Page 1

M Tirsdag den 24. februar: Åbent bestyrelsesmøde - Tid: Kl. 19.00 Onsdag den 25. februar: Amtsrådsbaggrundsgruppemøde - Tid: Kl. 17.00-19.00

R

a

d

i

k

a

l

t

idtpunkt 2004, nr. 1 - Feb.-maj

Medlemsblad for Odense R a d i k a l e V e n s t r e

Mandag den 1. marts: Den (u)mulige integration Mandagsmøde med Britta Schall Holberg og Morten Kirk Jensen! Sted: Musikbiblioteket, Pantheonsgade/Brandts. Tid: Kl. 19.00 Arrangør: Odense Radikale Venstre og Frit Oplysningsforbund Mandag den 8. marts: Åbent byrådsgruppemøde - Tid: Kl. 19.30

Kalenderen

Tirsdag den 2. marts: Landspolitisk koordinationsmøde ORV’s tre folketingskandidater drøfter møder, strategier og arbejde for de kommende måneder. Tid: Kl. 19.00 Tirsdag den 9. marts: Klubaften Aftenens emne er "Radikal børnekulturpoltik" og "Børnekulturens Vilkår i Odense". Oplæg ved Leslie Ann Schmidt fra Odense Kommune og arrangeret af Pia Sigmund. Tid: Kl. 19.30 Torsdag den 11. marts: Intromøde Introduktionsmøde for alle nye medlemmer gennem det sidste halve års tid. Foruden medlemmer af ORV’s bestyrelse deltager tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen, som fortæller om aktuel indenrigsog udenrigspolitik. Der vil blive udsendt indbydelse til nye medlemmer. Tid: Kl. 19.00 Tirsdag den 16. marts: Åbent bestyrelsesmøde - Tid: Kl. 19.00 Mandag den 29. marts: Slyngelstater, terrorisme og global ulighed Oplæg ved terrorekspert Lars Erslev Andersen og efterfølgende debat mellem Morten Helveg Petersen Det Radikale Venstre udenrigspolitiske ordfører og Ulrik Kragh, forsvarsordfører i Venstre. Sted: Musikbiblioteket, Pantheonsgade/Brandts. Tid: Kl. 19.30 Arrangør: Odense Radikale Venstre og Frit Oplysningsforbund Tirsdag den 15. april: Åbent bestyrelsesmøde - Tid: Kl. 19.00 Tirsdag den 27. april: ORV-generalforsamling Ordinær generalforsamling med valg af formand, bestyrelses- og folketingskandidater. Sted: Odense Katedralskoles kantine. Tid: Kl. 19.00 Hvis intet andet er angivet, er Odense Radikale Venstre arrangør og lokalet er det Radikale Mødelokale 302 i FO’s lokaler, Vestergade 37. Integrations-, bestyrelses- og byrådsgruppemøder er åbne for alle medlemmer af ORV. Dagsordener til bestyrelsesmøderne kan indhentes på odense@radikale.dk en uge i forvejen.

Læs mere på www.radikale.dk/odense

Den (u)mulige integration? Syddansk region anbefales! Fælles EU-asylpolitik - ja tak


Radikale tanker

Lederen ’Kan frygten for diskrimination hindre integration?’ spørger Helle Kragh i dette nummer af Midtpunkt. Et interessant spørgsmål. Er vi i pænhedens navn for berøringsangste og blødsødne overfor vore landsmænd med udenlandske rødder? Hvor går grænsen mellem at tage hensyn til fremmede skikke og levevis og være konfliktsky? Og er dette overhovedet et reelt problem eller en mediestorm i et politisk vandglas? Spørgsmålene er ganske som svarene mange og jeg må indrømme, at jeg ofte har svært ved at skelne virkning fra årsag. Måske er jeg en vaskeægte halal-hippie – men jo jeg synes, det er i orden med kønsopdelt svømning, at kvinder går med slør og mænd med turban og at alle børn skal have modersmålsundervisning. Men det skal ske af frivillighedens vej. Ikke fordi en imam eller et kommunalt direktiv dikterer, at sådan skal det være. Og netop ’frivillighedens princip’ må være en af de vigtigste opgaver for integrationsprocessen: At give den enkelte person friheden såvel som den viden og den opbakning, der er nødvendige for, at han/hun og den enkelte familie kan træffe de valg, som dels tilgodeser både deres og vores krav, traditioner og normer, dels letter vejen til arbejdsmarkedet, som vel nok er en af de vigtigste medspiller i en vellykket integrationsproces.

2

To af de andre emner, der bringes på banen i dette nummer af Midtpunkt, er ’Odenses kreative potentiale’, der sætter fokus på byens kulturelle styrker og ’Odense som brobygger’, der stiller skarpt på nødvendigheden af en målrettet og slagkraftig erhvervspolitik. Der er ingen tvivl om, at Odense skal blive bedre til at

profilere sig selv og ikke fortabe sig i selvopfyldende profetier om, at byen er et hul i jorden, som man gør bedst i at drøne forbi hurtigst muligt. Så hvad er det der mangler for at sætte skub i udviklingen? Der mangler politisk mod og mandshjerte til at turde satse, tænke stort og sætte regulær handling bag de mange ord og visioner, som vi alle kender til bevidstløshed. Det nytter ikke, at man konstant fedter rundt og ikke med eksemplets magt viser, hvad det er man kan og vil – på både erhvervs- og kultursiden. Så lad os en gang for alle få sat Odense på landkortet som andet og meget mere end en søvnig forstad til trekants-området!

Midtpunkts indhold Leder Radikale tanker Den (u)mulige integration Anstændig og realistisk integrationspolitik Når Fyn tænker stort... Simons side Årets gang i ORV! Hjælp! Vi behøver en fælleseuropæisk asyl- og indvandringspolitik Generalforsamlingen 2004 Kolofon Kalender

2 3 4 6 8 9 10 12

14 15 16

Af Helle Kragh

”Kvoter for integrationens skyld?“ De senere år har begrebet ’den sorte skole’ fået en helt ny mening. Positivt er begrebet dog ikke blevet. Og gribes der ikke ind over for den nye sorte skole, tror jeg, at det 21. århundredes sorte skole kan ende som et langt større mareridt end det 20. århundredes. Jeg nærmest klappede derfor i mine små bleghvide hænder af begejstring, da jeg læste om gymnasierektorernes forslag om at indføre kvoter for tosprogede elever. For her var da endelig et konkret bud på, hvordan vi kan ændre en for mig at se helt gal udvikling.

også må vige pladsen på gymnasier med næsten kun gammeldanskere og i stedet flytte til gymnasier med overvægt af nydanskere. Og så kan man vel dårligt tale om diskrimination. Og at det vil gavne integrationen, er jeg slet ikke et sekund i tvivl om. For som det er i dag, hvor over halvdelen af eleverne på nogle gymnasier er nydanskere, mens andre gymnasier stort set alene kan fremvise gammeldanskere, får skolerne mere og mere karakter af ghettoer, og de gør som bekendt intet godt for integrationen.

Selvfølgelig er jeg ikke blind for, at det kan være svært at inddele mennesker i kategorier og afgøre, om en given person hører med i kvoten af nydanskere. For hvor mange generationer af ens familie skal have boet i Danmark, inden man kan kalde sig gammeldansker, og hvilke to sprog skal man tale for at høre til i grupSiden har modstandernes ramaskrig pen af to-sprogede? Reelle spørgsmål dog gjort mig alvorligt bange for, at vi af angst for at diskriminere forhindres i at in- som, jeg dog ikke mener, bør stå i vejen for at gribe ind over for den ghettodantegrere de nye danskere. For mens det ønelse, som jeg ser som den allerstørste jensynligt i religionsfrihedens hellige hæmsko for integrationen. Og da jeg ikke navn er helt ok at indføre kønsopdelt svømmeundervisning, hvilket, jeg bestemt har hørt modstanderne af kvoter for nyikke mener, fremmer integration i vores ret danskere i gymnasiet komme med alternativer, synes jeg, at kvoter er forsøget frisindede samfund, hvor fællesomklædværd i integrationens navn. ning og –bad i min barndom var normen, er det altså helt udelukket at fordele gymnasieelever, så forholdet mellem ny- og gammeldanskere afspejler forholdet de to grupper imellem i øvrigt. For uha - det kunne jo minde om diskrimination.

FØNIKS

Eller kan det? For da der jo ikke er tale om at proppe flere elever i de enkelte skoler og klasser, må det jo handle om at omfordele, så kvoter for nydanskere også får betydning for gammeldanskere, der jo så

computers www.foeniks-computers.dk

3


Den (u)mulige integration Af Rune Christiansen, næstformand i ORV Det sidste årtis suverænt mest debatterede emne, og et der den dag i dag mere end noget andet skiller de politiske vande, er spørgsmålet om integration. Hvordan vi får udefrakommende folk, det være sig gæstearbejde, flygtninge eller indvandrere, til at blive velfungerende dele af det danske samfund. Utallige er meningerne om, hvorfor det har været så svært, hvordan vi kan gøre det bedre og hvad vi skal gøre, hvis det nu slet ikke er muligt at få disse mennesker til at ”passe ind”. Netop det har imidlertid altid været debattens præmis. At det hele handler om at få nogen til at passe ind, uden at det eksisterende bliver ødelagt, for de der var her i forvejen. Vi forudsætter således, at et bevaringsværdigt og levedygtigt samfund trues af udefrakommende på enten social, økonomisk eller moralsk vis, og i dette tilfælde er der tilsyneladende tale om alle tre. De udefrakommendes manglede arbejdsevne truer den økonomiske velfærd, ligesom deres optræden og anderledes værdier, kvindesyn og normer truer både vores moralske og sociale velbefindende. Den almene forståelse tilsiger, at den trussel de udefrakommende således udgør kun kan neutraliseres ved, at de ophører med deres anderledes adfærd. De

4

mest ekstreme stemmer i debatten kræver derfor enten assimilation (dvs. at de skal blive danske i et og alt, - Hvad det så i øvrigt måtte betyde) eller deportation. Mere moderate stemmer har hidtil brugt ordet integration. Et ord der oprindeligt betyder sammensmeltning af divergerende positioner, men som i udlændingedebatten reelt betyder, at de fremmede nok må have lov at være anderledes, bare de holder op med at være FOR anderledes! De skal helst arbejde, uddanne sig og (i hvert fald i det offentlige rum) opføre sig nogenlunde ligesom gennemsnittet. Deres syn på kvinder, dyrevelfærd, juletraditioner og andet kulturelt arvegods må generelt heller ikke afvige alt for meget fra hvad flertallet opfatter som normalt og rimeligt. Og her er netop pointen. Det vi reelt ønsker, når vi taler om integration er ofte kulturel og holdningsmæssig ensretning. Vi opfatter simpelthen visse holdninger (til kvinder, religion, opdragelse, etik m.v.) som grundlæggende forkastelige og truende for samfundet, ganske upåagtet at det i et demokrati står enhver frit for at mene, tro og tænke præcis hvad han/hun vil, så længe man overholder de fælles bindende juridiske regler. Integrationsdebatten ville have en helt anden form, hvis vi som udgangspunkt accepterede de almindelige frihedsrettigheder som værende gældende for alle, også dem der mener noget andet end os selv. Men hvis debatten kun handlede om problemer med overholdelse af de juridiske regler og etableringen

af reel lighed for alle grupper på arbejdsmarkedet, så ville den aldrig have fået det omfang den har. Det tankemæssige fængsel som den nationalromantiske forestilling om Danmark som ét samfund har låst os inde i, gør at vi reagerer voldsomt overfor det vi opfatter som en trussel mod vores imaginære fællesskab. I stedet for at forsøge at tvinge nytilkommere ind i dette fællesskab, bør vi måske i stedet erkende, at et sådant fællesskab aldrig her været reelt (denne forfatter har f.eks. betydeligt mindre til fælles med en indremissionsk jysk bonde end med en intellektuel argentinsk ateist). Vi har aldrig haft et folkeligt fællesskab der reelt rakte ud over landsholdet eller kongehuset og vi bør holde op med at tale om integration som en tilpasning til noget bestående.

Hvem er I-gruppen? I-gruppen består af folk der har arbejdet/arbejder med flygtninge og indvandrere, folk der selv er af udenlandsk oprindelse og folk, der ”bare” er interesserede i integrationspolitik. Gruppen består i øjeblikket af 6 personer, så der er plads til mange flere. Man har ind til nu kun afholdt 4 møder, så man behøver ikke frygte at mø-de en sammentømret gruppe, der allerede har lagt sig fast på en bestemt linie. Der er plads til diskussion og uenighed, derfor modtages input og forslag gerne via odense@radikale.dk eller pr. brev til ORVs formand. Læs mere om gruppen på side 6-7

Lad os i stedet tale om integration som en kontinuerlig proces mellem alle samfundets deltagere. En proces hvis formål alene er at nå til enighed om de fælles minimumsregler som vores love er et udryk for. En sådan løbende integrationsproces, hvor alle borgere har mulighed for at høre hinandens synspunkter er i virkeligheden grundlaget for et sundt demokrati og for at realisere det er der blot brug for at acceptere, at vi ikke er, aldrig har været og aldrig nogensinde kan blive èt folk i Danmark. Integration eller ej.

Frit Oplysningsforbund Odense Radikale Venstre & FO holder debatmøde om integration mandag den 1. marts klokken 19.30 på musikbiblioteket. Her har DU mulighed for at deltage i debatten og give din mening til kende om hvad integration egentlig er og skal være og hvordan vi skaber et bedre samfund for alle etniske, religiøse eller sociale grupper.

5


Anstændig og realistisk integrationspolitik Af Herdis Weins Hvis der er et punkt, hvor man kan forvente såvel direkte modstandere som skeptikere prøve at ramme os radikale på i de kommende valgkampe, så er det på integrationspolitikken. Mange synes at mene, samtlige problemer med integration kan tilskrives de radikales indsats i diverse regeringer. Samtidig er det et emne, der bestemt også ligger mange radikale stærkt på sinde, og hvor vi forsøger at holde fast på en anstændighedstærskel i en offentlig debat, hvor anstændighed ofte sættes lig med naivitet, humanisme er blevet til ”pladderhumanisme” og sågar en af partiets egne markante profiler er fader til ordet halalhippie. Diskussionen om integrationspolitik kan derfor ofte føles som en sej kamp op ad bakke – og så vigtigere er det at tage den. Overordnede principper I den forbindelse (og i forlængelse af vores resolutionsforslag til landsmødet) er der i ORV dannet en gruppe (I-gruppen) der vil prøve på at udforme noget konkret til vores kommunalpolitiske valgprogram. Selv om formålet er at komme med konkrete forslag i stedet for at lade det være ved smukke hensigtserklæringer som ingen kan være uenige i, så er der dog nogle overordnede principper: - Man skal ikke byde nydanskere noget, man ikke vil byde de indfødte.

6

- Diskrimination af nydanskere er ikke blot et problem for dem – det er et problem for hele samfundet. Et menneske, der får at vide, det ikke hører

til, ender med at distancere sig fra samfundet og så udebliver integrationen. - Integration kommer ikke af sig selv, der skal sættes konkrete tiltag i værk. - Ord former bevidsthed. Vi holder fast i princippet om at være uenige med vores modstandere på en skikkelig måde. Foreløbig er det besluttet at gå frem efter aldersgrupper med fokus på individet i forsøget på at konkretisere integrationsindsatsen. Altså: hvad kan der gøres for de 0 til 6-årige, folkeskolen (her er debatten heftigt i gang), de uddannelsessøgende og restgruppen, der dropper ud, familier og de ældre, som personalet i ældreplejen møder oftere og oftere. Måske kan det indvendes, der mangler emner som arbejdsmarkedspolitik, socialpolitik og uddannelsespolitik, men disse områder fastlægges i højeste grad landspolitisk. Udgangspunktet er kommunalpolitik, da gruppen først og fremmest har det næste kommunalvalg for øje og koncentrerer sig om de områder, hvor byrådet, kommunalforvaltning og kommunale institutioner faktisk er beslutningsdygtige. Gruppen har fremlagt de første konkrete forslag: Særligt tilsyn med børn i nytilkomne familier Elsebeth Gerner har været i medierne med en udtalelse om kontrol af mænd, der importerer kvinder med eller uden børn til Danmark, med det formål at misbruge

børnene. Der skal etableres et særligt tilsyn med børn i nytilkomne familier. Tilsynet skal gælde børn der er kommet til DK gennem familiesammenføring, børn som er født kort tid efter familiens ankomst til DK eller børn, som er kommet til DK sammen med begge forældre. Vi skal betragte disse børn som risikobørn. Ikke fordi familien nødvendigvis fungerer dårligt, men fordi en del eller hele familien er i en vanskelig situation som nye i en fremmed kultur. Tilsynet skal føres af kommunens sundhedspleje. Hvis tilsynet gælder alle nytilkomne, vil det ikke virke diskriminerende. Kønsopdelte dage i svømmehallerne Vi støtter kønsopdelte dage i Odense kommunes svømmehaller. Et eksempel fra Århus har vist, at det kan være med til at fremme integrationen. Kommunal støtte til foreninger Kommunal støtte fra fritidsforvaltningen skal især gives til foreninger, der vil lave arrangementer i samarbejde med andre foreninger. Dette er begrundet i en bekymring for at medlemmerne i de enkelte etniske foreninger lukker sig om sig selv, undgår kontakt med medlemmer i andre foreninger og dermed hæmmer integrationen. Vi foreslår, at der arbejdes på en mentorordning med danske foreninger. Medlemmerne i f.eks. en dansk sportsforening kunne fungere som vejledere for en gruppe indvandrere, som ønskede at oprette en forening. Eventuelt stille lokaler og know-how til rådighed i en startfase. Eller vejlede en etableret etnisk forening om afholdelse af arrangementer, hvordan man søger støtte m.m. Dette kunne være med til at give en viden om dansk

foreningskultur. En sådan mentorordning kunne administreres af Netværkskontakten. Skal piger bære tørklæde i folkeskolen? Vi har indledt en debat om dette. Vores udgangspunkt er en bekymring for de piger, der allerede i de små klasser skal bære tørklæde. Vi kender eksempler på dette, hvor pigerne trak sig/blev udelukket fra det sociale liv med de andre børn i klassen. Udgangspunktet er ikke som i Frankrig, at forbyde religiøse symboler, men at forhindre en marginalisering af en bestemt gruppe piger. Vi mener, der er stor forskel på om det er voksne kvinder, der selv vælger at bære tørklæde eller om det er 9 til 10-årige piger, der bærer tørklæde, fordi forældrene påbyder det. Sprogundervisning og den manglende introduktion til det danske samfund På længere sigt skal vi diskutere sprogundervisning og den manglende introduktion til det danske samfund. Vi mener, at der mangler helhedssyn i forhold til den enkelte nye borger i det nuværende system. En ny model kunne evt. bygges op på samme måde som lærlingeuddannelsen med en veksling mellem praktik og teoretisk undervisning. Til dette kan downloades: Rapport om aktiviteter på sprogcentrene i 2002. November 2003. Ministeriet for Flygtninge, indvandrere og integration. Www.inm.dk

7


Når Fyn tænker stort... Af Lars Mols, medlem af Erhvervsgruppen – Odense Radikale Venstre Det er glædeligt, at man i løbet af sidste uge har kunnet konstatere, at Fyn vil være med helt fremme. En splinterny internetportal (Fyn.dk) blev i starten af ugen præsenteret af Amtsborgmester Jan Boye (K). En portal, der skal være med til at skabe opmærksomhed overfor omverdenen i forhold til, hvilke fortræffeligheder Fyn er i besiddelse af. Fyn – hvor er det? Fyn trænger til opmærksomhed, så dette initiativ er velkomment. I en kronik i Fyens Stiftstidende (4/2-04) fastslår Bjørn Petersen, direktør for Fyens Erhvervscenter (FEC), at Fyn er med fremme på IT- og medieområdet med solide forspring set i lyset af den generelle udvikling på området. Sidst, men ikke mindst, er det glædeligt at konstatere, at 30 ud af 32 fynske borgmestre foretrækker en fynsk-sydjysk region. Borgmestrenes hovedargument for en storregion er, at de tvivler på, at region Fyn alene vil have tilstrækkelig gennemslagskraft, hvad angår erhvervsudvikling.

8

Alt sammen glædeligt, men Fyn skal ikke stoppe her og stille sig tilfreds. Allerede nu skal Fyn overveje, hvordan øen kan profilere sig i forhold til f.eks. Trekantsområdet, som har en kraftig vækst på erhvervsområdet. Når Bjørn Petersen taler om, at Uddannelsesplan Fyn fra årsskiftet er flyttet ind hos FEC, handler det ikke kun om at opkvalificere medarbejdere på private erhvervsvirksomheder, men også om at gøre Syd- (og Sønderjylland) opmærksom på, hvad det er for enestående kompetencer, Fyn har

Simons side

Kreativt potentiale

inden for IT- og medieområdet. Hermed vil Fyn kunne profilere sig i forhold til den omverden, som vi bliver mere afhængig af, hvis der i fremtiden skal skabes en fynsk-sydjysk storregion. En region, der kan trække opmærksomheden fra virksomheder vest for Lillebælt mod Fyn. En storregion giver mulighed for vækst Den fynske kommuneforening vedtog med stort flertal et tværpolitisk ønske om en fælles storregion. Der fornemmes velvilje vest for Lillebælt, og i den nærmeste fremtid skal kommuneforeningen holde to møder, hvor forslaget skal drøftes. Alt dette handler om i en fælles udtalelse at markere, hvilke forudsætninger Fyn indgår i en storregion med. Og det skal synliggøres, dels hvilke kompetencer, der ligger i det dygtige arbejde erhvervsfremmeaktørerne på Fyn har præsteret i de senere år. Dels hvilke netværk, der er skabt på Fyn og hvilke muligheder, der for Syd- (og Sønderjylland) ligger i at gå ind i denne udvikling. Fyn skal profilere sig og trække opmærksomhed mod Fyn, så det ikke ender omvendt, at øen bliver den lille målt på en eventuel jysk profilering af de fortræffeligheder, der ligger gemt i udviklingen vest for Lillebælt. De fynske virksomheder skal profileres på deres specifikke kompetencer, og disse kompetencer har f.eks. fynske borgmestre og Fyns Erhvervscenter en vigtig opgave i at formidle.

Af Erik Simonsen Onsdag den 28. januar afholdt Odense Byråd en temakonference om byens muligheder i kulturlivet. Den konferencedag var faktisk god, og jeg skal i det følgende resumere dagens indhold og give et bud på radikale ståsteder i den debat. Artiklen her skal ses som et oplæg til en ny samlet kulturdrøftelse i ORV. Konferencens indhold Første del af konferencen gik på at opsummere status for kulturplanarbejdet og hovedsignalerne fra diverse udviklingsplaner og analyser. Kulturplanen skal være på plads inden sommerferien, og de mange analyser har jo vist at Odense har mange muligheder i udviklingen af sit eksisterende kulturliv. Multikulturhustanken er nu ikke længere realistisk. PLS rapporten fra Real Dania Fonden-november 2003 gav dødsstødet. Kultur-og Socialforvaltningens gigantiske forberedende arbejde skrottes. I stedet går anbefalingen nu på et nyt kulturhus i Thriges gamle fabrikker. Her vil det være muligt at lave den større scene, Odense mangler til de store turnerende ensembler eller specielle opsætninger. Afsluttende for den del var, at nu må det være slut med analyser. Odense skal satse på videreudvikling af sit eksisterende kulturliv og investere i projekter, der lykkes. Det vil Thrige-planerne f.eks…

Anden del handlede om virksomheden i kulturlivet og kulturen i erhvervslivet. Her gjaldt det om den gensidige inspiration og vigtigheden af, at en by som Odense har et alsidigt kulturliv til virksomhedernes medarbejdere. Tredje del var bestemt heller ikke uinteressant. Under overskriften Kulturen i byen fik vi en fin indføring i temaer som „Livable city“ og Kvarterløfttankerne i den ny Rosenbækkarre, der skal indgå i en slags symbiose med Brandts. For begge temaer gælder det, at kulturen tænkes ind i byudviklingen. Odense er med i et europæisk netværk omkring Livable City. Rosenbækkarreen forventer jeg mig meget af med kulturhus, pladsdannelse, torvemiljøer m.m. Radikale udmeldinger i kulturdebatten Vi har i ORV været aktive fra starten af Kulturplandebatten i 2001. En ad hoc gruppe lavede et første responsum, der blev fremsendt til forvaltningen. På adskillige bestyrelsesmøder og ved budgetforberedelser har vi snakket kultur. Løbende i pressen har vi været med på banen om Multikulturhus, Historiens Hus på Klosterbakken, Badstuen mm.. Vi har endvidere slået nogle gode slag for en professionel markedsføring og et kulturråd bestående af eksterne repræsentanter for de enkelte kunstarter og kulturområder. (fortsættes på side 10...)

9


Og hvor står vi radikale så nu ? Opsummerende ser det sådan her ud:

gav naturligvis anledning til debat blandt byrødderne.

- Vi skal fortsat støtte udviklingen af aktiviteterne omkring H.C. Andersen, Brandts og Den fynske Landsby.

Jeg skal afslutningsvis opfordre til, at ORV’s medlemmer ligeledes giver deres besyv med.

- Vi skal presse på for at få lavet den kulturplan og samtidig en masterplan, der præciserer, det behov vi har for investeringer i prioriteret rækkefølge. - Vi skal være aktive omkring det regionale kultursamarbejde. - Vi skal fastholde radikale bastioner som Historiens Hus, børnekultur, Badstuen m.m. - Vi skal støtte udbygningen af Rytmeposten og renovering af Magasinet. - Vi skal være med til at få Hovedbiblioteket tilbage i superligaen. Skal Odense være noget ved musikken? Det gode spørgsmål er, om Odense skal have et særligt indsatsområde. Det skal vi, hvis vi lytter til kulturaktørerne i byen!!! Det helt klare budskab er: Tag et valg og stå ved det!!! På konferencen gav jeg et bud: Musikken. Odense har et berømt symfoniorkester, et velanskrevet musikkonservatorium og en musikskole. Vi er de eneste i landet, der uddanner folkemusikere. Vi har et hav af spillesteder og mange musikfestivaler. Da vi ikke kan det hele på en gang, er det en god ide med et valg. Det betyder jo ikke, at alt andet glemmes. Mit forslag

10

Årets gang i ORV! Af Thorkild Maarbjerg, formand for ORV Årets første ”klubaften” og det første ”Mandagsmøde” har været afholdt og forårets mødeaftner er planlagte. Klubaften og mandagsmøder ” Klubaftener” er en løbende proces og arrangeres i flæng når nogen har en god idé, der kan samle en 8 – 12 medlemmer til en debat om et specifikt tema. Således er den 9. marts ”Klubaften” over temaet ”Børnekultur” med deltagelse af Leslie Ann Schmidt fra Odense Kommune. I de kommende måneder er der desuden planlagt 3 ”Mandagsmøder” med vidt forskellige temaer, nemlig Integration, Slyngelstater og Ligestilling. Møderne er nærmere annonceret i dette nummer. For nye medlemmer er der Intromøde den 11. marts med deltagelse af Niels Helveg Petersen. Der vil blive afholdt endnu et møde for nye medlemmer i september. Bak op om folketingskandidaterne Derudover vil vi holde et konstant fokus på vores folketingskandidater, da et folketingsvalg kan ligge lige for døren. Temamulighederne ved disse møder er mange: Erhvervspolitik, Uddannelsespolitik, og en tilpasning af Velfærdsstaten er blandt de mere oplagte. Forårets møder Forårets åbne møder afsluttes med Grundlovsmødet den 5. juni kl. 15.00 i Kongens Have med taler af Morten Kjærum, Erik Simonsen og Niels Helveg Petersen, hvor vi igen i år sætter alle sejl til

for at få et mindst lige så godt arrangement som sidste år. Konceptet bliver i store træk det samme, men vi forbedrer forholdene og udsmykningen af telt og omgivelser. Sommeren og arbejdet forud for landsmødet I løbet af sommeren begynder arbejdet med resolutioner til Landsmødet den 11. og 12. september. Sidste år fik vi i løbet af få uger udarbejdet 8 resolutioner, og ORV fik for første gang i nyere tid resolutioner vedtaget eller sendt til videre behandling. I år vil vi gå lidt anderledes til værks og skabe en længere tidsramme, sådan at endnu flere odenseanske medlemmer får mulighed for at påvirke Det Radikale Venstres landspolitiske profil. Det efterhånden traditionsrige ”Heldagsmøde” hos Erik Simonsen bliver den 28. august. ”Heldagsmødet” er en blanding af aktuel lokalpolitisk debat og hyggeligt samvær. Efteråret og det nye kommunalpolitiske program I oktober måned skal der vedtages et nyt kommunalpolitisk program for KV 2005. Året igennem vil mindre grupper arbejde på dele af dette program, og inden vedtagelsen vil programmet have været igennem en række åbne bestyrelsesmøder og en stor afsluttende medlemsdebat. Når programmet er på plads, skal vi i november sammensætte en kandidatliste til selve kommunalvalget. Alt i alt bliver det et uhyre spændende politisk år, med mange udfordringer til både politikere og organisationsfolk. Vel Mødt i 2004!

11


Hjælp! Vi behøver en fælleseuropæisk asyl- og indvandringspolitik! Af Tomas Bech Madsen, EuropaParlamentskandidat Hvorfor nu denne overskrift? Vi behøver da normalt ikke hjælp, men plejer at kunne klare os selv, ikke sandt? Det er ikke længe siden, at Danmark var et internationalt anerkendt foregangsland. På en hel række områder var Danmark blandt de absolut førende. Lad os blot nævne u-landshjælpen, miljøpolitikken, øststøtten, vore sociale standarder og vort gennemførte demokrati på alle niveauer. En hel række områder, hvor Det Radikale Venstre havde haft stor indflydelse. Ja, mon ikke mange af os radikale faktisk ligefrem har været stolte ved at kunne sige, at vi kom fra Danmark, et af verdens bedste lande? Det synes jeg faktisk at kunne erindre. Men desværre er det en helt anden situation vi står i nu, efter bare to år med Anders Fogh Rasmussens højreregering ved magten. Menneskerettigheder er kun for folk med stemmeret Regeringen og Dansk Folkeparti har ødelagt Danmarks tidligere gode ry og rygte, og ingen steder har VKO-flertallet haft så stor skadevirkning som i asyl- og indvandringspolitikken. Her har man fra første dag ført en meget stram – ja, ligefrem fjendtlig – politik over for alle de grupper, der ikke har stemmeret:

12

- Asylansøgere vil vide, at Danmark nu er et stort set lukket land, og at vi uden blusel sender afviste mennesker tilbage til steder, hvor de er i fare (- vi har altså intet lært af Tamilsagen). - Den lave startydelse til flygtninge er en dybt diskriminerende handling over for en i forvejen svag gruppe. - Indvandrere (især hvis de er muslimer og mørklødede) mærker forskelsbehandlingen og udelukkelsen alle steder. - Ægtefæller, der ønsker at blive familiesammenført i Danmark, kan stort set godt glemme det, med mindre de begge taler flydende dansk, har dansk familie og har penge nok til – foruden forsørger-pligten - at stille en bankgaranti på 53.000 kr. Disse ikke særligt ædle handlinger har regeringen så med stor omhu kombineret med at skære ned på u-landshjælp, nødhjælpsarbejde osv. Man må virkelig sige, at her har Pia Kjærsgaard fået fuld valuta for sine nationalegoistiske 22 mandater. Hvad vi går glip af på grund af forbeholdet Højreflertallet i Folketinget har fået mulighed for at føre sin menneskefjendske og alt andet end næstekærlige politik på grund af Danmarks forbehold for det fælles europæiske samarbejde og retslige spørgsmål og indre anliggender. EU’s – og de andre medlemsstaters - linie på område er langt mere liberal og humanistisk end den danske model.

Lad mig her give nogle eksempler på, hvad der på området familiesammenføring af ægtefæller skulle ændres, hvis vi ikke havde det pågældende forbehold: - Tilknytningskravet for ægtefæller skulle opgives. - Opholdskravet for den herboende ville blive reduceret fra reelt 10 år (!) til 2 år. - Alderskravet for familiesammenføring ville blive sat ned til 21 år. - Kravet om den økonomiske garanti på 53.000 kr. ville bortfalde. - Det ville ikke længere være en hindring for familiesammenføring, hvis den herboende på et tidligere tidspunkt havde modtaget kontanthjælp. Kort sagt ville Danmark være et mere anstændigt samfund, hvis vi fulgte EU-reglerne på dette område. Og ja, man kan godt bekæmpe religiøs fundamentalisme, tvangsægteskaber, socialt bedrageri, alvorlig kriminalitet og terrorisme uden at straffe uskyldige. Men i Danmark har folk uden stemmeret ikke længere retssikkerhed. Lad ikke Danmark trække resten af Europa med ned Den danske regerings rent ud sagt usle politik sender afviste asylansøgere og afviste familiesammenføringsansøgere

videre til nabolandene med risiko for, at disse lande til sidst presses til også at lave opstramninger. Og dermed vil den onde cirkel være fuldendt. Det er en situation, der fuldt ud minder om de gentagne brud på euro-stabilitetspagten, som visse større medlemslande er sluppet afsted med. Lusker et land over, hvor gærdet er lavest, overlades den sværeste passage til alle de andre. Derfor må vi nu bede om hjælp til at få genoprettet situationen ved hurtigst muligt at komme af med EU-forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggende. Derfor må vi flytte det meste af asyl- og indvandringspolitikken fra at være et nationalt til at være et europæisk anliggende. Reglerne bør være ens i hele Europa – og vi skal alle tage vores del af ansvaret for at løse grænseoverskridende problemer som f.eks. flygtningestrømme. Den danske regering er åbenbart ligeglad med livsvilkårene for flygtninge og indvandrere. Det er EU heldigvis ikke. Læs mere på Tomas Bech Madsens hjemmeside: www.tomasbech.dk Hvis du er interesseret i jævnligt at modtage nyhedsmails fra Tomas Bech Madsen, så send ham en mail på tbm@humsek.sdu.dk

13


Generalforsamlingen 2004 - kampvalg om de odenseanske kredse?

Generalforsamlingen er ubetinget den vigtigste politiske begivenhed i det radikale år. Denne gang afholder vi forsamlingen den 27. april fra kl. 19.00 på Odense Katedralskole (billedet), hvor vi regner med at få en bred og engageret politisk debat samt masser af hyggeligt radikalt samvær. Politiske valg Vi nærmer os med hastige skridt et folketingsvalg og Generalforsamlingen er, som altid, stedet hvor vi vælger, hvem der skal repræsentere Odense på tinge. Vi har tre folketingskredse at besætte, og vi forudser et spændende og holdningsbetonet kampvalg, der giver vores medlemmer mulighed for at vælge de kandidater, der bedst repræsenterer netop deres synspunkter.

14

Gert Dyrn, som har været opstillet i Odense siden 2002, stopper som kandidat, primært på grund af manglende tid, mens Gitte Krasilnikoff, der blev valgt sidste år og Morten Kirk Jensen, kandidat siden 2002, genopstiller. Hvilke kandidater, der derudover stiller op, er endnu ikke endeligt afklaret. Målsætningen op til et folke-

tingsvalg er klar: Det forventes at en odenseansk kandidat som et minimum modtager næstflest stemmer på Fyn! På Generalforsamlingen skal der derudover vælges delegerede til Amtsdelegeretmødet i FRV den 15. maj og til Landsmødet 11.–12. september. Organisatoriske valg Der skal som altid vælges formand. Formanden vælges kun for et år ad gangen, og nuværende formand genopstiller. Til bestyrelsen, som udover formanden består af 8 medlemmer, er der i.h.t. vedtægterne valg til 4 pladser. 2 for 2 år, og 2 for 1 år. Nævnte 8 medlemmer er: Rune Christiansen Rasmus S. Larsen Maiken Weirsøe Ole Larsen Nielsen ———— Jan Refstrup Karen Krebs Lotte Juel Andreasen Maud Rosendahl De 4 sidstnævnte er på valg. Karen Krebs har meddelt, at hun ikke stiller op

og vil hellige sig det politiske arbejde, og foreløbigt har Lotte Juel Andreasen meddelt, at hun stiller op til genvalg. Bestyrelsen – vær med til at sætte dagsordenen Det er vigtigt at få sammensat en rummelig og alsidig bestyrelse, som kan præge ORV´s udvikling i de kommende valgår. ORV er en stor partiorganisation med mange undergrupper, og vi gennemfører et stort antal politiske arrangementer. Bestyrelsen skal være med til aktivt at præge dette arbejde og skal samtidig generelt virke til styrkelsen af radikale værdier i byen.

Om Radikalt Midtpunkt Radikalt Midtpunkt er medlemsblad for Odense Radikale Venstre (ORV). Bladet udgives af ORV og udkommer 4-5 gange om året. Udsendes gratis til foreningens medlemmer samt til aviser og biblioteker. Redaktionen Ansvarshavende redaktør: Linda Juul Madsen. Medlemmer: Rasmus S. Larsen, Jacob Pedersen, Herdis Weins, Thorkild Maarbjerg og Rune Christiansen. Deadline For næste nummer: 9. februar 2004

Oplag 350 stk.

Tryk Nico Reklame, Storegade 7 II, 6740 Bramminge.

Layout Rasmus S. Larsen.

Vi har heldigvis formået at sammensætte både beslutningsdygtige og engagerede bestyrelser, og bestyrelsesmøderne har været præget af en stærk radikal debat og en god og venskabelig stemning. Det har kun uhyre sjældent været brug for egentlige afstemninger, og helt i tråd med det radikale medlemsdemokrati tages de væsentligste beslutninger sædvanligvis af alle de medlemmer, som møder op til de relevante møder. Intet sted er dette medlemsdemokrati klarere eller vigtigere end ved Generalforsamlingen. Det er her, at både den politiske og administrative kurs for ORV udstikkes, og det er her det enkelte medlem har den optimale indflydelse på foreningens fremtid. Vi håber og forventer derfor, at rigtig mange radikale møder op til årets generalforsamling og bruger den indflydelse. Radikale Hilsner Thorkild K. Maarbjerg, formand for ORV Rune Christiansen, næstformand for ORV

Forside Redaktionen takker Pizza Pronto i Nyborg. Skriv til Midtpunkt på midtpunkt@radikale.dk eller til Maagevej 18, III. th. 5000 Odense C.

Vincent Vinhandel

ORV‘s bestyrelse Thorkild K. Maarbjerg (formand), Rune Christiansen, Rasmus S. Larsen, Karen Krebs, Jan Reffstrup, Maud Rosendahl, Ole Larsen Nielsen, Maiken Weirsøe og Lotte Juul Andreasen. Byrådsmedlem Erik Aggedam Simonsen (Simon). Nyhedsbrev 1-3 gange om måneden udsender ORV et elektronisk nyhedsbrev. Tilmelding til odense@radikale.dk eller på ORV‘s hjemmeside www.radikale.dk/odense.

v/ Gert Dyrn Radikal vin til rimelige priser Tlf. 26 27 63 44

15

RM 1 2004  

Radikalt Midtpunkt 1 2004

Advertisement