Page 1

Indholdsplan for RANTZAUSMINDE EFTERSKOLE 10/11 INDHOLDSFORTEGNELSE: HISTORIE VÆRDIGRUNDLAG PÆDAGOGISK ID´EGRUNDLAG HANDLING BAG ORDENE SKOLENS MENNESKESYN DELTAGEBEGREBET SAMTALEN LÆRERROLLEN DEMOKRATI-KOMMUNIKATION-MEDIER SKOLENS ELEVGRUNDLAG SKOLENS MEDARBEJDERE ÅRSPLAN NORMALUGE IDE´EN MED DEMOKRATII, KOMMUNIKATION OG MEDIER UNGE OG MEDIER LÆRINGSRUM OG KOMPETENCE AT ANERKENDE UNGES KOMPETANCER 1:1 AT UDFORSKE ET FELT TVÆRFAGLIGE TEMADAGE FILM-TV-LYD VERDENSBORGER VISUEL KOMMUNIKATION OVERORDNET MÅL FOR EMNEUGER MÅL OG INDHOLD FOR NYHEDER MÅL OG INDHOLD FOR KOMMUNIKATIV DANNELSE MÅL OG INDHOLD FOR DEMOKRATISK DANNELSE MÅL OG INDHOLD FOR HISTORIE MÅL OG INDHOLD FOR KRISTENDOM MÅL OG INDHOLD FOR SAMFUNDSFAG MÅL OG INDHOLD FOR NATURFAG MÅL OG INDHOLD FOR FYSIK/KEMI MÅL OG INDHOLD FOR BIOLOGI MÅL OG INDHOLD FOR GEOGRAFI MÅL OG INDHOLD FOR TYSK MÅL OG INDHOLD FOR FRANSK MÅL OG INDHOLD FOR ENGELSK MÅL OG INDHOLD FOR MATEMATIK MÅL OG INDHOLD FOR DANSK MÅL OG INDHOLD FOR IDRÆT EFTERSKOLELIV ELEVDEMOKRATI KONTAKTGRUPPE HUSLIV FRITID KØKKENARBEJDE RENGØRING WEEKENDER MÅL OG INDHOLD FOR UDDANNELSESVEJLEDNING SELVEVALUERING


HISTORIE Rantzausminde Efterskole blev oprettet i 1956 som en demokratisk skole, en reaktion imod datidens autoritære skole. Det var teolog og pædagog Jakob Andersen der tog initiativ til oprettelsen. Støttet økonomisk af lokale borgere og bønder overtog Jakob og hans kone Birte den gamle Rantzausminde forskole i oktober 1956, og det blev starten på landets første demokratiske efterskole. Fra at starte med 24 elever er skolen i dag udbygget til at kunne rumme 90 elever, det er stadig elevdemokratiet der i centrum.

VÆRDIGRUNDLAG OG FORMÅL Rantzausminde Efterskole tager sit udgangspunkt i de demokratiske ideer og traditioner, som har udviklet sig gennem flere hundrede år. Vi er ligeværdige mennesker, der gensidigt respekterer hinanden i forståelsen af vores indbyrdes afhængighed. Derfor tilstræber skolen at leve et reelt demokrati: • •

Hvor medbestemmelse bygger på tolerance og fordrer samarbejdsevne. Hvor alle deltagere bør udvise initiativ og afprøve deres vurderings- og beslutningsevne.

Det er hvad vi forstår ved et demokratisk sindelag. Et sted hvor de gode viljer mødes. Skolens formål er, igennem et aktivt og reelt demokrati, at sikre at de unge lærer at forvalte et demokratisk liv. Et demokratisk hverdagsliv som, via medbestemmelse, skal lære de unge at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb. Ligeledes et demokratisk hverdagsliv som skal lære de unge at samarbejde, om at løse problemer i fællesskabet på en tolerant måde, hvor beslutninger tages og fællesnormer udfærdiges. De unges vurderingsevne skal dagligt udfordrers og understøtte de initiativer, der gerne skal være det reelle demokratis barometer. Et sådant reelt demokrati forudsætter selvfølgelig ligeværd mellem unge og voksne.

PÆDAGOGISK IDEGRUNDLAG I vores demokratiske samfund har vi grundloven der udstikker nogle fælles spilleregler, de giver borgerne nogle rettigheder, pligter og et ansvar. De skal sikrer at det enkelte menneske respekteres i fællesskabet og at demokratiet bliver handlingsrettet. Lærere og elever er ligeværdige deltagere i disse fællesskaber. Enhver deltager har ret til at komme frem med sin mening og fremsætte forslag. Som demokratisk lærer har man ingen ret, der sætter sig ud over fællesskabet, men man har et pædagogisk ansvar for at fremme samtalen, og man har et ansvar for at de sociale og faglige processer foregår på en menneskelig anstændig måde, altså i overensstemmelse med skolens menneskesyn. Udover dette kan fællesskabet ikke blande sig i skolens overordnede økonomi og nedlægge skolen. Lærernes arbejdstid skal respekteres.

HANDLING BAG ORDENE Vi ønsker at de unge lærer at tage ansvar for deres eget liv, at de bliver aktive og skabende, kritiske deltagere i vores samfund. Derfor er det vigtig at demokratiet ikke kun reduceres til at handle om regler og rettigheder, men at det stiller krav til at udvikle en demokratisk samværsform.


• •

At udvikle en demokratisk livsform, betinger at de unge, skal have mulighed for at forvalte hele processen, så de oplever konsekvenserne og resultaterne af deres arbejde. De skal opleve og erfare at deres egne forestillinger og bidrag til fællesskabet, har betydning. Evaluering og opgørelse af processer og resultater, er vigtigt for at de unge hele tiden får ny erkendelse. Den åbne samtale hvor synspunkter kan fremføres og begrundes, skal til enhver tid understøttes af handlingerne.

Når vi bruger udtrykket handlerum, er det for at understrege at det vi snakker om, også gerne skulle vise sig i den måde vi handler på. At vores hver-dags-demokrati er betinget at vores evne til at udrette noget sammen, ellers bliver der ikke sammenhæng mellem det vi siger og det vi gør, og demokratiet kan blive reduceret til en tom skal omkring en opsplittet og ligegyldig hverdag. At gøre samtalen handlepræget er ikke altid nogen let proces, men netop en proces hvor vi må forsøge at trække det frem, som kan være eksemplarisk, og som kan under-støtte kommende handlinger. Derfor er det en vedkommende og vigtig opgave, at vi som lærere, forstår betydningen af, at sætte sprog på processerne. At vi sommetider “træder et skridt tilbage” og ser på hvad der sker netop nu, og spørger ind til de mulige “sorte pletter” der kan være opstået. Ligeledes at vi hele tiden reflekterer over vores egen rolle i de forskellige situationer, så vi ikke kommer til at overtage dem.

SKOLENS MENNESKESYN For at den demokratiske proces skal lykkes, er det vigtigt, at vi betragter de unge som kompetente mennesker. At deres erfaringsmængde og dannelse er lige så god som vores. At være kompetent, er ikke det samme som at vi skal kunne honorere alle de krav som omgivelserne sætter. Det der betyder noget, er at vi stiller op på de forhold og problemer vi møder, at vi har viljen til at lykkes. Hvis vi forventer at modviljen er større end viljen, bliver vores forventninger som oftest til virkelighed. De unge vi møder er mindst ligeså kompetente som os, de vil gerne, og hvis vi giver dem plads og opmærksomhed eller stabil imødekommenhed, kan og vil de også. Men vi må huske, at de unge ofte har oplevet “apartheid” fra de voksne, og derfor ikke altid har den fornødne tillid til sig selv. Denne selvtillid og selvværd, må vi forsøge at genetablere, bl.a. ved at bekræfte dem så tit så muligt, man kunne kalde det, at være bekræftende vidne. Det er også vigtigt, at være opmærksom på hvor den unge er netop nu, at lytte og stille spørgsmål. At mestre sit eget liv er ikke gjort på 10 måneder, men bare et lille skub i den rigtige retning kan bruges i resten af livet. Vi lever i en tid med meget opmærksomhed på individet, på hvad du selv har brug for, samtidigt er flere og flere unge ude af stand til at takle problemer, modgang og andre af livets almindelige tildragelser. Resultatet er flere unge som får psykiske problemer, tænker selvmordstanker og også forsøger det. Her over for står ideen om at vi ikke er noget uden hinanden At vi i fællesskab lærer at problemløse, at lytte til hinandens erfaringer og at kaste os i samlivet.

DELTAGERBEGREBET Et af de absolut vigtigste forhold i en demokratisk hverdag er forholdet mellem lærer og elev. At vi, lærer og elev bliver deltagere og samtalepartnere på lige fod, at vi bruger vores fælles erfaringsmængde til gavn for fællesskabet og med respekt for den enkelte, med andre ord vi giver plads til hinanden. At optræde formanende og bedrevidende er nok det værste man kan gøre som lærer. Lærerens viden er ikke i sig selv en fordel, men derimod en mulighed for at stille de dumme spørgsmål, som giver eleverne plads til selv at føre processen videre. Det er ofte bedre at stille det rigtige spørgsmål, end at give det rigtige svar. At vide mere er ikke nødvendigvis det samme som at være god til at lære fra sig.


En del elever vil komme med nogle forventninger om at læreren er en autoritet eller en modstander. Det er erfaringer de har fået fra deres tidligere skoleforløb og andre møder med voksenverdenen, erfaringer der ikke skal ignoreres eller undervurderes. At ændre på de unges oplevelser sker ikke over natten, men ved løbende at fastholde det ligeværdige åbne møde. For at få skabt en venlig og respektfuld omgangsform er det vigtigt at få skabt kontinuitet og overskuelighed i de faglige og menneskelige processer. Kontinuitet og overskuelighed kan også oversættes til sammenhæng og tryghed. Hvis hverdagen bliver for rodet, bliver de menneskelige relationer det tit også. . Kun elevernes deltagelse og medbestemmelse kan gøre dem optaget af at lære, hvad enten det drejer sig om kundskaber, færdigheder eller holdninger. Vi kan ikke tvinge nogen til at lære noget, men vi kan være med til at etablere situationer, hvor man kan få lyst til at lære noget. En sådan lyst fremmes sommetider af andres animering, og der har vi som lærere en ganske stor betydning.

SAMTALEN Når vi tænker demokrati, er vi næsten også nødt til at tænke samtalen. Uden samtalen vil demokratiet have svære vilkår, og det vil være umuligt at formulere fælles hensigter og fælles mål. Demokratiet er skolens grundide, og samtalen er en vigtig måde at udvikle hver-dags-demokratiet på. Samtalen eksisterer ikke kun mellem to, men er også nødvendig at fastholde i større forsamlinger, så som snak og generalforsamling. Det er klart at jo flere der deltager i samtalen, desto vanskeligere er det at være sikker på, at alle deltagerne har forstået det samme. Men hvis vi kan gøre samtalen handlepræget, vil det netop være muligt, at vende tilbage til om hvorvidt vi forstod det samme. Samtalen må således altid være åben for tolkninger, og vi må som lærere acceptere, at vores udlægning af en samtale, hvad enten den foregår imellem to eller flere, ikke nødvendigvis er den rigtige. Hvis vi gør det, risikerer vi, at sætte os i en rolle hvor vi kan komme til at hæmme den fremtidige samtalen, og i værste fald bliver vores rolle kontrollantens. Som i ethvert demokrati, må argumentet være det som tæller, ikke fra hvem det kommer. I en konfliktsituation er samtalen som mulighed ekstra vigtig at fastholde, som pædagogisk ide. Vi må forsøge, via samtalen, at skabe rum for konfliktsløsnings- modeller, som så kan danne grundlaget for fælles handlen. Hvis vi opgiver samtalen, kan det ende med at vi optrapper konflikten yderligere, eller vi kan opleve at vi bliver handlingslammet. Det er ikke altid muligt at etablere en samtale-situation hvis f.eks. en af parterne er vred, føler sig krænket eller forurettet. I en sådan situation, kan det være nødvendigt, at vente med at samtale, til vedkommende er faldet ned. Vi skal ikke tilpasse den enkelte til fællesskabet, men via samtalen, og muligheden for læring (dannelse), udvikle et fællesskab. Nogle af de begreber der er vigtige for at gøre samtalen handlepræget er blandt andre vores 6 ord. Som lige deltagere i samtalen må vi forstå vores medansvar, vi er nødt til at samarbejde, samtalen kræver gensidig tolerance. Derudover skal samtalen gerne føre initiativ med sig, og evnen til at vurdere og beslutte skulle gerne vokse frem af samtalen.

LÆRERROLLEN Når det er nødvendigt at gøre meget ud af lærerrollen skyldes det at ganske få af os er opdraget eller uddannet til at være eller undervise demokratisk. Tværtimod har de fleste af os oplevet en skolegang som i høj grad var autoritær, og hvor lærerens status var tydelig. Selvfølgelig var der lærere som vi oplevede som mere åbne og som var til at tale med, men opstod der modsætninger vidste vi godt hvem der bestemte, også når det kunne være skærende uretfærdigt. Lærerens status er historisk forankret og har udviklet og ændret sig gennem tiderne, og den åbenlyse og direkte straffende autoritære lærer hører heldigvis fortiden til. Siden er der udviklet mange former for skjult autoritet. Former der går fra manipulation og til decideret psykologisk terror, og med den samme gamle floskel i baghånden :” i sidste ende er det mig der bestemmer for det er jo mit ansvar”.


Den demokratiske lærer er nødt til at gøre sig sine vaner og rutiner bevidste, og “luge” ud i de handlemåder der dækker sig ind bag lærerstatusen, en proces som er svær og til tider vil føles som at miste fodfæste, en oplevelse af at være handlingslammet. Men det er ganske naturligt, at lære noget nyt medfører som regel altid følelsen af midlertidige tilbageskridt. At være demokratisk lærer indebærer ikke noget “helligt”, det forudsætter ikke at vi skal ændre personlighed eller at vi skal undertrykke vores “mindre heldige” sider, men at vi skal tro på vores personlighed. En personlighed der kan stå alene på godt og ondt. Med andre ord er det vigtigt, at vi opbygger en autoritet, der bygger på vores faglighed, vores professionalisme og på vores personlighed Når vi ikke bliver handlingslammet som lærere, fordi vi opgiver vores status-autoritet, skyldes det at vi har samtalen som mulighed. Her er det nok på sin plads at skelne mellem at være ligeværdig og ligestillet. Det er vigtigt at vi er ligeværdige, for at samtalen ikke skal blive en skinmanøvre. Forstået på den måde, at samtalen kan rumme muligheden for at blive klogere, at vi kan lære noget af hinanden, at vi må prøve at forstå hinandens udgangspunkt og at vi undervejs i samtalen, ved at spørge ind, kan formulere fælles mål. At vi ikke nødvendigvis er ligestillet hænger sammen med forskelle i alder og erfaring. Vi skal ikke undertrykke vores faglige viden og kompetence, men vi skal heller ikke docere den. At være samtalepartner kan betyde at vi stiller vores faglige og personlige kompetence til rådighed i en åben og forhåbentlig frugtbar snak. At være samtalepartner kan betyde at vi er villige til at lytte, lære og til at markere egne synspunkter, og ikke at vi opgiver vores egne holdninger og erfaringer. Samtalen som mulighed, er netop betinget af at vi prøver det bedste vi kan og giver plads til hinanden.

DEMOKRATI-KOMMUNIKATION-MEDIER Er vores nye profil. Kommunikation og medier er i dag en forudsætning for DET MODERNE DEMOKRATI, så det har været en nødvendighed for at sikre Rantzausminde Efterskole en fremtid. Demokratiet er stadig det centrale på Rantzausminde Efterskole. Men man kan ikke sige demokrati uden at sige kommunikation, og man kan ikke sige kommunikation uden at sige samarbejde… ,- og så er vi godt i gang med de seks ord , der jo altid har været et pædagogisk omdrejningspunkt på Rantzausminde Efterskole. Udviklingen af skriftsproget, af trykkekunsten eller vor tids TV og internet er et resultat af revolutionerende historiske forandringer, der samtidig har ændret vores måde at kommunikere på. Communicare kommer af latin og betyder ” at gøre fælles”, hvilket betyder at kommunikation er en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab. Ingen sociale systemer, sociale organisationer eller for den sags skyld samfund, kan etableres og opretholdes uden kommunikation. Først som deltager i et socialt system bliver mennesket et socialt væsen. Evnen til at kommunikere og skabe relationer er ofte altafgørende for, om vi får succes i såvel arbejdsliv, som privatliv. Selv totalitære samfund har kommunikation, så kommunikationen er ikke i sig selv afhængig ag demokratiet, men jeg vil påstå at demokratiet er afhængig af kommunikationen. Et reelt demokrati kan blandt andet måles på, I hvor stor udstrækning deltagerne har adgang og kontrol over de kommunikative virkemidler. Demokratiets vilkår ændrer sig i takt med samfundsudviklingen, Et reelt demokrati står aldrig stille. Og det er gået stærkt de sidste 20 år, specielt når man tænker på de kommunikative virkemidler, vi har fået en helt ny måde at kommunikere på. Så hvis vi skal sikre demokratiet i fremtiden er det på høje tid at vi får kommunikationen i centrum, at vi forholder os til dens virkemidler, at vi forstår hvilken indflydelse og magt moderne medier har, at vi lærer at bruge det til fremme at et godt samarbejde, et godt liv med hinanden og et demokrati der sikrer fundamentale menneskelige rettigheder. Det der har udmærket Rantzausminde Efterskole igennem tiden, har været at man har levet DEMOKRATIET, at unge mennesker har fået mulighed for, selv at afprøve og opleve hvad det vil sige


at få et demokratisk liv til at fungere, med alt hvad det indebærer af besværligheder og glæder, i både fritid og undervisning. Og sådan er det stadig. At uddanne demokratiske borgere, indebærer i dag at man som ungt menneske også lærer at beherske de moderne kommunikationsmidler, at man lærer at formidle budskaber og meninger i en ny tid. Man opnår ikke alene kommunikative kompetencer ved at høre læreren tale om dem eller at læse om dem, DET GØR MAN VED AT BRUGE DEM.

SKOLENS ELEVGRUNDLAG Rantzausminde Efterskole optager hvert år 90 elever, fordelt ligeligt på drenge og piger. Vi tilbyder undervisning i både 9. Og 10. Klasse. Det er vigtigt at eleverne er interesserede i demokrati og kommunikation. At de har lyst til at kaste sig ud i et efterskoleliv, med de mange problemstillinger det indebærer. Det er vigtigt at eleverne kommer fra alle egne af landet. At elevgruppen repræsenterer et bredt udsnit af den danske befolkning, både socialt , religiøst og politisk.

SKOLENS MEDARBEJDERE Ved læreransættelse lægger vi vægt på at ansætte lærere der;Varetage en demokratisk lærerrolle, der bygger på ligeværd og åbenhed. Der deltager aktivt og positivt i medieefterskolen ved at bruge medier i undervisningen, at være omstillingsparat og åben i forhold til videreuddannelse, opkvalificering og pædagogisk udvikling. I samarbejde med elever tilrettelægger og gennemfører en demokratisk undervisning i tema- og emnestudieuger, i tværfaglig- og fagdelt undervisning samt i feltfag. Kan varetage hjemmelærerfunktion aften/ nat og weekender, hvilket indebærer en aktiv og positiv støtte til elevernes fritidsliv. Udfylder rollen som kontaktlærerfunktion. Forstander Anette Clemmensen/ AC Viceforstander Bo Kristensen/ BK Afdelingsleder Medie Jakob Steensig/ JS Lærere: Preben Christensen/ PC Søren Rasmussen/ SR Katrine Lynøe/ KL Mads Steensgaard/ MN Mette Strate/ MS Verner Johnsen/ VJ Matte Kaas/ MK

Claus Otto Hansen/ CO Frida Pedersen/ FP Køkken: Dorte Hansen Dorthe Mosel Alice Jensen Pedel: Thomas Mouritzen Bo Hansen Kontor: Pernille Færing

TID TIL UNDERVISNING / SKEMA Obligatoriske fag Boglige fag/ færdighedstræning 4,5 timer Kommunikativ dannelse 2,25 t Nyheder 2 timer Idræt/ motion 2,75 timer Dagligt fællesmøde, ugentlig generalforsamling 3 timer Husmøder/ kontaktgruppemøder 1 time Feltfag 4,25 timer Fagdage/ tværfaglige dage 6,75 t

Valgfag/ aktiviteter Tysk/ fransk 1,5/ 2 timer Klubber 2-6 timer Fællesarrangementer 2-4 timer Tema/emneuger 22-25 timer


ÅRSPLAN Skoleåret 09/10 er sammenlagt på 40 uger, ud af disse er 24 normaluger. De resterede 16 uger tema/emneuger således: Uge 34/ er en Intro uge, hvor eleverne indføres i skolens idégrundlag, hverdagen, kontaktgrupper, fællesmøder, fagene, temauger, rengøring, køkkenarbejde. UGE 35/ Normaluge,- temadage torsdag og fredag: Kommunikativ dannelse UGE 36/ Normaluge,- temadage torsdag og fredag: Dansk UGE 37/ Normaluge,- temadage torsdag og fredag: Matematik Uge 38/ Feltfaguge. UGE 39/ Normaluge,- temadage torsdag og fredag: Engelsk UGE 40/ Normaluge,- temadage torsdag og fredag: Tværfagligt tema Eftersårsferie UGE 41/ Normaluge,- temadage torsdag og fredag: Kost og motion UGE 43/ Normaluge,- temadage torsdag og fredag: Performance Uge 44/ Performanceuge. Uge 45 / Brobygningsuge for 10 klasse og faguge for 9. klasse. UGE 46/ Normaluge,- temadage torsdag og fredag: Dansk UGE 47/ Normaluge,- temadage torsdag og fredag: Matematik UGE 48/ Normaluge,- temadage torsdag og fredag: Engelsk UGE 49/ Normaluge,- temadage torsdag og fredag: Tværfagligt tema UGE 50/ Normaluge,- temadage torsdag og fredag: Juletema Juleferie UGE 1/ Normaluge,- temadage torsdag og fredag: Dansk UGE 2/ Normaluge,- temadage torsdag og fredag: Matematik UGE 3/ Normaluge,- temadage torsdag og fredag: Lejrskoletema Uge 4 / Skilejrskole. UGE 5/ Temadage,- onsdag- fredag: Innovation og sience UGE 6/ Normaluge,- temadage torsdag og fredag: Engelsk UGE 7/ Normaluge,- temadage torsdag og fredag: Tværfagligt tema Vinterferie UGE 9/ Normaluge,- temadage torsdag og fredag: Tværfagligt tema UGE 10/ Normaluge,- temadage torsdag og fredag: Tværfagligt tema UGE 11/ Normaluge,- temadage torsdag og fredag: Dansk UGE 12/ Normaluge,- temadage torsdag og fredag: Matematik UGE 13/ Normaluge,- temadage torsdag og fredag: Engelsk UGE 14-15/ Filmproduktion med henblik på Fynske Efterskolers Filmfestival FRAME UGE 16/ Temadage,- mandag- onsdag: Tværfagligt tema UGE 17/ Normaluge,- temadage torsdag: Filmfestival/ fredag: Forberedelse til skr. prøver UGE 18/ Skriftlige prøver UGE 19/ Normaluge,- Skriftlige prøver/ Synopsis i sprogfag UGE 20/ Feltfagsuge UGE 21/ Normaluge,- temadage torsdag og fredag: Projektformulering af afslutningsprojekt UGE 22/ Mundtlige prøver og afslutningsprojekt UGE 23/ Mundtlige prøver og afslutningsprojekt UGE 24/ Mundtlige prøver og afslutningsprojekt UGE 25/ Mundtlige prøver og fremlæggelse af afslutningsprojekt


NORMALUGE Mandag

Rantzausminde Efterskole 2010/11

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

VÆKNING

AC/

VÆKNING

BK

MORGENMAD 8.00 TEMA

7.00 VÆKNING

AC/ BK

7.30

7.50 8.30 8.45

AC/ BK

VÆKNING

MORGENMAD

MORGENMAD

MORGENMAD

NYHEDER

NYHEDER

NYHEDER

NYHEDER

ELEVBANK KOMMUNIKATIV DANNELSE

ELEVBANK FELTFAG

ELEVBANK MATEMATIK

PAUSE KOMMUNIKATIV DANNELSE

11.35 11.55

RENGØRING

12.00

SNAK

JS VJ MS PC

RENGØRING JS CO MS MK SR KL MN VJ FP

FELTFAG

10.00-11.00 KONTAKTGRUPPE/ HUSMØDER

MØDETID EDB kontor åbent 13.00-13.30

MN MN KL

10. KL 13.30-15.30 TYSK 15.15-16.45 9.KL  FYS  BIO  KRIST

GÅTUR

GÅTUR

237.00

12.00 FROKOST

13.00-14.30 TEMA

13.30-14.30 TEMA MK PC VJ

14.45-16.00 IDRÆT

CO SR mv.

FAGWORKSHOP KLUBBER

FAGWORKSHOP KLUBBER

15.15 WEEKENDEN STARTER PC PC MK

FAGWORKSHOP KLUBBER

FAGWORKSHOP KLUBBER

AFTENTHE OPRYDNING PÅ OMRÅDERNE PÅ EGEN AFDELING SOVERO ALLE SKAL VÆRE PÅ EGET VÆRELSE – GO’NAT

15.30- 23.00 KL-MN JT

14. 30-15.00 SNAK

CO

AFTENSMAD

21.30 21.45 22.00 22.30 11.30 -23

SNAK

GÅTUR

17.30 19.00

RENGØRING 11.00-12.00

12.30 ELEVBANK

13.30- 15.00 INDIVIDUEL FÆRDIGHEDSTRÆNING 9.KL TYSK FRANSK

15.15-16.45

17.00

SE ÅRSPLAN

RENGØRING

13.30-15.30 FELTFAG

TEMA

RENGØRING

SNAK

KL MS FP MK VJ

TEMA

11.00-12.00 GF

13.00

9. KLASSE  GEO  SAMF  HIST

ELEVBANK TEMA

PAUSE

FROKOST

Fra 13.30-15.00 DANSK ulige uger ENGELSK lige uger

MN VJ PC SR

MEDARBEJDERMØDE

12.30

13.30

AC/ BK

MORGENMAD

9.30 10.00

VÆKNING

15.30-23.00 FP-MS

15.00- 23.00 VJ-MK

16.00-23.00 SR-CO

PC

JT ulige uger PC lige uger

JT lige uger PC ulige uger


FAG på Rantzausminde Efterskole Hvorfor demokrati – kommunikation – medier Dagens demokrati, og den kommunikation som definerer rammerne omkring demokratiet, finder sit udtryk igennem medierne. I dag foregår hovedparten af den demokratiske debat og det demokratiske slagfelt, hvori debatten udspiller sig, på de forskellige medieplatforme, som kendetegner dagens samfund. Det er umuligt at være en demokratisk medspiller, hvis ikke du har kendskab til hvordan medierne fungerer, og hvordan man kommunikerer igennem medierne. Det største demokratiske skel som er ved at opstå, er imellem dem som mester medierne, og dem som ikke kan bruge medierne. Samtidigt er det også igennem medierne, at demokratiet har en chance for at blive et mere direkte demokrati, end det repræsentative demokrati, vi har kendt til. Med andre ord, så er det, at kende til medierne og deres muligheder, af afgørende betydning, for at være aktiv borger i et demokrati. Men til trods for dette, er der endnu ikke skabt en forståelse for, at unge som skal opdrages til demokratiske borgere, bør få forudsætningerne til at kunne navigere i et mediestyret demokrati. Her finder vi det som en klar opgave, at uddanne unge til at forstå og færdes på de forskellige medieplatforme. Derfor tilstræber vi, at der igennem al vores undervisning, skal være fokus på den proces, som skal føre frem til de fælles mål som defineres centralt fra. En proces som forudsætter, kendskab til og brug af de moderne medier. I dag er almen dannelse ikke noget uden digital dannelse.

Unge og medier For unge af i dag, er brugen af medier, ikke noget de skal lære sig, men noget som de er vokset op med. De bruger dagligt et utal af medier med største selvfølgelighed, og de adopterer alle mediernes muligheder, som noget naturligt. En kontinuerlig proces, som sikrer dem adgang til alle de forskellige medieplatforme som allerede findes og som hele tiden opstår. Men desværre, er de unges mediekompetencer, noget der i alt for høj grad hører deres fritidsliv til. I skolen er der alt for ofte fokus på mediernes ”uheldige” indflydelse på undervisningen. De unge får hurtigt en opfattelse af, at alle de nye medier, forstyrrer læringen. Dette er for os af se en uheldig opfattelse af medierne. Vi vil i stedet sikre at der sker en større sammenhæng imellem fritidens mediekultur og skolens læringsmiljø og mediekultur. Sagt på en anden måde, vi ser det som skolens opgave, at integrere de unges mediekompetencer, med de fagfaglige mål som vi sætter op.

Læringsrum og kompetencer Som tidligere omtalt, vil vi gerne sikre at der er en høj grad af ligeværdighed imellem lærer og elev. Såvel i undervisningen som i resten af efterskolelivet. Hvad angår al samværet uden for undervisningen, har vi oplevet at det ligeværdige møde imellem voksen og ung, i høj grad blev udlevet. Understøttet af vores demokratiske hverdagsliv, falder det naturligt at aflægge sig den statusautoritet som ofte hører lærergerningen til. Men i undervisningen har vi oplevet, at der i mødet imellem lærer og elever, sker en automatisk indgroet reaktion, hvor læreren træder i karakter og eleven bliver passiv. •

Det har været, er nok stadigvæk den mest fremherskende læringssituation vi kender til : et klasselokale, en lærer og x antal elever - læreren har forberedt dagens time, eleverne har måske haft lektier for, og så fortæller læreren eleverne hvad han/hun ved om emnet, evt. hører læreren eleverne om de kan lektierne, og hører siden om hvorvidt de har forstået dagens emne.


En læringssituation som går fra læreren og ned til eleven, en top/down situation som ikke nødvendigvis medfører en ligeværdig dialog imellem lærer og elev. En situation som ofte ikke inkluderer elevernes kompetencer. En pædagogisk praksis, som på mange måder minder om en tankpasser, som tanker viden på tomme beholdere. En praksis som indebærer at lærerrollen er klart defineret, og at al ny viden kommer igennem lærerens indsamlede viden. Læring foregår igennem elevens accept af at læreren er den vidende, og at den enkelte elevs evne til at adoptere denne viden, sikrer læringsprocessen. På vores skole har vi kæmpet med at ændre denne læringsmetode, at finde andre former for læringsrum der sikrer andre læringssituationer og at læring kan foregå på forskellige måder. Det har været svært, for som før omtalt, har både elever og lærere indarbejdet denne læringsform, igennem egen skolegang, og for lærernes vedkommende, igennem deres uddannelse. Skolen har fra start arbejdet med emnestudier som et centralt omdrejningspunkt, og her frisættes der en mængde andre læringssituationer, som har bidraget til større grad af ligeværdighed imellem lærer og elev, og har ikke mindst bidraget til at de unge har lært at studere. Men da skolen bliver en eksamensskole, hvor centralt fastsatte mål og midler bliver en del af hverdagen, opstår klassesituationen oftere. Dette er ikke blevet mindre igennem de seneste år, med endnu mere central styring og udvidelse af eksamensfag. Så den store opgave har været at få brudt ”den onde cirkel”, og få skabt andre læringsrum og situationer som sikrer at elevens kompetencer bliver anerkendt. Dette også nødvendiggjort af behovet for at uddanne de unge til den samtid vi lever i. Skoleformen skal nødvendigvis afspejle de fremtidige behov som vil opstå i samfundet, og ikke tage sit udgangspunkt i landbrugs- eller industrisamfundets behov. Her kommer mediernes betydning klart til udtryk. Det 21.århundredes efterspurgte kompetencer, kan nødvendigvis ikke være de samme som det 20. århundredes.

At anerkende de unges kompetencer Vi ser kompetencer som en persons evne til eller færdighed i at udføre handlinger. Kompetencer opnås ikke alene i uddannelsesmæssige sammenhænge, men i lige så høj grad i fritids sammenhænge. Det gælder såvel formelle som reelle kompetencer. Derfor er det skolens opgave. At skabe rum og sammenhæge hvor de unges kompetencer anvendes, anerkendes og opleves af de unge selv. Det gælder altså om at bringe de mediekompetencer, de unge bruger flittigt i deres fritidsliv, ind i undervisningen. For at sikre det har vi fem dogmer som gælder al form for undervisning: 1 2 3 4 5

Undervisningen skal ende I et produkt Processerne skal dokumenteres digitalt. Eleverne skal have medejerskab i hele processen. De enkle forløb skal være overskuelig i tid og omfang. Lære at forholde sig analytisk og kritisk til sin samtid.

Disse dogmer for at sikre overgangen fra den førdigitale skole, til skolen I det 21. århundrede. De kompetencer som den digitale skole efterspørger er bl.a. : • Kompleksitet • Kollektiv intelligens • Vidensdeling • Producerende • Kollaborativ læring • Distribuerende • Formidlende • Kreativitet • Samarbejdsevne • Innovativ • IT fortrolig • Benytte globale platforme


1:1 For at tage det praktiske skridt ind I det 21. århundredes skole, er det nødvendigt at tage de digitale redskaber I brug. Dette fra elevernes mobiltelefoner til computere og overalt fungerende netværk. Den digitale skole erstatter penalhus, mapper og tonsvis af papir, med den bærbare computer. En elev - en computer – en forudsætning for at de medierelaterde kompetencer kan komme til fuldt udtryk. Igennem at inddrage de digitale redskaber, sker der et åbent mode imellem lærer og elev. Et møde som der har som forudsætning, at lærer og elev anerkender hinandens kompetencer. De unges digitale kendskab skal via lærerens didaktiske og pædagogiske evner omsættes til produkter. Via brug af den digitale platform som er tilgængelig på elevernes og lærernes bærbare computer, skabes der et innovativt læringsrum, som for alvor forflytter læringen ud af det klasserums skabte læringsmiljø. Via anerkendelse og forsat udvikling af elevernes kompetencer, oplever de en anerkendelse, som gør dem kreative og I stand til at færdes I det 21.århundredes medieskabte verden. De lærer at forstå og forholde sig til mediernes redskaber, forførelse og manipulation. De lærer selv at producere og formidle det ud til det omgivende samfund. De oplever læring som relevant i forhold til hele deres verden, det sprænger det store gab imellem fritid og skole. Med 1:1 modellen ændrer skolens form både indholdsmæssigt og I udseende. Ikke ved at fornægte de centralt stillede fælles mål, tværtimod. Men ved at inddrage de digitale medier, skabes der en syntese, der muliggør at nå målene på en made der lever op til de krav der stilles I det 21. århundrede. Der skabes læringsrum som rummer elevernes kompetencer, og muliggør læring, læring der har relevans for de unges fremtid.

At udforske et FELT På Rantzausminde Efterskole har vi tre felter vores elever kan vælge imellem; VERDENSBORGER, VISUEL KOMMUNIKATION og FILM-TV-LYD. Feltfagene er et pædagogisk forløb der skal sikre den demokratiske undervisning, hvilket indebærer at eleverne tager del i hele undervisningsprocessen, fra opstart, indsamling af informationer, gennemførelse, fremlæggelse og evaluering. Ideén om at udforske et felt, hvor der er mange retninger og mange muligheder, har som sit udgangspunkt, nogle meget velovervejede og planlagte indledende øvelser, der skal sikre at alle bliver ”klædt på” til at bevæge sig ind på feltet. Tiden det tager kan variere fra felt til felt, Når fundamentet så er lagt, og bevæger vi os sammen ind i feltet, Eleverne kan altså bevæge sig frit inden for feltet, man kan kalde det afsøge feltets muligheder, og der kan tages udgangspunkt i elevernes forskellige ståsted. Arbejdet vil som oftest foregå i grupper, da medieproduktioner er kompleks, der er mange funktioner og roller der skal udfyldes. Dette sikrer også at elevernes forskellige kompetencer bliver brugt.

TVÆRFAGLIGE TEMADAGE. Igennem tilrettelæggelse af tværfaglige forløb, er det målet at udvikle elevernes evne til at arbejde kreativt, at skabe innovation og udvikle entreprenørskab. I det tværfaglige forstås sprogfag : dansk, engelsk og tysk samt naturfag : matematik, fysik, biologi og geografi. Det er hensigten at arbejde projektorienteret, hvor den enkelte faglærer, som er en del af det tværfaglige team, sikrer netop sit fags fagmål. Eleverne lærer at samarbejde og at producere, fremlægge og evaluere korte afsluttede forløb. Der lægges op til korte oplæg og præsentationer, hvorefter eleverne selv skal være med til at definere og udvikle de konkrete opgaver og forløb. Læreren bliver således mere vejleder og facilitator. Forstået sådan, at læreren sørger for at elevernes arbejdsproces, ikke støder på unødige problemer eller tekniske forhindringer. Samtidig er det lærerens opgave, at sikre tidsfrister overholdes, og at der er den fornødne tid til fremlæggelse og evaluering. Endelig skal læreren sikre, at eleverne produkter på deres porfolio/ blok.


Der arbejdes på en digital platform, og arbejdsmetoden fremmes via tre faser :  Kreativitet: er at være skabende – idegenerering - kendt viden der kombineres på nye måder, eller skabelse af helt ny viden  Innovation: er kreativitet der italesættes, systematiseres og belyses fra flere perspektiver den valgte ide kategoriseres og analyseres, og den tilskrives eller forbindes med en værdi  Entreprenørskab: Her gælder det om at være foretagsom og føre innovationerne - de gennemarbejde og værdifulde ideer - ud i livet Det tilstræbes at elevernes produkter/produktioner har værdi, ikke kun for sin egen gruppe, men også gerne for resten af skolen og optimalt for målgrupper uden for skolen.

FILM- TV-LYD Filmproduktion Tv Instruktion Manuskript Lyd Lys Har du hovedet fuld af gode historier? - Elsker du at se film? Kan du lide at iscenesætte? - Har du levende billeder på din indre billedskærm? Drømmer du om at blive TV vært? ! Fra idé til den gode historie, at lave FILM er en utrolig spændende proces med mange forskellige og udfordrende arbejdsfunktioner. Der skal skrives et brugbart manuskript og storyboard, der skal bruges skuespillere, findes locations, scenografi, instrueres fotograferes og der skal sættes lys. Når den gode historie så er i kassen skal der redigeres, klippes, laves lyd og musik Et intensivt forløb der indebærer et tæt samarbejde i teamet. EFTERSKOLE TV På Rantzausminde Efterskole har vi vores eget TV STUDIE, hvor vi laver internetbaseret TV til unge der går på efterskole. Her producerer unge TV til andre unge, TV der fortæller om alt det spændende der sker i et efterskoleår, det kan være på Bornholm, Nordjylland eller her i det fynske. Igennem året filmer vi, redigerer vores eget og andres materiale og sender det til andre unge på efterskole via TV kanalen, EFTERSKOLE.TV LYD studie

VERDENSBORGER Politik Filosofi Journalistik Dokumentarfilm Radiomontage Har du holdninger? Tror du på alt hvad politikerne siger? Kan du lide at diskutere? Er du nysgerrig? Er alt hvad der står i avisen sandt? Tror du på at vi kan skabe en bedre verden? Dette er feltet hvor vi tager spændende og aktuelle emner op til debat.


Det er for dig der ønsker at afdække de politiske, religiøse, kulturelle og filosofiske forskelle og ligheder der er i verden i dag. Du inviteres til at deltage som aktiv debattør, arbejde journalistisk og lære noget om at være demokratisk aktivist. Feltet hvor vi ønsker at få dig til at tage stilling, til den verden der omgiver os. Her har du lov at have en mening og stille spørgsmål til din verden og dine medmennesker Vi vil gennem konstruktive diskussioner, foredrag, ekskursioner prøve at skubbe til hinandens holdninger og synspunkter Vi skal sammen undersøge, de påståede sandheder og løgne som vi dagligt møder gennem den enorme mediestrøm, vi omgiver os med i dag ;- TV, internet, film, radio og dagblade. Saglig journalistik, dokumentarfilm og radiomontage er vores måde, at dokumentere det vi arbejder med.

Formål for faget VISUEL KOMMUNIKATION Formålet med undervisningen i VISUEL KOMMUNIKATION er at eleverne gennem at producere og opleve billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikations- og udtryksmiddel. Gennem arbejdet med digitale produktioner tilegne sig færdigheder i og viden om kunst, medier og andre visuelle udtryks- og kommunikationsformer som grundlag for at udtrykke sig gennem billeder og andre visuelle former. Som deltagere i og medskabere af kultur og som del af deres kreative udvikling og æstetiske dannelse udvikler eleverne deres kundskaber om kunstens og mediekulturens billedformer, som de fremstår i lokale og globale kulturer. I et samfund, hvor en stadig større del af kommunikationen foregår i billeder, er kompetence i at kommunikere visuelt af væsentlig betydning. Kommunikation består af elementerne information, meddelelse og forståelse. Eleverne arbejder med produktion af visuel information. Den kommunikative situation overvejes og medtænkes, og eleven får dermed redskaber til at undersøge og reflektere over, hvilke informationer, der skal gives med hvilken meddelelsesform, og hvem der skal være modtagere af informationen. Der eksperimenteres med forskellige visuelle koder og udsagn, der kan afprøves i forskellige kommunikative sammenhænge. Hvad kommunikeres ud – til hvem – med hvilke virkemidler – og i hvilke sammenhænge? Visuel kommunikation kan finde sted gennem forskellige medier, fx tv, video, computer, billedmobiltelefon, blade, plakater, aviser, performances, shows og udstillinger. I arbejdet med visuel formidling arbejdes med design og layout inden for de forskellige medier, fx plakatdesign, hjemmesidedesign, præsentationsdesign og udstillingsdesign. De digitale billeder og billedforløb, såsom video, præsentationer, animationer vil blive vist for hele skolen til fællessamlinger. Elevernes digitale produktioner vil blive lagt på skolens hjemmeside, hvor de indgår i den generelle kommunikative udveksling. Der lægges vægt på, at eleverne udvikler deres kommunikative kompetencer, så de mestrer og forfiner billedudtrykkene, idet de får mulighed for at fordybe sig i den kunstneriske proces. Der tages udgangspunkt i elevernes personlige billedfascinationer, i de billedkulturer, eleverne deltager i, og i samtidskunstens billedformer. Elevernes evne til refleksion og abstrakt tænkning giver nye muligheder for at arbejde i længere og mere komplekse forløb, hvor flere medier og formsprog inddrages i udforskningen af en tematik. Elevernes erfaringer med netbaserede digitale medier er en væsentlig ressource, som bør bruges både i produktion og i cirkulation af visuelle produkter.


Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at • kommunikere betydninger, meninger og holdninger i visuelle udtryk • præsentere egne visuelle projekter mundtligt og ved udstillinger i det offentlige rum • vælge og anvende forskellige billedformer i formidlingen • bidrage med visuelle udtryk i kulturprojekter i eller uden for skolen • udvikle elevernes visuelle og kommunikative kompetencer inden for det multimediale område.

INDHOLD Forskellige medier inddrages efterhånden i arbejdet med både selvstændige og fælles produktioner. Det kan bl.a. være tegneserier, små bøger, modeller, panoramaer, plakater, collage, video og computergrafik. Eleverne kommer igennem mange discipliner/ programmer i løbet af året. De grundlæggende processer der arbejdes med er: IAGTAGELSE/ ABSTRAKTION/ BEVIDSTHED. Året afsluttes med en selvvalgt opgave, der skal vises på en udstilling. KUNST • Tegning/ maling • Foto/ videokunst • Skulptur • Installation FOTOGRAFI • Genrefotografi;- journalistisk,portræt,eksprimentel, studio. • Teknik;- format,motiv, lys, basisviden. • Billedbehandling;- korrektur,retusche,montage. DESIGN • Typografi. • Plakat. • Visuel repræsentation. KULTURHISTORIE/ TEORI • Formidling og diskussion af visualitet. • Historiske og teoretiske perspektiver. • Kuratering af klassens produkter.

Overordnet mål for EMNEUGER Formålet med emne- og temauger er at eleven tilegner sig arbejdsmetoder og studieformer der gør dem i stand til på selvstændig vis at tilegne sig ny viden og færdigheder. I emneuger vil arbejdet oftest foregå i grupper og på tværs af hold/ klasser her er processen og samarbejdsevner i fokus. Metoden er at indsamle og bearbejde/ fordybe sig i viden og informationer, afsluttende med fremlæggelser for resten af elevgruppen. At studere, betyder at beskæftige sig ivrigt med noget, og dette er hvad eleverne får mulighed for i disse uger. Uge 39/ Feltfaguge. • Feltfagene; film-tv-lyd, verdensborger og visuel kommunikation planlægger, gennemfører et undervisningsforløb i overensstemmelse med fagenes formål. • Produkterne fremlægges i bliveweekenden.


Uge 45/ Performanceuge. • På tværs af fag og hold gennemføres en performanceforestilling. • Eleverne vil her have stor indflydelse på det færdige produkt. • Kreativitet og samarbejde er her i fokus. • Forestillingen vises for foældrene i den efterfølgende weekend. Uge 45 / Brobygningsuger for 10 klasse og faguge for 9. klasse. • 10. klasserne er i brobygningsforløb på forskellige uddannelsesinstitutioner og 10. klasses obligatoriske opgave. • 9. klasserne får her mulighed for fordybelse i de fag der er særlige for deres klassetrin. Uge 4 / Skilejrskole til Sverige. • En uge hvor samarbejde og fysisk udfoldelse er centralt. • Eleverne bor i hytter der er selvforplejende, der laves arbejdsplaner, budgetter mv. • Alle elever der har behov bliver undervist i alpinski eller snowboard. Uge 5 / Innovation og sience. • Der arbejdes projektorienteret med INNOVATION og SIENCE. • Produktet fremlægges for forældrene i weekenden. Uge 14 & 15 / Arbejde med filmproduktioner til Filmfestival. • Opstart, gennemførelse og afslutning af filmproduktioner til årets filmfestival. • Der arbejdes med ideér til film i forskellige genrer, arbejdsgrupper dannes, der skrives historier, udarbejdes planer for den kommende produktion. Uge 18 / Skriftlige prøveuge/ faguge. • Skriftlige prøver for 9. Og 10. Klasse afvikles. • Almindelig fagundervisning. Uge 16 / Tværfaglig uge • Fordybelse i tværfaglige projekter. Se beskrivelse under tværfaglige forløb tidligere. Uge 21 / Afslutning af Feltfagprojekter. Feltfagsrejser. • Feltfagene; Film-tv-lyd, Verdensborger og Visuel kommunikation planlægger, gennemfører et undervisningsforløb i overensstemmelse med fagenes formål. • Der er her mulighed for studierejse. Uge 22- 25 / Mundtlige prøver. Aktivitetsdage. • Mundtlige prøver for 9. og 10 klasse afvikles. • Afslutningsprojekter i mediefag, sideløbende med prøver arbejdes der i selvvalgte projektgrupper. Projekterne fremlægges i uge 25.

Mål og indhold af NYHEDER Hver morgen ser, lytter eller læser vi dagens nyheder. Det via TV, radio eller dagens avisers hjemmesider eller papirudgaver. Igennem året ser vi også svenske, norske og internationale (engelsksprogede) nyhedsudsendelser. Formålet er at række ud til den store verden, så eleverne ikke bliver isoleret på en lille ”efterskole ø”. Samtidig finder vi det nødvendigt, i forhold til at opnå demokratisk dannelse. I forbindelse med undervisningen opnås: • evnen til at se/lytte til nyhedsformidling • evnen til at forholde sig til nyheder over en tidsperiode på næsten et år • evnen til at diskutere nyhedsindslag • evnen til at give egen mening til kende • evnen til at lade ændre sine holdninger igennem diskussion


• • • • • • • • • • • •

få udvidet sin historiske viden få udvidet sin geografiske viden få sproglige kompetencer få indsigt i demokratiets rammer og spilleregler forholde sig til et bredt spekter af nyheder forholde sig sine egne holdninger, og begrunde disse kendskab til hvordan nyheder bliver til kendskab til journalistiske vinkler kendskab til de forskellige mediers tilgange kendskab til mulige forskellige journalistiske tilgange kendskab til mulige medie manipulationer at se/lytte til nyheder fra andre lande

I forbindelse med undervisningen, er der klare referencer til fagene: dansk, engelsk, historie, samfundsfag, kristendom, geografi og biologi.

Mål og indhold for KOMMUNIKATIV DANNELSE 9. og 10. Kl. !Kommunikativ dannelse er et fag der styrker elevernes forståelse i - og brugen af de digitale medier.!!I kommunikativ dannelse lære du at lave film, radio, billedbehandling, præsentationer simpel hjemmeside opbygning etc.!!Faget er med til at sikre at alle elever har et kendskab til brugen af de digitale medier.!!Samtidig handler faget om kommunikation i en mere bred forstand. Hvordan formidler man sit budskab så man rammer den målgruppe man ønsker, hvordan arbejder professionelle reklamefolk, spindoktorer og journalister på at få deres budskab igennem. Faget veksler I mellem teori og praksis.!Ved skoleårets afslutning får alle elever et kursusbevis der dokumenterer den enkelte elevs færdigheder inden for faget. !Fagplan:!! 1. modul: Lyd • Indhold: Radiomontage, lydfortællinger, eksperimenterende lyd etc. • Færdigheder: Optagelse, redigering og fortællerteknik. • Software: Garageband. !2.modul: Film • Indhold: Mobilfilm, interview, fiktion, demonstrationsfilm etc. • Færdigheder: Optagelse, redigering og fortællerteknik. • Software: Final cut, iMovie, livetype, Soundtrack. !3. Modul: Foto/Billeder • Indhold: Fotografering, billedkomposition, billedbehandling etc. • Færdigheder: Øje for det gode billede, fotografering,billedbehandling. • Software: Photoshop, iPhoto. !4. Modul: Præsentation • Indhold: Hjemmeside, slideshow, blogs etc. • Færdigheder: At skrive til nettet, lave hjemmesider, lave Powerpoints, kendskab til web. 2.0. • Software: iWeb, Keynote, div. onlinetjenester etc.

DEMOKRATISK DANNELSE i 9. klasse Er et tværfagligt kulturfag hvor der indgår samfundsfag – historie – kristendomskundskab. Ud over nogle skemalagte timer følger vi sammen nyheder f. eks. ved at vi sammen lytter til dagens NYHEDER. Verden er der ude, og det er vigtigt at vi følger med og ikke mindst tager stilling. Når radioavisen er færdig, byder du/I ind på et eller flere af de punkter der har været nævnt. Derefter diskuterer vi og lærer mere om hvordan verden ser ud, og måske bliver vi alle lidt klogere og måske får vi skubbet til hinandens holdninger.


Formål for faget HISTORIE Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse. Stk. 2. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers samspil med naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik over og fordybelse i historiske kundskabsområder og styrke deres indsigt i kontinuitet og forandring. Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder. Undervisningen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden.

Udviklings- og sammenhængsforståelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  gøre rede for begivenheder og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i relation !til omverdenens historie  forklare forskellige måder at organisere et samfund på og underbygge med lokale, nationale, nordiske og globale eksempler  gøre rede for og drøfte sammenhænge mellem produktion, forbrug og ressourcer i forskellige historiske perioder  forholde sig til eksempler på kulturmøder og kultursammenstød i dansk, europæisk og global sammenhæng.

Kronologisk overblik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk  karakterisere sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i  indgå i diskussion om forandringer i forskellige perioders opfattelser af magt og ret, herunder regulering af forholdet mellem den enkelte og fællesskabet.

Fortolkning og formidling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i !stand til at  analysere eksempler på brug af historie fra alle perioder  definere almindeligt brugte historiske begreber og anvende kildekritik  indkredse historiske emner og temaer og indgå i dialog herom  formulere relevante spørgsmål til emner og temaer og begrunde mulige løsningsforslag  søge oplysninger i forskellige fremstillinger og ved hjælp af historiske begreber og metoder og at bearbejde disse oplysninger  vurdere troværdighed af forskellige fremstillinger, som gives af fortiden udforme historiske fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb.

Formål for faget KRISTENDOMSKUNDSKAB Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre.


Stk. 2. !Fagets centrale kundskabsområde er kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner og livsanskuelser. Stk. 3. !Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund.

Livsfilosofi og etik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse på baggrund af bibelske fortællinger, kristendommen før og nu samt ikke kristne religioner og livsopfattelser  vurdere etiske principper og moralsk praksis i kristendommen, samt i ikke-kristne religioner og livsopfattelser herunder menneskets forhold til naturen  udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende tydning af tilværelsen i kristendommen, samt i ikke-kristne religioner og livsopfattelser.

Bibelske fortællinger Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  udtrykke viden om centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente og kunne tolke dem i et nutidigt og historisk perspektiv  forholde sig til de bibelske fortællingers tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål  give eksempler på de bibelske fortællingers betydning i sprog, kunst og samfund.

Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  forholde sig til, hvad kristendom er og gengive hovedtrækkene i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark  forholde sig til kristne grundbegreber som grundlag for vurdering af værdier og tolkning af tilværelsen  formulere sig om brug og betydning af kristne symboler og ritualer samt synge og tolke salmer og sange.

Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  gengive udvalgte træk ved nogle af de store verdensreligioner og livsopfattelser, herunder deres oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer samt reflektere over relationen mellem religion og samfund  forholde sig til udvalgte grundbegreber inden for forskellige religioner og livsopfattelser som grundlag for vurdering af værdier og tolkning af tilværelsen

 forholde sig til udvalgte symbolers og ritualers betydning for menneskers liv. I øvrigt henvises til undervisningsministeriets læse- og undervisningsplan for faget.


Formål for faget SAMFUNDSFAG Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse. Stk. 2.!Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler kompetencer, kritisk sans og et personligt tilegnet værdigrundlag, der gør det muligt for dem, at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. Stk. 3.!Undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier.

Politik. magt, beslutningsprocesser og demokrati Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  redegøre for forskellige opfattelser af demokratiet som politisk idé og styreform  redegøre for hovedtræk i det danske politiske system og dets historie, for parlamentarisme og for samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark  give eksempler på, hvordan forskellige former for magt og ressourcer har indflydelse på politisk deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt  anvende viden om forskellige politiske aktørers synspunkter og interesser til at forstå og forklare politiske udsagn i den offentlige debat  se sammenhænge mellem politiske synspunkter og økonomiske, sociale og kulturelle placeringer og interesser  reflektere over Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde i EU i et demokratisk perspektiv  reflektere over mediernes rolle som selvstændige udtryk i den politiske proces  reflektere over retsstatens betydning for demokratiet  reflektere over betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.

Økonomi. produktion, arbejde og forbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  redegøre for hovedtræk i udviklingen i dansk erhvervs- og produktionsstruktur, herunder centrale aktører på arbejdsmarkedet og deres interesser  redegøre for det økonomiske kredsløb og markedsmekanismen  redegøre for dansk blandingsøkonomi i en økonomisk globalisering  redegøre for centrale velfærdsprincipper og typer af velfærdsstater  redegøre for bæredygtig udvikling set i lyset af økonomisk vækst og miljø  forstå og forklare udsagn om økonomi set i forhold til forskellige aktørers interesser og ideologier  reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund  reflektere over den økonomiske udviklings betydning for naturgrundlaget  diskutere mulige handlinger i relation til virkninger af økonomiens globalisering.

Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  gøre rede for væsentlige sociale institutioner, grupper og fællesskaber i det moderne samfund  give eksempler på, hvordan sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige sociale grupper og giver anledning til konflikter imellem dem


 forklare, hvordan institutioner for uddannelse og kultur bidrager til socialisering og medborgerskab  give samfundsmæssige forklaringer på udviklingen af sociale grupper og gruppeidentiteter  reflektere over betydningen af egne og andres stereotype opfattelser af forskellige grupper  vurdere sociale og kulturelle forskelles betydning for den globale sameksistens.

Færdigheder på tværs af de tre områder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  fremskaffe og anvende statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger, blandt andet gennem egne observationer og spørgemetoder  indgå sagligt i en demokratisk debat om samfundsmæssige problemstillinger og løsningsmuligheder. I øvrigt henvises til undervisningsministeriets læse- og undervisningsplan for faget.

NATURFAG i 9. Klasse Formål for faget FYSIK/KEMI Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt viden om anvendelser af fysik og kemi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan fysik og kemi – og forskning i fagene – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi og give dem lyst til at lære mere. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.

Fysikkens og kemiens verden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare fænomener og hændelser  kende til vigtige stoffer og materialer og deres egenskaber  kende til vigtige stofkredsløb i naturen.  Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse  Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  beskrive udviklingen i forestillingen om grundstoffers og kemiske forbindelsers opbygning  give eksempler på forskellige tiders forestillinger om universets opbygning og udvikling  give eksempler på væsentlige træk ved den teknologiske udvikling  kende til forskning, der har udvidet vores erkendelse.


Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund  gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning  beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger  beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktionsprocessers belastning af miljøet  beskrive hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og samfundet.

Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  identificere og formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle hypoteser  planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter med relevant udstyr  anvende et hensigtsmæssigt fagsprog  læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster  formidle resultatet af arbejdet med fysiske, kemiske og tekniske problemstillinger  anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling  skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer.

Formål for faget BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og på vigtige anvendelser af biologi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan biologi - og biologisk forskning - i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratorie- og feltarbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur, biologi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.

De levende organismer og deres omgivende natur Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  kende og beskrive udvalgte organismer, deres systematiske tilhørsforhold, livsytringer og tilpasninger til forskellige livsbetingelser  kende til opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme  kende karakteristiske danske og udenlandske økosystemer  redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed, evolution og artsdannelse.

Miljø og sundhed Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner  kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed  beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling


 forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskets sundhed og den omgivende natur.

Biologiens anvendelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  undersøge og forklare almene biologiske processer i fødevareproduktionen  vurdere forskellige interesser knyttet til syn på og anvendelse af dyr  forklare vigtige principper for naturpleje og naturgenopretning  forholde sig til bioteknologiers anvendelse og betydning for den enkelte, samfundet og naturen.

Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  identificere og formulere relevante problemstillinger samt opstille hypoteser  planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet  læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster  anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling  kende eksempler på biologisk forskning, der har udvidet menneskets erkendelse  anvende et hensigtsmæssigt fagsprog  formidle resultatet af arbejdetmed biologiske problemstillinger  skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer. I øvrigt henvises til undervisningsministeriets læse- og undervisningsplan for faget.

Formål for faget GEOGRAFI Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne skal tilegne sig grundlæggende geografisk viden som baggrund for forståelse af geografiske begreber og sammenhænge og viden om samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med natur- og kulturgeografiske arbejdsformer og betragtningsmåder og give dem indblik i, hvordan geografi – og geografisk forskning – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser bl.a. ved feltarbejde og brug af geografiske kilder. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og kulturgeografi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af fremmede kulturer, og til at de erkender natur- og kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.

Regionale og globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  give eksempler på naturgeografiske mønstre, kredsløb og sammenhænge på regionalt og globalt plan  beskrive den globale befolknings- og storbyfordeling  give eksempler på regionale og globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion, ressourceforbrug, bæredygtighed, miljø og forurening.


Naturgrundlaget og dets udnyttelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  beskrive det indre og ydre geologiske kredsløb  beskrive vigtige forhold ved vejr, klima og klimaforandringer på Jorden  beskrive, hvordan is, vand og vind kan forme landskaber  beskrive og forklare sammenhængen mellem landskab, klima, jordbund og vand som grundlag for levevilkår i verdens forskellige egne  give eksempler på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget set i sammenhæng med bæredygtighed.

Kultur og levevilkår Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  kende vigtige navne som holdepunkt for et nationalt og globalt overblik  beskrive og forklare vigtige forhold, der påvirker befolknings- og byudvikling med udgangspunkt i danske forhold  beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund  kende til de interkulturelle og mellemmenneskelige relationer  vurdere de miljømæssige konsekvenser af samfundenes udnyttelse af naturgrundlaget  give eksempler på globalisering, årsager hertil og konsekvenser heraf  give eksempler på årsager til internationale konflikter begrundet i geografiske forhold.

Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  undersøge regioner, globale mønstre og problemstillinger samt samspillet mellem disse ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler  anvende globus, kort – herunder digitale kort og satellitbilleder – samt elektroniske data som et arbejdsredskab til at skabe overblik og sammenhæng  foretage undersøgelser, målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser i natur- og kulturlandskabet  læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster  anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og fremlæggelse  anvende et hensigtsmæssigt geografisk fagsprog  skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer.

I øvrigt henvises til undervisningsministeriets læse- og undervisningsplan for faget.

Mål og indhold for faget TYSK 9. og 10. klasse Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse. Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal


bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse. 9. klasse

Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt tysk om centrale og nære emner  læse og forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer i forskellige typer skrevet tekst inden for centrale og nære emner  deltage i samtale om centrale og nære emner  redegøre for hovedindholdet og væsentlige detaljer i forbindelse med centrale og nære emner på baggrund af forskellige typer tekst, lyd og billeder og personlige erfaringer  udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om centrale og nære emner.

Sprog og sprogbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt  udtrykke sig med et grundlæggende ordforråd inden for centrale og nære emner  anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk  anvende relevante lytte- og læsestrategier  anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse  anvende grundlæggende sprogbrugs- og retstavningsregler, så kommunikationen lykkes.

Sprogtilegnelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk  udnytte viden om ligheder mellem tysk og andre sprog  vælge relevante lytte- og læsestrategier  vælge relevante kommunikationsstrategier  udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk i og uden for skolen, heriblandt ved hjælp af internettet  anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk  uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster  vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det sproglige udtryk  vælge relevante skrivestrategier, herunder anvendelse af viden om skriveprocessens faser  anvende ordbøger, grammatiske oversigter, stave- og grammatikkontrol.

Kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande  drage sammenligninger mellem tysksprogede kulturer og egen kultur  anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende  vise forståelse for andres levevis og deres kulturer. 10. klasse


Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt tysk om kendte emner  læse og forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af forskellige typer tekster  deltage i samtaler om kendte emner  fremlægge et forberedt emne og redegøre for, kommentere og udtrykke synspunkter  udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om kendte emner.

Sprog og sprogbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt  udtrykke sig med et centralt ordforråd inden for kendte emner  anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk  anvende relevante lytte- og læsestrategier  anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse  anvende grundlæggende sprogbrugs- og retskrivningsregler, så kommunikationen lykkes.

Sprogtilegnelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk  udnytte deres viden om ligheder mellem tysk og andre sprog  udnytte deres viden om lytte- og læsestrategier og om kommunikative strategier  udnytte de muligheder, der er, for at anvende tysk i og uden for skolen, heriblandt ved hjælp af internettet  anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk  uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster  vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det sproglige udtryk  vælge relevante skrivestrategier, herunder anvende viden om skriveprocessens faser.  anvende ordbøger, grammatiske oversigter samt stave- og grammatikkontrol

Kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande  sammenligne og perspektivere til egen kultur inden for kendte emner  anvende tysk som kommunikationsmiddel, fx i internationale projekter og i mødet med tysktalende i og uden for skolen  vise forståelse for andres levevis og deres kulturer.

Sprogtilegnelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk  udnytte deres viden om ligheder mellem tysk og andre sprog  udnytte deres viden om lytte- og læsestrategier og om kommunikative strategier  udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk i og uden for skolen, heriblandt ved hjælp af internettet


 anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk  uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster  vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det sproglige udtryk  vælge relevante skrivestrategier, herunder anvende viden om skriveprocessens faser  anvende ordbøger, grammatiske oversigter samt stave- og grammatikkontrol.

Kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande  sammenligne og perspektivere til egen kultur inden for kendte emner  anvende tysk som kommunikationsmiddel, fx i internationale projekter og i mødet med tysktalende i og uden for skolen  vise forståelse for andres levevis og deres kulturer. I øvrigt henvises til undervisningsministeriets læse- og undervisningsplan for faget.

Mål og indhold for FRANSK 9. klasse Formålet med undervisningen i fransk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på fransk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om fransk sprog og om sprogtilegnelse. Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med fransk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur og samfundsforhold i fransktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse.

Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt fransk om centrale og nære emner  forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer i forskellige typer skrevet tekst inden for centrale og nære emner  deltage i samtale om centrale og nære emner  redegøre for hovedindholdet og væsentlige detaljer i forbindelse med centrale og nære emner på baggrund af forskellige typer tekst, lyd og billeder og personlige erfaringer  udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om centrale og nære emner.

Sprog og sprogbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt  udtrykke sig med et grundlæggende ordforråd inden for centrale og nære emner  anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk  anvende relevante lytte- og læsestrategier


 anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse  anvende et grundlæggende kendskab til fransk sætningsopbygning  anvende grundlæggende sprogbrugs- og retstavningsregler, så kommunikationen lykkes.

Sprogtilegnelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at vide, hvordan man bedst tilegner sig fransk  udnytte viden om ligheder mellem fransk og andre sprog  vælge relevante lytte- og læsestrategier  vælge relevante kommunikationsstrategier  udnytte de muligheder, der er for at anvende fransk i og uden for skolen, heriblandt ved hjælp af internettet  anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk  uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster  vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det sproglige udtryk  vælge relevante skrivestrategier, herunder anvendelse af viden om skriveprocessens faser  anvende ordbøger, grammatiske oversigter, stave- og grammatikkontrol.

Kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i fransktalende lande  drage sammenligninger mellem fransksprogede kulturer og egen kultur anvende fransk som kommunikationsmiddel i mødet med fransktalende  vise forståelse for andres levevis og deres kulturer. I øvrigt henvises til undervisningsministeriets læse- og undervisningsplan for faget.

Formål for faget ENGELSK 9. og 10. klasse Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige sammenhænge, udvikler bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnår indsigt i det engelske sprogs globale rolle. Stk. 2. !Undervisningen skal gennem varierede arbejdsmetoder, brug af it, tværfagligt samarbejde og internationale kontakter skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres alsidige udvikling. Stk. 3. !Undervisningen inddrager emner, der belyser, hvordan mennesker tænker og lever i den engelsksprogede verden, så eleverne kan blive fortrolige med egen kultur i samspil med andre kulturer. Herigennem får eleverne mulighed for at udvikle deres forståelse for mennesker med forskellig kulturel baggrund og forberede sig til et liv i et globalt samfund.

Kommunikative færdigheder/ 9.kl. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  forstå talt engelsk inden for forskellige genrer, herunder lyd- og billedmedier om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans  forstå udvalgte regionale og sociale varianter af talt engelsk


 forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans  udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision, spontanitet og lethed i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, redegøre for informationer og hovedindholdet af udvalgte teksttyper og fremlægge et forberedt stofområde  deltage i samtaler og diskussioner om udvalgte personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner i et sprog afpasset situationen  udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, samt anvende informationer og viden inden for udvalgte genrer  kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier

Kommunikative færdigheder/ 10.kl. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans  forstå hovedindhold og specifik information af lyd- og billedmedier, der også omfatter udvalgte regionale og sociale varianter af engelsk talt i et autentisk tempo forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans  udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision lethed og spontanitet afpasset udvalgte genrer og situationer  udtrykke personlige erfaringer, redegøre for informationer og fremlægge et forberedt stofområde  deltage i samtaler og diskussioner omudvalgte personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner i et sprog afpasset situationen også med flere indfødte sprogbrugere  udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, samt anvende informationer og viden inden for udvalgte genrer  kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier  anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmidde

Sprog og sprogbrug/ 9.kl. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger inden for udvalgte emneområder  udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter  tale og skrive engelsk, således at centrale grammatiske regler følges  stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes  anvende centrale regler for opbygning af tekster med struktur og sammenhæng inden for almindeligt forekommende genrer  anvende centrale samtalemønstre  afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre.

Sprog og sprogbrug/10.kl. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger inden for udvalgte emneområder  udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter  tale og skrive engelsk, således at centrale grammatiske regler følges


 stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes  anvende centrale regler for opbygning af tekster med struktur og sammenhæng inden for almindeligt forekommende genrer  anvende centrale samtalemønstre  afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre.

Sprogtilegnelse/ 9.kl. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  vælge lytte- og læsestrategier ift. teksttype, situation og formål  vælge kommunikationsstrategier, først og fremmest bruge omskrivninger, overbegreber og synonymer  vælge skrivestrategier, herunder anvende grundlæggende viden om skriveprocessens faser  være bevidste om egne engelsksproglige styrker og svagheder og arbejde med disse  udnytte de mange muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen  anvende viden om ligheder og forskelle mellem engelsk og andre sprog  vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer, ift. den foreliggende aktivitet eller opgave  anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, it-baserede ordforrådsprogrammer, grammatiske oversigter og computerens stave- og grammatikkontrol hensigtsmæssigt  udnytte medierne, herunder de elektroniske medier, i forbindelse med informationssøgning, kommunikation, videndeling og netværksdannelse  anvende forskellige kilder på selvstændig og kritisk vis.

Sprogtilegnelse/10.kl. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  vælge lytte- og læsestrategier ift. teksttype, situation og formål  vælge kommunikationsstrategier, først og fremmest omskrivninger, overbegreber og synonymer vælge skrivestrategier, herunder anvende grundlæggende viden om skriveprocessens faser være bevidste om egne engelsksproglige styrker og svagheder og arbejde med disse udnytte de mange muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen anvende viden om ligheder og forskelle mellem engelsk og andre sprog vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer, ift. den foreliggende aktivitet eller opgave  anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, it-baserede ordforrådsprogrammer, grammatiske oversigter og computerens stave- og grammatikkontrol, hensigtsmæssigt  udnytte medierne, herunder de elektroniskemedier, i forbindelse med informationssøgning, kommunikation, videndeling og netværksdannelse  anvende forskellige kilder på selvstændig og kritisk vis.     

Kultur- og samfundsforhold/ 9.kl. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  anvende viden om dagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige befolkningsgrupper, primært i lande, hvor engelsk anvendes som modersmål og sekundært i lande, hvor engelsk anvendes som andetsprog  anvende viden om kultur- og samfundsforhold i arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lyd- og billedmedier samt it  kunne drage sammenligninger mellem egen kultur og andre kulturer  anvende viden om kultur- og samfundsforhold i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel.


Kultur- og samfundsforhold/10.kl. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  anvende viden om dagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige befolkningsgrupper, primært i lande, hvor engelsk anvendes som modersmål og sekundært i lande, hvor engelsk anvendes som andetsprog  anvende viden om kultur- og samfundsforhold i arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lyd- og billedmedier samt it  kunne drage sammenligninger mellem egen kultur og andre kulturer samt kunne sætte denne viden i perspektiv  anvende viden om kultur- og samfundsforhold i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel. I øvrigt henvises til undervisningsministeriets læse- og undervisningsplan for faget.

Mål og indhold for faget MATEMATIK 9. og 10. klasse Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at arbejdet med matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab.

Matematiske kompetencer/ 9.kl Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes(tankegangskompetence)  erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer og vurdere løsningerne (problembehandlingskompetence)  udføre matematisk modellering og afkode, tolke, analysere og vurdere matematiske modeller (modelleringskompetence)  udtænke og gennemføre egne ræsonnementer til begrundelse af matematiske påstande og følge og vurdere andres matematiske ræsonnementer (ræsonnementskompetence)  danne, forstå og anvende forskellige repræsentationer af matematiske objekter, begreber, situationer eller problemer (repræsentationskompetence)  forstå og afkode symbolsprog og formler og oversætte mellem dagligsprog og matematisk symbolsprog (symbolbehandlingskompetence)  udtrykke sig om matematiske spørgsmål og aktiviteter på forskellige måder, indgå i dialog og fortolke andres matematiske kommunikation (kommunikationskompetence)  kende, vælge og anvende hjælpemidler i arbejdet med matematik, herunder it, og have indblik i deres muligheder og begrænsninger (hjælpemiddelkompetence).

Matematiske kompetencer/ 10.kl Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at


 skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers rækkevidde og begrænsning (tankegangskompetence)  opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede matematiske problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater (problembehandlingskompetence)  opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler (modelleringskompetence)  udtænke, gennemføre, forstå og vurdere mundtlige og skriftlige matematiske ræsonnementer og arbejde med enkle beviser (ræsonnementskompetence)  afkode, bruge og vælge hensigtsmæssigt mellem forskellige repræsentationsformer og kunne se deres indbyrdes forbindelser (repræsentationskompetence)  forstå og benytte variable og symboler, bl.a. når regler og sammenhænge skal vises samt oversætte mellem dagligsprog og symbolsprog (symbolbehandlingskompetence)  indgå i dialog samt udtrykke sig mundtligt og skriftligt om matematikholdige anliggender på forskellige måder og med en vis faglig præcision, samt fortolke andres matematiske kommunikation (kommunikationskompetence)  kende forskellige hjælpemidler, herunder it, og deres muligheder og begrænsninger samt anvende dem hensigtsmæssigt, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge, til beregninger og til præsentationer (hjælpemiddelkompetence).

Matematiske emner/ 9.kl Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til !i arbejdet med tal og algebra at  anvende tal i praktiske og teoretiske sammenhænge  deltage i udvikling af hensigtsmæssige beregningsmetoder på baggrund af egen forståelse samt vælge og benytte regneregler og formler  bestemme størrelser ved måling og beregning og sammenligne dem både absolut og relativt             

forstå og benytte matematiske udtryk, hvori der indgår variable beskrive sammenhænge ved hjælp af funktionsbegrebet arbejde med sammenhænge mellem algebra og geometri i arbejdet med geometri at benytte geometriske begreber og metoder til beskrivelse af objekter og fænomener fra dagligdagen undersøge, beskrive og foretage beregninger i forbindelse med plane og rumlige figurer arbejde med forskellige typer af tegninger arbejde med definitioner, sætninger, geometriske argumenter og enkle beviser anvende geometrien i sammenhæng med andre matematiske emner i arbejdet med statistik og sandsynlighed at anvende statistiske begreber til beskrivelse, analyse og tolkning af kvantitative data læse, forstå og vurdere statistik og sandsynlighed i forskellige medier forbinde sandsynligheder med tal vha. statistik, enkle kombinatoriske overvejelser og simple modeller.

Matematiske emner/ 10.kl Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til  i arbejdet med tal og algebra at  kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge  arbejde med talfølger og forandringer med henblik på at undersøge, systematisere og generalisere


                       

regne med brøker, bl.a. i forbindelse med løsning af ligninger og algebraiske problemer forstå og anvende procentbegrebet kende regningsarternes hierarki samt begrunde og anvende regneregler forstå og anvende kendte og ikke-kendte formler og matematiske udtryk, hvori der indgår variable anvende funktioner til at beskrive sammenhænge og forandringer, herunder procentuel vækst arbejde med funktioner i forskellige repræsentationer vælge metode til bestemmelse af løsninger til ligninger, ligningssystemer og enkle uligheder i arbejdet med geometri at kende, anvende og beskrive forskellige geometriske figurers egenskaber fremstille skitser og tegninger efter givne forudsætninger benytte grundlæggende geometriske begreber, herunder størrelsesforhold og linjers indbyrdes beliggenhed undersøge, beskrive og vurdere sammenhænge mellem tegning (model) og tegnet objekt kende og anvende målestoksforhold, ligedannethed og kongruens kende og anvende målingsbegrebet, herunder måling og beregning i forbindelse med omkreds, flade og rum udføre enkle geometriske beregninger, bl.a. ved hjælp af Pythagoras’ sætning arbejde undersøgende med enkel trigonometri i forbindelse med retvinklede trekanter og beregne sider og vinkler arbejde med enkle geometriske argumenter og beviser bruge it til tegning, undersøgelser, beregninger og ræsonnementer vedrørende geometriske figurer arbejde med koordinatsystemet og forstå sammenhængen mellem tal og geometri gengive algebraiske sammenhænge i geometrisk repræsentation i arbejdet med statistik og sandsynlighed at anvende statistiske begreber til beskrivelse, analyse og fortolkning af data tilrettelægge og gennemføre enkle statistiske undersøgelser læse, forstå og vurdere anvendelsen af statistik og sandsynlighed i forskellige medier udføre og tolke eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår forbinde sandsynlighed med tal vha. statistik, enkle kombinatoriske overvejelser og simple modeller.

Matematik i anvendelse/ 9.kl Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  matematisere problemstillinger fra dagligdag, samfundsliv og natur og tolke matematiske modellers beskrivelse af virkeligheden  anvende faglige redskaber, begreber og kompetencer til løsningen af matematiske problemstillinger i forbindelse med dagligliv, samfundsliv og natur  bruge matematik som et redskab til at beskrive eller forudsige en udvikling eller en begivenhed  erkende matematikkens muligheder og begrænsninger ved beskrivelse af virkeligheden.

Matematik i anvendelse/ 10.kl Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  anvende matematik knyttet til problemstillinger, der vedrører natur, samfund og kultur  arbejde med økonomiske forhold, bl.a. vedrørende arbejde, fritid og sundhed  anvende matematik som værktøj til løsning af praktiske og teoretiske problemer på en alsidig måde  arbejde med og undersøge matematiske modeller, hvori formler og funktioner indgår  benytte it til beregninger, simuleringer, undersøgelser og beskrivelser, bl.a. vedrørende energiforbrug og ressourcer  forholde sig til beskrivelser og argumentationer af faglig art, som de fremtræder i medierne


 erkende matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelsesmiddel og beslutningsgrundlag.

Matematiske arbejdsmåder/ 9.kl Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  deltage i udvikling af strategier og metoder i forbindelse med de matematiske emner  undersøge, systematisere, ræsonnere og generalisere i arbejdet med matematiske problemstillinger læse faglige tekster og kommunikere om fagets emner  arbejde individuelt og sammen med andre om behandlingen af matematiske opgaver og problemstillinger  arbejde med problemløsning i en proces, der bygger på dialog og på elevernes forskellige forudsætninger og potentialer.

Matematiske arbejdsmåder/ 10.kl Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  deltage i udvikling af strategier og metoder med støtte i bl.a. it  undersøge, systematisere, ræsonnere og generalisere  veksle mellem praktiske og teoretiske overvejelser ved løsningen af matematiske problemstillinger  læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk  forberede og gennemføre mundtlige og skriftlige præsentationer af eget arbejde med matematik, bl.a. med inddragelse af it  arbejde individuelt og sammen med andre om praktiske og teoretiske problemstillinger, bl.a. i projektorienterede forløb  arbejde individuelt og sammen med andre om problemløsning i mundtligt og skriftligt arbejde give respons til andre i arbejdet med matematik, bl.a. ved at spørge aktivt. I øvrigt henvises til undervisningsministeriets læse- og undervisningsplan for faget.

Mål og indhold for faget DANSK Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Stk. 2.!Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. Stk. 3.!Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Det talte sprog/ 9.kl. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  kunne lede møder og styre diskussioner  udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd


 fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten  udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form  læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning  lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling  bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation  forstå norsk og svensk i store træk og have kendskab til ligheder og forskelle mellem nabosprogene.

Det talte sprog/10.kl. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  udtrykke egne meninger i diskussioner og vurdere, hvad der er saglig argumentation  anvende et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd  udtrykke sig med personlig sikkerhed og selvstændighed i overensstemmelse med situationen  fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen  læse klart og flydende op og udtrykke sig sikkert og personligt om det læste  lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling  beherske og anvende sprogets samspil med andre udtryksmidler i varierede kommunikationssituationer  lytte til norsk og svensk med forståelse.

Det skrevne sprog – læse/9.kl. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster  læse sprogligt udviklende tekster  bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk  anvende hensigtsmæssige læseteknikker  anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad  fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form  læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert  læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet  læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste  fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur  foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning  læse norske og svenske tekster.

Det skrevne sprog – læse/10.kl. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse  læse sprogligt udviklende tekster og anvende varierede læseforståelsesstrategier til alle slags tekster  beherske forskellige, hensigtsmæssige læseteknikker  afpasse læsemåder efter læseformål, genre og medie  anvende indsigt i forskellige genrers og teksters egenart og virkemidler til bevidst og sikker læsning


    

forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret til tekster fra forskelligartede medier bruge læsning som redskab til omverdensforståelse vurdere eget udbytte af det læste forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk læse og forstå norske og svenske tekster.

Det skrevne sprog – skrive/9.kl. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  beherske skriftsproget i forskellige genrer  indsamle stof og disponere indholdet, så det fremmer hensigten med kommunikationen  skrive struktureret og med bevidste valg i en form, der passer til genre og kommunikationssituation  skrive reflekterende og argumenterende og udtrykke sig med varieret, nuanceret ordforråd og sætningsbygning  forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster  layoute tekster, så det fremmer kommunikation og vidner om æstetisk bevidsthed  beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift  skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik og bruge computeren som redskab  kunne anvende informationsteknologi kritisk med reference til benyttede kilder  bruge skrivning bevidst og varieret som støtte for tænkning.

Det skrevne sprog – skrive/10.kl. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  styre skriveprocessen selvstændigt fra ide til færdig tekst  skrive i et sprog, der er afpasset en defineret modtager som fx offentlige myndigheder og private virksomheder  skrive sammenhængende, sikkert og varieret i en form, der passer til genre og kommunikationssituation  beherske formel sproglig korrekthed  kombinere tekster og andre udtryksmidler, så det fremmer formidling  skrive en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift  anvende computeren som redskab og bruge informationsteknologi hensigtsmæssigt og sikkert i forskellige skriveforløb  bruge skrivning bevidst og reflekteret som støtte for tænkning og som praktisk hjælpemiddel i hverdagen.

Sprog, litteratur og kommunikation/9.kl. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  karakterisere sproget og bruge det bevidst til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden  vise indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer  karakterisere forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog  kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget  beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder  gøre rede for samspillet mellem tekst, genre, sprog, indhold og situation  forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster  vise indsigt i – og kunne anvende et bredt udsnit af genrer


 fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse  gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler  gøre rede for både genrer og enkelte forfatterskabers særpræg  vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer  anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteratur afspejler den tid, den er blevet til i  udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner samt i dramatisk form  søge og anvende information og dokumentere kendskab til kritisk anvendelse af søgeresultaterne  udvikle sproglig og kulturel kompetence til brug i en globaliseret verden.

Sprog, litteratur og kommunikation/10.kl. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  anvende viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, om sprogvariation og om sprogets opbygning og grammatik  udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden  vise indsigt i samspillet mellem genre, sprog, tekst, indhold og situation  forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed  demonstrere et analytisk beredskab over for tekster og andre udtryksformer  gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler  vise indsigt i både genrers og enkelte forfatterskabers særpræg  forholde sig til litteraturens og forskellige mediers betydning i samfundet  anvende viden om litterære og kulturelle traditioner og om sprogets og litteraturens foranderlighed gennem tiderne  udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner  kunne anvende informationsteknologi kritisk med reference til benyttede kilder  indgå i et mange-sproget samfund og tilegne sig andre sprog. I øvrigt henvises til undervisningsministeriets læse- og undervisningsplan for faget.

Formål for faget IDRÆT 9. og 10 klasse Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling. Stk. 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.

Kroppen og dens muligheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  anvende kropslige færdigheder  udvikle og anvende idrætslige lege og spil  anvende teknik, taktik og regler fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter  planlægge og udføre forskellige former for opvarmning og grundtræning  planlægge og gennemføre aktiviteter i naturen


Idrættens værdier Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  indgå i et forpligtende fællesskab i forbindelse med idrætsudøvelse  erkende og forholde sig til samspillet mellem fysiske og psykiske forandringer  forholde sig til fysiske og psykiske reaktioner, der opstår i med- og modspil samt i konkurrencer  anvende viden om fysiske og biologiske faktorer i idrætten  erkende betydningen af livslang fysisk aktivitet  forholde sig til idrættens idealer, først og fremmest fairplay og tolerance.

Idrættens kultur Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  forholde sig til udviklingen af normer og værdier i dansk idrætskultur og idrætstradition  bidrage med ideer til fysisk aktivitet i forskellige arenaer  orientere sig i og afprøve lokalområdets udbud af muligheder for fysisk udfoldelse  anvende idræt i tværgående projekter og problemstillinger.

EFTERSKOLELIV Rantzausminde Efterskole tager sit udgangspunkt i de demokratiske ideer og traditioner, som har udviklet sig gennem flere hundrede år.!At leve demokratisk på Rantz betyder at vi, unge som voksne, indgår i et ligeværdigt fællesskab, hvor vi tager hensyn til hinandens forskelligheder; at vi optræder medansvarlige, lytter til hinanden og hjælper hinanden:!Hvor medbestemmelse bygger på tolerance og fordrer samarbejdsevne.!Hvor alle deltagere bør udvise initiativ og afprøve deres vurderings- og beslutningsevne. Medansvarlighed Deltagerne på skolen har et medansvar for at alle trives, for at demokratiet er levende og for at de fysiske rammer også er pæne og brugbare til dem, som kommer efter os. Alle har et medansvar for at anvende vores fælles økonomiske rammer fornuftig, samt et medansvar for at passe på miljøet og de ressourcer, som vores samfund har til rådighed. At tænke på hvad andre har brug for, og ikke alene hvad man selv har brug for. Initiativ At udvise initiativ er det samme som at sikre hinanden et aktivt og spændende skoleår. Det kan være store og små initiativer til glæde for fællesskabet. Det er ikke noget man nødvendigvis kan, når man starter på skolen, men det er lærernes opgave at understøtte alle de gode initiativer, som fællesskabet vedtager. Tolerance Alle mennesker er forskellige. Det kan være af udseende, holdninger, religion eller geografisk oprindelse. Men netop det at vi er forskellige, er forudsætningen for at demokratiet ikke stivner og at vi dagligt bliver udfordret på vores tolerance.! Et efterskoleår er en mulighed for at være sammen med rigtigt mange forskellige mennesker, og at lære at se dem, som de er - uden fordomme. Vurderingsevne De fleste har prøvet at stå i situationer, hvor man egentlig godt ved, hvad der er det rigtige, men så alligevel gøre det forkerte, eller bare undlade at gøre noget.! Når 90 mennesker lever sammen så tæt som på en efterskole, vil der dagligt være situationer, hvor man skal bruge netop denne evne. Alle har ikke altid samme opfattelse af, hvordan man vurderer en situation, men så har vi vores demokratiske forum og samtalen til at afklare, hvad der gælder.


Beslutningsevne Det er en evne, både man som enkeltperson og i fællesskabet skal øve os på. Når fællesskabet vedtager noget, er det afgørende at beslutningen føres ud i livet. Ellers bliver det bare til tomme ord, uden handling.! Sommetider kommer man i mindretal, og alligevel må man følge beslutningen, sådan virker demokratiet også. Hvis der besluttes noget, skal der selvfølgelig tage hensyn til dem, som ikke var enige, det kan være ved at evaluere ugen efter eller ved at indgå holdbare kompromiser. Samarbejdsevne Vi lever i en tid, hvor det er meget sjældent at man kan klare sig uden andres hjælp. Resten af et fremtidigt arbejdsliv vil med største sandsynlighed kræve, at man er i stand til at samarbejde. Et samarbejde som igen udfordrer evnen til dialog og kompromisser.! Her arbejdes meget i grupper, så dagligt øver man sig i samarbejde.

ELEVDEMOKRATI SNAK Når der står SNAK på programmet, tages dagens emner op. Det kan være forslag til vores fælles liv, det kan være småproblemer der skal løses, det kan være at nogle skal spørge fællesskabet om lov og det kan være sjove indslag. Hver dags snak starter med en sang eller et andet kulturelt indslag, og slutter med meddelelser, indkaldelser og uddeling af post. GENERALFORSAMLING Hver uge mødes alle deltagere på skolen, lærere som elever, til Generalforsamling - til hverdag kaldet GF. !GF er skolens øverste myndighed, og alle deltagere har én stemme hver. Der sættes punkter på dagsordenen senest dagen før. !GF-møderne styres af tre elever: en ordstyrer, en referent og en skriver.! Ordstyreren styrer ordet og har bl.a. til opgave at sikre at debatten ikke bevæger sig væk fra emnet eller bliver overophedet.! Til at hjælpe ordstyreren findes en problemløsningsmodel, der sikrer at alt foregår på demokratisk vis, og at vi når frem til en løsning.! Referenten skriver referat og noterer de ideer eller forslag, som bliver vedtaget. Referatet bliver læst op på det kommende GF.! Skriveren har ansvaret for talerrækken og fører en liste over dem, som ønsker ordet. PROBLEMLØSNINGSMODEL: 1) IDÈ, INITIATIV eller PROBLEM fremlægges. 2) Emnet belyses fra forskellige vinkler, ideér og muligheder tilføjes. 3) Hvad skal vi så gøre,- løsningsforslag. 4) Snak om konsekvenserne ved de enkelte forslag. 5) Der tages beslutning ved kompromis eller afstemning. !Generalforsamlingen slutter med at referatet læses op, og at forsamlingen og trekløveret giver sig selv og hinanden brugbar kritik.! 


KONTAKTGRUPPE Skolens sociale liv er bygget op omkring 8 kontaktgrupper, som hver har tilknyttet en kontaktlærer. Kontaktgrupperne består af 10-12 piger og drenge. Kontaktgruppen har en vigtig social funktion, en slags ” familie”, der holder øje med og sikrer at alle har det godt. Grupperne spiser dagens måltider sammen, derudover er der ugentligt afsat tid til mere formaliserede møder, her kan demokratiet øves i mindre grupper, så alle har mulighed for at udtrykke sin mening. Kontaktlærerens/ gruppens opgaver er beskrevet nedenfor.  Varetage skole/hjem kontakt. Almindelig snak om dagligdagen.  Sikre at alle trives.


      

Afholde et ugentlig skemalagt k-gruppemøde (de almindelige uger). Forældre aftaler ekstra fri med k-læreren. Deltage i udarbejdelsen af uddannelsesplaner. Deltage i opgaver omkring tilmelding til ungdomsuddannelserne. Udarbejde skolens endelige udtalelse til eleven. Forestå forældrekonsultation. Forestå sociale aktiviteter med kontaktgruppen.

HUSLIV Elevboligerne er fordelt på seks huse med eget køkken og bad. Der holdes husmøder mindst en gang om måneden, hvor eleverne kan gøre deres indflydelse gældende. Hvert hus har tilknyttet en huslærer. Elevboligerne er blandet af henholdsvis drenge- og pigeværelser. Livet i husene skal gerne udfolde sig til alles tilfredshed, så I skal blive enige om hvordan I vil have det, I skal blive enige om nogle fælles normer, og hvordan I vil have det med gæste  Den enkelte elev har selv ansvaret for at stå om kl. 7.00 om morgenen.  Inden morgenmad skal der ryddes op og luftes ud på værelset.  Huset har ansvaret for at værelser og fællesområder bliver ryddet op og gjort rent hver dag.  Huset har ansvaret for at skabe et hyggeligt samvær så ingen føler sig udenfor.  Hver hus har tilknyttet en huslærer, som understøtter huset i at skabe en god tone og stemning, og er behjælpelig, hvis der opstår konflikter.  Huslæreren er ansvarlig for at der bliver udfærdiget hus- og værelseskontrakter.  Huslæreren og pedellen informeres om skader og mangler i huset.  Ødelagte ting skal erstattes af skadevolder eller huset i fællesskab.

FRITID For at sikre at alle deltagere på Rantzausminde Efterskole har det godt og trives, er det vigtigt at der i fritiden er mange forskellige tilbud og muligheder. Da skoletiden er meget planlagt, er det vigtigt at fritiden får en anden form. Her lærer eleverne at organisere sig på forskellige måder, inspireret af det danske foreningsliv. At det bliver nemt at lave noget der er sjovt og spændende. At eleverne lærer at bruge deres initiativ til at skabe et aktivt fritidsliv. Vi skelner mellem klubber, fællesarrangementer og andre aktiviteter. Aktiviteter kan der indkaldes til dagligt, det er vigtigt for fællesskabet at alle der har lyst og interesse, kan deltage. Det kan være fodbold, rundbold , en film eller lignende. Fællesarrangement er for det meste noget der er besluttet på en generalforsamling. Det kan være en temafest, nogle der underholder, en debataften, en tur i teatret. Der er mødepligt til fællesarrangementer. Ofte vil der i forbindelse med fællesarrangementer være udvalg der er nedsat af generalforsamlingen. Hvis man er et antal elever der har en særlig interesse, kan man oprette en klub, interesserede medlemmer indkaldes på dagens snak. Oprettelse af en klub støttes af hjemmelærere. Der er mødepligt til en klub. Eksempler kan være en rollespilsklub, et band, en spilleklub eller en tai-chi klub. • Klubben aftaler hvilke regler der skal gælde for at klubben kan fungere bedst muligt. • Hvis klubben har fået penge til sin aktivitet, skal der føres regnskab. • Det forventes at klubberne er selvfungerende, dog kan der knyttes en lærer til som vejleder, men ikke som underviser. • Undtagelsesvis kan man søge om at få en gæstelærer/ timelærer udefra.


KØKKENARBEJDE Vi finder det vigtigt, at eleverne indgår som samarbejdspartnere i arbejdet med tilrettelæggelsen, tilberedningen, serveringen og oprydningen af dagens måltider. Arbejdet giver indblik i køkkenets arbejde og har det desuden det klart pædagogiske mål at give eleverne indblik i og forståelse for en fornuftig kostsammensætning. En kontaktgruppe er på køkken en uge ad gangen, hvor halvdelen er på morgen/ formiddagskøkken, den anden halvdel er på eftermiddags/aftenkøkken

RENGØRING Rengøringen på skolen har foruden et praktisk formål også et klart pædagogisk sigte: At være en aktiv del af hele dagligdagen og gøremålene forbundet hermed. Rengøringen foregår hver dag fra 11.30-12.00.

WEEKENDER De fleste weekender I et skoleår er rejseweekender, hvilket betyder at man kan være på skolen i weekend eller man kan vælge at rejse hjem. Der skal i alle weekender være en pædagogisk planlagt aktivitet. Denne kan planlægges i god tid, dog senest fredag eftermiddag på weekendmøde. Bliveweekend betyder at alle elever skal være på skolen i weekenden. Bliveweekender ligger ofte i forbindelse med temauger eller forældredage, og er afslutningen på disse. * Dag/ Weekend betyder skolen bliver brugt til andet formål som jubilæum, skolens ordinære generalforsamling og pædagogiske dage for personalet. Vi opfordrer forældrene til at planlægge læge- og tandlægebesøg i disse weekender.

Målsætning for UDDANNELSESVEJLEDNING Som beskrevet I vejledning fra UVM


SELVEVALUERING FOR SKOLEÅRET 2010/2011 og 2011/2012 I forbindelse med skolens overgang til den digitale undervisning, har der vist sig et behov for evaluere mediers anvendelse i undervisningen dens metoder og herigennem tilvejebringe en medie didaktik. Stikord til en sådan evaluering : Læreren som vejleder/facilitator Samarbejde og gruppearbejde – herunder at netværke Analytisk – procesforståelse (sociologisk fantasi) Evaluerings kultur/ forholde sig kritiks til egne og andres arbejde Medievidenskab – digital dannelse – kommunikativ dannelse Kreativitet Innovation – nytænkning Entrepanørskab Demokratisk dannelse - reflekterende og formulerende Producerende – skabende Kost – kropslig bevidsthed – den fysiske skole (en del af noget større – systemisk tankegang) Skolehverdagen: Tværfaglighed – defineret ved et overliggende emne/tema Projektorienteret undervisning med produktfokusering (5 dogmer) Korte afsluttede ikke timeopdelte forløb. Synliggørelse af undervisningens processer over for teams og ikke mindst elever Synliggøre en evalueringskultur Ensartethed i afviklingen af undervisningsprocesserne Portefølje tankegang Fælles begreber og værktøjer Fleksibilitet Indhold over ”vi plejer”

SELVEVALUERING FRA SKOLEÅRENE 2008/ 2009 og 2009/2010 Hvordan er sammenhæng og balance mellem demokrati, kommunikation og medier? Redegørelsen af selvevalueringspunktet er blevet til på baggrund af løbende evalueringer i lærergruppen og elevgruppen, afsluttende med en samtale med hver enkelt lærer og ledelsen og en fælles evaluering med hele elevgruppen i slutningen af skoleåret. Efterskole TV har været, et projekt vi har arbejdet med sideløbende med vores mediesatsning. Så nedenstående er en samlet beskrivelse og evaluering. Siden august 2007 har vi på Rantzausminde Efterskole arbejdet på projektet EFTERSKOLE.TV (herefter EFTV). Et forsøg som tog sit udgangspunkt i ønsket om at integrere kommunikation og medie i vores undervisning, som en naturlig forlængelse af skolens demokratiske tradition. Det har været et spændende, tidskrævende, til tider hårdt men helt sikkert givende stykke arbejde. Vi har haft spændende oplevelser, en del modgang og er helt sikkert blevet endnu mere overbevist om at efterskole ideen, har brug for endnu mere eksponering, at endnu flere ser hvad der rør sig på alle landets efterskoler. Vi har været rundt på mange efterskoler i det ganske land, er blevet taget rigtigt godt imod og har forhåbentligt fået sat et lille positivt aftryk. Så vi i fremtiden, stille og roligt, kan være


med til at alle brugere af efterskolerne, får et medie som kan bruges og være til gavn for dem som vi alle er afhængige af, nemlig eleverne. Selve tanken om EFTV udsprang af vores skoles ønske om at følge med den udvikling som er sket igennem de seneste 10-15 år, nemlig den kraftigt øgede brug af medier. En tendens som har påvirket vores måde at kommunikere på, mere end vi nok er klar over. Som både har umiddelbare positive demokratiske gevinster, i forbindelse med at vi nu alle kan komme ud til stort set resten af verden, med vores budskaber, holdninger eller bare være på, den brede Internet ”motorvej”. Men det stiller også udfordringer til vores demokrati, vi er ikke bare os selv i lille Danmark, det vi formidler har modtagere på hele kloden. Tænk bare på Muhammed tegningerne. Senest i den amerikanske præsident valgkamp har vi set den enorme betydning Internettet har haft. Så for vores skole blev det at uddanne til almen dannelse, (ud over selvfølgelig den ordinære uddannelse), udfordret positivt. Vi besluttede at indføre to nye fag, nemlig: demokratisk dannelse og kommunikativ dannelse. Herfra udsprang tanken om EFTV, vi ville nemlig gerne anvende vores nye fag, til også at række ud efter den omgivende verden. Den verden som var nærmest var den verden vi allerede var en del af, nemlig efterskoleverdenen. Vi ville gerne at vores elever, afprøvede deres ”dannelse” i praksis. At de skulle lære at formidle et stof, kritisk forholde sig til en nyhed og igennem journalistisk handlen, producere noget, som kunne holde til at blive set af andre end os selv. Det var også vigtigt for os at det blev de unge selv, som skulle være med til at finde på det som skulle sendes på denne internetbaserede kanal. At det blev et produkt fra UNG til UNG, uden voksenverdens stereotype opfattelser af hvad unge har brug for. I starten af august 2007 startede det nye elevhold op, og de elever der havde valgt Film/TV som feltfag, blev staks ”uddannet” til at starte den nye TV station. Det med basis i at lære alle de forskellige roller som var i forbindelse med at optage TV. Der blev etableret flere hold, bestående af fotograf, lydmand og teknisk assistent samt producer og den/dem som skulle redigere optagelserne til den færdige udsendelse. Derudover skulle der bruges studieværter og opsøgende journalister. Indledningsvis blev alle eleverne oplært i filmsprogets grundlæggende principper, og der blev lavet små prøveproduktioner. Det var vigtigt at alle kunne mestre de fleste roller/opgaver, så der var en fleksibilitet i forbindelse med at de forskellige opgaver skulle løses. Det stod hurtigt klart at den konkrete opgave med at lave direkte TV, krævede gode samarbejdsevner, god tilrettelæggelse og at deadlines blev overholdt. Det har været et spændende og til tider hårdt arbejde, at nå til disse nye erkendelser, men det har også vist at der er brug for et sådant medie til at åbne op for den verden som efterskolerne udgør. Den tid da efterskolerne var små isolerede og meget lokalt funderede øer, er definitivt forbi. Ligesom globalisering er en given del af vores livsbetingelser, er nødvendigheden af at stå sammen efterskolerne imellem, og være tydelige over for det resterende samfund en nødvendighed. Her er behovet for en TV station med efterskolerne og alle dets elever som målgruppe en rigtig god mulighed. Der er klart at det ikke er noget der kommer op at stå over natten, men kræver et langt og sejt træk. Men det er lige så klart at ved at starte op nu, så er vi på forkant med den medieudvikling som vil fortsætte at udvikles de kommende år. En anden og mindst lige så vigtig erfaring vi har fået ud at arbejdet med TV stationen, er erfaringer med at bruge TV/film i undervisningen. Det har været et rigtigt godt redskab som vi med stort udbytte, har kunne anvende i stort set alle fag fra dansk til matematik. For skolen har det betydet at vi fra og med næste skoleår satser i fuld skala på at bruge de medier som de unge allerede omgås med største selvfølgelighed. Ud over de faglige gevinster det har medført, har det også fremmet den demokratiske dimension i undervisningen. Ved at arbejde med de digitale medier, og bruge computeren som det nye form for penalhus, gør vi undervisningsformen mere horisontal. Forstået på den måde, at læreren møder eleven på en


mere ligestillet måde. Læreren har det faglige og didaktiske overblik, mens eleven har mediemæssige kompetencer der til dels er større end lærerens, således at et tættere samarbejde omkring planlægningen og gennemførelsen af undervisningen er hensigtsmæssig. Forskellen i omgangen med de digitale medier, kan betegnes ved at eleverne er ”digitale indfødte” imens lærerne er ”digitale indvandre”. Forstået på den måde at de unge er vokset op med de digitale medier, mens vi voksne hele tiden må opgradere os selv, for bare at følge med nogenlunde. Som omtalt indledningsvis, startede vi to nye fag op samtidigt med TV stationen. Henholdsvis demokratisk og kommunikativ dannelse. Fag som for os var en nødvendig ramme for at undervise eleverne i brug og omgang med de digitale medier. Det ligger uden for denne rapports rammer at gå i dybden med fagene, men vi vil kort omtale nogle erfaringer vi har fået ud af dem. Demokratisk dannelse er for os en stor del af den almene dannelse som er og har været en vigtig del af efterskolernes idegrundlag. Vi er alle borgere i et demokratisk land, vi er både individer og dele af fællesskaber. Vi bliver alle tildelt et medansvar for vores samfund, og vi har alle mulighed for at udtrykke vores mening hvis vi vil. Men alt for ofte bruger vi ikke vores demokratiske rettigheder i den udstrækning det kunne være ønskeligt. Resultatet kender vi alt for godt, at samfundet taber legitimitet, og afstanden imellem politikere og borgere vokser. Dannelse, også den demokratiske, er mere end bare viden om den formelle institutionelle politiske opbygning, men gælder især at udvikle en sans for og lyst til at være en aktiv medspiller i de aktuelle samfundsdebatter. Det at forstå og forholde sig til livets modsætninger i samfundet. Derfor er det vigtigt at eleven får mulighed for at tilegne sig de kompetencer det kræver, at diskutere, vurdere og konkludere. Undervisningen i demokratisk dannelse er således meget lagt an på at eleverne selv får mulighed for at sætte sig ind i konkrete problemstillinger, og forholde sig til dem og ikke mindst selv komme med bud på løsninger, holdninger eller konkrete forslag til videre udvikling af spørgsmålet. Undervisningen har således et dialektisk formål, nemlig både at lære de unge om vores demokratiske samfund og dets opbygning, men mindst i lige så høj grad lære de unge at være en vigtig del af dette demokrati. Således skabe rammerne for at de i undervisningen selv bliver del af en demokratisk debat, at de lærer at leve demokratisk og at indordne sig med de demokratiske spilleregler. For hvis ikke de lærer det i skolen, hvor skal se så lære det? Lige så vigtigt som at færdes demokratisk finder vi det afgørende, at de unge kan navigere i den overflod af information vi udsættes for dagligt. Det være sig alt fra politiske budskaber til målrettet reklamer til unge, fra manipulerede budskaber på Internettet til det som opfattes som objektiv journalistik i de store landsdækkende aviser og TV stationer. Det er i høj grad via kendskab til virkemidler, journalistik, Internettet, kommunikation på det lille og det store plan og en masse andre vigtige begreber. Begreber og tekniske kendskab, som skal sikre at de unge ikke blæses omkuld og tror på alt det de ser, læser og hører, men bliver i stand til at sortere og kritisk forholde sig til hvad de nu måtte møde. De skal lære selv af formidle via skrift, billeder lyd og krop, at skabe deres beskrivelse af den verden som omgiver dem. De skal på egne præmisser formidle meninger, holdninger eller bare underholdning til forskellige målgrupper. De skal med andre ord producere og så i fællesskab forholde sig til produktet. Kommunikation er en af grundpillerne i vores demokratiske hverdag, og hvis ikke de unge får et vist indblik i hvordan de kommunikeres til og hvordan de selv kommunikerer, så bliver nuancerne i demokratiet udvisket. Det at skabe en landsdækkende TV station for efterskoleverden, har således været et løft for vores egen forståelse for hvordan medier og undervisning i dag er en spændende udfordring. At vi først har fået åbnet op for en udvikling, som vi efter største overbevisning tror er kommet for at blive, er givet – det er en fortløbende proces at evaluere og videreudvikle de faglige, didaktiske og pædagogiske målsætninger. De mange erfaringer vi har høstet det første år med vores nye profil, har afstedkommet en del nye tiltag.


-

-

-

Vi har lykkedes med at få etableret en ordning så alle elever fra kommende skoleår, får stillet en bærbar computer til rådighed, det moderne penalhus, og vores undervisning skal målrette sig muligheder ved en sådan 1:1 ordning. Vi vil løbende dele ud af de erfaringer vi gør, via vores hjemmeside, eller hvis der nogle som ønsker at besøge os. Fagene demokratisk og kommunikativ dannelse er kommet for at blive. Det er ligeledes vores hensigt at få dem beskrevet mere indgående. ”Den papirløse” og digitale skole fordrer god kommunikation, hvilket vi sikrer ved et kommunikationsprogram der hedder FRONTER, dette sikrer kommunikation alle deltagere imellem, her har de forskellige fag et rumme, der også gør det mulig at aflevere skriftlige opgaver/rapporter. Endelig men ikke mindst vil vi fortsætte at udvikle EFTERSKOLE.TV, i håb om at det ud over vores skoles udbytte, kan blive et godt redskab i kampen for at sikre at der også er efterskoler om 50 år.

Vores konklusion er at de samlede initiativer har understøttet vores demokratiske liv på skolen, i undervisning såvel som i fritiden. De seks ord;- medansvarlighed, samarbejdsevne, vurderingsevne, initiativ, tolerance og beslutningsevne, som udgør vores menneskesyn, er alle komme i spil, og er blevet løftet ind i en ny tid, hvor de er mindst lige så vigtige. Hvis man forstillede sig at vi ikke havde haft et velkonsolideret demokratisk grundlag, havde en mediesatsning ikke givet det samme gode resultat. Det vi har oplevet er at vores demokratiske pædagogiske grundlag med de seks ord har sat pejlinger for vores aktiviteter med de digitale medier, så det blev sikret at formålet i undervisning som fritid blev overholdt. Således at de digitale medier forblev redskaber til at opnå kreativ, demokratisk og udfordrende undervisning og fritid. Et andet vigtigt parameter er en meget forskelligt sammensat lærer- og elevgruppe der hele tiden har sikret at elevdemokratiet fungerede. Set i lyset af skolens værdigrundlag vil mediepædagogik til enhver tid være aktiv, det er eleverne der er aktørerne i centrum, det er dem der i samarbejde med undervisere definerer, formulerer, planlægger og gennemfører undervisningen. En aktiv mediepædagogik vil skabe modbilleder til den massive påvirkning unge mennesker er udsat for hver eneste dag, og på den måde vil vores elever kunne tage aktivt og kritisk del i livet i et demokratisk samfund. Rantzausminde Efterskole august 08 ac/bk

indholdsplan  

indholdsplan

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you