Page 48

48

Jeg kan godt lide udfordringer Berrit Kvorning har stor set lavet alt inden for sit fag som skuespiller, idet hun har medvirket i et hav af teaterforestillinger, har indspillet film og tv-serier, ligesom hun har været med til at skabe den charmerende sang- og danseforestilling ’Kys og Kaos’ på Bådteateret. En mindre kendt side af Berrit Kvornings sprudlende multitalent er, at hun coacher små og store grupper i kunsten at kommunikere, så man kommer i dialog og bliver forstået. På baggrund af sine mange års erfaringer udgiver hun i begyndelsen af maj en super anvendelig håndbog, som alle kan drage nytte af, hvad enten man skal holde tale til konfirmanden eller man har behov for at tale med overlægen.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Berrit Kvorning elsker vand og nærheden til vand. Hun bor da også selv privat tæt på vandet og springer derudover også glad og gerne i bølgerne, også om vinteren. Så da interviewaftalen lines op, skal det selvfølgelig være et sted ved vandet, i dette tilfælde i Det Kongelige Biblioteks tilbygning Den Sorte Diamant, som bl.a. huser en prunkløs café med direkte udsigt ud over Københavns Havn. Caféen er holdt i sorte og grå toner, og de mange gæster, som enten sidder og skriver på en bærbar eller spiser en sandwich, synes farvemæssigt at blende ind i omgivelsernes farveskala. Men pludseligt dukker Berrit Kvorning op, let på tå som en balletdanser – en kunstart hun også har dyrket som barn og teenager – og lyser op dels på grund af sin powerudstråling og dels på grund at sit elegante tøj i turkis og vårgrønt. En brise af forår og femininitet. Vi skal tale om bogen ”Bliv hørt – set – husket”, som udkommer den 7. maj, selv om manuskriptet sådan set allerede er færdigt og jeg har fået lov til på forhånd at smuglæse. Bogen er en genial og samtidigt meget enkel håndbog, der kan hjælpe enhver til at blive bedre til at holde en tale, gå til jobsamtale, holde et oplæg eller i det hele taget kommunikere med andre, som man måske føler sig usikker over for, fx en læge.

Håndbogen er ligesom en kogebog Håndbogen er meget anvendelig, for det er ikke meningen, at man partout skal læse den fra ende til anden, men at man i stedet bruger den som en opslagsbog, hvor man læser netop det, man opfatter som en udfordring for en selv. Bogen indeholder ikke en bestemt opskrift på, hvordan man skal gøre, men lægger i højere grad op til, at man vælger sit eget udtryk, så samtalen, talen eller kommunikationen bliver mest konstruktiv i forhold til målet. Bogen er således at sammenligne med en kogebog. Berrit Kvorning skriver da også i forordet: ”Hvis jeg vil lave en islagkage, springer jeg afsnittene med supper og salater over og går direkte til desserterne.”

Foto: Lisbeth Holten.

Måske trænger lægen til at komme på kursus Sundhedssektoren hører da også blandt de sektorer, som Ber-

rit Kvorning underviser, ligesom hun blandt sine kunder kan tælle store virksomheder, børneinstitutioner, biblioteker og universiteter. Berrit Kvorning brænder for at give sine mange pointer videre eller for at give hjælp til selvhjælp, så man bliver i stand til at sige, hvad man gerne vil og gå efter gevinsten, som hun formulerer det. ”Jeg arbejder meget med hospitaler og andre store institutioner og taler fx med sundhedspersonalet om det at give en god besked. Institutioner, hvor der er direkte borgerkontakt, ligger mit hjerte meget nær,” forklarer Berrit Kvorning.. ”Når en patient gerne vil tale med lægen, et det vigtigt, at lægen har sikkerhed for, hvad der er blevet sagt. Men hvis patienter ikke forstår lægens svar, så trænger lægen måske til at komme på kursus,” kommer det med en latter.

Berrit Kvorning har stået på scenen og foran kameraet siden 1975. I 1999 begyndte hun imidlertid at interessere sig mere og mere for de mekanismer, som er i spil, når man performer, og hun indså, at de kunne bruges i mange andre konstruktive sammenhænge.

Mekanismer fra scenens verden kan bruges i anden sammenhæng Berrit Kvorning begyndte for omkring 15 år siden mere og mere at interessere sig for de mekanismer, der er i spil, når man performer og hun indså, at de kunne bruges i mange andre konstruktive sammenhænge end at stå på scenen. I 2001 etablerede hun med stor succes ”Kvorning Kommunikation”, hvor kunderne hurtigt faldt for hendes professionalitet, hendes kendskab til mennesker, integritet, intuition, psykologiske indsigt samt hendes store drive og ønske om at dele sin erfaring og viden med andre mennesker. I dag har hun således et andet og meget aktivt liv væk fra teatret og skuespillerens verden. På spørgsmålet om hun savner at være skuespiller, kommer svaret prompte. Det gør hun ikke – been

RASK Magasinet nr. 4 - 2014  

RASK Magasinet er det eneste magasin med patienter, deres pårørende og personale som målgruppe. RASK Magasinet distribueres gratis til patie...

RASK Magasinet nr. 4 - 2014  

RASK Magasinet er det eneste magasin med patienter, deres pårørende og personale som målgruppe. RASK Magasinet distribueres gratis til patie...

Advertisement