Page 1

Radikalt MIDTPUNKT Nr. 3 Maj 2007 Odense Radikale Venstre


En helt anderledes vej? Dannelsen af Ny Alliance med Naser Khader har skabt en helt ny politisk situation, som har overvældet både det etablerede politiske establishment og vælgerne. Aviserne er gået i selvsving, og Jyllands Posten kunne således fremlægge en meningsmåling blandt radikale regionsråds- og kommunalbestyrelsesmedlemmer, hvor summen af ja + nej + ved-ikke" var på 110 %. Den Ny Alliance rystede naturligvis også Det Radikale Venstre, hvor 2 af 3 frontfigurer kommer fra - foruden Naser Khader, partiets medlem af Europarlamentet Anders Samuelsen, og hvor de første meningsmålinger sendte partier ned på 6 mandater, hvilket naturligvis ikke styrker moralen i første omgang. Imidlertid ser det ud til, at Venstre egentligt er hårdere ramt, hvis man gennemgår de vælgerflytninger, som har fundet sted i meningsmålingerne. Leif Mikkelsen udmeldelse af Venstre signaler en klar afstandstagen til den politik, som Fogh-regeringen har ført.

2

Endnu mangler vi ordentlige Ny Alliance politiske udmeldinger, men som det p.t. ser ud virker det som om, at det i vid udstrækning er kopipolitik det her handler om - med et længere egocentreret sigte, som passer godt til såvel Naser Khader og Anders Samuelsens udmeldinger, da de var organiserede radikale. En markant forskel er, at Ny Alliance gerne vil arbejde sammen med Dansk Folkeparti. Kendsgerninger her den 13. maj er dog den, at Det Radikale Venstre er et intakt parti. På det organisatoriske plan er hovedbestyrelsen nærmest intakt, og medlems-netto-balancen, er bestemt ikke foruroligende. På det lokale plan i Odense, har der været 9 udmeldelser og 5 som har meldt sig ind. På gårsdagen Hovedbestyrelsesmøde blev bl.a. Marianne Jelveds politiske lederskab på mange måder testet, men en tilbagetræden, som kun folketingsgruppen kan bestemme, var der ikke flertal for umiddelbart skulle ske. Det er ærgeligt, at Khader og Samuelsen ikke kunne rummes i Det Radikale Venstre - og det kræver naturligvis også selvransagelse samtidig med, at folketingsgruppen også bør gøre sig det klart, at denne "skilsmisse" ikke er det eneste problem, der har været gennem det forløbne år, men også at markedsføringen af en række ellers gode radikale mærkesager - "den anden vej" - kommunikationsmæssigt ikke var godt nok. Som radikalt bagland forventer vi inden for kort tid at blive præsenteret for et nyt tilpasset politisk udspil med udgangspunkt i den aktuelle situation og med en kommunikation, som både bagland og vælgere kan forstå.

Thorkild K. Maarbjerg


Erik Simonsens exit overrasker ikke Interview - Eivind S. Johansen Opgaven er nu at finde stærke kandidater til byrådet, efter et dårligt valg i 2005, lyder meldingen fra Odense-formanden De landspolitiske dønninger i Det Radikale Venstre efter dannelsen af Ny Alliance ramte også Odense, da den radikale rådmand Erik Simonsen skiftede hest og fulgte i hælene på Anders Samuelsen og Nasser Khader. Rådmandens beslutning overrasker ikke Odense Radikale Venstres formand Thorkild K. Maarbjerg. - Erik Simonsen har altid haft stor sympati for Naser Khaders politiske linje. Samtidig tror jeg, han har erkendt, at hans fremtidsmuligheder i Odense Radikale Venstre var ret begrænsede; bl.a. på grund af synspunkter og udtalelser, der var alt andet end radikale. Det ramte fx dybt ned i den radikale sjæl, da Erik Simonsen som rådmand udokumenteret hængte muslimske indvandrere ud over én kam med beskyldninger om socialbedrageri. Der er ikke tvivl om, at hans synspunkter også fremover ville have givet problemer, da hans politiske udmeldinger og holdninger på flere områder ikke er i overensstemmelse med, hvad et flertal af radikale finder rigtigt. På den baggrund er der næppe tvivl om, at Erik Simonsen udmeldelse ville have været uundgåelig på et eller andet tidspunkt, siger Thorkild K. Maarbjerg. Han erkender samtidig, at det er en uheldig situation, at partiet ikke længere er repræ-

senteret i byrådet. - Opgaven er nu at finde nogle stærke kandidater til næste byrådsvalg, men det skulle ikke være en svær opgave, da vi har mange kompetente og dygtige medlemmer. Vi har en kommunalpolitisk gruppe, der er valgt på vores generalforsamling, bl.a. som politisk backinggruppe for rådmanden. Gruppen vil fortsat følge byrådsarbejdet tæt og sikre, at der ikke hersker tvivl om, hvad der er radikal politik, selv vi ikke længere er repræsenteret i byrådet, oplyser Thorkild K. Maarbjerg. Lokal målrettet indsats nødvendig Den radikale formand er opmærksom på, at det er nødvendigt med en målrettet indsats på det kommunalpolitiske plan, for byrådsvalget i Odense i 2005 var ikke just imponerende for partiet. - På trods af et radikalt kanonvalg til Folketinget med massiv vælgerfremgang, havde vi til sammenligning ikke et godt byrådsvalg om end med fremgang - under en vanskelig kommunalpolitisk situation med Boye-Boye valgkampen. Vi måtte konstatere, at vi ikke fik vælgertilslutning fra de uddannelsessøgende og de veluddannede, som ellers er grupper, der traditionelt bakker os godt op. Det må vi være bevidst om, når vi lægger strategien for det kommende kommunalvalg, hvor vi skal markeret en stærk profil på radikale kerneområder som skolepolitik, socialpolitik, miljøpolitik og erhvervspolitik, konstaterer Thorkild K. Maarbjerg, der også lægger op til et brud med den nuværende borgerlige blokpolitik i Odense byråd. - Vores rolle bør være at sikre et politisk samarbejde hen over midten i byrådet, lyder meldingen fra Odense-formanden.

3


- Jeg forventer, at vi hurtigt kommer på benene og får taget bestik af den nye politiske situation, så vi for alvor kan få sendt nogle bæredygtige meldinger ud. Der har i lang tid været en usikker udmeldingsgrad, måske fordi der har været for løs og dårlig en struktur i opdelingen af ordførerskaber. Fx skulle vi have været langt klarere i vores udmeldinger i asylpolitikken, der er en vigtig og stor mærkesag for mange mennesker. Der har manglet en rød tråd, og det er ikke blevet bedre af, at billedet er blevet mudret af et tørklædestunt, siger Thorkild K. Maarbjerg med henvisning til Elsebeth Gerner Nielsens tørklæde-seance i medierne

4

Den aktuelle landspolitiske situation Som storkredsformand og hovedbestyrelsesmedlem i Det Radikale Venstre har Odense-formanden Thorkild K. Maarbjerg fulgt den seneste tids landspolitiske turbulens i partiet på nært hold. Naser Khader har i de sidste 12 måneder givet problemer, som ikke har været til at styre. Det er ikke nødvendigvis partiets skyld, for man har strakt sig langt, men uroen og uenigheden har betydet, at folketingsgruppen har taget mange beslutninger, der næsten har gjort det vanskeligt at arbejde målrettet med det politiske indhold i strategien for Den Anden Vej, vurderer Thorkild K. Maarbjerg og tilføjer:

- Der bør rykkes rundt på nogle ordførerskaber, for det ville være nonchalant bare at køre videre som hidtil, idet dannelsen af Ny Alliance også må give anledning til selvransagelse. Der er ingen tvivl om, at Naser Khader kan få et godt valg, og vi skal ikke underkende, at det er et udtryk for en vælgerkritik af den radikale linje, samtidig med, at vi skal tage til efterretning, at Ny Alliance også udtrykker konservative og venstrefolks kritik af regeringens samarbejde med Dansk Folkeparti, konstaterer Thorkild K.Maarbjerg. - Jeg tror tiden vil vise, at Ny Alliance vil være et parti klart placeret på den borgerlige fløj, og som vil opbygge en medlemsstruktur som Dansk Folkeparti, som er så langt fra det medlemorienterede parti, vi befinder os i. Det betyder så ikke, at vi ikke skal samarbejde med Ny Alliance, da mulige og naturlige berøringsflader naturligvis skal bruges, slutter formanden.


Ny Alliance - ikke en trussel men en fejlvurdering Interview - Eivind S. Johansen. Den netop genvalgte næstformand Susanne Larsen har mange meninger og mærkesager, både lokal- og landspolitisk Susanne Larsen er ikke bleg for at indrømme, at partiet er i en selvforskyldt krise, som er kulmineret med Naser Khaders exit og dannelsen af Ny Alliance. - Krisen er til dels selvforskyldt, fordi vi ikke har kunnet rumme en person som Naser Khader og heller ikke har kunnet kommunikere vores politik, der har fremstået som om, det handlede om personer og statsministerkandidater frem for politisk indhold, forklarer Susanne Larsen. Trods meningsmålinger, der varsler radikal tilbagegang, men til gengæld overdænger Ny Alliance med pladser i folketinget, betragter hun Naser Khaders afgang som en strategisk fejlvurdering, for hans nye parti har tilsyneladende kun mærkesager, som allerede findes hos de radikale, fx når det gælder en anstændig flygtningepolitik og holdningen til globalisering. - Jeg tror det i længden vil vise sig, at vi har tyngden til at overleve, så jeg tror ikke, at vores krise er langvarig. Naser Khaders afgang kan vise sig at være en del af løsningen på vores aktuelle problemer, fordi han i en lang periode har været svær at rumme i partiet indenfor i øvrigt ret vide grænser, konstaterer Susanne Larsen.

Når hun selv har valgt at forblive i Det Radikale Venstre, sker det dels ud fra et princip om, at man skylder sit parti at ride storme af og ikke bare zappe videre til et andet parti på grund af en midlertidig krise. Derudover er hun grundlæggende enig i partiets overordnede syn på demokrati, menneskerettigheder og ansvar for fællesskabet. - Det er, erkender Susanne Larsen, nogle abstrakte værdier at læne sig op ad, men de kan omdannes til konkrete politiske problemstillinger og løsninger. Anstændig asylpolitik Asylpolitikken er et af de konkrete områder, hvor det er presserende for Susanne Larsen at få skabt løsninger. - Man kan fx ikke bare sende afviste asylbørn hjem. Jeg mener, at man bør udstede en engangs-amnesti til de nuværende asylansøgere, der er strandet i centrene. Det er en uacceptabel asylpolitik, at der er her i landet er grupper af mennesker uden samme rettigheder som andre, fordi man politisk har frataget dem retten til bl.a. at stemme, uddanne sig og arbejde. Det er ikke en anstændig løsning, at regeringen nu vil tilbyde irakere en pose penge for at forsvinde tillbage til et usikkert, borgerkrigshærget land, vurderer Susanne Larsen. En anden af hendes landspolitiske mærkesager er miljøområdet, hvor hun gerne ser en udvikling af bæredygtige landbrug fremmet, mens en begrænsning af CO2udslippet fra både private husholdningen og erhvervslivet skal reduceres. Ét skud i bøssen Nedgravningen af Thomas B. Thrigesgade har en høj placering på Susanne Larsens lokalpolitiske dagsorden.

5


- Vi har kun ét skud i bøssen, når vi skal genoprette skaderne efter en katastrofal gadegennemføring for mere end fyrre år siden. Vi skal tænke erhvervsvenligt, men ikke give køb på kvaliteten ved at tillade en høj bebyggelsesprocent blot for at skabe den bedst tænkelige finansiering af projektet. Jeg tror, Jan Boyes satser på, hvor mange penge han kan få ud af det og så tilpasse udformningen af projektet efter den økonomiske gevinst. Jeg mener, vi skal gøre det modsatte og udstikke retningslinjer for, hvad området skal bruges til og investere i både æstetik og funktion i en blanding af eksempelvis erhverv og børneinstitutioner, forklarer Susanne Larsen. Opgør med stress Et opgør med en stresset hverdag for lærere og andre offentlig ansatte er også et område, som kræver en lokalpolitisk indsats i Odense.

6 - Lærere er uddannet til at undervise og vil helst bruge deres tid på det, lige som forældrene forventer, at deres børn bliver godt undervist i skolen. Men offentligt ansatte presses til at bruge mere og mere tid på at afrapportere og udarbejde skriftlig dokumentation for deres indsatser. Det skaber stress hos medarbejderne og stjæler tid fra det, der er deres egentlige opgave, hvad enten det er undervisning eller pleje af ældre. Vi bør derfor sige fra over for den kontrol og den centrale styring, som har sneget sig ind, ikke mindst i Odense Kommune, og som regeringen vil øge yderligere med sin kvalitetsreform, siger Susanne Larsen. Madordninger Når det gælder skoler og daginstitutioner, betragter hun det som en væsentlig sundhedspolitisk opgave at få indført madordninger.

- Skolerne i Odense er godt i gang med at indføre madordninger, og daginstitutionerne bør følge efter. Som udgangspunkt bør ordningerne være gratis, men er det ikke muligt, er spørgsmålet alligevel så vigtigt, at man bør forhandle sig frem til et kompromis om betaling, mener Susanne Larsen. Strukturreform giver problemer Strukturreformen og nedlæggelsen af amterne har ændret på arbejdsdelingen mellem kommunerne og sygehusemne i regionerne. Bl.a. har kommunerne fået nye opgaver med fx genoptræning af patienter uden nødvendigvis at have fået tilført midler til det. Det går ud over patienterne, og har ifølge den radikale næstformand skabt nogle problemer, som kræver en stor regional- og lokalpolitisk indsat at få løst.


Grundlovsmøde i Kongens Have - på 5. år!

+ Den 5. juni holder Odense Radikale Venstre 5. år jubilæum med det "radikale grundlovsmøde i Kongens Have. Det hele startede i 2003, hvor ORV for første gang satte et telt op i Kongens Have den 5. juni med bord og stole, flag, ølvogn, labskovs, musik og David Trads som hovedtaler. - Arrangementet kom i stand i et samarbejde med Frit Oplysningsforbund. De efterfølgende år var hovedtalerne direktør Morten Kjærum fra Institut for Menneskerettigheder, generalsekretær Jørgen Poulsen fra Røde Kors og Naser Khader - hvert år suppleret af Niels Helveg Petersen og Erik Simonsen. I år er hovedtaler journalisten og forfatteren Georg Metz, som taler ud fra temaet "Grundloven og pressen". Derudover taler igen tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen. FORA, som er medarrangør sørger for musik og sang, og som sædvanligt er det muligt at købe øl og vand. Som sædvanligt er der blot et spørgsmålstegn - og det er vejret. Kun ét år var vejret i mod os, og det var i 2005, hvor de fremmødte frøs med anstand.

7


Intimt medlemsmøde med Bente, Elsebeth og Niels... Danmark i krig! Irak? Afghanistan? Bør Elsebeth gå med tørklæde? Stille kulturrevolution i DR/DK? Skal Marianne være statsminister? Hvad er kvalitet i offentlige ydelser? Valgrygter? S-R? K? VKR? Mere aktuelt end nogensinde - vi er så drønheldige, at folketingsmedlemmerne Bente Dahl, Elsebeth Gerner Nielsen og Niels Helveg Petersen gi'r os medlemmer en unik chance for at få et bud på de politiske spørgsmål, vi tumler med. 30. maj kl. 19.00 - 21.30 klods opad Vejle Å, i den smukt beliggende Festsal, Vingsted Mølle, Vingstedvej 58, 7182 Bredsten.

8

Med venlig hilsen Det Radikale Venstre i Vejle Kommune Sydjyllands Radikale Storkredsforsamling Syddanmarks Radikale Regionsforsamling. For yderligere information: 40 81 13 71 eller jantaekkemand@jellingnet.dk 75 55 20 52


Nyt år i ORV

Af Merete Riisager, folketingskandidat for Odense Radikale Venstre Efter en veloverstået generalforsamling tager vi hul på et nyt politisk år i ORV. Det forgangne år har været lærerigt og givtigt for mig, og jeg har været meget glad for at være opstillet i Odense. Vigtigst har det været, at vi i Odense har en velfungerende bestyrelse med gode og dygtige kræfter. Ved generalforsamlingen var der kampvalg om posterne, hvor kun gode og engagerede kræfter stillede op. Det er en privilegeret situation, der tegner godt for det kommende år. På landsplan er billedet desværre ikke lige så rosenrødt for DRV. Der har været personkampe, uklarhed og en negativ stem-

ning, der har været medvirkende til at svække vores position. I Odense er bestyrelsen dog ikke bange for at give gode råd videre til partiledelsen, og det håber jeg, den vil blive ved med. Den interne kommunikation er særligt vigtig i en tid, hvor vi møder modstand og vanskeligheder. Jeg håber derfor, at vi i det kommende år vil bevare og udbygge vores gode debat og samarbejde i ORV, og at alle medlemmer med kommentarer og gode idéer vil melde sig på banen med stort og småt. Gode råd er nemlig ikke altid dyre, men de er værdifulde, når vi skal forberede en kommende valgkamp. I de kommende måneder, vil jeg personligt komme til at fokusere på emner, der vil være vigtige i en kommende valgkamp, og hvor vi som radikale kan gøre en forskel. De primære emner vil være folkeskole, arbejdsmarked og integration. Der skal afholdes møder, skrives indlæg og udbygges netværk. Al hjælp og idéer til, hvordan vi bedst når ud til vælgerne modtages med stor tak. Jeg ser frem til det kommende politiske år i ORV.

9


Nye og gamle alliancer

Af Rune Christiansen, folketingskandidat for Odense Radikale Venstre Khaders farvel til Det Radikale Venstre er beklageligt. Det er tilfældet, selv om hans utallige bagholdsangreb på partiets politiske linie igennem det seneste år har været med til at sabotere projekt Den Anden Vej. Det er også tilfældet, selv om Khader mere er et folkeligt ikon, - selve billedet på den demokratiske muslim - end han er en bare nogenlunde kompetent folketingspolitiker.

10

Det er beklageligt, fordi Khaders farvel risikerer at skubbe Det Radikale Venstre endegyldigt over i "rød stue" i den politiske børnehave, uden mulighed for at samarbejde med V og K, og det er især beklageligt fordi det samtidig risikerer at koste os den vælgertilslutning, der skulle have gjort det muligt for os at presse de større partier til en anderledes politik på en række afgørende områder. Under det tynde fernis af stjålne radikale mærkesager er Khaders nye parti noget, som Det Radikale Venstre ikke har villet være i mange år, nemlig et borgerligt midterparti. Et parti der grundlæggende øn-

sker at tjene borgerlige interesser i alle centrale politikfelter (skat, retspolitik, indvandring m.v.), men ønsker at gøre det med en blødere retorik og et mere humant og midtsøgende fokus end det Dansk Fol-kepartis store vælgertilslutning har tvunget ned over de to store partier. Det er således meget langt fra Det Radikale Venstres konstante insisteren på en socialliberal, humanistisk og værdibaseret politik og til Ny Alliances borgerlige og pragmatiske linie. Forskellen kan bedst illustreres med skattepolitikken: Her vil Khader og Co. den samme lettelse af skat på arbejde som moderpartiet….. Men de vil ikke finansiere deres forslag på den eneste rationelle måde, nemlig gennem en tilbagevenden til progressiv boligbeskatning. Det koster simpelthen for meget hos de borgerlige (læs: parcelhusbesiddende) vælgere. Denne pragmatiske, nogen vil sige populistiske, leflen for den gruppe af fede, velbjergede, hvide middelklassedanskere, der tilfældigvis er belastet med social samvittighed, skal nok blive et hit på kort sigt. Men spørgsmålet er om en så grundlæggende værdifri pragmatisme kan stå distancen på sigt. Det kunne Ny Alliances åndelige forløber CD i hvert fald ikke, men for Khader er det måske også godt nok hvis hans nye parti ligesom CD holder partistifterens tid ud. Det Radikale Venstre har - og skal have - noget større ambitioner end som så.


Solvarmepligt

Af Peter Nimann, folketingskandidat for Odense Radikale Venstre Solen skinner mere end 1.800 timer om året i Danmark, svarende til 5 timer om dagen. Solenergi er den reneste og naturligste energiform vi har og i modsætning til fossile brændstoffer findes den overalt på jorden. Man kan derfor undres over, at solenergi ikke har en logisk placering i den danske energidebat. At dømme ud fra den offentlige debat skulle man tro, at enten elektricitet eller transport udgjorde hovedparten af Danmarks energiforbrug. Rent faktisk udgør energi til opvarmning af bygninger, varmt vand og procesvarme langt den største andel af energiforbruget. At fokus ensidigt ligger på elektricitet og transport er derfor tankevækkende, specielt da andelen af vedvarende energi i varmesektoren er forsvindende lille, og fossile energiformer i denne sektor spiller en altdominerende rolle. I dag oplever vi markante prisstigninger på fossile brændstoffer, hvilket den danske stat i øjeblikket nyder godt af. Men på længere sigt, når de danske oliefelter er udtømte, vil en fortsat afhængighed af olie og gas få en negativ indflydelse på den økonomiske vækst i Danmark. For at imødekomme dette problem er det væsentligt, at andelen af vedvarende varme (herunder solvarme) øges allerede nu.

Historisk har der op gennem 80érne og 90érne været forskellige støtteordninger til etablering af solvarmeanlæg. I 2001 blev der vedtaget en lov om solvarmepligt for offentligt støttet nybyggeri under forudsætning af, at solvarmen var rentabel. Loven skulle træde i kraft i 2002, men blev samme år ophævet af den efterfølgende regering. I 2006 kom den nuværende regering med "Energistrategi 2025", hvor solvarme ikke er nævnt med et eneste ord. Regeringen har dog anført, at en udbygning af vedvarende energi kan ske på markedsvilkår. Med jævne mellemrum gør FN´s klimapanel os opmærksom på den globale opvarmning, og det rammer vores dårlige samvittighed, især når vi ser kommende generationer i øjnene. Vi er tvunget til at tage problemstillingen med den globale opvarmning og afhængigheden af fossile brændstoffer alvorligt. Jeg vil foreslå, at vi i Det Radikale Venstre stiller forslag om solvarmepligt på samtlige nybygninger og ved større renoveringer af eksisterende bygninger, eventuelt suppleret med forskellige støtteordninger i etableringsfasen.

FØNIKS COMPUTERS www.fcomputer.dk

11


Odense Radikale Venstres generalforsamling - resultater 2007 Af Rasmus S. Larsen. Valg af formand: Thorkild K. Maarbjerg blev genvalgt uden modkandidater. Valg af bestyrelsesmedlemmer: Susanne Larsen - 121 stemmer, genvalgt. Rasmus S. Larsen - 96 stemmer, genvalgt. Thomas Gulløv - 83 stemmer, nyvalgt. Ismail Altinhas - 74 stemmer, nyvalgt. Helle G. Arendtsen - 62 stemmer, genvalgt. Bjørn Bjerrehøj - 45 stemmer, suppleant. Per Haugaard Digens - 44 stemmer, suppleant. Valg af revisorer: Lisbet Nielsen blev valgt. Valg af storkredsbestyrelsesmedlemmer: Rasmus S. Larsen blev genvalgt og Henrik Juul Larsen nyvalgt. Valg af medlemmer til KommunalPolitisk Udvalg: Susanne Larsen, Peter Nimann, Mads Brandsen, Ole Larsen Nielsen og Lisbeth Nielsen.

12 Valg af landsmødedelegerede: Susanne Larsen, Thorkild K. Maarbjerg, Hanne Jakob-

sen, Thomas Gulløv Longhi, Ismail Altinkas, Christian Schmitt, Peter Nimann, Rasmus S. Larsen, Per Digens, Amalie Nielsen, Christel Hejmdal, Rune Christiansen, Kasper Tofte, Helle G, Arentsen, Bjørn J. Bjerreby. Suppleanter er Trine Faldborg, Jørgen Boelskov, Mads Brandsen. Politisk forhandling og valg af folketingskandidater: 1. Merete Riisager - 19-13-7 (39 stemmer) 2. Rune Christiansen - 11-6-20 (36 stemmer) 3. Peter Nimann - 7-18-10 (35 stemmer)

Radikalt Loppemarked Til efteråret holder ORV loppemarked som dels skal skaffe penge til kommende valg og dels være en hyggelig begivenhed. Arrangementet er endnu ikke i helt fast ramme, men ingen loppemarkedet uden noget at sælge, hvilket giver sig selv. Så lad nu være med at smide alle spændende ting ud de kommende måneder - stil de gode loppemarkedseffekter til side og vent til vi signalerer SÅ ER DER LOPPEMARKED!


Første punkt: Valg af dirigent

Min politiske hovedinteresse har i alle årene været EF/EU, og jeg har derfor længe været medlem af det udvalg, der beskæftiger sig med dette politiske område, hvad enten det har været et selvstændigt udvalg eller emnet er blevet behandlet blandt andre/mange i internationalt/ udenrigs-udvalget.

Af Hanne Jakobsen

I de senere år har jeg også været medlem af forretningsudvalget, herunder iblandt af arbejdsgrupper vedrørende procedure eller vedtægter, som måske i nogen grad er beslægtet med det fag, jeg underviser i: matematik. Begge områder handler om så vidt muligt at udtrykke sig præcist og entydigt.

Generalforsamling. Første punkt: valg af dirigent. Det har et par gange været undertegnede, og hvor har jeg så lært sådant? Det har jeg vist oprindelig forsøgt mig udi i den København-Frederiksbergske vælgerforening, hvis hovedbestyrelse (30-40 personer) havde en fast dirigent, som ikke var vælgerforeningens formand. Jeg var formand for foreningen i et par år i sidste halvdel af 70'erne efter at jeg havde meldt mig ind i partiet omkring 1974. I den periode var det Søren Bald, der var dirigent for ovennævnte hovedbestyrelse, og jeg blev hans efterfølger på den post.

13

Som 'amts'formand i København-Frederiksberg blev jeg medlem af partiets hovedbestyrelse, og da jeg ikke længere var indvalgt i kraft af den post, stillede jeg op og blev en af de 15 landsmødevalgte. Det har jeg så været meget længe nu, med en kort afbrydelse da familien valgte at slå sig ned i England i et år. Egentlig var jeg i 1993, da vi kom hjem, lidt 'pas' på partiet. Det var kort efter Edinburg-afstemningen om vor tilslutning til EU-union med diverse forbehold. Men det var jo rare og hyggelige mennesker i min lokale vælgerforening, og dem ville jeg egentlig nødigt undvære, så jeg blev - og kom mig så efterhånden og blev igen aktiv.

Vedtægter kan synes som træls og overflødigt stof, men jeg er ret sikker på, at det har en civiliserende indflydelse, at man har nogle spilleregler for eventuelle uenigheder, så jeg har ikke noget imod at bruge tid på sådant 'demokrati-håndværk'. Men selvfølgelig er det sjovere med en rask politisk diskussion.


Nyt bestyrelsesmedlem: Ismail Altintas Folkeskolelærer på Risingskolen i Odense gennem 16 år. Masterstuderende i globalisering og integration på SDU. Medlem af Radikale Venstre. Jeg har gennem mange år fulgt den danske politiske debat og har derigennem dannet mig meninger og visioner, men har aldrig været medlem af et politisk parti. Under karikaturtegningerne blev jeg overbevist om, at man skal være aktiv medlem af et politisk parti eller en forening for at bidrage til samfundet og for at kunne udrette noget. Det er ikke nok med at læse avis og se TV-avisen.

Danmark. Jeg vil være med til at styrke integrationen på det danske arbejdsmarked, idet jeg mener, at integrationen finder sted på arbejdspladsen. Jeg er tilhænger af en human og forsvarlig asylpolitik. Ligeledes er jeg tilhænger af en anstændig forsvarsog udenrigspoltik. Medlemskabet i det lokale Radikale Venstres bestyrelse vil være en politisk indskoling for mig.

14 I første omgang medførte disse overvejelser, at jeg var medstifter af "Foreningen Demokratiske Muslimer" under ledelse af tidligere radikale Naser Khader. Senere blev jeg utilfreds med foreningens virke og meldte mig ud. I mellemtiden havde jeg meldt mig ind i partiet "Radikale Venstre". Kort efter blev jeg valgt ind i bestyrelsen. Jeg har stor interesse for at kunne yde noget politisk arbejde på lokalt samt landsplan. Jeg mener, at jeg på baggrund af min uddannelse og erfaring som folkeskolelærer kan bidrage til udviklingen af den danske folkeskole på lokal plan. Jeg er imod en de-cideret nationaltest, men elevplaner kan være et pædagogisk redskab for alle parter. Jeg kan også bidrage med skolehjem sam-arbejde, især for byens 2-sprogede forældre, der har brug for dybdegående vejledning og information, hvad angår at være forælder til børn i dagens

Jeg er klar til at tage til mig og lære fra mig mht. holdninger og fremtidsmål. Ismail Altintas Primulavej 10 5000 Odense C E-mail: i.altintas@mobilixnet.dk Tlf.nr: 26 82 90 32


Nyt bestyrelsesmedlem: Thomas Gulløv Longhi Mine vigtigste politiske mål i Odense Radikale Venstres bestyrelse er at arbejde for, at vi ved næste folketingsvalg for minimum 1 kandidat i folketinget og at vi ved næste byrådsvalg får minimum 2 kandidater i Odense Byråd. Disse mål vil jeg opnå ved at skabe større klarhed om Odense Radikale Venstres profil specifikt og den Radikale politik generelt. Jeg er af den opfattelse, at vi Radikale har et stort vælgerpotentiale der desværre vælger os fra ved stemmeurnen, grundet en

usikkerhed over for vores profil og politik. Ved at arbejde for en klar profil blandt vores kandidater og ved at ridse vores mærkesager klart op, er jeg ikke i tvivl om, at vi fremover kan skabe et større vælgergrundlag i Odense Kommune. Vi skal i Odense Radikale Venstre arbejde for at få gennemført mere Radikal politik og vi skal arbejde på at fremstå som én fælles gruppe der ikke viger for personlige interesser. Kun ved at skabe en fælles platform og en fælles strate15 gi kan vi sikre os, at Odense bliver styrket i det Radikale vælgergrundlag. Blandt de emner jeg personligt vil sætte fokus på er: Demokrati og Socialliberalisme, bedre borgerservice i Stat, Region og Kommune, øget skattegrundlag gennem vækst i vidensamfundet og en omfordeling af skat fra arbejde til forbrug og privat ejendom. Jeg er af den klare opfattelse, at disse mål er meget realistiske. Jeg vil arbejde for, at Odense Radikale Venstre bliver en af de vigtigste Radikale grupper i Danmark og en central meningsdanner i Det Radikale Venstre, Odense Kommune og Folketinget. Thomas Gulløv Ugletoften 285 5260 Odense S 40 83 86 64 TGL.ORV@hotmail.com


Bogstavlegen der ikke ville dø Af Rasmus S. Larsen Hvad er målet for det Radikale Venstres strategi? To klare succeskriterier for Den Anden Vej er 1) at tiltrække VK-vælgere og 2) derved atter gøre det Radikale Venstre til tungen på vægtskålen i Folketinget.

16

Men med dannelsen af Ny Alliance er begge kriterier for øjeblikket blokeret effektivt. Ifølge de aktuelle meningsmålinger bliver den radikale folketingsgruppe reduceret til ca. 10 mandater efter næste valg, og det Radikale Venstre vil ikke være i stand til at blive tungen på vægtskålen den rolle overtages af Ny Alliance. Heraf følger ikke uden videre, at det Radikale Venstre nu bør droppe Den Anden Vej til fordel for en SF-lignende kurs, hvor vi automatisk støtter Helle ThorningSchmidt. Som i øvrigt næppe har større chancer end Marianne Jelved for at blive statsminister efter næste valg . Men det er nødvendigt at overveje grundigt, hvilken strategi det Radikale Venstre skal følge i denne nye situation. Går vi efter at få brudt Anders Foghs flertal med Dansk Folkeparti, er Ny Alliance til indirekte men stor gavn for os. Går vi efter direkte indflydelse, befinder vi os derimod i en besværlig situation. Den Anden Vej har stødt vores hidtidige venstreorienterede vælgere bort pga. en (berettiget) frygt for, at det Radikale Venstre

ikke ville bidrage til at vælte Anders Fogh og indsætte Helle Thorning-Schmidt som statsminister i stedet. Tabet af disse vælgere ville have været til at leve med, hvis vi i stedet havde meldt klart og tydeligt ud, at vi stod ved den logiske konsekvens af Den Anden Vej - at VK-regeringen under alle omstændigheder ville fortsætte, hvis Socialdemokraterne fortsat stod fast på deres egne ultimative krav om at videreføre skattestop, tilknytningskrav m.v. uden at give indrømmelser til de øvrige oppositionspartier. I så fald kunne det Radikale Venstre have appelleret til netop de vælgere, som nu strømmer fra VK og over i Ny Alliance. Den største svaghed ved Den Anden Vej er imidlertid, at en meget stor del af de radikale partimedlemmer (hvis ikke ligefrem et massivt flertal) i virkeligheden er modstandere af strategien, og mener, at det primære radikale mål skal være at vælte Anders Fogh. Også selvom det kræver, at partiet støtter Helle Thorning-Schmidt som statsminister uden betingelser. Derfor ville en klar markedsføring af den radikale strategi som garanten for, at der ikke blev dannet nogen socialdemokratisk regering efter næste valg, ikke bare have skræmt de venstreorienterede vælgere bort, men sandsynligvis også have ført til masseudmeldinger fra det Radikale Venstre. Meningsmålingerne i disse dage viser tydeligt, at Ny Alliance støttes af et flertal af de hidtil radikale vælgere, men kun et forsvindende lille mindretal blandt de radikale medlemmer. Er Jelved skyld i det hele? Et radikalt formandsskifte vil næppe gavne synderligt. Problemet er jo ikke, at Marianne Jelved har "sat sig uden for indflydelse", sådan som hendes politiske modstandere konstant forsøger at fremstille situationen. Problemet er, at næsten hele det Radikale


Venstre er modstandere af Anders Foghs politik, samt at der ikke har været nogen indflydelse at hente på de områder, hvor både Venstre og Socialdemokraterne har stået stejlt på deres egne ultimative politiske krav. Desuden vil et lederskifte på nuværende tidspunkt give indtryk af, at den radikale folketingsgruppe er parat til at lade sine interne forhold styre af en mediehetz. Men det er urimeligt at give Jelved skylden for de nuværende problemer. Hun har stået i et umuligt dilemma, hvor hun enten måtte tilnærme sig Anders Fogh, hvilket både hun selv og næsten hele partiet var stærkt imod, og som derfor ville have ført til masseudmeldinger fra partiet. Eller hun skulle have koblet sig til Helle Thorning-Schmidt, hvorved det Radikale Venstre på forhånd ville have fraskrevet sig muligheden for at påvirke skatte- og udlændingepolitikken - og desuden have gjort det umuligt at appellere til VK-vælgere, der nok måtte være utilfredse med Dansk Folkeparti, men ikke så utilfredse, at de var villige til at støtte Helle Thorning-Schmidt. Om vi havde haft en anden formand eller om vedkommende havde været valgt af medlemmerne, havde næppe gjort nogen forskel. For partiets grundlæggende dilemma ville være præcist det samme. Styrker og svagheder Vores nuværende svaghed er, at strategien Den Anden Vej er tilpasset en situation, hvor blokkene i folketinget er låst fast. Med Ny Alliance som kommende tunge på vægtskålen er blokkene brudt op igen, og det vil derfor være oplagt at revidere strategien. Mange radikale partimedlemmer vil nok foretrække det gamle alternativ - at pege på Helle Thorning-Schmidt uden be-

tingelser. Det vil dog være et temmelig ynkeligt tilbagetog, da det stadig kræver en ubetinget accept af Socialdemokraternes skattestop og tilknytningskrav. Vores styrke er, at vi som parti har et forholdsvist gennemarbejdet politisk program, som vi med fordel kan bruge som grundlag for at trække Ny Alliance i radikal retning. Det nye parti er kommet med en række meget svævende udmeldinger, som ganske vist nemt kan ende med radikale reformer, men lige så vel kan risikere at ende med støtte til Anders Foghs hidtidige linie + et par kosmetiske ændringer hist og pist. Og dog! For når halvdelen af Ny Alliances vælgergrundlag består af frustrerede radikale vælgere, åbner dette en vis mulighed for at udfordre og derved påvirke det vægtskålsparti, der kommer til at sætte dagsordenen i næste valgperiode. Hvem vi vil kunne pege på som statsministerkandidat er et meget åbent spørgsmål. Det mest oplagte bud er selvfølgelig fortsat Marianne Jelved. Dette valg vil dog næppe kunne trænge igennem medierne, der for øjeblikket løber storm imod hende. Helle Thorning-Schmidt vil som sagt være et meget besynderligt bud, og på samme måde er Anders Fogh stadig uspiselig for partiets medlemmer. Heller ikke Naser Khader har nogle umiddelbare chancer for at blive statsminister, men har til forskel fra Jelved status som mediedarling, og vil derfor uden videre kunne "godkendes" af pressen. Det er endnu uvist, om Ny Alliance ender med at vise den vilje til forhandling om kravene i Den Anden Vej, som både Venstre og Socialdemokraterne mangler. Men hvis det sker, kan det mindst ringe bud på det Radikale Venstres statsministerkandidat paradoksalt nok ende med at blive Naser Khader…

17


Det Skarpe Hjørne ? Midtpunkt: Skal/bør vi fra politisk side (kommunalt/ regionalt/landspolitisk) "lovgive" omkring folks påklædning hvad enten den skyldes religiøs overbevisning eller anden overbevisning?

! Kristian Grønbæk Andersen: Vi skal ikke direkte lovgive om påklædning, men på arbejdsmarkedet skal vi ubetinget stille krav om, at tøjet er hensigtsmæssig i forhold til arbejdet (sikkerhed, hygiejne, hensyn til kunders opfattelse af virksomheden osv.) Arbejdspladsens dresscode skal dog i rimelig grad kunne rumme individets personlige herunder religiøse ønsker. Vil en medarbejder ikke acceptere arbejdspladsens dresscode, må det som udgangspunkt betragtes som arbejdsværing. ! Merete Riisager: Nej, vi skal ikke lovgive om påklædning. En kvinde med burka skal eksempelvis kun miste sin understøttelse, hvis hun ikke kan eller vil udføre det arbejde, hun bliver anvist. Men vi skal forholde os til påklædning som noget, der kan være potentielt undertrykkende og deltage aktivt i værdidebatten omkring dette.

18

! Peter Nimann: Jeg har fuld forståelse for Elsebeth Gerner Nielsens reaktion på Dansk Folkepartis sammenligning af tørklædet med et hagekors. Alle har en grundlovssikret ret til at deltage i den offentlige debat, og det gælder uanset påklædning. Vi skal naturligvis ikke lovgive om påklædning, men der kan være arbejdspladser, der lokalt har et sæt regler om påklædning, hvilket ofte tager udgangspunkt i praktiske hensyn, såsom hygiejne. Det er ok med mig, blot der ikke er tale om diskriminering. ! Rune Christiansen: For offentlige ansatte bør den eneste regel på området være, at den konkrete påklædning ikke hindrer den ansatte i udøvelsen af hans eller hendes jobfunktion. Hvis det er en del af jobfunktionen at komme i fysisk kontakt med mænd (i form af håndtryk eller andet) kan det med rimelighed forlages at den ansatte er parat til en sådan kontakt, ellers ikke. Hvis det er en del af jobbet, at den ansatte gennem sin mimik skal kunne gøre sig forståelig overfor børn eller andre kan det med rimelighed forlanges at ansigtet er synligt, ellers ikke. Helt konkret betyder det, at man for mig at se kan forbyde burka i jobs der har direkte kontakt til borgerene eller deres børn, men at der ingen rimelig grund er til at forbyde burka´er på arbejdspladser uden en sådan direkte borgerkontakt, d.v.s på lukkede kontorer, i lagerafdelinger, i rengøringsfunktioner o.s.v.


Uklædelig tørklædedebat

Af Helle Kragh Fiskekonen på Gammel Strand må gerne. Hun følger jo blot en gammel tradition. Popdrengene Nik & Jay må også gerne. Det ser jo cool ud og følger ligesom med stilen. Men Enhedslistens folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid, dagplejemoderen i Odense og bistandsmodtagerne i Århus må for guds skyld ikke. Gå med tørklæde. Det vil sige, det kommer selvfølgelig an på øjnene, der ser. Og hvor meget af øjnene, man ser. Og måske også hvor stort et udsyn øjnene, der ser, har.Eller måske er udsynet kun afgørende, når det gælder kvinden bag tørklædets udsyn. For mens tørklædet, der kun dækker håret ikke ansigtet, er til at acceptere for mange mennesker, virker det som om, at beklædningsgenstanden bliver mindre og mindre acceptabel, jo mere af ansigtet og kroppen den dækker. Ligesom jeg er blevet overrasket over, at nogle mennesker, jeg hidtil har opfattet som mennesker med et vidt udsyn, har vist sig at være langt mere snæversynede, end jeg havde ventet.For mens det ikke undrer mig, at Pia Kjærsgaard (DF) lader sig provokere af, at Elsebeth Gerner Nielsen i solidaritet med Asmaa Abdol-Hamid iklæder sig et moderigtigt tørklæde, fatter jeg ikke, at Naser Khader tager afstand fra eventen. Og hans argument, at Elsebeth Gerner Nielsen dermed går ekstremisternes ærinde, køber jeg simpelthen ikke. At Elsebeth Gerner Nielsen i den grad kan hidse sig op over, at Pia Kjærsgaard under en rejse i Iran havde

dækket sin blonde page med et tørklæde, kommer også bag på mig. Og at påstå, at tørklædet på Pia Kjærsgaards hoved alene var for at provokere og få opmærksomhed, er for mig at se fuldstændig absurd. Men det viser nok meget tydeligt, hvor dobbeltmoralske vi er, og hvor let vi lader os provokere af tørklæder. For mens Elsebeth Gerner Nielsen altså fandt det helt på sin plads at iføre sig et tørklæde i en politisk aktion, skulle hendes politiske modstander bestemt ikke gøre det samme. Hvis det ellers var det, Pia Kjærsgaard gjorde i Iran. Og hvis det ikke var det, hun gjorde, skulle hun forstod man på Elsebeth Gerner Nielsen i en tv-debat - alligevel ikke gøre det. Altså iføre sig et tørklæde. I 1970'erne var der også mange, der lod sig provokere af den lilla ble, som mange pædagoger brugte som tørklæde og nok ikke mindst som politisk symbol. Men ingen overvejede vel seriøst at forbyde pædagogerne at bære ble på hovedet. Heller ikke selvom det var udtryk for en politisk holdning, som nogle forældre formentlig var rygende uenig i. Og her var endda tale om ansatte i offentlige institutioner, hvis ydelse alene pga. deres størrelse alt andet lige er sværere at fravælge end små, private dagplejehjem med få pasningspladser.Så hvorfor gøre et kæmpe problem ud af, at en enkelt dagplejemor i Odense bærer en eller anden form for tørklæde, der vist nok dækker mere end blot håret? Hvis nogle forældre har det fint med at få passet deres børn af kvinden, og de, der ikke ønsker hende som dagplejemor, kan fravælge hende, har jeg svært ved at se problemet. Så længe hun passer sit arbejde, behandler børnene ordentligt og ikke forsøger at pådutte dem eller deres forældre at iføre sig en beklædningsgenstand, som de ikke ønsker at bære, mener jeg ikke, at andre skal forhindre hende eller andre i at bære den beklædning, de trives med og har lyst til.

19


RETURADRESSE Det Radikale Venstre Pantheonsgade 4.2, 5000 Odense C

KALENDER - mere på odense-radikale.dk Onsdag den 30. maj kl. 19.00: Medlemsmøde med Niels Helveg, Elsebeth Gerner og Bente Dahl nær Vejle Å Læs mere inde i bladet på side 8. Mandag den 4. juni, kl. 17.00: Møde i KommunalPolitisk Udvalg Tirsdag den 5. juni, kl. 15.00:

Grundlovsmøde i Kongens Have! Odense Radikale Venstre og FORA afholder det traditionelle Grundlovsmøde i Kongens Have med taler, fællessang og underholdning. Hovedtaler er forfatteren og journalisten Georg Metz over temaet ”Grundloven og pressen”. Derudover taler tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen. Sted: Kongens Have i Odense Arrangør: Odense Radikale Venstre & FORA - Frit Oplysningsforbund & Rytmisk Aftenskole Torsdag den 7. juni, kl. 19.00: Møde i Uddannelsespolitisk Udvalg Onsdag den 13. juni, kl. 19.00: Martin Lidegaard præsenterer Energiplan 2050 Internt medlemsmøde for alle medlemmer af Fyns Radikale Venstre samt de fynske folketingskandidater. Martin Lidegaard drøfter den Radikale Energiplan 2050, som er vores bud på en fremtidig energistrategi for Danmark. Torsdag den 14. juni, kl. 19.00: Ordinært bestyrelsesmøde i ORV Hvis intet andet er angivet, er stedet det Radikale Hovedkvarter, Pantheonsgade 4.2 i Odense. Flere arrangementer kan løbende blive tilføjet, så følg med på hjemmesiden, www.odense-radikale.dk

Radikalt MIDTPUNKT er medlemsblad for Odense Radikale Venstre. Udgives 5-6 gange/år. Redaktionen består af Jesper Olesen (ansvarlig), Rasmus S. Larsen, Thorkild K. Maarbjerg, Eivind Johansen og Henrik Juul Larsen. Oplag: 310 stk. - Layout: Rasmus S. Larsen Skriv til os på midtpunkt@radikale.dk

RM 3 2007  

Radikalt Midtpunkt 3 2007

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you