Issuu on Google+

Medlemsblad for Odense radikale Venstre

Vælger i mange år I efteråret 1999, hvor flygtningedebatten for alvor "løb af sporet" besluttede jeg mig endnu engang til at melde mig ind i DRV - og gjorde det

Marianne Stentebjerg i Folketinget Af Bentt Løwe Nielsen Næstformand

Thorkild K. Maarbjerg skriver om sine overvejelser førend han blev med af Det Radikale Venstre. Se side 3. Mere svineri Med udgangspunkt i en lidt over 100 år gammel kogebog har Karen Krebs gjort nogle overvejelser omkring anvendelsen af svinet i madlavningen. Se side 6 Kulturen i Odense …. Kulturen er for mig tankens fristed og mangfoldighed er et kodeord, når det gælder tilbud til byens borgere. Erik A. Simonsen skriver om kulturlivet her i byen. Se side 9

Fra 1. februar indtræder Marianne Stentebjerg i det Radikale Venstres gruppe på Christiansborg som afløser for Henrik Svane, som er blevet rektor på det Jyske Musikkonservatorium. Ma(Fortsættes på side 3)

Årgang 29, nr. 4, december 2000


Side 2

RADIKALT MIDTPUNKT

Adresseliste Formand Søren Gommesen, Jagtvej 56 st.tv., 5000 Odense C, tlf. 65910220, mail: odense@radikale.dk Næstformand Bentt Løwe Nielsen, Læssøegade 1 3., 5000 Odense C tlf. 66177753, bentt.l.nielsen@get2net.dk Kasserer Brian S. Elnegaard, L.A. Rings Vej 6, 5230 Odense M tlf. 66143173, mail: bse@vcity.dk Sekretær Jacob Pedersen, Anneholmsgade 1 3., 5000 Odense C, tlf. 66110277, jacpe@hotmail.com Radikal Ungdom Odense, formand Kirstine Tofthøj Andersen, Møllevej 11, 5260 Odense S, tlf. 66151703, mail: kirstine83@hotmail.com WEBmaster Se næstformandens adresse Redaktør Se formandens adresse Byrådsmedlem Erik Simonsen, Syvhøjevej 22, 5260 Odense S, tlf. 65959605, mail: eas@odense.dk 1. kreds, Folketingskandidat Søren Steen-Jensen, Klostergade 29, 5600 Faaborg, tlf. 62610588, mail: info@soeren-steen-jensen.dk/ 2. Kreds, Folketingskandidat Claus, Brodtkorb, "Vestervang", Klostervej 104, 6900 Skjern tlf. 96800084, mail: clausogbodil@get2net.dk 3. Kreds, Folketingskandidat, MF, valgt i Nordjylland Marianne Stentebjerg, afventer flytning tlf. 40948186, mail: Stentebjerg@hotmail.com Folketingsmedlem, valgt i 3. Kreds Dorit Myltoft, Baggersgade 5 2.tv., 5800 Nyborg, tlf. 6530-1088, mail: rvdomy@ft.dk

Om bladet Bladet Radikalt Midtpunkt udgives af vælgerforeningen Odense Radikale Venstre. Det udkommer ca. 5 gange om året og udsendes gratis til foreningens medlemmer, aviser og biblioteker.

Nr. 4, årgang 29, december 2000. Søren Gommesen (ansv). Tryk BJ Tryk Cederfeldtgade 2 5560 Aarup tlf. 6442-1178 fax. 6443-1112 Næste nummer Det er ikke planlagt, hvornår næste nummer udkommer. Alle skrevne formater er velkomne, men indlæg indleveret som e-mail foretrækkes (ingen vedhæftede filer). Indlæg sendes til redaktøren.


RADIKALT MIDTPUNKT (Fortsat fra side 1)

rianne er valgt som suppleant fra Nordjyllands kredsen for Henrik Svane / Marianne Jelved, men har siden april været opstillet til folketinget for Odense Radikale Venstre 3. kreds. Tilbage til Fyn Marianne er sammen med sin mand og to børn netop flyttet tilbage til Fyn efter seks år i Nordjylland. Marianne Stentebjerg er født i 1965 i Assens. Hun er uddannet først som lærer på Odense Seminarium og siden som speciallærer DLH i Aalborg og hun arbejder på Lindholmskolen, Nyborg.

Side 3 Odenseanske Folketingskandidater Søren Steen-Jensen og Claus Brodtkorb. Med det team må ORV siges at være rigtigt godt rustet til et kommende folketingsvalg. Valg til næste år Afslutningsvis vil jeg gerne sige et par ord om det kommende amts- og kommunalvalg. Karen Nøhr stopper som amtsborgmester og Kristian Grønbæk Andersen er opstillet som ny spidskandidat. Kristian kender de fleste som en mangeårig og dygtig formand for Fyns Radikale Venstre. Opgaven med at skulle efterfølge Karen Nøhr bliver vanskelig, men med støtte fra ORV og hele Fyn er jeg sikker på at Kristian kan løfte denne opgave.

Marianne er ikke en politisk novice. Hun har en årrække været aktiv i det radikale venstre, blandt andet som byrådsmedlem, medlem af socialudvalget og I byrådet stiller Erik ”Simon” Simonnæstformand i børne- og kulturudvalget i sen op til endnu en periode. Ved sidste Pandrup Kommune, samt medlem af det kommunalvalg lykkes det Simon at bryRadikale Venstres hovedbestyrelse. de otte års dødvande og fravær fra byråOdense Radikale Venstre er selvfølge- det, men løbet var tæt. Simon behøver alt lig meget glade for denne uventede jule- mulig støtte for at blive genvalgt. Derfor gave og vi ønsker Marianne al mulig vil jeg opfordre alle medlemmer til at held med det nye job. Marianne har lo- møde op til de to medlemsmøder henvet, at hun vil holde en tæt kontakt til holdsvis den 1. februar og den 26. februORV og fra ORVs side vil vi ikke tøve ar på VUC, Jernbanegade – begge dage kl. 19.00, samt til opstillingsmødet den med at bruge Marianne. 22. marts, kl. 19.00 også på VUC. Jeg har lovet Marianne at fortælle Med disse ord vil jeg gerne ønske alle medlemmerne, at man meget gerne må kontakte hende, hvis man har sager, eller ORVs medlemmer en rigtig god jul og spørgsmål man gerne vil have taget op. godt nytår. Marianne kan kontaktes på telefon 4094 Bentt Løwe Nielsen, næstformand 8186 eller email stentebjerg@hotmail. com I folketinget vil Marianne få glæde af ORVs andet folketingsmedlem Dorit Myltofts store erfaring, samt en massiv opbakning fra ORV og fra de øvrige


Side 4

RADIKALT MIDTPUNKT

Vælger i mange år – nu medlem Af Thorkild K. Maarbjerg Medlem af ORV I efteråret 1999, hvor flygtningedebatten for alvor "løb af sporet" besluttede jeg mig endnu engang til at melde mig ind i DRV - og gjorde det. Det kunne ikke være rigtigt, at politikernes og alle vi andres menneskesyn og holdninger til oprigtig medmenneskelighed, og vort retssindelag nu var blevet så flygtigt og dirigeret af overskrifter og meningsmålinger. Tolkning af love og konventioner var så forskellige efter hvor i spektret, det blev betragtet og vurderet. Lige så blev der ensidigt fokuseret på enkeltspørgsmål og hændelser i flygtningeproblematikken frem for de samlede samfundsproblemer.

og tro, som man ville, men der måtte ikke være stor social og økonomisk afstand i samfundet, og de som ikke kunne klare sig, skulle have hjælp. Danmark skulle naturligvis være en aktiv del af verdenssamfundet, og "Det udenrigspolitiske" interesserede mig meget: Jeg var imod blokdannelser i Europa. Vietnamkrigen og Apartheid var jeg i høj grad imod, ligesom jeg var kritisk overfor USAs engagement i de såkaldte U-lande.

Firkantet debat Midt i 60´erne var det hele mere ”firkantet” og EF afstemningen i 1972 lige så, hvor tæt det alligevel var. Men som Højlund har sagt i forbindelse med sine nye bog "Det evindelige forbehold" handlede det jo mere om flæskepriser og Indenrigspolitisk havde SF fået indflymælkekvoter end europæiske tanker. delse og "Det Røde Kabinet" regerede, Som netop stemmeberettiget impone- men blev sprængt, da der for alvor skulle rede Hilmar Baunsgaard, som brugte TV føres ansvarlig økonomisk politik med mediet, som den første. Æraen med Ber- indefrysning af dyrtidsportioner. Økonotel Dahlgaard og Jørgen Jørgensen var misk Demokrati (ØD) var ved at blive ovre, og nu var det Baunsgaard og Karl Socialdemokraternes "vise sten" , og socialisme var mig imod. Skytte, som ledede partiet. Fra en række rejser flere steder i verMit udgangspunkt var socialtliberalt - med frihed til at handle, tænke (Fortsættes på side 5)


RADIKALT MIDTPUNKT

Side 5

man hellere skal melde ud om for meget den , incl. i Østeuropa kendte jeg en del end for lidt. til de aktuelle forhold, Jeg havde boet i Det er spændende at være med i ORV. Vesttyskland midt i 60érne og havde op- Pludselig skal der tages stilling til en lang levet Berlinmuren med BernauerStrasse , række "mindre" ting. - f. eks udlicitering, I Colombia i Sydamerika i begyndelsen Badstuen, kommunens personalepolitik, af 70érne - og betragtet undertrykkelse, og er Simons "alliancer" i byrådet nu ok, fattigdom og negativ u-landspolitik . og, hvad egentlig med lukkeloven ? (Fortsat fra side 4)

RKV regeringen fra 1968-71, efter Hartlings Svanningetale, syntes jeg var ok, selv om dét at være i regering med K var en kamel at sluge. K som havde "koldkrigere" blandt sig og ensidig militaristsik holdning. Optimal indflydelse Skiftet i den parlamentariske støtte i 1982 var også rigtig, syntes jeg, og lige så den nuværende SR regering. Det hele på godt og ondt, men mest det første i de givne politiske situationer. I det hele taget er det min opfattelse at radikale ledere generelt har gjort det godt og virkelig fået meget ud af de mandater, man havde. - Baunsgaards 28 ville dog fylde godt i dag..

Jeg kunne ønske for ORV, at der bliver flere ” senior- medlemmer”, som vil gøre noget, nye som ”gamle”. Det er fint med a) ildsjæle, b) entusiasme og c) holdninger, ellers går det i stå, men der er virkelig også brug for pragmatisme og prioritering - ag kvalitet frem for kvantitet, så netop a + b +c kan føres ud i livet. Jeg er bange for stagnation og manglende dynamik i gennemførelse af ideer og beslutninger. Der må prioriteter og sættes mål, som hele tiden er synlige. Kommunikation og information skal bedres udadtil og indadtil - og nye og inaktive medlemmer skal engageres bedre.

Og selvfølgelig skal der, som altid, Man skal holde sig uden for blokdan- diskuteres og debatteres. nelser og naturligvis sigte på en optimal indflydelse omkring midten. - Ingen "hængekøjepolitik", men en løbende, pragmatisk holdning til mulighederne. Der er selvfølgelig grænser for, hvor langt man skal gå, og man skal altid være klar til at bryde. Bl. a. flygtningepolitikken bevæger sig virkelig omkring den grænse. Græsrødder Jeg, mener at "Radikale græsrødder" og den måde organisationen er bygget op og fungerer på er en garanti for, at social-liberalismen holdes inden for de - om end vide grænser. Samtidig mener jeg


Side 6

RADIKALT MIDTPUNKT

Mere svineri Af Karen Krebs

del af kosten, som tilberedes til folkeholdet. Det anvendes hele året rundt i fersk, Folktingskandidat, Nyborg saltet og røget tilstand. Skinken anses for en stor delikatesse, når den er saltet og I 1888 udgav Louise Nimb sin bane- røget. De bedste skinker er de Westbrydende kogebog. Med kogebogen fik falske, Pommerske, Prager- og Bayonnede private hjems fruer, kokkepiger og skinker." kogekoner en håndbog, der satte dem i Fru Nimb's spirende gastronomiske stand til at præstere store og små midda- madkultur blev totalt fejet bort da Dange. Og med fru Nimb i hånden behøvede mark gik af lave omk.1900 og blev til en man ikke at være født ind i miljøet for at smørfabrik med femtenhundrede mejeritakle det. Hendes systematik og angivel- er, ligeså mange millioner køer som se af såvel danske som franske navne, mennesker og et slør af følgeindustrier sikrede at ingen faldt igennem, men kun- og en eksport på over 100 millioner kg. ne præsentere middagen på det korrekt Faktisk en del mere end idag. Vi spiste skrevne menukort. Fru Nimb's kogebog ikke ret meget af det selv. var til fest, men så sandelig også til hverAntonius dag. Der er opskrifter på store stege, men Grisene blev baconspecialister, men også fornuftig anvendelse af resterne. Hors d'oeuvre kan være østers, men også hvad med skinkerne? En skinke, der er sild. Hun angiver, hvad man stiller op saltet, tørret og evt. røget er jo det ædlemed en skildpadde, hvilken kaviar og ste resultat fra et svinehold. Syd for hvilke trøfler, der er bedst, men med lige grænsen kan man sagtens lave skinker, så stor seriøsitet og grundighed skriver som et produkt i højeste klasse. Heroppe hun om kartofler og makrel. Det er ikke var der kun få som arbejde for sagen. I råvarernes pris det handler om, men de- 1970'erne søsatte Bendt Jacobsen Antonius grisen. Med foretagsomhed og enres kvalitet og rette brug. gagement forsøgte han sig med Saltet og røget skinke "Katenschinken" på dansk. MadskribenGastronomi blev en realitet. Om svi- ten George Kringelbach hjalp med støtte net skriver fru Nimb på samme tid: og råd. Der var det problem at råvaren, "I mere elegante køkkener anvendes skinkerne - ikke fandtes, fordi en baconsvinets kød ikke efter nogen stor måle- gris ikke har sådan nogle. Sammen med stok, men i talrige tarvelige husholdnin- en godsejer og åndsfælle fra Kalundborg ger spiller det en stor rolle, thi det er bil- startede Jacobsen en målrettet avl og ligere og forslår bedre end alt andet kød. længere vækstperiode og nåede frem til I landhusholdningerne er svinet uund- et rigtig flot svin, der vrikkede omkring værligt, her udgør det en hovedbestand- med yppigt svulmende, fyldige og faste


RADIKALT MIDTPUNKT skinker. Antonius Skinkesvin var født. Skinkerne bestod eksamen i Parma, men ironisk nok var der ikke nok kendere til at værdsætte dem herhjemme, så produktionen stoppede. Svinekødet derimod blev en salgssucces som bekendt. Og så

Side 7 kom problemerne. For dukker der en succes, en nyhed op i den danske fødevareverden, så viser det sig at produktudviklings-afdelingerne mange steder er bemandet med "aber og tyveknægte".

Karen Nøhr og Kristian Grønbæk der, højmoser og værdifulde lavtvandAndersen medvirkede til udarbejdel- sområder for vore efterkommere. sen af følgende udtalelse Nogle vil indvende, at der også forekom iltsvind, før landbruget beSvineproduktion gyndte at bruge kunstgødning, og da Det Radikale Venstres Hovedbesty- der kun var nogle få husdyr på den relse opfordrer regeringen til at over- enkelte gård. Det er rigtigt, men hypveje et midlertidigt stop for nye tilla- pigheden og omfanget af iltsvindet delser til udvidelse af svineproduktio- var meget mindre, Vi finder det nuvænen. Forbudet skal være landsdæk- rende omfang af iltsvind uacceptabelt. kende og gælde, indtil der er gennemIltsvindet forekommer, selvom der ført en ny miljøhandlingsplan, der medfører, at udledningen af specielt er gennemført to miljøhandlingsplanitrat og fosfat fra landbruget reduce- ner for landbruget, som har måttet tåle både økonomiske byrder og mere bures meget markant. reaukrati. Det er derfor heller ikke tilBegrundelse fredsstillende for landbruget, at udsivAmterne skal give tilladelse til en ningen af kvælstof, som er den vigtiglandmand, som ønsker at udvide svi- ste faktor, ikke er faldet i noget nævneproduktionen, hvis denne i øvrigt neværdigt omfang. opfylder lovens krav, bl.a. til beskytIndustrien og forbrugerne har brugt telse af natur og miljø, krav til areal ca. 20 mia. kr. til deres del af miljøpr. dyreenhed, gylleopbevaring, gød- handlingsplanen. Isoleret set har denningsregnskab mv. og ejendommen ne indsats virket. Det er derfor uacligger i det åbne land, hvor der ikke er ceptabelt, at handlingsplanen for landusædvanlige nabogener. bruget ikke virker. Resultatet af en udvidelse af svineproduktionen med dagens teknik er ikke acceptabelt for en række af vore mest værdifulde natur- og vandområder. Der er fortsat store problemer med iltsvind i de indre danske farvande. Rent grundvand er enestående i verden. Vi skal derfor bevare vore he-

I dag foregår en meget stor del af svineproduktionen på noget, der med rette kan kaldes industrilandbrug. Vi bør derfor betragte gyllen som et affaldsprodukt, som kan give alvorlige skader på vort fælles miljø, hvis det (Fortsættes på side 10)


RADIKALT MIDTPUNKT

Side 8

Kommunalvalgkamp 2001 Forberedelserne til kommunalvalget i 2001 er i fuld gang. En god valgkamp forudsætter medlemmernes deltagelse og derfor indkaldes der til

Medlemsmøde Torsdag den 1. februar 2001 kl. 19.00– 22.00 og Mandag den 26. februar 2001 kl. 19.00– 22.00 På møderne diskuteres mærkesager og valgprogram for det kommende kommunalvalg. Det er vigtigt at programmet bliver bredt funderet og derfor er det vigtigt at møde op.

Opstillingsmøde Torsdag den 22. marts 2001 kl. 19.00 –22.00 På opstillingsmødet sammensættes kandidatlisten for liste B. Der udsendes senere en indkaldelse til dette møde. Eventuelle kandidater kan i mellem tiden kontakte formand Søren Gommesen eller byrådsmedlem Erik Simonsen. Alle møderne foregår på VUC auditoriet Jernbanegade 20 5000 Odense C Det er ikke tilladt at parkere i gården.

Vel mødt


RADIKALT MIDTPUNKT

Side 9

Kulturen i Odense, Odense i kulturen. Af Erik A. Simonsen Medlem af Odense Byråd. Odense har et kulturliv, byen med rette kan være stolt af. Åbenlyse gevinster er naturligvis H.C. Andersen, Carl Nielsen,Brandts for at nævne de største blandt de gamle kendinge. Det sidste flotte skud på stammen er Den Fynske Opera, der allerede nu nyder stor anerkendelse. Teaterhuset på filosofgangen, hvor operaen har fået bopæl er alle tiders sted for store og små. Opera og børneteater mm. under samme tag, det er da en fin kombination ! Et smukt symbol på bredden i kulturpolitiken !

Tankens fristed Jeg glæder mig meget over, at Odense er ved at blive en rigtig Festivalby. En Kulturen er for mig tankens fristed og bred vifte af minifestivaller afløser hinanden i årets løb til glæde for byens bor- mangfoldighed er et kodeord, når det gælder tilbud til byens borgere.- Det kan gere og turisterne. der selvfølgelig formuleres mange Og så er der Odense Teater ! Ja det er kloge ord på, men jeg er ærlig talt lidt simpelthen et dejligt sted ! Flot bygning, skeptisk ved en flot og forkromet dejlig atmosfære, når publikum møder formuleret kulturpolitik med efterfølgenglade op til de mange fremragende for- de handlingsplaner med hvem, der gør stillinger.- Et teater er simpelthen et hvad, hvornår ! must !! Det springende punkt er: Hvor mange Odense Symfoniorkester leverer klas- penge skal være bundne og hvor mange sisk musik på internationalt niveau og frie? Ingen af os ønsker at undvære den trækker også mange mennesker til huse.- perlerække af kulturhuse, der gennem de Og så får vi ind i mellem også lejlighed sidste 25-30 år er skudt op rundt omtil at høre de store kunstnere fra udlan- kring i byen. Her tænker jeg på Badstudet ! en, Grønlænderhuset, Internationalt hus, (Fortsættes på side 10)


Side 10

RADIKALT MIDTPUNKT

Studenterhuset, beboerhuse osv. - men ten ! problemet er, at kreativiteten koster penMangfoldighed nævnte jeg også. Det ge. er et kodeord for Det radikale Venstre og For få taler om bibliotekerne som kul- specielt her, når det gælder kulturen, så turinstitutioner! Vort store centralbiblio- derfor skal der være frie midler til tek har udviklet sig positivt, men jeg hå- rådighed for kreative personer og spontaber meget, at det lykkes at bevare vore ne indfald. filialbiblioteker i lokalområderne og at Samlet set er det politikernes opgave nye må opstå, når det befolkningsmæssi- at finde den balance, der tilgodeser flest ge grundlag er til stede. Jeg ser også ger- mulige borgere og udvikler Odense bedst ne, at skolernes brug af museerne får et som kulturby indenfor det givne budget. løft - Kravet til børnenes almene dannelMen kultur skal vi ha ! se må holdes i hævd, og de må gerne fornemme, lære, at museerne indeholder (Fortsat fra side 7) oplevelser, viden- de kan få glæde af. behandles forkert. Odenses placering på Der findes allerede anlæg, som kan det kulturelle landkort. behandle gyllen og udvinde dels bioOdense er stærkt placeret på Dan- gas, der kan omdannes til elektricitet, marks kulturelle landkort. I de nærmeste og dels gødningsstofferne nitrat, kalium år er festlighederne omkring H.C. og fosfor. Disse stoffer kan omdannes Andersen i fokus. Men jeg vil da også til almindelig handelsgødning. Derudnævne de internationale musikkonkur- over kommer der rent vand og en lille rencer, der viser noget om Odenses for- smule restprodukter, der må deponeres måen som arrangør.- Men vi mangler et på almindelig vis. tidssvarende musik- og kulturhus !! Det er muligt, at det på kort sigt er Forhåbentlig får Odense også en kulturel attraktion med etnisk islæt, der tiltrækker publikum fra hele landet ! Men ambitionen om dette er byde på noget særligt, bør interesse folk over det ganske land – og de ansvarlige politikere på Christiansborg! For selvfølgelig skal kulturen tilgodeses i alle egne af landetmen det med en særlig attraktion er en overvejelse værd. Forpligtigelsen ! Kulturen er for mig tankens fristed, skrev jeg i indledningen. Det kommer naturligvis til at betyde, at jeg vægter fx teater højere end at lappe huller i asfal-

dyrere for den enkelte landmand at lade gyllen behandle på et sådant anlæg end at købe jord til fantasipriser og køre gyllen ud på disse marker. Men samfundsøkonomisk er konsekvenserne af at fortsætte uændret uacceptable. Vi vil få stigende miljøproblemer. Vi kan bare tage til Holland, hvis vi vil vide noget om, hvilke problemer vi vil have på 1020 års sigt. Den hollandske regering tilbagekøber nu tilladelser til svineproduktion fra landmændene! HB d. 25/11 2000


RADIKALT MIDTPUNKT

Side 11

Nyheder fra Christiansborg De fleste nyheder fra Det Radikale Venstre på Christiansborg findes nu på internet adressen: http.//www.radikale.dk. For dem som ikke har adgang til internet så er der sakset fra et par af pressemeddelelserne.

Radikale om reform af førtidspensionen:

En lykkelig dag Det er en lykkelig dag siger Det Radikale Venstres Arbejdsmarkeds- og socialordfører Anders Samuelsen på baggrund af dagens forlig om en reform af førtidspensionen. Det Radikale Venstre har siden 1997 målrettet arbejdet på at sikre en reform af førtidspensionen. Den 28.8.1999 redegjorde vi for vores mål og ønsker i kronikken "Skab et mulighedssamfund" (Berlingske Tidende). - Med dagens forlig har vi skabt et gemmebrud for det rummelige arbejdsmarked. Reformen er rammen, som kan gøre det rummelige arbejdsmarked til en succes. - Reformen afløser det nuværende system, hvor folk skal bevise, hvor syge de er. Med reformen giver vi langt flere en mulighed for at bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi giver dermed mennesker nogle muligheder, som samfundet tidligere har forsømt.

Forlig om lukkeloven Der er den 9. november indgået forlig om lukkeloven mellem regeringen, CD og Venstre. I den anledning udtaler den radikale erhvervsordfører Morten Helveg Petersen; "Det var godt at regeringen valgte et forlig med CD og Venstre. Alternativet var at vi måtte opgive flere søndagsåbninger hvis forliget skulle have været indgået med SF og Konservative. Regeringen skal naturligvis vælge det flertal der ligger tættest på regeringens eget udspil." "Med dagens forlig får butikker større mulighed for at tilpasse deres åbningstid efter sæsonudsvingninger fordi de får flere søndagsåbninger at råde over. Nu er det op til forbrugerne om de vil tage søndagsåbninger til sig."


Tirsdag Den 9. januar 2001 kl. 19.00-21.00

Åbent bestyrelsesmøde Dagsorden (omkring d 4/1) fås Lokal historisk Bibliotek hos formand Søren Gommesen Klosterbakken 2, Odense C odense@radikale.dk eller 65910220

Torsdag Den 1. februar 2001 kl. 19.00-22.00

Medlemsmøde Kommunalvalg 2001 VUC Valgprogram Jernbanegade 20, Odense C

Onsdag Den 7. februar 2001 kl. 19.00-21.00

Åbent bestyrelsesmøde Dagsorden (omkring d 31/1) fås Lokal historisk Bibliotek hos formand Søren Gommesen Klosterbakken 2, Odense C odense@radikale.dk eller 65910220

Mandag Medlemsmøde Kommunalvalg 2001 Den 26. februar 2001 VUC Valgprogram kl. 19.00-22.00 Jernbanegade 20, Odense C

Torsdag Den 1. marts 2001 kl. 19.30-21.00

Intro-møde Tilmelding nødvendig

Introduktionsmøde for nye medlemmer. Tilmelding til formanden tlf. 65910020, odense@radikale.dk

Mandag Den 19. marts 2001 kl. 19.00-21.00

Åbent bestyrelsesmøde Dagsorden (omkring d 31/1) fås Lokal historisk Bibliotek hos formand Søren Gommesen Klosterbakken 2, Odense C odense@radikale.dk eller 65910220


This document was created with Win2PDF available at http://www.daneprairie.com. The unregistered version of Win2PDF is for evaluation or non-commercial use only.


RM 4 2000