Issuu on Google+

M Mandag den 7. april: Mandagsmøde om „De måske egnede“ - de kriminelle unge Deltagere i debatten er: Ib Dahlsfeldt (DF), Hans Jørgen Jønsson fra Seden Enggård og Maiken Røder (RV).

R

a

d

i

k

a

l

t

idtpunkt 2003, nr. 2

Medlemsblad for Odense R a d i k a l e V e n s t r e

Sted: Lokalhistorisk Bibliotek, Mødelokalet, Klosterbakken 2 Tid: Kl. 19.30 - 21.30 Arrangør: Odense Radikale Venstre

Kalenderen

Torsdag den 24. april: Åbent bestyrelsesmøde Ordinært bestyrelsesmøde med “Simons Hjørne”, hvor vores byrådsmedlem redegør for lokalpolitik. Dagsorden kan rekvirereres hos formanden 1 uge før mødet. Sted: Det Radikale Mødelokale 302, FO’s lokaler, Vestergade 37 Tid: Kl. 19.00 Arrangør: Odense Radikale Venstre Mandag den 28. april: Byrådsgruppemøde Åbent for medlemmer. Sted: Det Radikale Mødelokale 302, FO’s lokaler, Vestergade 37 Tid: Kl. 19.30 Arrangør: Odense Radikale Venstre

KRIG

&

FRED

Mandag den 7. maj: Mandagsmøde Tema, tid og sted er endnu ikke fastlagt. Tirsdag den 22. maj: Åbent bestyrelsesmøde Ordinært bestyrelsesmøde med “Simons Hjørne”, hvor vores byrådsmedlem redegør for lokalpolitik. Dagsorden kan rekvirereres hos formanden 1 uge før mødet. Sted: Det Radikale Mødelokale 302, FO’s lokaler, Vestergade 37 Tid: Kl. 19.00 Arrangør: Odense Radikale Venstre

Læs mere på www.radikale.dk/odense

Krigen i Irak & ORVs generalforsamling


Lederen Af Linda Juul Madsen, ansv. red. Dette nummer af Midtpunkt står i vid udstrækning i Irak-krigens tegn. Forleden kom jeg kørende på cykel gennem Overgade. En udenlandsk udseende mand krydser vejen ved den etniske grønthandler. Idet jeg passerer ham, sparker han til mit baghjul og råber blandt meget andet ’Fuck Bush’, ’Fuck dig’. Jeg bliver lynende vred - til stor moro for især en flok japanske turister – stopper op, svarer igen og kører lidt videre og tænker så, det skal han ikke slippe af sted med. Jeg vender cyklen, får fat i grønthandleren, der har set hele optrinnet. Han undskylder mandens opførsel og lover at tale med ham, hvilket han gør, som jeg kører lettere rødglødende videre. Dette ikke for at hænge nogle etniske grupper ud, men blot for at sige, at manden måske havde gode grunde til at være vred eller frustreret - måske ikke. Og at man let kan glemme i det forårslune Odense, at denne krig ikke er en film men virkelighed. At den ikke kun handler om diktatur og demokrati, men om olie og magt. At dens ofre ikke kun er soldater og officerer, men også civile, der undervejs får deres liv revet op med rode, lever i angst og måske mister deres kære og alt, hvad de ejer og har.

2

Krigen i Irak har vækket stærke følelser hos både tilhængere og modstandere af en amerikansk-britisk-ledet invasion af Irak. Der er i mit sind ingen tvivl om, at man fra koalitionens side har begået en fatal brøler ved at tromle af sted uden at have hverken det internationale samfunds eller befolkningens opbakning.

Samtidig er der ingen tvivl om, at Saddam Hussein bør fjernes fra magten, tilbage står så blot spørgsmålet - hvordan? Jeg har ikke svaret, måske er en krig svaret – måske ikke. Men det er jo heller ikke her i spørgsmålet om krig eller ej, at kimet til vreden ligger. Det ligger derimod i USA og koalitionens arrogante afvisning af Hans Blix’s rapporter og våbeninspektørernes ønske om mere tid. I deres manglende lydhørhed over den modstand mod krigen, der findes både blandt venner og fjender, politikere og borgere. Det har altid undret mig, hvorfor vi europæere og amerikanere - mener, at vi er dem, der bedst kan definere begrebet demokrati. Vi hylder os selv som demokratiets ypperste repræsentanter og bruger enhver mulighed for at fremhæve vores tilslutning til de grundpiller og spilleregler, som udgør essensen og livsgrundlaget for et demokrati. Men i samme åndedrag tillader vi os at kortslutte de demokratiske processer, hvis de ikke kan bøjes i forhold til vore ønsker. Der er ingen tvivl om, at ’frihed, lighed og broderskab’ er og bør være en grundlæggende menneskeret for alle, men det betyder ikke, at målet altid helliger midlet. Og med fare for at blande begreberne Demokrati og Folkeret grueligt sammen og blive beskyldt for kulturradikalisme, kan jeg alligevel ikke undgå at undre mig over, at vi ofte agerer, som om vor definition af demokrati, er den eneste demokratiske sandhed. Men vi ikke alene vide, og tilsidesætter vi de demokratiske spilleregler, bliver definitionen på demokrati afhængig af den kontekst, den defineres i. Den er dermed ikke længere en konstant.

Og når det sker, har demokratiet og den dialog, der er en af grundpillerne i et demokrati, for alvor spillet fallit.

Det er – udfra min dybeste overbevisning - ikke tilfældet her. Man glemte dialogen og tilsidesatte de demokratiske grundregler, derfor råber jeg også i mit stille sind Der bør derfor være endog meget væg- ’Fuck Bush’…og håber på, at det bliver tige grunde og bred international opbak- en hurtig krig, men frygter det værste. ning, før man krydser point-of-no-return.

Helles klumme Af Helle Kragh

Hvad er prisen for det politiske engagement?

Skal man leve for eller af politik? Ja, hvor meget er et stykke politisk arbejde egentlig værd? Og er det mere værdifuldt, hvis det udføres på Christiansborg, end hvis det udføres på Christianshavn? Det var nogle af de spørgsmål, der begyndte at suse rundt mellem ørerne på mig, da Det Radikale Venstre i København for nylig foreslog at hæve honoraret for borgerrepræsentations- og byrådsmedlemmer i de større kommuner, så de opnår en løn i nærheden af folketingsmedlemmernes, der er til at leve af. De endegyldige svar har jeg endnu ikke fundet, men umiddelbart er jeg mere modstander end tilhænger af forslaget. Og skal den balance ændres, kræver det andre argumenter end dem, der hidtil er kommet på bordet. De handlede bl.a. om, at borgerrepræsentations- og byrådsarbejdet efterhånden er så tidskrævende, at det er vanskeligt at forene med et fuldtidsar-

bejde. Og da honoraret for at sidde i borgerrepræsentation og byråd er mindre end en ufaglærts løn og altså ikke til at leve af, og det derfor er nødvendigt at arbejde ved siden af, er der simpelthen ikke tid til at sætte sig grundigt ind i de enkelte sager og opdage eventuelle fejl, lød det. Umiddelbart en alarmerende melding at sluge sammen med morgenkrydderen og den seneste udvikling i Farum-skandalen. Men øget arbejdsbyrde for de folkevalgte kommunalpolitikere eller ej er faren for at overse fejl i sagsbehandlingen dog irrelevant, da det ikke er de folkevalgtes, men derimod embedsfolkenes opgave at være sagsbehandlere og levere de fakta og argumenter for og imod en sag, som de folkevalgte så træffer deres beslutninger ud fra. En ny Farum-skandale skal man altså ikke vente at kunne forhindre ved at øge byrådsmedlemmernes honorar, da det mig bekendt ikke var mangel på tid, men derimod mangel på information og frygten for en egenrådig og temperamentsfuld borgmester, der er årsagen til, at Farums utopiske projekt fik lov at køre så langt. Alligevel synes jeg, at debatten om borgerrepræsentations- og byrådsmed-

3


lemmernes løn og arbejdsforhold er relevant. Ikke mindst set i lyset af den ventede kommunalreform, som formentlig giver færre, men større enheder og dermed endnu mere arbejde for de folkevalgte kommunalpolitikere. For kan man levere et ordentligt stykke politisk arbejde uden en ordentlig løn, der er til at leve af? Og hvorfor skal man have flere penge for at være politisk aktiv på Christiansborg end på Christianshavn? Ja, skal man overhovedet kunne leve af at drive politik?

ne sætter pris på dette engagement ikke være løn nok i sig selv?

Så absolut nej, hvis det er på bekostning af kvaliteten af det politiske arbejde, som hævdet. Men er det nu også det? Ja, for så har vi jo i dag dårlige politikere, der tager ukvalificerede beslutninger. Og hvem kan være tjent med det? Det kan hverken vælgerne eller de folkevalgte. Så kan der fremlægges bevis for, at det er tilfældet, betaler jeg meget gerne nogle procent ekstra i kommuneskat til en forEller bør det politiske engagement sna- højelse af borgerrepræsentations- og rere være drevet af idealisme og et ønske byrådsmedlemmers honorar. Men indtil jeg er blevet overbevist om denne samom at have indflydelse på og mulighed for at påvirke det samfund, man er en del menhæng, ser jeg helst, at mine lokalpoliaf. Ja, bør indflydelsen og det, at vælger- tikere lever for og ikke alene af politik.

Foreningsaftener Er du interesseret i at møde andre radikale, føre vidtløftige diskussioner eller bare nyde det sociale samvær? Så tag del i Odense Radikale Venstres foreningsaftener hver anden torsdag (alle ulige uger, kl. 19.30) i foreningens mødelokale 302, FO‘s lokaler, Vestergade 37.

Kontakt ORV Odense Radikale Venstre har fået nyt telefonnummer:

66 12 99 90 Ring til ORV‘s mødelokale, hvis du vil have oplysninger eller har gode ideer til lokalforeningens aktiviteter eller politik.

4

Simons side

Spændende nye tanker - om økonomistyringen i Odense kommune! 25. Dvs at hvert fagudvalg får en pose penge til at dække udgifterne på det påOdense Byråd er i midten af marts blevet gældende område. Opdelingen i styrbare og ikke styrbare områder ophæves. Endepræsenteret for rapporten: Odense Kommune, Økonomistyring. Den er udarbejdet lig skal der være klare regler for tillægsbevillinger! af en arbejdsgruppe bestående af 3 økonomer fra kommunen og eksterne konsuRapporten slår et slag for oprettelsen lenter fra Kommunernes Landsforening af en økonomidirektørpost, der skal være og Kommunernes Revision. ansvarlig for alle økonomistyringsfunktioner og sikre projekter på tværs af forBaggrund Anledningen er jo den triste, at økonomi- valtningerne. Således indgår også en rotationsordning for kommunens økonomer en ikke holder i Odense, og budgetterne i tankerne. nu skrider igen. Tallene viser, at vi er på vej til et drønende underskud, hvis vi ikke gør noget her og nu. Rapportens hoved- Mine og ORV’s visioner anklager går på, at der er for meget sekto- På byrådets møde først i marts hvor vi vedtog en række forskellige tiltag til at risme, at byråd og økonomiudvalg ikke i gøre råderummet større, nævnte jeg udtilstrækkelig grad har det overordnede helhedssyn i budgetlægningen og mang- trykkeligt, at det handler om at få plustal lende vilje til at prioritere helheden. Endvi- på bundlinjen også i overslagsårene. Hvis dere er det uhensigtsmæssigt med en op- der ikke er det, kan vi heller ikke forvente, deling i styrbare og ikke styrbare områder, at Odense virker særlig attraktiv for tilflyttere og erhvervsliv og fremmer et ønske hvor det ikke styrbare er domineret af normtal, der så ganges med, når der er fle- om at etablere sig i byen. Det er her vi skal re kunder i butikken. Den praksis betyder sætte ind - altså få de positive tal frem, der at ca. 40% af budgettet er uden for egent- viser overskud og råderum. lig politisk kontrol! På det mere jordnære Visionerne fra vort kommunalpolitiske plan anklages budgetpapirerne for at program burde naturligvis også være en mangle enkelhed og gennemskuelighed. del af forordet i budgettet. Vi vil det positive nye omkring havnen og universitetet, Rapportens anbefalinger fastholdelse af den akademiske arbejdsRapporten foreslår, at byrådet inddrages kraft, multihus og et alsidigt kulturliv, der langt tidligere i budgetprocessen i en tværgående prioriteringsdebat inden øko- skal trække folk til byen! Men visionerne nomiudvalget giver sin rammeudmelding, skal også betales og vi får ikke for alvor der også fremskyndes til at ligge før som- virksomheder til at etablere sig i Odense, hvis ikke byen selv formår at vise overmerferien imod tidligere i august. Fremover foreslås der 5 budgetområder mod nu skud på budgetterne. Af byrådsmedlem Erik Simonsen

5


Krigen i Irak

Forblændet Fogh Af Morten Kirk Jensen, ORV-folketingskandidat Det kan uden tvivl være vanskeligt at modstå et personligt pres fra den amerikanske præsident, men i nogen situationer er det klogeste at fastholde de synspunkter, man en gang har givet udtryk for. Dobbeltspil Regeringen har klart meldt ud, at danske tropper i aktiv kamp i Golfen kun blev til på baggrund af et mandat fra FN. Men resolution 1441 giver ikke mandat til at føre krig i Irak, idet alle andre muligheder ikke var udtømt. Det har Hans Blix på vegne af våbeninspektørerne tydeligt gjort rede for i FN’s sikkerhedsråd. Den danske regering, med statsministeren i spidsen, har altså et klart ønske om at føre krig i Irak, men har ikke modet til at fortælle hvorfor? Hvorfor skal danske tropper deltage i en forebyggende angrebskrig? Hvorfor fastholder regeringen, at den har et mandat fra FN, når det ikke er tilfældet? Hvorfor forsøger regeringen vedvarende at legitimere sine handlinger ved at henvise til SR-regeringens engagement i 1998, hvor situationen som bekendt var meget anderledes?

6

Bitter medicin Disse spørgsmål er kernen i min modstand mod dansk deltagelse. Jo, Hussein er en frygtelig diktator! Jo, det synes rimeligt, at det internationale samfund skal gøre noget aktivt for at afhjælpe den håbløse situation i Irak! Jo, det er forfærdeligt som den irakiske befolkning lider

og undertrykkes på en lang række punkter, men det kan ikke retfærdiggøre en krig på det nuværende grundlag, den kan tværtimod gøre ustabiliteten endnu større. Ingen opbakning Danmark har en lang tradition for at bidrage til fredsbevarende og fredsskabende aktiviteter i FN eller NATO regi, men ikke for vane at føre aktiv krig mod fremmede stater!! I øjeblikket fører vi krig mod en fremmed stat, i en koalition der ikke har nogen opbakning i baglandet. Det er ikke anstændigt over for de tropper vi sender af sted! Vi burde på dette punkt have lært af USA’s fortid i Vietnam. Folkelig og politisk opbakning er væsentlige aspekter at støtte sig til for de mennesker der sætter livet på spil, for i bedste fald at skabe et bedre land for irakerne at leve i, men som i værste fald bliver dræbt i den gamle magtkamp om penge og olie. Fremtidsudsigter Krigen bliver nu vedvarende transmitteret til hele verden, men det er ikke nemt at vurdere krigens sande tilstand. Koalitionen siger et og irakerne noget andet, men de journalister, der rundt i Irak rapporterer via e-mail, gør det klart for os, at som altid er der gru og rædsler, hvor der er krig. Mit håb er, at de irakiske tropper vil overgive sig, men jeg forudser en langvarig og hård kamp om Bagdad. Koalitionens forventning til krigen er klar. At få fjernet magthaverne i Irak. Lykkedes

Krigen i Irak dette, er det vigtigt, at FN til den tid viser mod og handlekraft til endnu engang at tage et evt. opgør med USA, for at sikre landets fremtid som andet end amerikansk koloni. Også selvom det kan føre til endnu en splittelse i Sikkerhedsrådet. Nødhjælp og samfundshjælp skal tildeles dette samfund ganske som hjælp til at

etablere stabile forhold – og dette ikke blot i Irak, men i hele Mellemøsten. På denne måde kan vi måske være med til at sikre os mod, at andre danske statsministre føler sig fristede til at føre forebyggende krige. For mellem diktatur og demokrati vælger vi jo alle gerne side.

Realpolitisk dukkert Af Gert Dyrn, ORV-folketingskandidat For mig at se fører Danmark en ulovlig krig mod Irak. Spørgsmålet bliver nok først afgjort, hvis den internationale domstol får lejlighed til at kigge på sagen. Krigen har afsløret - én gang til for Prins Knud - at magt er ret i det storpolitiske landskab. Krigen har også afsløret, at mange lande - heriblandt mange europæiske - nærer en dyb mistillid til FN, NATO og EU som sikkerhedspolitiske garanter. Det er ikke så sært.

Tossesløvhed Processen i FN op til krigen viser, at man ikke kan basere sin nationale sikkerhed på denne organisation. Det er ikke første gang, at FN ikke lever op til erklærede målsætninger. De såkaldte „sikre zoner“ i Bosnien, apatien under borgerkrigen i Rwanda og sløvsindet over for den arbitrære behandling af fangerne på Guantanamo, viser med al tydelighed, at FN ikke er i stand til at udfylde det retstomme rum, man i daglig tale benævner „international politik“. I denne ombæring har FN

7


Krigen i Irak ikke magtet at gennemføre resolutionerne om afvæbning af Irak. År efter år har Irak fået frit løb til at trække tiden ud og lege kispus med det internationale samfund. Tossedumt har Sikkerhedsrådet gang på gang forlænget fristerne og samtidig opretholdt en embargo med store konsekvenser for den irakiske civilbefolkning. Er det overhovedet realistisk at basere sin sikkerhedspolitik på denne træghed? Stumper og stykker Langt værre i sikkerhedspolitisk henseende er, at NATO på forhånd havde vanskeligt ved at opnå enighed om betingelserne for at leve op til sit formål og forsvare Tyrkiet mod eventuelle angreb fra Irak, hvis krigen kom. Dette har givet medført, at en række østeuropæiske lande har mistet tiltroen til NATO som en stabil sikkerhedspolitisk garanti i relation til Rusland. Samtidig hermed har den politiske splittelse i EU måske bidraget til, at vores østeuropæiske partnere har draget konsekvensen og satset på det tilbageværende alternativ i form af USA. Måske har sådanne overvejelser også været inddraget i beslutningsgrundlaget om dansk deltagelse i krigen. Små lande har det nu bedst med store beskyttere. Kan man fortænke dem i det?

8

Uenighed gør svag Man kan altid diskutere, om Danmark behøvede at deltage i krigen. Fordi jeg mener, at krigen under de givne forhold er ulovlig, burde Danmark have holdt sig uden for. Men at krigen skulle føres, er efter min mening uomtvisteligt. Den skulle være ført af FN, og FN skulle allerede midt i 90´erne have lagt massivt militært

pres på Irak. Det må jo erkendes, at den amerikanske troppeopbygning i tiden op til krigen på forundringsværdig vis fik skred i tingene inde i Irak. En konsekvent holdning i FN ville have styrket organisationen i helt usædvanlig grad og have bevirket, at krigen ikke blev ført på amerikanske præmisser alene. Splittelsen i NATO, EU og Folketinget ville være undgået. Verden ville i det hele taget have været et noget mere sikkert sted at slå sine folder. Men hverken Frankrig eller Rusland har kendt sine besøgelsestider. De har kalkuleret forkert og som i de gode gamle dage troet, at FN-resolutioner ikke var det papir værd, de var skrevet på. De har undladt at leve op til det minimum af ansvarlighed, man med rette må kunne forvente af et medlem af Sikkerhedsrådet, såfremt man ønsker, at FN skal optræde troværdigt, og gang på gang forhalet aktioner over for Irak. Fremtidsudsigter Frankrigs og Rusland undladelser har splittet det vestlige sikkerhedsapparat. Ruslands interesse i dette burde være åbenbar. Hvad Frankrig får ud af det, kan jeg ikke gennemskue. De har imidlertid spillet verdenssamfundet bolden af hænde i forhold til mulighederne for at lægge bånd på USA. De har ikke set, at der stod mere end Iraks fremtid på spil. At en konsekvent politik over for Irak baseret på FN´s autoritet ville være banebrydende for udviklingen af det internationale retssamfund. Eller måske har de netop set det og bevidst modarbejdet et sådant perspektiv? Nu er en ting imidlertid ganske klar: USA kan tillade sig mere, end de kunne ved årsskiftet. Er dét noget at råbe hurra for?

Krigen i Irak

Dansk udenrigspolitik på afveje Af Tomas Bech Madsen, Europa-Parlamentskandidat Den 20. marts 2003 kom så endelig - langt om længe - den Irak-krig, som den højreorienterede, kristent-fundamentalistiske amerikanske regering har planlagt og længtes efter i månedsvis. Hvor meget vi radikale og vore ligesindede end har ønsket at undgå krigshandlingerne, så må vi nu i solidaritet med såvel den irakiske civilbefolkning som de uskyldige soldater på begge sider håbe, at det hele overstås så hurtigt og ublodigt som muligt. Dernæst kan vi så allesammen gå i gang med at redde stumperne efter Bushunilateralismens hærgen i det internationale samarbejde og i EU. Eller som Niels Helveg Petersen så rammende sagde i Folketingets lange debat om dansk krigsdeltagelse: ’Det er lykkedes USA at forene sine fjender og splitte sine venner’. Og det er ikke mindst den danske regerings ansvar, at det er gået så galt. Statsministerens tåbelige medunderskrift på otte regeringschefers evige troskab til

the-powers-that-be-in-Washington den 30. januar 2003 var med til at ødelægge den om mere tid til våbeninspektørerne, som EU-udenrigsministrene var nået frem til i Bruxelles tre dage forinden. Skal Danmark nu være brobygger mellem ‘krigs-’ og ‘freds-’fløjene i EU, sådan som Anders Fogh har foreslået? Nej, den rolle vil næppe tilfalde en dansk regering, der så tydeligt har valgt EU og FN fra for i stedet at følge den amerikanske præsident, der har det ringeste demokratiske mandat nogensinde. Men, som de siger: ‘It ain’t over till your brother stops the recount’... Der er således solid basis for en stærk og folkeligt forankret radikal oppositionspolitik i dette spørgsmål. Vi skal gøre vores til, at en dansk regering aldrig igen begår en sådan fejltagelse. Og det gør vi bedst gennem at arbejde for en stærk fælleseuropæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, der er baseret på demokratiske, mellemfolkelige, solidariske og frihedselskende principper, og som ikke blot er en gang bukken og skraben for USA.

9


Generalforsamling 2003

Referat af generalforsamlingen Af Leif Frandsen Generalforsamling i Odense Radikale Venstre tirsdag den 11. marts 2003 kl 18.00 i Bibliotekssalen, Klosterbakken. 1. Valg af dirigent. Leif Frandsen Der blev endvidere valgt: Stemmetællere: Thomas Gudjonsson, Jesper Olesen, Erik Simonsen, Linda Juul Madsen og Kristian Grønbæk Andersen. Referent: Lisbet Nielsen 2. Politisk forhandling og valg af tre folketingskandidater. Fire kandidater havde på forhånd meldt sig som kandidater. Den ene kandidat, Maiken Røder var forhindret i at deltage i generalforsamlingen på grund af sygdom, men ønskede stadig at kandidere. Efter præsentation af de tre tilstedeværende kandidater var der en længere politisk debat. De tre tilstedeværende kandidater blev valgt til folketingskandidater i følgende rækkefølge: Gitte Krasilnikoff Morten Kirk Jensen Gert Dyrn 3. Beretning fra formanden og de indvalgte i by- og amtsråd. Thorkild Maarbjerg, Erik Simonsen og Kristian Grønbæk Andersen gennemgik deres beretninger, som på forhånd var udsendt med indkaldelsen til generalforsamlingen. Endvidere kom Erik Simonsen ind på et par højaktuelle sager, bl.a. øko-

10

nomi og teaterhus, fra Odense byråd. Formandens beretning blev vedtaget, de to øvrige blev taget til efterretning. 4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab og budget for det kommende år. Der blev orienteret om at der i det endelige, reviderede regnskab var en mindre rettelse på ca. 100 kr. i såvel udgifts- som indtægtssiden i forhold til det udsendte foreløbige regnskab 2002. Regnskabet blev godkendt. Budgettet for 2003 – 2006 blev fremlagt og taget til efterretning. 5. Fastsættelse af kontingent. Uændret i 2004. 6. Diskussion og vedtagelse af mål- og handlingsplan for det kommende år. Den udsendte plan blev vedtaget efter en kort diskussion af programerklæringen.

Generalforsamling 2003 Følgende bestyrelsesmedlemmer blev valgt for 1 år: Lotte Juul Andreasen Følgende suppleanter til bestyrelsen blev valgt for 2 år: Christel Hejmdal Niels Erik Haug Larsen Følgende suppleanter til bestyrelsen blev valgt for 1 år: Kristine Brorsen Mikkel Bau Jungersen 10. Valg af revisorer. Brian Skjold Elmegaard Lisbet Nielsen

Thomas Gudjonsson Rasmus S. Larsen 12. Valg af amts- og landsmødedelegerede. Lister havde under generalforsamlingen været sendt rundt, så kandidater kunne skrive sig på . På listen med kandidater til amtsdelegeretmøde var der fuld overensstemmelse mellem antallet af kandidater og ORVs antal af delegerede. Alle på listen blev valgt. På listen med kandidater til landsmøde var der 3 kandidater mere end ORVs antal af delegerede. Alle på listen blev valgt, idet der er erfaring for, at nogle kandidater bliver forhindret i at deltage i landsmødet.

13. Eventuelt. 11. Valg af amtsbetyrelsesIntet. medlemmer og suppleanter. Følgende amtsbestyrelsesmedlemmer blev Dirigenten takkede for god ro og orden. valgt for 2 år:

7. Indkomne forslag herunder vedtægtsændringer. Ingen. 8. Valg af formand. Thorkild K. Maarbjerg blev genvalgt uden modkandidater. 9. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. Følgende bestyrelsesmedlemmer blev valgt for 2 år: Rune Christiansen Rasmus S. Larsen Maiken Weirsøe Ole Larsen Nielsen

Fra generalforsamlingen 2002

11


Generalforsamling 2003

En generalforsamling er ingen fest - men behøves det være så kedeligt? Af Jacob Pedersen Demokrati er samtale. En konklusion Hal Koch som bekendt er ophavsmand til, og som stort set alle danskere er parat til at citere i tide og ikke mindst utide, uagtet de færreste vel næppe har hentet sentensen direkte fra kilden. Bedømt efter den målestok var Odense Radikale Venstres generalforsamling tirsdag den 11. marts - som enhver radikal forsamling i øvrigt - meget demokratisk; meget, meget demokratisk. Der kan siges mange ting om vi radikale, men ikke at vi er bange for at tage ordet og gøre rede for vores syn på alt mellem himmel og jord. Ikke altid lige elegant eller indsigtsfuldt men altid med overbevist engagement og i sikker forvisning om, at det, man har på hjertet, fortjener god tid til at blive vendt og drejet foran forsamlingen.

12

Nu er der jo dem, der mener, at den gode Hal Kochs demokratiopfattelse er noget elitær og i den grad tilgodeser folk med ordet i deres magt og lysten til at blive siddende på en stol time efter time, til man har samtalet færdig. Selv om jeg skal være den første til at indrømme, at jeg i hvert fald på det punkt er ægte radikal og fra tid til anden gerne bidrager til, at møder bliver lange, har kritikken en principiel pointe. Demokrati fordrer ganske vist debat, men det er ikke fuldstændig ligegyldigt, hvem og hvor mange der

deltager i den. Demokrati er også et spørgsmål om bred deltagelse. Grund til panderynken Set i det lys var der god grund til at rynke på panden over årets generalforsamling. En positiv vurdering af fremmødet ville lande på godt tredive, og der var rimelig langt mellem nye rekrutter blandt Tordenskjolds soldater. Det er nok en overdrivelse at kalde en generalforsamling som denne en katastrofe for repræsentativt demokrati - set i den store sammenhæng er vores lille partiforening trods alt heller ikke vigtigere - men jeg synes, det burde kalde på en vis betænkelighed, at der i realiteten skulle fordeles tillidshverv i en mængde, der svarer til antallet af fremmødte. Det er ganske vist inklusive opgaverne som delegerede til henholdsvis amtsgeneralforsamlingen og landsmødet, der måske ikke umiddelbart syner af det store, men ikke desto mindre forlener folk med retten til at tage beslutninger på vegne af hele foreningen. Det synes jeg, vi i ORV bliver nødt til at forholde os til. I øvrigt sammen med det endnu større problem, at der fra kandidaturerne til folketingskredsene over bestyrelsespladserne til ovennævnte delegerede er en alvorlig mangel på kandidater. En ørkenvandring af formalia Jeg skal ikke gøre mig til talsmand for de

Generalforsamling 2003 medlemmer, der valgte at bruge deres tirsdag aften på noget andet. Jeg ved ikke, hvad der fik folk til at blive væk. Men jeg ved, hvorfor jeg forlod arrangementet efter valget af folketingskandidater til fordel for fodbold, venner og øl på en pub i nærheden. Et enkelt blik på dagsordenen, og man er allerede træt, inden man er gået hjemmefra. Med undtagelse af debatten omkring valg af folketingskandidater og muligvis en diskussion af mål- og handlingsplan er resten en lang ørkenvandring af formalia, der måske nok er vigtige, men også drønkedelig for nu at sige det mildt. Engager folk! Nu er jeg sådan set med på, at man aldrig kan ændre på, at en generalforsamling er en generalforsamling og ikke en fest, men ikke desto mindre er det vel værd at overveje, om man kunne hæve underholdningsniveauet en smule, engagér folk, mener jeg, og eventuelt afkorte eller ændre dele af dagsordenen. Eksempelvis synes jeg, det er en blændende idé, at de forskellige beretninger trykkes i forvejen sammen med indkaldelsen, men hvorfor så ikke tage konsekvensen og fjerne det punkt fra dagsordenen. I stedet kunne man så bede formand og folkevalgte om at skitsere visioner for det kommende år. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det vil være langt mere engagerende at kunne diskutere i morgen frem for som nu i går. Jeg kunne eventuelt også godt savne, at der fra generalforsamlingen kunne komme udtalelser i forhold til aktuelle politiske spørgsmål, lokal- såvel som landspolitiske. Udtalelser, det selvsagt ville være nødvendigt at diskutere, inden de vedtoges. Som det er nu, er det stort set kun valget af folketingskandidater, der viser,

at generalforsamlingen holdes i en politisk forening og ikke i en sportsklub. Jeg er klar over, at begge dele ville være tidsrøvere, og det er jo ikke fordi seancen er for kort i forvejen, men så bør man efter min opfattelse i stedet arbejde på at minimere tidsforbruget i forbindelse med valg til dette og hint. Bed eventuelt folk om at melde deres kandidature ved ankomst og saml derefter valg af formand, bestyrelsesmedlemmer, revisorer og amtsbestyrelsesmedlemmer i et hug. Kort sagt: Jeg tror, at hvis vi ønsker en velbesøgt og engageret generalforsamling, bør det politiske ekspanderes og formalia minimeres. Det ville i hvert fald øge sandsynligheden for, at jeg sad tiden ud næste. I øvrigt var fodboldkampen også en halvtam affære. Sådan kan det jo gå.

Grundlovsdag Den 5. juni 2003 danner Kongens Have i Odense rammen om ORV‘s grundlovsarrangement. Talerlisten omfatter indtil videre: Ebbe Kløvedal Reich, forfatter David Trads, chefredaktør på Information Morten Kjærum, direktør for Institut for Menneskerettigheder

13


Generalforsamling 2003

ORVs folketingskandidater - her præsenteret efter højeste stemmetal:

Kulturklub teaterforestillinger

danseteater

museums-rundvisninger Gitte Krasilnikoff, 3. kreds: 36 år, gift og bosat i Hellerup. Gitte Krasilnikoff er uddannet cand. merc. aud. og cand. agro. og skriver for tiden ph.d. i planteteknologi på Landbohøjskolen. Hun har været medlem af Det radikale Venstre siden 1997, og var ved sidste folketingsvalg opstillet i Østre Storkreds.

biografture

P remierer

ferniseringer

besøg bag kulisserne - og meget meget mere...

FOREDRAG

Har du lyst til at være medlem af Odense Radikale Venstres kultur-klub send en mail til midtpunkt@radikale.dk eller ring på 66 14 89 79 Morten Kirk Jensen, 2. kreds: 29 år, gift og 3 børn. Morten Kirk Jensen er uddannet på Skive Seminarium i 1998. Han har siden været ansat som lærer ved Ebberup Skole, hvor han desuden er medarbejdervalgt repræsentant i skolebestyrelsen. Sideløbende med sit arbejde har han siden 2000 læst diplom og kandidatstudier ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Morten Kirk Jensen blev valgt til folketingskandidat i Odense i 2002, og er medlem af partiets hovedbestyrelse.

Vincent Vinhandel

Redaktionen Ansvarshavende redaktør: Linda Juul Madsen. Medlemmer: Rune Christiansen (debatredaktør), Rasmus S. Larsen, Jacob Pedersen, Thomas Gudjonsson, Herdis Weins og Thorkild Maarbjerg.

v/ Gert Dyrn Radikal vin til rimelige priser Tlf. 26 27 63 44 Gert Dyrn, 1. Kreds: 34 år, gift og 2 børn. Gert Dyrn er uddannet jurist og er næstformand i Fyns Radikale Venstre samt suppleant til byrådet i Ringe. Gert Dyrn blev først gang valgt til folketingskandidat i Odense i 2002.

&

14

Deadline For næste nummer: 19. maj 2003

Oplag 230 stk.

Tryk Nico Reklame, Storegade 7 II, 6740 Bramminge.

Layout Rasmus S. Larsen.

Forside m.v. Kontrapunktær fotokollage. Porten i nederste højre hjørne fører til Lokalhistorisk Bibliotek, hvor bl.a. ORV‘s generalforsamlinger udspiller sig. Tak til www.whitehouse.gov også mht. side 9. Profilen på side 15 (denne!) stammer fra www.boy.george.net. Skriv til Midtpunkt på midtpunkt@radikale.dk eller til Maagevej 18, III. th. 5000 Odense C.

ORV‘s bestyrelse Thorkild K. Maarbjerg (formand), Rune Christiansen, Rasmus S. Larsen, Karen Krebs, Jan Reffstrup, Maud Rosendahl, Ole Larsen Nielsen, Maiken Weirsøe og Lotte Juul Andreasen.

Konstituerende bestyrelsesmøde - blev afholdt den 20. marts. Rune Christiansen blev enstemmigt kåret som næstformand og Rasmus S. Larsen som sekretær. Trods sin formandspost påtog Thorkild Maarbjerg sig arbejdet som kasserer indtil videre, og en række funktioner - bl.a. medlemsregistrering - blev overdraget til sekretæren.

Om Radikalt Midtpunkt Radikalt Midtpunkt er medlemsblad for Odense Radikale Venstre (ORV). Bladet udgives af ORV og udkommer 4-5 gange om året. Udsendes gratis til foreningens medlemmer samt til aviser og biblioteker.

Byrådsmedlem Erik Aggedam Simonsen (Simon).

- er sponsorer for dette nummer af Radikalt Midtpunkt...

Nyhedsbrev 1-3 gange om måneden udsender ORV et elektronisk nyhedsbrev. Tilmelding til odense@radikale.dk eller på ORV‘s hjemmeside www.radikale.dk/odense.

15


RM 2 2203