Issuu on Google+

M Mandag den 3. februar: Mandagsmøde om bedre integration Debat mellem borgmester Anker Boye, Odense, og medlem af Københavns Borgerrepræsentation, indvandrerkonsulent Manu Sareen, Det Radikale Venstre. Adgang for alle.

R

a

d

i

k

a

l

t

idtpunkt 2003, nr. 1

Medlemsblad for Odense R a d i k a l e V e n s t r e

Sted: Bibliotekssalen, Lokalhistorisk Bibliotek, Klosterbakken. Tid: 19.30. Arrangør: Odense Radikale Venstre.

Kalenderen

Mandag den 10. februar: Byrådsgruppemøde Dagsorden for byrådsmødet den 12. februar 2003 diskuteres med byrådsmedlem Erik Simonsen og byrådsgruppen. Mødet er åbent for medlemmer. Sted: Radikale Mødelokale 302, FO‘s lokaler, Vestergade 37. Tid: 19.30-21.00. Arrangør: Odense Radikale Venstre. Torsdag den 13. februar: Åbent bestyrelsesmøde Ordinært bestyrelsesmøde med „Simons Hjørne“ om lokalpolitik. Adgang for medlemmer af ORV. Dagsorden kan fås hos formanden ca. 1 uge før mødet afholdes. Sted: Radikale Mødelokale 302, FO‘s lokaler, Vestergade 37. Tid: 19.00-21.00. Arrangør: Odense Radikale Venstre. Fredag den 28. februar: Reception FRV og ORV‘s nye partilokale 302 hos FO er færdigetableret og medlemmer m.fl. inviteres til at komme forbi og få en forfriskning og en sludder. Sted: Radikale Mødelokale 302, FO‘s lokaler, Vestergade 37. Tid: 16.00-19.00. Arrangør: Fyns Radikale Venstre og Odense Radikale Venstre. Mandag den 3. marts: Mandagsmøde Debatmøde mellem Marianne Jelved og Holger K. Nielsen. Tid og sted er endnu ikke fastlagt. Arrangør: Odense Radikale Venstre.

Læs mere på www.radikale.dk/odense

Tyrkiet - del af Europa? Udmattende udlicitering Vi vil have et frit valg!


Om Radikalt Midtpunkt

Radikalt Midtpunkt er medlemsblad for Odense Radikale Venstre (ORV). Bladet udgives af ORV og udkommer 4-5 gange om året. Udsendes gratis til foreningens medlemmer samt til aviser og biblioteker. Redaktionen

Ansvarshavende redaktør: Linda Juul Madsen. Medlemmer: Rune Christiansen (debatredaktør), Rasmus S. Larsen (layouter), Thomas Gudjonsson, Jacob Pedersen, Georg Søndergaard og Herdis Weins.

Forsvundne Midtpunkter søges! Er du gået glip af et nummer af Midtpunkt? Så gå ind på Odense Radikale Venstres hjemmeside, hvor de fleste Midtpunkter fra 1998 og fremefter befinder sig i pdf-format. Imidlertid mangler der stadig mange eksemplarer, før samlingen er komplet. Hvis du er i besiddelse af følgende numre, så kontakt Rasmus S. Larsen på rsl1977@hco.kollegienet.dk

Deadline

For næste nummer: 1. marts 2003 Tryk

Oplag

Nico Reklame, Storegade 7 II, 6740 Bramminge.

300 stk.

* Radikalt Midtpunkt 1999 (årgang 28), nr. 1 og 2 * Radikalt Midtpunkt 1998 (årgang 27), nr. 4 * Radikalt Midtpunkt 1996 (årgang 26) eller tidligere, samtlige numre

Forside

Udsigt over Bodrum, Tyrkiet. Landets fremtidsudsigter debatteres på s. 8-10. Skriv til Midtpunkt

på midtpunkt@radikale.dk ORV‘s bestyrelse

Thorkild K. Maarbjerg (formand), Rune Christiansen, Ulla Charlotte Hansen, Karen Krebs, Jan Reffstrup, Maud Rosendahl, Niels Erik Haug-Larsen, Lars Olsen og Rasmus S. Larsen. Byrådsmedlem

- er sponsor for dette nummer af Radikalt Midtpunkt...

Erik Aggedam Simonsen (Simon). Nyhedsbrev

1-3 gange om måneden udsender ORV et elektronisk nyhedsbrev med indkaldelser til møder, opdateringer om politiske sager og nyt fra Christiansborg. Eneste krav er en e-mail-adresse. Tilmelding til odense@radikale.dk eller på ORV‘s hjemmeside www.radikale.dk/odense.

2

Her er faktisk plads til endnu en sponsor! Er du mon den heldige i næste nummer?

Lederen Af Thorkild Maarbjerg, formand, ORV.

disse grupper, der har behov for statens opmærksomhed ?

Tidens parole er frit valg, men et frit valg kræver realistiske alternativer. Som ra- Socialpolitik for middelklassen dikal er der ikke et frit valg af politiske Det er således primært de velstillede, der spinder guld på regeringens skattestop. samarbejdspartnere. Skattestoppet er et soleklart eksempel på regeringens manglende evne og vilje til at Vi vil videre reformere det danske samfund. 9 års samarbejde med SocialdeRegeringens politik bestemmokratiet har vist, at der er mes af analyseinstitutterne, velfærdsområder, som er og det bliver derfor de mest svære at reformere. Det var højtråbende og mest stemikke muligt at gennemføre metunge grupper, der komen regelsanering på boligmer til at styre politikken. området, og skattelettelser Nødvendige reformer og i forbindelse med en forfremtidsorienteret politik er enkling af skattelovgivninikke regeringens stærke side, gen ville socialdemokraterne fordi den mangler modet til at priikke være med til. Der forestår et oritere. Odense Radikale Venstres opforstort reformarbejde for at tilpasse velfærdsstaten til fremtidens Danmark, men dring til regeringen er følgende: Det er på tide at rydde op i den knopskydning af det er svært at se, hvorvidt Socialdemotilskud, der ydes til borgere, der kan klare kratiet er denne opgave voksen. sig selv! Lad os få ryddet op i alle de fraDet radikale Venstre er naturligvis enig drag, der udhuler og komplicerer vort skattesystem, og lad os så få indkomsti, at Danmark skal være et velfærdssamfund, der bygger på retssikkerhed og ge- skatten sat ned. Det er på tide at få rydnerelle regler, når det gælder det moderne det op i de offentlige tilskud til erhvervsvelfærdssamfunds kerneydelser, men der livet. Regeringen begrunder sit skatteer i det nuværende velfærdssystem alt for stop med, at der ikke er plads til egentlige mange tillæg, fradrag og ekstraydelser, og skattesænkninger og ikke brug for grundlæggende omlægninger af systemet. Det for mange af disse tilføres grupper, der i er direkte forkert. Vi har ikke alene brug virkeligheden både kan og bør kunne klare sig selv. Når Socialdemokratiet alli- for en skatteomlægning, der belønner en gevel er vores naturlige samarbejdspart- ekstra arbejdsindsats, vi vil også gennemføre den her og nu. ner, skyldes det, at alternativet er langt værre. Vore mulige regeringspartnere på den borgerlige side vil kun føre socialpo- Liberal politik? litik for middelklassen. Regeringens inve- De mennesker, der må betale for regerinsteringsområder i dens to utidssvarende gens politik, er dem, der behøver staten finanslove er husejerne og pensionister- mest. Regeringen har således valgt at ne. Mener vi virkelig, at det lige præcis er straffe de borgere, der ikke har fået en or-

3


dentlig skolegang, ved at fjerne deres mulighed for at få rettet op på denne mangel på daghøjskoler og dermed styrke mulighederne for at komme ind på arbejdsmarkedet. Daghøjskolerne var udtryk for liberal politik. Deres opgave var at tage udgangspunkt i det enkelte menneske og give kursisterne et øget selvværd og selvtillid og styrke deres mulighed for at klare sig selv. Regeringens forklaring, om at daghøjskolerne ikke fik folk ind på arbejdsmarkedet, er håbløs. Daghøjskolernes opgave var at rette op på folkeskolens mangler, ganske som Folkeskolens afgangselever heller ikke kan gå direkte ud på arbejdsmarkedet. Et andet eksempel på regeringens uliberale politik er dens behandling af flygtninge og indvandrere. At lægge 3-4% af befolkningen for had og sætte flygtninge på en sulteløn i 7 år er ikke kun uliberalt. Det er heller ikke en opførsel, vi vil acceptere fra andre lande. Vi er ikke sene til at fortælle andre lande, hvordan de skal behandle deres mindretal. Regeringen indrømmer uden rødmen, at det ikke er meningen, at flygtningene skal kunne leve af ydelsen. Hvad skal de så leve af, når deres løn, hvis de kan finde arbejde, modregnes i desintegrationsydelsen? I stedet for en anstændig tilværelse gives en klokkeklar opfordring til kriminalitet. Hvad i alverden skal disse mennesker ellers leve af? Man skulle måske overveje en flygtninge-check. Den ville i hvert fald falde på et tørrere sted end regeringens ældre-check.

4

Mod til at prioritere? Det er ikke modtagerne af ældre-checken, der er de fattigste i samfundet. At samfundets fattigste ældre får flere penge, er dem vel undt, men skal pengene tages fra de grupper, der er endnu fattigere? Pen-

sionisterne er den gruppe i samfundet, der i gennemsnit har det største rådighedsbeløb. Der er al mulig grund til at prioritere i ydelserne til pensionisterne, så de fattigste kan få flere penge, men samtidigt lade de rigeste klare sig selv. Hvorfor skal velhavende pensionister have boligydelse, rabat i ejendomsbeskatningen og rabat på transportudgifterne, fordi de er fyldt 65? Regeringen vil ikke foretage prioriteringer imod egne vælgere, men fører symbolpolitik med engangsydelser, der finansieres ved nedskæringer på de fattigste eller matadorpenge. Finansministeren mente, at finansloven ville få mange ældre til at føle sig yngre, men skal det gøres ved at genindføre den økonomiske situation fra 70’erne og 80’erne? Arbejdsløsheden stiger igen, og regeringens svar er at beskære uddannelses- og forskningsområdet. Vi vil have et frit valg ! Venstres åndelige ophav er ikke et liberalt menneskesyn. Venstre ignorerer de mennesker, der har behov for hjælp, og smider penge efter sine vælgere. De opbygger store systemer, der klemmer den enkelte borger. Kommunerne må spare på ældreområdet på grund af administrationsudgifterne til at oprette private alternativer, når selv Venstre-kommuner må opgive samarbejdet med private udbydere. I Det radikale Venstre har vi ikke noget imod udlicitering, men vi vil ikke tvinge kommunerne til at klatte penge på symbolpolitik i sparetider. Regeringens politik har umuliggjort radikal støtte i den overskuelige fremtid. Vi står tilbage med Socialdemokratiet som vores eneste mulige samarbejdspartner, og regeringens mantra om frit valg gælder ikke i det politiske samarbejde. Det frie valg ligger nu hos vælgerne. Valget mellem en mosgroet og stillestående regering eller en radikalt ledet opposition, der tør foretage de nødvendige prioriteringer.

Radikale tanker Af Helle Kragh.

Lad os få gang i diskussionen!

Hvad gør én radikal? Det spørgsmål har optaget mig en del, siden jeg blev opfordret til at skrive denne klumme. Ikke mindst da det gik op for mig, at manden, der opfordrede mig til at skive klummen, opfatter mig som vældig fornuftig, og derfor antog mig for at være radikal. Helt uret har han da heller ikke, selvom jeg hverken er medlem af partiet eller på anden måde politisk aktiv. Men at min sympati for det radikale skyldes min fornuft, tager jeg mere som et kompliment end et faktum. Jeg kender nemlig adskillige vældig fornuftige mennesker, hvis politiske ståsted ligger milevidt fra det radikale, ligesom jeg er sikker på, at der findes radikale tilhængere, som kun et fåtal vil betegne som fornuftige. Men hvad gør så én radikal? Holder den almindelige antagelse om, at radikale er præget af et vist vægelsind? Umiddelbart nej og så alligevel. For selvom partiet ligesom alle andre politiske partier har sine klare holdninger, er det, som for mig kendetegner det radikale, en åbenhed overfor at diskutere og en lydhørhed overfor andres argumenter.

Desværre er det længe siden, partiet har haft en diskussion, der kunne høres udenfor partilokalerne. Ja, det er vel ikke sket siden debatten om Sharialovgivningen, som i virkeligheden slet ikke egnede sig til en offentlig debat, da det var en rent teoretisk diskussion og ikke for eller imod Sharialoven. Hvad debatterede det radikale f.eks. ved sin nytårssamling for nylig? For mig, der ikke deltog, står det hen i det uvisse. Jo, der var da vist noget om, at Mogens Lykketoft deltog og afviste at kommentere ledelseskrisen i sit parti, Socialdemokratiet. Hvad han derimod talte om, og hvad det eventuelt havde med det radikale at gøre, er for mig stadig uklart. Jeg er egentlig også bedøvende ligeglad, da han formentlig er fortsat i samme rille, som Socialdemokratiet har kørt i det seneste år, hvor partiet totalt har svigtet sin rolle som opposition til regeringen. Jeg er derimod langt mere interesseret i at høre, hvad det radikale har tænkt sig at gøre for at spænde ben for regeringens asociale politik. Min opfordring skal derfor være at få gang i diskussionen, hvilket jeg håber fremover at kunne være med til fra denne plads.

5


Udbuds- og strukturdebat Af Erik Aggedam Simonsen, byrådsmedlem (R). Det frie - men dyre - valg Folketinget har vedtaget loven om udfordringsret. Den betyder, at alle opgaver i kommunerne med en værdi på over 500.000 kroner skal i udbud, således at flere kan byde ind på opgaveløsningerne. Samtidig er en strukturkommission nedsat til at se på opgavefordelingen mellem stat, amter og kommuner. Amterne er allerede kommet for skud til fordel for et antal regioner, primært med sygehusene som omdrejningspunkt. I Odense Byråd blev årets første møde således ikke overraskende præget af disse to spørgsmål. En arbejdsgruppe har gennemgået Odense Kommunes licitationspolitik fra 1993 og har udarbejdet et forslag til revision af udbudspolitik for Odense Kommune. Revisionen går bl.a. på skærpede krav til opgavebeskrivelser, medarbejderinddragelse i opgavebeskrivelsen, personalets retsstilling i forbindelse med en udlicitering og sociale klausuler som en del af kontraktvilkårene. På ældreområdet har byrådet allerede vedtaget en Bestiller-Udfører-Model - i daglig tale kaldet BUM. Den stemte jeg imod, sammen med Per Berga Rasmussen. Sagen er den, at Odense i flere år har haft den Frit Valgs-model som regeringen efterlyser, og at regeringens krav betyder en fordyrelse på over 5 millioner kroner

6

alene i administration. Administration og forøget papirvælde er min største anke ved udlicitering. Og kommunen skal nu til at beskrive en hel masse opgaver, som så måske alligevel ikke kommer i udbud, fordi ingen byder, eller som forbliver på kommunens hænder, fordi budet herfra er det mest fordelagtige. En tur i svedekassen Kommissoriet for strukturprojektet i Odense Kommune var så det andet hovedemne, og her er Odense ikke kommet godt fra start. Oplægget er alt for pænt med fine ord om dataindsamling, analyser, forslag til ændringer i struktur og styring og naturligvis implementering. Vor ide går på at få smidt alle Odenses opgaver ud på gulvet som det første! Næste trin bliver at få opgaverne samlet igen, hvor de rettelig hører hjemme. Og så pengene, ja hvad med at forsøge nulbase-budgettering? Lad os bare få en svedetur, fordi vi er kommet for langt ud.

kun Økonomi-udvalget løbende bliver inddraget, og det duer ikke. Så borgmesteren skal regne med, at der bliver en del spektakel fra den radikale stol.

Vi er jo startet op på diskussionen for længst, og jeg mener, at vi har en god sag at følge op på.

Drømmer du om en politisk karriere? Den 11. marts afholder Odense Radikale Venstre sin årlige generalforsamling. Der skal vælges nye bestyrelsesmedlemmer og suppleanter til ORV og amtet, og vores tre folketingskandidater skal møde foreningens hårde men retfærdige dom – skal de genvælges eller udskiftes? Alle medlemmer af lokalforeningen kan stille op til disse poster på generalforsamlingen. Hvis du vil udfordre de siddende folketingskandidater, betaler det sig at melde det i god tid. Hvis du ikke har tid eller overskud til de nævnte hverv, kan du blive valgt som landsmødedelegeret eller simpelthen bare benytte dig af din stemmeret til at vælge de personer, du mener, bedst kan tegne fremtiden for det Radikale Venstre. Vi ses!

Jeg gentog i byrådssalen, hvad jeg ved tidligere lejligheder har efterlyst: - Lad os få forskellige scenarier til drøftelse - Vi skal også have at vide, hvad der sker i det øvrige land

Gå i dialog med dit køleskab! Bestil flere magnetiske visdomsord og go-cards på hjemmesiden

Politikerne bliver sat for meget ud på sidelinjen med det forslag, der ligger nu fra Borgmester-forvaltningen. Jeg tilsluttede mig et forslag fra Per Berga Rasmussen om nedsættelse af en politisk følgegruppe, bestående af gruppeformændene. Det faldt med et brag, og betyder, at

7


EU - til gavn for Tyrkiet Af Rasmus S. Larsen. Under det danske EU-formandskab fik den tyrkiske regering en betinget dato (sidst i 2004) for, hvornår forhandlingerne om optagelse i EU – måske – begynder. Den danske befolkning er tilsyneladende meget skeptisk, hvilket ikke er overraskende, hvis spørgsmålet om optagelse bliver stillet udfra den præmis at optage Tyrkiet på nuværende tidspunkt uden hensyntagen til københavnerkriterierne og landets fremtidige udvikling i øvrigt. Men det er vigtigt at huske på, at Tyrkiet ved en indtræden i EU nødvendigvis skal og vil leve op til de samme kriterier som alle nye medlemslande: Velfungerende demokrati og markedsøkonomi samt overholdelse af menneskerettighederne.

rende eksempel for andre reformkræfter i Mellemøsten. EU vil desuden være en stabiliserende faktor i forhold til det tyrkiske politiske system, som adskillige gange har vist sig potentielt ustabilt. Landet har flere gange stået i den paradoksale situation, at dets demokrati blev beskyttet igennem militærkup, idet officerskorpset greb ind i de øjeblikke, hvor islamistiske grupper ad demokratisk vej opnåede en så stor indflydelse, at de ville kunne true den sekulære forfatning.

A&

8

Det tyrkiske eksperiment Argumenterne for at optage Østeuropa kan umiddelbart genbruges i Tyrkiets tilfælde. Udsigten til et medlemsskab vil være den „gulerod“, der sikrer, at regeringen fører en ansvarlig økonomisk politik. Samtidig kan optagelseskravene forbedre retssikkerheden for fængslede, sikre at overgrebene på det kurdiske mindretal ikke gentager sig og i det hele taget styrke stabiliteten i landet. Dette vil underbygge det 20. århundredes „tyrkiske eksperiment“: At skabe en velstående, vestlig, demokratisk, sekulær og samtidig muslimsk stat. Hvis det lykkes, vil danske og europæiske nationalister miste (endnu) et argument for, at islam nødvendigvis altid vil stå i modsætning til vestlige værdier. Et rigt og velfungerende Tyrkiet kan trods de mange forskelle fra den arabiske verden virke som opmunt-

Må vi be‘ om regningen, tak Sammenlignet med de hidtidige udvidelser vil Tyrkiet frembyde enorme problemer. Landet er langt fattigere end Portugal i 1986 eller Polen i dag. Landbruget er ineffektivt og alene det store befolkningstal gør udfordringerne større end i noget andet tidligere kandidatland. Fælles for disse problemer er imidlertid, at et EU-medlemskab vil bidrage til at afhjælpe dem. På samme måde som de svage østeuropæiske økonomier vil kunne styrkes permanent med den forestående udvidelse, mens mange af omkostningerne, de påfører fællesskabet, „kun“ er midlertidige. En optagelse vil imidlertid også give anledning til principielle spørgsmål om EU. Bør unionen f.eks. kun omfatte stater, hvor det overvejende flertal i befolkningen er kristne – eller i det mindste ikke muslimer? For enkelte anti-islamiske partier i Danmark vil svaret være et klart „ja“, mens spørgsmålet næppe i sig selv vil give anledning til søvnløse nætter for sekulært orienterede partier som det

Radikale Venstre (og de fleste andre). Alt i alt er der gode grunde til at betragte et medlemsskab som ønskværdigt endemål for Tyrkiet, selvom det næppe sker i dette årti. Det vigtigste er, at der eksisterer en troværdig optagelsesproces, som vedvarende kan skubbe på Tyrkiets reformer og økonomiske udvik-

ling. For som ved Østeuropa ligger de største stabiliserende virkninger ved EU ikke i optagelsen selv, men i de tilpasningskrav, som stilles i optagelsesfasen. Bemærkning: Ifølge en Vilstrup-undersøgelse, offentliggjort i Politiken 8.dec. 2002, 1.sektion, s.1, støtter under 1/4 af danskerne optagelsen af Tyrkiet.

Tyrkiet - til skade for EU Af Rune Christiansen, næstformand, ORV. I de følgende spalter vil jeg påtage mig at begå en helligbrøde. Jeg vil forbryde mig imod den radikale selvforståelse og imod alle politisk korrekte holdninger, og jeg vil gøre det ud fra en dagsorden, som de færreste danskere forstår eller kan sympatisere med. Men det er min dybeste overbevisning, at: Det vil være en meget stor fejl at optage Tyrkiet i EU indenfor en umiddelbart overskuelig tidshorisont.

leder af det religiøse tyrkiske majoritetsparti for et par måneder siden på charmeoffensiv i Europa, samtidig med at hans partifæller indledte arbejdet med at lave Grundloven om, så han kan blive minister.

A'

Tyrkiet og EU Tyrkiet har ganske vist i den senere tid vedtaget en lang række love, hvis formål er at sikre menneskerettigheder og derved bl.a. gøre op med en årelang praksis for tortur og mishandling i de tyrkiske fængsler. Alligevel rapporterede Amnesty International i det foregående år om omfattende brug af både fysisk og psykisk tortur i de tyrkiske fængsler. En mishandling, der i de seneste årtier blandt andet har ramt journalister og forfattere, hvis forbrydelse var offentligt at ytre et ønske om en kurdisk stat. Efter den formelle vedtagelse af de mange EU-venlige love, tog den reelle

Under sin rundrejse udtrykte den tyrkiske partileder sig uhyre positivt om EU og dets demokratiske værdier, men han sagde også, at intet samarbejde nogensinde ville kunne påvirke Tyrkiets nationale integritet eller selvbillede. Kurdere eller andre mindretal skal med andre ord ikke vente nogen hjælp fra EU, lige meget hvad den tyrkiske regering så ellers må sluge for at komme ind i den rige Europæiske klub. Hvornår er et land demokratisk? Hjemme i Tyrkiet vogter den magtfulde tyrkiske hærledelse (der paradoksalt nok i mange år har stået som garant for et vestligt, sekulært Tyrkiet) nidkært over det religiøse majoritetspartis øvrige politiske handlinger. Og er klar til at skride ind, hvis generalerne føler, at landets religiøse, men demokratisk valgte, regering afviger fra den grundlæggende sekulære og pro-vestlige kurs.

9


Tyrkiet er alt i alt stadig meget langt fra at være en demokratisk eller humanistisk orienteret stat, i den forstand vi kender det fra de nuværende EU-lande. Men hvad der for mig personligt er næsten lige så galt, er, at Tyrkiet på nuværende tidspunkt simpelthen ikke kan (og i stort omfang ikke ønsker at kunne) integreres i et politisk projekt, hvis sigte er en egentlig Europæisk føderation. Hvad vil vi med EU? Hvis EU skal være et handelssamarbejde eller et rent monetært samarbejde eller endog en løs forening af medlemsstater, der kan løse bestemte opgaver sammen, så kan og bør Tyrkiet måske nok være med. Men hvis Europa skal være et samlet forbund af stater med en fælles menne-

skerettighedsbaseret udenrigspolitik og et fælles demokratisk, retsligt og etisk grundlag, så kan Tyrkiet i dets nuværende form aldrig nogensinde komme i betragtning. Spørgsmålet om Tyrkiets eventuelle optagelse i EU bliver dermed et spørgsmål om, hvad vi i virkeligheden vil med Europa. For hvis vi blot skal indgå i et begrænset samarbejde, er mange danskere nok tilbøjelig til at acceptere endog meget store udsving fra, hvad vi selv betragter som god og anstændig politisk kultur. Men hvis vi skal være en del af det samme politiske, økonomiske, sociale og menneskelige fællesskab, så både kan og bør vi kræve mere, end hvad Tyrkiet til dato har vist, at det kan honorere.

Den Radikale Ølklub

Af Rune Christiansen, næstformand, ORV. Det Radikale Venstres åndelige udgangspunkt stammer tilbage fra kredsen omkring P. Munch, Hørup og Edvard Brandes, der i København mødtes i den såkaldte „Radikale Klub”. Her blev tidens aktuelle spørgsmål debatteret, og der blev formuleret skarpe politiske holdninger til snart sagt ethvert emne. Her i Odense Radikale Venstre står vi naturligvis ikke på nogen måde tilbage for vort partis åndelige ophavsmænd, og vi har i et stykke tid haft vores egen diskussionsklub, hvor gode radikale kræfter har debatteret alt fra global sikkerhedspolitik til lokale trafikforhold.

i foreningens lokale hver anden torsdag klokken 20.00. Emnerne for diskussionen vil skifte fra gang til gang, og vi vil desuden fra tid til anden tillade os at invitere folkevalgte, tillidsmænd, eksperter og andet godtfolk til at deltage. Det eneste, der på forhånd er sikkert, er, at der altid vil herske en god radikal stemning, og at man hver gang vil kunne få fornøjelsen af en god diskussion og af godt radikalt selskab.

Det kræver absolut ingen forudsætninger at deltage, alle er velkomne, og det er helt op til den enkelte, i hvor høj grad man vil involvere sig i debatten. Hvad enten man er en gammel radikal rotte eller helt ny i partiet, så giver den radikale klub muligheden for hyggeligt og uforpligtende at Indtil nu har disse uformelle diskussionsmøder fundet sted på Carlsens Kvar- lære andre medlemmer af foreningen at kende. ter (et hyggeligt værtshus i Hunderupkvarteret), men i anledning af at partiet nu Kom og deltag i debatten, få en øl eller har fået sit eget lokale i centrum af byen, vil vores møder fremover foregå i forenin- en kop kaffe med de andre radikale i Odense og husk: Radikal politik skal gøre gens nye hovedkvarter. en forskel, skabe debat og ændre verden, Fra februar vil den radikale klub mødes men også være sjovt at være med til.

10

11


Ekstraordinær Generalforsamling

X

Den 4. september 2002 blev der afholdt Ekstraordinær Generalforsamling på Lokalhistorisk Bibliotek, Klosterbakken med et eneste formål; i.h.t. vedtægter at vælge ny formand indtil næste ordinære generalforsamling, eftersom hidtidige formand Bentt Løwe Nielsen var flyttet til Nyborg. Thomas Gudjonsson blev foreslået af bestyrelsen og valgt til dirigent, og kunne konstatere, at generalforsamlingen var indkaldt i.h.t. vedtægterne.

Eneste kandidat var Thorkild K. Maarbjerg, som blev valgt med 21 stemmer og 3 blanke. Efter selve valghandlingen lagde Klaus Bondam, medlem af Borgerrepræsentationen, skuespiller og teaterleder op til diskussion om kultur- og familiepolitik. Næste ordinære generalforsamling bliver den 11. marts 2003, hvor der så igen er valg af formand, bestyrelse, folketingskandidater og delegerede.

Vi er blevet taget med bukserne nede! Debatmøde om bedre integration med deltagelse af Odenses borgmester Anker Boye og Manu Sareen, radikalt medlem af Københavns Borgerrepræsentation. Manu Sareen gør op i mange henseender op med den hidtidige radikale integrationspolitik og mener, at „Det radikale Venstre har selv været med til at skabe de problemer, vi slås med i dag“ Ifølge Manu Sareen må Det radikale Venstre slippe sin berøringsangst, hvis integrationsproblemerne skal løses. Og Manu Sareen ved, hvad han taler om. Han har blandt andet optrådt som konsulent på PLS-Rambøll’s rapport om Vollsmose, og underviser ansatte i Odense Kommune i integrationsspørgsmål. Derudover er Manu Sareen ansat i Integrationsministeriets „udrykningshold“ og arbejder til daglig som etnisk konsulent

12

ved Døgnkontakten i Københavns Kommune. Mødet afholdes mandag den 3. februar kl. 19.30 i bibliotekssalen på Klosterbakken. Ordstyrer er Anders W. Berthelsen.

Manu Sareen Manu Sareen er født 1967 i Indien, uddannet socialpædagog og har bl.a. arbejdet med udsatte/vanskelige børn og unge både med og uden anden etnisk baggrund end dansk. Blev i 2002 valgt til Købenavns Borgerrepræsentation for Det Radikale Venstre, og er ivrig debattør bl.a. i Politikens spalter. www.manu.dk

Den Radikale Kulturklub Af Herdis Weins. En af intentionerne med at lave en radikal kulturklub er at lave et forum, hvor der kan diskuteres kulturpolitik – lokalt, landspolitisk og generelt. Kulturpolitik har altid været en radikal prioritet, og det var under en radikal kulturminister, at den berømte betænkning 517, som var med til at udvide kulturbegrebet, så det bl.a. omfattede ø-lejre, kom. Det kan altså formodes, at der er mange kulturinteresserede blandt medlemmerne og stor diskussionslyst. På julefrokosten var bl.a. følgende spørgsmål oppe at vende: hvorfor hører idræt under Kulturministeriet, er det overhovedet kultur? Den slags diskussioner kunne være spændende at komme videre med. Det gør det lettere for de folkevalgte at have en kvalificeret mening, når de pludselig bliver bedt om f.eks. at tage stilling til diverse nedskæringer. Og hvad skal der prioriteres i det kulturelle landskab, såvel lokalt som nationalt? Radikale har vel ikke givet op over for postmodernismens værdirelativisme, hvor selv det mest ligegyldige l… skal applauderes. Der er god grund til at diskutere, hvad der skal støttes – og hvad man sagtens kan være foruden. I den forbindelse introduceres aktiviteten ”Besøg på en kulturinstitution – bag facaden” En noget anderledes rundtur, hvor man bl.a. kan se arbejdsrum-

mene og høre om arbejdsbetingelserne på stedet. Og om hvilke mangeartede aktiviteter der egentlig foregår. Hermed appelleres til de af medlemmerne, der arbejder/kender nogen, der arbejder på en kulturinstitution. Her er chancen for virkelig at vise, hvad der foregår, til nogle interesserede mennesker, der er i stand til at give institutionen kvalificeret ros (eller ris). Kulturklubben skal naturligvis ikke blot være teori: den skal også være et forum for samvær omkring teaterture, rundvisninger, foredrag, ferniseringer og meget mere. En gensidig inspirationsbørs, en kør-sammenordning til begivenheder i andre landsdele og en gåen-udklub til det lokale. Henvendelse til midtpunkt@radikale.dk, på tlf. 66 14 89 79 eller 65 90 51 61.

13


Anmeldelse:

Magtens bog Af Georg Søndergaard. Sidste forår kom en stor bog om sprogets magt. Magtens Bog hedder den, og alene med sit omfang gør den indtryk. Magtens Bog er først og fremmest en bog med 30 små beretninger om personforfølgelse, om svindel og bedrag med offentlige og private midler f.eks. tilskud fra anonyme kilder, om de forskellige sfærer hvori dette foregår og de metoder eller „skoler“ (som de kaldes i bogen) der almindeligvis følges, når bestemte mål skal forfølges. Det hele foregår uhyre diskret. Småuro på de indre linier f.eks. i en stor organisation dysses ned, så offentligheden ikke får nys om sagerne, indtil det ikke længere kan skjules. Sommetider kan det skjules i mange år. Selvom nogle er sure. Men de har ingen magt. Magten har de andre. Og det er magten der tæller. Intet andet. Selvom sprog og magt nok gør sig gældende overalt mellem mennesker indbyrdes, mellem ægtefæller, mellem forældre og børn, så er der især fire områder, hvor dette komplicerede magtspil kan manifestere sig. Det gælder: * * * *

Det politiske liv Den offentlige forvaltning Den danske fagbevægelse Det såkaldte „højere erhvervsliv”

Det er „de fabelagtige fire”. Magtens Bog er en detaljeret rundvisning i magtens lønkammer, en systematisk gennemgang af de redskaber der står til rådighed for rigets mægtigste mænd og

14

kvinder. Det er en journalistisk analyse af et stort antal såkaldte „sager” – hvoraf mange også fik navnet „skandaler” - som det hedder i bogen. Som eksempler kan nævnes Boneloc-sagen, Hafnia-krakket, Nordisk Fjer-krakket, Selskabstømmersagerne, Den københavnske Metro, Combus-sagen, sagen om Arbejdernes Ligkistemagasin osv., osv. Hvis bogen var blevet skrevet et halvt år tidligere, ville også Brixtofte have været med. Manglende overblik Den teoribygning som de 36 forfattere er blevet enige om, har et påfaldende ad hoc præg. Det er lavet til formålet. Det er megen teori naturligvis. Men det man savner her, er at få oversigt, at forfatterne skal påvise, hvordan forholdene hænger sammen indbyrdes og med forhold uden for det de skildrer, kort sagt sætte det hele i perspektiv. De fortæller 30 fortællinger, som ikke har andet med hinanden at gøre, end at mennesker snyder og bedrager. Og det vidste vi jo godt. De forklarer ikke, hvad der ligger bagved. Eller hvordan noget tilsvarende kan undgås i fremtiden. Alt i alt kommer de 1000 sider til at handle om, at mennesker vil have magt og af al magt prøver at få magt.

Det der egentlig tæller, er den beherskede systematiske manipulation med emotive argumenter i kommunikationen, alt det der sker på små møder eller arrangeres „Videnskabeligheden står så at sige i i form af små beskeder fra det ene fondsvejen for sig selv – giver end ikke adgang til en endelig og forenet tese om det medlem til det andet. fænomen, man hævder at ville beskrive – Magtens bog beskriver de mange forden moderne magtudøvelse, som vi i skellige kanaler, der bruges og ikke brudenne bog har givet navnet Magtens ges, når det politiske og/eller juridiske anVærksted“ (s. 29). svar skal placeres, når et eller andet går galt. Det mest eklatante eksempel her er Magt korrumperer vel Tamilsagen, der bragte SchlüterregeDet der sker i Folketingssalen og andre ringen til fald, og førte til en menneskelig steder, hvor medierne og offentligheden har adgang, er i høj grad et spil for galleri- tragedie for Erik Ninn-Hansen, selvom næsten hele Danmarks befolkning nu et. Når Anders Fogh Rasmussen under mange år efter er rørende enig med ham i den forrige regering kunne udtale sit behans påholdenhed overfor tilstrømninrømte „Pengene fosser ud af statskasgen af udlændinge. At man tager grueligt sen”, mens han nu selv lader det samme ske, er det jo ejendommeligt, at han har så fejl, er en anden sag, som man jo må prøve at løse, efterhånden som problemerne stor tilslutning i vælgerbefolkningen. trænger sig på. Man får det så til at se ud, som om politikerne skændes om det for åbent tæppe. F.eks. i Folketingssalen. Med drabelige ordvekslinger og grove beskyldninger men hvor alle ved, at dette her bare er en Erik Valeur m. flere: Magtens Bog, del af spillet. 989 sider. Aschehougs forlag 2002. ter deres mening alligevel ikke forstår en brik af det hele:

Forfatterne er journalister, og de vil gerne fortælle. Det er de også gode til. De kan finde en hel masse detaljer og fortælle levende og kompetent om dem. Men de er ikke gode til at analysere. De kan ikke se, hvad der egentlig foregår, de kan ikke trække linier bagud i historien og sætte de lokale affærer ind i et universelt perspektiv. Det overlader de til forskerne, som ef-

15


RM 1 2003