biologiske ur Da man samtidig ved, at det er lyset, som styrer menneskets biologiske ur, som igen er meget vigtigt for psyke og velvære, fordi det indvirker på alt fra hjertefrekvens, blodtryk, hormoner og kropstemperatur til åndedræt, fordøjelse, muskelspændin-

medemagruppen

29


TEMA

30

D-vitamin Den almindelige dansker får 1/5 af sit behov for D-vitamin dækket via kosten og 4/5 via sollys. D-vitamin dannes i huden. Den mængde sollys, der er tilstrækkelig til at dække vitamin D-behovet, svarer til 5-30 minutters sollys nogle gange ugentligt i sommerhalvåret svarende til arme, hals og hoved. Men i perioden fra oktober til marts står solen så lavt på himlen, at den ikke giver lys nok til at sætte gang i hudens D-vitaminproduktion. Derfor er kosten og eventuelt D vitamin-supplement særlig vigtig som D-vitaminkilde i vinterhalvåret. Sundhedsstyrelsen anbefaler et dagligt indtag på 7,5 µg D-vitamin. De fleste danskere får 2-4 µg D-vitamin fra kosten. Fraset nogle svampe indeholder kun animalske fødevarer D-vitamin, typisk fisk, kød, æg og mælkeprodukter. Det anbefales at spise 200-300 g fisk om ugen. Særligt fede fisk er rige på D-vitamin. D-vitamin er vigtigt for knoglehelbredet, og D-vitamin-mangel er en risikofaktor for udvikling af knogleskørhed. Om D-vitamin-tilskud også kan have en beskyttende effekt på udvikling af hjertesygdom og visse kræftsygdomme diskuteres altså netop nu, og derfor går anbefalingerne for D-vitamin-tilskud primært på knoglehelbredet. Man anbefaler ikke tilskud til raske voksne danskere, der spiser en varieret kost. Derimod anbefaler man tilskud til gravide, børn under 2 år, personer med mørk hud, personer der går tildækket i sommerhalvåret og personer over 70 år. Kilde: Sundhedsstyrelsen.

Lysbehandling Lysets betydning for vores sundhed er med mellemrum dukket op til overfladen og blevet brugt i behandlingssammenhæng. I Danmark grundlagde færingen overlæge Niels Ryberg Finsen for over 100 år siden den moderne lysbiologi og lysbehandling. Han blev blandt andet verdensberømt for sin påvisning af lysets helbredende virkning på hudtuberkulose, og han fik Nobelprisen i 1903. Lysbehandling bruges stadig meget i behandlingen af hudsygdomme, fx som PUVA-behandling, hvor man giver behandling med ultraviolet lys efter indtagelse af tabletter, der gør huden mere lysfølsom. Man kan også kalde det fotokemoterapi. Herudover bruger man i stigende grad laserlys af

Foto: Scandinavian Stock Photo.

ger og hjernefunktion, synes det indlysende, at man måske er på gale veje. Et kig bagud i tiden viser således, at man siden det 18. århundrede har vidst, at mennesker – ligesom mange andre organismer – har et såkaldt biologisk ur, og at lys har en afgørende indflydelse på, om vi er sunde og raske. Får vi ikke de nødvendige og tilstrækkelige mængder af lys, risikerer vi at blive syge i såvel krop som sjæl. Allerede efter få dage med for lidt lys kan man ikke inde i hjernen kende forskel på nat og dag, og der går så at sige kuk i det indre ur, der sidder i koglekirtlen. Det igen medfører, at der også går kuk i hjernekemien, så der udløses en depression, fordi der er kommet ubalance i det indre ur, der sidder i koglekirtlen.

Melatonin Det naturlige melatonin har en afgørende betydning i hele dette puslespil. Melatonin produceres, mens man sover i totalt mørke af koglekirtlen, som er en del at hypothalamus, der er placeret i mellemhjernen. Og melatonin, der derfor også kaldes søvnhormonet, spiller altså en stor rolle i reguleringen af døgnrytmen, fordi produktionen af stoffet stiger kraftigt, når det bliver rigtig mørkt. Samtidig falder kropstemperaturen lidt, hvilket giver en større tendens til at falde i søvn. Under søvnen bliver vores krop genopbygget, stimuleret og repareret ved hjælp af melatonin, der er vores kraftigste naturlige antioxidant. Lyset er altså den vigtigste faktor for døgnrytmen og effekten på rytmen er helt afhængig af, hvornår på døgnet lyset påvirker den suprachiasmatiske kerne. Tidligere troede man, at sociale faktorer var de vigtigste, men nyere forskning har vist, at lyset er klart vigtigst, når døgnrytmen indstilles. Melatonin er med til at indstille vores indre ur, der går lidt langsommere end døgnet, nemlig 24,5 timer. Det kan medføre, at vores døgnfornemmelse forskubber sig, så vi i perioder ikke kan sove om natten og er søvnige om dagen. Man ved også, at jo ældre, man er, jo mere berørt bliver man af mangelen på naturligt lys. Det er fordi, man med alderen danner mindre og mindre melatonin. Underskud af melatonin er med til at fremme aldringen og øge forekomsten af sygdomme hos de ældre. Følgevirkningerne af en nedsat melatoninproduktion er typisk døgnrytme-forstyrrelser, søvnforstyrrelser og dårligt immunforsvar. Og det igen betyder flere alderdomsrelaterede sygdomme med infektioner til følge.

Jo ældre, man er, jo mere berørt bliver man af mangelen på naturligt lys, hvilket skyldes, at man med alderen danner mindre og mindre melatonin. Underskud af melatonin er med til at fremme aldringen og øge forekomsten af sygdomme hos de ældre.


TEMA

Foto: Scandinavian Stock Photo.

31

Man har siden det 18. århundrede vidst, at mennesker – ligesom mange andre organismer – har et såkaldt biologisk ur, og at lys har en afgørende indflydelse på, om vi er sunde og raske. Får vi ikke de nødvendige og tilstrækkelige mængder af lys, risikerer vi at blive syge i såvel krop som sjæl.

forskellig art. Lysbølgerne er her parallelle, hvilket kan give en meget høj lysintensitet. En kombination af lysbehandling med en sammensætning af lyset, der svarer til dagslys og motion, ændrer også kropssammensætningen, så mængden af fedt i kroppen reduceres, og muskelmassen øges. Dette nedsætter risikoen for blandt andet Type 2 diabetes og hjerte- karsygdomme. Lysbehandlingen øger således effekten af motion. Lysstyrken skal helst være på 10.000 lux, og behandlingstiden mellem 30 og 60 minutter. Lys og psyke I de senere år har der igen været megen opmærksomhed på lysets betydning for vores psykiske velbefindende. 85 ud af 100 vinterdepressioner skyldes alene mangel på lys ind gennem øjnene. Mængden af humør-signalstoffet serotonin øges ved dagslysbehandling. Ifølge overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik på Aarhus Universitetshospital, Henrik Kolstad, er det uden betydning, om der er tale om sollys eller kunstigt lys, så længe intensiteten er høj nok – nemlig over 2.000 lux. Lux er den enhed, man bruger til at måle lysstyrke, og til sammenligning har et oplyst kontor typisk omkring 400 lux i belysning. Men samtidig har man målt, at man indendørs kun får 1 procent af den mængde lys, man får udenfor. Eller sagt på en anden måde: Man får faktisk 100 gange mere lys, når man er ude, end når man er inde. Forskerne er endnu ikke fuldstændig sikre på præcis, hvad det er for biologiske ændringer i hjernen, der fremkalder den nedtrykte tilstand vinterdepression. Den oftest fremførte teori er som nævnt, at signalstoffet serotonin har en betydning. Det er der to grunde til: Antidepressiv medicin, de såkaldte SSRIpræparater, der øger mængden af serotonin i hjernen, kan forbedre tilstanden hos personer, der lider af vinterdepression. Og hvis man fjerner stoffet tryptofan, der er et af forstadierne til serotonin, fra kosten, vil en vinterdepressiv person, der ellers var helbredt, igen blive deprimeret. Vinterdepression har kun været anerkendt som en egentlig sygdom i få årtier. Men det gør den ikke mindre alvorlig. Man skønner således, at omkring 5 procent af alle danskere lider

af vinterdepression. Langt de fleste – faktisk 4 ud af 5 – er kvinder. Jo længere mod nord man lever, desto større risiko er der for at blive ramt af denne form for depression. I Alaska er lidelsen konstateret hos hver 10. indbygger. I 2004 fandt et svensk-amerikansk forskerhold frem til, at omkring 20 procent af alle svenskere lider af vinterdepression – og at sygdommen med stor sandsynlighed er arvelig. Rejser man mod syd, aftager hyppigheden af vinterdepressioner jævnt, efterhånden som gennemsnittet af dagslængden tiltager. I Spanien, Italien og Grækenland er lidelsen stort set ukendt.

85 ud af 100 vinterdepressioner skyldes alene mangel på lys ind gennem øjnene. Rejser man mod syd, aftager hyppigheden af vinterdepressioner jævnt, efterhånden som gennemsnittet af dagslængden tiltager. I Spanien, Italien og Grækenland er lidelsen stort set ukendt.


32

Nyt fra sundhedssektoren Brystkræftpatienter får pæne bryster efter operation Operationer for brystkræft bliver i dag udført med plastikkirurgiske teknikker på Rigshospitalet. Lægerne kan fx flytte fedtvæv fra mave op til brystet under den operation, hvor kræften fjernes. Metoden kaldes onkoplastisk kirurgi. Det er en sammenføjning af onko, der betyder kræft, og plastikkirurgi. ”Et pænt bryst betyder meget for kvindens psykologiske rehabilitering,” siger professor Niels Kroman, der er en af landets førende eksperter i brystkræft. Mange operationer for brystkræft bliver i dag kombineret med plastikkirurgiske teknikker., idet plastik- og brystkirurger på Rigshospitalet arbejder tæt sammen. ”I op mod en tredjedel af tilfældene ser brystet ikke helt kønt ud rent kosmetisk efter en kræftoperation. Selv om kvinderne som regel er mere tilfredse, end vi er som fagfolk,” fortæller professor Niels Kroman. ”Før i tiden handlede det kun om at overleve. I dag tilbyder vi den mindst mulige, men dog sikre behandling. Vi tror på, at vi kan hjælpe kvinderne med den psykologiske rehabilitering ved at deres krop er mindst muligt skamferet, efter at de er blevet behandlet,” fortæller han. Rehabilitering er vigtig i dag, fordi 75 procent af de kvinder, der får en brystkræftdiagnose, overlever. Det er Danmarks største gruppe af kræftoverlevere. Kilde: www.rigshospitalet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Forskningsprojekt om forebyggelse af blodpropper i hjernen Hvert år rammes 16.000 danskere af en blodprop i hjernen. Derfor igangsætter Rigshospitalet i samarbejde med en række andre hospitaler nu et nyt forsøg, der skal afdække, om man kan forebygge blodpropper i hjernen ved at overvåge hjerterytmen med et lille apparat, en såkaldt Loop-recorder. Professor fra Rigshospitalet Jesper Hastrup Svendsen leder forskningsforsøget. ”Forskningsprojektet vil afklare om man, ved at overvåge hjerterytmen hele tiden med en lille chip under huden, kan opdage hjerterytmeforstyrrelser, som ellers ikke ville blive opdaget. Informationerne fra chippen overføres automatisk til sygehuset, og her kan lægerne så afgøre, om der skal startes blodfortyndende behandling. Derved vil man muligvis kunne forhindre nogle af de frygtede blodpropper i hjernen,” siger han. Man kan deltage i forsøget, hvis man er ældre end 70 år og har en eller flere af følgende fire sygdomme: Forhøjet blodtryk, sukkersyge, nedsat hjertepumpefunktion og tidligere blodprop i hjernen. Borgere, der er interesseret i at deltage i forsøget, kan henvende sig til projektsygeplejerske Sisse Lund Jensen, Rigshospitalet, tlf. 35450686, eller projektsygeplejerske Nina Løn, Bispebjerg Hospital, tlf. 21197752. Kilde: www.rigshospitalet.dk

Ablation i fuld bedøvelse på Gentofte Hospital Gentofte Hospital tilbyder nu som det eneste hospital i Danmark fuld bedøvelse til alle i behandling for hjerterytmeforstyrrelser. Ablation er en behandling, som tilbydes patienter med hjerterytmeforstyrrelser. Det foregår ved, at man fører sonder ind gennem lysken og hele vejen op til hjertet. Sondens spids kan varmebehandle, og via scanningsbilleder kan lægen styre sonden direkte hen til det sted i hjertet, som skal behandles. I Danmark har der hidtil været tradition for at behandle patienterne uden fuld bedøvelse. Danske patienter er derfor normalt vågne, og selv om de kan være lidt sløvede, kan de alligevel høre alt og må bide smerter i sig.

Som det eneste hospital i Danmark tilbyder Gentofte Hospital nu patienterne fuld bedøvelse under ablationsbehandling. Vicedirektør Lars Juhl Petersen fortæller: ”Fuld bedøvelse under ablation er en bekostelig affære, men vi har valgt at prioritere det, fordi patientens velbefindende kommer i første række.” Gentofte Hospital er højt specialiseret inden for ablationsbehandling mod hjerterytmeforstyrrelser. Hospitalet råder over det nyeste ablationsbehandlingsudstyr i Norden og har i øjeblikket kort ventetid. Kilde: www.gentoftehospital.dk

Foto: Jesper Ludvigsen. Gentofte Hospital.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk


Helbredsundersøgelser af mænd med kort uddannelse virker I starten af 1990’erne fik cirka 1.000 30-49-årige Ebeltoftborgere tilbudt helbredsundersøgelser og lægesamtaler som led i ”Sundhedsprojekt Ebeltoft”. De fik tre helbredsundersøgelser i løbet af de første fem år, som bl.a. omfattede tjek af blodsukker, blodtryk og kolesterol. Samtidig havde man en kontrolgruppe, som kun fik én helbredsundersøgelse fem år efter projektstart. De jævnlige helbredstjek har betydet, at de kortuddannede mænd, der var med i projektet, fik en lavere risiko for at udvikle hjerte-karsygdomme end dem i kontrolgruppen. Det viser en evaluering af langtidseffekterne, som KORA har foretaget i samarbejde med Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet. ”Ulighed i sundhed er fortsat stigende, mennesker med kort uddannelse lever generelt kortere tid end dem med lang uddannelse. Det er derfor rart, at resultaterne fra ”Sundhedsprojekt Ebeltoft” viser, at der er en indsats, som tilsyneladende kan være til gavn for dem, som har mest brug for det, samtidig med at indsatsen er omkostningsneutral set i et 15-årigt perspektiv,” siger seniorprojektleder Susanne Reindahl Rasmussen, der står bag evalueringen. For kvinder kan man ikke måle nogen effekt af helbredsundersøgelserne, hverken for de kort- eller langtuddannede. Hvad dødelighed angår, kan man ikke se nogen effekt af indsatsen, hverken for mænd eller kvinder. Kilde: www.kora.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Vågetjeneste debuterer på Frederiksberg Hospital En ny vågetjeneste, som er et pilotprojekt, er startet op i begyndelsen af marts på Medicinsk Afdeling på Frederiksberg Hospital i samarbejde med Røde Kors Hovedstadens Vågetjeneste Det nye vågeteam af frivillige, der våger over døende i deres sidste timer, er det første af sin slags på et hospital i hovedstadsområdet. Når de ansatte på afdelingen vurderer, at den døende har mindre end et døgn igen, tilkalder de Vågetjenestens Frederiksberg Team, Marianne Høyer, administrativ afdelingssygeplejerske på Medicinsk Afdeling, og Tina Ingerdahl, udviklingskonsulent hos Røde Kors, er enige om at samfundsudviklingen er en del af forklaringen på det øgede behov for omsorg for døende. Tina Ingerdahl forklarer: ”I takt med at folk lever længere, bliver deres pårørende ældre og har måske ikke energi til at sidde hos deres nære døende flere timer ad gangen.” Marianne Høyer, fortæller: ”Vi oplever et stigende behov for vågere. Vi får rigtig mange cancer-patienter ind, som ikke har langt igen, og det er svært for plejepersonalet at afsætte de fornødne ressourcer, de gerne ville bruge sammen med de døende. Vi håber, at vågernes nærvær vil være med til at øge den menneskelige omsorg i døendes sidste tid.” Kilde: www.frederiksberghospital.dk

Kritisk sygdom øger risiko for psykiske problemer Flere og flere overlever livstruende sygdomme og ulykker, men ny dansk-amerikansk undersøgelse viser, at hvis patienten har ligget i respirator, kan det have alvorlige følger: ”Den gode nyhed er selvfølgelig, at stadig flere overlever kritisk sygdom og respiratorbehandling. Men den dårlige nyhed er samtidig, at vi nu har påvist, at respiratorpatienterne har betydelig risiko for at få psykiske problemer. Især de første måneder efter udskrivelsen er kritiske,” siger professor i klinisk epidemiologi Henrik Toft Sørensen, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Han står bag verdens hidtil største undersøgelse af psykiatriske problemer før og efter respiratorbehandling. Det opsigtsvækkende resultat er netop offentliggjort i det prestigefyldte lægevidenskabelige tidsskrift Journal of the American Medical Association. I undersøgelsen er 24.179 medicinske respiratorpatienter indlagt på alle danske intensivafdelinger i perioden 2006-2008 blevet sammenlignet med andre indlagte patienter samt med den generelle befolkning. ”Undersøgelsen viser, at helt op imod 13 procent af respiratorpatienterne, altså hver syvende, fik medicin mod psykiske problemer indenfor de første tre måneder efter indlæggelsen. Vi vidste godt, at der var en forhøjet risiko, men vi havde ikke forventet, at tallet ville være så højt,” siger Henrik Toft Sørensen. Kilde: www.auh.dk Første danske patienter får avanceret minipacemaker Som de første i Danmark har tre hjertepatienter på Aalborg UH fået indopereret en pacemaker, der er så lille, at den kan sidde inde i hjertet. ”Vi har for nyligt opereret de tre første patienter. Nummer 11, 12. og 13 på europæisk plan, og de første i Danmark, fortæller Peter Søgaard,” der er professor og overlæge ved Kardiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. I modsætning til en traditionel hjertesvigt-pacemaker, der stimulerer venstre hjertekammer fra ydersiden, fungerer den lille pacemaker ved at sende små elektriske stimuli fra hjertets inderside. Dermed bliver stimuleringen bedre, idet den i højere grad minder om de naturlige elektriske aktiveringer i hjertet. Overlæge Sam Riahi, der sammen med Peter Søgaard står for at indoperere pacemakere på hjertepatienter på Aalborg Universitetshospital, forklarer: ”Ved en traditionel pacemaker fører vi ledninger ind gennem venesystemet. Det er en kompliceret operation, hvor det kan være vanskeligt at få elektroderne til at sidde helt optimalt. Op mod 30 % af patienterne oplever bl.a. derfor ikke den ønskede virkning, og der er risiko for, at elektroderne river sig løs eller der opstår infektion. Den risiko slipper man for med den nye pacemaker. Når først den er placeret inde i hjertet, vil den i løbet af få uger være dækket af væv, så den hverken river sig løs eller samler aflejringer af størknet blod og skaber risiko for infektion eller blodpropper. Kilde: www.aalborguh.rn.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

33


TEMA

Huden er vores største organ Det er hudens overordnede opgave at beskytte kroppen samt at bevare dens fugtighed og varme. Den indeholder derfor blodkar og svedkirtler, som er med til at opretholde væskebalancen og styre legemstemperaturen, ligesom den indeholder nervetråde, som kan registrere stimuli, fx tryk, varme, kulde og smerte. Huden er simpelthen vores største forsvarsværk mod den ydre verden. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Evolution gennem hundredtusinder af år har medført, at forhornede hudceller har udviklet sig forskelligt. Mange dyr har således udviklet beskyttende hår på huden, og hvis behåringen er tæt nok, kaldes det pels eller eventuelt pigge, som hos pindsvinet. Andre dyr som fisk og krybdyr har skæl, mens fugle har fjer og skildpadder har et forhornet skjold. Fjer, pels, hornplader eller hud Mennesket har imidlertid ikke haft behov for at udvikle fjer, pels eller hornplader, men har hud. Hos voksne har huden en samlet udstrækning på 1,5 - 2 m2 og udgør ca. 15 % af legemsvægten. Huden er dog ikke lige tyk, idet den varierer i tykkelse fra under 1 mm på fx øjenlågene til over 3 mm på ryggen og huden kan have forskellig farve, idet dette bl.a. bestemmes af indholdet af det mørke farvestof melanin. Afrikanere og asiater har således et højere celleindhold af melanin. Huden er hos alle opbygget i forskellige lag, hvor det øverste eller alleryderste lag er overhuden, som fornys hele tiden ved hjælp af celledelinger. De yderste celler kaldes hornlaget og disse celler afstødes under det daglige slid på huden og erstattes hele tiden af celler nedefra, hvorfra cellerne i løbet af en måneds tid bevæger sig op fra det såkaldte basallag ud til overfladen. Efterhånden som cellerne passerer opad, udvikles de små spidser der hæfter dem sammen. Samtidig bliver de fladere og fyldes op med det vandtætte protein keratin. Til sidst dør cellerne og når fuldt keratiniserede ud på overfladen, hvor de danner det slidstærke hornlag, der minder om et tæt sammenvævet tegltag. Læderhuden Laget under overhuden kaldes læderhuden og er tykkere

Illustration: Scandinavian Stock Photo.

34

Huden består yderst af overhuden, dernæst af læderhuden, som indeholder kirtler og hårceller og nederst af underhuden. Illustration: Servier Medical Art.

end overhuden. Læderhuden består først og fremmest af bindevæv, som giver huden dens styrke og elasticitet. Derudover findes der i dette lag mange specialiserede væv, fx hårsække, svedkirtler, talgkirtler og sanseceller. Disse sanseceller er specialceller, som er direkte forbundet til nervesystemet og registrerer tryk og berøring, kulde og varme samt smerte fra huden til rygmarven og hjernen. Læderhuden har sit navn, fordi dette lag indeholder mange kollagene fibre og denne egenskab gør pattedyrs hud velegnet som læder, der er smidigt og slidstærkt. Under læderhuden ligger underhuden, som også kaldes det subcutane fedtlag, dette er et løst organiseret lag, som indeholder fedt – et blødt mobilt lag, hvis funktion er at

Evolution gennem hundredtusinder af år har medført, at forhornede hudceller har udviklet sig forskelligt. Hos mange dyr har der udviklet sig beskyttende hår på huden, og hvis behåringen er tæt nok, kaldes det pels eller eventuelt pigge, som hos pindsvinet. Andre dyr som fisk og krybdyr har skæl, skildpadder har et forhornet skjold mens fugle har fjer, som denne farvestrålende guldfasan.  Foto: Scandinavian Stock Photo.


TEMA

Foto: Scandinavian Stock Photo.

35

Huden er opbygget i forskellige lag, hvor det øverste eller alleryderste lag er overhuden, som fornys hele tiden ved hjælp af celledelinger, og som beskytter kroppen som et forsvarsværk mod den ydre verden. Andre pattedyr har udviklet lange beskyttende hår på huden, og hvis behåringen er tæt nok, kaldes det pels som her på en leopard.

isolere, virke som energilager og være stødpude. Underhuden indeholder også bindevæv, som indeholder nerver og blodforsyning. Huden er et effektivt forsvarsværk Som mekanisk beskyttelse ligger huden som et hurtigt helende lag, der skærmer kroppens indre dele mod slag og skrammer. Huden indeholder en masse sanseceller, som gør at vi fx per refleks trækker hånden til os, når vi rører ved noget varmt eller skarpt, for at undgå større skader på kroppen. Men ikke nok med at huden beskytter mod tryk, varme, kulde og smerte samt muliggør et konstant indre miljø, så beskytter den også kroppen mod infektioner, idet huden tillige

er en del af kroppens immunforsvar. Huden kan nemlig med sin store tæthed fysisk holde bakterier og andre skadelige mikroorganismer og stoffer ude af kroppen. Desuden er huden vandtæt, hvilket er vigtigt for at hindre vandfordampning. Mennesket består overvejende af vand og ville hurtigt blive dehydreret, hvis ikke huden holdt vandet tilbage. Den store fare ved omfattende skader på huden som fx større forbrændinger er netop, at infektioner og væskefordampning har frit spil gennem den ødelagte hud. Huden reparerer sig selv Huden bliver livet igennem skadet lidt eller meget, hvilket ikke helt kan undgås. Man kan fx skære sig i fingrene, når man ordner grønsager, man kan falde og få sår og skrammer under leg, hvilket typisk sker for børn eller man kan få større skader som følge af uheld eller operative indgreb. I alle tilfælde sker der en sårheling af huden og det er en mekanisme, som er indbygget i ethvert individ og foregår automatisk, i hvert fald i den raske hud, uanset sårets størrelse. Sårhelingen gennemløber forskellige faser, således at den ene fase skal være færdig, før den næste fase går i gang. Først sker en såkaldt blodclotting eller fibrin formation ved hjælp af trombocytter, som også kaldes blodplader. Trombocytterne er de mindste celler i blodet – der er omkring 300.000 blodplader pr. mm3 blod – og de dannes i knoglemarven. Blodpladerne er en slags lappegrej, og de aktiveres,

Ardannelse ikke kun på huden

Ardannelse er en naturlig del af helingsprocessen og forekommer, når huden reparerer skader, som er forårsaget af en ulykke, et kirurgisk indgreb eller en sygdom. Ved større hudskader tager det længere tid for huden at hele, og risikoen for et synligt ar er større.

Ar opstår ikke kun på huden, for også i bl.a. muskler, sener, ledbånd og ledkapsler kan der opstå arvæv - fx efter større eller mindre akutte skader. Efter eksempelvis en fibersprængning foregår den efterfølgende opheling med dannelse af arvæv, som kan sammenlignes med en ”limning” af de beskadigede strukturer. Det er også meget normalt, at der dannes sammenvoksninger efter åbne maveoperationer, idet det sker for 95 % af alle patienterne, men tilstanden kan faktisk også opstå hos mennesker, der ikke er blevet opereret, fx hos kvinder efter en underlivsbetændelse. De fleste sammenvoksninger er dog smertefrie og giver ikke komplikationer.


TEMA

Hudmuskler Hos mennesket findes muskler i huden i håndfladen, omkring endetarmsåbningen og på hals og hoved; især i ansigtet, hvor cirkulært forløbende fibre har betydning for lukning af øjne og mund, mens andre fibre regulerer mimikken og således er af afgørende betydning for vor kommunikation med andre mennesker. Kilde: www.denstoredanske.dk

hvis der går hul på et blodkar, så de klæber sig sammen og lukker defekten. I størkningsprocessen indgår også stoffet firbin, som sammen med blodpladerne lukker hullet i blodkarvæggen. Samtidigt med dette sker en frigivelse af kemiske stoffer, der stimulerer en heling. Celletyper, der hedder ”storspiserne” (makrofagerne), bliver brugt til at rydde op i såret. De fjerner fremmedlegemer, dødt væv og bakterier, mens en anden celletype, der danner fibre (fibroblaster), vokser ind i såret. De begynder at danne et proteinstof, der hedder kollagen. Det kræver en god blodforsyning i området. Ny fase efter en uges tid Efter 7-8 dages heling i et åbent rent sår går sårhelingen ind i en ny fase, granulationsvævsfasen. Granulationsvæv består af karceller, fiberceller, forskellige typer hvide blodlegemer og en grundsubstans, der minder lidt om husblas. Det er karcellerne, der danner reder af nye kar og som giver vævet sin karakteristiske røde farve. Granulationsvæv bløder let, selv ved små skader, men når granulationsvævet helt har udfyldt sårhulen, begynder modningsfasen, hvor der vokser hud hen over.

Denne fase er begyndt i det stille. Allerede efter et par dage kan man i mikroskopet se de første tegn på, at hud er begyndt at vokse hen over såret, men det manglende granulationsvæv holder huden tilbage, ellers ville hudcellerne vokse ind fra siderne og ganske langsomt dække såret. Modningsfase i nogle uger eller år Modningsfasen begynder normalt 2-3 uger efter såret opstod. Afhængig af om der er sårhelingsproblemer, vil perioden gå fra 2-3 uger til måske resten af livet. Hvis ikke der er de rette betingelser til stede, kan såret ikke hele. Efter huden er vokset hen over såret, vil sårdelen under huden forsat vise tegn på heling. Der dannes flere fibre i såret - det bliver til arvæv. Såret arbejder således med arvævet i lang tid efter. Arvævsdannelsen består i en fase med fiberdannelse og en fase med skrumpning. Derfor kan man ikke udtale sig om et ars endelige udseende, før denne arvævsdannelse er slut. Dette tager op til 1 år. Typisk 3 måneder efter sårheling,

Udsættelse for kemiske stoffer kan give allergi Første gang man udsættes for et kemisk stof, som man udvikler allergi overfor, kaldes det ”induktion”. Her oplever man dog ingen symptomer. Men næste gang, man bliver udsat for stoffet, opstår den allergiske reaktion. Det kaldes ”provokation”. Ved provokationen reagerer T-cellerne på det kemiske stof, som de husker fra induktionen. Herefter dannes en lang række signalstoffer, cytokiner, som tiltrækker andre celler fra immunsystemet, som er skadelige for huden. Formålet er at uskadeliggøre det indtrængende kemiske stof. I denne proces, hvor der frigives signalstoffer, øges blodgennemstrømningen i huden, og der trænger væske ud. Det er starten på en akut allergisk eksem, og det er denne proces, der gør huden rød og hævet. Reaktionen er som regel først synlig 18 til 48 timer efter, man har været udsat for det allergifremkaldende stof, da kommunikationen imellem cellerne tager tid. Diagnosen kontaktallergi stilles ved hjælp af en lappeprøve, også kaldet en lappetest, plasterprøve, plastertest eller epikutantest. Denne test udføres hos hudlæger enten i speciallægepraksis eller på hudafdelingerne på universitetshospitaler. Kilde: www.videncenterforallergi.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

36

Spædbarnets hud er tyndere end den voksnes, og indeholder ikke den samme bakterieflora til at beskytte mod fremmede mikroorganismer. Derfor er det vigtigt at holde huden ren og tilpas. Babyers hud er også tyndere og tørrer hurtigere ud, fordi den mister fugt hurtigere end en voksens hud. Tør hud hos børn er således almindeligt op til 10-årsalderen.


TEMA

Når der dannes ar - og det gør der, kan generne mindskes Efter at huden er vokset hen over såret, påbegyndes arvævsdannelsen, som fortsætter i omkring et års tid. Derfor kan man ikke udtale sig sikkert om det endelig resultat før tidligst tre måneder efter sårhelingen og først et år efter, vil arrets karakteristiske røde farve være blegnet. I de fleste tilfælde bliver et ar forholdsvist pænt, men i nogle tilfælde kan arret blive tykt eller rødt og det kan også trække sig sammen, så det bliver fysisk eller kosmetisk generende. Selvom man får et ar som baby, vil det forblive synligt resten af livet, idet det kun er fostre, der kan hele ar, så de forsvinder helt. Men der findes imidlertid noget man kan gøre, hvis man frygter synlig og generende ardannelse, idet man fx kan anvende Bio Oil, der især har gjort sig gældende i forbindelse med strækmærker. Man kan imidlertid også anvende en gel, der har vist sig effektiv til behandling og reducering af ardannelse. Dermatix, som gelen hedder, kan fås på apoteket, og er en transparent, hurtigtørrende siliconegel til lokal anvendelse, der vedligeholder hudens fugtbalance. Gelen hjælper ved behandlingen af ar som følge af operationer, brandsår eller andre læsioner. Arvævet bliver fladere og blødere, og kløe og ubehag ved arvævet lindres efter behandling med Dermatix. Endvidere reduceres farveforskellen mellem arret og den sunde hud. Gelen kan påføres overalt på huden, også i ansigtet, led og i hudfolder, og tørrer hurtigt, hvorefter gelen danner en usynlig film.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

ses arvævet særligt aktivt, idet mange faktorer har indflydelse på det endelige udseende af arret og på den endelige sårheling. Mange faktorer har nemlig betydning for sårheling. Så længe der er dødt væv i et sår, kan granulationsvæv ikke vokse ind, og et sår kan heller ikke hele, hvis der er betændelse i det. Men også alder har betydning, i hvert fald for hastigheden af sårhelingen. Yngre heler nemlig bedre end ældre. Blodmangel har betydning i den forstand, at det giver iltmangel i såret – ligesom rygning i øvrigt. Endelig kan visse sygdomme som diabetes og mangeltilstande samt medicin have stor betydning for en god sårheling.

Læder er den del af huden, der er tilbage, når over- og underhud er fjernet. Men før læderhuden kan anvendes skal den garves med garvesyre, der fikserer læderhudens kollagene fibre, så materialet bliver holdbart i årevis. Mosefund, fx Tollundmanden og moseeg, der har bevaret deres struktur i flere tusinde år pga. garvesyreindholdet i mosevandet, er gode eksempler herpå.

astmaeksem, der ses hos ca. 12 % af alle børn før skolealderen. Hudsygdomme kan være stærkt generende pga. smerter eller kløe, de kan være kosmetisk skæmmende eller erhvervshæmmende og nogle kan indebære risiko for kræftudvikling, hvorfor specifik diagnostik og effektiv behandling er af stor betydning. Forebyggende foranstaltninger er væsentlige, fx reduktion i udsættelsen for eksemfremkaldende stoffer eller de skadelige ultraviolette stråler i sollys, hvilket vil begrænse forekomsten af henholdsvis kontakteksem og hudkræft.

Sygdomme i huden kan være medfødte eller erhvervede Sygdom i huden forekommer i alle aldre og kan være medfødt, eventuelt arvelig, eller erhvervet sygdom, som kan skyldes påvirkninger fra det ydre eller indre miljø. Der kan fx være tale om kontakteksem, medicinudslæt eller infektion med virus, bakterier eller svampe, godartede og ondartede svulster, kroniske sår og bindevævssygdomme. Andre eksempler er psoriasis, der forekommer hos ca. 3 % af voksne og

Læder Læder er den del af huden, der er tilbage, når over- og underhud er fjernet. Det sker før den egentlige garvning. På de fleste europæiske sprog bruges ét ord for det danske ”læder” om al afhåret, garvet dyrehud. I Norden bruger man betegnelserne ”skind og læder” lidt i flæng, men forskellen ligger i garvning, efterbehandling og anvendelse. For både skind og læder gælder, at det drejer sig om den del af huden, der kaldes læderhuden. Læder eller skind med hår på, kaldes pels. Kilde: www.aksp.dk

37

Ar-fri kan købes i Matas og udvalgte hudplejeklinikker. Besøg www.ar-fri.dk for mere information


38

Nyt på disken

Ny D-vitamin som tyggetabletter Kroppen danner selv D-vitaminet, når huden bliver udsat for sollys. Men indenfor særligt det seneste årti er vi blevet bedre til at passe på vores hud ved at vi anvender solcreme og undgår solskoldning. Ud over disse yderst positive foranstaltninger, så nedsætter det beskyttende lag af solcreme dog kroppens egen produktion af D-vitamin. Det kan derfor være fornuftigt at huske at få D-vitamin, når hele familien er sommerklar og smurt ind i solcreme fra top til tå. Livol Mono Normal D tyggevitamin er til børn og voksne og indeholder 10 mikrogram D-vitamin. Dagsdosis bør ikke overskrides. Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide eller børn under 1 år. Kosttilskud bør ikke erstatte en varieret kost. Indeholder sødestoffer. Overdreven brug udover anbefalet daglig dosis, kan virke afførende. Livol har eksisteret siden 1959 og er Danmarks største leverandør af vitaminer. Livol producerer blandt andet multivitaminer med vitaminer, mineraler og urter på eget anlæg i Ishøj under farmaceutisk kontrol. Kilde: www.livol.dk

Foto: PR-foto. Futura

Tranebær mixtur fyldt med antioxidanter og C-vitamin Tranebærret er med god grund blevet kaldt et ’superbær’. Det lille røde bær har nemlig et stort indhold af næringsstoffer, antioxidanter og C-vitamin. Og så smager det vidunderligt, hvilket er hovedårsagen til dets vidtstrakte anvendelse i særligt det amerikanske og canadiske køkken. Tranebærret har efter sigende fået sit navn af europæiske nybyggere i Amerika, der mente, at blomsterne på buskene lignede en tranes nakke, hoved og næb. Men længe inden nybyggerne kom til Amerika, blev bærrene allerede anvendt af indianerne i såkaldte overlevelseskager, som sårmedicin og til at farve stof med. Bærrene var ifølge amerikansk historie en del af det første Thanksgiving-måltid i november 1621 i Plymouth, hvor nybyggere og indianere samledes omkring store borde for at fejre efterårets høst. FUTURA har fremstillet en mixtur, hvor skånsomt forarbejdet tranebær er blandet med solbærsaft, vand, sukker og kaliumsorbat for at opnå den helt rigtige smag. Kilde: www.futura-helsekost.dk

Nyt til forebyggelse og lindring af psoriasis La Roche-Posay har netop lanceret ISO Urea til behandling af psoriasis. Der er tale om en let og ikke-klistrende balsam-creme, der reparerer hudbarrieren og reducerer skæl og tørre pletter hos personer med psoriasis. ISO Urea indeholder den særlige patenterede ingrediens Procerad samt Activating Protease Factor og Carbamid, der har en bevist positiv effekt på hud, der er ramt af psoriasis. Psoriasis er en kronisk inflammatorsik sygdom, som 3 % af danskerne skønnes at være ramt af. Den mest almindelige form for psoriasis er skæl-psoriasis, som omfatter 80 % af alle tilfælde, og som viser sig i hovedbunden, ved albuer, ved knæ, på nedre del af ryg og mave. Skæl-psoriasis ses som velafgrænsede røde pletter dækket af hvide skæl. Når flagerne begynder at skalle af, efterlades huden rå og ubeskyttet, så det til tider kan bløde. Kløen fra psoriasis kan være intens. Psoriasis anerkendes som værende delvist genetisk betinget, men sygdommen er fortsat et mysterium for specialister. Det vides dog, at psoriasis særligt udvikler sig i perioder med stress og kan provokeres af en infektion. La Roche-Posay ISO Urea forhandles på apoteket. Kilde: www.laroche-posay.com

Foto: PR-foto, La Roche-Posay.

Naturlige bolsjer baseret på økologiske urter Økologi og bæredygtighed er to stærke kernebegreber hos Ricola. Mottoet ’Naturally good’ er rodfæstet i virksomhedens løfte om at behandle miljøet blidt og med stor respekt for naturens ressourcer. Netop derfor har virksomheden i 25 år støttet organisk dyrkelse af urter i de schweiziske bjerge uden brug af pesticider og sprøjtemiddel. Kombineret med lange samarbejdsaftaler med økologiske landbrug er Ricola ikke blot med til at sikre en høj kvalitet af råvarer i deres produkter, men spiller samtidig en vigtig rolle i opretholdelsen af artsdiversiteten af urter i Schweiz. Ved aldrig at afvige fra sine grundprincipper har Ricola gennem 80 år vist, at de traditioner, virksomheden er blevet bygget på, har en stærk fremtid. Samtlige af de næsten 30 forskellige urtebolsjer og teer er uden kunstig farve og smagstilsætning. Det er selvfølgelig fordi, det er imod Ricolas politik, men også fordi de økologiske urter dyrket i de Schweiziske bjerge er så fulde af smag, at der ikke behøves tilsætningsstoffer. Forhandles i de fleste assorterede butikker landet over. Kilde: www.ricola.com

Foto: PR-foto, Livol/Axellus.

Foto: PR-foto, Ricola.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk


Ramt af stress eller på kanten til at blive det En række kendte danske mænd og kvinder fortæller om at få stress og hvad de lærte af det i bogen ”Hvordan jeg kom igennem stress”. Mimi Jacobsen, Hans Pilgaard, Anne Sophia Hermansen. Jens Arentzen, Mette Helbæk, Carsten Albrektsen, Brian Ravn Galsgaard og Karen Ellemann fortæller alle åbenhjertigt og ærligt, men deres fortællinger er vidt forskellige. Mimi Jacobsen befandt sig i et indkøbscenter, da hun pludseligt ikke anede, hvor hun var, Jens Arentzen fik stress som barn, Anne Sophia Hermansen kollapsede på sin kontorstol, mens Mette Helbæk levede så længe med stress, at det var blevet en livsstil. Bogen handler imidlertid om mere end stress. Den handler også om at være menneske og den svære kunst det er at træffe de beslutninger, der er rigtige for den enkelte. Og hvad nogle må igennem for at klare det. De fleste har læst en masse om stress og alle faresignalerne. Alligevel ser mange hele tiden nære venner, bekendte og kolleger gå ned med stress. Bogen forsøger at give et bud på hvorfor og hvad vi kan gøre for at undgå det. I den sidste del af bogen giver stressekspert Thomas Milsted et indblik i, hvad stress egentligt er samt gode råd om at undgå og overvinde stress. Kilde: www.rosinante.dk

Fugtgivende pleje fra Grøn Balance i nyt design Grøn Balance relancerer sin populære personlig pleje-serie i et nyt og elegant design, der visuelt matcher seriens rene karakteristika: milde produkter uden parfume, farvestoffer og parabener. Ren velvære til dig, dine nærmeste og miljøet. Med det nye design får Grøn Balances populære serie af miljøvenlige kropsplejeprodukter med fokus på minimering af allergi et visuelt, smukt og elegant løft, hvor rene linjer går hånd i hånd med produkternes gode indhold og signatur. Grøn Balance produkterne bærer naturligvis stadig det nordiske miljømærke Svanen og er deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark. Serien rummer alle de produkter, du bruger mest i hverdagen. Og er naturligvis uden parfume, farvestoffer og parabener. Det gør det nemt at handle med omtanke for dig selv, dine nærmeste og miljøet. Det er ikke dyrere at købe grønt. Filosofien bag Grøn Balance er nemlig, at det skal være let at vælge Grøn Balance, fordi det ikke koster ekstra. Grøn Balances personlig pleje-serie med nyt design inkluderer shower gel, shampoo, bodylotion, deo roll-on og håndsæbe. Grøn Balance føres i SuperBest, EuroSpar, Spar, Min Købmand og Kiwi. Kilde: www.groenbalance.dk

Miljøvenlig solbeskyttelse der plejer og beskytter Avène, som kommer fra franske Pierre Fabre, har en særlig position blandt solserier, fordi produkterne både tilbyder solbeskyttelse af meget høj kvalitet med vægt på fotostabilitet og tolerance, er utrolig kosmetisk behagelige og spænder bredt med produkter til enhver hudtype til både voksne og børn. Basis for produkterne er det plejende og beroligende Avène Termalkildevand og pretocopheryl, som er et forstadium til E-vitamin og som styrker hudbarrieren og beskytter mod de frie radikaler, hvormed pigmentforandringer og rynker forebygges. Formuleringerne er nu videreudviklet for at undgå octocrylene, der normalt stabiliserer solfiltret Parsol 1789. Det er lykkedes så godt, at Pierre Fabre har fået patent på metoden. De nye produkter giver bedre tolerance og en mere miljøvenlig solbeskyttelse, ligesom de kun indeholder kemisk filter, ikke svider i øjnene eller efterlader hvidt skær på huden. Solbeskyttelsescremerne er selvfølgelig uden parabener. Kilde: www.apotekernes.dk

Foto: PR-foto, Apotekernes A.m.b.a.

Ny effektiv ansigtscreme mod pigmentforandringer Solen er ofte den store synder, når det gælder pigmentforandringer i huden, men også alder og hormonelle forhold kan spille ind. Årsagen til pigmentforandringerne er, at hudens brune pigment, melanin, der både giver huden farve og beskytter mod solstråler, bliver hyperaktivt og øger produktionen, så der dannes pletter, skjolder og misfarvninger på huden. Solbeskyttelse er den vigtigste forebyggelse, men når skaden er sket, er der nu hjælp at hente med Avène D-Pigment creme. Cremen indeholder melanyd, pre-tocopherol og retinaldehyd, der virker på forskellige niveauer i hyperpigmenteringsforløbet: Melaninsyntesen bremses, celler med ophobet pigment afstødes hurtigere og huden beskyttes mod de frie radikalers stimulering af melaninproduktionen. Avène D-Pigment skal anvendes om aftenen i minimum tre måneder på ansigt og hænder kombineret med UVcreme om dagen. D-Pigment fås til normal/ kombineret hud og til tør hud og er selvfølgelig uden parabener og uden parfume. Produkterne fra Pierre Fabres Avène-serie fås på apoteket. Kilde: www.apotekernes.dk

Foto: PR-foto, Grøn Balance.

Foto: PR-foto, Apotekernes A.m.b.a.

39


40

Hygiejneugen skal skabe fælles synlighed Rådet for Bedre Hygiejne arrangerer hvert år en kampagneuge, hvor der sættes fokus på værdien af en indsats for bedre hygiejne i hjemmet, på arbejdet, i skoler, på hospitaler, på plejehjem, i kantinen, på farten og mange flere steder i danskernes private og professionelle liv og virke. Årets tema for Hygiejneugen, som foregår fra 15.-19. september, er politik og hygiejne med titlen ’God hygiejne er også dit valg’, set i lyset af det faktum, at man både privat og professionelt altid træffer en lang række valg i sin hverdag og sit arbejdsliv. Og disse valg betyder noget for egen eller andres hygiejne, siger projektchef Lars Münter. • Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”I alt for mange år har fokus på hygiejne været overladt til tilfældigheder og enkeltpersoners stædighed. Derfor er den nu årligt tilbagevendende Hygiejneugen så vigtig. Den samler og styrker en fælles synlighed omkring et ellers lidt vanskeligt emne, der ofte kræver mere forklaring og eftertænksomhed for at blive forstået.” Det siger projektchef hos Rådet for Bedre Hygiejne. Lars Münter, og han uddyber: ”Blandt mange gode grunde til en årlig Hygiejneuge er den mest iøjnefaldende synlighed . Hver for sig er de mange fagområder under hygiejne vanskelige at synliggøre – sammen er de stærke.” Udvikling af netværk Samtidig fremhæver Lars Münter begreber som stolthed og identitet som væsentlige og bærende kræfter i hele projektet: ”Hygiejneugen samler jo en række fagpersoner og fagrupper, der ellers ofte har kæmpet en ensom kamp for at komme til ære og orde. Det er oplagt, at et sådant samarbejde giver en vigtig glæde og stolthed hos de enkelte aktører. Samtidig er det en god mulighed for at udvikle netværk, fordi de lokale aktører i Hygiejneugen nu meget bedre kan finde hinanden og

herefter skabe øget respekt omkring deres arbejdsfelt og for den indsats, der foregår årets andre 51 uger.” Hele ideen med Hygiejneugen er jo et løft til de enkelte hygiejniske områder. Lars Münter siger: ”Her kan nævnes mange områder, hvor der er brug for fokus. Eksempelvis håndhygiejne, fordi alt for mange stadig vasker hænder for sjældent og ikke nødvendigvis særlig godt. Men også rengøring, fordi typisk det område professionelt lider under for få penge til de opstillede forventninger – og i privat regi tilmed må trækkes med opfattelsen kedeligt.” Køkkenhygiejne, hvor alt for mange stadig glemmer gyldne regler som håndvask, adskilte spækbrætter, skift af karklude og viskestykker, er også et stort område. Og så undrer det mig meget, at hvor mange virksomheder som en naturlig ting har fx alkoholpolitik eller motionspolitik, så er der ikke en hygiejne- eller “forebyggelse af smitsomme sygdomme”-politik Og det til trods for, at over halvdelen af sygefraværet blandt de ansatte skyldes smitsomme sygdomme.” Politik og hygiejne Årets tema er da også politik og hygiejne – hygiejne og politik med fællestitlen ’God hygiejne er også dit valg’: ”Det skal forstås sådan, at man jo både privat og professionelt træffer en lang række valg i sin hverdag og i sit arbejdsliv. Valg, som samtidig betyder noget for ens egen eller andres hygiejne. Og spørgsmålene kan være mange: Hvilken sæbe

I den kommende tid vil Egedal Kommune gennemføre en undersøgelse blandt 6.000 unge i kommunen om deres viden og adfærd omkring håndhygiejne. Håbet er spændende og brugbare resultater. Og så skal kommunens tiltag også ses som et politisk valg og værktøj til at fremme forebyggelsen af god hygiejne som sådan.


41

Dårlig hygiejne anslås af Rådet for Bedre Hygiejne at føre til, at mere end 3.000 danskere mister livet hvert år, at forårsage langt over en million sygedage og samlet set koste samfundet milliarder af kroner.

skal vi købe? Hvordan vil jeg vaske tøj? Skal vi have håndsprit i kantinen? Og i receptionen? Hvordan introducerer vi nye medarbejdere til vores hygiejnerutiner? Hvordan skal vi forberede os til en kommende influenza-sæson? Skal børnene altid vaske hænder, når de kommer fra skole? Skal jeg selv? Skal jeg vaske hænder, når jeg møder på arbejde, osv, osv.? En lang række valg, som betyder meget for den adfærd, som man har til daglig. Det kan lyde omfattende, men er helt det samme, som vi i årevis har gjort med trafiksikkerhed. Her er spørgsmålene bare lidt anderledes som fx: Vil jeg have en bil med tre-punktseler på bagsædet? Skal jeg købe en cykelhjelm? Skal børnene altid bruge cykelhjelm? Skal jeg selv? Vil jeg gerne have en bil med side-airbags? Skal vi i kommunen ombygge kryds til rundkørsler? Skal vi sende de kørende sælgere på glatførekursus? To meget forskellige områder, men med den overordnede fællesnævner, at der er et ønske om, at sikkerheden er i orden;” siger Lars Münter.

”Så indtil videre er vores indsats nok mere med til at fokusere og frigøre en interesse og en kreativitet, der i de kommende år så forhåbentlig også kan skabe flere forandringer. Målet er hurtigst muligt at nå frem til en status, der siger, at hvor mange skoler tidligere havde elendige forhold og at det samtidig kun var nogle skoler, som gerne ville gøre noget ved det, så har vi i dag fået mange flere til at være med i processen, som dermed bedre kan skubbes yderligere fremad. Men realistisk bedømt vil problemet dog nok klart være der temmelig længe endnu - desværre.”

Aktiviteter er startet Han kan endnu ikke sige så meget mere om de enkelte, kommende aktiviteter. Men arrangørerne satser på håndvaskedage i Hillerød og Aarhus, ligesom der allerede er en række kommuner og én region, der har meldt sig på banen med tanker og ambitioner om forskellige typer arrangementer i Hygiejneugen. Skoletoiletdagen er jo et tilbagevendende emne, og alle håber på bedre forhold. Er der efterhånden nogle konkrete eksempler på, at de senere års fokus på emnet rent faktisk har hjulpet? ”Nja, nu er vi jo en meeeeget lille fisk i det samlede billede i folkeskolen, hvor man da også har haft nogle andre og meget større emner til debat og konflikt samtidig. Men vi kan klart sige, at vi får skubbet til en interesse og til et emne, der bliver Børn er ofte de første, der taget meget positivt op – det har virkelig savnet et talerør. Og det skete senest den 5. maj i Sorø, hvor emnet heldigvis gav opdager, hvis en forælder endog meget stor medieomtale.” har et alkoholproblem. Ogererde Børn ofte Børn oftede deførste, første,der der Udgangspunktet er, som det var, da ’Skoletoitletdagen’ blev opdager, opdager, hvisen enforælder forælder sidste til at over det hvis introduceret i 2012: Mange skoleelever gider ikke gå komme på wc, har haret etalkoholproblem. alkoholproblem.Og Ogde de hvis toiletterne er klamme. Og det er de alt for mange steder sidste til at komme over det sidste til at komme over det den dag i dag.

børnene er i fokus, når problemerne Processen skal skubbes yderligereFamilien – ikke mindstFamilien Familien––ikke ikkemindst mindstbørnene børneneer eri ifokus, fokus,når nårproblemerne problemerne ”Det man kan sige er, at vores indsats nok løses, lægger basis at skal skal og Ifor, alle komme videre skal skalløses, løses,og ogI Ialle alleskal skalkomme kommevidere videre flere kommuner og flere skoler er aktive mht. emnet og også EtEt alkoholproblem erer ikke nemt atat tackle alene. Men der erer heller ingen grund alkoholproblem ikke nemt tackle alene. Men der heller ingen grund Et alkoholproblem er ikkeindsats nemt at tackle alene. Men der er heller ingen grund er aktive i Hygiejneugen om emnet. Og gennem vores til,til, atat du skal klare det påpå egen hånd. ViVi har erfaringen med atat sætte ikke mindst du skal klare det egen hånd. har erfaringen med sætte ikke mindst børnene i centrum og tage hånd om problemet. Vi hedder familieklub.dk til, at du skalnu klare det på egen hånd. Vi har erfaringen medogat sætte ikke mindst børnene i centrum tage hånd om problemet. Vi hedder familieklub.dk lader det heldigvist til, at hygiejne som emne selvstændigt i centrum og tage hånd om problemet. Vi hedder familieklub.dk Telefon: 7070 1111 4242 0000 · www.familieklub.dk · www.alkoholchat.dk Telefon: · www.familieklub.dk · www.alkoholchat.dk kommer med i de nye Fælles Mål for børnene faget sundhed i den nye folkeskolereform. Dét i sig selv er en Telefon: meget70stor 11 42strategisk 00 · www.familieklub.dk · www.alkoholchat.dk landvinding,” siger Lars Münter og slutter: Familieklub_momento_ann.indd Familieklub_momento_ann.indd1 1

Familieklub_momento_ann.indd 1

23/11/10 23/11/1013.56 13.56

23/11/10 13.56


42

Indisk medicin er et seriøst alternativ

• Af psykolog og forfatter Flemming Andersen redaktion@raskmagasinet.dk

For at forstå den ayurvediske behandling, som bruger forskellige former for kropslig og mental genoprettelse via udrensning (detox) og mental fokusering (meditation), forudsætter det, at man åbner “det tredje øje”. Det er ikke at finde i et værk med den menneskelige fysik, men skal forstås som en egenskab til at forstå, som man kan få til at spire frem gennem åndelig vækst. Herhjemme betragtes Ayurveda af mange som endnu et tilbud i afdelingen for alternativ behandling, men faktum er, at en tredjedel af alle medicinske universiteter i Indien i dag er baseret på denne gamle lægekunst, og af Indiens ca. 1 mio. læger er næsten 400.000 uddannet indenfor denne retning. Ayurveda er udover at være en gammel indisk lægevidenskab også betegnelsen for de vediske skrifter, som beskæftiger sig med sygdom og helbredelse og hvor brugen af helbredende urter til at behandle lidelser udgør den væsentligste del. Den ayurvediske urtemedicin dukker op i det første årtusinde f.v.t. med det formål at sikre en ”fuldstændig viden om lang levetid”. Den ayurvediske medicin er videnskaben om og kunsten at hele menneskers fysiske og psykiske sår og sygdomme samt om at vedligeholde og genoprette sundhed ved forebyggelse og behandling af sygdom.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Den ayurvediske diagnostik Ifølge ayurveda har alle mennesker en indre submolekylær kon-

Behandlinger efter den indiske lægevisdom ayurveda kan bl.a. rydde op i kroppen og genskabe balance, når den har været påvirket af vores moderne livsførelse med stress og miljøgifte, som netop skaber ubalance og derfor er skyld i en lang række sygdomme og nedsat livskvalitet.

Forfatter Flemming Andersen er uddannet psykolog og har gennem sin karriere skrevet en lang række fagbøger og har nu netop udgivet bogen “Det tredje øje – et essay om Ayurveda”, på Forlaget Karma. Bogen er en personlig og levende fortælling om en rejse ind i en kultur og en lægevidenskab, som har eksisteret i over 2.500 år og stadig udgør en væsentlig del af sundhedssektoren i bl.a. Indien.

struktion, som bestemmer hvordan de udvikler sig og hvordan de forvalter deres medfødte livsenergier. Disse konstitutioner kaldes et menneskes dosha. Ifølge Ayurveda findes der tre typer af energier, som kaldes vata, pitta og kapha – tilsammen et dynamisk og bevægeligt energisk og nonmaterielt aspekt ved naturen, som bedst kan sammenlignes med det, de vestlige atomforskere kalder kvantemekanismen eller som i biologien kaldes metabolismesystemer. Vata er den konstitution, der beskytter et menneskes respiration, blodcirkulation, elimination, bevægelighed, sprog, kreativitet, entusiasme og nervesystem. Pitta beskytter komplekse processer som fordøjelse, syn, kropstemperatur, mod, glæde, forestillingsevne, skelneevne samt en effektiv fordøjelse. Kapha beskytter de anabolske processer, dvs. opbygningen af kroppen, smøring af led, de flydende sekreter, tilknytning, potens, tålmodighed, tyngde, flydende balance, tilbagetrækning og forståelsen af organismen. Jo mere effektiv vores medfødte konstitution er på hvert af de tre områder, desto bedre er vores balance på det pågældende område, men hvis vi på et af områderne har en svag konstitution eller livsenergi bringes vores krop og sind let i ubalance, og så må vi aktivt gøre noget for at genoprette den. I den menneskelige fysiologi tenderer disse tre energier at interagere harmonisk og komplementært, hvorved de i almindelighed giver mennesker et stabilt og godt liv. Deres samvirken bevirker hos de fleste individer en unik funktionel logik, som bindes sammen af en persons unikke DNA, hvilket indenfor ayurveda kaldes vata-pitta-kapha ratioen. Sammenhæng mellem krop, sjæl og sygdom Deepak Chopra, er en indisk-amerikansk læge, som har suppleret sine vestlige lægestudier med ayurvediske studier. Han siger, at ayurvedas største betydning for vestlig medicin er genopdagelsen af sammenhængen mellem krop, sjæl og sygdom. Ifølge den nye holistiske medicin er den sjælelige svækkelse af immunforsvaret forklaringen på, at et sygdomsudbrud finder sted netop på det tidspunkt, det gør. Ifølge de gamle ayurvediske tekster har en sygelig proces seks distinkte faser eller trin. De første tre trin er usynlige og kan enten være knyttet til kroppen eller sjælen, de tre sidste viser klare symptomer og kan ses af både patienten og lægen. Hvert

Foto: PR-foto, Forlaget Karma.

Ayurveda betyder direkte oversat fra sanskrit “Videnskaben (Veda) om livet (Ayur). Ayurveda har i mere end 2.500 år været praktiseret i Indien. Særligt i Sydindien er der en næsten uafbrudt tradition, som kan føres helt tilbage til “den vandrende vismand”, Charaka, som 300 år før vores tidsregning skrev et stort værk, der hedder “Ayurvedisk afhandling”. Dette værk beskriver bl.a., hvad der er årsag til forskellige sygdomme og hvordan de skal behandles.


43

Gode råd om at spise: Det er afgørende for sundhed og balance, hvordan du indtager din føde. Her er ayurvedas 16 gode råd: • Spis altid i en afslappet atmosfære Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Spis aldrig når du er ophidset • Sæt dig ned, når du spiser • Spis kun når du føler dig sulten –husk at mærke grundigt efter • Undgå iskold mad og drikke • Tal ikke når du tygger din mad • Spis i et moderat tempe, ikke for langsomt eller hurtigt • Vent indtil din føde er fordøjet, før du spiser det næste måltid • Drik lunkent eller varmt vand i små slurke til din mad • Spis så vidt muligt frisklavet mad • Minimér rå mad – kogt mad er lettere at fordøje • Kog aldrig din mad med honning – opvarmet honning resulterer i tynd mave • Drik ikke mælk til din mad • Sørg for at få alle de seks smage med i hvert måltid • Sørg for at du kun fylder din tallerken 1/4-del til 1/3-del op

Urteposer dyppet i varm olie er forberedt specielt til den enkelte person. Det er de symptomer, man har fortalt den visiterende læge om, som bestemmer urtesammensætningen og oliens beskaffenhed.

• Udrensning af mavens giftstoffer • Fjernelse af giftstoffer fra musklerne • Fjernelse af myoser og spændinger fra nakke og ryg • Fjernelse af de mest ubalancerede spisevaner

• Sid stille nogle minutter, efter at du har spist.

af disse seks trin repræsenterer et tab af balance, men fremtrædelsesformen forandres undervejs i processen. De seks trin ser sådan ud: • Akkumulation – sygdomsprocessen bygges op i en eller flere doshas • Forværring – den påvirkede dosha udvikles til et punkt udenfor dets normale grænser • Dissemination (spredning) – den påvirkede dosha spreder sig i hele kroppen • Lokalisation – den påvirkede dosha sætter sig på et område, hvor den ikke hører til • Manifestation – de fysiske symptomer når til et punkt, hvor doshaen er lokaliseret Forstyrrelsen – en fuld udviklet sygdom optræder For at illustrere disse seks trin, kan man se på, hvad der sker for et menneske plaget af stress gennem længere tid. Når den overdrevne pitta-reaktion er akkumuleret, bevæger den sig rundt i kroppen og manifesterer sig i ubalance fx i form af halsbetændelse, mavesmerter eller diarré. Når denne udvikling når til sit tredje trin af processen, vil en vestlig læge typisk endnu ikke have en diagnose, men set i et ayurvedisk perspektiv er det nu klart, at der ikke længere er tale om et sundt menneske. Hvis patienten har en god bevidsthed om sin krop, kan han eller hun føle, at den dominerende dosha er i ubalance, mens alle på det næste stadie kan føle subtile forandringer, som indikerer, at fx influenza er på vej. For mange andre sygdommes vedkommende er der blot tale om, at patienten føler sig ude af form eller klager til lægen over ubehag, smerter eller træthed. Sådanne vage symptomer holder sig i kroppen indtil et reelt sammenbrud, dvs. udbrud af sygdom. Ayurveda-behandlingens logik I ayurveda er den bagvedliggende teori, at det er den særlige livsenergi, dosha, som bliver forstyrret, når kroppens og sjælens immunforsvar ikke fungerer effektivt. Behandlingerne af de kropslige og mentale ubalancer, som optræder på vejen fra sundhed til sygdom hedder på sanskrit panchakarma, direkte oversat ”de fem veje eller aktioner” og indebærer: • Udrensning af giftstoffer fra tarmene

Teknikker som panchakarma ses dog også i anden medicinsk tankegang. For eksempel er katarsis i græsk medicin en lignende metode til udrensning. Indtil for nylig var det i øvrigt indenfor den vestlige biomedicin praksis at give lavementer for sygdomme som gigt og astma. Men også i andre medicinske traditioner som den græske unani, den tibetanske siddha, det kinesiske yin/yang, kampo-systemet i Japan og Indonesien og i de forskellige afrikanske helbredende traditioner bruger man udrensende teknikker.

REGNINGEN ER BLEVET EN TAND BILLIGERE

10% rabat

Velkommen til det nye tandlægehus i Hornbæk. 10% introduktionsrabat på første behandlingsplan af de frie ydelser, såsom kroner, Implantater, rodbehandling. Med en helt ny tandlægeklinik centralt beliggende på Ndr. Strandvej 352 i Hornbæk byder vi dine tænder velkommen. Klinikken er udstyret med nyeste udstyr, således sikres bedst mulig behandling med færrest mulige gener. Sunde og velfungerende tænder er alles ret. Tandlægehuset Praksis Hornbæk leverer nyskabelser i kroner, broer og implantater. Dansk kvalitet selvfølgelig.

Faste lave priser: KRONER: 3.950,- (dansk fremstillet højeste kvalitet) IMPLANTAT m. krone: 14.500,BRO 3 LED: 11.550,Kontakt os

TANDLÆGEHUSET PRAKSIS HORNBÆK Ndr. Strandvej 352 • 3100 Hornbæk Telefon: 49 70 21 80 • Mail: info@praksish.dk

LÆS MERE PÅ WWW.PRAKSISH.DK


44

Nyt om helse

Stor folkelig opbakning til offentlig økologi Hver dag serverer det offentlige Danmark omkring en halv million måltider. Og når børnehaverne serverer frokost for de små, eller når de gamle på plejehjemmet skal have aftensmad, så mener næsten fire ud af fem forbrugere, at måltiderne bør være økologiske. Det viser en ny undersøgelse, som forskningsenheden MAPP, Aarhus Universitet, har lavet for Fødevarestyrelsen. Rapporten er baseret på en web-baseret spørgeskemaundersøgelse, hvori forbrugernes kendskab, forståelse, holdninger og værdier til økologi i de offentlige køkkener blev afdækket. I alt gennemførte 1.000 respondenter spørgeskemaet. De seneste års finanskrise har tilsyneladende ikke påvirket danskernes syn på økologi. 60 procent af de adspurgte vil også acceptere at det bliver op til fem procent dyrere, hvis regeringens handlingsplan om mere økologi i de offentlige køkkener bliver gennemført. Størst er appetitten på økologi hos kvinderne, byboere, unge og folk med høj indkomst og længere uddannelser, viser spørgeskemaundersøgelsen fra Århus Universitet. ”Det er positivt, at så mange bakker op om vores økologiske projekt”, siger fødevareminister Dan Jørgensen. Med den økologiske handlingsplan kan stat, regioner og kommuner få hjælp til at omstille deres køkkener til økologi. Kilde: www.fvm.dk

Gør godt for helbredet under arbejdet ved skrivebordet Hvor man i forskningen i fysisk aktivitet længe har fokuseret på mængde og intensitet, peger nyere forskningsresultater på, at den tid, der tilbringes som inaktiv, dvs. som uafbrudt stillesiddende, er mindst lige så vigtig. Interventionsstudier fra Australien tyder dog på, at den skadelige effekt af stillesiddende adfærd kan reduceres betydeligt ved indførelse af aktive ”pauser”, som fx let gang eller blot stående position. En ny dansk opfindelse, Steppie kontorbalanceplade, kan afhjælpe problemet, fordi den gør det meget lettere at stå op i længere tid. Pladen er buet i bunden og holder brugeren i ganske let bevægelse og balance, mens man står. Pladen gør, at man bevæger sig, også selv om man ikke tænker bevidst over det. Det er vægtforskydningen fra ben til ben, når man rækker efter noget på skrivebordet, tager telefonen, taler med en kollega og lignende, der laver bevægelsen og får kroppen til at arbejde blidt og kontinuerligt med musklerne til gavn for især ryggen. Når man står og vipper blødt dagen igennem, fremmes også blodgennemstrømningen i hele kroppen, ligesom venepumpefunktionen styrkes, hvilket forebygger åreknuder samt hævede fødder. Den lette balancetræning ændrer også på kropsholdningen, så man ikke falder sammen. Det har en yderst positiv virkning på skulder- og nakkespændinger. I øvrigt forbrænder man 3-4 gange så mange kalorier, når man står i forhold til, når man sidder. Kilde: www.steppie.dk Mængden af dioxin i østersølaks er ikke faldet Nye analyseresultater af østersølaks fra Fødevarestyrelsens laboratorium viser indhold af dioxin og PCB på samme niveau som i 2006. Dioxiner og dioxinligende PCB er miljøgiftstoffer, som bliver ophobet i visse fødevarer, og kan bl.a. give øget risiko for kræft og påvirke forplantningsevne og immunforsvar hos mennesker. Derfor fastholdes de nuværende danske regler om at fedtvævet skal fjernes for østersølaks i vægtintervallet 2-5,5 kilo samt at østersølaks tungere end 5,5 kg ikke må afsættes til konsum. Med disse regler kan østersølaks fortsat markedsføres og spises. Og fisk er sundt. De indeholder sunde fedtstoffer og er rige på D-vitamin, jod og selen. Men som altid er det vigtigt, at spise varieret. Det er derfor også godt at spise både de fede fisk som laks, sild og makrel og de magre som rødspætter, sej og torsk. Dog skal særligt følsomme som mindre børn og gravide begrænse indtaget af store rovfisk og østersølaks. Dioxin ophobes i fedtvævet hos fiskene – især hos de fede fisk. Netop derfor forbyder danske regler salg af østersølaks tungere end 5,5 kilo inden for EU. Østersølaks i vægtintervallet 2,0 til 5,5 kilo må gerne sælges. Det forudsætter dog, at fedtvævet, som i særlig grad ophober PCB og dioxin, bliver skåret fra og kasseret. Kilde: www.foedevarestyrelsen.dk

Foto: PR-foto, Back App Danmark ApS.

Grønt fra naturen kan være godt – eller giftigt Flere planter i naturen kan forveksles med giftige arter. Et tilstrækkeligt kendskab til botanik er derfor vigtigt for at undgå forgiftninger, påpeger DTU Fødevareinstituttet. Ramsløg er fx populære og folk indsamler dem ofte selv. Desværre kan ramsløg – ligesom andre planter – forveksles med giftige arter: Inden blomstring ligner blade fra ramsløg til forveksling blade fra høsttidsløs og liljekonval, der begge indeholder farlige stoffer. ”Når du indsamler planter, er det en rigtig god idé at være 100 % sikker på at kunne genkende den art, du indsamler. Det er også vigtigt at vide, om den kan forveksles med andre giftige arter. Mennesker, der ikke ved nok om, hvad de indsamler, bruger sig selv som forsøgsdyr,” siger seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet Kirsten Pilegaard. Der er i Danmark ikke rapporteret tilfælde, hvor folk er blevet forgiftet efter fejlagtigt at have spist blade fra høsttidsløs i stedet for ramsløg, men i udlandet er der registreret flere forgiftningstilfælde med dødelig udgang. Folk, der har spist liljekonval i stedet for ramsløg, har meldt om nervøsitet, hovedpine, hallucinationer og hudsymptomer, men der er ikke registreret dødsfald. DTU Fødevareinstituttet advarer også mod at indsamle og spise bregneskud, som flere har anbefalet. Danmark har flere giftige bregnearter fx ørnebregne, der bl.a. er kræftfremkaldende. Kilde: www.food.dtu.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk


Antibiotikabehandling øger risiko for infektion med resistente bakterier Mennesker, der er blevet behandlet med antibiotika, har en øget risiko for efterfølgende at blive smittet med antibiotikaresistente bakterier. Det viser resultaterne af et ph.d.-projekt fra DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut. Studiet viste, at der i op til et år efter behandling med visse typer af bredspektrede antibiotika var en øget risiko for at få en salmonella- eller campylobacterinfektion. Risikoen blev yderligere forøget, hvis bakterien var resistent overfor den type antibiotika, der blev brugt til at behandle den tidligere infektion. Sammenhængen var størst, hvis det ordinerede antibiotikum tilhørte gruppen fluorokinoloner. I værste fald var risikoen for at få en infektion med fluorokinolon-resistente salmonellabakterier syv gange højere for folk, der var blevet behandlet med samme stof end for folk, der ikke havde været i behandling. ”Af resultaterne kan vi udlede, at hvis forbruget af visse typer antibiotika til mennesker stiger, vil antallet af infektioner med antibiotikaresistente salmonella og campylobacter sandsynligvis også stige. Resultaterne understreger endnu engang, hvor afgørende vigtig mådeholden brug af antibiotika er,” siger ph.d. Maike Koningstein. En del af årsagen er, at en antibiotikakur skaber ubalance i tarmfloraen ved at ødelægge den beskyttende effekt af tarmens normale bakteriesammensætning. Kilde: www.food.dtu.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Nyt kosttilskud baseret på urter og planter Drogens Vital er et helt nyt brand, som med udgangspunkt i naturens egne kræfter tilbyder de bedste kosttilskud baseret på vitaminer, mineraler og urter. Alle produkter er målrettet et specifikt behov, således også Drogens Ginseng Energi Her & Nu samt Ginseng Energikur. I Asien har man brugt ginsengroden de sidste 4000 år og den er siden dens opdagelse blevet udbredt til hele verden. Ginsengrodens evne til at styrke kroppen ved lavt energiniveau og træthed samt øge koncentrationsevnen og den fysiske ydeevne er dokumenteret. Ginseng Energi Her & nu med rosenrod, ginseng og guarana giver hurtig energi til både fysisk og mental præstation – for eksempel hvis man skal til eksamen. Miksturen med lakridssmag virker på 15 minutter og kan tages tre gange dagligt i forbindelse med et måltid. Ginseng Energikur er god, hvis man har brug for generelt at styrke sit energiniveau. Gingseng ekstraktet tages over en tre-ugers periode og styrker den fysiske og mentale præstation samt afhjælper træthed, fx under arbejdspres eller hvis man har været udsat for et stort psykisk pres. Ekstraktet er tilsat kirsebærsmag og skal tages i forbindelse med et måltid. Drogens Vital-produkter, som også indeholder en serie med forskellige målrettede vitaminer, fås på apoteket, hvor man får kvalificeret rådgivning. Kilde: www.drogensvital.dk

Forstå datomærkningen på fødevarer Fødevaremærkningen ’sidste anvendelsesdato’ skal tages alvorligt, mens ’mindst holdbar til’ kan anvendes efter den angivne dato, hvis man har opbevaret fødevaren korrekt. Det slår DTU Fødevareinstituttet fast i et notat til Fødevarestyrelsen, som seniorrådgiver Jens Kirk Andersen har udarbejdet. Fordærvelse relaterer sig til en fødevares kvalitet og behøver ikke at have noget med fødevaresikkerhed at gøre. Når en vare er mærket ’mindst holdbar til’, kan forbrugeren selv vurdere, om kvaliteten er acceptabel efter den angivne dato. Når der er mulighed for vækst af bakterier, er det afgørende for sikkerheden, at der fastsættes en holdbarhedstid uden elastik, altså en ’sidste anvendelsesdato’. Risikoen for at blive syg som følge af lang opbevaring af fødevarer ses særligt i

forbindelse med spiseklare produkter som skiveskåret pålæg eller røget fisk, der skal opbevares på køl. Bakterien Listeria monocytogenes er særlig vigtig ved vurdering af den rigtige datomærkning. Denne bakterie kan give alvorlig sygdom, og den kan formere sig helt ned til nul grader. Bakterien er grunden til, at spiseklare fødevarer som for eksempel bløde oste, pålægsvarer og røgede fiskeprodukter mærkes med ”sidste anvendelsesdato”. Nogle fødevaretyper bliver imidlertid mere sikre i løbet af opbevaringstiden. Bakterier i parmesanagtige oste, lufttørrede skinker og salamier vil nemlig i løbet af lagringen gradvis dø ud. Kilde: www.food.dtu.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: PR-foto, Drogens Vital.

45


TEMA

46

Der er støj på linjen blandt forskere

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Det moderne samfund har skruet op for lydstyrken, og blandt samtlige forskere er der ikke tvivl om, at støj er noget møg og at konsekvensen derfor bør være masser af forskning. Opfordringen er da for alvor også ved at trænge gennem larmen fra arbejdspladser, moderne byplanlægning og ny livsstil med konstant og høj musik direkte ind i øregangene fra bærbare MP3-afspillere. For hør bare: Siden sidste år er der offentliggjort tre store studier, som alle har støj som overskrift. Den mest vidtrækkende konklusion af studierne kom i en britisk rapport sidste år. Rapporten konkluderede nemlig, at udsættelsen for vejstøj eller støj fra tog og lufthavne kan føre til forhøjet risiko for hjertekarsygdomme, diabetes og en bestemt type brystkræft, nemlig ikke østrogenfølsom brystkræft. Men i februar blev der så offentliggjort en ny stor dansk undersøgelse, som set i det britiske lys højst overraskende viser, at daglig udsættelse for støj på arbejdet ikke øger risikoen for at få hjertekarsygdomme. Og så sent som den 12. maj blev endnu en ny, dansk undersøgelse offentliggjort. Den viser i forhold til den hidtil gængse opfattelse, at børn, der bliver passet i daginstitution, ikke har et højere stressniveau, end børn, der bliver passet i dagpleje eller hjemme. Så hvad skal man snart tro? Støj påvirker forskelligt Vi stillede spørgsmålet til ph.d. Zara Stokholm fra Arbejds-

”Den samme støj kan godt påvirke to personer forskelligt. Nogle bliver ikke særligt generede – andre meget generede,” siger ph.d. Zara Stokholm fra Arbejdsmedicinsk Klinik ved Aarhus Universitetshospital, der er en af forskerne bag den undersøgelse, som nu ’frifinder’ støj på arbejdspladsen for at øge risikoen for at få hjertekarsygdomme.

medicinsk Klinik ved Aarhus Universitetshospital, der er en af forskerne bag den undersøgelse, som nu ’frifinder’ arbejdspladsen for at øge risikoen for at få hjertekarsygdomme. Og hendes overordnede svar er: ”Den samme støj kan godt påvirke to personer forskelligt. Nogle bliver ikke særligt generede – andre meget generede. I det hele taget er støj et godt eksempel på, hvor svært det kan være for forskerne at finde ud af, hvordan forskellige former for påvirkning giver sig udslag i sygdomme blandt større befolkningsgrupper. Og det igen kalder på meget mere forskning – og mange flere forskningsmidler.” Zara Stokholm og hendes medforskere på Aarhus Universitetshospital havde forventet, at nå frem til det sædvanlige resultat, nemlig at støj skader helbredet, da de helt tilbage i 2008 indledte den hidtil største undersøgelse af sammenhængen mellem støj på arbejdspladsen og alvorlig fysiske sygdomme: ”Men knap seks år senere må vi konstatere, at vi ikke kan se de resultater, selv ved høje niveauer af støj, som andre har fundet ved langt lavere støjniveauer. Det overraskede os meget.” Alligevel er hendes og medforskernes konklusion, at der til trods for at undersøgelsen ikke har påvist en nagelfast sammenhæng mellem støj på arbejdet og risikoen for hjertekarsygdomme, stadig ikke er noget endegyldigt bevis for, at sammenhængen ikke eksisterer.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Men hvad kan man så bruge undersøgelse til? ”Først og fremmest er vores studie så stort, at det alene af den grund vejer tungt. Og så skal det også være en spore til at se ud i verden, hvor der hele tiden forskes. Det er godt, fordi der altid er brug for understøttende studier. Jeg og de andre forskere er med andre ord ikke i tvivl om, at emnet trænger til endnu mere forskning. Her ville det være oplagt at se på miljøog arbejdsstøj samtidig. Vi er jo hele mennesker, og derfor kan vi ikke nøjes med parallelle undersøgelser. Jeg og de andre har bare brug for finansiering til en ny undersøgelse.”

En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser nu, at børn, der bliver passet i daginstitution, ikke har et højere stressniveau, end børn, der bliver passet i dagpleje eller hjemme.

Arbejdsrelateret støj Den undersøgelse blev som nævnt indledt tilbage i 2008, hvor Zara Stokholm og hendes kolleger siden har lavet grundige målinger af støjen på 76 støjfyldte virksomheder, der blandt andet talte industrielle brancher og børnehaver. I alt inddrog undersøgelsen hele 160.000 personer, og er dermed verdens største af sin art. Og formålet var altså at tjekke, om der var en sammenhæng mellem hvor højt et niveau af støj, medarbejderne blev udsat for, og deres risiko for at udvikle hjertekarsygdomme. ”Vi kunne ikke finde nogen sammenhæng – hverken i forhold

Foto: Privatfoto.

Mens det er uomtvisteligt, at støj er generende og på sigt giver tinnitus og varigt høretab, diskuterer forskerne netop nu, hvorvidt støj også udløser stress og nedsat koncentrationsevne og i nogle tilfælde endda ligefrem truer helbredet i form af forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme. Hele tre forskellige forskningsprojekter offentliggjort indenfor det sidste år kommer nemlig frem til vidt forskellige konklusioner. Og dermed sættes der i virkeligheden bare en tyk streg under vigtigheden af understøttende studier.


TEMA til forhøjet blodtryk, øget risiko for hjerneblødninger eller blodpropper i hjernen. Altså helt imod vores forventninger, men alligevel meget tankevækkende. Det, som er rigtig godt ved vores undersøgelser er jo, at det er store studier med mange mennesker, som vi følger gennem tiden. Vi har faktisk vurderet, hvor meget støj de deltagende personer har været udsat for, helt tilbage til 1980,” siger Zara Stokholm Ud over registerstudierne foretog de danske forskere også grundigere undersøgelser af 665 medarbejdere fra de 76 virksomheder. De 665 medarbejdere blev blandt andet sat til at bære en støjmåler, en blodtryksmåler og en hjerterytmemåler. Det gav samme konklusion og var emnet i den ph.d.-afhandling om arbejdsrelateret støj, som Zara Stokholm med held forsvarede i februar, hvorfor hun nu har titel af ph.d. Ingen stigning i cortisol Flere andre forskere har tidligere foreslået, at støj kunne føre til hjertekarsygdomme, fordi støjen stresser vores krop – og dermed kunne man måske forvente, at kroppens niveau af stresshormonet cortisol ville stige i forbindelse med udsættelse for støj. Cortisol udskilles af binyrerbarken og virker på mange organsystemer. Effekterne er af samme type og med samme formål som adrenalins. Cortisol er et vigtigt hormon, og uden det ville man ikke kunne klare at blive såret i kamp mod en fjende eller i vore dage fx at overleve en simpel operation. Cortisol er imidlertid ikke godt i større mængder. Det virker langsommere men i længere tid end adrenalin og er derfor vigtigt i den langtidspåvirkning, der gør sig gældende, når stress fører til sygdom: ”Derfor målte vi samtidig niveauet af cortisol i spyttet på de 665 medarbejdere på støjfyldte arbejdspladser. Vi fandt ud af, at stresshormonniveauet var fuldstændig uafhængigt af, hvor meget støj, man blev udsat for på arbejde. Så på baggrund af vores studie kan man i hvert fald ikke sige, at det er stresshormonet cortisol, som er grunden til, at støj potentielt set skulle kunne føre til slagtilfælde eller forhøjet blodtryk,” siger Zara Stokholm. Så sent som i efteråret 2013 vakte det ellers stor opmærksomhed, da en kæmpestor britisk undersøgelse netop viste en sammenhæng mellem hjertekarsygdomme og udsættelse for støj. De britiske forskere havde ved hjælp af registre undersøgt 3,6 millioner beboere nær lufthavnen Heathrow ved London. Og resultatet lød, at risikoen for hjertekarsygdomme var omkring 10-20 procent højere blandt de beboere, som levede med de højeste niveauer af flystøj. Miljørelateret støj Den britiske undersøgelse fik naturligvis forskerne fra Aarhus Universitetshospital til at gøre deres britiske kolleger opmærksom på deres egne resultater. Dr. Anna Hansell fra forskerholdet i Storbritanien påpegede derefter over for Videnskab.dk, at resultaterne i de danske undersøgelse kan være påvirket af, at forskerne ikke har kunnet tage højde for, om medarbejderne brugte høreværn – i hvert fald

Jo mere støj man udsættes for, jo mere alvorlig høreskade får man. Store mængder støj og såkaldt impulsstøj som for eksempel eksplosioner og pistolskud giver højst sandsynligt fysiske skader inde i selve øret. Impulsstøjen er mere skadelig end ensartet og konstant støj.  Foto: Scandinavian Stock Photo.

’Glasører’ og kønsforskelle Ikke alle er lige følsomme over for støj. Nogle har en meget stærk hørelse, der tåler meget støj, mens andre er mere sårbare. De mere sårbare ører kaldes populært for ’glasører’. Tinnitus er mere almindeligt blandt mænd end blandt kvinder. Blandt mænd mellem 50 og 59 år har hver fjerde dårlig hørelse, mens det kun gælder for 14 procent af kvinderne i samme aldersgruppe. Og i samme aldersgruppe hele voksenlivet igennem har 12 procent af mændene tinnitus, mens kun 8 procent af kvinderne har det. Forskellen er dog ikke nødvendigvis fysisk bestemt, men kan være forårsaget af, at mænd oftere arbejder i støjende erhverv. Kilde: Høreforeningen

ikke i forhold til de medarbejderoplysninger, som stammer fra registre. Samtidig brugte hun som argument, at de folk, som arbejder, generelt set er sundere end resten af befolkningen, som jo også tæller gamle og syge. Til de to forbehold svarer Zara Stokholm nu: ”I vores studie har vi fulgt personerne, uanset om de arbejder eller ej, og de fleste har jo arbejdet på et eller andet tidspunkt.” Ud over mulige fejlkilder, som kan forvanske eventuelle sammenhænge i både de danske og de britiske undersøgelser, så kan der også være gode grunde til, at der er forskel på, hvordan støjen på arbejdet og støjen i hjemmet påvirker os. Det siger Mette Sørensen, som igennem en årrække har forsket i, hvordan vi bliver påvirket af miljørelateret støj. Mette Sørensens undersøgelser har blandt andet vist, at folk, som bor tæt på trafikerede og støjende veje, har forhøjet risiko for hjertekarsygdomme som slagtilfælde og blodpropper. Hun forklarer til Videnskab.dk, at hendes undersøgelser finder en lineær sammenhæng sådan, at jo højere støjniveau beboere udsættes for, des større er deres risiko for hjertekarsygdomme: ”En af vores hypoteser er, at det specielt er den støj, vi udsættes for om natten, som er skadelig for helbredet. Men det er naturligt nok ikke noget, som indgår i studierne fra Aarhus, fordi de ser på støj på arbejdet. Derfor kunne det godt være en mulig forklaring på, hvorfor

47


TEMA

Foto: Scandinavian Stock Photo.

48

Hvis man bliver udsat for lydtryk over en vis styrke kan det give midlertidigt høretab og i værste fald permanent tab af hørelsen, tinnitus og alvorlig lydoverfølsomhed.

de ikke finder nogen sammenhæng mellem hjertekarsygdomme og udsættelsen for støj,” siger Mette Sørensen.

fordi det hænger sammen med deres muligheder for at lære og udvikle sig.

Mennesker opfatterstøj forskelligt Zara Stokholm påpeger, at der kan være stor forskel på, hvordan det enkelte individ opfatter støj – og det kan måske også have betydning for resultaterne i støj-undersøgelser. ”En pilot, som flyver, bliver udsat for et ret højt støjniveau, men han kan alligevel godt synes, at den lyd, der kommer ud af maskinen, er fantastisk. Men hvis man bor ved siden af en vej med trafik og ikke får sin nattesøvn, kan et meget lavere niveau af støj gøre en rigtig irriteret. Der er ingen tvivl om, at jo mere støj, man bliver udsat for, jo mere generende er det. Det er for længst videnskabeligt bevist. Og om man bliver man syg eller ikke syg, er i virkeligheden ikke det afgørende spørgsmål, men derimod, hvad der ligger til grund for, at vi ikke har kunnet påvise stresshormonet cortisol. Alligevel er der ingen tvivl om, at der kan være gode grunde til, at undersøgelser af arbejdsrelateret og miljørelateret støj når frem til forskellige resultater. Og dermed kan vores opfattelse af støj altså både være afhængig af, hvor ’følsomme’ vi er over for støj, og hvilken kontekst støjen opstår i. Fremtidige undersøgelser bør i højere grad forsøge at tage højde for dette,” slutter Zara Stokholm

Konsekvenser af støj Høreskade som følge af støj er den mest almindelige uhelbredelige erhvervssygdom ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Hvert år anmeldes over 1.800 høreskader til Arbejdstilsynet, men det tal er sandsynligvis kun toppen af isbjerget. Mange tilfælde af tinnitus og andre høreskader bliver aldrig anmeldt som arbejdsskader, selvom de måske skyldes støj på arbejdspladsen. Hvis man bliver udsat for lydtryk over en vis styrke kan det give midlertidigt høretab og i værste fald permanent tab af hørelsen, tinnitus og alvorlig lydoverfølsomhed. I arbejdsmiljølovgivningen er grænsen sat ved 85 decibel (dbA). Hvis skaden er sket, og høretabet er permanent, kan det give alvorlige problemer. Høretab gør det umuligt for den ramte at passe en lang række forskellige jobs, men også dagliglivet kan blive hårdt ramt. Den manglende hørelse kan gøre det umuligt at føre en normal samtale, simpelthen fordi man ikke længere kan forstå, hvad andre siger. Det igen kan føre til alvorlig social isolation, også fordi normalthørende kan have vanskeligt ved at forstå, hvor alvorlige høreskaderne er for de ramte. I cirka hvert tredje tilfælde af varig hørenedsættelse følger en tinnituslidelse og øresusen oven i den mistede hørelse. Både tinnitus og øresusen er meget plagsomme og anstrengende lidelser: ”Det er resultatet af hele den trend, vi ser i dag med, at vi har musik og lyd omkring os 24 timer i døgnet. Vi spiller højere musik end nogensinde før, og vi propper de der små dimser ind i ørerne, som pumper musik direkte ind på trommehinden”, siger formanden for Høreforeningen Pia Mikkelsen, der vurderer, at de danske tal ligger på linje med de lande, vi normalt sammenligner os med. Men hvor de fleste andre sygdomme i Sundhedsstyrelsens opgørelse ligger stabilt, er tinnitus steget med to procent. Det gør hylen for ørerne til den lidelse, der er steget mest blandt danskerne siden 2010, hvor Den Nationale Sundhedsprofil første gang blev lavet. De fleste høreskader skyldes kun støj. Men flere kemiske stoffer, rygning og passiv rygning kan have indflydelse på hørelsen, hvis de kombineres med støj. Jo mere støj man udsættes for, jo mere alvorlig høreskade får man. Store mængder støj og såkaldt impulsstøj som for eksempel eksplosioner og pistolskud giver højst sandsynligt fysiske skader inde i selve øret. Impulsstøjen er mere skadelig end ensartet og konstant støj.

Gammel ’sandhed’ skudt ned Samtidig bliver så endnu en hidtil anerkendt ’sandhed’ om støjkaos i daginstitutionerne skudt ned med en undersøgelse fra Aarhus Universitet som viser, at børn, der bliver passet i daginstitution, ikke har et højere stressniveau, end børn, der bliver passet i dagpleje eller hjemme. Bag undersøgelsen står Ole Henrik Hansen, der forsker i dagtilbud, og han er meget overrasket over resultatet af undersøgelsen, der bygger på hårprøver fra 703 børn fra 53 kommuner. Alle børn var mellem otte måneder og godt tre år og gik i daginstitution, dagpleje eller havde en hverdag hjemme. Forskerne har analyseret en lok hår på tre cm fra hvert barn for at kunne se det gennemsnitlige niveau af stresshormonet cortisol de sidste tre måneder, før håret blev klippet af. Og her var der ingen stigning i cortisol-niveauet. En forklaring kan ifølge Ole Henrik Hansen være, at børn har en medfødt tilpasningsevne, der gør, at de kan overleve næsten alle miljøer, samtidig med at han understreger, at netop det er lidt uhyggeligt, eftersom det indicerer, at børn kan tilpasse sig hvad som helst for at overleve. Andre eksperter er da også enige i, at det ikke er sundt for børn i den alder at tilpasse sig på den måde,


TEMA

Lavfrekvent støj belaster flere og flere Støj fra vindmøller indeholder både støj ved lave og høje frekvenser. Det meste af støjen kommer fra vingernes rotation og er højfrekvent, men der er også støj ved lave frekvenser. Og det er denne lavfrekvente støj, der kan være stærkt belastende for nogle mennesker udstyret med en særligt god hørelse. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Støj er ikke bare støj, for der kan være tale om alt fra brummelyde til skingre eller meget høje toner eller lyden af naboens plæneklipper, grenhakker, højtryksspuler m.v. Selv et barns hjerteskærende gråd kan opleves som støj, hvis gråden står på længe nok. Lyden går i hvert fald til hjertet, men det er så en anden snak. Lavfrekvent støj og infralyd kan være generende Gennem en årrække blev såkaldt lavfrekvent støj afvist af store dele af sagkundskaben, men i dag anerkender myndighederne, at støjen kan være et problem for mange mennesker og formentlig bliver det for flere og flere i takt med, at der fx opsættes flere og flere vindmøller. For støj fra vindmøller breder sig over et stort frekvensområde og indeholder både dybe og lyse lyde, dvs. støj ved lave og høje frekvenser. Det meste af støjen kommer fra vingernes rotation og lyder som en susen, der varierer i takt med de enkelte blades bevægelse. Vingernes støj er kraftigst ved høje frekvenser, men der er også støj fra vingerne ved lave frekvenser. Miljøstyrelsen skriver helt specifikt i forbindelse med støj fra vindmøller: ”Infralyd er navnet for lyd ved særligt lave frekvenser. Modsat hvad der tidligere var den almindelige opfattelse, kan infralyd godt høres eller opfattes, hvis den er kraftig nok. Når infralyd er så kraftig, at den opfattes, vil den normalt være generende.” Støjkilden viste sig at være vindmøller Og det er lyden også for Christian Petersen. For omkring 12 til 15 år siden blev han opmærksom på lavfrekvent støj, hvis kilde han ikke kunne identificere. ”Støjen blev tydeligere og tydeligere, så jeg prøvede at finde ud af, hvor lyden kom fra,” forklarer han. ”Lyden begynder typisk omkring midnat, når støjen fra den øvrige verden lægger sig. Hvis jeg endnu ikke er faldet i søvn, bliver bevidstheden på et tidspunkt opmærksom på lyden og så kan jeg godt opgive at sove. I perioder har det været så slemt, at jeg kun har kunnet sove meget lidt på grund af støjen. På et tidspunkt måtte jeg tage to overnatninger på hotel. Det viste sig,

Støj fra vindmøller Støj er ikke bare støj. Det gælder også støj fra vindmøller. Støj er lydbølger, der har større eller mindre styrke, som måles i decibel (dB). Lydbølgerne kan have færre eller flere svingninger pr. sekund, som benævnes frekvens og måles i hertz. Ud fra frekvens inddeles støj i tre forskellige kategorier, nemlig almindelig støj, lavfrekvent støj og infralyd. Støjeksperterne har den samstemmende opfattelse, at både almindelig støj og lavfrekvent støj er relevant i forhold til vindmøller, men at infralyd ikke er det. Baggrunden herfor er, at infralyden fra vindmøller er på så lavt et niveau, at den ikke kan høres af mennesker. Kilde: www.videnomvind.dk

at jeg sov glimrende, når jeg ikke var udsat på den lavfrekvente støj,” fortæller Christian. Hen ad vejen lykkedes det ham at identificere og bestemme kilden til lyden. Den kom ikke fra maskiner i nærområdet, men derimod fra vindmøller. Særligt når vinden kommer nord- eller østfra, er lyden så markant, at søvn er udelukket. Støjen kan fjernes ved hjælp af anden støj ”Jeg satte mig for at finde ud af, hvad lyd er og hvordan lyd påvirker hjernen. Og så fandt jeg ud af, at hvis man bryder den sinus-kurve, som lyden konstituerer, ved hjælp af en anden lyd, så er det ikke noget problem. Hjernen kan slappe af og man kan sove,” forklarer han. ”Jeg satte en radio ind i soveværelset og skruede helt op på max for bassen og helt ned på minimum for diskanten på en radiokanal med rytmisk musik, som P3, The Voice eller Radio Nova. Radioen skal være skruet næsten helt ned på volumen-knappen, men det er nok, fordi radioen bryder den lavfrekvente lyds sinuskurve. Det viste sig at virke for mig og gør det stadigvæk, når vinden kommer fra en særlig retning, hvilket sker omkring 100 dage om året.” Christians løsning på problemet er således givet videre til afprøvning hos andre, der på samme måde får spoleret nattesøvnen af lavfrekvent støj.

Lavfrekvent støj er en del af lydbilledet fra mange forskellige støjkilder. For eksempel ventilations- og køleanlæg, kompressorer, langsomtgående dieselmotorer, forskellige former for industriel produktion samt vindmøller. Når den lavfrekvente støj er over høretærsklen, er den kendetegnet ved en brummelyd og kan være genererende.

49


50

Nu er hjælpen kun et opkald væk Den 1. april blev det via midler fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse muligt at åbne SmerteLinjen, som kan give her og nu hjælp til de mellem 800.000 og 1 million danskere, der er plaget af kroniske smerter. For ved telefonen sidder foreløbig 22 sygeplejersker, socialrådgivere, psykologistuderende og smertepatienter klar – og alle leverer en frivillig indsats.

”Når man plages af kroniske smerter kan sundhedsvæsenet opleves som en jungle, det er umuligt at komme igennem. Og det gør det bestemt ikke lettere, når man har været igennem en periode på uger eller måneder med smerter. Man har sovet elendigt, og det svækker hukommelse og koncentration. For mange bliver det at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet vanskeligt eller ligefrem umuligt. Depression, angst og isolation er hyppige følgetilstande som gør den samlede situation endnu mere lidelsesfuld. Så det er kun med den rette støtte og vejledning, at disse problemer kan mildnes og man igen opnår handlekraft.” Det siger formanden for Foreningen af Kroniske Smertepatienter, Pia Frederiksen, i anledning af, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse netop har bevilliget penge til at etablere og drive en telefonrådgivning til smertepatienter og deres pårørende. Linjen blev åbnet den 1. april og allerede nu sidder 22 frivillige sygeplejersker, socialrådgivere, psykologistuderende og smertepatienter klar ved telefonerne til at hjælpe. Baggrunden for telefon 60 13 01 01 er sørgelig: Et sted mellem 800.000 og 1 million voksne danskere er nemlig plaget af kroniske smerter. Det er eksempelvis flere end antallet af patienter med diabetes-, cancer- og hjertesygdomme – tilsammen. Alligevel har der hidtil ikke været en handlingsplan på området. Det har indtil nu betydet, at lægerne og det system, der skal følge op, er så ringe klædt på, at det anslås at koste staten 17,8 milliarder kroner årligt – og ikke mindst en masse sagesløse mennesker et uværdigt liv. Hjælp til selvhjælp Men med den nye SmerteLinjen ser Pia Frederiksen håb for fremtiden: ”I SmerteLinjen sidder rådgiverne klar til at give netop denne hidtil manglende form for støtte efter princippet hjælp til selvhjælp.”

Store smerter og høje tal De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) anslår, at kroniske smertepatienter årligt koster den danske statskasse 17,8 milliarder kroner i form af produktionstab, sygefravær og behandling. Men kun 3 procent af den gigantiske sum penge bliver brugt til at give tilskud til smertestillende medicin. Undersøgelser viser at 75 procent af de voksne danskere, som lider af kroniske smerter, samtidig gennemlever en skilsmisse. Derudover lider 20 procent af smertepatienterne af manglende livslyst og 40-60 procent af smertepatienterne lider eller har lidt af angst og depression. Der er i dag en kapacitet på de offentlige tværfaglige smerteklinikker til 3.000 patienter om året, men tal viser, at der kommer 5-6.000 nye smertepatienter til hvert år.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Nu skal der kun et telefonopkald til 60 13 01 01 for at få god og professionel hjælp til selvhjælp for Danmarks mange mennesker med kroniske smerter.

SmerteLinjen skal drives i samarbejde mellem FAKS, Foreningen af Kroniske Smertepatienter og SmerteDanmark. De allerede nu tilknyttede frivillige hjælpere betyder, at der i øjeblikket er en åbningstid på 12 timer om ugen. Jette Højsted fra Tværfagligt Smertecenter ved Rigshospitalet siger: ”SmerteLinjen kan blive en nyttig rådgivningsenhed, som kan supplere patientforeninger og patientundervisning, hvor kroniske smertepatienter underviser andre kroniske smertepatienter. Især vil jeg fremhæve, at også pårørende har mulighed for at få hjælp til at tackle situationen her, fordi de pårørende ofte står i en meget vanskelig situation, hvor de føler sig magtesløse og rådvilde.” Flemming Østerby, der er praktiserende læge i Odense og praksiskonsulent, ønsker også tillykke med SmerteLinjen, som han mener, vil kunne hjælpe nogle af hans smerteramte patienter. Og han føler sig sikker på, at patienterne ved henvendelse til SmerteLinjen får en sober og faglig forsvarlig rådgivning. Et bedre liv med smerter Smerteramte Henning Jeff Larsen fortæller: ”Jeg har lidt af kroniske smerter det meste af mit liv, men jeg skulle blive 47 år, før jeg fik den fornødne hjælp og selvindsigt. Jeg fik hjælp til at lære at leve bedre med smerterne, på en ny og for mig mere hensigtsmæssig facon. Men jeg skulle acceptere og ændre adfærd gennem ubeskriveligt mange fysiske aktiviteter, og det var netop det at få hjælp til livsstilsændringer, der gjorde, at jeg fik et lettere liv. Ikke et liv uden smerter, men et liv, der blev meget lettere at leve. Samtidig blev mit ’mindset’ ændret og er det den dag i dag. Så det skal til stadighed plejes, ellers tager automatpiloten bare over igen med en række uheldige omkostninger til følge. Det drejer sig ganske enkelt om at inddele dagens opgaver i mindre bidder og ikke som tidligere bare at mose på. Min indre kriger skulle på en selvudviklingsrejse og det provokerede mig, at teknikken virkede. Men det virker og sådan er det bare.”


ABONNÉR

RASK

arks

Danm

nde

ter,

tien

n

si aga

a til p

og

le

ona

pers

re pårø

s

rk ma

n

Da

nter,

patie

e og

rend

pårø

ale

person

A TEMjne

DET

HAR

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende

Hygie tes e Diab

DU

GODT

TEMA

Danm

arks

enes

te m

agas

in til

patie

nter,

pårø

rend

e og

person

ale

TEM A

Gigt Stom i Sme rter Inko ntin ens Kvin sygd deom m e

MAGASINET Nr. 11 2013 8. årgang ASINET MAG 13 20 Nr. 8 ang 8. årg

CAREFESTIVAL Livskvalitet og de gode ideer kola e Cho kolad

A se TEMrd øjel

MAG AS Nr. 4/ INET 5 8. årga 2013 ng

cho ndt Mørk tisk su k er fa

e, fo Fedm rbrænding og fo

et sin ga ma 2013 1 nr. rgang 8. å

AF

og personale

Stomi Tænderne Inkontinens Hjælpemidler Handicaphjælp

A

Syn elsen ket r Hø dtryk ghed i Blo æng Afh

em

st ene

TEM et

ag

te m

enes

til asin

MAGASINET

rigtig

8 de atpå å m dy Esnkin sundhed Mad gør glad n e e l et ta Vi er stå r privi o f lege ke k i rede Har Bit tian Chris

-års

z:

jerg: etes b Flyvb Allanurcer til dia Resso forkert es brug

e: Maveproble rwede mer: r Mepå Herlev sk deDiæt fysi r e van fjerner store

t: ny kic: kke ive ryk try n g lodt m Ce lod en ka øjt b Özle e er et

: ted his nT e r Ka

B aff h Gir en om

or nf sitio m ispo dme Fed elig dg af fe v r n A ikli : udv dom er syg jælp rte e h r Hje metodtiente a y N rtep hje

e:

jn Hygie gt projekt

slan e m: liv gåd os: gdo ser m Kolmitaler nsy er lø gdo sp s Jørn Øje forsk t sy Han er på ho

vid

ed g Un udbr om

jubilæum

Timm Vladimir:

ense Ann ægt har nsekvsymptomer ko verv e O sykisk og p

ri ig Bakte eres stad neglig

Telemedicin:

Styrker egenomsorg hos hjertepatienter

Hilda H

eick :

Naturlægemidler:

Hvad dækker det egentligt over?

Bakterier:Hudkræ

12.000 ft: Alle med tænder d mmes anskere har dem i ra munden årlig t

Sårh

Urinsy

Akut regigt: kan efgigtbetæ fektiv ndelse t beh andle

s

Alder eling: gøre og sygd det va om ka n nskel igt

Sund

Kvin hedspro d og h er går oft blemer: ar hyp er piger e til læg e e gen er

RASK Magasinet læses af voksne mennesker, der har fokus på sundhed og helbred, hvad enten det er af interesse eller af nødvendighed. Vi forbedrer dialogen mellem patienterne og behandlerne og giver patienterne en klarere opfattelse af deres situation. RASK Magasinet informerer læserne om nye muligheder indenfor behandling og fortæller om, hvad man selv kan gøre. Artiklerne er positive og fagligt korrekte, mens månedens forsideinterview oftest er af mere underholdende karakter. RASK Magasinet bringer således stof til eftertanke, eventuelt til handling og forbedrer læserens livskvalitet.

Som abonnent på RASK Magasinet sikrer du dig opdateret viden om din sundhed og dit helbred. RASK Magasinet udgives én gang om måneden og indeholder typisk 2-3 spændende temaer samt faste sider som fx ”Nyt på disken”, ”Nyt fra forskningens verden”, ”Nyt fra sundhedssektoren” og ”Nyt om helse”. Temaerne indeholder artikler om almindelige og sjældne sygdomme – men der er også artikler om, hvad du selv kan gøre for at hjælpe dig selv eller en af dine nærmeste.

Ja tak, jeg vil gerne abonnere på RASK Magasinet:

■ 12 numre, kr. 329,-

■ 6 numre, kr. 179,-

Virksomhed Navn Gade og nr. Postnr. og by

Frydendalsvej 3, 1809 Frederiksberg C

Abonner på RASK og bliv løbende opdateret.

Land E-mail

Telefon

Priserne er inkl. moms og porto. Dit abonnement starter med det samme. Vi sender det seneste nummer indenfor 3 hverdage. Abonnementsbetingelser: Dit abonnement er løbende og fortsætter indtil det opsiges. Ønsker du at opsige dit abonnement, kan dette gøres ved at sende en e-mail til: abonnement@raskmedia.com eller ringe på tlf. 33 26 95 20.

Rask Magasinet + + + 23893 + + + 0893 Sjælland USF B


Lad 1-1-2 styre dig, hvis en omkring dig falder om med hjertestop

De første minutter er altafgørende ved hjertestop. Derfor er det altid bedre at handle med det samme end at vente på andre. Alle kan hjælpe. Alle kan gøre noget. Det vigtigste er, at du træder til og sikrer dig, at der bliver ringet 1-1-2 så hurtigt som muligt. Se hvordan vi hjælper hinanden på hjertestarter.dk

TrygFonden varetager TryghedsGruppens almennyttige arbejde. TryghedsGruppen er hovedejer i forsikringsselskabet Tryg og skaber værdi og tryghed gennem langsigtede investeringer og almennyttige uddelinger.

RASK Magasinet nr. 5 - 2014  

RASK Magasinet er det eneste magasin med patienter, deres pårørende og personale som målgruppe. RASK Magasinet distribueres gratis til patie...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you