Issuu on Google+

Generalforsamling i Odense Radikale Venstre

www.odense-radikale.dk

Radikalt MIDTPUNKT Nr. 2 April 2007 Odense Radikale Venstre

Mød op torsdag den 26. april - og tegn foreningens fremtid!


Velkommen til Odense Radikale Venstres generalforsamling 2007 på Musikbiblioteket

Dagsorden

Læs mere på side...

2 a. valg af dirigent. b. beretning fra formanden. c fremlæggelse af det reviderede regnskab og budget for det kommende år. d. fastlæggelse af kontingent. e. diskussion og vedtagelse af mål- og handlingsplan for det kommende år. f. indkomne forslag, herunder vedtægtsændringer. g. valg af formand. h. beretning fra de indvalgte i Odense byråd. i. valg af 4 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter. j. beretning fra de indvalgte i regionsråd. k. valg af 2 revisorer. l. valg af 2 henholdsvis 3 storkredsbestyrelsesmedlemmer og 3 suppleanter. m. valg af 5 faste medlemmer til kommunalpolitiske udvalg. n. godkendelse af de indstillede og valg af de resterende storkreds- og landsmødedelegerede. o. politisk forhandling og valg af 3 folketingskandidater. p. eventuelt.

3-7 8-9 10-12 13-20 21-23 24-25

26-31

Generalforsamlingen finder sted på Musikbiblioteket, Pantheonsgade 4.2 i Odense torsdag den 26. april 2006, kl. 19. For at have stemmeret kræves medlemsskab af ORV i en måned plus indmeldelsesmåneden. Alle radikale er velkomne!


Generelle kommentarer til den politiske situation

Formandens beretning

Siden det såkaldte "frihedsbrev" i april 2006 har Det Radikale Venstre været i en landspolitisk vanskelig situation. Frihedsbrevet blev efterfulgt af kampagnen - "en anden vej", Af Thorkild K. med de 5 ultimative krav og Marianne Jelved Maarbjerg, forsom statsminister. Det blev til en politisk tomand for Odense frontskrig - hvor man samtidig måtte kæmpe Radikale Venstre mod Foghregeringens og Socialdemokraterne, som havde taget skattestoppet og regeringens flygtninge-indvandrerpolitik til sig. Siden april 2006 har partiet været inde i en turbulent periode med intern uro, magtkampe og usikkerhed i takt med dårlige meningsmålinger. Valget nærmer sig - der er mindre end 2 år til, og kan i realiteten komme når som helst, Regeringen vil "lukke" politiske huller, som kan medføre udmeldinger, man ikke tidligere havde tænkt mulige. Tolkesagen er et eksempel. Socialdemokraternes ledere afviser at frasige sige skattestoppet, samtidig med at man forklarer, at hensigten er anderledes end regeringens. Baglandet appellerer til opblødning for at imødekomme de radikale. Og bortset fra "menneskelige" overvejelser om asylbørnene og tolkesagen er der intet nyt omkring flygtninge-indvandrerpoltikken. Billedligt opererer medierne med 2 stuer. En blå og en rød. - Den blå med den nuværende politik er det umuligt at flytte ind i, mens den røde er en mulighed, hvis den bliver radikalt møbleret - Et udsalg af den radikale flygtninge-indvandrerpolitik er ikke muligt. Der ikke er noget radikalt vigtigere end menneskerettighederne. Uden entydig respekt herfor var vi ikke radikale. - Skattestoppet skal væk, og der skal udarbejdes forslag til en ny skattelovgivning. Den nye skolelov skal ændres. Tillidsreformens udspil skal i centrum. Den kommende tids landspolitiske arbejde bør centreres om at finde fælles fronter rettet mod regeringens politik og en retorik, som påpeger menings- og holdningsfællesskaber mellem Socialdemokraterne og De Radikale. Kommunalpolitisk skal det ene radikale men afgørende mandat i byrådet naturligvis bruges til at fremme radikale mærkesager, ikke mindst på det socialpolitiske område, hvor vi har rådmandsposten, men også ved markeringer på bl.a. skole, miljø og Ældre+Handicapområdet, ligesom det naturligvis er vigtigt at følge de markante udspil på det bystrukturelle område. Det må generelt set også være en markant radikal mærkesag at fremme, at de største beslutninger bliver taget henover midten.

3


Organisatorisk Beretning 1. Bestyrelsens arbejde Bortset fra juli måned holder bestyrelsen et månedligt bestyrelsesmøde med stor opbakning af de valgte bestyrelsesmedlemmer og suppleanter samt andre, som ønsker at følge bestyrelsesarbejdet.. Bestyrelsen er både en organisatorisk bestyrelse og politisk bestyrelse. Formand og bestyrelsesmedlemmer lader sig ikke udelukkende vælge for at drive ORV organisatorisk, men også for at være med til at præge ORVs politiske holdninger og deltage i den politiske debat. Gennem det forløbne år har flere medlemmer fra bestyrelsen haft politiske udmeldinger, herunder 16 fra formand og næstformand. - Dertil kommer 10 "nyt fra rådmanden" og 35 hjemmesideledere. - I alt har der siden sidste generalforsamling være omkring 200 politiske udmeldinger, Som et underudvalg har VKU (valg og kommunikation) arbejdet dels med at kortlægge det praktiske forløb af valgkampene i 2005, dels med at udarbejde en valgkampshåndbog og dels at igangsætte nogle "imellem-valgene" aktiviteter, f. eks. samarbejde med Radikal Studerende og prøve at opbygge et nyt netværk i Vollsmose.

4

Bestyrelsen er bevist om, at ORV som alle andre partier og organisationer kommer ind i perioder (mellem valgene), hvor det af flere årsager er vanskeligt at skabe engagement og nye og flere aktive, og derfor må appellere til medlemmerne om, at flere skal være med til at løfte partiet gennem en mindre spændende periode. Selv beskedne ekstra indsatser engagementsmæssigt, arbejdsmæssigt og økonomisk vil være yderst stimulerende og fremmende for de aktive i partiet, som har sat sig for at videreføre den velorganiserede partiorganisation frem mod de valg, som venter i 2008 og 2009. 2. Fokusgrupper Gennem nogle år har der været etableret forskellige fokusgrupper. Enkelte har været på stand-by den seneste tid - uden dog at være lukkede - som erhverv, EU og kultur - mens der har været mange aktiviteter i grupperne Uddannelse, Integration, Miljø & Energi, Sundhed & Social. Det har været en målsætning at udvikle disse grupper til grupper, der rakte ud over hele Fyn, men det er ikke lykkedes, om end det kan konstateres at flere og flere ikke-OVR´er deltager. 3. Landspolitik Det har været en travl tid for vore folketingskandidater med barn, adoption og studier, så det har ikke været muligt at gennemføre de planer og tanker, bestyrelsen ønskede at gennemføre med de 3 valgte folketingskandidater. Der var imidlertid gode tiltag arrangeret af kandidaterne, som besøg på "Reden", fødevaredebat, folkeskoledebat, miljødebat.


Kandidaterne har samlet set være flittige debattører i lokalpressen med 48 indlæg gennem de sidste 12 måneder. Når næste periodes 3 folketingskandidater er valgt, skal de tanker og ideer, der oprindeligt var udtænkt for det landspolitiske arbejde genetableres. Landspolitisk er ORV godt repræsenteret i hovedbestyrelsen med Susanne Larsen, Hanne Jacobsen, Kristian Grønbæk Andersen, Peter Nimann og Thorkild K. Maarbjerg og har derigennem muligheder for aktiv deltagelse i landspolitiske beslutninger. Bl.a. har medlemmer af integrationsgruppen efter besøg i asyllejren Avnstrup rettet henvendelse til Marianne Jelved for at aktivere indsatsen for de afviste asylansøgere. ORV er også repræsenteret i de sektorpolitiske udvalg: Sundhed/Social Miljø/Energi - Uddannelse. Gennem de seneste år er der etableret gode personlige kontakter til partiets ledelse - både politisk og organisatorisk. 4. Kommunalt På sidste generalforsamling valgtes for første gang 5 medlemmer til det, som engang hed baggrundsgruppen, derefter byrådsgruppen og så nu Kommunal Politisk udvalg (KU). Valget er vedtægtsbestemt for at sikre en demokratisk baggrundsbehandling af kommunalpolitikken, samtidig med at det ikke udelukker deltagere. Ligeledes skal det også være med at sikre den bedst tænkelige kompetence omkring en/flere folkevalgte medlemmer af byrådet. Et enkelt medlem af byrådet, som er rådmand, er en vanskelig og meget omfattende opgave, og ikke mindst i et byråd, som er sammensat, som det nu er - og en borgmester som er meget resultatorienteret, vagtsom og beslutsom, men fair og samarbejdsorienteret. KU kan ikke have kompetence nok, hverken politisk eller fagligt, da det løbende bliver nødvendigt at have overblik over alle forvaltningers udspil og både kunne supplere og yde modspil til det politiske spil på kryds og tværs i byrådet. Udover kompetencen skal den naturligvis også være operationel. - Møderne er ikke lukkede, men tilmelding er nødvendig, da der kan være tilfælde, hvor "lukkethed" er nødvendigt.

5


Konstitueringen efter sidste kommunalvalg gav en række forskellige bestyrelsesposter i: Odense Energi, Taksationskommissionen, Provstegårdshjemmet, Stoppestedet, Dalum Erhvervscenter, Grundlisteudvalget, 5. Maj Kollegiet og Den Sociale Højskole. I øvrigt henvises til rådmand Erik Simonsens beretning. 5. Storkreds Fyns Radikale Venstre Det har været vigtig for ORV at være aktiv ved etableringen af den nye Storkreds Fyns Radikale Venstre både ved udarbejdelse af vedtægter og besættelse af formandsposten. Ligeledes har ORV været i stand til at få 3 af 6 mulige Hovedbestyrelsesposter. 6. Regionalt Region Syddanmark er et helt nyt og anderledes politikområde, som kræver en ret koncentreret opmærksomhed ikke mindst inden for det sygehuspolitiske. Derfor er det vigtigt, at ORV som langt den største kommuneforening i regionen opmærksomt følger med i det politiske arbejde med flere deltagere i Kristian Grønbæk Andersens baggrundsgruppe. I øvrigt henvises til Kristian Grønbæk Andersens beretning. 7. Årets eksterne aktiviteter Udover de under "landspolitisk" omtalte "mandagsmøder" arrangerede ORV 2 større eksterne aktiviteter.

6

Grundlovsmødet i Kongens Have havde Naser Khader som hovedtaler på en 2. pinsedag med sol og varme, og med mellem 200 - 250 fremmødte gæster i og omkring det opstillede telt. Grundlovsmødet blev arrangeret sammen med FORA, som aktivt leverede musik og underholdning. I august afholdtes et større debatmøde på Klosterbakken 2, hvor Margrethe Vestager debatterede velfærd og "en anden vej" med SF ´s formand Villy Søvndal. Mødet var velbesøgt med en 60 - 70 fremmødte. 8. Medlemmer og medlemsinformation I takt med nedgangen på landsplan af radikale medlemmer er medlemstallet i ORV faldet fra 280 medlemmer ved sidste generalforsamling til 265 på nuværende tidspunkt. - Årsagen skyldes primært usikkerheden om den landspolitiske kurs, ikke mindst i forhold til Socialdemokraterne. Nedgangen skal selvfølgelig imødegås gennem nye-medlemmer-rettede tiltag, ikke mindst blandt de studerende. Men det er også naturligt, at der satses ekstra på at få fat i de mange radikale sympatisører, som vi hver især ved, findes i vore omgangskredse. Ligeledes skal der iværksættes forskellige arrangementer, som kan styrke ORV´s økonomiske situation, som dog p.t. er gunstig, hvilket fremgår af regnskaberne.


Radikalt MIDTPUNKT udkom i 6 numre - og de seneste numre er blevet baseret på temaer med inddragelse af eksterne skribenter. Det elektroniske ORVs NyhedsBrev udkommer fortsat hver uge med information om møder og aktuelle nyheder, og når ud til omkring 75 % af vore medlemmer. Hjemmesiden www.odense-radikale.dk bliver også løbende opdateret med informationer om møder og andre nyheder, og der vil ca. hver 10. dag blive lagt en ny aktuel leder ind på forsiden. Hjemmesideudvikling bliver utvivlsomt en nødvendighed inden for den kommende tid 9. Fremtidens ORV De nye "Mål- og Handlingsplaner" er udarbejdet med henblik på en videreudvikling af Odense Radikale Venstre, og for at få sammenhæng i det arbejde vi skal gennemføre, fremme den demokratiske proces, udvikle politiske tiltag og ideer, skabe gode egnede kandidater til byråd, regionsråd og folketing samt opbakning og rådgivning af de folkevalgte. Den markante radikale udvikling gennem de senere år har i vid udstrækning fundet sted omkring de store byer, og sidste folketingsvalg viste, at Odense efterhånden er kommet godt med. Fyn er imidlertid et godt afgrænset område, og det er helt naturligt gennem Storkreds Fyns Radikale Venstre at udvikle et radikalt samarbejde på tværs af valgkredsgrænserne. Heldigvis er der tegn på, at denne indstilling deles flere steder. Et bedre samarbejde med Radikal Ungdom og Radikale Studerende - ikke kun omkring partilokalerne - men også politiske fællesarrangementer skal prioriteres højt. Verden ændrer sig hele tiden, og en forening og et parti, der ønsker at præge både sine nærmeste omgivelser og denne verden, må også løbende ændre sig for ikke at miste sin berettigelse.

3. april 2007 Thorkild K. Maarbjerg Formand Odense Radikale Venstre

FØNIKS COMPUTERS www.fcomputer.dk

7


Odense Radikale Venstre - regnskab 2006 Resultatopgørelse Budget Regnskab

8

Indtægter Kontingent Partistøtte Lokaletilskud FRV/RUO Grundlovsmøde Renter Indtægter i alt

53.199,92 21.532,50 18.800,00 2.161,00 350,49 81.385,20

57.150 19.588 5.000

Udgifter Møder Gebyrer Kontorhold Gaver Midtpunkt (tryk og porto) Generalforsamling Grundlovsmøde Lokale - husleje El Varme Udgifter i alt Årets resultat

-2.501,61 -50,00 -8.481,08 -458,00 -18.149,75 -1.000,00 0,00 -41.484,00 -1.888,48 -3.583,30 -77.596,22 18.447,69

-4.000 -100 -10.000 -1.000 -18.000 -2.000 -5.000 -28.800 -1.500 -2.400 -72.800 8.938

2006

2005

Balance

0 81.738

Aktiver Depositum vedr. lejemål Tilgodehavende Valgkonto Opsparingskonto Bankkonto Aktiver i alt

7.942,00 0,00 0,00 15.121,60 44.151,36 67.214,96

6.900 0 0 0 29.428 36.328

Passiver Depositum vedr. 11 nøgler Forudmodtaget tilskud Egenkapital primo Årets resultat Egenkapital ultimo Passiver i alt

1.100,00 11.339,00 36.328,27 18.447,69 54.775,96 67.214,96

36.328 36.328

Ovenstående regnskab er aflagt i overensstemmelse med god regnskabspraksis. Thorkild Maarbjerg Henrik Juul Larsen Lisbeth Nielsen Trøjgaard Formand Kasserer Revisor


Odense Radikale Resultatopgørelse Indtægter Kontingent Partistøtte Lokaletilskud FRV + RUO Grundlovsmøde Renter Indtægter i alt

53.200 21.533 18.800 2.161 350 96.044

Udgifter Møder (mandagsmøder m.v.) Gebyrer Kontorhold Gaver Midtpunkt (trykning og porto) Generalforsamling Husleje El Varme Kommunevalg Folketingsvalg VKU konto Udgifter i alt Årets resultat

Balance

R2006

-2.502 -50 -8.481 -458 -18.150 -1.000 -41.484 -1.888 -3.583 0 0 0 -77.596 -18.448

De s i d - R2006

Regionsrådsmedlemmets beretning Af Kristian Grønbæk Andersen -2.577 -100 -8.736 -472 -18.694 -1.030 -42.729 -1.945 -3.691 0 0 0 -87.973

-2.628 -2.681 -103 -106 -8.998 -9.268 -486 -500 -19.255 -19.833 -1.061 -1.093 -44.010 -45.331 -2.003 -2.064 -3.802 -3.916 0 -40.000 0 -20.000 -8.000 -8.000 -90.346 -152.790

B2007 B2008

B2009

-2.734 -109 -9.546 -515 -20.428 -1.126 -45.691 -2.126 -4.033 0 0 -8.000 -95.307

B2010

Aktiver Henlagt valgkonto Likvide beholdninger Depositum Tilgodehavender Aktiver i alt

15.122 44.151 7.942 0 67.215

35.000 18.256 8.180 0 61.436

60.000 -1.302 8.426 0 67.123

0 4.188 8.678 0 12.866

15.000 -5.347 8.939 0 18.592

Passiver Egenkapital primo Årets resultat Egenkapital ultimo Forudmodtaget tilskud Depositum nøgler Passiver i alt

36.328 18.448 54.776 11.339 1.100 67.215

54.776 5.560 60.336

60.336 5.687 66.023

66.023 -54.257 11.766

11.766 5.726 17.492

1.100 61.436

1.100 67.123

1.100 12.866

1.100 18.592

Forudsætninger:

dende folket-

Fra budget 2007 regnes med 225 medlemmer á 225 kr. og 25 medlemmer á 95 kr. Kontingenter i n g s k a n d i forudsættes fornøjet med kr. 10 pr. år. Partistøtte er beregnet som 3.731 stemmer á 5,75 kr. Prisfremskrivning af udgifterne på 3 % årligt fra regnskab 2006.

9


Mål- og handlingsplan 2007 Kommunalpolitik Profilering Foreningen skal understøtte rådmanden i en radikal profilering. Blandt andet ved at rådmanden kan trække på de medlemsressourcer, som har en relevant kompetence. Derudover skal foreningen tydeliggøre partiets politik på alle relevante områder. Intern synlighed Der skal arrangeres 2 årlige kommunalpolitiske møder. Indholdet kan eksempelvis være aktuelle politiske emner. Regionspolitik ORV skal så vidt muligt sikre en Inddragelse af regionsrepræsentant og forankring til regionspolitikken sparring på relevante områder, eksempelvis via fokusgrupperne samt i planlægning af valgkamp.

10

Landspolitik ORV har som målsætning at få valgt en af ORV og de enkelte kandidater skal sikre en foreningens kandidater til Folketinget. stærk profilering på hele Fyn. Dels via medierne, dels i diverse arrangementer. Synlige og involverede folketingskandi- Foreningens folketingskandidater skal i dater. videst mulige omfang deltage i relevante koordinerende og informerende møder i DRV. ORV skal søge at påvirke Det Radikale ORV skal fortsat være aktiv i indsatsen på Venstres landspolitik. landsplan, dels via aktive medlemmer i Hovedbestyrelsen, dels via resolutionsforslag. Ekstern profil Synlighed i den odenseanske debat og ORV skal præsenteres i forskellige medipolitiske miljø. etyper, herunder den skreven, radioen og TV. Her igennem skal ORV søge at sætte dagsordenen på udvalgte politiske områder.


Ekstern profil Oprettelse af Valg- og Der skal oprettes et permanent udvalg, som Kommunikationsudvalg (VKU) kontinuerligt opstiller konkrete mål og aktiviteter i forhold til en radikal profilering. Tydelig profilering af alle arrangementer Alle arrangementer skal indtænkes i en profilering, eksempelvis ved opfølgning (pressemeddelelse) og annoncering (politiske synspunkter). Dertil skal indtænkes en "kampagne" op til Grundlovsmødet.

Intern profil Vollsmosegruppe ORV skal søge at øge profilering og engagement i området. Der skal fortsat arbejdes på at styrke Der skal igangsættes relevante politiske foreningens sociale sammenhold projekter, hvor medlemmerne inddrages. Derudover skal der løbende arrangeres sociale arrangementer. Efter intromøderne skal der følges op på nye medlemmer i forhold til relevant inddragelse. Medlemmer Medlemstallet skal udbygges til 300 ved ORV skal ved eksterne og intern profilering årets udgang øge medlemsinddragelsen samt øge det nuværende medlemstal. Synliggøre "noget for pengene" Bestyrelsen skal udarbejde et organisationsdiagram med fokusgrupper, udvalg, politiske repræsentanter osv., således nye medlemmer - og kommende - kan se hvordan man kan være foreningsaktiv.

Organisationen Forankring af fokusgrupperne Bestyrelsen skal være repræsenteret med mindst èt medlem i hver fokusgruppe. Fokusgrupperne Fokusgrupperne skal i videst mulig omfang inddrage eksterne kræfter og specialviden på relevante områder, som kan omsættes til radikale politik.

11


Organisationen Bestyrelsesmedlemmer Efter bestyrelsen har konstitueret sig selv, bør bestyrelsen afdække hvilke ressourcer og engagement den enkelte kan bidrage med det kommende år. Samarbejde med RUO ORV skal sikre en permanent tilknytning foreningerne imellem og i videst mulig omfang arbejde hen imod fælles mål. Udvikle Radikale Studerende Foreningen (bestyrelsen) skal understøtte genetableringen og udviklingen af Radikale Studerende på SDU, herunder synlighed. Samarbejde mellem ORV, RUO og RS I samarbejde med RUO og RS udarbejdes en handleplan for samarbejdet. Samarbejde med andre partier Der bør arbejdes på at skabe samarbejde med andre partier i Odense om at arrangere politiske møder.

12

Hjemmesiden Profilering ORV har en udmærket hjemmeside. Derfor skal der i højere grad henvises til hjemmesiden - både internt og eksternt. Eksempelvis ved læserbreve, indlæg i Midtpunkt, annoncer mv. Design Hjemmesiden skal fortsat videreudvikles indenfor de teknologiske og økonomiske rammer i forhold til indhold, design og anvendelse. Landsorganisationen Foreningen bør søge at påvirke landsor- Foreningen skal bidrage med forslag til en ganisationens muligheder for at støtte og styrkelse og forbedring af landsorganisahjælpe kredsene. tionen. Radikalt Midtpunkt, elektronisk Aktivitetsniveauet skal fastholdes, for nyhedsbrev, Midtpunkt Ekstra. Ekstras vedkommende sættes op. Storkredsen Deltag aktivt i bestyrelsernes arbejde samt samt baggrundsgruppearbejdet. Den Radikale Region Syddanmark


Vedtægtsændringsforslag 2007

- af Jesper Olesen

Forslag 1 - Organisationen Forslag til vedtægtsændringer § 1, stk. 2 og 3b. Stk. 2: "Storkreds" tilføjes mellem "tilsluttet" og Fyns". Stk. 3b: "amts" udskiftes med "storkreds". Stk. 2. Foreningen er tilsluttet FYNS RADIKALE VENSTRE og DET RADIKALE VENSTRES LANDSFORBUND.

Stk. 2. Foreningen er tilsluttet Storkreds FYNS RADIKALE VENSTRE og DET RADIKALE VENSTRES LANDSFORBUND.

Stk. 3.b. Foreningens virke reguleres af foreningens vedtægter, samt af landsforbundets og amtsforeningens vedtægter. Hvor der måtte være uoverensstemmelser mellem landsforbundets og amts-, kreds- og lokalforeningernes vedtægter, gælder landsforbundets vedtægter.

Stk. 3.b. Foreningens virke reguleres af foreningens vedtægter, samt af landsforbundets og storkredsforeningens vedtægter. Hvor der måtte være uoverensstemmelser mellem landsforbundets og storkreds-, kreds- og lokalforeningernes vedtægter, gælder landsforbundets vedtægter.

Forslag 2 - Bestyrelsen Forslag til vedtægtsændring: § 2 stk. 1a. I sidste sætning erstattes ordene "har ikke stemmeret men anses i øvrigt for at være fuldgyldige medlemmer af Odense Radikale Venstres bestyrelse" med følgende "er fuldgyldige medlemmer af bestyrelsen dog uden stemmeret." Stk. 1.a. Foreningens ledes af en bestyrelse, bestående af formand og 8 bestyrelsesmedlemmer, der vælges på den ordinære generalforsamling, samt af en repræsentant for hver bestående kreds- og lokalforening og 2 medlemmer af Radikal Ungdom af 1994 bosiddende i Odense Radikale Venstres område. Repræsentanter for Radikal Ungdom af 1994 har ikke stemmeret men anses i øvrigt for at være fuldgyldige medlemmer af Odense Radikale Venstres bestyrelse.

Stk. 1.a. Foreningens ledes af en bestyrelse, bestående af formand og 8 bestyrelsesmedlemmer, der vælges på den ordinære generalforsamling, samt af en repræsentant for hver bestående kreds- og lokalforening og 2 medlemmer af Radikal Ungdom af 1994 bosiddende i Odense Radikale Venstres område. Repræsentanter for Radikal Ungdom af 1994 er fuldgyldige medlemmer af bestyrelsen dog uden stemmeret.

13


Forslag 3 - Bestyrelsen Forslag til vedtægtsændring: § 2 stk. 2. I tredje sætning ændres ordene "eller byråd" til "byråd eller Europaparlament".

Stk. 2. Formanden vælges for et år, bestyrelsesmedlemmer for 2 år. Halvdelen hvert andet år. Formanden må ikke være medlem af folketing, regionsråd eller byråd. Formanden må ikke være folketingskandidat eller kandidat til Europaparlamentet. Formanden kan opstille til regions- eller byrådsvalg.

Stk. 2. Formanden vælges for et år, bestyrelsesmedlemmer for 2 år. Halvdelen hvert andet år. Formanden må ikke være medlem af folketing, regionsråd, byråd eller Europaparlament. Formanden må ikke være folketingskandidat eller kandidat til Europaparlamentet. Formanden kan opstille til regions- eller byrådsvalg.

Forslag 4 - Bestyrelsen

14 Forslag til vedtægtsændringer § 2, stk. 3 "næstformand" ændres til "to næstformænd".

Stk. 3. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Den konstituerer sig med næstformand, sekretær og kasserer. Det påhviler sekretæren at drage omsorg for, at der føres protokol over foreningens virksomhed.

Stk. 3. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Den konstituerer sig med to næstformænd, sekretær og kasserer. Det påhviler sekretæren at drage omsorg for, at der føres protokol over foreningens virksomhed.


Forslag 5 - Generalforsamlingen Forslag til vedtægtsændringer § 3, stk. 2 Pkt. l: "2 henholdsvis 3 amtsbestyrelsesmedlemmer og 3 suppleanter" ændres til "1 (lige år) henholdsvis 2 (ulige år) medlemmer til storkredsbestyrelsen og 1 henholdsvis 2 suppleanter". Pkt. m tilføjes: (kun i valgår) Pkt. o: "amts-" ændres til "storkreds-". Stk. 2. På den ordinære generalforsamling skal følgende punkter være indeholdt i dagsordenen:

Stk. 2. På den ordinære generalforsamling skal følgende punkter være indeholdt i dagsordenen:

l. valg af 2 henholdsvis 3 amtsbestyrelsesmedlemmer og 3 suppleanter. m. politisk forhandling og valg af byrådskandidater n. valg af 5 faste medlemmer til kommunalpolitiske udvalg. o. godkendelse af de indstillede og valg af de resterende amts- og landsmødedelegerede. p. politisk forhandling og valg af 3 folketingskandidater. q. eventuelt."

l. valg af 1 (lige år) henholdsvis 2 (ulige år) medlemmer til storkredsbestyrelsen og 1 henholdsvis 2 suppleanter. m. politisk forhandling og valg af byrådskandidater (kun i valgår) n. valg af 5 faste medlemmer til kommunalpolitiske udvalg. o. godkendelse af de indstillede og valg af de resterende storkreds- og landsmødedelegerede. p. politisk forhandling og valg af 3 folketingskandidater. q. eventuelt."

Forslag 6 - Generalforsamlingen Forslag til vedtægtsændringer § 3, stk. 4. "amts-" ændres til "storkreds-". Stk. 4. Når konstitueringen er overstået, sender sekretæren en beretning om de foretagne valg til amts- og landsorganisationen.

Stk. 4. Når konstitueringen er overstået, sender sekretæren en beretning om de foretagne valg til storkreds- og landsorganisationen.

15


Forslag 7 - Generalforsamlingen Forslag til vedtægtsændringer § 3. Ny stk. 4, hvorefter nuværende stk. 4, bliver stk. 5. Stk. 4. Ved hjælp af flertalsafstemning besluttes på generalforsamlingen forinden valg af folketingskandidater om foreningen skal opstille to eller tre folketingskandidater i Odenses tre kredse, og/eller hvorvidt den folketingskandidat valgt med flest stemmer er foreningens spidskandidat.

Forslag 8 - Afstemninger og valg Forslag til vedtægtsændringer § 4, stk. 4.

16

Stk. 4 erstattes af 4.a. og 4.b. Stk. 4. Folketingskandidater, valgt efter proceduren i stk. 3, opstilles i kredsene, efter antallet af stemmer på generalforsamlingen, så den folketingskandidat, der har fået flest stemmer på generalforsamlingen, vælger først og den folketingskandidat med færrest stemmer vælger sidst.

Stk. 4.a. Hvad enten et flertal på generalforsamlingen forinden valg af folketingskandidater har vedtaget at opstille to eller tre folketingskandidater i Odenses tre kredse, så vælges de efter proceduren i stk. 3. Stk. 4.b. Hvor to folketingskandidater er valgt, vælger den folketingskandidat, der har fået flest stemmer på generalforsamlingen, først, dernæst den folketingskandidat valgt med færrest stemmer, og den sidste kreds tilfalder den folketingskandidat valgt med flest stemmer. Hvor tre folketingskandidater er valgt, vælger den folketingskandidat, der har fået flest stemmer på generalforsamlingen, først, og den folketingskandidat med færrest stemmer vælger sidst.


Forslag 9 - Afstemninger og valg Forslag til vedtægtsændringer § 4, stk. 5. "amts" erstattes med "storkreds". Stk.5. Folketingskandidater vælges for et år og medlemmer til amtsbestyrelsen for 2 år på den ordinære generalforsamling.

Stk.5. Folketingskandidater vælges for et år og medlemmer til storkredsbestyrelsen for 2 år på den ordinære generalforsamling.

Forslag 10 - Afstemninger og valg Forslag til vedtægtsændringer § 4, stk. 6. "Amts" erstattes med "Storkreds". Stk. 6. Amts- og landsmødedelegerede vælges for et år. Lokalforeningerne indstiller 1 amtsdelegeret for hver påbegyndt 10 medlemmer og 1 landsmødedelegeret for hver påbegyndt 15 medlemmer.

Stk. 6. Storkreds- og landsmødedelegerede vælges for et år. Lokalforeningerne indstiller 1 storkredsdelegeret for hver påbegyndt 10 medlemmer og 1 landsmødedelegeret for hver påbegyndt 15 medlemmer.

17


Forslag 11 - Kommunalpolitisk udvalg Forslag til vedtægtsændring: § 6 stk. 2. I sidste sætning erstattes "deres suppleanter" med "1. og 2. suppleant til Odense Byråd". Stk. 2. Kommunalpolitisk udvalg er åbent for alle medlemmer af Odense Radikale Venstre, dog kan fødte og faste medlemmer af udvalget holde et lukket møde, såfremt byrådsmedlemmer og formanden er enige derom. Der vælges 5 faste medlemmer af kommunalpolitisk udvalg på generalforsamlingen. Alle til enhver tid radikale medlemmer af Odense Byråd, deres suppleanter og formanden for Odense Radikale Venstre er fødte medlemmer af kommunalpolitisk udvalg.

Stk. 2. Kommunalpolitisk udvalg er åbent for alle medlemmer af Odense Radikale Venstre, dog kan fødte og faste medlemmer af udvalget holde et lukket møde, såfremt byrådsmedlemmer og formanden er enige derom. Der vælges 5 faste medlemmer af kommunalpolitisk udvalg på generalforsamlingen. Alle til enhver tid radikale medlemmer af Odense Byråd, 1. og 2. suppleant til Odense Byråd og formanden for Odense Radikale Venstre er fødte medlemmer af kommunalpolitisk udvalg.

18 Forslag 12 - Landspolitisk udvalg Forslag til vedtægtsændring § 7 stk. 2. Ordet "samt" slettes og efter ordet "område" tilføjes "samt alle interesserede medlemmer af Odense Radikale."

Stk. 2. Udvalget består af foreningens folketingskandidater og formand, to medlemmer, der udpeges af bestyrelsen, samt to repræsentanter for Radikal Ungdom af 1994 bosiddende i Odense Radikale Venstres område.

Stk. 2. Udvalget består af foreningens folketingskandidater og formand, to medlemmer, der udpeges af bestyrelsen, to repræsentanter for Radikal Ungdom af 1994 bosiddende i Odense Radikale Venstres område samt alle interesserede medlemmer af Odense Radikale Venstre.


Forslag 13 - Landspolitisk udvalg Forslag til vedtægtsændring: § 7 stk. 3. Ordene "Alle medlemmer af Odense Radikale Venstre og" slettes. Stk. 3. Alle medlemmer af Odense Radikale Venstre og andre medlemmer af Det Radikale Venstre kan inviteres til udvalgets møder.

Stk. 3. Andre medlemmer af Det Radikale Venstre kan inviteres til udvalgets møder.

19 Forslag 14 - Valg- og kommunikationsudvalg Forslag til vedtægtsændringer § 8, stk.1. Nuværende sidste sætning slettes og erstattes af ny sætning. Stk. 1. Valg- og kommunikationsudvalgets primære opgave er at deltage i forberedelsen af valgkamp i forbindelse med kommunal-, regions- og folketingsvalg, samt valg til Europaparlamentet og folkeafstemninger. Derudover skal udvalget mellem valgene skaffe sig viden om valgkamp, så foreningen til stadighed kan forbedre sin valgkamp.

Stk. 1. Valg- og kommunikationsudvalgets primære opgave er at deltage i forberedelsen af valgkamp i forbindelse med kommunal-, regions- og folketingsvalg, samt valg til Europaparlamentet og folkeafstemninger. Derudover skal udvalget mellem valgene gøre foreningen klar til valg, samt i stand til at forbedre sin valgkamp. Udvalget skal ligeledes stille forslag til, hvorledes foreningen bedst muligt kan kommunikere sine budskaber ud og synliggøres i offentligheden.


Forslag 15 - Valg- og kommunikationsudvalg Forslag til vedtægtsændring: § 8 st. 3. I sidste sætning erstattes ordet "tilknyttet" af ordene "medlem af". Stk. 3. Udvalget består af foreningens formand og/eller næstformand, to bestyrelsesmedlemmer valgt af bestyrelsen og andre medlemmer af Odense Radikale Venstre udpeget af bestyrelsen. Dog kan folketings- og EU-kandidater ikke være faste medlemmer af udvalget. Det samme gælder byråds- og regionskandidater i valgåret. Derudover er to repræsentanter for Radikal Ungdom af 1994 bosiddende i Odense Radikale Venstres område tilknyttet udvalget.

20

Stk. 3. Udvalget består af foreningens formand og/eller næstformand, to bestyrelsesmedlemmer valgt af bestyrelsen og andre medlemmer af Odense Radikale Venstre udpeget af bestyrelsen. Dog kan folketings- og EU-kandidater ikke være faste medlemmer af udvalget. Det samme gælder byråds- og regionskandidater i valgåret. Derudover er to repræsentanter for Radikal Ungdom af 1994 bosiddende i Odense Radikale Venstres område medlem af udvalget.

Forslag 16 - Konstitueringsudvalg Forslag til vedtægtsændringer. Ny § 9. Nuværende § 9 bliver herefter § 10 og så videre. § 9 Konstitueringsudvalg Stk. 1. Udvalgets opgave er på vegne af foreningen at træffe aftale om politisk konstituering af Odense byråd. Stk. 2. Udvalget består af foreningens to spidskandidater til kommunalvalget, foreningens formand og næstformand, samt et medlem af Det Radikale Venstre udpeget af Kommunalpolitisk udvalg. Stk. 3. Senest en måneden før kommunalvalgets afholdelse træder udvalget sammen.


Indledning: Ved årsskiftet 2005-06 fik Odense et tiltrængt systemskifte. Det radikale Venstre fik ikke uventet en afgørende rolle i de bestræbelser. - Erfaringerne med Anker Boye var mildest talt ikke positive. Magtens arrogance hos Socialdemokraterne nåede ved flere lejligheder groteske højder i retning af :" Vi er de fleste" - og så var den diskussion slut !!

Kommunalpolitisk beretning

Af Erik Simonsen, Rådmand

Rent principielt er det godt for demokratiet at kortene bliver blandet anderledes en gang imellem. Magt korrumperer og vælgerne viste klart et ønske om forandring. Jan Boye har foreløbigt levet op til forventningerne om fornyelse, gejst og klart drev. Han viser god stil ved at forsøge at inddrage alle byrådets partier i beslutningerne og glansnummeret i 2006 var helt klart et budgetforlig, hvor alle byrådets partier var med. Det radikale Venstre blev tilgodeset på en helt ny måde, hvilket både jeg og Thorkild Maarbjerg har kvitteret for. På positiv siden i 2006: Ved årets start vedtog et snævert flertal i byrådet at Odense skulle etablere et enstrenget arbejdsmarkedsystem. Det var i klar overensstemmelse med vort kommunalpolitiske program. Pilotjobcenteret er landets største og er kommet rigtig godt fra start. Dels er der tale om glimrende faciliteter, men det vigtigste opgavevaretagelse-jobformidlingen og virksomhedskontakten- går rigtig fint. Medarbejderstabene fra det gamle AF og kommunen har fundet fint fodslag. En anden radikal gevinst er etableringen af Innovationens Hus på Havnen. Jeg vil påstå, at det Hus oprindelig er en en rose vokset i det radikale højbed, Erhvervsgruppen. - Et klart signal om iværksætterkultur, fornyelse og kommunal opbakning til ertableringen af nye spændende virksomheder. Havnen er i klar vækst med boliger,erhverv og servicefag. - Og ude i horisonten tegner der sig nu et Nordatlantisk Hus, der skal rumme det nuværende Grønlændernes Hus men også repræsentation fra Færøerne og Island. En klar gevinst for byen og bestemt en kommende attraktion. Af de lidt mindre poster på budgettet glæder jeg mig meget over at vort Integrationsråd har fået et bogført budget til sit virke.- Rådets aktiviteter skal vise om der er behov i de kommende år for øget financiel støtte.

21


Stoppestedet fik vi tilgodeset og det er i klar forlængelse af vor politik på hele sindslidende området. Især støtten til Vista Balboa, der er et tilbud til borgere med dobbeltdianose, sindslidelse og misbrug. Historiens Hus på Klosterbakken er vel nok den ældste af radikale mærkesager. Endelig kunne vi deltage i åbningen af nye fællesfaciliteter for stadsarkiv og lokalbibliotek.- Mødesalen er nu for første gang publikumsvenlig. Vollsmoseavisen løb ind i finansieringsproblemer for 2007. Men en radikal feberredning i økonomiudvalget sikrede avisens forsatte drift. - Den avis kom til at spille en særlig informativ rolle ifm terroranholdelserne og er i det hele taget et vigtigt medie i Vollsmose. Efter min bedste overbevisning havde det været et meget dårligt signal at lukke avisen i den trykkede stemning, og med byrådets i øvrigt positive dialog med integrationsrådet. Endelig rummer Budgetforligets tekstdel spændende udfordringer for 2007 omkring fattigdomsundersøgelse og udsatteråd og ikke mindst den ekstraordinære pensionsafklaring. Fattigdomsundersøgelsen skal give os nogle sikre data at tage afsæt i vor socialpolitik. Udsatterådet i Odense bliver det første lokalt funderede i Danmark . Det skal levere input til Socialudvalget og bestemt se kritisk på indsatsen i øvrigt.

22

Den ekstraordinære pensionsafklaring bunder i det faktum, at der er borgere der er så langt væk fra arbejdsmarkedet, at aktivering er meningsløs og håbet om beskæftigelse er helt urealistisk.- Det er min holdning at de mennesker bør have en værdigere tilværelse på pension. På negativsiden i 2006: Den radikale mærkesag om udvidet cafeteriadrift blev ikke tilgodeset. Ideen har naturligvis også svære odds med det nyetablerede centralkøkken, der leverer ganske udmærket mad til plejecentrene. Personale følger med til at bistå med tilberedningen. Indskolingen blev heller ikke helt tilgodeset, som vi gerne ser det. -Jeg kan især godt lide tanken om lægetjek af børnene. Det er da forebyggelsespolitik der vil noget ! Engelsk fra første klasse er også en god ide i den her globaliserede verden. Fra Rådmandsstolen: Jeg har et spændende dagligt virke som Rådmand i Social-og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Det er meget inspirerende at være omgivet af dybt professionelle fagfolk : Jurister, økonomer, konsulenter mfl.. Jeg har fra starten haft fingrende nede i "maskinrummet."- Jeg er med ved samtaler med borgere på kontanthjælp, besøger folk i fleksjob, er med rundt med de opsøgende gade-


medarbejdere i narkomiljøet om natten.- Kontrolgruppen, der arbejder med socialt bedrageri får besøg. -Og så deltager jeg i samtlige fagtemamøder i forvaltningens 4 centre: Jeg har til forvaltningen udmeldt nogle politiske prioriteringer: - Kurverne på overførselsområdet skal knækkes - Odense skal være forbillede på "Det aktive medborgerskab", Integration - Vi skal bekæmpe ulighed i sundhed - Den sociale indsats skal være evidensbaseret - Socialpolitikken skal sætte sig nationale spor, Odense viser vejen - Borgerservice via topmotiverede medarbejdere - SAF skal gå forrest vedr.Arbejdsmiljøcerificering - SAF skal etablere internationale kontakter omkring mangfoldighedsledelse - Samarbejde på tværs om en børn- og ungestrategi for de 16-25 årige Arbejdet i den Kommunalpolitiske Baggrundsgruppe: Radikalt Midtpunkt bragte fornyligt et billede af det muntre selskab og viser meget udmærket den positive stemning, der hersker når vi mødes om mandagen. Der skal læses på betydeligt mere, nu jeg er medlem af Økonomiudvalget . Det er i ØU der for alvor trækkes af på de forskellige forvaltningsområder. Men i baggrundsgruppen er der også stor ekspertise efterhånden. Der er ingen åbenlyse huller og vi kan med god samvittighed kalde os radikale eksperter på alle områder. Arbejdet med budgettalen kørte sin sædvanlige gang i løbet af foråret og sommeren med det årlige heldagsmøde hos mig i august som væsentlig mødedag.- Men alligevel blev oplevelsen ekstra god denne gang, da flere af gruppens medlemmer virkelig knoklede for at optimere den endelige tekst. - En tekst jeg har modtaget megen anderkendelse for. Men de roser vil jeg nu afslutningsvis overdrage til de radikale medlemmer inklusive formandsskabet der bistår mig i mit Rådmandsvirke.

Erik Simonsen Rådmand Social-og Arbejdsmarkedsforvaltningen eas@odense.dk 65514000

23


For godt to år siden hørte jeg et indlæg om strukturreformen. Påstanden var, at enhver der kender til store fusioner kunne indse, at det er umuligt at nå at blive klar til 1. januar 2007 i de nye kommuner og i regionerne, men også at enhver, der kender noget til politiske beslutninger ved, at det vil lykkedes alligevel. Citatet kan henføres til en tidligere topembedsmand, nu direktør i en interesseorganisation.

Regionsrådsmedlemmets beretning

Det korte svar på, om det lykkedes er JA. De lidt Af Kristian længere svar begynder med et MEN. Det har Grønbæk Andersen krævet en meget stor indsats både af ledere og medarbejdere, som i mange tilfældet i mere end et år har været tæt på eller over deres naturlige kapacitetsgrænse. På det politiske plan har vi oplevet at dagsorden og tilhørende bilag dels ikke har været så let tilgængeligt og dels har været mere fejlbehæftet end normalt. Det er ikke behagelig at være vidne til, idet jeg kender de pågældende medarbejdere så godt, at jeg ved, at det også generer deres faglige professionelle stolthed, at der har været fejl og mangler.

24

Offentligheden har i slutningen af marts fået en pressemeddelelse fra økonomiafdelingen om, at regionen er bagefter med at betale regninger, så kreditorerne får ikke deres penge til tiden. Det skyldes dels at regninger fra 2006 har skullet sendes til relevante medarbejdere, der nu er spredt for alle vinde, til godkendelse, og dels at det har taget mange ressourcer at få de forskellige økonomisystemer samlet i et system. Indadtil har de sociale institutioner endnu ikke fået et budget de kan styre deres udgifter efter. På dette område er der allerede sket en omlægning fra det udgiftsbaserede budget til det omkostningsbaserede budget. Det sidste indebærer at der skal foretages afskrivninger på bygningsmassen, og der skal hensættes pensionsforpligtigelser i årets udgifter til tjenestemænd. Et sundt regnskabsprincip, men det tager ressourcer at få det til at fungere. Ingen udvalg I forbindelse med udarbejdelse af styrelsesvedtægten for regionsrådet, har alle partier lagt vægt på at der ikke bliver et A og et B hold ud af regionsrådets 41 medlemmer. A-holdet ville være forretningsudvalget, som er det eneste udvalg regeringen og Dansk Folkeparti har tilladt. Derfor er den såkaldte umiddelbare forvaltning er henlagt til regionsrådet. Dermed kommer stort set alle driftsspørgsmål op til afgørelse i regionsrådet. Om det er hensigtsmæssigt vil regionsrådet vurdere senere på året. Vi har også lagt vægt på, at der kommer flere temadrøftelser i regionsrådet, ligesom vi stiler efter at større principielle sager får to behandlinger i regionsrådet. En førstebehandling, hvor der kan udtrykkes principielle synspunkter, herunder også synspunkter af mere ideologisk art. Foreløbig har vi haft en række gode debatter, og tilsvarende langtrukne møder, men der har ikke været stor omtale af disse debatter i hverken de elektroniske eller skrevne medier. Der må ikke nedsættes udvalg, som har driftsopgaver og driftsansvar. Det har ellers været den kommunalpolitiske virkelighed i mange år. Konsekvensen er, at regionsrådet bliver mere strategisk arbejdende og bliver fedtet ind i færre løbende driftsopgaver.


Har vi da ikke et sygehusudvalg, vil mange sige og henvise til at Poul Erik Svendsen ofte omtales om ansvarlig for sygehusvæsenet. Svaret er nej. Han er formand for det særlige udvalg som har følgende ansvarsområde: Kommissorium: Udvalgets hovedopgave er at rådgive Regionsrådet om tilrettelæggelsen af akutbetjeningen i Region Syddanmark på det somatiske område på baggrund af Sundhedsstyrelsens rapport om akutområdet. Opgaven omfatter: - Det præhospitale område. - Sundhedsberedskabet. - Tilrettelæggelse af akutmodtagelsen på sygehusene. - Sammenhængen til primærsektoren/lægevagten (i samarbejde med det særlige udvalg vedr. sundhedsaftaler og praksisområdet). Sundhedsstyrelsens rapport forelægges Regionsrådet til en indledende drøftelse i januar 2007. Udvalget har derudover en række andre forberedende opgaver: - De planlægningsmæssige aspekter af anlægssager afledt af ovenstående arbejde med akutbetjeningen. - Planlægningssager i forbindelse med Sundhedsstyrelsens specialegennemgang. Dette tema forelægges Regionsrådet til en indledende behandling. - Kræftområdet (udmøntning af "Kræftplan II") Denne sag forelægges Regionsrådet til en indledende drøftelse. - Udbud af ambulancevæsenet. - Befordringsområdet. - Sager vedr. kvalitetsudvikling, servicemål m.v. - Sager vedr. forskningssamarbejdet og udvikling af forskningsområdet. Mange har set og hørt Poul Erik Svendsen omtalt som ansvarlig for sygehusudvalget. Det er udtryk for at pressen ikke har forstået den nye politiske virkelighed. Det er klart at Poul Erik ligesom undertegnede gerne må udtale os om f.eks. sygehusforholdene. Det må alle 41 medlemmer af regionsrådet. Øvelsen er vanskelig, idet 41 personer naturligvis ikke kan sagsbehandle de enkelte punkter på dagsordenen. Regionsrådet kan drøfte sager af principiel politisk betydning og drage en relativ simpel konklusion, f.eks. at et af de særlige arbejdsgrupper forhandler videre og kommer med en indstilling til regionsrådet. Dermed er der alligevel lidt "fugl" tilbage til de særlige udvalg. Erhvervsområdet Med et budget på knap 400 mio. kr. ud af et samlet budget på ca. 19 mia. kr. syner erhvervsområdet ikke af meget. De ca. 125 mio. kr. er endda forhåndsreserveret til kollektiv trafik. Alligevel er det et område som ikke mindst i 2007 kommer til at stå højt på min arbejdsplan. Regionerne skal nemlig udarbejde en såkaldt regional udviklingsplan. Det kan betegnes som en hensigtserklæring om i hvilken retning den økonomiske udvikling gerne skal gå i regionen. Det er afgørende at erkende, at det intet har med de tidligere regionplaner, som amterne udarbejdede og som havde myndighedsansvar. Kommunerne havde at rette ind til højre efter disse planer. Den regionale udviklingsplan udarbejdes i tæt samspil mellem kommunerne, uddannelsesinstitutionerne, virksomhederne, borgerne og regionsrådet i løbet af 2007. Kun hvis de forskellige aktører føler at den regionale udviklingsplan (RUP) beskriver en hensigtsmæssig udvikling vil disse aktører handle i overensstemmelse hermed. Lad mig slutte med de tre værdier, som foreløbig er sat som pejlemærke for RUP. Hovedoverskriften er "Det gode liv". De tre værdier er, Udsyn, frisind og bæredygtighed. RUP skulle gerne blive en succes, og en succes har mange fædre. Men disse tre ord kan også genfindes i et radikalt papir.

25


Folketingskandidaterne genopstiller...

Merete Riisager

Rune Christiansen

Peter Nimann

De siddende folketingskandidater genopstiller alle tre - men traditionen tro redegør de her for deres holdninger, så du kan være sikker på at vide, hvad du får: 1. Hvad består det Radikale Venstres strategi "Den Anden Vej" i, og er der noget i strategien, du gerne så ændret? Merete: "Den anden vej" er en logisk konsekvens af V og R´s politiske byttecentral. Formålet med "Den anden vej" er at minde folk om, at vi i Danmark ikke har et to-parti-system. Der er andre muligheder.

26

Rune: Den anden vej er et opgør med den politiske kurs og diskurs som regeringen har sat, og som socialdemokratiet i angst for at miste vælgere har valgt at følge. Den anden vej gør dermed op med myten om, at DRV automatisk vil støtte socialdemokraterne, uanset hvilken politik de måtte finde på at føre. I stedet vil DRV arbejde for en skattepolitik der letter skatten på arbejde og fremmer beskæftigelsen, en skolepolitik, der sikrer at vores børn uddannes til fremtidens samfund og en integrations- og indvandringspolitik der rent faktisk virker, og ikke skaber yderlige skel i befolkningen eller udhuler de grundlæggende menneskelige værdier der må og skal ligge til grund for det danske samfund. Men den anden kurs er blevet dårligt formuleret og dårligt viderekommunikeret. Vores folketingsgruppe har ikke formået at præsentere de radikale visioner som et samlet udspil, og det politiske indhold er druknet i personfnidder og diskussioner om hvad der er, eller ikke er, ultimative krav. Vi er nødt til nu at stå sammen om det politiske indhold, og koncentrere os om at formidler vores budskaber: En ordentlig flygtningepolitik, en fremtidsrettet skattereform og en udvikling og sikring af velfærdsstaten. Peter: Strategien "Den Anden Vej" skal ses i sammenhæng med løsrivelsen fra Socialdemokraterne, hvor Det Radikale Venstre giver 5 bud på nogle væsentlige politikområder, som er forskellig ikke kun i forhold til den nuværende Regering, men også forskellig i forhold til Socialdemokraternes politik. Jeg ser strategien sådan, at folketingsgruppen har et ønske om at markere Det Radikale Venstre som et "værdibaseret" parti, der på nuværende tidspunkt ikke kan være i stue med nogle af de store partier. Samtidig med denne "enegang" skal vælgerne, via de 5 politikområder, kunne skelne hvori de væsentlige forskelle ligger. Jeg har fra starten været meget skeptisk overfor strategien "Den Anden Vej" med den begrundelse, at det parlamentariske flertal siden 2001 er og har været skadeligt for landet. Mål nummer 1 er i mine øjne at fjerne Anders Fogh Rasmussen og hans politik, hvorfor jeg har været træt af partiets forfæn-


gelighed, og så hellere en fælles front sammen med Socialdemokraterne og SF. Denne fælles front hviler på troen om, at SF og RV i fællesskab kan banke lidt sund fornuft ind i Socialdemokraterne. Især ophævelse af skattestoppet, en mere human indvandrepolitik og en folkeskole uden nationale test må være områder, hvor Socialdemokraterne kan flyttes. 2. Hvilke 3 grundprincipper ville du indarbejde i en skattereform? Merete: Skatten på arbejde skal ned. Dette skal ske for at bevare og øge beskæftigelsen i især serviceerhvervene. Skatten på fast ejendom skal derimod op. Skatten skal hæftes på en evt. værdistigning, og først betales når ejendommen sælges. Den samlede skat for den enkelte borger skal ikke stige i forbindelse med en reform. Rune: Mindre skat på arbejde, mere skat på arbejdsfrie indtægter som f.eks. boligværdistigninger, samt en simplificering af erhvervsbeskatningen, der kan sætte en stopper for skattehuller og meningsløse erhvervsstøtteordninger til virksomheder som ARLA og TDC. Peter: Jeg er stor tilhænger af partiets forslag til en skattereform. - Nedsættelse af skatten på arbejde. Det skal kunne betales sig at arbejde, og vores velfærdssystem skriger på flere hænder. Sidegevinsten ved partiets skattereform er, at der opstår et nyt marked for serviceydelser i vores private hjem. Der vil altid være en gruppe borgere, som ikke er specielt bogligt begavede, og denne gruppe har mulighed for anerkendelse ved at kunne levere denne type serviceydelser. - Øget beskatning af boliger. I dag anvender vi enorme ressourcer på at "bo" frem for at "leve". En højere boligbeskatning vil medføre en reduktion i huspriserne, så det bliver nemmere at "leve". Flere adfærdsregulerende afgifter. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at afgifter påvirker vores adfærd, hvorfor jeg er stor tilhænger af flere afgifter. 3. Hvilke 3 grundprincipper ville du indarbejde i en velfærdsreform? Merete: Velfærdssamfundet skal bygges op omkring principperne: Mindre bureaukrati, mere tillid og bedre uddannelse. Rune: Mere målrettet offentlig hjælp til de borgere der har et reelt behov, lige vilkår for alle borgere (dvs. afskaffelse af starthjælpen og andre diskriminatoriske og uværdige forskelsbehandlende ydelser) samt større fokus på den enkelte borgers egne muligheder og behov. Peter: Igen, jeg er stolt af partiets forslag til en velfærdsreform. - Solidarisk skattefinansieret velfærdssamfund, hvor den enkelte borger ikke kan gøre brug af Venstres "noget for noget" princip. - Vi lever længere og hurra for det. Hvis vi ønsker at bevare vores velfærdsystem, så har vi ikke råd til, at sunde og raske borgere over 60 år løber rundt og spiller golf eller dyrker anden form for fritidsinteresse. Tilbagetrækningsalderen skal hæves i takt med, at vi lever længere. - Uddannelse og forskning. Danmark kan ikke konkurrere på billig arbejdskraft, hvorfor vi skal satse på viden. Det har vi faktisk allerede gjort i mange år, men vi skal blive ved med at være på forkant.

27


4. Hvad bør kriterierne være for at en udlænding kan få opholdstilladelse hhv. statsborgerskab i Danmark? Merete: Det er afgørende at skelne mellem udlændinge. Den ældre iranske kvinde, der flygter fra undertrykkelse skal ikke i samme hat som den pakistanske software-udvikler, der skal arbejde i Danmark i fem måneder. Flygtningen skal mødes med større omsorg, men også flere muligheder for at deltage aktivt i samfundet. De globale arbejdssøgende skal have mulighed for hurtigt at få indsigt i sprog og samfund, og de skal mødes med gennemskuelige regler og vilkår for ophold i landet. Bliver de i landet, skal de kun kunne modtage sociale ydelser, hvis de har optjent retten dertil. Rune: Opholdstilladelse bør efter min mening gives til alle herboede udlændinge, hvis liv eller helbred kan siges at være i fare ved en tilbagevenden til deres eget land, - Uanset om denne fare er generel eller er et resultat af at de er personligt forfulgte. Statsborgerskab bør efter ansøgning kunne gives herboende udlændinge, der har opholdt sig i Danmark i en årrække, og som ikke har hverken udsigt til eller ønske om at kunne vende tilbage til deres oprindelsesland. Peter: Spørgsmålet gælder kun udlændinge og ikke flygtninge. Udlændinge skal kunne få opholdstilladelse og dansk statsborgerskab, hvis han/hun ønsker at blive gift med en dansk statsborger. Enhver udlænding kan få tidsbegrænset opholdstilladelse ved fremvisning af ansættelseskontrakt, og 3 års arbejde i landet uden offentlig forsørgelse giver mulighed for permanent opholdstilladelse. 5. Hvad er de største udfordringer, folkeskolen står over for?

28

Merete: Folkeskolens største udfordring er regeringens bagstræberiske og centralistiske politik. Dernæst kommer de krav, der stilles til en institution, der hele tiden skal udvikle sig i takt med det samfund, der omgiver den. - Lærerne skal ind på skolen. De skal deltage i det faglige og kollegiale liv og ikke sidde hjemme og rette opgaver. - Antallet af elever i en klasse skal ned. Differentieret undervisning kræver en rimelig normering. - Undervisningsmaterialet skal digitaliseres. Bogen er ikke død, men den skal suppleres af dynamiske kanoner. Skolerne skal blandes. Børn med forskellig baggrund skal gå i skole sammen og lære at leve sammen på trods af forskelligheder. Rune: Den største udfordring jeg ser for ikke blot folkeskolen men for hele samfundet, er den igangværende opsplitning af befolkningen, og det sørgelige faktum at vi er ved at etablere en ny og permanent underklasse i Danmark. Her er folkeskolen både en af de væsentligste kilder til problemet, og en af de helt nødvendige elementer i løsningen. I de rygende ruiner af en fejlslagen boligpolitik har vi nemlig erstattet folkeskoler med lokale ghettoskoler. Såkaldte folkeskoler, der på ingen måde afspejler befolkningssammensætningen. Det er både gift for integrationen og en bremse for alle forsøg på at bryde børns sociale arv. På den ene side har vi folkeskoler, der på trods af en enorm professionel indsats fra personalet og ekstra midler fra politikerne fortsat har en dårlig sproglig og social sammenhængskraft og en gymnasiefrekvens langt, langt under middel. Samtidig har vi andre skoler fyldt med veluddannede danske middelklassebørn, hvis billede af samfundet aldrig kommer til at inkludere folk med en anden hudfarve, kultur eller religion end dem selv, af den simple grund at de ikke møder dem i skolen.


Den gode nyhed er imidlertid, at folkeskoler der rent faktisk afspejler befolkningssammensætningen, og således har mellem 10 og 20 % tosprogede elever, generelt også har en høj gymnasiefrekvens for både et og tosprogede børn. Der er med andre ord et alternativ for de danske børn, der ellers aldrig lærer andre kulturer at kende, og for de tusindvis af tosprogede børn, der hvert år forlader skolen uden nogensinde at få en ungdomsuddannelse. Vi skal bare af med ghettoskolerne. Peter: Vi skal have arbejdsglæden og stoltheden tilbage i folkeskolen. Partiets tillidsreform kan være et skridt i den rigtige retning, men det er ikke nok. Vi skal kunne forvente af folkeskolen, at skolen tager del i det lokale liv, og at de gode tiltag og resultater bliver mangfoldiggjort og kendt blandt alle i området. 6. Beskriv dit EU år 2017? Merete: EU skal bevæge sig fra et fokus på det indre marked til en opmærksomhed på det ydre marked. Hvordan får EU en gunstig og bæredygtig samhandel med resten af verden - og især 3.-verdenslande? Et andet afgørende tema er, hvilken rolle EU skal spille i forhold til konflikthåndtering på den globale scene. Rune: I 2017 er det europæiske projekt kommet tilbage på sporet. Der er vedtaget en opdateret og forbedret forfatningstraktat, der både sætter rammerne for unionens daglige virke og samtidig etablerer det værdimæssige grundlag for det europæiske samarbejde. Her er Danmark er naturligvis med helt uden forbehold eller reservationer af nogen art. På endnu længere sigt er mit mål for det europæiske samarbejde også klart: Vi skal have et egentligt Europæisk demokrati!

29 Hvad betyder det så? Det betyder at vi får et egentligt folkevalgt parlament med fælleseuropæiske partier, der efter almindelig parlamentarisk skik udpeger en regering, eller kommission om man vil, hvis formand har et flertal af parlamentarikerne bag sig. (Ganske som Anders Fogh Rasmussen i Danmark) EU hverken kan eller skal blive til USA. Dertil er de nationale identiteter alt for stærke, og der er desuden intet behov for det! Men hvis vi ønsker os et demokratisk og gennemskueligt EU, så er en føderal model for mig at se både den nemmeste og bedste måde at få det på. Peter: Danmark har afskaffet de 4 forbehold og er nu fuldgyldigt medlem af fællesskabet. EU´s forfatning er vedtaget og fungerer som fællesskabets grundlov. Tyrkiet har været medlem af EU siden 2015, og der er indledt forhandlinger med Rusland om optagelse i fællesskabet. Den fælles europæiske hær ser ud til at blive en realitet fra år 2020, hvor Rusland bidrager med 20 % af styrken. 7. Hvad er den største miljømæssige udfordring i dag? Merete: Den største udfordring bliver at indse, at miljøet er globalt. Den tunge industri er flyttet om på den anden side af kloden, og problemerne er flyttet med. Arbejdslønnen i Kina er lille, men miljøomkostningerne er store.


Rune: Overordnet set er den globale kamp for at bekæmpe drivhuseffekten vel nok det miljøspørgsmål der umiddelbart fylder mest på dagsordenen. Men også forureningsproblemer i den tredje verdens overfyldte og affalds-stinkende millionbyer står højt på min personlige prioriteringsliste, ligesom sikringen af rent drikkevand til alle børn også fortsat bør være en global prioritet. Peter: Bæredygtig adfærd er den største udfordring for vores klode. USA og de europæiske lande har et adfærdsmønster, som ville kræve både 3 og 4 jordkloder, når man ser på klodens reproduktion. Hvis vi tænker på væksten i Kina og Indien, så vil disse landes 2 mia. mennesker få et andet forbrugsmønster end det vi kender i dag. Det er selvfølgelig glædeligt, at levestandarden stiger rundt om i verden, men det kræver blot en bæredygtig adfærd. Her bør den vestlige verden gå foran, ellers kan det får uhyggelige konsekvenser for eftertiden. 8. Hvad skal vi gøre for at hindre den globale opvarmning? Merete: Vi skal vedblive at udvikle vores egne løsninger for energibesparelse og energiudvikling samtidig med at vi skal markedsføre vores velafprøvede løsninger til lande, der kun lige er kommet i gang. På EU-plan skal vi udvikle løsninger, der kan kompensere for at rige lande eksporterer miljøproblemerne til fattige lande.

30

Rune: Den danske regering (uanset hvordan den er sammensat efter næste valg) skal presse på for at fortsætte det internationale miljø og energisamarbejde som indledtes i Kyoto. Samtidig skal vi internt i Danmark opstille vores egne og langt mere ambitiøse mål for anvendelsen af vedvarende energi og nedbringelsen af CO2. Her har Det Radikale Venstre heldigvis allerede meldt sig på banen, og jeg kan derfor kun støtte op omkring det energipolitiske udspil som Martin Lidegaard har fremlagt for partiet. Peter: Internationalt Vi skal boykotte samhandel med de lande, der ikke tilslutter sig internationale miljøaftaler, herunder Kyoto-aftalen. EU Der skal indføres afgifter på flybrændstof, så en charterferie mindst koster 10.000 kr. person. Der skal indføres vejafgifter på hele motorvejsnettet, så den tunge godstransport flyttes fra land til vandvejen. Nationalt Registreringsafgiften på biler skal afskaffes og erstattes med kørselsafgifter pr. kørt kilomenter, hvilket gerne skulle betyde, at det vil koste mellem 10-20 kr. pr. kørte kilometer afhængig af bilens brændstofforbrug. Krav om solvarme på samtlige ejendomme. Set i lyset af et hus levealder på måske 100 år, så er der altså væsentlige energimæssige og økonomiske gevinster ved at bygge "lav eller nulenergi huse", hvor solvarme er en naturlig energikilde i stedet for de kendte energikilder som olie, gas og fjernvarme.


9. Skal prostitution kriminaliseres? Merete: Ja. Frihed er ikke frihed til at skade andre. Prostituerede er en af de mest udsatte grupper i samfundet og prostitution er ødelæggende for de mennesker, der havner i det. Rune: Nej, hverken på udbyder eller kundesiden. Det har været prøvet før, og det virker ganske simpelthen ikke. Tværtimod drives prostitutionen under jorden og de prostituerede får endnu ringere sociale vilkår. Den bedste løsning på prostitutionsproblemer er for mig at se forebyggende socialt arbejde, oplysning og uddannelse. Samtidig med at vi arbejder med de sociale problemer, der driver nogle kvinder til prostitution, skal vi selvfølgelig slå hårdt ned på egentlig kvindehandel, såkaldt trafficking. Det er der heldigvis også både offentlig vilje til og lovgivningsmæssig mulighed for. Peter: Ja, og her skal jeg med det samme tilstå, at jeg tidligere har haft vanskeligt ved at tro på virkningen af en kriminalisering. Jeg tror ikke på, at den "lykkelige luder" findes, hvorfor en kriminalisering kan være med til at beskytte de svage, som bliver fristet af de hurtige penge. Både køber og sælger skal kunne straffes. 10. Hvad er det vigtigste tema for det Radikale Venstre, hvis der bliver udskrevet valg i morgen? Merete: Tillid! Liberal er at stole på, at mennesker ønsker at bidrage af egen drift. Offentlige opgaver løses bedre med professionalisme og arbejdsglæde end med skemaer og kontrol. Rune: At vi i Danmark har brug for en ny regering, og en ny politisk kurs. Vi har ikke blot brug for en anden integrationspolitik, en anden skattepolitik og en anden uddannelsespolitik. Vi har i virkeligheden mest af alt brug for et andet værdisæt at basere disse politikområder på. Et værdisæt der bygger på demokratiske menneskelige rettigheder, på ligestilling mellem alle samfundsgrupper og på tolerance og respekt for vores forskelle. Peter: Regeringens asociale skattestop har bevirket, at afstanden mellem rig og fattig er øget hver eneste dag siden 2002. Det kan være vanskeligt at forklare reglerne om ejendomsværdibeskatning, men det er uhyre vigtigt for landets sammenhængskraft, at Regeringens asociale skattestop ændres til et mere retfærdigt skattestop. 11. Hvordan vil du sikre, at dit navn og dine holdninger er kendt overalt på Fyn ved næste folketingsvalg? Merete: Jeg vil først og fremmest fastholde regelmæssige indlæg i Fyens Stiftstidende, mødes med fynske interessenter og lære flere radikale på Fyn at kende. Rune: Ud over de sædvanlige virkemidler, såsom offentlige debatmøder, avisindlæg og deltagelse i interne radikale arrangementer har jeg tænkt mig at satse offensivt på nye kommunikationsmidler, herunder hjemmeside, blog, videoklips og deltagelse i elektroniske debatfora m.v. Peter: Medierne er afgørende for synliggørelse af politiske holdninger. Jeg vil derfor skrive læserbreve med jævne mellemrum, ligesom jeg vil opsøge TV2 Fyn, som i mine øjne er det bedste vindue til den brede befolkning på Fyn. Hjemmesiden skal være ajourført samtidig med, at hjemmesiden skal indeholde mindre filmklip med politiske holdninger.

31


RETURADRESSE Det Radikale Venstre Pantheonsgade 4.2, 5000 Odense C

KALENDER - mere på odense-radikale.dk Tirsdag den 10. april, kl. 19.30: Møde i Kommunalpolitisk Udvalg Rådmand Erik Simonsen og udvalget holder møde og diskuterer aktuel radikal kommunalpolitik. Hvis du ønsker at deltage, er du velkommen til at kontakte rådmand eller formand. Onsdag den 11. april, kl. 19.30: Uddannelsesgruppemøde Alle radikale med interesse for uddannelsespolitik er velkomne! Torsdag den 12. april, kl. 19.00: Bestyrelsesmøde Torsdag den 26. april, kl. 19.00: Generalforsamling Husk at møde op og benytte dig af din stemmeret! Sted: Musikbiblioteket i Pantheonsgade. Torsdag den 3. maj kl. 19.00: Social- og Sundhedsgruppemøde Alle radikale med interesse for især sundhedspolitik er velkomne! Tirsdag den 8. maj, kl. 19.00: Bestyrelsesmøde Onsdag den 9. maj, kl. 15-18: Europadag på Flakhaven Storkreds Fyns Radikale Venstre er medarrangør af dette arrangement, hvor du bl.a. kan opleve den fynsk-radikale Europaparlamentskandidat Rune Christiansen i det radikale telt. Kl. 16.00 er der inspirerende taler med den radikale Elisabeth Arnold, Venstres Britta Schall Holberg, SF’s Karsten Hønge, Socialdemokraternes Christel Schaldemose, Nyt Europas Steen Gade, Junibevægelsens Hanne Dahl og Europabevægelsens Erik Boel. Der vil blive serveret gratis Europakage. Sted: Flakhaven i Odense. Hovedarrangør: Europabevægelsen på Fyn.

Radikalt MIDTPUNKT

Hvis intet andet er angivet, er stedet det Radikale Hovedkvarter, Pantheonsgade 4.2 i Odense. Flere arrangementer kan løbende blive tilføjet, så følg med på hjemmesiden, www.odense-radikale.dk

er medlemsblad for Odense Radikale Venstre. Udgives 5-6 gange/år. Redaktionen består af Jesper Olesen (ansvarlig), Rasmus S. Larsen, Thorkild K. Maarbjerg, Eivind Johansen og Henrik Juul Larsen. Oplag: 307 stk. - Layout: Rasmus S. Larsen Skriv til os på midtpunkt@radikale.dk


RM 2 2007