Page 1

RETURADRESSE Thorkild Maarbjerg Hvidtjørnvej 10, Ejlstrup 5200 Odense V

Michael Gravesen

Mads Brandsen

KALENDER - mere på drv.dk/odense y Mandag den 22/11 - OPSTILLINGSMØDE Den ubetinget mest spændende og medrivende mødetype i partiet! Odense Radikale Venstre sammensætter sin liste over kandidater til byrådet ved direkte valg. At dømme efter meningsmålingerne er det ikke udelukket, at vi får hele to pladser i byrådet ved kommunalvalget den 15. november 2005. Mød op og brug den mest direkte indflydelse på Odense, du har som medlem af ORV.

Ole Larsen Nielsen

Nur Beier

Hvis du selv drømmer om en byrådstaburet, kan du melde dig som potentiel kandidat senest den 19. november 2004. Læs mere om det kommunalpolitiske program og opstillingsmødet inde i bladet! Sted: Mødelokale 209, Frit Oplysningsforbund, Vestergade 37. Tid: Kl. 19.00

Erik Simonsen

Rune Christiansen

y Torsdag den 9/12 - BESTYRELSESMØDE Sted: Lokalet, Frit Oplysningsforbund, Vestergade 37. Tid: Kl. 19.00

y Torsdag den 11/1, 2005 - BESTYRELSESMØDE

Susanne Bækholm

Sted: Lokalet, Frit Oplysningsforbund, Vestergade 37. Tid: Kl. 19.00

y Onsdag den 18/1, 2005 - VEDTAGELSE AF NYT KOMMUNALPOLITISK PROGRAM Odense Radikale Venstres nye kommunalpolitiske program præsenteres og godkendes. En række afsnit blev udsat for kritik på sidste programmøde, så fokusgrupperne har udsat dem for en gennemgribende revision. Mød op og benyt dig af din stemmeret! Sted: Mødelokale 208, Frit Oplysningsforbund, Vestergade 37. Tid: Kl.19.00

Radikalt MIDTPUNKT Nr. 6 November 2004 Odense Radikale Venstre

7 kandidater på stribe - hvem af dem skal være Odense Radikale Venstres spidskandidater i 2005?


Radikalt MIDTPUNKT

Den fynske mentalitet

Nr. 6 - November 2004 Forside.........................................................1 Den fynske mentalitet..................................2

Af Janne Høgshøj, redaktør

Mod kommunalvalget 2005........................3 Prioriteringsmetoden & opstillingslisten....4 Må vi præsentere.........................................5 Spørgsmål til ORVs Byrådskandidater!.......6

Sjællænderne snakker, jyderne arbejder og fynboerne hygger! Og måske skulle vi erklære Fyn som frilandsmuseum og turistattraktion? Sagt om Fyn og fynboer i forskellige versioner gennem årene. Og der er da dejligt, hyggeligt og smukt på Fyn - men så sandelig også meget andet! Dansk Industri satte i den forgangne uge fokus på Fyn, de fynske arbejdspladser og vores fælles fremtid.

Vi skal reformere Danmark.......................27 Hurra for beredskabet................................28 Ikke så konservative at det gør noget.......29 Unge i Danmark - ungdomskultur.............31 Klik ind på... www.odense-radikale.dk!.....34 Radikale Tanker: Bush-effekten virker mere skræmmende end Connie-effekten............35 Kalender..........................................36

2

Om Radikalt Midtpunkt Radikalt Midtpunkt udgives af Odense Radikale Venstre som foreningens medlemsblad og udkommer 5-6 gange om året. Udsendes gratis til foreningens medlemmer. Redaktionen Ansvarshavende redaktør: Janne Høgshøj. Medlemmer: Rasmus S. Larsen, Rune Christiansen, Mads Brandsen, Herdis Weins og Thorkild Maarbjerg. Deadline For næste nummer: 11. januar 2005.

Layout Rasmus S. Larsen

Oplag - 275 stk. Kontakt os på midtpunkt@radikale.dk eller skriv til Midtpunkt v. Janne Høgshøj, Mariavænget 33, 5260 Odense S. Nyhedsbrev 1 gang om ugen udsender ORV et elektronisk nyhedsbrev. Tilmelding til odense@ radikale.dk eller www.odense-radikale.dk.

På en konference blev der talt om den lidt kedelige fynske mentalitet, der fokuserer mere på begrænsning, problemer, jantelov & lukkethed i stedet for muligheder, løsninger, selvtillid & åbenhed. Vi skal være meget bedre til at tænke positivt og kreativt og samarbejde på tværs af holdninger og traditioner, og Fyn har mange gode historier, vi kan hente erfaringer i. Men hvor er de fynske succeser henne i debatten. Der er da ellers nok af dem! Den verdensberømte fynske møbelindustri, de lækre fynske fødevarer, de dygtige fynske medievirksomheder og mange andre spændende arbejdspladser. De er der, men mange af dem er ikke særligt synlige i hverdagen. De lever godt på Fyn, i Danmark, i Europa, i Verden - og tænker til daglig måske ikke så meget over adressen. Men jeg savner begejstring, stolthed og mere synlighed, så vi kan komme videre og snakke om andet en H.C. Andersen, søkøer og den fynske hygge. Måske en opgave for de kommende byrødder? Skrevet af en sjællænder der har boet i Jylland i mange år og nu lever lykkeligt på Fyn!

Mod kommunalvalget 2005

Af Thorkild K. Maarbjerg, formand for Odense Radikale Venstre Den 27. april 2004 godkendte Generalforsamlingen en handlingsplan for Odense Radikale Venstres kommunalvalgkamp 2005. Planen havde som et af hovedmålene, at vi fremover fik samme stemmeandel ved kommunalvalg som ved folketingsvalg, og at vi fremover fik nok stemmer til at vinde 2 mandater. Det skulle bl.a. ske gennem en bedre viden om kommunens forhold, og gennem en tydeligere radikal markering i den lokale debat. Endvidere skulle der udarbejdes et nyt kommunalpolitisk program, KV 2005, som skulle være færdigt i oktober måned 2004, og der skulle skabes en slagkraftig opstillingsliste på et opstillingsmøde i november 2004. Den 27. oktober blev udkastet til KV 2005 debatteret. Der var uenighed på flere punkter og fokusgrupperne foretager derfor pt. en ny bearbejdning af materialet, som herefter skal være klar til godkendelse på et nyt KV 2005 møde den 18. januar. Mandag den 22. november kl. 19.00 er der Opstillingsmøde, hvor Odense Radikale Venstre vælger to primære spidskandidater (nr. 1 & 2 på listen) og 2 sekundære spidskandidater (nummer 3 & 4 på listen). Disse fire kandidater skal herefter være basis-

gruppen i ORVs kommunalpolitiske valgkamp, sådan som det blev besluttet på bestyrelsesmøderne i efteråret af en bred tilstedeværende kreds samt af den ansvarshavende bestyrelse. På nuværende tidspunkt har 7 medlemmer meldt sig som kandidater og de præsenterer sig alle i dette nummer af Radikalt MIDTPUNKT igennem en besvarelse af 12 spørgsmål udarbejdet af bestyrelsen. På opstillingsmødet får de opstillede kandidater mulighed for en yderligere præsentation, hvorefter der vil være en åben debat inden selve valghandlingen. Afstemningen sker efter prioriteringsmetoden, som er beskrevet på næste side og i.h.t. vedtægterne § 5 stk. 5. For at kunne stemme ved opstillingsmøde skal medlemmerne 1) have betalt kontingent og 2) nye medlemmer skal have været medlem siden 1. oktober, da vedtægterne anfører, at man ikke har stemmeret i indmeldelsesperioden plus 1 måned, - § 4 stk. 1. Jeg håber at rigtig mange radikale møder op den 22. november, deltager aktivt i debatten og stemmer for at få de bedst tænkelige spidskandidater og det bedste "valgteam", som kan skabe fremgang for Odense Radikale Venstre og derigennem skabe mulighed for større radikal indflydelse. Jo flere medlemmer til opstillingsmødet - jo rigtigere valg. ORV er blevet et stort medlemsparti med mange nye aktive medlemmer, som allerede er engagerede i forskellige grupper og møder. Det forpligter naturligvis, og det bliver derfor stadig vigtigere for de valgte at sætte medlemsdemokratiet i fokus. I ORV glæder vi os derfor over at vi har et stærkt medlemsdemokrati, et bredt kandidatfelt og en masse fremadrettede radikale holdninger at byde på i den kommende kommunalvalgkamp.

3


§ 5: Opstilling til kommunalvalget

4

Stk. 1. Opstilling af kandidatliste sker på et opstillingsmøde, hvortil medlemmer indkaldes skriftligt med 14 dages varsel. Stk. 2. Senest samtidig med indkaldelse til opstillingsmødet indkaldes fra medlemmerne forslag til listen. Forslag skal være formanden i hænde senest 4 dage før indstillingsmødet. Stk. 3. Alle foreslåede kandidater opføres på stemmesedlen i alfabetisk rækkefølge. Stemmesedler udleveres inden mødets begyndelse. Stk. 4. På opstillingsmødet kan der ved flertalsbeslutning nedsættes et valgudvalg, der bemyndiges til at træffe nødvendige beslutninger vedrørende valget. Stk. 5. Ved opstilling til byrådsvalg benyttes følgende procedure: a. På mødet fastsættes antallet af kandidater, der skal stemmes om i 1. omgang. Normalt bør antallet fastsættes til 2 mere, end der forudsættes indvalgt. b. Blandt de foreslåede kandidater vælges det i stk. 5.a nævnte antal ved prioriteringsmetoden ifølge § 4 stk. 3. Rækkefølgen af de valgte fastlægges også hermed. Der foretages bundet omvalg blandt de 2 øverst placerede, hvis ingen opnår halvdelen af førstepladserne ved den første afstemning. c. De næste 6 på listen placeres herefter ved almindelig flertalsafstemning, hvor hver deltager afgiver højst 3 stemmer. d. Øvrige pladser på listen fordeles af bestyrelsen under hensyn til geografiske forhold og lignende.

Nur Michael

Ole

Mads Rune

Prioriteringsmetoden & opstillingslisten Folketingskandidater, bestyrelses- og amtsbestyrelsesmedlemmer samt her: Spidskandidater til kommunalvalget vælges sideordnet med prioriteringsmetoden, som her beskrives nærmere. Der stemmes prioriteret på det antal kandidater, der skal vælges (her: 4 spidskandidater + suppleanter). Antallet af stemmer for et mandat udregnes (her 1/4 af de afgivne stemmer). Herefter tælles førstepladser. Hvis en kandidat har en fjerdedel af førstepladserne, er denne valgt. Herefter lægges førstepladser sammen med andenpladser, og der tælles igen til 1/4. Hvis en kandidat har 1/4 af førstepladserne plus andenpladserne, er denne valgt. Prioriteringsmetodens formål er at sikre mindretal, idet der kræves forholdsvis færre prioriterede stemmer på en kandidat for at blive valgt. Nr. 1 og 2 bliver spidskandidater, nr. 3 og 4 suppleanter. Resten kan stille op som almindelige kandidater. For husk: Da der er 29 pladser i byrådet, er der plads til mange flere end de fire spidskandidater + suppleanter på den radikale liste. Erfaringen siger, at det er vigtigt at have så mange kandidater som muligt, da de alle trækker stemmer fra hver deres netværk; „mange bække små...“ Du kan bidrage til denne positive proces ved selv at stille op på listen!

Simon Susanne

Må vi præsentere... Mads Brandsen: RUs foretrukne spidskandidat, medlem af uddannelsesgruppen. Michael Gravesen: Bestyrelsesmedlem, medlem af erhvervsgruppen. Nur Beier: Bestyrelsesmedlem, medlem af integrationsgruppen. Ole Larsen Nielsen: Bestyrelsesmedlem, medlem af integrationsgruppen. Rune Christiansen: Næstformand for Odense Radikale Venstre, medlem af uddannelses-, social- og kulturgruppen. Erik “Simon” Simonsen: Radikalt byrådsmedlem siden 1997. Susanne Bækholm: Bestyrelsesmedlem, medlem af erhvervs-, uddannelses-, social- og kulturgruppen. To af disse vil blive spidskandidater den 22. november - med din hjælp!

5


Spørgsmål til ORVs Byrådskandidater! Politiske spørgsmål: 1. Det Radikale Venstre er et social-liberalt parti. Hvad betyder den definition for dig? Mads: At være radikal betyder for mig dels at være liberal, men samtidig socialt ansvarlig. Jeg tror grundlæggende på, at den enkelte odenseaner selv er den bedste til at bestemme, hvordan vedkommendes liv skal udforme sig - det skal ikke være kommunens opgave. Kommunens opgave er derimod at sikre borgerne de optimale vilkår samt at sørge for, at der til enhver tid er et socialt sikkerhedsnet. Vi er et midterparti, hvilket i byrådssalen bør udmønte sig i, at vi i bestræbelserne på at få gennemført mest mulig radikal politik samarbejder både til venstre og højre i salen. Det væsentlige er med andre ord, hvad vi samarbejder om - og ikke hvem vi samarbejder med. Michael: For mig betyder ovenstående, at vi er et socialt og solidarisk orienteret parti, som varetager de interesser, der er til gavn for vores fælles velfærd. Samtidig er vi et progressivt parti, som har tillid til det enkelte individ. Således betyder de social-liberale værdier, at Det Radikale Venstre ønsker et offentligt og solidarisk velfærdssystem som varetager de svageste borgeres interesse, uden at indskrænke borgernes friheder og rettigheder i øvrigt. Med andre ord et parti som sætter tolerance, individuel frihed og velfærdssamfundet højt (også selvom der er et teoretisk skisma mellem individuel frihed og solidaritet/lighed).

6

Nur: Definitionen betyder for mig et humanistisk menneskesyn, der tager individet i centrum, men når det gør det, sætter nogle socialt demokratiske værdier i forsædet. Altså et sammensurium af individuelle rettigheder og pligter der defineres af fællesskabets fælles værdi- og normsæt, dog med udgangspunkt i individets integritet og selvbestemmelse. Ole: Det enkelte individ har ret til at vælge og leve det liv han/hun ønsker under forudsætning af at vedkommende overholder landets lovgivning.

Hensyntagen til samfundets svageste, til minoritetsgrupper, til natur og miljø og de kommende generationer er væsentlige elementer i social-liberal politik. På kommunalpolitisk plan skal vi forsøge at give alle, børnefamilier, unge og ældre, en hverdag, hvor de har rum til at leve og opleve. Det forudsætter en fornuftig og langsigtet økonomisk styring af de offentlige midler. 2 .Betyder ovenstående, at der er lokalpolitiske områder, du lægger mere vægt på end andre? Mads: Ja! Uddannelsesområdet er vigtigt, da vi som samfund har en pligt til ikke at tabe vores børn på gulvet tidligt i deres tilværelse. Deraf følger, at voksenuddannelsesområdet selvfølgelig også er vigtigt. Udannelse foregår hele livet - og derfor skal vi sikre, at der er mulighed for en livslang uddannelse. Det sociale område er også vigtigt. Et samfund bør kendes på den måde, hvorpå det behandler sine svageste. Det betyder at vi ikke skal acceptere, at borgere falder igennem det sociale sikkerhedsnet - hvad enten der er tale om ældre, handicappede, arbejdsløse eller flygtninge/indvandrere. Kulturområdet er også en vigtig kommunal kerneopgave - det er altafgørende både for at fastholde nuværende og tiltrækkende kommende borgere, at Odense markerer sig som en kulturby med en bred vifte af tilbud til alle borgere. Erhvervsområdet er også vigtigt. Vi skal sikre, at der er attraktive vilkår for både store virksomheder og de små innovative miljøer i Odense. Michael: Jeg mener, at de kommunale kerneområder især drejer sig om de sociale forpligtigelser (eksempelvis bistands- og ældreområdet), folkeskolen og børnepasning. Disse områder er afgørende for vores fælles velfærd og udvikling, og bør varetages i det kommunale regi.

Rune: Social-liberalismen er for mig en politisk retning, der balancerer individets umistelige rettigheder i forhold til fællesskabets behov. Det Radikale Venstres menneskesyn har således som sit udgangspunkt et frit, selvstændigt og uafhængigt menneske, men anerkender at denne frihed kun har betydning og værdi indenfor et forpligtende fællesskab.

Nur: Som en selvfølge lægger jeg mere vægt på de bløde områder, der værner om individets integritet og råderum i ligeværd under respekt og ansvar for kollektive værdier og normer, og herunder områder direkte relaterede til Integration, kultur og sociale områder.

Simon: Det radikale Venstre er et unikt parti i den forstand at vi vedstår det sociale ansvar for samfundets svageste samtidig med, at vi mener markedskræfterne er den bedste skaber af økonomisk vækst. - Faktisk kan markedet tjene det sociale område !

Ole: Jeg mener, at man skal have respekt for de enkelte befolkningsgrupper, der er bosat i Odense Kommune, som følge heraf bør der gennemføres en ordentlig og humanistisk integration. Og der skal gennemføres en omprioritering af midlerne - især indenfor miljø og teknikområdet - fra bymidten til forstadsområderne.

Så står vi radikale for frihed og frisind ! Susanne: Folkestyre og demokrati er hjørnesten i radikal politik. Man har pligt til at tage vare på de svage i samfundet og ret til at bestemme over sit eget liv, så længe man ikke derved skader andre eller almenvellet. Alle har lige ret til at få indflydelse på samfundets udvikling, og alle skal have lige adgang til uddannelse.

Rune: Ja. Som socialliberal er det ikke min opgave at være moralens vogter, blande mig i borgernes private forhold eller bruge stadig flere af fællesskabets midler på de borgere, der sagtens kan klare sig selv. Det vil derimod altid være en socialliberal prioritet at sikre de svage medborgergrupper ordentlige vilkår, at skabe lige og ligeværdige uddannelsesmuligheder for alle og at skabe et fælles, kommunalt velfærdsfundament for alle borgere.

7


Simon: Jeg har en stærk profil i byrådet på alle områder. Fra min tid i Ældre- og Handicapforvaltningen har jeg høstet megen hæder pga. mit arbejde for at få etableret Vista Balboa - et pionerprojekt for mennesker med misbrug og sindslidelse. I Kultur- og Socialforvaltningen hvor jeg nu sidder, har jeg sikret at bogbussen fortsat servicerer yderområder og ældrecentre. Museumslærerfunktionen er ligeledes intakt pga. mig, som en del af et budgetforlig. Jeg er den eneste af byrådsmedlemmerne der kommenterer Plan og Miljøredegørelsen ved budgetforhandlingerne. - Jeg har den faglige viden, der skal til, og har fået bogført kravet om anvendelsen af certificeret træ ved havnebyggeriet. Endelig er jeg den eneste i byrådet, der bakker op om skolernes selvstyre 100 %. Susanne: En væsentlig forudsætning for at kunne give byens borgere en god hverdag er et solidt skatteunderlag. Det opnås ved at gøre Odense attraktiv for erhvervslivet, så vi tiltrækker nye virksomheder til kommunen. Derfor er det vigtigt, at vi tydeligt markerer Odenses styrke inden for uddannelsesområdet (mulighed for samarbejde, forskning og veluddannet arbejdskraft). Men vi skal også sikre os, at Odense bliver et godt sted at bo. Derfor skal vi sørge for gode forhold for børnefamilier (fleksible pasningsmuligheder og varieret udbud af fritidsaktiviteter), ligesom der skal være et varieret udbud af kulturelle tilbud og et spændende og grønt bymiljø til gavn for alle.

8

3. Bør Odense Radikale Venstre på forhånd tilkendegive, hvem man vil støtte som borgmesterkandidat - eller søge at udnytte evt. forhandlinger under konstitueringen og hvilken rådmandspost bør ORV stræbe efter at få? Mads: Jeg ville klart foretrække, at vi meldte ud til vælgerne, hvilken borgmesterkandidat, vi støtter. En vag udmelding kan risikere at koste os på valgdagen, da vælgerne så ikke har kunnet gennemskue, hvorvidt en stemme på Odense Radikale Venstre reelt var en stemme på Anker Boye eller det borgerlige alternativ, der måtte være. Men omvendt er jeg mig helt bevidst om, at det rent strategisk kan være uklogt at låse sig fast på én borgmesterkandidat - det kan betyde, at vi maler os op i et hjørne uden indflydelse overhovedet. Hvad angår en radikal rådmandspost, mener jeg det afklares bedst under konstitueringsforhandlingerne. Jeg mener helt klart, at vi skal gå målrettet efter den maksimalt mulige indflydelse - hvilket må siges at være en rådmandspost, men det er svært på forhånd at sige, hvilken post, vi som radikale er bedst tjent med. Ligesom det er vanskeligt at pege på en bestemt forvaltning. Dog synes jeg det ville være interessant med en radikal rådmand i spidsen for en eventuel kommende byudviklingsforvaltning, der både får bygge/teknik- samt kulturområdet under sig. Michael: Jeg mener ikke, Odense Radikale Venstre som udgangspunkt skal tilkendegive nogen ensidig kandidatudmelding. Personligt vil jeg foretrække en socialdemokratisk borgmesterkandidat - medmindre der er et reelt forhandlingsudspil fra de borgerlige. Det

må dreje sig om maksimal politiske indflydelse. Med hensyn til en evt. rådmandspost, bør vi efter min mening satse på Kultur- og Socialforvaltningen eller Børn- og Ungeforvaltningen. Det er områder, som er kendetegnende for radikal interesse, hvilket samtidig giver gode muligheder for politisk profilering. Min egen prioritet er Kultur- og Socialforvaltningen, hvor radikal tolerance og nytænkning er tæt forbundet med samfundsmæssig mangfoldighed og udvikling. Nur: Personligt finder jeg det mere korrekt og belønnende i det længere løb, at ORV ikke fokuserer på personpolitik men bruger sine positive kræfter og politiske ekspertise for sager/temaer, der har betydning for ORVs samfundspolitiske værdier og for udbedringer i byrummet for alle odenseanere. På samme måde mener jeg, at tilkendegive en forhåndspræference for en rådmandspost vil være ensbetydende med, at ORVs politiske interesseområder og ekspertise er selektive og vil derfor bære en risiko for at virke ukompetente eller usympatiske. Danske vælgere har en tendens til at zappe mellem politiske temaer end mellem navne. Navnetilkendegivelser vil derfor kunne virke mod men ikke med hensigten. Ole: Jeg synes, vi skal søge størst mulig indflydelse, og vi bør derfor ikke pege på Anker Boye som kandidat til posten. Hvis vi ikke selv kan få borgmesterposten, skal vi gå efter en rådmandspost indenfor social- og kultur, fordi vi på dette område har de største og bed-

9


ste kompetencer. Jeg ser for øvrigt ingen problemer i, at vi på forhånd tilkendegiver, hvem vi støtter, som borgmesterkandidat. Rune: Odense Radikale Venstre står bedst, når vi står frit! Anker Boyes indsats i denne valgperiode har bestemt ikke været imponerende, og den måde de seneste to budgetforlig blev indgået på har vakt berettiget harme i radikale cirkler. Alligevel bør vi ikke på forhånd binde os til nogen borgmesterkandidat. Vi skal være parat til at samarbejde med de partier, der vil gennemføre mest mulig radikal politik og give os den indflydelse vi fortjener. Hvilken rådmandspost vi bør gå efter afhænger helt af, hvilke radikale der bliver valgt ind i byrådet. I mit eget tilfælde vil Søren Thorsagers nuværende rådmandspost i børn- og ungeforvaltningen være det helt optimale, men en af de to menige pladser i økonomiudvalget vil også være et fremragende udgangspunkt for at sikre maksimal radikal indflydelse, medlemsinddragelse og synlighed. Simon: Det afhænger af kandidaterne ! Men den kandidat, der vil tilgodese DRV har de bedste chancer. Vor spidskandidat er principielt til rådighed, hvis et flertal peger herpå. En kulturrådmandspost vil give størst opmærksomhed !!

10

Susanne: Vi skal ikke på forhånd lægge os fast på noget. Det drejer sig om at få mest mulig indflydelse på de næste fire års kommunalpolitik. Det gør ikke noget, hvis vi klart melder ud, at Anker Boye ikke på forhånd skal føle sig sikker på vores stemmer. Selvfølgelig skal vi håndtere en eventuel forhandlingssituation, så vi igen kan få indflydelse på den førte politik. Det er stadig usikkert, hvilken af de 3 foreslåede kommunale modeller, der bliver effektueret fra 2006. Går vi ud fra embedsmændenes model 1, vil Byudviklingsforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen og naturligvis Borgmesterforvalningen være interessant. Den nuværende inddeling, specielt sammenkoblingen af social- og kulturområdet, er mærkelig og uhensigtsmæssig. Hvis vi alligevel går ud fra den nuværende opbygning, er det (ud over Borgmesterforvaltningen) enten Børn-/Ungeforvaltningen eller Miljø / teknik, hvor jeg kunne se mig selv være med til at gøre en forskel. Men vi har gode politiske bud inden for alle forvaltninger. Derfor er det naturligvis også personafhængigt. 4. Hvilke 3 kommunale kerneområder opfatter du som de primære? Mads: De tre vigtigste kommunale kerneområder er efter min opfattelse uddannelsesområdet, det sociale område og kulturområdet. Grundpillen for den kommende generation er en velfungerende folkeskole, som ruster børnene til deres videre udannelse. Men også socialt har Odense Kommune en vigtig opgave at løse - blandt andet på integrationsområdet og ældreområdet. Kulturen er et tredje væsentligt område - hvad enten det drejer sig om bibliotekerne eller byens museer, er det vigtigt, at vi positionerer os som en kulturby. Det er nødvendigt for at markere os i 'konkurrencen' med andre byer om at tiltrække gode

skatteydere til kommunen. Michael: Udover de i pkt. 2 nævnte områder, interesser jeg mig især for den erhvervspolitiske indsats. Overordnet har jeg ikke noget erklæret mål om eksempelvis en øget indsats på aktiveringsområdet, kæmpe for flere teatre og kulturinstitutioner, gøre Odense grønnere eller lignende. Jeg stiller ikke op, fordi jeg har en enkelt sag, men fordi jeg altid har engageret mig - også for andre end mig selv. Talt andres sag! Det er samtidig grunden til, jeg mener mit kandidatur som byrådsmedlem er seriøst forankret i radikale værdier - at tænke på andre end sig selv! Med andre ord tager jeg det social-liberale alvorligt, idet jeg mener, vi som parti står fast på de sociale forpligtigelser, og samtidig tænker liberalt. Nur (om spørgsmålene 4 til 6 og 8 til 9): Jeg vælger at bruge spaltepladsen nedenfor anderledes, da min ekspertise og kerneområde er hovedsageligt Integration. Jeg mener, at der er brug for nye visioner for en bæredygtig Integration, jeg anser som en bestemmende faktor for fremtidssikring af velfærdssamfundet. Ikke desto mindre mener jeg, at Integration ikke skal tilskrives en overordnet rolle og overbetydning, men at Integration kræver speciel opmærksomhed på visse områder, hvor der kan/skal gøres en bedre indsats. a. Uddannelsespolitik: a.1. Folkeskolen og tosprogede børn Fokusområder: - Hvad kan vi gøre bedre i Odense Kommune mhp. specialundervisning, fordelingsstrategier, elevsammensætninger i klasser og i skoler, nytænkning og alternative løsningsmodeller med inspiration fra andre vellykkede projekter? I hvilket omfang er det rimeligt at kategorisere tosprogede børns sprog indlæring som handikap under specialundervisning for "svage" børn? - Alternative løsninger i metodik og rammesætning mhp. modtagerklasser. - At få den sædvanlige diskussion erstattet af, hvorvidt skoler med mange tosprogede elever har den kvalitet, der skal til, for at give disse elever et ordentligt udbytte af skolegangen. - Metodeudvikling på udvalgte modelskole(r). - Evt. SFOer som vedhæng til skolen på dette område. Hensigter: - Blødere rammer omkring undervisning i dansk som andetsprog, tilrettelagt med henblik på bestemte sproggrupper. - At minimere adskillelses- og marginaliseringsoplevelser hos børn for at forhindre det pædagogiske råderum, der indirekte medvirker til isolation og diskrimination i etniske klasser. Erfaringer viser, at etniske klasser virker isolerende og diskriminerende for børn og fostrer fjendtlighed og fremmedgørelse mellem helt unge medlemmer af forskellige etniske grupper allerede fra tidlig barndom. Jeg opfatter denne situation som en brist i dannelsesaspektet, i.e. grundtvigiansk folkeskoles ånd. a.2. Dansk sproguddannelse for voksne udlændinge m.fl. At udvikle alternative løsningsmodeller i dansk sproguddannelse: Mere vægt på kommunikativ sprogtilegnelse, erfaringsbaserede undervisningsformer ved inddragelse af best

11


practice fra erhvervsrettet sproguddannelses metodik i dansk sprogcentrenes pædagogikum. b. Kultur og socialpolitik Fokusområder: - Etnisk foreningsliv Vi ser et stigende problem med, at forskellige befolkningsgrupper isolerer sig fra hinanden. Hvis de skal lære hinanden at kende bedre, så sker det bedst gennem det frivillige arbejde. Frivilligt arbejde er vigtigt, fordi det drejer sig om at være fælles om noget, om folkelighed. Foreningskulturen forstærker demokratiforståelsen. Foreningslivet er desuden et lærested for arbejdspladskulturen. Men foreningslivet kan også fremprovokere isolation og ikke integration, og har en tendens til at lukke om sig selv, hvis der ikke dannes tværkulturelle samarbejdsformer. Her forestiller jeg mig bedre og mere konsekvent hensyn og opsyn med de eksisterende etniske foreninger samt støtte under opsyn til nye foreningsinitiativer. Hvordan kan vi udvide/-bedre rammerne for etnisk foreningslivet? Kan vi bruge det som eller udvikle det til et nyt indlæringsrum mhp. f.eks. dansk sproguddannelse for voksne udlændinge eller unge mhp. sprogstimulering, samfundsforståelse og tilegnelse o.l.? Hvordan kan vi i danske foreninger tilbyde vejledning og faglig støtte til nye foreningsinitiativer?

12

Hvordan kan vi introducere nytænkning i foreningsliv som et aktiv i ligestillingsarbejde? - Kunst og socialarbejde: I henhold til kultur har jeg en tanke om, at kunstnere er sociale oversættere, og kunsten er traditionelt kun til for sig selv, men den skal også skabe værdier for mennesker. Og den skal kunne skabe nogle rum, hvor mange forskellige slags mennesker skal kunne fungere og føle sig tilpas. Derfor hedder en anden værdi under kunst - troen på et andet livssyn. Jeg opfatter kunst på mange måder som et socialarbejde; Kunst kan struktureres også som et projekt der giver samfundets "udstødte" et mere værdigt liv. c. Seksuel diskrimination, prostitution i ikke-etniske kredse. Omfanget, udspil, problemstillinger, muligheder. Jeg vil sætte fokus på dette område under yderst diskret hensyn til målgruppen. d. Ligestilling i lige værd med kønsbriller på Fokus på nydanske unges (især pigens og kvindens) reelle deltagelsesmuligheder i det sociale rum. Fokus på målgruppens mangfoldighed og dens hver især forskellige forudsætninger og forventninger, i.e. her født, opvoksede kvinder vs. familiesammenførte kvinder m.m.. Hvorfor dem? - Det er dem, der ikke ses, og vi mangler ganske enkelt nogle fritidstilbud med fokus på pigerne. - Det er dem, der opdrager børnene og overfører kulturarven til kommende generationer. Svage mødre opdrager svage børn. Sære fokuspunkter: Kvindens sociale udstødelse og diskrimination - i forhold til mæn-

dene i miljøet, til ældre generationer, til deres danske jævnaldrende, og til det omgivende samfund; Udvikling af indsatsområderne; samt beskyttelse af børnene for bedre udfoldelsesmuligheder. e. Etablering af "Borgerrådgiveren" under Odense Kommune. For at hjælpe odenseanere på vej i klagesystemet samt mægle i sager om diskrimination. En lokal ombudsmand, der er afhængig af kommunens forvaltninger og skal gøre det lettere for borgere og erhvervsdrivende i kommunen at udtale kritik. Målet er at styrke dialogen og sikre, at klager bruges til at forbedre kommunens sagsbehandling og betjening til gavn for borgeren. Borgergiveren skal yde flersproglig assistance. Ole: Det er fastlagt rent lovgivningsmæssigt og de primære opgaver er: børn, aldre og kontanthjælp. Rune: Uddannelse, velfærd og byudvikling. Eller for at være mere præcis: velfungerende folkeskoler, ordentlige pasningsmuligheder, et velfungerende socialt sikkerhedsnet der hjælper borgerne der hvor de er, og en konstant udvikling af byens fysiske og kulturelle rum til gavn for byens borgere og til glæde for kommende tilflyttere. Simon: Her er det vigtigt at skelne mellem hvad der er lovpligtigt eller ej. Lovpligtigt er: Børn - og Unge: Kerneydelser er børnepasning og skole. Ældre- og Handicap: Kerneydelser er omsorg for ældre , psykisk syge og handicappede. Ikke lovpligtigt er fx: Kulturen: Kulturen er afgørende for Odenses attraktionsværdi for den moderne familie. Men for mig en "vil" opgave ! Susanne: - At gøre Odense til Danmarks bedste studieby (stort og varieret uddannelsestilbud, gode boligforhold, aktivt og levende Studenterhus og bymiljø, samarbejde mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner) - At gøre Odense til Danmarks bedste familieby (gode pasningstilbud, rent miljø, gode fritidstilbud) - At gøre Odense til Danmarks kreative by (Innovationshus med fokus på erhverv, uddannelse og kultur, et rigt og varieret kulturtilbud for alle Odenses indbyggere) Disse 3 områder er væsentlige, fordi de samtidig kan tiltrække flere skatteydere og dermed give mulighed for et bedre serviceniveau på alle områder. Her tænker jeg i første omgang på ældreområdet.

13


5. Nævn 3 områder, hvor kommunen kan spare penge, og fortæl hvad du så vil bruge pengene til? Mads: Overordnet set mener jeg primært, der skal spares på 'døde' ting - for eksempel på park- og vejområdet, vedligeholdelse samt hele det administrative område. Odense Radikale Venstre stillede ved budgetforhandlingerne for 2005 en lang række ændringsforslag til budgetforslaget. Det viser, at der trods alt stadig er steder, hvor det er muligt at spare - blandt andet indenfor miljø-/teknikområdet. Helt oplagte ting er at fjerne tilskuddet til Odense Lufthavn, fjerne driftstilskuddet til Odense Zoo samt at spare på den praktiske bistand på ældreområdet. Jeg mener, det er vigtigere at sikre, at de ældres personlige pleje er af en standard, vi kan være bekendt. Generelt mener jeg desuden ikke, man kan holde hele områder udenfor spareknivens rækkevidde - det må være mest fair, at alle forvaltninger sparer.

14

De penge, der spares, ville jeg primært bruge på ældreområdet (f.eks. et dagcenter for demente) og kulturområdet, hvor vi i de kommende år gerne skulle se en udmøntning af kulturstrategien. Michael: I forbindelse med offentlige besparelser er det i mange sammenhænge blevet oplagt at henvise til udlicitering. Således kan man muligvis spare penge ved at udlicitere brandvæsenet - eksempelvis til Falck eller Københavns Brandvæsen. Men jeg mener ikke, man skal udlicitere blot for udliciteringens skyld. Til gengæld er der en reel mulighed for at spare på de kommunale tilskud til Zoologisk have. Derudover vil jeg tage udgangspunkt i Odense Radikale Venstres kommunalpolitiske program for 2005 omkring aktivering - forudsat baggrundsgruppens udspil har lovhjemmel. Såfremt der kan spares ved at erkende og stoppe den formålsløse aktivering for særligt udsatte grupper, støtter jeg dette initiativ. Eventuelle besparelser bør efter min mening investeres i fremadrettet erhvervspolitiske indsatsområder. Det er min overbevisning, at erhvervspolitikken - udover skattestigning er vores eneste reelle indtægtsforøgelse. En indtægtsforøgelse som kan anvendes til at styrke vores kommunale velfærd. Nur: Se besvarelsen af spørgsmål 4. Ole: Odense har de sidste par år sparet mange penge, spørgsmålet burde derfor have været: "Nævn 3 områder hvor Odense kunne bruge flere resurser?" Men man kunne fratage Odense Lufthavn samt Odense zoologiske Have deres tilskud, samt indføre egenbetaling på fritidsklubberne, for herved at skære i tilskuddet til klubberne og overføre ressourcerne til daginstitutioner samt SFO - området. Endvidere skal der arbejdes på at forbedre arbejdsmiljøet for de ansatte i kommunen, for herved at få nedbragt sygefraværet. Rune: Odenses kommunale administration er fortsat for dyr i forhold til sammenlignelige byer som Esbjerg, Vejle og Århus. Derudover kan der naturligvis spares penge på en lang række mindre områder, (fra halbyggerier til ineffektive kommunale jobtræningstilbud) men vi må erkende, at de områder i budgettet der er tungest også er der hvor det er sværest

15

at finde besparelser. Folkeskoler og ældrepleje er således enorme budgetposter, men er ikke områder hvor jeg ønsker at se yderligere besparelser. På sigt bliver vi nødt til at lade de ældre der har råd til det bære en lidt større del af byrden selv, men i mellemtiden kan der gøres meget for at skabe bedre vilkår for plejepersonalet og få mere ud af de ressourcer vi rent faktisk har på plejeområdet. Ligeså i folkeskolen, hvor en fælleskommunal barselsordning og en bedre økonomistyring vil være nyttige redskaber. Simon: Tilskuddene til Odense ZOO og Odense Lufthavn bør standses. Odense Brandvæsen kan sælges og derved spares driftskroner. Gerne mindre administrativt papir og unødige møder i hele den kommunale sektor. Pengene kan bruges til de kommunale kerneydelser som nævnt ovenfor eller til særlige radikale mærkesager: Vort lokale kulturliv, Folkeoplysning, Historiens Hus, Bymiljø, bibliotekerne m.m. Susanne: Det drejer sig først og fremmest om at øge skattegrundlaget, men skal der findes besparelser, må det gøres så borgerne ikke oplever det som serviceforringelse. Desuden "Den ved bedst, hvor skoen trykker, som har den på", dvs. skal der spares, bør


de berørte altid høres. Alle bemærker i deres hverdag områder, der kunne effektiviseres og udføres mere hensigtsmæssigt. Inden for det kommunale område kunne der indføres en belønningsordning, hvor et område, en institution, en gruppe personer honoreres, hvis de peger på effektiviseringer, der kan betyde besparelser på det kommunale budget. Skal der anvises mulige besparelsesområder, kan det være: - Forenkling af den offentlige administration på en lang række områder f.eks. gennem effektivisering og digitalisering af den offentlige sektor. - Odense Lufthavn - Udlicitering af de opgaver, der ligger hos Odense Brandvæsen

16

Pengene kan gå til: - Ældreområdet: - Øget personale på aften- og weekendvagter. - Genindførelse af de lokale køkkener, så ældre beboere har mulighed for at samles omkring måltiderne, mod betaling af kostpris. En del af ekstraudgifterne kan dækkes ved øget brugerbetaling fra ældre med god økonomi. - Innovationshus: - Erhvervsliv, uddannelse og kultur kan mødes til gensidig inspiration. - Daginstitutioner: - Bedre og mere fleksible pasningstilbud. Det kan dog i vid udstrækning klares ved omstrukturering. - Studenterhus: - Et nyt Studenterhus i byens centrum med gode studiefaciliteter og en bred vifte af aktiviteter. 6. Hvordan gør man Odense tiltrækkende for såvel erhvervsliv som nye borgere? Mads: Odense gøres tiltrækkende for erhvervslivet og for nye borgere ved at have et spændende og levende kulturliv, et rigt foreningsliv og et spændende varieret handelsliv. Men det er også klart, at byen for at være i stand til at tiltrække erhvervslivet, må have en fornuftig erhvervspolitik. Det betyder dels, at der skal være ledige erhvervsgrunde, men også at Odense har gode vilkår for innovation. Det kan blandt andet skabes ved oprettelsen af et Innovationens Hus. Odense bør satse på at tiltrække den videnstunge del af erhvervslivet. Som det er nu, 'flygter' de studerende efter endt uddannelse fra Odense, fordi der simpelthen ikke er jobs at få. En øget andel af videnstunge virksomheder ville samtidig betyde, at flere studerende ville have mulighed for at finde studierelevante jobs. Michael: I forlængelse af vores kommunalpolitiske program vil jeg især pege på en indsats i forhold til de studerende ved SDU. Ved at motivere og integrere studerende i Odense vil mange sandsynligvis blive boende efter endt uddannelse. Det vil med andre ord sige en aktiv indsats for at skabe nogle kulturelle rammer for byens mange midlertidige beboere. Derudover skal Odense sikre familiemæssige rammer såsom børnepasning, fortsat gode folkeskoler og mangfoldighed i fritidsaktiviteterne. Det er afgørende, at Odense fremstår som en attraktiv by med mange facetter, og at et attraktivt Odense er en allround

indsats opfulgt af en markedsføringsstrategi. Derudover er billige erhvervsgrunde, en fremadrettet kommunalplan samt hurtig og professional rådgivning/ekspedition hos Teknik og Miljøforvaltning naturligvis ganske essentielt. Nur: Se besvarelsen af spørgsmål 4. Ole: Odense kommune skal tiltrække pengestærke børnefamilier, og man skal derfor satse på fleksibel børnepasning samt gode boliger samt en god infrastruktur, der også kommer erhvervslivet til gode. For at sikre et stærkt erhvervsliv skal ansøgninger o. lign. fra virksomhederne behandles hurtigt og effektivt i det kommunale system, og den rådgivning der allerede i dag gives til iværksætter bør yderligere intensiveres. Rune: De kommunale kerneydelser må aldrig forringes under den nuværende standard, og kvaliteten af nogle af disse ydelser skal højnes ved at gøre en række kommunale tilbud (bl.a. pasning og ældrepleje) mere fleksible. Kulturlivet skal desuden bredes ud, byens eksisterende styrker skal fremhæves mere tydeligt, og vi skal samle nogle af de kommunale ressourcer der i dag er spredt forskellige steder. Endelig skal ORV´s erhvervsplan gennemføres og de studerende skal i højere grad fastholdes i byen efter endt uddannelse. Simon: Børnepasning og skolernes renomme skal være i orden. Vi skal have attraktive boligområder, et spændende innovationsmiljø og et alsidigt kulturliv. Endelig en hurtig og effektiv erhvervsrådgivning, der kan hjælpe til med godkendelser m.m. Tietgenbyen skal lokke med sin gode beliggenhed. - Endelig har Odense et flot uddannelsestilbud til såvel kortere som længerevarende videregående uddannelser. Susanne: Odense skal markedsføre sig bedre. Vi har allerede meget, der gør byen attraktiv. Først og fremmest skal vi gøre opmærksom på mulighederne for samarbejde med Syddansk Universitet, Ingeniørhøjskolen og Erhvervsakademiet. Vi skal ikke kun gøre opmærksom på mulighederne, men også sørge for, at der bliver etableret flere fora, hvor studerende og forskere mødes med erhvervslivets repræsentanter. Odense som uddannelsesby betyder mulighed for tæt tilknytning til forskningsområdet og nem adgang til veluddannet arbejdskraft for virksomheder, der etablerer sig her. Odense skal tilbyde gode og billige erhvervsgrunde tæt på motorvejen (fx Tietgenbyen). Forskerparken er også en styrke, ligesom Innovationshuset (jf. vores politiske program) vil give gode muligheder. Det er ligeledes vigtigt, at vi markedsfører os som en god uddannelsesby. Vi skal tiltrække flest mulige studerende fra hele landet og sørge for, at deres studietid bliver så god, at de siden hen har lyst til at blive boende i Odense. Vi skal også sikre os, at Odense bliver et godt sted at bo for børnefamilierne. Derfor skal vi sørge for gode forhold, bl.a. i form af fleksible pasningsmuligheder og et bredt udbud

17


af fritids- og kulturaktiviteter. Odense skal være rar at færdes i med et spændende og grønt bymiljø til gavn for alle. Odense Kommune bør ansætte en PR-medarbejder, der kan sørge for, at Odenses positive sider bliver bedre kendt - både i og udenfor Odense. 7. Hvad er dit syn på vægtningen mellem minoriteternes ønsker i forhold til majoritetens normer - herunder eksempelvis et ønske om som kommunal ansat at bære tørklæde? Mads: Jeg mener generelt, at hensynet til minoriteter og disses ønsker skal gå forud for hensynet til majoritetens normer. Normer er for mig ikke hellige køer, der absolut ikke kan ændres på. Tværtimod er det i mange tilfælde yderst ønskeligt at ændre disse normer. Et eksempel er i forhold til homoseksuelle, hvor samfundets normer stadig i 2004 er undertrykkende. Det er utilfredsstillende. Som radikale har vi efter min opfattelse grundet vores liberale grundholdning en forpligtelse til at tale minoriteternes sag.

18

Jeg ser grundlæggende intet problem i, at offentligt ansatte bærer tørklæde på jobbet, men det er klart, at der er jobfunktioner, hvor det ikke er ønskeligt, at den ansatte bærer tørklæde. Eksempelvis ville det være uheldigt at en socialrådgiver bærer tørklæde, da en stor del af rådgivningsprocessen er den personlige kontakt, som forsvinder en smule, hvis socialrådgiverens ansigt er indhyllet i et tørklæde. Kommunen bør vise et eksempel - tørklædeproblematikken behøver i langt de fleste tilfælde slet ikke være en problematik! Selv om mange erhvervsdrivende i dag allerede har fundet en fornuftig løsning på tørklædeproblematikken, er der stadig lang vej endnu. Michael: Jeg mener - som tidligere nævnt - at radikale værdier bygger på tolerance, frihed og solidaritet. Majoriteten har efter min mening ikke altid ret (ellers var Det Radikale Venstre vel også det største parti i Danmark). Således har jeg stor respekt for minoriteter, og mener vi skal møde alles ønsker med bedst mulig forståelse. Såfremt et religiøst symbol eller beklædningsgenstand ikke er til gene for udførelsen af et job, mener jeg ikke, vi skal løse alverdens problemer med påbud og forbud. Den enkelte leder på arbejdspladsen må som udgangspunkt tage beslutning om, hvorvidt medarbejdernes påklædning er til gene eller på anden måde uhensigtsmæssig i forhold til vedkommendes jobbeskrivelse. Herefter er det den enkelte medarbejders frie valg, om man ønsker jobbet. Nur: Mit helt personlige syn på tørklæde er ikke positivt. Jeg opfatter tørklædet uæstetisk, upraktisk og ualmindeligt i gadebilledet. Men jeg kender også til forhold, hvor pres og forbud kan både fremprovokere og frarøve kvinderne retten til en god uddannelse, et anstændigt liv, livsudfoldelse og samfundsdeltagelse. Jeg vil næppe se det ske i det danske samfund, at piger går i skole med paryk på, fordi de vil læse, som der er eksempler på fra Tyrkiet. Men jeg vil heller ikke se, at små piger går rundt med tørklæde af respekt eller

angst for forældrene på bekostning af, at de bliver stemplede som anderledes og underlige lige fra de er bitte små i forhold til deres kammerater samt per automatik frarøves deres fremtidsprospekter. Derfor vil det måske være mere rimeligt at tale om blødere rammer, medmindre at bære tørklæde i offentlige rum er forbudt med lov. Når dette er sagt, så opfatter jeg ikke tørklædet som en symbolik der strider imod majoritetens "normer", men majoritetens "dress-code". Men når vi taler om majoritetens normer, så forestiller jeg mig et samfundsforhold, hvor "vi" vil bekæmpe "deres" meninger, men vi vil også kæmpe for deres rettigheder, så længe de holder sig indenfor den danske lovgivnings grænser samt respekt for internationale konventioner. Se desuden besvarelsen af spørgsmål 4. Ole: Alle har ret til at leve som de ønsker - og det enkelte individs muligheder skal ikke styres af hverken flertallets eller mindretallets normer. Man bør derfor se med velvillighed på at en kommunal ansat ønsker at bære tørklæde eller at piger og drenge modtager særskilt svømmeundervisning. Rune: Integration betyder gensidig tilpasning mellem to parter. Det er ikke, det skal ikke være, og det må aldrig blive, radikal politik at forlange, at alle der bor her i landet skal opføre sig ens eller have samme kulturelle normer! Vi skal uden videre acceptere de forskelle i opførsel, udseende eller klædedragt, der ikke direkte strider imod dansk lovgivning, eller imod de universelle menneskerettigheder vi har valgt at lægge til grund for vores love. Diskriminering af kommunalt ansatte på baggrund af noget så banalt som klædedragt bør være en tanke der ligger alle sande radikale fjernt. Simon: Odense skal være en by for alverdens folkeslag. Og vi skal snakke medborgerskab frem for 2. og 3. generationsindvandrere. Kommunens medarbejderstab skal afspejle byens etniske sammensætning, dog med lige krav til kvalifikationer. Jeg så gerne at nytilkomne blev modtaget på byens rådhus ! De skal føle sig velkomne fra dag 1. - Forventningerne til dem skal så også være, at de deltager ved valg og respekterer valghandlingen. Mit største håb er, at vi skal leve sammen i den her by og ikke bo hver for sig! Spørgsmålet om religiøs påklædning er landspolitik. - Et forbud kræver først, at vi får adskilt kirke og stat og ligestillet religionerne. - Det er jeg med på. Susanne: Jeg vil til enhver tid give plads til minoriteterne, så længe det ikke er til skade for andre eller for almenvellet. Derfor har jeg absolut ingen problemer med, at nogen ønsker at bære tørklæde eller kalot.

19


man efter min mening ganske godt rundt om kulturens mange facetter, og bidrager dermed til et godt kulturliv. Et godt og rigt kulturliv tager afsæt i en åbensindet dialog og anerkendelse af mangfoldighedens muligheder. For at sikre de sociale og kulturelle tilbud i Odense skal det økonomiske fundament styrkes gennem en øget indsats på det erhvervspolitiske område. Nur: Se besvarelsen af spørgsmål 4. Ole: Ved at satse på de eksisterende kultursteder, ved at øge deres ressourcer - specielt Badstuen, der skal forblive det kulturelle værested, som det er i dag. Men jeg ser ellers meget frem til den nye kulturplan for Odense Kommune.

20

8. Hvordan skaber vi et godt kulturliv i Odense, og hvad mener du om Odense Kommunes ny kulturplan? Mads: Odenses nye kulturstrategi er en fornuftig vision for fremtidens kultur i Odense. Nu mangler vi blot at se handling bag ordene. Særligt idéen om et Innovationens Hus er tiltalende - og en idé, som vi radikale bør arbejde aktivt for. Men Odense bør også fokusere på musikken - det faktum at vi er den by i Danmark, der har alle leddene i den musikalske 'fødekæde' bør vi sørge for at vise resten af landet. Jeg mener desuden, at vi i Odense skal være langt bedre til at udvikle vores kultur i mere alternative, eksperimenterende retninger frem for at holde et mere eller mindre konstant fokus på H. C. Andersen. Selvfølgelig skal det være tydeligt, at en af verdens største eventyrdigtere har rødder i Odense, men vi skal passe meget på, at hele kulturlivet ikke 'drukner' i H. C. Andersen-relaterede arrangementer. Man kunne også forestille sig, at man i stedet for de 'mainstream' HCA-relaterede kulturaktiviteter lavede mere alternative kulturtiltag, som også havde relation til HCA. Som den amerikanske økonom Richard Florida har påpeget, er det vigtige for en by, der gerne vil være førende og dermed tiltrække de bedste uddannede og højestlønnede at den er åben overfor at være anderledes og excentrisk. Der kan Odense efter min mening blive meget bedre. Michael: Jeg mener, Odense Kommunes kulturstrategi er et meget flot udspil. Der er mange gode visioner, og mange aktører er blevet inddraget i processen. Samtidig kommer

Rune: Odense er rent faktisk meget bedre med kulturelt, end vi odenseanere nogen gange selv giver udtryk for. Vi har et levende musikliv, et spændende teaterliv og en række enestående kulturelle miljøer indenfor byens grænser. Alt det skal vi fastholde og udvikle, samtidig med at skal blive bedre til at brede de kulturelle tilbud ud. ORVs kulturgruppe er i den forbindelse kommet med en række konkrete forslag som jeg naturligvis støtter, ligesom jeg mener at vi kan bruge mange af de ideer der ligger i den nye kulturplan. Kulturplanen er i det hele taget et fremragende redskab, men hvis alle dens forslag skal gennemføres, så kræver det reelt at vi tilfører rigtig mange ekstra midler til området, og det er jeg ikke umiddelbart parat til. Simon: Vi skal konsolidere og udbygge det vi har, med klare satsninger på musikken. Odense er den eneste by i Danmark med en fødekæde for alle musikgenrer. Bibliotekerne og museerne er også klare radikale mærkesager. Havnen ser jeg for mig som Odenses kommende kulturbydel. Kulturplanen er for løs i sine formuleringer. Men vi skal præge prioriteringsdebatten fremover. Susanne: Odense skal udnytte sin centrale placering og tilbyde sig i forbindelse med diverse festivaler og stævner. Det øger interessen for kulturområdet hos byens borgere. Det betyder, at Odenses forskellige kulturtilbud vil blive benyttet. Odense står stærkt på mange områder. For at gøre Odense til en kreativ by, er der nævnt en række forskellige fokusområder i Kulturplanen. Af disse vil jeg specielt lægge vægt på følgende 4 udsagn: Odense skal være: - God til at anvende byens rum til nye oplevelser. - God til at udvikle talenter fra barn til voksen. - God til at samarbejde mellem offentlige og private. - God til at forvalte kulturarven. Kulturplanen ser god og lovende ud, men den er stadig for "luftig" - med fare for ikke at blive konkretiseret og ført ud i livet. Det gælder om ikke at skyde med spredehagl, men gøre en større og mere mærkbar indsats på lidt færre områder. Det Radikale forslag om en ekstra indsats på musikområdet kan jeg helt klart tilslutte mig. Her har Odense et stort potentiale! Også Odenses store styrke på teaterområdet kan fremhæves, fx ved at lave en

21


teaterfestivaluge, hvor teatergrupper udnytter byens åbne pladser, og hvor Odense Teaters scener giver gratis adgang for børn, unge og studerende for på denne måde at "opdrage" byens ungdom til kommende teatergængere. Mht. sportsfaciliteter skal Odense insistere på, at Odense Stadion tilhører Odense Kommune. Desværre indgik Odense Kommune en meget langvarig og for OB alt for gunstig aftale ang. Odense Stadion. Nu må Byrådet forhindre, at Odense Stadion bliver opkaldt efter OBs sponsor, - og det samme vil naturligvis gælde for den planlagte (?) nye sportsarena, der skal være til gavn og glæde for alle fynboer. 9. Hvordan mener du den administrative og politiske struktur skal være i Odense? Mads: Den politisk-administrative struktur i Odense ser efter min mening meget fornuftig ud i det udspil, der er kommet fra kommunen. Jeg støtter, at der ikke kommer flere fuldtidspolitikere - da det til stadighed er vigtigt, at man som politiker bevarer kontakten til livet uden for den politiske scene. Desuden synes jeg det er fornuftigt at oprette en ny byudviklingsforvaltning, hvor man samler alle de områder, der er relevante for at fremtidsudvikle Odense.

22

Michael: Jeg mener, den radikale tanke omkring afvikling af rådmandsposter synes i overensstemmelse med Webers aversion mod levebrødspolitikere. Selvom en fuldtidspolitiker på en rådmandspost er bedre gearet til at kunne tilegne sig en mere professional baggrundsviden i forhold til de politiske vurderinger, så mener jeg, at et politisk udvalg udmærket kan lægge de politiske linier fremover i Odense. De politiske udvalg kan eksempelvis bestå af følgende 5; Miljø- & Teknik, Børn og Unge, Social, Kultur samt Ældre- & Handicapområdet. Nur: Se besvarelsen af spørgsmål 4. Ole: Odense Kommune skal forsætte med det nuværende rådmandssystem især efter kommunalreformen, hvor kommunen får tildelt flere opgaver. Men en justering af systemet kan selvfølgelig komme på tale. Rune: Der er pt. forhandlinger i gang om etableringen af en ny politisk og administrativ struktur i Odense kommune. Det er uhyre positivt, for Odense har brug for et opgør med den sektorisering og kassetænkning, der har præget dele af det kommunale system. Odense Radikale Venstre var det eneste parti der rettidigt indsendte et forslag til en ny politisk og administrativ struktur, og siden jeg selv var med til at udarbejde dette forslag, vil det også fremover udgøre kernen i min politik på dette område. Simon: Desværre kører den gamle konstruktion i administrationen videre selvom der sker en ommøblering af forvaltningsområderne. Større gennemskuelighed og præcis ansvarsplacering er fortsat mål, vi skal gå efter. Samarbejdet mellem forvaltningerne er alt for tungt. - Vi mangler især en familieforvaltning, der tager vare på en families samlede situation.

Susanne: Det oprindelige Radikale forslag lyder: Det politiske mellemstyre skal afskaffes og kommunens administration skal rationaliseres. Forvaltningerne skal nedlægges. I stedet skal der laves 7-8 afdelinger. Hver afdeling skal styres af et politisk udvalg med 78 medlemmer. Alle byrådsmedlemmer skal sidde i 2 udvalg. Rådmændene skal erstattes af udvalgsformænd. Udvalgsformænd og borgmester udgør økonomiudvalget. De ny afdelinger kan være: Økonomi - Miljø og teknik - Skole - Børn og unge - Social - Kultur - Ældre og handicap - Erhverv. Det er, set med mine øjne, stadig en god model. Blandt embedsmændenes 3 nye modeller synes jeg, den mest vidtgående model er mest logisk i sin fordeling af opgaverne. Men derudover fortsætter det som hidtil med 1 borgmester og 4 rådmænd. Ikke så genialt, men dog acceptabelt. Organisatoriske spørgsmål: 10. Vil du føle dig bundet af ORVs kommunalpolitiske program? Mads: Det kommunalpolitiske program er efter min opfattelse godt. Jeg vil føle mig bundet af programmet, men vil selvfølgelig forbeholde mig retten til også at mene noget om ting, der ikke nævnes i programmet. Jeg synes dog, programmet kommer særdeles godt omkring. Michael: Vores byrådspolitiske program er efter min mening en enestående guideline til den enkelte byrådspolitiker. Men selvom det er et utroligt godt stykke arbejde, vi sammen har udarbejdet, vil det være uhensigtsmæssigt at binde den enkelte op på et ufravigeligt mandat. Ikke desto mindre vil jeg selv anvende materialet som retningslinie for den radikale kommunalpolitik. Nur: Jeg vil naturligvis følge mig bundet af programmet, da det er dette, der danner et sammenhængende image for partigruppen under valgkampen. Dog vil jeg kontribuere med mine personlige visioner i overensstemmelse med de retningslinjer, der er enighed om i partigruppen. Se desuden besvarelsen af spørgsmål 4. Ole: Ja, for det er vores arbejdsgrundlag. Men ingen kan spå om fremtiden og udviklingen kan derfor indhente programmet og det kan således blive nødvendigt med justeringer. Rune: Som programmet foreligger i dag, så er svaret ubetinget ja. Jeg har deltaget i samtlige fokusgruppers arbejde, og om end der naturligvis er dele af programmet som jeg ikke selv er fuldstændig enig i, så repræsenterer programmet for mig et radikalt fundament som alle medlemmer har haft mulighed for at tage stilling til, og som jeg derfor ikke bare kan ignorere. Simon: Programmet er arbejdsgrundlaget for byrådsarbejdet, så det skal bruges. Susanne: Ja, jeg vil ikke have noget problem med at følge det nuværende program, da jeg selv har været med i de fleste fokusgrupper. Skulle der opstå nye situationer, rådfører jeg mig først med baggrundsgruppen, men lytter i sidste ende til min samvittighed.

23


drage så mange radikale som muligt i de politiske beslutninger. Simon: Baggrundsgruppemøderne skal sikre kvalificerede indlæg i byrådssalen. Det kræver en fast stab af vidende personer, der følger grundigt med i arbejdet. Fokusgrupperne så jeg gerne arbejde mere målrettet med forvaltningsområderne og levere input og forslag. - Evt. kunne disse arrangere temadage. Så skal der være mulighed for spontant fremmøde til en række af formøderne. Disse formøder kunne forberedes med orienteringsemner for at gøre dem attraktive at komme til. Så skal vi have arrangeret et debatforum på vor hjemmeside, det har vi haft !! Susanne: Baggrundsgruppen skal være åben, men man skal ikke kunne komme og gå efter forgodtbefindende. Der kan f.eks. lukkes op for fri til-/afgang 2-3 gange om året. Melder man sig til baggrundsgruppen, er man forpligtet til at deltage i baggrundsmøderne - og jævnligt overvære byrådsmøderne. Er man ikke med i baggrundsgruppen, skal man naturligvis have mulighed for efter aftale at deltage i et baggrundsmøde, hvis man har speciel interesse i eller viden om et af byrådets dagsordenspunkter.

24

11. Efter hvilke retningslinier ville du som byrådsmedlem foretrække den kommunalpolitiske baggrundsgruppe blev organiseret? Mads: Jeg vil foretrække, at den kommunalpolitiske baggrundsgruppe er åben for alle interesserede medlemmer af såvel ORV som RUO. Men samtidig med at gruppen er åben, er det klart, at gruppen må bestå af nogle faste deltagere - således at man sikrer konstant input og sparring til de radikale byrådsmedlemmer. Michael: Jeg mener, den radikale ånd er åbenhed og dialog. Der skal være plads til alle, som ønsker at ytre deres meninger i forhold til den radikale linie i byrådet. Dog skal det naturligvis være efter nogle retningslinier, der fordrer en positiv udvikling. Nur: Jeg afholder mig fra at besvare dette spørgsmål, da en nærmere specificering af denne kommunalpolitiske baggrundsgruppes p.t. arbejdsform og retningslinier ikke foreligger, og jeg p.t. har det politiske kendskab til den dybere struktur i partigruppen udover mit engagement i I-gruppen. Ole: Jeg ser intet problem i at forsætte den arbejdsmetode, der bliver benyttet i øjeblikket. Rune: Jeg ønsker selvfølgelig en fuldstændig åben politisk struktur indenfor Odense Radikale Venstre. Lukkede grupper og hemmelige selskaber i foreningen er ikke alene udemokratisk og uhensigtsmæssigt, det er også hamrende uradikalt! Det er bestemt ingen hemmelighed, at jeg som næstformand har haft medlemsinddragelse som en af mine absolutte mærkesager. Jeg mener, at jo flere radikale medlemmer der deltager i en given gruppe jo stærkere bliver gruppen. Jo flere der støtter op om byrådsarbejdet, jo bedre er vi i byrådssalen, og jo flere kandidater der er til de valgte embeder, jo mere kvalificeret bliver valget. Jeg vil derfor også fremover arbejde aktivt for hele tiden at ind-

12. Hvordan bør en radikal kommunal valgkamp føres, og hvordan ser du din rolle som kandidat i den? Mads: Valgkampen bør føres så offensivt som muligt. Min rolle ser jeg primært i forhold til unge - gymnasieelever og studerende. Vi i Radikal Ungdom arbejder i samarbejde med de andre ungdomsorganisationer på at få genoplivet det politiske ungdomssamarbejde i Odense - PUS. En af planerne med PUS er etableringen af en eller flere paneldebatter på odenseanske gymnasier og videregående uddannelsesinstitutioner, hvor alle unge byrådskandidater skal duellere. Det tror jeg, vil gavne os som radikale. Ikke mindst fordi vores synlighed, eksempelvis på Syddansk Universitet, kunne være bedre. Men valgkampen skal selvfølgelig også føres på gader og stræder, hvor odenseanerne færdes. Om det er en travl lørdag i Tarup Centret eller en stille onsdag eftermiddag på Kongensgade, så skal vi være der med vores kampagne! Læserbreve og pressemeddelelser er også en del af valgkampen, ligesom håbet selvfølgelig også er at finde vej til de elektroniske medier. Michael: Jeg mener, Odense Radikale Venstre skal føre en seriøs valgkamp, hvor vi fremstiller os som et seriøst parti. Det kan udmærket være gennem markante meninger i pressen - blot det er lødigt. Desuden vil det være fordelagtigt med offentlige debatter. Eksempelvis på universitet, i gymnasierne eller øvrige uddannelsesinstitutioner. I samråd med baggrundsgrupperne og bestyrelsen vil jeg imødekomme valgkampen ud fra vores kommunalpolitiske program. Derudover er det naturligvis helt afgørende, at man er opmærksom på aktuelle politiske emner, som er på den offentlige dagsorden. Som nævnt ved tidligere lejligheder, mener jeg, vi skal udarbejde en mediestrategi på samme måde som professionelle virksomheder. Helt konkret mener jeg, vi skal udpege nogle bestemte målgrupper i valgkampen, således at vi satser meget koncentreret på de vælgere, vi mener, er potentielle radikale vælgere.

25


Nur: Jeg afholder mig fra at besvare dette spørgsmål, da jeg vil opfatte min rolle som kandidat som en del af et teamwork mellem alle "kandidat kollegaer" med plads til arbejds/ansvarsfordeling til gavn for en konstruktiv, omfattende og uddybende mainstreaming af partiets hjertesager under valgkampagnen. Ole: Information og information og information om ORV's program. Indslagene i valgkampene skal være styret af en gruppe kompetente medlemmer, med politiske indsigt og skæve ideer og vinkler, for det er ikke nok bare at hænge valgplakater op. Rune: Vi skal naturligvis føre en aktiv, engageret og optimistisk valgkamp, med to mandater i byrådet som det endelige mål. Jeg har i den forbindelse selv været med til at udarbejde den af bestyrelsen vedtagne arbejdsplan for KV2005, og vil naturligvis bruge denne plan som mit udgangspunkt i den kommende valgkamp. Når det er sagt, så mener jeg i øvrigt, at den enkelte kandidat selv har det primære ansvar for sin kampagne. Jeg har selv både tiden og lysten til at føre en meget aktiv kampagne, og vil som spidskandidat se det som en del af min opgave at stable en række vælgermøder på benene, arrangere interviews i lokalradioerne, arrangere events på universitetet og på de videregående uddannelsesinstitutioner, samt deltage aktivt i den lokale debat frem til valget. Jeg vil derudover prøve at inddrage så mange andre radikale som muligt i arbejdet, og vil prøve at give den entusiasme og det engagement jeg selv har videre til de radikale vælgere i Odense. Simon: Den skal være anderledes-skæv-morsom-iøjnefaldende ! Men det vigtigste skal

26 være politikken ! Og så skal vi kunne kommunikere i et forståeligt sprog med alle målgrupper. Min rolle bliver central, da det er mig folk kender. - Det vil jeg glæde mig til ! Susanne: Aktiv deltagelse i flest mulig debatmøder, stor synlighed i bybilledet med valgplakater og i den lokale presse - gerne med byrådskandidaterne, da et byrådsvalg ofte er et personvalg. Jeg har løbende forberedt mig gennem aktiv deltagelse i næsten samtlige møder i de åbne bestyrelsesmøder, i Simons baggrundsgruppe, i tilhørerlogen ved byrådsmøderne og i 4 fokusgrupper (Erhverv, Uddannelse, Social, Kultur). Desuden har jeg deltaget i en lang række Mandagsmøder på Musikbiblioteket og i Landsmøderne på Nyborg Strand. Jeg læser dagligt Fyens Stiftstidende og skriver læserbreve. Det er, hvad jeg hidtil har gjort - og jeg har naturligvis tænkt mig at fortsætte på samme måde, så jeg hele tiden er ajour med aktuelle kommunale diskussioner. Jeg er i kraft af mit job vant til at tage ordet og tale til mange mennesker, men selvfølgelig vil det være en god idé at lære en lidt mere professionel adfærd i "offentlige" situationer. Jeg føler mig på hjemmebane, når snakken drejer sig om Odense: Mit kendskab til Odenses positive og negative sider osv. er omfattende. Jeg er "indfødt", har altid haft fast bopæl i Odense, og Odense og dens borgere og deres ve og vel har altid ligget mig meget på sinde.

Vi skal reformere Danmark Af Lars Kaspersen, folketingskandidat Det gik som forventet med finansloven for 2005. Sammen med Dansk Folkeparti deler regeringen ud af små milde gaver til udvalgte områder. Det handler om sundhed, de ældre, lidt til børnefamilierne o.s.v. Selv om gaverne i sig selv er udmærkede, så er der desværre ikke meget perspektiv i en finanslov, der ikke tager fat om de grundlæggende problemer i Danmark. Radikale reformer Vi bør tage hul på en skattereform, der sætter skatten på arbejde ned til 42 %, som de radikale har foreslået det. Der er behov for politisk mod til at lette skatten ikke i bunden men også i den anden ende af skalaen. Ganske enkelt fordi det er den eneste måde vi for alvor kan få skabt nye arbejdspladser på. Vores målsætning er at skabe 50.000 60.000 nye jobs, og det gør man ikke ved at lette nogle hundrede kroner om måneden i bundskatten. Der skal ganske andre boller på suppen. Politik, ja tak! Det radikale Venstre har en rigtig god skatteplan, og vi må se i øjnene at vi ikke får taget hul på denne reform med synderlig hjælp fra hverken Socialdemokraterne eller regeringen. De tænker på taktik og ikke politik. Derfor er der lun en vej for os, og det er at gå energisk og selvstændigt ind i den kommende valgkamp, hvor vi kæmper for opbakning til vores politik.

Velfærdskommissionen Jo flere radikale mandater jo større er chancen for at vi kan finde et tiltrængt flertal for en helt ny reformpolitik i Danmark. Det samme gælder hvis vi for alvor skal tage hul på en arbejdsmarkedsreform og nok så vigtigt, hvis vi skal kunne støtte den nedsatte velfærdskommission når den barsler med sine anbefalinger i de kommende år. Læg her mærke til, at finansminister Thor Pedersen allerede underminerer kommissionens troværdighed ved hver en lejlighed han får. Det er direkte pinligt, at den siddende regering gør livet sværere og ikke lettere for en så vigtig kommission. Tilbage til vægtskålen Jeg ved godt, at Det radikale venstre aldrig kommer i en situation, hvor vi alene kan reformere Danmark. Men vi kan bruge det næste valg til at sikre os så stor opbakning, at vi igen bliver partiet man ikke kan komme udenom. Det vil give os det bedste udgangspunkt til at gennemføre radikal politik, sammen med dem der ønsker et flertal med os. Et bredt samarbejde For mig er det ikke afgørende om vi kan gennemføre en sådan reformpolitik sammen med den ene eller den anden side i Folketinget. Jeg har ikke nogen fobier, så jeg mener at samarbejde er muligt, med dem der ønsker det. For mig handler det udelukkende om politik og ikke om personer og samarbejdspartnere. Det radikale Venstre er ikke sat i Verden blot at fordele magten mellem de politiske blokke - vi er sat i verden for at gennemføre en socialliberal radikal politik. Det mener jeg er et godt udgangspunkt for valget når det kommer.

27


Hurra for beredskabet Af Morten Kirk Jensen, folketingskandidat

28

Det er ikke sædvanlig praksis at jeg finder anledning til at rose hjemmeværnet, men ret skal være ret når lejligheden byder sig. Som ansat på Bakkeskolen i Seest i Kolding, har jeg været tæt på nogle triste og voldsomme begivenheder i de sidste 8 dage. Heldigvis kom "kun" en person af dage - det kunne have gået meget værre men de materielle og psykiske skader er totalt uoverskuelige. I dagene efter den store eksplosion og de voldsomme brande har det frivillige beredskab virkelig vist sit værd. Frivillige folk fra hele landet har i skikkelse af Hjemmeværnet patruljeret i området for at holde uvedkommende væk fra folks huse. Det har vist sig nødvendigt der gik ikke mange timer før de første med brækjern blev antastet - og opgaven har været løst til fuld tilfredshed. Dette frivillige beredskab skal vi værne om, da der ikke er nogen der ved, hvornår vi får brug for det igen, men farven på uniformen kan nu godt ændres. Med det mener jeg, at denne frivillige indsats burde være placeret i beredskabsstyrelsen, som er den instans der agerer i civile katastrofesituationer. Ingen hjemmeværnsfolk har været bevæbnet, men signalet for vores skoleelever har alligevel været, at der var soldater på skolen, og hvorfor nu det når der ikke på den måde er krig eller konflikt. 140 af vores skoleelever bor eller boede i det afspærrede område og de har været udsat for meget voldsomme påvirkninger, og har efterfølgende noget svært ved at finde tilbage til hverdagen. At være omgivet af 120 soldater gør

ikke denne situation bedre - tværtimod. Jeg tror der ligger en væsentlig opgave i at fastholde det frivillige beredskab, men samtidigt at få det flyttet til et andet værn. Det gøres ikke uden videre, men vil kræve en vældig stor indsats fra både beredskabskorpset og fra politisk hold. Situationen har fra alle myndighedsinstanser været håndteret fornuftigt. Rygter vil vide, at det var godt at en sådan ulykke skete i Kolding og ikke et andet sted, da man i Kolding har manualer for stort set alt. Når uheldet er ude, er der altså et sted at gå hen for at afhjælpe situationen, og jeg håber at kommuner der ikke har planer liggende klar, nu finder anledning til at få etableret sådanne.Befolkningens venlighed viser sig for alvor oven på en sådan ulykke. Der er næsten ik-ke grænser for den hjælp der strømmer ind til de folk der har mistet alt. Det er godt at det er sådan, men tillad mig her at appellere til også at hjælpe de folk der andre steder i verden lever under katastrofelignende for-hold. Jeg har talt med gode mennesker, som var af den opfattelse, at det var bedre at hjælpe folk i Kolding end folk under fjerne-re himmelstrøg, sådan mener jeg ikke sagen bør anskues. Folk i nød bør hjælpes - også hvis de bor andre steder end i Kolding. Husk det når der samles penge ind - også til andre end dem i Kolding. Den kommende tid vil være præget af politiske meldinger i kølvandet på den nyligt fremlagte finanslov. Interessant bliver det at konstatere, hvem der skal betale for den gaveregn, der nu bliver strøet ud over forskellige befolkningsgrupper. Det ligner et oplæg til valg, julefreden er truet, men vi er ved at ruste os, og nu har vi da i det mindste finanslovsudspillet at samles om når der skal meldes politisk ud, lad os så håbe at vi magter at stå fast på vore gode radikale holdninger, så ikke folk kommer i tvivl om hvad vi mener.

Ikke så konservative at det gør noget.. Af Pia Petersen, folketingskandidat De Konservative har skiftet spor - lagt stilen om fra blot at følge i storebrors fodspor til at promovere deres egen selvstændige politik. For udenforstående, der foretrækker Jelveds håndtaske frem for Foghs fremmedhad, er det helt klart en positiv udvikling. Pludselig vil De Konservative ikke længere være synonymt med Pia K. og fætrene Krarup og Langballe - men med reformvenlig midtersøgende politik. Flere markante forandringer blev luftet på landsrådet hvor "forandre for at bevare" er skiftet ud med "mod til at skabe sammenhæng" - en formodentlig og forhåbentlig mere reformsøgende linie. Et reelt kursskifte? Det bliver interessant at følge udviklingen, og jeg fristes til at spørge, hvordan disse udmeldinger hænger sammen med regeringens politik, og om De Konservative reelt vil opstille et alternativ til Venstres betonpolitik og begynde at stille krav til regeringssamarbejdet? Vil De Konservative føre en bæredygtig miljøpolitik i stedet for regeringens nedskæringer? Vil miljøministeren allerede i år stille krav om miljørigtige prioriteringer i finansloven, frem for først at gøre det efter det kommende valg på næste års

finanslov? Har justitsministeren indset, at hun ikke har fængselskapacitet til de mange stramninger, hun har indført de seneste år. Er det langt om længe gået op for hende, at fængselsophold for småkriminelle er intensive kurser 24 timer i døgnet, under mere erfarne kriminelles kyndige vejledning. Enhver iværksætter-håndbog fortæller, at netværk er forudsætning for succes. Har De Konservative opdaget, at fængslerne ikke giver det netværk og branchekendskab, de småkriminelle har brug for. Det er glædeligt og en god åbning til samarbejde. Skal den øgede fokus på uddannelse reparere Tørnæs' nedskæringer på uddannelsesområdet? Er De Konservative villige til at skabe de ændringer, der kræves for at gøre folkeskolen til verdens bedste frem for verdens dyreste? Det bliver svært at få armene ned! Skattelettelser frem for skattestop! Glæden vil blive så meget større, hvis De Konservative er villige til at fravige skattestoppet og i stedet arbejde for reelle skattelettelser og tage del i det omfattende reformarbejde af velfærdsstaten, enhver fornuft tilsiger. Er De Konservative villige til at tage en diskussion om, hvilke grupper i samfundet der har behov for statens hjælp, og hvem der skal klare sig selv? Det ville skabe gode muligheder for investeringer i forskning og udvikling, og det er dejlige signaler fra De konservative. Det er meget interessant med et konservativt alternativ, der fører fremsynet og konstruktiv politik i regeringen, hvis blot det ikke er et skalkeskjul for at lokke midtervælgerne til sig og sikre fire ekstra år i førertrøjen med Fogh som egenrådig kaptajn. Prøvestenen må være, om De Konservative er villige til igen at overholde menneskeret-

29


tighedskonventionen ved at indføre civiliserede regler for de udlændinge, der opholder sig i landet eller ønsker at søge tilflugt hos os. Det har Socialdemokraterne afvist, og det gør dem ubrugelige som regeringspartnere. Netop derfor er det så glædeligt at høre signalerne fra de reformerte konservative. Tid til forandring... Jeg vælger for en stund at være optimist og håber inderligt, at Bendtsen, Espersen og Mikkelsen har set lyset og frigør sig fra rollen som marionetdukker, som de har været tynget af de sidste tre år. Det Radikale Venstre er ikke bundet, hverken til højre eller venstre, men søger de fornuftige politiske løsninger. Det vigtig-

ste er, hvad vi samarbejder om ikke, hvem vi samarbejder med. Sådan har det været længe før Baunsgaards tid, og sådan vil det være længe efter, at Fogh er en saga blot på Borgen. De Radikale er ikke bundet til Socialdemokraterne og Lykketoft. Så længe den førte politik overholder Det Radikale Venstres grundprincipper, så er forhandlingspartneren ikke vigtig. I skrivende stund ser det ud til, at De reformerte Konservative er mere villige end Socialdemokraterne til at føre en fornuftig og civiliseret politik. Det er en velkommen forandring fra De Konservative, og kun tiden kan vise om de flotte ord holder.

“I dag er det Thorkilds fødselsdag...” 30

Fredag den 22. oktober afholdt Thorkild Maarbjerg en fødselsdagsreception for alle odenseanske radikale i anledning af sine 60 år. Lokalet blev efterhånden godt fyldt op. Redaktionen erfarer, at fødselaren er blevet beriget med en enorm mængde radikal litteratur & Bill Clinton-biografier samt en uhyre fiks bærbar computer, som fremover vil befæste Odense Radikale Venstres position som Odenses førende IT-parti.

Unge i Danmark ungdomskultur Af Pia Sigmund På landsmødet i september gik debatten livligt på kantmødet om ungdomskultur: "Vi har et kulturproblem - hvad skal vi gøre ved det? Kan kreativ ungdomskultur erstatte rusmidlernes overtag?" Kantmødet var et samarbejde mellem Kultur- og kirkepolitisk udvalg og Socialpolitisk udvalg. En af oplægsholderne, Pia Sigmund fra Kulturpolitisk udvalg fortæller: Først er man barn Vi har megen god børnekultur i Danmark, kultur for børn, og kultur hvor børn aktivt kan deltage. De allerfleste børn ser børneteater og gode børnefilm, går på biblioteket og læser bøger, eller går på musikskole, til dans, på billedskole eller spiller selv teater. Men fra omkring 7. klasse sker der et skift. Kun de færreste i aldersgruppen 14 til 20 år deltager i kulturarrangementer eller dyrker selv kreative aktiviteter. Jobs og fester overtager fritiden. Kulturhuse for unge Hvorfor ikke oprette musiske centre, som har åbent hele ugen, også fredag, lørdag og søndag, hvor de unge kan mødes i fællesskaber omkring kunst og kultur - ? De unge vil opleve et kick ved at være kreative sammen: Synge i kor, male, danse, spille musik og spille spil, digte, fortælle historier, spille rollespil. Vi kan styrke vækstlaget og talenterne, men også almindelige unges kreativitet og glæde ved at skabe ting sammen og ind imellem alene. De musiske centre eller kulturhuse skal oprettes i et samarbejde med allerede eksisterende ressourcer og for en stor del i

allerede eksisterende lokaler: Biblioteker og museer, ungdomsklubber, ungdomsskoler og foreninger. Her skal unge kunstnere og studerende mellem 20 og 30 år dele ud af deres glæde og viden og kunnen om at være kunstnerisk aktiv og dele den med de yngre unge. Mange steder har man gjort gode erfaringer med ung-til-ung læring (peer learning). Men også forældre og bedsteforældre, der ved noget om kunst kan være med, på frivillig basis. Danmark og de kreative kræfter Fremtidsforskerne fortæller os, at Danmark skal udvikle sine kreative potentialer, og at fremtiden tilhører det nysgerrige, legende, kunstneriske menneske. Men i aldersgruppen 14 til 18/20 år er der snarere fokus på tilfældige jobs i ugens løb og fede fester, der kræver megen søvn i weekenderne. Hvor bliver der plads til at udvikle kompetencer som kreativitet, tolerance, samarbejde, omstillingsparathed, viden i det billede? En sodavand til Camilla? For nylig var jeg indbudt til en stor fest. På et bord midt i lokalet stod 100 fyldte glas vin og øl linet op. Det funklede gyldent og indbydende fra glassene. Mon der skulle være en sodavand til de mange unge, der var blandt de inviterede? Næh, de måtte tage et fyldt glas i hånden og nippe til vinen for at skåle. Camilla var med til festen. Hun er 19 år og blev student i sommer. Hun fortalte mig, at hun var en af de få på sit gymnasium, som ikke brød sig om at drikke alkohol. På den måde kom hun til at stå uden for det sociale fællesskab. Hun følte sig helt uden for ved fester, hvor hendes kammerater varmede op hjemmefra og drak videre sammen senere på natten. Der blev også drukket ved hytteture og på lejrskoler, og der var nu

31


engang ikke meget sjov ved at være eneste ædru blandt fulde, som hun sagde. Til gengæld var Camilla en af de få, der afleverede sine matematikopgaver og stile til tiden, mens hendes klassekammerater beklagede sig over, at de ikke havde haft tid i weekenden.

32

Rekord Danske unge har verdensrekord i drikkeri - kan de være tjent med det? Ligesom vi voksne skal de åbenbart drikke for at være sammen. Vi læser resultaterne af forskellige undersøgelser, der siger at - hver tredje gymnasieelev har den seneste måned oplevet indlæringsproblemer om mandagen efter druk i weekenden - hver tiende gymnasieelev er den seneste måned mødt med tømmermænd fredag morgen - i en Nordkøbenhavnsk kommune har mange unge et væsentligt alkoholforbrug, der overskrider Sundhedsstyrelsens anbefalinger. En tid er resultaterne det store samtaleemne. Men hurtigt slår man sig til tåls, sådan er det nu engang, det kan vi ikke lave om på. Men - min påstand er, at vi kan godt gøre noget ved det. De unge siger, at alkohol hører med til at være sammen og være social. Som så mange andre voksne svinger jeg mellem: 1. At acceptere de unges påstand, fordi det er temmelig længe siden, jeg har været ung, og fordi jeg gerne vil være imødekommende over for de unge. Og: 2. At blive vred: Er det en måde at være sammen på, hvor der intet andet kommer ud af det end tømmermænd - ? Det er blevet nævnt, at for de unge er rusen et eksperimentarium, en identitetsafprøvning. Igen - at spille, at danse, at male, at digte kan give nøjagtig samme oplevelser. Det er også blevet nævnt, at de unge mangler social, familiemæssig og kul-

turel basis. At de har svært ved at træffe valg og tage ansvar. Meget taler for, at eksperimenter med kunstneriske udtryksformer og kunstnerisk samvær kan give fordybelse og forankring såvel som leg med identitetsmuligheder. Kultur, kultur Kan vi tilbyde noget andet i stedet for alkohol? Noget der virker som en lige så stærk, opløftende, inspirerende og socialiserende måde at være sammen på? Ja, hvad hvis kultur kan erstatte drikkeri? Jeg forestiller mig, at unge kan være sammen om at male, tegne, danse, lave video, lave mad sammen, synge, kort sagt skabe kultur sammen, være kreative sammen, fra fredag eftermiddag og aften og også lørdag aften.

Kan vi tænke ungekulturpolitik mere aktivt ind i kommunerne? Flere af deltagerne i kantmødet kunne berette om positive tiltag for og med unge rundt omkring i landets kommuner. Fordomsfrit forpligtende fællesskab lød et af nøglebudskaberne. Kantmødets perspektiver rækker langt ind de nye sek-

torudvalgs regi. Der bliver nok at arbejde med fremover - både for Udvalget for kultur, ret og etik, Social- og sundhedsudvalget og Uddannelsesudvalget. Pia Sigmund, medlem af Kultur- og Kirkepolitisk udvalg Flintholmvænget 22 5230 Odense M

I kulturhusene skal der være mulighed for at drikke en enkelt øl, eller for at købe et let måltid mad. Selvfølgelig kan ingen have noget imod, at unge (og ældre) engang imellem drikker og bliver fulde og morer sig. En stor sidegevinst - integration Vi vil gerne integrere vore unge nydanskere, og det sker via uddannelserne. Men mange 2. og 3. generationsindvandrere drikker ikke og bliver derved holdt ude fra det fællesskab, som foregår blandt unge fra fredag eftermiddag til søndag. Hvis vi vil have alle med i det sociale fællesskab, må vi skabe rammer, hvor det er muligt. Fordomsfrit forpligtende fællesskab Kultur giver livskvalitet. Det er i kulturen i forståelse for den, der allerede eksisterer og i skabelse af nyt - at vi henter identitet og mening. I musiske centre/kulturhuse kan unge arbejde med kreative, sociale, kropslige og måske også faglige aktiviteter. Skal vi investere i de unge, i fremtiden?

33

Frit Oplysningsforbund - læs mere på www.fo-odense.dk


Radikale tanker Klik ind på... www.odense-radikale.dk! Odense Radikale Venstre har fået en ny hjemmeside - udviklet af de to kyndige radikale medlemmer Kamilla Harritsø og Brian Vendeltorp fra virksomheden MODUZ.

34

Derfor har foreningen ikke længere brug for det Radikale Venstres officielle (men tomme) odense-side www.drv.dk/odense. Pga. tidligere fortryk vil Midtpunkt bære denne sides navn et godt stykke tid endnu, men den egentlige side ligger altså på www.odense-radikale.dk. Siden har ligget stille i en overgangsperiode, men er for tiden ved at blive fyldt op med nyttig information, så vi kan være vel forberedte på både kommunalvalget næste år og folketingsvalget, der - som altid - risikerer at blive udskrevet i morgen. Som symbol på sidens modning bliver det nuttede barneansigt snart udskiftet med skiftende politiske slogans og nærbilleder af formanden, folketingskandidaterne og byrådsmedlemmet. God fornøjelse! Vi takker den afgående webmaster Per Wagner Nielsen, der bestyrede vores gamle side www.radikale.dk/odense.

Af Helle Kragh “Bush-effekten virker mere skræmmende end Connie-effekten” I Danmark havde han ikke haft en chance, men i USA vandt George W. Bush fire år mere som præsident. Med 52 pct. af stemmerne for Bush og 48 pct. for Kerry kan man vel med god ret kalde det en beskeden valgsejr og hævde, at amerikanerne var mere end almindelig splittede mellem Republikanerne med Bush i spidsen på den ene side og Demokraterne med Kerry i spidsen på den anden side. Samme splittelse var der slet ikke i Danmark, hvor alle meningsmålinger viste, at kun en minoritet holdt med Bush. Og det kan undre, når de seneste meningsmålinger samtidig viser, at et flertal af danskere ville stemme på en af Bushs mest trofaste støtter, den danske regering med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i spidsen, hvis der var valg i dag. Et historisk mønster Et flertal jeg desværre tror, vil holde og muligvis øges frem til det kommende valg. Ikke alene smurt af den linde strøm af små almisser til den store del af befolkningen, som det kommende finanslovsforslag ventes at rumme. Men også set i lyset af det amerikanske valgresultat. Som jeg erindrer den nyere historie, som den har udspillet sig i mit beskedne livsforløb, har der nemlig altid været regeringssammenfald mellem de amerikanske republikanere og de danske borgerlige partier på den ene side og de amerikanske demokrater og den

danske midte/venstrefløj fra Det Radikale Venstre og ud på den anden side. Som jeg husker det, regerede Jimmy Carter (Dem.) således i samme periode som Anker Jørgensen (S), Ronald Reagan (Rep.) i samme periode som Poul Schlüter (K), Bill Clinton (Dem.) i samme periode som Poul Nyrup Rasmussen (S) og nu George W. Bush i samme periode som Anders Fogh Rasmussen (V). Uhyggen breder sig Det ligner da noget af et mønster og fremkalder for mit indre blik et skræmmebillede af, at den siddende regering med Anders Fogh Rasmussen i spidsen følger Bushs eksempel og tegner sig som vinder af det kommende valg. Så selvom Bush ikke havde haft en chance for at vinde et dansk valg, frygter jeg med den nyere historie i bagagen langt mere Bush-effekten end den ellers så opreklamerede Connie-effekt.

35

Vincent Vinhandel v/ Gert Dyrn Radikal vin til rimelige priser Tlf. 26 27 63 44

FØNIKS COMPUTERS www.foeniks-computers.dk

RM 6 2004  

Radikalt Midtpunkt 6 2004

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you