Issuu on Google+

M Mandag den 1. september: Åbent byrådsgruppemøde Sted: Det Radikale Mødelokale 302, FO’s lokaler, Vestergade 37. Tid: Kl. 17.30

R

a

d

i

k

a

l

t

idtpunkt 2003, nr. 4 - Sep.-nov.

Medlemsblad for Odense R a d i k a l e V e n s t r e

- desuden Mandagsmøde: “Råd til Velfærd?” Deltagere er Anne Baastrup (SF), Tessa Gjødesen (V) og Gert Dyrn (RV). Sted: Lokalhistorisk Bibliotek, Mødelokalet, Klosterbakken 2. Tid: Kl. 19.30 Tirsdag den 2. september: Informationsmøde om Odense Kommunes økonomi - Forvaltningen for Børn & Unge Gennemgang af budgettet i denne forvaltning v/ direktør Peter Steen Jensen. Sted: Odense Kommune - Forvaltning for Børn & Unge, Slotsgade 5. Tid: Kl. 19.30-21.30 Fredag den 19. september: Åbent Bestyrelsesmøde Sted: Det Radikale Mødelokale 302, FO’s lokaler, Vestergade 37. Tid: Kl. 19.00

Kalenderen

Mandag den 22. september: Åbent byrådsgruppemøde Sted: Det Radikale Mødelokale 302, FO’s lokaler, Vestergade 37. Tid: Kl. 19.30 Torsdag den 25. september: Klubaften om Børn og Unge i Vollsmose Kis Stentoft - leder af Odense Kommunes “Børn og Unge” i Center Øst - lægger op til en uformel rundbordsdiskussion. Sted: Det Radikale Mødelokale 302, FO’s lokaler, Vestergade 37. Tid: Kl. 19.30 Mandag den 6. oktober: Debatmøde om velfærdsstaten Mød Morten Helveg Petersen og Venstreborgmesteren Søren Pind! Sted: Syddansk Universitet. Tid: Kl. 14.00 Arrangør: Radikale Studerende - desuden Mandagsmøde: “Om genteknologi“ Deltagere er professor Peter Sandøe, Jørn Jespersen (SF) og Gitte Krasilnikoff (RV). Sted: Musikbiblioteket, Pantheonsgade/Brandts. Tid: Kl. 19.30 Arrangør: Odense Radikale Venstre og FO Tirsdag den 21. oktober: Åbent bestyrelsesmøde Sted: Det Radikale Mødelokale 302, FO’s lokaler, Vestergade 37. Tid: Kl. 19.00 Mandag den 27. oktober: Åbent byrådsgruppemøde Sted: Det Radikale Mødelokale 302, FO’s lokaler, Vestergade 37. Tid: Kl. 19.30 Mandag den 3. november: Mandagsmøde: “Om Prostitution” Deltagere er bl.a. Morten Kirk Jensen (RV) og Mette Frederiksen (S). Sted: Musikbiblioteket, Pantheonsgade/Brandts. Tid: Kl. 19.30 Arrangør: Odense Radikale Venstre og FO Hvis intet andet er angivet, er Odense Radikale Venstre arrangør. Bestyrelses- og byrådsgruppemøder er åbne for alle medlemmer af ORV. Dagsordener til bestyrelsesmøderne kan indhentes på odense@radikale.dk en uge i forvejen.

Læs mere på www.radikale.dk/odense

Svømning og integration Lysegrønt Landbrug EU-kandidatsvalg!


Radikale tanker

Lederen Af Linda Juul Madsen, ansv. red. Efter en lang, varm sommer banker den gyldne, lidt kølige sensommer på kalenderen. Og det er tid at lave sig en kop varm kakao, tænde stearinlys og sætte sig godt til rette i husets bedste stol med Midtpunkt. I dette nummer sætter vi blandt andet fokus på den kønsopdelte svømmeundervisning på Abildgårdsskolen i Odense. Et tiltag, der sommeren over satte mange sind i kog, og på mange måder blev en tydelig pejlestok for, hvor kompleks selv det mindste element i kulturernes møde er. Kønsopdelt svømmeundervisning handler ikke kun om børns tur i bassinet. Men er et konkret billede på så abstrakte begreber som integration, kultur og tolerance. For hvornår udelukker specialhensyn børn fra at blive integreret i det danske samfund? Hvem er det, man tager hensyn til, når man f.eks. kønsopdeler undervisningen – børnene eller deres forældre? Og hvorfor støder denne opdeling vores opfattelse af lighed for alle? Skal man som minoritetsgruppe have mulighed for at sige fra overfor det, der går mod ens overbevisning eller som her mod ens blufærdighed? Eller er vi etnisk-

2

danskere så forhippede på, at alle skal ligne hinanden, at vi med djævlens vold & magt forsøger at presse det, som er os fremmed, ned i en form, der ikke forstyrrer vort udsyn. Og dermed gøre dem til os. Eller er vi snarere så konfliktsky, at vi i stedet for at tage fat om de problemstillinger, der reelt gør integration til en balancekunst på en knivsæg, nøjes med at reagere på overskuelige enkeltsager og krusninger i vandoverfladen? Spørgsmålene og meningerne er mange og delte, som det også afspejles hos de skribenter, der i det følgende sætter ord på deres holdning til integration med meget mere. I dette nummer af Midtpunkt kan du også læse om de i sommeraviserne hyppigt opdukkede temaer: Krig, kærlighed og kristendom. Om en ny Erhvervsgruppe dannet i ORV til fremme af et aktivt erhvervsliv på Fyn. Indlæg fra Folketingskandidaterne og EP-kandidaten Tomas Bech Madsen samt en kort introduktion til dette års Landsmøde, der løber af stabelen fra den 13.-14. september.

Af Helle Krag

”En sommer med krig, kærlighed og ikke mindst kristendom” Endnu en sommer endnu en agurketid går på hæld, men tidens store debatemner kirke, kongehus og krig fortsætter ganske givet langt ind i efteråret og vinteren med. For er der noget, der altid skaber debat, er det, når talen falder på kirke, kongehus og krig, hvilket denne sommer viste med al ønskelig tydelighed. For ikke alene gik bølgerne højt om baggrunden for Danmarks deltagelse i Irak-krigen, som selv den mest tavse statsminister ikke formåede at tie ihjel, men også en åbenmundet og stædig præst, der vedholdende nægtede at tro på gud, satte sindene i kog og kirken til debat. To emner som selv dronningen og hendes accept af kronprinsens valg af kæreste ikke formåede at overskygge, selv om den tasmanske skønhed selvfølgelig ikke undgik en tur gennem vridemaskinen i både de kulørte og mere seriøse dagblade. Men står dagbladene til troende, formår altså selv kærlighed ikke at sætte hjerter i brand som krig og kristendom, hvor sidstnævnte emne sjældent har fået mere spalteplads end denne sommer. Og debatten handlede bestemt ikke kun om, hvorvidt en præst, der ikke tror på gud, kan være præst i folkekirken, men der var også sagen om Kirkeministeriets rodede og løbske økonomi med deraf følgende ansættelsesstop samt kirkeminis-

terens forslag om at lukke kirker, der alligevel mestendels står tomme hen. Og så var der talen om at sælge ud af kirkerne, der ikke mindst nåede skingre højder, da en muslim meldte sig som interesseret køber. For selvom flertallet ikke gider komme i kirken og primært bruger den som ramme for livets store begivenheder som dåb, konfirmation, vielse og begravelse, er kirken for de fleste øjensynlig hellig og bestemt hverken til salg eller lukning. For når alt kommer til alt, står en ændring af folkekirken trods højlydte diskussioner slet ikke til debat. Grundtvig skal ikke erstattes af Kim Larsen i salmebogen, og samtlige landets kirker skal stadig være åbne for gudstjeneste søndag efter søndag, selvom præsten gang på gang må gå hjem med uforrettet sag, fordi ingen mødte op. Måske er denne modvilje mod fornyelse også årsagen til, at kun et fåtal har takket ja til kirkeministerens invitation til ved et borgermøde at diskutere fremtidens folkekirke. Men at tro, at det får debatten til at forstumme og hindrer ændringer, er formentlig utopi. For som resten af samfundet ændrer sig, undgår folkekirken det heller næppe. Og skal det ikke ende i det rene anarki, hvor ændringerne sker kirke for kirke afhængig af den enkelte præsts forgodtbefindende, må der udstikkes nogle klare rammer, der gælder for alle. Så det ikke, som det er sket i København, kan lade sig gøre for homoseksuelle at få registreret deres partnerskab i én kirke, men ikke i nabokirken. For hvor stor forståelse jeg end har for, at også homoseksuelle ønsker kirkens velsignelse af deres partnerskab, mener jeg ikke, at det er op til en kommunalpolitiker som i dette tilfælde medlem af

3


Københavns Borgerrepræsentation for Det Radikale Venstre, Klaus Bondam, at afgøre, om kirken skal danne ramme om registrering af homoseksuelles partnerskab. Og så længe biskoppen i København hævder, at det strider mod loven, mener jeg, at Klaus Bondam må kæmpe

kampen politisk frem for – godt nok med præstens velsignelse – at tage loven i egen hånd. På den måde får han jo også et ekstra argument i Det Radikale Venstres kamp for at få adskilt stat og kirke. For hvis kirken ikke er åben for alle, skal den vel ikke finansieres af staten.

Hvad spises du af med? - visioner for det Radikale Venstres fødevarepolitik Af Gitte Krasilnikoff, ORVfolketings-kandidat DRV mangler et bud på en detaljeret fødevarepolitik. En fornuftig fødevare-, miljø- og landbrugspolitik er et emne, som der er mange stemmer i – hvis vi formår atter at markedsføre os som et parti, der bekymrer os om miljøet og ikke blot parkerer vores holdning hos økologerne. Det er ikke særligt perspektivrigt, som det fremgår af mit indlæg.

4

Landbruget er en stor forureningskilde og har i den henseende ikke selv været særlig progressiv i sit forsøg på at løse dette problem, på trods af meget stærk organisering og megen fokus i befolkningen og pressen på dette problem. Landbruget er meget konservativt i brugen af ny teknologi og meget lidt åben overfor reform af EU’s landbrugsstøtteordning. Dertil kommer, at der ikke er tilstrækkelig fokus på indholdet af sygdomsfremkaldende stoffer i de fødevarer vi køber i butikkerne. Det er en udbredt misforståelse, at økologiske varer er konsekvent sundere at spise og bedre for

miljøet end konventionelt producerede varer. Som eksempel kan nævnes følgende paradokser: • Mange økologiske kornprodukter indeholder svampesporstoffer, der er cancerfremkaldende. • Mange økologiske produkter indeholder et forhøjet indhold af cadmium ifht. konventionelt fremstillede. • Mange konventionelt fremstillede fødevarer indeholder pesticidrester i sundhedsskadelige koncentrationer – langt højere koncentrationer end det tillades i drikkevand. • Udnyttelse af kvælstof (N) fra husdyrgødning, når den spredes på marken uden forarbejdning er meget meget lavere end kunstgødning. Det betyder at der sker en står fordampning og udvaskning af kvælstof fra økologiske brug. • Dyrevelfærden er i mange tilfælde kun minimalt bedre hos økologer end hos konventionelle landmænd. Visionerne for DRV bør være en lysegrøn fødevareproduktion, hvor det bedste fra de konventionelle dyrkningsmetoder kombineres med sunde økologiske principper, nemlig ”at holde hus” med næringsstofferne samt en udnyttelse af den nye teknologi, som landmændene

Fødevarepolitisk oplæg har været for dårlige til at tage i brug. Her tænker jeg blandt andet på separationsanlæg og bioteknologi. Målet bør være at få sammenhæng mellem landbrugspolitik, miljøpolitik og fødevarepolitik og ikke som i dag, hvor vi forholder os til enkeltsager. Det ideelle landbrug I et globalt perspektiv skal landbruget først og fremmest brødføde jordens befolkning. Dernæst skal det ske på bæredygtige betingelser. Det vil sige, at anvendelsen den tilstedeværende teknologi skal holdes op mod de menneskelige og miljømæssige konsekvenser. Nogle teknikker vil kunne øge udbyttet, nogle til stor gavn for miljøet, andre vil mindske den fysiske arbejdsindsats for de mennesker der arbejder med landbruget og atter nogle vil være skadelige for samme. I det lys skal vi være åbne overfor genmodificerede (GMO) afgrøder ligesom det nye EU direktiv giver mulighed for. Den individuelle vurdering af de GMO afgrøder der markedsføres er helt essentiel, således at vi får nogle fornuftige afgrøder på markedet. Derfor skal DRV‘s visioner være: • At opnå en produktion af sunde fødevarer. • At opnå et økonomisk og bæredygtigt landbrug med anvendelse af ny og eksisterende teknologi for at imødekomme den nødvendige fødevareproduktion til at brødføde den danske befolkning og den ønskelige eksport.

• Via landbrugspolitikken at opnå en arealanvendelse der sikrer rekreative område og biodiversitet for mennesker og dyr. Det ideelle landbrug er stort set pesticidfrit, med optimal udnyttelse af kvælstof, fosfor og andre næringsstoffer. Pesticidfrit landbrug opnås ved at bruge sorter der i langt højere grad end i dag er tilpasset til at udkonkurrere ukrudt og er resistente overfor insekt og svampeangreb. Og netop her har GMO afgrøder perspektiver for fremtiden. Sunde fødevarer og fødevaresikkerhed Landbrugets produktion skal rettes mod at sikre sunde og ordentligt fremstillede fødevarer. I dag er fødevareproduktionen drevet af mange års traditioner i at optimere udbytte og profit. Det skal sikres, at helt basale fødevarer er sunde og giftfri at spise. De skal som udgangspunkt være pesticidfrie ligesom de krav vi stiller til vore drikkevarer. De sundhedsmæssige følger af indtagelse af pesticider viser sig at være mere omfattende end først antaget og pesticiderne koncentreres i fødekæden – dvs. kød fra husdyr, fisk og vildt indeholder ofte store mængder af nedbrydningsprodukter fra pesticider og tungmetaller, som er skadelige for mennesker og dyr. På den anden side er nogle økologiske produkter så forurenet med toksiske (bl.a. cancerfremkaldende) svampesporer.

5


Fødevarepolitisk oplæg Dette skal undgås ved at der fremelskes sorter, der er resistente mod sporer ved traditionel forædling i kombination med genmodificering. Når dette ikke kan opnås, kan det være nødvendigt at bekæmpe disse kemisk. Der skal laves en aktiv afvejning af, i hvilke tilfælde og hvilke tærskelværdier af infektion der skal udløse sprøjtning. Forsikringssprøjtning skal afskaffes. Dyrevelfærd og –sundhed skal opprioriteres i alle produktionsformer. Infektion af kød med bakterier skal modvirkes i alle produktionsled – både primærproduktionen og forarbejdningsindustrien. For fjerkræ gøres dette nok bedst ved langt mindre husdyrhold. Udvaskning af næringsstoffer fra fritgående svin skal belyses ordentligt. Økonomi og støtteordninger EU’s landbrugsstøtteordninger skal afskaffes ved en overgangsordning som motiverer miljøbeskyttelse og arealanvendelse af det danske landskab. På lang sigt skal tilskudsordningerne afskaffes. Dog må enkelte miljøstøtteordninger og plejning af rekreative områder og naturparker finansieres af staten.

6

Konsekvenserne af et frit marked vil betyde et fald i produktionen af fødevarer samt stigningen af priserne på fødevarer. Det betyder, at landbrugsproduktionen i landbruget vil falde med stigende arbejdsløshed blandt landmænd, og – arbejdere samt mennesker i forarbejdningsindustrien. Omskoling og social sikring af disse mennesker skal indgå i overgangsordningen. Det lysegrønne landbrug vil muligvis også være mere arbejdskrævende per produktionsenhed

Simons side

end konventionelt landbrug i dag.

Af Erik Simonsen, byrådsmedlem for ORV

Stigningen i priser vurderes af forskellige økonomer, men intet tyder på at priserne stiger i en grad, der vil have betydning for langt den største del af befolkningen, fordi vi bruger en lille andel af vores disponible indkomst på fødevarer. Nogle lavtlønsgrupper vil rammes uacceptabelt hårdt af denne omlægning og de skal tilgodeses via lempeligere beskatning af lønindkomsten.

Rummelighed i folkeskolen Først i juni diskuterede byrådet årsberetningen for Vollsmose 2002 og her stillede jeg spørgsmålet: ”Hvor går grænsen for retten til forskellighed og alles ret til at være i det offentlige rum samtidigt?”

Miljø og arealanvendelse Der skal være en samlet strategi for vandmiljø, beskyttelse af hav- og ferskvandsområder, levende hegn og overdrev og etablering af rekreative arealer. Målet i Danmark skal fortsat være et 100 % rent grundvand. Kystområder og indre farvande skal holdes fri for udvaskning af næringsstoffer fra landbruget. Dette gøres ved at sikre de afdræningsområder, hvorfra der hentes drikkevand, samt de områder der støder til vandløb, søer, åer og kystområder. Motivationen til at etablere og vedligeholde rekreative områder skal blandt andet ske via landbruget ved at de eksisterende landbrugsstøtteordninger omlægges til miljø- og arealanvendelsesstøtte som en overgangsordning fra landbrugsstøtten. De rekreative områder skal anlægges i samarbejde med Skov- og naturstyrelsen for at sikre ”økologiske øer” til at sikre artsdiversitet af vilde dyr og planter samt vådområder.

Gitte Krasilnikoff, 36 år, er uddannet cand. merc. aud. og cand. agro. og skriver for tiden ph.d. i planteteknologi på Landbohøjskolen.

Jeg henviste til Abildgårdskolens beslutning om, at kønsopdele svømmeundervisningen efter pres fra fundamentalistiske muslimske forældre.Jeg vidste fra min tilstedeværelse i skolekontaktudvalg ØST, at skolen simpelthen ikke orkede den diskussion længere. Debatten endte med at blive meget ophedet og i stupide angreb på muslimer i al almindelighed, hvilket jeg naturligvis tog skarpt afstand fra. Min glimrende byrådskollega Nader Mosen lagde den 4. juli også afstand til skolens beslutning og skriver ordret i et Odense-Synspunkt: ”’Hvis de fire-fem muslimske familier vidste, hvor mange, der tog afstand fra beslutningen, ville de måske slet ikke snakke om problematikken ved en svømmeundervisning.” For radikale er religion en privatsag. Og jeg har derfor klare grænser for, hvad jeg vil acceptere. Odenses økonomi Heldigvis er tallene hen over sommeren de samme, som da vi tog på ferie. Det er i sig selv betryggende.

Besparelseskataloget er på 75 millioner kroner, hvoraf de 25 millioner kommer i spil igen under budgetforhandlingerne. Ældre- og Handicap-området og ligeledes Børn-og Unge står især for skud. Budgetforberedelserne hos os er i god gænge på samtlige forvaltningsområder, og vi vil umiddelbart, før forhandlingerne går i gang, sammensætte en prioriteringsliste. På nøjagtig samme måde som vi har gjort det ved tidligere forhandlinger. Jeg forventer en hel normal forhandlingssituation denne gang. Altså at partierne præsenterer deres ønsker ved 1. behandlingen den 17. september, og at der så i ugen efter foregår forhandlinger partierne imellem. 2. behandlingen den 8. oktober bekræfter så forliget på helt traditionel vis. Søren Møller siger stop Den konservative rådmand Søren Møller har meddelt, at han stiller op til EuropaParlamentet. Han forventer at blive valgt, men vil under alle omstændigheder stoppe i Odense Byråd. Listen af garvede byrådspolitikere, der stopper, er således lang. Søren Møllers afgang vil også skærpe striden mellem Konservative og Venstre om at frembringe den borgerlige fløjs borgmesterkandidat. Den situation vil gavne os radikale. Vi skal fastholde vor uafhængighed på midten og arbejde målrettet for ”en mere”. Vor partiforening er i kanonform med fin vækst i aktiviteterne og stort engagement i bestyrelsen og mange nye medlemmer. Det lover godt.

7


Integrationsdebat

Integrationsdebat

Konfronter intolerancen! Af Jacob Pedersen I Det Radikale Venstre ynder vi ofte at pege på, at partiets adelsmærke er den ånd af tolerance og frisind, der hersker i vores verdenssyn. Det er både godt og rigtigt, men tolerance og frisind uden en grænse er bare andre ord for holdningsløshed. Hvor den grænse så ellers går, må den enkelte gøre op sig selv, men for mit vedkommende er den overskredet, når man med baggrund i en række mere eller mindre eksplicit formulerede religiøse argumenter kræver kønsadskilt svømmeundervisning på Abildgårdsskolen. Med andre ord er jeg fuldt ud enig i den kritik, Erik Simonsen har fremført af sagen. Jeg er helt med på, at skolen suverænt selv bestemmer om, det skal være sådan, og

der derfor ikke juridisk er noget at komme efter. Men når en meget lille minoritet med henvisning til tro, som man jo definitorisk ikke kan argumentere med eller imod, truer og tromler deres ønsker igennem uden hensyn til andre og med deres børns tilstedeværelse i skolen som rambuk for deres krav, synes jeg der er grund til offentligt at sige fra. Det er der, fordi forløbet er udtryk for ophøjet foragt for demokrati og andres rettigheder og fordi et samfundssyn, hvor børn ikke kan bade sammen, ikke kan være foreneligt med radikale værdier. Det er fint at være tolerant, men det betyder ikke, man nødvendigvis skal træde bukkende til side, når intolerancen kommer væltende, tværtimod.

Religionsrelativitet Af Herdis Weins

8

I forhold til religion og religiøsitet kan man groft opridset se folk indtage en af følgende positioner: 1. Min religion er den eneste rigtige og folk med anden/ingen religion har jeg ingen forståelse eller respekt for. 2. Min religion er den bedste, men jeg respekterer andres og andres ret til udøvelse af den. 3. Al religion interesserer mig på et intellektuelt plan, derfor respekterer jeg i princippet al religiøs udfoldelse – så længe den ikke har nogen praktisk betydning. 4. Al religiøsitet er tegn på mild sindssyge, derfor respekterer jeg på ingen måde særbehandling med henvisning til religi-

on. 5. Al religiøsitet er tegn på mild sindssyge, men jeg respekterer ønsker om særbehandling (anset hvor tåbelige de forekommer mig) når det nu betyder så meget for dem. På det sidste er der dukket en helt ny position op: Hvis noget ønskes med henvisning til islam, så er vi imod!!! Konsekvent !!! Ingen hidser sig synderligt op over at jøder ikke spiser svinekød, mens det åbenbart er stærkt provokerende for mange, at muslimer ikke gør det. Ingen hidser sig op over, at synagoger er kønsopdelte, men en kønsopdelt muslimsk fællesbøn for fred kan få en radikal landsformand i krigshumør. Foran Fredens Kir-

ke står en skulptur af Paulus, hvis breve bærer en stor del af skylden for næsten 2000 års kvinde- og seksualitetsundertrykkelse anført af den kristne kirke. Har der lydt ramaskrig over at man har hædret ham? Retten til forskellighed Store dele af islams syn på kvinder, seksualitet og kroppen som sådan deles af såvel den indremissionske familie, jeg voksede op i som den katolske, jeg giftede mig ind i. Det har da heldigvis ikke forhindret kønnenes (formelle) ligestilling i dronningeriget, og jeg har svært ved at se, hvordan skoleinspektørens beslutning skal være en bombe under den. Jeg synes, at forældrenes begrundelser er tåbelige – men jeg kan huske, hvordan jeg selv som 11-årig (1965) blev chokeret over at se en pige være ude at bade sam-

men med nogle drenge. MEGET har ændret sig siden. Som voksen har det aldrig generet mig at bade nøgen med fyrene fra karateholdet, men det skyldes, at vejen fra det ene synspunkt til det andet har jeg tilbagelagt i mit eget tempo. Hvis jeg var blevet smidt i vandet som 10-årig sammen med en flok drenge, så var jeg simpelthen gået i chok. Derfor sidder jeg i dag og undrer mig over, at mange indfødte danskere synes at mene, højdepunktet af dansk kultur og kampen for ligestilling er lysten til at plaske halvnøgen rundt i klorvand sammen med personer af det modsatte køn ! Det var ikke det, jeg gik på barrikaderne for i 70’erne. Det var tværtimod for retten til forskellighed. Det synes jeg i høj grad, at netop Det radikale Venstre har værnet om. Det ser jeg gerne, det bliver ved med.

Multikulturel uddannelse - gidsel mellem liberal politik og uliberale religioner Af Nur Beier

af danske politikere.

Den seneste tids debat i Odense Byråd kræver refleksion. Debattens omdrejningspunkt er elever af muslimsk afstamning i Vollsmoses folkeskoler. Og forslagene strækker sig fra kønsopdelt svømmeundervisning – der allerede er iværksat på Abildgårdskolen - til omdannelse af Humlehaveskolen til muslimsk friskole. Målsætningen er at gøre Vollsmose til foregangseksempel for det flerkulturelle samvær. Debatten glemmer beklageligvis i sit udgangspunkt at tage højde for disse børn. Og som konsekvens heraf bliver børnene genstand for dobbelt diskrimination, først af egne forældre og dernæst

Når jeg i de følgende spalter påtager mig at begå en helligbrøde og rette et kritisk blik mod disse forældre – og i sagens natur mod danske politikere, der agerer på forældrenes forudsætninger, gør jeg det ud fra disse børn og unges præmisser. Og ud fra en personlig overbevisning om, at debatten først og fremmest skal handle om at stoppe diskrimination af børn. Modsatte rettede behov og forventninger I den videnskabelige diskurs om multikulturel uddannelse henvises tit til problemer, der udspringer af en liberal opfat-

9


Integrationsdebat telse af retfærdighed, når det drejer sig om etniske forældres indskrænkning af børnenes undervisningsformer i forhold til deres egne etnokulturelle og religiøse normer. Forældrene bruger ofte religionsfriheden som slængkappe for at retfærdiggøre magtanvendelse overfor børnene og underviserne. Denne skævhed, hvor forældrenes og børnenes interesser er potentielt modstridende, kendetegner magtmisforholdet. På den ene side står forældrenes rationalitet, der er indadvendt, retrospektivt og øjeblikkeligt ræsonnerende (f.eks. egne personlige religiøse anskuelser). På den anden side børnenes virkelighed, der i sagens natur er udadvendt og arbejder ud fra prospektive forudsætninger (f.eks. egen fremtid som voksne i det multikulturelle danske rum).

10

Kan multikulturalitet indeholdes i vort uddannelsessystem? Konsekvensen af at imødekomme grupperettighedsbaserede krav i det multikulturelle rum er, at der gives afkald på fælleskultur-idéen. Inklusionsfordelene for alle parters vedkommende formindskes til sekundær betydning, samtidigt med at individuelle og små gruppers målsætninger sejrer på bekostning af kollektive målsætninger. Den optimale multikulturelle uddannelsesmodel forventes at være opmærksom på en sådan (mis)proportionalitet for at kunne fremtræde som modtræk til enhver uddannelsesmodel, der rummer snæversynethed og bigotteri. Klichéargumentet ”Hvis vi ikke tilbyder muslimske forældre, hvad de kræver, vil de sende deres børn til muslimske fri-/ privatskoler” fortjener derfor en beslut-

somhed, der skal begrundes i multikulturel-uddannelsens optimale udformning. Og som skal indbefatte andre læreanstalter end folkeskolen f.eks. fri- som private skoler. Skoler hvor det overordnede princip er, at elever følger en fælles undervisningsplan uanset etnicitet, køn, seksuel præference, religiøse anskuelser og andre særlige kendetegn. Uliberale religiøse tendenser Vi vender her tilbage til de uliberale religiøse tendenser. Hvis den voksenverden, uddannelsen skal forberede muslimsk-etniske børn til, var den traditionelle muslimske livsførelses verden og ikke andet, ville der ikke være grund til at komme med indsigelser til disse anskuelser. Men det er det ikke. Og berettiger en indsigelse, der kunne rettes mod undervisningens særordninger som f.eks. kønsopdelt svømmeundervisning eller omdannelse af en dansk folkeskole til muslimsk friskole med religiøse begrundelser. Tiltag der ud fra en etisk betragtning betyder, at muslimske elever nægtes en undervisning, der ville gøre dem egnet til at træffe et rationelt valg af livsstil som voksne. Det, som de muslimske forældre ikke forstår i dette spil, er: 1) At deres børns manglende muligheder for at blive en ægte muslim efter forældres mønster ikke er konsekvens af uhensigtsmæssige undervisningsbetingelser (som forældrene fremhæver ved at understrege religionsfrihed argumentet). Men af den åbenbare kendsgerning, at disse børn tilhører en fremmed etnisk/religiøs gruppe og at tilhørsforholdet er ensrettet - etnisk-danskere vælger jo ikke brat at skifte gruppe for at tilslutte sig den fremmede etniske.

2) At den flerkulturelle model indebærer en stærk samfundsinteresse. Dette for at sikre, at alle børn får den konventionelle, brede (ud)dannelse, der som voksne vil

gør dem i stand til at beskæftige sig i mainstreamøkonomien, at gennemskue love og regler, og aktivt at agere i det centrale og lokale bureaukrati.

Odense og Fyn - er det et erhvervsområde? Erhvervsgruppens mål og medlemmer På baggrund heraf er der nedsat en Erhvervsgruppe i ORV bestående af persoErhvervspolitik har ikke været et kernener, som hver især medbringer en erområde blandt de radikale politikker. En søgen rundt på hjemmesider er ret forgæ- hvervsmæssig og/eller politisk kompetence. Målet er at få formuleret den fynske ves og indskrænker sig nærmest til krav om nu at få set støtteordninger o.l. efter i radikale erhvervspolitik og være med til at gøre Odense og Fyn til et attraktivt og akforbindelse med Finanslovsforslagene. tivt erhvervsområde. Gruppens medlemmer er: Susanne Bækholm, Thor SchlieOdense og den manglende mann, Niels Erik Haug-Larsen, Peter Nientusiasme mann, Gert Dyrn, Erik Simonsen, Kristian Der kan ikke herske tvivl om, at især G. Andersen, Lars Mols Libenholdt (som Odense er hårdt ramt af stigende lediger studieleder for ”igangsættere” på Tiethed. Inden for de sidste uger har både genskolen) og undertegnede. veletablerede og relativt nye virksomheder måttet fyre medarbejdere eller helt Gruppen har foreløbigt haft 2 arbejdslukke. møder og satser på at præsentere et erhvervspolitisk udspil sidst på året. Et udFra officiel side er der igangsat forspil som kommer til debat. Det er tanken skellige tiltag, som har givet erhvervsliat inddrage andre erhvervsfolk i en møvet mulighed for udviklingssamarbejder derække og arrangere et Mandagsmøde med Forskerparken, med it-forum og skabt finansieringsmuligheder for iværk- med erhvervsledere og erhvervsordførere på et senere tidspunkt. sættere. Odenses borgmester vil også gerne have puttet en del millioner ind i Slutresultatet skulle gerne være et godt det kommende budget til erhvervsstøtte bud på en radikal erhvervspolitik, som taaf en eller anden art. Og der er Brobygger udgangspunkt i den aktuelle ergerprojektet etc., men det hele mangler hvervsmæssige situation på Fyn, og som en forløsning med entusiasme og tro på kan indgå i et Odense/Fyn politisk udspil mærkesager, der tør satses på. frem mod lokalvalgene i 2005. Af Thorkild Maarbjerg, formand for Odense Radikale Venstre

11


Fødslen af en tradition Af Jacob Pedersen Lad det være sagt med det samme. Selv om vi med vanlig beskedenhed sikkert ville mene, vi kunne gøre det bedre end de fleste, har det radikale venstre ingen kontrol over vejret. En solbeskinnet og himmelblå grundlovsdag er der altså ingen i partiet, der kan tage æren for. Men det er da så også det eneste, deltagerne fik foræret ude fra. Resten af et usædvanlig velbesøgt møde i Kongens Have er et cadeau til de af ORV´s medlemmer, der har påtaget sig opgaven med at organisere arrangementet. Det kan vanskeligt beskrives som andet end en succes. Grundløse forbehold Jeg skal gerne indrømme, at jeg hørte til de skeptiske, da idéen blev præsenteret. Det er svært at forstille sig et sted, hvor fiaskoen ved et fremmøde på fire søvnige bestyrelsesmedlemmer og en tilfældig forbipasserende ville kunne udstilles tydeligere og samtidig nagede der en vis frygt for, om det kunne lade sig gøre at undgå de uheldige og til tider voldsomme episoder, der ofte følger med arrangementer i Kongens Have. Heldigvis viste mit professionelle sortsyn sig at være helt og aldeles grundløst. Med undtagelse af landsmødet har jeg vist aldrig deltaget i så velbesøgt et radikalt arrange-

ment. Havde teltet været dobbelt så stort, ville der stadig have været folk, der måtte nøjes med at stå i indgangen. Og hvad angår uheldige episoder, så var de lige så fraværende som skyer på den før-omtalte himmel. Talerne - er der sådan set ikke den store grund til at dvæle længe ved. Talere ved et grundlovsmøde er indbudt til at sige de ting, vi forventer af dem. Således at vi ud over at fejre grundloven kan forsikre os selv om, at vi har valgt at gøre det i forbindelse med det rigtige parti. De krav levede dagens tre talere - Informations David Trads, Niels Helveg Petersen og vores egen Erik Simonsen - til fulde op til. Og derfor lykkedes det ikke alene at trække mange mennesker, men også at holde på dem hele programmet igennem. Så en stor tak til talerne. Skab en tradition Ellers er der vel kun tilbage at takke de, der fik idéen til at benytte Kongens Have, dem, der sørgede for, at det kunne ske og dem, der agerede praktisk gris, bartender m.v. på selve dagen. Ingen nævnt, ingen glemt. Jeg håber, I vil få det til at lykkes næste år, næste år igen og... Det kan og bør blive en tradition. Og skulle det kikse med vejret, er det som sagt en af de få ting, vi radikale ikke kan styre.

Frihed vs. Tryghed Af Gert Dyrn, ORV-folketingskandidat

12

Frihed strider nødvendigvis imod større tryghed, og balancen mellem de to udgør kernen i debatten om velfærdssamfundet. Frihed indebærer risici og personligt ansvar, mens tryghed minimerer risici, og breder ansvaret ud på flere. Frihed er et nødvendigt onde, hvis man ønsker personlig såvel som social og kulturel udvikling. Tryghed et begrundet ønske om at lade alting ved det gamle. Vi har behov for større frihed.

På tide med demokrati i Europa Af Tomas Bech Madsen, EuropaParlamentskandidat Hvordan går det med demokratiet i EU? Det går godt, hvis man sammenligner med tidligere tiders mere traditionelle mellemstatslige samarbejde. Men et gammelt problem er fortsat, at medlemslandenes regeringer ikke vil dele magten med Europa-Parlamentet, selv om dette er valgt direkte af Europas borgere. Vi skal derfor arbejde for en mere overstatslig union, hvor stats- og regeringschefernes magt begrænses, bl.a. gennem fjernelse af vetoretten. Vi skal sikre, at magten i Europa udgår fra Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter. Konventets forfatningsforslag er i øvrigt et skridt i den rigtige retning. Det står nemlig med forfatningsteksten klart, at demokrati og menneskerettigheder er fundamentet for Den Europæiske Union. Radikale fuldblods-europæere For Det Radikale Venstre er Europa-Parlamentet ikke mindre vigtigt end Folketinget. EU skal ikke blot være et mellemstatsligt samarbejde med et alibi-parlament. Jeg ønsker, at Det Radikale Venstre ved Europa-Parlamentsvalget i juni 2004 markerer sig som det konsekvent mest integrationsivrige, ærlige, modige og positive parti. Det Radikale Venstres EP-kampagne bør hvile på radikale, socialliberale grundholdninger - og på en tro på at den demokratiske parlamentarisme naturligvis skal gennemføres på europæisk plan.

Denne føderalistiske tilgang er den rette for vort parti - og vi vil kunne få en stor vælgeropbakning hertil. Jeg tror faktisk, at 15-20 % af de danske vælgere ønsker at få ’mere union’. De kedelige erfaringer fra Irak-krigen har sat fornyet fokus på behovet for en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik på europæisk plan. Så i en situation, hvor de øvrige partier af mere eller mindre taktiske grunde forsøger at appellere til gruppen af EU-skeptiske vælgere, ligger den pro-europæiske bane åben for os radikale. Hvorfor stemme på mig? Ovenstående er mit valgoplæg i kampen om at blive Det Radikale Venstres spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget. Jeg blev opstillet som EP-kandidat af Fyns Radikale Venstre i maj 2002 og genvalgt et år senere. Jeg har hele tiden været glad for at være fynboernes og odenseanernes kandidat. Jeg har arbejdet aktivt i partiets EU-arbejdsgruppe, haft henimod 40 debatindlæg i aviserne, holdt adskillige debatmøder, oplæg og foredrag og så har jeg arrangeret en EU-studietur til Strasbourg. Hvis jeg med jeres støtte bliver valgt til Europa-Parlamentet kan I regne med, at jeg vil arbejde flittigt og energisk på at fremme et Europa baseret på radikale og social-liberale værdier. Jeg håber derfor, at I vil bakke op om de holdninger, som jeg har præsenteret jer for.

Tomas Bech Madsen, 32, er uddannet samtidshistoriker og arbejder som fuldmægtig på Syddansk Universitet. Bor sammen med sin jordansk-ungarske hustru Sylvia i Sorø. Læs mere om hans EU-holdninger på www.tomasbech.dk)

13


Landsmøde 2003 I weekenden 13.-14. september holder Det Radikale Venstre landsmøde på Nyborg Strand. Odense Radikale Venstre har baseret på sit medlemstal pr. 31. december 2002 fået tildelt 15 delegerede, som vel nok er et af de største antal – måske nogensinde.

den klare målsætning at markere Det Radikale Venstre som en initiativrigt og modigt internationalt parti med tro på, at parlamentarisme også kan gennemføres på europæisk plan.

På landsmødet kommer en række resolutioner til afstemning og medlemmer fra De delegerede, som har stemmeret, er: Odense Radikale Venstre er involverede i Rune Christiansen, Lisbet Nielsen, Lotte følgende forslag: Juel Andreassen, Susanne Bækholm, • Et Føderalt Europa Rasmus S. Larsen, Thomas Gudjonsson, • Adskil Kirke og Stat Karen Krebs, Jan Reffstrup, Erik Simon• Afskaf børnechecken og egenbetaling sen, Hanne Jakobsen, Birgitte Vinsten, for børnepasning Palle Øbro, Herdis Weins, Ole Larsen • Positiv integration Nielsen og Thorkild K. Maarbjerg. • Genmodificerede (GMO) fødevarer Hovedpunktet på Landsmødet er val• Mest Miljø for pengene get af ny spidskandidat til EU-parlaments- • Det lysegrønne landbrug valget i juni 2004, da Lone Dybkjær ikke • Ligestilling om: Børn har 2 forældre – genopstiller. også selvom forældrene er skilt • Vedr. ministeriet for fødevarer, landDer har været en del stridigheder ombrug og fiskeri kring spidskandidaturet. Det Radikale Venstre på Fyn er af den opfattelse, at De delegerede skal naturligvis ikke partiets ledelse har plantet Anders Samustemme for resolutioner etc. som strider elsen som partiets spidskandidat på tværs mod deres egen opfattelse, og forslagene af de normale, demokratiske kanaler. Den er ikke ORV forslag, men forslag fra medfynske spidskandidat er som bekendt lemmer af ORV. Tomas Bech Madsen, som stiller op med

Populistisk kritik? Af Morten Kirk Jensen, ORVfolketingskandidat

14

Det er blevet til en idiotisk dialog om for og imod naturen, alle disse kommentarer om miljøministerens forskellige bestræbelser for at spolere vores natur. Det er selvsagt ikke fremmende for debatten at humorisere på en sådan facon, især ikke når

sagen er så alvorlig. Det er ikke et spørgsmål om at være for og imod naturen, eller miljøministeren for den sags skyld, det er et spørgsmål om at have holdninger til naturen, om hvad vi skal med den og hvad vi skal kunne bruge den til. Det må være muligt på en ganske saglig facon at argumentere imod ministerens forskellige tiltag uden at blive

gjort til grin i Weekendavisen og blive kaldt populist for at støtte en debat om statslige klageinstanser, planlovgivning og naturfredningsforeningens rettigheder. Det er netop nødvendigt at debattere slige sager for kun herved sikrer vi instanser der kan holde ministeren i ørerne, og det er der i allerhøjeste grad brug for!! Om en sag så kan sendes til folkeafstemning må bero på substansen og kompleksiteten, for der må naturligvis også her være grænser.

FØNIKS computers www.foeniks-computers.dk

Om Radikalt Midtpunkt Radikalt Midtpunkt er medlemsblad for Odense Radikale Venstre (ORV). Bladet udgives af ORV og udkommer 4-5 gange om året. Udsendes gratis til foreningens medlemmer samt til aviser og biblioteker. Redaktionen Ansvarshavende redaktør: Linda Juul Madsen. Medlemmer: Rasmus S. Larsen, Jacob Pedersen, Herdis Weins og Thorkild Maarbjerg. Deadline For næste nummer: 3. november 2003 Tryk Nico Reklame, Storegade 7 II, 6740 Bramminge.

Oplag 230 stk. Layout Rasmus S. Larsen.

Forside Svømmende børn i Vamdrup - http://www.vamdrup.dk/ billeder. Skriv til Midtpunkt på midtpunkt@radikale.dk eller til Maagevej 18, III. th. 5000 Odense C.

Frit Oplysningsforbund Vincent Vinhandel

ORV‘s bestyrelse Thorkild K. Maarbjerg (formand), Rune Christiansen, Rasmus S. Larsen, Karen Krebs, Jan Reffstrup, Maud Rosendahl, Ole Larsen Nielsen, Maiken Weirsøe og Lotte Juul Andreasen. Byrådsmedlem Erik Aggedam Simonsen (Simon). Nyhedsbrev 1-3 gange om måneden udsender ORV et elektronisk nyhedsbrev. Tilmelding til odense@radikale.dk eller på ORV‘s hjemmeside www.radikale.dk/odense.

v/ Gert Dyrn Radikal vin til rimelige priser Tlf. 26 27 63 44

- er sponsorer for dette nummer af Radikalt Midtpunkt...

15


RM 4 2003