__MAIN_TEXT__

Page 1

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA Allergi Kvinder og kræft

MAGASINET Nr. 3 2014 9. årgang

Din j ourn al Du h ar re en k t til opi

Maria Montell:

Det er godt nok Eksem:

Polio:

Cøliaki:

HPV-virus:

Særligt malere, bliver ramt Kronisk sygdom i tyndtarmen

Stigende risiko i Danmark Kan give kræft I svælget


Hvad kan man få for 14 kr.? billig telttur til Frankrig. Og så skal det lige med, at kronikere og folk over 70 år får besvær med at bliv forsikret. Resultatet kan meget vel blive, at mange danskere ikke får tegnet en privat sygeforsikring, men tager chancen og rejser ud med den begrænsede dækning det blå sygesikringskort giver og med risiko for efterfølgende at få en regning, de ikke ved, hvordan de skal kunne betale. Alternativt vil nogle også være nødt til at sige nej til (livs-)nødvendig behandling, fordi de bare ikke har råd til det. Det er uforståeligt, at der spares på områder, der især rammer dem, der har mindst råd. Hver dansker skal fra 1. august bestille det blå kort via nettet eller personlig henvendelse i kommunen. Det koster i sig selv penge. Men det gør udstedelse og produktion af det blå kort også. Hvis man har mistet sit gule sygesikringskort, så koster det ifølge 2014-tal 185 kr. at få udstedt et nyt. Det vil sige, at besparelsen på 80 millioner kroner svarer til udstedelse af blå kort de næste 13 år, uden at borgerne får noget ud af det. Bortset fra at danskerne tilrådes at købe en privat tillægsforsikring, der skal dække hullerne i den nye ordning med det blå sygesikringskort, da de ellers risikerer, at en rejse over grænsen kommer til at koste dyrt. Det kan Folketinget ikke være bekendt og befolkningen ikke være tjent med. Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

Foto: Jan Skaarup.

Folketinget har vedtaget, at det gule sygesikringskort fra den 1. august i år ikke længere dækker, når man bevæger sig ud over landets grænser til det øvrige Europa. Danskerne vil i stedet kunne få et blåt sygesikringskort. Det blå kort skal sikre, at man ved sygdom og behov for lægebehandling vil blive ligestillet med borgerne i det land i Europa, man befinder sig i. Hvis man ønsker en bedre sygeforsikring, henvises man fra august måned til at få en privat sygeforsikring. Forklaringen på ændringen er, at man fra politisk side ønsker at spare 80 millioner kroner, som den hidtidige ordning har kostet årligt. Det lyder af mange penge, men omregnet til en konkret udgift pr. borger, svarer det til 14,22 kr. om året. Fra august måned skal man derfor, hvis man fx skal på familieferie i Frankrig, sørge for at have en privat tegnet rejsesygeforsikring, så man ikke risikerer at stå med en pænt stor regning, hvis uheldet er ude og man ryger på hospitalet. For i Frankrig skal man selv udrede 20 % af udgiften til hospitalsopholdet, hvilket kan slå bunden ud af mange menneskers økonomi. Hidtil har det været sådan, at eventuelle udgifter ville blive refunderet hjemme i Danmark. Det er den sikkerhed, der nu er slut. Den laveste helårspræmie er på nuværende tidspunkt 219 kr. gældende for Europa. Hvis det omregnes til en samlet udgift for befolkningen som helhed, er den totale sum, der skal betales til en privat rejsesygeforsikring 1.232.364.465 kr., altså over en milliard kroner. Det må siges at være et benspænd for danskerne og det vender den tunge ende nedad. For det er jo ikke noget problem at hoste op med lidt flere penge, når man er vellønnet, mens det er de små marginaler, der tæller, når man har spinket og sparet for at komme på en

Sundhedsstyrelsen godkender mange tvivlsomme kemobehandlinger, som der ikke er dokumentation for effekten af, men som man ved har alvorlige – nogen gange fatale bivirkninger. Samtidig advarer man, støttet af Kræftens Bekæmpelse, mod brug af fx cannabisolie, som rigtig mange patienter oplever stor gavn af. Lederen af kontoret for medicinsk cannabis i Holland, Marco Van de Velde er rystet over den danske Sundhedsstyrelses advarsler. I 10 år har man i Holland – ligesom i mange andre vestlige lande – behandlet kræftpatienter med medicinsk cannabis med succes uden at have oplevet de af Sundhedsstyrelsen omtalte bivirkninger. Dødsfald forårsaget af medicin er den tredje hyppigste dødsårsag i den vestlige verden. I Danmark anslår man, at mere end 3.500 hvert år dør på grund af medicin og ca. 3.000 af infektioner påført på danske sygehuse. Til sammenligning dør 1.200 af brystkræft, 1.700 af diabetes og 167 dør i trafikken. Det er forbavsende så lidt presseomtale dødsfald forårsaget af medicin får. Spørgsmålet er, om de betragtelige summer, der hvert år anvendes på kemo og anden medicinsk behandling, vil kunne bruges bedre. Inddragelse af flere naturlige og komplementære behandlingsformer ville utvivlsomt både være billigere samt medføre færre gener og bivirkninger for patienterne. Og måske med bedre resultater. Som eksempler på effektive behandlinger mod kræft kan nævnes Budwig-kuren, C-vitamin behandlinger, ioniseret sundt-vand, sund kost, motion og omtalte cannabisolie. Landets kræftpatienter får ikke oplysning om disse muligheder i dag, ligesom der ikke opleves nysgerrighed overfor disse behandlingsmetoder fra lægernes side, muligvis fordi disse tiltag er naturlige og ikke kan patenteres. I tidslernes næste blad beskrives bl.a. Budwigkuren og ioniseret sundt-vand, som alle sygehuspatienter i Japan får. På www.tidslerne.dk finder du et link til Anette Harbech Olesens nye bog ”Kost mod Kræft”, som kan downloades gratis indtil den 31.marts. Her får du gode

råd i et let forståeligt sprog om, hvad du selv kan gøre. DRG taksterne (effektmåling af sygehuse) forsinker ofte unødigt diagnosticeringen på sygehusene, hvilket kan have fatale konsekvenser for de involverede patienter. Vi arbejder også på, at man – ligesom i bl.a. Tyskland – må vurdere lægers faglighed. I det danske offentlige sundhedsvæsen er det i højere grad anciennitet frem for faglighed, der afgør lægers forfremmelser, titler og chefstillinger. Thomas Vogl fra Frankfurt Universitetshospital er en af verdens førende cancerlæger indenfor regional, dvs. direkte, kemoterapi. Han har siden 1990 behandlet et utal af patienter med denne mere skånsomme og effektive behandlingsmetode, med stor succes. Sundhedsstyrelsen advarer mod T. Vogls behandlinger, som man dog i årevis har forsøgt sig med på Herlev sygehus. Sidste efterår måtte Herlev bede T. Vogl rådgive om regional kemoterapi. Efterfølgende offentliggjorde Herlev ”deres” banebrydende fremskridt med regional cancerbehandling. Tænk hvor mange patienter man kunne have hjulpet langt tidligere. Det værste er, at Sundhedsstyrelsen stadig advarer imod Vogls behandlinger, til trods for, at Herlev forsøger sig med samme behandling. Tidslerne, som er ledet af frivillige kræftpatienter, er brobygger og formidler af viden om såvel konventionel som alternativ behandling – både i ind- og udland – og giver gode råd samt tilbyder en række forskellige selvhjælpskurser og foredrag om sundhedsfremme. Du kan ringe til Tidsellinjen og tale med en cancerpatient om, hvad du måtte have på hjerte og du finder meget nyttig information på www.tidslerne.dk Af Mai Nielsen Formand for Kræftforeningen Tidslerne

Foto: Privatfoto.

Nuanceret faglig holdning efterlyses


Indhold

2 Leder og klumme 3 Indhold og kolofon 4 Du har ret til en kopi af din journal 6 Maria Montell: ”Det er godt nok”. Om at være blevet voksen, mor til tre og at have lagt usikkerheden bag sig 10 Nyt om behandling 12 Behandlingsgaranti omfatter også spiseforstyrrelser 14 Arbejdsbetinget eksem er hyppig 16 Allergi eller ej – forvirringen er stor 20 Cøliaki eller glutenintolerance er en kronisk lidelse, der ødelægger tyndtarmens fimrehår og kan give voldsomme symptomer 24 Nyt om helse

6

26 Polio er stadigvæk en risiko og den er i stigning i Danmark, fordi færre bliver vaccineret 28 Nyt fra forskningens verden 30 Lavt stofskifte er en kronisk sygdom, som op mod en halv million lider af, selv om kun 100.000 er i behandling 34 Lavt stofskifte opdaget ved et tilfælde – på Nilen 36 Effektiv diæt til irritabel tarm – også kaldet Low FODMAP diæten – giver ro i maven

20

30

36

44

39 HPV-virus kan give kræft i svælget 40 Brystkræft: Det er mig, som bestemmer – ikke min sygdom 44 Større kræftrisiko: Kvinder har mere kønshormonfølsomt væv end mænd 46 Nyt på disken 48 Uenighed om behandling af angst – medicin eller terapi som førstevalg 50 Nyt fra sundhedssektoren Distribution, målgruppe, læsertal og oplag: RASK Magasinet distribueres til de offentlige og private sygehuse, lægehuse og praktiserende læger, apoteker, blodbanker samt tandlæger. Magasinet sendes ligeledes til pressen foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationer og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 348.000 eksemplarer og det samlede læsertal er 2.818.800. Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik.

Forsidefoto: Jakob Kirk

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Redaktion: Lars Aksel Jakobsen Dir. tlf. 28 87 07 75 laj@raskmagasinet.dk

RASK Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 rask@raskmagasinet.dk Layout: Artegrafix www.artegrafix.dk

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Tryk: PE Offset, Varde

Skribenter i denne udgave: Charlotte Søllner Hernø Lars Aksel Jakobsen Mai Nielsen ISSN Danmark: Mette Borre 1902-5092

Abonnement: Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til rask@raskmagasinet.dk. Få 12 udgaver for kr. 329,-

Redaktionsudvalg

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

Få RASK Magasinet hver måned Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

12 numre kr. 329,- (kun 27,42 pr. udgave) Telefon: 28 87 07 70 Mail: rask@raskmagasinet.dk Eller via: www.raskmagasinet.dk


4

Du har ret til en kopi af din journal Når man kontakter sin læge, bliver behandlet af speciallæge eller er indlagt på hospitalet, skal der laves en optegnelse, dvs. en journal, hvor der står, hvad man fejler, den planlagte og udførte behandling m.v. En kopi af journalen kan være nyttig at have, særligt hvis man behandles i flere regioner og eventuelt på privathospital, for det er endnu ikke alle informationer, der er tilgængelige for alle. Man har ret til at få en kopi af sin journal og af fx røntgenbilleder. Det siger loven nemlig. • Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Læger og andre behandlere i sundhedsvæsenet skal føre journal over deres patienter. Her skriver de bl.a. oplysninger om sygdomme og behandling. Oplysningerne kommer fra patienten selv eller fra blodprøver, røntgenbilleder, lægens vurderinger m.v. Lovbekendtgørelsen nr. 913 fra 2010 kaldes også for Sundhedsloven. Det fremgår af § 37 i denne lov, at man har ret til aktindsigt i den journal, der omhandler en selv. Man har også ret til på anmodning, hvis man har behov derfor, at få meddelelse om på letforståelig måde, hvilke oplysninger, der står i patientjournalen.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Adgangen til aktindsigt i egen journal er ubegrænset Det betyder, at adgangen til aktindsigt i egen patientjournal er ubegrænset, bortset fra forældremyndighedsindehaveres ret til aktindsigt i mindreåriges patientjournal, som fortsat vil kunne begrænses. Aktindsigt betyder således, at man har ret til at se alt, hvad der er skrevet i ens journal af sundhedspersoner i både offentlige og private klinikker, sygehuse m.m. og til at se, hvem der vil modtage oplysningerne. Der gælder i øvrigt samme regler for patienter med somatiske sygdomme, som for patienter med psykiatriske sygdomme. Det skal dog med, at retten til ubegrænset adgang til aktindsigt gælder for optegnelser, som er journalført fra og med den 1. januar 2010. Det betyder, at man ikke har et retskrav på aktindsigt i journaler, der er ført før 1. januar 2010, hvor retten til at se sin egen journal var underlagt et lægeligt skøn. Det kan være nyttigt at få aktindsigt, dvs. kopi af sin journal, i mange sammenhænge som fx hvis man vil klage til Patientklagenævnet, søge erstatning hos Patientforsikringen for fejl, anlægge en sag ved en domstol – eller hvis man blot ønsker at få informationer om sit sygdomsforløb. For i en journal skal føres alle vigtige oplysninger om årsag til henvendelse, diagnose,

Man har ret til at få en kopi af sin egen journal, ligesom man har ret til at få kopi af skanninger, røntgenbilleder m.v.

Hvem kan få aktindsigt Man kan selv få aktindsigt i egen journal eller hvis man er indehaver af forældremyndigheden også til børn under 18 år samt til nærmeste pårørende i forbindelse med dødsfald. Skulle anmodningen ikke blive imødekommet, kan man klage over nægtelse af aktindsigt. Man skal klage skriftligt til Patientombuddet inden 2 år efter, at man er blevet bekendt med afgørelsen eller burde være blevet det, dog senest 5 år efter afgørelsen blev truffet. Læs mere om Patientombuddet på www.patientombuddet.dk

sygdomsforløb, medicinordinationer, undersøgelsesresultater, operationsforløb, ligesom information om og samtykke til behandling også skal fremgå af journalen. Der er ingen formkrav til fremsættelse af ønske Hvis man anmoder om at få aktindsigt, dvs. en kopi af sin egen journal, vil det som hovedregel være gratis, men man kan dog blive afkrævet betaling for de faktiske omkostninger ved fremstilling af kopier af røntgenoptagelser, skanninger m.v. Når man ønsker at få kopi af sin journal, er der ikke noget formkrav. Det vil sige, at der ikke er noget krav om, at man kun kan få kopi af sin journal, hvis man fremsætter ønsket skriftligt. Man kan mundtligt bede sygeplejersken, overlægen eller den praktiserende læge om at få en kopi af sin journal, hvilket de så skal give besked om til rette vedkommende og så får man sin kopi. Man kan også ringe til sygehus, hospital, lægepraksis eller privatklinik og bede om en kopi af sin journal. Ifølge Sundhedsministeriets vejledning er en mundtlig anmodning tilstrækkelig. Men selv om det er imod reglerne, kræves der mange steder en skriftlig anmodning om aktindsigt. Man har derudover krav på at få en kopi af sin journal inden for 10 dage. Det kan lyde af lang tid, men det kan nogle steder være tidskrævende at finde journalen frem, særligt hvis der både er tale om papirjournal, elektronisk journal, skanninger, røntgenbilleder m.v. Endelig er det vigtigt at vide, at det at bede om en kopi af sin journal er en patientrettighed, hvilket vil sige, at man har krav på at få kopi af sin journal, hvis man beder om det. Skulle man blive nægtet det, kan man således klage til Patientombuddet. Det er selvsagt ikke hensigtsmæssigt, hvis det skulle komme dertil, men det er godt at vide, at man har en rettighed, som man ikke kan nægtes. Landsdækkende elektronisk patientjournal Siden den 1. april 2010 er udtræk af patienters journaler videresendt til den såkaldte e-journal, som er en landsdækkende elektronisk patientjournal. Der er således ikke tale om hele journalen. Journaloplysninger fremgår af e-journal med 14 dages forsinkelse i forhold til hvornår oplysningerne er blevet registreret. Det skal sikre, at lægerne har haft tid til at informere patienten personligt om eventuelle undersøgelsesog behandlingsresultater. Man kan se sin e-journal på www. sundhed.dk ved at logge på med sin Nem-ID.


Defekte vene-

Normal vene hvor

klapper viser sig

veneklapperne

som åreknuder.

fungerer.

Sprøjter til skumbehandling.

Lars Rasmussen i gang med skumbehandling af åreknuder på underben.

3. generations laser radial fiber, der anvendes af Åreknudeklinikken.

Åreknudeklinikkerne Åreknudeklinikken – The Danish Vain Centres

– The Danish Vein Centres

Åreknudeklinikken har specialiseret sig i moderne metoder til behandling af åreknuder, hvor der lægges vægt på en skånsom og holdbar behandling, der ikke efterlader synlige ar.

Åreknudeklinikken har specialiseret sig i moderne metoder til behandling af åreknuder, placere et laserfiber ikke behøver at være sygemeldt bagefter. Åreknudeklinikkerne er Danmarks hvor der lægges vægt på en skånsom og holdbar behandling, der ikke efterlader synlige ar. eller et tyndt suverænt største behandler af åreknuder. På seks centre rundt om i Danmark foretager klinikkens fire karkiruger sammen med deres specialuddannede Åreknudeklinikken er Danmarks suveårligt ca. 2500 operaræntsygeplejersker største behandler af åreknuder. På åreknuder. Det storeforetager antal sekstioner fem centrefor rundt om i Danmark operationer giver stor erfaring, hvilket er vigtigt, hvis man skal kunne behandle deres specialuddannede sygeplejersker åreknuder, ejer og årligtalle ca.former 2500 for operationer forsiger åreknuder. chefkirurg, dr. med. Lars Rasmussen. - Det store antal operationer giver stor erfaring, hvilket er vigtigt, hvis man skal Behandlingen af åreknuder haråreknui løbet kunne behandle alle former for de seneste undergåetdr. intetmed. der, afsiger ejer ogti år chefkirurg, end en revolution. Larsmindre Rasmussen. Behandlingen af åreknuder har i løbet af Behandlingerne kan nu foretages med de seneste ti år undergået intet mindre invasive teknikker i ultralydsend minimalt en revolution. vejledt lokalbedøvelse. - Behandlingerne kan nu foretages med En traditionel narkose er minimalt invasiveoperation teknikker ii fuld ultralydsvejikke længere nødvendig og foretages ledt nu lokalbedøvelse. En traditionel opeikke i Åreknudeklinikken ellerlængere f.eks. i et ration i fuld narkose er nu –ikke land som siger ikke Lars i Rasmussen. nødvendig ogUSA, foretages Åreknude-

Åreknudeklinikkens forskningsresultater er efterfølgende blevet publiceret i internationalt anerkendte tidsskrifter.

tater er efterfølgende blevet publiceret i MANGE SPAREDE SYGEDAGE internationalt anerkendte tidsskrifter. Den traditionelle operation med strippingSPAREDE i fuld narkose, hvor den store MANGE SYGEDAGE blodåre trækkesoperation ud via lysken, kræver Den traditionelle med stripping i gennemsnit dages sygemelding i fuld narkose,14hvor den store blodåre på grund smerter ømhedi gennemsom trækkes udafvia lysken,og kræver følge blodansamlinger. Med nye af snit 14 afdages sygemelding på de grund metoder der som regel ikkeafbrug for smerter ogerømhed som følge blodansygemelding. Det er en helt fantastisk samlinger. gevinst patienten - Med defor nye metoderogersamfundet. der som regel Fuldt på for højde med fordelene ikke brug sygemelding. Det ved er en helt kikkertoperationer, Åreknudefantastisk gevinst forsiger patienten og samklinikkernes Thomas fundet. Fuldt direktør på højde med Lawaetz. fordelene

ved kikkertoperationer, siger ÅreknudeDe syge blodårer og åreknuderne klinikkens direktør Thomas Lawaetz. nu medog varme eller skum,deDedestrueres syge blodårer åreknuderne lukkes med lim eller trækkes ud strueres nu med varme eller skum, lukgennem millimeter store incisioner. kes med lim eller trækkes ud gennem Behandlingen under én time, klinikken - eller f.eks. i et land som USA, millimeter store varer incisioner. og sygemeldingvarer er ikke længere sigerÅreknudeklinikkerne Lars Rasmussen. har under ledelse - Behandlingen under én time, og nødvendig. En vigtiglængere fordel ved de nye af Lars Rasmussen Åreknudeklinikken har stået underi spidsen ledelse af sygemelding er ikke nødvendig. er desuden for ater udviklingen de Larsinternationalt Rasmussen for stået i spidsenafinternaEnteknikker vigtig fordel ved demuligheden nye teknikker kombinere dem i den for samme behandmoderne metoder.afMed store kliniske tionalt for udviklingen de moderne me- desuden muligheden at kombinere ling.i Herved kan man nu meget skånundersøgelser har Åreknudekliniktoder. Med store kliniske undersøgelser dem den samme behandling. Herved somt fjerne åreknuder, som ellers ikke forskning godtgjort, at degodtnye har kernes Åreknudeklinikkens forskning kan man nu meget skånsomt fjerne åreer tilgængelige for almindelig operation, teknikker i mange tilfælde er bedre end knuder, gjort, at de nye teknikker i mange tilfælde som ellers ikke er tilgængelige øget risiko for komplikationer, de traditionelle operationer. er bedre end de traditionelle operationer. foruden almindelig operation, uden øget risiko klinikejer Lars siger Rasmussen. De nye behandlinger er tilmed væsentDe nye behandlinger er tilmed væsentligt forsiger komplikationer, klinikejer Lars Under vejledning af ultralyd kan man ligt billigere for samfundet, patienterne Rasmussen. billigere for samfundet, da da patienterne ikke behøver at være sygemeldt bagef- Under vejledning af ultralyd kan man ter. Åreknudeklinikkens forskningsresul-

radiofrekvenskateter i den syge blodåre og brænde den i løbet af få minutter, hvorefter kroppen selv fjerner den. Det er altså kun den sygesyge blodåre, som og frekvenskateter i den blodåre fjernes. tilfælde en fordel brændeI særlige den i løbet af er få det minutter, hvorat bruge skum på tilsvarende måde.Det er efter kroppen selv fjerner den. altså kun den syge blodåre, som fjernes. Åreknudeklinikkerne foretager også I særlige tilfælde er det en fordel at bruge stripping men i ultralydsvejskum påoperationer, tilsvarende måde. ledt lokalbedøvelse. Det mindsker blød- Åreknudeklinikken foretager også stripning blodansamlinger reducerer pingogoperationer, men og i ultralydsvejledt sygemeldingen til ganske få dage, siger lokalbedøvelse. Det mindsker blødning Lars Rasmussen. og blodansamlinger og reducerer syge-

meldingen til ganske få dage, siger Lars Det nyeste behandling, som Rasmussen. Åreknudeklinikken har taget i anvendDet nyeste behandling, som Åreknude® else, er Venaseal . Her ilukkes den klinikken har taget anvendelse, er syge blodåreHer medlukkes en biologisk lim.blodåre Venaseal®. den syge Bedøvelse er ikke nødvendig. med en biologisk lim. Bedøvelse er ikke nødvendig.

Åreknudeklinikkerne

Kvalitet, Tryghed

Ekspertbehandling

Telefon: 5570 0038 www.varix.dk E-mail: info@varix.dk

ADRESSER

Telefon: 5570 0038 www.varix.dk KØBENHAVN E-mail: info@varix.dk Vester Voldgade 104 1552 København V Adresser: København:

HØRSHOLM Vester Voldgade 104 Usserød Kongevej 93 1552 København V 2970 Hørsholm. Hørsholm:

Usserød Kongevej 93 ÅRHUS 2970 Hørsholm. Rolighedsvej 30 8240 Risskov Århus: Rolighedsvej 30

ODENSE 8240 Risskov Fisketorvet 4-6 5000 Odense C Odense:

Fisketorvet 4-6

NÆSTVED 5000 Odense C Eskadronsvej 4A Næstved: 4700 Næstved

Eskadronsvej 4A

4700 Næstved AALBORG Lille Borgergade 27 Aalborg: 9400 Nørresundby Lille Borgergade 27 Chefkirurg dr. med. LarsLars Rasmussen Chefkirurg dr. med. Rasmussen

9400 Nørresundby

Åreknudeklinikkerne

Kvalitet, Tryghed

Ekspertbehandling


Foto: Jakob Kirk.

6

Det er godt nok Maria Montell har lige fra hun var en lille pige vidst, at hun ville synge. Allerede som 16-årig havde hun sit første band og siden er det gået over stok og sten. De senere år har hun været knapt så meget i medierne, for hun har haft travlt med at få tre børn i rap, med at skrive musik til andre, som fx Dorthe Kollo, og med at være goodwill ambassadør for væsentlige projekter, der ligger hendes hjerte nær. Nu har hun imidlertid igen sendt en plade på gaden med musik, der afspejler, at hun er blevet voksen, men ikke mindre registrerende af det store i det små.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Maria Montell brød igennem med sit første soloalbum i 1994 og to år senere udkom ’Svært at være gudinde’, hvorfra ’Imens hun sang’ (di da di) blev et kæmpehit i Danmark og senere i udlandet i en engelsk version. Siden er der kommet en lind strøm af udgivelser, senest ’Bossa for my baby’, som udkom i 2005. Nu er hun imidlertid tilbage med ny energi, nye kompositioner og nye tekster på udgivelsen ’NU’, der netop er udkommet på CD

og det lidt corny format – plade. Men plader giver en anden lyd, siger kendere, og en anden lyd, det har Maria Montell. Hendes stemme er i særklasse ren, tidløs og på samme tid voksen og fuld af sødme. Når man møder Maria Montell, så er ordet sød også det første, man tænker på. For det er i ordets bogstaveligste forstand, det hun er, ligesom hun har jordens venligste ansigt med de mest


7 Maria Montell er blevet ældre og mere voksen af at være blevet mor til tre børn og det afspejler sig i hendes sange på den netop udkomne plade ’NU’.

usædvanligt smukke øjne, der plirrer med tætsiddende overjordisk lange øjenvipper. Maria Montell kommer ind ad døren i fotostudiet i det indre København, hvor vi har aftalt at mødes en time inden, der skal laves fotooptagelser, fordi hun har rygende travlt med sin nye udgivelse. Hun virker som et pust af foråret og bevæger sig alfeagtigt rundt til alle, siger hej, kindkysser og griner. I det hele taget er hun meget lattermild og der er instant kontakt – hun er på. Sange til Duller Musik fylder meget i Maria Montells tilværelse og har gjort det hele hendes liv. ”Jeg ville synge fra jeg var 7. Min far spillede klarinet, spillede jazz, så jeg er vokset op med jazzmusik, sort musik, og allerede i 2. klasse på min kommuneskole i Espergærde, fik jeg en musiklærer, som var jazzpianist og hvis kone var jazzsangerinde. De gjorde en stor forskel for mig. Han fandt hurtigt ud af, at jeg sad på mit værelse hjemme på villavejen og sang små hjemmedigtede sange foran min fugl, der hed Duller. Den lavede jeg mange sange til. Da jeg var 8-9 år begyndte jeg at gå til orgel efter skole samt til jazzkor,” fortæller Maria Montell. Hendes far sagde flere gange til hende, at hun aldrig ville lære at synge rent, hvilket hun indrømmer, hun heller ikke helt gjorde i starten. Men hans kommentar gjorde hende usikker. I hvert fald tænker hun i dag meget over, hvad hun vælger at sige til sin egne børn, så de ikke kommer til at døje med det samme. Trods usikkerhed var hun dog også stædig, og hun mener selv, at hun har været heldig at være født med en stemme og en musikalitet, der gjorde, at hun i en tidlig alder kunne tryllebinde nogle ved at synge. I gymnasiet – selvfølgelig på musiksproglig linje – var hun med til al musikunderholdning og som 16-årig spillede hun med sit første band, Remis de Nord, ligesom hun sang opvarmning for Sanne Salomonsen i Humlebæk Hallen, hvor hun mødte en svensk producer. Resultatet blev en single, der blev spillet på lokalradioerne og beruset af succes var hun på nippet til at gå ud af gymnasiet. Forældrene fik hende dog stoppet i sidste øjeblik.

”Det var helt fantastisk, altså. Nærmest ’a dream come true’. Det er jo ikke X Factor, vel? Jeg gik ikke op i en konkurrence. Det var et resultat af mit arbejde.” Og det har mere eller mindre været sådan siden. Altså, at Maria selv styrer hele processen og er boss i sit eget liv. Det kan give stress og bekymringer, men betyder omvendt også, at man gør sig umage, siger hun. ”Der er ikke noget med at ligge på sofaen, spise fyldte chokolader og file negle, vel. Det kan man ligesom ikke rigtigt.” Efterfølgende har Maria Montell udgivet ’Svært at være gudinde’, ’...and so the story goes’, ’SE’,’ Nightbird’, ’Think Positive’ og i 2005 ’Bossa for my baby’. Og nu er ’NU’ på gaden efter en ni år lang pause uden udgivelser. Jeg har jo været her hele tiden ”Jeg har jo været der hele tiden, selv om jeg ikke har haft en solistkarriere kørende, men jeg har skrevet en del musik. Jeg har blandt andet skrevet en plade til Dorthe Kollo på bestilling. Hun kom kørende fra Tyskland. Vi mødtes og jeg hørte om hendes liv, som har været utroligt spændende. Jeg skrev skræddersyede numre til lige hendes univers. Vi gik i studiet og indspillede og jeg styrede faktisk rimeligt meget det projekt, hvilket også var min opgave,” fortæller Maria om projektet, som hun synes har været utroligt spændende. Hun har imidlertid også lavet musik til film på baggrund af manuskripter, hvilket har passet hende godt, for hun har kunnet sidde hjemme og arbejde. Siden den forrige pladeudgivelse er hun nemlig også blevet mor til tre børn, som hun har sammen med sin mand Tomas Villum Jensen, der laver film. En del af de mange film, han har lavet, er optaget i udlandet. ”En foregik i Australien, hvor han var væk i tre måneder og under sidste film var han i Frankrig – så der har jeg været alene med børnene. Styret skibet derhjemme. Sådan er det at være sammen med en mand, der laver film. Og en mor, der er popstjerne,

Jingler mod studietid resulterede i første studieplade Maria Montell lavede jingler for en radio, som også havde et studie, og barteraftalen blev, at hun fik studietid i bytte. Det betød, at hun kunne gå i gang med sin første studieplade, ’Jeg er her for dig’, som udkom i 1994.

Foto: Jakob Kirk.

Natklubsangerinde i Spanien og den hårde vej Efter studentereksamen vidste Maria Montell ikke præcist, hvad hun skulle bruge sin eksamen til, for hun havde bare lyst til at synge. ”Så jeg tog til Spanien, da jeg var 19. Med en mikrofon i hånden gik jeg rundt til alle natklubber, sang og spurgte om jeg kunne få job. Det kunne jeg, så jeg har været natklubsangerinde i Spanien et halvt års tid.” Erfaringen gjorde, at hun fandt hun ud af, at det ikke var natklubsangerinde, hun havde lyst til at være, og slet ikke at stå i et show to gange på en aften. Så hun kom hjem. For hun ville hellere skrive og lave sin egen musik. Samtidigt med at hun skrev og komponerede, blev hun også korsangerinde: ”Jeg var med Dodos på deres store tur – de var helt hotte på det tidspunkt. Det var super god træning. Jeg har også spillet med Orup (svensk megastjerne, red.) og med Morten Remar, som jeg også var kæreste med. Og jeg har sunget med Kaya Brüel, da hun kom med sin første plade. Men jeg fandt også ud af, at det i hvert fald heller ikke var korsangerinde, jeg skulle være. Jeg tror, det har givet mig kampånd til at sige: Jeg skal have mit eget. Det hun gør der, det er det, jeg vil. Jeg vil synge mine egne sange.”

”Med årene bliver jeg mindre bange for at stå ved, hvem jeg er og er mere fokuseret på det, der er det vigtige for mig,” siger Maria Montell.


8 det er virkelig, virkelig…,” siger Maria Montell og bryder ud i et perlende latteranfald. Den nye plade er et resultat af, at Maria Montell bare ikke kunne lade være med at lave den, som hun formulerer det. Den har været et års tid undervejs, men er til gengæld blevet helstøbt og helt hendes eget produkt fra ende til anden. Hendes store hit ’Imens hun sang’ skrev hun på 15 minutter i sin have. Det er en popsang på en udgivelse skåret over en læst, der var rigtig på det tidspunkt. Nu er Maria imidlertid blevet voksen og det afspejler sig også i de nye tekster. Børn betyder også bekymring for, at der skal ske dem noget Er der kommet en modenhed med ind i billedet? ”Ja, helt klart en modenhed eller voksenhed og de emner, jeg berører, er jo lige præcis voksenlivet. Jeg har altid drømt om at få en familie, få børn, lige siden jeg var en lille pige. Det har jeg fået, men dybest set vil jeg sige at – nu er jeg 45 – det var sgu også lidt et chok, for lige pludseligt er jeg blevet bange for, at der skal ske noget med Rip, Rap og Rup,” som Maria spøgefuldt kalder sine tre børn, der er kommet i rap. ”Bekymringerne starter med det første barn. Og man kan altså ikke spole tilbage, vel? Hvis jeg vil slippe for den bekymring, så kan jeg jo ikke proppe dem op igen,” siger Maria og bryder endnu engang ud i et latteranfald. ”Jeg er utroligt optaget af at kunne forsørge børnene og det vi har sat os i. Min mand og jeg er jo begge freelance, vi er selvstændige og vi kører vores egen butik. Det kommer ud af os selv, det vi skal. Til gengæld kan vi ikke decideret blive fyret, selv om der kan være nogle jobs, man ikke kan få eller der kan være noget, der ikke lykkes.” Jeg kan faktisk godt lide hverdagen Der er kommet hverdag i popstjernens verden? ”Ja, der er kommet hverdag – men ved du hvad, jeg kan faktisk godt lide hverdagen – at stå om morgenen med madpakker og sende ungerne i skole. Det er lige præcis det, jeg synger om i en af mine sange, som jeg har skrevet til mine børn og som jeg tror, går hen og bliver en evergreen – for dem. Når jeg engang dør, forhåbentlig før dem – kan de høre, at lykken ligger her på vejen,” kommer det konstaterende. Maria Montell har oplevet at rejse verden rundt og blive feteret – been there and done that – men hun er nu set retrospektivt også godt klar over, at ambitioner om at nå højere, komme længere, hente flere pokaler, som hun kaldet det, kan være det, der gør, at livet blot passerer forbi, uden at man rigtigt registrerer det, før det er for sent. Det handler om nærvær og om at være til stede i nuet.

”Jeg har fundet ud af nu igennem mit liv – og jeg har haft en del kærester og et spændende liv – at det at have guld og grønne skove, det er ikke lykken for mig. Det er ikke lykken at have en masse penge og ikke skulle kæmpe for noget som helst. Penge er ikke et mål, det er et middel, selv om penge kan give frihed og gøre livet lettere.” Det er simpelthen så simpelt Familieliv og ægteskab betyder også, at man oplever op- og nedture, mener Maria. Men man lærer at tilgive og være rummelig. Det er det, der er ved at blive voksen. ”Nu har vi jo fået tre børn og det har været hårdt ind imellem. Jeg er faktisk lidt stolt over, at vi fik det til at funke eller stolt over, at vi tog hinanden i hånden, kæmpede sammen og kom over på den anden side, så vi kan kigge på hinanden og tænke: Det her er værd at kæmpe for. Og så elsker man måske bare en lille smule højere på et dybere plan,” siger Maria tænksomt og fortsætter: ”Hvis jeg er sur, så bliver min mand også sur og børnene begynder at larme og være irriterende. Men lige så snart tingene er i harmoni og vi er glade, så er børnene også glade. Det er simpelthen så simpelt – dybest set. Positiv energi giver også et godt liv, ikke? Mennesker kommer til dig, hvis du er åben og positiv. Der er jo ikke nogen, der gider at tale med en sur moster, vel?” Når man bliver voksen, sker der også noget med nogle venskaber, synes Maria. Nogle bliver fravalgt, fordi de enten kun taler om sig selv eller fordi de brokker sig hele tiden. Det kan blive lidt for meget og så er der ikke plads til dem alle sammen, specielt ikke, hvis man har en travl hverdag. Det er godt nok Nu har vi talt om at være til stede i nuet. Hviler du i dig selv nu? ”Jeg har fundet ro. Jeg vil sige, at jeg altid har været ret usikker og spurgt mig selv, om det er det godt nok eller om jeg er god nok. Jeg tror lidt, det har været plantet fra jeg var barn. Du ved, du skal gøre det bedste, du kan. Er du nu sikker på, at det er godt nok? Mine forældre har altid sagt, at jeg skulle tage ansvar for det, jeg gjorde. Også fordi jeg tidligt ville synge og leve af musikken. Det var sådan noget med: ’Er du sikker på, at det er det, du skal? Det er et usikkert erhverv.’ Student? Jo, den fik jeg møget igennem – ha-ha – men mine forældre har hele tiden spillet bold med mig. Så jeg tror, at den ligger i mig hele tiden, når jeg laver noget. Er det nu godt nok. Er det holdbart? Kan det leve? Synger jeg godt nok? Er det nogen gode sange? Det vil jeg sige, at nu ved jeg, at jeg synger godt og jeg ved, at jeg kan og jeg ved, at jeg synger med mit eget næb, at jeg er helt min egen og jeg prøver ikke at være nogen eller noget som helst andet. Jeg har fået mit udtryk. Jeg har altid haft det, men nu kommer det bare ud, uden at jeg tænker over det. Jeg tænker fx ikke på, at jeg skal frasere. Og jeg ved, at der er nogen, der lytter. Det er godt nok.”

Foto: Jakob Kirk.

Ingen andre skal bestemme Og så er Maria ikke at forglemme blevet bedre til at tage beslutninger. ’NU’ er den plade, hun besluttede sig for at lave, da hun var parat. Sangene er bare skrevet – bom – og så blev det sådan. Det er der slet ikke nogen andre, der har haft indflydelse på. Hverken producere eller smarte pladeselskabsfolk, der gerne vil styre det hele lige fra musikgenre til sprog og design i bred forstand. Det kan gøre enhver tvivlende og usikker. Hvilket også skete for Maria Montell. ”Jeg lavede en engelsk plade, der hed ’Think positive’. Når jeg i dag lytter til den, kan jeg ikke helt høre mig selv, for lige pludseligt var der en masse mennesker henover, som fortalte mig, hvordan det skulle være. Det kan godt nogle gange forstyrre, synes jeg. Du har et udtryk, om det så er enkelt eller folk synes, det er simpelt, så er det fucking et udtryk. Undskyld bandeordet.” Maria Montell har komponeret og skrevet rigtig meget musik gennem årene og som hun selv har indsunget. Mindre kendt er det, at hun har skrevet en hel plade til Dorthe Kollo.

Jeg elsker bossa nova Maria har udgivet ’NU’ på sit eget label, ligesom da hun udgav sin bossa-plade, ’Bossa for my baby’.


Foto: Jakob Kirk.

9

”Jeg vil hellere have færre materielle ting og mere tid end omvendt,” siger Maria Montell.

”Jeg var højgravid og jeg skulle bare lave den plade, jeg altid har haft lyst til at lave, for jeg elsker bossa nova. Jeg havde brasilianske musikere, en fantastisk pianist i Thomas Clausen og jeg havde et vidunderligt hold at lave den med. Den blev helt Astrud Gilberto med totalt romantiske strygere, Prags Symfoniorkester og Wolfgang Käfer. Jeg fik at vide af pladeselskabet, da jeg kom med den, at de var helt i chok. De sagde: ’Den er ikke firefarvet nok’, det vil sige poppet. Så stod jeg der med min brune plade. Men jeg fik den bedste anmeldelse i Berlingeren, som skrev, at det bare var en rigtig god plade, hvor jeg med nogle af mine numre var helt oppe på højde med Jobim. Jeg fik det bare sådan – YEEEEES,” lyder det jublende højt, hæst og langtrukkent. ”Jeg var tro mod mig selv, men den solgte ikke så meget, for den var jo ikke poppet. Der var heller ikke noget pladeselskab, der hoppede på og sagde wauw. Men jeg havde det bare godt og jeg udgav den selv. Jeg mixede pladen, da min søn Villum var kun en måned, og så sad jeg selv og sendte plader ud. Jeg havde godt af det og jeg ville det. Jeg var også blevet træt af at blive hevet i håret af alle mulige.” Hjertet på rette sted og flere ambassadørposter Udover musikken, som fyldet en stor del af dit liv, så er du også ambassadør, fx Kildevælds ambassadør og ambassadør for Familier med kræftramte børn? ”Jeg får det godt af at hjælpe og se at andre får det godt,” forklarer Maria Montell og lyser op. Det her er noget, hun gerne vil tale om. Da hun blev opfordret til at blive ambassadør for Familier for Kræftramte børn, havde hun selv i den nære familie set, hvor fortvivlende det er for forældre, der har fået et barn født med kræft, så hun var hun ikke i tvivl om, at hun gerne ville hjælpe. Efterfølgende har hun også fundet ud af, at det giver dyb mening, hvorfor hun yderligere har været med til at lave en støttekoncert i Glassalen i Tivoli for kræftramte børn og hvor overskuddet gik

til et hus, som familier kan samles i og være sammen. For man bliver meget isoleret, når et barn får kræft. ”Da Kildevæld kom og spurgte mig om jeg ville være ambassadør for donationskampagnen ’3literrentvand’ i Afrika, sagde jeg: ’Det vil jeg gerne’. Det er konkret hjælp og jeg har selv fået lov til at se det. Det er fantastisk at se folks glæde over at få noget, der er givet uden bagtanker. Det er det samme med min datter. Hun giver mig så mange tegninger og hun forventer ikke, at hun skal have en gave tilbage. Hun skal bare se, at mor bliver glad. Man bliver bare glad ved at give. Vi har evnen som små til at give uden bagtanker, men along the way mister vi den. Men så mangler der noget i ens liv, det giver et lille tomrum,” siger popstjernen, der er blevet voksen, men som stråler med en klarhed over ansigtet, der er tæt på at være smukt som en gudindes.

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkohol Vi kan også hjælpe dig.

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80 www.tjele.com


10

Nyt om behandling

Ny trådløs mini-hjertemonitor overvåger hjertet i tre år Medtronic har for nylig sendt en ny banebrydende hjertemonitor på det europæiske marked. Monitoren, der kaldes Reveal LINQ Insertable Cardiac Monitor (ICM) System, er en tredjedel af størrelsen på et AAA-batteri. Den lille enhed skydes med et minimalt indgreb på mindre end en centimeter ind under patientens hud lige over hjertet i venstre side af brystkassen og overvåger konstant hjertet i op til tre år. Enheden er næsten usynlig for det blotte øje. Gennem Medtronics Carelink Network har enheden forbindelse til patientens læge, der således kan følge hjertets rytme og modtage alarm, når der opstår uregelmæssigheder med hjertet. Reveal LINQ ICM er tiltænkt patienter, der oplever svimmelhed, hjertebanken, besvimelse og smerter i brystet. Symptomer, der kan skyldes hjerterytmeforstyrrelser. Medtronic er globalt førende inden for medicinsk teknologi, der lindrer smerte, genopretter sundhed og forlænger livet for millioner af mennesker over hele verden. Med dybe rødder i behandlingen af hjertesygdomme, tilbyder Medtronic i dag en bred vifte af produkter og behandlinger – hvert tredje sekund, bliver et liv forbedret med et Medtronic produkt eller terapi. Kilde: www.medtronic.dk

Foto: PR-foto, Medtronic.

Unge kvinder får alternativ til p-pillen Besvær og frygt for bivirkninger får unge til at droppe ppillerne, men fravalg af p-piller er en væsentlig årsag til, at unge kvinder får foretaget abort. Hidtil har hormonspiraler været en mulighed forbeholdt lidt ældre kvinder, men nu introducerer Bayer en minispiral målrettet de yngre kvinder. Som således får et alternativ til p-piller. Det glæder gynækolog og ledende overlæge på Hvidovre Hospital, Charlotte Wilken-Jensen, som peger på, at mange kvinder efterspørger andre præventionsformer end p-piller: ”Nogle unge kvinder har mistillid til p-pillerne på grund af debatten i medierne. Andre skal ikke have p-piller på grund familiehistorie eller af medicinske årsager. For dem vil minispiralen være en oplagt mulighed,” siger Charlotte Wilken-Jensen. Den nye minispiral virker lokalt ved at afgive hormon direkte i livmoderen, og kvinden skal derfor ikke selv huske sin prævention. Minispiralen indeholder kun indholdsstoffet gestagen og har derfor ingen østrogene bivirkninger. ”Der er ingen øget risiko for blodpropper forbundet med at anvende hormonspiralen, og derfor er minispiralen relevant for dem, som frygter at blive ramt af en blodprop”, siger Charlotte Wilken-Jensen, ledende overlæge på Hvidovre Hospital. Kilde: www.bayerpharma.com

Mental robusthedstræning viser meget lovende resultater 130 kampsoldater fra Livgarden gennemgik i 2012 fem dages træning i Mental Robusthed forud for mission i Afghanistan. De var en del af ISAF-15, der var i Afghanistan i 1. halvår af 2013. Den forebyggende mentale træning skulle sikre trivsel hos alle soldater og udstyre dem med konkrete redskaber til at øge den mentale robusthed, så færre af dem ville opleve mistrivsel, når de kom hjem fra udsendelsen. Soldaternes mentale robusthed blev målt, både før de modtog træning, efter træningen, samt efter ophold i Afghanistan. Den umiddelbare effekt af træningen inden udsendelse viste bl.a. et fald i symptomer på mistrivsel, flere positive følelser, mere fleksibel tænkning, fokus på det, man kan kontrollere, også kaldet problem-fokuseret coping og øget jobtilfredshed. Nu foreligger måleresultaterne også af den Mentale Robusthed efter hjemkomsten, og de viser bl.a., at de positive effekter af træningen varede ved efter de 6 måneder i Afghanistan. Psykolog, Ph.d. Eva Hertz, Center for Mental Robusthed, som har udviklet træningsprogrammet siger: ”Målet – at reducere antallet af soldater, der efter hjemkomst oplever mistrivsel, ser ud til at være opnået. Dvs. det nytter at tilbyde mental robusthedstræning før udsendelse til mission. Det er meget opløftende.” Kilde: www.mentalrobusthed.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Første lægemiddel til irritabel tyktarm Hver 7. dansker bliver på et tidspunkt ramt af irritabel tyktarm. Indtil nu har der ikke været lægemidler specifikt beregnet til denne sygdom, men nu er det første receptpligtige lægemiddel, Constella, blevet godkendt. Irritabel tyktarm er den mest almindelige mave-tarm-lidelse herhjemme, hvor mellem 10 og 15 % af befolkningen er rammes. Især yngre kvinder er ramt af sygdommen, og det går ofte ud over livskvaliteten, når hverdagen er præget af afføringsproblemer i form af forstoppelse, diarré eller begge dele, luft i maven, lugtgener, oppustet mave og smerter. ”Vi ved, at patienter med irritabel tyktarm ofte har en nedsat livskvalitet. Lidelsen kan manifestere sig meget forskelligt, og hovedsymptomer varierer fra ubehag i maven til mavesmerter, generende vekslende afføring – lige fra diarre til forstoppelse og til tider synligt oppustet mave. Mange affinder sig med lidelsen uden at konsultere læge eller snakke med familien eller venner,” fortæller speciallæge Elisabeth Knudsen. Behandling af irritabel tyktarm har i mange år været begrænset til generelle lægemidler som fx afføringsmidler. Derudover har livsstilsændringer som at reducere stress eller ændre kosten hjulpet nogle. Constella har en gavnlig effekt på forstoppelse, oppustehed og mavesmerter og er godkendt til voksne med moderat til svær sygdom. Kilde: www.almirall.com

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk


En hverdag med

li n

til

be

ha

nd

l i n g ve d ti d s

be

s

Overskud og energi En Body-sds-behandling er hverken kiropraktik, fysioterapi eller psykologi. Ej heller clairvoyance eller fitness. Body-sds er en helt unik metier, der tager udgangspunkt i mennesket som helhed – både dets krop og psyke. Behandlingen ...har til formål at styrke hele bevægeapparatet og skabe mere overskud og energi i hverdagen. En belastning ét sted kan komme til udtryk ved smerter eller ubehag et helt andet sted. Derfor er det vigtigt for os at behandle helheden. Den fysiske behandling suppleres med samtaleterapi efter behov og ønske. En dokumenteret succes Body-sds’ erfaringsgrundlag strækker sig tilbage fra 1950, hvor systemet blev grundlagt. Vi har opbygget en solid

erfaring og afhjælper dagligt et bredt spektrum af skavanker og skader. Behandling kan med fordel kombineres med holdtræning, som vi også tilbyder. Danmarks bedste kropsterapeuter! Vi uddanner vores egne terapeuter og har udviklet Danmarks mest omfattende og veldokumenterede alternative behandleruddannelse. Uddannelsen strækker sig over tre år og suppleres løbende med videreuddannelse – så vi står inde for kvaliteten! Læs mere på www.body-sds.dk/danmarks-bedste-kropsterapeuter Få 15% rabat på en behandling – Ring 33 32 30 90 Book en behandling med det samme og få 15% rabat! Du skal blot nævne, at du har set annoncen i Rask! *

mere om Body-sds, træningshold og godkendte centre finder du på www.body-sds.dk Body Self development’s system A/S

Øster Allé 56, 2100 København Ø

Egedal 1A, 2690 Karlslunde

Tlf. 3332 3090

*Kan ikke kombineres med andre rabatter – tilbuddet gælder en behandling pr. kunde i Karlslunde og Parken og omfatter ikke behandlinger hos Bengt. V. Andersen.

n på e

g i m arts*

% 5 1Rabat


12

Behandlingsgaranti omfatter også spiseforstyrrelser Kildehøj Privathospital har som det eneste psykiatriske privathospital Sundhedsstyrelsens specialegodkendelse til på regionsniveau at behandle komplicerede spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Tidligere har behandling på privathospitaler været forbeholdt de velhavende eller dem med sundhedsforsikringer, men det er ikke længere tilfældet, når der fx er tale om behandling for en række spiseforstyrrelser. ”Oprindeligt var man fra politisk side skeptisk, fordi politikerne var bange for at få amerikanske tilstande eller et A- og B-hold. På den måde har ideologiske misforståelser og berøringsangst kostet dyrt for samfundet og sidst men ikke mindst for de spiseforstyrrede, hvoraf mange er blevet invalideret på livstid eller har begået selvmord. Heldigvis er mange politikere nu blevet klogere, selvom det har krævet en mental revolution,” siger Rachel Santini, der er direktør på Kildehøj Privathospital. Hurtig, relevant og målrettet behandling Rachel Santini fortsætter: ”Hvis man i stedet tænker logisk, så ved vi jo godt, at A- og B-hold får vi kun, hvis borgerne nægtes deres ret som patienter til at bruge Sundhedslovens behandlingsgaranti inden 1 måned hhv. 2 måneder. Loven og dermed behandlingsgarantien gælder nemlig for alle danskere. En tilsidesættelse af det udvidede frie sygehusvalg – i daglig tale kaldet behandlingsgarantien – burde ingen være interesseret i, men jeg hører desværre dagligt patienter fortælle beretninger fra en virkelighed, der tenderer det kriminelle

og som ikke hører hjemme i et frit og humanistisk samfund.” Rachel Santini mener, at jo bedre både de offentlige og de private behandlingssteder udnyttes – jo bedre behandlingskvalitet opnås, ligesom en hurtigere behandling sikres, så folk ikke skal pines af ubehandlet sygdom. Og hurtig og relevant, målrettet behandling giver mulighed for at blive helbredt, så man kan komme videre i livet og blive en aktiv samfundsborger. Hospitalsdirektøren fortæller, at Kildehøj Privathospital har lavet økonomiske beregninger over, hvad en spiseforstyrret patient, som ikke får rettidig og relevant behandling, koster samfundet og tallet viser, at det ligger på niveau med alkohol- og stofmisbrugere. Nogle gange tilmed mere og dertil skal lægges omkostningen for den berørte familie, hvis liv også ofte invalideres. Behandlingsgarantien er livsvigtig for de spiseforstyrrede ”De spiseforstyrrede er en udsat gruppe, som uden hurtig og kvalificeret behandling kan blive skadet for livet. Spiseforstyrrelse er nemlig ikke ”bare” en psykiatrisk sygdom. Patienterne dør af fysiske, dvs. somatiske konsekvenser. Derfor er behandlingsgarantien for denne patientgruppe livsvigtig og burde naturligvis kun være 1 måned ligesom ved somatisk sygdom,” siger Rachel Santini. Hospitalsdirektøren fortæller, at patientvejledere oplever mange patienter og pårørende, der kontakter dem og som har oplevet, at de spiseforstyrrede ikke blev henvist til relevant behandling i

Rachel Santini er hospitalsdirektør for Kildehøj Privathospital, som har specialegodkendelse til på regionsniveau at behandle komplicerede spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi

Kildehøj behandler spiseforstyrrelser Anoreksi og bulimi er nu omfattet af behandlingsgarantien og derfor gratis for dig. Overspisning (BED) er ikke omfattet af behandlingsgarantien og er derfor endnu ikke gratis, selv om BED er anerkendt i det medicinske diagnosesystem. Kildehøj Privathospital har i 8 år behandlet både anoreksi, bulimi og BED og har som det eneste psykiatriske privathospital modtaget Sundhedsstyrelsens specialegodkendelse til på regionsniveau at behandle komplicerede spiseforstyrrelser. Læs mere på www.kildehoj.dk

forhold til deres sygdomsgrad, at kriterierne for Sundhedsstyrelsens 5 grader ikke efterleves, hvilket resulterer i livslange patientforløb, hvor de spiseforstyrrede til sidst parkeres på overførselsindkomst, hvis ikke de dør forinden. I mange tilfælde bliver behandlingsgarantien heller ikke overholdt, så mange spiseforstyrrede venter over 2 måneder, før de kan få den behandlingspakke, de af deres praktiserende læger er blevet henvist til. De bliver angiveligt i stedet tilbudt enkeltsamtaler, indtil man kan tage dem videre i det offentlige system. Snart ret til behandling inden for en måned De spiseforstyrrede kan få tilbudt ambulant behandling til de lette grader, dagbehandling til de middelsvære og døgnbehandling, hvis det er akut. Disse behandlingspakker kan tilbydes i alle regionerne og er garanti for et velbeskrevet og tilrettelagt behandlingsforløb, så man ikke skal vente på, at noget strikkes sammen på de enkelte hospitalsafdelinger. Patienten skal således være i behandling senest 2 måneder efter diagnosetidspunktet. Fra 1. september 2014 vil der kun være 1 måneds ventetid. Man kan få yderligere rådgivning og hjælp i Patientforeningen Spis for Livet, der er en uafhængig non-profit patientgruppe, som rådgiver og hjælper alle patienter med en spiseforstyrrelse – uanset type af spiseforstyrrelse. Pårørende rådgives også. Læs mere på www. spisforlivet.nu


Så behøver jeg ikke høre konen brokke sig

n

ul

Nedsat hørelse medfører mange undskyldninger

-b ø

an

ti!

4 års v l- g a

r

Når man lever et aktivt liv, er det helt normalt at bortforklare de små problemer. Nedsat hørelse kommer nemlig gradvist og tager ca. 5-7 år at erkende. Ring og hør hvor let det er at gøre undskyldningerne til skamme – det er gratis og uforpligtende.

Så nemt er det Ring

Telefon

Test

Nyd livet

7070 2328 www.audium.dk

m diu l Au i t vn r na ifte k s ne tre cen e r Hø


TEMA

14

Arbejdsbetinget eksem er hyppig I Danmark anmeldes ca. 2.500 muligt arbejdsbetingede hudlidelser til Arbejdsskadestyrelsen årligt. I de fleste tilfælde er der tale om eksem, og hudsygdomme udgør 30 af anerkendte arbejdsbetingede lidelser. Det fortæller Astma Allergi Forbundet i en stor undersøgelse offentliggjort i sit medlemsblad. Rapporten fremhæver samtidig at sygdommen i mange tilfælde bliver kronisk og kan påvirke de ramtes fremtidige erhvervsmuligheder. • Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Frisører, bagere og låsesmede ligger på en klar top tre liste, når det gælder risikoen for at udvikle Danmarks hyppigste erhvervssygdom, nemlig kontakteksem. Det viser en rapport fra 2013 udarbejdet af Videncenter for Allergi. Eksperterne bag rapporten kan konstatere – og det var også forventeligt – at undersøgelsen endnu engang placerer frisørerne på en klar førsteplads, dog skarpt forfulgt af førnævnte bagere og låsesmede. Undersøgelsen er lavet på baggrund af 1.000 arbejdsbetingede eksempatienter fra Hovedstadsområdet, som Videncenter for Allergi har haft i behandling på Gentofte Hospital. Gruppen bestod af 618 kvinder og 382 mænd. For meget vand og sæbe Hos kvinderne var rækkefølgen: Frisør, bager, kosmetolog, slagter og kok. Og hos mændene var rækkefølgen: Bager, låsesmed, mekaniker, kok og maler. Bager og kok går altså igen både hos kvinder og mænd. Herudover er det interessant, at hovedparten af de kvindelige eksempatienter udover frisør var sygeplejerske og rengøringspersonale. Ifølge dermatolog, professor dr. med Klaus Ejner Andersen fra Odense Universitetshospital, der blandt andet er ekspert i arbejdsbetingede hudsygdomme, stemmer det dog godt overens med de forhold, der giver trivsel for eksem. Til RASK Magasinet siger han:

Farligt konserveringsmiddel i kosmetik og maling Konserveringsmidlet methylisothiazolinone (MI) har været tilladt i kosmetik siden 2005. Siden da er der registeret en stigende hyppighed af allergi over for stoffet. I 2006 havde 1,7 procent af de eksempatienter, der blev allergitestet på Hud- og Allergiafdelingen, Gentofte Hospital, allergi over for MI, hvilket i 2011 var steget til 3 procent, i 2012 var det 3,7 procent og i 2013 var det 5,3 procent. I de sidste par år har kosmetiske produkter været årsag til 6 ud af 10 tilfælde af allergi over for MI hos patienter, hvor der kan findes en reel eksponering. Produkter som cremer, vådservietter, flydende sæber og shampooer, har alle været hyppige årsager til, at allergien opstod. I de resterende tilfælde – 4 ud af 10 – skyldes MI-allergien hovedsageligt udsættelse på arbejdspladsen, og her er det hovedsageligt malere, der bliver ramt. I december måned blev der sendt en rapport i høring fra Scientific Committees on Consumer Safety, hvori der blev anbefalet at MI fjernes fra kosmetiske produkter, der bliver på huden, samt vådservietter. I produkter der skylles af huden nedsættes den maksimalt tilladte grænse til 0,0015 procent. Koncentrationerne af MI i kosmetiske produkter er tidligere blevet undersøgt og stort set alle produkter til at skylle af huden, indeholdt langt mere end 0,0015 procent MI. Anbefalingerne i rapporten kan derfor kun tolkes som at kosmetiske produkter, der indeholder MI, i øjeblikket ikke er sikre at bruge på grund af risikoen for at udvikle en livsvarig allergi. Kilde: Videncenter for Allergi.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

”Vi ser her eksempler på arbejde, der er vådt og håndbelastende og dermed giver grobund for håndeksem. Hvis det at være nybagt mor blev betragtet som et erhverv, ville hun nok også være havnet på listen, fordi pasningen af små børn medfører våde hænder og sæbevask konstant. Det samme med eksempelvis kokke, der også bruger vand og sæbe hele tiden. Her kan der selvfølgelig også være tale om fødevareallergi, men mest typisk vil det være en irritationseksem.” Samstemmende for alle faggrupper på listen kan man konkludere, at håndeksem dels kan skyldes allergi over for stoffer i arbejdsmiljøet som hos eksempelvis låsesmede, mekanikere, malere, frisører og kosmetologer, dels påvirkning af huden af stoffer, som giver hudirritation, typisk ganske almindelig vand og sæbe, men altså i store og konstante mængder. Rapporten fra Videncenter for Allergi siger endvidere, at der er en god forklaring på, at bagere og låsesmede begge ligger i top tre: ”Mange bagere bliver allergiske over for mel og smagsstoffer, fordi det er noget, de konstant er i hudkontakt med. Derudover tilhører bagerne den gruppe af erhverv, som både har kontakt med fødevarer og har fugtige hænder det meste af tiden. At låsesmedene ligger som nummer to på listen skyldes, at de fleste nøgler samt låsekomponenter frigiver nikkel.”

En rapport fra 2013 udarbejdet af Viden center for Allergi viser, at hovedparten af de kvindelige eksempatienter udover frisør er sygeplejerske og rengøringspersonale.

Nikkelallergi Nikkel er et metal, der kan frigives fra blanke metalgenstande som fx smykker, knapper, lynlåse, spænder, briller, mønter, nøgler, mobiltelefoner og værktøj. Og nikkel kan trænge gennem huden og påvirke immunsystemet, så der opstår nikkelallergi. Nikkelallergien opstår ved længere varig, tæt hudkontakt med


TEMA

15

Foto: Scandinavian Stock Photo.

telefonerne frigav nikkel fra en eller flere steder, der kunne være i kontakt med huden, typisk logo, knapper og kabinet. Heraf frigav 7,3 procent nikkel fra flere områder af telefonen. Endvidere kan værktøj have nikkelholdige dele, der kan komme i kontakt med huden Det samme gælder rustfrit stål, men her er frigivelsen af nikkel normalt så minimal, at det er sjældent, det giver eksem hos allergikere ved almindelig kontakt. Dog kan det være et problem i særlige erhverv. Nikkel i kosten kan hos enkelte nikkeloverfølsomme give anledning til eksem på hænderne Legetøj og musikinstrumenter er også i fokus som udløsere af nikkelallergi, men der mangler undersøgelser på området. Endelig anvendes nikkel derudover også i industrien.

en blank metalgenstand, som frigiver nikkel i en vis mængde. De fleste blanke metalgenstande er man kun i kortvarig kontakt med. De medfører derfor ikke risiko for nikkelallergi. Smykker, briller og spænder var tidligere den hyppigste årsag til nikkelallergi, men nyere EU-lovgivning sætter i dag en grænse for, hvor meget nikkel, der må frigives. Dog kan smykker m.m. købt uden for EU indeholde mere nikkel. Desuden yder loven ikke fuld beskyttelse af alle og bliver heller ikke altid overholdt. Og der kan altså også frigives nikkel fra mobiltelefoner via de metaldele, der er i kontakt med huden. Derfor undersøgte Videncenter for Allergi allerede i 2008 nikkelfrigivelsen fra 41 mobiltelefoner fra to forskellige internationale firmaer, der tilsammen dækkede cirka halvdelen af markedet i Danmark. 19,5 procent. af

Foto: Scandinavian Stock Photo.

”Mange bagere bliver allergiske over for mel og smagsstoffer, fordi det er noget, de konstant er i hudkontakt med,” siger professor, dr. med Klaus Ejner Andersen fra Odense Universitetshospital.

Konserveringsmidlet methylisothiazolinone (MI) har været tilladt i kosmetik siden 2005 og findes i cremer, vådservietter, flydende sæber, shampooer og maling. Siden da er antallet af tilfælde med allergi overfor stoffet steget voldsomt og på arbejdspladser er det særligt malere, der bliver ramt.

Spændende suppleringsuddannelse

i senetensbehandling – en effektiv muskelafspændende behandlingsform • Søger du en helhedsorienteret tilgang til behandling af mennesker med muskel og bevægeapparatslidelser?

Tilmelding til informationsmødet på www.eilbygaard.dk Her kan du få yderligere information om uddannelsen og rekvirere vores uddannelsespjece. Du er naturligvis også velkommen til at kontakte os på tlf. 2128 7292 eller 2624 8139. Senetensbehandleruddannelsen kræver en baggrund som sygeplejerske, fysioterapeut, læge, ergoterapeut, kiropraktor eller jordemoder.

• Søger du at arbejde i andre rammer som selvstændig eller har du brug for en supplerende behandlingsform i din nuværende behandling af muskelproblematikker? • Betyder tid til det enkelte menneske noget for dig? Uddannelsen som senetensbehandler vil give dig mulighed for at få opfyldt ovenstående! Kom til åbent hus og informationsmøde om uddannelsen Lørdag d. 26. april 2014 kl. 13.00-16.00 på Eilbygaard i Børkop

E

i

l

b

y

g

S u n d h e d S F r e m m e •

a &

a

r

d

®

F o r e b y g g e l S e

SenetenSbehandling- & uddannelSe • holdningSkorrektion • s-formstræning ® • rideteraPi • Foredrag • ØkologiSke SPeCialVarer

Anne-Dorthe Bertelsen Kursusleder

Reference: “Aldrig har jeg mødt så mange inspirerende og kompetente undervisere samlet under et tag, og under de mest optimale forhold for indlæring. Jeg har mødt en ydmyg og særlig helhedsorienteret tilgang til mennesker. Det har givet mig en mulighed for fordybelse i et nyt felt, hvor jeg kan bruge min sygepleje, og energien i mit arbejdsliv bliver nu brugt direkte i mødet med mennesker.” Kristina Bjorholm, Kolding, Sygeplejerske

e i l b y g a a r d · b r Ø n d S t e d m Ø l l e V e J 1 0 2 · 7 0 8 0 b Ø r ko P · t l F 2 6 2 4 8 1 3 9 · e m a i l : i n F o @ e i l b y g a a r d. d k · W W W. e i l b y g a a r d. d k


TEMA

16

Allergi eller ej – forvirringen er stor Mange tror fejlagtigt, at de har en allergisk overfølsomhed overfor bestemte ting, og det vækker forvirring. Derfor opfordrer en af Danmarks førende allergispecialister, professor Klaus Ejner Andersen på Odense Universitetshospital, til besindighed og individuel behandling og rådgivning af og hos en specialist. Og ekspertisen er lige ved hånden, eftersom Danmark er langt fremme i skoene, når det gælder sporing af og dermed forskning i de forskellige allergiske sygdomme, der dækker over mange forskellige typer for overfølsomhed.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

nale

de og

perso

røren

r, på

tiente

ale

rson

e og

nd

røre

, på nter

tie

asin

til

pa

mag

pe

este

s en

ark

Danm

sin

maga

til pa

A TEM e iejn

PÅ Danmarks eneste

, magasin til patienter

MAGASINET

TEMA

Danmarks

eneste maga

sin til patien

ter, pårør

ende og

M TE net

t en Sy rels ykke ed Hø dtr gigh Blo æn Afh

MAGASINET Nr. 4/5 2013 8. årgang

Mør ktisk er fa

A jelse TEM dø e, for nding Fedmforbræ og

rs 8jub-å ilæum

at åde d på Mad gør glad Vi er pri indy mndhe k n s vilegere su nE de t e tale åe t s or f e k r ik Ha itz: nB stia Chri

c: y Ceki et: e n yk kk giv dtr em e er et t ek try n blo Özl

d: te his nT re Ka

r n fo tio e e: posi dm dm dis fe Fe elig ing af : Arv vikl om er ud gd lp sy hjæ rte ode nter je et ie H m at Ny rtep hje

d n ka øjt Blo affe om h

ejn oj Hygi ngt pr sla os: Gir en : livåde Kolmitaler om r g vid gd r løse dom s Jørn hosp nsyrske syg Han erier påstadig Øje g fo bredt Bakt igeres Un ud negl om

mir: Timm Vladi

erg: es yvbj abet n Fl til di Alla ourcer ert Ress es fork roblem ede: er: Mavep erwHerlev ke brug r M på sis Diæt er mer n de store fysympto vens e va harfjerner Ann vægt e konsek Over ykisk ps Telemedicin: sorg og Styrker egenom hos hjertepatienter

HAR

DU

GODT

AF

din sundhed og dit helbred. RASK Magasinet udgives én gang om måneden og indeholder typisk 2-3 spændende temaer samt faste sider som fx ”Nyt på disken”, ”Nyt fra forskningens verden”, ”Nyt fra sundhedssektoren” og ”Nyt om helse”. Temaerne indeholder artikler om almindelige og sjældne sygdomme – men der er også artikler om, hvad du selv kan gøre for at hjælpe dig selv eller en af dine nærmeste.

TEMA

Gigt Stomi Smerter Inkontin ens Kvindesygdom me

TIVAL CAREFES og e Livskvalitet olad e ad gode ideer t okol Chok k ch sund

DET

Som abonnent på RASK Magasinet sikrer du dig opdateret viden om

personale

A

ET GASIN MA 2013 Nr. 8 ang 8. årg

rigtig

personale

Stomi Tænderne Inkontinens er Hjælpemidl Handicaphjælp

Hyg tes be Dia

MAGASINET Nr. 11 2013 8. årgang

inet as 13 mag1 20 nr. gang år 8.

RASK pårørende og

Et vigtigt aspekt i Klaus Ejner Andersens forskning har derfor været at bidrage til forebyggelsen af hudallergi, et arbejde han også har deltaget i på europæisk plan. Klaus Ejner Andersen er således aktiv i European Environmental and Contact Dermatitis

Hilda Hei ck:

idler: Naturlægemdet Hvad dækker egentligt over?

Hud Bakterier:12.00kræft:

0 danskere Alle med tænder rammes har dem i mundenårligt

Urinsyre

Akut gigtbgigt: kan effek etændelse tivt beha ndles

Sårheling

Alder og : sygdom gøre det kan vanskelig t

Abonner på RASK og bliv løbende opdateret.

Sundhedspr

oblemer Kvinder : går og har hypp oftere til læge igere gene r

Ja tak, jeg vil gerne abonnere på RASK Magasinet:

■ 12 numre, kr. 329,- ■ 6 numre, kr. 179,Virksomhed Navn Gade og nr.

Frydendalsvej 3, 1809 Frederiksberg C

ABONNÉR

Overordnet skelnes der mellem straks allergi og forsinket allergi, siger Klaus Ejner Andersen, der er speciallæge og professor i dermatologi med speciale i kontaktallergi og er en central skikkelse i dansk og international forskning i hudsygdomme.

Foto: Privatfoto.

”For såvel straks som forsinket allergi gælder, at symptomer ikke er nok til at afsløre, hvad problemet er – der kan kun vækkes en mistanke. Det er altså ikke alt, der ligner overfølsomhed, som i virkeligheden er overfølsomhed. Der er simpelthen så mange kombinationsmuligheder, at nøgleordene midt i al forvirringen er information, undersøgelse og oplysning, og herefter at sørge for at undgå det, der generer, når specialisten har fundet ud af, hvad det er. Så enkelt er det i virkeligheden.” Det siger Klaus Ejner Andersen, der er speciallæge og professor i dermatologi, dvs. hudsygdomme, og samtidig en central skikkelse i dansk og international forskning i emnet. Hans speciale er kontaktallergi, altså hudens reaktion på stoffer i omverdenen og/eller på de produkter, huden kommer i kontakt med.

Postnr. og by E-mail

Telefon

Priserne er inkl. moms og porto. Dit abonnement starter med det samme. Vi sender det seneste nummer indenfor 3 hverdage. Abonnementsbetingelser: Dit abonnement er løbende og fortsætter indtil det opsiges. Ønsker du at opsige dit abonnement, kan dette gøres ved at sende en e-mail til: abonnement@raskmedia.com eller ringe på tlf. 33 26 95 20.

Rask Magasinet + + + 23893 + + + 0893 Sjælland USF B


TEMA

17

Research Group, og han har deltaget i en videnskabelig komité under Europa Kommissionen, der arbejdede med forbrugersikkerhed.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Mange tilfælde men ingen endelig forklaring Der er hårdt brug for hans og andre specialisters viden, eftersom op mod 25 procent af alle danskere har – eller har haft – en eller flere former for overfølsomhed. Tallet er stigende, uden at man har en endelig forklaring på hvorfor. Men Klaus Ejner Andersen er dog ikke bange for at pege på to oplagte muligheder, nemlig den vestlige levevis kombineret med en stadig større forskning og viden på området allergi. Det forvirrer, at når man taler om allergi nævnes typisk kon-

Hvad er allergi? Allergi er noget man får, hvis kroppen pludselig opdager nogle stoffer, som den ikke bryder sig om. Det kan være ting, som ikke før har givet problemer, og som andre mennesker godt kan tåle. Blomsterstøv (pollen) fra planternes hanblomster for eksempel. Det er jo ikke noget, som på nogen måde skulle være farligt for vores krop, men alligevel begynder vores immunforsvar nogle gange at opfatte det som en potentiel fare, der skal bekæmpes. Pludselig begynder næsen at stoppe, øjnene klør og tårerne løber. Det kan svide i luftvejene, og man kan også få besvær med at trække vejret. Drejer det sig om noget, man har spist, kan svælget klø umanerligt meget. Kilde: Flemming Andersen, læge, ph.d.

Ved hjælp af lappeprøver kan man forsøge at finde ud af, hvad det er for stoffer, som giver en person eksem. I prøven påvirker man kroppen med en lillebitte del af det, man mistænkes at være allergisk over for, og aflæser, hvordan huden reagerer. taktallergier, levnedsmiddelallergi eller madallergi, tøjallergi, nikkelallergi og luftvejsallergi. Men også høfeber, astma og eksem. Kan du præcisere og størrelse gøre de forskellige typer. Er det samlende ord i virkeligheden overfølsomhedssygdomme? ”Der er som sagt mange typer for overfølsomhed, og

ANNONCE CardioLab

Henrik Sillesen, Professor og overlæge dr. med. i hjertekarsygdomme.

”Allerede fra slutningen af teenageårene begynder blodårene at forkalke, men med så forskellig hastighed fra naturens side, at den livsstil der er ufarlig for den ene, er livsfarlig for den anden. De, der danner forstadier i en tidlig alder, vil i mange tilfælde blive ramt af en blodprop, ofte med død eller lammelse til følge. Det er den gruppe, vi med den nye undersøgelse kan finde og behandle i tide”. CardioLab har klinikker i hele landet. Se mere på www.cardiolab.dk eller ring: 32946000

Blodpropper, der er den hyppigste dødsårsag i Danmark, rammer både ældre og yngre. Halvdelen af de ramte har hverken usund livsstil eller et for højt kolesteroltal. Ny metode kortlægger, om du er i risikogruppen, så du kan nå at forebygge i tide. Hver fjerde dansker over 40 år bærer uden at vide det rundt på de første tegn til livstruende blodpropper. 500.000 vil få en blodprop i løbet af de næste 20 år. Halvdelen dør uventet af deres første blodprop, resten får ofte lammelser. Det gode budskab er dog, at du med en ny metode kan opdage forstadierne i tide, så blodpropper med stor sikkerhed udebliver. Speciallægeklinik CardioLab, der ligger flere steder i landet, tilbyder en ultralydsskanning,

som giver direkte indblik i hjertets og blodårenes indre tilstand. Professor i karkirurgi og overlæge Henrik Sillesen har været med til at grundlægge CardioLab. Ifølge ham kan skanningen vise, om kunden lider af truende åreforkalkning og risikerer blodpropper både på kort sigt og op til 20 år frem i tiden. Kun gode muligheder “Ved ikke længere at gætte, men reelt kende kroppens tilstand kan vi sætte ind med den rigtige forebyggelse. På den måde kan næsten alle blodpropper undgåes, Kunderne behøver ikke at frygte resultatet fra skanningen, for der er nemlig kun gode muligheder herfra. Enten ser alt fint ud, eller også sætter vi ind, så risikoen for blodpropper mindskes dag for dag,” siger professoren, der er førende international ekspert i netop ultralydsskanning af blodårer.

For alle over 40 år Henrik Sillesen kalder metoden for et stort fremskridt, fordi den giver langt bedre mulighed for forebyggelse. “Nogle mennesker forkalker hurtigt, andre langsomt, og det hænger kun delvist sammen med kolesterol og livsstil. Ingen ved, om de er i den ene eller den anden gruppe eller et sted midt imellem. Med den nye type ultralydskanning kan kunden derimod nemt og hurtigt få et klart billede af sine blodårers tilstand.”

Professoren anbefaler alle over 40 år at blive skannet. CardioLabs undersøgelse er smertefri og kræver ingen forberedelser. Når video og billeder fra selve skanningen er blevet vurderet af klinikkens specialister, bliver kunden orienteret om graden af åreforkalkning, og om der skal sættes ind med livsstilsændringer og eventuel kolesterolmedicin. Ifølge eksperterne er det nemlig muligt at gøre blodkarrene yngre og altså mindske åreforkalkningen.

Smertefri undersøgelse

Tv. En forkalket åre. Th. En åre med blodprop.

En ren åre uden åreforkalkning.


18

TEMA

Hvad sker der, når man bliver overfølsom? Overfølsomhed (type 1-allergi) indebærer, at man reagerer anderledes på proteinstoffer, end andre mennesker gør. Kroppen danner pludselig modgift (antistof) rettet specifikt mod stoffer, som andre mennesker godt kan tåle. Den rigtige allergi er defineret som en type 1-reaktion, hvor der altid dannes de såkaldte IgE-antistoffer. Udsættes man som allergiker for et af disse protein-stoffer, kaldet allergener, går kroppens immunforsvar i kampberedskab: • Hvide blodlegemer laver en modgift (IgE-antistof) mod allergenet. • Antistoffet sætter sig fast på overfladen af kroppens allergiceller. Nu er kroppen klar til at svare igen, når man næste gang udsættes for allergenet. Denne proces kaldes sensibilisering. Kilde: Flemming Andersen, læge, ph.d.

mange tror fejlagtigt, at de har allergi. Men overordnet skelnes der altså mellem straks allergi og forsinket allergi. Straks allergi ser man typisk i forbindelse med dyrehår, pollen, støvmider og mere sjældent i mad. Straks allergi kan eksempelvis udløse høfeber, astma, nældefeber og i sjældne tilfælde allergisk chok. Medicin kan også udløse overfølsomhedssymptomer. Den forsinkede allergi svarer til eksem og udløses via celler i kroppens immunsystem, og viser sig først nogle dage efter kontakt med det, man er overfølsom for. Typiske udløsende faktorer

er parfume, nikkel, konserveringsmidler, forbrugerprodukter og arbejdspladser, hvor der bruges gummihandsker. Her er et godt eksempel sygehusverdenen. I alle tilfælde, hvor der er mistanke om overfølsomhed, anbefaler jeg, at man opsøger en speciallæge.” Lappeprøver Om det er den forsinkede allergi, der er på spil, afsløres med såkaldte lappeprøver, hvor man forsøger at finde ud af, hvad det er for stoffer, som giver en person eksem. I prøven påvirker man kroppen med en lillebitte del af det, man mistænkes at være allergisk over for, og aflæser, hvordan huden reagerer. Lappeprøver tages hos hudlæger og er en test, der varer en uge og som skal aflæses nogle gange over et par dage. Klaus Ejner Andersen taler overordnet om tre hovedformer for allergi: Kontaktallergier, levnedsmiddelallergi eller madallergi og luftvejsallergi, og de tre forskellige hovedallergier har hver især en jævn fordeling og udbredelse hos danskerne:. ”Eksempler på kontaktallergier er nikkel og parfume, planter i naturen – dog ikke som pollen, men derimod eksempelvis som blomster og ukrudt. Den type kontaktallergier er svære at behandle, fordi stofferne er til stede i naturen. Levnedsmiddelallergi eller madallergi rammer som regel spædbørn, der får æg, mælk og lignende produkter, men hovedparten vokser fra allergien, som i øvrigt sjældent rammer voksne. Endelig er der luftvejsallergi typisk fremprovokeret af pollen, dyrehår, græs, birk og bynke. Høfeber er eksempelvis en pollenallergi, og har navnet, fordi den optræder om sommeren.” Luftens urostiftere De fire vigtigste urostiftere i luften er husstøvmider, pollen, kæledyrenes hudskæl og hår og sporer fra skimmelsvampe i naturen. Og de forskellige allergiske sygdomme bliver des-


TEMA værre mere almindelige. Således er antallet af mennesker med høfeber faktisk steget til det dobbelte siden 1966 og udgør nu hele 10-20 procent af befolkningen: ”Høfeber skyldes dog ikke altid allergi. Mange mennesker lider af ikke-allergisk helårsrhinit, som dog behandles på samme måde som høfeber. Astma bronchiale, allergisk og ikke-allergisk astma er også blevet mere og mere udbredt. Grundene er mange og komplekse, men man ved med sikkerhed, at børn, som bliver udsat for passiv rygning fra deres forældre, har en dobbelt så stor risiko for at udvikle astma og astmatisk bronkitis,” siger Klaus Ejner Andersen Tilbøjeligheden til at udvikle overfølsomhed er samtidig arvelig: ”Lider den ene eller begge vordende forældre eller den nærmeste familie af overfølsomhed, er det derfor en god idé at tage en snak med lægen om, hvilke forholdsregler man kan træffe for at mindske risikoen for, at ens børn udvikler overfølsomhed. Allergi som sådan er ikke arvelig, men hvis

Hvad er kontaktoverfølsomhed? Kontaktoverfølsomhed er en anden type overfølsomhedsreaktion. Den mest kendte er overfølsomhed mod nikkel i forskellige metallegeringer, som lynlåse i tøjet, smykker og den slags. Det er også en overreaktion fra kroppens immunforsvar, som kan opstå, når det pågældende stof kommer i kontakt med huden. Det kan vise sig ved kløe, udslet og små blærer. Det bedste, man kan gøre, er at undgå at udsætte sin hud for stoffet. Lad for eksempel være med at bruge armbånd, hvis det er det, der generer. Kilde: Flemming Andersen, læge, ph.d.

Zonecollege zcd uddanner Massageterapeuter

forældrene lider af eksempelvis høfeber og astma, er der en sandsynlighed hos børnene.” Allergi kan imødegås Men hvordan behandler man så overfølsomhedssygdomme? Ifølge Astma Allergi Forbundet er der mange ting, man selv kan gøre for at lindre sine symptomer. Først og fremmest må man forsøge at undgå det, som man ikke kan tåle. Man kan jo ikke helt undgå den friske luft fuld af pollen i sommertiden, men man kan alligevel gøre mange ting. Herudover er der den medicinske behandling, som kan afhjælpe mange af de ubehagelige symptomer, så man stort set kan leve et normalt liv. Med såkaldt immunterapi (også kaldet hyposensibilisering) kan man, ved hjælp af indsprøjtninger, hos de mest syge nedsætte overfølsomheden, og i nogle få tilfælde kan man endog helbrede den. Processen kan vare flere år og der findes ikke indsprøjtninger mod alle slags allergi Danmark fremme i skoene Klaus Ejner Andersen er godt tilfreds med omfanget af og tempoet i den danske forskning på området: ”Ja, der forskes meget og specielt her i Odense og i Gentofte. Forskningsmæssigt er vi langt fremme i skoene i Danmark. Det skyldes blandt andet vores personnummersystem og andre lignende registre, som gør det muligt, at man kan spore og følge op. Samme muligheder har de eksempelvis ikke i USA og England. Udover Danmark er det et skandinavisk og nordeuropæisk gode.” Der er kommet tabletter på markedet, som mindsker kroppens overfølsomhed ved græspollenallergi. Men man skal kun starte behandlingen, hvis man har fået stillet diagnosen græspollenallergi. Tabletterne skal tages hver dag i 3 år.

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en behandler, der er medlem af

i Køge og Holbæk

Kraniosakral terapeuter i Odense og Køge

Akupunktører

i Køge, Holbæk og Odense

Zoneterapeuter

i Køge, Holbæk og Odense

SAB stiller krav til sine medlemmer,

Tjek startdatoer på vores hjemmeside! Uddannelserne er RAB godkendt af Sundhedsstyrelsen

RAB

Kig ind på vores hjemmeside

www.zcdskole.dk eller kontakt os på Tlf. 24 40 40 18 • email: info@zcdskole.dk

og du får professionel, etisk og reel behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer www.sabnyt.dk eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045 se behandlerliste på:

19


TEMA

20

Cøliaki eller glutenintolerance Gluten er et protein, som findes i frøhviden på kornsorterne hvede, rug og byg, herunder også i gamle og nu moderne kornsorter som emmer, spelt m.fl. Jo mere gluten, der er i melet, jo bedre, for det gør dejen smidig og elastisk og giver brødet størrelse og form. Problemet er, at nogle mennesker – og tilsyneladende flere og flere – ikke kan tåle gluten. De lider af cøliaki, som er en kronisk sygdom i tyndtarmen og som kan give mange, meget ubehagelige symptomer på kort og på lang sigt.

• Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Gener og andre sygdomme spiller en rolle Cøliaki har været kendt siden oldtiden og er blevet beskrevet for omkring 130 år siden. Men det blev først kendt, at det var gluten i kosten, der var årsag til syg-

Tilskud til cøliaki-patienter I henhold til servicelovens § 41 el. § 100 kan man søge kommunen om tilskud til dækning af merudgifterne i forbindelse med køb af glutenfri produkter, som er væsentligt dyrere end almindelige tilsvarende produkter. Dansk Cøliaki Forening har stor viden på dette område og man kan læse mere om tilskud samt om cøliaki på patientforeningens hjemmeside www.coeliaki.dk, ligesom man kan melde sig ind og få hjælp og støtte herfra.

dommen, da hollandske læger havde observeret, at tilstanden hos patienter med cøliaki bedredes under 2. verdenskrig, hvor man havde mangel på hvedemel, for så at forværres efter krigen, da fødevaresituationen blev normaliseret. Cøliaki forekommer over hele verden. Ved screeningsundersøgelser i flere europæiske lande, i USA, Latinamerika, Australien og New Zealand er der fundet en forekomst på mellem 0,5 og 1 % af

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Tyndtarmen er den del af fordøjelsessystemet, der befinder sig mellem mavesækken og colon, også kaldet tyktarmen. Tyndtarmen er 5-6 meter lang hos voksne og det er her den endelige nedbrydning og langt den største optagelse af føde finder sted. Tyndtarmens slimhinde har en meget stor overflade – op til 200 m2 – hvilket skyldes, at tarmen er tæt besat med en frynset slimhinde bestående af fingerlignende trevler, som er epitelceller kaldet villi, der ikke er større end mellem 0,5 og 1,5 mm, og som igen hver er fyldt med mellem 3.000 og 6.000 mikrovilli. Det er denne kæmpe store overflade, der sammen med bl.a. sekreter fra tarmsystemet, gør det muligt at optage næring, vitaminer og mineraler fra kosten. Ved cøliaki sker der imidlertid som regel en ødelæggelse af villi, såkaldt villus-atrofi, som betyder, at tarmen har vanskeligt ved at optage livsvigtige næringsstoffer. Eksempelvis sidder enzymer, som er

nødvendige for optagelse af mælkesukker, på slimhinden i den øverste del af tyndtarmen. Det er derfor ikke ualmindeligt, at patienter med ubehandlet cøliaki har mælkeintolerans – en tilstand der bedres under behandlingen af cøliaki. Men også slimhinden i den nederste del af tyndtarmen kan blive påvirket af cøliaki, hvilket kan resultere i dårlig optagelse af fedt og fedtopløselige vitaminer, herunder D-vitamin, hvilket igen går ud over optagelsen af calcium, dvs. kalk. En konsekvens af cøliaki kan således være osteoporose, men også mangelsygdommen anæmi ses hyppigt ligesom andre vitaminmangel tilstande. Ubehandlet cøliaki medfører således generelt dårlig ernæringstilstand og har alvorlige konsekvenser for helbredet. Ødelæggelsen af villi er dog ikke en varig skade, for ved overholdelse af en glutenfri diæt, reetableres tarmvæggen.

Hvede er den kornsort, der indeholder mest gluten. Gluten er den vigtigste funktionelle komponent i brødfremstilling, da det giver en vandbindingsevne på ca. to gange sin egen vægt og giver dej strækbarhed og elasticitet.


TEMA

Fotos: www.wikipedia.org

Husk tidens vigtigste vitaminer… Ved cøliaki sker der en ødelæggelse af tyndtarmens slimhinde, så de små fimrehår flades ud.

Ved overholdelse af glutenfri diæt genoprettes tyndtarmen dog igen, så den kan fungere normalt og optage næring.

cøliaki blandt befolkningen. I Afrika er der fundet den hidtil højeste forekomst på 5,6 % blandt børn i Sahara-området. Hyppigheden af cøliaki i Danmark kendes ikke med sikkerhed, men det vurderes, at op mod 1 % af befolkningen eller mere end 50.000 mennesker lider af sygdommen, selv om kun en mindre del af disse er diagnosticeret. Sygdommen er delvis arvelig, dvs. at man kan have anlæg for sygdommen. Hyppigheden af cøliaki er således op til 10 gange større blandt slægtninge til cøliakipatienter. Genetiske studier har vist, at cøliaki er særligt forbundet med visse vævstyper, dvs. gener, men også at op til en tredjedel af dem, der har vævstyperne, ikke udvikler cøliaki, hvilket kunne tyde på, at generne kun er delvist ansvarlige for, at sygdommen udvikler sig. Det menes, at også udefra kommende faktorer, som fx mave-tarminfektion med virus eller bakterier, spiller en rolle for at sygdommen bryder ud, ligesom visse typer medicin har vist sig at kunne aktivere cøliaki hos prædisponerede individer. Blandt personer med andre diagnosticerede sygdomme er der dog en endog meget højere forekomst af cøliaki. Således peger screening af danske patienter med type 1-diabetes på, at mellem 2 % og 12 % af disse har cøliaki. Derudover konstateres der oftere cøliaki ved forskellige stofskiftesygdomme som lavt stofskifte, hos personer med diagnosen nervøs tyktarm og ved hudsygdommen dermatitis herpetiformis, som giver udbrud af stærkt kløende blærer. Blandt cøliakipatienter ses endvidere også en større hyppighed af knogleskørhed end hos andre.

oftere i skolealderen, mens cøliaki hos voksne kan debutere i alle aldersgrupper. Forekomsten synes at stige med alderen, og det er påvist, at forekomsten blandt 50-årige og derover er dobbelt så høj som i befolkningen som helhed. Der er således flere, der får konstateret cøliaki efter 60 års alderen end før 15 års alderen. Den udløsende faktor for cøliaki er gluten, som i hvede er opbygget af gliadiner og gluteniner, mens de tilsvarende proteiner i rug kaldes secaliner og i byg for hordeiner. Gliadiner og gluteniner indeholder et stort antal peptidsekvenser, der er sygdomsfremkaldende for cøliakipatienter. Rug og bygs protein indeholder lignende T-cellestimulerende peptider – T-celler er en type af hvide blodlegemer, der spiller en central rolle i immunsystemet – men i et ringere antal. Også havres frøhvideproteiner, kaldet aveniner, indeholder mulige toksiske peptidsekvenser, men i så små mængder, at havreindtag i et begrænset omfang anses for at kunne tåles af de fleste cøliakipatienter. Andre kornsorter som ris, majs, hirse m.fl. anses ikke for at være sygdomsaktiverende. For at forebygge cøliaki, anbefales det, at man undgår at give spædbørn glutenholdige kornprodukter i kosten før 6-månedersalderen. Af samme grund må der heller ikke tilsættes glutenholdige kornprodukter til babymad på glas til børn under 6 måneder.

Både børn og voksne rammes, men hyppighed stiger med alderen Grundlaget for cøliaki (generne HLADQ2 eller -DQ8) er til stede allerede fra fødslen, men symptomer optræder tidligst, når man får tilført glutenholdig mad, eventuelt allerede som spædbarn. Cøliaki forekommer således både hos børn og voksne. Sygdommen kan hos børn debutere i spædbarnsalderen, dog

Symptomerne på cøliaki kan være diffuse Hvis man lider af fødevareallergi, sker der som regel en umiddelbar reaktion. Med cøliaki forholder det sig lidt anderledes, idet symptomerne typisk kommer senere eller langsomt snigende. Symptomerne på cøliaki kan være rigelig tarmluft, tynde afføringer, vægttab og forstoppelse. Symptomer, som ikke umiddelbart forbindes med cøliaki er ledsmerter, træthed, nedtrykthed, hormonproblemer, stofskifteproblemer, nedsat immunforsvar, hjerte-kar-problemer og almen utilpashed. Nogle har mange

... for din egen skyld SOLSKINSVITAMINET GSå D3 ER VIGTIGERE END N u O cG M NOGENSINDE 0 9

Rigtig mange danskere kommer i underskud, da kroppen kun kan producere D3-vitamin, når solen skinner på huden. Forskerne er derfor ikke længere i tvivl, et ekstra tilskud er nødvendigt, for at sikre kroppen tilstrækkeligt med D3-vitamin. Bidrager til normal funktion af: Muskler, tænder/knogler, kalk-niveau i blodet, optagelse af kalk og fosfor, immunsystem og celledeling. Vælg mellem 35 mcg og 90 mcg. ÆLDREVITAMINET B12 GSå N u OMcG 0 50

Med alderen svækkes optagelsen af næringsstoffer gennem tarmen, så det er vigtigt at indtage den rette dosis vitamin B12. Fås nu også med 500 mcg pr. tablet. Bidrager bl.a. til at vedligeholde en normal psykologisk funktion og et normalt fungerende nervesystem. Vælg mellem 125 mcg og 500 mcg.

STÆRKE KNOGLER

Naturligt Natto Vitamin K2 aktiverer proteinet osteocalcin, så den kalk du får gennem kosten med sikkerhed aflejres i knoglerne, hvor den gør gavn ved bla. at fremme en sund knoglemasse.

Fås på apoteket, hos Matas og i helsekostbutikker. Se hele Den Grønne Vitaminserie på www.dkpharma.dk.

dansk farmaceutisk industri a-s

21


TEMA er cøliaki. Mange, måske de fleste, med cøliaki får aldrig stillet diagnosen, fordi de kun har få eller ingen symptomer. De varierende symptomer skyldes bl.a., at der findes flere forskellige kategorier af sygdommen. De oftest diagnosticerede personer er patienter med synlig cøliaki, dvs. cøliaki i udbrud. Derudover findes der tilfælde, hvor symptomerne ikke er så fremtrædende, samt latente tilfælde, hvor personen føler sig rask og vel tilpas, men hvor sygdommen senere kan bryde ud, til tider fremprovokeret af andre infektioner eller lav modstandsdygtighed på grund af anden sygdom som fx irritabel tyktarm.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

22

Brød kan være fremstillet af hvede, spelt, emmer og andre gamle kornsorter, men de indeholder alle sammen meget gluten.

og tydelige symptomer, andre næsten ingen. Hos voksne kan i sjældne tilfælde også ses vægtøgning. Symptomerne kan omfatte alle grader fra lette til svære. Når sygdommen opstår senere i livet, er symptomerne ofte mindre udtalte. Enkelte personer kan i øvrigt forblive så godt som symptomfrie hele livet, men alligevel have en skadet tarm. Specielt hos mindre børn kan symptomerne være oppustet mave, tynde afføringer og dårlig trivsel. Når børnene optager for få næringsstoffer fra maden, vokser og vejer de mindre, end de skal. Hos personer med lette symptomer kan der gå år, fra de første gang har symptomer, til det kan fastslås, at sygdommen

Diagnosticering ved hjælp af blodprøver og biopsi Personer med cøliaki, som spiser gluten, har et forhøjet indhold af bestemte antistoffer, der som regel kan måles i en blodprøve. Antistofferne kan i øvrigt ofte afspejle om en glutenfri diæt overholdes. Der bliver ofte taget blodprøver relativt tidligt i udredningen for cøliaki. Blandt de mest anvendte prøver er transglutaminaseantistoffer og endomysin antistof. Disse slår ud ved cøliaki, men dog ikke altid, idet negativt resultat ses ved op til mellem 15 og 20 % med cøliaki. Omvendt viser næsten alle med positiv test sig at have diagnosen cøliaki. Herudover tager man flere blodprøver for at afgøre, om sygdommen har medført mangeltilstande. Vigtige prøver er hæmoglobin (blodprocent), salte (elektrolytter - natrium, kalium, calcium og fosfat), vitaminer og prøver som afspejler leverfunktionen. En vævsprøve fra tyndtarmen er imidlertid den eneste undersøgelse, som med sikkerhed kan påvise cøliaki. Vævsprøven udtages ved en såkaldt gastroskopi, hvor man får en slange ned gennem spiserøret. Til slangen er der fæstet et kamera og en lille tang, som føres ind i tyndtarmen, hvorfra prøverne bliver taget. Hvis man har cøliaki, vil vævsprøven vise en karakteristisk affladning af tarmvilli. Diagnosen cøliaki kan ikke stilles endeligt, hvis man forud for undersøgelserne har været på en glutenfri diæt. For at undersøgelserne skal kunne give et retvisende billede, er det derfor vigtigt med et stort indtag af glutenholdige fødevarer i uger til måneder forud for blodprøvetagning og vævsprøveundersøgelse. Behandling af cøliaki Behandlingen af cøliaki er i princippet let, for man skal blot udgå alle fødevarer med gluten. Det er til gengæld rigtig svært. For der er gluten i betydeligt flere fødevarer end man umiddelbart forestiller sig fx i de mest oplagte: Hvedemel, durumhvede, grahamsmel, fuldkornshvedemel, sigtemel, hvedeklid, hvedekim, hvedekerner, mannagryn, semulje, bulgur, couscous, spelt, urhvede, emmer, enkorn, rugmel, rugkerner, havregryn, havremel, havremix, mysli, havreklid, havrekager, byggryn, brød, kager, pasta, panering (rasp), vafler, kiks, biskuits og bageblandinger. Men der er også gluten i madlavningsfløde, farsvarer, paté, pølse, pålægsvarer, færdige middagsretter, stuvning, sovs,

Selv om man ikke har cøliaki Det er ikke utænkeligt, at gluten tolereres dårligere af visse personer, der ikke nødvendigvis har cøliaki. Årsagen kan bl.a. være, at moderne mennesker får alt for meget glutenholdigt mad. Tidligere var det almindeligt at spise rugbrød til frokost, men rugbrødet er i stigende grad blevet erstattet af hvedebrød, ligesom kartofler er blevet erstattet af pasta og aftensmaden i øvrigt ofte består af pizza. Mange kostvejledere kan hjælpe en tilbage til bedre kostvaner, selv om man også selv kan gøre en forskel ved at tænke sig om og se med kritiske øjne på kostens elementer. Har man problemer med fordøjelsen i det hele taget, kan det også være en god idé helt at udelade gluten fra kosten i en periode og se, hvilken effekt det har.


TEMA

Foto: Scandinavian Stock Photo.

række glutenfri specialvarer, fx pasta, brød, knækbrød, kiks og bageblandinger på markedet. Disse produkter er enten naturligt fri for gluten eller lavet af glutenfri hvedestivelse, dvs. hvedemel renset for protein. Men derudover er der rigtigt mange fødevarer, der er naturligt fri for gluten som rent kød, æg, kartofler og grøntsager, frugt, nødder, mælk og ost. Det sidste dog med enkelte undtagelser. Hvis man spiser en såkaldt stenalderkost, vil man kunne styre helt uden om glutenholdige produkter.

Symptomerne på cøliaki, som rammer flere kvinder end mænd, kan være rigelig tarmluft, tynde afføringer, vægttab og forstoppelse, som kan være smertefuld.

bouillon, sennep, ketchup, mayonnaise, remoulade, karry, krydderiblandinger, fyldt chokolade, lakrids, lakridskonfekt, vingummi, karameller, frosne kartoffelprodukter, chips, ristede løg og øl. Heldigvis er der i stigende grad i handelen kommet flere og flere fødevarer uden gluten, ligesom der er en lang

Glutenfri diæt kan også hjælpe andre Det har vist sig, at mange personer, som har fået glutenfri kost uden nærmere undersøgelse, alligevel ikke har haft cøliaki. De havde således ikke behov for speciel diæt. Omvendt kan en del mennesker med mavegener, som ikke har cøliaki, dog også få det bedre, når gluten fjernes fra kosten. Lavt stofskifte er i overvejende grad en autoimmun sygdom, hvor kroppens immunforsvar angriber skjoldbruskkirtlen, så den ikke længere producerer de livsvigtige stofskiftehormoner. Amerikansk forskning tyder på, at forhøjede niveauer af antistoffet transgutaminase, tTG, binder sig til og reagerer mod skjoldbruskkirtelvæv, således at cøliaki kan medvirke til at lavt stofskifte bryder ud. Det betyder også, at en glutenfri diæt kan påvirke symptomerne på lavt stofskifte i positiv retning, da det reducerede niveau af tTG reducerer inflammationen af skjoldbruskkirtlen. Nogle diætister anbefaler således en glutenfri diæt til personer med lavt stofskifte, også selv om de ikke har fået konstateret cøliaki. Der er også meget, der tyder på, at en glutenfri diæt kan hjælpe ved psykisk

Glutenfri produkter Flere og flere supermarkeder som Irma, Kvickly, SuperBrugsen, SuperBest m.fl. har i dag hylder med glutenfri produkter fra fx Semper og Schär, men også helsekostbutikker og internetbutikker i Danmark og Sverige bugner efterhånden af glutenfri produkter: www.fria.se www.helsebasen.dk www.rikana-sundkost.dk/ www.netgreen.dk www.netspiren.dk www.allergikost.com www.helsam.dk

sygdom, herunder skizofreni og et studie, publiceret i det medicinske tidsskrift The Lancet viser, at ADHD symptomer kan afhjælpes via en gluten- og mælkefri diæt. Kilder: www.coeliaki.dk, www.sundhed. dk, www.gastrolab.dk, www.foedevareallergi.dk, www.foedevarestyrelsen.dk, www.worldgastroenterology.org/assets/ downloads/en/pdf/guidelines/04_celiac_ disease.pdf og http://thyroidbook.com/ blog/eating-gluten-increases-need-forthyroid-hormones/ og www.livestrong. com/article/318895-hypothyroid-andgluten

REKONVALECENTHJEMMET

LYSGLIMT I GILLELEJE Pragtfuld beliggenhed direkte til havet Storslået udsigt Naturskønne spadsereture Et køkken, som tilbyder inspirerende og varieret kost Godkendt af Sygeforsikring Danmark

Ring efter brochure på 48 30 02 47 www.lysglimt-gilleleje.dk De fleste hunde spiser og fordøjer kød og planter, herunder hvede, uden problemer. Men nogle hunde kan ligesom mennesker ikke tåle gluten og får kronisk inflammatorisk sygdom i tyndtarmen, hvis ikke gluten fjernes fra kosten. Hundene får diarré, taber sig i vægt, udvikler dårlig pels og trives generelt ikke godt. Glutenintolerance kan udvikle sig hos alle hunderacer, men ses hyppigere hos fx Irsk Setter og Samojede. Som hos mennesker er behandlingen en fuldstændig glutenfri diæt.

Danmarks smukkeste feriested for ældre

23


24

Nyt om helse Dansk frugt og grønt har færrest sprøjtemidler Rapporten ’Pesticidrester i fødevarer 2012’, som for nylig er offentliggjort, er udarbejdet af Fødevarestyrelsen i samarbejde med DTU Fødevareinstituttet og omfatter analysedata på blandt andet frugt, grønt, korn, kød og babymad. I alt blev omkring 2500 prøver af fødevarer analyseret sidste år. Dansk frugt og grønt har ifølge rapporten stadig færre pesticidrester end frugt og grønt fra udlandet. Der blev fx ikke fundet dansk frugt med pesticidrester over grænseværdien, mens der kun i et enkelt stykke dansk grønt, var tale om, at grænseværdien var overskredet. Selvom det er sjældent, at grænseværdierne for indholdet af pesticidrester overskrides, så er der stadig spor af pesticider i omkring halvdelen af al frugt og grønt, der er til salg på det danske marked. Ud af de cirka 2500 prøver som blev analyseret for pesticidrester var knap 200 økologiske. I tre af prøverne fandtes der rester af pesticider. Kun i et enkelt tilfælde - en appelsinjuice fra udlandet - blev det på baggrund af indholdet vurderet, at økologireglerne om brug af sprøjtemidler var overtrådt. Eksperterne på DTU Fødevareinstituttet vurderer, at de aktuelle fund ikke giver anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder. Fødevarestyrelsen opfordrer derfor fortsat forbrugerne til at spise frugt og grønt dagligt – gerne mindst 600 gram om dagen for voksne. Kilde: www.foedevarestyrelsen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Husk at skylle salat og krydderurter Danskerne er glade for grøntsager fra eksotiske lande. Men det betyder, at flere og flere forbrugere bliver syge, fordi de glemmer at vaske råvarerne, inden de spiser dem. Fødevarestyrelsen har derfor igangsat en oplysningskampagne, der skal minde forbrugerne om, at det er vigtigt at skylle salat og krydderurter for at undgå bakterier og virus. ”Fødevarestyrelsen anbefaler fortsat, at forbrugerne spiser masser af frugt og grønt. Men vores overvågning viser, at omkring fem procent af salathovederne og krydderurterne kan være forurenede med salmonella eller campylobacter,” fortæller dyrlæge Niels Ladefoged Nielsen fra Fødevarestyrelsen. Hvis man skyller krydderurter og salat grundigt, kan man fjerne op til 80 procent af bakterier og virus. Det er især vigtigt, hvis man spiser fx krydderurter fra mere eksotiske lande med en lavere hygiejnestandard end i Danmark. Husk følgende gode råd: • Fjern beskidte og beskadigede blade • Skil salat fra stokken • Klip krydderurter fra stilken • Skyl bladene grundigt i rindende koldt vand • Lad bladene dryppe af i et rent viskestykke – eller brug en salatslynge Kilde: www.altomkost.dk

Hvilken slankekur virker bedst? Ifølge Fødevarestyrelsen anbefaler de seneste forskningsrapporter om slankekure, at man spiser sundt og motionerer frem for at gå højt op i vægttabet. Men vil man have et hurtigt vægttab, viser en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet, at det ikke skader at være på en kortvarig kur, hvor man fx skal spise mere mættet fedt end de officielle kostråd anbefaler. Men der er endnu ingen forskning, der viser, hvad det kan betyde på langt sigt. Det er dog ikke muligt at fremhæve en kur, som er mere effektiv end andre. Det viser en undersøgelse af udvalgte populære slankekure/kostplaner, som DTU Fødevareinstituttet har lavet for Fødevarestyrelsen. Resultatet af DTU’s undersøgelse tyder på, at en kur fattig på kulhydrater på kort sigt, dvs. ca. 6-12 måneder, vil føre

til et større vægttab sammenlignet med andre typer kure. Følger man en kulhydratfattig kostplan igennem længere tid, ser forskellen ud til at være beskeden eller ikke eksisterende, men det er der begrænset dokumentation for. Den videnskabelige dokumentation for effekten af at følge forskellige kure og kostplaner længere end to år på vægttab, vægtvedligeholdelse og sundhedsrisiko er begrænset. Der er derfor ikke videnskabeligt belæg for at fremhæve én kur frem for en anden som mere effektiv for vægttab og vægtvedligeholdelse på længere sigt. Det er muligt at tabe mange kilo på få dage ved at faste eller kun spise lidt, men vægttabet består hovedsagligt af vand og tab af muskelmasse. Kilde: www.altomkost.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk


Foto: Scandinavian Stock Photo.

Planter til behandling har været kendt i årtusinder Såvel i den konventionelle som i den alternative medicinindustri anvendes lægeplanter eller medicinalplanter indsamlet fra naturen eller dyrket. De aktive stoffer er ofte komplicerede kemiske forbindelser, så selvom mange af dem kan fremstilles syntetisk, er det for det meste langt mere økonomisk at udvinde grundsubstansen af planten. Det aktive stof dannes ved biosyntese i plantens celler og kan vindes ved udpresning, udvaskning eller ekstraktion, hvorefter det renses og eventuelt omdannes til beslægtede stoffer med mere specifik virkning. Andre planter kan anvendes direkte som fx saften fra Aloë vera, der anvendes til forbrændinger og/eller hudirritationer, figen, der virker mildt afførende eller hvidløg, der virker alment styrkende. På apotekets hjemmeside www.apoteket.dk kan man læse om lægeplanter, der indgår som den aktive del af et naturlægemiddel hvad enten de aktive stoffer findes i blomster, blade eller rødder. På www.urtegartneriet.dk kan man ligeledes finde en oversigt med forklaring på de mange planter, der har en virkning og hvad de anvendes mod, ligesom det er noteret, hvis en plante er giftig. Kilder: www.apoteket.dk og www.urtegartneriet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Naturlægemidler skal være godkendt af Sundhedsstyrelsen Naturlægemidler er ifølge loven ”lægemidler, hvis aktive indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen”. De kan således typisk indeholde tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende stoffer. Naturlægemidler er frihandelslægemidler og behøver ikke at blive solgt på et apotek. Da lægen og apoteket ikke behøver at være involveret i behandlingen, kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af ”lettere sygdomme”. Naturlægemidler skal godkendes af Sundhedsstyrelsen, inden de kan sælges og der stilles krav til både fremstilling, kvalitet, sikkerhed og virkning af dem. Der stilles også de samme krav til en virksomhed, der fremstiller naturlægemidler, som til en virksomhed, der fremstiller almindelige lægemidler. Kvalitetskravene sikrer at naturlægemidler er fremstillet af veldefinerede råvarer og at produktet opfylder krav til ensartethed og holdbarhed. Kravene til sikkerhed og virkning er baseret på den viden, der findes i faglitteraturen om lægeplanten eller ekstraktet og ikke nødvendigvis på konkrete kliniske studier af det enkelte produkt. Naturlægemidler er på etiketten forsynet med angivelsen ”naturlægemiddel”, så man kan se hvilken type produkt, der er tale om. I indlægssedlen kan man derudover læse nærmere om brugen af naturlægemidlet. Kilde: www.sundhedsstyrelsen.dk

Man behøver ikke ret meget kød Kød er en vigtig brik i den danske ernæring. Den største del af det protein danskerne får, kommer fra kød og kødprodukter – i alt 26 %. Kød er en god kilde til A-vitamin, B-vitaminer og Dvitamin samt til mineralerne zink, selen og jern, men det betyder ikke, at det er godt at spise meget kød hver dag. Der er ikke nogen anbefaling for hvor meget kød, vi skal spise. Men hvis man regner på, hvor meget kød skal bidrage med af energi og næringsstoffer, når vi også spiser efter de øvrige kostråd om at spise 600 gram frugt og grønt, korn- og mælkeprodukter og fisk, anses 100 gram om dagen for et passende indtag. Kødet skal fortrinsvis være af de magre typer, da nogle typer af kød indeholder meget mættet fedt. Mættet fedt øger nemlig risikoen for hjertekarsygdom og bør derfor begrænses i kosten. Rødt kød som kommer fra lam, okse og svin kan være rigt på mættet fedt. Indholdet af fedt afhænger af udskæringen. Ved stege, bøffer og koteletter, er det en god ide at fjerne alt synligt fedt, når kødet er tilberedt og ligger på tallerkenen. Fx kan du nedsætte fedtindholdet fra 25 til 2g fedt pr 100g kød ved at skære hele fedtkanten af en svinekotelet eller et stykke flæskesteg med godt 1½ cm fedtkant. Kilde: www.altomkost.dk Fedtfattig kost alene ikke nok for at undgå fedme Forekomsten af fedme er steget kraftigt de sidste 40 år og er af WHO udpeget som en af de største trusler mod folkesundheden i det 21. århundrede. Fedme opstår, når der over en vis tid indtages mere energi end der forbruges. Samspillet mellem energiindtagelse og fysisk aktivitet er afgørende for udviklingen og dermed også forebyggelsen af fedme. Forskningen giver ikke noget entydigt billede af, hvilke kostmæssige faktorer som spiller den vigtigste rolle for fedmeudviklingen, eller hvilke faktorer som kan forebygge fedme. Både fedt, kulhydrater, protein og alkohol indeholder energi og kan ved højt indtag føre til overvægt og fedme. Men fedtfattig kost alene er ikke nok til at undgå fedme. Man ved, at en kost med lavt kulhydratindhold kan forebygge fedme, men noget sikkert videnskabeligt bevis findes ikke. Det vides til gengæld med sikkerhed, at det er kostens totale energiindhold, som er den vigtigste faktor for udvikling af overvægt og fedme. Dog er det således, at visse madvarer giver højere energiindtag og kan øge risikoen for udvikling af overvægt og fedme. Madvarer med højt energiindhold som fed mad og sukker, især sukkerholdige søde drikke giver højt energiindtag. Madvarer med højt fiberindhold som frugt, grøntsager, fuldkornsprodukter, giver reduceret energiindtag og spiller derfor en rolle i forebyggelsen af fedme. Mængden af mad du spiser, spiller selvfølgelig også en rolle. Kilde: www.sundhed.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

25


26

Polio er stadigvæk en risiko Polio var frem til midten af 1950’erne en almindelig og frygtet sygdom i Danmark og sygdommen optrådte i epidemier med års mellemrum. I 1955 indførte Danmark, som kun det andet land i verden, vaccination mod polio med en inaktiveret poliovaccine (Salk), og forekomsten faldt snart herefter. Sidste tilfælde af polio registreret i Danmark var i 1976, og det foreløbigt sidste importerede tilfælde var i 1983. Men polio er langt fra udryddet i verden og der er fortsat en risiko for at blive smittet, især da flere og flere danskere fravælger at lade deres børn vaccinere.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

For ikke så mange år siden var alvorlige sygdomme en del af livet i mange børnefamilier i såvel Danmark som resten af verden. Børnene kunne blive ramt af sygdomme som polio, difteri, kighoste, kolera med videre. Mange fra vores bedsteforældres eller forældres generationer har selv oplevet at se deres kammerater blive revet væk fra hverdagen på grund af fx polio (også kendt som børnelammelse), og mange kan endnu huske synet af de syge børn med lammede og uudviklede lemmer som følge af polio-smitte. Heldigvis er det et syn, som vi ikke møder mere i vores del af verdenen, men passer vi ikke på, kan det desværre igen blive virkelighed i Danmark. ”Takket været vores omfattende vaccinationsprogram er vi kommet de alvorlige sygdomme til livs herhjemme, men husker vi ikke at få vaccineret vores børn, kan polioen og de andre alvorlige sygdomme igen komme til Danmark,” forklarer overlæge Lise Kay fra patientforeningen PTU – Livet efter ulykken (Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede). Der er ingen behandling mod polio Polio, også kaldet børnelammelse, er en yderst smitsom sygdom. Sygdommen, der er en virussygdom, rammer kroppens nerveceller, især i rygmarven. De muskler, der styres af nervecellerne

Sygdomme, der vaccineres mod Difteri, der bl.a. kan give alvorlig og livstruende halsbetændelse Stivkrampe (tetanus), der kan fås efter sårinfektion Kighoste (pertussis), der kan være alvorlig især hos helt små børn Polio, der kan medføre blivende lammelser Hib-infektion (Hæmophilus influenzae type b), der kan medføre meningitis (hjernehindebetændelse) eller strubelågsbetændelse Pneumokoksygdom (forårsaget af visse pneumokoktyper), der kan medføre blodforgiftning og meningitis Mæslinger (morbilli), der giver høj feber, hoste, forkølelse, øjenirritation og udslæt samt risiko for alvorlige komplikationer, fx lunge- eller hjernebetændelse Fåresyge (parotitis epidemica), der giver hævede spytkirtler og let feber og kan medføre meningitis (hjernehindebetændelse) eller testikelbetændelse samt varige mén Røde hunde (rubella), der giver let feber, hævede kirtler og udslæt. Smitte af gravide inden for de første tre måneder af graviditeten kan medføre abort eller fosterskader Livmoderhalskræft (Human papillomvirus-infektion, HPV). HPV-infektioner forekommer i over 100 forskellige undertyper. Nogle af disse typer forårsager vorter, andre typer forårsager kønsvorter (kondylomer), og visse kræftfremkaldende typer er årsag til livmoderhalskræft. Tilbuddet gælder fra pigerne fylder 12 år til de fylder 15 år. Kilde: Statens Serum Institut

Foto: Ukendt oprindelse.

lammes efterfølgende, og i værste fald kan sygdommen være livstruende. Der er ingen behandling, der kan kurere polio, men polio kan forebygges ved vaccination. Symptomerne kan bl.a. være let feber, ondt i halsen eller ondt i maven, som hos cirka 10 % fortsætter over i meningitis symptomer og efterfølgende lammelser. Mange år efter, at en person har haft polio, kan der opstå fornyede symptomer i form af smerter og muskelsvækkelse, det kaldes også postpolio. Fra juli 1952 til april 1953 blev Danmark ramt af en polioepidemi, hvor ca. 7.000 personer, de fleste børn, fik sygdommen. Godt 3.000 personer fik lammelser, og ca. 350 døde inden for kort tid. I 1955-1956 begyndte man at vaccinere befolkningen mod polio, og det betød, at da den næste polioepidemi ramte Danmark i 1961, blev den ikke så voldsom som den forrige. Samlet blev der under polioepidemierne i 1950’erne indrapporteret 24.000 poliotilfælde til Sundhedsstyrelsen Oprindelig blev poliovaccinen givet på et stykke sukker, men fra 2004 gik man over til at give vaccinen med en indsprøjtning.

I 1950’erne var det ikke ualmindeligt at se børn med tydelige tegn på lammelser efter polioepidemierne i form af benskinner og nødvendige kørestole.

Kampen mod polio I udlandet bliver der løbende gennemført store kampagne for at få vaccineret børn, og blandt andet samarbejder Rotary og WHO om at få udryddet polio i hele verden, men det er en vanskelig kamp. Senest er der rapporteret flere tilfælde af polio i Syrien,


Foto: PTU

27

Henning Mathiesen på Blegdamshospitalet i 1953. Blegdamshospitalet var et epidemisygehus på Blegdamsvej i København og som blev kendt i udlandet, da man indførte respiratorbehandling til bekæmpelse af åndedrætslammelse ved akut poliomyelitis (børnelammelse) under den store epidemi i 1952.

ligesom der fortsat er polio i bl.a. Pakistan, Afghanistan og flere steder i Afrika. I Israel, Finland og Estland er der fundet poliovirus i kloakvand. Der er derfor en risiko for, at virus kan blive bragt til Danmark af raske smittebærere, men i Danmark er der desværre en tendens til, at man glemmer sine vaccinationer, og dermed bliver der atter en risiko for poliotilfælde i Danmark. ”Det er et stort ansvar, man som forældre tager på sine skuldre, når man ikke får vaccineret sine børn. I Danmark er der omkring 10 % af børnene, der ikke bliver vaccineret i henhold til anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen mod blot 5 % i andre vestlige lande. Det betyder, at vi bliver mere sårbare over for bl.a. polio i Danmark,” lyder det alvorligt fra Lise Kay. Med en vaccinationsdækning på 90 % i Danmark betyder det, at antallet af ubeskyttede børn hvert år stiger med 6.000.

dermed kan man komme til at give sygdommen videre til andre mennesker, hvis de ikke er vaccinerede. Udover at beskytte mod sygdomme som polio, kolera og difteri, beskytter det nuværende vaccinationsprogram også mod bl.a. mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR-vaccinen) samt stivkrampe. ”Hvis ikke man får vaccineret sine børn, løber man med andre ord en stor risiko,” siger Lise Kay. En del forældre er bange for, at der kan være alvorlige bivirkninger ved de forskellige vaccinationer, men alle vaccinerne er gennem-afprøvede og -testede, forklarer Lise Kay. Risikoen for bivirkninger, vurderes til at være langt mindre end risikoen for de mén, som en sygdom kan give. Fx kan mæslinger, ligesom polio, føre til hjerneskader og i værste fald dødsfald, mens røde hunde kan have alvorlig konsekvenser for gravide, i det de kan risikere at føde misdannede børn. Midlertidig ændring af børnevaccinationsprogrammet Som følge af tekniske problemer med Statens Serums Instituts vaccineproduktion har det været nødvendigt at indføre en midlertidig ændring i det danske børnevaccinationsprogram. Det indebærer, at der – ud over vaccination mod de ti nuværende sygdomme – i en periode også vaccineres mod hepatitis B. Børn, der begynder på børnevaccinationsprogrammet fra den 15. januar 2014, vil blive vaccineret med en hexa-valent vaccine Infanrix hexa®, der udover beskyttelse mod de sædvanlige sygdomme (difteri, stivkrampe, kighoste, polio og Hæmophilus influenzae B-infektion) også beskytter mod hepatitis B. Kontakt din egen læge for at høre om hvad der gælder for dig og din familie.

Foto: Historical Museum of Southern Florida.

WHO nedgraderer Danmark Det lavere danske vaccinationsniveau fik i foråret 2013 WHO til at nedgradere Danmark, som det kaldes. Danmark er gået fra et land med lav risiko for en polioepidemi til et land med middel risiko for en epidemi. Herudover har WHO også anbefalet, at medlemslandene begynder at screene deres kloakvand for spor af polio blandt andet på grund af polio-situationen i Syrien, men det har de danske myndigheder hidtil afvist. ”Vi har flere gange været i kontakt med de danske myndigheder for at fortælle dem, at de skal handle, inden det er for sent, men hidtil har de ikke ønsket at gøre mere for at forebygge polio i Danmark,” siger Lise Kay. Står det til PTU og overlæge Lise Kay, skal der sættes ind med en vaccinationskampagne, og herudover skal kloakvand screenes på udvalgte steder. Vaccinationer – sådan virker de Vaccinationerne virker typisk ved at aktivere den enkeltes immunsystem, så det hurtigt kan genkende og nedkæmpe sygdomsvira, når man kommer i kontakt med dem. Herved beskyttes den enkelte mod infektionen. I nogle tilfælde kan man trods vaccination alligevel i en periode bære rundt på virus uden at være syg, og

Læs mere Du kan læse mere om polio og PTU’s arbejde for de mennesker, som den dag i dag har mén efter polio på www.ptu.dk og om Rotarys store indsats for at udrydde polio på verdensplan på www.rotarynyt.dk/projekter/endpolio

Mange polioramte blev lagt i ’jernlunge’, fordi også åndedrættet var berørt af lammelser. En jernlunge eller en såkaldt tankrespirator er den ældste form for respirator. Patienten ligger med hele kroppen inde i en tank. Kun hovedet befinder sig udenfor. Åndedrættet understøttes ved at trykket inde i tanken skiftevis øges og sænkes. Princippet kaldes også for undertryksventilering. Det er en virkemåde, som ligger tæt op ad den måde hvorpå vejrtrækningen normalt fungerer, i modsætning til almindelig respiratorbehandling, hvor luften presses ned i lungerne ved et overtryk.


28

Nyt fra forskningens verden

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Solide data for luftforureningens skader på kroppen Astmaanfald, hvæsende vejrtrækning, hjerte-kar sygdomme og lungekræft er eksempler på sygdomme vi i værste fald kan få på grund af luftforurening i Danmark. Det fremgår af en oversigtsartikel som professor Ole Hertel, Aarhus Universitet, har skrevet sammen med en række danske kolleger ved Københavns Universitet, Kræftens Bekæmpelse og Aarhus Universitet. ”Når listen over sygdomme, der er påvist i Danmark, er så lang, er det ikke fordi vi har verdens mest forurenede luft. Den skal vi til storbyer i Asien, Afrika og Sydamerika for at finde. Men selv i en ”moderat forurenet” luft, som vi kalder den i de danske byer, finder vi altså mange alvorlige skader, som stammer fra den luft vi trækker hver dag,” forklarer Ole Hertel. Der er i alt publiceret ni korttidsstudier i Danmark, hvor forskere har påvist effekter i form af luftvejs- og hjerte-karsygdomme. Tilsvarende er der gennemført 11 studier, hvor man har påvist langtidseffekter af luftforurening, både i form af lungekræft, hjerte-karsygdomme, diabetes og dødelighed. Kilde: www.au.dk

Måske paradigmeskift inden for hjerneforskning En ung postdoc vender i en ny videnskabelig artikel, publiceret i det videnskabelige tidsskrift PNAS, op og ned på eksisterende viden om hjernens signalsystemer. Nervecellerne i hjernen er omgivet af støtteceller, kaldet astrocytter. Selv om neuronerne umiddelbart er hjernens mest betydningsfulde celler, så har de senere års forskning vist, at de er helt afhængige af astrocytterne, som sikrer kommunikation mellem nervecellerne. ”I et nyt studie har jeg målt på aktiviteten i astrocyt-celler og nerveceller ved at påvirke levende væv på forskellig måde. Jeg fandt, at de to celletyper svarer omtrent lige hurtigt. Da de to celletyper kommunikerer indbyrdes, tyder resultaterne på, at der foregår en dialog på samme tidsskala,” fortæller Barbara Lykke Lind, postdoc på Institut for Neurovidenskab og Farmakologi ved Københavns Universitet. ”Astrocyt-signaler er ofte blevet opfattet som et resultat af ’støj på linjen’ og ikke som en del af hjernens kommunikationsstrategi. Vores nye forskning tyder på, at der ikke er tale om støj. Det vil sige, at astrocytter ikke alene er betydningsfulde for hjernens sundhedstilstand, men også bidrager til dens tankevirksomhed. Det åbner for op for et nyt spændende – og meget grundvidenskabeligt – forskningsfelt,” siger Barbara Lykke Lind. Forskningen kan give ny viden om neurologiske sygdomme som Alzheimers, epilepsi og Parkinsons sygdom. Kilde: www.sund.ku.dk Miljøgifte i gravides blod giver børn risiko for astma 70’ernes miljøgifte kunne spores i blodet hos en række gravide i slutningen af 80’erne. Nu viser ny forskning fra SSI en sammenhæng mellem højt niveau af miljøgifte i de gravides blod og børnenes risiko for at få astma som voksne. I 1988 og 1989 indgik cirka 900 gravide kvinder fra Århusområdet i et forskningsprojekt, hvor de svarede på spørgsmål om kost og livsstil, ligesom der i graviditetsuge 30 blev taget en blodprøve. Nu har forskere fra Statens Serum Institut og Center for Føtal Programmering (CFP) brugt svar og blodprøver fra kvinderne og koblet den viden med svar fra børnene og data fra diverse sundhedsregistre om, hvorvidt børnene havde fået astma, da de var 20 år gamle. Forskerne undersøgte otte forskellige stoffer, og for to af dem var der en tydelig sammenhæng med astmarisiko. Det viser sig, at de børn, hvis mødre havde de højeste niveauer af miljøgiftene PCB-118 og HCB, havde næsten dobbelt så høj risiko for at udvikle astma som de børn, hvis mødre havde de laveste niveauer. ”Det er en temmelig stærk sammenhæng, vi finder mellem disse to stoffer i de gravides blod og børnenes risiko for at have astma helt op til voksenalderen, siger Ph.d. studerende Susanne Hansen, der står bag undersøgelsen, som er offentliggjort af tidsskriftet Environmental Health Perspectives. Undersøgelsen er den første, der har fulgt børnene helt op til voksenalderen. Kilde: www.ssi.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Rygning øger risiko for de fleste kræftsygdomme 17 % af danskerne ryger dagligt tobak og 6 % ryger en gang imellem. Det viser en ny Gallup-undersøgelse, som er gennemført i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening. I mange år har der været færre rygere år for år, men tallet er nu det samme som året før. Ifølge undersøgelsen ved 95 % af danskerne, at rygning er forbundet med lungekræft. Til gengæld er der mindre viden om sammenhængen mellem rygning og andre sygdomme. 42 % ved, at rygning kan føre til kræft andre steder fx i nyrer eller blære, 72 % ved, at rygning kan føre til blodpropper i hjertet, og 83 % ved, at rygning kan føre til KOL. ”Hver 4. dansker dør af sygdom forårsaget af rygning og alligevel ved danskerne ikke, at rygning øger risikoen for de fleste kræftsygdomme. De færreste ved, at de kræftfremkaldende stoffer i tobaksrøgen spreder sig i hele kroppen og kan give kræft mange andre steder end i lungerne” siger Inge Haunstrup Clemmensen, overlæge i Kræftens Bekæmpelse. ”Blot få cigaretter om dagen fordobler din risiko for at blive ramt af en blodprop. Og rygning er langt farligere for dit hjerte, end de fleste går rundt og tror. Desværre er der mange, der indser dette for sent efter, at blodproppen har ramt dem. Derfor skal vi hele tiden holde fast i og motivere dem, der rent faktisk ønsker at holde op med at ryge”, siger Gorm B. Jensen, forskningschef i Hjerteforeningen. Kilde: www.sundhedsstyrelsen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk


29

Forskere på sporet af gigtprotein

Hurtig skanning af blodprop i hjernen redder liv En ny skanningsteknologi vil spare livsvigtige minutter i behandlingen af blodprop i hjernen, som rammer ca. 15.000 om året. For jo længere tid der går før behandling, jo mere skade sker der. I dag tager det mellem en halv og en hel time fra patienten ankommer til hospitalet til behandlingen går i gang, da patienten først skal MR-scannes og en specialiseret neuroradiolog skal vurdere scanningsbillederne. Nu er der håb om endnu hurtigere behandling. Med ny software til scannere udviklet af forskere på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital kan billedanalyserne nemlig laves lynhurtigt: ”En blodprop i hjernen er en af de mest frygtede og hyppige sygdomme, der i løbet af timer kan gøre os invalide eller slå os ihjel. Den teknologi, vi har udviklet, kan på under et minut kortlægge både beskadiget og levedygtigt hjernevæv ved en blodprop. Det vil være med til at forkorte undersøgelsestiden betydeligt, og dermed også reducere den tid, hvor hjernen risikerer at tage mere skade,” siger ph.d. og lektor Kim Mouridsen fra Aarhus Universitet, og tilføjer: ”Vi forventer at teknologien kan være med til at udbrede state-of-the-art behandling til flere sygehuse. Behandlingen i dag kræver højt specialiserede læger, der ikke altid er til stede og ikke på alle sygehuse. Med den nye billedanalyse vil vi – uanset hvilket hospital og hvilket tidspunkt det er – hurtigt være med til at guide den optimale behandling.” Kilde: www.au.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Innovativ stamcelleterapi skal hjælpe diabetespatienter Et nyt EU-finansieret forskningsprojekt med en bevilling på 43 mio. kr. sætter skub i udviklingen af stamcelleterapi til behandling af diabetes. Projektet er forankret i København, samler forskere fra hele Europa og er ledet af Det Danske Stamcellecenter (DanStem) på Københavns Universitet. Insulin er et livsvigtigt hormon, der produceres af betaceller i bugspytkirtlen. Hvis betacellerne er defekte, udvikler man diabetes. ”Det er ambitionen, at vi i en ikke så fjern fremtid kan behandle diabetes mere effektivt ved at transplantere nye, velfungerende betaceller ind i diabetespatienter. HumEn-projektet samler de førende stamcelleforskere i Europa, og luften summer af forventning om resultater til gavn for de mange patienter. Danmarks hovedstad har altid spillet en stor rolle for forskning i diabetes – fx i form af Novo Nordisk A/S og deres innovative insulinpræparater. Men nu bliver København også en vigtig spiller, når det gælder celleterapi,” fortæller Henrik Semb, som er professor, centerleder på DanStem og leder af HumEn. ”De mekanismer der styrer udviklingen fra pluripotent stamcelle til insulinproducerende betacelle er ekstremt komplicerede. Selv om der er sket store fremskridt i de senere år, er det endnu ikke lykkedes at fremstille fuldt funktionelle, insulinproducerende celler fra pluripotente stamceller i laboratoriet. Med HumEn går vi et vigtigt skridt i den rigtige retning. Vi har samlet de bedste forskere på området, og alle er fokuserede på at løse problemet ved fælles indsats,” siger Henrik Semb. Kilde: www.sund.ku.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Forskere ved Københavns Universitet har undersøgt et særligt protein, der er medvirkende til sygdomme med inflammation som fx gigt, tarmbetændelse og psoriasis. Resultaterne er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift PLOS ONE. Hvis vi får en infektion, går kroppen straks i gang med at reparere og rydde op. Den proces kommer til udtryk som inflammation, der skyldes en høj aktivitet af immunceller, som er kroppens forsvar mod bakterier og vira. Det er bare ikke altid, det går efter bogen. Indimellem overreagerer immunforsvaret og inflammationen udvikler sig til en kronisk tilstand. Det resulterer i sygdomme som gigt, tarmbetændelse og psoriasis. ”Gennem analyser af blodceller har vi iagttaget, at et bestemt protein kaldet TL1A, kan få raske celler til at opføre sig ligesom dem, vi ser i kronisk inflammation. Det bringer os tættere på en løsning af inflammationens gåde,” siger Kirsten Reichwald, ph.d.-studerende ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. ”Vores nye resultat bidrager med en viden om, at proteinet TL1A er med til at drive inflammationen, og derfor er det et protein, der er oplagt at forsøge at blokere med biologiske lægemidler,” siger Kirsten Reichwald, der med sin kommende forskning håber at kunne bidrage med endnu mere specifik viden om inflammation. Kilde: www.sund.ku.dk


30

Lavt stofskifte er en kronisk sygdom Lavt stofskifte kaldes også hypothyreose, hypotyreoidisme eller myxødem – fordi man får ødemer i ansigt og på hals – og er en tilstand, hvor der dannes for lidt stofskiftehormon i skjoldbruskkirtlen. I den tidlige fase kan såkaldt subklinisk lavt stofskifte være uden symptomer og udviklingen kan være langsom og næsten umærkelig, men efterhånden bliver symptomerne tydeligere og kan indebære ledsmerter, hukommelsesbesvær, forstoppelse, appetitløshed, tør hud, vægtøgning, kuldskærhed og øget søvnbehov for blot at nævne nogle af dem. Sygdommen er behandlingskrævende.

Antallet af nye tilfælde i Danmark med hypothyreose er 40 ud af 100.000 per år hos kvinder og 2 ud af 100.000 per år hos mænd, svarende til ca. 2.500 nye tilfælde årligt. Thyroideasygdom er sagt på anden måde en meget almindelig hormonforstyrrelse, særligt blandt kvinder og forekomsten stiger stærkt med alderen Det vurderes, at i alt omkring 100.000 danskere er i behandling for hypothyreose, men at antallet af ubehandlede måske er fire til fem gange højere, bl.a. fordi rigtigt mange ikke bliver korrekt diagnosticeret.

nogle af dem. Især hos ældre forveksles symptomerne ofte med almindelige, aldersbetingede forandringer. Og det sidste kan være årsagen til, at mange læger ikke tænker på, at symptomerne kan skyldes lavt stofskifte og derfor heller ikke undersøger patienterne for samme. Og det er ikke godt. For lavt stofskifte påvirker alle organer i kroppen og de mest typiske symptomer er træthed og kuldskærhed. Der kan også være symptomer som svag og langsom hjerterytme, muskelsvaghed, nedsat appetit, øget vægt, depression, dårlig hukommelse, koncentrationsbesvær, fortykket hud, tør hud, tørt hår, forstoppelse, hæs og dyb stemme og struma eller forstørret skjoldbruskkirtel.

Gradvise symptomer men alle organer påvirkes Årsagen er bl.a., at symptomerne ofte kommer gradvist og over en lang periode, så man vænner sig til de symptomer, man har, og lærer at leve med dem. Man behøver heller ikke have alle symptomer, der er typiske for lavt stofskifte, men eventuelt kun

Skjoldbruskkirtlen producerer de livsvigtige stofskiftehormoner Skjoldbruskkirtlen er en hormonproducerende, endokrin kirtel, som regulerer stofskifte og vækst og desuden kan have betydning for calciumbalancen. Kirtlen er placeret omkring nedre

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Er alkohol problemet? Så har Lænke-ambulatorierne løsningen • • • •

Du får professionel behandling af læger og alkoholbehandlere Behandlingen er gratis – vi har ingen ventetid Mulighed for anonymitet Vi har 50 års erfaring med alkoholbehandling

Lænke-ambulatorierne i Danmark Find dit lokale ambulatorium på laenken.dk eller ring på tlf. 39 455 455


del af strubehovedets skjoldbrusk og øvre del af luftrøret, dvs. foran på halsen. Kirtlen vejer omkring. 20-25 g og er delt op i en højre og en venstre lap, som er forbundet med hinanden foran luftrøret. I skjoldbruskkirtlen dannes hormonerne thyroxin eller T4 og i mindre grad triiodthyronin eller T3, som stimulerer cellernes og dermed kroppens stofskifte. Hormonerne regulerer således hvordan kroppens celler bruger energi og hvor hurtigt forbrændingen i kroppen foregår. Kirtlen påvirker også væksten af hår og knogler, kropsvægten, temperaturen og energiniveauet, samt funktionen af hjertet og fordøjelsessystemet. Stofskiftehormonerne er således livsvigtige. Det meste af det T3, som findes i blodet, bliver dannet uden for skjoldbruskkirtlen ved omdannelse af T4 til T3. Det er hjernen, som måler stofskiftet og mængden af T4 og T3 i blodet. Finder hjernen ud af, at der er behov for mere T4, udskiller den øgede mængder af hormonet TSH fra hypofysen, så skjoldbruskkirtlen stimuleres til at lave mere T4 (og T3). Ved langvarigt lavt T4 i kroppen vil øgede mængder TSH vedvarende stimulere skjoldbruskkirtlen, således at den vokser og bliver større, en tilstand der kaldes struma. Kronisk betændelse i skjoldbruskkirtlen Medfødt hypothyreose forekommer hos 1 per 4.000 nyfødte i områder med tilstrækkelig jodtilførsel, dvs. det er sjældent forekommende. Denne tilstand kaldes kretinisme og skyldes enten utilstrækkelig tilgang til jod gennem fostertilstanden eller en defekt i skjoldbruskkirtlen. For lille tilgang til jod er et meget usædvanligt fænomen i dag i Danmark, men man ser det fortsat i lande i Sydøstasien, i Sydamerika og i visse områder i Afrika.

...op

Foto: Scandinavian Stock Photo.

31

Nogle gange kan der også blive foretaget en såkaldt billeddiagnostisk undersøgelse. Det er enten en scintigrafi, som er en kontrastundersøgelse, eller en ultralydsundersøgelse af skjoldbruskkirtlen. Det kan eventuelt også være nødvendigt med en undersøgelse af en vævsprøve fra skjoldbruskkirtlen.

Det er primært yngre og midaldrende kvinder, der bliver ramt af stofskiftesygdomme. Ca. 10 % af den kvindelige befolkning vil på et tidspunkt udvikle en stofskiftesygdom og man har særlig stor risiko for at få sygdommen, hvis andre kvinder i familien

og stå på den lette måde Du forbrænder 3-4 gange så

Vi bør stå op meget mere, ingen tvivl om det! Det er hårdt at stå og inden længe sidder vi igen. Steppie gør det bekvemt at stå i meget i længere tid.

kalorier som når du  mange sidder fremmer blod gennem Du strømningen og undgår trætte ben

aflaster og træner ryg og  Du ben i en let intervaltræning dagen igennem

får mere energi til både  Du krop og hjerne Fås hos:

Nyhed

der vil revolutionere din kontorarbejdsplads

Scan og se film

Ring 56650145, eller bestil nu på www.ergopartner.dk


32

Foto: Scandinavian Stock Photo.

skjoldbruskkirtlen samtidig med, at kroppen danner antistoffer, der helt eller delvis ødelægger skjoldbruskkirtlen, så produktionen af stofskiftehormon falder i skjoldbruskkirtlens angrebne områder. Der er således tale om en autoimmun stofskiftesygdom.

Hypothyreose diagnosticeres typisk ved hjælp af blodprøver, hvor mængden af det thyreoidea stimulerende hormon TSH og stofskiftehormonerne T4 og T3 måles.

har eller har haft den, dvs. der er tale om en arvelig sygdom. Årsagen til at man får hypothyreose kendes ikke, men forskning har dog vist, at sygdommen kan bryde ud ved rygestop uden at mekanismen kendes til bunds. Den langt overvejende del, som bliver diagnosticeret med hypothyreose, har kronisk betændelse uden bakterier, som også kaldes inflammation, i skjoldbruskkirtlen. Sygdommen kaldes Hashimotos thyreoiditis og er opkaldt efter japaneren Hashimoto, der beskrev sygdommen for mere end 100 år siden i 1906. Der er tale om en kronisk betændelsestilstand uden bakterier i

Andre årsager til lavt stofskifte Andre årsager til at udvikle hypothyreose kan være forudgående behandling af for højt stofskifte med radioaktivt jod, operation af skjoldbruskkirtlen, behandling med visse typer medicin og strålebehandling i et område tæt på halsen. Sjældnere skyldes hypothyreose svigt i hypofysen, det overordnede hormoncenter i hjernen. Man kan dog også uforvarende komme til at fremprovokere hypothyreose, idet indtagelse af store mængder jod i fx naturmedicin og kostpræparater eller tang kan medføre tilstanden. Andre sygdomme som kan øge risikoen for at udvikle hypothyreose, er eksempelvis Downs syndrom, diabetes, leddegigt, cøliaki og graviditet. Hypothyreose er således ikke usædvanlig hos kvinder to til seks måneder efter fødslen, men som regel er sidstnævnte tilstand dog forbigående. En del personer med ikke-symptomgivende hypothyreose, såkaldt subklinisk lavt stofskifte, udvikler med tiden symptomer på egentligt lavt stofskifte, og følges derfor med årlige eller hyppigere kontroller. Diagnosticering Hypothyreose diagnosticeres ved hjælp af en blodprøve, hvor mængden af det såkaldte thyreoidea stimulerende hormon (TSH) måles. Dette hormon dannes i hypofysen og regulerer stofskiftet. Er mængden af TSH i blodet forhøjet, er stofskiftet

SOMMER I NORGE Haraldvangen

Tag en tur til Norges land og oplev den fantastiske natur med masser af sjove og anderledes aktiviteter. Er I en gruppe, der ønsker en oplevelse ud over det sædvanlige og kan lide den smukke norske natur, så er Haraldvangen det smukkeste sted, du kan forestille dig. Her kan ALT lade sig gøre! Prøv tovbane, vandski, speedbådstur, dragekano, bæversafari, talentshow, sport og spil, ro-regatta …

TILBUD uge 25 og uge 33 – 2014 FOR KUN KR 4060,-/pr. pers. mandag-fredag inkl. alle aktiviteter, fuld pension og kaffe døgnet rundt. Tillæg for enkeltværelse: kr. 800,-

Find flere rejser på vores hjemmeside eller ring 7022 7252 Bestil vores kataloger på www.handitours.dk

HANDITOURS APS | ROSENØRNS ALLÉ 29, 1. SAL | 1970 FREDERIKSBERG C | RGF NR. 2356 TLF: +45 7022 7252 | FAX: +45 7733 5534 | INFO@HANDITOURS.DK | WWW.HANDITOURS.DK

Oplys venligst koden FFA2514 ved bestilling


33 sandsynligvis for lavt eller på vej til at blive lavt. Ifølge undersøgelser er der en sammenhæng mellem høj TSH-værdi og højere vægt og forskning viser, at fedme, dvs. et BMI på 30 og derover optræder dobbelt så hyppigt blandt personer med subklinisk lavt stofskifte end hos raske personer. Men det er ikke nok at måle mængden af TSH i blodet. Også mængden af stofskiftehormonet T4 og T3 skal måles, ligesom det skal undersøges, hvor meget frit T4 og T3, der er i blodet, for begge hormoner kan være bundet til proteiner i blodet, mens de frie hormoner er lettere at optage for cellernes receptorer. Som tilføjelse kan lægen af og til bestille yderligere blodprøver til måling af unormale antistoffer, der reagerer med skjoldbruskkirtlen. Disse antistoffer kan være med til at afklare, hvilken type for lavt stofskifte der er tale om. Men også hvor

Subklinisk lavt stofskifte Subklinisk hypothyreose (SH) er en tilstand, som defineres ved at TSH er forhøjet, mens T4 og T3-niveauerne er normale og man er uden symptomer eller i øvrigt har tegn på hypothyreose. Har man fået konstateret subklinisk lavt stofskifte, vil det typisk blive fulgt op af halvårlige blodprøver. I perioden umiddelbart efter et alvorligt sygdomsforløb kan der forbigående ses forhøjet TSH med normalt T4 og T3-niveau. Nogle vil med tiden udvikle hypothyreose, mens TSH hos andre vil forblive stabil over tid eller vil spontant normalisere sig. Kilde: www.sundhed.dk

vidt der er tale om permanent eller mulig forbigående for lavt stofskifte. Nogle gange, især hvis der samtidig er en stor struma (forstørrelse af skjoldbruskkirtlen), vil der også blive foretaget en såkaldt billeddiagnostisk undersøgelse. Det er enten en scintigrafi (kontrastundersøgelse) eller en ultralydsundersøgelse (lydbølgeundersøgelse) af skjoldbruskkirtlen. Det kan eventuelt også være nødvendigt med en undersøgelse af en vævsprøve fra skjoldbruskkirtlen. Behandling Behandlingen af hypothyreose sker typisk som førstevalg ved medicin, der tilfører kroppen stofskiftehormonet T4. I nogle tilfælde er det dog ikke tilstrækkeligt, idet det sker, at kroppen ikke kan omsætte T4 til T3. I de tilfælde kan man behandles med en kombinationsbehandling af T4 og T3 eller eventuelt med naturligt stofskiftehormon. Det kan vise sig vanskeligt at få den behandling, man har det bedst med, men man kan få nyttig viden om medicin og om hvad man skal gøre, hvis man ikke synes man bliver forstået af sin læge i Helle Sydendals bog ”Få livet tilbage – en bog om lavt stofskifte.” Helle Sydendal, som selv har lavt stofskifte, har som journalist afdækket stort set alt om lavt stofskifte og har skrevet en brugbar og meget anvendelig bog, som man dels bliver klogere af at læse og som dels kan anvendes som håndbog for diagnosticerede. Læs mere om bogen på www.lavtstofskifte. info, hvorfra den også kan købes, og læs om de seneste forskningsresultater samme steds. Kilder: www.sundhed.dk, www.thyreoidea.dk, www.lavtstofskifte.info, www.ssi.dk, www.frederiksberghospital.dk m.fl.

MEDARBEJDERE TIL SUNDHEDSSEKTOREN og PRIVATE BORGERE SOS VIKAR har de professionelle og omsorgsfulde medarbejdere til hele sundhedssektoren. Vil DU være SOS VIKAR, så ring på 5577 8208 eller udfyld ansøgningsskema på www.sosvikar.dk

Se mere på www.sosvikar.dk SOS VIKAR har siden 1999 været aktiv på vikarområdet og er blandt de største udbydere af personale til sundhedssektoren.

Telf. 5577 8208 sos@sosvikar.dk

HOVEDKONTOR/SJÆLLAND: Frejasvej 8 . 4700 Næstved . JYLLAND: Torvet 1, 1. sal . 6800 Varde . FYN: Dronningensgade 23 . 5000 Odense


34

Lavt stofskifte opdaget ved et tilfælde – på Nilen Rigtig mange mennesker har lavt stofskifte, uden at det bliver opdaget. Heller ikke selv om de har klassiske symptomer som umådelig træthed, kuldskærhed og problemer med fordøjelsen. Sådan var det også for Vibeke Bækskov, der led i mange år med invaliderende symptomer uden at blive hverken diagnosticeret eller behandlet, indtil hun stødte ind i en pensioneret overlæge på et krydstogt på Nilen i Ægypten og som sagde til hende: ’’Den er helt gal med dit stofskifte.”

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Vibeke Bækskov virker i dag superenergisk, sund og glad, og det er umuligt at se på hende, at hun indtil for få år siden var udmattet, dødtræt, oppustet, havde problemer med fordøjelsen, smerter i leddene, oplevede uforklarligt hårtab og var voldsomt kuldskær. ”Allerede som barn var jeg undervægtig, havde oppustet mave og frøs altid,” fortæller Vibeke, som efter mange år som stewardesse i SAS nu er selvstændig NLP-terapeut. ”Jeg fik besked med hjem fra skolelægen om, at jeg vejede for lidt og fik for lidt varm mad. Det var nu ikke rigtigt, for min mor er meget bevidst om god, økologisk kost og har altid været det. Jeg havde også ondt i mine led. Jeg blev indlagt på hospital, da jeg var 8-9 år, fordi jeg ikke kunne komme på toilettet. Jeg fik blot et lavement og blev sendt hjem igen.”

Foto: Privatfoto.

Jod-behandling for at styrke immunforsvaret Da Vibeke var 17 år fik hun igennem et år gentagne gange lungebetændelse, så hun gik til læge, der konstaterede, at der var noget galt med hendes immunforsvar. Han satte hende i en såkaldt Senegal jod-behandling, der skulle hjælpe med til at styrke immunforsvaret. Efter tre måneder havde Vibeke en stærk fornemmelse af, at det ikke var en rigtig behandling og hun stoppede derfor med den. Vibeke havde på det tidspunkt gang i en modelkarriere og hun flyttede til USA for mulig indgåelse af kontrakt med et modelbureau, men hun skrev nu aldrig under, for hun kunne ikke acceptere de ret rigide betingelser. Under opholdet i USA fandt hun også ud af, at hun gradvist fik det bedre. Blandt andet havde hun i mange år lidt af gentagende blærebetændelse. Det fik en naturlæge bugt med, ved hjælp af padderokke og tranebær. I USA var udbuddet af frisk grønt langt større og

Vibeke Bækskov har været model og stewardesse, men driver i dag selvstændig virksomhed på Frederiksberg som NLP-terapeut. Læs evt. mere om klinikken www.bækskov.dk

hun mener selv, at bedringen skyldtes, at kosten var anderledes, måske på grund af selen, som findes i højere grad i jorden på de kanter og dermed også i afgrøder m.v. Hjemme igen fik hun fik udslæt omkring munden og opsøgte en hudlæge. Han kunne ikke finde årsagen, men behandlede med cortison creme. Det lagde en dæmper på udslettet, men efterlod huden pergamentagtig. En pige som var ansat hos Dr. Barbor (tysk kosmetikfirma) gav det råd, at Vibeke skulle holde sig fra ost, mælk, brød og alle giftstoffer, dvs. holde sig til rene, biodynamiske eller økologiske fødevarer. Det virkede. Til gengæld fandt hun ud af, at hun ikke skulle eksperimentere med naturlægemidler. På grund af sine ledsmerter gik hun på alt, hvad der muligvis kunne lindre som udrensningskure, fastekure, urter og alt hvad der er i den boldgade, som hun forklarer det. På et tidspunkt spiste hun 13 forskellige typer urtemedicin, hvilket medførte et voldsomt hårtab. Heldigvis sagde en veninde, der er biopat, at eftersom naturmedicin har en virkning, så er der også en bivirkning. Hun droppede alle pillerne og gik over på en basisk kost. Det hjælper, siger hun. Blev langsom og glemsom og ville hellere sove Vibeke Bækskov arbejdede i mange år med stor fornøjelse som stewardesse i SAS, nød at opleve verden og gå ud med kolleger på destinationerne. Efterhånden foretrak hun dog at sove frem for at gå ud og hun bemærkede, at hun var blevet langsommere, begyndte at glemme og havde problemer med at holde sig vågen. Hun fik også ondt i sine skuldre og i sin højre arm, hvorfor firmaet sendte hende til genoptræning på Skodsborg. Det hjalp bare ikke. Til sidst blev hun fyret, for hun var ikke længere den forrygende gode arbejdskraft, hun havde været. Men hun vidste stadigvæk ikke, hvad hun fejlede. Og hun fik det heller ikke bedre. Tværtimod. For hun havde i stigende grad monster ondt i sine led, som hun formulerer det, havde fortsat dårlig fordøjelse, frøs hele tiden, tabte hår i stort omfang og var sindssygt træt. ”Det blev værre endnu,” fortæller Vibeke Bækskov. ”På vej hjem fra en veninde skal jeg tanke op og pludseligt ved jeg ikke, hvor jeg er. Jeg må ringe til min kæreste, som må guide mig hele vejen hjem. Jeg tror, jeg er blevet dement og har mistet min forstand.” Endnu engang gik hun til lægen. Han mente dog ikke, at der var noget galt, heller ikke selv om hun oven i de øvrige symptomer også havde taget mere end 10 kilo på. Alligevel blev der ikke taget nogen blodprøver. Lægen mente blot, at hun var stresset eller udbrændt og havde behov for psykiatrisk hjælp, et tilbud hun tog imod. Psykiateren, som ikke var til piller, mente alligevel, at hun skulle på antidepressiv medicin, så Vibeke fik en recept og afhentede pillerne, men tog aldrig medicinen. ”Det går støt ned ad bakke. Jeg har ændret personlighed, er mere indesluttet og er så træt, at jeg går i seng kl. otte om aftenen. Og når jeg er vågen, er jeg ukoncentreret og glemmer, hvad folk lige har sagt til mig, selv om jeg ellers er kendt for at være meget til stede. Jeg er ked af det, for jeg kan mærke, at der virkelig er noget galt. Men jeg føler også, at jeg er på herrens mark og er helt alene. Faktisk er der ingen, der tror,


Foto: Scandinavian Stock Photo.

35

Det er Vibeke Bækskovs held, at hun på et luksuskrydstogt på Nilen bliver observeret af en anden passagerer, der viser sig at være pensioneret overlæge. For han kan alene ved at observere hende, sige at den er helt gal og at hun lider af lavt stofskifte.

jeg fejler noget, for ’jeg ser jo så godt ud’ og så kan jeg jo ikke være syg.” Pensioneret overlæge vidste, hvad der var galt Da Vibeke Bækskovs kæreste fyldte 50 år i 2010, gav hun ham et krydstogt på Nilen i gave og de tog af sted i april måned, hvor det allerede var godt hedt. ”Vi er et lukket selskab på otte personer, herunder et ældre par. Han lægger mærke til, at jeg allerede midt på dagen begynder at gabe, når guiden fortæller noget. På et tidspunkt skal min kæreste ned i kahytten og jeg beder ham tage en trøje med, fordi jeg fryser. Det er 28 grader varmt. Manden, som ellers sidder og læser i en bog på dækket, sætter brillerne på næsetippen og siger til mig: ’Den er helt gal med dit stofskifte.’ Han spørger mig, om der er blevet taget blodprøver for at undersøge det. Men det er der ikke. Han forklarer mig så, at han er pensioneret overlæge. Han har observeret, at jeg bliver ukoncentreret allerede midt på dagen, at jeg er træt og fryser, selv om det er meget varmt. Han siger, jeg skal gå til min læge og bede om, at der bliver taget en blodprøve. Han siger også, at hvis min læge, som jeg havde haft i 22 år, ikke mener, det er nødvendigt, så skal jeg sige, at det er en pensioneret overlæge, der har sagt, at det er stofskiftet, den er gal med,” forklarer Vibeke. Behandling ikke god nok ”Da vi kommer hjem, går jeg straks til min læge, som faktisk kun nødtvungent tager en blodprøve – efter jeg har sagt, som overlægen havde sagt, jeg skulle sige. Jeg har ganske rigtigt lavt stofskifte og bliver sat i behandling med Euthyrox 25 mg, som indeholder stofskiftehormonet T4 og som kroppen selv omdanner til det livsvigtige T3. Medicinen hjælper, men efter et års tid, begynder jeg at få ondt under fødderne. Det føles som om jeg går på glasskår. Der sker først noget, da jeg flytter til Frederiksberg i 2012 og får en ny læge. Lægen spørger mig, hvordan jeg

ved, at jeg er i den rigtige behandling. Han spørger også, om jeg nogensinde har talt med en endokrinolog. Det har jeg ikke, så jeg får en henvisning.” Kombinationsbehandling virkningsfuld men påvirker hjertet Endokrinologen satte dosis på Euthyrox op til det dobbelte og det hjalp for så vidt, idet blodprøvetallene kom til at se bedre ud. Det var bare ikke godt nok, for Vibeke Bækskov blev ved med at være træt, fryse og have en fornemmelse af, at hun gik på glasskår. Hun bad derfor om, at komme i supplerende behandling med T3, dvs. en kombinationsbehandling med medicinen Liothyronin. Det var endokrinologen ikke meget for, da han udtrykte bekymring for, om Vibeke Bækskovs hjerte ville kunne blive svækket af medicinen. Vibeke måtte insistere på at få medicinen, så hun kunne få det bedre, og sådan blev det. ”Nu skal jeg blot regelmæssigt have taget et EKG, så mit hjerte bliver tjekket. Men mit intellekt er tilbage, jeg fryser ikke mere, hvilket er fantastisk, for jeg har frosset hele mit liv. Jeg er også holdt op med at tage på og jeg føler ikke længere, at jeg går på glasskår. Jeg kan se en hel film i fjernsynet uden at falde i søvn,” siger Vibeke og smiler glad. I det hele taget ser hun så vital, frisk og sund ud, at man ikke har en flig af anelse om, at hun har gennemlevet så mange år med dårlig livskvalitet og ubehagelige symptomer. Der er dog en slange i Paradis, for Vibeke Bækskov er begyndt at få vand i kroppen, hvorfor hun nu yderligere er i vanddrivende behandling. Hun er også besvimet flere gange det seneste halve år. Hvad der er årsag og hvad der virkning ved hun ikke. ”Men jeg tror ikke, der er et alternativ til medicinen. For jeg forsøgte for nylig at holde en pause med Liothyronin i tre uger. Jeg begyndte at fryse og det begyndte at prikke under fødderne, så jeg gik tilbage til medicinen igen.”


36

Effektiv diæt til irritabel tarm Ny forskning dokumenterer, at en tidsbegrænset diæt – kaldet Low FODMAP diæten – med et lavt indhold af bestemte kulhydrater giver ro i maven. Diæten kan afhjælpe oppustethed, mavesmerter og vekslende afføringsmønster. Symptomer der er typiske for rigtigt mange med diagnosen irritabel tarm. • Af klinisk diætist Mette Borre · redaktion@raskmagasinet.dk

Ny viden og ny diæt Ny forskning på området har gennem kontrollerede studier fra Australien og England vist, at 75 % af patienterne med IBS får færre symptomer ved ved at følge en diæt med et lavt indhold af fermenterbare kulhydrater kaldet Low FODMAP diet (fermentertbare oligo,- di, - monosakkarider og (and) polyoler). Low FODMAP diet reducerer symptomer som luft, oppustethed, mavesmerter og tynde afføringer. Diæten er udviklet i Australien af diætist Susan Shepherd og gastroenterolog Peter Gibson, videreudviklet af en forskergruppe ved Monash University i Australien samt af Kings College i London, der også varetager kurser for diætister i Low FODMAP diet. Low FODMAP diet er en såkaldt eliminationsdiæt, der udelukker bestemte kulhydrater i en til to måneder, hvorefter fødevarerne reintroduceres til toleranceniveauet findes. Low FODMAP diæten er en kompliceret diæt, men uden bivirkninger og skal for at vurdere effekt blot afprøves i ganske kort tid, nemlig fire-otte uger. FODMAP er en særlig type kulhydrater i kosten FODMAP er en gruppe af kortkædede kulhydrater, der vanskeligt nedbrydes og optages i tyndtarmen. De er grup-

Foto: Privatfoto.

Irritabel tarm kaldet IBS, som er en forkortelse for det engelske Irritable Bowel Syndrome, er en uhyre almindelig tilstand, og mange henvender sig til den praktiserende læge eller en diætist med problemet. De råd de ramte indtil for nylig typisk har fået, har ofte blot været: ”spis flere fibre”, ”prøv dig frem” eller ”lær at leve med det”. Men rådene, har ikke været veldokumenterede til behandling af IBS og de kan have gjort problemet værre. Low FODMAP diet er til gengæld effektiv for hovedparten, der lider af IBS, og diæten, der er udviklet i Australien, har nu vundet indpas i Europa inklusive Danmark.

Mette Borre er uddannet klinisk diætist og er ansat på Aarhus Universitetshospital med speciale i mavetarmkanalens og leverens sygdomme og har også egen klinik. Hun er underviser på uddannelsen af kliniske diætister i Aarhus. Derudover er hun medforfatter til bøgerne ”Irritabel tarm – Low FODMAP diet” giver ro i maven, ”Kræft og ernæring, genvind styrke og livskvalitet” og lærebogen ”Klinisk Ernæring”. Hun har i januar 2013 afsluttet uddannelse i ”the low FODMAP diet” på King’s College, London og skal i det kommende år uddanne andre diætister i Low FODMAP diet. En opfølgende bog nr. 2 om Low FODMAP diet udkommer medio februar måned. Læs mere på www.diaetist-metteborre.dk

Eksempler på FODMAP Kulhydrat

Mono-sakkarid: Fruktose

Di-sakkarid: Laktose

Oligo-sakkarider: Fruktaner (Fruktooligosakkarider) Galaktaner (Galaktooligosakkarider)

Polyoler: Isomalt (E 953) Mannitol (E 421) Maltitol (E 965) Sorbitol (E420) Xylitol (E 967)

Vil typisk være i fødevarer som:

Artiskok Asparges Honning Juice Pære Sukkerærter Tørret frugt – fx rosiner, svesker og abrikos Vandmelon Æble

Fløde Fløde- og mælkeis Kakaomælk Myseost Mælk (alle typer, både fra ko, ged og får) Mælkechokolade Syrnede mælkeprodukter

Byg Cikorie Hvede Hvidløg Inulin Kikærter Linser Løg Pistacienødder Porre Rug

Abrikos Avocado Blomme Blomkål Brombær Kirsebær Sukkerfrit tyggegummi Svampe Svesker Vandmelon


37

Irritabel tarm eller IBS

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Alle kan i perioder have ubehag eller gener fra mavetarmkanalen. Men når man i over tre måneder har oplevet udspilethed på grund af luft, et skiftende afføringsmønster og periodevise mavesmerter, uden at lægen kan finde andre årsager, bruges betegnelsen irritabel tarm. Omkring hver tiende dansker har i perioder problemer med irritabel tarm. Det forudsættes, at sygdomme med lignende symptomer er udelukket, herunder laktoseintolerance, cøliaki, inflammatorisk tarmsygdom og tarmkræft. Tilstanden medfører hyppig kontakt til sundhedsvæsenet. De fleste tilfælde ses hos kvinder.

En periode på Low FODMAP diæten betyder ikke nødvendigvis store afsavn, men blot fokus på andre fødevarer end man eventuelt er vant til. En Pavlova er en vidunderlig dessert, som kan spises under diæten.

peret under betegnelsen FODMAP, da de alle nedbrydes, dvs. fermenteres, meget hurtigt af bakterier i tyktarmen, trækker vand til sig (er osmotisk aktive) og der ses en såkaldt additiv effekt ved en samlet diæt. Hvis raske indtager FODMAP er det uden særlig påvirkning af mavetarmkanalen, men hos patienter med IBS giver det anledning til de typiske symptomer med luft, oppustethed og tynde afføringer. FODMAP består af oligosakkarider, dvs. fructooligo- og galactooligosakkarider (FOS og GOS). Fruktaner/galaktaner nedbrydes stort set ikke og 90 % heraf når tyktarmen og nedbrydes der af bakterier med efterfølgende gasdannelse. FOS findes fx i løg, hvidløg, og almindelig hvede samt rug, mens GOS findes i tørrede bælgfrugter. Polyoler eller sukkeralkoholer som fx sorbitol findes i stenfrugter, æbler, pærer, sukkerfri tyggegummi og pastiller. Mannitol findes i svampe og blomkål. I den generelle befolkning er kun meget få i stand til at optage mere end 10 g sorbitol, uden at der udvikles luft og oppustethed, men dog sjældent egentlige smerter. Der udvikles flere symptomer hos personer med IBS. Fruktose er et kulhydrat med et enkelt molekyle. Fruktoseintolerance er en tilstand med nedsat evne til at optage fruktose og med store individuelle variationer. Fruktose optages aktivt i tarmen med hjælp af glukose og tåles normalt i moderate mængder og der ses kun symptomer ved indtagelse af føde-

Årsagen er stort set uafklaret. Et ændret bevægelsemønster (tarmmotorik) i tarmen spiller formentlig en rolle. Irritabel tarm opdeles eller klassifieres i tre kategorier efter deres overvejende symtom: IBS-D(diarre), IBS-M(diarre vekslende med forstoppelse) og IBS-C(forstoppelse) Der er ingen holdepunkter for, at en kost med lavt fiberindhold har betydning for udvikling af tilstanden. Tilstanden kan forværres i perioder med stress.

varer med højt indhold af fruktose eller hvis der indtages flere eller mange fruktoseholdige fødevarer på én gang. Fruktose findes i frugt og i visse grøntsager, men som overskud i forhold til glukose fx i æbler, pære, mango og honning, hvilket har betydning for optagelsen af fruktose. Laktose er et kulhydrat med to molekyler og findes i alle pattedyrs mælk. Det er ikke absorberbart ved erhvervet laktosemaldigestion og ses som en ikke-sygelig tilstand med en hyppighed på 75-100 % i mange landes befolkninger, mens hyppigheden i Danmark er 6-10 %. Hyppighed hos patienter med IBS kendes ikke. I low FODMAP diæten undlades laktoseholdige fødevarer og erstattes fx med laktosefri mælk.

INVITATION TIL 20-ÅRS FØDSELSDAG Søndag d. 30 marts fra kl 14.00 på Villa Fjordhøj Rådmandsvej 23b Skælskør www.villafjordhoej.dk

Vi vil være vært med et kæmpe fødselsdagskagebord med kaffe/te og cacao. Derudover vil der være mulighed for at købe specialiteter – øl/vand og vin. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Eftermiddagen vil vi krydre med en vifte af de forskellige aktiviteter vi har i huset – dels med forskellige smags­ prøver fra lokale samarbejdspartnere – behandlinger af et kvarters varighed af behandlere fra vores netværk – prøv en trommerejse – meditation – yoga eller måske thai chi......gå på opdagelse i vores hus og se bl.a. vores udstilling med lokale kunstnere. Oplev saunaen – elverbadet eller vores romerske bad – eller hvorfor ikke kikke indenfor i vores tipi og se hvad der sker derinde :­) Skipperlabskovs er en vidunderlig ret, som Restaurant Grøften i Tivoli er berømt for at servere, og som også en ret, der til fulde kan spise på Low FODMAP diæten.

Mange hilsner fra os alle. Ina og Lis


38

Egen erfaring med behandling af IBS med Low FODMAP diet Som diætist er det en stor fornøjelse og tilfredsstillelse, at der er en virksom og tilmed evidensbaseret diætbehandling, som hjælper op mod 75 % af patienterne med irritabel tarm. Min

Kender du

?

Slut med ømme fødder ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden. -

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.

-

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben, lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres. Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33

e-mail: info@arcopedico.dk

se mere på www.arcopedico.dk

uusmanns Forla M Foto: PR-Foto,

Diætistens rolle ved diætbehandling med Low FODMAP diet Det optimale er, at det er en klinisk diætist, der vejleder i diæten og at den kliniske diætist er uddannet i diæten fx ved deltagelse i kursus, som afholdes på Kings College i London, eller det kommende der afholdes af diætistforeningen. Diætistens rolle er ved hjælp af kostanamnesen og vejledning at sikre passende antal måltider, fedtindhold, fiberindhold, fuldkorn, væske men endelig også indholdet af FODMAP. Endelig er det vigtigt at der efter 4-8 uger drøftes reintroduktion af fødevarer. Dvs. genindførsel af fx små mængder rug, avocado eller hvad man savner mest.

g.

Hvad må spises på diæten? Diæten er en udelukkelsesdiæt, men ikke en kulhydratfattig eller glutenfri diæt. Alle former for kød, fisk, fjerkræ, æg og fedtstof må anvendes. Følgende er langtfra fyldestgørende men er eksempler på grøntsager, der kan indgå: agurk, gulerod, grønne bønner, knoldselleri og kartoffel. Frugter: Ananas, appelsin, banan og jordbær. Brød, mel og gryn: Boghvede, spelt (der er undersøgt og har et meget lavt indhold af fruktaner), quinoa, glutenfrit brød, ris og moderate mængder havre. Mælkeprodukter: Laktosefri mælkeprodukter inklusive yoghurt og fløde samt alle faste oste. Erfaringsbaseret ses det, at patienter med tidligere tendens til løs afføring typisk et par uger efter påbegyndt diæt udvikler forstoppelse. Tilstanden afhjælpes af 2 spsk. hørfrø, væske og råd om fiberrige, men samtidig Low FODMAP fri fødevarer.

Der gives en mere uddybende oversigt over de fødevarer, der bør udelukkes under diæten i bogen ”Irritabel tarm – Low FODMAP diet giver ro i maven”. Bogen er udgivet på Muusmann forlag og er skrevet af fem kliniske diætister bl.a. Mette Borre. Her findes også opskrifter, som kan bruges under diæten og som i øvrigt kan spises af alle i familien, da de er lækre, yderst spændende og velsmagende.

egen erfaring er, at personer med IBS gennem typisk mange år har følt stor frustration, bekymring og nedsat livskvalitet. Råd om at spise flere fibre, prøve sig frem eller lære at leve med IBS har så ikke været veldokumenterede og kan have gjort problemet værre. Low FODMAP diet er en kompliceret diæt, men er uden bivirkninger og skal for effekt blot afprøves i ganske kort tid, nemlig fire-otte uger. Hvis low FODMAP diet sammensættes korrekt, er der ikke risiko for mangel på mikro- og makronæringsstoffer. Der kan være økonomiske udgifter forbundet med diæten pga. behov for specialvarer og laktosefri produkter. De økonomiske udgifter reduceres i forbindelse med, at flere fødevarer genindføres efter 4-8 uger og udvalget af produkter dermed bliver større. Enkeltstående patienttilfælde kan ikke anvendes som dokumentation, men det er alligevel en fornøjelse, når patienter spontant mailer til én om effekt af behandling.

Behandling af IBS En fiberrig kost anbefales ofte, men den videnskabelige baggrund herfor er tvivlsom og patienter hvis problem er udtalt luft og oppustethed oplever ofte en forværring ved anvendelse af en fiberrig kost. Tilskud som fx hvedeklid har ingen effekt og kan hos nogle formentlig forværre tilstanden. Derimod har tilskud af vandopløslige fibre i form af psyllium vist sig at have en vis effekt på symtomerne. Tilskud af probiotika i form af mælkesyrebakterier er endnu uafklaret og har vist modsatrettede effekter. Tilskud af pebermynteoliedråber har en mulig afslappende effekt på muskulaturen i tarmen og kan afhjælpe lette symptomer hos nogle. Indholdet af fedt i kosten kan have betydning for bevægelsesmønsteret i tarmen, men det er ikke vist, at reduktion af fedtindholdet gavner.


TEMA

HPV-virus kan give kræft i svælget Der findes omkring 100 forskellige HPV-typer. Flere af dem er kræftfremkaldende og en forudsætning for livmoderhalskræft. Det er derfor, piger i dag som led i børnevaccinationsprogrammet tilbydes gratis vaccination med den firevalente vaccine, Gardasil, som yder beskyttelse imod sygdomme, der skyldes HPV-typerne 6, 11, 16 og 18 og i begrænset udstrækning imod sygdomme forårsaget af visse relaterede HPV-typer. Mens kvinder nu beskyttes mod livmoderhalskræft, er der intet tilbud til drengene, der i lige så høj grad rammes af kræft forårsaget af infektion med HPV-virus. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Human papillomavirus infektion forårsages af over 100 forskellige HPV-undertyper. Nogle typer giver hudvorter, andre er skyld i kønsvorter eller kondylomer. Kronisk infektion med visse af de kræftfremkaldende typer er årsag til kræft i form af livmoderhalskræft eller kræft omkring kønsorganerne fx vuvlvacancer, peniscancer og analcancer. Men den HPVvirus, der forårsager 70 % af tilfældene af livmoderhalskræft, kan også give kræft i mundsvælget. Christian von Buchwaldd, der er dr.med. og professor på Øre-næsehalskirurgisk Klinik på Hovedortocentret på Rigshospitalet, siger: ”Undersøgelser fra USA viser, at HPVtilfælde af livmoderhalskræft er på vej ned, mens kræft i mundsvælget forårsaget af HPV-virus er på vej op og forventes at krydse til næste år, således at der vil være flere tilfælde af sidstnævnte.” Lige mange får livmoderhalskræft og kræft i mundsvælget I Danmark diagnosticeres der i dag omtrent lige mange med livmoderhalskræft og kræft i mundsvælget. Mens livmoderhalskræft udelukkende kan ramme kvinder, kan kræft i mundsvælget ramme begge køn, typisk i form af kræft i mandlerne. Men fordelingen på køn er skæv, idet der er tre til fire gange så mange mænd, der rammes af denne kræfttype. ”Der er let øget risiko for at få kræft i mundsvælget hos mænd, hvis kvinden har livmoderhalskræft,” forklarer Christian von Buchwald om smittevejen og tilføjer, at man ved, at kvindens underliv er et reservoir for HPV og at vi alle på et tidspunkt forventes at blive udsat for HPV. ”Der er imidlertid ingen sammenhæng mellem HPV-virus-infektion hos kvinder i underlivet og overførsel af smitten til børn for så vidt angår de kræftfremkaldende HPV-typer,” siger Christian von Buchwald. Ny dansk undersøgelse af sammenhæng med kræft i mundsvælg på vej Human papillomavirus er vidt udbredt og vi bliver alle udsat for smitte med HPVvirus i løbet af livet. De fleste mennesker har på et tidspunkt i barnealderen haft hudvorter, som også skyldes HPV-virus

– dog en harmløs type – og stort set alle seksuelt aktive kvinder bliver forbigående inficeret med en eller flere HPV-typer i løbet af livet. Forekomsten er særlig høj blandt unge under 30 år, hvor ca. 30 % er inficeret, men det er kun hos få, at HPV-infektionen bliver kronisk. Hos langt de fleste forsvinder virussen nemlig af sig selv igen. Ifølge Christian von Buchwald har der hidtil ikke været en dansk undersøgelse af forekomsten af infektion med HPV-virus og forekomsten af kræft i mundsvælget, men resultatet af et meget stort materiale baseret på 1.000 patienter med kræft fra år 2000 til 2010 forventes offentliggjort i løbet af sommeren 2014 i internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrifter. Symptomgivende eller symptomløs HPV-infektion HPV-infektion kan være symptomløs, mens symptomgivende HPV-infektion kan vise sig som vorter på hud og som kondylomer eller kønsvorter på slimhinder. Kondylomer er en godartet men generende sygdom, der kan ramme begge køn, og som for 90 procents vedkommende skyldes HPV-type 6 eller 11. De HPV-typer, der er årsag til udvikling af kræft i livmoderhalsen og mundsvælget, er HPV-type 16 og 18. Det er de fire nævnte typer HPV-virus piger i dag tilbydes vaccination mod via børnevaccina-

Årgang 1993-1997 tilbydes også gratis vaccination I børnevaccinationsprogrammet tilbydes 12-årige piger gratis vaccination med en HPV-vaccine, som, ud over beskyttelse mod de onkogene, dvs. kræftfremkaldende, typer 16 og 18, også beskytter mod de ikke-onkogene typer 6 og 11, som er årsag til 90 % af alle fredelige kondylomer. Med Finansloven for 2014 blev det i øvrigt besluttet, at alle piger og kvinder som tilhører årgangene 1993-1997 kan blive gratis vaccineret mod livmoderhalskræft (HPV) i løbet af 2014 og 2015. HPV-vaccinen kan gives fra den 1. januar. 2014. Vaccination sker hos egen læge eller på en af landets vaccinationsklinikker.

tionsprogrammet, som i øvrigt er udvidet til unge piger op til 20-års-alderen. En nylig offentliggjort undersøgelse, hvor forskere fra Rigshospitalet og Kræftens Bekæmpelse har undersøgt forekomsten af forstadier til livmoderhalskræft blandt danske piger og kvinder, viser en reduktion på mellem 40 og 80 procent i tilfælde af forstadier til livmoderhalskræft blandt vaccinerede kvinder i forhold til kvinder, der ikke er blevet vaccineret med HPV-vaccinen Gardasil.

Piger tilbydes vaccination mod fire typer HPV-virus, der bl.a. kan give livmoderhalskræft, mens drenge, der i lige så højt tal kan få kræft af HPV i bl.a. mandler og kønsorganer ikke et omfattet af det gratis vaccinationsprogram.

39


TEMA Brystkræft:

Det er mig, som bestemmer – ikke min sygdom! Mange kvinder oplever, at de mister kontrollen i deres eget liv, når de rammes af brystkræft, og den psykiske rutsjebanetur og behandlingen tager over. Bente Lebæk, der fik brystkræft sidste sommer, fortæller her, hvordan hun har taget styring i sit eget liv ved at være helt skarp på, hvad hun har brug for, og hvordan hun takket være en ny behandlingsmetode har fået en normal hverdag tilbage. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Der er ét ord, som går igen, når 56-årige Bente Lebæk fortæller om sit brystkræftforløb. Og det er handling. Fra den sommerdag i juli 2013, hvor hun opdagede to hævede lymfeknuder i armhulen, til i dag, hvor hun er ved at være færdig med strålebehandlingen, har Bente valgt at tage styringen i sit eget liv og få det bedste ud af situationen. ”Når man bliver ramt af brystkræft, er der pludselig mange ting, som man ikke selv har indflydelse på. I den proces var det utrolig vigtigt for mig at bevare en eller anden form for styring med tingene ved at fokusere på, hvad jeg selv kunne gøre,” fortæller Bente. ”For eksempel vidste jeg, at jeg ville miste mit hår, og derfor klippede jeg det af i stedet for at vente på, det faldt af. På den måde kunne jeg selv bestemme, hvornår det skulle ske, og det gav mig en følelse af, at det er mig, der bestemmer, og ikke sygdommen.” Fokus på det positive For Bente, som bor i Liseleje i Nordsjælland, handler det også

Bante Lebæk valgte at klippe sit hår af i stedet for at vente på, at det faldt af. ”På den måde kunne jeg selv bestemme, hvornår det skulle ske, og det gav mig en følelse af, at det er mig, der bestemmer, og ikke sygdommen,” forklarer hun.

om at få vendt noget, som umiddelbart virker som en belastning, til noget positivt. ”Jeg vælger at se hver behandling som et skridt i den rigtige retning. For hver gang har jeg én mindre behandling tilbage. Min søster har syet et helt fantastisk patchworktæppe til mig i forbindelse med min sygdom med en masse citater, som hun synes passer til mig – og det har jeg med mig, når jeg er på hospitalet for at få min behandling. Det tæppe har en masse kærlighed og betyder utrolig meget for mig. Det gør mig tryg og giver mig noget positivt,” forklarer hun og fortsætter: ”Min søster har generelt været en stor støtte for mig. Da hun bor i Holland har vores kontakt været via Skype og telefon. Da jeg havde fødselsdag i oktober, gav min søster, svoger og mor mig en hovedrengøring i hele huset, vinduespudsning og middag om aftenen. Det var en dejlig dag.” Nemmere behandlingsmetode En af de ting, som ofte begrænser og fylder meget i livet som brystkræftpatient er netop behandlingen.

Herceptin: Fra IV-infusion til subkutan injektion Omkring 12 % af de ca. 4.800 kvinder, der årligt rammes af brystkræft i Danmark, har en særlig type af sygdommen, kaldet HER2-positiv brystkræft, som er følsom over for behandling med det biologiske lægemiddel Herceptin. Herceptin er et laboratoriefremstillet monoklonalt antistof, designet til at binde til proteinet HER-2, som findes på overfladen af kræftcellerne hos kvinder med HER2-positiv brystkræft. Via en ny teknologi er det nu blevet muligt at erstatte infusionsbehandlingen med en såkaldt subkutan injektion, hvor antistoffet indsprøjtes direkte under huden.

SVANEKLINIK LYNGBY Lyngby Hovedgade 27-29 2. sal 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 87 01 10 P-kælder og elevator. Bus nr. 190 til døren. Åben: Mandag - onsdag 10-16, torsdag 10-18, fredag 10-15 E-mail: kontakt@svaneklinik.dk www.svaneklinik.dk

Behandlingen med den nye subkutane variant af Herceptin er markant hurtigere (2-5 minutter vs. 30-90 minutter) og nemmere at håndtere end den intravenøse infusionsbehandling. Herceptin er det første monoklonale antistof til behandling af kræft, som kan gives som subkutan injektionsbehandling. En subkutan version af et andet monoklonalt antistof, MabThera, er tæt på at blive godkendt til behandling af lymfeknudekræft. Kilder: www.dbcg.dk og produktresumé for Herceptin, som kan findes på www.ema.europa.eu

Foto: Mew.

40


TEMA

41

Fortsat aktiv karriere Bente er til daglig områdeleder af et plejehjem i Melby, hvor hun har arbejdet siden 2000. Hun er oprindeligt uddannet sygeplejerske og har arbejdet en årrække på sygehuse og som konsulent. En aktiv kvinde, for hvem karriere altid har betydet meget, og fortsat gør det: ”Så snart jeg er færdig med min strålebehandling, kan jeg begynde at arbejde igen og få en normal hverdag og samtidig fortsætte med Herceptin-behandlingen. Jeg kommer ind på afdelingen, får injektionen i låret og kan gå hjem lige bagefter. Og hvis jeg kan få en tid tidligt om morgenen eller sent på eftermiddagen, forstyrrer det ikke min dag. Den nye behandlingsmetode gør, at jeg føler mig mindre syg og mindre ”hospitaliseret”, hvilket jeg synes, jeg har været nok med både kemo- og strålebehandlingen.”

Foto: Mew.

”Min brystkræftbehandling har selvfølgelig fyldt rigtig meget, siden jeg fik diagnosen. Først fik jeg kemoterapi, sidenhen en brystbevarende operation, og netop nu er jeg ved at afslutte en måneds strålebehandling – så jeg har opholdt mig rigtig meget på hospitalet,” fortæller Bente, som har den form af sygdommen, som kaldes HER2-positiv brystkræft, og derfor også får den biologiske behandling Herceptin, for at nedsætte risikoen for tilbagefald – en behandling hun skal have i et år. ”De første to gange, jeg fik min Herceptin-behandling, skulle jeg sidde på hospitalet i lang tid, mens medicinen langsomt blev sprøjtet ind i min blodåre. Men hospitalet er netop begyndt at give Herceptin-behandlingen subkutant, hvilket betyder, at medicinen sprøjtes ind under huden i stedet. Det tager ikke nær så lang tid og sparer mig en masse tid. Det gør, at behandlingen nu fylder minimalt i min bevidsthed, og jeg føler en større frihed og fleksibilitet omkring behandlingen,” siger hun.

”Min søster har syet et helt fantastisk patchworktæppe til mig i forbindelse med min sygdom med en masse citater, som hun synes passer til mig – og det har jeg med mig, når jeg er på hospitalet for at få min behandling,” fortæller Bente som her viser den kærlige gave frem.

Mangler du symmetri i din bh? Er dine bryster bare lidt forskellige eller er der stor forskel? Amoena Balance løser problemet. Amoena Balance fås i flere faconer og størrelser. Læg Amoena Balance i din bh og opnå perfekt symmetri i din barm.

Amoena

Balance

skaber symmetri i din bh

Mere information og nærmeste forhandler Du kan læse om Amoena Balance på www.amoena.dk, hvor du også finder din nærmeste Amoena forhandler. Amoena Balance kan være tilskudsberettiget Vores forhandlere kan hjælpe og vejlede dig om valg af det rigtige produkt for dig. De kan eventuelt også hjælpe med information om tilskudsmuligheder.

Amoena A/S · Skomagergade 5 · 4000 Roskilde · www.amoena.dk


TEMA

Foto: Mew.

42

”Jeg har fået indrettet mit liv sådan, at jeg har større økonomisk frihed, så jeg kan fokusere på de ting, som betyder noget for mig, for eksempel flere kultur- og naturoplevelser.” Veninder hjælper på forskellige måder Også når det drejer sig om støtte fra familie og venner, har Bente fokus på, hvad hun har brug for. ”Jeg har to rigtig gode veninder. Den ene er lidt mere stille og tilbageholdende, så hende vælger jeg at tage med til samtalerne med lægen. Hun giver mig en ro, som jeg har brug for i sådan en situation. Min anden veninde er til gengæld mere talende og er rigtig god til at spørge ind og være nærgående over for mig. Hun ringer dagligt og konfronterer mig, når jeg er ked af det og synes at alt er uoverskueligt, og når mine tanker bliver meget mørke. Og hun er god til at hive eksempler på gode løsninger frem,” forklarer hun. ”Jeg ved, at de to taler sammen, når den ene ikke kan kon-

DANMARKS STØRSTE DANMARKS SPECIALSTØRSTE FORRETNING SPECIALFORRETNING Parykker Ægte hår Parykker Syntetisk Ægte hår Toupeer Syntetisk Toppe - løst hår Toupeer Extensions Toppe - løst hår Turban-tørklæder Extensions Plejeprodukter Turban-tørklæder

PARYKHUSET HÅRKLINIKKEN PARYKHUSET SPECIALFORRETNING HÅRKLINIKKEN Plejeprodukter

VESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C SPECIALFORRETNING TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk VESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk

taktes. Så ved den anden, at hun skal være på og tilgængelig, hvis jeg krakelerer. Det giver en stor tryghed for mig. Jeg har været meget fokuseret på at finde ud af, hvornår jeg skal bruge min ene veninde, og hvornår det skal være den anden. Det er dejligt, at de er så forskellige. Og jeg har sagt det til dem. Så

Fremskridt i behandlingen af brystkræft Mere effektive behandlingsmetoder har banet vej for, at over 80 % af de kvinder, der i dag bliver ramt af brystkræft, stadig er i live 5 år efter, at diagnosen bliver stillet – mod omkring 60 % for 40 år siden. Her følger en gennemgang af de forskellige behandlinger og deres betydning. Operation: Den primære behandling af brystkræft er operation. Kvaliteten af brystkirurgien er øget markant i takt med, at operationerne er blevet samlet på færre centre. I dag opereres der i Danmark på 12 hospitaler mod 70 forskellige operationssteder for 40 år siden. Kemo- og stråleterapi: Fra omkring 1970 er den kirurgiske behandling gradvist blevet suppleret med kemo- og stråleterapi. Behandlingerne kan både gives tidligt i forløbet, som supplement til kirurgien for at forebygge tilbagefald, og som livsforlængende behandling til patienter med udbredt, fremskreden sygdom. Antihormonbehandling: Omkring 1990 blev antihormonbehandling introduceret som tilbud til kvinder med såkaldt østrogenfølsomme kræftceller. Behandlingen kan gives som tillægsbehandling til operation og som livsforlængende behandling alene eller i kombination med kemoterapi. Biologisk behandling: Fra 2000 har det været muligt at supplere kemoterapien med såkaldt biologisk behandling. Det første eksempel er lægemidlet Herceptin, som markant forbedrer prognosen for kvinder med en særlig form af sygdommen kaldet HER2-positiv brystkræft, både ved tidlig anvendelse for at forebygge tilbagefald og ved livsforlængende behandling. Screening: Fra 2007 har alle danske kvinder i alderen 50 – 69 år modtaget tilbud om screening for brystkræft hvert andet år. Screeningen giver mulighed for at opdage sygdommen tidligere, end man ellers ville have gjort, hvilket øger muligheden for helbredelse markant. Kilder: www.cancer.dk og www.dbcg.dk


TEMA de ved, hvorfor jeg vælger dem i forskellige situationer. Der er ingen tvivl om, at brystkræften har gjort mig meget mere fokuseret på, hvad jeg har brug for, og de valg jeg træffer.” Plads til grin og gråd Det er et helt bevidst valg, at Bente bruger sine veninder så målrettet. ”Jeg bor alene sammen med min datter, men selv hvis jeg havde haft en mand eller samlever, havde jeg stadigvæk søgt støtte og hjælp hos mine veninder. Nogle ting gør bare mere ondt at tale med ens partner eller nærmeste pårørende om, og man er nogle gange nødt til at skåne sine nærmeste pårørende. I mit tilfælde er det især min mor, som jeg passer på. Og så er det bare dejligt, at jeg har fået skabt et rum med mine veninder, hvor jeg kan både grine og græde uden at tænke over, hvornår jeg gør det.”

eksempel flere kultur- og naturoplevelser. Og så sætter jeg mig nogle mål, for eksempel at jeg gerne vil grine mere og have fokus på de ting, som gør mig glad. Og hver aften skriver jeg tre ting ned, som har været gode i løbet af dagen. Det hjælper mig til at bevare et positivt livssyn,” slutter Bente.

Foto: Mew.

Særlige udfordringer for singler Bente har også søgt hjælp i en samtalegruppe for singler i Kræftens Bekæmpelse. ”Vi har nogle andre udfordringer, da der ikke er nogen, som kommer og tager over, når man har en dårlig dag. Derfor er det ekstra vigtigt at kunne bede om hjælp, så det har jeg lært mig selv. Sygdomsforløbet har været noget af en følelsesmæssig rutsjebanetur – men nu kan jeg mærke, når det er ved at gå ned ad bakke, og jeg har brug for hjælp. Så det mønster har jeg lært mig selv at reagere på,” fortæller hun. Fokus på det positive ”Jeg har på mange måder haft mit liv oppe til revision på grund af brystkræften. Det har blandt andet gjort, at jeg har fået indrettet mit liv sådan, at jeg har større økonomisk frihed, så jeg kan fokusere på de ting, som betyder noget for mig, for

43

”Jeg vælger at se hver behandling som et skridt i den rigtige retning. For hver gang har jeg én mindre behandling tilbage,” siger Bente, som bor i Nordsjælland.

FRIDA DAVIDSENS EFTF.

PARYKKER OG HÅRTAB

-følelser og fornuft

Der kan være mange årsager til, at man vælger at få paryk. For langt de flestes vedkommende er det desværre ikke noget, man selv er herre over. Mange får i vore dage en eller anden form for kræftsygdom, der kræver kemoterapi­ behandling og dermed helt eller delvist hårtab. Det kan dog også handle om, at du bare gerne vil have en paryk. Se film optaget hos os om hårtab og valg af paryk på www.cancervideo.dk (skriv paryk i søgefeltet). Med udgangspunkt I min tidligere beskæftigelse som anæstesisygeplejerske ved jeg, at det under alle omstændig­ heder kræver menneskelig forståelse, faglig viden og lysten til at gøre en forskel. Vi har mange års erfaring, og vi vil rigtig gerne hjælpe dig. Mange venlige hilsner Elisabeth Simonsen, Frida Davidsens Eftf.

FRIDA DAVIDSENS EFTF. V/ ELISABETH SIMONSEN NØRRE FARIMAGSGADE 17, 1364 KØBENHAVN K TELEFON 33 13 03 72 – WWW.FRIDADAVIDSEN.DK


TEMA

Større kræftrisiko:

Kvinder har mere kønshormonfølsomt væv end mænd Kønshormonerne er de hormoner, der adskiller kønnene, og som har stor betydning for kroppens naturlige funktioner hos kvinder og mænd. Men selv om hormonerne er naturlige, så har de dog også betydning for udvikling eller vækst af flere kræftformer. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Helt overordnet er hormoner signalstoffer fra kirtler i kroppen, der udløser forskellige reaktioner og som regulerer kroppens livsvigtige funktioner via blodet som fx insulin, der produceres af bugspytkirtlen, og stofskiftehormon, der produceres af skjoldbruskkirtlen. Disse hormoner produceres af begge køn. Begge køn producerer også kønshormoner – styret af hypofysen – hovedsageligt i ovarierne og testiklerne, men disse hormoner er til gengæld forskellige. De kvindelige kønshormoner findes i æggestokkene og i graviditetsperioder også i moderkagen. De mandlige kønshormoner er i testiklerne. Kønshormonerne er dem, der får kroppen til at udvikle kønsdele og andre kønspecifikke karakteristika, der adskiller kønnene. Både mænd og kvinder har både mandlige og kvindelige hormoner i sig, men kvinder har en klar overvægt af kvindelige hormoner, mens mænd har meget mere testosteron end kvinder. Dette er bestemt af kønskromosomerne X og Y, hvor mænd har kombinationen XY og kvinder XX. Y-kromosomet har således den funktion at sætte gang i produktionen af mandlige hormoner. Kønshormonerne er alle fedtstoffer af typen steroider, der dan-

Legat til ferie med dit handicappede barn Planlægningen af årets sommerferie er i mange familier gået i gang, men for dem, der ikke har så mange midler, kan sommerferien være svær at planlægge. Er man en familie med et handicappet barn, der gerne vil på ferie, men hvor midlerne er små, så er der dog måske hjælp af hente. Den selvejende Institution ”Handicappede børns ferier” uddeler i samarbejde med Helene og Viggo Bruuns fond ferietilskud til familier, der vil på ferie med deres handicappede barn. Den økonomiske støtte på op til 5.000 kr. kan bruges til at betale for lejen af et sommerhus eller til en anden form for ferie eller aktivitet, der kommer dit handicappede barn til gode. For at få del i tilskuddet skal man indsende en ansøgning til ”Handicappede børns ferier” samt opfylde forskellige kriterier. Ansøgningen kan indsendes til og med den 15. maj 2014. Du kan læse mere om legatet, kriterierne for legatet og hente ansøgningsskema på www.hbf.dk/soeg-stoette.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

44

Nogle dyrlæger anbefaler at neutralisere hunhunde, fordi det reducerer risikoen for brystkræft hos hundene. Til gengæld risikerer de at blive fede og få alvorlige følgesygdomme.

nes ud fra kolesterol fra blodet eller fra grunden – hvilket kaldes de novo – i kønskirtlernes celler Når der ikke produceres kønshormoner Hvis man ikke har de organer, der producerer kønshormoner, vil man heller ikke udvikle såkaldte sekundære kønskarakteristika og hos mænd udvikle strubehovedet, så de får dybere stemme. Det blev i tidligere – umenneskelige – tider udnyttet, således at man sørgede for at bevare lyse og klare drengestemmer fra at gå i overgang ved, at man fjernede testiklerne på drengebørn i 7-10 års alderen og dermed skabte kastratsangere. Koreanske forskere har ved at granske annaler fra de koreanske kongedynastier fra omkring år 1500 til1800 ifølge en artikel i Berlingske i 2012, fremsat den teori, at de kastrerede mænd eller eunukker, som de også kaldes, levede en snes år længere end andre i samtiden. Forskerne mener, at den længere levetid skyldes, at kastraterne ikke producerede det mandlige kønshormon testo-

Neutralisering af hunde Når man spørger nogle dyrlæger, vil mange af dem i dag anbefale såkaldt neutralisering af familiehunde, der ikke skal indgå i avl, dvs. at hhv. æggestok og livmoder fjernes på hundyr og testiklerne på handyr. Årsagen der anføres er, at neutraliserede hundyr beskyttes mod udvikling af bl.a. brystkræft. For handyr beskytter neutralisering mod bl.a. prostatakræft. Andre dyrlæger mener dog ikke, at man skal lave kirurgiske indgreb på sunde og raske dyr. Og et overset problem er, at neutraliserede hunde har sværere ved at begå sig naturligt blandt andre hunde. De bliver mobbet, fordi de opfører sig anderledes og lugter forkert. Ved neutralisering nedsættes hundens stofskifte i øvrigt også – mest hos hanner og mindre hos hunner – med øget vægt til følge, hvilket igen kan føre til andre sygdomme. Kønshormonerne har således stor betydning for dyrenes velbefindende og helbred i øvrigt.


TEMA steron og at kønshormonerne derfor er årsag til kortere levetid. Det skulle også kunne forklare kvinders generelle længere levetid. Årsagssammenhængen er nok lidt forenklet, idet andre faktorer som kostens sammensætning. sociale faktorer, livsvilkår, livsstil m.v. også har en betydning og så er datamaterialet i sagens natur meget lille.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse giver P-piller formentlig en ganske let øget risiko for brystkræft. Risikoen falder imidlertid hurtigt, når man holder op med at tage p-piller. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kvinder har mere kønshormonfølsomt væv Når man studerer statistikken over udviklingen af nye kræfttilfælde i Cancerregistret, så fremgår det, at der i 2012 i alt er registreret 4.629 tilfælde af prostatakræft og testikelkræft hos mænd og i alt 5.892 tilfælde af kræft i livmoder, bryst og æggestokke hos kvinder. Tallene er fraregnet livmoderhalskræft, som typisk skyldes HPV-virus, men viser alligevel en markant forskel på kræfttilfælde, der er relateret til de mandlige hhv. de kvindelige kønshormoner. Der er nemlig en dokumenteret sammenhæng mellem nogle kræfttypers cellevækst og kønshormoner, når man først har udviklet en kræftsygdom, ligesom der også er en sammenhæng med sandsynligheden for at udvikle kræft. Og kvinder er helt rigtigt mere udsatte end mænd, når hormoner er relateret til kræftsygdom. Ifølge overlæge og lægefaglig redaktør i Kræftens Bekæmpelse Jens Oluf Bruun Pedersen, har kvinder nemlig mere endokrinologi, dvs. mere kønshormonfølsomt væv end mænd, bl.a. på grund af ovarierne, dvs. æggestokkene. Og kvinder har derudover hormonafhængige bryster, hvorfor kvinderne er mere sårbare, da brystkræft er hormonafhængig. Skåret ud i pap, så har kvinder to bryster, mens mænd har én prostatakirtel, der er hormonpåvirkelig. Testosteron og østrogen øger kræftrisiko og vækst af kræft Det mandlige kønshormon testosteron har betydning for udviklingen af prostatakræft, som også kaldes kræft i blærehalskirtlen. Derudover er prostatakræftceller følsomme for det mandlige kønshormon testosteron og vokser bedst, når der er testosteron til stede. Derfor får mange mænd med prostatakræft en eller anden form for antihormonbehandling, der som regel vil hæmme kræftvæksten. I nogle få tilfælde er prostatakræft ikke hormonafhængig og det gør for vidt det hele meget værre, for så kan man ikke behandle med antihormonbehandling. Det har nemlig ingen effekt. Hos kvinder spiller de kvindelige kønshormoner – først og fremmest østrogen – en rolle for udviklingen af flere kræftformer. Det drejer sig om kræft i æggestokkene, livmoderen og brysterne. Det betyder også, at hormonbehandling efter overgangsalderen øger risikoen for brystkræft og risikoen bliver større, jo længere tid man tager hormoner. Mange præparater er en kombination af østrogen og det andet kvindelige kønshormon, progesteron. Disse kombinationspræparater giver den højeste risiko. Præparater, der indeholder rent østrogen, øger også risikoen for brystkræft, men i mindre grad end kombinationen. Hormonbehandling med østrogen øger ligeledes risikoen for kræft i livmoderen og også her bliver risikoen større, jo længere man har taget østrogen, især hvis det sker i 10 år eller mere. Til gengæld øger kombinationspræparaterne ikke risikoen for kræft i livmoderen, da indholdet af progesteron beskytter mod den virkning, østrogen har. Endelig øges risikoen for kræft i æggestokkene også hvis man tager hormoner, især ved mere end fem års anvendelse. Nogle videnskabelige undersøgelser tyder på, at det især er indholdet af østrogen, der spiller en rolle. Endelig er også brystkræftceller ofte følsomme over for østrogen. Derfor får de fleste kvinder med brystkræft antihormonbehandling, ligesom antihormonbehandling bruges i nogle mere fremskredne tilfælde af kræft i livmoderen. Kvinder bør undgå at tage hormoner af hensyn til kræftrisiko Da kroppen jo selv producerer hormoner, er det ikke muligt at

undgå hormoner for at forebygge kræft. Men Kræftens Bekæmpelse råder til så vidt muligt at undgå at tage hormoner efter overgangsalderen, hvis det ikke er nødvendigt. Vælger man det alligevel, er det bedst at nøjes med behandling i en så kort periode som muligt. Og er man allerede i hormonbehandling, kan man prøve at holde op og se, om generne fra overgangsalderen er forsvundet. En særlig gruppe er kvinder, der har haft brystkræft. Her er anbefalingen meget klar: Disse kvinder bør ikke tage hormontilskud. Den øgede risiko for brystkræft, når man tager hormontilskud, kan påvises et til to år efter begyndelsen af behandlingen. Risikoen stiger, jo flere år man har taget hormonpræparater. Men selv om man har taget hormontilskud i mange år, kan man mindske sin risiko for brystkræft ved at stoppe med hormonbehandlingen. Allerede et år efter, at man er stoppet med hormontilskud, er risikoen for udvikling af brystkræft blevet mindre. Alternativer til hormoner som beskyttelse mod knogleskørhed Nogle kvinder tager hormonbehandling for at mindske risikoen for at udvikle knogleskørhed. Men det kan man forebygge på anden nåde end ved hormontilskud, fx ved motion, kalkholdig kost, et dagligt kalktilskud, ved at undgå rygning, som har en indvirkning på afkalkning af knoglerne, udover at rygning i sig selv øger risikoen for mange typer kræft og hjerte-karsygdom. Man har i øvrigt tidligere troet, at tilskud af hormonet østrogen beskyttede kvinder mod for eksempel hjerte-karsygdomme. Det ved man i dag, at det ikke gør. Det har derimod vist sig, at man kan få problemer med kredsløbet på grund af hormonbehandlingen, som faktisk kan føre til blodpropper forskellige steder i kroppen.

Planteøstrogener Mennesker og dyr får dagligt nogle milligram planteøstrogener naturligt gennem kosten. Der er ikke noget, som tyder på, at det er skadeligt. Måske kan de planteøstrogener, vi får gennem vores mad, ligefrem være med til at beskytte mod kræft. Det er derfor en god idé at spise en sund og varieret kost, som er rig på frugt, grønt og fuldkornsprodukter. Til gengæld er resultater fra eksisterende undersøgelser om sammenhængen mellem planteøstrogener, specielt soja, og brystkræft meget blandede. Det kan derfor ikke udelukkes, at kosttilskud med planteøstrogener – i lighed med andre hormonpræparater – øger risikoen for brystkræft. Kilde: Kræftens Bekæmpelse.

45


Chokoladekager, isdesserter, brownies og muffins Ny bog fra ISIS – ”Det søde liv uden tilsat sukker” - byder på opskrifter på alverdens dejlige desserter, kager og bagværk. Munden løber automatisk i vand bare ved tanken om alle disse søde sager, og giver man efter for fristelserne, får man let for meget sukker og for mange kalorier. Det kan man undgå ved at følge opskrifterne i ISIS’ nye bog, idet alle er uden tilsat sukker og de indeholder derfor langt færre kalorier end traditionelle kager og desserter. I ISIS’ første bog, ‘Mad & Diabetes’, blev der sat fokus på alle dagens måltider; morgenmad, frokost, middag og dessert. Med opskrifterne i den nye bog får man mulighed for at tilberede søde kager og desserter uden tilsat sukker. Bogen indeholder opskrifter på mere end 40 desserter, kager, mellemmåltider, is og aftenhygge bl.a. chokoladetærte, citronmåne, pandekager, triflier, fromager, milkshake og meget mere. Udover opskrifter indeholder bogen også information om kost og ernæring. Bogen er skrevet af innovationsdirektør, Carl Bjarne Mikkelsen og produktudvikler, Ida Lerche Sørensen – begge fra ISIS. Man kan købe bogen på ISIS’ hjemmeside. Kilde: www.isis.dk

Bio-Oil forebygger bristninger i bindevævet Strækmærker er bristninger i bindevævet, hvor de elastiske fibre i underhuden belastes så hårdt, at de revner, og overhuden giver efter. I starten ses strækmærkerne som røde/blåviolette striber. Derefter falmer de og bliver blege med en hvidlig-hudfarvet nuance. Strækmærker udgør ingen helbredsmæssige risici overhovedet, men de fleste vil gerne være dem foruden. Op mod 90 % af alle kvinder er disponerede for at udvikle strækmærker under graviditeten, men også unge i puberteten, overvægtige eller personer med stærk muskelvækst kan risikere strækmærker. Studier viser, at sandsynligheden for at udvikle strækmærker varierer efter hudtype, alder genetisk disposition samt kost, motion og hudens hydreringsniveau. Bio-Oil er imidlertid kendt for at gøre strækmærker langt mindre synlige og for at være den perfekte forebyggende hudpleje i kampen mod strækmærker. Faktisk er den multi-funktionelle kultolie det produkt mod strækmærker, der har fået flest anbefalinger fra læger, farmaceuter og jordmødre i flere lande. Nøgleingrediensen PurCellin Oil sikrer, at kombinationen af planteekstrakter/olier og især A- og E-vitamin trænger ind i huden og hjælper med at forbedre hudens elasticitet og hydrering. Olien masseres i cirklende bevægelser ind i strækmærkerne to gange dagligt i mindst 3 måneder. Under graviditet bør den avendes fra starten af andet trimester på de områder, hvor strækmærker normalt forekommer. Kilde: www.bio-oil.com

Foto: PR-foto, Bio-Oil.

Foto: PR-foto, ISIS.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Fiskeolie helt uden sure opstød Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser 350 gram fisk om ugen og gerne som en blanding af fede og magre fisk. Spiser man mindre end 350 g fisk om ugen, kan et supplement med fiskeolie-tilskud gøre gavn. Pikasol har siden 1990 produceret et fiskeolie-tilskud udvundet fra fede fisk – sardiner, ansjoser og makrel. De fede fisk fanges i Syd Amerika udfor Peru og Chiles kyst, da fiskebestanden har et højt indhold af omega-3. Den høje andel omega-3 kommer bl.a. af, at fisken spiser en speciel type plankton, fiskens formeringsmønster og vandtemperaturen. Omega-3 er ikke én fedtsyre, men består af mange forskellige fedtsyrer. Der er publiceret flere tusinde videnskabelige artikler som har fundet gavnlige helseeffekter hos mennesker der har indtaget omega-3 fedtsyrer. De fleste videnskabelige artikler er lavet på fiskeolie indeholdende omega-3 fedtsyrerne EPA (eikosapentaen-syre) og DHA (dokosahexaen-syre). Disse findes hovedsageligt i kødet fra fede fisk eller i fiskelever. Man kan finde andre fedtsyrer fra omega-3-familien fx i planter men disse er ikke EPA og DHA. Pikasol Premium er den klassiske fiskeoliekapsel, som sikrer et dagligt højt indhold af omega 3-fedtsyrer. Nu er der imidlertid kommet en ny variant, Pikasol Antiopstød. En særlig coating på kapslerne sikrer, at kapslerne først opløses i tarmen og ikke i mavesækken som almindelige kapsler. Det er det, der forhindrer uønsket fiskeopstød. Pikasol forhandles på apoteket. Kilde: www.axellus.dk

Baldrian kan vedligeholde en god nattesøvn Lægeplanten valeriane eller baldrian, er et af de gennem tiderne mest anvendte naturmidler mod uro og søvnløshed. I Danmark er midler med baldrian godkendt som naturlægemidler. Det giver forbrugerne en vis sikkerhed for kvaliteten af produkterne og deres indhold af de kemiske stoffer. Ifølge Lægemiddelstyrelsen er baldrian også et af de bedst undersøgte naturlægemidler i Europa. Man har derfor kunnet lave en såkaldt monografi over virkningen, som er fælles i alle de europæiske lande. Monografien slår fast, at virkningsmekanismen ikke kendes, men at en hel del undersøgelser viser, at mange mennesker oplever en beroligende virkning af baldrian. Baldrian indeholder således nogle kemiske stoffer, der virker som budbringere mellem hjernens celler. Nogle af stofferne kan virke som hæmmende signalstoffer eller øge virkningen af andre hæmmende signalstoffer i hjernen, og på denne måde giver baldrian den sløvende virkning. Mange mennesker lider af søvnbesvær og urolige nætter og det kan der være mange grunde til. Hvis problemet et forbigående, kan et tilskud af baldrian hjælpe med til at sikre en god nattesøvn. Futura har netop sendt et nyt produkt i handelen, Futura Baldrian, der indeholder baldrian samt citronmelisse, der ligeledes er kendt for at bidrage til en god søvn. Den anbefalede dosis er 2-3 tabletter dagligt. Fås i dagligvarehandelen. Kilde: www.futura-helsekost.dk

Foto: PR-foto, Futura.

Nyt på disken

Foto: PR-foto, PR-foto, Axellus.

46


Smagfuld lavalkoholisk øl med 0,5 % alkohol Danskernes øl- og alkoholvaner ændrer sig, og tendensen går mod, at vi drikker mindre alkohol som et led i en sundere livsstil. Årsagerne til at fravælge øl er bl.a., at man skal køre bil (62 pct.), at man forsøger at leve en sund og aktiv livsstil (27 pct.), at man vil have energi til resten af dagen (21 pct.), og at man finder det upassende at drikke øl i situationen (20 pct.). Carlsberg Danmark møder tendensen og lancerer nu, under navnet ’Carlsberg Nordic’, to nye lavalkoholiske øl med kun 0,5 % alkohol og giver således danskerne mulighed for at nyde smagen af en rigtig øl uden at gå på kompromis med en sund og aktiv livsstil. Dermed følger Danmark også endelig i sporene på en række andre europæiske lande, som i løbet af de sidste 5-10 år har oplevet en kraftig stigning i både udbuddet og efterspørgslen på øl med lavt alkoholindhold: Carlsbergs Nordic fås i varianterne GYLDEN BRYG og BLOND i supermarkeder landet over på både dåser og flasker. GYLDEN BRYG er en klar, forfriskende og lavalkoholisk øl med et gyldent skær. Smagen er fyldt med delikate noter af aromahumle og har en frisk og blomstrende duft. CARLSBERG BLOND er en blond, ravgylden og lavalkoholisk øl med god fylde og en krydret karakter. Smagen er fyldt med noter af citrus og ingefær. Begge har et lavt kalorieindhold. Kilde: www.carlsberggroup.com

Foto: PR-foto, Carlsberg.

Beskytter og mindsker risiko for rød og irriteret hud Uanset, om man er en aktiv motionist, er overvægtig eller kæmper med en efter-graviditetsmave, så risikerer man rød og irriteret hud, der skyldes sved eller friktion. Især huden under brysterne eller mavedellen, i armhulerne, imellem balderne eller benene er udsatte steder, fordi huden her støder imod anden hud. Huden afgiver hele tiden fugt og sved og kan være årsag til, at huden bliver rød og irriteret. Active Derm Cream og Active Derm Wash fra Australian Bodycare er udviklet til at holde huden tør, når man bliver våd af sved, idet indholdsstoffet Isostearyl Isostearate nedsætter vandtabet fra huden, og da stoffet er udvundet af palme- og kokosolie, dannes der en oliehinde, som forhindrer direkte kontakt mellem sved og hud. Vaskecremen og cremen indeholder derudover mælkesyreestere, der både er effektive mod skavanker på grund af fodsved, og mod hudkløe, der kan opstå mellem tæerne og også kan opstå imellem ben eller lår. Cremen indeholder tillige zink, der heler irriteret hud, herunder også hud, der er udtørret af frost. Active Derm-serien er fri for parabener og parfumer. Den forhandles i special- og i helsekostforretninger samt i Australian Bodycares netbutik. Kilde: www.australian-bodycare.com

Nutrilett kan erstatte et mellemmåltid, når du har travlt Nutrilett er Nordens mest populære slankeprodukt og det skyldes ikke mindst kvaliteten af produkterne. Når Nutrilett produkterne udvikles er der primært fokus på to ting: Effektivitet og god smag. Produkterne har forskellige funktioner alt efter behov. Nogle produkter giver et effektivt vægttab, mens andre er til mere langsigtet brug eller bare en hjælp til at kontrollere kalorieindtaget. Nutrilett blev skabt for at give hospitalspatienter den fornødne mængde næring, mineraler og vitaminer. Det lykkedes så godt, at alle sidenhen har kunnet nyde godt af seriens produkter. Nutrilett-serien er nu udvidet med barer, som er velsmagende og som findes i fem l varianter og bruges som måltidserstattere. En bar indeholder alle de næringsstoffer,

man har brug for og har samtidig et lavt kalorieindhold. En måltidsbar indeholder nemlig kun omkring 200 kcal og kan bruges til at bytte et eller flere måltider ud i løbet af dagen. De 5 varianter som barerne findes i er: Caramel med crunch og mælkechokolade, Premium Dark Chocolate med chokoladestykker, Crunch med sød og salt kerne betrukket med mælkechokolade, Milk Chocolate & Creamy Caramel med flydende caramel og betrukket med mælkechokolade samt Chocolate Chip Cookie Bar med stumper af moccachokolade. Kilde: www.nutrilett.dk

Foto: PR-foto, Nutrilett.

Foto: PR-foto, Australian Bodycare.

47


TEMA

48

Uenighed om behandling af angst Medicin eller terapi? Det er det store spørgsmål i en tid, hvor stadig flere både børn og voksne må behandles for angst. Kodeordet i uenigheden synes at være ’ideologi’ eller ’profit’ og i behandlingssystemet nikker man da også genkendende til problematikken. I Angstforeningen er holdningen, at man så vidt muligt frem for medicin tilbydes kognitiv adfærdsterapi som førstevalg, mens professor ved Institut for Klinisk Medicin, Raben Rosenberg siger, at der ingen modsætning er mellem medicinsk og psykoterapeutisk behandling. • Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

”I Angstforeningen er vores holdning, at man så vidt muligt tilbyder kognitiv adfærdsterapi som førstevalg. For nogle vil det vise sig, at dette ikke er nok, og de har brug for at supplere med medicin, ligesom nogle mennesker er så hårdt ramt, at de straks bør få medicin. Det triste er imidlertid, at vi oplever, at mange læger udskriver medicin som førstevalg, også i tilfælde hvor man måske kunne være nået lige så langt med terapi alene og have undgået bivirkningerne forbundet med medicinen. Men det skyldes formodentlig, at mange læger endnu ikke synes at være blevet opmærksomme på de relevante offentlige behandlingstilbud, der er dukket op over de sidste godt 10 år.” Det siger cand. interpret Marie Särs Andersen, der er daglig leder i Angstforeningen, som en kommentar til spørgsmålet om medicin eller terapi i behandlingen af angst. Til gengæld vil hun ikke lægge navn til, at visse læger ligefrem skulle være ’i lommen’ på medicinalindustrien. Den tese summer mest under overfladen. Professor Raben Rosenberg ved Institut for Klinisk Medicin i Risskov siger ’medicin eller terapi’ på en lidt anden måde: ”Der er ingen modsætning mellem medicinsk og psykoterapeutisk behandling .Hvad der skal vælges, afhænger af lidelsens sværhedsgrad og meget ofte kombineres medicinsk og kognitiv terapi.”

Kognitiv terapi Kognitiv terapi er en terapiform, som fokuserer på, hvad patienten tænker om sig selv og sine vanskeligheder. Metoden har specielt været brugt ved depression og angst, men kan også bruges til en række andre psykiske problemer. Teknikken blev opfundet af psykiateren Aron T. Beck i 50’erne og fokuserer på, at mennesker, som bliver deprimerede, oftest har en tendens til at tænke negativt om sig selv og fortolke det, som de oplever på en negativ måde. De føler, de ikke kan slå til, og måske, at de er moralsk forkastelige. Derfor glemmer de let de positive sider, der trods alt også er. De føler samtidig ofte, at andre ser ned på dem og undgår dem. Aron T. Becks tese er, at mennesker, der har angst, også har mange tanker om sig selv, tanker som forstærker angsten. De undgår bestemte situationer, fordi de tænker, at de sikkert får angst, og heraf følger, at de også føler, at de ikke mestrer ret mange situationer særligt godt. Ideen med kognitiv terapi er derfor, at den skal lære patienten

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Vigtigt med hurtig behandling Årsagen hertil er, ar der er stor forskel på, hvordan forløbet med angsten bliver. Forløbet afhænger blandt andet af, hvilken angst man lider af. Men det ligger fast, at jo tidligere man får information, vejledning og behandling, jo bedre bliver forløbet. Hvis disse kriterier er opfyldt, regner man med at, at en tredjedel bliver raske, men kan få enkelte tilbagefald, at en tredjedel

oplever vedvarende, men lette symptomer, der ikke forhindrer et aktivt liv og at den sidste tredjedel oplever relativt svære symptomer, som dog kan mildnes med behandling Herefter er det afgørende og åbenbart svære valg, hvorvidt denne behandling så skal være af medicinsk eller terapeutisk art – eller måske en kombination. Fagkundskaben er enig så langt, at lettere angst tit kan behandles alene med viden. Eller sagt på en anden måde: At man via terapi lærer sin angst at kende. Man ved også, at søvn, motion, mindre stress og mindre alkohol er med til at holde angsten væk. ”Samtaleterapi – især kognitiv terapi – hjælper med at styre angsten og forstå den bedre. Men medicin kan være en hjælp i en periode for mennesker med svær angst for overhovedet at få overskud til at arbejde terapeutisk,” siger Psykiatri Fonden

Man ser den klart største virkning af medikamentel behandling ved panikangst og socialfobi. Derimod er virkningen ved generaliseret angst og hypokondri/sygdomsangst ikke lige så sikker, og i forbindelse med disse angstlidelser er den psykoterapeutiske indsats derfor meget væsentlig.


TEMA

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Bolwig understreger dog samtidig, at den medicinske behandling altid bør kombineres med kognitiv adfærdsterapi, fordi patienten derved både opnår at få selve angstoplevelsen svækket gennem den medicinske effekt og at få ’redskaber’ til at forebygge forventningsangst samt til bevidst at dæmpe tilløb til egentlig angst.

”I Angstforeningen er vores holdning, at man så vidt muligt tilbyder kognitiv adfærdsterapi som førstevalg. For nogle vil det vise sig, at dette ikke er nok, og de har brug for at supplere med medicin, ligesom nogle mennesker er så hårdt ramt, at de straks bør få medicin,” siger Marie Särs Andersen, der er daglig leder i Angstforeningen.

en mulighed for en ny forståelse af nederlag og vanskeligheder, som man har oplevet tidligere i sit liv. Det er derfor ikke bare at lære at ’tænke positivt’, eftersom det jo er lige netop det, som den deprimerede patient ikke kan. Oftest tager terapeuten og patienten derfor udgangspunkt i at udforske, hvilke tanker eller forestillingsbilleder, der udløser de negative reaktioner. I det forløb lægges der vægt på, at finde alternative fortolkningsmuligheder, som kan erstatte dem, der udløser de negative følelser. Man tager udgangspunkt i de positive sider og færdigheder, patienten har, men som hun slet ikke kan få øje på midt i alt det negative. De negative tanker, patienten har om sig selv, har i øvrigt ofte rod i tidligere oplevelser og erfaringer.

Fremtid med muligheder Alligevel er nogle mennesker imidlertid ikke interesseret i psykoterapi, men først og fremmest i symptomdæmpning. Og selv om en ren medicinsk behandling ikke kan anses for at være optimal, kan man dog ifølge Bolwig stille sådanne patienter en bedring i udsigt. På spørgsmålet om, hvorvidt nogle patienter kan nøjes med kognitiv psykoterapi, siger Bolwig , at der vil være tilfælde, hvor man kan behandle alene med psykoterapi, men generelt kan man sige, at en kombination af psykoterapi og medicinsk behandling giver et hurtigere resultat. Om fremtidens angstbehandling, siger Tom G. Bolwig, at han er overbevist om, at det ad åre vil være muligt at få så meget kendskab til de gener, der er baggrund for sårbarheden i forbindelse med angstforstyrrelser, at man kan fremstille meget specifikke lægemidler, der kan svække et angstberedskab. Men samtidig vil der altid være behov for en form for psykoterapi, som giver angstramte de nødvendige ’værktøjer’ til at forebygge unødvendig angst. Han slutter interviewet: ”Udvikling af angst vil altid bero på samspillet mellem arv og miljø. Beredskab for angst vil ikke kunne udslettes med medicin – heldigvis. Men en bedre mestring af de uundgåelige stressfaktorer i det stadigt mere omstillingskrævende samfund i kombination med nye lægemidler er formentlig vejen frem. Med andre ord regner jeg ikke med, at en ren medicinsk behandling kan udrydde angsttilstandene.”

Medicinsk behandling Indtil starten af 90’erne bestod den medicinske behandling af angstlidelser primært af benzodiazepiner, dvs. beroligende midler. Benzodiazepiner har en hurtig, angstdæmpende effekt, men kan fremkalde afhængighed og virker samtidig sløvende. I dag anvender man derfor overvejende såkaldte antidepressive midler også kaldet SSRI/SNRI. Disse midler, som også virker mod angst, påvirker henholdsvis signalstofferne serotonin og noradrenalin og skaber ikke afhængighed på samme måde som benzodiazepiner. Marie Särs Andersen fra Angstforeningen interviewede på baggrund af denne viden nu pensioneret tidligere leder af Rigshospitalets Angstklinik, Tom G. Bolwig. Og hun spurgte blandt andet om, hvorvidt det er muligt at trappe ud af benzodiazepiner, selv om man har taget dem i mange år. Hertil svarer Bolwig, at det er muligt, men at det skal ske meget langsomt. Faktisk over uger til måneder. Men risikoen ved udtrapning er dels abstinenssymptomer, som ikke kan skelnes fra den angst, man startede med at behandle, dels – og værst – krampeBørn er ofte de første, der anfald, altså epileptiske anfald. I dag er det som skrevet almindeligt opdager, at behandle angst hvismed en forælder SSRI/SNRI, som hæmmer genoptagelsen af serotonin. Nervecelhar et alkoholproblem. Ogererde Børn ofte Børn oftede deførste, første,der der lerne i hjernen afgiver nemlig serotonin for derefter straks at opdager, opdager, hvisen enforælder forælder til at det hvis genoptage det. Men SSRI/SNRI lammersidste den pumpe, derkomme trækker over har haret etalkoholproblem. alkoholproblem.Og Ogde de det afgivne stof tilbage i den enkelte celle, således at der er mere sidste til at komme over det sidste til at komme over det serotonin frit ude mellem cellerne, hvor der er brug for det. I samme interview siger Tom G. Bolwig samtidig klart ja til, at Familien – ikkeangst mindstFamilien børnene er i fokus, når problemerne alle former for angst - panikangst, socialangst, generaliseret Familien––ikke ikkemindst mindstbørnene børneneer eri ifokus, fokus,når nårproblemerne problemerne og hypokondri – kan behandles med medicin. Det positive skal løses, og svar I alle skalskal komme videre skalløses, løses,og ogI Ialle alleskal skalkomme kommevidere videre begrundes med, at det er muligt at dæmpe symptomerne ved alle EtEt alkoholproblem erer ikke nemt atat tackle alene. Men der erer heller ingen grund alkoholproblem ikke nemt tackle alene. Men der heller ingen grund alkoholproblem ikke nemt at tackle alene. Men der er heller ingen grund de kendte angstformer varigt. SamtidigEtser man den er klart største til,til, atat du skal klare det påpå egen hånd. ViVi har erfaringen med atat sætte ikke mindst du skal klare det egen hånd. har erfaringen med sætte ikke mindst børnene i centrum og tage hånd om problemet. Vi hedder familieklub.dk til, atpanikangst du skal klare det egen hånd. Vi har erfaringen medogat sætte ikke mindst børnene i centrum tage hånd om problemet. Vi hedder familieklub.dk virkning af medikamentel behandling ved ogpåsocialfobørnene i centrum og tage hånd om problemet. Vi hedder familieklub.dk Telefon: 7070 1111 4242 0000 · www.familieklub.dk · www.alkoholchat.dk Telefon: · www.familieklub.dk · www.alkoholchat.dk bi. Derimod er virkningen ved generaliseret angst og hypokondri/ sygdomsangst ikke lige så sikker, og i forbindelse med angstTelefon: 70 11 42 00 · disse www.familieklub.dk · www.alkoholchat.dk lidelser er den psykoterapeutiske indsats derfor meget væsentlig. Familieklub_momento_ann.indd Familieklub_momento_ann.indd1 1

Familieklub_momento_ann.indd 1

23/11/10 23/11/1013.56 13.56

23/11/10 13.56

49


50

Nyt fra sundhedssektoren

Gåden om de frosne skuldre Kirurgerne ved Idrætskirurgisk Enhed M51 på Bispebjerg Hospital sætter løbende forskning og udvikling i gang for at finde de bedste behandlingsmuligheder til forskellige typer af skader. Et eksempel er de såkaldte frosne skuldre, som man regner med, at ca. 5 % af alle danskere døjer med. Patienter med en frossen skulder har typisk voldsomme smerter og får gradvist et stift skulderled, som gør det vanskeligt at bevæge armen. Men faktisk ved lægerne ikke så meget om, hvad det er, der får nogle menneskers skulder til at ”fryse”. De ved, at ledkapslen i skulderen bliver stiv, fordi der sker en stor overproduktion af bindevæv, kaldet kollagen. Det overskydende væv lægger sig i ledkapslen, hvilket mindsker bevægeligheden. Kirurgerne håber at kunne opklare det mysterium gennem grundige undersøgelser helt ned på genniveau af vævsprøver fra patienter, der er opereret for en frossen skulder. Projektet kan forhåbentlig give ny viden om, hvordan og hvorfor nogle mennesker får en frossen skulder. Viden, som kan bruges til at udvikle bedre behandlingsmuligheder. Kilde: www.bispebjerghospital.dk

Endokrinologisk Afdeling kåret som Danmarks bedste Landets bedste diabetesafdeling ligger i Esbjerg. Landets bedste diabetesafdeling blandt de mindre sygehuse ligger i Grindsted. Kåringen fra nyhedsavisen Dagens Medicin er således en dobbelt sejr for Endokrinologisk Afdeling, der triumferer i en af de mest synlige prisoverrækkelser inden for det danske sundhedsvæsen. Men kåringen er blot en sidegevinst i arbejdet mod det virkelige mål i afdelingen, hvor det handler om at hæve kvaliteten i hverdagen og øge patienternes tilfredshed. Selve prisen er derfor modtaget med jysk beskedenhed: ”Vi lægger ikke så meget i den slags, men er selvfølgelig stolte over placeringen. Og vi erkender, at den slags målinger har stor gennemslagskraft i medierne og i sygehusverdenen. Næste gang vi møder kolleger fra de andre sygehuse, vil de helt sikkert have bemærket det. Vi får hejst flaget på en positiv baggrund,” siger ledende overlæge Jeppe Gram. ”Kulturen i afdelingen er blevet ændret meget over de senere år. Vi ser os selv som et team, der er afhængig af, at alle præsterer. Man kan ikke bare lukke sig inde i sin egen lille kuppel og lade forkerte ting spadsere forbi, fordi det er uden for ens ansvarsområde. For eksempel er sekretærerne meget aktive medspillere i hverdagen, og de redder ofte læger og plejepersonale fra at begå fejl.” Kilde: www.sydvestjysksygehus.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Millioner til børn med overvægt Nordsjællands Hospitals arbejde med at inddrage kommuner og skoler i børnenes opgør med overvægt modtager i alt 6,5 mio. kroner fra satspuljemidlerne over de næste fire år. Børne- og Ungeafdelingen skal for pengene etablere og udbygge et tættere samarbejde mellem afdelingen og en række kommuner i optageområdet. Målet er, at gøre de voksne, som de overvægtige børn møder i hverdagen, i stand til at støtte og vejlede i en sundere livsførelse og dermed hjælpe børnene med at tabe sig. ”Børnene bliver til at begynde med undersøgt her, hvorefter de sluses ud i forløb i kommunalt regi – men under supervision herfra. Det nye i projektet er, at der er sat penge af til at pædagoger og psykologer kan coache børnene og deres forældre til en sundere livsførelse – for eksempel omkring motion og indkøbsvaner – samt til et øget selvværd,” siger Jesper Andersen, der er ledende overlæge på Børne- og Ungeafdelingen. Derudover sætter projektet også ind og ruster sundhedsplejerskerne bedre til at sætte ind, inden et barn bliver svært overvægtig. Børne- og Ungeafdelingen på Nordsjællands Hospital har i forvejen Region Hovedstadens eneste ambulatorium for overvægtige børn. Projektet, som bliver støttet af satspuljemidlerne, forventes sat i gang til april 2014. Kilde: www.nordsjaellandshospital.dk

Er operation den rette behandling af artrose? I dag opereres patienter med svær knæartrose med indsættelse af kunstigt knæled, mens patienter med mild knæartrose bl.a. kan træne med veldokumenteret effekt. Herimellem er en gruppe patienter med moderat artrose, som er kandidater til at blive opereret og få kunstigt knæled og i stigende grad får det, men hvor man ikke ved, hvilken behandling der er bedst. En forskergruppe fra Ortopædkirurgisk Forskningsenhed på Aalborg Universitetshospital har – som de første siden knæalloplastikkens opfindelse – rejst spørgsmålet: Hvor meget gavner en operation egentlig denne gruppe artrosepatienter i tillæg til ikke-operativ behandling? Det vil man nu undersøge på 100 forsøgspatienter, som ved lodtrækning bliver inddelt i to grupper. ”Vi håber, at resultatet af vores undersøgelser vil kunne optimere behandlingen af den omfattende gruppe af patienter, som rammes af lidelsen. Det kan være, vi finder ud af, at en operation i kombination med ikke-operativ behandling er meget bedre end udelukkende ikke-operativ behandling, og vi derfor skal fortsætte med at operere denne patientgruppe. Men det kan også være, at vi finder ud af, at der ikke er forskel, så man som udgangspunkt bør tilbyde den ikke-operative behandling, som er en enkel bivirkningsfri behandling med dokumenteret smertereducering, øgning i funktion og livskvalitet,” siger Søren Thorgaard Skou, fysioterapeut, ph.d.-studerende, Ortopædkirurgisk Forskningsenhed. Kilde: www.aalborguh.rn.dk

Foto: Sydvestjysk Sygehus.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk


Patienter tager håndhygiejne seriøst Mens alle medarbejdere kender til vigtigheden af at vaske hænder for at undgå smitte med virus og bakterier på hospitalet, så kniber det i større grad for patienterne. Den fornemmelse havde de i dialyseafsnittene på Nordsjællands Hospital og mistanken blev bekræftet, da en stikprøve viste, at kun godt hver tredje patient havde udført en eller anden form for håndhygiejne, inden de gik ind til dialysebehandlingen. I en kampagneuge, blev der brugt fem minutter ekstra pr. patient til at tale om korrekt håndhygiejne, og patienterne fik mulighed for at se deres egne hænder i en lyskasse. På den måde blev det meget tydeligt, at der var behov for at være mere grundig. En kontrolmåling efter den første kampagneuge viste, at otte ud af ti patienter nu havde udført håndhygiejne inden, de gik ind på afdelingen – mod kun hver tredje inden projektets start. ”Vi har vist, at vi med helt simple metoder kan få folk til at gå op i håndhygiejne og på den måde højne patientsikkerheden. Få minutters samtale med patienterne, gør at vi nu åbent kan tale om vigtigheden af rene hænder og vi kan bevare fokus på god hygiejne,” siger sygeplejerske Tine Eskelund, og understreger: ”Det er ikke nok, at skrive om håndhygiejne i velkomstmappen eller indkaldelsesbrevene. Ingen er interesseret i at blive syge pga. dårlig håndhygiejne, men det er nødvendigt at vi vedvarende vil tage dialogen, direkte med patienterne, hvis det skal rykke for alvor på den lange bane.” Kilde: www.nordsjaellandshospital.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Daghospital for patienter med ufrivillige bevægelser Dystoni, som medfører ufrivillige sammentrækninger i musklerne, var førhen meget svær at behandle, men i de seneste år er det lykkes at skabe fremgang for mange af patienterne. Blandt andet med botox-behandling til at hæmme aktiviteten i musklerne, fysio- og ergoterapi og såkaldt deep brain stimulation, hvor patienten får indopereret en elektrode i hjernen, som får strøm fra et batteri på patientens brystkasse. Neurologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital har som de første i Danmark åbnet et særligt daghospital for patienter med dystoni. Formålet med daghospitalet er at skabe de bedste rammer – fx før og efter en deep brain stimulation-operation uden at skulle belaste dem og deres pårørende med ekstra unødige indlæggelser. Da dystoni ofte påvirker patienterne på flere måder, er det nødvendigt at kunne trække på en række specialister. Udover at der til daghospitalet er tilknyttet både læge, sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, neuropsykolog og diætist til daghospitalet, kan en neurofysiolog, foniater (tale- og stemme lidelser), talepædagog, psykiater, socialrådgiver eller tandlæger også træde til. Man kan blive henvist af egen læge, praktiserende speciallæge, et andet hospital eller intern fra Neurologisk Afdeling. Kilde: www.bispebjerghospital.dk

Inddragelse af patienter sikrer bedre behandlingsresultater ViBIS – Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet – har modtaget støtte på 4,9 millioner kroner fra TrygFonden til et samarbejdsprojekt med Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet. Her vil man for første gang i Danmark implementere metoder, der sikrer, at samtlige patienter på hospitalet bliver inddraget i behandlingen. Erfaringer herfra skal senere spredes til resten af landet. Det er således veldokumenteret både i Danmark og udlandet, at inddragelse af patienter styrker kvaliteten i sundhedsvæsenet. Inddrager man patienterne i eget forløb, øger man patienttilfredsheden, skaber bedre behandlingsresultater og undgår i stigende grad fejl og utilsigtede hændelser.

Selv om man mange steder i Danmark arbejder med brugerinddragelse, er det endnu ikke lykkedes at indføre en systematisk inddragelse af patienterne på nationalt plan. Det skal ske nu. International forskning viser, at særligt to metoder til patientinddragelse er effektive. Det drejer sig om fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling. Målet med metoderne er, at patienternes viden bliver brugt, så de selv får indflydelse på valg af behandling og planlægning af deres forløb. Kilde: www.auh.dk

Foto: Aarhus Universitetshospital.

Foto: Bispebjerg Hospital.

51


Flere varme poter i ældreomsorgen

TrygFonden Besøgshunde gør en forskel for ældre og demente på plejecentre over hele landet og skaber glæde og nærvær. Ordningen er baseret på banebrydende forskning i samarbejde med Aarhus Universitet og Universitetshospital. Resultaterne viser, at besøgshunde på plejecentre baner en ny vej inden for ældreomsorg. Det er gratis for plejecentre at deltage. Læs mere på besøgshunde.dk

TrygFonden varetager TryghedsGruppens almennyttige arbejde. TryghedsGruppen er hovedejer i forsikringsselskabet Tryg og skaber værdi og tryghed gennem langsigtede investeringer og almennyttige uddelinger.

Profile for RASK Media ApS

RASK Magasinet nr. 3 - 2014  

RASK Magasinet er det eneste magasin med patienter, deres pårørende og personale som målgruppe. RASK Magasinet distribueres gratis til patie...

RASK Magasinet nr. 3 - 2014  

RASK Magasinet er det eneste magasin med patienter, deres pårørende og personale som målgruppe. RASK Magasinet distribueres gratis til patie...

Profile for raskmedia
Advertisement