Issuu on Google+

2013-2014

INDHOLDSPLAN Indholdsplan 2013/ 2014

 

INDHOLD Værdigrundlag og formål Pædagogisk idégrundlag En demokratisk skole Demokratiske læreprocesser Teoretisk grundlag Metode Skolens elevgrundlag Skolens medarbejdere Tid til undervisning/ skema Temauger/dage Årsplan Undervisning Læringsrum og kompetencer En MacBook til hver elev 1:1 Projektbaseret undervisning Storylinemodellen Storyline i praksis Teamsamarbejde Fagområder Kommunikativ dannelse Feltfag Film Verdensborger Mediekunst Demokratisk dannelse Nyheder Elevdemokrati Formål for faget historie Formål for faget kristendomskundskab Formål for faget samfundsfag Formål for faget dansk Formål for faget engelsk Formål for faget tysk Formål for faget fransk Formål for faget matematik Formål for faget idræt/ motion Formål for faget fysik/ kemi Formål for faget biologi Formål for faget geografi Valgfag Efterskoleliv Kontaktgruppe/ mentor Fritid Køkkenarbejde Rengøring Weekender Studievejledning


Rantzausminde Efterskole blev oprettet i 1956 som en demokratisk skole, en reaktion imod datidens autoritære skole. Det var teolog og pædagog Jakob Andersen der tog initiativ til oprettelsen. Støttet økonomisk af lokale borgere og bønder overtog Jakob og hans kone Birte den gamle Rantzausminde forskole i oktober 1956, og det blev starten på landets første demokratiske efterskole. Fra at starte med 24 elever er skolen i dag udbygget til at kunne rumme 120 elever, det er stadig elevdemokratiet der i centrum. Skolen er august 2013 flyttet til nye og bedre faciliteter.

VÆRDIGRUNDLAG OG FORMÅL Rantzausminde Efterskole tager sit udgangspunkt i de demokratiske ideer og traditioner, som har udviklet sig gennem flere hundrede år. Vi er ligeværdige mennesker, der gensidigt respekterer hinanden i forståelsen af vores indbyrdes afhængighed. Derfor tilstræber skolen at leve et reelt demokrati:

• •

Hvor medbestemmelse bygger på tolerance og fordrer samarbejdsevne. Hvor alle deltagere udviser initiativ og afprøver deres vurderings- og beslutningsevne.

Det er det vi forstår ved et demokratisk sindelag. Et sted hvor gode viljer mødes. Skolens formål er, igennem et aktivt og reelt demokrati, at sikre at de unge lærer at forvalte et demokratisk liv. Et demokratisk hverdagsliv som, via medbestemmelse, skal lære de unge at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb. Ligeledes et demokratisk hverdagsliv som skal lære de unge at samarbejde, om at løse problemer i fællesskabet på en tolerant måde, hvor beslutninger tages og fællesnormer udfærdiges. De unges vurderingsevne skal dagligt udfordrers og understøtte de initiativer, der gerne skal være det reelle demokratis barometer. Et sådant reelt demokrati forudsætter selvfølgelig ligeværd mellem unge og voksne.

PÆDAGOGISK IDEGRUNDLAG I vores demokratiske samfund har vi grundloven der udstikker nogle fælles spilleregler, de giver borgerne nogle rettigheder, pligter og et ansvar. De skal sikrer at det enkelte menneske respekteres i fællesskabet og at demokratiet bliver handlingsrettet. Lærere og elever er ligeværdige deltagere i disse fællesskaber. Enhver deltager har ret til at komme frem med sin mening og fremsætte forslag. Som demokratisk lærer har man ingen ret, der sætter sig ud over fællesskabet, men man har et pædagogisk ansvar for at fremme samtalen, og man har et ansvar for at de sociale og faglige processer foregår på en menneskelig anstændig måde, altså i overensstemmelse med skolens menneskesyn. Udover dette kan fællesskabet ikke blande sig i skolens overordnede økonomi og nedlægge skolen. Lærernes arbejdstid skal respekteres. Demokratiets vilkår har ændret sig i takt med samfundsudviklingen. Et reelt demokrati står aldrig stille. Og det er gået stærkt de sidste 20 år, specielt når man tænker på de kommunikative virkemidler, vi har fået en helt ny måde at kommunikere på. Så hvis vi skal sikre demokratiet i fremtiden, er det på høje tid at vi får kommunikationen i centrum, at vi forholder os til dens virkemidler, at vi forstår hvilken indflydelse og magt moderne medier har, at vi lærer at bruge det til fremme at et godt samarbejde, et godt liv med hinanden og et demokrati der sikrer fundamentale menneskelige rettigheder.

Indholdsplan 2013/ 2014

 


Det der har udmærket Rantzausminde Efterskole igennem tiden, har været at man har levet DEMOKRATIET, at unge mennesker har fået mulighed for, selv at afprøve og opleve hvad det vil sige at få et demokratisk liv til at fungere, med alt hvad det indebærer af besværligheder og glæder, i både fritid og undervisning. Og sådan er det stadig. At uddanne demokratiske borgere, indebærer i dag at man som ungt menneske også lærer at beherske de moderne kommunikationsmidler, at man lærer at formidle budskaber og meninger i en ny tid. Man opnår ikke alene kommunikative kompetencer ved at høre læreren tale om dem eller at læse om dem, DET GØR MAN VED AT BRUGE DEM.

EN DEMOKRATISK SKOLE Demokrati og kommunikation går hånd i hånd. Det er ikke muligt at gennemføre og opretholde et demokrati, uden samtidig også at kunne kommunikere. Derfor lærer de unge på Rantzausminde hvordan et demokrati fungerer, samtidigt med at de gennem handling får en masse erfaringer i praktisk og aktivt demokrati. Kun ved reelt medansvar for egen skolehverdag, giver demokratiet mening. Som en moderne demokratisk skole påtager vi os et medansvar for at de unge lærer at navigere i et multimedie- samfund og i en demokratisk kultur, som borgere i et globalt fællesskab. Vi søger at skabe handling med mening. Vi producerer og skaber os kloge, og danner brugbare erfaringer og strategier ud fra de erfaringer vi får gennem læreprocesserne. Vores undervisning baseres udover det teoretiske grundlag også på nogle helt klare værdier, som vi ønsker at eleverne skal have med fra Rantzausminde Efterskole. Den demokratiske værdi er en af dem, men vi lægger også meget stor vægt på samtalen.

DEMOKRATISKE LÆREPROCESSER Vi lærer eleverne at studere, fordybe sig og tage ansvar i de projektorienterede processer, der danner rammen om vores læring, både individuelt og fælles. Vi ved, at for at gruppearbejde og processer kan fungere, kræver det at vi lærer at arbejde med dem. Demokratiet skal øves og hele tiden arbejdes med, og derfor udfordrer vi hele tiden evnen til samarbejde, fordybelse, åbne spørgsmål og lysten til at arbejde nysgerrigt og anderledes. Det ruster de unge til at være borgere i et moderne demokratisk samfund. Som en selvfølge er eleverne derfor involverede i projekternes indhold, de har medansvar for tilrettelæggelse for undervisningen. Som deltager i det demokratiske fællesskab, støttes og vejledes den unge i at udfordre sig selv og kammeraterne til at afprøve nye strategier for læring. På Rantzausminde får eleverne et ansvar for hvordan skolehverdagen skal se ud. De er med til at skabe nogle forudsætninger for at de selv og deres kammerater får de absolut bedste betingelser for at udvikle deres kompetencer og læringsstategier. Det betyder, at de gennem initiativer, åbne spørgsmål og samarbejde hele tiden udvikler sig selv og andre. Ved at tage ansvar for dem selv og deres kammerater både i arbejdsprocesserne og i hverdagen, har de hele tiden indflydelse på at skolen er, som vi i fællesskab synes den skal være. At være en del af et fællesskab, et levende , lærende fællesskab betyder at de lærer at forstå og give plads til mennesker der er anderledes end dem selv. At kommunikere, vurdere og tage beslutninger i fællesskab

TEORI Det teoretiske grundlag for den proces og produktorienterede En demokratisk didaktik, med relationen i focus, så vi sammen kan udvikle os og producere os kloge. Det er kort og godt det vi ønsker af vores skolefællesskab.

Indholdsplan 2013/ 2014

 


At arbejde proces og produktorienteret, med eleven som medskabende og deltagende ligger sig fint op ad den konstruktivistiske tilgang til læring. Konstruktivistisk læring, eller “ handling med mening”, er kort sagt – med Bruners ord -at “opdage og formelt at beskrive de meninger mennesker skaber ud af deres møder med verden, og derpå fremsætte hypoteser om, hvilke meningsdannelsesprocesser der indgår. “ og “Den fokuserede på de symbolske aktiviteter, hvormed menneskene konstruerer og bringer sammenhæng i ikke bare verden, men sig selv.” (Bruner 1990, 20) Vi mener, som Bruner, at læring (også) er social handling og at viden kan/skal udvikles i sociale praksisfællesskaber. Bruner udviklede I 1976 et didaktisk begreb, der kaldes stilladsering. Stilladsering er et forsøg på at arbejde videre med Vygotskys Zonen for Nærmeste Udvikling og Den Kompetente Kammerat. Stilladsering er, når en der mestrer noget støtter den der endnu ikke mestrer dette, I sin udviklingsproces og udviklingen hos dem begge er et resultat af et socialt samspil. Udviklingen understøttes af fællesskabet- af den kompetente kammerat og den støttende underviser. Stilladsering af læring er et didaktisk redskab til at støtte processer, både oplevelse-analyse og (ny)skabelse) . Brugen af medier som et didaktisk redskab er I sig selv stilladserende, og det at producere sig klog(ere) giver nye muligheder for at anvende allerede opnåede færdigheder I nye sammenhænge. I de kreative processer skal der både bruges divergent og konvergent tænkning, og dette kan stilladsering være medvirkende til at sikre En undervisning der tager udgangspunkt I den konstruktivistiske tænkning, relaterer til de erfaringer og forforståelser som eleverne bringer med sig til skolen. Elevens egen viden og bevidsthed om egne læringsstrategier og processer anvendes som afsæt til at tilegne sig nye erfaringer. Ved at stilladsere undervisningen, gives der plads til udvikling, baseret på erfaringer der gores I det sociale praksisfællesskab. Undervisningen baseres desuden på stor tillid, og med en intention om at eleverne ( med støtte) kan tage ansvar for at anvende færdigheder og viden I nye sammenhænge og med deres egne mål for øje. En konstruktivistisk undervisning søger at bibringe eleverne en bevidsthed om, hvad de allerede ved, og hvad det er de er ved at lære. Motivering, synliggørelse og skabelse af handling med mening, betyder at eleverne undervises i de metoder der anvendes, sådan at læreprocesserne giver mening for alle involverede. Vi arbejder desuden med relationen i fokus, vi er tilgængelige, nærværende og synlige som voksne og vejledere. Dette er for at sikre internaliseringen af læringen og støtte eleven bedst muligt i læreprocesserne. Bateson udtrykker det også således, at der foregår en mønsterdannelse, og at denne evne til at forme mønstre sætter eleven i stand til at bruge ét indlært mønster i nye situationer, han/hun måtte blive udsat for. Det er blandt andet det, vi ønsker at opnå- at læringen opleves som releveant og brugbar, ikke bare her og nu men også fremadrettet. Evaluering og fokus på hvad det er vi ønsker at opnå i den pågældende process, er et af omdrejningspunkterne når der arbejdes processorienteret i et fællesskab. For nu at blive I Batesons ideverden, så handler det om at kunne reflektere over tingene alene eller sammen med andre. For at lære af egne og andres erfaringer må tænkningen sættes i system, så sikrer man sig også imod, at viden går tabt.

METODE Vi arbejder udfra fra følgende fem dogmer, og vi arbejder projektbaseret: 1. Processerne skal ende i et produkt. 2. Processerne skal dokumenteres digitalt. 3. Eleverne skal have medejerskab i hele processen. 4. De enkle forløb skal være overskuelige i tid og omfang. 5. Eleverne skal lære at forholde sig analytiske og kritiske til sin samtid. Da mennesker dels lærer meget forskelligt og vi dels ønsker at facilitere de unges kompetencer bredt, fokuserer vi samtidig på at tone projekterne indenfor de tre felter: det psykodynamiske, det kognitive og det systemiske felt. Alle tre felter vil som regel selvfølgelig være repræsenteret i et project.

Indholdsplan 2013/ 2014

 


Det psykodynamiske I det psykodynamiske felt fokuseres på samarbejde, relationskompetencer, og at udvikle sig i et praksisfællesskab. Gennem at deltage i det fælles skoleliv udvikles forståelsen af det enkelte menenskes betydning i et praksisfællesskab. I gruppeprocesserne er fokus på både at udvikle sig som individ og som gruppe, udvikle de sociale kvalifikationer og kompetencer og gøre dette gennem og I det fællesskab som vi selv sørger for at skabe og opretholde. Det er fællesskabet der lærer individet, men også individet der lærer fællesskabet. Hvad er et menneske uden de andre? Styrkelsen af de sociale kompetencer, samarbejdsøvelser og udvikling af den enkeltes sociale strategier er medvirkende til at understøtte læreprocesser og gøre eleverne endnu mere livsduelige. Det er langtidsholdbare erfaringer. Det kognitive I det kognitive felt betones de faglige kvalifikationer og kompetencer. Vi arbejder med at eleverne opfatter sig selv som studerende/lærende og anvender dette proaktivt i læringssammenhænge. Med andre ord, lærer eleverne at tage selvstændigt hånd om deres egne læreprocesser. Ved at tale med den enkelte elev og gruppe ,og lave planer med evaluerbare mål, sikrer vi at eleven hele tiden er medskabende i sin egen læreproces. Bevidstheden om hvad man er igang med at lære og hvorfor, understøttes kognitivt gennem en synlig og produktiv læreplan. Det systemiske I det systemiske felt betones demokratiske kvalifikationer og kompetencer. Her arbejder vi med at lære demokraties spilleregler og fuktioner at kende. Vi anvender sammenhænge i vores praksisfællesskab til at udvikle nye strategier og muligheder for (meta) læring. Vi benytter os af samtalens mulighed, og bruger anerkendelse og forståelsen af andre til at lære at afveje hvornår tiden er til at være kritisk forandrende. Vi stiller åbne spørgsmål og producerer os kloge. Ved at sætte læring ind i en systemisk kontekst erfarer vi at vi gennem viden om det enkelte systems processer også kan tage ansvar for processerne og have focus på helheden. Det systemiske felt giver os mulighed for at skabe udvikling gennem relationer, og at lære eleverne at analysere og forstå (lære)mønstre og sammenhænge , både på individuel og fællesskabsplan.

SKOLENS ELEVGRUNDLAG Rantzausminde Efterskole optager hvert år 120 elever, fordelt ligeligt på drenge og piger. Vi tilbyder undervisning i 9. og 10. Klasse. Det er vigtigt at eleverne er interesserede i demokrati og kommunikation. At de har lyst til at kaste sig ud i et efterskoleliv, med de mange problemstillinger det indebærer. Det er vigtigt at eleverne kommer fra alle egne af landet. At elevgruppen repræsenterer et bredt udsnit af den danske befolkning, både socialt , religiøst og politisk.

SKOLENS MEDARBEJDERE Ved ansættelse af undervisere lægger vi vægt på;At kunne varetage en demokratisk lærerrolle, der bygger på ligeværd og åbenhed. At deltage aktivt og positivt i medieefterskolen ved at bruge digitale medier i undervisningen, at være omstillingsparat og åben i forhold til videreuddannelse, opkvalificering og pædagogisk udvikling. I samarbejde med elever at kunne tilrettelægge og gennemføre en demokratisk undervisning i tema- og emnestudieuger, i tværfaglig- og fagdelt undervisning samt i feltfag. At kunne varetage hjemmelærerfunktion aften/ nat og weekender, hvilket indebærer en aktiv og positiv støtte til elevernes fritidsliv. At kunne udfylder rollen som kontaktlærer.

Indholdsplan 2013/ 2014

 


Skolens personale skoleåret 2013/2014 Forstander Anette Clemmensen/ AC

Lærer Thomas Kristensen/ TK

Pedel: Rune Søgård/ RS

Viceforstander Bo Kristensen/ BK

Lærer Marie Juel Klitgaard/ MJ

Pedel: Steffen Kill/ SK

Lærer Celine Ferot/ CF

Lærer: Søren Laustup/ SL

IT pedel: Kasper Grønager/ KG

Lærer

Lærer Mia Ben-Ami/ MB

Køkkenleder: Pelle Clemmensen/ PC

Lærer Lasse Sejr Nielsen/ LN

Lærer Mads Harboe/ MH

Køkkenleder: Lau Matti/ LM

Lærer Frida Pedersen/ FP

Pædagog: Thomas Thomsen/ TT

Ernæringsassistent: Louise Kromann Jensen/ LJ

Naja Storebjerg

Lærer Jonas Callesen/ JC

TID TIL UNDERVISNING / SKEMA pr. Uge FELTFAG/ PROJEKTFORLØB 17,5 timer NYHEDER 2 timer DEMOKRATI 3,5 timer FRITIDSAKTIVITETER: Sprog- Motion- Klubber- Fællesarrangementer

Indholdsplan 2013/ 2014

 

Skolesekretær: Tine Noack/ TN


Indholdsplan 2013/ 2014

 


TEMAUGER/ DAGE Som det fremgår af årsplanen, vil der igennem året være planlagt TEMAUGER- og DAGE. Intro uge/ 34 & 35 Formålet er at eleverne lærer hinanden at kende, bliver tryg ved lokalområdet og bliver introduceret til daglige rutiner, elevdemokratiet, feltfag og undervisningsformer. Uge 41/ Motiondage Tre dage med fokus på motion, livsstil og sund kost. Uge 43 Brobygningsuge for 10. Klasse. Fagfordybelse for 9. Klasse. Uge 45 På tværs af fag og hold gennemføres en performanceforestilling. Eleverne vil her have stor indflydelse på det færdige produkt. Kreativitet og samarbejde er her i fokus. Forestillingen vises for forældrene i den efterfølgende weekend. Uge 4 Vinterlejrskole En uge hvor samarbejde og fysisk udfoldelse er centralt. Eleverne bor i hytter der er selvforplejende, der laves arbejdsplaner, budgetter mv. Alle elever der har behov bliver undervist i alpinski eller snowboard. Uge 14 & 15 / Arbejde med filmproduktioner til Filmfestival. Opstart, gennemførelse og afslutning af filmproduktioner til årets filmfestival. Der arbejdes med ideér til film i forskellige genrer, arbejdsgrupper dannes, der skrives historier, udarbejdes planer for den kommende produktion. Afsluttes med en filmfestival sammen med andre fynske efterskoler. Uge 19 & 20/ Skriftlige prøveuge/ faguge. Skriftlige prøver for 9. Og 10. klasse afvikles. Almindelig fagundervisning. Uge 21 / Feltfagsrejser. Feltfagene; Film, Verdensborger og Mediekunst planlægger, gennemfører et en studierejse som afslutning på feltfagsforløb. Uge 23-26 / Mundtlige prøver. Aktivitetsdage. Mundtlige prøver for 9. og 10 klasse afvikles. Der arbejdes med medieproduktioner i selvvalgte projektgrupper. Projekterne fremlægges i uge 26.

Indholdsplan 2013/ 2014

 


ÅRSPLAN Skoleåret 13/14 er sammenlagt på 41 uger. For at se det konkrete fagindhold, henvises til skolens WIKI: Wiki.rantz.dk

Indholdsplan 2013/ 2014

 


Indholdsplan 2013/ 2014

 


Indholdsplan 2013/ 2014

 


Indholdsplan 2013/ 2014

 


UNDERVISNING Unge og medier For unge af i dag, er brugen af medier, ikke noget de skal lære sig, men noget som de er vokset op med. De bruger dagligt et utal af medier med største selvfølgelighed, og de adopterer alle mediernes muligheder, som noget naturligt. En kontinuerlig proces, som sikrer dem adgang til alle de forskellige medieplatforme som allerede findes og som hele tiden opstår. Men desværre, er de unges mediekompetencer, noget der i alt for høj grad hører deres fritidsliv til. I skolen er der alt for ofte fokus på mediernes ”uheldige” indflydelse på undervisningen. De unge får hurtigt en opfattelse af, at alle de nye medier, forstyrrer læringen. Dette er for os af se en uheldig opfattelse af medierne. Vi vil i stedet sikre at der sker en større sammenhæng imellem fritidens mediekultur og skolens læringsmiljø og mediekultur. Sagt på en anden måde, vi ser det som skolens opgave, at integrere de unges mediekompetencer, med de fagfaglige mål som vi sætter op. LÆRINGSRUM OG KOMPETENCER Vi vil gerne sikre at der er en høj grad af ligeværdighed imellem lærer og elev. Såvel i undervisningen som i resten af efterskolelivet. Hvad angår al samværet uden for undervisningen, har vi oplevet at det ligeværdige møde imellem voksen og ung, i høj grad blev udlevet. Understøttet af vores demokratiske hverdagsliv, falder det naturligt at aflægge sig den statusautoritet som ofte hører lærergerningen til. Men i undervisningen har vi oplevet, at der i mødet imellem lærer og elever, sker en automatisk indgroet reaktion, hvor læreren træder i karakter og eleven bliver passiv.

Det har været, er nok stadigvæk den mest fremherskende læringssituation vi kender til : et klasselokale, en lærer og x antal elever - læreren har forberedt dagens time, eleverne har måske haft lektier for, og så fortæller læreren eleverne hvad han/hun ved om emnet, evt. hører læreren eleverne om de kan lektierne, og hører siden om hvorvidt de har forstået dagens emne.

En læringssituation som går fra læreren og ned til eleven, en top/down situation som ikke nødvendigvis medfører en ligeværdig dialog imellem lærer og elev. En situation som ofte ikke inkluderer elevernes kompetencer. En pædagogisk praksis, som på mange måder minder om en tankpasser, som tanker viden på tomme beholdere. En praksis som indebærer at lærerrollen er klart defineret, og at al ny viden kommer igennem lærerens indsamlede viden. Læring foregår igennem elevens accept af at læreren er den vidende, og at den enkelte elevs evne til at adoptere denne viden, sikrer læringsprocessen. På vores skole har vi kæmpet med at ændre denne læringsmetode, at finde andre former for læringsrum der sikrer andre læringssituationer og at læring kan foregå på forskellige måder. Det har været svært, for som før omtalt, har både elever og lærere indarbejdet denne læringsform, igennem egen skolegang, og for lærernes vedkommende, igennem deres uddannelse. Skolen har fra start arbejdet med emnestudier som et centralt omdrejningspunkt, og her frisættes der en mængde andre læringssituationer, som har bidraget til større grad af ligeværdighed imellem lærer og elev, og har ikke mindst bidraget til at de unge har lært at studere. Men da skolen bliver en eksamensskole, hvor centralt fastsatte mål og midler bliver en del af hverdagen, opstår klassesituationen oftere. Dette er ikke blevet mindre igennem de seneste år, med endnu mere central styring og udvidelse af eksamensfag. Så den store opgave har været at få lavet et ”pædagogisk benspænd”, og få skabt andre læringsrum og situationer som sikrer at elevens kompetencer bliver anerkendt. Dette også nødvendiggjort af behovet for at uddanne de unge til den samtid vi lever i. Skoleformen skal nødvendigvis afspejle de fremtidige behov som vil opstå i samfundet, og ikke tage sit udgangspunkt i landbrugs- eller industrisamfundets behov. Her kommer mediernes betydning klart til udtryk. Det 21.århundredes efterspurgte kompetencer, kan nødvendigvis ikke være de samme som det 20. århundredes. EN MACBOOK TIL HVER ELEV 1:1 For at tage det praktiske skridt ind I det 21. århundredes skole, er det nødvendigt at tage de digitale redskaber I brug. Dette fra elevernes mobiltelefoner til computere og overalt fungerende netværk. Den

Indholdsplan 2013/ 2014

 


digitale skole erstatter penalhus, mapper og tonsvis af papir, med den bærbare computer. En elev - en computer – en forudsætning for at de medierelaterede kompetencer kan komme til fuldt udtryk. Igennem at inddrage de digitale redskaber, sker der et åbent møde imellem lærer og elev. Et møde som der har som forudsætning, at lærer og elev anerkender hinandens kompetencer. De unges digitale kendskab skal via lærerens didaktiske og pædagogiske evner omsættes til produkter. Via brug af den digitale platform som er tilgængelig på elevernes og lærernes bærbare computer, skabes der et innovativt læringsrum, som for alvor forflytter læringen ud af det klasserums skabte læringsmiljø. Via anerkendelse og fortsat udvikling af elevernes kompetencer, oplever de en anerkendelse, som gør dem kreative og I stand til at færdes I det 21.århundredes medieskabte verden. De lærer at forstå og forholde sig til mediernes redskaber, forførelse og manipulation. De lærer selv at producere og formidle det ud til det omgivende samfund. De oplever læring som relevant i forhold til hele deres verden, det sprænger det store gab imellem fritid og skole. Med 1:1 modellen ændrer skolens form både indholdsmæssigt og I udseende. Ikke ved at fornægte de centralt stillede fælles mål, tværtimod. Men ved at inddrage de digitale medier, skabes der en syntese, der muliggør at nå målene på en made der lever op til de krav der stilles I det 21. århundrede. Der skabes læringsrum som rummer elevernes kompetencer, og muliggør læring, læring der har relevans for de unges fremtid. PROJEKTBASERET UNDERVISNING UDFRA STORYLINE Den projektbaserede undervisning tager udgangspunkt i en konstruktivistisk læringstanke, hvor vi hele tiden afsøger nye muligheder og afprøver teser og åbne spørgsmål. Ved at give plads til nye ideer og tanker, undervejs I processerne er vi med til at styrke de unges strategier for læring. Som det kan ses i årsplanen er der planlagt projektforløb der har overskriften Sprog & Kultur, samt Innovation & Natur. I disse forløb bliver STORYLINEMODELLEN Som didaktisk metode arbejder vi med storyline modellen. Storyline sikrer os en process I progression og stor transperens i vores arbejde. Storyline metoden er kendetegnet ved skematisk at stilladsere processen, der hele tiden er i progression. I Storyline er læring en aktiv process og et socialt fænomen, der har optimale vilkår i et praksisfællesskab. Derved får læring også en funktion i den sociale kontekst eller i skolens livsverden. Storyline er handling med mening, og udvikling af nye kompetencer- der derved skaber nye handlemuligheder og strategier. Metoden sætter erfaringsbaseret læring i centrum og giver gode muligheder for løbende at tilpasse og undervisningsdifferentiere. Desuden giver metoden god mening I forhold til at producere og udvikle sig gennem brugen af digitale medier. Samtidig stilladserer metoden læreprocesserne og fordrer divergent tænkning. Da der er stort medejerskab I processerne skabes et ligeværdigt og respektfuldt forhold imellem elev og underviser. STORYLINE I PRAKSIS Storyline modellen er i praksis et anvendligt og let tilgængeligt redskab. Når man skal planlægge et storyline forløb anvendes med stort held Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel: Rammeforudsætninger: -Hvad er tidsrammen, lærerbesætningen og elev antal Læringsforudsætninger: -Hvad kan de I forvejen og hvordan anvendes det? Vurdering/evaluering -hvordan vil vi evaluere og vurdere på forløbet? Formål og Mål: -Hvorfor skal forløbet laves? Hvad skal udbyttet af forløbet være? Hvilke ting skal vi igennem I forløbet? Desuden vælges en producer.

Indholdsplan 2013/ 2014

 


Producer Producerens opgave er at tage ansvar for at uddelegere opgaver, sørge for at storybordet hænger sammen både timemæssigt og progressionsmæssigt, og at storybordet hele tiden opdateres på wikien, sådan et alle informationer konsekvent er tilgængelige for alle. Derefter planlægges forløbet og sættes ind i et storyboard. En storyline på Rantzausminde består af følgende “punkter” som forløbet går igennem: Fokus Fokus er det emne, som den del af forløbet drejer sig om. Det er som regel meget overordnet : værdier, digte, væsker, udsagnsord etc Åbent spørgsmål Det åbne spørgsmål er et spørgsmål der giver mulighed for forundring, refleksion eller skaber forstyrelse. Det kan være : hvordan blev jorden skabt”? “ hvilke værdier hviler demokratiet på” eller “ på hvilken måde kan man anskue grafittiens betydning for samfundet”. Altså ingen ja/nej spørgsmål Aktivitet Her svarer man på , hvordan man vil finde ud af det. Vil man slå et begreb op, bøje verber, tage in dog interviewe bormesteren eller? Organisering Her planlægger man hvordan man vil organisere arbejdet: er man I gruppe, individuelt eller måske arbejder man sammen med en anden? Er det et læreroplæg? Fremlægger man? Didaktiske redskaber Her skriver man hvilke redskaber man burger for at nå sit mål : ordbog, mac, programmer, sin mors noter eller tv-avisen. Produkt Hvilket produkt ender dette ud med? En vægavis, en musikvideo, en plakatserie, en animationsfilm eller en oplæsning I photobooth? Fagligt mål Her skrives det faglige mål gerne suppleret op med målene i 10 kl. for de berørte fag ( med link) Alt dette skrives på forløbets wiki, sådan at elever, lærere og forældre kan følge med I hvad der arbejdes med. Planlægningsarbejdet er skjult for elever og forældre. Et eksempel: Et forløb på en enkelt dag. Elevforudsætningerne er meget forskellige, og eleverne er lige ankommet på skolen. Der er fuld lærerbemanding. Vi er primært I det psykodynamiske felt. Fokus

Åbent Aktivitet Organisering Didaktiske spørgsmål redskaber 2 timer Hvilke Samtale I Lærer-oplæg, Interview Forventninger til forventnin-ger kontakt-gruppen, derefter 2 og 2 mit efterskoleår har jeg? Hvad derefter og 2 glæder jeg mig til? Hvad tror jeg blir en udfordring?

Produkt

2.timer Fællesskab

Optagelse af Formidling mig selv og mine forventnin-ger, op på min blog

Hvordan Samtale formidler jeg bedst?-Hvad skal jeg fortælle ?

Indholdsplan 2013/ 2014

 

2 og 2

Photobooth

Fagligt Mål

Kort Interview præsentation af teknik, notatden anden teknik


2timer Hvem er de Lære hinandn at andre? kende

Fremlæggelse i Lærer og alle gruppen

blog

Alt på bloggene At lytte, vurdere, kommunikere

Styrkelse af kvalifikationer og kompetencer, udvikling, læring… Kompetencerne i de enkelte fag faciliteres og styrkes ved at hver elev sammen med sin faglærer og/eller mentor udarbejder en individuel plan for hvilke kompetencer der skal arbejdes med og hvordan. Der kan tages udgangspunkt I de egen vurderinger som eleven sendte til skolen ved indmeldelse. Der laves aftaler for mål og delmål, som postes på elevens blog sådan at faglærer/mentor kan følge med og støtte undervejs. Det kunne se sådan ud: Fag

Område

Hvordan

produkt

Dansk novelleanalyse Aftale:færdig d.12/9

-læser novelle -analyserer vha analysemodel

Indtaler analyse I At blive bedre til Photobooth og poster genrekendskab på blog

Engelsk Aftale :færdig 1/11

-læser Hp 7 og ser filmen uden undertekster

Laver anmeldelse og Kunne læse hurtigere poster den på blog på engelsk/kunne flere ord

Læsning

Fagligt mål

TEAMSAMARBEJDE Til hvert forløb tilbyder det team der ikke er hovedansvarlige for forløbet en proceskonsulent og en dokumentator. Dette gør vi, for at understøtte og hjælpe hinanden og fordi at vi derved hele tiden er vidende om hvad der foregår i skolens liv. På den måde får vi bedre betingelser for at forstå elevernes udvikling og handlinger, og for hele tiden at udvikle vores forløb. Proceskonsulenten. Proceskonsulenten har som opgave at understøtte og facilitere projektets processer. Proceskonsulenten kan eksempelvis hjælpe en forlist gruppe på vej, supervisere/coache en kollega der har brug for ekstra energi på nogle af projektets områder eller kan ved at stille refleksive spørgsmål til projektets forløb/indhold hjælpe med at forbedre processen. Proceskonsulenten har også som opgave at iagttage gruppeprocesserne “udefra” og derved indsamle brugbar viden til evaluering. Dokumentatoren Dokumentatoren hjælper med at få projektets processer dokumenteret, gennem kommentarer på bloggen og wiki, ved at tage billeder/film eller FAGOMRÅDER I projektforløbene ligger de “store” fag, såsom Dansk, Matematik og Engelsk. Da vi derved har et relativt stort timeantal til rådighed, kan vi arbejde i dybden med fagene og gennem processerne styrke og udfordre elevernes færdigheder og kompetencer til at turde at vove sig ud I nye læringsstrategier og tanker. Ofte vil der også være en del af de små fag indover et projekt : fysik, biologi, samfundsfag, historie og psykologi indgår helt naturligt. KOMMUNIKATIV DANNELSE Er ikke et fag, men en handler om dannelse. Det indgår som et vigtigt element i både feltfag, projektforløb og andre temauger. Her styrkes elevernes forståelse i brugen af de digitale medier, både MacBook og iPad. Samtidig handler faget om kommunikation i en mere bred forstand. Hvordan formidler man sit budskab så man rammer den målgruppe man ønsker, samt medieetik, billedanalyse og mediepsykologi.

Indholdsplan 2013/ 2014

 


FELTFAG At udforske et FELT På Rantzausminde Efterskole har vi tre felter vores elever kan vælge imellem; VERDENSBORGER, MEDIEKUNST og FILM Feltfagene er et pædagogisk forløb der skal sikre den demokratiske undervisning, hvilket indebærer at eleverne tager del i hele undervisningsprocessen, fra opstart, indsamling af informationer, gennemførelse, fremlæggelse og evaluering. Ideén om at udforske et felt, hvor der er mange retninger og mange muligheder, har som sit udgangspunkt, nogle meget velovervejede og planlagte indledende øvelser, der skal sikre at alle bliver ”klædt på” til at bevæge sig ind på feltet. Tiden det tager kan variere fra felt til felt, Når fundamentet så er lagt, og bevæger vi os sammen ind i feltet, Eleverne kan altså bevæge sig frit inden for feltet, man kan kalde det afsøge feltets muligheder, og der kan tages udgangspunkt i elevernes forskellige ståsted. FILM Filmproduktion Tv Instruktion Manuskript Lyd Lys Har du hovedet fuld af gode historier? - Elsker du at se film? Kan du lide at iscenesætte? - Har du levende billeder på din indre billedskærm? Drømmer du om at blive TV vært? Fra idé til den gode historie, at lave FILM er en utrolig spændende proces med mange forskellige og udfordrende arbejdsfunktioner. Der skal skrives et brugbart manuskript og storyboard, der skal bruges skuespillere, findes locations, scenografi, instrueres fotograferes og der skal sættes lys. Når den gode historie så er i kassen skal der redigeres, klippes, laves lyd og musik Et intensivt forløb der indebærer et tæt samarbejde i teamet. På Rantzausminde Efterskole har vi vores egne studier, hvor der er mulighed for at producere internetbaseret TV. VERDENSBORGER Politik Filosofi Journalistik Dokumentarfilm Radiomontage Har du holdninger? Tror du på alt hvad politikerne siger? Kan du lide at diskutere? Er du nysgerrig? Er alt hvad der står i avisen sandt? Tror du på at vi kan skabe en bedre verden? Dette er feltet hvor vi tager spændende og aktuelle emner op til debat. Indholdsplan 2013/ 2014

 


Det er for dig der ønsker at afdække de politiske, religiøse, kulturelle og filosofiske forskelle og ligheder der er i verden i dag. Du inviteres til at deltage som aktiv debattør, arbejde journalistisk og lære noget om at være demokratisk aktivist. Feltet hvor vi ønsker at få dig til at tage stilling, til den verden der omgiver os. Her har du lov at have en mening og stille spørgsmål til din verden og dine medmennesker Vi vil gennem konstruktive diskussioner, foredrag, ekskursioner prøve at skubbe til hinandens holdninger og synspunkter Vi skal sammen undersøge, de påståede sandheder og løgne som vi dagligt møder gennem den enorme mediestrøm, vi omgiver os med i dag ;- TV, internet, film, radio og dagblade. Saglig journalistik, dokumentarfilm og radiomontage er vores måde, at dokumentere det vi arbejder med. MEDIEKUNST Formålet med undervisningen i MEDIEKUNST er at eleverne gennem at producere og opleve billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikations- og udtryksmiddel. Gennem arbejdet med digitale produktioner at tilegne sig færdigheder i og viden om kunst, medier og andre visuelle udtryks- og kommunikationsformer som grundlag for at udtrykke sig gennem billeder og andre visuelle former. Der lægges vægt på, at eleverne udvikler deres kommunikative kompetencer, så de mestrer og forfiner billedudtrykkene, idet de får mulighed for at fordybe sig i den kunstneriske proces. Der tages udgangspunkt i elevernes personlige billedfascinationer, i de billedkulturer, eleverne deltager i, og i samtidskunstens billedformer. Elevernes evne til refleksion og abstrakt tænkning giver nye muligheder for at arbejde i længere og mere komplekse forløb, hvor flere medier og formsprog inddrages i udforskningen af en tematik. Elevernes erfaringer med netbaserede digitale medier er en væsentlig ressource, som bør bruges både i produktion og i cirkulation af visuelle produkter. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at • kommunikere betydninger, meninger og holdninger i visuelle udtryk • præsentere egne visuelle projekter mundtligt og ved udstillinger i det offentlige rum • vælge og anvende forskellige billedformer i formidlingen • bidrage med visuelle udtryk i kulturprojekter i eller uden for skolen • udvikle elevernes visuelle og kommunikative kompetencer inden for det multimediale område. INDHOLD Forskellige medier inddrages efterhånden i arbejdet med både selvstændige og fælles produktioner. Det kan bl.a. være tegneserier, små bøger, modeller, panoramaer, plakater, collage, video og computergrafik. Eleverne kommer igennem mange discipliner/ programmer i løbet af året. De grundlæggende processer der arbejdes med er: IAGTAGELSE/ ABSTRAKTION/ BEVIDSTHED. Mediekunstholdet deltager i skolen årlige filmuger, med efterfølgende Filmfestival. Fotografi • kamerateknik • lyssætning • Photoshop Animation • stop motion • tegnefilm Videokunst • videoeksperimenter • musikvideo Printmedier Indholdsplan 2013/ 2014

 


• • •

plakater tegneserie zine Street Art • graffiti • stencil • stickers • throw ups Samtidskunst • lyd • lys • installation

DEMOKRATISK DANNELSE NYHEDER Mål og indhold af NYHEDER Hver morgen ser, forholder vi os til dagens nyheder. Det sker via TV, radio eller dagens avisers hjemmesider eller papirudgaver. Igennem året ser vi også svenske, norske og internationale (engelsksprogede) nyhedsudsendelser. Formålet er at række ud til den store verden, så eleverne ikke bliver isoleret på en lille ”efterskole ø”. Samtidig finder vi det nødvendigt, i forhold til at opnå demokratisk dannelse. Vi forholder os til den verden vi er globale medborgere i, og får forståelse for de samfundsmæssige, geografiske, kulturelle, religiøse og historiske aspekter. Vi diskuterer, lytter og lærer at være kritiske og reflekterende. Vi arbejder også med kildekritik og problemløsninger. I forbindelse med undervisningen opnås: • evnen til at se/lytte til nyhedsformidling • evnen til at forholde sig til nyheder over en tidsperiode på næsten et år • evnen til at diskutere nyhedsindslag • evnen til at give egen mening til kende • evnen til at lade ændre sine holdninger igennem diskussion • få udvidet sin historiske viden • få udvidet sin geografiske viden • få sproglige kompetencer • få indsigt i demokratiets rammer og spilleregler • forholde sig til et bredt spekter af nyheder • forholde sig sine egne holdninger, og begrunde disse • kendskab til hvordan nyheder bliver til • kendskab til journalistiske vinkler • kendskab til de forskellige mediers tilgange • kendskab til mulige forskellige journalistiske tilgange • kendskab til mulige medie manipulationer • at se/lytte til nyheder fra andre lande I forbindelse med undervisningen, er der klare referencer til fagene: dansk, engelsk, historie, samfundsfag, kristendom, geografi og biologi. ELEVDEMOKRATI Dagligt fællesmøde SNAK Når der står SNAK på programmet, tages dagens emner op. Det kan være forslag til vores fælles liv, det kan være småproblemer der skal løses, det kan være at nogle skal spørge fællesskabet om lov og det kan være sjove indslag. Hver dags snak starter med en sang eller et andet kulturelt indslag, og slutter med meddelelser, indkaldelser og uddeling af post. Indholdsplan 2013/ 2014

 


GENERALFORSAMLING Hver uge mødes alle deltagere på skolen, lærere som elever, til Generalforsamling - til hverdag kaldet GF. GF er skolens øverste myndighed, og alle deltagere har én stemme hver. Der sættes punkter på dagsordenen senest dagen før. GF-møderne styres af tre elever: en ordstyrer, en referent og en skriver. Ordstyreren styrer ordet og har bl.a. til opgave at sikre at debatten ikke bevæger sig væk fra emnet eller bliver overophedet. Til at hjælpe ordstyreren findes en problemløsningsmodel, der sikrer at alt foregår på demokratisk vis, og at vi når frem til en løsning. Referenten skriver referat og noterer de ideer eller forslag, som bliver vedtaget. Referatet bliver læst op på det kommende GF. Skriveren har ansvaret for talerrækken og fører en liste over dem, som ønsker ordet. PROBLEMLØSNINGSMODEL: 1) IDÈ, INITIATIV eller PROBLEM fremlægges. 2) Emnet belyses fra forskellige vinkler, ideér og muligheder tilføjes. 3) Hvad skal vi så gøre,- løsningsforslag. 4) Snak om konsekvenserne ved de enkelte forslag. 5) Der tages beslutning ved kompromis eller afstemning. Generalforsamlingen slutter med at referatet læses op, og at forsamlingen og trekløveret giver sig selv og hinanden brugbar kritik.

Vi ser historie, kristendom og samfundsfag er er centralt i demokratisk dannelse. Formål for faget HISTORIE Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers samspil med naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik over og fordybelse i historiske kundskabsområder og styrke deres indsigt i kontinuitet og forandring. Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder. Undervisningen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Undervisningen I samfundsfag afvikles primært i tværfaglige projektforløb, feltfagene og daglige nyhedstimer. Formål for faget KRISTENDOMSKUNDSKAB Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. 
Fagets centrale kundskabsområde er kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner og livsanskuelser. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund. Undervisningen I samfundsfag afvikles primært i tværfaglige projektforløb, feltfagene og daglige nyhedstimer. Indholdsplan 2013/ 2014

 


Formål for faget SAMFUNDSFAG Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse. 
Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler kompetencer, kritisk sans og et personligt tilegnet værdigrundlag, der gør det muligt for dem, at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier. Undervisningen I samfundsfag afvikles primært i tværfaglige projektforløb, feltfagene og daglige nyhedstimer. I øvrigt henvises til undervisningsministeriets læse- og undervisningsplan for faget.

Mål og indhold for faget DANSK 9. og 10 klasse Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. 
Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Det talte sprog/ 9.kl. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v kunne lede møder og styre diskussioner v udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd v fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten v udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form v læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning v lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling v bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation v forstå norsk og svensk i store træk og have kendskab til ligheder og forskelle mellem nabosprogene. Det talte sprog/10.kl. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v udtrykke egne meninger i diskussioner og vurdere, hvad der er saglig argumentation v anvende et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd v udtrykke sig med personlig sikkerhed og selvstændighed i overensstemmelse med situationen v fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen v læse klart og flydende op og udtrykke sig sikkert og personligt om det læste v lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling v beherske og anvende sprogets samspil med andre udtryksmidler i varierede kommunikationssituationer v lytte til norsk og svensk med forståelse. Det skrevne sprog – læse/9.kl. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster v læse sprogligt udviklende tekster Indholdsplan 2013/ 2014

 


v bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk v anvende hensigtsmæssige læseteknikker v anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad v fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form v læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert v læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet v læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste v fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur v foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning v læse norske og svenske tekster. Det skrevne sprog – læse/10.kl. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse v læse sprogligt udviklende tekster og anvende varierede læseforståelsesstrategier til alle slags tekster v beherske forskellige, hensigtsmæssige læseteknikker v afpasse læsemåder efter læseformål, genre og medie v anvende indsigt i forskellige genrers og teksters egenart og virkemidler til bevidst og sikker læsning v forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret til tekster fra forskelligartede medier v bruge læsning som redskab til omverdensforståelse v vurdere eget udbytte af det læste v forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk v læse og forstå norske og svenske tekster. Det skrevne sprog – skrive/9.kl. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v beherske skriftsproget i forskellige genrer v indsamle stof og disponere indholdet, så det fremmer hensigten med kommunikationen v skrive struktureret og med bevidste valg i en form, der passer til genre og kommunikationssituation v skrive reflekterende og argumenterende og udtrykke sig med varieret, nuanceret ordforråd og sætningsbygning v forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster v layoute tekster, så det fremmer kommunikation og vidner om æstetisk bevidsthed v beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift v skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik og bruge computeren som redskab v kunne anvende informationsteknologi kritisk med reference til benyttede kilder v bruge skrivning bevidst og varieret som støtte for tænkning. Det skrevne sprog – skrive/10.kl. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v styre skriveprocessen selvstændigt fra ide til færdig tekst v skrive i et sprog, der er afpasset en defineret modtager som fx offentlige myndigheder og private virksomheder v skrive sammenhængende, sikkert og varieret i en form, der passer til genre og kommunikationssituation v beherske formel sproglig korrekthed v kombinere tekster og andre udtryksmidler, så det fremmer formidling v skrive en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift v anvende computeren som redskab og bruge informationsteknologi hensigtsmæssigt og sikkert i forskellige skriveforløb

Indholdsplan 2013/ 2014

 


v bruge skrivning bevidst og reflekteret som støtte for tænkning og som praktisk hjælpemiddel i hverdagen. Sprog, litteratur og kommunikation/9.kl. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v karakterisere sproget og bruge det bevidst til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden v vise indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer v karakterisere forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog v kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget v beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder v gøre rede for samspillet mellem tekst, genre, sprog, indhold og situation v forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster v vise indsigt i – og kunne anvende et bredt udsnit af genrer v fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse v gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler v gøre rede for både genrer og enkelte forfatterskabers særpræg v vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer v anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteratur afspejler den tid, den er blevet til i v udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner samt i dramatisk form v søge og anvende information og dokumentere kendskab til kritisk anvendelse af søgeresultaterne v udvikle sproglig og kulturel kompetence til brug i en globaliseret verden. Sprog, litteratur og kommunikation/10.kl. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v anvende viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, om sprogvariation og om sprogets opbygning og grammatik v udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden v vise indsigt i samspillet mellem genre, sprog, tekst, indhold og situation v forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed v demonstrere et analytisk beredskab over for tekster og andre udtryksformer v gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler v vise indsigt i både genrers og enkelte forfatterskabers særpræg v forholde sig til litteraturens og forskellige mediers betydning i samfundet v anvende viden om litterære og kulturelle traditioner og om sprogets og litteraturens foranderlighed gennem tiderne v udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner v kunne anvende informationsteknologi kritisk med reference til benyttede kilder v indgå i et mange-sproget samfund og tilegne sig andre sprog. I øvrigt henvises til undervisningsministeriets læse- og undervisningsplan for faget.

Formål for faget ENGELSK 9. og 10. klasse Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige sammenhænge, udvikler bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnår indsigt i det engelske sprogs globale rolle. Undervisningen skal gennem varierede arbejdsmetoder, brug af it, tværfagligt samarbejde og internationale kontakter skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres alsidige udvikling. Undervisningen inddrager emner, der belyser, hvordan mennesker tænker og lever i den engelsksprogede verden, så eleverne kan blive fortrolige med egen kultur i samspil med andre kulturer. Herigennem får

Indholdsplan 2013/ 2014

 


eleverne mulighed for at udvikle deres forståelse for mennesker med forskellig kulturel baggrund og forberede sig til et liv i et globalt samfund. Undervisningen I engelsk afvikles primært i tværfaglige projektforløb, samt I feltfagene, dog vil der for elever der har behov afholdes kurser med undervisning I forskellige færdigheder. Der vi også I årets løb ligge specifikke fagdage. Kommunikative færdigheder/ 9.kl. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v forstå talt engelsk inden for forskellige genrer, herunder lyd- og billedmedier om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans v forstå udvalgte regionale og sociale varianter af talt engelsk v forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans v udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision, spontanitet og lethed i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, redegøre for informationer og hovedindholdet af udvalgte teksttyper og fremlægge et forberedt stofområde v deltage i samtaler og diskussioner om udvalgte personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner i et sprog afpasset situationen v udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, samt anvende informationer og viden inden for udvalgte genrer v kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier Kommunikative færdigheder/ 10.kl. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans v forstå hovedindhold og specifik information af lyd- og billedmedier, der også omfatter udvalgte regionale og sociale varianter af engelsk talt i et autentisk tempo forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans v udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision lethed og spontanitet afpasset udvalgte genrer og situationer v udtrykke personlige erfaringer, redegøre for informationer og fremlægge et forberedt stofområde v deltage i samtaler og diskussioner omudvalgte personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner i et sprog afpasset situationen også med flere indfødte sprogbrugere v udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, samt anvende informationer og viden inden for udvalgte genrer v kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier v anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmidde Sprog og sprogbrug/ 9.kl. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger inden for udvalgte emneområder v udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter v tale og skrive engelsk, således at centrale grammatiske regler følges v stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes v anvende centrale regler for opbygning af tekster med struktur og sammenhæng inden for almindeligt forekommende genrer v anvende centrale samtalemønstre v afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre. Sprog og sprogbrug/10.kl.

Indholdsplan 2013/ 2014

 


Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger inden for udvalgte emneområder v udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter v tale og skrive engelsk, således at centrale grammatiske regler følges v stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes v anvende centrale regler for opbygning af tekster med struktur og sammenhæng inden for almindeligt forekommende genrer v anvende centrale samtalemønstre v afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre. Sprogtilegnelse/ 9.kl. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v vælge lytte- og læsestrategier ift. teksttype, situation og formål v vælge kommunikationsstrategier, først og fremmest bruge omskrivninger, overbegreber og synonymer v vælge skrivestrategier, herunder anvende grundlæggende viden om skriveprocessens faser v være bevidste om egne engelsksproglige styrker og svagheder og arbejde med disse v udnytte de mange muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen v anvende viden om ligheder og forskelle mellem engelsk og andre sprog v vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer, ift. den foreliggende aktivitet eller opgave v anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, it-baserede ordforrådsprogrammer, grammatiske oversigter og computerens stave- og grammatikkontrol hensigtsmæssigt v udnytte medierne, herunder de elektroniske medier, i forbindelse med informationssøgning, kommunikation, videndeling og netværksdannelse v anvende forskellige kilder på selvstændig og kritisk vis. Sprogtilegnelse/10.kl. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v vælge lytte- og læsestrategier ift. teksttype, situation og formål v vælge kommunikationsstrategier, først og fremmest omskrivninger, overbegreber og synonymer v vælge skrivestrategier, herunder anvende grundlæggende viden om skriveprocessens faser v være bevidste om egne engelsksproglige styrker og svagheder og arbejde med disse v udnytte de mange muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen v anvende viden om ligheder og forskelle mellem engelsk og andre sprog v vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer, ift. den foreliggende aktivitet eller opgave v anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, it-baserede ordforrådsprogrammer, grammatiske oversigter og computerens stave- og grammatikkontrol, hensigtsmæssigt v udnytte medierne, herunder de elektroniskemedier, i forbindelse med informationssøgning, kommunikation, videndeling og netværksdannelse v anvende forskellige kilder på selvstændig og kritisk vis. Kultur- og samfundsforhold/ 9.kl. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v anvende viden om dagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige befolkningsgrupper, primært i lande, hvor engelsk anvendes som modersmål og sekundært i lande, hvor engelsk anvendes som andetsprog v anvende viden om kultur- og samfundsforhold i arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lydog billedmedier samt it v kunne drage sammenligninger mellem egen kultur og andre kulturer

Indholdsplan 2013/ 2014

 


v anvende viden om kultur- og samfundsforhold i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel. Kultur- og samfundsforhold/10.kl. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v anvende viden om dagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige befolkningsgrupper, primært i lande, hvor engelsk anvendes som modersmål og sekundært i lande, hvor engelsk anvendes som andetsprog v anvende viden om kultur- og samfundsforhold i arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lydog billedmedier samt it v kunne drage sammenligninger mellem egen kultur og andre kulturer samt kunne sætte denne viden i perspektiv v anvende viden om kultur- og samfundsforhold i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel. I øvrigt henvises til undervisningsministeriets læse- og undervisningsplan for faget.

Mål og indhold for faget TYSK 9. og 10. klasse TYSK er et frivilligt valgfag, det er kun muligt at vælge et af fagene tysk eller fransk. Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse. Undervisningen I tysk afvikles primært i tværfaglige projektforløb, samt I feltfagene, dog vil der for elever der har behov afholdes kurser med undervisning I forskellige færdigheder. Der vi også I årets løb ligge specifikke fagdage. 9. klasse Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt tysk om centrale og nære emner v læse og forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer i forskellige typer skrevet tekst inden for centrale og nære emner v deltage i samtale om centrale og nære emner v redegøre for hovedindholdet og væsentlige detaljer i forbindelse med centrale og nære emner på baggrund af forskellige typer tekst, lyd og billeder og personlige erfaringer v udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om centrale og nære emner. Sprog og sprogbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt v udtrykke sig med et grundlæggende ordforråd inden for centrale og nære emner v anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk v anvende relevante lytte- og læsestrategier v anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse v anvende grundlæggende sprogbrugs- og retstavningsregler, så kommunikationen lykkes. Sprogtilegnelse

Indholdsplan 2013/ 2014

 


Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk v udnytte viden om ligheder mellem tysk og andre sprog v vælge relevante lytte- og læsestrategier v vælge relevante kommunikationsstrategier v udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk i og uden for skolen, heriblandt ved hjælp af internettet v anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk v uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster v vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det sproglige udtryk v vælge relevante skrivestrategier, herunder anvendelse af viden om skriveprocessens faser v anvende ordbøger, grammatiske oversigter, stave- og grammatikkontrol. Kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande v drage sammenligninger mellem tysksprogede kulturer og egen kultur v anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende v vise forståelse for andres levevis og deres kulturer. 10. klasse Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt tysk om kendte emner v læse og forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af forskellige typer tekster v deltage i samtaler om kendte emner v fremlægge et forberedt emne og redegøre for, kommentere og udtrykke synspunkter v udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om kendte emner. Sprog og sprogbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt v udtrykke sig med et centralt ordforråd inden for kendte emner v anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk v anvende relevante lytte- og læsestrategier v anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse v anvende grundlæggende sprogbrugs- og retskrivningsregler, så kommunikationen lykkes. Sprogtilegnelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk v udnytte deres viden om ligheder mellem tysk og andre sprog v udnytte deres viden om lytte- og læsestrategier og om kommunikative strategier v udnytte de muligheder, der er, for at anvende tysk i og uden for skolen, heriblandt ved hjælp af internettet v anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk v uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster

Indholdsplan 2013/ 2014

 


v vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det sproglige udtryk v vælge relevante skrivestrategier, herunder anvende viden om skriveprocessens faser. v anvende ordbøger, grammatiske oversigter samt stave- og grammatikkontrol Kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande v sammenligne og perspektivere til egen kultur inden for kendte emner v anvende tysk som kommunikationsmiddel, fx i internationale projekter og i mødet med tysktalende i og uden for skolen v vise forståelse for andres levevis og deres kulturer. Sprogtilegnelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk v udnytte deres viden om ligheder mellem tysk og andre sprog v udnytte deres viden om lytte- og læsestrategier og om kommunikative strategier v udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk i og uden for skolen, heriblandt ved hjælp af internettet v anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk v uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster v vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det sproglige udtryk v vælge relevante skrivestrategier, herunder anvende viden om skriveprocessens faser v anvende ordbøger, grammatiske oversigter samt stave- og grammatikkontrol. Kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande v sammenligne og perspektivere til egen kultur inden for kendte emner v anvende tysk som kommunikationsmiddel, fx i internationale projekter og i mødet med tysktalende i og uden for skolen v vise forståelse for andres levevis og deres kulturer. I øvrigt henvises til undervisningsministeriets læse- og undervisningsplan for faget.

Mål og indhold for FRANSK 9. & 10. klasse FRANSK er et frivilligt valgfag, det er kun muligt at vælge et af fagene tysk eller fransk. Formålet med undervisningen i fransk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på fransk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om fransk sprog og om sprogtilegnelse. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med fransk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur og samfundsforhold i fransktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse. Undervisningen I fransk afvikles primært i tværfaglige projektforløb, dog vil der for elever der har behov afholdes kurser med undervisning I forskellige færdigheder. Der vi også I årets løb ligge specifikke fagdage. Indholdsplan 2013/ 2014

 


Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt fransk om centrale og nære emner v forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer i forskellige typer skrevet tekst inden for centrale og nære emner v deltage i samtale om centrale og nære emner v redegøre for hovedindholdet og væsentlige detaljer i forbindelse med centrale og nære emner på baggrund af forskellige typer tekst, lyd og billeder og personlige erfaringer v udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om centrale og nære emner. Sprog og sprogbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt v udtrykke sig med et grundlæggende ordforråd inden for centrale og nære emner v anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk v anvende relevante lytte- og læsestrategier v anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse v anvende et grundlæggende kendskab til fransk sætningsopbygning v anvende grundlæggende sprogbrugs- og retstavningsregler, så kommunikationen lykkes. Sprogtilegnelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at vide, hvordan man bedst tilegner sig fransk v udnytte viden om ligheder mellem fransk og andre sprog v vælge relevante lytte- og læsestrategier v vælge relevante kommunikationsstrategier v udnytte de muligheder, der er for at anvende fransk i og uden for skolen, heriblandt ved hjælp af internettet v anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk v uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster v vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det sproglige udtryk v vælge relevante skrivestrategier, herunder anvendelse af viden om skriveprocessens faser v anvende ordbøger, grammatiske oversigter, stave- og grammatikkontrol. Kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i fransktalende lande v drage sammenligninger mellem fransksprogede kulturer og egen kultur anvende fransk som kommunikationsmiddel i mødet med fransktalende v vise forståelse for andres levevis og deres kulturer. I øvrigt henvises til undervisningsministeriets læse- og undervisningsplan for faget.

Mål og indhold for faget MATEMATIK 9. og 10. Klasse Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Indholdsplan 2013/ 2014

 


Undervisningen tilrettelægges, så eleverne selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at arbejdet med matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab. Undervisningen I matematik afvikles primært i tværfaglige projektforløb, dog vil der for elever der har behov afholdes kurser med undervisning I forskellige færdigheder. Der vi også I årets løb ligge specifikke fagdage. Matematiske kompetencer/ 9.kl Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes(tankegangskompetence) v erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer og vurdere løsningerne (problembehandlingskompetence) v udføre matematisk modellering og afkode, tolke, analysere og vurdere matematiske modeller (modelleringskompetence) v udtænke og gennemføre egne ræsonnementer til begrundelse af matematiske påstande og følge og vurdere andres matematiske ræsonnementer (ræsonnementskompetence) v danne, forstå og anvende forskellige repræsentationer af matematiske objekter, begreber, situationer eller problemer (repræsentationskompetence) v forstå og afkode symbolsprog og formler og oversætte mellem dagligsprog og matematisk symbolsprog (symbolbehandlingskompetence) v udtrykke sig om matematiske spørgsmål og aktiviteter på forskellige måder, indgå i dialog og fortolke andres matematiske kommunikation (kommunikationskompetence) v kende, vælge og anvende hjælpemidler i arbejdet med matematik, herunder it, og have indblik i deres muligheder og begrænsninger (hjælpemiddelkompetence). Matematiske kompetencer/ 10.kl Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers rækkevidde og begrænsning (tankegangskompetence) v opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede matematiske problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater (problembehandlingskompetence) v opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler (modelleringskompetence) v udtænke, gennemføre, forstå og vurdere mundtlige og skriftlige matematiske ræsonnementer og arbejde med enkle beviser (ræsonnementskompetence) v afkode, bruge og vælge hensigtsmæssigt mellem forskellige repræsentationsformer og kunne se deres indbyrdes forbindelser (repræsentationskompetence) v forstå og benytte variable og symboler, bl.a. når regler og sammenhænge skal vises samt oversætte mellem dagligsprog og symbolsprog (symbolbehandlingskompetence) v indgå i dialog samt udtrykke sig mundtligt og skriftligt om matematikholdige anliggender på forskellige måder og med en vis faglig præcision, samt fortolke andres matematiske kommunikation (kommunikationskompetence) v kende forskellige hjælpemidler, herunder it, og deres muligheder og begrænsninger samt anvende dem hensigtsmæssigt, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge, til beregninger og til præsentationer (hjælpemiddelkompetence). Matematiske emner/ 9.kl Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til 
i arbejdet med tal og algebra at

Indholdsplan 2013/ 2014

 


v anvende tal i praktiske og teoretiske sammenhænge v deltage i udvikling af hensigtsmæssige beregningsmetoder på baggrund af egen forståelse samt vælge og benytte regneregler og formler v bestemme størrelser ved måling og beregning og sammenligne dem både absolut og relativt v forstå og benytte matematiske udtryk, hvori der indgår variable v beskrive sammenhænge ved hjælp af funktionsbegrebet v arbejde med sammenhænge mellem algebra og geometri v i arbejdet med geometri at v benytte geometriske begreber og metoder til beskrivelse af objekter og fænomener fra dagligdagen v undersøge, beskrive og foretage beregninger i forbindelse med plane og rumlige figurer v arbejde med forskellige typer af tegninger v arbejde med definitioner, sætninger, geometriske argumenter og enkle beviser v anvende geometrien i sammenhæng med andre matematiske emner v i arbejdet med statistik og sandsynlighed at v anvende statistiske begreber til beskrivelse, analyse og tolkning af kvantitative data v læse, forstå og vurdere statistik og sandsynlighed i forskellige medier v forbinde sandsynligheder med tal vha. statistik, enkle kombinatoriske overvejelser og simple modeller. Matematiske emner/ 10.kl Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til v i arbejdet med tal og algebra at v kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge v arbejde med talfølger og forandringer med henblik på at undersøge, systematisere og generalisere v regne med brøker, bl.a. i forbindelse med løsning af ligninger og algebraiske problemer v forstå og anvende procentbegrebet v kende regningsarternes hierarki samt begrunde og anvende regneregler v forstå og anvende kendte og ikke-kendte formler og matematiske udtryk, hvori der indgår variable v anvende funktioner til at beskrive sammenhænge og forandringer, herunder procentuel vækst v arbejde med funktioner i forskellige repræsentationer v vælge metode til bestemmelse af løsninger til ligninger, ligningssystemer og enkle uligheder i arbejdet med geometri at v kende, anvende og beskrive forskellige geometriske figurers egenskaber v fremstille skitser og tegninger efter givne forudsætninger v benytte grundlæggende geometriske begreber, herunder størrelsesforhold og linjers indbyrdes beliggenhed v undersøge, beskrive og vurdere sammenhænge mellem tegning (model) og tegnet objekt v kende og anvende målestoksforhold, ligedannethed og kongruens v kende og anvende målingsbegrebet, herunder måling og beregning i forbindelse med omkreds, flade og rum v udføre enkle geometriske beregninger, bl.a. ved hjælp af Pythagoras’ sætning v arbejde undersøgende med enkel trigonometri i forbindelse med retvinklede trekanter og beregne sider og vinkler v arbejde med enkle geometriske argumenter og beviser v bruge it til tegning, undersøgelser, beregninger og ræsonnementer vedrørende geometriske figurer v arbejde med koordinatsystemet og forstå sammenhængen mellem tal og geometri v gengive algebraiske sammenhænge i geometrisk repræsentation v i arbejdet med statistik og sandsynlighed at v anvende statistiske begreber til beskrivelse, analyse og fortolkning af data v tilrettelægge og gennemføre enkle statistiske undersøgelser v læse, forstå og vurdere anvendelsen af statistik og sandsynlighed i forskellige medier v udføre og tolke eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår forbinde sandsynlighed med tal vha. statistik, enkle kombinatoriske overvejelser og simple modeller. Matematik i anvendelse/ 9.kl

Indholdsplan 2013/ 2014

 


Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v matematisere problemstillinger fra dagligdag, samfundsliv og natur og tolke matematiske modellers beskrivelse af virkeligheden v anvende faglige redskaber, begreber og kompetencer til løsningen af matematiske problemstillinger i forbindelse med dagligliv, samfundsliv og natur v bruge matematik som et redskab til at beskrive eller forudsige en udvikling eller en begivenhed v erkende matematikkens muligheder og begrænsninger ved beskrivelse af virkeligheden. Matematik i anvendelse/ 10.kl Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v anvende matematik knyttet til problemstillinger, der vedrører natur, samfund og kultur v arbejde med økonomiske forhold, bl.a. vedrørende arbejde, fritid og sundhed v anvende matematik som værktøj til løsning af praktiske og teoretiske problemer på en alsidig måde v arbejde med og undersøge matematiske modeller, hvori formler og funktioner indgår v benytte it til beregninger, simuleringer, undersøgelser og beskrivelser, bl.a. vedrørende energiforbrug og ressourcer v forholde sig til beskrivelser og argumentationer af faglig art, som de fremtræder i medierne v erkende matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelsesmiddel og beslutningsgrundlag. Matematiske arbejdsmåder/ 9.kl Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v deltage i udvikling af strategier og metoder i forbindelse med de matematiske emner v undersøge, systematisere, ræsonnere og generalisere i arbejdet med matematiske problemstillinger læse faglige tekster og kommunikere om fagets emner v arbejde individuelt og sammen med andre om behandlingen af matematiske opgaver og problemstillinger v arbejde med problemløsning i en proces, der bygger på dialog og på elevernes forskellige forudsætninger og potentialer. Matematiske arbejdsmåder/ 10.kl Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v deltage i udvikling af strategier og metoder med støtte i bl.a. it v undersøge, systematisere, ræsonnere og generalisere v veksle mellem praktiske og teoretiske overvejelser ved løsningen af matematiske problemstillinger v læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk v forberede og gennemføre mundtlige og skriftlige præsentationer af eget arbejde med matematik, bl.a. med inddragelse af it v arbejde individuelt og sammen med andre om praktiske og teoretiske problemstillinger, bl.a. i projektorienterede forløb v arbejde individuelt og sammen med andre om problemløsning i mundtligt og skriftligt arbejde give respons til andre i arbejdet med matematik, bl.a. ved at spørge aktivt. I øvrigt henvises til undervisningsministeriets læse- og undervisningsplan for faget.

IDRÆT/ MOTION Idræt og motion indgår som en naturlig del af både projektforløb og feltfag, der bliver i løbet af året planlagt motionsdage, udover dette vil der i eftermiddags- og aftentimerne være forskellige idrætsaktiviteter. Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling.

Indholdsplan 2013/ 2014

 


Stk. 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Kroppen og dens muligheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v anvende kropslige færdigheder v udvikle og anvende idrætslige lege og spil v anvende teknik, taktik og regler fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter v planlægge og udføre forskellige former for opvarmning og grundtræning v planlægge og gennemføre aktiviteter i naturen Idrættens værdier Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v indgå i et forpligtende fællesskab i forbindelse med idrætsudøvelse v erkende og forholde sig til samspillet mellem fysiske og psykiske forandringer v forholde sig til fysiske og psykiske reaktioner, der opstår i med- og modspil samt i konkurrencer v anvende viden om fysiske og biologiske faktorer i idrætten v erkende betydningen af livslang fysisk aktivitet v forholde sig til idrættens idealer, først og fremmest fairplay og tolerance. Idrættens kultur Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v forholde sig til udviklingen af normer og værdier i dansk idrætskultur og idrætstradition v bidrage med ideer til fysisk aktivitet i forskellige arenaer v orientere sig i og afprøve lokalområdets udbud af muligheder for fysisk udfoldelse v anvende idræt i tværgående projekter og problemstillinger.

NATURFAG i 9. Klasse Formål for faget FYSIK/KEMI Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt viden om anvendelser af fysik og kemi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan fysik og kemi – og forskning i fagene – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi og give dem lyst til at lære mere. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt. I det omfang det er muligt vil undervisningen i fysik/ kemi afvikles primært i tværfaglige projektforløb. For 9. klasse afholdes kurser med undervisning I forskellige færdigheder I faget, der vi også I årets løb ligge specifikke fagdage. Fysikkens og kemiens verden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Indholdsplan 2013/ 2014

 


v benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare fænomener og hændelser v kende til vigtige stoffer og materialer og deres egenskaber v kende til vigtige stofkredsløb i naturen. v Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse v Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v beskrive udviklingen i forestillingen om grundstoffers og kemiske forbindelsers opbygning v give eksempler på forskellige tiders forestillinger om universets opbygning og udvikling v give eksempler på væsentlige træk ved den teknologiske udvikling v kende til forskning, der har udvidet vores erkendelse. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund v gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning v beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger v beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktionsprocessers belastning af miljøet v beskrive hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og samfundet. Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v identificere og formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle hypoteser v planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter med relevant udstyr v anvende et hensigtsmæssigt fagsprog v læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster v formidle resultatet af arbejdet med fysiske, kemiske og tekniske problemstillinger v anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling v skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer. Formål for faget BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og på vigtige anvendelser af biologi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan biologi - og biologisk forskning - i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratorie- og feltarbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur, biologi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt. I det omfang det er muligt vil undervisningen i biologi afvikles primært i tværfaglige projektforløb. For 9. klasse afholdes kurser med undervisning I forskellige færdigheder I faget, der vi også I årets løb ligge specifikke fagdage. De levende organismer og deres omgivende natur Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v kende og beskrive udvalgte organismer, deres systematiske tilhørsforhold, livsytringer og tilpasninger til forskellige livsbetingelser v kende til opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme v kende karakteristiske danske og udenlandske økosystemer v redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed, evolution og artsdannelse.

Indholdsplan 2013/ 2014

 


Miljø og sundhed Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner v kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed v beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling v forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskets sundhed og den omgivende natur. Biologiens anvendelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v undersøge og forklare almene biologiske processer i fødevareproduktionen v vurdere forskellige interesser knyttet til syn på og anvendelse af dyr v forklare vigtige principper for naturpleje og naturgenopretning v forholde sig til bioteknologiers anvendelse og betydning for den enkelte, samfundet og naturen. Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v identificere og formulere relevante problemstillinger samt opstille hypoteser v planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet v læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster v anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling v kende eksempler på biologisk forskning, der har udvidet menneskets erkendelse v anvende et hensigtsmæssigt fagsprog v formidle resultatet af arbejdetmed biologiske problemstillinger v skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer. I øvrigt henvises til undervisningsministeriets læse- og undervisningsplan for faget. Formål for faget GEOGRAFI Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne skal tilegne sig grundlæggende geografisk viden som baggrund for forståelse af geografiske begreber og sammenhænge og viden om samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med natur- og kulturgeografiske arbejdsformer og betragtningsmåder og give dem indblik i, hvordan geografi – og geografisk forskning – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser bl.a. ved feltarbejde og brug af geografiske kilder. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og kulturgeografi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af fremmede kulturer, og til at de erkender natur- og kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt. I det omfang det er muligt vil undervisningen i geografi afvikles primært i tværfaglige projektforløb. For 9. klasse afholdes kurser med undervisning I forskellige færdigheder I faget, der vi også I årets løb ligge specifikke fagdage. Regionale og globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Indholdsplan 2013/ 2014

 


v give eksempler på naturgeografiske mønstre, kredsløb og sammenhænge på regionalt og globalt plan v beskrive den globale befolknings- og storbyfordeling v give eksempler på regionale og globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion, ressourceforbrug, bæredygtighed, miljø og forurening. Naturgrundlaget og dets udnyttelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v beskrive det indre og ydre geologiske kredsløb v beskrive vigtige forhold ved vejr, klima og klimaforandringer på Jorden v beskrive, hvordan is, vand og vind kan forme landskaber v beskrive og forklare sammenhængen mellem landskab, klima, jordbund og vand som grundlag for levevilkår i verdens forskellige egne v give eksempler på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget set i sammenhæng med bæredygtighed. Kultur og levevilkår Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v kende vigtige navne som holdepunkt for et nationalt og globalt overblik v beskrive og forklare vigtige forhold, der påvirker befolknings- og byudvikling med udgangspunkt i danske forhold v beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund v kende til de interkulturelle og mellemmenneskelige relationer v vurdere de miljømæssige konsekvenser af samfundenes udnyttelse af naturgrundlaget v give eksempler på globalisering, årsager hertil og konsekvenser heraf v give eksempler på årsager til internationale konflikter begrundet i geografiske forhold. Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at v undersøge regioner, globale mønstre og problemstillinger samt samspillet mellem disse ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler v anvende globus, kort – herunder digitale kort og satellitbilleder – samt elektroniske data som et arbejdsredskab til at skabe overblik og sammenhæng v foretage undersøgelser, målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser i natur- og kulturlandskabet v læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster v anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og fremlæggelse v anvende et hensigtsmæssigt geografisk fagsprog v skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer.

VALGFAG Hvis der er tilslutning til det vil det være muligt at oprette valgfag i sprog, det kunne være spansk, kinesisk, italiensk eller fransk på begynderniveau.

EFTERSKOLELIV Rantzausminde Efterskole tager sit udgangspunkt i de demokratiske ideer og traditioner, som har udviklet sig gennem flere hundrede år. At leve demokratisk på Rantz betyder at vi, unge som voksne, indgår i et ligeværdigt fællesskab, hvor vi tager hensyn til hinandens forskelligheder; at vi optræder medansvarlige, lytter til hinanden og hjælper hinanden: Hvor medbestemmelse bygger på tolerance og fordrer samarbejdsevne. Hvor alle deltagere bør udvise initiativ og afprøve deres vurderings- og beslutningsevne. Indholdsplan 2013/ 2014

 


Medansvarlighed Deltagerne på skolen har et medansvar for at alle trives, for at demokratiet er levende og for at de fysiske rammer også er pæne og brugbare til dem, som kommer efter os. Alle har et medansvar for at anvende vores fælles økonomiske rammer fornuftig, samt et medansvar for at passe på miljøet og de ressourcer, som vores samfund har til rådighed. At tænke på hvad andre har brug for, og ikke alene hvad man selv har brug for. Initiativ At udvise initiativ er det samme som at sikre hinanden et aktivt og spændende skoleår. Det kan være store og små initiativer til glæde for fællesskabet. Det er ikke noget man nødvendigvis kan, når man starter på skolen, men det er lærernes opgave at understøtte alle de gode initiativer, som fællesskabet vedtager. Tolerance Alle mennesker er forskellige. Det kan være af udseende, holdninger, religion eller geografisk oprindelse. Men netop det at vi er forskellige, er forudsætningen for at demokratiet ikke stivner og at vi dagligt bliver udfordret på vores tolerance. Et efterskoleår er en mulighed for at være sammen med rigtigt mange forskellige mennesker, og at lære at se dem, som de er - uden fordomme. Vurderingsevne De fleste har prøvet at stå i situationer, hvor man egentlig godt ved, hvad der er det rigtige, men så alligevel gøre det forkerte, eller bare undlade at gøre noget. Når 90 mennesker lever sammen så tæt som på en efterskole, vil der dagligt være situationer, hvor man skal bruge netop denne evne. Alle har ikke altid samme opfattelse af, hvordan man vurderer en situation, men så har vi vores demokratiske forum og samtalen til at afklare, hvad der gælder. Beslutningsevne Det er en evne, både man som enkeltperson og i fællesskabet skal øve os på. Når fællesskabet vedtager noget, er det afgørende at beslutningen føres ud i livet. Ellers bliver det bare til tomme ord, uden handling. Sommetider kommer man i mindretal, og alligevel må man følge beslutningen, sådan virker demokratiet også. Hvis der besluttes noget, skal der selvfølgelig tage hensyn til dem, som ikke var enige, det kan være ved at evaluere ugen efter eller ved at indgå holdbare kompromiser. Samarbejdsevne Vi lever i en tid, hvor det er meget sjældent at man kan klare sig uden andres hjælp. Resten af et fremtidigt arbejdsliv vil med største sandsynlighed kræve, at man er i stand til at samarbejde. Et samarbejde som igen udfordrer evnen til dialog og kompromisser. Her arbejdes meget i grupper, så dagligt øver man sig i samarbejde. KONTAKTGRUPPE/ MENTOR Skolens sociale liv er bygget op omkring 8-9 kontaktgrupper, som hver har tilknyttet en kontaktlærer. Kontaktgrupperne består af ca 15 elever blandet af piger og drenge. Kontaktgruppen har en vigtig social funktion, en slags ” familie”, der holder øje med og sikrer at alle har det godt. Grupperne spiser dagens måltider sammen, derudover er der ugentligt afsat tid til mere formaliserede møder, her kan demokratiet øves i mindre grupper, så alle har mulighed for at udtrykke sin mening. Kontaktlærerens/ gruppens opgaver er beskrevet nedenfor.

v v v v v v v v v

Varetage skole/hjem kontakt. Almindelig snak om dagligdagen. Sikre at alle trives. Afholde et ugentlig skemalagt k-gruppemøde (de almindelige uger). Forældre aftaler ekstra fri med k-læreren. Deltage i udarbejdelsen af uddannelsesplaner. Deltage i opgaver omkring tilmelding til ungdomsuddannelserne. Udarbejde skolens endelige udtalelse til eleven. Forestå forældrekonsultation. Forestå sociale aktiviteter med kontaktgruppen.

Indholdsplan 2013/ 2014

 


FRITID For at sikre at alle deltagere på Rantzausminde Efterskole har det godt og trives, er det vigtigt at der i fritiden er mange forskellige tilbud og muligheder. Da skoletiden er meget planlagt, er det vigtigt at fritiden får en anden form. Her lærer eleverne at organisere sig på forskellige måder, inspireret af det danske foreningsliv. At det bliver nemt at lave noget der er sjovt og spændende. At eleverne lærer at bruge deres initiativ til at skabe et aktivt fritidsliv. Vi skelner mellem klubber, fællesarrangementer og andre aktiviteter. Aktiviteter kan der indkaldes til dagligt, det er vigtigt for fællesskabet at alle der har lyst og interesse, kan deltage. Det kan være fodbold, rundbold , en film eller lignende. Fællesarrangement er for det meste noget der er besluttet på en generalforsamling. Det kan være en temafest, nogle der underholder, en debataften, en tur i teatret. Der er mødepligt til fællesarrangementer. Ofte vil der i forbindelse med fællesarrangementer være udvalg der er nedsat af generalforsamlingen. Hvis man er et antal elever der har en særlig interesse, kan man oprette en klub, interesserede medlemmer indkaldes på dagens snak. Oprettelse af en klub støttes af hjemmelærere. Der er mødepligt til en klub. Eksempler kan være en rollespilsklub, et band, en spilleklub eller en tai-chi klub. • Klubben aftaler hvilke regler der skal gælde for at klubben kan fungere bedst muligt. • Hvis klubben har fået penge til sin aktivitet, skal der føres regnskab. • Det forventes at klubberne er selvfungerende, dog kan der knyttes en lærer til som vejleder, men ikke som underviser. • Undtagelsesvis kan man søge om at få en gæstelærer/ timelærer udefra. KØKKENARBEJDE Vi finder det vigtigt, at eleverne indgår som samarbejdspartnere i arbejdet med borddækning, servering, oprydning og opvask i forbindelse med dagens måltider. Arbejdet giver indblik i køkkenets arbejde og giver en større ansvarlighed. RENGØRING Rengøringen på skolen har foruden et praktisk formål også et klart pædagogisk sigte: At være en aktiv del af hele dagligdagen og gøremålene forbundet hermed. Rengøring og oprydning foregår hver dag. WEEKENDER De fleste weekender I et skoleår er rejseweekender, hvilket betyder at man kan være på skolen i weekend eller man kan vælge at rejse hjem. Der skal i alle weekender være en pædagogisk planlagt aktivitet. Denne kan planlægges i god tid, dog senest fredag eftermiddag på weekendmøde. Bliveweekend betyder at alle elever skal være på skolen i weekenden. Bliveweekender ligger ofte i forbindelse med temauger eller forældredage, og er afslutningen på disse. * Dag/ Weekend betyder skolen bliver brugt til andet formål som jubilæum, skolens ordinære generalforsamling og pædagogiske dage for personalet.

VEJLEDNING På Rantzausminde Efterskole er vi af den holdning, at uddannelse skaber muligheder for den enkelte og gavner samfundet generelt. Derfor tilstræber vi at samtlige af skolens elever er tilmeldt en ungdomsuddannelse ved skoleårets slutning. Den individuelle vejledning tager typisk sit afsæt i elevens drømme, evner og lyst. I løbet af året når vi dog at komme bredt omkring økonomi, arbejdsmarked, samfundsstukturer og tendenser i tiden. Vi vejleder både individuelt og i større grupper.

Indholdsplan 2013/ 2014

 


Forældre er også meget velkommen til at tage kontakt. Som vejledere vil vi til enhver tid være behjælpelig med rådgivning og hjælp, men det er eleven og forældrene der i sidste ende har ansvaret for hvad der skal ske næste år. Årsplan September: * Ønsker for den obligatoriske brobygning afleveres. Oktober: * Fælles oplæg om den obligatorisk selvvalgte opgave (OSO-opgaven) * Brobygning uge 43 November: * Forældresamtaler med kontaktlæreren. Her gøres status over hvordan det går, såvel socialt som fagligt. Fokus på hvad eleven skal arbejde med, for at opnå hendes/hans ønske for det kommende år med henblik på gymnasiet, teknisk skole el.lign. * Uddannelsesvejlederne gennemgår uddannelsessystemet fælles for eleverne. December: * Orientering om uddannelsesplan.

Januar: * Information om tilmelding til ungdomsuddannelserne. * Vejledersamtaler - uddannelsesplan og tilmeldinger udfyldes på skolen. * Ungdomsuddannelserne begynder at afholde åbent hus-arrangementer (følg med i dagspressen). * Information om tilmelding til ungdomsuddannelserne. Februar: • Samtalerne fortsætter.

Marts: * 1. Marts. Deadline for at underskrive uddannelsesplanen digital med Nem ID på optagelse.dk * Skolen sender uddannelsesplanerne senest 15. marts 2011 til uddannelsesstederne.

Maj: • Sidst i maj får man tilsagn fra ungdomsuddannelserne om optagelse.

Indholdsplan 2013/ 2014

 


Indholdsplan 2013 2014