Page 1

M idtpunkt R

a

d

i

k

a

l

t

2001, nr.3

1. oktober. Mandagsmøde: Mad og kultur Diskussion om det multikulturelle samfund over et dækket bord med mad fra Mellemøsten (se omtale side 14). Sted: Stenløsevej 110, 5260 Odense S. Tilmelding nødvendig inden 29/9 på tlf. 6615 3737.

Kalenderen

3. oktober. Valgkampsmøde - Kommunalvalg 2001 Vi blæser valgkampen i gang med dette møde, hvor kandidater og aktive mødes og diskuterer hvordan valgkampen skal gribes an. Sted: Salen, Badstuen, Østre Stationsvej 26, 5000 Odense C. Tid: Kl.19.30 - 22.00 9. oktober. Intromøde. Er du "nyt" medlem eller vil du bare gerne vide noget mere om foreningen, så er Intromødet noget for dig. Tilmeldning til formanden på tlf. 6617 7753 el. 6550 3084. Sted: Læssøegade 1, 3.sal. Tid: Kl.19.30-21.30 9. oktober. Den Radikale Klub Møde i diskussionsklubben med god diskussion og godt samværd. Sted: Carlsens Kvarter, Hunderupvej 19, 5000 Odense C. Tid: Kl 20.00 20. oktober. Mediekusus - TV Fyns radikale Venstre inviterer til mediekursus om TV mediet. Tilmeldning til formanden på tlf. 6617 7753. Sted: FO-Odense. Tid: 9.00-18.00. 23. oktober. Åbent bestyrelsesmøde Sted: Mødelokalet, Lokalhistoriskbibliotek, Klosterbakken 2. Tid: Kl.19.0022.00. Dagsorden kan fås 5 dage før mødet hos formanden. 5. november. Mandagsmøde: Kristian G. Andersen Den radikale spidskandidat til amtsrådsvalget er vært ved et anderledes politisk møde. Sted: Oplyses senere. Tid: Kl.19.30-21.30 13. november. Den Radikale Klub Møde i diskussionsklubben med god diskussion og godt samværd. Sted: Carlsens Kvarter, Hunderupvej 19, 5000 Odense C. Tid: Kl 20.00 22. november. Åbent bestyrelsesmøde. Sted: Mødelokalet, Lokalhistoriskbibliotek, Klosterbakken 2. Tid: Kl.19.0022.00. Dagsorden kan fås 5 dage før mødet hos formanden. 3. december. Mandagsmøde: "special guest" Anders Samuelsen Intet er endnu afgjort, men vi vil gøre alt for at dette årets sidste egentlige politiske møde skal blive en rigtig god oplevelse. Sted: Mødelokalet, Lokalhistoriskbibliotek, Klosterbakken 2. Tid: Kl.19.30-21.30 11. December. Åbent bestyrelsesmøde. Sted: Mødelokalet, Lokalhistoriskbibliotek, Klosterbakken 2. Tid: Kl.19.0022.00. Dagsorden kan fås 5 dage før mødet hos formanden. 11. December. Den Radikale Klub Møde i diskussionsklubben med god diskussion og godt samværd. Sted: Carlsens Kvarter, Hunderupvej 19, 5000 Odense C. Tid: Kl 20.00

Læs mere på www.radikale.dk/odense

Kommunalvalg 2001


Lederen Så går valgkampen i gang Den 20. november nærmer sig med faretruende skridt. Vi er godt på vej. Vi har et godt program, en god liste, nu mangler vi bare et godt valg!!! Af Bentt Løwe Nielsen, formand Når disse linier læses er første del af Odense radikale Venstres kommunale valgkampagne startet og i de kommende syv uger skal de sidste fire års hårde arbejde og gode resultater promoveres før de skal stå sin prøve til valget den 20. november. Målet er en rådmandspost og to mandater. Det bliver ikke let, men hvis alle yder deres er målet realistisk. Den 3. oktober! Den 3. oktober inviterer Odense radikale Venstre alle medlemmerne til møde på Badstuen. Målet er at planlægge den videre valgkamp. Der er behov for alle kræfter og ideer. Alle ideer til at promovere partiet er både nødvendige og velkomne. Desuden mangler der folk til alt det praktiske – alt fra plakat ophængning til uddeling af pjecer. Så hvis du har en ide eller bare gerne vil give en hånd med, så duk op den 3. oktober på Badstuen (du kan også kontakte mig – se næstsidste side). 4 års hårdt arbejde Odense radikale Venstre og byrådsmedlem Erik Simonsen har i de sidste fire år arbejdet hårdt i byrådet. Det er blevet til mange

2

sejre med Netvækshuset for sindslidende Vista Balboa og bevarelsen af Hollufgård som nogen af de tydeligste fingereaftryk. Og med deltagelse i budgetforliget for 2000 viste vi, modsat andre, at vi er villige til at tage ansvar for O d e n s e s fremtid. Mod nye mål Det er ikke Bentt Løwe Nielsen nok med gode resultater. Det er fremtiden der tæller, og vi har store tanker for Odenses fremtid. Mange medlemmer har i de sidste ni måneder været med til at støbe kuglerne til det kommunalpolitiske program vi netop har barslet med. Det er der kommet et godt, iderigt og fremadrettet program ud af. Forsvar for de svage I de kommende fire år vil vi blandt andet arbejde for at der skabes plads til „skæve eksistenser“ i Odense. De skal tilbydes boliger, der passer til deres livsform og der skal fortsat ydes støtte til varmestuer for udsatte grupper. Alle borgere hører til i Odense – også de ”skæve”. Frugt og grønt Et forslag er også at der etableres en egentlig naturforvaltning for at styrke plejen af byens naturland-

Bestyrelsen 2001-2 FORMAND Bentt Løwe Nielsen Læssøegade 1, 3., 5000 Odense C 66 17 77 53 odense@radikale.dk

NÆSTFORMAND Lisbet Nielsen H.P.Simonsens Allé 139, 5250 Ods.SV 66 17 17 06 lisbetn@email.com

KASSERER Thorkild K. Maarbjerg Bøgeløkken 12, 5210 Odense NV 66 13 84 87 hymaar@tdcadsl.dk

SEKRETÆR Maj-Britt Abou Chouk Blangstedgårds Allé 89B, 5220 Ods SØ. 65 93 38 88 maj_britts@hotmail.com

BESTYRELSESMEDLEM Bakhtyar Baram Stenløsevej 110, 5260 Odense S 66 15 37 37 bakhtyar@mail.tele.dk

BESTYRELSESMEDLEM Thor Schliemann Karen Brahes Vej 8, 5000 Odense C 63 12 12 20 thor@schliemann.dk

BESTYRELSESMEDLEM Hussein Ismail Egeparken 14, 2.th., 5240 Odense NØ hus.ism@ofir.dk

BESTYRELSESMEDLEM Lis Andreasen Læssøegade 13, 3., 5000 Odense C 66 11 90 40

BESTYRELSESMEDLEM Jacob Pedersen Annasholmsgade 1, 3., 5000 Odense C 66 11 02 77 jacpe@hotmail.com

BESTYRELSESMEDLEM (supl.) Rune Christiansen Hunderupvej 15B, 1., 5000 Odense C 63 12 14 90 regis@mail.tele.dk

RADIKAL UNGDOM I ODENSE (RUO) Kirstine Grønbæk Møllevej 11, 5260 Odense S 66 15 17 03 kirstine83@hotmail.com

FOLKETINGSMEDLEM Marianne Stentebjerg Gl.Vindingevej 182, 5800 Nyborg marianne@stentebjerg.dk

RADIKALE STUDERENDE Thomas Gudjonsson Solfaldsvej 14, l.12 5000 Ods.C. 66 14 55 10 thomas@gudjonsson.dk

FOLKETINGSKANDIDAT Claus Brodtkorb "Vestervang" Klostervej 104, 6900 Skjern 96 80 00 84 clausogbodil@get2net.dk

BYRÅDSMEDLEM Erik Simonsen (Simon) Syvhøjevej 22, 5260 Odense S 65 95 96 05 EAS@Odense.DK

FOLKETINGSKANDIDAT Søren Steen-Jensen Klostergade 29, 5600 Faaborg 62 61 05 88 info@soeren-steen-jensen.dk

MIDTPUNKT midtpunkt@radikale.dk

WEBMASTER odenseweb@radikale.dk

15


Lederen

Kommende arrangementer Mad og kultur - Mandagsmøde En god diskussion sammen med god mad - hvad kan være bedre? Mandagsmødet i oktober bliver helt specielt. Kandidat til byrådet Bakhtyar Baram inviterer ORVs medlemmer til en diskussion om det multikulturelle samfund over et bord dækket med mad fra Mellemøsten. Bakhtyar har også inviteret folketingsmedlem Marianne Stentebjerg som kommer og giver sin mening. Tilmelding er nødvendig inden 29. september og sker til Bakhtyar på tlf. 6615 3737 eller på odense@radikale.dk. Sted: Stenløsevej 110, 5260 Odense S. Tid: Kl. 19.30-21.30. Valgkampsmøde Kommunalvalget er den 20. november. Den 3. oktober blæser vi for alvor valgkampen i gang. Kandidater og aktive mødes og diskuterer hvordan valgkampen skal gribes an. Sted: Salen, Badstuen, Østre Stationsvej 26, 5000 Odense C. Tid: Kl. 19.3021.30. Intromøde Hvis du er ny i ORV eller bare gerne vil vide mere om ORVs arbejde, så kom til Intromøde. Formanden orienterer om foreningens opbygning og mulighederne for gøre sin indflydelse gældende. Byrådsmedlem Erik Simonsen og en af vores folketingskandidater fortæller om hvorfor de er aktive i politik, og vi afslutter med en politisk diskussion. Tilmelding til formanden på tlf. 66177753 eller odense@radikale.dk Sted: Læssøegade 1, 3.sal, 5000 Odense C. Tid: Kl. 19.30-21.30.

14

Diskussionsklub Så diskuteres der igen politik på Carlsens Kvarter, Hunderupvej 19. Det sker den 9. oktober kl. 20.00. Aftenens emne er “Hvordan sikrer vi os politisk indflydelse?”. Passer det, at Det Radikale Venstre enten sidder i regering eller regerer? Og i så fald: Passer det, at vi som parti kan stille os indifferent over for enhver form for udvikling? Yderligere oplysninger Thomas Gudjonsson for flere oplysninger: tlf. 6614 5510 eller thomas@gudjonsson.dk. Mediekursus - TV Fyns radikale Venstre afholder mediekursus med fokus på TVmediet. Hvordan får man kontakt til TV-journalister og hvordan skal man opføre sig på skærmen? Det er teamet for mediekurset den 20.oktober. Kurset er for alle, men specielt rettet til kandidater. Kurset starter allerede kl. 9.00 og varer til kl. 18.00 med efterfølgende middag. Men erfaring siger, at det er tiden værd! Tilmelding til på 6617 7753 eller odense@radikale.dk. Kurset foregår i FOs lokaler i Odense, Vestergade. Køb den så!!! Årsplakat Salget af årsplakaten går godt, men det kunne gå bedre. Plakaten er malet af den Sydfynske kunstner Else Hinke. Plakaten har målene 61 x 43 cm og den koster 75 kr plus evt. forsendelsesomkostninger. Plakaten kan købes ved henvendelse til Kassereren (se modsatte side). Plakaten vil også være til salg ved ORV's møder i efteråret.

LÆS MERE PÅ www.radikale.dk/odense

Om Radikalt Midtpunkt Radikalt Midtpunkt er medlemsblad for Odense Radikale Venstre. Bladet udgives af Odense Radikale Venstre og udkommer cirka 4 gange årligt. Radikal Midtpunkt udsendes gratis til foreningens medlemmer, aviser og biblioteker. Redaktion Ansvarshavende Redaktør for dette nummer (nr.3, 2001) er Bentt Løwe Nielsen. Redaktionen består iøvrigt af Jacob Pedersen, Thor Schliemann, Rasmus S. Larsen og Lotte Jack. Georg Sørensen har læst korrektur. Redaktionen er åben, så hvis du har lyst til at være med så send en mail til midtpunkt@radikale.dk Deadline Deadline for næste nummer er 3. november, 2001. Indlæg Indlæg sendes på email til midtpunkt@radikale.dk eller til Bentt Løwe Nielsen, Læssøegade 1, 3., 5000 Odense C. Forside Forsidebilledet er taget i Oregon Dune, USA. Copyright Kodak 2000. Tryk m.m. Radikalt Midtpunkt trykkes af Nico Reklame, Storegade 7, 2. 6740 Bramming, tlf. 7517 4315 og er sat i Adobe PageMaker 6.5 med Verdana og PosterBodoniBT. Oplag: 300 stk

skaber og sikre de gode rekreative områder. En naturforvaltning vil også kunne medvirke til at sikre vores grundvandsressource ved at støtter skovrejsning og til at sikre miljørigtig adfærd gennem en styrkelse af oplysningen til borgerne og virksomheder. Byen for borgerne En af de ting der står nærmest mit eget hjerte i de næste fire år, er at udvikle Odense så det for alvor åbner sig og bliver en by for borgerne. Vi skal arbejde for, at havnen bliver en del af bybilledet og at der åbnes mulighed for bebyggelse på havnefronten. Havnen skal være et sted hvor byens borgere og gæster samles. Bunker af forslag Der er bunker af andre gode forslag i vores program, som for eksempel forslaget om at skabe et ro-stadion ved Stige Ø, etablering af et forum hvor erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og borgere kan mødes og skabe ideer, og at gøre lokalplaner lettere tilgængelige for borgerne. Tilsammen vil alle disse forslag skabe et fornyet Odense – et åbent Odense med massere af liv. En by for borgerne! Mød op! Fremtiden er over os. Vi har en masse gode forslag til, hvordan vi sikre, at den bliver god for Odense og for Odenses borgere, men vi har brug for dig til at hjælpe! Mød op den 3. oktober. Samlet kan Odense radikale Venstre gøre dette valg til en succes og til en ny fremtid for Odense!

3


Mediekursus

Mand bider hund! Det radikale Venstre har et problem: Hvordan bliver vi synlige? Fyns radikale Venstre vil gøre noget ved det! Af Maiken Røder, Radikale Studerende Valgkampen er fløjtet i gang, men Det radikale Venstre har et kæmpe problem: Alt for få stemmer på os og endnu færre kender vore kandidater! I stedet for blot at trække på skuldrene og lade to og fire være lige har amtsbestyrelsen, med næstformanden Gert Dyrn som den bærende kraft, besluttet at arbejde målrettet med synliggørelsen af Det Radikale Venstre på Fyn. Medieseminar Det første skridt på den lange vej blev taget lørdag d. 22 september, hvor der blev afholdt det første af mange seminarer. Dette seminar tog udgangspunkt i det faktum, at valgkampen er i gang, og at det er nu, kandidaterne til de forskellige valg skal ud og markere sig. Derfor var målsætningen med seminaret, at alle deltagere skulle gå hjem med en reel viden om, hvordan man kommer i de skrevne medier - og hvordan man skaber overskrifter. Holbæk Amts Venstreblad Til lejligheden havde Gert Dyrn inviteret ansvarshavende redaktør på Holbæk Amts Venstreblad, Mogens Flyvholm, som skulle give deltagerne en indsigt i den journalistiske virkelighed: Hvordan skaber man en positiv kontakt til en

4

journalist? og hvad er - for journalisten - en god historie, der er værd at trykke? Kend en journalist Den positive kontakt til journalister skabes indledningsvist med korte skriftlige henvendelser, som journalisten hurtigt kan behandle. Efterhånden kan man ringe og få en snak med journalisten, når man har en god historie, der kan lette hans nyhedsjagt. - Her er det så vigtigt, at historien fremkommer på baggrund af din egen kontaktflade, som journalisten jo er afskåret fra. Dermed er det ikke (som udgangspunkt) politisk stof, der skal være baggrunden for din henvendelse. Hav noget på hjertet Det største medierelaterede problem for Det radikale Venstre er ifølge Mogens Flyvholm den radikale selvopfattelse: Vi er noget så fornuftige og eftertænksomme og sætter os altid grundigt ind i et problem, før vi melder ud med en løsning! Problemet ligger i, at denne selvopfattelse tvinger radikale skribenter til at være så nuanceret, at de så at sige taler problemet ihjel: Det er ganske enkelt ikke interessant for en journalist. Skal journalisten gøres interesseret, er hovedreglen, at meddelelsen skal gøres kort og konkret. Budskabet først Hvis det er helt umuligt for kandidaten at undlade alle mellemregninger, skal hoved-

Formandsvalg 2001 i forhold til sekretariatet og folketingsgruppen. Ifølge Jakobsen bør landsformanden vha. debatoplæg spille op til gruppen - dog uden at konflikte med denne! fremfor blot at tage sig af den daglige realpolitik. Inspirationskilden til dette er bl.a. Anders Samuelsen. På landsmødet lagde Jakobsen dog større vægt på landsformandens synlighed, resultater og evne til at lytte. Han ønskede på ingen måde at være en kontrollørtype i forholdet til partiets organer. Som Bald kritiserede også Jakobsen mediernes delansvar for, at folk i dagens Danmark ganske vist interesserer sig for politik, men ikke partipolitik. De danske partier har dog en fremtid, men ikke som strømlinede og topstyrede organisationer. “Medlemmer, der kommer til det Radikale Venstre, skal have mulighed for en lille bitte smule mere indflydelse”. Elitisme og etik Lone Loklindt fandt, at de væsentligste egenskaber for landsformanden er at kende partiets organisation samt de lokale forskelle; at udvise ydmyghed og lytteevne og samtidig styrke og vedholdenhed. Endvidere beklagede hun partiets elitære image, der medvirker til, at det vinder så ringe genklang hos bl.a. selvstændige erhvervsdrivende. Til gengæld bør vi kunne kompensere for de få medlemmer gennem disses store engagement. Loklindt fremhævede betydningen af nutidens spirende bevidsthed i befolkningen

om nødvendigheden af internationalt engagement, bæredygtighed og etik. I debatten har Loklindt desuden markeret sig med et forslag om at åbne for flere diskussioner om det Radikale Venstres etiske grundlag - hvorfor altid fritstille medlemmerne i følsomme sager såsom dødsstraf, hvis det skaber uklarhed om partiets standpunkter? Et udspil, der nu ikke blev markeret særlig stærkt på landsmødet. Valgkamp! Ikke færre end tre afstemninger skulle der til, før det endelige resultat var på plads, da ingen af de tre kandidater kunne samle absolut flertal eller valgte at trække sig. I tredje runde - mellem de to højestscorende - blev det næsten dødt løb mellem Torsten B. Jakobsen og Søren Bald, der endte med at gå af med sejren med sine 184 stemmer mod Jakobsens 177. Men som Bald fremhævede efter afgørelsen, gælder det nu om at samle kræfterne om de forestående tre valg og ikke landsformanden. Samtidig serverede han et “valgløfte”, der lod til at falde i god jord: Ikke på nogen måde at blande sig i udformningen af de lokale valgforbund!

eNyheder? Nu kan du få nyheder fra ORV via email. Se på www.radikale.dk/ odense/nyhedsbrev for mere information og tilmelding.

13


Formandsvalg 2001

Ny Landsformand Årets radikale landsmøde bar selvsagt præg af de nylige terroraktioner mod USA. Men trods alt bød det også på meget andet end dybtfølte sympatierklæringer med ofrene. Af Rasmus S. Larsen Den korte præsentation af kandidaterne bød dog ikke på overraskende udspil i forhold til det syn på landsformandens rolle samt mærkesager i øvrigt, som de tre har turneret rundt med gennem den sidste måned. Pragmatiske slagord Søren Bald har i debatten givet udtryk for en ret pragmatisk opfattelse af landsformandens rolle. Set med Balds øjne består den i at navigere mellem folketingsgruppen og bestyrelsen i “det radikale tokammersystem” - uden en cocktail af spindoktorer og medieanalytikere. Og dette forudsætter interne kompromisser. Der er intet galt med visioner - men som i hele det Radikale Venstre er formandsposten bestemt af en gensidig vekselvirkning mellem drømme og realpolitik. “Fornuft, følelse og frisind” må derfor afbalanceres indbyrdes ved hjælp af gode argumenter. Denne indstilling blev endnu en gang gjort til tema i Balds valgtale. Han citerede en gammel kollega for at have kaldt

12

ham “kritisk, konstruktiv og loyal”; et slogan der også går igen flere steder på hans hjemmeside www.bald.nu. Fundamentale udfordringer Desuden lagde han vægt på det europæiske samarbejde, som desværre endnu ikke er et folkeligt projekt. Men netop derfor er det nødvendigt, at det Radikale Venstre overvejer “nye systemskifter” samt muligheden for at gennemføre en grundlovsændring, lægger vægt på Østeuropas situation og ikke mindst et “stærkt, inspirerende idegrundlag”. Og vi har en ”fundamentalistisk” pligt til at varetage de demokratiske værdier. Den sidste bemærkning mindede om kandidatmødet på Odense rådhus den 15. august, hvor såvel Bald som Torsten B. Jakobsen nåede at erklære sig for ”demokratiske fundamentalister”. Men her blev udtrykket fulgt af en diskussion, hvor Bald tog klart parti for det repræsentative demokrati fremfor folkeafstemninger (såvel i EU- som abortspørgsmål), mens Jakobsen og Lone Loklindt var mere positive overfor folkeafstemningsideen - i det mindste på det rent lokale plan. Denne forskel blev dog ikke fremhævet på Landsmødet. Ren profil efterlyses Torsten B. Jakobsen har efterlyst en renere radikal profil og er gået klart ind for at styrke landsforbundet

Mediekursus budskabet /konklusionen rykkes fra slutningen af meddelelsen til de første linier. Dermed bliver skaden begrænset, hvis journalisten ikke læser hele meddelelsen - og der er større chance for, at han rent faktisk når til vejs ende, da han hurtigt kan vurdere, at der er tale om en god historie. Den gode historie Den gode historie er først og fremmest kendetegnet ved at være relevant: Det nytter ikke noget, at formålet med henvendelsen er at få stemmer til et valg. Den gode historie tager altid udgangspunkt i, hvad vælgerne opfatter som værende interessant - og så skal historien være visionær! Deltag i seminarerne På seminaret arbejdede vi med konkrete problemstillinger ud fra Mogens Flyvholms oplæg, som selvfølgelig indeholdte langt flere detaljerede, gode råd til de enkelte kandidater. Resultatet er, at alle deltagere nu har et langt bedre grundlag for pressekontakt - til gavn for hele partiet. Plads til det sociale Ikke nok med det: Seminaret foregik fra kl. 9.00 - 18.00 med efterfølgende middag, hvilket gav gode rammer for at lære hinanden lidt bedre at kende, så bl.a. kandidater i Odense nu også har en ide om, hvad der sker på Langeland. Det er et godt udgangspunkt for et stærkt samarbejde på tværs of kommunegrænser, der kan løfte Det Radikale Venstres profil på hele Fyn.

Seminar om TV Allerede d. 20. november samles vi igen. Også denne gang er det medierne, der er på dagsordenen, men denne gang er det TV: Hvordan kommer vi i det? og hvordan styrer vi et interview på den bedst mulige måde? Alle radikale på Fyn er velkomne til dette arrangement og alle fremtidige seminarer, så det er bare at tilmelde sig ....

Kan du li’ at lave DTP? Radikalt Midtpunkt mangler stadig en tovholder til at sætte bladet og søge for udsendelsen. Så hvis du har mod på det, så send en mail til midtpunkt@radikale.dk eller ring på 6617 7753 (Bentt Løwe Nielsen).

Webmaster? ORVs hjemmeside trænger til nyt blod som vil være med til at udvikle siderne og på længere sigt måske overtage ansvaret. Hvis du tror det er noget for dig, så send en mail til odenseweb@radikale.dk

5


Interview “Vi skal tro på fremtiden” Interview med Lise Tofthøj, nummer 2 på byrådslisten Interview af Thor Schliemann Lise er den anden af ORV’s tre spidskandidater til kommunalvalget. Hun er født i 1957 i Nørre Sundby og er læge. Under sit medicinstudium i Århus, hvor hun blandt andet deltog i Moderate studerende’s arbejde, mødte hun Kristian Grønbæk Andersen (den radikale spidskandidat til amtsvalget 2001), som hun i dag har fire børn med. Efternøleren Freja på fire år, samt Anders, Karen og Kirsten på hhv. 13, 16 og 18 år. Lise har været med i ORV lige siden hun flyttede til Odense i 1983. En ægte radikaler Dette interview handler om Lises baggrund og engagement i de politiske emner. Under interviewet stod det klart at hun har god indsigt i ORV og lokale forhold. Dette kendskab har hun især fra sit arbejde i baggrundsgruppen for vores nuværende medlem af Odense byråd, Erik Simonsen (hvem er Erik Simonsen?). Engagement og lyst til at deltage i såvel politisk arbejde som debattør præger i høj grad Lises personlighed. Hun er en ægte radikaler som lægger vægt på de menneskelige værdier. Behandling af ældre Af politiske spørgsmål er sociale forhold det som optager hende

6

mest, men hun er på ingen måde begrænset af det. Hun ser at der er en stor opgave i at forbedre de sociale og sundhedsmæssige forhold i Odense. Hendes mærkesag er vores behandling af ældre. Personlig frihed Vi er i dag på ingen måde gode til at behandle vores ældLise Tofthøj re og især slår hun hårdt ned på vores manglende omsorg af ældre på plejehjem. Jeg vil gerne genfortælle nogle af de meget levende historier Lise fortalte mig om de begrænsninger i personlig frihed vi i dag udsætter de ældre medborgere for. Den syge moster Et eksempel er at vi ikke giver de dårligt gående ældre en reel mulighed for at gå en daglig tur. Lise nævnede her som eksempel sin mors moster, som var åndsfrisk langt over de halvfems. Hun kom sig fint efter at have brækket hoften. Hun boede et sted hvor det ikke var nemt at færdes med rollator og valgte derfor at komme på pleje-

10 spørgsmål Ti spørgsmål til en radikal

I hvert nummer stiller Lotte Jack ti spørgsmål til en markant lokal radikal. Denne gang er det formand for flygtning-indvandrerådet Ahmed Bozo. 1) Hvorfor blev du radikal og ikke f.eks SF er eller DF er? Jeg blev radikal, fordi jeg tror på frisind hos mennesker og fordi jeg befinder mig et sted mellem partierne på højre- og ventrefløjen. Og fordi jeg ikke kan finde mig i, at mennesker behandles og vurderes forskelligt. Jeg er en dialogens mand, jeg tror på dialog mellem mennesker, og af den grund ser jeg mig selv som radikal og ikke SF’er eller DF’ er. 2) Hvem - eller hvad er din største inspirationskilde, hvem? Min største inspirationskilde er mennesket, hvor jeg lægger vægt på menneskelige værdier og tager udgangspunkt i store fredsidealister som Ghandi, Nelson Mandela og John F. Kennedy. 3) Hvilke er din lokale mærkesager? Jeg har to lokale mærkesager. Den ene er integrationsprocessen, hvor jeg arbejder på at integrere flygtninge og indvandrere i det danske samfund og skabe en positiv ligestilling. I den sammenhæng lægger jeg vægt på de Radikales grundprincip om frisind. Min anden lokale mærkesag er børne- og ungeområdet. 4)...landsdækkende mærkesager? Mine landsdækkende mærkesager er børne- og ungeområdet hvor jeg dels tænker på det mere faglige dels på et område som børns rettigheder i samfundet. En anden mærkesag for mig er Danmarks udenrigspolitik. Her synes jeg at jeg har erfaringen og vil derfor gerne bidrage med min indsigt.

5) Hvad synes du vi skal bruge EU til? Jeg synes, at man kan bruge EU til mange ting. For det første kan man bruge EU som en domstol for lighed, ligeværd og ligestilling mellem mennesker i verden. For det andet som en stærk virksomhed, som producerer demokrati til ikkedemokratiske lande. 6) Hvilken af de radikale mærkesager gør dig mest glad? Den radikale mærkesag, som gør mig mest glad, er flygtninge- og indvandrerpolitikken, hvor der føres en politik, som efter min mening kan stå som forbillede for de andre partier i det danske politiske spektrum. 7) Hvad bruges der efter din mening alt for lidt tid på i dansk politik? Efter min mening bruges der både i Det Radikale Venstre og i resten af dansk politik alt for lidt tid på udenrigspolitik. Jeg synes, vi har mange ressourcer at give af i udenrigspolitikken, f.eks dansk demokrati og ligestilling 8) Hvilken diskussion er så dansk politiks mest overflødige? Jeg synes ikke, der kan findes en diskussion, som er ikke er nødvendig alle diskussioner er nødvendige, for enhver diskussion har sin betydning og man bliver klogere af den. 9) Hvis du fik en stor pose penge, hvor skulle den så bruges? Ja, hvis jeg får en stor pose penge, vil jeg først løse mit eget boligproblem, for faktisk bor jeg meget dårligt lige nu. Resten vil jeg give til Red Barnet og forskellige menneskerettighedsorganisationer. 10) Hvis du pludselig en dag uventet fik tre timer til overs, hvad ville du så bruge dem til? Jeg bruger min fritid til at være sammen med familien, men hvis jeg sådan pludselig får tre ekstra timer, bruger jeg som regel en til at læse faglitteratur, en til at lege med mine børn og en til at slappe af og se TVavis.

11


Værdier i praksis Den pæne og smukke løsning på det er naturligvis at sige, at vi må se at få ændret folks fordomme, så arbejde og identitet ikke er så snævert forbundet. Den realistiske løsning er derimod er at skaffe dem et job. Nedarvede forestillinger ændrer man ikke sådan fra dag til dag.

det er årsagen til en stor del af den udsigtsløse aktivering. For i stedet for at interessere sig for, om den arbejdsløse med aktiveringen reelt forbedrer sine muligheder for at komme tilbage til arbejdsmarkedet tvinges AFs ansatte med denne regel til at fokusere på egne succeskriterier.

Meningsløs aktivering Vi har i øjeblikket rekordlav arbejdsløshed, og på den baggrund kunne vi vælge at læne os tilbage og konstatere, at det altsammen er såre vel. Men der er et problem i, at det (sat lidt på spidsen) nærmere er på trods end på grund af den offentlige arbejdsformidling. Ingen tvivl om at de ansatte på AF gør, hvad de kan med de muligheder, de har, men reelt oplever de fleste, at det der formidles er aktivering og ikke jobs. Ikke alene aktivering, men almindeligvis udsigtsløs, ja meningsløs aktivering, der i realiteten får den arbejdsløse til at føle sig endnu mere marginaliseret. En vandring fra det ene kursus til det andet uden tiltro til, at det fører til noget som helst

Stor og vigtig opgave Kravet om 75% aktiveringstid, der kan være mere end svært at nå, kommer til at betyde mere end det reelle indhold. Det er gennemskueligt for de fleste og ikke fremmende for den arbejdsløses selvrespekt. Derfor bør denne regel væk og aktivperioden erstattes af en jobformidlingsperiode, der ikke blot varetages af AF, men af forskellige typer af udbydere. Den arbejdsløses A-kasse, private, formidlingsbureauer, men også gerne AF. Hvem som helst, der er i stand til at hjælpe den arbejdsløse. Det er en så stor og vigtig opgave, at der ikke er nogen grund til ikke at alliere sig med flest muligt i kampen for at få den løst.

F ra aktivering til jobformidling Derfor er jeg meget glad for de tanker, min gode partifælle, Anders Samuelsen, har gjort sig omkring dette emne. Her er et forslag med perspektiv i. Det kan ganske kort karakteriseres som en ændring fra aktivering til jobformidling. Efter et års arbejdsløshed vil den arbejdsløse, som det er i dag, træde ind i det, der kaldes aktivperioden. Her kræves det, at den arbejdsløse er i aktivering mindst 75% af tiden, og

10

Individuelle hensyn Opgaven er nemlig ikke at bevare et system, der tydeligvis har funktionsvanskeligheder, men at tage individuelle hensyn til de arbejdsløse, der ikke alene har brug for et job, men også at få en positiv, selvstændig identitet tilbage. Det er afgørende ikke bare set med økonomiske briller, men også med menneskelige, så længe status, identitet og selvværd fortsat er så snævert forbundet med tilknytning til arbejdsmarkedet.

Interview hjem. Desværre er forholdene mht. daglig motion begrænset til at åbne og lukke vinduerne samt at gå rundt i sin egen lille stue på plejehjemmet. Der var ingen blandt personalet der gav hende mulighed for at komme udenfor at gå på fællesarealerne. Hun kom kun udenfor når familien var på besøg. Folks fordomme Lise kan fortsætte med historier af samme skuffe - desværre. Og hvad værre er, vi har sikkert alle en eller flere lignende historier om mishandling af vores ældre familiemedlemmer. Mishandling er måske et hårdt ord, men vi er ikke gode til at behandle ældre. Det er Lises mærkesag, det er her hun vil lægge hovedparten af sine kræfter - at forbedre ældres vilkår. Bøgerne er udaterede Forebyggelse er et af de andre vigtige emner indenfor ældreplejen hun ønsker at styrke. Børnene er nu ikke glemt, for Lise ønsker også at forbedre de forhold børn har i såvel børneinstitutionerne som i skolen. Blandt andet skolernes vedligeholdelse samt bøger og andet materiale der skal fornyes. Der er for mange eksempler på at bøgerne er udaterede. Endvidere mener Lise at man gør alt for lidt ud af faget historie. Hun vil vægte historieundervisningen meget højere end den bliver i dag. Eleverne bør efter Lises mening have en meget bedre fornemmelse af det kronologiske forløb i historien. Sådan som det er i dag, slår man jo bare ned på tilfældige steder i historien uden at det hænger sammen.

Alternative børnehaver Lise mener at man skal tænke meget mere utraditionelt med hensyn til daginstitutioner. For eksempel alternative børnehaver som skovbørnehaver, naturbørnehaver og idrætsbørnehaver, altså børnehaver som tør eksperimentere mere. Mange børnehaver er meget kvindestyrede og aktiviteterne er for traditionelle med hensyn til beskæftigelse af børnene, såsom at synge, tegne, male og sidde i rundkreds. Disse beskæftigelser er selvfølgelig udmærkede, men børnene har også brug for andre, mere fysisk krævende aktiviteter som f.eks. at klatre i træer, løbe om kap, spille fodbold osv. Dette er et lille udpluk af Lises tanker om børn og børns vilkår i dagens Danmark. I byrådet Endelig vil jeg nævne et par andre af de emner Lise vil tage hånd om når hun kommer i byrådet. På kultursiden ønsker hun Hollufgård bevaret og eventuelt udbygget med ældreboliger. Bedre markedsføring af museer o. lign. aktiviteter. Til gengæld er det ikke på det finkulturelle område at vi skal finde Lise som forkæmper. Lise har masse at byde på Hun har mange idéer til at forbedre integrationen af flygtninge og indvandrere i dagligdagen og i erhvervslivet. Bl.a. kræver hun at socialt boligbyggeri skal spredes meget mere ud over byen og ikke klumpes sammen tilfældige steder. Jo, Lise har masse at byde på, og hun vil være en god repræsentant for Odense radikale Venstre.

7


Værdier i praksis

De kasteløse Vores syn på identitet og arbejde marginaliserer de arbejdsløse, og aktiveringsordningerne afhjælper ikke denne marginalisering. Af Marianne Stentebjerg, MF Ved den nys afholdte, noget kaotiske Verdenskonference om racisme, der fandt sted i Durban i Sydafrika, var et af de punkter, der forsvandt noget i debatten om skyld i Mellemøsten og slaveriets fortrædeligheder, behandlingen af dalitterne eller de kasteløse. Udsættes for vold og overgreb Indien bryster sig med rette af at være verdens største demokrati, men landet har et grundlæggende og dybt udemokratisk problem: de kasteløse. Dalitterne, de kasteløse som udgør over en fjerdedel af befolkningen er ganske enkelt retsløse og diskrimineres i et omfang, vi slet ikke fatter. De udsættes for vold og overgreb uden konsekvenser for udøverne, de er stort set ejendomsløse, uden uddannelse, politisk indflydelse, og selv staten og dens institutioner ignorerer deres forhold fuldstændig. På grænsen af samfundet Dalitterne er socialt stigmatiserede af alle andre grupper i det indiske samfund. Grupper eller rettere kaster, der gennem århundreder har vænnet sig til at opfatte dalitterne som nogle, der bevæger sig på grænsen af eller uden for

8

samfundet. Det er en holdning, der ikke kan forandres fra den ene dag til den anden. De danske dalitter For en dansker er sådan et samfundssyn næsten umuligt at forstå, og vi har da heller ikke noget, der bare kommer i nærheden af de indiske kasteløses situation. Men alligevel kender vi også her i landet til nedarvede forestillinger, der er så vedholdende, at de gennemsyrer vores Marianne Stentebjerg måde både at tænke og handle på, at de er til dyb gene for de grupper, der er genstand for dem. En af de grupper er de arbejdsløse. Arbejdet bærer lønnen i sig selv I middelalderen begyndte man at inddele dagen i tider for arbejde og tider for bøn, noget som har haft fundamental betydning for vestlig kultur lige til i dag. Ikke alene har det givet os en optagethed af tiden og dens brug, der sommetider nærmer sig det maniske, det har først og fremmest betydet at arbejde i vores kultur har fået en etisk dimension, der for så vidt har løsrevet arbejdets indhold fra det rent funktionelle. Det har blandt

Værdier i praksis andet fået udtryk i forskellige danske fyndord. „Arbejdet bærer lønnen i sig selv“, „arbejde adler“ eller formuleret med negativt fortegn, „lediggang er roden til alt ondt“. Sagt på en anden måde: man flytter ikke bare store sten på marken, blot fordi den ligger i vejen for ploven, og det derfor er mest praktisk at få den fjernet inden, det går ud over skæret“. Man flytter den også, fordi det er karakterstyrkende og identitetsskabende at gøre det. „Hvad laver du?“ „Hvad laver du?“, spørger vi, når vi ønsker at danne os et indtryk af en person, vi møder for første gang. Vi tager det nemlig for givet, at der i stort omfang er et sammenfald mellem personlighed og beskæftigelsessituation. Man ved mere om, hvem personen er, hvis vi ved, hvad han laver. De fleste af os føler, at det , vi laver, i høj grad er med til at definere vores personlighed. Mere end livet I Danmark, i den vestlige verden som sådan, er det at arbejde altså andet og mere end et middel til at opretholde livet . Vores arbejde er med til at definere os, det giver os en rolle i forhold til andre. Om det overordnet set er godt eller skidt er ikke så let at sige. Vi er selvfølgelig alle enige om, at det er nødvendigt at arbejde ikke alene for at opretholde eget liv, men også for det velfærdssamfund, vi har bygget op. Fattige er dovne Så langt så godt. At denne arbejdsetik og selvforståelse ikke bare er samfundsopbyggende, men også

kan have en slagside, viste sig blandt andet ved Dansk Folkepartis årsmøde, hvor Mogens Camre fik perverteret opfattelsen til, at „vi I-landene - er rige, fordi vi gider arbejde, mens de (U-landene ) er fattige, fordi de ikke gider“. Rammes af fordomme Det er heldigvis så langt ude på overdrevet, at det trods alt kun er få, som tager den slags idioti alvorligt, men der findes i vores samfund en gruppe, der på baggrund af denne arbejdsetik rammes af vore fordomme om arbejdets status nemlig dem der intet arbejde har, de arbejdsløse. Vi går selvfølgelig ikke rundt og taler højt om at der altid er et arbejde til dem, der vil arbejde, og de, der er arbejdsløse, blot er for dovne til at gøre noget ved sagen. Men arbejdsløshed er meget lavt placeret på statusstigen i dagens Danmark. Både i andres og i egne øjne. Ikke mindst, fordi der er så megen betydningsfuldhed forbundet med dette at have et arbejde. Tab af selvværd Det er ikke ualmindeligt at støde på arbejdsløse, der kan fortælle, at det værste ved deres situation ikke så meget er et spørgsmål om økonomi eller det at få tiden til at gå, men det tab af selvværd, de har i forhold til de andre, der er med til „at holde hjulene i gang“. Det gælder særlig for folk, der er blevet arbejdsløse efter mange år i job. De har i den grad svært ved at acceptere deres situation. De føler, de glider nedad stigen i andres øjne. De er om ikke formelt så reelt vort samfunds kasteløse.

9

RM 3 2001  

Radikalt Midtpunkt 3 2001

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you